MX-31 Svømme spa

Gladsaxe Kommune
Børne- og Kulturforvaltningen
Skoleafdelingen
September 2010
Skabelon
Skolernes handleplaner med mål for sundhedsarbejdet
Gældende for perioden 01.01.2010 – 31.12.2011
J. nr. 16.20.00P20
Sag: 2010/00842 011
1. Baggrund
I Politik mad, måltider og bevægelse er det vedtaget at institutioner og skoler, med udgangspunkt i egen hverdag, skal udarbejde en lokal handleplan, der skal sikre, at der arbejdes målrettet for at skabe resultater i forhold til politikkens vision og mål. Forvaltningen har i den forbindelse forpligtet sig til at udarbejde en skabelon, som hver enkelt skole skal udarbejde deres lokale handleplan efter.
Skolernes lokale handleplaner skal være helhedsorienterede, og derfor skal handleplanerne
medtænke sundhedsrelaterede politikker mv. Konkret drejer det sig om: ”Strategi for bevægelse 2010-2013 i Gladsaxe Kommune med særlig fokus på børn og unge” (benævnes GIB),
Politik for Mad, måltider og bevægelse 2007-2011 (benævnes MMB-politik), samt de lovpligtige undervisningsmiljøvurderinger (UMV) og antimobbestrategier.
Der foreligger viden om elevernes sundhedstilstand i Gladsaxe Kommune i form af kommunallægernes årlige sundhedsprofil for 9. klasse. Den viden kan benyttes som et aktivt redskab i
skolernes valg af fokus og den generelle udarbejdelse af lokale handleplaner.
Der foregår mange tiltag på sundhedsområdet på skolerne i Gladsaxe, og skolerne har fokus
på forskellige indsatser. En skole skriver: ”at for dem handler sundhed om meget mere end en
indsats for mere motion. Sundhed handler lige så meget om gode kosttilbud, elevers og de
ansattes trivsel, gode fysiske rammer, samarbejde med forældre og skolen samt sundhed som
en integreret del i undervisning og pædagogik.”
Skolernes lokale handleplaner må meget gerne bære præg af deres forskelligheder og særkende, særlige behov og visioner på sundhedsområdet. Skolerne medtænker ligeledes lokale
politikker mv. i handleplanerne.
Skolerne er i øjeblikket i gang med at udarbejde udviklingsplaner for kantinerne. Kantineområdet indgår derfor ikke som en del af skabelonen og skolernes handleplaner. Handleplanerne
skal ikke omfatte planer for alkohol, rygning og rusmidler.
Kontaktpersoner:
Skolekonsulent, Helle Rosenfeldt Aaberg, tlf. 21 26 41 06.
Ledende sundhedskonsulent, Tove Preisler, tlf. 40 18 32 94.
J. nr. 16.20.00P20
Sag: 2010/00842 011
2
2. Tidsplan og proces
Aktivitet
Tidsplan
Sundhed som punkt i skolekontrakterne.
Gældende for perioden
01.01. 2010 - 31.12. 2011.
Formøde i forhold til skolekontrakternes Efterår/vinter 2010 og vinter 2011.
punkt om sundhed.
Handleplanerne drøftes på kontraktsamtaler- Efterår/vinter 2010 og vinter 2011.
ne med skolechef.
Skolerne udarbejder og vedtager de endelige 2010/2011.
lokale
Planerne udarbejdes og vedtages af skolebeHandleplaner. Skolerne bedes sende deres styrelserne senest juni 2011.
handleplan til forvaltningen, att. Tove Preisler.
De vedtagne handleplaner skal være tilgængelige på skolernes hjemmeside.
Handleplanerne som meddelelsespunkt til September 2011.
BUU.
Evaluering af proces og produkt.
Tidspunkt og indhold skal fastlægges.
Forvaltningens skolekonsulent Helle Rosenfeldt Aaberg og ledende sundhedskonsulent Tove
Preisler er primærkonsulenter på opgaven. Der samarbejdes med skoleledelserne om opgaven med implementering af indsatser og målopfyldelse i forhold til Gladsaxe i bevægelse, Politik for Mad, måltider og bevægelse og Undervisningsmiljøvurderinger/Antimobbestrategi.
