Høstmarkeder i Nyborg og på Fyn

Rapport vedrørende klyngearbejdsgruppernes
Kvalificering af programgrundlaget
for
DNV-Gødstrup
Endeligt udkast
22. november 2011
Projektsekretariatet November 2011
Jens Oluf Bruun Pedersen red.
Hospitalsledelsens opsamling på DNV-Gødstrup klyngearbejdsgrupper
Sommeren 2011 iværksatte hospitalsledelsen en kvalificering af Programgrundlaget
for DNV-Gødstrup. Arbejdet er blevet gennemført i en række arbejdsgrupper
sammensat med afsæt i klyngerne.
Hospitalsledelsen modtog medio oktober 2011 udkast til skriftlig afrapportering fra
disse klynger. I forlængelse heraf har klyngearbejdsgruppernes formandskaber har
haft lejlighed til at præsentere konklusioner samt drøfte resultaterne med
hospitalsledelsen. Endeligt har materialet været drøftet på hospitalsledelsesmøder.
Arbejdet med planlægningen af DNV-Gødstrup er en kompliceret proces. Der skal
løbende ske en afklaring en lang række områder (f.eks. funktionelle, arkitektoniske,
organisatoriske, logistiske, bygningstekniske m.fl.) på et stadigt mere detaljeret
niveau. Der er stærke gensidige afhængigheder mellem de forskellige funktioner i
hospitalet, hvorfor ændringer et sted kan og vil afstedkomme følgevirkninger andre
steder. Endvidere gennemføres planlægningsprocessen under stadigt foranderlige
vilkår, idet teknologierne (herunder ikke mindst behandlingsteknologierne) løbende
udvikles og forbedres.
Planlægningsarbejdet gennemføres derfor som gentagne processer, hvor videns- og
detaljeringsniveauet bliver stadigt dybere. Det er i dette lys, at dokumenterne fra
klyngearbejdsgrupperne skal læses – det er ikke udtryk for endelige svar ift.
hvordan de enkelte funktioner skal tilrettelægges og disponeres, men det er
arbejdspapirer i processen frem mod fastlæggelsen af DNV-Gødstrups endelige
funktionelle, organisatoriske og bygningsmæssige disponering.
Hospitalsledelse vil gerne kvittere for det fine og engagerede arbejde, der er
præsteret i de enkelte klyngearbejdsgrupper. Klyngearbejdsgruppernes
rapporteringer udtrykker naturligvis opgavens kompleksitet, men det er tydeligt, at
der ikke desto mindre er arbejdet konstruktiv, systematisk og ihærdigt med
udfordringerne.
Hospitalsledelsen har dog også noteret sig, at der i flere af klyngearbejdsgruppernes tilbagemeldinger udtrykkes ønske om at få adgang til flere rum
og dermed flere m2. Det er imidlertid et faktum, at der med kvalitetsfondsmidlerne
er givet en fast ramme for det samlede byggeri. De anførte ønsker er således netop
ønsker, og offentliggørelsen af klyngearbejdsgruppernes dokumenter, må ikke
læses som om ønskerne imødekommes.
Hospitalsledelsen vil med afsæt i disse udfordringer samt med henblik på yderligere
at kvalificere grundlaget for DNV-Gødstrup iværksætte en yderligere bearbejdning
af materialet. Dette forventes iværksat efter drøftelse i afdelingsledelseskredsen
den 12. december 2011.
2
Kvalificering af programgrundlaget for DNV Gødstrup
Indholdsfortegnelse
Indledning……………………………….
side 3
baggrund
materialet
cowi
Proces………………………………………
side 3
mindmapping
sekretær
gamemaster
begreber
kommunikationsmodel
mødeaktivitet
hjemmearbejde
indlægsholdere udefra
fremlæggelse
Arbejdsgruppernes fremstilling………
Abdominalklyngen
Akutklyngen
Diagnostikklyngen
Familieklyngen
Forsknings- og læringsklyngen
Intensiv- og interventionsklyngen
Kræftklyngen
Neuroklyngen
Psykiatriklyngen
Service- og logistikklyngen
Thorax-, kredsløb-, hormonbevægeapparat- og nefrologiklyngen
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
lungemedicin
Arbejdsmedicinsk klinik
Medicinsk sekretariat
Fys- og ergoterapi
Nyremedicin
Reumatologi
Kardiologi
Ortopædkirurgi
Geriatri
Endokrinologi
Infektionsmedicin
Holdeplads………………………………..
liste med holdepladsemner
Bilag til rapporterne
side 4
s4
s 10
s 22
s 50
afventer
s 69
s 87
s 93
s 101
s 104
s 110
s
s
s
s
s
s
s
s
s
s
s
114
125
131
132
133
139
140
146
147
151
155
side 156
Bind II
2
Indledning
Baggrund
I Maj måned 2011 blev det besluttet at indlede arbejdet med kvalificering af
programgrundlaget med udgangspunkt i klyngerne. Dette skete i forbindelse
med rådgiverkonkurrencen idet kliniske grupper blev inddraget i rådgivningen
vedrørende de indkomne forslag. Det blev her klart at denne del af
brugerinddragelsen giver et væsentligt bidrag til hele projektet med det nye
DNV-Gødstrup. På det tidspunkt stod bygherren med to ”vinderforslag” som
skulle videre bearbejdes. Der var således mulighed for at kvalificere
projektgrundlaget allerede inden det endelige projekt var kendt.
Denne frihed for bias via et vinderprojekt var en enestående mulighed for at
kunne kvalificere alene på dimensioneringen og kapacitetsberegningen som
foreslået i programgrundlaget uden at skulle tage stilling til placeringer og
andre detaljer.
Derefter blev der nedsat 11 arbejdsgrupper med rod i
klyngesammensætningen med det formål at kvalificere programgrundlaget.
Desuden var det bundet at afrapporteringen skulle ske inden 1. oktober 2011,
hvor man efter planen kender vinderprojektet.
Proces
Med henblik på at udnytte den forholdsvis korte tid arbejdsgrupperne havde til
rådighed inden afrapportering effektivt blev processen tilrettelagt nøje med
hensyn til rollefordeling, ensartede arbejdsmetoder og sekretærmæssig
bistand.
Arbejdet
Arbejdsgrupperne blev nedsat med rod i afdelingsledelserne, dvs. formændene
for grupperne var afdelingsledere. Der blev planlagt 4. - 5.
arbejdsgruppemøder møder som udgangspunkt for arbejdet. Desuden blev der
berammet en del hjemmearbejde for gruppedeltagerne. Til arbejdet i
grupperne var det muligt at supplere med oplægsholdere udefra, hvilket blev
benyttet af flere grupper.
Formændenes rolle var at sikre at gruppen fik gennemgået materialet og at
output i form af indlæg fra medlemmer kom i stand.
Sekretærfunktionen blev varetaget af medarbejdere fra ”Strategi og Plan”.
I denne opgave lå bl.a. referering fra møder, fremskaffelse af datamateriale
opsamling af materiale og udformning af rapporterne fra de enkelte klynger
Projektsekretariatet indtog en Game Master rolle. Dette indebar en
tværgående tilstedeværelse i alle møder, udarbejdelse af gennemgående
Mindmaps til opsamling af ideer og input samt sikring meningsfyldt
kommunikation ved begrebsafklaring specielt i forhold til klyngebegrebet.
3
Desuden lå her opdatering af DNV’s hjemmeside med henblik at publicere alt
materiale fra arbejdsgrupper til gensidig information og inspiration. Dette
sirede også gennemsigtighed i hele processen. Sluttelig står
Projektsekretariatet for endelig afrapportering.
Fremlæggelse
Formændene for arbejdsgrupperne har haft lejlighed til at fremlægge gruppens
arbejde for HL og projektsekretariatet. Efterfølgende er der udarbejdet en
beregningsmodel over udfordringerne på rum og kvadratmeter med
udgangspunkt i de fremkomne betragtninger og ønsker.
Efter denne gennemarbejdning går arbejdet herefter over i næste fase som
består i at gennemgå ønsker og betragtninger til funktionsrum og
arbejdsgange, herunder mulighederne for fællesfaciliteter på det nu opnåede
højere niveau.
Arbejdsgruppernes fremstilling
Abdominalklyngen
Resume og konklusion
Klyngebegrebet
Gruppen problematiserer klyngebegrebet og deres sammensætning. Der ses få fordele
ved klyngebegrebet, i forhold til den traditionelle faglige opdeling.
Klyngesammensætning
Nefrologien ser sit faglige tilhørsforhold tættere på Thorax klyngen. Nefrologien flyttes
derfor til Thorax klyngen.
