1. No category

Studieportalen.dk
Investering
Obligationer ses som den sikre investering, men prisen for denne sikkerhed
er, at renten ikke er særlig høj i obligationer. Obligationer udstedes af staten
for at dække underskud på statsbudgetet eller af kreditforeningerne for at låne
til huskøbere. Man betaler skat af obligationens renteindtægter.
Nominel rente: Denne rente (eks. 9%) kan man være sikker på at opnå ved
køb af den givne obligation. Eneste undtagelse er hvis staten eller
kreditforeningen går konkurs. Hvis man køber en olbigation for pålydende
værdi 1000 kr, der har en nominel rente på 9%, vil man få udbetalt 90 kr om
året i renter. Største risiko ved obligationer er, hvis kursen falder efter man
har købt.
Pålydende værdi: Angiver den pris på obligationen (eks. 100 obligationer á
pålydende værdi 100 kr) som selskabet har udstedt den til. Det er vel at
værke sjældent at køberen af obligationen betaler den pålydende værdi, på
aktiens pris bestemmes ud fra dens kurs.
Kurs: Angiver den pris på aktien/obligationen som køberen skal betale.
Aktiernes/obligationernes kurser bestemmes ud fra udbud og
efterspørgelsesforhold, og især for aktiernes vedkommende betyder det at
deres kurser ændres dagligt. Hvis pålydende værdi på en obligation er 1000
kr, men kursen er 97,50 betaler køberen kun 975 kr.
Direkte rente: Angiver den rente man opnår når kursen er taget med i
betragtning. Eks. en obligation med pålydende 1000 kr, kurs 97,50 og en
nominel rente på 9%. Obligationen koster altså 975 kr. men renten udregnes
ud fra den pålydende værdi: 9% · 100/97,50 = 9,23%. Denne rente bliver man
ved med at få, uanset om kursen falder eller stiger. Den direkte rente bliver
fastlagt ud fra den kurs der var da man købte obligationen.
Effektive rente: Her indregnes sandsynligheden for at obligationen
udtrækkes (dvs. indløses til kurs 100) inden udløbsdatoen. Effektive rente er
ofte højere end den direkte rente. Da man skal betale skat af renteindtægter
Aktier er en mere usikker form for investering i forhold til obligationer, til
gængæld kan gevinsten være meget større. Det er ikke sjældent af
aktiekurserne ændres med flere procent på én dag. En aktie udstedes af et
aktieselskab, og køberne ejer en del af selskabet ved køb af dets aktier.
A, B og C aktier: Forskellen i disse aktier består som regel i det antal
stemmer akrien giver ret til ved den årlige generalforsamling. A-aktien giver
normalt ret til 10 gange så mange stemmer som en B-aktie imens en C-aktie
måske kun giver ret til gratis spisning og deltagelse på generalforsamling. På
grund af denne stemmeforskel har A-aktien til en højere kurs end de
tilsvarende B og C aktier. At aktier inddeles på denne måde gør, at et selskab
kan tilføres ny kapital ved at ustede B aktier, uden at det påvirker
stemmemajoriteten hos de oprindelige ejere som besidder alle A aktierne.
Studieportalen.dk
Der er 4 former for gevinster ved aktier:
Udbytte: Et kontant beløb som man som aktionær i et selskab har ret til at
modtage én gang om året efter generalforsamlingen. Det kontante beløb er
den del af årets overskud som tilfalder aktionæerne. Virksomhedens ledelse
kan dog fastsætte udbyttet til 0 kr/aktie hvis det har været et dårligt
regnskabsår for selskabet, eller hvis hele overskuddet skal reinvesteres i
virksomheden.
Fondsaktier: Også kaldet friaktie. Når et selskab har brug for penge, og ikke
vil låne dem, kan den udstede nye aktier (aktiemission). De gamle aktionærer
tilbydes ofte at købe et antal nye aktier til en lav/billig kurs eller måske tilbydes
de at få nogle nye aktier helt gratis. En gratis aktie kaldes for en fondsaktie.
Frynsegoder: At få flere sparepenge i Jyskebank samt en lidt højere rente.
Kursudsving: Det er denne form for gevinst hvor der tjenes og tabes mest.
Aktieselskabets regnskab har betydning for akties kurs. Den danske del af
SAS har fået dets kurser til at stige på grund af smukke regnskaber.
Rentearbitrage: Går kort fortalt ud på, at låne penge i et land hvor renten er
lav, for derefter at låne pengene ud til et land hvor renten er høj.
Renteforskellen udgør fortjenesten.
K/I: Kurs/Indreværdi er et vigtigt nøgletal der hvis om en aktie er dyr eller
billig. Kursen angiver prisen på aktien, imens indre værdi giver udtryk for hvor
meget aktien egentlig er værd, målt ud fra virksomhedens egenkapital. K/I
højere end 1,0 betyder at aktien er dyrere end den egentlig er værd. Lavere
K/I viser at aktien er mere værd end kursen angiver. En høj K/I betyder at der
er en stor efterspørgelse på aktien og at investorerne har positive
forventninger til selskabets fremtid.
P/e: Price/earning viser hvor mange kroner man skal betale for at få del i 1
krone af årets overskud.
Når man køber en aktie gennem et pengeinstitut skal man betale 3/4% af
aktiernes kursværdi i gebyr, dog minimum 120 kr og højest 500 kr. Ved salg
af aktier gælder det samme, og man skal herudover betale 1% af aktiernes
kursværdi i afgift til staten.
En raider er en person som opkøber flertallet af aktierne i et selskab, imod
ledelsens vilje. Grunde til en raid af et selskab kan være ren speculation da
det raidede firmas aktier som regel stiger voldsomt. Når det går op for
selskabets ledelse af de bliver raidet går de i panik, og det medfører en stor
efterspørgelse på aktierne. Andre børshajer strømmer nu til da det er en
hurtig gevinst, og kursen stiger nu yderligere. En anden grund kunne være
med formålet at overtage en virksomhed. En sidste grund kunne være hvis
Studieportalen.dk
raideren mener at virksomheden er dårlig ledet, og ved et raid er det muligt at
overtage virksomheden og udrense ledelsen. Den nye ledelse har samme
holdninger som raideren, og hvis der skabes økonomisk succes stiger
virksomhedens aktier. SEAS elselskab, Richard Bonnichsen.
Ved inside trading besider man en inside-viden om et aktieselskab og kan
på baggrund af denne viden handle med aktier i firmået.
Strategi i en virksomhed
Swot analysen (Strenghts, Weakness, Opportunities, Threats). Tager
udgangspunkt i den enkelte virksomhed. Bruges til at skabe et overblik over
den situation virksomheden står i. Mulighederne og truslerne ses ud i
fremtiden. Ud fra denne SWOT analyse kunne man realise et eller flere af
følgende tiltag:
Ekspansion på nye markeder med nuværende produkter (AV =
Markedsudvikling)
Udvide markedsandelen med de nuværende produkter på det eksisterende
marked (AV= Forøget markedsandel).
