1. No category

ALLERØD KOMMUNE
<
Hillerød
urban area
town centre
village
forest
lake
recreational area
military area
main road
railway
S
Blovstrød
Lillerød
København
Lynge-Uggeløse
Vassingerød
Municipality of Allerø
- main structures
1:50 000
PLANSTRATEGI 2011
N
INDHOLDSFORTEGNELSE
FORORD
3
INDLEDNING
4
EN GOD KOMMUNAL SERVICE
6
EN SUND OG AKTIV HVERDAG
8
ET ATTRAKTIVT STED AT BO
10
ET AKTIVT HANDELS- OG KULTURLIV
12
AKTIV I STORBYREGIONEN
14
EN KLIMAVENLIG KOMMUNE
16
EN GRØNNERE KOMMUNE
18
INDSATSOMRÅDER
20
FORORD
Hvordan skal de overordnede rammer for udviklingen af
Allerød Kommune se ud?
Det spørgsmål søger byrådet at besvare med dette
forslag til en ny planstrategi.
Byrådet ønsker overordnet set, at den fremtidige
byudvikling er bæredygtig. Det gælder ikke mindst
i forhold til vores naturressourcer. Men også for de
kommunale serviceydelser, så vi både sikrer en forsvarlig
økonomi og en god kvalitet til gavn for borgerne.
I dette udkast kan du læse byrådets vurderinger og
planer inden for syv områder:
•
•
•
•
•
•
•
En god kommunal service indenfor børnepasning,
skoler og ældre
En sund og aktiv hverdag med motion, gode
sundhedstilbud og støjforebyggelse
Et attraktivt sted at bo - med større tæthed og
planlægning af Ny Blovstrød
Et aktivt handels- og kulturliv i Lillerød Bymidte og
ved Lynge Bytorv
Aktiv i storbyregionen - nye stationsnære
erhvervsområder
En klimavenlig kommune med kommunens bidrag
til nedsættelse af CO2
En grønnere kommune med fokus på at fremme
den biologiske mangfoldighed.
For hvert område er der beskrevet en række konkrete
initiativer som byrådet ønsker, samt en vurdering af de
økonomiske konsekvenser og muligheder.
Planstrategien er vedtaget af Byrådet den 15. december
2011 og offentligt bekendtgjort den 10. januar 2012.
Allerød Byråd, december 2011
3
INDLEDNING
BAGGRUND
Planstrategi 2011 er byrådets bud på den fremtidige
udvikling i kommunen, dannet på baggrund af en
vurdering af de ændrede udviklingstendenser, siden
byrådet vedtog Allerød Kommuneplan i 2009.
Det lovmæssige grundlag for planstrategien findes i
planlovens § 23 a, som pålægger byrådet inden udgangen
af den første halvdel af den kommunale valgperiode at
offentliggøre en strategi for kommuneplanlægningen.
BESLUTNING OM REVISION
KOMMUNEPLAN 2009 - 2021
AF
Det er byrådets beslutning i henhold til planlovens §
23 a stk. 2, at kommuneplanen genvedtages for en ny
4-års-periode med ændringer og justeringer af følgende
emner:
•
Strategien skal bl.a. indeholde en vurdering af og strategi
for udviklingen i kommunen samt byrådets beslutning
om enten
Retningslinjer og rammer for Ny Blovstrød på
baggrund af resultatet af Europan 11-konkurrencen
•
Retningslinjer og rammer for udlæg af stationsnære
lokaliseringsmuligheder ved Høvelte
trinbræt
•
•
•
Retningslinjer og rammer for udstykning af
nogle få grunde nord for Møllemoseparken.
•
Retningslinjer og rammer for afgrænsningen af
Høvelte Landsby
•
Retningslinjer for detailhandel
•
Retningslinjer og rammer for område til lokalisering
af transport- og distributionsvirksomheder ved
Hillerødmotorvejen/Nymøllevej
•
Retningslinjer for såvel trafikstier som rekreative
stier
•
Retningslinjer for jordbrug
•
Retningslinjer for skovrejsning
•
Retningslinjer for biologi
•
Retningslinjer for vindmøller
at revidere kommuneplanen i sin helhed, eller
at revidere særlige emner i kommuneplanen samtidig
med, at øvrige dele af kommuneplanen vedtages for
en ny 4-års periode.
Ligeledes inden udgangen af den første halvdel af den
kommunale valgperiode skal byrådet offentliggøre
en strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig
udvikling i det 21. århundrede (Agenda 21-strategi).
Byrådet har valgt at samle kommuneplanstrategien og
Agenda 21-strategien i dette dokument Planstrategi
2011.
Planstrategien er et af byrådets centrale styringsdokumenter, og strategien sætter den overordnede
ramme og giver input til de øvrige styringsdokumenter
og byrådets mål og politikker.
I planstrategien beskrives under en række overskrifter de
sandsynlige udviklingstendenser i kommunen, byrådets
fokusområder og byrådets oplæg til handlinger. Sidst i
planstrategien er de væsentligste fysiske indsatsområder
vist på et kort.
Som grundlag for planstrategien er der udarbejdet
et Statusnotat og Diskussionsoplæg, som har ligget
til grund for fagudvalgenes drøftelser og byrådets
strategiseminar forud for byrådets vedtagelse af forslaget
til planstrategi.
Endvidere udgør boligudbygningsplanen og befolkningsprognosen en del af grundlaget for planstrategien.
Endelig
er
planstrategien
udarbejdet
indenfor
lovgivningsmæssige bindinger og statslige rammer bl.a.
hvad angår den fysiske planlægning. Planstrategien
indeholder også oplæg og forslag til ændringer af den
overordnede planlægning.
4
PLANLÆGNING SIDEN 2009
Byrådet vedtog den 16. december 2009 Allerød
Kommuneplan 2009 – 2021, som afløste kommuneplanen
fra 1997.
Planens overordnede målsætning for den 12-årige
planperiode er en afbalanceret udvikling, som sikrer,
at der er balance mellem boligudbygning og udbygning
med arbejdspladser, samt balance mellem befolkningsudvikling og kapacitet i de kommunale ydelser og
servicetilbud.
ved Høveltsvangsvej og vest for Kongevejen.
Herudover er der offentliggjort kommuneplantillæg og
lokalplanforslag for et kontorhus ved Sortemosevej
med henblik på at forøge bebyggelsestætheden
i overensstemmelse med områdets stationsnære
beliggenhed.
Afbalanceret udvikling handler også om at tænke
bæredygtigt og om at tage vare på vores naturværdier.
Med bæredygtig udvikling handler det om at imødekomme vore nuværende behov uden at gå på kompromis
med de fremtidige generationers mulighed for at sikre
deres behov.
Siden 2009 har Allerød Kommune styrket arbejdet med
bæredygtig udvikling gennem samarbejdet i Green Cities.
Byrådet ønsker at bevare det høje ambitionsniveau i
den kommende planperiode og at fastholde visionen fra
Planstrategi 2007 om at være C02 neutral i 2030.
Byrådet har siden kommuneplanens
gennemført nedenstående planlægning:
vedtagelse
I foråret 2010 vedtog byrådet et tillæg til kommuneplanen og lokalplan nr. 3-349A, som udlagde et nyt
vindmølleområde i Vassingerød Nord erhvervsområde.
Planerne gav mulighed for opførelse af en vindmølle med
en højde på 100 meter.
I december 2010 vedtog byrådet lokalplan nr. 2-203
for plejeboliger mm. i et område ved Poppelvej. 60
plejeboliger med tilhørende fællesområder er under
projektering.
Lokalplan nr. 2-304 for et skov- og sølandskab ved
Rørmosen blev vedtaget i foråret 2011 med henblik
på etablering af regnvandssøer, som skal forhindre
oversvømmelser ved ekstremregn og sikre plantning af
skov.
