RESULTATKONTRAKT 2012-13 og 2013-14 Gribskov Kommune for Gribskolen Kontrakten er indgået mellem skoleleder Kurt Nymann og skolechef Kim Kristiansen, juni 2012. Nedenstående resultatkontrakt er gældende frem til skoleårets afslutning 2014, med en delevaluering ved skoleårets afslutning 2013. Kontrakten er indgået mellem skoleleder Kurt Nymann og skolechef Kim Kristiansen. Da Gribskolen er en skole med to matrikler, er der i kontrakten tale om afdeling Øst (tidligere Tingbakkeskolen) og afdeling Vest (den tidligere Græsted Skole). Kontrakten er udarbejdet af skoleledelsen. Kontraktens indhold blev - undervejs i udarbejdelsesprocessen - drøftet i de lokale medarbejderudvalg samt på personalemøder. Bestyrelsen har efterfølgende godkendt kontrakten på deres møde den 30. maj 2012. 1. INDLEDNING Hensigten med denne kontrakt er at skabe en fælles forventningsafstemning om de mål og udviklingstiltag, som virksomheden skal opnå i kontraktperioden. Resultatkontrakten er indgået mellem direktionen og virksomheden og bygger på en række forudgående nøgleaktiviteter og - processer: Resultatkontrakt 2012 2014 Juni 2012 Side 1 af 11 Delrapport 1 samt kvalitetsrapporten for skoleåret 2010/11 har været springbræt og udgangspunktet er taget i Gribskolens vision og udviklingsplan. Skolen har endvidere været repræsenteret ved alle temamøder, både de rent faglige og alle møder med politisk deltagelse. Skolebestyrelsen har på alle deres bestyrelsesmøder haft områder fra Spor 2 strategien på deres møder, og diskuteret udfordringerne med oplæg fra elevråd og medarbejderfora. 2. INDHOLD FAGLIGHED MÅL INDIKATORER (effekter) Det er et udgangspunkt for Gribskolen, at fagligheden forstås bredt. Faglighed tænkes både ind i de enkelte fag, ligesom det tænkes mere bredt både i forbindelse med læring og de relationer eleverne indgår i. Da det er udgangspunktet, at alle elever altid skal kunne udfordres med udgangspunkt i dem selv, er det vigtigt med stadig udvikling. TILTAG og resultater Da vi på Gribskolen er af den overbevisning, at eleverne til stadighed skal udfordres på deres aktuelle faglige niveau og sociale kompetencer, vil vi iværksætte nedenstående: 1. Der indføres aldersintegrerede undervisningsforløb. Det afprøves i denne kontraktperiode på afdeling Øst. For skoleåret 2012/13 gælder, at aldersintegrerede undervisningsforløb gennemføres mellem 3. og 4. samt mellem 5. og 6. klasse, hvor lærerene på klassetrinnene gennemfører minimum to aldersintegrerede undervisningsforløb med en varighed på mindst 6 uger, hvor fire klasser formeres i tre hold. 1. Eleverne oplever, at undervisningen giver rum til, at de kan arbejde med stoffet ud fra egne behov og interesser. Lærerne oplever, at eleverne deltager engageret i undervisningen. Der iagttages en forbedring af faglige resultater for alle elever efter en afsluttet undervisningsforløb. Der er forøget mulighed for holddannelse, deletimer etc. end tildelingsmodellen umiddelbart giver mulighed for fra skoleårets start. Aldersintegrerede undervisningsforløb skal give eleverne mulighed for at indgå i nye samarbejdsrelationer, som baseres på faglige interesser, og give dem mulighed for at fordybe sig i stoffet med afsæt i deres faglige niveau. Resultatkontrakt 2012 2014 Side 2 af 11 Organisatorisk set, opsamles der læretimer, til at styrke undervisning på forskellig vis i løbet af skoleåret. 2. Arbejde med elevernes alsidige udvikling baseres på fælles mål og gennem timeløse fag, således at der skabes sammenhæng og kontinuitet i dette arbejde gennem hele skoleforløbet. 2. Alle klasser har indarbejdet emner for tiltag omkring alsidig udvikling i klassernes årsplaner og dokumenteret, hvordan de har arbejdet med emnerne. Inden efterårsferien (uge 42) i skoleåret 2012/13 udarbejder skoleledelsen plan over hvilke emner der forventes at blive gennemført på de enkelte klassetrin. Planen indarbejdes i de enkelte klassers årsplaner af klassetrinsteamet. 3. Elever med særlige forudsætninger skal udfordres med afsæt i deres forudsætninger. 