1. No category

Print Form
Eksamensopgave
Bacheloruddannelse i Informationsvidenskab (2007-studieordning)
Eksaminator: Janus Holst Aaen
Afleveringsdato: 19.12.11
Datalogi modul:
Digitale repræsentationer, intern bestået/ikke bestået
(sæt kryds)
Digitale modeller, intern 7 skala
(sæt kryds)
Informationsvidenskabelig metode modul:
Informationsvidenskabelig metode 1:
Kvalitativ metode, intern, uden censur, bestået/ikke bestået
Informationsvidenskabelig metode 2:
(sæt kryds)
Repræsentationer, intern, uden censur, bestået/ikke bestået
(sæt kryds)
Kommunikation, ekstern 7 skala
(sæt kryds)
Historie og samfundsvidenskabelig modul:
Teknologihistorie, ekstern 7-skala
(sæt kryds)
Organisationsanalyse, ekstern 7-skala
(sæt kryds)
Videnskabsteori, intern 7-skala
(sæt kryds)
Design, intern 7-skala
(sæt kryds)
Valgfag modul:
Eller
Computer supported coorperative work , intern 7-skala
(sæt kryds)
Interaktionsdesign, intern 7-skala
(sæt kryds)
Bachelorprojekt, ekstern 7-skala
✔
(sæt kryds)
141.626
Opgavens anslag: _________________________
Afleveret af:
Årskort:
20093212
Navn:
Julie Mia Lerche Møller
Årskort:
20091557
Navn:
Malene Østergaard Nielsen
Årskort:
20094840
Navn:
Kaja Ravn Cramer
Årskort:
Navn:
Årskort:
Navn:
Må eksaminators eksemplar af eksamensopgaven gøres til genstand for udlån?
JA
■
NEJ
Studienævnet for Informations- og Medievidenskab, Helsingforsgade 14, 8200 Århus N
Margrethe
Vestager
Kampen
om
vælgerne
Brugen
af
de
sociale
medier
i
et
kommunika:onsteore:sk
perspek:v
Margrethe Vestager - Kampen om vælgerne
Brugen af sociale medier i et kommunikationsteoretisk perspektiv
Bacheloropgave i faget Kommunikationsmiljøer:
Afleveres d. 19. december 2011
Vejleder: Janus Holst Aaen
Udformet på:
5. semester
Informationsvidenskab
Institut for Æstetik og Kommunikation, Aarhus Universitet
Skrevet af:
20093212 Julie Mia Lerche Møller
20091557 Malene Østergaard Nielsen
20094840 Kaja Ravn Cramer
Opgavens omfang:
Antal tegn: 141.626
Antal sider: 59, 01
Ansvarsfordeling:
Opgaven er skrevet på baggrund af fælles diskussioner i gruppen, og vi står derved alle inde for alle
afsnit. Herunder er det dog angivet hvilke sider, vi hver især har skrevet, og dermed er ansvarlige
for. Konklusionen er skrevet i fællesskab.
Julie (s. 11-14, s. 21-25, s. 32-36, s. 56-63 og s. 72-75 )
Malene (s. 1-3, s. 8-10, s. 26-31, s. 50-56 og s. 64-71 )
Kaja (s. 4-7, s. 15-21, s. 37-49 og s. 80-82 )
I
Abstract
In the fall of 2011 the Danish political scene was marked by the country’s 67th general election.
The election was settled on the 15th of September and resulted in the formation of a new
government. One of the reasons for this result was the progress of the party Radikale Venstre; partly
caused by the popularity of their party leader Margrethe Vestager. A number of medias dubbed her
queen of the election, and she was the main reason why the Opposition could take over the power.
Several experts claimed that the election was to be won on the social media scene. Margrethe
Vestager has exploited these to the full with frequently updated profiles on Facebook, Twitter, and
the partys own social networking site Radikale.net. By analyzing observations made on the three
social networking scenes, we seek to find out how Margrethe Vestager succeeded in creating a
sense of community among the members during the election campaign 2011. The analysis also
focuses on her self presentation and the effect this had on her profile.
Through observations and analysis, Facebook and Twitter have showed to be the most useful in
creating a sense of virtual community among the users. Margrethe Vestagers’ posts on these social
media sites are characterized by being a mix of her private and public life. Her interactions with the
users on these sites had an important influence on their sense of virtual community and on her self
presentation. When she, herself, answers the users’ questions, she appears to be reliable and
genuine. This genuineness affects the users’ behavior and results in a sense of virtual community,
wherein Margrethe Vestager is the key figure. This strategy has been less clear on Radikale.net,
where all Margrethe Vestager’s posts during the election campaign focused on political rather than
private subjects. Radikale.net is primarily visited by existing members, who already have a
connection to the party, therefore this is not a media to capture new members. That is probably why
Margrethe Vestager chose not to put a lot of effort in this media through the election campaign. The
look behind the scenes, which Vestager’s use of Facebook and Twitter gave, is not present on the
party’s own social media site. In that way the sense of community is not as widespread on
Radikale.net as it is on the two other social media sites, and Margrethe Vestager’s profile is
therefore not as clear.
The election campaign of 2011 was, according to experts, fought on the social medias. This
assignment proves that Margrethe Vestager succeeded in using the many possibilities of the social
medias to create attention about her person and her party Radikale Venstre.
II
Indholdsfortegnelse
Indledning ........................................................................................................................................1
Metode...............................................................................................................................................2
Introduktion til de sociale medier ...........................................................................................4
Facebook ..........................................................................................................................................6
Twitter..............................................................................................................................................8
Radikale.net....................................................................................................................................11
Teori .................................................................................................................................................14
Fællesskabsfølelse.........................................................................................................................15
Virtual community .....................................................................................................................15
Sense of Communities ...............................................................................................................16
Feelings of membership .............................................................................................................17
Feelings of influence..................................................................................................................18
Integration and fulfillment of needs...........................................................................................19
Shared emotional connection .....................................................................................................19
Sense of virtual community .......................................................................................................19
Imagined community .................................................................................................................20
Kommunikationens effekt på fællesskabsfølelsen .....................................................................21
Fællesskab vs. netværk ..............................................................................................................22
Meningsgrænser .........................................................................................................................23
Sammenfatning ..........................................................................................................................24
Profilering .....................................................................................................................................26
Goffman .....................................................................................................................................26
Meyrowitz ..................................................................................................................................27
Middle region.............................................................................................................................27
Mediernes mellemkomst ............................................................................................................28
Dagligdagens interaktion ...........................................................................................................29
Facework ....................................................................................................................................31
Ethos...........................................................................................................................................32
Skabelse af troværdighed gennem sociale medier .....................................................................33
Sammenfatning ..........................................................................................................................34
III
Analyse ............................................................................................................................................36
Fællesskabsfølelser online ...........................................................................................................37
Indflydelse og normdannelse .....................................................................................................37
Identifikation og rolledannelse...................................................................................................40
Magtstrukturer............................................................................................................................43
Integration og support ................................................................................................................44
Fælles relationer og historier......................................................................................................46
Sammenfatning ..........................................................................................................................48
Selviscenesættelse og troværdighedsskabelse............................................................................50
Kommunikation i middle region ................................................................................................50
Offentlig og privat adfærd på de sociale medier........................................................................55
”Margrethe, læser du med?” ......................................................................................................56
Ciceros begreber i en nutidig kontekst.......................................................................................59
De visuelles elementers effekt ...................................................................................................61
Sammenfatning ..........................................................................................................................62
Debatkulturen...............................................................................................................................64
Den anlagte line .........................................................................................................................64
Facework ....................................................................................................................................65
Sammenfatning ..........................................................................................................................71
Diskussion ......................................................................................................................................72
Radikale.net – et fællesskab? .....................................................................................................72
Dronningen af Twitter og Facebook ..........................................................................................74
Konklusion.....................................................................................................................................76
Perspektivering ............................................................................................................................80
Fællesskab eller ej? ....................................................................................................................80
Margrethe Vestagers fremtid på de sociale medier....................................................................81
Litteraturliste ...............................................................................................................................83
IV
Figuroversigt
Figur 1: Tabel over online sociale netværkstjenester, 2010................................................................4
Figur 2: Screenshot fra Margrethe Vestagers side (Twitter) ..............................................................8
Figur 3: Antallet af tweets partierne imellem......................................................................................9
Figur 4: Screenshot af Margrethe Vestagers side (Radikale.net) .....................................................12
Figur 5: Dannelsesprocessen for sense of virtual community...........................................................20
Figur 6: Fællesskabernes grad af tilhørsforhold og forpligtelse ......................................................25
Figur 7: Forskelle og ligheder mellem Goffman og Meyrowitz region-teorier.................................28
Figur 8: Radikale Venstre svarer på vegne af Margrethe Vestager (Facebook) ..............................37
Figur 9:Argumentation (Radikale.net) ..............................................................................................39
Figur 10: Personlige henvendelser (Twitter).....................................................................................40
Figur 11: Nærværende opslag (Facebook)........................................................................................41
Figur 12: En magtfuld og travl politiker (Twitter) ............................................................................43
Figur 13: Bruger-til-bruger support..................................................................................................44
Figur 14: Vidensdeling angående strikkepinde (Twitter) ..................................................................45
Figur 15: Følelsesmæssig support (Facebook) .................................................................................45
Figur 16: Socialt arrangement skaber fælles relationer og historier (Twitter) ................................46
Figur 17: Offline relation og fælles historie (Facebook) ..................................................................47
Figur 18: Online relation (Radikale.net)...........................................................................................48
Figur 19: Margrethe Vestagers statusopdatering omhandlende strikketøj og løbetur (Facebook) ..51
Figur 20: Opdateringen giver et indblik bag kulisserne (Facebook) ................................................52
Figur 21: Eksempler på Vestagers mange tweets (Twitter)...............................................................53
Figur 22: Tweets af personlig karakter (Twitter) ..............................................................................54
Figur 23: Offentlig adfærd (Radikale.net).........................................................................................55
Figur 24: Tvivlsspørgsmål fra partimedlem (Radikale.net) ..............................................................56
Figur 25 Spørgsmål fra vælger: ”Hvor skal jeg henvende mig?”(Facebook) ..................................58
Figur 26 Interaktionen mellem afsender og modtager resulterer i positiv stemning (Facebook).....59
Figur 27: Link til en af Radikale Venstres mange valgvideoer (Twitter) ..........................................59
Figur 28: Partimedlem roser Margrethe Vestagers arbejde (Radikale.net) .....................................60
Figur 29: Svar på støtte (Facebook) ..................................................................................................65
Figur 30: Angreb på Margrethe Vestager (Facebook)......................................................................67
V
Figur 31: Out of face (Facebook) ......................................................................................................68
Figur 32: Debat (Facebook) ..............................................................................................................69
Figur 33: Afslappet stemning (Twitter) .............................................................................................70
Figur 34: Let debat (Twitter) .............................................................................................................70
Bilagsoversigt
Bilag A – Fakta om de sociale medier
Bilag B – Mail fra kampagneansvarlig ved Radikale Venstre
VI
Indledning
De sociale medier blev under valgkampen 2011 udråbt til, for første gang, at være afgørende i
kampen om vælgerne, og der er ikke noget at sige til, at flere og flere politikere vælger at gå online
for at få kontakt med vælgerne. Rapporten Befolkningens brug af internet 2010 fra Danmarks
Statistik viser, at 54 procent af Danmarks befolkning mellem 16-74 år er tilknyttet en online social
netværkstjeneste. Det svarer til omkring 2,2 millioner mennesker.1 Med så stor en andel af
Danmarks befolkning repræsenteret, er her god mulighed for politikerne for at markedsføre sig selv
og skabe en direkte kontakt med vælgerne.
Margrethe Vestager, politisk leder for Radikale Venstre, er en af de politikere, der i den grad har
taget de sociale medier til sig. Hun er bl.a. aktiv på Facebook, Twitter og på Radikale Venstres eget
sociale netværk og forum, Radikale.net. Margrethe Vestager er født i 1968 og har været medlem af
Folketinget siden 1998 og politisk leder af Radikale Venstre siden 2007. Fra 1998 til 2001 var hun
Undervisnings- og Kirkeminister, mens hun fra 2011 fungerer som Indenrigs- og Økonomiminister.
Ved folketingsvalget 2011 gik Radikale Venstre frem fra 8 mandater til 17 mandater, og sikrede
dermed en sejr til rød blok i samarbejde med S og SF.2 Undersøgelser viser, at de partier der gik
frem i mandattal, også var de partier, der havde størst vækst i fans på de sociale medier.3 Siden
sidste folketingsvalg i 2007 er de sociale medier vokset kraftigt, og er nu en stor del af mange
menneskers hverdag. Flere og flere danskere kommunikerer online, og dette kan politikerne med
fordel være en del af. Men hvordan kan politikerne bruge disse online medier til at skabe en positiv
opmærksomhed omkring sig selv, engagere vælgerne, og hvilken strategi skal i brug for at få mest
muligt ud af disse tjenester? Med udgangspunkt i en analyse af Facebook, Twitter og Radikale.net i
perioden fra 26. august til 15. september 2011, vil vi undersøge følgende problemformulering:
Hvordan lykkedes det Margrethe Vestager, under valgkampen 2011, at skabe en
fællesskabsfølelse blandt brugerne samt at iscenesætte sin egen person, og hvilken
effekt havde dette på hendes profilering?
1
Danmarks Statistik (2010), s. 25
dr.dk (2011)
3
Børsen.dk (2011)
2
1
Metode
Den bedste besvarelse af vores problemformulering sker, set fra vores synspunkt, ud fra en grundig
humanistisk medietekstanalyse af de tre sociale netværk. Opgaven er lavet ud fra kvalitative
metode, men er udelukkende observerende, idet der i forvejen er lavet store interview-undersøgelser
indenfor feltet, der er alment anerkendte, og som vi i denne opgave, ikke ville have ressourcer til
selv at lave. I stedet læner vi os i denne analyse op af det, der allerede er antaget, men ser det i vores
eget perspektiv.
Observationerne er lavet ud fra et deltagerperspektiv, idet vi selv har været deltagende på alle tre
netværk. Vi har været deltagende i den grad, at vi er fans af Margrethe Vestager på Facebook, har
en profil på Radikale.net og følger Vestager på Twitter. Derigennem fungerer vi som medlemmer af
de forskellige grupper. Vi er dog passive medlemmer, idet vi ikke interagerer i kommunikationen.
Vi observerer altså blot de øvrige medlemmers interaktion.
Inden for kvalitativ metode kaldes dét at interviewe og observere for etnografisk feltarbejde. Her
bevæger man sig ud i felten, og søger ofte at blive en del af miljøet for at kunne foretage den bedst
mulige analyse. Det at foretage såkaldt feltarbejde på internettet går i dag under betegnelsen
netnografi. Denne tilgang er udviklet af Robert Kozinets i sidste halvdel af halvfemserne, som et
svar på det stigende behov for at analysere digitale situationer. Netnografi anvender således de
samme fremgangsmåder, som kendes fra etnografien, men tilpasses til at studere online miljøer.4
Opgavestruktur
Opgaven tager udgangspunkt i to teoriafsnit, omhandlende henholdsvis fællesskabsfølelse og
profilering. Her vil vi redegøre for forskellige former for fællesskab samt for måder, hvorpå
mennesket profilerer og iscenesætter sig selv. Teorien vil danne baggrund for de tre analyseafsnit
omhandlende fællesskabsfølelser, selviscenesættelse og troværdighedsskabelse samt debatkultur.
Her vil vi som netnografer undersøge og analysere de sociale netværk, samt Margrethe Vestagers
og brugernes adfærd herpå. Vores analyse understøttes af citater og screenshots fra de tre
forskellige netværk. Desuden giver vores grundlæggende kendskab til de enkelte netværk, især
Facebook og Twitter, en indsigt i, hvordan kommunikationen her almindeligvis foregår samt, hvilke
4
Beckmann & Langer (2005)
2
overordnede normer der findes. Derudover vil vi diskutere hvilke medier, der bedst fanger
vælgernes interesser, og derigennem skaber positiv opmærksomhed omkring Margrethe Vestager.
Slutteligt vil vi konkludere og dermed komme med en besvarelse af problemformuleringen.
3
Introduktion til de sociale medier
Facebook, Twitter og Radikale.net er alle sociale medier opstået i det såkaldte Web 2.0 univers.
Tim O’Reilly skriver i sin artikel What is web 2.0 (2005), at efter dot.com-boblens nedbrud i 2001
var der brug for et nyt net.5 Fra simple online præsentationer af tekst og billeder fik nettet nu form
af tjenester, hvor brugerne har fri adgang til et hav af funktionalitet som løbende opdateres. Web 2.0
fokuserer derudover i høj grad på brugerinvolvering, hvor brugernes intelligens og engagement
udnyttes til skabelsen af diverse netværk og fællesskaber.6 Dette er især tilfældet i de sociale
medier, der danner omdrejningspunkt for denne opgave, da brugerne igennem ytringer og uploads
selv skaber netværket og dermed giver udbuddet af tjenester en værdi.
Som nævnt i indledningen er de sociale medier meget populære i Danmark og udover de unge
internetbrugere, kommer der også flere og flere ældre brugere til. Nedenfor ses en tabel over, hvor
stor en del af henholdsvis befolkningen og internetbrugerne, der er tilknyttet en online social
netværkstjeneste.7
Figur 1: Tabel over online sociale netværkstjenester, 2010.
5
O’Reilly (2005)
Ibid.
7
Danmarks statistik (2010), s. 26
6
4
Nicolai B. Ellison og danah m. boyd definerer, i artiklen Social Network Sites: Definition, History,
and Scholarship (2007), hvad der gør et socialt medie til et social network site (SNS):
”We define social network sites as web-based services that allow individuals to (1)
construct a public or semi-public profile within a bounded system, (2) articulate a list of
other users with whom they share a connection, and (3) view and traverse their list of
connections and those made by others within the system.".8
Twitter, Facebook og Radikale.net går således alle under betegnelsen SNS. I følgende afsnit følger
en individuel introduktion til disse netværk, som vil danne udgangspunkt for analysen af Margrethe
Vestagers online engagement.
8
boyd & Ellison (2007), s. 2
5
Facebook
Facebook er et af mange SNSs, som har tiltrukket millioner af brugere verden over, og som af
mange er blevet integreret som en del af hverdagens praksis.9 Ifølge Facebooks egne statistikker er
der i dag over 800 mio. aktive brugere på Facebook, hvoraf halvdelen logger på hver eneste dag.10
51 procent af den danske befolkning er, ifølge Danmarks Statistik, på Facebook,11 og hele 94
procent af de danskere, der er tilknyttet en social netværkstjeneste, har en profil på Facebook.12
Dette gør Facebook til det mest brugte SNS i Danmark, sandsynligvis fordi netværket bærer præg af
en stor grad af brugervenlighed, hvilket gør det nemt for såvel unge som gamle at benytte sig af
netværket. Ovenstående gør sitet til et oplagt sted for politikerne at promovere sig, da det er her
størstedelen af de danske vælgere kan findes.
Facebook blev oprettet i 2004 af den amerikanske datalogistuderende Mark Zuckerberg, og var i
første omgang kun tiltænkt de studerende på Harvard University. Kort efter udvidedes Facebook til
også at inkludere andre universiteter, derefter high schools og i 2006 alle.13 Til trods for, at
Facebook ikke længere er koblet op på de enkelte uddannelsesinstitutioner, er målet med Facebook
stadig at holde kontakt med sine offline fællesskaber, snarere end at møde nye mennesker. Som
Facebook selv skriver på hjemmesiden: ”[...] Facebook is a social utility that helps people to
communicate more efficiently with their friends, family and co-workers.”14
Navnet Facebook relaterer til de amerikanske universiteters årbøger, som er det vi i Danmark,
kalder for blå bog.15 Som i disse årbøger giver Facebook brugerne mulighed for at præsentere sig
selv gennem en online profil med billeder, samt personlige oplysninger som fødselsdato,
uddannelses- og arbejdsforhold, civilstatus samt hobbyer og interesser. Brugerne kan ansøge
hinanden om venskab, som ved bekræftelse giver adgang til hinandens profiler og mulighed for at
kommentere herpå. Derudover kan facebookbrugere være med i grupper baseret på f.eks.
sportsinteresser, gamle skoleklasser eller som denne opgave tager udgangspunkt i, en fælles politisk
retning. Det er også muligt at blive inviteret til begivenheder, hvor brugerne kan angive om de
9
boyd & Ellison (2007), s. 1
Facebook, Statistik (2011)
11
Danmarks Statistik (2010), s. 26
12
Ibid., s. 25
13
boyd & Ellison (2007), s. 9-10
14
Facebook, Faktaark (2011)
15
Jensen (2009), s. 88
10
6
deltager; ja, nej eller måske. En central del af brugen på Facebook ligger desuden i
statusmeddelelserne, hvori brugerne kan angive, hvad de laver, hvor de er henne eller, hvad de
generelt går og tænker på.16 Indenfor alle ovennævnte muligheder kan brugerne synes godt om,
tilføje kommentarer eller dele, hvilket derefter synliggøres på deres egen profil. Dette er en måde,
hvorpå man f.eks. kan tilkendegive sin støtte eller deltage i en diskussion.
Brugerne kan selv vælge, hvorvidt deres profil skal være synlig for venner, venners venner eller om
den skal være fuldt offentlig. Brugerne på Facebook har i det hele taget stor kontrol over deres
profil og kan til enhver tid slette uhensigtsmæssige billeder, opslag eller kommentarer, slette
venner, gøre begivenheder og grupper usynlige osv.17 Dette er en mulighed, som Margrethe
Vestager i høj grad benytter sig af på sin facebookprofil, hvor hun i retningslinjerne beskriver, at
alle vægopslag og kommentarer skal overholde god takt og tone, loven om ophavsret og ikke må
indeholde reklame. Slutteligt skriver hun: ”Radikale Venstre forbeholder sig ret til at slette
vægopslag og kommentarer, der ikke lever op til ovenstående retningslinjer.”18 Dette er en
forholdsregel som Margrethe Vestager må tage, da hendes facebookside er fuldt offentlig, og
derved giver alle mulighed for at interagere på siden.