Opkøb af konkurrenter ville medføre forøget markedsandel samt mindre
konkurrence.
Bedre fysiske rammer for kunder og ansatte.
Omorganisering i virksomheden, eks. at opdele den i mindre økonomiske
enheder med hver sit regnskab og ansvarlige leder. Økonomistyringen
styrkes.
Porters analysemodel. Bruges til at analyse konkurrencesituationen på et
marked. Nyttigt for både dem og overvejer at etablere sig på et givent marked,
eller dem som allerede eksisterer på markedet, men overvejer forskellige
strategiske muligheder. Porter mener at konkurrencen på et marked dybest
set bestemmes af samspillet mellem 5 drivkræfter:
Trussel fra nye udbydere: Nye virksomhder har et ønske om at opnå en
markedsandel, og ofrer både penge og tid på at opnå dette. Det lægger et
pres på de eksisterende virksomheder, og de bliver tvunget til
prisnedsættelser og mindre profit hvilket skærper konkurrencen. Størrelsen
afhænger af følgende: stofdriftsfordelene på markedet, de faste
omkostninger (høje omkostninger udgør en stor barriere for nystartede
virksomheder), produktdifferentiering (Porters tre konkurrencestrategier),
know-how, råvarer.
Konkurencen blandt de eksisterende udbydere: Firmaer med monopol på
markedet kan selv bestemme priserne på deres varer (Elværker, postvæsnets
brevomdeling). Hvis der er nogenlunde lige stærke konkurrenter gælder
følgende: Prisnedsættelser, væksten på markedet er lav i forhold til den vækst
som virksomhederne tilstræber, store investeringer binder virksomheden og
man taler om høje udgangsbarrierer. Kunne også være tilskud fra regeringen.
Dansk supermarked, Aldi, Føtex, Super Brugsen.
Studieportalen.dk
Trussel fra substituerende produkter: Produkter som kan opfylde de
samme behov og erstatte de eksisterende på markedet. Plastic kan til en vis
grad substituere metal, og dette har medført at sunde virksomheder har
måttet lukke.
Leverandørernes magt: Størrelse, antal og vigtigheden for virksomhederne.
El selskaber har en stor magt da mange virksomheders maskiner er
afhængige af strøm.
Kundernes magt: Forringelse af denne. Endvidere hvis en virksomhed er
afhængig af få store kunder som er i stand til at presse rabatter igennem.
Anstoffs vækstmatrice. Fire forskellige strategier der fremkommer når man
kombinerer nye og nuværende henholdsvis produkter og markeder. Hvis
virksomheden vokser med udgangspunkt i dets egne ressourser er der tale
om en organisk vækst. Det er de samme personer og den samme virksomhed
der udvikler forretningen.
Nyt produkt, nuværende marked: Produktudvikling. Ny smagsvariant af
øl.
Nyt produkt, nyt marked: Diversifikation. Risikospredning. Konglomerat.
Nuværende produkt, nuværende marked: Forøget markedsandel.
Nuværende produkt, nyt marked: Markedsudvikling. Eksport af
produkterne.
Bostongruppens produktmodel.
Stjerne: Høj vækstrate, stor markedsandel.
Malkeko: Lav vækstrate, stor markedsandel.
Spørgsmålstegn: Høj vækstrate, lille markedsandel.
Køter: Lav vækstrate, lille markedsandel.
Livscyklus for et produkt: Spørgsmålstegn -> Stjerne -> Malkeko -> Køter.
Porters tre konkurrancestrategier:
Omkostningsdominans. Virksomheden stræber efter at få lavere
omkostninger end konkurrenterne. Opnås igennem masseproduktion og
stordriftsfordele. Forudsætter at der hele tiden investeries i den nyeste og
mest effektive teknologi. Der skal sælges et stort volumen for at strategien
bliver rentabel. Hele markedet. Lave omkostninger
Differentiering: Skabe et produkt der opfattes som noget unikt. Design,
image, særlig teknologi, service. Kunderne har mærkeloyalotet og accepterer
de høje priser. Kan være svært at opnå store markedsandele da det ikke er
Studieportalen.dk
alle som er villige til at betale den høje pris. Hele markedet. Høje
kundepræferencer.
Focus:Virksomheden focuserer på et bestemt markedssegment på markedet.
Der udvikles et produkt som passer perfekt til en kundegruppes behov eller
smag. Passer især til små virksomheder med kapacitet til en lille
salgsvolumen. Høje kundepræferencer og lave omkostninger.
Porters strategiske smil: Virksomheder der kombinerer disse tre strategier
har lettere ved at blive stuck in the middle. Når der først er valgt en strategi
kan det vær farligt at skifte til en anden. Hellere lancere den nye strategi
under et nyt navn, da det gamle image bliver hos folk. Daels varehus.
Stragetier i forhold til andre virksomheder:
Vækst baseret på ressourser i andre virksomheder. Opkøb (integration),
fusioner, alliancer, joint ventures, netværk.
Jernmine -> Stålværk -> Stålvalseværk -> Bilfabrikker -> Bilforhandler ->
Forbrugere.
Forlæns vertikal integration: Bilfabrik opkøber bilforandler.
Baglens vertikal integration: Bilfabrik opkøber stålvalseværk. Fordelen er,
at man kan sikre stabile leverancer til kendte priser hvorved der kan opnås en
konkurrencefordel.
Horisontal integration: Jernmine opkøber jernmine. Forøgelse af
markedsandel og opnåelse af stordriftsfordele.
Diversifikation (risikospredning): Beslægtede markeder, beslægtede
teknologier. Øl og sodavand, nervemedicin og vitaminpiller. Hvis det går galt
på et marked, behøver det ikke at gå galt på det andet.
Ved en integration betyder det ikke at virksomheden ophører med at være
selvstændig. Der er tit tale om et datterselskab i samme koncern, hvor der
bliver forelagt nogle overordnede retningslinjer der forbinder
datterselskaberne mht. produktsortiment og prispolitik.
Vækst genem opkøb:
Ved opkøb får man alle erfaringerne, markedet eller forretningsområdet,
netværk af forbindelser til kunder, levenrandører, myndigheder.
Danfoss-koncernen. Lave enhedsomkostninger opnås ved at øge sin
volumen, udvikle nye produkter, producere i lavtlønsområder.
Alliancer (Firmaer der arbejder sammen).
Et alternativ til et kapitalkrævende opkøb. Virksomhederne ingår en
stragetisk alliance hvor man på bestemt områder går sammen med andre
virksomheder. SAS, IBM og Lundbeck A/S og Forest Lab.
