DIIS POLICY BRIEF SEPTEMBER 2015 Kriminalitet og terrorisme POLITISERING AF VOLD – ET ALTERNATIV TIL RADIKALISERING En stor andel af de formodede gerningsmænd bag de seneste års terrorangreb i Vesten var på forhånd indblandet i voldelig kriminalitet. Det peger på, at det ikke nødvendigvis er ideologiske påvirkninger, der fører til terrorisme. Der er derfor behov for at supplere det nuværende radikaliseringsbegreb med en forståelse af, at kriminalitet kan transformeres til politisk vold. Fra januar 2012 til august 2015 har der været gennemført 21 angreb defineret som islamistisk terrorisme i Nordamerika, Australien og Vesteuropa. 18 af de 25 ANBEFALINGER ■ Praktikere bør kunne supplere den fremhersken- de forståelse af ideologisk radikalisering med et begreb om politisering af vold. ■ Politikerne bør understøtte den samtænkning af radikaliseringsforebyggelse og almindelige kriminalpræventive indsatser, som allerede foregår i praksis. ■ Myndighederne bør sikres ressourcer, så den aktuelle bekymring for hjemvendte fra konflikt- formodede gerningsmænd har været involveret i områder ikke medfører nedprioritering af andre kriminalitet forud for angrebene. I de fleste tilfælde er områder. der tale om narkorelaterede forbrydelser, overfald, Vi anbefaler, at ideologisk radikalisering suppleres med et begreb om politisering af vold Når det kommer til personer, som allerede har erfaringer med vold, giver det ikke mening at antage, at de for at kunne bruge vold må gennemgå en længere intellektuel proces. Derfor er det ikke tilstrækkeligt kun at forholde os til vold som resultatet af processer, der udspringer af ideologi. drabsforsøg, røverier, våbenbesiddelse og seksualfor- til organisationerne for at minimere risikoen for brydelser – kriminalitet, som med overvejende afsløring. sandsynlighed involverer vold. At personer, som begår terrorisme, også er involveret i kriminalitet, er ikke nyt. Opfordringerne appellerer til nye målgrupper, der ikke Men det er påfaldende, at andelen af personer med en nødvendigvis ville lade sig indrullere i professionelle voldelig fortid på nuværende tidspunkt er så stor. organisationer med rigide adgangskrav og krævende træning. Derfor tiltrækkes personer, som ikke kun er Tallene kan ikke bruges til at sige noget om simple motiveret af organisationernes mål, men også af årsagssammenhænge mellem en kriminel fortid og deres egne, og som allerede har erfaring med vold engagement i terrorisme. Men de indikerer, at de samt de nødvendige ressourcer, såsom adgang til senere års fokus på foreign fighters som risikogruppe våben. har været for snævert, og at andre forhold spiller ind. Kun fem af de 25 formodede gerningsmænd har Konsekvensen er, at grænserne mellem terrorisme og opholdt sig i et konfliktområde, nærmere bestemt almindelig kriminalitet bliver flydende. Dels kan det Afghanistan, Dagestan, Yemen, Mali og Syrien. Alle være vanskeligt at afgøre, om et angreb er terrorisme, havde imidlertid samtidig været involveret i kriminalitet. Vi vil ikke udpege folk med kriminel fortid som en terrortrussel eller anbefale, at man ser bort fra ophold i konfliktområder. Men begge dele kan være indikation af erfaringer med vold, som vores øvrige forskning har vist spiller en rolle for engagement i terrorisme. Netop det perspektiv er dog vanskeligt at behandle inden for rammerne af den fremherskende radikaliseringsforståelse, som roterer omkring ideologi som årsagen til terrorisme. Flydende grænse mellem terrorisme og kriminalitet At kriminelle udgør så stor en andel af de personer, der begår terrorisme, kan blandt andet forklares med den strategiske tilpasning, der har fundet sted i den globale jihadistiske bevægelse som reaktion på den øgede indsats for at forhindre angreb. Både al-Qaeda og Islamisk Stat har eksplicit opfordret sympatisører til på egen hånd at udføre angreb i deres hjemlande i stedet for at rejse til konfliktområder eller tage kontakt Læs mere om tendenserne i de seneste års