1. No category

DI ANALYSE
VIKARBRANCHEN
Årsrapport 2015
> Det seneste år har vikarbranchen oplevet en vækst på næsten 
pct. i branchens samlede omsætning. Væksten ligger over de øvrige
servicevirksomheder, og den ses som et resultat af et spædt opsving
i dansk økonomi.
De seneste omsætningstal viser, at i . kvartal  opnåede vikarbranchen en omsætning svarende til et årsniveau på knap  mia. kr.
Samme kvartal i  var dette tal , mia. kr. Dermed er branchens
omsætning vokset med næsten  pct. på bare et år.
Væksten skal ses i sammenhæng med, at vikarbranchen er en særdeles konjunkturfølsom branche. Branchen har over tid har haft
markante udsving i omsætningen afhængig af den generelle aktivitet i dansk økonomi. I opgangstider er anvendelsen af vikarer for
kundevirksomhederne et nemt og fleksibelt alternativ i forhold til
at bruge fastansatte. Tilsvarende stopper kunderne oftest først med
at anvende vikarer og andet løst ansat personale, før de begynder at
afskedige fastansatte.
 Om publikationen
 Forord
 Den økonomiske situation

Stigende beskæftigelse siden 
 Branchens økonomiske
sundhedstilstand
 Branchens nøgletal
 Mindre stigning i andelen af konkurser
 De yngste virksomheder dominerer
konkursstatistikken
 Strukturelle nøgletal
 Fortsat flest mindre vikarbureauer
 Høj personaleomsætning i vikarbranchen
 Vikarerne har fået en højere
gennemsnitsalder
 Flere vikarer har en uddannelse
 Vikarbranchen bidrager fortsat med
en stor integrationsindsats
Stigende omsætning i branchen de senere år
Omsætning i alt, kvartalsvis angivelse af sæsonkorrigeret årsniveau
Mia. kr.
<
20
18
16
14
12
10
8
6
4
2
0
Kilde : Danmarks Statistik og DI-beregninger,
branchen er defineret på DB07-niveau (se
definition side 2 i publikationen)
2009
2010
2011
2012
2013
2014
DI ANALYSE
VIKARBRANCHEN
OM PUBLIKATIONEN
KILDER
Publikationen er udarbejdet på baggrund af
data fra henholdsvis Danmarks Statistik, DA’s
­PersonaleomsætningsStatistik og Experian. Kilden fremgår ved hver figur. Som følge af datarevisioner er data om vikarbranchens omsætning
revideret juni 2015.
DEFINITIONER
Vikarbranchen er defineret på baggrund af
følgende tre relevante DB07-branchekoder fra
Danmarks Statistik:
78.10.00 – Arbejdsformidlingskontorer
78.20.00 – Vikarbureauer
78.30.00 – Anden personaleformidling
Servicebranchen er ligeledes defineret ud fra
DB07-branchekoderne. En nærmere beskrivelse
af definitionen af servicebranchen findes i publikationen Servicebranchens Årsrapport 2015.
REDAKTION
Henrik Boesgaard Sørensen
SIDE 2
SIDE 3
VIKARBRANCHEN
FORORD
Vikarbranchen er sammensat af få store internationalt baserede vikarbureauer,
flere mellemstore danske bureauer – og en underskov af små specialiserede vikarbureauer.
I forhold til andre brancher er vikarbranchen meget konjunkturfølsom. Det ses
ved, at branchen oven på finanskrisen oplevede et meget stort fald i omsætningen. Samtidig har branchen de seneste fire år også haft en vækst, der ligger over
det øvrige erhvervsliv.
Fra 4. kvartal 2013 til 4. kvartal 2014 steg den operationelle servicebranches omsætning med godt 10 pct. Det er en pæn fremgang, men langt fra de knap 19 pct.,
som vikarbranchens omsætning voksede med i samme periode. Foreløbigt ser
væksten ud til at fortsætte, hvormed 2015 tegner til at blive et rekordår for vikarbureauernes omsætning.
DI Service vil med vikarbranchens årsrapport 2015 præsentere et samlet overblik
over udviklingen i branchens samlede omsætning og beskæftigelse, virksomhedernes økonomiske sundhedstilstand og de strukturelle nøgletal for branchen.
God læselyst!
København, maj 2015
Mette Rose Skaksen
Branchedirektør, DI Service
DI ANALYSE
DI ANALYSE
SIDE 4
VIKARBRANCHEN
VIKARBRANCHEN
DEN ØKONOMISKE SITUATION
Stigende omsætning i branchen de senere år
Omsætning i alt, kvartalsvis angivelse af sæsonkorrigeret årsniveau
Mia. kr.