3. Hver af de deltagende elever vælger to emner til to projekter, eleven efterfølgende arbejder med. Lærerne observerer og forældrene oplever, at Der arbejdes med at etablere nye elever med særlige forudsætninger skal undervisningsrammer for arbejde med anstrenge sig, for at kunne levere i elever med særlige forudsætninger. Dette projektet. arbejde iværksættes i denne kontraktperiode på afdeling Vest. I skoleåret 2012/13 skal der udarbejdes to projekter af mindst 3 ugers varighed for elever med særlige forudsætninger i 3. til 6. klasse og to projekter i 7. til 9. klasse. 4. Der skal udpeges trivselsambassadører 4. Det kan observeres, at elever trives i i alle klasser og udarbejdes koncept for de enkelte klassefællesskaber. deres arbejdsopgaver. Trivselsambassadører oplever, at deres rolle og opgaver er klart definerede og de Alle klasser har tre til fem forældre kan bidrage til klassens trivsel. udpeget som trivseslambassadører inden efterårsferien. Opståede problematikker omkring trivsel i klassen udredes i gruppen sammen med klasselæreren (andre af klassens lærere). 5. For alle elever der ikke opfylder kommunens læsekrav udarbejdes der en handleplan. Læsevejleder og lærer udarbejder handleplan i fællesskab for de elever, der ikke opfylder kommunens læsekrav, Resultatkontrakt 2012 2014 5. De enkelte elever har forbedret deres læsestandpunkt fra første til anden test i løbet af skoleåret. Side 3 af 11 således at læseresultatet er forbedret ved en efterfølgende test. 6. Der nedsættes et pædagogisk udvalg 6. Der skal være udarbejdet pilotprojekter bestående af to medarbejdere fra hver for følgende langsigtede målsætninger afdeling samt en medarbejder fra For grundskoleeleverne (0. - 6. klasse) specialklasserækken. Udvalgets opgaver vil vi på sigt arbejde med en er at søsætte nye pædagogiske tiltag til anderledes organiseret skoledag, end efterfølgende implementering de følgende den vi kender i dag, således at der skoleår. gennem dagen indlægges større pauser, hvor specielt leg (med FO) I skoleåret 2012/13 skal der udarbejdes mere systematisk kan indgå. Leg og pilotprojekter for efterfølgende skoleår. læring vil dermed blive italesat på en mere fleksibel måde. Da ændringen skal hænge sammen med de overordnede organisatoriske rammer, vil fx skolebuskørsel have betydning for projektet. Holddannelse med andre institutioner, f.eks. gymnasiale uddannelser. Opbygning af faglige netværk på tværs af skolens matrikler. 7. I udskolingen skal der gennemføres to praktiskbetonede perioder for interesserede elever (inden udgangen af skoleåret 2013/14). Projekterne skal gennemføres samarbejdende i interessefællesskab med Ungdomsskolen. Ideen er implementeret i Ungdomsskoleregi og der er udarbejdet to projekter, hvor elever og medfølgende lærere gennemfører "kurset". 7. Udvalgte elever, der er praktisk begavede, har gennemført projekter i Ungdomsskoleregi, og har medtaget dokumentaltion for deltagelse, mødepligt og resultat. DIGITALISERING MÅL INDIKATORER (effekter) På Græsted/Tingbakken skal det være sådan at alle elever kan medbringe deres IT-hjælpemidler (telefon, pad og laptop) og at de skal kunne anvende disse som et naturligt element i undervisningen. Det er samtidig tanken, at skoleintra er den primære kommunikationsfladen mellem skole og hjem. Resultatkontrakt 2012 2014 Side 4 af 11 TILTAG og resultater 1. Lærere og elever anvender skoleintra som værktøj i forbindelse med skole-/hjemsamarbejdet. Alle klasser anvender skoleintras skolekalender som fælleskalender, lige som lektieaftaler indføres i ugeplanen. 2. Alle klasser fra 0. - 6. klasse gennemfører mindst ét JPCK-projekt om året . Der udarbejdes opgørelse over forventede elevfærdigheder, som dokumenteres i klassens årsplan. 1. Det kan dokumenteres, at skoleintras kalender har været anvendt. Ugeplanerne for de enkelte klasser er udfyldt med lektie- og andre aftaler. 2. Udskolingselever kan anvende relevante IT programmer og redskaber i deres opgaveløsning i udskolingen. 3. Al kommunikation mellem hjem og 3. Forældre- og andre møder er skole foregår primært over skoleintra, når dokumenteret indkaldt over forældreintra. det drejer sig om almene forhold. Tilmelding til skole-/hjemsamtaler gøres Alle indkaldelser til forældremøder og over skoleintra. skole-/hjemsamtaler indkaldes over Der ses en mindre papir- og kopiforbrug i forældreintra og skoleintra. skoleåret 2012/13 i forhold til skoleåret 2011/12. 