Æseløret Stengård Skole Februar2014 2 Æseløret Personalenyt Vi har sagt farvel til: Henning Bentzen 26. september var dagen, hvor Stengård Skole tog endelig afsked med Henning Bentzen. Efter otte år som leder af skolen, var det blevet sidste skoledag for Henning. Dagen blev markeret med flere arrangementer i aulaen, hvor eleverne med sang, musik og taler tog afsked med Henning, og senere kunne borgmesteren, tidligere kolleger og skolens personale give deres salut til den afgående leder. Fra skolens personale modtog Henning en skibsklokke, som han kan bruge i sin videre færd: God vind fremover! (Se i øvrigt Æseløret, juni 2013) Kirsten Poulsen er efter 12 år som talepædagog på Stengård Skole gået på velfortjent pension. Alle børn på skolen kender Tale-Kirsten, og vi andre tænker på hende som et kompetent og ansvarsfuldt menneske. Held og lykke fremover, Kirsten! Lærer Jens Rasmussen har ved årsskiftet 2013-2014 forladt skolen for at søge udfordringer andre steder i undervisningsverdenen. Marina Hartmann har efter to år som sekretær på Stengård Skole søgt mod nye horisonter. Annette Jordan har forladt sin stilling som administrativ leder på Stengård Skole efter knap fire år her, for at udfordre sig selv i et andet job. Vi siger velkommen til: Maria Kastrup Er ansat som lærer d.1.8.2013 i 4.a, hvor hun underviser i fagene dansk, kristendom, natur/teknik, historie, p-fag, og i 5.a i natur/teknik og idræt. Anne-Louise Find Sørensen Er fra 1.9.2013 tilknyttet Stengård Skole som tale– og hørepædagog. Æseløret Christina Hyldgaard-Jensen er pr.1.3.2014 ansat som administrativ leder på Stengård Skole. Christina er i sin stilling en del af ledelsesteamet med teknisk administration, personale og økonomi som særlige arbejdsområder. Christina kommer fra en lignende stilling i Herlev Kommune. 3 Marlene Rossman Planck er pr. 1.3.2014 ansat som sekretær på Stengård Skole, hvor hun bliver skolens primære person i kontakten til forældre, elever og personale. Marlene har en baggrund fra institutionsområdet i Gladsaxe Kommune, og hun vil af nogle også være kendt som klovnen Marius i Cirkus Flora! Søren med drenge fra 6.a Søren Bjørn Jakobsen, ny skoleleder 3.a har interviewet vores nye skoleleder Søren Bjørn Jakobsen. Han har sagt ja til, at vi skriver svarene her i Æseløret. Søren er født i Tønder, og han er 58 år gammel. Han synes, at han har haft en god barndom. Søren var i begyndelsen ikke glad for sin skolegang – han blev mobbet. Fortsættes på næste side 4 Æseløret Men i 7. klasse fik han en god kammerat, og så blev han glad for skolen. Hans yndlings-skolefag var dansk og historie. Han var glad for gymnasiet og for lærerstudiet. Han har været gift i 18 år, men er skilt og bor nu med sin kæreste i en lejlighed. Han har før haft hus og have og elskede sin have. Søren synes, han har et godt liv, han har 3 børn og 1 barnebarn. Hans tre børn er Mikkel på 25, Jonathan på 24 og Benjamin på 19. Søren er glad for børn og kan godt lide at lege. Søren interesserer sig meget for at rejse, han har rejst rigtig meget. Hans forældre har fortalt ham, at han allerede som 5-årig var på vej hjemmefra på cykel med et rugbrød på bagagebæreren. Efter gymnasiet rejste han i 6 år og tog forskelligt arbejde ind imellem: Tjener, bartender, skraldemand, autolakerer, pædagogmedhjælper, kok m.m. Han har boet i Indien, Canada og Sverige. Hans yndlingsland er nok Canada eller Indien, og han elsker indisk mad. Næste gang han skal ud at rejse, vil han nok tage til Sverige eller