Projektbeskrivelse Byggesag: Ishøjgård ‐ Fælleshus 1 Basis information Byggesag: Ishøjgård – Fælleshus Pilemøllevej 22 2635 Ishøj Matrikel nr.: 126 Ishøjby Bygherre: H/F Ishøjgård v. Lars Dahl tlf.: 50 50 99 99 Byggesagen Nærværende byggesag omhandler nyopførelse af fælles bygninger for Haveforeningen Ishøjgård beliggende på ovennævnte adresse. Byggeriet opføres som et 1 plans huse af træ eller trækassetter, med fast tagbelægning af tegl eller listedækket tagpap på sadeltag. Bygningerne opføres på støbt randfundament. Byggeriet indeholder et u‐formet fælleshus på 270m2 og samt en isoleret lagerbygning på 70m2 Byggesagen omfatter samtlige arbejder for færdiggørelse af projektet iht. tegningsmateriel og nærværende beskrivelse. Beskrivelse og tegningsmateriel supplerer hinanden. Alt anlægsarbejde skal være indeholdt i prisen, det samme er gældende for alle tilslutningsafgifter, kommunale og offentlige gebyr samt alle nødvendige interim installationer nødvendig for byggeriets gennemførelse. Forudsætninger: Der er udarbejdet et godkendt myndighedsprojekt på byggeriet af en kombineret fælles‐, kontor og marktenderi bygning for Haveforeningen Ishøjgård. For projektet er underlagt lokaleplan 1.50, med tillæg, for Ishøj Kommune Totalentreprenøren færdigprojekterer projektet på grundlag af det fremsendte projektmateriale. 2 Projekteret bygningsareal, inkl. udenoms bygninger: 340m2 Vindues areal af det totale opvarmede bygningsareal: 22 % Gældende tegninger iht. Tegningsliste af 1. aug. 2010 Projektmaterialet Byggeriet udbydes i Totalentreprisen, Beskrivelsen er sammensat af fagbeskrivelser til de enkelte fag. Tilbudsgiver skal inden tilbudsgivning kontrollere, at det modtagne udbudsmateriale er i overensstemmelse med udbudsbrevet. Hvis tilbudsgiver efter gennemgang af udbudsmaterialet har spørgsmål vedr. ydelsers kvalitet, omfang og eller afgrænsning mellem entrepriser, skal bygherre kontaktes, sådan tvivls tilfælde kan afklares inden tilbudsgivning. Spørgsmål til udbudsmaterialet kan stilles iht. frist angivet i udbudsmaterialet. Tilbudsgiver skal give tilbudet iht. Bygge og Boligstyrelsens til enhver tid gældende cirkulære om pris og tid for bygge og anlægsarbejder. Tilbuddet forudsættes at arbejdet udføres til fast pris. Alle arbejder for entreprisen gennemførelse skal være indeholdt i tilbuddet. Tilbuddet forudsættes at arbejdet gennemføres iht. til udbudstidsplanen. Enhver omkostning ved forcering af arbejder for gennemførelse af entreprisen, er bygherre uvedkommende. Tegninger og beskrivelser supplere hinanden, en ydelse, der kun fremgår af tegninger eller beskrivelse, skal medregnes ved tilbudsskrivning. I tvivlstilfælde skal den dyreste ydelse være medregnet. Totalentreprenøren sørger for alle afsætninger og højde koter. Vurdering af indkommende tilbud. Alle indkommende tilbud vil blive præsenteret på en ekstraordinær generalforsamling – Det vindende projekt vil blive valgt ved afstemning. Projektet pris, materiale valg og konstruktionsmetoder vil alle komme i betragtning. Der opfordres til at de bydende præsentere både tilbudte projekt såvel som en firmapræsentation. 3 Entreprenørers tilbud Tilbudet skal indeholde alle nødvendige arbejder og leverancer til en fuldstændig færdiggørelse af arbejdet, dette inkluder også alle entreprenørens udregnings‐ og administrationsomkostninger. Alternative byggematerialer; Tilbudet gives på grundlag af tilbudslisten, alle punkter på listen skal være udfyldt, alternative materiale valg og konstruktionsmetoder angives på tillægslisten som mulige besparelser/tillæg og vil blive taget i betragtning i valget af det økonomiske mest fordelagtige tilbud. På tilbudslisten er angivet en række alternativer som bygherre ønsker oplyst i forbindelse med tilbuddet. Der opfordres desuden til at entreprenøren introducerer sig selv og sin organisation, anbefalede konstruktions metoder samt hvordan entreprisen ønskes løst. De bydende entreprenører har desuden mulighed for at være tilstede samt komme med indlæg i forbindelse med den general forsamling, hvor på det vindende tilbud vælges. Alle tilbud gives efter at ABT93 (Almindelige betingelser for Totalentrepriser) er gældende. Afvigelser for ABT93 Bygherre stiller ikke sikkerhed(§ 