Medicinsk Gastro. Har en større berøringsflade med hele det medicinske område,
herunder de akutte medicinske patienter. I forhold til Abdominal klyngen, er
tilhørsforholdet primært patienter med kronisk inflammatorisk tarmsygdom.
Øre/Næse/Hals har ikke et naturligt tilhørsforhold til flere af de eksisterende klynger,
men abdominalklyngen er som en kirurgisk klynge et naturligt tilhørsforhold.
Kirurgien, Urinvejskirurgien, Gynækologien ser sig naturligt placeret i klyngen.
Antal Rum
Kirurgi
Ser et behov for flere ambulatorie rum, samt at der fremadrettet skal tages højde for
en placering af Plastic kirurgi og Mamma kirurgi i DNV.
Urologi
4
Ser et behov for flere ambulatorie rum samt flere senge.
Gastroenterologi
Ser et behov for flere dagpladser og ambulatorie rum.
Gynækologi
Ser et behov for flere ambulatorie rum
Otologi
Ser et behov for flere ambulatorium rum samt flere senge. Afhængig af nærhed til
høreklinikken evt. også behov for rum med audiologiboks.
(samlet set får klyngen færre senge; joa = Jens Oluf’s anmærknin)
Funktionalitet
I overvejelserne skal indgå:
• Specialer skal fortsat hænge sammen som en enhed.
• Vagtbemanding i forhold til de fysiske rammer.
• Overblik over patienter i sengeafdelinger.
• Store personale rum
• Pladser til studerende til f.eks. selvreflektion.
Kompetencer
Specialisering skal fastholdes i alle faggrupper. Der er dog en mindre fælles basis , men
den er varierende imellem faggrupperne. Således at speciallæger kun har en meget lille
fælles basisdel, lidt større for plejepersonalet og noget mere for sekretærgruppen.
Relationer
Specialerne i klyngen, har fortsat et behov for stærke samarbejder til andre klynger og
disse skal medtænkes i forbindelse med indretningen af DNV. Således at de fordele
klyngesamarbejdet indebærer ikke medfører, uhensigtsmæssige afstande og
arbejdsgange. I forhold til de øvrige klynger
Patientflow
Vigtigt for såvel patienter som sundhedsspersonale, at der er korte afstande imellem de
primære funktioner, såsom senge, ambulatorier og OP-stuer.
Forsknings- og læringsfaciliteter
Der ønskes et samlet læringsområde inde i klyngen, skærmet fra klinikken, men
alligevel tæt på.
Arbejdsgruppens sammensætning
Gastroenterologi
Formand
Nyremedicin
(Gyn/Obs)
Øre,
næse, hals
Sekretær
Dialyseafd.
(Strategi – og Plan)
Sekretærer
Kirurgi
Urinvejskirurgisk
Overlæge
ledende overlæge
Overlæge
Ledende overlæge
Afd. sygeplejeske
ledende overlæge
Ledende
lægesekretær
ledende oversygepl
kirurgisk
ledende overlæge
Niels
Thorsgaard
Carsten
Byrjalsen
Jesper Nørgaard Bech
Bjarne GHaller
Jørgensen
Thomas
Baggesen
Lisbeth Holm Olesen
Hans-Jørgen Frederiksen
Berit
Andersen
Elsebeth
Borg Esmarch
Palle Nielsen
5
Røntgen
Klinisk Biokemisk
afd.
Ledende lægesekretær
gynækologisk
Overlæge
Ledende overlæge
Chefbioanalytiker
Berit Korsbæk
Dennis Baun Christensen
Annebirthe Bo Hansen
Birgitte Knak Ostersen
Klyngesammensætningen
•
Kirurgisk afdeling, hører til denne klynge.
•
Urinvejskirurgisk afdeling hører til denne klynge
•
Gynækologisk hører til denne klynge
•
Medicinsk gastro. For tilhørsforhold tæller samarbejde med kirurgerne
om patienter med blødninger, icterus, pankreatitis, tarmssygdommeuafklarede
mavesmerter pakkeforløb (ialt 100-200 ptt pr år)
For tilhørsforhold med øvrige medicinske specialer tæller samarbejde med øvrige
intern medicinske specialer om "intern medicinske patienter" med vægttab,
opkastning, diare, mavesmerter, brystsmerter, bevidsthedssløring, misbrug,
cancerpatienter, væskeansamling i bughule og thorax.
Gastroenterologien er næst efter kardiologien det største intern medicinske
speciale i Herning. Vi har en væsentlig funktion i det medicinske arbejde i ASA
og er rygraden i både akutambulatoriet og medicinsk dagafsnit (flere 1000 ptt pr
år).
Der er flere steder i landet etablert gastrocentre med kirurger og medicinere.
Det er der fagligt noget godt ved, det øger specialiseringen, men man mister
gastroenterologernes brede indsats i intern medicin - herunder ikke mindst i det
akutte arbejde
•
Nefrologien ser sig bedst placeret i thoraxklyngen, hvor flere af deres ”tungeste”
specialesamarbejdspartnere findes, og hvor de skønner at have størst brug for
hinanden lægefagligt, uddannelses- og forskningsmæssigt, særligt indenfor
endokrinologi, kardiologi og rheumatologi. Selvom organer er abdominale, er
tilgangen væsentlig forskellig i forhold til de øvrige i abdominal klyngen. Hvorfor
nefrologien har skiftet klynge.
•
Øre, Næse Hals måske den rette plads, er et kirurgisk speciale – så formentlig
her det er mest naturlige tilhørsforhold, med de nuværende klynger.
•
Røntgen naturlig samarbejdspartner, men er nervøs for at blive splittet for
meget op på de enkelte klynger.
•
Klinisk Biokemisk ?
(klinisk biokemi er konfirmeret velplaceret i diagnostikklyngen,
nefrologien er flyttet til TKHB-klyngen; joa)
Andre relationer / 4 nære samarbejdspartnere
6
Gastro: Endoskopien, Akut afd., Kirurgisk afd., Akutambulatoriet.
Gynækologisk: Gaskir, Urologisk afd., Obstetrik, Akut afd.
Kirurgisk: Røntgen, Urologisk afd., Med Gastro., Akut afd.
Øre/Næse/Hals: Med Gastro, Lunge Med., Endokrin.
Geografisk nærhed til funktioner/afdelinger
Gastro: Akut afd., Kirurgisk afd., Endoskopien, Akutambulatoriet.
Gynækologisk: Fødegangen, Obst. Amb., Op-gangen, Intensiv, Akut afd.
Kirurgisk: Røntgen, Endoskopi, Op-gangen, Intensiv, Akut Afd..
Øre/Næse/Hals: Op-gangen, Intensiv, Ambulatoriet, Børne afd..
Arbejdsgruppens kommissorium
Overordnet formål
Arbejdsgruppen har til opgave at få gennemgået og kvalitetssikre de funktioner/rum
som er knytte5t til det abdominaleområde jf. programgrundlaget for DNV af november
2010.
Opgavebeskrivelse
Arbejdsgruppen har valgt at fokusere på:
• Klyngesammensætning
• Antallet af rum
• Funktionalitet
• Kompetencer
• Relationer
• Patient flow
• Forsknings- og læringsfaciliteter
Evaluering af programgrundlagets forslag til funktioner og antal
rum til de enkelte specialer og klyngen som helhed
Otologi
3 (+9)
2
Kapacitet
Antal
ordinære
senge
101 (+8)
Antal
dag
pladser
12 (+5)
50 (-6)
15 (+5)
15
3
2
1(+5)
14*
4
2*
1
I alt
Kirurgi
Urologi
Gastroenterologi
Nefrologi
Gynækologi
Antal dag
pladser
dialyse
37*
4 (-1)
1 (+4)
Antal under
søgelses - rum
30 (+7)
Antal special
under søgelses
rum
8 (+10)
3 (+2)
4 (+3)
3 (+3)
1 (+1)
1 (+2)
1(+1)
10*
6
2*
1(+2)
7
(tekst), korrektioner med rød tekst og i ().
Totalsum er grundlag adderet med tallet i (). Eks. 4 +(+3)=7.
*Udgår af Abdominalklyngen. Behov derfor ikke medtaget.
Overordnet finder de fleste specialer, at de ikke får den tildeling af undersøgelsesrum,
senge som der er behov for.
