1. No category

MARTS 2013
DETAILHANDELSANALYSE
AABENRAA KOMMUNE
RAPPORT
2
DETAILHANDELSANALYSE AABENRAA
DETAILHANDELSANALYSE AABENRAA
INDHOLD
4SAMMENFATNING
8BUTIKSANALYSE
18BYMIDTEAFGRÆNSNINGER
22OPLANDSANALYSE
30MARKEDSLEJEPRISER
32 FORBRUGSUDVIKLING OG FREMTIDIGT AREALBEHOV
38 ORDFORKLARING
40 BRANCHEREGISTER
3
4
DETAILHANDELSANALYSE AABENRAA
SAMMENFATNING
Der er gennemført analyser af detailhandlen i Aabenraa Kommune i 2007 og
i 2012. Perioden har overordnet set været præget af en strukturudvikling,
der har budt på en del lukninger af både dagligvare- og udvalgsvarebutikker.
Baggrunden er, at forbruget ligesom i resten af landet er skrumpet, og at den
generelle strukturudvikling i detailhandlen har ført til færre butikker. Aabenraa
Kommune har fortsat underskud på handelsbalancen inden for både dagligvare- og udvalgsvarehandlen, men balancen er stort set uændret siden 2007.
INDLEDNING
Aabenraa Kommune igangsatte i efteråret 2012 en analyse af detailhandlen som et led i kommunens
overordnede planlægning for den fremtidige detailhandelsudvikling. Rapporten giver et overblik over
detailhandlens aktuelle tilstand i kommunen og forbrugernes indkøbsvaner og -præferencer.
Detailhandelsanalysen omfatter en opdateret kortlægning af butikkerne i kommunen. Resultaterne af
butiksanalysen er, hvor det er muligt, sammenlignet med detailhandelsanalysen fra 2007. Derudover
omfatter analysen også en interviewundersøgelse, der belyser, hvordan indbyggerne i Aabenraa
Kommune fordeler deres forbrug mellem de store byer og indkøbscentre, og hvilke præferencer de har,
når de vælger at handle i Aabenraa bymidte eller tager til andre byer uden for kommunen – herunder til
Tyskland – for at foretage indkøb.
Endeligt opstilles to scenarier for forbrugsudviklingen, der angiver spændet i forventningerne til udviklingen i forbruget, når der tages hensyn til befolkningsudviklingen, udviklingen i privatforbruget, øget
internethandel mv. Forbruget omregnes herefter til et arealbehov til butiksudvikling.
DETAILHANDLEN I AABENRAA KOMMUNE UNDER ÉT
Detailhandlen i Aabenraa Kommune består af ca. 290 butikker, hvoraf godt 50 % er lokaliseret i
Aabenraa by. Siden 2007 er antallet af butikker reduceret med ca. 17 %. På landsplan er strukturudviklingen fortsat op gennem 00’erne. I kombination med den økonomiske krise har det gjort et betydeligt
indhug i butiksbestanden. De sammen tendenser ses generelt i Danmark.
I 2011 havde detailhandlen i Aabenraa Kommune en samlet omsætning på 2,3 mia. kr., mens borgerne
i kommunen havde et forbrug på ca. 2,7 mia. kr. Der var således et ”handelsunderskud” på ca. 400 mio.
kr. Underskuddet kan også beskrives ved dækningsgraden, som angiver forholdet mellem butikkernes
omsætning og borgernes forbrug. For detailhandlen i Aabenraa Kommune under ét lå dækningsgraden i
2011 på 84. Der er således et underskud på handlen på ca. 15 %.
I 2007 blev dækningsgraden for hele kommunen målt til 86. Omsætningen var dengang ca. 2,7 mia. kr.,
og det samlede forbrug var ca. 3,2 mia. kr. Både omsætningen og forbruget er således faldet med ca. 15
%. Samlet set er Aabenraa Kommunes styrkeposition overfor nabokommunerne og grænsehandlen stort
set uændret siden 2007, da forbrug og omsætning er faldet stort set lige meget.
Det samlede billede er således, at detailhandlen i Aabenraa Kommune har bevaret sin position, men da
både omsætning og forbrug er faldet under finanskrisen, er der i dag grundlag for færre butikker end i
2007.
DETAILHANDLEN I BYERNE I AABENRAA KOMMUNE
Detailhandlen i byerne i Aabenraa Kommune kan opdeles i Aabenraa by, områdebyerne og lokalbyerne,
som er karakteriseret ved at have betydelige forskelle, udfordringer og muligheder.
AABENRAA BY
Aabenraa by er egnens gamle købstad og handelsby. De relativt korte afstanden til Haderslev, Tønder,
Sønderborg, Kolding og den dansk-tyske grænse betyder, at handlen kun i et vist omfang kan ”holdes
hjemme”. Butikkerne i Aabenraa by står for ca. 50 % af den samlede detailhandelsomsætning i hele
kommunen.
Aabenraa centrum er kendetegnet ved en lang gågade. Nørreport, Ramsherred og Storegade er den
gennemgående strøggade med en længde på ca. 750 m. Butikkerne dækker stort set alle brancher i
DETAILHANDELSANALYSE AABENRAA
detailhandlen med en vis koncentration af tøj- og skobutikker, som typisk er kendetegnende for
bymidterne i de mellemstore handelsbyer. Det er også kendetegnet for strukturen i bymidten,
at Madevej udgør et parallelstrøg, som rummer flere større udvalgsvarebutikker som f.eks. Jysk
og Skousen, der typisk ligger i byernes yderområder, og Føtex, der er bymidtens største butik
og største trækkraft på kundetilstrømningen til bymidten.
Uden for bymidten er der butikskoncentrationer tre steder i byen. Ved Løgumklostervej er der
et lokalcenter med en discountbutik og et par større udvalgsvarebutikker. Ved Vestvejen og
Langrode er der en koncentration af køkkenbutikker og bilforhandlere. Ved Tøndervej er der et
områder med discountbutikker samt byggemarked, autoforhandler mv.
Siden 2007 er der sket en omfordeling i detailhandlen i Aabenraa. Alene på gågadestrækningen er der registreret 15 færre butikker end i 2007.
De forskellige strækninger af gågaden har udviklet sig forskelligt siden 2007. Den nordlige del
mellem Nørreport og Ramsherred 29 har generelt oplevet en del butikslukninger. Siden 2007
er der lukket 10 butikker uden, at nye er åbnet, og i efteråret 2012 flyttede H&M ca. 150 m fra
Ramsherred 1 til Ramsherred 37-39 i den centrale del af gågaden. Også andre butikker som
Carstensens Tehandel er flyttet til lokaler nærmere Storegade.
Den centrale del mellem Ramsherred 31 og Storegade 17 har oplevet en tilgang af stærkere
butikker. I perioden 2007-2012 er der lukket 6 butikker, men de er alle blevet erstattet af nye
og stærke butikker - herunder Vero Moda, TDC og Matas, og som nævnt er H&M flyttet til en
ny 1.400 m2 butik i et nyt, mindre butikscenter på ca. 1.700 m2, som åbnede i efteråret 2012.
Den sydlige del mellem Storegade 19 og Storetorv 9 har ligesom den nordlige del oplevet en
række butikslukninger, uden at nye butikker er åbnet. De 5 lukkede butikker er kendetegnet
ved at være mindre butikker uden for kædesamarbejde.
Udover den øget koncentration af strøgbutikkerne er der åbnet en række større udvalgsvarebutikker – både nordvest ved Vestvejen og Langrode og syd for det centrale handelsstrøg ved
Tøndervej.
OMRÅDEBYERNE
Områdebyerne, Rødekro, Padborg/Kruså og Tinglev har udviklet sig forskelligt siden 2007.
Rødekro (ca. 6.100 indbyggere) er den næststørste by i Aabenraa Kommune og ligger kun ca.
5 km fra Aabenraa. Byens ca. 40 butikker ligger i bymidten i den centrale del af byen og ved
Brunde i den nordlige del af Rødekro ligger en række større udvalgsvarebutikker samt flere butikker, der forhandler særligt pladskrævende varer. Rødekro har et bredt udvalg af dagligvarer
5
6
DETAILHANDELSANALYSE AABENRAA
og et forholdsvist stort udbud af øvrige udvalgsvarebutikker, når nærheden til Aabenraa tages i
betragtning. Udvalget af beklædningsbutikker er meget begrænset i Rødekro.
Siden 2007 er både Netto og Rema 1000 flyttet til nye placeringer i den østlige del af Rødekro,
Samlet er der sket en udtynding af detailhandlen i bymidten, byens detailhandelsudbud er blevet
mere spredt og der er sket en forskydning mod den østlige del af byen nærmest Aabenraa og
motorvejen.
Padborg og Kruså (tilsammen ca. 6.100 indbyggere) er det største handelsområde i den sydlige
del af Aabenraa Kommune og rummer tilsammen ca. 30 butikker. Padborg er ca. 3 gange større
end Kruså målt både på antal indbyggere, omsætning og butiksareal. Tilsammen har den sydlige
del af Aabenraa Kommune en dækningsgrad, der stort set svarer til gennemsnittet for Aabenraa
Kommune som helhed. Når det tages i betragtning, at de sydligste byer er stærkt udfordret af
grænsehandlen, klarer især Padborg sig godt. Udover supermarkeder og discountbutikker er
dagligvarehandlen i Padborg præget af 3 store tankstationer i erhvervsområderne ved motorvejen. Tilsammen har de en omsætning, der svarer til et mellemstort supermarked.
Padborg har et rimeligt udvalgsvareniveau byens størrelse og nærhed til grænsen taget i betragtning. Ca. 10 butikker ligger koncentreret omkring centret ved Torvegade nær ved Padborg
station. I den sydlige del af Padborg langs en strækning på ca. 500 m ved den renoverede og
brostensbelagte Nørregade er der yderligere knap 10 butikker. Afstanden mellem de to områder
er for stor til at udgøre en sammenhængende centerdannelse.
De ca. 10 butikker i Kruså er begrænset til et supermarked, en tankstation og en række mindre
udvalgsvarebutikker.
Tinglev (ca. 2.800 indbyggere) ligger ca. 15 km fra både Aabenraa, Tønder og den tyske grænse.
De korte afstande og den store konkurrence har betydet, at detailhandlen i Tinglev – og den
øvrige vestlige del af Aabenraa Kommune – er udfordret. Det kommer bl.a. til udtryk ved lave
dækningsgrader for dagligvarer på ca. 60 for den vestlige del af Aabenraa Kommune med Tinglev
som hovedby. Som et andet billede har Netto valgt at lukke, mens Fakta er flyttet til en mere
synlig placering. I en by på Tinglevs størrelse er det netop dagligvarehandlen, der er drivkraft for
detailhandlen. Nær Tinglev ligger Bylderup-Bov, som med en Spar købmand også har en rimelig
dagligvareforsyning.
DE ØVRIGE LOKALBYER
Felsted, Bylderup-Bov, Løjt Kirkeby, Holbøl og Kliplev har alle en velfungerende dagligvareforsyning. Flested, Løjt Kirkeby og Kliplev har et supermarked og dermed adgang til fuldt sortiment for
områdets borgere. Byerne har kun en meget begrænset handel med udvalgsvarer. Flere af dem
har mistet udvalgsvarebutikker siden 2007. Rens har mistet sin dagligvarebutik i 2012.
