Studieordning for kandidatuddannelsen i uddannelsesvidenskab Studieordningen for kandidatuddannelsen i Uddannelsesvidenskab (2013) er udarbejdet af Studienævnet for Uddannelse og Pædagogik og godkendt af Dekanen for Arts den XXXX-XXXX. Studieordningen træder i kraft den 01-03-2013. Kandidatuddannelsen i Uddannelsesvidenskab giver ret til titlen: Cand.soc. i uddannelsesvidenskab (Master of Social Sciences in Education Science). Uddannelsen, der er på 120 ECTS, er tilknyttet censorkorpset for generel pædagogik, suppleret med censorer fra erhvervsøkonomi og statskundskab. Uddannelsens formål Kandidatuddannelsen i uddannelsesvidenskab retter sig mod kulturelle, sociale, økonomiske, forvaltnings- og styringsmæssige forhold, der omkranser, betinger og udvikler uddannelse, undervisning, læring og kompetencer. Kandidatuddannelsens fokus er uddannelse i det komplekse samspil mellem samfund, institution/organisation og individ. Uddannelse og kompetenceudvikling tenderer at have central og voksende betydning i et samfund, der stiller krav om læring, udvikling og innovation, på såvel det overordnede samfundsmæssige niveau, som på et institutionelt og organisatorisk niveau og på et individ-, aktør- og enkeltpersonsniveau. Kandidatuddannelsen i uddannelsesvidenskab giver de studerende grundigt kendskab til uddannelsesvidenskabelig viden og teorier og til de metoder, der anvendes inden for uddannelse, læring og kompetenceudvikling. En kandidat i uddannelsesvidenskab er i stand til at identificere, analysere og kritisk forstå uddannelses- og læringsmæssige problemstillinger, samt formulere og vurdere tiltag og løsninger på disse. Kandidatuddannelsen kvalificerer til erhvervsmæssig beskæftigelse inden for et bredt erhvervsfelt, hvor man beskæftiger sig med uddannelse, læring og kompetenceudvikling. Uddannelsen muliggør tre specialiseringer, der på et analytisk og kritisk grundlag sigter mod at uddanne kandidater, der: o kan forvalte, administrere, udvikle og evaluere uddannelser uddannelsesforvaltning (UF). o kan afdække, innovere, tilrettelægge, gennemføre og evaluere tiltag målrettet organisationens kompetenceudvikling, kreativitet og innovation – humane ressourcer (HR). o selvvalgt: fx internationalisering, formidling, mediering, herunder et projektorienteret forløb (praktik). Kandidatuddannelsen i uddannelsesvidenskab har multidisciplinær karakter og fundamenteres i elementer af sociologisk, pædagogisk, antropologisk, psykologisk, filosofisk, økonomisk og forvaltningsmæssig viden. Den orienterer sig indholdsmæssigt mod uddannelsessystemers opbygning og struktur, politik og styringsparadigmer, opgaver, strukturer, forvaltning, jura, økonomi og ledelse, læring og 1 kompetenceudvikling, samt organisationer, kulturer og analyser af strategier, videnspolitik- og økonomi. Kandidatuddannelsen kan indeholde et projektorienteret forløb (praktik) på op til 30 ECTS-point. Kompetenceprofil Viden og forståelse En kandidat i uddannelsesvidenskab har viden om: o centrale problemstillinger inden for uddannelse, læring og kompetenceudvikling, herunder organisering, ledelse og forvaltning, samt kritisk forståelse og refleksion over problemstillingerne o teorier om læring og kompetenceudvikling i formel uddannelse og på arbejdspladser, herunder kreativitet og innovation o rationaler (ideer, politik, indhold, processer og kontekstforståelse) for uddannelse, læring og kompetenceudvikling o strategier og metoder til evaluering af uddannelse, læring, og kompetenceudvikling o økonomiske omstændigheder og konsekvenser af uddannelse, læring og kompetenceudvikling o kvantitative og kvalitative metoder og deres anvendelse inden for uddannelsesvidenskab samt kritiske forståelser af og refleksion over metodernes generelle anvendelighed Færdigheder En kandidat i uddannelsesvidenskab kan: o identificere rationaler for uddannelse, læring og kompetenceudvikling o formulere teoretiske og praktiske problemstillinger knyttet til uddannelse, læring og kompetenceudvikling o anvende uddannelsesvidenskabelige metoder, teorier og viden til kritisk at analysere og vurdere komplekse lærings- og uddannelsesmæssige problemstillinger o formulere og kritisk vurdere løsninger og tiltag på uddannelsesmæssige og læringsmæssige opgaver o formidle viden om uddannelse, læring og kompetenceudvikling på dansk og engelsk. Kompetencer En kandidat i uddannelsesvidenskab kan: o analysere og tilrettelægge rammer for uddannelse, læring og kompetenceudvikling, herunder organisering, ledelse og forvaltning o udvikle og implementere rationaler for læring, kompetenceudvikling og uddannelse, herunder strategier for tilegnelse og håndtering af forskellige former for viden og innovation o evaluere, dokumentere og kritisk vurdere effekt (kvalitet og virkning) af uddannelses- og kompetenceudviklingstiltag o anvende relevante informationssøgningssystemer, analysere, skabe overblik og 2 kritisk reflektere over forskning, kildemateriale og problemfelter i den nationale og internationale forskningslitteratur o reflektere kritisk over egen kompetence og være i stand til på kvalificeret vis at formulere videns- og læringsbehov og indgå selvstændigt i tværfagligt professionelt samarbejde. Adgangskrav og forudsætninger Adgang til kandidatuddannelsen i uddannelsesvidenskab har ansøgere med følgende uddannelser: 1. Bachelor i uddannelsesvidenskab giver ret til optag på kandidatuddannelsen i uddannelsesvidenskab ved ansøgning om optag i direkte forlængelse af bacheloruddannelsens afslutning. 2. Professionsbachelor som folkeskolelærer eller som pædagog med moduler eller tilvalg af mindst 30 ECTS med uddannelsesvidenskabeligt indhold. Universitetet kan optage ansøgere, der ikke opfylder adgangskravene, hvis ansøgeren skønnes at have tilsvarende forudsætninger. Det forudsættes derudover, at ansøgeren ved optagelse på uddannelsen kan læse faglitteratur på engelsk og skandinaviske sprog, samt følge forelæsninger afholdt på engelsk. Denne uddannelse giver adgang til Uddannelsen kan danne grundlag for den 3-årige forskeruddannelse med henblik på erhvervelse af ph.d.