1. No category

Hvad vil vi opnå?
Hvordan vil vi gøre det?
Forebygge på det generelle
niveau blandt unge i kommunen
Give rådgivning og vejledning om trivsel og omsorg i skoler, klubber, Familierådgivningen, SSP m.fl.
Undervisning af elever og forældre i 4. klasse om mobning og håndtering af de digitale medier, samt undervisning i 7.-9. klasse omkring rygning, alkohol, stoffer,
vold samt kriminalitet og dens følger.
Følge tendenser og udvikling
blandt de unge i kommunen så en hurtig indsats kan
iværksættes.
Hvert år gennemføres livsstilsundersøgelse blandt 7.-10 klasse samt ungdomsuddannelserne, hvor bl.a. kriminalitet blandt de unge søges kortlagt.
Sikrer tværfaglig dialog gennem samarbejdet i distriktsgrupperne bestående af
skole, klubber, SSP, ungdomsskolen og Familierådgivningen.
Øge trygheden for de unge
og deres forældre
Natteravnene tager med SSP til forældremøder og fortæller om deres indsats i bylivet om aftenen.
Sætte særligt ind på evidensbaserede områder i forhold til at beskytte unge
mod at komme ud i ungdomskriminalitet og evt.
udvikle en kriminel livsstil
Øge de unges tilknytning til skole og uddannelse bl.a. gennem arbejdet med projekt ”Positivt Fremmøde”, ”LP-modellen” og ”Inklusionsprojektet” hvor både
trivsel og fremmøde er i fokus
Samarbejde med Kriminalforsorgen
Sørge for rettidigt og relevant samarbejde med Kriminalforsorgen gennem bl.a.
Familierådgivning, Ungdommens Uddannelsesvejledning og Arbejdsmarkedsafdelingen.
Inddrage forældre og kompetenceudvikle i forhold til
særligt udsatte grupper
Sætte særligt oplysende og rådgivende ind på relevante fokusområder. Pt. overfor
forældre og fagpersoner til børn med ADHD og børn der er udadreagerende - da
disse er i langt større risiko for at komme ud i ungdomskriminalitet og udvikle en
kriminel livsstil.
Øge de unges tilknytningen til foreningslivet gennem bl.a. at introducere foreningslivet til alle 4. klasser gennem ”Foreningernes Dag”, samt tilbyde deltagelse
i ”Efter kl. 14” til særligt udsatte unge.
Kilder: Strategiplan DKR 2014, Kriminalitet som livsstil Gunnar Bergström 2005, Straffuldbyrdelsesloven, SSP arbejde i kommunen (herunder livsstilsundersøgelsen)
Al respons vedr. brugbarhed af - og tilgængelighed til denne
pjece modtages gerne hos SSP på tlf. nr. 98 45 92 92, og SSP vil
ligeledes følge op på evt. mulighed for forbedring af pjecen.
Frederikshavn Kommune
Rådhus Allé 100
9900 Frederikshavn
Tel.: +45 98 45 50 00
[email protected]
www.frederikshavn.dk
Grafik 11-601 JF
SSP FREDERIKSHAVN
Handlingsplan for forebyggelse af
ungdomskriminalitet
Kriminalpræventiv indsats i Frederikshavn Kommune
Denne handleplan, for nedbringelse af ungdomskriminalitet i Frederikshavn Kommune, er baseret
på såvel Det Kriminalpræventive Råds målsætninger for 2011-2014, kommunens fungerende tiltag
-og evidens på området. På denne måde bevares
en rød tråd i arbejdet, samtidig med, at vi konstant
søger at kvalificere arbejdet, så vi i stigende grad
kan forebygge ungdomskriminalitet i kommunen.
Årsagerne til, at en ung vælger at begå kriminalitet, er både mange og af meget forskellig art. Det er
derfor essentielt, at tilgangen til det præventive arbejde er et fælles anliggende mellem forskellige aktører i kommunen. Vi skal tænke både tværfagligt
og tværsektorielt, idet koordinering mellem aktørerne og kortlægningen af vore indsatsmuligheder,
kan være det, der gør forskellen på gode intentioner og reelle resultater.
