1. No category

Dronninggårdskolens indsatsområder
2012/13
Vi er faglige
Vi er rummelige
Vi er ansvarlige i relationen
Vi debatterer menneskesyn
Vi udviser synlighed
Vi skaber tryghed
1-6-2012
Indholdsfortegnelse
Præsentation af Dronninggårdskolen ................................................................ 2
Skolens struktur................................................................................................. 2
Arbejdsgrundlag ................................................................................................ 3
Vision ................................................................................................................ 3
Værdigrundlaget på Dronninggårdskolen - FRAMST ........................................ 3
Skolens pædagogiske principper ...................................................................... 3
Skolebestyrelsen ............................................................................................... 3
Præsentation af dokumentets opbygning .......................................................... 6
Udviklingsområde 1 .............................................................................................. 7
Det professionelle miljø ..................................................................................... 7
Den pædagogiske palette ............................................................................... 10
Medarbejdernes professionsforståelse ........................................................ 11
Teamarbejde................................................................................................ 14
Praksislæring ............................................................................................... 15
Kompetenceudvikling................................................................................... 16
Udviklingsområde 2 ............................................................................................ 19
Undervisningsdifferentiering ............................................................................ 19
Pædagogisk evaluering ............................................................................... 20
Udviklingsområde 3 ............................................................................................ 23
Inklusion .......................................................................................................... 23
Skolens inklusionsforståelse ........................................................................ 23
Selvstændige indsatsområder – Skole og Familie .............................................. 26
Læsning i alle fag og genrepædagogik ........................................................... 26
Dronninggårdskolens indsatsområder ................................................................ 27
IT strategi ........................................................................................................ 27
IT praksislæring og elevkurser ........................................................................ 28
1
Præsentation af Dronninggårdskolen
Dronninggårdskolen
Rønnebærvej 33
2840 Holte
Tlf.: 4611 4500
E-mail [email protected]
www.Dronninggaardskolen.dk
Skoleleder: Gitte Moltzen
Skolebestyrelsesformand: Camilla Dolberg Schmidt
I skoleåret 2012-2013 er Dronninggårdskolen en tre-sporet skole i
børnehaveklassen, 1. klasse, 2. klasse, 3. klasse, 4. klasse, 5. klasse, 6. klasse,
7. klasse og 9. klasse. Skolen er to-sporet i 8. klasse.
Til Dronninggårdskolen er knyttet en skolefritidsordning (SFO) for eleverne i bh.
kl. – 3. klasse. Skolens SFO befinder sig i Indskolingshuset. Elever i 4.-5. klasse
kan melde sig ind i SFK på Dronninggårdskolen, som er et fritidstilbud, hvor
børnene tilbydes voksenstyrede aktiviteter i forlængelse af skoledagen.
Skolens struktur
Dronninggårdskolen er en afdelingsopdelt skole med indskoling (0.-3. kl.),
mellemtrin (4.-6. kl.) og udskoling (7.-9. kl.).
Til Dronninggårdskolen er knyttet en specialklasserække til børn med
gennemgribende udviklingsforstyrrelser indenfor autismespektret. Afdelingen,
skoleafdeling og SFO, består af 5 klasser, der dækker hele skoleforløbet med 7
børn i hver klasse. Tina Lynghøj er afdelingsleder for skoledelen. Anne-Mette
Hahn er afdelingsleder for SFO-delen.
Skolens ledelse består af en skoleleder (Gitte Moltzen), en administrativ
afdelingsleder (Marianne Kristensen), en afdelingsleder for indskolingen (Jennie
Eckardt), en afdelingsleder for mellemtrinnet/souschef (Anne Møller Boysen), en
afdelingsleder for SFO/SFK (William Th. Nielsen). Sekretariatet ledes af en
sekretariatsleder (Lone Fich Holmbjerg Jensen).
2
Arbejdsgrundlag
Vision
Vi vil være kendt som en troværdig organisation/skole, som gør det, vi siger, vi
gør, og vore handlinger er i overensstemmelse med vore værdier.
Ledelse, medarbejdere og forældre har dialog baseret på en anerkendelse af
professionsidealet. Respekten for den enkeltes arbejde er i højsædet. Ledelsen
sikrer tydelige rammer og sørger for, at de rigtige omstændigheder for, at den
enkelte medarbejder kan løfte opgaven, er til stede. Hermed kan kravene til
arbejdet indfries, opgaverne løftes og arbejdsglæden bevares. Ledelsen er synlig
og tydelig og har tid til at lytte.
Værdigrundlaget på Dronninggårdskolen - FRAMST
Vi er faglige.
Vi er rummelige.
Vi er ansvarlige i relationen.
Vi debatterer menneskesyn.
Vi udviser synlighed.
Vi skaber tryghed.
Skolens pædagogiske principper
Skolens arbejde bygger dels på Folkeskoleloven og Styrelsesvedtægten for
Rudersdal Kommune, dels på centrale, kommunale og lokale arbejdstidsaftaler.
Skolebestyrelsen udarbejder skolens pædagogiske principper i samarbejde med
skolens ledelse og øvrige personale.
Ledelsen opstiller klare mål og rammer for arbejdet med en tydelig
ansvarsfordeling og beskrivelse af forventninger til personale, elever og forældre.
Skolebestyrelsen
Skolebestyrelsen består af 8 forældrerepræsentanter samt 2 suppleanter (fra
august 2012 med børn i):
Camilla Dolberg Schmidt (1a)
Marie-Louise K. Bisgaard (2b, 5b og 7y).
Troels Tuxen (5a, 8y).
3
Helene Tina Mylenberg (8d).
Kristine Bjerre Fuglsang (5b, 7y).
Niels Jørgen Flensborg (2a, 4a).
Torben Dyhr (3a, 5a)
Anella Rogaczewski (4b, 6c)
Suppleant: Cecilie Elisabeth Eken (4a, 7z).
