Resultatslønkontrakt for Claus Christensen

RESULTATKONTRAKT
2012-13 og 2013-14
Gribskov Kommune
for
Gribskolen
Kontrakten er indgået mellem skoleleder Kurt Nymann og skolechef Kim
Kristiansen, juni 2012.
Nedenstående resultatkontrakt er gældende frem til skoleårets afslutning 2014, med en
delevaluering ved skoleårets afslutning 2013.
Kontrakten er indgået mellem skoleleder Kurt Nymann og skolechef Kim Kristiansen.
Da Gribskolen er en skole med to matrikler, er der i kontrakten tale om afdeling Øst
(tidligere Tingbakkeskolen) og afdeling Vest (den tidligere Græsted Skole).
Kontrakten er udarbejdet af skoleledelsen. Kontraktens indhold blev - undervejs i
udarbejdelsesprocessen - drøftet i de lokale medarbejderudvalg samt på personalemøder.
Bestyrelsen har efterfølgende godkendt kontrakten på deres møde den 30. maj 2012.
1. INDLEDNING
Hensigten med denne kontrakt er at skabe en fælles forventningsafstemning om de mål og
udviklingstiltag, som virksomheden skal opnå i kontraktperioden.
Resultatkontrakten er indgået mellem direktionen og virksomheden og bygger på en række
forudgående nøgleaktiviteter og - processer:
Resultatkontrakt 2012 2014
Juni 2012
Side 1 af 11
Delrapport 1 samt kvalitetsrapporten for skoleåret 2010/11 har været springbræt og
udgangspunktet er taget i Gribskolens vision og udviklingsplan. Skolen har endvidere været
repræsenteret ved alle temamøder, både de rent faglige og alle møder med politisk
deltagelse.
Skolebestyrelsen har på alle deres bestyrelsesmøder haft områder fra Spor 2 strategien på
deres møder, og diskuteret udfordringerne med oplæg fra elevråd og medarbejderfora.
2. INDHOLD
FAGLIGHED
MÅL
INDIKATORER (effekter)
Det er et udgangspunkt for Gribskolen, at
fagligheden forstås bredt. Faglighed
tænkes både ind i de enkelte fag, ligesom
det tænkes mere bredt både i forbindelse
med læring og de relationer eleverne
indgår i.
Da det er udgangspunktet, at alle elever
altid skal kunne udfordres med
udgangspunkt i dem selv, er det vigtigt
med stadig udvikling.
TILTAG og resultater
Da vi på Gribskolen er af den
overbevisning, at eleverne til stadighed
skal udfordres på deres aktuelle faglige
niveau og sociale kompetencer, vil vi
iværksætte nedenstående:
1. Der indføres aldersintegrerede
undervisningsforløb.
Det afprøves i denne kontraktperiode på
afdeling Øst. For skoleåret 2012/13
gælder, at aldersintegrerede
undervisningsforløb gennemføres mellem
3. og 4. samt mellem 5. og 6. klasse,
hvor lærerene på klassetrinnene
gennemfører minimum to
aldersintegrerede undervisningsforløb
med en varighed på mindst 6 uger, hvor
fire klasser formeres i tre hold.
1. Eleverne oplever, at undervisningen
giver rum til, at de kan arbejde med
stoffet ud fra egne behov og interesser.
Lærerne oplever, at eleverne deltager
engageret i undervisningen. Der iagttages
en forbedring af faglige resultater for alle
elever efter en afsluttet
undervisningsforløb. Der er forøget
mulighed for holddannelse, deletimer etc.
end tildelingsmodellen umiddelbart giver
mulighed for fra skoleårets start.
Aldersintegrerede undervisningsforløb
skal give eleverne mulighed for at indgå i
nye samarbejdsrelationer, som baseres
på faglige interesser, og give dem
mulighed for at fordybe sig i stoffet med
afsæt i deres faglige niveau.
Resultatkontrakt 2012 2014
Side 2 af 11
Organisatorisk set, opsamles der
læretimer, til at styrke undervisning på
forskellig vis i løbet af skoleåret.