-graden. Studiets struktur 1. semester 2. semester 3. semester Uddannelsesprofiler – globalitet og rationalitet Uddannelsespolitikker og styringsparadigmer Specialisering Uddannelsesforvaltning (Modul 1 - 10 ECTS) (Modul 3 - 10 ECTS) (Modul 6abc - 3 x 10 ECTS) Videnskabsteori og kulturanalyser – kvalitative metoder Forvaltning – i et uddannelsesvidenskabeli gt perspektiv Specialisering Humane ressourcer (Modul 2a - 10 ECTS) (Modul 4 - 10 ECTS) Videnssociologi og kvantitet – kvantitative metoder Organisation, kultur og innovation (Modul 6def - 3 x 10 ECTS) 4. semester Speciale (Modul 7 - 30 ECTS) Selvvalgt (argumenteret) forløb og/eller projektorienteret forløb (praktik) (Modul 5 - 10 ECTS) (Modul 2b - 10 ECTS) (Modul 6ghi - 30 ECTS) 3 Prøveoversigt Modul/ årspr. Prøvetitel/censur Fagtype/bedømmelse Sem./ECTS 1. Uddannelsesprofiler - globalitet og rationalitet Obligatorisk Gradueret 1.sem. Intern prøve med intern censor 2a. Videnskabsteori og kulturanalyser- kvalitative metoder 10 ECTS Obligatorisk Gradueret Intern prøve med intern censor (sammen med 2b) 2b. Videnssociologi og kvantitet - kvantitative metoder 10 ECTS Obligatorisk Gradueret Intern prøve med intern censor (sammen med 2a) 3. Uddannelsespolitikker og styringsparadigmer Forvaltning – i et uddannelsesvidenskabeligt perspektiv Obligatorisk Gradueret Organisation, kultur og innovation Obligatorisk Gradueret Uddannelsesforvaltning (UF)- Evaluering i uddannelsesinstitutioner og andre læringsarenaer: kvalitet og virkning - forvaltningsret og uddannelsesjura- videregående forvaltning Obligatorisk Gradueret Humane Ressourcer (HR)-udvikling og evaluering af organisatoriske uddannelsesforløb- kreativitet og innovation- analyse og udvikling af kompetence og talent Valgfag Gradueret Valgt (selvargumenteret) forløb og/eller projektorienteret forløb (praktik) 3.sem. 30 ECTS (3x10 ECTS) Valgfag Gradueret 3.sem. 30 ECTS (3x10 ECTS) Intern prøve med intern censor 6. ghi 2.sem. 10 ECTS Intern prøve med intern censor 6. def 2.sem. 10 ECTS Ekstern prøve med ekstern censor 6. abc 2.sem. 10 ECTS Ekstern prøve med ekstern censor 5. 1.sem. 10 ECTS Ekstern prøve med ekstern censor 4. 1.sem. Valgfag Gradueret 3.sem. 30 ECTS Intern prøve med intern censor (3x10 ECTS) 7. Speciale Ekstern prøve med ekstern censor Obligatorisk Gradueret 4.sem. 30 ECTS 4 Modul 1 - Uddannelsesprofiler – globalitet og rationalitet Mål Modulet fokuserer på, hvordan læring og kompetenceudvikling har uddifferentieret sig på karakteristiske måder til det vidt forgrenede system af forskellige læringsarenaer med forskellige opgaver og funktioner, som vi kan iagttage i dag – lokalt og globalt. Det kan forstås i et historisk perspektiv, ud fra uddannelsernes opdrag eller selvforståelse, ud fra et globalt perspektiv og ud fra videnskabelige blikke eller optikker (paradigmer). Disse forskellige tilgange til at forstå, hvorfor de forskellige læringsarenaer findes, og hvad de ’gør’, og hvilket indhold de har, resulterer i forskellige beskrivelser af deres rationaler. Fokus er således dels på de forskellige opgaver, de er pålagt af deres opdragsgivere og har i deres selvforståelse; dels på deres funktioner forstået som de manifeste og latente effekter, som de afstedkommer; dels deres indhold; dels de sociale, økonomiske og politiske betingelser, som må medreflekteres i forståelsen af deres rationaler. Opgaver, funktioner, indhold og betingelser forstås i modulet både i forhold til kvalifikationsniveauer (i forhold til den nationale kvalifikationsramme, NQF) og i forhold til de forskellige sektorer (førskole, grundskole, ungdomsuddannelser, videregående uddannelse, voksen- og efteruddannelse, livslang læring, folkeoplysning, arbejdspladslæring og medarbejderudvikling). Læringsmål Den studerende har efter gennemførelse af modulet følgende viden, færdigheder og kompetencer: Viden o om uddannelsessystemers og uddannelsestypers opgaver, funktioner og betingelser. o om relevante tilgange (paradigmer) til analyse af uddannelsestyper og –niveauer. Færdigheder o i at analysere relationer imellem uddannelsestyperne, deres manifeste opgaver og latente funktioner og de betingelser disse opgaver og funktioner udøves på. o i at identificere og analysere udviklingen af rationalerne bag og problemstillinger i tilknytning til forskellige uddannelsestyper og –niveauer. Kompetencer o til at diskutere og vurdere forskellige tilgange til analysen af uddannelsesinstitutioners rationaler, opgaver og funktioner. o til at anvende relevant viden, skabe overblik over og kritisk reflektere den anvendte viden og forskning. Undervisningsform Forelæsninger, akademiske diskussioner og oplæg fra de studerende. Undervisningsprog Dansk, eventuelt med undervisningsgange på engelsk. 5 Prøveform Den studerende udarbejder en skriftlig opgave på 12-15 sider (individuelt), 15-20 sider (ved to studerende), eller 20-25 sider (ved tre studerende). Den enkelte studerendes individuelle bidrag skal tydeligt fremgå og højst 10 sider må være fælles ved gruppeopgaver. Opgaven analyserer en problemstilling knyttet til en eller flere uddannelsestyper (med deres karakteristiske opgaver, funktioner og betingelser) og diskuterer potentialet i forskellige tilgange til forståelse heraf. Der er intern censur og individuel bedømmelse efter 7-trinsskalaen. Syge- og omprøve Den studerende udarbejder en skriftlig opgave på 12-15 sider (individuelt), 15-20 sider (ved to studerende), eller 20-25 sider (ved tre studerende). Den enkelte studerendes individuelle bidrag skal tydeligt fremgå og højst 10 sider må være fælles ved gruppeopgaver. Opgaven analyserer en problemstilling knyttet til en eller flere uddannelsestyper (med deres karakteristiske opgaver, funktioner og betingelser) og diskuterer potentialet i forskellige tilgange til forståelse heraf. Der er intern censur og individuel bedømmelse efter 7-trinsskalaen. Modul 2a - Videnskabsteori og kulturanalyser – kvalitative metoder Mål Modulet fokuserer på videnskabsteoretiske problemer i forbindelse med kvalitative metoder og analyser – og ser i særlig grad på kulturanalyser. I modulet arbejdes der med metoderne til at skabe videnskabelig viden om de forskellige uddannelsestypers opgaver, funktioner og betingelser, med særligt vægt på kvalitative metoder, deres gennemslag, rationale, forskellighed, anvendelse og udbredelse. Der fokuseres på undersøgelser, der kan belyse og diskutere kulturelle og sociale sammenhænge og processer i uddannelsesfeltet – og på at kunne tilrettelægge og gennemføre sådanne undersøgelser. Læringsmål Den studerende har efter