Samtalerne bidrager til:
Gensidig inspiration til tiltag og indsatsområder, fastlæggelse af mål, tidsplan og opfølgning
samt input til udarbejdelse af ny sundhedspolitik på børneområdet.
Samtalerne vil have en varighed på 1½ time og gennemføres i løbet af oktober - februar
2010/11. Kadencen for samtalerne tilpasses, så de ligger før skolekontraktsamtalerne med
skolechefen.
J. nr. 16.20.00P20
Sag: 2010/00842 011
3
3. Skabelon til skolernes handleplan med statusdel og udviklingsplan for sundhedsarbejdet
Skabelonen består af to dele; en statusdel og en udviklingsplan. Den vedlagte statusdel anvendes i processen med udarbejdelse af handleplanen. Statusdelen udfyldes af skolen inden
udviklingssamtalen med skolekonsulent og ledende sundhedskonsulent og indgår som en del
af kontraktsamtalen med skolechefen. Det videre arbejde med handleplanen munder ud i en
udviklingsplan for skolernes sundhedsarbejde.
Indsatsområderne indeholder tiltag på baggrund af GIB, MMB-politik og lov om UMV, som skal
indgå i skolernes handleplan. Eleverne involveres i det omfang, det er muligt i udviklingen af
skolernes handleplan og i de enkelte tiltag, skolerne beslutter at sætte i værk. Elevinvolvering
ses som et bidrag til elevernes læring og udvikling af handlekompetence i forhold til sundhed
og trivsel. Skolebestyrelserne involveres i arbejdet med udviklingen og vedtagelse af handleplanerne.
J. nr. 16.20.00P20
Sag: 2010/00842 011
4
3.1 Status
Beskrivelse af status for indsatsområderne.
Spørgsmålene i skemaet besvares og sendes til forvaltningen til Tove Preisler inden formødet.
Skolen vurderer, om der er andre relevante oplysninger, der skal med i statusskemaet.
Indsatsområde
Status
Organisering:
Sundhedsorganisering
• Hvordan er arbejdet med sundhed organiseret
på skolen?
• Har skolen udpeget ansvarspersoner for sundhedsområdet? – f.eks. jvf. punkt 4 Strategi for
bevægelse. Er der etableret funktioner med
særligt ansvar for motion og fysisk aktivitet.
Herunder rådgivning og vejledning af inaktive
børn og unge? Hvis ja, hvilke?
• Er der en sundhedsmedarbejder i SFO`en? Hvis
ja, har sundhedsmedarbejderen opgaver på
skolen – i givet fald hvilke?
Sundhedsarbejdet har hidtil været organiseret i skolens Pædagogiske Udvalg samt
kantineudvalget.
Undervisningsmiljøvurdering:
Elevernes trivsel og undervisningsmiljø
• Har skolen udarbejdet en skriftlig UMV senest i
skoleåret 2007/2008? Hvis ja, er handleplanen
for arbejdet tilgængelig på skolens hjemmeside,
og bliver den fulgt?
• Har skolen udarbejdet en skriftlig antimobbestrategi?
• Har skolen vedtaget andre planer eller tiltag på
området?
Skolen har udarbejdet skriftlig UMV i skoleåret 2007/2008.
Egegård Skole er næsten færdig med revurdering af undervisningsmiljøvurderingen.
Antimoppestrategi:
Antimoppestrategi findes på skolens hjemmeside.
Positive rollemodeller:
Skolen tilbyder et antal elever studiejob ved
skolen. Studiejobbene er eksempelvis medhjælp i skolebiblioteket eller kantinen. Det
er et krav, at eleven kan fremstå som en
positiv rollemodel for skolens øvrige elever.
LP-modellen:
Egeård Skole deltager i LP-modellen. Det er
intentionen at skabe et positivt læringsmiljø
med baggrund i pædagogisk analyse. Det
teoretiske fundament skal findes i den systemiske tænkning. Der er udarbejdet kortlægning
af
undervisningsmiljøet
i
2009/2010. Evaluering finder sted i skoleåret 2012/13.