Studieportalen.dk
Joint venture (To firmaer slår sig sammen og danner et trejde). Formål:
Risikospredning i forbindelse med et kapitalkrævende eller risikable projekter.
Fusioner: En sammenlægning til et nyt selskab eller en nedlæggelse af et
selskab som overdrager alle sine aktiver til et andet. Der er også vertikale og
horisontale integratioer samt risikospredninger. Horisontale fursion øges
markedsandelen og stordriftsfordelene, og ved vertikale fusioner begrænser
markedsmekanismen idet leverandør-kundeforholdet på et marked erstattes
af et internt forhold i den fusionerende virksomhed.
Problemer ved disse sammenlægninger er forskellige kulturer og
organisationer, samt det at etablere fælles mål og strategier.
Markedsføring
Kan forbrugerne påvirkes?
Det er et væsentligt punkt i den moderne markedsføringsindsats, om hvorvidt
forbugerne kan påvirkes/overtales til at køb en vare.
Teori 1: Forbugersuverænitet. Forbugernes behov er upårvirkelige.
Forbrugerne får opfyldt deres behov ved at efterspørge nogle varer fra
producenterne, og disse producenter på opfyldt deres behov ved at udbyde
netop de varer som forbrugerne ønsker.
Behov -> efterspørgelse -> producenter -> forbrugerrigtig produktion
Forbrugerne har fuld viden om hvad der sker på markedet, og vælger
rationelt. De vælger det optimale produkt som ligger inden for deres økomiske
rammer. Producenternes reklamer har kun det formål at informere
forbrugerne om udbuddet af varer så de kan træffe den rigtige beslutning. Det
politiske system skal forhindre monopoldannelser via forbrugeroplysningen
således at forbrugersuveræniteten bevares.
Teori 2: Gensidige påvirkning eller afhængighed. Nyere liberalistiske teori,
herunder marketingteorien, hævder at der er en gensidig påvirkning mellem
forbruger og producent. Producenterne analyserer forbrugernes behov og
producerer varer der tilfredsstiller dette. Markedsføringen (reklamen) bruges
til at overbevise forbrugerne om, at det er det hidtil bedste produkt. Reklamen
bruges til at påvirke forbrugerne til at købe produkterne. Det politiske system
skal informere om produkterne og gøre markedet mere gennesigtigt, idet man
erkender at forbrugerne ikke altid hander rationelt. Dette virker som den mest
fornuftuge teori, og bogen følger også denne i dens videre forklaring.
Teori 3: Producentstyring. Marxistisk teori der mener at producenterne
skaber nogle kunstige behov igennem reklamerne. Producenterne planlægger
ikke hvilke produkter der tilfredsstiller forbrugernes ægte behov, og står derfor
i nogle tilfælde tilbage med nogle overflødige varer. Markedsføringen får de
producentrigtige varer til at fremstå som forbrugerrigtige.
Studieportalen.dk
Producent -> “kunstige behov” -> efterspørgelse -> producentrigtig produktion.
Forbrugerne ledes ind i en ind cirkel, hvor der skabes yderligere behov og
udvidet forbrug. Det politiske stystem har kun begrænset mulighed for at
bryde ind og informere forbrugerne om de forskellige valgmulighder, samt at
påvirke producenterne til at producere mere forbrugerrigtige varer.
Forbrugeradfærd.
Beslutningsprocessen:
Oplevelse af behov -> informationssøgning -> selvekøbshandlingen ->
aktiviteter efter købet.
Oplevelse af udækket behov og markedet undersøges. Stor
informationssøgning ved køb af langvarige forbrugsgenstande eller bolig =
High involvement. Vanekøb (dagligvarer) impulskøb (tyggegummi) = Low
involvement. Før købet tales med familie og venner, og økonomi, sociale
status har indfyldelse på produktvalget. Efter købet søger forbrugeren ved de
dyre køb at efterrationalisere købet ved at kigge i annoncer for at fjerne tvivlen
og usikkerheden omkring købet. I markedsføringen tages der hensyn til hvem
der er beslutningstageren (forældre eller børn Heinz tomatketchup), Levis
jeans. Producentmarkdet tager hensyn til om det er direktøren eller hans
underordnede der står for køb af eks. papirclips. God service ydes til den
underordnede, imens der skal tages hensyn til at informere hvis det er
direktøren som køber en maskine.
Adoptionskurven:
Produktetes alder. I starten er der kun få som har mod på at købe det nye
produkt, mens almindelige forbrugre venter til produktet er gennemprøvet. Til
sidst er det de langsomme købere der sent opdager eller tør skifte til det nye
produkt. Disse langsomme købere bliver til gængæld ved med at købe
produktet.
Adoptionsprocessen er de faser som forbrugerne gennemløber og den
minder meget om beslutningsprocessen. Når produktet er slået fast på
markedet er det isør vanekøb og genkøb der satses på gennem reklamerne.
opmærksomhed -> interesse -> vurdering -> prøve -> køb -> bekræftelse ->
genkøb.
Markedsanalyse
Studieportalen.dk
Bruges af virksomheder til at lære om dens omverden (kunder, konkurrenter,
virksomhedens image). Består af følgende trin: Specifikation af
informationsbehov. Indsamling af data. Bearbejdning af data.
Fortolkning af data.
Specification af informationsbehov: Salg og efterspørgelse, priser,
salgsfremmende aktiviteter som reklamen. Vigtigt at det er revelente, præcise
og kommer frem i rette tid. Omkostningerne skal være rimelige i forhold til den
undersøgelse man laver.
Indsamling af data: Interne (allerede eksisterende data indenfor
virksomheden), eksterne data (kilder uden for virksomheden), primære data
(indsamlet til den konkrete undersøgelse), sekundære data (indsamlet fra
andre kidler).
Metoder til indsamling af primære data: Telefon interviews,
spørgeskemaer, passiv iagttagelse af kunders adfærd.
Sekundære data: Offentlig statistik, egne interne data.
Bearbejdning af data: foregår ved computer der laver statistikker (tabeller og
grafer). Laves beregninger og vurderinger.
Fortolkning af data: Rapportskrivningen med fortolkning af tabeller og grafer.
Markedssegmentering
Efter markedsanalysen kan man opdele markedet i delmarkeder, segmenter.
Formålet er at skabe et større overblik over markedet. Opdeles efter bl.a.:
Socioøkonomiske forhold, geografiske forhold og aftagernes personlige
forhold.
Markedsbearbejdning:
Udifferentieret markedsbearbejdning. Man segmenterer ikke markedet og
opnår herved stordriftsfordele men får mindre effektiv kommunitation med
markedet.