DKR, Frederikshavn Kommune og evidens på
området
Fra Det Kriminalpræventive Råd er der udvalgt nogle strategiske mål for arbejdet med at nedbringe
kriminalitet i de næste 3 år. De 4 overordnede kategorier er, at nedbringe antallet af ”de mest kriminelle unge”, at fastholde de gode indsatser rettet
mod den brede befolkning, at nedbringe antallet
af flergangsofre, samt at fastholde det høje tryghedsniveau i befolkningen.
I SSP regi i Frederikshavn Kommune tager politiet ud
på skolerne i kommunen og har en dialog med eleverne omkring kriminalitet og dens konsekvenser.
Dernæst kan SSP indbydes, når en lærer fx konstaterer elektronisk mobning og trusler, ligesom politiet gerne kommer ud, hvis nogle elever er mistænkt
for at opbevare, indtage eller sælge illegale stoffer.
Sideløbende hermed gennemføres hvert år en livsstilsundersøgelse, hvor bl.a. kriminalitetens omfang
blandt de unge søges kortlagt, således vi hurtigt
kan sætte ind på relevante områder.
Herunder tages højde for, at den generelt forebyggende indsats har større effekt på nogle unge end
på andre, idet nogle unge er mere udsatte end deres kammerater.
Forskning, sammenfattet fra bl.a. Canada, England
og Sverige, viser, at der er nogle bestemte faktorer,
som øger risikoen for at en ung kommer ud i kriminalitet og, på sigt, udvikler en kriminel livsstil. Li-
geledes er der påvist nogle bestemte faktorer, som
beskytter en ung mod at komme ud i kriminalitet
og som mindsker risikoen for gentagelse for de unge, som har begået en lovovertrædelse.
Definitionen på en ungdoms kriminel er en ung,
der begår enkelte lovbrud og som ikke udvikler en
kriminel livsstil, hvorimod en livsstils kriminel defineres som en ung, der udvikler kriminelle tanke­
mønstre og deraf en kriminel livsstil. Man taler
indenfor kriminalitet om den kriminelle karriere,
hvor man sidestiller det at blive en dygtig kriminel med andre uddannelsesforløb. Desto mere uddannelse en ung får i kriminalitet, desto mere vil
den kriminelle tankegang dominere og desto sværere vil det blive at sætte noget andet i stedet for
kriminaliteten, da disse unge kan have svært ved at
opnå­succes på andre områder, som fx i skoleregi og
i sportsklubber.
Det er bl.a. derfor, at Frederikshavn Kommune sætter ind i forhold til at øge de udsatte unges tilknytning til skolen og uddannelse, samt at få dem
introduceret til foreningslivet i byen.
Forskningen peger ydermere på særligt vigtige faktorer, som kan øge risikoen for -, eller som giver
større beskyttelse mod, at den enkelte kommer ud
i kriminalitet.
Risikofaktorerne for de 12-18 årige er:
• P
ersonligt: Dårlige verbale evner, positiv overfor
antisocial adfærd, psykiske symptomer, fjendtlige antagelser om andre
• F amiliært: Manglende opsyn, ineffektiv grænse­
sætning, forældreproblemer, store
konflikter
• Skole:
Dårlige resultater i skolen, pjæk, demotiveret
• Bolig:
Uroligt boligområde, dårlig støtte, kriminelle subkulturer
De unge vi skal holde ekstra øje med er således
dem, som ikke følger med i skolen, som udviser
ringe sociale kompetencer og som kommer fra familier, der bor i udsatte boligområder og/eller hvor
forældrene har ringe forældre evner.
Hvem holder øje med disse faktorer og hvad gør vi,
når vi konstaterer deres tilstedeværelse?
Registreringen af skolefravær og handling ved be-
kymrende fravær er en vigtig og god mulighed for
forebyggelse af kriminalitet. Frederikshavn Kommune er netop i gang med, tværsektorielt, at udarbejde en handleplan og iværksætte en større
indsats for nedbringelse af skolefraværet. Dette
vil kunne hjælpe til en tidlig forebyggende indsats
overfor fravær, ligesom det, sammen med arbejdet
i ”Familien i Centrum”, vil hjælpe med at identificere andre problemer som fx problemer i hjemmet
eller misbrug hos den unge, hvormed andre aktører
vil kunne gå i gang med at forebygge de kriminalitetsfremmende faktorer og samtidig søge at optimere de beskyttende faktorer.
