1. No category

KAPITE,L
JURGEN
4f
J
og
Hcirrc
l1
HABERMAS
.4rtd(rs(n
iirqen Haberntasble'n'kcndtfra ntidtelt af 196()'ernc soln elt af de vnsre reprrselttartter fbr den sakaldtekritiske teori, der forbtndes rtred Frankfurt e r s k o l e l r( s ek ; r p .1 { ) ) . 1d a e i r e n r s t a rh r r ns o n r e n . i i c l e n r c s tv i d t s p r t r c l e n c l e
onrclebatterecletllosoffer oq s:rrlfirnilsteoretikcrefi-a anc'lenhalvclel af clet
20.:irhtrnclreclei clet hele raqer.
f)et prtrblenrperspektrr.'.
c'k'rhar lclbet son'ren tracl qclrlcnl H:rbernr:rs'tekstcr, er vilkarerte for en tri oq clenrc'rkrlrtrsk
dialog i nroc'lernekapitalistrskeindustris:rttifuncl,hvclr en teknisk-r'iclcnskabeli{rkLrltur c'lorrrinerer,og hvor
ltlagten er kotrcetitreret i storc :lnonvnre btrreaukratiskeog okononriske stv,
ringss1,51s111gr.
S:rnrftrndsvidensk:rbernes
krrtiske opq:lve sorrr deltaqere i en
kollektiv selvref.leksioner i inc'lreforbinclelsenrcd tlette engaqenrcnt.Oe Habermas'projekt hviler pi den erundpille, at en sidan dialog og refleksion kan
og skal bygg. pi rationelle argumenter. Han I'r:rrselv ortrtelt sit pr:o-jektsorn
,ett teori orl clet ttioclerne srrttrfuncls
patoloqier uc'lfi-;rsvnsl-runktet:
realiseringen
c'len clefornrereclere:rlisering ai firrnr-rftcrri histclrienn (H:rbernras
1985a:171).
Med en intellektuel opclr:rgclsei den rvskc lrrclonrstraclition konrbineret
nred en nreget stor :ibenheci.ikke rrirrclst over for anqels:rksiskfilosofi og
sociologi, indclrager oq rekonstnrerer HaberrllJs en brecl vifte af teorier.
Pdr.'irkningeni de vnqre :rr tl-aclcn .rlclrc Frrrnkhrrterskolesledc'ncleskikkelscr.
Thectc'lorAdorno oq Max Horkheinrer frenrtrcder i den kritiske rndstilline ril
den 6ndinrcnsionelle.instrutnente'lletbrnufts clonrinlns i nroclcrne viclenskabeliggjorte ou kapitalistrskcsanrfuncl(se kap. 1{)).I)enne inclstilline l'ravdeiscn
roddcr baclei den tvske iclealistisketllosofi ira Irrrrlanuel Kant over (l.W.F. Hc,,.1erneel til EcLrrtrrrdHusseri, i Ma-r Webers teori onr iorrnrllsrrrtionaliretens
burn (sc kap. 6) oe i Karl Marx'tcori onr frenrrncclsorelse(kap.2), isrr firrnricll e t v i a C l e o r q L u k i c s ( k a p . ( ) ). M e n h : r n d e l e r i k k c A d o r n o s o s H o r k h e i n r e r s
t6t
JUR(]EN HABEI\MAS
Jiireen Habernraser foclt i I)iisselclori
d. 18. juni 1929 oq r.oksedcop i
Clunrnrelsbach.hror h:rns tirr r.lr clirektor
tirr H:rnclelsklrnnreret. H:ln
har selv beskrevetsit b:rrnclonrsnriljoi
n:rzi-perioclen sonr cr borgerliqt. tilpassc-tog ret upolitisk nriljo. I sin
lrngc'loli oq stuclietrt-lqcnncnrlevcc'le han rie chokcrenclc oplcr-elscr .ri
Niirnbergprr)ccsscrnc\:rtilorirrqer.oq
eltcrkriesticlen graclr-iserekonstnrktion af dernokrati.
Fra 19.19t1l 1954 sruderedch:rn filosofi,historie, ps1'kologios n'sk littcratur vecl universiteter i (lijttrnge n,
Zinch og Bonn. I 1961 tlk h:rnclok-
projekt tbr en kritisk sanriundsteorr
t'r.reres
nrorlslt ef en veclholclencieoptinirstisk grundtone, n:rrltlest tiltagen-
torgraden vccl univcrsitet i Marburs.
de i stvrke.i forhold trl nroclernesanr-
Hans ak:iclenriskckalriere har vrret
iunds institutioner os
io.1netaldencle:
Forst professori flloso-
Hans projekt er en ibrts:rttelsc aiclet
fi oq socioloqi i Heidelbers os Frrnkl u r t a . M . , s : i f r e 1 9 71 r i l l g 8 l c l i r c k t o r
rrroclernesonr uftrldr'ndt prc1ekt.ikke
fbr Max Pllnck Instituttet r St.rrnbe-rg,og i l982 atter profcssori Fr:rnk-
HaLrernrashrr oqs:r cnergisk fort
sinc idct'r int'l i clen otJcntliee politi-
iirrt, clesuclen.rdskillige q:t sreprcfess<r
ske clebrrt.H;ut vlr en ai cle intellck-
rater r,'cdforcncle unrversitetcr i r.erden os talrige ekaclerniskepriser. I
1 9 8 7 f i k h l n S o n n i n q - p r i s e r ri K o benhavn.
Habernraser c-lennrcst ben'clninqsfirlcle rrvtaser efter clen clclre Frank
furterskole oll den kritiske tcori. isrr i
sporene pi Thcoclor Adorno oq Mlx
Horkheinrer. Men nran rrr:erkcr, :rt
rationalitet.
cn ovcrskriclelsr'eller lfl-ikling af det.
tuellc
ressoLlrcer for
stuclenterbe-
r-rqelscn, nten kortr ret hLlrtigt i ct
skarpt rcleoloeisk nrods:etningsforholrl til cle n.rcstnrilitante oq :lktivisriskc cleleaiclen. I)e clenrokratiskepotcntieler i socirle gra:sroc'lsbevrselser
fbrudsrtter. at de r.rcltrvkker universelle nienneskelieer'.erdicr;rene protc\tbcvrqelser. sonl ikke bveger pi
gores alnrenc, tror
Habernras'livsforlob og eri:ll ingsbaq-
r':rrdicr, clcr kln
grund fornrecle sig rneget lnclerlcdcs
han rkke p:i.
end deres; dcres t:rnker blev r-rcir-rklet
uncler nazisrnen, landfl1'etirrhed,rrrag-
I 199+ trak Jiirgcn H:rbcrrnas sig
tilbrge fra srt professorati Frankfurt
te'sloshcdog desperation. Habernras'
a.M.
305
pessilnisnre(sonr clenbl.:r.konr til ucltrr-kt ()pll,srrirt.qtns
di,tlcktikfra 19-[7)nrcd
hensyn tii fornuftens rnulisheclerfor at fnqore sis li-aclenne sprndetroje.
Habermas forsoger derfor at udvikle et nrere onrfattende.universalistiskfornuftsbegreb,der ikke bare cirkker det instrunientelle og tbrnralsrationelle,nren
ogsi rnoral oq solidaritet.Hermed folqer iran i oph'sninqst.,enkningens
og den
kritiske ratiotralismesslror,rrien i stedet fbr den iclealistisketranscendentalfilosofi (transcendental:som or.erskrider.hvad uran kan erfirre) vi] han b.vggesin
teori pa en rationel rekonstruktion af r,rndersoqelser
og teorier indenlor socio1ogi,psykoiogi og filosofi for at afdrkke, hvilke rrruliehederudr.iklinsen i sanrfundsinstitutioner,kultur. sprog og personliehederqiver for :it udvide der-ifornuftige, argunlenterendesanrtaleog konrnrtrnikation i nroderne sanrfund.
Boreerlig offentlighedog erkendelsesledende
interesser
En ledetrid for Habermas er at afklare, hvorledes en fornuftig konsensus mellem myndige, frie borgere i moderne samfund kan trnkes. I boqen I3olJcrli,g
Ltl-fentl|qlrct([1962] no.,/cla.1975.r):tnqriber l.rln clette tenrrr historisk vecl:lt Lurclersoee,hvorclan clannc'lsenoq udviklinqen :ri en otfcntlig sf,rrc lor politisk
nteningsdatrnelsetriellenr borqerne c'r firreg:ietfre 17()()-tlllct til vore cl:rge.
