1. No category

Kammeradvokaten
Bestyrelsesmøde nr. 58, 6. december 2011
Pkt. 4. Bilag 2.
Sendes via e-mail: [email protected]
Københavns Universitet
HR & Organisation
Att.: Direktør Lisbeth Møller
Nørregade 10
Postboks 2177
1017 København K
Aldersgrænse på 70 år for bestyrelsesmedlemmer
Københavns Universitet har ved mai! af 5. oktober 2011 bedt mig om at vurdere, om det er
problematisk at fastholde aldersgrænsen på 70 år for bestyrelsesmedlemmer i universitetets
vedtægt.
Baggrunden for universitetets henvendelse er, at universitetet som følge af ændringer af
universitetsloven er ved at ændre sin vedtægt.
Som det vil fremgå nedenfor, er det min vurdering, at Københavns Universitet ikke i sin
vedtægt bør fastholde en aldersgrænse på 70 år for bestyrelsesmedlemmer. Universitetet
kan derimod godt indsætte en betingelse i vedtægterne om aktiv erhvervstilknytning for
udefrakommende medlemmer.
1.
DEN NUGÆLDENDE VEDTÆGT FOR KØBENHAVNS UNIVERSITET
Aldersgrænsen for bestyrelsesmedlemmer fremgår af den gældende vedtægts
som har følgende ordlyd:
§ 6, stk. 3,
“Bestyrelsesmedlemmer skal træde ud af bestyrelsen senest ved udgangen af det ar,
hvori de fylder 70.
Om universitetets bestyrelse fremgår det af vedtægten, at bestyrelsen er øverste myndighed
for universitetet, jf. § 6. Om bestyrelsens sammensætning følger det afvedtægtens § 7, stk.
1, at
“Bestyrelsen har 11 medlemmer: 6 udefra kommende medlemmer, 2 medlemmer der
vælges af og blandt universitetets videnskabelige personale, herunder ansatte ph. d.
-
Kammeradvokaten
Vester Farimagsgade 23
DK-I 606 København V
Telefon +45 33 15 20 10
Fax +45 33 15 6115
www.kammeradvokaten.dk
Kammeradvokaten
studerende, i medlem, der vælges af og blandt det teknisk-administrative personale,
og 2 medlemmer der vælges afog blandt universitetets studerende.”
Udpegning afudefrakommende medlemmer er reguleret afvedtægtens
§ 8 og 9:
‘Ç 8. De 6 udefra kommende medlemmer udpeges af bestyrelsen pa baggrund af de
res kvalifikationer og ikke som repræsentanterfor bestemte interesser organisationer
eller sektorer. De udefra kommende medlemmer skal desuden have erfaring med le
delse, organisation og økonomi herunder vurdering afbudgetter og regnskaber.
Stk. 2. Udefra kommende medlemmer ma ikke være indskrevet som studerende ved
Københavns Universitet eller være ansat ved universitetet.
§‘ 9. Udpegning af de udefrakommende bestyrelsesmedlemmer foretages af den sam
lede bestyrelse på baggrund afforslagfra blandt andre bestyrelsesmedlemmerne. Be
styrelsen kan alternativt nedsætte et indstillingsudvalg der indsamler forslag og pa
baggrund heraffremlægger en begrundet prioritering af kandidaterfor bestyrelsen.
Stk. 2. Et indstillingsudvalg skal besta afformanden eller en af denne bemyndiget
person som formand samt repræsentanter for de udefrakommende og internt valgte
medlemmer afbestyrelsen.”
Det fremgår af § 10, at repræsentanter for de ansatte skal have Københavns Universitet som
hovedarbejdsplads og være fastansatte.
2.
UNIVERSITETSLO VEN
Det følger af universitetsioven (lovbekendtgørelse nr. 695 af 22. juni 2011), at bestyrelsen
er øverste myndighed for universitetet, jf. § 10, stk. 1, 1. pkt.
Om bestyrelsens sammensætning er det i lovens
§ 12, stk. 1, bestemt, at
“Bestyrelsen sammensættes af udefrakommende medlemmer og af medlemmer, der
repræsenterer universitetets videnskabelige personale, herunder ansatte ph. d.
studerende, det teknisk-administrative personale og de studerende. Bestyrelsen sam
mensættes saledes, at flertallet af medlemmerne er udefrakommende. Bestyrelsen
vælger en formand blandt de medlemmer, der er udefrakommende.”
-
Vedrørende de udefrakommende medlemmer fremgår det af § 12, stk. 3, bl.a., at disse med
lemmer udpeges i deres personlige egenskab, og at de skal have erfaring med ledelse, orga
nisation og økonomi, herunder vurdering af budgetter og regnskaber.