Et tillæg til Allerød Kommuneplan 2009 – 2021 og
lokalplan nr. 3-389 for området ved Mejeribakken i Lynge
blev vedtaget i sommeren 2011. Planen giver mulighed
for, at eksisterende erhverv kan opretholdes, og at der
kan udstykkes 12 parceller til villabebyggelse.
I 2011 er der i overensstemmelse med retningslinjerne
i Allerød Kommuneplan 2009 – 2021 offentliggjort
lokalplanforslag for boligområder nord for Mågevang,
MILJØVURDERING
Lov om Miljøvurdering af Planer og Programmer har til
formål at fremme en bæredygtig udvikling. Det sikres
ved at foretage miljøvurdering af planer og programmer,
hvis gennemførelse kan få væsentlig indvirkning på
miljøet. Planstrategi 2011 fastlægger ikke rammer for
fremtidige anlægstilladelser, og byrådet vurderer derfor,
at planstrategien ikke er omfattet af loven. Derfor er der
ikke udarbejdet en miljøvurdering af Planstrategi 2011.
5
EN GOD KOMMUNAL SERVICE
- kommunale serviceydelser indenfor børnepasning, skoler og ældreforsorg.
BYRÅDETS MÅL
Det er byrådets mål, at tilbyde institutioner, skoler og fritidsordninger af høj kvalitet, så kommunen anses som et
attraktivt bosætningssted for familier med børn.
Det er byrådets mål, at børn og unge får en god og tryg opvækst, bl.a. ved at sikre medindflydelse, lokal forankring og
sammenhæng i de offentlige tilbud. Byrådet ønsker, at de kommunale tilbud på børne- og ungeområdet i videst mulig
omfang er rummelige og tilgodeser de enkeltes behov, udviklingstrin og forskellige indlæringsformer.
Det er endvidere byrådets mål, at skabe rammerne for et aktivt og indholdsrigt ældreliv med størst mulig selvbestemmelse
og ansvar for eget liv og sundhed.
fokusområde 1:
BØRNEPASNING I LOKALOMRÅDET
Antallet af 0-2-årige forventes at stige frem mod 2022
fra 828 til 895, og antallet af 3-5-årige forventes at falde
let fra 1040 til 1012. Der er dog stor lokal variation.
I forhold til pladskapaciteten forventes der frem mod
2022 at være en vis balance mellem 0-2-årige og antallet
af pladser i Engholm, Ravnsholt og Lynge, mens der i
Lillerød forventes langt flere pladser end det vurderede
behov. I Blovstrød og Skovvang forventes der derimod
mangel på pladser i perioden frem til 2022. Alene i
Blovstrød forventes der at være behov for ca. 80 nye
pladser til de 0-2-årige, hvilket taler for, at der skal
etableres en institution i tilknytning til det nye byområde
Ny Blovstrød. Til gengæld kan der eventuelt nedlægges
institutionspladser i andre bydele.
Pladskapaciteten for de 3-5-årige ser lidt anderledes
ud mod 2022, idet Ravnsholt og Lillerød forventes at
have flere pladser end behovet. I de øvrige distrikter –
herunder Blovstrød – vil der være lidt færre pladser end
det forventede behov.
Pasning i nærområdet styrker den lokale forankring og
opfordrer til brugen af bæredygtige transportformer.
Byrådet ønsker derfor primært at tilbyde pasning i
lokalområdet, selv om de skiftede børnetal kan give
nogle udfordringer.
fokusområde 2:
FALDENDE ELEVTAL
Elevtallet forventes at falde i alle skoledistrikter undtagen
Blovstrød, hvor elevtallet stiger svagt mod de kommende
år. Faldet i elevtallet er størst på Skovvangsskolen og
Ravnsholtskolen og mindst på Lillerød Skole.
Tilpasningen til det faldende elevtal kan ske ved at
fastholde den nuværende skolestruktur og anvende
6
overflødiggjorte lokaler til andre formål, som f.eks.
daginstitution, kontor og foreningsliv. Tilpasningen kan
også ske ved at lukke en af de 4 skoler i Lillerød. Inden
der træffes beslutning herom, er det vigtigt at analysere
skolernes kvaliteter og fremtidige udviklingsmuligheder
og igen at have for øje, at der er en naturlig variation i
elevtallet i de enkelte distrikter.
fokusområde 3:
ÆLDRE SKAL HAVE MULIGHED FOR
AT KLARE SIG SELV
Befolkningsgruppen over 65 år er stigende, og det
forventes, at der i 2022 er 31 % flere ældre over 65 år
end i 2011.
Byrådet ønsker fortsat at tilbyde en omkostningseffektiv, kvalificeret
og dialogbaseret ældreomsorg,
men ønsker også at investere ressourcer i nye former
for praktisk hjælp og socialt samvær. Det kræver en
løbende tilpasning af de kommunale tilbud i forhold til
den enkeltes livssituation, herunder en bevidst brug af
teknologiske hjælpemidler samt inddragelse af forskellige
netværk omkring de ældre. Desuden skal kommunen
være en attraktiv og lettilgængelig arbejdsplads, for at
kunne fastholde kvalificeret plejepersonale.
fokusområde 4:
FLERE PLEJEHJEMSPLADSER
I 2022 forventes andelen af ældre over 80 år at være
fordoblet. Hvis det nuværende forhold mellem antal
ældre og plejehjemspladser skal fastholdes, vil det
være nødvendigt at etablere ca. 165 ekstra boliger i
perioden. Selv med en målrettet indsats for at borgerne
kan klare sig selv samt den generelle positive udvikling i
sundhedstilstanden blandt de ældre, vil der være behov
for flere plejehjemspladser.
70.000
60.000
50.000
40.000
30.000
20.000
10.000
BYRÅDET VIL
1: Tilpasse daginstitutionernes pladskapacitet til det
forventede børnetal og i den forbindelse tilstræbe, at
børn passes i lokalområdet.
0
Furesø
Allerød
Rudersdal
Hørsholm
Kommunal bruttoudgift i kr. pr. borger over 65 år i
forhold til nabokommuner (2010)
2: Planlægge for en ny og attraktiv daginstitution
i Ny Blovstrød med plads, lys og luft og med gode
stiforbindelser og stimulerende/aktiverende ude- og
inderum.
3: Tilpasse skolestrukturen til det faldende elevtal.
4: Inddrage ældrerådet, borgere, pårørende og
ansatte i udviklingen af hjemmehjælpen, bl.a. i
forhold til at skabe fleksible tilbud for den enkelte, et
varieret udbud af tilkøbsmuligheder som supplement
til hjemmehjælpen, forskellige muligheder for
velfærdsteknologi, f.eks. internetkommunikation med
behandlere, automatisk medicindosering osv. samt
stille krav til ældreboligernes udformning i forhold til
velfærdsteknologi.
7: Gennem dialog motivere familie, frivillige, venner,
naboer, foreningsliv og andet netværk til at tage aktiv
del i de ældres hverdag – og omvendt.
ØKONOMI
En forventet stigning i antallet af borgere i den
erhvervsaktive alder, bl.a. som følge af udbygningen
af Ny Blovstrød, vil medføre øgede skatteindtægter.
På grund af kommunens mål om en gradvis og
afbalanceret tilpasning af den kommunale service til
befolkningsuviklingen forventes det således muligt at
opretholde eller forbedre det nuværende serviceniveau.
Dog vil en ny børneinstitution i Ny Blovstrød medføre
kommunale anlægsudgifter i størrelsesordenen 20-30
mio. kr. Udgiften opvejes delvist af salg af overflødiggjorte
bygninger andre steder i kommunen og af grundsalg.
