CONTACT INFORMATION

Klynger og innovationsnetværk
I forbindelse med den kommende klynge- og netværksstrategi har Styrelsen for
Forskning og Innovation sammen med Netmatch påbegyndt en kortlægning af de
danske klynger og innovationsnetværk.
Nærværende samling giver et overblik over de mange klynger og netværk i Danmark.
De har selv bidraget med beskrivelsen af deres virkeområde og aktiviteter. Tilsammen
dækker deres aktivitetspalet bredt en lang række fagområder.
Fælles for de beskrevne klynger og netværk er, at:
 de har et formål om at skabe vækst og videnbaseret udvikling for en
erhvervsgruppe med et fagfællesskab
 de har en aktiv og central deltagelse af triple helix aktører, dvs. både
virksomheder, videninstitutioner og offentlige aktører/civilsamfundet
 de har etableret en organisering af klyngen/aktiviteterne, der har ressourcer til
at udbyde services og aktiviteter for deltagerne, og der sigter på en
langsigtet/vedvarende indsats
Ud over de beskrevne heri eksisterer mange andre netværk i Danmark samt mange
spirende klynger og netværk, der bliver interessante at følge de kommende år. Dermed
er nærværende samling ikke udtømmende, men en oversigt der løbende kan
opdateres og føres ajour.
ENERGI
BIOREFINING ALLIANCE ...................................................................................................................................................... 4
EnergyVision ....................................................................................................................................................................... 6
FleksEnergi .......................................................................................................................................................................... 8
Hub North ......................................................................................................................................................................... 10
Innovationsnetværket Offshore Center Danmark ............................................................................................................ 12
Innovationsnetværket VE-Net .......................................................................................................................................... 14
Innovationsnetværket for Biomasse - INBIOM ................................................................................................................. 16
iPower ............................................................................................................................................................................... 18
Køleklyngen KVCA ............................................................................................................................................................. 20
Lean Energy Cluster .......................................................................................................................................................... 22
BYGGERI
InnoBYG - Innovationsnetværket for energieffektivitet og bæredygtigt byggeri ............................................................. 23
SmartCity Nordjylland ....................................................................................................................................................... 25
MILJØ
Copenhagen Cleantech Cluster......................................................................................................................................... 26
Danish Water Services ...................................................................................................................................................... 29
Danish Water Forum ......................................................................................................................................................... 30
Innovationsnetværk for Miljøteknologi - Inno-MT ........................................................................................................... 32
Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling NordDanmark .............................................................................................. 34
Partnerskabet Vand i byer ................................................................................................................................................ 36
FØDEVARER
FoodNetwork .................................................................................................................................................................... 38
inSPIRe .............................................................................................................................................................................. 40
VIFU - Videncenter for fødevareudvikling ........................................................................................................................ 42
INFORMATIONS- OG KOMMUNIKATIONSTEKNOLOGI
Animation Hub .................................................................................................................................................................. 44
BrainsBusiness – ICT North Denmark ............................................................................................................................... 46
InfinIT – Innovationsnetværk for it ................................................................................................................................... 48
SERVICE
CFIR - Copenhagen Finance IT Region .............................................................................................................................. 50
Innovationsnetværk for Marked, Kommunikation og Forbrug ......................................................................................... 51
Service Platform................................................................................................................................................................ 53
2
OPLEVELSESØKONOMI OG TURISME
InViO - Innovationsnetværk for Videnbaseret Oplevelsesøkonomi ................................................................................. 55
PRODUKTIONSTEKNOLOGI, NYE MATERIALER OG DESIGN
CenSec .............................................................................................................................................................................. 57
DAMRC .............................................................................................................................................................................. 58
Innovationsnetværket AluCluster ..................................................................................................................................... 60
Innovationsnetværk for Dansk Lydteknologi .................................................................................................................... 62
Innovationsnetværket Dansk Lysteknologi - DANSK LYS .................................................................................................. 64
Innovationsnetværket Livsstil - Bolig & Beklædning ........................................................................................................ 66
Innovationsnetværket PlastNet ........................................................................................................................................ 69
Innovationsnetværket Robocluster .................................................................................................................................. 71
Mechatronics Cluster Denmark (MCD) ............................................................................................................................. 73
Stålcentrum ...................................................................................................................................................................... 75
SUNDHED/MEDICO
BioMed Community .......................................................................................................................................................... 77
Innovationsnetværket for biosundhed - Biopeople.......................................................................................................... 79
Medico Innovation ............................................................................................................................................................ 81
Medicon Valley Alliance (MVA) ........................................................................................................................................ 83
MedTech Innovation Center, Fonden MTIC...................................................................................................................... 85
Partnerskabet Lev Vel ....................................................................................................................................................... 86
UNIK – Innovative løsninger til kronisk syge ..................................................................................................................... 88
Patient@home .................................................................................................................................................................. 90
Welfare Tech ..................................................................................................................................................................... 91
TRANSPORT
Europas Maritime Udviklingscenter (EMUC) .................................................................................................................... 94
Green Ship of the Future .................................................................................................................................................. 96
Insero E-Mobility .............................................................................................................................................................. 97
Transportens Innovationsnetværk ................................................................................................................................... 99
3
BIOREFINING ALLIANCE
Det er foreningens formål som ideel forening for samarbejdspartnere og medlemskredsen af virksomheder,
organisationer og offentlige institutioner m.fl.:






At medvirke til at skabe vækst og arbejdspladser i Danmark gennem udvikling af nye teknologier til
bioraffinering
At accelerere udviklingen af de løsninger, der kan styrke Danmarks position inden for bioraffinering
og dermed bidrage til en bæredygtig transformation fra det fossilbaserede til det fossil uafhængige
samfund
At udvikle Danmark som centrum for udvikling og demonstration af ny jordbrugsteknologi,
bioraffineringsteknologi samt produktion og anvendelse af nye materialer
At medvirke til at gøre danske virksomheder til foretrukne samarbejdspartnere for andre
virksomheder og forskningsinstitutioner indenfor bioraffinering
At varetage danske politiske interesser inden for bioraffinering i Danmark, Europa og globalt i
samarbejde med andre organisationer
At være omdrejningspunkt for danske aktører inden for bioraffinering gennem kommunikation og
netværksskabende aktiviteter
PROJEKTER/AKTIVITETER
 Konferencer og arrangementer
I juni 2012 lancerede BioRefining Alliance den første danske strategi for det biobaserede samfund:
”Danmark i det Biobaserede Samfund – vil vi være kunder eller producenter?” Fremadrettet vil
alliancen arrangere, deltage i og være partner ved forskellige arrangementer og konferencer om
det biobaserede samfund og biobaserede produkter.
 Dialog mellem politikere
Dialog mellem danske og europæiske politikere om fremme af bioøkonomi og integreret
bioraffinering.
 Analyser og rapporter
BioRefining Alliance faciliterer og deltager som partner i analyser og rapporter om det biobaserede
samfund. Senest ”+10 mio. tons planen” fra juli 2012, som belyser mulighederne for øget dansk
produktion af bæredygtig biomasse til bioraffinaderier.
 Netværk
BioRefining Alliance fungerer som samlingspunkt for netværk mellem relevante danske og
internationale stakeholdere, både stat og kommercielle partnere, inden for bioraffinering og
produktion af biomasse. Alliancen arbejder desuden med at knytte virksomheder og offentlige
videninstitutioner sammen.
 Kommunikation
BioRefining Alliance sikrer kommunikation og branding af danske styrkepositioner indenfor
bioraffinering og den fælles vision om at optimere den samlede værdikæde på grundlag af
bæredygtighed og respekt for biodiversiteten.
4
AKTØRER/SAMAREBJDSPARTNERE
Relevante danske virksomheder og brancheforeninger, grønne organisationer, offentlige videninstitutioner,
stat og kommuner samt forskningsfonde.
ANTAL MEDLEMMER/TILKNYTTEDE VIRKSOMHEDER
Foreningen BioRefining Alliance består af de fire stiftere DONG Energy, Novozymes, HaldorTopsøe og
Landbrug & Fødevarer. I den kommende periode vil alliancen optage flere medlemmer.
NØGLEORD
Det biobaserede samfund, bioraffinering, bioøkonomi, biomasse, 2G biobrændstoffer, biobaserede
materialer, bæredygtighed, grøn omstilling, fossilfrit samfund.
KONTAKT
Direktør Anne Grete Holmsgaard
Tlf. 2876 8401
E‐mail: [email protected]
Sekretariat
Direktionssekretær Sidsel Washuus
Tlf. 2860 2529
E-mail: [email protected]
Læs mere på: www.biorefiningalliance.com
5
EnergyVision
EnergiVision er en nordjysk energiplatform med deltagelse af Aalborg Universitet, Region Nordjylland, de
nordjyske kommuner samt en lang række nordjyske virksomheder beskæftiget inden for energiområdet.
PROJEKTER/AKTIVITETER
Vidensopbygning

Kortlægningsaktiviteter
En udtømmende kortlægning af Nordjyllands erhvervsliv samt forsknings- og udviklingsenheder på
energiområdet skal danne basis for en lang række af EnergyVisions øvrige aktiviteter. For at
muliggøre flere vidensopbyggende aktiviteter har EnergyVision endvidere fået udarbejdet
energiregnskaber for hver af de nordjyske kommuner samt regionen.

Kompetenceopbygning
I samarbejde med Aalborg Universitet, PlanEnergi og Samsø Energiakademi har EnergyVision
gennemført kurser i strategisk energiplanlægning for de nordjyske kommuner. Kursusrækken
fokuserede på at kompetenceudvikle kommunale energiplanlæggere, dels i forbindelse med
udarbejdelse og håndtering af energiregnskaber, dels i forbindelse med implementering af
energiplaner i kommunerne

Omstillingsscenarier
Der iværksættes en analyse af omkostninger og effektivitet af en bred vifte af eksisterende
muligheder til nedbringelse af CO2-udledninger fra husholdninger, industri, handel, transport og det
offentlige. Analysen undersøger de dermed forbundne investeringsbehov, det finansielle afkast,
CO2-besparelser og konsekvenser for økonomien og beskæftigelsen.
Innovation

Fokusnetværk
EnergyVision medvirker til at opstarte værdikædebaserede (ofte triple helix-organiserede)
fokusnetværk inden for energisektorer, hvor disse ikke findes, og supplerer eksisterende netværk
inden for de udpegede fyrtårne med praktiske ressourcer. I regi af netværkene afholdes workshops
og events med fokus på innovation på tværs af værdikæden.

EnergyVisionaries
EnergyVision udpeger et panel af nøglepersoner i den nordjyske energibranche, personer med
særlige visioner for energiområdet, EnergyVisionaries. Nøglepersonerne mødes til forskellige
sessions, hvor de – på udfordrende og udviklende vis – stilles over for problemstillinger, som de
finder innovative løsninger på.

Åbent Universitet
EnergyVision afholder branchespecifikke Åbent Universitet-arrangementer, hvor virksomheder fra
en bestemt energibranche præsenteres for mulighederne i forskellige samarbejder med AAU. Dette
kan fx foregå i samarbejde med eksisterende netværk, klynger eller brancheforeninger.
6
Branding

Brandingstrategi
I samarbejde med Conexia PR og en række nøglepersoner indenfor energiområdet i Nordjylland har
EnergyVision udarbejdet en strategi for branding af nordjyske energikompetencer. I
kommunikationsstrategien er planlagt forskellige konkrete profilerings-initiativer, der løbende vil
blive realiseret.

Fyrtårne
I brandingstrategien er udpeget en række særlige nordjyske styrkepositioner indenfor
energiområdet. For hver af disse styrkepositioner vil der blive udarbejdet en ”fyrtårns”-strategi, der
udstikker retningen for en række forskellige kommunikationsaktiviteter. Hvert enkelt fyrtårn vil
tage udgangspunkt i et nyt eller det eksisterende netværk omkring styrkepositionen.
AKTØRER/SAMARBEJDSPARTNERE
Aalborg Universitet, Region Nordjylland, Nordjyske Kommuner, virksomheder inden for energiområdet,
erhvervsfremmeorganisationer
INTERNATIONALE SAMARBEJDSPARTNERE
University of Oslo, OREEC, Oslo Teknopol, Forskningsparken – Oslo Innovation Center, Stavanger University
ANTAL MEDLEMMER/TILKNYTTEDE VIRKSOMHEDER
74
NØGLEORD
Vindenergi, Solenergi, Geotermi, Bølgekraft, Biogas, Biomasse, Energioptimering, Energineutralt byggeri,
bæredygtige energisystemer, bæredygtig transport
KONTAKT
For yderligere information, kontakt venligst:
Projektkoordinator Esben Ahlmann Hjuler
Tlf. 9940 7340
E-Mail: [email protected]
Projektkoordinator Lene Horn,
Tlf. 9940 3650
E-mail: [email protected]
Læs mere på: www.energyvision.dk
7
FleksEnergi
- Innovativt netværk for fleksibel fjernvarme
FleksEnergi er et nordjysk netværksprojekt inden for fjernvarmesektoren, der også driver
udviklingsprojekter.
Region Nordjylland er verdensledende på områder som fjernvarmerør, biogasanlæg, solvarmeanlæg,
geotermiske varmeanlæg og fjernkøling samt inden for forskning, undervisning, softwareudvikling og
rådgivning på det kollektive varmeforsyningsområde. Disse kompetencer skal styrkes og skærpes, så
Nordjylland også fremover kan forblive i førertrøjen.
FleksEnergi har som målsætning, at designprojekterne og forskningsindsatsen genererer erfaringer og ny
viden inden for det kollektive varmeforsyningsområde. Viden og erfaringer, der forankres i den nordjyske
region ved netværksaktiviteter, forskning og undervisning.
Det overordnede mål på klima- og forsyningssiden er nemlig en udfasning af de fossile brændsler og
dermed en reduktion af CO2-udledningen. Det nordjyske fjernvarmesystem skal optimeres på produktionssåvel som på distributionsområdet, bl.a. gennem inddragelse af lokale og vedvarende energikilder.
På erhvervssiden er målsætningen en skærpelse af den nordjyske konkurrencedygtighed på området, en
styrkelse af eksportmulighederne og en profilering af de nordjyske kompetencer, der skal skabe vækst og
flere arbejdspladser.
FleksEnergi er et nordjysk projekt, der har til formål at skabe forudsætningerne for udvikling og realisering
af fremtidens kollektive varmeløsninger og dermed skabe vækst og arbejdspladsen inden for sektoren.
PROJEKTER/AKTIVITETER
Overordnet omfatter projektet tre indsatsområder, der sammen skal skabe grundlaget for, at
målsætningen kan opfyldes:



Som et skridt på vejen til at opnå den nævnte optimering er der etableret fem designprojekter,
forankret i fem nordjyske kommuner, der involverer 39 fjernvarmeværker. Til hvert designprojekt
er der afsat ressourcer til at undersøge de bedste lokalt baserede alternativer til de energikilder,
der anvendes i dag, med henblik på en udfasning af de fossile brændsler. Projekterne skal være
med til at opdyrke ny erfaring og ny viden om kollektiv varmeforsyning, som skal deles gennem
netværksaktiviteter, forskning og undervisning.
Derudover igangsættes en målrettet forskningsindsats, der omfatter test af designprojekterne og
oprettelse af en relevant PhD-stilling på Aalborg Universitet.
Endelig er der etableret et netværk for nordjyske virksomheder, der beskæftiger sig med
energiområdet, som skal være med til at styrke samarbejdet for at optimere virksomhedernes
konkurrencedygtighed og eksportmuligheder samt skabe vækst og dermed generere nye
arbejdspladser
8
AKTØRER/SAMARBEJDSPARTNERE
Aalborg Samarbejdet, Aalborg Kommune, Erhvervsafdelingen, Fjerritslev Fjernvarme, Brønderslev Varme,
Thisted Varmeforsyning, Aalborg Kommune, Fjernvarmeforsyningen, Institut for samfundsudvikling og
planlægning, Aalborg Universitet, Institut for energiteknik, Aalborg Universitet, Morsø Kommune, Nykøbing
Mors Fjernvarmeværk, Brønderslev Forsyning A/S, ARCON Solar, DESMI A/S, R & H Rørbyg og EMD
International
INTERNATIONALE SAMARBEJDSPARTNERE
Norsk Fjernvarme
ANTAL MEDLEMMER/TILKNYTTEDE VIRKSOMHEDER
FleksEnergi-netværket har 135 personlige medlemmer, der repræsenterer de forskellige interessenter i
fjernvarmesektoren: Forskningsinstitutioner, rådgivere, producerende virksomheder, kommuner,
energiselskaber, fjernvarmeværker m.fl.
NØGLEORD
Nøgleordret for projektet er fjernvarme med særlig henblik på udviklingen af fremtidens
fjernvarmeløsninger baseret på vedvarende og lokale energikilder. Vidensudveksling og -generering på
tværs blandt fjernvarmesektorens forskellige interessenter er lige ledes væsentlige nøgleord.
KONTAKT
Projektleder Jonas Kromann
E-mail: [email protected]
Tlf. 99311561
Læs mere på: www.fleksenergi.dk
9
Hub North
- udvikling af den nordjyske vindmølleindustri
Hub North er et norddansk netværk med målrettet profilering indenfor vindenergi. Aktørerne er
virksomheder, der producerer til vindmølleindustrien, direkte eller som underleverandører til større
producenter. Nordjylland står stærkt som et af Danmarks og Nordeuropas førende centre for
vindmølleindustrien. Arbejdskraften er skræddersyet til en klynge af virksomheder med vindenergi. Viden
og erfaring fra landsdelens mange værfter og store industrier er bygget op gennem generationer og er også
tilgængelig for nuværende og nye aktører.
Den kommende arbejdskraft, der skal sørge for nyudviklingen, er også sikret. Aalborg Universitet er
allerede storleverandører af ingeniører og forskere indenfor vindenergi og vedvarende energi generelt.
Tech College og andre læreanstalter tager sig af uddannelsen af den øvrige nødvendige arbejdskraft til det
nordjyske kraftcenter indenfor vindenergi.
PROJEKTER/AKTIVITETER
Erhvervsnetværket Hub North har som mål at synliggøre, forene, udvikle og styrke den nordjyske
vindmølleindustri. Netværket skal samtidig ses som en integreret del af den danske vindmølleindustri og i
videst mulige omfang lægge op til samarbejde på tværs af landsdelene.
Hub North vil med udgangspunkt i fokusering på det regionale og nationale også anlægge et globalt udsyn.
Målet er at skabe grundlag for at udvikle eksisterende virksomheder og tiltrække udenlandske investorer
og virksomheder og dermed være med til at skabe fremtidens arbejdspladser.
Aktørerne i Hub North tæller virksomheder, der producerer til vindmølleindustrien, direkte eller som
underleverandører til større producenter. Andre naturlige medlemmer af netværket er uddannelses- og
videninstitutioner og interesseorganisationer.
Hub North vil løbende synliggøre alle medlemsvirksomhedernes kompetencer og på den måde gøre det
enklere for virksomhederne at samarbejde. Erhvervsnetværkets mål er også at udpege de rette
erhvervsfremmemidler, som kunne være interessante for netværkets medlemmer, og at hjælpe med at
skrive ansøgning til rette sted.
Hub North vil arbejde for at forbedre rammevilkårene for vindmølleindustrien i det nordlige Danmark. Det
betyder, at netværket vil samle og synliggøre de forhold og problemstillinger, som kræver politisk
stillingtagen.
AKTØRER/SAMARBEJDSPARTNERE
Aalborg Havn, Region Nordjylland, Aalborg Universitet (6 institutter), Dansk Industri i Nordjylland, Invest in
Denmark, erhvervskontorerne i de 10 nordjyske kommuner, FORCE Technology samt Aalborg Kommunes
Erhvervsafdeling udgør netværkets bagland.
INTERNATIONALE SAMARBEJDSPARTNERE
Klyngeekspert Rodin Genoff, Australien
10
ANTAL MEDLEMMER/TILKNYTTEDE VIRKSOMHEDER
Ca. 150
NØGLEORD
Netværk, underleverandører, forskning, udvikling, innovation, vindenergi, vindmøller, grøn energi, smart
grid, bæredygtigt samfund
KONTAKT
Projektleder Henrik Wadmann
Tlf. 9931 15 84
E-mail: [email protected]
Projektkoordinator Alex Søgaard Moreno
Tlf. 99 31 15 80
E-mail: [email protected]
Læs mere på: www.hubnorth.dk
11
Innovationsnetværket Offshore Center Danmark
Offshore Center Danmark er det nationale innovationsnetværk for offshore industrien. Centeret arbejder
for at forankre, koordinere og videreudvikle den viden og kompetence, der findes i den danske offshore olie
& gas, havmølle, bølgeenergi og maritime offshore industri.
Offshore Center Danmark er en medlemsdrevet organisation, hvis formål er at forstærke og understøtte
den danske offshore industris bestræbelser på til stadighed at være konkurrencedygtig.
Offshore Center Danmark er som et innovationsnetværk både en klyngeorganisation med stærke regionale
forankringer og et nationalt triple helix partnerskab med deltagelse af private virksomheder og
organisationer, forsknings-, uddannelses- og andre videninstitutioner samt offentlige myndigheder,
offentlige virksomheder og andre offentlige organisationer fra hele landet.
PROJEKTER/AKTIVITETER
Netværket opererer med en række udviklingsprojekter inden for offshore området, eksempelvis:

Danish offshore oil and gas goes international – part II
The project will accurately identify the knowledge export opportunities for Danish offshore technology for five
oil and gas markets: Norway, Greenland, Angola, Brazil and the Middle East.

Small and Medium sized Offshore Wind Enterprises (SMOVV)
The project works with a range of activities aimed at Danish SME’s, including a handbook for new companies,
network opportunities.

Danish sustainable offshore decommissioning
The project aims to develop a Danish concept and consortium for the sustainable elimination of obsolete
offshore installations.

DSF Network
Through active networking, the goal is to define Danish offshore Windpower development- and research
projects with related engaged partners.

South Baltic OFF.E.R
South Baltic OFF.E.R aims to bring together offshore wind regions from Denmark, Germany, Poland, Lithuania
and Sweden.

Offshore Energy
The aim of the project is to contribute to further develop the offshore sector and thus create renewed
employment growth.

Offshore Supply
The sub-project has its focus at development of small and medium-sized companies within offshore oil and
gas.

Substitution of materials
This sub-project has its focus at substitution of materials offshore.
12

Coordination of offshore educations
The sub-project concentrates at organizing an education evironment in the area that may support the
companies. Based on the needs of the companies a collaboration across educational institutions is
established.

Recruitment and marketing
The sub-project focuses at recruitment of member of staff of the future for the offshore industry. Education
teams, focus at municipal primary and lower secondary schools and the upper secondary educations, virtual
learning etc. are some of the focus.

The offshore wind industry
The sub-project has its focus on development of the offshore wind industry. Documentation of macro financial
conditions, possibilities and barriers in correlation with knowledge transfer in and between clusters, analysis
of value chain etc.
AKTØRER/SAMARBEJDSPARTNERE
FORCE Technology, Ramboll Oil, Siemens Wind Power, A2SEA, Aalborg Universitet, Semco Maritime,
Esbjerg Kommune, Region Syddanmark, Sydvestjysk Udviklingsforum – SVUF, Syddansk Universitet,
Erhvervsakademi SydVest, Maersk Drilling, Ocean Team Scandinavia A/S, Valtor Offshore A/S
INTERNATIONALE SAMARBEJDSPARTNERE
Offshore Center Angola, Offshore Center Brasilien, Stavanger Business Forum, Grønlands
Arbejdsgiverforening, East of England Energy Group, German Wind
ANTAL MEDLEMMER/TILKNYTTEDE VIRKSOMHEDER
Offshore Center Danmark har 240 betalende medlemsvirksomheder og videninstitutioner.
NØGLEORD
Offshore olie & gas, havmøller, bølgeenergi og maritim offshore industri.
KONTAKT
Kontaktperson: Peter Blach
Tlf. 3697 3670
E-mail: [email protected]
Læs mere på: www.offshorecenter.dk
13
Innovationsnetværket VE-Net
Innovationsnetværket VE-Net er den nationale platform på energiområdet. For universiteter og
videninstitutioner er netværket en ideel platform til at få anvendt deres forskning i virksomhederne og få
opbygget tætte bånd til erhvervslivet og dermed kunne bistå i innovationsprocessen i virksomhederne. For
virksomhederne er netværket en mulighed for at få den anvendte forskning og innovation ind i
virksomheden og få udviklet tekniske kompetencer, der kan føre til øget vækst, beskæftigelse og eksport.
VE-Net er som et innovationsnetværk både en national klyngeorganisation og et triple helix partnerskab
med deltagelse af private virksomheder og organisationer, forsknings-, uddannelses- og andre
videninstitutioner samt offentlige myndigheder, offentlige virksomheder og andre offentlige
organisationer.
PROJEKTER/AKTIVITETER
Netværket har syv udviklingsgrupper:

Affald som ressource
Affald er en ressource, der gennem bedre sortering kan opnå en større energiudnyttelse. Affald kan også
gøres flydende og anvendes i biogasanlæg, til elproduktion eller i transportsektoren. Gruppen henvender sig
til transportører og forhandlere af affaldsfraktioner, leverandører af SRO-systemer, rådgiverbranchen og el og
varme-”handelshuse” samt udviklere af nye former for energiudnyttelse.

Bioenergi
Formålet med denne aktivitet er at sætte fokus på bioraffinering som en del af bioenergien i et fremtidigt
dansk energisystem. Gruppen henvender sig til bioenergi vækstindustrier samt forskning og udvikling inden
for bioenergi og VE.

Gasformige energibærere
Emnerne er integration af biogas og andre VE-gasser i energisystemet, hvordan gasnettet kan fungere som
energilager og om opgradering/rensning af biogas til naturgasnettet. Gruppen består af
virksomhedsrepræsentanter, driftsledere på biogasanlæg, forskere og andre interessenter inden for
produktion, opgradering og anvendelse af VE-gasser.

Intelligent energi omkostnings effektivisering
Energiforbruget til industrielle processer herunder tørring, ventilation og køl/frys udgør i størrelsesordenen 20
% af den danske industris totale forbrug. Der er store optimeringsmuligheder, og gruppen vil fokusere på
intelligente systemløsninger, så energien bruges internt i produktionssystemet eller i elnettet. Gruppen
henvender sig til industri, landbrug og servicevirksomheder.

Fjernvarme og – køling
Formålet med aktiviteten er at fremme fjernvarmen som en fordelagtig energi- og omkostningseffektiv
løsning til udnyttelse af vedvarende energikilder og overskudsenergi, herunder især el-systemet og
overskudsvarme fra industrien. Gruppen henvender sig til fjernvarmeværker og producenter af komponenter
til fjernvarmesystemer samt til rådgivende ingeniører, kommuner og leverandører.
14

Intelligent integration af VE
For at elsystemet kan optage den stigende mængde af energi fra vedvarende energikilder er det nødvendigt,
at forbruget i industrien og private hjem kan spille sammen med nettet til markedet og nettet. Derfor arbejder
denne gruppe bl.a. på definition af udviklings- og testplatform til produkter og systemer til intelligente huse.
Gruppen henvender sig til virksomheder, institutioner og andre der forsker i, udvikler, producerer eller
markedsfører produkter og systemer til intelligente huse.