Suppleant: Helle Würtz Bjerre (9z)
2 medarbejderrepræsentanter:
Bente Bahrt.
Lars Klestrup
2 elevrepræsentanter:
Vælges i august 2012.
1 repræsentant fra Kommunalbestyrelsen (uden stemmeret)
Ledelsen (uden stemmeret):
Gitte Moltzen
Anne Møller Boysen.
Marianne Kristensen.
Skolebestyrelsen udøver sin virksomhed i overensstemmelse med
Folkeskolelovens bestemmelser samt inden for de mål og rammer, der er fastsat
af Kommunalbestyrelsen.
Skolebestyrelsen udarbejder principper for:
Undervisningens organisering.
Samarbejdet mellem skole/hjem.
Elevevaluering.
Arbejdets fordeling mellem lærerne.
Fællesarrangementer, lejrskoler, praktik m.v..
Skolebestyrelsen:
Godkender budget.
Godkender undervisningsmidler.
Fastsætter ordensregler.
Afgiver udtalelser om ansættelse af lederen og lærere.
Udarbejder forslag til læseplaner.
Foretager indstilling om forsøgs- og udviklingsarbejder.
Stiller forslag til Kommunalbestyrelsen om alle områder, der vedrører den
pågældende skole.
Afgiver udtalelser på alle spørgsmål, som Kommunalbestyrelsen forelægger den.
Skolebestyrelsen indkalder klassernes forældreråd til orienteringsmøder 2 gange
årligt.
4
Skolebestyrelsens forældrevalgte medlemmer er valgt for en 2-årig periode.
Næste valg finder sted i foråret 2014. Elev- og medarbejderrepræsentanterne
vælges for 1 år ad gangen.
5
Præsentation af dokumentets opbygning
Dronninggårdskolens et-årige indsatsområder 2012-2013 knytter sig til skolens
indsatsområder for skoleåret 2011-2012 samt til Skole og Families
indsatsområder. Indsatsområderne refererer til udviklingsplanens tre
overordnede udviklingsområder: Det professionelle miljø,
undervisningsdifferentiering og inklusion.
Indsatsområderne er beskrevet ud fra et UDGANGSPUNKT (hvordan har vi
arbejdet med indsatsområdet i 2011/12) og HANDLING/SPØRGSMÅL TIL
INSPIRATION (hypotetiske spørgsmål/arbejdsspørgsmål, hvor tiltagene er
beskrevet hvad vil vi gerne undersøge? Hvilke tiltag vil vi igangsætte? –
inspireret af "Den gode skole").
Sidste års indsatsområder er evalueret i Dronninggårdskolens Skoleredegørelse
2012, som indgår i Kvalitetsrapporten 2012.
6
Udviklingsområde 1
Det professionelle miljø
”Al pædagogisk forskning peger på, at den afgørende faktor for børnenes læring er
læreren og pædagogen. Derfor er lærerens og pædagogens tilgang til deres
kerneopgave og til deres samarbejde om opgaven central for kvaliteten i skolen.
Det professionelle miljø er altså ikke en struktur, men snarere en kultur, der er
præget af nogle bestemte værdier eller professionsidealer.”
(Den gode skole, p. 16)
Ledelsen er ansvarlig for igangsættelse og organisering af arbejdet med skolens
udvikling. Ledelsen har her et tæt samarbejde med en række medarbejdere med
specifikke funktioner: Undervisningsvejledere, læsevejledere, fagkoordinatorer,
ressourcepersoner samt medarbejdere, der indgår i skolens udvalg. Ledelsen er
repræsenteret i alle udvalg (se organisationsoversigt nedenfor).
Dronninggårdskolen er organiseret som illustreret i de 2 følgende diagrammer:
7
Gitte Moltzen
Skoleleder
Jennie Eckardt
Indskoling
Anne Møller Boysen
Mellemtrin
Gitte Moltzen
Udskoling
William Thøger
Nielsen SFO/SFK
AS
CH
AW
LBU
OL
FS
GB
ASJ
EJ
MC
BN
JAS
KA
KT
BS
BIS
DA
LB
MA
PEA
EL/RL
TA
BJ
LIL
MY
BR
CA/AA
NIM
LK
MJ
PL
MIH
PE
MK
FJ
PUK
LI
SR
IH
TDH
MD/HAF
SÅ/KP
LW
KBH
MR
AF
MH
MAG
PK
OS
BEM
BB
RY
MEL
KK
TS
CDJ
EG
KIB
OLT
8
Gitte Moltzen
GM
Marianne Kristensen
KR
Jennie Eckardt
JE
Anne Møller Boysen
AM
Gitte Moltzen
GM
William Thøger Nielsen
WTN
Stabsfunktion: Sekretariatet, Lone Fich Holmbjerg Jensen (LFH)
Pædagogisk Udvalg (PU) – Leder: AM
Medlem: MK, LB, LK, DA, KA, BJ
Undervisningsvejledere (UV-vejl.) – Leder: AM
Medlem: DA, KA, EL, LK, LB, BJ
Fagkoordinatorer – Leder pædagogik: AM/JE/GM, Leder økonomi: KR
Medlem: AS, KA, DA, LK, MR, CH, LB, BR, MK, SR, AW, GB, BJ, FJ, IH, LW, OS
Økonomiudvalg – Leder: KR
Medlem: KA, DA, MA, FJ
Trivselsudvalget – Leder: JE
Medlem: BB, EJ, TA, BN, MIH, MAG
En sammenhængende skoledag i indskolingen – Leder: JE/WTN/KR
Medlem: EJ, OL, ASJ, BIS, KBH, OS
Pædagogisk Center (PC) – Leder: AM
Medlem: KA, DA, MY, LB, FJ, MA
IT Strategi udvalg – Leder: KR
Medlem: LW, MA
Ressourcecenter (Inklusionsvejleder, AKT, RR, læsevejere, psykolog, sundhedsplejerske,
talepædagog) – Leder: AM
Medlem: RY, BN, AA/CA, IH, MH, PL, BS, BJ, MJ, BR, CH, AF, TA, OL, PE, MY, BB, RL/EL IÅ,
ESCO – Leder: KR/GM
Medlem: AS, MC,, BJ, LFW, DAH
9
Den pædagogiske palette
Den pædagogiske palette er en sideordnet opstilling af skolens indsats- og
udviklingsområder, der er delt op i ”skal” og i ”kan” – opgaver. Modellen er blevet
til i en proces med personalet via skolens MED-udvalg og PU i skoleåret 201011, dels for at skabe overblik, dels for at tydeliggøre, hvad der skal arbejdes med
på Dronninggårdskolen i et skoleår.