Legepladser:
Omgivelser, indretning og tilgængelighed
• Hvordan er rammerne for elevernes bevægelse
f.eks. legepladsens indretning/beskaffenhed,
tilgængelighed af løst (låne) udstyr mv.?
J. nr. 16.20.00P20
Sag: 2010/00842 011
5
Der er indrettet naturlegeplads til skolens
yngste elever (0-1 klasse) i forbindelse med
indskolingshuset. Der er indrettet legeplads
med aktivitetsredskaber til den øvrige indskoling (2-4 klasse). Der er malet aktivitetsspil på asfalten. Der er indrettet stillelege-
zoner. Der er indrettet samlingspunkter,
eksempelvis sidderinge til udskolingseleverne. Udskolingen kan desuden benytte aulaen til boldspil på skift. Al udstyr er tilgængeligt i den enkelte klasse.
Legepatrulje:
Fokus på sundhed, mad, måltider
og bevægelse
• Er der etableret en fungerende legepatrulje eller
lignende?
• Hvordan er spisefrikvarterene organiseret; hvor
lang tid er pausen, skal eleverne udenfor?
• Hvilke andre sundhedsfremmende tiltag har
skolen sat i gang?
Egegård Skole har en legepatrulje. legepatruljen har været på kursus. Kontaktlærerne for elevrådene har den løbende kontakt
med legepatruljen.
Frikvarterer:
Indskolingseleverne (0-4 klasse) holder
frikvarterer udenfor. Der er etableret ny
legeplads samt lavet indretninger til spil og
leg i skolegården.
Udskolingseleverne bruger både udendørs
og indendørs aktiviteter. På skift har de
adgang til aulaen (boldspil) i frikvarterne.
Kantine:
Hvert skoleår hjælper elever i 6. klasse
med kantinedrift. Oprydning i kantinen går
på skift mellem alle årgange.
Svømning:
Alle elever ved Egegård Skole lærer at
svømme. Svømmeundervisningen begynder
allerede i forlængelse af skolestarten og
fortsætter til udskolingen.
Skolernes særlige indsatsområder
og visioner
• Vedlæg skolens sundhedspolitikker, handleplaner, principper ift. sundhed - f.eks. trafikpolitik.
Læs mere Egegård Skole på skolens hjemmeside.
3.2 Udviklingsplan
Udviklingsplanen består af fire indsatsområder:
Skolernes organisering af sundhedsarbejdet
Elevernes trivsel og undervisningsmiljø
Omgivelser, indretning og tilgængelighed
Fokus på sundhed, mad, måltider og bevægelse.
3.2.1 Skolernes organisering af sundhedsarbejdet
Indsatsområdet er forankret i:
Strategi for Gladsaxe i bevægelse og Politik for Mad, måltider og bevægelse.
I udviklingsplanen bedes skolen:
J. nr. 16.20.00P20
Sag: 2010/00842 011
6
•
Beskrive og sikre etablering af en sundhedsorganisering, der kan sikre implementering
af mål og visioner i MMB-politik og GIB. Ifølge GIB skal sundhedsorganiseringen indtænke procedure for rådgivning og vejledning af inaktive børn samt overgange, hvor
kendte rammer, omsorgspersoner og venskaber skifter. Give bud på hvordan
SFO´ernes sundhedsmedarbejdere kan medtænkes som ressourcepersoner i den nye
sundhedsorganisering. Skolerne skal ligeledes medtænke sundhedsplejersken og
kommunallægefunktionen som ressourcepersoner. Deres konsulentbistand/ydelser skal
bruges aktivt i skolernes sundhedsindsatser.
•
Udpege sit særlige tiltag og mål i forhold til indsatsområdet.
Organisationsbeskrivelsen vedlægges som en del af handleplanen.
Punkter i plan for organisering af sundhedsarbejdet:
Hvad vil vi gerne
gøre anderledes/forbedre ift.
skolens organisering af sundhedsarbejdet?
J. nr. 16.20.00P20
Sag: 2010/00842 011
Tiltag?
Mål?