Norge. Søren er glad for at være i naturen, på kanotur og telttur med rygsæk. På spørgsmålet, om han er et ”sofadyr” svarer han, at det er han en gang imellem, når han er træt. For tiden dyrker han ingen sport, men han går mange ture. Før i tiden dyrkede han aikido, badminton, volleyball og bordtennis. Han drikker ikke alkohol. Han har ingen kæledyr. Uddannelse: Lærereksamen, lederkurser og forskelligt andet. Somme tider arbejder han meget, men han kan godt lide det. Han sover ikke ret meget, går sent i seng og står tidligt op. Det er Søren, som laver mad derhjemme. På lærerseminariet havde han hjemkundskab som liniefag. Han lytter mest til rockmusik, bl. a. Coldplay. Han kan godt lide slik. Bøger: Kan godt lide eventyrlige bøger, f. eks. Tolkien. Ser ikke ret meget TV – men kan godt lide at se film i biografen. Sørens største drøm for tiden er at se Stengård Skole som en supergod skole, hvor alle har det godt. På spørgsmålet, om han vil lave om på skolen, svarer han, at det vil han gerne sammen med elever og lærere. Hvis han skulle være noget andet end skoleleder, ville han nok være én, der undersøger andre folks måder at leve på. Efter vi havde interviewet Søren, havde Søren et spørgsmål til os: Hvis I skulle være inspektør, hvad ville I så lave om på? Vi svarede: At vi gerne vil have lavet toiletterne om, de stinker og er grimme. At vi gerne vil have borgen lavet færdig. At vi gerne vil have lov til at have en lille smule usundt med til fødselsdage. At nogle elever gerne vil have ændret snereglerne, så vaskere og sneboldkamp blev tilladt. Søren fortalte, at han har haft møde med teknisk forvaltning, og at der kommer en plan for renovering af toiletterne; så på et eller andet tidspunkt kommer der bedre toiletter. Søren sagde, at snereglerne var til for at beskytte de små elever mod, at det bliver for voldsomt. 3.a siger tak til Søren. Det var en god oplevelse. Æseløret 5 Gæller og skrubbeskind - 3.klasserne har set på fisk Mandag den 18.11 tog alle 3.klasser til Gilleleje for at besøge havnen. På havnen så vi sildefabrikken, hvor sildene blev skåret til fileter. Vi fik lov til at se hvordan det skete. Vi fik faktisk Der var tre værksteder, men nu tre fileter hver. Vi talte også med går vi over i et af dem. Her starte- en rigtig fisker og fik lov til at de vi med at lære om hvordan stille spørgsmål. Vi fik at vide, at havet blev blåt. Jeg kan forklare de fisker en hel nat ad gangen. Vi kort hvordan. Når solens stråler så også en fiskekutter udefra. Vi rammer vandet er der en masse så også auktionshuset, hvor fi- stråler. Så siver strålerne ned i skene lå i kasser. Desværre bliver vandet og den sidste farve er blå. fiskehandlen lavet på internettet Derfor er havet blåt. Så lærte vi og ikke i huset ligesom i gamle om rigtig mange af de ting der er dage. Vi var også på stranden for i havet, selvom vi kendte de fle- at samle ting ind til et akvarium. ste ting. Så valgte de voksne en Jeg tror at det var sjovt, spændende eller lærerigt for alle. Fiskeugen Linus, 3.a Der var et værksted, hvor jeg skar sild og rødspætte og skrubbe op. Jeg tog indvoldene ud. Der var et lille bitte hjerte, sædpose, gæller, svømmeblære, tarme og lever. Der var også en urinblære med noget i. Jeg skar hul i øjnene og fandt øjenenes glaslegeme. Det var lidt klamt, men også sjovt. Vi udstillede det hele og vi mærkede på skrubbens skind. Det var ligesom sandpapir. Oskar, 3.a fisk vi skulle skrive om. Så fik vi nogle papirer, og så gik vi i gang. Så tog vi nogle målebånd