HANDLEGUIDE FOR NY SORØ KOMMUNE Handleguiden er baseret på håndbøgerne fra de tre gl. kommuner (med enkelte opdateringer og ændringer), samt det materiale, der er blevet udarbejdet i 2007 og 2008. Børn og unge med særlige behov - Handleguide for ansatte i Sorø Kommune 1 Indledning.....................................................................................................................................5 2 Politikker og målsætninger...........................................................................................................6 2.1. Sammenhængende børnepolitik ..........................................................................................6 2.2. Standarder for sagsbehandlingen.......................................................................................12 2.2.1. Standard for sagsbehandling vedr. inddragelse af forældremyndighedsindehaverne og barnet eller den unge: ............................................................................................................12 2.2.2. Standard for sagsbehandlingen vedr. systematisk inddragelse af familie og netværk i sager vedrørende børn og unge med behov for særlig støtte:................................................15 2.2.3. Standard for sagsbehandling vedr. opfølgning og evaluering af indsatsen:................16 2.2.4. Standard for sagsbehandling vedr. indsatsen i forhold til unge, der er fyldt 15 år: ....18 2.3. Kompetenceplan for sagsbehandlerne i Familierådgivningen ..........................................21 2.4. Styrelsesvedtægt for dagtilbud ...........................................................................................24 2.5. Styrelsesvedtægt for Folkeskolen......................................................................................29 2.6. Brobygning.........................................................................................................................53 3 Opgavebeskrivelser ....................................................................................................................54 3.1. Fagcenter Børn og unge ....................................................................................................54 3.1.1 Funktionsbeskrivelse for motorikkonsulent med ansvarsområde, motorik for børn 06 år.........................................................................................................................................54 3.1.2. Funktionsbeskrivelse to-sprogskonsulent....................................................................56 3.1.3. SSP ..............................................................................................................................57 3.1.4. Snitflader mellem Familierådgivningen og SSP i forbindelse med afhøringer..........59 3.1.5 Fordeling af arbejdsopgaver i Fagcenter Børn og Unge: .............................................62 3.2. Familierådgivningen..........................................................................................................64 3.2.1. Pædagogisk psykologisk rådgivning ..........................................................................64 3.2.2. Sundhedsplejen...........................................................................................................66 3.3.3. Dagbehandlingen........................................................................................................69 3.3.3.a. Dagbehandlingens kompetencer...............................................................................71 3.3.4. Børn- og ungesagsbehandlerne ..................................................................................74 3.3.5. Godkendelse af og tilsyn med plejefamilier...............................................................77 3.3.6 Godkendelse af og tilsyn med opholdssteder ...............................................................79 3.3.7. Generelt tilsyn med døgninstitutioner for børn og unge .............................................81 3.3.8. Notat om kompetencen i forbindelse med magtanvendelse i opholdssteder for børn og unge og døgninstitutioner for børn og unge. .........................................................................82 3.3.9. Rådighedsvagt uden for åbningstiden ........................................................................84 3.3.10 Procedure ved for sent afhentede børn i dagtilbud, klubber og SFO .........................85 4 Beskrivelser af foranstaltninger/tilbud .......................................................................................86 4.1. Førskolealderen .................................................................................................................86 4.1.1. Mild pladser i Magdalene Haven og Pedersborg Børnehus .......................................86 4.1.2. Tale- sprogtilbud ........................................................................................................87 4.1.3. Socialpædagogisk friplads..........................................................................................90 4.1.5. Familiebehandling og pædagogisk støtte i hjemmet ..................................................92 4.1.6. Psykologbehandling ...................................................................................................94 4.1.7. Hjælpemidler, boligindretning, ergo- og fysioterapi..................................................95 4.1.9. Specialbørnehaver ......................................................................................................96 4.1.10. Tale- høre synsinstitut ...............................................................................................97 4.1.11. Aflastning ..................................................................................................................99 4.1.12. Anbringelse udenfor hjemmet .................................................................................100 4.2. Skolealderen ....................................................................................................................102 4.2.1. Specialcenterundervisning........................................................................................102 4.2.2. Specialklasserækken.................................................................................................103 4.2.3. AKT-klasserækken...................................................................................................104 4.2.4. Smilehullet................................................................................................................106 4.2.5. Familieskolen ...........................................................................................................107 4.2.6. Folkeskolelovens § 33 stk. 4. (delvis opfyldelse af undervisningspligten)..............110 4.2.7. Folkeskolelovens § 9 stk. 8 (praktisk tilrettelagt undervisning) ..............................111 4.2.8. Praktik med arbejdsdusør .........................................................................................112 4.2.9. Klubberne .................................................................................................................113 4.2.10. Ungdomsskolen – fritidsundervisning.....................................................................114 4.2.11. Medlemskab af fritidsforeninger- fritagelse for kontingent flygtninge/indvandrere .............................................................................................................................................115 4.2.12. Psykologbehandling ................................................................................................118 4.2.13. Støtte via dagbehandlingen .....................................................................................119 4.2.14. Familiebehandling og praktisk pædagogisk støtte i hjemmet .................................121 4.2.15. Personlig rådgiver eller kontaktperson....................................................................123 4.2.16. Socialpsykiatrien .....................................................................................................124 4.2.17. Hjælpemidler, boligindretning, ergo- og fysioterapi...............................................125 4.2.18. Specialskoler ...........................................................................................................126 4.2.19. Kost- og efterskoler .................................................................................................130 4.2.20. Dagbehandlingsskoler .............................................................................................131 4.2.21. Aflastning ................................................................................................................135 4.2.22. Anbringelse udenfor hjemmet .................................................................................136 4.3. Efter skoleophør og indtil 25 år.......................................................................................138 4.3.1. Ungdommens uddannelsesvejledning .....................................................................138 4.3.2. Ungdomskolens fritidsundervisning........................................................................140 4.3.3. Praktik med arbejdsdusør ........................................................................................141 4.3.4. Kontanthjælp ...........................................................................................................142 4.3.5. Forrevalidering ........................................................................................................144 4.3.6. EGU.........................................................................................................................145 4.3.7. STU (Særligt tilrettelagt uddannelsesforløb) ..........................................................147 4.3.8. Personlig rådgiver eller kontaktperson....................................................................149 4.3.9. Hjælpemidler, boligindretning ergo- og fysioterapi..................................................150 4.3.10. Produktionsskoler....................................................................................................151 2 4.3.11. Bistand under uddannelse........................................................................................153 4.3.12. Aflastning ................................................................................................................155 4.3.13. Anbringelse udenfor hjemmet .................................................................................156 4.4 Redskaber ..............................................................................................................................158 4.4.1 Marte Meo-metoden ...................................................................................................158 4.4.2. Sprogvurdering af 3-årige. ........................................................................................159 4.4.3. TRAS - Tidlig registrering af sprogudvikling hos de 2-5-årige børn........................159 4.4.4. Sprogstimuleringsprogrammer til børnehavebørn.....................................................161 4.4.5. Screeninger................................................................................................................161 4.4.6. Tidlig indsats (et tilbud til familier med spædbørn)..................................................163 4.4.7. ABA-træning af børn med autisme eller Asperger ...................................................165 4.4.8. IT- rygsæk .................................................................................................................167 5. Bekymring, hvad gør jeg? .......................................................................................................176 5.1. Bekymring for barnet ......................................................................................................176 5.1.1. Loven kræver at du handler......................................................................................176 5.1.2. Faglig etik.................................................................................................................177 5.1.3. Hvad kan jeg selv gøre og hvornår kan jeg søge hjælp? ...........................................178 5.1.4. Tegn på at noget er galt ............................................................................................180 5.1.5. Omsorgssvigt – hvad er det? ....................................................................................182 5.2. Hvornår og hvordan skriver jeg en underretning?..........................................................184 5.2.1. Situationen er bekymrende – men ikke akut ............................................................184 5.2.2. Situationen er alvorlig – måske akut ........................................................................185 5.2.3. Systematiske iagttagelser .........................................................................................186 5.3. Arbejdsgangen i forbindelse med en underretning.........................................................187 5.3.1. Hvornår skal du underrette? ......................................................................................187 5.3.2. Medinddragelse af forældrene...................................................................................188 5.3.3. Hvordan skal en underretning se ud? ........................................................................189 5.3.4. Mødet med forældrene: .............................................................................................192 5.3.5. Sagsbehandlerens rolle ..............................................................................................193 5.3.6. § 50 undersøgelser (Lov om Social service) .............................................................195 5.3.7. Retningslinier for modtagelse af underretninger:......................................................198 6. Beskrivelse af samarbejdsfora.................................................................................................200 6.1. Tavsheds og oplysningspligt ............................................................................................200 6.1.1. Tavshedspligt............................................................................................................200 6.1.2. Samarbejde og videregivelse af oplysninger............................................................201 6.1.3. Forvaltningsmyndigheder.........................................................................................202 6.1.4. Særligt om Persondatalovens regler ..........................................................................205 6.1.5. Særligt om det kriminalitetsforebyggende arbejde ...................................................206 6.1.6. Forældre uden forældremyndighed ..........................................................................207 6.2. Tværfagligt samarbejde....................................................................................................208 6.2.1. Decentrale rådgivningsteam .....................................................................................210 6.2.2. Områdeledelsesfora ..................................................................................................212 6.2.3. Ungeteamet...............................................................................................................214 6.2.4. Samarbejdsaftale med dagbehandlingen ..................................................................215 6.2.5. Samarbejdsaftale med Misbrugscentret vedr. børn i familier med alkohol .............223 6.2.6. Informationspjece til plejefamilier ansat ved Sorø kommune samt familier, der overvejer at blive plejefamilie. ............................................................................................225 3 6.2.7. Samarbejdsaftale med Voksenområdet i forbindelse med overlevering når en ung fylder 18 år ..........................................................................................................................233 6.2.8. Samarbejdsaftale med voksenområde (Børn i familie med psykisk syge forældre) 239 6.2.9. Arbejdsgang når børn skal tilbage til kommunale tilbud .........................................241 7. Visitation til særlige tilbud ......................................................................................................245 7.1. Ansøgning om ekstra støttetimer i institutionen/skolen ..................................................245 7.2. Visitering af børn med særlige behov (snitflader mellem Fagcenter Børn og unge samt Familierådgivningen) ..............................................................................................................247 7.3. Indstilling til PPR ............................................................................................................251 7.4. Procedure ved behov for specialpædagogisk bistand m.m...............................................269 4 Børn og unge med særlige behov - Handleguide for ansatte i Sorø Kommune 1 Indledning Denne handleguide er tænkt som en hjælp til dig, der arbejder med børn og unge i Sorø Kommune. Som ansat i Sorø kommune har du en vigtig rolle i forbindelse med realiseringen af kommunens mål på børn og ungeområdet, som er beskrevet i Den sammenhængende børnepolitik, der er vedtaget af byrådet. I dit daglige arbejde med børn og unge vil du komme ud for at skulle vurdere, om et barn er udsat for omsorgssvigt eller på anden måde er truet i sin udvikling, sundhed og trivsel. Det forudsættes ikke at du i alle tilfælde kan løse alle problemer, men du skal vide, hvilket hvilke konkrete tilbud i kommunen, der kan henvises til eller trækkes på for at få yderligere hjælp. Tanken med at udarbejde en handleguide er derfor at give dig, et værktøj, som kan styrke den tidlige og forebyggende indsats overfor udsatte børn og unge. Et arbejde, der vil kræve handling og samarbejde - og måske også ændrede arbejdsgange. I handleguiden har du mulighed for at for at få en god og fyldestgørende oversigt over kommunens egne tilbud til børn og unge med særlige behov, ligesom du får et overblik over, hvilke umiddelbare muligheder der er for at afhjælpe og løse problemerne. Af hensyn til børnene / de unge og deres familie, er det intentionen og målet, at vi i Sorø Kommune i videst muligt omfang løser problemerne i barnets og den unges nærmiljø. Ligesom der lægges stor vægt på at barnet, den unge og familien inddrages i hele processen omkring løsning af problemerne. For at yde den bedste kvalitet ud fra de givne ressourcer vægtes helhed i problemløsningen og det tværfaglige samarbejde mellem institutioner og afdelinger højt i kommunen. 5 2 Politikker og målsætninger 2.1. Sammenhængende børnepolitik Indledning Det er Sorø Kommunes overordnede mål at hvert enkelt barn efter bedste evne bliver i stand til at tage vare på sit eget liv som voksen. Hvert enkelt menneske er unikt, derfor skal det daglige arbejde med børn og unge tage udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger og livssituation. Børn og unge skal spille en ansvarlig og medskabende rolle i deres eget liv, og de skal udvikle en tro på eget og andres værd. Forældrene har hovedansvaret for deres barns trivsel, opdragelse og udvikling. De skal derfor være aktive medspillere i et ligeværdigt samarbejde omkring barnet/den unge, der bygger på respekt og anerkendelse. I de tilfælde, hvor der er behov for en særlig indsats i forhold til et barn, skal forældrene inddrages fra starten, så deres ressourcer medtænkes som en del af problemløsningen og forældrerollens ansvar og forpligtelser i relationen til barnet fastholdes i hele forløbet. Netværket omkring barnet skal ligeledes altid medtænkes som en del af løsningen i forhold til det enkelte barn. Grundlaget for arbejdet med børn og unge i Sorø Kommune er en helhedstænkning samt en tidlig og forebyggende indsats. Det er afgørende, at der er sammenhæng mellem det generelle arbejde og den målrettede indsats over for børn og unge med behov for særlig støtte. Nærhedsprincippet er grundlæggende, derfor skal børn og unge med behov for særlig støtte som udgangspunkt have et tilbud i kommunen. Der kan dog være tilfælde, hvor et tilbud andre steder i landet vil være den mest hensigtsmæssige løsning set ud fra en samlet betragtning. Ved vurderingen heraf vil barnets og forældrenes behov og ønsker indgå i vurderingen. Nedenstående afsnit er en præcis beskrivelse af, hvordan ovenstående tænkes udmøntet i praksis: 6 Målgruppe: Definitionen børn med særlige behov dækker alle børn, der har behov for støtte. Det kan f.eks. være børn med nedsat funktionsevne, børn med sociale eller adfærdsmæssige problemer, børn med anden etnisk baggrund, børn med Asperger, Autisme, Damp, ADHD eller andet. Sammenhæng I Sorø kommune anser vi den tværfaglige indsats som noget af det mest væsentlige i arbejdet med børn og unge. Kommunen er ifølge serviceloven forpligtet til at oprette en tværfaglig gruppe, der skal sikre, at børn og unge med behov for særlig støtte får en tidlig og sammenhængende hjælp. Det er væsentligt for Sorø Kommune, at ligesom der sikres sammenhæng for det enkelte barn med behov for særlig støtte, så skal der også sikres sammenhæng mellem det generelle område og det særlige område. Kommunen vil i det interne samarbejde arbejde på tværs i de enkelte institutioner og skoler samt tværfagligt. Sorø kommune vil også arbejde tværfagligt med andre sektorer, eksempelvis sygehusvæsen, andre kommuner, region, statsforvaltning, videnscentre, herunder Viso samt politi. Derudover vil der blive samarbejdet med den frivillige sektor, således at det sikres at kommunens familier får fuldt udbytte af de tilbud, der er i nærområdet. Det gøres blandt andet ved at: • • • • • • • Sorø Kommunes organisation understøtter den sammenhængende indsats i forhold til det enkelte barn. Der sikres en stor grad af tværfaglig koordination gennem formaliserede tværfaglige teams med mere, der mødes i henhold til en fastlagt mødeplan. Organisationen er forpligtet til at samarbejde omkring konkrete arbejdsopgaver i forhold til det enkelte barn og dets familie. Der udarbejdes en oversigt over alle lokale tilbud og samarbejdspartnere. Der udarbejdes en handleguide, der beskriver kommunens netværksarbejde således, at alle medarbejdere til enhver tid ved, hvornår man er forpligtet til at involvere andre faggrupper i egen sagsbehandling, og hvornår man modsat er forpligtet til at stille sin viden til rådighed for andres sagsbehandling. Handleguiden indeholder vejledninger og krav i netværksarbejdet. Der udarbejdes politikker for brobygning mellem barnets hjem, institutionsforløb, eksempelvis for overgangen mellem børnehave og skole, ungdomsuddannelser. 7 Ansvarsfordeling Der skal løbende være fokus på ansvarsfordelingen i opgaveløsningen. I Sorø Kommune lægges mest mulig ansvar både økonomisk og fagligt ud til den enkelte institution, således at økonomi, kompetence og ansvar følges ad. Det er væsentligt at fremhæve, at forældrene har hovedansvaret for deres barn. I de tilfælde hvor et barn har et særligt behov, er ansvaret for igangsætning og gennemførelsen af en indsats som udgangspunkt hos institutionslederen/frontpersonalet i det udførende led. Det er også tilfældet, selvom netværket omkring barnet inddrages. Det gøres blandt andet ved at: • • • • Det sikres at alle ansatte i Sorø kommune, der via deres arbejde har kontakt til børn og unge, kender og følger retningslinierne i handleguiden. Der er klare og gennemskuelige procedurer for netværkssamarbejdet i kommunens handleguide. Ansvarsfordelingen i forhold til børn med særlige behov fremgår klart af netværksbeskrivelsen. Der udarbejdes klare mål og handleplaner for børn og unge med særlige behov, hvoraf en tydelig ansvarsfordeling i forhold til eventuelle delmål fremgår. Helhed Aktive og sunde børn og unge har de bedste udviklingsbetingelser. Sorø Kommunen vil derfor arbejde på at skabe levevilkår for børn og unge, så de får mulighed for at udvikle en sund og alsidig livsstil. En meningsfuld fritid skal være en ret for alle børn og unge. Sorø Kommune vil derfor arbejde for et konstruktivt samarbejde mellem fritidsinstitutionerne og de øvrige fritidstilbud, som findes i både offentlig og privat regi. Kommunen vil skabe rammer og vilkår, så fritidsinstitutionerne kan tilbyde børnene en fritid med høj kvalitet. Alle børn og unge skal gennem deres fritidsaktiviteter have mulighed for at tilegne sig kompetencer, der støtter dem gennem deres uddannelse og voksenliv. Alle børn og unge har ret til at udvikle og udfolde sig på deres egne betingelser. Deres fantasi, kreativitet og skabertrang skal udfordres og de har krav på at møde voksne, som er parate til at delagtiggøre dem i vores kultur og kulturelle mangfoldighed. 8 Kommunen vil tage initiativ til at sikre et samarbejde med de efterfølgende skole- og uddannelsestilbud som kommunens børn – og unge gør brug af, samt udvikle samarbejdet med lokalsamfundet og det lokale erhvervsliv. Når kommunen træffer beslutninger vedrørende børn og unge med behov for særlig støtte, er det væsentligt, at der laves langsigtede, realistiske og præcise målsætninger, der helhedsorienteret arbejder mod, at barnet kan få et godt voksenliv og så vidt muligt blive selvforsørgende. Det gøres blandt andet ved at: • • • • • • Der arbejdes helhedsorienteret og langsigtet, når der tages beslutninger omkring et barn med særlige behov. Den der undersøger et barns forhold skal samtidig være opmærksom på, om der er søskende der tillige har et særlig behov for hjælp eller støtte. Der udarbejdes relevante principper i forhold til sundhedsfremmende og udviklende aktiviteter i alle dagtilbud, skoler og øvrige fritidstilbud. Der lægges planer for, hvordan de fysiske rammer både inde og ude vedligeholdes og udvikles, så de skaber de bedst mulige udfoldelsesmuligheder for børn i kommunen, herunder også for børn med nedsat funktionsevne.. Der skal etableres et forpligtende samarbejde mellem fritidsinstitutioner og øvrige offentlige eller private fritidstilbud. Alle børn skal opleve et varieret pædagogisk tilbud og en varieret undervisning med arbejdsmetoder og udtryksformer, der tilgodeser en alsidig personlig udvikling. Tidlig indsats I Sorø Kommune defineres tidlig indsats i forhold til to områder. Dels den generelle tidlige indsats, hvor der er fokus på gravide mødre i risikogruppen. Derudover en generel hurtig indsats, hvor der sættes ind med råd og vejledning og relevant støtte, når et barn eller en familie har særlige behov. I Sorø kommune lægger vi stor vægt på, at den tidlige indsats styrkes ved at frontpersonalet benytter sig af det tværfaglige samarbejde, underretningspligten samt er opmærksomme på børns mistrivsel. Vi lægger derfor vægt på, at der så tidligt som muligt sættes ind med relevant støtte, hvis et barn eller en familie har særlige behov. Det er væsentligt, at den tværfaglige indsats tilbydes så tidligt i forløbet, at det af familien opleves som et tilbud om hjælp. 9 En tidlig indsats overfor børn og unge med særlige behov fremmes gennem en målrettet indsats, således at den enkeltes udvikling, sundhed og trivsel sikres. Det gøres blandt andet ved at: • • • • • • Kommunen har et ”tidlig indsats” program, der tilbydes allerede under graviditeten. Der i forhold til sårbare grupper så tidligt som muligt er et tæt netværkssamarbejde. Der fastsættes retningslinier for hvornår frontpersonalet skal inddrage netværket omkring familien og barnet. Det sikres, at alle ansatte i Sorø kommune kender og følger retningslinierne omkring underretningspligten og er med til at yde en særlig indsats. Dagtilbud, skoler, skolefritidsordninger, ungdomsskoler, klubber, sundhedstjenesten og tandplejen m.fl. arbejder med særlig focus på tidlig forebyggelse og sundhedsfremme overfor børn med særlige behov. Børn og unge med særlige behov ydes en tidlig indsats gennem en særlig rådgivning og vejledning hvor den tidlige forældre/barn relation har særlig opmærksomhed. Rummelighed I Sorø Kommune er det et overordnet mål, at børn og unge så vidt muligt indgår i den almene undervisning, og i de almene dagtilbud. Det defineres ikke hvornår og hvordan et dagtilbud, klub eller skole er rummelig, men der fokuseres i stedet på inkludering af barnet. Det afgørende er, at der ikke for barnet eller den unge sker en uhensigtsmæssig udstødelse. Inkluderingen må ikke ske på det enkelte barn eller de øvrige børns bekostning. Det er hensigten, at alle børn får et tilbud med klare faglige mål tilpasset det enkelte barns udvikling. Det gøres blandt andet ved at: • • • Nærhedsprincippet er udgangspunktet for arbejdet med børn og unge i Sorø Kommune. Barnet skal så vidt mulig have et tilbud i kommunen. Alle dagtilbud, skoler og øvrige fritidstilbud i Sorø Kommune har i deres målsætninger, læreplaner eller pædagogiske basisplaner en specifik beskrivelse af, hvordan de arbejder med børn med særlige behov. Alle dagtilbud, skoler og øvrige fritidstilbud sørger for at uddanne medarbejdere med specifikke kompetencer i forhold til børn med særlige behov. 10 • • Skolerne arbejder bevidst med undervisningens organisering og tilrettelæggelse i forhold til at rumme børn med særlige behov. Alle institutioner skal sikre, at der er løbende fokus på og evaluering af rummelighed i forhold såvel risikobørn som ressourcestærke børn. Finansiering I Sorø kommune er hensigten med at styrke det forebyggende arbejde også at udnytte de ressourcer, der bruges på børne- og ungeområdet bedre. Det gøres ved at opgaveløsningen tager udgangspunkt i et tværfagligt samarbejde, og at finansieringen af foranstaltningerne i højere grad tager udgangspunkt i Sorø kommunes samlede ressourcer, både personalemæssige, faglige og økonomiske, og ikke i den enkelte afdelings ressourcer. Det gøres blandt andet ved at: • • • Der arbejdes med mål og rammestyring indenfor hele børne- og ungeområdet, herunder en koordinering og et fælles råderum. Der fokuseres på nytænkning. Traditionelle løsninger skal ikke altid benyttes. I visse situationer skal der satses såvel fagligt som økonomisk, også selv om resultaterne først kan ses på lang sigt. Kommunen holder sig for øje, om der opstår et behov for differentiering af ressourcer ud fra sociale parametre. Kvalitetssikring og evaluering Sorø Kommune er ifølge serviceloven forpligtet til at udarbejde standarder for sagsbehandlingen i forhold til børn med særlige behov. Standarderne vedlægges som bilag. Sorø Kommunes Sammenhængende Børnepolitik skal evalueres med udgangen af 2009 for at sikre, at der er sammenhæng mellem den overordnede børnepolitik og den daglige praksis. Standarderne skal løbende evalueres af byrådet eller de politiske fagudvalg. Relevante råd m.m. inddrages i evalueringen. 11 2.2. Standarder for sagsbehandlingen 2.2.1. Standard for sagsbehandling vedr. inddragelse af forældremyndighedsindehaverne og barnet eller den unge: Målsætning: Sorø kommune ønsker gennem dialog og samarbejde at fastholde forældrenes ansvar for at sikre gode vilkår for deres børn. Forældrene skal være aktive medspillere i et ligeværdigt samarbejde omkring barnet. Metoder, indsatser og initiativer til realisering af målsætningen: - Netværksmøder omkring det enkelte barn/den enkelte unge - Børnesamtalen - Samtaler med forældrene Uddybning, herunder evt. mål, fremgangsmøde og konsekvens for sagsbehandlings samt evaluering: Netværksmøder omkring det enkelte barn/den enkelte unge: Formålet med netværksmøder er at medvirke til en høj grad af forældreansvar. At forældrene er medbestemmende i et samarbejde med professionelle og private nære voksne, som er af betydning for løsning barnets/familiens problemer. Hvis forældrene og barnet bliver hørt i forhold til deres egne forestillinger om, hvem de vil løse problemerne sammen med samt hvordan de forestiller sig problemerne løst, er der lagt et grundlag for et konstruktivt samarbejde. Netværksmøder er gennemgående i processen fra en bekymring og frem til der udarbejdes en handleplan. Det er den person i barnets netværk, der ser problemet, som er ansvarlig for at der indkaldes til et netværksmøde, ligesom denne person er tovholder. I enkelte tilfælde kan det aftales at børn- og ungesagsbehandleren eller psykologen er tovholder. Evaluering sker via opfølgning af de enkelte sagsforløb/handleplaner. Børnesamtalen: Formålet med samtalen er at sikre barnets retssikkerhed omkring medinddragelse, for herigennem at afdække barnets egen opfattelse af sin situation samt forslag til løsninger. 12 Samtalen foretages af børn- og unge sagsbehandleren. Alle sagsbehandlerne har gennemgået et særskilt uddannelsesforløb i børnesamtaler. Samtalen kan gennemføres af flere omgange undervejs i undersøgelsen, men skal altid gennemføres i forbindelse med afslutningen af § 50 undersøgelsen. Børnesamtalen skal dokumenteres. Evaluering sker via opfølgning af de enkelte sagsforløb/handleplaner. Samtale med forældrene: Formålet er via samtaler, at fastholde forældrene i deres ansvar for barnets/den unges opvækst og liv. I de situationer, hvor forældrene ikke har de fornødne kompetencer, skal de understøttes på en sådan måde, at de bliver i stand til selv at løse problemerne. D.v.s. hjælp til selvhjælp. Målet er at forældreinddragelse og børnesamtale finder sted i samtlige sager og at inddragelse via samtalen dokumenteres via skriftlighed. Metoden er at benytte et standardiseret skema til henholdsvis underretning, § 50 undersøgelse og handleplan. Forældrene og barnet inddrages i hele sagsforløbet, d.v.s. i undersøgelsen, beslutningen, udarbejdelse af handleplan, opfølgning samt beslutning om ophør af foranstaltning. Evaluering sker ved kontrol af om der i samtlige sager har været gennemført en børnesamtale, samt samtaler med forældrene og om dette er dokumenteret i sagen. Vedr. § 50 undersøgelser: Hvis familien eller barnet/den unge selv henvender sig, eller hvis en skole/institution skønner at barnet /den unge har behov for støtte, skal der altid iværksættes en undersøgelse af barnets og familiens forhold. Formålet er at afdække problemets omfang, herunder at iværksætte tiltag til afhjælpning af problemet. Det er målet at en undersøgelse påbegyndes senest 14 dage efter 1. henvendelse. Dog undtaget tilfælde, hvor der er tale om vold eller misbrug, i disse tilfælde skal undersøgelsen iværksættes straks. Børn og ungesagsbehandleren skal så tidligt som muligt inddrage forældremyndighedsindehaveren med henblik på at opnå samtykke til indhentelse af relevante oplysninger. Efter et konkret skøn foretages der også en afklarende samtale med barnet eller den unge. 13 Undersøgelsesresultatet tilvejebringes ved: - samtale med forældrene - samtale med barnet/den unge - indhentelse af oplysninger fra relevante instanser - netværksmøder for at få afdækket et førstehåndskendskab til barnet/den unges og familiens egen opfattelse af problemerne samt forslag til løsningsmuligheder Samtalepunkter med familien: - familiens egen opfattelse af problemet og løsningsforslag - familiens eget bud på hvilke personer, professionelle og private, som vil være vigtige at samle til et netværksmøde omkring barnet - familiens egne oplysninger vedrørende barnet som vil have betydning for undersøgelsesresultatet Samtalepunkter med barnet/den unge: - barnets/den unges egen opfattelse af problemet og løsningsforslag - barnet /den unges egen opfattelse af sit liv og sin hverdag - barnets/den unges egen opfattelse af, hvilke voksne, professionelle/private, som er vigtige i dets hverdag Særligt om handleplaner: Handleplanen skal altid udarbejdes i samarbejde med barnet/den unge og forældrene. Det er vigtigt at alle omkring barnet, kender handleplanen og sin egen rolle i forhold til opfyldelse af handleplanen. Som udgangspunkt er indsatsen/støtten specifik i forhold til barnet/den unge, men i enkelte tilfælde, kan indsatsen være rettet mod forældrene. 14 2.2.2. Standard for sagsbehandlingen vedr. systematisk inddragelse af familie og netværk i sager vedrørende børn og unge med behov for særlig støtte: Målsætning: Målet er at sikre at alle børn med behov for særlig støtte, så vidt muligt støttes i nærmiljøet, d.v.s. indenfor eget netværk eller at anden støtte iværksættes i samarbejde med forældrene og netværket. Metoder, indsatser og initiativer til realisering af målsætningen: • Familierådslagning • Netværksmøder Familierådslagning: Familierådslagning er et møde, hvor familie, slægt, venner og andre betydningsfulde personer omkring familien samles for at diskutere og udarbejde en plan for, hvordan barnets situation kan blive bedre. Netop barnets situation er hele tiden i focus. En konsekvent inddragelse og en mere helhedsorienteret indsats, sikrer at der opnås et bredere perspektiv på barnets/den unges ressourcer samt behov for støtte. Målet er at øge antallet af familierådslagninger og at alle sagsbehandlerne skal have gennemført mindst en rådslagning i løbet af 2007. Målet er ligeledes at der arbejdes på at finde løsninger indenfor netværket. Alle børn- og ungesagsbehandlerne har gennemgået et uddannelsesforløb i metoden. Evaluering sker ved hver enkelt familierådslagning med henblik på erfaringsopsamling i forhold til hvor metoden er brugbar. Evalueringen foretages løbende og samles med udgangen af 2007. Netværksmøder: Netværksmøder er, et møde, hvor familien, børn- og ungesagsbehandleren samt dele af det private og professionelle netværk deltager. Netværksmødet benyttes som gennemgående metode i sagsarbejdet suppeleret med Familierådslagning. Familien og barnet/den unge er i focus, og der tages udgangspunkt i barnets/den unges ressourcer. De professionelle forventes at komme med løsningsforslag ud fra deres faglige kompetencer. Målet er at der så vidt muligt afholdes mindst et netværksmøde i hver enkelt sag. Evaluering sker via opfølgning på de enkelte sagsforløb/handleplaner. 15 2.2.3. Standard for sagsbehandling vedr. opfølgning og evaluering af indsatsen: Målsætning: En målrettet og fagligt stærk indsats i forhold til børns udvikling og trivsel omfatter løbende opfølgning og evaluering samt dokumentation af aktiviteter og indsatser. Dette er grundlaget for en kvalificeret sagsbehandling. Evalueringen af inddragelse af forældemyndighedsindehaveren skal ske i et tæt samarbejde med de involverede familier. Sorø kommune foretager tilsyn, opfølgning og evaluering af de iværksatte foranstaltninger for børn, unge og familier mindst 1 gang årligt. Derudover foretages ledelsesmæssig kontrol af tilfældigt udvalgte sager 2 4 gange årligt. Metoder, indsatser og initiativer til realisering af målsætningen: Det er den enkelte børn- og ungesagsbehandlers ansvar, at sikre den fornødne dokumentation. Dette er forudsætningen for, at der opnås viden om effekten af de igangsatte foranstaltninger. Sagsbehandleren skal kunne udarbejde en § 50 undersøgelse og handleplan ud fra de formulerede skabeloner, der fremgår af handleguiden. Der skal udarbejdes handleplaner, hvor mål og delmål for indsatsen er beskrevet, ligesom det skal være beskrevet hvordan handleplanen opfølges. Netværksmøderne, der indgår som en del af sagsbehandlingen, indgår som en del af den løbende opfølgning samt sikrer at familien og barnets/den unges holdninger til hele forløbet er beskrevet og accepteret. Ligeledes benyttes netværksmøderne som en delvis vurdering af målopfyldelsen. Uddybning, herunder evt. mål, fremgangsmøde, og konsekvens for sagsbehandlingen samt evaluering: Det er målet: • at der inden udgangen af 2007 sker ledelsestilsyn i udvalgte sager • at der i samtlige sager benyttes et fælles elektronisk skema til § 50 undersøgelser og handleplaner • at der udarbejdes en opsamling for udarbejdelse af et videnskatalog om foranstaltningsmønstret og eventuelle effekter 16 Ledelsestilsynet er en sagsgennemgang, for at foretage opfølgning på de mål, der er opstillet i sagen. Derudover skal der foretages en vurdering af de ressourcer, der er brugt i sagen. Handleplanen er grundlaget for tilsynet. Det skal sikres at børn- og ungesagsbehandlerne har den fornødne tid til at udarbejde § 50 undersøgelser og handleplaner i samtlige sager. Ligesom der skal focuseres på den dokumentation, der skal være i sagerne , således at den kan bruges til erfaringsopsamling for de konkrete indsatsområder. (Vidensdeling). 17 2.2.4. Standard for sagsbehandling vedr. indsatsen i forhold til unge, der er fyldt 15 år: Målsætning: • at sikre at den unge får et stabilt ungdomsliv • at der gives støtte til den unge, der forebygger en anbringelse • at antallet af anbringelser nedbringes • at antallet af flytninger fra anbringelsessteder nedbringes, d.v.s. at det så vidt det er muligt sikres at den unge fra start anbringes på det rette sted • der skabes et samordnet forebyggelsesarbejde, der forebygger kriminel adfærd og misbrug af rusgifte • at støtte og motivere den unge til at ville forandre adfærdsmønstre og tackle vanskeligheder Metoder, indsatser og initiativer til realisering af målsætningen: • Ungeteam • udarbejdelse af handleplan for unge lovovertrædere • udarbejdelse af handlingsplan til unge med behandlingskrævende stofmisbrug • SSP-samarbejde • Dagbehandlingen (Forebyggende foranstaltninger i.h.t. Lov om Service § 52) Ungeteam: Formålet er at sikre en helhedsorienteret indsats i forhold til unge, som er socialt udsatte og eller utilpassede i forhold til skole, familie og fritid. Metoden er at oprette et tværfagligt team med deltagelse af SSP-konsulent, Ungevejledningen, Børn- og unge sagsbehandler samt kontanthjælpssagsbehandler, hvor indsatsen i forhold til unge, der dropper ud af uddannelsesforløb eller har andre behov for støtte, drøftes og aftales. Dokumentation sker ved skriftlige referater af de afholdte møder og evaluering sker ved statistik over antallet af unge, der har været drøftet i Ungeteamet, i forhold til vellykkede forløb. 18 Handleplan for unge lovovertrædere: Når unge under 18 år begår kriminalitet, er børn- og ungesagsbehandleren ansvarlig for at den unge og familien får tilbud om en samtale med henblik på forebyggelse af yderligere kriminalitet. Det skal ved denne samtale afklares om den unge har behov for særlig støtte. Derudover skal der, i de tilfælde hvor sagen skal forelægges i retten, udarbejdes en social profil samt forslag til handleplan for den unge. Det kan være indstilling om tiltalefrafald med vilkår, ungdomskontrakt eller ungdomssanktion. Der udarbejdes en fælles skabelon til brug for udarbejdelse af oplæg til retsmøderne. Evaluering sker ved opfølgning af de enkelte sagsforløb/handleplaner.. Handlingsplan til unge med stofmisbrug: Formålet er at sikre at unge med misbrugsproblemer, får et fagligt kvalificeret behandlingstilbud. Dette tilbud skal gives via det tværfaglige samarbejde med Misbrugscentrene. Der skal efterfølgende udarbejdes en handlingsplan for den enkelte unge. Evaluering sker ved opfølgning af de enkelte sagsforløb/handleplaner. SSP-samarbejdet: Formålet at udvikle og koordinere det forebyggende arbejde dels lokalt og dels centralt. Dette sker ved at indsamle oplysninger om problemer i lokalområdet vedr. kriminalitet og misbrug samt at give ideer til løsning af problemerne. SSP-arbejdet er opdelt på to niveauer, det generelle forebyggende niveau og det specifikke handlingsorienterede niveau. På det generelle niveau udarbejdes der pjecer og foretages undervisning med henblik på generel forebyggelse. På det specifikke niveau arbejdes der målrettet med bestemte grupper af unge, eller enkelte unge. Dagbehandlingen (Forebyggende foranstaltninger i.h.t. Lov om Service § 52): Formålet er at sikre at unge med behov for støtte, får en fagligt og kvalificeret støtte og at støtten gives i nærmiljøet. Metoden er at samle fagpersoner, der udfører opgaver som støttekontaktpersoner m.m. i et fagligt team (Dagbehandlingen). Herved sikres det at ressourcerne, såvel de faglige, personlige som de økonomiske, udnyttes bedst muligt. Ligesom der sker en vidensdeling og erfaringsudveksling, til gavn for den enkelte unge. 19 Støtte kontaktpersonen tilbyder: • samtaler med den unge selv, med forældrene alene og/eller med familien samlet • støtte til den unge for at komme i skole, herunder opfølgning på skolegangen • støtte til den unge i forhold til fritidsaktiviteter samt dagligdagen i øvrigt • etablering af arbejds- og praktikforhold samt opfølgning på forløbene • kontrol af brug af stoffer, i samarbejde med Misbrugscentrets konsulent Evaluering sker ved opfølgning af de enkelte sagsforløb/handleplaner. 20 2.3. Kompetenceplan for sagsbehandlerne i Familierådgivningen Kl journal nr. Retskilde Emne Politisk kompetence Administrativ kompetence Fagudvalg Medarbejder Gruppeleder/gruppen Andre Familieudv. B&U udv. 16.03.00 LSS § 46 Råd og vejledning B 16.03.01 LSS § 50 Undersøgelse med samtykke B 16.03.01 LSS § 51 Undersøgelse uden samtykke IG B 16.03.02 LSS §§ 63 Lægelig undersøgelse/behandling uden samtykke IG B 16.03.03 LSS § 75 Formandsbeslutninger IG B 16.03.09 LSS § 152-153 Underretninger B 16.03.10 Visitationer eksternt og internt B 16.03.11 Egenbetalingdøgnophold B 16.03.20 Kontrakt/aflønning plejefamilier IG 16.03.25 LSS § 78 Privat familiepleje B 16.03.26 LSS § 66 Plejetilladelse døgnpleje B 16.03.26 LSS § 140 Handleplaner B 16.03.27 LSS § 71 Samvær og kontakt i forbindelse med anbringelse B 16.03.30 LSS § 52.3.1 Konsulentbistand, dagtilbud, fritidsaktiviteter B 16.03.31 LSS § 52.3.2 Praktisk/pædagogisk støtte i hjemmet B 16.03.32 LSS § 52.3.3 Familiebehandling ambulant B 16.03.33 LSS § 52.3.4 Familiebehandling døgn BG 16.03.34 LSS § 52.3.5 Aflastning B 16.03.35 LSS § 52.3.6 Personlig rådgiver B 16.03.35 LSS § 52.3.7 Støtte-kontaktperson B 16.03.35 LSS § 54 Støtteperson i forbindelse med anbringelse B 16.03.36 LSS § 52.3.8 Anbringelse døgninstitution BG 16.03.37 LSS § 52.3.8 Anbringelse familiepleje/netværkspleje BG 16.03.38 LSS § 52.3.8 Anbringelse socialpædagogisk opholdssted/skibsprojekt/eget værelse/kostskole/efterskole BG 22 16.03.39 LSS § 52.5 Undgå anbringelse, samvær med anbragte børn B 16.03.39 LSS § 52.4 Kostskoler/efterskoler (forebyggelse) B 16.03.39 LSS § 52.4 Øvrige udgifter, f.eks. tabt arbejdsfortj. familiebehandling B 16.03.39 LSS § 52.3.9 Arbejdsdusør B 16.03.40 LSS § 58 Anbringelse uden samtykke 16.03.41 LSS § 140 Forebyggende foranstaltninger, handleplaner B 16.03.42 LSS § 140.2 Stofmisbrug hos unge under 18 år, handeplaner B 16.03.45 LSS § 48 Børnesamtale B 16.03.46 LSS § 57a Forældrepålæg B 16.03.47 LSS § 76 Efterværn anbringelse, personlig rådgiver BG 16.03.49 LSS § 140.3 Ungdomssanktion BG 16.13.05 LSS § 67.2 Behandlingsinstitution nedsat funktionsevne BG 16.13.06 LSS § 36 Klubtilbud nedsat funktionsevne B 16.03.07 LSS § 32 Dagtilbud nedsat funktionsevne B 16.08.34 LSS § 41 Merudgifter nedsat funktionsevne B 16.08.34 LSS § 42 Tabt arbejdsfortjeneste nedsat funktionsevne B 00.07.03 LLR § Aktindsigt B 16.00.33 LSS § 10 Handlekommune B 16.00.33 LSS § 9 Betalingskommune (refusionstilsagn) BG B IG B = Beslutning G = Godkendelse I = Indstilling NB Når det er valgt at gruppeleder/gruppen alene skal godkende og ikke beslutte, er det ud fra en målsætning om at beslutningskompetencen skal ligge hos den enkelte sagsbehandler, idet der derved opnås en økonomisk ansvarlig. 