Hvordan vil
vi gerne
skabe forandring?
7
Tegn på
forandring?
Tidsplan/hvem Evaluering
er involveret?
3.2.2 Elevernes trivsel og undervisningsmiljø
Indsatsområdet er forankret i:
Lov om undervisningsmiljøvurderinger, Strategi for Gladsaxe i bevægelse og Politik for Mad,
måltider og bevægelse.
I udviklingsplanen bedes den enkelte skole:
•
Sætte mål for deres arbejde med sundhedsfremme i forhold til overvægtsproblematikken. Overvægt ses også ses som et trivselsproblem – både ift. udvikling af overvægt
og for det barn/den unge, der allerede har udviklet overvægt.
•
Udpege sit særlige tiltag og mål i forhold til indsatsområdet.
Punkter i plan for elevernes trivsel og undervisningsmiljø:
Hvad vil vi gerne
gøre anderledes/forbedre ift.
indsatsområdet
elevernes trivsel og
undervisningsmiljø?
J. nr. 16.20.00P20
Sag: 2010/00842 011
Tiltag?
Mål?
Hvordan vil
vi gerne
skabe forandring?
8
Tegn på
forandring?
Tidsplan/hvem Evaluering
er involveret?
3.2.3 Omgivelser, indretning og tilgængelighed
Indsatsområdet er forankret i:
Strategi for Gladsaxe i bevægelse og Politik for Mad, måltider og bevægelse.
I udviklingsplanen bedes den enkelte skole:
•
Udpege sit særlige tiltag og mål i forhold til indsatsområdet. Her kan ses på legepladser og adgang til legefaciliteter, løst (låne) udstyr, gymnastiksal, spisefrikvarterenes
længde, elevernes udgangstilladelse mv.
Punkter i plan for omgivelser, indretning og tilgængelighed:
Hvad vil vi gerne
gøre anderledes/forbedre ift.
omgivelser, indretning og tilgængelighed?
J. nr. 16.20.00P20
Sag: 2010/00842 011
Tiltag?
Mål?
Hvordan vil
vi gerne
skabe forandring?
9
Tegn på
forandring?
Tidsplan/hvem Evaluering
er involveret?
3.2.4 Fokus på mad, måltider og bevægelse
Indsatsområdet er forankret i:
Politik for Mad, måltider og bevægelse og Strategi for Gladsaxe i bevægelse.
I udviklingsplanen bedes den enkelte skole:
•
Sætte mål for hvordan skolen vil bidrage til øget fysisk aktivitet i hverdagen for eleverne. Her kan bl.a. ses på udvikling af legepatrulje, skolens deltagelse i Motionsdag,
”Get Moving” og Dansk Skoleidræts kredsstævner.
•
Udpege sit særlige tiltag og mål i forhold til indsatsområdet.
Punkter i plan for omgivelser, indretning og tilgængelighed:
Hvad vil vi gerne
gøre anderledes/forbedre ift.
mad, måltider og
bevægelse?
J. nr. 16.20.00P20
Sag: 2010/00842 011
Tiltag?
Mål?
Hvordan vil
vi gerne
skabe forandring?
10
Tegn på
forandring?
Tidsplan/hvem Evaluering
er involveret?
Bilag: Strategi for Gladsaxe i bevægelse 2010-2013
GLADSAXE KOMMUNE
NOTAT
Børne- og Kulturforvaltningen
Daginstitution
Strategi for Gladsaxe i bevægelse
Af: Mette Elsig
Gladsaxe i bevægelse 2010-2013
Gladsaxe Kommunes strategi for motion og bevægelse hedder ”Gladsaxe i bevægelse 20102013”. Bevægelse skal forstås både i betydningen fysisk aktivitet og som det at flytte sig og
ændre adfærd. Forskellige målgrupper har behov for forskellige indsatser, også når målet er
mere motion og fysisk aktivitet i hverdagen. En af de helt centrale målgrupper er de mange
børn og unge, som vokser op i kommunen. Gladsaxe Kommune har udarbejdet en strategi for
motion og bevægelse med særlig fokus på børn og unge – herefter benævnt: Gladsaxe i bevægelse.
