1. No category

HØRINGSNOTAT
FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2013
INDHOLD og LÆSEVEJLEDNING
•
•
•
•
Oversigt over indkomne høringssvar og forslag
Samlet indstilling (i parentes er angivet nr. på det høringssvar,
der giver anledning til forslaget om ændring)
Resumé af høringssvar og forslag samt By og Miljøs vurdering
(I vurderingsafsnittene er forslag forvaltningen anbefaler fører
ændringer markeret med grøn skrift)
Kopi af indkomne høringssvar og forslag (i særskilt bilag)
s. 2-3
s. 4-18
s. 20-94
1
OVERSIGT OVER INDKOMNE HØRINGSSVAR
OG FORSLAG
Nr.
Nr.
Nr.
Nr.
Nr.
Nr.
Nr.
Nr.
Nr.
Nr.
Nr.
Nr.
Nr.
Nr.
Nr.
Nr.
Nr.
Nr.
Nr.
Nr.
Nr.
Nr.
Nr.
Nr.
Nr.
Nr.
Nr.
Nr.
Nr.
Nr.
Nr.
Nr.
Nr.
Nr.
Nr.
Nr.
Nr.
Nr.
Nr.
Nr.
Nr.
Nr.
Nr.
Nr.
Nr.
Nr.
Nr.
Nr.
Nr.
Nr.
Nr.
Nr.
Nr.
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
32
33
34
35
36
37
38
39
40
41
42
43
44
45
46
47
48
49
50
51
52
53
Nordsjællands Svæveflyveklub
Sysser og Morten Pedersen, Tamsborgvej 5
Vejdirektoratet
Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste
Søren Petersen, Milnersvej 43
Uvelse-Lystrup Lokalråd
Mariann Nysander, Tom Døllner, Helsingørsgade 61
ASGI, Alsønderup Idrætsforening
Henning og Marianne Løvdal, Helsingørsgade 38
Nordic Real Estate Partners for Frejasvej 30
Det Konservative Folkeparti
Tvilum for Torsholmsalle 2, Tulstrup
Grundejerforeningen Hammersholt Villaby
Landinspektørfirma LE34 for Gl. Frederiksborgvej 13
Grundejerforeninger, Vejlaug, samt Nødebo Lokalråd
Christian R. Jensen, Svalevej 4
Alsønderup Lokalråd
Harløse Lokalråd
Bauhaus
Danmarks Naturfredningsforening, Hillerød
SF i Hillerød
Tvilum for Stenslettegård, Nødebohave 41
Hillerød Samvirkende Idrætsforeninger
Børge Tvilum
Nordsjællands Landboforening
Hvidt Arkitekter for Asgaard Group
Grundejerforeningen Kighusbakken
Gørløse Lokalråd
Vibeke Dilling Tortzen, Ved Skovgærdet 39
Hillerød Forsyning
HusCompagniet for ejer af Herlevgård
Friluftsrådet Nordsjælland
Novo Nordisk
Erik Gyldendal Arvedsen, Roskildevej 195, Freerslev
Ida-lykke Bang, Stenvænget 15, Nødebo
Kingovej 1,3,5,7,9,10 og 14
Almindelig Brand, Slotsgade 38
Naturstyrelsen foreløbige notat, erstattet af nr. 70
Marie Schmidt, Folkemøde om Skifergas
Flemming Munch Mortensen, Milnersvej 10
Damvejen 1,2,4,6,12,14 /Benstrup Camping
Lis og Peter Dreir, Fruebjergvej 3
Flemming Nielsen, Kildedalen 49
Skanska A/S
Attemosen 3 og 4
Birgit og August Jørgensen, Fruervad 1
Harly Engstrøm, Jespervej 67
Jan Oluf Kristensen, Roskildevej 108
Skævinge Lokalråd
Mette og Jens Termansen, Harløsevej 300
Henrik Tvinnemose, Harløsevej 300
Attemosevej 1 og 1a
Damvejen 28, Baunevej 20, 22
2
Nr.
Nr.
Nr.
Nr.
Nr.
Nr.
Nr.
Nr.
Nr.
Nr.
Nr.
Nr.
Nr.
Nr.
Nr.
Nr.
Nr.
Nr.
Nr.
Nr.
54
55
56
57
58
59
60
61
62
63
64
65
66
67
68
69
70
71
72
73
Bjarne Sørensen, Damvejen 10
Christian og Bent Hansen, Harløsevej 251
Merete og Palle Lönquist, Brogårdsvej 3
Kildedalens Grundejerforening
Johan Grønbeck, Skævingevej 14
Unicon A/S
Klaus Nyengaard
Hotel Hillerød
Uffe Graa for ejer af Slotsgade 25
Henrik Østergaard, Gydelandsvej
Erik Quist, Nordre Jernbanevej 34a
Erik Quist, Nordre Jernbanevej 34a
Peter T. Nielsen, Lindholmvej 5
Frederiksborggruppen A/S
John Nielsen for ejere i 1C39 og 1E3
CL Ejendomme, Slotsgade 67b
Naturstyrelsen
Torben Rønne Petersen
Hans Henrik Källstrøm,
Silas Klein Jensen, Ved Skovgærdet
3
SAMLET INDSTILLING
Ud fra indstilling, efter vurdering af hvert enkelt høringssvar,
indstilles følgende (i parentes er angivet nr. på det høringssvar, der giver
anledning til forslaget om ændring):
Regionalt perspektiv
(nr. 70) I redegørelsen om Regionalt perspektiv efter det eksisterende afsnit
om Fingerplan 2013 tilføjes:
Den fremtidige trafik til det nye område syd for Hillerød vil hovedsageligt blive
forøget som følge af etableringen af det nye regionssygehus. Oplandsområdet
for det nye hospital omfatter Allerød, Fredensborg, Frederikssund, Halsnæs,
Helsingør, Hillerød, Hørsholm og Gribskov kommuner. Derfor vil der i
forbindelse med etablering af det nye sygehus være trafikale påvirkninger fra
hele regionen til området syd for Hillerød.
For at sikre en god kollektiv betjening vil der blive etableret en ny station ved
S-banen. I tilknytning til stationen forventes etableret 600 parkeringspladser,
som også vil fungere som pendlerparkering.
Det eksisterende Hillerød Hospital er beliggende i Hillerød by, og de trafikale
forhold til eksisterende hospital er målbare. En flytning af hospitalerne fra de
eksisterende lokaliteter til området syd for Hillerød vil have en positiv effekt
på trafikken i nærmiljøet ved de eksisterende lokaliteter, som forventes at
blive formindsket væsentligt. Dette afhænger dog af, hvad bygningerne til de
tre eksisterende hospitaler skal anvendes til i fremtiden.
I forbindelse med etablering af den nye bydel og hospitalet forventes området
betjent primært fra Overdrevsvejen, samt fra Roskildevej og Lyngevej.
Trafikbelastningen på Overdrevsvejen er i dag ca. 9.000 biler øst for
Roskildevej og ca. 13.000 biler vest herfor. Det vurderes, at Overdrevsvejen i
dag anvendes af ca. 1.700 biler til det eksisterende hospital. Den estimerede
trafikbelastning på Overdrevsvejen bliver øget med netto 2.400 biler pr. dag
ved en hospitalsbebyggelse på 130.000 m2. Dette svarer til en forøgelse på
20-25 %. Hertil skal lægges trafikken fra den omkringliggende fremtidige
bebyggelse.
For at sikre at flest muligt anvender cyklen som transportmiddel, vil der blive
etableret stinet, som er forbundet med det eksisterende stinet i nærområdet.
Samlet set skal der ved det videre projektarbejde gennemføres detaljerede
trafikberegninger for de eksisterende og fremtidige trafikale forhold for den
nye bydel, herunder det nye sygehus.
For vurdering af de miljømæssige konsekvenser henvises til Miljøvurderingen
(laves til link).
Det kommende kommuneplantillæg for Hillerød Syd vil blive ledsaget af en
redegørelse for de regionale konsekvenser i henhold til Fingerplanens § 4.
(nr. 70) I Redegørelse for Regionalt perspektiv tilføjes: På baggrund af
økonomiaftalen mellem staten og KL udarbejder Hillerød Kommune en
klimatilpasningsplan som indeholder:
a) En risikokortlægning som viser de områder, der er truet af oversvømmelse.
4
b) En handlingsplan for den kommunale indsats for klimatilpasning i form af
en liste over områder hvor der er behov for en klimatilpasningsindsats med
angivelse af, hvornår indsatsen planlægges gennemført.
c) En beskrivelse af samarbejdet med spildevandsselskabet og andre
kommuner.
Klimatilpasningsplanen dækker minimum den del af klimatilpasningen, som
omhandler håndtering af regnvand i eksisterende byområder og i
landområder. I det omfang kortlægningen afslører behov for principper for
regnvandshåndtering ved byudvikling, udover det der allerede er indarbejdet i
kommuneplanen, udarbejdes retningslinjer for dette i kommuneplantillægget.
Klimatilpasningsplanen udarbejdes som et tillæg til kommuneplanen, som
forventes vedtaget ved udgangen af 2013.
Hillerød Syd
(nr. 3) I retningslinjerne for Hillerød Syd under HS.4.6 tilføjes, at der skal
sikres mulighed for en senere udvidelse af Overdrevsvejen.
(nr. 70) Under retningslinjer for Hillerød Syd tilføjes følgende (i kursiv):
HS.1.11 Inden for de stationsnære områder (600 - 1.200 m fra station) kan
der lokaliseres tilsvarende by funktioner som i det stationsnære kerneområde,
2
undtagen kontor- og service byggeri med et etageareal større end 1.500 m .
Bystruktur
(nr. 70) Under Udlæg af arealer, Byudvikling, tilføjes afsnit om OSD: Dette
afsnit er ved dagsordenens udarbejdelse ikke endelig afklaret med
Naturstyrelsen, men forventes at ligge klar ved den politiske behandling.
(nr. 70) Under Redegørelse til Udlæg af arealer, Byudvikling tilføjes:
I Uvelse overføres et perspektivareal fra Kommuneplan 2009 på ca. 5,3 ha til
fremtidig byzoneareal, som naturlig afrunding af bystrukturen til lokal
udvikling med mindre boligområder. Det nye område udgør ca. 12 % af byens
nuværende udstrækning og skal jævnfør rækkefølgeplanen først udvikles i
kommuneplanens sidste planperiode fra 2021 til 2024. Ca. 1/5 af arealet skal
anvendes til eksisterende forsinkelsesbassin og grønt område langs vandløb,
der løber i områdets vestlige del.
Arealet er i Regionplan 2005 og Fingerplan 2007 udlagt til fremtidig byzone.
(nr. 70) Under Redegørelse til Udlæg af arealer, Byudvikling, tilføjes ift.
natura 2000 følgende:
Der udlægges 5 nye byområder i Kommuneplan 2013 (se Bystruktur, Udlæg
af arealer, Byudvikling).
Der udlægges ikke nye byområder inden for Natura 2000-områder.
Byområdet Hillerød Vest ligger ca. 2,2 km syd for Natura-område nr. 133
Gribskov, Esrum Sø og Snævret Skov og er det byudlæg, der ligger nærmest
et Natura 2000-område. Hillerød Vest er udlagt til erhvervsområde,
miljøklasse 3-4.
Det største nye byudlæg er Hillerød Syd på 275 ha. Det nye byområde syd for
Hillerød ligger ca. 3,5 km syd for Natura 2000-område nr. 133 Gribskov,
Esrum Sø og Snævret Skov.
5
Hillerød Kommune vurderer, at udlægningen af de nye byområder syd for
Hillerød ikke i sig selv vil medføre skade på udpegningsgrundlagets arter og
naturtyper. Som det fremgår af kommuneplanens redegørelse for
internationale naturbeskyttelsesområder, kan der ikke meddeles tilladelse,
dispensation eller godkendelse til projekter, der kan medføre skade på Natura
2000-områder, jf. bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og
administration af internationale naturbeskyttelsesinteresser samt beskyttelse
af visse arter.
Hillerød Kommune vil som myndighed på plan-, natur- og miljølovgivningen
varetage de internationale naturbeskyttelseshensyn i den efterfølgende
detailplanlægning og sagsbehandling i de nye byområder.
(nr. 15) Under Udlæg af arealer til afsnittet om Sommerhuse ændres den
indledende tekst til ’Det er en statslig interesse at opretholde
sommerhusområderne i regionen med henblik på at sikre rekreative områder
og muligheder for at opfylde ønsker om en fritidsbolig til fridage og ferier. Der
er 4 sommerhusområder i Hillerød Kommune.
Den statslige interesse i at opretholde alle sommerhusområder i Region
Hovedstaden betyder, at alle 4 områder udlægges til rekreative områder til
ferie-og fritidsformål. Byrådet i Hillerød Kommune arbejder på at
sommerhusområdet i Nødebo på grund af sin særlige beliggenhed overføres til
helårsbeboelse, når den statslige planlægning tillader det’.
Retningslinje 1.3.1 ændres til: De 4 sommerhusområder i Hillerød Kommune
udlægges som sommerhusområder, rekreative områder til ferie- og
fritidsformål.
Sidste del af redegørelsen til Sommerhuse ændres til: Overførsel af
sommerhusområdet til helårsbeboelse har været et ønske fra
sommerhusejerne i mange år og på baggrund af områdets særlige
beliggenhed i tilknytning til Nødebo by, støtter Hillerød Byråd borgerne i deres
ønske om helårsstatus. I Landsplandirektiv for hovedstadsområdets
planlægning, Fingerplan 2013, fastholdes, at eksisterende
sommerhusområder i Hovedstadsregionen skal opretholdes som rekreative
områder til ferieformål. Derfor udlægges alle sommerhusområderne i Hillerød
Kommune til rekreative formål.
(nr. 18) Under Beliggenhed af byformål linkes til ’Landsbyvision for Harløse’
under Redegørelse for Byroller.
(nr. 16) Under Beliggenhed af byformål i afsnit om Stationsnærhed ændres
den stationsnære afgrænsning ved den kommende station i Hillerød Syd, så
der ikke udlægges stationsnære arealer øst for S-banen.
(nr. 11) Under Beliggenhed af byformål i Erhvervsafsnittet linkes til
Erhvervsstrategien.
(nr. 23 og 32) Under Beliggenhed af byformål i afsnit om Offentlige
institutioner linkes der til Kultur-, Idræts- og Fritidspolitikken.
(nr. 70) Under Detailhandel linkes mellem detailhandelsskema og de generelle
og specifikke rammeområder.
I retningslinje 1.11.3 i detailhandelsskemaet tilføjes rammeområdenumre på
bydelscentre, lokalcentre, stationsområdet og erhvervsområder. I skemaet
oplyses, at bymidte og bydelscentre er afgrænset på detailhandelskort.
6
Navngivning, afgrænsning og data i detailhandelsskemaet ændres for så vidt
angår Møllebro, som vist i indsatte udsnit (nyt i kursiv):
Område
Type
Rammer for udbygning
DagUdvalgsPladskr.
ligvarer
varer
varer
I alt
Maks. Butiksstørrelser
DagUdvalgs Pladskr.
lig-varer
varer
varer
Møllebroområdet –
indenfor
bymidten
*
(SB.C.17)
Møllebroområdet –
udenfor
bymidten
(SB.E.4)
Bymidte
-
30.000
35.000
(møbler)
30.000
65.000
-
Bymidte/
Erhvervs
område
Erhvervs
område
-
-
40.000
5.000
40.000
5.000
-
Maks
2.000
Min.
750
(350/
500)*
-
Møbler
maks.
35.000
Møbler
35.000
øvrige
10.000
5.000
Grøn struktur
(nr. 70) Under Landområder, Redegørelse til Kystnærhedszonen tilføjes:
Kommunen skal redegøre for eksisterende og planlagte forhold i
kystnærhedszonen, herunder hvilke områder der friholdes for bebyggelse. Det
område der er beliggende indenfor kystnærhedszonen er landzone. Jf.
Fingerplan 2013 må der kun ske udlæg af ny byzone i det øvrige
hovedstadsområde, når det er af lokal karakter og sker i tilknytning til
kommunecentre eller som afrunding af andre bysamfund.
Der er derfor hverken eksisterende eller planlagte forhold i kystnærhedszonen
for det område, der er beliggende i Hillerød Kommune.
(nr. 70) Under Natur omstruktureres og navngives i afsnittet i henhold til
plansystemets opbygning. Afsnittene Biologiske kerneområder/
Spredningskorridor, Økologiske forbindelser for løgfrø samt Tørre
naturområder slås sammen i afsnittet Biologiske værdier. Biologiske værdier
underdeles i underafsnittene Biologiske kerneområder, Potentielle
naturområder (i forslaget kaldet Tørre naturområder), Økologiske forbindelser
(tidligere i Regionplan kaldet spredningskorridor) samt Potentielle økologiske
forbindelser (i forslaget kaldet Potentielt økologiske forbindelser for løgfrø).
(nr. 70) Under Natur, Redegørelse til Biologiske værdier tilføjes:
Naturbeskyttelsesinteresserne i Kommuneplan 2013 udgøres af biologiske
kerneområder, spredningskorridorer, tørre naturområder og økologiske
forbindelser for løgfrø samt EF-fuglebeskyttelsesområder og EFhabitatområder.
Bortset fra en mindre justering af forløbet af en spredningskorridor i det nye
byområde syd for Hillerød, er der ikke foretaget ændringer i disse
udpegninger, i forhold til Kommuneplan 2009. I afsnittet Grøn struktur,
Hillerød Syd, er der redegjort for denne ændring af spredningskorridorens
forløb. Her vurderes det, at justeringen bidrager til et mere hensigtsmæssigt
forløb af spredningskorridoren.
Hillerød Kommune vurderer således, at naturbeskyttelsesinteresserne i
kommunen, samlet set ikke svækkes i Kommuneplan 2013.
(nr. 70) Under Natur i indledende tekst om bygge- og beskyttelseslinjer under
Anden naturlovgivning tilføjes: Naturstyrelsen er myndighed på
strandbeskyttelseslinjen og kan i særlige tilfælde gøre undtagelse fra
7
bestemmelserne. Naturstyrelsen kan ligeledes ændre eller ophæve bygge- og
beskyttelseslinjer, fx i forbindelse med udarbejdelse af en lokalplan.
(nr. 13) Under Friluftsliv, Grøn strukturplan tilrettes Den Grønne Strukturplan,
således at den også inddrager området ned til Slåenbækken, dvs. hele
rammeområde HH.F.1.
(nr. 70) I retningslinjer til Landskabelige værdier tilføjes følgende retningslinje
for Landskabelige udviklingsområder:
2.9.x Der må som hovedregel ikke planlægges eller gennemføres byggeri og
anlæg ud over det, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for driften af
landbrug, skovbrug og fiskeri.
(nr. 70) Under Redegørelse til Værdifulde landskaber suppleres teksten som
følger (i kursiv):
Inden for de udpegede beskyttelsesområder må der som hovedregel kun
opføres bygninger og nye anlæg, der er erhvervsmæssigt nødvendige for
driften af landbrug, skovbrug og fiskeri, (planlovens almindelige
landzonebestemmelser) eller bygninger og anlæg som ikke slører eller
forringer de særlige landskabsværdier. En analyse ud fra de særlige og
karakteristiske landskabstræk bør indgå i den konkrete vurdering af placering
og udformning af evt. nye bygninger, anlæg m.v. Der skal tages
udgangspunkt i den udarbejdede landskabskarakteranalyse, herunder
terrænforhold, udsigtsforhold, markante natur- og dyrkningsarealer og
bebyggelser. Hensigten er, at bygninger og anlæg ikke virker dominerende
eller fremmede i landskabet.
(nr. 70) Under Redegørelse til Landskabelige værdier tilføjes: Der er med
Kommuneplan 2013 lavet en fuldstændig revidering af beskyttelsesinteressen,
landskabelige værdier, på baggrund af en landskabskarakteranalyse.
Den nye udpegning indeholder en zonering af det åbne land i tre zoner, særlig
landskabelige værdier, landskabelige værdier samt landskabelige
udviklingsområder.
De særlige landskabelige værdier kan sidestilles med de tidligere udpegninger
i Kommuneplan 2009 for beskyttelsesinteressen landskabelige værdier, og det
vurderes, at de udpegede områder svarer til den tidligere udpegning rent
volumenmæssigt, om end at der ikke er overensstemmelse mellem
områderne.
Med den yderligere zonering i de to zoner, og de tilknyttede retningslinjer,
vurderes det, at beskyttelsen af de landskabelige værdier er større end i
Kommuneplan 2009, hvor der ingen retningslinjer var for områderne udenfor
de beskyttede områder.
(nr. 70) Under Redegørelse til Værdifuldt kulturmiljø tilføjes: Der er ingen
ændringer i forhold til den tidligere udpegning i Kommuneplan 2009.
Der er derfor heller ingen ændring af beskyttelsesgraden for det værdifulde
kulturmiljø i Kommuneplan 2013.
(nr. 70) Under Redegørelse til Geologiske værdier tilføjes: I forhold til den
tidligere udpegning i Kommuneplan 2009, er der i Kommuneplan 2013
medtaget værdifulde lokale geologiske områder.
I forhold til Kommuneplan 2009 vurderes beskyttelsen at være øget for de
geologiske værdier i Kommuneplan 2013.
8
I kort til Grøn strukturplan ændres følgende:
(nr. 17) Trampesti fra Alsønderup til Nejede Vesterskov, eksisterende stier
gennem Nejede Vesterskov samt sti videre fra Nejede Vesterskov til Arresø
indarbejdes i den Grønne Strukturplan.
(nr. 55) Stiføringen for ønsket fremtidig sti ved Borup mose ændres i Grøn
Strukturplan, således at der kun føres én sti syd om mosen.
(nr. 56) Stiføringen for ønsket fremtidig sti ved Brogårdsvej 3 ved Harløse
ændres i Grøn Strukturplan, således at stien ikke føres nord om, men syd om
ejendommen.
(nr. 33) Stiføringen for ønsket fremtidig sti ved Novo Nordisk justeres, så
stien løber i udkanten af virksomhedens ejendom.
(nr. 70) Under Skov og Landbrug, Landbrug – særligt værdifuldt fjernes
følgende i retningslinje 2.15.4:
Inden for særligt følsomme landbrugsområder (SFL-områder) søges
landbrugsdriften ekstensiveret via frivillige aftaler og dertil hørende
tilskudsordninger til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger. SLF-områderne er
udpeget i Statens Jordbrugsanalyse, som du finder i boksen 'Vi anbefaler
også'.
(nr. 70) Retningslinje 2.15.6 ændres til (ændring i kursiv):
Anlæg til store husdyrbrug kan lokaliseres indenfor udpegningen til større
husdyrbrug, og under hensynstagen til de landskabelige værdier jf.
Landskabskarakteranalysen.
Blå struktur
(nr. 25, nr. 48 og nr. 50) I alle relevante afsnit i Blå struktur tilføjes tekst om,
at det er Regionplan 2005’s retningslinjer, der gælder for Grundvand,
Spildevand og Vandløb, søer og kystvande (Regionplanens kapitel 5).
Mål og retningslinjer hjemlet i statens vandplaner, herunder om 10 m
dyrkningsfri zone langs åbne vandløb, er dermed ikke gældende.
De dele af kommuneplanen, der ikke længere gælder jf. p.t. ugyldige.
(nr. 20) Under Vandløb og søer, Vandløb, ændres det tekniske ord i
indledende tekst og i retningslinje 3.7.2 ”neddrosling” til ”forsinket”.
Infrastruktur
(nr. 3) På hovedstrukturkort for Infrastruktur ændres vejsignaturen for
Herredsvejen mellem Hillerødmotorvejen og Æbelholt til ”Overordnede veje”
og signaturen for Isterødvejen ”Øvrige statsveje” ændres til ”Øvrige
statsveje/kommuneveje”.
(nr. 7) Under Infrastruktur og forsyning, Trafik, Trafikudlæg foreslås tekst i
retningslinje 4.6.4 ændret til ”….Overdrevsvejens forlængelse til Helsingør
motorvejen vest for Humlebæk".
(nr. 7) I indledende tekst til Trafikafsnit udtages "..og især vejnettet synes
konstant at være bagud med hensyn til kapacitet”.
(nr. 21) Under Trafik, Stier, medtages kort over cykelstier/forbindelser i
Kommuneplan 2013.
9
(nr. 6 og nr. 28) Under Trafik, Trafikudlæg, medtages cykelsti mellem Uvelse
og Gørløse.
(nr. 30) I afsnittet Redegørelse til Varmeforsyning ændres tekst til:
Kraftvarmeværket på Hestehavevej er ved at være gammelt og udtjent. Det
undersøges, om det er muligt at etablere et nyt anlæg til udnyttelse af
geotermi med et flisfyret varmeværk, der skal levere den nødvendige
drivvarme.
(nr. 3) Under Forsyning, Vindmøller, foreslås tilføjelse af ny retningslinje
4.9.22: Vindmøller kan ikke opstilles tættere på statsvej end 1,0 gange
møllens totalhøjde. I en afstand fra vejen på mellem 1,0 og 1,7 gange
møllens totalhøjde skal der foretages en konkret sikkerhedsmæssig vurdering
af den enkelte mølles placering.
(nr. 70) Redegørelsen til afsnit om Vindmøller ændres til følgende:
Store vindmøller – hensyn til landskabet
Der skal i henhold til Vindmøllecirkulæret fastsættes
kommuneplanretningslinjer om store vindmøllers totalhøjde. Af
vejledningsudkastet til Vindmøllecirkulæret fremgår det, at
kommuneplanmyndigheden må være særlig opmærksom på, at det danske
småskalalandskab er følsomt over for meget store vindmøller.
Erfaringerne med store vindmøller, der er placeret i morænelandskaber med
småbakkede til jævnt kuperede landskaber (småskalalandskab), er da også,
at disse ofte har en ganske betydelig fjernvirkning ud over selve det
umiddelbart opfattelige landskabsrum, hvori vindmøllerne er opstillet.
Landskaberne i Hillerød Kommune er netop karakteristisk ved at være et
småskalalandskab med små afstande mellem beboelser og bysamfund.
Totalhøjden på 80 meter er derfor valgt som udgangspunkt, idet endnu større
vindmøller kan have nogle uheldige konsekvenser. Det må dog samtidig
konstateres, at vindmøller i denne størrelse af energimæssige og økonomiske
årsager snart vil være blandt de mindste på markedet. På denne baggrund
åbnes der op for, at vindmøller med totalhøjde op til 80 meter kan tillades
opstillet, hvis landskabspåvirkningen vurderes at være acceptabel efter en
nærmere analyse af det konkrete projekt, herunder fjernvirkningen af
vindmøllerne. Ved tilladelse til opstilling af vindmøller, stilles der vilkår om, at
vindmøllen skal nedtages, hvis den har været ude af drift i mere end 1 år.
Revurdering af opstilling af vindmøller
Regeringen fremlagde i januar 2007 et langsigtet energiudspil. Danmark skal
på lang sigt frigøre sig fra fossile brændsler og i stedet anvende vedvarende
energi. Der blev nedsat et udvalg for planlægning af vindmøller på land.
Udvalget anbefalede, at kommunerne følger op på regeringens energiudspil
ved i kommuneplanrevisionen i 2009 at indarbejde en samlet plan for den
langsigtede udbygning med vindmøller med udpegning af områder, hvor der
kan opstilles vindmøller med en højde på 100-150 meter. Kommunen
vurderede derfor 14 områder, hvor afstandskravet på 400 meter til nærmeste
beboelse er overholdt ved placering af vindmøller på 100 meter. Ingen af
disse områder er dog fundet egnet til opstilling af store vindmøller efter en
landskabsanalyse af områderne.
De to tidligere udpegninger fra Regionplan 2005 er ligeledes blevet vurderet
med hensyn til opstilling af møller på op til 100 meter. I dag står der
vindmøller med en højde på 40 og 44 meter. Begge områder er efter en
landskabsanalyse ikke fundet egnet til opstilling af 100 meter høje vindmøller.
Transportministeriet har i foråret 2010 reduceret afstandskravet til
10
overordnede veje og jernbaner, og områderne er revurderet herudfra i
forbindelse med udarbejdelse af Kommuneplan 2013. Vurderingen gav ikke
mulighed for nye områder eller udvidelse af eksisterende områder. Der er
derfor ikke udpeget nye vindmølleområder i kommunen til opstilling af 100
meter høje vindmøller.
(nr. 30) Under Forsyning, Vandforsyning, indsættes en henvisning til afsnittet
om skovrejsning, så sammenhængen mellem grundvand og skovrejsning
bliver mere tydelig.
(nr. 30) I afsnit om Vandforsyning ændres teksten til: Forsyningssikkerhed for
vandværker beskrives i kommunens vandforsyningsplan.
(nr. 30) Under Forsyning i redegørelse til Vandforsyning ændres/tilføjes:
Hillerød Syd kan ikke forventes udelukkende forsynet med vand fra det
eksisterende vandværk på Frederiksgade. Hillerød Forsyning forventer derfor
at købe vand hos HOFOR (tidligere Københavns Energi) fra deres vandværk i
Slangerup.
Generelle rammer
(nr. 37) I skema under Rammer, Rammeområder, E- Erhverv tilføjes i punkt
om Dagligvarebutikker: Dagligvarer er varer, der forbruges samtidigt med, at
de bruges (dvs. kortvarige forbrugsgoder). Dagligvarer er f.eks. madvarer,
drikkevarer, artikler til personlig pleje og diverse husholdningsartikler. Listen
opdateres (se nedenfor).
I skemaet tilføjes i punkt om Udvalgsvarer: Udvalgsvarer er varer, der bliver
ved med at eksistere samtidigt med brugen, og som først går til grunde efter
nedslidning over en længere periode (dvs. langvarige forbrugsgoder).
Udvalgsvarer er f.eks. bøger, el-artikler, beklædning, hårde hvidevarer,
radio/tv, kopper/tallerkener, sportsudstyr, legetøj, cykler, ure, smykker ect.
Listen opdateres (se nedenfor).
I skemaet ændres navnet i kolonnen ’Publikumsorienteret service herunder
særlige offentlige formål’ til ’Udadvendte serviceerhverv, kulturelle og sociale
formål’ og i stedet for de oplistede funktioner beskrives, at funktioner skal
være et positivt bidrag til bylivet via betjening af kunder og åbne og
interessante vinduer enten med vinduesudstillinger eller indblik til
kunde/publikumsfunktioner og ikke til kontorer til banker, forsikringsselskaber
og lignende ikke aktivitetsskabende kontorformål.
Listen opdateres (se nedenfor).
I skemaet tilføjes i punkt om liberalt erhverv: Liberalt erhverv er
selvstændigt, ofte rådgivende virksomhed, som i reglen forudsætter teoretisk
uddannelse, f.eks. advokat, læge, ejendomsmægler, revisor eller arkitekt.
Men også anden selvstændig virksomhed som sælger ydelser som frisør,
klinik og køreskole.
Anvendelse inden for forskellige kategorier af erhverv med ikke udtømmende eksempelliste
Detailhandel
Dagligvarebutikker
Butik der forhandler
produkter, der indgår i
husholdningers daglige
brug
Dagligvarer er varer,
Publikumsorienteret
service herunder
Udvalgsvarebutikker
særlige offentlige
Butik der forhandler
formål
længerevarende
Udadvendte
forbrugsgoder
serviceerhverv,
kulturelle og sociale
Udvalgsvarer er varer, der formål
bliver ved med at
Liberalt erhverv
Erhvervsgruppe som ikke
er eller umiddelbart kan
blive til gene for de
omboende.
Liberalt erhverv er
selvstændigt, ofte
rådgivende virksomhed,
11
der forbruges samtidigt
med at de bruges (dvs.
kortvarige
forbrugsgoder).
Dagligvarer er f.eks.
madvarer, drikkevarer,
artikler til personlig
pleje og diverse
husholdningsartikler.
eksistere samtidigt med
brugen, og som først går
til grunde efter
nedslidning over en
længere periode (dvs.
langvarige
forbrugsgoder).
Udvalgsvarer er f.eks.
bøger, el-artikler,
beklædning, hårde
hvidevarer, radio/tv,
kopper/tallerkener,
sportsudstyr, legetøj,
cykler, ure, smykker ect.
Funktioner der ikke er
detailhandel, men kan
lokaliseres i strøggader
sammen med
detailhandel. Funktionerne
skal være et positivt
bidrag til bylivet via
betjening af kunder og
åbne og interessante
vinduer enten med
vinduesudstillinger eller
indblik til kunde/
publikumsfunktioner og
ikke til kontorer til banker,
forsikringsselskaber og
lignende ikke
aktivitetsskabende
kontorformål.
som i reglen forudsætter
teoretisk uddannelse,
f.eks. advokat, læge,
ejendomsmægler, revisor
eller arkitekt. Men også
anden selvstændig
virksomhed som sælger
ydelser som frisør, klinik
og køreskole.
Apotek
Bager
Blomster
Charcuteri
Chokolade/konfekture
Delikatesse
DVD salg/leje
Fastfood u. restaurant
Fisk/vildt
Frugt/grønt
Helsekost
Kiosk
Kolonial
Materialist
Ost
Parfumeri
Servicestation m. kiosk
Slagter/viktualie
Smørrebrød
Supermarked
Tobak/vin
Varehuse
Antikviteter/antikvariat
Beklædning
Bøger/papir
Boligudstyr
Cykler/knallerter
Detailhandel med
medicinske og
ortopædiske artikler
Dyrehandel
El-installatør m. butik
Farve/tapet
Foto
Gaveartikler
Genbrug
Glarmester m. butik
Guldsmed/juveler
Gulvbelægning
Hælebar
Isenkram
Kunst/galleri
Køkken-/badudstyr
Legetøj
Låseservice m. butik
Mobiltelefonsalg
Musik/film
Optiker
Pejseudstyr
Radio/tv
Skotøj
Sportsudstyr
Tunghøreudstyr
Tæpper
Udlejning af varer
Urmager
VVS-installatør m. butik
Avisredaktion
Banks kundeområde
Bar
Bedemand
Bibliotek (off. service)
Biograf
Café
Diskotek
Ejendomsmægler
Fastfood m. restaurant
Fitnesscenter
Fotoatelier
Frisør
Hotel
Hundesalon
Museum (off. service)
Musiksted
Netcafe
Posthus
Rejsebureau
Renseri
Restaurant
Solcenter
Teater
Vaskeri
Frisør
Kontor/administration
(advokat, revisor mm.)
Klinik(akupunktur,
dyrlæge, fysioterapi,
hudpleje, læge, tandlæge
mm.)
Køreskole
Reklamebureau
Tegnestue
Liberalt erhverv i egen
bolig kan foregå i
begrænset omfang, hvis
den erhvervsdrivende
bebor ejendommen og
ikke har nogen ansatte,
og at ejendommen
fortsat har karakter af
beboelse. Der må derfor
normalt kun drives
erhverv i højst 25 % af
boligens areal, dog højst
50 m2. Der skal være tale
om et minimalt
parkeringsbehov, der i
udgangspunkt skal ske
på egen grund, ligesom
skiltningen skal være
minimal.
Specifikke rammer
(nr. 70) Rammer, Hillerød Syd
Rammeområdernes afgrænsning (HS.5 er indskrænket):
12
Følgende rammebestemmelser vil gælde for Hillerød Syd (nyt i kursiv):
HS.1
HS.2
Anvendelse
generelt
Blandet
bolig og
erhverv
Anvendelse specifikt
Blandet
bolig og
erhverv
Blandet byområde
Kontorerhverv
Etageboliger
Blandet byområde
Kontorerhverv
Etageboliger
Fremtidig Særlige bestemmelser
zone
Byzone
Stationsnært kerneområde
Byzone
I forbindelse med den
videre planlægning af
Hillerød Syd vil der blive
udarbejdet
kommuneplantillæg med
mere detaljerede
kommuneplanrammer.
Der skal udarbejdes et
kommuneplantillæg for
Hillerød Syd, der
fastlægger mere
detaljerede
kommuneplanrammer
forud for udviklingen af
bydelen.