<
20
18
16
14
12
10
8
6
4
2
0
Kilde : Danmarks Statistik og
DI-beregninger, branchen er
defineret på DB07-niveau (se
definition side 2 i publikationen)
2009
2010
2011
2012
Vikarbranchen er en særdeles konjunkturfølsom
branche, hvilket gør, at den over tid har haft markante udsving i omsætningen afhængig af den generelle aktivitet i dansk økonomi. Det er særligt
brugen af vikarer i byggeriet, industrien og en række serviceerhverv, der er påvirket af de generelle
konjunkturer og af forskellige sæsonmønstre. Det
afspejler sig i vikarbranchens omsætning.
I opgangstider er anvendelsen af vikarer for kundevirksomhederne et nemt og fleksibelt alternativ
i forhold til at bruge fastansatte. Tilsvarende stopper kunderne oftest først med at anvende vikarer
og andet løst ansat personale, før de begynder at
afskedige fastansatte.
2013
2014
Der har i den seneste tid været en markant vækst
i vikarbranchens omsætning, og det skal netop ses
i lyset af den gradvise bedring af dansk økonomi
og de positive forventninger i erhvervslivet, der
har taget til i styrke i løbet af 2014. Helt konkret var
vikarbranchens omsætning i 4. kvartal 2013 på 11,7
mia. kr., mens den i 4. kvartal 2014 var steget til 13,9
mia. kr. Det vil sige, at vikarbranchens omsætning
er vokset med knap 19 pct. i løbet af 2014.
Der har i løbet af de seneste år været en vis usikkerhed om, hvorvidt et økonomisk opsving ville
rodfæste sig i Danmark. Det har betydet, at virksomhederne har været tilbageholdende med ansættelse af nyt personale. Inddragelsen af vikarer
VIKARBRANCHEN
SIDE 5
Vikarbranchen vokser
hurtigere end den øvrige
servicebranche
DI ANALYSE
STIGENDE BESKÆFTIGELSE SIDEN 2010
Samlet omsætning, kvartalsvis angivelse af sæsonkorrigeret
årsniveau
Indeks 2009 = 100
Antallet af beskæftigede i vikarbranchen har været
stigende siden 2010. Det gælder både for de fuldtids- og deltidsansatte medarbejdere. Nærmere
bestemt beskæftigede vikarbranchen i 2010 ca.
54.500 lønmodtagere i alt, og i 2014 var det tal oppe
på ca. 69.000. Det vil sige, at beskæftigelsen i vikarbranchen samlet er steget med 27 pct. siden 2010.
150
De seneste år har der dog været en relativ større
stigning i antallet af lønmodtagere i alt (altså for
både fuldtids- og deltidsansatte) i forhold til antallet af fuldtidsansatte. Det skyldes, at branchen nu i
højere grad består af deltidsansatte, end den gjorde
for et par år siden.
140
130
120
110
100
90
80
2009
≤ 2010
2011
2012
2013
2014
Vikarbranchen
Den operationelle servicebranche
Kilde : Experian, branchen er defineret på DB07-niveau
(se definition side 2 i publikationen)
udgør derimod en fleksibel løsning, hvilket har
været medvirkende til branchens betydelige omsætningsfremgang.
Til sammenligning har beskæftigelsen i den operationelle servicebranche gennemgået en stagnerende udvikling. I 2010 var der ca. 205.000 fuldtidsansatte i den operationelle servicebranche, mens
branchen i 2014 beskæftigede 204.000 fuldtidsansatte. Dermed er beskæftigelsen i den operationelle servicebranche faldet med 0,5 pct. siden 2010.
Stigning i antallet af
fuldtidsansatte
Udviklingen i beskæftigelsen
Mens omsætningen i den øvrige servicebranche allerede i løbet af 2010 kom tilbage på niveauet ved
finanskrisens udbrud i 2009, kom vikarbranchens
omsætning først på niveau med 2009-omsætningen i slutningen af 2011. Siden da har vikarbranchen oplevet større omsætningsvækst end den
øvrige servicebranche. Derfor er omsætningen i
vikarbranchen i dag på et højere niveau set i forhold til omsætningen i 2009, end det er tilfældet i
den øvrige servicebranche.
70.000
60.000
50.000
40.000
30.000
20.000
10.000
0
2008
≤ 2009
2010
2011
2012
2013
2014
Antal fuldtidsbeskæftigede
Lønmodtagere i alt
Kilde : Danmarks Statistik og DI-beregninger, branchen er defineret
på DB07-niveau (se definiton side 2 i publikationen)
DI ANALYSE
SIDE 6
VIKARBRANCHEN
BRANCHENS ØKONOMISKE
SUNDHEDSTILSTAND
Markant forbedrede regnskabstal siden 2009/10
Gennemsnitlige regnskabstal, indeks 2008/09 = 100
Periode
2008/09
2009/10
2010/11
2011/12
2012/13
100
-12,2
105,8
124,9
125,3
136,3
100
12,6
187,5
183,5
212,1
214,3
Egenkapital
100
126,6
211,9
220,4
202,9
215,2
Aktiver
100
99,4
122,9
130,9
126,9
129,7
Primært
resultat
Ordinært
resultat
2013/14
Note: Primært resultat: Resultat af primær drift før finansielle poster og eventuelle ekstraordinære poster.