I)et er ikke tilfleldist. at cl:innelsenrrf en s:rtlanotfentlishecisslrcre
hldt sanrnten nrecl udviklinqcn rrf kaprt.r|strskeniarkeclsokonorrrierclq de horgerli!-{e
retsstater.
I)enne r.rdr.'ikline
inclebrrren stiqeljcleaclskillelse
aidet crvilc satrrfund
tia staten. clq Habernras krcicr r-rdi'iklinqenli r.rnrnrerric tbr trfTenthcclebat
salrlnrennred clcn tidlige, libcr:rlc kapit.rlisnresitlcer on.rborgerne sonr oplvste,
nryr-rciitepril'atpersoner nrecl sclr-st:endiqfbrntrtt og clornn.rekraft,cler ville
etrrblcrect otlerrrliot rutl fbr flellc's.rcsonrrerenc-lenrcningsdannelsesoltl cn
kritisk kontrolinstalrsover tbr strrten.l)ette til tirrskel fi-.rnriclclelalderens
feuclale s:rnrtirnd.hror oflenthuheclprinrlert \':ir el1 'reprcscnt;rtiv offentliqheclu,cler
i k k e t j e n t e t i l i r o l i t t s kk o n t n r r . r n i k a t i o nn.r e r rt i l a t s k r r b cc n r r u r : la i r r u t o r i t e t o q
herlishecl onrkring cle tludalc herskere.
H t h e r t t t . t sl i t l - . ' t , 1 . t t , . c r .t l c . t r t t k t t t r . e r t J r i r r g .J' (r .r c r t o r c { . r c ti , r t i . ' r r t l i q tredssf:eren
siden,og flncler.at cler cr sket cn slags,rcter.rcl:rliserinqu
aiofti'ntlieheclerne.sotn h:r-'ngersilnlnrcn n-Ledc>r'crqurrqen
fre en liberll til en regr,rlerct
kapitrhsnre.der er orq:rniscreti et s:urrs;rilnrellent strrtsbureatrkratr.
p.trticr.\tore interesseorg:rnis:rtiotrer
oq ll)eqtfirklc prir-:rtetlrnr:rer.Ofli'ntligheder blir-er'
dertncc] i stigcntlc gr.icl et rcnt:tkklanr:rticrrrr-tirrurnt-trl ni.rgtcrrsfbrvaltere i
stedet lbr llt \':t-rr'en sf:rrc tirr.rbcn frtlles r:rr,rnncrcn r)q nrenirrqscllnnelse.
IJ:rqdenne cliasnoseligger clog ikke en irlealisering:riticlliecretilstancle;H.rbcrnraser naturligvis firldt o;rnrrerksc'rnr
p:r rle rrlxrrhqe begrt-nsninuer i adgansonr hclc ticlc'rrhar \-rret til stccle.oqsa i
cert til lt c'leltagci ttrenitrqsclrrnnclsen,
300
clen tidligt-hberalistiskefase.forst os frenrnrcstbetinget af okononri, klasse
oc
kon. Me. l-ransopfattelseer. at dette rkke er ucltrvk for begrr'snirger
i selve
projektet borserlis offentliehecj.nren for en cleforrrrerinq,cier skvldes
cle kapi*
talistiskeraltrner, det er foreq:iet unc-ler.
P ttsi t i ui sn rt,_st r i d r:t r, E r k r:n LleIst, ().( i / I rrrc-(-{c
Men begrrnsr.ringernehar clqsa:urdreroclder.der konuler til ucltrvk
i dcn rol_
le' videnskab os teknologr spiller i okonornisk oir politrsk stl,rir-rri
nroderne
s:rnrfundos kultur. I T\-sklanclol.rstodi beq\.ndelsenrf 196()'ernepri
baeuruncl
af en deb:rt nrellernTheoclor Aclortro oc Karl Popper clen siikalclteplsitit)isntc_
-strid.hvori Habernraskoni til et spille en central rolle.
Den positivistiske videnskabsopfattelse siger, at samfundsvidenskaber
skal
€Joresom naturvidenskaberne og soge objektive, almene lovmrssigheder, der
kan testesved iagttagelser(se kap. I og -i). Habcr'ras'h.r'edsv'spunkt
var, at
positivis're'ko'r
til at uclrrr-kkce' ,halr.eretrationalis're. (Habernr:is 1963;
1961), so'r i pr:rksisselr'blir.er til er forrrr ror icreoloei.'errrriq ved:it
leeitinlere lnstrunrentelle trnkenr:rclcr oc teknisk_r:rticlnelstt,ring under
cla:kkeaf
videnskabelis rleutralitet. Pr clen nraclcblcv sporqsr.n:rl
onr kollektil.e nril oc
llroral klassificeretsoltt et rent subjektivt og irr:rtionelt orlracle. cler
ikke kunn e d e b a t t e r e sr a r i o n e l r( H a b e r r n a s1 9 6 - t ;1 9 6 7 : 2 3 1 - 2 5 7 ) . 1 ) e mner o c l s v a r e s : r f
en
tendens til at gore alle politiske problerrrcr trl teknrske stvrinqsproblelrer,
ossjr
delll sotrl h:ir torbindelsc ttrecltticlralsklacleclesporusnr:ilonr rlrl{rt,
clen-rokratisk inclt'lydelse.
liehecl oq retfrrclishec'lr fordehns af lir-snrr-rlishctler.
L)ernrecl
llr Videlrsk:rboe teknisk ekspern'irlen clen l.rqesteautoritet. oq c'len
oftentlige
cicblt sonr forunr for kollektir. r-iljescl:rnnelse
ftrrarrnesog ti-agnrenteres.Viclen_
s k a b s t r o e ns, c i e n t i s r r r ebnl i r . e re n i c l e o l o g r .
Clrutrclentil clertnetilsloredeicleologiskerolle f ;rnc'ltHabernrls i, at positivis11rensonr erkendelsesteoriikke kan fbrst:i tlen grtrntllrgqcncle tbrbindelse
tnellent teori og pr.rksis.H:rn litrs<tgteclertbr sortr alternativ rrt trclvikle
cn er_
kendelsesteoriuci tra en fllosotlsk anrropol()gi.eltsi en filosofisk teori om,
hvad
der er grundhggende for mennesket. Det grundhggende er de praksisformer
eller de medier,som Habermas kalder dem, hvorigennerrr rnennesket
realiserer
sit liv; disse medier konstituerer iqen bestemte erkendelsesledende
(H:t_
interesser
l , e r r i r . r lr( ) ( r { ,l}r1) 7 {} l ) ) .
L)etlne anirrcbsntaclelecler fl'erri til urltorrrrningen ai cn n.pc>logiover
forskelhse nrcclicr (praksrstirrrrcr-).
erkenclelscstr.per
oq erkenclelsesleciencle
inter_
esser.rl)e erkendelseslcclencle
interesser.l:urner siq i r.nccliernearbejcle,sproe
o g h e r r e d o r r r n i e u( H a b e r n r a s19 6 9 . n o . u d g . : I - + ) .
I denrtc tvpoloui intlglir crripirisk-apalytisk,n.ic-lep
s61r e1 ;tf torrtrer'e. I)osi_
tivisnletts ide:rl er rlortrcttetisk.at .rfilrkke lovnr:essiqhccier
i nittltrcn og i cler
167
socialeliv. Kenclsklb til s:rd:rnnclovnrrssiqheclerqiver rrrtrlighecltor at foruclsige efTckteraibesterntc irttlqrcb i n.rturcn elier i clct socirrlc.arrsklretunclcr cn
objektiverenc'lesvnsvtnkel.I)en praktiskc bencliins li enrpirisk-an:rlvtiskviden er derfbr. at clen krur c>nrscttesi teknrsk viclcn. cJerer eflektiv i fbrhold til
givne ntli1.l)en tbroger rrrrt tekniskc hcrrcclonulle o\,er netrlr og s:rnrfirnc1.
I)err praksistvpe,soll) c'lcnnetype vrden er lbrbundet nrccl, er Ltrbc.jtlct.Ha_
bermas ser hermed arbejdet som en formilsratior-ralpraksis,hvis iboende logik
er at bearbejde naturen for menneskelige behov, at trigore mennesket fra naturens tvang. Den er sryret af den tekniskeerl<endelsesledende
interesse.