Sol-el
Elproduktion fra solceller vil i de kommende år blive stadigt mere populært. For at sikre at de mange nye solelsystemer fungerer tilfredsstillende og at markedet fungerer optimalt, er der behov for en række
hjælpeværktøjer. Gruppen arbejder bl.a. på en certificeringsordning (KSO) for solcelleudstyr, VE-direktiv
kvalificering, udvikling af store solelparker og vurdere tilslutningsproblemstillinger. Gruppen henvender sig til
solcelleteknologivirksomheder, der ser en interesse i at bearbejde tværgående problemstillinger, samt
arkitekter og installatører.
AKTØRER/SAMARBEJDSPARTNERE
Dansk Energi, DI Energibranchen, Dansk Fjernvarme, DS Håndværk & Industri, TEKNIQ Installatørernes
Organisation, Foreningen for Danske Kraftvarmeværker, DONG Energy, DTU, FORCE Technology,
Teknologisk Institut, Syddansk Universitet, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet og Udenrigsministeriet.
INTERNATIONALE SAMARBEJDSPARTNERE
Forschungsgesellschaft für Energiewirtschaft mbH, Tyskland, Energie Impuls, Tyskland,
Modell Hohenlohe, Tyskland, Fraunhofer Gesellschaft, Tyskland. University of California, Berkeley, USA,
Innovationscentrene i München, San Francisco og Shanghai samt Udenrigsministeriets repræsentationer i
Europa.
ANTAL MEDLEMMER/TILKNYTTEDE VIRKSOMHEDER
Godt 1400
NØGLEORD
Energi, energiteknologi, energiproduktion, energidistribution, energilagring, vedvarende energi, affald som
ressource, bioraffinering, fjernvarme og -køling, intelligent energi, smart grid, energieffektivisering,
gasformige energibærere, solceller og photovoltaics (PV).
KONTAKT
Eva Ryberg
Tlf. 7220 1321
Grete Bech Nielsen
Tlf. 7220 1113
E-mail: [email protected]
Læs mere på: www.ve-net.eu
15
Innovationsnetværket for Biomasse - INBIOM
INBIOM er fundamentet for et dansk kraftcenter inden for teknologi til produktion, håndtering,
konvertering og anvendelse af biomasse. Det enorme potentiale, der eksisterer både nationalt og
internationalt inden for denne sektor, skal udnyttes til gavn for danske virksomheder samt forsknings- og
vidensinstitutioner.
Netværket fokuserer på at udvikle processer, produkter og virksomheder via demonstrationsprojekter,
videndeling samt aktiv iværksætteri- og internatonaliseringsvejledning. Det drejer sig bl.a. om
behandlingsteknologi, produktion, håndtering, lagring, efterbehandling og produktudnyttelse.
INBIOM er som et innovationsnetværk både en klyngeorganisation med stærke regionale forankringer og et
triple helix partnerskab med deltagelse af private virksomheder og organisationer, forsknings-,
uddannelses- og andre videninstitutioner samt offentlige myndigheder, offentlige virksomheder og andre
offentlige organisationer.
PROJEKTER/AKTIVITETER
Netværket arbejder med projekter inden for seks temaer:

Biomasse
Projekt(er) der omhandler dyrkning/driftsstrategi, indsamling/ høst, planlægning/Database af
biomasse til energiformål

Teknologi
Projekt(er) der omhandler separering/forbehandling af biomasse, konverteringer, bioraffinaderier
og luftkvalitet/emissioner

Energi-tema
Projekt(er) inden for pyrolyse, forbrænding, forgasning, biogas, bioliquid, energibalancer, mv.

Miljø
Projekt(er) omkring næringssalte, genanvendelse af fosfor, gødningsproduktion, udvaskning,
miljøfremmede stoffer, mv.

Rammebetingelser
Projekt(er) inden for lovgivning, certificering, test og økonomi

Tværgående tema
Spænder over virksomhedsudvikling, internationalisering, iværksætteri og markedsudvikling
AKTØRER/SAMARBEJDSPARTNERE
Konsortiet bag INBIOM består af Agro Tech, Ingeniørhøjskolen i Aarhus, Teknologisk Institut, Aalborg
Universitet, Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Aarhus Universitet og Agro Business Park.
INTERNATIONALE SAMARBEJDSPARTNERE
INBIOM har samarbejdspartnere i de fleste Europæiske lande samt Brasilien og Kina.
16
ANTAL MEDLEMMER/TILKNYTTEDE VIRKSOMHEDER
574 medlemmer pr. 31.06.2012 fra 304 organisationer, heraf mere end 200 danske SMV’er.
NØGLEORD
Biomasse, bioenergi, miljøteknologi, biogas, miljø, biobrændstoffer.
KONTAKT
Netværksleder Jacob Mogensen
Tlf. 6171 8162
E-mail: [email protected]
Læs mere på: www.inbiom.dk
17
iPower
logo indsættes
iPower er en strategisk platform for innovation og forskning i intelligent el. Platformen har til formål at
bidrage til udvikling af et intelligent og fleksibelt elsystem, der kan håndtere en stor andel vedvarende
elproduktion, hvor produktionen varierer med energi fra både sol, vind og vand. Fokuset er således
omstillingen fra forbrugsstyret elproduktion til produktionsstyret fleksibelt elforbrug. iPower fremmer
forskning og udvikling af intelligent styring af elforbrugs- og produktionsenheder, værktøjer til styring af
millioner af fleksible forbrugsenheder i husholdninger og virksomheder samt metoder til drift af elnet med
fleksibel elproduktion.
iPower ledes af DTU Elektro
PROJEKTER/AKTIVITETER
iPower arbejder med syv arbejdspakker også kaldet work packages (WP). En række af parterne er
udenlandske aktører, og derfor er engelsk valgt som fælles sprog i samarbejdet:

WP1: Domestic Demand Response
The aim is to develop application configurable control schemes that with a minimal computational complexity
can support intelligent power utilization.

WP2: Industrial Demand Response
The main aim of this work package is to develop application-configurable control schemes that can support
intelligent power utilization with minimal computational complexity.

WP3: Distribution Grid Operation
The purpose of this work package is to examine the challenges to the distributions grids introduced by
fluctuating RES and a large number of EVs and HPs in the consumption.

WP4: Control and Market Operation
The research objectives of WP4 consists of analysing, designing, testing, and evaluating different control
policies that are able to mobilize a large number of flexible consumers.

WP5: Socio-economic and Investor Evaluation
The innovative objective is to understand the market situation for flexible demand side units through the
analysis of a number of exemplary business cases.

WP6: Consumer Behavior
The WP has the purpose of uncovering end user behavior and preferences related to smart grid and smart
home technologies, as the mobilization of the ‘consumption-flexible prosumers’ is of vital importance for the
realization of a future flexible energy system based on renewables.

WP 7: Information Sharing Platform
The work package focuses on matchmaking activities such as to organize workshops, matchmaking-,
networking- and knowledge sharing events across two or more WP’s in order to ensure commercialization of
the iPower platform results.
18
AKTØRER/SAMARBEJDSPARTNERE
Balslev, COWI, Danfoss A/S, Danish Energy Association, Danish Technological Institute, Develco Products,
DONG Energy Power A/S, DTU, Electronic Houskeeper, ENFOR A/S, Greentech Solutions ApS, Greenwave
Reality ApS, Gridmanager, Grundfos A/S, IBM Denmark ApS, KPMG, Kolding School of Design, Lodam
Electronics, NeoGrid Technologies ApS, Nilan A/S, Nordjysk Elhandel A/S (NEAS), Vestas Wind Systems A/S,
Vestfrost Solutions, QEES ApS, Saseco ApS, Zense Technology, Aalborg University
INTERNATIONALE SAMARBEJDSPARTNERE
University of California Berkley, Lund University, University College Dublin, University of Illinois, National
Consumer Research Centre Finland
ANTAL MEDLEMMER/TILKNYTTEDE VIRKSOMHEDER
I alt 26, se listen under Aktører/Samarbejdspartnere.
NØGLEORD
Smart Grid, intelligent el, el-produktion, elforbrug, vindenergi, distributionsnetværk, forbrugsenheder,
forbrugeradfærd, innovation, forskning.
KONTAKT
Kontaktperson: Anders Troi
Tlf: 20 30 48 15
E-mail: [email protected]
Læs mere på: www.ipower-net.dk
19
Køleklyngen KVCA
KVCA, i daglig tale kaldet ’Køleklyngen’, er et medlemsbaseret klyngeinitiativ, der er sat i verden for styrke
den danske køleindustri.
Formålet med stiftelsen af KVCA i august 2006 var i korte vendinger, igennem videndeling og fælles
projekter, at fremme udviklingen af den danske køleteknik samt at fastholde og vækste den danske
konkurrenceevne.
Klyngens medlemmer kommer fra hele Danmark og har alle en interesse for køleteknik. Klyngen består af
store og små virksomheder, universiteter og uddannelsesinstitutioner og rådgivere og GTS'er.
Køleklyngen er en del af klyngeinitiativet Lean Energy og har sin rod i Region Syddanmark, mere specifikt
omkring Sønderborg.
PROJEKTER/AKTIVITETER

Køleklyngeudvikling, Regionalfondsprojekt
Køleklyngeudviklingsprojektet har til formål at udvikle Køleklyngen fra en spirende klynge til en
moden klynge. Projektet har siden opstarten resulteret i et højt fagligt aktivitetsniveau og et stærkt
netværk mellem medlemmerne.

Smart&Cool, Regionalfondsprojekt
Projektet har til formål igennem forskning, at udvikle og eftervise metoder og modeller, til at
udnytte en mulig fleksibilitet i elforbruget til køleanlæg med en termisk kapacitet, til at balancere et
stadigt mere fluktuerende el-net.

Fagrådet
KVCA faciliterer et mødested for køleklyngens kontaktpersoner som kaldes Fagrådet. Rådet virker
som fagligt netværk og Advisory board for klyngens aktiviteter.

Netværk og Videndeling
KVCA arrangerer netværksmøder og faglige seminarer med national og international deltagelse.

Kompetenceudvikling
KVCA hjælper medlemmerne med at opkvalificere ansatte inden for køletekniske fag.
AKTØRER/SAMARBEJDSPARTNERE
Køleklyngens aktiviteter er både af og for medlemmerne (se kvca.dk), som stiller med en aktiv
deltagerskare både foran og bag talerstolen.
Andre relevante partnere kan blandt andre nævnes:
Dansk Køleforening, Selskab for køleteknik, DS Håndværk og Industri, Udviklingsråd Sønderjylland og REGX.
20
INTERNATIONALE SAMARBEJDSPARTNERE
Køleklyngen har ingen formaliserede samarbejder med internationale partnere men holder kontakt
igennem personlige netværk med kølefaglige organisationer, som ex. Karlsruhe universitet, Tyskland, og
Shecco, Belgien.
ANTAL MEDLEMMER/TILKNYTTEDE VIRKSOMHEDER
Klyngen har 25 betalende medlemmer og et stort antal tilknyttede interessenter.
NØGLEORD
Klynge, køl, køleteknik, varmepumper, A/C, Air Condition, ventilation.
KONTAKT
Lean Energy Sekretariatet
Alsion 2, 6400 Sønderborg
Tlf. 6550 8090
E-mail: [email protected]
Læs mere på: www.køleklyngen.dk
21
Lean Energy Cluster
Lean Energy Cluster ønsker at skabe de bedste rammer for, at udviklingen af energieffektive teknologier og
løsninger kan finde sted. Danske virksomheder skal have endnu bedre betingelser for at fremme
innovationen, skabe nye markeder, jobs og økonomisk udvikling inden for dette område.
Lean Energy Cluster understøtter cleantech forretningsudvikling inden for energi- og klimateknologi. Derfor
er klyngen koncentreret om at udvikle teknologier og løsninger inden for områderne energieffektiviseringer
og intelligente energisystemer. Det er afgørende, at vi i Danmark evner at skabe forretning på vores
energibevidsthed og udvikle energieffektive teknologier og løsninger, der kan styrke vores
konkurrenceevne på det internationale marked.
Lean Energy Cluster er en primært virksomhedsdrevet klynge med meget tætte bånd til universiteter,
vidensinstitutioner og offentlige myndigheder. Klyngen er national med internationale ambitioner.
PROJEKTER/AKTIVITETER
Lean Energy Cluster har aktiviteter indenfor tre hovedområder:
1. Innovativ teknologi- og projektudvikling
2. Uddannelse og opkvalificering – aktiviteter, der skal medvirke til at sikre, at klyngens aktører har
mulighed for at beskæftige og rekruttere medarbejdere med de rigtige kvalifikationer
3. Lobbyvirksomhed der skal medvirke til at sikre, at klyngens medlemmer har de bedst mulige
rammebetingelser for at sikre vækst og nye jobs.
AKTØRER/SAMARBEJDSPARTNERE
Lean Energy Cluster arbejder tæt sammen med Syddansk Vækstforum.
INTERNATIONALE SAMARBEJDSPARTNERE
Lean Energy Cluster har i rammerne af det internationale ECO-Cluster projekt tætte forbindelser til en lang
række europæiske klyngeorganisationer
ANTAL MEDLEMMER/TILKNYTTEDE VIRKSOMHEDER
I klyngerelaterede projekter og aktiviteter indgår ca. 80 virksomheder, universiteter, vidensinstitutioner og
myndigheder. Der er 35 direkte medlemmer.
NØGLEORD
Cleantech, Energieffektivitet, Smart Grid, Innovation, Teknologiudvikling, Produktudvikling, Uddannelse,
Opkvalificering, Forretningsudvikling
KONTAKT
Direktør Peter Gedbjerg
E-mail: [email protected]
Tlf. 4028 7740
Projektleder Helena Pedersen
E-mail: [email protected]
Tlf. 2074 9493
Læs mere på: www.leanenergy.dk
22
InnoBYG - Innovationsnetværket for energieffektivitet og bæredygtigt
byggeri
InnoBYG er byggebranchens innovationsnetværk, som samler branchen på tværs af faglighed og har fokus
på videndeling, netværk og udvikling i branchen og hos medlemmerne, både inden for landets grænser og
internationalt.
InnoBYG faciliterer udviklingen af byggebranchen ved at adressere en række samfundsmæssige
udfordringer, som alle har relation til energieffektivitet og bæredygtighed i byggeriet.
InnoBYG er som et innovationsnetværk både en klyngeorganisation med stærke regionale forankringer og
et triple helix partnerskab med deltagelse af private virksomheder og organisationer, forsknings-,
uddannelses- og andre videninstitutioner samt offentlige myndigheder, offentlige virksomheder og andre
offentlige organisationer.
PROJEKTER/AKTIVITETER
Netværket arbejder inden for forskellige områder i byggeriet, som alle ligger inden for rammerne
innovation, energieffektivt og bæredygtigt byggeri. Af emner kan nævnes den bæredygtige byggeplads,
bygherrens værdier i forbindelse med bæredygtigt byggeri, anvendelse af LCA data, bæredygtige
forretningsmodeller og aktivering af bygningers konstruktion.
Med fokus på videndeling, netværk og innovation i byggeriet, nationalt som internationalt, initierer
InnoBYG ud over udviklingsprojekterne matchmaking og videndelings- og formidlingsarrangementer, så
som to årlige konferencer, on-site besøg og gå-hjem-møder m.v..
Netværket arbejder aktivt for at sikre, at allerede udviklede løsninger og/eller samarbejdskoncepter bliver
bragt aktivt i spil, fx ved videreudvikling i forbindelse med større projekter, bistand til, at virksomhederne
kan byde på nye og større opgaver samt etablering af kontakt til erhvervsudviklingsfora med adgang til
risikovillig kapital eller iværksætterstøtte samt opstartshjælp i forbindelse med eksport.
InnoBYG faciliterer desuden en LinkedIn gruppe. Alle kan melde sig ind i gruppen, og har mulighed for at
lægge diskussioner op, fx søge projektpartnere, få input og henvisninger eller lign., under overskriften
energieffektivt og bæredygtigt byggeri.
AKTØRER/SAMARBEJDSPARTNERE
Dansk Byggeri, BAT-Kartellet, Tekniq, DTU Byg, DTU Management, Aalborg Universitet, Statens
Byggeforskningsinstitut (SBI), Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut, Teknologisk Institut, Foreningen af
Rådgivende Ingeniører (FRI), Danske ARK, DI Byggematerialer, VKR-Holding, C.F. Møller, NCC, Carlsberg
Ejendomme, Københavns Ejendomme, Region Sjælland, Erhvervs og Byggestyrelsen.
INTERNATIONALE SMARBEJDSPARTNERE
Wood Cluster Tyrol, Østrig og Green Building Cluster, Østrig
23
ANTAL MEDLEMMER/TILKNYTTEDE VIRKSOMHEDER
232 ikke-betalende medlemmer
1100+ medlemmer af LinkedIn gruppe
450+ modtagere af nyhedsmail
NØGLEORD
Byggebranchen, innovation, energieffektivt og bæredygtigt byggeri.
KONTAKT
Sekretariatet
Tlf. 72 20 29 89
E-mail: [email protected]
Læs mere på: www.innobyg.dk
24
SmartCity Nordjylland
SmartCitys formål er at virke som et omdrejningspunkt for netværk/klyngedannelse inden for udvikling og
produktion af byggeri i primært Region Nordjylland, og hermed skabe vækst og arbejdspladser inden for
byggeerhverv og dertil relaterede erhverv.
PROJEKTER/AKTIVITETER
SmartCity sekretariat har igangsat og gennemført 32 netværksmøder, seminarer og workshops siden 2008.
Ligeledes er fire afklaringsprojekter, målrettet specifikke udfordringer og muligheder gennemført.
I perioden fra 1.9.2009 og frem til 31.8.2012 gennemførte SmartCity ”Projektprogram 1 forretningsudvikling”. 15 målrettede virksomhedsprojekter med deltagelse af 40 virksomheder blev
igangsat og gennemført med et samlet budget på 12,5 mio. kr.
I periode fra 1.3.2012 og frem til 31.8.2014 gennemfører SmartCity ”Projektprogram 2 - energirigtigt
byggeri”. 10 nordjyske demonstrationsprojekter med deltagelse af ni kommuner og Region Nordjylland,
uddannelsesinstitutioner samt det nordjyske byggeerhverv igangsat. Samlet budgetramme er 13,5 mio. kr.
AKTØRER/SAMARBEJDSPARTNERE
Byggeklyngen SmartCity bygger på et stærkt netværk af virksomheder og uddannelsesinstitutioner inden
for byggebranchen, der aktivt samarbejder om at realisere ovenstående mål og visioner. SmartCity består
af 20 førende industrivirksomheder, fem uddannelsesinstitutioner og ni kommuner i Nordjylland. Se
hjemmeside www.smartcitydk.dk for information om samarbejdspartnerne.
INTERNATIONALE SAMARBEJDSPARTNERE
Internationalt samarbejde foregår via University College Nordjylland og Aalborg Universitet
ANTAL MEDLEMMER/TILKNYTTEDE VIRKSOMHEDER
34
NØGLEORD
Partnerskabelse, forretningsudvikling, netværk til viden, projektinitering og gennemførelse i relation til
byggebranchen
KONTAKT
Sekretariatsleder Jesper F Carstens, Hjulmagervej 55, 9000 Aalborg
Tlf. 20553410
E-mail: [email protected]
Læs mere på: www.smartcitydk.dk
25
Copenhagen Cleantech Cluster
Copenhagen Cleantech Cluster (CCC) har som vision at udvikle en af verdens førende og mest anerkendte
cleantech klynger, der skaber markant værdi for klyngens virksomheder og forskningsmiljøer ved at binde
cleantech-teknologier og miljøer sammen på tværs af brancher og værdikæder.
CCC er startet i 2009 som et partnerskabsbaseret projekt støttet med i alt 142 mio. DKK af Region
Hovedstaden og Region Sjælland samt EU’s Strukturfonde. CCC er i dag etableret som en non profit
forening, og er på kort tid blevet én af verdens mest markante cleantech klyngeorganisationer.
PROJEKTER/AKTIVITETER
Projektet Copenhagen Cleantech Cluster har fem fokusområder, hvorigennem cleantech aktører i klyngen
inddrages: Facilitering, Matchmaking, Test & Demonstration, Innovation & Iværksætteri og International
Outreach.
Facilitering
 Information og analyser
Markedsanalyser, undersøgelser, rapporter og informationsaktiviteter som giver et overblik over klyngens
aktører, samfundsøkonomisk udvikling inden for cleantech, cleantech markedet samt danske kompetencer
inden for specifikke industrier som fx smart grid, affald og vand.

Adgang til information - One Stop Shop
“One Stop Shop” giver interessenter et overblik over den danske cleantechklynge. One Stop Shop er
videnscentret som bringer partnerne sammen ved at sikre adgang til relevant information, de seneste
rapporter, materialer, kommende aktiviteter og meget mere.

Online promovering af dansk cleantech
StateofGreen’s website(www.stateofgreen.com) har til formål at promovere danske virksomheder
internationalt hver gang Danmark omtales som en grøn nation. Websitet giver virksomheder muligheden for
at fremvise deres kernekompetencer, samt at tage direkte kontakt til hinanden.
Matchmaking
 Matchmaking aktiviteter
CCC driver en lang række events, præsentationer, workshops, m.m., hvor aktører bringes sammen om et
relevant tema. Herunder drives branchespecifikke netværk inden for smart grid, sustainable biofuel og smart
cities

The Business Collaboration Portal
Formålet er at tilbyde forskere fra Københavns Universitet assistance til at finde relevante virksomheder til
samarbejde, samtidig med at virksomheder er tilbudt hjælp til at lokalisere forskere fra KU.

Cleantech Partnership
Cleantech Partnership har til formål at fremme udvikling og vækst blandt cleantech virksomheder ved at
befordre øget partnerskab mellem store danske virksomheder og mindre vækstvirksomheder, samt at levere
ideer, forretningsmodeller og andre typer service.

Partnerskab for brint og brændselsceller
Formålet er at generere og implementere nye projekter inden for området, der skaber vækst og skaber nye
investeringer
26
Test & Demonstration
 Test og Demonstrations Værktøj
Virksomheder og organisationer som søger test- eller demonstrationsfaciliteter kan bruge denne test&demowebsite til at lokalisere virksomheder og organisationer som tilbyder disse faciliteter.

Test og Demonstrationsfacilitet hos DHI
Projektet tilbyder danske producenter og leverandører af vand og spildevandsteknologier en testfacilitet af
høj standard for at bidrage til accelerationen af udvikling og testning af nye vand- og spildevandsteknologier.

Copenhagen Cleantech Park
Byudviklingsprojekt i Frederikssund, der giver optimale etableringsbetingelser for cleantechvirksomheder
inklusive bygninger, infrastruktur, grøn energiforsyning, full scale test- og demonstrationsfaciliteter mv.

Villa Watt
Projektet viser i praksis hvad IT-branchen og byggebranchen kan inden for IT- og klimaløsninger for
derigennem at udvikle og udbrede brugen af intelligente løsninger til styring og reduktion af energiforbrug i
eksisterende bygninger.
Innovation & iværksætteri
 Accelerace
Målet med Accelerace programmet er at hjælpe lovende danske nystartede virksomheder med at udvikle en
international og action-orienteret forretningsplan ved at assistere med viden, teknologier, ressourcer og
markedsindblik.

Mentoring program
Programmet er designet til at få virksomheder til at realisere deres fulde vækstpotentiale ved at tilbyde disse
råd og vejledning gennem en tilknyttet mentor.

Gap-funding
Formålet med gap-funding er at tilbyde lovende cleantech forskning ekstra kapital og ressourcer for at kunne
forcere “Valley of Death” mellem forskning og kommerciel finansiering.
International outreach
 International Cleantech Network(ICN)
ICN har til hensigt at skabe internationale samarbejder mellem cleantech klynger fra hele verden, og derved
åbne op for tværregionale partnerskaber, uddannelse og forretning.

Udstilling – hovedstaden som grønt vækstlaboratorium
Formålet er at synliggøre klyngens løsninger internationalt ved at skabe et udstillingsvindue for grønne
byløsninger. Udstillingen bruges ifbm. større events.
I tillæg til disse projektaktiviteter arbejder CCC kontinuerligt på at lancere nye initiativer, der støtter
udviklingen af en dansk cleantech klynge i verdensklasse. Det drejer sig bl.a. om:

Complex Cleantech Solutions(CCS)
Formålet er at danske virksomheder gennem CCS bliver præsenteret for nye internationale kunder og
markeder og derved kan være med til at udvikle komplekse cleantech løsninger til det internationale marked.
Projektet er støttet af Industriens Fond.

Øresund Smart City Hub
Formålet er at opbygge en permanent innovationsplatform for cleantech i Øresundsregionen med fokus på
såkaldte Smart Cities-løsninger for hele Øresundsregionen. Projektet er støttet af Interreg.
27

COOLSWEEP
COOrdinating and Leveraging regional knowledge for initiating a Sustainable and optimised EU Waste to
EnErgy Programme forventes støttet af EU kommissionen ultimo 2012. Projektpartnerne er 6 europæiske
cleantech klynger samt FORA
AKTØRER/SAMARBEJDSPARTNERE
Tilsagnsmodtager og overordnet ansvarlig er Copenhagen Capacity, der også huser CCC sekretariatet. CCC
projektet drives af 11 partnere: DI, Scion DTU, DTU, Københavns Universitet, Copenhagen Capacity,
Stateofgreen, Frederikssund Erhverv, Symbion, DHI, Væksthus Sjælland og Væksthus Hovedstadsregionen
samt Københavns Kommune. Dertil kommer 50 netværkspartnere som inkluderer forskningsinstitutioner,
kommuner og forskellige store nationale samt internationale virksomheder.
INTERNATIONALE SAMARBEJDSPARTNERE
CCC prioriterer internationalt samarbejde højt, og har dialog med mange cleantech klynger, virksomheder,
universiteter mv. over hele verden. CCC driver to større internationale projekter: The International
Cleantech Network (ICN) og Complex Cleantech Solutions (CCS).
CCC samarbejder med alle relevante cleantech spillere i Danmark.
ICN partnere:
Copenhagen Cleantech Cluster, Denmark; Aclima , Spain; Colorado Clean Energy Cluster (CCEC), Colorado
U.S.; Eco World Styria, Austria; Lombardy Energy Cluster, Italy; Oslo Renewable Energy and Environment
Cluster (OREEC), Norway; Singapore Sustainability Alliance (SSA), Singapore; Research Triangle Cleantech
Cluster (RTCC), North Carolina U.S.; Tenerrdis, France og Renewable Energy Hamburg, Germany.
CCS:
Masdar Institute, Abu Dhabi i de Forenede Arabiske Emirater; Marilia kommune, Sao Paulo i Brasilien;
Miljøministeriet i Hong Kong; Krasnodar kommune i Rusland; Regional udviklingsmyndighed, Anatolien i
Tyrkiet; Bratislava kommune i Slovakiet samt en række kontakter og projekter i Indien og Kina.
ANTAL MEDLEMMER/TILKNYTTEDE VIRKSOMHEDER
Copenhagen Cleantech Cluster har 248 medlemmer.
NØGLEORD
Cleantech;
 Energi; Grøn energi, Energi infrastruktur, Energieffektivitet, Energilagring
 Miljø; Bæredygtige materialer, Vand og Spildevand, Luft og Miljø og Affald og Genbrug
For definition af ”cleantech” og faglige fokusområder, se desuden
http://www.cphcleantech.com/about/what-is-cleantech
KONTAKT
CCC Sekretariatet
Rune Rasmussen
Tlf. 33 34 38 71
E-mail: [email protected]
Læs mere på: www.cphcleantech.com
28
Danish Water Services
Danish Water Services er en dansk klynge, som fokuserer på eksportprojekter inden for vandsektoren.
Danish Water Services er finansieret af EU’s regionalfondsmidler, Region Syddanmark og klyngens
medlemmer. Klyngen arbejder med at udvikle og afprøve modeller for konsortiedannelse, markedsadgang,
og finansiering, der kan sikre, at klyngens virksomheder får øget deres deltagelse i projektsalg i udlandet.
Klyngen består af komponentproducenter, rådgivere, entreprenører og offentlige forsyningsselskaber, som
alle har interesse i at indgå i eksportsamarbejder. Danish Water Services arbejder således for at få en
gruppe af små og mellemstore virksomheder inden for både det private og det offentlige til at indgå i tætte
og forpligtende samarbejder omkring dansk teknologieksport. Vores erfaring er, at der er stor efterspørgsel
efter samlede danske systemløsninger koblet med finansiering.
Klyngen er forankret i Region Syddanmark og har således kontor i Odense.
PROJEKTER/AKTIVITETER
Danish Water Services arbejder med at generere projektsamarbejder mellem danske virksomheder på
udvalgte markeder. Over de seneste år har fokus været på Asien og Rusland: Bl.a. har Danish Water
Services gennemført renovering af pumpestationer på Filippinerne.
På nuværende tidspunkt har Danish Water Services to projekter under opstart:
 Hanoi, Vietnam (3GF)
Totalløsning inden for NRW (Non Revenue Water) for vanddistrikt med 36.000 tilkoblinger
 Yangon, Myanmar
Totalløsning inden for NRW (Non Revenue Water), hvor GIS lekagesøgning, reparation og træning
af lokalt personale er centrale elementer
AKTØRER/SAMARBEJDSPARTNERE
Aktører/Partnere i Danish Water Services projektet: Danfoss, DHI, Grontmij, Grundfos, Envidan
International, Influx, Københavns Kommune, MJK, Middelfart Spildevand, Naturstyrelsen, Picca, Stjernholm,
TRE-FOR, VandCenterSyd.
Uddannelsesinstitutioner: Syddansk Universitet og Tietgen Skolen
INTERNATIONALE SAMARBEJDSPARTNERE
Danske Ambassader, Konsulater, Internationale rådgivningsvirksomheder indenfor både det teknisk faglige
og det finansielle, samt lokale entreprenører
ANTAL MEDLEMMER/TILKNYTTEDE VIRKSOMHEDER
14 partnere i projektet
NØGLEORD
Vandteknologi – Drikkevand & Spildevand, Projektudvikling, Eksportsamarbejder, Konsortiedannelse,
Energioptimering og Finansiering
KONTAKT
Danish Water Services, Sanderumvej 16B, 5250 Odense SV
Att: Carsten Møller
Tlf. 63173205
E-mail: [email protected]
Læs mere på: www.danishwater.dk
29
Danish Water Forum
Danish Water Forum (DWF) er en samlende organisation for den dansk vandsektor, der har til formål at øge
vidensdeling indenfor sektoren, mellem den danske og den internationale vandsektor og at fremme
spredning og eksport af danske vandkompetencer.
DWF har mere end 50 institutionelle medlemmer fra alle områder af vandsektoren. DWF arbejder med
vidensdeling gennem møder og workshops og med en række konkrete projekter til fremme af
systemeksport af dansk miljøteknologisk viden gennem partnerskaber i bl.a. Indien og Kina.
PROJEKTER/AKTIVITETER
Danish Water Forum arbejder pt. med følgende projekter:

Innovativ Grøn Systemeksport
Arbejder for at fremme partnerskaber til eksport af systemløsninger indenfor vandsektoren, særligt
omkring spildevand, grundvand, urban vand-effektivitet og lokal afledning af regnvand.