2012-2013
Som noget særligt i dette skoleår, har
vi valgt, at alle på
Dronninggårdskolen:
Arbejder med udvikling af
undervisningsdifferentiering
Arbejder med udvikling af
inklusion
Arbejder med læsning i alle fag
Er med til fortsat at videreudvikle
de faglige miljøer
Deltager i TUS, MUS
Arbejder med Den gode skole
som inspiration
____________________________
Lærere og pædagoger i
indskolingen arbejder med
implementering af en
sammenhængende skoledag
Pædagogerne arbejder med Målog indholdsbeskrivelsen for
SFO/SFK
Derudover kan alle på
Dronninggårdskolen bl.a. vælge at
arbejde med:
EUM
Cooperative Learning
Videocoaching
Mange intelligenser og
læringsstile
LUS
De frivillige nationale tests
Den Høsterkøbske
skole/hjemsamarbejdsmodel
IWB
Aktionslæringsforløb
10
Medarbejdernes professionsforståelse
”Den gode skole er præget af en kultur, hvor medarbejderne indgår i et tæt
fagligt samarbejde med deres kolleger. De arbejder systematisk med udviklingen
af deres fag og er bevidste om fagets placering i en større sammenhæng.” (Den
gode skole, p. 17).
Spørgsmål til individuel og fælles refleksion, (Den gode skole, p. 17).
• I hvilket omfang anvender medarbejderne praksislæring som grundlag for
deres interne dialog med kollegaerne i teamet eller for deres faglige
samarbejde?
• I hvor høj grad anvender medarbejderne systematisk indsamlede erfaringer til
udvikling af praksis?
• Hvordan formidler medarbejderne ny viden og nye færdigheder opnået fx
gennem efteruddannelse til deres kolleger i det faglige miljø?
• I hvilket omfang er der etableret samarbejdsfora, der understøtter den faglige
udvikling?
• I hvor høj grad indgår undervisningsvejlederne og andre ressourcepersoner i
udviklingen af de faglige miljøer?
Undervisningsvejledere
Udgangspunkt
Undervisningsvejlederne er via arbejdet i fagudvalgene initierende og
faciliterende i udviklingen af undervisningen hos de enkelte lærere. Dette er sket
i samarbejde med ledelsen ved hjælp af følgende indsatser:
o Aktionslæringsforløb, herunder personalets bevidstgørelse om egen og
andres praksisteori.
o Igangsættelse af processer i fagene engelsk, dansk, naturfag og
matematik, der omhandler synliggørelsen og bevidstgørelsen af
fagprogressionen. Handleplaner indgår i den udstrækning, de er
udgivet.
o Ajourføring af eksisterende undervisningsmaterialer samt vejledning af
kolleger i valg af disse.
Handling/spørgsmål til inspiration
Undervisningsvejlederne i dansk, matematik, idræt og naturfag er
færdiguddannede som undervisningsvejledere, undervisningsvejlederen i
engelsk færdiggør sin uddannelse i skoleåret 2012/13. Undervisningsvejledernes
11
arbejde i det kommende år er beskrevet i Skoleaftalen for Dronninggårdskolen
2012-2013.
Indsatsområderne for undervisningsvejlederne vil ud over de generelle opgaver
for undervisningsvejlederne (jf. Skoleaftalen 2012/13) være:
Undervisningsvejleder i dansk arbejder med:
• Indsatsområder 2012/13:
o Læsning i fagene på mellemtrinnet i samarbejde med læsevejleder Mj
o Prøveform B FA Dansk i samarbejde med dansklærere i udskolingen
(Bn og Ih)
o Arbejde med læsehandleplan på danskfagudvalgsmøderne i
samarbejde med Mj
o Opfølgning på ”læsning i alle fag” – herunder at forberede og
efterbehandle fælles temamøde den 20. august i samarbejde med Mj
o Læsevejledermaterialer indarbejdes i PC-samlingen i samarbejde med
Mj
Undervisningsvejleder i matematik arbejder med:
• Indsatsområder 2012/13:
o Læsning i matematik
o De 8 matematiske kompetencer – Fælles mål 2009
Undervisningsvejleder i engelsk arbejder med:
• Indsatsområder 2012/13:
o Undervisningsdifferentiering
o Engelsk i udskolingen
Undervisningsvejleder i Idræt arbejder med:
• Indsatsområder 2012/13:
o
Fagets status i samarbejde med faggruppens lærere:
o Læringsmiljøet (det fysiske læringsmiljø)
o Teori og praksis
o Progressionen i faget afdelingerne imellem
o
Handleplan for idræt gennem teamets arbejde med SUMOmodellen
Undervisningsvejleder i naturfag arbejder med:
• Indsatsområder 2012/13:
o
Med udgangspunkt i Handleplan for naturfag: Fagets status i
samarbejde med lærere i N/T, geografi, biologi og F/K.
Alle undervisningsvejledere deltager i et efteruddannelsesforløb med henblik på
udvikling af videocoaching i deres praksis.