Ordinært resultat: Resultat efter finansielle poster og før skat.
≤ Kilde: Experian, branchen er defineret på DB07-niveau (se definition side 2 i publikationen)
I dette kapitel beskrives vikarbranchens økonomiske sundhedstilstand. Det skal indledningsvis bemærkes, at tallene indhentet fra Experian er aggregerede tal for hele branchen, som ikke er vægtede i
forhold til virksomhedernes størrelse.
Vikarbranchen blev – som det fremgår af omsætnings- og beskæftigelsestallene fra forrige kapitel – hårdt ramt af finanskrisen fra efteråret 2008.
Denne effekt påvirker i høj grad regnskabstallene
for 2008/09 men også 2009/10 , hvor krisen slog
fuldt igennem for vikarbranchen. Virksomhederne oplevede i disse år en væsentlig forværring af
regnskabstallene. Fra 2010/11 og fremefter er billedet dog vendt således, at branchen løbende har
forbedret samtlige regnskabstal over de seneste
fem år.
1
Som følge af finanskrisen var vikarbranchen særdeles hårdt ramt på branchens primære resultat,
der decideret gik i minus i 2009/10. Siden dette lavpunkt har branchens virksomheder forbedret positionen. I 2013/14 opnåede branchen det højeste
primære resultat siden finanskrisens udbrud.
1
Ikke alle virksomheders regnskabsperiode følger kalenderåret, og
derfor dækker 2009/10 over de regnskaber, der er afsluttet mellem
1/10 2009 og 30/9 2010.
Branchens ordinære resultat består af virksomhedens primære og sekundære drift samt virksomhedens finansielle poster. I 2009/10 havde branchen et
meget lavt ordinært resultat, der allerede i 2010/11
blev betydeligt forbedret. Siden har det ordinære
resultat holdt sig på et pænt niveau, der i 2013/14
var mere end dobbelt så højt som i 2008/09.
I modsætning til de øvrige regnskabstal fokuserede vikarbranchens virksomheder efter krisens udbrud hurtigt på at øge egenkapitalen, der allerede
blev væsentligt forøget i 2009/10. Da de eksterne
finansieringsmuligheder har været begrænsede
under krisen, har virksomhederne derfor været
nødsaget til at konsolidere sig for at åbne for fremtidige finansieringsmuligheder. Siden 2008/09 har
branchen dermed mere end fordoblet sin egenkapital. I vikarbranchen er egenkapitalen vokset
markant mere end i den øvrige servicebranche.
Vikarbranchen oplevede efter krisen et fald i virksomhedernes samlede aktiver frem til 2009/10.
Herefter er aktiverne gradvist steget til et niveau,
der i 2013/14 ligger højere end niveauet fra før krisen. Samlet set har vikarbranchen således ikke
haft en nedgang i egenkapitalen og aktiverne siden
krisens udbrud, som ellers ses i mange andre brancher. Disse tal dækker dog over markante udsving
imellem branchens virksomheder.
VIKARBRANCHEN
SIDE 7
I 2013/14 fortsatte den positive udvikling i forhold
til andelen af virksomheder med angrebet egenkapital. Der er således fortsat færre virksomheder i
vikarbranchen, der har en egenkapital, som enten
er negativ eller under lovens mindstekrav til indbetalt startkapital. Andelen af virksomheder med
angrebet egenkapital er faldet fra ca. 42 pct., da
dette tal toppede i 2009/10, til i 2013/14 at udgøre
31 pct. Dette tyder på, at vikarbranchen har konsolideret sig efter finanskrisen og er gået bedre tider
i møde.
DI ANALYSE
Mere end hver tredje
virksomhed har underskud
Andel af virksomheder med underskud
Pct.
55
50
45
40
35
30
For femte år har færre virksom­
heder angrebet egenkapital
Andelen af virksomheder med angrebet egenkapital
25
20
2008/09 2009/10 2010/11 2011/12 2012/13 2013/14
≤ Kilde : Experian, branchen er defineret på DB07-niveau (se
definition side 2 i publikationen)
Pct.
45
40
35
30
25
20
2008/09 2009/10 2010/11 2011/12 2012/13 2013/14
Note : Angrebet egenkapital betyder, at egenkapitalen er negativ
eller under lovens mindstekrav til indbetalt startkapital (500.000 kr.
for A/S og 125.000 kr. for Aps)
≤ Kilde : Experian, branchen er defineret på DB07-niveau (se
definition side 2 i publikationen)
Andelen af virksomheder med underskud har
gennemgået en stabil udvikling siden 2011/12, idet
den her har ligget på ca. 37 pct. Det er fortsat mere
end hver tredje virksomhed i vikarbranchen, der
har underskud. Dette er dog et godt stykke fra niveauet ved kriseåret 2009/10, hvor hele 53 pct. af
virksomhederne var underskudsramte.
