1. No category

DI ANALYSE
RENHOLD OG
KOMBINEREDE SERVICEYDELSER
Årsrapport 2014
> Branchen har i lighed med den øvrige servicebranche de seneste år oplevet en markant forøgelse af beskæftigelsen blandt de
privatansatte. Udviklingen står i skærende kontrast til den stagnerende private beskæftigelse i det samlede danske erhvervsliv.
Den private beskæftigelse nåede i 2011 bunden som følge af krisen,
men har siden været støt stigende. I 2013 beskæftigede branchen
for renhold og kombinerede serviceydelser næsten 50.000 privatansatte – ca. to pct. flere end i 2009. I hele erhvervslivet har den
private beskæftigelse derimod været stagneret siden 2010.
Bag den samlede stigning i branchens beskæftigelse gemmer der
sig et differentieret billede for de tre delbrancher. Der er netop beskæftiget lidt færre inden for rengøring og vinduespolering, hvorimod der beskæftiges markant flere privatansatte ved facility management og ejendomsdrift samt kantine og catering.
Stigning i beskæftigelsen i 2013
3
Forord
4
Renhold og kombinerede serviceydelser
4
Den økonomiske situation
7
Branchens økonomiske sundhedstilstand
12
Strukturelle nøgletal
17
Rengøring og vinduespolering
17
Den økonomiske situation
20
Branchens økonomiske sundhedstilstand
25
Strukturelle nøgletal
30
Facility management og ejendomsdrift
30
Den økonomiske situation
33
Branchens økonomiske sundhedstilstand
38
Strukturelle nøgletal
43
Kantine- og cateringbranchen
43
Den økonomiske situation
46
Branchens økonomiske sundhedstilstand
51
Strukturelle nøgletal
55
Om publikationen
Udviklingen i beskæftigelsen
Indeks 2009 = 100
<
104
102
Privatansatte i renhold og kombinerede
serviceydelser
Privatansatte i den operationelle servicebranche
100
98
96
Note: Den operationelle servicebranche ekskl.
offentlige serviceerhverv.
94
92
90
2009
2010
2011
2012
2013
Kilde : Danmarks Statistik (RAS) og DI-beregninger,
branchen er defineret på DB07-niveau
(se definiton bagerst i publikationen)
DI ANALYSE
RENHOLD OG KOMBINEREDE SERVICEYDELSER
SIDE 2
SIDE 3
RENHOLD OG KOMBINEREDE SERVICEYDELSER
FORORD
DI Service vil med Årsrapporten for renhold og kombinerede serviceydelser 2014
præsentere et samlet overblik over udviklingen i den økonomiske situation, virksomhedernes økonomiske sundhedstilstand og de strukturelle nøgletal for branchen.
Årsrapporten anvender betegnelsen renhold og kombinerede serviceydelser som
en samlet betegnelse for følgende tre delbrancher:
—— Rengøring og vinduespolering
—— Facility management og ejendomsdrift
—— Kantine og catering
Branchen for renhold og kombinerede serviceydelser er præget af en række
større virksomheder, der typisk udspringer af rengøringsbranchen, men som
i årenes løb har udviklet sig og tilbyder en bred vifte af serviceydelser. Af den
grund er der et væsentligt overlap imellem de tre delbrancher, og kun en mindre
del af virksomhederne befinder sig udelukkende i en af delbrancherne, selvom
de kun tæller med i en.
Samlet set har branchen for renhold og kombinerede serviceydelser de seneste
fem år oplevet en gradvist stigende omsætning. Der er dog store udsving imellem de tre delbrancher. Ved rengøring og vinduespolering ses en lidt faldende
omsætning, hvor branchen for facility management og ejendomsdrift har haft
høje vækstrater. En forklaring på disse udsving er, at rengøring i højere grad
udbydes sammen med andre serviceydelser og derfor nu i højere grad opsamles
under facility management.
God læselyst!
København, maj 2014
Mette Rose Skaksen
Branchedirektør, DI Service
DI ANALYSE
DI ANALYSE
SIDE 4
RENHOLD OG KOMBINEREDE SERVICEYDELSER
RENHOLD OG KOMBINEREDE SERVICEYDELSER
DEN ØKONOMISKE SITUATION
I løbet af 00’erne og frem til efteråret 2008, hvor
finanskrisen ramte, var branchen for renhold og
kombinerede serviceydelser præget af høje årlige
vækstrater i omsætningen. Med krisens indtræden blev de gode tider dog erstattet af faldende
omsætning i 2009 og stagnation i 2010.
Siden krisen har en bedring af omsætningen dog
begyndt at tage fart i løbet af 2011. Med en pæn
vækst dette år opnåede branchen i 2011 en omsætning på godt 24 mia. kr. I både 2012 og 2013 har
branchen for renhold og kombinerede serviceydelser haft mindre udsving, men endte begge år også
med en samlet omsætning på ca. 24 mia. kr. For
perioden 2009 til 2013 har branchen i alt forbedret
sin omsætning med knapt 12 pct.
I branchen tegner der sig et billede af, at delbranchen for rengøring og vinduespolering har oplevet
et mindre fald i omsætningen i både 2012 og 2013.
Men dette fald modsvares af, at delbrancherne for
kantine og catering samt facility management og
ejendomsdrift de seneste fem år har haft en pæn
fremgang i omsætningen. Deres vækst har de seneste år været med til at holde hele branchens omsætning oppe på et stabilt niveau. En del af forklaringen er, at grundet det stigende fokus på facility
management udbydes rengøringsydelser i højere
grad sammen med andre serviceydelser. Som eksempel på denne udvikling kan nævnes forsvarets
og rigspolitiets store udbud i 2012.
Branchens indenlandske omsætning har trods
midlertidige udsving overordnet set været igennem
en pæn vækst fra 2009 til 2011 og har dermed fulgt
udviklingen i den operationelle servicebranche.
I 2012 havde branchen forøget den indenlandske
omsætning med i alt 12 pct. i forhold til udgangspunktet fra 2009. Til sammenligning havde hele
den operationelle servicebranche kun forøget den
indenlandske omsætning med otte pct. Denne forskel skyldes primært, at branchen for renhold og
kombinerede serviceydelser i 2009 ikke oplevede
et tilsvarende fald i den indenlandske omsætning.
Det markante udsving for den indenlandske omsætning i fjerde kvartal 2011 skal tages med forbehold, da der i forhold til branchen for renhold og
kombinerede serviceydelser her er problemer med
data.
I forhold til den øvrige servicebranche fremgår det
af udviklingen i den indenlandske omsætning, at
branchen for renhold og kombinerede serviceydelser siden 2012 har oplevet en periode med stagnation. Den indenlandske omsætning har i både 2012
Gradvis forbedring af branchens omsætning
Omsætning i alt, kvartalsvis angivelse af sæsonkorrigeret årsniveau
Mia. kr.
<
26
25
Kilde : Danmarks Statistik
og DI-beregninger, branchen
er defineret på DB07-niveau
(se definition bagerst i
publikationen)
24
23
22
21
20
2009
2010
2011
2012
2013
2014
RENHOLD OG KOMBINEREDE SERVICEYDELSER
SIDE 5
DI ANALYSE
Faldende indenlandsk omsætning siden 2013
Indenlandsk omsætning, kvartalsvis angivelse af sæsonkorrigeret årsniveau
Indeks 2009 = 100
<
120
115
Renhold og kombinerede
serviceydelser
Den operationelle
­servicebranche
Alle brancher
110
105
100
95
90
85
80
2009
2010
2011
2012
og 2013 holdt sig på et niveau, der er knapt 12 pct.
højere end niveauet for 2009. Til sammenligning
har den operationelle servicebranche de to seneste
år samlet set oplevet en pæn vækst i den indenlandske omsætning.
De seneste omsætningstal viser, at branchen for
renhold og kombinerede serviceydelser har haft et
mindre fald i omsætningen fra andet kvartal 2013
og frem til fjerde kvartal 2013.
2013
2014
Kilde : Danmarks Statistik
og DI-beregninger, branchen
er defineret på DB07-niveau
(se definition bagerst i
publikationen)
BRANCHEN HAR HAFT EN STIGENDE
BESKÆFTIGELSE SIDEN 2011
Branchen for renhold og kombinerede serviceydelser udgør med sine knapt 50.000 privatansatte
næsten en tredjedel af alle privatansatte i servicebranchen.
I lighed med andre arbejdskraftstunge brancher
faldt branchens beskæftigelse efter finanskrisens
udbrud. Det ses derfor også, at branchen for renhold og kombinerede serviceydelser de efterfølgende år oplevede et støt fald i antallet af privatansatte. I 2011 var den private rengøringsbranchen
nede på kun at beskæftige 46.000 personer. Siden
dette lavpunkt har branchen dog oplevet en støt
stigende beskæftigelse i både 2012 og 2013.
DI ANALYSE
SIDE 6
RENHOLD OG KOMBINEREDE SERVICEYDELSER
Siden 2011 har beskæftigelsen blandt de privatansatte i branchen for renhold og kombinerede serviceydelser udviklet sig stort set i lighed for beskæftigelsen for hele servicebranchen. Efter flere
år med en positiv udvikling endte branchens beskæftigelse i 2013 knapt to pct. højere i forhold til
niveauet for 2009. Denne udvikling er værd at bemærke set i lyset af, at det danske erhvervsliv samlet set endnu har en beskæftigelse, der er markant
lavere end den var i 2009.
Stigende beskæftigelse i 2013
Udviklingen i beskæftigelsen
Indeks 2009 = 100
<
104
102
Privatansatte i renhold og
kombinerede serviceydelser
Privatansatte i den operationelle servicebranche
100
98
96
94
92
90
2009
2010
2011
2012
2013
Kilde : Danmarks Statistik (RAS) og
DI-beregninger, branchen er defineret på DB07-niveau (se
definiton bagerst i publikationen)
Note: Den operationelle servicebranche ekskl. offentlige service­
erhverv.
RENHOLD OG KOMBINEREDE SERVICEYDELSER
SIDE 7
DI ANALYSE
BRANCHENS ØKONOMISKE
SUNDHEDSTILSTAND
Branchen havde et skuffende resultat i regnskabsåret 2012/2013
Gennemsnitlige regnskabstal, 2007/2008 = 100
Periode
Primært
resultat
Ordinært
resultat
Egenkapital
Aktiver
2007/2008
2008/2009
2009/2010
2010/2011
2011/2012
2012/2013
100
57,4
69,8
119,0
92,7
36,6
100
-18,4
34,5
84,2
77,3
20,9
100
52,6
50,6
64,5
75,8
68,6
100
78,4
67,9
69,9
68,7
62,0
Note: Primært resultat: Resultat af primær drift før finansielle poster og eventuelle ekstraordinære poster. Ordinært resultat:
Resultat efter finansielle poster og før skat
≤ Kilde: Experian, branchen er defineret på DB07-niveau (se definition bagerst i publikationen)
Dette kapitel beskriver den økonomiske sundhedstilstand i branchen for renhold og kombinerede serviceydelser. Indledningsvist skal det
bemærkes, at tallene indhentet fra Experian er aggregerede tal for hele branchen, som ikke er vægtede i forhold til virksomhedernes størrelse.
Branchen for renhold og kombinerede serviceydelser kunne som resten af erhvervslivet fra efteråret
2008 mærke følgerne af finanskrisen. Krisen havde
en markant negativ effekt på regnskabstallene, der
tydeligt fremgår af regnskabsåret 2008/09. Branchens nedgang var her større end nedgangen for
den samlede operationelle servicebranche. Som
følge af et dårligt resultat i 2008/09 fortsatte branchens egenkapital og aktiver med at falde frem til
2009/10. De kommende år oplevede branchen en
forbedring af regnskabstallene, men har dog haft
tilbagefald i 2012/13.
I 2008/09 fik branchen næsten halveret det gennemsnitlige primære resultat i forhold til niveauet
fra året før. Det primære resultat blev markant
forøget de kommende år, og var i 2010/11 højere
end niveauet fra regnskabsåret 2007/08. Siden har
branchen dog oplevet en forværring, og det primære resultat endte i 2012/13 på et lavere niveau
end under finanskrisen.
Et selskabs ordinære resultat består af virksomhedens primære og sekundære drift samt de finansielle poster. I regnskabsåret 2008/09 oplevede
branchen et negativt ordinært resultat, hvilket i
høj grad er et resultat af, at mange virksomheder
havde anseelige underskud på de finansielle poster. Dette blev blandt andet forårsaget af store
kursfald på de finansielle markeder. Fra 2008/09
og frem til 2011/12 forbedrede det ordinære resultat sig i en hastighed, der overgik resten af servicebranchen. I 2012/13 oplevede branchen dog et
skuffende ordinært resultat, der blot udgjorde 20,9
pct. af niveauet fra 2007/08.
Branchen for renhold og kombinerede serviceydelser fik i krisens første år næsten halveret
niveauet af egenkapitalen. Siden finanskrisens
udbrud har mange danske virksomheder haft fokus på at øge egenkapitalen, og fra regnskabsåret
2009/10 er branchens egenkapital gradvist forøget.
Dette skyldes i høj grad, at de eksterne finansieringsmuligheder har været begrænset, og derfor
har virksomhederne været nødsaget til at konsolidere sig for at åbne op for fremtidige finansieringsmuligheder.
En generel forbedring af regnskabstallene i
2009/10 og 2010/11 gav håb om et fornyet opsving i
DI ANALYSE
SIDE 8
RENHOLD OG KOMBINEREDE SERVICEYDELSER
branchen. De positive forventninger er dog delvist
blevet bremset i 2011 af den voksende økonomiske
usikkerhed, som har fulgt i kølvandet på gældskrisen i Sydeuropa. Dette har også haft betydning for
branchens offentlige marked, da regeringen som
følge af gældskrisen generelt har skærpet sin udgiftsstyring af den offentlige sektor. Det offentlige
forbrug har af den grund i både 2011, 2012 og 2013
været mindre end budgetteret. Disse omstændigheder har været medvirkende til, at der trods en
løbende forbedring ikke er udsigt til, at det ordinære resultat i den kommende årrække vil nå op
på niveauet fra før krisen.
Forbedringen af regnskabstallene i 2009/10 og
2010/11 ses tydeligt afspejlet i andelen af virksomheder med angrebet egenkapital, der netop har
været faldende siden regnskabsåret 2009/10. Dette
skal igen ses som et tegn på virksomhedernes fokus på at konsolidere sig. Der er tale om angrebet
egenkapital, når egenkapitalen er negativ eller under lovens mindstekrav til indbetalt startkapital.
Virksomhedernes fokus på at konsolidere sig afspejles ligeledes i andelen af virksomheder med
underskud, der siden 2008/09 er faldet med knapt
fem procentpoint. Dette fald skete hovedsageligt i
2010/11 og 2011/12, hvor branchen begge år opnåede et højt primært resultat. At branchen i 2012/13
havde et skuffende regnskabsår, ses også ved at 37
pct. af virksomhederne dette år havde underskud,
hvilket er marginalt flere end året før.
Godt en tredjedel af branchen
havde underskud i 2012/2013
Andel af virksomheder med underskud
Pct.
50
45
40
35
30
25
Andelen af virksomheder
med angrebet egenkapital
er faldende for fjerde år i træk
Andel af virksomheder med angrebet egenkapital
20
2007/
2008
2008/
2009
2009/
2010
2010/
2011
2011/
2012
2012/
2013
≤ Note: Konkursretning betyder, at selskabet både har angrebet
egen kapital og negativ indtjening
≤ Kilde : Experian, branchen er defineret på DB07-niveau
(se definition bagerst i publikationen)
Pct.
40
35
30
25
2007/
2008
2008/
2009
2009/
2010
2010/
2011
2011/
2012
2012/
2013
Note : Angrebet egenkapital betyder, at egenkapitalen er negativ
eller under lovens mindstekrav til indbetalt startkapital (500.000 kr.
for A/S og 125.000 kr. for ApS)
≤ Kilde : Experian, branchen er defineret på DB07-niveau
(se definition bagerst i publikationen)
Andelen af virksomheder med konkursretning
toppede i 2009/10, hvor den næsten nåede op på
27 pct. For at have konkursretning skal et selskab
både have angrebet egenkapital og negativ indtjening. Siden 2009/10 er andelen af virksomheder
med konkursretning støt faldet, og udgjorde 24
pct. af branchen i 2012/13. Dette er fortsat et niveau, som ligger langt over resten af servicebran-
RENHOLD OG KOMBINEREDE SERVICEYDELSER
SIDE 9
chen, og det peger i retning af, at specielt mange af
de mindre virksomheder i branchen for renhold og
kombinerede serviceydelser har problemer med at
holde positive tal på bundlinjen.
