Kommuneplan 2013-25
August 2011
Planberetning
Holbæk Kommuneplan 2013-2025
Holbæk Kommune
Kommuneplan 2013 - 2025; Planberetning
Kolofon:
Titel: Planberetning, Holbæk Kommune, Kommuneplan 2013-2025
Udgiver: Holbæk Kommune, Plan & byg,
Kontakt: [email protected], 72 36 36 30, Holbæk Kommune, Plan & Byg, 0899 Kommuneservice
Udarbejdet august 2011
Holbæk Kommune, Plan & Byg
side 2
August 2011
Holbæk Kommune
Kommuneplan 2013 - 2025; Planberetning
side 3
August 2011
Indholdsfortegnelse
Indledning�� 4
1. Bymønster og byudvikling�� 5
2. Befolkning og bosætning�� 9
3. Erhverv, beskæftigelse og uddannelse�� 13
4. Trafik �� 16
5. Detailhandel �� 19
6. Byomdannelse �� 21
7. Natur og landskab �� 25
8. Miljø og forsyning �� 28
9. Bæredygtig udvikling �� 31
Bilag 1: Regional og national planlægning�� 33
Bilag 2: Gennemførte planer i planperioden�� 37
Holbæk Kommune, Plan & Byg
Holbæk Kommune
Kommuneplan 2013 - 2025; Planberetning
side 4
August 2011
Indledning
I foråret 2011 besluttede byrådet at igangsætte arbejdet frem mod udarbejdelse af en ny kommuneplan.
Som optakt til kommuneplanarbejdet skal byrådet udarbejde en strategi for kommunens fremtidige udvikling (planstrategi) samt en strategi for hvordan kommunen vil bidrage til en bæredygtig udvikling (Agenda
21-strategi). Ifølge planloven skal begge strategier offentliggøres inden udgangen af den første halvdel af
den kommunale valgperiode. I Holbæk Kommune har man valgt at slå de to strategier sammen til en Udviklingsstrategi. Kommuneplanen udarbejdes i naturlig forlængelse heraf.
Den nuværende kommuneplan (Kommuneplan 2007-18) blev det første samlede plangrundlag for den nye
kommune efter kommunesammenlægningen. Dengang var hovedudfordringerne at få samlet de tidligere
fem kommuner til én, og få skabt et bæredygtigt bymønster samt en fornuftig fordeling af den store vækst
man gennem en årrække havde oplevet. Endvidere havde kommunalreformen medført at en række planopgaver, særligt på natur- og miljøområdet, var overgået fra de tidligere amter til kommunerne, og således
skulle indarbejdes i kommuneplanen.
Med Kommuneplan 2007 pegede Byrådet på tre overordnede strategiske udfordringer:
• At fastholde vækstforudsætningerne og væksten som en væsentlig drivkraft for udbygning og forbedring af den kommunale service, kultur- og fritidstilbud osv., samt sikringen af bæredygtigheden, også i
de mindre lokalsamfund
• At forbedre de trafikale og elektroniske forbindelser til omverdenen, især hovedstaden, for at øge effektiviteten og mindske træghed, ventetid og spild i transport og informationsudveksling, samt
• At øge mulighederne for lokal beskæftigelse – hvor lokal i denne sammenhæng både kan være i forhold til det enkelte lokalområde; - og set som Holbæk By, hvor hovedparten af kommunens arbejdspladser findes i forvejen; - eller for så vidt blot uden for den trængselszone, der for pendlerne i dag
starter på Holbæk-motorvejen før Roskilde.
De senere års finansielle krise og den deraf følgende økonomiske afmatning har imidlertid sat en bremse i
udviklingen. Boligtilvæksten nåede aldrig de højder man havde planlagt for, og flere byfornyelsesprojekter
er blevet udsat eller forsinkede. Finanskrisen har også betydet, at der stort set ikke har været grundlag for
at gennemføre en videre planlægning for erhvervsudbygningen. Det betyder, at Holbæk Kommune i dag
har uudnyttede kommuneplanrammer indenfor både bolig- og erhvervsområdet.
Skønt verden ser anderledes ud er udfordringerne stort set de samme. Hvordan tiltrækker vi nye borgere
til kommunen – og fastholder dem vi allerede bor her? Hvordan forbedrer vi de trafikale forbindelser til omverdenen, især hovedstaden, så vi øger effektiviteten og mindske træghed, ventetid og spild i transport?
Hvordan øger vi muligheden for lokal beskæftigelse? Hvordan skaber vi et bæredygtigt bymønster – en hel
kommune? Hvordan forbereder vi os på klimaforandringerne?
Planberetningen beskriver målsætningerne i Kommuneplan 2007 og den faktiske udvikling frem til nu. Desuden opridses overordnede udfordringer. Planberetningen skal i første omgang danne baggrund for Udviklingsstrategien og dernæst for det efterfølgende kommuneplanarbejde.
Holbæk Kommune, Plan & Byg
Holbæk Kommune
Kommuneplan 2013 - 2025; Planberetning
side 5
August 2011
1. Bymønster og byudvikling
Hvad sagde Kommuneplan 2007?
Kommuneplan 2007-18 var første generations kommuneplan efter kommunalreformen, og blev således det
første samlende plangrundlag for den nye Holbæk Kommune.
Den overordnede vision for den nye kommune var:
-- At Holbæk Kommune skulle være en attraktiv bosætningskommune med en stærk befolkningsvækst,
der styrkede de lokale fællesskaber og områdets rolle som del af Øresundsregionen, Region Sjælland
og Nordvestsjælland, og
-- At det skulle være fordelene for borgerne og brugerne, der blev ledetråden for kommunen. Planlægningen skulle medvirke til at forbedre forudsætninger og rammer for det gode liv i et udviklingsorienteret fællesskab, til gavn for den enkelte, med afsæt i de menneskelige ressourcer og den enkeltes valg,
med plads til udvikling af forskelligheder, i respekt for lige muligheder og med den tætte dialog som det
vigtigste middel.
Visionen bundede i blandt andet i, at Holbækområdet gennem en årrække var blandt de stærkest voksende
bosætningsområder i Danmark, og det var et klart politisk ønske om at fastholde denne position.
Med afsæt i de tidligere kommuners skoledistrikter skabte man et nyt bymønster, der bestod af Holbæk By
og 17 lokalsamfund (lokalområder). Holbæk By var købstaden, kommunens attraktive og dynamiske center
for handel, service og arbejdspladser, dens sociale og kulturelle mødested. Oplandet bestod af 17 selvstændigt bæredygtige lokalsamfund, hver med deres egen serviceforsyning og mødesteder; hver med et
fællesskab til at løfte lokale opgaver. Skolen skulle være det samlende mødested for alle i lokalsamfundet.
De 18 lokalområder blev i kommuneplanen udlagt som byområder til bolig- og erhvervsformål, privat og
offentlig service, tilhørende tekniske anlæg samt nærrekreative formål som idrætspladser, kolonihaver og
andre fritidsfaciliteter.
Byrådets mål for boligudbygningen var, at:
-- Sikre smukke, attraktive, varierede og sunde byer, landsbyer og boligområder.
-- Fremme væksten i Holbæk og alle lokalcentre for dermed at skabe grundlag for at sikre og forbedre
den lokale offentlige og private service, og styrke de lokale fællesskaber.
-- Medvirke til fordeling af boligudbygningen, geografisk og over tid, således at en kontinuert og harmonisk byudvikling og en afbalanceret befolkningsudvikling fremmes.
-- Undgå byspredning ved at samle al byvæksten i det angivne bymønster.
-- Inddrage de lokale fora i valg og prioritering af boligtyper og udformning af nye boligområder gennem
lokalplanlægningen, samt profileringen og perspektiveringen af det enkelte lokalcenters udvikling.
Boligtilvæksten skulle placeres i de 18 lokalområder, men fordeles i forhold til byernes daværende boligantal for at sikre geografisk og aldersmæssig balance. Det vil sige ca. 50 % af boligtilvæksten i og ved
Holbæk Kommune, Plan & Byg
Holbæk Kommune
Kommuneplan 2013 - 2025; Planberetning
side 6
August 2011
Holbæk By, ca. 35 % i og ved de seks større lokalcentre og ca. 15 % i og ved de 11 mindre lokalcentre.
Dermed ønskede byrådet at styrke de mellemstore byer (Jyderup, Tølløse, Mørkøv, Svinninge, Regstrup og
Vipperød), der i kraft af deres størrelse og trafikale beliggenhed spillede en væsentlig rolle som servicecentre ud over deres eget lokalområde.
Det var byrådets mål, at opretholde og udvikle den grundlæggende service i form af børneinstitutioner, skoler, idrætspladser mm. i alle 18 lokalområder. Større kultur- og fritidsinstitutioner skulle placeres i Holbæk.
Større offentlige og privat service skulle placeres i Holbæk By, Jyderup, Tølløse og Svinninge.
Holbæk By som kommunens hovedby og handelscenter for hele Nordvestsjælland skulle sikres gennem
fortsat udvikling, mens der i alle lokalområder og bydele skulle skabes mulighed for lokale dagligvarebutikker.
Større virksomheder og institutioner, herunder servicefunktioner, der henvender sig til hele kommunen eller
et større område, skulle som udgangspunkt placeres i Holbæk By. Erhvervsarealer med fleksible, men lokalt tilpassede anvendelsesmuligheder af flere typer blev udlagt ved Holbæk, Jyderup og Tølløse.
Oversigt over udvalgte byfunktioner i Holbæk by og lokalområderne
Indbyggertal
Station
Busforbindelse
Skole
Børnehaver
Vuggestue/dagpleje
Ældrecenter
Friskole/efterskole
Borgerservice
Idrætsanlæg/boldbaner
Forsamlings-/kulturhus
Bibliotek
Musikskole
Biograf
Svømmehal
Kirke/meninghedslokale
Læge
Tandlæge
Pengeinstitut
Postkontor/-butik
Apotek ((x) =
Dagligvarebutik
Byfunktioner
A-byer
B-byer
B-byer
C-byer
C-byer
D-byer
D-byer
D-byer
Øvrige byer
Øvrige byer
Øvrige byer
Øvrige byer
Øvrige byer
Øvrige byer
Øvrige byer
Øvrige byer
Øvrige byer
Øvrige byer
Øvrige byer
Øvrige byer
Øvrige byer
Øvrige byer
Øvrige byer
Øvrige byer
Øvrige byer
Øvrige byer
Øvrige byer
Øvrige byer
Øvrige byer
Holbæk
Jyderup
Tølløse
Svinninge
Vipperød
Regstrup
Mørkøv
Store Merløse
Gislinge
Undløse
Knabstrup
Ugerløse
Tuse
Kundby
Kirke Eskilstrup
Udby
Hagested
Hørby
Arnakke
Søstrup
Stigs Bjergby
Gammel Tølløse
Mårsø
Sønder Jernløse
Kvanløse
Bybjerg
Ny Hagested
Tjebberup
Kisserup
Uden fast bopæl
Landdistrikter
Holbæk Kommune
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
● ●
●
●
●
● ●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
(●) (●)
● ● ● ●
● ● ● ●
● ● ● ●
●
●
● ●
● ●
● ●
● ● ●
●
● ●
●
●
● ●
●
●
●
●
●
●
● ● ●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
● ● ● ● ●
●
● ●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
● ●
●
●
●
● ●
●
●
●
●
●
●
●
(●)
●
●
●
2007
2008
2009
2010
2011
● 25.987 26.267 26.623 27.157 27.055
● 3.938
3.961
3.951
3.951
3.937
● 3.694
3.788
3.752
3.767
3.797
● 2.624
2.671
2.663
2.721
2.741
● 2.328
2.353
2.313
2.278
2.253
● 1.891
1.965
1.987
2.042
2.052
● 1.767
1.780
1.800
1.821
1.806
● 1.256
1.240
1.221
1.190
1.197
● 1.260
1.341
1.396
1.405
1.442
● 1.098
1.131
1.134
1.137
1.149
979
953
954
975
1.072
●
947
961
941
953
965
●
843
863
854
863
862
●
687
712
692
706
734
●
729
713
718
717
731
●
453
475
486
474
475
●
328
345
419
435
438
422
427
442
437
433
391
386
391
401
394
322
318
324
340
346
317
317
322
307
268
264
270
277
289
295
296
293
294
286
267
277
277
269
273
243
264
260
264
251
● (●) ●
284
280
270
266
250
203
205
467
481
489
●
204
154
97
72
85
81
14.187 14.084 14.016 13.799 13.700
68.451 69.010 69.528 69.550 69.521
● ● ● ●
● ● ● ●
● ●
●
● ● ●
?
