5 Børns liv – fælles ansvar 5 trin trin – fra undren til underretning 5 trin fra undren 1 Del! Hvis du som medarbejder bliver bekymret for et barn eller en ung, er det en god ide at drøfte bekymringen med din ledelse. I forbindelse med jeres stillingtagen til, om der er grund til bekymring, vil det være oplagt at inddrage andre relevante faggrupper i vurderingen. Brug dine kolleger: Oplever de det samme som dig, eller ser de tingene på en anden måde? Brug hinanden til at drøfte børn, hvor I har en formodning om manglende trivsel. Sæt eventuelt 15 minutter af efter hvert personalemøde til disse drøftelser. Hvis du, sammen med din leder og eventuelt andre faggrupper i TVÆRS Institution, kommer frem til, at der ikke er grund til at være bekymret, kan forløbet afsluttes. Det er dog en god idé, at du har fingeren på pulsen i forhold til det konkrete barn fremover. Beslutter I jer for at se tiden an, er det vigtigt at sætte en tidsfrist (f.eks. 14 dage). Hvis du og din leder kommer frem til, at der er grund til at være bekymret, skal I finde ud af, hvordan I vil handle, ud fra de iagttagelser, I har gjort. I skal tage stilling til, hvordan I bevæger jer fra bekymring til handling, og I skal klargøre hvordan - og i hvilket regi (se trin 5) - barnet og forældrene bedst kan hjælpes og støttes. 2 3 Systematiser! Skriv ned, hvad det er, der bekymrer dig, så du får systematiseret og konkretiseret dine tanker og dagligdags observationer. Konkretiser! Iagttag barnet i en kort periode for at afgøre, om der er grund til at inddrage barnets forældre. Beskriv observationerne konkret og detaljeret ud fra, hvad du ser. Undlad at fortolk - beskriv blot de faglige iagttagelser, der ligger til grund for din bekymring. Hvis barnet eller forældrene selv kommer med bud på, hvad barnets manglende trivsel kan skyldes - eller hvis du i samarbejde med forældrene kommer frem til mulige begrundelser - skal de selvfølgelig noteres. Hvis du efter denne periode stadig har en fornemmelse af, at barnet ikke trives, skal du konkretisere din undren i samarbejde med barnet, din leder og barnets forældre. Alt efter barnets alder skal du have en samtale med barnet om, hvordan han eller hun selv opfatter situationen. Hvis du efter samtalen stadig undrer dig, og du bestemmer dig for at tale med barnets forældre, skal du oplyse barnet om dette. Fortæl barnet, hvad du vil tale med forældrene om, og hvordan du har tænkt dig at inddrage barnet. Hvis der er tale om en akut situation, hvor der enten er blevet udøvet vold mod barnet, eller barnet har været udsat for seksuelt overgreb, skal forældrene ikke inddrages. I stedet kontakter du/din leder straks Forvisitionene eller politiet (se boksen “Når situationen er akut”). 4 5 Gør status! På baggrund af samtalen med barnets forældre, dine observationer, din sparring med leder og kollegaer, skal du gøre status: Er der er grund til at være bekymret? Vurder! Når du/I har slået fast, at der er grund til bekymring, skal I vurdere, hvilke tiltag barnet har behov for. Er det er noget, I kan klare selv eller i samarbejde med andre, eksempelvis i TVÆRS Institution? Skal du/I at kontakte Forvisitationen for sparring? Eller er det nødvendigt med en underretning. Det betyder samtidig, at du/I n til underretning skal vurdere, hvilke tiltag barnets familie har behov for - fordi barnets omsorgssituation er afhængig af forholdene i familien samt forældrenes forældrekompetence. Din vigtigste opgave er at hjælpe forældrene med/sørge for, at de får hjælp til være de forældre, de gerne vil være. Samtidig er du ansvarlig for at give barnet/ sørge for, at barnet får den omsorg og støtte, det har behov for. Indsatsen kan ske på tre niveauer: Indsater i eget regi (almen indsats) i de situationer, hvor I vurderer, at I kan håndtere barnets og familiens vanskeligheder inden for eget regi i institution, skole, klub mv. Indsatser, hvor I vurderer, at der er behov for at koordinere jeres egne initiativer for