Differentieret markedsbearbejdning hvor man segmenterer markedet og
differencierer markdsføringen/produkterne til de enkelte segmenter. Større
effektive kommunikation, men større omkostninger pga. større sortiment.
Koncentreret markedsbearbejdning hvor man retter sin
markedsføring/produkter mod et eller få segmenter. Færre omkostninger end
ved differentieret markedsbearbejdning.
Tilrettelæggelse af markedsføringen - handlingsparameterteorien.
Studieportalen.dk
Her tilapasser man produkterne de forskellige målgrupper og
markedsføringen tilrettelægges også herefter. Til dette formål anvender
virksomhederne en række virkemidler som kaldes for handlingsparametre.
Handlingsparametrene opdeles i hhv. grundparametre og
kontaktparametre.
Grundparametre: produktudformning, sortiment, distribution, emallage, pris,
service.
Kontaktparametre: reklame, personligt salgsarbejde.
Grundparametre, produktudformning. Bestemmer i hvilket omfang
virksomhedens tilpasser sig kundens behov.
a) Mærkevarer- ens kvalitet, mængde, emballage og ofte samme pris. Der
opnås mærkeloyalitet hos forbrugerne.
b) Push-pull strategier. Pull: Mærkevarer trækkes gennem grosist og
detailhandel da forbrugerne efterspørger produktet. Push: Producenten
presser produktet gennem grosist og detailhandler til forbrugeren, gennem
rabatter, hjælp og støtte til annoncering.
c) Livsløbskurven. Da et produkts alder har indfyldelse på dets salg skal
virksomheden differentiere deres markedsføring efter produktets alder:
Sortiment.
Sortimentsbredde angiver antallet af produktkatagorier. Sortimentsdybde
angiver antallet af produktvarianter i de enkelte produktkategorier.
Distribution
Distributionssystemet er de aktiviteter der foregår fra produktet er produceret
til det når forbrugeren. Typisk i industrimarkedet er køberne andre
virksomheder og produktet når forbrugeren direkte eller gennem et mellemled.
Fordelen ved et mellem er, at producenten sparer penge i lagerkapacitet,
annoncering og transport. Samtidigt er det normalt at der gennem samme led
sælges komplementære produkter (printer, blæk). Desuden kan nogle
mellemhandlere specealisere sig og opnå stordriftsfordele som er uopnåelige
for den enkelte producent der får store distributionsomkostninger hvis han har
et snævret sortiment og vælger direkte distribution.
Øvrige grundparametre: Emballagen skal være let at transportere og
opbevare og den fungerer som blikfang overfor forbrugeren. Service i form af
garantiordinger og kreditydelse. Prisen fastlægges ud fra de øvrige
handlingsparametre og virksomhedens omkostningsstruktur.
Kontaktparametre. Bruges til at påvirke forbrugeren om den
behovstilfredsstillelse der opnås ved køb af produktet. Kommunikation
Studieportalen.dk
gennem reklamen mislykkes ofte fordi der optræder visse faktorer undervejs:
Teknisk støj (trykfejl), sansestøj (budskabet går tabt i mængden), tolknigsstøj
(misforstår budskabet).
Reklamens formål er at informere og overtale forbrugeren til at købe det
givne produkt og endvidere at påminde om genkøb. Reklamen tilpasses i høj
grad forbrugernes adoptionsprocess, og endvidere
købsbeslutningsprocessen, produktets livsløbkurve og den påtænkte
kundegruppe. Bruges til at introducere et nyt produkt, opbygge et positivt
image, gøre opmærlsom på en speciel grund til at købe produktet. Svært at
sige om reklamen har en stor indfyldelse på forbrugernes køb på grund af
salgets fordeling over tid.
Personligt salgsarbejde er personlig kontakt mellem sælger og kunde. Langt
dyrere end reklamen, men virksomheden får direkte feedback. Bruges hvis
produktet er så konpliceret at der kræves en samtale for at informere herom.
Budget ved etablering af egen virksomhed.
Budgettet består af en åbningsbalance, driftsbudget/resultatopgørelse
(forventede indtægter og udgifter for det kommende år samt afskrivninger) og
en balance for hvert af de efterfølgende år. Evt også et likviditetsbudget
(giver et overblik over ind-og udbetalinger samt deres tidsmæssige
belligenhed).
Resultatopgørelse: Råvarer, lønninger, transportomkostninger, afskrivninger,
husleje, skat.
Resultatopgørelsen og balancebudgetterne er eksklusiv moms.
Likviditetsbudgettet er inklusiv moms.
Hvorfor lave et regnskab?
Nye regnskabslov - Værdifastsættelse af aktiver til det de er værd.
Bogføringsloven gælder for alle virksomheder, og denne kræver at der
laves et regnskab hvert år der indeholder en resultatopgørelse (viser årets
indtægter og udgifter) og en balance (viser virksomhedens samlede værdier
og gæld) ved regnskabsårets afslutning.
Årsregnskabsloven gælder for anpart og aktieselskaber og her stilles der
større krav end ved bogsøringsloven. Undtaget fra årsregnskabsloven er
banker, forsikringsselskaber og kreditforeninger som har deres egen
årsregnskabslov. Udover en resultatopgørelse og balance, kræver denne
lov at der udarbejdes:
noter (uddybende kommentarer til regnskabets enkelte poster, herunder hvis
regnskabsprincipperne ændres).
årsberetning (Tale fra ledelsen om udviklingen i regnskabsåret samt
forventningerne i fremtiden),
Studieportalen.dk
revisorpåtegning (skal udnerskrives og godkendes af en statsautoriseret
revisor)
indsendelse til E&S (Erhvers-og selskabsstyrelsen) som er offentlig
tilgægelig,
redegørelse for anvendte regnskabsprincipper (i noterne)
Skal følge kontinuitetsprincippet. Revisoren skal godkende dette, og
endvidere skal regnskabet være overskueligt samt give et retvisende
billede.
Hvis regnskabet stemmer overens med bogføringen og lovgivningen laver
revisoren en blank påtegning.
Skatteloven kræver at alle virksomheder afleverer en årlig oversigt over
virksomhedens indtægter og de fradragsberretigede udgifter. Tit afleverer
virksomheder en regnskab til E&S og et andet il skattevæsnet. Skyldes at der
anvendes forskellige afskrivningsmetoder.
Alternative regnskaber: Vidensregnskab, grønt regnskab, socialt regnskab,
etisk regnskab.
Virksomheders regnskaber.
Balancen består af to dele: Aktiver (kapital anvendelse/virksomhedens
værdier) og Passiver (kapital fremskaffelse/virksomhedens gæld).
Aktiverne inddeles i anlægsaktiver (materielle og imaterielle anlægsaktiver):
Materielle: Bygninger og grunde samt driftsmidler (maskiner, biler, inventar
mv..)