●
●
● ●
●
● ●
● ●
●
●
●
●
●
●
● ●
●
●
(●)
(●)
(●)
(●)
(●)
(●)
(●)
(●)
(●)
● (●)
●
(●)
(●)
● (●)
●
Tabellen viser eksisterende servicetilbud i kommunens byer med indbyggertal over 200.
Holbæk Kommune, Plan & Byg
Holbæk Kommune
Kommuneplan 2013 - 2025; Planberetning
side 7
August 2011
Hvordan er det gået?
Byrådet fik med kommuneplanens vækst- og servicemodel skabt et grundlag for befolkningsudviklingen
i byområderne, som blev styrende for den videre lokalplanlægning og serviceudbygning. Det er lykkes at
samle væksten i byområderne jf. landplanredegørelsens anbefalinger om at adskille by og land. Tidlig inddragelse af lokale fora er nu en naturlig del af planlægningen, hver gang en ny lokalplan igangsættes, hvilket har givet en positiv effekt på både det administrative og politiske arbejde.
Grundet den finansielle krise og den deraf følgende økonomiske afmatning, har boligtilvæksten langt fra
nået de højder man havde planlagt for. Den procentvise fordeling af boliger mellem lokalområder har kun
delvist fulgt kommuneplanens intentioner herom med 47 % i Holbæk By, 28 % i de 6 større byer og 25 %
for de resterende. Det har bl.a. betydet at de mindre lokalområder er vokset mere end planlagt, mens væksten i de mellemstore byer og kommuneplanens intention om at styrke disse byer ikke er lykkedes i det
ønskede omfang.
Finanskrisen har også betydet, at der stort set ikke har været grundlag for at gennemføre en videre planlægning for erhvervsudbygningen, og der er stadig uudnyttede rammeudlæg i og ved Holbæk, Jyderup og
Tølløse.
Der har været taget flere initiativer som på forskellig vis ønsker at understøtte Holbæks position som et attraktivt handelsby med sociale- og kulturelle mødesteder. I øjeblikket har krisen imidlertid betydet, at flere
projekter er udsat eller forsinkede – men interessen er stadig til stede. Der er i planperioden sket udbygning
af dagligvareforsyningen i Holbæk By og i flere af lokalområderne, i overensstemmelse med kommuneplanens intentioner herom.
Offentlig service
Holbæk Kommune har generelt formået at tilbyde institutionspladser i lokalområdet, i overensstemmelse
med målsætningen i kommuneplanen. Der er i perioden 2007 -2010 bygget 3 nye institutioner i Holbæk og
2 i Tølløse. Derudover er eksisterende institutioner udbygget med vuggestuer, så alle lokalområder har institutionspladser i 0-3 års alderen, med undtagelse af Svinninge, som er undervejs.
Holbæk Kommune undersøger i øjeblikket behov og muligheder for et kvalitetsløft til kommunens folkeskoler. Byrådet har sendt et forslag i høring, der indebærer, at de i dag tyve selvstændige skoledistrikter
reduceres til 8, den såkaldte Matrikelmodel. I hvert af de nye skoledistrikter tilbydes undervisning fra 0. til 9.
klasse fordelt på de eksisterende skoler.
I forbindelse med budget 2011-2014 er der indgået aftale om, at der skal ske en effektivisering af Holbæk
Kommunes plejeboliger ved at samle centrene og de eksisterende aktivitetscentre og cafeer. Flere af Holbæk Kommunes plejeboliger er utidssvarende med behov for renovering og/eller ombygning af de fysiske
rammer. Vurderingen er at kun ét plejecenter (Kastaniely) lever op til nutidens krav til en moderne plejebolig. Et af målene i Holbæk Kommunes ældrepolitik er, at garantere tidssvarende plejeboliger, der dækker de
ældres behov. Holbæk Kommune undersøger i øjeblikket behov og muligheder for et sådant kvalitetsløft.
Holbæk Kommune, Plan & Byg
Holbæk Kommune
Kommuneplan 2013 - 2025; Planberetning
side 8
August 2011
Udfordringer og udviklingspotentiale
• Med Kommuneplan 2007-18 blev der skabt et bymønster bestående af 18 selvstændige lokalområder.
Det er lykkes, at skabe en lokal sammenhængskraft i de fleste lokalområder, men det er en udfordring
at arbejde på tværs af lokalområderne og lokalt at se sig selv som en del af Holbæk Kommune.
• Det nuværende bymønster tager afsæt i de tidligere kommuners skoledistrikter, hvor skolerne skulle
fungere som samlende mødested for lokalområderne. I lyset af skoledebatten og deraf følgende forslag om at samle de i dag 20 skoledistrikter til 8 nye, kan det overvejes om bymønstret bør revurderes.
• Den økonomiske afmatning og deraf følgende manglende befolkningstilvækst har betydet, at der er
blevet bygget langt færre boliger, end der var planlagt for. Det betyder, at der er en stor restrummelighed dvs. uudnyttede kommuneplanrammer for boliger. Kommuneplanens intention om en procentvis
fordeling af væksten, som bl.a. skulle være med til at styrke de mellemstore byer er ikke lykkedes i det
ønskede omfang. Hvis man fremadrettet ønsker at styre boligtilvæksten og understøtte et bæredygtigt
bymønster, bør de uudnyttede kommuneplanrammer vurderes i forhold til om de er rigtig placeret.
!
• Flere ting peger på, at byernes udvikling i endnu højere grad bør tænkes sammen med den kollektive
trafikstruktur, både af hensyn til miljøet og for at skabe attraktive byer for pendlerne.
Bybjerg
!
!
Udby
!
Gl. Hagested
!
!
Gislinge
!
Svinninge
!
Hørby
!
Holbæk
!
Mårsø
!
Tuse
Kundby
!
!
!
!
Søstrup
Stigs Bjergby
!
Jyderup
!
Regstrup
!
Vipperød
!
Knabstrup
!
Arnakke
!
Sdr. Jernløse Kvanløse
!
!
Mørkøv
!
!
!
!
!
!
Tølløse
Gl. Tølløse
!
Undløse
!
!
!
Ugerløse
!
!
Kirke Eskilstrup
!
!
St. Merløse
!
!
!
Holbæk Kommunes bymønster består af en række byer og deres indbyrdes sammenhænge. Kortet viser kommunens byer med indbyggertal på over 200 og de interne forbindelser.
Holbæk Kommune, Plan & Byg
Holbæk Kommune
Kommuneplan 2013 - 2025; Planberetning
side 9
August 2011
2. Befolkning og bosætning
Hvad sagde Kommuneplan 2007?
I 2007 var der i Holbæk Kommune et befolkningstal på 68.451. Det blev forudsat i kommuneplanen, at befolkningstallet vil stige i hele den 12-årige planperiode til 77.000, hvilket vil sige en vækst på ca. 700 personer om året.
Prognosen i 2007 viste, at aldersgruppen 0-2-årige forventes at stagnere, mens at aldersgruppen 3-5-årige
forventes at vokse frem til 2010 og herefter aftage. Aldersgruppen 6-15 år forventes at stige jævnt i hele
planperioden ligeledes med aldersgruppen 16- 64 år. Antallet af folk mellem 65-79 år forventes at øges
med 70 % gennem hele planperioden. Gruppen af voksne over 80 år, der i højere grad har behov for pleje
og omsorg, forventes også at stige med ca. 33 %.
I forhold til den forventede befolkningsudvikling i lokalområderne var der generel forventning om vækst, få
steder stagnation og på Orø tilbagegang. Særligt viste prognoser, at Hagested og Gislinge ville få en betydelig stigning i væksten.
Boligudbygningen blev tilskrevet med ca. 700 nye boliger i kommunen pr. år fordelt på periodens første fire
år fra 2007 – 2010. Herefter ville boligudbygningen stige med ca. 500 boliger og sidst fra 2015- 2018 med
ca. 400 boliger. Det svarer til en udvikling af den samlede boligbestand på 20 % set over en 12-årig periode.
Størstedelen af den boligudvikling ville være privat finansieret enten ved parcelhusbyggeri eller ved samlede byggeprojekter.
Der var desuden tilkendegivelser i kommuneplanen om, at byrådet ville understøtte væksten i de områder,
hvor der ikke på privat initiativ ville ske en udvikling. Dette kunne blandt andet opnås ved støttet alment boligbyggeri.
Hvordan er det gået?
Befolkningsudviklingen i Holbæk set i regionalt og nationalt perspektiv
Holbæks befolkning udgør ca. 1,25 % af Danmarks befolkning, hvilket er en procentandel, der har ligget
stabilt i perioden 2007-11. I forhold til Region Sjælland er andelen vokset fra 8,39 % til 8,48 %.
Folketal pr. 1. januar efter område og tid
2007
2008
2009
2010
2011
Hele landet
5.447.084
5.475.791
5.511.451
5.534.738
5.560.628
Region Hovedstaden
1.636.749
1.645.825
1.662.285
1.680.271
1.699.387
Region Sjælland
816.118
819.427
821.252
820.564
819.763
Holbæk
68.451
69.010
69.528
69.550
69.521
Holbæk som pct. af Region Sjælland
8,39%
8,42%
8,47%
8,48%
8,48%
Holbæk som pct. af DK
1,26%
1,26%
1,26%
1,26%
1,25%
Tabellen viser befolkningsudviklingen i holbæk Kommune i perioden 2007 til 2011 sammenlignet med befolkningsudviklingen i Region
Hovedstaden, Region Sjælland og hele landet.
Holbæk Kommune, Plan & Byg
Holbæk Kommune
Kommuneplan 2013 - 2025; Planberetning
side 10
August 2011
4500
Iagttages den procentvise
4000 befolkningstilvækst har der i Holbæk Kommune været et fald fra 1,52 % 2007 til
2011 -0.04 % i 2011. Befolkningstilvæksten
generelt i Region Sjælland er også faldet, mens den er steget i
3500
Region Hovedstaden.
3000
2500
Tilflytning til Holbæk
Fraflytning fra Holbæk
2000
4500
1500
4000
1000
3500
500
3000
0
2006
2007
2008
20092500
Tilflytning t
2000
Fraflytning
1500
1000
500
0
2006
Grafen viser den procentvise udvikling i befolkningstilvæksten fra
2007 til 2011.
2007
2008
2009
Til- og fraflytning i Holbæk Kommune
Flytninger
Antallet af personer, der flyttede til Holbæk Kommune er fra 2006-09 faldet med omkring 1000. Fraflytningen har ligget nogenlunde stabilt men lå i 2009 over antallet af tilflyttere. Generelt kommer tilflytterne enten
fra København eller nabokommuner i Region Sjælland.
Den største aldersgruppe, der flytter til Holbæk, er de 25-39-årige, hvor fordelingen mellem de største fraflytningsregioner, Hovedstaden og Sjælland, er næsten ligeligt fordelt. Den anden største aldersgruppe er
de 17-24-årige, hvor størstedelen kommer fra Region Sjælland.
Den største aldersgruppe, der flytter fra Holbæk, er de 17-24-årige. Lidt overraskende fordeler tilflytningen
sig i denne aldersgruppe ligeligt mellem Region Hovedstaden og Region Sjælland, og ikke som man nok
umiddelbart ville formode - overvejende til Hovedstaden. Det kan hænge sammen med typen af uddannelsesvalg, hvor unge i Holbæk primært tager erhvervsuddannelser eller mellemlange uddannelser, som også
tilbydes udenfor Hovedstadsområdet.
Befolkningens højeste fuldførte uddannelse i Holbæk Kommune i alderen 15-69 år
Årstal
2009
2010
I alt
Mænd
Kvinder
I alt
Mænd
Kvinder
I alt
49.024
4.507
24.517
49.117
24.461
24.656
Grundskole
16.723
8.524
8.199
16.615
8.504
8.111
Almengymnasiale uddannelser
2.126
936
1.190
2.178
937
1.241
Erhvervsgymnasiale uddannelser
787
406
381
792
426
366
Erhvervsuddannelser
17.263
9.393
7.870
17.242
9.361
7.881
Korte videregående uddannelser
2.289
1.356
933
2.318
1.364
954
Mellemlange videregående uddannelser
6.533
2.071
4.462
6.594
2.064
4.530
Bachelor
304
116
188
325
121
204
Lange videregående uddannelser
1.842
1.020
822
1.875
1.015
860
Forskeruddannelser
89
63
26
92
64
28
Uoplyst
1.068
622
446
1.086
605
481
Tabellen viser fordelingen af fuldførte uddannelser.