8: Flytte hjemmeplejen til en stationsnær placering.
Tilpasning af skolekapaciteten til det faldende elevtal
kan medføre besparelser.
9: Udnytte udvidelsesmulighederne omkring det nye
plejecenter ved Poppelvej og reservere plads til et nyt
plejecenter i Ny Blovstrød.
Udgifterne på ældreområdet vil stige i takt med
befolkningsudviklingen.
Det vil kræve investeringer at indføre velfærdsteknologi,
men samtidig må der forventes besparelser som følge
af øget aktivitet. Inddragelse af netværk omkring de
ældre samt information om motion vil ligeledes kræve
administrative ressourcer, som dog vil blive modsvaret
af den forebyggende effekt.
Udvidelse af plejehjemmet ved Poppelvej og etablering
af et nyt plejehjem i Ny Blovstrød vil medføre
anlægsudgifter i størrelsesordenen 5 - 10 mio kr. samt
udgifter til fremtidig drift.
7
EN SUND OG AKTIV HVERDAG
- befolkningens sundhedstilstand, herunder støjforebyggelse og behov for fremme af motion.
BYRÅDETS MÅL
Det er byrådets mål, at skabe plads til samvær, fællesskab, motion og omsorg på tværs af generationer for at give en
højere livskvalitet og forebygge ensomhed.
Byrådet vil endvidere forebygge livsstilssygdomme ved at fastholde og motivere borgerne til en aktiv hverdag.
Det er byrådets mål, at ingen borgere udsættes for sundhedsskadelig støj om natten.
fokusområde 1:
fokusområde 3:
MOTION FOR ALLE
MOTION OG BYUDVIKLING
Kun 32 % af alle borgere i Allerød Kommune er fysisk
aktive, dvs. motionerer mindst 30 min. om dagen.
Mangel på fysisk aktivitet øger risikoen for udvikling af
kroniske sygdomme og kan medføre, at ældre mister
deres funktionsevne. Der bør derfor gøres en særlig
indsats for at øge andelen af fysisk aktive i kommunen
med særlig fokus på ældre over 70 år.
Byudviklingsområdet i Ny Blovstrød giver kommunen
mulighed for at tænke nyt i forhold til integration af
sundhed og idræt i byrummet. Området rummer i
forvejen en hal, tennis-, petaunque- og fodboldbaner.
Byrådet vil bruge disse aktiver som udgangspunkt i
bestræbelserne på at gøre Ny Blovstrød til en by, hvor et
aktivt og sundt liv udspiller sig.
Kommunen byder - trods sin relativt beskedne størrelse på et stort udbud af faciliteter for den organiserede idræt,
især fodbold og halidræt. Kommunens idrætsforeninger
har knap 12.000 aktive medlemmer, og tallet har været
stigende de sidste par år, hvilket vidner om, at sport
og sundhed spiller en væsentlig rolle for kommunens
borgere.
Byrådet ønsker at videreudvikle idrætstilbuddene, bl.a.
ved at styrke engagementet hos borgere og foreninger
yderligere i idrætslivet.
Byrådet ønsker at fremme borgernes sundhed ved at
skabe varierede muligheder for en aktiv hverdag ved at
sætte fokus på den uorganiserede idræt, herunder at
forbedre mulighederne for friluftsliv. De lettilgængelige,
uformelle idrætsfaciliteter, som eksempelvis løbebaner,
aktivitetspladser, stier mv. kan således appellere
til borgere med en travl hverdag og nå ud til en ny
borgergruppe.
fokusområde 4:
NEDBRINGELSE AF VEJTRAFIKSTØJ
fokusområde 2:
MOTION OG INDLÆRING
I de senere år er der kommet mere fokus på, at indlæringen
kan styrkes gennem motion og brug af naturen som
undervisningslokale. Samtidig peger flere undersøgelser
på, at forekomsten af overvægtige og inaktive børn og
unge er stigende. Overvægt og inaktivitet kan have
negative følger for den enkeltes fysiske og psykiske
tilstand og giver samfundet afledte udfordringer.
Byrådet vil på den baggrund fremme udbygningen af
aktiverende lege- og undervisningsrum i nærområderne
til skolerne.
8
Biltrafikken i Allerød Kommune er ganske betydelig,
og flere store veje krydser gennem kommunen, hvor
Hillerødmotorvejen er den stærkest trafikerede, men
også Kongevejen og Slangerupvej bærer meget trafik.
Støjberegninger
viser,
at
boligområder
ved
Hillerødmotorvejen og Kongevejen er belastet med
vejtrafikstøj, som overskrider Miljøstyrelsens vejledende
normer.
Også boliger langs med Kollerødvej og i Lillerød Bymidte
ved Frederiksborgvej og Amtsvej er støjbelastet over de
vejledende normer.
Byrådet har igangsat en analyse af sundhedsskadelig
støj fra vejtrafikken.
BYRÅDET VIL
1: I dialog med grundejere, boligforeninger,
virksomheder m.fl. inspirere til anlæg for motion i
lokalområderne samt til udlæg af offentlige cykel- og
gangstier gennem områderne.
2: På offentligt tilgængelige områder, som Byens
Plads og i Ny Blovstrød, give mulighed for etablering
af aktivitetspladser med udendørs motionsfaciliteter,
der henvender sig til en bred brugergruppe.
3:
I
dialog
med
skoler
og
institutioner
planlægge for uformelle udendørs motions- og
undervisningsfaciliteter i en radius af 500 m fra skoler
og institutioner. Faciliteterne skal være varierede,
have en god tilgængelighed og gerne henvende sig til
en bred målgruppe.
4. Udarbejde en samlet strategi med prioritering for
hele motions- og idrætsområdet.
5: I dialog med Ældrerådet fastholde og udvikle
idrætsfaciliteter for de ældre og informere de ældre
om de motionsformer, der har størst forebyggende
effekt.
6: Udarbejde en støjhandlingsplan, som løbende
skal nedbringe vejtrafikstøjen i boligområderne til
et niveau, der overholder Miljøstyrelsens vejledende
normer.
ØKONOMI
I årene 2011 – 2014 er der afsat 44,2 mio. kr. til udbygning
af idrætsfaciliteterne. Hovedparten af beløbet, 25,5
mio. kr, er afsat til opførelse af klubhus med tilhørende
parkeringsfaciliteter
på
Møllemose
Idrætsområde
samt 2 mio. kr. til 3 naturgræsbaner. Herudover
skal fodboldanlægget på Blovstrød Stadion flyttes til
Blovstrødhallen, og der skal anlægges 3 kunstgræsbaner
i kommunen. Endelig er der afsat penge til renovering af
rensningsanlægget i Blovstrød Svømmehal.
Kommunens udgifter til sundhedsområdet er cirka 3.000
kr. pr indbygger og har de seneste år vist en stigende
tendens. Udgifterne til forebyggelse har været faldende.
Etablering af motionsfaciliteter skal være et bidrag til
at nedbringe sundhedsudgifterne. Der er imidlertid ikke
afsat beløb til motionsfaciliteter. Fonde og puljer kan –
såfremt projekterne har en nyskabende værdi – medvirke
til medfinansiering af projekterne.
Etablering af motionsfaciliteter kan også blive en
integreret del af den fremtidige byggemodning af
byudviklingsområderne og en naturlig del af udgifterne
ved forbedring af byens rum, f.eks. med Byens Plads i
Lillerød Bymidte.
Dialogen med skoler og institutioner om trafiksikkerhed,
fremme af bæredygtige transportformer samt behovet
for udendørs motions- og læringsfaciliteter vil i første
omgang kræve administrative ressourcer. Herefter
vil der være etableringsomkostninger og evt. driftsomkostninger til anlæg og vedligeholdelse af faciliteterne,
som skal indarbejdes i budgettet. Der kan i en vis
udstrækning forventes medfinansiering fra forskellige
fonde og puljer.