Afkastningsgraden belyser virksomhedens evne til
at forrente den investerede kapital i forhold til det
samlede kapitalgrundlag. Det er således et mål for,
hvordan virksomhederne har evnet at tjene penge
på de primære aktiviteter i forhold til de samlede
aktiviteter. Generelt har branchen for renhold og
kombinerede serviceydelser siden 2007/08 ikke
oplevet et tilsvarende fald i afkastningsgraden,
som det fald den øvrige servicebranche har været
igennem. I 2012/13 opnåede branchen dog den
laveste afkastningsgrad i løbet af de seneste seks
regnskabsår.
Fortsat færre virksomheder
med konkursretning
Andel af virksomheder med konkursretning
Pct.
30
Sammenholdt med afkastningsgraden, der giver
et overordnet billede af virksomhedernes generelle rentabilitet, er det relevant at se på, hvordan
egenkapitalen forrentes. Egenkapitalens forrentning udtrykker, hvor meget værdierne af ejernes
formue i virksomheden forrentes. I 2008/09 var
egenkapitalens forrentning negativ, men har de
efterfølgende år holdt sig positiv. Fra 2009/10 til
2011/12 havde branchen tilmed en relativt høj forrentning af egenkapitalen, der dog er faldet til et
lavere niveau i regnskabsåret 2012/13.
25
20
15
2007/
2008
2008/
2009
2009/
2010
2010/
2011
2011/
2012
DI ANALYSE
2012/
2013
≤ Note: Konkursretning betyder, at selskaber både har angrebet
egenkapital og negativ indtjening.
Kilde : Experian, branchen er defineret på DB07-niveau
(se definition bagerst i publikationen)
Virksomhedernes evne til at honorere de umiddelbare gældskrav udtrykkes via likviditetsgraden. Branchen oplevede et fald i likviditetsgraden
umiddelbart efter finanskrisens udbrud. Siden er
likviditetsgraden gradvist forbedret, men er stadig
under niveauet for 2007/08. Det lave niveau kan
skyldes, at det er blevet dyrere for virksomhederne at holde likviditet. Årsagen til dette er, at ren-
BRANCHENS NØGLETAL
I tråd med den skuffende udvikling i de overordnede regnskabstal for 2012/13, giver nøgletallene i
branchen for renhold og kombinerede serviceydelser ligeledes indtryk af et mindre tilbageslag i dette
regnskabsår.
Seneste regnskabsår viser et tilbageslag i branchens nøgletal
Nøgletal
Periode
2007/2008
2008/2009
2009/2010
2010/2011
2011/2012
2012/2013
4,2
3,0
4,3
7,1
5,6
2,4
Afkastningsgrad
Egenkapitalens
forrentning
Likviditetsgrad
14,3
-5,0
9,8
18,7
14,6
4,4
129,1
93,8
102,4
111,9
117,0
108,3
Soliditetsgrad
38,5
25,9
28,7
35,5
42,5
42,6
Note: Afkastningsgrad: primært resultat i pct. af aktiver i alt. Egenkapitalens forrentning: Ordinært resultat i pct. af egenkapitalen.
Likviditetsgrad: Omsætningsaktiver i pct. af kortfristet gæld. Soliditetsgrad: Egenkapitalen i pct. af aktiver i alt ultimo
≤ Kilde: Experian, branchen er defineret på DB07-niveau (se definition bagerst i publikationen)
DI ANALYSE
SIDE 10
RENHOLD OG KOMBINEREDE SERVICEYDELSER
tespændet (forskellen mellem indlåns- og udlånsrenten) har været højt.
Man får en del af forklaringen på denne stigning i
andelen af konkurser, når man ser nærmere på de
konkursramte selskabers opdeling efter virksomhedsstørrelse. Andelen af virksomheder med mindre end to ansatte udgjorde netop 80 pct. af alle
konkurser i 2012/13. Det er altså fortsat vanskelige
tider blandt branchens mindste virksomheder.
Den seneste stigning i konkurserne er med til at
forstyrre det generelle billede af den økonomiske
sundhedstilstand i branchen, hvor branchens forholdsvis positive regnskabstal domineres af store
virksomheder, som er kommet på fode igen efter
krisen.
Soliditetsgraden er et mål for, hvor stor en del af
virksomhedens aktiver, der er egenfinansieret.
Soliditetsgraden faldt betydeligt efter krisen, men
er siden årligt vokset jævnt. I de to seneste regnskabsår har branchen for renhold og kombinerede
serviceydelser tilmeld haft en soliditetsgrad, der
har været over niveauet fra 2007/08, men som også
ligger over soliditetsgraden for den øvrige servicebranche. Dette vidner igen om en markant konsolidering i branchen, så virksomhederne bedre kan
håndtere større tab.
I kriseåret 2008/09 gik både mindre og større virksomheder i vidt omfang konkurs, hvor spredningen i 2012/13 er blevet langt mindre. Andelen af
virksomheder med mere end 10 ansatte udgjorde
således godt 20 pct. af den samlede virksomhedsskare i branchen, men kun 13 pct. af alle konkurser i 2008/09. I 2012/13 var andelen af konkurser
blandt branchens virksomheder med mere end 10
ansatte faldet til blot syv pct. Således er de største
virksomheder i stigende omfang underrepræsenteret i konkursstatistikken.
STIGENDE ANDEL KONKURSRAMTE
VIRKSOMHEDER
I 2010/11 faldt andelen af konkursramte virksomheder for første gang siden krisen. Det skabte håb
om bedre tider, men det finansielle opsving udeblev imidlertid. I løbet af de to seneste regnskabsår
har gradvist flere virksomheder derfor været nødsaget til at dreje nøglen om. I 2012/13 var andelen af
konkursramte selskaber oppe på syv pct., hvilket
er ca. dobbelt så højt som i regnskabsåret 2007/08.
Og det ligger cirka tre procent-point over niveauet
for hele den operationelle servicebranche.
Andelen af konkursramte selskaber i branchen
for renhold og kombinerede serviceydelser
Pct.
8
<
7
6
Kilde : Experian, branchen
er defineret på DB07niveau (se definition bagerst
i publikationen)
5
4
3
2
1
0
2007/
2008
2008/
2009
2009/
2010
2010/
2011
2011/
2012
2012/
2013
RENHOLD OG KOMBINEREDE SERVICEYDELSER
SIDE 11
DI ANALYSE
Færre større virksomheder går konkurs
Konkursramte virksomheder fordelt på antal ansatte
2008/2009
2012/2013
6,7 pct.
13,3 pct.
13,4 pct.
28,3 pct.
79,8 pct.
58,3 pct.
0 til 1 ansat 2 – 9 ansatte 10+ ansatte
≤ Kilde : Experian, branchen er defineret på DB07-niveau (se definition bagerst i publikationen)
FÆRRE ÆLDRE VIRKSOMHEDER GÅR KONKURS
Hvor andelen af konkursramte virksomheder,
som har eksisteret mindre end to år udgjorde 20
pct. af branchens konkurser i 2007/08, er dette tal
steget til hele 43 pct. i 2012/13. Denne fordobling
skal ses i forbindelse med at andelen af virksomheder, der har eksisteret under to år, siden 2007/2008
har udgjort omkring 20 pct. af branchens samlede
virksomhedsskare. De seneste år er de yngre virksomheder således blevet kraftigt overrepræsenteret i konkursstatistikkerne. Dette vidner om, at det
efter krisen er blevet vanskeligere at etablere nye
virksomheder i branchen for renhold og kombinerede serviceydelser. En tendens der også ses i den
øvrige servicebranche.
Tilsvarende har de mere etablerede virksomheder
gennem de seneste år stået for en aftagende del af
branchens konkurser. Selvom over 30 pct. af branchen repræsenteres af virksomheder som er ældre
end 10 år, udgjorde denne gruppe i 2012/13 ca. ni
pct. af branchens samlede konkurser.
Stadig flere helt nye virksomheder går konkurs
Andel af konkurser fordelt på alder
Pct.
<
50
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
0 – 2 år
2,1 – 5 år
5,1 – 10 år
10+ år
Kilde : Experian, branchen
er defineret på DB07niveau (se definition bagerst
i publikationen)
2007/2008
2008/2009
2009/2010
2010/2011
2011/2012
2012/2013
DI ANALYSE
SIDE 12
RENHOLD OG KOMBINEREDE SERVICEYDELSER
STRUKTURELLE NØGLETAL
Rengøringsbranchen har flest mindre virksomheder
Virksomheder fordelt på antal ansatte, andel
Pct.
<
90
80
2007/2008
2012/2013
70
60
50
Kilde : Experian, branchen
er defineret på DB07niveau (se definition bagerst
i publikationen)
40
30
20
10
0
Under 10
10 til 100
over 100
FÅ MEGET STORE, MEN RIGTIG
MANGE SMÅ VIRKSOMHEDER
I branchen for renhold og kombinerede serviceydelser er fordelingen af virksomheder kendetegnet ved en meget stor andel mindre virksomheder. Knapt 83 pct. af alle branchens virksomheder
havde i regnskabsåret 2012/2013 under 10 ansatte.
Til sammenligning udgjorde andelen af store virksomheder med over 100 ansatte knapt to pct. af
den samlede virksomhedsskare. Selvom de er få i
antal, har denne gruppe af store virksomheder en
så væsentlig tyngde, at de tilsammen står for omkring 90 pct. af lønsummen i branchen.
Branchen består stadig af flest etablerede virksomheder
Virksomheder fordelt efter antal leveår, andel
Pct.
<
40
2007/2008
2012/2013
30
Kilde : Experian, branchen
er defineret på DB07niveau (se definition bagerst
i publikationen)
20
10
0
0 – 2 år
2,1 – 5 år
5,1 – 10 år
10+ år
RENHOLD OG KOMBINEREDE SERVICEYDELSER
SIDE 13
Ser man på regnskabsåret 2007/2008, var der lidt
færre mindre virksomheder, men sammensætningen i virksomhedsstørrelsen har ikke ændret sig
betydeligt.
DI ANALYSE
ARBEJDSSTYRKEN BESTÅR AF
BETYDELIGT FLERE ÆLDRE
I løbet af det seneste årti har branchens alderssammensætning ændret sig en del. Sammenlignet med
år 2003 består de ansatte i 2013 af betydeligt flere
ældre og markant færre yngre. Udviklingen vidner om, at den generelle tilbagetrækningsalder i
branchen er blevet forrykket. Hvor ca. 25 pct. af de
ansatte i 2003 var fyldt 50 år, er denne andel i 2013
steget til godt 30 pct. af alle branchens ansatte.
I tråd med den mindre fremgang i andelen af mindre virksomheder er der siden 2007/2008 ligeledes
sket en forøgelse i andelen af nyere virksomheder. Ca. 35 pct. af virksomhederne i branchen for
renhold og kombinerede serviceydelser havde i
2007/2008 eksisteret i mere end 10 år. Det høje antal konkurser under finanskrisen har efterfølgende været med til at reducere denne gruppe. Således
er antallet af virksomheder med over 10 leveår i
2012/2013 faldet til ca. 27 pct. af virksomhederne
i branchen. Tilsvarende er andelen af virksomheder, der har eksisteret i under to år faldet efter
krisen, så denne gruppe i 2012/2013 udgjorde ca. 22
pct.
Den skitserede udvikling, hvor arbejdsstyrken
gradvist bliver ældre, er ikke isoleret til rengøringsbranchen, men skal ses som et udtryk for den generelle demografiske udvikling i samfundet, hvor
den danske arbejdsstyrke gradvist bliver ældre.
Alderssammensætningen er blevet højere i hele
den operationelle servicebranche såvel som i det
øvrige erhvervsliv, hvor en gradvist større del af arbejdsstyrken nu består af personer over 50 år.
Denne ændring følger tæt udviklingen i aldersfordelingen af virksomhederne i hele servicebranchen. Dog har branchen for renhold og kombinerede serviceydelser haft et relativt større fald i
andelen af ældre virksomheder. Men ikke desto
mindre, er virksomhedsskaren i branchen fortsat
domineret af etablerede virksomheder, som har
været i branchen i adskillige år.
Branchen for renhold og kombinerede serviceydelser har overordnet set en aldersfordeling blandt de
ansatte, der meget minder om det øvrige erhvervsliv. I hele servicebranchen er det i 2013 ligeledes ca.
30 pct. af de ansatte, der er fyldt 50 år.
Stigning i andelen af ansatte over 50 år
<
18 – 29 årige
2003
2013
30 – 39 årige
40 – 49 årige
50 – 9 årige
60 – 64 årige
0
5
10
15
20
25
30 Pct.
Kilde : Danmarks Statistik
og DI-beregninger, branchen
er defineret på DB07niveau (se definition bagerst
i publikationen)
DI ANALYSE
SIDE 14
RENHOLD OG KOMBINEREDE SERVICEYDELSER
Aldersfordelingen minder om det øvrige erhvervsliv
Aldersfordeling fordelt på brancher, 2013
<
18 – 29 årige
30 – 39 årige
Alle brancher
Renhold og kombinerende
serviceydelser
40 – 49 årige
50 – 59 årige
60 – 64 årige
0
5
10
15
20
25
FLERE I BRANCHEN HAR EN UDDANNELSE
Sammenlignet med hele servicebranchen eller resten af erhvervslivet har branchen for renhold og
kombinerede serviceydelser en meget stor andel af
ansatte uden en erhvervskompetencegivende uddannelse.
Som det også er tilfældet i det øvrige erhvervsliv,
har branchen i takt med den generelle forbedring
af arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, oplevet
en jævn forbedring af de ansattes uddannelsesniveau. Dette afspejler sig primært i, at branchen
siden 2003 har fået cirka en tiendedel flere ansatte
med en erhvervsfaglig uddannelse. Andelen af an-
30 Pct.
Kilde : Danmarks Statistik og
DI-beregninger, branchen er
defineret på DB07-niveau (se
definition bagerst i publikationen)
satte med en erhvervsfaglig uddannelse er således
gået fra at udgøre ca. 30 pct. i 2003 til over 33 pct.
i 2013. Tilsvarende er gruppen af ansatte uden en
erhvervskompetencegivende uddannelse faldet
fra godt 61 pct. i 2003 til knapt 58 pct. i 2013. Trods
dette fald er niveauet i andelen af ansatte uden en
erhvervskompetencegivende uddannelse meget
stort i forhold til andre brancher.
Færre har ikke en erhvervsfaglig uddannelse i 2013
Beskæftigede fordelt på uddannelsesniveau
Pct.
<
70
60
2003
2013
50
Kilde : Danmarks Statistik
og DI-beregninger, branchen
er defineret på DB07niveau (se definition bagerst
i publikationen)
40
30
20
10
0
Ingen erhvervs- Erhvervsfaglige Kort videregående
uddannelse
kompetencegivende praktik- og
hovedforløb
uddannelse
Mellemlang
videregående
uddannelse
Lang videregående
uddannelse
RENHOLD OG KOMBINEREDE SERVICEYDELSER
SIDE 15
Selvom uddannelsesniveauet er blevet forbedret i
løbet af det seneste årti, er branchen for renhold
og kombinerede serviceydelser stadig et stykke fra
at nå niveauet i servicebranchen som helhed. Og
samtidig har branchen et markant lavere uddannelsesniveau i forhold til det samlede erhvervsliv.
I 2013 udgjorde de ansatte uden en erhvervskompetencegivende uddannelse 58 pct. i branchen for
renhold og kombinerede serviceydelser, hvor denne gruppe blot udgjorde ca. 35 pct. i alle brancher
og 45 pct. i den operationelle servicebranche.
Relativt ses den største forskel i uddannelsesniveauet inden for gruppen af ansatte med en lang
videregående uddannelse. For alle brancher samlet set udgør ansatte med en lang videregående
DI ANALYSE
uddannelse 8,4 pct. af samtlige medarbejdere. Til
sammenligning har 1,6 pct. af alle ansatte i branchen for renhold og kombinerede serviceydelser
en lang videregående uddannelse.