Stationsnært kerneområde
I forbindelse med…
Der skal udarbejdes et
kommuneplantillæg for
Hillerød Syd, der
fastlægger mere
detaljerede
kommuneplanrammer
13
HS.3
HS.4
HS.5
(ca. 35
ha
udenfor
2 km
zone er
udtaget)
Blandet
bolig og
erhverv
Blandet
bolig og
erhverv
Blandet
bolig og
erhverv
Blandet byområde
Etageboliger
Tæt-lav bolig
Erhverv indenfor
virksomhedsklasse 23
Byzone
Blandet byområde
Åben-lav bolig
Tæt-lav bolig
Erhverv indenfor
håndværk,
fremstilling, service
eller lignende og
erhverv med mere
ekstensiv
arealudnyttelse.
Byzone
Blandet byområde
Åben-lav bolig
Tæt-lav bolig
Erhverv indenfor
håndværk,
fremstilling, service
eller lignende og
erhverv med mere
ekstensiv
arealudnyttelse.
Byzone
HS.D.1
Teknisk
anlæg
Offentligt formål,
station og parkering
Byzone
HS.D.2
Offentligt
formål
Offentligt formål,
hospital
Byzone
forud for udviklingen af
bydelen.
Stationsnært område
Der kan ikke opføres
kontorerhverv større end
1.500 m2
I forbindelse med….
Der skal udarbejdes et
kommuneplantillæg for
Hillerød Syd, der
fastlægger mere
detaljerede
kommuneplanrammer
forud for udviklingen af
bydelen.
Der kan ikke opføres
kontorerhverv større end
1.500 m2
I forbindelse med …
Der skal udarbejdes et
kommuneplantillæg for
Hillerød Syd, der
fastlægger mere
detaljerede
kommuneplanrammer
forud for udviklingen af
bydelen.
Der kan ikke opføres
kontorerhverv større end
1.500 m2
Der skal udarbejdes et
kommuneplantillæg for
Hillerød Syd, der
fastlægger mere
detaljerede
kommuneplanrammer
forud for udviklingen af
bydelen.
I forbindelse med den
videre planlægning af
Hillerød Syd vil der blive
udarbejdet
kommuneplantillæg med
mere detaljerede
kommuneplanrammer.
I forbindelse med den
videre planlægning af
Hillerød Syd vil der blive
14
HS.D.3
Offentligt
formål
Offentligt formål,
Byzone
sundhedsinstitutioner
hospital
udarbejdet
kommuneplantillæg med
mere detaljerede
kommuneplanrammer.
I forbindelse med den
videre planlægning af
Hillerød Syd vil der blive
udarbejdet
kommuneplantillæg med
mere detaljerede
kommuneplanrammer.
(nr. 33) Ændring af anvendelse for rammeområde EO.F.3 fra rekreativt
område til landskabskile, og det tilføjes, at der kan opføres bebyggelse
nødvendig for områdets drift og anvendelse.
(nr. 33) Rammeområde EO.3.E tilføjes, at der er foretaget en konkret
vurdering af, at eksisterende virksomheder i rammeområdet falder ind under
maks. miljøklasse 5.
(nr. 70) Rammer, Trollesmindealle nord (SB.E.4)
Anvendelse ændres fra Butikker for møbler og pladskrævende varer til
Butikker til pladskrævende varer (ud over service- og erhvervsformål,
virksomhedsklasse 1-2).
Teknisk
(nr. 2) Der skal om muligt søges en teknisk løsning med links fra
søgeresultat, når man har brugt funktionen: ”Hvad gælder for mig”.
Ud fra forvaltningens behandling indstilles følgende:
Generelle rammer
Revideret tekst i kursiv under Rammer, Generelle rammer, Vand og jord om
Nedsivning af regnvand og befæstelsesgrader:
Nedsivning af regnvand
For alle anvendelser gælder, at regnvand, der ikke genanvendes eller
tilbageholdes af grønne tage, skal nedsives på egen grund, hvis grundvandet
ikke står højt, og jordbundstypen er egnet til nedsivning.
Generelt tilskynder Hillerød Kommune, at regnvand tilbageholdes på private
matrikler i stedet for at udlede til kloaksystemet samt at genbruge regnvand
til toiletskyl og tøjvask. Derfor vil dette om muligt blive indarbejdet i
lokalplanlægningen i samarbejde med spildevandsmyndigheden.
I områder hvor dele af hovedkloakken er dimensioneret til kun at aflede
vejvand og spildevand, og hvor de geologiske forhold er uegnede til
nedsivning af regnvand, skal det ved lokalplanlægning vurderes, om der er
mulighed for afledning af regnvand til den offentlige kloak, vandløb eller vådt
område. I planlægningsfasen kan det sikres, at eventuelle arealudlæg til
anlæg kan overtages og vedligeholdes af Hillerød Forsyning A/S.
I områder hvor dele af hovedkloakken er dimensioneret til kun at aflede
vejvand og spildevand, og hvor de geologiske forhold er uegnede til
nedsivning af regnvand, skal det ved lokalplanlægning vurderes, om der er
mulighed for afledning af regnvand til den offentlige kloak.
15
Ved eventuel tilladelse til bortledning af regnvand kan der kun forventes
accept til bortledning svarende til normal drænafstrømning i henhold til den til
enhver tid gældende spildevandsplan. Afledningen afhænger af typen af
modtagende vandmiljø, idet der i udgangspunktet ikke kan gives tilladelse til
afstrømning til stillestående søer/vandmiljøer. Udledning til regnvandsledning
eller vandløb bør som minimum svare til naturlig afstrømning beregnet for en
5 årsregn i henhold til gældende vandplan/regionplan.
Ved eventuel tilladelse kan der kun forventes accept til bortledning af
regnvand, svarende til normal drænafstrømning i henhold til den til enhver tid
gældende spildevandsplan afhængig af typen af modtagende vandmiljø, idet
der i udgangspunktet ikke kan gives tilladelse til afstrømning til stillestående
søer/vandmiljøer.
Maksimale befæstelsesgrader
For at undgå at den offentlige del af kloaksystemet bliver overbelastet, er
udstrækningen af forskellige typer arealer, der må befæstes, begrænset. Hvis
det vurderes hensigtsmæssigt, at der befæstes en større del af en grund end
lokalplanens anvendelse forudsætter, kan der søges om dispensation hos
miljømyndigheden til at øge befæstelsesgraden for grunden. Skemaet
nedenfor viser de maksimalt tilladte befæstelsesgrader for forskellige
anvendelser udlagt i lokalplaner og kommuneplan. Lokalplanen kan fastsætte
skærpede krav til afvanding til enten Hillerød Forsyning A/S eller bygherre
afhængig af klimatilpasningsplanen for kommunen.
Miljømyndigheden kan give dispensation i et eksisterende regnvandsopland,
hvis det sikres, at den samlede afstrømningsmængde af regnvand fortsat
overholder kravene i udledningstilladelserne til regnvandsudledning for
Hillerød Forsyning A/S. Dette kan sikres ved at etablere LAR-elementer som
regnbede, faskiner, bassinvolumener m.v. Du kan læse mere om LAR (lokal
afledning af regnvand) på http://www.laridanmark.dk/lar-anlaeg-idanmark/26509. Udledning til vandløb og regnvandsledninger skal som
minimum svare til naturlig afstrømning beregnet for en 5 årsregn for al
regnvand udover befæstelsesgraden for lokalplanområdet. Befæstelsesgraden
er afhængig af afløbskoefficienterne for de befæstede arealer.
For at undgå at den offentlige del af kloaksystemet bliver overbelastet, vil
udstrækningen af forskellige typer arealer, der må befæstes, begrænses. Hvis
det vurderes hensigtsmæssigt, at der skal befæstes en større del af grunden
end skemaet giver mulighed for, skal den samlede afstrømningsmængde af
regnvand begrænses, fx via forsinkelsesbassiner der skal udformes, så de
indgår som et organisk udformet vådområde eller anden forsinkelse, svarende
til værdierne i nedenstående skema.
De fastsatte værdier skal følges, når der etableres nye tilslutninger, eller når
eksisterende tilslutninger ændres.
Arealanvendelse jf. kommuneplan og
lokalplan
Anvendte tilladelige
befæstelsesgrader
(%)
Boligområde - åben-lav, tæt-lav
20 - 30
Boligområde - etageboliger
30 - 50
Centerområde
80
Industriområde
60
Industriområde og håndværk
16
Kontor- og serviceområde
Serviceområde
Park og grønt område
Landsby
0
30
Tabel: Maksimalt tilladte befæstelsesgrader for forskellige anvendelser udlagt
i lokalplaner og kommuneplan.
Eksempel:
Den maksimale befæstelsesgrad på 60 for en industrigrund eller et
industriområde betyder, at 60 % af regnvandet må ledes til
spildevandssystemet. Resten skal håndteres på egen grund eller på del af
fællesareal.
Befæstelsesgraden er summen af afløbskoefficienter, dvs. hvor
vandgennemtrængelig befæstelsestypen er. Ved udregning af
afløbskoefficienten skelnes der mellem forskellige overfladetyper som
tagflader, grus, asfalt og lignende ud fra Spildevandskomiteens retningslinjer
http://ida.dk/content/spildevandskomiteens-skrifter.
Befæstelsesgraden angiver, hvor meget overfladevand der maksimalt må
afledes til kloaksystemet fra ejendommens areal uden forsinkelse. En
befæstelsesgrad på 0 svarer til, at intet overfladevand må afledes til
kloaksystemet, mens en befæstelsesgrad på 1 svarer til, at overfladevand fra
hele matriklens samlede areal må afledes til kloaksystemet uden forsinkelse.
Specifikke rammer
I forbindelse med overgang fra analog til digital plan har der i konverteringen
været konflikter mellem datastrukturer for de specifikke rammeområder.
Således er der, for en række rammeområder, fejl i felter om bebyggelse,
særlige bestemmelser og miljøklasser, og felter der skulle videreføres fra
Kommuneplan 2009 til forslag til Kommuneplan 2013 der ikke har været vist,
eller har været vist flere gange under det enkelte rammeområdes
bestemmelser. Alle felter bliver tilgængelige, så oplysningerne bliver synlige i
den endelige plan. Oversigt over disse ændringer er oplistet i særskilt bilag.
Dobbeltoplysninger og andre uhensigtsmæssigheder i enkelte
rammeområders rammebestemmelser, kan om nødvendigt rettes op via
kommuneplantillæg, men vil ellers blive rettet op i forbindelse med arbejdet
med Kommuneplan 2017.
Grøn struktur
Under Natur i afsnit om Naturkvalitetsplan er teksten sprogligt opdateret i
forhold til, at Naturkvalitetsplanen nu er vedtaget.
Miljøvurdering I Miljøvurderingen er tilføjet en § 9 stk. 2 redegørelse.
Redegørelsen omfatter en beskrivelse af hvordan miljøhensyn er integreret i
kommuneplan 2013, en redegørelse for hvordan miljørapporten og de
indsigelser, der er indkommet i offentlighedsfasen, er taget i betragtning,
hvorfor den vedtagne plan er valgt på baggrund af rimelige alternativer, i
denne forbindelse 0-alternativet, samt en beskrivelse af hvordan de
væsentligste miljøpåvirkninger af planen overvåges.
17
Anden indstilling, der ikke fører til forslag om ændringer i
Kommuneplan 2013:
(nr. 1) Der foreslås forelagt sag om eventuel opstart af kommuneplantillæg
for lavbunds- og vådområdeprojektudpegninger i 2014.
(nr. 39) Spørgsmålet skifergas anbefales taget op, hvis der på et tidspunkt
kommer en konkret ansøgning om tilladelse til udvinding af skifergas.
(nr. 49) Det foreslås, at gennemføre SAVE-registrering (en metode til at
kortlægge og registrere bevaringsværdier i byer og bygninger) i den
resterende del af kommunen (tidligere Skævinge Kommune og del af tidligere
Slangerup Kommune. I tidligere Hillerød Kommune er der i 1999 gennemført
en SAVE-registrering af alle bygninger opført før 1940).
(nr. 59) Det indstilles, at Byrådet beder forvaltningen undersøge muligheden
for en egnet placering af transport tung virksomhed med høj
virksomhedsklasse i kommunen (Unicon).
(nr. 25 og nr. 48) Når de statslige vandplaner bliver vedtaget, indstilles at der
udarbejdes et kommuneplantillæg, som bringer kommuneplanen i
overensstemmelse med vandplanerne. Da der kan ske ændringer, i
forbindelse med en ny høring af statens vandplaner, kan der ske ændringer, i
kommuneplanens markerede sætninger og afsnit (se under indstilling under
blå struktur).
(nr. 63) Nejede Vesterskov ændres til at have det strategiske mål, at
beskytte, i landskabskarakteranalysen.
(nr. 67) Høringssvarer oplyses, at Byrådet finder, at retningslinje 1.4.6 med
fordel kan anvendes i Gørløse, så et rammeområde langs Hovedgaden, via
kommuneplantillæg, kan afgrænses til moderat fortætning og lokalt handelsliv
og privat service.
(nr. 69) Høringssvarer kan ved aktuelt behov for en mindre udvidelse af den
eksisterende virksomhed (Papiruld Danmark) i landzone, forelægge et sådant
projekt for kommunen m.h.p. stillingtagen til en eventuel landzonelokalplan
for virksomheden.
18
19
RESUMÉ OG VURDERING
Nr. 1: Nordsjællands Svæveflyveklub, Svæveflyvecenter Gørløse
Resumé:
Klubben foreslår ændring af udpegning af lavbundsområde ved Attemosen, så
klubbens areal udgår, samt fjernelse af markering af området i Grøn
Strukturplan, da staten har besluttet ikke at etablere vådområde i mosen, for
at planerne stemmer med realiserbare forhold. Samme høringssvar er sendt
til vandhandleplanen for området. Dette for at sikre klubbens
udviklingsmuligheder.
Vurdering:
Hillerød Kommune overførte med vedtagelse af kommuneplan 2009 de
tidligere lavbundsudpegninger fra regionplan 2005. I forslaget til
kommuneplan 2013 er de tidligere Vandmiljøplan II udpegninger (Kvælstofvådområderne) overført uændret og suppleret med en række fosforvådområde udpegninger. Desuden er lavbundsarealet, ved det kommende
superhospital reduceret, for at give plads til byudvikling. Når ikke der er tale
om større samfundsmæssige interesser, skal kommunen ved reducering
udpege et tilsvarende lavbundsareal et andet sted.
Jf. Regionplan 2005 for Hovedstadsregionen: ”Lavbundsarealer er lavtliggende
områder, tidligere enge og moser, afvandede søer og tørlagte
kyststrækninger og tidligere fjordarme, som nu i vidt omfang er opdyrket
landbrugsmæssigt. Lavbundsarealerne er udpeget på grundlag af ældre kort,
oplysninger fra Landbrugsministeriets Arealdatakontor samt Danmarks
Jordbrugsforskning. En del af lavbundsarealerne er desuden udpeget som
potentielt egnede som vådområder i forbindelse med statslige
vandmiljøplaner”.
De eksisterende lavbundsområdeudpegninger er i høj grad udpeget på
baggrund af nogle historiske kort, som giver et øjebliksbillede af, hvordan
landet så ud for omkring 100 år siden. Formålet med udpegningerne i
kommuneplanen handler derimod om at genetablere noget tabt natur og at
fjerne næringsstoffer, inden vandet ender i Roskilde Fjord eller Arresø. Der vil
derfor være planmæssig fornuft i, at ændre udpegningerne, så de i højre grad
afspejler, hvor der realistisk kan etableres vådområder og hvor det giver
størst mening, i forhold til at genskabe naturområder og fjerne næringsstoffer
fra vandmiljøet.
Området til vådområdeprojekt i Attemosen er opgivet af staten, da kriteriet
om mængden af tilbageholdelse af kvælstof var beregnet til, langt fra at
kunne opfyldes.
Jf. statens krav til kommuneplanlægningen i 2013 skal kommunerne ved
revurdering af lavbundsområder og områder til genopretningsprojekter som
sagt minimum fastholde det samlede areal og der skal derfor ved udtagelse af
områder findes erstatningsarealer. Dette vil kræve ny høring.
Det anbefales, at der ikke foretages ændringer i forbindelse med
kommuneplan 2013, men at der i 2014, efter forundersøgelser fra
forvaltningen, fremlægges en sag hvor Økonomiudvalget kan tage stilling til
om der skal udarbejdes et kommuneplantillæg for lavbundsarealer og
vådområdeprojektområder, hvor den eksisterende udpegning ved Attemosen
kan indgå. Det forventes at område til vådområdeprojekt kan udpeges uden
20
for Svæveflyveklubbens areal, indenfor den eksisterende lavbundsudpegning i
Attemosen. Hvis svæveflyveklubbens areal skal tages ud af
lavbundsudpegningen, forventes erstatningsarealer at skulle udpeges på nye
lavtliggende arealer nær den eksisterende udpegning eller at skulle suppleres
med helt nye områder nær Havelse Å nærmere Roskilde Fjord. Det
forudsætter en dialog med de grundejere som vil blive berørt af ny
udpegning.
Den Grønne Strukturplan skal ikke ses som en direkte arealudpegning, men
som et overordnet princip for en grøn struktur. Hensigten med Grøn
Strukturplan er, at fastholde områderne og udvikle dem i forhold til områdets
kvaliteter og med fokus på både rekreative værdier og natur- og
landskabsværdier. Det vurderes, at dette ikke strider imod områdets
anvendelse til svæveflyveklub. De områder, der er markeret blå i den Grønne
Strukturplan, er områder præget af at være et vådområde, hvilket Attemosen
er.
Indstilling
Der foreslås ikke ændringer til kommuneplanen ud fra høringssvaret.
Der foreslås forelagt sag om eventuel opstart af kommuneplantillæg for
lavbunds- og vådområdeprojektudpegninger i 2014.
Nr. 2: Sysser og Morten Pedersen, Tamsborgvej 5
Resumé:
1) Høringssvaret påpeger problemer med links i den digitale plan.
2) Afsender er plaget af tung trafik til forretninger og trafik fra Østbyen, der
benytter Tamsborgvej. Der henvises til tidligere planer om en vej fra
hospitalet til Tamsborgvej, der ikke er indeholdt i kommuneplanforslaget.
3) For et sikre en gennemført trafikplanlægning foreslås:
En tilkørsel til Isterødvejen fra Jespervej,
at Prinsens Vænge og Elmegårdsallé forbindes,
at Kongens Vænge og Prinsens Vænge forbindes,
at Tamsborgvej mellem Skansevej og Københavnsvej, hvor der er kirke,
skolebørn, farlig udkørsel og høj hastighed bliver sivegade (som i planerne for
Carlsbergvej).
4) Der efterspørges parkeringsplanlægning ved Hospitalet og Hillerød Station.
Ved stationen planlægges for boliger og uddannelse men ikke for parkering.
5) Det oplyses at henvendelser til kommunen om vejforhold ikke er blevet
besvaret.
Vurdering:
Ad 1) Via de interaktive kort under KORT-funktionen kan de ønskede temaer
ses. Der kunne være mere direkte adgang til oplysninger og links på siderne
”Hvad gælder for mig?” For at gøre den digitale kommuneplan bedre og mere
brugervenlig er kommentaren sendt til konsulent for den digitale platform.
Ad 2) Kommuneplanen kan ikke regulere eksisterende lovlig anvendelse
(trafik til eksisterende funktioner).
Vejen fra hospitalet til Tamsborgvej er udgået af planerne og ikke længere
relevant, da hospitalet flytter til den nye bydel syd for Hillerød. Dette vil
medføre, at trafikintensiteten i Østbyen vil blive reduceret. Når den fremtidige
21
anvendelse af hospitalet er kendt, vil trafikken i Østbyen blive taget op til
fornyet overvejelse.
Ad 3) De tidligere planer for den trafikale udbygning af Østbyen er taget ud,
da det ikke er ønsket, at øge den gennemkørende trafik i boligområderne.
Isterødvejen er en statsvej og kommunen har ikke myndighed til at beslutte
en ny tilkørsel til denne (og den kan ikke forventes).
Elmegårds allé er ikke egnet til gennemkørende trafik og er taget ud af
planerne, da det vurderes ikke at være realistisk at gennemføre.
Det er nævnt i kommuneplanforslaget at Carlsbergvej tænkes ombygget, så
der skabes bedre muligheder for de bløde trafikanter, og så biltrafikken
afvikles ved lavere hastigheder. Planerne er en del af den større omdannelse
omkring stationszonen. Der er ikke planer om en sivegade. Forvaltningen ser
på nuværende tidspunkt ikke et behov for at ombygge Tamsborgvej.
Ad 4) I forbindelse med omdannelsen af området omkring Hillerød Station, er
der planlagt et parkeringshus tæt på stationen. Parkeringspladserne tænkes
anvendt til de nuværende og fremtidige funktioner i området, men også til
pendlere. Området er herudover stationsnært og krav til antal
parkeringspladser er derfor reduceret.
Ad 5) På kommunens hjemmeside under ”Giv et praj” besvarer kommunen
ikke henvendelser med mindre der er behov for yderligere oplysninger. Hvis
der sendes mail til en af kommunens kontaktadresser (for eksempel ) skal
man have svar, og det beklages hvis dette ikke er sket.
Indstilling
Høringssvaret giver anledning til forslag om følgende ændringer:
Der skal om muligt søges en teknisk løsning med links fra søgeresultat, når
man har brugt funktionen: ”Hvad gælder for mig”.
Nr. 3: Vejdirektoratet
Resumé:
1) På kort over samlet hovedstruktur er Herredsvejen vist som primær vej.
Direktoratet bemærker at det er en statsvej og at den mellem Æbelholt og
Hillerødmotorvejen må vises som en del af det overordnede vejnet.
2) Til Infrastrukturafsnit om trafikudlæg bemærker direktoratet at de som
vejbestyrelse for statsvej ikke har planer om forlængelse af motorvejen og
forslår at signatur for motorvejens forlængelse ændres til
motorvej/motortrafikvej.
3) Til kommunens mål om at Isterødvejen skal udbygges til 3 spor gør
direktoratet opmærksom på at vejen mellem Hillerød og Hørsholm ikke er
statsvej. Ligesom Overdrevsvejens forlængelse (ring 6) ikke er statsvej.
4) Det bemærkes at der infrastrukturmæssigt er overensstemmelse mellem
Fingerplan 2007 og kommuneplanforslaget, herunder medtagelsen af
transportkorridoren.
5) Rute 6 (Overdrevsvejen) bør i byudviklingen sikres mulighed for senere
udvidelse, der ikke fordyres eller umuliggøres på grund af byudvikling i
Hillerød Syd og nye lokalveje. Der henvises til analyse, der afsluttes i
efteråret 2013, om indretning af bane- og vejkapaciteten i
Hovedstadsområdet, der bl.a. behandler perspektiverne i ring 5-korridoren.
22
6) I boligrammeområder ML.B.3 Meløse vest I, ML.B.4 Meløse II, SL.B.5 St.
Lyngbyvej nord, SL.B.6 St. Lyngbyvej nord II, UL.B.13 Ullerød, Ullerødbyen
Sydvest, og erhvervsrammeområde EO.E.6 Erhvervsområdet, Tovlkarlevej og
GL.E.3 Gørløse nord, der støder op til statsveje, er det ikke beskrevet hvordan
vejadgangen skal ske, men direktoratet forudsætter at det ikke sker fra
statsvej. Det samme gælder for rekreativt område (tidligere rammeområde
16.E.2) ved Meløse erhvervsområde, der udlægges til skov- og naturprojekt.
7) For rammeområde GL.C.1 Gørløse, centerområde, forudsætter direktoratet
at statsvejen (omfartsvejen) friholdes for intern bytrafik og ikke får adgang
fra statsvejen.
8) For rammeområde UL.B.13 Ullerød, Ullerødbyen Sydvest og UL.B.15
Ullerød, Ullerødbyen Nordvest gøres opmærksom på, at arealerne er
beliggende langs Hillerødmotorvejens forlængelse og at de støjvolde rammen
giver mulighed for kræver dispensation fra byggelinjebestemmelserne.
Alternativt skal voldene respektere vejbyggelinjerne.
9) Hillerød Syd: Det fremgår af retningslinjerne at den primære
trafikbetjening af hospital, station, og bydelen i øvrigt skal ske fra
Overdrevsvejen.
Kommunen og direktoratet arbejder sammen om vejbetjeningen af den nye
bydel og det er, efter direktoratets opfattelse aftalt, at stationsområdet og
byudviklingsarealer syd og nord for Overdrevsvejen forudsættes tilsluttet
Overdrevsvejen i ét nyt etplanskryds, således at krydsets placering
fastlægges lidt vest for den kommende station og hospital. Fastlæggelse af
krydsudformning kræver konkret ansøgning til Vejdirektoratet.
Nyt hospital nord for Overdrevsvejen skal vejbetjenes via en ny lokal
vejforbindelse mod vest med videre forbindelse ad Roskildevej mod Hillerød
by og til Overdrevsvejen i eksisterende kryds. Vejdirektoratet har ikke
aktuelle planer om at udvide eller ændre Overdrevsvejens profil på
strækningen syd om Hillerød, herunder ændre på vejtilslutninger eller
stiforhold.
10) Skovrejsning: I retningslinje 2.16.1’s tilhørende kort er vist flere
skovrejsningsområder op til statsveje. Skovrejsning vil betyde, at
skovarealerne bliver fredskovspligtige og det vil kræve dispensation fra
vejbyggelinje. Dispensation kræver konkret ansøgning. Alternativt skal
skovrejsningsområder respekterer de tinglyste vejbyggelinjer.
11) Trafikstøj og Støjende anlæg: Vejdirektoratet bemærker, at eventuelle
krav om dæmpning af trafikstøj på bebyggelser, disses primære
udendørsopholdsområder og rekreative arealer i henhold til planlovgivning,
byggelovgivning eller anden bestemmelse er Vejdirektoratet uvedkommende
som vejbestyrelse for statsvejene.
12) Vindmøller: I retningslinjerne om vindmøller 4.9.1 - 4.9.21 er ikke
medtaget bestemmelser omkring vindmøllernes opstilling i forhold til
statsvejene. Der opfordres til at tilføje:
En vindmølle kan ikke opstilles tættere på en statsvej end 1,0 gange møllens
totalhøjde. I en afstand fra vejen på mellem 1,0 og 1,7 gange møllens
totalhøjde skal Vejdirektoratet gives mulighed for, af sikkerhedshensyn og på
grundlag af en konkret vurdering, at forlange en mølle flyttet længere væk en
1,0 gang møllens totalhøjde.
Der skal foretages en konkret sikkerhedsmæssig vurdering af den enkelte
mølles placering, f.eks. forøget risiko for overisning, distraktion i forbindelse
med skilte, kryds, tilslutningsanlæg m.v.
23
Afstanden mellem vindmølle og vej regnes fra yderste kant af vejbane eller
nødspor til mølletårnets yderste begrænsning mod vej. For veje, der er pålagt
byggelinje, fastsættes afstanden fra denne.
13) Udlagt rammeområde for store vindmøller ved Hillerødmotorvejen
(rammeområde NH.FL.T.2) kan ikke ændres, så det får en placering tættere
på Hillerødmotorvejen end 1,7 gange møllernes totalhøjde uden dialog med
Vejdirektoratet.
Vurdering:
Ad 1) Oplysninger tages til efterretning. Vejsignaturen for Herredsvejen
mellem Hillerødmotorvejen og Æbelholt ændres til ”Overordnede veje”.
Ad 2) Det er Hillerød Kommunes ønske (med støtte fra de øvrige kommuner i
Nordsjælland), at der udlægges areal til opgradering af motortrafikvej 267
(Hillerødmotorvejens forlængelse) til motorvej. Trafikudlægget er i
overensstemmelse med Fingerplan 2007 og forslag til Fingerplan 2013.
Ad 3) Oplysninger tages til efterretning. Signaturen for Isterødvejen ”Øvrige
statsveje” ændres til Øvrige statsveje/kommuneveje”
Ad 4) Planforslagets udlæg til transportkorridor er i overensstemmelse med
Fingerplan 2007.
Ad 5) Der skal være mulighed for udvidelse af Overdrevsvejen også i Hillerød
Syd. I retningslinjerne for Hillerød Syd kan tilføjes, at der skal sikres mulighed
for en senere udvidelse af Overdrevsvejen.
Ad 6), 7), 8) og 10) Det tages til efterretning at direktoratet forudsætter at
vejadgang til rammeområder og skov- og naturprojekt ikke sker direkte fra
statsveje og at vejbyggelinjer skal respekteres eller at der søges om konkret
tilladelse i forhold hertil ved ønske om anlæg/skovrejsning indenfor linjerne.
Ad 9) Oplysninger om vejstruktur i Hillerød Syd tages til efterretning. Det er
efter forvaltningens opfattelse Vejdirektoratet, som har dikteret, at man ikke
vil tillade mere end et kryds på Overdrevsvejen i Hillerød Syd. Forvaltningen
har ønsket to! Rammerne for den overordnede fremtidige vejstruktur i
Hillerød Syd er indarbejdet i konkurrencematerialet for den nye bydel omkring
Hillerød Syd og vil blive konkretiseret i det videre forløb.
Ad 11) Det tages til efterretning eventuelle krav om dæmpning af trafikstøj
for bebyggelser, disses primære udendørsopholdsområder og rekreative
arealer er Vejdirektoratet uvedkommende som vejbestyrelse for statsvejene.
Ad 12) Følgende tekst foreslås tilføjet i retningslinjerne ”Generelle
retningslinjer for vindmøller” 4.9.22: Vindmøller kan ikke opstilles tættere på
statsvej end 1,0 gange møllens totalhøjde. I en afstand fra vejen på mellem
1,0 og 1,7 gange møllens totalhøjde skal der foretages en konkret
sikkerhedsmæssig vurdering af den enkelte mølles placering.
13) Det tages til efterretning at rammeområde NH.FL.T.2 ikke kan ændres, så
det får en placering tættere på Hillerødmotorvejen end 1,7 gange møllernes
totalhøjde uden dialog med Vejdirektoratet.
Indstilling
Høringssvaret giver anledning til forslag om følgende ændringer:
24
På hovedstrukturkort for Infrastruktur ændres vejsignaturen for Herredsvejen
mellem Hillerødmotorvejen og Æbelholt til ”Overordnede veje” og signaturen
for Isterødvejen ”Øvrige statsveje” ændres til ”Øvrige
statsveje/kommuneveje”.
I retningslinjerne for Hillerød Syd HS.4.6 tilføjes, at der skal sikres mulighed
for en senere udvidelse af Overdrevsvejen.
Tilføjelse til retningslinje 4.9.22: Vindmøller kan ikke opstilles tættere på
statsvej end 1,0 gange møllens totalhøjde. I en afstand fra vejen på mellem
1,0 og 1,7 gange møllens totalhøjde skal der foretages en konkret
sikkerhedsmæssig vurdering af den enkelte mølles placering.
Nr. 4: Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste (FBE)
Resumé:
FBE har ikke bemærkninger til kommuneplanforslaget.
Vurdering:
Ingen
Indstilling
Der foreslås ikke ændringer til kommuneplanen ud fra høringssvaret.
Nr. 5: Søren Petersen, Milnersvej 43
Resumé:
Høringssvarer spørger om der er behov for 500.000 m2 erhverv indenfor de
kommende år og anbefaler, at der laves en plan for tiltrækning af nye
virksomheder til Hillerød, f.eks. virksomheder med relation til medico,
sundhed og vand.
Vurdering:
Indenfor de allerede planlagte erhvervsområder i Hillerød, er der kun ganske
få tusinde kvadratmeter til salg. Det er derfor nødvendigt at udlægge
yderligere arealer til erhvervsformål. For at opfylde en målsætning om at
være i stand til at tilfredsstille efterspørgslen på såvel mindre ejendomme til
særligt det lokale erhvervsliv, som større ejendomme for større nye
virksomheder, der vælger at lokalisere sig i Hillerød, er det nødvendigt med et
vist beredskab. Et udlæg på 500.000 m2 kan, afhængigt af konjunkturernes
udvikling, vise sig at dække behovet for erhvervsjord ud over planperiodens
12-årige perspektiv.
Byrådet har vedtaget en Erhvervsstrategi for 2013 - 2020, ”Hillerød
Nordsjællands vækstcentrum”. Strategien er blandt andet rettet mod at
tiltrække de virksomhedstyper, som nævnes i høringssvaret. Strategien skal
supperes med 2-årige handleplaner for målsætningernes opfyldelse.
Indstilling
Der foreslås ikke ændringer til kommuneplanen ud fra høringssvaret.
Nr. 6: Uvelse-Lystrup Lokalråd v. Bo Holm Jensen
Resumé:
Lokalrådet mangler omtale af cykelsti mellem Uvelse og Gørløse.
25
Lokalrådet finder det problematisk, at Fingerplanen bremser nødvendig
udvikling af lokalområderne (egentlig udbygning skal alene ske i Hillerød og
Skævinge).
Vurdering:
Planerne om en cykelsti mellem Uvelse og Gørløse fremgår af den tidligere
Kommuneplan 2009 for Hillerød Kommune, men ikke i forslag til
Kommuneplan 2013, da den ikke er en af de først prioriterede cykelstier (fra
Hillerød til henholdsvis Skævinge, Nr. Herlev, Ny Hammersholt og Nødebo).
Uvelse og Gørløse ligger i samme skoledistrikt, hvilket kan begrunde, at den
tages med i Kommuneplan 2013.
Fingerplanens bystruktur er udformet med det formål at koordinere
byudviklingen med trafiksystemet, samt at koordinere byens udvikling med
udviklingen af den grønne struktur i regionen. Det betyder, at byudviklingen
skal ske i områder, som har god betjening med offentlig transport. Det vil sige
i en afstand af 2 km til en velbetjent station. Den kommende Fingerplan 2013
vil fastholde dette princip. Der er mulighed for lokal udvikling i Uvelse i form
af afrunding af bystrukturen. I forslag til kommuneplan 2013 foreslås en
afrunding af bystrukturen i Uvelses nordlige del; rammeområde UV.LS.B.6 –
Uvelse Nord.
Indstilling
Høringssvaret giver anledning til forslag om følgende ændring:
At medtage planerne om en cykelsti mellem Uvelse og Gørløse under
Trafikudlæg.
Nr. 7: Mariann Nysander og Tom Døllner, Helsingørsgade 61
Resumé:
1) Høringssvarere foreslår gennemskrivning, så der sprogligt tilføjes mere
energi, de mangler indledninger til temaer med visioner, der udtrykker
værdier. De foreslår indledning om at planen tillader sig elementer, der har
konsekvens for nabokommuner (Overdrevsvejforlængelse,
Motorvejsforlængelse m.v.)
2) Forslag til Infrastruktur og forsyning:
Trafikdæmpende foranstaltninger: Trafikken af gennemkørende biler
mindskes ved at gennemføre indkørselsforbud, miljøzoner med skrap
hastighedsbegrænsning og "chikaner", så unødvendig trafik motiveres til at
tage de tre udmærkede veje udenom bymidten.
3) Hillerød Syd: Der tilføjes en ny HS.4.8: Da trafikbelastningen i form af
trængsel, støj og luftforurening i midtbyen er kritisk, tåles ingen øgning.
Trafikbetjening af Hillerød Syd kan ikke afvente, at hospitalet åbner, men skal
være tilvejebragt senest ved byggestart.
4) Hospital: Der tilføjes en ny HS.: Det nye hospital skal allerede i skitsefasen
indeholde en helikopterlandingsplads med tilhørende indflyvningsrute (da
Luft"veje" også er en parameter i planlægning af infrastruktur).
5) Trafik: "....og især vejnettet synes konstant at være bagud med hensyn til
kapacitet" foreslås ændret til : " ..... og især vejnettet har hidtil været bagud
med hensyn til kapacitet. Hvis det fortsætter vil der blive et misforhold
mellem de sundhedsgevinster, der kan opnås på det nye hospital og de gener
og sundhedsforringelser, som befolkningen udsættes for."
26
6) Overordnet trafikprioritering: I Retningslinje 4.1.4 foreslås sidste ord
ændret fra "vurderes" til "fremmes".
7) Stier: Forslag til ny HS. 4.3.10: "Cykeltrafikken på
Helsingørsgade/Østergade er større end på de nye cykelstier anlagt i
kommunens mindre bysamfund. Vi under dem og deres børn de nye stier,
men beder om forståelse for, at der er et skrigende behov i midtbyen. Det må
være midtbyens tur!"
8) Retningslinje 4.6.4 "... Overdrevsvejens forlængelse MOD Humlebæk"
foreslås ændret til "... Overdrevsvejens forlængelse TIL motorvejen øst for
Humlebæk".