2. Arbejde med elevernes alsidige
udvikling baseres på fælles mål og
gennem timeløse fag, således at der
skabes sammenhæng og kontinuitet i
dette arbejde gennem hele skoleforløbet.
2. Alle klasser har indarbejdet emner for
tiltag omkring alsidig udvikling i
klassernes årsplaner og dokumenteret,
hvordan de har arbejdet med emnerne.
Inden efterårsferien (uge 42) i skoleåret
2012/13 udarbejder skoleledelsen plan
over hvilke emner der forventes at blive
gennemført på de enkelte klassetrin.
Planen indarbejdes i de enkelte klassers
årsplaner af klassetrinsteamet.
3. Elever med særlige forudsætninger
skal udfordres med afsæt i deres
forudsætninger.
3. Hver af de deltagende elever vælger to
emner til to projekter, eleven
efterfølgende arbejder med. Lærerne
observerer og forældrene oplever, at
Der arbejdes med at etablere nye
elever med særlige forudsætninger skal
undervisningsrammer for arbejde med
anstrenge sig, for at kunne levere i
elever med særlige forudsætninger. Dette projektet.
arbejde iværksættes i denne
kontraktperiode på afdeling Vest. I
skoleåret 2012/13 skal der udarbejdes to
projekter af mindst 3 ugers varighed for
elever med særlige forudsætninger i 3. til
6. klasse og to projekter i 7. til 9. klasse.
4. Der skal udpeges trivselsambassadører 4. Det kan observeres, at elever trives i
i alle klasser og udarbejdes koncept for
de enkelte klassefællesskaber.
deres arbejdsopgaver.
Trivselsambassadører oplever, at deres
rolle og opgaver er klart definerede og de
Alle klasser har tre til fem forældre
kan bidrage til klassens trivsel.
udpeget som trivseslambassadører inden
efterårsferien. Opståede problematikker
omkring trivsel i klassen udredes i
gruppen sammen med klasselæreren
(andre af klassens lærere).
5. For alle elever der ikke opfylder
kommunens læsekrav udarbejdes der en
handleplan.
Læsevejleder og lærer udarbejder
handleplan i fællesskab for de elever, der
ikke opfylder kommunens læsekrav,
Resultatkontrakt 2012 2014
5. De enkelte elever har forbedret deres
læsestandpunkt fra første til anden test i
løbet af skoleåret.
Side 3 af 11
således at læseresultatet er forbedret ved
en efterfølgende test.
6. Der nedsættes et pædagogisk udvalg
6. Der skal være udarbejdet pilotprojekter
bestående af to medarbejdere fra hver
for følgende langsigtede målsætninger
afdeling samt en medarbejder fra
For grundskoleeleverne (0. - 6. klasse)
specialklasserækken. Udvalgets opgaver
vil vi på sigt arbejde med en
er at søsætte nye pædagogiske tiltag til
anderledes organiseret skoledag, end
efterfølgende implementering de følgende
den vi kender i dag, således at der
skoleår.
gennem dagen indlægges større
pauser, hvor specielt leg (med FO)
I skoleåret 2012/13 skal der udarbejdes
mere systematisk kan indgå. Leg og
pilotprojekter for efterfølgende skoleår.
læring vil dermed blive italesat på en
mere fleksibel måde. Da ændringen
skal hænge sammen med de
overordnede organisatoriske rammer,
vil fx skolebuskørsel have betydning
for projektet.
Holddannelse med andre institutioner,
f.eks. gymnasiale uddannelser.
Opbygning af faglige netværk på tværs
af skolens matrikler.
7. I udskolingen skal der gennemføres to
praktiskbetonede perioder for
interesserede elever (inden udgangen af
skoleåret 2013/14). Projekterne skal
gennemføres samarbejdende i
interessefællesskab med Ungdomsskolen.
Ideen er implementeret i
Ungdomsskoleregi og der er udarbejdet to
projekter, hvor elever og medfølgende
lærere gennemfører "kurset".
7. Udvalgte elever, der er praktisk
begavede, har gennemført projekter i
Ungdomsskoleregi, og har medtaget
dokumentaltion for deltagelse, mødepligt
og resultat.