I lighed med udviklingen i andelen af virksomheder med underskud og angrebet egenkapital har
der siden 2009/10 været et stort fald i andelen af
vikarbureauer med konkursretning. Denne faldt
markant i 2009/10, og efter en stagnerende udvikling siden 2010/11 oplevede vikarbranchen fra
2012/13 til 2013/14 igen et fald i antallet af virksomheder med konkursretning fra 26 pct. til 22
pct. Det betyder, at der er færre virksomheder, der
både har angrebet egenkapital og negativ indtjening. Den positive udvikling er endnu et tegn på,
at situationen i vikarbranchen har ændret sig drastisk siden kriseåret 2009/10.
DI ANALYSE
SIDE 8
VIKARBRANCHEN
Gradvist færre virksomheder
har konkursretning
Afkastningsgraden belyser virksomhedens evne
til at forrente den investerede kapital i forhold til
det samlede kapitalgrundlag. Dermed er det et
mål for, hvor godt virksomhederne har evnet at
tjene penge på de primære aktiviteter i forhold til
de samlede aktiviteter. I vikarbranchen faldt afkastningsgraden markant frem til regnskabsåret
2007/08, men har normaliseret sig og afkastningsgraden ligger i 2013/14 på sit højeste niveau i de seneste seks regnskabsår.
Andelen af virksomheder med konkursretning
Pct.
40
35
30
25
Egenkapitalens forrentning er et udtryk for, hvad
ejernes formue i virksomheden forrentes med. Inden krisen havde vikarbranchen en meget høj forrentning af egenkapitalen, men dette nøgletal faldt
markant under krisen. Egenkapitalens forrentning nåede bunden i 2009/10, men er siden steget
til i en årrække at ligge på godt 15 pct., hvilket også
blev opnået i 2013/14. Det er et højere niveau end
for servicebranchen som helhed.
20
15
2008/09 2009/10 2010/11 2011/12 2012/13 2013/14
Note : Konkursretning betyder, at selskaber både har angrebet
egenkapital og negativ indtjening.
≤ Kilde : Experian, branchen er defineret på DB07-niveau (se
definition side 2 i publikationen)
Likviditetsgraden angiver virksomhedernes evne
til at honorere de umiddelbare gældskrav. Frem
til regnskabsåret 2013/14 er likviditetsgraden steget og ligger nu på det højeste niveau i de seneste
seks år. I modsætning til de førnævnte nøgletal er
likviditetsgraden i de seneste regnskabsår højere
end før finanskrisen indtog i 2008. Branchen har
desuden en likviditetsgrad, der ligger betydeligt
over niveauet for hele servicebranchen. Det tyder
således på, at vikarbranchen trods krisen overordnet har været i stand til at indfri sine kortfristede
forpligtigelser.
BRANCHENS NØGLETAL
Der kan i lighed med de overordnede regnskabstal
for vikarbranchen spores en markant forbedring
af sundhedstilstanden i branchens nøgletal. Også
her ses den fulde effekt af finanskrisens udbrud i
regnskabsåret 2009/10, men sidenhen har samtlige nøgletal gradvist normaliseret sig og ligger i
2013/14 på et ganske pænt niveau.
Normalisering af branchens nøgletal siden 2009/10
Nøgletal
Periode
2008/09
2009/10
2010/11
2011/12
2012/13
2013/14
7,0
-0,9
6,0
6,7
6,9
7,3
14,9
1,5
13,1
12,4
15,6
14,8
Likviditetsgrad
122,4
143,0
153,7
152,0
143,2
157,7
Soliditetsgrad
31,8
40,6
54,9
53,6
50,8
52,8
Afkastningsgrad
Egenkapitalens
forrentning
Note: Afkastningsgrad: Primært resultat i procent af aktiver i alt. Egenkapitalens forrentning: Ordinært resultat i procent af
egenkapitalen. Likviditetsgrad: Omsætningsaktiver i procent af kortfristet gæld. Soliditetsgrad: Egenkapitalen i procent af
aktiver i alt ultimo
≤ Kilde: Experian, branchen er defineret på DB07-niveau (se definition side 2 i publikationen)
VIKARBRANCHEN
SIDE 9
Med soliditetsgraden angives, hvor stor en del af
virksomhedens aktiver der er egenfinansieret.
Branchens soliditetsgrad er steget endnu mere end
likviditetsgraden således, at branchen i 2013/14 har
en soliditetsgrad på knap 53 pct. af virksomhedernes samlede aktiver.
DI ANALYSE
Mindre stigning i konkursramte
selskaber i vikarbranchen
Pct.
14
12
Den markante forbedring af likviditets- og soliditetsgrad i vikarbranchen ses som et tegn på, at
branchen har haft et massivt fokus på at konsolidere sig. Virksomhederne har dermed øget deres robusthed i forhold til at kunne håndtere større tab.