gennemførelse af modulet følgende viden, færdigheder og kompetencer: Viden o om kvalitative metoders anvendbarhed og gennemslagskraft Færdigheder o i at anvende og kritisk reflektere over kvalitative metoder og kulturelle analyser Kompetencer o til at skabe overblik over, analysere, formidle og implementere den relevante forskningsviden, -litteratur og videnskabelige resultater i en praksis. Undervisningsform Forelæsninger, akademiske diskussioner og metodiske øvelser samt undervisningsformer der er tilpasset stoffets form med henblik på at sikre social interaktion i 6 undervisningssituationen, der kan fremme evne til forståelse og kompetence til implementering. Undervisningssprog Dansk, eventuelt med undervisningsgange på engelsk. Modul 2b - Videnssociologi og kvantitet – kvantitative metoder Mål Modulet fokuserer på videnssociologi, videnspolitik og vidensøkonomi – og ser i særlig grad på kvantitative metoder dvs., metoder der anvender måling snarere end fortolkning som noget centralt i deres gennemslag, rationale, anvendelse og udbredelse. I modulet arbejdes der således med metoderne til at skabe videnskabelig viden om de forskellige uddannelsestypers opgaver, funktioner og betingelser. Der ses særligt på udvalgte undersøgelsers anvendte metoder og på evalueringer og deres videnskabelige grundlag. Diskussionen omkring brugen af viden i praksis, her diskussionen om ”hvad der virker” vil være central, ligesom forskellige opfattelser af evidens, empiri og metodologi vil være centrale i forhold til hvilke forskningsdesigns der kan bidrage til besvarelse af hvilke spørgsmål og løsning af hvilke problemer. Her vil også forholdet imellem kvalitative metoder og de målings-baserede kvantitative metoder blive inddraget. Læringsmål Den studerende har efter gennemførelse af modulet følgende viden, færdigheder og kompetencer: Viden o om kvantitative metoders anvendelighed og gennemslagskraft Færdigheder o i at anvende og kritisk reflektere over kvantitative metoder, videnssociologiske og –politiske analyser herunder følgeforskning og evalueringer Kompetencer o til at skabe overblik over, analysere og formidle relevante forskningsrapporter, litteratur og videnskabelige resultater, samt bidrage til implementering af disse i en praksis. Undervisningsform Forelæsninger, akademiske diskussioner og metodiske øvelser samt undervisningsformer der er tilpasset stoffets form med henblik på at sikre social interaktion i undervisningssituationen, der kan fremme evne til forståelse og kompetence til implementering. Undervisningssprog Dansk, eventuelt med undervisningsgange på engelsk. 7 Prøveform (samlet for modul 2a og 2b – én opgave) Der aflægges prøve i hele modulets indhold, både a og b delen. Prøveformen er en skriftlig opgave på 15 – 20 normalsider (individuelt), der skal relatere sig til begge modulers indhold. Prøvens indhold skal reflektere forholdet mellem kvalitative og kvantitative metoder. Med udgangspunkt i en offentliggjort undersøgelse, videnskabelig afhandling eller forskningsrapport analyseres det videnskabsteoretiske, videnssociologiske og metodiske indhold i en kritisk refleksion. Der er intern censur og individuel bedømmelse efter 7-trinsskalaen. Syge- og omprøve (samlet for modul 2a og 2b – én opgave) Der aflægges prøve i hele modulets indhold, både a og b delen. Prøveformen er en skriftlig opgave på 15 – 20 normalsider (individuelt), der skal relatere sig til begge modulers indhold. Prøvens indhold skal reflektere forholdet mellem kvalitative og kvantitative metoder. Med udgangspunkt i en offentliggjort undersøgelse, videnskabelig afhandling eller forskningsrapport analyseres det videnskabsteoretiske, videnssociologiske og metodiske indhold i en kritisk refleksion. Der er intern censur og individuel bedømmelse efter 7-trinsskalaen. NB! Ved deltagelse på enten 2a eller 2b – Prøveform Der aflægges prøve i det enkelte undermoduls indhold. Prøveformen er en skriftlig opgave på 10 – 15 normalsider (individuelt), der skal relatere sig til det specifikke moduls indhold. Med udgangspunkt i en offentliggjort undersøgelse, videnskabelig afhandling eller forskningsrapport analyseres det videnskabsteoretiske, videnssociologiske og metodiske indhold i en kritisk refleksion. Der er intern censur og individuel bedømmelse efter 7-trinsskalaen. Syge- og omprøve (ved prøve kun på 2a eller 2b) Der aflægges prøve i det enkelte undermoduls indhold. Prøveformen er en skriftlig opgave på 10 – 15 normalsider (individuelt), der skal relatere sig til det specifikke moduls indhold. Med udgangspunkt i en offentliggjort undersøgelse, videnskabelig afhandling eller forskningsrapport analyseres det videnskabsteoretiske, videnssociologiske og metodiske indhold i en kritisk refleksion. Der er intern censur og individuel bedømmelse efter 7-trinsskalaen. Modul 3 - Uddannelsespolitikker og styringsparadigmer Mål Modulet repræsenterer en specifik progression i forhold til uddannelsens modul 1, hvad angår fokuseringen på overordnede uddannelsespolitikker på nationalt og transnationalt plan (herunder supranationale politiske institutioner og organisationer som EU og OECD), som udtrykker autoritative rationaler for de forskellige uddannelsestypers opgaver og funktioner (for økonomisk vækst og konkurrenceevne, beskæftigelse, velfærd, social integration, demokratisk medborgerskab etc.). Dernæst fokuseres på de overordnede måder, hvorpå uddannelsesinstitutionernes løsninger af disse opgaver tænkes sikret gennem bestemte måder at styre uddannelsesinstitutioner på (styringsparadigmer så som kontraktstyring, rammestyring detailstyring, accountability og NPM). Modulet har særligt fokus på relationerne mellem politikker og styringsformer - og deres rationaler. 