På Margrethe Vestagers facebookside kan man i venstre kolonne få et overblik over, hvor mange
fans hun har, eller i hvert fald hvor mange, der følger hende på Facebook. Her er nemlig angivet,
hvor mange der synes godt om siden. Der er i øjeblikket 33.83819, der synes godt om. Derudover er
det muligt at se, hvor mange der taler om dette, dvs. hvor mange der udfører handlinger på profilen,
og derved skaber historie herom på vennernes forside-væg. Det kan ske ved at kommentere, ved at
dele et billede eller ved at synes godt om noget på siden. Tallet gælder pr. person, altså ikke pr.
gang, og tæller fra 48 timer siden og syv dage bagud.20 Derved kan man konstant observere
facebooksidens popularitet og opdateringsniveau. På Margrethe Vestagers facebookside er der
83921, der taler om dette.
16
Jensen (2009), s. 92
Facebook, Statement of Rights and Responsibilities (2011): Facebook forbeholder sig dog rettigheder til alt, hvad
brugerne uploader af billeder, links mm.
18
Facebook, Retningslinjer for Margrethe Vestagers facebookside (2011)
19
Facebook, Margrethe Vestager (01-12-2011)
20
Bigum (2011)
21
Facebook, Margrethe Vestager (01-12-2011)
17
7
Twitter
Twitter.com så dagens lys i 2006, men slog først rigtigt igennem i 2009. Twitter er et SNS med
omkring 100 millioner aktive brugere i 2011, selvom der dog hersker stor tvivl om det eksakte tal.22
Twitter adskiller sig fra andre sociale medier på en række områder. Hovedformålet er såkaldt
microblogging, hvilket i denne henseende betyder, at brugernes beskeder kun må fylde op til 140
tegn af gangen. Disse beskeder kaldes tweets. Herudover er Twitter også et såkaldt asymmetrisk
netværk, hvilket vil sige, at man ikke behøver følge dem, der følger én og omvendt. Dette kaldes på
Twitter for followers. Følger to personer begge hinanden, er der dog tale om friends. 23
Figur 2: Screenshot fra Margrethe Vestagers side (Twitter)
Twitter har et fællessprog der indeholder forskellige tegn og bogstavkoder, som udefrakommende
og nybegyndere kan have svært ved at forstå. Et af disse er f.eks. det såkaldte hashtag(#). Dette
bruges til at give ens tweet en form for overordnet emne. Handler tweeten f.eks. om VM i fodbold,
kan den se således ud #WorldCup. Brugere kan på denne måde søge på emner, de interesserer sig
for og se en oversigt med tweets, der indeholder dette emne. Herudover bruges forkortelsen RT
(Retweet) om en besked, der bliver videresendt, mens @navn bruges til at identificere den
22
23
Delo, Cotton (2011)
Gruzd, Wellman & Takheyev (2011), s. 2
8
twitterbruger, der tales om, samtidig med at beskeden også sendes til denne bruger.24 Twitter er som
udgangspunkt tekstbaseret, mens billeder, videoer og artikler, kan linkes til via eksterne sider.
Twitter har langt fra slået igennem i Danmark i forhold til resten af verden. Undersøgelser viser, at
der kun er omkring 20.000 aktive twitterbrugere i Danmark, hvor størstedelen er mellem 16-19 år
og næstefter mellem 20-39 år.25 Herudover viser der sig en stor inaktivitet på Twitter, idet mange
opretter sig, men derefter ikke gør brug af tjenesten. Mange bruger Twitter til at følge kendte
mennesker, som de kender fra fjernsynet, hvilket gør fordelingen af friends/followers skæv. Dette
bevirker også, at få twittere står for stor aktivitet på sitet.26 Sammen med følgeskabet af kendte
mennesker bliver Twitter i Danmark primært brugt til vidensdeling og networking blandt folk, der
arbejder indenfor IT- og kommunikationsbranchen.27
Figur 3: Antallet af tweets partierne imellem.28
24
Gruzd, Wellman & Takheyev (2011), s. 8
Danmarks Statistik (2010), s. 26
26
Bøgh-Andersen, Stefan (2010)
27
Den Grafiske Branche (2011)
28
Manus, Danmark (2011) – Vestager, Løkke og Søvndals Twitterprofiler er personlige, mens de andre er regnet ud
efter partiernes twitter kontoer.
25
9
Netop det med at følge kendte mennesker, og den deraf skæve fordeling af friends/followers, viser
sig også på Margrethe Vestagers Twitter netværk, da hun har 10.723 followers, mens hun selv
følger 86.29 Lars Løkke Rasmussen og Villy Søvndal er de eneste to partiledere med en personlig
twitterprofil, udover Margrethe Vestager, mens de andre partier bare har en profil, der administreres
på vegne af partiet. Margrethe Vestager er dog den eneste af politikerne, der for alvor har taget
Twitter til sig, hvilket viser sig i antallet af tweets, hvor hun med 1798 ligger langt foran sine
konkurrenter.30 (Se figur ovenfor)
29
30
Twitter, Margrethe Vestager (01.12.11 – altså tal fra efter valget)
Maxus Denmark (2011)
10
Radikale.net
I 2007 blev hjemmesiden Radikale.net lanceret. Ønsket om en digital platform som kunne mindske
afstanden mellem top og bund i det politiske parti, var blandt en af grundene til, at netværket blev
skabt. Endvidere var den geografiske faktor imellem partiets medlemmer også medvirkende til, at
Radikale.net under partiets årsmøde i 2007 blev præsenteret.31
“Radikale.net er for alle, som gerne vil være med til at præge debat, politik og idéudvikling i
Radikale Venstre. Netværket skal være med til at udvikle, kvalificere og udfordre det politiske
indhold i partiet.32” Således præsenteres Radikale.net på hjemmesiden, og det er ifølge Anna
Ebbesen og Astrid Haug netop det faktum, at alle har adgang til kommunikationen, der er
omdrejningspunktet for sitet. I forhold til traditionelle partihjemmesider er Radikale.net:
“[…] tænkt som en platform for partiets græsrødder. Går man ind på radikale.net, er
det ikke gruppeformand Margrethe Vestager [...] der toner frem med et budskab til
verden. Hvad der i stedet møder den besøgende, er de mange brugeres ansigter og
deres indlæg.33”
Radikale.net er ligesom Facebook og Twitter et SNS. Brugerne af Radikale.net er mennesker, som
enten er interesseret i Radikale Venstre eller medlemmer af partiet. Det er dog muligt at læse
diverse indlæg og kommentarer dertil uden videre forbindelse til partiet. Ønsker man at deltage
aktivt på sitet, kræves en profil, hvori det oplyses, hvorvidt man er eksisterende medlem af partiet
eller blot har interesse deri.34 Som medlem af sitet er der bl.a. mulighed for at deltage i debatter,
oprette og følge events og skabe relationer til andre brugere.
Som nævnt har hensigten med Radikale.net bl.a. været at skabe bedre kommunikationsmuligheder
for partiets medlemmer, som er spredt ud over det danske land. Førhen var kommunikationen
begrænset til et medlemsblad og et årligt landsmøde, men med dette sociale medie er dialogen
mellem medlemmerne højnet, hvilket ifølge Margrethe Vestager er sitets primære grundlag.35
31
Ebbesen & Haug (2009), s. 124-126
Radikale.net (2011), Om Radikale.net
33
Ebbesen & Haug (2009), s. 126
34
Radikale.net (2011), Oprettelse af profil
35
Ebbesen & Haug (2009), s. 128-129
32
11
Debatkulturen på Radikale.net er forholdsvis åben og fri, dog forbeholder sitet sig retten til at fjerne
indlæg, hvis de f.eks. er af racistisk karakter eller groft stødende.36 Et eksempel på brug af sitets
muligheder er, da tidligere radikale gruppemedlem Simon Emil Ammitzbøll valgte at forlade
partiet.37 I 2008 meldte Ammitzbøll sig ud af Radikale Venstre, og denne oplysning blev
offentliggjort på Radikale.net. Dette vidner ifølge Ebbesen og Haug om, at dette site er en integreret
del af partiet.38 Endvidere udtalte et andet gruppemedlem, Morten Østergaard, at debatten blandt
partiets bagland på Radikale.net, som Ammitzbølls exit afledte, var ”livsbekræftende”.39
Da sitet skulle udvikles og lanceres var målet at nå 1000 profiler inden for et år, hvis ikke det skulle
betegnes som en fiasko. Denne målsætning blev indfriet inden for de første fire måneder40, og i dag
er der 2829 registrerede profiler på Radikale.net.41 En brugers profil på sitet ser således ud:
Figur 4: Screenshot af Margrethe Vestagers side (Radikale.net)
36
Radikale.net (2011), Debatkulturen på sitet
Ebbesen & Haug (2009), s. 129
38
Ebbesen & Haug (2009), s. 129
39
TV 2 Finans, Artikel om Simon Emil Ammitzbølls exit fra Radikale Venstre
40
Ebbesen & Haug (2009), s. 131
41
Radikale.net (2011), Index over personer på sitet d. 30-11-11
37
12
De tre bokse i henholdsvis lyserød, lilla og grå i øverste højre hjørne repræsenterer; antallet af
brugere som profilens ejer indgår i relation med, antallet af brugere som anbefaler profilen og til
sidst, hvorvidt profilens ejer er medlem af Radikale Venstre eller blot er interesseret i partiet. Som
det er illustreret i Margrethe Vestagers tilfælde, indgår hun i relation med 138 andre brugere,
anbefales af 55 brugere og står markeret som værende medlem.42
42
Bilag A – Fakta om de sociale medier
13
Teori
Med udgangspunkt i de to overordnede vinkler, der ligger til grund for vores problemformulering,
vil vores teoretikere i nedenstående teoriafsnit præsenteres med blik for henholdsvis
fællesskabsfølelse og profilering. Vi vil i første vinkel søge at redegøre for de fire former for
fællesskab, som henholdsvis Howard Rheingold, Anita Blachard og M. Lynne Markus, Nancy
Baym, Jesper Tække samt Benedict Anderson præsenterer. Herigennem beskrives de kvaliteter,
som er nødvendige for oprettelsen af en fællesskabsfølelse. I den anden vinkel omhandlende
profilering vil vi, ved hjælp af Erving Goffman redegøre for, hvordan mennesket gennem sin
selviscenesættelse kan påvirke udfaldet af enhver kommunikation. Her vil vi endvidere inddrage
Joshua Meyrowitz og hans redegørelse for, hvordan mediernes mellemkomst påvirker denne
selviscenesættelse. Dette vil beskrives i tæt samspil med Elisabeth Hoff-Clausens termer om
troværdighed i online retorik.
14
Fællesskabsfølelse
Dette afsnit omhandler de online fællesskaber, der er opstået i de seneste årtier i takt med
internettets udvikling. I afsnittet vil vi komme omkring definitionerne på disse fællesskaber for
dernæst at redegøre for de forskellige former for fællesskabsfølelse, der kan opstå herpå. Vi vil
fokusere på hvilke kvaliteter, der skal til for at skabe følelsen af fællesskab, samt hvordan denne
følelse kommer til syne online.
Virtual community
Howard Rheingold var en af de første til at beskrive begrebet virtual community, hvilket han gjorde
i bogen Virtual communities: Homesteading on the Electronic Frontier fra 1993, hvor Internettet
var et forholdsvis nyt fænomen for de fleste mennesker. Han definerer virtual communities således:
”Virtual communities are social aggregations that emerge from the Net when enough
people carry on those public discussions long enough, with sufficient human feeling, to
form webs of personal relationships in cyperspace.”43
Dette uddyber han vha. en biologisk analogi:
”[…] think of cyperspace as a social petri dish, the Net as the agar medium, and virtual
communities, in all their diversity, as the colonies of microorganisms that grow in petri
dishes. Each of the small colonies of microorganisms – the communities on the Net – is
a social experiment that nobody planned but that is happening nevertheless.” 44
Ifølge Rheingold er dannelsen af virtual communities således en uundgåelig begivenhed. Rheingold
hylder denne dannelse, da virtual communities bidrager til, at man ikke længere kun kan have et
fællesskab med dem, man tilfældigvis omgiver sig med i sine dagligdagsaktiviteter, men også med
dem der har samme interesser som én og, som man faktisk ønsker at udveksle ressourcer med.45
Hvor man førhen måtte søge efter fællesskaber i nabolaget og hos kollegaerne, er det nu muligt at
gå online på to minutter og søge direkte derhen, hvor favoritemnerne diskuteres og hvor de bedste
43
Rheingold (2000), s. xx
Ibid., s. xx
45
Ibid., s. 9
44
15
diskussionspartnere findes.46 Foruden diskussioner kan online communities også bruges til fælles
brainstorming og planlægning, til at flirte, spille spil eller til at udveksle nyheder. Som Rheingold
skriver:
“People in virtual communities do just about everything people do in real life, but we
leave our bodies behind. You can’t kiss anybody and nobody can punch you in the nose,
but a lot can happen within those boundaries. To the millions who have been drawn into
it, the richness and vitality of computer-linked cultures is attractive, even addictive”47.
Der er ingen tvivl om, at Rheingold ser denne nye kultur som medrivende, og betragter sit virtual
community som en del af sit daglige liv. Han har en følelse af at være med i et fællesskab. I
følgende afsnit vil vi karakterisere fællesskabsfølelser.
Sense of Communities
Anita L. Blanchard og M. Lynne Markus undersøger i The Experienced ”sense” of a Virtual
Community: Characteristics and Processes (2004), hvorvidt der eksisterer fællesskabsfølelser i
online miljøer.48 De tager udgangspunkt i termen sense of community (SOC), som af teoretikere
bruges om de tætte forbindelser, der adskiller nabolag fra egentlige fællesskaber.49 Blanchard og
Markus definerer SOC således: “[...] a feeling that members [of a group] have a belonging, a
feeling that members matter to one another and to the group, and a shared faith the members’
needs will be met through their commitment to be together.”50
I følge Blanchard og Markus kan online miljøer med en vis mængde computermedieret
interaktionen gå under betegnelsen virtual settlements, mens der skal eksistere en SOC for, at der
kan være tale om virtual communities. Der skal altså eksistere fællesskabslignende adfærd og
processer, for at der kan være tale om et fællesskab. Opstår følelsen af fællesskab på et online miljø,
er der således tale om SOVC, sense of virtual community.51
46
Rheingold (2000), s. 11
Ibid., s. xvii-xviii
48
Blanchard & Markus (2004), s. 65
49
Ibid., s. 66
50
Ibid., s. 67
51
Ibid., s. 67
47
16
I bestræbelsen på at definere SOC, beskriver Blanchard og Markus fire dimensioner inden for
rammerne af SOC, disse er henholdsvis feelings of membership, feelings of influence, integration
and fulfillment of needs og shared emotional connection. Disse fire dimensioner antages gældende
for såvel SOC som SOVC. Dimensionerne kan sættes i tæt forbindelse med de fem kvaliteter Nancy
K. Baym opstiller som kendetegnende for online communities i bogen Personal Connections in the
Digital Age (2010). Disse fem kvaliteter inkluderer sense of space, shared practice, shared
resources and support, shared identities og interpersonal relationships.52 Vi vil i nedenstående
sammenskrive Bayms fem kvaliteter med de fire dimensioner, da en stor del af indholdet er ens, og
dermed kan vi skabe en samlet karakteristik af SOC/SOVC. Dette giver et bedre overblik og skaber
samtidig et konkret udgangspunkt for analysen senere i opgaven.
Feelings of membership
Blanchard og Markus’ feelings of membership beskriver følelserne af at høre til og at kunne
identificere sig med fællesskabet. Disse følelser opstår som følge af fællesskabets grænser,
opfattelsen af en følelsesmæssig sikkerhed samt medlemmernes fornemmelse af at tilhøre en gruppe
og at kunne identificere sig med denne. Disse følelser matcher Bayms kvalitetskrav om shared
identities, som inkluderer de personligheder og roller, som de enkelte individer påtager sig. Det kan
f.eks. være rollen som ekspert, der har svarene på alt, eller rollen som klovn, der kommer med sjove
bemærkninger. Det er altså den fælles forståelse af, hvilke funktioner de specifikke medlemmer har,
og hvad der forventes af disse medlemmer.53 Blanchard og Markus argumenterer for, at der
overordnet findes henholdsvis posters og lurkers på SNSs. Posters opslår rutinemæssigt
meddelelser, mens lurkers læser opslag, men aldrig poster dem selv.54 Når medlemmerne har en
identitet, om end den er passiv eller aktiv, vil det give dem en følelse af at have en plads på holdet
og dermed at føle sig som en del af fællesskabet.
Feelings of membership opstår desuden ved personlig investering af tid i gruppen.55 Som Baym
beskriver det med sense of space handler det om at opnå følelsen af at være til stede i samme rum. I
og med fællesskaber, før Internettets opståen, oftest har været betinget af, at medlemmerne havde
samme geografiske udgangspunkt, er det i online communities vigtigt også at frembringe denne
52
Baym (2010), s. 75
Ibid., s. 86
54
Blanchard & Markus (2004), s. 70
55
Ibid., s. 67
53
17
følelse af at være til stede sammen.56 Følelsen kan bl.a. komme til udtryk, når alle brugere skriver
på det samme sprog, og når der diskuteres regionale eller nationale emner. Desuden kan det være en
fordel at benytte synkron kommunikation, således at brugerne er til stede foran computeren på
samme tid, og at kommunikationen dermed nærmest fungerer som in real life (irl).57 Feelings of
membership er således tæt forbundet til Meyrowitz’ hævden om, at kommunikation ikke kræver
fysisk tilstedeværelse, som Goffman ellers argumenterer for, men at man sagtens kan være i
forskellige rum og alligevel kommunikere. Dermed får man fornemmelsen af et medlemskab ud fra
den information, man har om hinanden. Dette udpensles yderlige i afsnittet Meyrowitz.
Feelings of influence
Feelings of influence beskriver følelserne af at have indflydelse på, og være påvirket af,
fællesskabet. Disse følelser opstår gennem processer med at opretholde normer i gruppen.58 På
samme måde som Blanchard og Markus, beskriver Baym også fællesskabets normbaserede
kommunikation og handlen, dette gennem kvaliteten shared practice. Baym lægger vægt på, at
online communities bærer præg af en rutinebaseret adfærd, hvor medlemmerne ubevidst udfører
handlinger, der ligger inden for de samme normer.59 Det kan f.eks. være, at der ikke bandes eller at
hvert indlæg konsekvent kun fylder et par linjer. Disse normdannelser kan sammenlignes med
Luhmanns meningsgrænser, som er med til at fastlægge grænserne for enhver kommunikation.
Tækkes formidling af Luhmanns meningsgrænser står beskrevet i afsnittet Meningsgrænser.
Shared practice inkluderer også magtstrukturer, da gruppens hierarki ofte lægger op til, at nogle af
medlemmerne har mere at sige end andre, når adfærdsmæssige standarder skal dannes og
reguleres.60 De øverste i hierarkiet er f.eks. dem, der har ansvaret for at slette upassende eller
distraherende indlæg, således at gruppens samtaler holdes på rette spor. Det kan også være dem, der
indfører nye måder at gøre tingene på. Det er således de mest aktive medlemmer, der vil opleve at
have størst mulig indflydelse på normdannelsen, hvorimod de øvrige brugere, f.eks. tidligere
nævnte lurkers, oftest vil opleve at være påvirket af normdannelsen. I forhold til at have indflydelse
på SNSs opdeler Blanchard og Markus de såkaldte posters i to, således at der i alt er tre typer
medlemmer; leaders, participants og lurkers. Hvor leaders identificeres som indflydelsesrige med
56
Baym (2010), s. 75
Ibid., s. 7
58
Blanchard & Markus (2004), s. 67
59
Baym (2010), s. 77
60
Ibid., s. 80
57
18
en stor anpart i fællesskabets aktiviteter, identificeres participants ikke som ledere, men stadig som
særdeles aktive medlemmer, der ofte poster mere end leaders.61 Lurkers deltager kun passivt ved at
læse meddelelser.
Integration and fulfillment of needs
Integration and fulfillment of needs er følelserne af at blive støttet af andre i fællesskabet og
samtidig at kunne støtte dem. Disse følelser kommer af at være medlem og have status i gruppen, at
opleve sine kompetencer have en funktion, at have fælles værdier og at opfylde andres behov
samtidig med at ens egne behov opfyldes.62 Dette går i tæt spænd med Bayms shared resources and
support, som beskriver fællesskabets mulighed for at støtte og hjælpe andre ved at dele ud af sine
ressourcer.63 Der kan være tale om decideret vidensdeling såvel som følelsesmæssig støtte. Mange
online communities er bygget op om disse kvaliteter, f.eks. AOAs (Alt om Aarhus)
facebookgruppe, som formidler en personlig kultur- og byguide til livet i Aarhus, eller mindet.dk,
som er et online fællesskab for mennesker i sorg.
Shared emotional connection
Shared emotional connection er følelser af relationer, fælles historier og en fællesskabsånd. Disse
følelser udvikles gennem hyppig interaktion af høj kvalitet, fælles historier, investering af tid og
ressourcer samt åndelige, tætte forbindelser mellem medlemmerne.64 Baym kalder denne kvalitet
for interpersonal relationships. Såvel venskaber som romancer er positive bidragydere til at skabe
følelsen af fællesskab. Disse relationer fremstilles oftest synlige online, f.eks. når de samme to
personer altid kommenterer hinandens indlæg, eller når en bruger refererer til en fælles oplevelse
med en eller flere af de andre brugere, som er sket irl. Når eksempelvis lurkers ser sådanne
referencer, og dermed fornemmer, at der er tætte bånd mellem andre brugere, giver dette en
fornemmelse af at båndet i gruppen er stærkt.65
Sense of virtual community
Blanchard og Markus skriver, efter flere interviews i forbindelse med deres undersøgelser, at
brugernes sense of community varierede i forhold til deres deltagerniveau og i forhold til deres
61
Blanchard & Markus (2004), s. 71
Ibid., s. 67-68
63
Baym (2010), s. 82
64
Blanchard & Markus (2004), s. 67-68
65
Baym (2010), s. 89
62
19
opfattelser af fordelene ved at deltage. Brugerne gav dog alle grunde til, at det pågældende virtual
settlement kunne betragtes som et virtual community. Grundene inkluderede identifikation af sig
selv og andre, det at give og modtage support, fælles relationer medlemmerne imellem samt en
følelsesmæssig forbindelse og forpligtelse til fællesskabet.66 Dette fungerer således som en
karakteristik af SOVC på det pågældende virtual community, og ligger tæt op af de tidligere nævnte
fire dimensioner, hvilket bekræfter disse. På baggrund af karakteristikken med de fire dimensioner
samt karakteristikken af SOVC på det pågældende community, argumenterer Blanchard og Markus
for, at communities udvikles ved følgende proces:
Figur 5: Dannelsesprocessen for sense of virtual community67
De argumenterer for at medlemmernes troværdighed til de øvrige medlemmer, i forhold til den
support de modtager, er altafgørende, hvis de skal opleve en SOVC. Ligeledes er det et krav, at de
kender og stoler på support-givernes identitet. I processen med at opbygge denne tillid kommer
tidligere nævnte karakteristikker ind i billedet i form af normbaseret kommunikation, opbyggelse af
relationer, fælles historier m.m.68
Imagined community
Som en modsætning til Blanchard, Markus og Baym står socialkonstruktivisten Benedict Anderson
med bogen Imagined Communities: Reflections on the Origin and Spread of Nationalism fra 1983.