og målte hvor lang den længste fisk var, og den var ca. 18 cm lang og den mindste voksne fisk var en halv cm lang. Og til sidst fortalte vi om hvad vi havde fundet ud af om den fisk de voksne havde bestemt man skulle skrive om. Astrid, 3.a 6 Æseløret Rejsedagbog fra Halleklippen Smukke børn foran Hammershus Mandag Det hele begyndte med at jeg blev vækket kl. 04:30 af mine forældre og jeg fik en bolle og så var det af sted til Bornholm. Vi kørte 1-2 timer i S-toget og vi kørte i bus i 1½ time og vi sejlede i 1 time og 20 min. Så var vi fremme og vi kørte i bus i en halv times tid og så var vi helt fremme ved Halleklippen og der skulle vi finde vores værelser. Et pigehold sov på drengesiden, fordi pigerne havde et hold mere end drengene og resten af dagen redte vi senge og legede og nogen af os spillede fodbold og basket ball og nogle gyngede. Så skulle vi have frokost og hver gang der blev ringet med en klokke så skulle vi spise. Første gang vi skulle spise aftensmad fik vi pasta med kødsovs og Rasmus skulle puttede os sammen med Laila og der skulle være stille kl. 21:30. Vi fik lov til at læse og snakke med hinanden i en halv time og da kl. var 21:30 bankede drengene hele tiden på væggen og væggene er ret så tynde, så det var lidt svært at falde i søvn. Jeg sov på værelse med Caroline, Mette og Sofie B, og det var rigtig hyggeligt. Tirsdag I dag skal vi til Hammershus. Vi stod op klokken 7:30 og pakkede vores tasker, og gik op og spiste morgenmad. Vi skulle også smøre vores madpakker til turen. Så blev vi hentet af en bus lige uden for kolonien. Vi kørte med bussen i 50 minutter, og så blev vi sat af ved Hammershus. Vi startede med at gå ind og se en lille udstilling om Hammershus. Man kunne se alle de ting, som man brugte i den tid Hammershus blev brugt. Efter vi havde kigget på udstillingen, gik vi op til Hammershus. Man skulle gå op ad en bakke som førte op til Hammershus. Når man gik op ad bakken, kunne man se ud over havet, og det var rigtig flot. Da vi var oppe på bakken, kunne vi se Hammershus. Vi gik alle sammen rundt og kiggede på ruinen. Så kom vi til en masse sten og et lille træ, som man kunne sidde i. Vi spiste frokost på stenene og i træet. Efter vi havde spist, kunne vi gå rundt som vi ville. Vi skulle mødes nede ved den lille udstilling, efter vi havde kigget. Så købte vi postkort, som vi skulle skrive hjem til vores familier. Da vi havde skrevet kortene, kørte vi hjem og spiste aftensmad. Det var en super god dag. Æseløret Onsdag Vi blev vækket med morgensang af vores lærere, og så var det tid til morgenmad. Laila og Rasmus havde bestemt at klassen skulle have en fællesskabsdag, så vi tog til Balka strand og lavede sandkonkurrence. Det endte med, at alle hold vandt. 5.b’s foretrukne måde at vente på bussen. På vej hjem kom vi forbi et røgeri, hvor vi købte røgede sild. Hjemme på kolonien ordnede Alberte, Nikoline og Mathilde sildene, og næsten alle fra klassen fik så en røget sild med æggeblomme. Det var meningen, at vi skulle grille om aftenen, men der var ikke grillkul nok, så Philip, Oscar og Rasmus lavede burgere og hotdogs i køkkenet til os alle. Det lugtede lidt af røg, men det smagte okay godt. Om aftenen hyggede vi med spil og pludselig råbte Laila og Rasmus at vi skulle i seng. Sikkert fordi de havde fået nok af os. Torsdag Dagen begyndte med at vi tog bussen til Østerlars rundkirke. Først hørte vi lidt om rundkirkens historie og om at der kun er 5 rundkirker i Danmark. En rundkirke er rund fordi, at så