DETAILHANDELSANALYSE AABENRAA
Udviklingen kan tilskrives den generelle strukturudvikling, der har skabt en centralisering af
udvalgsvarehandlen i de større byer, brancheglidningen, hvor flere dagligvarebutikker også
forhandler udvalgsvarer og ikke mindst den økonomiske krise, der især har reduceret grundlaget for udvalgsvarehandlen.
Reduktionen i forbruget har betydet, at omtrent halvdelen af alle butikker på landsplan i 2011
havde røde tal på bundlinjen, og næsten en fjerdedel var direkte lukningstruede. Det er især
gået ud over forholdvis nystartede butikker, som ikke har oparbejdet en økonomisk soliditet, og
butikker, der har skullet gennemgå et generationsskifte.
HVOR HANDLER AABENRAA KOMMUNES BORGERE?
I forbindelse med detailhandelsanalysen er der foretaget en interviewundersøgelse med ca. 350
borgere i Aabenraa Kommune. Undersøgelsen giver bl.a. et billede af, hvor borgerne i Aabenraa
Kommune handler.
Interviewundersøgelsen viser, at dagligvarehandlen typisk sker nær bopælen, men at også
de tyske grænsebutikker har et solidt greb i dagligvarehandlen. Der er stor forskel på, i hvor
stor udstrækning interviewpersonerne handler i Tyskland. Eksempelvis handler borgerne i den
sydligste del af Aabenraa Kommune omkring halvdelen af deres dagligvarer syd for grænsen,
hvorimod andelen er omkring 15 % for borgerne i den nordlige del.
Når det gælder beklædning viser undersøgelsen, at en betydelig andel af forbruget lægges
i butikker uden for Aabenraa Kommune. Sønderborg, Kolding og Haderslev er de største
konkurrerende danske byer. Sønderborg tiltrækker mest handel. Kolding lidt mindre og herefter
Haderslev. Udover de danske byer lægges en del af beklædningsforbruget i tyske butikker.
Borgerne i den sydlige del af kommunen lægger ca. 20-30 % af beklædningsforbruget i tyske
butikker, mens andelen er ca. 10 % for borgere i den nordlige del. Den lave dækningsgrad på
60 for beklædning skal således både ses i sammenhæng med handlen i tyske butikker, og at
en stor del af tøj, sko mv. handles i konkurrerende byer.
Undersøgelsen viser, at en vis andel af forbruget af øvrige udvalgsvarer lægges uden for
Aabenraa Kommune. Til gengæld tiltrækker de øvrige sønderjyske handelsbyer ikke så stor en
andel som beklædningsforbruget. Øvrige udvalgsvarer handles i et vist omfang også i de tyske
butikker. Borgerne i den sydlige del lægger ca. 15-20 % af forbruget til øvrige udvalgsvarer i
tyske butikker, mens andelen er ca. 5-10 % for borgerene i den nordlige del. Øvrige udvalgsvarer holdes i højere grad hjemme i kommunen end beklædningsforbruget.
Undersøgelsen viser, at butikkerne syd for grænsen udover at varetage grænsehandlen i et
stort opland også fungerer som lokale butikker for borgerne i den sydlige del af Aabenraa
Kommune. Analysen viser også, at borgerne i Aabenraa Kommune køber i størrelsesordenen
20 % af dagligvarerne, ca. 15 % af beklædningsindkøbene og ca. 10 % af øvrige udvalgsvarer
syd for grænsen. Grænsehandlen er således en væsentlig årsag til den lave dækningsgrad for
dagligvarer på 84. Det skønnes, at grænsehandlen tiltrækker dagligvarehandel fra Aabenraa
Kommune i omegnen af 300 mio. kr. årligt. Den lave dækningsgrad for beklædning skyldes ikke
kun handel syd for grænsen men i højere grad konkurrence fra Sønderborg, Kolding, Haderslev
mv. Den lave andel af øvrige udvalgsvarer købt syd for grænsen er en medvirkende forklaring
på, at Aabenraa Kommune står forholdsvis godt inden for øvrige udvalgsvarer.
AREALBEHOV
Forbrugerne har de senere år ændret adfærd og er blevet mere tilbageholdende samtidig med,
at de har øget handlen på internettet. Det har betydning for arealbehovet i fremtiden, som er
vurderet til maksimalt at være i størrelsesordenen 12.000 m2 i hele Aabenraa Kommune de
kommende 12 år.
Strukturudviklingen forventes at skabe behov for en vis omfordeling af butiksarealer, hvor
butikker i nogle områder lukker, mens der etableres nyt butiksareal andre steder bl.a. som følge
af at et ønske om at udvide eller flytte butikken for at opnå et tidssvarende butikskoncept og
-indretning. Der kan derfor være behov for nyt butiksareal udover det beregnede behov som
følge af en omfordeling af forbruget, geografisk omfordeling internt i byerne eller behov for
fornyelse af udbuddet af butikslokaler.
7
8
DETAILHANDELSANALYSE AABENRAA
BUTIKSANALYSE
Kortlægningen af butikker i Aabenraa Kommune giver et overblik over antallet af butikker, hvordan dækningen med butikstyper er i byerne, hvor meget areal butikkerne har, og hvor stærk
handelslivet står i byerne. Der kan på de væsentligste områder
sammenlignes med en tilsvarende kortlægning fra 2007.
KORTLÆGNING AF BUTIKKER
Udgangspunktet for detailhandelsanalysen er en kortlægning af alle butikker i
Aabenraa Kommune. Butikkerne er kortlagt med afsæt i den seneste butiksliste fra
2007 efterfulgt af en kvalitetssikring via besigtigelse, internetopslag, mv.
REGIONALE FORHOLD I SØNDERJYLLAND
Sønderjylland er karakteriseret ved mange mindre og få mellemstore byer, der er
fordelt over et stort område, og hvor de største byer også er områdets stærkeste
handelsbyer. Den spredte bystruktur afspejler sig i detailhandelsstrukturen, hvor
der ikke er en enkelt altdominerende handelsby. De større handelsbyer omkring
Aabenraa er Haderslev, Sønderborg, Kolding og Flensborg. Grænsebutikkerne er
også et væsentligt udbudspunkt.
Detailhandlen i Aabenraa Kommune er koncentreret i Aabenraa by, som er det
naturlige midtpunkt for handlen i kraft af sin størrelse og tradition som købstad og
overordnet handelsby. De øvrige handelsbyer er primært koncentreret om dagligvarehandlen og forsyner et mere lokalt opland.
AFSTANDE FRA AABENRAA
Haderslev
30 km
Grænsen
30 km
Flensburg
35 km
Sønderborg
40 km
Kolding
55 km
DETAILHANDELSANALYSE AABENRAA
/Bystørrelser baseret på indbyggertal. Kilde: Danmarks Statistik
BUTIKKER I 2012
Aabenraa by har i alt ca. 150 butikker svarende til godt halvdelen af alle butikker
i kommunen. Udbuddet vidner om byens styrke og betydning som handelsby
for et større opland. Detailhandlen er koncentreret omkring Ramsherred og
Storegade, som er Aabenraas centrale handelsstrøg. På den ca. 750 m lange
gågadestrækning fra Nørreport i nord til Vestergade i syd, er der ca. 70 butikker.
Butikkerne dækker et bredt udvalg inden for alle hovedbrancher. Især mindre
beklædningsbutikker er stærkt repræsenteret.
Aabenraa har en god bredde i dagligvareudbuddet, der strækker sig fra det
store Føtex-varehus med et bredt varesortiment inden for food og non-food til
9
10
DETAILHANDELSANALYSE AABENRAA
2012
/Antal butikker fordelt på hovedbranche.
specialbutikker som slagter, fiskehandler og vinforretning. Inden for beklædning
og øvrige udvalgsvarer har Aabenraa en del af de kendte kædekoncepter som
Idé Møbler, HTH, Kvik, H&M, JYSK og Fona og specialbutikker som optikere,
telebutikker og kosmetikforretninger.
Den største ankerfunktion er Føtex, som ligger centralt i bymidten. Det er også
her, hvor mange af strøgets kunder parkerer. Området er præget af andre butikker med ankerfunktion som herunder JYSK, det nye 1.700 m2 butikscenter med
bl.a. den nye H&M butik, Fona og andre store kædebutikker. Ved Ramsherred
1 i den nordlige del af gågaden ligger Rema 1000, som trækker en del kunder
til, men området er svækket. H&M er flyttet til det nye center, og der er i alt ca.
10 tomme butikslokaler i området. Den centrale del af gågaden strækker sig
frem til Storetorv. I Søndergade, der udgør den sydlige del af indkøbsstrøget, er
butiksudbuddet mere spredt, og der er flere tomme butikslokaler.
Rødekro er kommunens næststørste handelsby med ca. 40 butikker. Rødekro
ligger kun ca. 5 km fra Aabenraa. Tilsammen rummer de to byer knap 70 % af
alle butikker i Aabenraa Kommune. Rødekro har et bredt udvalg inden for dagligvarehandlen i form af et supermarkedet Super Brugsen, der er byens største
butik, og flere discountbutikker samt specialbutikker som bager og ostehandler.
I januar 2012 flyttede Rema 1000 til nye og større lokaler i Østergade og i marts
flyttede Netto til nye og større lokaler ved Skånevej. Udflytningen af dagligvarebutikkerne har betydet, at byens detailhandelsudbud er blevet mere spredt.
BYMØNSTER
Detailhandelsanalysen
fokuserer på de byer, som
rummer den primære
detailhandel i Aabenraa
Kommune. Byerne i analysen
omfatter:
Hovedby
Aabenaa/Rødekro
Områdebyer
Padborg/Kruså og Tinglev
Lokalbyer
Felsted, Bylderup-Bov, Løjt
Kirkeby, Holbøl, Kliplev og
Hjordkær
DETAILHANDELSANALYSE AABENRAA
Rødekros størrelse og opland skaber grundlag for et vist udbud af butikker inden
for beklædning og øvrige udvalgsvarer, som dækker boghandel, elektronik,
sportsudstyr mv., men der er ikke tale om et fuldt dækkende butiksudbud, og der
er en svag dybde inden for den enkelte brancher.
Padborg og Kruså ligger ca. 30 km syd for Aabenraa nær ved grænsen
til Tyskland. I Padborg er byens ca. 20 butikker koncentreret i og omkring
Torvegadecentret, der er centralt placeret i byen på den østlige side af jernbanen.
De store dagligvarebutikker, Super Brugsen, Netto og Fakta spiller en vigtig rolle
for at trække kunder til området til gavn for udvalgsvarebutikkerne i området. I
nabobyen Kruså ligger byens ca. 10 butikker mere spredt. Den største butik,
Super Best, ligger i den østlige del af byen uden for det øvrige handelsområde
ved Flensborgvej. Det er hovedsageligt dagligvarebutikkerne, der trækker
omsætningen op i Padborg og Kruså. Også tankstationerne har en vis betydning
for dagligvarehandlen i området. Tilsammen har tankstationerne en omsætning,
der svarer til et mellemstort supermarked. Afstanden til de nærmeste grænsebutikker er kun ca. 2 km, og konkurrencen om bl.a. dagligvarekunderne er blevet
hårdere. I starten af 2013 planlægger Fakta at åbne to butikker i Harrislee og
Aventoft lige syd for grænsen, som vil give dagligvarehandlen yderligere konkurrence. Udvalgsvarehandlen i Padborg og Kruså er ikke så bredt dækkende
som i Rødekro, og rummer især mellemstore butikker som dame- og herretøj,
isenkram, boghandel og byggemarked.