Gladsaxe i bevægelse – med særlig fokus på børn og unge
Gladsaxe Kommune inviterer med Gladsaxe i bevægelse til et bredt samarbejde, der sikrer, at
det ikke bliver tilfældigheder, der styrer de muligheder for motion og fysisk aktivitet, som børn
og unge har. Prioritering af indsatser og samtidighed i aktiviteter skal sikres. Ressourcerne
hos forældre, familie, kammerater og andre voksne i daginstitution, skole, foreninger og øvrige
udbydere af motion og bevægelse skal inddrages med et fælles mål om mere motion og fysisk
aktivitet både for de børn og unge, som er her nu og for fremtidens børn og unge i Gladsaxe.
Gladsaxe i bevægelse forpligter ledere, medarbejdere og foreningsliv til at arbejde aktivt for, at
strategiens vision, mission og målsætninger bliver udmøntet gennem de politikker og handleplaner, der arbejdes med i de respektive områder. Strategien er ikke en selvstændig politik,
men en fælles ramme for de implicerede fagområder og aktører. Dermed kan sikres sammenhæng mellem projektet og politikker på områderne. Gladsaxe i bevægelse vil således ikke
have en selvstændig årlig handleplan.
Med Gladsaxe i bevægelse sættes en proces i gang på mange niveauer i kommunen. Ved
revision af politikker, målsætninger og udarbejdelse af handleplaner sikrer strategien, at der
bliver skabt og synliggjort sammenhængende og tværfaglige indsatser, der fremmer et fysisk
aktivt liv hos alle børn og unge i Gladsaxe Kommune.
Med Gladsaxe i bevægelse sættes politisk fokus på vigtigheden af, at alle børn og unge har et
fysisk aktivt liv. Motionsvaner og adfærdsmønstre bæres ofte fra barndommen med ind i voksenlivet. Fysisk aktive børn og unge har derfor større sandsynlighed for at forblive fysisk aktive som voksne. Fysisk inaktive børn og unge skal have forbedrede muligheder for fysisk bevægelse i hverdagen, og børn og unge med psykiske eller fysiske handicap skal tilbydes adgang til motion og bevægelse, der imødekommer deres behov for et aktivt liv.
Der er evidens for, at fysisk aktivitet fremmer indlæring, udvikler sociale kompetencer og skaber grundlag for venskaber. Både nuværende og nye indsatser skal primært basere sig på
evidens eller erfaringsviden. Strategien giver også mulighed for at tænke nyt, inddrage nye
aktører og igangsætte forsøg med nye samarbejds- og dialogformer. Indsatserne dokumenteres og evalueres løbende med henblik på at kunne integreres som naturlige elementer i hverdagen for kommunens børn og unge.
J. nr. 16.20.00P20
Sag: 2010/00842 011
11
Ramme for Gladsaxe i bevægelse:
Vision
Gladsaxe Kommune inkluderer, motiverer og fastholder alle børn og unge i
et fysisk aktivt liv fra småbørnsalderen til og med teenageårene.
Mission
Fysisk aktivitet bruges aktivt som et middel
Fysisk aktivitet bruges bevidst og evidensbaseret som middel til at fremme sociale fællesskaber, læring og mental sundhed1 hos børn og unge, med respekt
for at motivation afhænger af individuelle mål hos den enkelte.
Børn og unge har krav på positive rollemodeller
Kompetenceudvikling af medarbejdere og frivillige samt aktiv forældreinddragelse sikrer, at børn og unge møder voksne rollemodeller med synlig bevidsthed
om betydningen af motion og bevægelse.
Bevægelse i hverdagen er det naturlige valg
Børn og unge motiveres til at transportere sig selv fx gående og på cykel, løbehjul, rulleskøjter frem for passiv transport i bil, bus og tog. Byens rum, legeplader
og naturområder skal udvikles og udnyttes, så mulighederne for at være fysisk
aktiv fremmes.