8 Læringsmål Den studerende har efter gennemførelse af modulet følgende viden, færdigheder og kompetencer: Viden o om væsentlige nutidige udviklingspolitikker på nationalt og transnationalt niveau. o om relevante paradigmer for styring af uddannelsessystemer og uddannelsesinstitutioner med henblik på effektuering af deres opgaver. Færdigheder o i at identificere uddannelsespolitiske problemstillinger og analysere forholdet mellem deres indholdsmæssige og styringsmæssige aspekter. o i at vurdere og diskutere rationaler og potentielle konflikter i tilknytning til uddannelsespolitiske målsætninger og styreformer ved hjælp af relevante uddannelsesvidenskabelige tilgange. Kompetencer o til at analysere og tilrettelægge rammer for uddannelse, læring og kompetenceudvikling, kritisk og selvstændigt. o til at implementere og kritisk reflektere styringsformers forskellige rationaler, styrker og svagheder. Undervisningsformer Forelæsninger, holdundervisning og akademiske diskussioner. Undervisningssprog Dansk, eventuelt med undervisningsgange på engelsk. Prøveform Den studerende udarbejder individuelt eller i grupper (op til tre studerende) en synopsis på fem sider som grundlag for (individuel) mundtlig eksamen på 30 minutter inkl. votering med ekstern censur og bedømmelse efter 7-trinsskalaen. Eksamen er en analyse af en empirisk case hentet på nationalt og/eller transnationalt niveau, hvor både uddannelsespolitikkens indholdsmæssige og styringsmæssige aspekter indgår, og som gøres til genstand for kritisk diskussion. Syge- og omprøve Den studerende udarbejder individuelt eller i grupper (op til tre studerende) en synopsis på fem sider som grundlag for (individuel) mundtlig eksamen på 30 minutter inkl. votering med ekstern censur og bedømmelse efter 7-trinsskalaen. Eksamen er en analyse af en empirisk case hentet på nationalt og/eller transnationalt niveau, hvor både uddannelsespolitikkens indholdsmæssige og styringsmæssige aspekter indgår, og som gøres til genstand for kritisk diskussion. 9 Modul 4 - Forvaltning – i et uddannelsesvidenskabeligt perspektiv Mål Formålet er at introducere og uddybe kendskabet til forhold omkring forvaltning, til forvaltningslogikker og til forholdet mellem forvaltning og stat. Modulet giver en omfattende indføring i dels den danske offentlige forvaltnings indretning og funktionsmåde, dels generelle forvaltningsmæssige problemstillinger og teorier på følgende områder: o forvaltningens rolle i det politiske system o forvaltningens organisatoriske opbygning og politiske ledelse o forvaltningens struktur og samspil med omgivelserne o offentlige ansatte og deres adfærd o beslutningsprocesser i forvaltningen. Der fokuseres endvidere på økonomi, herunder mikroøkonomi, samt på jura i forbindelse med uddannelse og de nationale lovgivningsforhold, med udstikkere til overnational lovgivning. Læringsmål Den studerende har efter gennemførelse af modulet følgende viden, færdigheder og kompetencer: Viden o om modulets grundlæggende teorier, metoder og sagsforhold. o om forholdet mellem forvaltning, stat og forskellige forvaltningslogikker- og funktioner, herunder om økonomiske analyser og konsekvenser for uddannelse. Færdigheder o i at formulere teoretiske og praktiske implikationer af forskellige forvaltningslogikker, og i at sammenligne og identificere forskelle og ligheder, styrker og svagheder. o i at anvende teorier og metoder på en given problemstilling eller et givent sagsforhold. Kompetencer o til at dokumentere og kritisk vurdere juridiske omstændigheder og implikationer. o til at formidle og selvstændigt vurdere modulets teorier og metoder og deres anvendelsesområder. Undervisningsformer Forelæsninger, holdundervisning og akademiske diskussioner. 10 Undervisningssprog Dansk, eventuelt med undervisningsgange på engelsk. Prøveform Individuelt udarbejdet ugeopgave, max. 10 sider, der redegør for, beskriver og analyserer modulets indhold og tematikker. Ekstern prøve med ekstern censor og med gradueret bedømmelse efter 7-trins-skalaen. Syge- og omprøve Individuelt udarbejdet ugeopgave, max. 10 sider, der redegør for, beskriver og analyserer modulets indhold og tematikker. Ekstern prøve med ekstern censor og med gradueret bedømmelse efter 7-trins-skalaen. Modul 5 - Organisation, kultur og innovation Mål Målet er at sætte de studerende i stand til at analysere, perspektivere og begrebsliggøre organisationers indsatser i forhold til uddannelse på et kritisk og reflekteret grundlag. Modulet indeholder viden inden for relevante organisations-, kultur og innovationsteorier og øvelse i at anvende disse teorier systematisk og metodisk. Fokus er på de sociokulturelle perspektiver på udvikling af uddannelser. Det rummer både et eksternt perspektiv på socio-kulturelle forandringer i samfundet (fx hos målgruppen, i uddannelsens fødekæde, på arbejdsmarkedet, samt bredere kulturelle trends) - og et internt perspektiv på uddannelsesorganisationens eksisterende aktører og deres relationer, dvs. både på subjektivitet og intersubjektivitet som objektive faktorer i forandringsprocesser, der fx kommer til udtryk i rutiner, tabuer, omgangsformer, motiver, konflikter, synergier m.v. Modulets perspektiv er problematisering og refleksion over, hvad uddannelse betyder i en organisatorisk sammenhæng. Afsættet er, at uddannelse ikke kun kan forstås som formaliserede uddannelses og dannelsesprocesser, men også som forandring, ændring og innovation af praksisser, organisatorisk læring, praksislæring, transformation af viden og kunnen fra en læringssammenhæng til en anvendelsessammenhæng (transfer), ændring af kulturer, rutiner og kompetencer. Læringsmål Den studerende har efter gennemførelse af modulet følgende viden, færdigheder kompetencer: Viden o på et reflekteret og kritisk grundlag beskriver og redegør for viden og teorier om organisation, kultur og innovation i et uddannelsesperspektiv. Færdigheder o der systematisk og metodisk reflekterer og analyserer organisatoriske uddannelses-, udviklings- og innovationstiltag. Kompetencer o til at foreslå, begrunde og vurdere organisatoriske uddannelsesforløb på et 11 teoretisk velfunderet grundlag og på baggrund heraf begrebsliggøre og perspektivere aktuelle uddannelsesindsatser. Undervisningsform Forelæsninger og temaseminarer. Undervisningen baseres på en aktuel virksomhedscase, der danner grundlag for eksamen. Undervisningssprog I dele af studiet kan der forekomme undervisning på engelsk. Prøveform Skriftlig synopsis på max 10 sider skrevet i grupper á 4-5 studerende – en virksomhedsanalyse. På baggrund af den skriftlige opgave forbereder og afholder de studerende et mundtligt (og gerne innovativt) oplæg for (den analyserede) virksomhed, hvor de studerende præsenterer deres refleksioner og resultater. De studerendes refleksioner over denne formidling indgår i eksamensgrundlaget. Eksamen er en ekstern bedømt mundtlig fremlæggelse og diskussion, med individuel