23 2.4. Styrelsesvedtægt for dagtilbud STYRELSESVEDTÆGT FOR KOMMUNALE DAGINSTITUTIONER OG KOMMUNAL DAGPLEJE I SORØ KOMMUNE Lov om dagtilbud § 14. § 1. Formål: Sorø kommunes mål med børnenes ophold i kommunale dagtilbud er at yde tilbud om pasning samt at yde et socialt og pædagogisk tilbud til alle børn, der på et bredt grundlag i samarbejde med forældre og børn skaber rammer, der fremmer børns udvikling, trivsel og selvstændighed. § 2. Forældrebestyrelsen: Forældrebestyrelsen består af 5 eller 7 repræsentanter valgt af og blandt forældre til børn i institutionen/dagplejen, samt 2 repræsentanter valgt af og blandt de fastansatte medarbejdere. Medarbejderrepræsentanterne i bestyrelsen har stemmeret. Lederen deltager i møderne og fungerer som sekretær. Ud over bestyrelsens medlemmer skal der vælges 2 suppleanter for forældrerepræsentanterne og 2 suppleanter for medarbejderrepræsentanterne. En suppleant indtræder i bestyrelsen, når det bestyrelsesmedlem udtræder heraf som følge af, at tilknytningsforholdet til institutionen/dagplejen ophører. Særligt for institutioner med centerledelse (Toppen, Ta’Fat og Ventemøllegården): Pr. 1. oktober tiltræder repræsentanter fra de tre institutioner til at indgå i den fællesbestyrelse, som består af 2 forældrerepræsentanter og 1 medarbejderrepræsentant fra Ventemøllegården 2 forældrerepræsentanter og 1 medarbejderrepræsentant fra Toppen 2 forældrerepræsentanter og 1 medarbejderrepræsentant fra Lundtoftevej de 3 daglige pædagogiske ledere uden stemmeret centerleder, som er sekretær for bestyrelsen. 24 Pr. 1. oktober vælges på hver institution en afdelingsbestyrelse bestående af 4 forældrerepræsentanter, hvoraf de to repræsentanter indgår i fællesbestyrelsen samt 2 medarbejderrepræsentanter, hvoraf den ene medarbejder indgår i fællesbestyrelsen. Den daglige pædagogiske leder indgår i afdelingsbestyrelsen som sekretær. I den kommunale dagpleje vælges der 1-2 suppleanter for forældrerepræsentanterne i hvert distrikt. § 3. Valg til bestyrelsen: Forældrerepræsentanterne i bestyrelsen og suppleanter for disse vælges på et forældremøde, som afholdes inden udgangen af juli kvartal og valgene har virkning fra 1. oktober. Valget indkaldes af den siddende bestyrelse. I lige år vælges 3 eller 4 forældrerepræsentanter og i ulige år vælges 2 eller 3 forældrerepræsentanter for en 2-årig periode. Suppleanter vælges hvert år for et år ad gangen og indtræder i bestyrelsen i den rækkefølge, de er valgt, det vil sige i forhold til antallet af stemmer. Medarbejderrepræsentanter i bestyrelsen og suppleanter for disse vælges på et personalemøde for alle fastansatte medarbejdere i institutionen, bortset fra lederen og stedfortræderen. Personalemødet afholdes inden udgangen af juli kvartal, dog skal personalerepræsentanter være valgt inden det forældremøde, hvor forældrerepræsentanterne vælges. Der vælges 1 medarbejderrepræsentant i lige år, og 1 medarbejderrepræsentant i ulige år. De 2 suppleanter, vælges for et år ad gangen og indtræder i bestyrelsen i den rækkefølge, de er valgt. § 4. Valgbarhed og valgret: Forældre med børn i institutionen/dagplejen er valgbare - dog ikke medarbejdere - og har valgret vedrørende forældrerepræsentanter i bestyrelsen. Ved afstemningen kan der afgives 1 stemme pr. indskrevet barn. Der vil i særlige situationer kunne tillægges andre end indehaveren af forældremyndigheden valgbarhed og valgret. Herved forstås • Personer, som har et barn hos sig i døgnpleje efter lov om social service. • Personer, der har indgået ægteskab med indehaveren af forældremyndigheden over et barn og som tilhører samme husstand som forældremyndighedsindehaver og barnet (det er herved en forudsætning, at for- 25 ældremyndigheden over barnet ikke ved aftalt er delt mellem forældrene). • Ugifte fædre og mødre, der tilhører samme husstand som forældremyndighedens indehaver og barnet. Fastansatte medarbejdere er valgbare, dog ikke leder/souschef og har valgret vedrørende medarbejderrepræsentanter i bestyrelsen. Valg til bestyrelsen sker ved simpelt stemmeflertal, det vil sige valgt er den/de personer med flest stemmer. I tilfælde af stemmelighed, finder der omvalg sted mellem de kandidater, der har fået lige mange stemmer. § 5. Udtrædelse af bestyrelsen: Et forældrevalgt bestyrelsesmedlem udtræder af bestyrelsen, når medlemmets barn ophører i institutionen/dagplejen, hvorefter suppleanten indtræder. En medarbejderrepræsentant udtræder af bestyrelsen med øjeblikkelig virkning fra det tidspunkt, hvor den pågældende har afleveret sin opsigelse eller har modtaget sin opsigelse fra Sorø Kommune. § 6. Bestyrelsens konstituering: Bestyrelsen konstitueres på det førstkommende møde efter nyvalg. Formanden og næstformanden vælges af og blandt forældrerepræsentanterne i bestyrelsen. Institutionens leder indkalder til det konstituerende møde, som skal finde sted inden 14 dage efter valget af forældrerepræsentanter. § 7. Forretningsorden: Forældrebestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden inden for styrelsesvedtægtens rammer. § 8. Bestyrelsens kompetence: • Fastsætter principper for daginstitutionernes/dagplejens virksomhed, f.eks. de pædagogiske principper, institutionens aktiviteter, samarbejde mellem institution/dagpleje og forældre m.v. • Fastsætter principper for anvendelsen af en budgetramme (en pose penge). 26 • Har indstillingsret i forbindelse med ansættelse af personale. Bilag til styrelsesvedtægten omkring udmøntning af principper se bilag A. Bilag til styrelsesvedtægten omkring indstillingsretten se bilag B. SPECIELT VEDRØRENDE DAGPLEJEN. Forældrebestyrelsen i dagplejen har ikke indflydelse på forhold i det enkelte dagplejehjem, men kun på de beslutninger, som vedrører de overordnede principper for dagplejens virksomhed. Forældrebestyrelsen i dagplejen skal heller ikke godkende dagplejehjem eller indstille ansættelse af kommunale dagplejere, men bestyrelsen har indstillingsret til lederen i forbindelse med ansættelse af tilsynsførende personale. § 9. Bestyrelsens virksomhed: Bestyrelsen udøver sin virksomhed i møder, d.v.s., der kan kun træffes beslutninger og handles på bestyrelsens vegne i bestyrelsens møder. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mere end halvdelen af de stemmeberettigede medlemmer er til stede. Bestyrelsen kan afgive udtalelse og stille forslag til byrådet om alle spørgsmål, der vedrører den pågældende institution/dagpleje. Bestyrelsen skal afgive udtalelse om alle spørgsmål, som byrådet forelægger den. Bestyrelsens formand udarbejder i samarbejde med lederen af institutionen/dagplejen til hvert møde en dagsorden. Bestyrelsens beslutninger indføjes i en beslutningsprotokol, der efter mødet underskrives af de medlemmer, der har deltaget i mødet. Dagsordenen og beslutningsprotokollen er med de begrænsninger, der følger af lovgivningens regler om tavshedspligt, tilgængelig for kommunens borgere. Dagsordenen udsendes til medlemmerne senest en uge før mødeafholdelse. § 10. Mødevirksomhed: Forældrebestyrelsens møder afholdes for lukkede døre, og deltagerne har tavshedspligt i personsager. Forældrebestyrelsen kan indbyde andre til at deltage i møderne. Der afholdes årligt 4-6 ordinære møder. 27 § 11. Ændring af styrelsesvedtægten: Denne styrelsesvedtægt er godkendt af Sorø Byråd. Forslag til ændring af vedtægten skal godkendes af byrådet. Byrådet kan ændre styrelsesvedtægten med 3 måneders varsel efter forudgående indhentet udtalelse hos forældrebestyrelsen. Ændring med kortere varsel kan ske, hvis forældrebestyrelsen og byrådet er enige herom. Bilag til styrelsesvedtægt for kommunale daginstitutioner og kommunal dagpleje i Sorø Kommune: Kommunalbestyrelsens kompetence: • • • • • Fastsætter overordnede mål og rammer for drift af institutioner og dagpleje. Fører tilsyn med institutioner og dagpleje. Fastsætter forældrebetaling og tildele friplads. Fastsætter åbningstiden. Varetager beføjelser, der følger af den kommunale bevillings- og arbejdsgiverkompetence. Lederens kompetence: • Lederen har den administrative og pædagogiske ledelse af institutionen/dagplejen og udmønter de principper, der fastsættes af forældrebestyrelserne i det daglige pædagogiske arbejde. Lederen forudsættes endvidere at fungere som forældrebestyrelsens sekretær. • Lederen er ansvarlig for institutionens/dagplejen økonomi, som den fastlægges i budgettet. • Lederen skal administrere institutionens/dagplejens økonomi ud fra de regler, der er fastsat for aftalestyring og lønsumsstyring. 28 2.5. Styrelsesvedtægt for Folkeskolen BYRÅDET §1 Byrådet fastlægger i henhold til folkeskolelovens § 40 1, mål og rammer for skolernes virksomhed 2. Byrådet træffer beslutning om skolestrukturen og kommunens inddeling i skoledistrikter. Byrådet har jf. styrelsesvedtægten for Sorø Kommune § 16 Stk. 2., uddelegeret den umiddelbare forvaltning af kommunens undervisningsopgaver til Skoleudvalget. Skoleudvalget kan inden for rammerne af loven og bekendtgørelse om elevplaner i folkeskolen, fastlægge mål og rammer for skolernes anvendelse af elevplaner. Skoleudvalget fører tilsyn med skolernes virksomhed. Stk. 2. Skoleudvalget træffer beslutning om følgende: 1. Bevillinger til skolevæsenet og økonomiske rammer for de enkelte skoler. 2. Antallet af skoledage samt rammer for klassedannelsen, elevernes undervisningstimetal, skoledagens længde og specialundervisningen m.v. 3. Generelle retningslinjer for skolernes virksomhed efter § 3, stk. 5 og 6. 4. Frivillige madordninger, herunder madordninger i skolefritidsordninger. Kommunalbestyrelsen beslutter, om madordningerne etableres med fuld forældrebetaling eller gennem kommunale tilskud med hel eller delvis fri forplejning, og kan fastsætte nærmere rammer for ordningerne. 5. Andre spørgsmål, der ikke er henlagt til de enkelte skoler, herunder specialpædagogisk bistand efter § 4, stk.1, henvisning til undervisning på andre skoler, retningslinjer om indskrivning og optagelse samt skolebiblioteksordningen i kommunen. Stk. 3. Byrådet godkender skolernes læseplaner. Byrådet skal sikre, at hensynet til undervisningens fremme af elevernes alsidige udvikling er tilgodeset gennem beskrivelser i læseplanerne eller på anden hensigtsmæssig måde. §2 1 2 Bilag 1: Folkeskolelovens § 40 Bilag 8: Folkeskolen i Sorø Kommune 29 Byrådet udarbejder, i henhold til folkeskolelovens §40a 3, årligt en kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten skal beskrive kommunens skolevæsen, skolernes faglige niveau, de foranstaltninger Byrådet har foretaget for at vurdere det faglige niveau, og Byrådets opfølgning på den seneste kvalitetsrapport. Stk. 2. Kvalitetsrapporten skal drøftes på et møde i Byrådet, der tager stilling til rapporten og til opfølgning herpå. Forinden drøftelsen i Byrådet indhentes der en udtalelse fra skolebestyrelserne om kvalitetsrapporten. Stk. 3. Hvis kvalitetsrapporten viser, at det faglige niveau på en skole ud fra en helhedsvurdering, som det bl.a. kommer til udtryk i testresultater og prøveresultater, ikke er tilfredsstillende, skal Byrådet udarbejde en handlingsplan med henblik på at forbedre niveauet på skolen. Handlingsplanen skal vedtages på et møde i Byrådet. Forinden drøftelsen i Byrådet indhentes der en udtalelse om handlingsplanen fra skolebestyrelsen. Stk. 4. Byrådet skal offentliggøre kvalitetsrapporter og handlingsplaner samt skolebestyrelsers udtalelser herom på internettet. Oplysninger omfattet af tavshedspligt må ikke offentliggøres. Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om kvalitetsrapporter, herunder om indhold og udformning, og om tidsfrister for vedtagelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner. §3 I henhold til bekendtgørelse nr. 354 af 24/04/2006 4 indsender Byrådet årligt en redegørelse til regionsrådet. SKOLEBESTYRELSEN §4 I medfør af folkeskolelovens § 42 mv. 5, oprettes der en skolebestyrelse ved hver skole. Skolebestyrelsen udøver sin virksomhed inden for de mål og rammer, der er fastsat af byrådet. Sammensætning: Stk. 1. Skolebestyrelsen består af 7 forældrerepræsentanter, 2 medarbejderrepræsentanter og 2 elevrepræsentanter. Skolelede3 Bilag 2: Folkeskolelovens § 40a Bilag 3 Bekendtgørelse nr. 354 af 24/04/2006 5 Bilag 4: Folkeskolelovens § 40 4 30 ren/skolelederens stedfortræder deltager i skolebestyrelsens møder uden stemmeret. Skoleledelsen varetager sekretariatsfunktionen for skolebestyrelsen. Stk. 2. Hvis skolen omfatter en specialklasserække, skal forældrerepræsentation fra denne udgøre mindst 1 af det samlede antal forældrerepræsentanter på 7. §5 Valg: Stk.1. Forældrerepræsentanter og deres stedfortrædere vælges efter reglerne i Undervisningsministeriets bekendtgørelse om valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelser. Kommunalbestyrelsen har den 17. december 2003 i henhold til Undervisningsministeriets godkendelse (J.nr. 2003-2334-25 af 14. april 2003) givet mulighed for at Slaglille Bjernede Skole fraviger bestemmelsen om valgtidspunkt for forældrerepræsentanter jfr. Folkeskolelovens § 42 stk. 11. Slaglille Bjernede Skole afholder forskudte valg til skolebestyrelsen. Ordningen indebærer, at der hvert andet år vælges 3 (4) skolebestyrelsesmedlemmer for fire år. Kommunalbestyrelsen har den 17. december 2003 i henhold til Undervisningsministeriets godkendelse (J.nr. 2003-2334-25 af 14. april 2003) givet tilladelse til, at forældrerepræsentanter fra den udvidede SFO ved Slaglille Bjernede Skole får tillagt almindelig valgret og bliver valgbare ved skolebestyrelsesvalgene på lige fod med forældre, der har børn indskrevet i skolen. Stk. 2. Medarbejderrepræsentanterne vælges på den måde, at skolens leder indkalder samtlige medarbejdere, der gør tjeneste ved skolen i et omfang på mere end 1/3 af fuld tid til en fælles valghandling. Alle medarbejdere kan stemme på alle kandidater. Hver medarbejder har én stemme. De to medarbejdere der har fået flest og næst flest stemmer er valgt. 2 stedfortrædere vælges efter samme fremgangsmåde. Medarbejdernes valgperiode er ét år. Valget finder sted i forbindelse med skolens planlægning af det kommende skoleår. 31 Stk. 3. Elevrepræsentanterne og deres stedfortrædere til skolebestyrelsen vælges af elevrådet/elevforsamlingen. Valgperioden er ét år. Valget finder sted ved skoleårets start. Stemmeret: Stk.1. ret. Samtlige medlemmer af skolebestyrelsen har stemme§6 Mødevirksomhed: Stk.1. Ved skolebestyrelsens første møde, vælger medlemmerne én af forældrerepræsentanterne som formand ved bundet flertalsvalg. Stk.2. Skolebestyrelsens møder holdes for lukkede døre. Stk.3. Skolebestyrelsens sammensætning, jfr. § 1, fastsætter udtømmende hvem der er faste deltagere i bestyrelsesmøder. Skolebestyrelsen kan indbyde andre til at deltage i møderne, når der behandles spørgsmål af særlig interesse for dem. Stk. 4. Skolebestyrelsen er beslutningsdygtig, når mere end halvdelen af de stemmeberettigede medlemmer er til stede. Stk. 5. Medlemmerne kan kun deltage i bestyrelsens afstemninger, når de er personligt til stede under disse. Stk. 6. Ved behandling af personsager deltager elevrepræsentanterne ikke. Stk. 7. Alle beslutninger træffes ved simpelt stemmeflertal. Stk. 8. Der føres en protokol over bestyrelsens beslutninger. I beslutningsprotokollen anføres for hvert møde, hvilke personer, der har været til stede. Beslutningsprotokollen underskrives efter hvert møde af de medlemmer, der har deltaget i mødet. Ethvert medlem kan forlange afvigende opfattelser tilført protokollen og medsendt bestyrelsens udtalelser og beslutninger. Stk. 9. Skolebestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. §7 32 Skolebestyrelsens kompetenceområde: Stk.1. Skolebestyrelsen udøver sin virksomhed inden for de mål og rammer, der er fastsat af byrådet, og som fremgår af bilagene til denne vedtægt. Stk. 2. Skolebestyrelserne beslutter principperne for anvendelse af tildelte rådighedsbeløb. 33 PÆDAGOGISK RÅD §8 I medfør af folkeskolelovens § 46 6 oprettes der et pædagogisk råd ved hver skole. Stk. 1. Ved hver skole dannes et pædagogisk råd, som er rådgivende for skolens leder. Rådet består af alle medarbejdere, der varetager undervisningsopgaver og andre pædagogiske opgaver på skolen. Skolens leder er medlem af rådet. Alle medlemmer har pligt til at deltage i rådets møder. Stk. 2. Rådet skal udtale sig om alle spørgsmål, der forelægges det af skolebestyrelsen eller af skolens leder. Rådet kan af egen drift udtale sig om pædagogiske forhold af betydning for skolen. Stk. 3. Rådets udtalelser fremsendes gennem skolens leder. §9 Det pædagogiske råd vælger selv sin mødeleder og fastsætter selv sin forretningsorden. ELEVRÅD § 10 I medfør af folkeskolelovens § 46 stk. 2. 7 har eleverne ret til, at danne et elevråd ved hver skole som har 5 eller højere klassetrin. I henhold til bekendtgørelse nr. 26 af 15/01/2001 8 præciseres følgende: Stk. 2. elevrådet. Stk. 3. ned. Alle elever ved skolen har valgret og er valgbare til Valg afholdes hvert år inden udgangen af oktober må- 6 Bilag 5: Folkeskolelovens § 46 Bilag 5: Folkeskolelovens § 46 stk. 2. 8 Bilag 6: Bekendtgørelse om elevråd i folkeskolen og i ungdomsskolen 7 34 Stk. 4. Forslag til vedtægter udarbejdes af elevrådet og vedtages på et møde, hvortil alle elever har adgang eller stemmeret. Stk. 5. Elevrådet udpeger endvidere repræsentanter til alle råd, udvalg, arbejdsgrupper og lignende skolen har nedsat, og som behandler spørgsmål der har betydning for eleverne i almindelighed. Stk. 6. Skolen stiller et egnet lokale og kontorfaciliteter til rådighed for elevrådet. § 11 I henhold til Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø 9 § 4 stk. 2., præciseres følgende: Hvert elevråd vælger to undervisningsmiljørepræsentanter til sikkerhedsgruppen. IKRAFTTRÆDEN § 12 Denne vedtægt træder i kraft den XX. MÅNED ÅR Vedtægten er ændret i forbindelse med kommunalreformen. 9 Bilag 7: Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø § 4 stk. 2. 35 Bilag 1: Styrelsen af kommunens skolevæsen Kommunalbestyrelsen § 40. Kommunalbestyrelsen har det overordnede ansvar for kommunens skolevæsen og påser, at alle undervisningspligtige børn i kommunen indskrives i folkeskolen eller får en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for skolernes virksomhed. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med skolernes virksomhed. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om følgende: 1) Bevillinger til skolevæsenet og økonomiske rammer for de enkelte skoler. 2) Ansættelse og afskedigelse af ledere og lærere. Beslutningerne om ansættelse af ledere og lærere træffes efter udtalelse fra vedkommende skolebestyrelse, jf. § 44, stk. 7. 3) Skolestrukturen, herunder antallet af skoler og hver enkelt skoles omfang med hensyn til klassetrin, specialundervisning og specialpædagogisk bistand efter § 3, stk. 2, og § 4, stk. 2, undervisning i fritiden efter § 3, stk. 3, og skolefritidsordning efter § 3, stk. 4. Beslutningerne træffes efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne ved de berørte skoler. 4) Kommunens inddeling i skoledistrikter. Beslutninger om distriktsændringer som følge af strukturændringer træffes efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne ved de berørte skoler. 5) Antallet af skoledage samt rammer for klassedannelsen, elevernes undervisningstimetal, skoledagens længde og specialundervisningen m.v. 6) Generelle retningslinjer for skolernes virksomhed efter § 3, stk. 5 og 6. 7) Frivillige madordninger, herunder madordninger i skolefritidsordninger. Kommunalbestyrelsen beslutter, om madordningerne etableres med fuld forældrebetaling eller gennem kommunale tilskud med hel eller delvis fri forplejning, og kan fastsætte nærmere rammer for ordningerne. 8) Andre spørgsmål, der ikke er henlagt til de enkelte skoler, herunder specialpædagogisk bistand efter § 4, stk.1, henvisning til undervisning på andre skoler, retningslinjer om indskrivning og optagelse samt skolebiblioteksordningen i kommunen. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen godkender skolernes læseplaner. Kommunalbestyrelsen godkender endvidere beskrivelser af udviklingen i undervisningen frem mod trin- og slutmål for de enkelte fag, jf. § 10, stk. 3, med henblik på at styrke lærerens muligheder for at tilrettelægge en undervisning med udgangspunkt i den enkelte elevs udvikling. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at hensynet til undervisningens fremme af elevernes alsidige udvikling er tilgodeset gennem beskrivelser i læseplanerne eller på anden hensigtsmæssig måde. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan helt eller delvis delegere sine beføjelser efter denne lov til skolebestyrelserne bortset fra de beføjelser, der følger af bevillings- og arbejdsgiverkompetencen. Kommunalbestyrelsen kan til sko- 36 lebestyrelsen delegere beføjelsen til at kræve, at den enkelte elevs forældre sørger for elevens forplejning under ekskursioner, jf. § 50, stk. 8, 1. pkt., og at forældrene skal betale for elevernes forplejning under lejrskoler og skolerejser, jf. § 50, stk. 8, 2. pkt., samt til at træffe beslutning om dækning af øvrige udgifter til ekskursioner, lejrskoler og skolerejser, jf. § 50, stk. 9, 2. pkt. 37 Bilag 2: Styrelsen af kommunens skolevæsen Kommunalbestyrelsen § 40 a. Kommunalbestyrelsen skal årligt udarbejde en kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten skal beskrive kommunens skolevæsen, skolernes faglige niveau, de foranstaltninger, kommunalbestyrelsen har foretaget for at vurdere det faglige niveau, og kommunalbestyrelsens opfølgning på den seneste kvalitetsrapport. Stk. 2. Kvalitetsrapporten skal drøftes på et møde i kommunalbestyrelsen, der tager stilling til rapporten og til opfølgning herpå. Forinden drøftelsen i kommunalbestyrelsen indhentes der en udtalelse fra skolebestyrelserne om kvalitetsrapporten. Stk. 3. Hvis kvalitetsrapporten viser, at det faglige niveau på en skole ud fra en helhedsvurdering, som det bl.a. kommer til udtryk i testresultater og prøveresultater, ikke er tilfredsstillende, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en handlingsplan med henblik på at forbedre niveauet på skolen. Handlingsplanen skal vedtages på et møde i kommunalbestyrelsen. Forinden drøftelsen i kommunalbestyrelsen indhentes der en udtalelse om handlingsplanen fra skolebestyrelsen. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal offentliggøre kvalitetsrapporter og handlingsplaner samt skolebestyrelsers udtalelser herom på internettet. Oplysninger omfattet af tavshedspligt må ikke offentliggøres. Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om kvalitetsrapporter, herunder om indhold og udformning, og om tidsfrister for vedtagelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner. 38 Bilag 3: UDDRAG AF Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens årlige redegørelse til regionsrådet og rammeaftalen mellem regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen på specialundervisningsområdet I medfør af § 47, stk. 6, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005, som ændret ved § 1 i lov nr. 592 af 24. juni 2005, og § 6 h, stk. 6, og § 7 d, stk. 2, i lov om specialundervisning for voksne, jf. lovbekendtgørelse nr. 658 af 3. juli 2000, som ændret ved § 2 i lov nr. 592 af 24. juni 2005, samt § 6, stk. 8, i lov nr. 592 af 24. juni 2005, som ændret ved lov nr. 1153 af 7. december 2005, fastsættes: Kapitel 1 Bekendtgørelsens anvendelsesområde m.v. § 1. Bekendtgørelsen omfatter: 1) Kommunalbestyrelsens årlige redegørelse om kommunens forventede brug af pladser ved de undervisningstilbud, der drives af regionsrådet i henhold til § 20, stk. 3, i lov om folkeskolen og § 1, stk. 2 og 3, i lov om specialundervisning for voksne. 2) Den årlige rammeaftale mellem regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen i henhold til § 47, stk. 3, 2. pkt., i lov om folkeskolen og § 6 h, stk. 3, 2. pkt., i lov om specialundervisning for voksne. Kommunalbestyrelsens årlige redegørelse til regionsrådet § 3. Kommunalbestyrelsens årlige redegørelse efter § 1, nr. 1, skal indeholde følgende oplysninger: 1) Det forventede brug af pladser ved de regionale undervisningstilbud i regionen fordelt på a) pladser til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen, b) pladser til elever i børnehaveklassen, grundskolen og 10. klasse samt c) pladser til personer, der modtager specialundervisning for voksne, herunder pladser ved særligt tilrettelagte ungdomsuddannelsesforløb. 2) En beskrivelse af, hvilke typer undervisningstilbud det drejer sig om, herunder de indholdsmæssige krav. 3) Det forventede brug af pladser ved de regionale undervisningstilbud i andre regioner fordelt på målgrupper og typer af undervisningstilbud, jf. nr. 1 og 2. 4) Det forventede brug af rådgivning og vejledning, der ydes af de regionale undervisningstilbud, og som ikke er knyttet til pladserne på undervisningstilbuddene. 5) Oplysninger om, hvad kommunalbestyrelsen selv løser eller planlægger at løse på områder, hvor regionen tilbyder et undervisningstilbud i henhold til rammeaftalen. 6) Andre oplysninger, der efter kommunalbestyrelsens opfattelse er vigtige for regionens forsyningspligt. 39 Stk. 2. Hvis kommunalbestyrelsens angivelse af det forventede brug af pladser ved de regionale undervisningstilbud afviger væsentligt fra det foregående kalenderår, gives der en begrundelse herfor i redegørelsen. Stk. 3. Kommunalbestyrelsens årlige redegørelse omfatter det kommende kalenderår og de efterfølgende tre kalenderår. Stk. 4. Efter aftale mellem regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen kan den årlige redegørelse omfatte flere oplysninger end de oplysninger, der er nævnt i stk. 1-2. § 4. Kommunalbestyrelsens redegørelse sendes til regionsrådet inden den 1. maj året før rammeaftalens ikrafttræden. Stk. 2. I forbindelse med kommunalbestyrelsens udarbejdelse af redegørelsen forudsættes inddragelse af handicapråd og relevante brugerorganisationer. Stk. 3. Samtidig med fremsendelsen til regionsrådet offentliggør kommunalbestyrelsen redegørelsen på kommunens hjemmeside. 40 Bilag 4: Skolebestyrelsen § 42. Ved hver selvstændig skole oprettes en skolebestyrelse, der består af: 1) 5 eller 7 repræsentanter for forældrene valgt af og blandt personer, der har forældremyndigheden over børn, der er indskrevet i skolen, jf. dog § 43, stk. 1. Antallet af forældrerepræsentanter skal være 7, hvis skolen omfatter en specialklasserække, og forældrerepræsentationen for denne skal udgøre mindst 1. 2) 2 repræsentanter for lærerne og de øvrige medarbejdere valgt af og blandt skolens medarbejdere. 3) 2 repræsentanter for eleverne valgt af og blandt skolens elever, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Ved skoler, der kun har til og med 5. klassetrin, kan kommunalbestyrelsen efter anmodning fra skolebestyrelsen fravige bestemmelsen om elevrepræsentation i skolebestyrelsen. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan efter anmodning fra skolebestyrelsen bestemme, at et af dens medlemmer deltager i skolebestyrelsens møder uden stemmeret. Stk. 4. Alle skolebestyrelsens medlemmer, jf. stk. 1, har stemmeret. Stk. 5. Formanden for skolebestyrelsen udpeges blandt forældrerepræsentanterne. Stk. 6. Skolens leder og dennes stedfortræder varetager bestyrelsens sekretærfunktioner og deltager i skolebestyrelsens møder uden stemmeret. Stk. 7. Elevrepræsentanterne må ikke overvære den del af drøftelserne, der angår sager vedrørende enkelte elever eller lærere. Stk. 8. Forældrerepræsentanternes valgperiode er 4 år, jf. dog stk. 9, gældende fra den 1. april i det år, der følger efter nyvalg til regionsråd og kommunalbestyrelse, jf. dog stk. 11. De øvrige medlemmers valgperiode er 1 år. Personer, der er ansat på skolen, kan ikke være forældrevalgte medlemmer af skolebestyrelsen. Stk. 9. Kommunalbestyrelsen kan, uanset bestemmelsen i stk. 8, 1. pkt., bestemme, at der skal foretages nyvalg til skolebestyrelsen ved den skole, der modtager alle eller en væsentlig del af eleverne fra en nedlagt skole. Stk. 10. I de tilfælde, hvor 2 skoler sammenlægges, kan kommunalbestyrelsen beslutte, at alle skolebestyrelsesmedlemmer fungerer sammen indtil udløbet af de enkelte medlemmers valgperiode. Stk. 11. Kommunalbestyrelsen kan fravige bestemmelsen i stk. 1 ved kommunale specialskoler, herunder kommunale heldagsskoler eller lignende, i særlige tilfælde. Kommunalbestyrelsen kan endvidere i særlige tilfælde fravige bestemmelsen i stk. 8, 1. pkt., om valgtidspunktet for forældrerepræsentanterne, herunder godkende forskudte valg. Kommunalbestyrelsen kan endelig fravige bestemmelserne i stk. 1 og stk. 8, 1. pkt., og § 43, stk. 2, 2. pkt., ved skoler, som er oprettet i henhold til § 24, stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om betingelserne for fravigelse. 41 § 43. Undervisningsministeren fastsætter regler om valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelsen. Stk. 2. En forældrerepræsentant mister sin valgbarhed, når barnet optages i en af de skoler, der er nævnt i § 33, stk. 2. En forældrerepræsentant kan forlange at blive fritaget for medlemskab af skolebestyrelsen, hvis barnet udskrives af skolen. Om fritagelse for valg og for medlemskab i øvrigt gælder de samme bestemmelser, som er fastsat i lov om kommunale valg. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan yde forældre- og elevrepræsentanter vederlag og erstatning for dokumenterede merudgifter i forbindelse med varetagelsen af medlemskab af skolebestyrelsen. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom. § 44. Skolebestyrelsen udøver sin virksomhed inden for de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen fastsætter, jf. § 40, herunder i en eventuel handlingsplan, jf. § 40 a, stk. 3, og fører i øvrigt tilsyn med skolens virksomhed. Stk. 2. Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed, herunder om 1) undervisningens organisering, herunder elevernes undervisningstimetal på hvert klassetrin, skoledagens længde, udbud af valgfag, specialundervisning på skolen og elevernes placering i klasser, 2) samarbejdet mellem skole og hjem, 3) underretning af hjemmene om elevernes udbytte af undervisningen, 4) arbejdets fordeling mellem lærerne, 5) fællesarrangementer for eleverne i skoletiden, lejrskoleophold, udsendelse i praktik m.v. og 6) skolefritidsordningens virksomhed. Stk. 3. Skolebestyrelsen godkender inden for de økonomiske rammer, der er fastlagt for skolen, skolens budget. Stk. 4. Skolebestyrelsen godkender undervisningsmidler og fastsætter ordensregler. Stk. 5. Skolebestyrelsen godkender inden for de af kommunalbestyrelsen fastsatte retningslinjer, om voksne skal kunne deltage i folkeskolens undervisning i henhold til § 3, stk. 5, og fastsætter principper herfor. Stk. 6. Skolebestyrelsen godkender inden for de af kommunalbestyrelsen fastsatte retningslinjer, om skolens virksomhed skal omfatte aktiviteter i henhold til § 3, stk. 6, og fastsætter principper herfor. Stk. 7. Skolebestyrelsen skal afgive udtalelse til kommunalbestyrelsen om ansættelse af ledere og lærere, jf. § 40, stk. 2, nr. 2. Stk. 8. Skolebestyrelsen udarbejder forslag til kommunalbestyrelsen om skolens læseplaner og beskrivelser, jf. § 40, stk. 3. Skolebestyrelsen afgiver indstilling til kommunalbestyrelsen om forsøgs- og udviklingsarbejde i det omfang, det overskrider de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen har fastsat. Stk. 9. Hvis kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om, at der kan tilbydes madordninger, træffer skolebestyrelsen beslutning om, hvorvidt der skal oprettes en madordning på skolen, herunder i skolefritidsordningen. Skolebestyrelsen fastsætter principper for madordningen inden for de ram- 42 mer, som kommunalbestyrelsen har fastsat. Madordninger kan alene være et tilbud til forældrene. Stk. 10. Skolebestyrelsen kan afgive udtalelse og stille forslag til kommunalbestyrelsen om alle spørgsmål, der vedrører den pågældende skole. Skolebestyrelsen skal afgive udtalelse om alle spørgsmål, som kommunalbestyrelsen forelægger den. Stk. 11. Skolebestyrelsens formand udarbejder til hvert møde en dagsorden. Skolebestyrelsens beslutninger indføres i en beslutningsprotokol, der efter mødet underskrives af de medlemmer, der har deltaget i mødet. Dagsordenen og beslutningsprotokollen er med de begrænsninger, der følger af lovgivningens regler om tavshedspligt, tilgængelig for kommunens borgere. Stk. 12. Skolebestyrelsen afgiver en årlig beretning. Stk. 13. Skolebestyrelsen indkalder mindst en gang årligt forældrene til et fælles møde til drøftelse af skolens virksomhed. På et sådant møde behandles årsberetningen, jf. stk. 12. 43 Bilag 5: Rådgivende organer § 46. Ved hver skole dannes et pædagogisk råd, som er rådgivende for skolens leder. Rådet består af alle medarbejdere, der varetager undervisningsopgaver og andre pædagogiske opgaver på skolen. Stk. 2. Ved hver skole, som har 5. eller højere klassetrin, har eleverne ret til at danne et elevråd. Elevrådet udpeger repræsentanter for eleverne til udvalg m.v., som skolen har nedsat til at behandle spørgsmål af betydning for eleverne i almindelighed. Dette gælder dog ikke udvalg m.v., hvor elevernes deltagelse vil stride mod anden lovgivning. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om valg til elevråd, om elevrådenes virksomhed og om kommunalbestyrelsens forpligtigelse over for elevrådene. § 46 a. I kommuner, hvor der ikke er nedsat et fælles rådgivende organ, jf. § 41, stk. 1, nr. 4, afholder kommunalbestyrelsen mindst to gange om året et møde mellem repræsentanter for skolebestyrelserne og kommunen til drøftelse af spørgsmål om det lokale skolevæsens vilkår og udvikling. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at andre kan deltage i møderne. 44 Bilag 6: Bekendtgørelse om elevråd i folkeskolen og i ungdomsskolen I medfør af § 46, stk. 2, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 730 af 21. juli 2000 og § 9 i lov om ungdomsskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 886 af 13. september 2000, fastsættes: § 1. Ved hver folkeskole, som har 5. eller højere klassetrin, og ved hver ungdomsskole har eleverne ret til at danne et elevråd. Stk. 2. Elevrådet varetager gennem samarbejde med ledelse, lærere og øvrige personalegrupper elevernes fælles interesser på skolen. Stk. 3. Skolens leder er forpligtet til at opfordre eleverne til at danne et elevråd, hvis eleverne ikke selv tager initiativ hertil. § 2. Alle elever på skolen har valgret og er valgbare til elevrådet. Stk. 2. Elevrådets medlemmer er ulønnede. Stk. 3. Valg afholdes hvert år inden udgangen af oktober måned. Stk. 4. Et elevråd fungerer, indtil nyt elevråd er valgt. § 3. I folkeskolen vælges der af og blandt eleverne 2 repræsentanter til skolens bestyrelse. I ungdomsskolen udpeger elevrådet et af kommunalbestyrelsen nærmere fastsat antal repræsentanter til skolens bestyrelse. Stk. 2. Elevrådet udpeger endvidere repræsentanter til alle råd, udvalg, arbejdsgrupper og lign., som skolen har nedsat, og som behandler spørgsmål, der har betydning for eleverne i almindelighed, jf. dog stk. 3. Stk. 3. Der udpeges ikke repræsentanter til organer, hvor elevernes deltagelse ikke vil være i overensstemmelse med de regler, hvorefter organet er nedsat. § 4. Forslag til vedtægter udarbejdes af elevrådet og vedtages på et møde, hvortil alle elever har adgang med stemmeret, jf. § 2, stk. 1. Stk. 2. Vedtægterne skal indeholde bestemmelser om; elevrådets størrelse hvordan og hvornår e, medlemmer af elevrådet vælges samt valgperiodens længde. I folkeskolen endvidere hvordan de enkelte klassetrin er repræsenteret i rådet, valg af suppleanter, elevrådets økonomi og regnskabsaflæggelse, fremgangsmåden ved vedtægtsændringer og afholdelse af et årligt møde, hvortil alle elever har adgang med stemmeret, med faste dagsordenspunkter såsom aflæggelse af beretning, regnskabsgodkendelse, valg m.v. Stk. 3. Vedtægterne kan indeholde yderligere bestemmelser. § 5. Elevrådet fastsætter selv sin forretningsorden og udpeger selv sin formand. § 6. Skolen kan anvende en del af skolens samlede bevilling som et årligt tilskud til elevrådsarbejdet. Skolens leder fastsætter efter drøftelse med elevrådet de nærmere vilkår for ydelse af tilskud, herunder eventuel ansøg- 45 ningsprocedure og vilkår vedrørende aflevering af regnskab for anvendelsen af det modtagne tilskud. § 7. Skolen stiller et egnet lokale og adgang til kontorfaciliteter til rådighed for elevrådet. Stk. 2. Skolen stiller endvidere et egnet lokale til rådighed for elevrådet til brug ved kulturelle, oplysende og organisatoriske møder. § 8. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 2001. 46 Bilag 7: Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø Deltagelse i uddannelsesstedets sikkerhedsarbejde § 4. Elever, studerende og andre deltagere har ret til at vælge undervisningsmiljørepræsentanter til at varetage deres interesser over for uddannelsesstedets ledelse med hensyn til opfyldelse af bestemmelserne i § 1. Uddannelsesstedets ledelse kan tillade, at elever og studerende m.fl. tillægges mere vidtgående indflydelse på undervisningsstedets undervisningsmiljø. Stk. 2. Eleverne m.fl. kan vælge to repræsentanter til hver sikkerhedsgruppe, der er dannet på uddannelsesstedet i henhold til lov om arbejdsmiljø, og som beskæftiger sig med spørgsmål af betydning for undervisningsmiljøet. Stk. 3. Eleverne m.fl. varetager selv valget og opstillingen af repræsentanter. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom og kan fastsætte, at undervisningsmiljørepræsentanterne kan udpeges af elevrådet eller de studerendes råd, hvor sådanne findes. 47 Bilag 8: Harmonisering. Med udgangspunkt i strukturreformen og den ændrede opgavefordeling mellem stat, regioner og kommuner og den efterfølgende bekendtgørelse vedr. harmonisering af folkeskoleområdet i de nye sammenlagte kommuner, besluttede Sammenlægningsudvalget / Byrådet i foråret i 2006, at harmoniseringen af folkeskolen i Sorø Kommune først skal have virkning fra den 1.8.2007 (fra skoleåret 2007/2008), og at skolerne i de tre gamle kommuner gennemfører skoleåret 2006/2007 med udgangspunkt i den konkrete planlægning, der blev besluttet i de tre gamle kommuner. Budget. Efterfølgende har Sammenlægningsudvalget endvidere i forbindelse med budgetfasen for 2007 (2008 – 2010) besluttet, at det økonomiske budgetgrundlag for harmoniseringen af folkeskoleområdet tager udgangspunkt i budgetterne for folkeskolen i 2006 i de 3 sammenlægningskommuner. De overordnede og bærende værdier for folkeskolen i Sorø Kommune. Folkeskolen i Sorø Kommune kendetegnes ved følgende overordnede værdier: • Folkeskolen i Sorø Kommune er en rummelig, fleksibel og inkluderende folkeskole. • Folkeskolen i Sorø Kommune giver børn med forskellige forudsætninger de samme muligheder for læring og udvikling. • Folkeskolen i Sorø Kommune har til enhver tid et højt fagligt niveau, der er tilpasset og understøtter den enkelte elevs behov og forudsætninger. • Folkeskolen i Sorø Kommune er en attraktiv arbejdsplads, der tiltrækker fagligt dygtige og engagerede ledere og medarbejdere. • Folkeskolen i Sorø Kommune kendetegnes ved faglighed, social bevidsthed, kontinuerlig evaluering og udvikling. Folkeskolen i Sorø Kommune – Fællesskab og Forskellighed. Folkeskolen i Sorø Kommune er en åben, udviklingsorienteret og dynamisk skole, der bygger på dialog, et forpligtende samarbejde og en gensidig respekt mellem alle folkeskolens aktører – børn, forældre, medarbejdere, ledere, administration og politikere. Den enkelte folkeskole i Sorø Kommune skal med udgangspunkt i de givne rammer og de overordnede centrale og kommunale værdier og mål for folkeskolen gives mulighed for at forfølge og virkeliggøre visionen for den enkelte skole. Den enkelte skole skal anspores til og understøttes i at skabe og 48 udvikle sin egen profil – grøn skole, skolestart byggende på ”leg og læring”, rullende skolestart, den internationale skole, den innovative skole mv. Samtidig med at kommunen understøtter den enkelte skolens individuelle profil og udvikling, er der et klart politisk krav om, at folkeskolerne i kommunen har en fælles forpligtelse og agerer som et fællesskab – et skolevæsen med ansvar for den enkelte og for helheden. Kommunen ønsker, at medarbejdere og ledelse skal have ”ejerskab” til deres skole. Sorø Kommune ønsker en folkeskole, der er båret af engagement og vitalitet. Delegering af kompetence og fastsættelse af skolepolitiske mål. Med udgangspunkt i det af Byrådet godkendte styringskoncept i Sorø Kommune – ”Dialogbaseret aftalestyring” – delegeres initiativpligt, ansvar og beslutningsret så langt ud i organisationen, som det er hensigtsmæssigt. Dette betyder: • At folkeskolerne i Sorø Kommune grundlæggende drives og administreres via en generel delegering af kompetence og ansvar til de enkelte skoler, hvor skolerne med baggrund i en aftalt økonomisk rammebevilling o Skal opfylde mål og krav, der er centralt fastlagt via lovgivningen på området (folkeskoleloven mv.) o Skal opfylde mål og krav, der er fastlagt mellem den enkelte skole og Skoleudvalget / Byrådet i den dialogbaserede styringsaftale. o Skal opfylde egne mål og krav, der er fastlagt og aftalt ved den enkelte skole mellem elever, forældre (skolebestyrelse), medarbejdere og ledelse. • At folkeskolerne i Sorø Kommune gives kompetence til selv at fastlægge og beslutte organiseringen af undervisningen og den / de pædagogiske metode/-r, som skolen vil tage i anvendelse for at opnå de fastsatte mål for undervisningen og de øvrige aktiviteter på skolen. • At Skoleudvalget / Byrådet i dialog med skolerne beslutter og prioriterer kommunale mål for folkeskolen, og at der i tilknytning til de enkelte mål og fokusområder fastsættes forventninger og konkrete måleparametre, der skal indgå i evalueringen af de enkelte mål. Den konkrete dialog og beslutning af aktuelle mål og fokusområder er ikke foretaget endnu, men følgende fokusområder er væsentlige for skoleudvalget (listen er ikke udtømmende eller prioriteret): o Mål: At der fastsættes konkrete mål for elevernes faglige færdigheder i forhold til en række faglige kernekompetencer i skolen 49 – dansk / læsning, matematik, naturfag og fremmedsprog. Evaluering: At skolerne med baggrund i en fastlagt procedure afrapporterer til Fagcenter Børn og Unge og Skoleudvalget om skolernes resultater. (De kommunale mål og evalueringsprocedurer skal koordineres og sammentænkes med de nationale tiltag på området) o Mål: At undervisningen i de enkelte fag i folkeskolerne i Sorø Kommune i højere grad varetages af liniefagsuddannede lærere. Evaluering: At skolerne udarbejder et årligt kompetenceregnskab, som forelægges / indgår i skolernes årlige afrapportering til fagcenter Børn og Unge og Skoleudvalget. o Mål: At skoleledere i Sorø Kommune er veluddannede og anspores til en løbende kompetenceudvikling. Evaluering: At Fagcenter Børn og Unge hvert år redegør for status på området. o Mål: At der fastsættes kommunale mål og forventningen til udviklingen af skolernes organisering af undervisningen, herunder at der formuleres mål og forventninger til anvendelsen af holddannelse i undervisningen Evaluering: At skolerne udarbejder en status på området, som indgår i skolernes årlige afrapportering til Fagcenter Børn og Unge og Skoleudvalget o Mål: At der fastsættes kommunale mål for udvikling af samarbejdet mellem skole og hjem. Evaluering: At skolerne udarbejder en status på området, som indgår i skolernes årlige afrapportering til Fagcenter Børn og unge og Skoleudvalget o Mål: At der fastsættes kommunale mål for skolernes arbejde for fremme af børnenes sundhed, herunder mål for skolernes arbejde for fremme af sund kost og motion / idræt i skolen. Evaluering: At skolerne udarbejder en status på området, som indgår i skolernes årlige afrapportering til Fagcenter Børn og Unge og Skoleudvalget Skoleudvalget / Byrådet ønsker en styrket evalueringskultur i Folkeskolen i Sorø Kommune, der både bygger på en intern og ekstern evalueringspraksis. Skoleudvalget / Byrådet lægger vægt på, at skolernes evaluering og afrapportering bygger på en høj grad af evidens, og at der i evalueringen indgår både kvantitative og kvalitative elementer. 50 Ressourcetildeling. Skoleudvalget / Byrådet ønsker at tildele den enkelte skole ressourcer ud fra • En elevtalsbaseret ressourcetildelingsmodel hvor det forudsættes, o o o o • At Byrådet hvert år i forbindelse med budgetlægningen fastsætter den overordnede og samlede ressourceramme, der er til rådighed for området i det kommende år. At der fastsættes normer for tildeling af ressourcer til den almene undervisning, specialundervisning / børn med særlige behov, ledelse og øvrige aktiviteter på skolen, dog således, at den samlede ressourcetildeling til den enkelte skole betragtes som en rammebevilling, hvor skolen selv kan prioritere anvendelsen af bevillingen. At skolerne af egen rammebevilling afholder alle udgifter til specialundervisning / børn med særlige behov ved egen skole og ved visitering til fælleskommunale undervisningstilbud / specialundervisningstilbud i egen kommune (BUM – model) At ressourcer til betaling af undervisning og specialundervisning i andre kommuner / regionen indtil videre administreres af Fagcenter Børn og Unge, og at visitering til tilbud uden for Sorø Kommune sker via et centralt visiteringsudvalg. En differentieret og vægtet ressourcetildelingsmodel. o Skoleudvalget / Byrådet vil tage initiativ til at kortlægge, om der er grundlag for indførelse af en differentieret og vægtet ressourcetildelingsmodel, hvad angår skolernes ressourcer til specialundervisning / børn med særlige behov. Den differentierede og vægtede ressourcetildeling skal bero på objektive og anerkendte sociale parametre, der kan begrunde, at skolernes behov for ressourcer til specialundervisning / børn med særlige behov er forskellig for de enkelte skoledistrikter. En differentieret og vægtet ressourcetildelingsmodel skal sikre de enkelte skoler lige adgang til at opfylde de centrale og kommunale målsætninger for folkeskolen. Lektionstimetallet. I forbindelse med ressourceudmeldingen til skolerne fastsætter Skoleudvalget / Byrådet, at elevernes ugentlige lektionstimetal som minimum skal udgøre følgende: • Elevernes ugentlige lektionstimetal i forhold o Indskolingen, 0. – 3. klasse, 25 lektioner 51 o o o Mellemtrinet, 4. – 6. klasse, Udskolingen, 7. – 9. klasse, 10. klasse , 28 lektioner 30 lektioner 30 lektioner Med udgangspunkt i den givne skolestruktur, er der skoler, som via en ren elevtalstildelingsmodel vil have svært ved at efterleve de centrale og kommunale mål vedrørende elevernes ugentlige lektionstimetal. Skoleudvalget / Byrådet ønsker, at alle skoler sikres en økonomi, så den enkelte skole kan indfri de centrale og kommunale målsætninger vedrørende elevernes timetal. Den elevtalsbaserede ressourcetildeling tilgodeser, at skoler med høje klassekvotienter sikres et øget ressourcegrundlag til etablering af holddannelser, 2-lærerordninger mv. Skoleudvalget / Byrådet ønsker at skoler med høje klassekvotienter benytter det øgede ressourcegrundlag til etablering af holddannelser, tolærerordninger mv. Klassedannelse I forbindelse med det frie skolevalg og indskrivning af elever fra andre skoledistrikter / kommuner fastsættes en øvre grænse for den enkelte skole, hvad angår forpligtelsen til at indskrive elever fra andre distrikter end skolens grunddistrikt. 