7). Der udbetales ikke beregnings vederlag for modtaget projekter (§ 2 stk. 6). Byggeplads forhold Byggepladsen indrettes og arbejdet udføres i henhold til Arbejdsministeriet gældende bekendtgørelser og Arbejdstilsynet anvisninger. Totalentreprenøren sørger selv for; Materielcontainer, sanitets‐ og toiletforhold, eventuel indhegning af byggepladsen i byggeperioden samt eventuelt stillads. Alle tilslutninger, samt udgifter hertil, af skures el, vand og afløb samt af andet byggepladsmateriel påligger Totalentreprenøren Oplagring af materiel og materialer udenfor byggepladsbegrænsningen må ikke finde sted uden forudgående aftale med byggeledelsen. Håndværker køretøjer skal parkeres på de dertil indrettede parkeringsveje. Skader på eksisterende veje udbedres af Totalentreprenøren, Totalentreprenøren sørger desuden for tilstrækkelig afdækning med jernplader hvor dette skønnes nødvendig for ikke at skade eksisterende veje samt for at sikre mod, at der opstår traktose af muldjord der efterfølgende beplantes. Adgangsvej til byggepladsen er den asfalterede hovedvej gennem bebyggelsen. 4 Det påligger entreprenøren at afskaffe alt affald samt at afholde udgiften hertil, enten ved opstilling af affaldscontainere eller løbende afskaffelse. Det skal til enhver tid sikres at affald ikke spredes udover byggepladsens afgrænsning. Det påhviler den enkelte fagentreprenør at dagligt at sørge for renholdes samt oprydning efter endt arbejde. Bebyggelsens afløbssystem må ikke belastes af materialerester eller anden forurening. Vejrlig og vejrligsforanstaltninger I hele byggeperioden påhviler det Totalentreprenøren at sikre at overfladevand bortledes samt at sikre at udgravninger tørholdes. Der skal i tilbuddet medregnes 4 spilddage pr. påbegyndt måned i hele byggeperioden. Spilddage opgøres løbende og skal registreres til hvert byggemøde. Kun spilddage udover det i tilbuddet totale antal dage kan bruges til tidsplan forlængende hændelse. Det skal sikres at råhuset færdiggøres inden vinterperioden, omkostninger til vinterforanstaltninger som følge af en entreprenørs forsinkelse er bygherre ud vedkommen. Sikkerhedsarbejdet Det påligger Totalentreprenøren at varetage og udfører sikkerhedsarbejdet, på bygherres vegne. Alle nødvendige sikkerhedsforanstaltninger og omkostninger hertil skal være indeholdt i entreprenørens tilbud. Totalentreprenøren udfærdiger og ajourfører en plan for sikkerhed og sundhed. Tidsstyring Byggeriet skal holdes indenfor udbudstidsplanen. Totalentreprenøren udarbejder egne arbejdstidsplaner. Det påligger Totalentreprenøren at sikre at alle kontraktuelle arbejder udføres inden for, den i udbudstidsplanen afsatte tid. Såfremt de kontraktuelle arbejder ikke færdiggøres til den i udbudstidsplanen fastsatte periode, vil Totalentreprenøren blive pålagt en dagbod pr arbejdsdag tidsplanen overskrides med. Dagboden størrelse andrager 1000kr pr arbejdsdag En eventuel dagbod vil blive modregnet Totalentreprenørens førstkommende a´conto udbetaling. 5 Samarbejde og planlægning Der afholdes byggemøde 1 gang ugentligt i byggeperioden. Totalentreprenøren arrangerer selv byggemøder i nødvendigt med egne underentreprenører Byggemøder afholdes efter aftale Referat af byggemøder udarbejdes af bygherre eller dennes repræsentanter Kvalitetssikring Totalentreprenøren udfører kvalitetssikring, entreprenørens kvalitetssikringsssytem skal inden byggeriets start godkendes af bygherre. Betaling og mer‐/mindre ydelser A´conto opgørelser fremsendes til bygherre og betales iht. ABT93 Intet eventuelt ekstra arbejde honoreres uden forudgående aftale med bygherre. Sikkerhedsstillelse Totalentreprenøren stiller sikkerhed iht. ABT 93 Forsikring Bygherren tegner All‐risk forsikring med totalentreprenør og underentreprenører skal være dækket af denne forsikring. Betaling af forbrugsafgifter Bygherre afholder betaling af el og vand forbrug i byggeperioden, men påtager sig ikke ansvar for driftforstyrrelser. Totalentreprenør etablerer og vedligeholder interim foranstaltninger for el, vand og afløb i hele byggeperioden. 