9) Hillerød Kommune må presse på for at få Staten til at vedtage om B5 skal
fastholdes i planerne eller om det for nyt hospital og Hillerøds nabokommuner
er bedre at B6 skal erstatte B5.
Vurdering:
Ad 1) Det foreslås at fastholde kommuneplanens sproglige ’energiniveau’.
Hillerød Kommune har ikke mulighed for at planlægge og disponere for
arealer udenfor kommunen, men har et overordnet mål om forlængelse af
Overdrevsvejen mod Humlebæk. Det refererer til vejudlægget i den statslige
fingerplan.
Ad 2) Hillerød kommune arbejder på at gøre det så attraktivt som muligt, at
tage ringvejen (O2) i stedet for at køre igennem bymidten. Analyser af
trafikken i bymidten viser, at størsteparten af trafikken er tilhørende og er
trafik, der har ærinder i bymidten. Der skal samtidig være god tilgængelighed
samt sikre forhold for trafikanter, der har ærinder i bymidten.
Med hensyn til miljøzoner kan disse kun indføres, hvis der foretages målinger,
og grænseværdierne for partikelforurening er overskredet. Det vurderes, at
de forhold hvor grænseværdierne er overskredet ikke er til stede i Hillerød.
Ad 3) Den overordnede trafikbetjening af Hillerød Syd er fastlagt i
kommuneplanforslaget og vil i forbindelse med kommende
kommuneplantillæg samt efterfølgende lokalplanlægning af området syd for
Hillerød blive detaljeret. Hillerød Kommune arbejder på en udbygning af
Overdrevsvejen med to spor.
Ad 4) Der skal udarbejdes en VVM (Vurdering af Virkning på Miljøet) for
Hospitalet og retningslinjer for en eventuel helikopterlandingsplads vil blive
fastlagt i et tilhørende kommuneplantillæg.
Ad 5) Teksten "..og især vejnettet synes konstant at være bagud med hensyn
til kapacitet” foreslås udtaget af Kommuneplan 2013, da det blot er en
konstatering og ikke giver bud på løsninger i kommuneplan-sammenhæng.
Ad 6) Ordlyd i Retningslinje 4.1.4 foreslås fastholdt, da der ønskes en
vurdering af mulighederne, inden de eventuelt iværksættes.
Ad 7) Byrådet har prioriteret at gennemføre en række større stianlæg uden
for Hillerød by. Dette arbejde vil fortsætte med vurdering af stiforbindelse
mellem Nødebo og Hillerød samt Ny Hammersholt og Hillerød, men herefter
vil fokus blive rettet mod Hillerød by og vigtigheden af at sikre et trafiksikkert
og sammenhængende cykelstinet i byen, som fastsat i måltekst og
retningslinjer i afsnit om Stier, som fastholdes.
27
Ad 8) Retningslinje 4.6.4 foreslås ændret til ”Overdrevsvejens forlængelse til
Helsingør motorvejen vest for Humlebæk".
Ad 9) Byrådet har ikke prioriteret en tværgående motorvej (B5 eller B6) på
nuværende tidspunkt. Vejdirektoratet afslutter i 2013 en undersøgelse heraf,
som kommunen vil forholde sig til.
Indstilling
Høringssvaret giver anledning til følgende ændringsforslag:
I indledende tekst til Trafikafsnit foreslås følgende udtaget "..og især vejnettet
synes konstant at være bagud med hensyn til kapacitet”.
Retningslinje 4.6.4 foreslås ændret til ”Overdrevsvejens forlængelse til
Helsingør motorvejen vest for Humlebæk".
Nr. 8: ASGI, Alsønderup Idrætsforening v. Gitte Siezing Hansen
Resumé:
Tidligere ønsker om flytning af boldbaner fra Baunevej til Kulsviergården
nævnes ikke i kommuneplanforslaget. Foreningen har fortsat ønske om
overflytning, så aktiviteter kan samles, så foreningens kerneområde; samling
og fællesskab kan styrkes, også så foreningen kan konkurrere med private
udbydere af aktiviteter.
Vurdering:
Flytningen af boldbanerne i Alsønderup er ikke behandlet som arealønske i
kommuneplanprocessen, da det ikke er indsendt som arealønske. Det
område, idrætsanlægget ønskes placeret i, har landskabelig værdi.
Området indeholder en fredet høj og udsigt over Pøleådalen. Arealønsket har
været behandlet både i forbindelse med Kommuneplan 2005 og 2009. Begge
gange har vurderingen været, at naturhensynet vejer tungest. Der er ikke
sket ændringer i de planlægnings- eller naturmæssige rammer. Derfor
fastholdes det, at der ikke er mulighed for at flytte fodboldbanerne, begrundet
i naturhensyn.
Kommunen stiller i dag idrætsfaciliteter til rådighed ved Alsønderup Skole, og
har ikke afsat budget til flytning eller anlæg af nye faciliteter.
Indstilling
Der foreslås ikke ændringer til kommuneplanen ud fra høringssvaret.
Nr. 9: Henning og Marianne Løvdal, Helsingørsgade 38
Resumé:
1) Trafikudlæg: Forslag til supplerende tekst: Trafikplanlægningen skal
tilgodese fodgængere og cyklister, så Hillerød får et attraktivt miljø, der ikke
belastes af unødig trafik. Den gennemgående trafik skal ledes ud på
omfartsvejene og derfra direkte ind til deres bestemmelsessted i bymidten.
Forslag til retningslinjer:
4.6.4 Der skal på Statens foranledning udlægges arealer til Overdrevsvejens
forlængelse til Humlebæk/Helsingør motorvej.
4.6.8 Der skal udlægges arealer til cykelstier i Hillerød bymidte for at skabe
trygge rammer for cyklister i forholdet til den meget intense biltrafik.
2) Trafiksikkerhed: Forslag til supplerende tekst: Især i Hillerød by, hvor
vejarealet er snævert og trængslen er stigende, bør hastigheden indgå i
28
sikkerheden for de bløde trafikanter, så Hillerød ikke alene er en bilby, men
også en attraktiv by for borgere og besøgende.
Forslag til retningslinje:
4.4.4 Behovsanalyse skal gennemføres inden stiprojektering.
3) Trafikstøj: Forslag til supplerende tekst: Vedr. støj skal Miljøstyrelsens
grænseværdier som udgangspunkt overholdes.
4) Stier: Forslag til supplerende tekst: Der er ingen tvivl om at hvis man
udarbejder en behovsanalyse for cykelstier i Hillerød kommune vil Hillerød by
komme ind som en første prioritet. Trængslen og mængden af biler er
allerede i dag et stort problem for cyklende, gående og for bymiljøet.
5) Fremkommelighed: Forslag til ændring af trafikadfærd for bymidten:
Længere interval ved lysreguleringer for de gående, for sikker krydsning og
nedsættelse af ventetid for fodgængere (forsøgsprojekt bør afprøves).
6) Miljøzoner: Forslag om Miljøzoner (større sammenhængende byområde så
som bymidte-områder) for renere luft til borgerne i byerne. Hillerød kommune
bør arbejde på at blive omfattet af Miljøministeriets Bekendtgørelse om
Miljøzoner.
Vurdering:
Ad 1) Hillerød Kommune har ikke mulighed for at planlægge og disponere for
arealer uden for kommunen, derfor foreslås teksten fastholdt. Fingerplanens
udlæg af Overdrevsvejens forlængelse er medtaget.
Byrådet har prioriteret at gennemføre en række større stianlæg uden for
Hillerød by. Herefter vil fokus blive rettet mod Hillerød by og vigtigheden af at
sikre et trafiksikkert og sammenhængende cykelstinet i byen som fastsat i
måltekst og retningslinjer under afsnit om Stier, som fastholdes. Se også
vurdering under høringssvar nr. 7.
Ad 2) Hillerød Kommune arbejder, jf. måltekst og retningslinjer under afsnit
om Trafiksikkerhed, for bedre trafiksikkerhed og på at forbedre forholdene i
bymidten. På udvalgsmøde i juni 2013 fremlægges en trafiksikkerhedsplan til
beslutning, som vil skabe øget fokus på trafiksikkerhedsarbejdet og
forhåbentlig medvirke til at reducere antallet af personskader i trafikken.
Ad 3) Hillerød Kommune tilstræber, at Miljøstyrelsens grænseværdier
overholdes, og kommuneplanen skal ikke gentage gældende
lovgivning/vejledninger i retningslinjer.
Ad 4) Byrådet har prioriteret at gennemføre en række større stianlæg uden
for Hillerød by. Herefter vil fokus blive rettet mod Hillerød by og vigtigheden
af at sikre et trafiksikkert og sammenhængende cykelstinet i byen jf. måltekst
og retningslinjer under afsnit om Stier, som fastholdes.
Ad 5) Reguleringen af fremkommeligheden i bymidten er en afvejning af alle
trafikarters behov i forhold til hinanden og i forhold til fremkommelighed og
sikkerhed.
Ad 6) Miljøzoner kan kun indføres, hvis der foretages målinger, og disse
målinger viser, at grænseværdierne for partikelforurening er overskredet. Det
vurderes, at de forhold, hvor grænseværdierne er overskredet, ikke er til
stede i Hillerød.
29
Indstilling
Der foreslås ikke ændringer til kommuneplanen ud fra høringssvaret.
Nr. 10: Lars Hansen, Nordic Real Estate Partners, repræsenterende
ejerne af ejendommen Frejasvej 30
Resumé:
Frejasvej 30 ligger i planforslaget i rammeområde EO.E.14 til
virksomhedsklasse 2-3. Den nordlige ubebyggede del, der ikke er
synlig/tilgængelig fra overordnet vej, har forgæves været søgt solgt til
erhvervsformål. Det foreslås, at området, der mod nord grænser op til
henholdsvis tæt-lav og åben-lav boligområder, får en
anvendelsesbestemmelse, der udvides med boligformål. Der foreslås adgang
fra Gartnervængets forlængelse over Pøle Å.
Vurdering:
Ejendommen Frejasvej 30 er omfattet af lokalplan nr. 241 for et
erhvervsområde nord for Herredsvejen.
Lokalplanen udlægger arealerne umiddelbart vest for ejendommen til
erhvervsformål indenfor klasse 2, 3 og 4. Klasse 4 stiller krav om en
mindsteafstand på 100 m til miljøfølsom arealanvendelse, herunder boliger.
Lokalplan nr. 241 indeholder i øvrigt en zonering i forhold til
virksomhedsklasserne, og det giver god mening at fastholde muligheden for
at lokalisere mindre virksomheder fx inden for medico i rammeområde
EO.E.14. Udlæg til boliger kan medføre miljøkrav, der begrænser
mulighederne for de erhvervsvirksomheder, som området er planlagt til.
Indstilling
Der foreslås ikke ændringer til kommuneplanen ud fra høringssvaret.
Nr. 11: Det Konservative Folkeparti v. Steen Due m.fl.
Resume:
1) Partiet mener, at erhvervsstrategien og kommuneplanen hænger tæt
sammen. En forudsætning for fremtidig velfærd er en massiv vækst indenfor
det private erhvervsliv, specielt eksportvirksomheder.
Hillerød Kommune skal være offensiv og tiltrække nye virksomheder og have
en opsøgende erhvervsstrategi over for eksisterende erhvervsliv og der skal
formuleres en ambitiøs målsætning for væksten af arbejdspladser f.eks. frem
til 2020. Der ønskes et paradigmeskift i servicering af erhvervslivet, herunder
korte sagsbehandlingstider og en ”hvad kan vi gøre for dig” holdning.
2) Kommuneplanen skal afspejle behovene til virkeliggørelse af denne vækst
indenfor infrastruktur, erhvervsarealer, boligområder og kommunal service.
3) Bystruktur: Det foreslås at der skal være et planmæssigt grundlag for at
bygge boliger på den gamle sygehusgrund i form af leje- og ejerboliger til en
blanding af unge, familier, enlige og ældre f.eks. i nye boligformer med et
kollektivt islæt og nye boligtyper for ældre (gælder også andre dele af
kommunen). Erhverv og uddannelse skal ikke placeres her, men henholdsvis i
Hillerød Syd og Campus-området. Dog kan der etableres lettere
erhvervsvirksomhed, der ikke er trafikbelastende for området.
4) Der skal udlægges arealer til boligbyggeri på den nuværende sygehusgrund
og i Skævinge, før der bygges nye boliger i Hillerød Syd.
30
5) Mellem 600-3.000 boligenheder i Hillerød Syd er for stort et antal, og
reduceres til mellem 600-1.500. Partiet foreslår alternativt, at
arealudlæggelsen til erhvervsområde i Hillerød Syd udvides tilsvarende.
6) Partiet er for ideerne med Møllebro-projektet og ser gerne, at der gives
mulighed for at etablere dagligvarebutikker og butiksenheder, der er med til
at fastholde Hillerød som Nordsjællands handelscentrum.
7) Grøn struktur: Kommunens natur- og landskabelige værdier har stor værdi
og det er vigtigt at de virker tilgængelige, hvilket også gør det attraktivt for
befolkningen at bevæge sig. Der henvises til tekst om Nationalpark
'Kongernes Nordsjælland' og revidering af de jordbrugsmæssige interesser.
Partiet finder at oplægget til kommuneplan vedrørende Grøn struktur er
dækkende.
8) Blå struktur: Der henvises til tekst om færdsel langs 10m bredder langs
vandløb, statens vandplaner og Klimaforandringerne i de kommende år. I
forslaget til kommuneplan er der beskrevet gode forslag til opsamling af
regnvand. Partiet mener, at Hillerød Kommune i de kommende år skal
gennemføre massive investeringer i byens kloaksystemer, så disse bliver
dimensioneret til de fremtidige behov.
9) Infrastruktur og forsyning: Der henvises til tekst om infrastruktur.
Partiet mener, at den offentlige transport mellem lokalsamfundene og byen,
campusområdet og stationsområdet skal styrkes væsentligt. Til inspiration
kan skeles til de løsninger, som gennem mange år har fungeret succesfuldt i
Ikast-Brande, hvor man f.eks. har gratisbusser i udvalgte områder.
Vurdering:
Ad 1 og 2) Erhvervsstrategien og kommuneplanen hænger tæt sammen og
varetager hver deres formål. Der anbefales ikke ændringer i Kommuneplanen
ud over, at der under Erhvervsafsnittet linkes til Erhvervsstrategien, vedtaget
i januar 2013, der følges op af handleplaner.
Ad 3) Der tages i denne kommuneplan ikke stilling til den fremtidige
anvendelse af det eksisterende Nordsjællands Hospital. Det vil blive behandlet
indgående i forbindelse med Kommuneplan 2017 – 2029.
I forslag til Kommuneplan 2013 udtrykkes dog en forventning om, at den
fortsatte udvikling af uddannelsesinstitutioner kan finde sted på
sygehusarealet, når de planlagte muligheder i Campusområdet er udtømte.
Ad 4) Det forventes ikke, at der bliver mulighed for boligbyggeri i Hillerød Syd
i den første del af planperioden.
Boligrummeligheden i Hillerød Syd skal ses i forhold til en byudvikling over en
lang årrække. Der er allerede i kommuneplanen udlagt meget store arealer til
boliger i Skævinge.
Ad 5) Spændet på 600-3.000 er et stort spænd og vil blive indsnævret i
forbindelse med kommuneplantillæg ud fra helhedsplan på baggrund af
idékonkurrence for Hillerød Syd.
Ad 6) I forbindelse med høring om bygherres nye projektforslag for Møllebro
er der gennemført en offentlig høring om, hvorvidt kommuneplanens rammer
skal muliggøre 5000 m2 dagligvare og yderligere 4000 m2 udvalgsvarer.
Økonomiudvalget træffer beslutning herom i juni 2013.
31
Ad 7) Det er fint at oplægget til kommuneplan vedrørende Grøn struktur
findes dækkende.
Ad 8) Der skal investeres massivt i byens kloaksystemer i de kommende år,
for at nå Vandrammedirektivets krav om god økologisk status i 2015 og
servicemålet for borgernes oplevelse af færre oversvømmelser af boliger, i
forbindelse med klimaforandringer.
I forslag til spildevandsplan 2013-2016 er det foreslået, at separatkloakere
med LAR (lokalafledning af regnvand)i delområder med fælleskloak i Østbyen,
Midtbyen ved Munkeengen, Industriområde ved Herredsvejen, Falkevej,
Rønnevang/Ullerødvej i Hillerød, delområder i Uvelse, Gørløse, Strø,
Sigerslevøster, Harløse/Lykkesholm. Derudover er der foreslået etablering af
separatkloakering med LAR i den nye bydel Hillerød Syd og for det nye
hospital.
Alene indsatserne i forslag til vandplan 2010 er anslået til 40 mill/år. I alt
vurderes det, at spildevandsplan 2013-2016 har samlet indsatser svarende til
ca. 80 mill/år, hvor en del af separatkloakeringerne m.v. ikke er endeligt
afklaret.
Ad 9) Der har ind til nu ikke været politiske ønsker om at investere i gratis
busser, da det bl.a. ikke nødvendigvis flytter personer over i den kollektive
transport.
Byrådet har i forslag til Kommuneplan 2013 prioriteret en række
cykelforbindelser fra lokalsamfundene ind til byen, som vil gøre det nemmere
at komme ind til Hillerød på cykel. Herudover er der mulighed for at benytte
Flextur (taxikørsel med ’risiko’ for samkørsel).
Indstilling
Høringssvaret giver anledning til forslag om følgende ændring:
Under Erhvervsafsnittet linkes til Erhvervsstrategien.
Nr. 12 Tvilum Landinspektørfirma a/s for ejer af Torsholmsalle 2,
Tulstrup
Resumé:
Ejendommen matr. nr. 16a Tulstrup By på 29.586 m2 foreslås udlagt til åbenlav boligområde med max. bebyggelsesprocent på 30 og min. grundstørrelse
på 700 m2.
Området beskrives som en naturlig afgrænsning af Tulstrup mod syd, der kan
styrke lokalområdet, og forventes udbygget over en 5 årig periode.
Eksisterende infrastruktur er tilstrækkelig, der er busforbindelse og cykelsti og
det vurderes at den sociale infrastruktur ikke skal udbygges, men at
tilvæksten modsvares af en naturlig afgang i lokalområdet.
Høringssvaret er vedlagt en plan med 23 parceller på min. 800 m2 og en
parcel på ca. 6.200 m2 med den eksisterende bygning, alle med vejadgang fra
Thorsholmsalle.
Vurdering:
Tulstrup er beliggende inden for ”Det øvrige hovedstadsområde
(landområde)” jf. Fingerplanen. Muligheden for byudvikling er begrænset til
udvikling af lokal karakter i tilknytning til kommunecentre eller som afrunding
af andre bysamfund.
Den skitserede udstykning kan ikke opfattes som en afrunding, men ses som
en egentlig udbygning af Tulstrup. I øvrigt er et egentligt behov for boliger i
området dækket af et ikke udnyttet udlæg ved Baunetgården i Alsønderup.
Indstilling
Der foreslås ikke ændringer til kommuneplanen ud fra høringssvaret.
32
Nr. 13: Grundejerforeningen Hammersholt Villaby
Resumé:
Der er i Grøn Strukturplan taget højde for Frederik IIs kanaler.
Foreningen foreslår at Slåenbækken, der løber lige syd for kanalen, som også
fungerer som grøn korridor for flora og fauna inddrages i den grønne
landskabsforbindelse og f.eks. udlægges til natur- og golfbaneerstatningsareal
for det areal, der inddrages nær Hillerød Ny-station ved Overdrevsvejen.
Herved vil en tunnel under S-banen kunne skabe adgang til området for
personer og dyreliv.
Vurdering:
Formålet med den Grønne Strukturplan for det åbne land er at tydeliggøre de
overordnede grønne rekreative områder i kommunen samt at forbinde dem
med hinanden i et sammenhængende stisystem. Den Grønne Strukturplan
skal ikke ses som en direkte arealudpegning, men som et overordnet princip
for en grøn struktur.
Hvis man ser på beskyttelsesinteressen, Biologiske
kerneområder/spredningskorridor, så medtager den det i høringssvaret
omtalte område. Men da der ligger en mulighed for, at golfbanen flyttes mod
syd og til det pågældende område, vurderes det hensigtsmæssigt, at medtage
hele rammeområde HH.F.1 (udlæg til fritidsformål, golfbane) i den Grønne
Strukturplan.
Indstilling
Høringssvaret giver anledning til forslag om følgende ændring:
At den Grønne Strukturplan tilrettes, således at den også inddrager området
ned til Slåenbækken, dvs. hele rammeområde HH.F.1.
Nr. 14: Landinspektørfirmaet LE34 for Ulla Thomsen og Bent Alsbo, Gl.
Frederiksborgvej 13
Resumé:
Ejendommen matr. nr. 5m Hammersholt By på 25.664 m2 foreslås udlagt til
åben-lav bolig (som en udvidelse af rammeområde HH.B.1 med max. 1½
etage og max. bebyggelsesprocent på 30) som en mindre
udvidelse/huludfyldning af Ny Hammersholt By. Ejendommen ligger i naturlig
forlængelse/tilknytning til rammeområde HH.B.1 og er afgrænset af
boligbebyggelse mod 3 sider.
Den ubebyggede del af ejendommen ligger lavt, så fremtidig bebyggelse vil
ikke være synlig fra såvel Gl. Frederiksborgvej som skoven. Ejendommen
ligger stationsnært (Hillerød Kommune har tidligere brugt usikkerheden om ny
S-togs-stations placering som begrundelse for ikke at gå videre med
grundejers ønske) og der forligger tilladelse fra Fredningsnævnet til
udstykning og bebyggelse på en række vilkår. Udfyldningen er i
overensstemmelse med tidligere udarbejdet udstykningsplan (hvoraf ca. 50
pct. i dag er realiseret).
Der er ikke registreret fredskov, beskyttede naturtyper eller lign. på
ejendommen.
Vurdering:
Arealet er beliggende inden for den principielle afgrænsning af ”Det ydre
storbyområde (Hillerødfingeren)”, 2 km-zonen. Arealet er ikke omfattet af
Byplanvedtægt nr. 36 for Ny Hammersholtområdet. Området er udpeget som
område med geologisk værdi og område med særlig landskabelig værdi.
33
Størstedelen af området er udpeget til biologisk kerneområde, og området
kan være levested for beskyttede flagermus. Området er omfattet af
skovbyggelinje (Skovbyggelinjen er reduceret væsentligt indenfor
Byplanvedtægt nr. 36). Ejendommen fremtræder som skov, men er ikke
fredskov, og som en naturlig del af det samlede skovområde, St. Dyrehave og
dermed en vigtig del af det biologiske kerneområde. Der bør udvises
tilbageholdenhed med at udlægge nybyggeri tæt op ad skove. Afgrænsningen
af Ny Hammersholt, som den fremgår af byplanvedtægten, bør blive
fastholdt.
Indstilling
Der foreslås ikke ændringer til kommuneplanen ud fra høringssvaret.
Nr. 15: Grundejerforeninger og Vejlaug i område 12S1 Nødebo, samt
Nødebo Lokalråd v. Viggo Lærkenæs
Formand, Grundejerforeningen Nødebo-Holt Enge
Resumé:
Det findes positivt, at byrådets positive tilkendegivelser over for en overførsel
af sommerhusområdet i Nødebo findes i planforslaget, men det foreslås at
undgå ordlyd, der kan tolkes modsat.
1) Det foreslås, at målteksten i afsnit om sommerhuse suppleres med (vist
med kursiv):
"Det er af regional rekreativ interesse at opretholde sommerhusområderne for
at medvirke til at opfylde ønsker om en fritidsbolig til fridage og ferier. Denne
overordnede retningslinje støtter Hillerød Kommune naturligvis. Dog findes i
kommunen et enkelt sommerhusområde, område 12S1 i Nødebo by, som
blandt andet qua sin direkte geografiske afrunding og tilknytning til
bysamfundet i Nødebo er anderledes i struktur end samtlige andre
indenlandske sommerhusområder i hovedstadsregionen. Hillerød Kommune
ønsker at omdanne område 12S1 til byzone.
Kommuneplanens retningslinjer fastholder kommunens sommerhusområder
som rekreative områder særligt ved de store søer til glæde for såvel
sommerhusbeboerne som for kommunens og regionens øvrige indbyggere.
2) Retningslinje 1.3.1 foreslås ændret fra: De 4 sommerhusområder i Hillerød
Kommune opretholdes som sommerhusområder, rekreative områder til ferieog fritidsformål" til: Følgende tre sommerhusområder i Hillerød Kommune
opretholdes som sommerhusområder,
rekreative områder til ferie- og fritidsformål:
Lykkesholm
Pilevang
Lindholm
Område 12S1 i Nødebo by overføres til byzone, så snart det kan bekræftes, at
dette er muligt indenfor rammerne af gældende lovgivning.”
3) Det foreslås at redegørelsen til Sommerhusafsnittet ikke medtager
følgende:
”Miljøministeren forventes ikke at imødekomme dette ønske i
Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning, Fingerplan 2012,
tværtimod fastholdes, at eksisterende sommerhusområder i
Hovedstadsregionen skal opretholdes som rekreative områder til ferieformål.
Derfor fastholdes alle sommerhusområderne i Hillerød Kommune til rekreative
formål.”
34
4) Sommerhusområdet adskiller sig ikke fra resten af bebyggelserne omkring
Natura 2000. Hele Nødebo grænser op til Natura 2000, og det gør også
mange andre beboede områder f.eks. i Hillerød Vest, Fredensborg, Sørup,
Esbønderup. Det foreslås at følgende udgår:
”Området grænser op til et Natura 2000 område med særlige naturværdier.”
I stedet for de udgående afsnit foreslås følgende indsættes:
"Sommerhusområdet i Nødebo er særegent i forhold til samtlige andre
indenlandske sommerhusområder i hovedstadsregionen, særligt hvad angår
afstand til byzone, offentlig transport samt dagligvaremuligheder. Hertil
kommer afrundingen af selve Nødebo by, størrelser på huse samt den
fyldestgørende tilslutning til vej, lys- og kloaknet. Denne særegenhed vil efter
Hillerød Kommunes opfattelse forhindre præcedens for overførsel af andre
områder. For at sikre og understøtte en bæredygtig udvikling af bysamfundet
i Nødebo By vil Hillerød Kommune således fortsat arbejde for, at
sommerhusområdet i Nødebo overføres til byzone.”
Høringssvaret er vedlagt fakta-ark om områdets struktur, infrastruktur,
funktioner og sociale og kulturelle forhold, om området i forhold til andre
sommerhusområder (hvorfor der ikke er risiko for præcedens) og om natur og
lavbundsforhold i og ved sommerhusområdet.
Vurdering:
Teksten i afsnit om sommerhuse foreslås ændret, så der bliver bedre
overensstemmelse mellem tekst og Byrådets ønsker for sommerhusområdet i
Nødebo.
Indledende tekst til afsnittet om sommerhuse ændres fra:
’Det er af regional rekreativ interesse at opretholde sommerhusområderne for
at medvirke til at opfylde ønsker om en fritidsbolig til fridage og ferier.
Kommuneplanens retningslinjer fastholder kommunens sommerhusområder
som rekreative områder særligt ved de store søer til glæde for såvel
sommerhusbeboerne som for kommunens og regionens øvrige indbyggere’
til:
’Det er en statslig interesse at opretholde sommerhusområderne i regionen
med henblik på at sikre rekreative områder og muligheder for at opfylde
ønsker om en fritidsbolig til fridage og ferier. Der er 4 sommerhusområder i
Hillerød Kommune.
Den statslige interesse i at opretholde alle sommerhusområder i Region
Hovedstaden betyder, at alle 4 områder udlægges til rekreative områder til
ferie-og fritidsformål. Byrådet i Hillerød Kommune arbejder på at
sommerhusområdet i Nødebo på grund af sin særlige beliggenhed overføres til
helårsbeboelse når den statslige planlægning tillader det’.
Retningslinje 1.3.1 for sommerhuse foreslås ændret fra:
De 4 sommerhusområder i Hillerød Kommune opretholdes som
sommerhusområder, rekreative områder til ferie- og fritidsformål.
til:
De 4 sommerhusområder i Hillerød Kommune udlægges som
sommerhusområder, rekreative områder til ferie- og fritidsformål.
Sidste del af redegørelsen foreslås ændret til: Overførsel af
sommerhusområdet til helårsbeboelse har været et ønske fra
sommerhusejerne i mange år og på baggrund af områdets særlige
beliggenhed i tilknytning til Nødebo by, støtter Hillerød Byråd borgerne i deres
ønske om helårsstatus. I Landsplandirektiv for hovedstadsområdets
planlægning, Fingerplan 2013, fastholder staten, at eksisterende
35
sommerhusområder i Hovedstadsregionen skal opretholdes som rekreative
områder til ferieformål. Derfor udlægges alle sommerhusområderne i Hillerød
Kommune til rekreative formål.
Indstilling
Høringssvaret giver anledning til forslag om følgende ændring:
Indledende tekst til afsnittet om sommerhuse ændres til ’Det er en statslig
interesse at opretholde sommerhusområderne i regionen med henblik på at
sikre rekreative områder og muligheder for at opfylde ønsker om en
fritidsbolig til fridage og ferier. Der er 4 sommerhusområder i Hillerød
Kommune.
Den statslige interesse i at opretholde alle sommerhusområder i Region
Hovedstaden betyder, at alle 4 områder udlægges til rekreative områder til
ferie-og fritidsformål. Byrådet i Hillerød Kommune arbejder på at
sommerhusområdet i Nødebo på grund af sin særlige beliggenhed overføres til
helårsbeboelse, når den statslige planlægning tillader det’.
Retningslinje 1.3.1 ændres til: De 4 sommerhusområder i Hillerød Kommune
udlægges som sommerhusområder, rekreative områder til ferie- og
fritidsformål.
Sidste del af redegørelsen til Sommerhuse ændres til: Overførsel af
sommerhusområdet til helårsbeboelse har været et ønske fra
sommerhusejerne i mange år og på baggrund af områdets særlige
beliggenhed i tilknytning til Nødebo by, støtter Hillerød Byråd borgerne i deres
ønske om helårsstatus. I Landsplandirektiv for hovedstadsområdets
planlægning, Fingerplan 2013, fastholdes, at eksisterende
sommerhusområder i Hovedstadsregionen skal opretholdes som rekreative
områder til ferieformål. Derfor udlægges alle sommerhusområderne i Hillerød
Kommune til rekreative formål.
Nr. 16: Christian R. Jensen, Svalevej 4
Resumé:
Høringssvarer oplyser, at naturen omkring østsiden af Hillerød Ny Stogsstation er enestående. Dels er den en del af St. Dyrehave skov, dels har
den givet inspiration til Søren Kirkegård, der beskriver den smukke Carls-sø
(beskrivelse vedlagt). Derfor er det vigtigt at tage hensyn til dette område af
St. Dyrehave, når der inddrages jord til den sydlige S-togsstation og ignorere
600 m og 1200 m kurverne på stationens østside og lade St. Dyrehave
forblive et enestående kultur- og naturområde.
Vurdering:
De stationsnære områder skal afgrænses nærmere ud fra de principielle
cirkelslag til de reelle stationsnæreområder i forbindelse med den nærmere
planlægning af Hillerød Syd. Det har dog aldrig været hverken muligt eller
hensigten at byudvikle i St. Dyrehaveskoven. Den stationsnære afgrænsning
bør ændres, så der ikke udlægges stationsnærearealer øst for S-banen.
Indstilling
Høringssvaret giver anledning til forslag om følgende ændring:
Den stationsnære afgrænsning ved den kommende station i Hillerød Syd
ændres, så der ikke udlægges stationsnære arealer øst for S-banen.
Nr. 17: Alsønderup Lokalråd v. næstformand Peter Wilhjelm Nielsen
Resumé:
36
Rådet finder at følgende fra landsbyvision mangler og foreslår dem medtaget i
Kommuneplanen (vist på vedlagt kortbilag):
1. Cykelsti fra Gribskov (fra skovfogeden) gennem Bendstrup til Alsønderup
skole.
2. Trampesti fra Alsønderup til Nejede Vesterskov
3. Stier gennem Nejede Vesterskov (er der i forvejen)
4. Stien videre fra Nejede Vesterskov til Arresø.
Vurdering:
Hillerød Kommune vil gerne tage stiforslag 1 med i fremtidige overvejelser om
en forbindelseslinje mellem Arresø, Nejede Vesterskov og Gribskov.
I forhold til de ønskede og eksisterende stier/trampestier (stiforslag 2, 3 og 4)
så foreslås dette indarbejdet i den Grønne Strukturplan som henholdsvis
eksisterende sti (3) og ønskede stier (2 og 4).
Indstilling
Høringssvaret giver anledning til forslag om følgende ændring:
Trampesti fra Alsønderup til Nejede Vesterskov, eksisterende stier gennem
Nejede Vesterskov samt sti videre fra Nejede Vesterskov til Arresø
indarbejdes i den Grønne Strukturplan.
Nr. 18: Harløse Lokalråd v. formand Søren Kodal
Resumé:
1) Gangstier: Lokalrådet ønsker rekreative gangstier for blandt andet at sikre
adgang til Freerslev Hegn og det åbne land. Harløsestien i planforslaget vil
forbedre adgangsmulighederne. Der mangler mindre stidele for at
sammenbinde eksisterende grusveje og stier og skiltning/viden om
muligheder for at færdes. Nye stier skal etableres i dialog med
grundejere/naboer og skiltes i samarbejde med lokalrådet.
2) Harløse Park: Lokalrådet ønsker at skabe et friluftssted drevet af frivillige
med boldbane, borde/bænke/skraldespand og beplantning foran det gamle
mejeri.
3) Der er beskrivende ’Landsbyvisionsafsnit’ om områdets Sociale liv og
fællesskab, Sport og fritid, IT infrastruktur, Trafik, Erhverv og landbrug og
Landsby udvikling.
Vurdering:
Harløse Lokalråd angiver, at den ønskede Harløse sti i Grøn Strukturplan vil
forbedre adgangen til skoven og mosen. Der mangler dog små brudstykker i
området. Det vurderes, at såfremt det er mindre brudstykker, så skal dette
afklares i et kommende samarbejde om sti-etablering og ikke nødvendigvis
indgå i den Grønne Strukturplan. Denne plan har til hensigt at tage fat i de
større overordnede stier.
I forhold til ønsket om Harløse Park, så ligger området udenfor
landsbyafgrænsningen, og en udvidelse af dette kan være i strid med
Fingerplanens retningslinjer om at begrænse nye arealudlæg til byformål uden
for byfingrene. Der er ikke afsat kommunale midler til et sådant projekt.
Beskrivelsen af lokalområdets Sociale liv og fællesskab, Trafik, Sport og fritid,
IT infrastruktur, Erhverv og landbrug og Landsbyens udvikling foreslås set
som en ’Landsbyvision’ og at der linkes til denne tilsvarende de øvrige
indkomne landsbyvisioner.
37
Indstilling
Høringssvaret giver anledning til forslag om følgende ændring:
At der linkes til Landsbyvision for Harløse under Redegørelse for Byroller.
Nr. 19: BAUHAUS v. Lars Hjort
Resumé:
Bauhaus åbnede i 2008 på baggrund af Planloven fra 2007, der senere er
revideret. Definitionen for særlig pladskrævende varer er ændret, og
kommunen kan nu selv bestemme størrelsen på denne type butikker.
I Tolvkarlevang, hvor Bauhaus ligger, er udlagt 24.000 m2 til særligt
pladskrævende varer, hvor Bauhaus har udnyttet 5.000 + 1.500 = 6.500 m2.
De 5.000 m2 er ud fra kvote, som kommunen af daværende Regionplan var
tildelt til butikker over 1.500 m2. De resterende 17.500 m2 er tiltænkt resten
af Herredscenteret.
I kommuneplanforslaget fastholdes rammen for særligt pladskrævende
butikker med 1 butik på max. 5.000 m2, men øvrige butikker må være max.
1.500 m2.
1) Bauhaus foreslår det ændret til, at størrelsen af særligt pladskrævende
butikker fastsættes af kommunen uden definering af max. størrelse pr. butik.
Hvis det ikke kan lade sig gøre jf. planloven foreslås, at der gives mulighed
for 1 butik til særligt pladskrævende varer på 14.500 m2 (de eksisterende
6.500 m2 + 8.000 m2 engrosbutik) så hele Bauhaus får ændret
klassificeringen jf. ny planlov til særligt pladskrævende varer.