Denne bog omhandler ikke online fællesskaber, da bogen er skrevet før Internettet blev et kendt
fænomen. Den omhandler i stedet, som titlen indikerer, refleksioner over oprindelsen og
udbredelsen af nationalismen. Ifølge Anderson er en nation et forestillet, politisk fællesskab:
66
Blanchard & Markus (2004), s. 73
Ibid., s. 76
68
Ibid., s. 76
67
20
”It is imagined because the members of even the smallest nation will never know most
of their fellow-members, meet them, or even hear of them, yet in the minds of each lives
the image of their communion. [..]. In fact, all communities larger than primordial
villages of face to face contact (and perhaps even these) are imagined. Communities are
to be distinguished, not by their falsity/genuineness, but by the style in which they are
imagined.”69
Anderson argumenterer således for, at mennesket ikke kan have et fællesskab med en stor mængde
mere eller mindre ukendte mennesker, da en så stor gruppe er umulig at overskue. Fællesskaber kan
altså kun, i visse situationer, opstå mellem et få antal mennesker, der har daglig og vedvarende faceto-face kontakt. Inddrager vi her tidligere nævnte Howard Rheingold fremstår det, at han til trods
for sit virtual community med flere hundrede mennesker, opfatter det som et autentisk fællesskab,
fordi det netop er en del af hans hverdag: “The WELL [computer konferencesystem] felt like an
authentic community to me from the start because it was grounded in my everyday physical
world.”70 Hvor Rheingold værdsætter de fordele og glæder, som et community fører med sig, påstår
Anderson altså, at disse følelser af fællesskab og glæde er imagined, da Rheingold f.eks. ikke vil
kunne genkende mange af medlemmerne irl. Desuden vil der altid, som tidligere nævnt, være en
form for hierarki, når så mange mennesker danner et fællesskab, hvilket ifølge Anderson
understreger, at fællesskabet blot er en forestilling af en samlet, ligestillet gruppe mennesker, der
har en masse til fælles. Mennesket ser altså igennem fingre med den ulighed, der hersker i ethvert
fællesskab, blot for at opleve følelsen af fællesskab, et imagined community.71
Kommunikationens effekt på fællesskabsfølelsen
I forlængelse af de ovenstående afsnit omhandlende fællesskabsfølelser, vil dette afsnit, med
baggrund i Jesper Tækkes Facebook – et netværk i fællesskabet (2010), redegøre for, hvilken
påvirkning kommunikation har på denne sense of virtual community. Tække tager bl.a.
udgangspunkt i Niklas Luhmanns teori om kommunikation, hvilket afsnittet kort vil beskrive. Med
inspiration fra Luhmanns kommunikationsteori, gør Tække brug af nogle tidligere begreber, og gør
dem nutidige og relevante, hvilket afsnittet omkring meningsgrænser omhandler.
69
Anderson (1983), s. 15
Rheingold (2000), s. xvi
71
Anderson (1983), s. 16
70
21
Ifølge Tække beskriver Luhmann, at kommunikation er et tredelt selektionssystem bestående af
information, meddelelse og forståelse.72 Endvidere beskriver Tække, hvorledes Luhmann definerer
kommunikation som sociale systemer, som kan skelnes i tre typer interaktioner, organisationer og
samfund.73 I forlængelse af denne teori redegør Tække for, hvorledes begrebet fællesskab i forhold
til et socialt medie som f.eks. Facebook, skal opfattes som værende et selvorganiserende
interaktionssystem. Han beskriver disse, som værende systemer: ”[…] der består af
tilbagevendende interaktioner mellem en afgrænset kreds af bidragydere, der alle har adgang til
såvel at afgive ytringer som til at modtage alle afgivne ytringer.” 74 Kommunikationen har dermed
en central rolle for begrebet fællesskab. Tække uddyber, at det fælles skabende i det tredelte
selektionssystem ligger i ”[…] at det altid er op til hinanden at selektere forståelse, således at
forståelse ikke kan dirigeres af den, der ytre sig, ved at selektere information og
meddelelsesadfærd.”75 Dermed er kommunikation resultatet af interaktion mellem flere individer,
og med baggrund i Luhmann konkluderer Tække, at det vigtigste element for et fællesskab er, at
alle implicerede parter har adgang og mulighed for at bidrage til kommunikationen og dermed til
fællesskabet.76
Fællesskab vs. netværk
I introduktionsafsnittet om Facebook beskrives mediets funktionalitet, bl.a. i forhold til hvordan
man som bruger, selv vælger, hvilke personer man vil indgå i relationer med og dermed hvem, der
f.eks. har adgang til ens statusopdateringer. Dermed eksluderes der individer, og endvidere
minimeres adgangen til kommunikation, hvilket er i uoverensstemmelse med den beskrivelse af et
fællesskab, som Tække konkluderer på baggrund af Luhmann i det foregående afsnit. Dermed
kategoriseres Facebook, og mange andre sociale medier ikke som deciderede fællesskaber, men
snarere som netværk. Tække forklarer, hvorledes sociologen Manuel Castells beskriver netværk
som værende ”en samling af indbyrdes forbundne knudepunkter.77” Dermed er netværk
karakteriseret ved, at de opstår på baggrund af relationer mellem individer. Castell påpeger også, at
de
sociale
medier
er
medvirkende
til
”et
skifte
fra
fællesskab
i
grupper
til
72
Tække (2010), s. 124
Ibid., s. 125
74
Ibid., s. 125
75
Ibid., s. 124
76
Ibid., s. 125
77
Ibid., s. 127
73
22
netværksindividualisme.78” Med baggrund i Luhmann og Castell fastslår Tække, at Facebook som
socialt medie snarere danner netværkskommunikation frem for fællesskabskommunikation.79 Dog
har Facebook ifølge Tække belæg for, at skabe et bidrag til samfundets fællesskab. Diverse
statusopdateringer og links kan være med til at skabe social refleksion, som dermed frembringer
kommunikation.80
I afsnittet ”Sense of Communities ” fastslog Markus og Blanchard, at deltagelse i online medier kan
skabe følelsen af fællesskab. På trods af et vis forbehold overfor Facebook, som ifølge Tække mere
danner netværkskommunikation frem for fællesskabskommunikation, så vil vi senere i opgaven
redegøre for, hvorledes de tre sociale medier Twitter, Facebook og Radikale.net, understøtter
teoretikernes teser.
Meningsgrænser
Som nævnt tidligere beskriver Luhmann kommunikationen som værende fundamentet for, at der
kan opstå et fællesskab. Med baggrund i Luhmanns teori, og ikke mindst Markus og Blanchards
definition af onlinefællesskaber, kan fællesskaber ifølge Tække også beskrives som værende
selvorganiserende interaktionssystemer. På trods af Tækkes beskrivelse, som er citeret i afsnittet
Kommunikation, hvori det fremgår, at alle har adgang til ytringer på lige vilkår, så kan der opstå
hierarkiske tendenser, hvor der i disse systemer f.eks. er udvalgt en leder. Men som udgangspunkt
har alle adgang til kommunikationen, hvilket er definitionen på et fællesskab, ifølge Luhmann.
Kommunikationen regulerer sig selv ved hjælp af det tidligere nævnte tredelte selektionssytem
information, meddelelse og forståelse. Endvidere er den historik, som den tilbagevendende
kommunikationen danner, med til at skabe, hvad Luhmann definerer som meningsgrænser.81 I
afsnittet ”Feelings of influence” blev der beskrevet, hvorledes fællesskabsfølelser er med til at være
normdannende for den kommunikative grænse. Ligeledes er meningsgrænserne med til at fastlægge
de kommunikative grænser, og Tække forklarer at det:
”[…] er et begreb for, at semantikker er forhandlede og definerede mellem en kreds af
bidragydere. Ligeledes er det udkrystalliseret, hvad man i denne kreds kan tale om og i
hvilken tone (…). Man kan forklare det på den måde, at der i interaktionshistorien er
78
Tække (2010), s. 127
Ibid., s. 130
80
Ibid., s. 132
81
Ibid., s. 126
79
23
kondenseret, ikke bare hvilke emner der legitimt kan kommunikeres, men også
normerne for, hvordan de kan kommunikeres, hermed inkluderes og eksluderes også
bidragydere, da ikke alle kan konstruere bidrag, der vil finde anknytning.82”
Luhmanns teorier var ikke tiltænkt sociale medier, men er alligevel relevante, og et begreb som
meningsgrænser er især. De selvorganiserende interaktionssystemer, hvori brugere interagerer med
hinanden, er dermed medvirkende til at skabe meningsgrænser. Et eksempel på sådan en
meningsgrænse online, findes på avisen Politikens hjemmeside. Under fanen debat er der artikler,
som alle defineres som værende argumenterende journalistik.83 De fremfører synspunkter, og er
endvidere med til at skabe debat blandt avisens læsere, eftersom brugerne har mulighed for at ytre
sig under selve artiklen. Dog henviser redaktionen til at holde god tone i debatten, og ligeledes
påtager de sig retten til at fjerne upassende kommentarer.84 Dermed er redaktionen i sammenspil
med læserne med til at danne meningsgrænsen for dette sociale forum.
Sammenfatning
Ovenstående seks teoretikere præsenterer os for fire former for online fællesskab. Blanchard og
Markus skriver om virtual settlements, som er betegnelsen for de miljøer på internettet, der har en
vis grad af computermediet kommunikation. Kun de virtual settlements hvori medlemmerne
udvikler følelsesmæssige tætte forbindelser, kan kategoriseres som virtual communities. Virtual
communities defineres af Rheingold som et net af personlige forbindelser i cyperspace, opstået på
baggrund af menneskers vedholdende offentlige diskussioner, inkluderet en tilstrækkelig mængde
menneskelige følelser. Den tredje form for fællesskab, imagined communities, præsenteres af
Anderson. Han mener, at fællesskaber med en stor mængde mennesker, som ikke kender hinanden,
og som lever under en hierarkisk orden, ikke er rigtige fællesskaber, og altså må betragtes som
imagined communities. Sidst med ikke mindst præsenterer Tække den fjerde form for fællesskab,
nemlig
selvorganiserende
interaktionssystemer.
Selvorganiserende
interaktionssystemer
er
karakteriseret ved, at et begrænset antal bidragydere interagerer med hinanden. Denne interaktion er
tilbagevendende, hvilket er med til at danne såkaldte meningsgrænser. Endvidere har alle mulighed
for at afgive ytringer, ligesom de har mulighed for at modtage dem. Den tilgængelige
82
Tække (2010), s. 126
Ifølge John Chr. Jørgensen (2007) er denne form for journalistik karakteriseret ved, at det er avisartikler, hvori der
fremsættes synspunkter som begrundes.
84
Politiken, Regler for debat (2010)
83
24
kommunikation er altså altafgørende for de selvorganiserende interaktionssystemer og dermed for
fællesskabet.
Nedenfor har vi illustreret de fire former for fællesskab. Illustrationen viser, hvor stor en grad af
henholdsvis forpligtelse og tilhørsforhold, medlemmer af disse fællesskaber føler. Hvor graden af
forpligtelse viser, hvorvidt der stilles krav til medlemmerne, viser graden af tilhørsforhold, hvorvidt
medlemmerne føler sig tilknyttet fællesskabet. Pilene er et udtryk for, at graden både kan være høj
og lav.
Figur 6: Fællesskabernes grad af tilhørsforhold og forpligtelse
25
Profilering
Med den enorme fremkomst af sociale medier i dette årtusinde, er det nu nemmere end nogensinde
før for mennesker at fremstille sig selv, som de gerne vil fremstå. Skellet mellem privatperson og
offentligperson er i den grad blevet mindre, og i nogle tilfælde ser vi, at de helt smelter sammen. I
forbindelse hermed vil vi i det følgende gennemgå Erving Goffmans teori om dagligdagens sociale
handlinger og rammer herfor, samt Joshua Meyrowitz’ medierede udgave af Goffmans teori.
Herefter vil vi redegøre for Goffmans termer om facework, som også bruges i dagligdagen til at
opretholde kommunikationen og iscenesætte sig selv. I forlængelse af dette vil vi med baggrund i
Elisabeth Hoff Clausens teori om ethos, beskæftige os med troværdighedsskabelse gennem online
retorik.
Goffman
Goffman præsenterer i The presentation of Self in Everyday Life fra 1956 samfundet og menneskers
dagligdagsinteraktion som et teater, hvor vi alle optræder og spiller forskellige roller. Ifølge
Goffman fungerer interaktionen i dagligdagen således, at mennesket kan præsentere sig selv og
prøve at kontrollere det indtryk, det ønsker at give af sig selv overfor andre mennesker.85
Mennesket kan altså med andre ord iscenesætte sig selv. Sociale relationer foregår, ifølge Goffman,
i samspil med andre. Hvis den rolle der spilles, ikke virker troværdig overfor publikum, kan den
ikke fungere. Virker rollen derimod troværdig skabes et afhængighedsforhold mellem aktør og
publikum, idet publikum bidrager til at rollen fastholdes. Vi støtter altså hinanden i vores
iscenesættelse gennem troværdighed.86
I forbindelse med ovenstående metafor, hvor samfundet ses som et teater, præsenterer Goffman
termerne front region og back region, der skal ses som henholdsvis på scenen og bag kulisserne. På
front region spilles en offentlig rolle. Her holdes ofte en facade, hvor man lever op til de
forventninger, man har til hinanden ud fra samfundets normer og værdier.87 På back region er man
som nævnt bag kulisserne, hvor man i højere grad kan være sig selv, da man er sammen med sine
nærmeste, og derfor kan undgå at spille en rolle. Ifølge Goffman er back region et sted, hvor den
optrædende kan stole på, at ingen fra publikum skaffer sig adgang til.88 Der findes mange eksempler
85
Goffman (1956), preface
Ibid., s. 10
87
Ibid., s. 66-67
88
Ibid., s. 70
86
26
på, hvad front region og back region kan være. Eksempelvis er der forskel på, hvordan værterne af
et middagsselskab er overfor deres gæster, og hvordan de er overfor hinanden, når gæsterne er gået.
En tjener veksler ligeledes mellem at være i front region, altså iblandt kunderne ude i restauranten,
og i back region, når han befinder sig i køkkenet.
Meyrowitz
Hvor Goffmans teori koncentrerer sig om dagligdagens face-to-face interaktion89, udvider
medieforskeren Joshua Meyrowitz Goffmans teori til også at omhandle medierede situationer:
”While Goffman and many other sociologists tend to think of social roles in terms of the
places in which they are performed, I argue that electronic media have undermined the
traditional relationship between physical setting and social situation”.90
Ifølge Meyrowitz skal vi altså væk fra Goffmans beskrivelse af, at sociale møder kun foregår faceto-face. I stedet skal vi kigge på det bredere perspektiv og se mere på, hvilke sociale informationer,
f.eks. gennem medierne, som vi har adgang til om hinanden.91
Ovenstående citat stammer fra Meyrowitz’ bog No Sense of Place – The Impact of Electronic
Media on Social Behavior fra 1985, hvori han beskriver, hvordan tv mediets indtog har ændret ved
den grundlæggende kommunikation og mønstret for social handling mennesker imellem.92 Skellet
mellem den private og den offentlige person har rykket sig, er blevet mere sløret, og kan derfor
være svære at sætte ind i Goffmans kasser med front region og back region. Meyrowitz tilføjer
derfor en tredje region, nemlig middle region, som han skyder indimellem Goffmans to oprindelige
regions.
Middle region
Meyrowitz arbejder videre med Goffmans teatermetafor, og beskriver middle region som et sted,
hvor publikum har mulighed for at få et sidestage view. Dvs. at de har mulighed for at få et indblik i
både den traditionelle front region og den traditionelle back region, da der veksles mellem disse. I
89
Goffman (1956), s. 8
Meyrowitz (1985), s. 7
91
Ibid., s. 37
92
Ibid., s. 15
90
27
forlængelse heraf, kalder han nu den tidligere front region for forefront region og den tidligere back
region for deep back region. I disse findes ekstremerne fra de gamle regions, der ikke er inkluderet i
middle region. Ved forefront region ses altså de meget formelle former for offentlig adfærd, hvor
kommunikationen er meget fastlagt, f.eks. på en talerstol. I deep back region findes det helt intimt
personlige, der aldrig skal komme i offentlighedens lys.93 Nedenfor ses en figur, der viser
forskellene og lighederne mellem de to teorier:
Figur 7: Forskelle og ligheder mellem Goffman og Meyrowitz region-teorier.94
Mediernes mellemkomst
Meyrowitz udpeger her, hvordan elektroniske medier har ændret den måde, hvorpå vi
kommunikerer og omgås hinanden:
”Electronic media [...] have rearranged many social forums so that most people now find
themselves in contact with others in new ways. And unlike the merged situations in faceto-face interaction, the combined situations of electronic media are relatively lasting and
inescapable, and they therefore have a much greater effect on social behaviour.”95
TV’ets indtog giver publikum mulighed for at skaffe sig adgang til Goffmans oprindelige back
region. Uden mediets mellemkomst ville de fleste af disse områder være skjulte for os. Meyrowitz
93
Meyrowitz (1985), s. 47
Schrøder (2009), s. 443
95
Meyrowitz (1985), s. 5
94
28
gør altså Goffmans teori mere nutidig med tilføjelsen af middle region. Goffmans teori baserede sig
på face-to-face interaktion, hvor det var muligt at spille forskellige roller på forskellige sociale
scener. For hvert publikum kunne man altså spille en forskellig version af sig selv, der ville passe til
den specifikke situation.96 Med fjernsynet er publikumsskaren pludselig meget større end ved faceto-face interaktion, det er svært at opretholde de forskellige roller, og vi får derfor indsigt i
forskellige sociale verdener, som vi måske ikke er vant til.
Både Goffman og Meyrowitz’ teorier fra henholdsvis 1956 og 1985 er udviklet før Internettets
almene udbredelse og burde i teorien være forældede i forhold til analyse af dette medie. Dette er
dog ikke tilfældet, da de stadig tjener til en grundlæggende analyse af menneskers adfærd og social
handlen. Meyrowitz’ teori kan desuden føres over på nutidens digitale muligheder, men kan uden
tvivl også sagtens videreudvikles, da der er sket meget siden hans teori så lyset for første gang. Der
kan dog stadig være tale om en middle region, med både oprindelig front region og back region
adfærd. Internettet og de sociale medier giver endnu en dimension til den måde, hvorpå der i dag
kommunikeres. Med de sociale medier forsvinder det mellemled, som tv mediet før i tiden agerede.
Med de sociale medier er der mere direkte kontakt mennesker imellem, og muligheden for at
iscenesætte sig selv er større end nogensinde.
Dagligdagens interaktion
I forbindelse med iscenesættelsen af sig selv kan man gøre brug af Goffmans regler om facework i
sociale interaktioner, som han præsenterer i On Face Work – An Analysis of Ritual Elements in
Social Interaction fra 1955. Disse tager udgangspunkt i både face-to-face og medieret
kommunikation med andre deltagere.97 De er altså derfor også brugbare til analyse af
kommunikationen på digitale medier. Nedenfor gennemgår vi de begreber fra Goffmans
terminologi, som vi vil bruge i analysen.
Goffman bruger begrebet line om det mønster af verbale eller nonverbale handlinger, hvorigennem
det enkelte menneske udtrykker sin opfattelse af situationen og derigennem sin evaluering af
deltagerne, specielt ham selv. Det enkelte menneske anlægger denne line i sit samspil med andre
mennesker, uanset om han er klar over det eller ej. De deltagere han interagerer med vil automatisk
antage, at han har indtaget en position. Derfor må han tage de indtryk i betragtning, som de
96
97
Meyrowitz (1985), s. 28
Goffman (1955), s. 213
29
formodentlig har dannet sig af ham, hvis han vil forholde sig til deres reaktion på ham.98 Han kan
altså allerede være klar over sin position, inden han indtager den, og kan derfor mere eller mindre
fremstille sig selv, som han ønsker, de andre skal se ham.
Begrebet face er også et af de helt centrale begreber i Goffmans terminologi, og han definerer det
således: ”… face may be defined as the positive social value a person effectively claims for himself
by the line others assume he has taken during a particular contact.”99 Face kan altså siges at være
den selvfremstilling, som en person bruger i forbindelse med line. Et face kan dog ikke forekomme
uden interaktion med andre, da det netop er situationen, den enkelte befinder sig i, der er med til at
definere den enkeltes face. Der kan være mange følelser forbundet med det face, vi tildeles af andre
i interaktionen. Alt efter om facet er en overraskelse eller noget forventet, kan følelserne være alt
fra voldsomme til næsten ikke eksisterende. Hvis interaktionen f.eks. opretholder et billede af ham,
som han selv længe har taget for givet, vil det ikke vække de stærke følelser. Hvis interaktionen
giver ham et face, som er bedre, end han havde forventet, vil han føle sig stærkt veltilpas, mens han
omvendt vil føle sig såret eller dårligt tilpas, hvis det face han får, ikke lever op til de forventninger,
han havde.100
En person kan have face, be in face eller maintain face. Disse tre dækker i princippet over det
samme. Dette forekommer når den line, der er anlagt, glider helt gnidningsfrit, og hvor der ikke
bliver sat spørgsmålstegn ved det face, personen har fået tildelt og, prøver at opretholde i
samarbejde med de andre aktører. Når dette sker, opretholdes kommunikationen.101 Der er dog også
situationer, hvor det ikke er muligt at opretholde kommunikationen, og kommunikationen bryder
sammen. Til dette formål, har Goffman også opsat en række begreber, så de forskellige situationer
kan adskilles fra hinanden. Disse vil vi gennemgå i det følgende.