Kirurgisk afdeling har umiddelbart en tildeling der passer, idet der dog må forventes, at
behovet for undersøgelsesrum, vil stige, såfremt/når der indføres screening for
tarmkræft. Ligesom at det må forventes at der i det fremtidige DNV skal være plads til
Plastic - og mamma kirurgi. Det antal senge, der er afsat til afdelingen, er i overkanten
af behovet.
Urinvejskirurgisk afdeling finder, at det i programgrundlaget opstillede antal rum, er
væsentligt under det behov der er brug for. Dette gælder for såvel seng som
undersøgelsesrum. Afdelingen finder ikke at de aktivitetstal, der fremgår af COWI
rapporten er retvisende. Afdelingens tal fremgår af bilag 3a.
Gastroenterologi finder antallet af senge passende, mens antallet af ambulatorie rum
ikke passer, bla. fordi man allerede i dag har etableret lokaler med hvilestole til
dagmedicinsk behandling.
Gynækologien vil i fremtiden foretage flere specialiserede indgreb/behandlinger i
ambulatorierne. Behandlinger der i dag foretages i på dagkirurgien, hvor der skal
anvendes flere special undersøgelsesrum.
Otologien finder at antallet af senge ikke er tilstrækkeligt, særligt henset til den
udvidelse af optageområdet, der er sket siden 2007. Der er et mindre behov for
almindelige undersøgelsesrum, men et større behov for specialiserede
undersøgelsesrum.
Generelle bemærkninger:
a. Antallet af hotelsenge har stor indflydelse på behovet for senge i afdelingerne.
En endelig stillingtagen til behovet for senge på afdelingen vil forudsætte en
mere præcis viden om antallet af hotelsenge.
b. Lange interne afstande, inden for en afdeling, kan kræve ekstra vagt.
c. Enestuer kræver som udgangspunkt mere personale. Gruppen ser at der vil
være områder, hvor flersengsstuer, vil være at foretrække – og andre områder
hvor enkeltstuer fint kan anvendes.
d. Speciallæger anvender ofte 2. undersøgelsesrum ad gangen, for at nedsætte
skiftetiden for speciallæger og dermed maksimere udnyttelsen af speciallæger.
Ved dimensionering bør man have fokus på dette, ligesom at undersøgelsesrum,
skal være placeret i umiddelbar nærhed af hinanden.
e. Koordinering af tilstedeværelsen af de relevante kompetencer i tid og rum, er en
forudsætning for at ressourcerne udnyttes bedst muligt, og dermed for at
antallet af rum passer. Der er forudsætninger, der på nuværende tidspunkter
modarbejder f.eks. en udvidelse af åbningstider og dermed udnyttelsesgraden af
ambulatorier. Dette er tidspunkter for modtagelse af prøver/svar f.eks. lab.
8
åbningstider, nuværende overenskomster, konferencer (uddannelse af
studerende og yngre medarbejdere).
f.
Der forestår et uafklaret spørgsmål, i forhold til åben indlæggelser for terminale
patienter. Specialerne har i dag varierende grader af antal pladser, der er afsat
til terminale patienter.
g. Arbejdsrum for sekretær gruppen
• Det er her vigtigt at skelne imellem ”front” arbejdspladser og ”back”
arbejdspladser.
• Der kan sagtens være lægesekretær-basisopgaver, der foretages på
”front”_ arbejdspladser (modtagelse/oprettelse af patienter m.m.).
• En vis specialicering er nødvendig for ”back” arbejdspladserne.
h. Snitflade afklaring
• Relationer til akutafdelingen
• Hvilke og hvor mange senge fra hver afdeling placeres i akutafdelingen ?.
• Der udestår en afklaring af snitflader i forhold til de andre klynger.
Fælles faciliteter
Der er en positiv tilgang til at fælles senge afsnit og fælles ambulatorium i klyngen,
skal kunne anvendes fleksibelt og af flere specialer.
a. Indenfor uddannelses – og forskningsområdet, ses der gode muligheder for at
kunne udnytte fælles faciliteter. Herunder færdighedslaboratorier gerne i tæt
forbundet med OP rum, således at der vil være mulighed for at operatøren, kan
øve sig inden en operation gennemføres.
b. Uddannelses – og forskningsfaciliteter placeret i klyngerne vil være fremmende
for indlærringsmiljøet. Der er en forventning om at nem adgang, vil fremme
udnyttelsen af disse faciliteter.
c. Et fælles robotcenter, vil i fremtiden, være en stor styrke, der vil have et stort
rekruttering potentiale, ligesom det i forskningsmæssig øjemed, vil have store
muligheder.
d. I forbindelse med etablering af klynger, er det naturligt at se på hvilke områder,
hvor der vil være mulighed for at kunne etablere samarbejder.
På pleje siden, vil der være enkelte dele af sygepleje der vil være fælles. Men et
speciale kendskab er nødvendigt, hvor plejen kræver et kendskab til de enkelte
specialer, hvorfor en fastholdelse af specialiseringen, fortsat er nødvendig for at
kunne varetage den rigtige pleje.
På lægesiden er det samme gældende, enkelte områder er basis, men en stor
del vedr. behandling og vurdering er så specialespecifik, at der kun i begrænset
omfang kan gås på tværs af specialer her.
På sekretær området kan der være en større andel af fælles opgave varetagelse,
om end der også her er en vis specialiseringen. En stor del af opdelingen kan
ske i forhold til indlagte versus ambulante forløb. Det forventes, at
digitaliseringen og ny teknologi her vil have stor indflydelse på hvorledes
arbejdsområdet for sekretærer vil være i det kommende DNV.
9
Bilag:
1. Kommissorium for Abdomainalklyngen
2. Nuværende rumforbrug i specialerne.
3. Notat fra Urinvejskirurgisk afdeling
3a. Aktivitetstal fra Urinvejskirurgisk afdeling
4. Visioner og tanker fra Øre/Næse/Hals
5. Rumbehov i DNV Gastroeterologi
Fremlæggelse for HL den 2. november 2011
Resume af udfordringer
Kirurgi
Udfordring: flere ambulatorierum (senge
passer)
Urologi
Udfordring: flere ambulatorierum + flere
senge se bilag 3A
Gastroenterologi
Udfordring: flere dagpladser + flere
ambulatorier
ØNH
Udfordring: flere spec. us. rum + flere
sengepladser
Gynækologi
Udfordring: flere spec. us. rum (senge passer)
Efterfølgende gennemgang ved HL og Projektsekretariatet:
ØNH: ændringer som følge af omstruktureringen inden for området
Øvrige: skal kvalificeres yderligere.
Akutklyngen
Resume og konklusion
Akutområdet på DNV-Gødstrup er forudsat at bygge på Region Midtjyllands akutkoncept.
Det indebærer, at alle akutte patienter - med få specifikke undtagelser – skal modtages via
Akutafdelingen. Denne præmis har været gennemgående for akutklyngens arbejde og
generelt også i forhold til nærværende afrapportering. Præmissen er dog i løbet af
klyngearbejdet blevet udfordret, hvilket der kommenteres på senere i notatet.
Der bør over de kommende år løbende arbejdes hen mod implementering af akutkonceptet
på DNV-Gødstrup. Derved vil den faglige udvikling på akutområdet kunne fastholdes og
udvikles successivt. Nye patientgrupper/specialer bør løbende integreres i akutkonceptet,
kompetencer hos personale med akutte patienter skal styrkes og koordineres, og en fælles
akutkultur på tværs af specialer fremmes.
10
Af programgrundlaget fremgår, at børn skal igennem Akutafdelingen. Nationalt og
internationalt ser udviklingen ud til at gå mod oprettelse af selvstændige ’børnehospitaler’
adskilt fra øvrige sygehusafdelinger. I DNV bør det overvejes, hvordan der kan udvikles et
børnevenligt miljø inden for rammen af den fælles akutmodtagelse eller i umiddelbar
tilknytning til den fælles akutmodtagelse. Baggrunden herfor er de særlige kompetencer,
som knytter sig til modtagelse, diagnosticering og behandling af akutte børn.
Akutklyngen er usikker på programgrundlagets dimensionering af Akutafdelingen med 69
somatiske og 3 psykiatriske senge. Akutklyngen finder, at dimensioneringen af antal senge,
patienter, flow, mv. bør simuleres med et professionelt it-værktøj. Det er afgørende vigtigt,
at dimensioneringen af akutområdet bliver så præcis som mulig, da akutområdet har stor
indvirkning på de øvrige afdelinger og funktioner på hospitalet. Det bemærkes endvidere,
at der i dimensioneringen af Akutafdelingen ikke er medregnet akutte pædiatriske
patienter, på trods af forudsætningen i programgrundlaget om, at også børn skal modtages
via Akutmodtagelsen.