6 Byggepladsarbejdet 1.1 Arbejdet omfatter Etablering af byggeplads installationer til brug for samtlige entreprenører i hele byggeperioden. Entreprenøren afholder samtlige udgifter til drift af byggeplads, dog afregner bygherre forbrugt el og vand direkte med forsyningsselskaber. Entreprenøren udarbejder byggepladsplan, der beskriver indretningen af byggepladsen i gennem byggeriets faser. Planen skal godkendes af bygherre. Levering, opsætning, tilslutning og vedligeholdelse af velfærdsforhold for håndværkere. Levering og opsætning af stilladsmateriel for gennemførsel af entreprisen Levering og opsætning af eventuel total overdækning såfremt den skønnes nødvendigt for løbende beskyttes af bygninger fra vejrlig. Levering af kørerplader i et sådan omfang at eksisterende belægning ikke skades unødigt Levering og opsætning af byggeplads el, herunder arbejds‐ og orienteringsbelysning. Såfremt den eksisterende elforsyning til grunden ikke er tilstrækkeligt, etablere entreprenøren ekstra forsyning efter aftale med det lokale forsyningsselskab. Bortskaffelse og løbende oprydning af affald. Deponeringsafgifter indregnes i tilbuddet. Jord, kloak & beton arbejdet 2.1 Arbejdet omfatter Nye komplette afløbs‐ og regnvandsinstallationer samt kommunal godkendelse af do Inkl. fedtudskiller for køkken. Dimensionering af faskine, afløb og regnvandsinstallationer. Alt jordarbejde for alle entrepriser inkl. eventuel bortkørsel og deponeringsafgift Støbning af randfundamenter ført til bæredygtig jord, inkl. sokkel af letklinker beton Støbning af terrændæk inkl. armering og isolering – Terrændækket støbes plant og ret for videre flisearbejde direkte på terrændæk i alle rum på nær, køkken, Bad og teknik rum. Afsætning af samtlige bygninger og installationer inkl. højdeafsætning 7 2.2 Materialer Alle afløbsmaterialer skal være godkendte materialer egnet til indstøbning og nedgravning i jord. I køkken leveres og monteres 2 stk. afløbsgrupper inkl. riste i gulv som Blücher med ”si”‐kurv i dimension 300x 1000mm. På bad og i teknikrum leveres og monteres Blücher kvadratisk gulvafløb 2.3 Udførelse Muldjord under hele byggefeltet, og under kommende belægninger af rømmes og bortkøres, der henlægges et mindre depot af muldjord på grunden ca. 4m2 til efterfølgende tilbagefyldning og regulering af planum. Byggefeltets omfang er angivet på situationsplanen. Der graves ud for randfundamenter til bæredygtigt dybde, råjord herfra påregnes bortkørt. Fundamenter støbes mod jord, og der reguleres efterfølgende for niveau for kommende terrændæk – råjord herfra påregnes bortkørt. I randfundament indstøbes 40mm vindtrækbånd pr. 3000mm, trækbåndene placeres så de frit kan føres op på indvendig side af sokkelstenen, og videre til træelementer og tagkonstruktionen. Nærværende entreprenør udfører alt jord arbejde for installationsentreprenørerne, inkl. levering og opfylding af grus og stabil grus og komprimering af do. Alle installationer eller tomrør for do. skal være indført til teknikrum, eller til rette placering inden støbning af terrændæk. Der sættes 200 mm letklinker sokkelsten til ret niveau for kommende trækonstruktion, ved alle døre og vinduespartier sættes en 100 mm letklinker sokkel sten . Alt kloak arbejde inkl. regnvandsinstallationer udføres og dimensioneres af nærværende entreprenør. Alle regnvandsafløb føres til faskine, regnvands faskinen dimensionere, leveres og monteres af nærværende entreprenør. Terrændækket opbygges fra råjordsplanum, hvorpå der udlægges et lag afretningsgrus i nødvendig tykkelse, afretningsgruset komprimeres inden udlægning af det isolerende polystyrenlag – såfremt det isolerende lag udføres af et lag polystyren ligges radonmembranen under isolering, og udføres det isolerende lag af to lag polystyren, lægges membranen imellem de to lag. Radonmembranen føres til top af sokkelsten. Langs alle afgrænsende sokler opstilles en 50mm kantstillet polystyren plade som kuldebros afbrydende element. Det sikres at polystyrenpladen har fast forbindelse til det underliggende polystyrenlag og er ført helt til top af sokkelstenen. Ved vådrum 8 (toiletter og køkken) opstilles foranstaltninger så det er muligt at støbe terrændæk i forskellige niveauer. Terrændæk i skur til områdets vedligeholdelse afsluttes i niveau med OK sokkel, og dækket afsluttes med en glittet overflade. På polystyrenen udlægges 8mm armeringsnet, med korrekte