En person kan be in wrong face, når der i interaktionen forekommer informationer om ham, som på
ingen måde kan integreres med den line, der er givet ham. En person kan også være out of face.
Dette sker, når en person deltager i en interaktion, hvor han ikke har den line, som de andre
deltagere forventer der påtages.102 Når folk laver sjov med hinanden, er deres formål ofte, at få den
anden person til at være in wrong face eller out of face, men der findes også mere alvorlige
98
Goffman (1955), s. 213
Ibid., s. 213
100
Ibid., s. 213
101
Ibid., s. 213
102
Ibid., s. 214
99
30
situationer, hvor en person kan miste sit ansigt, hvilket indebærer at kommunikationen bryder
sammen.103 Det kan f.eks. være i forbindelse med en løgn, hvor personen bliver afsløret og ikke
ved, hvordan han skal reagere.
Facework
Inden kommunikationen bryder sammen, kan deltagerne dog gøre brug af facework. Goffman
beskriver dette således: ”By facework I mean to designate the actions taken by a person to make
whatever he is doing consistent with face”.104 Facework er altså alle de handlinger, som den enkelte
foretager sig i et forsøg på hele tiden at være i overensstemmelse med det face, der er blevet givet. I
enhver interaktion vil den enkelte altså gøre brug af facework for at modarbejde hændelser, der
truer ens face.105
Goffman præsenterer to grundlæggende former for facework. Den første er the avoidance process.
Dens egentlige formål er blot at undgå kontakt med situationer, hvor trusler mod ens face
sandsynligvis kan forefindes. Det gælder altså om at undvige disse situationer, hvis man ikke vil
være out of face.106 Er man dog allerede i en situation, hvor kommunikationen er brudt sammen,
kan man prøve at korrigere med det Goffman kalder the corrective process.107 Med denne proces
prøver den enkelte alene eller i samspil med de øvrige at genoprette kommunikationen. Når en eller
flere personer har måttet sande, at the corrective process er uundgåelig, begynder en række
handlinger, som Goffman kalder an interchange, der kan sikre genetableringen af det tabte face.
Dette kan være noget så simpelt som udvekslingen ”Undskyld mig” med svaret ”Det er okay”.108
Slutteligt kan man ved trusler mod ens ansigt også vælge at bruge det, som Goffman kalder for
poise.109 Poise bruges til at undertrykke og skjule et muligt tab af face. Man forsøger altså at bevare
sit face ved at ignorere angreb, og skjule sine mulige følelser for omverdenen. Et face kan både
bevares af hensyn til ens egen stolthed, samt for fællesskabets skyld, så kommunikationen ikke
bryder sammen.110
103
Goffman (1955), s. 214
Ibid., s. 216
105
Ibid., s. 216
106
Ibid., s. 217
107
Ibid., s. 219
108
Ibid., s. 219
109
Ibid., s. 215
110
Goffman (1955), s. 215
104
31
Ethos
I bogen Online ethos – webretorik i politiske kampagner, blogs og wikis (2008) beskæftiger
Elisabeth Hoff-Clausen sig med begrebet ethos111, i forbindelse med at studere online retorik.112
Dette afsnit vil redegøre for den historiske udvikling af begrebet og hvorledes ethos aktualiseres i
den online retorik. I forlængelse af Goffmans teori om fremstillingen af selvet via. facework, vil
omdrejningspunktet for dette teoriafsnit være troværdighedsprofilering på sociale medier.
Ethos er som nævnt et begreb, som Hoff-Clausen benytter sig af til at undersøge retorik på bl.a.
internettet. På trods af begrebets nutidige relevans, så har ethos sin oprindelse langt tilbage. Med
baggrund i Aristoteles’ (384 f.Kr.–322 f.Kr.113) og Isokrates’ (436 f.Kr.-338 f.Kr.114) definition af
begrebet ethos, er der blevet skabt to traditioner indenfor ethos som fænomen, henholdsvis den
aristoteliske og den isokratiske.115 Hvor Aristoteles fokuserede på talerens evne til at opbygge
overbevisende kraft og troværdighed i den aktuelle fremtræden, så lagde Isokrates vægt på at ethos
opbygges gennem afsenderens generelle livsførelse.116 På trods af de to traditioners forskelligheder,
så erkendte Aristoteles at ethos også opbygges af talerens karakter. Denne kendsgerning er ifølge
Hoff-Clausen at finde i Den Nikomakæiske Etik, hvor Aristoteles redegør for, hvorledes menneskers
troværdighed udvikles igennem valg og handlinger.117
Med baggrund i Aristoteles uddybede den romerske taler Cicero (106 f.Kr-43 f.Kr.118) fænomenet
ethos. Cicero sidestiller ethos med begrebet conciliare, hvis danske oversættelse er at berede
velvilje. To andre vigtige funktioner som taleren/afsenderen skal være opmærksom på er, ifølge
Cicero, at docere og movere, som henholdsvis er at oplyse og bevæge.119 I denne sammenhæng kan
ethos ses i tæt relation med begrebet patos, hvorigennem der appelleres til modtagerens følelser.120
Ciceros forståelse af ethos bygger på, at denne troværdighed ikke alene opstår på baggrund af
111
Hoff-Clausen (2008) begrunder sin anvendelse af begrebet, hvor hun staver ethos med h, med at denne stavemåde
både findes i international og dansk retorikforskning, samt at det også anvendes sådan i den danske oversættelse af
Aristoteles’ Retorik (1983). Med baggrund i denne begrundelse og ikke mindst på grund af, at denne del af teoriafsnittet
tager udgangspunkt i Hoff-Clausens teori, har vi også valgt at stave begrebet med h igennem hele opgaven.
112
Hoff-Clausen (2008), s. 18
113
Hjemmeside omhandlende græsk historie og mytologi (1)
114
Hjemmeside omhandlende græsk historie og mytologi (2)
115
Hoff-Clausen (2008), s. 33
116
Ibid., s. 33
117
Ibid., s. 34
118
Engelsk filosofisk encyklopædi, Cicero
119
Hoff-Clausen (2008), s. 35
120
Jørgensen (2007), s. 98
32
afsenderens tale, men derimod ”gennem en social dynamik mellem taler og tilhørere over tid.”121
Dvs. at igennem tale forsøger afsenderen at skabe ethos, men reelt opstår denne form for
troværdighed først når og hvis, modtagerne fortolker den specifikke situation.
Den udlægning af begrebet ethos som findes i dag, defineres ofte på baggrund af Aristoteles’
definition. Som nævnt fokuserer Aristoteles på afsenderens evne til at opbygge ethos i en aktuel
fremtræden, dog undervurderer han ikke vigtigheden af afsenderens generelle karakter. HoffClausen redegør for begrebet med baggrund i Aristoteles således: ”[…] den personlige
troværdighed, som afsenderen kan søge at opbygge – og søge tilslutning gennem – i sin
kommunikationsytring.”122 Dermed fokuseres der på afsenderens/talerens evne til at overbevise
modtagere, vha. den aktuelle fremtræden.123 Men som sagt er ethos også et resultat af modtagernes
fortolkning af det fremsagte. Endvidere påpeger Hoff-Clausen også, at ethos skal ses under nogle
bestemte forhold og betingelser.124 Denne tankegang kan ses som en pendant til Tækkes teori om
begrebet meningsgrænser, som der er redegjort for i afsnittet af samme navn. På samme måde som
meningsgrænser er med til at definere rammerne for kommunikation, så er retorisk agency det også.
Afsenderens ethos påvirkes af vedkommendes agency, som ifølge Hoff-Clausen er den retoriske
handleposition.125 Dvs. afsenderen skal fokusere på, hvad der er acceptabelt og passende at
fremsige i specifikke situationer. Endvidere er den retoriske agency også med til at definere
modtagernes retoriske rammer.126 Ligesom meningsgrænser er med til skabe en form for reglement,
både blandt afsender og modtagere, så er den retoriske agency det også.
Skabelse af troværdighed gennem sociale medier
Hvorvidt online valgkampagner reelt flytter stemmer fra et parti til et andet, har Bruce Bimber og
Richard Davis i bogen Campaigning online – The Internet in U.S Elections (2003) svært ved at
dokumentere.127 På trods af dette fastslår Bimber og Davis, ifølge Hoff-Clausen, at diverse
kampagnesites har indflydelse på kandidaternes troværdighed, og dermed vælgernes tillid til
dem.128 Som tidligere nævnt opstår ethos i sammenspil mellem afsenderen og modtageren. På
121
Hoff-Clausen (2008) s. 36
Ibid., s. 29
123
Ibid., s. 32
124
Ibid., s. 51
125
Ibid., s. 53
126
Ibid., s. 53
127
Hoff-Clausen (2008), s. 81
128
Ibid., s. 84
122
33
samme måde beskriver Hoff-Clausen hvorledes ”En kandidats troværdighed er en dynamisk
størrelse, som genforhandles hver gang en modtager møder afsenderen, hvad enten det er ansigttil-ansigt […] eller i elektroniske medier.”129 Som citatet illustrerer, har de sociale medier dermed
indflydelse på vælgernes tillid, i forhold til kandidaternes ethos.
Kandidaternes interaktion med vælgerne har altså effekt på ethosopbyggelsen, og det har de sociale
mediers søskendetekster og metatekster, ifølge Hoff-Clausen, også. På diverse blogs er der
forskellige visuelle elementer såsom indholdskategorier og personlige oplysninger. Dette referer
Hoff-Clausen til som værende søskendetekster.130 Søskendetekster er med til at danne et billede af
afsenderne af diverse blogs og dermed, hvilken profilering der skabes udadtil. Så når Lars Løkke
Rasmussen på sin facebookside linker til en artikel omhandlende, at han netop har modtaget prisen
som årets motionist, så er dette ikke blot informerende, men derimod også med til at skabe læserens
tolkning af landets forhenværende statsminister.131 Metateksterne skal ses i forlængelse af
interaktionen mellem afsenderen og modtagerne, da dette begreb dækker over de kommentarer, som
modtagerne tilføjer.132 Endvidere er bloggerens svar til modtagerne også en form for metatekster,
hvilket ifølge Hoff-Clausen er et vigtigt element i opbyggelsen af ethos:
”Reaktionerne på publikums respons er ligefrem et springende punkt for online ethos,
fordi et betydeligt element i bloggerens ethos, […] er villigheden til at invitere andre
ind, at vise sig modtagelig for andre stemmer og at respektere dem i deres egen ret.”
Sammenfatning
På trods af de forskellige teoriers historiske baggrund med oprindelse før Internettet og de sociale
mediers opståen, har dette teoriafsnit redegjort for deres anvendelighed og relevans i et nutidigt
perspektiv. I beskrivelsen af Goffman og Meyrowitz’ teorier omkring regions, beskrives det,
hvordan skellet mellem front og back region er blevet mere flydende med indtoget fra de
elektroniske medier, og sidenhen de digitale medier. Derfor blev denne middle region indført, hvori
elementer af både den oprindelige front og back region indfinder sig. Med de mange muligheder,
129
Ibid., s. 84-85
Ibid., s. 156
131
Lars Løkke Rasmussens facebookside (2011), Statusopdatering d. 23-11-11
132
Hoff-Clausen (2008), s. 157
130
34
som de sociale medier fører med sig, er det blevet lettere end nogensinde før at iscenesætte sig selv,
og dermed selv at styre, hvordan man vil fremstilles. Men med denne mulighed kommer også et
større indblik ind i det enkelte individs back region, eller mere private dele af livet. I sammenhæng
med denne iscenesættelse bruges ethos til at se på troværdigheden af denne fremstilling. Den
gængse opfattelse af begrebet har baggrund i Aristoles’ definition, hvilket betyder at ethos skabes
igennem afsenderens aktuelle fremtræden, men også på baggrund af afsenderens generelle karakter.
Med alt dette in mente vil i analyseafsnittet undersøge, hvorvidt det lykkes Margrethe Vestager at
skabe og ikke mindst opretholde ethos på de sociale medier, samt hvordan hun fremstiller sig selv
både som privat person og offentlig person. Herudover vil vi, med Goffmans termer om facework,
se på hvordan denne iscenesættelse kan styres og evt. reddes, i samspil med deltagerne.
35
Analyse
Som beskrevet i den indledende teori mener Howard Rheingold, at dannelsen af virtual
communities er en uundgåelig begivenhed. Til trods for at eksempelvis Facebook oprindelig er
skabt til at holde kontakt med offline venskaber og bekendtskaber, giver denne form for netværk
også rig mulighed for at engagere sig i online grupper eller til personer, der relaterer sig til ens
interesser og standpunkter, nærmere end til personerne i ens egen omgangskreds. Margrethe
Vestagers profil på henholdsvis Facebook, Twitter og Radikale.net er et eksempel på, hvordan
mennesker fra hele Danmark mødes online i et fælles politisk standpunkt, netop Radikale Venstre
med Margrethe Vestager som partileder. Her diskuteres politik, udveksles nyheder samt, i
Margrethe Vestagers tilfælde, åbnes op for hverdagen på såvel arbejdspladsen som hjemmefronten.
Vi vil i følgende analyseafsnit undersøge, hvordan det lykkedes Margrethe Vestager, i samspil med
brugerne, at opnå en fællesskabsfølelse på de sociale netværk under valgkampen 2011. Endvidere
vil vi analysere, hvorvidt dette i samspil med Margrethe Vestagers selviscenesættelse havde en
effekt på hendes profilering.
36
Fællesskabsfølelser online
I teoriafsnittet beskrives det, hvordan Blanchard, Markus og Baym i forskellige termer, har søgt at
definere hvilke kvaliteter, der skal være til stede i en gruppe for at opnå sense of virtual
communities. I nedenstående afsnit vil vi analysere, om disse kvaliteter er til stede på Margrethe
Vestagers tre online netværk.
Indflydelse og normdannelse
Margrethe Vestager benytter sig i høj grad af de sociale medier, og som hun selv skriver i et tweet
på Twitter: ”Jeg nyder at tweete undervejs – responsen og humoren giver god energi.”133 Det må
dog, alt andet lige, også være en større fornøjelse af tweete og skrive opslag, når kommunikationen
holdes på Vestagers egne præmisser. I dette afsnit vil vi, gennem Blanchard og Markus’ feelings of
influence undersøge, hvem der har indflydelse på normdannelsen og meningsgrænserne på de
sociale netværk.
På Facebook skriver Margrethe Vestager: ”Jeg kan desværre ikke nå at svare på alle kommentarer
og spørgsmål, men jeg læser alle de kommentarer og beskeder, jeg får.”134 Det gøres hermed
legitimt, at mange af brugernes opslag på siden ikke kommenteres. Der dannes altså, i Tækkes
termer, en meningsgrænse, hvor brugerne uden videre accepterer, at der ikke reageres på alle
opslag.
Figur 8: Radikale Venstre svarer på vegne af Margrethe Vestager (Facebook)
133
134
Twitter, Margrethe Vestager (2011)
Facebook, Retningslinjer for Margrethe Vestagers facebookside (2011)
37
Ifølge vores egne beregninger, kommenterer Margrethe Vestager ca. 110 gange135 på
facebookbrugernes opslag under valgkampen, omtrent ligeså mange gange er det Radikale Venstres
facebookprofil, der overtager, og går ind og svarer på vegne af Vestager som i ovenstående
eksempel.
Radikale Venstre svarer brugerne forholdsvis kort og kontant, og indsætter ofte direkte udpluk fra
deres partiprogram. Desuden henviser de ofte til tidligere opslag eller kommentarer fra Margrethe
Vestager. Til trods for disse ret upersonlige svar virker det anerkendt, at Radikale Venstre går ind
og hjælper, da det medvirker til at flere brugere får svar på deres spørgsmål.
En anden måde, hvorpå Margrethe Vestager påvirker meningsgrænsen og normdannelsen er ved,
som tidligere nævnt, at anføre en række retningslinjer. Da vi ikke har set stødende beskeder på
nogle af de sociale netværk går vi ud fra, at disse opfordringer om takt og tone overholdes eller, at
der løbende slettes sådanne forstyrrende opslag. Mht. sletning af opslag er der flere brugere på
netværkene, særligt på Facebook, der anklager Margrethe Vestager og Radikale Venstre for at slette
de opslag, der fremstår kritiske overfor den radikale politik. Dette vil vi analysere i afsnittet
Facework.
Som beskrevet i introduktionen til de sociale netværk sætter SNSs også selv normer for
kommunikationen. På Twitter må brugernes beskeder eksempelvis kun fylde 140 tegn og ved brug
af henholdsvis @ og # henviser brugerne til Twitters fællessprog. På Radikale.net er der ikke som
sådan et fællessprog, men netværket er umiddelbart tiltænkt debat med politisk indhold. Da
Radikale.net bærer præg af at være mere politisk end de to andre, medvirker meningsgrænsen her
til, at der kun tales om ting, der har politisk relevans. Der åbnes derved ikke op for den mere
personlige Margrethe Vestager, som vi ser på de to andre netværk, hvilket vi i øvrigt vil komme
nærmere ind på i analyseafsnittet omhandlende middle region. Facebook sætter ikke på samme
måde normer for kommunikationen, og har ikke et særligt fællessprog.
Ud over normdannelsen fra Margrethe Vestager, Radikale Venstre og SNSs, sætter brugerne også
selv normer for kommunikationen. Hvert eneste opslag smitter på den ene eller anden måde af på
dannelsen af meningsgrænser. Det gøres til en norm, hvad brugerne skriver om, spørger om, hvad
135
Bilag A – Fakta om de sociale medier
38
de kommenterer på osv. På Radikale.net skrives der således kun om politik, og her er tonen meget
alvorlig og faglig, og medlemmerne forlanger dokumentation på alt. Dette ses i eksemplet nedenfor:
Figur 9:Argumentation (Radikale.net)
Det gøres altså til en norm, at man skal kunne argumentere for det, man skriver, således at debatten
holdes på et højt niveau uden fejlkilder. På Facebook og Twitter er tonen derimod mere afslappet,
og diskussionen vedrørende Vestagers hjemmestrikkede børnesko er ligeså velkommen som
diskussionen af udlændingepolitikken.
39
Medlemmernes engagement til hvert enkelt opslag er ligeledes med til at sætte normerne.
Eksempelvis er der ikke et eneste af Radikale Venstres 28 opslag på Margrethe Vestagers
facebookside, der er kommenteret, hvorimod alle Vestagers 69 opslag kommenteres af mange hver
gang. Dette skyldes sandsynligvis, at Vestager er samlingspunktet for gruppen, og at Radikale
Venstre derimod betragtes som værende ansvarlig for ren politisk vidensdeling. Der står ikke som
sådan én enkelt person bag Radikale Venstre på Facebook, og brugerne reagerer derfor ikke på
disse opslag som noget, der skal besvares, men nærmere som en informationskilde. Dette vil blive
yderligere berørt i afsnittet om magtstrukturer.
Identifikation og rolledannelse
I så store fællesskaber, som dem Margrethe Vestager skaber på de sociale netværk, er det vigtigt, at
brugerne, jf. Bayms shared identities, kan identificere sig med gruppen og opnå Blanchard og
Bayms feelings of membership.
Det må formodes, at medlemmerne på de tre SNSs alle støtter Radikale Venstre som parti eller
Margrethe Vestager som politiker, eller at de i hvert fald er interesserede i at høre nærmere herom.
Størstedelen af brugerne vil således allerede kunne identificere sig selv som radikale og dermed
føle, at de passer godt ind, da alle andre brugere også er radikale. Derudover er det op til Vestager
selv at give brugerne en fornemmelse af, at hun taler til netop dem, og at hun vil dem og Danmark
noget godt. Denne opgave løser Vestager f.eks. ved konstant at bruge 2. person ental i sine opslag,
dvs. at hun henvender sig til dig som person og til din fremtid. Dette ses i eksemplerne nedenfor:
Figur 10: Personlige henvendelser (Twitter)
En anden måde, hvorpå Margrethe Vestager viser sine læsere respekt er, ved altid at skrive
godmorgen i de tilfælde, hvor hun poster tidligt fra morgenstunden. Vestager gør desuden en dyd ud
af, at kommentere på så mange opslag som muligt. Som tidligere nævnt kommenterede hun mere
40
end 110 opslag fra brugere under valgkampen, hvilket vil sige, at hun ca. kommenterede hver 7.
opslag. Brugerne opnår derved følelsen af, at hun er til stede sammen med dem, tager sig tid til dem
og værdsætter deres ytringer.
En anden faktor, som Margrethe Vestager viser hensyn til er, at det er lettere at identificere sig med
en person, hvor følelsen af at være til stede sammen med denne person opnås. Det er derfor, at
Vestager og mange andre politikere drager rundt i landet under valgkampen. For at møde vælgerne
der, hvor de er. Vestagers måde at gøre dette online på er ved hele tiden at gøre opmærksom på,
hvor i landet hun befinder sig, som i nedenstående eksempel, hvor hun besøger Svendborg.
Figur 11: Nærværende opslag (Facebook)
Det er ikke sikkert, at medlemmerne af gruppen også er i denne by, men måske de kender byen, og
derved bedre kan sætte sig ind i hendes besøg der. Derudover diskuteres der, ikke overraskende i en
41
valgkamp, mange regionale og nationale emner. Igen omtales altså steder, som brugerne kan
identificere sig med og derved emner, der virker relevante og nærværende. Dette er ikke mindst
hensigtsmæssigt i forhold til at opnå en fællesskabsfølelse på de sociale netværk, men selvfølgelig
også i forhold til det politiske spil. I et samfund med fokus på udkantsdanmark er netop denne
nærhed en afgørende faktor at spille på.