–
(Projektsekretariatet (PS), erkendet behovet for simulering
er ved at undersøge mulighederne bl.a på Aalborg Universitet og på OUH; joa)
–
Akutklyngen har uddybet programgrundlaget i forhold til de rum og rumtyper, der
forventes at blive behov for i Akutafdelingen, herunder i forhold til ambulanceindkørsel,
vagtlæge, undersøgelser, ventefaciliteter, røntgen- og ambulatoriefaciliteter, mv. Desuden
finder akutklyngen, at princippet om en-sengsstuer hensigtsmæssigt kan tilpasses
situationen i Akutafdelingen, hvor der vil være behov for eksempelvis at kunne observere
flere patienter samtidigt samt være fleksibel i forhold til antallet af patienter (fleksibilitet og
elasticitet i forhold til antal rum). Akutafdelingen bør generelt indrettes, så der bliver mest
mulig struktur, ro og overskuelighed i afdelingen.
Akutafdelingen bør af hensyn til det gode patientforløb tilrettelægges ud fra
nærhedsprincippet. Det indebærer, at mest muligt skal kunne håndteres tæt på patienten,
herunder røntgen- og laboratorieydelser. Nærhedsprincippet skal vurderes i relation til,
hvor stamafdelingerne viser sig at være placeret i forhold til Akutafdelingen.
Der er indkommet bemærkninger i relation til ovenstående.
De kardiologiske repræsentanter anfører, at modtagelse af uafklarede kardiologiske
patienter i den fælles akutmodtagelse kræver særlige kompetencer hos både læger og
sygeplejersker, som varetager denne opgave. Disse kompetencer erhverves og
vedligeholdes gennem fast tilknytning til kardiologisk afsnit, hvilket man bør indtænke i
organisationsstrukturen for FAM. De anfører endvidere, at patienter med en klar
kardiologisk diagnose, stillet f.eks. præhospitalt, bør modtages direkte i kardiologisk afsnit.
De billeddiagnostiske repræsentanter anfører, at CT-scanning, MR-scanning,
ekstremitetsscanning samt også almindelige røntgenundersøgelser til thorax og knogler
ikke bør ligge i Akutafdelingen, men i stedet i Røntgenafdelingen. Dette kræver, at
Akutafdelingen og Røntgenafdelingen placeres fysisk ved siden af hinanden.
Indledning
Akutområdet vil blive omdrejningspunkt for DNV-Gødstrup som akuthospital. En betydelig
del af hospitalets patienter vil få akutområdet som første kontakt til hospitalet, herunder
traumepatienter, skadestuepatienter og vagtlægepatienter. Af den grund er det vigtigt, at
akutområdet planlægges bedst muligt i samspil mellem alle de involverede parter.
11
Akutklyngen tog grundlæggende udgangspunkt i det vedtagne akutkoncept i Region
Midtjylland, hvilket også er det koncept, som er beskrevet i programgrundlaget for DNVGødstrup.
Det bemærkes, at der er kommet bemærkninger fra kardiologien, pædiatrien og
billeddiagnostikken til denne præmis.
Arbejdsgruppens sammensætning
Akutklyngen blev bemandet med repræsentanter fra alle områder med akutaktivitet i
Hospitalsenheden Vest, ligesom der blev inviteret repræsentanter fra områder med relation
til akutområdet, herunder en række kliniske servicefunktioner. Akutklyngen blev dermed
en stor arbejdsgruppe med omkring 30 deltagere.
Akutklyngens sammensætning fremgår af kommissoriet, jf. bilag 1.
Arbejdsgruppens kommissorium
Akutklyngens formål var:
•
At gennemgå og kvalitetssikre programgrundlaget på akutområdet med henblik på
tilpasning af helhedsplanen for DNV-Gødstrup.
•
At gennemgå om programgrundlagets formuleringer vedr. akutområdet fortsat er
dækkende og relevante.
•
At gennemgå sammensætningen af klyngen med henblik på at optimere denne i
forhold til relationer, arbejdsgange og patientflow.
Akutklyngen skulle på den baggrund konkret drøfte og vurdere:
1. Rum og funktionalitet
2. Dimensionering
3. Sammenhænge og relationer
Akutklyngen har ikke drøftet ledelsesstruktur eller den mere detaljerede indretning af rum
og lokaler.
Akutklyngens kommissorium fremgår af bilag 1.
Opgaver til klyngens medlemmer
Akutklyngen har arbejdet i plenum på klyngemøderne.
Der har på møderne været en række indlæg fra klyngens formand samt fra forskellige
deltagere i klyngen. Desuden gav cheflæge/afdelingsleder Hans Peder Graversen fra Region
Midtjylland et oplæg om det regionale akutkoncept og hvordan regionen ser den
fremadrettede udvikling af akutområdet.
Der har ikke været nedsat underarbejdsgrupper i forløbet.
12
Evaluering af programgrundlagets forslag til funktioner og antal
rum til de enkelte specialer og klyngen som helhed
Programgrundlaget beskriver den generelle model for akutkonceptet i Region Midtjylland og
nogle funktioner, som skal være i eller i umiddelbar tilknytning til Akutafdelingen.
Akutklyngen har gennemgået de forskellige rumtyper, som klyngen finder Akutafdelingen
som udgangspunkt bør indeholde.
Akutområdet blev inddelt i følgende hovedområder:
- Ambulance/DPE
- Hovedindgang til akutområdet
- Lægevagten
- Triage- og behandlingsrum
- Røntgen og laboratorium
- Øvrige rum
- Administrative faciliteter
Inden for disse hovedområder blev der beskrevet forskellige rumtyper, antal, særlige krav
til rummene samt sammenhæng til andre funktioner/rum.
Nogle af de udfordringer, som akutklyngen i den sammenhæng har drøftet er:
-
Behovet for at sikre én fælles indgang til akutområdet samtidig med, at indgang til
Skadestue/Akutmodtagelse henholdsvis vagtlægekonsultation bliver separeret på
fornuftig vis og gjort let overskuelig for patienter og pårørende.
-
Behovet for at sikre en fælles akutmodtagelse, hvor alle akutte patienter med få
specifikke undtagelser modtages, jf. Region Midtjyllands akutkoncept og
programgrundlaget for DNV. De kardiologiske repræsentanter anfører, at
modtagelse af uafklarede kardiologiske patienter i den fælles akutmodtagelse
kræver særlige kompetencer hos både læger og sygeplejersker, som varetager
denne opgave. Disse kompetencer erhverves og vedligeholdes gennem fast
tilknytning til kardiologisk afsnit, hvilket man bør indtænke i organisationsstrukturen
for FAM. De anfører endvidere, at patienter med en klar kardiologisk diagnose,
stillet f.eks. præhospitalt, bør modtages direkte i kardiologisk afsnit.
-
Behovet for og hensigtsmæssigheden af at inkludere modtagelse af børn i
Akutafdelingen, idet modtagelse, diagnosticering og behandling af børn stiller krav
om særlige kompetencer. Desuden vil der være en række forhold i forhold til
ventefaciliteter, legefaciliteter, mv. som vil være særlig for akutte børn. Uanset
hvilken model, der vælges for modtagelse af akutte børn, vil det være
hensigtsmæssigt at udnytte en række fællesfaciliteter på akutmrådet, herunder
eksempelvis ambulancehal. Repræsentanterne fra pædiatrien anfører, at pædiatrien
ikke bør være en del af de voksnes triagering.
Det bemærkes, at der findes triagemodeller specielt tilpasset børn.
-
Behovet for at have direkte adgang til røntgen- og laboratorieydelser i
Akutafdelingen. Der bør etableres tilstrækkelige røntgen- og laboratoriefaciliteter i
selve Akutafdelingen, således at patienter kan undersøges hurtigst muligt og uden
13
unødig transport. Volumen i Akutafdelingen vil på DNV blive så stor, at det vurderes
hensigtsmæssigt at etablere disse funktioner direkte i Akutafdelingen. Der henvises
dog til bemærkning fra repræsentanter fra billeddiagnostikken. De anfører, at CTscanning, MR-scanning, ekstremitetsscanning samt også almindelige
røntgenundersøgelser til thorax og knogler ikke bør ligge i Akutafdelingen, men i
stedet i Røntgenafdelingen. Dette kræver, at Akutafdelingen og Røntgenafdelingen
placeres fysisk ved siden af hinanden
-
Behovet for at have fælles vente- og overvågningsfaciliteter samtidig med, at der
fremover vil være et meget bredt patientunderlag samlet i akutområdet, herunder
skadestuepatienter, vagtlægepatienter, børn, psykiatriske patienter, pårørende,
m.fl. Fordelene ved fælles vente- og overvågningsfaciliteter skal udnyttes, men der
skal være opmærksomhed på de særlige krav, som de forskellige patientgrupper
har for afskærmning, ro, overskuelighed, adspredelse, mv.