I clenneforstanclhar enrpirisk-analvtiskviclen en frigorenclerolle; fellcn opstar kttt't,hr''isclcn Lretregtcssonr dcn cnestc lorni for viclcrr.oe arbejcictsonr
den etresteforrrr for praksis.I)et socirrlelir'. fbrholclet rrrellen.rnrenneskerinclbvrdes,kan ikke forstasr-rnclerlrbcjclsbeqrcbet.Hcr er clcr tale onr rclationer,
der badc r.rdtrvkkernragtfbrhold. og \olr cr orienteret nrocl trg leqitinreret af
nornler oe kollc.ktiv nrorll. I opretholdelsenoq udviklineen rrf de socialerelationer spiller den sprorllige korrlntrnik:rtior.r clerfor en :rfgorenclerolle, oq
sproglig kottrrtttrnikation kan ikke torstis ud fra arbejcletsfbrrtrilsr:rtionellelogik.
Sont fblqe clerafindtbrer Habernas derfbr - uci over arbejde - oss:ipraksisfornrerne - eller nreclierne- rpr().qoq lrcrrcdonmrc.
Sproqet er clet,der funclarnentalt aclskillertlentresket fra restenaf naturen. oq soln begrunder interessen
tor mvndighed: ,Med dets struktur (sproeets)er nn.ndiqhecl konstitr,rteretfor
os. Med c'lenforste s:rtning er intentiorren oll en ahnen oq utvllngen konsens u st r d t a l t ,s a d e t r k k e e r t i 1 r 1 tn r i s f o r s t i u( H a b e r t n : r s1 9 6 9 .n o r s k u d g . : 1 . 1 )I.d e en er, ilt tnenneskchec-lens
historie kan anskuessoln en clialog.ltten elt dialog,
der er ufulclkorrinrenoq icrrvrecletpa qrund lf unclertrr,'kkelse
oq rtraqtfbrhold.
Den sociale interaktion foreqar inclen tbr institr,ttirtr-relle
rarnnrer og nornter,
hvis ntenitrs og legitinreringer er fbrnricllet sproelirrt.I)en vicienstbrnr,der tolker oq udvider viden ottt kr-rltr-rr
og overler-eredev:erdier.er historisk-hernrenetrtisk viden. sotl Habernrasforbindcr rned en praktiskt'rkurdt'lsesledt'ndc
irfier(>praktisknskal her forst:isi den traclitionellefilosofiskefsgy6lrri,r.r'r'letler
c-s-rc
onrhandler,hvad vi bor eore).
Men sproget siver ossi tnuiished tor refleksion oc kritik. C)peavenfor kritisk sanrfundsvidenskaber at unclersoge.hvornar konserisusonr icleer og forestillineer er rationelt beqrr.rndetoq i or..crenssten.ulelse
nred :rlnrenelllteresser.os hvornir den er ucltrvk fc>raber.relier skjult nraqtanvenclelse,
bedrag eller nranipulation, altsii for illegitinre nragtforholcl. Icleen er, at lnast i nogle
fornrer kan vrre funktionel. et nridc'ielti1 effc'ktir.organiserine i forloleelse af
frlles nril, nren i andre kan v:ere nnclertrvkkende og udtrvk for klasseinteressereller andre partikulrre n.ral.l)et regulative princip bas en sidan kritisk
168
ll.f,
::
,'f
a.
[**-
Arbejde
Herredsmme
Kritiskteori
J_
ffrcrpatorisk
rk
! ,
Fi,gur1. l,[edicr, crkcrtdtlst:.lLtnttt,r
,t.qL,rkcttdtlst,slcdetttfu
illcrc-i-icr
sanrfundsforskning er ideen orrt den hcrrt,donrmcfi'idialog, en samtale, hvor
enighed udelukkende bygger pi lblles anerkendelse af argumenrernes egen
vegt, og den erkendelsesledendeinteresse er s5,den emancipatorisfte.
Den kritiske teori fiir hernted rollen sorn et nrediunl for kollektiv selvrefleksionos frigorelse.
I)enne filosofisk-ar-itropologiskeerkendelsesrypologikan sanrnrenfattesi
ovenstiende skerna (fieur 1):
Hele denne beerebsudvikhne ioreear i en onrfattende clisktrssionog kritisk
dialog n-red tlere filosofiske oq sanrftrndsteoretisketr:rditioner. I sondrinsen
mellenr arbejde os interaktion raqer Habernras udqanqspturkt i Hcsel. nren
b v g g e r o g s i p a M a r x ' a n t r o p o l o e i o q h i s t o r i e t e o r i ( k a p . 2 ) , W e b e r s( k a p . 6 ) o g
Thlcott Parsons'hancllinssteorier(kap. 1-l), praenratisnten(kap. f3) oq herltlenutikken (kap. 12). Sondrinqcn indcbrrer en funcJarnentalduaiisnre, der
pr.tger hele Habernras't:enkning. l)en ligger ogsa til grund for har-rshoveclkritik af Marx cts dett l-ristoriskenr:rterialisnre:l)er er hos Marx en tendens til
at ville reducere :rl praksistil arbejde,ln'orrned ntan kor.r.ut.rer
til at anskue det
socialeliv. kl:rssekanrpoq historisk r,rdvikhnstrnder arbejdseflekrir-itcrens
svnsvinkel, soltl et sporusnralonr. hvld der frenrnrer eller hcnrnrer produktivkrrfternes trdvikiing.
Inridlertid er dcr oqs:l store vanskeligheclerfcrrbuncletrnecl :rt opbvs!{c en
sadan crkcndelsesteoripa qrtrr.rc'llaq
af en flkrsofisk teori onr praksisformer os
erkendelsensrolle i hele tnenneskehedenstrclvikling. sonr cler her cr tale onr.
Disse problenrer flk fr:r bcgr.nclelsenaf 1970'erne Habernras til at necltone
icleen otn erketrdelsesledende
interessersonr basalecrkenclelsesteoretiske
begreber. I stedet legeer han nu vaqten pi udviklingen af en sociologisk teori
om svstem og livsverden som afgorende for vilkirene for rationel kommunikation i moderne samfund. Men her har sondringen meilem handlingstyperne
formilsrationel handling (arbejde) og komrnunikativ handling (den sprogligt
formidlede handling) stadig en brrende rolle.
169
Systenrog livsverden
Haberrnasir-rdfortesin sondrinq nrellenr svstenroq livsvercienalleredei boscn
Lcdtiutatiotrsproltluncr
i sutkapit,tlislicrr
(rv. ude. 1973b), oq reorien fik sin firlcle
trclfolclelse
i det store to-bindsvrrk,'I'ltt'oric tlts korrrrruurikatit,L'rt
Harrdt,ltts(Te<>ri otrl kotnttrunikaktiv h:inrllen) (19U1.r).S:rrnfundet os clet sociale liv i ciet
hele t:rqet kan ses ud fra to perspektiver,kendeteglret \:ed hver sit organisationsprincip, hver sin rationalitetsfornr og hver sin handlingsorientcring, siger
Habernras.
.5'J,-s
r('rll orr cgocelI /ri-sk rttt i ttrrdl i t t,t
Systemet, det skonomiske og det politisk-administrative, er sryret af styringsmedierne penge og magt ud fra krav om funktionsevne og effektivitet, og er
prrget af den strategiske rationalitet hos aktsrerne. Swringsnredierle virker
sor-llilnonvnre rneclier.cler - uncler gunstiqc or.nstrr-rciighecler
- kan koordine_
re oq organlserestore konrplekse handiinqssvstenter.
sa cle virkcr pi en relativt
stabil oe etfektiv nradc. l)enqer.nedietkoorclinerer qenneln nrarkeclsnrekanis_
nlerne aktiviteter hos Irtilli<tnerai virksonrhec-ler.
forbrugere, b:rnker nrv-.nred
et nrinitnut'tr rrf kotntnunikation oe incltorstaethecl.
Seh..onr aktorerne handler
egocentrisk r:rtionelt fbr at niaksirlere clereseene.individtreit f-astsatte
mil onr
nytte eller okononrisk protit. kan cler alligeveldannesen r,,isqr:id af integration
oe stabilitet.Habernrastaler her ont -{),_ircllil
tqqrdtiott.
Magtnrediet, der er baseret pa autoritetshierarkier ai l.rositioneroq ernbeder i bureuakratier og i det
politiske svsteltt.er pa en tilsr':rrencie
rn:rdei stend til at koordinere haldlinqer
i forholcl til svstenrkr:rv.
Systernbegrebethar Habernras overtaget tra rnoderne socioioeisk svsterlr_
teori, isrr Talcott P:rrsons'oq Niklas Luhnr:rnns (kap. 22), sonr han havde beskeftiget sis rned siclen 1960'crne (Habernr:rsl()7Oa:H:rberrnasos Luhnianrr
1 9 71 ) . l ) e t e r o q s a f i a P a r s o n s h
. a n h a r o v e r t : r g e tb e e r e b e t o r n s n , r i l g s p r e dier.