Holbæk Kommune, Plan & Byg
Holbæk Kommune
Kommuneplan 2013 - 2025; Planberetning
side 11
August 2011
Den næststørste aldersgruppe, der flytter fra Holbæk, er de 25-39-årige, hvoraf størstedelen flytter til Region Sjælland, men også en stor gruppe til Hovedstaden.
Hvis der ses på det totale antal flytninger, er det dog væsentligt, at størstedelen af flytningerne foretages
internt i kommunen. Fra 2006-09 blev der i alt foretaget 27.130 flytninger internt i Holbæk Kommune, mens
antallet af flytninger ud af kommunen i sammenligning med det interne antal flytninger kun var 13.680.
Befolkningsudviklingen i Holbæk Kommune og lokalområderne
Kommunens befolkningstal er langt fra steget med det forventede. Hvor prognoserne i 2007 fremskrev befolkningsudviklingen med ca. 700 personer pr. år, har den faktiske udvikling i gennemsnit været på ca. 260
personer pr. år.
Holbæk Kommune: Befolkningsudviklingen 2007-2011 fordelt på lokalområder
Lokalområder
Prognose 2005
for 2010
udarbejdet
2005
2007
2008
2009
2010
2011
Vækst
20072011
Gislinge
1807
1704
1.652
1.730
1.874
1.874
1.914
262
Hagested
1191
1104
1.145
1.165
1.239
1.245
1.250
105
Holbæk Vest + øst
28.910
25.360
25.403 25.557 25.814 25.771 25.681 278
Jyderup
4907
4787
4.854
4.869
4.926
4.947
4.924
70
Knabstrup
1222
1208
1.193
1.165
1.163
1.182
1.276
83
Kr. Eskilstrup - Stestrup
2075
2027
2.082
2.088
2.096
2.085
2.102
20
Kundby
1486
1464
1.460
1.480
1.465
1.434
1.453
-7
Mørkøv
3156
3136
3.087
3.080
3.083
3.101
3.051
-36
Orø
871
947
894
887
904
881
867
-27
Regstrup Nr. Jernløse
4193
4001
4.090
4.158
4.180
4.234
4.236
146
St. Merløse
2000
1915
1.908
1.899
1.854
1.804
1.812
-96
Svinninge
3449
3420
3.523
3.545
3.501
3.562
3.572
49
Tuse
3069
3082
3.001
3.094
3.068
3.086
3.047
46
Tølløse
4774
4462
4.594
4.651
4.698
4.687
4.694
100
Udby - Tuse Næs
2226
2315
2.246
2.267
2.304
2.332
2.321
75
Ugerløse
1551
1428
1.441
1.441
1.439
1.447
1.453
12
Undløse
1994
1930
1.950
1.985
1.990
1.984
1.987
37
Vipperød
3889
3920
3.928
3.949
3.930
3.894
3.880
-48
Holbæk Kommune
69.222
66.611
68.451 69.010 69.528 69.550 69.521 1.070
Tabel over lokalområder og befolkningsprognosen fra debatoplægget i 2005 og den faktiske udvikling i årene 2007 til 2011
Lokalområderne har de sidste fire år haft en differentieret befolkningsudvikling, hvor der både ses stagnation og tilbagegang men også fremgang. Prognoserne omkring Hagested og Gislinge har vist sig at holde.
I Hagested er der sket en befolkningstilvækst på 9,2 % og i Gislinge 15,9 %. Begge steder er det antallet af
børn i 0-5 års alderen, der er steget kraftigt. Knabstrup kan også fremhæves som et område med stigning i
befolkningsudviklingen, hvor det er gruppen af børn i alderen 0-2 år, der har haft vækst.
I lokalområderne Kundby, Mørkøv, Orø og Store Merløse har der været en negativ befolkningsudvikling.
Kundby og Orø har haft et kraftigt fald i gruppen af 0-2-årige.
Generelt er der stigning i befolkningstallet i den ældre del af befolkningen, dog ikke i så høj grad i den mere
omsorgskrævende aldersgruppe - 80-99 år.
Holbæk Kommune, Plan & Byg
Holbæk Kommune
Kommuneplan 2013 - 2025; Planberetning
side 12
August 2011
Boligudvikling
Boligudviklingen i Holbæk Kommune har ikke modsvaret det forventede antal på 2775 boliger i perioden
2007- 2010. Dog har den procentvise fordeling af nye boliger mellem Holbæk og de 17 lokalområder vist
sig at holde, men med et markant lavere antal end forventet. Ved opgørelsen er det kun indflyttede nye boliger, der tages med i beregningen og altså ikke påbegyndte eller færdiggjorte byggerier.
Eksisterende (beboede) boliger i Holbæk Kommune 2007 og 2011
Lokalområder
Eksisterende (beboede) boliger 1.
januar 2007
11.787
Eksisterende (beboede) boliger 1.
januar 2011
12.180
Tilvækst (beboede)
boliger 2007-2011
Holbæk By
Forventet boligudvikling 20072010
1193
Gislinge
152
659
745
86
Hagested
69
460
502
42
Jyderup
349
2.124
2.223
99
Knabstrup
85
483
508
25
Kr. Eskilstrup - Stestrup
34
801
807
6
Kundby
57
575
597
22
Mørkøv
70
1.326
1.337
11
Orø
8
451
463
12
Regstrup Nr. Jernløse
159
1.554
1.676
122
St. Merløse
33
804
781
-23
Svinninge
114
1.478
1.588
110
Tuse
44
1.156
1.168
12
Tølløse
136
1.793
1.940
147
Udby - Tuse Næs
31
1.001
1.040
39
Ugerløse
26
582
602
20
Undløse
76
800
827
27
Vipperød/Ågerup
139
1.499
1.490
-9
Holbæk Kommune i alt
2775
29.333
30.474
1.141
393
Kilde: Holbæk Kommunes befolkningsprognose
Tabellen viser boligudbygningen i 2007- 2011. Når tilvæksten af boliger i hhv. St. Merløse og Vipperød er negativt betyder det ikke,
at der ikke er opført nye boliger i disse områder. Det betyder at der er registreret færre beboede boliger 1. jan 2011 altså f.eks. flere
tomme boliger
Udfordringer og udviklingspotentiale
• Den stigende andel af ældre over 65 vil få stor indflydelse på planlægningen af vores byer og boliger.
I henhold til Landsplanredegørelsen vil de ældre i højere grad præge fornyelse og udbygning af boligområder med deres særlige behov. Der bør derfor være variation i boligtypen.
• Pendlingsmuligheder og uddannelsestilbud påvirker i høj grad befolkningsudviklingen og bosætningen. Vi har stadig en udfordring omkring pendlertiden til København og nye boligområder bør vurderes
i det forhold. Dernæst påvirker uddannelsesmuligheder bosætningen både for de 17-24-årige, hvor der
i dag er en naturlig udflytning af denne gruppe. Uddannelsesinstitutioner giver tilmed arbejdspladser
for folk med mellemlange/ lange uddannelser.
Holbæk Kommune, Plan & Byg
Holbæk Kommune
Kommuneplan 2013 - 2025; Planberetning
side 13
August 2011
3. Erhverv, beskæftigelse og uddannelse
Hvad sagde Kommuneplan 2007?
I Kommuneplan 2007 fastlagde byrådet målsætninger og retningslinjer for erhvervsstrukturen i planperioden. Det var ønsket, at kommunens planlægning skulle medvirke til at sikre optimale muligheder for erhvervsudøvelse, uddannelse og beskæftigelse.
Byrådet ville på baggrund heraf:
-- Medvirke til at sikre øget lokal beskæftigelse gennem en aktiv erhvervs-, uddannelses- og beskæftigelsesstrategi – kort betegnet en erhvervspolitik, og
-- Medvirke til at sikre, at alle, der kan, har et arbejde.
Konkrete retningslinjer var (foruden udarbejdelse af en erhvervspolitik):
-- At der skulle udlægges erhvervsarealer med fleksible, men lokalt tilpassede anvendelsesmuligheder
ved Holbæk, Jyderup og Tølløse, hvor trafikstrukturen understøtter det,
-- At større virksomheder og institutioner, herunder servicefunktioner, der henvender sig til hele kommunen eller et større område, som udgangspunkt skulle placeres i Holbæk By, og
-- At produktionsvirksomhed, der ikke matcher kommunens miljømæssige og bosætningsorienterede
profil, skulle undergives en nøje vurdering med hensyn til lokalisering, omfang, udvidelsesmuligheder
mv. og evt. kunne anbefales lokaliseret uden for kommunen.
Hvordan er det gået?
Erhverv
I december 2010 vedtog byrådet en Erhvervs- og Turismepolitik, der arbejder med fire udviklingsområder:
Etablerede virksomheder, turisme, iværksættere og iværksætterkultur samt fremtidens vækstmarkeder.
Politikken følges op med en udviklingsplan, der skal bidrage til at omsætte de overordnede mål til konkrete
tiltag. Udviklingsplanen skal revideres hvert år sammen med budgettet. Udviklingsplan 2011 forventes vedtaget i marts 2011.
Udover erhvervspolitikken er det i planperioden blevet besluttet at etablere Task-Force Holbæk som skal
være en sammensætning af det helt rette hold af eksperter og beslutningstagere til at hjælpe virksomheder
af en vis størrelse til at etablere sig i kommunen. Endelig er Vækstfabrikken Holbæk blevet etableret.
Med hensyn til udlæg af erhvervsarealer har den finansielle krise betydet, at der ikke har været behov for at
lokalplanlægge for udlæggene, udover i et enkelt tilfælde i Holbæk vest.
I planperioden har f.eks. emballagevirksomheden Prent etableret sig på Rørvangsvej.
Kommunen har ikke i planperioden henvist en potentiel men ikke matchende produktionsvirksomhed til lokalisering udenfor kommunen.
Holbæk Kommune, Plan & Byg
Holbæk Kommune
Kommuneplan 2013 - 2025; Planberetning
side 14
August 2011
Beskæftigelse
Der er 27 000 arbejdspladser i Holbæk Kommune. Antallet af arbejdspladser i Holbæk Kommune er gået
kraftigt tilbage de seneste år. Der er forsvundet mere end 2500 arbejdspladser siden 2007.
Brancher:
Landbrug, fiskeri, råstof
2007
1078
2010
1013
Udvikling 07-10
-65
Procentvis udvikling
-6%
Industri, energi, uoplyst
3224
2537
-687
-21%
Bygge og anlæg
2403
1898
-505
-21%
Handel, hotel, restauration
5231
5050
-181
-3%
Transport, post, tele, IT
2210
2189
-21
-1%
Finansiering og forretningsservice
3871
3981
110
3%
Offentlige og personlige tjenester
11548
10381
-1167
-10%
I alt
29565
27049
-2516
-9%
Tabellen viser udviklingen i arbejdspladser i Holbæk Kommune fra 2007 til 2010.
Indenfor de store brancher i kommunen har der været stor tilbagegang indenfor industri og bygge og anlæg. I disse brancher er mere end hvert femte job forsvundet. Faldet har været mindre indenfor offentlige
arbejdspladser og indenfor handel og indenfor. Den eneste større branche i stigning er finansiering og forretningsservice.
Holbæk Kommune - Beskæftigede personer 2008-2010
2008
2009
2010
Vækst
Beskæftigede (natbefolkning)
36.151
35.582
34.164
-1.987
Udpendling
15.205
15.578
15.169
-36
Independling
8.866
8.158
8.054
-812
Arbejdspladser
29.812
28.162
27.049
-2.763
Bor og arbejder i Holbæk Kommune
20.946
20.004
18.995
-1.951
Tabellen viser hvor mange Holbækborgere (bosat i Holbæk Kommune) der arbejder henholdsvis indenfor og udenfor kommunens
grænser.
Siden 2008 har væksten i antal arbejdspladser og beskæftigede samt indpendlingen og udpendlingen været negativ. Samtidig er vores afhængighed af omverdenen øget. I 2008 pendlede 42 % af vores beskæftigede borgere ud af kommunen for at komme på arbejde. I 2010 er dette tal steget til 44 %.(15.169 personer
i alt)
29 % af disse borgere pendler ud til kommuner i de gamle Storstrøms og Vestsjællands amter. 47 % til
kommuner Region Hovedstaden og 22 % til kommuner i det gamle Roskilde amt.
Vi er også afhængige af arbejdskraft udefra. I 2010 pendlede 8.054 borgere ind i Holbæk Kommune for at
arbejde. Af disse kom 64 % fra kommuner i de gamle Storstrøms og Vestjællands amter. 18 % fra kommuner Region Hovedstaden og 15% fra kommuner i det gamle Roskilde amt.