bedømmelse efter 7trinsskalaen. Syge- og omprøve Skriftlig synopsis på max 10 sider skrevet i grupper á 4-5 studerende – en virksomhedsanalyse. På baggrund af den skriftlige opgave forbereder og afholder de studerende et mundtligt (og gerne innovativt) oplæg for (den analyserede) virksomhed, hvor de studerende præsenterer deres refleksioner og resultater. De studerendes refleksioner over denne formidling indgår i eksamensgrundlaget. Eksamen er en ekstern bedømt mundtlig fremlæggelse og diskussion, med individuel bedømmelse efter 7trinsskalaen. Modul 6a – Evaluering i uddannelsesinstitutioner og andre læringsarenaer: kvalitet og virkning (uddannelsesforvaltning) Mål Formålet er, at de studerende tilegner sig teoretiske og metodiske forudsætninger for at evaluere og vurdere effekt af læring, kompetenceudvikling og undervisning i uddannelsesinstitutioner og andre læringsarenaer og at de studerende bliver i stand til kritisk at analysere, vurdere og sammenligne metoder/modeller til evaluering og kvalitetssikring. De studerende får forudsætninger for at sætte evaluering ind i et historisk, politisk og institutionelt perspektiv og på et videnskabsteoretisk reflekteret grundlag at beskrive muligheder og begrænsninger i forhold til at vurdere kvalitet og virkning, samt kritisk vurdere anvendelsen af evidens inden for området. Læringsmål: Den studerende har efter gennemførelse af modulet følgende viden, færdigheder og kompetencer: Viden o om problemstillinger knyttet til evaluering og til strategier og metoder for 12 kvalitetssikring og akkreditering. o om nøgleteorier og begreber om evaluering af læring, kompetenceudvikling, undervisning og uddannelser. Færdighed o i at identificere, analysere og vurdere forskellige teoretiske og metodiske tilgange til evaluering af organisationernes og institutioners arbejde med at udvikle læring, kompetencer, undervisning og udannelser. o i at formidle og reflektere over gennemførte evalueringer, akkrediteringer og kvalitetssikring og vurdere udvalgte metoders anvendelighed og gyldighed. Kompetence o til selvstændigt at anvende, gennemføre og kritisk vurdere effekterne af evalueringer, akkrediteringer og kvalitetssikring og anerkende og indgå i et tværfagligt samarbejde. o til at planlægge, gennemføre og formidle resultater og vurderinger fra evaluering og til relevante aktører, samt anvende evalueringer i kvalitetsudvikling i undervisning og uddannelse. Undervisningsform Holdundervisning, akademiske diskussioner og oplæg fra studerende. Undervisningssprog Dansk, der kan forekomme undervisning på engelsk. Prøveform Individuel mundtlig eksamen på 30 min inkl. votering, hvor den studerende præsenterer et 10 minutters teoretisk foredrag, der præsenterer teoretiske og analytiske refleksioner over evaluering og kvalitetssikring. Prøven er med intern censur og bedømmes efter 7trins-skalaen. Syge- og omprøve Individuel mundtlig eksamen på 30 min inkl. votering, hvor den studerende præsenterer et 10 minutters teoretisk foredrag, der præsenterer teoretiske og analytiske refleksioner over evaluering og kvalitetssikring. Prøven er med intern censur og bedømmes efter 7trins-skalaen. Modul 6b - Forvaltningsret og uddannelsesjura (uddannelsesforvaltning) Mål Den studerende har efter modulet indgående indsigt i og viden om forvaltningsret herunder forvaltningslov og offentlighedslov. Desuden har den studerende indgående indsigt i og viden om uddannelsesjuraen herunder typiske sagsbehandlingsproblemstillinger. Læringsmål Den studerende har efter gennemførelse af modulet følgende viden, færdigheder og kompetencer: 13 Viden o om og indsigt i forvaltningslov, offentlighedslov og uddannelsesjura. Færdigheder o i at håndtere og reflektere over typiske sagsbehandlingsproblemstillinger. Kompetencer o til at formidle og sagsfremstille. Undervisningsform Holdundervisning, reflekterende grupper og analystiske øvelser. Undervisningssprog Dansk. Prøveform 2-3 individuelle mindre, skriftlige opgaver á 2-4 sider, der afleveres løbende. Intern censur, en samlet bedømmelse efter 7-trins-skalaen. Syge- og omprøve 2-3 individuelle mindre, skriftlige opgaver á 2-4 sider, der afleveres løbende. Intern censur, en samlet bedømmelse efter 7-trins-skalaen. Modul 6c - Videregående forvaltning (uddannelsesforvaltning) Mål Formålet med modulet er, at den studerende får dybtgående viden om den offentlige forvaltning, som dels er anvendbar og dels specialiseret. Modulet indeholder indsigt i, viden om og teorier og cases om beslutningsprocesser og implementeringsstrategier, ud fra tre centrale temaer: opbygningen af den offentlige forvaltning, forskellige handlingslogikker hos offentlige ansatte samt samspillet mellem forvaltning og det politiske system. Den teoretiske og empiriske viden om disse temaer og kompetencen til at lave empiriske analyser af den offentlige forvaltning styrkes. Den studerende skal kunne analysere processer og strategier og være i stand til at kunne handle hensigtsmæssigt i disse. Læringsmål Den studerende har efter gennemførelse af modulet følgende viden, færdigheder og kompetencer: Viden o om teorier vedr. den offentlige forvaltning, handlingsstrategier, beslutningsprocesser og implementeringsstrategier samt om forholdet mellem forvaltning og det politiske system. Færdigheder o i at formulere og analysere forhold, processer og strategier. 14 Kompetence o til at anvende og handle hensigtsmæssigt i forbindelse med implementeringsstrategier og beslutningsprocesser. Undervisningsformer Holdundervisning, underviserstyrede diskussioner og gruppearbejde. Undervisningssprog Dansk. Prøveform En skriftlig individuel opgave, max. 10 sider, med en selvvalgt problemstilling. Intern censur, bedømmelse efter 7- trins-skalaen. Syge- og omprøve En skriftlig individuel opgave, max. 10 sider, med en selvvalgt problemstilling. Intern censur, bedømmelse efter 7- trins-skalaen. Modul 6d - Udvikling og evaluering af organisatoriske uddannelsesforløb (Humane Ressourcer) Mål Formålet med modulet er at sætte de studerende i stand til at udvikle organisatoriske uddannelsesforløb baseret på en kritisk og reflekteret analyse af behov og muligheder for udvikling samt en reflekteret tilgang til begrebsliggørelsen af uddannelsesbegrebet i organisatoriske sammenhænge. Modulet indeholder viden om organisationsudvikling, forandringsprocesser, organisatorisk