I forbindelse med udarbejdelsen af støjhandlingsplanen
bliver der foretaget beregninger over omkostningerne
ved at gennemføre planen.
9
ET ATTRAKTIVT STED AT BO
- det største boligudbygningsområde de næste mange år bliver Ny Blovstrød, men der skal også fokus på
udvikling af de eksisterende boligområder.
BYRÅDETS MÅL
Det er byrådets mål, at der sikres et varieret boligudbud, hvad angår størrelse, pris og ejerforhold, for derved at fremstå
som en attraktiv bosætningskommune for en bred målgruppe.
Da tæt bebyggelse bruger mindre energi, optager mindre plads og gør transporten mere energiøkonomisk, er det
byrådets mål at tilstræbe byfortætning.
Det hører også med til bæredygtig udvikling at sikre arkitektonisk kvalitet såvel i de enkelte bygninger som i rummene
mellem husene. Tæt bebyggelse og gode uderum fremmer det sociale liv.
fokusområde 1:
fokusområde 3:
BOLIGTÆTHED
PARCELHUSKVARTERETS FORNYELSE
Over halvdelen af kommunens knap 10.000 boliger er
parcelhuse (fritliggende boliger), mens rækkehusene
udgør 25 % og etageboligerne kun cirka 20 %. Det
betyder også, at boligtætheden er lav: cirka 11,4 boliger
pr. ha, svarende til at hver bolig, inklusive rækkehuse og
etageboliger, optager et areal på 880 m2. I forbindelse
med målsætningen om bæredygtig byudvikling er der
således behov for at gøre op med den åbne og spredte
bebyggelsesform.
Halvdelen af boligerne i kommunen er fra perioden 1960
– 1979, cirka en femtedel er opført før 1960 og kun knap
30 % er opført efter 1980.
De eksisterende ældreboliger ligger spredt i byområderne,
men der er en tendens til, at områder med boliger for
ældre “lukker sig” mod omverdenen. Byrådet ønsker
derfor at fremme fællesskabet mellem generationerne
ved at fortætte og blande boligtyperne og skabe flere
mødesteder for børn, unge og ældre.
fokusområde 2:
VARIATION I BOLIGUDBUDDET
Befolkningsprognosen viser, at antallet af borgere i
den erhvervsaktive alder vil falde, medmindre der
gøres en indsats for at ændre denne udvikling. Allerød
Kommune har i dag 12.800 erhvervsaktive og 14.200
arbejdspladser. Kun 32 % af kommunens arbejdspladser
er besat af borgere bosat indenfor kommunegrænsen.
Det er et ønske, at flere erhvervsaktive bosætter
sig i Allerød, så balancen mellem arbejdspladser og
erhvervsaktive forbedres. For at tiltrække flere borgere
i den erhvervsaktive alder er det en forudsætning, at
der er attraktive og moderne boliger og boligområder
i kommunen. Derfor er det vigtigt, at der bygges nye
boligområder med mulighed for valgfrihed med hensyn
til boligtyper, -størrelse og ejerforhold.
Ældre er - som den øvrige del af befolkningen - vidt
forskellige i deres boligbehov. Nogle foretrækker boliger
med stor tryghed og høj kvalitet, mens andre ønsker
fleksible og billige boliger. Mens nogle ønsker at blive i
eget hjem uanset pris og størrelse, ønsker andre at flytte
i bofællesskab eller i bymidten tæt på indkøbsmuligheder
og kulturelle tilbud. Byrådets har derfor et mål om et
varieret udbud af boliger til ældre.
10
På den baggrund må det forventes, at der i de kommende
år vil opstå behov for renovering og ikke mindst
energirenovering af mange huse i Allerød.
Flere af de ældre boligområder mangler bynære grønne
fællesområder til leg og motion og som ramme om det
lokale fællesskab.
Sammen med grundejer- og beboerforeninger har
kommunen til opgave at opgradere de eksisterende
boligområder både til nutidens krav på energiområdet
og med hensyn til etablering af fællesområder, f.eks. ved
ombygning af villaveje. Også håndtering af regnvand i
boligområderne er en aktuel udfordring.
BYRÅDET VIL
1: Planlægge for en større tæthed i boligområderne i
forbindelse med fremtidig byudvikling.
2: I byudviklingsområderne afsætte plads til
forskellige boliger, hvad angår størrelse, pris, kvalitet
og havetilliggende, samt til boliger egnede til flere
generationer.
3: Planlægge for eksperimenter med boligformer
herunder fremme forsøg med udvikling af den
”fleksible bolig” – en bolig, der forandres, udvides
og indskrænkes i takt med beboernes behov.
Boligudbuddet skal som helhed være fleksibelt.
4: Fremme placeringen af nye
i boligområder med en blandet
sammensætning.
ældreboliger
befolknings-
5: Informere og vejlede ældre borgere om de forskellige
muligheder for etablering af bofællesskaber, køb af
mindre boliger, opdeling af eksisterende parcelhuse
til mindre boliger, flytning til lejebolig og lignende.
fokusområde 4:
NY BLOVSTRØD
Allerød Kommune udskrev i foråret 2011 en
arkitektkonkurrence for udviklingen af en ny bæredygtig
bydel, Ny Blovstrød, mellem Lillerød og Blovstrød. Ny
Blovstrød skal foruden en ny daginstitution og et nyt
plejecenter rumme ca. 600 nye boliger i samspil med
den omgivende natur og landskabet og være bindeled
mellem Lillerød og Blovstrød.
En varieret beboersammensætning skal sikres ved
at skabe varierede og fleksible boligtyper med en
differentiering i størrelse og ejerforhold, så alle behov
tilgodeses. Byområdet skal kunne tilbyde attraktive
boliger til alle generationer og forskellig levevis.
Ligeledes skal udviklingen af nye typer af offentlige rum
og uformelle mødesteder dyrkes, med fokus på den
menneskelige skala, nærmiljø og hverdagsliv.
Ny Blovstrød planlægges som et energineutralt bykvarter.
Indretningen af Ny Blovstrød skal motivere til brugen af
kollektiv trafik, prioritere de lette trafikanter og ideelt
set gøre bilen overflødig. Af hensyn til natur og landskab
skal parcelhusstrukturen fortættes, uden at forringe de
kvaliteter, som boligformen i dag kan tilbyde.
Byrådet er opmærksom på den udfordring, der ligger i at
forene ovennævnte tankegang med markedets tendens
til vanetænkning, jævnfør hidtidig boligudbygning på
private arealer.
Det er visionen, at byområdet kan udvikles på baggrund
af en økonomisk bæredygtig strategi. Planen skal være
tilstrækkelig robust og fleksibel til at kunne realiseres
under forskellige økonomiske vilkår.
6: Indgå i samarbejde med udvalgte grundejerog beboerforeninger om udvikle pilotprojekter for
fornyelse af boligområderne, så de føres op til
dagens standard med hensyn til trafik, udendørs
fællesområder og bygningernes energiforbrug.
7: Bidrage med ideer, rådgivning mv. og som plan-,
vej- og byggemyndighed og gennem Green Cities
skabe en platform med rådgivning og vejledning til
borgerne.
ØKONOMI
Det største byudviklingsprojekt i kommunen er Ny
Blovstrød, som for størstedelens vedkommende vil
ske på kommunalt ejet jord. I den forbindelse kan der
forventes indtægter i forbindelse med salg af byggeretter.