2) For ikke at tage af den eksisterende ramme på 17.500 m2, hvoraf 11.000
m2 stadig er til rådighed, foreslås den samlede ramme udvidet fra 24.000 til
32.000 m2, evt. med mulighed for butikker over 1.500 m2.
3) Herefter ønsker Bauhaus en ny lokalplan (uden reel udvidelse af
salgsarealet), så butikken kan fungere efter den nye planlov, hvilket vil
medvirke til at ’opretholde og forstærke Hillerøds position som regionalt
center for Nordsjælland’.
Vurdering:
Ad 1), 2) og 3)
Bauhaus er omfattet af lokalplan nr. 332 for et erhvervsområde i Hillerød
Vest, Tolvkarlevang. Tømmerhandel og byggemarked er opført efter Bauhaus
egne ønsker om en opdeling mellem engros og pladskrævende
udvalgsvarehandel. Ændringer i Planloven, siden 2007, indebærer, at der
ikke er maksimale butiksarealer for pladskrævende detailhandel samt at der
er mulighed for, i tilknytning til tømmerhandel, at indrette et afgrænset afsnit
med ikke pladskrævende varer, der knytter sig til handel med byggevarer, på
indtil 2.000 m2.
Udarbejdelsen af en ny lokalplan for det samlede lokalplanområde for Lp nr.
332, på baggrund af de ændrede detailhandelsbestemmelser, vil ændre
plangrundlaget radikalt i forhold til de forventninger, som udvikler knytter til
områdets plangrundlag.
I givet fald vil en ændret lokalplanlægning alene omfatte Bauhaus ejendom på
Sigrunsvej. En ny lokalplan for Bauhaus ejendom synes ikke at kunne løse
problematikken, idet Bauhaus sortiment af ikke pladskrævende
vareroverstiger et arealbehov på 2.000 m2.
Indstilling
38
Der foreslås ikke ændringer til kommuneplanen ud fra høringssvaret.
Nr. 20: DN Hillerød v. Jens Kromose
Resumé:
DN ser at kommuneplanforslaget lægger vægt på rigdom og kvalitet i natur
og landskab, men finder at retningslinjer formuleres for åbent eller med
mulighed for undtagelser, så DN foreslår at de skærpes så lokale eller
kortsigtede hensyn ikke overskygger natur- eller landskabshensyn.
1) Det foreslås, for overblikkets skyld, at tiltag kommunen særligt vil
fremhæve, præsenteres i fakta-bokse.
2) For Hillerød Syd har DN ubesvarede spørgsmål om miljømæssige
konsekvenser og der foreslås tilbundsgående analyse over trafikmønster og
miljøbelastning inden Kommuneplan 2013 vedtages.
3) Det foreslås at kommunen får en stadsarkitekt, der sikrer æstetikken i de
store planer for erhvervs- og boligbyggeri.
4) DN kalder Naturkvalitetsplanen et fortræffeligt initiativ, og et godt redskab
til at følge op på kommuneplanens hensigter.
5) DN ser positivt på at vand tilbageholdes i by og på land, f.eks. ved at
etablere vådområder, faskiner og vandbede mv. til styrkelse af
grundvandsdannelse.
6) Bystruktur/landsbystruktur: DN støtter bevaring af de enkelte
landsbysamfunds særpræg og identitet. Sporene efter udskiftningen jf.
landbo-reformerne skal bevares (fx skel og stengærder), og DN er
opmærksomme på de grønne områder, som rekreative muligheder for
byboerne. Tilgængelighed er vigtig og idéerne om Grøn Strukturplan med de
tre ringstier vigtige elementer.
7) Det glæder DN at planerne fra Alsønderup om at flytte boldbanerne ud i et
åbent, klassificeret landskab ikke er med i kommuneplanforslag 2013.
8) I landsbyerne kan der alene ske hulfyldning, og der skal opretholdes en
skarp adskillelse mellem by og land, og det er vigtigt at dette overholdes ved
administration af planen med støtte i landskabskarakteranalysen.
9) DN anbefaler, at allerede udlagte byområder og muligheder udnyttes før
der etableres en ny bydel i Hillerød Syd i Områder med Særlige
Drikkevandsinteresser (OSD), idet vandressourcerne kommer under ekstremt
pres med yderligere forbrug til hospital og ny bydel med bolig og erhverv.
10) Trekløver-modellen, med byudvikling mod nordvest og specielt syd,
sætter fokus på de mellemliggende grønne kiler, der skal fastholdes.
11) Rammelokalplan 346 for Møllebro er ophævet af Natur- og
miljøklagenævnet. Realisering af de foreliggende Møllebro-planer vil give en
stor trafikbelastning i området og bidrage til byens trafikproblemer.
DN Hillerød foreslår en idékonkurrence til en ”grøn plan” for Møllebroområdet, så Hillerød rent byplanmæssigt vægter kvalitet højere end kvantitet
i overensstemmelse med Udviklings og Planstrategi 2020 ”Grøn, sund og
ansvarsfuld”.
39
12) Byggeri med et vist volumen må placeres udenfor bykernen og med
hensyntagen til Hillerøds særpræg som en skovomkranset provinsby.
13) Grøn struktur: Planforslaget gør rede for, at diversiteten af naturen i
kommunen ”aldrig har været ringere”, og at forbedring kræver en indsats
imod fragmentering ved hjælp af beskyttelsesområder og
spredningskorridorer, så der skabes et naturnetværk- vist på kort.
14) Beskyttelse af løgfrøen skal sikres gennem beskyttelse af dens biotoper
og spredningsmuligheder. Men et righoldigt plante- og dyreliv kan kun
oparbejdes ved store, sammenhængende beskyttelsesområder for hele det
biologiske system.
15) Planen om sikring af ”tørre naturområder” støttes, da det kan fremme
den nu sjældne naturtype 'overdrev', der rummer truede arter (firben,
slanger, sydlige plante- og insektarter).
16) DN anbefaler en samlet, detaljeret plan for udviklingen af naturbeskyttede
områder og spredningskorridorer – så hensigter i planen konkretiseres, så den
er mindre åben for fortolkninger.
17) DN foreslår en forbindelse mellem Grib Skov og Arresø via Pøleådalen,
som er vigtig spredningskorridor for både flora og fauna.
18) DN Hillerød er bekymrede ved udsigten til en eventuelt kommende Ring
5, som kan true kvaliteterne i landskabet ved Kirkelte og Store Dyrehave.
Blå struktur: Blå struktur har gode målsætninger. Da hovedparten af vandløb
og søer ikke lever op til målsætninger for vandkvalitet, ønsker DN konkrete
forslag om forbedringer.
19) Fosfor vådområder fremhæves som virkemiddel til rensning af vand. DN
påpeger at engsøerne langs Pøle å kun fungerede som midlertidige
fosfordepoter. En oplagt langsigtet løsning er at bremse fosforudledningen
ved kilden. Kommunen har prisværdigt udpeget mulige fosfor-vådområder
allerede i denne kommuneplan, men DN foreslår præcisering af områder,
størrelser og virkemåde.
20) Planforslaget reducerer det samlede areal af lavbundsområder, da
lavbundsområder i Hillerød Syd tages ud under henvisning til den
samfundsmæssige nødvendighed. Det planlagte vådområde Apholm er
foreløbig opgivet og DN forslår, at kommuneplanen udpeger arealer, der kan
erstatte det tabte enten ved udpegning af lavbundsområder eller dannelse af
vådområder.
21) Under friluftsliv fastsættes, at sejlads uden motor et tilladt på Pøle Å fra
Solbjerg Engsø til udløbet i Arresø fra 15. juli til 1. april. DN forslår, at sejlads
her forbydes eller at grupper (over 2 både) forbydes. Særligt nedre del af
løbet har et skrøbeligt dyre- og planteliv, følsomt for forstyrrelser og slid fra
kanogrupper.
22) I afsnit om grundvand savnes en redegørelse for grundvandets kvalitet,
herunder hvilke påvirkninger, grundvandet i dag er udsat for. Kommunen vil
arbejde for en begrænsning af pesticidforbruget i kommunen, men DN savner
forslag til, hvorledes det skal ske.
40
23) DN Hillerød foreslår, at Retningslinje 3.4.1 og 3.4.2 gøres mere restriktiv
end: ”at alle lavbundsarealer skal så vidt muligt friholdes for byggeri og
anlæg, som ikke er erhvervsmæssigt nødvendigt for jordbrugsdrift.
24) 4.10.3 (forsyning) nævner, at vandplanen identificerer et antal overløb af
opspædet spildevand fra fælleskloakerede kloaksystemer, hvor der bør ske en
indsats. Det foreslås at ”bør” erstattes med ”skal”.
25) I Retningslinje 3.7.1. foreslås ”i videst mulig omfang” at udgå.
26) I Retningslinje 3.7.2 foreslås ”neddrosles til naturlig afstrømning” ændret
til ”begrænses til naturlig afstrømning”.
27) Infrastruktur og forsyning, Trafik: DN støtter tanken om at vægte
kollektiv trafik og let omstigning mellem individuelle og kollektive
transportmidler. DN opfordrer til at overveje letbaner med elektriske og
førerløse tog/sporvogne.
28) DN støtter et sammenhængende og dækkende sti-net. I pkt. 4.3.6. står,
at kommunen vil udarbejde en handlingsplan herfor. DN opfordrer til, at man
konkretiserer denne hensigt, f.eks. med angivelse af prioritering af
tilgængelighed til naturområder.
29) DN ønsker, at planerne for begrænsning af støjgenerne er mere konkrete.
DN ser med tilfredshed, at der ikke er forslag til etablering af støjvolde jf.
bemærkninger til landskarakter analysen.
30) Forsyning: DN tilslutter sig at Hillerød Syd skal være bæredygtig og CO2
neutral, men så gerne, at visioner udstrækkes til andre dele af kommunen.
31) DN tilslutter sig ønsket om at etablere energiforsyning med geotermiske
anlæg, lokale solcelleanlæg og vindmøller (mini-vindmøller og husstands
vindmøller), ligesom målsætningen om at mindske energitabet på offentlige
anlæg bifales.
32) DN tilslutter sig formuleringen i pkt. 4.10.1, om at der ”kun må ske
udledning af spildevand, når det ….er sikret, at den enkelte, hverken alene
eller sammen med andre udledninger, kan have skadelig virkning på vandløb
eller søer”.
33) DN er betænkelig ved afsnit 4.10.9, som åbner for overskridelse af
miljøkvalitetskrav ved at tillade en blandingszone nær udledningsstedet, da
der ikke er redegjort for konsekvenserne for vandmiljøet.
34) DN savner overvejelser over, hvordan man sikrer at spildevand fra
Hillerød Syd ikke kommer til at påvirke Pøle Å og Havelse Å. Herunder
forebyggelse af at temperaturen i vandløbene stiger. Planlovens paragraf 11a
nr. 13 beskriver nogle faktorer, som skal være beskrevet i kommuneplanen.
35) Hillerød Syd: DN mener, at planprocessen omkring hospital i Hillerød Syd
er i risiko for at forceres uhensigtsmæssigt, da der er uafklarede trafik og
miljømæssige forhold.
36) DN har bemærket, at kommunen ser bort fra oprindelig landskabsanalyse
fra Thing og Wainøe for Hillerød Syd. Kommunen har udarbejdet en egen
landskabsanalyse, der flytter alle landskabelige værdier syd for
Frederiksværksbanen og øst for S-banen.
41
37) I bybeskrivelse for Hillerød Syd, citerer kommunen sin egen
Landskabskarakteranalyse: ” Ved byudvikling syd for Hillerød bør der sikres
udsigter til Hillerød by og Frederiksborg Slot i den nordlige del af området.
Nybyggeri bør indpasse sig skalamæssigt, så det spiller op til
Salpetermoseområdet, byranden, Hestehave Huse og det omkringliggende
åbne landbrugslandskab og skovbrynene fra de nærliggende skove.
Derudover bør der være sammenhæng mellem Salpetermosen og vådområdet
ved Favrholm.” DN foreslår at det konkretiseres, at sammenhæng mellem
Salpetermosen og Faurholm skal sikres, samt hvorledes dette skal ske.
38) DN er bekymret for om nybyggeri i Hillerød syd afpasses til det
omgivende landskab. Eksempelvis citeres Hillerød Kommunes ”Visionsplan”
for området I Frederiksborg Amts Avis 2.2. 2013: ”Du ankommer til stationen
ved Hillerød Syd, stiger ud........og du går ned til stationspladsen og standser
op. På den anden side af broen rejser sig en skyline af smukke bygninger ved
det nye store hospital som et fantastisk pejlemærke i baggrunden.”
DN savner sammenhængen til det omgivende land. Det må tilstræbes, at
”usynliggøre” byggeri mest muligt, så den skovomkransede by ikke bliver
ødelagt og at byggestil og materialer afpasses eksisterende byggeri i
lokalområdet.
39) I miljøvurderingen er der fokuseret på de væsentlige ændringer af de
gældende kommuneplanrammer sammenholdt med den nuværende
anvendelse af arealerne. På borgermødet kom det frem, at kommunen
imødeser et behov for at udvide Overdrevsvejen og DN gør opmærksom på,
at det vil konflikte med bl.a. det fredede område Holmene øst for S-togslinjen
og nord for Overdrevsvejen. Syd for Overdrevsvejen ligger et
kraftvarmeværk. DN finder det ubesvaret hvordan Overdrevsvejen udvides,
og frygter at værdifulde naturområder syd for overdrevsvejen vil blive
begrænset.
Vurdering:
Ad 1) Det foreslås at overveje faktabokse i næste kommuneplan, men at
fastholde kommuneplan 2013’s nuværende struktur i opsætningen.
Ad 2) I forbindelse med planlægningen af Hillerød Syd, på baggrund af en
helhedsplan, formuleret efter afholdelsen af en idékonkurrence, vil der blive
udarbejdet en række kommuneplantillæg med VVM-redegørelser for de
miljømæssige konsekvenser af byudviklingen.
Ad 3) Om der skal oprettes en stilling som stadsarkitekt er ikke et
kommuneplanspørgsmål.
Ad 4) Det tages til efterretning at Naturkvalitetsplanen anses for et
fortræffeligt initiativ og godt redskab.
Ad 5) Det tages til efterretning at der ses positivt på at vand tilbageholdes i
by og på land, f.eks. ved at etablere vådområder, faskiner og vandbede mv.
til styrkelse af grundvandsdannelse.
Ad 6) Det tages til efterretning at der er støtte til at bevare de enkelte
landsbysamfunds særpræg og identitet, herunder sporene efter udskiftningen
og de grønne rekreative muligheder støttet af Grøn Strukturplan med de tre
ringstier.
42
Ad 7) Det tages til efterretning at DN glæder sig over, at ønske om at
boldbaner i Alsønderup flyttes ud i klassificeret landskab ikke er medtaget.
Ad 8) Det tages til efterretning at der støttes op om at der i landsbyerne alene
kan ske hulfyldning og der skal opretholdes en skarp adskillelse mellem by og
land, og at administrationen heraf støttes via landskabskarakteranalysen.
Ad 9) Kommuneplanen sikrer en hensigtsmæssig udbygning af Hillerød By,
herunder Hillerød Syd gennem fastlæggelsen af en rækkefølge for hvilke
arealer der skal anvendes til byudvikling. Hillerød Syd inddrages i
planlægningen nu fordi der her kan placeres funktioner inden for en afstand af
2 km fra den nye station, der er nødvendige for at skabe en ny bydel.
Der er ikke, indenfor allerede udlagte og uudnyttede byområder, mulighed for
at etablere funktioner, som nyt hospital for Nordsjælland eller for en fortsat
erhvervsudvikling. Byudviklingsmulighederne er begrænset til et snævert
bånd mellem Hillerød og Allerød. Området er, som stort set alle arealer i
kommunen OSD. Drikkevandsinteresserne skal varetages gennem den
statslige kortlægning og handleplaner, der er en forudsætning for inddragelse
af nye arealer til byudvikling.
Ad 10) Det er korrekt at Trekløver-modellen sætter fokus på de
mellemliggende grønne kiler, der skal fastholdes.
Ad 11) Hillerød Kommune har et behov for at kunne udlægge store
udvalgsvarebutikker og møbelbutikker indenfor bymidten. Møllebro området
er det eneste sted, der kan huse disse butikker indenfor bymidten. Der vil i
forbindelse med realisering af Møllebro, blive foretaget en vurdering af
hvorledes trafikbelastningen håndteres og der vil ske udbedring af det
eksisterende trafiknet omkring Møllebro. Udarbejdelsen af helhedsplanen for
området har netop til hensigt at stille krav om en højere kvalitet i området,
således at områdets udtryk ikke bliver et almindeligt boksbutiksområde a la
Industrivænget.
Ad 12) Møllebro er placeret udenfor bykerne, men indenfor
bymidteafgrænsningen. I tilfældet med Møllebro, så er det jf. Planloven ikke
muligt at placere denne slags butikker (udvalgsvarebutikker) udenfor
bymidten.
Ad 13) Det tages til efterretning at der er støtte til at indsats imod
fragmentering sker ved hjælp af beskyttelsesområder og
spredningskorridorer, så der skabes et naturnetværk.
Ad 14) og 16) Indsatsen mod fragmentering og faldende biodiversitet kan ses
i to niveauer. Både den meget lokale indsats for f.eks. løgfrøen, og den mere
overordnede indsats for store sammenhængende beskyttelsesområder.
Kommuneplanen indeholder begge dele, men på hvert sit detaljeringsniveau.
For det detaljerede niveau er der udarbejdet en naturkvalitetsplan, som har til
hensigt at arbejde for en større biologisk diversitet, men har fokus på de
enkelte lokaliteter. Sammenhængen mellem naturområder skal ses i
naturnetværket. Kortet over biologiske kerneområder og spredningskorridorer
er en overordnet udpegning, hvorfor detaljeringsgraden er lav. Det giver ikke
mening på det niveau, at hæve detaljeringsgraden, da hensigten netop er det
store overblik og sammenhæng i naturen. Først ved konkrete projekter er det
hensigtsmæssigt at gå ned i området, og dermed også op i detaljeringsgrad.
43
Ad 15) Det tages til efterretning at planen om sikring af ”tørre naturområder”
støttes.
Ad 17) Der stilles forslag om en spredningskorridor mellem Gribskov og
Arresø via Pøleådalen. Denne er allerede eksisterende for den del, der går
gennem Hillerød Kommune.
Ad 18) En eventuelt kommende Ring 5 vil for Hillerød Kommunes
vedkommende betyde, at den kan skære et stykke af Store Dyrehave.
Hillerød Kommune arbejder for, at Store Dyrehave bliver udpeget som
UNESCO verdensarv, således at området med det unikke parforcejagtsystem
bevares.
Målsatte søer og vandløb, som ikke lever op til en målsætning om minimum
god økologisk tilstand, skal opnå god økologisk tilstand inden for en fastsat
tidsramme jf. statens vandplaner. Hillerød Kommune ønsker, at de målsatte
søer og vandløb opnår målsætningen. De konkrete indsatskrav til opnåelsen
af målsætningen, i første planperiode, er beskrevet i de pt. ugyldige
vandhandleplaner. Hillerød kommune forventer, at gennemføre disse
indsatskrav, så snart vandhandleplanerne træder i kraft.
Ad 19) Hillerød Kommune er meget opmærksom på, ikke at gentage dårlige
erfaringer. Et fosfor-vådområde kan ende med at fungere som en fosforkilde, i
stedet for at fjerne fosfor fra vandmiljøet, hvis ikke det designes rigtigt (med
den viden vi har i dag).
Hvis Hillerød Kommune skal præcisere udpegningerne yderligere, vil det
kræve flere resurser til forundersøgelser. Vi har ikke mulighed for at få midler
til forundersøgelserne inden vådområderne er skrevet ind i statens
vandplaner. Der er samtidig risiko for, at forholdene ændrer sig, så arbejdet
vil være spildt, når en udpegning senere ender med et konkret projekt. Om
der i forbindelse med en udpegning skal etableres et vådområdeprojekt
afhænger af mange ting, som Hillerød Kommune ikke er herre over, som
f.eks. økonomi og krav til fosfor-tilbageholdelse, der bliver stillet fra statens
side og af velviljen hos lodsejerne.
Ad 20) Hillerød Kommune vil inddrage bemærkningerne, i forbindelse med
udarbejdelse af kommuneplantillæg, for udpegning af lavbundsområder og
vådområder – se vurdering af høringssvar nr. 1.
Ad 21) Hillerød Kommune kan ikke ændre på reglerne for sejlades på Pøle Å i
forbindelse med høringen af Kommuneplanen. Reglerne for sejlads på Pøle Å
er fastsat i regulativet for Pøle Å. Hillerød Kommune er i gang med at revidere
regulativet for Pøle Å. Det indebærer, at regulativrevisionen kommer i høring.
I forbindelse med denne høringsperiode kan DN og andre
interesseorganisationer fremføre deres synspunkter i henhold til reglerne for
sejlads på Pøle Å, som efterfølgende vil blive vurderet af Hillerød og Gribskov
kommuner.
Ad 22) Kommunen har ikke hjemmel til generelt at forbyde brug af pesticider
på private grunde. I lokalplaner henstilles der til at der ikke anvendes
pesticider.
I 2007 er der lavet en aftale mellem kommunerne og miljøministeriet om at
brugen af bekæmpelsesmidler på offentlige arealer skal reduceres. Hillerød
Kommune arbejder efter denne aftale. Hillerød Kommune har mulighed for at
tage beslutning om, ikke at anvende pesticider på kommunens egne grunde.
Da der kun er sat begrænsede resurser af til at bekæmpe bjørneklo, sprøjtes
44
der i dag med pesticider, når der bekæmpes bjørneklo langs kommunes
vandløb.
I 2012 indførte regeringen 25 meters beskyttelseszoner omkring alle boringer,
der benyttes til indvinding af drikkevand. Beskyttelseszonen betyder, at der er
forbud mod dyrkning, gødskning og anvendelse af pesticider omkring
boringerne. Hillerød Kommune har pligt til at føre tilsyn med vandværkerne
og deres boringer. I forbindelse med tilsynene bliver der også snakket om
beskyttelseszoner.
Derudover har Hillerød Kommune mulighed for at udlægge BoringsNære
Beskyttelses Områder (BNBO), rundt om vandforsyningsboringer for at undgå
farer for forurening af vandforsyningerne. Beskyttelsesområderne udlægges af
kommunerne på baggrund af konkrete vurderinger af bl.a. forureningstrusler
mod vandforsyningen. Områderne kan have varierende størrelse afhængig af
de geologiske og hydrogeologiske forhold i området. Hillerød Kommune
forventer indenfor denne planperiode, på baggrund af en screening af
vandforsyningsboringerne, at vurdere om det vil være relevant at udlægge
BNBO omkring nogen af de vandforsyningsboringer, der er i kommunen.
Ad 23) Hillerød Kommune har mange lavbundsarealer. Formuleringen i
kommuneplanforslaget betyder, at der skal væsentlige argumenter til, før der
kan etableres byggeri eller anlæg i lavbundsområderne, som ikke er
erhvervsmæssigt nødvendigt for jordbrugsdrift, og som kan forhindre at der
senere etableres et vådområde. For kvælstof-vådområder og fosforvådområder vurderes formuleringen at være lige så restriktiv, som DN
ønsker, at den skal være for alle lavbundsarealer. Bestemmelserne i forslaget
er restriktive og det anbefales ikke at de skærpes yderligere.
Ad 24) Retningslinjerne for spildevand - herunder 4.10.3 der nævner, at
vandplanen identificerer et antal overløb af opspædet spildevand fra
fælleskloakerede kloaksystemer, hvor der bør ske en indsats - tager
udgangspunkt i de statslige vandplaner, hvor der står ”bør” og ikke ”skal”.
Hillerød Kommune vil løbende vurdere hvilke indsatser der skal foretages for
at leve op til et godt vandmiljø.
Ad 25) og 26) Hillerød Kommune vurderer, at det tekniske ord ”neddrosling”
kan erstattes af ord som begrænses, reduceres, forsinkes m.v. Hillerød
Kommune har besluttet, at bruge ordet forsinket i lokalplaner.
Det foreslås at udskifte det tekniske ord ”neddrosling” med ”forsinket”, da det
allerede nu benyttes i skabeloner for lokalplaner.
Ad 27) Der har ind til nu ikke været politiske ønsker om at prioritere letbane
eller elektriske og førerløse tog/sporvogne i Hillerød. Løsningerne vurderes
urentable og urealistiske i forhold til eksisterende passagergrundlag.
Ad 28) I forhold til kommuneplanens retningslinje om en handlingsplan for et
sammenhængende og dækkende stinet, så er hensigten at bruge den nævnte
handlingsplan til at få fastsat en prioritering. Hensigten er at der i den
kommende periode skal arbejdes for, at de trafikale forhold i Hillerød bykerne
forbedres og udbygges således, at trafikafviklingen sker trafiksikkert og på de
bløde trafikanters præmisser. Derudover skal der arbejdes på sammenhæng
mellem stier, og herunder også tilgængelighed til natur og rekreative
områder. Men konkrete prioriteringer bør afvente handlingsplanen, der netop
skal belyse hvorledes denne opgave kan løses mest hensigtsmæssigt.
Ad 29) Begrænsning af gener fra trafikstøj vil blive behandlet i de konkrete
sager og ikke på kommuneplanniveau.
45
Ad 30) Hillerød Kommune har udarbejdet en Klimastrategi 2009, hvori det er
visionen at nedbringe kommunens CO2-udledning gennem blandt andet
besparelser ved reduktion af kommunens energiforbrug samt gennem et
samarbejde med Hillerød Forsyning.
Ad 31) og 32) DN’s bifaldelse af energitiltag og udledningskrav tages til
efterretning.
Ad 33) Hillerød Kommune er enig i, at retningslinjerne i forslag til vandplan
2010 fortsætter tidligere administrationsgrundlag for udledning af
miljøfremmede stoffer i vandmiljøet med risiko for effekt ved ophobning i
sedimenter og flora og fauna.
Hillerød Kommune forventer derfor, at supplere Novanaovervågningsprogrammets undersøgelser, med undersøgelser af vand,
sedimenter og fisk for baggrundsniveauet af miljøfremmede stoffer i
planperioden.
Ad 34) I forbindelse med planlægningen af den nye bydel syd for Hillerød vil
der blive arbejdet med forudsætninger om, at regnvand inden for området
ikke ledes til vandløbene, men håndteres inden for området gennem
tilbageholdelse, afdampning, nedsivning og kun i mindre grad ledes til
vandløb, når der er kapacitet i dem uden for regnperioder.
Hillerød Kommune har i forslag til spildevandsplan 2013-2016 foreslået, at
regnvand skal separeres og forsinkes i overensstemmelse med
retningslinjerne vedr. at vandløbets hydrauliske kapacitet ikke må overskides.
Ved planer om etablering af et nyt renseanlæg og nedlæggelse af det/de
gamle anlæg kræves en VVM af effekterne af udledningerne og fordelingen til
Pøle Å og Havelse Å.
Ad 35) Planprocessen for hospitalet vil omfatte en række VVM-vurderinger,
som vil redegøre for de trafikale og miljømæssige forhold.
Ad 36) Der er ikke set bort fra landskabskarakteranalysen fra Thing og Wainø.
Den analyse blev udarbejdet for et mindre område, hvorfor den naturligvis
har en større detaljeringrad. Landskabskarakteranalysen der danner baggrund
for revideringen af de landskabelige værdier, er udarbejdet for hele
kommunes åbne land, og har derfor en mindre detaljeringsgrad. Der er ikke
modstrid mellem de to analysers anbefalinger. Analysen fra Thing og Wainø
tog udgangspunkt i de eksisterende kommuneplanudpegninger for
landskabelige værdi, og indeholdt en vurdering af en tidligere udformeret
skitse for området til ny by. Den nye landskabskarakteranalyse har dannet
basis for de nye udpegninger af landskabelige værdier. I det område er
Salpetermosen, Smørkildebakken, vådområderne ved Favrholm, samt
området omkring Brødeskov udpeget som særlig landskabelig værdi. I
Kommuneplan 2009 var det kun Salpetermosen og et område ned mod
Brødeskov der var udpeget. Vurderingen er, at landskabskarakteranalysen
med dens anbefalinger fuldt ud giver et ligeså stort beskyttelsesniveau som
analysen fra Thing og Wainø, om end dens detaljeringsniveau er mindre.
Ad 37) Retningslinje HS.2.4 foreskriver ”Ved kommende byudvikling skal det
sikres, at der er en rekreativ grøn sammenhæng mellem naturområdet
Salpetermosen og vådområdet ved Favrholm, samt med Smørkildebakken og
videre mod syd til området ved Brødeskov.” Der ligger med andre ord i
retningslinjerne en præcisering heraf. Hvorledes denne grønne forbindelse
skal udformes må bero på den nærmere planlægning, både i forhold til
håndtering af regnvand, beskyttelse af § 3 områder og mulige
46
kompenserende tiltag for bilag 4 arter. Dette skal indgå som en del af den
kommende planlægning af området.
Ad 38) Der er endnu ikke taget stilling til de endelige bygningshøjder i den
nye bydel herunder hvordan byggeri og landskab skal spille sammen. Det kan
oplyses, at det fremgår af landsplandirektivet for planlægning i
hovedstadsområdet, at der ved planlægningen af byudvikling blandt andet
skal tages udgangspunkt i stationsnærhedsprincippet, der foreskriver en
intensiv arealudnyttelse i det stationsnære kerneområde, der er afgrænset i
en afstand af 600 m fra stationen, altså skal der i de stationsnære områder
udvikles med en meget høj tæthed for at udnytte disse arealer i henhold til
Fingerplanen. Det kan oplyses at der i store dele af Hillerød Syd ikke vil være
noget eksisterende byggeri at tilpasse det kommende byggeri i forhold til.
Ad 39) I forbindelse med byudviklingsprojektet i Hillerød Syd foretages også
vurdering af de naturmæssige konsekvenser og afbødning heraf. Det er sket i
kommuneplanen på et overordnet niveau. Ved den konkrete udformning af
bydelen er der i lovgivningen krav om at der redegøres for konsekvenser for
naturen og krav om i størst muligt omfang at sørge for at påvirkningen af
natur og miljø bliver mindst mulig. Se også retningslinjer under Grøn struktur,
Hillerød Syd.
I redegørelsen for Grøn struktur, Hillerød Syd, i forslag til kommuneplan 2013
er det beskrevet hvordan der skal arbejdes med at sikre naturværdierne i
størst muligt omfang.
Som det i redegørelsen er beskrevet er det rigtigt at der kan komme
påvirkning af naturen som følge af byudvikling og vejudvidelse. Men når man
udvikler en helt ny bydel er det naturligvis ikke muligt at bevare alt uændret,
så der må forventes en påvirkning af naturen i området, men indenfor de
rammer som lovgivningen giver mulighed for.
Indstilling
Høringssvaret giver anledning til forslag om følgende ændring:
Det foreslås i indledende tekst og retningslinje under Vandløb at udskifte det
tekniske ord ”neddrosling” med ”forsinket”.
Nr. 21: SF i Hillerød v. Laila Dall og Peter Langer
Resumé:
1) Møllebro: Partiet er tilfredse med, at der ikke kan lokaliseres
dagligvarebutikker i Møllebroområdet, og at der er åbnet for boliger og evt. et
hotel i området.
2) Cykelstier: Der mangler kort over planlægning af nye cykelstier i perioden
udover de 4 allerede vedtagne cykelstier Skævinge, Nr. Herlev, Allerød og
Nødebo. Som minimum bør cykelstikortet fra kommuneplan 2009 fastholdes
og videreføres i KP 2013 som et velegnet idékatalog.
3) Bevaringsværdige bygninger: I Kulturarvsstyrelsens beskrivelse står, at
bygninger med den højeste SAVEværdi 1 som oftest vil være fredede
bygninger eller folkekirker og at bygningerne med SAVEværdierne 2-4 er de
bygninger, som i kraft af deres arkitektur, kulturhistorie og
håndværksmæssige udførelse er fremtrædende eksempler inden for deres
slags.
Det er alene bygninger med SAVEværdien 1-3, der i kommuneplanforslaget er
udpeget som bevaringsværdige. Partiet ønsker, at også bygninger med
SAVEværdi 4 betragtes som bevaringsværdige og at der i samarbejde med
47
Folkemuseet strammes op på betingelserne for nedrivning af
bevaringsværdige huse.
Vurdering:
Ad 1) Tilfredshed med rammer for Møllebroområdet tages til efterretning.
Ad 2) Med udgangspunkt i Kommuneplan 2009 medtages et kort over
eksisterende cykelstier samt planlagte overordnede cykelforbindelser.
Ad 3) I de generelle rammer er det fastsat at Bygninger registreret med
middel bevaringsværdi (kategori 4-6) ikke er udpeget som bevaringsværdige
men i forbindelse med byggesagsbehandling og lokalplanlægning vil der blive
foretaget en nærmere vurdering af bygninger med bevaringsværdi 4 og deres
betydning for bevaringsværdige bebyggelsesstrukturer. Museet orienteres
månedligt om nedrivningsansøgninger. Bevaringstemaet kan senere tages op
enten som selvstændigt kommuneplantillæg eller som revideringsemne i
næste kommuneplan. Der er i øvrigt endnu ikke gennemført SAVE registrering
af bevaringsværdier i den del af kommunen som før var Skævinge og
Slangerup Kommuner.
Indstilling
Høringssvaret giver anledning til forslag om følgende ændring:
Kort over cykelstier/forbindelser medtages i Kommuneplan 2013 i tilknytning
til emne om Stier.
Nr. 22: Tvilum for Erling Peter Kristiansen, Stenslettegård,
Nødebohave 41
Resumé:
Del af ejendommen matr. nr. 6a og 7a Nødebo By på 124.525 m2 foreslås
udlagt til tæt-lav bolig med en max. bebyggelsesprocent på 30 og min.
grundstørrelse på 260 m2, med mulighed for 110 boliger med tilhørende
fællesfaciliteter og børneinstitution. Området er omfattet af skovbyggelinje,
der foreslås søgt ophævet indtil en afstand af 100 m fra Gribskov.
Vedlagt forslag til bebyggelsesplan med 97 gårdhavehuse respekterer
beskyttede naturområder og beskyttede sten- og jorddiger i området.
Vejadgang foreslås fra Nødebovej og Nødebohave via eksisterende
venstresvingsbane med gode oversigtsforhold. Den fysiske infrastruktur er
udbygget, og der er gode adgangsforhold, busforbindelser og cykelsti.
Bebyggelsen planlægges udført med jordvarme og solenergi, afvanding af
overfladevand til faskiner og spildevand til offentligt kloaksystem. Området
forventes udbygget i 4 etaper over en 5-10 årig periode.
Ejendommens drifts- og beboelsesbygning er omfattet af Byplanvedtægt nr.
41.
Vurdering:
Nødebo er beliggende inden for ”Det øvrige hovedstadsområde (landområde)”
jf. Fingerplanen. Muligheden for byudvikling er begrænset til udvikling af lokal
karakter i tilknytning til kommunecentre eller som afrunding af andre
bysamfund.
Den skitserede udstykning og bebyggelse kan ikke opfattes som en afrunding
af Nødebo, men ses som en udvidelse af byområdet.
Området er udpeget til særligt værdifuldt landskab. Den 300 m
skovbyggelinje efter naturbeskyttelsesloven er fastlagt for at beskytte
48
indsynet til skovbryn. Der ses ikke at være nogen samfundsmæssig
nødvendighed af at reducere skovbyggelinjen til fordel for byggeri her.
Indstilling
Der foreslås ikke ændringer til kommuneplanen ud fra høringssvaret.
Nr. 23: Hillerød Samvirkende Idrætsforeninger v. Jørgen Nielsen
Resumé:
1) HSI ønsker at nyvedtaget idrætspolitik forankres i Kommuneplanen.
2) Det foreslås at indføje en beskrivelse af idrætten og dens faciliteter i
eksisterende og i særdeleshed for nye byområder, herunder
• at der afsættes plads til idrætsfaciliteter i forbindelse med det nye byog boligområde omkring det nye hospital,
• at der afsættes plads til idrætsfaciliteter i Ullerødbyens etape 2,
• at der anlægges adgangstunnel under S-banen ved golfbanen, når
eksisterende tunnel inddrages,
• at idrætsbaner, der bevidst/ubevidst oversvømmes ved kraftige
regnskyl, sikres en hurtig tilbagevenden til brugbar tilstand ved,
at der etableres dræn-anlæg og/eller beredskabsplaner hertil.