-
Behovet for at sikre fleksibilitet i antallet af triage- og behandlingsrum i
Akutmodtagelsen. Antallet af akutte patienter kan variere betydeligt over tid (både
inden for det enkelte døgn og mellem forskellige døgn). Der skal så vidt muligt
indrettes fleksible rum, som kan gøres større eller mindre afhængig af det konkrete
behov.
-
Behovet for at have særlige undersøgelsesrum til bestemte specialer og patienttyper
samtidig med, at der skal sikres den fornødne fleksibilitet i rumudnyttelsen.
Eksempelvis er der inden for Gyn, ØNH/Øjen og Pædiatri behov for særligt udstyr i
undersøgelsesrum, mens en lang række patientundersøgelser kan foretages i mere
standardiserede undersøgelsesrum.
-
Behovet for at styrke sikkerhedsfaciliteterne i og omkring akutområdet som følge af
det øgede volumen af akutte patienter på DNV-Gødstrup samt den optrapning af
vold, som har været set over tid. Sikkerhed på DNV-Gødstrup kan dels fremmes i
form af hensigtsmæssig fysisk indretning, dels i form af vagtfolk på særligt udsatte
tidspunkter som aften/nat i week-ender.
Af vedhæftede bilag 2 fremgår Akutklyngens bud på en rumoversigt på akutområdet
opdelt på ovennævnte hovedområder.
Vurdering af det fremtidige behov for dimensionering set i relation til
programgrundlaget
Det fremtidige behov for funktioner og rum i Akutafdelingen vil afhænge af det forventede
patientflow på akutområdet.
I 2010 var der i alt 42.000 akutte patienter i Hospitalsenheden Vest. Programgrundlaget
forudsætter 36.000 akutte patienter i 2018, idet fødsler, åbne indlæggelser, mv. dog er
fratrukket. En aktivitet på 36.000 akutte patienter vurderes på den baggrund ikke
urealistisk, men der er behov for at analysere dette nærmere opdelt speciale for speciale.
Af programgrundlaget fremgår, at Akutafdelingen er dimensioneret til 69 somatiske
akutsenge og 3 psykiatriske akutsenge. Hertil kommer triage- og undersøgelsesrum. I
2010 var der på Regionshospitalet Herning 28 akutsenge til 11.200 akutte patienter.
Fremskrevet til 36.000 patienter vil dette – alt andet lige - svare til behov for 90 somatiske
akutsenge.
14
I Region Syddanmark er det beregnet, at FAM vil have 23-28 % af sengemassen placeret i
Akutafdelingen. I DNV-Gødstrup svarer de 69 somatiske akutsenge til 14 % af den samlede
sengemasse.
Der findes ikke umiddelbart noget facit på, hvordan dimensioneringen af en Akutafdeling
skal være. Det væsentlige er, at der skabes en fornuftig sammenhæng mellem antallet af
senge/pladser, bemanding og den opholdstid, som de akutte patienter vil få i
Akutafdelingen. Det indebærer, at såfremt antallet af senge/pladser i Akutafdelingen
sættes lavt, skal patienterne i gennemsnit have en kort gennemsnitlig opholdstid i
Akutafdelingen. Desuden skal stamafdelingerne være klar til at modtage patienterne
hurtigt efter stabilisering og udredning i Akutafdelingen. I Hospitalsenheden Vest var den
gennemsnitlige opholdstid samlet set for medicinske, kirurgiske og ortopædkirurgiske
patienter i Akutafdelingen omkring 20 timer i 2010.
Akutklyngen bemærker, at der i programgrundlagets beregninger ikke er indregnet
pædiatriske akutsenge i Akutafdelingen, selvom alle børn i programgrundlaget er forudsat
at blive modtaget via Akutafdelingen. I 2010 var der 4.000 akutte børn, hvilket ud fra de
benyttede regneprincipper vil svare til behov for omkring 8 yderligere akutsenge.
Af programgrundlaget fremgår, at 70-80% af patienterne vil kunne udskrives direkte fra
Akutafdelingen. Data fra Akutafdelingen i 2009 og 2010 viser, at omkring 50% af de akutte
patienter kunne udskrives direkte. Hvorvidt inkludering af pædiatriske, psykiatriske,
gynækologiske, urologiske, ØNH, Øjen, kardiologiske patienter m.fl. vil ændre på
udskrivningsraten og -hastigheden kan Akutklyngen ikke umiddelbart vurdere, men en
forventet udskrivningsrate på 70—80% virker høj.
På baggrund af ovenstående finder Akutklyngen, at der er behov for at få lavet en
uddybende udredning og simulering af patientflowet til og fra Akutafdelingen. Det skal
være muligt at beskrive patienternes vej ind og ud af Akutafdelingen og til og fra andre
afdelinger på Hospitalet som helhed. Det er vurderingen, at der vil blive brug for
specialbistand og it-mæssige specialværktøjer til at foretage sådanne simuleringer.
15
Bilag 2: Oversigt over rumtyper og funktionalitet
Rumtype
(separate rum)
Definition /
anvendelse
af rum
(anvendelse)
Antal i
programgrundlag,
november
2010
Antal rum
i HEV 2011
Anbefalet
antal,
DNVGødstrup
September
2011
Specielle krav til rummene
Fællesfunktion
Anbefales at være
placeret i nærheden
af
Øvrige bemærkninger
Ambulance/DPE
Ambulancehal
Her ankommer
ambulancerne til
Akutafdelingen.
1
Der skal være plads til min. 6
ambulancer.
Der skal i ambulancehallen
være faciliteter til beredskabet i
forhold til katastrofer og
båreopredning.
Specielle krav i forhold til
babytransporter, hvis der ikke
etableres en separat plads ved
neonatal afsnittet.
Depot lægebil /
ambulance
Til medicin,
utensilier m.v.
Politi
1
Umiddelbart i nærheden af
ambulancehallen skal der
placeres en katastrofeniche,
hvorfra patientflowet ved
katastrofer styres. Her er tale
om en niche på ca. 1 m. x 2,5
m.
Der skal indtænkes sove og
hvilefaciliteter til dette
personale.
Politiet skal anvende rummet til
afhøring m.v.
Dekonteringsrummet skal have
en separat indgang ude fra –
evt. fra ambulancehallen.
Rummet skal kunne lukkes
separat af i forhold til smittefare
(teknisk spor).
Sikkerhed i forhold til indbrud.
1
Dekontamineringsrum
/ renserum
Anvendes til
patienter der har
været udsat for
bl.a. kemisk uheld
og stråling.
1
Hovedindgang /
udgang
Èn fælles
hovedindgang /
udgang
1
Reception
Skadestue,
akutmodtagelse,
Lægevagten.
1
Vagtrum / security
Her skal vagtfolk
opholde sig – og
være synlige.
1
Rummene kan lukkes separat af
i forhold til smittefare (teknisk
spor).
Opsamlingsplads i
ambulancehal.
Hovedindgang
Èn hovedindgang – umiddelbart
derefter separate indgange til
akutmodtagelse/skadestue og
vagtlæge.
Fælles overvågning.
Skadestue,
akutmodtagelse,
Lægevagten.
Placeres helt i front og
gerne tæt på
venteværelserne – men
gerne med en eller
anden form for
adskillelse.
Bør placeres tæt på
indgangen og
ventefaciliteterne
(præventiv signalværdi).
Der er især vigtigt at indtænke
arbejdsmiljø her, da
sekretærerne i receptionen ofte
er ”skraldespand” for
patienternes frustrationer m.v.
Der er endnu ikke taget stilling
til om der skal være
vagtpersonale til stede. Hvis ja så forventeligt kun i særlige
belastede tidspunkter og
perioder.
16
Rumtype
(separate rum)
Venteværelser
Definition /
anvendelse
af rum
(anvendelse)
Antal i
programgrundlag,
november
2010
Fælles venterum –
med særskilte
venteområder.
Antal rum
i HEV 2011
Anbefalet
antal,
DNVGødstrup
September
2011
1
Specielle krav til rummene
Fællesfunktion
Der anbefales, at der
udarbejdes særskilte faciliteter i
forhold til: Vagtlægepatienter,
skadestuen/akutmodtagelsen
samt børn og psykiatri.