Imidlertid skal forventningerne til indtægter afstemmes
med de krav om bæredygtighed, eksperimenterende
boligbyggeri, landskabsbearbejdning mv., som stilles i
udbudsbetingelserne. Endvidere vil der være udgifter til
byggemodning og vejanlæg.
Et eventuelt overskud kan anvendes til forbedring af
faciliteter i området, ikke mindst en bekostelig ombygning
af Kongevejen fra trafikåre til stilfærdig og trafiksikker
gennemkørselsvej.
På sigt må det forventes, at tilflytningen til Ny Blovstrød
vil bidrage til øgede skatteindtægter til kommunen.
En intensiv indsats med rådgivning og vejledning
i forbindelse med renovering af de eksisterende
boligområder vil koste administrative ressourcer.
11
ET AKTIVT HANDELS- OG KULTURLIV
- kommunens handelsliv og de kulturelle faciliteter.
BYRÅDETS MÅL
Det er byrådets mål, at Lillerød Bymidte skal være det overordnede center for butiksliv i kommunen og dermed være
et attraktivt indkøbssted for borgerne både for så vidt angår dagligvarer og udvalgsvarer. Lynge Bytorv og Vestcentret
skal også give borgerne gode indkøbsmuligheder – især inden for dagligvarer - ligesom lokalområderne skal sikres en
god dagligvareforsyning.
Det er byrådets overordnede mål at skabe et levende kulturliv med en klar Allerød-identitet. De kulturelle tilbud skal
derfor videreudvikles bl.a. ved at styrke engagementet hos borgere, foreninger og kulturinstitutioner i kulturlivet samt
at øge udnyttelsen af kommunale bygninger til kulturelle formål.
fokusområde 1:
fokusområde 2:
BYMIDTERNE
BYENS PLADS
Lillerød Bymidte og Lynge Bytorv er vigtige handelsog mødesteder for borgerne. Med kulturtilbud som
bibliotek, teatret, biograf m.v. er Lillerød Bymidte tillige
et kulturelt samlingspunkt. Bymidterne er etableret
efter traditionelle byplanlægningsprincipper med fokus
på smidig afvikling af trafikken og rationelt udformede
gade- og butiksmiljøer. Byrådet ønsker at fastholde de
velfungerende områder men vil også gerne videreudvikle
byrummene ved i højere grad at tænke byliv, kultur,
motion og handel sammen.
Byens Plads er området mellem biblioteket, biografen
og teatret Mungo Park i Lillerød Bymidte. Området
fremstår noget usammenhængende. Dels på grund
af Frederiksborgvej, der skærer området i to, og
dels på grund af bygninger af forskellig kvalitet og
udtryk. Desuden er området domineret af p-pladser
med begrænsede muligheder for ophold. Dertil er der
ingen synergi mellem handelslivet og de velbesøgte
kulturinstitutioner. Byrådet ser et stort potentiale i at løfte
området og dermed styrke handel og kultur i Lillerød.
Lillerød Bymidte er kommunens hovedcenter med cirka
50 butikker og et samlet detailhandelsareal på omkring
18.500 m2. 35 af butikkerne er udvalgsvarebutikker.
Butikkerne omsatte i 2008 for 580 mio. kr., hvoraf 250
mio. kr. var udvalgsvareomsætning.
fokusområde 3:
Allerødborgerne lægger langt hovedparten af deres
dagligvarehandel indenfor kommunegrænsen, mens det
ser helt anderledes ud med udvalgsvarehandelen, hvor
det vurderes, at kun omkring 35 % af Allerødborgernes
udvalgsvareforbrug dækkes ved køb i kommunens
butikker. Der er ganske få borgere fra andre kommuner,
som handler i Allerød.
For at forbedre handelsbalancen er der et betydeligt
behov for at gøre Lillerød Bymidte mere attraktiv at
handle i og besøge. En attraktiv handelsby er også vigtig
i forhold til at tiltrække nye borgere til Allerød.
BIBLIOTEKETS ROLLE
Allerød Biblioteker, som omfatter hovedbiblioteket i
Lillerød og filialbiblioteket i Lynge, er med 200.000
besøgende om året den mest besøgte kulturinstitution i
Allerød Kommune. Hovedbiblioteket har nogle bygningsmæssige udfordringer, idet biblioteket har 2-3 etager,
der gør det vanskeligt at drive rationelt. Biblioteket har
imidlertid en beliggenhed, der i fremtiden kan medvirke
til at sikre besøgende og aktiviteter omkring Byens Plads.
Der er igangsat en undersøgelse af biblioteksstrukturen
i kommunen, og byrådet ønsker i den sammenhæng at
nytænke bibliotekets rolle.
fokusområde 4:
KULTUR I DET ÅBNE LAND
Ved det gamle Blovstrød Teglværk er der vigtige
kulturhistoriske spor fra kommunens teglværkstid i
form af tipsvognsspor samt teglværksbygninger. Stedet
er et oplagt udgangspunkt for en kulturinstitution med
en klar Allerød-identitet. I det hele taget indeholder
kommunen mange væsentlige kulturhistoriske spor, som
kan synliggøres ved afmærkning af stisystemer.
12
BYRÅDET VIL
1: Synliggøre bymidten fra stationen, bl.a. ved at
føre gågaden helt frem til perronen, så transport og
byliv forbindes, samt færdiggøre posthuspladsen med
opførelsen af butikker.
ØKONOMI
En revitalisering af Lillerød Bymidte vil kræve,
at der afsættes midler til såvel nye anlæg som
vedligeholdelse.
2: Arbejde for en bygningsmæssig fortætning i
Lillerød Bymidte, så der skabes grundlag for mere liv
i byens rum, hvor der også gives plads til kultur- og
idrætsliv.
Af nye anlæg som er prioriteret højt kan nævnes
ombygning af krydset Kollerødvej/Frederiksborgvej til
cirka 1 mio. kr., ombygning af den sidste del af M.D.
Madsensvej til cirka 2 mio. kr., cykelstier langs AmtsvejFrederiksborgvej til cirka 3 mio. kr. og cykelsti langs med
Allerød Stationsvej til cirka 1,5 mio. kr.
3: Give rum til iværksættere og mindre kreative
virksomheder,
samt
mere
”utraditionelle”
dagligvarebutikker f.eks. i form af torvebygninger,
cafeer o.lign. i tilknytning til de kulturelle faciliteter.
En del af udgifterne til disse anlæg kan dækkes af
salg af byggeretter ved Allerød Posthus, såfremt der
gennemføres en fornyelse af dette område.
4: Arbejde for forskønnelse af byens rum.
5: Opdatere området omkring Byens Plads med særlig
fokus på at sikre sammenhæng mellem de kulturelle
faciliteter, en sanering af trafikken gennem området
og på udendørs aktiviteter.
6: I forbindelse med undersøgelsen af en ny
biblioteksstruktur klarlægge fordele og ulemper
ved biblioteks placering og bygningsmæssige
udformning.
Byrådet overvejer at gennemføre en arkitektkonkurrence
for Byens Plads. Afhængig af konkurrenceformen
må omkostningerne hertil anslås til 0,5 – 2,5 mio.
kr. Hertil kommer efterfølgende udgifter til opkøb af
private ejendomme og anlæg af pladsen. En del af
omkostningerne kan eventuelt dækkes ved salg af
byggeretter.
En eventuel modernisering af biblioteket, indretning af
museum på Blovstrød Teglværk mv. er ikke prissat.
7: Fortsat arbejde for at indføre digitale løsninger i
biblioteket.
8: Undersøge muligheden for at etablere et
kultursekretariat på biblioteket, som kan koordinere
kultur- og sportstilbuddene i kommunen, herunder
bygningsanvendelsen, og som evt. kan varetage
opgaver i forhold til erhvervsliv og turisme, eks. med
etablering af en interaktiv tavle ved Allerød Station.
