Kapitel 18
01/05/09
11:14
Side 203
Analyse af miljøforhold
18
EU-blomsten
EUs miljømærke har eksisteret siden 1992. Mærket gives til
de varer, der er mest miljøvenlige inden for en varegruppe.
I lighed med det nordiske svanemærke stiller EU-blomsten
en række miljøkrav (f.eks. energi- og vandforbrug for vaskemaskiner), som varen skal opfylde for at kunne få mærket.
For begge miljømærker fastlægges reglerne med det formål, at højest
/3 af varerne kan opfylde dem. Reglerne er baseret på vugge-til-grav
analyser og opdateres ca. hvert 3 år. Begge mærker er frivillige ordninger, hvor producenten betaler for retten til at bruge mærket. Dette
tvinger flere og flere virksomheder til at tænke på miljøet, når de planlægger deres produktion. De virksomheder, der vælger at være ligeglade med miljøet, vil få sværere og sværere ved at sælge deres produkter.
1
3. Grønne regnskaber
I grønne regnskaber redegør virksomhederne for de miljøpåvirkninger, deres virksomhed er skyld i. Det er især følgende områder, der
fokuseres på:
• Forbruget af råstoffer og halvfabrikata f.eks. træ og kviksølv
• Energiforbruget f.eks. strøm til maskiner, lys og opvarmning
• Vandforbruget f.eks. til nedkøling og rengøring
• Mængden af affaldsstoffer f.eks. spildevand, skrald og CO2
3
CO2
Støj
Færdigvarer
Farligt affald
Spildevand
Fig. 18.1 Hvad der ledes ind i virksomheden (input) og hvad der ledes ud (output).
Kapitel 18
01/05/09
11:14
Side 205
Analyse af miljøforhold
18
Der er på den ene side tale om at måle forholdet mellem størrelsen af
virksomhedens aktivitet og på den anden side dens forbrug af råvarer,
energi, udledning af spildevand, affald mv.
Eksempel 18.1
En virksomhed har ved systematiske målinger og registreringer samlet en række oplysninger om sine miljøforhold. I slutningen af 2007
foretog den nogle investeringer, der skulle forbedre miljøforholdene
for de ansatte og begrænse energiforbruget samtidig med, at en større
andel af affaldet skulle genbruges.
Det har ikke været muligt at angive virksomhedens aktivitet i form af
et antal færdigproducerede enheder, da virksomheden fremstiller
mange forskellige produkter. Derfor har man valgt at angive aktivitetsniveauet i form af antallet af produktionstimer. Nogle af målingerne er indsat i fig. 18.2 nedenfor.
Miljøtal
2006
Antal produktionstimer
Forbrug af elektricitet i kWh
Forbrug af råvarer i ton
2008
2009
330.000
350.000
360.000
420.000
8.085.000
9.940.000
6.480.000
7.644.000
138.930
148.050
139.320
161.280
4.356
4.725
3.528
3.906
13.680
14.689
7.704
8.226
1.390
1.475
6.145
7.911
Mængde af spildevand i m3
Mængden af affald i ton
2007
Mængden af genbrug i ton
Fig. 18.2 Registreringer af relevante miljøtal.
Miljøindikatorer
Ud fra disse registreringer kan man nu udregne en række miljøindikatorer, der som navnet antyder, skal indikere (sige noget om), hvordan virksomhedens miljøforhold udvikler sig. Nogle af disse beregninger vises i fig. 18.3 nedenfor.
Miljøindikatorer
2
Elforbrug i kWh pr. produktionstime
3
Spildevand i m pr. 1.000 produktionstimer
Affald i ton pr. 1.000 produktionstimer
Affaldsmængden i ton i forhold til forbrug af råvarer
2006
2007
2008
2009
➊ 24,5
28,4
18,0
18,2
➋ 13,2
➌ 41,5
➍ 0,10
13,5
9,8
9,3
42,0
21,4
19,6
0,10
0,06
0,05
Fig. 18.3 Udregning af udvalgte miljøindikatorer.
Udregningen af miljøindikatorer kan du se på næste side med følgende eksempler:
205
Kapitel 18
01/05/09
11:14
Side 205
Analyse af miljøforhold
18
Der er på den ene side tale om at måle forholdet mellem størrelsen af
virksomhedens aktivitet og på den anden side dens forbrug af råvarer,
energi, udledning af spildevand, affald mv.
Eksempel 18.1
En virksomhed har ved systematiske målinger og registreringer samlet en række oplysninger om sine miljøforhold. I slutningen af 2007
foretog den nogle investeringer, der skulle forbedre miljøforholdene
for de ansatte og begrænse energiforbruget samtidig med, at en større
andel af affaldet skulle genbruges.
Det har ikke været muligt at angive virksomhedens aktivitet i form af
et antal færdigproducerede enheder, da virksomheden fremstiller
mange forskellige produkter. Derfor har man valgt at angive aktivitetsniveauet i form af antallet af produktionstimer. Nogle af målingerne er indsat i fig. 18.2 nedenfor.