4. Der udarbejdes en plan for hvordan biblioteket (BLIK) kan/skal håndtere en udlånsforretning for AV/IT og hvilke ITprogrammel og -hardware der skal rådes over. 4. Der er udarbejdet lister over hvilke ITprogrammel skolen råder over både på afdelingerne Øst og Vest inden 31.12.2012. Der er udarbejdet en plan for fremtidig forventning til hardware til udlån. 5. Der etableres sidemandsoplæring i udvalgte pædagogiske IT- programmer, så lærerne relevant bruger IT programmer i deres undervisning med henblik på at understøtte elevernes læring. 5. Elever oplever, at lærerne kan vejlede dem i brugen af forskellige IT programmer i forbindelse med løsning af opgaver. Det iværksættes ved, at der etableres en medarbejdergruppe, som har en systematisk IT oplæring af kollegaer som opgave. Der sættes fokus på anvendelse af IT programmer i specialundervisning og udbredelse af specialpædagogiske IT programmer til almenområde, med henblik på at styrke undervisningsdifferentiering og inklusion. Resultatkontrakt 2012 2014 Side 5 af 11 INKLUSION MÅL INDIKATORER (effekter) Gribskolen har en mangfoldig sammensat børne - og ungegruppe. Forskning peger på, at forskellighed i en gruppe giver et større læringspotentiale for alle børn og unge. Mennesker lærer af at være sammen med nogle, der ikke er ligesom dem selv. Som skole skal vi derfor formå at udnytte det læringspotentiale som mangfoldighed og forskellighed bidrager til at skabe. TILTAG og resultater 1. Fællesskab - den enkelte elev skal hver 1. Vi skal gennem skoleåret se glade dag gå hjem med følelsen af at være en børn. del af et positivt fællesskab, og opleve at Det skal kunne konstateres, at de selv bidrager til dette. •antallet af konflikter i skolegården reduceres i forhold til skoleåret Hvert klasseteam skal forholde sig til, 2011/12. hvordan der skal arbejdes på at opnå •der er færre forældrehenvendelser dette i forhold til den konkrete børneomkring mobbeproblematikker /ungegruppe, og beskriver de konkrete tiltag i klassens sociale årsplan. 2. Specialklasserækken organiseres i tre teams 1.x. + 2.x., 4.x. + 5.x. + 6.x. og 8.x. + 9.x. + Columbus 2. Eleverne oplever, at undervisningen giver rum til, at de kan arbejde med stoffet ud fra egne behov og interesser. Lærerne oplever, at eleverne deltager engageret i undervisningen. Der iagttages en forbedring af faglige resultater for alle Lærere og pædagoger arbejder altid både elever efter en afsluttet med en klasse, som udgør en del af undervisningsforløb. teamet og med teamet som helhed. Teamene skal i løbet af skoleåret gennemføre mindst to projekter, hvor eleverne arbejder aldersblandes i forbindelse med holddeling. 3. SP-elever skal så vidt muligt tilknyttes almenundervisning i enkeltfag. 3. Hovedparten af SP-eleverne er tilknyttet mindst et fag i en almenklasse i en periode i løbet af skoleåret. Specialklasselærere samarbejder med almenområdet om barnets tilknytning til Resultatkontrakt 2012 2014 Side 6 af 11 almenundervisning ud fra barnets faglige forudsætninger. 4. Der skal i løbet af skoleåret 2012/13 udarbejdes en lokal inklusionsstrategi gældende for begge afdelinger. 4. Medarbejdere kan i øget grad anvende specialpædagogiske kompetencer inden for almenområdet. Antallet af lokale løsninger, hvor børn med speciale behov kan profitere af at indgå i forskellige fællesskaber inden for skolens rammer, øges. 5. Inden der iværksættes specialpædagogiske tiltag skal det konstateres, at opgaven har været sparret kollegialt. 5. Gennem referater skal ledelsen kunne konstatere, hvordan teamet har arbejdet med opgaven. Der udvikles en arbejdskultur, hvor klasselærerteam sparrer og samarbejder om alle børn i klassen. Hele teamet er forpligtet til at indgå i teamssamarbejde på en systematisk og struktureret måde. Organisering af teamsmøder er klasselærens opgave. 