angreb i Vesten i DIIS policy briefet ”Forståelse og forebyggelse efter angrebene i København” fra marts 2015. fordi den formodede gerningsmands motiver ikke er keligt kun at forholde os til vold som resultatet af åbenlyse, og dels kan et angreb på samme tid være processer, der udspringer af ideologi. Vi må også terrorisme og almindelig kriminalitet, eksempelvis et forholde os til processer, hvor én type vold (kriminali- hævndrab. Det skaber endnu et behov for at overveje, tet) transformeres til en anden type vold (terrorisme). hvordan vi bedst forstår og forebygger terrorisme, og Nyere forskning peger på, at individers engagement i om den nuværende forståelse af radikalisering er terrorisme kan være resultatet af meget forskellige tilstrækkelig. forløb. Vi anbefaler, at denne indsigt i højere grad Nye forståelsesrammer På nuværende tidspunkt må vi sætte spørgsmålstegn ved, om det er tilstrækkeligt med den fremherskende forståelse af radikalisering som en stigende ideologisk overbevisning, der kan føre til vold. Denne forståelse tager udgangspunkt i en antagelse om, at brugen af vold er noget, der falder individet unaturligt, og som derfor forudsætter en proces, hvor ideologiske påvirkninger nedbryder den naturlige modvilje. Når det kommer til personer, som allerede har erfaringer med vold, giver det ikke mening at antage, at de for at kunne bruge vold må gennemgå en længere intellektuel proces. Derfor er det ikke tilstræk- Mohamed Merah (øverst) dræbte syv og sårede fem ved en række skudepisoder i Toulouse og Montauban i 2012 (nederst). Merah havde tidligere været involveret i voldelig kriminalitet. © AP/Bruno Martin DIIS POLICY BRIEF SEPTEMBER 2015 integreres i indsatserne for at forebygge terrorisme rod og forsøge at inddæmme, latterliggøre eller ved at arbejde med flere forståelsesrammer. argumentere imod den, skal man inden for den nye forståelsesramme forsøge at påvirke de kriminogene For bedre at kunne forstå den store andel af personer faktorer, som spiller ind i forhold til brugen af vold. Den med en voldelig kriminel fortid, anbefaler vi at almindelige kriminalpræventive indsats rummer ideologisk radikalisering suppleres med et begreb om allerede både viden om og erfaring med at modvirke politisering af vold, hvor personer, der allerede har disse faktorer. volden som del af deres kommunikationsrepertoire, så at sige hæfter en ideologi på volden og giver den en I Danmark ligger en del af de såkaldt radikaliserings- politisk dimension. Der foregår således en forebyggende indsatser i virkeligheden tæt op ad meningstildeling, hvor volden tildeles en højere almene kriminalpræventive indsatser og forholder sig mening, som ikke alene retfærdiggør den fortsatte ikke eksplicit til ideologier. Men de praktikere, som brug, men også glorificerer den. Samtidig arbejder med dem, er konstant tvunget til at forholde transformerer personen sin identitet fra selvisk sig til den fremherskende radikaliseringsforståelse, kriminel til selvopofrende helt. I den sammenhæng også i de tilfælde hvor de med deres faglighed kan se, findes der ikke en voldsbarriere, som må nedbrydes, at den ikke giver mening. og ideologien er derfor ikke afgørende for brugen af vold, men nærmere for hvordan og mod hvem den anvendes. Forklaringen på, hvorfor personen udøver vold, skal findes et andet sted. Den praktiske betydning af inddragelsen Inddragelsen af politisering af vold som supplement til radikalisering vil betyde, at forebyggelsen af terrorisme kan foregå inden for andre rammer end hidtil. I stedet for at fokusere på ideologi som ondets Ann-Sophie Hemmingsen, forsker, International Sikkerhed ([email protected]), Manni Crone, seniorforsker, International Sikkerhed ([email protected]) og Jakob Peter Witt, videnskabelig assistent, International Sikkerhed ([email protected]) Forsidefoto: Graffitimaleri af maskeret mand © Millennium Images/David Gray DIIS· DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER www.diis.dk