I gruppen af ansatte med en mellemlang videregående uddannelse er der ligeledes en markant forskel imellem brancherne. I både den operationelle
servicebranche og det samlede erhvervsliv udgør
andelen af ansatte med en mellemlang uddannelse
ca. 10 – 11 pct. I branchen for renhold og kombinerede serviceydelser har ca. fem pct. af medarbejderne en mellemlang videregående uddannelse.
Hovedparten af de ansatte er ufaglærte
Beskæftigede fordelt på uddannelsesniveau, 2013
Pct.
<
60
Renhold og kombinerende
serviceydelser
Den operationelle
servicebranche
Alle brancher
50
40
30
20
10
0
Ingen erhvervskompetencegivende
uddannelse
Erhvervsfaglige
praktik- og
hovedforløb
Kort videregående
uddannelse
Mellemlang
videregående
uddannelse
Lang videregående
uddannelse
Kilde : Danmarks Statistik og
DI-beregninger, branchen er
defineret på DB07-niveau
(se definition bagerst i
publikationen)
DI ANALYSE
SIDE 16
RENHOLD OG KOMBINEREDE SERVICEYDELSER
skare, været mindst tre gange så høj, som alle
brancher samlet set. I 2013 havde knapt 12 pct. af
de ansatte i den operationelle servicebranche anden etnisk baggrund end dansk, hvor denne befolkningsgruppe udgjorde hele 32 pct. i branchen
for renhold og kombinerede serviceydelser.
BRANCHEN INTEGRERER SÆRDELES
MANGE INDVANDRERE
I forhold til det øvrige erhvervsliv beskæftiger den
operationelle servicebranche en højere andel af
borgere med anden etnisk baggrund end dansk.
Det er i særdeleshed branchen for renhold og kombinerede serviceydelser, der trækker den samlede
servicebranchen op i statistikken.
Indvandrere og efterkommere har siden 2005 udgjort en gradvist større andel af den danske arbejdsstyrke. Denne udvikling er i branchen mere
udtalt end i det øvrige erhvervsliv, hvilket indikerer, at branchen for renhold og kombinerede
serviceydelser spiller en vigtig rolle i forhold til at
integrere borgere med anden etnisk baggrund end
dansk.
Branchen for renhold og kombinerede serviceydelser beskæftiger indvandrere og efterkommere
i et omfang, der ligger markant over det øvrige erhvervsliv. Gennem hele perioden fra 2005 til 2013
har branchens andel af indvandrere og efterkommere, set i forhold til den samlede medarbejder-
Rengøringsbrachen bidrager med en stor integrationsindsats
Andel beskæftigede, der enten er indvandrer eller efterkommer
Pct.
40
35
30
25
20
15
10
5
0
<
Renhold og kombinerede
serviceydelser
Den operationelle
­servicebranche
Alle brancher
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
Kilde : Danmarks Statistik og DIberegninger, branchen er defineret på DB07-niveau (se definition
bagerst i publikationen)
RENGØRING OG VINDUESPOLERING
SIDE 17
DI ANALYSE
RENGØRING OG VINDUESPOLERING
DEN ØKONOMISKE SITUATION
Faldende omsætning i branchen siden 2013
Omsætning i alt, kvartalvis angivelse af sæsonkorrigeret årsniveau
Mia. kr.
18
<
17
16
Kilde : Danmarks Statistik
og DI-beregninger, branchen
er defineret på DB07-niveau
(se definition bagerst i
publikationen)
15
14
13
12
2009
2010
2011
2012
2013
2014
Med årsrapporten for 2014 er det første gang, at
branchen for rengøring og vinduespolering optræder som én delbranche. Her samles både virksomheder, der arbejder med almindelig rengøring,
specialiseret rengøring og vinduespolering. Tilsammen udgør disse grupper cirka to tredjedele af
den samlede omsætning for renhold og kombinerede serviceydelser og samtidig en betydelig del af
volumen for hele den operationelle servicebranche.
DEN ØKONOMISKE SITUATION
Branchen for rengøring og vinduespolering består
af DB-07 branchekoderne 81.21.00 – ”Almindelig
rengøring i bygninger”, 81.22.10 – ”Vinduespolering”, 81.22.90 – ”Anden rengøring af bygninger og
rengøring af erhvervslokaler” og 81.29.00 ”Andre
rengøringsydelser”.
I løbet af 00’erne blev det i både erhvervslivet og
den offentlige sektor gradvist mere udbredt at outsource rengøringsopgaver til professionelle servicevirksomheder. Af den grund oplevede branchen for rengøring og vinduespolering generelt
en stor fremgang hen til udgangen af 2008, hvor
finanskrisen ramte.
Den specialiserede rengøring omfatter rengøring
af bl.a. svømmebassiner, toge, busser, fly, indvendig rengøring af tanke, tankvogne og tankskibe,
desinfektion og skadedyrsbekæmpelse samt skadeservice. Til sammenligning omfatter almindelig
rengøring ikke-specialiseret indvendig rengøring
af eksempelvis kontorer, fabrikker, institutioner,
butikker, storcentre, beboelsesejendomme og lignende.
Branchen for rengøring og vinduespolering domineres af nogle få store virksomheder, som oftest
tilbyder en bred vifte af serviceydelser. Derudover
findes en underskov af mindre virksomheder, der
som hovedregel er betydelig mere lokalt forankrede.
Siden krisen har branchens omsætning været stagnerende. Medio 2011 oplevede branchen en midlertidig stigning i omsætningen, som efterfølgende
har været faldende i det meste af 2012 og 2013. Således endte branchen i 2013 med en omsætning på
ca. 15 mia. kr., hvilket svarer til et samlet fald på
ca. to pct. i forhold til den omsætning, branchen
opnåede i 2009.
DI ANALYSE
SIDE 18
RENGØRING OG VINDUESPOLERING
Markant ringere udvikling i 2013 end i resten af servicebranchen
Indenlandsk omsætning, kvartalsvis angivelse af sæsonkorrigeret årsnivaeu
Indeks 2009 = 100
<
120
Regøring og vindues­
polering
Den operationelle
­servicebranche
Alle brancher
115
110
105
100
95
90
85
80
2009
2010
2011
2012
2013
2014
Kilde : Danmarks Statistik
og DI-beregninger, branchen
er defineret på DB07-niveau
(se definition bagerst i
publikationen)
At branchen i sidste halvdel af 2011 opnåede en
betydelig forøgelse af omsætningen, kan skyldes,
at der særligt i denne periode var hektisk aktivitet
inden for den specialiserede rengøring. Skadeservice er nemlig et meget fluktuerende område, hvor
forekomsten af store storme, perioder med voldsomme skybrud, oversvømmelser og andre naturkatastrofer tydeligt kan aflæses i omsætningen.
Den 2. juli 2011 blev hovedstadsområdet ramt af et
meget voldsomt skybrud, der medførte en hektisk
aktivitet i skadeservicebranchen i flere måneder
efter skybruddet. Tilsvarende gav to voldsomme
storme i efteråret 2013 ekstra meget skadeservicearbejde.
espolering trods midlertidige udsving overordnet
set fulgt udviklingen i den operationelle servicebranche.
Det fald i branchens omsætning, der har været i løbet af de senere år, kan skyldes, at rengøringsydelser i stigende grad udliciteres som kombinerede
serviceydelser. Det ses da også, at branchen for facility management og ejendomsdrift i den samme
periode har haft en voldsom vækst i omsætningen.
Branchen afslutter 2013 med en indenlandsk omsætning, der ligger flere pct. under niveauet for
2009. En af forklaringerne på faldet i perioden er,
at branchen grundet krisen har oplevet markante
reduktioner i virksomhedernes kontrakter, hvilket
har påvirket omsætningen negativt.
Fra 2009 til 2011 har udviklingen i den indenlandske omsætning i branchen for rengøring og vindu-
Ultimo 2011 skiller udviklingen i branchens omsætning sig imidlertid ud fra resten af den operationelle servicebranche. Siden fjerde kvartal 2011 har
branchen for rengøring og vinduespolering oplevet
et betydeligt fald i den indenlandske omsætning i
forhold til niveauet primo 2012. Mens den operationelle servicebranche generelt har gennemgået
en jævn vækst i den indenlandske omsætning fra
2012 og frem, har branchen for rengøring og vinduespolering således haft en aftagende omsætning.
RENGØRING OG VINDUESPOLERING
SIDE 19
DI ANALYSE
Der er tale om et anseeligt fald i antallet af privatansatte, beskæftiget i branchen, hvilket også er
sammenfaldende med, at omsætningen har været
faldende siden 2009. Denne reduktion modsvares
dog af en stigning i beskæftigelsen i branchen for
facility management og ejendomsdrift. Som tidligere nævnt er årsagen hertil, at rengøring i stigende grad udbydes og udføres som en del af kombinerede serviceydelser.
GENERELT FALDENDE
BESKÆFTIGELSE I BRANCHEN
Beskæftigelsen har i forhold til hele den operationelle servicebranche udviklet sig markant anderledes i branchen for rengøring og vinduespolering.
Den operationelle servicebranche har siden 2009
igen rejst sig oven på et midlertidigt fald i beskæftigelsen som følge af krisen. Til sammenligning har
branchen for rengøring og vinduespolering oplevet en jævnt faldende beskæftigelse over næsten
hele perioden. I 2013 beskæftiger branchen næsten
syv pct. færre privatansatte i forhold til 2009.
En mindre stigning i beskæftigelsen i 2013
Udviklingen i beskæftigelsen
Indeks 2009 = 100
<
110
108
106
104
102
100
98
96
94
92
90
Privatansatte i rengøring
og ­vinduespolering
Privatansatte i servicebranchen
Note : Den operatinelle servicebranche
er ekskl. offentlige serviceerhverv.
2009
2010
2011
2012
2013
Kilde : Danmarks Statistik (RAS) og
DI-beregninger, branchen er defineret
på DB07-niveau (se
definiton bagerst i publikationen)
DI ANALYSE
SIDE 20
RENGØRING OG VINDUESPOLERING
BRANCHENS ØKONOMISKE
SUNDHEDSTILSTAND
Generel bedring i regnskabstallene men tilbageslag i 2012/2013
Gennemsnitlige regnskabstal, 2007/2008 = 100
Periode
Primært
resultat
Ordinært
resultat
Egenkapital
Aktiver
2007/2008
2008/2009
2009/2010
2010/2011
2011/2012
2012/2013
100
109,1
110,1
137,3
140,6
97,3
100
92,4
97,7
123,6
133,6
80,2
100
67,0
79,4
78,7
81,7
79,8
100
87,1
95,0
86,5
94,6
90,2
Note: Primært resultat: Resultat af primær drift før finansielle poster og eventuelle ekstraordinære
poster. Ordinært resultat: Resultat efter finansielle poster og før skat.
≤ Kilde: Experian, branchen er defineret på DB07-niveau (se definition bagerst i publikationen)
I dette kapitel beskrives branchens økonomiske
sundhedstilstand. Det skal indledningsvis bemærkes, at tallene indhentet fra Experian er aggregerede tal for hele branchen, som ikke er vægtede i
forhold til virksomhedernes størrelse.
Finanskrisen slog markant igennem i branchen
for rengøring og vinduespolering i regnskabsåret
2008/091, hvor virksomhederne opleverede en generel forværring af regnskabstallene i forhold til
året før. Siden 2009/10 er regnskabstallene generelt
blevet forbedret til trods for, at branchen oplevede
et skuffende resultat i 2012/13.
I modsætning til resten af servicebranchen oplevede branchen for rengøring og vinduespolering
en knapt så markant forværring af resultatet i
2008/09. Frem mod 2011/12 har det primære resultat tilmed været markant stigende. Udsvingene i
det primære resultat er korreleret med branchens
omsætning, som er blevet forbedret, efterhånden
som økonomien igen har fundet fodfæste oven på
krisen. Det primære resultat faldt betydeligt i regnskabsåret 2012/13, hvor omsætningen også blev
lidt mindre.
1
Ikke alle virksomheders regnskabsperiode følger kalenderåret, og derfor dækker
2008/09 over de regnskaber, der er afsluttet mellem 1/10 2008 og 30/9 2009.
Det ordinære resultat består af virksomhedens
primære og sekundære drift samt virksomhedens
finansielle poster. Siden krisen indtraf, har mange
virksomheder haft anseelige underskud på de finansielle poster, hvilket blandt andet blev forårsaget af store kursfald på de finansielle markeder.
Dette har medført, at det ordinære resultat faldt
frem mod 2008/09. Fra 2008/09 har det ordinære
resultat imidlertid gradvist forbedret sig, men oplevede ligeledes et tilbageslag i 2012/13.
Siden finanskrisens udbrud har mange danske
virksomheder haft fokus på at øge egenkapitalen.
Sammenlignet med resten af erhvervslivet har
branchen for rengøring og vinduespolering dog
ikke oplevet en tilsvarende vækst i egenkapitalen.
Branchens egenkapital endte i 2012/13 med at udgøre ca. 80 pct. af niveauet fra 2007/08.
I forhold til den øvrige servicebranche har branchen for rengøring og vinduespolering oplevet et
særdeles godt resultat i årene 2009/10 til 2011/12.
Dette kan skyldes, at som følge af finanskrisen
har mange virksomheder valgt at beskære egen
stab ved at udlicitere rengøringsrelaterede opgaver til professionelle rengøringsvirksomheder. At
RENGØRING OG VINDUESPOLERING
SIDE 21
branchen fik et generelt tilbageslag i 2012/13 kan
delvist skyldes, at det offentlige generelt har investeret mindre i den offentlige service de to seneste regnskabsår. Det kan skyldes, at som følge af
gældskrisen i Sydeuropa har regeringen skærpet
udgiftsstyringen i den offentlige sektor. Som følge
af det fællesstatslige rengøringsudbud påregnes
eksempelvis anseelige besparelser på finansloven.
I tråd med at branchen siden krisens udbrud fik
svækket niveauet for egenkapitalen og aktiverne,
steg andelen af virksomheder med angrebet egenkapital. De forbedrede regnskaber siden 2009/10
ses ligeles i form af et markant fald i andelen af
virksomheder med angrebet egenkapital. Det skuffende resultat i 2012/13 har gjort, at denne positive udvikling er standset. Der er tale om angrebet
egenkapital, når egenkapitalen er negativ eller under lovens mindstekrav til indbetalt startkapital.
Andelen af virksomheder
med angrebet egenkapital
falder stadig
Andel af virksomheder med angrebet egenkapital
DI ANALYSE
Andelen af virksomheder
med underskud steg i 2012/2013
Andel af virksomheder med underskud
Pct.
45
40
35
30
25
20
2007/
2008
2008/
2009
2009/
2010
2010/
2011
2011/
2012
2012/
2013
≤ Kilde : Experian, branchen er defineret på DB07-niveau
(se definition bagerst i publikationen)
Tilsvarende er andelen af virksomheder med konkursretning faldet markant siden regnskabsåret
2009/2010, hvor den toppede med 25 pct. Andelen
af virksomheder med konkursretning var i 2012/13
nede på ca. 20 pct., hvilket ca. er tilsvarende niveauet før krisen. For at have konkursretning skal
et selskab både have angrebet egenkapital og negativ indtjening.
Pct.
Hver femte virksomhed
har konkursretning
40
35
Andel af virksomheder med konkursretning
30
Pct.
30
25
2007/
2008
2008/
2009
2009/
2010
2010/
2011
2011/
2012
2012/
2013
Note : Angrebet egenkapital betyder, at egenkapitalen er negativ
eller under lovens mindstekrav til indbetalt startkapital (500.000 kr.
for A/S og 125.000 kr. for ApS)
≤ Kilde : Experian, branchen er defineret på DB07-niveau
(se definition bagerst i publikationen)
25
20
15
2007/
2008
Efter krisen har virksomhederne fokuseret på at
konsolidere sig. Da branchen samtidig har leveret
et positivt ordinært resultat hvert år siden krisen,
er andelen af virksomheder med underskud gået
fra ca. 40 pct. i 2008/09 til ca. 34 pct. i 2012/13. Det
tyder på at udviklingen er vendt, men også forstyrres af det skuffende resultat i 2012/13.
2008/
2009
2009/
2010
2010/
2011
2011/
2012
2012/
2013
Note : Konkursretning betyder, at selskaber både har angrebet
egenkapital og negativ indtjening.