DIGITALISERING
MÅL
INDIKATORER (effekter)
På Græsted/Tingbakken skal det være
sådan at alle elever kan medbringe deres
IT-hjælpemidler (telefon, pad og laptop)
og at de skal kunne anvende disse som et
naturligt element i undervisningen. Det er
samtidig tanken, at skoleintra er den
primære kommunikationsfladen mellem
skole og hjem.
Resultatkontrakt 2012 2014
Side 4 af 11
TILTAG og resultater
1. Lærere og elever anvender skoleintra
som værktøj i forbindelse med
skole-/hjemsamarbejdet.
Alle klasser anvender skoleintras
skolekalender som fælleskalender, lige
som lektieaftaler indføres i ugeplanen.
2. Alle klasser fra 0. - 6. klasse
gennemfører mindst ét JPCK-projekt om
året . Der udarbejdes opgørelse over
forventede elevfærdigheder, som
dokumenteres i klassens årsplan.
1. Det kan dokumenteres, at skoleintras
kalender har været anvendt.
Ugeplanerne for de enkelte klasser er
udfyldt med lektie- og andre aftaler.
2. Udskolingselever kan anvende
relevante IT programmer og redskaber i
deres opgaveløsning i udskolingen.
3. Al kommunikation mellem hjem og
3. Forældre- og andre møder er
skole foregår primært over skoleintra, når dokumenteret indkaldt over forældreintra.
det drejer sig om almene forhold.
Tilmelding til skole-/hjemsamtaler gøres
Alle indkaldelser til forældremøder og
over skoleintra.
skole-/hjemsamtaler indkaldes over
Der ses en mindre papir- og kopiforbrug i
forældreintra og skoleintra.
skoleåret 2012/13 i forhold til skoleåret
2011/12.
4. Der udarbejdes en plan for hvordan
biblioteket (BLIK) kan/skal håndtere en
udlånsforretning for AV/IT og hvilke ITprogrammel og -hardware der skal rådes
over.
4. Der er udarbejdet lister over hvilke ITprogrammel skolen råder over både på
afdelingerne Øst og Vest inden
31.12.2012.
Der er udarbejdet en plan for fremtidig
forventning til hardware til udlån.
5. Der etableres sidemandsoplæring i
udvalgte pædagogiske IT- programmer,
så lærerne relevant bruger IT
programmer i deres undervisning med
henblik på at understøtte elevernes
læring.
5. Elever oplever, at lærerne kan vejlede
dem i brugen af forskellige IT
programmer i forbindelse med løsning af
opgaver.
Det iværksættes ved, at der etableres en
medarbejdergruppe, som har en
systematisk IT oplæring af kollegaer som
opgave.
Der sættes fokus på anvendelse af IT
programmer i specialundervisning og
udbredelse af specialpædagogiske IT
programmer til almenområde, med
henblik på at styrke
undervisningsdifferentiering og inklusion.
Resultatkontrakt 2012 2014
Side 5 af 11
INKLUSION
MÅL
INDIKATORER (effekter)
Gribskolen har en mangfoldig sammensat
børne - og ungegruppe. Forskning peger
på, at forskellighed i en gruppe giver et
større læringspotentiale for alle børn og
unge. Mennesker lærer af at være
sammen med nogle, der ikke er ligesom
dem selv. Som skole skal vi derfor formå
at udnytte det læringspotentiale som
mangfoldighed og forskellighed bidrager
til at skabe.
TILTAG og resultater
1. Fællesskab - den enkelte elev skal hver 1. Vi skal gennem skoleåret se glade
dag gå hjem med følelsen af at være en
børn.
del af et positivt fællesskab, og opleve at Det skal kunne konstateres, at
de selv bidrager til dette.
•antallet af konflikter i skolegården
reduceres i forhold til skoleåret
Hvert klasseteam skal forholde sig til,
2011/12.
hvordan der skal arbejdes på at opnå
•der er færre forældrehenvendelser
dette i forhold til den konkrete børneomkring mobbeproblematikker
/ungegruppe, og beskriver de konkrete
tiltag i klassens sociale årsplan.