Slutteligt er det vigtigt at understrege Margrethe Vestagers daglige brug af medierne. De forskellige
SNSs er baseret på asynkron kommunikation, men dét at Vestager, især på Facebook og Twitter, er
synlig flere gange om dagen gør, at kommunikationen på disse sider nærmest kan virke synkron for
de af læserne, der ligeledes besøger medierne dagligt. Dette giver fornemmelsen af at være i samme
rum. I vores højteknologiske verden er det, baseret på ovenstående analyse, således intet problem at
kommunikere online, uden at være fysisk tilstede og samtidig at opnå en fællesskabsfølelse herved.
I forhold til de enkelte personers roller på de sociale netværk er der en række brugere, der påtager
sig specifikke roller. Der er de negative, der kommer med sure opstød, og beskylder Vestager for at
slette opslag, der er de rosende med de søde bemærkninger, og selvfølgelig de morsomme med
sjove citater og links. På Facebook fremstår Radikale Venstre som eksperten, der kommer med
opklarende spørgsmål på alt, hvad der har med politik at gøre. Når alle disse typer er repræsenteret i
en gruppe, giver det en god dynamik, og skaber derved en følelse af fællesskab.
De to overordnede identiteter på SNSs er som tidligere nævnt posters og lurkers. Det er indlysende,
at der på en facebookside med mere end 30.000 fans, en twitterprofil med over 10.000 followers
samt et Radikale.net med 2.829 profiler er et klart flertal af lurkers. De holder sig interesserede og
føler sig inde i varmen til trods for, at de aldrig selv er aktive, men da de via de mere aktive brugere
kan se, at der er fællesskabslignende relationer, adfærd og processer. Der kan dog være nogle af
disse lurkers, f.eks. på Facebook, som i ny og næ viser en snert af aktivitet ved at synes godt om et
opslag eller en kommentar. Da mere end 18.000 brugere under valgkampen synes godt om
Margrethe Vestagers opslag, vil en sådan handling stadig være forholdsvis anonym og snige sig ind
som en del af mængden. Posters derimod, som yderligere kan inddeles i leaders og participants,
skriver løbende kommentarer og opslag på eksempelvis Facebook. Til trods for en forholdsvis stor
variation i disse posters er det dog tydeligt, at nogle brugere er mere aktive end andre. Dét at nogle
42
brugere gør sig særligt bemærket på siderne ved at optræde jævnligt, skaber kendte ansigter og
kendte identiteter, hvilket får de mere passive til at føle sig hjemme i miljøet.
Magtstrukturer
Der hersker ingen tvivl om at Margrethe Vestager er den højeste i magthierarkiet på de sociale
netværk. Det er hende der lyttes til, hende der fortæller om sit liv, og derved hende der danner de
adfærdsmæssige standarder. I Blanchard og Markus’ termer er Margrethe Vestager derved det man
kalder en leader. Hun er altså den indflydelsesrige leder, der tager størst anpart i de aktiviteter, der
udføres på de sociale netværk. Dette kommer især til udtryk i mængden af vægopslag på Facebook
og tweets på Twitter. Hun er aktiv hver eneste dag, og sørger på den måde for, at gryderne så at sige
holdes i kog, og at vælgerne holdes til ilden. Så længe hun er aktiv, giver hun de passive lurkers en
grund til at besøge siden dagligt for at holde sig opdateret, og giver samtidig de mere aktive
participants engagement til at skrive kommentarer, opslag mv. I de tre uger valgkampen stod på,
modtog Margrethe Vestager 777 opslag fra brugerne, 3.051 kommentarer og 18.697 synes godt om
tilkendegivelser på sine egne opslag på sin facebookside.136 Rollen som leader er desuden ikke svær
at opnå for Vestager, da hun i forvejen i sit offline liv er kendt som Radikale Venstres politiske
leder. Hun har derved allerede en høj status i samfundet, hvilket også kommer til syne på hendes
opslag, der ofte bærer præg af, at vi har at gøre med en travl, magtfuld kvinde. I eksemplet
nedenfor, gøres det klart, hvor mange kontakter Vestager har og hvor eftertragtet hun er.
Figur 12: En magtfuld og travl politiker (Twitter)
Radikale Venstre, som ofte går ind og hjælper Margrethe Vestager på hendes facebookside,
fremstår ikke på samme måde som leader, men nærmere som aktiv participant. Det er Vestager, der
står for slagets gang, hvor Radikale Venstre går ind og understøtter dette, og samtidig står for ren og
skær politiske opslag, som reklamesøjle for partiet og dets program. Til trods for deres mange
136
Bilag A – Fakta om de sociale medier
43
indslag og kommentarer på siden fremstår de meget objektive og tilbagetrukket, og lader altså
vælgerne komme med de subjektive udtalelser, så det er dem, der danner rammen for fællesskabet.
Integration og support
Som nævnt i teoriafsnittet Integration and fulfillment of needs bygger et fællesskab i høj grad på, at
medlemmerne støtter hinanden. Det handler altså om, at de enkelte medlemmer deler ud af de
kompetencer, de er i besiddelse af, og ligeledes deler ud af deres bekymringer og tvivlsspørgsmål,
således at medlemmer med andre ressourcer kan være behjælpelige hermed. Således udnyttes
fællesskabets potentiale, og jo flere medlemmer, jo flere kvaliteter. Medlemmerne af Margrethe
Vestagers online fællesskaber er derfor heldige med, at der er så mange engagerede mennesker
tilknyttet. Her er medlemmerne, inklusiv Margrethe Vestager og Radikale Venstre, behjælpelige
med såvel politiske spørgsmål, som mere personlige, hobby-relaterede spørgsmål. Kommende
figurer er fra henholdsvis Facebook og Twitter. Hvor eksemplet fra Facebook viser bruger-tilbruger support angående et politisk spørgsmål, viser eksemplet fra Twitter, hvordan Margrethe
Vestager går ind og giver support i forhold til hendes strikke-hobby.
Figur 13: Bruger-til-bruger support
44
Figur 14: Vidensdeling angående strikkepinde (Twitter)
Udover direkte vidensdeling, hvor der svares på spørgsmål, er der på de sociale netværk også
tilfælde med følelsesmæssig support. Medlemmerne er gode til at bakke hinanden op, eksempelvis
når Margrethe Vestager har klaret sig flot i en tv-debat eller når meningsmålinger viser, at partiet
går frem. Da der i valgkampen 2011 var stor fremgang for Radikale Venstre, og da de stort set
undgik personsager, var eksemplerne på den følelsesmæssige support mest positiv opbakning som
beskrevet ovenfor. Havde der i stedet været tale om et parti med nedgang, havde den
følelsesmæssige support mere bestået i at trøste og komme videre sammen.
Når brugerne diskuterer politiske spørgsmål online, er folk ligeledes hurtige til at tilslutte sig en
debattør og bakker således op ved at støtte ham/hende i sine synspunkter. Nedenstående er et
eksempel fra Margrethe Vestagers facebookside, hvor to brugere af siden bekræfter hinanden i,
hvor godt partiet klarer sig, og hvor stolte de er over at være radikale.
Figur 15: Følelsesmæssig support (Facebook)
45
Ovennævnte vidensdeling og følelsesmæssig support er i høj grad med til at give medlemmerne af
gruppen en følelse af at blive velintegreret. Dét, at opleve at andre medlemmer tænker, føler og
politisk har de samme synspunkter som én selv, giver en følelse af at høre til. Desuden skaber det
stor selvtillid samt en endnu større fællesskabsfølelse, at kunne bruge sine kompetencer til at hjælpe
andre medlemmer. Det er samtidig også nødvendigt at føle sig som en del af et fællesskab, før man
har lyst til at dele ud af sine kompetencer og hjælpe andre. Man skal vide, at andre også er
interesserede i at hjælpe, hvis man selv en dag står med et spørgsmål. Support på SNSs sker dermed
kun, når medlemmerne stoler på hinanden. Dette tillidsspørgsmål vil tilgås dybere senere.
Fælles relationer og historier
Blanchard og Markus’ shared emotional connection samt Bayms interpersonal relationships er
vigtige faktorer på SNSs og disse fælles relationer og historier fremstår meget tydelige på
netværkene, i de tilfælde, hvor de er til stede.
Figur 16: Socialt arrangement skaber fælles relationer og historier (Twitter)
46
Især i valgkampsperioden arrangerede mange politikere sociale arrangementer sammen med de
potentielle vælgere, og Margrethe Vestager var ingen undtagelse. Til sådanne arrangementer
fungerer de sociale medier perfekte som bindeled mellem vælgerne og politikerne. Vestager oplyste
stort set hver dag i valgkampen, hvor hun befandt sig på sin tur rundt i landet, så vælgerne her
kunne møde hende. Desuden arrangerede hun f.eks. d. 3. september en fælles løbetur i Aarhus, hvor
alle og enhver var velkomne til at deltage. (Se ovenstående eksempel)
Dette var således et arrangement, kun baseret på det sociale mellem vælgerne og politikerne, og
vælgerne fra de sociale medier vil med sådan en løbetur kun opleve en forstærkning af
fællesskabsfølelsen online. Hvis andre brugere tilmed tilkendegiver, at de også har været til stede
ved arrangementet, bekræftes dette fællesskab yderligere. En række af medlemmerne har nu en
fælles historie, om den dag de var ude at løbe med Margrethe Vestager.
En anden måde at opleve fælles relationer online på er når to eller flere af medlemmerne tydeliggør,
at de på den ene eller anden måde kender hinanden, og dermed har eller har haft relationer til
hinanden irl. Flere af brugerne udviser at de kender hinanden f.eks. ved at skrive interne beskeder.
Det kan også være folk, der ikke har en offline relation mere, men som tidligere har kendt hinanden.
Dette ses i nedenstående eksempel, hvor en tidligere skolekammerat til Margrethe Vestager skriver
på Facebook:
Figur 17: Offline relation og fælles historie (Facebook)
Ovenstående relationer og fælles historier er især at finde på medierne Facebook og Twitter, men er
sværere at finde frem på Radikale.net. I og med tonen her er mere alvorlig og politisk, tydeliggøres
det ikke i den online kommunikation, om brugerne kender hinanden. Dette er sandsynligvis fordi
personerne gerne vil fremstå så saglige som muligt, og at det ser useriøst og utroværdigt ud at gøre
opmærksom på, hvis man kender nogle af medlemmerne personligt. Dette vil ligeledes være
uhensigtsmæssigt i en debat. Vi har ikke beviser for, om medlemmerne på Radikale.net kender
hinanden, men da netværket især bruges af personer, der er meldt ind i Radikale Venstre, antager vi,
at flere af disse personer har set hinanden før ved vælgermøder mv. Der er dog få undtagelser med
47
eksempler på relationer på Radikale.net., dog ikke hvor der direkte tilkendegives en offline relation,
men i stedet en online relation. I følgende eksempel henviser en ivrig debattør på Radikale.net
nemlig til en anden brugers analyser, som jo plejer at være troværdige. Han tilkendegiver således, at
de to tidligere har været i online debat sammen.
Figur 18: Online relation (Radikale.net)
Grundlæggende kan man sige, at disse fælles relationer og historier giver udtryk for, at det
pågældende SNS har et godt fællesskab. Set udefra fremstår netværket altså som et solidt
fællesskab, hvor medlemmerne har særlige bånd til hinanden. Dette til trods for at enhver kan
gennemskue, at ikke alle 30.000 medlemmer af Margrethe Vestagers facebookside har særlige
relationer med andre og at langt fra alle deltager i de nævnte sociale arrangementer. Disse lurkers,
der ikke tilkendegiver nogle relationer eller fælles historier, har det godt med at indtage en passiv
position, og føler sig alligevel med i fællesskabet, da de kan følge de aktive medlemmers færden og
opbyggelse af relationer.
Sammenfatning
Som vist i Blanchard og Markus’ figur for dannelsesprocessen af sense of virtual communities, i
afsnittet af samme titel, er en af de vigtigste faktorer ved et fællesskab dét, at kunne stole på de
øvrige medlemmer af fællesskabet. Uden denne tillid er der ikke nogen medlemmer, der for alvor
vil erklære netværket som værende et fællesskab. Medlemmerne skal altså mere eller mindre have
følelsen af, at indflydelse og normdannelse, identifikation og rolledannelse, magtstrukturer,
integration og support samt fælles relationer og historier er at finde i gruppen. Kun gennem disse
kvalitetskrav opstår muligheden for at opbygge tillid medlemmerne imellem og derved at kunne
erklære denne sense of virtual community som tilstedeværende. Vi mener, at det lykkes Margrethe
Vestager, på henholdsvis Facebook og Twitter, at skabe denne tillid blandt medlemmerne og
dermed at få dem til at engagere sig i gruppen og sammen danne en fællesskabsfølelse. På
48
Radikale.net er Vestager mindre aktiv og har altså en mindre fremtrædende rolle, hvilket svækker
fællesskabsfølelsen på dette netværk.
49
Selviscenesættelse og troværdighedsskabelse
Med udgangspunkt i Meyrowitz’ udvidede teori om middle region, vil vi i følgende afsnit se på,
hvordan Margrethe Vestager fremstiller sig selv på de tre sociale medier, vi har med i denne
analyse. Ved middle region tog Meyrowitz som sagt fat i Goffmans termer om front region og back
region og argumenterede for, at disse, med mediernes mellemkomst, ikke længere kunne holdes
skarpt adskilt. I stedet forekommer nu en middle region med elementer af både front og back
region, mens forefront region og deep back region indeholder ekstremerne. Nedenfor vil vi se på,
hvordan Margrethe Vestager iscenesætter sig selv, især med fokus på om hun agerer i middle region
med et miks af både privat og offentlig adfærd, eller om hun holder sig mere til forefront region,
hvor kun meget officiel adfærd finder sted. I denne forbindelse vil vi undersøge, om den samme
adfærd finder sted på alle tre netværk. Vi vil derudover analysere, hvorledes Margrethe Vestager
skaber ethos igennem de sociale mediers mange elementer, og hvilken konsekvens interaktionen,
eller mangel på samme, mellem afsender og modtager har for afsenderens troværdighed. Til sidst
vil vi beskæftige os med, hvorvidt opbyggelsen af ethos kan være et resultat af patos.
Kommunikation i middle region
Som tidligere nævnt har Margrethe Vestager på Facebook i valgperioden lavet 69
statusopdateringer, og modtaget over 3000 kommentarer og over 18.000 synes godt om
anmodninger.137 Under en valgperiode vil der selvfølgelig være mange valgrelaterede
statusopdateringer, idet det er dette, der fylder meget i hendes liv, og folk efterspørger politiske
holdninger og standpunkter op til valget. Margrethe Vestager formår dog i mange tilfælde at gøre
sine statusopdateringer personlige og humoristiske. I de to eksempler på de næste sider ser vi,
hvordan hun giver sine venner et indblik i en back region som de, uden de sociale medier, ikke
umiddelbart ville have haft adgang til.
De to statusopdateringer er begge fra d. 3. september 2011. Disse giver et mere privat indblik fra en
politiker på landevejen. I den første statusopdatering finder vi et billede af Margrethe Vestagers
strikketøj med en tilhørende tekst: ”På vej til Aarhus – strikker, hører radio, taler i telefon. Det er
ikke mig, der kører :-) På gaden og fælles løb kl. 12” Denne statusopdatering indeholder egentlig
tre elementer. For det første er den opdaterende, den fortæller hvad hun laver, og hvad der skal ske
senere på dagen. Herudover er billedet af strikketøjet af privat karakter og kvalificerer sig derfor til
137
Bilag A – Fakta om de sociale medier
50
den oprindelige back region, idet ingen ville have set dette, hvis ikke hun selv havde lagt det op.
Slutteligt har opdateringen også et humoristisk hint, jf. sætningen ” […] Det er ikke mig, der kører
:-)[…]”.
Figur 19: Margrethe Vestagers statusopdatering omhandlende strikketøj og løbetur (Facebook)
I den anden statusopdatering (kan ses på næste side) senere på dagen, uploader Margrete Vestager
igen et billede. Denne gang af sin chauffør, der sover på færgen mellem Jylland og Sjælland. Denne
opdatering indeholder også elementer af både front region og back region adfærd. Billedet af
chaufføren er i den grad et indblik bag kulisserne på hendes turné rundt om i landet i valgdagene.
Hun får dog også sneget et politisk budskab ind i en ellers forholdsvis personlig opdatering, nemlig
den positive indstilling overfor en Kattegatbro.
I de to eksempler ser vi, hvordan Margrethe Vestager mikser det politiske med det private og
personlige, og det er netop dette miks, som Meyrowitz henviser til med begrebet middle region.
Uden eksistensen af f.eks. de sociale medier, ville dette være ukendt område for andre. Herudover
giver de to statusopdateringer med tilhørende billeder i den grad udtryk for, at det er Margrethe
Vestager selv, der har lagt dem ind, og ikke nogen fra f.eks. hendes parti. Dette er med til at styrke
troværdigheden, som vi vil komme ind på senere i dette afsnit. Disse observationer kan desuden
51
understøttes af udtalelser i en mailkorrespondance med Jacob Packert, som er kampagneansvarlig
for Radikale Venstre, og endvidere har rådgivet Margrethe Vestager om brugen af sociale medier de
sidste par år.138
Figur 20: Opdateringen giver et indblik bag kulisserne (Facebook)
På Twitter har Margrethe Vestager tweetet 96 gange i valgperioden, hvilket svarer til i gennemsnit
fire tweets om dagen. Dette er vel og mærke tweets af Vestager selv, hvilket vil sige at
kommentarer, hvor hun svarer eller skriver til andre personer i sit twitternetværk, ikke tæller med.
Hvis vi tager udgangspunkt i aktiviteten på Margrethe Vestagers profil d. 27. august 2011, ser vi en
del aktivitet (figur på næste side).
Margrethe Vestager har denne dato selv postet hele seks gange, mens hun derudover også
interagerer med andre brugere. Disse tweets har både karakter af politiske budskaber samt mere
private indblik i hendes dagligdag. Her ses altså tydeligt, hvordan Vestager, ligesom på Facebook,
138
Bilag B – Mail fra kampagneansvarlig ved Radikale Venstre.
52
kommunikerer i middle region, idet der veksles mellem front region og back region. Eksempler som
”Løkke vil ha’ bredt samarbejde […]” og ”Hvorfor vil V ikke sammen med S-SF […]” er begge
eksempler på kommunikation, der er nærmere front region end back region, da vi her ser en mere
officiel Margrethe Vestager. Disse tweets bærer dog stadig præg af personlighed og undren.
D. 27. august er der også to indlæg, der tager Margrethe Vestagers followers, rent bogstaveligt, med
bag kulisserne. I indlægget ”RU’s valgfest […]” linker hun til et gruppebillede af glade mennesker
fra Radikal Ungdom, mens hun i indlægget ”Venter på Teglholmen […]” ligeledes linker til et
billede, denne gang et billede fra backstage, inden hun skal lave et tv-indslag. Disse tweets bærer i
høj grad præg af back region, hvor hun tager sine followers med ind i en verden, de ikke ville have
mulighed for at se, hvis ikke kun postede disse indlæg.
Figur 21: Eksempler på Vestagers mange tweets (Twitter)
Der findes også indlæg af endnu mere privat og personlig karakter. Dette ses f.eks. i nedenstående
eksempler fra d. 1 og 12. september, hvor hun tweeter om hhv. en ny ring med tilhørende billede og
et par færdigstrikkede babystøvler, også med tilhørende billede.
53
Figur 22: Tweets af personlig karakter (Twitter)
Her er det vigtigt at have in mente, at Margrethe Vestager selv bestemmer, hvilke ting hun poster på
de forskellige sider. Som Goffman beskriver, spiller alle mennesker en form for rolle, og mennesket
kan præsentere sig selv og samtidig prøve at kontrollere de indtryk, de giver af sig selv overfor
andre mennesker. Margrethe Vestager kan altså selv bestemme, hvordan hun iscenesætter sig selv,
og hvordan hun ønsker andre mennesker, skal opfatte hende. Hvad der bliver postet er altså rent
selektivt, og ikke bare hvad som helst. Iscenesættelsen kan derfor planlægges grundigt ved at styre,
hvilke dele af privatlivet, der offentliggøres. Margrethe Vestager kommer hurtigt til at fremstå som
en slags super-woman, der både har tid til morgenløbeture, strikketøj og koncertbesøg under en
travl valgkamp. I forhold til hendes egen profilering er det ikke overraskende, at hun vælger lige
netop disse private ting at poste og ikke ting, som kan have en negativ effekt for hende, eller
bevirke at hun fremstår som et svagt menneske.
Selvom Radikale.net kan karakteriseres som et socialt netværk, er det alligevel en del anderledes
end de to andre netværk. I valgperioden har Margrethe Vestager skrevet ni indlæg, og disse
adskiller sig fra indlæggene på de andre sider ved at være en del længere, samt kun at omhandle
politiske emner, som der ses nogle eksempler på nedenfor. Der ses derfor ingen elementer af back
region på Radikale.net, der bærer præg af, i forhold til de to andre netværk, at være et udelukkende
politisk forum, og derfor er det udelukkende mere officiel kommunikation og debat, der foregår her,
som det også er blevet gjort opmærksom på tidligere i analysen.
54
Figur 23: Offentlig adfærd (Radikale.net)
Offentlig og privat adfærd på de sociale medier
Vi kan altså se, at Margrethe Vestager bruger de tre sociale medier på forskellige måder. Facebook
og Twitter bruger hun meget ens, i 57 af tilfældene er det endda mere eller mindre de samme indlæg
hun poster på de to sider.139 Disse er en blanding af både politiske budskaber og mere personlige
beretninger, og hun svæver derfor her i Meyrowitz’ middle region. I Meyrowitz’ teori refererer han,
som tidligere nævnt, til fjernsynet som det mellemled, der skabte middle region. Uden denne
indblanding ville det ikke være muligt at få et såkaldt sidestage view. Med de sociale medier
forsvinder dette mellemled imidlertidigt. Når politikere, som f.eks. Margrethe Vestager, tager disse
sociale medier til sig, skaber de en mere direkte kommunikationskanal til deres vælgere, end de
ellers ville kunne. Uden et mellemled kan politikerne bruge de sociale medier til at iscenesætte sig
selv og forbedre deres profil udadtil, hvis de vel og mærke formår at bruge dem rigtigt. De sociale
medier bruges af politikere som et strategisk kommunikationsværktøj til at markedsføre sig selv og
139
Bilag A – Fakta om de sociale medier
55
skabe en god relation til vælgerne, og for vælgerne, er det et spændende indblik i en politikers
hverdag.