SIDE 2/7
Kammeradvokaten
Udpegning af udefrakommende medlemmer er reguleret i lovens
følger, at
§ 12, stk. 4, hvoraf det
“Universitetet nedsætter et organ, der indstiller de udefrakommende bestyrelsesmed
lemmer (indstillingsorganet). Universitetet nedsætter et andet organ, der udpeger de
udefrakommende medlemmer (udpegningsorganet). Indstillings- og udpegningsorga
nerne ma ikke være identiske. Indstillings- og udpegningsorganerne skal sikre, at de
udefrakommende medlemmer opfylder betingelserne i stk. 2 og 3. Bestyrelsen fastsæt
terprocedurerfor nedsættelsen af indstillingsorganet og udpegningsorganet.”
Bestemmelsen i lovens § 12, stk. 4, er indsat ved den seneste ændring af loven, lov nr. 634
af 14. juni 2011, og trådte i kraft den 1. juli 2011. Før lovændringen fulgte det af universi
tetsloven, at de nærmere regler for nedsættelse af bestyrelsen fastsattes i universitetets ved
tægt, jf. den nu ophævede § 12, stk. 5. Der var således tidligere ikke fastsat regler i loven
om, hvordan bestyrelsens udefrakommende medlemmer skulle findes.
I bemærkningerne til den seneste lovændring, lovforslag nr. 143 fremsat den 10. februar
2011 (forslag til lov om ændring af universitetsioven, lov om teknologioverførsel m.v. ved
offentlige forskningsinstitutioner og lov om almene boliger m.v.), er det i bemærkningerne
til § 12, stk. 4, bl.a. anført, at
“Indstillingsorganet indstiller udefra kommende bestyrelsesmedlemmer til udpeg
ningsorganet. Herefter udpeger udpegningsorganet de nye udefra kommende besty
relsesmedlemmer blandt de indstillede kandidater. Udpegningsorganet kan for ek
sempel være bestyrelsen eller dele af bestyrelsen. Ligeledes kan indstillingsorganet
være bestyrelsen eller dele af bestyrelsen. Dog kan begge organer ikke alene besta af
medlemmer afbestyrelsen.
[...]
Det foreslas, at indstillings- og udpegningsorganerne nedsættes som faste organer
som ogsa kan benyttes, hvis et udefra kommende bestyrelsesmedlem fårforfald midt i
en udpegningsperiode.”
Om de øvrige medlemmer af bestyrelsen er det i lovens (nugældende)
at
§ 12, stk. 5, bestemt,
“De øvrige medlemmer skal vælges af og blandt henholdsvis det videnskabelige per
sonale, herunder ansatte ph. d. -studerende, det teknisk-administrative personale og de
studerende. Mindst to af medlemmerne skal være repræsentanter for de studerende.
Repræsentanter for universitetets videnskabelige personale, herunder ph. d. studerende, og for det teknisk-administrative personale er beskyttet mod afskedigelse
SIDE 3/7
Kammeradvokaten
og anden forringelse afforholdene pa samme made som tillidsrepræsentanter inden
for vedkommende eller tilsvarende omrade.”
Det fremgår i øvrigt af lovens § 13, der ligesom § 12, stk. 4, er indsat ved den seneste lov
ændring, at universitetets vedtægt skal fastsætte nærmere regler om bl.a. nedsættelse af ind
stillingsorgan og udpegningsorgan til bestyrelsens udefrakommende medlemmer efter § 12,
jf. § 13, stk. 2, nr. 2.
Vedrørende personale er det i lovens § 29, stk. 1, 1. pkt., fastsat, at universitetet skal følge
de af finansministeren fastsatte eller aftalte regler om løn- og ansættelsesvilkår, herunder
pensionsforhold, for personale ansat ved universitetet.
3.
FORSKELSBEHANDLINGSLOVEN
Det følger af forskeisbehandlingsloven (lovbekendtgørelse nr. 1349 af 16. december 2008),
at forskelsbehandling som følge af alder på arbejdsmarkedet som udgangspunkt er forbudt.
Det følger således af lovens § 1, stk. 1, at der ved forskelsbehandling i loven forstås enhver
direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af bl.a. alder. Af lovens § 2, stk. 1, føl
ger, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stil
linger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og
arbejdsvilkår.
Det fremgår af lovens § 5 a, stk. 1, at bestemmelser i individuelle eller kollektive aftaler og
overenskomster og i virksomheders interne reglementer m.v., som er i strid med forbuddet
mod forskelsbehandling i bl.a. § 2, er ugyldige. Dette gælder også bestemmelser i vedtægter
m.v. for selvstændige erhverv og for arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer.