afstandsklodser under – Installationsentreprenørerne udligger rør/tomrør for nødvendige installationer, inden der støbes. Der udstøbes med en egnet beton som vibrationsfri C20 beton. Det sikres at den færdige betonoverflade er klar til direkte videre klinkebelægning. Den færdige overflade skal være, plan og ret så der kan ligges klinker direkte på denne. I køkken og toilet rum udføres udsparing for kommende pudslag. Ved overgang mellem fællesrum og den overdækkede terrasse laves udsparing for stålskinne til foldedør. Nærværende entreprenør leverer gulvafløb, sluthøjde af afløb justeres af murer entreprenøren. Det skal sikres at der inden støbning af terrændæk er foretaget afdækning af alle afløb. Stålarbejdet 3.1 Arbejdet omfatter Komplet stålkonstruktion inkl. ingeniør tegninger, statiske beregninger og beskrivelse. Stål entreprenøren skal medregne alt stål, korrosionsbeskyttelse, montage arbejde og hjælpemidler til udførsel af entreprisen. Bærende og afstivende stålkonstruktion Drager og søjle ved overgang mellem bygningskroppe og ved foldedørspartier i facade. Murerarbejdet 4.1 Arbejdet omfatter Klinker og fliser i bad og toiletter samt pudslag for do. 9 Klinker i fællesarealer samt pudslag for do. Pudslag i køkken samt tyndpuds. Væg fliser i køkken Pudsning af letklinker sokkel. Elastisk fuge ved overgang mellem flisevægge, overgang mellem vægfliser og gulvklinker, og ved overgange mellem klinker i forskellige rum. Levering og montering af indbygningsspejle inkl. gummifugning på alle toiletter Opmuring og filsning af bar disk 4.2 Materialer Kvalitet af fliser og klinker regnes som fra firmaet Agrob Buchtal Fliser på bad, toilet samt køkken som hvide væg fliser fra i størrelse 150x150 Gulvklinker i bad og toilet som lysgrå gulv klinker i størrelse 150x150 Gulvklinker i køkken som lys grå skridsikre klinker i minimum R11 Klinker i fællesrum, på overdækket terrasse samt i gangareal som mørkgrå porcellanato (granitklinker) i størrelse 600 x300 lagt i halv forbandt. Som Agrob Buchtal Connetc. Flisefuge, klæber, vådrumsmembran og gummifuger leveres i kvalitet som fra Weber 4.3 Udførelse I toiletrum støbes der pudslag med fald mod afløb. Faldet udføres som et lokalt spring på 10mm i forhold til gulv i tilstødende lokaler, og med et fald i hele rummet på 20mm mod afløb Højde af afløb justeres inden faststøbning. Der benyttes en hurtigtørrende cementmørtel til støbning af pudslaget som Weber floor 4060 mørtel. I køkken støbes der pudslag med fald mod afløb. Pudslaget støbes efter opsætning af gipsplader, så der sikres en tæt overgang mellem væg og gulv. Faldet udføres med et fald i hele rummet på 40mm mod afløb fra niveau i tilstødende lokaler. Ved døre udføres lokalt fald på 10mm på de første 500mm fra dørkarm. Højde af afløb justeres inden faststøbning. Der benyttes en hurtigtørrende cementmørtel til støbning af pudslaget som Weber floor 4060 mørtel. Overfladen af pudslaget skal være egnet til videre 10 behandling med epoxy, og der påregnes udlægning af tyndpudsspartel, for at sikre et korrekt fald uden lokale lunker. På gulv og i vådzoner i toiletter tætnes med Weber 1‐komponents vådrumsmembran, inkl. primer, ved alle kanter og gennemføringer tætnes med tætningsbånd og væv. På gulv i toiletter lægges der 150x150mm gulvklinker, som sokkel sættes en halv klinke. Inden lægning måles rummene op og klinkerne ligges så der er lige stor afstand mod vægge. Klinkerne fuges med egnet klinke fuge. I hjørner, mod vægfliser og mellem sokkel og gulvklinker fuges med elastiske sanitets gummifuge. På vægge i toiletrum op sættes der hvide vægfliser i 150x150mm til ca. 1800mm (nærmeste hele flise) over færdigt gulv. Fliserne opsættes så fuger mellem væg og gulvfliser flugter. Vægfliserne fuges med eget flise fugemørtel. I overgange mellem vægge og ved overgang til sokkelklinker fuges med elastisk gummifuge. Der indbygges spejle, der er egnet til indmuring over vaske – bredde 4 fliser højde 5 fliser, sluthøjde under øverste flise. På vægge i køkken opsættes hvide vægfliser i 150x150mm der føres til loft. Vægfliserne fuges med eget flise fugemørtel. I overgange mellem vægge og ved overgang til sokkelklinker fuges med elastisk gummifuge. I fællesrum, på overdækkede