Immaterielle: Forskning og udvikling, know-how, licenser, patenter.
Finansielle: Aktier, obligationer som firmaet ikke ønsker at sælge.
og
Omsætningsaktiver er de aktiver som hurtigt kan omsættes til penge:
Lager (opgøres til kostpris, ikke salgspris).
Tilgodehavender (varedebitorer: de penge man har til gode for solgte varer).
Værdipapirer.
Likvide beholdninger.
Passiver:
Egenkapital,
Fremmedekapitel:
langfristet gæld (5-10 år). Typisk prioritetsgæld som er den gæld der knytter
sig til bygninger og grunde).
Kortfristet gæld (1 år): Skal betales indenfor et år, og er typisk gæld til
varekreditorer, gæld til banker, skyldig skat, moms eller afgifter til staten.
Hensættelser: Penge som virksomheden har sat til side fordi den regner med
at bruge dem senere. Man kan her sminke da størrelser som “forventet tab op
kunder” er skønnet af virksomheden og dermed meget usikre.
Resultatopgørelsen.
Studieportalen.dk
Omsætning: Viser virksomhedens indtægter ved salg af varer eller
tjenesteydelser efter at moms og afgift til staten er fratrukket. Kaldes også:
nettoomsætning, varesalg, årets indtægter.
Variable omkostninger: Udgifter ved køb af råvarer, samt løn til
medarbejdere som kan fyres med kort varsel. Kaldes også: vareforbrug,
produktionsomkostninger. Hvis det kaldes produktionsomkostninger
inderholder det som regel også afskrivninger på anlægsaktiver.
Dækningsbidrag: Mellemresultat der fremkommer når man trækker de
variable omkostninger fra omsætningen. Kaldes også: bruttofortjeneste,
bruttoresultat, bruttoavance.
Resultat af primær drift: Viser hvor meget overskud/underskud
virksomheden egentlig har ved den egentlige produktion. Viser om det er et
sundt kerneforretningsområde.
Resultat før skat.
Krisetegn.
Fald i omsætning.
Fald i årets resultat (indtjening/overskuddet)
Stigende lager (man kan ikke komme af med sine varer - lager er dødkapital
da man ikke kan få renter for det).
Stigende tilgodehavender (Man mangler at få penge tilbage fra
forretningerne).
Dårligt at have for stor en kortfristet gæld, da pengene skal betales tilbage
indenfor et år.
Hvis der er en stor omsætning gør det ikke noget at tilgodehavender og lager
stiger, de en stigende omsætning automatisk medfører at man sælger til flere
kunder og derved har større tilgodehavender og laget.
Sminke med regnskabet
Værdiansættelse af aktiver. Bygninger opgives til en højrere/lavere pris end
de er værd. Medfører større/mindre egenkapital.
Forskings og udvikling kan enten påføres som et aktiv eller en omkostning.
Immateriel anlægsaktiv: Større egenkapital i balancen og større overskud
resultatopgørelsen.
Omkostning: Mindre egenkapital og mindre overskud i resultatopgørelsen.
Bruges evt hvis selskabet vil betale mindre i skat.
Afskrivninger. Saldo eller linær afskrivningsmetode.
Saldo metoden: Afskriver med det samme procenttal hvert år.
Saldo: Høj afskrivning => Lavere egenkapital, overskud, skat
Studieportalen.dk
Linær metoden: Afskriver med samme beløb hvert år.
Linær: Lav afskrivning => Højere egenkapital, overskud, skat.
Sminke med varelageret.
FIFU-princippet => Høj værdifastsættelse af varelageret => Større
egenkapital, overskud.
SIFU-princippet => Lav værdifastsættelse af varelageret => Mindre
egenkapital, overskud.
Man sminker regnskabet af flere forskellige grunde. Bedre regnskab:
Ledelsen har denne interesse så de ikke bliver fyret. Firmået skal låne penge.
Bevare et godt image
Dårligere: Slipper for flere konkurrenter, jævn og stabil vækst (LEGO).
Intresenter:
Regnskab: Ansatte og lønmodtagere, stat, ejere, banker, investorer,
arbejdspladser, konkurrenter.
Nøgletal
Soliditetsgrad: Hvor stor en del af virksomhedens værdier (aktiver) har den
selv finansieret. Bruges til kreditvurdering af banken. Vil typisk være omkring
30 %. Egenkap/Samlede aktiver
Afkastningsgrad: Viser om det er et sundst forretningsområde, uanset om
det er for lånte penge. Vil typisk være omkring 5-7%. Res. af. primær
drift/Aktiver i alt.
Egenkapitalens forrentning: Viser hvor meget egenkap. er forrentet med.
Skal være højere end obligationsrenten dvs. 8% pga. risiko ved køb af aktier.
Res før skat/Egenkap
Overskudsgrad: Viser hvor stor en del af omsætningen der er tilbage efter
faste og variable omkostninger. Sammenlign med samme branche. Normalt
5% Res. af primær drift/Omsætning.
Organisation og ledelse.
Lederroller. En leder skal besidde alle disse roller. Administrerende direktør.
Instrumentel: Den tekniske side af ledelse. Planlægge, økonomi, eddelegere
opgaver, lægge strategi.Virksomhedens planlægning. Kontrolle at forfold i
virksomheden er tilfredsstillende. Beslutningstager mht. virksomhedens
forbrug af penge. Anstættelse af medarbejdere, nye maskiner.
Emotionel: Skabe et godt miljø, virksomhedens kultur -> fritidsaktiviter (team
building). Motivere medarbejderne således at de er positive.
Virksomhedskultur (økonomiske goder børnepasning, pensions el.
Studieportalen.dk
bonusordninger). Gori: God vrksomhedskultur opnås ved indretningen, åben,
lys godt miljø. Minimal klikedannelse pga. det åbne miljø. Novo: Ledelse
spiser med medarbejdere. Mulighed for reperation af bil. Sommerhuse gen
rideklub, sportsforeninger, kunstforening osv...
Repræsentativ: Man præsenterer virksomheden overfor kunder,
leverandører og medier. Virksomhedens ansigt udadtil.
Når virksomheden bliver for stor kan adm. direktør uddelegere dele af
arbejdet til nogle mellemledere: Produktionschefen (stor teknisk indsigt),
Salgschefen (pæn og udadvendt type), Indkøbschefen (råvarer nok),
Økonomichefen/regnskabschefen (virksomheden økonomiske ressourcer,
opstille regnskab). Flere datterselskaber: Regionschef, divisionschef.
Ledelsesteorier:
Ledertyper.