52 2.6. Brobygning I Sorø Kommune har vi faste overleveringsprocedurer imellem kommunens forskellige pasnings- og skoletilbud Der er fire overgange, som har betydning for de fleste børn i kommunen. Disse er fra sundhedsplejerske til dagpleje, fra dagpleje til børnehave, fra børnehave til skole/SFO og fra skole til ungdomsuddannelse. Der er lavet specifikke samarbejdsaftaler for hver enkelt overgang, hvori det fremgår, hvilke aktiviteter der er aftalt, på hvilke tidspunkter, hvem der er ansvarlig for indkaldelse, og hvem der deltager. Der skal laves en skriftlig udtalelse på alle børn, hver gang de forlader en institution og skal videre til en ny. Formålet er: • • • • • At barnet og forældrene får en optimal start i det næste pasnings- eller skoletilbud. At videregive barnets historie til det modtagende personale. At fortsætte det igangværende arbejde med barnet. At finde og hjælpe de børn som har et særligt behov, så tidligt som muligt. At få bedre mulighed for at placere barnet i den mest hensigtsmæssige dagpleje, institution eller skole. Det er dig, som sundhedsplejerske, pædagog eller lærer, der skal lave denne skriftlige udtalelse om det enkelte barn og orientere forældrene om indholdet. Selve indholdet bygger på de samtaler og løse snakke, du har haft med forældrene i løbet af den tid, du har kendt barnet. Du skal have forældrenes skriftlige tilladelse til at videregive oplysningerne til barnets kommende institution eller skole. Hvis forældrene ikke ønsker, at udtalelsen om deres barn bliver givet videre, skal det respekteres og den kommende institution orienteres om forældrenes beslutning. Forvaltningen underrettes skriftligt, hvis der er tale om, at barnets udvikling er truet i et sådan omfang, at det kræver en underretning til børn og ungesagsbehandleren (se afsnit 5). I Sorø Kommune arbejder vi med individuelle lærings- og handleplaner, som naturligt kan indgå i overleveringen. 53 3 Opgavebeskrivelser 3.1. Fagcenter Børn og unge 3.1.1 Funktionsbeskrivelse for motorikkonsulent med ansvarsområde, motorik for børn 0-6 år Funktionsområde: Børn i alderen 0-6 i Sorø Kommune. Dette med hovedvægt på børn med motoriske problemer. Der kan ved særlige forhold og i henhold til aftale med Fagcenterchefen dispenseres fra barnets alder fra sag til sag, såfremt der kan findes ressourcer hertil. Ansættelse i afdeling Børn og Unge. Formål med motorikkonsulentens arbejde: - At afdække (screene/teste) og træne de motorisk usikre børn så tidligt som muligt, for herigennem at fremme bedst mulig udviklings- og læringsmulighed for det enkelte barn - At fremme og at øge fokus på børns motorik og bevægelse i almindelighed, samt at inspirere til implementering af bevægelse i hverdagen, som et nødvendigt delelement af den samlede pædagogiske/motoriske sundhedsprofylakse i Sorø Kommune. Ansvarsområde: at screene Kommunens børn med behov i alderen 31/2 – 4 år for eventuelle motoriske problemer. At teste de børn, hvor der ved screening synes at have behov for nærmere udredning. At udarbejde træningsprogram for det enkelte motorikbarn. At initiere og eller gennemføre træningsforløb med barnet. At sikre follow-up på træning som måtte udføres af andet instrueret personale. At vejlede forældre før, under og efter træningsforløb. At supervisere og vejlede pædagoger samt andre nøglepersoner i forhold til børnene. At sørge for samarbejde med andre faggrupper omkring motorikbarnet. Det være ex.vis. høretalepædagog, 2-sprogskonsulent, psykolog, sundhedsplejerske, dagplejepædagog, dagplejer, vuggestuepersonale, børnehavepersonale, andet sundhedspersonale osv. At deltage ved forældremøder ol på opfordring. 54 At samarbejde med andre faggrupper i Kommunen om evt. nye fælles sundhedspædagogiske eller sundhedsprofylaktiske tiltag. At fungere som tovholder i forhold til koordinering af kursusaktivitet for motorikansvarlige i institutionerne. Personlige mål: Gennem samarbejde med pædagoger og andre nøglegrupper i forhold til motorikbørnene at arbejde på at udvikle og styrke et sundt læringsmiljø omkring ”sundhed i bevægelse og bevægelse for sundhed.” i Ny Sorø Kommune. At udarbejde træningsmodeller og sørge for gennemførelse heraf med afsæt i de eksisterende ressourcer. At sikre differentieret tilgang, vurdering og behandling af barnet, i forhold til dettes individuelle behov. At arbejde motiverende og inspirerende i forhold til andre faggrupper mhp et gensidigt fagligt udbytte. At udføre årlig realitets justering af hosstående i forhold til opnåede resultater. Dette med afsæt i evt. ændringer i ressourcer eller andre forandringer i den kommunale struktur/arbejdsbetingelser. At foretage årlig summering af testede og trænede i forhold til behov og ressourcer Forventet ressourcefordeling: 80% Udøvende arbejdstid/konfrontationstid til dækning af screening, testning, træning, vejledninger, forældresamarbejde, samarbejde med andre faggrupper og transport. Tilrettelæggelse og koordinering i institutionerne. Undervisning og evt. temadage samt kursusaktivitet. 20% Administrativ tid til udførelse af rapportskrivning, udarbejdelse af træningsprogrammer, udarbejdelse af materiale til samarbejdspartnere, telefoniske vejledninger, forberedelse af kursusmateriale o.a.. 55 3.1.2. Funktionsbeskrivelse to-sprogskonsulent Arbejdsområde: Sprogpædagogen skal primært varetage sprogstimulering af 3-6 årige tosprogede børn i henhold til folkeskolelovens § 4a. Formål: At støtte og træne børnene i deres tilegnelse af andetsproget, at fremme omverdensforståelse og personligudvikling, således at de bliver bedre i stand til at følge undervisningen i børnehaveklassen og det øvrige skoleforløb. Ansvarsområder: • Oprette sproggrupper hvor børn, der er på nogenlunde samme sprogniveau, får mulighed for at arbejde med relevante emner og træne sprogfærdigheder. • Sørge for at sprogstimuleringen tager sit udgangspunkt, der hvor barnet er i sin sproglige udvikling og bygger videre på den erfaring, viden og indsigt samt de færdigheder barnet har tilegnet sig. • Sørge for at tilrettelægge sprogstimuleringen, så lektionen har karakter af leg. • Orientere forældre om arbejdet og indkalde til samtale, hvor det skønnes nødvendigt. Evt. bestille tolk. • Yde vejledning om sprogstimulering til forældre og pædagoger gennem forløbet. • Være ”tovholder” i forhold til kursusaktiviteter for sprogansvarlige i institutionerne. • Samarbejde med børnehavepersonale, talepædagog, psykolog, børnehaveklasselærere, bibliotek og andre relevante personer. • Fremskaffe de relevante materialer. • Orientere forældre ved sprogstimuleringens ophør. 56 3.1.3. SSP SSP-funktionen kan opdeles i to retninger: Den generelle og den specifikke. Med den generelle SSP-funktion menes, at SSP-arbejdet koncentreres om klasseundervisning, kampagner samt andre generelle kriminalitetsforebyggende metoder. Med den specifikke SSP-funktion menes, at SSP arbejdet tager udgangspunkt i specifikke personsager - sager som bliver kendt gennem de unge. Dette giver mulighed for at bruge det vigtigste forebyggelsesmiddel, nemlig forældrene. Denne metode kan kun lade sig gøre, såfremt der er en stor tillid til SSP-konsulenten fra de unge og deres forældre. Metoden giver meget hurtigt fornemmelse af de strømninger af stofmisbrug og kriminalitet, de unge bruger og er inde i. Metoden kan være meget tidskrævende. I Sorø Kommune varetages SSP- arbejdet af 4 personer. Der er ansat en koordinator på fuld tid, og tre gademedarbejdere på deltid. Der er ikke ansat lærere. I forhold til kommunens folkeskoler er der et tæt samarbejde med skolens ledere samt lærerne i specifikke bekymringssager. Der er også et tæt samarbejde med kommunens klubledere. Klublederne står for en tæt kontakt med de unge, og derigennem har de meget ”fingeren på pulsen”. I Sorø Kommune har SSP-arbejdet været koncentreret om den specifikke SSP-funktion. Denne metode valgte SSP-konsulenten pga. kommunens forholdsvise lille størrelse. Kampagner for alle kommunens unge kan være ”at skyde gråspurve med spredehagl”. Derfor var det vigtigt fra starten i indførelsen af SSP-funktionen, at den tid, der faktisk blev brugt, blev brugt koncentreret om konkrete problemer. SSP-funktionen ligger i ungdomsskolen, hvilket giver mulighed for at ”trække” unge gennem en afslutning af folkeskolen i andre omgivelser end folkeskolen, som de unge med problemer ofte føler et nederlag over for. For SSP-funktionen gælder det om at hjælpe de unge gennem de kriser og problemer, de får eller får skabt for sig selv: Hjælpe de unge, så de kan hjælpe sig selv. SSP-konsulenten deltager nogle gange som kommunens repræsentant i forbindelse med afhøringer af unge, dog ikke altid. SSP-konsulenten står altid til rådighed ad hoc i forbindelse med enkeltsager, forelagt af børn- og ungesagsbehandlerne, ligesom de unge altid kan kontakte SSP-konsulenten, hvis der opstår pludselige, uforudsete og - for den unge - uløselige situationer. 57 Omkring den generelle SSP-funktion tilbydes alle klasselærere i 6. og 7. klasse en alkoholdag i klassen, hvor eleverne arbejder med 10 aftaler/en alkoholpolitik om de unges møde med alkohol. Forældrene orienteres efterfølgende samt debatterer deres holdning om de unges brug af alkohol. Der arrangeres desuden foredrag for folkeskolens ældste klasser om narkotiske stoffer, ligesom SSP-konsulenten gerne deltager i forbindelse med forældremøder om generel forebyggelse samt forældres holdninger til opdragelse. SSP-konsulenten deltager i P-16’s (Ringsted politikreds) møder, samt i møder i Vestsjællands SSP-Samråd, som Dianalund Kommune er medlem af. Der er også et tæt samarbejde med Slagelse kommunes misbrugscenter (tidl. Vestsjællands amt). 58 3.1.4. Snitflader mellem Familierådgivningen og SSP i forbindelse med afhøringer Af vejledning af 31.1.2000 om hurtig indsats over for børn og unge der begår kriminalitet, fremgår det, at der skal være et velfungerende samarbejde mellem politiet og de sociale myndigheder, samt at det er centralt, at der hurtigt sættes ind i forhold til barnet/den unge og forældrene. Når et barn eller en ung tilbageholdes af politiet med henblik på afhøring, skal politiet tilkalde en repræsentant fra de sociale myndigheder til overværelse af afhøringen samt underrette forældrene om, at afhøringen foretages. Det er den sociale repræsentants opgave under afhøringen at støtte barnet/den unge samt at påse, at afhøringen foregår med en skånsomhed, der er afpasset sagens karakter og barnets/dens unges alder. Repræsentanten skal forholde sig neutral, og må ikke deltage aktivt i udspørgningen. Den primære opgave i forbindelse med den hurtige indsats er at der så hurtigt som muligt, efter at barnet er blevet grebet i at begå en kriminel handling, gennemføres en samtale med barnet/den unge og forældrene. Formålet med samtaler er at drøfte, hvad forældrene kan gøre samt at afklare, om barnet og/eller familien har behov for støtte. Der skal således iværksættes en undersøgelse jf. Lov om Social Service § 50, som skal afklare om der er behov for iværksættelse af foranstaltninger jf. LSS § 52. Det fremgår af vejledningen, at det er op til den enkelte kommune at beslutte, hvor opgaven forankres. Det kan således være ved SSP-koordinatoren, sagsbehandler eller en helt 3. person. Aktuelt har det i en længere periode været SSP-koordinatoren, der har deltaget i afhøringerne. Dette har den fordel, at SSP-koordinatoren hurtigt er blevet klar over: - at der er et barn/en ung, der har været involveret i en kriminel handling - hvem barnet/den unge er - hvem der ellers deltog i ”foretagendet” - hvad der konkret er sket - hvad baggrunden var - hvor den unge ”er” i det generelle gruppebillede / ungdomsmiljø Ved besøg i hjemmet har opgaven været: - at drøfte det skete - at aftale, hvorvidt der skal foretages underretning og til hvem - at støtte op om den unge i forbindelse med et evt. retsmøde - at aftale besøg hos personer omkring offer og gerningsmand 59 - at foretage opfølgning i forhold til de involverede unge - også dem der ikke er anholdt at udarbejde konkret forslag til ungdomskontrakt, samtale med forsvarer m.fl. Derudover har SSP-koordinatoren deltaget i retsmødet, hvor opgaven har været at støtte den unge i forbindelse retsmødet samt sikre, at den unge har forstået, hvad der er aftalt, og hvad en evt. dom indebærer. Der er således forhold, der taler for, at det vil være hensigtsmæssigt, at SSP-koodinatoren deltager i afhøringerne, idet SSP-koordinatoren herved får en konkret viden i forhold til det enkelte barn/den enkelte unge samt en almen viden i forhold til de grupper af unge, som er væsentlige i forhold til det kriminalitetsforebyggende arbejde. SSP-kordinatorens besøg i hjemmet og samtaler med såvel forældre som den unge griber nogle gange ind over sagsbehandlerens arbejde. Det vanskeliggør sagsbehandlerens arbejde, idet familien dels føler, de skal tale om det skete igen til en ny person, og at de i nogle tilfælde har fået det indtryk, at de allerede har aftalt med SSP-koordinatoren, hvad der videre skal ske i sagen. Modsat kan SSP-koordinatoren i disse situationer få en uforskyldt uheldig rolle som ”budbringer” mellem barnet/den unge, familien og børnog ungesagsbehandleren i forbindelse med formidling af ansøgninger, iværksættelse af foranstaltninger mv. For at sikre nogle hensigtsmæssige snitflader mellem Familierådgivningen og SSP-funktionen er det besluttet at tilrettelægge samarbejdet og opgavefordelingen mellem børnesagsbehandlerne og SSP-netværket med udgangspunkt i følgende funktionsvaretagelse og arbejdsgange: 1. Når politiet har behov for en bisidder til en ikke planlagt afhøring af et barn eller en ung, kontaktes Den sociale døgnvagt, som herefter tager kontakt til SSP-koordinatoren med henblik på afklaring af, hvem der deltager i afhøringen. Det er den sociale døgnvagts ansvar at der sker deltagelse i afhøringen, men i nogle tilfælde kan det give mening at det er SSP-koordinatoren, der deltager. 2. Efter afhøringen skal den, der har deltaget i afhøringen tage kontakt til gruppelederen for børn- og ungesagsbehandlerne og orientere om, at der har været afholdt en afhøring. 3. Alle planlagte afhøringer aftales mellem den faglige gruppeleder for børn- og ungesagsbehandlerne på vegne af sagsbehandlerne og SSPkoordinatoren. 4. Sagsbehandler aftaler besøg i hjemmet inden for max. 1 uge. 60 5. I forbindelse med sagsbehandlerens besøg i hjemmet deltager SSPnetværket efter aftale, hvor det skønnes relevant. I nogle få tilfælde, hvor der er tale om et barn/en ung, der ikke er kendt i det sociale system, og hvor den kriminelle handling har været en ”bagatel”, kan det aftales, at SSP-netværket alene tager hjem og taler med familien. Herefter udarbejder SSP-netværket et kort notat, som sendes til sagsbehandler, som journaliserer det og arkiverer sagen. 6. I alle øvrige sager, er det sagsbehandler, der tager notater og udarbejder forslag til handleplan, foranstaltninger, deltager i retsmøder m.m. Ved ovenstående funktions- og opgavefordeling sikres en snitflade, hvor sagsbehandlerne er den ansvarlige primære tovholder i forhold til det specifikke arbejde med det enkelte barn/unge og familierne, og hvor SSPnetværket primært har fokus rettet mod det generelle kriminalitetsforebyggende arbejde. Ovenstående funktions- og opgavefordeling er evalueret december 2006 og vedtaget som gældende i Ny Sorø kommune. 61 3.1.5 Fordeling af arbejdsopgaver i Fagcenter Børn og Unge: Dagtilbud: Specialbørn inkl. brobygning Godkendelse af privat dagpleje/pasning/frit valg Tilskud til pasning af egne børn, bevilling Tovholder i forhold til studerende/pædagogudd. Tilsyn med alle frit-valg ordninger/puljeinst. Tilsyn med kommunale daginst./selvej (Røde Kors) Læreplaner Referater fra institutionsbestyrelser Politikbeskrivelser Styrelsesvedtægt Tildeling af socialpædagogisk fripladser Projekter, dagtilbud Specialbørn incl. visitering til særlige tilbud/støtte/mild-pladser Pasningskapaciteten – antal pladser i kommunen Prognoser/analyse Byggesager, dagtilbud Folkeskolen: Folkeskolen generelt Styrelsesvedtægt Tilsyn med skoler Topshøj og Kilden - + evt. nye (Niløseholm) Kvalitetsrapport for folkeskolen Bekymrende fravær KL-partnerskab vedr. folkeskolen Projekter/folkeskolen BUM-modellen (betaling/udfører/model) Elever udenfor folkeskolen Specialbørn i skolealderen/støtte, visitering, bevilling Børn med erhvervede hjerneskader/kommunens kontaktperson Sprogklasse Specialbørn fra skolestart til 23 år Politiske udvalg (Familieudvalget og Skoleudvalget). Tovholder, sagsfremstilling, sagsliste, opfølgning efter møde m.v. Forberedelse af sager: 0-6 år (dagtilbud) Forberedelse af sager: 7-23 år (folkeskolen) Tværgående opgaver Medarbejder: DW DW DW DW DW DW DW DW DW DW DW DW DW PTJ/HRC PTJ/HRC PTJ/HRC AV AV AV AV AV AV AV AV AV AV APS APS APS APS Godkendelse af sagsfremstillinger til politiske udvalg HRC DW AV/APS Fordeles ad hoc efter kvalifikationer Fordeles efter kvalifikationer PTJ Administrative/økonomiske opgaver: Dagsorden/referater - daginstitutionsledermøder Dagsorden/referater – skoleledermøder DW AV Hovsa-opgaver 62 Mødeplanlægning/møderække (Børn og Unge-fagcenter, Skoleledermøder, Daginstitutionsledermøder, MUS-samtaler samt dialogmøder) Statistikker Div. spørgeskemaer Betaling til kommuner Betaling fra kommuner Betaling for opholdssteder Befordring af elever Øvrig Web-betaling Betalinger til godkendte frit-valgordninger Elevadministration Anvisning Attestation Dialogmøder, dagsorden, planlægning, referater – Skoleudv. Dialogmøder, dagsorden, planlægning, referater – Familieudv. Kurser/konferencer/arrangementer Hjemmeside Projektregnskaber Stillingsopslag Post – mandag i lige uger – postfordeling Skoleindskrivning Trafikkampagne Web-fravær Kontakt til konsulenter: Sprog- og motorikkonsulent (dagtilbud) Kontakt til konsulenter: Læse- og bibliotekskonsulent (skole) Kontakt til områdeledelsesteam (jfr. Arbejdsgangsanalysen – km. inddelt i 6 områder) Fysioterapi-/ergoterapikrævende børn IT-superbruger Telefon Bidrag til efterskoler/private skoler SSP (alle opgaver vedr. SSP) DW: Dorte Willumsen LH: Lone Hansen AV: Allan Velstrøm PTJ: Per Timm Jensen PTJ I forhold til kvalifikationer I forhold til kvalifikationer LH/MP LH LH/MP LH LH, MP, HRC HRC LH MP/HRC LH/MP/HRC HRC HRC HRC LH MP HRC HRC LH LH LH DW AV Fordeles med 2 områder til hver af AV og PTJ og 1 område til hver af APS og DW DW/HRC (evt. sammen med Annette Badstue) LH Voice-mail anvendes LH MS APS: Anne Poulsen Schmidt MS: Mogens Schwensen MP: Mette Petersen HRC: Hanne Ravn Christiansen 63 3.2. Familierådgivningen 3.2.1. Pædagogisk psykologisk rådgivning Pædagogisk-psykologisk rådgivning (PPR). Pædagogisk-psykologisk rådgivning i Sorø kommune er en undersøgelses- og rådgivningsfunktion, der er integreret i Familierådgivningen. Der er ansat 7 psykologer, 4 tale-hørekonsulenter og en psykologfaglig leder til at varetage denne funktion. Skoler og daginstitutioner (inkl. dagplejen) kan indstille børn og unge til undersøgelse og rådgivning iht. PPR’s lovgivningsgrundlag, der beskrives nederst. Sundhedsplejen kan ligeledes tage initiativ til en indstilling. Alle indstillinger afgives gennem skolens eller daginstitutionens leder efter samråd med forældrene. Forældre har dog også mulighed for at henvende sig direkte til PPR. PPR indgår også i den anonyme rådgivningsforpligtelse, som kommunen har. PPR-funktionen består i flere forskellige delfunktioner: PPR kan foretage undersøgelser og udredning af børns og unges tale/sprog, forudsætninger for indlæring og udvikling generelt. Det munder ud i en pædagogisk–psykologisk vurdering, som indeholder dels en beskrivelse af barnets funktion og behov, dels forslag til hvordan barnet støttes/stimuleres bedst muligt i institution, skole eller hjemme. Der kan også blive tale om henvisning til yderligere undersøgelse hos børnepsykiatrisk afdeling, VISO (national specialistenhed), læge eller anden specialist. Psykologerne arbejder distriktsopdelt og er knyttet til distriktets specialklasser, specialundervisningscentre og andre specialpædagogiske tilbud som konsulent for såvel pædagogisk personale som for ledelsen mhp. at sikre den optimale undervisning og pædagogik for børn med særlige behov. Psykologen skal desuden mindst en gang om året vurdere, hvorvidt den iværksatte specialpædagogiske bistand til det enkelte barn skal fortsætte, ændres eller evt. ophøre for at tilgodese barnets behov bedst mulig. Dette gælder også de af distriktets børn, som modtager den specialpædagogiske bistand i et tilbud uden for Sorø Kommune. For småbørn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen skal der hvert ½ år tages stilling til fortsat specialpædagogisk bistand. Psykologerne har desuden en opgave med at vurdere om elever har behov for prøvefravigelser eller fritagelse for prøver til afgangseksamen, ligesom de medvirker til vurderinger af elevers behov ift. efterskole og ungdomsuddannelserne. 64 Psykologer og tale-hørekonsulenter yder fælles konsultativ bistand i daginstitutionerne, hvor der drøftes navngivne eller anonyme sager, således at der kan sættes tidligere ind med den rette pædagogik, også før der bliver tale om en indstilling. Psykologerne deltager desuden i de tværfaglige Rådgivningsteams sammen med sagsbehandlere, sundhedsplejersker, lærere, pædagoger og dagplejepædagoger. Disse er nedsat for at sikre tidlig indsats, bedre overgange og koordinering af opgaverne i de enkelte distrikter. Tale-hørekonsulenterne har, foruden ovennævnte undersøgelses- og rådgivningsfunktion, også en undervisningsfunktion ift. børn med særlige talevanskeligheder. Undervisningen foregår enten individuelt eller i de såkaldte sproggrupper. Tale-hørekonsulenterne er fra 1/1 2009 desuden ansvarlige for sprogscreening af børnehaveklasse-elever. Kontakt til PPR sker primært igennem skole/daginstitution (via lederen). Direkte kontakt er mulig via tlf. onsdag kl.10-11 (se telefonliste for Familierådgivningen) eller via e-mail. Indstillingsskema til PPR ligger på intranettet (Føniks) sammen med en mere udførlig vejledning under fagcentre - Familierådgivningen. Lovgrundlaget for PPR er primært Folkeskoleloven og de dertil hørende bekendtgørelser, hhv. bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand (BEK 1373 af 15/12/2005) og bekendtgørelsen om folkeskolens specialpædagogiske bistand til børn der endnu ikke har påbegyndt skolegangen (BEK 356 af 24/4/2006). 65 3.2.2. Sundhedsplejen Organisation Sundhedsplejen består af 8 sundhedsplejersker, 1 ledende sundhedsplejerske og en sekretær. Sundhedsplejen er en del af Familierådgivningen. Sundhedsplejen arbejder ud fra gældende lovgivning og anbefalinger for området: Sundhedsloven, lov nr. 245, 2005. Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for Forebyggende sundhedsydelser til børn og unge, 2007. Sundhedsplejen har i henhold til lovgivningen journalpligt. Dette sker via den elektroniske børnejournal. Småbørnsområdet: Vi tilbyder graviditetsbesøg i hjemmet til alle førstegangsgravide og til gravide/familier som kan have brug for ekstra vejledning og rådgivning. Efter fødslen kontakter sundhedsplejersken familien og tilbyder at komme på besøg i hjemmet. Det tilstræbes, at sundhedsplejersken får kontakt til familien inden en uge efter fødslen. Antal hjemmebesøg efter fødslen vil som oftest være 5-6 til førstegangsfødende og 4-5 til flergangsfødende indtil barnet er ca. 9 måneder. Til børn/familier hvor særlige forhold gør sig gældende, tilbydes besøg i større omfang, og sundhedsplejerske tilbuddet kan fortsætte udover de 9 måneder. Til behovsbørn tilbydes at CHAT-test i alderen 18-24 måneder til identifikation af børn med kontakt vanskeligheder Mødregrupper: Sundhedsplejersken koordinerer og deltager i opstart af mødregrupper i lokalområderne. Derforuden er etableret en særlig mødregruppe for ”unge sårbare mødre”. Her er målet at fremme trivsel hos mødrene og fremme trivsel og udvikling hos børnene, samtidig med at mødrene får mulighed for at skabe et netværk med ligestillede. To sundhedsplejersker i står for denne gruppe, og deltager i møderne. Åbent hus Sundhedsplejerskerne tilbyder rådgivning og vejledning til familier med børn. 66 Cafemøder Ved cafemøder er der forskellige temaer på programmet med skiftende undervisere Forældre med småbørn har her mulighed for at få rådgivning og vejledning vedr. deres barn. Tidlig indsats: Der er et udvidet samarbejde mellem psykolog og sundhedsplejersker i kommunen, hvor der ydes en ekstra indsats til gravide/familier med særlige vanskeligheder i forbindelse graviditet, fødsel og spædbørnsalder. Formålet er, at der skabes gode forældre/barn relationer. Skoleområdet: Sundhedsplejerskerne tilbyder sundhedssamtaler og undersøgelser i 0. – 1. – 5. – 7. og 9. klasse. Derudover er der mulighed for ekstra kontakt efter behov. Dette kan ske på initiativ fra elever, forældre, sundhedsplejersken, lærere og andre samarbejdspartnere. Sundhedsplejerskerne benytter på udvalgte klassetrin en pædagogisk metode ”Aktive vurderinger” – som styrker elevernes aktive deltagelse omkring egen sundhed. Konsulentbistand i skolen. Sundhedsplejen tilbyder konsulent bistand til skolerne i sundhedsmæssige spørgsmål. Herunder rådgives i forhold til børn og unge med særlige behov. Konsulentbistand til daginstitutioner og dagpleje Sundhedsplejen bistår efter behov personalet med rådgivning og vejledning i sundhedsmæssige spørgsmål. Derudover rådgiver sundhedsplejen institutionspersonalet omkring de børn, som personalet finder har særlige behov. Samarbejde Vores nærmeste samarbejdspartnere i arbejdet med børnene er forældrene, som inddrages i alle tiltag vedr. deres børn. Tværfagligt samarbejde Der pågår et tværfagligt samarbejde med de øvrige faggrupper i kommunen, som arbejder med børn og unge. Det kan være i relation til sundhed på det generelle plan, og specifikt i forhold til det enkelte barn og familie. Sundhedsplejen deltager i det tværfaglige projekt: 67 ”Forebyggelse og behandling af svær overvægt hos børn og unge i Sorø kommune” – også kaldet ”Sorø, sund og stærk. 68 3.3.3. Dagbehandlingen Familierådgivningens Dagbehandling er etableret som en ren udførerfunktion. Dette betyder at dimensioneringen og den økonomiske ramme alene er bestemt af bestilleropgaver. Formål: Formålet med Dagbehandlingsfunktionen er at varetage udførelsen af alle special-støtte opgaver i borgerens eget hjem, i dagpasningstilbud, i skoler eller som direkte støtte til et barn eller en ung. Støtten ydes gennem et fastansat korps af veluddannede og kvalificerede medarbejdere, der modtager løbende supervision og efteruddannelse. Medarbejdergruppen er sammensat af flere forskellige faggrupper, hvor den pædagogiske del vægtes tung. Der er ansat en psykolog i korpset. Det tilstræbes at personalegruppen efteruddannes i forskellige pædagogiske metoder, således at flest mulige – også mere specialiserede – opgaver kan varetages. Hvem kan bestille? I princippet kan alle instanser i Sorø kommune bestille en opgave i Dagbehandlingen. Ansøgningen skal være specifikt formuleret mht. indhold, mål og omfang samt en konkret time-omfang – opgjort i ATA-timer. Typiske bestillere er børn og unge sagsbehandlerne, daginstitutioner samt den centrale specialpædagogiske bevillingsfunktion i Børn og unge, samt skolerne, hvor der ikke er tale om undervisningsopgaver. Hvorledes bestilles opgaver? En beskrivelse indeholdende opgavens indhold, mål og omfang sendes sammen med en konkret krone-bevilling til Dagbehandlingens gr. Leder. Omfanget af opgaven skal beskrives som det vurderede behov for ATA-timer (ansigt til ansigttimer) dvs. det antal timer, der kan anvendes i den direkte kontakt med barnet/den unge/familien. Typisk vil timetallet afspejle et gennemsnitligt ugentligt timebehov samt en given periode. Det er kronebevillingen, der af afgørende. Gruppelederen kan herefter kontakte bestilleren mhp. uddybende/afklarende spørgsmål. Dernæst afklarer gruppelederen hvorledes opgaven kan varetages – er der muligheder indenfor de allerede ansatte eller skal der ske en specifik nyansættelse. 69 Hvis det ikke er muligt at sætte tilstrækkeligt kvalificeret person på opgaven i umiddelbar forlængelse af bevillingen, kontakter gruppelederen ansøger mhp. nærmere afklaring og aftaler omkring udførelsen. Hvis opgaven ikke kan løses af dagbehandlingen aftales det med ansøgeren om denne selv ansætter eller der må købes ekstern støtte. Ansøger orienterer betaler herom. Ovennævnte ændrer ikke på hovedprincippet om at institutions- / skoleleder har ansvaret for barnet. Opfølgning Den konkrete person, der er sat på opgaven er forpligtiget til at tilbagerapportere direkte til ansøgeren – med kopi til gruppelederen - iflg. bestillerbevillingen eller hvis der i øvrigt forekommer væsentlige ændringer i forhold bevillingen. Medarbejderen henter faglig støtte blandt kolleger og gr. leder i dagbehandlingen og har tillige mulighed for at modtage individuel eller gruppesupervision i forhold til opgaven. Timepris i 2008. På baggrund af ønsker fra de hidtidige bestillere til Dagbehandlingen i 2007 er det besluttet at ændre principper for timefastsættelsen – fra en bruttotimetakst – til en ATA – timetakst. Timetaksten beregnes derfor på baggrund af konkrete omkostninger (løn mv.) til personale-, kørsels-, telefon- og efteruddannelsesudgifter samt på baggrund af de ikke ATA-timer, der er nødvendige for udførelsen af tjenesten (tid til møder, efteruddannelse, kørsel, rapportskrivning, mødevirksomhed med samarbejdsparter mv.). Timetaksten fra 1.1.2008: kr. 340,00 70 3.3.3.a. Dagbehandlingens kompetencer Dagbehandlingen består af gruppeleder, pædagoger, psykolog, socialformidler, støtte-kontaktpersoner med tilknytning til SSP Dagbehandlingen tilbyder: - indsats til familier i krise - behandling og støtteforløb i familier med fokus på forældredelen - pædagogisk støtte i eget hjem - hjælp til strukturering af dagligdagen - praktisk støttende hjælp - råd og vejledning - støttende samtaler - jeg støttende samtaler - observationer - forebyggende indsats - afklarende forløb - støtteopgaver i daginstitution, dagpleje, vuggestue og SFO: - social og følelsesmæssig støtte - sprogstimulering - motoriktræning - observationer, enkelt og samspil - råd og vejledning til personalet og forældre - Kuno Beller udviklingsbeskrivelse - Behandling og støttende forløb med børn/unge med fokus på barnet/den unge: -koordinerende rolle i den unges forløb - aktiviteter - kognitiv og miljø træning - social og følelsesmæssig støtte - teenager problematikker - støtte, rådgivning og vejledning - jeg støttende samtaler - afklarende forløb - Psykologisk indsats: - afklarende samtaleforløb - psykologiske vurderinger - legeobservation og legeterapi - familiesamtaler - jeg støttende samtaleforløb 71 - terapeutiske forløb - anbefalinger til videre foranstaltninger - ABA-træning (Applied Behavioral Analysis- anvendt adfærds anslyse) på skoler og i daginstitutioner: -støtte og træning i sociale færdigheder tilbydes børn, der har en diagnose indenfor autisme spektret, med henblik på enkeltintegration i det traditionelle miljø/skole/dagpasningstilbud. - teamarbejde omkring barnet, hvor forældrene indgår og hjemmevejledning - Projekt eftervær: - ansatte med speciale i opgaver med børn og unge med psykiske vanskeligheder i samarbejde med deres forældre. (se særskilt afsnit nedenfor) Relevante efteruddannelser: Flere ansatte i dagbehandlingen har relevante efteruddannelser, for yderligere information kan gruppelederen for dagbehandlingen kontaktes. Generelt: Alle opgaverne udføres med fyldestgørende skriftlig status. Opfølgning og evaluering af opgaverne foregår jævnligt. Personalet i Dagbehandlingen modtager supervision kontinuerligt. Alle opgaverne undersøges, vurderes og analyseres grundigt, hor der arbejdes ud fra et helhedssyn. Der samarbejdes tæt og tværfagligt med øvrige, hvor der skønnes behov for dette. Helhedssyn: Den typiske fremgangsmåde, der anvendes, når nye arbejdsopgaver starter, kan skitseres således: 1.kontakt 2.observation og information 3.vurdering og analyse 4.indsats Grundlæggende har personalet de kvalifikationer, som giver kendskab til udvikling generelt. Siden har erfaringer samt relevant opkvalificering fundet sted, hvor man har kunnet dygtiggøre sig i arbejdet med udsatte børn, unge og familier. Alle opgaverne visiteres gennem institutionsleder, børnesagsbehandler i Familierådgivningen eller de pædagogiske konsulenter i Fagcenter Børn og unge. 72 3.3.3.b. Projekt efterværn (støtte- kontaktpersonordning for psykisk syge børn og unge) Der er tale om et projekt finansieret med delvist tilskud fra Socialministeriets puljemidler. Projektet er en del af Dagbehandlingen, der hører under Familierådgivningen. Projektets formål er at sætte fokus på og støtte børn og unge med psykiske problemer samt deres familier. Dette sker ved at tilbyde barnet, den unge og familien en støttekontaktpersonordning, samt tilbud om familiearbejde. Støttekontaktpersonernes opgaver: Da forældrene er primærpersoner i barnet/den unges liv, vægter vi samarbejdet med forældrene meget højt. Vores udgangspunkt er derfor at opbygge et tillidsforhold, der bygger på respekt og forståelse samt tager udgangspunkt i de forventninger og mål, som barnet, den unge eller familien selv formulerer. Vi kan f.eks. hjælpe med: • • • • • • • • • • støttende samtaler i forhold til barnet/den unge og eller familien helbredsmæssige forhold støtte i forhold til behandling opbygning af netværk Grænsesætning social træning at bryde eventuel isolation koordinering i forhold til andre offentlige instanser etablering af netværksgrupper Støtte til skole/uddannelsesforløb Støtte- og kontaktpersonordningen kan kontaktes pr. telefon i tidsrummet mandag – torsdag kl. 8-16 samt fredag kl. 8-13. Derudover kan der lægges besked på telefonsvarer eller via sms, hvis der er optaget af samtaler, og vi vil ringe tilbage hurtigst muligt,- eller vi kan kontaktes på mail. 73 3.3.4. Børn- og ungesagsbehandlerne Hvem er vi? I Familierådgivningens børn og ungegruppen er der ansat 13 rådgivere, 1 administrativ medarbejder samt en gruppeleder. Vi arbejder med børn, unge og familier, der har brug for særlig støtte. Samt familier med børn og unge med nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne. Hvad vil vi? Vi arbejder ud fra et overordnet mål om at hvert enkelt barn efter bedste evne bliver i stand til at tage vare på sit eget liv som voksen. Vores mål er at yde støtte til børn og unge, der har et særligt behov for dette, således at der skabes de bedst mulige opvækstvilkår for barnet og den unge, og således, at de på trods af deres individuelle vanskeligheder kan opnå de samme muligheder for personlig udfoldelse, udvikling og sundhed som deres jævnaldrende. Dette sker med udgangspunkt i den sammenhængende børnepolitik, hvor de overordnede mål er sammenhæng, ansvarlighed, helhed, rummelighed og tidlig indsats. Kerneydelser: Rådgivernes opgaver er at varetage følgende opgaver overfor børn og unge med særlige behov: - at yde råd og vejledning - at udarbejde undersøgelser - at gennemføre børnesamtaler - at iværksætte familierådslagning - at iværksætte forebyggende foranstaltninger, primært i forhold til børn og familier med specifikke behov - at anbringe børn og unge udenfor hjemmet - at udarbejde handleplaner - at deltage i afhøringer af unge - at deltage i det tværfaglige samarbejde - at yde støtte og hjælp til familier med børn med nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne - at visitere til specialinstitutioner og dagbehandlingsskoler m.m. 74 Hvordan arbejder vi? Familierådgivningens børn og ungegruppe tilbyder familier med børn og unge gratis familieorienteret rådgivning, til løsning af vanskeligheder i familien. Såfremt der alene søges rådgivning, kan denne modtages anonymt af såvel forældrene som barnet eller den unge. Hvis børn og ungegruppe får kendskab til at et barn eller en ung ikke trives, skal rådgiveren undersøge barnets eller den unges forhold. Undersøgelsen har til formål at beskrive de vanskeligheder og ressourcer der er i familien, og ud fra dette tage stilling til om der er grundlag for at iværksætte særlige tilbud om støtte Vi forventer at barnet/den unge samt forældrene tager aktivt del i undersøgelsesarbejdet. Såfremt der er behov for at iværksætte særlige tilbud om støtte, så sker dette i et tæt samarbejde med barnet/den unge og forældrene, idet vi lægger vægt på at det er forældrene, der har det overordnede ansvar. Særlige tilbud om støtte tager udgangspunkt i Lov om Social Service og kan være: • • • • • • • • • • • Konsulentbistand Dagtilbud Fritidsaktiviteter el. lign. Praktisk pædagogisk støtte i hjemmet Familiebehandling Aflastning Personlig rådgiver Støtte- kontaktperson Efterskole/kostskole Anbringelse udenfor hjemmet Arbejdsdusør Samarbejde: I Børn og ungegruppen lægger vi vægt på tidlig indsats samt helhed og sammenhæng, hvilket i praksis betyder at vi har fokus på det tværfaglige samarbejde, både internt i Familierådgivningen og eksternt med skoler og daginstitutioner. Rådgiverne arbejder distriktsopdelt i tre distrikter: 75 • Dianalund og Ruds Vedby • Stenlille og Stenmagle • Sorø, Frederiksberg, Pedersborg samt Fjenneslev og Slaglille Rådgiverne kommer på skolerne, hvor de yde rådgivning og sparring til såvel lærere, som børn og unge på skolen. Derudover deltager de som faste medlemmer i de decentrale rådgivningsteam. 76 3.3.5. Godkendelse af og tilsyn med plejefamilier Lovgrundlag ”Lovbekendtgørelse nr. 929 af 5. september 2006 om social service” ”Vejledning om særlig støtte til børn og unge af 3. februar 2006”Socialministeriet. ”Lovbekendtgørelse nr. 858 af 8.8.2006 om retssikkerhed og administration på det sociale område m.v. Generel godkendelse af plejefamilier: I forbindelse med godkendelsesprocessen for plejefamilier skal kommunen vurdere plejefamiliens egnethed med henblik på at afgøre, om der kan gives en generel godkendelse. En generel godkendelse kan ikke være målrettet konkrete børn og unge. Undtaget fra denne regel er netværksfamilier, som kun kan godkendes specifikt til det enkelte barn.. Godkendelsen skal gives på baggrund af en undersøgelse og vurdering af plejefamiliens samlede forhold, herunder deres familiemæssige, uddannelsesmæssige og arbejdsmæssige forhold. Det er altid familiens samlede forhold, der danner grundlag for godkendelsen, herunder omfanget af udearbejde for begge ægtefæller. Plejeforældrenes samliv og alder, samt antal og alder af eventuelle egne børn bør også indgå i vurderingen. Familiens netværk, boligforhold, fritids- og skolemuligheder drøftes. Familiens overvejelser om rollen som plejefamilie og den betydning, det vil få for egne børn bør drøftes. Plejefamilien høres ligeledes om deres holdning til at påtage sig opgaven som plejefamilie også langt frem i tiden, og om deres holdning til den følelsesmæssige involvering, som opgaven kræver. Der indhentes straffeattester og børneattest. Parret oplyser deres helbredssituation, og der kan indhentes en status fra egen læge, hvis kommunen skønner det nødvendigt. Plejeforældrene skal som en del af godkendelsen deltage i et lovbefalet kursus i forbindelse med godkendelsen. Der er i Sorø kommune ca. 80 godkendte plejefamilier. Generelt tilsyn med plejefamilier Det generelle tilsyn med plejefamilier påhviler den kommune, hvori plejefamilien bor. Tilsynet omfatter den daglige drift og det pædagogiske arbejde, herunder om plejefamilien stadig opfylder betingelserne for deres godkendelse. Det generelle tilsyn omfatter ikke tilsynet med de anbragte børn og unge. Dette individuelle tilsyn påhviler den anbringende kommune. Der peges i vejledningen også på tilsynet med de hygiejniske forhold, ligesom det må påses, at børnene regelmæssigt tilses af læge og tandlæge. 77 Der peges endvidere på tilsyn med, at medarbejderne ved anvendelse af maskiner og materialer, mv. sørger for, at de regler, der gælder for benyttelsen af tilsvarende områder overholdes. Det skal nævnes, at der i vejledningen åbnes for muligheden for uanmeldte tilsynsbesøg, som dog kun vil blive foretaget, når der foreligger særlige omstændigheder. Det skal også nævnes, at plejefamilien har skærpet underretningspligt i henhold til servicelovens § 153, hvis de får kendskab til, at forhold, der giver formodning om, at et barn eller ung under 18 år har behov for særlig støtte. Der er ikke i loven eller vejledningen anført, hvor ofte tilsynet skal udføres, udover at det nævnes, at det skal være jævnligt. 78 3.3.6 Godkendelse af og tilsyn med opholdssteder Lovgrundlag ”Lovbekendtgørelse nr. 929 af 5. september 2006 om social service” Socialministeriet. ”Bekendtgørelse nr. 1340 af 15. september 2004 om godkendelse af og tilsyn med private opholdssteder for børn og unge anbragt udenfor hjemmet uanset årsag og private botilbud til midlertidigt ophold for voksne”. ”Vejledning om særlig støtte til børn og unge af 3. februar 2006”Socialministeriet. ”Orientering om vejledning om godkendelse og tilsyn med private opholdssteder og private botilbud af 6. juli 2005.”Socialministeriet. Generel godkendelse af opholdssteder Opholdssteder godkendes som generelt egnede til en specifik målgruppe. I vurderingen af en godkendelse af et opholdssted indgår godkendelse af organisationsformen. Det er et krav, at opholdsstedet er en selvstændig juridisk enhed med selvstændig økonomi. Der er forskellige organisationsformer anslået, men de fleste opholdssteder er generelt oprettet som fonde (selvejende institutioner), hvilket også er anbefalet af Socialministeriet og Kommunernes Landsforening. Kommunen har ret til at udpege et medlem af bestyrelsen i fonden. Opholdsstedet er forpligtet til at meddele kommunen, hvis der sker ændringer i godkendelsesgrundlaget, ligesom det som fond skal have en vedtægt, som kommunen skal godkende. Kommunen skal også godkende vedtægtsændringer. I godkendelsen indgår en vurdering af opholdsstedets pædagogiske metode og målsætningen for det pædagogiske arbejde i forhold til målgruppen. Den pædagogiske metode og målsætning skal fremgå af den skriftlige godkendelse. Opholdsstedets fysiske rammer skal vurderes som egnet til formålet. Kommunen godkender opholdsstedets budget. Budgetrammen godkendes som helhed. Pladsprisen for opholdsstedet for børn og unge angives af kommunen ved godkendelsen. Opholdsstedet skal aflægge årsregnskab i overensstemmelse med reglerne i årsregnskabsloven. Årsregnskabet skal revideres af en statsautoriseret revisor, registreret revisor, Kommuners revision eller andet kommunalt revisionsorgan Kommunen godkender den samlede medarbejdergruppes personlige og faglige kvalifikationer i forhold til målgruppen. Kommunen kan som godkendende myndighed indhente relevante oplysninger om medarbejderne, herunder om uddannelsesbaggrund og evt. straffeattest. Opholdsstedets ledelse har ansvaret for personalets ansættelse, men kommunen skal orienteres om ændringer i medarbejderstaben. 79 Kommunen kan godkende opholdsstedets leder. En godkendelse af et opholdssted kan bringes til ophør, når kommunen finder, at forholdene på opholdsstedet er væsentligt ændret i forhold til godkendelsesgrundlaget. Ud af de 9 godkendte opholdssteder i Sorø kommune er 1 drevet som enkeltmandsvirksomhed. Resten er selvejende fonde (selvejende institutioner). Der er 60 antal enkeltplaceringer i eget værelse på Sorø Husholdningsskole, nogle enkeltplaceringer på Sorø Private Realskole og et udslusningstilbud i Sorø Kommune. Generel godkendelse af skibsprojekter Der er specifikke krav til godkendelse af selve skibet, ligesom der er en række krav til godkendelse af det socialpædagogiske arbejde, der udføres. Der er ingen skibsprojekter hjemmehørende i Sorø Kommune. Generelt tilsyn med opholdssteder for børn og unge Det generelle tilsyn med opholdssteder for børn og unge påhviler fra 1.1.2007 den kommune, hvori opholdsstedet er beliggende. Tilsynet indebærer, at kommunen har en forpligtelse til at have en løbende indsigt i stedets samlede drift. Der skal være indsigt på det pædagogiske, det ledelses-og personalemæssige, det organisatoriske og det økonomiske område for at sikre, at stedet opfylder betingelserne for deres godkendelse. Der gælder de samme tilsynsforpligtelser som i plejefamilier med hensyn til tilsyn med de hygiejniske forhold, tilsyn med, at børnene regelmæssigt undersøges hos læge og tandlæge og tilsyn med overholdelse af regler omkring arbejdsmaskiner o.lign. Tilsynet har ikke ledelsesbeføjelser overfor opholdsstedet, men kan give råd og vejledning som konsulenter. I videste konsekvens kan kommunen inddrage godkendelsen. Der er ikke i loven eller vejledningen anført, hvor ofte det generelle tilsyn skal udføres, udover at det nævnes, at det skal være jævnligt. Det skal nævnes, at der i vejledningen åbnes for muligheden for uanmeldte tilsynsbesøg, som dog kun vil blive foretaget, når der foreligger særlige omstændigheder. Det skal også nævnes, at alle medarbejdere i opholdssteder for børn og unge har skærpet underretningspligt i henhold til servicelovens § 153, hvis de får kendskab til forhold, der giver formodning om, at et barn eller en ung under 18 år har behov for særlig støtte. Familieafdelingen har allerede afholdt 1 møde med alle opholdsstederne og planlægger fremover i samarbejdets ånd at afholde 2 årlige møder med alle opholdssteder 80 Generelt tilsyn med skibsprojekter Alle skibsprojekter for mere end en ung skal have en fast landbase, dvs. at projektet skal være en del af et godkendt opholdssted eller en døgninstitution. For skibsprojekter med op til 3 unge føres tilsynet af den anbringende kommune. For skibsprojekter for mellem 4 og 10 unge føres det generelle tilsyn af den kommune, hvori den faste landbase er beliggende. Der er ikke opholdssteder eller døgninstitutioner med tilhørende landbase i Sorø Kommune Tilsynet skal sikre, at projektet fortsat opfylder betingelserne for deres godkendelse. Der er ikke i loven eller vejledningen anført, hvor ofte tilsynet skal udføres, udover at det nævnes, at det skal være jævnligt. 