terrasse, gang, kontor og i kiosk lægges grå gulvklinker 300x600mm, klinkerne lægges i halvforbandt. Inden lægning af klinker rettes terrændækket op til en ret og plan flade med selv nivellerende flyde spartel i nødvendigt omfang. Ved udvendige døre ligges klinkerne ind under bundstykket i døren. Der etableres elastiskfuge i samme farve som klinkefugen ved overgang til gulv i gang. I mellem fællesrum og overdækket terrasse indstøbes stålskinne for foldedør. Efter støbning af terrændæk i rum 1.01 opmures der vægstykker for bardisk af teglsten i normal dansk format. Vægstykker filtses efterfølgende. Tømrerarbejdet 5.1 Arbejdet omfatter Levering og opsætning af komplet letydervægs‐ og tagkonstruktion for tungt tag incl. udvendig beklædning og tagdækning Levering og opsætning af indvendige vægge i gips samt fibergips hvor der følgende opsættes fliser 11 Levering og opsætning af indvendige døre. Levering og opsætning af fodlister i samtlige rum på nær vådrum. Levering og opsætning af indfatninger for nye døre i samtlige rum. Levering og opsætning af udvendige vinduer og døre Fugning af alle vinduer og døre samt ved overgange i fliser/klinke arealer Levering og opsætning af dørstop ved indvendig som udvendige døre. Inddækning af ståldragere mellem bygningskroppe med brand batts og gips. Levering og montering af loftlem med stige i træ i dimension 700x870mm som fra Timberman Opbygning af bardisk inkl. levering af materialer Levering og montering af døre for teknikrum Levering og montering af hegn og port mellem skur og hovedhus. 5.2 Materialer Alle trævarer skal være styrkegodkendte materialer, og trykimprægneret hvor der er risiko for fugt ophobning. Gips på vægge og lofter i normal rum skal være godkendte 13mm gipskarton plader Gips på øvrige vægge i toiletter og køkken skal være vådrumsgips eller anden velegnet hård gipsplade. Lofter i fællesrum skal være lyddæmpende træbetonplader som Troldtex plader, 35mm med affaset kant i lys fin struktur Indvendige døre til vådrum og køkkener skal være egnede vådrumdsdøre, andre indvendige døre udføres som malede massive døre Indfatninger og gerigter udføres af træ. Udvendige døre og vinduer udføres som Rationel Træ partier. Terrassedøre udføres med 3 punktslukning og glidelås. På andre udvendige døre monteres dørpumper. 12 Dørstop udføres som rustfrie dørstop med gummi top, monteres ved alle indvendige døre, Udvendige beklædningsbrædder udføres som klinkbeklædning som indfarvet eternit med træstruktur monteret med synlig indfarvet skruer, eller malet gran 25mm klink beklædning. Træ til udhæng, stern, lysninger omkring vinduer og lign. Udføres af malet trykimpregnet træ i farve efter aftale med bygherre. Træet males færdig efter opsætning af nærværende entreprenør. 5.3 Udførelse Ydervægge: Ydervæggene opbygges som træskelletvægge enten på stedet, eller leveres som færdigbyggede kassettevægge. Der udlægges en fugtmembran på overkant sokkel som asfaltpap i hele væggens bredde. Der udlægges en bundrem af 50x200mm trykimprægneret træ, der fastgøres i soklen pr. 1m med lim ankre. Hvor det er nødvendigt rettes bundremmen op til vandret. Træskellettet opbygges af konstruktionstræ i 45x195 pr. 600mm som det primære skellet, med krydsede 45x45 på den indvendige side. Dampspærren af 0,2mm PE folie opsættes mellem de to træskellet dele. Dampspærren tapes i samlinger og klæbes mod dæk, det sikres at der et tilstrækkeligt overlæg i top så dampspærren i væg og loft kan tapes sammen. De indstøbte vindtrækbånd fas gøres til konstruktion og føres til top af væg hvor de fastgøres til tagkonstruktionen. Trækbåndet føres på den indvendige side af det primære skellet Der isoleres udefra med 195mm isolering λ37, hvorefter der opsættes en diffusionsåben vindspærre. Der opsættes trykimprægneret 25x50mm afstandslister udvendigt hvorpå der monteres klinkbeklædning af gran eller indfarvet eternit med træ look på klink. Hvis der benyttes træbeklædning, skal brædderne malerbehandles på alle sider inden opsætning. Ved døre og vinduer monteres drypkanter af zink Indvendig isoleres med 45mm isolering efter EL entreprenøren har trukket de nødvendige kabler. Der afsluttes med 2 lag gips på vægge i fælles rum, i den overdækkede terrasse, gang areal, kontor