Karakteristisk for rtredierlle er, at cle virker relatir.t uaflrrngigt af en rationelt velbegrundet konsellsusoln handlinesrnal.normer og situationsfortolkninger. De virker derlbr korrrrnu'rikationsbesparende,
os det er en af foruds:ttningerne for deres efTektivitet.Aktorer forholder sig strategiskog egocentrisk rationelt over for andres handlinger, nar de er underlagt srvringsnredier.
De beregner, hvorledes andres r.ale pavirker oprr:ielsenaf esne nalsrtninser
for dernrst selv ar velee pa clet qrundlas. Det grlder tvpisk i okonomien,
nir virksonrheder fr forsoger at pavirke forbrugernes kobsadfrrd sennerl
produktr"rclfortttning,pristastsrttelseo55reklanieindsatsud fra en forventnins
o1ll, at forbrugerne vil vrlqc det. der tilfredsstillerforbruqerles esne behov.
370
Vrrksonrhedernc'lrgger i vid uclstrrkninq deres strategierud fr.r lcqistreringer af salsstalog dct resnskabsnr:.-ssise
resultat,der isen afspejlerforbruqernes faktiske kobsadf,ercl.
Pa den r.n.iclevirkcr str''rirtgsrneclier
trcl fi-aforventninqer onr clen bekrnninq
eller strat.sortr den fakttske adfrrd vil resulterei. l)er er talc onr ct rninir.nun
af komnrunikatron oe indlorstiethed onr r1or1rler.hensiqter.handlingsnril og
personliee trtotiver. og dissegorcs ikke til genstanclfor- konrnrunikativ refleksion oq vurdcring i samspillet.
5cr
t.. :
Li usuerd ert ttp k om n tt t t t i k a t i t, rLtt i ttn dli t t' t
Habermas accepterer,at nogle aspekter af det sociale liv kan beskrives og analyseres som objektive, selvregulerende svstemer, der indgir i udvekslingsforhold med den naturlige og sociale omverden. Men han kritiserer pi den anden
side systemteorien for at ville reducere alt det menneskelige og sociale til systemer, der er underlagt sryringsmedier. Mening, solidaritet og personlig identitet kan ikke frembringes kommercielt eller administrativt, kun gennem
sproglig kommunikation inden for en livsverden.Habermas ser herrned en alvorlis tnansel i svsten'rteorien.der potentielt lader det menneskelise individ
opsluee i svstemrolleroq underi:eslllessvstenretskrav onr funktionsefTektivitet
(Habernra&
s L u h n r : r n n1 9 7 1 :H a b e r n r a s1 9 8 1 ab d . 2 : 3 9 1 - 1 1 9 )
Livsverdenen, kultur, sociale normer, moral og menneskers personlige
identitet er knyttet til fundamentalt andre principper for handlinger, handlingskoordination og inteeration end svstemet med dets sfyringsmedier. Livsverdenen er verdcn set fra et cleltaeerperspektir',
og er struktureret af meninqsfulde symboler, der forrniclles ved sproglig. forst:ielsesorienteretkonrnrunikation. Her bygger handlingskoordination oq inteqration pi konsensus,
der er dannet korrrnrr,rnikativt qennem anerkendelse af g.vldigheden af spro€llige udsagn; indholdet kan derfor sores til genstand lor rationel refleksion og
kritik i dialog. Her er der tale orn -sorialintcQrrtrittrt
(til forskel fra svstenrintesration). L)er irandles pa blsis ef indforstlethed onr situationstolkninger,
!.
.:
:
handlingsnril, nroral og selvtbrstielse,cn konsenstrs,der er baseretpi sprog*
ligt forniidlet korlurunik:rtion. olt sonr defor i prrncippet altid kan anfrgtes
og qores til genstand for diskursir',arqLlnlenterendeefterprovninq. Indforsteetheden hviler pa frivillis anerkendelse ai g1'ldigheden af argunrenter for
sandhed, nroralsk ristiehed og personlig oprigtighed (Habernras 1981a bd.
2:183-228).
Selve livsverdensbegrebethenter Habcrnras tra den f.rnomenologiske tradition hos Edmund Husserl oe dens viderer:clvikling i socioloeien hos Alfred
Schiitz fif. kap. 12);oes:i hernreneutikken udgor en vietig ki1de.Men han betvivler frnomenologietrs evne til at begribe iivsverdenensom kollektivt f:enoJ71
n1ell,der kan inclgi i en sociologisk teori onr kultr.rroq social inteqration. Han
onsker at foretase et skift v:ek fra be'rdstheclsfilosofi,cler taqer uclsangspunkti
de enkelte individers subjektiviter.til konrr-nur.rikationsteori.
Fttrmalprdgtrdtik
For at gennemfare det, har Habermas udviklet en teori om, hvad sproglig kornmunikation er, hvis det forstis som fornuftiq, arsumenterende samtale.Han vil
afchkke fornuftens muligheder i samtalen,set i relation til livsverdenen.
I)et sker ved irrdfbrelseaf den sakaldteforrlalpraernatik (sonr han tidligere
kaldte,universalpra€inatik(), hvor Habemras udnvtter reslrltater lra nr,-ere
s p r o g f i l o s o f (i i s e r L u d r v i g w i t t u e n s t e i n , J o h n .L . A u s r i n ( 1 9 1 i - 1 9 6 0 ) , J o h n .R .
S e a r l e( f. 1 9 3 2 ) , K a r l I l i i h l e r ( 1 8 7 9 - 1 9 6 3 ) ,K a r l - O t t o A p e l ( f . 1 9 2 2 ) ) .
Ideen er, at samtale er en form for social handling, og hvis samtalen skal
vrre rationel, mi gyldigheden af, hvad der siges,kunne begrundes med argumenter. Habermas nir frem til, at der kan sorrdresnrelienr tre forrner for taiehandlirrger: konstative (om, hvad der er), regulative (om, hvordan rnan bsr
handle) og expressive(om, hvad man opleuer).Hertil svarer rre Wper af rationelt
besrundet g.vldiehed: sandhed, (moralsk) rigtighed og sandfrrdighed (oprigtighed). Hans typoloqi over Drenervper af sproeliet tornridlet interaktion< er
sammenfatteti fieur 2.
Denne rypologi over {5'ldiehedsforrnerog n.per af sprorligt fornridlet interaktion udgor selvekernen i H:rberrr.ras'forrnalpra{nlatik
os hansteori onr korlrnunikativ rationalitet.Selv oni den kan r-irke ret enkel og overskuelig,runrnler
den i virkeiieheden en koncentrltion af en rrkke helt:rfgorendc begreber ou
sondringer i filosofien.cler ogsacr knvttet til en forst:ielseaf nroderne sanrfuncl
og opivsning,der ruttrtrtertlere kontroversielleoq onrcliskuterec-le
antaqelser.
Forst ser nran, at sondrinqen rnellenr sandhecl.rietieheci oe sanclfrrdiched
licner den traditionelle sondrinq rtrellenr,det sancleu.
uc'letsodeu og >det skonneu,der kan fores tilbaee til InrrrtanuelK:rnt. I)et er clernrst Habernras'clptattelse,sonr han byeger pa Mar Webers aneh'seaf clen r-cstliseration:rlitetsgclviklinc, at trddifTerentierinqenos selvst:Bndisqorelsen
af disse gl,ldighedsfornrer sonl selvstrndiqe vrrdisfrrcr. specialisercti de nroderne ir.rstitutionerfor
videnskab,nroral og kunst. er et trck. cler cr s:erliqtkendetegnenc.le
tbr nroclern e s a r n f u n c lrsa t i o n a l i t e r s o
- q o p l r . s n i n r s t c n k n i n q( H e b e r n r a s' l9 8 1 a b d . 1 : 2 2 5 33 1). Selve den ontologiske (ontologi: lrren om det verende) sondring mellem det objektive, det sociale og det subjektive er ligeledes et trek ved moderne verdensbilleder.Treclelingen og clen clernrcc-lf<>rbtrnchie
ration:rlitetsteori
incleb:erersiledes - fbr det trcclje - en forplietcthec'lover fbr den nroderpe
fbrnuftstrrrknins.
