Æseløret Stengård Skole Forår 2010 2 Æseløret Personalenyt Indhold Personalenyt 2 Valgmøde 3 Trivselspolitik 4-5 Digte 6-7 Ombygning 8-10 Nyt fra kantinen Skolebestyrelsen 11 bagsiden Se og læs dette nummer og tidligere udgaver af Æseløret i farver på Stengård Skoles hjemmeside. Æseløret Stengård Skole Triumfvej 1 2800 Kgs.Lyngby Tlf. 44 98 09 66 Redaktion: Henning Bentzen Erik Malling Rasmussen [email protected] Deadline for næste Æseløret: Tirsdag d.15.juni 2010 Farvel til Emil Kestler! I tirsdags holdt vi afskedsreception for Emil Kestler, vores skolebibliotekar der går på pension efter en lang karriere i Gladsaxe kommunes skolevæsen. Emil startede på Stengård Skole i 1971, flyttede så til Værebro Skole, hvor han var samlet i 9 år afbrudt af et ophold i Uummannaq, Grønland i 3 år og Egelundshuset i Jægerspris i et par år. Han kom tilbage hertil i 1987 og fungerede som lærer i en lang række fag frem til 1992, hvor han både blev skolebibliotekar og også forretningsfører for Gladsaxe Lærerforenings Feriekolonier. Dette sidste arbejde har betydet at Emil har været på skolen på halv tid så han har i disse år lagt langt den største del af sit engagement og organiseringstalent på skolens bibliotek. Det har der i høj grad brug været brug for, da biblioteket har skullet flyttes både i forbindelse med svamperenoveringen i år 2000 og så en gang til i forbindelse med etablering af ”nødbiblioteket” i 2007. Så der er én, der er helt selvskreven til indvielsen af vores nye mediecenter efter sommerferien: Emil! – denne gang slipper han dog for flyttelogistikken ! Tak for dit store arbejde, gode humør, rammende bemærkninger og engagement. Vi kommer i høj grad til at savne både dine kompetencer og din personlighed. Vi er sikre på at du kan se frem til mange spændende år med tid til læsning, rejser og andre interesser. Maria Plambech har pr.1.2.2010 fratrådt sin stilling som lærer på Stengård Skole for at møde nye udfordringer et andet sted i skoleverdenen. Held og lykke til dig, Maria, og tak for den tid vi havde sammen med dig her på skolen Æseløret Valgmøde til den nye skolebestyrelse Onsdag 7. april 2010 kl. 19 - 21 på lærerværelset Kære forældre på Stengård Skole. I inviteres hermed til valgmøde, hvor kandidater til den kommende skolebestyrelse opstilles. Program: Orientering om arbejdet i skolebestyrelsen v. Lars Wallberg, afgående formand for Stengård Skoles bestyrelse Orientering om skolen og den netop gennemførte brugerundersøgelse 1) de fysiske rammer/ byggeprojektet og de mange børn 2) Skolens værdigrundlag og hverdag med dens faglige, pædagogiske og sociale opgaver og udfordringer v. skoleleder Henning Bentzen Opstilling af kandidater til den nye skolebestyrelse. v. valgbestyrelsen Alle forældre med børn på skolen, samt plejeforældre og stedforældre har valgret og kan vælges. Der skal vælges 7 forældrevalgte medlemmer til skolebestyrelsen og et lignende antal suppleanter. Tidligere har man skullet lade sig vælge til skolebestyrelsen for en periode på fire år. Det er nu lavet om, idet der er indført såkaldte forskudte valg. Det betyder, at man kan vælge at lade sig vælge for to år. Vi håber, at det vil få flere til at stille op. Har I ikke mulighed for at deltage i valgmødet, men ønsker I at stille op til skolebestyrelsen, så kan I henvende jer til skoleleder Henning Bentzen senest 16. april 2010 kl. 15.00. Forud for valgmødet vil det være muligt at kontrollere, om man står på valglisten. Valglisterne vil være lagt frem på skoles kontor i perioden 22. marts til 16. april. Vi glæder os til at se jer og håber på, at nogen