10
8
6
4
2
0
2008/09 2009/10 2010/11 2011/12 2012/13 2013/14
MINDRE STIGNING I ANDELEN AF KONKURSER
Fra 2012/13 til 2013/14 steg andelen af vikarbureauer, der gik konkurs, fra 4 pct. til godt 6 pct. Der er
tale om en mindre stigning, som ikke ændrer ved,
at andelen af konkurser i vikarbranchen er faldet
markant siden finanskrisens start, idet hele 13 pct.
af branchens virksomheder gik konkurs i 2008/09.
Siden finanskrisen brød ud i 2008/09, er der sket
markante ændringer i typen af virksomheder, der
går konkurs. I 2008/09 gik både små, mellemstore
og store vikarbureauer konkurs. I 2013/14 var det
derimod stort set kun vikarbureauer med færre
end 2 ansatte, som indgik i konkursstatistikken.
≤ Kilde : Experian, branchen er defineret på DB07-niveau (se
definition side 2 i publikationen)
De helt små vikarbureauer udgjorde 41 pct. af
det samlede antal konkurser i 2008/09, mens de i
2013/14 stod for hele 91 pct. af konkurserne. Dermed er de helt små vikarbureauers andel af det
samlede antal konkurser steget med hele 50 procentpoint siden finanskrisens start. Den lette adgang til at etablere og drive et vikarbureau har derfor for alvor givet udslag i vikarbranchen. De store
Konkurserne rammer igen altovervejende de mindste
virksomheder
Konkursramte virksomheder fordelt på antal ansatte
2008/09
2013/14
6,1 pct.
35,2 pct.
3,0 pct.
40,8 pct.
90,9 pct.
23,9 pct.
0 til 1 ansat
2 – 9 ansatte
10+ ansatte
≤ Kilde : Experian, branchen er defineret på DB07-niveau (se definition side 2 i publikationen)
DI ANALYSE
SIDE 10
VIKARBRANCHEN
vikarbureauer har fået konsolideret deres økonomi oven på krisen og går af den grund sjældnere
konkurs sammenlignet med for fem år siden.
undtagelse af 2011/12 været vikarbureauer, som har
eksisteret i 2 – 5 år, der har domineret konkursstatistikken. Det skyldes til dels, at andelen af nyetablerede bureauer i vikarbranchen er faldet fra 32 pct. i
2008/09 til 15 pct. i 2013/14.
DE YNGSTE VIRKSOMHEDER DOMINERER
KONKURSSTATISTIKKEN
Siden finanskrisen er andelen af 5 – 10 år gamle vikarbureauer, der går konkurs, steget fra 8 pct. til
21 pct. Stigningen skal ses i lyset af, at de 5 – 10-årige vikarbureauer udgjorde 21 pct. af branchen i
2008/09, mens de i 2013/14 repræsenterede 36 pct.
af det samlede antal vikarbureauer. Udviklingen i
andelen af vikarbureauer med mere end 10 år bag
sig, der går konkurs, har derimod været præget af
udsving og synes ikke at have nogen klar tendens.
Den lette adgang til at drive og etablere vikarbureauer afspejler sig tydeligt i konkursstatistikken.
I 2008/09 var det hovedsageligt virksomheder,
der havde eksisteret i mindre end 2 år, som gik
konkurs. Det skyldes, at en stor del af de vikarbureauer, der blev etableret under højkonjunkturen
i midten af 00’erne, måtte dreje nøglen om, da finanskrisen brød ud. Efterfølgende har det med
Langt flest nye virksomheder går konkurs
Andel af konkurser fordelt på alder
Pct.
70
<
60
0 – 2 år
2,1 – 5 år
5,1 – 10 år
10+ år
50
40
30
Kilde : Experian, branchen er
defineret på DB07-niveau
(se definition side 2 i publika­
tionen)
20
10
0
2008/09
2009/10
2010/11
2011/12
2012/13
2013/14
VIKARBRANCHEN
SIDE 11
DI ANALYSE
STRUKTURELLE NØGLETAL
Branchen domineres af mindre virksomheder
Virksomheder fordelt på antal ansatte, andel
Pct.
80
70
<
2008/09
2013/14
60
50
Kilde : Experian, branchen er
defineret på DB07-niveau (se
definition side 2 i publika­
tionen)
40
30
20
10
0
Under 10
10 til 50
FORTSAT FLEST MINDRE VIKARBUREAUER
I dag består vikarbranchen hovedsageligt af mindre og til dels mellemstore virksomheder. Ca. 71
pct. af branchens virksomheder har under 10 ansatte, mens andelen af virksomheder med mellem
10 og 50 ansatte tilsammen udgør ca. 17 pct. Kun
11 pct. af branchens virksomheder har over 50 ansatte.
Siden regnskabsåret 2008/09 har der ikke været
væsentlige ændringer i vikarbranchens størrelsesmæssige sammensætning. Andelen af virksomheder med under 10 ansatte har ligget konstant på
omkring 71 pct., mens andelen af virksomheder
på mellem 10 og 50 ansatte udgør 17 pct. Andelen
af store virksomheder med over 50 ansatte er ligeledes uændret og ligger også i 2013/14 på 11 pct.
over 50
Denne udvikling er atypisk for servicebranchen,
hvor underbrancherne typisk har set forskydninger siden krisen.