3) Vådområder: Nye vandplaner / vådområder ved Attemosen må ikke hindre
Svæveflyveklubbens fortsatte eksistens og udvikling, og heller ikke for
skydebanerne omkring Hanebjerg. Svæveflyveklubbens startbane skal helt ud
af vandplanerne / vådområdet ved Attemosen.
Vurdering:
Ad 1) Ud fra Udviklings- og Planstrategien er der efter samarbejde med
relevante interessenter udarbejdet en Kultur-, Idræts- og Fritidspolitik, der er
vedtaget i december 2012, der i de kommende år vil blive fulgt op af
handleplaner for realisering. I Idrætspolitikkens tema 6 om rammer er det
bl.a. fastsat at Byrådet vil arbejde for gennemførelsen af en helhedsplan for
Sportskileområdet med særlig fokus på synergien mellem
FrederiksborgCentret og et nyt sundhedscenter, at sikre at der i de enkelte
bydele og lokalsamfund er let adgang til idrætsfaciliteterne og arbejde for, at
muligheder for oplevelser, leg og bevægelse indtænkes i udformning af byrum
og byudvikling.
Det foreslås, at der linkes til politikken i afsnit om Offentlige formål.
Ad 2) I Kommuneplanens lokalplanrammer findes flere steder, at der er
udlagt til idrætsanlæg og under kapitlet Offentlige institutioner findes
retningslinjer for blandt andet Sportskilens fremtidige udvikling og
anvendelse.
I Hillerød Syd vil den nærmere planlægning afdække, hvordan idrætsanlæg
indgår i byudviklingen.
I Ullerød Nord er der allerede udlagt arealer til fremtidige idrætsanlæg
indenfor lokalplanrammeområdet UL.F.1. Her er der plads til fx to
fodboldbaner, hvis man måtte ønske denne anvendelse af fritidsarealerne.
Derudover er der en relativ ny fodboldbane ved Sophienborgskolen og en ny
sportshal ved skolen forventes at åbne i 2014. De nye anlæg supplerer
banerne og hallen ved Hillerød Vest Skolen (Ålholm).
Vedrørende en ny tunnel ved golfbanen indgår denne i BaneDanmarks projekt
for den nye S-togsstation og den forventes anlagt samtidig med den nye
station.
49
Prioriteringen af arealer til oversvømmelse, som f.eks. idrætsarealer, vil blive
taget op i forbindelse med udarbejdelse af kommunens klimatilpasningsplan.
Ad 3) Hillerød Kommune vil evt. udarbejde et kommuneplantillæg for
udpegning af lavbundsområde og mulige vådområder - se vurdering af
høringssvar nr. 1.
Indstilling
Høringssvaret giver anledning til forslag om følgende ændring:
Der linkes til Kultur-, Idræts- og Fritidspolitikken i afsnit om Offentlige formål.
Nr. 24: Børge Tvilum
Resumé:
Høringssvarer foreslår 5 nye veje:
1) Carslbergvejs forlængelse under banen til Milnersvej. Fra Hammersholtvej
til Milnersvej som del en ny ringvej (næsten som udlæg i
kommuneplanforslaget).
2) Ny vejforbindelse fra Københavnsvej til Hammersholtvej gennem del af
Præstevangskoven og over Teglgårdssøen. Udbygning af Campus på
Carlsbergvej og ønsket om at begrænse trafik på Carlsbergvej, med
gymnasier og Byskolen, har ført til forslaget om denne fremtidssikrede
løsning. Vejbanen tænkes ’svævende’ i lav højde over Teglgårdssøen.
3) Ny vejforbindelse til Hillerød Station og Campus. Ny ’Stationsvej’ fra
ovennævnte vej i skoven til Hillerød station. Ved Carlsbergvej foreslås ’kiss &
ride’ på Byskolens arealer.
4) Ny vejforbindelse fra Carlsbergvejs forlængelse til Overdrevsvejen fra ny
rundkørsel sydvest for banen, parallelt med banen, til Hillerød Syd/nyt
hospital.
5) Ny vejforbindelse fra Milnersvej til Frederiksgade, som ny ’centervej’ via
Åmosevej, for aflastning af Godthåbsvej. Åmosevej kan udbygges i
forbindelse med aktivering af kommunens arealer ved Åmosevej.
Vurdering:
Ad 1) Det vurderes, at der er en mulighed for at vejudlægget Carslbergvejs
forlængelse under banen til Milnersvej kan realiseres og det indgår i
Trafikudlæg. Den eksakte placering og udformning vil blive vurderet i en
eventuel detailplanlægning.
Ad 2) og 3) Det vurderes, at det ikke er realistisk eller nødvendigt, at
gennemføre strækningen gennem de naturbeskyttede arealer; skoven
(fredskov i sammenhæng med parforcejagtsystemet i Store Dyrehave) og
over Teglgårdssøen samt en vejforbindelse til Hillerød Station og Campus fra
denne ’skovvej’.
Ad 4) Der er i konkurrencen for Hillerød Syd mulighed for at foreslå en
vejadgang fra Sportskilen til konkurrenceområdet. En eventuel vejforbindelse
vil der blive taget stilling til i forbindelse med arbejdet med den nye bydel,
herunder i kommuneplantillæg.
Ad 5) Der har i tidligere kommuneplaner været udlæg til en videreførelse af
Carlsbergvej til Dyrskuepladsen, men udlægget blev for år tilbage taget ud af
kommuneplanen, da det ikke fandtes realistisk at gennemføre, men vil blive
50
taget op til nærmere genovervejelse i forbindelse med udviklingen af
Åmosevejområdet.
Indstilling
Der foreslås ikke ændringer til kommuneplanen ud fra høringssvaret.
Nr. 25: Nordsjællands Landboforening v. formand og næstformand,
Herdis Lindegaard Dam og Søren Hansen
Resumé:
Landboforeningen finder det positivt at der er udarbejdet en ny plan, frem for
at lave suppleringer, og at der sættes klare mål for udnyttelse og beskyttelse
for det åbne land, og anerkender landbruget som vigtig aktør heri.
1) Foreningen savner fremhævning af at landbruget også bidrager som
erhverv og afklaring af hvilken betydning landbruget fremover skal have i
kommunen. Når byens vækst og udviklingsmuligheder og bybefolkningen
prioriteres, må det ikke ske på bekostning af det åbne lands og landbrugets
muligheder. Der skal være plads og udviklingsmuligheder til alle typer
landbrug fra helt små deltidsproduktioner til nicheproduktioner samt større
husdyr- og plantebedrifter.
2) Grøn struktur: Landskabskarakteranalyserne og jordbrugsanalyserne
danner grundlag for den videre forvaltning af det åbne landskab. Det er
positivt, at der tages hensyn til de faktiske forhold i landområdet.
Landbruget er en vigtig aktør både i det aktive agerbrug og i naturplejen af
ekstensive arealer. Kommunen opfordres til at der ved planlægning af stier,
genopretningsprojekter, mv. gås tidligt i dialog med de berørte lodsejere og
lade frivillighed styre processerne. Kommunen bør udnytte de kompetencer
og ressourcer, der er i jordbruget, når naturpleje-og genopretningsprojekter
skal planlægges og udvikles.
3) Blå struktur: I kommuneplanen refereres til De statslige Vandplaner og de
kommunale vandhandleplaner udarbejdet herunder. De statslige vandplaner
kendt ugyldige, og således også vandhandleplanerne. Alle indsatser baseret
på de statslige vandhandleplaner bør derfor ikke fremgå af planen.
4) Nordsjællands Landboforening anbefaler at Grundvandsrådet involveres
tidligt og aktivt omkring indsatsplanarbejdet for beskyttelse af grundvandet,
idet lokal viden dermed kan udnyttes til gavn for konstruktive planer og
gensidig forståelse.
Vurdering:
Ad 1) Der har været afholdt møder med landbruget om hvilket behov de har i
forhold til kommuneplanen, og landbruget har været inviteret ind i en dialog
om erhvervsstrategien. Den nye udpegning af særlige værdifulde
landbrugsområder har været præsenteret for landboforeningen. De rammer
og retningslinjer som kommuneplanen fastsætter, ses derfor ikke at være i
konflikt med landbruges ønske om at alle typer af landbrug fra helt små
deltidsproduktioner til nicheproduktioner samt større husdyr- og
plantebedrifter fortsat kan eksistere med mulighed for udvikling, når det sker i
henhold til Planlovens bestemmelser.
Ad 2) Kommunen vil tage til efterretning, at vi ved planlægning af stier,
naturgenopretningsprojekter etc. skal indgå en tidlig dialog med de berørte
lodsejere og lade frivillighed styre processerne. Det er helt i tråd med
kommunens hensigt, at udnytte de kompetencer og ressourcer, der er i
51
jordbruget, når naturpleje-og genopretningsprojekter skal planlægges og
udvikles.
Ad 3) Efter forslaget til kommuneplan blev sendt i politisk høring, har
Naturklagenævnet gjort de statslige vandplaner ugyldige og dermed også den
kommunale vandhandleplan. De dele af kommuneplanforslaget, som refererer
til statens vandplaner, er således ikke en del af den endelige kommuneplan. I
stedet henvises til de tidligere regionplanretningslinjer. Det anbefales at give
de dele af kommuneplanen, der ikke længere gælder, en særlig signatur og
bibeholde dem synlige i kommuneplanen. Når de statslige vandplaner bliver
vedtaget, vil der blive udarbejdet et kommuneplantillæg, som bringer
kommuneplanen i overensstemmelse med vandplanerne. Da der kan ske
ændringer, i forbindelse med en ny høringen af statens vandplaner, kan der
ske ændringer, i kommuneplanens markerede sætninger og afsnit.
Ad 4) NL ønsker en tidligere og mere aktiv involvering af grundvandsrådet i
indsatsarbejdet. Grundvandsrådets medlemmer er i øjeblikket involveret i
arbejdet med indsatsplaner for beskyttelsen af grundvandet allerede i
forbindelse med Naturstyrelsens arbejde med kortlægningen af
grundvandsressourcen. I forbindelse med opstarten af Naturstyrelsens
arbejde blev Hillerød Kommune spurgt om der var nogen
samarbejdspartnere/interessenter, der kunne have interesse i at sidde med i
en følgegruppe sammen med kommunen. Her pegede Hillerød Kommune på
landbruget, det grønne råd, virksomhederne m.fl. En plads i sådan en
følgegruppe er en meget tidlig involvering i arbejdet. Grundvandsrådet er
etableret som samarbejdspartner for kommunen i forbindelse med
udarbejdelse af indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Disse planer skal
først udarbejdes når der foreligger en kortlægning fra Naturstyrelsen.
Landbruget i Hillerød Kommune har valgt at sende Ernst Gleerup som sin
repræsentant i følgegruppen.
Indstilling
Høringssvaret giver anledning til forslag om følgende ændring:
Der tilføjes tekst om at det er Regionplan 2005s retningslinjer der gælder for
Grundvand, Spildevand og Vandløb, søer og kystvande (Regionplanens kapitel
5). De dele af kommuneplanen, der ikke længere gælder jf. p.t. ugyldige
Vandplaner, gives en særlig signatur og bibeholdes synlige i kommuneplanen.
Når de statslige vandplaner bliver vedtaget, vil der blive udarbejdet et
kommuneplantillæg, som bringer kommuneplanen i overensstemmelse med
vandplanerne. Da der kan ske ændringer, i forbindelse med en ny høring af
statens vandplaner, kan der ske ændringer, i kommuneplanens markerede
sætninger og afsnit.
Nr. 26: Hvidt Arkitekter for Asgaard Group
Resumé:
Høringssvarer er adkomsthaver til ca. 265.000 m2 jord i Hillerød Syd op til ny
station og nyt hospital. Gruppen har siden 2008 været i dialog med
kommunen og fremlagt 2 masterplaner for arealerne med gruppens planer for
området. Gruppen ønsker at blive en del af den demokratiske proces i forhold
til udviklingen af Hillerød Syd og stiller sig fortsat til rådighed.
1) Der savnes et mere konkret bud på, hvad en bæredygtig bydel er, ud over
at bydelen skal være CO2 neutral. Det foreslås at støtte
planlægningsprocessen på DGNB (Tysk Green Building Council), så der
systematisk og veldokumenteret skabes en bæredygtig bydel. Metoden
vægter miljø, økonomi og sociale forhold ligeligt, og sideløbende vurderes den
52
tekniske kvalitet f.eks. af regnvandshåndtering og inddragelse af
interessenter.
2) Rækkefølgeplanen giver først mulighed for opførelse af nyt byggeri i
rammeområde HS.1, HS.2 og HS.3 i 2021-2024, hvor hospitalet er i sin sidste
opførelsesfase. Der gøres indsigelse imod det, da gruppen forventer at
igangsætte aktiviteter på områderne i rækkefølgeplanens første tredjedel i
2012-2016.
Gruppen vil i takt med udviklingen af hospital og ny station udvikle et
attraktivt erhvervs- og boligbyggeri samt et indkøbscenter i en intensiveret
bygningsmasse i en menneskelig skala. Bystrukturen vil have
indkøbsmuligheder og andre servicetilbud, der understøtter hospitalet som
arbejdsplads samt pendlerstationen. Jf. punkt 1.10.3 og rækkefølgeplanen vil
boligbehovet ikke være opfyldt ved ibrugtagning af hospitalet.
Der planlægges funktioner som patienthotel, administration,
laboratoriefaciliteter og andre virksomheder, der understøtter og føler sig
knyttet til hospitalet. Gruppen ønsker med kommende store investeringer, at
gøre en positiv forskel i samarbejde med kommunen og regionen.
3) I overensstemmelse med Fingerplanens stationsnærhedsprincip foreslås
arealerne nærmest stationen intensivt udnyttet og kommunens
tilkendegivelse heraf savnes. Det foreslås at der stationsnært kan opføres et
markant bygningsværk, som et højt moderne vartegn, i respekt for
Frederiksborg Slot, der visuelt kan markere forbindelsen mellem Hillerød Syd
og det gamle Hillerød. Det foreslås altså, at der gives mulighed for enkelte
markante høje bygninger, eller en enkelt meget høj bygning med et relativt
lille ’footprint’. Det anføres, at selv om der skal skabes sammenhæng til den
eksisterende by er det et bar-marks-projekt med unik mulighed for egen
identitet, herunder for høje markante bygninger. Det giver også mulighed for
skabelse af gode byrum og andre offentlig tilgængelige funktioner i den tætte
by.
4) Der gøres indsigelse mod HS.D.1 til tekniske anlæg, og foreslås at
rammeområdet kan få samme anvendelsesbestemmelser som HS.1, HS.2 og
HS.3, da der i overensstemmelse med punkt 1.10.3 ønskes en fremskynding
af realisering af en ny S-togsstation, boliger, administration og
indkøbsmuligheder inden hospitalsbyggeriet påbegyndes, hvilket vil medvirke
til at skabe passagergrundlag for stationen og et godt serviceniveau for
bydelen fremover. I område HS.D.1 planlægges ca. 1.000 P-pladser i
konstruktion, der kan dække det stationsnære P-behov, med bolig- og
erhvervsfunktioner ovenpå og tilhørende tekniske anlæg. Bløde trafikanters
vilkår på terræn vil optimeres.
P-pladserne vil have let tilgængelighed fra Overdrevsvejen og kort
gangafstand til ny S-togstation og indkøbsmuligheder, hvilket vil bidrage til
reduktion af antallet af bilrejser lokalt og regionalt.
5) Gruppen tilkendegiver at de i overensstemmelse med planlovens
bestemmelser, gerne vil drøfte en udbygningsaftale i forhold til etablering af
den fornødne infrastruktur i Hillerød Syd.
Vurdering:
Ad 1 - 5) Idékonkurrencen og den helhedsplan, der efterfølgende udarbejdes,
forventes at give svar på en række af spørgsmålene om løsninger på at opnå
en bæredygtig og klimatilpasset bydel. Ligeledes vil helhedsplanen angive
rammerne for den overordnede udformning af bebyggelserne samt for en
etapedeling af byudviklingen. Ved planlægningen vil hospitalsbyggeriet og en
53
løsning af den overordnede infrastruktur blive prioriteret. Af hensyn til den
overordnede planlægning og byudviklingen i kommunen generelt, synes det
ikke muligt eller relevant at fremskynde en isoleret udvikling af andre dele af
Hillerød Syd. Rammeområdet for ny station er udlagt på baggrund af det
skitseprojekt, der ligger til grund for Folketingets beslutning om at etablere en
ny station ved Overdrevsvejen, i tilknytning til nyt hospital. Rammeområdet
fastholdes derfor.
Efter idékonkurrencen har udpeget et vinderprojekt i september 2013, skal
der udarbejdes en helhedsplan. Kommunen vil invitere Asgaard Group med i
dialogen om udvikling af arealerne.
Indstilling
Der foreslås ikke ændringer til kommuneplanen ud fra høringssvaret.
Nr. 27: Grundejerforeningen Kighusbakken
Resumé:
Grundejerforeningen grænser op til Hillerød Syd. Foreningen er opmærksom
på processen med arkitektkonkurrence og efterfølgende mere detaljeret
kommuneplantillæg, men finder det hensigtsmæssigt at kommuneplanen
specifikt sikrer områdets harmoniske udvikling.
1) Der gøres indsigelse mod de brede anvendelser, hvor det er muligt at
’blande’ tunge miljøklasser med boliger og det foreslås, at kommunen
zoneinddeler arealet, så de tungeste miljøklasser placeres tæt på nyt hospital
med en graduering mod de eksisterende boligområder.
2) Det findes ikke, at der er fornødent hensyn til overgangen fra Kildedalen,
Favrholmvænget og Kighusbakken til Hillerød Syd, og det foreslås (hvis punkt
2 ikke kan opfyldes), at kommunen forpligtes til at områdets fremtidige
planlægning skal sikre en harmonisk udvikling med størst mulig hensyntagen
til eksisterende boligområder.
Vurdering:
Ad 1) Kommuneplan 2013 omfatter ikke detaljerede rammebestemmelser for
størstedelen af den nye bydel. Der vil i arbejdet med en helhedsplan /
rammebestemmelser for Hillerød Syd ikke blive anvendt ”brede anvendelser”.
Muligheden for at blande tunge miljøklasser med fx boliger eller anden
miljøfølsom arealanvendelse er ikke en planlægningsmæssig mulighed.
Ad 2) Da der ikke er faslagt detaljerede rammebestemmelser for de arealer af
Hillerød Syd, der danner overgang til de eksisterende byområder, fremgår det
ikke af kommuneplanen, hvordan tilpasningen til det eksisterende byområde
vil blive varetaget. Efterfølgende kommuneplantillæg og lokalplaner vil
indeholde bestemmelser, der regulerer anvendelsen og udnyttelsen af de nye
byområder, herunder hensynet til eksisterende byområder.
Indstilling
Der foreslås ikke ændringer til kommuneplanen ud fra høringssvaret.
Nr. 28: Lokalrådet for Gørløse og omegn v. formand Karsten KjærulffJørgensen
Resumé:
1) Lokalrådet foreslår et Supermarked / butik ved omfartsvej –
stationsområdet. Rådet har forstået, at så snart arealerne ved Gørløse station
54
overdrages til kommunen vil der blive udarbejdet lokalplan for etablering af
dagligvare forretning og evt. tankstation, hvilket vil være af stor betydning for
Gørløses fremtid. Da det er ved at være en realitet, er der ikke nogen grund
til at tage punktet med i Kommuneplan 2013.
2) Lokalrådet foreslår en cykel/gangsti fra Gørløse til Uvelse med forbindelse
til Lystrup skov. Der har tidligere været snakket om cykelstiforbindelse og
efter at skolerne begge steder er blevet en del af Hanebjerg skole er det
blevet mere aktuelt. Det vil være af stor betydning for begge byer at få en
sikker cykel/gang forbindelse til Lystrup skov, da ingen, heller ikke
daginstitutioner, tør gå/cykle til Lystrup skov.
3) Rådet støtter planer om Hillerødmotorvejens forlængelse udvides til
motorvej op til Isterødvejen, da den store og stigende mængde trafik på
Hillerødmotorvejens forlængelse gør, at mange biler, der skal mod
København, vælger at kører over Skævinge, Strø, Gørløse og Uvelse for at
undgå at holde i kø på motorvejsforlængelsen. Den vej bilerne kører igennem
flere af byerne bliver brugt af skolebørn, da skolerne ligger ud til vejene.
Vurdering:
Ad 1) Rammeområde GL.C.1 er fortsat udlagt til bl.a. dagligvarebutik, og
kommunen har i marts 2013 udbudt arealet hertil.
Ad 2) Planerne om en cykelsti mellem Uvelse og Gørløse fremgår af den
tidligere Kommuneplan 2009 for Hillerød Kommune, men ikke i forslag til
Kommuneplan 2013, da den ikke er en af de først prioriterede cykelstier (fra
Hillerød til henholdsvis Skævinge, Nr. Herlev, Ny Hammersholt og Nødebo).
Uvelse og Gørløse ligger i samme skoledistrikt, hvilket kan begrunde, at den
tages med i KP13.
Ad 3) Lokalrådets støtte til målet om forlængelse af Hillerødmotorvejen tages
til efterretning.
Indstilling
Høringssvaret giver anledning til forslag om følgende ændring:
At medtage planerne om en cykelsti mellem Uvelse og Gørløse under
Trafikudlæg.
Nr. 29: Vibeke Dilling Tortzen, Ved Skovgærdet 39
Resumé:
Høringssvarer gør indsigelse mod beskrivelse af Slotssøkarréprojektet i
redegørelsen til Byomdannelse. En seriøs Kommuneplan bør ikke præsentere
sådant et skønmaleri, der ikke indeholder konkrete beskrivelser af projektet.
Det er ønsketænkning og forældet i forhold til udviklingen i kommunen.
Eksempelvis mangler konkrete oplysninger om krydset Slotsgade,
Slangerupgade og Frederiksværksgade. Der spørges om det holder med
nedrivning af byggeri, ombygning af vejnet og ombygning af
Slotsbroforpladsen og om at bygge på Posen m.m.
Vedtagelsen af den første lokalplan efter Slotssøkarréplanen er en
boomerang, der kommer tilbage og knuser de urealistiske planer. Når man
går på Slotsøstien kan man se, at lokalplan og virkelighed er uden
sammenhæng. Det foreslås, at revidere Slotssøkarréplanen inden
kommuneplanens vedtagelse, så den bliver økonomisk realistisk.
55
Høringssvar til lokalplanforslag nr. 315 og byrådets behandling heraf er
vedlagt som bilag.
Vurdering:
Slotssøkarréen foreslås fastholdt som byomdannelsesområde med mulighed
for fortætning, forskønnelse og mindre trafikpåvirkning af dette centrale og
stationsnære byområde. Helhedsplanen for Slotssøkarréen foreslås fortsat at
være udgangspunktet for en videre planlægning, der bl.a. kan indeholde
mulighed for nedrivning, ombygning af vejnet og Slotsbroforpladsen, byggeri
ved Posen og etablering af ’promenade’ mod søen. Helhedsplanen vil være
den samlende plan for kommende lokalplaner for mere detaljerede etaper.
Indstilling
Der foreslås ikke ændringer til kommuneplanen ud fra høringssvaret.
Nr. 30: Hillerød Forsyning v. Preben Dissing
Resumé:
1) I redegørelse til vandforsyning slutter teksten med: ”Hillerød Syd forventes
at kunne blive forsynet fra det eksisterende vandværk på Frederiksgade”.
Da Hillerød Forsyning siden 1999 har været opmærksom på, at indvindingen
fra kildepladser til Frederiksgade næppe kan øges foreslås følgende tekst:
”Hillerød Syd kan ikke forventes udelukkende forsynet fra det eksisterende
vandværk på Frederiksgade, idet en væsentlig øgning af indvindingen i dette
område kan medføre at forurening i området ”flyttes rundt”. Hillerød
Forsyning forventer derfor at købe vand hos HOFOR (tidligere Københavns
Energi) fra deres vandværk i Slangerup.
2) I afsnit om Vandforsyning foreslås et punkt om forsyningssikkerhed med
henvisning til, at Hillerød Forsyning, ud over den nuværende produktion på
Frederiksgade, forventer at indkøbe vand fra HOFOR (tidligere Københavns
Energi) og at udbygge produktionen på Stenholt Vandværk, dels ved at
modernisere værket, dels kan det komme på tale at finde en ny kildeplads til
vandværket, samt at vandværkerne i størst mulig udstrækning forbindes med
nødforbindelsesledninger.
3) Kommuneplanen indeholder i afsnittet ”Skovrejsning” under ”grøn struktur”
udlæg af en række nye skovrejsningsområder bl.a. af hensyn til
grundvandsinteresser. Der mangler henvisning i afsnittene ”vand og jord”
eller ”sårbare område” til afsnittet om skovrejsning.
4) Afsnittet Redegørelse Varmeforsyning indeholder følgende:
”Kraftvarmeværket på Hestehavevej er ved at være gammelt. Det overvejes
derfor, om det er rentabelt at renovere det, eller om der skal etableres et nyt
kraftvarmeværk i Hillerød. Et eventuelt nyt kraftvarmeværk vil ikke få samme
placering som det nuværende, og der arbejdes derfor for at finde en ny
placering af et eventuelt biofyret kraftvarmeværk.”
Der gøres opmærksom på, at Hillerød Forsyning ikke for nærværende
påtænker at opføre et nyt kraftvarmeværk. De planer forsyningen har, går på
udnyttelse af geotermi med opførelse af et flisfyret varmeværk til at levere
den nødvendige drivvarme.
5) Regnvand i nye byområder, retningslinje 3.12.4 lyder: ”Ved nyt bolig
byggeri skal der fastsættes bestemmelser om installation af anlæg til
opsamling af regnvand fra tage til brug for toiletskyl og tøjvask.”
56
Hillerød Forsyning har forståelse for de miljømæssige aspekter af denne
formulering, men det bør præciseres, at der i forbindelse med projektering af
disse anlæg skal ske overvejelser, som
- hvis vandnettet dimensioneres efter traditionelle forbrug – og gældende
norm - vil opholdstiden i ledningsnettet forlænges og vandkvaliteten dermed
forringes. Dimensioneres ledningsnettet til et reduceret vandforbrug, vil der
omvendt være risiko for reduceret tryk i lange tørkeperioder, hvor regnvand
ikke er til stede,
- regnvand, der anvendes relativt hurtigt efter opsamling vil ikke udgøre
nogen risiko – men ved langvarig opbevaring af regnvand, kan de
sygdomsfremmede mikroorganismer vokse til et niveau, hvor der kan opstå
en vis risiko.
Hillerød Forsyning mangler formuleringer om
- at kommunen i forbindelse med byggeri i nye udstykninger vil føre tilsyn
med at regnvandsanlæg udføres efter forskrifterne,
- at konsekvenserne ved etablering af anvendelse af regnvand evalueres efter
etableringen af de første 100 anlæg.
Vurdering:
Ad 1) Oplysningerne om forsyning fra Slangerup er først indkommet efter at
udkastet til kommuneplanen var færdigskrevet. Bemærkningen tages til
efterretning og formuleringen foreslås ændret til: Hillerød Syd kan ikke
forventes udelukkende forsynet med vand fra det eksisterende vandværk på
Frederiksgade. Hillerød Forsyning forventer derfor at købe vand hos HOFOR
(tidligere Københavns Energi) fra deres vandværk i Slangerup.
Ad 2) Spørgsmål om definering af forsyningssikkerhed vil blive beskrevet i
Vandforsyningsplanen og ikke i Kommuneplanen. Det foreslås, at det tilføjes
at: Forsyningssikkerhed for vandværker beskrives i kommunens
vandforsyningsplan.
Ad 3) Det foreslås, at der indsættes henvisning til afsnit om skovrejsning, så
sammenhængen mellem grundvand og skovrejsning bliver mere tydelig.
Ad 4) Oplysningerne om den fremtidige varmeforsyning i Hillerød er først
indkommet efter, at udkastet til kommuneplanen var færdigskrevet.
Bemærkningen tages til efterretning og formuleringen foreslås ændret til:
Kraftvarmeværket på Hestehavevej er ved at være gammelt og udtjent. Det
undersøges, om det er muligt at etablere et nyt anlæg til udnyttelse af
geotermi med et flisfyret varmeværk, der skal levere den nødvendige
drivvarme.
Ad 5) Kravet om etablering af opsamlingsanlæg i forbindelse med
lokalplanlægning af nye boliger er ikke et nyt tiltag i kommuneplan 2013.
Risikovurderingen af opsamling af vand fra boligers tage til brug for toiletskyl
og tøjvask er behandlet i miljøvurdering af kommuneplantillæg nr. 15.
Konsekvenserne, særligt i forhold til økonomien, vil blive vurderet når der er
etableret 100 anlæg.
Indstilling
Høringssvaret giver anledning til forslag om følgende ændring:
I redegørelse til vandforsyning ændres/tilføjes: Hillerød Syd kan ikke
forventes udelukkende forsynet med vand fra det eksisterende vandværk på
Frederiksgade. Hillerød Forsyning forventer derfor at købe vand hos HOFOR
(tidligere Københavns Energi) fra deres vandværk i Slangerup.
57
Der indsættes en henvisninger til afsnittet om skovrejsning, så
sammenhængen mellem grundvand og skovrejsning bliver mere tydelig.
I afsnit om Vandforsyning ændres teksten til: Forsyningssikkerhed for
vandværker beskrives i kommunens vandforsyningsplan.
Afsnittet Redegørelse Varmeforsyning ændres til: Kraftvarmeværket på
Hestehavevej er ved at være gammelt og udtjent. Det undersøges om, det er
muligt, at etablerer et nyt anlæg til udnyttelse af geotermi med et flisfyret
varmeværk, der skal leverer den nødvendige drivvarme.
Nr. 31: HusCompagniet for ejer af Herlevgård
Resumé:
Der foreslås en udbygning/forlængelse af Brødeskovparken, dog med
vejadgang fra Kollerødvej og med et grønt bælte mellem ny og eksisterende
bebyggelse. Der foreslås mulighed for to delområder med henholdsvis 30 og
40 åben-lav boliger. Det oplyses, at det forventes at prisniveauet for grund
med hus gør det muligt at tiltrække mellemindkomstgruppe.
Vurdering:
Brødeskovparken er beliggende inden for ”Det øvrige hovedstadsområde
(landområde)” jf. Fingerplanen. Muligheden for byudvikling er begrænset til
udvikling af lokal karakter i tilknytning til kommunecentre eller som afrunding
af andre bysamfund.
Den skitserede byudvikling kan ikke opfattes som en afrunding, men ses som
en yderligere udbygning af Brødeskovparken i det åbne land.
Indstilling
Der foreslås ikke ændringer til kommuneplanen ud fra høringssvaret.
Nr. 32: Friluftsrådet Nordsjælland v. Poul Erik Pedersen
Resumé:
1) Rådet er tilfreds med at planforslaget fokuserer på adgang til naturen og
sammenhængende stinet i Hillerød by, så man ikke skal ud på befærdede
veje.
2) Rådet fastholder, at idrætsfaciliteter skal ligge tæt op ad skoler med
mulighed for et flersidigt brug for den øvrige befolkning.
3) Rådet ser med tilfredshed, at kommunens planlægning i det åbne land og
med en Grøn Strukturplan tilgodeser adgangsforhold til naturskønne områder.
Rådet anbefaler, at der i overgangen mellem byområder og det åbne landskab
etableres By-natur-rum – et ubemandet formidlingsrum, enten i en
eksisterende mindre bygning eller i en nyetableret bygning.
4) Rådet ønsker adgang til naturen for både gående, cyklende og ridende og
skiltning, så nye og gamle naturnydere vejledes gennem og til stisystemerne
(turens længde og omfang). Rådet anbefaler et eller flere Kløverstiprojekter
med tilskud fra Friluftsrådet, der forener oplevelser, sundhed og kultur.
5) Rådet støtter en grøn rekreativ forbindelse mellem Gribskov og Store
Dyrehave i samarbejde med Fredensborg kommune, med en sikker
forbindelse på tværs af Isterødvejen omkring Byskellet og Kulsviervejen og
ind i Store Dyrehave.
58
6) Rådet ser frem til et samarbejde med kommune og lodsejere for en
forhåbentligt kommende Nationalpark – Kongernes Nordsjælland.
7) Rådet anbefaler, at Nordsjællands Svæveflyveklubs anlæg fortsat sikres,
da det er vanskeligt at finde erstatningsarealer, hvor støjspørgsmål ikke også
gør sig gældende i forbindelse med start.
8) I Lyngby Skov ved Arresø er Naturstyrelsen og Friluftsrådet ved at etablere
et Frivillighedsprojekt, ”Frivillige i Naturen”. Rådet ser frem til samarbejdet
med kommunen og Det Grønne Råd om projektet, som kan danne forbillede
andre steder i Danmark.
9) Rådet ser frem til, at Hillerød på sigt får sin egen samlede Friluftspolitik i
kommunen i relation til, at regeringen nu er i gang med at etablere en
national Friluftspolitik. Friluftsrådet vil gerne medvirke dertil.
Vurdering:
Ad 1) Det tages til efterretning, at der er tilfredshed med at planforslaget
fokuserer på adgang til naturen og sammenhængende stinet i Hillerød by.
Ad 2) Ud fra Udviklings- og Planstrategien er der efter samarbejde med
relevante interessenter udarbejdet en Kultur-, Idræts- og Fritidspolitik der er
vedtaget i december 2012, der i de kommende år vil blive fulgt op af
handleplaner for realisering. Det er i overensstemmelse med politikken, at
idrætsfaciliteter skal ligge tæt op ad skoler med mulighed for et flersidigt brug
for den øvrige befolkning. Det foreslås, at der linkes til politikken i afsnit om
Offentlige formål.
Ad 3) og 4) Ønsket er, at der med den Grønne Strukturplan kommer et større
fokus på cykelstier og stier generelt. Naturstyrelsen har flere steder i skoven
motionsstier, sundhedsspor etc. Der er pt. ingen planer om at indgå i et
’Kløverstiprojekt’, men det kan overvejes om det kunne indgå som en del af
Natur-ringen omkring Hillerød by, eller med udgangspunkt i Skævinge by. På
samme måde kan Friluftsrådes tiltag omkring By-natur-rum indgå som en del
af Natur-ringen. Dette er dog ikke en del af Kommuneplan 2013.
Ad 5) Kommunen vil arbejde på at få planlagt det rekreative stiforløb fra
Ravnsholt gennem Tokkekøb Hegn og Store Dyrehave til Esrum Sø stien i
samarbejde med nabokommuner. Strækningen er i forslag til Fingerplan 2013
angivet som ”missing link”. Der er ingen aktuelle planer om en sikret
forbindelse på tværs af Isterødvejen som et led i en grøn rekreativ forbindelse
mellem Gribskov og Store Dyrehave.
Ad 6) Det tages til efterretning, at der ses frem til et samarbejde med
kommune og lodsejere for et kommende ’Kongernes Nordsjælland’.
Ad 7) Hillerød Kommune vil evt. udarbejde et kommuneplantillæg for
udpegning af lavbundsområde og mulige vådområder - Se vurdering under
høringssvar nr. 1.
Ad 8) Det forventes, at Hillerød Kommune indgår som partner i
frivillighedsprojekt ”Frivillige i Naturen” I Lyngby Skov.
Ad 9) Der er udarbejdet en Kultur-, Idræts- og Fritidspolitik og der er ikke
planer om at udarbejde yderligere.
Indstilling
59
Der foreslås ikke ændringer til kommuneplanen ud fra høringssvaret:
Der linkes til Kultur-, Idræts- og Fritidspolitikken i afsnit om Offentlige formål.
Nr. 33: Novo Nordisk v. Rikke Bach
Resumé:
Novo ser positivt på planforslaget, der bl.a. tager højde for en styrkelse af
erhvervsområdet i Hillerød Syd og fokuserer på bæredygtig vækst. Den
planlagte S-togsstation giver medarbejderne en alternativ bæredygtig
transportmulighed, og nyt renseanlæg falder i tråd med Novos ønske om
styrkelse af position i Hillerød ved udvidelser af produktionen. Der er
påbegyndt en VVM-proces for Novos fremtidsplaner frem til 2015. Herudover
har Novo muligheder for udvidelser mod syd og mod vest.