I § 5 a, stk. 4, 1. pkt., findes en undtagelsesbestemmelse fra forbuddet mod forskelsbehand
ling på grund af alder:
“Uanset § 2, stk. 1, er loven ikke til hinder for bestemmelser i individuelle eller kol
lektive aftaler og overenskomster om ophør afansættelsesforholdet, når lønmodtage
renfjilder 70 år.”
Det er usikkert, om bestyrelsesmedlemmer er omfattet af loven eller ej. Der er således ikke i
lovens forarbejder taget udtrykkelig stilling til spørgsmålet.
Problemstillingen vedrørende bestyrelsesmedlemmer er i litteraturen behandlet af Finn
Schwarz og Jens Jakob Hartmann i “Forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet
forskelsbehandlingsloven”, 1. udgave, 2011. Det anføres her side 86, at der på baggrund af
betænkning 1498/2008 om modernisering af selskabsretten måske kan sondres mellem “ik
-
SIDE 4/7
Kammeradvokaten
ke-ansatte” bestyrelsesmedlemmer, der ikke nyder beskyttelse efter loven, og “ansatte” be
styrelsesmedlemmer, der måske nyder beskyttelse efter loven. Om ikke-ansatte bestyrel
sesmedlemmer anføres endvidere, at
“Hvorvidt ikke-ansatte bestyrelsesmedlemmer er undtaget fra lovens beskyttelse ma
afgøres affremtidig retspraksis umiddelbart synes sondringen ikke velbegrundet,
nar det afgørende for EU-domstolen synes at være, at ligebehandlingsprinczpet ikke
ma brydes.”
-
Schwarz og Hartmann anfører endvidere på side 86, at der i relation til “ansatte” bestyrel
sesmedlemmer, dvs, bestyrelsesmedlemmer, der udover bestyrelsesmedlemskabet tillige er
ansat i selskabet, kan sondres mellem medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer og med
lemmer, som er valgt til hvervet af selskabets generalforsamling samt ansat i virksomheden.
Om medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer er det på side 86-87 anført, at
“Medarbëjdervalgte bestyrelsesmedlemmer har efter ,selskabslovgivningen samme
ansvar og pligter som de øvrige bestyrelsesmedlemmer. Det er dog almindeligt anta
get, at man ikke mister sin lønmodtagerstatus, når man af de øvrige medarbejdere er
valgt til at varetage bestyrelsesarbejde. Dette er i overensstemmelse med den be
grænsede indflydelse sådanne bestyrelsesmedlemmer almindeligvis har. Det må an
tages, at sådanne bestyrelsesmedlemmer uden videre er omfattet afforskelsbehand
lingslovens beskyttelsesområde, hvorfor et sådant medlem ikke må udsættes for ulov
ligforskelsbehandling i sin relation som, bestyrelsesmedlem.
Hvorvidt dette feks. indebærer at et medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem ikke
lovligt kan forpligtes til at ophøre i forbindelse méd et aldersophør før det fyldte 70.
ar, er ikke afgjort i retspraksis. Dette må dogformentlig antages, uanset at aldersop
høret i bestyrelsen ikke direkte har sammenhæng med ansættelsesforholdet. “•
4.
CIRKULÆRE OM INDGÅELSE AF INDIVIDUELLE ELLER KOLLEKTIVE
AFTALER OM AFGANGSALDRE I STATEN OG FOLKEKIRKEN MV.
Det er i Personalestyrelsens cirkulære af 24. marts 2009 om indgåelse af individuelle eller
kollektive aftaler om afgangsaldre i staten og folkekirken mv. fastsat, at ansættelsesmyn
dighedeme ikke kan indgå individuelle eller kollektive aftaler om pligtig afgangsalder,
medmindre der er hjemmel til det i en overenskomst eller aftale, der er indgået af eller efter
bemyndigelse fra Finansministeriet.
Cirkulæret har virkning fra den 1. april 2009.
Personalestyrelsen har på min forespørgsel oplyst, at cirkulæret ikke regulerer bestyrelses
poster, men alene egentlige ansættelsesforhold.
SIDE 5/7
Kammeradvokaten
5.
MIN VURDERING
Som nævnt ovenfor er det usikkert, om bestyrelsesmedlemmer er omfattet af forskeisbe
handlingsloven eller ej.
Det må dog antages, at i hvert fald de medarbejdervaigte medlemmer af universitetets be
styrelse, dvs, medlemmer valgt af og blandt henholdsvis det videnskabelige og det tekniskadministrative personale, er omfattet af forskelsbehandlingslovens beskyttelse mod for
skelsbehandling på grund af alder også for så vidt angår deres medlemskab af bestyrelsen.