Rummene skal være
’”bevægelige” i forhold til
antallet af patienter, der
kommer i løbet af dagen –
håndtere flow.
Anbefales at være
placeret i nærheden
af
Øvrige bemærkninger
I forhold til
ventefaciliteterne til de
psykiatriske patienter så
bør de placeres tæt på
indgangen.
I forhold til indretningen af
ventefaciliteter for psykiatriske
patienter er det nødvendigt, at
disse patienter udsættes for
færrest mulige stimuli for at
tilstræbe ro og bevare kontrol.
Særskilte faciliteter for
børn.
Ventefaciliteter skal fungere for
børn i alle aldre
Konsultationsrummene i
lægevagten - skal være
tæt placeret på
akutmodtagelsen, så
behandlersygeplejersken
kan benyttes begge
steder.
Det ene konsultationsrum skal
anvendes til
behandlersygeplejersken.
Forudsætningen er at
lægevagtkonsultationen i
Holstebro bevares.
Lægevagten
Rum til lægevagten
konsultationsrum
4
Hvilerum med
sovemulighed (hvis der
ikke etableres en
sovebriks i selve
rummet).
Behandlingsrummet kan også
anvendes af
behandlersygeplejersken og
lægevagten (jf.
behandlingsrummet ).
Triage og behandlingsrum
Spotcheck
Anvendes til
vurdering af mindre
skader typisk ved
behandlersygepleje
rske.
Triagerum (som
fungerer som
undersøgelsesrum).
Her vurderes
patienterne
(undersøgelse og
journal-optag).
Akutrum / traumerum
Rum til de svært
tilskadekomne.
1
10
2
2-3
Placeres i nærheden af
triagen og receptionen.
Vurdering (triage) om patienten
skal til: lægevagten, egen læge,
røntgen eller modtage minde
behandling på stedet i form af
plaster m.v.
Skal kunne håndtere 10
patienter med mulighed for
bevægelighed i rumstørrelserne
– enestuer vs. flersengsstuer.
Tæt på indgangen.
Skal være afpasset så
muligheden for at kunne
triagere og undersøge børn er til
stede.
2 pladser pr. rum.
Tæt på ambulancehallen
og indgangen.
Jf. følgende link vedr.
inspiration til indretning.
Der skal være forhøjning et sted
i rummet, så personale under
uddannelse kan følge direkte
med.
http://www.vest.rm.dk/dnvg%c3%b8dstrup/for+ansatte/ak
utklyngen
Det skal være muligt og
afpasset så man kan modtage
børn i akutrummet.
17
Rumtype
(separate rum)
Definition /
anvendelse
af rum
(anvendelse)
Antal i
programgrundlag,
november
2010
Antal rum
i HEV 2011
Anbefalet
antal,
DNVGødstrup
September
2011
Specielle krav til rummene
Fællesfunktion
Anbefales at være
placeret i nærheden
af
Øvrige bemærkninger
Ny teknologi i form af EPJ m.v.
får indflydelse på volumen.
Om der skal være
specialfaciliteter til alle de
nævnte specialer afhænger af,
hvordan de pågældende
specialer er placeret logistisk i
forhold til Akutafdelingen med
henblik på at kunne opretholde
flow i patientforløbene.
I et af rummene skal det være
muligt at kunne foretage nødoperation.
Sekretariat /
sekretærpladser
Administrative
pladser.
?
Kan anvendes af alle.
Katastroferum
Rum til styring og
ledelse ved
katastrofer.
1
Kan evt. være en del
af konferencerummet.
Receptionen,
triagefunktionen,
akutsengene og
observationspladserne
Tæt på ambulancehallen
og indgangen.
Behandlingsrum
Behandling af
mindre skader ved
behandlersygepleje
rske eller KBUlæge.
2
Så vidt muligt
multifunktionelle.
Psykiatri tæt på
indgangen.
Undersøgelsesrum
16
16
Der skal være plads til max 4
patienter i hvert rum – men
med mulighed for skærme af ad
hoc (”bevægelige vægge”).
Håndtere plast-gips - dvs.
udsug.
Der skal være specialfaciliteter
til:
Gyn,
ØNH
Øjen
Børn
Psyk.
ØNH og Øjen måske kun 15
kvm. (mindre rum).
1-2 af rummene skal kunne
rumme bariatriske patienter og
voldtægtsofre.
Skal også kunne anvendes i
forbindelse med behandling af
brandsår.
1 af rummene skal kunne
anvendes til skopi.
Isoleringsrum (anvendes ved
patienter som skal isoleres i
forhold til smittefare).
Kan også anvendes til
samtalerum for
pårørende.
Der skal være plads til
afdelingsledelsen i
Akutafdelingen, anæstesiologisk
personale, brandvæsenet og
politiet.
I og med der skal kunne være
op til 6 personer i et rum, skal
der tænkes på tilstrækkelig
pladsforhold forhold til korrekt
infektionshygiejnisk adfærd, så
der undgås unødig smittefare.
Der skal være specialfaciliteter
til at kunne håndtere børn.
Rummene til de psykiatriske
patienter skal have skabe til
aflåsning, så der ikke ligger løse
genstande, som kan medføre
utilsigtede hændelser
Rummet der skal kunne
håndtere voldtægtsofre skal
have skabe til aflåsning og
opbevaring af bevismateriale.
Indgangen til isoleringsrummet
skal vær dækket af halvtag
18
Rumtype
(separate rum)
Definition /
anvendelse
af rum
(anvendelse)
Antal i
programgrundlag,
november
2010
Antal rum
i HEV 2011
Anbefalet
antal,
DNVGødstrup
September
2011
Specielle krav til rummene
Fællesfunktion
Anbefales at være
placeret i nærheden
af
Øvrige bemærkninger
(regn, sne og slud).
De fleste skopier vil blive udført
i stamafdelingen.
Rumme skal kunne håndtere
geriatriske patienter – herunder
de teams der indgår i arbejdet.
I et af rummene skal der være
et aflåst skab med
embedslægens ting/udstyr. Når
embedslægen er til stede, har
vedkommende brugsret i
forhold til rummet.
Vagtrum i forbindelse
med
koordineringscentral
Til overvågning af
de patienter som er
på afdelingen (via
bl.a. teknologisk
udstyr)
CT-skanning
MR-skanning
Rum til CT-skanner
Rum til MR-skanner
1
Skal kunne medvirke til at
skabe et hurtigt, godt og klart
overblik og patienterne.
Røntgen og laboratorium
1 (fælles)
Tæt på ambulancehallen
1
Magnetisme, stråling og støj.
Det skal være rentabelt i 2016
at kunne anvende MR i
akutmodtagelsen – hvis
løsningen indtænkes. Det er
løsningen ikke i dag. Men om 5
år er situationen evt.
anderledes. Derfor bør der
afsættes plads til funktionen.
Om det er nødvendigt med MRskanning direkte i
Akutafdelingen afhænger også i
høj grad af den logistiske
placering af røntgen med
henblik på optimal udnyttelse af
udstyret og opretholdelse af
flow i patientforløbet.
Konventionel røntgen
Ultralyd
Laboratorium
Rum til
konventionel
røntgenudstyr
Rum hvor der kan
foretages ultralyd
Her skal placeres
udstyr fra
1 (fælles)
1
1 (fælles)
1
Tæt på lægevagten, da
de også vil anvende
udstyret.
ASA som har et højt
flow.
Selvom der vil være rørpost
m.v. vurderes det stadig
19
Rumtype
(separate rum)
Definition /
anvendelse
af rum
(anvendelse)
Antal i
programgrundlag,
november
2010
Antal rum
i HEV 2011
Anbefalet
antal,
DNVGødstrup
September
2011
Specielle krav til rummene
Fællesfunktion
Anbefales at være
placeret i nærheden
af
fortrinsvis Klinisk
Biokemisk Afdeling.
Øvrige bemærkninger
relevant, at der vil være brug
for denne funktionalitet.
Omfanget af udstyr der skal
være i forbindelse med analyse
skal undersøges nærmere i
forhold til økonomisk rentabilitet
og flow.
Øvrige rum
Standby-rum /
observationsrum
Morsrum
Både sengepladser
og hvilepladser.
Hvilepladser er til
personer der venter
på eks.
blodprøvesvar etc.
Sengepladser er for
de patienter der
venter på en
overflytning til en
stamafdeling.
Opholdstiden er
begrænset ca. 6
timer.
Et rum til patienter
som dør i
ambulancen og i
Akutafdelingen.
Hospitalsvisitation
Konferencerum /
færdighedslaboratoriu
m.