I)enne forpligtelse kr:ever c'rrrecleqorelsetirr, lnorlccles cle fbrskellise ftrr172
,il
I Regulativ
Konstativ
Type af
:l
I Ekspressiv
talehandling
l-
.il
Handlings-
Forstdelses-
ForstAelses-
ForstAelses-
orientering
orientering
orientering
orientering
Virkeligheds-
Objektiv
omraoe
veroen
Social
verden
vcl ugl I
Subiektiv
verden
Gyldighedskrav
Sandhed
Rigtighed
Sandfardighed
Sprogets
funktion
Fremstill i n ga f
sagsforhold
Opretholdelseaf relationem
r ellem
personer
Udtrykaf
opreverser
l
t-
el
t-
t)'l)('til ttlldt(ltrdlitt.qtr.
lHaltcrttt,rsI981a,bd. l:139)
1rgr-i'rtc
[:i,qttr2. Forutalprtt.qntalil3
'trf
ratittnel argltntcr for glldighed kar.rbcqrurrclesqennclll fbrstlielsesoriertteret
oltt
cliskttrsteorter
nrerl
et
trdfbrnie
Hlbernr:rs
har
c1a
ogs.r
arbejclet
lrlent:rtion.
bade sandheclog rigtiqhecl. lltsrr rle sporqsnral.cler traditionelt er beh:rndlet i
erkcndelsestcori og nrorlltllosofl. Civldighechtvfrelrsanclftrdiehecl incltaqer
clerinroclen lidt anden stilling. iclet clet enkelte incliviclalticl har en prrviliqeret
clertor k:ttr vtrirlger ottt clet sub-jektiveikke pa
aclQatlgtrl sin sullcktive r"erclelt.
tationel efterprovelse.Artgiertcle
sillnnre rnrde under-kastesen intersr-rtrjcktiv,
sltdhed orr rigtighccl bliver strrrtegiennred fonrr:rlpr:rrlnratikkensot'ttttdqatrqsbetingelserfor. hvorleclesrationel kotrsettsusi err fl-i cli.rlo{r
pr.rnkt:it begrr-rncle
kan dannespa erur.rdla{;rf acccpt aigvlcliqe arqulttcl)ter.
Di-ifrlrrrt'riAkcn
Mest interess:rnt(oc kontroversiel) er her Hlbcrnr:rs' ruoralteori;hans pistand
om at moralsk rigtighed kan begrundes rationelt, indebrrer nemlig et brud
nred det, der ellers har vrret det donrinerende syn i dette irhundrede, at moralske vurderinger md bygge pi noget irratior-relt, folelsesmrssigt eller rent
tr-
subjektivt. Haberrlas fcrrsoqerhcroverfirr at begruncle. at n()set af dct. der i
clrgligdagenkeldes nror:rl.kan beqmncles ratiottelt (Habernras 1t)t33,w. trdg.).
I)et c'lrcjcrsis onr principper tbr det rctfi'rcliqe.til firrskel fi:r det gocle (en son, l r i n r ' .. l e r g i r t i l t r a r r ct i l A r i s t o t c l c s H
. r r b e r t r r r r1sc ) 8 3 : 1 1 3 f t1. :9 91 a : 1 0 1 - 1 1 8. )
" - l i 5 '
- - '
5 " ! l - ' - ' i -
at cle tvpisk henviser tii
l)et er kiirakteristiskfbr tirrestillrnqeronr rettiercliehecl,
universalistiskeprincipper. at cle sillnllre principper skal Ll:eldefor alle, c.lerbeder i rrllerelevantehcnseetrclercr ens.l)ette
flncler sig uncler onrstr'-ncligl.rec1er,
er rkke iclentisknrccl clet socle.hvacl cler siver et vrrdifirltlt og l;-kkeligt liv
373
H:rbernraskalder sin forrni,rlerine ai clette princip for trnirvrsaliscrirtpsQrurrdscctrrirtgen'.
Enhver gyldig nonu mi opSuldeden betingelse,at de folger og bivirkninger med hensyn til tilfredsstillelseaf hver enkelts interesser,som til enhver
tid opstir ved at normen folges generelt. frir.illiet kan accepteres af alle
b e r o r t e ( H a b e r r n : r s19 8 3 : 7 5 ) .
ljniversaliseringsqrunds:etninqenkrrver altseikke. lt alle skll unclerkastescle
snnrnrelrorrl1er.iclet s:idannegoclt k:ur inclebrre forskellig behanilling af tbrskelliee katesorier af personer (fi born oq voksne, rise os fattige). Lieeledes
indebtrer clen ikke, at der skal v:rre universel konsensusonr alle normer. kun
blandt de berorte.
Det afqorenclepunkt bliver hcrnrecl at vrse.at er) siiclanaccept kan beqrundes rationelt, oq redegorefor betingclsernefor cict.I c'letrcsonnenrent. Habert t t . t . : t t t r c t t d c cl ' r, t l r ' l ' i k k c t . r l co r t t e t e n t l c g r l r l i g tl r e v i s :' , . i r l i t c - h e q r r r r r . k ' l s e r . ,
og lunclanrentalisnre
tager H:iberrras i det l-reletaqet afstanclfi-a,orr rilslutter siq
i stedeten fallibilistiskposition - nruligheden fbr at teorien kan vi.c sis ar r-:ere
fbrkert, er hele tiden tii stecle.l)er er i steclettalc onr en forrl fbr inclirekte arqll1llentatiolt,hvor h:rtt prover.it r.isc,.rtcn ben:eqtelseaintuliqhecien fbr rationel arqunientation for nroralprincipper vil fbre ril cn nrodsiqelse:derfor er
clet ikke holdbart.
Habertrrasattvettderher beqrebet ltctfitrtrttttitt
(inspireret af filosofrrrorl..1gc/-sc
fi:rne J:rakoHintikka (t. 1929) oc Karl-Otto Apei); en perdrrrrr:rtivrnodsiqelse,
til forskel fia en traclitionel loeisk niodsiqelse,er en nroclsiqelsenrelienr selve
det. at nran siqer lroget oq indholclet i det. clcr siqes(et eksentpeler udt:rlelsen:
>jeg eksistererikke"). H.rbernras'rrL-sonltentcrrt
g.rl rierctter url pJ at vise.nt enh v e r c l c r o v e r h o " ' e c l eitn c l l a d e rs i q i t o r s o g [ r . l . r t . r r q u n r c r ] t c r cr,u i f o r u d s r t t e
gvldigheden af vissereqltr tirr.lr{Llllrelrtcrorcle s:rnrtale.heruncler socialenorrt.rer.L)isse resler r-iscr .lcnt,ttt lit inrpliccre wldigheclen af cliskursetikkerrs
grundsejtninq:
at kun de nornrcr kan qore krav p:i s\ldiched, sortr finder tilslutnin{r
blandt alle berorte sonr deltaqere i en praktisk cliskurs (Habernras
1983:103).
Habernrasejr i sin argunrentltion ucl fra. rit cnhver. cler forsctqel-Jt rctfi\rrdiggore en hartdlirtqsnornl gelilrenr argunrentcrerrtlct.rle.inrplicit nra iorudsrtte
g l , l c l i g h e d c na f t r n i v e r s l l i s c r i n g s q r u n c l s r e t n i n q(eHna b e r n r a s1 9 8 3 : 9 1 f . ) .H a n
h:r'vder c-lernrst,ilt argllnrcnterenclesrrnttlrlenoclvctrdigvisnt:i forr,rcls.tttcgvl371
c'lishedenlf visse gel)erelle oq nodvendiqe kortrntunik:rtionsforllclsetninger.
l)et drejer sis ot.ttresler for brtrg af logik os senrantik,proc--eclureregler
og reunllt-
h r'.'r
'rll.'
ler angeendeseive sanrtalensr:lnlnrer og fbrlob.
I den sidstn:r:vntekarcsori inclgar: 1) enhver mi kunne deltage i diskussionen, 2) enhver mi indfsre og problematisere enhver pistand, 3) enhver mi
frit udtale sine indstillinger, onsker og behov og 4) ingen mi hindres i udovelsen af disse rettigheder gennem tvang. I)ette kan s:utlridig opfattes sor.r-r
en illustration af H:rbernras'id6 orrr r/cn idt't'llt'sdrtrtttlt'sittratiotr
(clenherredonrrrefri dialog).
Habernras'basalepistanclcer nu fblgende: 1. Enhver som pretenderer at fore
argumenterende samtale,mi acceptere disse regler, og 2. disse regler implicerer
diskursetikkens srundsrtning. En person, der forsoger at argumentere mod
reglerne, f-.eks.ved at argumentere for det legitime i anvendelse af tvang i en
argumenterende samtale,begir en performativ modsigelse;vedkommende kan
derfor ikke med rette hrvde at have vist gyldigheden af sin pistand ved argumentation. I)et hindrer-naturliqvis ikke. :rt veclkonrnrenclealligevel kan vrlge
:rt fastholclesit s'n'nsprunkr:
blot bl.gger c'leti si i.rld ikke pa arqunrenterencle
sanrtale.