6. Der dannes et netværk mellem alle medarbejdere, der arbejder med specialklassser. Netværket mødes en gang om måneden for afklaring, sparring, videndeling etc. Netværksmedlemmer har en forpligtelse til at formidle viden fra kurser og uddannelsesforløb de deltager i til hele netværket. Ledelsen kan konstatere, at hvert team udvikler over tid en kompetence til at kunne løse flere opgaver selv på en kompetent måde. 6. Der udvikles en fælles forståelse for de tiltag der iværksættes og de metoder, der bruges. Viden fra kurser, konferencer og uddannelsesforløb spredes i organisationen, og bruges til at udpege udviklingstiltag. LÆRING MÅL INDIKATORER (effekter) Det er vigtigt at skabe udfordrende og inspirerende lærings- og udviklingsmiljøer, så de kan tilgodese alle elevers behov for og forudsætninger for læring og udvikling. Dette arbejde skal vi understøtte ved at kompetenceudvikle Resultatkontrakt 2012 2014 Side 7 af 11 alle medarbejdere specielt inden for relationsarbejde, specialpædagogik, klasserumsledelse, læringsstrategier etc. TILTAG og resultater 1. I de enkelte hjemområder udarbejdes der elevplaner, hvor de enkelte fag er repræsenteret, og hvor der tages hensyn til den enkelte elevs behov (udfordringsretten benyttes). 1. Hvert hjemområde har udarbejdet forslag til skabelon for elevplaner. Elevplanerne er samkørt af ledelsen og godkendt i skolebestyrelsen. 2. Vi vægter elevernes motivation, og mener, at den styrkes ved deltagelse og medbestemmelse i forhold til egen læring. Eleverne skal være med til at sætte egne mål for læring. 2. Der er udarbejdet skabelon som ligger i skoleintra. Det enkelte projekt er dokumenteret på elevens elevplan. I udskolingen udarbejdes der mindst ét projekt pr elev, i skoleåret 2012/13, hvor det tydelig fremgår (dokumenteret), at eleven har været medvirkende ved en stor del af målfastsættelsesprocessen. 3. Vi udvikler mere fleksibel organisering af undervisning. I skoleåret 2012/13 iværksættes følgende tiltag: Ændret undervisningsorganisering i børnehaveklasserne, så der arbejdes med hele børnegruppen i en periode frem til efterårsferien inden klassedannelsen finder sted. På mellemtrinnet iværksættes perioder med både aldersblandet og ikke aldersblandet holddannelse. I udskolingen skal der være afholdt perioder med holddannelse, perioder med værkstedsfag og kortere forløb med master-class. 4. Alle elever skal gennemføre kurser i informationssøgning og anvendelse af dette, ligesom alle udskolingsklasser gennemfører kursus i etisk anvendelse af de sociale medier. Resultatkontrakt 2012 2014 3. Det kan konstateres at der har været anvendt fleksibelt skema hen over skoleåret. Børnehaveklasseledere oplever at klassefællesskaber fungerer bedre samtidig med, at børn af glade for at arbejde på kryds og tværs. Eleverne på mellemtrinet og i udskoling oplever, at undervisningen giver rum til, at de kan arbejde med stoffet ud fra egne behov og interesser. Lærerne oplever, at eleverne deltager engageret i undervisningen. Der iagttages en forbedring af faglige resultater for alle elever efter en afsluttet undervisningsforløb. 4. Der har været afholdt kurser i udskolingen omkring brugen af sociale medier. Vi kan konstatere færre sager, hvor elever blev udsat for hetz over sociale Side 8 af 11 medier. KOMPETENCEUDVIKLING OG SAMARBEJDE MÅL INDIKATORER (effekter) Det er vigtigt for Gribskolen, at kompetenceniveauet er højt. Dette gælder både på almen området, området for modtagerbørn og det specialpædagogiske område. Dette specielt grundet de samarbejdsrelationer der findes mellem de tre områder. TILTAG og resultater 1. Forældre skal kende deres samarbejdsrelation med og ansvar overfor skolen. Skoleledelsen sætter ord på skolens forventninger til forældrene. Klasselærere gennemfører - med afsæt i forventningsdokumentet afstemningsforventning med forældre og aftaler, hvordan forældrene konkret samarbejder med skolen. 1. Forventningsdokument er udarbejdet inden uge 42 i 2012. Elever oplever, at skolen og forældre samarbejder i hverdagen og at samarbejdet fastholdes også i vanskelige situationer. Eleverne må aldrig være i tvivl om at både lærere og forældre er samarbejdspartnere i elevernes skolegang. I løbet af skoleåret 2012/13 udvikler vi en fælles tilgang til forældresamarbejde på begge skolens matriker. Den fælles tilgang implementeres fuldt ud i skoleåret 2013/14 Ved alle skift (opstart i skolen, opstart i mellemtrin, opstart i udskoling) gennemfører klasselærer forventningsafstemning vedr. skolehjemsamarbejde. 