12
Samarbejde mellem lærere og pædagoger i indskolingen
Udgangspunkt
I forlængelse af pilotprojektet i 2010-2011 har teamene arbejdet med en
anderledes skoledag, med fokus på at afprøve børnenes forskellige måder at
lære på. Der har især været aktiviteter udenfor klasserummet. Lærere og
pædagoger har været fælles om planlægningen og udførelsen. Dagens
organisering og samarbejdet mellem lærere og pædagoger har medvirket til at
understøtte børnenes udvikling og potentiale for at lære. Erfaringerne har vist, at
der har været en større mulighed for undervisningsdifferentiering og anvendelse
af personalets forskellige kompetencer.
Klassepædagogernes aktivitetsplaner har synliggjort personaleressourcerne i
teamene og har været medvirkende til, at planlægningen af fællesforløb har
været mere fleksibel.
I dette skoleår har der været afholdt et fælles temamøde for lærere og
pædagoger for at fremme en fælles forståelse af læringsperspektivet.
Handling/spørgsmål til inspiration
Personalet i indskolingen skal fortsat arbejde med at udvikle samarbejdet og
være i dialog om udvikling af elevernes faglige og sociale kompetencer.
En udviklingsgruppe, bestående af lærere, pædagoger og ledelse vil arbejde
med udviklingen af en model for en sammenhængende skoledag i indskolingen,
hvor aktiviteterne veksler mellem undervisning og rekreative moduler i løbet af
skoledagen.
Målet er:
• at elever sikres størst mulig sammenhæng i og bedst mulige rammer for
læring og udvikling
•
at personalet oplever en sammenhængende arbejdsdag, hvor der gives
mulighed for samarbejde og fælles forberedelse og efterbehandling af
undervisning og aktiviteter.
13
Teamarbejde
Den gode skole er præget af et professionelt miljø, hvor medarbejderne indgår i
et forpligtende og udfordrende samarbejde om børnenes læring. Medarbejderne
påtager sig et fælles ansvar i forhold til alle skolens opgaver. (Den gode skole,
p.17).
Udgangspunkt
Skolens team generelt
Ledelsen prioriterer et tæt samarbejde med alle team: Afdelingsteam,
årgangsteam, klasseteam og fagteam. Dels formelt ifølge Lokalaftalen for lærere
og børnehaveklasseledere om målfastsættelse samt om skolens indsatsområder,
dels løbende efter behov. Ledelsen har haft fokus på samarbejdet med fagteam i
skoleåret 2012/13 via FUS i efteråret 2011 og foråret 2012.
Administrativ leder mødes med servicemedarbejderteamet en gang om ugen.
Teamene bruger aktivt de relevante afdelingsledere som sparringspartnere i
deres arbejde.
Ledelsen som team
Ledelsen har i samarbejde med en ekstern konsulent med udgangspunkt i 360
graders lederevalueringen, der blev gennemført i Rudersdal Kommune i foråret
2011, arbejdet med ledelsesteamets interne samarbejde og udvikling.
Handling/spørgsmål til inspiration
Spørgsmål til individuel og fælles refleksion (Den gode skole, p. 17).
•
•
•
•
•
I hvilket omfang drøfter medarbejdere og ledelse løbende teamets
samarbejde og udvikling?
I hvilket omfang giver kontakten mellem ledelse og medarbejdere ledelsen
indsigt i teamets samarbejde og udvikling?
I hvor høj grad reflekterer et team løbende over, hvordan de kan
understøtte børnenes læring?
I hvilket omfang anvender et team en professionel dialog (fx coaching) for
at støtte den enkelte medarbejders refleksion over egen praksis?
I hvor høj grad er der et tæt samarbejde mellem medarbejdere og
forældre om børnenes læring?
14
Spørgsmål til individuel og fælles refleksion (Den gode skole p. 23).
• Hvordan aflæser, forstår og arbejder ledelsen bevidst med menneskelige
relationer?
• Hvordan træffer ledelsen valg om uddelegering af opgaver og kompetencer?
• I hvilket omfang inddrager ledelsen medarbejderne i sparring og refleksion?
• Fremstår ledelsen som tydelig og rammesættende overfor medarbejderne?
• Fremhæver og anvender ledelsen medarbejdernes forskelligartethed som
noget positivt for skolen?
• Er ledelsen præget af åbenhed, nysgerrighed og fleksibilitet?
• Er selvindsigt og fortløbende arbejde med sin personlige udvikling et tydeligt
fokusområde for ledelsen?
• I hvilket omfang fremstår ledelsen som professionel med personlig integritet
og autenticitet?
• Opleves ledelsen som rollemodel for teamarbejdet på skolen?
Skolens team generelt
Ledelsen vil fortsat have et tæt samarbejde med teamene. I skoleåret 2012/13 vil
der være fokus på TUS med klasseteamene, hvor skolens indsatsområder:
Undervisningsdifferentiering, evaluering med eleverne, Nationale Tests, inklusion
og læsning i fagene vil være på dagsordenen på to møder: efterår 2012 og forår
2013.
Ledelsesteamet
Ledelsesteamet har fortsat fokus på teamets udvikling i forbindelse med
samarbejde med ny skoleleder.
Praksislæring
”…….. at læreren og pædagogen gennem fortløbende praksislæring, forholder
sig reflekterende til forholdet mellem sine pædagogiske mål og børnenes læring.”
Frit fra (Den gode skole p. 16).
Udgangspunkt
Dronninggårdskolen arbejdede med indsatsområdet aktionslæring i 2011/12 på
følgende måde:
15
Ledelsen initierede i samarbejde med undervisningsvejlederne starten af
aktionslæringsforløbene (med fokus på undervisningsdifferentiering/inklusion)
samt opsamlede og understøttede videndelingen af de erfaringer, der blev gjort
med henblik på fælles læring. Dette foregik på FUS i foråret 2012.
Handling/spørgsmål til inspiration
Spørgsmål til individuel og fælles refleksion fra (Den gode skole, p.17).