Målsætninger
Alle børn og unge skal være fysisk aktive mindst 1 time om dagen
Breddeidrætsudvalgets og Sundhedsstyrelsens anbefaling for børn og unge er
mindst 1 times moderat til hård fysisk aktivitet om dagen. Gladsaxes Kommunestrategi 2010-2013 har indarbejdet anbefalingen som tværgående målsætning for
at sikre og forbedre sundheden blandt børn og unge. De kommunale institutioner
udmønter målsætningen gennem konkrete motionsaktiviteter og fysisk aktivitet i
kombination med råd og vejledning med fokus på, at også nye metoder skal søges
udviklet og afprøvet. Naturområderne kan danne ramme om læring koblet til fysisk
aktivitet samt nye aktiviteter som fx naturbeskyttelsesindsatser. Foreningsliv og fritids- og idrætsanlæg udmønter målsætningen ved at tilbyde åbne, fleksible tilbud,
der appellerer til forskellige målgrupper inde for et bredt spektrum af motions- og
fritidsaktiviteter, der rummer muligheder for fysisk bevægelse.
Fysisk inaktive børn og unges deltagelse i idrætslivet skal øges
Fysisk inaktive børn og unge er karakteriseret ved kun i mindre omfang at benytte
tilbud om motion og bevægelse. De er kendetegnet ved at have et behov for særlig
tilskyndelse til at bevæge sig. De kommunale institutioner udmønter målsætningen
med henblik på øget inklusion i de eksisterende indsatser og fællesskaber både i
de kommunale institutioner og i foreningslivet. De kommunale institutioner prioriterer udvikling af nye metoder og supportfunktioner til opsporing og fastholdelse med
særlig fokus på denne målgruppe.
1
Sundhedsstyrelsens definition af mental sundhed er ”en tilstand af trivsel, hvor individet kan udfolde
sine evner, kan håndtere dagligdags udfordringer og stress, på frugtbar vis kan arbejde produktivt, samt
er i stand til at yde et bidrag til fællesskabet”.
J. nr. 16.20.00P20
Sag: 2010/00842 011
12
Den selvorganiserede idræt skal styrkes
Selvorganiseret idræt defineres som de former for motion og fysisk aktivitet, som
foregår uden for foreningerne og private og kommunale motionsudbydere. Selvorganiseret motion og bevægelse rummer blandt andet løb, gåture, fysisk aktiv leg
og boldspil i nærmiljøet, byrummet og naturen. Skoler og institutioner udmønter
målsætningen om at styrke den selvorganiserede idræt ved at sikre, at institutioner
og skolers udearealer, byrum, naturområder og kommunale idrætsfaciliteter og anlæg appellerer til og fremmer selvorganiseret idræt. For at få flere til at bevæge
sig mere, skal mulighederne for at bevæge sig synliggøres og udvikles. Der skal
tænkes kreativt, når forudsætningerne og rammerne for et fysisk aktivt liv skal tilrettelægges.
Motion og idræt for børn og unge i dag
Afsættet for mere motion og fysisk aktivitet for børn og unge er stærkt i Gladsaxe Kommune:
På skoleområdet er der gennem hele skoleforløbet min. 2 lektioners ugentligt idrætsundervisning på alle klassetrin. Der er idrætsundervisning på alle klassetrin og undervisning i svømning på 4./5. klassetrin. Dermed er idræt det 3. største fag i folkeskolen i Gladsaxe. Bevægelse indgår på flere skoler udenfor den almindelige undervisning. Der er fx hopperuder i skolegårde, legepatruljer og skoler, der deltages i kampagnen ”Vi cykler til skole”. Specielt på de
ældste klassetrin arbejder skolerne med idræt som projekt, hvor såvel teoretiske som praktiske øvelser indgår. Derudover rummer frikvartererne mulighed for fysisk aktivitet for eleverne,
og der er stor fokus på omdannelse af skolegårde til aktivitetspladser. SFO’erne har en lang
tradition for at inddrage motion og bevægelse i det pædagogiske arbejde. Der er udearealer til
alle SFO’er, og det giver plads til fysisk aktivitet både som organiserede voksenaktiviteter og
som børnenes selvorganiserede lege. Deltagelse i stævner arrangeret af Institutionernes
Sportsudvalg giver mulighed for at træne i de forskellige discipliner samt mulighed for at tilegne sig sociale kompetencer, som en integreret del af den fysiske aktivitet. SFO’erne deltager
desuden i Institutionernes Natur og Sejlklub, hvor børnene dels lærer at ro i kano eller sejle i
optimistjolle, dels bruger området ved Bagsværd Sø til fysisk aktivitet.