Autoritære leder. Bygger på magt. Ordrer skal følges. Dominerende. Holder
afstnad til medarbejderne - fastholder autoritet. God leder ved klar
arbejdsdeling. Typisk i traditionelle produktionsvirksomheder evt. ved
masseproduktion. Skal have en stærk positiv personlighed: Karismatisk
autoritet. Hvis lederen er i den forkerte virksomhed, risikere man at
medarbejderne kun arbejder godt når lederen er til stede.
Demokratisk leder. Medarbejderne inddrages i beslutninger, men lederen
træffer den endelige afgørelse. Vil søge at opnå et venskabeligt forhold til de
ansate ved at indgå i dialog. God i virksomheder der skal være i stand til at
omstille sig ex: Forskning og udvikling, Nokia, tegnestuer, Just in time. Vigtigt
at fastholde den emotionelle rolle, for ellers risikerer man at medarbejderne
går fra Y-teorien mod x-teorien.
Laissez-faire lederen. Lade stå til. Uddelegerer opgaver og forholder sig
derefter passivt. Design og forskning.
McGregor har lavet to teorier der bygger på ledelse og menneskesyn.
Hvilken ledertype egner sig bedst i erhverslivet, afhænger af hvilket syn man
har på medarbejderne.
X-teorien: Mennesker er dovne og bryder sig ikke om at arbejde. Ser det som
en nødvendighed (penge). Ønsker at blive dirigeret. og bliver usikre hvis der
pålægges os et ansvar.
Y-teorien: Det er sjovt at arbejde, og vi nyder det. Naturligt behov for os at
arbejde. Har det bedst når vil tildeles et ansvar og selvstændighed.
Ledelsesforskeren Niels Villemoes har på bagrund af danske arbejde
forsøgt at svare på, om vi arbejder af nød eller lyst i Danmark: Danskere kan
lide at holde fri, men føler at man skal gøre sig fortjent til det. Arbejder dels
for penge, men også fordi tiden går hurtigere når man har noget at tage sig
til. Mening i livet med arbejde. Store kulturforskellige i verden: Tyskere er
Studieportalen.dk
grundige, disciplinære og autoritetstro og foretrækker stor afstand mellem
leder og arbejder (Autoritær leder). Japanere er formelle og samfunder er
hierarkisk opbygget. Indenfor hierakiet hersker der en udpræget loyalitet.
Forskel mellem dansk og amerikansk ledelse: Jan Leshly (fortidig leder på
Novo), danskere skal ledes demokratisk. Lægges vægt på discussion. I
USA foretrækker man en autoritær leder da man mener at diskussion er spild
af tid når lederen er kompetent. I DK går udviklingen mod en demokratisk
leder, men den emotionelle side skal fastholdes.
Lederns popularitet: Demokratisk: 95%, dernøst autioritær og sidst laissezfaire.
Ledelseskompasset.
Klaus Riskær Pedersen mener at et problem i dansk erhversliv er, at lederen
bliver ved posten igennem hele virksomhedens udvikling. Han mener at det
medfører stagnation og krise, da en iværksættertype ikke egner sig til at lede
virksomheden efterhånden som den vokser. Ledelseskomapsset analyserer
lederens personlighed indenfor områderne: Lederens sociale adfærd og
lederens forhold til et problem.
Sociale adfærd.
Pegende: Ikke socialt anlagt, lytter mest til sigselv under gruppearbejde. Hvis
vedkommende får en god ide, prøver han at presse den igennem. Lyst til at
prøve nyt, stædig, modig. Parat til at tage ansvar for sine handlinger.
Spørgende: God til at samarbejde med næsten alle. Lytter meget og er god til
at få en gruppe til at fungere. Venlig demkratisk natur og er let at overtale. En
genial idé skal alligevel diskuteres for vedkommende er overbevist om den.
Forhold til et problem:
Eksperimenterende: Opfindsom og har altid en hurtig løsning. Glemsom.
Overtræk på dankort bekymrer ikke. Kommer ofte for sent til møder.
Analyserende: Planlæggertypen. Ved hvor tingene befinder sig. Kommer i
god tid. Elsker at føre statistik over alting. Hvis der opstår et problem tænker
man tilbage på hvordan man sidst løste noget lignende.
Pegende + Eksperimenterende = Iværksættertype (God til at starte en ny
produktion)
Pegende + Analyserende = Effektivitetstype (God til at holde styr på virk.
ressourcer - øko. chef)
Spørgende + Eksperimenterende = Integrationstype (Få afdelinger til at
samarb. modtagelig overfor nye ideer. Hyggelige, måske endda svag leder).
Spørgende + Analyserende = Stabilitetstype (God administrator,
samarbejder godt)
Udvikling i virksomheden: Iværksættertype -> Effektivitetstype ->
Stabilitetstype -> Integrationstype.
Synergieeffekt hvis alle fire ledertyper findes i en virksomhed.
Studieportalen.dk
Moderne manangement
Manangement teorier for ledere i erhverslivet. Deres gennemsnitlige
livscyklus er på 5 år.
Motivation og trivsel
I starten af 1980’erne var det begreber som motivation og trivsel der prægede
managementsproget. Man mente at nogle motivationsfaktorer og
trivselfaktorer bestemt arbejdernes lyst til arbejde:
Motivationsfaktorer: Selvstændigt ansvar, forfremmelse, ros fra ledelsen,
god ledelsesform
Trivselsfaktorer: Indretning af virksomhedens fysiske rammer. Løn om
materielle frynsegoder. Forholdet til kollegaer.
Service management. Midten af 1980’erne. Jan Carlzon løftede SAS.
Bygger grundlæggende på at kunden er i centrum og det er
frontmedarbejdernes pligt at forkæle kunden og kunden har altid ret.
I SAS blev flyene malet og stewardersserme sendt på kurses for at lære at
smile og betjene kunden optimalt. Carlzon mente at den traditionelle
ledelsesstruktur (pyramiden) blokerede og forringede den service
frontmedarbejderne kunne tilbyde kunderne.
Pyramidestrukturen er for langsommelig da den skal igennem mange stop
før der bliver gjordt noget ved problemet. Carlzon foreslår en ny ledelsesform
hvor topledelsen skal beskæftige sig med den overordnede målsætning og
virksomhedens strategi. Mellemledelsen skal være ansvarlige for
planlægningen med at tilpasse ressourcerne. Frontmedarbejderne som før
var nederst i pyramiden skulle gøre til chefer som kan træffe deres egne
beslutninger og få magt til at udføre flere funktioner. Denne management teori
bruges stadig idag af servicecirksomheder: detailhandlen, banksektoren,
forsikringsselskaber og dele af den offentlige sektor.
Time management.
Sidst i 1980’erne. Bygger på at vi sløsede for meget af vores tid væk, og
det skulle rettes op ved en fornuftig planlægning, time for time. Timemanageren, bog hvori man skriver hvad man skal lave. Claus Møller.
