Selko Calf - Hornsyld Købmandsgaard A/S

PRESSEMEDDELSE
Danske mælkeproducenter er klar til 2015
Det var det gennemgående tema ved European Dairy Farmers møde i denne uge i Aulum.
Alle indlægsholdere såvel Jakob Brand fra RaboBank, Søren Porsbjerg fra Nordea, Rasmus Calmann-Hinke
fra Arla Foods og EDF-star Anders Andersen så gode udviklingsmuligheder for dansk mælkeproduktion
efter, at mælkekvoterne er afviklet.
Danske mælkeproducenter er konkurrencedygtige
”Danske mælkeproducenter kan producere mælk mindst lige så konkurrencedygtige priser som kollegerne i
vore nabolande,” siger Anders Andersen sammenligner danske mælkeproducenters regnskabstal med tal
fra 17 andre EU-lande.
”Mens vi i Danmark udnytter vor mælkekvote, er produktionen faldende de senere år i mange af vore
nabolande,” siger han og henviser til vedlagte fil, som viser kvoteudnyttelsen landeopdelt.
”Vores danske landmænd har generelt mere gæld pr. kg. mælk end kollegerne i vore nabolande, men
derimod er vi meget mere produktive, når vi ser på arbejdseffektivitet, end vore kolleger. Det skyldes både
evner til organisering, men også at vi har større og mere moderne produktionsapparater ude på
bedrifterne,” siger Anders Andersen.
Stor vækst i afsætning af mælk udenfor Nordeuropa
Rasmus Calmann-Hinke arbejder i Arla’s internationale afdeling hvor der er fokus på markeder udenfor
Nordeuropa. Det er derude, udviklingen sker, og hvor der i Nordeuropa arbejdes med vækstrater på
afsætning på 0-1%, så arbejder man i de fjernere markeder med vækstrater mellem 3-7%.
”Der bliver fortsat større efterspørgsel efter jeres mælk,” sagde Rasmus til de 90 fremmødte ved mødet.
RaboBanks syn på en dygtig mælkproducent
Jakob Brand som er International Bussiness Manager i RaboBank, gav et sprudlende indlæg præget af 25
års erfaring som rådgiver og kreditmand indenfor landbruget, om hvad, der kendetegner en dygtig
mælkeproducent. Han sagde at succesfaktorerne er, at
 de er dygtige driftsledere af foder og ”vand”
 de er dygtige til at være ledere og systematisere arbejdsprocesser
 der ikke er for meget ”jern” spredt rundt på bedriften – at der er max. fokus på køerne
 de har styr på reproduktion ved køerne
Den nuværende store stigning i mælkepris skyldes efter hans opfattelse, at udbuddet af mælk har været
faldende, og det har drevet prisen væsentligt op. Det skyldes blandt andet dårlig grovfoderudbytte i nogle
dele af Europa.
Store forskelle mellem bedrifter
Søren Porsbjerg fra Nordea så også positivt på mulighederne. Han hæfter sig især ved at den dygtigste 1/3del af mælkeproducenter virkelig nu kommer til at tjene penge. Det er der også behov for, da
afkastniveauet skal op i sektoren for at sikre bedre finansiering af bedrifternes fremtidige strategi.
Om European Dairy Farmers
European Dairy Farmers er en forening af fremtidsorienterede mælkeproducenter som fokuserer på at
optimere produktionsomkostningerne i mælkeproduktionen. Deltagerne videndeler og benchmarker deres
økonomital fra bedrifterne på tværs af landegrænserne.
Næste møde i European Dairy Farmers afholdes torsdag den 5. december kl. 9.30. Her besøges to
spændende landmænd på Viborg-egnen, Kuhr Hedegaard I/S og Sjoerd Ydema.
Møde afholdes under temaet ”arbejdseffektivitet og optimering”. Tilmelding kan ske til Christien Bas på
[email protected] eller tlf. 30323028. Se mere om EDF på www.dairyfarmer.dk