De beskyttende faktorer for de 12-18 årige har vist
sig at være:
• P
ersonligt: Begavelse, førstefødte, rolig gemyt,
problemløsnings evne
• F amiliært: Tilgivende forældre, støttende familie,
ægteskabelig harmoni
• Skole:
Motiveret for at studere
• B
olig:
Foreningsaktiviteter, aktivitetsmuligheder, støttende netværk
Forebyggende tiltag
Vi kan således søge at forebygge ungdomskriminalitet gennem bl.a. optimering af den unges
problemløsnings evne, hvilket fx forekommer i folkeskolen gennem undervisning i ”trin for trin” og
igennem timer med AKT lærerne, hvor klasserne taler om evt. problemer og fælles problemløsninger.
Dernæst spiller skolen også en stor rolle i deres formåen til at motivere eleverne til indlæring. Skolen
kan således gennem øget motivation blandt eleverne, ikke kun øge muligheden for succesfuld skolegang, men samtidig mindske risikoen for, at den
unge kommer ud i kriminalitet.
Dernæst kan aktiviteter i den unges boligområde medvirke til forebyggelsen, ligesom foreningsaktiviteter og et netværk er beskyttende faktorer.
Frederikshavn Kommune afholder, for flere af kommunens elever, ”Foreningens Dag” på 4. klassetrin,
hvor eleverne snuser til forskellige foreningsaktiviteter med henblik på, at de unge får adgang til at
deltage og blive aktiv i en foreningsaktivitet. Dernæst har kommunen, gennem ungdomsskolen, et
tilbud kaldet ”Efter kl. 14.00” til udsatte unge, som
indeholder afhentning på skolen og dernæst fritidsaktiviteter i nogle timer efter skoletid. Dette er
både med henblik på at sikre, den unge er på skolen
og dernæst for at give den unge mod på at deltage
i en foreningsaktivitet. Målet er, at den unge selv
fortsætter fritidsaktiviteten, efter endt deltagelse i
efter kl. 14.00, og dermed opnår den tilknytning til
foreningslivet, som er påvist særligt forebyggende i
forhold til kriminalitet.
Endvidere er der i udviklingsprojektet ”Fra anbringelse til forebyggelse” afsat en pulje til fra 2012-2014
at understøtte en meget tidlig og forebyggende
indsats til fastholdelse i normaltilbud, hvilket også­
forventes at have kriminalitetsforebyggende effekt.
For at øge tryghedsniveauet blandt kommunens
indbyggere, vil SSP og Natteravnene påbegynde et
samarbejde, hvor Natteravnene kommer med ud til
forældremøderne i 7.-9. Klasse og fortæller de unge
og deres forældre om, hvordan Natteravnene færdes i bylivet om aftenen for at nedbringe risikoen
for vold og anden kriminalitet i byen. Dermed gøres
der også opmærksom på muligheden for at bidrage
til en sådan indsats, og dette skulle gerne resultere i, at vi får flere voksne på gaderne om aftenen.
Ud over disse tiltag ønsker vi også at sætte målrettet ind i forhold til forældre kompetencer og forældres mulighed for at reagere hensigtsmæssigt, når
deres barn udviser en bekymrende adfærd. Dette
tiltag vil blive målrettet forældre til børn med ADHD­
- og forældre til børn der er udadreagerende, idet
vi ved, at 47% af børn med ADHD får berøring med
kriminalitet mod 2% af de almindeligt fungerende børn.
Essensen er, at forældre til børn med ADHD, ud over
de problematikker de har i hverdagen, står med en
meget stor udfordring i forhold til kriminalitetsrisikoen for deres børn. Hensigten er, at Frederikshavn
Kommune, gennem lokalrådet og SSP udvalget,
vælger dette som et fokusområde i 2012 og bl.a.
får videnspersoner til byen for at afholde forebyggende og oplysende arrangementer for forældre til
børn med ADHD og udadreagerende børn.
Samlet set vil Frederikshavn Kommune således
sætte ind flere af de områder, Det Kriminalpræventive Råd har som målsætninger i 2012, ligesom vi
vil sætte ind på de områder vores livsstilsundersøgelse, og andre lokale iagttagelser peger på nødvendigheden af, hvilket bl.a. vil blive gjort gennem
evidensbaserede tiltag og det tværfaglige samarbejde i kommunen.