og kiosk. I toiletter og køkken erstattes den krydsede 45x45mm regel af træ med en 45mm stål regle hvorpå der opsættes 2 lag vådrums‐/ fiber gips., der isoleres med 45mm isolering 13 Indervægge: Indervægge opbygges af 70mm stål regler, der isoleres for lyd, og hvorpå der monteres 2 lag gips på begge sider. På indvendige vægge mod køkken og toilettet opsættes vådrums‐ / fiber gips. Ved døråbninger forstærkes stålet med en regel af træ, til fastskruning af dørkarme. Der indbygges forstærkningsplader af 15mm – x‐ finer, i både indervægge og ydervægge, hvor der efterfølgende ophænges fast inventar. Ved døre til toilet, indbygges skydedørssystem Tagkonstruktion: Tagkonstruktionen udføres som en gitterspærsløsning. Leverandøren foretager de nødvendige beregninger og udfærdiger en spærplan. Gitterspærene udføres så der kan etableres en gangbro i hele tagrummets længde. Gitterspærene oplægges og fastgøres iht. leverandørens anvisninger. Trækbånd fra fundament fastgøres i tagkonstruktionen, og der opsættes afstivende vindkryds på tagfladerne. Der monteres undertag i kvalitet som Haloten 2000 med tagrums udluftninger, hvor der efterfølgende etableres gennemføringer i undertaget oplægges egnede afvandingsrender af plast. På undertaget monteres trykimprægnerede 25x50mm lister hvor på der lægtes med 38x75 T1 taglægter. Der oplægges betontagsten som Benders Palema i sort – oplægges og fastgøres iht. leverandørens anvisninger. Rygningssten og gennemføringer af samme fabrikat farve og type, rygningssten oplægges på ventileret kipplanke. Skotrender udføres af zink. Sternbrædder og vindskeder udføres af trykimprægneret træ, der malerbehandles på alle sider inde opsætning. På gavle afsluttes med zink inddækning. I tagfod monteres fodblik inden oplægning af undertag. Under alt zink oplægges egnet pap til sikring mod tæring I tagrum isoleres der med 300mm isolering λ37, og der etableres en gangbro i hele tagrummets længde. 14 Lofter : I fælles rum, og overdækket terrasse Der monteres 0,20mm PE folie som dampspærre på undersiden af gitterspærskonstruktionen. Der krydsforskalles efterfølgende med 25x100 forskallingsbrædder cc 450mm hvorpå der opsættes 13mm gipsplader. På underside opsættes endnu et lag træforskalling af 25x100mm forskallingsbrædder. Herpå monteres der træbeton lofter som Troldtex 35mm i dimension 600x1200 og 600x600 med 11mm affaset kant, struktur fin i farve lys natur. Pladerne monteres i halv forbandt med egnede synlige indfarvet skruer. Pladerne monteres iht. loftsplan (99) 5.02 I alle andre rum monteres der 2 lag 13mm gips på forskalling. Vinduer og døre Vinduer og døre leveres iht. tegningsmaterialet. Der regnes med udvendige vinduer og dører som kvalitet Rationel trævinduer alle elementer udstyres med friskluft ventiler og gående elementer forsynes med friktionsbremser. U‐værdi maks. 1,1 Partierne monteres med skjult befæstigelse. Alle facadepartier tætnes med 2‐trins fuger, der bagstoppes med isolering, der ilægges fugebånd og fuges efterfølgende med en elastisk silikone fuge Vindues‐ og dørkarme udføres med 10mm not for montage af tilsætninger Døre mellem fællesrum og overdækket terrasse, udvendige foldedøre på overdækket terrasse, samt folde parti i fællesrum udføres som 2 delte foldedør som fra Frovin. Uværdi maks. 1,1 Indvendige døre udføres som massive døre fra Swedoor Alle døre forsynes med greb og besætninger i kvalitet som Randi NOVO Line i ø22mm rust frit stål. Alle udvendige døre samt indvendige døre til køkken, kiosk og kontor forsynes med låsekasser og 5 stiftede cylindere i system som RUKO, låsesystemet defineres senere. Udvendige døre forsynes med dørpumper som TS 73 fra Dorma Snedkerarbejdet: Der monteres fodlister i alle rum på nær køkken og toilet rum. Udføres som 15x65mm fodlister af træ. Omkring alle døre og vinduer monteres tilsvarende gerigter af træ. Lysninger omkring døre og vinduer udføres som færdig malede 15mm MDF plader, med 9mm fals for not‐gang på facadepartier På muret vægvinge udført af murerentreprenøren monteres der bordplader af stavlimet teak træ iht. tegning D 5.04 nærværende entreprenør leverer og montere desuden bordben af rustfrit stål. 15 Hegn: Der opbygges to hegn mellem de to bygninger. Placeres