Selvom branchen har en virksomhedsskare bestående af mange mindre virksomheder, er det de
etablerede vikarbureauer med adskillige år på bagen, der udgør branchens kerne. Gruppen af virksomheder med under 2 års levetid har oplevet et
markant fald siden 2008/09, hvor de udgjorde godt
32 pct. af alle vikarbureauerne. I 2013/14 er dette tal
nede på bare 15 pct. At det er de etablerede vikarbureauer, der i højere grad definerer markedet, ses
også ved, at der siden 2008/09 er sket en stigning
på 22 procentpoint i antallet af virksomheder, der
har eksisteret i 5 – 10 år. I 2013/14 udgjorde denne
gruppe 64 pct. af den samlede branche.
DI ANALYSE
SIDE 12
VIKARBRANCHEN
Branchens virksomheder har fået en væsentligt højere anciennitet
Virksomheder fordelt efter antal leveår, andel
Pct.
40
<
35
30
2008/09
2013/14
25
20
Kilde : Experian, branchen er
defineret på DB07-niveau (se
definition side 2 i publika­
tionen)
15
10
5
0
0-2 år
2,1-5 år
5,1-10 år
10+ år
I 2013 blev der rekrutteret 4 procentpoint flere
medarbejdere, end der forlod virksomhederne.
Der har således være en nettotilgang af medarbejdere. Det afspejler den pæne beskæftigelsesfremgang, der har været i vikarbranchen i de sidste år.
HØJ PERSONALEOMSÆTNING I VIKARBRANCHEN
Vikarbranchen har en væsentlig højere personaleomsætning end det øvrige erhvervsliv. I 2013 oplevede vikarbureauerne en medarbejderafgang på 52
pct. af branchens samlede medarbejderstab. Samme år havde branchen en tilgang af nye medarbejdere på hele 56 pct. af alle branchens ansatte. Det
vil sige, at over halvdelen af alle medarbejderne var
nyansatte i 2013. En betydelig del af personaleomsætning udgøres dog af medarbejderne, der roterer
imellem branchens virksomheder.
Personaleomsætningen i vikarbranchen var i 2013
markant højere end i den samlede operationelle
servicebranche. Helt konkret var medarbejdertilgangen og -afgangen henholdsvis 12 og 13 procentpoint højere, end den var i den samlede operationelle servicebranche.
Både høj til- og afgang af medarbejdere
Personaleomsætningen i pct. af alle ansatte i branchen, 2013
Pct.
60
<
50
Kilde : DA’s PersonaleomsætningsStatistik og DI-beregninger, branchen er defineret på
DB07-niveau (se definition
side 2 i publikationen)
40
30
20
10
0
Tilgang af nye medarbejdere
Medarbejderafgang
VIKARBRANCHEN
SIDE 13
VIKARERNE HAR FÅET EN HØJERE
GENNEMSNITSALDER
Alderssammensætningen har i vikarbranchen
gennemgået en betydelig forandring i løbet af de
seneste år. Hvor gruppen af 30 – 39-årige i 2003
udgjorde 34 pct. af alle udsendte vikarer, er denne
gruppe faldet til ca. 21 pct. i 2013.
Derimod er gruppen af ansatte over 50 år steget fra
19 pct. i 2003 til i 2013 at udgøre ca. 26 pct. af samtlige vikarer. Den ændrede alderssammensætning
vidner om, at den generelle tilbagetrækningsalder
er blevet forrykket. For vikarbranchen er andelen
af medarbejdere over 60 år næsten blevet fordoblet
siden 2003.
Den beskrevne udvikling mod en højere andel af
ældre ansatte er dog ikke isoleret for vikarbranchen, men skal ses som et udtryk for den generelle demografiske udvikling i samfundet, hvor
den danske arbejdsstyrke gradvist bliver ældre.
Det bemærkes dog, at den samlede servicebranche ikke har oplevet et tilsvarende fald i antallet af
30-39-årige ansatte, som vikarbranchen har.
Sammenlignes alderssammensætningen i vikarbranchen med den øvrige servicebranche eller
med alle brancher samlet set, så ses det, at vikarbranchen har en markant overrepræsentation af
DI ANALYSE
yngre medarbejdere. Branchen har siden 2003 fået
lidt flere ansatte i gruppen af 18 – 29-årige, hvor erhvervslivet samlet set har oplevet et fald i denne
aldersgruppe. I 2013 er godt 28 pct. af alle vikarer
derfor mellem 18 og 29 år, mens kun 20 pct. af medarbejderne har denne alder i alle brancher samlet
set.
Der er endvidere en tendens til, at vikarbranchen
stadig har markant færre medarbejdere over 40 år,
da gruppen kun udgør knap 50 pct. af branchens
ansatte. Til sammenligning er ca. 57 pct. af de ansatte i alle brancher samlet set over 40 år.