9: Synliggøre stisystemer til kulturhistoriske
, geologiske og naturmæssige oplevelser i
kommunen.
10: Undersøge mulighederne for etablering af et
museum ved Blovstrød Teglværk.
13
AKTIV I STORBYREGIONEN
- stationsnær lokalisering, pendling og nye erhvervsområder er vigtige emner i den kommende udvikling.
BYRÅDETS MÅL
Med udgangspunkt i kommunens beliggenhed er det byrådets mål at bidrage aktivt til fremdriften af en sammenhængende
storbyregion, bl.a. ved at udnytte mulighederne for at skabe miljørigtige lokaliseringsmuligheder til arbejdspladsintensive
virksomheder. Byrådet vil desuden aktivt arbejde for, at der skabes nye ledige erhvervsområder i Nordsjælland.
Byrådet vil endvidere arbejde for, at de gældende forhold for at etablere virksomheder i Allerød Kommune fastholdes og
udvikles, og at der føres en aktiv erhvervspolitik med henblik på at skabe private arbejdspladser.
Byrådet vil indgå aktivt i arbejdet med at skabe gode forbindelser for den kollektive transport internt i kommunen og på
tværs af regionen for derved at motivere til en bæredygtig pendling.
fokusområde 1:
STATIONSNÆR LOKALISERING
Hovedparten af kommunens arbejdspladser ligger udenfor
de stationsnære områder, og der er ikke væsentlige
ledige byggemuligheder i stationsnær afstand i forhold
til Allerød Station.
En
forudsætning
for
at
skabe
miljørigtige
lokaliseringsmuligheder i Allerød Kommune til gavn
ikke blot for kommunen, men for hele regionen og
Nordsjælland, er derfor, at der etableres nye stationer
i Hillerødfingeren. Byrådet fastholder visionen om en
ny by og station mellem Allerød og Hillerød og peger
derudover på mulighederne for at skabe stationsnære
lokaliseringsmuligheder ved Høvelte trinbræt.
fokusområde 2:
fokusområde 3:
TRANSPORTTUNGT ERHVERV
BÆREDYGTIG PENDLING
Der findes i Nordsjælland ikke velbeliggende arealer
til transport- og distributionsvirksomheder, idet
Vassingerød industriområde kun rummer mindre ledige
grundarealer. Fremtidig udlæg af nye erhvervsarealer er
således ikke kun et spørgsmål om at løse et lokalt behov
men i ligeså høj grad et spørgsmål om at leve op til et
regionalt ansvar. Byrådet anser området ved Nymøllevej/
Hillerødmotorvejen, som et oplagt sted at placere den
form for erhvervsvirksomheder.
Hovedstadsområdet
består
af
sammenhængende
bolig- og arbejdsmarkeder, som går på tværs af
kommunegrænserne. En stor ind- og udpendling er derfor
et generelt træk i hovedstadsområdets kommuner.
Alene i Allerød er der dagligt 10.200, som pendler ind til
arbejdspladserne i kommunen, mens der er 8.800, som
pendler ud over kommunegrænsen.
Næsten 80 % af kommunens arbejdspladser ligger mere
end 1.200 meter fra stationen og dermed udenfor det
stationsnære område.
Da stationsnærhed er af afgørende betydning for
benyttelsen af kollektiv trafik, giver placeringen af
arbejdspladserne betydelige udfordringer i forbindelse
med fremme af bæredygtig pendling.
Byrådet er allerede i dialog med virksomhederne
omkring fremme af bæredygtige transportvalg blandt
deres medarbejdere.
14
fokusområde 4:
KOLLEKTIV TRAFIK
Allerød Station og S-toget er centrum for den kollektive
trafik i Allerød Kommune. I dagtimerne er der 6 afgange i
timen i hver retning, cirka 4000 passagerer rejser dagligt
fra stationen, og et tilsvarende antal ankommer.
Fem buslinjer binder Allerøds byområder sammen og
giver adgang til nabokommunerne. Fire af buslinjerne
korresponderer med S-toget på Allerød Station, hvor det
største antal passagerer har omstigning. Centerhallen og
Allerød Gymnasium er de to andre ”store” stoppesteder
i kommunen.
Størstedelen af borgerne i kommunen har adgang til et
busstoppested indenfor cirka 5 minutters gangafstand.
Undtagelsen er dog boligområder i den vestligste del
af Lillerød, dele af Horsemose Villaby og Enghavekvarteret.
Til at betjene disse områder, landområder og i øvrigt
borgere i hele kommunen på tidspunkter, hvor
rutebusserne ikke kører, har Allerød Kommune indført
Flextur, som er en individuel kørselsordning i regi af
trafikselskabet Movia.
De faste buslinjer er kun delvist faste, idet de kører
på skiftende minuttal og enkelte skifter rute i løbet af
dagen.
Erfaringer viser, at enkle og let forståelige køreplaner med
faste køretider og faste ruter kan forøge passagertallene
og kundernes tilfredshed.
fokusområde 5:
BYRÅDET VIL
1: Arbejde for en opgradering af trinbrættet ved
Høvelte til en egentlig station og en udlægning af
tiloversblevne militære arealer til arbejdspladsintensive erhvervsvirksomheder for derved at skabe
stationsnære og miljørigtige lokaliseringsmuligheder.
2:
Udlægge
arealer
til
transportog
distributionsvirksomheder
i
krydsningspunktet
mellem Hillerødmotorvejen og Nymøllevej.
3: Effektivisere bustrafikken mellem Allerød Station
og erhvervsområderne, f.eks. ved at gennemføre
faste ruter og faste minuttal, for derved at fremme
bæredygtig pendling.
4: Gennemføre en analyse af bussernes køreplaner
med henblik på at omlægge ruter, så der opnås en
så effektiv betjening som muligt mellem Allerød
Station,
de
tættest
befolkede
boligområder
og erhvervsområderne, indenfor de gældende
økonomiske rammer.
5: Oplære de unge i at bruge den kollektive transport
og undersøge muligheder for at påvirke priserne
lokalt for at benytte bus.
6: Løbende forbedre faciliteter for omstigning samt
ventefaciliteter omkring Allerød Station.
7: Afsætte ressourcer til en gradvis overtagelse og
udvikling af Lynge Grusgrav som et regionalt naturog fritidsområde.
REGIONALT FRILUFTSOMRÅDE
ØKONOMI
Lynge Grusgrav omfatter cirka 210 ha, hvoraf
størstedelen 120 ha ejes af Farum Sten og Grus,
mens Allerød Kommune ejer cirka 20 ha. Efter 100 års
indvindings- og deponeringsvirksomhed er der intet
oprindeligt landskab tilbage, men derimod er der dannet
nye landskabselementer i form af tre større søer og to
”bjerge”.
Selskabsskatter og dækningsafgifter bidrog i 2010 med
cirka 71 mio. kr. til kommunens indtægter. Imidlertid
forventes et stort fald i 2011, som først er indhentet i 2015.
Dette kan dog ændre sig, såfremt det lykkes at tiltrække
nye virksomheder til de foreslåede erhvervsområder ved
Høvelte og Hillerødmotorvejen/Nymøllevej.
I takt med at erhvervsaktiviteterne ophører, forberedes
der til en almen rekreativ anvendelse af området med
mulighed for etablering af naturområder med ekstensiv
landbrugsdrift.
Området udgør en del af Hovedstadsområdets ydre grønne
kiler og den 4. grønne ring. Endvidere er størstedelen
af området omfattet af Fingerplanens reservationer til
transportkorridorer.