Tinglev ligger ca. 15 km sydøst for Aabenraa og rummer ca. 20 butikker.
Detailhandlen er koncentreret omkring Jernbanegade, Stationsvej og den østlige
del af Hovedgaden med Super Brugsen som byen største butik. Tinglev har et
rimeligt udbud af dagligvarer med både et supermarked, to discountbutikker og
en bager. Udvalgsvarehandlen i Tinglev er begrænset til få mindre butikker som
optiker, urmager og farvehandler. I sommeren 2011 lukkede Netto butikken i
Tinglev.
Antallet af butikker i de øvrige byer, Bylderup-Bov, Løjt Kirkeby, Kliplev, Holbøl og
Hjordkær afspejler stort set byernes indbyggertal. Byerne har 1-2 dagligvarebutikker i form af minimarked eller discountbutik. Særligt Løjt Kirkeby har et godt
dagligvareudbud med både en stor Super Brugsen og en Kiwi Minipris. I Kollund
er der en møbelbutik, el salg og en dyrehandel.
ANTAL INDBYGGERE OG BUTIKKER 2012
INDBYGGERE
DAGLIGVARER
BEKLÆDNING
ØV. UDV.
VARER
PLADSKR.
VARER
TOTAL
ANDEL
15.744
39
37
62
14
152
53%
RØDEKRO
6.122
13
4
20
5
42
15%
TINGLEV
2.784
8
1
8
1
18
6%
AABENRAA
PADBORG
4.476
7
3
11
1
22
7%
KRUSÅ
1.647
2
1
7
1
11
4%
FELSTED
1.111
2
2
2
0
6
2%
BYLDERUP-BOV
1.453
2
0
1
1
4
1%
LØJT KIRKEBY
2.251
2
0
0
1
3
1%
KLIPLEV
1.247
1
0
0
1
2
1%
ØVRIGE BYER OG
LANDDISTRIKTER
22.765
13
2
9
4
28
10%
I ALT
59.600
89
50
119
29
288
100%
11
12
DETAILHANDELSANALYSE AABENRAA
ANTAL BUTIKKER - UDVIKLING 2007-2012
2007
2012
UDVIKLING
ANTAL BUTIKKER
UDVIKLING
%
AABENRAA (ØST)
169
149
-20
-12 %
RØDEKRO (NORD)
41
44
+3
+7 %
PADBORG/KRUSÅ (SYD)
56
40
-16
-29 %
TINGLEV (VEST)
33
26
-7
-21 %
HELE KOMMUNEN
297
258
-38
-13 %
ANTALLET AF BUTIKKER ER HER OPGJORT UDEN BUTIKKER MED SÆRLIGT PLADSKRÆVENDE VAREGRUPPER.
KÆDETILKNYTNING 2012
DAGLIGVARER
BEKLÆDNING
ØV. UDV.VARER
PLADSKRÆVENDE
I ALT
ANDEL AF
BUTIKKER I
KÆDE
KAPITALKÆDE
46
13
36
5
100
37%
FRIVILLIG KÆDE
23
11
22
56
21%
UDEN FOR KÆDE
20
26
62
7
115
42%
I ALT
ANDEL AF BUTIKKER
I KÆDE
89
50
119
12
270
26%
9%
21%
2%
58%
UDVIKLING I ANTAL BUTIKKER SIDEN 2007
Antallet af butikker i Aabenraa Kommune er blevet reduceret fra 347 registrerede
butikker i 2007 til 288 i 2012 svarende til en tilbagegang på ca. 17 %. Det dækker
over en reduktion i antallet af dagligvarebutikker med ca. 17 %, en reduktion i
udvalgsvarebutikker på ca. 11 % og en reduktion af butikker, der forhandler særligt
pladskrævende varer, på ca. 25 %.
Forskellige opgørelser tyder på, at der på landsplan i kriseåret 2008 alene lukkede
butikker i størrelsesordenen ca. 4-5 % af den samlede bestand, mens det vurderes
- om end det er usikkert - at der yderligere er lukket ca. 4-5 % fra 2008 og frem til
2012. Samlet set vurderes tilbagegangen i butiksbestanden i Aabenraa Kommune
at være mere markant end udviklingen på landsplan de seneste 12 år.
Aabenraa by har siden 2007 mistet ca. 20 butikker svarende til 12 %. Der er åbnet
et nyt Løvbjerg supermarked ved H. P. Hansens Gade og 5 boksbutikker ved
Vestvejen og Langrode. Derudover er der sket en række udskiftninger i gågaden
ved Ramsherred/Storegade.
Rødekro har haft en svag vækst på tre butikker fra 2007 til 2012.
De øvrige mindre byer har mistet butikker. Det er især byer som Tinglev og Padborg,
der har mistet butikker. De lukkede butikker er hovedsageligt mindre butikker, der
forhandler tøj, elektronik, blomster mv.
KÆDER I AABENRAA KOMMUNE
Antallet af butikker med tilknytning til kapitalkæder er normalt et udtryk for butiksbestandens samlede attraktion og styrke i oplandet. Det er samtidig også vigtigt for
handelslivet, at de centralt styrede og forholdsvis ensartede kapitalkædebutikker
suppleres af butikker i frivillige kæder og uden for kædesamarbejde, som bidrager til
variation i butiksudbuddet.
DETAILHANDELSANALYSE AABENRAA
2012
/Areal af butikker fordelt på hovedbranche.
Analysen viser, at ca. 58 % af butikkerne i Aabenraa Kommune indgik i et kædesamarbejde i 2012. Ca. 37 % af butikkerne i Aabenraa Kommune indgik i en kapitalkæde i 2011, ca. 21 % var med i en frivillig kæde og ca. 42 % var uden for
kædesamarbejde. Til sammenligning var ca. 50 % af butikkerne på landsplan med i et kædesamarbejde i 2012.
Især dagligvarebutikkerne har en høj andel af kapitalkædebutikker. Udviklingen inden for dagligvarer er drevet af hård
priskonkurrence og fordele ved at drive et stort antal butikker efter faste koncepter i centralt styrede kæder. De senere år
har discountbutikkerne, der alle indgår i kapitalkæder, øget deres udbredelse, og samtidigt er eksempelvis minimarkeder
og mindre supermarkeder, der typisk indgik i frivillige kæder, blevet reduceret i antal. Dagligvarebutikkerne i Aabenraa
Kommune, der står uden for kædesamarbejde, er hovedsageligt kiosker og specialdagligvarebutikker som bagere,
slagtere, vinbutikker og etniske fødevarebutikker.
Omkring halvdelen af butikkerne inden for beklædning og øvrige udvalgsvarer er selvstændige butikker uden for kædesamarbejde, hvilket afspejler, at der her er bedre muligheder og lokalt initiativ til at starte og drive selvstændig forretning.
13
14
DETAILHANDELSANALYSE AABENRAA
BRUTTOETAGEAREAL 2012
BYOMRÅDE
DAGLIGVARER
BEKLÆDNING
ØVRIGE UDVALGSVARER
PLADSKR.
VAR.ER
TOTAL
TOTAL
M2
M2
M2
M2
M2
%
AABENRAA
19.500
10.900
30.500
18.800
79.700
49%
RØDEKRO
8.200
600
16.600
7.000
32.500
20%
TINGLEV
4.500
400
3.700
1.000
9.600
6%
PADBORG
5800
800
4.000
1400
12.000
7%
900
600
2.100
40
3.700
2%
1.300
200
100
0
1.600
1%
800
0
600
700
2.100
1%
LØJT KIRKEBY
2.500
0
0
800
3.300
2%
KLIPLEV
1.000
0
0
1.400
2.400
1%
500
0
1.000
0
1.500
1%
3.500
200
5.400
5.500
14.600
9%
48.500
13.700
63.100
36.700
163.100
100%
KRUSÅ
FELSTED
BYLDERUPBOV
HJORDKÆR
ØVRIGE BYER
OG LANDDISTRIKTER
I ALT
BRUTTOETAGEAREALET OMFATTER BUTIKKERNES SAMLEDE AREAL, HERUNDER SALGSAREAL, LAGER, KONTOR, PERSONALERUM MV.
OMSÆTNING 2011
DAGLIGVARER
BEKLÆDNING
ØV. UDV.VARER
TOTAL
TOTAL
MIO. KR.
MIO. KR-
MIO. KR.
MIO. KR.
%
AABENRAA
523
200
494
1.216
53%
RØDEKRO
171
4
134
309
14%
TINGLEV
102
0-5
27
125-135
6%
PADBORG
134
15
58
207
9%
KRUSÅ
25-35
0
24
50-60
2%
FELSTED
15-25
0-5
0-5
20-30
1%
BYLDERUP-BOV
20-30
0
0-5
20-30
1%
LØJT KIRKEBY
70-80
0
12
80-90
4%
KLIPLEV
25-35
0
0-5
30-40
1%
HJORDKÆR
15-20
0
0-5
15-25
1%
101
0-5
74
175-185
8%
1.224
222
831
2.277
100%
ØVRIGE BYER OG
LANDDISTRIKTER
I ALT
* OMSÆTNINGERNE ER ANONYMISERET, HVIS DER ER 3 ELLER FÆRRE SAMMENLIGNELIGE BUTIKKER I KATEGORIEN.
BELØBENE ER INKL. MOMS.
BYERNE ER AFGRÆNSET TIL BYMÆSSIG BEBYGGELSE OG DÆKKER IKKE OPLANDE OMKRING BYERNE.
BUTIKSAREAL
Der er i 2012 registreret et samlet bruttoetageareal til butikker på ca. 163.000 m2 i Aabenraa Kommune. Aabenraa by
som helhed står for knap 50 %. Tilsammen rummer Aabenraa og Rødekro ca. 70 % af det samlede bruttoetageareal til
detailhandel i kommunen. Set på hovedvaregrupper er arealet fordelt med ca. 30 % til dagligvarer, 8 % til beklædning, 39
% til øvrige udvalgsvarer og 23 % til særligt pladskrævende varegrupper.
DETAILHANDELSANALYSE AABENRAA
/Omsætningsfordeling for dagligvarer og udvalgsvarer.
Padborg og Kruså rummer tilsammen knap 10 % af det samlede butiksareal, og Tinglev rummer ca. 7 %. De øvrige byer
og landdistrikter rummer de resterende ca. 15 %.
Siden 2007 er arealet reduceret med ca. 14 %. Det er hovedsageligt udvalgsvarehandlen, der har oplevet en arealreduktion.
OMSÆTNING
Detailhandlen i Aabenraa Kommune omsatte i 2011 for ca. 2,3 mia. kr. inkl. moms. Omsætningen er koncentreret omkring Aabenraa og Rødekro. Tilsammen stod de to byer for ca. 1,5 mia. kr. svarende til omkring 70 % af omsætningen i
Aabenraa Kommune. Aabenraa by står for ca. 2/3 af den samlede udvalgsvareomsætning i Aabenraa Kommune.
Butikkerne i Padborg og Kruså omsætter for ca. 11 % af den samlede omsætning i detailhandlen i Aabenraa Kommune,
Tinglev står for ca. 6 % mens Felsted, Bylderup-Bov og Hjordkær hver står for ca. 1 % af den samlede omsætning i
detailhandlen. Løjt Kirkeby skiller sig lidt ud med en andel på ca. 4 %.