i forlængelse af skurets gavlvægge og forbindes med hovedhusets facade. Opbygges af 100x100mm trykimprægneret stolper gravet ned i 900mm dybde og omstøbt med beton. Min. højde over færdigt terræn 1800mm. Stolper placeres pr. ca. 1500mm. Beklædes med trykimprægneret klinkbeklædning. I hegn mod vej placeres dobbelt port med en åbningsbredde på 1800mm. Porten forsynes med beslåning og greb som i resten af bygningen samt forsynes med cylinder i system. Skur til områdets vedligeholdelse: Skuret udføres som en isoleret 45x145mm konstruktionstræramme udvendig beklædt af samme materiale som hovedhuset, og indvendig med 15mm x‐finer direkte på stolpe konstruktionen afsluttet med et lag 13mm gips. Tagkonstruktionen udføres som en gitterspærskonstruktion med samme tagdækning som hovedhuset, Lofter udføres med 200mm isolering og 2 lag gips på forskalling. Der isættes isoleret dobbelt pladedør med lås i samme system som hovedhuset. 16 VVS, Blik og ventilations arbejdet 6.1 Arbejdet omfatter Nye komplette vand og afløbsinstallationer Levering og montering af sanitetsgenstande, armaturer og afløb. Tagrender, nedløb, skotrender, drypnæser samt inddækning og fodblik på tage Emhætteanlæg i køkken samt ventilationsriste og gennemførelser for ventilationssystem Varmepumpesystem El vandvarmer og installationer for varmt brugsvand. Trykprøvning af brugsvandsanlæg. 6.2 Materialer Vand og afløbssystemer udføres som skjulte installationer af godkendte materialer. Til rum 1.05, 1.06 og 1.07 leveres der toiletter og håndvaske som fra Ifø med et‐grebs håndvaske armaturer som fra Talis S fra Hans Grohe. I rum 1.05 leveres der desuden et termostat blandingsbatteri som Ecostat fra Hans Grohe med tilhørende bruserhoved og bruser stang som Croma 100 fra Hans Grohe. I rum 1.01 opsættes håndvask med tilhørende et‐grebs håndvaske armaturer som fra Talis S fra Hans Grohe. Sanitetsgenstande leveres som standard materialer fra Ifø Armaturer leveres som standard fra Grohe Tagrender og nedløb udføres i zink eller tilsvarende. Varmepumpe systemet udføres som loftintegreret køle/varme pumper med inverter i energi klasse A i både køling og opvarmning som FCQH serien fra Daikin 200l el vandvarmer som fra Metro, placeret i teknikrum inkl. cirkulationspumpe for varmt brugsvand. 17 Emfang 1200x2000mm i rustfrit stål inkl. kanaler, motor og rist i afkastrist i gavl væg, placeret i loft over komfur. Som emfang fra Klemco Emfang 900x 3000mm placeret på væg over opvask i rustfrit stål inkl. kanaler, motor og rist i afkastrist i gavlvæg. Som emfang fra Klemco Udslagsvask udføres i rustfrit stål Udvendige frostsikre vandhaner som fra FM Mattsson På grunden er vandmåler placeret i måler brønd i terræn, der påregnes udvendig rørføring af målerbrønd og til teknik rum, Skur forsynes fra teknikrum. EL arbejdet 7.1 Arbejdet omfatter Komplet stærkstrømsinstallation, inkl. installationer og tilslutninger for inventar og genstande leveret af andre entreprenører. Installationen udføres som en 2 delt installation inkl. 2 måler tavler. Det påligger EL entreprenøren at sikre at den færdige installation lever op til gældende krav og regler. El entreprenøren opdeler og allokere gruppe tavler i et tilstrækkeligt antal grupper, så det sikres at en normal drift af køkken og fælles lokaler kan foregå uforstyrret. Køkken og kiosk(marktenderi) installation udføres som separat installation, til køkken samt til loft over køkken fremføres også 400V kraft installationer Målertavler placeres i ydervæg ved kontor. Gruppetavler opsættes på væg i teknik skab, gælder for begge installationer. Skur til områdets vedligeholdelse forsynes fra gruppe tavle i teknikskab. Telefon stik i kontor, køkken og fællesrum. Netvæksinstallation (PDS‐stik) i kontor, kiosk, køkken og fællesrum TV‐stik i fællesrum og kontor Tavle for netværk, tv og telefon i teknikskab. Levering og montering af fugtstyrede ventilatorer i bad og toilet rum. 18 Levering og montering af el gulvvarme med termostat i bad og toilet rum Montering samt tilslutning af varmepumper og emfangsanlæg. Levering og opsætning af byggeplads el og eventuel belysning i hele byggeperioden. Udvendig som indvendig samt terræn belysning. 