≤ Kilde : Experian, branchen er defineret på DB07-niveau (se
definition bagerst i publikationen)
DI ANALYSE
SIDE 22
RENGØRING OG VINDUESPOLERING
Nøgletallene er på samme niveau som før krisen
Nøgletal
Periode
2007/2008
2008/2009
2009/2010
2010/2011
2011/2012
2012/2013
7,0
8,8
8,2
11,2
10,5
7,6
Afkastningsgrad
Egenkapitalens
forrentning
Likviditetsgrad
19,5
26,8
23,9
30,6
31,8
19,5
105,8
101,1
104,0
114,4
117,1
112,4
Soliditetsgrad
38,2
29,4
32,0
34,8
33,0
33,8
Note: Afkastningsgrad: primært resultat i pct. af aktiver i alt. Egenkapitalens forrentning: Ordinært resultat i pct. af egenkapitalen. Likviditetsgrad: Omsætningsaktiver i pct. af kortfristet gæld. Soliditetsgrad:
Egenkapitalen i pct. af aktiver i alt ultimo.
≤ Kilde: Experian, branchen er defineret på DB07-niveau (se definition bagerst i publikationen)
BRANCHENS NØGLETAL
Trods en skuffende udvikling for regnskabstallene
i 2012/13 viser nøgletallene klare underliggende
sundhedstegn i branchen for rengøring og vinduespolering. Dette gælder særligt for afkastningsgraden og egenkapitalens forrentning, der i seneste regnskabsår ligger over niveauet for 2007/08.
Afkastningsgraden udtrykker, hvor godt virksomheden evner at forrente den investerede kapital i
forhold til det samlede kapitalgrundlag. Afkastningsgraden er således et mål for, hvordan virksomhederne har evnet at tjene penge på de primære aktiviteter i forhold til de samlede aktiviteter. I
modsætning til den øvrige servicebranche, spores
der ikke et fald i afkastningsgraden som følge af finanskrisen. Dertil var branchens afkastningsgrad
i 2012/13 betydeligt højere end afkastningsgraden
for hele servicebranchen.
Egenkapitalens forrentning viser, hvad ejernes
formue i virksomheden forrentes med. Dette nøgletal har ligeledes været jævnt stigende frem mod
2012/13, hvor det dog igen oplevede et tilbagefald.
Set i forhold til den øvrige servicebranche, har
egenkapitalens forrentning for rengøring og vinduespolering været markant højere.
Branchen for rengøring og vinduespolering har
ikke oplevet de store udsving i likviditetsgraden
som følge af finanskrisen. Likviditetsgraden har siden regnskabsåret 2008/2009 beholdt sig på et bemærkelsesværdigt stabilt niveau. Med undtagelse
af 2012/13, er den årligt blevet marginalt forbedret.
Det tyder således på, at branchen generelt har væ-
ret fint i stand til at opfylde sine kortsigtede økonomiske forpligtelser.
Soliditetsgraden angiver, hvor stor en del af virksomhedens aktiver, der er egenfinansieret. Soliditetsgraden faldt betydeligt efter krisen og har siden
ligget på et nogenlunde jævnt niveau, der svarer til
soliditetsgraden i hele servicebranchen samlet set.
STIGNING I ANDELEN AF KONKURSRAMTE
SELSKABER
I branchen for rengøring og vinduespolering faldt
andelen af konkursramte virksomheder for første
gang i fem år i 2010/11. Dette fald fortsatte i 2011/12,
men grundet de skuffende regnskaber i 2012/13
har flere virksomheder dette år måttet dreje nøglen om. Andelen af konkursramte virksomheder
var i regnskabsåret 2012/13 på ca. syv pct., hvilket
er omkring det dobbelte i forhold til niveauet for
2007/08.
Branchens niveau for konkursramte virksomheder er i 2012/13 markant højere end for den øvrige
servicebranche. En del af forklaringen på den høje
andel konkursramte selskaber skal findes i, at det
i branchen for rengøring og vinduespolering er relativt nemt at oprette en virksomhed. Mange af de
nye og mindre virksomheder ender med at have en
kort levetid inden de går konkurs. Hele 77 pct. af
branchens virksomheder består af selskaber med
under 10 ansatte.
RENGØRING OG VINDUESPOLERING
SIDE 23
DI ANALYSE
Andelen af konkursramte
selskaber i branchen for
rengøring og vinduespolering
Pct.
8
7
6
5
4
3
2
1
0
2007/
2008
2008/
2009
2009/
2010
2010/
2011
2011/
2012
2012/
2013
≤ Kilde : Experian, branchen er defineret på DB07-niveau
(se definition bagerst i publikationen)
Opdelt efter virksomhedsstørrelse viser det sig, at
de mindre virksomheder er overrepræsenteret i
konkursstatistikkerne – og at de løbende bliver det
i en højere grad. Hvor 15 pct. af de konkursramte
virksomheder i 2008/09 havde mere end 10 ansatte, udgjorde denne gruppe i 2012/13 blot 6,8 pct. af
den samlede mængde konkurser i branchen. Derimod var knapt 80 pct. af konkurserne i 2012/13
blandt virksomheder med 0 – 1 ansat.
Flere mindre virksomheder går konkurs
Konkursramte virksomheder fordelt på antal ansatte
2008/2009
2012/2013
6,8 pct.
14,8 pct.
15,3 pct.
55,6 pct.
29,6 pct.
0 til 1 ansat 2 – 9 ansatte 10+ ansatte
≤ Kilde : Experian, branchen er defineret på DB07-niveau (se definition bagerst i publikationen)
78,0 pct.
DI ANALYSE
SIDE 24
RENGØRING OG VINDUESPOLERING
FLEST YNGRE VIRKSOMHEDER GÅR KONKURS
Andelen af konkursramte virksomheder, som har
eksisteret mindre end to år, udgjorde godt 37 pct. af
konkurserne i 2012/13. Det er cirka en fordobling i
forhold til 2007/08, hvor de kun repræsenterede 17
pct. af de konkursramte virksomheder i branchen.
I forhold til den samlede virksomhedsskare går
gruppen af nyere virksomheder væsentligt oftere
konkurs. Dette vidner om, at det efter krisen er
blevet vanskeligere at etablere nye virksomheder i
branchen for rengøring og vinduespolering.
Blandt de mere etablerede virksomheder har andelen af konkurser haft en aftagende tendens over
de seneste år. Gruppen af virksomheder, der har
eksisteret i mere end 10 år, udgjorde i 2007/08 ca.
22 pct. af alle konkurserne. I 2012/13 var dette tal
faldet til 12 pct. Dette er til trods for, at over 30 pct.
af branchen repræsenteres af virksomheder, som
er ældre end 10 år.
Markant flere nye virksomheder går konkurs
Andel af konkurser fordelt på alder
Pct.
<
60
0 – 2 år
2,1 – 5 år
5,1 – 10 år
10+ år
50
40
30
Kilde : Experian, branchen
er defineret på DB07niveau (se definition bagerst
i publikationen)
20
10
0
2007/2008
2008/2009
2009/2010
2010/2011
2011/2012
2012/2013
RENGØRING OG VINDUESPOLERING
SIDE 25
DI ANALYSE
STRUKTURELLE NØGLETAL
VIRKSOMHEDSSKAREN DOMINERES AF MINDRE
I lighed med den øvrige servicebranche er branchen for rengøring og vinduespolering kendetegnet ved en meget stor andel mindre virksomheder. Knap 77 pct. af alle branchens virksomheder
havde i regnskabsåret 2012/2013 under 10 ansatte.
I forhold til regnskabsåret 2007/2008 er gruppen af
mindre virksomheder vokset med ca. otte procentpoint.
Til sammenligning udgjorde andelen af store virksomheder med over 100 ansatte kun fire pct. af
det samlede antal virksomheder i 2007/2008. Som
følge af de hårde tider efter krisen er denne andel
sidenhen reduceret til at udgøre ca. to pct. af virksomhedsskaren i 2012/2013.
Til trods for en virksomhedsskare domineret af
mindre virksomheder, er branchen fortsat præget af etablerede virksomheder, som har været i
branchen i adskillige år. I 2007/2008 havde ca. 41
pct. af virksomhederne i branchen for rengøring
og vinduespolering eksisteret i mere end 10 år. Det
høje antal konkurser under finanskrisen har efterfølgende været med til at reducere denne gruppe.
I 2012/2013 er antallet af virksomheder med over
10 leveår således faldet til godt 32 pct. af branchens
virksomheder. Andelen af nye virksomheder,
der har eksisteret i under to år, har været mere
konstant, idet denne gruppe siden regnskabsåret
2007/2008 har udgjort omkring 20 pct.
I tråd med tendensen for hele servicebranchen har
branchen for rengøring og vinduespolering oplevet en væsentlig stigning i andelen af virksomheder med 2 – 10 års levetid. Således har cirka halvdelen af branchens virksomheder nu eksisteret et
sted imellem to og 10 år.
Mange små virksomheder i branchen
Virksomheder fordelt på antal ansatte, andel
Pct.
<
90
80
2007/2008
2012/2013
70
60
Kilde : Experian, branchen
er defineret på DB07niveau (se definition bagerst
i publikationen)
50
40
30
20
10
0
Under 10
10 til 100
over 100
DI ANALYSE
SIDE 26
RENGØRING OG VINDUESPOLERING
Branchen domineres stadig af etablerede virksomheder
Virksomheder fordelt efter antal leveår, andel
Pct.
<
45
40
20012/20013
2007/2008
35
30
Kilde : Experian, branchen
er defineret på DB07niveau (se definition bagerst
i publikationen)
25
20
15
10
5
0
0 – 2 år
2,1 – 5 år
5,1 – 10 år
10+ år
Den beskrevne udvikling imod en højere andel af
ældre ansatte er ikke isoleret for branchen for rengøring og vinduespolering. Derimod skal det ses
som udtryk for den generelle demografiske udvikling i samfundet, hvor den danske arbejdsstyrke
gradvist bliver ældre.
BRANCHENS ANSATTE HAR FÅET
EN HØJERE GENNEMSNITSALDER
I forhold til år 2003 har billedet af de ansattes alderssammensætning ændret sig betydeligt i 2013,
da branchen nu består af medarbejdere med en højere gennemsnitsalder.
Hvor andelen af ansatte under 40 år i 2003 udgjorde
hele 52 pct. af branchen, er dette tal i 2013 reduceret til 42 pct. Tilsvarende er der i 2013 sket en markant forøgelse af medarbejdere over fyrre år. Størst
er denne stigning i gruppen af medarbejdere over
60, der er relativt fordoblet fra tre pct. i 2003 til seks
pct. i 2013. Det vidner om, at den generelle tilbagetrækningsalder i branchen er blevet forrykket.
Sammenlignet med den resterende servicebranche
har branchen for rengøring og vinduespolering en
aldersfordeling, der i høj grad følger samme mønster. Den største forskel består i, at branchen har
lidt flere ansatte i alderen 40 til 59 år. Men det er
ingen væsentlig forskel. I hele servicebranchen udgør andelen af 40 – 59-årige ca. 50 pct. af alle ansatte, hvor dette tal med 52 pct. blot er marginalt højere i branchen for rengøring og vinduespolering.
I 2013 er der markant flere ansatte over 40 år
Aldersfordelingen blandt de ansatte i branchen
<
18 – 29 årige
30 – 39 årige
2003
2013
40 – 49 årige
50 – 59 årige
60 – 64 årige
0
5
10
15
20
25
30 Pct.
Kilde : Danmarks Statistik
og DI-beregninger, branchen
er defineret på DB07niveau (se definition bagerst
i publikationen)
RENGØRING OG VINDUESPOLERING
SIDE 27
DI ANALYSE
Aldersfordelingen minder om det øvrige erhvervsliv
Aldersfordeling fordelt på brancher, 2013
<
18 – 29 årige
30 – 39 årige
Rengøring og vindues­
polering
Alle brancher
40 – 49 årige
50 – 59 årige
60 – 64 årige
0
5
10
15
20
25
FÆRRE HAR IKKE EN
ERHVERVSFAGLIG UDDANNELSE
I forhold til det øvrige erhvervsliv har branchen for
rengøring og vinduespolering en meget stor andel
af ansatte uden en erhvervskompetencegivende
uddannelse. Men i takt med at det generelle uddannelsesniveau bliver øget, har branchen i løbet
af de seneste år oplevet en marginal stigning i antallet af ansatte med erhvervskompetencegivende
og videregående uddannelser.
30 Pct.
Kilde : Danmarks Statistik og
DI-beregninger, branchen er
defineret på DB07-niveau (se
definition bagerst i publikationen)
Hvor ca. 64 pct. af de ansatte i branchen ikke havde
en erhvervskompetencegivende uddannelse, er
dette tal i 2013 reduceret til 62 pct. Tilsvarende har
der været en marginal stigning i andelen af ansatte
med en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse. Selvom der er tale om en stigning i andelen
af ansatte med en uddannelse, er denne forøgelse
mindre end for-bedringen af uddannelsesniveauet
i det øvrige erhvervsliv.
Stort set uændret beskæftigelse siden 2003
Beskæftigede fordelt på uddannelsesniveau
Pct.
<
70
60
2003
2013
50
Kilde : Danmarks Statistik
og DI-beregninger, branchen
er defineret på DB07niveau (se definition bagerst
i publikationen)
40
30
20
10
0
Mellemlang
Kort videreIngen erhvervs- Erhvervsfaglige
gående uddannelse videregående
kompetencegivende praktik- og
uddannelse
hovedforløb
uddannelse
Lang videregående uddannelse
DI ANALYSE
SIDE 28
RENGØRING OG VINDUESPOLERING
Selvom branchen løbende forbedrer sit uddannelsesniveau, er den stadig et pænt stykke fra at nå
niveauet i servicebranchen som helhed eller det
øvrige erhvervsliv samlet set. I 2013 udgjorde de
ansatte uden en erhvervskompetencegivende uddannelse 62 pct. i branchen for rengøring og vinduespolering, hvor denne gruppe blot udgjorde ca.
35 pct. i alle brancher og 45 pct. i den operationelle
servicebranche.
Forskellen i uddannelsesniveauet mellem branchen og det øvrige erhvervsliv er størst blandt de
ansatte med videregående uddannelser. I alle brancher samlet set udgør gruppen af ansatte med lang
videregående uddannelse ca. ni pct., hvor den kun
udgør knap to pct. i branchen for rengøring og vinduespolering. Ligeledes ses en markant forskel i
uddannelsesniveauet af den andel ansatte, der har
taget en mellemlang videregående uddannelse. I
den operationelle servicebranche udgør gruppen
11 pct., hvorimod den kun er på fire pct. i branchen
for rengøring og vinduespolering.
BRANCHEN INTEGRERER MANGE
INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE
Servicebranchen beskæftiger sammenlignet med
det øvrige erhvervsliv en høj andel borgere med
anden etnisk baggrund end dansk – primært med
asiatisk oprindelse. Det er i særdeleshed rengøringsvirksomhederne, der trækker den samlede
servicebranchen op i statistikken.
Sammenlignet med hele servicebranchen, beskæftiger branchen for rengøring og vinduespolering i
markant højere omfang indvandrere og efterkommere. I 2013 havde ca. 12 pct. af de ansatte i den
operationelle servicebranche anden etnisk baggrund end dansk, hvor denne befolkningsgruppe
udgjorde godt 38 pct. i branchen for rengøring og
vinduespolering. For alle brancher samlet set er
det kun ni pct. af de ansatte, der har indvandrereller efterkommerbaggrund.
Meget stor andel ufaglærte i rengøringsbranchen
Beskæftigede fordelt på uddannelsesniveau, 2013
Pct.
<
70
60
Den operationelle servicebranche
Rengøring og vinduespolering
Alle brancher
50
40
30
Kilde : Danmarks Statistik og
DI-beregninger, branchen er
defineret på DB07-niveau
(se definition bagerst i
publikationen)
20
10
0
Ingen erhvervskompetencegivende
uddannelse
Erhvervsfaglige
praktik- og
hovedforløb
Kort videregående
uddannelse
Mellemlang
videregående
uddannelse
Lang videregående
uddannelse
RENGØRING OG VINDUESPOLERING
SIDE 29
DI ANALYSE
Markant flere integreres via rengøringsjob
Andel beskæftigede, der enten er indvandrer eller efterkommer
Pct.