På Radikale.net er det en lidt mere tilbagetrukket adfærd vi ser fra Margrethe Vestagers side i
forhold til private indlæg. Forummet ligger dog heller ikke op til denne form for adfærd, men er
mere et fællessted for diskussion af politik mellem Radikale Venstres medlemmer og andre
interesserede. Kommunikationen er altså på dette forum mere i forefront region, end middle region,
og den måde hun iscenesætter sig selv på, er ved at skrive seriøse indlæg om radikal politik.
”Margrethe, læser du med?”
Denne del af analyseafsnittet vil beskæftige sig med Margrethe Vestagers opbyggelse af ethos på
baggrund af tilstedeværelsen på de sociale medier. Overskriften til dette afsnit stammer fra en
kommentar, der er postet den 5. september på Radikale.net. Dagen inden udgav Margrethe Vestager
indlægget ”Radikale ønsker til en ny udlændingepolitik”, som resulterede i 50 kommentar fra andre
brugere, deriblandt Svend Jensen som ifølge Radikale.net er sekretær i Svendborg Radikale.
Figur 24: Tvivlsspørgsmål fra partimedlem (Radikale.net)
De mange kommentarer som indlægget affødte, skal ifølge Hoff-Clausens teori ses som
metatekster. Som det er beskrevet i afsnittet Skabelse af troværdighed gennem sociale medier,
dækker dette begreb over de kommentarer, som modtagerne tilføjer. Derudover er de svar, som
afsenderen poster i den forbindelse, også metatekster. Som sagt er metatekster et vigtigt
omdrejningspunkt i forhold til afsenderens troværdighed, eftersom disse beviser, at afsenderen er
modtagelig overfor andres holdninger og respekterer dem.
56
Margrethe Vestagers indlæg fra d. 4. september skabte en del kommentarer. Dog er ikke en eneste
af kommentarerne skrevet af Vestager selv.140 Ebbesen og Haug, som i afsnittet Introduktion til
Radikale.net, beskæftiger sig med de sociale medier, forklarer yderligere, hvorfor Margrethe
Vestager anvender netop denne strategi på Radikale.net:
”Det er dog langt fra altid, at hun blander sig, for nogle gange lever debatterne deres
eget liv, og så føler hun, at det er mere interessant at lytte til, hvor debatten bevæger sig
hen, end at blive en part i den.”141
Dette begrunder, hvorfor Margrethe Vestager vælger at følge debatten frem for at deltage i den.
Men med baggrund i Hoff-Clausens teori og Svend Jensens kommentar, burde hun være mere
deltagende end blot observerende. Det er tydeligt, at Margrethe Vestager er modtagelig overfor
andres holdninger i dette eksempel, men interaktionen mellem afsender og modtager udebliver, når
hun vælger denne passive adfærd. ”Margrethe, læser du med?” spørger Svend Jensen. Hvorvidt det
er med irritation eller frustration i stemmen, at spørgsmålet bliver stillet, er svært at definere. Men
blot det faktum, at spørgsmålet bliver stillet, indikerer, at brugerne er i tvivl om, hvorvidt Margrethe
Vestager overhovedet læser med, og er interesseret i brugernes kommentar. Dette svækker
Margrethe Vestagers ethos, og endvidere er den manglende kommunikation også truende overfor
fællesskabsfølelsen, som den defineres af Tække med baggrund i Luhmann. Svend Jensens tvivl
viser sig dog heller ikke at være helt ubegrundet. I forhold til indlæggene på Radikale.net, så
beskriver Jacob Packert at Radikale Venstres kommunikationsafdeling:
”[…] hjælper […] med at skrive udkast på baggrund af diktat fra Margrethe Vestager,
og hun gennemlæser, tilføjer, retter altid teksten selv til sidst, før den publiceres. Igen
er det et praktisk hensyn, da der er færre timer i døgnet, end det kræver at være
partileder og minister.142
Hermed erkender Jacob Packert, at den personlige kontakt, som er på Twitter og Facebook, ikke på
samme måde er til stede på Radikale.net.
140
Radikale.net (2011), Indlæg af MV omhandlende udlændingepolitik
Ebbesen & Haug (2009), s. 128
142
Bilag B – Mail fra kampagneansvarlig ved Radikale Venstre
141
57
På samme måde som Svend Jensen stiller spørgsmålstegn overfor Margrethe Vestagers
tilstedeværelse, så gør Anne Gottfredsen det også:
Figur 25 Spørgsmål fra vælger: ”Hvor skal jeg henvende mig?”(Facebook)
Figurerne ovenover viser et spørgsmål og svaret hertil, som blev givet under valgkampen på
Margrethe Vestagers facebookside. Anne Gottfredsens spørgsmål drejer sig om, hvilket sted hun
skal henvende sig, hvis hun ønsker at stille et spørgsmål og få svar fra Margrethe Vestager. Dette
spørger hun om d. 1. september kl. 15.37. Mindre end en time senere kl. 16.20 samme dag, er der
svar fra Radikale Venstre. Dog er svaret ikke direkte fra Margrethe Vestager selv, hvilket bliver
begrundet med at ”[…] hun kan desværre langt fra nå at svare alle i valgkampen.” Dog vidner
dette svar om, at spørgsmålet og modtagerne bliver taget seriøst, og der opstår en form for samspil
mellem afsender og modtager, trods det ikke er Margrethe Vestager selv, der er afsenderen. Ifølge
58
Hoff-Clausen er ethos en foranderlig størrelse, som genforhandles hver gang, der foregår
interaktion mellem afsender og modtager.
Figur 26 Interaktionen mellem afsender og modtager resulterer i positiv stemning (Facebook)
I forlængelse af Radikale Venstres svar til Anne Gottfredsen, illustrerer eksemplet ovenover hendes
taknemlighed over at få svar på sit spørgsmål. Denne interaktion har en positiv effekt på opfattelsen
af Margrethe Vestagers facebookside og dermed også på Margrethe Vestager som person. Brugerne
anerkender at svaret ikke er skrevet af Margrethe Vestager selv, da dette som tidligere nævnt er en
del af meningsgrænsen. Dette kunne have svækket hendes ethos, men i tilfældet her, har det snarere
en positiv virkning. Anne Gottfredsen udviser tydelig tilfredshed, hvilket er med til at opbygge
ethos hos partiet og Margrethe Vestager.
Ciceros begreber i en nutidig kontekst
I teoriafsnittet omhandlende troværdighedsopbyggelse blev der redegjort for en række begreber,
som den romerske taler Cicero præsenterede. I dette afsnit vil vi på baggrund af begrebet
søskendetekster beskæftige os med, hvorvidt Ciceros begreber er anvendelige. Søskendetekster blev
tidligere i opgaven præsenteret med et eksempel, hvor Lars Løkke Rasmussen på sin facebookside,
linkede til en artikel et andet sted på internettet. Udover at links kan defineres som værende
søskendetekster, så dækker begrebet også over visuelle elementer på sitet eller personlige
oplysninger. Ligesom Lars Løkke gør brug af søskendetekster i form af links, så gør Margrethe
Vestager det også.
Figur 27: Link til en af Radikale Venstres mange valgvideoer (Twitter)
Den 13. september, to dage før valgets afgørelse, opdaterede Margrethe Vestager det ovenstående
eksempel på Twitter. I dette tweet linker hun til en af partiets mange valgvideoer. Ved at linke til en
59
video, som befinder sig på hjemmesiden vimeo.com143, benytter Vestager sig af søskendetekster.
Dermed er den oprindelige platform Twitter suppleret af et andet medie, og mulighederne for at
udbrede politiske budskaber er dermed endnu større. Som sagt er denne type tekster, ifølge HoffClausen, også med til at skabe et billede af afsenderen og endvidere, hvilken profilering der
opbygges. ”Vi stoler. Også på udlændinge”, lyder det i Margrethe Vestagers tweet, og ved at klikke
på det efterfølgende link, underbygges denne påstand. Partiformanden toner frem i sort-hvid og med
alvor i stemmen, udlægges partiets overordnede udlændingepolitik i en video på 27 sekunder.
Tidligere i opgaven redegøres det for, hvorledes den romerske taler Cicero mente, at
ethosopbyggelse er et resultat af at bevæge og oplyse modtageren. I videoen siger Margrethe
Vestager: ”Hvis du kommer her og er forfulgt, så skal du kunne regne med at få en ordentlig
behandling. Og hvis du har børn, skal de kunne komme i skole og have en fornuftig barndom her.”
144
Udover at oplyse modtagerne omkring den politiske linje hos Radikale Venstre, er det klart at
Margrethe Vestager også forsøger at bevæge og tale til modtagernes følelser. Dermed opbygges
ethos som en konsekvens af patos. Her understreges det, at Ciceros begreber er yderst anvendelige i
en nutidig kontekst. Denne konklusion kan ydermere tydeliggøres ved det næste eksempel, som
repræsenterer metatekster.
Figur 28: Partimedlem roser Margrethe Vestagers arbejde (Radikale.net)
143
vimeo.com er en hjemmeside, som består af en lang række videoer, som sitets brugere oploader. Oprindeligt var
ideen med hjemmesiden at den specifikt henvendte sig til filminteresserede, som ønskede at dele deres projekter med
andre. I dag har alle mulighed for at oprette en profil og dele private og offentlige videoer. Dette benytter Radikale
Venstre sig af, og på siden er der 74 videoer, som er under kategorien ”Radikale Venstre”. (Besøgt d. 6. december
2011)
144
Vimeo.com, Valgkampagnevideo: “Vi stoler. Også på udlændinge.”
60
Den 12. september postede Margrethe Vestager et indlæg på Radikale.net med titlen Reformer for
fremtiden. Til dette indlæg skrev Tobias Rasmussen en kommentar. I kommentaren roser han
Margrethe Vestager, og giver hende en stor del af æren for, at Radikale Venstre under valget
oplevede fremgang. Han fortsætter med rosen: ”[…] Vestager fremstår langt mere troværdigt og
ægte i mange af debatterne i forhold til andre partileder konkurrenter, der fremstår populistisk og
taler i overskrifter.” Som det fremgår af citatet, adskiller Margrethe Vestager sig, ifølge Tobias
Rasmussen, fra andre kandidater, ved ikke blot at tale i ”overskrifter”. Igennem hendes interaktion
er det lykkes både at informere, men også at påvirke modtagernes følelser, for som han også
påpeger i sin kommentar, fremstår hun troværdig og ægte.
De visuelles elementers effekt
Når man som bruger besøger Margrethe Vestagers facebookside, præsenteres den som en
fællesskabsside.145 Derudover er der i øverste venstre hjørne et sort-hvidt billede af Margrethe
Vestager. Under dette er der forskellige ikoner, der repræsenterer typiske facebookelementer, som
alle profiler indeholder, såsom væg og billeder. Dog er der også tre ikoner som signalerer, at
omdrejningspunktet for denne profil er en politiker med baggrund i Radikale Venstre. Ikonerne er
en lille lyserød firkant med et hvidt B indeni, som symboliserer partiets partibogstav. Bagefter disse
ikoner står der Velkommen, Mærkesager og Vær med. Alle disse elementer er som sagt
søskendetekster, ifølge Hoff-Clausen, og disse har en effekt på afsenderens ethos.
Margrethe Vestagers facebookside signalerer seriøsitet og oprigtighed. De mange partibogstavikoner er med til at skabe troværdighed, sådan at man som bruger ikke er i tvivl om, at man er
havnet det rigtige sted, hvis man ønsker at besøge Margrethe Vestagers facebookprofil. Det
profilbillede hun benytter sig af på Facebook, fungerer også som profilbillede på hendes
twitterprofil. På Twitter er der, udover profilbillede, også et stort baggrundsbillede med en smilende
Margrethe Vestager, som holder sin iPhone. Dette signalerer en moderne politiker, som 24/7 er
online. Udover billeder er hendes tweets listet op i kronologisk rækkefølge, og der er en række
personlige oplysninger, der beskriver, hvor hun er fra og hvilken stilling hun besidder.
Ligesom på Facebook er alle disse visuelle elementer med til at danne et indtryk af Margrethe
Vestager. Som det tidligere er nævnt i opgaven omhandlende Goffman, formår hun at invitere
145
Facebook, Margrethe Vestager (01-12-2011)
61
modtagerne med ind i sin privatsfære med billeder af f.eks. strikketøj, hvilket er med til at
iscenesætte hende på en bestemt måde. I forlængelse af dette vælger Margrethe Vestager også selv
hvilke oplysninger, der skal stå på diverse sociale medier. Som nævnt tidligere, skal man på
Radikale.net, når man opretter en profil, skrive en hemmelighed om sig selv, som så kommer frem
på ens profil. Her har Margrethe Vestager valgt at afsløre at ”Hvis kakaoprocenten er høj nok, nyser
jeg. Et rigtigt Atjuu. Meget afslørende som barn....146” Dette er absolut ikke nogen hemmelighed
som rydder avisforsider, men det er heller ikke hensigten. Derimod får man i et indblik i den
oprindelige back region, som nu kan benævnes middle region. Altså et indblik i en mere privat
Margrethe Vestager.
Udover at de mange oplysninger, som er at finde på henholdsvis Facebook, Twitter og Radikale.net,
er informerende, er de også med til at påvirke Margrethe Vestagers ethos. De er med til at signalere
seriøsitet, og endvidere er oplysningerne og billederne af mere personlig karakter med til at vise
noget ægthed og menneskeligt, hvilket også er med til at højne Margrethe Vestagers troværdighed
på de sociale medier.
Sammenfatning
De sociale medier har ud fra denne analyse vist sig at være yderst anvendelige i forbindelse med
Margrethe Vestagers selviscenesættelse og troværdighedsskabelse i valgkampen. Med de sociale
medier skabes en direkte kontakt mellem politiker og vælger, og politikeren har mere end
nogensinde før mulighed for at iscenesætte sig selv. På Twitter og Facebook bevægede Margrethe
Vestager sig i middle region, og havde dermed elementer af både offentlig og privat adfærd. På
disse to medier valgte hun at offentliggøre ting fra sin mere private side, og viste hermed sine
vælgere mere af mennesket bag politikeren. På Radikale.net derimod holdte hun sig til mere officiel
adfærd ved kun at lave politiske indlæg. Denne fordeling af indlæg hænger sammen med den line,
der er anlagt og de normer, der allerede findes på siderne. Ud fra den ovenstående analyse vil vi
argumentere for, at en personlig Margrethe Vestager fremmer hendes profilering og
selviscenesættelse overfor vælgerne. Dette tilsammen fremmer samtidig hendes troværdighed. I
forhold til troværdighedsskabelse er det tydeligt, at tilstedeværelse er et vigtigt aspekt i forhold til
opbyggelsen af Ethos. Hvis ikke Margrethe Vestager interagerer med modtagerne, kan der opstå et
tvivlsspørgsmål om, hvorvidt hun reelt selv er bag skærmen og dette kan endvidere svække hendes
146
Radikale.net (2011), Margrethe Vestagers profil på Radikale.net
62
troværdighed. Udover tilstedeværelse har de visuelle elementer også en effekt på ethosopbyggelsen,
hvilket kan ses på alle tre sociale medier. Medierne indeholder altså både seriøsitet, men også mere
personlige oplysninger, hvilke er med til at danne et menneskeligt billede af partiformanden, som
samtidig gavner hendes troværdighed.
63
Debatkulturen
I følgende afsnit vil vi se på Goffmans termer om facework, og hvordan dette tager sig ud på de tre
sociale medier. I forlængelse af ovenstående afsnit, vil vi forsætte med at have fokus på
iscenesættelse, og den fremstilling som folk ønsker andre folk, skal have af dem. Selvom Goffmans
teori om facework i første omgang koncentrerer sig om face-to-face kommunikation, så kan den
sagtens, som beskrevet i teorien, bruges til online kommunikation. Her er roller og facework lige så
vigtige som de er i offline kommunikation, for at kommunikationen kan flyde, og ikke bryder
sammen. I det følgende vil vi se på, hvordan både Margrethe Vestager og medlemmerne af de
forskellige sider håndterer dette facework.
Den anlagte line
På de tre sociale medier findes nogle regler og retningslinjer for brugen, hvori det gøres klart,
hvilken tone debatten og indlæggene må have. På Facebook har Margrethe Vestager, som nævnt
tidligere i opgaven, opstillet nogle retningslinjer for kommunikationen på sin private side, hvor hun
appellerer til en god og ordentlig dialog, der er forbehold for sletning af indlæg og sidst men ikke
mindst skriver hun, at hun ikke kan nå at svare alle, der skriver på siden.147 På Twitter findes ingen
regler for selve Margrethe Vestagers side, men kun generelle regler om brugen, mens der på
Radikale.net henvises til debatkulturen, der gælder for hele sitet.148 Ud fra disse retningslinjer har
de forskellige sider altså antaget en line, hvori medlemmerne forventes at kommunikere ud fra.
Hvis denne ikke overholdes kan kommunikationen risikere at bryde sammen, med mindre den
bliver reddet ved samarbejde medlemmerne imellem.
Udover den line, der er anlagt på de forskellige sider, kan der også ses en line i forhold til
dagligdagens normer og brug af de forskellige medier. Hvor Facebook og Twitter er medier, der
bruges til andet end at følge Margrethe Vestager, bruges Radikale.net kun til at diskutere radikal
politik. Tidligere i opgaven fandt vi frem til, at Facebook og Twitter blev brugt til mere personlige
indlæg fra Margrethe Vestagers side, mens indlæggene på Radikale.net kun indeholdt politiske
emner. Dette kan altså hænge sammen med en mere generel line, der findes for Facebook og
Twitter, hvor man er mere personlig, mens den generelle line på Radikale.net er et forum for
147
148
Facebook, Retningslinjer for Margrethe Vestagers facebookside (2011)
Radikale.net, Debatkultur (2011)
64
diskussion af radikal politik. Dette kan sammenlignes med den meningsgrænse og normdannelse,
der blev nævnt tidligere i opgaven, som ligeledes medvirker til dette.
Facework
I det følgende vil vi kigge nærmere på nogle af de tendenser, der viser sig ved kommunikationen på
de tre sociale medier. Vi tager her fat på nogle eksempler, der er gennemgående og som alle
forekommer mere end én gang. Da der er mange eksempler, vil vi som udgangspunkt se på nogle,
som Margrethe Vestager selv er en del af, og nogle, hvor kommunikationen ikke foregår helt, som
det måske ønskes.
Facebook er den platform, hvor Margrethe Vestager især modtager kritik og spørgsmål vedrørende
hendes og Radikale Venstres politik. Som tidligere nævnt i analyseafsnittet går Radikale Venstre
ind, og svarer på nogle af disse spørgsmål, mens andre slet ikke bliver besvaret, som der også gøres
opmærksom på i retningslinjerne for siden. Nogle spørgsmål går Margrethe Vestager dog også selv
ind og svarer på og dette kan påvirke kommunikationen, da medlemmer kan se, at hun har været
inde og svare nogle, men ikke andre. I mange tilfælde svarer hun ikke på den kritik hun får, eller de
spørgsmål hun får, men kun de, som tilkendegiver støtte. I de tilfælde, hvor hun ikke svarer, gør
hun brug af det, som Goffman kalder the avoidance process, hun undgår simpelthen at svare.
Figur 29: Svar på støtte (Facebook)
65
Ovenstående screenshot er et eksempel på dette. Her ser vi tre indlæg på Margrethe Vestagers
facebookside, hvor hun har svaret en ud af tre. Det indlæg hun vælger at svare på, er Martins indlæg
med teksten ”Du har min stemme.”, mens Nikolaj, der stiller et konkret spørgsmål ikke får noget
svar og Kim, der ønsker forandring i Danmark, heller ikke får noget svar. Der er mange flere
eksempler på dette på siden, hvor hun takker støtterne, men ikke svarer på spørgsmål, og hermed
ignorerer politiske indlæg, som måske kan skade hende. Her kan man argumentere for, at hun er en
travl dame, og derfor har hun måske kun tid til at skrive de korte svar. Hvis hun svarer nogle indlæg
med kritik eller spørgsmål, kan der komme en debat ud af det, og hun er derfor nødt til at vende
tilbage, hvilket der måske ikke er tid til, eller måske ikke er interesse for. Denne udvælgelse kan
påvirke Margrethe Vestagers ethos, som vi beskrev det i afsnittet om selviscenesættelse og
troværdighedsdannelse.
Tendensen er altså, at det kan virke som om, at Margrethe Vestager svarer lidt tilfældigt på
indlæggene på sin facebookside. F.eks. kan det undre, at hun svarer på nedenstående indlæg af
Chamakh, der helt enkelt skriver: ”du er SÅ nederen!!”, hvilket er et direkte angreb på Margrethe
Vestager som person.
66
Figur 30: Angreb på Margrethe Vestager (Facebook)
Margrethe Vestager svarer igen og spørger efter en dybere forklaring med: ”Hvorfor?”. Chamakh
havde måske ikke regnet med, at Vestager personligt ville skrive tilbage til ham, og han kommer
også out of face, da han skal svare hende igen. Han starter med at give en begrundelse, mens han et
minut efter poster endnu en besvarelse med teksten: ”men jeg kender ikke så meget andet til politik
and end at det er kedeligt..” Her trækker han sig altså lidt tilbage i frygt for, at han skal komme out
of face i en diskussion med Margrethe Vestager, som han godt ved er uundgåeligt, da han ikke
rigtig ved noget om det. Efterfølgende kommer Arwit og Hasse til for at hjælpe Margrethe Vestager
i diskussionen. De angriber dog ikke, som Chamakh startede med at gøre, men prøver at tage ham i
hånden, og få ham til at forstå det vigtige i politik. Dette kan ses som et eksempel på den
fællesskabsfølelse, som vi analyserede tidligere i opgaven, hvor medlemmerne støtter hinanden med
de kompetencer, de hver især besidder. Arwit og Hasse prøver at få Chamakh til at føle sig som en
del af dette fællesskab.