• I hvilket omfang anvender skolens ledelse og medarbejdere
praksislæring som grundlag for dialog om medarbejdernes forvaltning
af deres metodeansvar?
Praksislæring
LTL (lærer til lærer træning) gennemføres med udgangspunkt i IT-udvalgets
afdækning af teamenes/den enkelte lærers behov i forhold til at kunne leve op til
fagenes krav om IT-kompetencer på de enkelte klassetrin. LTL træningen
varetages af skolens egne lærere, der besidder de efterspurgte IT-kompetencer.
Kompetenceudvikling
”Den Gode Skole er præget af et professionelt miljø, hvor medarbejderne
reflekterer over egen praksis, søger og afprøver nye idéer og inddrager andres
erfaring og viden.” (Den gode skole, p. 18).
Udgangspunkt
Kompetenceafdækning:
•
Ledelsen har afholdt MUS med fokus på:
o Medarbejderens faglige kompetencer, relationskompetence og
klasserumsledelse. Til belysning af disse kompetencer indgår
ledelsens WT (Walk Through).
o Undervisningsdifferentiering
o Inklusionspraksis
o Kompetenceudvikling
o Samarbejde
Ledelsen har beskrevet niveau 5 i de fem kategorier i kompetencerne:
Relationskompetence, fagdidaktisk kompetence og klasserumsledelse.
16
Relationelle kompetencer
1
2
3
4
5
Klasseledelses kompetencer
1
2
3
4
5
Fagdidaktiske kompetencer
1
2
3
4
5
Relationelle kompetencer på niveau 5:
Du udøver omsorg og har opmærksomhed på at vise anerkendelse og respekt.
Du mestrer sprogligt at tale med børnene, så de føler sig set, hørt og forstået. Du
holder dig professionelt på egen banehalvdel. Du er inkluderende i dine
handlinger og i dit sprog. Du skaber trygge rammer og børnene har tillid til dig.
Klasseledelse på niveau 5:
Du skaber overblik og sætter rammerne for adfærd og samvær i klassen. Du er
en god rollemodel. Du er tydelig i dine forventninger og i din kommunikation. Du
tager ledelsesansvar og du skaber et trygt læringsrum og læringsmiljø.
Fagdidaktisk kompetence på niveau 5:
Du motiverer og sætter tydelige mål for undervisningen sammen med børnene.
Du evaluerer og giver feedback. Du har indsigt i det enkelte barns nærmeste
zone for udvikling og tilrettelægger undervisning, der matcher denne.
På baggrund af MUS med den enkelte medarbejder er der udarbejdet
kompetenceoversigt for alle lærere og pædagoger indenfor de tre ben.
Oversigten har dannet et systematisk udgangspunkt for skolens kompetenceudviklingsbehov i planlægningen af efteruddannelse 2012/13.
Handling/spørgsmål til inspiration
Spørgsmål til individuel og fælles overvejelse: (Den gode skole, p. 33 –
uddrag)
• Har ledelsen et systematisk overblik over den enkelte medarbejders
kompetenceprofil?
• Har skolen en samlet og langsigtet strategi for læreres og pædagogers
kompetenceudvikling?
• Hvordan indgår kompetenceprofilerne fx som grundlag for placering af
medarbejderne i afdelinger, team eller tildeling af opgaver i øvrigt?
• Bygger den løbende efteruddannelse primært på fælles læring?
• Har skolens strategi for ansættelse og videreudvikling af lærere og
pædagoger fokus på de grundlæggende kompetencer:
Relationskompetence, kompetence til ledelse af pædagogiske processer
samt fagligt-didaktiske kompetencer?
• Foretages prioriteringen af læreres og pædagogers arbejdstid og opgaver
ud fra et princip om ressourcerne i sidste ende skal understøtte børnenes
læring?
17
Lærer til lærer træning (LTL)
LTL (lærer til lærer træning) gennemføres med udgangspunkt i IT-udvalgets
afdækning af teamenes/den enkelte lærers behov i forhold til at kunne leve op til
fagenes krav om IT-kompetencer på de enkelte klassetrin. LTL træningen
varetages af skolens egne lærere, der besidder de efterspurgte IT-kompetencer.
Skolekursus
I efteråret 2012 gennemføres fælles skolekursus for lærere og pædagoger:
•
Alle lærere deltager på Inklusionskursus med Jørgen Rønsholdt med fokus
på de 8 samspilstemaer. Se afsnit om inklusion.
•
Lærerne i udskolingsteamet deltager på fælles kursus, Accelereret Læring,
True North i uge 43: Uddrag fra kursusbeskrivelsen:
Accelereret læring handler om mere end bare at lære hurtigere. Det
handler om at optimere og få mest muligt ud af børns og voksnes
læringsmåder. Det handler om at forstå noget om hjernen, hvordan den
bedst arbejder, og hvordan man kan udfordre den til de mest effektive
læringsprocesser. Her findes der også sammenhæng til teori og praksis
vedr. Mange Intelligenser og Læringsstile.
Formål
At deltagerne
• Opnår viden om teori og metode bag begrebet
accelereret læring
• Opnår færdigheder i at anvende metoderne
• Opnår viden og færdigheder om samspil mellem
organisationsformer og læringsmetoder
• Begynder at tænke anderledes om læring og
undervisning
• Som team tilrettelægger anvendelse af metoder og
værktøjer i hverdagen
•
Lærere og pædagoger i indskolingen deltager på fælles kursus i
inklusionsforståelse med Hanne Bindseil Møller, Egebækskolen. Se afsnit,
Inklusion.
•
Alle lærere deltager i IT-kursus v/IT-udvalget:
•
•
•
•
Web-etik i sociale medier
”IT-Prøve” for 3. klasserne ved overgangen til mellemtrinnet: form og
indhold
Generel præsentation af IT-udvalgets arbejde/indsatsområder
Præsentation og oversigt over alle tilgængelige IT-programmer på skolen.