Dansk Indisk Spildevandspartnerskab
Partnerskab til etablering af demonstrationsprojekter for forbedret spildevandsrensning i Indien

Dansk Indisk Slampartnerskab
Partnerskab for fremme af eksport af teknologi til forbedret håndtering af slam i Indien

Forsknings- og Innovationsplatformen Vand
Forsknings- og Innovationsplatformen – Vand (Danish Water Research and Innovation Platform)
blev stiftet den 12. december 2005. Formålet med platformen er at identificere behov, muligheder
og udfordringer for dansk forskning, innovation og teknologiudvikling inden for vandsektoren.
FIP-V har udarbejdet en vision for Dansk Vandforskning og den danske vandsektor frem imod år
2015 - Vision 2015. Visionen vil løbende blive revideret og opdateret.
Danish Water Forum fungerer som sekretariat for platformen.

ReThink Water
Projektet Rethink Water understøtter en vision om at udvikle Danmark til en global water hub, og
ambitionen er at brande dansk ekspertise internationalt som frontløber inden for bæredygtige
vandløsninger, og gøre Danmark til et omdrejningspunkt for udvikling og fremme af intelligente
løsninger.
Derudover har DWF netop afsluttet SPLASH EUWI Era-Net og Vidensnetværk for Vand og Udvikling
– se mere på www.danishwaterforum.dk
AKTØRER/SAMARBEJDSPARTNERE
Medlemmer såsom Naturstyrelsen, Miljøstyrelsen, Dansk Industri, forskningsinstitutioner og enkelte
virksomheder, derudover er der samarbejdsaftaler med Eksportrådet og Eksportforeningen. DWF i
samarbejder også med lokale ambassader, Innovationsnetværk for Miljøteknologi, Københavns Kommune,
Copenhagen Clean-Tech Cluster, Region Midt og en række andre aktører i vandsektoren.
30
INTERNATIONALE SAMARBEJDSPARTNERE
Danish Water Forum er medlem af: World Water Council, European Water Association, European Water
Partnership, International Water Association, Water Supply and Sanitation Technology Platform. DWF
samarbejder derudover med Tata Group Indien, Global Water Partnership, Nownet, nationale
vandpartnerskaber (primært europæiske)
ANTAL MEDLEMMER/TILKNYTTEDE VIRKSOMHEDER
50 institutionelle medlemmer
NØGLEORD
Vidensdeling, netværk, miljøteknologi, eksportfremme, vand og miljø, vandforskning, vand og udvikling,
clean-tech
KONTAKT
Danish Water Forum
Agern Allé
2970 Hørsholm
Tlf. 4516 9038
E-mail: [email protected]
Læs mere på: www.danishwaterforum.dk
31
Innovationsnetværk for Miljøteknologi - Inno-MT
Innovationsnetværk for Miljøteknologi (Inno-MT) arbejder for at finde nye og innovative produkter og
services på tværs af sektorerne jord, vand, luft og affald. Alle netværkets aktiviteter bliver sammensat for at
realisere en mission om at fremme miljøteknologisk innovation i den danske miljøteknologiske sektor,
med særligt fokus på at øge eksporten, væksten og beskæftigelsen i danske SMV'er. Virksomheder,
universiteter og uddannelsesinstitutioner kan via Inno-MT udveksle viden og indgå i samarbejdsprojekter
med andre virksomheder og forskere i den danske miljøteknologiske sektor.
Inno-MT har stærke regionale forankringer og et triple helix partnerskab med deltagelse af private
virksomheder og organisationer, forsknings-, uddannelses- og andre videninstitutioner samt offentlige
myndigheder, offentlige virksomheder og andre offentlige organisationer.
PROJEKTER/AKTIVITETER
Inno-MT udvikler de faglige aktiviteter løbende baseret på medlemmernes interesser og ønsker, og har
således ikke faste faglige spor, der løber igennem hele projektperioden. Aktiviteterne er struktureret
omkring Inno-MT’s faglige fokus på jord, luft, vand og affald samt tværgående aktiviteter. Netværkets
primære aktiviteter er:

Faglige arrangementer
Temadage, workshops og konferencer. Alle Inno-MT’s arrangementer har et element af
matchmaking og fokuserer på muligheden for at møde mulige samarbejdspartnere. Status medio
2012 var en samlet deltagelse på 536 personer til Inno-MT’s arrangementer, heraf 198
repræsentanter for SMV’er.

Projekter
Både Inno-MT finansierede bobleprojekter og hjælp til partnersøgning og søgning af relevante
puljer. Inno-MT’s medlemmer har løbende mulighed for at udvikle projekter inden for rammen af
Inno-MT’s bevilling og få tildelt 100.000-400.000 kr. til teknologiudvikling. Disse såkaldte
bobleprojekter skal have minimum 4 fire og seks videninstitutioner deltager i projekter under InnoMT.

Analyser
Analyser af teknologier og udviklingsområder af særlig interesse for netværkets medlemmer.
Gennemføres af Inno-MT partnere, med deltagelse af virksomhederne. Analyserne skal resultere i
anbefalinger til konkrete teknologiudviklingsprojekter, som videreføres i medlemskredsen.
AKTØRER/SAMARBEJDSPARTNERE
INNO-MT er initieret af de fire teknologiske serviceinstitutter: AgroTech, DHI, FORCE Technology og
Teknologisk Institut, i samarbejde med Aalborg Universitet, Aarhus Universitet og Danmarks Tekniske
Universitet. Inno-MT's sekretariat er placeret hos Copenhagen Capacity, i samme hus som Copenhagen
Cleantech Cluster, for at sikre bedst mulig synergi.
INTERNATIONALE SAMARBEJDSPARTNERE
Eco World Styria, Østrig og Singapore Sustainability Alliance
32
ANTAL MEDLEMMER/TILKNYTTEDE VIRKSOMHEDER
Inno-MT har i dag 82 medlemmer, fordelt på virksomheder, GTS-institutter, universitets- og
forskningsinstitutter, organisationer og myndigheder.
NØGLEORD
Teknologiudvikling, serviceinnovation, miljøteknologi, vand, luft, jord og affald.
KONTAKT
Netværksleder Rosa Klitgaard Andersen
Tlf. 30 46 36 39
E-mail: [email protected]
Læs mere på: www.inno-mt.dk
33
Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling NordDanmark
Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling NordDanmark (NBE) har til formål at fremme og sikre arbejdet
med bæredygtighed i erhvervslivet i Nordjylland. Netværket består af et offentligt-privat samarbejde
mellem kommuner, forskning og udvikling samt private virksomheder. Gennem en kombination af
miljøforbedringer og erhvervsudvikling har virksomheder i Aalborg og Hjørring Kommune mulighed for at
for styrke deres konkurrenceevne. Udveksling af viden og konkrete indsatser på virksomhederne danner
rammen for virksomhedernes arbejde med bæredygtig udvikling.
Som partner i NBE får virksomhederne bl.a. gennemført en bæredygtighedsscreening af deres produktion
og produkter samt mulighed for erfaringsudveksling med andre virksomheder, som også prioriterer grøn
vækst. Netværket giver således de deltagende virksomheder mulighed for at forbedre deres klima- og
miljøpræsentation og skabe innovative løsninger.
PROJEKTER/AKTIVITETER
Netværket har fokus på følgende aktiviteter:

Netværksmøder
Fire gange om året afholdes netværksmøder hos en af de deltagende virksomheder. I 2012 blev der
blevet afholdt netværksmøder hos Fibertex Personal Care A/S, Skallerup Klit Feriecenter A/S,
Aalborg Havn A/S og Siemens Wind Power A/S med følgende temaer: ”Netværket nu og fremover”,
”Energi”, ”Genanvendelse og upcycling” og ”Miljøkommunikation”. Temaerne afhænger af
virksomhedernes ønsker og behov.

Morgenmøder
Morgenmøder afholdes ca. en gang om måneden afhængigt af virksomhedernes efterspørgsel.
Morgenmøderne tager et af de emner op, som er diskuteret til det foregående netværksmøde.
Morgenmødet afholdes hos en af de deltagende virksomheder.

Spotting
Miljøsagsbehandlerne i Aalborg og Hjørring Kommuner spotter de virksomheder, der kan have
interesse i at deltage i netværket. På miljøtilsynet præsenterer sagsbehandleren virksomheden for
netværket og dets muligheder.

Bæredygtighedsscreening
Når virksomhederne har sagt ja til at deltage i netværket, får de foretaget en
bæredygtighedsscreening af deres produktion og produkter. Til bæredygtighedsscreeningen
udnyttes de kompetencer, som NBE’s parter har, hvor alle kan bidrage med forskellig viden og
erfaring. På den måde dækkes mange aspekter af virksomheden i bæredygtighedsscreeningen.
Virksomheden gennemgås, og der opstilles en række mulige projekter, som virksomheden kan
fokusere på.
34

Projekter
NBE samarbejder med virksomhederne omkring de forskellige projekter, der skal igangsættes.
Baseret på bæredygtighedsscreeningen identificeres de indsatsområder, som prioriteres i første
omgang. Projektets parter støtter virksomheden i at påbegynde projekterne og finde de
nødvendige ressourcer.

Plan for Bæredygtig Forretningsudvikling
Virksomhedens deltagelse i NBE medfører udarbejdelsen af en "Plan for bæredygtig
forretningsudvikling". Planen er et strategisk værktøj, der beskriver den fremadrettede indsats
inden for bæredygtighed både ift. produktion og produkt. Planen skal give værdi for virksomheden
og indgår som en del af virksomhedens forretningsstrategi.
AKTØRER/SAMARBEJDSPARTNERE
NBE er et samarbejde mellem Aalborg Kommune, Hjørring Kommune, Aalborg Erhvervsafdeling, Hjørring
Erhvervscenter, Aalborg Universitet, Energi Nord og de deltagende virksomheder.
INTERNATIONALE SAMARBEJDSPARTNERE
Aalborg Commitments
ANTAL MEDLEMMER/TILKNYTTEDE VIRKSOMHEDER
40 virksomheder i Aalborg og Hjørring Kommuner
NØGLEORD
Bæredygtighed, erhvervsudvikling, grøn omstilling, miljøforbedringer, grøn vækst, klima, Cradle2Cradle og
innovation
KONTAKT
Projektleder Lene Mariane Nielsen
Tlf. 99312433
E-mail: [email protected]
Læs mere på www.nben.dk
35
Partnerskabet Vand i byer
Formålet med partnerskabet Vand i byer er at tilpasse danske byer til de øgede nedbørsmængder og
samtidig udvikle nye kommercielle løsninger med stort eksportpotentiale. En af ambitionerne er at udvikle
løsninger, så fremtidens store nedbørsmængder anvendes som ressource frem for at udgøre et problem.
PROJEKTER/AKTIVITETER
Partnerskabet har igangsat følgende projekter:

Permeable befæstelser
Projektet afprøver forskellige permeable befæstelser med det formål at få belyst deres permabilitet og
anvendelighed i en urban kontekst.

Udvikling og dokumentation af nedsivningsløsninger med filterjord
Det er projektets overordnede formål at afprøve og videreudvikle nedsivningsløsninger med filterjord, som
kan håndtere regnafstrømning fra vej- of parkeringsarealer under danske forhold, samt at udforme
vejledninger til design og anlæggelse af sådanne systemer.

Branding af LAR
Formålet med projektet er at fremme videndeling omkring LAR blandt danske aktører, samt at præsentere
danske LAR-kompetencer nationalt og internationalt. Videndeling sker primært via hjemmesiden
www.laridanmark.dk, der er udviklet i projektet.

Fra kontrol til styring - Risikovurdering i vandforsyningen
Formålet med projektet er at udvikle og implementere risikostyring som en del af klimatilpasning i
vandforsyningen.

Lad det regne med frøer – Kan klimatilpasning af byer til et ændret nedbørsmønster samtidig
styrke byernes biodiversitet
Formålet med projektet er at udvikle strategier og fysiske metoder til håndtering af nedbør i byens landskab,
der samtidig forbedrer naturindholdet i urbane biotoper og reducerer byernes barriereeffekt for
omkringliggende biotoper.

Desinfektion af kloakoverløb (DesiCSO)
Formålet er at udvikle systemer til kemisk desinfektion efter samme princip som desinfektion med hypoklor,
men ved at anvende andre desinfektionsmidler, som er mindre miljøskadelige.

Kan grønne tage tage vand? – Hydrauliske egenskaber for grønne tage
Formålet med projektet er at undersøge grønne tages hydrauliske egenskaber som et led i klimatilpasning af
afløbssystemer. Undersøgelsen består i litteraturgennemgang, udarbejdelse af måleprogram samt opstilling
af vandbalancer for forskellige typer grønne tage.

Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne
Projektets formål er at styrke borgernes aktive deltagelse i en innovativ klimatilpasning med vand i byer.

Integreret forvaltning af vand i byer- analyse af institutionelle, lovgivningsmæssige og finansielle
aspekter
36
Projektet har to overordnede formål: 1) At gennemføre af en analyse af metoder, som har været anvendt i
integreret vandforvaltning i byer, herunder at analysere ansvars- og rollefordeling, barrierer og resurser og
finansiering af aktiviteterne. 2) Bidrage til en indledende diskussion af og formulering af anbefalinger til
fremtidig organisering af integreret vandforvaltning i byer, herunder håndtering af kraftige regnhændelser og
oversvømmelser i byområder.

Regn med kvalitet – Bedre styr på afstrømningens kvalitet er en forudsætning for bæredygtig og
innovativ klimatilpasning
Formålet med projektet er gennem en række aktiviteter og produkter at løfte hele sektoren, inklusive de
centrale myndigheder, på området håndtering af regnafstrømningens kvalitet, i forhold til vurdering af risiko,
overblik over metoder til rensning, og grundlag for udlednings- og nedsivningstilladelser.

Klimaskole. Konceptudvikling af den klimatilpassede folkeskole
Formålet med dette projekt er at udvikle et koncept til lokal håndtering af regnvand – herunder håndtering af
ekstremregn - på en folkeskole (Lindebjergskolen) samt tilhørende sportshal (Gundsølillehallen) i Roskilde
Kommune, der kan overføres til alle andre skoler i landet.

Nordhavn – en bydel i vandbalance
Projektets udviklingsmål er at demonstrere hvorledes man med ny teknologi kan etablere en bydel, hvor
vandkredsløbet er tilrettelagt efter principper om bæredygtighed, så bydelen er i vandbalance og minimerer
påvirkningen af vandressourcen.
AKTØRER/SAMARBEJDSPARTNERE
Agrotech, DHI, DTU Management, DTU Miljø, GEUS, KU Life, Syddansk Universitet, Teknologisk Institut,
Aalborg Universitet og Aarhus Universitet DMU
INTERNATIONALE SAMARBEJDSPARTNERE
Der deltager p.t. følgende internale virksomheder i partnerskabet: Innovationcenter Denmark (ICD),
Californien, Geldof c.s.Holprijp, Holland samt AM Landskab, Holland. De internationale samarbejder styrkes
desuden gennem projektet Rethinkwater (http://danishwaterforum.dk/rethinkwater/), som Vand i Byer er
med-initiativtager til, og via tur til Stockholm, Oslo og Malmö sommeren 2011 samt via tur til USA, der
udføres efteråret 2012. På turen besøges offentlige og private firmaer i områderne San Francisco, Portland
og Seattle. Det forventes, at turen i 2013 går til Europa.
ANTAL MEDLEMMER/TILKNYTTEDE VIRKSOMHEDER
Der er p.t. 125 aktører fordelt på vidensinstitutioner, private (forsyninger, rådgivere, producenter,
entreprenører samt interesseorganisationer) og offentlige (kommuner) virksomheder
NØGLEORD
Klimatilpasning, Lokal Afledning af Regn (LAR), regnafstrømning, regnvandshåndtering, vandteknologier,
vandressourceforvaltning, bæredygtighed, klimarobusthed, skybrud.
KONTAKT
Kontaktperson: Hanne Kjær Jørgensen
Tlf. 7220 2287
E-mail: [email protected]
Læs mere på: www.vandibyer.dk
37
FoodNetwork
Netværkets logo indsættes
- Fødevaresektorens Innovationsnetværk
FoodNetwork har til formål at skabe vækst og udvikling gennem dannelse af netværk, projekter og
aktiviteter på tværs af erhverv, forsknings- og uddannelsesinstitutioner samt gennem offentligt og privat
samspil. Netværket er den samlende og koordinerende enhed, der skaber overblik og synlighed omkring
relevante samarbejdspartnere for alle aktører i fødevaresektoren.
FoodNetwork er som et innovationsnetværk både en klyngeorganisation med stærke regionale
forankringer og et triple helix partnerskab med deltagelse af private virksomheder og organisationer,
forsknings-, uddannelses- og andre videninstitutioner samt offentlige myndigheder, offentlige
virksomheder og andre offentlige organisationer.
PROJEKTER/AKTIVITETER
FoodNetwork opererer med følgende aktiviteter og projekter:
NETVÆRKS OG MATCHMAKINGAKTIVITETER
 Vidensberedskab
Vidensberedskabet hjælper med at udvikle virksomheders ideer og med at finde de rigtige videnleverandører
til virksomhederne.

ProjektAcceleratoren
Et innovations- og erhvervsudviklingsprojekt der, ved at formidle kontakt mellem fødevarevirksomheder og
studerende på alle uddannelsesniveauer og fagområder, bidrager til at SMVer kan fastholde og udvikle
kompetent arbejdskraft.

International procesudstyrsgruppe – EHEDG
Projektet har til formål at skabe kontakter til virksomheder og videninstitutioner, samt påvirke guidelines for
design af udstyr.

Smagen af Danmark
Målet med Smagen af Danmark er at forbedre små fødevareproducenters muligheder for innovation og vækst
via en fælles national platform for samarbejde og erfaringsudveksling. Foreningen fungerer som
fødevarenetværkenes politiske talerør og synliggør fødevareproducenternes vilkår og potentiale.

Nordjysk fiskeriklynge
Det primære fokus i fiskeridelklyngen er at iværksætte tiltag, der følger op på sektorplanen for den danske
fiskeindustri – herunder bl.a. opsøgende netværksarbejde (lokalmøder mv.) og etablering af tværgående
projektinitiativer på tværs af fødevareklyngen

Emballagenetværk
Emballering, materialeteknologi og design ligger ofte i udkanten af målgruppens uddannelses- og
erfaringsområde, så netværket skal løfte deltagernes kompetencer inden for feltet med henblik på udvikling af
mere hensigtsmæssige emballageløsninger.
INTERNATIONALISERING

Erhvervsdelegation til international messe
FoodNetwork organiserer ture til internationale fødevare-/procesudstyrsmesser med indlagt mulighed for
deltagelse i matchmaking.
38

Individuel assistance
Der tilbydes specialiseret assistance og matchmaking til individuelle fødevarevirksomheder mht. identificering
af udenlandske samarbejdspartnere, agenter, underleverandører og rådgivning om forsknings- og
innovationsmidler m.v.
UDVIKLINGSPROJEKTER

Fødevareinnovation
Fødevareinnovation er et vækstkoncept målrettet små og mellemstore fødevarevirksomheder i hele landet.
Konceptet bygger på målrettet videnbrobygning, netværksaktiviteter og kompetenceudvikling.

Forretningsgørelse af innovationsprocessen
Projektet beskriver og søger at fremme forretningsplaner for virksomhedspar, der består af en mindre og en
større virksomhed, der arbejder sammen i symbiose og skaber gensidig merværdi.

Innovativ udnyttelse af materialer og overfladeteknologier
Formålet er at industrien skal inspireres til formulering af fremtidens materialeønsker og -krav og derved nye
forskningsområder
Andre projekter og aktiviteter:
 Værdikædeforum
 Salgskompetenceklynge for små producenter
 Fødevaresikkerhedsnetværk
 Kortlægning af uddannelseskompetencer
 Innovation i procesudstyr – evalueringsteam
 Udnyttelse af vegetabilske restprodukter til konsum
 Kurser, temadage og workshops om aktuelle emner
AKTØRER/SAMARBEJDSPARTNERE
FoodNetwork er et samarbejde mellem VIFU – Videncenter for fødevareudvikling (administrator), Center
for Fødevareteknologi – fiskeviden.dk under Teknologisk Institut og Stålcentrum - Videncenter for
Procesudstyr til Fødevareindustrien. Projekterne i FoodNetwork løftes i et samarbejde mellem de tre
aktører og Aalborg Universitet, Agro Business Park, Agro Tech, DTU, FORCE Technology, Københavns
Universitet - Institut for Fødevarevidenskab (IFV), Nordsøen Forskerpark, Nupark, Syddansk Universitet,
Teknologisk Institut, Uddannelsescenter Holstebro, Aarhus Universitet - Institut for Fødevarer og MAPP
Centret.
INTERNATIONALE SAMARBEJDSPARTNERE
Aquimer, national fiskeriklynge i Frankrig, EHEDG – European Hygienic Engineering & Design Group og
EEN – Enterprise Europe Network
ANTAL MEDLEMMER/TILKNYTTEDE VIRKSOMHEDER
Ca. 400 virksomheder deltager årligt i FoodNetworks aktiviteter.
NØGLEORD
Fødevarer, fiskeri, fødevareudvikling, produktudvikling, procesudstyr.
KONTAKT
Netværksleder Britt Sandvad
Tlf. 9612 7624
E-mail: [email protected]
Læs mere på: www.foodnetwork.dk
39
inSPIRe
inSPIRe er en strategisk platform for fødevaresektoren. Platformen har til formål at forbedre den danske
fødevaresektors produktivitet og globale konkurrencedygtighed. inSPIRe er en åben og fleksibel platform,
der fokuserer på at initiere og koordinere aktiviteter inden for industrirelevante områder, hvor
universiteter, GTS institutter, fødevarevirksomheder og disses leverandører og brancheorganisationer kan
gøre en forskel ved at samarbejde om forskning, innovation, uddannelse og effektiv formidling af
resultater.
Via inSPIRe kan virksomheder få adgang til forskere, ny viden og mulige samarbejdspartnere inden for
industrien. Det vil være muligt at deltage i en lang række innovationsaktiviteter: temamøder, konferencer
og samarbejdsprojekter. Samtidig vil virksomhederne få hjælp til forretningsudvikling, med udgangspunkt i
den generede viden og de etablerede samarbejdsprojekter.
PROJEKTER/AKTIVITETER
inSPIRes projekter er inddelt i de tre områder:

Produktion - Udvikling af fremtidens fødevareproduktionskæde
Ud fra teoretisk håndtering af komplekse produktionsdata udvikler inSPIRe simple modeller.
Modellerne styrer produktionsprocesser med henblik på at øge fleksibiliteten samt øge kvaliteten
af slutprodukter og optimere ressourceforbruget. Herunder har inSPIRe fem projekter:
o
o
o
o
o

Proces - Procesanalytisk teknologi til optimering af kvalitet, energi og vandforbrug.
Gennem design af produktionsprocesser, og typisk ved brug af sensorer, skabes en real-time
processtyring. Herigennem opnås en sikkerhed for slutproduktkvalitet, som traditionelt er blevet
styret af retrospektiv proceskontrol og dermed risioko for spild. Herunder har inSPIRe tre projekter:
o
o
o

Integrated Modelling of Food Production Chains
Control & Surveillance of Automated Production Steps
Integrated Modelling of Large Scale Hospital Food Service Production
Improved Cutting Operations in Food Processing
Optimising Product Quality throughout the Distribution Chain for Fresh & Semi-processed Fruits and
Vegetables
Exploration of high-throughput FTIR-based solutions as an effective tool for correlating economically
important milk quality characteristics with genetic markers
Applying PAT for optimization of water management
MicroPAT - Metabolic profiling of food protective cultures by NMR spectroscopy
Produkt - Forbedring af fødevarekvalitet ved kontrol af molekylær funktionalitet
inSPIRe forbedrer fødevarekvaliteten ved kontrol af molekylær funktionalitet. Ud fra en forståelse
og kontrol af mikrostrukturer i fødevarer kan nye og forbedrede funktionaliteter udvikles, bl.a. som
functional foods eller clean label. Herunder har inSPIRe seks projekter:
o
o
o
o
o
o
Techniques for evaluations of microstructure in food
Novel Approaches to investigate Structure, Aggregation, and Practical Implications of Casein and
Casein Micelles
Effect of individual proteins and pre-processing on the mechanism of heat inactivation of indigenous
milk enzymes
Mathematical modelling of vegetable oil crystallization
Use of protein hydrolysates obtained from meat by-products as natural and healthy ingredients for
food products
Improving texture of dairy products through high-intensity ultrasound processing
40

Tværgående projekter i inSPIRe - Matche industriudfordringer med forskningsviden samt
forbrugerperspektiv ved design af fødevareproduktionskæder
I inSPIRe er kunde- og forbrugerpræferencer integreret som en horisontal aktivitet i projekterne,
bl.a. med henblik på at afdække etiske forhold ved introduktion af ny teknologi og nye fødevarer.
Heri skabes viden om konsumenter, forbrugerønsker, opfattelse af fødevarer og fødevareteknologi,
trends inden for etiske parametre, bæredygtighed m.v. På den måde er inSPIRe med til at sikre høj
grad af værdiskabelse hos forbrugeren og en accept af den teknologi, der benyttes til nye
produktionsmetoder, processer og produkter. Herunder har inSPIRe to projekter
o The inSPIRe industry-research Brokering Community
o Communicability and Impression Management in the Design of Food Production Chains
AKTØRER/SAMARBEJDSPARTNERE
AgroTech, Danish Meat Research Institute, Delta, DHI, FORCE Technology, Teknologisk Institut, DTU,
Københavns Universitet, Århus Universitet, Syddansk Universitet, Aalborg Universitet
INTERNATIONALE SAMARBEJDSPARTNERE
BCH Ltd., Spring Place, Millfold, Whitworth Lancashire OL 12 8DN
ANTAL MEDLEMMER/TILKNYTTEDE VIRKSOMHEDER
+ 40 tilknyttede virksomheder
NØGLEORD
Fødevarer, produktionskæder, fødevarekvalitet, procesteknologi.
KONTAKT
Kontaktperson: Jakob Neimann
Tlf. 45255513 / 23366874
E-mail: [email protected]
Læs mere på: www.inspirefood.dk
41
VIFU - Videncenter for fødevareudvikling
VIFU er stiftet som en forening med det formål at skabe og formidle et samarbejde mellem
erhvervsvirksomheder og uddannelses-, rådgivnings- og forskningsinstitutioner og dermed styrke den
samlede mængde af viden og kompetence på fødevare- og relaterede områder i Danmark. Bag VIFU står et
konsortium af 11 aktører – se under samarbejdspartnere. Formand for VIFU er Bent Claudi Lassen.
VIFU har fokus på fødevarer, fødevareudvikling og fødevareinnovation. Inden for den branche er VIFU med
til at skabe vækst og udvikling ved at danne utraditionelle alliancer og kombinere viden fra forskningen med
erfaring fra fødevareerhvervet og dermed opnå resultater, som alle kan have gavn af.
I VIFU kalder medarbejderne sig selv for brobyggere – de bygger nemlig bro mellem forskning, udvikling og
praktisk erfaring. I alle projekter, netværk og aktiviteter forsøger VIFU at bidrage til samarbejde og
erfaringsudveksling mellem fødevareforskningen og fødevareerhvervet og ligeledes mellem den
industrialiserede og den håndværksbaserede fødevareproduktion.
Alle medarbejdere i VIFU har projektledelse og netværksdannelse som sine spidskompetencer, og er
ildsjæle inden for hvert sit felt.
VIFU fungerer som igangsætter i forbindelse med en række netværk, og forsøger at sætte de mennesker
sammen, som kan have glæde af hinandens erfaring og viden. VIFU arrangerer konferencer, workshops,
messer, studieture og flere aktiviteter for både store og små fødevareproducenter og virksomheder samt
relaterede erhverv.
PROJEKTER/AKTIVITETER

Administrator af FoodNetwork – Fødevaresektorens Innovationsnetværk
FoodNetwork er et nationalt netværk, der tæller universiteter, GTS’er, udviklingsparker,
erhvervsskoler og vidensmiljøer. FoodNetworks formål er at skabe vækst og udvikling gennem
matchmaking, videnspredning, netværksfacilitering og udviklingsprojekter. Desuden er der i
FoodNetwork en række internationale aktiviteter, bl.a. erhvervsdelegationer til større
internationale messer og samarbejde med franske og tyske fødevareklynger. Se de aktuelle
aktiviteter på www.foodnetwork.dk

Sekretariat for Smagen af Danmark
Smagen af Danmark er en paraplyorganisation for en række lokale og regionale fødevarenetværk.
Smagen af Danmark arbejder for at forbedre de håndværksbaserede fødevareproducenters
muligheder for vækst og udvikling. Smagen af Danmark kører i øjeblikket to GUDP-projekter med
VIFU som projektleder: ’Nationalt Resursecentrum for små fødevareproducenter, innovative
udviklere samt madhåndværkere’ og ’A-Doc’, som skal sikre at danske fødevareproducenter fortsat
kan differentiere sig ved hjælp af videnskabelig dokumentation af egenartede kvaliteter og
autenticitet.