Pendling
Holbæk Kommunes indpendling, altså de personer, der ikke bor, men arbejder i Holbæk Kommune, er generelt faldet. I forhold til det samlede antal af indpendlere er andelen fra Region Hovedstaden vokset, mens
andelen fra resten af Region Sjælland er faldet.
Holbæk Kommune, Plan & Byg
Holbæk Kommune
Kommuneplan 2013 - 2025; Planberetning
side 15
August 2011
Holbæk Kommunes udpendling, altså de personer, der bor, men ikke arbejder i Holbæk Kommune, er også
faldet. Her er det dog andelen til Region Hovedstaden, der er faldet, mens andelen til resten af Region
Sjælland er vokset. I forhold til netto-pendlingen, altså indpendling minus udpendling (hvor et negativt tal er
et pendlingsunderskud, mens et positivt er et pendlingsoverskud) er pendlingsunderskuddet til Region Hovedstaden faldet, mens et pendlingsoverskud til resten af Region Sjælland i 2007 er vendt til et pendlingsunderskud i 2009.
Indpending fordelt på landsdele
(2010)
Andre
3%
København by
8%
Københavns omegn
5%
Nordsjælland
4%
Udpendling fordelt på landsdele
(2010)
Østsjælland
15%
Vest- og
Sydsjælland
65%
Vest- og
Sydsjælland
29%
Andre
3%
København by
17%
Københavns omegn
24%
Østsjælland
22%
Nordsjælland
5%
Grafikken viser en geografisk specificering af ind- og udpendling.
Grafikken viser ind- og udpendling i % de seneste tre år.
Udfordringer og udviklingspotentiale
• Tilbagegangen i antallet af arbejdspladser og dermed ringere mulighed for lokal beskæftigelse har stor
betydning for vores evne til at tiltrække nye borgere til kommunen. Samtidig kan lokal beskæftigelse
være medvirkende til øget livskvalitet for kommunens borgere.
• Det lave uddannelsesniveau i kommunen og oplandet er en uudfordring, fordi der i fremtiden bliver
færre jobs til ufaglærte, ligesom der er en sammenhæng mellem uddannelsesniveau og sundhed - jo
højere uddannelsesniveau, jo sundere livsstil.
• Den negative befolkningstilvækst og det faktum at vi bliver flere ældre og færre i den erhvervsaktive
alder udfordrer fremtidens velfærd – også i Holbæk Kommune.
Holbæk Kommune, Plan & Byg
Holbæk Kommune
Kommuneplan 2013 - 2025; Planberetning
side 16
August 2011
4. Trafik
Hvad sagde Kommuneplan 2007?
Byrådet opstillede følgende mål på trafikområdet. Byrådet ønsker:
-- I samarbejde og i dialog med vore naboer m.fl. at arbejde for at fremme en velbegrundet fordeling og
prioritering af de statslige investeringer i den overordnede infrastruktur.
-- At arbejde for at trafikforbindelserne til især hovedstadsområdet forbedres gennem statslige investeringer i infrastruktur og togdrift, i overensstemmelse med den statslige udmelding om sammenhængen
mellem den fysiske planlægning og infrastrukturudbygningen.
-- At arbejde for at mindske trafikpresset på hovedstadsområdet og trafikforbindelserne dertil, bl.a. gennem forbedrede dataforbindelser og øgede muligheder for beskæftigelse og nye arbejdspladser lokalt.
-- At medvirke til at forbedre de trafikale og elektroniske forbindelser til omverdenen, især hovedstaden,
for at øge effektiviteten og mindske træghed, ventetid og spild i transport- og informationsudveksling.
-- At sikre en velfungerende kollektiv trafikbetjening i kommunen.
-- At udarbejde en samlet trafikhandlingsplan for kollektiv trafik i samarbejde med trafikselskabet Movia.
-- At udvikle fremkommeligheden, sikkerheden og trygheden på det kommunale vej- og stinet.
Motortrafikvej Holbæk / Vig
Regionstog
sto Holbæk / Nykøbing
b
bi
Nordvestbanen
b
Holbækk / Kalundborg
ndb
b
Etape 2
Etape 3
Skovvejen
Etape 1
Nordvestbanen
dobbeltspor Vipperød / Lejre
Kortet viser planlagte og gennemførste større infrastrukturprojekter.
Holbæk Kommune, Plan & Byg
Holbæk Kommune
Kommuneplan 2013 - 2025; Planberetning
side 17
August 2011
En væsentlig målsætning i kommuneplanen var at sikre velfungerende kollektiv trafik i kommunen. Især var
der fokus på at arbejde for opnåelse af bedre togforbindelser til hovedstaden. Der blev formuleret et ønske i
kommuneplanen om, at togdriften på strækningen mellem kommunen og hovedstaden skulle ændres til reel
tyveminuttersdrift i dagtimerne og et ønske om at rejsetiden reduceres. Disse forbedringer foreslås i kommuneplanen opnået gennem samarbejde og dialog med bl.a. nabokommuner, for derigennem at forsøge at
påvirke de offentlige investeringer.
Der blev desuden sat fokus på forbedring af trafiksikkerhed og tryghed for de lette trafikanter. Gang- og cykeltrafikken skulle prioriteres dels for at fremme sundheden hos kommunens borgere og dels for at fremme
udviklingen i retning mod en mere bæredygtig transportstruktur.
Hvordan er det gået?
De seneste år er der besluttet flere statslige infrastrukturprojekter som påvirker trafikken i Holbæk Kommune.
På det offentlige transportområde er det blandt andet besluttet, at der skal anlægges et dobbeltspor på
Nordvestbanen mellem Lejre og Vipperød. Tiltaget forventes færdigetableret i 2015, og opgraderingen vil
bl.a. betyde en hastighedsforøgelse, så togene på strækningen fremover vil kunne køre 160 km/t.
Århus
!
Helsingør
!
Odden
2:3
2
tim
e
!
r
46
0:
6
1:1
e
tim
r
tim
er
Holbæk
Odense
!
tim
e
r
0:4
8
1:3
0:52 timer
r
!
e
3 tim
København
!
Kalundborg 0:48 timer
Slagelse
!
er
2:01 tim
Gedser
!
Kortet viser Holbæks geografiske placering. Tiderne angiver afstand i bil, målt i tid.
Holbæk Kommune, Plan & Byg
!
1:15 timer
Malmö
!
Holbæk Kommune
Kommuneplan 2013 - 2025; Planberetning
side 18
August 2011
Det er også besluttet at lave en nybygningsløsning mellem København og Ringsted. Et projekt som vil
frigøre kapacitet på Roskilde Station og dermed muliggøre højere frekvens / flere tog mellem Holbæk og
København. Projektet forventes at stå klar i 2018.
Frem til 2022 gennemfører Banedanmark fornyelse af signalsystemerne. Signalprojektet medfører ligeledes
mulighed for hastighedsforøgelser.
På det overordnede plan er der truffet beslutning om anlæg af Femern Bælt forbindelsen og der ligger
planer for en ny motorring 5 rundt om København. Derudover forestår afklaring af en eventuel Kattegatbroforbindelse.
I forhold til den private transport er det besluttet, at der skal ske en udvidelse af Holbækmotorvejen syd om
Roskilde. Anlægget er igangsat og forventes afsluttet i 2013. Mellem Holbæk og Vig anlægges en motortrafikvej, med forventet færdiggørelse i 2013. Endelig er påtænkt forbedringer af Skovvejen, herunder opgraderinger og undersøgelser om udbygningsløsninger.
Region Sjælland har i 2009 vedtaget og påbegyndt realisering af en regional trafikplan. Den regionale trafikplan bygges op omkring et regionalt net - kaldet R-nettet – bestående af 4 opgraderede lokalbaner og 8
nye buslinjer med halvtimesdrift, der supplerer statsnettet.
Der er i planperioden udarbejdet en trafiksikkerhedsplan og en stiplan.
Udfordringer og udviklingspotentiale
• Der ligger stadig en stor udfordringer i at forbedrer vi de trafikale forbindelser til omverdenen, især hovedstaden, så vi øger effektiviteten og mindske træghed, ventetid og spild i transport?
• Strategien bag den Regionale Trafikplan og den seneste kommunale trafikbestilling samler indsatsen
omkring de primære trafikstrømme, hvor indsatsen kommer flest mulige passagerer til gode. Dette
efterlader et spørgsmål om, hvordan vi skal trafikbetjene de tyndt befolkede landområder – og om vi
overhovedet betjener skal betjene dem udover de minimumsforpligtelser vi har i henhold til lovgivningen, skolebusbefordring m.v.
• En eventuel beslutning om realisering af ny Kattegatbroforbindelse vil give nye muligheder for Holbæk
Kommune. Skal der f.eks. planlægges for en ny station i Holbæk syd mellem Holbæk og Vipperød?
Den kunne give grundlag for udnyttelse af de udpegede fremtidige arealudlæg til ny byvækst og etablering en pendlerparkeringsplads, der kan samle bilister op direkte fra motorvejen og sende dem med
højhastighedstog til København eller Århus.
• Planerne for et nyt butikscenter ved Holbæk Station er sat midlertidigt i bero. Stationsområdet fremstår, som det ser ud i dag, ikke som en værdig ankomst til byen og et forprojekt for en kommende
omdannelse kunne med fordel igangsættes allerede nu, i samarbejde med DSB, Movia og Regionstog
– eventuelt med hjælp fra statslige trafikpuljer. I de kommende år pågår arbejdet med anlæg af dobbeltspor mellem Lejre og Vipperød. DSB togbetjening lukker delvist i perioder, og der vil i stedet blive
indsat busser. Det betyder, at busterminalen ved Holbæk Station står overfor en betydelig logistisk
udfordring.
• Reduktioner i det kollektive trafikbudget gør det vanskeligt at leve op til målsætningerne om en velfungerende kollektiv trafikbetjening.
Holbæk Kommune, Plan & Byg
Holbæk Kommune
Kommuneplan 2013 - 2025; Planberetning
side 19
August 2011
5. Detailhandel
Hvad sagde Kommuneplan 2007?
Med Detailhandelsrapport 2007 fastlagde byrådet målsætninger og rammer for detailhandelsudviklingen i
planperioden. Rapporten byggede på analyser, udført i 2004 (Holbæk Kommune) og 2007 (Tølløse, Svinninge, Jernløse og Tornved Kommuner), og tog højde for lovændringerne på detailhandelsområdet, der
trådte i kraft fra 1. juli 2007.
Byrådet opstillede følgende mål for detailhandlen:
-- sikre en lokal og let tilgængelig dagligvareforsyning i alle lokalområder og bydele,
-- sikre det bredest mulige udbud af udvalgsvarehandel tilpasset de lokale forudsætninger, og
-- sikre en fortsat udvikling af Holbæk som Nordvestsjællands handelscenter med bymidten og Megacentret i indbyrdes arbejdsdeling og samklang.
Arbejdsdelingen på detailhandelsområdet skulle afspejle målsætningen om Holbæk Kommune som en
helhed af by og opland, men med en klar stillingstagen til, at Holbæk Bymidte skal være drivkraft i væksten
i detailhandlen i Holbæk Kommune. Det var endvidere målet for bymidten i Holbæk, at den skulle udvikle
sin samlede attraktivitet som mødested og oplevelsesområde for hele oplandet og blive Nordvestsjællands
handelsmæssige hovedstad.
Hvordan er det gået?
Som del af indsatsen for at sikre Holbæk som Nordvestsjællands handelsmæssige hovedstad er der blevet
arbejdet med at forbedre rammerne for udbygningen af detailhandlen i bymidten og forbedring af rammebetingelserne for detailhandlen i bymidten. Som det væsentligste element i udbygningen er der blevet
lokalplanlagt for en større centerudvidelse langs Smedelundsgade (Føtex mv.). Trods den finansielle krise
forventes centerudvidelsen realiseret inden udgangen af 2011 - om end i en let reduceret udgave i forhold
til bolig- og udvalgsvaredelen end tidligere forudsat. Krisen har også sat sine spor på andre områder i bymidten f.eks. er omdannelsen af Ford- og Markedsgadekarreen forsinket, ligesom projekterne for udfyldning
af hullerne i Ahlgade (Jarlen og Lassens Gaard). Endelig er DGI-projektet på Gl. Havn ikke blevet realiseret, og planerne for et stort center ved stationen ligger i skrivende stund stille. Som eksempel på forbedring
af rammebetingelserne kan nævnes arbejdet for at styrke kulturtilbuddene (f.eks. arrangementer i forbindelse med Nattens Løb, etablering af Danmarks farligste legeplads på Markedspladsen og en omlægning
og forskønnelse af Kirkepladsen) og p-kapaciteten i bymidten (f.eks. revision og udvidelse af p-fondens
vedtægter og gyldighedsområde og forbedring af muligheden for varelevering på Ahlgade). En forbedring af
Smedelundsgade er ikke blevet gennemført.