18
Udviklingsområde 2
Undervisningsdifferentiering
"Den gode skole tilgodeser alle børns behov for faglig, personlig og social
udvikling ved en bevidst tilrettelæggelse af undervisningen, der bygger på
børnenes forudsætninger og muligheder." (Den gode skole, p. 21).
Udgangspunkt
Skolen har arbejdet med indsatsområdet på følgende måde:
•
•
•
•
Undervisningsvejlederne har sat undervisningsdifferentiering på dagsordenen
på fagteammøder.
Aktionslæringsforløb er gennemført med fokus på undervisningsdifferentiering
og inklusion.
Ledelsen har gennemført WT og opfølgende MUS med fokus på
undervisningsdifferentiering/inklusion.
Fagteamene i matematik og sprogfag har haft fokus på anskaffelse af
undervisningsmateriale, der understøtter undervisningsdifferentiering (pulje
fra BSU, 2010).
Handling/spørgsmål til inspiration
Spørgsmål til fælles og individuel refleksion (Den gode skole, p. 21).
• I hvor høj grad ser vi det enkelte barns forudsætninger og behov i relation
til den samlede børnegruppes forudsætning og behov?
• I hvor høj grad evalueres børnenes udvikling som grundlag for
tilrettelæggelse af undervisning og pædagogiske aktiviteter?
• I hvor høj grad tilrettelægges undervisningen i en bevidst prioritering og
vekselvirkning mellem det individuelle og det fælles?
• I hvor høj grad anvendes forskellige pædagogiske metoder?
• Hvordan anvender vi vores viden om børnenes forudsætninger og behov i
vores valg af læremidler?
• Hvordan følger og evaluerer vi løbende børnenes udvikling som grundlag
for tilrettelæggelse af undervisning og pædagogiske aktiviteter?
• I hvor høj grad bygger undervisningen på børnenes egne oplevelser,
erkendelser og erfaringer?
Teamene sætter fortsat fokus på undervisningsdifferentiering, herunder lærernes
feedback til eleverne i undervisningen.
Indsatsområdet er en gentagelse fra skolens et-årige indsatsområder 2011-12.
19
Elevernes
forudsætninger /
Elevernes læring / Mål
for læring
Læringskulturen
Organisatoriske
kompetencer
Pædagogiske
didaktiske
kompetencer
Professionsforståelse,
værdier, personlige
forudsætninger
Refleksion, evaluering
Læringsmiljøet
Aktivitet, indhold,
organisering,
ressourcer, læremidler,
det fysiske miljø
Metode
Undervisningsformer
Refleksion, evaluering
Den lærende skole
Ledelse
Ledelse af Den
lærende skole
Det professionelle
miljø
Rammesætning af
redskaber og
fremgangsmåder
Modellen Den lærende skole er udarbejdet af Skole og familie som ramme for
hele den tænkning, der ligger til grund for samarbejdet om undervisning. De tre
søjler viser sammenhængen mellem ledelsens opgave, skolens læringskultur og
elevernes forudsætninger.
Fokus er på synliggørelse af lærernes konkrete didaktiske valg på baggrund af
deres viden om elevernes forudsætninger og undervisningens mål (venstre
kolonne - Læringsmiljøet) i forhold til tilrettelæggelsen af en differentieret
undervisning.
•
Modellen tilpasses på ledelsens første møde med undervisningsvejlederne i
efteråret 2012 med henblik på udarbejdelse af en ”Dronninggårdskolemodel”,
som kan sættes i spil i fagudvalgene.
Pædagogisk evaluering
Udgangspunkt
Personalet har på pædagogiske møder debatteret praksisteori og hvad denne
betyder for den enkeltes måde at planlægge, gennemføre og evaluere sin
undervisning/aktiviteter på. Formålet har også været at få forskellene omkring
lærernes opfattelse af deres fag med hensyn til både ontologi (studiet af det som
eksisterer) og epistemologi (egenskaber, ophav, grænserne mellem menneskelig
viden og erkendelse) tydeliggjort, da dette har indflydelse på, hvorledes den
enkelte underviser og på hvilken måde, den enkelte yder støtte.
20
Vi forudsætter, at formålet med den pædagogiske evaluering er, at kunne
planlægge og forbedre undervisningen. Evaluering er altså en vurdering, der har
et anvendelsessigte. Evalueringen har også til hensigt at give rum til, at eleverne
reflekterer over de undervisnings- og læringsforløb, de deltager i.
Elevevaluering bør være en naturlig del af den pædagogiske evaluering for på
den måde at sikre, at eleverne får indflydelse på undervisningen.
Evaluering kan tolkes som en bedømmelse/kontrol og den kan tolkes som en
kritisk undersøgelse af et undervisningsforløb. Vi møder begge dele i
skoleverdenen, og evalueringen er i spændingsfeltet mellem den kritiske
(selv)refleksion og den udefrakommende bedømmelse og kontrol. Alt efter om vi
italesætter evalueringens kontrollerende eller refleksive og diskursive aspekter.
Evalueringsudvalget har i skoleåret 09/10 evalueret elevplansarbejdet samt
modeller for pædagogiske årsplaner og har i skoleåret 10/11 afdækket
personalets begrebsforståelse og praksis vedrørende
undervisningsdifferentiering.
Arbejdet med elevplaner opleves absolut som en kvalificering af
skole/hjemsamarbejdet. Sammenhængen mellem årsplaner og elevplaner er i
nogen grad eksisterende. Nogle af lærerne/fagteam efterlyser hjælp til en
simplificering af elevplaner. Der er lærere, der skriver over 200 elevplaner. I de
indholdsmæssige krav til elevplaner fremgår det, at nogle fag vil kunne nøjes
med få linjer, det er vigtigt også at få dette italesat. Evalueringsudvalget har i
skoleåret 2011/12 haft dette på evalueringsdagsordenen, men har ikke på
baggrund af tilbagemeldingerne, kunnet konkludere entydigt med henblik på en
ændret model.