Konsortiemedlem af Future Food Innovation
Future Food Innovation er et innovationsmiljø, der skal varetage Region Midtjyllands satsning på
fødevareområdet. VIFU er her en aktiv partner i udvikling af miljøet og har bl.a. medvirket til at
understøtte regionens fødevarenetværk og arrangeret workshops og konferencer. VIFU er desuden
projektleder på to Differentieringspuljeprojekter, ’Dansk And’ og ’GOLocal’ samt et
Innovationspuljeprojekt, ’Ready2Cook’. Begge puljer er en del af Region Midtjyllands
fødevaresatsning.
42

Operatør på FØDEVAREmidt
I samarbejde med Væksthus Midtjylland, er VIFU operatør på programmet FØDEVAREmidt - et
virksomhedsudviklingsprogram, særligt rettet mod fødevarevirksomheder, som har til formål at øge
innovationskompetencerne i de små og mellemstore fødevarevirksomheder. Programmet screener
fødevarevirksomheder i Region Midtjylland, udarbejder udviklingsplaner for virksomheder med
udviklingsbehov og -potentiale og yder tilskud til køb af rådgivning.
VIFU er desuden involveret i forskellige lokale aktiviteter på fødevareområdet – herunder bl.a. Madlandet i
vest og Spejderlejren 2012.
AKTØRER/SAMARBEJDSPARTNERE
VIFUs konsortium: EUC Nordvest, UCH - Uddannelsescenter Holstebro, Teknologisk Institut, MAPP ved
Aarhus Universitet, FoodDTU, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet, VIA
University College, Hedens og Fjordens Landsbrugscenter, Nupark, Institut for fødevarer ved Aarhus
Universitet, Regional kommunal repræsentation v/Holstebro Kommune
Partnere i FoodNetwork: Aalborg Universitet, Agro Business Park, AgroTech, EUC Nordvest, DTU, FORCE
Technology, Københavns Universitet, Nordsøen Forskerpark, Nupark, Stålcentrum, Syddansk Universitet,
Teknologisk Institut, Uddannelsescenter Holstebro, Aarhus Universitet, VIFU
VIFU samarbejder med alle fødevarenetværk i hhv. Smagen af Danmark og Region Midtjylland
INTERNATIONALE SAMARBEJDSPARTNERE
Aquimer – fransk akvakulturklynge
Kompetenznetzwerk Ernährungswirtschaft Schleswig-Holstein – tysk fødevareklynge
ANTAL MEDLEMMER/TILKNYTTEDE VIRKSOMHEDER
15 A-medlemmer (vidensinstitutioner/aktører)
30 B-medlemmer (betalende virksomheder)
1707 netværksmedlemmer (ikke betalende virksomheder)
NØGLEORD
fødevareudvikling, fødevareinnovation, fødevarenetværk, småskala produktion, madhåndværk,
fødevarekvalitet, fødevaresikkerhed, fødevareemballage, kvalitets- og autencitetsdokumentation, lokale
råvarer, forretningsgørelse af innovationsprocessen, bæredygtighed, udnyttelse af restprodukter
KONTAKT
Direktør Dorte Storper
E-mail: [email protected]
Læs mere på: www.vifu.net
43
Animation Hub
Animation Hub er et netværk, der eksperimenterer med animation i udviklings- og
formidlingssammenhænge, primært med sigte på aftagere uden for underholdsningsindustrien. Med
udgangspunkt i animationskompetencer inden for idéudvikling, visualisering, cinematografi, interfacedesign
og simulering, bidrager netværket til at skabe og dele ny viden, skabe innovation samt fremme eksport,
vækst, beskæftigelse - både inden for animationsfeltet og bredt for dansk erhvervsliv.
Netværket bidrager til øget gennemslagskraft for virksomheder, hvor det er en kritisk udfordring at finde
nye veje til forståelse, accept og involvering - i innovationsprocesser, konceptudvikling, markedsføring,
samt inden for læring, vejledning og interaktionsdesign. Netværket er tæt forbundet med den
accelererende udvikling inden for IT og medier, herunder aktører inden for fx gaming, e-læring mv.
Animation Hub er som et innovationsnetværk både en klyngeorganisation med stærke regionale
forankringer og et triple helix partnerskab med deltagelse af private virksomheder og organisationer,
forsknings-, uddannelses- og andre videninstitutioner samt offentlige myndigheder, offentlige
virksomheder og andre offentlige organisationer.
PROJEKTER/AKTIVITETER
Animations Hubs aktiviteter relaterer sig til animation som pædagogisk udviklings-, visualiserings- og
formidlingsværktøj.

Faglige projekter
Netværket gennemfører udviklingsprojekter, der kobler animationskompetence med kommercielle
og faglige problemstillinger inden for udvikling, markedsføring og formidling af produkter og
services, med særligt fokus på virksomheder, der arbejder med højteknologi i international kontekst.
Faglige projekter gennemføres både som forsknings- og udviklingsprojekter.
Eksempler på faglige projekter:
 Medico / Visualisering af molekylære strukturer, design af medicin, diagnosticering mv
 Health Care / Patient Education, procedurer ved hofteoperationer
 Undervisning / Videnskabformidling, samarbejder mellem forlag, vidensinstitioner og
animationvirksomheder
 Interface / Animationsbaseret interaktion på små skærme (fx mobile devices)

Matchmaking
Netværkets matchmakingaktiviteter sigter mod at øge kendskabet til de særlige kompetencer, som
er knyttet til animationsbranchen. Ofte resulterer netværkets matchmaking i opstart af "faglige
projekter", hvor ideer og prototyper kan udvikles og afprøves. En del matchmakingaktiviteter
fortsætter som kommercielle aktiviteter.

Regionalt Klyngeprojekt
Projektet ”Visuelle Veje” er målrettet midtjyske virksomheder, der ønsker at udnytte det potentiale
for formidling og produktudvikling. Projektet er sponsoreret af Region Midtjylland og har et samlet
budget på ca 8 mio kr (16 mio kr, inklusive medfinansiering). Projektet er udviklet af Animation Hub,
og forventer at realisere ca. 50-60 samarbejdsprojekter inden udgangen af 2013.
44
AKTØRER/SAMARBEJDSPARTNERE
The Animation Workshop, Aarhus Universitet, Københavns Universitet, Aalborg Universitet
INTERNATIONALE SAMARBEJDSPARTNERE
Imaginove, AudioVisual Cluster, Frankrig, samt en række animationsorienetede uddannelsesinstitutioner i
både EU, USA, sydamerika og Afrika
ANTAL MEDLEMMER/TILKNYTTEDE VIRKSOMHEDER
120-150
NØGLEORD
Animation, (data) visualisering, 2D/3D, design, markedsføring, produktudvikling, innovation, cross media,
serious gaming, computer grafik, rendering, pipeline design, pædagogik, e-læring, træning, instruktion,
web, app-udvikling.
KONTAKT
Netværksleder Viggo Johannes Jensen
Tlf. 2850 9864
E-mail: [email protected]
Læs mere på: www.animationhub.dk og www.visuelleveje.dk
45
BrainsBusiness – ICT North Denmark
BrainsBusiness – ICT North Denmark er et regionalt erhvervsklyngeinitiativ, der fokuserer på nordjyske
virksomheder og vidensinstitutioner inden for informations- og kommunikationsteknologi (IKT). Det
nordjyske IKT-miljø er det tredjestørste IKT-miljø i Danmark med godt 9.000 jobs og en samlet omsætning i
erhvervet på 15,1 mia.kr.
Det langsigtede mål for BrainsBusiness – ICT North Denmark projekt er at bidrage til, at den nordjyske IKTklynge anerkendes som en af de mest attraktive og konkurrencedygtige IKT-klynger i Europa.
Denne vision er styrende for den samlede indsats på den måde, at BrainsBusiness – ICT North Denmark
konkret har defineret tre hovedopgaver for samarbejdet:

Styrke konkurrencedygtigheden af de nordjyske IKT-virksomheder igennem styrket innovation og
udvikling i hele forretningen

Øge anerkendelsen af den nordjyske IKT-klynge gennem branding og synliggørelse af klyngen og
klyngens styrkepositioner

Skabe attraktive rammebetingelser for IKT-virksomheder i Nordjylland ved at forbedre adgang til
viden, kompetencer, relevant infrastruktur og ressourcer.
PROJEKTER/AKTIVITETER
BrainsBusiness – ICT North Denmark arbejder på grundlag af en forretningsmodel med fire niveauer af
services og aktiviteter:

Open service – hvor der arbejdes med PR/synlighed, analyser og tiltrækning af
investeringer/talenter

Community – hvor der arbejdes med netværksdannelse for at styrke det indbyrdes kendskab,
tilliden og relationerne mellem virksomhederne indbyrdes og virksomhederne og vidensmiljøer.

Community+ - hvor der arbejdes med skræddersyede og værdiskabende services til grupper af
virksomheder og specifikke IKT-fagmiljøer

Co-creation – hvor virksomhederne og vidensmiljøerne finder sammen i nye innovative
partnerskaber, der kan generere en styrket konkurrenceevne.
AKTØRER/SAMARBEJDSPARTNERE
Klyngeinitiativet er baseret på et partnerskab mellem erhvervslivet, Aalborg Universitet, Region
Nordjylland, Aalborg Kommune og Aalborg Samarbejdet.
INTERNATIONALE SAMARBEJDSPARTNERE
Internationale organisationer:
European Cluster Collaboration Platform, TCI (The Competitiveness Institute), European Cluster Managers
Club
46
Klynger/netværk:
Cluster 55 (S), IKT Grenland (N), Mobile Heights (S), Hermia (SF), Visorial Information Technology (Litauen),
Latvian IT Cluster (Letland), Trådlös Framtid/Oslo Teknopol (N), Forum Virium (SF), Future Position X (S),
Mobkom.net (D), ICT West Pomerania (PL), Wielkopolski Klaster Teleinformatyczny (PL), Pomerania ICT
Cluster (PL), Oslo Medtech (N), Culiminatum Centre for Expertise in Living Business (SF), Skåne Food
Innovation Network (S), Triple-Steelix (S), Airport Cluster Finland (SF), GöteborgBIO (S), NCE Subsea (N),
NCE Culinology (N), ICT Cluster Bern (Schweiz), BICCNet (D), DSP Valley (B)
ANTAL MEDLEMMER/TILKNYTTEDE VIRKSOMHEDER
135 betalende medlemsvirksomheder
NØGLEORD
Teknologiske kerneområder:
Trådløs & mobil kommunikation, indlejrede software systemer, dataintensive systemer, human-computer
interaction
Kommercielle fokusområder:
Telekom, Digital sundhed, Intelligent transport og logistik, Smart Grid, IT-services, Digitale oplevelser og
indhold.
KONTAKT
Projektleder Lars H. Jensen
Tlf. 99311569
E-mail: [email protected]
Læs mere på: www.brainsbusiness.dk
47
InfinIT – Innovationsnetværk for it
InfinIT har til formål at skabe og dele ny viden, skabe innovationer samt fremme eksport, vækst og
beskæftigelse ved at bygge bro mellem virksomheder og forskere, som arbejder med udvikling af produkter
med it i; såvel som innovativ anvendelse af it på mere traditionelle platforme. InfinIT har fokus både på
udvikling af nye teknologianvendelser og udvikling af selve teknologien. Kontakten kan dreje sig om alt fra
uformel videnudveksling til etablering af større eller mindre forskningsprojekter. På teknologisiden
spænder InfinIT over indlejrede systemer, mobilteknologi, pervasive teknologier, fremtidens internet m.v.
og på domænesiden beskæftiger InfinIT sig med så forskellige brancher som livsstil, transport, byggeri,
kommunikation, energi, fødevarer m.v.
InfinIT er som et innovationsnetværk både en klyngeorganisation med stærke regionale forankringer og et
triple helix partnerskab med deltagelse af private virksomheder og organisationer, forsknings-,
uddannelses- og andre videninstitutioner samt offentlige myndigheder, offentlige virksomheder og andre
offentlige organisationer.
PROJEKTER/AKTIVITETER
InfinIT har organiseret sig i en række domænespecifikke interessegrupper:

Softwaretest
Formålet med aktiviteterne i gruppen er at sikre et forum til videnoverførsel og innovation virksomheder
imellem samt mellem industri og forskning med henblik på effektiv kvalitetssikring.

Højniveau sprog til indlejrede systemer
Formålet med gruppen er at sikre et forum til videnoverførsel og innovation, både virksomhederne imellem og
mellem forskning og industri med henblik på håndtering af den stærkt øgede kompleksitet af systemer.

Mobil og pervasive læring
Formålet med gruppen er at styrke samarbejdet mellem virksomheder og videnmiljøer på området for
udvikling af services og kommunikationsløsninger på mobile og pervasive platforme og gennem specifikke
samarbejder at styrke forsknings- og udviklingsmæssige spydspidskompetencer og skabe konkurrencedygtige
nicher.

Usability og interaktionsdesign
Gruppen ser nærmere på design af kommunikationsløsninger til internet, mobile og pervasive platforme;
hvordan man kommer godt fra start, sikrer at usability er rigtig, hvornår man skal inddrage brugerne, og
hvilke værktøjer, der kan hjælpe.

Intelligente tekstiler
Gruppen samler danske og udenlandske forskere, virksomheder og brugere med det formål i fællesskab at
udvikle it-tekstiler til brug på en række domæner som fx plejesektoren, livsstilsområdet, træning m.v.

Sporings- og positioneringstjenester
Gruppen samler danske og udenlandske forskere, virksomheder og brugere, som arbejder med
produktudvikling eller er underleverandører til produkter, hvor sporings- og positionstjenester er central i
løsningen; det kan fx være på så forskellige domæner som flytrafik og spil. Gruppen arbejder både med
indendørs og udendørs sporings- og positioneringstjenester, samt samspillet imellem dem i forbindelse med
udvikling af tjenester, der virker på forskellige platforme.
48

Smart Grid & Intelligente Bygninger
Gruppen fokuserer på intelligent anvendelse og udnyttelse af energi i bygninger. Emner kan fx være hvordan
man kombinerer og integrerer forskellige it-systemer for at opnå energioptimeringer, og hvordan brugere af
bygninger forholder sig til - og bruger - teknologi.

Sikkerhedskritiske systemer
Målet for interessegruppen er at samle de interesserede aktører på området og at afholde regelmæssige
arrangementer, der kan understøtte en bedre forståelse for de teoretiske begreber og praktiske metoder, der
anvendes i udviklingen af sikkerhedskritiske systemer.

Processer og it
Gruppen skaber en national ramme for udveksling af viden og erfaringer inden for både tekniske og
organisatoriske aspekter af arbejdsprocesser og ikt-understøttelsen af disse. Der fokuseres på, hvorledes
processer og arbejdsgange i komplekse sammenhænge kan analyseres, modelleres og teknologiunderstøttes.
AKTØRER/SAMARBEJDSPARTNERE
Aktørerne bag: Alexandra Instituttet; Center for Indlejrede Software Systemer - Aalborg Universitet; Center
for SoftwareInnovation - a part of DELTA; Datalogisk Institut - Aarhus Universitet; Institut for Informatik og
Matematisk Modellering - Danmarks Tekniske Universitet; IT-Universitetet i København og Knowledge Lab Syddansk Universitet
Samarbejdspartnere: Videncenter for Intelligente Tekstiler
INTERNATIONALE SAMARBEJDSPARTNERE
Bavarian IT Security & Safety Cluster, Tyskland, DSP Valley Cluster, Belgien, Wielkopolska ICT Cluster, Polen,
Textilhögskolan i Borås/Smart Textiles initiativet, Sverige og Peking Universitet, Kina.
NØGLEORD
Informationsteknologi, indlejrede systemer, mobile og pervasive systemer, fremtidens internet,
interaktionsdesign, kommunikationsteknologi, positionering, tracking, it-tekstiler.
KONTAKT
Aalborg - Susan Kragelund
Tlf. 9940 8653
E- mail: [email protected]
eller
København - Rikke Koch
Tlf. 2126 8724
E-mail: [email protected]
Læs mere på: www.infinit.dk
49
CFIR - Copenhagen Finance IT Region
CFIR er et klyngeinitiativ med det mål af fremme København som finanscentrum og skabe innovation og
vækst i krydsfeltet mellem finans og it. CFIR er finansieret af partnerkredsen nedenfor og finansieret af
Vækstforum Hovedstaden og EU Regionalfonden. CFIRs projektperiode er 2009-2013.
PROJEKTER/AKTIVITETER
 Stærke netværk mellem finans og it og mellem virksomheder og forskning på finans it området.
Skabes bl.a. gennem afholdelse af møder, workshops, netværk og konferencer.

Forsknings- og udviklingsprojektet Fremtidens Penge – et samarbejde mellem CFIR og IBM,
Cellpoint Mobile, Nets, Danske Bank, Innovation Lab og CBS om at afdække forudsætninger og
konsekvenser for et kontantløst Danmark.

Styrket forskning og innovation i finans it virksomheder og styrket forskningssamarbejde.

Analyse af kompetencebehov og -forudsætninger på finans it området, og udvikling af initiativer.

Styrket internationalt samarbejde på finans it området samt tiltrækning af virksomheder til
København og styrket eksport.
AKTØRER/SAMARBEJDSPARTNERE
Partnerkredsen består af 13 organisationer: (Aarhus Universitet, CBS, Copenhagen Capacity, Danske Metal,
DI-ITEK, DJØF, Finansforbundet, Finansrådet, HK Privat, It Branchen, ITU, KU, Prosa). Herudover
samarbejder CFIR med øvrige finansielle organisationer og universiteter samt en række andre
organisationer.
INTERNATIONALE SAMARBEJDSPARTNERE
Der er ikke internationale partnere i selve CFIRs partnerkreds. CFIR samarbejder med internationale
virksomheder og universiteter som led i aktiviteterne ovenfor. Herudover kontakt til en række international
klynger på finans it området.
ANTAL MEDLEMMER/TILKNYTTEDE VIRKSOMHEDER
Partnerkredsen er på 13. Ca. 40 virksomheder er pt. knyttet til CFIR gennem deltagelse et
VirksomhedsForum.
NØGLEORD
Finans it; netværk, forskningssamarbejde, innovation, kompetence, internationalisering.
KONTAKT
Direktør Anette Broløs
Tlf. 3370 1103 / 3016 1103
E-mail: [email protected]
Læs mere på: www.cfir.dk
50
Innovationsnetværk for Marked, Kommunikation og Forbrug
Innovationsnetværk for Marked, Kommunikation og Forbrug (IMKF) samler spidskompetencer inden for
den brede vifte af forskningsfelter, som er nødvendige for at kunne forstå og håndtere fremtidens marked
og forbrugere. Netværket har til formål at skabe og dele viden om markedet og forbrugerne samt skabe
innovationer, der kan bidrage til at fremme dansk eksport, vækst og beskæftigelse.
Igennem netværket samarbejder forskere fra en klassisk erhvervsøkonomisk tradition med forskere, der
har en humanistisk eller kunstnerisk/designmæssig baggrund. Denne kombination er ualmindelig i dansk
sammenhæng, men helt essentiel for at matche et marked, hvor symbolske og emotionelle dimensioner
ved produkter og services bliver stadigt mere vigtige.
IMKF er som et innovationsnetværk både en klyngeorganisation med stærke regionale forankringer og et
triple helix partnerskab med deltagelse af private virksomheder og organisationer, forsknings-,
uddannelses- og andre videninstitutioner samt offentlige myndigheder, offentlige virksomheder og andre
offentlige organisationer.
PROJEKTER/AKTIVITETER
Netværket arbejder med seks projekter:

Fremtidens kommunikations- og innovationsbureau
Projektet holder reklame-, kommunikations- og designbranchen ajour med dansk og international
forskning inden for forbrugerkultur, kommunikation og medier.

Implementering af innovation i reklamebranchen
Inspireret af DRRBs tidligere reklameskole er målet at etablere et tidssvarende forum, der i form og
indhold matcher de vilkår og udfordringer, som branchen står overfor i dag.

Nye metoder til kvalitative analyser af det kommercialiserede marked
Et samarbejde, hvor forskere og praktikere udvikler kvalitative metoder, der både gør bureauerne i
stand til at gennemføre bedre undersøgelser af markedet og forbrugerne – og giver nye ideer til
deres anvendelse.

Affektiv design og kommunikation
Udvikling af bedre kompetencer hos såvel produktionsvirksomheder som reklamebureauer til at
integrere emotionelle dimensioner i produktudvikling og markedsføring.

Den glokale virksomhed
Forbedring af virksomheders muligheder for at agere strategisk på markeder, hvor globale og lokale
værdier er vævet sammen på komplekse måder, der udfordrer den traditionelle opfattelse af
globalisering.

Sound Branding
Udvikling af virksomheders evne til at opdage og udnytte deres akustiske brandingpotentiale og
kompetencer til at formulere og håndtere en strategisk akustisk identitet.
51
AKTØRER/SAMARBEJDSPARTNERE
Syddansk Universitet, Aalborg Universitet, Handelshøjskolen Aarhus Universitet, Copenhagen Business
School og Designskolen Kolding.
INTERNATIONALE SAMARBEJDSPARTNERE
School of Management, University of London
ANTAL MEDLEMMER/TILKNYTTEDE VIRKSOMHEDER
Vi har i alt 543 medlemmer. Dvs. private medlemskaber. De 543 fordeler sig således:
• 414 personer fra private virksomheder (heraf 326 forskellige private virksomheder)
• 26 personer er studerende (heraf fra 9 forskellige vidensinstitutioner)
• 52 personer fra videns-/forskningsinstitutioner (heraf 35 forskellige institutioner)
• 51 personer fra andre offentlige institutioner (heraf 44 forskellige institutioner)
NØGLEORD
Kommunikation, design, reklame, branding, forbrugerkultur.
KONTAKT
Netværksleder Per Østergaard
Tlf. 65 50 32 35
E-mail: [email protected]
Læs mere på: www.imkf.dk
52
Service Platform
Visionen for Service Platform er at bidrage til vækst og konkurrenceevne blandt de mange tusinde
servicevirksomheder i Danmark og skabe et stærkt knudepunkt for aktiviteter, der kan øge innovation i
virksomheder. Et knudepunkt, som skaber nye samarbejdsmuligheder mellem virksomheder og
videninstitutioner, styrker forskning og innovation og er en nexus for videnhjemtagning fra udlandet.
Service Platform er som et innovationsnetværk både en klyngeorganisation med stærke regionale
forankringer og et triple helix partnerskab med deltagelse af private virksomheder og organisationer,
forsknings-, uddannelses- og andre videninstitutioner samt offentlige myndigheder, offentlige
virksomheder og andre offentlige organisationer.
PROJEKTER/AKTIVITETER
Service Platforms aktiviteter sigter mod, at danske virksomheder fuldt ud bliver en del af et højteknologisk
samfund med stor innovationskapacitet. Service Platform sikrer spredning af de nyeste og mest effektive
innovationsformer, modeller for fremtidens serviceleverancer og forretningsmodeller, samt ikke mindst
introduktion af de nyeste digitale muligheder og løsninger.
Service Platform gennemfører løbende workshops, seminarer, konferencer og udviklingsforløb målrettet
virksomheders specifikke serviceudfordringer. Den enkelte aktivitet kan være målrettet brancher eller
jobfunktioner, men altid med service og serviceinnovation som omdrejningspunkt.
Service Platform er organiseret i otte temaer, der samler virksomheder og forskere, deler og formidler
viden, afprøver nye innovationsmetoder og skaber nye samarbejdsprojekter.

Internationalisering
Gennem udvikling af markedsrapporter, strategisk sparring og markedsbesøg understøttes
servicevirksomheder til internationalisering. Gennem dialog og samarbejder med udenlandske
innovationsnetværk og internationale forskningsmiljøer sikrer Service Platform adgangen til den nyeste viden
om serviceinnovation og markeder. Aktuelt arbejder Service Platform med internationalisering for
virksomheder inden for af e-handel, videnservice og servicedesign.

Forbrugertendenser
Fremkomsten af sociale medier og handel på internettet har skabt en ny dagsorden for detailhandlens
formidling af oplevelser, services og kundedialog. Gennem forskningsaktiviteter, udviklingsforløb, konferencer
og seminarer tilbydes danske detailhandlende og e-handlende ny viden om fx forbrugertendenser og støtte til
udvikling af multikanalstrategier. Aktuelt arbejder Service Platform med specialbutikker og e-handelsbutikker.

Digitalisering af serviceydelser og processer
Digitalisering af serviceydelser og processer har fokus på optimering af forretningsprocesser, dels i ehandelsbutikker med ”vokseværk” og i en række andre brancher, hvor digitaliseringen af kundemødet og
salgssituationen byder på vækstudfordringer. Aktuelt arbejder Service Platform med digitale services inden for
børnetøj og fødevarer.

Serviceinnovation i mindre virksomheder (SMV'er)
Gennemfører bl.a. innovationsværksteder målrettet mindre virksomheder inden for håndværk, handel og
service, hvor der arbejdes udviklingen af nye services med inddragelse af medarbejdere, samarbejdspartnere
og kunder. Aktuelt udvikler Service Platform en række målrettede seminarer og arbejder med integrering af
serviceinnovationsmetoder i udvalgte uddannelsesforløb på erhvervsuddannelser og VEU.
53

Innovationsmetoder
Her undersøges og demonstreres, hvordan anvendelsen af psykologiske og etnografiske teknologier og
metoder kan føre til udvikling og kommercialisering af nye services. Fokus er aktuelt på brugeradfærd og behov i forbindelse med informationssøgning forud for køb af fx elektronik.

Værdikæder og åbne forretningsmodeller
Service kan ofte fungere som den lim, der kan styrke et frugtbart samarbejde på tværs af værdikæden. I
samarbejde med en række igangværende projekter inden for fødevarer og agroindustri præsenterer Service
Platform viden og værktøjer, der kan skærpe servicedimensionen i den enkelte virksomhed og styrke
samarbejdet i værdikæden. Her arbejdes også med servicevirksomheders udfordringer med beskyttelse af
rettigheder i forbindelse med anvendelse af åbneforretningsmodeller.

Offentlig-privat innovation
Der er fokus på hvordan private virksomheder kan styrke deres strategiske position og konkurrenceevne ved
at udbyde kendte produktleverancer som serviceleverancer. Mulige forretningsmodeller for samarbejdet
mellem offentlige og private virksomheder undersøges med fokus på preevaluering af effekter og
investeringsbehov. I den kommende tid gennemfører Service Platform to OPI-testcases som afsæt for
udvikling af evalueringsværktøj.