2. Specialklasserækken organiseres i tre
teams
 1.x. + 2.x.,
 4.x. + 5.x. + 6.x. og
 8.x. + 9.x. + Columbus
2. Eleverne oplever, at undervisningen
giver rum til, at de kan arbejde med
stoffet ud fra egne behov og interesser.
Lærerne oplever, at eleverne deltager
engageret i undervisningen. Der iagttages
en forbedring af faglige resultater for alle
Lærere og pædagoger arbejder altid både elever efter en afsluttet
med en klasse, som udgør en del af
undervisningsforløb.
teamet og med teamet som helhed.
Teamene skal i løbet af skoleåret
gennemføre mindst to projekter, hvor
eleverne arbejder aldersblandes i
forbindelse med holddeling.
3. SP-elever skal så vidt muligt tilknyttes
almenundervisning i enkeltfag.
3. Hovedparten af SP-eleverne er
tilknyttet mindst et fag i en almenklasse i
en periode i løbet af skoleåret.
Specialklasselærere samarbejder med
almenområdet om barnets tilknytning til
Resultatkontrakt 2012 2014
Side 6 af 11
almenundervisning ud fra barnets faglige
forudsætninger.
4. Der skal i løbet af skoleåret 2012/13
udarbejdes en lokal inklusionsstrategi
gældende for begge afdelinger.
4. Medarbejdere kan i øget grad anvende
specialpædagogiske kompetencer inden
for almenområdet.
Antallet af lokale løsninger, hvor børn
med speciale behov kan profitere af at
indgå i forskellige fællesskaber inden for
skolens rammer, øges.
5. Inden der iværksættes
specialpædagogiske tiltag skal det
konstateres, at opgaven har været
sparret kollegialt.
5. Gennem referater skal ledelsen kunne
konstatere, hvordan teamet har arbejdet
med opgaven.
Der udvikles en arbejdskultur, hvor
klasselærerteam sparrer og samarbejder
om alle børn i klassen. Hele teamet er
forpligtet til at indgå i teamssamarbejde
på en systematisk og struktureret måde.
Organisering af teamsmøder er
klasselærens opgave.
6. Der dannes et netværk mellem alle
medarbejdere, der arbejder med
specialklassser. Netværket mødes en
gang om måneden for afklaring, sparring,
videndeling etc.
Netværksmedlemmer har en forpligtelse
til at formidle viden fra kurser og
uddannelsesforløb de deltager i til hele
netværket.
Ledelsen kan konstatere, at hvert team
udvikler over tid en kompetence til at
kunne løse flere opgaver selv på en
kompetent måde.
6. Der udvikles en fælles forståelse for de
tiltag der iværksættes og de metoder, der
bruges.
Viden fra kurser, konferencer og
uddannelsesforløb spredes i
organisationen, og bruges til at udpege
udviklingstiltag.
LÆRING
MÅL
INDIKATORER (effekter)
Det er vigtigt at skabe udfordrende og
inspirerende lærings- og
udviklingsmiljøer, så de kan tilgodese alle
elevers behov for og forudsætninger for
læring og udvikling. Dette arbejde skal vi
understøtte ved at kompetenceudvikle
Resultatkontrakt 2012 2014
Side 7 af 11
alle medarbejdere specielt inden for
relationsarbejde, specialpædagogik,
klasserumsledelse, læringsstrategier etc.
TILTAG og resultater
1. I de enkelte hjemområder udarbejdes
der elevplaner, hvor de enkelte fag er
repræsenteret, og hvor der tages hensyn
til den enkelte elevs behov
(udfordringsretten benyttes).
1. Hvert hjemområde har udarbejdet
forslag til skabelon for elevplaner.
Elevplanerne er samkørt af ledelsen og
godkendt i skolebestyrelsen.
2. Vi vægter elevernes motivation, og
mener, at den styrkes ved deltagelse og
medbestemmelse i forhold til egen læring.
Eleverne skal være med til at sætte egne
mål for læring.