På sundhedsområdet samarbejdes der på tværs af forvaltninger om bl.a. individorienteret
forebyggelse, kampagner og konkrete motionsarrangementer som eksempelvis ”Gladsaxe
cykler”, Trafiklegedag og Store Cykeldag. Borgere, foreninger og institutioner kan søge økonomisk støtte til aktiviteter og projekter i Sundt Liv Puljen, hvor der bl.a. er bevilget penge til
familieidrætsdag og andre motionsarrangementer for børn og unge. Sundhedsformidlere bidrager til at motions- og idrætstilbud også når gruppen af børn og unge med minoritetsbaggrund. Der er åbnet en sundhedsbutik i Værebro for at øge dialogen om sundhed. Forebyggelsescentret tilbyder rådgivning til alle borgere, herunder børn og unge. Sundheds- og Rehabiliteringsafdelingen har desuden, med tilskud fra en satspulje, iværksat projekt med fokus på
bevægelse for socialt udsatte og sårbare grupper. I forbindelse med projektet produceres en
oplysnings dvd om bevægelse på fem sprog. For familier med børn med overvægt i alderen
tre til seks år samt børn, der får ophold på Julemærkehjem, er der tilbud om familiesamtaler,
hvor målet er et sundere liv med mere bevægelse for barnet og familien. For børn med overvægt i alderen 10 til 13 år tilbydes Flik Flak til 16 familier årligt. Tilbuddet er en kombination af
fysisk aktivitet to gange ugentlig, familiesamtaler, gruppesamtaler og undervisning om mad.
På dagtilbudsområdet, der omfatter dagpleje og 0-6 års institutioner, er der pædagogiske
læreplaner med målsætninger og læringsmål for krop og bevægelse, som institutionerne arbejder med i det daglige pædagogiske arbejde. I dette arbejde lægges der særlig vægt på, at
børnene udvikler kropsbevidsthed og oplever glæden ved bevægelse og motoriske færdigheder. Fysisk udfoldelse er en del af de pædagogiske aktiviteter i dagtilbud og dagpleje. Bevægelse foregår indendørs via leg, dans, motorisk træning og gennem udeliv på legepladsen og
ved brug af kommunens faciliteter som natur- og sejlklub, madpakkehuse, offentlige legepladser, svømme- og skøjtehal. Nogle institutioner har skovgrupper, hvor dagen primært tilbringes
udendørs. Dagplejen bruger ofte fritidsklubbernes sportssale, og børnenes daglige transport
J. nr. 16.20.00P20
Sag: 2010/00842 011
13
foregår primært til fods. Dagtilbuddene har sundhedsmedarbejdere, der er nøglepersoner indenfor sundhed. De står for at videreformidle viden om sammenhænge mellem overvægt,
mad og bevægelse. Sundhedsmedarbejderen tænker sundhed ind i den daglige pædagogiske
praksis og sætter bevægelsesaktiviteter i gang for inaktive børn.
På klubområdet er et sportsudvalg, der planlægger fælles sportsaktiviteter for klubber og
børn og unge. Målsætninger for fritids- og ungdomsklub rummer et indholdstema om fysisk
udfoldelse og sport. Klubberne har generelt mange udendørs aktiviteter med fysisk aktivitet.
Indendørs har nogle klubber tilbud om bevægelsesaktiviteter med appel til specielle målgrupper som f.eks. dans og konsolspil med bevægelsesaktiviteter. Fritids- og ungdomsklubberne
er et tilbud til de unge, og de vælger selv til og fra på aktiviteter som f.eks. bowling, svømning,
skøjteløb, basket, cricket, boldspil og sejlads.