FORBRUG OG DÆKNINGSGRAD
Ved hjælp af et udtræk fra Danmarks Statistik på forbrugsgrupper er indbyggernes forbrug i Aabenraa Kommune
beregnet. Det gør det muligt at beregne dækningsgraden, der er butikkernes omsætning divideret med indbyggernes
15
16
DETAILHANDELSANALYSE AABENRAA
forbrug. Der er beregnet dækningsgrader for kommunen som helhed og for 4
oplande med hver deres hovedby. Dækningsgraden er et udtryk for et givent områdes
detailhandelsmæssige styrke. En dækningsgrad over 100 % udtrykker, at der er et handelsoverskud, hvor butikkerne i området omsætter for mere end indbyggerne forbruger.
Det betyder, at kommunen eller byen står stærkt som udbudspunkt i et opland, der
rækker uden for kommune- eller bygrænsen.
Det skal bemærkes, at internethandlen er trukket ud af forbruget ved beregning af dækningsgraderne i 2011. Begrundelsen er, at internethandlen i dag har nået et betydeligt
omfang, og at det påvirker et ønske om, at dækningsgraden udtrykker forholdet mellem
omsætning og forbrug i fysiske butikker. Hvis internethandlen var trukket ud af forbruget
i analysen fra 2007, hvor den havde nået et vist niveau, så ville dækningsgraden
dengang have været lidt højere. Der er på baggrund af vurderinger af forskellige kilder
trukket 1 % af dagligvareforbruget, 8 % af forbruget til beklædning og 10 % af forbruget
til øvrige udvalgsvarer ud af beregningerne i 2007.
DÆKNINGSGRAD I AABENRAA KOMMUNE
Dækningsgraden for Aabenraa Kommune under ét er i 2011 opgjort til ca.
84. Butikkernes omsætning er således 16 % mindre end borgernes forbrug.
Dækningsgraden er for dagligvarer beregnet til 88, og det er det laveste niveau i de
sønderjyske kommuner. Baggrunden er, at Aabenraa Kommune ligger tættest på de
store grænsebutikker, og at Sønderborg og Haderslev er større byer, der i højere grad
kan holde på den lokale handel.
For beklædning er dækningsgraden beregnet til 60. En høj andel af borgernes forbrug til
tøj, sko og andre beklædningsvarer lægges således uden for Aabenraa Kommune. Der
er kun få beklædningsbutikker uden for Aabenraa bymidte.
Dækningsgraden for øvrige udvalgsvarer er i 2011 beregnet til 93. Øvrige udvalgsvarer
har således den stærkeste position af de tre hovedvaregrupper i Aabenraa Kommune.
Sammenlignet med 2007 er den samlede dækningsgrad for Aabenraa Kommune gået
lidt tilbage. I 2007 blev dækningsgraden opgjort til 86 for kommunen som helhed. Målt
på dækningsgrad har detailhandlen i Aabenraa Kommune således stort set bevaret sin
position. Antallet af butikker er faldet, arealet er reduceret og omsætningen er reduceret,
men når faldet i omsætning ses i forhold til det faldende forbrug, så har detailhandlen i
Aabenraa Kommune stort set bevaret sin markedsandel.
Dækningsgraden for dagligvarer er steget med 3 procentpoint svarende til en stort set
uændret eller en svagt stigende tendens. Analysen peger således på, at dagligvarehandlen har fastholdt sin position siden 2007 trods hård konkurrence fra grænsehandlen. Dagligvarer købes tæt på bopælen, og discountbutikkerne oplever vækst - også
i mindre byer. Det er også et udtryk for, at dagligvarehandlen i lidt højere grad end i
2007 holdes hjemme i Aabenraa Kommune. Det er bemærkelsesværdigt, at ingen
områder i Aabenraa Kommune har en dækningsgrad på dagligvaresiden over 100. I
Haderslev, Tønder og Sønderborg Kommuner ligger dækningsgraden for dagligvarer
10-40 procentpoint over niveauet i Aabenraa Kommune. Af de sønderjyske kommuner
er Aabenraa Kommune den kommune, der ligger tættest på de tyske grænsebutikker,
og fra motorvejen og hovedvej 170 ved Kruså er der høj tilgængelighed til de tyske
grænsebutikker og handelsmiljøet i Flensborg.
Dækningsgraden for udvalgsvarer som helhed er reduceret med 7 procentpoint. Det
indikerer, at Aabenraa står svagere i den regionale konkurrence sammenlignet med
2007. I samme periode har internethandlen taget betydelige markedsandele fra de
fysiske butikker, men da forbruget til internethandel er trukket ud afspejler det sig ikke i
dækningsgraden.
DETAILHANDELSANALYSE AABENRAA
I de omkringliggende kommuner er dækningsgraden for beklædning højere end i Aabenraa
Kommune. Dækningsgraden i Tønder Kommune ligger eksempelvis ca. 30 procentpoint over,
og Sønderborg Kommune ligger ca. 50 procentpoint højere. Dækningsgraden for øvrige udvalgsvarer svarer stort set til niveauet i de øvrige sønderjyske kommuner. Ved sammenligning
med de omkringliggende kommuner er det vigtigt at være opmærksom på, at der kan være
forskelle i metoder, som betyder at de direkte sammenligninger skal tages med et forbehold.
Ifølge Skatteministeriet udgjorde grænsehandlen i 2007 ca. 13 mia. kr. I 2011 skønnes den
at udgøre ca. 10 mia. kr. Niveauet indikerer, at grænsehandlen stadig udgør en væsentlig
konkurrent til detailhandlen i Aabenraa Kommune, og det afspejler sig også i de relativt lave
dækningsgrader.
DÆKNINGSGRADERNE I DE FORSKELLIGE OMRÅDER
Aabenraa-området er med en samlet dækningsgrad på 111 det klart stærkeste delområde i
kommunen. Det dækker over, at dækningsgraden for dagligvarer er 97 mens dækningsgraderne er 120 for beklædning og 129 for øvrige udvalgsvarer.
Den nordlige del af Aabenraa Kommune med Rødekro som centrum for detailhandlen har en
samlet dækningsgrad på 71. Dækningsgraden på 75 for dagligvarer er lav og afspejler byens
mindre størrelse, nærheden til grænsen samt nærheden til Aabenraa. Detailhandlen med
beklædning er meget begrænset. Rødekro klarer sig forholdsvist godt inden for handel med
øvrige udvalgsvarer.
Den sydlige del af Aabenraa Kommune med Padborg og Kruså som det største handelsområde klarer sig bedre på dagligvaresiden end Aabenraa Kommune som gennemsnit. Det skal
ses i lyset af 3 store tankstationer, som tilsammen har en omsætning svarende til et mellemstort supermarked. Handlen med beklædning er meget begrænset, mens dækningsgraden
for de øvrige udvalgsvarer er ca. 75. De to nye discountbutikker, som i foråret 2013 åbner i
Harrislee lige syd for grænsen, skaber yderligere konkurrence.
Den vestlige del af Aabenraa Kommune, med Tinglev som den største hovedby, står med en
dækningsgrad på 40 % markant svagere end de øvrige områder.
DÆKNINGSGRAD 2011
DAGLIGVARER
BEKLÆDNING
ØV. UDV.VARER
I ALT
97
120
129
111
RØDEKRO (NORD)
75
5-10
93
71
PADBORG/KRUSÅ (SYD)
88
21
75
75
AABENRAA (ØST)
TINGLEV (VEST)
60
0-5
22
40
HELE KOMMUNEN (2011)
85
60
93
84
HELE KOMMUNEN (2007)
82
90*
86
DÆKNINGSGRADERNE ER ANONYMISEREDE, HVIS DER ER 3 ELLER FÆRRE BUTIKKER I KATEGORIEN.
* I 2007 BLEV DÆKNINGSGRADEN OPGJORT FOR DAGLIGVARER OG UDVALGSVARER SOM HELHED.
DÆKNINGSGRADER I KONKURRERENDE KOMMUNER
DAGLIGVARER
BEKLÆDNING
SØNDERBORG
125
108
HADERSLEV
93
TØNDER
98
ØV. UDV.VARER
I ALT
85
111
106
100
88*
91
91
* DÆKNINGSGRADEN FOR HADERSLEV ER KUN OPGJORT FOR HHV. DAGLIGVARER OG UDVALGSVARER.
17
18
DETAILHANDELSANALYSE AABENRAA
BYMIDTEAFGRÆNSNING
Bymidteafgrænsningen er foretaget med afsæt i den statistiske
metode, der tager udgangspunkt i tilstedeværelsen og koncentrationen af en række funktioner.
Ifølge Bekendtgørelse om afgrænsning af bymidter og bydelscentre kan gældende
afgrænsning af bymidter og bydelscentre i en kommuneplan opretholdes. Ændringer
af den afgrænsede bymidte eller bydelscentre i byer med et samlet bruttoetageareal til
butiksformål på mere end 5.000 m2 skal ske i overensstemmelse med den statisktiske
metode. Analysen viser, at der er fire byer med et bruttoetageareal på mere end 5.000
m2, nemlig Aabenraa, Rødekro, Padborg og Tinglev.
Den statistiske metode tager udgangspunkt i, at en bymidte karakteriseres ved stor
oplevelsesrigdom, høj tæthed og variation i forskellige kunde- og publikumsorienterede
funktioner, herunder butikker, kulturtilbud og privat og offentlig service.
Det centrale virksomhedsregister, CVR, indeholder oplysninger om alle offentlige og
private virksomheder. Byfunktionerne identificeres og stedfæstes ud fra den angivne
adresse, så hver registreret enhed kan vises på et geografisk kort. Med udgangspunkt i
de 5 trin i Bekendtgørelse om afgrænsning af bymidter og bydelscentre er bymidtekernen
i de fire byer blevet afgrænset.
/Bymidteafgrænsning for Aabenraa.
DETAILHANDELSANALYSE AABENRAA
AABENRAA
I Aabenraa er bymidteafgrænsningen koncentreret om det lange handelsstrøg fra Nørreport
og Ramsherred i nord til Storegade, Store Torv og Søndergade i syd. Bymidteafgrænsningen
fra 2007 viste en række byfunktioner ved Rådhusgade, Vestergade og en del af Nygade, som
tilførte bydmidten volumen i den sydlige del af byen. I 2012 er flere af funktionerne på især
Vestergade ikke længere til stede, og bymidten er indskrænket i den sydlige del. Ved at tilføje
få funktioner i området mellem Vestergade og Nygade vil bymidten igen kunne dække et område fra Store Torv til Nygade. I den nordlige del af Aabenraa har funktionerne i Ramsherreds
sidegader betydning for, at bymidten bredes en anelsen ud.
RØDEKRO
I Rødekro er bymidteafgrænsningen koncentreret om Østergade, Vestergade og Hærvejen.
Bymidteafgrænsningen fra 2007 viste, at flere byfunktioner i de tre gader udspændte
bymidten til et lidt større og mere skarpt afgrænsede område end i 2012. Kortet viser også, at
der er et større antal butikker i den østlige del af byen ved indfaldsvejen fra motorvejen.
/Bymidteafgrænsning for Rødekro.