En anden tendens er, at rigtig mange brugere skriver opslag, fordi de mener, at deres tidligere
indlæg er blevet slettet, og derfor retter et angreb mod Margrethe Vestager. Som der stod i
retningslinjerne ville indlæg, der ikke levede op til disse, blive slettet uden varsel. Eksemplet på
næste side er netop et eksempel på dette.
67
Figur 31: Out of face (Facebook)
Jørgen Grimm skriver: ”Vær en mand lad også de kritiske indslag stå på dit opslag”. I første
omgang er det Margrethe Vestager, der ser ud til at være out of face, indtil Radikale Venstre går
ind, og svarer på indlægget med direkte links til Jørgen Grimms tre opslag på facebooksiden i dag.
Så er det i stedet ham, der er out of face. Der er flere eksempler på dette, og i alle tilfældene er det
Radikale Venstre, der går ind og henviser til indlæggene og dermed hjælper Margrethe Vestager.
En sag der fyldte meget på Margrethe Vestagers facebookside i dagene omkring d. 14. september,
var en sag omkring ministerbørn, der får pension, når deres forældre har været ministre. Mange
brugere skrev derfor på siden, og ønskede en forklaring på dette. Med alle disse forespørgsler er
Margrethe Vestager midlertidigt in wrong face, idet denne information skader hende, og ikke
harmonerer med den line, der er anlagt. I eksemplet på næste side skriver Sanne et indlæg med et
tilhørende link til en artikel og et ønske om en forklaring. Næstefter kommenterer Jane, og erklærer
sig enig, og herefter kommenterer Margrethe Vestager så indlægget. Hun erklærer sig ikke enig
med Sanne og Jane og foreslår ikke en ændring af pensionsordningen, hvis hun kommer i
regeringen, men sætter i stedet sin lid til det allerede eksisterende. Sanne angriber igen, men
Margrethe Vestager svarer ikke tilbage i diskussionen, og vælger dermed poise, begrebet der ifølge
Goffman bruges, når man prøver at ignorere et angreb fra en anden. Det er forståeligt, at Margrethe
Vestager ikke går ind, og svarer alle trådene i denne sag, men dét at hun ikke skriver tilbage på
Sannes kommentar i den første tråd, må siges at fremstå utroværdigt. Hendes argumentation er i
første omgang meget tynd, og det vil uden tvivl give hende et stærkere face at komme med en
ordentlig redegørelse for sit synspunkt.
68
Figur 32: Debat (Facebook)
På Twitter er debatten mere minimal. Dette kan have noget at gøre med, at der kun kan skrives 140
tegn pr. indlæg, og at det dermed er umuligt at fastholde en god debat. Stemningen på Twitter er
generelt mere munter, som det f.eks. ses i de to nedenstående eksempler:
69
Figur 33: Afslappet stemning (Twitter)
Den debat, der finder sted er oftest i form af små korte spørgsmål og små korte svar. Pga.
begrænsningen på beskedernes længde, er de meget præcise, kortfattede og handler kun om én ting.
Nedenstående er eksempler på dette:
Figur 34: Let debat (Twitter)
På Radikale.net derimod er der god plads til en udfoldende debat, og her er både indlæggene og
kommentarerne generelt en del længere, end på de øvrige to netværk. Under valgkampen har
Margrethe Vestager, som tidligere nævnt, udgivet ni indlæg, men kun et af disse har affødt en
70
fyldestgørende debat, dette er indlægget ”Radikale ønsker ny udlændingepolitik149”, hvortil der er
50 kommentarer. Disse er skrevet af 11 forskellige mennesker, og det er derfor tydeligt, at der her
forekommer en debat og ikke bare en strøm af kommentarer. Da Margrethe Vestager ikke selv går
aktivt ind i denne debat, vil vi ikke komme nærmere ind på den i dette afsnit.
Sammenfatning
Debatkulturen på de tre sociale medier er altså, ud fra ovenstående analyse, forskellig på en række
områder. Debatten spejler sig i, hvordan normerne for siderne ellers er. På Radikale.net så vi den
mest fyldige og seriøse debat under valgkampen. Her kom der dog kun én rigtig debat i gang ud af
de ni postede indlæg. Facebook bærer præg af en del forskellige indlæg fra brugerne omhandlende
alt fra angreb, støtte og undrende spørgsmål. Her svarer Margrethe Vestager dog langt fra på alle
spørgsmål, og de fleste af dem hun svarer på, er støtterne, hvor der lyder en tak. I afsnittet omkring
troværdighed ser vi, at tilstedeværelsen er utrolig vigtig, og mangel herpå kan skade hendes
troværdighed. Den mere direkte kommunikation mellem politiker og vælger, kan desuden få
vælgerne til at forvente en politisk kommunikation uden filter, men når kritiske kommentarer bliver
censureret bort og langt fra alt bliver svaret på, svækkes troværdigheden yderligere. Det kan her
virke mærkeligt, at ikke alt bliver besvaret, idet det helt klart ville være at foretrække for Margrethe
Vestager. Det mener vi dog er fordi, at det hele vejen igennem er Margrethe Vestager selv, der
svarer og ligger indlæg ind. Hvis hun havde en redaktion til at sidde og svare på de forskellige
spørgsmål og indlæg, ville langt flere, også kritiske indlæg, sandsynligvis være besvaret. Dette blev
i øvrigt bekræftet efter en mailkorrespondance med kampagneansvarlig for Radikale Venstre, Jacob
Packert.150
Som tidligere nævnt i opgaven har Margrethe Vestager lavet flest indlæg på Twitter, og her er
debatten også mere hyggelig og mest uformel. Ud fra disse konklusioner, og på baggrund af de
øvrige analyseafsnit, virker det som om, at Margrethe Vestager selv nyder at bruge Twitter mest. I
diskussionen nedenfor vil vi netop fokusere på, hvilke af de tre sociale platforme Margrethe
Vestager har fået mest ud af at bruge under valgkampen, og hvilken hun selv mest nyder at bruge.
149
150
Radikale.net (2011), Indlæg af Margrethe Vestager omhandlende udlændingepolitik
Bilag B – Mail fra Kampagneansvarlig ved Radikale Venstre.
71
Diskussion
Baseret på ovenstående analyse vurderer vi, at Margrethe Vestagers grupper på henholdsvis Twitter
og Facebook, opfylder karakteristikken for en SOVC. Radikale.net er derimod sværere at vurdere,
da der som nævnt på denne side ikke fokuseres så meget på interne relationer og følelsesmæssig
support. Der er mange eksempler på ren faglig support, og medlemmerne kan også identificeres ud
fra deres måde at debattere på, men ud fra vores synspunkt har de interne relationer en vigtig part i
denne fællesskabsfølelse, som derved er sværere at finde frem. I forlængelse af denne vurdering vil
vi i dette afsnit diskutere hvilket medie, der bedst fanger vælgernes interesser, og derigennem
skaber positiv opmærksomhed omkring Margrethe Vestager.
Radikale.net – et fællesskab?
Med baggrund i Goffman og Meyrowitz fastslås det i afsnittet Offentlig og privat adfærd på de
sociale medier, at Radikale.net adskiller sig markant fra Twitter og Facebook i forhold til, hvordan
Margrethe Vestager profilerer sig på de forskellige sociale medier. Derudover redegjorde vi
tidligere i opgaven for, hvorledes Tække mener, at den form for fællesskaber som kan opstå på
sociale medier, skal ses som værende selvorganiserende interaktionssystemer. Det karakteristiske
ved disse er, at et afgrænset antal bidragydere afgiver og modtager ytringer. Som nævnt i afsnittet
Kommunikation er det altså altafgørende, at alle disse bidragydere har adgang og ret til
kommunikationen.
Radikale.net er et forholdsvis åbent socialt medie. For at deltage i debatter og for at kommentere på
indlæg kræves en profil, men det er derudover muligt at bevæge sig rundt på sitet og blot observere.
Dvs. at muligheden for at påtage sig rollen som lurker, og blot være med på sidelinjen, er stor.
Kravet for at oprette en profil på sitet er som tidligere nævnt, at man enten har en form for interesse
i partiet eller er decideret medlem. I og med at definitionen af at have interesse i partiet kan tolkes
meget bredt, så giver det mulighed for stort set alle, at oprette en profil. Dog er kravene opstillet, og
udelukker dermed nogle personer, og kan derfor ikke kategoriseres som et fællesskab, som det er
defineret af Tække med baggrund i Luhmann, hvor alle har adgang til at deltage i
kommunikationen. I stedet kan Radikale.net beskrives som værende et netværk. Castells fortolkning
er som sagt, at et netværk er resultatet af relationer mellem individer. Radikale.net blev netop
72
lanceret for at styrke relationen mellem partiets medlemmer, uden at tage hensyn til geografiske
placeringer.151 Endvidere forklarer Ebbesen og Haug grundlaget for at etablere sitet således:
”I september 2007 blev platformen radikale.net lanceret på partiets landsmøde som et
virtuelt supplement til den etablerede partistruktur. Formålet med radikale.net er at
skabe et udvidet medlemsnetværk, der kan fastholde og tiltrække medlemmer, opfordre
til engagement og aktivisme samt sikre, at partiet får et bedre kommunikationsflow
gennem organisationen.152”
Citatet understreger, at Radikale.net ikke blev grundlagt og lanceret med det formål at skabe et
decideret fællesskab. Dog kan der argumenteres for, at sitet indeholder elementer, som kan
understøtte følelsen af fællesskab, som det er defineret af andre teoretikere såsom Blanchard og
Markus. En funktion der kan bidrage til fællesskabsfølelsen er f.eks. Det vidste du ikke om mig, som
er at finde på alle profiler på Radikale.net. Når brugerne opretter en profil er dette en rubrik, der
skal udfyldes, for at ”[…] nuancere deres officielle profil.153” Formålet med netop sådan en feature
er, at sitet ikke skal fremstå for stift, for så mister folk interessen for det. Derimod skal Radikale.net
indeholde elementer af mere personlig karakter, netop for at skabe et forum, som brugerne har lyst
til at bruge tid på.154 Ellers opstår risikoen for, at sitet bliver for upersonligt, og derigennem mister
brugernes interesse. Radikale.net har i forvejen tendens til at fremstå som en ”lukket fest”, som
mest appellerer til eksisterende medlemmer. Endvidere er debatternes niveau generelt højt set i
forhold til dem, der florerer på Facebook, og dette inviterer så at sige, heller ikke enhver ind i dette
forum.
I og med at omdrejningspunktet for en valgkamp er at kæmpe om vælgernes stemmer, fornemmer
vi, at Margrethe Vestager ikke bruger ligeså meget af sin tid på Radikale.net som på Facebook og
Twitter. Da stemmerne herinde mere eller mindre er sikret, er der ikke behov for, at hun bruger sine
kræfter her. Dette kan naturligvis, som nævnt i analysen, svække hendes troværdighed som
politiker, og de politisk engagerede brugere vil muligvis opleve en skuffelse over Vestagers
manglende tilstedeværelse i debatterne. Dette er et sats Vestager må tage i sin kamp om vælgerne.
151
Ebbesen & Haug (2009), s. 124-125
Ibid., s. 126
153
Ibid., s. 126
154
Ibid., s. 126
152
73
Dronningen af Twitter og Facebook
En af folketingsvalget helt store vindere blev, som nævnt tidligere, Margrethe Vestager. Hvorvidt
dette er resultatet af en massiv brug af sociale medier, er svært helt konkret at konkludere, men som
det også er redegjort for i indledningen, viste det sig, at de partier der gik frem i mandattal, også var
de partier, der havde størst vækst i fans på de sociale medier. Det er tydeligt, at Vestager er fan af
Facebook, men i særdeleshed Twitter, hvilket fire daglige tweets i gennemsnit under valgkampen,
vidner om. Denne tese bliver også understøttet af vores mailkorrespondance med Jacob Packert,
som siger at:
”Margrethe Vestager er meget glad for Twitter. Bl.a. fordi det er så kort og kontant,
man får hurtigt overblik, man skal ikke læse meget lange henvendelser, men kan gå i
dialog med korte beskeder frem og tilbage. […]. Margrethe Vestager plejer at sige, at
hun godt kan lide Twitter, fordi det er ‘hendes eget’. Stilen, formen, hastigheden passer
godt til hende.155”
I følgende afsnit vil vi diskutere om denne positive indstilling over for de to sociale medier, har en
effekt på modtagernes adfærd og interesser. Margrethe Vestagers mange tweets under valgkampen
resulterede ikke i deciderede debatter, som det gjorde på henholdsvis Radikale.net og Facebook,
hvilket kan være på grund af mediets rammer. Dette er med til at skabe en afslappende og uformel
stemning på sitet. Tendensen med at skrive negative kommentar, som det f.eks. er vist i afsnittet
Facework, hvor Chamakhs bemærkning ”du er SÅ nederen!!” er postet på Margrethe Vestagers
facebookvæg, er ikke på samme måde en del af meningsgrænsen på Twitter. Denne negativitet er
ikke tilstede på Twitter på samme måde, og dermed er stemningen mere hyggelig og munter, end på
de to andre sociale medier, som er repræsenteret i denne opgave. Vestager er som sagt også en af de
eneste partiformænd, som har valgt at have en personlig twitterprofil, frem for en fælles partiprofil
som administreres på vegne af partiet. Dette tilvalg vidner om en oprigtig interesse for medie og
dets muligheder.
Facebook er det sociale medie, som har vundet størst og mest massiv udbredelse i den danske
online verden. I og med at 51 procent af den danske befolkning har en facebookprofil, er det ganske
forståeligt og endvidere en selvfølge, at Margrethe Vestager og Radikale Venstre vælger at anvende
155
Bilag B – Mail fra kampagneansvarlig ved Radikale Venstre
74
dette sociale medie. På trods af at Margrethe Vestager på både Facebook og Twitter formår at skabe
en SOVC, så kan det diskuteres, hvilket af de to medier, der bedst formår at skabe en positiv
opmærksomhed omkring hende. På Margrethe Vestagers facebookprofil er det ikke altid kun hende,
der svarer på modtagernes mange spørgsmål. Ofte er det også Radikale Venstre som gør det, hvilket
er med til at mindske følelsen af personlig kontakt med gruppeformanden. Dette har en indflydelse
på meningsgrænsen på Facebook, hvilket kan aflæses i diskussionerne på sitet, som kan fremstå
ukontrolleret. Dette kan endvidere påvirke stemningen, som er mere påvirkelig på Facebook end på
Twitter.
Desto mere personlig Margrethe Vestager fremstår på Facebook og Twitter, desto mere munter og
sober er tonen i kommentarfeltet. Denne konklusion kan ses på baggrund af vores analyseafsnit
tidligere i opgaven. Men det kan diskuteres, hvorvidt denne personlige vinkling altid er den mest
optimale. For selvom personlighed skaber positiv opmærksomhed og fanger vælgere, så kan det,
ifølge kommunikationsrådgiver Jeanette Serritzlev, tage overhånd.156 Margrethe Vestager giver
udtryk for at være online stort set hele tiden, og flere gange dagligt opdateres der billeder og
statusopdateringer på de sociale netværk. Strikkebilleder, statusopdateringer efter koncertoplevelser
og billeder fra morgendagens løbetur er bl.a. resultatet af Vestagers brug af Twitter og Facebook,
og dette kan have en effekt på seriøsiteten. Som modtager opstår spørgsmålet nemlig, hvorvidt en af
landets mest magtfulde mennesker, både kan have tid til alle disse ting og samtidig være politiker.
Dermed bør Margrethe Vestager være opmærksom på, at opretholde en vis balancegang mellem
privatlivet og det offentlige virke som politiker. Således bevares respekten omkring hende og
partiets arbejdsgang bedst.
156
Dr.dk Nyheder (2011), Margrethe Vestagers brug af sociale medier
75
Konklusion
På baggrund af ovenstående analyse kan vi konkludere, at Margrethe Vestager har haft stor succes
med brugen af sociale medier under valgkampen 2011. Interaktionen med de sociale medier har, i
særdeleshed på nogle af medierne, været med til at skabe en fællesskabsfølelse blandt brugerne.
Denne følelse har gjort det muligt for Vestager, gennem kontinuerlig og vedvarende engagement, at
iscenesætte sig selv på en positiv måde. Gennem denne iscenesættelse er det således lykkedes
hende, at skabe en stærk og personlig profil præget af troværdighed og loyalitet. Denne profil har
givet hende stor opmærksomhed i valgkampen, og har tiltrukket mange vælgere, som er blevet
inspireret af denne gennemsigtighed i partiet og den ærlighed, som Vestager agerer under. Med øje
for fællesskabsfølelsen vil nedenstående søge at specificere, hvilke kvaliteter der ligger til grund for
denne følelse, samt hvilken effekt dette, i samspil med Margrethe Vestagers selviscenesættelse, har
haft på hendes profilering.
Margrethe Vestager besidder i samfundet rollen som politisk leder i Radikale Venstre, men det er
ikke kun i den virkelige verden, at Vestager ligger højt i magthierarkiet. På de sociale medier er
Vestager ligeledes den person, der har størst indflydelse. Hun er grundlægger af disse online
grupper og har en høj status. Hendes placering i magthierarkiet gør, at det er hende, der har mest
indflydelse på normdannelsen. Hun bestemmer selv, hvilken information hun vil give brugerne
omkring henholdsvis sit politiske liv og sit privatliv, og ved at skrive indlæg og kun kommentere
udvalgte brugerindlæg, bestemmer hun selv, hvilken retning, der skal debatteres i.
Dét, at Margrethe Vestager på de sociale netværk giver brugerne indsigt i sit daglige liv virker
troværdigt, og giver medlemmerne en fornemmelse af at have fælles relationer og historier med
hende. Disse relationer er en stor del af at opnå en fællesskabsfølelse. Dybest set kan Vestager dog
selv være med til at udlægge dette liv, så det kommer hende bedst muligt til gode, idet de indlæg
hun poster, indgår i en selektiv proces, hvor hun selv vælger, hvad andre skal vide om hende. På
denne måde giver Vestagers indlæg og kommentarer gode forudsætninger for at skabe positiv
opmærksomhed omkring sin egen person og dermed sin selviscenesætte.
Margrethe Vestager er dog ikke den eneste, der har indflydelse på de sociale netværk. Brugerne,
især på Facebook, har også indflydelse, da de selv kan skrive indlæg og dermed selv bestemme,
hvad de har lyst til at diskutere. De kan også internt svare på hinandens indlæg, således at der deles
76
ud af ressourcerne gennem såvel følelsesmæssig support som vidensdeling. Radikale Venstres
facebookprofil har desuden en mærkbar indflydelse, da de oftest går ind og hjælper Margrethe
Vestager med at reklamere for partiet samt at besvare spørgsmål. De står dermed også for at dele ud
af deres faglige, politiske kompetencer, således at medlemmerne af gruppen får gavn af denne
viden. Følelsesmæssig support samt vidensdeling er en stor del af grunden til, at medlemmerne
føler sig som en del af et fællesskab, idet de udvikler deres videnshorisont samtidig med, at de
oplever glæden ved selv at kunne støtte og hjælpe andre. Når andre tager sig tid til at hjælpe én,
føler man sig accepteret og anerkendt, hvilket er en afgørende følelse i forhold til opbyggelse af
tillid. Sense of virtual communities er nemlig i sidste ende baseret på, om medlemmerne har tillid til
hinanden.
En anden måde, hvorpå Margrethe Vestager går ind og præger meningsgrænsen på de sociale
netværk er ved at opstille retningslinjer og forbehold. Til trods for at nogle medlemmer tydeligvis
føler sig forbigået, fordi deres indlæg enten slettes eller ikke besvares, fremstår disse retningslinjer
accepteret af langt størstedelen af medlemmerne. Ligeledes går Radikale Venstre ofte ind for at
opklare eventuelle misforståelser. Denne handling er altafgørende for, at Margrethe Vestager
bibeholder sin troværdighed. Det er dog også problematisk, at så mange brugere skriver indlæg
uden af få svar. Vestager kan umuligt nå at besvare alle disse, men ved kun at svare nogle brugere
frem for andre, er der risiko for, at der opstår yderligere hierarki i fællesskabet og troværdigheden
samt fællesskabsfølelsen svækkes.
Sammenstiller vi de tre sociale netværk, er der tydeligvis en sammenhæng mellem Facebook og
Twitter, hvorimod Radikale.net har en anderledes kommunikationsform. På Facebook og Twitter er
Margrethe Vestagers lederrolle mærkbar, da det er hende, der poster flest indlæg, og svarer på
mange kommentarer. Det er hende grupperne samles omkring og altså hende, der fremstår som
fokuspunktet. Igennem denne magtstruktur, samt Vestager og Radikale Venstres evne til at gå ind
og yde support til medlemmerne og fremstille fælles relationer og historier, opbygges der en særlig
fællesskabsfølelse i disse grupper. Til trods for at kun en begrænset mængde af medlemmerne
interagerer aktivt på siderne, vil denne support og disse relationer også fremstå tydeligt for de
passive lurkers, og de vil hermed fornemme fællesskabsfølelsen. Margrethe Vestager er desuden
selv afsender bag alt på Twitter og Facebook, hvilket bekræftes af Radikale Venstres
kampagneleder Jacob Packert.
77
På Radikale.net er det derimod ikke ligeså indlysende, at det er Margrethe Vestager, der har mest
magt. Hun har langt fra været ligeså synlig her, og det er altså i højere grad medlemmerne, der
interagerer og debatterer. Dét, at der ikke som sådan er en lederrolle til at skabe meningsgrænsen på
mediet, gør det sværere for medlemmerne at skabe en fællesskabsfølelse. Igennem debatterne
danner de hver især roller, og der er ligeledes tale om support i form af vidensdeling, men uden
fælles relationer og fælles historier, bliver det svært at opbygge den afgørende tillid, som skal skabe
fællesskabsfølelsen.