40
35
30
25
20
15
10
5
0
<
Den operationelle
­servicebranche
Rengøring og vindues­
polering
Alle brancher
2005
2006
2007
2008
2009
2010
I hele det danske erhvervsliv har indvandrere og efterkommere siden 2005 udgjort en gradvist større
andel af arbejdsstyrken. Men denne udvikling er
betydeligt mere udtalt i branchen for rengøring og
vinduespolering. Branchen spiller derfor en vigtig
rolle i forhold til at integrere borgere med anden
etnisk baggrund end dansk.
2011
2012
2013
Kilde : Danmarks Statistik og DIberegninger, branchen er defineret
på DB07-niveau (se definition bagerst
i publikationen)
DI ANALYSE
SIDE 30
FACILITY MANAGEMENT OG EJENDOMSDRIFT
FACILITY MANAGEMENT OG EJENDOMSDRIFT
DEN ØKONOMISKE SITUATION
Støt stigende omsætning i branchen
Omsætning i alt, kvartalsvis angivelse af sæsonkorrigeret årsniveau
Mia. kr.
<
5
4
Kilde : Danmarks Statistik og
DI-beregninger, branchen er
defineret på DB07-niveau
(se definition bagerst i publikationen)
3
2
1
0
2009
2010
2011
2012
Specielt blandt de største danske virksomheder
har der siden midten af 1990’erne været et stærkt
stigende fokus på facility management (FM). De
seneste år er denne tendens også nået det offentlige, hvilket de store FM-udbud fra henholdsvis
Forsvaret og Rigspolitiet i 2012 eksempelvis vidner
om.
Det har traditionelt været enkeltstående dele af
de sekundære funktioner, som virksomhederne
har outsourcet til forskellige eksterne leverandører. Med FM er det tanken, at når flere sekundære
funktioner bundles sammen og varetages af en
virksomhed, kan man via et helhedssyn bedre understøtte og forbedre effektiviteten af virksomhedens primære aktiviteter. Det kan være sekundære
funktioner som bygningsdrift, IT, postomdeling,
kantine, rengøring og lignende.
I takt med det stigende fokus på FM, er der en
tendens til øget efterspørgsel på leverandører, der
kan levere og styre facility service løsninger ud fra
en helhed. Denne udvikling afspejler sig i mange
servicevirksomheder, og specielt i rengøringsbranchen, hvor man er gået fra at levere enkelte
services til en palet af flere serviceydelser – typisk
under betegnelsen facility service.
2013
2014
Det er valgt at behandle branchen for facility management og ejendomsdrift (DB07 branchekode
81.10.00 – ”Kombinerede serviceydelser”), som en
selvstændig delbranche. Denne gruppe omfatter
kombinationen af en række hjælpetjenester, der
udføres på en kundes ejendom som for eksempel
indendørs rengøring, vedligeholdelse, bortskaffelse af affald, vagt- og sikkerhedstjeneste, postforsendelse o.l. til støtte for aktiviteter i ejendomme.
Gruppen omfatter tillige selvstændige viceværter
og handymanfunktioner.
Der er et betydeligt overlap til andre branchegrupper. Branchen præges af en række store og mellemstore virksomheder, der typisk udspringer af
rengøringsbranchen, men som i årenes løb har
udviklet og tilbyder en bred vifte af kombinerede
serviceydelser. Hertil kommer en lille håndfuld
virksomheder, der tilbyder egentlig facility management typisk ved brug af et bredt netværk af
underleverandører på de forskellige serviceydelser.
FACILITY MANAGEMENT OG EJENDOMSDRIFT
SIDE 31
DI ANALYSE
Den forbedrede omsætning er båret af en særdeles
gunstig udvikling i den indenlandske omsætning.
Fra starten af 2009 til udgangen af 2012 er den indenlandske omsætning således steget med over 88
pct.
DEN ØKONOMISKE SITUATION
Branchen for facility management og ejendomsdrift har efter krisen været afgørende for væksten i
den samlede branche for renhold og kombinerede
serviceydelser. Trods finanskrisens indtræden og
de dertilhørende vilkår markedet har været underlagt, har branchen for facility management og
ejendomsdrift oplevet en støt stigende omsætning
fra 2009 og frem til 2014. Denne udvikling har kun
midlertidigt været forstyrret af enkelte og mindre
fald i omsætningen.
Den markante forøgelse af omsætningen skal som
tidligere nævnt ses i sammenhæng med, at rengøring i stigende grad udbydes og udføres som
kombinerede serviceydelser. Således bliver en del
af omsætningen for rengøring gjort til omsætning
i branchen for facility management og ejendomsdrift.
Efter flere års høj vækst oplevede branchen for facility management og ejendomsdrift i 2009 et fald
som følge af krisen og var her nede på at have en
samlet omsætning på knapt to mia. kr. Branchen
har siden 2009 igen haft høje årlige vækstrater og
opnåede i 2013 en samlet omsætning på ca. 3,1 mia.
kr. Det svarer til en forbedring på over 60 pct. i forhold til 2009.
Sammenlignet med hele servicebranchen, der ved
udgangen af 2013 har oplevet en vækst på godt
10 pct. siden 2009, fremgår det klart, at væksten i
branchen for facility management og ejendomsdrift de seneste år har været exceptionel høj.
Årsagen til den markante forøgelse i branchens
omsætning skal findes i det stigende fokus, der
netop er på facility management. I løbet af de seneste år er gradvist flere serviceopgaver bundlet
sammen og er blevet udliciteret som kombinerede
serviceydelser. Derfor ses det, at branchen for rengøring og vinduespolering har haft en faldende
omsætning, hvorimod branchen for facility management og ejendomsdrift har oplevet en tilsvarende vækst.
Markant større fremgang end i resten af servicebranchen
Indenlandsk omsætning, kvartalsvis angivelse af sæsonkorrigeret årsniveau
Indeks 2009 = 100
<
200
Facility management
og ejendomsdrift
Alle brancher
Den operationelle
­servicebranche
180
160
140
120
100
80
2009
2010
2011
2012
2013
2014
Kilde : Danmarks Statistik og DIberegninger, branchen er defineret på DB07-niveau (se definition
bagerst i publikationen)
DI ANALYSE
SIDE 32
FACILITY MANAGEMENT OG EJENDOMSDRIFT
Hvor branchen for facility management og ejendomsdrift i 2009 beskæftigede knapt 2.100 privatansatte, er dette tal i 2013 oppe på ca. 3.700. I
samme periode har branchen for rengøring og vinduespudsning dog haft et fald i antallet af beskæftigede privatansatte på godt 2.600, hvilket er flere
ansatte, end branchen for facility management og
ejendomsdrift har taget til sig.
VÆSENTLIG FORØGELSE AF
BRANCHENS BESKÆFTIGELSE
Da krisen indtraf, faldt beskæftigelsen i stort set
alle arbejdskraftstunge brancher. Hvor hele den
operationelle servicebranche samlet har haft en
periode med stagnerende beskæftigelse siden
2009, har branchen for facility management og
ejendomsdrift oven på krisen gennemlevet en
eksplosiv vækst i beskæftigelsen. Ved udgangen af
2013 har branchen forøget beskæftigelsen med 77
pct. i forhold til 2009.
Stor stigning i branchens beskæftigelse
Udviklingen i beskæftigelsen
Indeks 2009 = 100
<
180
170
160
150
140
130
120
110
100
90
Privatansatte i facility
management og ejendomsdrift
Privatansatte i den operationelle servicebranche
2009
2010
2011
2012
2013
Kilde : Danmarks Statistik (RAS),
branchen er defineret på DB07niveau (se definiton bagerst i
publikationen)
FACILITY MANAGEMENT OG EJENDOMSDRIFT
SIDE 33
DI ANALYSE
BRANCHENS ØKONOMISKE
SUNDHEDSTILSTAND
Branchen havde et dårligt resultat i regnskabsåret 2012/2013
Gennemsnitlige regnskabstal, 2007/2008=100
Periode
Primært
resultat
Ordinært
resultat
Egenkapital
Aktiver
2007/2008
2008/2009
2009/2010
2010/2011
2011/2012
2012/2013
100
32,2
-0,4
68,2
43,8
0,4
100
-263,1
-65,6
81,6
111,0
-13,1
100
76,8
63,0
78,2
109,0
101,5
100
86,0
59,8
60,4
60,8
57,2
Note: Primært resultat: Resultat af primær drift før finansielle poster og eventuelle ekstraordinære
poster. Ordinært resultat: Resultat efter finansielle poster og før skat
≤ Kilde: Experian, branchen er defineret på DB07-niveau (se definition bagerst i publikationen)
I dette kapitel beskrives branchens økonomiske
sundhedstilstand. Det skal indledningsvis bemærkes, at tallene indhentet fra Experian er aggregerede tal for hele branchen, som ikke er vægtede i
forhold til virksomhedernes størrelse. Dette har
stor betydning for kapitlet, da branchens resultat
særligt i regnskabsåret 2008/09 bliver kraftigt påvirket af meget negative regnskaber i enkelte af
branchens største virksomheder.
Finanskrisen slog meget hårdt igennem i branchen for facility management og ejendomsdrift
allerede i regnskabsåret 2008/09 . Den negative udvikling fortsatte i 2009/10, men fra regnskabsåret
2010/11 til 2011/12 har branchen oplevet en forbedring i både aktiver, egenkapital og det ordinære resultat. Denne forbedring er dog blevet efterfulgt af
et skuffende regnskabsår i 2012/13, da der her har
været tilbagegang på alle poster. I løbet af de sidste
fem år har virksomhederne i branchen således oplevet meget store udsving, specielt på det primære
og ordinære resultat. De seneste regnskabstal tyder på, at markedet bestemt ikke har stabiliseret
sig oven på krisen.
1
1
Ikke alle virksomheders regnskabsperiode følger kalenderåret, og derfor dækker
2007/08 over de regnskaber, der er afsluttet mellem 1/10 2008 og 30/9 2009.
Det primære resultat faldt markant under finanskrisen og var decideret negativt i 2009/10.
Efterfølgende blev det gennemsnitlige primære
resultat i branchen markant forbedret i 2010/11.
Det er dog sidenhen faldet, og i 2012/13 var det tæt
på, at branchen igen opnåede et negativt primært
resultat. Resultatet i 2012/13 er markant under niveauet fra krisens begyndelse.
Finanskrisens indvirkning ses endnu tydeligere på
det ordinære resultat, der består af virksomhedens
primære og sekundære drift samt virksomhedens
finansielle poster. I regnskabsåret 2008/2009 oplevede branchen sit lavpunkt med et meget negativt ordinært resultat, og på trods af en betydelig
fremgang det efterfølgende år var resultatet ligeledes negativt i 2009/10. Dette skyldes i høj grad, at
mange virksomheder havde anseelige underskud
på de finansielle poster, hvilket blandt andet blev
forårsaget af store kursfald på de finansielle markeder. Fra 2008/09 skete der en langsom bedring af
det ordinære resultat til i 2011/12 at være en smule
højere end niveauet ved krisens begyndelse. Dog
gik det ordinære resultat igen i negativ i 2012/13,
hvilket hænger sammen med et dårligt primært resultat samt en nedgang i de finansielle poster.
DI ANALYSE
SIDE 34
FACILITY MANAGEMENT OG EJENDOMSDRIFT
Egenkapitalen er ligesom de ovenstående regnskabstal faldet under finanskrisen. Mange af de
danske virksomheder har dog siden finanskrisens
udbrud haft fokus på at øge egenkapitalen. Fra
regnskabsåret 2009/10 er branchens egenkapital
således gradvist forøget. Dette skyldes i høj grad, at
de eksterne finansieringsmuligheder har været begrænset, og derfor har virksomhederne været nødsaget til at konsolidere sig for at åbne op for fremtidige finansieringsmuligheder. Trods en mindre
tilbagegang i 2012/13 ligger branchens egenkapital
stadig over niveauet ved krisens udbrud i 2007/08.
Virksomhedernes aktiver faldt frem til 2009/10, og
niveauet har efterfølgende været mere eller mindre
konstant. Således udgør niveauet for branchens
aktiver i 2012/13 stadig kun 57,2 pct. af udgangspunktet fra krisens begyndelse.
Det fremgår samtidig af andelen af virksomheder
med angrebet egenkapital, at branchen for facility
management og ejendomsdrift, blev hårdt ramt i
finanskrisens første år. Fra 2007/08 til 2010/11 steg
andelen af virksomheder med angrebet egenkapital med godt seks procentpoint. Bedringen i regnskabstallene har ligeledes medført, at færre virksomheder har haft konkursretning siden 2010/11.
Der er tale om angrebet egenkapital, når egenkapitalen er negativ eller under lovens mindstekrav til
indbetalt startkapital.
I tråd med at virksomhederne har forbedret regnskabstallene siden kriseåret 2008/09, og branchen
har fokuseret på at konsolidere sig, er andelen af
virksomheder med underskud faldet markant de
seneste år. Selvom udviklingen er vendt, oplevede
branchen dog, at andelen af virksomheder med
underskud alligevel steg svagt i 2011/12. I 2008/09
var andelen af virksomheder med underskud opppe på hele 48 pct., mens den i 2012/13 var nede
på 36 pct.
Andelen af virksomheder med
underskud falder igen
Andel af virksomheder med underskud
Pct.
50
45
40
35
30
25
Andelen af virksomheder
med angrebet egenkapital
falder fortsat
Andel af virksomheder med angrebet egenkapital
Pct.
20
2007/
2008
2008/
2009
2009/
2010
2010/
2011
2011/
2012
2012/
2013
≤ Kilde : Experian, branchen er defineret på DB07-niveau (se
definition bagerst i publikationen)
Grundet branchens negative ordinære resultat i
2008/09 steg andelen af virksomheder med konkursretning betydeligt under finanskrisen. Efterfølgende har andelen af virksomheder med
konkursretning i flere år ligget på omkring 24 pct.
Dette peger i retning af, at krisen har trukket ud
for mange virksomheder i branchen for facility
management og ejendomsdrift.
40
35
30
25
2007/
2008
2008/
2009
2009/
2010
2010/
2011
2011/
2012
2012/
2013
Note : Angrebet egenkapital betyder, at egenkapitalen er negativ
eller under lovens mindstekrav til indbetalt startkapital (500.000 kr.
for A/S og 125.000 kr. for ApS)
≤ Kilde : Experian, branchen er defineret på DB07-niveau (se
definition bagerst i publikationen)
FACILITY MANAGEMENT OG EJENDOMSDRIFT
SIDE 35
Færre virksomheder med
konkursretning
DI ANALYSE
af finanskrisen, og stadig ikke er tilbage på niveauet fra før krisen. Branchen har i løbet af de seneste
regnskabsår både haft en skuffende afkastningsgrad og forrentning af egenkapitalen. Til gengæld
ses en forbedret likviditets- og soliditetsgrad som
et spirende sundhedstegn.
Andel af virksomheder med konkursretning
Pct.
30
Virksomhedens evne til at forrente den investerede kapital i forhold til det samlede kapitalgrundlag
belyses af afkastningsgraden. Det er således et mål
for, hvordan virksomhederne har evnet at tjene
penge på de primære aktiviteter i forhold til de
samlede aktiviteter. Branchen for facility management og ejendomsdrift har fra 2007/08 til 2009/10
oplevet et fald i afkastningsgraden, hvor den ligefrem ramte 0 pct. De efterfølgende regnskabsår
havde branchen en mindre stigning i afkastningsgraden, der som følge af et negativt ordinært resultat igen i 2012/13 er gået i nul. Oven på krisen
er der altså stadig stor usikkerhed forbundet med
specielt den primære drift og hermed også afkastningsgraden.
25
20
15
2007/
2008
2008/
2009
2009/
2010
2010/
2011
2011/
2012
2012/
2013
Note: Konkursretning betyder, at selskaber både har angrebet
egenkapital og negativ indtjening.
≤ Kilde : Experian, branchen er defineret på DB07-niveau (se
definition bagerst i publikationen)
I det seneste regnskabsår kan der dog ses et mindre
fald, således at andelen af virksomheder med konkursretning i 2012/13 var lige under 22 pct. For at
en virksomhed har konkursretning skal det både
have angrebet egenkapital og negativ indtjening.