barnet og dets forældre med andre faggrupper (almen forebyggende indsats). Mange børn vil, ud over de interne tiltag i eget regi, have behov for, at det tværfaglige samarbejde aktiveres. Endelig er der de situationer, hvor I vurderer, at det er nødvendigt at underrette Familierådgivningen (særlig forebyggende indsats eller indgribende indsats). Det kan for eksempel være når: • Barnets omsorgssituation ikke ændres efter en periode med indsatser i eget regi og/eller i samarbejde med andre • Forældrene giver udtryk for, at de ikke er indstillede på at arbejde med deres forældre kompetence og relationen til eget barn • Forældrene afviser samarbejdet med jer • Forældrene har begrænsede ressourcer til at arbejde med deres forældrekompetence Lidt om tavshedspligt Når situationen er akut! I de situationer, hvor du har en formodning om, at der bliver udøvet vold mod et barn og/eller at barnet har været udsat for seksuelt overgreb kan du ikke følge punkterne i “Fra undren til bekymring”. Alle offentligt ansatte har tavshedspligt, når det gælder fortrolige, private oplysninger om borgere. Fortrolige, private oplysninger er blandt andet oplysninger om helbredsforhold og misbrug af nydelsesmidler eller lignende samt oplysninger I stedet er du/din leder om store sociale problemer. For at videregive oplysninger ansvarlig for straks at om sådanne forhold, som du kontakte Forvisitationen får kendskab til, skal du som i Familierådgivningen på udgangspunkt have et skriftligt tlf. 76163508. Udenfor samtykke (blanket findes på EKnet) – i tilfælde af børns man- kommunens åbningstid glende trivsel er det forældrene, kontaktes politiet på tlf. der skal give samtykke. Det bør altid være udgangspunktet, at 114. Politiet vil sørge for forældrene giver samtykke til at inddrage en rådighedsudveksling af oplysninger om vagt, som tager ansvar for deres barn. det videre forløb. Dog er der som et led i barnets reform indført en bestemmelse I skal ikke informere om såkaldt SSD-samarbejde. forældrene om kontaktBestemmelsen betyder, at skole, sundhedspleje, dagtilbud en til politiet/Familieog sociale myndigheder uden rådgivnignen, da det kan forældrenes samtykke kan ud- have betydning for barnveksle følsomme oplysninger om et barn/en ung. Formålet er ets sikkerhed. at sikre en tidlig tværfaglig indsats for børn og unge med særlige behov. Husk! Det er altid medarbejderens egen afgørelse og personlige ansvar, om der skal sendes en underretning til Familierådgivningen. Model for tværssamarbejde Almen indsats (svarende til niveau 1 i “Bekymringsskalaen”) Indsatsniveauer Almen forebyggende indsats (svarende til niveau 2 i “Bekymringsskalaen”) Særlig forebyggende indsats (svarende til niveau 3 i “Bekymringsskalaen”) Forebyggende foranstaltninger (svarende til niveau 4 i “Bekymringsskalaen”) Indsats fra almensystemet Anbringelse Indsats efter Serviceloven (svarende til niveau 5 i “Bekymringsskalaen”) Formålet med tværssamarbejdet er at sikre et velfungerende tværfagligt samarbejde i Børn & Kultur samtidig med, at der er fokus på en lokal, tidlig og forebyggende indsats overfor konkrete børn og unge, der mistrives og har behov for samtidige/kombinerede insatser fra flere forskellige faggrupper i Børn & Kultur. Her kan du få hjælp – eller nogen at sparre med, når børn og unge ikke trives: Familierådgivningen Forvisitationen 76161616 76163508 SSP & Forebyggelse Esbjerg Bramming Ribe 76165280 76169439 76166295 Sundhedsplejen 76161616 PPR 76168870 Åben Rådgivning, Familieværkstedet Nord 76163701 Syd 76168776 Alkoholbehandlingen 76166464 Center for misbrug 76166400 Syd og Sønderjyllands politi 114 Psyk info 24793451 VISO 72424000 SISO 20771120 Udarbejdet af Konsulent Camilla Bjørn Børne- familiesagkyndig Helle Stage Børne- familiesagkyndig Patrizia Madsen tilknyttet projekterne ”Børn i familier med alkoholproblemer” og “Bedre tværfaglig indsats” Redigeret og layoutet af forebyggelseskonsulent Mette Svejgaard. Udgivet marts 2012