2. Der er udarbejdet skabelon som ligger i
skoleintra.
Det enkelte projekt er dokumenteret på
elevens elevplan.
I udskolingen udarbejdes der mindst ét
projekt pr elev, i skoleåret 2012/13, hvor
det tydelig fremgår (dokumenteret), at
eleven har været medvirkende ved en
stor del af målfastsættelsesprocessen.
3. Vi udvikler mere fleksibel organisering
af undervisning. I skoleåret 2012/13
iværksættes følgende tiltag:

Ændret undervisningsorganisering i
børnehaveklasserne, så der
arbejdes med hele børnegruppen i
en periode frem til efterårsferien
inden klassedannelsen finder sted.

På mellemtrinnet iværksættes
perioder med både aldersblandet
og ikke aldersblandet holddannelse.

I udskolingen skal der være afholdt
perioder med holddannelse,
perioder med værkstedsfag og
kortere forløb med master-class.
4. Alle elever skal gennemføre kurser i
informationssøgning og anvendelse af
dette, ligesom alle udskolingsklasser
gennemfører kursus i etisk anvendelse af
de sociale medier.
Resultatkontrakt 2012 2014
3. Det kan konstateres at der har været
anvendt fleksibelt skema hen over
skoleåret.


Børnehaveklasseledere oplever at
klassefællesskaber fungerer bedre
samtidig med, at børn af glade for
at arbejde på kryds og tværs.
Eleverne på mellemtrinet og i
udskoling oplever, at
undervisningen giver rum til, at de
kan arbejde med stoffet ud fra
egne behov og interesser. Lærerne
oplever, at eleverne deltager
engageret i undervisningen. Der
iagttages en forbedring af faglige
resultater for alle elever efter en
afsluttet undervisningsforløb.
4. Der har været afholdt kurser i
udskolingen omkring brugen af sociale
medier.
Vi kan konstatere færre sager, hvor
elever blev udsat for hetz over sociale
Side 8 af 11
medier.
KOMPETENCEUDVIKLING OG
SAMARBEJDE
MÅL
INDIKATORER (effekter)
Det er vigtigt for Gribskolen, at
kompetenceniveauet er højt. Dette
gælder både på almen området, området
for modtagerbørn og det
specialpædagogiske område. Dette
specielt grundet de samarbejdsrelationer
der findes mellem de tre områder.
TILTAG og resultater
1. Forældre skal kende deres
samarbejdsrelation med og ansvar
overfor skolen. Skoleledelsen sætter ord
på skolens forventninger til forældrene.
Klasselærere gennemfører - med afsæt i
forventningsdokumentet afstemningsforventning med forældre og
aftaler, hvordan forældrene konkret
samarbejder med skolen.
1. Forventningsdokument er udarbejdet
inden uge 42 i 2012.
Elever oplever, at skolen og forældre
samarbejder i hverdagen og at
samarbejdet fastholdes også i vanskelige
situationer.
Eleverne må aldrig være i tvivl om at
både lærere og forældre er
samarbejdspartnere i elevernes
skolegang.
I løbet af skoleåret 2012/13 udvikler vi en
fælles tilgang til forældresamarbejde på
begge skolens matriker. Den fælles
tilgang implementeres fuldt ud i skoleåret
2013/14
Ved alle skift (opstart i skolen, opstart i
mellemtrin, opstart i udskoling)
gennemfører klasselærer
forventningsafstemning vedr. skolehjemsamarbejde.
2. Der ansættes kun medarbejdere med
godkendt uddannelse i varige stillinger.
Resultatkontrakt 2012 2014
2. I løbet af resultatkontraktens løbetid,
kan det konstateres, at antallet af
Side 9 af 11
Der gives kompetenceudvikling i teamene medarbejdere uden retmæssig
i teamsamarbejde og inklusion.
uddannelse falder.
Samtlige medarbejdere har deltaget i
kompetenceudvikling inden for inklusion i
løbet af skoleåret 2012/13.
3. Klassetrinnets lærere skal i samarbejde
udarbejde trinnets faglige årsplan,
således der let kan udvikles
holdannelsesprojekter etc.