1
Skal kunne rumme 6-10
personer.
Både sengepladser og
hvilepladser. Hvilepladser er til
personer der venter på eks.
blodprøvesvar etc.
Sengepladser er for de patienter
der venter på en overflytning til
en stamafdeling. Opholdstiden
er begrænset.
Antallet af pladser - og
timeantallet patienterne
opholder sig i området – er bl.a.
afhængig af afstanden til
stamafdelingerne.
1
1
1
Ikke tæt på selve akutområdet
– der skal være stille og rolige
omgivelser.
Med gode
transportmuligheder til
kapellet.
Her skal pårørende kunne tage
afsked i passende omgivelser.
Kan også anvendes til
debriefing og
katastrocentral.
Administrative faciliteter
Administrative
arbejdspladser
Sekretariat
Kontor til
afdelingsledelse
Kontor til daglige
leder
Stillefaciliteter
Kontorpladser.
Multifunktionelle
Arbejdspladser til
sekretærerne
Multifunktionelle
Multifunktionelle
Multifunktionelle
Administrative
pladser
Multifunktionelle
20
Rumtype
(separate rum)
Definition /
anvendelse
af rum
(anvendelse)
Antal i
programgrundlag,
november
2010
Antal rum
i HEV 2011
Anbefalet
antal,
DNVGødstrup
September
2011
Specielle krav til rummene
Fællesfunktion
Anbefales at være
placeret i nærheden
af
Øvrige bemærkninger
Personalerum
Personalerum – inkl.
thekøkken
Opholdsrum til
personalet
Vagtværelse inkl.
toilet og bad.
Til personalet.
Gerne et fælles – så det kan
danne mødested for afdelingens
ansatte (kultur).
Generelle bemærkninger:
o Forskning og uddannelse håndteres i forsknings- og læringsklyngen.
o Generelt skal der indtænkes telemedicinske løsninger.
o Administrative arbejdspladser, vagtværelser, medicinrum, skyllerum, kontorfaciliteter, depoter, affald, rengøringsrum,
sanitetsforhold, kaffestuer m.v. indtænkes i andre sammenhænge.
o Der skal generelt indtænkes arbejdsmiljø og hygiejne i forhold til indretning af rummene.
o Der skal tænkes på indretning i forhold til handicappede og kørestolsbrugere.
o Multifunktionalitet af rummene skal indtænkes i så vid udstrækning som muligt.
Fremlæggelse for HL den 2. november 2011
Resume
Akutafdelingen har behov for stadfæstelse af selve
akutkonceptet
Der er ingen ændringer i vores aktuelle akutkoncept i forhold
til regionens allerede udmeldte akutkoncept
I princippet skal alle akutte patienter gennem akutafdelingen
Det totale ”funktionsareal” er som i programgrundlaget
Den interne indretning arbejdes der videre med
Hvor lang tid skal patienterne
opholde sig i akutafdelingen?
21
Diagnostikklyngen
1. Resume og konklusion
Det er arbejdsgruppens opfattelse, at det for såvel patienter som personale giver mening, at
samle specialerne patologi, klinisk biokemi, klinisk immunologi, klinisk mikrobiologi, klinisk
fysiologi og nuklearmedicin samt røntgen, i en eller anden form for fysisk sammenhængende
klynge. Det er dog under forudsætning af, at de enkelte specialer bevarer deres vigtige
relationer til samarbejdende specialer uden for klyngen. F. eks. vil det være meget
hensigtsmæssigt for samarbejdet og af hensyn til en begrænsning af antallet af satellitter, at
røntgen afdelingens CT- og MR-skannere placeres i klyngen ganske tæt på akutafsnittet, og at
patologien får en placering i klyngen ganske tæt til den kirurgiske funktion.
Det er endvidere arbejdsgruppens opfattelse at afdelingerne i Diagnostisk Klynge alle
repræsenterer specialer med forholdsvis tungt medicoteknisk udstyr som sammenholdt med
flere lovmæssige bekendtgørelser stiller høje krav om specialindrettede funktionelle rum og
faciliteter. Hertil kommer, at der rent logistisk stilles krav om helt specifikke indbyrdes
placeringer mellem de forskellige funktionelle rum på de enkelte afdelinger – forhold som
umiddelbart gør det svært at skabe fleksibilitet og fællesskaber omkring rumudnyttelse.
Alligevel er det lykkedes arbejdsgruppen, at påpege flere forhold af betydning for en bedre og
mere rationel rum/arealudnyttelse i forhold til det aktuelle. Medvirken hertil er selvfølgelig af
flere af specialerne i klyngen i forbindelse med DNV bliver forenet på kun én matrikel, hvilket i
sig selv vil føre til en reduktion af f.eks. dobbeltfunktioner. Men herudover er der i rapporten
påpeget adskillige tiltag mhp. skabelse af fællesfaciliteter, multi-funktionelle rum samt fleksible
rumudnyttelser.
Centralt i arbejdsgruppens overvejelser indgår det såkaldte Diagnostiske forum – et
tværfagligt diagnostisk reflektionsrum, hvor diagnostikere og klinikere kontinuerligt kan hente
inspiration og faglig sparring.
Alt i alt er det arbejdsgruppens opfattelse, at det er muligt med de i rapporten påpegede ideer
og tanker at kvalitetssikre Programgrundlaget for DNV mht. pladsforholdene i Diagnostisk
Klynge som helhed.
Arbejdsgruppens sammensætning
Arbejdsgruppen har været sammensat af følgende afdelinger/afsnit:
Nuklearmedicinsk Afdeling
Røntgenafdelingen
Klinisk Biokemisk Afdeling
Klinisk Immunologisk Afsnit
Klinisk Mikrobiologisk Afdeling
Patologisk Institut
De enkelte afdelinger/specialer har desuden hver især, udarbejdet en kort beskrivelse af den
enkelte afdeling/speciale, som kan ses i medsendte bilag 1:
22
Kort beskrivelse af de enkelte afdelinger-specialer.
Generelt kan næsten alle afdelinger, i større eller mindre grad, se egen afdeling som en del af
Diagnostisk klynge. Flere afdelinger har ikke tætte faglige relationer, men i forhold til sikring af
patientflow har man dog god mulighed for, at udnytte relationer og derved samarbejde mellem
specialerne.
Det er vigtigt, at have fokus på de diagnostiske afdelingers fysiske placering, da disse
afdelinger er utrolig vigtige samarbejdspartnere til klinikere, og flere afdelinger har meget
samarbejde med de kliniske afdelinger. Afdelingerne kan således se sig selv placeret i
Diagnostikklyngen under forudsætning af, at sammenhængen/dialogen med de kliniske
afdelinger sikres.
Røntgenafdelingens tætteste samarbejdspartnere er de kliniske afdelinger, og derfor er
afdelingen ikke umiddelbart korrekt placeret i sammenhæng med laboratoriespecialer, som der
kun er meget lidt faglig kontakt med (Undtagelsen er Nuklearmedicinsk Afdeling). Afdelingen
kan dog acceptere en fysisk placering i diagnostikklyngen, men bliver det nødvendigt med
mange satellitfunktioner vil en placering i akutklyngen nok være en bedre idé. Røntgen
Afdelingens faglige fællesskaber er således de kliniske afdelinger, operationsgangen,
Akutafdelingen og skadestuemiljøet.
Patologisk Institut er i programgrundlaget placeret i Diagnostikklyngen i forventning om, at
laboratoriespecialerne har faglige fællesskaber. For tiden har Patologisk Institut kun
bioanalytikeruddannelsen fælles med de øvrige laboratoriespecialer. Patologien har således
meget større samarbejdsflade med klinikerne. Rent byggeteknisk vil det nok være en fordel at
samle laboratoriespecialerne pga. krav til f.eks. udsugning, men fremtidens krav til diagnostik
skønnes samtidig, at stille tiltagende krav til nærhed til operationsgang.
Arbejdsgruppens kommissorium
Se bilag 2: Kommissorium for Diagnostikklyngen.
Evaluering af programgrundlagets forslag til funktioner og antal rum til
de enkelte specialer og klyngen som helhed samt vurdering af det
fremtidige behov for funktioner og rum set i relation til
programgrundlaget
Arbejdet i Diagnostikklyngen taget udgangspunkt i forudsætningerne i programgrundlaget for
DNV. I nedenstående gennemgang vil derfor blive pointeret, hvis beskrivelser af funktioner og
rum ikke bygger på forudsætningerne i programgrundlaget. Det bør dog specielt overvejes,
hvorledes forudsætningen om en gennemsnitlig daglig åbningstid på 7 timer er
hensigtsmæssig, da en udvidet åbningstid vil kunne give en bedre udnyttelse af ofte meget
omkostningstungt udstyr.