kan man holde øje med fjender fra alle sider, og det er smart, for så kan man nå enten at flygte eller forsvare kirken. Bagefter gik vi ind i kirken, der var meget flot med kalkmalerier, døbefont og meget mere. Efter at vi havde set på rundkirken tog vi bussen til Rytterknægten som er det tredje højeste punkt i Danmark. Rytterknægten blev bygget fordi at kong Frederik d. 7. kom til Bornholm. Det var bornholmerne meget beærede over, så de byggede Rytterknægten som et mindesmærke. Rytterknægten består af et tårn, som er bygget af sten og ovenpå er der en konstruktion af jern. Vi gik op i Rytterknægten og så ud over skoven og markerne. Derefter giv vi ned og gik gennem Almindingen (som er en skov) hen til Ekkodalen hvor vi hørte om H.C. Ørsteds kilden og hvor vi også råbte på ekko. Derefter tog vi bussen hjem til Halleklippen og slappede af indtil vi skulle spise. Efter at vi havde spist var der klassefest, hvor vi dansede, spiste is og kage og hørte god musik. Da festen var slut gik vi i seng og sov. Fredag Vi stod op kl. 7.30, og så gik vi i bad - for vi skulle være rene til rejsen. Bagefter spiste vi morgenmad og fik informationer, og så skulle vi rydde op på værelset, gøre rent og pakke. Vi tog bussen og kørte den lange tur til Rønne, og i Rønne var der mulig- 7 hed for at købe slik og andre ting. Så kom færgen og den gyngede heldigvis kun lidt. Da vi kom til Ystad stressede Laila helt vildt over et tog, men toget var forsinket. På vej til Kbh. standsede toget lige pludselig pga. en brand på en station. Så stressede Rasmus, fordi han skulle ringe til vores forældre. Samling på tropperne foran Østerlars Rundkirke Endelig kom vi til Kbh., hvor vi skulle skynde os for at nå et S-tog. Vi nåede toget, og på Stengården station stod forældrene med flag og tog imod os. Så kom vi trætte og glade hjem i seng - det havde været en god lejrskole. 8 Æseløret Are you crazy!? Hvad er normalt, hvad er ikke normalt? Hvem er skøre, hvem er ikke skøre? Har vi alle noget, som ikke passer ind i vores billede af, hvad der er rigtigt og forkert? Disse spørgsmål satte 8.klasserne sig for at undersøge, og det blev til forestillingen Are You Crazy!?, som blev opført på skolen i januar måned. Eleverne havde i valgfagstimerne i efteråret selv givet ideen indhold med tekst, scenografi og musik. Det blev en meget fin og tankevækkende forestilling. Æseløret 9 10 Æseløret The Street Artists Af Elisabeth Holst, billedkunstlærer på mellemtrinnet Unge lovende kunstnere i 6.klasse udfolder deres kreative evner! En fodboldfan tegner et hjerte med djævlehorn, en teenagepige får træer til at gro, en skaterfyr har fået vokseværk og en pink boble springer på den gamle vaskekumme i skolegården. Streetart er på skemaet for 6.klasserne i KREA-timerne. De unge mennesker er vågnet op, der bliver sprayet, tegnet og talt om hvad der provokerer samfundet, hvad der kan få folk til at tænke på en ny måde og så er der gået sport i at lære at tegne de skæve, boblede og sjove bogstaver som kendetegner gadekunst. Eleverne har fået til opgave at opfinde eller lave et stykke streetart. De har skullet opfinde deres eget ”tag”, tegne et ”piece” og finde et rammende ”statement”. Da projektet startede så vi på forskellig streetart, bl.a. af streetartkunstneren ”HUSKMITNAVN”, som er meget anerkendt i Danmark. Flere af eleverne blev inspireret af hans tegninger og har selv udviklet deres eget helt særlige tag og kendetegn. Tags som ”Polish”, ”BOB”, ”LOVE” og ”SMOSH”. Ordforklaring: TAG er streetartkunstnerens ”underskrift”, det er aldrig kunstnerens rigtige navn, men et dæknavn. STATEMENT er et budskab som streetartkunstneren vil have ud til tilskuerne. Budskabet sætter tanker i gang, kan provokere, være humoristisk eller rykke en grænse. PIECE er en tegning som streetartkunstneren bruger sammen med deres statement til at få budskabet frem. Æseløret 11 Det skete i de dage . . . Nyheden var i TV-Avisen! 