Grønne og bæredygtige løsninger i detailhandlen
Arbejder med systematisk dialog og erfaringsopsamling af detailhandlenes oplevelse af forbrugernes
holdninger til bæredygtighed og bæredygtighed som vækstfremmende faktor. Temaet udvikler
vidensstøtteværktøjer til, der til brug i fx salgssituation og levering af kundeservices.
AKTØRER/SAMARBEJDSPARTNERE
Service Platform drives af et konsortium, som omfatter Agro Tech, Alexandra Instituttet, Copenhagen
Business School - Institut for Afsætningsøkonomi, DELTA, Development Centre UMT, Force Technology,
Roskilde Universitet - Center for Servicestudier, Syddansk Universitet – Institut for Marketing &
Management, Teknologisk Institut, Tænketanken DEA, Aalborg Universitet – Center for Communication,
Media and Information technologies – CMI, Aarhus Universitet – Institut for Marketing og Organisation.
INTERNATIONALE SAMARBEJDSPARTNERE
Service Platform samarbejder med Service Cluster Ireland og har desuden tætte relationer til internationale
forskningsmiljøer som Stanford Humanities Lab, UC Berkely Center CITRIS, Manchester Business School og
Stenden University.
ANTAL MEDLEMMER/TILKNYTTEDE VIRKSOMHEDER
556 medlemmer af netværket
NØGLEORD
Serviceinnovation, serviceleverancer, serviceydelser, forretningsmodeller, detailhandel,
fremstillingserhverv, serviceerhverv.
KONTAKT
Kontaktperson: Mette Abrahamsen
Tlf. 2311 3719
E-mail: [email protected]
Læs mere på: www.serviceplatform.dk
54
InViO - Innovationsnetværk for Videnbaseret Oplevelsesøkonomi
InViO styrker viden om oplevelsesøkonomi gennem ny forskning, videndeling, matchmaking og samspil
mellem virksomheder og videninstitutioner. På den måde skal virksomhedernes evne til udvikling og
innovation styrkes, så der i sidste instans skabes øget vækst og beskæftigelse i erhvervslivet.
InViO er som innovationsnetværk både et videns- og kompetencenetværk, en klyngeorganisation med
stærke regionale forankringer i samtlige danske regioner samt et triple helix-partnerskab med deltagelse af
private virksomheder og organisationer, forsknings-, uddannelses- og videninstitutioner samt offentlige
myndigheder og andre offentlige organisationer.
PROJEKTER/AKTIVITETER
InViO fokuserer på seks innovationstemaer. Under alle seks innovationstemaer gælder det, at der løbende
etableres nye indsatsområder og delprojekter, hvor virksomheder og organisationer kan få noget ud af at
deltage. Samtidig vægtes løbende netværksdannelse og vidensformidling inden for de forskellige temaer og
netværkets tematikker. De seks innovationstemaer er:

IT baserede oplevelser
IT-baserede oplevelser vil realisere udviklings- og vækstpotentialet i IT-baserede oplevelser og digital
indholdsproduktion. InViO arbejder sammen med virksomheder og videninstitutioner om målrettede
strategiske innovationsprocesser, som retter sig mod nye digitale oplevelsesprodukter og tjenester.

Mobile oplevelser
Mobiltelefonen er i dag platform for en lang række oplevelsesorienterede applikationer og indholdstyper. Der
har åbnet sig et nyt og meget stort marked for mobile oplevelsesprodukter, og et nyt vindue af muligheder
også for danske SMV’ere, hvis de er i stand til at innovere deres produkter, tjenester og forretningsmodeller.
InViO igangsætter innovationsprojekter, som understøtter denne udvikling.

Erhvervskonference-, konference- og helårsturisme
Erhvervsturismen spiller i dag en betragtelig rolle for såvel national som regional turisme. I projektet
inddrages turistorganisationer, konference- og kongrescentre samt virksomheder, der fra en
oplevelsesbaseret tankegang ønsker at arbejde med fokus på erhvervsturisme.

Fra bord til jord
Fødevarebranchen har behov for at tænke kreativt og innovativt for at udvikle nye forretningsområder, der
kan øge væksten og konkurrenceevnen. Det kan lykkes via samspil og videndeling mellem virksomheder og
videninstitutioner om oplevelsesbaseret innovation i fødevarernes værdikæde.

Brugeroplevelser på sundheds- og velfærdsområder
Med oplevelsesøkonomiske metoder vil projektet bidrage til udviklingen af fremtidens social- og
sundhedsområde. Projektet omfatter deltagere fra sundhedsinstitutioner, videninstitutioner,
servicevirksomheder, teknologiudviklende virksomheder, herunder robotteknologi og velfærdsteknologi, samt
kreative aktører (kunstnere, arkitekter, designere, mv.).
55

Oplevelseslandskaber
Projektet skal skabe bedre oplevelseslandskaber for at tiltrække flere besøgende til en by, et sted eller en
virksomheds oplevelsesrum. Projektet arbejder gennem samarbejde med virksomheder, kulturinstitutioner,
byer m.v. med oplevelsesskabende redskaber og designs for at udvikle oplevelsesrumet og
oplevelseslandskabet.
AKTØRER/SAMARBEJDSPARTNERE
Partnerne i InViO er Aalborg Universitet, RUC, Teknologisk Institut, og CKO (Center for Kultur- og
Oplevelsesøkonomi), som alle sidder med den nyeste viden om oplevelsesøkonomi i Danmark.
INTERNATIONALE SAMARBEJDSPARTNERE
European Centre of the Experience Economy (Holland), Strategic Horizons LLP (USA), LEO - Lapland centre
of Expertise for the Experience industry (Finland), Center for Experience Economy, BI Kristiansand og
(Norge), Progress A/S (Norge), EuroITV.
ANTAL MEDLEMMER/TILKNYTTEDE VIRKSOMHEDER
Netværket har ca. 1500 registrerede medlemmer. Heraf er ca. 1000 virksomhedsrepræsentanter.
NØGLEORD
Oplevelser, turisme, oplevelsesøkonomi, oplevelsesdesign, oplevelsesteknologier, innovation,
forretningsudvikling.
KONTAKT
Netværksleder Jens F. Jensen
Tlf. 9940 9028
E- mail: [email protected]
Netværkskoordinator Søren Smed
Tlf. 9940 9086
E-mail: [email protected]
Læs mere på: www.invio-net.dk
56
CenSec
- Center for Defence, Space & Security
CenSec er Danmarks førende klyngeorganisation for virksomheder med interesse i defense, security, space,
aerospace, railway og andre højteknologiske industrier.
CenSec har små 100 betalende medlemsvirksomheder med førende kompetencer inden for mekanik,
elektronik og softwareudvikling. Blandt medlemmerne er også de førende danske universiteter og
videninstitutioner på området. CenSec hjælper medlemsvirksomhederne med at udvikle nye, innovative
forretnings- og underleverandørnetværk med henblik på at styrke virksomhedernes internationale salg
inden for CenSecs fokusområder.
CenSec tilbyder også medlemsvirksomhederne assistance til at opbygge markedsviden, kompetencer og
uddannelse, så de kan deltage i de forretningsmæssige netværk.
PROJEKTER/AKTIVITETER
CenSec tilbyder en række basis netværksaktiviteter med fokus på videnopbygning, afklaring og vejledning
inden for følgende indsatsfelter:




Market & technology intelligence (nyhedstjenester, tema netværksmøder).
Strategiudvikling (individuelle og kollektive afklaringsforløb, screeninger).
Produkt- og teknologiudvikling (matchmaking og projektudvikling).
Eksport og internationalisering (messedeltagelse, business missions, eksportfremstød).
AKTØRER/SAMARBEJDSPARTNERE
AAU (Institut for Mekanik & Produktion, Institut for Elektroniske Systemer), DTU Space, DTU Transport,
DTU Management, KU (Space Science Center, Center for Militære Studier), SDU Counter Terrorism
Research Lab, Alexandra Instituttet, Force Technology, DBI, Teknologisk Institut, AluCluster, DAMRC –
Danish Advanced Manufacturing Research Center, Big Science Sekretariatet, Det Danske Forsvar, Politiet,
Udenrigsministeriet m.fl.
INTERNATIONALE SAMARBEJDSPARTNERE
The University of Sheffield Advanced Manufacturing Research Center og CFK Valley Stade (Hamburg) via
DAMRC.
ANTAL MEDLEMMER/TILKNYTTEDE VIRKSOMHEDER
100
NØGLEORD
Satellitkommunikation, - overvågning og positionering, RFID, software defined / cognitive radio, radar- og
antennesystemer, advanced audio systems, autonome systemer, sensorer, overvågnings- og
aflytningsudstyr, biometri, kryptering og dekryptering, IP/network security, command control systems,
advanced manufacturing, kompositter og intelligente tekstiler.
KONTAKT
Sekretariatet
Tlf. 8610 0370
E-mail: [email protected]
Læs mere på: www.censec.dk
57
DAMRC
-Danish Advanced Manufacturing Research Center
DAMRC er en industridrevet klyngeorganisation bl.a. bestående af universiteter, offentlige aktører og
industrivirksomheder. DAMRC er et forsknings- og udviklingscenter inden for avancerede
produktionsmetoder og materialer, der udvikler og omsætter nyeste viden til praktiske løsninger og
industrinære uddannelser til gavn for danske industrivirksomheders globale konkurrenceevne.
PROJEKTER/AKTIVITETER

NIMP – New Impeller
Udvikling af nyt fremdriftsprincip til sø-fartøjer i samarbejde med en dansk virksomhed, Alexandra Instituttet,
Twente Universitet og Cambridge Universitet. Projektet er støttet af Genvej til Ny Viden, der administreres af
AU – CEI.

HITCO – High-temperature Composites
Udvikling af højtemperaturkomposit-materialer til helikopter i samarbejde med en dansk virksomhed,
Missouri University of Science & Technology, DLR – Deutsches Zentrum für Luft- und Raumfahrt og Aalborg
Universitet. Projektet er støttet af Genvej til Ny Viden, der administreres af AU – CEI.

UREX – Udvikling af Range extender
Udvikling og test af termiske barrierebelægninger i forbrændingskammer i samarbejde med RadiJet Aps, i
forbindelse med udviklingen af virksomhedens produkter: ”reservedunken” til el-biler og mikrokraftvarmeværk.

VIBO – Vibrationsanalyse under Boring
Udvikling af optimeringsudstyr til produktionsindustrien, der kan reducere tidsforbruget i industrielle
boreprocesser væsentligt, i samarbejde med DAMRCs industrimedlemmer og Brüel & Kjær Sound & Vibration
A/S.

OSE – Opmåling af Store Emner
Projektet søger at afdække mulighederne for at optimere, herunder reducere tidsforbruget, ved industriel
opmåling af store emner (Vindmølle- og flydele). Projektet behandler både taktile og optiske måleprocesser.

DACS – Udvikling af gavlventilator
Formålet med projektet er at hjælpe en virksomhed med at udvikle en ny energivenlig og for slutbrugeren
rentabel gavlventilator bl.a. til svinestalde og kyllingehuse. Projektet er støttet af Genvej til Ny Viden, der
administreres af AU – CEI.

DMV Industry – Udvikling af nye produktionsmetoder
I dette projekt arbejder DAMRC sammen med en dansk produktionsvirksomhed for, vha. af forskningsbaseret
viden, at udvikle en ny metode og nye procedurer for hvordan virksomheden producerer, for at forbedre
virksomhedens konkurrenceevne. Projektet er støttet af Genvej til Ny Viden, der administreres af AU – CEI.

Cryogenic Milling – undersøgelse af kvælstofkøling til bearbejdning af aluminium
Forprojekt i samarbejde med AluCuster med henblik på at undersøge, hvorvidt der er produktionsmæssige
gevinster ved at erstatte traditionelle køle- smøremidler med flydende kvælstof i forbindelse med
bearbejdningen af aluminiumsemner
58
AKTØRER/SAMARBEJDSPARTNERE
DAMRC er etableret som en forening, der er åben for nye medlemmer, som ønsker at bidrage til
foreningens idegrundlag. Foreningen tæller i dag følgende 22 medlemmer: Vestas Windsystems A/S, Terma
A/S, Kyocera Unimerco A/S, Boeing, Multicut A/S, Danish Aerotech A/S, RadiJet Aps, CenSec, AluCluster,
LORC, Region Midtjylland, Erhvervsrådet Herning og Ikast-Brande, Herning Kommune, AU-Herning,
Ingeniørhøjskolen i Århus, Aarhus School of Engineering, Dansk Metal Herning, Aalborg Universitet, Aarhus
Kommune, Hernings Holm Erhvervsskole – Centers of Excellence Vest, Vejle Kommune og Mercantec –
Virtuelt Videncenter
INTERNATIONALE SAMARBEJDSPARTNERE
DAMRC er en del af flygiganten Boeings globale viden-netværk ”GlobalNet”, der bl.a. tæller:














AMRC – Advanced Manufacturing Research Center, University of Sheffield, UK
IMAST – Polymeric Materials Composites and Structures Engineering District, Campania Region, IT
SERC Aerospace – Singapore Engineering Research Center in Aerospace, Singapore
DMRC – Direct Manufacturing Research Center, University of Paderborn, GDR
TPRC – Thermoplastics Research Center, University of Twente
AusAMRC – Advanced Manufacturing Research Center – Australia, Swinburne University of Technology, Au
IVHM – Integrated Vehicle Health Management, Cranfield University, UK
CAMT – Center for Advanced Manufacturing Technology, Missouri University of Science & Technology, USA
CCM R&D – Canadian Composites Mfg R&D, Inc., Canada
AFRC – Advanced Forming Research Center, Strathclyde University, UK
BR&TE – Boeing Research & Technology Europe
NCAIR – National Center for Aerospace & Research, Mumbai, India
CIMRC – Canadian Innovative Materials Research Center, Canada
Japan AMRC, Japan Advanced Manufacturing Research Center
Derudover har DAMRC samarbejde med følgende udenlandske partnere:






CFK Valley, Stade Tyskland (Komposit-klynge)
DLR, Tyskland (forskningsorganisation)
Twente Universitet, Holland
Sheffield Hallam University, UK
Cambridge University, UK
Missouri University of Science Technology, USA
ANTAL MEDLEMMER/TILKNYTTEDE VIRKSOMHEDER
Foreningen tæller i dag følgende 22 medlemmer – se under Aktører/Samarbejdspartnere
NØGLEORD
Avanceret produktionsteknologi / nye materialer /produktionsoptimering / uddannelse / Forskning &
Udvikling, metalindustri, kompositindustri.
KONTAKT
DAMRC - Danish Advanced Manufacturing and Research Center
Birk Centerpark 40, 7400 Herning
Tlf. 9626 1115
E-mail: [email protected]
Læs mere på: www.damrc.com
59
Innovationsnetværket AluCluster
Gennem sit innovative netværk og partnerskabet i Enterprise Europe Network er AluCluster med til at
udvikle og dele ny viden, skabe innovation, fremme eksport, vækst samt styrke danske virksomheders
konkurrenceevne igennem udvikling af muligheder for anvendelse af aluminium.
AluCluster er som et innovationsnetværk både en klyngeorganisation med stærke nationale forankringer og
et triple helix partnerskab med deltagelse af private virksomheder og organisationer, forsknings-,
uddannelses- og andre videninstitutioner samt offentlige myndigheder, offentlige virksomheder og andre
offentlige organisationer.
PROJEKTER/AKTIVITETER
Netværket arbejder i øjeblikket med seks projekter, der alle har relevans for aluminiums udvikling:

Projekt AMAS
AMAS er et nationalt projekt om forskning og udvikling af ikke-forurenende og antimikrobielle
aluminiumoverflader. Projektet undersøger muligheden for at emner af aluminium, plast og metal,
der er belagt med en titandioxid belægning kan belyses med ultraviolet lys for derved at brænde alle
organiske bakterier væk.

Projekt LEAN ENERGY
Lean Energy Cluster er et initiativ, der formår at bringe nye energiteknologier videre til kommerciel
forretning og holdbare forretningsmodeller. Klyngen skal derfor fungere som en rugekasse for nye
innovative projekter, hvor der satses markant på forskning, udvikling, demonstration og
markedsmodning af energi- og klimavenlige løsninger.

Projekt Offshore
Med projektet føres tankegangen om at sammensætte en mindre klynge af AluClusters tilknyttede
virksomheder og bruge deres fælles kompetencer til at trænge ind på et nyt marked og understøtte
en stor virksomhed, som den enkelte virksomhed ikke vil kunne understøtte alene. Projektet
gennemføres sammen med Mærsk Olie og Gas.

Projekt VAILLL
Projektet har som mål at forbedre den erhvervsmæssige efteruddannelse gennem internetbaserede,
kvalificerede og flersproglige læringsmoduler. E-learning ses som et fremtidigt supplement til
AluCluster’s mere traditionelle kurser og tilpasset en travl hverdag hos virksomhederne.

Projekt VIND
I dette projekt videreføres tankegangen fra offshore projektet, hvor en dansk vindmølleproducent
præsenteres for nye innovative løsninger i aluminium, hvor virksomheden ikke med fordel anvender
aluminium i dag.

Tysk InterCluster samarbejde - Autoindustri
Projektet retter mod samarbejdet med de stærke tyske klynger indenfor materialer og automotive
og skal sikre ny viden og leverancer til en række danske virksomheder. En detaljeret plan baseret på
teknologiudveksling og værdikædesamarbejder skal over de næste 1-2 år sikre et meget tættere
samarbejde med den bredere tyske industri i specielt Bayern området.
60
AKTØRER/SAMARBEJDSPARTNERE
Aluminium Danmark, ATV-Semapp, Aalborg Universitet, DTU, SDU, Risø DTU, Force Technology,
Teknologisk Institut, Kunstakademiet Arkitektskole, DAMRC, WelfareTechRegion, Lean Energy Cluster,
UMT, Insero E-Mobility, Censec
INTERNATIONALE SAMARBEJDSPARTNERE
European Aluminium Association, Svenskt Aluminium, Swerea, TotAl, Bayern Innovativ – Cluster Neue
Materialen, Bayern Innovativ – Cluster Automotive, Network of Automotive Excellence, Aluminium
Centrum NL, Clusterland Upper Austria
ANTAL MEDLEMMER/TILKNYTTEDE VIRKSOMHEDER
100 aluminiumsforarbejdende virksomheder har en nær tilknytning til AluCluster.
NØGLEORD
Aluminium, aluminiumteknologi, materialeteknologi, korrosion, uddannelse, proces innovation og
overfladeteknologi.
KONTAKT
Netværksleder Michael Nedergaard
Tlf. 73 74 30 40
E-mail: [email protected]
Læs mere på: www.alucluster.com
61
Innovationsnetværk for Dansk Lydteknologi
Med henblik på at udvikle og dele ny viden samler Netværk for Dansk Lydteknologi mennesker,
organisationer og virksomheder, der beskæftiger sig med lydteknologi. På et åbent og engagerende
værdigrundlag skabes et nyt forum for innovation, samarbejde og formidling af viden på tværs af faglige
områder med henblik på at opfylde netværkets vision.
Visionen er, at Danmark er et førende land i verden inden for lydteknologi, når det gælder viden, forskning
og uddannelse. Dansk Lydteknologi er indbegrebet af den højeste kvalitet i produkter og services, i det
fysiske rum, og i sociale sammenhænge. Det overordnede strategiske mål er, at netværket bidrager til, at
den danske lydsektor transformerer sine produkter og services, og derigennem medvirker til at fremme
eksport, vækst og beskæftigelse.
Netværk for Dansk Lydteknologi er som et innovationsnetværk både en klyngeorganisation med stærke
regionale forankringer og et triple helix partnerskab med deltagelse af private virksomheder og
organisationer, forsknings-, uddannelses- og andre videninstitutioner samt offentlige myndigheder,
offentlige virksomheder og andre offentlige organisationer.
PROJEKTER/AKTIVITETER
Netværket arbejder inden for følgende fem temaområder:

Lydoptagelse og reproduktion, herunder:
Professionelle livelydsystemer, HiFi-systemer og klasse-D forstærker systemer

Diagnose og monitoreringssystemer, herunder:
Lydmiljøanalyse, retsvidenskab og overvågning samt målesystemer

Digitale mediesystemer, herunder:
Organisering og henting af musik og lyd inkl. semantisk audio, professionelle broadcast produktionssystemer
og Home entertainmentsystemer inkl. spil

Designede lydlandskaber og lydbranding, herunder:
Lydkommunikation og lyd til elbiler

Hjælpemidler og medicinsk udstyr, herunder:
Høreinstrumenter og lyd i hospitalssektoren
AKTØRER/SAMARBEJDSPARTNERE
ASIP-Net, IEEE Denmark Section, AES Denmark Section, Dansk Akustisk selskab, AkuNet, Promus, Roskilde
Festival, Connect Denmark, Techtrans, Væksthus Hovedstadsregionen, Innovationscenter Denmark,
Shanghai, Invest in Denmark, Danish-Chinese Business Forum
INTERNATIONALE SAMARBEJDSPARTNERE
China Audio Industry Association
62
ANTAL MEDLEMMER/TILKNYTTEDE VIRKSOMHEDER
Flere end 550 enkeltpersoner og 321 virksomheder og organisationer medlem af netværket. Ca. 60 % er
medlemmerne er tilknyttet private virksomheder.
NØGLEORD
Lydteknologi, akustik, lydsystemer, lyddesign, målings- og transducerteknologier.
KONTAKT
Sekretariatet
Tlf. 4525 3411
E-mail: [email protected]
Læs mere på: www.lydteknologi.dk
63
Innovationsnetværket Dansk Lysteknologi - DANSK LYS
DANSK LYS har til formål at skabe og dele ny viden, skabe innovationer samt fremme eksport, vækst og
beskæftigelse igennem samarbejde mellem førende forsknings- og videninstitutioner samt udviklings- og
innovationsaktive eller -parate virksomheder og andre offentlige aktører inden for lys og belysning.
Det overordnede faglige fokus er lys i alle dets former, og derfor er fokus såvel på dagslys som på kunstlys.
Dog med det fokus at det skal kunne omsættes til kommercielle produkter og/eller forskning. Netværkets
medlemmer tæller aktører, som specialiserer sig inden for følgende kategorier; lyskilder, armaturer,
rådgivning & design, kommuner, events og institutioner, som ønsker at deltage i morgendagens udvikling i
lys- og belysningssektoren.
DANSK LYS er som et innovationsnetværk både en klyngeorganisation med stærke regionale forankringer
og et triple helix partnerskab med deltagelse af private virksomheder og organisationer, forsknings-,
uddannelses- og andre videninstitutioner samt offentlige myndigheder, offentlige virksomheder og andre
offentlige organisationer.
PROJEKTER/AKTIVITETER
Netværket har fokus på følgende projekter, der adresserer innovative udviklingsområder i forbindelse med
lys og belysning:

DANSK LED - fra forskning til produkt
Projektet har til formål at anvende forskning inden for optik, powerelektronik og køleteknologi til at
tilvejebringe et kvalitetslyskoncept, der kan erstatte traditionelle lyskilder.

Energikonvertering af elektrisk energi
Projektet har til formål at udvikle højeffektiv konvertering af elektrisk energi i lysprodukter.

Intelligent lysstyring
Formålet med projektet er at udvikle hardware og software til energieffektiv og intelligent styring af
lysarmaturer.

Effektlys
Formålet med projektet er at udvikle æstetisk anvendelse af interaktiv belysning i byers og undersøge nye
anvendelser for intelligent byrums belysning i forhold til energiforbrug, sikkerhed samt sociale potentialer for
et medieret byrum.

Lys i byens rum
Projektet ”Lys i byens rum” har til formål at opnå et mere energivenligt, sikkert, æstetisk og oplevelsesrigt lys i
byens rum, ud fra en holistisk tankegang, hvor byens lys tager udgangspunkt i byens aktiviteter og borgernes
behov, i skiftende årstider, i døgnets rytme og i specielle events.

Dagslys/kunstlys
Formålet med projektet er at udvikle innovative, dynamiske belysningskoncepter, primært baseret på LED og
OLED- belysning, der bedre kan tilpasses brugernes præferencer end konventionelle løsninger.

Lyset på hospitalet
64
Formålet med projektet er at udarbejde en manual for vinduer, dagslys og elektrisk belysning i
hospitalsbyggeri for at sikre, at de kvalitative aspekter af belysningsplanlægningen får den nødvendige
prioritering, samtidig med at tidens krav om energieffektivitet kan imødekommes.

Solcelledrevne LED system design
Formålet med projektet er at udvikle fremtidens bæredygtige autonome solcelledrevne LED enheder til det
offentlige rum.

Uddannelsesudvikling
Formålet med projektet er at undersøge fundamentet for igangsættelse af en lysuddannelse i Danmark (på
bachelor eller kandidatniveau). Dette skal munde ud i en række anbefalinger til, hvorledes en sådan
lysuddannelse skal struktureres – og med hvilke(t) fokus.
AKTØRER/SAMARBEJDSPARTNERE
Netværkets konsortium består af DTU Elektro og Dansk Center for Lys i fællesskab med DTU Fotonik, DTU
Byg, Aalborg Universitet (Institut for Arkitektur, Design og Medieteknologi), Statens
Byggeforskningsinstitut, SDU Mærsk McKinney Møller Instituttet og Arkitektskolen i Århus.
INTERNATIONALE SAMARBEJDSPARTNERE
Cluster Lumiére, Frankrig, Austrian Lighting Competence Center, Østrig, Light & Lighting Laboratory Catholic
University College Gent, Belgien, Wallonia Photonics Cluster, Belgien, Department of Electronics, Aalto
University, Finland, Wizzenschaftzentrum Berlin für Socialforschung, Tyskland, Assodel, Italien, Luce in
Veneto, Italien, TNO: Netherlands Organization for Applied Scientific Research, Holland, Serbian Lighting
Committee - University of Belgrade, Serbien, CICAT: Cluster d’il Illuminació de Catalunya, Spanien, CEEBELLund University, Sverige, Ö – MIC: Öresund Materials Innovation Community, Lund University, Sverige,
Electronics Sensors Photonics Knowledge Transfer Network, UK.
ANTAL MEDLEMMER/TILKNYTTEDE VIRKSOMHEDER
Innovationsnetværket DANSK LYS har 330 personlige medlemmer.
NØGLEORD
Belysning, lysstyring, lyskilder, kunstlys
KONTAKT
Sekretariatet
Tlf. 4717 1800
E-mail: [email protected]
Læs mere på: www.dansklys.dk
65
Innovationsnetværket Livsstil - Bolig & Beklædning
Innovationsnetværket Livsstil - Bolig & Beklædning har til formål at fremme vækst og innovation i bolig- og
beklædningsbranchen ved at identificere, formidle og forankre ny viden samt være brobygger mellem
virksomheder og forsknings- og videninstitutioner.
Livsstil – Bolig & Beklædning er som et innovationsnetværk både en klyngeorganisation med stærke
regionale forankringer og et triple helix partnerskab med deltagelse af private virksomheder og
organisationer, forsknings-, uddannelses- og andre videninstitutioner samt offentlige myndigheder,
offentlige virksomheder og andre offentlige organisationer.
PROJEKTER/AKTIVITETER
Netværkets aktiviteter er organiseret inden for fire forskellige fagområder:1) Innovation og Design, 2)Nye
Materialer, 3)Fremtidens Livsstil og 4)Beklædning / Fashion. De igangværende projekter er:
Innovation & Design








Brugerdreven innovation (JOIN)
JOIN er en online community innovationsplatform, hvor virksomheder, designere og forbrugere sammen
systematisk kan udvikle succesfulde produkter. Se mere på www.join.dk
Pit Stop
Projektet tager udgangspunkt i kreative virksomheders behov med fokus på forretningsudvikling,
procesinnovation samt nye produkter og services.
Post. doc, Brugen af mellemled i internationalt indkøb
Formålet er at skabe viden om den værdi mellemled skaber i handlen mellem danske virksomheder og
internationale leverandører. Den viden kan hjælpe danske livsstilsvirksomheder til at forbedre deres value-formoney, når de anvender mellemled.
CSR
To projekter der sætter fokus på, hvordan virksomhederne kan arbejde med CSR på en måde, der er tilpasset
virksomhedens ambitionsniveau og øvrige karakteristika og giver adgang til relevant forskning, professionelt
netværk, internationale kontakter og matchmaking.
Innovation Cups
Flere gange årligt gennemføres et koncentreret innovationsforløb “Innovation Cup” i samarbejde med
uddannelsesinstitutioner og virksomheder inden for træ- og møbelindustrien.
Konsortium for strategisk design
Formålet er at skabe forståelse i danske livsstilsvirksomheder for anvendelsen af designkompetencer som et
strategisk redskab samt etablere et konsortium.
Nye serviceydelser – nye konkurrenceparametre
Hvordan virksomheder kan udvikle serviceydelser, der støtter op omkring, og giver en øget værdi til deres
eksisterende produktportefølje og derigennem tilfører et strategisk, helhedstænkende og konkurrencedygtig
element til differentiering på markedet samt øget værdi.
Innovation Express III
Internationaliseringsprojekt inden for a)strategisk design, b) ekspertviden om nye materialer og c) Mapping
the future. Der samarbejdes med clusters og vidensmiljøer i udlandet med henblik på vidensdeling, udveksling,
samt workshop, som kvalificerer de deltagende virksomheder til gensidigt samarbejde med tyske
virksomheder og fremtidig deltagelse i et større europæisk projekt.
Nye Materialer:

Materialebibliotek
66






Skabe en platform af nye og bæredygtige materialer for virksomheder, forsknings- og videregående
uddannelsesinstitutioner i DK.
Modificeret træ i udendørsmøbler
At undersøge hvorvidt det er muligt at fremstille holdbare udendørsmøbler i varmebehandlet eller
furfuryleret træ.
Mere funktionalitet i møbler & interiør
Tilvejebringe viden om nye muligheder for at indbygge forbedret funktionalitet i møbler og interiør til gavn for
virksomheder, der producerer møbler og interiørtekstiler, herunder tæpper og gardiner.
Retrokoncepter
Formålet er at skabe øget vækst i SMVer via konceptudvikling & story telling fra historiske traditioner til
oplevelsesøkonomisk tankegang samt overføre improvisationsteatrets kreative teknikker til nye redskaber i
innovationsprocessen i SMVer.
Ph.d Materialeforståelse med bæredygtighed i fokus for studerende på designuddannelser.
Projektet søger at skabe en bevidsthed om betydningen af materialevalget i produktudviklingen med det
formål at gøre udviklere i bedre i stand til at udvikle bæredygtige produkter.
Tekstilmølle
Afklare grundlaget for etablering af en tekstilmølle som et indsamlings- og genanvendelsesanlæg af tekstiler i
organiske fibre.
Beklædning, der redder liv
Se på muligheden for at produktudvikle beklædning, der kan forhindre tab af menneskeliv i såvel
militærsituationer, som situationer hvor nødhjælpsarbejdere/redningspersonale bliver sendt ind i
katastrofeområder eller i krigszoner.
Fremtidens livsstil:


Ph.d Kritisk Design
Overførsel og videreformidling af viden fra ph.d.-projektet ”Design som kritisk praksis” til netværkets partnere
og interessenter.
Digital Map of the Future
12 virksomheder går foran som eksempelvirksomheder og igennem to til tre strategiske spildage internt i hver
virksomheds ledelse, med henblik på at vise nytteværdien af spilteknikker som en valid og overskuelig form til
at omsætte ellers svær tilgængelig viden og anlægge langsigtede mål, der kan sikre, at virksomhederne er
rustede også i et længere tidsperspektiv.
Beklædning/ Fashion:




Inno-Match
Finde og evt. tilpasse en innovationsmodel, som mindre kreative virksomheder har interesse i at benytte til at
systematisere og udvikle deres innovationsaktiviteter fremover.
Kidz & Tweens konference+ Bæredygtighed til Kidz & Tweens
Planlægge og afholde international børnekonference med henblik på at berige danske livsstilsvirksomheder
med sidste nye viden om forskellige vigtige aspekter, når man sælger og udvikler til dette segment.
Talentudvikling - Vilkår for innovation, kreativitet & læring i modebranchen
Dette projekt fokuserer på de potentialer for innovation og kreativitet, der ligger i løbende at udvikle og
investere i modebranchens menneskelige kreative ressourcer.
Innovation i modens designprocesser og metode
Udforske og få indblik i forskellige designprocesser i modebranchen internationalt. Der gives derved nye
vinkler på det daglige arbejde for danske designere i modebranchen.
67
AKTØRER/SAMARBEJDSPARTNERE
Konsortiet består af: CBS, Arkitektskolen i Aarhus, Kunstakademiet, Designskolen Kolding, Aarhus
Universitet , Innovation Lab, Alexandra Instituttet, Teknologisk Institut / træ og miljø, TEKO design &
business/VIA UC, Development Centre UMT (Sekretariat)
INTERNATIONALE SAMARBEJDSPARTNERE
Möbel- und Holzbau cluster, Østrig. Cluster Neue Werkstoffe Bayern Innovativ, Tyskland,.TCI Network,The
Global practitioners network for Competitiveness, Clusters an Innovation, Spanien. Transplant, Norge.
Mikkeli Applied University, Finland. Aegean Exporters' Associations, Tyrkiet. Hasso Platner/D-school, Berlin.
Bergische Universität Vuppertal, Kaliningrad furniture Association, IDC West Sweden, Art Academy of
Latvia, Modern House Creation Cluster, Lithuania, Poznan University of Life Science, Living Business Cluster
Finland m.fl.
ANTAL MEDLEMMER/TILKNYTTEDE VIRKSOMHEDER
52 dialogvirksomheder - 164 deltagende virksomheder i projekter og mere end 700 deltagende i
arrangementer om året.
NØGLEORD
Bolig, beklædning, design, innovation, matchmaking.
KONTAKT
Netværksleder Betina Simonsen
Tlf. 96 16 62 00
E-mail: [email protected]
Læs mere på: www.innonetlifestyle.dk
68
Innovationsnetværket PlastNet
Innovationsnetværket PlastNet har til formål at skabe og dele ny viden igennem samarbejde mellem en
række virksomheder, universiteter og videninstitutioner med interesse for plast og polymere materialer.
Netværkets faglige fokusområde er - ud over at øge kendskabet til plast - at fremme og innovere
anvendelsen af plast inden for og på tværs af brancher. Formålet med netværkssamarbejdet i PlastNet er,
at danske virksomheder fra et plast og polymerteknisk synspunkt skal komme på forkant i den globale
konkurrence.
PlastNet er som et innovationsnetværk både en klyngeorganisation med stærke regionale forankringer og
et nationalt triple helix partnerskab med deltagelse af private virksomheder og organisationer, forsknings-,
uddannelses- og andre videninstitutioner samt offentlige myndigheder, offentlige virksomheder og andre
offentlige organisationer.
PROJEKTER/AKTIVITETER
Netværket arbejder med 13 projekter:

Udvikling af forbedrede teglprodukter ved anvendelse af plastfibre
Projektet har til formål at forbedre teglprodukter ved tilsætning af plastfibre.

Prøvning og analyse af plast
Formålet med dette projekt er overfor såvel brugere som potentielle brugere af plastmaterialer at
overskueliggøre omfanget af analyse og prøvningsværktøjer samt deres funktion.

Innovative plastmaterialer
Formålet med projektet er at holde polymerinteresserede virksomheder såvel inden for som uden for
plastbranchen orienteret om nye materialer og nye/ alternative anvendelser af plastmaterialer samt aktivt at
bidrage til at de nye og alternative anvendelser finder sted i praksis.

Fortsættelse af projektet ”Fremtidens bolig
Projektet fremtidens bolig skal gennem anvendelse af nye - fortrinsvis plastbaserede materialer og andre
højteknologiske produkter kombineret med nye konstruktions- og byggeprincipper realisere et koncept for en
fremtidsorienteret, energieffektiv boligtype primært til det lave individuelle byggeri.

Skade- og havariundersøgelser af plast
Formålet med projektet er at udvikle kompetencer til på en hurtig og systematisk måde at finde årsagen til en
skade i et plastprodukt.

Engangsartikler i bioplast
Formålet med projektet er at undersøge mulighederne for produktion og levering af engangsartikler i bioplast
til detailhandel og forbrugere.

Innovative plastanvendelser for optimering af solcellemoduler
En række virksomheder med SunSil fra Toftlund i spidsen arbejder på at udvikle energisystemer, der kan
medvirke til en bedre og mere effektiv udnyttelse af den vedvarende energi fra solen til gavn for den enkelte
bruger og for miljøet.
69

Udvikling af emballage til sund skolemad
Formålet med projektet er at udvikle emballage til sund skolemad, som både dækker nutidens
emballeringsbehov og søger at imødekomme fremtidens behov.

Kompositmaterialer i korrosive miljøer
Projektets formål er at udvikle kompositte materialer, der er korrosionsbestandige, specielt i kloridholdige
miljøer, og desuden byder på nye designmæssige og arkitektoniske muligheder, så æstetikken samtidig øges.

Valg af materialer til fremtidens bolig
Projektet skal gennem anvendelse af nye, fortrinsvis plastbaserede materialer og andre højteknologiske
produkter - kombineret med nye konstruktions- og byggeprincipper - realisere et koncept for en
fremtidsorienteret boligtype primært til det lave, individuelle byggeri.

Efteruddannelse af plastindustriens medarbejdere
PCD og AMU SYD ønsker i samarbejde med en række virksomheder at udvikle plastrelaterede kurser, der
bygger bro mellem AMU SYD’s traditionelle kurser og den øgede teoretiske viden, der er behov for hos
plastproducenterne.

Substitution af materialer offshore
Projektet har fokus på substitution af materialer offshore. Polymere materialer er relativt lette, korroderer
ikke og kan derfor ved øget anvendelse byde på væsentlige besparelser i offshoresektoren.

GenVind
Nationalt initiativ omkring genanvendelse af plastkompositter, herunder specifikt vindmølleindustrien. FORCE
Technology, Teknologisk Institut, Plastindustrien og Plast Center Danmark, som er konsortieparter i
innovationsnetværket PlastNet er på forskellig vis involverede i dette konsortium.
AKTØRER/SAMARBEJDSPARTNERE
Plast Center Danmark, Force Technology, Teknologisk Institut, Aalborg Universtet, DTU, Syddansk
Universitet, Sydvestjysk Udviklingsforum, brancheorganisationen Plastindustrien i Danmark, LEGO System
A/S, Coloplast A/S, Fiberline Composites A/S, Triax A/S
INTERNATIONALE SAMARBEJDSPARTNERE
CFK-Valley Stade Hamburg, Tyskland og Kunststoff-Cluster, Østrig.
ANTAL MEDLEMMER/TILKNYTTEDE VIRKSOMHEDER
Netværket har 59 medlemmer
NØGLEORD
Plast, polymer, hærdeplast, termoplast, gummi, elastomere, resiner, matrix, fibre, prøvning og analyse af
plast, adhæsion, befugtning.
KONTAKT
Centerleder Dorte Bælum, Plast Center Danmark
Tlf. 3697 3600
E-mail: [email protected]
Læs mere på: www.plastnet.dk og på www.plastcenter.dk
70
Innovationsnetværket Robocluster
Innovationsnetværket RoboCluster samler de danske kompetencer inden for forskning, udvikling og design
af robotteknologi. Netværket initierer nye samarbejder, netværk og udviklingsprojekter, hvor forskere,
erhvervsfolk og borgere mødes om ny intelligent teknologi til anvendelse i det danske samfund.
Samarbejdsformen sikrer at teknologi, viden og kompetencer inden for robot- og automationsteknologiske
løsninger samles og videreudvikles til nyttig gavn for alle. Målet er gennem udvikling af robotteknologi til
læring, pleje & sundhed, produktion og jordbrug at skabe de bedste rammer for udvikling, vækst og
innovation og derved øge den nationale og internationale konkurrenceevne.
RoboCluster er som et innovationsnetværk både en klyngeorganisation og et triple helix partnerskab med
deltagelse af private virksomheder og organisationer, forsknings-, uddannelses- og andre videninstitutioner
samt offentlige myndigheder, offentlige virksomheder og andre offentlige organisationer.
RoboCluster bidrager gennem netværkets arbejde til løsningen af flere af de samfundsmæssige
udfordringer, som Danmark står overfor i fremtiden. Netværkets indsatsområder arbejder for at udvikle
Danmark som konkurrencedygtigt produktionsland, for at udvikle en højteknologisk sundhedssektor tæt på
borgeren samt for at udvikle fremtidens miljø- og klimavenlige danske landbrug i pagt med naturen.
PROJEKTER/AKTIVITETER
Netværket fokuserer på udvikling, vækst og innovation af robotteknologi inden for fire udvalgte
udviklingsområder: Biologisk produktion, Industriel produktion, Leg og læring samt Pleje og sundhed.
Herunder et udvalg af igangværende projekter i RoboCluster-netværket:

AIM - avanceret automations investerings model
Udvikling af benchmarkingværktøj til måling af virksomheders effekt af indføring af avanceret
fremstillingsteknologi.

ASETA - autonome helikoptere til ukrudtsbekæmpelse
Udvikling af autonome helikoptere til bekæmpelse af ukrudt i marker i samarbejde med autonome køretøjer.

Bin-Picker
I Bin-Picker-projektet udvikles verdens første hyldevare, der kan genkende og opsamle ustrukturerede emner
fleksibelt, hurtigt og med høj præcision – og sende dem videre i produktionsprocessen.

Den fuldautomatiske sterilcentral og procedurepakning
Den fuldautomatiske sterilcentral og procedurepakning arbejder specifikt mod udvikling og produktion af
relevante robot- og automationsteknologiske hjælpemidler og designelementer til hospitalernes
sterilcentraler.

Den intelligente sprøjtebom
Udvikling af en ny generation af sprøjtebomme til intelligent, miljøeffektiv og stedsspecifik
ukrudtsbekæmpelse i landbruget.

Mobile robotter til markedet
Udvikling og forskning i markedsklare og robuste mobile robotter
71

RoBlood
Udvikling af en robot, der kan tage blodprøver med fuldstændig sikkerhed til gavn for såvel patienter som
sygehuspersonale

StaldTek
Udvikling af svinestalde med avanceret, integreret robotteknologi.

Quad-AV – Den førerløse traktor
Udvikling af sensorsystem til førerløse traktorer til den grønne sektor

Tora Robotics
Rådgivning omkring udvikling af nyt firma omkring robotteknologisk sortering af affald

Offshore Robotics
Udvikling af robotteknologi til vedligehold i offshoreindustrien - Delprojekt med Offshorecenter Esbjerg

Offshore Cluster project
Klyngeopbyggende projekt i samarbejde med norske offshore-centre
AKTØRER/SAMARBEJDSPARTNERE
RoboCluster er forankret i partnerne Aalborg Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Designskolen
Kolding, Syddansk Universitet og Teknologisk Institut.
INTERNATIONALE SAMARBEJDSPARTNERE
Robotdalen, Sverige, Panasonic, Japan, Georgia tech, USA, Robot laboratory, Osaka, Japan, Fraunhofer,
Tyskland, FIRST Scandinavia, Bodø, Norge m.fl.
ANTAL MEDLEMMER/TILKNYTTEDE VIRKSOMHEDER
Dansk Robot Netværk (Industri): 110 medlemmer alle private virksomheder
CareNet: ca. 60 medlemmer fra kommuner primært
MedicNet: ca. 200 medlemmer fra sygehuse, private, mfl.
Agrobotic Network: ca. 30 medlemmer fra landbrug, gartneri, kommuner
Skoleteknologisk Netværk: ca. 50 medlemmer, primært fra BogU afdelinger i kommuner
Ca. 400 ikke-betalende medlemmer, der ikke er medlem af nogen af de faglige netærk
Ca. 1000 nyhedsbrevsmodtagere
NØGLEORD
Robotter, robotteknologi, automationsteknologi, velfærdsteknologi, sundhedsteknologi, biologisk
produktion, leg- og læringsteknologier.
KONTAKT
Sekretariatsleder Bjarke Nielsen
Tlf. 2119 4797
E-mail: [email protected]
Læs mere på: www.robocluster.dk
72
Mechatronics Cluster Denmark (MCD)
Mechatronics Cluster Denmark (MCD) er en kompetenceklynge, der har til formål at skabe vækst og
videnbaseret udvikling inden for mekatronik-området. Mekatronik er ren intelligens. Gennem avanceret
teknologi, intelligent styring og innovative løsninger skaber klyngens virksomheder fremtidens kreative og
intelligente mekatroniske produkter og løsninger. Mekatroniske produkter er derfor ofte stærkere, mindre,
mere brugervenlige, og ikke mindst miljømæssigt mere bæredygtige løsninger.
Klyngeinitiativet er opstået på baggrund af de mange virksomheder i Sønderborg, der udvikler, producerer
og sælger inden for mekatronik-området. MCD har en aktiv deltagelse af mange virksomheder, på grund af
store virksomheder som Danfoss, Linak og Siemens findes der en hel underskov af specialiserede
underleverandører som ofte er i toppen af deres felt på verdensplan. Derudover har klyngen central
deltagelse af flere videninstitutioner og offentlige aktører.
PROJEKTER/AKTIVITETER
Fire netværks- og erfagrupper inden for mekatronik-området udgør hovedaktiviteten i MCD:

Project Management
Project Management arbejder bredt med emner inden for projektledelse. Et typisk mødeforløb
består af en eller flere præsentationer fra mødets deltagere. Præsentationerne er uformelle, og
lægger op til en åbenhjertig, uformel diskussion og erfaringsudveksling. Præsentationen kan også
komme fra en ’gæstetaler’, som ikke er fast medlem af gruppen.

Effektiv Produktudvikling
Effektiv produktudvikling er for enhver der i større eller mindre grad tager ansvar for eller optimerer
dele af produktudviklingen. I Effektiv Produktudvikling netværket ser MCD på det, der binder
helheden sammen, vha. værdier, principper, processer og metoder: Fx Lean og Agil
Produktudvikling, modenhed for produktudvikling, team sammensætning, samarbejdsmetoder,
time-to-market optimering, kravsudvikling, kvalitetsstyring, kvalitetsoptimering.

LEAN
LEAN erfa er for medarbejdere, der er sat i spidsen for et LEAN projekt i deres virksomhed. Gruppen
diskuterer konkrete problemstillinger og får ny viden og værktøjer gennem spændende foredrag og
erfaringsudveksling.

Mekanisk konstruktion
Mekanisk konstruktion er en praktisk orienteret netværksgruppe for ingeniører, der arbejder med
mekanisk konstruktion. Ofte kan en konkret problemstilling tage langt tid at løse hvis man ikke har
erfaring med den pågældende opgave. I gruppen bringes disse problemstillinger på banen og bliver
behandlet.
Flere end 60 medarbejdere fra medlemsvirksomhederne deltager i MCDs netværk og erfagrupper.
73
Herudover arbejder MCD med følgende indsatser:

MCD som brobygger
Mekatronik har mange sammenfald med forskellige tekniske fagområder og er dermed
medvirkende til at skabe fælles interesse og bygge broer mellem forskellige industrier, uddannelse
og forskning. MCD vil gerne stimulere den udvikling yderligere og arbejder derfor kontinuerligt på at
opbygge et tæt samarbejde mellem klyngens medlemmer og partnere inden for uddannelse og
forskning inden for innovativ mekatronik, såvel i Danmark som resten af verdenen.

Projekt: The Smart Factory
Et PhD-projekt udsprunget af et samarbejde mellem SDU og klyngen som omhandler
konsortiedannelse mellem SMV'er. Formålet er at skabe mulighed for øget konkurrenceevne ved
sammen at kunne byde ind på større opgaver i konkurrence med store virksomheder. Projektet
starter december 2012.

Turnusordning
Mulighed for graduate programmes, der fungerer som en turnusordning mellem klyngens
virksomheder.
AKTØRER/SAMARBEJDSPARTNERE
Mekatronisk Selskab (klyngens bestyrelsesformand sidder i bestyrelsen), Syddansk Universitet & Mads
Clausen Instituttet, DTU, EUC Syd, Business College Syd, Sønderborg Erhvervs- og Turistcenter (fungerer
som sekretariat for klyngen) og Udviklingsråd Sønderjylland.
ANTAL MEDLEMMER/TILKNYTTEDE VIRKSOMHEDER
Mekatronikklyngen tæller i dag 30 medlemmer.
NØGLEORD
Mechatronics, Elektro-mechanics, Electronic Systems, Control Engineering, Control Systems, Digital Control
Systems, Computers, Mechanical CAD, Mechanical Systems
KONTAKT
Mechatronics Cluster Denmark
Perlegade 9, 1., 6400 Sønderborg
Klyngekoordinator Allan M. Larsen
E-mail: [email protected]
Tlf. 513 510 91
Læs mere på: www.mechatronicscluster.com
74
Stålcentrum
Stålcentrum har til formål at skabe et internationalt vækstcenter for markedsdrevet udvikling af innovativt
produktionsudstyr til fremstilling, emballering samt distribution af fødevarer og ingredienser.
I et offentligt og privat samarbejde på tværs af virksomheder, myndigheder, vidensmiljøer og
uddannelsesinstitutioner arbejder Stålcentrum for at styrke innovation og forretningsudvikling i
virksomhederne. Det sker igennem videndeling, nyttiggørelse af ny viden og forskningsopbygning, som
understøtter medlemsvirksomhedernes orientering mod nye vækstmarkeder.
Som partner i Fødevaresektorens Innovationsnetværk - FoodNetwork har Staalcentrum yderligere kontakt
til levnedsmiddelproducenter og har herved en kontaktflade til videreudvikling af procesudstyr.
Staalcentrum arbejder for at få virksomheder, universiteter, vidensinstitutioner og andre
undervisningsinstitutioner til at arbejde sammen i udvikling af nyt udstyr, processer og optimal udnyttelse
af nye konstruktionsmaterialer.
PROJEKTER/AKTIVITETER
Stålcentrum arbejder for yderligere internationalisering af virksomhederne og ser på udvikling af
fremtidens effektive processer til sikker fødevareproduktion:

Internationalisering via samarbejde med EHEDG - European Hygienic Engineering & Design Group

Uddannelseskortlægning med fokus på behov for efteruddannelseskurser for de forskellige
faggrupper

Innovation i procesudstyr søges afprøvet via et formaliseret evalueringsskema, hvor udstyret
gennemgås for alle kritiske parametre. Udstyr får en karakter der kan påvirkes ved videreudvikling
af et forbedret design.

Kendskab til materialet rustfrit stål er afgørende for anvendelse i de meget forskellige
produktionsmiljøer, har betydning for hvilken kvalitet der skal anvendes og hvilken
overfladebehandling det bør have. Er undergruppe afsøger kontinuerligt ny viden og planlægger
temadage og undersøger projektmuligheder.

Kontinuerlig videndeling mellem virksomheder og matchmaking mellem virksomheder og
vidensinstitutioner.

Stålcentrum er en del af FoodNetwork, der er et nationalt netværk, der tæller universiteter, GTS’er,
udviklingsparker, erhvervsskoler og vidensmiljøer. FoodNetworks formål er at skabe vækst og
udvikling gennem matchmaking, videnspredning, netværksfacilitering og udviklingsprojekter.
Desuden er der i FoodNetwork en række internationale aktiviteter, bl.a. erhvervsdelegationer til
større internationale messer og samarbejde med franske og tyske fødevareklynger. Se de aktuelle
aktiviteter på www.foodnetwork.dk
75
AKTØRER/SAMARBEJDSPARTNERE
Staalcentrum har knyttet sine interessenter sammen i en kontingentbetalende medlemskreds på ca. 90,
medlemskredsen består af både virksomheder, universiteter, tekniske skoler, GTS institutter og
konsulentvirksomheder. Af interessenter blandt vidensinstitutioner er: DTU Food, IPU, FORCE, Teknologisk
Institut, Hansenberg, SDE Vejle og Erhvervsakademiet Lillebælt.
INTERNATIONALE SAMARBEJDSPARTNERE
EHEDG i Frankfurt, herunder kommer Techniche Universität München, Campden UK, Ainia Valencia, TNO
NL, INRA Lille.
ANTAL MEDLEMMER/TILKNYTTEDE VIRKSOMHEDER
Ca. 90 medlemsvirksomheder og en person mailliste på ca. 450 modtagere.
NØGLEORD
Hygiejnisk design, fødevaresikkerhed, materialeegenskaber, procesudstyr.
KONTAKT
Stålcentrum
C/O Hansenberg
Skovvangen 28
6000 Kolding
E-mail: [email protected]
Tlf. 8870 7515
Læs mere på: www.staalcentrum.dk
76
BioMed Community
BioMed Community er en klyngeorganisation, hvis vigtigste opgave er at udvikle erhvervsklyngen inden for
medico- og sundhedsteknologi i Nordjylland. Fokus er erhvervsmæssig vækst og målene er: Flere
virksomheder, flere jobs samt større synlighed og branding af Nordjylland som en attraktiv medtech region.
Indsatsen for at styrke erhvervslivet inden for medico i Nordjylland sker på flere måder. BioMed
Community er opbygget som en viden- eller kompetenceklynge, som består af en gruppe virksomheder og
en række relaterede aktører inden for et specialiseret erhverv, som delvist er af samme værdikæde.
Virksomhederne deler i et vist omfang marked, teknologi og har en række rammebetingelser og
udfordringer til fælles med hensyn til produktudvikling og regulatoriske krav med hensyn til klinisk test og
godkendelse, afsætning mv. Modsat en industriklynge er der ikke en stor ”modervirksomhed” i toppen af
klyngen. Derimod er der et tæt samarbejde med Aalborg Universitet og Aalborg Sygehus, som begge spiller
en afgørende rolle med hensyn til forskningsmæssig og klinisk innovation som kilde til forretningsudvikling.
PROJEKTER/AKTIVITETER
Projektet fokuserer på følgende indsatsområder:
1. Klyngeorganisationens udvikling
a. Netværksskabende aktiviteter og projektudvikling
b. Nyhedsformidling og markedsføring af klyngen
c. Arbejde med klyngestruktur, medlemskaber og klyngeøkonomi
d. Udvikling af internationalt klyngesamarbejde – MedTech Intercluster
2.
Fremme vækst i iværksætteri, virksomheder og arbejdspladser
a. Tilførsel af forretningsressourcer til iværksættere og innovative projekter via kvalificeret
assistance til forretningsudvikling, herunder økonomisk tilskud til rådgivning
b. Tiltrækning af kapital og investorsøgning og opsøgende salg af ”innovationsprojekter”
c. Gennemførsel af flere projektbørser og investorpræsentationer
3. Skærpelse af regionens forretningskompetencer:
a. Kortlægning af kompetencer og kompetenceudviklingsbehov for virksomhed og klynge
b. Tilførsel af forretningsressourcer og kompetenceudvikling
c. Workshops, videndeling og sparring vedr. branchespecifikke kompetencer
4. Offentlig – Privat Innovation (OPI):
a. Opstille modeller for offentlig-privat innovation (OPI), der skal tages i anvendelse for at
opnå et succesfyldt samarbejde med virksomheder
b. Iværksætte initiativer til at styrke medarbejderdreven innovation i kommunerne
c. Medvirke til at kommunerne kan fungere som testsite for innovationsprojekter inden for
sundhed og velfærd
d. Medvirke til fælles afsætningsstrategi for offentlig sundhedsinnovation i regionen
77
AKTØRER/SAMARBEJDSPARTNERE
Partnerne er Aalborg Universitet, Aalborg Erhvervsråd, Aalborg Samarbejdet og Aalborg Sygehus samt en
række virksomheder. Projektet støttes desuden af EU-Regionalfonden.
INTERNATIONALE SAMARBEJDSPARTNERE
Swedish MedTech, Finnish Health Technology Association (FiHTA), Oslo MedTech
ANTAL MEDLEMMER/TILKNYTTEDE VIRKSOMHEDER
BioMed Community netværket tæller 50 virksomheder og 350 personlige medlemmer
NØGLEORD
Sundhedsteknologi, medico udstyr, forretningsudvikling, Offentlig-Privat Innovation, telemedicin,
medicinsk informatik, medicinsk beslutningsstøtte, smerteforskning, neurostimulation, motorisk kontrol,
diagnosticering, velfærdsteknologi, rehabiliteringsudstyr
KONTAKT
BioMed Community
c/o Erhvervsafdelingen
Aalborg Kommune
Boulevarden 13
DK-9000 Aalborg
Tlf. 99311570
Projektleder Finn Allan Larsen
E-mail: [email protected]
Projektkoordinator Helena Peyron
E-mail: [email protected]
Læs mere på: www.biomedcom.dk
78
Innovationsnetværket for biosundhed - Biopeople
Biopeople er hele Danmarks innovationsnetværk inden for health & life sciences, der skaber mødesteder
for private virksomheder og offentlige institutioner og på tværs af fag discipliner. Biopeople medvirker til at
øge innovation og vækst til gavn for Danmark og dansk eksport. Biopeople har et internationalt udsyn, der
skaber samarbejder på tværs af landegrænser og bidrager med viden, som styrker innovation.
Biopeople er som Uddannelsesministeriets innovationsnetværk både en klyngeorganisation og et nationalt
triple helix partnerskab med deltagelse af private virksomheder, brancheorganisationer, danske
universiteter, GTS og regioner, offentlige myndigheder samt andre relevante offentlige organisationer.
Biopeople har derfor både en stærk regional forankring og en stærk national forankring.
PROJEKTER/AKTIVITETER
Biopeople’s kerneydelser er matchmaking, videndeling, strategiudvikling og innovationsaktiviteter.
Netværket arbejder nationalt og internationalt og faciliterer innovationsaktiviteter på tværs af fagskel og
etablerede siloer. Aktiviteterne fokuserer på en række temaer herunder, bl.a., fødevareingredienser,
bioteknologiske produkter, forebyggelse og behandling af sygdomme, velfærdsteknologier,
innovationsformer, vækstteknologier, innovationsformer, uddannelse og kompetenceudvikling,
kommercialisering og Horizon2020. Disse temaer understøtter Biopeople’s tre udviklingsmål: 1) Facilitering
og udvikling af tværdisciplinære mødesteder og samarbejder, 2) Facilitering og udvikling af offentlig-private
samarbejder (PPP) og 3) Internationalisering. Netværkets fire industrisøjler er Medtech, Biotech, Pharma og
Food & Health.
Eksempler på Biopeople’s faglige projekter:

SHARE Symposium og Science Dating (share.ku.dk) – offentlig-privat forsknings- og
uddannelsessamarbejde inden for translational medicin

Workshops, rundbordsmøder og symposier, vidensmodning og matchmakingevents –
inden for stamcelleforskning, klinisk forskning, informeret samtykke, genomforskning,
immunologi, IPR, tang som fødevare, fødevareingredienser, sundhedsanprisninger,
fødevare-medicin, raske ældre, show-case for eHealth

Medicines Research Academy (medicinesacademy.org) – offentlig-privat
forskeruddannelsessamarbejde mellem danske og svenske universiteter