3.3.7. Generelt tilsyn med døgninstitutioner for børn og unge Lovgrundlag ”Lovbekendtgørelse nr. 929 af 5. september 2006 om social service” Socialministeriet. ”Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område” Socialministeriet. ”Vejledning om særlig støtte til børn og unge af 3. februar 2006”Socialministeriet Generelt tilsyn med døgninstitutioner for børn og unge Kommunen fører det generelle tilsyn med døgninstitutioner for børn og unge i kommunen. Tilsynet omfatter den daglige drift og det pædagogiske arbejde. Det skal nævnes, at der i vejledningen gives mulighed for uanmeldte tilsynsbesøg, som dog kun vil blive foretaget, når der foreligger særlige omstændigheder. Der er i Sorø kommune en døgninstitution, ”Bøgen” i Ruds Vedby med plads til 9 børn og unge fra 0-18 år. Beboerne er lettere psykisk skadede børn, eller tidligt skadede børn og unge. 81 3.3.8. Notat om kompetencen i forbindelse med magtanvendelse i opholdssteder for børn og unge og døgninstitutioner for børn og unge. Lovgrundlag ”Bekendtgørelse om magtanvendelse overfor børn og unge, der er anbragt udenfor hjemmet nr. 1309 af 14.12.2004”. Brug af magtanvendelse Det fastslås, at der kun må bruges magtanvendelse overfor anbragte børn og unge i de nævnte foranstaltninger, hvis der er hjemmel dertil. Magtanvendelse skal begrænses til det absolut nødvendige og skal stå i rimeligt forhold til det, der søges opnået hermed. Legemlig afstraffelse og fiksering er ikke tilladt, ligesom ydmygende, hånende eller anden nedværdigende behandling ikke er tilladt. Indenfor området med opholdssteder og ikke sikrede døgninstitutioner er det kun tilladt at bruge fysisk magt i form af fastholdelse eller føring til et andet sted, hvis barnet eller den unge udviser en sådan adfærd, at fortsat ophold i fællesskabet er uforsvarlig, eller hvis barnet eller den unge forhindres i at skade sig selv eller andre. Det er også tilladt i ikke sikrede døgninstitutioner at aflåse afdelinger om natten og undtagelsesvis i kortere perioder om dagen.(”tilladt magtanvendelse”) Magtanvendelse skal afpasses efter forholdene i den enkelte situation og må ikke gå ud over det strengt nødvendige. Magtanvendelse, som akut kan være nødvendig, vil være omfattet af straffelovens bestemmelser om nødværge. Reglerne om magtanvendelse overfor anbragte børn og unge omfatter ikke børn og unge anbragt i plejefamilier. Magtanvendelse i disse forhold er ikke tilladt udover nødværgereglerne. Alle andre magtanvendelser udover de nævnte er ikke tilladt (”ikke tilladt magtanvendelse) Registrering og indberetninger Ved ”tilladt” magtanvendelse herunder nødværge skal lederen indenfor 24 timer registrere oplysninger om episoden på et indberetningsskema. Barnet eller den unge skal gøres bekendt med indholdet og have lejlighed for at meddele sin egen redegørelse for episoden. Lederen skal straks sende indberetningen til kommunen. Ved ”ikke tilladt” magtanvendelse skal den involverede medarbejder senest dagen efter episoden afgive skriftlig indberetning til lederen, som sammen med egne kommentarer og forklaringer fra andre personer, som har overværet episoden, videresender indberetningen til kommunen med det samme. 82 Barnet eller den unge, som har været udsat for magtanvendelsen skal gøres bekendt med indholdet i indberetningen og have lejlighed til at medsende sin egen redegørelse for episoden. Er der begrundet mistanke om en strafbar handling, skal lederen straks sende indberetning til kommunen, der skal tage kontakt til politiet. Kommunen skal træffe afgørelse om konsekvenserne af indberetningssagen inden 6 uger. Tilsyn, klageadgang og sanktioner Kommunen skal føre tilsyn med anvendelsen af reglerne om magtanvendelse i de forskellige foranstaltninger. Klager vedr. overtrædelse af reglerne skal rettes til kommunen, som kan kræve en udtalelse fra lederen og en redegørelse fra den medarbejder, der har kendskab til klagens indhold. Lederen skal med det samme foretage en undersøgelse, der omfatter en samtale med barnet eller den unge, de medarbejdere, som har kendskab til klagens indhold samt mulige vidner. Undersøgelsesrapporten indsendes med lederens indstilling til kommunen. Klager over kommunens afgørelse i en magtanvendelsessag kan indbringes for det sociale nævn. Overfor den ansatte kan anvendes de reaktionsmuligheder, der følger af pågældendes ansættelsesvilkår. Bekendtgørelsen om magtanvendelse skal udleveres til samtlige medarbejdere. 83 3.3.9. Rådighedsvagt uden for åbningstiden Direktionen godkendte 3.1.2007 vilkår og præmisser for etablering af rådighedsvagt udenfor normal åbningstid. Formålet med ordningen er at varetage kommunens forpligtigelser overfor truede børn og unge under 18 år, således at politiet udenfor normal åbningstid dvs. aften, nat, weekend, søn- og helligdage via et fast mobilnummer altid kan opnå kontakt med en ansvarlig myndighedsperson på området. Vagten er forpligtiget til at være fuldt til rådighed pr. telefon og forpligtet til fysisk at kunne nå til kommunegrænsen indenfor en rimelig tid. Der er i 2007 indgået 4 personer fra Familierådgivningen i den rullende vagtordning, som er tilrettelagt med 1 fuld uge med skift hver mandag. I løbet er 2007 er det præciseret at SSP også har adgang til rådighedsvagten, således at det løbende samarbejde specielt på unge-området kan styrkes og nødvendige myndigheds-beslutninger om nødvendigt træffes. Der er tillige sket en præcisering overfor de kommunale dagpasningstilbud, således at disse kan anvende rådighedsvagten, når børn ikke afhentes. Der er udarbejdet specifik procedure herfor. Der er indgået aftale med SSP omkring afhøringer af unge. Hvis SSP kender den unge i forvejen forsøges afhøringerne lagt på tidspunkt hvor SSP kan deltage. Herved kan der skabes sammenhæng i arbejdet med den unge. Specielt omkring unge er der gennem tiden udbygget et godt og solidt samarbejde mellem Familierådgivningen og SSP, som bla. betyder tæt løbende koordination både fra Rådighedsvagten til SSP men også fra SSP til Rådighedsvagten, når der er noget der ”rør sig” i området. Rådighedsvagtens direkte integration som en del af Familierådgivningen sikrer tillige en værdifuld tæt og uproblematisk dialog om viden mellem den brede sagsbehandlergruppe og Rådighedsvagten. 84 3.3.10 Procedure ved for sent afhentede børn i dagtilbud, klubber og SFO Normalt er det heldigvis ikke noget problem med for sent afhentede børn i omtalte pasningsordninger, idet personalet i pasningsordningerne selv har gjort forældrene opmærksomme på lukketider i pasningsordningerne. Alligevel har fagcenter Børn og Unge anset det for vigtigt med en procedure på området: Som det første skal institutionen sikre sig, at 1.alle forældre er orienteret om institutionens lukketider 2.forældre, hvis de erfarer at de ikke kan nå frem i tide, kontakter institutionen og informere personalet om, hvornår de forventer at ankomme til institutionen. Hvis institutionens personale kommer i den situation, at der er uafhentede børn ved lukketid, skal nedenstående iværksættes: 1.personalet kontakter forældrene på arbejdet/hjemme 2.personalet forsøger at få kontakt til andre familiemedlemmer 3.der forventes afklaring indenfor ½ time 4.INSTITUTIONSLEDEREN kontaktes og denne kontakter Familierådgivningen på vagttelefonen, tlf. nr. 20 53 55 14, som tager stilling til, om barnet midlertidigt skal anbringes på døgninstitution eller i akut plejefamilie. (NB Tlf.nummere må kun anvendes og kendes af leder, da det tidligere har været misbrugt.) 5.Personalet MÅ IKKE tage barnet med hjem. 85 4 Beskrivelser af foranstaltninger/tilbud 4.1. Førskolealderen I Sorø kommune: 4.1.1. Mild pladser i Magdalene Haven og Pedersborg Børnehus Målgruppe: Målgruppen er primært børn der anses for i stand til at følge det normale børnehave/skole tilbud ved en ekstra indsats i vuggestue/børnehave tiden. • Børn med forsinket udvikling • Børn med motoriske og sproglige udviklingsproblemer • Børn med følelsesmæssige og sociale problemer • Børn med lettere fysiske handicap • Børn i ”gråzone” området. Visitationsprocedure: Der skal foreligge en pædagogik og en psykolog/talepædagog vurdering med beskrivelse af: • Hvad er problemet • Tidligere undersøgelser og foranstaltninger • Beskrivelse af barn + familie • Forældres vurdering af hidtidig indsats • Indstillers vurdering af hidtidig indsats. Indhold: • • • Varighed: Barnet kan maksimalt være i tilbuddet frem til skole start. Der afholdes 8 tværfaglige møder årligt hvor personalet modtager supervision vedr. arbejdet med barnet. Der afholdes 2 forældresamtaler årligt. Samarbejdspartnere: Forældre – samt fra PPR: Områdets psykolog + talepædagog derudover samarbejder vi med Områdets sundhedsplejerske, Områdets dagpleje souschef, Fysioterapeut ved behov, Ergoterapeut ved behov, Amtets Børnekonsulent ved behov, specialelæger/barnets egen læge ved behov, børnesagsbehandler ved behov. Dagligdag: Barnet deltager i børnehaven dagligdag, - støtte/handleplan formuleres efter en afvejning af det enkelte barns behov/samt institutionens tilgængelige ressourcer. Udslusning: • Så vidt muligt til normal skole. • Hvis andet skoletilbud, vurderes af de involverede samarbejdspartnere. Psykolog + sagsbehandler indstiller til visiterings udvalget hvilket andet skole tilbud der anbefales. 86 4.1.2. Tale- sprogtilbud Målgruppe: Tilbuddene er rettet mod børn i kommunens børnehaver og de implicerede voksne omkring det enkelte barn og foregår enten i den enkelte børnehave eller PPR. Visitationsprocedure: Henvendelse vedrørende tale/sprogtilbud kan ske til den enkelte barns børnehave eller PPR. Indhold: - Koordinerende konferencer med leder og pædagoger i daginstitutionerne tilbydes hver 2. måned. Her gives rådgivning og vejledning i forhold til indstillede børn, og der er mulighed for at tage problematikker op, som ønskes diskuteret. - Undersøgelser af børn indstillet til PPR - Sprogstimulering af en gruppe børn ( ca.6 børn) i samarbejde med en eller flere pædagoger. Sprogstimuleringen foregår i de enkelte institutioner over en periode på 10-15 gange af 1-1½ time. - Sproggruppe centralt på PPR. Intensiv sprogstimulering af en gruppe børn (6 børn), med specifikke sproglige vanskeligheder. Undervisningen foregår i PPR regi, 2 formiddage om ugen, i tæt samarbejde med forældre og pædagoger. - Individuel undervisning af indstillede børn i institutionerne. - Rådgivning og vejledning til barnets nære voksne, på møder telefonisk, via mail. Vedr. det talepædagogiske arbejde: I Sorø kommune er der ansat 4 talehørekonsulenter (under PPR), som er specialister inden for tale, sprog og hørelse Dette team varetager kommunens tale-høre tilbud for børn mellem 0-18 r. PPR - Pædagogisk Psykologisk Rådgivning er en del af Familierådgivningen i Sorø kommune. Opgaverne løses hovedsageligt indenfor en distriktsopdeling, som gælder øvrige faggrupper. Der kan i perioder være ventetid, men det tilstræbes, at den første undersøgelse af barnet foretages indenfor 1 mdr. efter i n d sti II ingen. Barnets tale- og sprogudvikling opbygges i hverdagslivet og samværet med de nære voksne. Vigtige punkter er: • De tætte relationer • Barnets spejling i forældrene • Den daglige påvirkning • Gentagelse p gentagelse 87 • Den primære sprogmodels aktive rolle • At sproget tilegnes i relationen, i samværet omkring fælles opgaver, aktiviteter og leg. Forløbet er baseret på et tæt samarbejde med aktiv deltagelse af forældrene. Vi forventer, at en eller begge forældre deltager ved første møde! undersøgelse, som kan finde sted i hjemmet, sproggruppelokalet, eller i barnets dagpleje/daginstitution/skole. Efter undersøgelsen vurderes resultatet. I samarbejde med forældrene (evt. pædagoger/lærere) drøftes, hvilken talepædagogisk indsats barnet har behov for. Der udarbejdes en handleplan, hvor det videre forløb aftales. Det kan være rådgivning og vejledning af forældre, pædagoger/lærere eller undervisning af barnet. Undervisningstilbudet kan bestå af vejledning, et vejledningsforløb for barn og forældre, undervisning i sproggruppe eller evt. individuel undervisning. Der vil ligeledes afholdes møder med barnets primære pædagoger/lærere. Det kan drøftes om psykolog eller motorikkonsulent skal inddrages. Hvis der er behov for det, kan yderligere instanser inddrages. Sproggrupper: Henvender sig til børn i alderen 4-6 år, med en forsinket sproglig udvikling. Der er oprettet to sproggrupper med seks børn i hver gruppe Henvisning til sproggrupperne varetages af kommunens fire tale- hørekonsulenter. Undervisningen af børnene og vejledningen af forældre og pædagoger varetages af de to tale- hørekonsulenter, der er tilknyttet hver gruppe. Der undervises tirsdag og torsdag fra kl. 9 – 12. Undervisningen foregår i lånte lokaler på Frederiksberg skoles SFO ”Galaxen”. Stammegruppe: Henvender sig til skolebørn med stammen. Der optages seks – otte elever i hver gruppe. Gruppen oprettes ved behov. Undervisningen af eleverne og vejledningen af forældre, lærere og pædagoger varetages af to kommunens tale- hørekonsulenter og en psykolog fra PPR. 88 Henvisning til gruppen foretages af kommunes tale- hørekonsulenter. Eleverne køres til og fra undervisningen i Taxa. Undervisningen foregår i lånte lokaler på Frederiksberg skole. 89 4.1.3. Socialpædagogisk friplads Målgruppe: - Børn, der har behov for særlig pædagogisk støtte - Børn, der har nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne - Børn, der har behov for at være i dagtilbud p.g.a. de sociale forhold i hjemmet Visitationsprocedure: Der skelnes mellem børn, der har behov for pædagogisk støtte, børn som har nedsat funktionsevne og børn, der har behov for at være i dagtilbud af sociale årsager. Børn, der har behov for pædagogisk støtte eller børn som har nedsat funktionsevne, kan opnå hel eller delvis friplads. Der skal udfyldes særskilt indstillingsskema, som sendes til Borgerservice. Indstilling kan foretages af den enkelte institution, PPRs psykologer eller forældrene selv. Det er Borgerservice, der har kompetencen til at bevilge såvel økonomisk som socialpædagogisk friplads efter lov om dagtilbud. Børn, der har behov for at være i dagtilbud af sociale årsager, kan ligeledes få hel eller delvis friplads. Dette bevilges af Familierådgivningens børnesagsbehandlere. Ved afklaring af, hvorvidt der er tale om en pædagogisk friplads eller en beslutning om at barnet skal have et dagtilbud, skal der foretages en individuel vurdering, hvor indgår barnets samt familiens situation. Er der tale om et barn, der har et særligt pædagogisk behov, d.v.s. problemstillinger, der relaterer sig til barnet, foretages indstilling om friplads til Borgerservice. Er der tale om et barn, som har behov for at være i et dagtilbud med henblik på at blive stimuleret, på baggrund af den samlede sociale situation. D.v.s. problemer, der relaterer sig til den familiemæssige situation, kan der træffes beslutning om at barnet skal have et dagtilbud og der kan endvidere ydes helt eller delvist tilskud til betalingen. En sådan bevilling er en foranstaltning jf. Lov om Social Service. Varighed: Der ydes hel eller delvis friplads, så længe barnet har behov for særlig støtte og/eller stimulation Samarbejdspartnere: Forældrene, personalet i dagpleje, daginstitution, SFO, PPR s medarbejdere, børnesagsbehandlerne 90 Dagligdag: Der henvises til de særskilte servicedeklarationer for henholdsvis dagplejen, daginstitutionerne og SFO-erne Pris: På baggrund af den samlet vurdering, kan der i visse tilfælde være en form for egenbetaling, idet der ikke altid ydes hel friplads. 91 4.1.5. Familiebehandling og pædagogisk støtte i hjemmet Målgruppe: Familier og børn, der har behov for særlig støtte. Formålet er at støtte familien som helhed og forebygge at børnene anbringes udenfor hjemmet. Visitationsprocedure: Der er tale om en foranstaltning i.h.t. Lov om Social Service, hvorfor visitering sker via børnesagsbehandler i Familierådgivningen. Der forefindes en uddybende beskrivelse af Visitationsproceduren under afsnit 6. Indhold: Opgaven varetages som udgangspunkt af Familierådgivningens særlige enhed, Dagbehandlingen, som består af pædagoger, familievejledere, psykologer m.m., og som tilbyder støtte til afhjælpning af vanskeligheder som f.eks.: • konflikter i familien • opdragelsesproblemer • usikkerhed og bekymring om barnet/den unges udvikling • usikkerhed i forhold til forældrerollen • samkvemsproblemer • krise i forbindelse med dødsfald, selvmord, alvorlig sygdom etc. Afhængig af familiens behov, er tilbuddet forskelligt, det kan være praktisk, pædagogisk støtte til forældrene til: • • • • at at at at strukturere hverdagen sende børnene i skole og daginstitution sikre at børnene har nogle fornuftige fritidsaktiviteter sætte grænser overfor børnene i opdragelsen Det kan også være tilbud om egentlig familiebehandling, som er af mere terapeutisk karakter. Hjælpen ydes i form af: • • • • • • • • Samtaler med forældre, barnet/den unge Familiebehandling Familieaktiviteter Rådgivning og behandling af barnet/den unge Forældrerådgivning Individuel terapi Krisebehandling Supervision 92 Er der tale om specialiserede opgaver, som f.eks. forældreevneundersøgelser, eller behandling af børn og familier, der har behov for særlig specialviden, og som dagbehandlingen har vurderet ikke at kunne løse, kan sagsbehandleren indgå kontrakter om løsning af opgaven med private udbydere. Dette er typisk institutioner eller konsulentfirmaer. Varighed Der foretages løbende og mindst hver 6. måned evaluering af indsatsen og forløbet afsluttes, så snart det vurderes at familien og børnene ikke længere har behov for særlig støtte Samarbejdspartnere Familien, PPR, sagsbehandler, skolelærer, dagpleje, pædagoger o. a. der er i familiens netværk Udslusning: I forbindelse med evalueringen aftales det, hvornår og hvordan familiebehandlingen afsluttes. Pris: Det koster ikke familien noget at modtage familiebehandling. 93 4.1.6. Psykologbehandling Målgruppe: Børn og familier, der har særligt behov for et terapeutisk eller støttende samtaleforløb eller behov for en egentlig psykologisk undersøgelse. Der er tale om opgaver, som ligger ud over hvad PPR kan tilbyde. Visitationsprocedure: Visitering sker via Familierådgivningens børn- og ungeagsbehandlere. Indhold: - Der er i dagbehandlingen ansat en psykolog, som primært benyttes. Der tilbydes såvel støttende samtaleforløb, som egentlige terapeutiske samtaleforløb. Og tilbuddet retter sig til såvel børn som forældre. Der kan også være tale om legeterapi til mindre børn. Er der behov for samtaleforløb, der kræver specialviden eller større psykologiske udredninger, og som dagbehandlingen har vurderet ikke at kunne løse, kan børn- ungesagsbehandleren indgå kontrakter med privat praktiserende psykologer eller institutioner. Varighed Der foretages løbende og mindst hver 6. måned evaluering og samtaleforløbet stopper, når det vurderes at barnet eller familien ikke længere har behov for samtalerne. Samarbejdspartnere Forældre, PPR, sagsbehandler , lærere, pædagoger og andre i familiens netværk. Dagligdag De enkelte samtaleforløb tilrettelægges i samarbejde med familien og er individuelt tilpasset. Udslusning: I forbindelse med evalueringen aftales det hvornår og hvordan samtaleforløbet afsluttes. Pris: Det koster ikke noget for familien. 94 4.1.7. Hjælpemidler, boligindretning, ergo- og fysioterapi Målgruppe : Kommunen yder støtte til hjælpemidler og boligændringer til børn med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Visitationsprocedure : Ansøgning samt bevilling af hjælpemidler og boligændringer foregår via de sagsbehandlende ergoterapeuter i den socialfaglige myndighedsfunktion. Diabetesmateriale, incontinenshjælpemidler, skinner, korsetter, biler, proteser etc. bevilges via adm. medarbejdere i den socialfaglige myndighedsfunktion. Ergoterapeutisk samt fysioterapeutisk behandling/træning bevilges via den pædagogiske konsulent i Fagcenter Børn og unge – varetages af privatpraktiserende terapeuter. Støtte til hjælpemidler, der anvendes til fritid/leg, ansøges/bevilges via børnesagsbehandler i Familierådgivningen. Hjælpemidler, som skal bruges i forbindelse med undervisning/lektiehjælp, bevilges/anskaffes af skolen. Sagsbehandlende ergoterapeut yder konsulentbistand i forbindelse med ovenstående. Varighed : Der vurderes løbende, om der er behov for nye hjælpemidler og boligændringer. Samarbejdspartnere : Forældre, Hjælpemiddelcentralen, specialinstitutioner, specialrådgivning, sagsbehandler, pædagoger etc. Pris : Boligændringer: Der er ingen forældrebetaling. Hjælpemidler : Der er ingen forældrebetaling. Udenfor Sorø kommune: 95 4.1.9. Specialbørnehaver Der benyttes typisk de tidl. amtsinstitutioner, som er: Sct. Bendts børnehave, Ringsted Benedictevejens børnehave, Slagelse Byskovgård børnehave, Slagelse Målgruppe: Børn med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Visitationsprocedure: Visitering sker via Den pædagogiske konsulent i Fagcenter Børn og Unge. Der indsendes indstilling til Fagcenter Børn og unge, som indeholder de punkter, der fremgår af dispositionen, som ses under afsnit 6. Indstillingsskema vedlægges relevante oplysninger om barnets funktionsniveau. Lewdern af daginstitutionen, børn- og unge sagsbehandler, eller PPRs psykolog kan indstille. Varighed Så længe barnet, p.g.a. sin nedsatte funktionsevne, har behov for særlig støtte til sin udvikling. Samarbejdspartnere Forældrene, personalet i børnehaven, PPR-psykolog, sagsbehandler. Udslusning: Når barnet ikke længere har behov for særlig støtte, skal der planlægges en udslusning til normal institution. Når barnet når den skolepligtige alder, skal der i samarbejde med skolelederen på den stedlige skole og med vejledning fra PPR psykolog, tages stilling til om barnet kan udsluses til en normalklasse, evt. med støtte, eller barnet skal indstilles til specialskoletilbud. 96 4.1.10. Tale- høre synsinstitut Målgruppe: Tale – Høre – Syn, Institut for Kommunikation er en tidl. amtslig specialskole, der underviser børn med svære sproglige vanskeligheder eller høreproblemer efter Folkeskolelovens § 20 stk. 2. Indhold: Der tilbydes undervisning i grupper på op til 6 børn med: Impressiv og ekspressiv dysfasi. (dysfasigrupper) Tilbudet er rettet mod børn i alderen 3-6 år. Børnene modtager intensiv sprogundervisning 3 formiddage om ugen. Undervisningen varetages af en talepædagog og en socialpædagog , en pædagogmedhjælp samt en ekstern fysioterapeut. Ekspressiv dysfasi. (syntaxgrupper) Tilbudet henvender sig til børn i alderen 3 – 6 år. Børnene modtager intensiv undervisning 2 formiddage om ugen. Til undervisningen er knyttet en talepædagog, en socialpædagog og en pædagogmedhjælp. Observation/udredning/afklaring. Tilbudet er rettet mod børn i alderen 0 – 6 år. Børnene observeres og udredes på instituttet 2 formiddage om ugen. Til observationsgruppen er knyttet en talepædagog, en socialpædagog, pædagogmedhjælp, fysioterapeut samt andre ”eksperter ” efter behov. Cochlea-implanterede børn samt børn med et betydeligt høretab. Tilbuddet omhandler børn i alderen 3 – 6 år. Fremmøde 2 dage om ugen, 4 timer pr. dag. Undervisningen varetages af en hørepædagog og en socialpædagog. Gennem rådgivning/ vejledning og specifik undervisning arbejdes der med barnets begrebsudvikling, taleudvikling og dets kommunikationsmuligheder. Der gives rådgivning om brug af høreapparat/implantat og om tekniske hjælpemidler. Enkeltintegrerede småbørn med svære høretab, døvhed eller cochleaimplant. Tilbuddet retter sig mod 0- 3 årige. Gennem rådgivning/vejledning og specifik undervisning arbejdes der med barnets begrebsudvikling, taleudvikling og kommunikationsmuligheder. Undervisningen varetages af en hørepædagog. Kurser til småbørn der stammer. 97 Børnene undervises i grupper 1 gang om ugen i 3 timer pr. gang i 12 uger. Undervisningen varetages af 2 talepædagoger. Visitationsprocedure: Visitationen til disse tilbud forgår efter forudgående undersøgelse og indstilling af personale på PPR. Ansøgning om undervisning i Taleinstituttets tilbud sendes til den pædagogiske konsulent i Fagcenter Børn og unge, der tager stilling til om anmodningen kan efterkommes. 98 4.1.11. Aflastning Målgruppe: Forældre, der er særligt belastede, og som følge heraf har behov for at blive aflastet i forhold til det daglige arbejde med børnene. Eller børn med særligt behov for støtte, som har behov for at være væk hjemmefra i kortere perioder. Visitationsprocedure: Visitering sker via Familierådgivningens børn og ungesagsbehandler. Indhold: Barnet får tilbud om at komme i en plejefamilie, på en døgninstitution eller andet godkendt sted. Barnet følger dagligdagen i den familie eller på det opholdssted, hvor det er i aflastning. Der henvises til de enkelte tilbuds servicedeklarationer. Varighed Behovet for aflastning er individuelt, men er oftest hver 2. eller 4. weekend samt i ferier. Der kan være tale om korte forløb og længere forløb i hele barnets opvækst. Samarbejdspartnere Forældre, PPR, lærere, pædagoger, sagsbehandlere og andre i barnets netværk Udslusning: Når familien eller barnet ikke længere har behov for aflastning, planlægges det hvornår og hvordan aflastningen skal afsluttes. 99 4.1.12. Anbringelse udenfor hjemmet Målgruppe: Børn eller unge, der på baggrund af adfærdsmæssige problemer eller sociale årsager ikke kan bo hjemme. Visitationsprocedure: Visitering sker via Familierådgivningens børn- og ungesagsbehandlere. Sagsbehandleren foretager en grundig undersøgelse af barnets og familiens forhold. Denne undersøgelse skal være helhedsorienteret og skal beskrive barnets og familiens ressourcer og udviklingspotentialer. Det skal endvidere være dokumenteret at barnets eller familiens problemer ikke kan løses ved en forebyggende indsats i hjemmet. En beslutning om anbringelse udenfor hjemmet sker som hovedregel i samarbejde med forældrene og kommunen er forpligtet til: - at gennemføre en børnesamtale - at lave en handleplan - at følge op på handleplanen - at tilbyde forældrene støtte - at arbejde på at barnet kan hjemgives På baggrund af en vurdering af barnets behov for støtte, vælges det konkrete anbringelsessted. Dette kan være: - familiepleje - socialpædagogisk opholdssted - døgninstitution - akutinstitution - behandlingshjem - skole- behandlingshjem - kost og efterskoler - skibsprojekter - på eget værelse med tilsyn Varighed en anbringelse må aldrig vare længere end højst nødvendigt Samarbejdspartnere forældre, PPR, sagsbehandler, lærere, pædagoger og andre i barnets netværk Dagligdag 100 der henvises til de enkelte institutioner og socialpædagogiske opholdssteders egne beskrivelser og servicedeklarationer samt Sorø kommunes pjece af til plejefamilier. Udslusning: Når problemerne i hjemmet er løst eller barnet ikke længere har behov for at være anbragt udenfor hjemmet, planlægges en hjemgivelse. Er der tale om større børn lægges der en plan, hvor i hvilket omfang de har behov for støtte, når de flytter i egen bolig. (Efterværn) Pris: Børnefamilieydelser inddrages til delvis finansiering af anbringelsen og i sjældne tilfælde kan der fastsættes en egenbetaling. 101 4.2. Skolealderen I Sorø kommune: 4.2.1. Specialcenterundervisning Der er et center på alle kommunale skoler. Daglig leder : Koordinator for specialundervisningen. Målgruppe: Elever, der har så store faglige vanskeligheder, at undervisningsdifferentiering ikke er nok til at dække elevens behov. Undervisningen gives i henhold til Folkeskolelovens §20.1 Visitationsprocedure : 1. skoleleder indstiller eleven indstilles til PPR undersøgelse (se bilag). Dette sker i samarbejde med forældrene .Undersøgelsens resultat afgør specialundervisningens karakter. 2. eleven kan også tilbydes forebyggende / midlertidig støtte uden PPRindstilling. Skolerne administrerer dette forskelligt. Varighed: Afhænger meget af behovet. Samarbejdsparter: Forældre, skole, PPR. Dagligdag : På de forskellige skoler arbejdes der med forskellige typer specialundervisning – både individuelt og på hold, i korte og lange perioder, tidlig læseindsats i koncentrerede individuelle forløb - TLSH - (efter Reading Recovery – modellen), læse - og stavekurser osv. Til TLSH indstilles ikke til PPR. Udslusning : Dette sker i samarbejde med faglæreren. 102 4.2.2. Specialklasserækken Målgruppe: • Børn med generelle indlæringsvanskeligheder. • Børn der er selvusikre og mangler gennemslagskraft. • Børn der kræver særlig hensyntagen og støtte. • Børn med behov for tæt voksenkontakt. • Børn med stort behov for individuel undervisning. Visitationsprocedure : Skolelederen på distriktsskolen har visitationsretten. • Varighed: Ubegrænset – bestemmes af elevens udvikling. • Samarbejdsparter: Forældre, skole, PPR • Dagligdag : Kommunens alm. læseplaner gælder også for specialklasserne. Lærerne udarbejder individuelle læseplaner for den enkelte elev. Undervisningen tager udgangspunkt i det, den enkelte elev kan og har mulighed for at lære både socialt og fagligt. Undervisningen vil i en vis udstrækning være praktisk. Undervisningen vil foregå i samarbejde med andre børn og i det tempo, som den enkelte elev kan klare. Der tilstræbes samarbejde med de almene klasser. Der er mulighed for indmeldelse i SFO på Borgerskolen eller SFO i eget skoledistrikt. Der kan søges dispensation til at fortsætte i SFO efter 3. klasse. Der er til specialklasserækken knyttet en kurator, der hjælper med praktik-pladser, udslusning fra folkeskolen og erhvervs- og uddannelsesvalg Målet er: • At fremme at eleven bliver selvhjulpen. • At elevens selvopfattelse styrkes. • At eleven opnår selvværd og livsglæde. • At eleven klarer sig i sociale situationer. • At eleven tager del i skolens fælles aktiviteter. • At eleven danner sig brugbare holdninger til sin omverden. Udslusning (incl. efterfølgende tilbud) : Efterskole, Produktionsskole, Husholdningsskole, Erhvervsuddannelse, VUC, Særlige foranstaltninger, Beskæftigelsesforanstaltninger, Voksenspecialskole… 103 4.2.3. AKT-klasserækken Målgruppe: Sorø kommunes AKT-klasser er et tilbud for elever i 0. til 7. klasse med alvorlige adfærds-, kontakt- og trivselsproblemer. Akt-klassen er tilknyttet Frederiksberg skole. Visitationsprocedure: Efter forældreaccept udarbejdes skriftligt materiale om eleven. Dette materiale skal indeholde: Psykologens beskrivelse, klasselærerens beskrivelse, evt. specialcentrets beskrivelse. Afgivende skoles leder sender materialet til Frederiksberg skoles leder. Forældre og elev kan inviteres til besøg i AKT-klassen, eventuelt før beskrivelse foreligger. Med udgangspunkt i problembeskrivelsen inviterer Frederiksberg skoles ledelse til visitationsmøde, hvor elevens optagelse drøftes. Deltagere: Afgivende og modtagende psykolog, kommende AKT-klasselærer(e), afgivende klasselærer, AKT-skolepædagog, en repræsentant fra modtagende sfo og en repræsentant fra skoleledelsen. Hvis hjemmet accepterer overflytningen, meddeler skoleledelsen på Frederiksberg skole hjemmet, afleverende skole og modtagende sfo dato for overflytningen. Varighed: Et ophold i en AKT-klasse varer 1 - 2 år. Opholdet bør normalt ikke overskride denne tidsramme. Samarbejdspartnere: Indsatsen forudsætter et tværfagligt samarbejde mellem lærere, skolepædagoger, familieterapeuter, psykologer og socialrådgivere. Undertiden kan indsatsen nødvendiggøre deltagelse af eks. konsulenter eller personale fra sundhedsvæsenet. Dagligdag: Indsatsen omfatter både undervisningsmæssige og socialpædagogiske aspekter. Der arbejdes i små grupper, hvor der gives individuel undervisning i sammenhæng med en socialpædagogisk indsats. På AKT-området er specialundervisningen særegen derved, at den ikke tager udgangspunkt i specifikke faglige vanskeligheder. Det er primært relationen mellem den professionelle og eleven, der er specialundervisningens substans. Sekundært drejer det sig om at formidle et fagligt indhold. Optimalt er der tale om samtidighed i dette forhold. Målet er således en styrkelse af barnets personlighedsmæssige udvikling, dets viden og færdigheder. Dette opnås bedst ved en tidlig indsats i barnets skoleforløb. 104 Udslusning: Elevens udslusning til fortsat skolegang uden for AKT-klassen forberedes i god tid for at den kan forløbe, så hensigtsmæssigt som muligt med hensyn til: • • • • • Skole- og klassevalg. Tidspunkt. Eventuelle støtteforanstaltninger. Gradvis udslusning. Fritidsforanstaltning. 105 4.2.4. Smilehullet Smilehullet er et kommunalt dagbehandlingstilbud, som modtager børn med sociale og følelsesmæssige vanskeligheder i alderen 6-12 år. Smilehullet er tilknyttet Holbergskolen. Smilehullet er et socialpædagogisk skole- dagbehandlingstilbud, der arbejder tværfagligt i samarbejde med Familierådgivningen. I Smilehullet er der ansat lærere (hvoraf den ene også varetager lederfunktionen), pædagoger samt rengøringsassistent. Derudover er der tilknyttet psykologer fra PPR. Gennem den terapeutiske behandling tager Smilehullet udgangspunkt i et holistisk menneskesyn, det hele menneske. Børnene i Smilehullet har blokeringer i forhold til undervisning på grund af et følelsesmæssigt kaos. Derfor er hverdagen præget af en fastlagt struktur, så børnene har en overskuelig og tryg dagligdag, hvilket er utrolig vigtigt for disse børn. 106 4.2.5. Familieskolen Familieskolen som blev startet af Sorø Kommune på Pedersborg Skole 1. januar 2006 fungerer i dag med 8 elever og deres forældre. Der har været elever og forældre tilknyttet klassen siden 1. februar 2006. I de 8 måneder, klassen har fungeret, er der blandt eleverne opnået synlige resultater, hvilket både forældre og lærere for flertallet af børnene beskriver. Pr. 1.8.08 er tilbuddet udvidet med en klasse for førskolebørn. Behandlingsmæssig indsats: Børnene i familieskolen har mange års nederlag med sig både læringsmæssigt og socialt. Den behandlingsmæssige indsats er derfor vægtet højt, da både forældre og elever har brug for et intensivt terapeutisk forum med henblik på at udvikle et mere lærerigt og socialt skoleliv. Familieskolen er derfor idag opbygget således, at der er 1 psykolog tilknyttet klassen i hele åbningstiden og 1 psykolog en dag ugentlig (tirsdage) i undervisningstiden samt til forældregruppe, supervision, uddannelse af lærer og pædagog. Den behandlingsmæssige indsats baserer sig på narrativ- og flerfamilieterapi. Målgruppe børn: Børn i folkeskolen med: Koncentrationsvanskeligheder Forstyrrende/destruktiv adfærd Socialt afvigende adfærd Trivselsproblemer Konfliktsøgende – ofte fysisk voldsomme Med forældre, der har mulighed for at deltage 3 formiddage ugentlig – evt. ved frikøb fra arbejde Mål: Fuld integration i egen folkeskoleklasse Bevaring af ”normalitet” Indsigt i egen indflydelse på omgivelserne Øget forståelse for egne handlemuligheder Opkvalificering af forældrekompetence Undgå stigmatisering Forebyggende indsats Kort intensivt forløb Opkvalificering af det lokale netværk 107 En klasse består af: • 8 elever • 8 forældre • 1 lærer • 1 pædagog • 1 psykolog Forløb, struktur og indsats Opstart Baggrund for visitation – beskrivelse af barnet Interview af forældre og lærere med afdækning af problemstillinger Udarbejdelse af målsætningsskemaer og temaer i samarbejde med forældre, lærere og børn Scoreskema udfyldes af lærerne i ugen før start i familieskolen. Børnene testes i dansk og matematik før og efter forløbet. Skoleforløb Visitationsmøde Undervisnings- og målsætningsmøde 1 – 3 formiddage ugentlig Forældregruppe og familieterapi med fokus på barnets identitetsudvikling Evalueringsmøde afholdes hver 6. uge Undervisningstid: Kl. 8.05 – 11.30 Tirsdag, onsdag, torsdag: Dagligt forløb: Individuel undervisning med inddragelse af forældre Etablering af refleksiv- og terapeutisk rum, hvor målskemaer evalueres Individuel undervisning med inddragelse af forældre Eventuel individuel terapeutisk samtale med barn og forældre vedrørende konflikter fra dagen i går. Frikvarter med mulighed for netværksdannelse og erfaringsudveksling blandt forældre og børn. I perioder efter behov bakker forældrene deres børn op i frikvartererne, så de udvikler sociale færdigheder. Ugentligt forløb: Torsdage forældregruppe fra ca. kl. 12.00 – 13.30 Terapi med fokus på barnets identitetsudvikling ligger indenfor den skemalagte undervisning. Supervision af lærer og pædagog 108 Familieterapi foregår hver 4.uge og ligger uden for undervisningstiden. Parterapi kan efter behov tilbydes i begrænset omfang Hver 6. uge Evaluering af mål og indsats Efterbehandling Tilbud om fortsættelse i forældregruppe og terapiforløb. Opfølgningsmøder på skolerne efter 3, 9, 18 og 38 uger. Lokaleforhold Klasselokale med plads til 8 børn, 8 forældre, 4 – 5 fagpersoner. Lokale til terapi og andre møder. Køkken- og toiletfaciliteter. Legeplads i umiddelbar nærhed gerne væk fra den store skolegård. Fordeling af ansvarsområder Skoleinspektør Overordnet koordinering og ledelse af samarbejdet Evaluering af Familieskoleprojektet Psykolog Ansvarlig for samtlige terapeutiske forløb Inddragelse af forældre i undervisningen. Supervision/uddannelse af lærer og pædagog. Medansvarlig for udarbejdelse af målformuleringsskema. Lærer/pædagog i familieskolen Samarbejde med lærer fra stamklassen Faglig og social støtte til forældre, så de kan undervise deres børn og støtte dem i at arbejde hen imod deres mål. Administration og mødeindkaldelse Medansvarlig for udarbejdelse af målformuleringsskema. Kontakt til og koordinering af møder med forældre og andre samarbejdspartnere herunder sagsbehandler. Lærer i stamklassen Planlægning af undervisning også til familieskolen. Medansvarlig for udarbejdelse af målformuleringsskema. Deltagelse i møder omkring målformuleringskema og evaluering. Bedømmelse af elevens indsats efter hver time dagligt. 109 4.2.6. Folkeskolelovens § 33 stk. 4. (delvis opfyldelse af undervisningspligten) Tilbuddet forvaltes af grundskolerne. Ofte gennem skolevejlederen og lederen på skolen. Målgruppe: Skolens leder kan efter forældrenes anmodning tillade, at en elev efter 7 års undervisning helt eller delvist opfylder undervisningspligten ved at deltage i erhvervsmæssig uddannelse eller -beskæftigelse, når særlige grunde taler for, at det er til elevens bedste. For elever, der er omfattet af stk. 2, træffes afgørelsen af kommunalbestyrelsen. Tilladelsen kan betinges af, at eleven deltager i supplerende undervisning i ungdomsskolen. Visitationprocedure: Forældrene anmoder. Klasselærer indstiller i samarbejde med lærerteam og forældre. Skolens leder og skolevejlederen rådgiver. Der træffes skriftlige aftaler om forløbet og den løbende opfølgning. (Blanket). Eleven er forsikret gennem arbejdsgiveren. Det sikres, at arbejdsmiljøloven overholdes. Samarbejdsparter: Skoleleder, klasselærer, skolevejleder, forældre og arbejdsgiver. Det aftales, hvem der følger op på forløbet. Dagligdag: Arbejde evt. suppleret med skolefag efter aftale. Udslusning: Det aftales, om eleven skal til prøver. Det aftales, hvorledes opholdet evalueres og dokumenteres. Pris: Eleven er lønnet af arbejdsgiveren. 110 4.2.7. Folkeskolelovens § 9 stk. 8 (praktisk tilrettelagt undervisning) Målgruppe: Undervisningsforløb for elever i 8.-10. klasse, der har behov for en mere praktisk tilrettelagt undervisning i løbende samspil med undervisningen i klassen. Undervisningen kan finde sted uden for skolen. Visitationsprocedure: Klasselærer i samarbejde med lærerteam, skoleleder, skolevejleder og forældre. Indhold: Undervisning på fx produktionsskole. Praktik hos en arbejdsgiver sammenkædet med klassens undervisning. Bemærk arbejdsmiljøloven. Aftaler om mål og evaluering. Samarbejdsparter: Der træffes skriftlige aftaler om forløbet og den løbende opfølgning. (Blanket). Klasselærer i samarbejde med lærerteam, skoleleder, skolevejleder og forældre og arbejdsgiver. Udslusning: Det aftales, hvad opholdet skal munde ud i, og hvorledes det dokumenteres. Pris: For eleven er det ulønnet. Ved valg af produktionsskole skal kommunen betale. Bemærk forsikring ved længere ophold. 111 4.2.8. Praktik med arbejdsdusør Målgruppe: Utilpassede eller særligt socialt belastede unge under 18 år, som har behov for motivering til at lade sig integrere i det almindelige samfundsliv. Visitationsprocedure: Bevilling sker via Familierådgivningens børn- og ungesagsbehandlere. Varighed Der planlægges et individuelt praktikforløb for den unge Samarbejdspartnere Forældre, PPR, lærere, ungdomsvejledere, sagsbehandlere, og praktiksted Dagligdag Den unge deltager i de arbejdsopgaver, der er på det pgl. Praktiksted. Da forældrene fortsat har forsørgelsespligten er der tale om en mindre dusør. Udslusning: Der foretages løbende evaluering og når det vurderes at den unge ikke længere har behov for særlig støtte, planlægges det videre erhvervs- eller uddannelsesforløb for den unge. 112 4.2.9. Klubberne Målgruppe: Juniorklubben Børn fra 4 – 7 klasse eller i alderen 10 – 14 år Ungdomsklubben fra 7 klasse og op til brugerne er 18 år eller aldersgruppen 14 – 18 år. Ungdomsklubben er kun på Banevej. Visitationsprocedure: Der er ingen visitation men indmeldelse er påkrævet. Der er p.t. ingen mulighed for at søge social eller pædagogisk friplads for børn og unge med særlige behov. Pædagogisk grundlag for klubbernes arbejde ; Klubber der kan etablere tilbud som : - kan rumme alle unge gennem aktivitet og nærhed. Aktiviteterne bør være bredest muligt repræsenteret og i stand til at vise brugerne hvor meget de kan. - hurtigt er i stand til at omstille sig i forhold til de ønsker og behov som brugerne har. Klubberne vil gennem samarbejde med andre i kommunen søge, at komme med et bredt udbud af tilbud og sørge for at det er muligt, at gribe brugerne i nuet. - rækker ud i hele kommunen gennem samarbejde med de andre kulturelle og fritidsorienterede tilbud der er i kommunen, således, at klubbens medarbejdere i meget høj grad har til opgave at bære de unge ”på tværs” af de tilbud og institutioner der er i kommunen. - laver opsøgende arbejde i forhold til de unge som ”hænger ud” forskellige steder i kommunen. Klubberne skal ud på gaden og finde de unge der hvor de er. - Fremviser klubberne og huset på banevej som et samlet hele, hvor brugerne og de forskellige tilbud ”flyder” mere sammen. - Brugerne har et ansvar for klubberne og klubberne har et ansvar for brugerne bl.a. ved at brugerne selv inddrages i beslutninger om aktiviteter og klubbernes udseende. Værksteder og andet; Kreativ værksted 6 klasses rum Ungdomsklub rum Lektie og computercafe Træværksted Rollespil Puderum P2 og spillerum 113 Cafe Motor / cykelværksted Sport Skateboard – for eksempel kan der være tale om at bygge verdens første bærerdygtige skateboard bane. Diverse andre aktiviteter. Udslusning: Der er ingen udslusning fra klubberne. Der er almindelig udmeldelse. 4.2.10. Ungdomsskolen – fritidsundervisning Målgruppe: 14-18 årige. Der er mulighed for dispensation for 13 årige/7.kl. og over 18 årige, når der er behov for det, den unge kan få udbytte af den undervisning, der er planlagt for de 14-18 årige og der er plads på holdet. Unge der har lyst til og brug for undervisning i deres fritid som støtte til gennemførelse af deres skole eller ungdomsuddannelse samt unge der ikke er i undervisning evt. udskrevet efter folkeskolelovens §33 stk. 4. Visitationsprocedure : Alle kan henvende sig med ønsker om undervisningstilbud (Ung/forældre, skole, PPR, SSP, sagsbehandler m.v.). Der oprettes hold i de emner, der har meldt sig flest elever til, så langt budgettet rækker. Varighed: Der er almindeligvis undervisning 1 gang om ugen i sæsonen fra september til april. Man kan deltage flere år indtil man er 18 år med mulighed for dispensation til at fortsætte herudover. Samarbejdsparter: Forældre, skoler, ungdomsuddannelser, PPR, SSP, Socialteam Sorø, andre ungdomsskoler m.f.. Dagligdag : Der tilbydes undervisning i hele ungdomsskolens fagrække, herunder skal specielt nævnes ekstraundervisning på små hold i dansk, matematik, engelsk, tysk - samt andre områder, der måtte være behov for - praktisk håndværksmæssige fag samt prøveforberedende undervisning (oftest i samarbejde med andre ungdomsskoler). Der udgives et årsprogram i august og et vinter- og forårsprogram i december. Udslusning : Ingen, da det er enkeltfagsundervisning. 114 4.2.11. Medlemskab af fritidsforeninger- fritagelse for kontingent flygtninge/indvandrere Målgruppe: Flygtninge/indvandrere under 25 år. Formål: Den bedste måde at integrere flygtninge/indvandrere i samfundet er, at få dem optaget i vore foreninger! For nogen er kontingentbetalingen en hindring eller i hvert fald en bremse. Sorø Kommune og Sorø Sportsråd samarbejder om en løsning, så børn og unge kan blive medlem af foreningerne i en periode uden selv at skulle betale. Visitation: fra 0-17 år dækkes kontingentet i 2 år fra 18-24 år dækkes kontingentet i 1 år Hvis I har/får flygtninge/indvandrere fra Sorø Kommune indmeldt i jeres forening, skal der således ikke opkræves kontingent. Alle foreninger som modtager tilskud fra Sorø-ordningen kan søge om at få dækket kontingentet. Ved ansøgning om forenings- og medlemstilskud fra Sorø-ordningen kan flygtninge/indvandrere tælles med. Ansøgningsskema skal udfyldes og sendes til Sorø Sportsråd, Slagelsevej 38, 4180 Sorø, som herefter sender en samlet ansøgning til SSP-udvalget i Sorø Kommune om at få dækket kontingentet. Det må påregnes, at der kan gå nogen tid med at behandle sagen. 