Interessen for MegaCentret og Bilbyen er fortsat stor, om end MegaCentret er helt fyldt ud, og Bilbyen ikke
er blevet yderligere udbygget i perioden. Ligeledes har der endnu ikke været behov for lokalplanlægning for
MegaCenter II på den sydlige side af Omfartsvejen.
I forhold til dagligvareforsyningen er kommuneplanens udvidelsesmuligheder af enkelte eksisterende dagligvarebutikker blevet pænt udnyttet i Holbæk By, bl.a. i østbyen hvor Rema 1000 er blevet udbygget, mens
SuperBest ved Mellemvang og Netto på Munkholmvej udvider i sommeren 2011. Herudover forventes Fø-
Holbæk Kommune, Plan & Byg
Holbæk Kommune
Kommuneplan 2013 - 2025; Planberetning
side 20
August 2011
tex at åbne i bymidten ultimo 2011. Udenfor Holbæk By er der bl.a. sket dagligvarebutiksudvidelser i Vipperød og en Rema 1000 er på vej i Jyderup. I Svinninge og på Orø er opført nye og større dagligvarebutikker
som erstatning for tidligere butikker. I Tølløse er der blevet udarbejdet en ny statistisk bymidteafgrænsning,
der muliggør en fremtidig udvidelse af butiks- og centerområdet vest for Sønderstrupvej. Planlægningen for
området forventes afsluttet i 2011, således at etablering kan ske i 2012. Dette er bl.a. afledt af konsekvenserne af dobbeltsporet.
På udvalgsvareområdet er der sket enkelte butiksudvidelser i Holbæk By, men generelt er der status quo
på området.
I Jyderup og Tølløse er de påtænkte bymidteplaner til sikring af bedre centerstrukturer og generel forskønnelse endnu ikke blevet udarbejdet, ligesom bymidteplanen for Holbæk By heller ikke er blevet revideret
endnu.
Udfordringer og udviklingspotentiale
• Den 1. september 2011 trådte en ændring af lov om planlægning i kraft. Ændringen betyder, at Holbæk Kommune som noget nyt kan etablere tre nye udvalgsvarebutikker på mere end 2.000 m2 i
Holbæk By. Derudover kan der etableres en ny udvalgsvarebutik på mere end 2.000 m2 i en af kommunens byer på over 3.000 indbyggere. Begge dele skal indarbejdes som en del af den kommende
strategi for kommuneplanlægningen og etableringen af fire nye butikker kan gentages hver gang, der
udarbejdes ny kommuneplan.
• Området syd for MegaCenter I kan etableres med 1 dagligvarebutik på op til 1.000 m2, 2 udvalgsvarebutikker på op til 1.000 m2 pr. stk. og butikker, der forhandler meget store varer og som kun vanskeligt
eller slet ikke kan indpasses i Holbæk Bymidte. Butikker, der i overvejende grad forhandler særligt
pladskrævende varegrupper, er typisk forhandlere af biler, campingvogne, lystbåde, landbrugsmaskiner, tømmerhandler samt byggemarkeder, der opføres i tilknytning til en tømmerhandel og udgør en
integreret del af tømmerhandelen. For denne type virksomhed fastlægger byrådet rammen for butiksstørrelser
Holbæk Kommune, Plan & Byg
Holbæk Kommune
Kommuneplan 2013 - 2025; Planberetning
side 21
August 2011
6. Byomdannelse
Hvad sagde Kommuneplan 2007?
Et overordnet mål i Kommuneplan 2007 var, at undgå byspredning ved at samle al byvækst inden for det
angivne bymønster. Planen angav nye udviklingsmuligheder gennem omdannelse og fortætning af eksisterende byområder, hvor den tidligere anvendelse var ophørt eller under afvikling.
I områdehæfterne for de enkelte lokalområder samt for Holbæk By, blev angivet hvor fortætning og omdannelse kunne finde sted og udarbejdet rammebestemmelser for det nye indhold.
Bybjerg
!
Udby
!
Gl. Hagested
!
Hørby
Gislinge
!
Mårsø
!
!
Holbæk
Svinninge
!
!
Tuse
Kundby
!
!
Flere projekter
Søstrup
!
!
Bymidteplan
Vipperød
!
Knabstrup
!
!
!
Jyderup
!
Arnakke
Regstrup
Stigs Bjergby
Sdr. JernløseKvanløse
!
Mørkøv
!
!
Savværksgrunden
Gl. TølløseTølløse
!
Undløse
Centerarealer
!
Teglværksgrunden
!
Ugerløse
!
Kirke Eskilstrup
!
St. Merløse
!
Kort med markering af byomdannelsesprojekter i Holbæk Kommune.
Holbæk Kommune, Plan & Byg
Holbæk Kommune
Kommuneplan 2013 - 2025; Planberetning
side 22
August 2011
Byomdannelse Holbæk By
1: Holbæk gl. havn
2: Holbæk trafikhavn
3: Stationsområdet
4: Jernstøberiet
5:Vølundsvej
6: Smedelundsgade
7:Erik Menvedsvej
8:Østerled
9: Kastanjehaven
7
4
1
2
8
3
9
6
5
Luftfoto over Holbæk by med markering af byomdannelsesprojekter.
Et andet overordnet mål for byomdannelse i Kommuneplan 2007 var, at sikre bevaringsværdier i byer,
landsbyer og det åbne land. Dette skulle ske gennem en etapevis kortlægning af bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer samt en lokal dialog om de udpegede kulturværdiers beskyttelse og bevaring.
I Kommuneplan 2007 beskrives behovet for byfornyelse som værende udtømt i det store hele, efter gennemførelse af en række større byfornyelsesindsatser i Holbæk midtby. Der er således ikke opsat særlige
mål for byfornyelse i planperioden.
Byomdannelse i Holbæk By
For havneområdet i Holbæk By blev udarbejdet rammebestemmelser for omdannelse af Gl. Havn til et nyt
byområde indeholdende et DGI vandkulturhus med svømmehal, hotel, biograf, wellness mv., samt boliger,
liberale erhverv, havnetorv, kulturhus mv. For den østlige del af havneområdet rammer for blandet bolig og
erhvervsbyggeri, med mulighed for placering af offentlige og kulturelle formål, primært på Ny Hage.
For området ved Holbæk Station blev udarbejdet rammer for omdannelse af trafik- og parkeringsarealet
foran stationsbygningen. Rammerne beskriver en omdannelse af arealet fra trafikareal til center og butiksområde med henblik på at skabe en bedre sammenhæng mellem stationen og Nygade / gågadens
udmunding.
For bebyggelse langs Smedelundsgade var med kommuneplanen lagt op til omdannelse og fortætning af
eksisterende bebyggelse, bl.a. muliggjort ved udflytning af eksisterende bilforhandlere til Bilbyen.
Holbæk Kommune, Plan & Byg
Holbæk Kommune
Kommuneplan 2013 - 2025; Planberetning
side 23
August 2011
For Holbæk By i øvrigt blev indarbejdet rammer for tidligere erhvervsområder, der var omfattet af igangværende planlægning eller principbeslutning om ændring til boligformål: Erik Menvedsvej, Vølundsvej 5, Støberiet, Glarmesterskolen og Åvangsvej i østbyen samt ændrede rammer fra erhvervsformål til boligformål
for følgende områder: Vølundsvej N, Grandløse/ Roskildevej og Østerled.
I Tølløse blev indarbejdet rammer for en omdannelse af den tidligere UNICAD FOODs arealer til centerformål. Endvidere blev beskrevet, at kommuneplanen skulle følges op af bymidteplan for Tølløse, bl.a. relateret til infrastrukturen i byen - herunder dobbeltspor problematikken.
Byomdannelse i lokalområderne i øvrigt
For Jyderup blev beskrevet, at kommuneplanen skulle følges op af en bymidteplan, bl.a. relateret til infrastrukturen i byen.
I Svinninge, Mørkøv og Undløse blev kommuneplanrammerne for udvalgte områder ændret, således at omdannelse til boligformål blev muligt.
Hvordan er det gået?
Byomdannelse i Holbæk By
Der blev i 2008 gennemført en arkitektkonkurrence for DGI-huset og omdannelsen af Gl. Havn og et vinderforslag blev udpeget. Den økonomiske krise, herunder kommunens egne budgetmæssige udfordringer og
en konkurs for hovedinvestoren bag den første havneudvikling var medvirkende årsager til, at der ikke kunne opnås politisk flertal til udarbejdelse af lokalplan på baggrund af det vindende konkurrenceprojekt. Der
forestår en politisk stillingtagen til, om de nuværende rammer skal fastholdes som langsigtet målsætning
for områdets udvikling. Biografdelen i projektet er taget ud, og der er igangsat planlægning for indretning af
biograf i den østlige del af havneområdet. Der er truffet politisk beslutning om, at skibsværftsbygningen kan
overgå til ungdomscafé og undervisningsformål. Denne omdannelse søges i bedst muligt omfang at inkludere eksisterende brugere i området for at fastholde havneaktiviteterne omkring beddingerne. I den østlige
del af havnen er udarbejdet lokalplan for et delområde nærmest den allerede udbyggede 1. etape, og opførelse af et nyt domhusbyggeri er i gang.
En privat projektudvikler har skitseret et projekt for placering af et butikscenter på stationsforpladsen. Projektet tager afsæt i kommuneplanens rammebestemmelser og byrumsplanen for Holbæk By, men i større
skala dvs. mere butiksareal og væsentligt flere parkeringspladser, end der oprindeligt var lagt op til i byrumsplanen. Lokalplanarbejdet er påbegyndt men afventer nærmere afklaring af markedsmæssige forhold
fra projektudviklers side, samt forhold omkring eventuelt inddragelse af postcentret i projektet.
Byggeriet af en ny Føtexbutik inden for lokalplan 1.27, ved omdannelse af tidligere autoforhandlerarealer
mv., er i gang. Inden for samme lokalplan er muliggjort yderligere byomdannelse i de resterende nordlige
arealer inden for karreen. Der har været udarbejdet projektskitser for denne omdannelse, men disse blev
sat i bero. Nye planer er på vej, evt. i samspil med omdannelse af den tilstødende karré, afgrænset af Smedelundsgade, Rosen og Markedsgade.
Omdannelse af Glarmesterskolen til boligformål er gennemført, mens projekter for omdannelse af Erik Menvedsvej, Vølundsvej 5, Støberiet, Åvangsvej, Grandløse/ Roskildevej og Østerled ikke er realiseret, om end
planlægning for eksempelvis Østerled, Erik Menvedsvej og Vølundsvej 5 er gennemført.
Holbæk Kommune, Plan & Byg
Holbæk Kommune
Kommuneplan 2013 - 2025; Planberetning
side 24
August 2011
Byomdannelse i lokalområderne i øvrigt
Der er igangsat lokalplanlægning for centerområde relateret til projekter for butiksudvidelser / nybyggeri i
Tølløse, men ikke gennemført planlægning for UNICAD-grunden, eller egentlig bymidteplanlægning.
I samarbejde med lokalfora og en ekstern rådgiver er udarbejdet skitser for en omdisponering af centerarealerne omkring Jyderup bymidte, men der er ikke udarbejdet en egetntlig bymidteplan.
Status for byfornyelsen er, at de sidste projekter i Områdefornyelse Kirkestræde fra 2005 er under afslutning.
Udfordringer og udviklingspotentiale
• Fortætning af vore byer, eksempelvis ved byomdannelse, er en overordnet målsætning der går igen i
den overordnede statslige og regionale planlægning, sjællandsprojektet m.fl.
• Holbæk By rummer stadig flere potentielle byomdannelsesområder bl.a. havnen og området omkring
stationen. En værdibaseret drøftelse af bymidtens byrum og handelsliv bør indgå som et tema omkring
den fremtidige bymidteudvikling.
• Byfornyelsen kan fremover være et af flere redskaber i forbindelse med omdannelse af mindre bysamfund. Derudover kan byfornyelse anvendes i forbindelse med udvikling af kulturelle og rekreative tilbud
i bydele med mange boliger. Byfornyelse kunne fremover integreres med flere andre finansieringsformer, herunder anlægsinvesteringer indenfor infrastruktur og forsyning.
.
.
Holbæk Kommune, Plan & Byg
Holbæk Kommune
Kommuneplan 2013 - 2025; Planberetning
7. Natur og landskab
Hvad sagde Kommuneplan 2007?