Kriminalpræventiv indsats i Frederikshavn Kommune
Denne handleplan, for nedbringelse af ungdomskriminalitet i Frederikshavn Kommune, er baseret
på såvel Det Kriminalpræventive Råds målsætninger for 2011-2014, kommunens fungerende tiltag
-og evidens på området. På denne måde bevares
en rød tråd i arbejdet, samtidig med, at vi konstant
søger at kvalificere arbejdet, så vi i stigende grad
kan forebygge ungdomskriminalitet i kommunen.
Årsagerne til, at en ung vælger at begå kriminalitet, er både mange og af meget forskellig art. Det er
derfor essentielt, at tilgangen til det præventive arbejde er et fælles anliggende mellem forskellige aktører i kommunen. Vi skal tænke både tværfagligt
og tværsektorielt, idet koordinering mellem aktørerne og kortlægningen af vore indsatsmuligheder,
kan være det, der gør forskellen på gode intentioner og reelle resultater.
DKR, Frederikshavn Kommune og evidens på
området
Fra Det Kriminalpræventive Råd er der udvalgt nogle strategiske mål for arbejdet med at nedbringe
kriminalitet i de næste 3 år. De 4 overordnede kategorier er, at nedbringe antallet af ”de mest kriminelle unge”, at fastholde de gode indsatser rettet
mod den brede befolkning, at nedbringe antallet
af flergangsofre, samt at fastholde det høje tryghedsniveau i befolkningen.
I SSP regi i Frederikshavn Kommune tager politiet ud
på skolerne i kommunen og har en dialog med eleverne omkring kriminalitet og dens konsekvenser.
Dernæst kan SSP indbydes, når en lærer fx konstaterer elektronisk mobning og trusler, ligesom politiet gerne kommer ud, hvis nogle elever er mistænkt
for at opbevare, indtage eller sælge illegale stoffer.
Sideløbende hermed gennemføres hvert år en livsstilsundersøgelse, hvor bl.a. kriminalitetens omfang
blandt de unge søges kortlagt, således vi hurtigt
kan sætte ind på relevante områder.
Herunder tages højde for, at den generelt forebyggende indsats har større effekt på nogle unge end
på andre, idet nogle unge er mere udsatte end deres kammerater.
Forskning, sammenfattet fra bl.a. Canada, England
og Sverige, viser, at der er nogle bestemte faktorer,
som øger risikoen for at en ung kommer ud i kriminalitet og, på sigt, udvikler en kriminel livsstil. Li-
geledes er der påvist nogle bestemte faktorer, som
beskytter en ung mod at komme ud i kriminalitet
og som mindsker risikoen for gentagelse for de unge, som har begået en lovovertrædelse.
Definitionen på en ungdoms kriminel er en ung,
der begår enkelte lovbrud og som ikke udvikler en
kriminel livsstil, hvorimod en livsstils kriminel defineres som en ung, der udvikler kriminelle tanke­
mønstre og deraf en kriminel livsstil. Man taler
indenfor kriminalitet om den kriminelle karriere,
hvor man sidestiller det at blive en dygtig kriminel med andre uddannelsesforløb. Desto mere uddannelse en ung får i kriminalitet, desto mere vil
den kriminelle tankegang dominere og desto sværere vil det blive at sætte noget andet i stedet for
kriminaliteten, da disse unge kan have svært ved at
opnå­succes på andre områder, som fx i skoleregi og
i sportsklubber.
Det er bl.a. derfor, at Frederikshavn Kommune sætter ind i forhold til at øge de udsatte unges tilknytning til skolen og uddannelse, samt at få dem
introduceret til foreningslivet i byen.
Forskningen peger ydermere på særligt vigtige faktorer, som kan øge risikoen for -, eller som giver
større beskyttelse mod, at den enkelte kommer ud
i kriminalitet.
Risikofaktorerne for de 12-18 årige er:
• P
ersonligt: Dårlige verbale evner, positiv overfor
antisocial adfærd, psykiske symptomer, fjendtlige antagelser om andre
• F amiliært: Manglende opsyn, ineffektiv grænse­
sætning, forældreproblemer, store
konflikter
• Skole:
Dårlige resultater i skolen, pjæk, demotiveret
• Bolig:
Uroligt boligområde, dårlig støtte, kriminelle subkulturer
De unge vi skal holde ekstra øje med er således
dem, som ikke følger med i skolen, som udviser
ringe sociale kompetencer og som kommer fra familier, der bor i udsatte boligområder og/eller hvor
forældrene har ringe forældre evner.