115 Ansøgningsskema Ansøgning om kontingentdækning for flygtninge/indvandrere Forening: ______________________________________________________________ Kontaktperson: ______________________________________________________________ Adresse: ______________________________________________________________ Postnr./by: ______________________________________________________________ Telefon: ______________________________________________________________ ansøger hermed om kontingentdækning for Navn: ______________________________________________________________ Adresse: ______________________________________________________________ Postnr./by: ______________________________________________________________ Fødselsdato: ___________________________Normalkontingent:____________________ Aktivitet: ______________________________________________________________ For perioden fra: _____________________ til _________________________år ___________ ansøger hermed om kontingentdækning for Navn: ______________________________________________________________ Adresse: ______________________________________________________________ Postnr./by: ______________________________________________________________ Fødselsdato: ___________________________Normalkontingent:____________________ Aktivitet: ______________________________________________________________ 116 For perioden fra: _____________________ til _________________________år ___________ Dato: ___________ Underskrift:_______________________________________ Kontingentstøtte ydes som tilskud til flygtninges eller indvandreres optagelse i foreninger i Sorø Kommune i 2 år for personer i alderen 0 – 17 ¨år, i 1 år for personer i alderen 18 – 24 år og udgør det normale kontingent for aldersgruppen, således at det er gratis for den pågældende at være medlem . 117 4.2.12. Psykologbehandling Målgruppe: Børn og familier, der har særligt behov for et terapeutisk eller støttende samtaleforløb eller behov for en egentlig psykologisk undersøgelse. Der er tale om opgaver, som ligger ud over hvad PPR kan tilbyde. Visitationsprocedure: Visitering sker via Familierådgivningens børn- og ungeagsbehandlere. Indhold: Der er i dagbehandlingen ansat en psykolog, som primært benyttes. Der tilbydes såvel støttende samtaleforløb, som egentlige terapeutiske samtaleforløb. Og tilbuddet retter sig til såvel børn som forældre. Der kan også være tale om legeterapi til mindre børn. Er der behov for samtaleforløb, der kræver specialviden eller større psykologiske udredninger, og som ddagbehandlingen har vurderet ikke at kunne løse, kan børnesagsbehandleren indgå kontrakter med privat praktiserende psykologer eller institutioner. Varighed: Der foretages løbende evaluering og samtaleforløbet stopper, når det vurderes at barnet eller familien ikke længere har behov for samtalerne. Samarbejdspartnere Forældre, PPR, sagsbehandler , lærere, pædagoger og andre i familiens netværk. Dagligdag De enkelte samtaleforløb tilrettelægges i samarbejde med familien og er individuelt tilpasset. Udslusning: I forbindelse med evalueringen aftales det hvornår og hvordan samtaleforløbet afsluttes. Pris: Det koster ikke noget for familien. 118 4.2.13. Støtte via dagbehandlingen Familierådgivningens Dagbehandling er etableret som en ren udførerfunktion. Dette betyder at dimensioneringen og den økonomiske ramme alene er bestemt af bestilleropgaver. Formål: Formålet med Dagbehandlingsfunktionen er at varetage udførelsen af alle special-støtte opgaver i borgerens eget hjem, i dagpasningstilbud, i skoler eller som direkte støtte til et barn eller en ung. Støtten ydes gennem et fastansat korps af veluddannede og kvalificerede medarbejdere, der modtager løbende supervision og efteruddannelse. Medarbejdergruppen er sammensat af flere forskellige faggrupper, hvor den pædagogiske del vægtes tung. Der er ansat en psykolog i korpset. Det tilstræbes at personalegruppen efteruddannes i forskellige pædagogiske metoder, således at flest mulige – også mere specialiserede – opgaver kan varetages. Hvem kan bestille? I princippet kan alle instanser i Sorø kommune bestille en opgave i Dagbehandlingen. Ansøgningen skal være specifikt formuleret mht. indhold, mål og omfang samt en konkret time-omfang – opgjort i ATA-timer. Typiske bestillere er børn og unge sagsbehandlerne, daginstitutioner samt den centrale specialpædagogiske bevillingsfunktion i Børn og unge, samt skolerne, hvor der ikke er tale om undervisningsopgaver. Hvorledes bestilles opgaver? En beskrivelse indeholdende opgavens indhold, mål og omfang sendes sammen med en konkret krone-bevilling til Dagbehandlingens gruppeleder. Omfanget af opgaven skal beskrives som det vurderede behov for ATA-timer (ansigt til ansigttimer) dvs. det antal timer, der kan anvendes i den direkte kontakt med barnet/den unge/familien. Typisk vil timetallet afspejle et gennemsnitligt ugentligt timebehov samt en given periode. Det er kronebevillingen, der af afgørende. Gruppelederen kan herefter kontakte bestilleren mhp. uddybende/afklarende spørgsmål. Dernæst afklarer gruppelederen hvorledes opgaven kan varetages – er der muligheder indenfor de allerede ansatte eller skal der ske en specifik nyansættelse. 119 Hvis det ikke er muligt at sætte tilstrækkeligt kvalificeret person på opgaven i umiddelbar forlængelse af bevillingen, kontakter gruppelederen ansøger mhp. nærmere afklaring og aftaler omkring udførelsen. Hvis opgaven ikke kan løses af dagbehandlingen aftales det med ansøgeren om denne selv ansætter eller der må købes ekstern støtte. Ansøger orienterer betaler herom. Ovennævnte ændrer ikke på hovedprincippet om at institutions- / skoleleder har ansvaret for barnet. Opfølgning Den konkrete person, der er sat på opgaven er forpligtiget til at tilbagerapportere direkte til ansøgeren – med kopi til gruppelederen. - iflg. bestillerbevillingen eller hvis der i øvrigt forekommer væsentlige ændringer i forhold bevillingen. Medarbejderen henter faglig støtte blandt kolleger og gr. leder i dagbehandlingen og har tillige mulighed for at modtage individuel eller gruppesupervision i forhold til opgaven. Timepris i 2008. På baggrund af ønsker fra de hidtidige bestillere til Dagbehandlingen i 2007 er det besluttet at ændre principper for timefastsættelsen – fra en bruttotimetakst – til en ATA – timetakst. Timetaksten beregnes derfor på baggrund af konkrete omkostninger (løn mv.) til personale-, kørsels-, telefon- og efteruddannelsesudgifter samt på baggrund af de ikke ATA-timer, der er nødvendige for udførelsen af tjenesten (tid til møder, efteruddannelse, kørsel, rapportskrivning, mødevirksomhed med samarbejdsparter mv.). Timetaksten fra 1.1.2008: kr. 340,00 120 4.2.14. Familiebehandling og praktisk pædagogisk støtte i hjemmet Målgruppe: Familier og børn, der har behov for særlig støtte. Formålet er at støtte familien som helhed og forebygge at børnene anbringes udenfor hjemmet. Visitationsprocedure: Der er tale om en foranstaltning i.h.t. Lov om Social Service, hvorfor visitering sker via børnesagsbehandler i Familierådgivningen. Der forefindes en uddybende beskrivelse af Visitationsproceduren under afsnit 6. Indhold: Opgaven varetages som udgangspunkt af Familierådgivningens særlige enhed, Dagbehandlingen, som består af pædagoger, familievejledere, psykologer m.m., og som tilbyder støtte til afhjælpning af vanskeligheder som f.eks.: • konflikter i familien • opdragelsesproblemer • usikkerhed og bekymring om barnet/den unges udvikling • usikkerhed i forhold til forældrerollen • samkvemsproblemer • krise i forbindelse med dødsfald, selvmord, alvorlig sygdom etc. Afhængig af familiens behov, er tilbuddet forskelligt, de kan være praktisk, pædagogisk støtte til forældrene til: • • • • at at at at strukturere hverdagen sende børnene i skole og daginstitution sikre at børnene har nogle fornuftige fritidsaktiviteter sætte grænser overfor børnene i opdragelsen Det kan også være tilbud om egentlig familiebehandling, som er af mere terapeutisk karakter. Hjælpen ydes i form af: • Samtaler med forældre, barnet/den unge • Familiebehandling • Familieaktiviteter • Rådgivning og behandling af barnet/den unge • Forældrerådgivning 121 • Individuel terapi • Krisebehandling • Supervision Er der tale om specialiserede opgaver, som f.eks. forældreevneundersøgelser, eller behandling af børn og familier, der har behov for særlig specialviden, og som dagbehandlingen har vurderet ikke at kunne løse, kan sagsbehandleren indgå kontrakter om løsning af opgaven med private udbydere. Dette er typisk institutioner eller konsulentfirmaer. Varighed Der foretages løbende evaluering af indsatsen og forløbet afsluttes, så snart det vurderes at familien og børnene ikke længere har behov for særlig støtte Samarbejdspartnere Familien, PPR, sagsbehandler, skolelærer, dagpleje, pædagoger o. a. der er i familiens netværk Udslusning: I forbindelse med evalueringen aftales det, hvornår og hvordan familiebehandlingen afsluttes. Pris: Det koster ikke familien noget at modtage familiebehandling. 122 4.2.15. Personlig rådgiver eller kontaktperson Målgruppe: Personlig rådgiver: Unge, der har behov for rådgivning og vejledning i forhold til uddannelse, arbejde og fritid eller som vilkår i forbindelse med tiltalefrafald. Kontaktperson: Børn og unge, som har behov for en fast voksenkontakt, som forældrene ikke kan opfylde. Opgaven er at være til rådighed og støtte på det personlige plan og samtidig at korrigere eller stoppe en evt. uhensigtsmæssig adfærd. I visse tilfælde kan opgaven også være at medvirke til en koordineret indsat i forhold til hele familien. I forhold til børn og unge med psykiske problemer er der et særligt tilbud ”Projekt efterværn” (se afsnit 3.3.3.b.) Visitationsprocedure: Visitering sker via Familierådgivningens børn- og ungeesagsbehandlere. Varighed Så længe det vurderes at barnet eller den unge har behov for særlig støtte Samarbejdspartnere Forældre, lærere, pædagoger, ungdomsvejledere, PPR, sagsbehandlere og andre i den unges netværk Udslusning: Når den unge ikke længere har behov for særlig støtte, træffes aftale om ophør af støtten. 123 4.2.16. Socialpsykiatrien Målgruppe: Socialpsykiatrien kan i forhold til skolerne daginstitutionerne deltage i situationer omkring børn af psykisk syge forældre. Hvor der er behov for en socialpsykiatrisk indsats. Både på forældresiden og på børnesiden. Socialpsykiatrien er desuden i samarbejde med mange tværfaglige samarbejdspartnere i gang med et projekt "Efterværn". Dette er et projekt som skal danne en særlig støttende indsats til psykisk syge børn og unge i Sorø kommune. Der vil løbende blive orienteret om projektet. Indhold: Sorø social psykiatri har følgende funktioner implementeret. Der er et værested for sindslidende i Sorø. Der udbydes forskellige aktiviteter. Der laves mad dagligt. Der er 3 personer ansat. Der er et opgangs fællesskab som er placeret i forbindelse med værestedet. Der er 9 beboere i opgangsfællesskabet. Disse personer lider af forskellige psykiske problematikker. Beboerne får individuel støtte efter behov. Herudover er der en støttekontaktperson ordning. Dette er et tilbud fra Sorø kommune, hvor der kan ydes støtte til personer med sindslidelser/ psykiske problemer. Der kræves ingen diagnose for at blive visiteret til socialpsykiatrisk støtte. Alle kan henvende sig til socialpsykiatrien. Efter henvendelse vurderer socialpsykiatrisk medarbejder situationen. Og her efter oprettes støtteforanstaltning efter personens behov. Støtteforanstaltningerne kan blandt andet være: Jeg støttende samtaler. Problemløsende samtaler Ledsagelse til diverse undersøgelser, offentlige møder . o.s.v Hjælp til at komme i gang med aktiviteter og beskæftigelse. Hjælp til at få struktur på hverdagen. Hjælp til udredning af økonomi. Hjælp til medicin administration. Helbredsmæssig hjælp og vejledning. Kost vejledning. Hjælp til praktiske opgaver. 124 4.2.17. Hjælpemidler, boligindretning, ergo- og fysioterapi Målgruppe : Kommunen yder støtte til hjælpemidler og boligændringer til børn med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Visitationsprocedure : Ansøgning samt bevilling af hjælpemidler og boligændringer foregår via de sagsbehandlende ergoterapeuter i den socialfaglige myndighedsfunktion. Diabetesmateriale, incontinenshjælpemidler, skinner, korsetter, biler, proteser etc. bevilges via adm. medarbejdere i den socialfaglige myndighedsfunktion. Ergoterapeutisk samt fysioterapeutisk behandling/træning bevilges via den pædagogiske konsulent i Fagcenter Børn og unge – varetages af privatpraktiserende terapeuter. Støtte til hjælpemidler, der anvendes til fritid/leg, ansøges/bevilges via børnesagsbehandler i Familierådgivningen. Hjælpemidler, som skal bruges i forbindelse med undervisning/lektiehjælp, bevilges/anskaffes af skolen. Sagsbehandlende ergoterapeut yder konsulentbistand i forbindelse med ovenstående. Varighed : Der vurderes løbende, om der er behov for nye hjælpemidler og boligændringer. Samarbejdspartnere : Forældre, Hjælpemiddelcentralen, specialinstitutioner, specialrådgivning, sagsbehandler, pædagoger etc. Pris : Boligændringer: Der er ingen forældrebetaling. Hjælpemidler : Der er ingen forældrebetaling. 125 Udenfor Sorø kommune: 4.2.18. Specialskoler De specialskoler, der nævnes herunder, er skoler i regionen for børn med en form for handicap. Behandlingsskoler for børn med sociale og emotionelle vanskeligheder er ikke medtaget her. Ådalskolen, Eriksvej 4, 4100 Ringsted. Målgruppe: Børn med generelle indlæringsvanskeligheder, fysisk eller psykisk handicap. Asgårdsskolen, Smålodsvej 20, 4100 Ringsted. Målgruppe: Børn med tale-sprogproblemer og/ eller motoriske vanskeligheder. Søndre Parkskolen, Ahorn Allé 48, 4100 Ringsted. Målgruppe: Døve og tunghøre børn samt klasser for kontakthæmmede børn. Børneskolen i Dianalund, Kolonien Filadelfia, Dr. Sells vej 23, 4293 Dianalund. Målgruppe: Børn med epilepsi eller Damp eller lignende neurologiske lidelser. Søndre skole, Gl. Ringstedvej 32, 4300 Holbæk. Målgruppe: Børn med autistiske lidelser. Vigersted skole, Ågerupvej 1, 4100 Ringsted. Målgruppe: Børn med autistiske lidelser. Refsnæs Skolen, Kystvejen 112B, 4400 Kalundborg. Målgruppe : Blinde og svagsynede børn. Visitationsprocedure: Distriktsskolens leder sender ansøgning til den pædagogiske konsulent i Fagcenter Børn og unge. Det skal af ansøgningen fremgå, at skolen anbefaler en særlig foranstaltning for et barn med vidtgående behov. Følgende disposition skal benyttes: Barnet: Navn, cpr.nr., adresse, skole /institution Forældre: Mors navn, cpr.nr., adresse, mors telefon/mobil Fars navn, cpr.nr., adresse, fars telefon/mobil 126 Evt.: plejeforældre: Navn, cpr.nr., adresse, telefon/mobil Problemformulering: • • • • • For hvem er det et problem Hvordan viser det sig I hvilke situationer viser det sig, beskrivelse af facts/data Hvornår viser det sig Hvilke konsekvenser har det for barnet Hidtidig indsats: • • Skolens /institutionens samarbejde m/forældre/beskrivelse Beskrivelse af institutionens /skolens konkrete foranstaltninger Handleplan: • Hvordan • Hvor længe • Effekten heraf Hvornår blev skole/institutionen første gang opmærksom på problemet? • • • • Hvem gjorde opmærksom på problemet PPR´s rolle i form af rådgivning, eventuelle observationer/ supervision samt inddragelse heraf i handleplanen Rådgivningsteamets faglige sparring Eventuelle undersøgelser/tests, resultater heraf Skolens /institutionens beskrivelse af barnets ressourcer og problemstillinger i forhold til: • • • • • • • • Situationen i daginstitution /skole / SFO Relationer til voksne Relationer til kammerater Relationer til forældre Fysisk udvikling Psykisk og emotionel udvikling Fritidsbeskæftigelser /interesser Hvad siger/ønsker barnet i forhold til problemet: 127 Beskrivelse af familien og familiens netværk: • • • • Familiens netværk som har betydning for barnet Forældrenes holdning til indstillingen Hvad mener forældrene der skal arbejdes med Hvad har forældrene gjort for at ændre på problemerne Forælderens beskrivelse af barnets ressourcer og problemstillinger i forhold til: • Situationer i hjemmet • Vurdering af hidtidig indsats i hjemmet, såfremt der har været støtte i hjemmet • Vurdering af egen indsats • Vurdering af skolens /institutionens indsats indtil nu Andet: Konklusion: Herunder, hvor der er tale om en ansøgning, hvad der konkret ansøges om. Sagsforløb Ansøgningen vedlægges/ indeholder en pædagogisk-psykologisk vurdering sammen med andre relevante udtalelser. Den pædagogiske konsulent for skoleområdet træffer beslutning om visitering til specialskole. Den pædagogiske konsulent kan beslutte ikke at visitere barnet til specialskole, men i stedet anbefale en anden måde at løse barnets problemer på end den, skolen peger på. Såfremt der træffes beslutning om visitering til specialskole sørger den pædagogiske konsulent for det praktiske arbejde i forbindelse med visiteringen. Specialskolerne afholder årlige revisitationsmøder, hvor Sorø kommune har mulighed for at deltage. Under alle omstændigheder sender skolerne statusbeskrivelser med undervisningsplaner til PPR forud for den årlige revisitation. På skolerne er forældrene de første, som tager stilling til, om de ønsker, at deres barn skal fortsætte på specialskolen. Hvis både forældre og specialskole anbefaler, at barnet fortsætter på skolen, sendes revisitationspapirer til den pædagogiske konsulent, som træffer beslutning om revisitering. Forinden der træffes beslutning, skal der foreligge en vurdering/udtalelse fra PPR psykolog. 128 Hvis der skønnes at være behov for det, kan den pædagogiske konsulent, evt. sammen med gruppelederen fra PPR, forinden der træffes beslutning, aftale et fælles revisitationsmøde på de enkelte specialskoler. Når beslutningen er truffet underskrives papirerne af den pædagogiske konsulent efter en drøftelse med PPR og sendes tilbage til specialskolen. Pasningsdel: For de børn der er visiteret og som har et pasningsbehov, vurderes det om barnet skal visiteres til et specialfritidshjem eller om de kan profitere af et tilbud som Sorø Kommune stiller til rådighed. Udslusning Hvis barnet er i så positiv en udvikling, at det med fordel kan hjemtages/ udsluses til sin lokale skole, er det Sorø kommunes beslutning, ligesom kommunen kan vælge at oprette lokale foranstaltninger, som tilgodeser barnets behov. Dette forgår naturligvis i samarbejde med forældrene. 129 4.2.19. Kost- og efterskoler Forældrene søger selv optagelse til deres barn på skolen. Når eleven er optaget, udregner skolen forældrenes egenbetaling. Pr. 1. januar 2004 er tilskudsreglerne ændret, så der kun er et indtægtsafhængigt statstilskud. Kommunerne betaler i stedet et elevtalsafhængigt bidrag til staten. Skolerne har pligt til at meddele ungdomsvejledningen, at de har optaget eleven. Specialefterskoler: Der anbefales oftest de skoler, som er beskrevet i Landsforeningen for Ligeværd´s hæfte. Disse efterskoler er værkstedsprægede ikke boglige efterskoler. Disse er beskrevet på www.ligevaerd.dk Hver skole har sin egen visitationsprocedure. Skolerne vil meget gerne optage elever fra kommuner, der har en kurator. Nogle skoler anbefaler, at eleven er på skolen i 2 år. Udslusning sker oftest i samarbejde med kurator og sagsbehandler. Husholdningsskoler: Der anbefales de skoler, der vægter specialpædagogiske behov højt. Nogle skoler har særlige botræningstilbud. Udslusning sker oftest i samarbejde med kurator og sagsbehandler. Produktionsskoler: På disse skoler kan eleven gå sammenlagt max. 1år. Dette år anvendes som en modningsperiode for elever, der ikke skal på efterskole, er umodne og erhvervs – og uddannelsesuafklarede. Derfra kan eleven også komme i praktik. Der er netop åbnet mulighed for, at elever kan tage EGU via produktionsskolerne. Vedr. Specielle Erhvervsskoler: Eleverne visiteres til disse skoler via Visitationsgruppen i Sorø. Nogle erhvervsskoler har et efterværnstilbud. Økonomisk tilskud: 130 Foranstaltning: Økonomisk tilskud til betaling af egenbetaling til efterskoleophold eller kostskoleophold Målgruppe: Børn og unge, der p.g.a. sociale vanskeligheder har et særligt behov for at komme på efterskole eller kostskole. Visitationsprocedure: Der er tale om en foranstaltning i.h.t. Lov om Social Service, hvorfor ansøgningen skal indgives til Familierådgivningens børn- og ungesagsbehandlere. I forbindelse med behandlingen af ansøgningen, vil der skulle foretages en afklaring af ressourcer og udviklingsmuligheder hos såvel den unge som hos forældrene, hvori indgår en samlet vurdering af både faglige, sociale og økonomiske forhold. Det skal være dokumenteret at barnet har behov for særlig støtte og at denne støtte ikke kan ydes i barnets nærmiljø, men at barnet har behov for at komme hjemmefra. Der kan således ikke ydes tilskud i.h.t. Lov om Social Service til unge, hvor der er alene er tale om faglige eller indlæringsmæssige problemer eller at forældrene ikke har økonomisk mulighed for selv at afholde udgiften. Varighed Bevilling gives for et skoleår ad gangen Samarbejdspartnere Forældre, PPR, tidl. Klasselærer, ungdomsvejleder, efterskolens/kostskolens personale, sagsbehandler Dagligdag Der henvises til de enkelte efterskolers/kostskolers egne brochurer og beskrivelser. Endvidere forefindes der en samlet oversigt over samtlige efterskoler og kostskoler Udslusning: I forbindelse med skoleårets afslutning aftales den videre uddannelsesplan for den unge. Pris: Der kan ydes helt eller delvist tilskud til egenbetalingen, hvilket betyder at der i enkelte tilfælde kan blive tale om en mindre egenbetaling 4.2.20. Dagbehandlingsskoler Målgruppe: 131 Børn, der er behandlingskrævende, som følge af alvorlige problemer i forbindelse med såvel indlæring som kontakt adfærd og trivsel. Visitationsprocedure: Visitering sker via Visitationsgruppen. Distriktskolen indsender ansøgning, som skal følge følgende disposition: Barnet: Navn, cpr.nr., adresse, skole /institution Forældre: Mors navn, cpr.nr., adresse, mors telefon/mobil Fars navn, cpr.nr., adresse, fars telefon/mobil Evt.: plejeforældre: Navn, cpr.nr., adresse, telefon/mobil Problemformulering: • • • • • For hvem er det et problem Hvordan viser det sig I hvilke situationer viser det sig, beskrivelse af facts/data Hvornår viser det sig Hvilke konsekvenser har det for barnet Hidtidig indsats: • • Skolens /institutionens samarbejde m/forældre/beskrivelse Beskrivelse af institutionens /skolens konkrete foranstaltninger Handleplan: • Hvordan • Hvor længe • Effekten heraf Hvornår blev skole/institutionen første gang opmærksom på problemet? • • • • Hvem gjorde opmærksom på problemet PPR´s rolle i form af rådgivning, eventuelle observationer/ supervision samt inddragelse heraf i handleplanen Rådgivningsteamets faglige sparring Eventuelle undersøgelser/tests, resultater heraf 132 Skolens /institutionens beskrivelse af barnets ressourcer og problemstillinger i forhold til: • • • • • • • • Situationen i daginstitution /skole / SFO Relationer til voksne Relationer til kammerater Relationer til forældre Fysisk udvikling Psykisk og emotionel udvikling Fritidsbeskæftigelser /interesser Hvad siger/ønsker barnet i forhold til problemet: Beskrivelse af familien og familiens netværk: • • • • Familiens netværk som har betydning for barnet Forældrenes holdning til indstillingen Hvad mener forældrene der skal arbejdes med Hvad har forældrene gjort for at ændre på problemerne Forælderens beskrivelse af barnets ressourcer og problemstillinger i forhold til: • Situationer i hjemmet • Vurdering af hidtidig indsats i hjemmet, såfremt der har været støtte i hjemmet • Vurdering af egen indsats • Vurdering af skolens /institutionens indsats indtil nu Andet: Konklusion: Herunder, hvor der er tale om en ansøgning, hvad der konkret ansøges om. Sagsgang: Ansøgningen udarbejdes af distriktsskolen og skal være vedlagt relevant udtalelser og beskrivelser, samt en faglig vurdering fra PPRs psykolog. Visitationsgruppen træffer beslutning om visitering til dagbehandlingsskole. Visitationsgruppen kan også anbefale andre foranstaltninger. 133 Når der er truffet beslutning om visitering til dagbehandlingsskole, sendes sagen til Familierådgivningens børn- og ungesagsbehandler, som herefter er ansvarlig for at finde den rette skole og sørge for det praktiske i forbindelse med visiteringen. Varighed Så længe barnet har behov for særlig støtte og denne støtte ikke kan gives i et almindeligt undervisningsmiljø Samarbejdspartnere Forældre, PPR, lærere, pædagoger, sagsbehandler m.fl. Dagligdag Der henvises til de enkelte skolers egne beskrivelser. Der er tale om et kombineret undervisningstilbud i et lille, velstruktureret behandlingsorienteret miljø. Udslusning: Når det vurderes at barnet ikke længere har behov for at blive undervist i et særligt undervisningsmiljø, planlægges udslusning tilbage til normalklasse eller andet relevant skoletilbud Pris: Der er ingen forældrebetaling. 134 4.2.21. Aflastning Målgruppe: Forældre, der er særligt belastede, og som følge heraf har behov for at blive aflastet i forhold til det daglige arbejde med børnene. Eller børn med særligt behov for støtte, som har behov for at være væk hjemmefra i kortere perioder. Visitationsprocedure: Visitering sker via Familierådgivningens børn og ungesagsbehandler. Indhold: Barnet får tilbud om at komme i en plejefamilie, på en døgninstitution eller andet godkendt sted. Barnet følger dagligdagen i den familie eller på det opholdssted, hvor det er i aflastning. Der henvises til de enkelte tilbuds servicedeklarationer. Varighed Behovet for aflastning er individuelt, men er oftest hver 2. eller 4. weekend samt i ferier. Der kan være tale om korte forløb og længere forløb i hele barnets opvækst. Samarbejdspartnere Forældre, PPR, lærere, pædagoger, sagsbehandlere og andre i barnets netværk Udslusning: Når familien eller barnet ikke længere har behov for aflastning, planlægges det hvornår og hvordan aflastningen skal afsluttes. 135 4.2.22. Anbringelse udenfor hjemmet Målgruppe: Børn eller unge, der på baggrund af adfærdsmæssige problemer eller sociale årsager ikke kan bo hjemme. Visitationsprocedure: Visitering sker via Familierådgivningens børn- og ungesagsbehandlere. Sagsbehandleren foretager en grundig undersøgelse af barnets og familiens forhold. Denne undersøgelse skal være helhedsorienteret og skal beskrive barnets og familiens ressourcer og udviklingspotentialer. Det skal endvidere være dokumenteret at barnets eller familiens problemer ikke kan løses ved en forebyggende indsats i hjemmet. En beslutning om anbringelse udenfor hjemmet sker som hovedregel i samarbejde med forældrene og kommunen er forpligtet til: - at gennemføre en børnesamtale - at lave en handleplan - at følge op på handleplanen - at tilbyde forældrene støtte - at arbejde på at barnet kan hjemgives På baggrund af en vurdering af barnets behov for støtte, vælges det konkrete anbringelsessted. Dette kan være: - familiepleje - socialpædagogisk opholdssted - døgninstitution - akutinstitution - behandlingshjem - skole- behandlingshjem - kost og efterskoler - skibsprojekter - på eget værelse med tilsyn varighed en anbringelse må aldrig vare længere end højst nødvendigt samarbejdspartnere forældre, PPR, sagsbehandler, lærere, pædagoger og andre i barnets netværk dagligdag 136 Der henvises til de enkelte institutioner og socialpædagogiske opholdssteders egne beskrivelser og servicedeklarationer samt Sorø kommunes pjece af til plejefamilier. Udslusning: Når problemerne i hjemmet er løst eller barnet ikke længere har behov for at være anbragt udenfor hjemmet, planlægges en hjemgivelse. Er der tale om større børn lægges der en plan, hvor i hvilket omfang de har behov for støtte, når de flytter i egen bolig. (Efterværn) Pris: Børnefamilieydelser inddrages til delvis finansiering af anbringelsen og i sjældne tilfælde kan der fastsættes en egenbetaling. 137 4.3. Efter skoleophør og indtil 25 år I Sorø kommune: 4.3.1. Ungdommens uddannelsesvejledning Ungdommens Uddannelsesvejledning i Sydvestsjælland Torvegade 24, 2.sal 4200 Slagelse Tlf.: 57 55 31 70 Relateret hjemmeside: www.ungvej-soroe.dk Målgruppe: 15-19 årige. Særligt med henblik på unge i en uafklaret situation. Unge i færd med overgang mellem uddannelser. Unge, der ikke er i uddannelse eller beskæftigelse. Unge i midlertidig beskæftigelse. Henvendelse: Alle unge kan henvende sig til ungdomsvejledningen og bede om hjælp vedr. uddannelse. Skoler, arbejdsmarkedsafdeling og børnesagsbehandlere kan henvise. Ungdomsvejledningen har opsøgende forpligtelse over for unge, som ikke er i en tilfredsstillende situation uddannelsesmæssigt. Tilbud: Ungdommens Uddannelsesvejledning registrerer og ajourfører uddannelsesinformationer om alle 15-19årige. Afklarende samtaler, vejledning og rådgivning. Hjælp til uddannelsesplan. Oplysninger om uddannelser og job. Hjælpe med jobsøgning og ansøgninger. Ulønnet praktik. Brobygningsforløb. Oplysninger via hjemmesiden www.ungvej-soroe.dk Gennem det kommunale ungdomsteam samarbejdes tværfagligt om et koordineret tilbud til unge i kommunen. Desuden følges generelle tendenser og behov løbende. Samarbejdsparter: Grundskoler Ungdomsuddannelser 138 Produktionsskoler Sprogskoler Erhvervsliv og organisationer Familierådgivningen Ungdomsskole SSP Udslusning: Der er truffet særlige aftaler med ungdomsuddannelserne om overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse. Der arbejdes målrettet på at få alle i uddannelse efter grundskolen. Alle unge kontaktes straks efter frafald. 139 4.3.2. Ungdomskolens fritidsundervisning Målgruppe: 14-18 årige. Der er mulighed for dispensation for 13 årige/7.kl. og over 18 årige, når der er behov for det, den unge kan få udbytte af den undervisning, der er planlagt for de 14-18 årige og der er plads på holdet. Unge der har lyst til og brug for undervisning i deres fritid som støtte til gennemførelse af deres skole eller ungdomsuddannelse samt unge der ikke er i undervisning evt. udskrevet efter folkeskolelovens §33 stk. 4. Visitationsprocedure : Alle kan henvende sig med ønsker om undervisningstilbud (Ung/forældre, skole, PPR, SSP, sagsbehandler m.v.). Der oprettes hold i de emner, der har meldt sig flest elever til, så langt budgettet rækker. Varighed: Der er almindeligvis undervisning 1 gang om ugen i sæsonen fra september til april. Man kan deltage flere år indtil man er 18 år med mulighed for dispensation til at fortsætte herudover. Samarbejdsparter: Forældre, skoler, ungdomsuddannelser, PPR, SSP, Socialteam Sorø, andre ungdomsskoler m.f.. Dagligdag : Der tilbydes undervisning i hele ungdomsskolens fagrække, herunder skal specielt nævnes ekstraundervisning på små hold i dansk, matematik, engelsk, tysk - samt andre områder, der måtte være behov for praktisk håndværksmæssige fag samt prøveforberedende undervisning (oftest i samarbejde med andre ungdomsskoler). Der udgives et årsprogram i august og et vinter- og forårsprogram i december. Udslusning : Ingen, da det er enkeltfagsundervisning. 140 4.3.3. Praktik med arbejdsdusør Målgruppe: Utilpassede eller særligt socialt belastede unge under 18 år, som har behov for motivering til at lade sig integrere i det almindelige samfundsliv. Visitationsprocedure: Bevilling sker via Familierådgivningens børn- og ungesagsbehandlere. Varighed Der planlægges et individuelt praktikforløb for den unge Samarbejdspartnere Forældre, PPR, lærere, ungdomsvejledere, sagsbehandlere, og praktiksted Dagligdag Den unge deltager i de arbejdsopgaver, der er på det pgl. Praktiksted. Da forældrene fortsat har forsørgelsespligten er der tale om en mindre dusør. Udslusning: Der foretages løbende evaluering og når det vurderes at den unge ikke længere har behov for særlig støtte, planlægges det videre erhvervs- eller uddannelsesforløb for den unge. 141 4.3.4. Kontanthjælp Målgruppe: Unge mellem 18 -25 år som mangler forsørgelsesgrundlag på grund af social begivenhed kan søge kontanthjælp. Visitation: Ved ansøgning om kontanthjælp vurderes berettigelsen. Visitationen beskriver den unges situation udfra ressourceprofilen elementer - arbejds-og uddannelseparathed vurderes,. Den unge får en tid hos job –og uddannelseskonsulent i til et vejledningsmøde, hvor der udarbejdes uddannelsesplan. Den unge visiteres videre til en af følgende instanser: - Formidlingscenter, når et arbejdsmarkedsrettet tilbud er relevant. Social sagsbehandler, når en særlig social indsats er relevant. Produktionsskole Ordinær uddannelse Det vurderes, om det er relevant at inddrage Ungdomsvejledningen. Ret og pligt: De arbejdsmarkedsparate unge skal tilmeldes AF og lægge deres CV ind på en database inden en måned efter ansøgning om kontanthjælp. De unge har pligt til at samarbejde om afklaring og udvikling af ressourcer. Ret til at få en 18 måneders handleplan med udannelse. Har pligt til at deltage i en plan indeholdende praktik og uddannelse – primært på ordinære vilkår med SU indenfor 13. uger efter start på kontanthjælp. Tilbud: Virksomhedspraktik – f.eks. hvor der efterfølgende kan aftales læreplads eller som kan være forberedende til en uddannelse. Vejledning og opkvalificering i projekter, på VUC, Daghøjskole, AMU-kurser. Mentorordning ved praktik Kontaktperson Andre sociale tilbud efter behov. Økonomi for den unge: Modtager den unge ungesatsen for hjemmeboende eller udeboende. Efter 6 måneder går kontanthjælpen ned på SU-niveau. Der kan ydes aktiveringsgodtgørelse på max. 1000 kr. pr. mdr. til omkostninger ved deltagelse i et tilbud. Ved udeblivelse fra et igangsat tilbud fratrækkes i kontanthjælpen. Ved afvisning af tilbud eller af ordinært arbejde eller uddannelse stoppes kontanthjælpen. 142 Tværgående samarbejde: Der samarbejdes med SSP-konsulent, Ungdomsvejledning, Familierådgivningens børn og ungesagsbehandlere samt andre relevante samarbejdspartnere ift. den enkelte unge. Udslusning: Der er opfølgning min. hver 3. måned. Den unge støttes først og fremmest i at finde læreplads eller vende tilbage til uddannelse. 143 4.3.5. Forrevalidering Målgruppe: Unge over 18 år med væsentlige modnings-, udviklings- eller indlæringsproblemer. Visitationprocedure: Henvendelse til sagsbehandler i Jobcenter - udredning, afklaring, handleplan Indhold: Varighed og placering sker efter individuel skøn. Private og amtslige udbydere benyttes. Det kan være døgntilbud med både botræning og erhvervstræning eller det kan indeholde en af delene. Der er løbende opfølgning af sagsbehandler. Udslusning: Foregår efter handleplan. Ofte vil der være tale om efterværn. 144 4.3.6. EGU Erhvervsfaglig Grunduddannelse (EGU) er fremover en opgave, der skal løses af Ungdommens Uddannelsesvejledning. Målgruppe: Unge, der har svært ved den teoretiske undervisning og behøver ekstra tid til oplæring ad mere praktisk vej. Oplysninger: Henvendelse vedr. EGU kan rettes til Ungdommens Uddannelsesvejledning eller www.ungvej-soroe.dk Indhold: Uddannelsen varer normalt 2 år. Der er skolegang i 20-40 uger og praktik i resten af tiden. Man kan komme i praktik i op til et år ekstra. Uddannelsen planlægges individuelt ud fra evner og interesser og kan sammensættes af uddannelser inden for forskellige brancher. Praktiktiden er på en arbejdsplads, men man kan også komme i praktik på en produktionsskole, en værkstedsskole eller en erhvervsskole. Skoletiden kan være på en erhvervsskole, en social- og sundhedsskole, et AMU- center, voksenuddannelsescenter eller på en produktionsskole. Udslusning: EGU kan bruges til at opnå delkompetencer eller oplæring til et job. Den kan også bruges som grundlag for en erhvervsuddannelse. Pris: Der skal afsættes midler til særlig EGU-vejledning og til elevløn i praktiktiden, samt undervisning/ kurser. Eks: Vejledningstid i med adm. del, vis. kurustilsyn m.v. 70 - 100 timer pr. år. Elevgodtgørelse under kursus 20 - 40 uger af 1200 pr. uge - 48.000 24.000 145 Kursusudgifter transport og kursusbetaling - 30.000 2.000 Vejlederløn ved f.eks. 100 timer (incl. kørsel) - 25.000 pr. årselev. EGU-lønudgift 70 - 80 ugers løn Pris pr. egu-elev. 20..000 140.000-160.000 50.000 - 100.000 146 4.3.7. STU (Særligt tilrettelagt uddannelsesforløb) Kort om STU - særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse.Formålet med STU, den særlig tilrettelagte ungdomsuddannelse er, at unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt. Unge udviklingshæmmede og andre unge der af fysiske eller psykiske grunde ikke kan gennemføre en anden ungdomsuddannelse, kan nu tage en særlig tilrettelagt 3-årig ungdomsuddannelse. Den er altså et uddannelsestilbud til dig mellem 16-25 år, der på grund af dine særlige forhold og selv med specialpædagogisk støtte ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse, herunder erhvervsgrunduddannelsen (EGU). Om uddannelsen Ungdomsuddannelsen består af undervisning og praktiske aktiviteter, herunder botræning og praktik i virksomheder og institutioner. Du vil få udviklet dine: • • • evner til at indgå i sociale sammenhænge og til at få et selvstændigt og aktivt fritidsliv faglige kompetencer i forhold til uddannelse og/eller beskæftigelse. muligheder for at deltage selvstændigt og aktivt i samfundslivet Uddannelsen tilpasses netop elevens behov, kvalifikationer, modenhed og interesser. Den kan gennemføres på forskellige uddannelsesinstitutioner som efterskoler, højskoler, husholdnings- og håndarbejdsskoler, produktionsskoler, erhvervsskoler, daghøjskoler, værksteder og andre institutioner. Undervisningen foregår på små hold. Undervisningstimetallet udgør 840 timer årligt. Andelen af praktiske aktiviteter, herunder praktik, kan højst udgøre 280 timer årligt. Ved afslutningen af din uddannelse, udleveres et såkaldt kompetencepapir, som indeholder en beskrivelse af de skole- og praktikforløb, du har deltaget i. Hvordan kommer jeg i gang med uddannelsen? UU vurderer om du indgår i målgruppen for ungdomsuddannelsen, og om du således skal ind på den 3-årige ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Du kan altså ikke bare selv vælge uddannelsen. 147 Hvis uddannelsen er noget for dig, udarbejder UU i samarbejde med dig og dine forældre et udkast til en uddannelsesplan for din uddannelse. UU indstiller herefter til kommunens bevillingsudvalg (visitationsteam), som afgør, om uddannelsen tilbydes. Der er ikke noget fast starttidspunkt på uddannelsen, så du kan begynde løbende henover året, men de fleste starter efter sommerferien i det år de bliver færdig med grundskolen. Afklaringsforløb Uddannelsen indledes med et afklaringsforløb på op til 12 uger. Her skal den unge sammen med en UU-vejleder og forældre/værge udarbejde den endelige uddannelsesplan for hele uddannelsen som beskriver: • • • Hvad skal du lære og hvorfor? Hvornår skal du det? Hvor skal du have de forskellige dele, som uddannelsen stykkes sammen af? Vejledning under uddannelsen Du bliver vejledt og støttet gennem hele uddannelsesforløbet. Mindst én gang om året er der samtale med en UU-vejleder om uddannelsesplanen og evt. justeringsbehov. . Økonomi under uddannelsen Uddannelsen er gratis. Du kan ikke søge SU, men du beholder de ydelser, du i øvrigt har ret til. Kontakt Hvis man mener STU, den 3-årige ungdomsuddannelse for unge med særlige behov er relevant eller hvis yderligere spørgsmål om uddannelsen skal uddybes, så henvensis der til en UU-vejleder/ STU-vejlederen . 148 4.3.8. Personlig rådgiver eller kontaktperson Målgruppe: Personlig rådgiver: Unge, der har behov for rådgivning og vejledning i forhold til uddannelse, arbejde og fritid eller som vilkår i forbindelse med tiltalefrafald. Kontaktperson: Børn og unge, som har behov for en fast voksenkontakt, som forældrene ikke kan opfylde. Opgaven er at være til rådighed og støtte på det personlige plan og samtidig at korrigere eller stoppe en evt. uhensigtsmæssig adfærd. I visse tilfælde kan opgaven også være at medvirke til en koordineret indsat i forhold til hele familien. I forhold til børn og unge med psykiske problemer er der et særligt tilbud ”Projekt efterværn” (se afsnit 3.3.3.b.) Visitationsprocedure: Visitering sker via Familierådgivningens børn- og ungeesagsbehandlere. Varighed Så længe det vurderes at barnet eller den unge har behov for særlig støtte Samarbejdspartnere Forældre, lærere, pædagoger, ungdomsvejledere, PPR, sagsbehandlere og andre i den unges netværk Udslusning: Når den unge ikke længere har behov for særlig støtte, træffes aftale om ophør af støtten. 149 4.3.9. Hjælpemidler, boligindretning ergo- og fysioterapi Målgruppe : Kommunen yder støtte til hjælpemidler og boligændringer til børn med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Visitationsprocedure : Ansøgning samt bevilling af hjælpemidler og boligændringer foregår via de sagsbehandlende ergoterapeuter i den socialfaglige myndighedsfunktion. Diabetesmateriale, incontinenshjælpemidler, skinner, korsetter, biler, proteser etc. bevilges via adm. medarbejdere i den socialfaglige myndighedsfunktion. Ergoterapeutisk samt fysioterapeutisk behandling/træning bevilges via den pædagogiske konsulent i Fagcenter Børn og unge – varetages af privatpraktiserende terapeuter. Støtte til hjælpemidler, der anvendes til fritid/leg, ansøges/bevilges via børnesagsbehandler i Familierådgivningen. Hjælpemidler, som skal bruges i forbindelse med undervisning/lektiehjælp, bevilges/anskaffes af skolen. Sagsbehandlende ergoterapeut yder konsulentbistand i forbindelse med ovenstående. Varighed : Der vurderes løbende, om der er behov for nye hjælpemidler og boligændringer. Samarbejdspartnere : Forældre, Hjælpemiddelcentralen, specialinstitutioner, specialrådgivning, sagsbehandler, pædagoger etc. Pris : Boligændringer: Der er ingen forældrebetaling. Hjælpemidler : Der er ingen forældrebetaling. 150 Udenfor Sorø kommune: 4.3.10. Produktionsskoler www.ungvej-soroe.dk har link til Produktionsskolerne i Danmark. Desuden er der direkte link til produktionsskolerne i vores område. Ungdomsvejlederne hjælper gerne med at finde en egnet skole. Målgruppe: 16-25 årige, der ikke er i uddannelse - eller har gennemført en videregående uddannelse. Det er især et tilbud til unge, der er usikre på deres valg og unge, der ikke er parate til optagelse på en ungdomsuddannelse. Usikre unge kan efter frafald på en ungdomsuddannelse optages på produktionsskole. Som §9 stk. 5 elev kan undervisningen forlægges fra folkeskole fx i 8.-9. 10. klasse til produktionsskole efter aftale med skole og hjemkommune. ( Kommunen skal betale ca. 2000 pr. uge ). Indmeldelse: Unge henvender sig selv ofte sammen med forældre eller vejledere. Der er som regel hurtig optagelse. Ungdomsvejledningen kan henvise unge, der ikke er uddannelsesparate. Indhold: Varighed: Max. 12 mdr. Efter 12 måneder kun som aktiveret henvist af hjemkommune eller AF. Samarbejdspartnere: De kommunale ungdomsvejledninger, arbejdsmarkedsafdelingerne for unge over 18,ungdomsuddannelser m.m. Indhold: Produktionsskoleforløb er overvejende praktisk sidemandsoplæring i værksteder suppleret med vejledning. Desuden kan der suppleres med færdigheder i grundskolens fag og evt. tages afgangsprøver. Udslusning: Det er målet at udsluse eleverne til uddannelse – alternativt arbejde. 151 Det lykkes i høj grad. I udslusningen samarbejdes med ungdomsuddannelserne og evt. ungdomsvejledningerne. Pris: Taksten pr. årselev er 71.460 kr. plus 6350 kr. i bygningstilskud. Beløbet betales af hjemkommunen og modsvares af bloktilskud. For unge, der er aktiverede, dækkes udgift til kontanthjælp fra kommunen, Eller ved dagpenge fra AF/ a-kasse. Eleverne får udbetalt skoleydelse: Unge under 18 år får 500 kr. pr uge. Over 18 år får man 1.200 kr. pr. uge. Elever med forsørgerpligt eller andre særlige forhold får 1958 pr. uge. §9 stk. 5 elever modtager ikke skoleydelse. Generelt modtager man ikke skoleydelse, hvis man fra det offentlige får penge at leve for, uanset hvilken årsag. 152 4.3.11. Bistand under uddannelse BEK. Nr. 1030 af 15/12/1993. Der skal tilbydes specialpædagogisk støtte og de nødvendig hjælpemidler til elever i ungdomsuddannelserne og på de videregående uddannelser, når der er et særligt behov herfor. Målgruppe: Årsagerne kan være fysiske, psykiske og sociale. Der skal være tale om en funktionsnedsættelse. Støttens formål er at sikre, at eleven kan opfylde uddannelsens mål. Ordningen dækker blinde og svagtsynede, døve og hørehæmmede, bevægelseshæmmede, personer med læse- og skrivevanskeligheder, personer med talevanskeligheder og personer med psykiske problemer. Ekstra danskundervisning til fremmedsprogede elever kommer ind under ordningen, hvis danskundervisningen er nødvendig, for at eleven kan gennemføre den faglige undervisning. Etablering af specialpædagogisk støtte: På ungdomsuddannelserne træffer man afgørelse i samarbejde med eleven. Praktikvirksomheden kan indgå i aftalen. Afgørelsen træffes på så tidligt et tidspunkt som muligt - gerne med udgangspunkt i FTU-ansøgningen. For elever, der kommer direkte fra grundskolen, vil behovet være beskrevet i uddannelsesplanen under rubrikken ”Særlige behov”. Det er meget ønskeligt, at ungdomsuddannelserne før skoleårets start vurderer elevens behov i forhold til de faglige mål, således at støtten kan igangsættes allerede når eleven påbegynder uddannelsen. (Jævnfør LVU aftale om Fælles retningslinjer ved overgang til ungdomsuddannelse). På de videregående uddannelser administreres SPS- ordningen af Statens Uddannelsesstøtte SU. www.su.dk/sps Også her er det nødvendigt at søge i god tid. Eksempler på støtteformer: • Båndoptager/afspiller til digitale bøger, diktafon • Undervisningsmaterialer på lydbånd eller digitale medier • Computer med ordbank, talesyntese, scanner eller andet kompenserende udstyr • Specialundervisning, supplerende undervisning, sygeundervisning • Hjælpepersoner • Særlige betingelser ved prøver 153 Nogle elever med handicap kan få særlig økonomisk støtte og vejledning under uddannelsen gennem socialforvaltningen. Ungdommens Uddannelsesvejledning hjælper gerne med ansøgning. Øvrige henvisninger. Se vejledningen til lov om UU – nr. 298 af 30. april 2003 - bemærkningerne i afsnittet Vejledning af unge med særlige behov. www.tilgængelighed.nu er nu udbygget og omfatter mange undervisningssteder. ALLE websites kan gøres tilgængelige for personer med læsehandicap – på www.adgangforalle.dk . www.emu.dk (elektronisk mødested for undervisere) fortæller en del om elever med særlige behov på et underpunkt. Der gøres opmærksom på: Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning nr. 896 22.sept. 2000 bl.a. § 9 stk.4 (uea-som selvstændigt fag i 8.