Øge virksomhedssamarbejde med internationale klynger
o
o
o
Tyskland – Samarbejde med tyske klynger i forberedelse til Femern Bælt
forbindelsen, Biotech/Medtech Partnering Mission
USA, Boston, Minneapolis – Biotech/Medtech Partnering Mission, Matchmaking workshops
Singapore – Samarbejde med klyngeorganisationen Singapore TCM Organisations Committee om
traditionel kinesisk medicin i Europa

DIA EuroMeeting 2012 – større international konference til Danmark

European Patients Academy on Therapeutic Innovation (patientsacademy.eu) –
Uddannelsesprojekt under Innovative Medicines Initiative
79

Udvikle og afholde nye kurser, vinterskoler – inden for sikkerhedsvurdering af
lægemidler, next generation sequencing, informatics, anti-inflammatoriske substanser

Internationale messer – BIO (USA), ILSI BioMed (Israel), BioPartnering Future Europe,
BIO Europe, Bio@venture Conference

Medtech Innovationsbus – øge samarbejdet mellem Medtech forskningsmiljøer og
virksomheder – videndeling og matchmaking ”on-site”
AKTØRER/SAMARBEJDSPARTNERE
Konsortiepartnere: AU, Bioneer, CBS, Dansk Biotek, DHI, DTU, KU, Landbrug & Fødevarer,
Lægemiddelindustriforeningen, Medicoindustrien, Region H, Region MJ, Region S, Region SD, RUC, Statens
Serum Institut, Sundhedsstyrelsen, Teknologisk Institut, AAU. Associerede partnere: BioMed Community,
Copenhagen Capacity, DELTA, Invest in Denmark, Medico Innovation, MTIC, Pharmadanmark. Øvrige
samarbejdspartnere omfatter en række andre nationale og internationale aktører inden for Health & Life
Sciences.
INTERNATIONALE SAMARBEJDSPARTNERE
Udenrigsministeriets innovationscentre, udenlandske handelskamre, ambassader og forskerparker,
udenlandske institutioner og foreninger, udenlandske virksomheder m.fl.
ANTAL MEDLEMMER/TILKNYTTEDE VIRKSOMHEDER
Biopeople oplever vækst og har ca. 100 formelle medlemsvirksomheder og mere end 110
virksomhedsambassadører; 2200 medlemmer af ”Biopeople Community”, og ca. 1000 medlemmer i
Biopeople’s LinkedIn gruppe.
NØGLEORD
Life Science, Biosundhed, bioteknologi, Biotech, Medtech, lægemidler, medicinske produkter,
medikoteknologi, biopharma, eHealth, nanomedicin, nanoteknologi, fødevareingredienser,
fødevareanprisninger, Biobusiness, Horizon2020, kommercialisering, internationalisering, tværdisciplinær,
offentlig-privat, uddannelsessamarbejder, strategiudvikling, matchmaking.
KONTAKT
Netværksleder Per Spindler
Tlf. 3532 6240
E-mail: [email protected]
Læs mere på: www.biopeople.dk
80
Medico Innovation
Innovation og Vækst – gennem videndeling og netværk
Medico Innovations formål er at skabe vækst gennem innovation inden for den medicotekniske branche i
Danmark. Det gør vi gennem etablering og facilitering af konkrete offentlige-private
innovationspartnerskaber samt gennem netværksaktiviteter, hvor vores målgrupper (industri, forskning og
sundhedsvæsen) mødes, udveksler ideer og viden, og ikke mindst antænder gnisten til den næste
innovation. Herudover afprøver vi forskellige former for kompetenceudvikling og skaber overblik over
tilgængelige test- og laboratoriefaciliteter.
På sigt er det planen, at der skabes en decideret medico-teknisk klynge med geografisk afsæt i
hovedstadsregionen, men med et nationalt såvel som internationalt virkefelt og udsyn.
Medico Innovation er startet som et femårigt projekt med støtte af brancheforeningen Medico Industrien,
DTU, forskerparken Scion DTU, DELTA samt Vækstforum Hovedstaden og EU’s regionalfond
PROJEKTER/AKTIVITETER
Medico Innovation bygger broer

Matchmaking
En væsentlig del af Medico Innovations aktiviteter og arbejde består i at matche virksomheder med
forskere og sundhedsfagligt/teknisk personale omkring medicotekniske problemstillinger og
muligheder, der kræver tværdisciplinært samarbejde.
Formålet med matchmaking på tværs af sektorer og discipliner, er at skabe grobund for deciderede
udviklingssamarbejder såvel som at knytte bånd til fremtidige samarbejder mellem aktørerne i den
medicotekniske klynge.

Offentlige-Private Innovationssamarbejder (OPI)
Medico Innovation igangsætter fem konkrete innovationssamarbejder mellem offentlige og private
parter. Det er målet at private medicotekniske virksomheder, universiteter og hospitaler går
sammen om at udvikle nye innovative idéer og koncepter inden for sundhedsområdet.
De fem OPI’er baserer sig på brugerinddragelse samt tværfagligt samarbejde og skal udvikle nyt og
innovativt udstyr samt skabe fundamentet til nye arbejdspladser, enten i start-ups eller i
eksisterende virksomheder.

Netværk
Medico Innovations hovedtemaer danner grundlag for interesse-baserede netværk, som har til
hensigt at bygge nye relationer mellem industri, forskning og sundhedsvæsenet. Visse netværk
såsom Danish Medical Imaging Network skaber grobund for deciderede udviklingssamarbejder,
mens andre arbejder mere med generel videndeling.
Vores vision for netværkene er at tætte relationer mellem virksomhederne, hospitalerne og
forskningen giver et bedre grundlag for videndeling, innovation, helhedsorienterede løsninger og
udnyttelse af forskningsbaseret viden.

Øvrige aktiviteter
Medico Innovations aktiviteter vil
o Øge innovationskraften ved at fremme klyngedannelse inden for medicoområdet
o Sikre idé og konceptudvikling
o Styrke samspillet om brugerdreven innovation mellem virksomheder, universiteter og
hospitaler, bl.a. via Offentlig‐Privat Innovation (OPI)
81
o
o
o
Udbrede anvendelsen af ny teknologi ved at fremme viden‐ og teknologioverførsel fra
universiteter til SMV’er, eksempelvis inden for fotonik, materialeteknologi og IKT
Sikre medicovirksomheder adgang til forskningsbaserede laboratorie‐ og udviklingsfaciliteter
Udvikling af de menneskelige ressourcer i medicoindustrien via udvikling og test af
kompetenceudviklingsforløb, eksempelvis inden for innovationsledelse og industrielt design
AKTØRER/SAMARBEJDSPARTNERE
Medico Innovation er startet som et femårigt projekt med støtte af brancheforeningen Medico Industrien,
DTU, forskerparken Scion DTU, DELTA samt Vækstforum Hovedstaden og EU’s regionalfond.
Medico Innovation arbejder i tæt samarbejde med følgende netværkspartnere:


Center for Sundhedsinnovation
DTU Business
INTERNATIONALE SAMARBEJDSPARTNERE
Medico Innovation arbejder i tæt samarbejde med følgende netværkspartnere:



Stockholm Medtech Growth
Innovation Center Denmark München, Innovation Center Denmark Siliconvalley, Innovation Center
Denmark Shanghai
Oslo Medtech
ANTAL MEDLEMMER/TILKNYTTEDE VIRKSOMHEDER
Der er ca. 200 aktive deltagere i Medico Innovations aktiviteter. Nyhedsbrevet har omkring 750 læsere.
NØGLEORD
Innovation, medicoteknik, OPI, sundhed, brugerdreven innovation, diagnostik, minimal invasiv kirurgi,
telecare, devices and apps, point of care
KONTAKT
Medico Innovation
Diplomvej 381
2800 Lyngby
Projektchef Dorthe Kjær Pedersen
Tlf. +45 8870 8005
Mobil +45 2284 8656
E-mail: [email protected]
Læs mere på: www.medico-innovation.dk
82
Medicon Valley Alliance (MVA)
Medicon Valley Alliance (MVA) er et netværk af virksomheder og organisationer der arbejder med life
science i Øresundsregionen. MVA er den samlende kraft bag en fælles vision og strategi for life science, og
som non-profit organisation udtænker, initierer og faciliterer MVA initiativer på vegne af life science miljøet
i Øresundsregionen til gavn for regionen som helhed.
PROJEKTER/AKTIVITETER
Alt arbejde MVA foretager tager udgangspunkt i regionens udfordringer. MVAs arbejde breder sig over tre
sammenhængende kategorier: Strategiske initiativer, netværk/events samt rammevilkår.
Strategiske initiativer:
Gennem sine strategiske initiativer søger MVA at sikre den fremtidige attraktivitet i regionen.
 Life Science Ambassador Program
Life Science Ambassador Program er et MVA initiativ der assisterer organisationer og virksomheder i Medicon
Valley i deres internationalisering. Netværkets ambassadører er lokalt baserede i de mest højt profilerede life
scienceklynger i verden, og agerer som opdragsgivernes forlængede arm. På nuværende tidspunkt er der
ambassadører til stede i USA, Syd Korea og i Japan. Programmet er i ekspansion.
www.mva.org/Ambassador_Program

Medicon Valley Beacon project
Medicon Valley Beacon projektet søger at sikre Øresundsregionens position i den globale konkurrence inden
for life science. I den globale konkurrence er det en afgørende succes faktor at de lokale life science
organisationer kan tiltrække og fastholde talent og kapital. Derfor skal vi som region skabe et stærkt og
attraktivt forskningsmiljø som kan tiltrække disse. Dette skal projektet sikre ved at identificere og udvikle
nogle forskningsområder som bygger på innovative kombinationer af eksisterende styrkeområder og
fremtidige behov. Ved at identificere og udvikle disse forskningsfyrtårne (Beacons) kan vi skabe en fælles
strategi for life science i Øresundsregionen som kan sikre vækst og placere Øresundsregionen på
verdenskortet som en ledende life scienceklynge. Projektet udføres i sammenarbejde med Invest in Skåne og
er finansieret af EU Interreg. www.mva.org/Beacons

Drug Delivery Initiative
Som pilotprojekt for Beacon projektet og som et konkret eksempel på et forskningsfyrtårn (beacon) har MVA
initieret Drug Delivery Initiative. Formålet med projektet er at forbedre drug delivery kompetencerne i
regionen eftersom det er et område vi allerede har nogle stærke kompetencer inden for. Drug delivery er en
betegnelse for den proces hvorved et medikament bliver leveret til det sted i kroppen hvor det kan have en
terapeutisk virkning hos mennesker eller dyr. Målet og det konkrete produkt er et center for forskning inden
for området som inden for et årti er anerkendt verden over som et ledende forskningscenter inden for drug
delivery. Med et sådan center kan vi ikke bare tiltrække verdens bedste forskere men også midler til regionen
for dermed at stimulere væksten og attraktiviteten.
Netværk/events:
Gennem MVAs netværk og events søger netværket at øge sammenhængskræften, øge muligheden for at
skabe ny viden og fremme vidensdelingen i regionen. MVAs netværk og events tager alle afsæt i regionens
udfordringer og muligheder inden for life science.

Medicon Valley Alliance Annual Meeting
MVAs Annual Meeting er en årligt tilbagevendende begivenhed som hvert år tager fat i vigtige emner af
interesse for life science i Ørresundsregionen. I år omhandler mødet fastholdelse og udvikling af kliniske
studier i Øresundsregionen.
83

Boost Seminars
Boost Seminarer er et koncept hvor MVA i samarbejde med en eller flere medlemmer arrangerer halvdags
seminarer med fokus på et emne der er relevant for life science i Øresundsregionen. Det overordnede mål for
Boost Seminarer er at bidrage til at øge viden og kompetencer blandt virksomheder og organisationer
beskæftiget med life science i Øresundregionen.

Medicon Valley Executive Club
Medicon Valley Executive Club er et eksklusivt netværk af topledere og beslutningstagere fra Life Science
community i MV. Med repræsentanter fra biotek, medtech, pharma, service providers, investor virksomheder,
samt forskerparker, videregående uddannelsesinstitutioner og regionale råd er muligheden for videndeling i
et uformelt miljø stor.

Medicon Valley Outsourcing netværket
Formålet med Medicon Valley Outsourcing netværket er at styrke konkurrenceevnen blandt virksomheder
beskæftiget med at levere outsourcing services.
Rammevilkår:
Gennem et proaktivt pressearbejde både på den danske og svenske side samt gennem sit politiske netværk
er Medicon Valley Alliance aktiv i den politiske debat. MVA italesætter relevante emner der påvirker
attraktiviteten for life science i Øresundsregionen, baseret på analyser og fakta.
AKTØRER/SAMARBEJDSPARTNERE
Alle MVAs initiativer udføres i tæt samarbejde med medlemmerne. MVA arbejder ikke autonomt,
bestyrelsen og medlemmerne er dikterende for arbejdet og det strategiske fokus. Nogle af de tætte
samarbejdspartnere er:
Virksomheder: Novo Nordisk, Lundbeck, LEO Pharma og Gambro.
Regioner og regionale aktører: Region Skåne, Region Sjælland, Region Hovedstaden, Invest in Denmark,
Invest Sweden og Invest in Skåne.
Interesseorganisationer: Swedish Medtech, Medicoindustrien, LIF Sverige, LIF Danmark, Dansk Biotek og
SwedenBio.
Universiteter: Copenhagen Business School, Danmarks Tekniske Universitet, Københavns Universitet, Lunds
Universitet og Malmö Universitet.
INTERNATIONALE SAMARBEJDSPARTNERE
BayBio (San Francisco, USA), BioCom (Southern California, USA), MassBio (Massachusetts, USA), One
Nucleus (UK), Oslo Cancer Cluster, BioJapan (Japan) samt andre mindre organisationer i Japan og Syd Korea.
ANTAL MEDLEMMER/TILKNYTTEDE VIRKSOMHEDER
270 virksomheder, organisationer og universiteter.
NØGLEORD
Life science, farmaceutiske industri, biotek, medico teknik, Øresundssamarbejdet, netværk, strategisk
udvikling, rammevilkår, attraktivitet.
KONTAKT
Medicon Valley Alliance
Tlf. 70 20 15 03
E-mail: [email protected]
Læs mere på: www.mva.org
84
MedTech Innovation Center, Fonden MTIC
MedTech Innovation Center blev etableret efter ønske fra de sundhedsteknologiske virksomheder i Region
Midtjylland. MTIC er finansieret af Region Midtjylland og EU’s strukturfond. MTIC sikrer, at virksomhederne
får den rette hjælp til deres forretningskritiske udfordringer, så de får deres sundhedsteknologiske
produkter hurtigere og bedre på markedet – nationalt og internationalt. MTIC bygger bro mellem
virksomheder, hospitaler og vidensinstitutioner. På tværs af faggrænser hjælper MTIC med at få skabt de
kommercielt interessante produkter. MTIC er etableret som en selvstændig fond med egen bestyrelse.
PROJEKTER/AKTIVITETER
MTIC’s aktiviteter er delt i tre dele:
 MTIC hjælper virksomheder i Region Midtjylland med sparring, vejledning og ekspertbistand til at
løse deres forretningskritiske problemstillinger. I de første tre år har MTIC ydet vejledning til mere
end 200 projekter og finansieret ekspertbistand til knap 30 projekter/virksomheder
 MTIC har en person placeret på tre hospitaler i Region Midtjylland, hvor vi er den kommercielle
forbindelse/sparringspartner i deres innovationsprojekter, herunder hjælper vi med at udarbejde
og implementere hospitalernes innovationsstrategier
 MTIC afholder Masterclasses og andre netværksmøder med fokus på videns- og
komptenceopbygning i Region Midtjyllands sundhedsteknologiske virksomheder, ansatte på
hospitaler og universitet og andre, som arbejder med udvikling af produkter til sundhedssektoren.
AKTØRER/SAMARBEJDSPARTNERE
MTIC er etableret som en selvstændig fond med egen bestyrelse. MTIC indgår i samarbejde med alle
interessenter i Region Midtjylland herunder virksomhederne, regionen, kommunen og universitetet.
INTERNATIONALE SAMARBEJDSPARTNERE
MTIC samarbejder med mange forskellige typer af internationale organisationer og virksomheder. Og det er
altid med et specifikt formål for øje – der handler om at hjælpe en virksomhed med udvikling eller
markedsføring/salg af deres produkt på andre markedet end det danske. Det er Danmarks
innovationscentre, det er universiteter rundt om i verden og ikke mindst eksperter og virksomheder, der
kan hjælpe virksomhederne ude i verden.
ANTAL MEDLEMMER/TILKNYTTEDE VIRKSOMHEDER
MTIC har ikke som sådan medlemmer, men MTIC’s arrangementer har samlet mere end 800 deltagere i
løbet af det sidste 3½ år. I Region Midtjylland vurderes det, at ca. 100-150 virksomheder udvikler og sælger
produkter til sundhedssektoren.
NØGLEORD
Forretningskritiske kompetencer inden for udvikling og kommercialisering af produkter til
sundhedssektoren. Regulatoriske forhold, patent, klinisk evidens, sundhedsøkonomi, salg- og
markedsføring herunder prisfastsættelser af produkter til sundhedssektoren, innovation, produktion og
produktudvikling, strategi. Medicoteknisk udstyr, sundheds IT, medical device, service og processer til
sundhedssektoren.
KONTAKT
MedTech Innovation Center, Tueager 1, 8200 Aarhus N
Tlf. 89 93 51 00
E-mail: [email protected]
Læs mere på www.mtic.dk
85
Partnerskabet Lev Vel
Partnerskabet Lev Vels formål er at bidrage til håndtering af de samfundsmæssige udfordringer, der er
forbundet med det aldrende samfund. Dette gør Lev Vel ved at samle virksomheder, kommuner, hospitaler,
organisationer og forskere om udviklingen af innovative velfærdsløsninger. Ambitionen er at skabe vækst i
virksomheder samtidig med at ressourcerne i det offentlige udnyttes mere effektivt og borgernes
livskvalitet øges.
PROJEKTER/AKTIVITETER
Lev Vel tror på, at det kun er gennem partnerskaber på tværs af sektorer, at det er muligt at løse de
centrale samfundsudfordringer, der er forbundet med det aldrende samfund. Derfor arbejder Lev Vel med
en kombination af innovationsprojekter og netværksaktiviteter, hvor partnere deler deres viden og
kompetencer.
Partnerskabet arbejder på at igangsætte nye innovationsprojekter, der kan styrke ældres selvhjulpenhed og
har allerede succesfuldt igangsat og afsluttet tre stor innovationsprojekter:

Mødestedet
Formålet med projektet var at udvikle nye typer af mødesteder for selvhjulpne ældre. Mødesteder, der vil
virke tiltrækkende og motiverende, fordi de øgede både den mentale og fysiske fitness gennem en
kombination af leg, oplevelse, træning og samvær.

Forebyggende selvmonitorering
Formålet med projektet var at udvikle nye og kommercielle løsninger, der gør ældre til mere informerede og
aktive borgere. Løsninger, som giver dem adgang til indsigt i egen sundhed, helbred og behandling, så de selv
kan forebygge og handle. Dermed kan de aktivt være med til at bevare deres livskvalitet, funktionsevne og en
højere grad af selvhjulpenhed.

Borgerrettede add-ons til medicinkortet
Formålet med projektet var at udvikle innovative løsninger, der støtter ældre i at tage deres medicin.
Løsninger, der giver dem en bedre forståelse for medicineringen og dermed også større handlemuligheder og
tryghed.
Se resultaterne på http://www.lvvl.dk/bog/0/2
AKTØRER/SAMARBEJDSPARTNERE
Programledere: Væksthus Hovedstadsregionen, Alexandra Instituttet.
Konsortium: Væksthus Hovedstadsregionen, Alexandra Instituttet, DELTA, Aarhus Universitet, Center for
Sundhedsinnovation, Bispebjerg Hospital, DIITEK, ITU, Danmarks Designskole, DTU, KU – Center for Sund
Aldring, BioPeople, Pharmakon.
INTERNATIONALE SAMARBEJDSPARTNERE
Lev Vel har haft og har forsat fokus på nationale udviklingsprojekter, men har hentet international
inspiration fra blandt andet UK.
ANTAL MEDLEMMER/TILKNYTTEDE VIRKSOMHEDER
15 virksomheder har deltaget i Lev Vels tre første innovationsprojekter og 145 virksomheder har deltaget i
Lev Vels netværksaktiviteter i form af arrangementer og konferencer. Herudover har Lev Vel en Linkedin
86
gruppe, hvor der er 275 personer fra blandt andet virksomheder, forskningsinstitutioner og kommuner
følger og bidrager til Lev Vels udvikling.
NØGLEORD
Brugercenteret innovation, Offentlig-Privat Innovation (OPI), ældre, selvhjulpenhed, selvmonitorering,
mental og fysisk aktivitet, medicinering, brugerindsigter.
KONTAKT
Projektchef Gunhild Sander Garsdal
Tlf. 2926 1969
E-mail: [email protected]
Læs mere på: www.lvvl.dk
87
UNIK – Innovative løsninger til kronisk syge
UNIK er et partnerskab blandt universiteter, virksomheder, kommuner, hospitaler og
interesseorganisationer, som er dannet for at skabe bedre sundhedsydelser til borgere med kroniske
lidelser. UNIK skal afdække brugerbehov med henblik på at skabe nye velfærdsteknologiske koncepter, nye
forretningsmodeller og nye behandlingskoncepter samt afprøve disse i kliniske miljøer.
Der er to perspektiver i UNIK. Det ene handler om at skabe vækst og innovation inden for
velfærdsteknologi. Det andet om at forbedre livskvalitet for borgere med kroniske sygdomme.
PROJEKTER/AKTIVITETER
Partnerskabet har valgt at fokusere sine aktiviteter og projekter på fire store kroniske folkesygdomme:

Hjertekarsygdomme; herunder har UNIK ét projekt:
o

Diabetes; herunder har UNIK to projekter:
o
o

DiaLife: Projektet skal bidrage til er at udvikle løsninger, der indgår i et samspil mellem patient,
sundhedsvæsen, forskere og erhvervsliv
DiaApp: Formålet med projektet er at udvikle apps til regulering af kost for yngre diabetikere, der
potentielt kan give dem bedre velvære, socialt netværk og vægttab.
Muskel- og skeletlidelser; herunder har UNIK fire projekter:
o ICURA: Projektets hovedformål er at udvikle et intelligent tekstil med sensorer og tilhørende
o
o
o

Teledi@log: Visionen er at udvikle telerehabiliteringskoncepter og -teknologier, således at
hjertepatienter kan tilbydes en bedre individuel telerehabilitering på tværs af sektorer.
software, der kan måle, kortlægge og analysere et menneskes bevægelser. Derved kan belastende
og uhensigtsmæssige bevægelser identificeres og undgås.
i-Space: Projektet fokuserer på motorisk træning til kronikere inden for muskel- og skeletsygdomme
og opsamling af digitale data fra forløbene.
Teknologiunderstøttet træning og rehabilitering: Formålet med teknologiunderstøttet rygtræning og
-rehabilitering er at udvikle teknologier, der kan understøtte og inddrage borgere i deres træning og
rehabilitering med henblik på at øge funktionsevnen i hverdagen.
Fremtidens Træningsplatform: Formålet er nemt og hurtigt at sammensætte et motiverende og
individuelt træningsprogram, der har fokus på træning og rehabilitering gennem motivation.
KOL (rygerlunger)
o Projekt KOL: Projektets hovedformål er at identificere, udvikle og modne teknologier og nye
o
behandlingsmetoder som kan gøre KOL-patienter mere selvhjulpne.
Fremtidens Træningsplatform
Herudover har UNIK tre tværgående projekter:

Shared Care Platform
Den stigende forekomst af kroniske sygdomme stiller sundhedsvæsenet over for store udfordringer med
koordinering og udvikling af indsatser, der sikrer sammenhæng, kvalitet og patientinddragelse. Projektet har
derfor til formål at etablere forudsætningerne for at udvikle en Shared Care-platform for behandlingen af
kronisk syge.
88

Brugerdreven Innovation i udvikling af velfærdsteknologi til kronikere
Projektets primære opgave er at støtte de fire spydspidsprojekter i at indarbejde og forankre metoder til
brugerinddragelse i deres projektdesign.

Connect2Care
Projektet kortlægger og udvikler åbne tekniske standarder med særlig fokus på IKT-baserede løsninger i og
omkring boligen.
AKTØRER/SAMARBEJDSPARTNERE
Aalborg Universitet, Århus Universitet, Alexandra Instituttet, Alucluster, DAK-e, DELTA, Designskolen
Kolding, Erhvervsakademiet Lillebælt, Innovation Center Denmark, Københavns Universitet,
Professionshøjskolen Metropol, Robocluster, Syddansk Universitet, Teknologisk Institut, University College
Lillebaelt, University College Nordjylland, University College Syd, Via University College, Kronikerenheden,
MarselisborgCentret, Odense Univeristetshospital, Regional Midtjylland, Region Nordjylland,
Regionshospitalet Silkeborg, Region Danmark, Sygehus Vendsyssel, NSI, MedCom, Social- og
INtegrationsministeringet. Diabetesforeningen, Hjereteforeningen, IT forum Fyn, LO Frederikshavn, LO
Hjørring, Lungeforeningen, Udvikling Fyn, Socialt Lederforum
INTERNATIONALE SAMARBEJDSPARTNERE
Back App Europe, Sverige, Intel – Health Care Group, Sverige, WPR Medical, Norge, universitetet i Agder,
Norge, Shenzhen Association of Medical Device, Kina og Shanghai Medical Instrument Association, Kina.
ANTAL MEDLEMMER/TILKNYTTEDE VIRKSOMHEDER
Der er 38 virksomheder, 40 forsknings- og videninstitutioner, herunder regionale institutioner samt 12
kommuner tilknyttet UNIK som partnere.
NØGLEORD
Kroniske lidelser, pleje, rehabilitering, telemedicinske produkter, velfærdstilbud.
KONTAKT
Projektchef Niels Jul Jacobsen
Tlf. 2132 1512
E-mail: [email protected]
Læs mere på: www.partnerskabetunik.dk
89
Patient@home
Patient@home er Danmarks største velfærdsteknologiske forsknings- og innovationsprojekt. Målet er at
medvirke til at forkorte patienters indlæggelsestid på sygehuse samt muliggøre ambulant behandling.
Forskning og udvikling af teknologi til hjemmemonitorering, rehabilitering og pleje i hjemmet skal øge
muligheden for succesfuld udlæggelse af patienter til eget hjem. Derigennem understøtter Patient@home
en nødvendig udvikling i sundhedssektoren i retning af sygehuse med færre sengepladser, men øget
behandlingskapacitet.
PROJEKTER/AKTIVITETER
Udvikling af ny teknologi inden for følgende områder:



Rehabilitativ træning i eget hjem
Monitorering af patienter i eget hjem med henblik på diagnosticering
Pleje af patienter i eget hjem
AKTØRER/SAMARBEJDSPARTNERE
Syddansk Universitet, Teknologisk Institut, OUH Odense Universitetshospital Svendborg Sygehus, Syddansk
Sundhedsinnovation, Innovationsnetværket RoboCluster, Welfare Tech , DTU, Aalborg Universitet,
Ideklinikken, Århus Kommune, Odense Kommune, Næstved Kommune, DELTA, Byskov & Smith ApS,
Capgemini Danmark A/S, Consens A/S, Induct Software A/S, Mikro Værkstedet A/S, PlayAlive A/S, Safecall
Denmark A/S, Sensor Medical A/S, STT Condigi A/S, Systematic A/S, Welfare Denmark ApS.
INTERNATIONALE SAMARBEJDSPARTNERE
 Osaka University, Japan
 Advanced Telecommunications Research Institute International, Japan
 University of Arizona, USA
 The Permanente Federation, USA
 University Hospital Heidelberg, Tyskland
ANTAL MEDLEMMER/TILKNYTTEDE VIRKSOMHEDER
Ca. 30 tilknyttede virksomheder
NØGLEORD
Velfærdsteknologi, pleje, rehabilitering, hjemmemonitorering, IKT Infrastruktur, informations- og
videnshåndtering.
KONTAKT
Kontaktpersoner:
Sekretariatsleder Louise Skovborg Just
Tlf. 60 11 27 41
E-mail: [email protected]
Innovationsleder Jørgen Løkkegaard
Tlf. 72 20 21 70
E-mail: [email protected]
Læs mere på: www.patientathome.dk
90
Welfare Tech
Welfare Tech er en markedsdreven klynge for velfærdsteknologier i Danmark, som udvikler forretning og
skaber innovation gennem samarbejde mellem private virksomheder, offentlige parter og stærke
uddannelsesmiljøer inden for social- og sundhedsområdet. Midlerne er metoder til forretningsudvikling,
matchmaking og aktive netværk. Gennem denne indsats hjælper Welfare Tech virksomheder til nye
løsninger, som sikre bedre offentlig service, større livskvalitet og effektivitet i samfundet. Målet er at
udvikle virksomheder og opbygge nye forretningsområder, der skaber vækst i form nye job og
eksportmuligheder i den private sektor.
Welfare Tech opererer nationalt og medlemsskaren tæller medlemmer fra hele landet. Netværket har
desuden et stærkt internationalt fokus via et bredt internationalt kontaktnetværk, der har til formål at
fremme medlemmernes muligheder for eksport og internationalt samarbejde. Med større fra Syddansk
Vækstforum og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling er Welfare Tech i dag regionalt forankret i
Region Syddanmark.
PROJEKTER/AKTIVITETER
Welfare Tech tilbyder virksomheder og organisationer fire kerneydelser:

Forretningsudvikling
Welfare Tech hjælper virksomheder med at skabe forretning på deres velfærdsteknologiske ideer. Der gives
sparring på forretningsplaner, businesscases, krav og certificeringer, salg- og eksporthjælp samt hjælp til at
finde funding til et projekt.