Hvem holder øje med disse faktorer og hvad gør vi,
når vi konstaterer deres tilstedeværelse?
Registreringen af skolefravær og handling ved be-
kymrende fravær er en vigtig og god mulighed for
forebyggelse af kriminalitet. Frederikshavn Kommune er netop i gang med, tværsektorielt, at udarbejde en handleplan og iværksætte en større
indsats for nedbringelse af skolefraværet. Dette
vil kunne hjælpe til en tidlig forebyggende indsats
overfor fravær, ligesom det, sammen med arbejdet
i ”Familien i Centrum”, vil hjælpe med at identificere andre problemer som fx problemer i hjemmet
eller misbrug hos den unge, hvormed andre aktører
vil kunne gå i gang med at forebygge de kriminalitetsfremmende faktorer og samtidig søge at optimere de beskyttende faktorer.
De beskyttende faktorer for de 12-18 årige har vist
sig at være:
• P
ersonligt: Begavelse, førstefødte, rolig gemyt,
problemløsnings evne
• F amiliært: Tilgivende forældre, støttende familie,
ægteskabelig harmoni
• Skole:
Motiveret for at studere
• B
olig:
Foreningsaktiviteter, aktivitetsmuligheder, støttende netværk
Forebyggende tiltag
Vi kan således søge at forebygge ungdomskriminalitet gennem bl.a. optimering af den unges
problemløsnings evne, hvilket fx forekommer i folkeskolen gennem undervisning i ”trin for trin” og
igennem timer med AKT lærerne, hvor klasserne taler om evt. problemer og fælles problemløsninger.
Dernæst spiller skolen også en stor rolle i deres formåen til at motivere eleverne til indlæring. Skolen
kan således gennem øget motivation blandt eleverne, ikke kun øge muligheden for succesfuld skolegang, men samtidig mindske risikoen for, at den
unge kommer ud i kriminalitet.
Dernæst kan aktiviteter i den unges boligområde medvirke til forebyggelsen, ligesom foreningsaktiviteter og et netværk er beskyttende faktorer.
Frederikshavn Kommune afholder, for flere af kommunens elever, ”Foreningens Dag” på 4. klassetrin,
hvor eleverne snuser til forskellige foreningsaktiviteter med henblik på, at de unge får adgang til at
deltage og blive aktiv i en foreningsaktivitet. Dernæst har kommunen, gennem ungdomsskolen, et
tilbud kaldet ”Efter kl. 14.00” til udsatte unge, som
indeholder afhentning på skolen og dernæst fritidsaktiviteter i nogle timer efter skoletid. Dette er
både med henblik på at sikre, den unge er på skolen
og dernæst for at give den unge mod på at deltage
i en foreningsaktivitet. Målet er, at den unge selv
fortsætter fritidsaktiviteten, efter endt deltagelse i
efter kl. 14.00, og dermed opnår den tilknytning til
foreningslivet, som er påvist særligt forebyggende i
forhold til kriminalitet.
Endvidere er der i udviklingsprojektet ”Fra anbringelse til forebyggelse” afsat en pulje til fra 2012-2014
at understøtte en meget tidlig og forebyggende
indsats til fastholdelse i normaltilbud, hvilket også­
forventes at have kriminalitetsforebyggende effekt.
For at øge tryghedsniveauet blandt kommunens
indbyggere, vil SSP og Natteravnene påbegynde et
samarbejde, hvor Natteravnene kommer med ud til
forældremøderne i 7.-9. Klasse og fortæller de unge
og deres forældre om, hvordan Natteravnene færdes i bylivet om aftenen for at nedbringe risikoen
for vold og anden kriminalitet i byen. Dermed gøres
der også opmærksom på muligheden for at bidrage
til en sådan indsats, og dette skulle gerne resultere i, at vi får flere voksne på gaderne om aftenen.