I den kommende tid skal der udarbejdes og godkendes
en opdateret efterbehandlingsplan for området, og den
fremtidige anvendelse og ejerforhold skal afklares med
udgangspunkt i målet om et offentligt tilgængeligt naturog fritidsområde i regional målestok.
Byggemodning af nye erhvervsområder vil være
udgiftsneutrale for kommunen, idet udgifterne vil blive
dækket ved evt. grundsalg.
På udgiftssiden kan en eventuel udvidelse af busdriften
betyde en stigning i de årlige udgifter fra det nuværende
niveau på 14 -15 mio. kr.
Der er ikke afsat midler til forbedring af ventefaciliteterne
ved Allerød Station.
Afhængig af de fremtidige ejerforhold i forbindelse med
realisering af planerne for Lynge Grusgrav, kan der blive
behov for midler til overtagelse og fremtidige anlæg.
Mulighederne for medfinansiering fra fonde og staten
bør undersøges.
15
EN KLIMAVENLIG KOMMUNE
- Kommunen bidrager til nedbringelse af CO2-udslippet.
BYRÅDETS MÅL
Gennem kommunens engagement i GreenCities har Allerød Byråd sat et konkret mål om at nedbringe CO2-udslippet
med 25 % inden 2015 i forhold til 2006. Byrådet har desuden en vision om at være C02 neutral i 2030.
fokusområde 1:
FREMME CYKLISME
En af de store kilder til CO2-udslip i Allerød Kommune
er transporten. Det er derfor oplagt, at fremme brugen
af cyklen som det foretrukne transportmiddel. Cyklisme
har ikke kun en gavnlig effekt på CO2-belastningen men
nedsætter også luftforureningen, giver motion, dæmper
trafikstøj, hindrer trængsel og nedsætter andelen af
alvorlige ulykker. Dertil er det en billig transportform, der
i forhold til vejtrafik, indebærer langt færre investeringer
og driftsomkostninger.
fokusområde 3:
ELDREVNE TRANSPORTMIDLER
Ud over at fremme cyklismen ønsker byrådet at nedbringe
CO2-udslippet fra transportsektoren ved at fremme
brugen af vedvarende energiformer som drivmidler. El
har den fordel frem for fossile brændstoffer, at en del af
energien kan erstattes med CO2-neutrale energikilder.
Byrådet vil tage initiativer, som kan fremme brugen af
el-biler og gå foran som det gode eksempel.
Allerød Kommune har i det store og hele et veludbygget
og sammenhængende cykelstinet, som forbinder de
vigtigste trafikale mål i kommunen.
Der er dog huller i nettet f.eks. i forhold til forbindelser til
nabokommunerne. Der er også forbedringsmuligheder
med hensyn til cykelforbindelserne mellem Allerød
Station og erhvervsområderne.
Byrådet ønsker, at fremme sunde og miljøvenlige
transportformer fra en tidlig alder ved at motivere til
brugen af cykel/gang som den foretrukne transportform
til og fra institution, skole og fritid.
fokusområde 2:
BÆREDYGTIGT BYGGERI
Byrådet ønsker, af hensyn til nedbringelse af CO2udslippet og fremme af et sundt miljø, at sætte en høj
standard for miljøvenligt byggeri under hensyntagen til
de økonomiske rammer.
Allerede nu sætter kommunen i lokalplanerne krav til, at
nyt byggeri skal opføres som lavenergibyggeri.
Kommunen
har
netop
igangsat
et
større
energirenoveringsprojekt af kommunens ejendomme
med henblik på yderligere nedbringelse af CO2udslippet.
Kommunen er desuden i dialog med flere virksomheder
omkring
fremme
af
CO2-besparelser,
herunder
energirenovering af bygninger.
De nyeste normer for bæredygtigt byggeri skal også
fremover lægges til grund for kommende byggeri.
16
fokusområde 4:
BÆREDYGTIGE ENERGIFORMER
67 % af CO2-udslippet i Allerød Kommune kommer
fra el- og varmeforbrug, primært i bygninger.
Energieffektivisering og brug af vedvarende energi er
derfor et centralt indsatsområde for byrådet.
Allerød Kommune har i 2011 udarbejdet en ny
varmestrategi, der sætter fokus på kommunens primære
varmeforsyning, naturgas, og foreslår mulige løsninger
på en CO2-reducerende og bæredygtig varmeforsyning,
herunder
en
undersøgelse
af
muligheden
for
fjernvarmeforsyning. Som opfølgning på varmestrategien
skal udarbejdes en varmehandlingsplan.
Under bæredygtige energiformer hører også vindmøller,
biogas og solcelleanlæg, som byrådet gerne vil fremme
brugen af.
BYRÅDET VIL
1: Gennemføre en cyklistundersøgelse for at afklare
muligheder og barrierer i forhold til fremme af
cyklisme og udarbejde en handleplan for fremme af
cyklisme.
2: Fortsat indgå i projekter omkring fremme
af cyklisme, f.eks. cykelsuperstier på tværs af
kommunegrænser og cykelkampagner.
3: Afsætte midler på budgettet til udbygning af
cykelstinettet og løbende arbejde for, at ”hullerne”
lukkes.
4: Prioritere vedligeholdelsen af stierne højt.
5: Forbedre cykelparkeringen omkring Allerød Station
og generelt forbedre faciliteterne for cyklister, f.eks.
ved stationen og ved vigtige busstoppesteder.
6: I planlægningen af byudviklingsområdet Ny
Blovstrød gøre en særlig indsats for at fremme
brugen af cyklen, f.eks. ved at lægge vægt på gode
stisystemer til/fra Allerød Station, Blovstrød By og de
omkringliggende naturmæssige og kulturhistoriske
udflugtsmål.
7: I samarbejde med skoler og institutioner analysere
muligheder og udfordringer i forhold til at vælge cykel/
gang som den foretrukne transportform, bl.a. ved at
kortlægge de fysiske barrierer omkring skolerne og
institutionerne (større veje, manglende cykel- og
gangstier).
8: Ved udskiftning af den kommunale bilpark indfase
elbiler, når det er økonomisk muligt.
9: Arbejde for, at kommunalt nybyggeri, herunder en
ny daginstitution og et nyt plejecenter i Ny Blovstrød,
etableres som lavenergibyggeri med lavest mulig
energiforbrug og efter bæredygtige principper mht.
regnvandshåndtering, materialevalg, indeklima mv.
10: Ved ombygning af kommunale ejendomme sætte
fokus på et miljøvenligt materialevalg samt fremme
af bæredygtige energiformer.
11: I dialog med borgere og virksomheder udarbejde
retningslinjer for opstilling af store og små
vindmøller.
12: Vurdere mulighederne for placering af biogasanlæg
i det åbne land og i erhvervsområderne.
13: Planlægge for placering af energiafgrøder under
hensyntagen til landskab, geologi og natur.
14: Vurdere muligheden for opsætning af ikkereflekterende solceller på hele tagflader samt
opstilling af mikro- og minimøller i byområder.
ØKONOMI
Beregninger viser, at investeringer i fremme af cyklisme
generelt giver en positiv samfundsgevinst.
Til nye stier er der i Handlingsplanen for Trafik og Miljø fra
2009 afsat cirka 45 mio. kr. plus 6 mio. kr. til stien langs
med Kirkeltevej, som er under anlæg. Endvidere er der
afsat 40 mio. kr. til en sti langs med Nymøllevej. Byrådet
vil foretage en detaljeret prioritering af stianlæggene.
I forhold til bæredygtigt byggeri er Byrådet opmærksom
på, at det kan medføre større etableringsomkostninger,
men driftsomkostningerne vil i visse tilfælde kunne
udligne merudgiften.
17
EN GRØNNERE KOMMUNE
- biologisk mangfoldighed og klimatilpasning.