2. Der ansættes kun medarbejdere med godkendt uddannelse i varige stillinger. Resultatkontrakt 2012 2014 2. I løbet af resultatkontraktens løbetid, kan det konstateres, at antallet af Side 9 af 11 Der gives kompetenceudvikling i teamene medarbejdere uden retmæssig i teamsamarbejde og inklusion. uddannelse falder. Samtlige medarbejdere har deltaget i kompetenceudvikling inden for inklusion i løbet af skoleåret 2012/13. 3. Klassetrinnets lærere skal i samarbejde udarbejde trinnets faglige årsplan, således der let kan udvikles holdannelsesprojekter etc. 3. Alle alderssvarende klassetrin på afdeling Øst har samme faglige årsplaner. Dette gælder også for afdeling Vest. Der er øget brug af holddannelse. 4. Der uddannes ressourcepersoner inden 4. Flere undervisere har gennem for IT-programmel (specielt inden for det ressourcepersonen tilegnet sig specialpædagogiske område). færdigheder, så undervisningen bliver mere varieret. TEMA: FO MÅL INDIKATORER (effekter) Det er væsentligt for skolen at arbejde målrettet med brobygning fra daginstitution til skole. For at understøtte denne proces er FO i Græsted og Græsted Børnehuse indledt et udvidet samarbejde, som på sigt også skal omfatte indskolingen. TILTAG og resultater 1. Der skal indgås aftale mellem børnehaver og skole omkring lokalefællesskab. 1. De ældste børn fra børnehaverne i Græsted anvender skolens lokaler. FO og børnehaver har afholdt mere end tre fællesarrangementer. Der skal kunne fremlægges plan for succeskriterier. 2. Vi vil indførelse "Pædagogiske 2. Der skal være opstillet målsætninger lærerplaner" så vi kan fremme den samt plan for hvordan vi kommer frem til didaktisk baserede fritidspædagogik lokalt målene. i FO vest. Den pædagogiske læreplan for FO vest skal behandle de 6 temaer, hvori der udarbejdes et skriftligt dokument med følgende fokus punkter: •Den skal opstille målsætninger inden for læreplantemaerne og opstille Resultatkontrakt 2012 2014 Side 10 af 11 handleanvisninger. •Den skal beskrive hvordan man konkret vil arbejde med temaerne, og hvordan det leder frem til målene. •Den skal indeholde overvejelser omkring mål, metoder og aktiviteter i forhold til børn med særlige behov, herunder evt. tosprogede børn. •Den skal præcisere, hvordan arbejdet med de pædagogiske læreplaner vil blive dokumenteret og evalueret. 3. Lave fællesaktiviteter og afstemme ferieplaner på de to matrikler. 3. Der skal være gennemført tre fællesaktiviteter på de to matrikler. Det skal kunne konstateres, at der er medarbejdere fra begge matrikler i ferieperioder. 3. FORUDSÆTNINGER LEDELSEN Ledelsen udvikles med blik for de udfordringer og muligheder, som gives af, at skolen findes på 2 matrikler. Ledelsen - både internt og eksternt - fremstår som et team med skolelederen som virksomhedsleder i spidsen. Ledelsesteamet sætter retning og skaber rammer for skolens faglige og pædagogiske udvikling. Vi går foran og viser retning, og samtidig skal vi holde os i baggrunden så den enkelte medarbejder får det nødvendige råderum til at agere i. Som ledelsesteam har vi tro på og tillid til, at medarbejderne gør deres bedste ud fra hver deres forudsætninger og forståelse. Vi skal give rum for, at medarbejderne sammen og hver for sig har mulighed for at tage ansvaret på sig og bringe sine erfaringer og kompetencer i spil. Ledelsens opgave er at udfordre, motivere og hjælpe, tilbyde andre og nye perspektiver på en opgave eller situation. Som led i ledelsesudvikling prioriteres, at den enkelte leder kan have tværgående ledelsesopgaver internt på skolen og samtidig på tværs af matriklerne og på tværs internt i den kommunale organisation. SAMARBEJDSSTRUKTUR I forbindelse med samarbejdsmuligheder forventes det, at der etableres fora hvor disse kan udvikles. Dette prioriteres i første omgang med Lokalarkiv, MÅRUM, Ungdomsskolen, UU og institutionerne omkring os og senere med ungdomsuddannelserne . Aftalens udgangspunkt er det af Byrådet vedtagne budget. Resultatkontrakt 2012 2014 Side 11 af 11
© Copyright 2024