Ert viqtig egertskabr-ecldiskursetikken er, at den er err fornr fbr proccdr-rreetik (til fbrskel fi-asttbstans-etik).Den foreskrir.erikke pa forhand ir-rc'lholclet
i
nroralen, nren anqiver blot en fornrel fi-enrg:rnqsr.niclc'.
vecl hj:rlp af hvilken
konkrete fbrslaetil nroralskcIrorllier. der r-rdsprinqer:rf livsverclenen.k:rn efterpfoves r en argultlenterenclesanttalebhnclt cle beretrtepersolter.
g oq systenrkolonisering
Livsverdenens rationaliserin
Hvis teoriert otr diskursetikken er ristie, viser den, at cler prrncipielt skuile
vrre rrruliched for en social orden med norlrler ,rs institutioner, cler grui-rdleeqende bvgger pa en kclrtunr,rnikativrationalitet. Forestillingen er, :rt selyc
evnen til at konrnrunikerc spxrgligt rndeb;erer rrttrli.qltcdL,l
firr fbrnr.rftieargunrentltion, oq at qensiciigancrkenciclsc:ri qr-ldige argulncltter har en l-rancllrrrgsrnotiverendeog koorclinerencleklrrft.
Men at tlulisheden er til stede,er ikke ensbervdendenreclat den ogsdbliver
en realitet.Fx l'r:rrokononrisk ulishetl. nod oq volcJclisur-rdertrvkkelsci historicrt til strcligheclhinclret uclfbltlclsenrrifi-i konrnrunikation. I)erfor bliver tlct
afqorettcletbr Hlbennas at uc'lviklesin socioloqisketcori, si cicn kan iclerrtificere betinqelserne fitr dc.n r;rtionellc-kortrnrrnik:rtictnsfi-igorelse.I)ette behancllerHabernras cielsi historisk tilbaseblik. oe dels i en undcrsoselseaf clvnanrikker clg tenclenser1 nutidige rrroclernesanriuncl.
t75
EyolutiLuten-s
/ogiA
I)et historiske tilbatreblik lar hos Habernrastornr af clet.han krrlclcren cuttlutir r r u - r / o g( H
i ka b e r r r r a s1 ( ) 7 6 : 1 2 ( ) - 2 5 1 ) : 1 9 8 1bac.| . 2 : 2 2 ( ) - 2 9 3 )H. e r n r e d n r e n e r h a r r
etr rekonstruktion af den I'ricltidigehistoriske uclvikline, clcr l'rariecit frenr til clet
tlloderue sattrfi-rnd,
set i clen rationelle kon'rntunikationsperspektiv - historien
set sorrl en sl:rgslrreproces. Hans teori er, at denne udvikling kan hses baglens
som en proces,hvor der sker en gradvis frakobling mellem system og livsverden.
l)errne frakoblirts betvder, at livsverclencnnrec.lclensvirkelichedsopfhttelse.
rrrorllnclrnrer oq iclcntitetsoplattelser
i stiqendeqraclgoresru.ltoll()nri torhold trl
cle funktionclle krar',sonr stillcs i cx'crler,-elscsklnrpen.
F.eks.r'ar larnilienornrcr
oq relision i trdlisere sltrrfuncii hqere sracl br.rncieraf den rolle, c-lespillcde fbr
oruaniseringaf clennrareriellcprocltrktion og fbr sanifirndctspolitiske orqanisering. Frakoblinqen gir o{srrs:urnren nred en stigendeer:rclaf sprorlliggorelseaf
forestillirresverclenen.
ikke rrrinclstclen religiose. l)et k:rn illustreresved den stigenclebewclrins af en teoloqisk,skriftlist os sprosliet fornricllet rclision pr bekostning aien religronsclvrkclse,
rler plirrr:ert hvilcclep:r udfbrelse:rfritualer.
Sproqligqorelscnoqer nrulislieclernetbr refleksion orr r:rtionel kritik af wlcliehcdenaf ttverlevcredeclc'nrenter i livsverclenen.l)e nratcrielle ftrrtrcisrtninger for clenne frakobhng er cn r-oksenclcokonornisk procluktion. rier irren er
betinqet af clert gr:rclviseuc'lr-iklin{rri svstenr-stvringsnieclier.
altsi d:innelself
p e t l q c o l < 1 ) 1 1 eor tgr i s t o r e p o l i t i s k - a d n r i n i s t r a t i vaep p a r a t e ri f o r r t r a i n r o d e r n e ,
bureaukratiscrederetssrlrrc.r.
l)ennc uclr.iklirrrlbctr.r'lcrprr clen enc sirle cll sriqcnclccliffcrenticrrnc,ikke
blot nrellent svstcr)rog lir-sr-crtlen.tltcn oqsl nrelle'ni ftlrskellice delsvstcnrer
(okononriske ou politiske) oq i verclensbillerleroq vrrc-lisf:erer.
Her t:rnkes islr:r
pa clerrqradvise aclsktllelse
ttiellerrrden ol-rjektive.clcn socialeoq den subjektive verden, sortr Haberrtrls (nred rcfi:rence til bl.a. Mlr Weber) frniler karakteristisk ftrr Itrodertte'r'erclensbilleder,
og solll er brr:reuclei hans iornralpr:renr:rt i k . l ) e n n e c l i t t l r e n t i e r i r r ge r s r r l e d eesf r e r H r r b c r r r i r r s ' c t p f a t t eel st eu t l t r v k f o r e n
frenraclskriden
de kornrrrunrk;rtivrationalitet.
l)er er hcr ikke trle ottt elr te()ri onr. hvilke rneklnisrrrer'.cler h.rr-/irrrlrsn.qct
uclviklirrcen.Historien er ikke >teoriduelig< (Habermas 1976:204), sonr Ha*
bermas siger, den er rkke deternrineret ai besterrrte udviklngslove. Men i retrospekt,set fra nutic'lensudsigtspunkt.kan dcn fortolkes p:i clennent:1cle.
S),-rrcrIrcr-,Ao/trI I i-scrr
I Iq af' I i usrc rdct tt,rt
l)et e-rabenlvst,at clerrncrekonstrr_rktiontrcltrvkkcr en riltro til grundla:geerr_
de elertrerrteri nroclerne sarrrfirncls
institutioncr og ktrltur nrecl herrsvn til uc1fbldelse af fbrltuft oq frihed. Mcn Hrrtrernr:rsbetmgter clct r.nocicrnesorlr et
,ufr-rlclendrpro.1ekt"(r'endirrsen incis:rr i titlen p:r et fbreclrag.jf-. Hatrenrr:rs
176
1983a, da. ovs.), det irtdelrolder potentialer og lnfter. son'rikke er konrrlet til
r"rdfbldelsepi eruncl af indbr.geeclcdefekter os rnoclsrrninger i cle nroclerne
sarrrftrr-rd.
I)ette korttnrer til ucltrvk i hrrnstcse ()nl -{),-\1el1clr
kt'loniserirry
aJ liys-
'ns
ucrtlururog hans cliagnosticeringaf patologier i rriodenre sanrfuncl.f.eks.i fornr
at svrkket lesitinritet ai eksistcrenclcinstittrtiorrer.svrkket solidaritet eller
persorrliueiclentitetskriser(Haber-r-n:rs
i 98 1a, b c1.2: 1 17-5 17) .
Kolonisering opster ved, at systemet pi qrund af indbvggede funktionssvigt
og krisetendenser hele tiden tvinges til at soge at udvide sin formilsrationelle
stvringskapacitet pi bekostninq af livsverdenens kommunikative rationalitet.
Fx tvirlqer kottkttrretrcerr virksonrheclcrrretil qerrnerrrintensir-cretnrarkeclsfbring clg rekllnre at soqe at p;rvirke tbrbruqernes bcho,"'og identitetsopfartelse,srilecles
at cn stiqelc-lc11r1qcle lf belro,".dl.-kkes
qelltelt fbrbrue af varer og
kollltrte'rcielle tjenestevdelser.Liqelcclestvjnges strten til at konrpensere for
nrarkedssvist (okonorrriske kriser. arlreltlslosl.red,
okokrqiske ;rroblerner) gennenr uclbvgninq af statsligcstvrinqsinstrunlentcrog qenr)e1nkontpens:rtoriske
vdelser,cler kan true sr'lvvrrd oq pcrsonliq nr\.'ndiehe'cl.
or..erfor befblkninss_
grLlpper,der ladesi stikken rrf nrarkeclctsloqrk.