På idrætsområdet er der over 100 idrætsforeninger, hvor børn og unge kan dyrke et bredt
udvalg af idrætsgrene. Der er idrætsgrene, hvor konkurrencemomentet er udtalt, og der er de
mere motionsprægede idrætsgrene og foreninger. Langt de fleste idrætsforeninger er medlem af Foreningernes Idrætsråd Gladsaxe. Det betyder, at konkrete indsatser kan kanaliseres
ud via idrætsorganisationen og dermed supplere et kommunalt initiativ. Der er også gode muligheder for selv at tilrettelægge sin udøvelse på idrætsanlæggene ved betaling af entré fx til
skøjtehallen eller svømmehallerne. Der er flere eksempler på, at initiativer fra idrætsanlæggene kommer i stand ved inddragelse af idrætsforeningerne. Minisport er eksempel på et succesfuldt tilbud med en anderledes organisationsform. Uden for det etablerede foreningsliv er
der flere initiativtagere, som bidrager til et alsidigt udbud. Fitnesscentre, danseskoler og den
private svømmeskole bidrager.
Forslag til handlinger i 2010/2011:
Udmøntning af målsætningerne i Gladsaxe i bevægelse understøtter Kommunestrategiens
tværgående målsætninger og resultatkrav om sundhedsfremme for børn og unge og deres
familier. Indsatser med afsæt i strategien vil bidrage positivt til opfyldelse af de opstillede resultatkrav for overvægt og selvvurderet helbred hos børn og unge.
Når strategien er vedtaget, vil de enkelte områder og aktører begynde arbejdet med den konkrete udmøntning af strategiens målsætninger. Arbejdet tager afsæt i Kommunestrategien
samt de nuværende og kommende politikker på området og udmøntes i nye handleplaner på
de respektive politikområder på børne- og kulturområdet, socialområdet og sundhedsområdet:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Kommunestrategi 2010-2013
Sundhedspolitik 2008-2011
Fritids- og Idrætspolitik 2008-2011
Politik for mad, måltider og bevægelse 2007-2011
Sammenhængende børnepolitik
Målsætning for dagtilbud
Målsætning for fritids- og ungdomsklub
Skolepolitik 2008-2011
Kulturpolitik 2008-2011
Integrationspolitik 2008
Handicappolitik 2008
Strategien vil blive understøttet af en selvstændig kommunikationsplan, der sikrer synligheden
af strategiens udmøntning overfor borgere og medarbejdere.
J. nr. 16.20.00P20
Sag: 2010/00842 011
14
For at sikre grundlaget for udmøntning af strategien foreslås følgende igangsat i 2010 og
2011:
1. Strategiens målsætninger integreres i politikker og målsætninger samt handleplaner,
der udarbejdes i projektperioden 2010-2013.
2. Der indarbejdes mål for den enkelte institutions og skoles indsats i forhold til strategien
i kontraktstyringen.
3. De enkelte områder prioriterer kompetencemidler til efter- og videreuddannelse, der
understøtter udmøntning af strategien indenfor de enkelte fagområder.
4. De enkelte fagområder sikrer, at der etableres funktioner med særligt ansvar for motion og fysisk aktivitet.
5. Der vil blive etableret netværk i og på tværs af de enkelte fagområder med henblik på
at sikre videndeling.
6. På alle fagområder aftales procedurer, der synliggør hvem på kommunens institutioner
og skoler, der har forpligtelsen til at rådgive og vejlede fysisk inaktive børn og unge.
Der skal være særligt fokus på overgange, hvor kendte rammer, omsorgspersoner og
venskaber skifter.
7. Foreningslivet motiveres og inspireres til at igangsætte nye initiativer, der kan fremme
nye dialogformer og øge inddragelsen af forældrene i foreningslivet.
8. Der skal sikres midler og tilskud til indsatser og aktiviteter, der fremmer motion og bevægelse.
9. Der skal sikres hal- og banetid til indsatser, der understøtter strategien.
10. De enkelte fagområder fremlægger handleplaner, der synliggør udmøntning af strategien for eget område i perioden 2010-2011inden udgangen af september 2010.
J. nr. 16.20.00P20
Sag: 2010/00842 011
15