Matchmaking
Welfare Tech formidler kontakt mellem virksomheder og offentlige organisationer og hjælper med at finde de
rette samarbejdspartnere til ideudvikling og realisering af et velfærdsteknologisk projekt. Hvad enten det
drejer sig om en-til-en kontakt med relevante brugere og kompetencepersoner, kontakt til leverandører med
specifikke teknologier eller om identificering af konsortiepartnere, der kan stille aktørerne stærkere i en
salgssituation.

Netværk
Welfare Tech giver adgang til et tværfagligt netværk af velfærdsinteressenter, som videndeler og ideudvikler
nye velfærdsløsninger. Medlemmer har særlige fordele i forhold til arrangementer, workshops og direkte
dialogmøder.

Projektfacilitering
Welfare Tech hjælper medlemmer med praktiske gennemførelse af et projekt: fra at finde egnede fonde til
finansiering af projektet over projektmodning, test og afprøvning, til projektledelse og økonomistyring.
Welfare Tech har desuden, som ejer eller partner, andel i en række projekter, der adresserer innovation af
nye velfærdsløsninger og -koncepter, som baner vejen for ny vækst i private virksomheder.

Automatiseret sterilcentral (DEFU STEP)
Udvikling af nye metoder og designelementer til automatisering af sterilcentraler og procedurepakning på
landets hospitaler, som varetager rengøring og pakning af kirurgiske instrumenter og hjælpemidler. (ejer)
91

ButlerBot
Udvikling af en mobil robot, der kan udføre serviceopgaver via brugerinput i komplekse miljøer. (ejer)

DiagnoseBot
Udvikling af et system, der kan assistere sygeplejersker i sårbehandling og give vejledning til, hvordan et sår
skal behandles, hvis sygeplejersken skulle være i tvivl. (ejer)

ICare
Opbygning af viden om den intelligente plejeseng og udvikling af nye funktionaliteter hertil. (ejer)

ISpace
Mobile lære- og træningsredskaber til motorisk træning af især udviklingshæmmede, som indsamler og
sender digitale træningsresultater direkte til sociale it-værktøjer. (ejer)

MassageBot
Ny generation af massagerobotter, der kombinerer faglig, professionel viden med indbygning af
sensorteknologier. (ejer)

SenseBot
Udvikling af en robot, som kan forstå og fortolke ansigtstræk og tilhørende bestemte følelser. (ejer)

Talegenerator
Udvikling af en tekst-til-tale-generator med særligt fokus på udvikling af talesynteser, der dækker et
sundhedsrelateret ordforråd på de skandinaviske sprog. (ejer)

Patient@home
Danmarks største velfærdsteknologiske forsknings- og innovationsprojekt med fokus på nye teknologier og
services til særligt rehabilitering og monitorering i den offentlige danske sundhedssektor, som vil bidrage
aktivt til reducering af både antal og varighed af indlæggelser på de danske hospitaler.

Protech: Suma Care
Udvikling af en intelligent ble med indbygget sensor, der sender signal til plejepersonalet, når
patienten har brug for bleskift.

Protech: 3D sårscanning
Udvikling af telemedicinsk løsning til sygehuse og hjemmepleje, der skal bruges til at evaluere sår, og give en
hurtig og præcis bestemmelse af sårareal og volumen.

Protech: UV LED og bakterier
Udvikling af en UV LED-belysning til bekæmpelse af bakterier. Løsningen skal hjælpe med at reducere risikoen
for smitte på hospitalerne, primært på områder som toiletter, sengetøj, dyner, sengegavle dørhåndtag og
stofbeklædte stole

HANCK – Healthy Ageing Network of Competences in Southern Denmark – Northern Schleswig-Holstein
Adresserer udfordringer ved det aldrende samfund gennem kompetencekortlægning og etablering af et
interregionalt, tværsektorielt netværk mellem den akademiske verden, erhvervslivet, sundhedsfagligt
personale og offentlige myndigheder, der udvikler koncepter, strategier eller konkrete produkter og
serviceydelser til ældre med henblik på self-management og selvstændighed.

VIP
Etablering af tværprofessionelle og tværfaglige viden- og innovationspartnerskaber, som baner vejen for
udvikling af nye produkter, services og innovative løsninger inden for velfærdsteknologi.
92
AKTØRER/SAMARBEJDSPARTNERE
Welfare Techs bestyrelse består af Daintel ApS, Linak A/S, Medisat A/S, RoboTool A/S, Socialstyrelsen,
Social- og Sundhedsskolen Esbjerg, Syddansk Universitet, Sygehus Sønderjylland, University College
Lillebælt og Aabenraa Kommune.
Partnerne i projekterne under Welfare Tech tæller Alectia, AluCluster, Alu Technologies A/S, Assens
Kommune, Astrid Leisner & Søn, ComMed, Detech Development, Erhvervsakademiet Lillebælt, FORCE
Technology, GiboTech A/S, Glostrup Hospital, Hilsberg Consult, HTA Consulting, Intelligent Systems, KEN
A/S, Kjærgaard A/S, KnowledgeLab, Kofoed & Co ApS, Linak, MedCom International, Micro Technic,
Mikroværkstedet, Odense Kommune, Odense Universitetshospital, Play Alive, Robotool, Social- og
Sundhedsskolen Fyn, Socialt Lederforum, Svendborg Kommune, Syddansk Universitet, Sydvestjysk Sygehus,
Sygehus Sønderjylland, Suma Care, Sønderborg kommune, Teknologisk Institut – Center for Robotteknologi,
Teccluster, Team Online, TriVision A/S, Udvikling Fyn, University College Lillebælt, Vejlefjord Fonden,
Udviklingsråd Sønderjylland, Aalborg Universitet og Århus Universitetshospital.
INTERNATIONALE SAMARBEJDSPARTNERE
Age Platform Europe, Belgien; Ancitel Toscana, Italien; South Denmark European Office, Belgien;
MikroVerkstedet AS, Norge; Enterprise Europe Network, Belgien; Brainport Development, Holland;
Technology Strategy Board, Storbritannien; Bundesministerium für Verkehr, Innovation und Technologie,
Tyskland; Bureau Cosyn VOF, Belgien; Stanford University, USA; Caretag AB, Sverige; Centre e-Santé,
Frankrig; City of Funabashi, Japan; Clusterland Oberösterreich, Østrig; Continua Health Alliance, USA;
Elevdata AB, Sverige; Høgskolen i Gjøvik, Norge; Induct Software, Norge; HIMMS, Belgien; Research
Executive Agency, Belgien; Sony, Japan; Smart Homes, Holland; The Province of Noord-Brabant,
Wissenschaftszentrum Kiel GmbH, Tyskland; Swansea University, Storbritannien; Universitat de Girona,
Spanien; Innovation Center Denmark, München, Tyskland og Innovation Center Denmark, Silicon Valley,
USA
ANTAL MEDLEMMER/TILKNYTTEDE VIRKSOMHEDER
Welfare Tech har 131 betalende medlemmer
NØGLEORD
Velfærdsteknologi, telemedicin, sundheds-it, intelligente hjælpemidler, robotter og automation,
forretningsudvikling, sundhed- og sygehus innovation, rehab innovation, social service innovation
KONTAKT
Welfare Tech
Forskerparken 10H
DK-5230 Odense M
Tlf. 3337 9989
E-mail: [email protected]
Læs mere på: www.welfaretech.dk
93
Europas Maritime Udviklingscenter (EMUC)
Visionen for EMUC er:



EMUC skal deltage i udviklingen af Danmarks position som den førende nationale maritime klynge i
EU.
EMUC skal være den mest attraktive maritime klynge & netværksorganisation for det Blå Danmark.
EMUC skal fungere som en neutral facilitator for samarbejde mellem virksomheder, forsknings- og
uddannelsesinstitutioner, myndigheder og interesseorganisationer, der er aktive i det Blå Danmark.
Missionen for EMUC er:




EMUC skal skabe værdi for sine medlemmer ved at skabe, styrke og synliggøre samarbejdet i det
Blå Danmark.
EMUC skal samle og sprede viden igennem etablering af og drift af faglige vidensnetværk.
EMUC skal udvikle samarbejdet med andre nationale maritime klynger i nationalt og internationalt
(EU) regi, hvor det gavner medlemmerne.
EMUC skal udvikle, etablere og lede projekter både regionalt, nationalt og internationalt.
PROJEKTER/AKTIVITETER

Facilitering
Af ideer, inspiration, innovation, projektudvikling, vækst og udvikling inden for Det Blå Danmark.

Videns- & erfanetværk
Inden for HR & Crew Management, Nærskibsfart, Maritim Jura, Maritime Kommunikation, Maritime
Arbejdsmiljø, Maritim Miljø, MARSTers (personlig netværk).

Konferencer
Inden for Maritim Sikkerhed, Sundhed og Miljø, Maritim Forskning og Innovation, Maritim
Nærskibsfart & Havne, Maritim Forretning.

Projektidégenering, udvikling, søgning, administration, styring, rapportering
Inden for Maritime, Marine samt Transport- & Logistikprojekter.

Danmarks Maritime Klynge
Formålet med projektet er at styrke kompetenceniveauet i den maritime erhvervsklynge. Projektet
skal med dets aktiviteter bidrage til en positiv opretholdelse af væksten, og fastholdelse af de
maritime job og arbejdspladser - regionalt såvel som nationalt. Og til fastholdelse af Danmarks
position, som en af verdens førende maritime erhvervsklynger.

MartechLNG
Et EU projekt i Østersøen om SMVs forretningsudvikling og involvering i store LNG anlægsprojekter.

BSRInnship
ET EU i Østersøen vedr. de nye krav om emissionskontrol per 1. jan 2015. Projektet skal udvikle
lavemissions teknikker og gennemføre fælles pilotprojekter og konkrete løsninger, der øger
skibstrafikkens bæredygtighed, rentabilitet og konkurrenceevne.
94

Socool
Et EU projekt (region of knowlegde) om udvikling af stærke transport og logistik centre i EU.

Citylogistik København.
Målet med Citylogistik-kbh er at skabe en grøn og innovativ varelevering til butikkerne i
Københavns centrum, så trafiksikkerheden forbedres, de negative miljøpåvirkninger reduceres, og
byen bliver et rart og trygt miljø at færdes i.
AKTØRER/SAMARBEJDSPARTNERE
Universiteter og skoler med maritim/transport og logistiklinjer/uddannelser, erhvervet, organisationer,
fagforeninger, GTS’er såsom Force Technology, Teknologisk Institut samt kommuner og myndigheder med
flere.
INTERNATIONALE SAMARBEJDSPARTNERE
1) Northern Atlantic Marine Cluster (Canada, Grønland, Island, Færøerne, Sverige, Norge, Finland og
Danmark).
2) European Shortsea Network (ESN) (alle lande i Europa med et center for fremme af nærskibsfart)
Norge; Sverige, Finland, Tyskland, Frankrig, UK, Belgien, Holland, Nordirland, Kroatien, Bulgarien,
Estonia, Polen, Tyrkiet, Italien, Grækenland, Malta, Cypern, Spanien, og Portugal og Danmark).
3) The Maritime Innovative Terretories International Network (verdens international netværk med
lande, der har marine klynger: Spanien, The Canarias Islands, Tyskland, Canada, Argentina, Mexico,
Kina, Vietnam, Rumænien, Indonesien, Portugal, UK, USA, Italien, Frankrig og Danmark).
4) European Network of Maritime Clusters (ENMC) lande i EU med en maritim klyngeorganisation,
Norge, Sverige, Finland, UK, Tyskland, Frankrig, Luxemburg, Holland, Bulgarien, Polen, Spanien,
Italien og Danmark).
ANTAL MEDLEMMER/TILKNYTTEDE VIRKSOMHEDER
EMUC har 140 virksomhedsmedlemmer; virksomheder, organisationer, myndigheder, fagforeninger,
rederier, havne, producenter, universiteter og skoler.
NØGLEORD
Maritim, marine, offshore, shipping, transport & logistik, teknologiudvikling, kompetenceudvikling, havne,
maritim industriproduktion, LNG, emissioner, maritime iværksættere, nærskibsfart.
KONTAKT
CEO Steen Sabinsky
E-mail: [email protected] eller [email protected]
Tlf. 2966 2408
Læs mere på: www.maritimecenter.dk
95
Green Ship of the Future
Green Ship of the Future is an open private-public partnership in which the Danish maritime community
joins forces in order to explore, develop and demonstrate ambitious technical solutions for cleaner, more
energy-efficient and sustainable ships and maritime operations.
This is done by using technical developments and innovations for new and existing ships. As an integrated
part of the initiative, we wish to implement and evaluate technical solutions in order to push green
innovation and thinking within the maritime industry – and doing so with an eye on the commercial
feasibility connected to the industry.
PROJEKTER/AKTIVITETER
The main focus of Green Ship of the Future is to reduce the air emissions from ships. This is done by
developing technologies and methods within logistics, machinery, propulsion and operation.
All the project within Green Ship of the Future aims at demonstrating a technology for reduction of air
emissions - either of CO2, NOx, SOx or particles.
AKTØRER/SAMARBEJDSPARTNERE
A.P. Møller-Maersk, ABB A/S, Dampskibsselskabet "NORDEN" A/S, Danfoss A/S, Danish Marine Group,
Danmarks Rederiforening, Danske Maritime, DESMI Pumping Technology A/S, DFDS Seaways, Det Norske
Veritas, Danmark A/S, DTU Mekanik, FORCE Technology, Forsvarets Materieltjeneste, GreenSteam,
Grontmij Carl Bro A/S, Haldor Topsøe, Hempel A/S, Johnson Controls Denmark ApS, Lauritzen Bulkers A/S,
Lloyd's Register EMEA, LR Marine A/S, MAN Diesel & Turbo, Martec, Miljøministeriet, Mols-Linien A/S,
Nordic Tankers A/S, Novenco, OSK-ShipTech A/S, RockWool A/S, SIMAC, Scanel International A/S, Søfart,
Søfartsstyrelsen, Torm A/S, Transportens Innovationsnetværk, Alfa Laval – Aalborg, SPX Flow Technology
Danmark A/S and Aarhus Maskinmesterskole
INTERNATIONALE SAMARBEJDSPARTNERE
Carnival Corporation
ANTAL MEDLEMMER/TILKNYTTEDE VIRKSOMHEDER
39
NØGLEORD
Technical development and demonstration, maritime, ships, emission reduction
KONTAKT
General coordinator Magnus Gary
Hjortekærsvej 99, 2800 Kgs. Lyngby, Denmark
Tlf. 72 15 78 20
E-mail: [email protected]
Læs mere på: www.greenship.org
96
Insero E-Mobility
Insero E-Mobility er Danmarks erhvervsrettede e-mobilitetsklynge. Virksomheden har til formål at skabe
vækst og arbejdspladser i Danmark baseret på elektrisk transport. Dette via diverse klyngeaktiviteter, der
skal understøtte medlemmernes muligheder for at skabe udvikling, forretning og vækst på e-mobilitet.
Det overordnede faglige fokus er således elektrisk transport i diverse afskygninger, dog især kendetegnet
ved elbiler. Insero E-Mobility skaber grobund og rammer for udvikling fra projektideer til færdige produkter
og services målrettet den internationale elbilindustri. Klyngens medlemmer beskæftiger sig fx med;
udvikling af den første masseproducerede danske elbil, lydsikkerhedssystemer til eldrevne køretøjer,
batteriteknologier, rækkeviddeforlængere, IKT og andre teknisk relaterede specialiteter. Det behøver dog
ikke blot at handle om teknologier, og der er også medlemmer og samarbejdspartnere inden for bl.a.
arbejdsoptimering og byggeri samt uddannelsesinstitutioner og det offentlige.
Insero E-Mobility arbejder både lokalt, nationalt og internationalt. Virksomheden er sat i verden af
investeringsfonden Insero Horsens, der arbejder for at styrke lokalområdet og få det til at vækste. Insero EMobility samler imidlertid virksomheder fra hele landet i sin klyngeorganisation og sørger samtidig for at
skabe værdifulde netværk ud i den internationale e-mobilitetsindustri, så de danske virksomheder kan få
kontakt til de rigtige personer på det globale marked og dermed forøge forretnings- og vækstpotentialet.
PROJEKTER/AKTIVITETER
Insero E-Mobility arbejder – og ofte i fællesskab med klyngemedlemmer – især på forsknings- og
udviklingsprojekter inden for e-mobilitet. Derudover finder flere forskellige løbende aktiviteter sted, som er
med til at skabe fokus og vidensudveksling:

SAFE Urban Logistics
Fællesnordisk analyseprojekt med deltagere fra Danmark, Norge og Sverige, der har undersøgt om
og hvordan elektrisk distribution i storbyer kan være med til at nedbringe forurenings- og støjgener.

No Slone – Nordic Sustainable Logistics Network
Fællesnordisk netværksprojekt med repræsentanter fra Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige.
No Slone har til formål at samle nordiske kompetencer inden for grøn logistik til lands og vands.

MECc – Modular Energy Carrier concept
Projektet er initieret af to klyngemedlemmer, der har inddraget Insero E-Mobility som projektledere.
Formålet er at udvikle en rækkeviddeforlænger til en elbil baseret på biomethanol og derved
forlænge elbilens kørselsrækkevidde – ofte omtalt som en barriere for elbilerne – markant.

Living Lab – det levende testlaboratorium
Som et spin-off af Danmarks første demonstrationsprojekt med elbiler, Prøv1Elbil, er Insero EMobility ved at udvikle et levende laboratorium for e-mobilitet, hvor danske virksomheder kan teste
deres produkter og services via privatpersoner og derved opnå en hurtigere vej til markedsmodning.
97

E-Mobility Innovation Days – studie- og inspirationsture til udlandet
Insero E-Mobility har i samarbejde med danske innovationscentre og ambassader i udlandet været
medarrangør på hhv. en studietur til München, et dansk-fransk forretningsevent i Paris og en
opkommende fælles e-mobilitetsstand på Paris Motor Show 2012.

Business in E-Transportation (BET) – årlig e-mobilitetskonference
En gang om året arrangerer Insero E-Mobility en konference på dansk jord, hvor både branchen og
potentielle elbilflådeejere kan blive orienteret om den seneste udvikling. I 2012 blev BET afholdt i
samarbejde med globale Informa Energy Events og deres World Electric Vehicle Summit.
AKTØRER/SAMARBEJDSPARTNERE
Insero E-Mobility er en selvstændig aktør dedikeret til at drive klyngevirksomhed for danske interessenter
inden for e-mobilitet. Virksomheden en del af Insero koncernen, hvis formål er at skabe vækst og udvikling
inden for områderne for energi og grøn IT- og kommunikationsteknologi. Derudover samarbejder Insero EMobility – omkring mere enkeltstående events – eksempelvis med danske innovationscentre og
ambassader i udlandet samt nationale uddannelsesinstitutioner og kommuner.
INTERNATIONALE SAMARBEJDSPARTNERE
Aston University; England, AutomotiveNL; Holland, Cars21; Belgien, Closer; Sverige, French Cleantech;
Frankrig, Grönn Bil; Norge, Göteborgs universitet; Sverige, Icelandic New Energy Ltd.; Island, Industrial
Technology Research Institute of Taiwan; Taiwan, Informa Energy Events; England, Mobix Consulting;
Frankrig, Mov’eo; Frankrig, Network of Automotive Excellence; Tyskland, Stockholms stad; Sverige, VTT
Technical Research Centre of Finland; Finland, Zyxel; Spanien
ANTAL MEDLEMMER/TILKNYTTEDE VIRKSOMHEDER
Insero E-Mobility klyngen har 14 medlemsvirksomheder
NØGLEORD
E-mobilitet, elbiler, udviklingsprojekter, rådgivning.
KONTAKT
Insero E-Mobility
Tlf: 41 23 63 33
E-mail: e-mobility.insero.dk
Læs mere på: www.e-mobility.insero.dk
98
Transportens Innovationsnetværk
Siden 2009, har Transportens Innovationsnetværk (TINV) primært arbejdet på to ting: At styrke
samarbejdet mellem virksomheder, myndigheder og forskningsinstitutioner; og at øge fokus på innovation
og søgen efter nye forretningsområder blandt danske transportvirksomheder.
Som virksomhed kan man bruge TINV til at udvikle sin forretning gennem innovation og projektudvikling.
Det øger konkurrenceevnen og skaber vækst og arbejdspladser for virksomheden – men også for branchen
generelt. TINV tager fat på nogle af de samfundsmæssige udfordringer transportbranchen står overfor, og
giver derved virksomhederne mulighed for at finde inspiration til nye forretningsområder, til
projektudvikling (herunder rådgivning omkring partnersøgning og finansieringsmuligheder), til at søge
internationale samarbejdspartner og til at se hvordan innovation kan føre til konkrete produkter med
betydning for bundlinjen.
TINV er som et innovationsnetværk både en klyngeorganisation med stærke regionale forankringer og et
triple helix partnerskab med deltagelse af private virksomheder og organisationer, forsknings-,
uddannelses- og andre videninstitutioner samt offentlige myndigheder, offentlige virksomheder og andre
offentlige organisationer.
PROJEKTER/AKTIVITETER
TINV har på nuværende tidspunkt følgende aktiviteter/indsatsområder:

Elektrisk transport
El kan være et godt og bæredygtigt alternativ til fossile brændstoffer. Men der er behov for at skabe tryghed,
sikkerhed og gennemsigtighed omkring introduktionen af elektriske køretøjer og den nødvendige infrastruktur
i Danmark ligesom en økonomisk bæredygtig introduktion kræver standarder at arbejde efter. I TINVs
aktiviteter omkring elektrisk transport, ser netværket derfor blandt andet på erfaringsdeling, dannelse af
demonstrationsprojekter og udviklingsprojekter både nationalt og internationalt.

Intermodalitet, nærskibsfart og havnedesign
Intermodale transportløsninger indebærer at flere transportformer tages i anvendelse i løsningen af konkrete
transportopgaver, ofte over længere internationale afstande. De typisk anvendte kombinationer er
vejtransport/jernbane og/eller vejtransport/søfart.
TINV ser på mulighederne for mere intermodalitet i Danmark og Nordeuropa. Det gør netværket både ud fra
et miljøhensigtsmæssigt aspekt, men også med udgangspunkt den stadig stigende trængsel ned igennem
Europa. TINV mener at de samfundsmæssige effekter af øget fokus på dette emne taler for sig selv: optimeret
udnyttelse af de intermodale transportkæder, reduktion af trængslen på vejnettet samt en reduktion af den
samlede miljøbelastning for transportopgaver.

Køretøjs- og skibsteknologi inkl. brændstoffer
Danmark har gode forudsætninger for at kunne opnå meget effektive løsninger gennem sammentænkning og
udvikling af energisystemer og bæredygtige brændstoffer. TINV mener at Danmark på transportområdet kan
opnå meget store reduktioner på især CO2 ved øget anvendelse af mere energieffektive køretøjer, ved øget
anvendelse af CO2 drivmidler, ved intelligent sammenkobling med el-systemet, ved øget effektivitet i
transportplanlægning og ved tiltag som støtter op omkring brændstoføkonomisk kørsel.
99

Logistik og IT – herunder ITS og e-business
TINV arbejder på at udbrede viden og kendskab til eksisterende IKT-løsninger i transport og logistikkæder,
samt at identificere områder, hvor man med fordel vil kunne skabe sammenhæng og udnytte logistikløsninger
på tværs af transportformerne mere effektivt. Netværket vil medvirke til at understøtte udviklingen og
anvendelsen af beslutningsstøttesystemer i såvel store som små virksomheder og samarbejde om fælles
problemløsning i forbindelse med optimal udnyttelse af de intermodale transportkæder.

Citylogistik og Mobility Management
Tung trafik i form af lastbiler, budkørsel, varevogne og renovationskørsel udfører nødvendige opgaver i byen,
men de fylder meget i gadebilledet og kan give problemer i forhold til sikkerhed, utryghed for andre
trafikanter og miljøpåvirkning.
Under denne aktivitet behandler TINV både kort- og langsigtede citylogistikkoncepter og forskellige
løsningsmodeller præsenteres. Netværket følger op på tidligere tiltag og sikrer at der sker en løbende
vidensudveksling og matchmaking indenfor området. Derudover sætter TINV fokus på bl.a. udvikling af
værktøjer til beregning af følgerne af adfærdsregulerende tiltag.

CSR (Corporate Social responsibility) i Transport
TINV arbejder på atopretholde, forbedre og forstærke den danske transportindustris konkurrenceevne og
bæredygtighed gennem opbygning og udveksling af viden om CSR og gennem vurdering af fremtidige krav og
forventninger fra kunder, myndigheder og medarbejdere inden for CSR området. TINV formidler og skaber
viden og information om evaluering, nye tendenser, værktøjer, erfaringer, forskning og undersøgelser,
lovgivning og rapportering inden for CSR, for derigennem at skabe innovation. Derudover understøtter
netværkets arbejde effektive informationsudvekslinger om sikkerheds-, sikrings- og miljøoplysninger mellem
parterne involveret i transport og overfor myndigheder.

Uddannelse og kompetenceudvikling
TINV ser på behovet for at udvikle uddannelser inden for logistik og transport, om der skal oprettes flere
videregående uddannelser på kandidatniveau, og om der skal sikres afkørsler til kandidatuddannelser for
erhvervsbachelorer, samt at målrettes og udvikles efteruddannelsestilbud for logistik- og transportbranchen
på flere niveauer. I tilknytning til TINVs aktiviteter inden for uddannelse og kompetenceudvikling, iværksættes
der desuden projektindsatser, der skal være med til at fremme SMV’ers anvendelse af højtuddannede og
innovation i praksis.

Vindmølletransporter
I denne aktivitet vil TINV arbejde på at forbedre danske transport- og logistikvirksomheders konkurrenceevne i
forbindelse med transport, installation og vedligehold af havvindmøller og at bringe industrien sammen med
henblik på formulering af tiltag der øger sikkerheden for menneskeliv, miljø og værdier relateret til
vindmølletransport.
En stor del af TINVs arbejde på området vil bestå i videnindsamling og deling imellem de forskellige aktører i
Danmark. Det vil medvirke til at understøtte innovation i små såvel som store virksomheder og til at styrke
udviklingen af nye processer og logistikløsninger.
AKTØRER/SAMARBEJDSPARTNERE
TINVs konsortium består af: FORCE Technology, Teknologisk Institut, European Maritime Udviklingscenter,
Transport Økonomisk Forening, Syddansk Universitet og DTU Transport.
Andre samarbejdspartnere er: Esbjerg Havn/Danske Havne, Danske Maritime, DI Transport, FDM,
Danmarks Rederiforening, Energistyrelsen, DTL, Søfartsstyrelsen, Transportministeriet, ITD –
Brancheorganisation for den danske vejgodstransport, Dansk Energi c/o Dansk Elbilsalliance.
100
INTERNATIONALE SAMARBEJDSPARTNERE
E-Mobil BW gmbh (DE); Hamburg Logistics Initiative (DE); Polish Register of Shipping (PL); Shortsea Center
Norway (NO); Nätverket för Transporter och Miljön, NTM (SE); Cross Border Logistics, CB-Log ( DE/DK);
ESN (European Shortsea Centre Network) (EU); Dinalog (NL)
ANTAL MEDLEMMER/TILKNYTTEDE VIRKSOMHEDER
1000
NØGLEORD
Transport, logistik, transportkæder, godstransport, skibsfart, køretøjsteknologi, skibsteknologi, IKT,
citylogistik, mobility management, CSR, el, brændstoffer, intermodalitet, uddannelse,
kompetenceudvikling.
KONTAKT
Lars Overgaard, Koordinator for landbaseret transport
John Koch Nielsen, Koordinator for maritim Transport
Katrine Bjerregaard, Administrator/Koordinator
Steen Sabinsky, Sekretariatsleder
Tlf. 3162 0432
E-mail: [email protected]
Læs mere på: www.tinv.dk
101