I Kommuneplan 2007 var ledetråden for udviklingen af natur- og landskabsområdet arbejdet med et langsigtet, bæredygtigt grundlag for både byudvikling, kulturmiljø, friluftsliv, landskabspleje, skovrejsning og
naturbeskyttelse samt landbrugsmæssig drift og investering. Det var et mål at fastholde en klar adskillelse
mellem by og land. Byrådet ønskede desuden at sætte fokus på kulturarven.
Kommunen har naturområder af regional og national betydning i Åmosen og Isefjorden. Byrådet tilkendegav i Kommuneplan 2007 at kommunen skulle medvirke til at planerne om en naturpark i Åmosen med
forbedrede rekreative og naturmæssige kvaliteter blev gennemført og at naturinteresserne i Åmosen og
Isefjorden ikke måtte forringes.
Byrådet opstillede følgende mål for natur- og landskabsområdet:
Byggeri og anlæg i det åbne land
Byrådet vil:
-- Fastholde adskillelsen mellem by og land,
-- Sikre at byggeri, der nødvendigvis må etableres i det åbne land, som udgangspunkt placeres i tilknytning til eksisterende landsbyer. Undtaget er byggeri, som er nødvendigt for jordbruget.
-- Sikre at byggeri og anlæg, som kræver tilladelse tilpasses det omgivende landskab og byggeri.
-- Sikre at der som udgangspunkt ikke opføres nye boliger i det åbne land. Dog er der mulighed for nybyggeri i afgrænsede landsbyer som huludfyldning. Der er desuden mulighed for at indrette en enkelt
bolig og erhverv i overflødiggjorte landbrugsbygninger.
Kulturarv
Byrådet vil:
-- Den fortsatte udvikling skal ske under hensyntagen til beskyttelsen af bevaringsværdige bygninger,
kulturminder, kirkeomgivelser mv.
-- Udpege bevaringsværdige bygninger. Denne udpegning skal dog ikke forhindre, at der gennem planlægning kan ske ændringer eller nedrivning.
-- At der lægges særlig vægt på lokal dialog omkring kulturværdiers beskyttelse og bevarelse.
-- Gennemførelse af en kortlægning af bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer i kommunen.
Holbæk Kommune, Plan & Byg
side 25
August 2011
Holbæk Kommune
Kommuneplan 2013 - 2025; Planberetning
side 26
August 2011
Skovrejsning
Byrådet vil:
-- Sikre borgernes adgang til skovområder gennem udlæg til nye skove og sikring af adgangen til eksisterende skove.
-- Fremme mulighederne for skovrejsning, hvor det kan fremme biologisk mangfoldighed.
-- Beskytte drikkevandsinteresser med skov, hvor det vil være hensigtsmæssigt
-- Friholde områder af landskabelig, biologisk eller kulturhistorisk værdi for nye skove, hvor disse interesser ikke er forenelige.
Friluftsliv
Byrådet vil:
-- Sikre og udbygge adgangen til kysten og det åbne land. Dette skal ske ad et udviklet stinet, som forbinder byerne indbyrdes og med det åbne land.
-- Friluftslivets anvendelse af det åbne land skal ske under hensyntagen til kultur- og naturværdierne.
Naturinteresser
Byrådet vil:
-- Sikre at udviklingen sker under hensyntagen til beskyttelsen og fremme af det naturlige dyre- og plantelivs muligheder. Der skal ske en samlet naturforvaltningsmæssig indsats i udvalgte områder.
Lavbundsarealer
Byrådet vil:
-- Fremme muligheden for et naturligt vandstandsniveau på lavbundjorder.
-- Gennemføre en helhedsorienteret miljø- og naturindsats, der målrettes mod de områder, der er særlig
sårbare over for landbrugets påvirkninger af omgivelserne.
Hvordan er det gået?
I forbindelse med udpegning af byudviklingsområder i kommuneplanen lagde byrådet stor vægt på, at disse
blev placeret i tilknytning til eksisterende bysamfund. Der er ikke skabt større byggerier eller anlæg i det
åbne land, men flere er på vej (vindmøller, motorvej og jernbane).
I forbindelse med Kommuneplan 2007 blev udpeget kulturmiljøer omkring Løvenborg og Brorfelde. I 2010
blev der truffet en politisk beslutning om, at igangsætte arbejde omkring landsbyernes kvaliteter og udvikling med baggrund i, at bevare attraktive landsbymiljøer. Arbejdet midlertidig sat i bero.
Det er fortsat et mål, at få udpeget bevaringsværdige bygninger i kommunen, men arbejdet er endnu ikke
igangsat.
Der er i kommuneplanen udlagt skovrejsningsområder efter de beskrevne principper. Interessen for skovrejsning i disse områder har dog ikke været tilstrækkelig. Det er derfor politisk besluttet, at der skal udarbej-
Holbæk Kommune, Plan & Byg
Holbæk Kommune
Kommuneplan 2013 - 2025; Planberetning
side 27
August 2011
des en skovrejsningsplan, som bliver mere fleksibel og ud fra en konkret vurdering afgør, om det enkelte
skovrejsningsprojekt kan fremmes.
Kommunen har vedtaget en detaljeret stiplan for hele kommunen, som omfatter såvel rekreative stier som
stier der sikrer sikker færdsel til skoler og byer. I planperioden er sket en videreførelse af Fjordstien fra Holbæk til Mårsø og etableret en trafiksti langs Roskildevej. Lokalt har der været stor interesse for yderligere
stier, enkelte steder er der taget lokalt initiativ til at etablere mindre stier.
Udlægningen af nye boligområder er sket på en sådan måde, at der ikke har været konflikter med naturinteresser. Større anlæg som vindmølleplanlægningen, motorvejsplanlægning, havneudvidelser mv. har alle
kunne ske på en måde, der tager hensyn til dyre- og plantelivet.
Holbæk Kommune har i samarbejde med Kalundborg og Sorø kommuner udarbejdet et fælles kommuneplantillæg for Åmosen og medvirket til etablering af Naturpark Åmosen. Desuden er Knabstrup Møllebæk
blevet frilagt, som følge af kravene i de kommende Vand og naturplaner, som forventes udarbejdet og endelig vedtaget i 2011-12.
Sammen med staten og kommunerne omkring Isefjorden er der taget initiativ til gennemførelse af en
række vådområder, som skal bidrage til at sikre vandkvaliteten i Isefjorden. Der er etableret et vådområde
på 150 ha ved Løvenborg og der arbejdes fortsat på at få etableret vådområder af tilsvarende størrelse i
Tuse-Mårsø Enge og ved Tempelkrogen. Der er taget initiativ til, at der kan skabes mindre vådområder ved
Agersvold og Mørkøv. Disse projekter vil bidrage til at forbedre vandkvaliteten i Isefjorden ved at begrænse
udledningen af kvælstof.
Udfordringer og udviklingspotentiale
• Det åbne land er i den gældende kommuneplan inddelt i tre zoner. Fra statslig side opfordres der til,
at benytte Landskabskaraktermetoden til at inddele landskabet og dermed danne grundlag for planlægning og administration i det åbne land. Metoden tager i højere grad hensyn til de enkelte områders
kvaliteter og er mere fremadrettet. Flere kommuner har allerede besluttet sig for, at benytte denne metode, og for at sikre en ensartet planlægning kommunerne imellem, bør der ske en tilsvarende ændret
inddeling af det åbne land i Holbæk Kommunens kommuneplan.
• Ændret lovgivning har udvidet muligheden for at udnytte overflødiggjorte landbrugsbygninger og opføre nyt byggeri i afgrænsede landsbyer åbner for nye handlemuligheder, der kan styrke landsbyerne
og livet på landet.
• Der er potentiale i at tænke natur, friluftsliv, sundhed og turisme sammen. F.eks. vil en udbygning af
stinettet udover at kunne skabe mere sikre skoleveje og forbedre friluftsmulighederne for kommunens
borgere, også være en attraktion, som kan have turistmæssig værdi.
• Med baggrund i de forventede klimaændringer, kan der udlægges lavbundsjorder, hvor der kan ske en
opstuvning af vand i perioder med megen nedbør. Mange tidligere vådområder på lavbundsjorder vil
være egnede til dette formål. Der vil kunne opnås flere gevinster herved, bl.a. at der sikres bedre mod
oversvømmelser længere nede af vandløbene, at en yderligere separeret kloakering vil kunne begrænse belastningen af renseanlæggene, en forbedring af naturindholdet i landskabet samt mulighed
for rekreative oplevelser omkring de kommende vådområder.
Holbæk Kommune, Plan & Byg
Holbæk Kommune
Kommuneplan 2013 - 2025; Planberetning
side 28
August 2011
8. Miljø og forsyning
Hvad sagde Kommuneplan 2007?
Med målsætningen om en generel bæredygtighedstilgang i kommuneplanen har byrådet sat den overordnede ramme for en ressourcebevidst tilgang til planlægningsarbejdet.
Kommuneplanen indeholder målsætninger for en række tekniske områder såsom grundvand, spildevand,
varmeforsyning, vindmøller, højspændingsanlæg, affaldsanlæg, forurenet jord og støj. Desuden fremgår
det af kommuneplanen, at der fremadrettet skal udarbejdes en række lovbundne planer. Det drejer sig om
opfølgningen på statens vandplaner og Natura 2000-planer for EU-fuglebeskyttelsesområder og habitatområder. Hertil kommer behovet for nyformulering af de kommunale miljøsektorplaner.
Byrådet opstillede følgende mål for miljø og forsyningsområdet:
Vandforsyning
Byrådet vil:
-- Sikre fastholdelse af en velfungerende decentral vandforsyning,
-- Forstærke indsatsen for at beskytte de langsigtede drikkevandsinteresser i samarbejde med borgere,
lokale vandværker og nabokommuner,
-- Sikre at drikkevandsindvindingerne er i balance med grundvandsdannelsen,
-- Sikre at vandindvindingen foregår spredt under hensyntagen til vigtig natur, og
-- Medvirke til, at der ikke anvendes mere vand end nødvendigt, og at erhverv kun forsynes med vand af
drikkevandskvalitet, hvor dette kræves.
Spildevand
Byrådet vil:
-- Arbejde for en miljøvenlig, effektiv og økonomisk rensning af spildevandet med henblik på opfyldelse
af regionplanens og senere vandplanens målsætninger for vandforekomsterne.
Varmeforsyning
Byrådet vil:
-- Sikre at varmeforsyning inden for kommunen sker på en miljøvenlig og energieffektiv måde, og
-- Medvirke til, at varmeforsyningen er økonomisk attraktiv for både producent og forbruger.
Holbæk Kommune, Plan & Byg
Holbæk Kommune
Kommuneplan 2013 - 2025; Planberetning
side 29
August 2011
Vindmøller
Byrådet vil:
-- Fremme miljøvenlig energiforsyning, og
-- Sikre, at områder med særlige naturbeskyttelses- og bevaringsinteresser samt landskabelige og kulturhistoriske værdier friholdes for udlæg af vindmølleområder.
Højspændingsanlæg
Byrådet vil:
-- Arbejde for, at hensynet til de større uforstyrrede landskaber og områder med store naturmæssige,
kulturhistoriske, landskabelige og rekreative værdier prioriteres højt ved udbygningen og saneringen af
højspændingsnettet, og
-- Arbejde for at nye højspændingsanlæg kabellægges af hensyn til miljøet.
Affaldsanlæg
Byrådet vil:
-- Medvirke til, at affaldsmængden begrænses mest muligt
-- Medvirke til, at genanvendelsesprocenten i det indsamlede affald øges,
-- Sikre, at bortskaffelse af affald sker på en miljøvenlig og effektiv måde, og
-- Medvirke til, at der er tilstrækkelig kapacitet til bortskaffelse af affald.
Forurenet jord
Byrådet vil:
-- Medvirke til, at mængden af forurenet jord til deponering nedbringes,
-- Arbejde for, at mest muligt overskudsjord forbliver på byggepladsen, og at det, der skal fjernes, sorteres bedst muligt i rene og forurenede materialer, samt
-- Medvirke til at sikre, at mest muligt forurenet jord genanvendes, behandles eller deponeres på det
nærmeste anlæg, hvor det kan ske miljømæssigt forsvarligt.
Støj
Byrådet vil:
-- Medvirke til at forebygge konflikter mellem støjende og støjfølsomme aktiviteter og anvendelse.
Holbæk Kommune, Plan & Byg
Holbæk Kommune
Kommuneplan 2013 - 2025; Planberetning
Hvordan er det gået?