af jer har lyst til at være med i skolebestyrelsen. Som medlem af skolebestyrelsen har du indflydelse på bl.a rammerne for undervisningen, for trivselspolitikken, for skole-hjemsamarbejdet og for skolens fysiske rammer. Venlig hilsen På valgbestyrelsens vegne Henning Bentzen 3 4 Æseløret Trivselspolitik på Stengård Skole Stengård Skole skal være et godt og trygt sted at være både for elever og for ansatte. Derfor skal skolen skabe og vedligeholde et socialt miljø og fællesskab, der giver god trivsel og samtidig virker forebyggende overfor mobning. Alle skolens parter skal føle sig værdsat. Vores udgangspunkt er, at alle elever, ansatte og forældre gerne vil yde en aktiv indsats og vil gøre deres bedste. Det er også udgangspunktet, når problemer skal løses og når vi forsøger, at finde frem til hvad vi kan gøre bedre. I 2009 udarbejdede forældrepræsentanter og skolens ansatte et fælles ”forventningspapir” om forældrenes forventninger til skolen og skolens forventninger til forældrene Skolen har i 2009 oprettet et såkaldt Kompetencecenter, hvis medarbejdere kan understøtte lærer/pædagogteamenes arbejde med at fremme trivsel og deres indsats i.f.t.mobning. I starten af 2010 gennemførte kommunen en brugerundersøgelse, hvor over 70% af skolens forældre udtrykker stor tilfredshed med skole og SFO´s indsats i.f.t at fremme trivsel og begrænse mobning. Så udgangspunktet er godt, men alligevel skal vi hele tiden have fokus på at fremme trivslen, forebygge mobning og straks gribe ind, når mistrivsel og mobning så alligevel forekommer. Konkret arbejder vi med trivsel og mobning på følgende områder og måder: Trivsel er et tema, der hyppigt sættes på dagsordenen i alle fora, i klassen, i lærer/pædagogteamene, på forældremøder, i pædagogisk råd, i elevrådet, i samarbejdsudvalget MED), i skolebestyrelsen. Der gennemføres årlig dokumentation af elevernes undervisningsmiljø og af de ansattes arbejdsmiljø(APV) Når nye børn, forældre og medarbejdere starter på skolen er der i modtagelsen fokus på trivsel, herunder på skolens trivselspolitik og på de forventninger og krav, der er til eleverne, til forældrene og til medarbejderne. Denne indsats er særlig vigtig ved skolestarten Æseløret I de skriftlige materialer skolen udarbejder og uddeler og på skolens hjemmeside har trivselspolitikken og trivselstiltag en fremtrædende plads. Klasserne arbejder med trivsel på flere måder - snakker om og beskriver hvad god trivsel er og hvad der ”truer” den gode trivsel. Udmøntes i klasseregler/klasseaftaler, der opslås synligt i klassen. - Bruger ”trivselsværktøjer”, fx social træning i.f.t. opstillede sociale mål, trivselslogbog, klassemøder hvor der fx arbejdes med ”konstruktiv kritik”, at være en ”god kammerat”. Lærer/pædagogteamene drøfter løbende trivselssituationen, videndeler om værktøjer og metoder og trækker på kompetencecentret. På forældremøderne og i alle skole-hjem sammenhænge er klassens sociale liv og trivsel altid på dagsordenen. Alle voksne i og omkring skolen har pligt til at reagere, hvis de møder eller ser tegn på mistrivsel eller elever, der har brug for hjælp. Hvis mobning eller mistrivsel observeres skal følgende iværksættes: Forældre skal straks kontakte klasselæreren, hvis deres barn ikke trives i klassen og/eller hvis de oplever, at deres barn eller andre børn mobbes Klasselæreren undersøger og afdækker problematikken bl.a. ved samtaler med alle implicerede Situationen drøftes i lærer/pædagogteamet, der beslutter hvilke initiativer, der skal sættes i værk i.f.t. enkeltelever/forældre, klassen, kontaktforældrene, alle forældre. Hvis