BYRÅDETS MÅL
Det er byrådets overordnede mål at arbejde for en afbalanceret udvikling af kommunen, herunder at tænke bæredygtigt
og tage vare på vores naturværdier i et samspil mellem hensynet til benyttelse og beskyttelsen.
Byrådet ønsker fortsat at arbejde for at fremme den biologiske mangfoldighed ved at supplere den nuværende indsats
med forbedring af spredningsmulighederne i det åbne land og naturen i byområderne.
fokusområde 1:
fokusområde 3:
FREMME SKOVTILPLANTNINGEN
SPREDNINGSKORRIDORER
Skovrejsning bidrager bl.a. til grundvandsbeskyttelse,
den biologiske mangfoldighed og øger de rekreative
muligheder for befolkningen. Byrådet vil derfor
understøtte tilplantningen af skov i kommunen, hvor
det ikke strider imod andre interesser, f.eks. værdifulde
landskaber.
Klimaforandringer, landbrug, trafik og byudvikling har sat
naturen under pres. Dertil er naturområderne generelt
blevet for små og for spredte til at kunne sikre de mest
sårbare bestande af dyr og planter.
I Kommuneplan 2009 blev kommunens værdifulde
naturområder kortlagt og værdisat, og der blev udpeget
eksisterende og potentielle biologiske kerneområder
samt spredningskorridorer. Byrådet har efterfølgende
vedtaget en Handleplan for Biologisk Mangfoldighed
og prioriteret 23 plante- og dyrearter, som skal særligt
tilgodeses gennem den kommunale naturindsats.
Byrådet ønsker at videreføre indsatsen på naturområdet
og understøtte den yderligere ved at tilgodese dyr og
planters spredningsmuligheder i det åbne land.
fokusområde 4:
ØGET NATUR I BYOMRÅDERNE
De grønne områder i byerne kan med enkle midler
optimeres i forhold til at give naturen bedre
spredningsmuligheder og mere plads. Byrådet vil derfor
også gerne udnytte denne mulighed for at fremme den
biologiske mangfoldighed i kommunen.
fokusområde 2:
KLIMATILPASNING
Konsekvenserne af klimaforandringerne mærkes
allerede i form af mere og kraftigere nedbør. Dette
stiller store krav til vores håndtering af vores regnog kloakvand. Øget og kraftigere nedbør medfører
et øget pres på kloaksystemet og forøger risikoen for
oversvømmelser. Med Allerød Spildevandsplan har
kommunen gjort spildevandshåndteringen fremtidssikret og bæredygtig, men der skal yderligere fokus på
opsamling af regnvand i ekstremnedbørssituationer,
overløb på rensningsanlæggene samt sikring af
arealer mod oversvømmelse.
Byrådet
vil
videreføre
principperne
i
Allerød
Spildevandsplan om separate kloakker for spildevand
og regnvand og arbejde for, at regnvand håndteres på
overfladen og indgår som et æstetisk element i by- og
landområderne
18
ØKONOMI
Kommunal skovrejsning vil medføre omkostninger for
kommunen til etablering og drift, mens informationsindsaten overfor lodsejere ved landbrugstilsyn kun vil
medføre begrænsede omkostninger for kommunen.
Håndtering af regnvand på overfladen vurderes ikke at
medføre øgede omkostninger i forhold til at etablere
og vedligeholde underjordiske kloaksystemer, såfremt
det sker i forbindelse med den løbende vedligeholdelse
af kloakkerne. Der kan evt. hentes støtte gennem
landdistriktsstøtteordninger til etablering af vådområder
på landbrugsjord.
Etablering af natur i byområder og udvikling af naturen
i råstofgravene vil koste administrative ressourcer og
omkostninger til etablering og pleje.
BYRÅDET VIL
1: Vurdere muligheden for at udvide arealet af
skovrejsningsområder i kommuneplanen.
2: Undersøge muligheden
skovrejsning
på
de
landbrugsarealer.
for at gennemføre
kommunalt
ejede
3: Have fokus på håndtering og opsamling af regnvand
ved overfladen i planlægningen af nye byområder.
4: I de eksisterende byområder udpege områder, hvor
regnvand kan opsamles i ekstremnedbørssituationer.
5:
Undersøge
muligheden
for
at
etablere
forsinkelsesområder for overskudsvand i det åbne
land.
6: Planlægge for nye skove, vådområder og bræmmer
langs vandløb, der kan fungere som ”trædesten” for
dyr og planter.
7: Undersøge muligheden for mageskifte mellem
lavbundsarealer og bræmmer langs vandløb og
kommunal højbundsjord.
8: Informere om mulighederne for tilskud til
miljøvenligt landbrug samt skovrejsning, når der
gennemføres landbrugstilsyn, og oplyse lodsejere om
mulighederne for gennem naturgenopretning at øge
naturværdierne på landbrugsejendomme.
9: Stille krav i efterbehandlingen af råstofgrave
med henblik på at øge råstofgravenes biologiske
mangfoldighed og fremme deres funktion som
spredningskorridorer.
10: Arbejde for, at der i nye og eksisterende byområder
indgår områder med vild urørt natur, naturbede
i stedet for fast belægning, blottet mineraljord,
områder til haveaffald mv.
19
INDSATSOMRÅDER
Klimatilpasning
Håndtering af regnvand
på terræn giver bl.a.
rekreative og æstetiske
værdier i byer og i
landskabet. En mulighed
er genetablering af
vådområdet i den tidligere
Kollerød Sø.
evt. genetablering
af lavbundsareal
Trafikstier
Udbygningen af gode
og sikre stier fremmer
brugen af cyklen som
transportform.
Lynge Bytorv
Transporttungt erhverv
Den sydlige del af
kydsningspunktet mellem
Hillerødmotorvejen og
Nymøllevej udlægges
til transport- og
distributionstungt erhverv.
Lynge
Grusgrav
Høvelte trinbræt
Lynge Bytorv
Lynge Bytorv og
omgivelser skal
forskønnes, og der skal
gives plads til ophold og
motion.
Lynge Grusgrav
Der skal afsættes
ressourcer til udvikling
af Lynge Grusgrav som
et regionalt natur- og
fritidsområde.
20
Opgradering til en
egentlig station
og udlægning af
stationsnære arealer til
arbejdspladsintensive
ehvervsvirksomheder.
Skovrejsning
Muligheden for at udvide
skovrejsningsområder
i kommuneplanen skal
vurderes.
Lillerød Bymidte
Bymidten og stationen
skal hænge bedre
sammen, der skal ske
en bygningsmæssig
fortætning i Lillerød
Bymidte og gives plads til
kultur og motion.
Lillerød
Bymidte
Ny Blovstrød
Byens Plads
Byens Plads
Høvelte
trinbræt
Området omkring Byens
Plads skal opdateres med
særlig fokus på kultur,
udendørs aktiviteter og
sanering af trafik.
Nymøllevej/
Hillerødmotorvejen
Ny Blovstrød
Ny Blovstrød skal være
en bæredygtig by med
et varieret udbud af
boliger, plejeboliger og
daginstitution.
Vindmøller
Retningslinjer for
opstilling af store og
mindre møller i by og på
land skal udarbejdes i
dialog med borgere og
virksomheder.
Biologisk
mangfoldighed
Nye skove, vådområder
og bræmmer langs
vandløb kan fungere som
trædesten for dyr og
planter gennem det åbne
land.
Jordbrug
Muligheden for at placere
store husdyrbrug,
energiafgrøder og
biogasanlæg og andre
jordbrugsmæssige
interesser mv. skal
vurderes.
Rekreative stier
Synliggørelse og
udbygning af stisystemer
til bl.a. stationen, naturog kulturoplevelser
gavner sundhed
og styrker Allerød
identiteten.
21