Kommuneplan 2007’s målsætninger har dannet grundlag for et stort ryk i forhold til sikre et nyt samlet
administrationsgrundlag for den nye Holbæk Kommune. Der er således blevet arbejdet med følgende sektorplaner: Vandforsyningsplan, Spildevandsplan, Varmeforsyningsplan, Vindmølleplan og Affaldsplan. Planerne forventes vedtaget indenfor et halvt til et helt år.
Udfordringer og udviklingspotentiale
• Det øgede fokus på strategisk energiplanlægning fordrer en sammentænkning af sektorplanlægningen og bæredygtighedstankegangen. Det gælder f.eks. det statslige krav om biogasplanlægning.
• I forlængelse af regeringens aftale om grøn vækst er der med ændringen af landbrugsloven åbnet op
for, at der kan etableres jordløse husdyrproduktioner uden et maksimumskrav til antal dyreenheder.
Dette kan betyde, at den samlede bygningsmasse for en bedrift kan blive betydelig større, således at
der i det åbne land vil kunne opstå meget store industrilignende byggerier.
• Gennem planlægning kan vi forberede os på en tilpasning til højere temperatur, mere nedbør, kraftigere regnskyl og storme samt stigende havniveau. Det udfordrer sektorplanlægningen i særdeleshed
spildevandsplanlægningen.
Holbæk Kommune, Plan & Byg
side 30
August 2011
Holbæk Kommune
Kommuneplan 2013 - 2025; Planberetning
side 31
August 2011
9. Bæredygtig udvikling
Hvad sagde Kommuneplan 2007?
Ved vedtagelsen af Kommuneplan 2007 blev det samtidig besluttet, at Strategi for Bæredygtig Udvikling
skulle udmøntes som en trestrenget miljøpolitisk indsats:
-- Miljøpolitiske indsatser baseret på igangværende aktiviteter samt indkomne forslag og initiativer
-- Kommunes egen indsats som virksomhed
-- Miljøpolitiske prioriteringer og indsatser som led i nationale og andre udefrakommende prioriteringer,
herunder målsatte tal for besparelser på energi- og vandforbrug, CO2-udledning mv.
Med afsæt i ovenstående blev Strategi for Bæredygtig Udvikling udarbejdet. Her besluttede byrådet en
række overordnede mål for miljøindsatsen, herunder at fremme samarbejdet om bæredygtig udvikling på
tværs af kommunens sektorer, og at skabe større bevidsthed om bæredygtig udvikling bl.a. ved at fremme
inddragelsen af befolkningen og virksomheder i arbejdet. Desuden fastsatte man CO2-reduktionsmålet til 3
% pr. år.
Holbæk Kommune har yderligere forpligtet sig til at reducere CO2-udslippet gennem henholdsvis. Borgmesterpagten og Klimakommuneaftalen.
I forlængelse af Strategi for Bæredygtig Udvikling blev der udarbejdet en Handlingsplan for bæredygtig udvikling. Handlingsplanen beskriver konkrete handlinger og aktiviteter indenfor 5 fokusområder: Byggeri &
planlægning, Transport, Ressourcer & miljø og Natur og Sundhed.
Hvordan er det gået?
Den overordnede målsætning i Kommuneplan 2007 og i Strategi for Bæredygtig Udvikling er blevet fulgt.
Det øgede fokus på bæredygtig udvikling har sat tydelige spor - også selv om ikke alle ønskede handlinger
er gennemført.
I henhold til målsætningen om at mindske ressourceforbruget, herunder CO2-udledningen, er der igangsat
en energimærkning af samtlige af kommunes bygninger, inkl. forslag til energisparende tiltag og estimater
for energibesparelser. Energimærkningen i Holbæk By er nu gennemført, og der er i 2010 gennemført energirenovering for 13 millioner kroner. De gennemførte energirenoveringer forventes at medføre en samlet
energibesparelse på 3,3 millioner kroner om året.
For at fremme en bæredygtig planlægning og mindske ressourceforbruget har politikerne besluttet, at nye
lokalplaner for boligområder fremover skal indeholde et krav om, at byggeriet skal opføres som lavenergiklasse 2015 i henhold til det nye bygningsreglement.
Som en del af ’fej for egen dør’ princippet er Bjergmarksskolen er blevet udpeget til fyrtårnsprojekt. I forbindelse med den gennemførte udvidelse har der været fokus på indarbejdelse af bæredygtige tiltag, som
genanvendelse af regnvand, jordvarme, naturlig ventilation osv. Efterfølgende er endnu et lavenergibyggeri
– Multihuset – påbegyndt.
Holbæk Kommune, Plan & Byg
Holbæk Kommune
Kommuneplan 2013 - 2025; Planberetning
side 32
August 2011
Det øgede fokus på bæredygtighed har også betydet, at en lang række procedurer og igangværende aktiviteter er blevet gennemgået med henblik på at indarbejde nye bæredygtighedsfremmende tiltag. Hvor det
har været muligt er bæredygtighed søgt implementeret i kommende sektorplaner f.eks. spildevandsplanen
og varmeplanen. Derudover er der vedtaget en vindmølleplan, som støtter produktion af miljøvenlig energi
og en stiplan, som - efterhånden som den realiseres - kan medvirke til at gøre det nemmere at komme ud i
naturen samt cykle til skole/arbejde.
Der nedsat et Natur- og Miljøforum, som skal sikre tiltag på naturområdet.
Gennem informationsmateriale til kommunes skoler og institutioner er der gjort en indsats for at fremme
grønne tiltag og energibesparelser, ligesom der er støttet op om kampagnen grønne spirer – om brug af
naturen i det pædagogiske arbejde.
Indenfor alle områder gælder det, at en del af handlingerne er blevet midlertidigt udsat eller ikke blevet gennemført i det ønskede omfang, pga. manglende ressourcer og/eller økonomi.
Udfordringer og udviklingspotentiale
• Klimaforandringerne betyder bl.a. at vi fremover kan vi forvente højere temperaturer, mere nedbør,
kraftigere regnskyl og storme samt stigende havniveau. Vi bør forberede vores planlægning på klimaforandringerne og sikre en hensigtsmæssig planlægning af arealanvendelsen f.eks. ved at friholde
udsatte områder for bebyggelse og anlæg. Klimaforandringerne har også en negativ effekt på naturen
som konsekvens af oversvømmelser og øget erosion som vi skal tage højde for.
• Udover vores muligheder for at håndtere klimaforandringerne bør vi også gøre en indsats for at forebygge klimaforandringerne f.eks. ved at reducere CO2-udledningen. Eksempelvis ved at fremme
energineutralt byggeri og placere boliger, arbejdspladser og andre rejsemål i nærheden af kollektiv
transport så transportbehovet reduceres.
• Holbæk Kommune har med Strategi og Handlingsplan for Bæredygtig Udvikling fastsatmål for en
mere bæredygtig udvikling. Der er stadig handlinger der venter på at blive ført ud i livet.
Holbæk Kommune, Plan & Byg
Holbæk Kommune
Kommuneplan 2013 - 2025; Planberetning
side 33
August 2011
Bilag 1:
Regional og national planlægning
Oversigt over de væsentligste pejlemærker/projekter for den fremadrettede
kommuneplanlægning.
Landsplanredegørelsen 2010
Med landsplanredegørelsen 2010 sætter miljøministeriet spot på de samfundsmæssige udviklingstendenser og hvilke forventninger de har til kommunernes planlægning. Af landsplanredegørelsen fremgår det, at
det forventes at den kommunale planlægning bidrager til at mindske energiforbruget ved at reducere transportbehov og tilskynde til brug af offentlig transport. Kommunerne skal desuden sikre mere sammenhængende natur og vandmiljø, f.eks. ved at forbinde større naturområder med økologiske korridorer.
I planlægningen af det åbne land skal der være fokus på landskabsbeskyttelse og sikres en klar grænse
mellem by og land. Der skal desuden tages hensyn til jordbrugets erhvervsinteresser i helhedsplanlægningen og findes plads til biogasanlæg. Ved lokalisering af nye turistanlæg og ændring af eksisterende skal
der udarbejdes en turismestrategi baseret på vurderinger af de turistmæssige udviklingsmuligheder. Nye
byggerier skal indpasses, så de ikke forringer oplevelsen af kystlandskabet.
Hvis der lokalt er mulighed for det, skal byerne vokse indefra ved omdannelse af forladte industriområder
i stedet for at inddrage nye arealer i det åbne land. Trafikplanlægningen skal reducere trafikstøj og luftforurening, og byernes udvikling skal tænkes sammen med trafikstrukturen. Planlægningen af havnearealer
skal sikre at der stadig er plads til erhverv, således at ikke alle havnearealerne omdannes til eksempelvis
boligområder. Der skal være en samlet trafikplanlægning med fokus på sammenhængene mellem bus- og
togtrafikken. I forhold til pendling skal der arbejdes med ’Parkér og Rejs’-løsninger og sikres bedre mulighed for at tage cykel-pendlingsmuligheder.
Udviklingsaktiviteter i forhold til landdistrikter skal tilrettelægges, så de natur- og kulturgivne aktiviteter bevares og udbygges. Ved udbygning eller ændring af kommunernes serviceinstitutioner skal der inddrages
spørgsmål om landsbyernes situation og udviklingsmuligheder. Specifikt i forhold til Hovedstaden og Sjælland forventer regeringen mere miljøvenlig trafik med mere banetransport, flere cyklende, flere fodgængere
og bedre parkeringsfaciliteter ved stationerne. Der skal byudvikles indefra og tæt på stationerne dvs. større
fokus på stationsnær byomdannelse. Endelig er der en forventning om at alle kommuner i hovedstadsområdet bidrage til udviklingen af hovedstaden.
Sjællandsprojektet
Sjællandsprojektet blev gennemført i samarbejde mellem Region Sjælland, kommunerne i Region Sjælland,
Movia, Trafikstyrelsen, Vejdirektoratet og By- og Landskabsstyrelsen og mundede ud i Strukturbillede 2030
– Byudvikling og infrastruktur i Region Sjælland. Målet er, at principperne fra Sjællandsprojektet skal kunne
genfindes i kommunernes planstrategier og kommuneplaner.
Principperne skal bidrage til, at byerne i Region Sjælland bliver mere konkurrencedygtige overfor hovedstadsområdet ved at udnytte mulighederne i den kollektive trafik. Nye boliger og arbejdspladser uden for
hovedstadsområdet skal, så vidt muligt, placeres i de større sjællandske stations byer. Herved kan vi spare
klimaet for 46.000 tons CO2 om året, samtidig med at folk bruger mindre tid på at komme til og fra arbejde.
Det er yderligere en fordel, hvis byens boliger og arbejdspladser placeres tæt på stationen.
Holbæk Kommune, Plan & Byg
Holbæk Kommune
Kommuneplan 2013 - 2025; Planberetning
side 34
August 2011
I Sjællandsprojektet kategoriseres byerne på Sjælland fra A-D efter størrelse, infrastruktur og udviklingspotentiale. I Holbæk Kommune er følgende byer kategoriseret:
-- A-by: Holbæk
-- B-byer: Tølløse og Jyderup
-- C-byer: Vipperød og Svinninge
-- D-byer: St. Merløse, Regstrup, Mørkøv
I Holbæk Kommune er hovedparten af fremtidens planlagte byvækst placeret stationsnært, i overensstemmelse med anbefalingerne. Den overvejende del af væksten er placeret i kommunens tre største byer: Holbæk, Tølløse og Jyderup.
Strukturbillede 2030, Region Sjælland
Holbæk Kommune, Plan & Byg
Holbæk Kommune
Kommuneplan 2013 - 2025; Planberetning
side 35
August 2011
Den regionale udviklingsstrategi
Den regionale udviklingsstrategi er regionsrådets overordnede strategi for udviklingen af regionen. Planen
skal, på grundlag af en helhedsvurdering, beskrive en ønskelig fremtidig udvikling for regionens byer, landdistrikter og udkantsområder samt for natur og miljø, herunder rekreative formål, erhverv, turisme, beskæftigelse, uddannelse, og kultur. Desuden skal der redegøres for sammenhængen mellem den fremtidige
udvikling og den statslige og kommunale planlægning for infrastruktur.
Den Regionale Udviklingsstrategi 2008 blev regionens første bud på en regional udviklingsstrategi. Den
består af to tværgående perspektiver, som beskriver de geografiske sammenhænge i regionen. Dels den
sammenhæng, der er mellem regionen og andre regioner og det øvrige Europa, dels den interne sammenhæng, hvor byernes og landdistrikternes kvaliteter og gensidighed beskrives. De to tværgående perspektiver har betydning for de fem temaer, som Den Regionale Udviklingsstrategi er baseret på: Den Tilgængelige Region, Den Lærende Region, Den Innovative Region, Den Sunde Region og Den Bæredygtige
Region. Udfordringerne for regionen drejer sig om at skabe sammenhæng med omverdenen gennem øget
tilgængelighed, udvikle byer og landdistrikter, udvikle de internationale relationer, sikre livslang læring af høj
kvalitet, skabe gode rammer for innovation, forbedre sundstilstanden og skabe bæredygtighed.