I 2008/09 var egenkapitalens forrentning negativ
og nåede her bunden med -21 pct. Egenkapitalens
forrentning er siden da steget, og var i 2011/12 på
lige over seks pct. Dette er samme niveau som ved
krisens start. Egenkapitalens forrentning faldt dog
i regnskabsåret 2012/13 til igen at være negativ.
BRANCHENS NØGLETAL
I tråd med de skuffende regnskabstal fremgår det
af nøgletallene, at branchen for facility management og ejendomsdrift har været meget hårdt ramt
Likviditetsgraden har sammenlignet med de tidligere nævnte nøgletal gennemgået en mere positiv
udvikling. Siden 2008/09 har den årligt været sti-
Skuffende afkast og forrentning i regnskabsåret 2012/2013
Nøgletal
Periode
2007/2008
2008/2009
2009/2010
2010/2011
2011/2012
2012/2013
2,8
1,1
0,0
3,2
2,0
0,0
Afkastningsgrad
Egenkapitalens
forrentning
Likviditetsgrad
6,2
-21,1
-6,4
6,4
6,3
-0,8
121,8
100,8
120,3
123,6
145,1
126,2
Soliditetsgrad
32,5
29,0
34,2
42,1
58,2
57,7
Note: Afkastningsgrad: primært resultat i pct. af aktiver i alt. Egenkapitalens forrentning:
Ordinært resultat i pct. af egenkapitalen. Likviditetsgrad: Omsætningsaktiver i pct. af kortfristet gæld.
Soliditetsgrad: Egenkapitalen i pct. af aktiver i alt ultimo.
≤ Kilde: Experian, branchen er defineret på DB07-niveau (se definition bagerst i publikationen)
DI ANALYSE
SIDE 36
FACILITY MANAGEMENT OG EJENDOMSDRIFT
gende med undtagelse af et fald i regnskabsåret
2012/13. Det tyder på, at branchen trods hårde
tider generelt har været i stand til at opfylde sine
kortsigtede økonomiske forpligtelser.
Tilsvarende har branchens soliditetsgrad bortset
fra et mindre fald i 2008/09 årligt været stigende
siden regnskabsåret 2007/08. I 2012/13 lå branchens soliditetsgrad markant over niveauet for den
samlede servicebranche. Soliditetsgraden angiver,
hvor stor en del af virksomhedens aktiver, der er
egenfinansieret.
syv pct. i 2012/13. Det er over niveauet for resten af
servicebranchen.
Andelen af konkursramte
selskaber i branchen for facility
management og ejendomsdrift
Pct.
8
7
Den forbedrede likviditets- og soliditetsgrad ses
som et tegn på, at branchen for facility management og ejendomsdrift, har haft et massivt fokus
på at konsolidere sig. Trods flere år med skuffende
regnskabstal, har virksomhederne øget deres robusthed i forhold til, at kunne håndtere større tab.
MARKANT STIGNING I ANDEL KONKURSER
Branchen for facility management og ejendomsdrift oplevede for første gang i fire år at andelen
af konkursramte selskaber faldt i regnskabsåret
2010/11. Dette skabte et håb om bedre tider, men
det finansielle opsving udeblev imidlertid. Flere
virksomheder har derfor måttet dreje nøglen om i
både 2011/12 og 2012/13. Andelen af konkursramte
virksomheder i branchen nåede således op på ca.
6
5
4
3
2
1
0
2007/
2008
2008/
2009
2009/
2010
2010/
2011
2011/
2012
2012/
2013
≤ Kilde : Experian, branchen er defineret på DB07-niveau (se
definition bagerst i publikationen)
Andelen af virksomheder med mindre end to ansatte udgjorde 81 pct. af alle konkurser i 2012/13
mod 73 pct. i 2008/09. I regnskabsåret 2008/09 var
der ingen virksomheder med mere end 10 ansatte,
der gik konkurs, mens der i 2012/13 kun var to virksomheder med mere end 10 ansatte, der gik kon-
Flest mindre virksomheder går konkurs
Konkursramte virksomheder fordelt på antal ansatte
2008/2009
2012/2013
6,3 pct.
0,0 pct.
12,5 pct.
26,7 pct.
73,3 pct.
0 til 1 ansat 2 – 9 ansatte 10+ ansatte
≤ Kilde : Experian, branchen er defineret på DB07-niveau (se definition bagerst i publikationen)
81,3 pct.
FACILITY MANAGEMENT OG EJENDOMSDRIFT
SIDE 37
DI ANALYSE
kurs. Dette vidner om, at det fortsat er vanskelige
tider særligt blandt branchens mindste virksomheder.
FLEST YNGRE VIRKSOMHEDER GÅR KONKURS
Fra regnskabsåret 2007/08 til 2012/13 gik tilsammen 102 selskaber konkurs i branchen for facility
management og ejendomsdrift. Langt hovedparten af disse virksomheder var yngre selskaber med
få ansatte. Hele 80 af virksomhederne havde således kun eksisteret mindre end fem år, hvorimod
kun otte af disse konkursramte virksomheder
havde over 10 års anciennitet.
Markant flere nye virksomheder går konkurs
Andel af konkurser fordelt på alder
Pct.
<
60
0 – 2 år
2,1 – 5 år
5,1 – 10 år
10+ år
50
40
30
Kilde : Experian, branchen er
defineret på DB07-niveau
(se d
­ efination bagerst i publikationen)
20
10
0
2007/2008
2008/2009
2009/2010
2010/2011
2011/2012
2012/2013
DI ANALYSE
SIDE 38
FACILITY MANAGEMENT OG EJENDOMSDRIFT
STRUKTURELLE NØGLETAL
VIRKSOMHEDERNE HAR FÅET
EN HØJERE ANCIENNITET
Branchen for facility management og ejendomsdrift er kendetegnet ved, at virksomhedsskaren
siden krisen har fået en højere gennemsnitsalder.
Andelen af virksomheder, der har eksisteret i 0 – 2
år, udgør med sine 21 pct. den mindste kategori i
2012/13 – og gruppen er blevet marginalt mindre i
forhold til 2007/08, hvor den udgjorde lige under
23 pct. Til sammenligning udgjorde andelen af
virksomheder, der er ældre end 10 år godt 28 pct.
af branchen i 2012/13, hvilket er en mindre forøgelse i forhold til 2007/08. I det seneste regnskabsår
består 51 pct. af branchen af virksomheder, der
har eksisteret i 2 – 10 år, mens gruppen i 2007/08
udgjorde lige under 50 pct. Efter finanskrisen har
branchen altså samlet set fået en marginal stigning
i andelen af mere etablerede virksomheder.
Et generelt kendetegn ved hele branchen for renhold og kombinerede serviceydelser er, at der er
mange mindre virksomheder. Underbranchen facility management og ejendomsdrift er ingen undtagelse for denne tendens. Her udgør andelen af
virksomheder, der har under 10 ansatte ca. 93 pct.
af branchen i 2012/13. Trods et fald på godt tre procentpoint i forhold til 2007/08, dominerer denne
gruppe stadig branchen. Faldet i andelen af virksomheder med mindre end 10 ansatte, modsvares
af en stigning i kategorien af virksomheder, der har
mellem 10 og 100 ansatte. Denne gruppe udgjorde
således seks pct. af virksomhederne i 2012/13 mod
tre pct. i 2007/08.
Flest etablerede virksomheder i branchen
Virksomheder fordelt på antal leveår, andel
Pct.
<
30
2007/2008
2012/2013
25
20
Kilde : Experian, branchen
er defineret på DB07-niveau
(se definition bagerst i
publikationen)
15
10
5
0
0 – 2 år
2,1 – 5 år
5,1 – 10 år
10+ år
FACILITY MANAGEMENT OG EJENDOMSDRIFT
SIDE 39
DI ANALYSE
Stadig klart flest små virksomheder i branchen
Virksomheder fordelt på antal ansatte, andel
Pct.
<
120
2007/2008
2012/2013
100
80
Kilde : Experian, branchen
er defineret på DB07niveau (se definition bagerst
i publikationen)
60
40
20
0
Under 10
10 til 100
Over 100
Denne ændring minder om udviklingen i det øvrige erhvervsliv, der grundet samfundets generelle
demografiske udvikling oplever at arbejdsstyrken
gradvist bliver ældre. Ser man på hele den operationelle servicebranche, kan der identificeres en
betydelig aldring af arbejdsstyrken fra 2003 til 2013.
Udviklingen har dog stadig været mere markant i
branchen for facility management og ejendomsdrift.
BRANCHEN HAR FÅET EN HØJERE
GENNEMSNITSALDER
Branchens alderssammensætning er gået fra en relativ jævn aldersfordeling i 2003 til, at de ansatte i
2013 i markant højere grad er sammensat af ældre
medarbejdere. De 18 – 39 årige ud-gjorde i 2003 hele
51 pct. af de ansatte, mens gruppen i 2013 kun udgør
33 pct. Samtidig er andelen af ansatte mellem 40 og
60 år gået fra at udgøre 45 pct. i 2013 til at udgøre
hele 58 pct. af alle medarbejdere i branchen.
Markant flere ældre medarbejdere i 2013
Aldersfordelingen i branchen
<
18 – 29 årige
2003
2013
30 – 39 årige
40 – 49 årige
50 – 59 årige
60 – 64 årige
0
5
10
15
20
25
30
35 Pct.
Kilde : Danmarks Statistik
og DI-beregninger, branchen
er defineret på DB07-niveau
(se definition bagerst i
publikationen)
DI ANALYSE
SIDE 40
FACILITY MANAGEMENT OG EJENDOMSDRIFT
Væsentlige flere ældre medarbejdere i branchen
Aldersfordeling fordelt på brancher, 2013
<
18 – 29 årige
Alle brancher
Facility Management
og ejendomsdrift
30 – 39 årige
40 – 49 årige
50 – 59 årige
60 – 64 årige
0
5
10
15
20
25
30
35 Pct.
Kilde : Danmarks Statistik
og DI-beregninger, branchen
er defineret på DB07-niveau
(se definition bagerst i publika­
tionen)
Sammenlignes aldersfordelingen i underbranchen
facility management og ejendomsdrift med alle
brancher samlet set, fremgår det, at branchen har
en overrepræsentation af ansatte mellem 40 og 60
år. Over 67 pct. af de ansatte i branchen for facility
management og ejendomsdrift er 40 år eller derover, mens denne gruppe kun udgør ca. 57. pct. for
brancherne samlet set.
Inden for branchen er der i 2013 sket en markant
ændring i det generelle uddannelsesniveau i forhold til 2003. I 2003 udgjorde andelen af medarbejdere med en videregående uddannelse lige over
34 pct., mens de i 2013 kun udgør 10 pct. Herunder
er der særlig sket et betydeligt fald i andelen af ansatte med en lang videregående uddannelse. Derimod bestod andelen af ufaglærte og faglærte medarbejdere i 2003 af lige over 65 pct. af alle ansatte,
mens disse grupper i 2013 udgør knapt 90 pct.
FLEST HAR EN ERHVERVSFAGLIG UDDANNELSE
Den markante udvikling skal dog ses i forhold til,
at branchen generelt har oplevet en kraftig vækst
siden 2009, som gennemgået i kapitlet om branchens økonomiske situation. Det be-mærkelsesværdige fald i andelen af medarbejdere med en
lang videregående uddannelse kan derfor i et vist
omfang ses som udtryk for, at der er blevet ansat
flere faglærte og ufaglærte medarbejdere, hvormed
gruppen af ansatte med en lang videregående uddannelse er blevet relativt mindre i antal. Dertil
er data fra 2003 påvirket af, at branchen dengang
havde en betydelig mindre tyngde, og derfor var
mere sårbar over for udsving.
Branchen for facility management og ejendomsdrift er i lighed med den øvrige servicebranche kendetegnet ved primært at bestå af arbejdskraft med
et mindre uddannelsesniveau. Tilsam-men har ca.
90 pct. af de ansatte enten ingen erhvervskompetencegivende uddannelse eller en erhvervsfaglig
uddannelse. Til forskel for mange andre brancher
domineres branchen for facility management og
ejendomsdrift af ansatte med en erhvervsfaglig uddannelse, idet hele 45 pct. af alle medarbejdere i
branchen i 2013 har en sådan uddannelse.
SIDE 41
FACILITY MANAGEMENT OG EJENDOMSDRIFT
DI ANALYSE
Stor ændring i sammensætningen siden 2003
Beskæftigede fordelt på uddannelsesniveau
Pct.
<
50
45
40
2003
2013
35
30
Kilde : anmarks Statistik og
DI-beregninger, branchen
er defineret på DB07-niveau
(se definition bagerst
i publikationen)
25
20
15
10
5
0
Ingen erhvervs- Erhvervsfaglige
Kort videreMellemlang
kompetencegivende praktik- og
gående uddannelse videregående
uddannelse
hovedforløb
uddannelse
Det fremgår ligeledes, at branchen generelt er kendetegnet ved et lavt uddannelsesniveau, når man
sammenligner den med andre brancher. Branchen
for facility management og ejendomsdrift består
af ca. 44 pct. ufaglærte, hvilket er på niveau med
den operationelle servicebranche, mens gennemsnittet for alle brancher samlet set er ca. 35 pct.
Ligeledes har branchen ca. 46 pct. faglærte ansat.
Den operationelle servicebranche har ca. 36 pct.
faglærte medarbejde, mens alle brancherne samlet
set har lige over 40 pct.
Lang videregående uddannelse
Den operationelle servicebranche har grundet
arbejdets hovedsagelige manuelle karakter en
lav andel af ansatte med en videregående uddannelse – en tendens der specielt er udtalt i branchen
for facility management og ejendomsdrift. Hvor
den operationelle servicebranche har over 10 pct.
ansatte med en mellemlang videregående uddannelse, har branchen for facility management og
ejendomsdrift kun fem pct. ansatte med en mellemlang videregående uddannelse.
Branchen domineres af erhvervsfagligt uddannede
Beskæftigede fordelt på uddannelsesniveau, 2013
Pct.
<
50
45
40
Den operationelle
­servicebranche
Facility management
og ejendomsdrift
Alle brancher
35
30
25
20
15
10
Kilde : Danmarks Statistik og DI-beregninger, branchen er defineret på
DB07-niveau (se definition bagerst i
publikationen)
5
0
Ingen erhvervs- Erhvervsfaglige
Kort videreMellemlang
kompetencegivende praktik- og gående uddannelse videregående
uddannelse
hovedforløb
uddannelse
Lang videregående uddannelse
DI ANALYSE
SIDE 42
FACILITY MANAGEMENT OG EJENDOMSDRIFT
I 2005 udgjorde indvandrere ca. fem pct. af branchens arbejds-styrke, mens de i 2013 består af
mere end 11 pct. Indvandrere og efterkommere udgør således en gradvist større andel af de ansatte i
branchen. Denne udvikling er mere udtalt end for
erhvervslivet i øvrigt, hvilket vidner om den rolle
branchen spiller i forhold til at integrere indvandrere og efterkommere på arbejdsmarkedet.
STOR STIGNING I ANDELEN AF
ETNISKE MEDARBEJDERE
Den operationelle servicebranche beskæftiger
samlet set en højere andel af borgere med anden
etnisk baggrund end dansk, end det øvrige erhvervsliv gør. I 2013 beskæftigede den operationelle servicebranchen næsten 12 pct. indvandrere
og efterkommere. Underbranchen for facility
management og ejendomsdrift beskæftiger i 2013
næsten den samme andel med anden etnisk baggrund end dansk. Dette er en ændring i forhold til
tidligere, hvor branchen beskæftigede en betydelig
mindre andel indvandrere og efterkommere end
den samlede operationelle servicebranche gjorde.
Flere integreres via arbejdet i branchen
Andel beskæftigede, der enten er indvandrer eller efterkommer
Pct.
<
14
12
Facility management
og ejendomsdrift
Den operationelle
­servicebranche
Alle brancher
10
8
6
4
2
0
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
Kilde : Danmarks Statistik og
DI-beregninger, branchen er
defineret på DB07-niveau (se
definition bagerst i publikationen)
KANTINE- OG CATERINGBRANCHEN
SIDE 43
DI ANALYSE
KANTINE- OG CATERINGBRANCHEN
DEN ØKONOMISKE SITUATION
Stigende omsætning siden krisen
Omsætning i alt, kvartalsvis angivelse af sæsonkorrigeret årsniveau
Mia. kr.