ikke de tiltag lærer/pædagogteamet selv sætter i værk i samspil og samarbejde med eleverne og forældrene er tilstrækkelige , inddrages kompetencecentret og evt. også skoleledelsen. Er der i en klasse tale om mere massive problemer med mobning iværksættes mere omfattende ”ikke mere mobning” –programmer, evt. med intern og ekstern konsulenthjælp. Vedtaget på skolebestyrelsesmødet d.23. marts 2010 5 6 Æseløret 4.klasserne har i februar måned skrevet digte. Emnet var Vinter, og eleverne skulle hver skrive tre slags digte: Et haiku-digt, et form-digt og et rim-digt. Æseløret 7 8 Æseløret Informationsprojekt om ombygningen af Stengård Skole 7.a har arbejdet med skolens ombygning som et formidlingsprojekt. Vi har bl.a. været ude og fortælle alle klasserne på skolen om hvordan byggeprojektet vil forstyrre dem, og hvordan det hele kommer til at se ud når det er færdigt. Nogle af os har også været i grupper der har specialiseret sig i forhold til de forskellige byggeområder: Mediateket, kantinen og krea-centeret. Vi har været ude og informere i 0. og 1. hvor de fik en rundvisning, for at hjælpe børnene til at forstå det bedre. I 7., 8. og 9. klasserne var man bl.a. ude og bruge den interaktive tavle for at vise et powerpoint. 7.a skal løbende ud og fortælle om hvordan det går med ombygningsprojektet, så eleverne er informeret om det hele frem til alt står færdigt til august. Skrevet af : Oliver Anton, Line og Amalie Midlertidig indgang under ombygning Under ombygningen vil der være ændringer i hvor man parkerer sin cykel og går ind på skolen.s For de yngre elever, der plejer at komme ind ved lærerparkeringen, er der blevet etableret en indgang på boldbanen. Der er også lavet cykelparkering på boldbanen. Når ombygningsprojektet er fuldført, vil der være cykelparkering for de yngre elever, der hvor der nu står 2 pavilloner, og den gamle indgang vil blive brugt igen. For de ældre elever, der bruger indgangen ved skolegården, vil der også være nogle ændringer. Når eleverne kommer om morgenen, på cykel, vil hovedindgangen være lukket og man skal bruge indgangen ved håndarbejde. Man skal gå ind via aulaen. Hvis man kommer gående til skole, vil der være en lille sti så man kan bruge hovedindgangen. Man kan ikke længere parkere ved tandlægen. Vi ved selvfølgelig godt at der bliver meget trafik, og at det vil blive irriterende. Men der er ikke noget at gøre andet end at bide det i os, og glæde os til det er færdigt. For det bliver vildt fedt. Skrevet af: Luna, Sabina, Camille og Andreas 7.A Æseløret 9 Ombygning kantine Vores gruppe har arbejdet med ombygningen af skolens kantine. Den nuværende kantine ligger i enden af skolen. Den nye kantine kommer til at ligge der hvor sløjd er nu. Der kommer til at være 2 indgange i væggen til kantinen ude fra aulaen. Der kommer til at være en hel masse stole og borde foran kantinen i aulaen. Boden ligger nu er i et meget lille lokale som skaber enormt meget larm. Maden er heller ikke lige noget at råbe hurra for, da pladsproblemerne ikke giver mulighed for et stort udvalg. Boden er i alt 27 kvadratmeter og det lille lager er 5,5 kvadratmeter. I den nye kantine kommer der til at være et køkken på 40 kvadratmeter og et spiseområde på 120 kvadratmeter. Der kommer til at være plads til 150 personer. Vi håber at den mere plads også giver mulighed for et større og mere interessant madsortiment. Så kan vi glæde os til den nye kantine, og vi håber det vil blive godt. Skrevet af: Silas Bjørk Ahrenkiel, Lars Bo Nielsen og Nicolai Sørensen fra 7.A. 7.A fremlægger for 5.B, 6.B og begge 2. klasser Vores