19
20
DETAILHANDELSANALYSE AABENRAA
PADBORG
I Padborg er detailhandlen koncentreret omkring Torvegade nær Padborg station. Som
det ses af den statistiske bymidteafgrænsning for Padborg, er der en mindre streng af
funktioner langs Nørregade i den sydlige del af Padborg. Flere funktioner ligger på grænsen til at indgå i bykernen, som udgøres af en samling af byfunktioner med en individuel
afstand på højst 50 m. Den statistiske bymidteafgrænsning omfatter ikke funktionerne i
den sydlige del af Nørregade, men området kan alligevel indgå som en del af bymidteafgrænsningen, hvis Aabenraa Kommune redegør herfor jf. § 2 i Bekendtgørelsen om
afgrænsning af bymidter og bydelscentre.
/Bymidteafgrænsning for Padborg.
DETAILHANDELSANALYSE AABENRAA
TINGLEV
I Tinglev er detailhandlen koncentreret omkring Hovedgaden og Centerpladsen. Afstanden til
funktionerne i den sydlige del af Tinglevs handelsmiljø betyder, at bymidten særligt dannes ud
fra funktioner på Hovedgaden. Ved at indpasse få funktioner i bæltet mellem Hovedgaden og
den sydlige del af Centerpladsen er det muligt at udvide bymidten mod syd.
/Bymidteafgrænsning for Tinglev.
21
22
DETAILHANDELSANALYSE AABENRAA
OPLANDSANALYSE
Formålet med oplandsanalysen er at kortlægge
indbyggernes indkøbsmønstre og årsagerne til, at de i
nogle situationer handler i Aabenraa by, mens de i andre
tilfælde foretrækker at handle i konkurrerende byer uden for
Aabenraa Kommune, herunder i de tyske grænsebutikker.
Oplandsanalysen bygger på telefoninterviews med ca. 350
tilfældigt udvalgte respondenter. Interviewene er fordelt med
ca. 40 % fra Aabenraa by og ca. 60 % fra den øvrige del af
Aabenraa Kommune og blev foretaget i efteråret 2012.
INDKØBSMØNSTER - DAGLIGVARER
Erfaringsmæssigt købes dagligvarer tæt på bopælen, fordi dagligvareindkøb
typisk foretrækkes foretaget så hurtigt og effektivt som muligt. Tendensen gør sig
også gældende i Aabenraa Kommune, hvor langt størstedelen af indbyggerne i
Aabenraa by handler hovedparten af deres dagligvarer i Aabenraa. Indbyggerne
uden for Aabenraa by handler primært dagligvarer i en lokal dagligvarebutik.
Interviewpersonerne køber ca. 35 % af deres dagligvarer i Aabenraa by, mens
ca. 20 % af dagligvareforbruget lægges i butikker syd for grænsen. De resterende ca. 45 % lægges i en lokal butik.
Grænsehandlen har et solidt tag i forbrugerne i Aabenraa Kommune.
Grænsehandlen er tiltagende i takt med bopælens nærhed til den tyske grænse.
I Padborg og Kruså, som ligger nær den tyske grænse, bliver op mod 50 % af
dagligvareforbruget lagt i tyske butikker, mens omkring 15 % af dagligvareforbruget i den nordlige del af kommunen ved Aabenraa og Rødekro lægges i tyske
grænsebutikker.
DAGLIGVAREFORBRUG, FORDELT PÅ BYOMRÅDER OG HANDELSSTEDER
HANDELS
-STED
BYOMRÅDE
AABENRAA
BYMIDTE
AABENRAA
BY I ØVRIGT
ANDET STED
I AABENRAA
KOMMUNE
SØNDERBORG
HADERSLEV
KOLDING
SYD FOR
GRÆNSEN/
FLENSBORG
ANDRE
I ALT
AABENRAA
38 %
24 %
15 %
2%
0%
0%
16 %
3%
100 %
RØDEKRO
13 %
8%
62 %
0%
1%
0%
12 %
4%
101 %
HELLEVADOMRÅDET
7%
1%
19 %
1%
1%
1%
14 %
56 %
100 %
BOLDERSLEV
22 %
25 %
38 %
5%
1%
1%
10 %
0%
100 %
TINGLEV
7%
9%
59 %
0%
0%
0%
25 %
1%
100 %
BYLDERUP-BOV
7%
5%
47 %
1%
0%
0%
31 %
9%
100 %
KRUSÅ
3%
5%
32 %
5%
0%
0%
52 %
4%
100 %
PADBORG
3%
1%
48 %
3%
0%
0%
42 %
3%
100 %
SAMLET
21 %
14 %
35 %
2%
0%
0%
22 %
5%
99 %
INTERVIEWPERSONERNE ER BLEVET SPURGT TIL FORDELINGEN AF DAGLIGVAREFORBRUGET PÅ FORSKELLIGE HANDELSOMRÅDER. RESULTATET ER HER GENGIVET SOM ET GENNEMSNIT.
DETAILHANDELSANALYSE AABENRAA
/Hvor stor en del af dine dagligvareindkøb foretager
du i Aabenraa?
23
/Hvor stor en del af dine dagligvareindkøb foretager du syd for
grænsen?
24
DETAILHANDELSANALYSE AABENRAA
INDKØBSMØNSTER - BEKLÆDNING
Indkøb af beklædning er kendetegnet ved at ske i de større byer og butikscentre, der har et stort udbud af butikker.
Butikscentrene er i de senere år blevet mere og mere populære, og centrene har i en årrække vundet markedsandele i
forhold til strøgbutikkerne i bymidterne.
Ca. 50 % af interviewpersonernes beklædningsforbrug bliver lagt i Aabenraa by, hvor ca. 75 % af alle beklædningsbutikker i kommunen ligger. Sammen med den lave dækningsgrad for beklædning viser det, at en stor del af beklædningsforbruget bliver lagt uden for Aabenraa Kommune. En betydelig del af beklædningsforbruget lægges i Sønderborg, Kolding
og Haderslev samt syd for grænsen/Flensborg. I svarkategorien ”andre” indgår især internetbutikkerne samt store byer
som Aarhus og København. De tyske butikker har en vis tiltrækningskraft på forbrugerne i Aabenraa Kommune. Ca. 15
% af interviewpersonernes beklædningsforbrug lægges i tyske butikker. Svarpersonerne i den sydlige del af Aabenraa
Kommune lægger 20-30 % af beklædningsforbruget syd for grænsen, mens andelen er omkring 10 % for den øvrige
del Aabenraa Kommune. Under kategorien ”andre steder” svarer ca. 20 % af svarpersonerne, at forbruget lægges i
internetbutikker.
INDKØBSMØNSTER - ØVRIGE UDVALGSVARER
Andelen af forbruget, som svarpersonerne bosat i Aabenraa Kommune lægger i Aabenraa bymidte, er stort set ens for
øvrige udvalgsvarer og beklædning, men en større andel placeres i butikker i Aabenraa uden for bymidten og i øvrige dele
af kommunen.
Andelen af forbruget af øvrige udvalgsvarer, som lægges uden for Aabenraa Kommune, er lidt lavere end andelen af
forbruget af beklædning. Syd for grænsen/Flensborg er det sted uden for Aabenraa Kommune, hvor indbyggerne lægger
den største andel af forbruget på øvrige udvalgsvarer. Haderslev tiltrækker også en vis andel af forbruget. Det er hovedsageligt borgere i Hellevad-området, der handler i Haderslev. Under kategorien ”andre” svarer ca. 20-30 % af svarpersonerne, at forbruget lægges i internetbutikker. I den sydlige del af Aabenraa Kommune lægges 15-20 % af forbruget til
øvrige udvalgsvarer syd for grænsen, mens andelen er omkring 5-10 % for den øvrige Aabenraa Kommune.
BEKLÆDNINGSFORBRUG, FORDELT PÅ BYOMRÅDER OG HANDELSSTEDER
HANDELS
-STED
BYOMRÅDE
AABENRAA
BYMIDTE
AABENRAA
BY I ØVRIGT
ANDET STED
I AABENRAA
KOMMUNE
SØNDERBORG
HADERSLEV
KOLDING
SYD FOR
GRÆNSEN/
FLENSBORG
ANDRE
I ALT
AABENRAA
56 %
6%
4%
6%
1%
3%
11 %
14 %
100 %
RØDEKRO
51 %
6%
21 %
0%
2%
2%
7%
10 %
100 %
HELLEVAD-OMRÅDET
15 %
1%
12 %
2%
14 %
22 %
11 %
23 %
100 %
BOLDERSLEV
48 %
6%
13 %
7%
2%
10 %
7%
7%
100 %
TINGLEV
45 %
0%
21 %
7%
3%
2%
13 %
9%
100 %
BYLDERUP-BOV
26 %
5%
17 %
2%
0%
7%
21 %
23 %
100 %
KRUSÅ
10 %
2%
20 %
14 %
0%
0%
32 %
22 %
100 %
PADBORG
16 %
1%
21 %
11 %
0%
0%
35 %
15 %
100 %
SAMLET
43 %
4%
13 %
6%
1%
4%
15 %
14 %
100 %
INTERVIEWPERSONERNE ER BLEVET SPURGT TIL FORDELINGEN AF BEKLÆDNINGSORBRUGET PÅ FORSKELLIGE HANDELSOMRÅDER. RESULTATET ER HER GENGIVET SOM ET GENNEMSNIT.
FORBRUG AF ØVRIGE UDVALGSVARER, FORDELT PÅ BYOMRÅDER OG HANDELSSTEDER
HANDELS
-STED
AABENRAA
BYMIDTE
AABENRAA
BY I ØVRIGT
BYOMRÅDE
ANDET STED
I AABENRAA
KOMMUNE
SØNDERBORG
HADERSLEV
KOLDING
SYD FOR
GRÆNSEN/
FLENSBORG
ANDRE
I ALT
AABENRAA
60 %
8%
4%
4%
1%
2%
6%
15 %
100 %
RØDEKRO
53 %
6%
25 %
2%
0%
2%
5%
8%
100 %
HELLEVAD-OMRÅDET
19 %
2%
12 %
2%
18 %
17 %
10 %
22 %
100 %
BOLDERSLEV
40 %
14 %
19 %
7%
0%
5%
6%
11 %
100 %
TINGLEV
37 %
5%
27 %
7%
0%
0%
7%
16 %
100 %
BYLDERUP-BOV
17 %
8%
22 %
2%
0%
4%
20 %
27 %
100 %
KRUSÅ
13 %
2%
20 %
26 %
0%
0%
22 %
17 %
100 %
PADBORG
11 %
6%
44 %
10 %
0%
2%
17 %
10 %
100 %
SAMLET
43 %
7%
17 %
6%
1%
2%
9%
15 %
100 %
INTERVIEWPERSONERNE ER BLEVET SPURGT TIL FORDELINGEN AF FORBRUGET AF ØVRIGE UDVALGSVARER PÅ FORSKELLIGE HANDELSOMRÅDER. RESULTATET ER HER GENGIVET SOM ET
GENNEMSNIT.
DETAILHANDELSANALYSE AABENRAA
25
/Hvor stor en del af dine indkøb til tøj og sko foretager
du i Aabenraa?
/Hvor stor en del af dine indkøb til tøj og sko foretager du syd for
grænsen?
/Hvor stor en del af dine indkøb af øvrige varer foretager du i Aabenraa?
/Hvor stor en del af dine indkøb af øvrige varer foretager du syd
for grænsen?
26
DETAILHANDELSANALYSE AABENRAA
ÅRSAGER TIL VALG OG FRAVALG AF AABENRAA BYMIDTE
Interviewpersonerne er blevet spurgt om årsagerne til at vælge eller fravælge Aabenraa som
handelsby.