<
10
9
8
7
6
5
4
3
2
1
0
Kilde : Danmarks Statistik
og DI-beregninger, branchen
er defineret på DB07-niveau
(se definition bagerst i
publikationen)
2009
2010
2011
2012
Branchen samler grundlæggende to forskellige
måder at levere forplejning på i kantine- og cateringområdet. Ved kantineservice fremstilles forplejning hos kunden og ved cateringservice leveres
forplejning til kunden. Markedet for kantinedrift
domineres af store virksomheder, der også leverer
andre former for services. På markedet for cateringservice findes få store virksomheder, men også
en betydelig mængde mindre cateringvirksomheder.
Siden finanskrisen har kantine- og cateringbranchen haft en vækst i omsætningen, der ligger
markant over væksten for servicebranchen som
helhed. Det er branchens indenlandske omsætning, der har drevet denne udvikling. I 2013 lå den
indenlandske omsætning 30 pct. over niveauet fra
2009.
2013
2014
Branchens beskæftigelse har ligeledes haft en positiv udvikling især i de seneste år. Siden 2011 er
beskæftigelsen steget med ca. 20 pct.
Kantine- og cateringbranchen er defineret på baggrund af relevante DB07-branchekoder fra Danmarks Statistik, ved henholdsvis ”56.21.00 – Event
catering” og ”56.29.00 – Anden restaurationsvirksomhed”.
DEN ØKONOMISKE SITUATION
Kantine- og cateringbranchen var mærket af de negative følger af krisen frem til 3. kvartal 2009, hvor
niveauet for branchens omsætning nåede bunden.
Siden er branchens omsætning blevet markant
forbedret, og i 2013 opnåede branchen et resultat
på mere end 7,3 mia. kr. Dette udgør en samlet stig-
DI ANALYSE
SIDE 44
KANTINE- OG CATERINGBRANCHEN
Væsentlig forøgelse i forhold til resten af servicebranchen
Indenlandsk omsætning, kvartalsvis angivelse af sæsonkorrigeret årsniveau
Indeks 200 = 100
<
150
140
Kantine og catering
Alle brancher
Den operationelle
­servicebranchen
130
120
110
100
90
80
2009
2010
2011
2012
ning på over 30 pct. i forhold til niveauet for 2009,
hvor kantine- og cateringbranchen omsatte for ca.
5,6 mia. kr.
Sammenlignet med hele servicebranchen, der fra
2009 til 2013 blot havde en vækst på 13 pct., har
kantine- og cateringbranchen således haft en væsentlig større procentvis forøgelse af den samlede
omsætning.
Branchens indenlandske omsætning har tilsvarende gennemgået en markant højere forøgelse,
set i forhold til resten af servicebranchen. Gennem stort set hele perioden fra 3. kvartal 2009 til
3. kvartal 2013 har branchen kvartal for kvartal
øget omsætningen. Dog ses det af de seneste data
fra 4. kvartal 2013, at branchen har haft et mindre
fald i den indenlandske omsætning. Alligevel slutter denne næsten 30 pct. over niveauet fra primo
2009.
I første kvartal 2011 ses en markant forøgelse af den
indenlandske omsætning. Denne forøgelse skyldes formentligt, at Compass Group i forbindelse
med købet af IDA Services overførte en anseelig
volumen til kantine- og cateringbranchen.
2013
2014
Kilde : Danmarks Statistik
og DI-beregninger, branchen
er defineret på DB07-niveau
(se definition bagerst i
publikationen)
KANTINE- OG CATERINGBRANCHEN
SIDE 45
DI ANALYSE
tigelsen, og branchen var dette år nede på at have
9.400 privatansatte. Siden er denne udvikling dog
vendt til en kraftig vækst. Fra 2010 til 2013 er beskæftigelsen i branchen for kantine og catering steget med hele 20 pct. Dette svarer til, at branchen i
2013 beskæftigede 11.500 privatansatte.
BESKÆFTIGELSEN HAR VÆRET
STIGENDE SIDEN 2010
Siden 2005 har der overordnet set været en betydelig stigning i beskæftigelsen i kantine- og cateringbranchen. Denne stigning har været markant
højere end forøgelsen i beskæftigelsen for hele den
operationelle servicebranche.
Til sammenligning var beskæftigelsen blandt de
privatansatte i hele den operationelle servicebranche først i 2013 tilbage på niveauet fra 2009.
Da krisen indtraf, faldt beskæftigelsen i stort set
alle arbejdskrafttunge brancher herunder i kantine- og cateringbranchen såvel som den samlede
servicebranchen. Frem mod 2010 oplevede kantine og cateringbranchen et mindre fald i beskæf-
Stor stigning i beskæftigelsen siden 2010
Udviklingen i beskæftigelsen
Indeks 2009 = 100
<
125
Privatansatte i kantine
og catering
Privatansatte i den operationelle servicebranche
120
115
110
105
Note : Den operationelle servicebranche er eksl. offentlige
serviceerhverv
100
95
90
2009
2010
2011
2012
2013
Kilde : Danmarks Statistik (RAS)
og DI-beregninger, branchen er
defineret på DB07-niveau (se
definiton bagerst i publikationen)
DI ANALYSE
SIDE 46
KANTINE- OG CATERINGBRANCHEN
BRANCHENS ØKONOMISKE
SUNDHEDSTILSTAND
Skuffende resultat af regnskabsåret 2012/2013
Gennemsnitlige regnskabstal, 2007/08 = 100
Periode
Primært
resultat
Ordinært
resultat
Egenkapital
Aktiver
2007/2008
2008/2009
2009/2010
2010/2011
2011/2012
2012/2013
100
-43,9
94,8
123,5
63,1
-41,3
100
-20,7
19,2
37,2
14,7
-11,4
-
-
-
-
-
-
100
52,0
48,3
50,6
47,9
31,8
Note: Grundet fejl i data kan egenkapitalen ikke opgøres. Primært resultat: Resultat af primær drift
før finansielle poster og eventuelle ekstraordinære poster. Ordinært resultat: Resultat efter finansielle
poster og før skat
≤ Kilde: Experian, branchen er defineret på DB07-niveau (se definition bagerst i publikationen)
I dette kapitel beskrives branchens økonomiske
sundhedstilstand. Det skal indledningsvis bemærkes, at tallene indhentet fra Experian er aggregerede tal for hele branchen, som ikke er vægtede i
forhold til virksomhedernes størrelse.
Kantine- og cateringbranchen blev særdeles hårdt
ramt af finanskrisen i regnskabsåret 2008/09 .
Branchens virksomheder oplevede her en væsentlig forværring af både det primære og ordinære resultat samt aktiverne. I de følgende regnskabsår begyndte regnskabstallene at stige, men
fra 2011/2012 er regnskabstallene igen begyndt at
falde.
1
Det primære resultat var i 2008/09 negativt, på
trods af at virksomhederne året forinden havde oplevet en jævn fremgang. Siden dette lavpunkt har
branchen forbedret sin position frem til 2010/11.
Herefter har det primære resultat været faldende,
og endte med i regnskabsåret 2012/13 igen at være
negativt.
Til sammenligning består det ordinære resultat af
virksomhedens primære og sekundære drift samt
virksomhedens finansielle poster. I 2008/09 var
det ordinære resultat ligeledes negativt. Trods en
1
Ikke alle virksomheders regnskabsperiode følger kalenderåret og derfor dækker
2007/08 over de regnskaber der er afsluttet mellem 1/10 2007 og 30/9 2008.
periode med forbedring af det ordinære resultat i
både 2009/10 og 2010/11, har særligt regnskabsåret
2012/13 resulteret i et meget skuffende ordinært
resultat.
Med disse markante udsving i både det primære og
ordinære resultat, fremgår det klart, at branchen
endnu er stærkt påvirket af finanskrisen, og den
økonomiske usikkerhed krisen har medført. Og i
tråd med den skuffende udvikling i de resterende
regnskabstal har aktiverne været faldende efter finanskrisen. De nyeste tal viser, at niveauet stadig
er betydelig lavere end i 2007/08.
På trods af at der overordnet set har været tilbagegang i regnskabstallene, er der andre faktorer,
hvor branchens virksomheder i de seneste år har
oplevet en fremgang. En virksomhed har angrebet
egenkapital, når egenkapitalen er negativ eller under lovens mindstekrav til indbetalt startkapital.
Siden 2008/09 er andelen af virksomheder med
angrebet egenkapital faldet fra godt 48 pct. til at
udgøre 46 pct. i 2012/13. Der er hermed tale om en
mindre forbedring. Det skal dog bemærkes, at andelen af virksomheder med angrebet egenkapital
stadig ligger på et højt niveau i kantine- og cateringbranchen.
KANTINE- OG CATERINGBRANCHEN
SIDE 47
Andelen af virksomheder
med angrebet egenkapital
falder fortsat
Andel af virksomheder med angrebet egenkapital
Pct.
50
DI ANALYSE
I tråd med den ovenstående udvikling har en gradvist mindre del af branchens virksomheder siden
2007/08 haft konkursretning. I starten af perioden
havde knapt 37 pct. af branchens virksomheder
konkursretning, mens dette i 2012/13 blot var gældende for 34 pct. af virksomhederne. Trods skuffende regnskabstal har finanskrisen således ikke
medført en stigning i andelen af virksomheder
med konkursretning. For at have konkursretning
skal et selskab både have angrebet egenkapital og
negativ indtjening.
45
Færre virksomheder med
konkursretning
40
2007/
2008
2008/
2009
2009/
2010
2010/
2011
2011/
2012
2012/
2013
Note : Angrebet egenkapital betyder, at egenkapitalen er negativ
eller under lovens mindstekrav til indbetalt startkapital (500.000 kr.
for A/S og 125.000 kr. for ApS)
≤ Kilde : Experian, branchen er defineret på DB07-niveau
(se definition bagerst i publikationen)
Tilsvarende har branchen i løbet af de seneste seks
år haft et fald i andelen af virksomheder med underskud. Hvor knapt 50 pct. af branchens virksomheder i 2007/08 havde underskud, er denne gruppe
faldet til 44 pct. i 2012/13. Trods en positiv tendens
ligger branchen også her stadig på et markant højere niveau end resten af den operationelle servicebranche.
Stadig færre virksomheder
har underskud
Andel af virksomheder med underskud
Pct.
55
50
45
40
35
30
2007/
2008
2008/
2009
2009/
2010
2010/
2011
2011/
2012
2012/
2013
≤ Kilde : Experian, branchen er defineret på DB07-niveau
(se definition bagerst i publikationen)
Andel af virksomheder med konkursretning
Pct.
40
35
30
25
2007/
2008
2008/
2009
2009/
2010
2010/
2011
2011/
2012
2012/
2013
Note : Konkursretning betyder, at selskaber både har angrebet
egenkapital og negativ indtjening.
≤ Kilde : Experian, branchen er defineret på DB07-niveau (se
definition bagerst i publikationen)
BRANCHENS NØGLETAL
Branchens nøgletal er i lighed med regnskabstallene gået væsentligt tilbage i forhold til sidste år. I
forhold til niveauet for 2007/08 er samtlige nøgletal
blevet væsentligt forværret som følge af finanskrisen. Nøgletallene giver overordnet set ikke et billede af, at der er en bedring på vej i forhold til branchens økonomiske sundhedstilstand.
DI ANALYSE
SIDE 48
KANTINE- OG CATERINGBRANCHEN
Seneste regnskabsår viser en tilbagegang i branchens nøgletal
Nøgletal
Periode
2007/2008
2008/2009
2009/2010
2010/2011
2011/2012
2012/2013
3,2
-2,7
6,3
7,9
4,2
-4,2
Afkastningsgrad
Egenkapitalens
forrentning
Likviditetsgrad
-
-
-
-
-
-
185,4
79,6
76,7
98,1
101,1
86,2
Soliditetsgrad
52,9
6,6
5,0
23,8
21,3
12,4
Note: Grundet fejl i data kan egenskabskapitalens forrentning ikke opgøres i perioden.
Afkastningsgrad: primært resultat i pct. af aktiver i alt. Egenkapitalens forrentning: Ordinært resultat i
pct. af egenkapitalen. Likviditetsgrad: Omsætningsaktiver i pct. af kortfristet gæld. Soliditetsgrad: Egenkapitalen i pct. af aktiver i alt ultimo
≤ Kilde: Experian, branchen er defineret på DB07-niveau (se definition bagerst i publikationen)
Afkastningsgraden er et mål for virksomhedernes
evne til at tjene penge på de primære aktiviteter i
forhold til de samlede aktiviteter. I kantine- og cateringbranchen var afkastningsgraden som følge af
krisen negativ i 2008/09, men er de to efterfølgende
år steget. I regnskabsåret 2010/11 nåede branchens
afkastningsgrad op på et relativt pænt niveau, men
er sidenhen støt faldet. I 2012/13 gik afkastningsgraden igen i negativ, og ligger dermed under niveauet for resten af servicebranchen.
ANDELEN AF KONKURSER HAR TOPPET
Med likviditetsgraden udtrykkes virksomhedernes evne til at honorere de umiddelbare gældskrav.
I finanskrisens første år oplevede kantine- og cateringbranchen som følge af et særdeles skuffende
resultat et markant fald i likviditetsgraden – mere
end en halvering. Siden 2008/09 er likviditetsgraden langsomt forbedret, men er endnu langt fra at
være tilbage på niveauet fra før krisen. Branchen
har således fået færre midler til at kunne indfri
sine kortfristede forpligtigelser. Det lave niveau for
likviditetsgraden skyldes delvist, at det er blevet
dyrere for virksomhederne at holde likviditet. Årsagen til dette er, at rentespændet (forskellen mellem indlåns- og udlånsrenten) har været højt.
Andelen af konkursramte
selskaber i branchen for
kantine og catering
Soliditetsgraden angiver, hvor stor en del af aktiverne, virksomheden selv har finansieret. Efter
krisen oplevede branchen et meget stort fald i
soliditetsgraden, der i 2008/09 gennemsnitligt for
hele branchen var nede på blot fem pct. Dette understreger, hvor hårdt ramt branchen var under
finanskrisen. Siden har soliditetsgraden delvist
rettet sig, men ligger stadig under niveauet for den
øvrige servicebranche.
For første gang i fem år oplevede branchen i regnskabsåret 2011/12 et fald i andelen af konkursramte
virksomheder. I 2010/11 nåede andelen af konkursramte virksomheder op på ca. ni pct., og er siden
faldet til knapt syv pct. i 2012/13. Trods dette fald
er det stadig en høj andel virksomheder, der går
konkurs i forhold til niveauet fra før krisen – og det
er stadig over niveauet for servicebranchen som
helhed.
Pct.
10
9
8
7
6
5
4
3
2
1
0
2007/
2008
2008/
2009
2009/
2010
2010/
2011
2011/
2012
2012/
2013
≤ Kilde : Experian, branchen er defineret på DB07-niveau
(se definition bagerst i publikationen)
KANTINE- OG CATERINGBRANCHEN
SIDE 49
DI ANALYSE
Typen af virksomheder, der er gået konkurs, har
varieret betydeligt over de seneste fem år. Andelen
af virksomheder med mindre end to ansatte udgjorde blot 50 pct. i 2008/09 mod hele 82 pct. af alle
konkurser i 2012/13. Det er således fortsat vanskelige tider blandt branchens mindste virksomheder.
somheder, som går konkurs i dag sammenlignet
med under krisen.
Under finanskrisen gik både mindre og større virksomheder i vidt omfang konkurs, men i 2012/13
er spredningen blevet langt mindre. Andelen af
virksomheder med mere end 10 ansatte udgjorde
knapt 20 pct. af den samlede virksomhedsskare i
branchen, men denne gruppe stod for ca. 22 pct. af
branchens konkurser i 2008/09. I 2012/13 var andelen af konkurser i branchen blandt virksomheder
med mere end 10 ansatte faldet til blot omkring syv
pct., samtidig med at denne gruppe her udgjorde
knapt 16 pct. af branchens virksomheder. Det er
således betydeligt færre af branchens større virk-
I 2007/08 udgjorde andelen af konkurser blandt
virksomheder, som har eksisteret i mindre end to
år ca. 15 pct. Dette var i 2012/13 steget til ca. 50 pct.
af konkurserne. Denne stigning skal ses i sammenhæng med, at andelen af virksomheder, der har eksisteret under to år, i perioden har udgjort omkring
30 pct. af branchens samlede virksomheder. I løbet
af de seneste år er de yngre virksomheder således
blevet kraftigt overrepræsenteret i konkursstatistikkerne. Det tyder hermed på, at krisen har gjort
det betydeligt sværere for de nye virksomheder at
etablere sig i branchen.