1) Det foreslås, at det nordvestlige hjørne af rammeområde HS.4 udlægges til
erhvervsområde, da et boligområde vil begrænse Novos planer om en
omlægning af trafikken til gavn for det nuværende boligområde
Amtmandsvang. Novo i Hillerød drives i dag så de vejledende støjgrænser i
forhold til tilstødende boligområde og det nye HS.4 kan overholdes. Der er
planer om at etablere en ny tilkørsel til Novo syd for Mælkevejen, hvilket vil
være en fordel for boligområdet Amtmandsvang, da en stor del af trafikken til
Novo vil ledes til og fra Roskildevej syd for Amtmandsvang, så
støjpåvirkningen reduceres. Men en fremtidig sydlig vej vil øge støjen i forhold
til rammeområde HS.4 og det forventes at Novo ikke vil kunne overholde de
vejledende støjgrænser i den nordvestlige del af det nye rammeområde, hvis
det udlægges til boligområde, hvorfor det foreslås udlagt til erhvervsområde.
2) Det foreslås, at rammeområde EO.F.3, der i planforslaget er udlagt til grønt
rekreativt område i stedet udlægges som ’ingenmandsland’ jf. supplement til
støjvejledning om Ekstern støj i byomdannelsesområder, hvori der står:
’Under tiden benyttes et grønt område som ’ingenmandsland’ mellem et
industriområde og et boligområde, og det er i den situation ikke meningsfuldt
at fastsætte særlige støjgrænser for det pågældende grønne område.
Ligeledes er vejarealer, parkeringspladser og tilsvarende områder ikke
støjfølsomme’.
I støjvejledningen om ekstern støj fra virksomheder er de vejledende
grænseværdier for dag/aften/nat på 40/35/35 dB(A). Disse støjgrænser er
ikke mulige at overholde ved udvidelser af virksomheden. Området fungerer
som grøn kile, og ikke som rekreativt område i sig selv og
Hillerødmotorvejens forlængelse bidrager allerede til støj i rammeområdet.
3) Det foreslås, at det specificeres i rammebestemmelser for Novo, at
miljøklasse 1-5 dækker over aktiviteter tilsvarende Novo’s eksisterende
aktiviteter. I ’Håndbog for Miljø og Planlægning’ kategoriseres
medicinalproduktion som udgangspunkt i miljøklasse 7, dog kan der
forekomme konkrete situationer, der berettiger til en anden klassificering.
Novo ønsker at sikre sig, at ny produktion af samme type som finder sted på
Novo Hillerød i dag ikke begrænses, og foreslår derfor at der i Generelle
Rammer for E Erhvervsområde tilføjes: ’Det vurderes, at eksisterende
virksomheder alle falder ind under max. miljøklasse 5’.
4) Det foreslås, at rekreativt stiforløb i Grøn Strukturplan ændres, så det
løber i kanten af erhvervsområdet. Novo bifalder ringstien, men finder ikke
planforslagets placering af stien i område, der med tiden bliver
fabriksområde, er ideelt og alternativ i kanten af området er indtegnet på
indsat kortbilag. Alternativt foreslås det, at stien kan føres gennem den
kommende Miljøpark ved Solrødgård.
60
Vurdering:
Ad 1) Hillerød Kommune er positivt stemt for Novos planer om omlægning af
trafikken med en ny tilkørsel syd for Mælkevejen og indgår fortsat i en dialog
om hvordan dette kan tilrettelægges på den bedste måde.
Udviklingen af områderne indenfor HS.4 modsat Roskildevej kommer som
udgangspunkt ikke til at påvirke mulighederne for at lave vejtilslutninger til
Roskildevej, uanset hvilken anvendelse det nye område udlægges til. Det
hænger sammen med det trafikbillede, der eksisterer på Roskildevej i dag.
Det udløser krav om afstand og/eller støjdæmpende tiltag i relation til nye
anvendelser i et omfang, der forventes at være mere restriktivt end en hvad
en ny vejtilslutning eventuelt måtte udløse.
Det kan dog blive nødvendigt at sammentænke en ny vejadgang til Novo’s
arealer med en tilsvarende vejadgang til de nye arealer på den modsatte side
af Roskildevej i planlægningsfasen.
Den præcise anvendelse de nye områder udlægges til, fastlægges efter
gennemførelsen af en konkurrence for hele bydelen. Forventeligt i form af et
kommuneplantillæg for bydelen, der også vil komme i høring.
Ad 2) Til forslaget om at udlægge rammeområde EO.F.3 til ’ingenmandsland’
under henvisning til kap. 5.1 i støjvejledning om Ekstern støj i
byomdannelsesområder, skal Hillerød Kommune bemærke, at kapitel 5
omhandler vejledende støjgrænser i byområder. Da rammeområde EO.F.3 er
beliggende i landzone finder Hillerød Kommune således ikke støjvejledningen
anvendelig.
Høringssvaret giver alligevel anledning til forslag om ændring af
rammeområdets anvendelse fra rekreativt område til landskabskile. Herved
lempes støjkravene for området og Novo’s udvidelsesmuligheder sikres.
Endvidere foreslås det tilføjet under rammeområdets afsnit om bebyggelse, at
der kan opføres bebyggelse nødvendig for områdets drift og anvendelse.
Ad 3) Høringssvaret giver anledning til forslag om en tilføjelse i afsnittet
”anvendelse” der understreger, at der er foretaget en konkret vurdering af, at
eksisterende virksomheder i rammeområdet falder ind under maks.
miljøklasse 5.
Ad 4) Natur-ringen er i sin realisering afhængig af velvilje fra grundejerne.
Hensigten med placeringen af specielt natur-ringen er, at komme ud og få fat
i nogle af de naturområder, der ligger i kanten af Hillerød by, og i nogle af de
bynære grønne områder, der ikke umiddelbart er kendte og besøgte for de
fleste borgere. Det vurderes, at natur-ringen kan ændres, i henhold til det
forslag som Novo Nordisk har medsendt, og stadig opfylde sit formål.
Indstilling
Høringssvaret giver anledning til forslag om følgende ændring:
Ændring af anvendelse for rammeområde EO.F.3 fra rekreativt område til
landskabskile, og det tilføjes, at der kan opføres bebyggelse nødvendig for
områdets drift og anvendelse.
Rammeområde EO.3.E tilføjes, at der er foretaget en konkret vurdering af, at
eksisterende virksomheder i rammeområdet falder ind under maks.
miljøklasse 5.
61
At natur ringen i den Grønne Strukturplan justeres i henhold til det stiforslag
der er fremsendt af Novo Nordisk.
Nr. 34: Erik Gyldendal Arvedsen, Roskildevej 195, Freerslev
Resumé:
Høringssvarer foreslår, at lokalplan for Freerslev landsby ændres. En person
fra landsbyen med flyvning som hobby, og piloter uden tilknytning til
landsbyen, skal ikke ødelægge tilværelse og miljø for resten af landsbyen.
Der henvises til skriftlige indsigelser til miljøgodkendelsen af flyvepladsen
med henvisninger til forvaltningsmæssige mangler i forhold til
Forvaltningsloven.
Det oplyses, at trafikken gennem landsbyen er øget med 40 % inden for de
sidste 10 år, og at Freerslev Bylav er under stiftelse.
Vurdering:
Flyvepladsen er ikke reguleret i lokalplan for Freerslev. Flyvepladsen ligger
uden for støjfølsomme områder og har miljøgodkendelse. Udpegningen af de
støjfølsomme områder stammer fra Frederiksborg Amts kortlægning i tidligere
regionplan, og der er ingen planer om en revideret kortlægning af
støjfølsomme områder kommunen.
Indstilling
Der foreslås ikke ændringer til kommuneplanen ud fra høringssvaret.
Nr. 35: Ida-lykke Bang, Stenvænget 15, Gadevang
Resumé:
Høringssvarer foreslår, at der ikke blot skal være kvalitetsboliger, men at der
planlægges boliger så billige, at sygeplejesker og unge læger og andre der
arbejder på hospitalet har chance for at bo i nærheden. Det nævnes, at
mange folkeskolelærere bor i København, hvor der er små billige lejligheder.
Vurdering:
Kommuneplanen regulerer ikke ejerformerne på boligområdet og hvor meget
det koster at bo i boligerne. Kommuneplanen giver mulighed for, at der kan
opføres alle former for boliger (etage, rækkehuse og parcelhuse) i Hillerød
Syd.
Der er i målteksten til afsnit om boliger fastsat at: Hillerød Kommune skal
have en alsidig og attraktiv boligprofil, der understøtter et socialt, økonomisk
og miljømæssigt bæredygtigt samfund. Her skal være plads til alle, og alle
familietyper, i alle dele af livet. Der skal være særligt fokus på at tiltrække og
fastholde unge studerende og erhvervsaktive. Boligerne og deres omgivelser
skal appellere til engagement og integration og give borgerne tryghed. Der
skal arbejdes for, at der fortsat er billige og fleksible boliger til borgere med
særlige behov. Boliger til ældre, handicappede m.v. kan placeres i områder
udlagt til boligformål, da de skal kunne inkluderes i alle boligområder.
Indstilling
Der foreslås ikke ændringer til kommuneplanen ud fra høringssvaret.
Nr. 36: Kingovej 1, 3, 5, 7, 9, 10 og 14
Resumé:
62
I planforslaget er bebyggelsesprocenten i rammeområde VB.B.2 ændret fra
25 til 30 % med henvisning til ændringer i Bygningsreglement 2008, og der
gives mulighed for byggeri i 1½ etage. Det foreslås, at den maksimale
bebyggelsesprocent fastsættes til 25 % og at bygningshøjden begrænses til
f.eks. max. 6 m. Altså forslag om at rammerne for Digterkvarteret føres
tilbage til de der var gældende, da området blev bygget i 1972, og at
byplanvedtægten overholdes.
Digterkvarteret er et et-plans villaområde hvor alle huse på nær ét er bygget
sådan i 1972 med en typisk bygningshøjde på 4,5 m. Planforslaget giver
mulighed for, at udnytte første sal fuldt ud med en bygningshøjde på 8,5 m.
Et sådant hus mellem de oprindelige huse vil skille sig ud og give skygge- og
indbliksgener for naboer. Da grundene i kvarteret er placeret ved små stikveje
er der skel mod naboer på alle sider, hvilket øger risikoen for gener.
På Kingosvej 11 er huset udvidet til en bygningshøjde på 8,5 m til gene for
naboer, der havde forventning om at have købt hus i et en-plans-område. I
Byplanvedtægt nr. 32 § 6 stk. 2 står at ’Bebyggelses skal udformes, således
at den i sine væsentligste træk får en sådan ydre udformning og fremtræden,
at der i forbindelse med den øvrige bebyggelse på stedet kan opnås en god
helhedsvirkning’. Indsigelse fra 23 husstande ændrede ikke kommunens
tilladelse til ændringerne af Kingosvej 11. Der er vedlagt fotos af det
oprindelige og det nye hus og beskrivelse af, at høringssvarene ikke finder der
er tale om en ’god helhedsvirkning’. Der er indsat illustration af
størrelsesforhold mellem eksisterende hus med højde på 4,5 m og nyt hus på
8,5 m og indbliks- og skyggeforhold og foto af skyggeforhold på Kingovej 9 i
januar. En lokal ejendomsmægler har vurderet at salgsprisen reduceres med
5-10 % og liggetid forlænges for nabohusene. Det giver uro og dårlige
betingelser for godt naboskab.
Vurdering:
Vestbyen dækker over et forholdsvis stort område, der omfattes af
rammeområde VB.B.2. Bydelen fremstår som en homogen bydel, der
hovedsageligt er bebygget med villaer og parcelhuse. Byplanvedtægten giver
mulighed for 1 etage med udnyttet tagetage, som er meget udbredt i
Hillerøds åben-lav boligområder.
Høringssvarets forslag om en reducering af bebyggelsesprocenten og en
begrænsning på den maksimale bygningshøjde vil ikke komme til at udgøre
nogen garanti, fordi kommuneplanen ikke er bindende for den enkelte borger.
Beregningsreglerne for bebyggelsesprocenten er ændret i Bygningsreglement
2010 og en bebyggelsesprocent på 25 % samt en maksimal højde på 4,5 m
vil derfor betyde en større forringelse af mulighed for bebyggelse. En
maksimal bygningshøjde på 6 meter i en 1 ½ etages bolig vurderes rent
bygningsmæssigt ikke hensigtsmæssig.
I byplanvedtægt nr. 32 er der ikke angivet en maksimal bebyggelsesprocent,
hvilket gør bygningsreglementet/kommuneplanens rammebestemmelser
gældende. Bebyggelsen udlægges endvidere til 1 etage med udnyttet
tagetage, hvilket er i overensstemmelse med kommuneplanens rammer, der
fastsætter det maksimale etageantal til 1 ½. Rammeområde VB.B.2 er
således i overensstemmelse med byplanvedtægten.
Byplanvedtægten giver mulighed for at bygge 1 etage med udnyttet tagetage,
dvs. en maksimal bygningshøjde på 8,5 meter jf. bygningsreglementet. At de
fleste huse i Digterkvarteret har en typisk bygningshøjde på 4,5 meter og
således ikke udnytter byplanvedtægtens muligheder til fulde, betragtes ikke
som værende et væsentligt argument for at pålægge en yderligere
63
begrænsning på den maksimale bygningshøjde, idet begrænsningen vil få
indflydelse på et væsentligt antal boliger. Forventningen om at have købt et
hus i et et-plans kvarter, som nævnt i høringssvaret, må således udelukkende
bero på kvarterets nuværende karakter og ikke på det planmæssige grundlag;
byplanvedtægten.
Indstilling
Der foreslås ikke ændringer til kommuneplanen ud fra høringssvaret.
Nr. 37: Almindelig Brand, Slotsgade 38
Resumé:
Institut for Centerplanlægning (ICP) har vurderet beliggenhedsværdien af
Slotsgade 38 i forhold til detailhandel og påvist at den er relativt ringe.
Bygningen er på ca. 900 m2 og oprindeligt opført som dagligvarebutik. Alm.
Brand anvender ca. 270 m2 mens ca. 570 m2 i lang tid har stået tomme.
Langs Fisketorvet var der i en årrække bank på dispensation, der ikke blev
forlænget ved bankens ophør.
ICP har konstateret, at der i gågadeforløbet ligger lidt mere end 150 butikker
og knap 90 kundeorienterede servicefunktioner. Ca. 60 % af butikkerne er en
del af et kædesamarbejde. En høj andel af kædebutikker indikerer høj
attraktion. I den vestlige del af Slotsgade er andelen af kædebutikker lavest
(37 %). En høj andel af butikker i forhold til servicefunktioner indikerer også
høj attraktion. I den vestlige del af Slotsgade udgør butikkerne under
halvdelen af de kommercielle funktioner.
ICP har gennemført kundestrøm-intervaltællinger før og efter Bilka åbnede.
Kundestrømmen er øget mest i den centrale del af Slotsgade, hvor den i
forvejen var høj. Beliggenhedsværdien er således relativt blevet forringet
efter åbningen af Bilka.
Butikslokalet i Slotsgade 38 vil vanskeligt kunne udlejes til dagligvarebutik, da
dagligvarebutikkers ønsker til størrelse, bekvem parkering og tilgængelighed
ikke opfyldes. Større udvalgsvarebutikker vil enten ligge mere centralt eller
mere eksternt. ICP vurderer, at der inden for restaurationsbranchen ikke er
lejeremner, der kan løfte et lejemål som i Slotsgade 38.
Planerne om butiksområde med større udvalgsvarebutikker (Møllebro red.) og
mulighederne for omdannelse af Gallerierne til store godt beliggende lejemål,
vanskeliggør yderligere udlejning af større lejemål med vanskelig placering,
Det foreslås, at stueetagen i Slotsgade 38 kan anvendes til bl.a. liberale
erhverv.
Vurdering:
Anvendelsen for kommuneplanramme SB.C.4, der omfatter Slotsgade 38, er
allerede udlagt til bl.a. liberalt erhverv. Det er fastsat at stueetagen skal
udnyttes til butikker, udadvendte serviceerhverv, kulturelle og sociale formål
og i en zone på 10 meters dybde fra Slotsgade og ud mod Fisketorvet og
Slotssøstien må der ikke etableres boliger, kontorer til banker,
forsikringsselskaber og lignende ikke aktivitetsskabende kontorformål. Det
anbefales at fastholde rammen, således at en 10 m zone ud mod Slotsgade
og ud mod Fisketorvet og Slotssøstien kun må anvendes til formål, der støtter
et aktivt byliv ud mod gågaden samt Fisketorvet og Slotssøstien, som støtte
for intentionerne i Helhedsplan for Slotssøkarréen.
64
Under Rammer for erhvervsområder er der et skema for anvendelse inden for
forskellige kategorier af erhverv. I forbindelse med vurderingen af
høringssvaret er det vurderet at skemaet bør revideres og forenkles. For så
vidt angår kategorier af erhverv indenfor Detailhandel; Dagligvarebutikker og
Udvalgsvarebutikker foreslås det, at indsætte definitioner fra statens
Detailhandelsordbog fra Vejledning i detailhandelsplanlægning.
I skemaet ændres navnet i kolonnen ’Publikumsorienteret service herunder
særlige offentlige formål’ til ’Udadvendte serviceerhverv, kulturelle og sociale
formål’ og i stedet for de oplistede funktioner beskrives at funktioner skal
være et positivt bidrag til bylivet via åbne og interessante vinduer enten med
vinduesudstillinger eller indblik til kunde/publikumsfunktioner og ikke til
kontorer til banker, forsikringsselskaber og lignende ikke aktivitetsskabende
kontorformål.
Dette vil blandt andet betyde at en ny lokalplan for rammeområde SB.C.4 vil
kunne give mulighed for funktioner, der tidligere har været betragtet som
uønskede i den centrale bymidte og gågadeområder (som f.eks. banker), der
med tiden har ændret karakter og har funktioner der bidrager positivt til
bylivet.
Som supplement til de oplistede erhverv under Liberalt erhverv foreslås det,
at indsætte definition fra Byplanlaboratoriets Byplanhåndbog.
Indstilling
Høringssvaret giver anledning til forslag om følgende ændring:
I skema under Rammer, Rammeområder, E- Erhverv tilføjes i punkt om
Dagligvarebutikker: Dagligvarer er varer, der forbruges samtidigt med at de
bruges (dvs. kortvarige forbrugsgoder). Dagligvarer er f.eks. madvarer,
drikkevarer, artikler til personlig pleje og diverse husholdningsartikler. Listen
opdateres (se i samlet indstilling).
I skemaet tilføjes i punkt om Udvalgsvarer: Udvalgsvarer er varer, der bliver
ved med at eksistere samtidigt med brugen, og som først går til grunde efter
nedslidning over en længere periode (dvs. langvarige forbrugsgoder).
Udvalgsvarer er f.eks. bøger, el-artikler, beklædning, hårde hvidevarer,
radio/tv, kopper/tallerkener, sportsudstyr, legetøj, cykler, ure, smykker ect.
Listen opdateres (se i samlet indstilling).
I skemaet ændres navnet i kolonnen ’Publikumsorienteret service herunder
særlige offentlige formål’ til ’Udadvendte serviceerhverv, kulturelle og sociale
formål’ og i stedet for de oplistede funktioner beskrives at funktioner skal
være et positivt bidrag til bylivet via betjening af kunder og via åbne og
interessante vinduer enten med vinduesudstillinger eller indblik til
kunde/publikumsfunktioner og ikke til kontorer til banker, forsikringsselskaber
og lignende ikke aktivitetsskabende kontorformål.
Listen opdateres (se i samlet indstilling).
I skemaet tilføjes i punkt om liberalt erhverv: Liberalt erhverv er
selvstændigt, ofte rådgivende virksomhed, som i reglen forudsætter teoretisk
uddannelse, f.eks. advokat, læge, ejendomsmægler, revisor eller arkitekt.
Men også anden selvstændig virksomhed som sælger ydelser som frisør,
klinik og køreskole.
65
Nr. 38: Naturstyrelsens foreløbige notat (erstattet af høringssvar nr.
70)
Nr. 39: Marie Schmidt, medarrangør af Folkemøde om Skifergas
Resumé:
Indvinding af skifergas er ikke en del af regionens Råstofplan, men skal
godkendes af kommunen med en landezonetilladelse, lige som det er
kommunen, der skal udarbejde VVM. Høringssvareren beskriver, at der i
Hillerød Kommune kan komme mere end 30 boretårne og tung transport med
kemikalier og radioaktive spildprodukter, samt risiko for forurening af
drikkevand ved uheld. Med henvisning til kommuneplanens hovedmål om at
Hillerød Kommune skal være en kommune i vækst på et bæredygtigt
grundlag, fremføres det at udvinding af endnu en energikilde (skifergas) er
belastende for klimaet og miljøet.
Vurdering:
Der er ingen statslige krav til at planlægge for indvinding af skifergas i
kommuneplanen. En ansøgning om tilladelse til indvinding vil kræve
landzonetilladelse samt VVM, hvor det vil blive nøje vurderet hvilke
konsekvenser anlæggene vil have i forhold til blandt andet landskabelige og
miljømæssige konsekvenser. Ansøgning er endnu ikke Modtaget.
Indstilling
Der foreslås ikke ændringer til kommuneplanen ud fra høringssvaret.
Spørgsmålet skifergas anbefales taget op hvis der på et tidspunkt kommer en
konkret ansøgning om tilladelse til udvinding af skifergas.
Nr. 40: Flemming Munch Mortensen, Milnersvej 10
Resumé:
Høringssvarer beskriver, at der er meget trafik på Milnersvej i begge
retninger, at der er 3 busruter og at der er gode forhold fra rundkørslen til
Godthåbsvej, men at der ikke er cykelsti på en del af vejen. En fremtidig sti
via Christians Have til Banestien eller den kombinerede gang- og cykelsti
findes ikke optimal.
Det foreslås,
1) at den kombinerede gang og cykelsti på strækningen Godthåbsvej til
rundkørslen deles op i fortov og cykelsti.
2) at strækningen Godthåbsvej til lyskryds ved Søndre Jernbanevej gøres
ensrettet i foranstående retning, så der bliver plads til fortov og cykelsti i
begge retninger og det bliver lettere for beboerne at komme ud på vejen fra
egen indkørsel.
3) at adgang til Sportskilen m.v. fremover sker via Hostupsvej/Roskildevej.
4) at busruterne linje 306 og linje 600S flyttes fra Milnersvej til
Hostupsvej/Roskildevej. Fra rundkørslen følger de nuværende rute.
5) at linje 305E som nu har en rute fra Stationen via Milnersvej/Peder Oxes
Alle/Trollesminde Allé til Trollesminde og retur af samme rute ændres til en
”rundrute” af Søndre Jernbanevej/Hostrupsvej/
Nordstensvej/Herredsvejen/Trollesminde Allé/Peder Oxes Alle/Milnersvej.
(Alternativt at ruten bevares, men når bussen skal køre fra øst mod vest
aktiveres et lyssignal som stopper alle biler ved Godthåbsvej indtil bussen er
66
kommet igennem. Ingen busstop på den berørte strækning. Bus må først køre
frem når Milnersvej er tømt for biler)
6) at der etableres en vestresvingsbane på Herredsvejen til Trollesminde Allé.
Da der er plads nok foreslås Trollesminde Allé udvidet både vejmæssigt, men
også med gang og cykelsti.
Der er efterfølgende fremsendt rettelse idet høringssvarer har konstateret at
trængslen i krydset Milnersvej/Søndre Jernbanevej ikke løses ved det
fremsendte forslag. Ensretningen og buslinjeændringerne foreslås den
modsatte vej. Herved spares også den foreslåede etablering af
venstresvingsbane på Herredsvejen.
Vurdering:
Ad 1) Forslaget er sendt videre til Trafik, Vej og Park, som vil tage det med i
fremtidige overvejelser og vurdere om der er behov for afmærkning på de
eksisterende fællestier.
Ad 2) og 3) I forslag til kommuneplan 2013 ligger forslag til vejudlæg i
forlængelse af Godthåbsvej til Teglgårdssøen (også kaldet Carlsbergsvejs
forlængelse), som, hvis det realiseres, kan lette trafikken mellem Godthåbsvej
og Søndre Jernbanevej. Kommunen vil i øvrigt vurdere mulighederne for
fredeliggørelse af bymidten med henblik på forbedret bymiljø. Disse
muligheder skal vurderes i sammenhæng og ikke ud fra enkelte strækninger.
Forslaget vil blive taget med i det videre arbejde, men er ikke på nuværende
tidspunkt aktuelt.
Ad 4) Der ligger en række uddannelsesinstitutioner og mange arbejdspladser
på Milnersvej, som er vigtigt at busbetjene. Det vurderes derfor ikke
hensigtsmæssigt, at flytte busruterne væk fra disse.
Ad 5) Hostrupvej er allerede godt betjent med bybus, og Herredsvejen har
ikke stoppesteder/adgang for gående. Forvaltningen arbejder løbende med
fremkommelighed for busserne i Hillerød byområde, og vil tage forslaget med
i fremtidige overvejelser.
Ad 6) Af hensyn til trafiksikkerheden etableres der ikke venstresving på
Herredsvejen ind til Trollesminde Alle. Som del af den fremtidige anvendelse
af Møllebro-området, udarbejdes der en samlet plan for den fremtidige
infrastruktur i området.
Indstilling
Der foreslås ikke ændringer til kommuneplanen ud fra høringssvaret.
Nr. 41: Damvejen 1, 2, 4, 6, 12 og 14, Spejderne Strødam Mose 1 og
Benstrup Camping
Resumé:
Høringssvarerne oplyser at de læser forslaget til kommuneplan 2013 sådan at
deres ejendomme/funktioner påtænkes anvendt til periodevis oversvømmelse
eksempelvis ved kraftig regn.
Høringssvarerne oplyser at det ikke kan accepteres og at der må findes andre
løsninger til håndtering af store regnmængder end at sætte Vester Strødam
under vand. Der bedes om at området fremover kaldes Vester Strødam og
ikke Området vest for Strødam Engsø.
67
Vurdering:
Udpegningen er ikke udtryk for konkrete planer, om at oversvømme de
pågældende ejendomme. Udpegningen er et udtryk for hvor etablering af et
vådområde vil kunne bidrage, til at reducere udledningen af fosfor til Arresø.
Vådområderne navngives ikke i kommuneplanen. Hvis Vester Strødam
medtages i den statslige vandplan for perioden efter 2015, kan et
vådområdeprojekt blive aktuelt, men det er efter retningslinjerne kun ved
frivillig aftale med lodsejerne.
Indstilling
Der foreslås ikke ændringer til kommuneplanen ud fra høringssvaret.
Nr. 42: Lis og Peter Dreir, Fruebjergvej 3
Resumé:
Høringssvarene gør indsigelse mod at der udpeges areal til etablering af
(fosfor)vådområder til periodevis oversvømmelse på deres ejendom
’Hejreholmen’, da det vil dræbe træerne i skovområde og hindre adgang til
arealer hvor der skal foretages lovpligtig vedligeholdelsesarbejder, skovning
samt høst. Da der er etableret Strødam Engsø, Solbjerg Engsø og Alsønderup
Enge findes der ikke behov for yderligere vådområder/ådale omkring åen.
Udpegningen foreslås fjernet.
Hejreholms historie er dokumenteret tilbage til 1600-tallet og fremstår med
oprindelige kvaliteter. Område nord for Fruebjergvej er omfattet af en status
qou landskabsfredning og alle ejendommens arealer er omfattet af
udpegninger til SFL, §3-områder, fuglebeskyttelse, Natura 2000 etc.
Der er gennemført omfattende naturpleje på ejendommen, her under
frilægning af Selbækken. Ved oversvømmelse af Selbækken vil kommunen
omkostninger hertil være spildte. Der er 3 søer på ejendommen og flere søer
på naboejendommene, der via Dragonlife-projekt er blevet udformet for
forbedring af løgfrøens levesteder, hvilket også vil blive ødelagt af
oversvømmelsesprojekt.
Vurdering:
Udpegningen er ikke udtryk for konkrete planer. Udpegningen er et udtryk for
hvor etablering af et vådområde vil kunne bidrage, til ar reducere udledningen
af fosfor til Arresø. Hvis Vester Strødam medtages i den statslige vandplan for
perioden efter 2015, kan et vådområdeprojekt blive aktuelt, men det er efter
retningslinjerne kun ved frivillig aftale med lodsejerne.
Indstilling
Der foreslås ikke ændringer til kommuneplanen ud fra høringssvaret.
Nr. 43: Flemming Nielsen, Kildedalen 49
Resumé:
1) Høringssvarer klager over, at kommuneplanforslaget kun findes i digital
form. Det er besværligt at få overblik, man kan ikke gøre notater og det er
svært at henvise til tekst, da der ikke kan henvises til f.eks. sidenummer. Det
er et retssikkerhedsmæssigt og demokratisk problem. PDF-udgaven løser ikke
dette da den har tre sidetalsystemer efter hinanden (for henholdsvis
hovedstruktur, generelle rammer og specifikke rammeområder) og kort og
skema indsat sidst i PDF’en ikke har sidetal. Disse kort findes ikke
selvforklarende, så de kan relateres til tekstafsnit.
68
Høringssvarer finder ikke, at kommunen ved forlænget høring kunne bede
offentligheden læse en ny PDF uden at indsætte et rettelsesblad, så det var
muligt at se, hvor der var ændringer.
For rammeområderne HS.1, HS.2, HS.3, HS.4 og HS.5 er ”Anvendelse
specifikt” ændret fra ”Blandet Byområde” til ”2110” men koden er
tilsyneladende ikke er forklaret i den nævnte PDF-udgave.
2) Placering af nyt hospital overfor kraftvarmeværk virker forkert bl.a. pga.
røg fra skorsten og muligheden ifølge rammen til erhverv i klasse 7 med en
anbefalet beskyttelsesafstand på 500 m. Der efterspørges i planen klare
fremtidsplaner for kraftvarmeværket, og for fremtidig varmeproduktion og
varmepriser (den nuværende samtidige produktion af el og varme giver
økonomiske og energimæssige fordele).
Rammeområdebestemmelsen om anvendelse til blandet bolig og erhverv,
blandet byområde virker uforståelig, når der ligger et kraftvarmeværk der
formodentlig vil blive liggende ud over planperioden til 2025.
3) Høringssvarer mangler en klar redegørelse og specificeret oversigt over
den kommunale økonomi og økonomien for forsyningsselskaberne i de
forskellige udgiftskrævende planer, særligt Hillerød Syd inklusiv en ny S-togsstation, vejanlæg, m.v. Rækkefølgeplan findes ikke tilstrækkelig i den
sammenhæng. I Banedanmarks rapport: ”Ny station syd for Hillerød
Anlægsoverslag af august 2011” kan man læse, at det er opgjort til ca. 93
millioner kroner alene i forbindelse med dele af den nye S-togsstation.
4) Der gøres indsigelse mod rammer for anvendelse af rammeområde HS.4
(Området lige syd for Kildedalen, Faurholmvænget m.v.), da der åbnes op for
placering af erhverv lige op ad dette boligområde, der allerede i dag mod nord
støder op af erhvervsområde langs Milnersvej og mod vest mod
erhvervsområde vest for Roskildevej. Mod øst er der et lukket privat
landområde uden offentlig adgang. Der mangler planer for grønne områder /
kiler i HS.4.
Vurdering:
Ad 1) Staten opfordrer kommunerne til at overgå til digitale planer, men
fastholder ind til nu at der også skal foreligge en pdf-udgave. Det er korrekt
at den samlede pdf har tre efterhinanden følgende sidetalsnummereringer, da
den er sat sammen af tre selvstændige pdf’er, men disse kan henvises til
henholdsvis hovedstruktur, generelle rammer og specifikke rammer. Der var
ikke nogen ændringer i den pdf, der fulgte den forlængede høring, bortset fra
at kortudpegninger og detailhandelsskema var vedlagt til sidst i større format
end i den samlede pdf, der fulgte den første del af høringsperioden.
At anvendelse specifikt er opgivet med en kode i stedet for en tekst er en fejl i
forbindelse med dannelsen af pdf’en, og dette er meddelt leverandøren af den
digitale platform (2110 er en kode fra plansystemet for Blandet byområde).
Ad 2) Der kan planlægges for nye tiltag i en afstand af 300 m til det
nuværende kraftvarmeanlæg. Derudover vil der kunne ske en konkret
miljøkonsekvenszonevurdering i forbindelse med den nærmere planlægning af
området, der vil kunne afgrænse afstande yderligere. Det forventes at denne
zone vil ligge indenfor kraftvarmeanlæggets egen matrikel. På sigt forventes
kraftvarmeanlægget at være så nedslidt, at det skal erstattes af et nyt anlæg
i Solrødgård området. Selvom anlægget fortsætter en årrække kan
byudviklingen af det meste af bydelen finde sted uhindret.
69
Ad 3) Der er lavet en rækkefølgeplan for Hillerød Syds udvikling. Øvrige
spørgsmål er ikke kommuneplanspørgsmål, men det kan uddybes, at der i
forbindelse med den nærmere planlægning af Hillerød Syd arbejdes med
økonomien.
Ad 4)
Se indstilling og vurdering til nr. 27.
Indstilling
Der foreslås ikke ændringer til kommuneplanen ud fra høringssvaret.
Nr. 44: Skanska A/S
Resumé:
I kommuneplanforslaget er der I Ullerød Bycenter udlagt 3.000 m2 til
dagligvareformål. Den oprindelige plan var at etablere 2 selvstændige
dagligvarebutikker a 1.500 m2. I forhold til den fremtidige udvikling af Ullerød
Bycenter, behovet for større dagligvarebutikker samt planlovens §5r, vil
Skanska gerne anmode om, at rammen øges fra 3.000 til 3.500 m2
dagligvareformål, med sigte på at etablere én stor dagligvarebutik (f.eks. en
Kvickly) i bycenteret i Ullerødbyen.
Vurdering:
Der er en større udvikling undervejs indenfor dagligvarehandlen i Hillerød
Kommune i disse år. De udlæg til dagligvarer der gives med kommuneplanen
er derfor nøje afstemt med detailhandelsanalyserne og det fremtidige
detailhandelsbehov. I den situation er det vurderet, at der på nuværende
tidspunkt ikke bør gives tilsagn om at øge bydelscenteret med 500 m2.
Indstilling
Der foreslås ikke ændringer til kommuneplanen ud fra høringssvaret.
Nr. 45: 5 beboere fra Attemosen 3 og 4
Resumé:
Høringssvarene undrer sig over, at området ved Freerslev ikke er overført til
støjzone A. De oplyser, at de har fået oplyst, at store dele af Byrådet ikke
ønsker en udvidelse af Freerslev flyveplads, og at de finder at en ændring af
Støjzonen kan forhindre fremtidige udvidelser. Beboerne oplever
støjbelastning fra direkte og indirekte funktioner i forbindelse med
flyvepladsen. Flyvepladsen overholder ikke de givne instruktioner om afstand
til omkringliggende bygninger.
Det foreslås, at et område i en radius på 2000 m fra Freerslev bygrænse
ændrer status, så der ikke kan etableres eller udvides støjende friluftsanlæg i
dette område.
Vurdering:
Flyvepladsen i Freerslev er ikke reguleret i kommuneplanen, men ved
landzonetilladelse, VVM og miljøgodkendelse. Flyvepladsen er i
kommuneplansammenhæng placeret i et ”ikke støjfølsomt” område.
Udpegningen af de støjfølsomme områder stammer fra Frederiksborg Amts
kortlægning i tidligere regionplan og der er ingen planer om en revideret
kortlægning af støjfølsomme områder i kommunen.
Indstilling
Der foreslås ikke ændringer til kommuneplanen ud fra høringssvaret.
70
Nr. 46: Birgit og August Jørgensen, Fruervadvej 1
Resumé:
Høringsvarerne gør indsigelse mod sti i Grøn strukturplan fra Borup Mose over
Fruervadvej ind i Freerslev Hegn (Snevret) og sti fra Havelse Å langs
Freerslevgrøften ind i Freerslev Hegn (Snevret), da færdsel vil genere
dyrevildt i områder, der i dag er meget lidt besøgt og på grund af etablerede
beplantninger og vandområder har et rigt dyreliv. Offentlig adgang til stierne
vil nedsætte herlighedsværdien af ejendommen, som vil blive krævet
erstattet.