-
Dette indebærer, at universitetet som udgangspunkt ikke kan kræve, at de pågældende be
styrelsesmedlemmer udtræder af bestyrelsen, når de fylder 70, jf. forskelsbehandlingslovens
§ 2, stk. 1. Det følger imidlertid af undtagelsesbestemmelsen i lovens § 5 a, stk. 4, 1. pkt., at
loven ikke er til hinder for bestemmelser i individuelle aftaler om ophør af ansættelsesfor
holdet, når lønmodtageren fylder 70 år. Det følger forudsætningsvis af denne bestemmelse,
at arbejdsgiver ikke ensidigt kan fastsætte bestemmelser om en afgangsalder på 70 år, og
ensidige bestemmelser herom i f.eks. en virksomheds interne reglementer vil derfor være
ugyldige i medfør af § 5 a, stk. 1, 1. pkt. Anvendelse af undtagelsesbestemmelsen i stk. 4
forudsætter altså indgåelse af en aftale mellem arbejdsgiver og lønmodtager.
Det er på denne baggrund min vurdering, at Københavns Universitet i hvert fald for så vidt
angår de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer ikke kan bibeholde den nugældende
bestemmelse i vedtægterne vedrørende en aldersgrænse for bestyrelsesmedlemmer.
Jeg har i den forbindelse overvejet, om universitetet i stedet kan indgå individuelle aftaler
med de pågældende bestyrelsesmedlemmer om ophør af medlemskabet, når de pågældende
fylder 70 år og eventuelt indføje en bestemmelse i vedtægterne om, at det stilles som betin
gelse for at indtræde i bestyrelsen, at der indgås aftale om, at bestyrelsesmedlemmet skal
træde ud af bestyrelsen senest ved udgangen af det år, hvori vedkommende fylder 70 år.
Det følger imidlertid af cirkulære af 24. marts 2009, som universitetet er forpligtet til at
følge i medfør af universitetslovens § 29, stk. 1, 1. pkt., at universitetet ikke uden særlig
hjemmel kan indgå individuelle aftaler med sine ansatte om pligtig afgangsalder. Uanset, at
Personalestyrelsen har oplyst, at cirkulæret ikke regulerer bestyrelsesposter, og at cirkulæ
rets bestemmelser derfor ikke finder umiddelbar anvendelse for medlemmerne afuniversite
tets bestyrelse, er det min vurdering, at de medarbejdervaigte bestyrelsesmedlemmers med
lemskab af bestyrelsen har så nær tilknytning til deres ansættelsesforhold, at cirkulærets
forbud mod indgåelse af aftaler om pligtig afgangsalder også finder anvendelse for så vidt
angår de pågældendes virke i bestyrelsen.
SIDE 6/7
Kammeradvokaten
Begrænsninger i adgangen til at virke i bestyrelsen alene på grund af alder synes da i øvrigt
ogsa at være dårligt stemmende med den adgang, som de ansatte i universitetsloven er til
lagt til at kunne vælge, hvem der skal repræsentere dem i universitetets bestyrelse. Den
samme betragtning kan anlægges for sa vidt angår de bestyrelsesmedlemmer, som vælges af
de studerende.
Det er saledes min vurdering, at universitetet ikke kan indga individuelle aftaler med med
arbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer om en afgangsalder pa 70 år.
Det er mere usikkert, om de udefrakommende medlemmer af bestyrelsen samt de studentervalgte medlemmer er omfattet af forskelsbehandlingslovens beskyttelse mod forskelsbe
handling pa grund af alder.
Det er imidlertid efter min opfattelse ikke tilrådeligt, at universitetet opretholder den nugæl
dende bestemmelse i vedtægten vedrørende afgangsalder for de pågældende bestyrelses
medlemmer, nar dette indebærer en forskelsbehandling af medlemmerne alene pa baggrund
af skelnen mellem ansættelse og ikke-ansættelse. Dette gælder navnlig, når man henser til
den særlige bestyrelsessammensætning, universitetet har, sammenlignet med f.eks. private
virksomheder, hvor resultatet meget vel kunne være et andet.
Det er således samlet set min vurdering, at Københavns Universitet ikke bør opretholde den
nugældende bestemmelse i vedtægten vedrørende en aldersgrænse på 70 ar for bestyrelses
medlemmer.
Er sigtet, at man ikke ønsker eksteme medlemmer, hvor tilknytningen til erhvervslivet er
tørret ud, vil jeg i stedet foreslå, at det indsættes som et krav for valg og genvalg, at man har
en aktiv erhvervstilknytning eller en lignende formulering. Herved opnås et fokus pa kvali
fikationen snarere end pa alderen, og der skabes en ligebehandling i forhold til medarbej
dervalgte bestyrelsesmedlemmer, der jo skal være ansat på universitetet og dermed er
hvervsaktive, uanset om de måtte være fyldt 70 år.
Me venlig hilsen
Kars n agel-Søre en
Kammeradvokat
SIDE 7/7