Alle disse sryringsapparaterer kendetegnet ved, at de virker efter den strategiske rationalitets logik og dermed suspenderer den kommunikative rationalitet. Resultatet bliver kriser i livsverdenen, der kommer til udtryk i form af meningstab, svrkket tiltro til legitirrriteten af de politiske institutioner, svrkker
solidaritet og usikkerhed om personlig identitet og tilhorsforhold; det er livsverdenselententer.der kun kan frembrinqes kommr-rnikativt.
Troclsclerlgrulrt-lltggencletiltro til c'letnrorlerrrcetterlaclerkoloniscliugstcscl
s:ilecles
allicevel et or-en'ejcnclepcssinristiskincltn'k. Fris:r'ttelsen:rilivsvercicnen
oq kotntllttttikrrtionur forLrrlsrtttertrclvrt'letsvstenieffektir,'itet.
cler clernrst i den
gracl cgettsirlciietkoloniserer livsverdcrren.rrt clenneblil.cr henvist til blot at st:i
tilbaee tned sitreDirlrstrerede
gvldrghcdsfbrrfi-inqeru
(( irdclcns11.lfJ5
: 12 1) . l)cr er
ikke tvir'l ott).:tt Hrtbcrrttrtsnlener. at clettereclt cr en fare i nroclerncslnrfund:
r t t e t tt l e t t s r t i q e r r c lf ea t a l i s r r reer e l l i g e y e u
l tilsiqtcto
. g l l ) e r ec r r s k l y a l k v e d t e < t r i e t l c t l d e r - rp l t s t a n t o
l lli ell clctertttinisrrie
.
I ) c ' n s t r r k e u s l ' r r u t r e t r ri .e o r i c l v i s e r ,
rtrellenrsvstenictsforankritrg i rrr.rgttlllcle
okononriske os politisk-ac.lnrinistrative
itrstittttioncr,og lir.'svercletrcrt.
cier ikkc pa s.urlnrerrr:iclescssorrruncicrstottetaf
b e s t e n r t ei n s t i t r r t i o n e re l l e r s o c i a l ek r : e f t e r c. r i k k c h c l t t i l s i e t e t .
I)enrokrati oe rerssrar.
Frkticitet og gyldighed
llasqrttnc1etrer isrtr frar.'rtrct:ri cn uch.ikler tcori orrr politrk ou specifikt onr
firrholclct nrellenr clet politiskc og clen kctrrrnrunikativer:ttionrrlitet.Eftersont
clet pohtisk-adrrrirtistrativeltenfirrestil sr-stc-nret
oq clen stmteqiskeratiopaliret,
f
1.
I
i.
!
177
bliver det svrrt at forsti, hvorledes korrrnrunikativt tilvejebr:rsrkonsensusskal
kunne onrs.rttesi politisk handling.
Her bliver Habertttas'teori onr rtrcri-rrolle i denrokratiskcretsstatercentral.
l)enne teori hlr han udfcrldet i sit senestestorre v:erk, Faftri--ftar tnrtl (]elttury
(Fakticitet og e\lcliehed) (1992b) Hans grundsyn er, at der er en indre sam_
menheng mellem demokrati og udvikling af rettens form, og at retten er det
rrredium, som kan omsrtte kommunikatitt md,qt,den magt, der udspringer af
motivation til frlles handling ud fra fri kommunikation i livsverdenen, til politisk-administrativ sryringsmagt (Habernr:rs I 992b: 187). (Noulebeqrebet konrnrunikativ rrraqth:rr Habernrasovertaqet tra Hlnnal.r Arcnclt, cler beskriver det
sonl ell ,friheclsirtc'lstittertclc
nr:rgt(.eksertrplifrceretved clc denrokratiskerevolutioner. I)ert ttclsprirrqerrrievnen ti1
"ikkc blot lt hanclle.nrclr at haldle i fa-llesskabu,
til forskel tra volcicliq oq undertrvkkende llraqt).
Selvc titlen pi boeen henn.c]er til den sallntc dobbelthed.sont vi er stocltp:i
tidligere.1-'ii fbrbinclelsertred fbrholde t rrellenr en tvariqslrrrssig,falsk konse'ns u s o g e n k o n s e n s u sb. a s e r e tl l c n e p a a n e r k e n d e l s e: r i r a t i o n e l l e . i r - g u n r c n t c r .
Det-faktiske er de til enhver tid givne betingelser for handling, mens det gyldige er det, der kan begrundes i en rationel diskurs. Habermas'hovedtese er, at
netop retten, udgiet fra en demokratisk proces i en retsstat.er det medium, der
kan skabe formidling mellem fakticitet og gvldiehecl. Retten incleholder i sig
selv netop clerltreclobbelthec'1:
ibr :rt r,irke rrr:rclcn trenrtrrc'leb;rclesclrl en objektiv realitet,sortrfaktisk requlercr adfrrclen pa en s\.stentfr.rnktionel
nr:ide,og
clen nrli have cn inrersubJektivlcgrtinriret. iler skaber s.cial inregration. I)ettc
svarertil, at borqerne opfatter siq selr-sctrrrblrclcforfattere ti1 oq lclressatertor
iovcn. l{ctten st:lr i et spienclinqsfbrholdnrelierrrfirrventnrnger ()lrr nroralsk leqitinritet oq firnkrior.reletflkrir-itet.
Forklarinqelt p:t. hrorle clesrettr'n k:rn fbrnricllc clettesp:,enclinqstbrhold,
flpcler Habcrrtrasvecl :rt ttdrcc-leclet norrrratir-einclholcli icleel 11lr statsborgerskab
i cleniokratiskcretsst:tterpi qrur-rr-llaq
aidisktrrsetikken.Men cliskursetikkenskal
ikke anveuclestil en begn:nclelscrrf c.lekonkrete.jtrridiske lor-e r sig sel.u,.
nrcn
clerinrocltil en legitinrcrinq rriretsfornteltsoltt s:rclanoq en bc-stenrtfirrrn firr r/c_
rrrokrotisk
prttct'drtrc,
clerinstitutionalisererc'lerrodvendisc tbrlrclsrtninqer lor cliskr,rrsivpolitisk .nltonolll. Heri tnclgergerantierfbr b:rsalercttigheclerveclroren_
cle persorrlis os polittsk frihecl. rettiqheder tbr ileltaqelsei clen clerrrokratiskc
proces og lige (rrr:rtcnellc)nrtrLqher'lcr.
rlcr sikrer Lrorgernesstetuss()n)ligcvler_
cligc'rlrcciletrutrer
ltict rctsfrllesskatr.[)en nromlske diskr.rrsken salcc-les
ikke clir e k t e b c g r u n d e k o n k r e t c p o l i t i s k cb e s l u t n i n g e rr-r.r e nc l t r i n r o c l: r n q i v ee n k r i t i s k .
Itorrn:rtiv nialestok og vejlet]ninq ftrr ranrrtrerne.hvonrncler cle tr:r-fles.
Haberntas kritisercr tlcrfor svstr'llrteoretiskeog firnktiorraLstiskesvn pn clerrrokratiet. fbrdi de kun l:egger \':Bgt pe clcrsevnc til krisestr.rinq ()g ucljrv178
nins af intercssekonflikteroq derr-nedlorbiear clcr nornrative aspekr.()pgaven bliver i stedc.rat uclreclebetingelserne fitr at deltaselse i cleniokratiske
processer i nroderne konrplekse sanrfirnd nred r-rclstrlktst:rtsligst\.rinq kalr
leve op til cle grundlrcqelrcle nclrnrrrtivcic-leer.Str.rkclsenaf en fl-i oe iben
rrsonnerende offcntliehed, hvis nreninqer kan k:rnaliseresind i clet politiske
beslutningssystell,sor, at et ievende os pluralistisk cirrilrsdrtrliurdbliver af at_
g;orerrdebetvdnins (Habernras 1992b:399-4(r7).I)et krcr.er. :ir cler er insri_
tr-rtioner,der sikrer autc'rnontios liqer.rrdiehed nrelleni torskelliqe livsfbrnrer,
nruligheclerfor aclganqtil ofibntliqhecl (niedier) .,r .,, aben os kntisk retsof_
Gntliehe d.