Ud over disse tiltag ønsker vi også at sætte målrettet ind i forhold til forældre kompetencer og forældres mulighed for at reagere hensigtsmæssigt, når
deres barn udviser en bekymrende adfærd. Dette
tiltag vil blive målrettet forældre til børn med ADHD­
- og forældre til børn der er udadreagerende, idet
vi ved, at 47% af børn med ADHD får berøring med
kriminalitet mod 2% af de almindeligt fungerende børn.
Essensen er, at forældre til børn med ADHD, ud over
de problematikker de har i hverdagen, står med en
meget stor udfordring i forhold til kriminalitetsrisikoen for deres børn. Hensigten er, at Frederikshavn
Kommune, gennem lokalrådet og SSP udvalget,
vælger dette som et fokusområde i 2012 og bl.a.
får videnspersoner til byen for at afholde forebyggende og oplysende arrangementer for forældre til
børn med ADHD og udadreagerende børn.
Samlet set vil Frederikshavn Kommune således
sætte ind flere af de områder, Det Kriminalpræventive Råd har som målsætninger i 2012, ligesom vi
vil sætte ind på de områder vores livsstilsundersøgelse, og andre lokale iagttagelser peger på nødvendigheden af, hvilket bl.a. vil blive gjort gennem
evidensbaserede tiltag og det tværfaglige samarbejde i kommunen.
Hvad vil vi opnå?
Hvordan vil vi gøre det?
Forebygge på det generelle
niveau blandt unge i kommunen
Give rådgivning og vejledning om trivsel og omsorg i skoler, klubber, Familierådgivningen, SSP m.fl.
Undervisning af elever og forældre i 4. klasse om mobning og håndtering af de digitale medier, samt undervisning i 7.-9. klasse omkring rygning, alkohol, stoffer,
vold samt kriminalitet og dens følger.
Følge tendenser og udvikling
blandt de unge i kommunen så en hurtig indsats kan
iværksættes.
Hvert år gennemføres livsstilsundersøgelse blandt 7.-10 klasse samt ungdomsuddannelserne, hvor bl.a. kriminalitet blandt de unge søges kortlagt.
Sikrer tværfaglig dialog gennem samarbejdet i distriktsgrupperne bestående af
skole, klubber, SSP, ungdomsskolen og Familierådgivningen.
Øge trygheden for de unge
og deres forældre
Natteravnene tager med SSP til forældremøder og fortæller om deres indsats i bylivet om aftenen.
Sætte særligt ind på evidensbaserede områder i forhold til at beskytte unge
mod at komme ud i ungdomskriminalitet og evt.
udvikle en kriminel livsstil
Øge de unges tilknytning til skole og uddannelse bl.a. gennem arbejdet med projekt ”Positivt Fremmøde”, ”LP-modellen” og ”Inklusionsprojektet” hvor både
trivsel og fremmøde er i fokus
Samarbejde med Kriminalforsorgen
Sørge for rettidigt og relevant samarbejde med Kriminalforsorgen gennem bl.a.
Familierådgivning, Ungdommens Uddannelsesvejledning og Arbejdsmarkedsafdelingen.
Inddrage forældre og kompetenceudvikle i forhold til
særligt udsatte grupper
Sætte særligt oplysende og rådgivende ind på relevante fokusområder. Pt. overfor
forældre og fagpersoner til børn med ADHD og børn der er udadreagerende - da
disse er i langt større risiko for at komme ud i ungdomskriminalitet og udvikle en
kriminel livsstil.
Øge de unges tilknytningen til foreningslivet gennem bl.a. at introducere foreningslivet til alle 4. klasser gennem ”Foreningernes Dag”, samt tilbyde deltagelse
i ”Efter kl. 14” til særligt udsatte unge.
Kilder: Strategiplan DKR 2014, Kriminalitet som livsstil Gunnar Bergström 2005, Straffuldbyrdelsesloven, SSP arbejde i kommunen (herunder livsstilsundersøgelsen)
Al respons vedr. brugbarhed af - og tilgængelighed til denne
pjece modtages gerne hos SSP på tlf. nr. 98 45 92 92, og SSP vil
ligeledes følge op på evt. mulighed for forbedring af pjecen.
Frederikshavn Kommune
Rådhus Allé 100
9900 Frederikshavn
Tel.: +45 98 45 50 00
[email protected]
www.frederikshavn.dk
Grafik 11-601 JF
SSP FREDERIKSHAVN
Handlingsplan for forebyggelse af
ungdomskriminalitet