Analysen viser, at “nærhed” er den oftest forekommende årsag til, at indbyggerne i Aabenraa by
og den øvrige del af kommunen vælger at handle i Aabenraa by. Det er især nærheden til bopælen, men mange, der er bosat udenfor Aabenraa, vælger også Aabenraa på grund af nærhed til
arbejdspladsen. Et godt udvalg har stor betydning for valg af Aabenraa som indkøbsby – især
for borgere, der ikke er bosat i Aabenraa by. Det er hovedsageligt interviewpersonerne uden for
Aabenraa, som vægter udvalget af tøj, sko og andre udvalgsvarer højt. De personer, som bor
uden for Aabenraa by, adskiller sig også en anelse ved at vægte bymiljøet og muligheden for
at kunne kombinere indkøbsturen med andre gøremål. Ud fra den betragtning er det vigtigt at
fastholde bymidten som et multifunktionelt område med et godt bymiljø for at stå stærkt som
handelsby i oplandet. Analysen viser også, at åbningstider, parkeringsmuligheder og prisniveauet
ikke har stor betydning for tilvalget af Aabenraa som handelsby. Årsager som ”god service”, ”det
er hyggeligt” og ”gode tilbud” er de mest hyppige i svarkategorien ”andet”.
Fravalget af Aabenraa som handelsby har forskellige årsager og er afhængig af bopælen. For
respondenter, som er bosat i Aabenraa by, har ”gode tilbud på bestemte varer andre steder”
væsentlig betydning for fravalg af Aabenraa som handelsby. Også årsager som ønsket om et
større og bedre udvalg af udvalgsvarer og ”hyggetur til anden by” har stor betydning for valget af
Aabenraa som handelsby for personer bosat i Aabenraa.
For respondenter bosat i den øvrige Aabenraa Kommune har især nærheden til andre indkøbsmuligheder stor betydning for fravalg af Aabenraa som handelsby. Herudover har vaner,
udvalget af udvalgsvarer og udsalg på bestemte varer andre steder også en væsentlig betydning
for fravalg af Aabenraa. Også forhold som tilgængelighed til bymidten, dårlige parkeringsforhold
og bedre bymiljøer i andre byer har en vis betydning for, at interviewpersoner uden for Aabenraa
by fravælger Aabenraa som handelsby. En stor del af de interviewpersoner, som svarer ”andet”,
nævner for høje priser som årsag til at fravælge Aabenraa. Det skal generelt bemærkes, at
forhold som bymiljø, parkeringsmuligheder, åbningstider, caféliv, kulturelle tilbud kun i meget
begrænset omfang nævnes som årsag til at fravælge Aabenraa.
/Hvad er de tre vigtigste årsager til, at du vælger at handle i
Aabenraa bymidte?
DETAILHANDELSANALYSE AABENRAA
ÅRSAGER TIL VALG OG FRAVALG AF GRÆNSEBUTIKKERNE
Interviewundersøgelsen viser, at ca. 20 % af dagligvareforbruget og ca. 10-15 % af udvalgsvareforbruget i Aabenraa
Kommune som helhed lægges i tyske grænsebutikker/i Flensborg.
Årsagerne til valget af grænsebutikkerne skal hovedsageligt findes i de konkurrencedygtige priser på især dagligvarer og
til en vis grad i konkurrencedygtige priser på udvalgsvarer. Det er primært indbyggerne uden for Aabenraa og Rødekro
som vægter konkurrencedygtige priser. Ca. 20 % af interviewpersonerne i Rødekro og Aabenraa svarer, at årsagen til
turen til grænsebutikkerne er en hyggetur uden noget bestemt formål.
Årsagerne til fravalg af grænsebutikkerne skal til dels findes i, at interviewpersonerne svarer, at det er for tidskrævende at
køre til grænsen, at udvalget er bedre i de danske butikker, og at det er mere hyggeligt at handle i de danske byer. Knap
30 % af de interviewpersoner, der svarer ”andet”, nævner støtten til de lokale butikker som årsagen til at fravælge de
tyske. Knap 10 % svarer, at det er nemmere at handle i danske butikker end i de tyske og knap 10 % svarer, at kvalitet er
den vigtigste parameter for at fravælge tyske butikker.
/Hvad er de tre vigtigste årsager til, at du ikke vælger at handle
i Aabenraa bymidte?
27
28
DETAILHANDELSANALYSE AABENRAA
/Hvad er de tre vigtigste årsager til, at du ikke vælger at handle
syd for grænsen?
/Hvad er de tre vigtigste årsager til, at du vælger at handle syd
for grænsen?
DETAILHANDELSANALYSE AABENRAA
29
30
DETAILHANDELSANALYSE AABENRAA
MARKEDSLEJEPRISER
I efteråret 2012 er markedslejen for butikker i forskellige dele af strøgområdet i
Aabenraa blevet undersøgt ved kontakt til en række af landets største ejendomsmæglerkæder samt ved opslag på erhvervslejeportaler som boliga.dk og oline.dk.
Den generelle tendens i Danmark er, at markedslejen holder niveauet eller stiger på de
allerbedste beliggenheder, hvis lokalet også har en høj standard. De mest attraktive
butikslokaler er på 150-250 m², har en bred facade og en loftshøjde på min. 2,5 m.
Det er typisk de stærke butikskæder, som efterspørger de bedste placeringer på
gågader og primære handelsstrøg.
For de knap så gode beliggenheder er tendensen en stabil markedsleje, men i visse
områder er den under pres. Samtidig er der nogen tomgang på de sekundære beliggenheder.
MARKEDSLEJEPRISER I AABENRAA CENTRUM
Siden konjunkturerne toppede i 2006-2007 har lejeniveauet for erhvervslejemål
til butiksformål mv. i den centrale del af Aabenraa by været under pres. I de mest
attraktive dele af strøgområdet vurderes lejeniveauet at ligge forholdsvist stabilt trods
krisen - dog med et lille nedadgående pres, mens lejeniveauet i de mere perifere dele
af gågadesystemet er faldet markant. Aabenraa centrum vurderes således at være
præget af en igangværende tilpasning af både lejepriser og butiksstruktur, hvor butikkerne søger fra de perifere placeringer til mere attraktive lokaliseringer i den centrale
del af strøgområdet. Helt konkret er udviklingen kommet til udtryk ved etableringen af
et nyt shoppingcenter på ca. 1.700 m2 som i efteråret 2012 åbnede over for Føtex.
Udviklingstendensen i Aabenraa er i overensstemmelse med den generelle tendens i
de større byer i Danmark.
Tilpasningen af lejeniveauet i Aabenraa er en nødvendig parameter for, at mange af
butikkerne fortsat kan drives. Lejeniveauet i strøgområdet afspejler typisk hvor attraktiv
beliggenheden er i forhold til kundeflowet, men det er derudover også afhængigt af
lejemålets generelle stand, indretningsmuligheder mv. I strøgområdet i Aabenraa centrum er der forholdsvis stor forskel på huslejeniveauet. Der vurderes, at lejemarkedet i
Aabenraa er præget af en sund konkurrence med flere spillere på markedet, og hvor
de butiksdrivende har mulighed for at forhandle lejepriserne. Det er med til at holde
lejeniveauet på et fornuftigt niveau.
DETAILHANDELSANALYSE AABENRAA
MARKEDSLEJEPRISER
kr. pr. m2 pr. år
BY OG PLACERING
MIN.
MAKS.
GENNEMSNIT
AABENRAA A
2.000
2.400
2.200
AABENRAA B
1.000
1.400
1.200
AABENRAA C
600
1.000
800
HADERSLEV A
2.000
2.200
2.100
HADERSLEV B
1.200
1.600
1.400
HADERSLEV C
800
1.400
1.100
HJØRRING A
2.000
2.200
2.100
HJØRRING B
1.200
1.800
1.500
HJØRRING C
600
800
700
De dyreste lejemål vurderes at ligge i Storegade og den sydlige del af
Ramsherred. Prisniveauet indikerer, at kundeflowet er størst i dette område.
I den nordlige del af Ramsherred er kundeflowet vigende, og lejeniveauet
ligger på et forholdsvis lavt niveau, der er ca. 30-40 % under niveauet i
den mest attraktive del. Området omkring Nørreport vurderes at være den
mindst attraktive del af strøgområdet. Her ligger huslejeniveauet ca. 50-70
% under niveauet på de mest attraktive beliggenheder i centrum.
Lejepriserne for de bedste, middel og de dårligste butiksplaceringer er
sammenlignet med Haderslev og Hjørring, som er byer med en sammenlignelig størrelse og opland. Sammenligningen viser, at lejepriserne i Aabenraa
ligger i den øvre ende og stort set på samme niveau - dog med lidt højere
lejepriser for de bedste beliggenheder. Samtidig antyder sammenligningen
mellem byerne, at der er en stor spredning i huslejeniveauet i Aabenraa.
UDVIKLINGEN I MARKEDSLEJEPRISERNE
Den 1. oktober blev der indført en ny lukkelov, som tillader butikkerne
at holde åbent stort set alle dage året rundt. Supermarkederne og butikscentrene vil generelt holde åbent alle søndage. Det forventes, at flere
centrale butiksstrøg også vil udvide åbningstiderne. Det vil give yderligere
konkurrencefordele for de centrale beliggenheder, og dermed vil udviklingen
understøtte markedslejen her. Samtidig vil efterspørgslen efter lejemål på
sekundære beliggenheder nogle steder blive tilsvarende mindre, hvilket
også vil afspejle sig i lejepriserne.
Lejepriserne på butikslejemål med sekundære placeringer er faldet, og der
er en del tomme butikslokaler i de yderste dele af gågadeområdet. Der er
en tendens til at detailhandlen i Aabenraa centrum er blevet mere centraliseret de seneste 5 år. Udover flytningen af H&M til det nye butikscenter er
også den traditionsrige butik, Carstensens Thehandel, flyttet til større og
bedre placerede lokaler i Storegade.
31
32
DETAILHANDELSANALYSE AABENRAA
FORBRUGSUDVIKLING OG
FREMTIDIGT AREALBEHOV
Som grundlag for den fremtidige detailhandelsplanlægning
omsættes forbrugstilvæksten til to scenarier for det fremtidige
arealbehov.
FORBRUGSUDVIKLING OG FREMTIDIGT AREALBEHOV
Siden 2007, hvor forbruget toppede, har forbrugerne været tilbageholdende som en
konsekvens af den økonomiske krise. Det er især gået ud over udvalgsvarehandlen,
men også dagligvarehandlen er ramt i et væsentligt omfang. I de kommende år vil den
økonomiske krise fortsat have stor betydning for udviklingen i forbruget og dermed
også det fremtidige arealbehov til butikker. I de kommende år vil den økonomiske udvikling have stor betydning for udviklingen i forbruget og dermed også det fremtidige
arealbehov til butikker, men også andre faktorer vil have indflydelse på detailhandlens
udviklingsmuligheder i Aabenraa Kommune. Følgende faktorer vil have betydning for
udviklingen:
›› Befolkningsudviklingen
›› Udviklingen i privatforbruget
›› Udviklingen i internethandlen
›› Udviklingen i handelsbalancen overfor omverdenen.
Det forudsættes desuden, at omsætningen pr. m2 er konstant i perioden 2012-2024.