-9. kl.) og § 9 stk.5 (praktik i en længere periode). Vejledning om folkeskolens indsats over for elever, hvis udvikling kræver særlig hensyntagen eller støtte (nov.2002) § 9stk.5 om arbejdspraktik. Bek. om uddannelsesplaner i folkeskolen § 1 stk.5 , § 9 skolevejl./kurator yder særlig tilrettelagt vejledning). Bek. om elever med særlige behov ved folkeskolens afsluttende prøver, nr. 4 6. januar 1998 - § 1 (den enkelte skole kan fravige prøvebestemmelserne). § 2 stk. 2 (elev og forældre afgør påtegning om fravigelse – tilladelse fra PPR). Bek. af lov om social service bl.a. afsnit 2 om unge. Bek. af lov om aktiv arbejdsmarkedspolitik § 22 (om individuel jobtræning) Bek. om aktivering efter lov om aktiv socialpolitik……… Bek. om aktiv socialpolitik. Folder om overgang fra skole til erhvervsliv – grundlæggende principper og anbefalinger til politiske beslutningstagere. Eventuelle spørgsmål om spec. pædagogiske elever sendes til Preben Siersbæk i UVM og svar gives på vejledningshjemmesiden i anonymiseret form. 154 4.3.12. Aflastning Målgruppe: Forældre, der er særligt belastede, og som følge heraf har behov for at blive aflastet i forhold til det daglige arbejde med børnene. Eller børn med særligt behov for støtte, som har behov for at være væk hjemmefra i kortere perioder. Visitationsprocedure: Visitering sker via Familierådgivningens børn og ungesagsbehandler. Indhold: Barnet får tilbud om at komme i en plejefamilie, på en døgninstitution eller andet godkendt sted. Barnet følger dagligdagen i den familie eller på det opholdssted, hvor det er i aflastning. Der henvises til de enkelte tilbuds servicedeklarationer. Varighed Behovet for aflastning er individuelt, men er oftest hver 2. eller 4. weekend samt i ferier. Der kan være tale om korte forløb og længere forløb i hele barnets opvækst. Samarbejdspartnere Forældre, PPR, lærere, pædagoger, sagsbehandlere og andre i barnets netværk Udslusning: Når familien eller barnet ikke længere har behov for aflastning, planlægges det hvornår og hvordan aflastningen skal afsluttes. 155 4.3.13. Anbringelse udenfor hjemmet Målgruppe: Børn eller unge, der på baggrund af adfærdsmæssige problemer eller sociale årsager ikke kan bo hjemme. Visitationsprocedure: Visitering sker via Familierådgivningens børn- og ungesagsbehandlere. Sagsbehandleren foretager en grundig undersøgelse af barnets og familiens forhold. Denne undersøgelse skal være helhedsorienteret og skal beskrive barnets og familiens ressourcer og udviklingspotentialer. Det skal endvidere være dokumenteret at barnets eller familiens problemer ikke kan løses ved en forebyggende indsats i hjemmet. En beslutning om anbringelse udenfor hjemmet sker som hovedregel i samarbejde med forældrene og kommunen er forpligtet til: • at gennemføre en børnesamtale • at lave en handleplan • at følge op på handleplanen • at tilbyde forældrene støtte • at arbejde på at barnet kan hjemgives På baggrund af en vurdering af barnets behov for støtte, vælges det konkrete anbringelsessted. Dette kan være: • familiepleje • socialpædagogisk opholdssted • døgninstitution • akutinstitution • behandlingshjem • skole- behandlingshjem • kost og efterskoler • skibsprojekter • på eget værelse med tilsyn Varighed en anbringelse må aldrig vare længere end højst nødvendigt Samarbejdspartnere forældre, PPR, sagsbehandler, lærere, pædagoger og andre i barnets netværk Dagligdag 156 Der henvises til de enkelte institutioner og socialpædagogiske opholdssteders egne beskrivelser og servicedeklarationer samt Sorø kommunes pjece af til plejefamilier. Udslusning: Når problemerne i hjemmet er løst eller barnet ikke længere har behov for at være anbragt udenfor hjemmet, planlægges en hjemgivelse. Er der tale om større børn lægges der en plan, hvor i hvilket omfang de har behov for støtte, når de flytter i egen bolig. (Efterværn) Pris: Børnefamilieydelser inddrages til delvis finansiering af anbringelsen og i sjældne tilfælde kan der fastsættes en egenbetaling. 157 4.4 Redskaber 4.4.1 Marte Meo-metoden Marte Meo er en metode, der ved hjælp af videooptagelser giver forældre/fagpersoner anderledes handlemuligheder for positiv og udviklende kommunikation barn og voksen imellem. Metoden viser, hvor vigtigt det er, at vi ser barnets initiativ, og at vi sprogligt kommenterer og bekræfter, at vi har set hvad barnet gør. Derved spejler den voksne barnets interesse og initiativ i forhold til omverdenen og kan give barnet positive kommentarer til udviklingsstøttende samspil med omverdenen. Marte Meo-terapeuten fokuserer på det positive for at styrke den voksnes evne til at støtte/vejlede barnet til en hensigtsmæssig kommunikation med omverdenen. Ved at anvende videooptagelser kan hverdagssituationer barn og voksen imellem blive fastholdt. Fra optagelse til optagelse kan terapeuten se/følge udviklingen i samspillet barn og voksen imellem. Metoden henvender sig til alle voksne, der oplever at have problemer i deres samspil med børn. Metoden kan benyttes af enkeltpersoner eller grupper, både i hjemmet, institutionen og i klassesammenhæng. I Sorø Kommune er der to uddannede Marte Meo-terapeuter. Se telefonliste. 158 4.4.2. Sprogvurdering af 3-årige. Alle kommunens 3-årige børn tilbydes (siden 1.8. 2007 ved lov) en sprogvurdering. • Forældrene får et skema med hjem, hvor de selv udfører første del. • Pædagogen modtager forældreskemaet, udfører den pædagogiske del og laver sin egen del af sprogvurderingen. • Forældrene præsenteres for det samlede resultat af forældre- og pædagogvurdering. Den pædagogiske plan, som følger vurderingen, retter sig mod det enkelte barn. Sprogvurderingen placerer børnene i 3 grupper: • Generel indsats, 80-90 % af børnene, som tilbydes børnehavernes generelle sprogstimulering og sprogpro- grammer. • Særlig indsats, 5-15 % af børnene, som tilbydes sproggruppe i børnehaven eller tilsvarende. • Fokuseret indsats, 5 % af børnene, som tilbydes tale-hørepædagogisk bistand. 4.4.3. TRAS - Tidlig registrering af sprogudvikling hos de 2-5-årige børn Et arbejdsredskab som kan anvendes af dagplejere, pædagoger og sundhedsplejersker. Det kan bruges til tværfagligt samarbejde og inspiration. Materialet består af: 1. Skema til vurdering af de 2-5-åriges sprogudvikling. 2. En vejledning. 3. En håndbog. Det udfyldte skema kan give et overblik over, om der er nogle områder, som trænger til at blive styrket. Man kan få et her og nu billede af sprogudviklingen hos barnet, og i de følgende år løbende vurdere, hvordan udviklingen forløber. Går det fremad som forventet? Forældrene inddrages mest muligt i arbejdet med iagttagelsesmaterialet. De kan bidrage med viden om deres barns udvikling og færdigheder. Forældrenes inddragelse er vigtig, fordi deres indsats har stor betydning for barnets udvikling. 159 Skemaet er velegnet til at give dagplejere og pædagoger et overblik over barnets sprog og kommunikation forud for en forældresamtale. Det er inddelt i tre overordnede udviklingsområder: 1. Samspil, kommunikation og opmærksomhed. 2. Sprogforståelse og sproglig bevidsthed. 3. Udtale, ordforråd og sætningsproduktion. Det er nødvendigt at skrive ned over nogle uger. Det er en god ide at samle iagttagelserne på det enkelte barns side i et ringbind. Det er også nødvendigt at skrive eksempler på ting, barnet ikke behersker. Man drøfter barnets udvikling med forældrene både for at få og give oplysning om barnets udvikling. Hvis man ønsker hjælp, kontakter man bagefter, børnehavens sprogansvarlige, tosprogspædagog, talepædagog, psykolog eller andre relevante fagpersoner. TRAS-materialet kan bestilles hos: e-mail: [email protected] 160 4.4.4. Sprogstimuleringsprogrammer til børnehavebørn Børnehaverne tilbyder børnene strukturerede sproggrammer. Blandt de hyppigst anvendte er for de 3 årige: ”Leg med sproget – den lille daglige dosis.” Den strækker over 6 uger. For de 5-årige: Sproget har vokseværk, i 10 uger om året. Ugerne 2-6 og 8-12 foreslås, mindst 3 gange om ugen à 20 minutter. Legelæsning og skrivning integreres i børnehavernes sproglige arbejde for alle børn. 4.4.5. Screeninger Tidlig indsats er et af de bærende principper i kommunen. Derfor får alle børn tilbudt et antal screeninger i løbet af deres opvækst. Formål: • • At få et mere nuanceret billede af det enkelte barn med henblik på pædagogisk planlægning. At finde de børn, som har behov for en særlig indsats. Screeningen er et tilbud til dig som børnemedarbejder for at understøtte din faglighed i udviklingen af børnenes læringsmiljø. Forældrene skal altid orienteres før og efter en screening. Ved enkelte screeninger er forældrene selv tilstede. Det er pædagogers og læreres ansvar at orientere forældrene og at følge op på screeningerne i dagligdagen. På nuværende tidspunkt findes der to screeninger i sundhedsplejen, en screening i børnehaven, tre screeninger i børnehaveklassen og et antal faglige prøver igennem skoleforløbet. Sundhedsplejen Boelprøve: • Tidspunkt (barnets alder): 7-10 måneder. • Formål: At undersøge om barnet følger det normale udviklingsmønster, såsom samspil, opmærksomhed og reaktioner overfor bestemte syns- og lydindtryk samt deres motorik. • Udføres af: Sundhedsplejersken. 161 Chat-undersøgelse: • Tidspunkt (barnets alder): 1½ år. • Formål: Tidligt at opdage en social og kommunikativ udviklingsforstyrrelse. • Udføres af: Sundhedsplejersken. Børnehaven Motorisk screening: • Tidspunkt (barnets alder): 3½ - 4 år. • Formål: Finde og træne de motorisk usikre børn så tidligt som muligt. • Udføres af: Motorikpædagogen. Børnehaveklasse KTI (Kontrolleret Tegne Iagttagelse): • Tidspunkt: September og marts. • Formål: Se om barnet er parat til at modtage undervisning. • Udføres af: Psykolog og læse- eller tale-hørekonsulent. Talescreening: • Tidspunkt: September-oktober. • Formål: Give forslag til hvordan det enkelte barn har brug for at blive udfordret sprogligt i løbet af børnehaveklassen. • Udføres af: Tale-hørekonsulent. Motorisk screening: • Tidspunkt: September-oktober. • Formål: Finde og træne de motorisk usikre børn. • Udføres af: Motorikpædagog. 162 4.4.6. Tidlig indsats (et tilbud til familier med spædbørn) Tilbuddet er udviklet i et samarbejde mellem sundhedsplejen og PPR og har til formål at udbygge den tidlige forebyggende indsats overfor for familier med særlige vanskeligheder i forbindelse med graviditet, fødsel og spædbarnstiden. ”Når det ikke bare er lykken at være gravid, at få barn, og når samspillet ikke lykkes”. De signaler, I som fagpersoner kan være opmærksomme på, er flg.: Signaler under graviditeten: - uønsket graviditet, ambivalens ved graviditet - graviditet som alternativ til abort - ingen forestillinger om barnet under graviditeten - ignorering af graviditeten - problemer med mand/kæreste/at være enlig - psykiske forstyrrelser under graviditeten - traumatiske oplevelser så som tabsoplevelser - traumer: tidlige komplikationer (abort, dødfødsel, vuggedød) - vedvarende somatiske klager uden grund - problematiske opvækstforhold Signaler efter fødslen: - forventninger til fødslen, som ikke er indfriet - komplicerede fødsler - præmature spædbørn - spædbørn indlagt på neonatal - syge spædbørn/syge forældre - hjælpeløshed: omsorgen ikke god nok, kan ikke overskue det hele - håbløshed: ”skulle aldrig være blevet mor”, ”der er ikke noget der nytter”, ”kan ikke klare det”, ”dur ikke til noget” - skyldfølelse: ”er ikke god nok mor”, ”burde være så lykkelig”, ”kan ikke være bekendt ikke at holde af barnet” - forskellige somatiske klager. (søvnløshed, appetitløshed o.s.v.) - angst - vanskeligheder ved at tolke barnets signaler ”meget uroligt barn”, ”barnet er ude på at genere mig”, ”barnet kan ikke lide mig” - vanskeligheder i madgivningssituationer, ”barnet kan ikke lide min mælk”, ”min mælk er alt for tynd”, ”barnet spiser ikke nok” Perioden med graviditet og et spædbarn kan således være meget belastende og blive starten på en skæv udvikling for barnet og forældrene. Samtidig er denne periode på grund af sårbarheden præget af en åbenhed, som betyder modtagelighed for forandring og udvikling, hvis den rette hjælp tilbydes. 163 Hvis denne hjælp I som fagpersoner kan tilbyde inden for jeres område ikke synes tilstrækkelig, kan I kontakte sundhedsplejen, som herefter kan henvise kvinden/familien til Projekt tidlig indsats. 164 4.4.7. ABA-træning af børn med autisme eller Asperger (ABA = Applied-Behavioral-Analysis = Anvendt Adfærds Analyse). ABA- baseret oplæring har sin oprindelse i Prof. Ivar Lovaas’ eksperimentelle arbejder i USA i 70’erne og 80’erne, og kan beskrives som værende en intensiv, målrettet og struktureret oplæring indenfor alle livets områder, men med særlig fokus på de sproglige og sociale adfærds- og kompetence områder. Det er gerne en kombination af ’en-til-en træning’ i hjemmet, med vægt på reduktion af protestadfærd, indlæring af samarbejdsrutiner og sproglige færdigheder, og den erfaring barnet tilegner sig i naturlige, dagligdags situationer. Den almindelige børnehave/skole bliver et central oplæringsmiljø, hvor barnet skal støttes i at være observerende, imiterende og aktivt deltagende i samspil, samvær og leg med de andre børn. Oplæringsfilosofien og pædagogikken har som udgangspunkt at alle børn kan lære, såfremt træningen og oplærings-betingelserne tilrettelægges individuelt, og at kravene og opgaverne som introduceres i begyndelsen, er enkle nok til at sikre mestring. Det er vigtigt, at barnet tidligst muligt får oplevelsen af succes i.f.m. at følge krav, løse opgaver, vise opmærksomhed hen imod de ”rigtige” (sociale) stimuli, lytte efter, fremvise fælles opmærksomhed m.m. Målgruppen er: • • • Børn der har en diagnose inden for autismespekteret og som er normalt begavede. Børn hvis familie er indstillet på et tæt samarbejde samt oplæring i hjemmet. Børn der efter et intensivt ABA-forløb kan forventes fuldt integreret i traditionel institution/skole. Et ABA-forløb indeholder: • Ved hvert forløbs opstart vil ABA-supervisor observere barnet i dets nuværende miljø (4 timer), hvorefter en adfærdsanalyse, indeholdende en 165 • • • • vurdering af de nødvendige kompetencer til brug ved planlægning af et individuelt ABA-forløb udarbejdes. I vurderingen af det enkelte barn arbejdes der tæt sammen med PPR psykolog, institutioner samt andre relevante instanser. Oplæring af pædagogerne samt supervision og vejledning til forældre og øvrige personer omkring barnet. Supervisionsmøder afholdes hver 14. dag. Hjemmevejledning efter behov. Evalueringsmøder. Første gang efter 3 måneder, derefter løbende hvert halve år. Bevillingen gives for et år ad gangen. ABA-teamet arbejder i institutioner, skole og SFO, med henblik på integration i det traditionelle miljø. Støttepædagogens timer fordeles efter individuelt behov, på henholdsvis institution, skole (inkl. frikvarterer) og SFO. Målet med den intensive træning er at gøre barnet i stand til at følge et traditionelt institution/skole-forløb, på lige fod med jævnaldrende samt, at familien oplever, at barnet udvikler sig på de nævnte områder så det bliver i stand til at indgå i sociale relationer. 166 4.4.8. IT- rygsæk 1. Der er indgået kommuneaftale med Mikroværkstedet om CD-ord m.fl. programmer pr. 1. februar 2008. Aftalen betyder at CD-ord kan • installeres på skolePC´ere, • installeres på elevers hjemmePC´er • installeres på bærbare PC´ere • Bilag af kontrakt fremsendes til orientering. 2. Der skelnes mellem en A-rygsæk og en B-rygsæk. A-rygsæk er program, scannerpen (C20), USB-key og bærbar PC. B-rygsæk er program, USB-key og scannerpen til installation på hjemmePC. 3. Alle A-rygsække finansieres af B&U. 4. Der skal forefindes scannere med Omnipage Pro OCR-program på den enkelte skole. 5. Rygsæk kan, som hovedregel, tildeles elever fra og med 4. klasse. 6. Den enkelte skoles læsevejleder/spc.u.v.koordinator/testlærer gennemfører læsetest på de elever der udviser behov og tager stilling til om der er basis for tildeling af A eller B-rygsæk. 7. Hvis det skønnes, der er behov for A-rygsæk (massive læsevanskeligheder eller diagnosticerede dyslektikere) fremsendes via SKOLELEDER ansøgning til læsekonsulent som træffer endelig beslutning. Elisabeth Aagerup, Sømosevej 50, 4293 Dianalund. 8. Bevilges A-rygsæk meddeles skoleleder godkendelse. 9. Hvis det skønnes, der er behov for B-rygsæk er det skoleleder der bevilger. 10. Der etableres efter behov introduktionskurser på skolerne for lærere. Efter behov etableres ligeledes kurser for elever og forældre. 11. Der udpeges SUPERBRUGER på hver skole. 12. A-rygsække opbevares og registres af bibliotekskoordinator AnneLene Grønnegård på Stenlille Skole. 13. A-rygsække installeres og kontrolleres af IT-vejleder (John) på Frederiksberg Skole. 14. Der henvises i øvrigt til ansøgningsskema og procedurebeskrivelse, som skoleleder er i besiddelse af. Aftale om lån af IT-rygsæk til uddannelsesformål 167 Låner Elevens navn Bopælsadresse Cpr.nr. Skole og klassetrin Forældrenavn Telefonnr.: E-post: Udlåner Navn Adresse Kontaktpersoner Telefonnr.: E-post: Den udlånte genstand Bærbar PC Fabrikat / mærke Model/type Årgang Serienummer Øvrigt udstyr 168 Programmer installeret Låneperioden Startdato Slutdato Vilkår Anvendelse: 1. Udstyret må kun anvendes af låneren personligt som arbejdsredskab til godkendte undervisningsformål i overensstemmelse med de instruktioner, som skolen giver. 2. Udstyret må kun anvendes på skolen og i hjemmet, medmindre skolen i det enkelte tilfælde tillader, at udstyret kan benyttes andre steder. 3. På PC’eren må kun opbevares programmer, dokumenter og andre data, som vedrører godkendte undervisningsformål. Ophavsretslovgivningen og vilkårene i licensaftaler til programmer m.v. skal overholdes. 169 Aftalens ophør: 4. Udlånet indledes med en prøveperiode på 6 mdr. , hvorefter klasselærer og spec.lærer vurderer, om der opnås den forventede effekt af udstyret. Hvis vilkårene for låneaftalen overtrædes, kan den bringes til ophør med øjeblikkelig virkning. Låneaftalen ophører på den slutdato, som er anført i aftalen. Dog kan aftalen med et varsel på 14 dage bringes til ophør, hvis særlige forhold taler herfor. 5. Når låneaftalen ophører, er låneren og dennes forældre forpligtet til at aflevere udstyret til skolens kontaktperson inden 1 uge. Ved aflevering udsteder kontaktpersonen kvittering for, at udstyret er modtaget i korrekt stand, bortset fra forringelser som følge af almindeligt slid og ælde. Ansvar: 6. Låneren og dennes forældre er forpligtet til at sørge for, at udstyret behandles og opbevares forsvarligt, når det befinder sig uden for skolens område. Evt. skade eller bortkomst skal straks anmeldes til IT-konsulenten. Udstyret er lånt, og derfor dækket af familiens familieforsikring/indboforsikring. Kommunen kan dog gøre undtagelse herfra i tilfælde, hvor det vurderes, at betaling af erstatning vil være urimeligt byrdefuldt på grund af familiens økonomiske forhold. I sådanne forhold kan erstatningen nedsættes eller helt bortfalde. Underskrift: 7. Med underskrift på denne låneaftale erklærer låneren og dennes forældre, at de har gjort sig bekendt med vilkårene og er indforstået hermed. 8. Udlåner opbevarer låneaftalen og sender en kopi til låner. 170 Dato og underskrift Som udlåner Som låner Dato Dato Underskrift Underskrift Forældreunderskrift Udlån af IT-rygsæk til uddannelsesformål. Målgruppe Elever fra 4. – 10. klasse, der har så store læse-skrive- og stavevanskeligheder, at de ikke får tilstrækkeligt udbytte af undervisningen. I særlige tilfælde kan IT-rygsækken bevilges tidligere. En ansøgning forudsætter : • • • • • • • at elevens behov for en IT-rygsæk er relateret til et læsehandicap, som nødvendiggør et personligt hjælpemiddel for at eleven kan deltage ligeværdigt i den almene undervisning. at der har været iværksat forebyggende og foregribende indsats. at eleven er normaltbegavet. at eleven skal være motiveret for at ville yde en rimelig indsats i skolearbejdet. at elevens behov ikke umiddelbart kan dækkes af det udstyr, der til enhver tid findes på kommunens skoler både i tilknytning til den almene undervisning og i tilknytning til specialundervisningen. at skolen er villig til at bevilge kursus for klasseteam, specialundervisningslærer samt elev og forældre. at elevens forældre og lærere skal være motiverede for at ville støtte eleven i arbejdet med computerstøttet undervisning. 171 • • • at elev og forældre, når IT-rygsækken er bevilget, deltager i et af de kurser, som arrangeres 3-4 gange årligt i Sorø kommune. at udstyret udlånes af Sorø skoleforvaltning. at eleven som regel enten er eller vil blive indstillet til PPR. IT-rygsæk lærervurdering Elevens navn Bopælsadresse Cpr.nr. Skole og klassetrin Forældrenavne Ansøgningen skal vedlægges relevante papirer om hidtidige skoleforløb, samt aktuelle læse- og evt. staveprøver, jævnfør skemaet. Beskriv elevens trivsel i forhold til klassen og i forhold til skolearbejdet. Hvorledes har eleven benyttet skolens it-muligheder i specialundervisningen og i almenundervisningen. Beskriv den foregribende og forebyggende indsats, elevens arbejdsindsats og forløbets stabilitet. 172 Beskriv forældres og læreres indstilling til at støtte eleven i arbejdet med at afprøve og integrere it-rygsækken i den almene undervisning. Skitsér en undervisningsplan for eleven, der beskriver, hvordan og i hvilket omfang man har tænkt sig at anvende IT-rygsækken. Ansøgningsskema til brug ved tildeling af IT-rygsæk. Sorø kommune. Elevens navn Cpr.nr. Forældrenes navne Skole og klassetrin Skolegang påbegyndt på nuværende skole Klasselærer Forældrenes adresse Tlf. nr Klasselærers Tlf. nr Testlærer E-mail Testlærers tlf. 173 Testresultater af gruppeprøver Skriv måned og år i datokolonnen Dato Klas se OS 64 OS 120 SL 60 SL 40 Dansk læseprøve Orddiktat STprøver Rigt./.Pass . Rigtigheds% Rigt./.Pass . Rigtigheds% Rigt./.Pass . Rigtigheds% Rigt./.Pass . Rigtigheds% Rigt./.Pass. Rigt./.Pass . Antal fejl Kategori Kategori Kategori Kategori Kategori Kategori 174 Testresultater af individuelle prøver Skriv måned og år i datokolonnen IL-Basis Læseprøve IL Læseprøve Testbatteriet Ina BorStrøm Elbros ordlister Ordblindeprøve 3.kl. Dato Klasse Ord/10 sek. Rigtigheds% Ord/10 sek. Rigtigheds% Vedlæg elevprofil Vedlæg resultater Rigtigheds% Rigtige ord Non-ord Vedlæg kopi af opgaven Dato Klasselærers underskrift Dato Testlærers underskrift Dato Skoleleders underskrift 175 5. Bekymring, hvad gør jeg? 5.1. Bekymring for barnet 5.1.1. Loven kræver at du handler Som professionel inden for børneområdet kan det hænde, at du bliver bekymret for et barns trivsel og udvikling. I sådanne situationer er det vigtigt, at du ved, hvordan du skal handle og i hvilken rækkefølge tingene skal gøres. For at sikre at barnet får den nødvendige hjælp, er der i Lov om Social Service beskrevet hvordan du skal forholde dig, hvis du får mistanke om omsorgssvigt. Ifølge loven har du pligt til at underrette de sociale myndigheder, hvis et barn er udsat for omsorgssvigt. I Sorø kommune skal underretningen ske til Børn- og unge sagsbehandleren i Familierådgivningen. Måske tænker du umiddelbart ”Hvordan vil samarbejdet med familien fungere fremover, hvis jeg underretter sagsbehandleren?” Eller ”Det gør nok bare mere skade end gavn” eller ”jeg vil ikke fungere som anmelder”. Sådanne overvejelser kan være udtryk for, at du ikke opfatter dig selv som myndighedsperson i forhold til de opgaver, du har overfor børn og unge, der hvor du er ansat. Men bag sådanne overvejelser ligger også en vurdering af, om det overhovedet er hensigtsmæssigt at foretage udarbejde en underretning. Og det er ikke et lovligt hensyn. Det er i Lov om Social Service § 153 beskrevet at enhver offentligt ansat har en skærpet underretningspligt, hvis de under udøvelsen af tjenesten, får kendskab til forhold, der giver formodning om, at et barn eller en ung under 18 år har behov for særlig støtte. Du har således pligt til at foretage en underretning, og det er herefter op til sagsbehandleren at vurdere, hvilke foranstaltninger, der måtte være relevant. Du skal med andre ord se underretningen som en mulighed for at hjælpe barnet og familien. I denne handleguide får du hjælp og støtte til at vurdere barnets eller den unges behov for støtte, samt afklare om det er noget, der kan løses med en særlig indsats i institutionen eller om der skal sendes en underretning. Ligesom du kan se, hvordan hvilke oplysninger, der skal indgå i en underretning samt hvordan det videre arbejder forløbet. 176 5.1.2. Faglig etik Etik i arbejdet med børn, unge og familier handler om at kunne vurdere, om et barn eller ung har behov for støtte, samt hvad man bør gøre. Man kan sige, at der gælder en slags principper for god etik i arbejdet med børn og unge. Principperne handler om: • • • • • • at barnet altid er i fokus, at forældrene inddrages fra starten i respekt for, at barn og forældre hører sammen, uanset vilkårene i en familie, så er familien barnets vigtigste holdepunkt at være åben og ærlig i sin information til forældrene. Forældrene til barnet/den unge, er et uundværligt led og skal inddrages i det samarbejde, der skal foregå, når en vanskelig situation skal løses at håndtere fortrolige oplysninger korrekt at huske at barnet eller den unge også har ressourcer og styrkesider, der kan udvikles – ikke kun problemer at der aldrig udleveres eller sendes en underretning op til en week-end eller ferie. Forældrene skal have mulighed for at få svar på spørgsmål med det sammen 177 5.1.3. Hvad kan jeg selv gøre og hvornår kan jeg søge hjælp? Nedenfor vises et diagram, hvor du kan se, hvordan sagsgangen er i bekymringsager. Du kan se, hvad du selv kan gøre og hvor og hvornår du kan konsultere andre faggrupper. Modellen er udarbejdet i samarbejde med KL og vedtaget i det tidligere TUT, den 11. april 2008. Hovedprincipperne er følgende: Ansvar ved bekymring: 1. Der skal være tydelig ansvarsplacering hos den medarbejder, der observerer problemet. Vedkommende er sagsbærer og er ansvarlig for dokumentation af bekymringen. 2. Leder underskriver og fremsender underretning til Familierådgivningen 3. Hvis leder og medarbejder er uenig om, hvorvidt bekymringen kræver en underretning, har medarbejderen skærpet underretningspligt. Medarbejderen, der observerer problemet, skal i disse tilfælde selv fremsende underretningen til Familierådgivningen med tydeliggørelse af, at lederen ikke er enig i bekymringen. Dokumentation: 4. Der er udarbejdet en disposition, som kan være en støtte, når der skal søges særlig støtte i daginstitution/specialundervisning i skole i Fagcenter Børn og Unge eller der skal sendes en underretning til børn og ungesagsbehandleren i Familierådgivningen. 5. Der er ligeledes udarbejdet et skema samt en vejledning, som skal benyttes ved indstilling til PPR. 178 Symbolforklaring til diagrammet 179 5.1.4. Tegn på at noget er galt I dit arbejde med børn eller unge bruger du din faglige viden og indsigt. Derfor bliver ud opmærksom, vis et barn ikke trives. Du observerer måske, at et barn eller en ung ikke reagerer eller udvikler sig alderssvarende. Du bliver måske opmærksom på nogle signaler, der giver dig mistanke om, at noget er galt. Børn og unges robusthed og reaktioner overfor belastninger er forskellige. Det er vigtigt at huske, at selv om nogle børn og unge måske har samme reaktionsmønster, kan årsagerne, til deres reaktioner være forskellige. Oversigten nedenfor angiver nogle tegn, det er vigtigt at være opmærksom på. Listen er ikke udtømmende, men tænkt som eksempler, der kan skærpe din faglige opmærksomhed. Barnet/den unge: - virker angst/skræmt har koncentrationsvanskeligheder i skole/institution/dagpleje er ude af stand til at modtage indlæring bliver meget påvirket af uro fra omgivelserne har problemer med at kontrollere impulser (f.eks. hyppige raserianfald, manglende kontrol over sin vrede) har en ændring i adfærd, som ikke kan henføres til almindelige udviklingsområder mangler nysgerrighed og interesse for omgivelserne holder sig meget for sig selv eller bliver holdt udenfor af de andre er ude af stand til at etablere sociale kontakter med jævnaldrende kammerater klæber til de voksne eller rager afstand fra voksne har fysiske tegn på omsorgssvigt (forsømt m.h.t. mad, bad, søvn, påklædning m.v.) viser tegn på fysisk vold f.eks. blå mærker eller mistanke om seksuelle overgreb har mange fysiske klager har spiseforstyrrelser og er stærkt over eller undervægtig forsømmer tit har misbrugs- og alkoholvaner, der slår negativt igennem på hverdagen virker depressiv, ulykkelig og/eller socialt isoleret Hos små børn skal du også være opmærksom på om: - barnet er anspændt eller passivt, stille og tilbagetrukket 180 - barnet har vanskeligt ved at regulere søvn, mad opmærksomhed og stimulation barnet udforsker omverdenen uden at søge støtte og anerkendelse fra voksne barnet er i særlig grad klynkende og virker utrygt Det er vigtigt at understrege, at du i første omgang skal rette din opmærksomhed mod barnets adfærd og udvikling, hvilket listen ovenfor er eksempler på. Først derefter kan du forsøge at bliver klar over, hvad du tror adfærden er udtryk for. 181 5.1.5. Omsorgssvigt – hvad er det? Vold og mishandling – fysisk og psykisk I det følgende gennemgås typer af overgreb, et barn kan blive udsat for. Der startes med det, man kalder aktive handlinger (f.eks. fysisk vold). Fysisk vold eller mishandling Barnet udsættes for handlinger fra forældrene (eller andre) som ikke er hændelige uheld, og hvor barnet aktivt påføres skade. Typisk er det skader, der medfører mærker eller andre tegn, som f.eks. knoglebrud, sår brandsår eller bløddelslæsioner (f.eks. hævelser, blå mærker eller blå øjne). Det er vigtigt at være opmærksom på de forklaringer barnet eller forældrene giver om de fysiske skader. Passer forklaringerne ikke sammen, eller passer de ikke til skaderne, som de fremtræder, kan det være et signal om, at barnet eller forældrene ønsker at dække over, hvad der faktisk er sket. Psykisk vold Der er tale om psykisk vold eller omsorgssvigt, når barnet udsættes for alvorlige forsømmelser på grund af forældrenes manglende evne til at give tryghed, omsorg og kærlighed. Barnet kan eksempelvis blive udsat for at overvære fysisk mishandling af sin mor. Det kan også være, at forældrene på grund af egne problemer (som psykisk sygdom eller misbrugsproblemer) ikke er i stand til at opbygge en tilværelse med tryghed og omsorg. Forældrene registrerer ikke barnets interesser og behov. Seksuelt misbrug Den fysiske del af det seksuelle overgreb kan bestå i, at barnet udsættes for berøringer af seksuel karakter, som kys og berøring af kønsdele. Det er også seksuelle overgreb, hvis barnet forføres eller tvinges til at berøre de voksnes kønsdele eller tvinges til samleje. Det seksuelle overgreb kan også have psykisk karakter. Samværet mellem barnet og den voksne kan være præget af en seksualiseret atmosfære: barnets kønsdele diskuteres, barn og voksen ( eller en ung over 15 år) ser pornofilm sammen, barnet deltager i læsning af pornoblade eller lignende. Seksuelle overgreb af psykisk karakter har ikke et oplysende formål, men er alene udtryk for den voksnes behov. Vær opmærksom på, at børn er naturligt loyale over for deres forældre. Børn oplever det som i deres interesse, at familiekonflikter bliver holdt 182 hemmelige. Barnet vil oftest sætte det, barnet oplever som familiens tarv, over eget behov for beskyttelse. Typiske symptomer hos børn, der har været/er udsat for seksuelle krænkelser: • • • • • • • • • • • • • • • • Markante ændringer i adfærden manglende evne til at opleve glæde psykosomatiske symptomer som f.eks. ufrivillig vandladning/afføring, spiseforstyrrelser e.a. voldsomme raseriudbrud ringe selvværd og selvtillid indesluttethed ensomhed, går meget alene mistænksomhed tvangshandler voksen adfærd taler om sex på en ”voksenmåde” eller undviger emnet grænseoverskridende sexlege kan sætte ord på f.eks. lugte og konsistens i forbindelse med seksuelle handlinger klæbende kontakt til voksne ukritisk kontakt til andre, indladende Børn kan afsløre seksuelle overgreb på flere måder. De kan afsløre det med vilje eller indirekte ved at vise signaler. De kan også være uvidende om at det har været udsat for overgreb. Børn i 1 – 6 års alderen viser ofte tydelige signaler i leg og hvad de snakker med kammeraterne om. De ved ikke, at de har været udsat for noget forkert. De større børn vil tit sløre at de har været udsat for overgreb. Endelig har drenge en tendens til at være mere åbne ”acting out” end piger. OBS. Styrelsen for social service har udarbejdet en pjece ”Hvordan tackler du seksuelle overgreb”. Denne kan rekvireres i Familierådgivningen eller ved direkte henvendelse til Styrelsen. 183 5.2. Hvornår og hvordan skriver jeg en underretning? 5.2.1. Situationen er bekymrende – men ikke akut Vær opmærksom på, at barnets situation kan give anledning til bekymring i forskellig grad. Det er derfor vigtigt, at du handler i bekymringssager, også selvom situationen ikke er akut. Du og din leder kan søge rådgivning hos medarbejderne i Familierådgivningen, der jævnligt kommer på skolerne og i institutionerne. d.v.s. sundhedsplejersken, tale-hørekonsulenten, psykologen eller børn og unge- sagsbehandleren. Du kan også drøfte sagen i Rådgivningsteamet. Det kan du gøre, hvis du har en aftale med forældrene, eller hvis du drøfter sagen anonymt, (det vil sige, at du ikke må nævne barnets, den unges eller forældrenes navn.) 184 5.2.2. Situationen er alvorlig – måske akut Hvis et barn viser tegn på, at der er øvet vold mod det, eller hvis barnet udviser symptomer på at være udsat for et seksuelt overgreb, skal der omgående tages kontakt til Børn- og ungegruppen, d.v.s samme dag. Sagsbehandleren afgør herefter, som myndighedsudøver, om barnet eller den unge skal undersøges af en læge, også selvom forældrene ikke mener at det er nødvendigt. Udenfor rådhusets åbningstid, skal du kontakte den sociale døgnvagt. Dette gør du ved at ringe til Slagelse politi. Politiet sørger herefter for at du kommer i kontakt med Den sociale Døgnvagt. 185 5.2.3. Systematiske iagttagelser Barnet kan f.eks. være i en belastende situation (f.eks. p.g.a. skilsmisse eller et dødsfald) og reagerer derfor med en bekymrende adfærd. Senere vil barnet have overvundet krisen, og giver ikke længere anledning til bekymring • Første skridt er, at du er blevet opmærksom på, at et barn muligvis ikke trives. • Næste skridt er at følge din bekymring op med mere systematiske iagttagelser. • Systematik er det modsatte af tilfældighed. • Systematiske iagttagelser resulterer muligvis i vished eller forstærkede indtryk. I vurderingen af dine iagttagelser skal du både inddrage din faglige viden om børn og familier, men du bør også inddrage dine egne normer i dine overvejelser. Vores faglige viden er langt hen ad vejen ”fælles”, men vores egne normer kan være forskellige, og de kan have en betydning for, hvad vi synes er det rigtige og det gode at gøre. Det er vigtigt at du på et tidligt tidspunkt informere din leder om din bekymring og dine iagttagelser. Når du har fortalt om problemets karakter, er det lederens ansvar, at der i samarbejde med dig lægges en plan for det videre forløb. I skal sammen finde ud af, hvordan I vil handle ud fra de oplysninger og iagttagelser I har gjort. I skal overveje følgende: - hvordan skal /kan forældrene tidligt informeres og inddrages? Dialogen med forældrene er vigtig. De har forældremyndigheden og har ikke kun ret til at træffe afgørelser om barnets forhold, men også pligt til at drage omsorg for barnet. - kan I selv klare problemerne i samarbejde med forældrene? - Kan I klare problemerne, hvis I samarbejder med andre professionelle, f.eks. sundhedsplejersken, støttepædagog, tal- hørekonsulent eller psykolog fra PPR. - er situationen så alvorlig at I må skrive en underretning til børn og ungesagsbehandleren? 186 5.3. Arbejdsgangen i forbindelse med en underretning 5.3.1. Hvornår skal du underrette? Underretningspligten indtræder, når du i dagplejen, institutionen eller skolen ikke længere har mulighed for i eget regi at hjælpe barnet/den unge i tide. I vil formentlig have prøvet at yde rådgivning og vejledning til forældrene. I har måske også iværksat særlige pædagogiske og/eller undervisningsmæssige foranstaltninger, uden at det har haft den ønskede effekt. Underretningen kan foregå både mundtligt og skriftligt, men det anbefales at du altid gør det skriftligt. I Sorø kommune har vi udarbejdet en disposition som kan støtte dig, når du skal udarbejde en underretning (eller ansøgning om støtte fra fagcenter Børn og Unge). (Se pkt. 5.3.3. eller afsnit 7.) Der er tale om en underretning, når man første gang oplyser Børn og ungesagsbehandleren om et barn eller en ung. Der er ikke tale om en underretning, når der allerede er et samarbejde i gang med børn- og ungesagsbehandleren. Er der behov for at orientere sagsbehandleren, så kan der udarbejdes en orienterende skrivelse. Sager, hvor der ifølge loven skal ske en underretning, er tilfælde, hvor du som offentligt ansat bliver opmærksom på at et barns udvikling og sundhed er truet. Det kan være: - børn, der viser tegn på fysisk/psykisk omsorgssvigt børn, der udsættes for fysisk/psykisk vold og mishandling børn, der har været udsat for seksuelt misbrug 187 5.3.2. Medinddragelse af forældrene Det er vigtigt at forældrene inddrages i processen. Det skal ske før eller senest samtidig med, at du foretager underretningen. Du og din leder skal holde et møde med forældrene, hvor I fortæller om jeres alvorlige bekymring for deres barns situation. Vi anbefaler, at du og din leder viser underretningen til forældrene, og at I sammen gennemgår den med forældrene. Du skal være opmærksom på, at du ifølge persondatalovens § 28 og 29 har pligt til underrette forældrene, når du indsamler oplysninger. Du skal underrette forældrene om formålet med at du indsamler oplysninger, hvem du eventuelt giver dem videre til, om forældrene er forpligtet til at svare på dine spørgsmål og hvad der sker, hvis de ikke svarer. Du skal også fortælle dem, at de har ret til at få indsigt i sagsmaterialet, og at de kan gøre indsigelse, hvis de mener at sagsmaterialet ikke er korrekt. Hvis du indsamler oplysninger hos andre end forældrene, skal du ud over ovenstående også fortælle forældrene, hvilke typer af oplysninger, du indsamler. Hvis det strider imod barnets tarv at underrette forældrene, giver persondatalovens § 30 dig mulighed for at undlade dette. Hvis du behandler de oplysninger, du indsamler til en underretning, elektronisk, f.eks. skriver et referat på computeren – er det altså ikke kun af hensyn til det gode samarbejde med forældrene, at de skal inddrages med det samme. Det er et lovkrav. Uanset hvilke faser arbejdet gennemløber, er det vigtigt at have kontakt med familien. Du skal være opmærksom på, at barnet/den unge er part i sin egen sag, og Skal inddrages i behandlingen af sagen, når barnet /den unge skønnes modent nok. Det betyder at barnet har ret til et tilbud om meddinddragelse, men det betyder ikke at barnet har en pligt til at medvirke. Du skal altså vurdere hvor meget barnet kan bære at blive involveret, og tilbyde det, men barnet har altid ret til at sige nej. Du skal være opmærksom på, at der altid vil være en formodning for at barnet er modent nok. Du skal altså altid foretage en konkret vurdering og kunne argumentere for det, hvis du beslutter ikke at inddrage barnet. Der kan være flere mulige forløb, når du/I handler professionelt i forhold til børn med behov for særlig støtte. • • • • bekymringen for barnet viser sig at være ubegrundet, og pædagogen/læreren har derfor ingen særlig opgave dagplejen/institutionen/skolen og forældrene starter et samarbejde , uden at det er nødvendigt at inddrage andre dagplejen/institutionen/skolen og forældrene samarbejder med sundhedsplejerske/støttepædagog eller PPR dagplejen/institutionen/skolen skriver en underretning til Børn og unge- sagsbehandleren 188 5.3.3. Hvordan skal en underretning se ud? I Sorø kommune har vi valgt ikke at benytte et specielt skema, men har i stedet udarbejdet en disposition, som er vejledende. Underretningen skal være objektiv og skal indeholde en række punkter om de iagttagelser, du/I har gjort. De er nødvendige for børn- og ungesagsbehandlerens behandling af underretningen. Det kan f.eks. være eksempler på barnets adfærd eller ændringer i adfærden. Det er vigtigt at skelne mellem, hvad du ved og hvad du formoder. Det, du ved, er det, du har iagttaget. Hvis du har formodninger om faktiske hændelser, må du gerne skrive det. Du skal bare altid tydeliggøre at det er en formodning. Du må derimod aldrig forsøge at opstille formodninger om årsager eller konklusioner. Iagttagelserne skal være så detaljerede som muligt – også gerne så flere personer i institutionen/skolen bekræfter iagttagelserne. Kom gerne med eksempler. Underretningen skal ikke indeholde dine/jeres egne vurderinger eller forslag til, hvad der kan gøres ved problemet. Den skal indeholde en beskrivelse af hvad barnet har behov for, således at sagsbehandleren i samarbejde med familien, efter en mere grundig udredning, har mulighed for at finde det relevante tilbud til barnet. Punkter, der skal med i underretningen: Barnet: Navn, cpr.nr., adresse, skole /institution Forældre: Mors navn, cpr.nr., adresse, mors telefon/mobil Fars navn, cpr.nr., adresse, fars telefon/mobil Evt.: plejeforældre: Navn, cpr.nr., adresse, telefon/mobil Problemformulering: • • • • • For hvem er det et problem Hvordan viser det sig I hvilke situationer viser det sig, beskrivelse af facts/data Hvornår viser det sig Hvilke konsekvenser har det for barnet 189 Hidtidig indsats: • • Skolens /institutionens samarbejde m/forældre/beskrivelse Beskrivelse af institutionens /skolens konkrete foranstaltninger Handleplan: • Hvordan • Hvor længe • Effekten heraf Hvornår blev skole/institutionen første gang opmærksom på problemet? • • • • Hvem gjorde opmærksom på problemet PPR´s rolle i form af rådgivning, eventuelle observationer/ supervision samt inddragelse heraf i handleplanen Rådgivningsteamets faglige sparring Eventuelle undersøgelser/tests, resultater heraf Skolens /institutionens beskrivelse af barnets ressourcer og problemstillinger i forhold til: • • • • • • • • Situationen i daginstitution /skole / SFO Relationer til voksne Relationer til kammerater Relationer til forældre Fysisk udvikling Psykisk og emotionel udvikling Fritidsbeskæftigelser /interesser Hvad siger/ønsker barnet i forhold til problemet: Beskrivelse af familien og familiens netværk: 5 6 7 8 Familiens netværk som har betydning for barnet Forældrenes holdning til indstillingen Hvad mener forældrene der skal arbejdes med Hvad har forældrene gjort for at ændre på problemerne 190 Forælderens beskrivelse af barnets ressourcer og problemstillinger i forhold til: • Situationer i hjemmet • Vurdering af hidtidig indsats i hjemmet, såfremt der har været støtte i hjemmet • Vurdering af egen indsats • Vurdering af skolens /institutionens indsats indtil nu Andet: 191 5.3.4. Mødet med forældrene: Du og din leder skal som allerede nævnt, holde et møde med forældrene om underretningen. I den sidste ende er det lederens ansvar, at reglerne om forældrenes inddragelse bliver overholdt. Men det er vigtigt, at du selv kan formidle svære ting til forældrene, og samtidig opretholde en god kontakt til dem i hverdagen. Hvis dette falder dig – og måske nogle af dine kolleger – vanskeligt, er det et oplagt emne for jer at arbejde med under supervision, evt. i Rådgivningsteamet. I kan med fordel indlede mødet med forældrene med, at lederen fortæller om mødets formål, hvor lang tid der er afsat til mødet. Lederen fortæller derefter forældrene om jeres bekymringer for deres barn. Her kan I med fordel supplere hinanden. Det er meget vigtigt, at I forholder jer helt konkret til problemerne, iagttagelserne og bekymringerne, og at I ikke begynder at fortolke hvad I tror, barnets eller den unges adfærd er udtryk for, men holder jer til, hvad I har set og oplevet. I skal altid udlevere underretningen til forældrene. Til samtalen drøfter I den med forældrene. Det er bedst at give forældrene konkrete eksempler på de iagttagelser, I har gjort, og som har gjort jer bekymrede. Forældrenes eventuelle bemærkninger og kommentarer til jeres fremstilling bør skrives ned. De kan vedlægges underretningen. Efter mødet sender du eller lederen underretningen til Familierådgivningens børn- og ungesagsbehandler. Det er vigtigt at være opmærksom på at en underretning altid skal sendes til sagsbehandleren og ikke f.eks. til PPR eller sundhedsplejen. En henvendelse til andre myndigheder om særlig støtte til et barn fritager dig ikke fra din pligt til at underrette børn- og ungesagsbehandleren i sager, hvor en underretning efter loven er påkrævet. Skole og SFO skal koordinere underretninger. Den person, som sender underretningen skal sikre, at der indgår iagttagelser og oplysninger fra både skolen og SFO-en. Dette gælder dog ikke for akutte sager. Når Børn- og ungesagsbehandleren efterfølgende sender en kvitteringsskrivelse for underretningen, bliver skolen og SFO-en betragtet under et. Derfor sendes kvitteringen kun til den person, som har sendt underretningen. Det er derfor dit ansvar, som underretter, at formidler oplysningerne fra Børnog ungesagsbehandleren videre til både skolen og SFO-en. 192 5.3.5. Sagsbehandlerens rolle På din kvitteringsskrivelse står navnet på den sagsbehandler i Familierådgivningens børn- og ungegruppe, som behandler sagen. En underretning medfører, at sagsbehandleren inddrages som myndighedsudøver i forhold til Servicelovens bestemmelser. Sagsbehandleren har nu ansvaret og overvejer, hvad der skal ske. Sagsbehandleren koordinerer det videre samarbejde omkring sagen og skal fra starten medtænke de samarbejdspartnere, der i det daglige har kontakt med barnet eller den unge. Sagsbehandleren skal i løbet af 14 dage indkalde familien og dig som underretter til et møde. Formålet med mødet er at få mere viden om, hvordan barnet eller den unge har det. Oplysningerne skal danne grundlag for en senere vurdering af, hvilken støtte barnet/den unge har behov for (en såkaldt socialfaglig vurdering). På mødet uddyber du din underretning. Det er sagsbehandlerens ansvar at stille spørgsmål, der kan hjælpe til at uddybe og konkretisere underretningen. På denne måde får forældrene mulighed for at genkende nogle situationer og få større indsigt i problemerne. I den forbindelse kan du (som underretter) blive bedt om at komme med flere eksempler, der underbygger oplysningerne i underretningen. Det er vigtigt at bevare fokus på barnet/den unge og dets kompetencer. Det gælder uanset om underretningen også handler om forældrenes problemer (som f.eks. alkoholmisbrug). Når sagsbehandleren har sikret sig, at der er indsamlet tilstrækkelig viden om barnet/den unge og familien vurderer hun/han - om sagen falder ind under serviceloven, og om oplysningerne er alvorlige nok til en indledende og/eller en mere omfattende § 50 undersøgelse. Vær opmærksom på, at den beskrevne procedure ikke skal følges, hvis barnet eller den unge er udsat for fysisk/psykisk vold og mishandling, fysisk/psykisk vanrøgt (omsorgssvigt) eller seksuelt misbrug. Hvis sagen er akut (enten fordi den underrettes som en akutsag, eller hvis Familierådgivningens børn- og ungesagsbehandler vurderer sagen som akut, skal der handles hurtigt. Ved disse alvorlige underretninger vil sagsbehandleren ikke vente på det ovennævnte underretningsmøde. I de tilfælde tilrettelægger sagsbehandleren forløbet i hver enkelt sag. 193 Hvis det drejer sig om formodede seksuelle overgreb i hjemmet, bør forældrene ikke underrettes først, da dette kan ødelægge politiets efterforskning. I sådanne tilfælde vil sagsbehandleren først drøfte underretningen med politiet for at afklare, om der er belæg for at rejse straffesag. 