At vikarbureauerne sammenlignet med andre erhverv benytter en så stor mængde yngre ansatte,
er der flere forklaringer på. For det første supplerer mange unge studierne med sabbatår eller sommerferier, hvor de arbejder som vikarer. Den fleksibilitet, der er i vikarjobs, gør netop denne type
arbejde attraktiv for de unge studerende. Samtidig
har relativt færre unge en historik med tilknytning
til arbejdsmarkedet, hvorfor de i konkurrence med
mere erfarne jobsøgere ofte bliver valgt fra til en
fastansættelse grundet manglende joberfaring. Et
vikarjob giver de unge gode muligheder for at få
oparbejdet en vis erfaring, der kan profileres på
CV’et.
Branchen består i højere grad af folk over 40 år
Aldersfordelingen inden for vikarbranchen
Pct.
<
40
35
2003
2013
30
25
20
15
10
5
0
18-29 årige
30-39 årige
40-49 årige
50-59 årige
60-64 årige
Note : Der anvendes her
2013-tal lig sidste årsrapport,
da det ikke har været muligt at
fremskaffe nyere data.
Kilde : Danmarks Statistik og
DI-beregninger, branchen er
defineret på DB07-niveau (se
definition side 2 i publika­
tionen)
DI ANALYSE
SIDE 14
VIKARBRANCHEN
Mange yngre ansatte i vikarbranchen
Aldersfordelingen fordelt på brancher, 2013
Pct.
<
40
Vikarbrancen
Alle brancher
35
30
25
Note : Der anvendes her
2013-tal lig sidste årsrapport,
da det ikke har været muligt at
fremskaffe nyere data.
Kilde : Danmarks Statistik og
DI-beregninger, branchen er
defineret på DB07-niveau (se
definition side 2 i publika­
tionen)
20
15
10
5
0
18-29 årige
30-39 årige
40-49 årige
FLERE VIKARER HAR EN UDDANNELSE
Vikarbranchen har siden 2003 oplevet en generel forbedring af de ansattes uddannelsesniveau.
Dette afspejler sig i, at branchen særligt har fået
markant flere vikarer med en mellemlang videregående uddannelse – men også flere ansatte med
enten en erhvervsfaglig eller lang videregående uddannelse. Samtidig ses et markant fald i andelen
af medarbejdere uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. Hvor næsten halvdelen af alle
vikarer i 2003 ikke havde en erhvervskompetencegivende uddannelse, er dette tal faldet til godt en
tredjedel i 2013.
50-59 årige
Efter vikarbranchen det seneste årti har oplevet et
stigende uddannelsesniveau, ligger branchen nu
stort set på niveau med det øvrige erhvervsliv. Dette gælder både for andelen af medarbejdere uden
Flere ansatte har en
videregående uddannelse
Beskæftigede fordelt på uddannelsesniveau
Ingen erhvervskompetencegivende uddannelse
Erhvervsfaglige praktikog hovedforløb
Derimod er andelen af vikarer med en mellemlang
videregående uddannelse gået fra at udgøre godt 11
pct. i 2003 til ca. 21 pct. i 2013. Samtidig ses en stigning på ca. 3 procentpoint i både gruppen af medarbejdere med en erhvervsfaglig uddannelse samt
i gruppen med en lang videregående uddannelse.
Det forbedrede uddannelsesniveau skal ses i sammenhæng med, at arbejdsstyrken med tiden generelt bliver bedre uddannet. En del af forklaringen
på dette skift kan samtidig findes i, at der siden
krisen har været en faldende efterspørgsel på ufaglærte vikarer inden for byggesektoren og fremstillingserhvervene. Dertil stiger antallet af vikarjobs,
der kræver en mellemlang eller længere uddannelse. Endelig har krisen og det stigende antal ledige
medført, at flere og bedre uddannede ledige har
søgt beskæftigelse som vikarer.
60-64 årige
Kort videregående
uddannelse
Mellemlang videregående
uddannelse
Lang videregående
uddannelse
0
10
20
30
40
50
Pct.
≤ 2003
2013
Note : Der anvendes her 2013-tal lig sidste årsrapport, da det ikke
har været muligt at fremskaffe nyere data.
Kilde : Danmarks Statistik og DI-beregninger, branchen er defineret
på DB07-niveau (se definition side 2 i publikationen)
VIKARBRANCHEN
SIDE 15
en erhvervskompetencegivende uddannelse samt
for andelen med enten en kort videregående eller
lang videregående uddannelse.
DI ANALYSE
flere ansatte med en mellemlang videregående uddannelse. Denne gruppe medarbejdere udgør ca.
11 pct. i den operationelle servicebranche og alle
brancher samlet set, hvor hele 21 pct. af de ansatte
i vikarbranchen har en mellemlang videregående
uddannelse.