læring, praksislæring, curriculum-planlægning og didaktisk teori, samt forskellige tilgange til evaluering af sådanne udviklingsforløb, og giver de studerende mulighed for at anvende disse i konstruktive og kritiske samspil med relevante organisatoriske praksisser. Modulet introducerer til teorier på to overordnede teoretiske forskningsfelter: organisationsudvikling samt organisatorisk læring. De studerende skaber i starten af modulet kontakt til en virksomhed, med det formål i samspil med virksomheden at udvikle et uddannelsesforløb og senere evaluere dette. De studerende skal anvende deres metodiske kundskaber fra første semester til at designe et udviklingsforløb som en art aktionsforskningsforløb, dvs. et forløb, hvor de studerende løbende problem- og målformulerer i forhold til og i samspil med en empirisk udviklingspraksis. De studerende skal løbende dokumentere, beskrive og reflektere over udviklingsforløbet ud fra de teoretiske universer, der introduceres i forløbet. Læringsmål Den studerende har efter gennemførelse af modulet følgende viden, færdigheder og kompetencer: Viden o om og på et reflekteret og kritisk grundlag at kunne beskrive og redegøre for viden og teorier om organisationsudvikling, organisatorisk læring, forskellige 15 læringsforståelser og uddannelsesforløb. Færdigheder o i at foretage kritisk og reflekteret analyse af behov og muligheder for udvikling. Kompetencer o til at udvikle og evaluere organisatoriske uddannelsesforløb på et teoretisk velfunderet grundlag. Undervisningsformer Forelæsninger, studenterstyret undervisning hvor de studerendes høje involvering og løbende indsigter i teori og empiri giver anledning til behov for nye vinkler, teorier etc., projektforløb, aktionsforskning. De studerende designer et udviklingsforløb som en art aktionsforskningsforløb (dvs. et forløb, hvor de studerende løbende problem- og målformulerer i forhold til og i samspil med en empirisk udviklingspraksis). De studerende skal løbende dokumentere, beskrive og reflektere over udviklingsforløbet ud fra de teoretiske universer, der introduceres i forløbet. Undervisningssprog Dansk, der kan forekomme undervisningsgange på engelsk. Prøveform Refleksionsrapport på 10-15 sider, skrevet i grupper af 4-5 studerende, der diskuterer, dokumenterer og evaluerer det udviklingsforløb, de studerende har arbejdet med i løbet af undervisningen samt redegør for de studerendes læringsproces. Intern censur, med bedømmelse efter 7- trins-skalaen. Den enkelte studerendes individuelle bidrag skal kunne identificeres. Syge- og omprøve Refleksionsrapport på 10-15 sider, skrevet i grupper af 4-5 studerende, der diskuterer, dokumenterer og evaluerer det udviklingsforløb, de studerende har arbejdet med i løbet af undervisningen samt redegør for de studerendes læringsproces. Intern censur, med bedømmelse efter 7- trins-skalaen. Den enkelte studerendes individuelle bidrag skal kunne identificeres. 16 Modul 6e - Kreativitet og Innovation (Humane Ressourcer) Mål Formålet med modulet er på baggrund af en grundlæggende og bred viden om kreativitet, innovation og innovationsprocesser at den studerende kan analysere og identificere innovations-potentiale i organisationer samt de særlige komplekse samspil og relationer mellem mennesker, organisationer og teknologier, der sætter rammerne for innovation og kreativitet. Modulet giver en bred og grundig indføring i innovations og kreativitetsfeltet det kan være: strategi, ledelse, organisationskultur, teamsamarbejde, systemer og teknologier, brugerdreven/brugerinvolveret innovation, offentlig/privat, produkt/proces, åben innovation og innovationsprocesmodeller. De studerende bygger videre på det tidligere moduls empiriske grundlag, udbygger evt. dette videre, ud fra et innovativt/kreativt perspektiv for derigennem at få øje på innovationspotentiale i organisatoriske praksisser. Faget er primært teoretisk og analytisk. Læringsmål Den studerende har efter gennemførelse af modulet følgende viden, færdigheder og kompetencer: Viden o om beskrivelser og redegørelser for teorier om kreativitet og innovation i organisationer . Færdigheder o i systematisk og reflekteret at analysere og identificere innovationspotentiale i organisationer. Kompetencer o til selvstændigt og kritisk at reflektere og vurdere innovations og kreativitetspraksisser og anerkende og indgå i tværfagligt samrabejde. Undervisningsform Ud over forelæsninger praktiseres også særlige kreativitets og innovationsværktøjer i undervisningen med henblik på at opnå forståelse for, hvordan og på hvad kreativitet virker. Det kan f.eks. være ide-genereringssessioner, -metoder og –teknikker og procesværktøjer. Undervisningssprog Dansk, der kan forekomme undervisning på engelsk. Prøveformer Mundtlig eksamen 30 min inkl. votering, hvor den studerende præsenterer et 10 minutters teoretisk foredrag, der på basis af det empiriske materiale præsenterer teoretiske og analytiske refleksioner over det identificerede innovations- og kreativitetspotentiale. Intern censur, bedømmelse efter 7- trins-skalaen. 17 Syge- og omprøve Mundtlig eksamen 30 min inkl. votering, hvor den studerende præsenterer et 10 minutters teoretisk foredrag, der på basis af det empiriske materiale præsenterer teoretiske og analytiske refleksioner over det identificerede innovations- og kreativitetspotentiale. Intern censur, bedømmelse efter 7- trins-skalaen. Modul 6f - Analyse og udvikling af kompetence og talent (Human Ressource) Mål Formålet med modulet er på et teoretisk reflekteret og kritisk grundlag at sætte de studerende i stand til at analysere og udvikle kompetence og talent i organisationer. Dvs. de studerende sættes i stand til at undersøge organisationens muligheder for 1) udvikling af innovationskompetence hos medarbejdere, teams og i organisationen og 2) udvikling af kreative kompetencer hos medarbejdere, teams og i organisationen. Faget introducerer de studerende til teoretisk viden om kompetence og talent samt kritiske tilgange hertil, og øver de studerende i at anvende disse perspektiver i forhold til en empirisk praksis. Modulet præsenterer den kontemporære teori og forskning på området, tilbyder og kræver et kritisk blik og refleksioner, der trækker tråde tilbage til de studerendes tværfaglige kernekompetence inden for