DE YNGSTE VIRKSOMHEDER HAR
SVÆRT VED AT ETABLERE SIG
Markant færre større virksomheder går konkurs
Konkursramte virksomheder fordelt på antal ansatte
2008/2009
2012/2013
7,1 pct.
22,2 pct.
10,7 pct.
50,0 pct.
27,8 pct.
0 til 1 ansat 2 – 9 ansatte 10+ ansatte
≤ Kilde : Experian, branchen er defineret på DB07-niveau (se definition bagerst i publikationen)
82,1 pct.
DI ANALYSE
SIDE 50
KANTINE- OG CATERINGBRANCHEN
Andelen af konkurser blandt de mere etablerede
virksomheder har tilsvarende været aftagende de
seneste år, på trods af at en del af branchens virksomheder er ældre end 10 år. I 2012/13 var andelen af virksomheder over 10 år, der går konkurs
nede på syv pct., hvorimod andelen var ca. 23 pct.
i 2007/08.
Flest nye virksomheder går konkurs
Andel af konkurser fordelt på alder
Pct.
<
60
50
0 – 2 år
2,1 – 5 år
5,1 – 10 år
10+ år
40
30
Kilde : Experian, branchen er
defineret på DB07-niveau
(se d
­ efination bagerst i publikationen)
20
10
0
2007/2008
2008/2009
2009/2010
2010/2011
2011/2012
2012/2013
KANTINE- OG CATERINGBRANCHEN
SIDE 51
DI ANALYSE
STRUKTURELLE NØGLETAL
BRANCHEN ER DOMINERET
AF MINDRE VIRKSOMHEDER
Den overvejende del af virksomhedsskaren i branchen for kantine og catering udgøres af mindre
virksomheder. Samtidig er der kun en mindre
gruppe store virksomheder. Andelen af virksomheder med under 10 ansatte udgjorde således
næsten 84 pct. af alle branchens virksomheder i
2012/13. Samme år var andelen af virksomheder
med mere end 100 ansatte nede på under to pct.
Til sammenligning var der i regnskabsåret 2007/08
lidt færre små virksomheder og tilsvarende flere
større virksomheder. Generelt har den overordnede sammensætning i virksomhedsstørrelsen dog
ikke ændret sig væsentligt.
i årene efter krisen også oplevet en reduktion af
virksomhedernes gennemsnitlige anciennitet.
Gruppen af virksomheder, der har eksisteret i mere
end 10 år, udgjorde mere end 27 pct. af branchens
virksomheder i 2007/08. Grundet det høje antal
konkurser i forbindelse med finanskrisen, der i
høj grad også gik ud over de ældre virksomheder,
er denne gruppe siden blevet reduceret. I 2012/13
er det kun ca. 17 pct. af branchens virksomheder,
der har eksisteret i mere end 10 år. Imidlertid er andelen af virksomheder, der har eksisteret mellem
to og 10 år, steget markant. Denne gruppe udgjorde
således knapt 54 pct. i 2012/13, mens den kun udgjorde 44 pct. i 2007/08. Den beskrevne tendens er
ligeledes gældende for servicebranchen generelt.
I tråd med at kantine- og cateringbranchen i højere
grad består af mindre virksomheder, har branchen
Mange små virksomheder i branchen
Virksomheder fordelt på antal ansatte, andel
Pct.
<
90
80
2007/2008
2012/2013
70
60
50
Kilde : Experian, branchen
er defineret på DB07niveau (se definition bagerst
i publikationen)
40
30
20
10
0
Under 10
10 til 100
Over 100
DI ANALYSE
SIDE 52
KANTINE- OG CATERINGBRANCHEN
Markant færre ældre virksomheder
Virksomheder fordelt efter antal leveår, andel
Pct.
<
35
30
2007/2008
2012/2013
25
Kilde : Experian, branchen
er defineret på DB07niveau (se definition bagerst
i publikationen)
20
15
10
5
0
0 – 2 år
2,1 – 5 år
5,1 – 10 år
10+ år
Selvom de ansatte i branchen for kantine og catering har fået et højere aldersgennemsnit, består
branchen stadig af betydeligt flere yngre ansatte
sammenlignet med det øvrige erhvervsliv. Hele 52
pct. af kantine- og cateringbranchens medarbejdere er under 40 år, hvor dette tal er ca. 43 pct. i alle
brancher samlet set. Tilsvarende er kun 22 pct. af
de ansatte i branchen over 50 år mod 30 pct. i hele
erhvervslivet.
STADIG MANGE YNGRE ANSATTE I KANTINEOG CATERINGBRANCHEN
I løbet af det seneste årti er der i kantine- og cateringbranchen – såvel som i det øvrige erhvervsliv – gradvist kommet flere ældre medarbejdere
og markant færre yngre ansatte. Denne udvikling
skal ses som et udtryk for den generelle demografiske udvikling i samfundet, hvor den danske arbejdsstyrke gradvist bliver ældre.
Branchen består af væsentlig flere yngre ansatte
Aldersfordelingen fordelt på brancher, 2013
<
18 – 29 årige
Alle brancher
Kantine og catering
30 – 39 årige
40 – 49 årige
50 – 59 årige
60 – 64 årige
0
5
10
15
20
25
30 Pct.
Kilde : Danmarks Statistik
og DI-beregninger, branchen
er defineret på DB07niveau (se definition bagerst
i publikationen)
SIDE 53
KANTINE- OG CATERINGBRANCHEN
DI ANALYSE
Færre ufaglærte i 2013
Beskæftigede fordelt på uddannelsesniveau
Pct.
<
60
2003
2013
50
40
Kilde : Danmarks Statistik og
DI-beregninger, branchen er
defineret på DB07-niveau (se
definition bagerst i publikationen)
30
20
10
0
Ingen erhvervs- Erhvervsfaglige
Kort videreMellemlang
kompetencegivende praktik- og
gående uddannelse videregående
uddannelse
hovedforløb
uddannelse
MARGINALT FLERE HAR EN
ERHVERVSFAGLIG UDDANNELSE
Siden 2003 er uddannelsesniveauet generelt steget
i kantine- og cateringbranchen. Denne udvikling
skal ses i sammenhæng med, at den danske arbejdsstyrkes uddannelsesniveau generelt har oplevet en mindre forbedring.
Branchens øgede uddannelsesniveau afspejler sig
i, at kantine- og cateringvirksomhederne har fået
flere ansatte med en erhvervsfaglig uddannelse.
Andelen af ansatte uden en erhvervskompetencegivende uddannelse er faldet fra ca. 49 pct. i 2003 til
45 pct. i 2013. Gruppen af ansatte med en erhvervsfaglig uddannelse er derimod steget fra godt 42 pct.
i 2003 til 44 pct. i 2013.
Selvom branchens uddannelsesniveau er forbedret, har kantine- og cateringvirksomhederne stadig
en mindre uddannet arbejdskraft sammenlignet
med det øvrige erhvervsliv. Arbejdets manuelle
karakter taget i betragtning, er det dog ikke overraskende, at ca. 90 pct. af alle branchens medarbej-
Lang videregående uddannelse
dere enten ikke besidder en erhvervskompetencegivende uddannelse eller har en erhvervsfaglig
uddannelse. Disse to grupper udgør derfor hver
især en større andel af de ansatte end de gør i både
hele servicebranchen eller alle brancher samlet set.
I 2013 udgjorde de ansatte med en erhvervsfaglig
uddannelse ca. 44 pct. af medarbejderne i kantine- og cateringbranchen, hvor denne gruppe
udgjorde 41 pct. i alle brancher og ca. 36 pct. i hele
den operationelle servicebranche. Forskellen i uddannelsesniveauet er størst imellem branchen og
det øvrige erhvervsliv for grupperne af ansatte med
henholdsvis en mellemlang og lang videregående
uddannelse. I kantine- og cateringbranchen har
godt en pct. af alle ansatte en lang videregående
uddannelse, hvor dette tal er ca. otte pct. i alle
brancher samlet set. Tilsvarende har ca. 11 pct. af
de ansatte i hele den operationelle servicebranche
en mellemlang videregående uddannelse. Denne
gruppe udgør knapt fem pct. af de ansatte i kantine- og cateringbranchen.
DI ANALYSE
SIDE 54
KANTINE- OG CATERINGBRANCHEN
Væsentligt flere ufaglærte i kantine- og cateringbranchen
Beskæftigede fordelt på uddannelsesniveau, 2013
Pct.
<
50
Kantine og catering
Alle brancher
Den operationelle
servicebranche
40
30
20
Kilde : Danmarks Statistik
og DI-beregninger, branchen
er defineret på DB07niveau (se definition bagerst
i publikationen)
10
0
Ingen erhvervs- Erhvervsfaglige
Kort videreMellemlang
kompetencegivende praktik- og
gående uddannelse videregående
uddannelse
hovedforløb
uddannelse
Lang videregående uddannelse
Siden 2005 har indvandrere og efterkommere
udgjort en gradvist større andel af branchens arbejdsstyrke. Kantine- og cateringbranchen har i
hele perioden ligget markant højere end både hele
servicebranchen eller alle brancher samlet set.
Dog ses det særligt i de seneste år, at branchen har
fået en væsentlig højere andel indvandrere eller
efterkommere. Dermed fremgår det, at kantineog cateringbranchen fortsat spiller en vigtig rolle
i forhold til at integrere borgere med anden etnisk
baggrund.
BETYDELIG STIGNING I ANDELEN
AF ETNISKE MEDARBEJDER
Sammenlignet med hele den operationelle servicebranche beskæftiger kantine- og cateringbranchen en relativ høj andel af indvandrere og efterkommere. I 2013 havde knapt 12 pct. af de ansatte
i den operationelle servicebranche anden etnisk
baggrund end dansk, hvorimod denne medarbejdergruppe udgjorde næsten 20 pct. i kantine- og
cateringbranchen.
Flere integreres via kantine- og cateringbranchen
Andel beskæftigede, der enten er indvandrer eller efterkommer
Pct.
<
25
Kantine og catering
Den operationelle
­servicebranche
Alle brancher
20
15
10
5
0
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
Kilde : Danmarks Statistik og
DI-beregninger, branchen er
defineret på DB07-niveau
(se definition bagerst i
publikationen)
SIDE 55
OM PUBLIKATIONEN
KILDER
Publikationen er udarbejdet på baggrund af data fra Danmarks Statistik og Experian. Kilden fremgår ved hver figur.
DEFINITIONER
Den overordnede branche, renhold og kombinerede serviceydelser, er defineret
på baggrund af en summering af syv relevante DB07-branchekoder fra Danmarks
Statistik. Disse DB07-koder er samlet i de nedenstående tre delbrancher:
Rengøring og vinduespolering er den største delbranche og består af følgende
DB07-branchekoder: ”81.21.00 – Almindelig rengøring i bygninger” dækker
indvendig ikke-specialiseret rengøring af kontorer, huse, fabrikker, butikker og
institutioner mv., hvor ”81.22.90 – Anden rengøring af bygninger og erhvervslokaler” mest dækker udvendig rengøring. Branchekoden 81.22.10 indeholder vinduespudsning og -polering. Til sidst består delbranchen også af ”81.29.00 – Andre
rengøringsydelser”, der omfatter specialiseret rengøring såsom vedligeholdelse
af svømmebassiner, rengøring af tog, busser, fly, desinfektion og skadedyrsbekæmpelse mv.
Delbranchen facility management og ejendomsdrift udtrykkes via DB07-koden
”81.10.00 – Kombinerede serviceydelser”. Branchekoden dækker over formidling
af driftspersonale, som udfører en række hjælpetjenester på en kundes ejendom.
Oftest varetager leverandørerne en kombination af flere tjenester som eks. almindelig rengøring, vedligeholdelse, bortskaffelse af affald, vagt- og sikkerhedstjeneste, postforsendelse, modtagelse, vask o.l. Hertil kommer, at selvstændige
viceværter og handymen også er indeholdt i branchekoden.
Til sidst er delbranchen for kantine og catering udtrykt via branchekoderne
”56.21.00 – Event catering” og ”56.29.00 – Anden restaurationsvirksomhed”. Disse
branchekoder dækker over henholdsvis kantineservice, der fremstiller forplejning hos kunden, samt cateringservice, hvor forplejning leveres til kunden.
Servicebranchen er ligeledes defineret ud fra DB07-branchekoderne. En nærmere beskrivelse af definitionen af servicebranchen findes i publikationen Servicebranchens Årsrapport 2014.
REDAKTION
Henrik Boesgaard Sørensen
DI ANALYSE
SERVICEBRANCHENS ARBEJDSGIVERFORENING – SBA
SBA organiserer langt den overvejende del af de virksomheder, der opererer inden for de brancher, der er behandlet i denne rapport.
Foreningen arbejder for at understøtte virksomheder inden for rengøring og beslægtede serviceerhverv.
SBA’s medlemsvirksomheder beskæftiger sig med kantinedrift, facility service, skadeservice, ældreomsorg, ejendomsservice, rengøring, pasning af grønne områder og en
række andre services.
SBA arbejder på at skabe de bedste rammer for foreningens medlemmer. Foreningen varetager medlemmernes
erhvervspolitiske og branchemæssige interesser på såvel
dansk som på europæisk niveau – således er SBA medlem
af den europæiske arbejdsgiver- og brancheorganisation
EFCI (European Federation of Cleaning Industries). Endelig arbejder SBA aktivt med at højne branchens standard via ”Servicenormen”, som er en obligatorisk branchestandard.
> DI SERVICE
1787 KØBENHAVN V
SBA’s medlemmer kan søge råd og vejledning i alle spørgsmål af arbejds- og ansættelsesretlig karakter. Foreningen
tilbyder både telefonrådgivning, når der er forhold, du gerne vil have klarlagt, og komplet juridisk bistand, hvis en
sag af arbejds- og ansættelsesretlig karakter skal i retten.
SBA er en organisation under DI. Derfor kan alle SBA’s
medlemmer trække på DI’s ekspertise inden for emner
som arbejdsmarkedspolitik, personalejura, arbejdsmiljø,
uddannelse, integration og internationalisering. Samtidig er medlemmer af SBA automatisk medlemmer af DI
Service, der kan rådgive medlemmerne i alle erhvervs- og
branchepolitiske spørgsmål. Sekretariatsfunktionerne for
SBA varetages af DI Service.
>
Kontaktperson:
Michael Bøgelund Andersen
Tlf.: 3377 4828
Mail: [email protected]
Web: www.sba.dk
TLF.: 3377 3377
DI Service
DI Service er branchefællesskabet for DI-virksomheder og foreninger, der beskæftiger sig med operationel service på Business-toBusiness- og Business-to-Government-markederne. DI Service omfatter ligeledes andre virksomheder, hvor serviceydelser indgår som
en væsentlig aktivitet. Det kan f. eks. være fremstillingsvirksomheder, der tilbyder installation, vedligehold eller andre services knyttet
til deres produkter.
De fire foreninger i branchefællesskabet er henholdsvis; Servicebranchens Arbejdsgiverforening (SBA), VikarBranchen, Vagt- & Sikkerhedsindustrien (VSI) og Brancheforeningen for vask- og tekstiludlejning (BVT). Samtidig med udgivelsen af denne overordnede
statistiske publikation udgives én branchespecifik publikation for
hver af foreningerne (undtagen Vagt- & Sikkerhedsindustrien), i alt
fire publikationer.
[email protected]
SERVICE.DI.DK
I tillæg til de fire foreninger har DI Service samlet sundheds- og velfærdsleverandørerne i en ny sektion – Dansk Sundhed og Velfærd
(DSV) – der her varetager medlemmernes erhvervspolitiske og forretningsmæssige interesser.
DI Service varetager servicevirksomhedernes interesser og arbejder
for at styrke de politiske bestemte rammer for branchen. Også indadtil over for DI’s øvrige medlemskreds styrker branchefællesskabet
relationerne mellem servicevirksomhederne, deres leverandører og
kunder.
DI Service hjælper desuden medlemsvirksomheder med konkrete
problemstillinger samt frem
Se mere på service.di.dk