DETAILHANDELSANALYSE AABENRAA
AREALINTESITET, OMSÆTNING PR. M2
DAGLIGVARER
BEKLÆDNING
ØVRIGE UDVALGSVARER
25.500
16.000
13.000
BEFOLKNINGSUDVIKLING
Udviklingen i indbyggertallet har stor betydning for detailhandlens udviklingsmuligheder. Ifølge
Aabenraa Kommunes befolkningsprognose for perioden 2012-2024 vil befolkningstallet være
forholdsvis stabilt. Det dækker imidlertid over en forskydning i alderssammensætningen af
borgerne i Aabenraa Kommune. I 2024 forventes det, at antallet af personer over 60 år er
steget med ca. 3.500 i forhold til 2012. På den anden side forventes antallet af 26-60 årige
at falde med ca. 2.200. Den stabile befolkningsudvikling skaber ikke grundlag for vækst i
kommunens detailhandel. Derimod peger undersøgelser fra Danmarks Statistik på, at de
ældres forbrug er 30-40 % lavere end gennemsnittet. En aldrende befolkning kan også få
betydning for handelsmønstrene. De fravælger ofte de store butikscentre og søger i højere
grad mod de mindre, lokale og personlige butikker, der som oftest ligger i bymidten eller
tæt ved boligen. Der regnes kun med én mulig befolkningsudvikling svarende til Aabenraa
Kommunes prognose.
UDVIKLING I PRIVATFORBRUGET
Siden 2007, hvor forbruget toppede, har forbrugerne været tilbageholdende som en konsekvens af den økonomiske krise. Det er især gået ud over udvalgsvarehandlen, men også
dagligvarehandlen er ramt. I de kommende år forventes den økonomiske krise fortsat at have
stor betydning for udviklingen i forbruget. Siden 2007 er omsætningen i handlen med tøj
og andre beklædningsvarer faldet med ca. 25-30 %, omsætningen i øvrige udvalgsvarer er
faldet med ca. 10-15 %, og dagligvareomsætningen faldet med ca. 5-10 %.
I et 12-årigt tidsperspektiv er forbrugsudviklingen usikker. De kommende år må det forventes,
at forbrugsudviklingen vil blive meget afdæmpet, og af forbruget herefter vil udvikle sig
33
34
DETAILHANDELSANALYSE AABENRAA
/Det sæsonkorrigerede mængdeindeks er værdiindekset divideret med et tilhørende prisindeks (her 2005-priser). Mængdeindekset er derfor regnet i faste priser
og er et udtryk for den reale udvikling.
afhængigt af, hvornår der igen vil blive vækst. På baggrund heraf er det i minimumsscenariet forudsat, at forbruget stort set ikke stiger frem til 2024, hvilket i store træk svarer til, at
stagnationen i forbruget de seneste år vil fortsætte.
I maksimumsscenariet antages forbruget i 2024 at være steget til et niveau, der svarer til
det niveau, som forbruget havde, da det nåede højdepunktet i 2007-2008.
INTERNETHANDEL
Internethandlen vinder frem. Siden 2009 er omsætningen i internethandlen steget med
ca. 40 %. Internethandlen forventes at fortsætte væksten de kommende år, og at det
især vil ske inden for brancher som f.eks. elektronik og beklædning, men også brancher
som dagligvarer og møbler forventes at blive mere udbredte på internettet. Hvis væksten
primært sker i rene internetbutikker, vil det reducere behovet for arealer til butiksformål, da
varelagre og distribution vil kunne foregå i f.eks. lagerbygninger i erhvervsområder. Sker
omsætningen derimod som et supplement til omsætningen i den fysiske butik, vil det i
nogle tilfælde direkte medvirke til øge behovet for butiksareal eller kan medvirke til at sikre
eksistensen af butikker. Overordnet set forventes internethandlen at fortsætte sin vækst
og vil komme til at udgøre en stadig større del af detailhandlen.
I de to scenarier forudsættes det, at internethandlen fortsat vil vokse. I scenariet, der beskriver minimumsbehovet for nyt areal til detailhandel, er det forudsat, at internethandlen
vil vokse kraftigt. Eksempelvis forventes den at dække 25 % af forbruget inden for øvrige
udvalgsvarer. I maksimumsscenariet forventes internethandlen at vokse mere beskedent
og eksempelvis kun dække 15 % af forbruget inden for øvrige udvalgsvarer i 2024.
UDVIKLINGEN I HANDELSBALANCEN OVER FOR OMVERDENEN
Dagligvarer købes i højere lokalt og tæt på bopælen, hvorimod udvalgsvarer i højere grad
købes i de større byer, i centre eller via internettet. Det lokalt orienterede køb af dagligvarerer i Aabenraa Kommune er i hård konkurrencemed de nærtliggende grænsebutikker,
DETAILHANDELSANALYSE AABENRAA
som reducerer grundlaget for dagligvarehandlen i Aabenraa Kommune. Dækningsgraden for
dagligvarer har været forholdsvis konstant siden 2007 og forventes frem mod 2024 at ligge
på samme niveau. Større ændringer i konkurrenceforholdet mellem den danske og den tyske
dagligvarehandel kan påvirke udviklingen.
I minimumsscenariet forudsættes det, at Aabenraa Kommunes andele af handlen med
øvrige udvalgsvarer vil være faldet. Aabenraa Kommunes dækningsgrad er i dag relativ høj.
Konkurrencen fra grænsehandel og de omkringliggende større byer indebærer en risiko for
tilbagegang i Aabenraa Kommune. Den lave dækningsgrad for beklædning forudsættes
at være på samme lave niveau i 2024. Dækningsgraden er allerede i dag lav og afstanden
til konkurrerende byer og grænsebutikker vil betyde, at en vis del af handlen vil forblive i
Aabenraa Kommune. Aabenraas størrelse vil give basis for lokale indkøb.
I maksimumscenariet forudsættes det, at den lave dækningsgrad for beklædning er steget,
mens andelen af øvrige udvalgsvarer er uændret som følge af, at Aabenraa fastholder den
nuværende position i markedet.
SCENARIER FOR AREALBEHOVET I 2024
Med udgangspunkt i de beskrevne forudsætninger er der opstillet to scenarier for det
fremtidige arealbehov til detailhandel i Aabenraa Kommune. De to scenarier beskriver som
nævnt to yderpunkter for arealbehovet i 2024.
MINIMUM AREALBEHOV
Minimumsscenariet, hvor der er mindst behov for areal til detailhandel, kan beskrives ved:
› at den økonomiske krise fortsætter i mange år endnu, og at borgerne derfor ikke får flere
penge til privatforbrug, end de har i dag,
› at Aabenraa Kommune fastholder andelen af dagligvarer og beklædning på det lave niveau,
og at der tabes andele på øvrige udvalgsvarer til de omkringliggende kommuner og til
grænsebutikkerne,
› at internethandlen vokser kraftigt og tager større andele fra de fysiske butikker i 2024
› at indbyggertallet er forholdsvist stabilt i perioden 2012-2024,
Det svarer til, at omsætningen i 2024 i kommunen som helhed vil kunne ske på et areal, der
er ca. 20.000 m2 mindre end i dag.
MINIMUM AREALBEHOV
DÆKNINGSGRAD
DAGLIGVARER
BEKLÆDNING
ØVRIGE UDVALGSVARER
85 (0)
60 (0)
85 (-7)
FORBRUGSVÆKST
0%
0%
0%
ANDEL TIL INTERNETHANDEL
6%
16 %
25 %
AREALBEHOV: -19.000 M2
35
36
DETAILHANDELSANALYSE AABENRAA
MAKSIMUM AREALBEHOV
Maksimumsscenariet, hvor der er maksimalt behov for areal til detailhandel, kan beskrives
ved:
› at forbruget igen vil vokse og i 2024 nå niveauet fra 2007-2008, hvilket især vil betyde
vækst i forbruget af beklædning og øvrige udvalgsvarer,
› at væksten i internethandlen bliver mindre markant og i mindre grad vil tage andele fra de
fysiske butikker,
› at detailhandelen i Aabenraa Kommune styrkes og øger andelen over for konkurrerende
handelscentre inden for beklædning og fastholder andelen inden for dagligvarer og øvrige
udvalgsvarer,
› at indbyggertallet er forholdsvist stabilt i perioden 2012-2024.
Maksimumsscenariet indebærer, at der vil blive behov for udvidelse af butiksarealet i
Aabenraa Kommune med i størrelsesordenen 10-15.000 m2.
Samlet set viser beregningerne af forbrugsvæksten i de to scenarier, at den skønnede
vækst i forbruget vurderes at blive ganske forskellig. Det skyldes bl.a. udviklingen i
internethandlen, hvor kun små forskelle i forudsætningerne slår stærkt igennem.
Det skal understreges, at vurderingen af arealbehovet i de to fremskrivninger ikke tager
højde for at en del af den skønnede forbrugstilvækst også vil kunne omsættes i de eksisterende butikker og derved ikke give anledning til et øget behov for nyt butiksareal. Modsat
forventes der at være behov for en vis omfordeling af butiksarealer, hvor nogle butikker
lukker, mens der etableres nyt butiksareal andre steder bl.a. som følge af at et ønske om
at udvide eller flytte butikken for at opnå et tidssvarende butikskoncept og -indretning.
Der kan således opstå situationer, hvor der vil være behov for nyt butiksareal på trods af,
at der ikke er sket en egentlig vækst i omsætningen, men som følge af en omfordeling af
forbruget eller som følge af, at lejemålene ikke er tidssvarende.
MAKSIMUM AREALBEHOV
DAGLIGVARER
BEKLÆDNING
ØVRIGE UDVALGSVARER
DÆKNINGSGRAD
85 (0)
70 (+10)
93 (0)
FORBRUGSVÆKST
10 %
25 %
12 %
ANDEL TIL INTERNETHANDEL
4%
12 %
15 %
AREALBEHOV: +12.000 M2
DETAILHANDELSANALYSE AABENRAA
37
38
DETAILHANDELSANALYSE AABENRAA
››
ORDFORKLARING
BUTIK
En butik er et fast forretningsendhed, hvorfra der
sælges varer til private, dvs. slutbrugeren. I henhold til
Planlovens regler om detailhandel betragtes også forretninger, hvorfra der sker udlejning af fx film til private,
som butik. Detailhandel fra hjemmet, via postordre og
internet mv. uden egentlige fysiske udstillingslokaler
indgår ikke i analysen.
HOVEDBRANCHER
Dagligvarer
Dagligvarer er kortvarige forbrugsgoder som fx madvarer, drikkevarer og rengøringsmidler. Butikker, der
sælger dagligvarer, betragtes som dagligvarebutikker,
herunder også servicestationer med kiosk og varehuse,
som har et betydeligt salg af udvalgsvarer.
Beklædning
Beklædningsvarer er f.eks. tøj, sko, babyudstyr, stof og
børnetøj.
Øvrige udvalgsvarer
Udvalgsvarer er fx smykker, cykler og bøger, møbler,
hårde hvidevarer og isenkram. El- og VVS-installatører,
der har butik og sælger til private, betragtes som en
butik med øvrigt udvalgsvarer.
Pladskrævende varegrupper
Under pladskrævende varegrupper hører biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer,
byggematerialer, grus, sten- og betonvarer samt
møbelbutikker.