Mental træning.
Uden selvtillid og mod kan man ikke blive en god leder. Træner sigselv til at
få mere mod, ved overlevelsesture og faldskærmsudspring hvor man råber
“jeg kan, jeg tøt, jeg vil”.
Kvalitetsstyring.
ISO-9000 certifikat er et bevis overfor virksomhedens kunder, at
virksomheden kvalitetsmæssigt er i orden. Hvis man søger om et ISO
certifikat kal man redegøre for, hvad man vil gøre for at høve kvaliteten: Vi får
altid råvarer til tiden. Telefonen ringer højest tre gang inden den bliver
taget. Mange vil have dette certifikat pga den stigende internationalisering, og
man tror at mange europæsike virksomheder vil stille krav til deres
råvareleverandører om at de har et ISO-9000 certifikat.
Studieportalen.dk
Netværk.
Små virksomheder indgår en aftale om et samarbejde på områder som
eksport, forskning, markedsføring. Forbliver konkurrenter. Dansk industri er
kendetegnet ved mange små virksomheder og disse kan udkonkureres af
udenlandske giganter. Staten hjælper derfor en række netværk. Fordel ved
samarbejdet: forbedret eksporttal og vækst i antal af jobs. Ulempe er, at
mange ledere i de små virksomheder ikke har format til at indgå i et netværk.
En iværksætter vil ikke samarbejde med andre og de vil være deres egne
herrer.
Just in time.
1990’erne. Bygger på, at man pga. den rivende teknologiske udvikling er i
stand til at producere en produkt netop til tiden. Udenlandske
bilfsamleabrikker bruger det, da kunden kan bestille en bil og vælge farve,
indtræk, type og denne fremstilles af avanceret robot og EDB teknologo med
det samme. Kunden får en specialbygget bil uden særlig ventetid, og
bilsamefabrikken slipper for at have et kæmpelager af forskellige biltyper
stående. Stort lager er dårligt da det er dyrt, og man risikerer ikke at få solgt
varerne.
Virksomhedens organisation.
I erhverslivet defineres en organisation som noget hvor arbejdsdelingen og
styringen er tilrettelagt.
Funktionsopdelt. En person står for indkøb, en anden for salg, en trejde og
økonomien.
Objektopdelt: Mellemlederne opdelt efter de produkter (obejkter) som
virksomheden fremstiller. Supermarked, en har ansvaret for frugt og grønt, en
anden for radio og tv, en tredje for beklædning
Virksomhedens styring.
7 af de mest benytte organisatinsformer fra dansk erhversliv:
Linieorganisation: Kendes fra militæret. Vertikale kommandolinier. Man
modtager ordrer fra ens overordnede. Passer godt til
produktionsvirksomheder med en klar arbejdsdeling. Øverst: Adm. direktær,
dernæst mellemledere (produktionschef, salgschef) og i bunden arbejderne.
Hvis der opstår problemer er alle klar over hvem der bærer ansvaret.
Fordele: Klar fordeling af ansvar og arbejdsområde. Modstridende ordrer fra
forskellige overordnede undgås. Ulemper: Langsom til at omstille (at
implementere) sig pga beukratien. Store krav til ledelse mht koordinering af
arbejdet. Gode ideer går tabt.
Linie/staborganisation. Stab er én eller flere rådgivende eksperter. Et
sekretariat eller en reklameafdeling. Edb eksperter som hjælper til på tværs af
virksomheden, og ahr stor indflydelse på ex. køb af nye computere.
Studieportalen.dk
Funktionel organisation. Her opblødes linieprincippet såleds at enhver
mellemleder (produktionschef, salgschef) har kommandoen over alle
arbejderne.
Projektorganisation. Bruges hvis en virksomhed skal udføre en række større
engangsopgaver. Basisorganisationen er måske en linieorganisation
(byggefirma) men til den nye projekt udvælges en styringsgruppe som leder
projektet, og en projektgruppe som styringsgruppen har kommando over.
Disse to grupper løser opgaven i fællesskab. Fordele: Organisation som kan
ændres i takt med de nye opgaver. Der kan udvælges eksperter på området.
Ulemper: Misundelse over ikke at blive valgt, og problemer med samarbejdet.
Matrixorganisation. Al arbejde foregår i projektgrupper som oprettes og
nedlægges i takt med de nye opgaver. Hver arbejder har to overordnede; en
chef og en leder for projektet. Fordele: En person kan deltage i flere projekter
samtidigt. Hurtigt og flexibelt. Ulemper: Kommunikationsproblemer da man
har to overordnede.
Selvstyrende grupper. Demokratisk organisationsform. Alle er lige og de
skal løse en opgave i fællesskab. Gruppen fastlægger selv arbejdsdelingen
og arbejdsmetoderne.
Spagettiorganisation. Man vælger selv det job man vil have fra dag til dag.
Ingen fast plads, og alle oplysninger er tilgængelige. Mellemlederene har et
klart ansvarsområde, og de slår jobs op på skærmen. Hvis ingen er villige til
at tage jobbet skal chefen overtale arbejderne til det. Fordele: Arbejderne får
et helhedssyn i virksomheden. Ulempe: Arbejder administrerer selv deres tid,
men det er cheferne der vurderes hvilken løn de skal have. Dette kan
medføre konflikter.
Uformel organisation.
Den uformelle leder følges af tryghedshesyn så man ikke bliver udstødt af
gruppen.
En virksomheds organisatoriske kriser.
Greiner: En virksomheder gennemgår nogle kriser som kan løses gennem
organisatoriske ændringer. Hvis kriserne ikke løses stagnerer virksomheden
og går i værste fald konkurs.
5 udviklingstrin som hver varer 5-8 år hvorefter der indtræder en krise. I alt
indtræder der 4 kriser.
Kreativitet: Virksomheden fødes. Alle er engageret. Uformell samtale.
Konkurrencedygtigt produkt medfører en positiv udvikling og virksomheden
vokser.
Lederkrisen: Flere medarbejdere ansættes. Virksomhedens opstartere
magter ikke at holde styr på de administrative forhold. Man glemmer en
odre og mister på denne måde kunder. Denne krise skyles iværksætterens
manglende evner itl at skyre virksomheden.
Studieportalen.dk
Styring. Proffesionel ledelse med større administrative indblik skal tiltræde.
Vækst fordi der er en mere formel organisation af virksomheden. Eks. simpel
linieorganisation.
Selvstændighedskrisen: Virksomheden vokser og det medfører et
kommandohierarki som er mere upersonligt. Al initiativ kommer fra
ledelsen, og mellemlederne bliver umotiveret uengageret i virksomhedens
trivsel. Det er de andres skyld.