Vurdering:
Den Grønne Strukturplan skal ikke ses som en direkte arealudpegning, men som et
overordnet princip for en grøn struktur. På samme måde er de markerede ønskede
fremtidige stier udlagt som et princip for, hvor der ønskes en forbindelse mellem grønne
rekreative områder. Det er vigtigt at understrege at der ikke er tale om større anlagte
stier. Stierne skal planlægges og anlægges i samarbejde med de private lodsejer, og vil
for størstedelen fremstå som trampestier. Det vurderes på den baggrund, at færdsel vil
være begrænset, og dermed vil en forstyrrelse på dyrevildtet ligeledes være begrænset.
Den overordnede hensigt er, at man som borger i Hillerød kan nyde godt at de
landskabelige, naturmæssige og rekreative værdier, der ligger i det åbne land, og at man
fra de små lokalsamfund, får mulighed for at komme ud i den nære natur, uden at skulle
færdes på større veje.
Indstilling
Der foreslås ikke ændringer til kommuneplanen ud fra høringssvaret.
Nr. 47: Harly Engstrøm, Jespervej 67
Resumé:
Høringssvarer foreslår
1) at Overdrevsvejen forlænges fra Kulsviervej til Helsingørsvej ved Kratbjerg,
2) at Jespervej udvides fra broen over Isterødvejen til rundkørslen ved
Fredensborgvej,
3) at der etableres en cykelsti på strækningen dog forlænget ad Stenholtvej
til Nødebo,
4) at der etableres til- og frakørselsramper fra Jespervej til Isterødvejen.
Vurdering:
Ad 1) Det er i retningslinje 4.6.4 angivet: ”Der skal udlægges areal til
Overdrevsvejens forlængelse mod Humlebæk.” Hillerød Kommune har ikke
mulighed for at planlægge og disponere for arealer uden for kommunen, men
forlængelsen er med i det statslige forslag til Fingerplan 2013.
Ad 2) Der er ikke planer om at udvide Jespervej. Se i øvrigt vurdering til
punkt 3.
Ad 3) Der er i retningslinje 4.6.8 angivet: ”Der skal udlægges areal til stier fra
Hillerød til henholdsvis Skævinge, Nr. Herlev, Ny Hammersholt og Nødebo.”
Der er i Hillerød Kommunes budgetter afsat midler til etablering af cykelsti til
Nødebo i 2013/14.
71
Ad 4) Isterødvejen er en statsvej og reguleres ikke i kommuneplanen (der
kan ikke forventes yderligere ramper på strækningen).
Indstilling
Der foreslås ikke ændringer til kommuneplanen ud fra høringssvaret.
Nr. 48: Jan Oluf Kristensen, Roskildevej 108
Resumé:
Høringssvarer gør indsigelse mod sti i Grøn strukturplan fra Havelse Å, langs
Freerslevgrøften til Freerslev Hegn, da færdsel vil genere dyrevildt i områder,
der i dag er meget lidt besøgt og har et rigt dyreliv. Der henvises til at der i
planen står at etablering vil kræve en frivillig aftale med grundejeren. Skulle
der mod forventning alligevel blive etableret en sti, vil nedsættelse af
herlighedsværdien af ejendommen blive krævet erstattet.
Der gøres opmærksom på at 10 m dyrkningsfri zone langs åbne vandløb ikke
er eksisterende, da Vandplanerne ikke er gyldige.
Vurdering:
Se vurdering i forhold til Den grønne strukturplan under høringssvar nr. 46.
Statens vandplaner er nu i fornyet høring og forventes vedtaget efter kommuneplanens
vedtagelse. De dele af kommuneplanen som er hjemlet i statens vandplaner
omformuleres.
Indstilling
Høringssvaret giver anledning til forslag om følgende ændring:
Mål og retningslinjer hjelmet i statens vandplaner, herunder om 10 m dyrkningsfri zone
langs åbne vandløb, omformuleres. Se indstilling under høringssvar nr. 25.
Nr. 49: Skævinge Lokalråd
Resumé:
1) Med udgangspunkt i forbindelsesveje, der var indtegnet i Skævinge
Kommuneplan 2005 og omtalt i Hillerød Kommuneplan 2009 foreslås disse
flyttet lidt ud ad, og at der tilføjes et par vejstykker mere, så det bliver en
ringvej, der, når den er fuldt udbygget, vil gå fra Strøvej via Krogvej og til
Borupvej, fra Borupvej til Ny Harløsevej, fra Ny Harløsevej til Meløsevej, samt
fra Meløsevej til Skævingevej.
Forbindelsesvejen fra Borupvej til Ny Harløsevej flyttes mod øst, så den ligger
langs højspændingsmasterne (vist på bilag), og krydser
højspændingsledningerne tæt på Ny Harløsevej. Et grønt bælte på indersiden
skal skærme den nye udstykning ved Dyremosegård.
Forbindelsesvejen fra Ny Harløsevej og til Meløsevej foreslås linjeført langs
højspændingsledningerne (der forventes lagt i jorden inden for de næste 5 år)
på østlig og nordlig side på denne strækning. Et grønt bælte på indersiden
skal skærme bebyggelsen Bombakken. Ved krydsning af Skovbakkevej
foreslås det, at denne kun skal have forbindelse i nordgående retning.
Forbindelsesvejen fra Meløsevej og til Skævingevej foreslås linjeført som vist
på bilag, så den kobles på Skævingevej, hvor vejen slår et knæk og
hensigtsmæssig tilkobling af Skævinge Overdrevsvej skal findes.
72
Forbindelsesvejen fra Strøvej via Krogvej og til Borupvej foreslås linjeført
nogenlunde som vist på bilag, dog med en blød kurve fra Krogvej og til
krydsningen af banen. Herefter kan Krogvej lukkes ved banen, så villavejen
fra Hovedgaden kun giver adgang til boligkvarteret på nordlig side. Øvrige
ejendomme og industrikvarteret skal kun have adgang fra ringvejen og ind
via den resterende del af Krogvej.
Der foreslås som trafikdæmpende foranstaltning og for en glidende trafik på
ringvejen, at der etableres rundkørsler ved krydsning af Strøvej, Krogvej,
Borupvej, Ny Harløsevej, Meløsevej samt Skævingevej.
Skævinge Lokalråd opfordrer Byrådet til at afsætte midler, så ringvejen kan
bygges over 5-15 år. Der er i høringssvaret forslag til etapedeling.
2) Med udgangspunkt i bymidteafgrænsningen fra Skævinge Kommuneplan
2005 samt Hillerød Kommuneplanforslag foreslås bymidteafgræsningen
udvidet, da byen er vokset en del siden udpegningen.
Kulturhus Føllegård foreslås omfattet af bymidten eller som centralt
centerområde. Derudover udvides området med østsiden af Nygade, således
at Nygade 2 (Kiosken) indlemmes i bymidten.
Lokalrådet ønsker en ajourføring af lokalplanen for bymidteområdet omkring
de eksisterende dagligvarebutikker, der kan gøre disse områder mere
”grønne” og give mere luft og bedre oversigts- og adgangsforhold i området.
3) Der er i Kommuneplanforslaget beskrevet, at der ikke udlægges nye
erhvervsområder i Skævinge. Der foreslås udvidelse af erhvervsområde til
små og mellemstore virksomheder, da den nye ringvej mellem Strøvej og
Borupvej giver mulighed for, at indkørslen til Industriområdet sker via denne
og Krogvej, da det vurderes at kommunen løber tør for udvidelsesmuligheder
til små og mellemstore virksomheder.
4) Den store trafikmængde i Skævinge samt de lange udsigter til en ringvej
fører til forslag om trafikregulering og hastighedsdæmpning i form af:
faste fartmålere på alle indfaldsveje til byen,
hævet trafikfelt i Skævinge midtby med yderligere 2 fodgængerovergange ud
over den ene, der er i dag (vist på skitse),
generel hastighedsbegrænsning i hele byzonen på 40 km/timen og hvor det er
nødvendigt opstilles der chikaner f.eks. ved indkørsel ad Strøvej og Borupvej
(ved børneinstitutionerne),
eksisterende bump i dårlig forfatning fjernes og erstattes med flytbare
(beplantede) chikaner under hensyntagen til de trafikale forhold.
5) Der ønskes indarbejdet i Kommuneplan 2013, at der vil ske en
gennemgang og registrering af bevaringsværdige bygninger og områder i
Skævinge, blandt andet Skævinge Kirke, Præstegården, Bombakken med
oldtidsfund samt muligvis andre bygninger.
6) Det ønskes præciseret i planen, at der ud over fjernvarme skal ske en
udbygning på offentlige og private bygninger med energioptimerende tiltag,
for reduktion af CO2-udslip (husstandsvindmøller, solvarmeanlæg og
solcelleanlæg) og at kommunen satser på eldrevne kommunale køretøjer.
7) Det ønskes præciseret i planen, om der skal være tilslutningspligt og i
hvilket omfang inden for forsyningen med fjernvarme, vand, strøm og
affaldsordninger og om den nuværende tilslutningspligt for fjernvarme i
Skævinge forventes ophævet, og om dette er et kommunalt eller et statsligt
anliggende. Begreberne ”tilslutningspligt” og ”aftagepligt” ønskes defineret.
73
8) Der foreslås en udbygning af Bauneparken i Skævinge til aflastning for det
nye Nordsjællands Hospital og i overgangsfasen. Læger afgør placeringen af
specialafdelinger og lignende, men de kan med fordel placeres ved det
eksisterende plejecenter (observationspladser før indlæggelse og efter
udskrivning fra hospital, i samarbejde med byens læger, genoptræning og
lignende), i rolige omgivelser i det sekundære kommunecenter; Skævinge.
9) Miljøforhold ønskes præciseret i planen, bl.a. hvornår og hvorledes en mere
miljøvenlig affaldssortering ved kilden kan gennemføres (affaldskværne
indbygget i skraldespande, kompost- og komprimeringsenhed, nye
komprimerbare eller forgængelige emballageformer, genbrugsemballage,
forbud mod plastmaterialer som bæreposer, m.v.),
at regnvand opbevares til automatisk brandslukning fra tag/loftsbeholdere og
naturlig ”badesø”, som ”udflugtsmål” og vandreserve,
at der forefindes offentlige toiletter i anvendelig og hygiejnisk stand med
nyeste teknologi som i andre kommuner også placeret i ”udkantsområder”,
bl.a. ved stationer og i bycentre, koncept for anvendelse af partikelfiltre i
brændeovne og virksomhedsskorstene.
Lokalrådet henstiller til at bruge Skævinge som ”udviklingssted” til afprøvning
og af udvikling af nye muligheder inden for miljømæssige og sociale områder,
under overskriften ”Skævinge – et samfund i udvikling til efterligning”.
Vurdering:
Ad 1) Trafikplanen fra Skævinge Kommuneplan 2005 er ikke en del af Hillerød
Kommuneplan 2013. Lokalrådets bemærkninger til en nærmere detaljering af
en ringvej omkring Skævinge vil blive vurderet, når planerne for udbygning af
områderne bliver aktuelle.
Ad 2) Bymidteafgrænsningen i forhold til planlægningen af detailhandel er
reguleret gennem lov om planlægning og gennem landsplandirektiv for
hovedstadsområdet om detailandel. Det fremgår, at bymidternes afgrænsning
kun kan ske ved hjælp af det der kaldes den statistiske metode.
I Skævinge bymidtes tilfælde er det forventningen, at bymidten formentlig
ville blive mindre, hvis denne metode blev anvendt. Derfor fastholdes den
nuværende afgrænsning af bymidten i Skævinge. Dette har dog primært
betydning for planlægningen for detailhandel. Anden planlægning kan finde
sted inden for rammerne udlagt i kommuneplanen. Ønsket om at skaffe mere
luft kræver ikke ændringer af kommuneplanrammerne eller ny lokalplan.
Ad 3) Der er en række ledige erhvervslokaler i industriområderne i
kommunen. Nye arealudlæg prioriteres, hvor der kan skabes nye
erhvervsudviklingsmuligheder, der kan supplere de nuværende ledige eller
ubebyggede erhvervsbygninger/områder som fx ved Hillerød Syd.
Ad 4) Forslaget om trafikregulering og fartdæmpning er videresendt til Trafik,
Vej og Park, som vil tage dem med i deres fremtidige overvejelser om,
hvorvidt der er behov for renovering eller yderligere trafikregulering i
Skævinge midtby.
Ad 5) Der er kun gennemført SAVE-registrering af bygninger i den gamle
Hillerød Kommune, der er beskrevet i redegørelsen til afsnit om Arkitektur og
Bevaring.
Det er i Bymidteplan for den gamle Skævinge Kommune registreret at
stationsbygningen og præstegården er bevaringsværdige, og et område under
afsnit om Arkitektonisk vurdering er registret som bevaringsværdigt
74
landsbymiljø, men dette er ikke medtaget i gammel Skævinges Kommuneplan
og dermed ikke videreført i Kommuneplan 2009 eller 2013. Skævinge Kirke
og Præstegården er beskyttet via kirkelovgivningen og oldtidsminder- og fund
via museumsloven og naturbeskyttelsesloven.
Bevaringstemaet kan senere tages op enten som selvstændigt
kommuneplantillæg eller som revideringsemne i næste kommuneplan. En
SAVE registrering af gammel Skævinge Kommune og den tidligere del af
Slangerup Kommune vurderes at kunne gennemføres indenfor driftsbudgettet
til kommuneplanlægning i 2014. Det foreslås at gennemføre SAVE registrering
i den resterende del af kommunen.
Ad 6) Der er i Forslag til Kommuneplan 2013 flere steder (bl.a. under ”Klima”,
”Varmeforsyning”, ”Bystruktur” m.v.) opstillet visioner og mål for reduktion af
CO2 samt klimaforbedrende tiltag. Kommunen arbejder løbende på fx at få
nedbragt energiforbruget i kommunale bygninger, fremmet samkørsel og
delebilsordning mv. Planerne konkretiseres her ud over i nye lokalplaner og
ved renovering af kommunens ejendomme hvor alternative energikilder
indtænkes.
Ad 7) Tilslutningspligt til fjernvarme defineres ikke i Kommuneplanen, men i
varmeprojekter og/eller lokalplaner samt byplanvedtægter for et område. Hvis
en ejendom ikke er pålagt tilslutningspligt kan en tilsluttet ejendom indgå
aftale med det respektive forsyningsselskab om udtrædelse af
varmeforsyningen.
I tilslutningsbekendtgørelse fra 2011 skelnes der mellem tilslutningspligt for
dem, der ikke er tilsluttet den kollektive forsyning, når kommunalbestyrelsen
træffer afgørelse om tilslutning til varmeforsyningen, og forblivelsespligt for
dem, der allerede frivilligt har tilsluttet sig, inden kommunalbestyrelsens
beslutning.
En tilslutnings- eller forblivelsespligt indebærer alene, at man skal bidrage
økonomisk til det kollektive varmeforsyningsanlæg og skal tillade, at de
nødvendige tekniske anlæg bliver etableret. Det kollektive
varmeforsyningsanlæg kan opkræve tilslutningsafgift og faste årlige afgifter.
Tilslutningsafgiften er en engangsbetaling og kan ikke opkræves ved påbud
om forblivelsespligt. Der er ikke nogen aftagepligt. Man kan således godt
etablere en alternativ varmekilde, som fx en varmepumpe, og aftage varme
derfra, såfremt afgifterne til den kollektive forsyning betales.
Der pålægges ikke tilslutningspligt til hverken vand, strøm eller
affaldsordning. Man skal dog aftage vand fra det vandværk der leverer vand
til den by/det område man bor i. Man skal være tilsluttet strømmen, men der
er frit valg af leverandør. Og der er i kommunens regulativer for affald
defineret hvilket ordninger man skal benytte sig af.
Ad 8) Om Bauneparken kan fungere som aflastning af det nye regionale
hospital er ikke et kommuneplan-emne.
Ad 9) Forhold vedrørende affald fastsættes i regulativer for henholdsvis
husholdninger og erhverv og er ikke reguleret i kommuneplanen. Nye tiltag vil
løbende blive behandlet i affaldsplanen, som er under revision.
Forslagene om brug af regnvand vil blive taget op i forbindelse med
udarbejdelse af kommunens klimahandlingsplan.
Placering af offentlige toiletter er ikke et kommuneplan-emne.
75
Kommunen har jf. Brændeovnsbekendtgørelsens § 12 mulighed for f.eks. at
foreskrive partikelfiltre i brændeovne i særligt afgrænsede områder. Det er
ikke et kommuneplan-emne og der er pt. ikke afsat ressourcer til arbejdet i
forvaltningen. Virksomhedsskorstene er omfattet af lovgivning, herunder skal
mange typer have partikelfiltre.
Det tages til efterretning, at Lokalrådet henstiller til at bruge Skævinge som
”udviklingssted” til afprøvning og udvikling af nye muligheder inden for
miljømæssige og sociale områder.
Indstilling
Der foreslås ikke ændringer til kommuneplanen ud fra høringssvaret, men det
foreslås at gennemføre SAVE-registrering i den resterende del af kommunen.
Nr. 50: Mette og Jens Termansen, Skjoldegård,Harløsevej 246
Resumé:
Høringssvarer gør indsigelse mod stier i Grøn strukturplan Brolands/Broagervej mod nord, fra Havelse Å, langs Freerslevgrøften til Freerslev
Hegn og fra Borup Mose over Fruervadvej ind i Freerslev Hegn (Snevret) da
færdsel vil genere dyrevildt i områder, der i dag er meget lidt besøgt og på
grund af etablerede beplantninger og vandområder har et rigt dyreliv.
Etablering af sti, vil føre til efterladelse af affald og nedsættelse af herligheds, drifts- og brugsværdi af ejendommen, der vil blive krævet erstattet.
Det oplyses, at eksisterende stiføring med offentlig adgang allerede findes syd
om Borup mose langs Havelse å (Københavns Vandforsynings arealer).
Der gøres opmærksom på at 10 m dyrkningsfri zone langs åbne vandløb ikke
er eksisterende, da Vandplanerne ikke er gyldige.
Vurdering:
Se vurdering i forhold til Den Grønne Strukturplan under høringssvar nr. 46.
Statens vandplaner er nu i høring og forventes vedtaget efter
kommuneplanens vedtagelse. De dele af kommuneplanen som er hjemlet i
statens vandplaner omformuleres, herunder om de 10 m dyrkningsfri zone.
Indstilling
Der foreslås ikke ændringer til kommuneplanen ud fra høringssvaret:
Mål og retningslinjer hjelmet i statens vandplaner, herunder om 10 m dyrkningsfri zone
langs åbne vandløb, omformuleres. Se indstilling under høringssvar nr. 25.
Nr. 51: Henrik Tvennemose Nielsen, Harløsevej 300
Resumé:
Høringssvarer gør indsigelse mod stier i Grøn strukturplan ved Harløse da
færdsel vil genere dyrevildt i områder, der i dag er meget lidt besøgt og på
grund af etablerede beplantninger og vandområder har et rigt dyreliv.
Etablering af sti, vil føre til efterladelse af affald og forstyrrelse af miljøet. Når
der er meget fugtigt, vil stierne blive oversvømmet, og der er så risiko for, at
folk går udenom på opdyrkede marker, med konflikter til følge.
Det er ikke undersøgt, om der er behov for stierne i Grøn strukturplan ved
Harløsevej i forhold til kommende cykelsti på første del af Harløsevej.
Vurdering:
Se vurdering i forhold til Den grønne strukturplan under høringssvar nr. 46.
76
Den angivne sti´s formål er at muliggøre, at man kan færdes på fod fra
Arresø ved Lille Lyngby mose og videre mod syd via ny skov ved Skævinge,
Borup mose, Freerslev hegn etc. Cykelsti langs Hareløsevejen har et andet
formål og kan ikke give denne forbindelse gennem de oplistede naturområder.
Indstilling
Der foreslås ikke ændringer til kommuneplanen ud fra høringssvaret.
Nr. 52: Beboerne på Attemosevej 1 og 1a
Resumé:
Høringssvaret er enslydende med høringssvar nr. 45.
Vurdering:
Se vurdering under høringssvar nr. 45.
Indstilling
Der foreslås ikke ændringer til kommuneplanen ud fra høringssvaret.
Nr. 53: Thomas og H. Holten Nielsen, Damvejen 28 og Baunevej 20,
22.
Resumé:
Høringssvarer ønsker ikke, at ejendommene omkring Strødam Engsø
oversvømmes i spidsbelastningssituationer, da der ikke vil være garanti for
væksters overlevelse.
Vurdering:
Udpegningen er ikke udtryk for konkrete planer. Udpegningen er et udtryk
for, hvor etablering af et vådområde vil kunne bidrage til at reducere
udledningen af fosfor til Arresø. Der er ingen sammenhæng med udpegningen
og det tidligere og nu opgivet projekt for Strødam Engsø. Hvis der på et
tidspunkt kommer et konkret vådområdeprojekt for Strødam Engsø, vil det
tilsendte materiale indgå i overvejelserne, og lodsejerne vil blive inddraget.
Indstilling
Der foreslås ikke ændringer til kommuneplanen ud fra høringssvaret.
Nr. 54: Bjarne Sørensen, Damvejen 10
Resumé:
Høringssvarer gør indsigelse mod, at ejendommen matr. nr. 8a Vester
Strødam, Alsønderup i planforslaget er udlagt til område, der helt eller delvist
periodevist kan oversvømmes eksempelvis ved kraftig regn. Det samme
fremgår af notatet ”oplæg til projekt ved Strødam”. Kommunen må finde
andre løsninger til håndtering af store regnvandsmængder.
Området bedes kaldet Vester Strødam og ikke området vest for Strødam
Engsø.
Der er vedlagt et fyldigt bilag til høringssvaret med uddybning.
Vurdering:
Se vurdering under vurdering af høringssvar 41.
Indstilling
Der foreslås ikke ændringer til kommuneplanen ud fra høringssvaret.
77
Nr. 55: Christian og Carsten Bent Hansen, Harløsevej 251 på vegne af
Pro Domo aps og Brdr. Hansen i/s
Resumé:
Høringssvarer gør indsigelse mod stier i Grøn strukturplan fra Freerslev Hegn
mod Borup Mose og videre til Harløsevej/Ny Harløsevej, da færdsel vil genere
dyrevildt i områder, der i dag er meget lidt besøgt og på grund af etablerede
beplantninger og vandområder har et rigt dyreliv (særligt kronvildt med
særfredning i regionen). Etablering af sti vil føre til forstyrrelse af miljøet,
efterladelse af affald og nedsættelse af herlighedsværdi af ejendommen, der
vil blive krævet erstattet.
Det oplyses, at eksisterende stiføring med offentlig adgang allerede findes syd
om Borup mose langs Havelse å (Københavns Vandforsynings arealer).
Vurdering:
Se vurdering i forhold til Den grønne strukturplan under høringssvar nr. 46.
Det er et mål at forbinde Freerslev Hegn med Borup mose. Men der vil kunne
ske en ændring, således at der kun er stiforbindelse syd for Borup mose.
Indstilling
Høringssvaret giver anledning til forslag om følgende ændring:
At der ændres i stiføringen for ønsket fremtidig sti ved Borup mose, således at
der kun føres én sti syd om mosen.
Nr. 56: Merete og Palle Lönquist, Brogårdsvej 3
Resumé:
Høringssvarere gør indsigelse mod sti i Grøn strukturplan ved ejendommen
Brogårdsvej 3 ved Harløse, da færdsel vil gå lige forbi terrassen på sumpet
areal og genere dyrevildt i område, der i dag er meget lidt besøgt og har et
rigt dyreliv. Etablering af sti, vil føre til efterladelse af affald og nedsættelse af
herlighedsværdi af ejendommen, der vil blive kræve erstattet.
Der er vedhæftet et bilag med forslag til alternativ føring af sti syd om
ejendommen.
Vurdering:
Se vurdering i forhold til Den grønne strukturplan under høringssvar nr. 46.
Det er derfor også hensigten at imødekomme sådanne ændringer som
fremsendt i høringssvaret, såfremt at stiens overordnede formål opretholdes.
Indstilling
Høringssvaret giver anledning til forslag om følgende ændring:
At der ændres på stistykket som angivet i høringssvarets kortbilag.
Nr. 57: Kildedalens Grundejerforening
Resumé:
Grundejerforeningen skriver at Grøn Strukturplans grønne korridor fra
Salpetermosen (SB.F.1) over HS.4 til engarealerne ved Favrholm (HS.F.1) er
vigtig for dyrelivet og attraktionsværdien for det eksisterende boligområde
(SB.B.18).
78
Byggeri i HS.4 bør respektere det eksisterende boligområde og den
lavtliggende karakter via lavt, ensartet kvalitetsbyggeri med vejplacering der
sikrer trafiksikkerhed og støjafskærmning. Biltrafikken på Milnersvej og
Salpetermosevej bør ikke øges (skolevej). To fredede små søer i HS.4 bør
indgå som rekreativt område.
Salpetermosen foreslås som rekreativt område med offentlig adgang og
cykelstier, der forbinder Hillerød med Hillerød Syd.
Vurdering:
Det indgår i den kommende planlægning for Grøn Strukturplans
vedkommende.
Se i øvrigt vurdering til høringsvar nr. 27.
Indstilling
Der foreslås ikke ændringer til kommuneplanen ud fra høringssvaret.
Nr. 58: Johan Grønbech, Skævingevej 13, 14 og Regnholmvej 3
Resumé:
Høringssvarer henviser til, at der angives indsatskrav langs Lyngby Å og
Kildemose Å. Ændret vedligeholdelse og stigende vandstand vil gøre
høringssvarers arealer vandlidende. Det oplyses at rørlagte strækninger af
Kildemose Å ved åbning vil få kanter, der vil skride sammen pga. flydesand,
og at Lyngby Ås underførsel under Skævingevej ved højere vandstand vil
kræve ny rørføring under vejen.
Planforslaget indeholder forslag om fosforområder og biologiske kerneområder
på 2 områder af høringssvarers ejendom, der i dag er værdifuld
landbrugsjord, og etablering af et fosforvådområde/højere vandstand i åerne
vil have store negative konsekvenser for afvandingen af alle arealer på
høringssvarers tre ejendomme. Høringssvarer driver i alt ca. 135 ha, hvoraf
hovedparten består af grønsager og kartofler. Uden optimal afvanding vil
produktion af disse afgrøder umuliggøres og grundlaget virksomheden
forsvinde. Hvis de nævnte forslag føres ud i livet, vil høringssvarer rejse krav
om store erstatninger.
Vurdering:
Udpegningen er ikke udtryk for konkrete planer om at oversvømme de
pågældende ejendomme. Udpegningen er et udtryk for, hvor etablering af et
vådområde vil kunne bidrage til at reducere udledningen af fosfor til Arresø. I
forbindelse med et evt. fremtidigt vådområdeprojekt på arealerne vil
lodsejerne blive inddraget.
Indstilling
Der foreslås ikke ændringer til kommuneplanen ud fra høringssvaret.
Nr. 59: Unicon A/S
Resumé:
Unicon producerer I dag færdigblandet beton på adressen Falkevej 18.
I erkendelse af at driften ikke er i overensstemmelse med gældende støjkrav,
ser virksomheden sig nødsaget til at flytte, såfremt nugældende miljøkrav
ikke lempes.
Der er i forslag til Kommuneplan 2013 ikke udlagt arealer til virksomheder
med særlige beliggenhedskrav og virksomheden har ikke fundet alternativ
placering udenfor kommunens grænser. Hillerød Kommune forventer en
79
betydelig bygge- og anlægsaktivitet i de næste mange år og der vil være et
stort behov for færdigblandet beton og kommunen foreslås at udlægge i et
areal (ca. 12.000 m²), som kan anvendes til videreførelse af virksomheden.
Virksomheden en listevirksomhed B202 og godkendelsespligtig i henhold til
Miljøbeskyttelsesloven.
Vurdering:
Arealer for virksomheder med særlige beliggenhedskrav (virksomhedsklasse
6-7), udlægges i den overordnede planlægning, landsplandirektiv for
planlægning i hovedstadsområdet. Forslag til Fingerplan 2013 udlægger ingen
områder i Hillerød Kommune, men et nyt område, Vassingerød Nord-øst, i
Allerød Kommune. Den nuværende virksomhed Unicon på Falkevej vurderes
kun at være virksomhedsklasse 5, som har en afstandsgrænse til
boligområder på 150 meter. Det skyldes risiko for miljøgener i form af støj,
støv og tung trafik. Der kan altså lokalplanlægges for en sådan virksomhed,
hvis der kan findes en egnet placering i kommunen.
Indstilling
Der foreslås ikke ændringer til kommuneplanen ud fra høringssvaret, men det
indstilles, at byrådet beder forvaltningen undersøge muligheden for en egnet
placering af sådan virksomhed i kommunen.
Nr. 60: Klaus Nyengaard
Resumé:
Høringssvarere gør indsigelse mod sti i Grøn strukturplan ved ejendom ved
Harløse, da færdsel vil gå lige forbi terrassen på sumpet areal og genere
dyrevildt i område, der i dag er meget lidt besøgt og har et rigt dyreliv.
Jagten ved ejendommen vil blive dårligere ved øget adgang til området og det
vil betyde indtægtstab.
Etablering af sti vil føre til efterladelse af affald og nedsættelse af
herlighedsværdi af ejendommen, der vil blive krævet erstattet.
Det oplyses, at der allerede er en forbindelse mellem Gørløse skov og
Skævinge skov via veje i/ved Harløse, og at bl.a. åbningen af Skævinge Skov
samt etableringen af cykelsti langs Harløsevej, kombineret med grusveje som
Lindebjergvej-Skovbakkevej og forbindelsen mellem Harløsevej og Borupvej
giver folk masser af muligheder for grønne oplevelser.
Vurdering:
Se vurdering i forhold til Den grønne strukturplan under høringssvar nr. 46.
Det område hvor der er angivet sti nord for Harløsevej og op mod Meløse, er
en del af det område som Københavns Energi og Naturstyrelsen har som
projekt område for Skævinge Skov. Stien er derfor markeret som en del af
det rekreative stinet i den kommende skov, omend at også
Skovrejsningsprojektet er baseret på en frivillig aftale. Men det er vigtigt at
stien markeres som en del af den samlede version for området.
Indstilling
Der foreslås ikke ændringer til kommuneplanen ud fra høringssvaret.
Nr. 61: Hillerød Hotel ved bestyrelsesformand Helge Andersen
Resumé:
80
Hillerød Hotel har eksisteret i 26 år og udvidet 4 gange og kan ikke udvide
mere inden for eksisterende rammer. Hotellet samarbejder med
Frederiksborgcenteret og har ønske om sammenbygning via en overdækket
’gang’ med centeret og ønsker at kunne bygge i 4-5 etager ud mod Milnersvej
ved ombygning af værelsesfløj (for synlighed og bedre logistik).
Der foreslås en særlig ramme for hotellet, der i dag er en del af
rammeområde SB.E.1 (med en bebyggelsesprocent på max. 55 og max. antal
etager 2) eller at hotellet overføres til rammeområde SB.D.7 for Sportskilen
med en byggemulighed på 5.000 m2 i 4-5 etager.
Vurdering:
De forslag til udvidelsesmuligheder for Hillerød Hotel, der foreslås, kan ikke
imødekommes med kommuneplanen. Ejendommen er i dag fuldt udnyttet og
det ses vanskeligt, hvordan dette kan ændres ud fra de beskrevne forslag.
Det kan ikke sandsynliggøres, hvordan et byggeri i op til 5 etager kan bringes
til at fungere i lokalområdet. Der kan ikke bygges på den offentlige sti langs
hotellet. Rammeområdet til Frederiksborgcenteret er forbeholdt udviklingen af
Frederiksborgcenteret og de offentlige bygninger og institutioner til knytter sig
til dette.
At sikre muligheder for hotellets fortsatte udvikling er dog ikke ensbetydende
med, at en ændring af kommuneplanens rammer er den eneste vej frem. En
nærmere beskrivelse af hvordan hotellet kan udvikles fysisk indenfor
lokalområdet og eventuelt samtænkes med Frederiksborgcenteret kan måske
afdække nogle byplanmæssige løsninger, der kan danne grundlag for
fremtidige revideringer af plangrundlaget for hotellet.
Indstilling
Der foreslås ikke ændringer til kommuneplanen ud fra høringssvaret.
Nr. 62: Uffe Graa på vegne af ejer af Slotsgade 25
Resumé:
Høringsvarer foreslår rammeområde SB.C.5 (ejendommen Slotsgade 25)
indplaceret i rækkefølgeplanen i perioden 2013-2016.
Vurdering:
Lokalplan for del af rammeområde SB.C.5 (Slotsgade 25) er i sag om
lokalplanprioritering foreslået igangsat i foråret 2013, og en sag om vurdering
af indkommen lokalplananmodning er under forberedelse. En afgrænset del af
Slotssøkarreen er udpeget som byomdannelsesområde og derfor med i
rækkefølgeplanen. SB.C.5 er ikke en del af det afgrænsede
byomdannelsesområde og det vurderes ikke at der er behov for at
rammeområde SB.C.5 indgår i rækkefølgeplanen.
Indstilling
Der foreslås ikke ændringer til kommuneplanen ud fra høringssvaret.
Nr. 63: Henrik Østergaard, Gydelandsvej 3
Resumé:
Høringssvarer finder det uforståeligt at område nord/nordvest for Alsønderup
by fra Kirkevænget til Pibemøllevej, der tidligere har været udpeget til
område med landskabelige og særligt landskabelige værdier, via
landskabskarakteranalysen nu er udpeget som område der ikke skal
81
beskyttes, i modsætning til område syd for Kirkevænget, der er udpeget til
beskyttelse.
Høringssvarer finder at området ned mod Alsønderup Enge har store
landskabelige og naturmæssige interesser (bl.a. ynglende havørne). Grøn
strukturplan og Landsbyvision for Alsønderup understreger at det er vigtigt at
beskytte natur og landskab og give rekreativ adgang til området.
Vurdering:
Området er jf. landskabskarakteranalysen kategoriseret som et landskab der
skal vedligeholdes og har fået betegnelsen "Landskabelige værdier", som er
områder, hvor landskabets specifikke karakter skal vedligeholdes,
eksempelvis ved at understøtte at en igangværende udvikling sker i
overensstemmelse med den eksisterende landskabskarakter. Der ligger
dermed en beskyttelse af området, om end at det ikke har den største
beskyttelsesgrad.
Landskabskarakteranalysen tager udgangspunkt i det oprindelige landskab
som oftest er fra udskiftningstiden. Begrundelsen for at området nævnt i
høringssvaret ikke fremstår med den største beskyttelsesgrad er, at området
ikke fremstår særlig karakteristisk mere. De oprindelige karaktertræk er
blevet sløret af flere småbeplantninger af nåletræer og tilgroninger af
vandhuller. Alsønderup Indelukke er gennemskåret af elmaster som virker
visuelt forstyrrende i landskabet. Vejene ned til engene fra Alsønderup
Indelukke er sløjfet, så der nu kun er veje ned til husmandsstederne.
Det er vigtigt at pointere, at landskabskarakteranalysen kun er en analyse
over de landskabelige værdier og ikke over de biologiske værdier. Der er
ingen tvivl om, at området generelt, og specielt området ved Alsønderup
Enge, har en stor naturmæssig og landskabelige værdi. Men analysen tegner
en streg mellem Alsønderup Enge og området op mod Alsønderup i forhold til
landskabskarakteranalysen.
Nejede Vesterskov er i de landskabelige værdier i kommuneplanen, stadig
udpeget som et område med særlig landskabelig værdi. I forhold til
landskabskarakteranalysen er der en fejl i kategoriseringen af Nejede
Vesterskov, som bør være medtaget under det strategiske mål, beskyt. Dette
vil blive ændret i forbindelse med den endelige vedtagelse af
landskabskarakteranalysen.
Indstilling
Der foreslås ikke ændringer til kommuneplanen ud fra høringssvaret, men
Nejede Vesterskov ændres til at have det strategiske mål, at beskytte, i
landskabskarakteranalysen.