Forældre og elever i skolebestyrelse og forældreråd har deltaget i evalueringen.
Lærerne giver udtryk for, at arbejdet med de nationale tests kvalificerer deres
arbejde med evaluering, tilrettelæggelse af undervisningen samt skolehjemsamarbejdet.
Handling/spørgsmål til inspiration
Spørgsmål til individuel og fælles refleksion (Den gode skole, p. 21 - uddrag).
• I hvilket omfang er der sammenhæng mellem bindende mål, årsplaner,
undervisningsplaner og elevplaner?
• I hvilken udstrækning eksisterer der en samtalekultur gennem børnenes
deltagelse i planlægning og meningsdrøftelse?
• I hvor høj grad er der en feedback-kultur i klassen?
• Hvordan følger og evaluerer vi løbende børnenes udvikling som grundlag for
tilrettelæggelse af undervisning og pædagogiske aktiviteter?
Målet er at få en fælles tænkning om, at evalueringen i den pædagogiske
opfattelse ikke overvejende er møntet på bedømmelse af præstation og/eller
kontrol af udbytte. Snarere en tænkning om, at det er en pædagogisk og
didaktisk relevant aktivitet møntet på undersøgelse, diskussion eller samtale
blandt eleverne af, hvori det enkelte forløb og dets resultater består.
21
På baggrund af disse samtaler vil eleverne selv kunne foretage evalueringer med
kritik/selvkritik af undervisningsforløbene og deres egne indsatser og resultater
med henblik på et større udbytte af undervisningen.
Evalueringskultur, herunder arbejdet med elevplaner og feedback til eleverne,
sættes på dagsordenen til TUS og MUS.
Eleverne inddrages i arbejdet via udskolingens elevråd.
Både personale og elever skal forholde sig til de ovenstående spørgsmål til
fælles refleksion.
22
Udviklingsområde 3
Inklusion
”…..En inkluderende skole er derfor præget af en differentieret undervisning, der
både bygger på det enkelte barns forudsætninger og behov og på, at læring og
udvikling bedst foregår i fællesskab med andre. Det betyder også, at den
inkluderende skole etablerer et miljø, hvor medarbejdere, elever og forældre
både vil og kan indrette sig i forhold til alle børn…..” (Den gode skole, p. 26).
Spørgsmål til fælles eller individuel refleksion: (Den gode skole, p. 27).
• Ser skolen sig som en skole for alle børn?
• I hvilket omfang ser vi på alle børn som børn med særlige forudsætninger og
behov?
• I hvilket omfang ser vi børnenes forskelligheder som en ressource?
• I hvilket omfang ser vi børnenes udvikling og adfærd som et samspil mellem
barnet og dets omgivelser i læringsmiljøet?
• Hvordan ved medarbejdere, elever eller forældre, at de er på en inkluderende
skole?
• Hvordan prøver skolen at holde sig selv fast på sine værdier for inklusion i
hverdagen?
• Hvordan arbejder skolen med børnenes forståelse af og evne til at agere på
en inkluderende skole?
• Hvordan inddrager skolen sin inklusionsforståelse som et aktivt element i
skole-hjem-samarbejdet på elev-, klasse- og skoleniveau?
• Hvilken rolle har skolens ledelse i formuleringen og fastholdelsen af skolens
inklusionsforståelse?
Skolens inklusionsforståelse
Udgangspunkt
I arbejdet med skolens inklusionsforståelse, har skolen i 2011/12 gennemført
følgende:
• Fælles skolekursus med Rasmus Alenkær i inklusionsforståelse.
• PU har arbejdet med igangsættelse af processer med personalet, der
understøtter udviklingen af en inklusionsforståelse i praksis.
• Trivselsudvalget har arbejdet med en endelig færdiggørelse og opfølgning på
skolens trivselsplan samt igangsættelse af processer, der understøtter
børnenes inklusionsforståelse og – adfærd.
• Evalueringsudvalget har arbejdet med et forslag til en evaluering af
processen med udvikling af skolens inklusionsforståelse. Evalueringen
gennemføres i skoleåret 2012-13 med trivselsudvalget som tovholder.
23
Handling/spørgsmål til inspiration
•
Fælles skolekursus med Jørgen Rønsholdt med fokus på de 8
samspilstemaer gennemføres i efteråret 2012:
1. Vis positive følelser, vis at du er glad for barnet.
2. Juster dig efter barnet og følg barnets initiativ.
3. Tal med barnet om de ting, det er optaget af og prøv at få gang i en
”følelsespræget samtale".
4. Ros og anerkend barnet.
5. Hjælp barnet med at samle sin opmærksomhed så I kan skabe fælles
oplevelser.
6. Giv mening til barnets oplevelser ved at vise følelser og entusiasme.
7. Uddyb og giv forklaringer når du oplever noget sammen med barnet.
8. Hjælp barnet med at kontrollere sig selv, ved at sætte grænser.
•
Indskolingen har fælles skolekursus i inklusionsforståelse med Hanne
Bindseil Møller, Egebækskolen. Fra kursusbeskrivelsen:
Ansvaret for succesfuld inklusion placeres i dag i læringsmiljøet og ikke hos
individet selv. Inklusion handler om accept, respekt og lige muligheder. Og
det handler om at sikre, at alle er aktive deltagere i fællesskabet. Fokus på
elevens udviklingsmuligheder og de omgivende omsorgspersoners
kompetencer bliver centrale – evnen til at få elever til at gøre andet, end det
de spontant har lyst til!
Egebækskolen udfører support i almen undervisningen, og overfører viden og
praksis med henblik på at mindske henvisningsfrekvensen og øge
inklusionen.
Vi vil på kurset i fællesskab udfolde og se nærmere på nedenstående
fokusområder:
• Specialpædagogik i praksis – Hvad er det, og hvordan kommer det alle
elever til gode?