opgave var at lave en PowerPoint til 5. og 6. klasserne og lave en rundtur for 2. klasserne, så de kunne se alle de nye ting, der vil ske på skolen i forbindelse med ombygningen. For 2. klasserne gik vi rundt i bl.a. aulaen, boldbanen, og legepladsen. For 5. og 6. klasserne lavede vi en PowerPoint der viste billeder af, Her kommer det nye bibliotek/mediatek til at være. hvor der vil blive bygget og hvad der vil blive bygget. Oplysningerne har vi fået af Henning, han kom ind i klassen og fortalte os om byggeriet og gav os nogle papirer der fortalte noget om byggeriet. Vi synes at vores power point gik bedst, men rundvisningen gik også okay. Grunden til at vi synes vores power point gik bedst var nok fordi, det er meget lettere at forklare det for nogen der er på alder med os selv end de 2. klasser vi lavede rundvisning for, de var nemlig ikke særlig koncentrerede. Skrevet af: Magnus, William og Anders 7.A 10 Æseløret Arbejde og byggeri på Stengård Skole Hvordan og hvornår sker det? Siden byggeriet gik i gang den 2. februar i år, er der sket en masse ændringer, som har betydet, at der er blevet taget et stykke af områderne uden for klasserne og der er blevet taget et stykke af skolegården, men det er mest for de mindste der er sket store ændringer, da deres legeplads er blevet revet ned. Udgravning til det nye bibliotek Dette er en tidslinje der angiver hvornår og hvor noget skal ske: Bygning af nyt bibliotek: Starter d. 8. februar og er sat til at være færdig d.16. juli Bygning af nyt Kreativ center: Starter d. 1. marts og er sat til at være færdig d.16. juli Aulaen bliver en del af den nye kantine Lukning af skolegården: Skulle ske d. 1. marts men er ikke sket Bygning af ny Kantine: Starter d. 8. marts og er sat til at være færdig d. 25. juni Ombygning af lærerværelse: Starter d. 17. maj og er sat til at være færdig d. 16. juli Alt skal være færdigt d. 16. juli. Skrevet af: Nikolaj Høyer og Simon Wahlgren Her kommer der adgang til aulaen fra kantinen. Æseløret Nyt fra kantinen 4 ugers madplan Uge 14 + 18 + 22 Uge 15 + 19 + 23 Uge 16 + 19 + Uge 17 + 21 24 Mandag Fisk og chips Kylllingespyd + Ravioli m/ Tex mix ratatouille Falaffel Tirsdag China Box Laksestykke m/ Club sandwich pestokartofler Pitabrød m/ kylling og salat Onsdag Burger Pirog m/skinke og salat Fiskefrikadeller m/persillesovs Tako m/ oksekød og salat Torsdag Pizzasnegle m/salat Pasta m/ kødsovs Tortilla m/salat Pastaret m/ og kebabkrydret laks kalkun Fredag Grøn pizza Pizzabøf m/ bådkartofler Spareribs m/ salat og brød Ret til ændringer forbeholdes. God påske! Mørbrad sandwich 11 Skolebestyrelsen Forældrerepræsentanter Formand Lise Søgård Sørensen Ole Kjeldsen Lars Wallberg Einarsvej 31 Hakonsvej 22 Stengårdsvænge 150 2800 Kgs.Lyngby 2880 Bagsværd 2800 Kgs.Lyngby 4449 1014 4498 2300 4449 5449 [email protected] [email protected] Næstformand Lars Monroy Kirsten Dahl Anders Dinesen Christoffers Allé 186 Østervang 22 Espegårdsvej 20a 2800 Kgs.Lyngby 2800 Kgs.Lyngby 2880 Bagsværd 4444 7131 4593 2216 4449 1881 [email protected] [email protected] [email protected] Medlemmer fra Elevråd Medlemmer fra Pædagogisk Råd Byrådsmedlem Formand for Elevråd Lise Berg Mette Marie Schmidt Viktor Dahl Tychsen, 9.a [email protected] Dickens Allé 41 2860 Søborg mette.marie.schmidt @gladsaxe.dk Næstformand for Elevråd Carsten Haag Luna Dahl Tychsen, 7.a [email protected] Medlemmer fra skolens ledelse Pr. invitation deltager desuden Skoleleder Viceinspektør SFO-leder Henning Bentzen Birgitte Harboe Susanne Beck Grant 4436 0682 4436 0683 4436 0685 [email protected]
© Copyright 2024