Habcrurasbetrrgter de nve socialebevrselser fra de sidstepar :irtier,der har
pressetvrsentlise sagerfi-enrp:i clen politiske arena,soltt indikatorer pi clet civile san'rfundsrolle oq nruliqlrecler.Men h.tr.rpc{er ogsJ pJ truenc{etendenser
til urlvndiqgorelse ot p:rte'rnalisnre
r nrodcrne velfrrdsstater soln folce af clen
stigende retliggorelse.I)isse renclenserer rcaktioner p:r voksende stvrinqskravi
nloderne' hojkontplekse serrrfunil.nren behover ikke at fbre til tatalispre.I)e1
norlttati\-e ()pgaveer gcltnent irrstitutionellerefbrn.rerat qenvitaliserekanaler_
ne fia alle ontracleraf det civile srrnrfirndtil clet politiske svstcrrr.Hans norpratlve svn pi denrokratiet betvcler ogs:I.at clen vderligtg:iendefomr for prc.ssion.
der udsprinter af det civile sanrlirnd,dcl ciuilc uh,di,qltcrl,
under vissr-onrsr:Bndiehcder kan lcsitirtreresover for en ellers uiqerrncnrtrtn{relig politisk struk_
t u r ( H a b e r r r i a s19 9 l b : - l ( r 2 f 1 . ) .
Indflydelseoe kritik
Haberttt:rser ttted sirt spurdr-idde og svntetiserendett'nkning konrn-rettil lt
frerlrsti sotll ell af de tttest incl vclelse'srige
og citereclesanrfi-rncisteoretrkcre
qg
filosoffer i nuriclen. l)etre flk et krattiqt skub tl-enr:rclfra sltrtninsen af
1970'erneh
, v o r h : r n f o r a l r ' o rb l e v i n t r o c i u c e r e it c l e na n q e l s e k s i s kvee r c i e n . l ) e t
grlcler inden fbr et bretlt spektrtrnrlif:rg. nren isrersanrfirnclsvitlenskabclige
clg
hunranistiskc.
I Sk:rndinar-ienqlorcle hans rnclflvclclsesiq gtldentlc allereclefi:r orrrkrinq
1970, nok ntest i I)anntark og Norqc. Itror c.lcropstod cn bcn.cleligintroc.h.rk_
tit-rt'ts-og kollltltetttrirlitter:ltur.liqesonr flcre ai hrrns vlerko- bler- or-crsat.I)ct
gjaldt i kritrkken rri dcn positivistrskevit'lcnskebsoptlttelse
. rler-opsr11di sluttritrgen af 1960'erne, og tlcsutlcn bler- h:rrr :rrrr.enclt
p:r en r:ekke.sanrfiuclsvi_
d e n s k a b e l i g eo g h u n r a n r s t i s k fc: r q o r t r r : r c l ebrl . a .i s o c i o l o g i ,t r i c c l i e _k. o n r r n u n i _
kations- oq litterirturr.idenskrrbelige
strrciieroq i reoloci (se litteratr,rrliste)
. Ha_
b e r n r a sr n o c l t o gS o n n i r r q - p r i s e ni K o b c r r h a v ni ' l 9 8 7 .
Netopr pi emnd af c'lennesptnd,,-iclde.nrcn selvfoleelieogsripa srllnd .lf de
37q
ftlndanlentaie og kontroversiellc teser,der tremsrttes. har kritikken v:erer onrtrent llqe si vidtsprndende oq onrfattenclc.l)en er konrnrcr fra viclt forskellige
positioner, og olte ntecl trtoclsatretteclepointer. oq her kan kr-rnorrrtalesnoqle
enkelte overordn ecle pr-rn kter.
En indvending, som bacle er trenrs:rtaf en af h:rns hovedkritikere, Niklas
Luhnrantr (kap.22), oe af postrnodernistiskorienterede reoretikere
flean-Fr:rpcois Lvotard, I\ichard Rorrl' (t. 1931), kap. r(r) r,,edrorerhans qrundhcsende
syn pa det nroderne oe pa iornuftens rolle og nrulighecler.H:rn anklagesfor en
ogantttteleuropriskuetnocentrislte. at r.-i]leSe6n besteprt historisk og qeoqraflsk algrrrtset kultur soll ucltrvk fbr en nv trnir.'ersel
epoke i histclriensonr helhed, snarereend sonr en kultr-irblandr flere.
E,n beslrgtet. lllere specrfik indr.'endir.rq
cr. tt iclealetoltr rerioltel konsensus
ser bort fra rllartgfoldigheclcn oq r,rfbrencliqhedcrr
:rf vrrtlier oq lir.stornrer.Her
atifrgtes ogs;tnruiiqhederne i det hele taget fbr at kunne beqrr_rndenroral ucl
fi-aen id6 onr er) unir,erseltbrnuft. Hertrl knvtter siq oqsrren anklage fbr at se
bort fi:r. ellcr ihvert talcl trnclerspilledet ikke-rarronelle i l'ristorienoq de cles t r u k t i v ee l e n r e n t e ri r a t i o n l l i t e t e n s e l r - .
Orlsa selr'eqrunclstrukttrren.ber-areberne
strirtcqiskog korrrrnunikatrl,rationalitet, svsteltloq livsvcrden,er blevet urlsatfbr kritik. l)et er blevet hlt:rc-let.:rt
clet ikke er lvkkeclcsat fbrenc en ob-jektir-istisk
svstellrreorinreclen herlreneutisk inspireret teori ont livst'erclcr)ensont etr subSektii.'
trrenings.u.erclc,n.
Frl tli:rr-ristisksicle er H:tbernrrrsis;er blcr-et kritiseret fbr lt t.ille opeive
Marr' rcli' orn nrennesketssclvrcaliserinqqclrnenr pr:rksis.tirrstnetsorr arbe,jcle
i et soci:rltliellesskab.Hln :rnkllqes ogsrifirr dernreclrtr k()nrtlc ril at sc bort fra
kl:rssetriodsrtningersorn qrtrncile'ggerrcle
cirir.kr.tfti l.ristorien;clc retltrcerestil
blot en tornr fbr interessekonflikterved siclen:ri:rndrc.
Haberrlrash:rr k<trttinuerhqtindg:iet i c'lialogernrecl sine kritikcre. og de rcvisioner oq uclbvgninqcr.han har ioret:rqetaf sine teorier gennerr irtierne, har
i vid uclstrckttirtq t':eret resttltaterherai. Set genrlelrl Habernr:rs'teori ucltrvkker sclve trerrrfbrelsen:rikrrtik oq rrrod:rrgr.uriclrtcr
pii en lnade en [rekpftelse
af hans egcn tiltro til clen ;rrgllnrentL.rentlc.
slrnrt:rle.
Noc;r-pt;EClnEt;ER
- trcltrvkker-tlc perspcktir,'erog cL-kosniERreNIlelsgsLEl)ENI)EINTERESSEI{
tive strttecicr. utl fia hr-ilke nrenneskererkc.nc'ler
virkclighedcrr: erkendelseer
bundet til fundamentale interesser i nrenneskets artshistorie: den tekniske. den
praktiske og den frigorendc.
380
SrRcrrctsr
HANDT.FN-
resukatorienteret eller teleoloclsk hand|ns, dvs.
handling ud fra eqocentrisk fornrilsrationelle beresninger over, hvilke hancllinser, der bedst r-nulistopfylder pa forh:incl ftstsattenr:il.
KolraltuNtxATlv HANDLcN - forstielsesorienrerethancllins, dr..s.handling ud
fra konsensusonr definitioner af situationer,der hviler p:i fiellesanerkendelseaf
gyldighed af opf;rttelseraf'onrr,'erclenen.
af socialc nornrer oc af de enkelte personersidentiteter.
Svsrgu - socialehatrdlincssvstenrer.
hvor fbrrnalsrationelhandlen er orgeniseret og koorclineret qennenl cle institutionaliserecleswringsnreclicrpcnge ou
nragt. Svsternetfunqerer relatir.rtrafhrnqigt af indforstiethed oe konrnrunikation onr situationsdefinitior.rer
og socialenornrer.
LrvsveRoEN - et forrid af berr.'dninesnronstre,
der d:rnner baegrund for clen
kotnntunikativc handlen; livsverclenener fornridlet kulturelt c'rgor{Ianlserer
sprouligt. Livsverdcnen kan opfattes sonru'erden, set fr:r deltaqcrperspektivet,
og omf,itter kultr.rren,den socialeverclenoe personliuheden.
FoRuarpnacMATIK - teori orrr de grunclheeende principper fbr forstaelsesorienteret, rationel konununikation. Habernras anvencleren rationel rekonstruktion af disseprincipper til at vise,at rationel konrnunikation kan onrfatte
ffe ry-peraf gyldiehedssporgsnril:sandhed.rietighed os sandf.erdighed.
DIsruRsErtK - teori onr nrrtr:r1,
cler hrvcler. :rt lttoralskellorlner anq;ienderetf?erdighedkan efterprovesrationclt i en arzumenterendc sarrrtaie;sanrtalen
skal
have karakter af ,en herredor.nnrefricJi:rloqn.