194 5.3.6. § 50 undersøgelser (Lov om Social service) Hvis der er grund til at tro, at et barn eller en ung trænger til særlig støtte skal kommunen ifølge Lov om Social Service § 50 sørge for, at barnets eller den unges forhold undersøges grundigt. Sådan en undersøgelse udarbejdes i samarbejde med forældrene og er forudsætningen for, at sagsbehandleren kan iværksætte en hjælpeforanstaltning. Indledende § 50 undersøgelse Den indledende undersøgelse indeholder en socialfaglig vurdering med en foreløbig risikovurdering af barnet/den unge. Familierådgivningens sagsbehandler kan vurdere barnets/den unges situation med udgangspunkt i underretningen og de supplerende oplysninger ved samtalen med familien. Sagsbehandleren skal sikre sig tilstrækkelig viden til at vurdere barnets/den unges situation. I den forbindelse er det oplagt, at sagsbehandleren får mere viden fra de mennesker, der indtil nu har haft med barnet/den unge at gøre. Sagsbehandleren skal sikre at der indledes et tværfagligt samarbejde. På baggrund af en risikobedømmelse vurderer sagsbehandleren, om barnet/den unge har væsentligt behov for støtte eller ej. Hvis der er et væsentligt behov for særlig støtte, skal der iværksættes en mere omfattende § 50 undersøgelse i samarbejde med barnet/den unge og forældrene. Mere omfattende § 50 undersøgelse En mere omfattende undersøgelse forudsætter, at både barnet/den unge og forældrene bliver inddraget i et samarbejde. Sagsbehandlerens rolle er at sikre, at undersøgelsen er helhedsorienteret. Det betyder, at hun både skal inddrage det private netværk og de professionelle fagpersoner, der er tæt på barnet/den unge. I undersøgelsen skal problemer, ressourcer og udviklingsmuligheder hos både barnet/den unge og forældrene beskrives. Det skal også fremgå, hvordan barnet/den unge og forældrene opfatter problemerne, og om de har egne løsningsforslag. I undersøgelsen skal der indgå oplysninger om barnets/den unges: • • • • • Sundhedsforhold Skoleforhold Fritidsforhold Udvikling og adfærd Familieforhold 195 Ifølge serviceloven er sagsbehandleren også ansvarlig for at der afholdes en børnesamtale. Denne samtales formål er at få belyst barnets egen opfattelse af sin situation og forslag til løsning af problemerne. Sagsbehandleren vurderer, om der er behov for at indhente specialviden om barnet. Det kan f.eks. være i form af en undersøgelse hos en speciallæge eller en psykologisk undersøgelse. Din rolle i institutionen og skolen En underretning og et undersøgelsesforløb medfører som regel et samarbejde mellem barnet/den unge, forældrene, fagpersonerne omkring barnet og sagsbehandleren i Familierådgivningen. I samarbejdet er det nødvendigt, at de professionelle fagpersoners roller under forløbet aftales, så alle er klar over hinandens forskellige indsats for at hjælpe. Sagen overlades ikke til sagsbehandleren, men der samarbejdes tværfagligt. Sagsbehandleren arbejder videre ud fra et helhedssyn på barnets/den unges og familiens samlede situation, mens dagplejen/institutionen/skolen fortsat arbejder med at støtte barnet eller den unge i hverdagen. Gensidig orientering Hvis du har foretaget en underretning til sagsbehandleren, som dermed varetages af sagsbehandlingen, har du som sundhedsplejerske, pædagog, lærer el.a. ikke som udgangspunkt krav på oplysning om, hvilke initiativer, der konkret tages i forhold til barnet/den unge eller familien. I Sorø kommune lægges der vægt på det tværfaglige arbejde. Det er derfor besluttet at Børn og unge- sagsbehandleren bør være opmærksom på at informere sagsbærer/skoleleder/ institutionsleder om den igangværende sagsbehandling, når det vurderes at være relevant og nødvendigt. Dette forudsætter, at der indhentes forældresamtykke. Information af relevante parter vedr. sagsbehandlingen skal dog kun foregå, når det skønnes nødvendigt for parternes mulighed for at hjælpe barnet/den unge ifht det konkrete problem. Ligeledes informeres skole/institution, når der er truffet beslutning om en foranstaltning for barnet/den unge, så skole/institution kan medvirke til opfyldelse af handleplanen. Ligeledes er det vigtigt, hvis der sker ændringer med barnet/den unge under sagsforløbet, at du orienterer sagsbehandleren herom. 196 Lav klare aftaler I et underretnings- og undersøgelsesforløb mødes en række forskellige fagpersoner fra forskellige steder i kommune. For at samarbejdet kan fungere bedst muligt, er det sagsbehandlerens opgave at skabe klarhed om, hvem der gør hvad og hvorfor: • • • • forældrene deltager i altid i alle møder, medmindre de klart giver udtryk for, at de ikke ønsker at deltage. Det er vigtigt at huske, at de er de vigtigste personer i barnets/den unges liv når I mødes, skal formålet med mødet være klart defineret allerede ved indkaldelsen til mødet vær opmærksom på at lave en klar aftale om, hvem der er den ”ansvarlige tovholder” i den efterfølgende periode, så I undgår uklarheder og forvirring. Ved et underretningsmøde og møder vedrørende en § 50 undersøgelse er det altid sagsbehandleren, der er tovholder det er også nødvendigt tydeligt at aftale, hvilke opgaver den enkelte pædagog, lærer, sundhedsplejerske, psykolog, sagsbehandleren eller andre påtager sig for at støtte barnet/den unge. Den gode dialog i samarbejdet er en forudsætning for at yde den gode og rigtige indsats. Støtten til barnet/den unge og familien er et tilbud. Familierådgivningens sagsbehandler kan kun iværksætte en hjælpeforanstaltning hvis: • der i samarbejde med forældrene er udarbejdet en undersøgelse efter Servicelovens § 50, og • forældrene er enige i og ønsker iværksættelsen af en hjælpeforanstaltning efter Servicelovens bestemmelser. 197 5.3.7. Retningslinier for modtagelse af underretninger: I.h.t. Lov om Social Service § 153 har alle, der udøver offentlig tjeneste, en skærpet underretningsforpligtelse, hvis de får kendskab til forhold, der giver formodning om, at et barn eller en ung under 18 år har behov for særlig støtte. Se nærmere herom i folderen ”Procedure for underretning ved mistanke om dårlig trivsel eller omsorgssvigt”. I.h.t. Lov om Social Service § 154 har enhver, der får kendskab til at et barn eller en ung under 18 år fra forældres eller andre opdrageres side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare, pligt til at underrettte kommunen. Underretninger jf. § 153 kan ikke være anonyme. Hvis underretteren i særlige tilfælde ikke vil skrive under, kan han/hun bede sin leder om at underskrive. Dette fratager dog ikke pligten til at orientere forældrene om underretningen. Underretninger jf. § 154 kan være anonyme. Der er ikke formkrav til en underretning. Den kan være skriftlig, lige så vel som den kan være mundtlig. Sagsbehandleren er forpligtet til at behandle alle henvendelser, uanset form eller indhold. Ved skriftlige underretninger, sendes der senest 6 dage efter modtagelsen, en kvitteringsskrivelse med besked om hvem, der behandler sagen samt tidsperspektivet. (Forudsat der ikke er tale om en anonym henvendelse). Herefter tages kontakt til familien med henblik på afklaring af, om der er behov for at iværksætte en undersøgelse jf. § 50. I andre tilfælde kan sagen afsluttes med råd og vejledning, som kommunen er forpligtet til jf § 11. I alle tilfælde (også tilfælde, som umiddelbart vurderes som værende grundløse), skal familien orienteres om underretningens indhold. 198 Hvis underretningen er mundtlig, d.v.s. en telefonisk henvendelse, skal den der modtager henvendelsen vær opmærksom på flg.: • at skrive ordret ned, hvad der bliver fortalt • at afklare med underretteren om han/hun ønsker at være anonym • at underretteren orienteres om hvad der er skrevet (formuleret), og accepterer dette (hvis der er tale om at underretter er nært knyttet til familien, skal man være opmærksom på dette i formuleringen, således at familien ikke umiddelbart kan fastslå underretterens identitet) • at underretteren orienteres om at det, der er skrevet ned, vil blive udleveret til familien • at oplyse om, at man som underretter ikke er part i sagen, hvilket betyder at man ikke vil blive løbende orienteret om sagens forløb og ikke kan klage over de skridt, som kommunen vælger at foretage eller vælger ikke at foretage 199 6. Beskrivelse af samarbejdsfora 6.1. Tavsheds og oplysningspligt 6.1.1. Tavshedspligt Hvad enten du er ansat på en skole, i en institution eller i en forvaltning, har du som udgangspunkt tavshedspligt. Denne tavshedspligt er beskrevet i Forvaltningslovens § 27, jf. Straffelovens § 152. Tavshedspligten omfatter alle ansatte og bestyrelsesmedlemmer. Også studerende og eksterne konsulenter, der kommer i institutionen eller på skolen, har tavshedspligt. Som medarbejder har du tavshedspligt med hensyn til de fortrolige og private oplysninger, du erfarer gennem dit arbejde. Tavshedspligten betyder altså, at du ikke overfor venner og familie kan underholde med den seneste personfølsomme sag fra dit arbejde. Tavshedspligten er derimod ikke til hinder for at videregive fortrolige oplysninger i forbindelse med dit arbejde. Hvad enten det drejer sig om udveksling af oplysninger indenfor samme myndighed eller til andre myndigheder, så er det reglerne om videregivelse af fortrolige oplysninger – og ikke tavshedspligten – der bestemmer, hvilke oplysninger, der må videregives og hvornår. I forbindelse med videregivelse af oplysninger, er det nødvendigt at vide, hvad der er fortrolige og private oplysninger, dette vil blive gennemgået senere i dette afsnit. Hvis du ønsker at få yderligere oplysninger om de professionelle faggruppers tavshedspligt, kan du læse ”Vejledning om hjælp til bøn og unge gennem dialog og samarbejde med forældrene” på Velfærdsministeriets hjemmeside. 200 6.1.2. Samarbejde og videregivelse af oplysninger Dette afsnit af handleguiden beskriver mulighederne for at udveksle oplysninger. Det giver muligheder for et samarbejde mellem de medarbejdere, der løser opgaverne omkring et barn eller en ung og dennes familie. Det gælder også i det daglige arbejde, hvis et barn eller en ung har brug for ekstra støtte. Giv og få oplysninger Alle medarbejdere bør være opmærksomme på, at ens samarbejdspartnere kan have brug for oplysninger, man selv ligger inde med. Det betyder, at man både efter anmodning og på eget initiativ skal formidle viden til samarbejdspartneren. I Børn og ungegruppen skal man f.eks. være bevidst om at skolen eller institutionen også arbejder med barnets sociale udvikling, og derfor kan have behov for at kende til sagsbehandlerens indsats i forhold til familien. Efter forvaltningslovens, retssikkerhedslovens og persondatalovens regler er hver part i samarbejdet omkring børn og unge med behov for særlig støtte forpligtet til altid at forsøge at få forældrenes og evt. den unges samtykke til at videregive fortrolige oplysninger. Kun i særlige tilfælde, hvor barnets tarv vægtes højest, kan man undlade at indhente samtykke. (Forvaltningslovens § 28). Vær også opmærksom på, at du kun må videregive oplysninger, hvis den du videregiver oplysningerne til har brug for oplysningerne for at kunne udføre sit arbejde. D.v.s. oplysningerne skal være relevante og af væsentlig betydning for arbejdet. Dette gælder også, selv om du har opnået samtykke fra forældrene til videregivelse af oplysningerne. De samme regler gælder ved indhentning af oplysninger. 201 6.1.3. Forvaltningsmyndigheder Inden for den kommunale forvaltning er der meget bred adgang til at indhente og videregive oplysninger, men oplysningerne skal være relevante og af væsentlig betydning for arbejdet. Vær derfor opmærksom på at hvis en myndighed må videregive en oplysninger, skal den videregives når der kommer en anmodning (FL § 31). Man må kun indhente fortrolige oplysninger, der har betydning for arbejdet (FL § 32). Der er forskel på de regler, der gælder for videregivelse af oplysninger indenfor samme forvaltningsmyndighed, og de regler, der gælder ved videregivelse til en anden forvaltningsmyndighed Videregivelse af oplysninger indenfor samme forvaltningsmyndighed Alle relevante væsentlige oplysninger, der er af betydning for arbejdet, må videregives. Videregivelsen skal tjene et klart og sagligt formål. Her er det ikke er nødvendigt at skelne mellem forskellige typer af fortrolige oplysninger. Samme forvaltningsmyndighed er: - Familierådgivningen - Fagcenter Børn og unge - Dagplejen - Daginstitutionerne - Ungdomsklubberne Det kan måske undre, at folkeskolen (og dermed også SFO-en) ikke står på listen. Det skyldes, at en skole betragtes som en selvstændig forvaltningsmyndighed. Skolen er ved lov tillagt selvstændig kompetence på en række områder. SFO-.en er en del af den enkelte skole. Videregivelse af oplysninger til en anden forvaltningsmyndighed Alle relevante og væsentlige oplysninger, der er af betydning for arbejdet, må videregives. Videregivelsen skal tjene et klart sagligt formål. Anden forvaltningsmyndighed er: 202 • • • • • • den enkelte skole, herunder SFO-en regionen og regionens sygehuse og institutioner krisecentre en anden kommune og dennes forvaltninger/institutioner/skoler m.v. Statsforvaltningen Politiet Her er det nødvendigt at skelne mellem to typer af fortrolige oplysninger. Rent private forhold og andre fortrolige oplysninger. Hvis du skal videregive oplysninger til ”en anden forvaltningsmyndighed”, skal du finde ud af, hvilken slags oplysninger, du vil give videre. Forvaltningsloven deler nemlig oplysningerne i to kategorier: oplysninger om rent private forhold og andre fortrolige oplysninger. Der gælder forskellige regler for de to slags oplysninger. Det kan være svært at skelne mellem de to former for oplysninger. Nedenstående eksempler kan måske hjælpe dig: Eksempler på oplysninger af rent private forhold (de må som hovedregel ikke videregives til anden forvaltningsmyndighed) • • • • • • familien er Jehovas vidner en far eller mor lider af alvorlig sygdom forældrene lever i et voldeligt ægteskab en af forældrene er eller har været fængslet der er risiko for at boligen går på tvangsauktion en af forældrene har et alkoholmisbrug Oplysninger om rent private forhold afslører særligt følsomme forhold i privatlivet. Det vil typisk være om race, religion, hudfarve, politiske, foreningsmæssige, seksuelle og strafbare forhold. Det kan også være oplysninger om helbred, væsentlige sociale problemer og misbrug, eller oplysninger om sociale foranstaltninger. Oplysningerne kan – som undtagelse – videregives hvis: • • • forældrene har givet deres skriftlige samtykke andre myndigheder har ret til at indhente oplysningerne værdispringsreglen gælder. Det gør den hvis du vurderer, at hensynet til barnet vejer tungere end forældrenes interesser i at holde oplysningerne hemmelige. Så kan du, hvis det har et klart sagligt formål, videregive disse oplysninger til en anden forvaltningsmyndighed uden forældrenes samtykke. Er du i tvivl kan du kontakte Familierådgivningens børn og ungegruppe. 203 Andre fortrolige oplysninger må kun videregives, hvis de er af væsentlig betydning for arbejdet. Eksempler på andre fortrolige oplysninger: • • • • • • • hvem af forældrene, der har forældremyndigheden over barnet cpr.nr. på barn og forældre der er sociale problemer i familien der arbejdes på at anbringe barnet udenfor hjemmet forældre og børn er i familiebehandling barnet modtager særlig støtte i institutionen forældrene er ikke i stand til at støtte skolens arbejde med barnet Oplysningerne må videregives hvis: • • • forældrene har givet deres skriftlige samtykke værdispringsreglen gælder (når hensynet til barnet vægtes højere end hensynet til forældrene) videregivelsen er et nødvendigt led i sagsbehandlingen 204 6.1.4. Særligt om Persondatalovens regler Du skal være opmærksom på, at hvis oplysningerne behandles elektronisk, så er det persondatalovens regler, der gælder. Da Sorø kommune har elektronisk dokumenthåndtering vil alt, hvad der behandles på Rådhuset, være omfattet af Persondataloven. Det betyder, at hjemlen til videregivelse af oplysninger skal findes i Persondatalovens regler. Her fastslås det at oplysninger kan videregives hvis de er nødvendigt for at et retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares. I den aktuelle sammenhæng vil en videregivelse af oplysninger være nødvendig f.eks. for at kunne fastslå, om et barn eller en ung har et retskrav på støtte, anbringelse eller andet. Desuden giver Persondataloven mulighed for at sociale myndigheder kan videregive oplysninger om væsentlige sociale problemer og andre rent private forhold, hvis videregivelsen er et nødvendigt led i sagens behandling eller nødvendig for, at en myndighed kan gennemføre tilsyns- eller kontrolopgaver. Sagsbehandleren har en generel pligt til at føre tilsyn med børn og unge. At indhente – også fortrolige –oplysninger i en bekymringssag er derfor et nødvendigt led i sagsbehandlerens tilsyns og kontrolopgaver. Persondatalovens regler gælder for videregivelse af oplysninger til andre myndigheder og til private. Der skelnes altså ikke her mellem de grupper, i modsætning til Forvaltningsloven § 28, der kun omhandler videregivelse til andre forvaltningsmyndigheder. Endelig giver retssikkerhedslovens § 11c mulighed for at indhente oplysninger uden samtykke i sager, der handler om særlig støtte til bøn og unge. Da kommunen dermed har en ret til at indhente oplysningerne, er andre dele af kommunen eller andre myndigheder dermed også forpligtet til at udtale sig jf. FL § 31. Derimod er private ikke forpligtet til at udtale sig, selvom kommunen i disse sager også har mulighed for at spørge private. Kort fortalt betyder det, at hver gang du har et sagligt behov for at videregive oplysninger, så vil du formentlig også kunne det. Du skal bare huske at vurdere hver enkelt oplysning, og kun videregive de oplysninger, der virkelig er et sagligt behov for at videregive. Og så skal du hver gang forsøge at få samtykke til at videregive oplysningerne først, og eventuelt vejlede om at du vil videregive oplysninger, selv om du ikke får et samtykke. I den forbindelse skal det erindres, at er der tale om oplysninger, der vedrører et barn eller en ung under 18 år, er det som udgangspunkt forældremyndighedsindehaveren, der skal give samtykke. Samtykket kan dog meddeles af barnet eller den unge selv, såfremt den pågældende besidder den fornødne modenhed 205 6.1.5. Særligt om det kriminalitetsforebyggende arbejde Retsplejelovens § 115 b stk. 1. giver politiet mulighed for at videregive oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold til andre myndigheder, hvis videregivelsen må anses for nødvendig af hensyn til det kriminalitetsforebyggende samarbejde. § 115 stk. 2. giver andre myndigheder samme rettigheder. Oplysningerne må dog ikke videregives med henblik på efterforskning af straffesager, men altså kun i det forebyggende arbejde. Reglen tænkes som hovedregel anvendt i tilfælde, hvor der, inden en konkret kriminalitetsforebyggende indsats påbegyndes, er behov for, at myndighederne mere uformelt drøfter barnets eller den unges forhold for i det hele taget t få klarlagt, om der er behov for en tværfaglig kriminalitetsforebyggende indsats. Såvel politi som kommune kan altså sige ”vi har problemer med den eller de unge, kender I dem også?”, og bestemmelsen giver på den måde myndighederne mulighed for at gennemføre indledende drøftelser, uden at få samtykke. Giver de indledende drøftelser anledning til yderligere, skal man forsøge at indhente samtykke. Vil den unge eller den ene af forældrene ikke give samtykke, må man overveje om man skal fortsætte alligevel. Retsplejelovens § 115 b kan kun anvendes når der er tale om børn og unge, der er alvorligt truede af kriminalitet – uanset art. I modsætning til de øvrige forvaltningsretlige regler, er der ikke noget krav om, at de oplysninger som myndighederne udveksler i forbindelse med samarbejdet skal noteres ned eller på anden måde indgå i en mere formel sagsbehandling. Myndighederne har heller ikke pligt til at udveksle oplysninger. 206 6.1.6. Forældre uden forældremyndighed Der gælder en særlig undtagelse for videregivelse af oplysninger. Den forælder, som ikke har forældremyndigheden, har nemlig efter lov om forældremyndighed og samvær ret til at få oplysninger om sit barn fra skolen, daginstitutionen og social- og sundhedsvæsenet. Der skal ikke ske en løbende orientering. Orientering af en forælder, der ikke har forældremyndighed, skal således kun ske efter konkret anmodning. Oplysningerne skal i disse tilfælde udelukkende vedrøre barnets udvikling, trivsel, problemer, faglige udvikling, og hvordan barnet klarer sig i skolen/insitutionen. Den forældre, der har forældremyndigheden, kan ikke gøre indsigelse imod at den anden bliver orienteret. Moderen eller faderen uden forældremyndigheden har hverken ret til aktindsigt eller ret til at deltage i møder eller lign. Der ikke videregives oplysninger til en forælder, der ikke har forældremyndighed, hvis: - oplysningerne handler om indehaveren af forældremyndigheden udlevering af oplysningerne skønnes at være til skade for barnet. Adgangen til at få en orientering kan fratages den forælder, der benytter denne adgang på en måde, så det bliver en urimelig belastning, f.eks. ved daglgt at anmode daginstitution, skole el.a. om orientering. 207 6.2. Tværfagligt samarbejde Den sammenhængende børnepolitik taler om tidlig indsats og forebyggelse – helhedssyn og familien i centrum. De lovgivningsmæssige rammer forpligtiger til tværfagligt samarbejde. Fagligt ses nødvendighed i ikke at se det enkelte individ isoleret, men som en del i større sammenhænge pga. de ydre påvirkningers indflydelse på individets udviklingsmuligheder. Udsatte børn og unge omgiver sig med specielt mange almindelige og særlige sagkyndige, med hver deres tilgange og fagligheder. Derfor vægtes det tværfaglige samarbejde højt i Sorø kommune. Derved opnås: • udvikling af det professionelle arbejde, set ud fra flere faglige tilgange – specielt i relation til børn/familier, der har særlige – og ikke klart individuelle – behov • større klarhed i den samlede indsats overfor det enkelte barn/ den enkelte familie • bedre udnyttelse af vores samlede ressourcer ved større klarhed over hvem der gør hvad i den enkelte sag • forbedret prioriteringsadgang, hvad er vigtigst at tage sig af • koordinering på højt niveau i alle eksterne relationer • med det samlede mål at yde en endnu bedre indsats og et endnu bedre arbejde overfor det enkelte barn / den enkelte familie, således at den enkeltes ressourcer i familien får de bedste muligheder for at blive udnyttet så optimalt som muligt • at behovet for tværfaglige overvejelser indgår i enhver sag – og at der bliver umiddelbar adgang til inddragelse af andre fagligheder, hvor det er relevant For at opkvalificere det tværfaglige samarbejde har Psykologerne, tale- høre konsulenterne samt sundhedsplejerskerne faste træffetider på skolerne og i institutionerne. Som noget nyt vil Familierådgivningens sagsbehandlere fra aug. 08l også være til stede på skolerne. Den foreløbige ramme er minimum 4 timer pr. måned. Hver skole aftaler indi- 208 viduelt med sagsbehandleren, hvornår timerne skal ligge. Det skal meldes ud til skole og daginstitutioner i hvert skoledistrikt, hvornår sagsbehandleren er at træffe på skolen. 209 6.2.1. Decentrale rådgivningsteam Pr. 1.8.08 etableres 6 rådgivningsteams, som følger skoledistrikterne. Rådgivningsteamene etableres for at sikre tværfaglig og flerfaglig rådgivning inden evt. underretning. Rådgivningsteams laver ikke sagsbehandling. Der må alene drøftes anonyme sager. Hvis der skal drøftes konkrete sager skal der forinden tages stilling til den enkelte mødedeltagers relevans i deltagelsen. Der må alene deltage fagpersoner i disse møder såfremt det er relevant for den enkelte fagpersons arbejde. Det forudsættes at borgeren/plus evt. den unge er informeret og eventuelt inviteret til at deltage i mødet.Det bør i øvrigt overvejes om netværksmøder med fordel kan planlægges til at finde sted i umiddelbar forlængelse af rådgivningsteamets møder. Formandskabet består af to personer. Formandskabet vælges for et år ad gangen. Formandskabet er mødeleder, varetager dagsordensforberedelse og udarbejder konklusionsreferater fra møderne. De enkelte rådgivningsteam er organiseret omkring skole og daginstitutioner i skoledistriktet ud fra tanken om, at barnet skal kunne følges – den røde tråd – og for at sikre tilstrækkelig tvær- og flerfaglig rådgivning inden en eventuel underretning. Organiseringen af Rådgivningsteam er skoledistrikterne: 1. 2. 3. 4. 5. Pedersborg skole inkl. Slaglille ¾ Villa Villekulla ¾ Magdalene Haven ¾ Pedersborg børnehus Borgerskolen inkl. Alsted ¾ Røde Kors børnehaven ¾ Skovhuset ¾ Holberg have Ruds Vedby ¾ Regnbuen Holbergskolen ¾ Toppen ¾ Tag fat ¾ Ventemøllegården Stenlille inkl. Stenmagle ¾ Kastanjen ¾ Sneppereden ¾ Stenlille børnehave ¾ Børnehuset i Munke Bjergby 210 6. Frederiksberg skole ¾ Grønnegården ¾ Krongården ¾ Skovbørnehaven (puljeinstitution) Følgende er medlemmer af rådgivningsteamet: ¾ Skolerepræsentant (fx afdelingsleder for specialundervisningen) – udpeget af skolelederen ¾ Daginstitutionsrepræsentant – udpeget af institutionslederen ¾ Dagplejepædagog ¾ PPR-psykolog ¾ Sundhedsplejerske ¾ Sagsbehandler fra Familierådgivningen På ad hoc basis kan SSP, ungdomsskolen, andre eksperter og sagsbærere deltage i rådgivningsteamets møder. Mødefrekvens: 1 gang om måneden. Møderække fastlægges for et år ad gangen. Fast dagsorden til rådgivningsteammøder: ¾ Godkendelse af referat fra forrige møde ¾ Status på sager ¾ Nye konkrete sager, det skal fremgå, hvem der er sagsbærer a: anonyme sager, der ønskes drøftet mhp. flerfaglig rådgivning (det fremgår, hvem der har sagen og lidt om sagens karakter) b: navngivne børn, der ønskes drøftet mhp. Flerfaglig rådgivning. ¾ Problemstillinger af generel karakter i eget område. Mødefrekvens i Rådgivningsteams Rådgivningsteamet afholder et fast månedligt møde. Møderækken fastlægges for et år ad gangen. 211 6.2.2. Områdeledelsesfora Pr. 1.8.08 etableres som noget nyt områdeledelsesfora. Der etableres 5 områdeledelsesfora, som følger skoledistrikterne, med undtagelse af Ruds Vedby og Dianalund, som sammen udgør ét områdeledelsesforum. De 5 områdeledelsesfora etableres for at igangsætte initiativer i området ud fra politiske/strategiske mål i forebyggelsesindsatsen. Rådgivningsteamet refererer til områdeledelsen. Formandskabet vælges for et år ad gangen. Formandskabet har ansvar for at udarbejde og udsende dagsorden, være mødeleder og udarbejde og udsende referater fra møder i områdeledelsesforummet. Formandskabet for hvert områdeledelsesforum har pligt til at videreformidle referater til andre områdeledelsesfora mhp. videndeling. Man har som medlem af et områdeledelsesforum ret og pligt til at holde sig orienteret. Følgende er medlemmer af et områdeledelsesforum: ¾ Institutionsledere i distriktet ¾ Skoleledere i distriktet ¾ Ledelsesrepræsentant(er), Familierådgivningen – udpeget af – eller fagcenterchefen ¾ Ledelsesrepræsentant(er), Børn og unge – udpeget af – eller fagcenterchefen ¾ Dagplejeleder tilknyttes ét bestemt områdeledelsesforum, fagcenterchefen fra Børn og Unge beslutter hvilket. På ad hoc basis kan konsulenter fra fagcenter Børn og Unge deltage i områdeledelsesfora. Mødefrekvens: 3-4 gange om året. Årlig videndelingskonference Det er besluttet, at der én gang om året afholdes en videndelingskonference om udsatte børn og unge. Konferencen skal være Sorøs omdrejningspunkt for videndeling. Deltagere på konferencen bliver alle repræsentanter og formænd for de 6 rådgivningsteams samt for de 5 områdeledelsesfora + repræsentanter fra Fagcenter Børn og Unge. Direktøren for Børn og Unge, fagcenterchefen for fagcenter Børn og Unge samt fagcenterchefen for Familierådgivningen er ansvarlige for konferencens afholdelse. Den årlige konference skal desuden sørge for introduktion 212 til arbejdet (roller og ansvar) i de nyetablerede rådgivningsteams. Den første konference afholdes i juni 2009. 213 6.2.3. Ungeteamet Formål: At skabe den bedst mulige vejledning for unge med særlige behov. Dette gøres ved: • • • • • At danne et tæt tværfagligt samarbejde som sikkerhedsnet under udsatte unge. At tilbyde en enstrenget vejledning, som de unge oplever som helhedsorienteret og sammenhængende. At udvikle den kommunale vejledning, så der er størst mulig sammenhæng i arbejdsmetoder, procedurer og blanketmaterialer m. m. At følge med i tendenser og behov i ungegruppen med henblik på løbende tilpasning af vore tilbud. At skabe kompetenceudvikling i medarbejdergruppen ved vidensdeling. Deltagere: Ungeteamet består af: • UUV-vejlederne, som er tilknyttet Sorø kommunes skoler • Lederen af Børn- og unge sagsbehandlerne • SSP-koordinator • Visitator fra Jobcentret Derudover indkaldes ad hoc medlemmer, primært de sagsbehandlere, der har kontakt til de unge. Mødestruktur: Der holdes fast møder hver måned. På møderne drøftes enkelte unge, ligesom der udveksles erfaringer. Der laves referat af møderne. 214 6.2.4. Samarbejdsaftale med dagbehandlingen Lovgrundlag: • Personalet i dagbehandlingen er ansat på konto 520, d.v.s. de er ikke ansat som en del af administrationen, men som en udførende enhed, hvilket betyder at der som udgangspunkt for opgaveløsningen skal foreligge en bevilling til et konkret barn eller en konkret familie. • Det er besluttet at udførelsen af arbejdet er organiseret efter BUMmodellen, d.v.s. bestiller-udfører, hvorefter der er en adskillelse mellem den, der bestiller opgaven (sagsbehandleren) og den der udfører opgaven (pædagogerne i dagbehandlingen) • Opgaveløsningen kan sidestilles med de private udbydere, som f.eks. SK-reflekt, privatpraktiserende psykologer m.m. Visitering: • Sagsbehandleren træffer på baggrund af § 50 undersøgelsen, beslutning om foranstaltning. I enkelte tilfælde kan det også være at der behov for at visitere en opgave til dagbehandlingen, som et led i § 50 undersøgelsen. • Der udfyldes skema til visitering. • Det er vigtigt at sagsbehandlerens vurdering fremgår af skemaet, d.v.s. at det fremgår hvad problemstillingen er, hvad der tidligere har været af tiltag, samt hvad målet for opgaven er • Skemaet afleveres til administrationen, som skriver barnet/familien på en liste over opgaver til visitering (venteliste) • Herefter afleverer adm. skemaet til lederen af dagbehandlingen, som enten fordeler sagen direkte til en af behandlerne eller tager sagen med på visitationsmøde. • Er der behov for uddybelse af opgaven eller andet, kan sagsbehandleren indkaldes ad hoc til visitationsmødet. • På visitationsmødet træffes beslutning om hvem sagen visiteres til. • Den der har fået sagen tager herefter kontakt til sagsbehandleren med henblik på uddybning af opgaven, præcis afklaring af opgavens mål og aftaler omkring antal timer og evt. aktivitetsbeløb. 215 • Skemaet udfyldes med antal timer, aktivitetsbeløb, bevillingsperiode og lov§ og underskrives af den fra dagbehandlingen, der har fået opgaven og af sagsbehandleren. • Skemaet afleveres herefter til adm., som indfører timetal m.m. i regnearket, som dels danner grundlag for et overblik over dagbehandlingens personale og de opgaver, der løses, men det danner også grundlag for opkrævning af betalingen. • Vær opmærksom på at opgaven først er visiteret til dagbehandlingen, når opgavens mål, timetal og andre formalia er aftalt og skemaet er underskrevet af begge parter. (Præcis, som når der visiteres til andre private udbydere, skemaet skal sidestilles med en kontrakt). Samarbejde: Når opgaven er visiteret til dagbehandlingen og kontrakten er på plads, aftaler sagsbehandler og behandleren rammerne for det fremtidige samarbejde. Der er dog nogle ting, der som minimum skal overholdes: • sagsbehandleren præsenterer behandleren og opgavens mål for familien, f.eks. ved et fælles møde • Behandleren skal udarbejde en skriftlig statusrapport, første gang efter 3 måneder og herefter hver 6. måned (medmindre andet er aftalt) • Rapporten skal gennemgås med familien og/eller den unge før den afleveres til sagsbehandleren. • Denne rapport danner grundlag for opfølgningen, d.v.s. at det skal vurderes om indsatsen er den rigtige eller om der skal ændres i opgaveløsningen • Det er sagsbehandlerens ansvar at tage stilling til forlængelse af en bevilling, men også at afslutte en bevilling (hvis opgaven er løst, eller hvis der ikke opnås resultater), men i praksis vil det oftest ske i et tæt samarbejde med behandleren • Hvis behandleren undervejs i forløbet bliver opmærksom på forhold, der gør at opgaven enten er en helt anden, at timetallet er for lille eller måske for stort, er behandleren forpligtet til i samråd med sagsbehandleren at tage stilling til evt. ændringer. • Såfremt der ændres i timetallet skal der gives besked til ad. herom. 216 • Såvel sagsbehandler som behandler skal udvise etik og gensidig respekt for hinanden i samarbejdet, d.v.s. have tillid til at den anden udfører et fagligt kvalificeret arbejde Fælles samarbejde: • hver 3. måned holdes fælles møde mellem alle i dagbehandlingen og alle sagsbehandlerne, hvor vi løbende evaluerer samarbejdet og evt. tager emner op til drøftelse Økonomi: • der er udarbejdet en fast timeløn på 340 kr., som dækker A til A timer, d.v.s. de timer, som behandleren benyttet i forhold til det enkelte barn eller den enkelte familie, d.,v.s. timer med barnet eller hos familien, timer til kørsel ud til familien og til evt. rapportskrivning og mødedeltagelse f.eks. på skoler eller andet. Det er dette antal timer, som skal påføres kontrakten. • Ad. udarbejder et regneark, hvor alle der er ansat i dagbehandlingen er oplistet. For hver gang, der visiteres en ny opgave, påføres barnets navn og antal bevilgede timer ud for den enkelte behandler. Det samme gælder når en opgave ophører. • På baggrund af dette regneark opkræver adm. betalingen • For at sikre at betalingen er korrekt, er det aftalt at Adm. skal have en kopi af bevillingen/kontrakten, således at sagen kan oprettes i KMD børn og voksen som en foranstaltning og med den aftalte betaling • Adm.fremsender hvert kvartal en opgørelse over de timer, der skal konteres, hvorefter ydelsen kan frigives i KMD børn og voksen. DET ER SÅLEDES VIGTIGT AT KONTRAKTEN ER KORREKT UDFYLDT, SAMT AT BEVILLINGERNE FØLGES OP OG FORLÆNGES, ÆNDRES ELLER AFSLUTTES. 217 Visitationsskema og kontrakt Dato: Sagsbehandler: Forældres navn: Faderens cpr.nr. : Moderens cpr.nr.: Adresse: Tlf.: Barnets navn: Barnets cpr.nr.: Søskende: Barnets nuværende dagtilbud – inst./skole: Problemstilling: 218 Nuværende foranstaltninger: Tidligere tiltag / indsats vedr. familien: Bevilges efter LSS §: Opgavens mål: Bevilgede ATA-timer pr. uge: Bevillingsperiode (antal mdr.): Aftalt opfølgning den: Evt. øvrige bemærkninger: 219 Dato: Støtteperson: Barnets navn: Barnets cpr.nr.: Mors cpr.nr.: Bevilgede ATAtimer pr. uge: Bevilling Fra dato: Til dato: Bevilges efter LSS § Sagsbehandler: Aktivitetsbeløb: 220 Disposition til statusrapport fra dagbehandlingen • Personlige data Navn og adresse, cpr.nr. barn Navn, adresse og cpr.nr. mor Navn, adresse og cpr.nr. far Hvem har forældremyndigheden? • Beskrivelse af støtteforholdet Beskriv hvad der er opgaven - og hvor mange støttetimer der er brugt. Beskriv metoder og pædagogiske planer • Tiltag og udvikling Beskriv hvordan der er arbejdet med barnet/den unge, og familien. • Beskriv ressourcer og vanskeligheder hos barnet, i forhold til: o Sundhed o Læring og skoleforhold o Følelsesmæssig og adfærdsmæssig udvikling o Identitet o Social fremtræden o Selvstændighed o Familie- og sociale relationer Beskriv ressourcer og problematikker hos forældrene i forhold til: o Forældrenes baggrund og familiens funktion o Bolig, beskæftigelse og økonomi o Slægtninge og andre i familiens netværk o Familiens relationer til omgivelserne o Forældrekompetence Hvordan det har forløbet. Beskriv samarbejder med barnet/den unge og hvordan det har fungeret. Beskriv samarbejdet med familien og hvordan det har fungeret. 221 • Konklusion Beskriv hvordan har forløbet været, og hvordan og hvorfor det er afsluttet. Beskriv samarbejdet med andre instanser skoler institutioner m.m. Evt. fremtidige tiltag til barnet/den unge og familien. • Familiens kommentarer • Børnenes kommentar 222 6.2.5. Samarbejdsaftale med Misbrugscentret vedr. børn i familier med alkohol Sorø kommune har indgået et forpligtende samarbejde med Misbrugscentret v/Slagelse kommune. Denne aftale indebærer at der så vidt muligt er uddannet nøglepersoner på samtlige skoler, institutioner og centralt i Familierådgivningen. Disse nøglepersoner fungerer som videnspersoner i forhold til børn i familier med alkoholmisbrug og kan kontaktes for rådgivning og egentlig sparring i disse vanskelige sager. Misbrugscentret tilbyder løbende kurser i uddannelse som nøglepersoner samt i den svære samtale. Disse kurser er gratis. For mere materiale kan Misbrugcentret kontaktes. Endvidere er der etableret et tættere formaliseret samarbejdet, som i praksis betyder at der er udarbejdet en samarbejdsaftale og en handleguide for samarbejdet mellem Sorø kommunes Familieafdeling, Voksen afdeling, Socialpsykiatri og Misbrugscentrene i henholdsvis Ringsted og Slagelse,samarbejdsaftale med henblik på: • At have et øget fokus på børn, der opvokser i familier med alkohol- og stofproblemer • At omsorgsvigtede børn i familier med alkohol og stof problemer får deres sag vurderet • At der på baggrund af denne vurdering iværksættes samarbejde med familien og støtteforanstaltninger til disse børn. • At personale, der underretter om børns behov for særlig støtte, får kvittering. • At forældrene med misbrug kommer i behandling. • At udvikle et tættere samarbejde mellem Sorø kommunes Voksen- og Familieafdelingen og Misbrugscentrene i Ringsted og Slagelse. Denne samarbejdsaftale kan rekvireres ved henvendelse til Familierådgivningen. 223 Børn- og ungegrupper Endvidere er der etableret samtalegrupper for børn og unge, som et kontinuerligt tilbud i Slagelse Kommunes Misbrugscenter. Det er for børn og unge i alders grupperne 9-12 år og for 13-16 år. Sundhedsafdelingen i Ringsted kommune har ligeledes tilbud om børnegruppe. Odsherred kommune kører Ungegruppe i Holbæk samt børnegruppe i Odsherred. Misbrugscentret er endvidere behjælpelige med at opstarte børne og unge grupper, hvis andre kunne være interesserede heri. Site på nettet for unge I efteråret 08 lancerer Slagelse kommune en ny hjemmeside for børn og unge ”mitfrirum.dk”. Misbrugscentret i Slagelse kommune og de børnefamiliesagkyndige har arbejdet med ideen i de sidste 2 år. Første etape af hjemmesiden er lavet i samarbejde med HOPE.dk , og anden etape har Misbrugscentret lavet selv. Det er en hjemmeside, som har formål at hjælpe børn og unge, der lever i familier med alkohol problemer. Siten bliver et sted, hvor børn og unge kan finde faktuelle oplysninger, gode råd, have et debatforum og en brevkasse. Men det vigtigste budskab er nok, at børn og unge kan finde ud af, de ikke er alene med problemstillingen, og det er muligt at både børn og voksne kan få hjælp. 224 6.2.6. Informationspjece til plejefamilier ansat ved Sorø kommune samt familier, der overvejer at blive plejefamilie. Værdigrundlag: Plejefamilier betragtes og behandles som samarbejdspartnere og de primære omsorgsgivere i forhold til børnene. Plejefamilierne har krav på den støtte og vejledning, der skal til for at udføre den opgave, de har påtaget sig overfor barnet, barnets familie og øvrige netværk, inden for de rammer, der udstikkes af Sorø kommune. Rekruttering af nye plejefamilier: Når et barn skal anbringes i familiepleje, søger sagsbehandleren at finde en plejefamilie, der kan imødekomme barnets specielle behov for omsorg og eventuelt behandling. Det er derfor vigtigt hele tiden at opsøge nye plejefamilier. Tilsyn i plejefamilien: Når et barn placeres udenfor hjemmet, er det den kommune, hvor indehaveren af forældemyndigheden bor, der fører tilsyn med barnet. I Sorø kommune varetages dette tilsyn af sagsbehandleren, som kommer regelmæssigt i plejefamilien. Plejefamilien har desuden mulighed for at kontakte sagsbehandleren telefonisk for at få råd og vejledning eller aftale et ekstra tilsynsbesøg. Samtalerne med plejefamilien kan f.eks. indeholde flg.: • rådgivning og vejledning til den konkrete opgave • oplysninger omkring barnets trivsel i plejefamilien • barnets samvær med forældrene • barnets forhold til daginstitution, skole, kammerater m.m. Den kommune, hvori plejefamilien bor, skal udstede en generel godkendelse og har endvidere en forpligtelse til at føre et generelt tilsyn med plejefamilien. I Sorø kommune tilstræbes det at dette tilsyn sker 1 gang årligt. Samtaler med barnet: Sagsbehandleren har til opgave, at sikre en god kontakt til barnet/den unge. Samtalerne kan foregå i plejefamiliens hjem, på neutral grund eller hvor det er hensigtsmæssigt afhængig af barnets/den unges alder, modenhed og aktuelle problemstillinger. Samtalerne foregår alene med barnet. Samtalerne finder sted ved hvert tilsynsbesøg og har til formål at sikre at barnet/den unge trives. Godkendelse af plejefamilier efter Lov om Social Service § 142, stk 1: Når en familie henvender sig til kommunen og søger om at blive godkendt som plejefamilie, starter en godkendelsesprocedure. Hvis den første kontakt sker pr. telefon, spørger sagsbehandleren ind til faktiske forhold såsom 225 navn, adresse, alder, familiemæssig baggrund, baggrund for henvendelsen m.m. Herefter fremsendes et ansøgningsskema, som familien skal udfylde. Samtidig skal der gives tilladelse til indhentning af såvel lægelige oplysninger som straffeattest. Når dette skema modtages retur: • indhentes der status fra egen læge på begge. • indhentes der offentlig straffeattest på begge. • indhentes der børneattest på begge. • indhentes der oplysninger fra skattevæsenet • undersøges det om familien tidligere har været i kontakt med de sociale myndigheder omkring deres egne børn • undersøges det om der er restancer til det offentlige For at blive godkendt som plejefamilie, skal følgende forhold vurderes: • straffeattesterne og børneattesterne • psykiske lidelser, misbrug eller livsbegrænsende/livstruende sygdomme • væsentlige problemer med egne børn • økonomien skal være sund og stabil • familien/parret skal have boet sammen i minimum 4 år • der må normalt ikke være mere end 40 års aldersforskel på den ældste i plejefamilien og barnet • egne børns alder i forhold til den ønskede målgruppe Hvis disse forhold er i orden, aftales besøg i familien. Der vil som regel blive aflagt 2 besøg. Forinden første besøg fremsendes et skema, som danner grundlag for samtalen. Ved samtalen vil følgende blandt andet blive drøftet: • egen opvækst og familiemæssige baggrund • uddannelsesmæssig baggrund og erhvervserfaring • familiedynamik • opdragelsesmønstre • netværk • familiens egne børn • fritidsinteresser • religion • motiv til at ansøge om at blive plejefamilie • holdninger til sociale problemer • holdninger til plejebørn • holdninger til forældresamarbejde • holdninger til fremtiden • holdninger til samarbejde med forskellige myndigheder • holdninger til at være en ”offentlig” familie 226 Formålet med samtalen er primært at afdække familiens motiv, forventninger og ressourcer i forhold til det at blive plejefamilie. Efter 1. besøg skal ansøgerne på lovbefalet kursus for plejefamilier. 2. besøg finder sted, når Sorø Kommune har modtaget dokumentation for deltagelse i kursus. Der udfærdiges en rapport, som ansøgerne får i høring, før den forelægges til beslutning. Hvis familien findes egnet, udstedes en generel godkendelse, hvoraf det fremgår, hvilke opgaver familien vurderes at kunne påtage sig. Hvis familien ikke findes egnet, sendes et begrundet afslag. Denne afgørelse kan ikke ankes. Forventninger til vore plejefamilier: Plejefamilierne skal kunne: • samarbejde med relevante samarbejdspartnere, såsom forældre, skole sagsbehandler m.m. • være indstillet på at modtage supervision samt opsøgende overfor råd og vejledning • være åbne og ærlige • være velforberedte, når der er tilsynsbesøg • være personligt fleksible, og ikke have fastlåste meninger om f.eks. hvordan børn skal opdrages • holde sig ajour omkring viden, der er nødvendig i forhold til det enkelte barns problemstillinger • deltage i kursus eller temadage • være indstillet på at der er kontakt mellem barnet og barnets forældre • arbejde med barnet, så barnet på sigt kan hjemgives • overholde tavshedspligten Ansættelsesvilkår og praktiske oplysninger: Plejefamilier, der modtager børn og unge i aflastning eller døgnpleje fra Sorø kommune, bliver kontraktansat. Fastsættelsen af plejevederlaget tager udgangspunkt dels i et samspil mellem barnets problematik og plejefamiliens kompetencer, dels i hvilke arbejdsopgaver familien skal udføre. I forbindelse med en konkret anbringelse, udfærdiger sagsbehandleren en handleplan for det enkelte barn. Denne handleplan skal omhandle: 227 • • • • • • • • baggrund for anbringelsen, herunder hvordan bar nets opvækst har været barnets problemstillinger barnets ressourcer plejefamiliens opgaver i forbindelse med anbringelsen evt. supplerende støtteforanstaltninger forældrenes problematik/ressourcer samvær med forældrene, form og hyppighed tidspunkt for opfølgning Ved ændring af plejeopgaven kan der ske ændringer i lønfastsættelsen. Vederlagsfastsættelse: 1 – 2 lønandele. Børn og unge uden specielle behov for støtte: Det vurderes at plejeopgaven kun kræver et minimum i forhold til de ekstra ressourcer, der skal anvendes omkring plejebarnet. Der stilles ingen specielle krav til plejefamiliens kompetencer. 3 lønandele. Børn og unge uden specielle behov for støtte: Børn der udvikler sig alderssvarende, som indgår i skole, dagtilbud og lign. uden særlig støtte. Der kan stilles alderssvarende krav til barnet og barnet eller den unge er i stand til at honorere disse. Det kræves af plejefamilien at familien har almen erfaring med hensyn til at indgå i et forpligtende, stimulerende og dannende samspil med børn. 4 lønandele. Børn og unge med lettere problemer: Børn der har lettere faglige og/eller sociale problemer, for eksempel betinget af understimulering. Børn, der ikke er alderssvarende udviklet på flere områder, f.eks. følelsesmæssigt, socialt, motorisk og sprogligt. Børn der har manglende tillid og forventning til voksenomsorg og/eller ukritisk adfærd i forhold til voksne. Af plejefamilien kræves det at familien har en vis pædagogisk indsigt. Plejefamilien skal også være i stand til at modtage og opsøge rådgivning, vejledning og supervision. De skal være rummelige samt kunne reflektere over anvisninger fra samarbejdspartnere. 