Delegering: Ansvaret skal delegeres ud i nogle selvstændige enheder
(=divisionering). Hver division får tildelt et ansvarsområde og skal fremvise
et selvstændigt regnskab. Herved motiveres arbejderne.
Styringskrise: Topledelsen mister grebet over mellemlederne der hver
kører et ego-race med deres egen division. Konflikt mellem divisionerne.
Koordinering: Der ansættes en stab der koordinerer de forskellige
divisioner.
Bureaukratikrise: Medarbejdere føler afmagt pga for megen bereauktri
forsaget af de mange stabsfolk. For mange kontrolindsatser. Ingen fornyelse i
systemet.
Samarbejde: Fornyet organisationsform ex. matrix, projekt, selvstyrende
grupper.
Der vil opstå en krise fordi medarbejderne bliver for mættet af gruppearbejdet.
Løsningen er sabbatordninger, afslapningsrum.
Virksomhedskultur.
Virksomhedskultur/organisationskultur er det mønster af værdier og
holdninger og såvel skrevne som uskrevne regler der udvikles i en
virksomhed. Samarbejde og kommunakation og samværet ved firmaets
fester. Interne processer: Erfaringer med organisationsstrukturen,
ledelsesstilen.
Hvor godt en leder kan overtale medarbejderne ved kommando afhænger af
kulturen i virksomheden. Ligeledes kan en nyansat løbe ind i problemer fordi
han ikke respekterer eller forstå kulturen.
Magtkultur: Kontrol og magt stømmer ud fra centret. Magten er baseret på
personer og ressourcer.
Rollekultur: Klassisk, bureaukratisk struktur. Rollerne er vigtigere end de
personer der udfylder dem. Magten er primæret baseret på positioner.
Opgavekultur: Fokuseres på samarbejde omkring løsning af opgaver.
Eksperter spiller en vigtig rolle.
Studieportalen.dk
Personkultur: Løs samling selvstændige individer, der typisk er
professionelle og deler fælles faciliteter, men ellers arbejder på egen hånd.
IBM i forskellige lande har forskellige kulturforskelle:
Individualisme kontra kollektivisme: Støtte ansatte der er optaget af
sigselv og familie. Eller om der forventes en større loyalitet i forhold til
fællesskabet eller den større gruppe. Skandinavien: midt mellem
individualisme og kollektivisme.
Accept af magtafstand: Man accepterer store magtforskelle mellem top og
bund. Skandinavien: lav eller ringe accept af magtafstand. Ligestilling mellem
kønnene.
Modstand mod sikkerhed. Hvorvidt man føler sig truet af usikkerhed i
forhold til en arbejdsopgave. Skandinavien: relativ høj accept af usikkerhed.
Maskulinitet kontra feminitet. Maskuline normer: selvsikkerhed,
konkurrence. Feminine normer: omsorg og mere harmoniske sociale forhold.
Skandinavien: Ringe maskulinitet.
Konflikt og samarbejde på virksomhderne.
Konflikt opstår pga. faktiske interessemodsætninger, misfirståelser, svigtende
kommunikation.
Horisontale konflikter: imellem ligestillede grupper der har en
uoverensstemmelse med hensyn til arbejdets fordeling eller kvalitet. Skal
læren eller en ansatte kopiere eksamensopgivelserne til
undervisnignsministeriet. Den ene gruppe mener at den anden gruppe har
nogle urimelige privilegier i forhold til dem selv: hvorfor har nogel grupper
indflydelse på deres arbejdestider?
Vertikale konflikter er forholdet mellem de overordnede og de
underordnede, dvs selve ledelsesforhodlet. Uenighder om aflønning,
arbejdstid. Til at løse disse problemer er der opbygget omfattende systemer
og institutioner. Kollektive overenskomster: Dækker alle ansatte som er
medlem af en arbejdsgiverorganisation der har indgået overenskomst.
Fredspligt: arbejdet skal fortsætte selvom der opstår uenigheder.
Overenskomsterne er der aftalte regler om løn, arbejdstid, feriebetalingosv. I
overenskomstsystemet skelner man mellem to slags konflikter: intersesse
konfliker som opstår når der ikke er nogen gældene overenskomst (udløbet).
Retskonfliker: konflikter i forhold til den bestående overenskomst.
Personalepolitik.
Der bruges store ressouser på at udvikle medarbejdernes kvalifikationer og
deltagelse. Arbejdsmiljø, ansættelsespolitik, efteruddannelse, familiepolitik.
Ex. lige fordeling af ansatte med mht til køn eller alder. Novo har den bedste
personlepolitik, og de siger at det er noget som virksomheden skal overleve
på i fremtiden.
Studieportalen.dk
Iværksættere
For at starte en virksomhed skal man henvende sig til Told og Skat og få et
SE-nummer. To slags iværksættervirksomheder: Den som starter på
baggrund af noget kendt, ex. et pizzaria. Innovative virksomheder som
baserer sig på et nyt produkt eller et nyt marked.
For at få succes skal der være en række forudsætninger til stede:
Den nødvendige kapital. Adgang til et marked. Kendskab til forskellige
rammevilkår såsom skatte og tilskudregler. Ledelseskapacitet (indsigt i
økonomi, planlægning og organisation.
Den højteknologiske: Højere teknisk eller naturvidenskablig uddannelse.
Tror på sit produkt(er) og tekniske evner. Stort engagement med ambitioner
om en større virksomhed.
Opfinder: Har evnen til at udtænke nye produkter eller produktionsprocesser.
Tror på sine egene ideer. Dog begrænset hvor meget der opfindes.
Håndværker: Faglært uddannelsesbaggrung og en vis ledelseserfaring som
værkfører el. lign. Stort branchekendskab, men begrænset
forretningskendskab. Mindre virksomhed der nygger på håndværkerens
fagkundskab. Ex. den tekniske dygtige håndværker som ønsker at blive
selvstændig. Ægtefælle kan hjælpe med det administrative.
Forretningsmanden: Erhversmæssig uddannelsesbagrund og en fortid som
virksomhedsleder. Kenskabtil produktion og teknik er begrænset. Ambitios og
stræber efter en større virksomhed. I nogle tilfælde allierer han sig med
opfinderen at det produkt virksomheden baseres på.
Udbryderkongen: Vil være selvstændig for at slippe væk fra det tidligere
ansættelsesforhold. Vil typisk være en tidligere virksomhedsleder. Erfaring fra
tidligere job udnyttes. Vil have større indtægt eller utilfredshed med ledelsen.
Kælderiværksættertypen eller hobbyoiværksættertypen: Har kun
begrænsede virksomhedsmæssige ambitioner. Den lille virksomhed drives
ved siden af et lønarbejde. Læren der driver et fritidslandbrug.
Kun hver tiende virksomhed har en omsætning der er over 1 mio. kr.