KÆDEBUTIKKER
Butikkernes kædetilknytning fortæller noget om det
pågældende udbudspunkts detailhandelsmæssige
styrke, tiltrækningskraft og mulighed for at overleve
på sigt. Tilstedeværelsen af kædebutikker siger også
noget om, hvor attraktiv en by er at investere i for
detailhandlen.
Butikkerne er opdelt efter, om de indgår i en kapitalkæde, en frivillig kæde eller ikke indgår i et kædesamarbejde. I undersøgelsen betragtes franchisekæder
som kapitalkæder.
Kapitalkæder
En kæde defineres ved at være centralt ejet og drevet
(person eller selskab), og indeholder mindst fire enheder. Eksempler på kapitalkæder: Jysk, El-giganten,
Fakta, Jack & Jones, Bauhaus mv. Franchisekæder
er en kæde, hvor en franchisegiver stiller et fuldt
butikskoncept til rådighed for en franchisetager mod
royalties. Franchisegiver udstikker retningslinier for
indkøb, markedsføring, butiksindretning m.m., mens
franchisetager varetager driften. Eksempler på franchisekæder er Rema 1000, 7-eleven, Pilgrim.
Frivillige kæder
Frivillige kæder er selvstændige lokale forretningsdrivende, der går sammen i et samarbejde om fx
markedsføring, branding og koncept. Eksempler
på frivillige kæder: GuldBageren, XL-byg, Sadolin
Farveland, Intersport, Tøjeksperten, Bog og Idé mv.
Uden for kæde
Butikker uden for kædesamarbejde er selvstændige
butikker, hvor ejeren maksimalt ejer 3 enheder. Butikker
uden for kæde indgår ikke i samarbejde med andre.
BRUTTOETAGEAREAL
Butiksarealerne er defineret som butikkernes bruttoetageareal. Dvs. butiks-, personale- og lagerareal
indgår i bruttoetagearealet. Lagerarealet er kun taget
med, hvis det har umiddelbar tilknytning til butikken.
Arealoplysningerne bygger på data oplyst af de
butiksdrivende, via besigtigelse og de tilgængelige
oplysninger fra den Offentlige InformationsServer
(OIS). Det registrerede bruttoetageareal er udtryk for et
øjebliksbillede af detailhandlen.
OMSÆTNING
Butikkernes omsætning er fra 2011 og inkl. moms.
Omsætningsoplysninger for butikkerne er indhentet
ved kontakt til de enkelte butikker eller besigtigelse
undtagen for brancher, der er kategoriseret i hovedbranchen med butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper.
For butikker, der vurderes at have aktiviteter, der ikke
er relateret til detailhandlen, er den del af omsætningen
fratrukket. Fx vil omsætning fra tankstationer med
dagligvarebutikker, receptpligtigt medicin på apoteker,
elinstallatørers servicearbejde mv. give fejlagtig stor
omsætning i butikkerne, ligesom også dagligvarebutikker med væsentlig udvalgsvarehandel (varehuse) vil
føre til for høj omsætning i dagligvarebutikkerne. Inden
for udvalgsvarer vil fx omsætningen i byggemarkeder
vil blive for stor, hvis ikke tømmerhandelsdelen og
engrossalget til håndværkere trækkes ud.
DÆKNINGSGRAD
Dækningsgraden er defineret som forholdet mellem
omsætningen og forbruget i et fast afgrænset område.
Hvis dækningsgraden for en kommune er under 100
betyder det, at butikkerne i kommunen omsætter for
DETAILHANDELSANALYSE AABENRAA
mindre end kommunens borgere handler for. En del af
borgernes forbrug bliver således lagt i butikker uden
for kommunen. Tilsvarende betyder en dækningsgrad
over 100, at butikkerne i kommunen tiltrækker kunder
uden for kommunen. Dækningsgraden er således en
måde at vurdere detailhandlen styrke og tiltrækningskraft.
DAGLIGVAREBUTIKKER
Varehuse
Butikker med meget bredt varesortiment både
inden for fødevarer og non-food varer, med betjente
afdelinger (Føtex).
Lavprisvarehus
Butikker med meget bredt varesortiment både inden
for fødevarer og non-food varer. Stort sortiment af
discountvarer (Bilka, Kvickly).
Større supermarked
Bredt udvalg i dagligvarer, især fuldt fødevaresortiment. Selvbetjening, men høj grad af service. Flere
betjente afdelinger f.eks. med slagtervarer, kioskvarer
mv. (SuperBest, SuperBrugsen, Løvbjerg, Føtex
Food, Euro Spar).
Mindre supermarked
Bredt udvalg i dagligvarer, især fuldt fødevare
sortiment. Selvbetjening, men høj grad af service. Få
betjente afdelinger. (Irma, Dagli´Brugsen, Super Spar).
Discountbutik
Butikker med lavprisvarer og sparsom indretning.
Sortimentsbredden og dybden er begrænset. (Rema
1000, Fakta, Netto, Aldi, LIDL, KIWI).
Minimarked
Fødevarebutik med fuldt fødevaresortiment,
dog med ringe dybde, for eksempel på området fersk
kød. (Kwik Spar, LokalBrugsen, Nærkøb, Letkøb).
Kiosk
Mindre butikker der sælger aviser, blade, tobak, konfekture, drikkevarer og et begrænset antal fødevarer.
(Kort & Godt, DSB, 7-eleven, tankstationer).
PLANLOVENS DETAILHANDELSBESTEMMELSER
Planlovens seneste detailhandelsbestemmelser trådte
i kraft 1. juli 2007. Hovedreglen i detailhandelsregler
er, at detailhandelsbutikker skal placeres i den
centrale del af en by, dvs. i bymidten.
I byer med mere end 20.000 indbyggere kan der
endvidere udlægges arealer til butiksformål i den
centrale del af en bydel, dvs. i et bydelscenter.
Det samlede bruttoetageareal til butiksformål i et
bydelscenter må ikke overstige 5.000 m2.
Derudover kan der udlægges arealer i et lokalcenter, der udgør og forsyner mindre dele af en by,
en landsby, et sommerhusområde eller lignende.
Det samlede bruttoetageareal til butiksformål i et
lokalcenter må ikke overstige 3.000 m2.
Endeligt kan der uden for bymidter, bydelscentre
og lokalcentre placeres enkeltstående butikker,
der tjener til lokalområdets daglige forsyning. Jf.
bemærkningerne til lovgrundlaget står det beskrevet, at der primært er tale om dagligvarebutikker,
som kan etableres som enkeltstående butikker.
Planloven fastsætter de maksimale bruttoetagearealer for den enkelte butik til 3.500 m2 for dagligvarebutikker og 2.000 m2 for udvalgsvarebutikker - dog
maksimalt 1.000 m2 i lokalcentre og for enkeltstående butikker til lokalområdets forsyning.
Boksbutikker
Enkelt indrettede butikker på 500-2.000 m2 med
direkte indgang fra parkeringspladsen.
39
40
DETAILHANDELSANALYSE AABENRAA
BRANCHEREGISTER
BRANCHEFORTEGNELSE
DAGLIGVARER
DETAILHANDEL MED COMPUTERE, YDRE ENHEDER OG SOFTWARE
FREMSTILLING AF FRISKE BAGERIPRODUKTER
DETAILHANDEL MED TELEKOMMUNIKATIONSUDSTYR
KØBMÆND OG DØGNKIOSKER
RADIO- OG TV-FORRETNINGER
SUPERMARKEDER
FARVE- OG TAPETFORRETNINGER
DISCOUNTFORRETNINGER
BYGGEMARKEDER OG VÆRKTØJSMAGASINER
ANDEN DETAILHANDEL FRA IKKE-SPECIALISEREDE FORRETNINGER
DETAILHANDEL MED TÆPPER, VÆGBEKLÆDNING OG GULVBELÆGNING
FRUGT- OG GRØNTFORRETNINGER
DETAILHANDEL MED ELEKTRISKE HUSHOLDNINGSAPPARATER
SLAGTER- OG VIKTUALIEFORRETNINGER
MØBELFORRETNINGER
FISKEFORRETNINGER
DETAILHANDEL MED KØKKENUDSTYR, GLAS, PORCELÆN, BESTIK, VASER, LYSESTAGER MV.
DETAILHANDEL MED BRØD, KONDITORI- OG SUKKERVARER
FORHANDLERE AF MUSIKINSTRUMENTER
DETAILHANDEL MED DRIKKEVARER
DETAILHANDEL MED BELYSNINGSARTIKLER SAMT HUSHOLDNINGSARTIKLER I.A.N.
TOBAKSFORRETNINGER
DETAILHANDEL MED BØGER
ANDEN DETAILHANDEL MED FØDEVARER I SPECIALFORRETNINGER
DETAILHANDEL MED MUSIK- OG VIDEOOPTAGELSER
SERVICESTATIONER
FORHANDLERE AF SPORTS- OG CAMPINGUDSTYR
APOTEKER
CYKEL- OG KNALLERTFORRETNINGER
DETAILHANDEL MED MEDICINSKE OG ORTOPÆDISKE ARTIKLER
DETAILHANDEL MED SPIL OG LEGETØJ
DETAILHANDEL MED KOSMETIKVARER OG PRODUKTER TIL PERSONLIG PLEJE
LÆDERVAREFORRETNINGER
BLOMSTERFORRETNINGER
DYREHANDEL
UDLEJNING AF VIDEOBÅND OG VIDEODISKS
DETAILHANDEL MED URE, SMYKKER OG GULD- OG SØLVVARER
OPTIKERE
BEKLÆDNING
FOTOFORRETNINGER
ANDEN DETAILHANDEL FRA IKKE-SPECIALISEREDE FORRETNINGER
FORHANDLERE AF GAVEARTIKLER OG BRUGSKUNST
DETAILHANDEL MED KJOLESTOFFER, GARN, BRODERIER MV.
KUNSTHANDEL OG GALLERIVIRKSOMHED
TØJFORRETNINGER
DETAILHANDEL MED ANDRE VARER I.A.N.
BABYUDSTYRS- OG BØRNETØJSFORRETNINGER
DETAILHANDEL MED BRUGTE VARER I FORRETNINGER
SKOTØJSFORRETNINGER
DETAILHANDEL FRA POSTORDREFORRETNINGER
DETAILHANDEL MED BRUGTE VARER I FORRETNINGER
REPARATION AF ANDRE VARER TIL PERSONLIGT BRUG OG HUSHOLDNINGSBRUG
DETAILHANDEL FRA POSTORDREFORRETNINGER
SÆRLIG PLADSKRÆVENDE VARER
ØVRIGE UDVALGSVARER
DETAILHANDEL MED PERSONBILER, VAREBILER OG MINIBUSSER
EL-INSTALLATION
ENGROS- OG DETAILHANDEL MED CAMPINGKØRETØJER, SMÅ TRAILERE MV.
VVS- OG BLIKKENSLAGERFORRETNINGER
FORHANDLERE AF LYSTBÅDE OG UDSTYR HERTIL
UDFØRELSE AF GULVBELÆGNINGER OG VÆGBEKLÆDNING
PLANTEFORHANDLERE OG HAVECENTRE
GLARMESTERVIRKSOMHED
PLANTEFORMERING
DETAILHANDEL MED RESERVEDELE OG TILBEHØR TIL MOTORKØRETØJER
ENGROSHANDEL MED TRÆ, TRÆLAST OG BYGGEMATERIALER
SALG, VEDLIGEHOLDELSE OG REPARATION AF MOTORCYKLER OG RESERVEDELE OG
TILBEHØR HERTIL