Vikarbranchen adskiller sig særligt fra den operationelle servicebranche ved at have betydeligt
Mange ansatte har en mellemlang videregående uddannelse
Beskæftigelse fordelt på uddannelsesniveau, 2013
<
Ingen erhvervskompetencegivende uddannelse
Vikarbranchen
Alle Brancher
Den operationelle
servicebranche
Erhvervsfaglige praktikog hovedforløb
Kort videregående
uddannelse
Mellemlang videregående
uddannelse
Lang videregående
uddannelse
0
5
10
15
20
25
30
35
40
45
50
Pct.
VIKARBRANCHEN BIDRAGER FORTSAT MED EN
STOR INTEGRATIONSINDSATS
Mange borgere har oplevet, at vikararbejde er et
springbræt til et liv i fast beskæftigelse – særligt
personer fra ikke-vestlige lande. Årsagen er, at disse borgere har sværere ved at dokumentere deres
kompetencer og erfaring.
Vikarbranchen står stadig for
en stor integrationsindsats
Andel beskæftigede, der enten er invandrer eller efterkommer
Pct.
18
16
14
12
10
8
6
4
2
0
Siden 2005 har vikarbranchen hvert år beskæftiget
en højere andel af borgere med anden etnisk baggrund end dansk sammenlignet med det øvrige erhvervsliv. I hele servicebranchen udgjorde indvandrere eller efterkommere knap 12 pct. af de ansatte
i 2013, hvorimod vikarbranchen med sine godt 14
pct. i højere grad har beskæftiget disse grupper.
Indvandrere og efterkommere har siden 2005 udgjort en gradvist større andel af medarbejderne i
vikarbranchen. Således er andelen af ansatte med
anden etnisk baggrund end dansk frem til 2013
steget med ca. 4 procentpoint. Denne udvikling er
mere udtalt end i det øvrige erhvervsliv, hvilket indikerer, at branchen spiller en vigtig rolle i forhold
til at inkludere folk i det danske arbejdsmarked.
Note : Der anvendes her
2013-tal lig sidste årsrapport,
da det ikke har været muligt at
fremskaffe nyere data.
Kilde : Danmarks Statistik og
DI-beregninger, branchen er
defineret på DB07-niveau (se
definition side 2 i publika­
tionen)
≤ 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013
Vikarbranchen
Den operationelle servicebranche
Alle brancher
Note : Der anvendes her 2013-tal lig sidste årsrapport, da det ikke
har været muligt at fremskaffe nyere data.
Kilde : Experian, branchen er defineret på DB07-niveau (se definition side 2 i publikationen)
VIKARBRANCHEN I DI
VikarBranchen i DI varetager medlemmernes erhvervspolitiske interesser og fokuserer på at skabe de bedste ramme­
vilkår for branchen.
Foreningen arbejder aktivt på at højne branchens image og
har udviklet en godkendelsesordning for vikarbureauer.
”Godkendt af VikarBranchen i DI” er en branchestandard,
der fungerer som en blåstempling og et kvalitetsmærke for
medlemmerne, der løbende bliver underlagt kontrol.
>
Kontaktperson:
Michael Bøgelund Andersen
Tlf.: 3377 4828
Email: [email protected] / [email protected]
Web: vikarbranchen.di.dk
Alle VikarBranchens medlemmer kan trække på DI’s ekspertise inden for emner som arbejdsmarkedspolitik, personalejura, arbejdsmiljø, uddannelse, integration og internationalisering. Samtidig er medlemmer af VikarBranchen automatisk
medlemmer af DI Service, der kan rådgive medlemmerne i
alle erhvervs- og branchepolitiske spørgsmål.
> DI SERVICE
1787 KØBENHAVN V
TLF.: 3377 3377
[email protected]
SERVICE.DI.DK
DI Service
DI Service er branchefællesskabet for DI-virksomheder og foreninger, der beskæftiger sig med operationel service på Business-toBusiness- og Business-to-Government-markederne. DI Service omfatter ligeledes andre virksomheder, hvor serviceydelser indgår som
en væsentlig aktivitet. Det kan f. eks. være fremstillingsvirksomheder, der tilbyder installation, vedligehold eller andre services knyttet
til deres produkter.
De fire foreninger i branchefællesskabet er henholdsvis; Servicebranchens Arbejdsgiverforening (SBA), VikarBranchen, Vagt- & Sikkerhedsindustrien (VSI) og Brancheforeningen for vask- og tekstiludlejning (BVT). I tillæg til de fire foreninger har DI Service samlet
sundheds- og velfærdsleverandørerne i en sektion – Dansk Sundhed
og Velfærd (DSV) – der her varetager medlemmernes erhvervspolitiske og forretningsmæssige interesser.
DI Service varetager servicevirksomhedernes interesser og arbejder
for at styrke de politiske bestemte rammer for branchen. Også indadtil over for DI’s øvrige medlemskreds styrker branchefællesskabet
relationerne mellem servicevirksomhederne, deres leverandører og
kunder.
DI Service hjælper desuden medlemsvirksomheder med konkrete
problemstillinger samt fremmer medlemmernes interesser og faglighed gennem deltagelse i netværk, erfagrupper, workshops og
udvalg.
Se mere på service.di.dk