Nr. 64: Erik Quist, Nordre Jernbanevej 34A
Resumé:
Høringssvarer har genfremsendt høringssvar til Udviklings- og Planstrategien
(UPS):
1) Det er en erfaring at UPS-mål om at borgere, politikere og ansatte tager
ansvar for, at det nære fællesskab bidrager til det samlede fællesskab og
omvendt ikke er opfyldt i forbindelse med lokalplan nr. 379 med tilhørende
kommuneplantillæg. Der foreslås anvendelse af forhøringer for reel
borgerindflydelse ved f.eks. Stationszone, fremtidig anvendelse af nuværende
hospital og udvikling af Hillerød Syd.
82
2) For at sikre arkitektonisk kvalitet i byudviklingen foreslås det, at der
udformes en arkitekturpolitik sammen med erhvervsliv og borgere, at der
ansættes en stadsarkitekt, og at der afholdes flere arkitektkonkurrencer med
borgere i dommerkomiteen.
3) I Stationszonen foreslås, at der maksimalt tillades en bebyggelsesprocent
på 155 % under ét og på den enkelte matrikel og max 4 etages byggeri.
Undtaget herfra posthusgrunden, hvor byggeri i 4-8 etager tillades som
arkitektonisk landmark.
Matrikler ved Sønder Jernbanevej med hidtil tilladt 8 etages byggeri og 200 %
foreslås reduceret til 4 etager og max. 155 % (indenfor lokalplan 379).
Der skal sikres rimelige trafik, adgangs- og parkeringsforhold og byggeriet
udformes bæredygtigt (solenergi og genanvendelse af regnvand).
Kile mellem skoven og bymidten udformes som en grøn og blå kile og sikres
arkitektonisk kvalitet af oplevelser, tilbud og gode byrum herunder Vibekevej.
Det karakterfulde villakvarter, Stationshotellet og Stationen langs Nordre og
Søndre Jernbanevej foreslås omfattet af en bevarende lokalplan. Der foreslås
en max. bebyggelsesprocent på 80 % på den enkelte matrikel, da en max.
bebyggelsesprocent på 135 % ikke kan tillades for området under ét.
4) Det foreslås at tillade nyt byggeri med varierende etagehøjder på 4-8
etager ved ny station i Hillerød Syd.
Vurdering:
Området omkring Hillerød Station – kaldet Stationszonen – har været
behandlet i en helhedsplan for hele området, der har beskrevet hvordan der
kan fortættes og udvikles byrum og forbindelser i Stationszonen. Rammerne i
kommuneplanen er lavet i overensstemmelse med denne overordnede
helhedsplan, og de fastholdes i kommuneplanen.
Ved Hillerød Syd vil det blive muligt at bygge i varierende etagehøjder. Den
nærmere planlægning vil pege på, hvor mange etager der kan arbejdes med.
Se i øvrigt kapitel 1.13 Arkitektur og Bevaring i kommuneplanen samt
vurdering nr. 20.
Indstilling
Der foreslås ikke ændringer til kommuneplanen ud fra høringssvaret.
Nr. 65: Erik Quist, Nordre Jernbanevej 34A
Resumé:
Høringssvarer henviser til planerne om at føre lokalbanens spor igennem på
Hillerød Station, så rejsende nordfra ikke skal skifte for at komme til det nye
hospital, og lokalbanernes tog kan køre igennem stationen.
Hillerød Station har et godt udgangspunkt, hvor gående, cyklister og i et vist
omfang bilister kan skifte mellem bus og tog i samme niveau, hvilket giver
gode adgangsforhold for alle, også folk med cykler, barnevogne, bagage og
bevægelseshandicappede.
Derfor foreslår høringssvarer at planen for gennemkørsel af Lokalbanen
mellem Gribskov banen og Frederiksværk-Hundested bliver opgivet til fordel
for en ny plan for Gribskovbanen, hvor linjeføringen føres vest om byen, så
realiserede og nye boligområder får en attraktiv lokaltransport med
83
omstigning ved den nye station i området ved Overdrevsvejen /Nyt hospital.
Den del af Lokalbanen der udgår fra Slotspavillonen mod Helsinge foreslås
nedlagt gennem Gribskov.
Ved gennemkørende tog bliver stationsområdet gennemskåret til besvær for
de mange i forhold til de forholdsvis få, der kan få glæde af en meget kostbar
og upraktisk løsning omkring det eksisterende stationsområde.
Vurdering:
I forbindelse med en omlægning af Hillerød Station, således at Lokalbanens
spor forbindes, vil der blive arbejdet på at gøre tilgængelighed og
skifteforhold mellem tog og bus og øvrige transportformer så attraktiv og
ukompliceret som muligt.
En ny linjeføring af lokalbanen vest for byen vurderes ikke realistisk.
Indstilling
Der foreslås ikke ændringer til kommuneplanen ud fra høringssvaret.
Nr. 66: Peter T. Nielsen, Lindholmvej 5
Resumé:
Høringssvarer foreslår, at Hellegaard i Borup (omfattet af lokalplan nr. 02.45
E) bliver udlagt som bolig og erhvervsområde, med mulighed for opdeling i 3
selvstændige ejendomme.
Matr. nr. 1k (Skovbohus) ønskes opdelt i 7 lejligheder samt 1 stor bolig i det
oprindelige galleri.
Matr. nr. 1a (Hellegaard) ønskes udstykket i Ny Hellegaard som 1
’hesteejendom’ med bolig og ridehus (ridehuset ønskes udvidet med 4-5
hestebokse) og Gl. Hellegaard med 6 boliger samt kontorer, lager og
tilhørende fællesrum og depoter.
Der er vedlagt forslag til disponering og facader.
Vurdering:
Ejendommene er omfattet af lokalplan nr. 02.45 E, for erhvervs- og
boligområde i Borup. Lokalplanområdet er beliggende i landzone og fastholdes
i landzone. Ejendommen ”Skovbohus” er beliggende i delområde med
anvendelse til bolig- eller erhvervsformål, mens ejendommen ”Hellegård” er
beliggende i delområde med anvendelse til jordbrugsformål.
Rammebestemmelserne i kommuneplanforslaget fastholder området i
landzone og angiver den mulige anvendelse til Landsby, landbrugsformål,
boligformål, offentlige formål og erhverv der kan indpasses uden
genevirkning.
I forhold til de ønskede ændringer af ”Skovhuset” ses ramme- og
lokalplanbestemmelser ikke umiddelbart at være til hinder.
Der skal imidlertid vises tilbageholdenhed med intensive anvendelser i
landzone, og de i høringssvaret beskrevne forslag vurderes samlet at have
byzonekarakter.
Indstilling
Der foreslås ikke ændringer til kommuneplanen ud fra høringssvaret.
Nr. 67: Frederiksborggruppen A/S
Resumé:
Høringssvarer foreslår at ændre rammeområde for Vinkelvænget 21-29 i
Gørløse fra erhverv til boligformål. Ejendommen har i årtier huset en
84
antennefabrik, der er flyttet til Frederikssund, og ejendommen står nu tom.
Ejer har forsøgt at sælge/udleje, men der er ikke fundet en egnet bruger.
Ejendomme ønskes derfor udviklet til et rækkehusprojekt i 2 etager med et
volumen på ca. 2.000 m2 svarende til en bebyggelsesprocent på 40 %.
Vurdering:
Der er udlagt og lokalplanlagt flere områder til boliger ved Gørløse, der ikke er
anvendt/realiserede. Erhvervsbygningerne giver mulighed for, at Gørløse by
kan indeholde forskellige formål for erhverv mv. og sikre en bæredygtig by
med mange muligheder. Men det kan være planmæssigt relevant at omdanne
denne fabriksgrund, omgivet af boliger på alle sider til boligformål. Det vil
forskønne byen, og en ny virksomhed i de gamle erhvervsbygninger er næppe
realistisk.
Jf. retningslinje 1.4.6 er Gørløse en af de mindre byer med byzonestatus, hvor
hver deres særegenhed skal styrkes.
Jf. retningslinje 1.4.7 skal udbygningen af byzonebyerne ske indenfor
rammerne af eksisterende byudlæg og under hensyn til kvaliteterne i
bymiljøerne, så de er klart afgrænsede. Der kan efter nærmere vurdering
udpeges centralt beliggende rammeområder i byerne, hvor der kan ske en
fortætning med tæt-lav eller etageboligbebyggelse i 2-3 etager, og hvor det
lokale handelsliv og privat service kan koncentreres.
Det anbefales at henlede høringssvarers opmærksomhed på mulighederne i
retningslinje 1.4.6 og oplyse, at Byrådet finder at retningslinjen med fordel
kan anvendes i Gørløse, så et rammeområde langs Hovedgaden kan
afgrænses til moderat fortætning og lokalt handelsliv og privat service.
Indstilling
Der foreslås ikke ændringer til kommuneplanen ud fra høringssvaret, men at
Byrådet finder at retningslinje 1.4.6 med fordel kan anvendes i Gørløse, så et
rammeområde langs Hovedgaden, via kommuneplantillæg, kan afgrænses til
moderat fortætning og lokalt handelsliv og privat service.
Nr. 68: John Jensen på vegne af ejere i rammeområde 1C39 og 1E3
Resumé:
1) Høringssvarer foreslår, at rammeområde SBC39 og SBE3 (mellem
Københavnsvej og Skansevej) harmoniseres, så begge har en max.
bebyggelsesprocent på 150 % (og ikke henholdsvis 135 og 150 %).
2) Det foreslås, at der gives planmæssig mulighed for en overbygning af
jernbanearealet med en gangbro, så der skabes mulighed for en fysisk
forbindelse mellem de to planområder.
3) Det foreslås at der i rammeområde 1C39 gives mulighed for detailhandel
og dagligvarehandel op til 1.000 m2.
Ændringerne foreslås da Københavnsvej 31 i dag anvendes til bank- og
undervisning og der arbejdes for at etablere yderligere undervisning i ledige
lagerlokaler. Der kan i den sammenhæng ikke skabes tilstrækkelige
parkerings- og friarealer til den fulde udnyttelse, skønt terrænforholdene giver
mulighed for intensiv parkeringsudnyttelse ved Københavnsvej og Skansevej
og der ønskes en gangbro mellem de to områder, så parkering kan placeres
indenfor rammeområde 1E3. En udvidelse af anvendelsen vil øge
mulighederne for gennemførelse af en helhedsplan for området.
85
Vurdering:
De to rammeområder er udlagt med en relativ høj bebyggelsesprocent.
Arealerne er placeret i forhold til bane og vej med store niveauforskelle, der
teknisk vanskeliggør mulighederne for at tilvejebringe vejadgange, p-pladser
og opholdsarealer afhængig af formålet. Det er derfor vanskeligt at se,
hvordan områderne kan udnyttes mere intensivt. I forbindelse med en
eventuel lokalplanlægning for rammeområderne kan der ses nærmere på,
hvilke muligheder der eksisterer for at finde planmæssige forsvarlige løsninger
for at bebygge områderne, herunder også hvor tæt området kan bebygges.
Kommuneplanen ligger ikke hindringer i vejen for at bygge over banen.
Detailhandelsstrukturen i kommuneplanen fastlægger, hvor der skal være
lokalcentre og bydelscentre. Det foreslåede sted er ikke udlagt til lokalcenter,
og der gives ikke mulighed for dagligvarebutik dette sted.
Indstilling
Der foreslås ikke ændringer til kommuneplanen ud fra høringssvaret.
Nr. 69: CL Ejendomme
Resumé:
I Kommuneplan 2009 er område ved virksomheden Papiruld Danmark ApS,
beliggende i det tidligere Hammersholt Teglværk i landzone, placeret i
perspektivområde for byudvikling (i forbindelse med en da mulig Stogsstation i den nordlige del af Allerød red.). I forslag til Kommuneplan 2013
er perspektivarealet, i konsekvens af beslutning om at ny S-togsstation
placeres ved Overdrevsvejen, udtaget.
Arealønske til at overgå til erhvervsområde i forbindelse med Udviklings- og
Planstrategien, Kommuneplan 2009 og forhøring til Kommuneplan 2013 er
blevet afvist af kommunen.
Nu foreslås matr. nr. 3t (eller blot dele heraf) og matr. nr. 3q udlagt til
erhverv, for at virksomheden Papiruld Danmark ApS kan udvide og dermed
fastholdes i kommunen. Forhold omkring miljøklasser, trafik, støj, tilpasning
til landskabet m.v. kan drøftes med kommunen.
Matr. nr. 3r med nuværende erhverv og bolig ønskes fastholdt til nuværende
lovlig anvendelse.
Vurdering:
Ejendommen er beliggende inden for Fingerplanens ydre storbyområde (2-km
zonen), hvor der er mulighed for en fremtidig planlægning til byudvikling.
Byudvikling bør ske på baggrund af en sammenfattende planlægning af et
større område, som det er tilfældet i Hillerød Syd.
Arealerne omkring Brødeskovvej kan med årene blive omfattet af en
byudvikling. I den mellemliggende tid bør der ikke foretages en planlægning
for mindre areal, i landzone, der kan foregribe en sammenfattende
planlægning af en byudvikling.
Hvis der er tale om aktuelt behov for en mindre udvidelse af den eksisterende
virksomhed i landzone, kan høringssvarer forelægge et sådant projekt for
kommunen m.h.p. stillingtagen til en eventuel landzonelokalplan for
virksomheden.
Indstilling
86
Der foreslås ikke ændringer til kommuneplanen ud fra høringssvaret, men
høringssvarer kan ved aktuelt behov for en mindre udvidelse af den
eksisterende virksomhed i landzone, forelægge et sådant projekt for
kommunen m.h.p. stillingtagen til en landzonelokalplan for virksomheden.
Nr. 70: Naturstyrelsen
Resumé:
Naturstyrelsen har d. 23. januar og d. 19. marts 2013 holdt møder med
Hillerød Kommune på teknikerniveau. På baggrund af drøftelserne på
møderne har Hillerød Kommune fremsendt forslag til nødvendige ændringer
og suppleringer til planforslaget. Styrelsen forudsætter, at aftalte ændringer
og suppleringer der fremgår af vedlagte aftalenotat af 10. april 2013 (vedlagt
som bilag) indarbejdes ved endelig vedtagelse.
Der har ikke kunnet opnås enighed på alle punkter og Naturstyrelsen gør
derfor indsigelse efter planlovens § 29, stk. 1 mod forslag til Kommuneplan
2013 for Hillerød Kommune (veto) ud fra følgende punkter:
1) Nyt erhvervsområde ved Egespurs Allé i Hillerød vest - retningslinje 1.1.2
og rammeområde EO.E.5:
Udlæg af det 19 ha store areal til erhvervsformål er i strid med Fingerplan
2007, idet området i Fingerplan 2007 er beliggende uden for det ydre
storbyområde i ”det øvrige hovedstadsområde”. I Forslag til Fingerplan 2013
forventes området dog medtaget som ”landområde i det ydre storbyområde”,
hvor kommunen har kompetencen til at planlægge for ny byudvikling.
Vedtages Forslag til Fingerplan 2013 uændret for dette område, kan
Naturstyrelsen derfor frafalde indsigelsen.
2) OSD: Kommunens nyudlæg til byudvikling er i strid med de statslige
interesser for beskyttelse af grundvandet, da samtlige nyudlæg i forslag til
Kommuneplan 13 ligger i OSD, uden at der er redegjort fyldestgørende for
dette jævnfør OSD – trinmodellen. Trinmodellen beskrives i tillæg til Oversigt
over statslige interesser i Kommuneplanlægningen 2013.
Ved eventuelle væsentlige ændringer i forslaget ud over det, der fremgår af
aftalenotatet skal Naturstyrelsen have lejlighed til at udtale sig før endelig
vedtagelse, jf. planlovens § 27, stk. 2. Det er op til kommunen at vurdere, om
ændringerne medfører krav om fornyet høring jf. planlovens § 27, stk. 2.
Vurdering:
Ad 1) Rammeområde EO.E.5 fastholdes som nyt erhvervsområde da det er
med i Fingerplan 2013, der endeligt vedtages i august 2013.
Ad 2) Redegørelse for byudvikling i OSDområder er fremsendt til styrelsens
godkendelse.
Ad Aftalenotat) Det anbefales at indarbejde de aftaler, der er beskrevet i
notatet.
Indstilling
Høringssvaret giver anledning til forslag om følgende ændring:
Afsnit om OSD: Dette afsnit er ved dagsordenens udarbejdelse ikke endelig
afklaret med Naturstyrelsen, men forventes at ligge klar ved den politiske
behandling.
87
Under Redegørelse til Udlæg af arealer tilføjes:
I Uvelse overføres et perspektivareal fra Kommuneplan 2009 på ca. 5,3 ha til
fremtidig byzoneareal, som naturlig afrunding af bystrukturen til lokal
udvikling med mindre boligområder. Det nye område udgør ca. 12 % af byens
nuværende udstrækning og skal jævnfør rækkefølgeplanen først udvikles i
kommuneplanens sidste planperiode fra 2021 til 2024. Ca. 1/5 af arealet skal
anvendes til eksisterende forsinkelsesbassin og grønt område langs vandløb,
der løber i områdets vestlige del.
Arealet er i Regionplan 2005 og Fingerplan 2007 udlagt til fremtidig byzone.
Under retningslinjer for Hillerød Syd tilføjes følgende (i kursiv):
HS.1.11 Inden for de stationsnære områder (600 - 1.200 m fra station) kan
der lokaliseres tilsvarende by funktioner som i det stationsnære kerneområde,
2
undtagen kontor- og service byggeri med et etageareal større end 1.500 m .
Rammer, Hillerød Syd
Reviderede rammebestemmelser vil gælde for Hillerød Syd (se kort og skema
i samlet indstilling).
I redegørelsen om Regionalt perspektiv efter det eksisterende afsnit om
Fingerplan 2012 tilføjes:
Den fremtidige trafik til det nye område syd for Hillerød vil hovedsageligt blive
forøget som følge af etableringen af det nye regionssygehus. Oplandsområdet
for det nye hospital omfatter Allerød, Fredensborg, Frederikssund, Halsnæs,
Helsingør, Hillerød, Hørsholm og Gribskov kommuner. Derfor vil der i
forbindelse med etablering af det nye sygehus være trafikale påvirkninger fra
hele regionen til området syd for Hillerød.
For at sikre en god kollektiv betjening vil der blive etableret en ny station ved
S-banen. I tilknytning til stationen forventes etableret 600 parkeringspladser,
som også vil fungere som pendlerparkering.
Det eksisterende Hillerød Hospital er beliggende i Hillerød by, og de trafikale
forhold til eksisterende hospital er målbare. En flytning af hospitalerne fra de
eksisterende lokaliteter til området syd for Hillerød vil have en positiv effekt
på trafikken i nærmiljøet ved de eksisterende lokaliteter, som forventes at
blive formindsket væsentligt. Dette afhænger dog af, hvad bygningerne til de
tre eksisterende hospitaler skal anvendes til i fremtiden.
I forbindelse med etablering af den nye bydel og hospitalet forventes området
betjent primært fra Overdrevsvejen, samt fra Roskildevej og Lyngevej.
Trafikbelastningen på Overdrevsvejen er i dag ca. 9.000 biler øst for
Roskildevej og ca. 13.000 biler vest herfor. Det vurderes, at Overdrevsvejen i
dag anvendes af ca.1.700 biler til det eksisterende hospital. Den estimerede
trafikbelastning på Overdrevsvejen bliver øget med netto 2.400 biler pr. dag
ved en hospitalsbebyggelse på 130.000 m2. Dette svarer til en forøgelse på
20-25 %. Hertil skal lægges trafikken fra den omkringliggende fremtidige
bebyggelse.
For at sikre at flest muligt anvender cyklen som transportmiddel vil der blive
etableret stinet, som er forbundet med det eksisterende stinet i nærområdet.
Samlet set skal der ved det videre projektarbejde gennemføres detaljerede
trafikberegninger for de eksisterende og fremtidige trafikale forhold for den
nye bydel, herunder det nye sygehus.
88
For vurdering af de miljømæssige konsekvenser henvises til Miljøvurderingen
(laves til link).
Det kommende kommuneplantillæg for Hillerød Syd, vil blive ledsaget af en
redegørelse for de regionale konsekvenser i henhold til Fingerplanens § 4.
Under Redegørelse til Kystnærhedszonen tilføjes:
Kommunen skal redegøre for eksisterende og planlagte forhold i
kystnærhedszonen, herunder hvilke områder der friholdes for bebyggelse. Det
område der er beliggende indenfor kystnærhedszonen er landzone. Jf.
Fingerplan 2013 må der kun ske udlæg af ny byzone i det øvrige
hovedstadsområde når det er af lokal karakter og sker i tilknytning til
kommunecentre eller som afrunding af andre bysamfund.
Der er derfor hverken eksisterende eller planlagte forhold i kystnærhedszonen
for det område der er beliggende i Hillerød Kommune.
Under Detailhandel i endelig plan linkes mellem detailhandelsskema og de
generelle og specifikke rammeområder.
I retningslinje 1.11.3 i detailhandelsskemaet tilføjes rammeområdenumre på
bydelscentre, lokalcentre, stationsområdet og erhvervsområder. I skemaet
oplyses at bymidte og bydelscentre er afgrænset på detailhandelskort.
Navngivning, afgrænsning og data i detailhandelsskemaet ændres for så vidt
angår Møllebro (se skema i samlet indstilling).
Rammer, Trollesmindealle nord (SB.E.4) i Møllebro:
Anvendelse ændres fra Butikker for møbler og pladskrævende varer til
Butikker til pladskrævende varer (ud over service- og erhvervsformål,
virksomhedsklasse 1-2).
Under Redegørelse til biologiske værdier tilføjes:
Naturbeskyttelsesinteresserne i kommuneplan 2013 udgøres af biologiske
kerneområder, spredningskorridorer, tørre naturområder og økologiske
forbindelser for løgfrø, samt EF-fuglebeskyttelsesområder og EFhabitatområder.
Bortset fra en mindre justering af forløbet af en spredningskorridor i det nye
byområde syd for Hillerød, er der ikke foretaget ændringer i disse
udpegninger, i forhold til kommuneplan 2009. I afsnittet Grøn struktur,
Hillerød Syd, er der redegjort for denne ændring af spredningskorridorens
forløb. Her vurderes det, at justeringen bidrager til et mere hensigtsmæssigt
forløb af spredningskorridoren.
Hillerød Kommune vurderer således, at naturbeskyttelsesinteresserne i
kommunen, samlet set, ikke svækkes i kommuneplan 2013.
Under Redegørelse til Landskabelige værdier tilføjes: Der er med
Kommuneplan 2013 lavet en fuldstændig revidering af beskyttelsesinteressen,
landskabelige værdier, på baggrund af en landskabskarakteranalyse.
Den nye udpegning indeholder en zonering af det åbne land i tre zoner, særlig
landskabelige værdier, landskabelige værdier, samt landskabelige
udviklingsområder.
De særlige landskabelige værdier kan sidestilles med de tidligere udpegninger
i Kommuneplan 2009 for beskyttelsesinteressen landskabelige værdier, og det
vurderes at de udpegede områder svarer til den tidligere udpegning rent
89
volumenmæssigt, om end at der ikke er overensstemmelse mellem
områderne.
Med den yderlige zonering i de to zoner, og de tilknyttede retningslinjer,
vurderes det at beskyttelsen af de landskabelige værdier er større end i
Kommuneplan 2009, hvor der ingen retningslinjer var for områderne udenfor
de beskyttede områder.
Under Redegørelse til Værdifuldt kulturmiljø tilføjes: Der er ingen ændringer i
forhold til den tidligere udpegning i Kommuneplan 2009.
Der er derfor heller ingen ændring af beskyttelsesgraden for det værdifulde
kulturmiljø i Kommuneplan 2013.
Under Redegørelse til Geologiske værdier tilføjes: I forhold til den tidligere
udpegning i Kommuneplan 2009, er der i Kommuneplan 2013 medtaget
værdifulde lokale geologiske områder.
I forhold til Kommuneplan 2009 vurderes beskyttelsen at være øget for de
geologiske værdier i Kommuneplan 2013.
Under Natur i indledende tekst om bygge- og beskyttelseslinjer under Anden
naturlovgivning tilføjes: Naturstyrelsen er myndighed på
strandbeskyttelseslinjen og kan i særlige tilfælde gøre undtagelse fra
bestemmelserne. Naturstyrelsen kan ligeledes ændre eller ophæve bygge- og
beskyttelseslinjer, fx i forbindelse med udarbejdelse af en lokalplan.
I Redegørelse for Udlæg af arealer, Byudvikling, tilføjes ift. natura 2000
følgende:
Der udlægges 5 nye byområder i Kommuneplan 2013 (se Bystruktur, Udlæg
af arealer, Byudvikling).
Der udlægges ikke nye byområder inden for Natura 2000-områder.
Byområdet Hillerød Vest ligger ca. 2,2 km syd for Natura-område nr. 133
Gribskov, Esrum Sø og Snævret Skov og er det byudlæg, der ligger nærmest
et Natura 2000-område. Hillerød Vest er udlagt til erhvervsområde,
miljøklasse 3-4.
Det største nye byudlæg er Hillerød Syd på 275 ha. Det nye byområde syd for
Hillerød ligger ca. 3,5 km syd for Natura 2000-område nr. 133 Gribskov,
Esrum Sø og Snævret Skov.
Hillerød Kommune vurderer, at udlægningen af de nye byområder syd for
Hillerød, ikke i sig selv vil medføre skade på udpegningsgrundlagets arter og
naturtyper. Som det fremgår af kommuneplanens redegørelse for
internationale naturbeskyttelsesområder, kan der ikke meddeles tilladelse,
dispensation eller godkendelse til projekter der kan medføre skade på Natura
2000-områder, jf. bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og
administration af internationale naturbeskyttelsesinteresser samt beskyttelse
af visse arter.
Hillerød Kommune vil som myndighed på plan-, natur- og miljølovgivningen
varetage de internationale naturbeskyttelseshensyn i den efterfølgende
detailplanlægning og sagsbehandling i de nye byområder.
90
I Redegørelse til Værdifulde landskaber suppleres teksten som følger (i
kursiv):
Inden for de udpegede beskyttelsesområder må der som hovedregel kun
opføres bygninger og nye anlæg, der er erhvervsmæssigt nødvendige for
driften af landbrug, skovbrug og fiskeri, (planlovens almindelige
landzonebestemmelser) eller bygninger og anlæg som ikke slører eller
forringer de særlige landskabsværdier. En analyse ud fra de særlige og
karakteristiske landskabstræk bør indgå i den konkrete vurdering af placering
og udformning af evt. nye bygninger, anlæg m.v. Der skal tages
udgangspunkt i den udarbejdede landskabskarakteranalyse, herunder
terrænforhold, udsigtsforhold, markante natur- og dyrkningsarealer og
bebyggelser. Hensigten er, at bygninger og anlæg ikke virker dominerende
eller fremmede i landskabet.
I retningslinjer til Landskabelige værdier tilføjes følgende retningslinje for
Landskabelige udviklingsområder:
2.9.x Der må som hovedregel ikke planlægges eller gennemføres byggeri og
anlæg ud over det, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for driften af
landbrug, skovbrug og fiskeri.
Under Naturnetværk, Retningslinjer omstruktureres og navngives i afsnittet i
henhold til plansystemets opbygning.
Under Landbrug fjernes følgende i retningslinje 2.15.4:
Inden for særligt følsomme landbrugsområder (SFL-områder) søges
landbrugsdriften ekstensiveret via frivillige aftaler og dertil hørende
tilskudsordninger til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger. SLF-områderne er
udpeget i Statens Jordbrugsanalyse, som du finder i boksen 'Vi anbefaler
også'.
Retningslinje 2.15.6 ændres til: Anlæg til store husdyrbrug skal kan
lokaliseres indenfor udpegningen til større husdyrbrug, og under
hensynstagen til de landskabelige værdier jf. Landskabskarakteranalysen.
Redegørelsen til afsnit om Vindmøller ændres til følgende:
Store vindmøller – hensyn til landskabet
Der skal i henhold til Vindmøllecirkulæret fastsættes
kommuneplanretningslinjer om store vindmøllers totalhøjde. Af
vejledningsudkastet til Vindmøllecirkulæret fremgår det, at
kommuneplanmyndigheden må være særlig opmærksom på at det danske
småskalalandskab er følsomt over for meget store vindmøller.
Erfaringerne med store vindmøller der er placeret i morænelandskaber med
småbakkede til jævnt kuperede landskaber (småskalalandskab) er da også, at
disse ofte har en ganske betydelig fjernvirkning ud over selve det umiddelbart
opfattelige landskabsrum, hvori vindmøllerne er opstillet.
Landskaberne i Hillerød Kommune er netop karakteristisk ved at være et
småskalalandskab med små afstande mellem beboelser og bysamfund.
Totalhøjden på 80 meter er derfor valgt som udgangspunkt, idet endnu større
vindmøller kan have nogle uheldige konsekvenser. Det må dog samtidig
konstateres, at vindmøller i denne størrelse af energimæssige og økonomiske
årsager snart vil være blandt de mindste på markedet. På denne baggrund
åbnes der op for, at vindmøller med totalhøjde op til 80 meter kan tillades
opstillet, hvis landskabspåvirkningen vurderes at være acceptabel efter en
nærmere analyse af det konkrete projekt, herunder fjernvirkningen af
91
vindmøllerne. Ved tilladelse til opstilling af vindmøller, stilles der vilkår om at
vindmøllen skal nedtages, hvis den har været ude af drift i mere end 1 år.
Revurdering af opstilling af vindmøller
Regeringen fremlagde i januar 2007 et langsigtet energiudspil. Danmark skal
på lang sigt frigøre sig fra fossile brændsler og i stedet anvende vedvarende
energi. Der blev nedsat et udvalg for planlægning af vindmøller på land.
Udvalget anbefalede at kommunerne følger op på regeringens energiudspil
ved i kommuneplanrevisionen i 2009 at indarbejde en samlet plan for den
langsigtede udbygning med vindmøller med udpegning af områder, hvor der
kan opstilles vindmøller med en højde på 100-150 meter. Kommunen
vurderede derfor 14 områder, hvor afstandskravet på 400 meter til nærmeste
beboelse er overholdt ved placering af vindmøller på 100 meter. Ingen af
disse områder er dog fundet egnet til opstilling af store vindmøller efter en
landskabsanalyse af områderne.
De to tidligere udpegninger fra Regionplan 2005 er ligeledes blevet vurderet
med hensyn til opstilling af møller på op til 100 meter. I dag står der
vindmøller med en højde på 40 og 44 meter. Begge områder er efter en
landskabsanalyse ikke fundet egnet til opstilling af 100 meter høje vindmøller.
Transportministeriet har i foråret 2010 reduceret afstandskravet til
overordnede veje og jernbaner, og områderne er revurderet herudfra i
forbindelse med udarbejdelse af Kommuneplan 2013. Vurderingen gav ikke
mulighed for nye områder eller udvidelse af eksisterende områder. Der er
derfor ikke udpeget nye vindmølleområder i kommunen til opstilling af 100
meter høje vindmøller.
I Redegørelse for Regionalt perspektiv tilføjes: På baggrund af økonomiaftalen
mellem staten og KL udarbejder Hillerød Kommune en klimatilpasningsplan
som indeholder:
a) En risikokortlægning som viser de områder der er truet af oversvømmelse.
b) En handlingsplan for den kommunale indsats for klimatilpasning i form af
en liste over områder hvor der er behov for en klimatilpasningsindsats med
angivelse af, hvornår indsatsen planlægges gennemført.
c) En beskrivelse af samarbejdet med spildevandsselskabet og andre
kommuner.
Klimatilpasningsplanen dækker minimum den del af klimatilpasningen, som
omhandler håndtering af regnvand i eksisterende byområder og i
landområder. I det omfang kortlægningen afslører behov for principper for
regnvandshåndtering ved byudvikling, udover det der allerede er indarbejdet i
kommuneplanen, udarbejdes retningslinjer for dette i kommuneplantillægget.
Klimatilpasningsplanen udarbejdes som et tillæg til kommuneplanen, som
forventes vedtaget ved udgangen af 2013.
Nr. 71: Torben Rønne Petersen
Resumé:
Høringssvarer foreslår at overveje muligheden for på kort eller længere sigt,
at lade areal ved Gørløse mellem Lystrupvej, omfartsvejen og eksisterende
bygrænse overgå til byudviklingsareal, samt at areal (matr.nr. 22b) udnyttes
til formål, der drager nytte af at ligge op ad Gørløse Station.
92
Vurdering:
Der er i Gørløse rammebelagte arealer, der endnu ikke er lokalplanlagte samt
uudnyttede lokalplanlagte arealer, til en byudvikling i en årrække.
Når de eksisterende muligheder er udtømte, vil der, inden for Fingerplanens
rammer, være mulighed for en afrunding af den eksisterende bystruktur, der
kan omfatte de nævnte arealer eller væsentlige dele heraf.
Indstilling
Der foreslås ikke ændringer til kommuneplanen ud fra høringssvaret.
Nr. 72: Hans-Henrik Källstrøm
Resumé:
Høringssvarer foreslår en ’motorvej’ for cykler, der forbinder bymidten (og
Torvet og Slottet) med det nye hospital i Hillerød Syd ad cykelrute 31 fra
Frederiksborgcenteret ad Amtmandsvej/Salpetermosevej (med forbindelse til
Sportskilen/Hillerød Station).
Stien foreslås som en bred asfalteret 2-sporet godt belyst sti, med høj
snerydningsprioritering, og kun med biltrafik til boligerne på strækningen.
Stien vil forbinde boliger, arbejdspladser, skoler m.v. og ligger i forlængelse
af kommuneplanens overordnede mål om byrollernes fastholdelse og
styrkelse og udbygning efter trekløvermodellen samt at understøtte og
udbygge brugen af offentlig transport og cykeltransport.
Retningslinje HS.1.1’s krav om udarbejdelse af en helhedsplan for Hillerød
Syd foreslås tilføjet et krav om ’supercykelstien’.
Vurdering:
Det er vigtigt i fremtiden, at arbejde med gode sti- og cykelforbindelser dels
til det nye hospital men også til den nye station som skal ligge øst for
hospitalet. Den konkrete placering og udformning vil der blive arbejdet med i
forbindelse med den samlede helhedsplan for Hillerød Syd.
Indstilling
Der foreslås ikke ændringer til kommuneplanen ud fra høringssvaret.
Nr. 73: Silas Klein Jensen, Ved Skovgærdet
Resumé:
Høringssvarer foreslår en elevator ved broen fra Carlsbergvej til stationen, da
der er lang vej uden om med en kørestol eller barnevogn.
Vurdering:
Kommunen arbejder, i forbindelse med konkret projekt for ombygning af
Hillerød Station, på, at gøre tilgængelighed og skifteforhold så gode som
muligt for passagerer til stationen herunder også, at forbedre forbindelsen på
tværs af stationen.
Indstilling
Der foreslås ikke ændringer til kommuneplanen ud fra høringssvaret.
Rammer
I forbindelse med overgang fra analog til digital plan har der i konverteringen
været konflikter mellem datastrukturer for de specifikke rammeområder.
Således er der, for en række rammeområder, fejl i felter om bebyggelse,
særlige bestemmelser og miljøklasser, og felter der skulle videreføres fra
Kommuneplan 2009 til forslag til Kommuneplan 2013 der ikke har været vist,
93
eller har været vist flere gange under det enkelte rammeområdes
bestemmelser. Alle felter bliver tilgængelige, så oplysningerne bliver synlige i
den endelige plan.
Dobbeltoplysninger og andre uhensigtsmæssigheder i enkelte
rammeområders rammebestemmelser, kan om nødvendigt rettes op via
kommuneplantillæg, men vil ellers blive rettet op i forbindelse med arbejdet
med Kommuneplan 2017.
Naturkvalitetsplanlægning
I afsnit under Natur, Naturkvalitetsplan, er teksten sprogligt opdateret i
forhold til, at Naturkvalitetsplanen nu er vedtaget.
Spildevandsplanlægning
I afsnit under Rammer, Generelle rammer, Vand og jord, er tekst om
håndtering af regnvand og befæstelsesgrader opdateret og uddybet i
overensstemmelse med den nye Spildevandsplan. Se tekst under samlet
indstilling.
Miljøvurderingen
I Miljøvurderingen er tilføjet en § 9 stk. 2 redegørelse http://hillerodkommuneplan2013.odeum.com/dk/miljoevurdering_og_vvm/miljoevurdering_
-_rapport/9_stk_2_redegoerelse/9_stk_2_redegoerelse.htm
94
INDKOMNE HØRINGSSVAR
findes i særskilt bilag
95