• Sårbare børn, der prøver at finde orden i en kaotisk verden.
• Alle er medskabere af virkeligheden – Helhedsorienteret tænkning: Individet
i konteksten.
• Hvordan anvendes støtte i klassen bedst – for både lærer og elever?
• Flytter man elever med ”særlige invitationer”, fordi det gavner dem, der er
tilbage i klassen?
• Hvornår er det undervisningsdifferentiering, og hvornår er det
elevdifferentiering?
• Et blik ind i jeres hverdag. Hvad er jeres udfordringer?
•
Trivselsudvalget udarbejder forældrefolder om inklusion.
•
Trivselsudvalget gennemfører en evaluering af skolens inklusionsforståelse.
•
Ny organisering af skolens specialcenter, der omdøbes til ressourcecenter i
overensstemmelse med ændringen af folkeskoleloven om specialundervisning med henblik på at understøtte skolens inkluderende miljøer.
24
o Afdelingslederen for mellemtrinnet/souschef varetager den direkte,
daglige ledelse af ressourcecenteret. Det betyder, at opgaven som
koordinerende lærer for specialundervisningen nedlægges i den nye
organisering.
o Teamet i ressourcecenteret udarbejder beskrivelse af
ressourcecenterets opgaver og ydelser.
o EMSF. Der sættes i det kommende skoleår fokus på området i
naturfag på mellemtrinnet. En lærer på mellemtrinnet har en ugentlig
klokketime, som læses med elever med særlige forudsætninger i
naturfag på mellemtrinnet.
25
Selvstændige indsatsområder – Skole og Familie
Læsning i alle fag og genrepædagogik
Læsning på mellemtrinnet og udskoling
Udgangspunkt
I skoleåret 2011-2012 har skolen arbejdet med læsning i fagene på følgende
måde:
•
•
•
•
•
Læsevejledere har været på dagsordenen med særligt punkt på alle
afdelingsmøder om læsning i fagene (mini, midi, maxi) med f.eks.
læringsstrategier, videndeling, undervisningsdifferentiering i læsning m.m.
Læsevejlederne samarbejder med undervisningsvejlederen i dansk om
undervisningsmaterialer, der understøtter læsning
Ledelsen understøtter indsatsområdet ved FUS
Læsevejlederne og ledelsen har løbende sparrings- og evalueringsmøder om
arbejdet med udvikling af læsning, herunder læsning i fagene
Skolens ene læsevejleder har været sygemeldt med den konsekvens, at
nogle af målene for indsatsområdet ikke er indgået i arbejdet
Handling/spørgsmål til inspiration
Læsevejlederne vil, ud over de faste opgaver i opgavebeskrivelsen, arbejde med
følgende læseindsatsområder i skoleåret 2012/13:
•
Indsatsområder 2012/13
o Arbejder med opfølgning på ”læsning i alle fag” – herunder at
forberede og efterbehandle fællesmøde om læsning i fagene den
20. august i samarbejde med undervisningsvejlederen i dansk
o Arbejder med læsehandleplan på danskfagudvalgsmøderne i
samarbejde med undervisningsvejlederen i dansk
o Flytter materialer til PC samt indretning i samarbejde med
undervisningsvejlederen i dansk
26
Dronninggårdskolens indsatsområder
IT strategi
Skolens IT profil både på det pædagogiske og administrative felt bliver
koordineret af IT-strategiudvalget, bestående af IT-vejleder, en lærer med
særlige IT-kompetencer og den administrative afdelingsleder.
Rammerne for IT-strategien på Dronninggårdskolen er under udvikling og
samarbejdet er fortsat nyt og strækker sig også til samarbejdet med udviklingen
af en ny IT-strategi i Skole og Familie.
Ambitionen for skoleåret 2012/13 er i hovedtræk, at vi får opgraderet skolens
hardware, således at lærernes ydelse ikke er afhængig af, hvilket lokale de
arbejder i. Derudover igangsættes arbejdet med form og indhold til at
”eksaminere” eleverne i 3.-, 6,- og 8.klasse. Foruden at der i forbindelse med ITpraksislæring, elevkurser og cafeeftermiddage udarbejdes feedbackskemaer, for
på kort sigt at kende udbyttet af disse ydelser og på længere sigt for at fastholde
eller forbedre kvaliteten.
For at undgå glemmebogen - Fastholdelse af tidligere mål:
• Etablere Internetadgang i idrætsbygningen
• Principper for brug af IT og omfanget i undervisningen
• Kendskab til software stillet til rådighed centralt fra
• Overblik over software, finansieret af skolen – fastlæggelse af principper for
benyttelsesgrad contra prioritering
• Proces omkring indsamling af forældrenes accept til offentliggørelse af
billeder/optagelser fra forskellige begivenheder i skolesammenhæng
dokumenteres.
• Afdække relevansen af etablering af servicekiosk.
Der ligger en stor serviceopgave i forhold til kolleger i huset, hvor de skal
orienteres og vejledes i forhold til udvalgets arbejde og funktion.
Udvalget afholder en kursuseftermiddag for alle lærere mandag den 19.
november, hvor forskellige IT-relevante emner er på dagsordenen.
IT-vejleder og administrativ afdelingsleder deltager på kursus ”Hvad skal der til
for at få Faghæfte 48 i spil – i undervisningen”.
Desuden er der planlagt 4 cafeeftermiddage med følgende temaer:
1. IWB
2. Video
3. Musik
4. Regneark
27
IT praksislæring og elevkurser
Der er udarbejdet en plan for elevkurser og praksislæringsforløb for skoleåret
2012/13 på baggrund af indgivne ønsker og de ressourcer, der er til rådighed.
Målsætningen er, at læreren kan løfte IT-relaterede opgaver indenfor eget fag og
at tværgående IT-relaterede opgaver, som udgangspunkt, løftes i
afdelingen/teamet.
28