filosofi, sociologi, antropologi, pædagogik etc. Læringsmål Den studerende har efter gennemførelse af modulet følgende viden, færdigheder og kompetencer: Viden o om teorier om kompetence og talent samt kritiske tilgange hertil. Færdighed o i systematisk og reflekteret at analysere kompetence og muligheder for talentudvikling og kompetenceudvikling i organisatoriske praksisser. Kompetence o til at planlægge, udvikle og afdække kompetence og talentbehov og muligheder i organisatoriske praksisser. Undervisningsform Forelæsninger, studenterstyret undervisning hvor de studerendes løbende indsigter i teori og empiri kan give anledning til behov for nye vinkler, teorier (etc.) og projektforløb. Undervisningssprog Dansk, der kan forekomme undervisningsgange på engelsk. Prøveform Eksamen er en individuel, skriftlig opgave på 8-10 sider, der indeholder en kritisk og 18 reflekteret kompetencestrategi, der er empirisk baseret og formuleret på baggrund af en analyse af de organisatoriske vilkår og muligheder for kompetence- og talentudvikling samt potentielle muligheder inden for samme område. Intern censur, med bedømmelse efter 7–trins-skalaen. Syge- og omprøve Eksamen er en individuel, skriftlig opgave på 8-10 sider, der indeholder en kritisk og reflekteret kompetencestrategi, der er empirisk baseret og formuleret på baggrund af en analyse af de organisatoriske vilkår og muligheder for kompetence- og talentudvikling samt potentielle muligheder inden for samme område. Intern censur, med bedømmelse efter 7–trins-skalaen. Modul 6ghi – Valgt (selvargumenteret) faglighed og/eller projektorienteret forløb (praktik). Mål Dette modul, der kan bestå af mindre dele af varierende ECTS-længde, kan læses ved andre universiteter eller andre fag ved Arts/AU. Den studerende vægter selvstændigt og argumenteret en faglig retning, der understøtter, supplerer eller inspirerer den uddannelsesvidenskabelige viden. Det kan eksempelvis være international uddannelsesvidenskab, kvantitativ metode, formidling/vidensudveksling, mediering, sociale forandringsprocesser og interessentsammenspil. For at sikre faglighed og kvalitet og en sammenhængende uddannelsesvidenskabelig kompetenceprofil tilbydes de studerende vejledning og sparring i sammensætningen af modulet, ligesom det selvvalgte forløb godkendes af studienævnet. Modulet kan endvidere indeholde et projektorienteret forløb (praktik), der kan vægtes helt op til 30 ECTS-point. Projektorienteret forløb (praktik) kan ligeledes indgå i de to specialiseringer, dog i mindre grad, nemlig max. 10 ECTS-point Den studerende finder selv praktiksted. Læringsmål for det valgfrie forløb Viden o om og indgående kendskab til det valgte fag og dets sammenhæng med uddannelsesvidenskab. Færdigheder o i at opstille og analysere en uddannelsesorienteret problemstilling og selvstændigt at indsamle, bearbejde og analysere relevant materiale. Kompetencer o til at analysere komplekse problemstillinger og til at håndtere og bearbejde kompleks information. Læringsmål for projektorienteret forløb (praktik) Viden o om centrale problemstillinger inden for uddannelse, læring og 19 kompetenceudvikling. o om og i en teoretisk baseret analyse at kunne redegøre for organisation og beslutningsprocesser indenfor rammerne af virksomhedskultur. Færdigheder o i at analysere, vurdere og anvende relevante teorier og metoder i forbindelse med uddannelsesmæssige, læringsmæssige og organisatoriske problemstillinger. o i at fremlægge et fagligt problemkompleks med teoretiske og analytiske perspektiver i forhold til projekt og/eller praktik. Kompetencer o til at tilrettelægge og analysere rammer for uddannelse, læring og kompetenceudvikling. o til at reflektere sin universitetsfaglige viden i sammenhæng med praktiksted, projekt og forløb. Prøveformer Følger det valgte moduls studieordning. For det projektorienterede forløb (praktik) en rapport, 10 sider (10 ECTS), 20 sider (20 ECTS) eller 30 sider (30 ECTS), der reflekterer læringsmålene og som redegør for og kritisk analyserer praktikstedets organisatoriske, uddannelses- og læringsmæssige udfordringer og problemstillinger. Intern censur, med bedømmelse efter 7-trins-skalen. Syge- og omprøve Følger det valgte moduls studieordning. For det projektorienterede forløb (praktik) en rapport, 10 sider (10 ECTS), 20 sider (20 ECTS) eller 30 sider (30 ECTS), der reflekterer læringsmålene og som redegør for og kritisk analyserer praktikstedets organisatoriske, uddannelses- og læringsmæssige udfordringer og problemstillinger. Intern censur, med bedømmelse efter 7-trins-skalen. Modul 7 – Speciale Mål Kandidatspecialet (30 ECTS-point) afslutter uddannelsen. Specialet skal dokumentere færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et fagligt afgrænset emne. Emnet afgrænses af den/de studerende selv. Emneafgrænsningen skal godkendes af en af studielederen udpeget vejleder. Samtidig med tilmeldingen til specialet fastsættes en afleveringsfrist som bekendtgøres for den/de studerende. Specialet skal, ud over grundigt kendskab til det valgte emne og den relevante videnskabelige litteratur, demonstrere den studerendes viden, teoretiske og analytiske færdigheder samt fortrolighed med uddannelsesvidenskabelig viden og metode. Læringsmål Viden o om en afgrænset problemstilling indenfor et selvvalgt emne inden for uddannelsesvidenskab. 20 o om, overblik over og kritisk stillingtagen til det relevante felt/undersøgelsesområde, dets eksisterende viden og tradition. Færdigheder o i at undersøge, diskutere og konkludere, samt demonstrere viden om og forståelse for praktiske og metodiske spørgsmål knyttet til uddannelsesvidenskab. o i at vurdere og diskutere anvendte forskningsmetoder i såvel eget arbejde som i andres. o i at formidle den indsamlede viden på dansk og engelsk (resume). Kompetencer o til at lave en sammenhængende analyse, der selvstændigt perspektiverer emnet og/eller generer ny viden/nye perspektiver. o til at formidle specialets indhold og form på en forståelig måde og diskutere de videnskabelige og praktiske problemstillinger i tilknytning hertil. Prøveformer En større skriftlig afhandling på 80-100 sider, excl. litteraturliste og indholdsfortegnelse. Mulighed for mundtligt forsvar, men da kun en skriftlig afhandling på 60-80 sider. Ekstern prøve med ekstern censur, bedømmelse efter 