5 lønandele. Børn og unge med særlige behov: Børn, der udviser tydelige signaler i form af psykiske reaktioner, f.eks. børn med lettere udviklingsmæssige personlighedsforstyrrelser. Børn med adfærdsreaktioner, som betinger at der er særlig støtte i skole eller dagtilbud. Børn, der har været udsat for mishandling og/eller groft omsorgssvigt og som følge heraf på mange områder ikke er alderssvarende udviklet. Børn med væsentlige psykosomatiske symptomer eller psykiske/psykiatriske symptomer, f.eks. angst, mistillid, neuroser, encoprese o.lign. 228 Det kræves at plejefamilien har en pædagogisk viden og handlekompetence. Plejefamilien skal være i stand til at se og møde barnet på dets udviklingstrin og derfra arbejde professionelt videre. Plejefamilien skal være i stand til at modtage samt opsøge viden, råd og vejledning samt kunne reflektere over anvisninger fra samarbejdspartnere samt have en høj grad af rummelighed i familien. 6 lønandele. Børn og unge med væsentligt behov for særlig støtte, der gør en behandlingsmæssig indsats nødvendig: Børn, der har været udsat for langvarig tung belastning og som viser tydelige tegn på adfærdsproblemer, f.eks. børn af forældre, der er i misbrug. Børn der fungerer udviklingsmæssigt meget dårligt og ikke udvikler sig alderssvarende, f.eks. en begyndende fejludvikling af personlighedsmæssig karakter. Børn, der har vanskeligt ved at knytte sig til eller skabe relationer til andre børn og voksne, herunder forstyrrelser i den primære kontakt. Af plejefamilien kræves det at familien har pædagogisk viden, praksiserfaring og handlekompetence i et sådant omfang, at plejefamilien er i stand til at udføre behandlingsarbejde. Plejefamilien skal være i stand til at se og møde barnet på dets udviklingstrin og derfra arbejde professionelt videre. Herunder støtte op omkring barnet i forhold til andre samarbejdspartneres behandlingsindsats. Plejefamilien skal således i dagtimerne kunne deltage i møder og konferencer omkring barnet. Plejefamilien skal endvidere kunne reflektere over anvisninger fra samarbejdspartnere samt have høj grad af rummelighed i familien. 7 lønandele. Børn og unge med åbenbar risiko for at udvikle varige skader: Børn med behandlingskrævende svære følelsesmæssige og/eller sociale problemer, hvor muligheden for at indgå i nære følelsesmæssige relationer ikke er udelukket. Børn med svære psykiske problemer. Børn, der har været udsat for seksuelt misbrug. Børn, hvis behov nødvendiggør at plejeforældrene i forbindelse med barnets anbringelse tager orlov og er hjemme i dagtimerne. Det kræves af plejefamilien, at de har en indgående pædagogisk viden, praksiserfaring og handlekompetence i et sådan omfang, at plejefamilien er i stand til at udføre behandlingsarbejde. Plejefamilien skal være i stand til at se og møde barnet på dets udviklingstrin og derfra arbejde professionelt videre. Herunder støtte op omkring barnet i forhold til andre samarbejdspartneres behandlingsindsats. Plejefamilien skal således i dagtimerne kunne deltage i møder og konferencer omkring barnet. Plejefamilien skal være i stand til at modtage og opsøge viden, råd og vejledning samt kunne reflektere over anvisninger fra andre samarbejdspartnere. Endvidere skal der være en 229 høj grad af rummelighed i familien ligesom den ene af plejeforældrene skal være fri af øvrige arbejdsforhold. Dispensation for aflønning ud over 7 lønandele. Børn og unge med nedsat psykisk og eller fysisk funktionsevne: Børn med psykiske og eller fysiske handicap. Børn med massive og komplekse problemstillinger, der rækker ud over de øvrige beskrivelser. Vedr forældremyndighed Under anbringelsen beholder forældrene forældremyndigheden, og de skal inddrages og høres i behandlingen af barnet. Vedr.samvær: Af barnets handleplan fremgår det i hvilket omfang, barnet skal have samvær med sine forældre. Udgangspunktet er som regel at der skal være kontakt med forældrene hver 14 dag, men der skal foretages en individuel vurdering i forhold til det enkelte barn. Skal samværet være sjældnere end 1 x. mdl. er det en beslutning, der skal tages i Børn- og Ungeudvalget. I plejeopgaver der udløser 3 – 6 lønandele, forventes det at samværet forløber uproblematisk, at det ligger i faste rammer samt at plejefamilien ikke skal bruge ekstra ressourcer i forbindelse med samværet. Ved plejeopgaver der udløser 7 lønandele er der oftest tale om en plejeopgave, der er af en sådan karakter at der kan forventes at være problemer omkring samværet, som indebærer at plejefamilien skal bruge ekstra ressourcer. Dette er der ved aflønningen taget højde for. Supervision/vejledning: Hvor der er behov for vejledning ydes dette som hovedregel af sagsbehandleren. Er der behov for supervision, kan dette ydes af eksterne konsulenter, som oftest privatpraktiserende psykologer. Hovedparten af disse opgaver er relateret til tilfælde, hvor der er alvorlig risiko for fejludvikling hos barnet. Udgifter, der skal dækkes af kost- og logiandelen: • kost incl. skolemælk • logi – værelse, møbler, sengetøj, forsikring, legetøj m.m. • vask • personlig hygiejne • medicin ved akut behandling • frisør • fødselsdagsgaver til klassekammerater og venner • reparation og vedligeholdelse af cykel • reparation af skoletaske • skoleremedier • skolefoto 230 • • • • • • skolearrangementer fritidsarrangementer klassekasse kørsel til kammerater, indkøb m.m. brug af telefon porto Kost og logibeløbet bortfalder helt når plejefamilien holder ferie uden plejebarnet. Udgifter, der kan søges tilskud til, ud fra en individuel vurdering: • børnehave, dagpleje, SFO, klub • cykel, max. 1500 kr. hvert 3. år • etableringsindskud, i følge Velfærdsministeriets vejledende takster. Det er plejefamiliens opgave at stille et værelse med rimelig indretning til rådighed. Beløbet dækker ekstra udgifter til inventar samt tøj i forbindelse med indflytning i familien. • Ferietilskud, hvis plejefamilien tager barnet med på ferie max. 3.000 kr. • Fritidsaktiviteter, max. 2 aktiviteter pr. barn • Skolerejser/sommerlejre, udgiften kan søges dækket, hvis der er tale om en obligatorisk rejse • Konfirmation, der kan ydes tilskud til beklædning med en takst fastsat af Velfærdsministeriet • Nødvendig kørsel dækkes med statens laveste km. takst. • Medicinudgifter, hvis der er tale om en varig eller kronisk lidelse Der skal i hvert enkelt tilfælde fremsendes en skriftligt begrundet ansøgning. A-kasse: Plejefamilier kan kontakte Socialpædagogisk Landsforbund vedr. medlemskab, ansættelsesvilkår m.m. Forsikring: Plejefamilien skal have en ansvarsforsikring/husstandsforsikring. Plejebarnet skal af plejefamilien tilmeldes folkeregisteret på plejefamiliens adresse og er dermed dækket forsikringsmæssigt for skader på tredjemands ejendom. Hvor forsikringen ikke dækker kan der indgives en ansøgning til Sorø kommune. Opsigelse/ophør: Ophør af plejeforholdet sker efter reglerne, som fremgår af kontrakten. Tavshedspligt: 231 Plejeforældre er omfattet af tavshedspligt og må således ikke videregive personlige oplysninger om plejebarnets og barnets forældres forhold. Dette gælder også efter at plejeforholdet er ophørt. Underretningspligt Plejeforældrene har skærpet underretningspligt. Ferie: Alle plejefamilier betragtes som lønmodtagere og har dermed ret til at afholde ferie jf. Ferielovens bestemmelser. Der sondres herefter imellem hvorvidt plejefamilien holder ferie med eller uden plejebørn. Såfremt plejefamilien ønsker at holde ferie uden plejebørn, vil familien blive trukket i løn samt kostpenge. Til gengæld er de berettiget til udbetaling af feriepenge, hvis disse er opsparet jf. gældende regler. Holder plejefamilien ferie med barnet vil der blive udbetalt løn som normalt, og der kan søges om et tilskud til dækning af udgifterne, der er forbundet med at barnet er med på ferien. Ved plejeforhold, hvor der udbetales en fast løn, er plejefamilien berettiget til en særlig feriegodtgørelse på 1%, som udbetales 1 gang årligt. Når plejeforholdet afsluttes, udstedes et feriekort på 12½% af den løn, der er optjent i optjeningsåret. Såfremt der allerede er afholdt ferie skal dette fratrækkes. 232 6.2.7. Samarbejdsaftale med Voksenområdet i forbindelse med overlevering når en ung fylder 18 år Hvornår og hvordan bringes sagen om den unge op? • Der holdes et fast månedligt overleveringsmøde, dette er fastsat hver den 2. tirsdag i måneden fra kl. 14.00 – 15.30 på Rådhuset i Sorø. • Børn- og ungesagsbehandleren i Familierådgivningen er forpligtet til at bringe sagen op på dette møde i det kalenderår, hvor den unge fylder 18 år, d.v.s. når den unge er fyldt 17 år. Formålet ved at bringe sagen op så tidligt, er at den kommende sagsbehandler indenfor voksenområdet kan tages med på råd i forhold til den langsigtede planlægning. • Endvidere er den sagsbehandler, der modtager en sag fra en anden kommune, d.v.s. unge, der får selvstændig opholdskommune, forpligtet til at bringe sagen op på det førstkommende overleveringsmøde. • På mødet deltager ad hoc børn- og ungesagsbehandlere, sagsbehandlere fra Den socialfaglige myndighedsfunktion samt sagsbehandlere fra Jobcentret. Endvidere deltager gruppelederen fra de tre omtalte områder. • Gruppelederen i Familierådgivningen er ansvarlig for udarbejdelse af dagsorden. Der skal gives besked om aktuelle unge, der ønskes drøftet, senest en uge før mødet, således at dagsordenen kan sendes ud en uge før mødet. • Der skal udfyldes Overleveringsskema (bilag 1). Andre relevante oplysninger, som § 50 undersøgelse, handleplan, psykologiske udtalelser, udtalelser fra opholdsstedet m.m kan hentes i sagen i KMD, som er oprettet på den unges eget cpr.nr. Skemaet skal være udfyldt så fyldestgørende at sagsbehandleren i Jobcentret kan bruge det som grundlag for en Ressourceprofil. Der skal ligeledes, så vidt det er muligt, foreligge udtalelse/vurdering fra UU-vejleder, ligesom der skal være en vurdering fra afgivende sagsbehandler i forhold til fremtidsperspektiv. F.eks. er den unge til ordinært arbejde? evt. med en mentorordning? skal der søges pension? skal den unge på revalidering? Er den unge berettiget til et EGU eller STU forløb? el. lign. Endvidere skal det fremgå hvilken § de forskellige tilbud er bevilget efter. Dette vil gøre det muligt, allerede ved overleveringsmødet at afklare om evt. bevillinger vil kunne gives efter voksen§, og hvis ikke dette er muligt, vil familien skulle orienteres om at den omtalte bevilling ikke vil være gældende efter det fyldte 18. år. 233 Hvad skal der tages stilling til på mødet? 1. hvad der skal ske, når den unge fylder 18 år, herunder om anbringelsen skal forlænges udover det fyldte 18. år (efterværn), eller der skal iværksættes et uddannelsesforløb, som ikke kan afsluttes inden det 18. år. 2. hvorvidt der er tale om en forlængelse efter børneparagrafferne, d.v.s. det forventes at den unge efter endt efterværn, vil kunne klare sig selv, eller om der er tale om en foranstaltning efter voksenparagrafferne, d.v.s. det vurderes at den unge har et langvarigt forsørgelses- og støttebehov. 3. hvorvidt den unge har opnået selvstændig opholdskommune og sagen skal oversendes til den unges opholdskommune. (Som udgangspunkt skal sagen oversendes, undtaget er de tilfælde, hvor det på forhånd er givet at der er tale om at den unge skal være anbragt i en kortere periode og den unge efter udskrivning skal tilbage til Sorø kommune). 4. forsørgelsesgrundlag skal afklares, skal der søges SU, revalidering eller kontanthjælp 5. egenbetaling skal fastsættes 6. afklaring af hvem, der betaler hvad i forhold til opholdssted, skole m.m. samt hvem der udfylder/afgiver evt. refusionstilsagn 7. der laves skriftligt referat, hvoraf de ovenstående aftaler er detaljeret beskrevet, og referatet lægges på den unges sag i KMD. 8. I perioden indtil den unge fylder 18 år er børn- og ungesagsbehandleren fortsat hovedansvarlig, men aftaler/bevillinger skal koordineres med modtagende sagsbehandler. Efter at den unge er fyldt 18 år overtager sagsbehandleren i Jobcentret/og eller den socialfaglige myndighedsfunktion den fulde sagsbehandling. Der kan evt. aftales et fællesmøde, hvor aftalerne/rammerne for sagsforløbet og samarbejdet afklares mere uddybende. 234 Aftaler for sager, der forbliver i Sorø kommune: • Det er aftalt at der kun skal være en hovedansvarlig sagsbehandler. Da focus er på uddannelse og erhvervstilknytning, er det aftalt at sagen behandles af enten sagsbehandler i Jobcentret eller den socialfaglige myndighedsfunktion. • Børn- og ungesagsbehandleren er ansvarlig for at der er udfyldt Overdragelsesskema med henvisning til hvor relevante sagsakter, journalark, udtalelser, rapporter, handleplan m.m. kan findes i KMD. Såfremt sagen overgår til voksenafdelingen og stedet kun er godkendt til børn skal der søges en dispensation/godkendelse til at vedkommen kan blive efter det 18 år, ellers kan den socialfaglige myndighedsfunktion ikke overtage sagen. Dette gælder f.eks. i forhold til plejefamilier, og opholdssteder for børn og unge som Bøgen, Hestehaven mv. Øvrige tilbud skal foreligge på Tilbudsportalen som § 107 eller § 108. • Først når overleveringsskemaet samt henvisning til øvrige akter er modtaget, er sagen overgivet. • er der tale om at foranstaltningen er forlænget efter børneparagrafferne, oprettes der også en sag i KMD børn og voksen og betaling til plejefamilie, opholdssted e.lign. foretages af familierådgivningen som en ren administrativ handling. • Hvis en unge har bopæl i en anden kommune, og det aftales at sagen forbliver i Sorø kommune, så vær opmærksom på, at der skal foreligge en skriftlig aftale om at Sorø kommune forbliver handlekommune, som den unge, og opholdskommunen har underskrevet. • Såfremt der undervejs i samarbejdet opstår problemer eller uenigheder, skal disse afklares via gruppelederne for de tre afdelinger. Dette er aftalt for at fremme samarbejdet og undgå at de enkelte sagsbehandlere bruger energi og tid på at diskutere og for at undgå at den unge eller dennes familie bliver inddraget i uenigheder. 235 Aftaler for sager, der oversendes til anden kommune: • Børn- og ungesagsbehandleren er ansvarlig for at der oversendes relevante sagsakter samt refusionstilsagn, hvoraf det fremgår hvorvidt der er tale om efterværn eller en anbringelse efter voksen§. For sidstnævnte skal gruppelederen i den socialfaglige myndighedsfunktion underskrive refusionstilsagnet. • Kopi af refusionstilsagn skal afleveres til økonomikonsulenterne. Og der skal oprettes sag i KMD børn og voksen (jvf. arbejdsbeskrivelse for området mellemkommunale betalinger) Aftaler for sager, der modtages fra andre kommuner: • sagen drøftes på førstkommende overleveringsmøde, hvor der tages stilling til hvem, der er ansvarlig for hvad (se notat vedr. sager, der forbliver i kommunen) • i de tilfælde, hvor afgivende kommune tilbyder at holde et ”overdragelsesmøde” deltager sagsbehandler fra såvel Jobcentret, den socialfaglige myndighedsfunktion som Familierådgivningen. 236 Overdragelsesskema mellem familierådgivningen og den socialfaglige myndighedsfunktion samt Jobcenter Navn Cpr.nr. Sagsbehandler: Familierådgivning Jobcenter Myndighedsfunktion Betalingskommune Dato Skolegang herunder indlæringsevne Dato Interesser samt evt. fritidsjob Dato Socialt Dato Vurdering af ressourcer/begrænsninger Dato Ophold/inst. /paragraffer og økonomi – egen økonomi 237 Dato Helbred (eventuelt SEL § 100) Dato Vurdering i forhold til uddannelse/arbejde Dato Igangværende foranstaltninger/ Konkret plan herunder evt. efterværn. 238 6.2.8. Samarbejdsaftale med voksenområde (Børn i familie med psykisk syge forældre) 1. Sorø Kommune har en enhedsforvaltning, og i en enhedsforvaltning kan eksempelvis Familierådgivningen formelt set godt videregive oplysninger til Voksenområdet uden forældres samtykke. Det retlige grundlag for at videregive oplysninger stiller med andre ord ikke hindringer i vejen for at man kan udveksle oplysninger. 2. Af etiske årsager er vi i Sorø Kommune imidlertid enige om, at forældre altid bliver bedt om samtykke inden oplysninger videregives, eksempelvis fra Familierådgivningen til Voksenområdet. 3. Selv om forældrene siger nej, kan vi efterfølgende formelt set godt videregive oplysninger. Men hvis vi skal opbygge og bevare et godt og tillidsfuldt forhold mellem kommunen og forældrene har det stor betydning, at vi hele tiden har forældrene med i de beslutninger der bliver taget i forhold til deres familie. Ovenstående tre punkter beskriver kort de etiske overvejelser. Mandag den 10. november 2008 blev der som aftalt afholdt et afsluttende møde. I dette møde deltog Henriette Mogensen, Familierådgivningen, Lone Aagård, Den sociale myndighedsfunktion, Jutta Haahr, Socialpsykiatrisk Center, Klaus Christensen, Socialpsykiatrisk Center og Hans Christian Hansen, Fagcenter Handicap og socialpsykiatri. De tre etiske overvejelser var udgangspunktet for en nærmere præcisering og en mere konkret drøftelse af hvordan samarbejdet rent praktisk kan fungere i praksis. Netværksmøder Det blev aftalt, at hvis der i en sag både indgår medarbejdere fra Familierådgivningen og fra Voksenområdet afholdes et netværksmøde hvor både forældre, repræsentanter fra Voksenområdet og Familierådgivningen deltager. Det aftales at det er sagsbehandleren i Familieafdelingen, der er ansvarlig for at indkalde til netværksmødet. I nye sager afholdes der altid et netværksmøde. Hvis der derudover er behov for et netværksmøde henvender medarbejderne i Den sociale myndighedsfunktion eller Socialpsykiatrisk Center sig til sagsbehandleren i Familierådgivningen, som så tager initiativ til at holde et netværksmøde. I nogle sager vil det også være relevant, at en medarbejder fra Jobcentret deltager. 239 Underretningsforpligtelse Hvis medarbejderne i Den sociale myndighedsfunktion og i Socialpsykiatrisk Center får kendskab til udsatte børn og unge har medarbejderne underretningsforpligtelse og skal underrette Familierådgivningen. Psykiatrimøder Psykiatrimøderne er et forum hvor repræsentanter fra Distriktspsykiatrien, Socialpsykiatrisk Center i Sorø Kommune, Familierådgivningen, Jobcentret og Den sociale myndighedsfunktion mødes for at koordinere samarbejdet. 240 6.2.9. Arbejdsgang når børn skal tilbage til kommunale tilbud Når et barn er anbragt i en særlig ekstern foranstaltning vurderer familierådgivninge og Fagcenter Børn og unge løbende tilbuddets indhold og barnets udbytte. Dette sker ved inddragelse af de involverede parter, lærere, pædagoger, forældre og barn. Hvis børn- og ungesagsbehandler eller pædagogisk konsulent vurderer, at det vil være gavnligt at flytte barnet til et kommunalt tilbud, træder følgende handleplan i kraft. Hjemtagelsen kan ske løbende over hele året. Sker hjemtagelsen i forbindelse med starten på et nyt skoleår, skal skoleplacering så vidt mulig ske inden 1. april. 1. Sagsbehandler orienterer barnets forældre om overvejelserne. 2. Herefter træffer sagsbehandler og pædagogisk konsulent i samarbejde en endelig beslutning om, hvorvidt man fortsat vil forsøge at finde et kommunalt tilbud. 3. Hvis der er taget en beslutning om, at man vil forsøge at finde et kommunalt tilbud til barnet, orienterer pædagogisk konsulent distriktsskolen og PPR om denne beslutning. Sagsbehandler sørger for at fremsende relevant materiale i forhold til sagens behandling til begge instanser. 4. Distriktskolen skal nu i samarbejde med pædagogisk konsulent finde den bedst mulige skoleplacering i kommunen. Dette kan indebære, at et barn skal placeres på en anden skole end distriktskolen. 5. Når der er fundet en endelig skoleplacering , modtager barnets kommende skole en officiel skrivelse Fagcenter Børn og unge. Denne skrivelse skal, ud over beslutningen om hjemtagelse, redegøre for de forventninger Fagcenter Børn og Unge og Familierådgivningen har til det kommende skoleforløb. Har Fagcenter Børn og Unge og Familierådgivningen skønnet det nødvendigt, at der skal følge en økonomisk bevilling med, oplyses dette ligeledes. Skole og SFO vil herefter være ansvarlig for løsning af opgaven. Skolen afgør selv, om dette sker med eller uden ansættelse af ekstra personale. 6. Sagsbehandler orienterer forældrene om beslutningen om skoleplacering. 7. Skolen inviterer barnet og forældrene til et introduktionsbesøg på skolen. 241 8. Har barnet behov for et fritidstilbud, orienterer Fagcenter Børn og unge ligeledes SFO, klub eller andre relevante institutioner om beslutningen. Disse modtager tillige en kopi af relevant materiale. 9. Skolerne indkalder snarest muligt lærere, pædagoger (SFO og klub eller andre relevante institutioner), sagsbehandlere, BU og PPR til et handleplansmøde. Handleplanen skal indeholde: • Faglige mål for det kommende skoleår og på sigt. • Sociale mål for det kommende skoleår og på sigt. • Generelle mål for barnets/den unges personlige udvikling. Desuden skal der tages stilling til behov for: • Støtte af det barn der er hjemtaget i form af samtale med psykolog m.m. • Vejledning og støtte til de voksne der arbejder med barnet i skolen og i et eventuelt fritidstilbud f.eks. i form af supervision m.m. • Vejledning og støtte til hjemmet. Handleplanen skal samtidig beskrive barnets introforløb i den nye skole og det eventuelt nye fritidstilbud 10. Når handleplanen er færdig indkalder skolen forældrene og barnet og orienterer om denne. 11. Efter ét halvt år indkalder skolen alle parter nævnt i punkt 9 til en foreløbig evaluering. 242 Skabelon til evaluering af elever der er startet i kommunale skoletilbud: 1. Det sociale felt: Barnet generelt: • Hvordan trives barnet med skoleskiftet? • Hvordan er barnets generelle tilstand? Har der været behov for at inddrage PPR? Klassen: • Hvordan fungerer barnet i den nye klasse? • Har barnet formået at skabe kontakt til de andre børn ? • Har barnet fået opbygget nogle venskabsrelationer? • Er barnet blevet accepteret i klassen? • Hvordan opfatter klassens lærere/ barnets støttepædagog barnet? • Er der behov for nye tiltag/justeringer? Fritidstilbud: • Hvordan fungerer barnet i det nye fritidstilbud? • Har barnet formået at skabe kontakt til de andre børn ? • Har barnet fået opbygget nogle venskabsrelationer? • Er barnet blevet accepteret i fritidstilbuddet? • Hvordan opfatter pædagogerne det nye barn? • Er der behov for nye tiltag/justeringer? Familien: • Hvordan er den aktuelle familiesituation? • I hvilken grad formår familien at støtte op om barnets skolegang? • Er der behov for nye tiltag/justeringer i forhold til skole og fritidstilbuds samarbejde med hjemmet? • Er der behov for generelle tiltag i forhold til situationen i hjemmet? 2. Det faglige felt: Beskriv kort barnets arbejdsindsats og standpunkter indenfor de tre første fag og et eller flere af de efterfølgende: Dansk: Matematik: 243 Sprog/engelsk/tysk: Billedkunst/sløjd/hjemkundskab/håndarbejde: Musik: Kristendom: Historie: Samfundsfag: Idræt: NT: Geografi: Biologi: Fysik/Kemi: Giver barnets styrker og svagheder indenfor de forskellige fagområder anledning til justeringer? 3. Generelt om opstarten – hvordan har samarbejdet mellem de forskellige parter fungeret ? Fungerer samarbejdet mellem skole/støttepædagog, fritidstilbud, sagsbehandler og F tilfredsstillende i forhold til det aktuelle barn? Er der behov for justeringer? Andre punkter til drøftelse: 244 7. Visitation til særlige tilbud 7.1. Ansøgning om ekstra støttetimer i institutionen/skolen Som udgangspunkt har den enkelte skole/institution ansvar for at tilrettelægge den pædagogiske indsats og/eller undervisning i forhold til det enkelte barns behov. Herunder også hvis barnet/den unge har behov for særlig støtte. Der kan dog være særlige tilfælde, hvor et barn eller en ung har behov for så omfattende en støtte, at det ikke kan rummes indenfor skolens/institutionens budget. Det kan f.eks. være enkeltintegreret specialundervisning. I sådanne tilfælde kan der ansøges om ekstra støtte. En sådan ansøgning skal sendes til Fagcenter Børn og unge og skal indeholde nedenstående oplysninger. Den skal være godkendt og underskrevet af lederen på institutionen/skolen. Barnet: Navn, cpr.nr., adresse, skole /institution Forældre: Mors navn, cpr.nr., adresse, mors telefon/mobil Fars navn, cpr.nr., adresse, fars telefon/mobil Evt.: plejeforældre: Navn, cpr.nr., adresse, telefon/mobil Problemformulering: • • • • • For hvem er det et problem Hvordan viser det sig I hvilke situationer viser det sig, beskrivelse af facts/data Hvornår viser det sig Hvilke konsekvenser har det for barnet Hidtidig indsats: • • Skolens /institutionens samarbejde m/forældre/beskrivelse Beskrivelse af institutionens /skolens konkrete foranstaltninger Handleplan: • Hvordan • Hvor længe • Effekten heraf 245 Hvornår blev skole/institutionen første gang opmærksom på problemet? • • • • Hvem gjorde opmærksom på problemet PPR´s rolle i form af rådgivning, eventuelle observationer/ supervision samt inddragelse heraf i handleplanen Rådgivningsteamets faglige sparring Eventuelle undersøgelser/tests, resultater heraf Skolens /institutionens beskrivelse af barnets ressourcer og problemstillinger i forhold til: • • • • • • • • Situationen i daginstitution /skole / SFO Relationer til voksne Relationer til kammerater Relationer til forældre Fysisk udvikling Psykisk og emotionel udvikling Fritidsbeskæftigelser /interesser Hvad siger/ønsker barnet i forhold til problemet: Beskrivelse af familien og familiens netværk: 9 Familiens netværk som har betydning for barnet 10 Forældrenes holdning til indstillingen 11 Hvad mener forældrene der skal arbejdes med 12 Hvad har forældrene gjort for at ændre på problemerne Forælderens beskrivelse af barnets ressourcer og problemstillinger i forhold til: • Situationer i hjemmet • Vurdering af hidtidig indsats i hjemmet, såfremt der har været støtte i hjemmet • Vurdering af egen indsats • Vurdering af skolens /institutionens indsats indtil nu Andet: Konklusion: Herunder, hvor der er tale om en ansøgning, hvad der konkret ansøges om. 246 7.2. Visitering af børn med særlige behov (snitflader mellem Fagcenter Børn og unge samt Familierådgivningen) Hvem er tovholder/ansvarlig? Som udgangspunkt er det den, der har det daglige ansvar for barnet, der er tovholder/sagsbærer. D.v.s. for skolebørn er det lærer i samråd med skoleleder og for småbørn er det pædagog i samråd med institutionsleder. I øvrige sager, f.eks. anbringelsessager, er det sagsbehandler. Er der behov pædagogisk sparring/vejledning i forhold til vurdering af barnets behov, som ligger udenfor PPRs område, kontaktes de pædagogiske konsulenter for henholdsvis skoleområdet og daginstitutionsområdet. Er der behov for sparring/vejledning omkring de sociale forhold, d.v.s. den hjemlige situation kontaktes sagsbehandler. Forældrekontakt varetages af skoleleder/instituttionsleder eller sagsbehandler. Som udgangspunkt er skolen/institutionen forpligtet til at afsøge tilbud internt i kommunen, før end der visiteres til eksterne tilbud. Hvem afgør hvilke sager? Visitering til specialtilbud internt i kommunen, som er et rent skoletilbud, f.eks. specialklasserækken på Borgerskolen eller AKT-klasserne på Frederiksberg skole. Skolen har selv kompetencen til at beslutte om et barn skal visiteres til et specialtilbud indenfor kommunen. Skolen kontakter den skole, hvor tilbuddet ligger, og aftaler et visitationsmøde, hvor der tages endelig stilling til om barnet kan optages, samt træffes aftale omkring det videre forløb. Ved uenighed inddrages centerchefen for fagcenter Børn og unge. Vedr. visitering til interne tilbud i kommunen, hvor der er en behandlingsdel, som Familieklassen og Smilehullet. Den enkelte skole har kompetence til at beslutte at et barn skal visiteres til et tilbud internt i kommunen, men da der i forhold til disse tilbud, både er en skoledel og en social del, er det vigtigt at være opmærksom på, så tidligt i forløbet at få involveret såvel PPR psykolog som sagsbehandler fra Familierådgivningen. Dette sker ved at inddrage PPR psykologen og sagsbehandleren i visitationsmødet, hvor der træffes endelig beslutning, om hvorvidt barnet kan optages. Sociale sager, som bevilling af personlige rådgivere, støtte i hjemmet, efterskole m.m. afgøres af sagsbehandlerne, der har kompetencen. Specielle sager drøftes på sagsbehandlernes sagsmøder, hvor gruppeleder deltager. (De sager, der tages op på sagsmøderne er sager, hvor der er behov for at 247 få fastlagt et ensartet serviceniveau samt sager om anbringelse udenfor hjemmet.) Sagerne visiteres ved direkte henvendelse til sagsbehandler. Ved principielle sager/problemstillinger anbefales det, at disse forinden har været bragt op til drøftelse i de decentrale rådgivningsteams.. Sager vedr. visitering af skoletilbud, eller støttetimer i form af enkeltintegreret specialundervisning afgøres af den pædagogiske konsulent i Fagcenter Børn og Unge eller på møde, hvor centerchefen for fagcenter Børn og unge deltager. (De sager, der tages op på disse møder er sager, hvor der er behov for at få fastlagt et ensartet serviceniveau). Skolen udarbejder indstilling, hvor der tages udgangspunkt i den udsendte disposition som altid skal benyttes ved indstilling til specialskoler, støtte eller ved underretninger. Der skal ligeledes vedlægges en vurdering fra PPRs psykolog. Er der tale om visitering til specialskoler skal der samtidig være taget stilling til om barnet/ den unge vil kunne rummes i et fritidstilbud indenfor kommunen. Er dette ikke tilfældet, skal der medsendes en indstilling om evt. fritidstilbud, således at der kan foretages en samlet vurdering/visitering. Sagerne sendes direkte til den pædagogiske konsulent for skoleområdet. Sager vedr. pasningstilbud eller ekstra pædagogisk støtte afgøres af den pædagogiske konsulent i Fagcenter Børn og Unge eller på et. møde, hvor centerchefen for fagcenter Børn og Unge deltager. (De sager, der tages op på disse møder er sager, hvor der er behov for at få fastlagt et ensartet serviceniveau.). Dette gælder også ved visitering til specialbørnehaver. Institutionen udarbejder indstilling, hvor der tages udgangspunkt i den udsendte disposition som altid skal benyttes ved indstilling til specialskoler, støtte eller ved underretninger. Der skal ligeledes vedlægges en vurdering fra PPRs psykolog. Sagerne sendes direkte til den pædagogiske konsulent for daginstitutionsområdet. Sager, der har en social del og en skole/og eller pasningsdel behandles af visitationsteamet. D.v.s. sager, hvor de to afdelinger Fagcenter Børn og Unge og Familierådgivningen samlet skal tage stilling til en bevilling. Det er f.eks. indstilling om anbringelse udenfor hjemmet på en institution eller opholdssted, hvor der er intern skole, eller dagbehandlingsskoler. Visitationsteamet består af de pædagogiske konsulenter fra Fagcenter Børn og unge samt gruppeleder for sagsbehandlerne i Familierådgivningen. Involverede fagpersoner indkaldes ad hoc. Hvordan er arbejdsgangen når en sag skal behandles på Visitationsteamet? Det er alene skoleleder, institutionsleder og sagsbehandler, der kan indstille. Sagerne sendes til Familierådgivningen senest 1 uge før mødet. 248 • • • • • • • • • der udarbejdes en indstilling, som tager udgangspunkt i den udsendte disposition som altid skal benyttes ved indstilling til specialskoler, støtte eller ved underretninger der skal altid foreligge accept fra forældrene sagen skal være så grundigt belyst, at det er muligt at træffe en afgørelse (kun rent undtagelsesvist vil sagsbærer eller andre relevante fagpersoner blive indkaldt) hvis der er refereret til undersøgelser eller udtalelser, så skal disse vedlægges. der skal altid foreligge nye og opdaterede udtalelser på barnet der skal foreligge en begrundet anbefaling der skal endvidere foreligge en redegørelse for, hvorfor interne tilbud i kommunen ikke kan benyttes så vidt det er muligt, skal der foreligge oplysninger om økonomi (dette kan sagsbehandler være behjælpelig med) alternative tilbud skal være undersøgt og beskrevet. Visitationsteamets medlemmer mødes hver mandag eftermiddag kl. 14.00. På dette møde bruges de første 15 min. på at gennemgå de sager, der er indkommet i ugens løb. Og på baggrund heraf fastsættes dagsordenen til næste uges møde. Ligesom der tages stilling til, hvorvidt der skal indkaldes fagpersoner ad hoc. Herefter træffes beslutning om de sager, der ugen før er sat på dagsordenen.. Efter mødet skriver sekretæren referat og sender beslutning om det enkelte barn til sagsbærer. Det er som udgangspunkt sagsbærers ansvar at formidle beslutningen til forældre og andre relevante samarbejdspartnere. Dog er undtaget sager om visitering til specialskoler m.m., hvor der skal foreligge en skriftlig afgørelse med klageadgang. Sådanne afgørelser udarbejdes efterfølgende af de pædagogiske konsulenter i Fagcenter Børn og Unge. Der træffes derfor på mødet afgørelse i hver enkelt sag om, hvis ansvar det er at formidle beslutningen videre til forældrene. Ligesom der træffes aftale, om hvem, der er ansvarlig for det videre forløb i forhold til at finde den konkrete skole og sikre endelig visitering. Som udgangspunkt er det sagsbehandler, der er ansvarlig for at finde opholdssteder og dagbehandlingsskoler, og det er de pædagogiske konsulenters opgave at finde specialskoler og specialinstitutioner. Når en sag har været behandlet på møde i visitationsteamet og der er truffet beslutning om visitering til et eksternt tilbud, betragtes denne beslutning som en rammebeslutning. Det er herefter den udvalgte tovholders ansvar, efterfølgende at finde det rette tilbud, og samtidig være opmærksom på såvel den faglige kvalitet som det økonomiske aspekt. Dette betyder at sagen ikke skal op i visitationsteamet på ny eller til eftergodkendelse hos gruppeleder eller de pædagogiske konsulenter. 249 Visitationsteamets medlemmer har således den fulde kompetence til at træffe beslutninger, og kun undtagelsesvist inddrages fagcentercheferne. Dette kan være i udvalgte sager af hensyn til fastlæggelse af ensartet serviceniveau, eller i sager, hvor en specialskole eller dagbehandlingsskole søger om ekstra støtte for at kunne rumme barnet. 250 7.3. Indstilling til PPR Indstillingsskemaet består af en forside, hvor officielle data nedskrives. På denne forside angives også, om der ønskes assistance fra psykolog eller tale-hørekonsulent. Skemaet kan bruges til indstilling af såvel småbørn som skolebørn. Herefter følger 2 forskellige oplysningsark, alt efter om der indstilles til psykolog eller tale-hørekonsulent. Indstillingsskema og oplysningsark er skrevet i excel med henblik på at få skemaerne til at fungere som skabelon, så I kan skrive så meget i hvert felt, som I synes. De ligger på Phønix. Desuden er der lavet en vejledning, hvor PPR giver råd og forslag til arbejdsgange m.m Vejledningen er skrevet i WORD. Den er i én fil. Først kommer vejledning om indstilling af skolebørn, og derefter vejledning om indstilling af småbørn. PPR valgte at gøre det sådan, da der er 2 forskellige bekendtgørelser, der skal tilgodeses, og fordi hverdagen i daginstitutioner adskiller sig en del fra skoleverdenen. Samtidig er det alligevel tilstræbt, at de 2 vejledninger er ens, hvor det kan lade sig gøre. 251 Vejledning om indstilling til PPR Skoleelever Indlæringsvanskeligheder Vanskeligheder vedrørende adfærd, kontakt og trivsel (AKT-vanskeligheder) 252 Hvem gør hvad? 1. Det berørte personale laver grundige iagttagelser og observationer. Disse nedfældes skriftligt. 2. Der tages relevante faglige eller andre prøver. 3. Bekymringen deles med forældre, lærerteam og leder. 4. Mulige tiltag drøftes. 5. Forældrene og eleven involveres aktivt i problemets løsning, og skolen udarbejder sammen med forældrene en skriftlig handleplan. 6. Der arbejdes målrettet med indsatsen, som evalueres. 7. Peger evalueringen på, at der er behov for yderligere indsats, kan: • Den første handleplan revideres • Skolelederen kan foranledige at andre løsningsmuligheder inddrages, eks. drøftelse på specialcentermøde, rådgivningsteam, sagsbehandler, sundhedsplejerske eller PPR. I særlige tilfælde kan det være nødvendigt at handle hurtigere, hvis elevens situation taler herfor – denne vejledning tilsidesætter ikke de almindelige underretningsforpligtelser. Indstilling til Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning (PPR). 1. Skolelederen fremsender indstilling til PPR vedlagt handleplan og relevante faglige og andre prøver. Det skal fremgå, hvilke former for støtte, der har været forsøgt, og med hvilket resultat. 2. Forældrene og eleven skal være grundigt inddraget i processen omkring beskrivelsen af vanskelighederne og med deres underskrift og kommentarer bekræfte, at de er indforstået med indstillingen. 3. Indstillingen sendes til PPR på postadressen: Rådhusvej 8, 4180 Sorø. 4. Familierådgivningens administrative personale sender besked til indstiller og forældre om, at indstillingen er modtaget, og med oplysning om, hvilken PPR - medarbejder, der har modtaget indstillingen. 5. De fleste sager vil starte med et netværksmøde, som skolen indkalder til, og hvor sagens videre forløb aftales. 6. PPR foretager undersøgelse/vurdering efter behov. 7. Der udarbejdes skriftlig rapport med redegørelse for den pædagogiskpsykologiske vurdering og evt. forslag til foranstaltninger. 8. Forslag til foranstaltninger kan være: • Henvisning til specialundervisning eller specialpædagogisk bistand, herunder overvejelser mht. specialundervisningens karakter • Rådgivning, vejledning og konsulentbistand til lærere, pædagoger, forældre, elev og evt. andre relevante personer. 253 • Inddragelse af nødvendig supplerende ekspertise eller henvisning til andre instanser. • Anbefaling af specialundervisning eller specialpædagogisk bistand/behandling i særlige undervisningsmiljøer, såsom specialklasse eller specialskole eller dagtilbud. 9. Opfølgning og evaluering af indsatsen overfor børn og unge, der modtager specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand, sker mindst én gang årligt. 254 Småbørn Vanskeligheder vedrørende adfærd, kontakt og trivsel Tale-sprogvanskeligheder Bekymring vedrørende barnets udvikling 255 Hvem gør hvad? 1. Det berørte personale laver grundige iagttagelser og observationer. Disse nedfældes skriftligt. 2. Daginstitutionen laver relevante udviklingsbeskrivelser. 3. Bekymringen deles med forældre, fagfæller og nærmeste leder. 4. Mulige tiltag drøftes. 5. Forældrene involveres aktivt i problemets løsning, og institutionen udarbejder i samarbejde med forældrene en skriftlig handleplan. 6. Der arbejdes målrettet med indsatsen, som evalueres. 7. Peger evalueringen på, at der er behov for yderligere indsats, kan • Den første handleplan revideres eller • Institutionslederen foranledige, at andre løsningsmuligheder inddrages (eks. rådgivningsteam, sagsbehandler, sundhedsplejerske eller PPR) I særlige tilfælde kan det være nødvendigt at handle hurtigere, hvis barnets situation taler herfor – denne vejledning tilsidesætter ikke de almindelige underretningsforpligtelser. Indstilling til Pædagogisk - Psykologisk Rådgivning (PPR). 1. Lederen fremsender indstilling til PPR vedlagt handle- og udviklingsplaner. Det skal fremgå, hvilke former for støtte, der har været forsøgt, og med hvilket resultat. 2. Forældrene skal være grundigt inddraget i processen omkring beskrivelsen af vanskelighederne og med deres underskrift og kommentarer bekræfte, at de er indforstået med indstillingen. 3. Indstillingen sendes til PPR på postadressen: Rådhusvej 8, 4180 Sorø. 4. Familierådgivningens administrative personale sender besked til indstiller og forældre om, at indstillingen er modtaget, og med oplysning om, hvilken PPR - medarbejder, der har modtaget indstillingen. 5. De fleste sager vil starte med et netværksmøde, som daginstitutionslederen indkalder til, og hvor sagens videre forløb aftales. 6. PPR foretager undersøgelse/vurdering efter behov. 7. Der udarbejdes skriftlig rapport med redegørelse for den pædagogiskpsykologiske vurdering og evt. forslag til foranstaltninger. 8. Forslag til foranstaltninger kan være: • Rådgivning, vejledning og konsulentbistand fra tale-hørepædagog og/eller psykolog 256 • • Henvisning til specialpædagogisk bistand, herunder undervisning ved tale-hørepædagog Inddragelse af nødvendig supplerende ekspertise eller henvisning til andre instanser, f.eks. CSU (center for specialundervisning/ TaleHøre-Syn), børnepsykiatrien, speciallæge eller børnesagsbehandler. 9. Opfølgning og evaluering af indsatsen overfor børn, der modtager specialpædagogisk bistand, sker mindst to gange årligt. 257 Indstilling til Pædagogisk psykologisk rådgivning. Psykolog Tale-hørekonsulent Modtaget PPR: Journal nr.: Barnets navn Cpr.nummer Adresse Institution / Skole Stue / Klasse Klasselærers / kontaktpædagogs e-mail: Evt. telefon Forældres navn/navne Cpr.nummer Adresse / adresser Telefonnumre Hjemme Arbejde Mobil Far: Begge: Evt. e-mailadresse: Hvem har forældremyndigheden? Mor: Sæt X Tidligere PPR-indstilling? Hvis ja, hvornår og i hvilken kommune? 258 Oplysningsark til psykolog Udfyldes af indstiller Baggrund for bekymring (kort beskrivelse af problemstilling) Ressourcer: Hvad er barnet god til / hvad støtter det? Vanskeligheder: Hvad har barnet svært ved? Tiltag Effekt Relationer til andre børn Relationer til voksne Adfærd i strukturerede situationer (samling/undervisning) Adfærd i ustrukturerede situationer(leg/frikvarter/SFO) Trivsel – fysisk (sygdom - sundhed - fravær) Trivsel – psykisk (humør - følelsesmæssig tilstand) Sprog og kommunikation Motorik 259 Hvad har skolen/institutionen forsøgt for at afhjælpe vanskelighederne, og hvilken effekt har det haft? (Vedlæg handleplan, pædagogiske udviklings- og evalueringsbeskrivelser) 260 Særligt for skoleelever Dansk: Fagligt standpunkt, indsats og arbejdsform i undervisningen/elevplan Matematik: Fagligt standpunkt, indsats og arbejdsform i undervisningen/elevplan Øvrige fag: Fagligt standpunkt, indsats og arbejdsform i undervisningen/elevplan Forældres oplysninger om barnet (udfyldes af forældre): Bemærkninger til ovenstående Helbredsoplysninger: Svangerskab, fødsel, tidlig udvikling, motorik, syn, hørelse, evt. sygdomme eller handicap, medicinering, hospitalsophold Familiens læge Familiens medlemmer og evt. netværk (andre med stor betydning for barnet og familien) Ressourcer: Hvad kan jeres barn/ hvad støtter det? Vanskeligheder: Hvad har jeres barn svært ved? Relationer til andre børn. Hvordan har jeres barn det med venner og søskende? Relationer til forældre og andre voksne? Fritidsaktiviteter og andre interesser? 261 Alvorlige hændelser i opvæksten? Hvad har I gjort for at ændre på barnets situation? Har det haft effekt? Hvad tror du, der kan gøres i skolen/institutionen for at støtte jeres barn? Hvad tror du, I kan gøre for at støtte barnet? Øvrige oplysninger, kommentarer eller spørgsmål: Besvares af skoleeleven, evt. sammen med en voksen: Hvad er godt? Hvad er skidt? Hvad kunne gøre det bedre? I timerne I frikvartererne Hjemme I fritiden 262 263 Underskrifter: Indstiller/udfyldt af: (lærer/pædagog) Dato, navn og underskrift Forældre/værge: Dato, navn og underskrift Skole/-institutionsleder: Dato, navn og underskrift Sendes til: Familierådgivningen, PPR, Rådhusvej 8, 4180 Sorø 264 Oplysningsark til tale- hørekonsulent Udfyldes af indstiller Baggrund for bekymring (kort beskrivelse af problemstilling) Ressourcer: Hvad er barnet god til / hvad støtter det? Vanskeligheder: Hvad har barnet svært ved? Tiltag Effekt Relationer til andre børn Relationer til voksne Adfærd i strukturerede situationer (samling/undervisning) Adfærd i ustrukturerede situationer(leg/frikvarter/SFO) Trivsel – fysisk (sygdom - sundhed - fravær) Trivsel – psykisk (humør - følelsesmæssig tilstand) Sprog og kommunikation Motorik 265 Hvad har skolen/institutionen forsøgt for at afhjælpe vanskelighederne, og hvilken effekt har det haft? (Vedlæg handleplan, pædagogiske udviklings- og evalueringsbeskrivelser) 266 Forældres oplysninger om barnet (udfyldes af forældre): Bemærkninger til ovenstående Helbredsoplysninger: Svangerskab, fødsel, tidlig udvikling, motorik, syn, hørelse, evt. sygdomme eller handicap, medicinering, hospitalsophold Familiens læge Har jeres barn pludret? Er barnets hørelse undersøgt? Hvor? Hvornår? Men hvilket resultat? Begyndte en af jer forældre at tale sent? Belastninger i barnets opvækst? Hvad har I gjort for at ændre på jeres barns situation? Har det haft effekt? Hvad tror I, der kan gøres i institutionen/skolen for at støtte barnet? Hvad tror I, I kan gøre for at støtte barnet? 267 Øvrige oplysninger, kommentarer eller spørgsmål: Underskrifter: Indstiller/udfyldt af: (lærer/pædagog) Dato, navn og underskrift Forældre/værge: Dato, navn og underskrift Skole/-institutionsleder: Dato, navn og underskrift Sendes til: Familierådgivningen, PPR, Rådhusvej 8, 4180 Sorø 268 7.4. Procedure ved behov for specialpædagogisk bistand m.m. Ansvar: der hersker ingen tvivl om, at det er den enkelte skole/institution/dagpleje, der er ansvarlig overfor de børn, der er indskrevet, og som skal iværksætte handling indenfor egen ramme. Problem/bekymring: opstår der bekymring/problem for det enkelte barns læring/trivsel kontaktes PPR for rådgivning eller Familierådgivningens børn og unge sagsbehandlere underrettes, hvorefter de handler. Støttepædagoger: som beskrevet er udgangspunktet, at skolen/institutionen selv foranstalter det nødvendige behov for det enkelte barn. Skulle der, på trods af dette, opstå ekstraordinært behov for støtte kontakter LEDEREN den pædagogiske konsulent i Fagcenter Børn og unge. Hvis fagcentret vurderer, at der er tale om ekstraordinært behov bevilger og bestiller Fagcentret opgaven i Familierådgivningens dagbehandling og LEDEREN orienteres. Af ansøgningen skal indhold, mål og omfang beskrives. (Se nærmere herom under punkt 7.1.) Ergoterapi og fysioterapi: I disse tilfælde foreligger der normalt lægelige udtalelser. Ansøgning om denne form for terapi fremsendes til den pædagogiske konsulent i Fagcente rBørn og Unge. Specialet for daginstitutioner: Ved motoriske og /eller 2sprogsvanskeligheder kontaktes institutionens ansvarlige, som tager kontakt til Sorø kommunes motorikpædagog eller 2-sprogspædagog. Motorikpædagog. Annette Badstue Rasmussen 2- sprogspædagog: Annemette Sønderskov Specielt for skoler: Læsekonsulent: Elisabeth Sparre Aagerrup, Holbergskolen Bibliotekskoordinator: Anne-Lene Grønnegård, Stenlille skole IT-rygsæk. Jf. særskilt skrivelse. 269
© Copyright 2024