1.a og 1.b opførte før jul deres version af juleevangeliet, hvor fortællingen var flyttet frem til at foregå i vore dage.Børnene havde i lang tid øvet på stykket i SFO, og det blev en rigtig flot forestilling med masser af musik, sang og sjove og rørende scener. Alle synger! Josef og Maria leder efter et herberg. Englen viser sig. De tre vise mænd Men... Kamp med lyssværd! ”Glade jul, dejlige jul…” 12 Æseløret Stengård-dag! En gang imellem slår Stengård Skole dørene og siger velkommen til forældre, søskende, pårørende og venner, som kan få lov at se og opleve, hvilket liv der er på skolen. I september måned 2013 var der Stengård-dag, og hele skolen summede af aktiviteter og tilbud til de mange, som kom på besøg. Her på siderne er der et udpluk af de mange ting, der foregik. ”Kom og ram en ballon!” Hos 3.klasserne var der skydetelt. 8.klassernes pølser gik som varmt brød. Hvor er den, den nål? 3.klasserne havde det store kagebord fremme. Hvor er den, den 2-krone? Æseløret 13 Mariehønerne var en del af et tema, som 0.klasserne havde arbejdet med. 1.klasserne havde lavet æbler dyppet i sne ”Hmm. Jeg tror, det er….” I 2.z kunne man få testet sin lugtesans. ”Hvor meget skal I have for den her?” 7.klasserne stod for antikloppemarkedet i aulaen. Og der blev scoret hos 5.kl.! 8.c spillede musik. I 9.a var der japansk tema. Træk den rigtige tændstik og vind! 14 Æseløret Hvad skal jeg efter 9.kl.? I 8.klasse får eleverne på Stengård Skole en særlig uddannelsesintroduktion, hvor de får mulighed for at få et indblik i, hvad ungdomsuddannelserne har at tilbyde, når man er færdig med grundskolen. I disse uger har de tre 8.klasser på skolen været på besøg på HHX og HTX i Lyngby og på KTS (Københavns Tekniske Skole) i Emdrup. På KTS: Mads Emil fra 8.c afprøver de teknikker, som tandteknikere bruger. St.Lucia Der hvor vinteren er allermørkest fejrer vi, at lyset nu vil begynde at vende tilbage. Fredag d.13.december var det Lucia- dag, og igen i år gik piger fra 6.-9. klasserne i optog og sang for hele skolen i aulaen. Vi hørte både gamle og nye julesange: Det lød smukt og det var et smukt syn! Æseløret 15 Trafikken omkring skolen er især i morgentimerne tæt, og for tiden er der yderligere pres på p.g.a. anlægsarbejder på vejen og kørsel med lastbiler til og fra boldbanen ved siden af skolen. Vis derfor særligt hensyn, når du kommer i bil, på cykel eller som fodgænger. Se også Stengård Skoles hjemmeside! Skolebestyrelsen Henrik Stenkil Formand og forældrerepræsentant Sigrit Bilsted Næstformand og forældrerepræsentant Jeanet Jesbjerg Forældrerepræsentant, 1.suppleant Ole Kjeldsen Forældrerepræsentant, 2.suppleant Line Rask Viceskoleleder Søren B.Jakobsen Skoleleder pr. 1.2.2014. Se kontaktoplysninger på skolens hjemmeside . Helene Persson Forældrerepræsentant Helene Holm Forældrerepræsentant Kenneth Kruse Forældrerepræsentant Philip Lauritzen Forældrerepræsentant Flemming Krogshave Medlem af Pædagogisk Råd Laila Andersen Medlem af Pædagogisk Råd Jonathan S.Kjeldsen Formand for elevrådet Simon F.Larsen Næstformand for elevrådet
© Copyright 2024