3. Alle alderssvarende klassetrin på
afdeling Øst har samme faglige årsplaner.
Dette gælder også for afdeling Vest.
Der er øget brug af holddannelse.
4. Der uddannes ressourcepersoner inden 4. Flere undervisere har gennem
for IT-programmel (specielt inden for det ressourcepersonen tilegnet sig
specialpædagogiske område).
færdigheder, så undervisningen bliver
mere varieret.
TEMA: FO
MÅL
INDIKATORER (effekter)
Det er væsentligt for skolen at arbejde
målrettet med brobygning fra
daginstitution til skole. For at understøtte
denne proces er FO i Græsted og Græsted
Børnehuse indledt et udvidet samarbejde,
som på sigt også skal omfatte
indskolingen.
TILTAG og resultater
1. Der skal indgås aftale mellem
børnehaver og skole omkring
lokalefællesskab.
1. De ældste børn fra børnehaverne i
Græsted anvender skolens lokaler. FO og
børnehaver har afholdt mere end tre
fællesarrangementer.
Der skal kunne fremlægges plan for
succeskriterier.
2. Vi vil indførelse "Pædagogiske
2. Der skal være opstillet målsætninger
lærerplaner" så vi kan fremme den
samt plan for hvordan vi kommer frem til
didaktisk baserede fritidspædagogik lokalt målene.
i FO vest.
Den pædagogiske læreplan for FO vest
skal behandle de 6 temaer, hvori der
udarbejdes et skriftligt dokument med
følgende fokus punkter:
•Den skal opstille målsætninger inden
for læreplantemaerne og opstille
Resultatkontrakt 2012 2014
Side 10 af 11
handleanvisninger.
•Den skal beskrive hvordan man
konkret vil arbejde med temaerne, og
hvordan det leder frem til målene.
•Den skal indeholde overvejelser
omkring mål, metoder og aktiviteter i
forhold til børn med særlige behov,
herunder evt. tosprogede børn.
•Den skal præcisere, hvordan arbejdet
med de pædagogiske læreplaner vil
blive dokumenteret og evalueret.
3. Lave fællesaktiviteter og afstemme
ferieplaner på de to matrikler.
3. Der skal være gennemført tre
fællesaktiviteter på de to matrikler. Det
skal kunne konstateres, at der er
medarbejdere fra begge matrikler i
ferieperioder.
3. FORUDSÆTNINGER
LEDELSEN
Ledelsen udvikles med blik for de udfordringer og muligheder, som gives af, at skolen
findes på 2 matrikler. Ledelsen - både internt og eksternt - fremstår som et team med
skolelederen som virksomhedsleder i spidsen. Ledelsesteamet sætter retning og skaber
rammer for skolens faglige og pædagogiske udvikling. Vi går foran og viser retning, og
samtidig skal vi holde os i baggrunden så den enkelte medarbejder får det nødvendige
råderum til at agere i. Som ledelsesteam har vi tro på og tillid til, at medarbejderne gør
deres bedste ud fra hver deres forudsætninger og forståelse. Vi skal give rum for, at
medarbejderne sammen og hver for sig har mulighed for at tage ansvaret på sig og bringe
sine erfaringer og kompetencer i spil. Ledelsens opgave er at udfordre, motivere og hjælpe,
tilbyde andre og nye perspektiver på en opgave eller situation.
Som led i ledelsesudvikling prioriteres, at den enkelte leder kan have tværgående
ledelsesopgaver internt på skolen og samtidig på tværs af matriklerne og på tværs internt i
den kommunale organisation.
SAMARBEJDSSTRUKTUR
I forbindelse med samarbejdsmuligheder forventes det, at der etableres fora hvor disse
kan udvikles. Dette prioriteres i første omgang med Lokalarkiv, MÅRUM, Ungdomsskolen,
UU og institutionerne omkring os og senere med ungdomsuddannelserne .
Aftalens udgangspunkt er det af Byrådet vedtagne budget.
Resultatkontrakt 2012 2014
Side 11 af 11