Forslag til Region Sjællands Udviklingsstrategi 2012-15
Forslag til en ny udviklingsstrategi for Region Sjælland indeholder en vision samt ti målsætninger.
Visionen lyder:
-- I år 2020 er Region Sjælland den grønne region i Europa. Talent, erhvervsmæssige styrker, en central
placering og et højt kompetenceniveau skaber velstand, vækst og udvikling på et bæredygtigt grundlag. Vi skaber udvikling gennem nye utraditionelle løsninger og internationale samarbejder.
De ti målsætninger er:
1. Regionens velstand skal fortsat øges.
2. Region Sjælland er den grønne region i Europa i 2020. Region Sjælland vil være på forkant med de
igangværende og forventede klimaændringer. Vi vil arbejde ud fra en integreret forståelse, så vi tænker forebyggelse og tilpasning sammen. Vi vil reducere CO2-udledningen med mere end de fastsatte
20 % i 2020 i forhold til de europæiske målsætninger som led i den europæiske klimapagt. Der skal
ske en langsigtet omstilling af energisystemet til et system, der er baseret på vedvarende energikilder.
3. Kompetenceniveauet skal øges markant på alle niveauer. Region Sjælland skal udnytte regionale styrker og offentlig-privat samarbejde, så vi i 2020 har unikke uddannelsesmodeller og udannelsestilbud i
regionen.
4. Regionens natur, kultur og købstæder samt nærheden til Hovedstaden skal bruges aktivt til at skabe
en attraktiv region for borgere og virksomheder. Samtidig skal regionens attraktivitet styrke en markant
og stærk udvikling af turisme i hele regionen.
5. Balanceret udvikling i regionen. Byer og landdistrikter i Region Sjælland skal fortsat byde på gode muligheder for at bo, arbejde og drive virksomhed.
Holbæk Kommune, Plan & Byg
Holbæk Kommune
Kommuneplan 2013 - 2025; Planberetning
side 36
August 2011
6. Regionen skal tiltrække virksomheder fra ind- og udland og styrke mulighederne for vækst i det lokale
erhvervsliv.
7. Regionen skal udnytte den stærke offentlige sektor, som drivkraft til udvikling af nye ideer og iværksætteri. Regionen skal tiltrække test- og demonstrationsprojekter inden for områder som miljø- og
energiteknologi samt sundheds- og velfærdsområdet.
8. Der er god tilgængelighed i alle dele af regionen. Infrastrukturen skal sikre arbejdskraftens mobilitet,
attraktive lokaliseringsmuligheder for virksomheder og gode transportmuligheder for befolkningen. Der
skal arbejdes for et sammenhængende kollektivt trafiksystem for borgerne i Region Sjælland.
9. Region Sjælland skal aktivt udnytte sin placering som bindeled i udviklingskorridoren mellem Øst- og
Vestdanmark, Skandinavien og resten af Europa til at fremme den regionale udvikling gennem et
voksende arbejdsmarkedsopland. Regionen indgår i en række aktiviteter vedrørende infrastruktur, arbejdskraftens mobilitet på tværs af grænser med danske og udenlandske regioner.
10.Region Sjælland vil fremme den interregionale brobygning for at styrke integrationen i de grænsenære
regioner. Region Sjælland vil fremme det internationale perspektiv og samarbejde, som en integreret
del i udviklingsopgaverne.
Samarbejde i Øresundsregionen
Øresundsregional Udviklingsstrategi (ØRUS)
Samarbejdet i Øresundsregionen er bl.a. organiseret via Øresundskomiteen, som består af regioner og
kommuner fra Danmark og Sverige, herunder Region Sjælland og kommunekontaktrådet i Region Sjælland. I maj 2010 blev der vedtaget en Øresundsregional Udviklingsstrategi (ØRUS), som angav en vision
for Øresundsregionen i 2020 og herunder en række strategiske indsatser. Den overordnede vision er, at
Øresundsregionen i 2020 skal være Europas mest attraktive og klimasmarte region bl.a. ved at udnytte den
grænseregionale dynamik. De strategiske indsatser er fokuseret igennem fire områder: Viden og innovation, Kultur og oplevelser, Et sammenhængende og varieret arbejdsmarked og Tilgængelighed og mobilitet.
Infrastruktur- og byudvikling i Øresundsregionen (IBU-Øresund)
I projektet IBU-Øresund, som Holbæk Kommune har været partner i, er der gennemført en ekspertundersøgelse med fokus på by- og infrastrukturudvikling i Øresundsregionen med formålet at synliggøre de fælles
planlægningsbehov for Øresundsregionen. En af de vigtigste anbefalinger fra projektet er etableringen af en
fast forbindelse mellem Helsingborg og Helsingør koblet med etableringen af motorvej og jernbane i Ring 5.
I forhold til den kommunale planlægning anbefaler IBU-Øresund, at kommunerne arbejder sammen om at
skabe en stærk region, der er konkurrencedygtig konkurrerer med de øvrige regioner, i stedet for indbydes
konkurrence indenfor regionen. IBU-Øresund anbefaler desuden, at hvis byerne i Øresundsregionen fortsat
skal kunne udvikle sig og være attraktive, er det nødvendigt med en langsigtet, holdbar strategisk planlægning med fokus på bæredygtig byudvikling, hvor den fysiske planlægning sætter mennesket i centrum.
For Holbæk Kommune kan en anbefaling fra IBU-Øresund om at etablere et grænseoverskridende regionaltogsystem endvidere være interessant. En idéskitse til et grænseoverskridende regionaltog i Øresundsregionen 2030 indeholder bl.a. direkte linjer fra Kalundborg via Holbæk til Helsingborg, Jönköping,
Simrishamn og Ystad. Dette vil betyde, at Holbæk Kommune i højere grad kan udvikle sig fra at indgå i
pendlingsopland fokuseret på København til at indgå i et Øresundsregionalt pendlingsopland.
Holbæk Kommune, Plan & Byg
Holbæk Kommune
Kommuneplan 2013 - 2025; Planberetning
side 37
August 2011
Bilag 2:
Gennemførte planer i planperioden
Nummer:
Betegnelse:
Vedtaget:
1
Vindmølleplan for hele Holbæk Kommune
25.11.2009
2
Jordbrugsparceller ved Hagested
17.12.2009
3
Agrovej, Støjende fritidsaktiviteter
23.12.2009
4
Trafiksikkerhedsplan 2008 for Holbæk kommune
25.03.2009
5
Vindmøller ved Hagesholm
25.11.2009
6
Plan for Naturpark Åmosen
22.09.2010
7
Stiplan for Holbæk Kommune
25.11.2009
8
Hotel Strandpark
29.04.2009
9
Jyderup statsfængsel
26.08.2009
10
Boligområde i Knapstrup
24.02.2010
11
Sdr. Jernløse Lilleskole
23.03.2010
12
Erhvervsområde og arealer til støjende fritidsaktiviteter ved Omfartsvejen
25.08.2010
13
Boligområde Sorøvej i Ugerløse
25.08.2010
14
Ikke anvendt
15
Boligområde ved Sandbakkevej i Vipperød
16
Ikke anvendt
17
Ikke anvendt
18
Ikke anvendt
19
Centerområde ved Munkholmvej
20
Ågerup skole og daginstitution
23.12.2010
Forslag til
kommuneplatillæg
21
Varmeværk i St. Merløse
Foreløbig udskudt
22
Råstofindvending i Mogenstrup Grusgrav
Foreløbig udskudt
27
Udvidelse af detailhandelseramme for Vipperød centerområde
Forventes vedtaget okt. 2011
Lokalplan 1.26 (a)
Kalundborgvej 4.
30.04.2008
Lokalplan 1.27
Smedelundsgadekarreen - centerbebyggelse i Holbæk Bymidte.
26.03.2008
Lokalplan 1.32A
Kastaniehaven - beliggende langs Kastanievej og Blegdammen.
18.06.2008
Lokalplan 1.34
Byomdannelse af delområde (C2)i holbæk havn.
16.09.2009
Lokalplan 2.53A
Gokart, syd for Omfartsvejen.
26.08.2009
Lokalplan 2.59
Område ved for Omfartsvejen og Skydebanevej.
25.08.2009
Lokalplan 2.61
Strandparken.
29.04.2009
Lokalplan 2.62
Danhøj, en bo-institution i Tåstrup Landsby syd for Holbæk.
23.03.2010
Lokalplan 3.32
Holbæk Marina.
27.08.2008
Lokalplan 3.33
Et område beliggende mellem Østerled, Munkholmvej, Kirsebærstien og
Slåenstien i Holbæk.
25.03.2009
Kommuneplantillæg
28.04.2010
27.10.2010
01 Bymidten
02 Vestbyen
03 Østbyen
Holbæk Kommune, Plan & Byg
Holbæk Kommune
Kommuneplan 2013 - 2025; Planberetning
Lokalplan 3.35
side 38
August 2011
Butiksområde beliggende på hjørnet af Munkholmvej og Stormøllevej.
27.10.2010
Ny dagligvarebutik ved Brøndevej på Orø.
17.09.2008
Området er beliggende vest for Udbyvej, syd for Udby landsby.
27.10.2010
Lokalplan 6.09
Nyt boligområde ”Præsteengen Nord” i Hagested.
17.12.2008
Lokalplan 6.11A
Vindmøller ved Hagesholm.
25.11.2009
Lokalplan 7.07
Hyldagergård - et område beliggende syd for Tuse Byvej og øst for Butterupvej.
26.08.2009
Lokalplan 7.08
Afdeling af Børnespecialcenter 2 nord for Tuse Byvej.
17.09.2008
Boligområde i Svinninge vest for Ringstedvej.
22.06.2010
Lokalplan 11.03
Dagligvarebutik i Jyderup.
29.04.2009
Lokalplan 11.08
Statsfængslet i Jyderup.
26.08.2009
Lokalplan 11.09
Elmegården i Jyderup.
23.03.2010
Nyt boligområde i Knabstrup nord for Skolevej.
24.02.2010
Lokalplan 14.06
Rekreativt område til Sdr. Jernløse Lilleskole med tilhørende forslag til
kommuneplantillæg nr. 11.
23.03.2010
Lokalplan 14.02
Område til opførelse af 1 parcelhus ved Hovedgaden i Nr. Jernløse.
18.06.2008
Lokalplan 14.03
Nye boliger i Kvanløse.
17.09.2008
Lokalplan 15.02
Nye boliger - beliggende Hovedgaden 33.
17.09.2008
Lokalplan 15.03
NKT - erhvervsområde ved Stenlillevej syd.
27.08.2008
Lokalplan 15.04
Teglværksgrunden, boliger på Teglværksgrunden i den sydlige del af Undløse.
25.08.2010
Lokalplan 16.01
Boliger i Lysfabrikken i Ugerløse.
18.06.2008
Lokalplan 16.03
Boligområde ved Sorøvej i Ugerløse.
25.08.2010
Område til åben-lav boligbebyggelse ved Have Borupvej i St. Merløse.
30.04.2008
Bevarende landzonelokalplan for Soderup.
27.08.2008
04 Orø
Lokalplan 4.13
05 Tuse Næs
Lokalplan 5.07
06 Hagested
07 Tuse
10 Svinninge
Lokalplan 10.01
11 Jyderup
13 Knabstrup
Lokalplan 13.01
14 Regstrup/
Nr.Jernløse
15 Undløse
16 Ugerløse
17 Store Merløse
Lokalplan nr. 17.01
18 Kirke Eskilstrup
Lokalplan 18.02
Holbæk Kommune, Plan & Byg
Holbæk Kommune
Kommuneplan 2013 - 2025; Planberetning
Lokalplan 18.03
side 39
August 2011
Bevarende landzonelokalplan for Soderup.
26.08.2009
Lokalplan for miniracingbane ved Agrovej i Tølløse.
16.12.2009
Lokalplan 20.16
Sandbakkevej i Vipperød.
28.04.2010
Lokalplan 20.17
Ny bygning ved Ågerup Skole samt anlægge nyt parkeringsareal i den eksisterende skoleskov.
22.12.2010
19 Tølløse
Lokalplan 19.02
20 Vipperød/Ågerup
Holbæk Kommune, Plan & Byg