En anden ting der adskiller Radikale.net fra Facebook og Twitter er, hvor personlig og privat
Margrethe Vestager er. På Radikale.net skriver Margrethe Vestager meget tunge, politiske indlæg,
som ligeså vel kunne være udformet af andre politikere fra Radikale Venstre. Ifølge Jacob Packert
er indlæggene på Radikale.net heller ikke direkte skrevet af Margrethe Vestager selv. På baggrund
af diktat fra hende, er det Radikale Venstres kommunikationsafdeling der skriver udkast til
indlæggene, hvorefter hun godkender, for efterfølgende selv at poste dem. På Facebook og Twitter
derimod informeres der om alt fra løbeture til strikkeprojekter, dette ofte illustreret ved hjælp af
billeder, taget med hendes egen iPhone. Alt dette gør kommunikationen langt mere personlig og
nærværende, end den tager sig ud på Radikale.net. Dog skal hun samtidig være opmærksom på at
opretholde en balancegang mellem privatlivet og det offentlige. Den indsigt i private sager, som
hun tilbyder modtagerne at få del i, især på Facebook og Twitter, og som i de fleste tilfælde er med
til at gavne hendes profilering, kan også have en negativ konsekvens. For mange indlæg med
mangel på seriøsitet kan påvirke hendes troværdighed, og derfor er det vigtigt, at Margrethe
Vestager husker på at udstråle professionalisme. Her er de gældende normer på Facebook, Twitter
og Radikale.net desuden en vigtig faktor i, hvad hun vælger at poste på de forskellige sider.
En personlig Margrethe Vestager fremmer altså selviscenesættelsen, og skaber en positiv
profilering bestående af troværdighed og loyalitet. Dette er med til at give brugerne en følelse af, at
de interagerer i et trygt og tillidsfuldt fællesskab. Som ovenstående antyder, vurderer vi, at
dannelsen af denne online profilering, og herigennem fællesskabsfølelse, bedst lykkedes på
Facebook og Twitter. Her får Margrethe Vestager altså skabt positiv opmærksomhed omkring sig
selv til vælgere i form af almindelige danskere, der ikke i det daglige er politiske engageret.
Radikale.net henvender sig derimod nærmere til politisk aktive, som allerede identificerer sig selv
78
som radikale politikere. Vores fornemmelse er, at Vestager derfor ikke har det samme behov for at
interagere på dette sociale netværk, da det ikke er her, hun skal kæmpe om vælgerne.
Gennem arbejdet med opgavens problemstilling er vi blevet særligt overrasket over at nå frem til,
hvor stor en del af Margrethe Vestagers sociale engagement, hun personligt selv står bag. Vores
egne, og mange andres, umiddelbare indtryk var, at en så højtstående politiker umuligt kan
overskue så mange ting på én gang. Under valgkampen er politikerne i direkte tv fra morgen til
aften, friske og oplagte som altid. Alligevel er Vestager gang på gang aktiv på de sociale medier,
hvor det fremgår at hun ydermere har tid til såvel strikning som løbeture. Margrethe Vestager
fremstår i vores øjne som et overskudsmenneske uden lige, og måske er det denne profil, der har
medført sejren i kampen om vælgerne.
79
Perspektivering
Konklusionen i denne opgave slår som nævnt fast, at det lykkes Margrethe Vestager at skabe en
positiv opmærksomhed omkring hendes person samt at skabe en fællesskabsfølelse på to ud af de
tre sociale netværk, som hun i valgkampen gjorde brug af. Vi vil i dette perspektiverende afsnit
søge at se analyseresultatet fra en anden vinkel, og dermed forholde os mere negativt til især
fællesskabsbegrebet, dette med udgangspunkt i Benedict Andersons imagined communities.
Desuden vil vi slutteligt følge op på, i hvor høj grad Margrethe Vestager efter valget 2011 har
formået at bibeholde den positive profilering samt rollen som tovholder på fællesskabet.
Fællesskab eller ej?
Som det redegøres for i teoriafsnittet Imagined Community, mener Anderson ikke, at fællesskaber
kan opstå i grupper med mange mennesker. Når en større gruppe mennesker ikke kender hinanden,
og aldrig har set eller hørt om hinanden, vil der jf. Anderson, aldrig kunne være tale om et
fællesskab, men i stedet et imagined community.
På de to sociale netværk, Facebook og Twitter, opstår der i Blanchard og Markus’ termer en sense
of virtual community blandt medlemmerne. Der er dog mange tusinde medlemmer i disse
fællesskaber, og langt de fleste har aldrig set hinanden. Her argumenterer Blanchard, Markus og
Baym for, at gennem de aktive medlemmers tydelige fælles relationer og deres indbyrdes support,
kan de mere passive medlemmer fornemme et fællesskab og føle sig som en del af det, til trods for
at de ikke direkte interagerer i det. Tager man i stedet Andersons briller på, vil påstanden om et
sådan virtuelt fællesskab fremstå helt absurd. Magtstrukturerne i gruppen, hvor nogle gør sig mere
bemærket end andre og dermed har større indflydelse på normdannelsen, kan føres over på
Andersons kritik af nationer. I nationer er der også magtstrukturer, og som Anderson hævder, vil
der altid være nogle, der har indflydelse på en nation, mens andre er underlagt denne indflydelse.
De der påstår, at de i en nation er en del af et fællesskab, ser derfor gennem fingre med denne
magtforskel, og forestiller sig derfor blot fællesskabet. Præcis på samme måde ville Anderson
argumentere for, at medlemmerne af en online gruppe blot forestiller sig at være en del af en større
helhed, uden egentlig at være det.
Ser vi på vores analyseresultat fra et socialkonstruktivistisk synspunkt, vil vi derfor kunne
konkludere, at der ikke på nogle af de sociale netværk er tale om en fællesskabsfølelse. Der er
80
udelukkende tale om en stor gruppe brugere af et socialt netværk, som har fundet et fælles
samlingspunkt at mødes og diskutere om. En stor del af medlemmerne vil føle, at de derigennem
opbygger et virtuelt fællesskab, men denne følelse opstår udelukkende med henblik på at opnå en
tryghedsfornemmelse, hvilket bevirker at de må lukke øjnene for den store ulighed i gruppen. I en
analyse af fællesskaber er det altså vigtigt at holde sig for øje, at der eksisterer forskellige
synspunkter. Vi mener stadig, at det lykkes Margrethe Vestager at skabe og opretholde
fællesskabsfølelser, og at disse er oprigtige, men der vil nok altid være nogle i gruppen, der ikke
kan identificere sig med de andre, og dermed ikke opnår denne følelse. For dem vil fællesskabet
derfor virke falsk og forestillet.
Margrethe Vestagers fremtid på de sociale medier
Ifølge web-bureauet Toothless Tiger, som bl.a. specialiserer sig i social marketing, branding og
communities157, er det afgørende, at de politiske ledere ikke mister grebet i de sociale netværk efter
valgkampen 2011. Som Henriette Weber, lederen af Toothless Tiger, udtaler i en pressemeddelelse:
“Bliver det som efter sidste valg, vil aktiviteten på de sociale medier snart forstumme,
og de nære relationer, der er blevet bygget op, bliver smidt væk. Når der ikke er
valgkamp, hvorfor så bruge tid på de sociale medier? Men de sociale medier skal
bruges kontinuerligt for at sikre langsigtede effekter. Skruer partier og politikere ned
for blusset nu, slipper de nærheden og dialogen - og det er den, der i “demokratiet 3.0”
giver respekt, engagement og loyalitet.”158
Som beskrevet i konklusionen har Margrethe Vestagers brug af de sociale medier under
valgkampen 2011 været en succes. Hendes selviscenesættelse, hvor medlemmerne får lov at opleve
såvel politikeren som privatpersonen bag, samt hendes evne til at give medlemmerne en
fællesskabsfølelse, har gjort hende meget populær. Herigennem har hun opbygget relationer med
medlemmerne og relationer medlemmerne imellem. Som ovenstående citat illustrerer, er disse
relationer altafgørende i nutidens demokrati, og stopper Margrethe Vestager med at bruge de
sociale medier, vil det være som at vende ryggen til alle disse vælgere. Det vil dermed virke som
om, at hun blot har brugt medierne til at komme i kontakt med vælgerne, skabt en følelse af
157
158
Toothless Tiger, Hvem vi er? (2011)
Toothless Tiger, Pressemeddelelse (2011)
81
fællesskab, stemt ind i en ny regering, for derefter at køre sit eget løb og smide alle disse relationer i
vasken. Det vil være som at stikke sine venner i ryggen, og vil helt klart komme retur ved næste
valg, hvor respekten omkring hendes person derved vil være svækket.
Ved at fortsætte sin ivrige brug af de sociale medier vil Margrethe Vestager i stedet bibeholde de
relationer, som hun under valgkampen har opbygget, og en kommende valgkamp vil dermed blive
meget lettere. Dét at have en skare af medlemmer, som føler et fællesskab med Margrethe Vestager,
Radikale Venstre samt de øvrige radikale tilhængere, vil være en fordel i forhold til de øvrige
politiske kandidater.
Vores efterfølgende undersøgelse af Margrethe Vestagers engagement vidner om, at hun stort set er
ligeså aktiv nu, som under valgkampen, og hendes fans på Facebook og followers på Twitter stiger
stadig stødt. Hun poster til stadighed om såvel politiske som mere personlige oplevelser, og som
medlem af disse fællesskaber får man indblik i en spændende hverdag, som kun få ellers har indsigt
i.
82
Litteraturliste
Anderson, Benedict (1983): “Introduction” i Imagined Communities, Reflections on the Origin and
Spread of Nationalism, Verso Editions, London, s. 11-16.
Baym, Nancy K. (2010): “New forms of personal connection” og “Communities and networks” i
Personal Connections in the Digital Age, Polity Press, London, s. 1-21 og 72-98.
Blanchard, Anita L. & Markus, M. Lynne (2004): “The Experienced “Sense” of a Virtual
Community: Characteristics and Processes” i The DATA BASE for Advances in Information
Systems, Vol 35, No. 1, s. 65-79.
boyd, danah m. & Ellison, Nicole B. (2007): “Social Network Sites: Definition, History, and
Scholarship” i Journal and Computer-Mediated Communication 13(1), Indiana.
Danmarks Statistik (2010): Befolkningens brug af internet – 2010.
Ebbesen, Anna & Haug, Astrid (2009): “Lyt til elefanterne - Digital kommunikation i praksis”
Gyldendal Business.
Goffman, Erving (1955): On Face-work, An Analysis of Ritual Elements in Social Interaction, in
Psychiatry, vol. 18, s. 213-231.
Jensen, Jakob Linaa (2009): “Fra onlinefællesskaber til onlinenetværk: Facebook som augmentering
af den sociale virkelighed” i Mediekultur 46.
Goffman, Erving (1956): The Presentation Of Self In Everyday Life, University of Edinburgh,
Social Sciences Research Centre, Edinburgh.
Gruzd, Anatoliy; Wellman, Barry & Takhteyev, Yuri (2011): Imagining Twitter as an Imagined
Community, American Behavioral Scientists.
83
Hoff-Clausen, Elisabeth (2008): Online Ethos Webretorik i politiske kampagner, blogs og wikis,
Samfundslitteratur, Frederiksberg C.
Jensen, Jakob Linaa (2009): “Fra onlinefællesskaber til onlinenetværk: Facebook som
augmentering af den sociale virkelighed”, MedieKultur 46.
Jørgensen, John Chr. (2007): Journalistik med stil: Fra klassiske nyheder til fortælling, Forlaget
Ajour.
Meyrowitz, Joshua (1985): No Sense Of Place - the impact of electronic media on social behavior,
Oxford University Press, New York.
Rheingold, Howard (2000) [1993]: The Virtual Community, Homesteading on the Electronic
Frontier, The MIT Press, London.
Schrøder, Kim (2009): “Massekommunikation” i Kommunikationsteori – en grundbog, Hans
Reitzels Forlag, kapitel 17, s. 415-467.
Tække, Jesper (2010): “Facebook – et netværk i fællesskabet”, MedieKultur 49, s. 123-136
84
Internetkilder
Bechmann, Suzanne C. & Langer, Roy (2005): “Netnography - rich insights from online research”
Hentet d. 12. december 2011:
http://frontpage.cbs.dk/insights/pdf/670005_beckmann_langer_full_version.pdf
Bigum, Thomas (2011): “Hvad betyder “taler om dette” på Facebook?”
Hentet d. 30. november 2011: http://thomasbigum.dk/2011/10/hvad-betyder-taler-om-dette-pafacebook/
Bøgh-Andersen, Stefan (2010): “Twitter statistik for Danmark”
Hentet d. 30. november 2011:
http://blog.overskrift.dk/2010/03/24/twitter-statistik-for-danmark/
Børsen.dk (2011): “Margrethe Vestager tog ejerskab på Twitter”
Hentet d. 12. december 2011:
http://borsen.dk/nyheder/medier/artikel/1/215521/margrethe_vestager_tog_ejerskab_paa_twitter.ht
ml
Delo, Cotton (2011): “Twitter Now Has 100 Million Active Monthly Users: CEO”
Hentet d. 30. november 2011: http://adage.com/article/digital/twitter-100-million-active-monthlyusers-ceo/229688/
Den Grafisk Branche (2011): “Twitter”
Hentet d. 30. november 2011:
http://www.tryksag.dk/nye-medier-og-tryk/sociale-medier/twitter.aspx
Dr.dk (2011): Folketingsvalg 2011
Hentet d. 12. december 2011:
http://www.dr.dk/nyheder/temaer/2011/valg/
Dr.dk Nyheder (2011), Margrethe Vestagers brug af sociale medier
85
Hentet d. 12. december 2011
http://www.dr.dk/Nyheder/Temaer/2011/Valg/2011/09/03/083158.htm
Engelsk filosofisk encyklopædi, Cicero
Hentet d. 13. december 2011: http://www.iep.utm.edu/cicero/
Facebook, Faktaark (2011)
Hentet d. 30. november 2011: http://www.facebook.com/press/info.php?factsheet
Facebook, Margrethe Vestager (01-12-2011)
Hentet d. 1. december 2011: http://www.facebook.com/margrethevestager
Facebook, Retningslinjer for Margrethe Vestagers facebookside (2011)
Hentet d. 30. november 2011: http://www.facebook.com/notes/margrethe-vestager/velkommen-tilmin-facebookside/10150125584177025
Facebook, Statement of Rights and Responsibilities (2011)
Hentet d. 30. november 2011: http://www.facebook.com/legal/terms
Facebook, Statistik (2011)
Hentet d. 30. november 2011: http://www.facebook.com/press/info.php?statistics
Facebookside, Lars Løkke Rasmussens statusopdatering d. 23. november.
Hentet d. 30. november 2011: https://www.facebook.com/#!/larsloekke?sk=wall
Hjemmeside omhandlende græsk historie og mytologi (1)
Hentet d. 13. december 2011:
http://www.in2greece.com/swedish/historymyth/history/ancient/aristotle.htm
Hjemmeside omhandlende græsk historie og mytologi (2)
Hentet d. 13. december 2011:
http://www.in2greece.com/swedish/historymyth/history/ancient/isocrates.htm
86
Maxus Denmark (2011): “Folketingsvalg2011”
Hentet d. 1. december 2011: http://www.maxusglobal.dk/folketingsvalg
O’Reilly, Tim (2005): “What Is Web 2.0: Design Patterns and Business Models for the Next
Generation of Software”
Hentet d. 30. november 2011: http://oreilly.com/pub/a/web2/archive/what-is-web-20.html?page=1
Politiken, Regler for debat (2010)
Hentet d. 30. november 2011: http://politiken.dk/debat/fakta/article311979.ece
Radikale.net, Om Radikale.net (2011)
Hentet d. 30. november 2011: http://radikale.net/om/radikale-net
Radikale.net, Oprettelse af profil (2011)
Hentet d. 30. november 2011: http://www.radikale.net/registrer
Radikale.net, Debatkulturen på sitet (2011)
Hentet d. 30. november 2011: http://radikale.net/om/debatkultur
Radikale.net, Index over personer på sitet (2011)
Hentet d. 30. november 2011: http://www.radikale.net/personer
Radikale.net, Indlæg af Margrethe Vestager omhandlende udlændingepolitik
Hentet d. 2. december 2011: http://www.radikale.net/margrethevestager/indlaeg/2011/09/04/radikale-oensker-til-ny-udlaendingepolitik
Radikale.net, Margrethe Vestager profil på Radikale.net (2011)
Hentet d. 7. december 2011: http://www.radikale.net/margrethe-vestager
Toothless Tiger, Hvem vi er? (2011)
Hentet d. 12. december 2011: http://toothlesstiger.dk/people
87
Toothless Tiger, Pressemeddelelse (2011)
Hentet d. 12. december 2011: http://www.toothlesstiger.dk/pressemeddelse-log-ikke-af-valgkampen
Twitter, Margrethe Vestager (2011)
Hentet d. 1. december 2011: http://twitter.com/#!/vestager
Vimeo.com, Valgkampagnevideo: “Vi stoler. Også på udlændinge.” (2011)
Hentet d. 6. december 2011: http://vimeo.com/14083664
TV 2 Finans, Artikel om Simon Emil Ammitzbølls exit fra Radikale Venstre (2011)
Hentet d. 12. december 2011: http://finans-dyn.tv2.dk/nyheder/article.php/id16807249:ammitzb%C3%B8ll-m%C3%B8dt-af-tavshed.html
88
Bilag A – Fakta om de sociale medier
Nedenstående statistik er baseret på egne optællinger, og der tages derfor forbehold for eventuelle
fejl og mangler. Med mindre andet er nævnt, stammer tallene fra valgkampen 2011, dvs. fra d. 26.
august 2011 til den 15. september 2011, begge dage inklusiv. Margrethe Vestagers navn er nedenfor
forkortet til MV.
Facebook:
•
33.838 fans har MV på Facebook (01-12-11)
•
69 opslag har MV skrevet på sin facebookside
•
28 opslag har Radikale Venstre skrevet på MVs facebookside
•
110 kommentarer har MV skrevet på sin facebookside til brugernes opslag
•
120 kommentarer har Radikale Venstre skrevet på MVs facebokside til brugernes opslag
•
777 gange har brugerne lavet et opslag på MVs facebookside
•
18.697 gange har brugere på MVs facebookside trykket synes godt om til MVs opslag
•
3.051 gange har brugere på MVs facebookside kommenteret MVs opslag
Twitter:
•
10.723 followers har MV på Twitter (01-12-11)
•
86 andre Twitter-profiler følger MV (01-12-11)
•
96 tweets har MV lavet på sin Twitter profil
•
73 gange har MV besvaret brugernes tweets på Twitter
Radikale.net:
•
9 indlæg har MV skrevet på Radikale.net
•
138 relationer har MV på Radikale.net
•
55 personer anbefaler at læse MVs profil på Radikale.net
Sammenstilling:
•
57 opslag/tweets er nærmest identiske på Facebook/Twitter. Da MV har skrevet flest indlæg
på Twitter, får Twitter-brugerne dermed mere information end Facebook-brugerne.
•
MV har været aktiv på Facebook og Twitter hver dag under valgkampen
Bilag B – Mail fra kampagneansvarlig ved Radikale Venstre
14.12.2011
Hej Kaja,
Tak for din henvendelse. Margrethe Vestager er meget svær at få fat i, og hun kører en ret tight
schedule med lovgivning, møder, presse, etc.
Jeg kan svare på spørgsmålene for jer, da jeg har rådgivet Margrethe Vestager om sociale medier de
sidste par år. Håber det kan bruges.
- Hvor stor en del af opslagene og kommentarerne på henholdsvis
Facebook, Twitter og Radikale.net har du helt personligt selv skrevet
og postet på siderne?
Margrethe skriver alle sine opslag og kommentarer selv. Både på Facebook og Twitter. Margrethe
bruger sociale medier på sin iPhone, og gennem apps kan hun selv opdatere sine profiler med
aktuelle opdateringer - døgnet rundt. Margrethe Vestager poster også billeder fra sin hverdag, som
det ville være helt umuligt for fx en studentermedhjælp at gøre for hende. (se fx dette billede – et af
mine favorittweets https://twitter.com/#!/vestager/status/120782267219066880)
Radikale Venstres kommunikationsafdeling bistår Margrethe Vestager i overvågningen af sociale
medier og er med til at samle henvendelser på sociale medier, som vi sender til Margrethe Vestager,
og som hun derpå selv besvarer. Setuppet er altså at vi hjælper med teknikken og med at læse
kommentarer og henvendelser igennem, men svarene kommer fra Margrethe Vestager selv.
Hvad angår radikale.net såvel som Margrethe Vestagers blog på politiken.dk, hjælper Radikale
Venstres kommunikationsafdeling med at skrive udkast på baggrund af diktat fra Margrethe
Vestager, og hun gennemlæser, tilføjer, retter altid teksten selv til sidst, før den publiceres. Igen er
det et praktisk hensyn, da der er færre timer i døgnet, end det kræver at være partileder og minister.
- Hvilket af de tre sociale netværk kan du personligt bedst lide at
bruge og hvorfor?
Margrethe Vestager er meget glad for Twitter. Bl.a. fordi det er så kort og kontant, man får hurtigt
overblik, man skal ikke læse meget lange henvendelser, men kan gå i dialog med korte beskeder
frem og tilbage. Se også dette tweet https://twitter.com/#!/vestager/status/108484879683043328
- Hvilket socialt netværk fungerede for dig bedst at bruge under
valgkampen 2011?
Tror Margrethe Vestager ville svare Twitter også til dette. Margrethe Vestager plejer at sige, at hun
godt kan lide Twitter, fordi det er ’hendes eget’. Stilen, formen, hastigheden passer godt til hende.
***
Håber, I kan bruge svarene.
God fornøjelse med jeres bachelorprojekt. Hvis I har lyst, må I meget gerne sende det til mig
bagefter. Vi er altid glade for at læse friske analyser af vores arbejde og af, hvordan Margrethe
Vestager klarer sig :)
Bedste hilsner
Jacob Packert
Jacob Packert
Kampagneansvarlig
T/M 3337 4771
SMS 6162 4419
radikale.net/jacob-packert
Radikale Venstre
Christiansborg 1240 København K
radikale.dk
Tag ansvar. Støt vores valgfond.
radikale.dk/valgfond