Miljøtal
2006
Antal produktionstimer
Forbrug af elektricitet i kWh
Forbrug af råvarer i ton
2008
2009
330.000
350.000
360.000
420.000
8.085.000
9.940.000
6.480.000
7.644.000
138.930
148.050
139.320
161.280
4.356
4.725
3.528
3.906
13.680
14.689
7.704
8.226
1.390
1.475
6.145
7.911
Mængde af spildevand i m3
Mængden af affald i ton
2007
Mængden af genbrug i ton
Fig. 18.2 Registreringer af relevante miljøtal.
Miljøindikatorer
Ud fra disse registreringer kan man nu udregne en række miljøindikatorer, der som navnet antyder, skal indikere (sige noget om), hvordan virksomhedens miljøforhold udvikler sig. Nogle af disse beregninger vises i fig. 18.3 nedenfor.
Miljøindikatorer
2
Elforbrug i kWh pr. produktionstime
3
Spildevand i m pr. 1.000 produktionstimer
Affald i ton pr. 1.000 produktionstimer
Affaldsmængden i ton i forhold til forbrug af råvarer
2006
2007
2008
2009
➊ 24,5
28,4
18,0
18,2
➋ 13,2
➌ 41,5
➍ 0,10
13,5
9,8
9,3
42,0
21,4
19,6
0,10
0,06
0,05
Fig. 18.3 Udregning af udvalgte miljøindikatorer.
Udregningen af miljøindikatorer kan du se på næste side med følgende eksempler:
205
Kapitel 18
01/05/09
18
11:14
Side 206
Analyse af miljøforhold
➊ Elforbrug i kWh pr. produktionstime:
8.085.000 kWh
330.000 timer
➋ Spildevand i m3 pr. 1.000 prod.timer:
4.356 m3
330.000 timer
= 13,2 m3 pr. 1000 timer
➌ Affald i ton pr. 1.000 prod.timer:
13.680 ton
330.000 timer
= 41,5 ton pr. 1000 timer
➍ Affald i forhold til råvareforbrug:
13.680 ton
138.930 ton
= 24,5 kwh pr. time
= 0,10 ton affald
pr. ton råvarer
Af beregningerne kan du se, at virksomhedens investeringer i miljøforbedringer i slutningen af 2007, har haft stor virkning på forbruget
af elektricitet i 2008 og 2009. Tilsvarende kan du se, at mængden af
spildevand og affald pr. produktionstime er faldet væsentligt fra 2007
til 2008 og 2009. Affaldsmængden er også faldet i forhold til råvareforbruget.
Grafiske illustrationer
De nævnte miljøforhold kan også illustreres grafisk. Som eksempel
vises i fig. 18.4 virksomhedens affaldsmængder i et søjlediagram.
Affald (ton)
Affaldsmængder
16000
14000
12000
10000
8000
6000
4000
2000
0
2006
2007
2008
Fig. 18.4 Grafisk fremstilling af affaldsmængder.
206
2009
Kapitel 18
01/05/09
11:14
Side 207
Analyse af miljøforhold
18
Indekstal
Virksomhedens udvikling i miljøforhold kan i stedet for beregning af
miljøindikatorer og grafisk illustration også vises ved hjælp af indekstal, som er vist i fig. 18.5 nedenfor.
Indekstal
Indekstal
2006
2007
2008
2009
Antal produktionstimer
100
106
109
➊ 127
Forbrug af elektricitet
100
123
80
95
Forbrug af råvarer i ton
100
107
100
➋ 116
Mængden af spildevand
100
108
81
90
Mængden af affald
100
107
56
Mængden af genbrug
100
106
442
➌
60
569
Fig. 18.5 Udregning af indekstal.
Indekstal beregnes i hele tal og udregnes på følgende måde:
Indekstal =
Det aktuelle tal x 100
Basisårets tal
Normalt er basisåret det samme som startåret i forbindelse med
udregning af indekstal. I dette tilfælde er basisåret 2006. Udregningen
af nogle enkelte indekstal for året 2009, kan vises med følgende eksempler:
➊ Antal produktionstimer:
420.000 timer x 100
330.000 timer
= 127
➋ Forbrug af råvarer:
161.280 tons x 100
138.930 tons
= 116
➌ Affald:
8.226 tons x 100
13.680 tons
=
60
Af indekstallene i fig. 18.5 kan du se, at der har været en stigning i
antallet af produktionstimer på 27% over de 4 år. Råvareforbruget
har også været stigende fra 2006 til 2009, men ikke lige så meget som
stigningen i antallet af produktionstimer. Stigningen har kun været på
16%, hvilket kan skyldes en øget genanvendelse af materialer.
Forbruget af elektricitet samt mængden af spildevand og affald faldt
meget efter virksomhedens investeringer i miljøforbedringer i slutnin207