7-trins-skalaen. Studieordningens regelbestemmelser Merit og fleksibilitet Studienævnet ved Institut for Uddannelse og Pædagogik har mulighed for at godkende merit fra en dansk eller udenlandsk videregående uddannelsesinstitution, jf. eksamensbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 666 af 24. juni 2012 om eksamen ved universitetsuddannelser, VTU, § 30, se: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=142560 Evt. tilvalg på en anden kandidatuddannelse, evt. på et andet (udenlandsk) universitet sker efter studienævnets forhåndsgodkendelse. Studienævnets forhåndsgodkendelse gives på grundlag af en faglig vurdering, hvor der lægges vægt på, at de(t) ønskede modul(er) lever op til helheden og niveauet på kandidatuddannelsen i uddannelsesvidenskab. Eksaminer bestået ved andre danske eller udenlandske uddannelsesinstitutioner kan godskrives som dele af uddannelsen efter individuel vurdering og godkendelse af studienævnet. Beståede udenlandske eksaminer overføres med karakteren ”Bestået”. Specialet kan ikke erstattes af eksaminer/specialer afsluttet på andre kandidatuddannelser. Til- og afmelding af prøver Tilmelding til prøve sker via selvbetjeningssystemet for studerende. For tilmeldings- og afmeldingregler samt procedurer, se DPU/AU's regler om eksamen på: 21 http://elearning.dpu.dk edu@dpu Information og/eller www.studerende.au.dk/arts. Når der er tilmelding til et undervisningsforløb, som har tilknyttet en eller flere prøver, er den studerende automatisk tilmeldt prøven eller prøverne jf. eksamensbekendtgørelsens §14. Det er den studerendes pligt at kontrollere, at tilmeldinger til prøver er korrekte. Kontrol af egne tilmeldinger sker via den studerendes selvbetjening senest umiddelbart før tilmeldingsfristens udløb. Regler for større skriftlige afleveringer Omfangsbestemmelser fremgår af beskrivelsen af det enkelte uddannelseselement. For alle eksamensformer inklusive specialet gælder det, at en normalside består af 2400 anslag inklusive mellemrum, tegnsætning og noter. I beregningen af normalsider indgår ikke forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, illustrationer, grafer, tabeller og bilag. På opgavens forside skal det fremgå, hvor mange anslag opgaven omfatter. Hvis besvarelse af opgaven overskrider det normerede antal anslag, kan bedømmerne afvise at bedømme opgaven. Stave- og formuleringsevne Ved bedømmelsen af samtlige skriftlige prøver, uanset hvilket sprog prøven er aflagt på, indgår den studerendes stave- og formuleringsevne. Det faglige indhold vægter tungest, mens stave- og formuleringsevnen indgår modificerende i bedømmelsen af den samlede målopfyldelse. Mulighed for brug af PC ved prøver Ikke relevant. Projektorienterede forløb Mulighed for projektorienterede forløb fremgår af beskrivelsen af det enkelte uddannelseselement. Dispensationer En dispensation er en afvigelse fra den eller de regler, der almindeligvis gælder for det pågældende område. Dispensation kan gives på baggrund af ansøgning til den myndighed, der har kompetencen til at give dispensation. Ansøgning om dispensation indgives til Studienævnet ved Institut for Uddannelse og Pædagogik. Hvis en anden myndighed har kompetencen, videresender studienævnet ansøgningen til rette myndighed (f.eks. dekan, rektor, styrelse eller ministerium). En dispensationsansøgning skal være skriftlig og begrundet, og skal indgives hurtigst muligt. Hvis ansøgningen umiddelbart skal kunne behandles, skal den indeholde tydelig angivelse af, hvad det er for en regel der søges dispensation fra og hvad der ønskes opnået med dispensationen (f.eks. tilladelse til hjælpemidler, forlænget prøvetid, udsættelse af tidsgrænse). Ansøgningen skal vedlægges dokumentation for de usædvanlige forhold, der begrunder ansøgningen. Udokumenterede forhold kan sædvanligvis ikke tillægges betydning. Om prøver Alle prøvers resultater fremgår af eksamensresultatet (beviset) med deres ECTS-vægt. 22 Der beregnes et gennemsnit med en decimal af alle graduerede bedømmelser. Hver bedømmelse indgår i beregningen med sin ECTS-vægt. Karakteren gives ud fra en samlet vurdering af, i hvilken udstrækning den studerende i eksamenssituationen er i stand til at demonstrere det videnskabelige grundlag i forhold til modulets krav. Karakteren 12 forudsætter en udtømmende opfyldelse af modulets læringsmål på et kvalificeret videnskabeligt grundlag. Mangler i forhold til målopfyldelse bedømmes som en helhedsvurdering af, om modulets læringsmål er opfyldt og samtidig er af den kvalitet, der fremgår af det videnskabelige grundlag. Love og bekendtgørelser samt universitetets regler på uddannelsesområdet kan findes i universitetets elektroniske regelsamling på http://www.au.dk/da/regler. Eksamen afholdes efter bestemmelserne i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om eksamen ved videregående uddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Den studerende skal til eksamen demonstrere opfyldelse af det enkelte moduls læringsmål. Hvert modul skal bestås for sig. Beståede eksaminer kan ikke tages om. Anke og klage Forudsætningen for at en klage umiddelbart kan behandles er, at den er skriftlig og begrundet. Det skal fremgå af klagen, hvad der klages over, og hvad der ønskes opnået med klagen. Klager over prøver skal indgives senest 14 dage efter offentliggørelse af prøvens resultat jf. eksamensbekendtgørelsen, kapitel 7, se: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=142560 Afgørelser kan, når klagen vedrører retlige spørgsmål, indbringes for Universitets- og Bygningsstyrelsen. Klagen sendes til instituttets uddannelseskontor. Instituttet afgiver en udtalelse, som klageren skal have lejlighed til at kommentere inden for en frist af en uge. Klagen videresendes til Styrelsen vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer. Eksaminer aflægges på dansk. Efter aftale med eksaminator kan studerende aflægge eksamen på et andet skandinavisk sprog eller på engelsk. Den studerende har højst tre eksamensforsøg til at bestå et modul. Studienævnet kan tillade et fjerde og femte eksamensforsøg, hvis det er begrundet i usædvanlige forhold. Tredje, fjerde og eventuelt femte gang den studerende indstiller sig til en intern eksamen, der alene bedømmes af eksaminator, kan den studerende forlange, at der medvirker en ekstern censor. 23
© Copyright 2024