7.2 Materialer Alle kontakter og stik udføres som planforsænkede LG Fuga rammer Ved alle udvendige døre, inkl. ved dør på lagerbygning opsættes udvendige galvaniserede lamper som Scorpius Nordlux. Tilsluttes timer og afbryder i gruppe tavle Under udhæng på både hovedhus og lagerbygning opsættes spots egnet til udvendig montage pr. 2m iht. tegningsmateriel – Spotsene forsynes med 7w sparepære og tilsluttes timer og afbryder i gruppetavle. I rum 1.01 og 1.09 opsættes 90 indbygningsspots iht. (99) 5.031 med 20w lyskilde, spotsene inddeles i 4 grupper der tilsluttes separate lysdæmpere. På vægge i rum 1.01 og 1.09 monteres 14 stk. væglamper som Holmegård Horizon På loft i køkken monteres 10 dobbelte lysstofsarmature med stænktæt beskyttelseskappe som Sylmaster Pro med 2x36W lyskilder. På loft i rum 1.03 monteres 3 dobbelte lysstofsarmarture som Bela armatur fra Resolux med 2x36w lyskilder. På loft i gang, toiletter og i kontor monteres 18 stk. indbygsnings loftslamper som Casa 19 fra Glamox. Loftslamper i gang og toiletter tilsluttes PIR sensor, placeres så det sikres at alle rum er dækket i hele deres udstrækning. I lagerbygning monteres 12 dobbelte lysstofsarmature med stænktæt beskyttelseskappe som Sylmaster Pro med 2x36W lyskilder. I lagerbygning opsættes der 14 stikkontakter fordelt i hele rummet samt et stk. 400v kraft stik ved dobbelte døre. Udvendig belysning på skur tilsluttes samme grupper som tilsvarende på hovedbygningen. 19 El panel til opbevaringsformål leveres som Siemens CH4 el paneler. Malerarbejdet 8.1 Arbejdet omfatter Malerarbejde og spartling af samtlige overflader der ikke beklædes af anden færdig overflade (fliser, klinker, fabriksbehandlede overflader og lign.) Alle malede overflade behandles til en dækket, lukket jævn og glat flade iht. glædende MBK vejledninger for hver enkelt bygningsdel. Lofter i køkken, frie vægge i kiosk og på toiletter, vægge i fællesrum og gang arealer males ved vaskbare vådrumsmaling. Lofter i gangarealer, kontor, toiletter og kiosk samt vægge i kontor males med alm loft og væg maling i glans 10. Maling af indvendige lister, paneler og tilsætninger af træ inkl. acrylfugning ved alle samlinger og ved overgange til tilstødende bygningsdele Udvendig malerbehandling af klinkbeklædning – Ved valg af træbaseret klinkbeklædning skal alle overflader malerbehandles med grundings olie eller lignende, udvendig afsluttes af heldækkende træbeskyttelse. Malerbehandling af udvendig træoverflader udføres først når træet har det rette fugtindhold. Malerbehandling af alle udvendige træoverflader udover klinkbeklædningen, malerbehandles med grundings olie eller lignende, og afsluttes med heldækkende træbeskyttelse. Malerbehandling af udvendig træoverflader udføres først når træet har det rette fugtindhold. Skridsikker epoxy behandling af gulv i køkken, inkl. opspartling af flader inden epoxy behandling – Epoxy system behandlingen skal være egnet til industrigulve – dokumentation skal forlægges byggeledelsen inden opstart. Maler arbejde indvendig som udvendigt af bygning til områdets vedligeholdelse. Overflader behandles som tilsvarende overflader i hovedbygningen Kun første klasses malermaterialer af kvalitet som Flügger kan anvendes. Maler entreprenøren skal påregne at foretage afdækning af samtlige bygningsdele der ikke malerbehandles. Malerentreprenøren foretager afsluttende fin rengøring af samtlige indvendige overflader inkl. ind‐ og udvendig vinduespudsning. 20 Sikkerhed A.1 Sikkerhedsforanstaltninger Det påligger Totalentreprenøren at varetage samtlige sikkerhedsarbejder, på bygherres vegne, herunder tilmelding af byggepladsen til Arbejdstilsynet (AT) Det forventes at Totalentreprenøren indkalder og afholder sikkerhedsmøder for samtlige håndværksgrupper der er repræsenteret på pladsen. Møderne afholdes mindst hvert 14. dag. Totalentreprenøren opsætter og vedligeholder lovpligtigt sikkerhedsmateriel inkl. skiltning på byggepladsen. Kvalitetssikring B.1 Kvalitetssikring Totalentreprenøren skal fører løbene kontrol af udførte arbejder. Totalentreprenøren udarbejder et kvalitetssikringssystem, der inden opstart af byggeriet skal godkendes af bygherre. Der skal lægges vægt på målkontrol samt dokumentation for indbyggede og skjulte installationer. 21
© Copyright 2024