Arbejdsgruppens medlemmer har haft til opgave, at opgøre nuværende rum/funktioner for de
diagnostiske afdelinger, i relation til det forventede behov frem mod DNV. I den forbindelse
23
skal gøres opmærksom på, at afdelingerne har mange bindinger/krav til rummene, som
skyldes regelsæt/lovgivning. Eksempelvis kræver nogle af rummene til apparatur tykkere
mure, og der skal ofte tages højde for støj, træk og varmeproblemer.
For laboratoriespecialerne har det været mest hensigtsmæssigt, at fokusere
opgørelserne/tabellerne på antal m2, hvorimod Nuklearmedicinsk afdeling og
Røntgenafdelingen bedre har kunnet lave opgørelserne/tabellerne på baggrund af antal rum.
Opgørelserne/tabellerne har derfor lidt forskelligt udseende og overskrifter.
Se de enkelte afdelingers opgørelser i bilag 3: Opgørelse over antal funktionelle rum.
I relation til afdelingernes individuelle opgørelser af rum/funktioner, er der i nedenstående
beskrevet lidt om de enkelte afdelingers udfordringer i forhold til DNV (år 2018). Det skal
pointeres, at det er de enkelte afdelinger/afsnit, der individuelt har beskrevet egne
udfordringer:
1. Nuklearmedicinsk Afdeling
Afdelingens egen vurdering af udfordringer i forbindelse med DNV 2018:
Antal undersøgelsesrum
I Programgrundlaget for DNV er der nævnt 8 undersøgelsesrum til nuklearmedicinsk afdeling.
Antallet bygger på aktivitetstal for 2007, hvor PET-undersøgelser ikke indgår. Ej heller indgår
alle de højtspecialiserede rumfunktioner, som en nuklearmedicinsk afdeling består af.
Mange højt specialiserede og dedikerede rum
Nuklearmedicinsk afdeling råder over mange specialindrettede rum ifm undersøgelser med
radioaktive lægemidler. Adskillige af rummene er underlagt flere lovbekendtgørelser under
Sundhedsstyrelsen mht indretning og anvendelse. Mange rum kan derfor ikke indrettes i f.eks.
”multifunktionsrum” eller deles med tilfældige funktionaliteter. Af hensyn til isotop-logistikken
og den nødvendige kalibrering af gammakamera og PET skannere, kræves en speciel
indbyrdes placering af de forskellige rum som indeholder radioaktive kilder. Hvilepladser til
liggende patienter og ventepladser til siddende patienter, der har fået injiceret radioaktive
lægemidler, skal desuden indrettes specielt og placeres i god distance fra almindelige
ventepladser.
Stigende behov for PET skanninger
Det aktuelle behov for onkologiske undersøgelser i HEV´s optageområde er aktuelt ca. 1500
us. årligt. Dette tal bygger på 1) antallet af ny-diagnosticerede kræfttilfælde pr. år i regionen
(ca. 5900 tilfælde i 2007), hvor der er veldokumenteret indikation for at udføre en PET/CT
skanning mindst én gang i forløbet, 2) det samlede antal PET skannere i regionen samt 3) et
optageområde for HEV sv.t. ca. 300.000 borgere.
Indregnes stigningen i antallet af nye kræfttilfælde, behovet for kontrolundersøgelser af
allerede diagnosticerede tilfælde, behovet for at anvende PET til ikke-onkologisk udredning
(demens, infektion, iskæmisk hjertelidelse) samt den forventede overgang af
gammakameraundersøgelser til PET undersøgelser (f.eks. us. for knoglemetastaser ved
prostatacancer) – så vil det årlige behov for PET skanninger i 2018 vokse til minimum 5000
24
undersøgelser pr. år i HEV. Under forudsætning af 245 arbejdsdage pr. år, udelukkende
hverdage fra 7-15 vil undersøgelseskapaciteten pr. PET skanner være 1250 us. pr. år, hvilket
betyder et behov for 4 PET/CT skannere. Såfremt PET skanning også skal anvendes til
planlægning af stråleterapi stiger behovet med yderligere 1 PET/CT skanner. Forventes det
yderlige, at PET funktionen i HEV skal dække hele den vestlige del af regionen (kun PET i
Århus og Herning) skal der yderligere tages forbehold for, at optageområdet i så fald vil stige
fra ca. 300.000 til ca. 500.000 borgere, sv.t. et yderligere behov for 1 PET/CT skanner.
For hver ekstra PET/CT skanner kræves 1 skannerrum med tilhørende betjeningsplads og 2
afskærmede hvilepladser til liggende patienter, der venter på skanning.
Behov for cyklotron-afsnit?
Det har længe været opfattelsen, at det er økonomisk rentabelt selv at producere det
radioaktive sporstof F18-FDG i egen cycklotron-enhed, hvis antallet af PET undersøgelser
udgør mere end 3000 pr. år (sv.t. > 2 PET skannere).
Behovet for cyclotron og/eller hot-laboratorier kan dog nemt ændre sig fremover afhængigt af
produktion- og transportafgifter for F18-FDG, generator-udvikling, rationalisering af produktion
(cyclotron-bordmodeller) ect. Nationalt er der med de eksisterende/planlagte cyklotroner
tilstrækkelig kapacitet til at sikre forsyning af 18F-FDG til rutineundersøgelser samt til at
sikre produktion af et antal andre relativt langlivede isotoper, som må forventes at få en
klinisk betydning i de nærmeste 5-7 år.
I bilag 3 er angivet behov for antal rum til en minimumskonfigureret cyklotron-enhed efter
dagens standard (Herlev Sygehus), sv.t. ca. 175 m2. Selve cykltronen er typisk placeret i
kælderetagen af hensyn til radioaktivitetsniveauet.
Samling af to nuklearmedicinske afsnit og et PET afsnit i én afdeling
Det nævnte behov for antal rum/funktionaliteter i bilag 3 bygger på 1) en sammenlægning af
tre afsnit (Holstebro, Herning og PET) på én afdeling, 2) rationalisering mht dobbeltfunktionen
og multifunktionsrum samt 3) en fremskrivning til år 2018.
Punkt 1 og 2 medfører en reduktion af behovet for antal rum fra 26 til 20 rum.
Punkt 1, 2 og 3 medfører en reduktion (stigning; joa) af behovet for antal rum fra 26 til 33 rum.
Såfremt det viser sig, at der ikke bliver behov for en cyklotron, vil behovet for antal rum være
uændret i forhold til i dag, dvs 26 rum.
Behovet for antal PET/CT skannere på nuklearmedicinsk afdeling er defineret ud fra
funktionstid på hverdage 7-15, 245 dage om året. Flextidsansættelse med PET-funktion
yderlige fra kl. 15 – 20, vil kunne reducere behovet for antal PET/CT skannere med dertil
hørende rum med ca. 1/3. Etablering af en cyclotron-enhed, vil desuden føre til en større grad
af fleksibilitet, hvilket formentligt yderligere vil kunne mindske behovet for skannerkapacitet,
da antallet af timer, der kan skannes kan udvides.
Vigtige forudsætninger for beregningerne i bilag 3 i øvrigt:
• 245 arbejdsdage, hverdage, 7-15
• Gammakamerakapacitet, 1250 us. pr. kamera pr. år
• PET/CT kapacitet, 1250 us. pr. skanner pr. år.
• PET/CT funktionen skal dække et optageområde på ca. 500.000 borgere.
25
•
Aktuelt er det økonomisk rentabelt selv at producere F18-FDG i egen cyklotron-enhed,
hvis > 3000 PET us. pr. år (sv.t. > 2 PET skannere)
Antal billeddiagnostiske us. stiger med 50% frem til 2018.
2. Røntgenafdelingen
Afdelingens egen vurdering af udfordringer i forbindelse med DNV 2018:
Antal undersøgelsesrum:
I programgrundlaget er der angivet, at man skal forholde sig til en åbningstid på 7 timer, 245
dage om året.
Eftersom mere end 50% af afdelingens undersøgelser er akutte, og derfor foregår uden for
tidsrummet 07.30 15.00 mandag til torsdag og 07.30-14.30 om fredagen, vil en større del af
undersøgelserne foregå uden for dette tidsrum. Dette må tænkes ind i den del af hospitalet,
som også skal fungere uden for dagtid. En større del af de 50% foregår selvfølgelig inden for
dagtid, men da netop akutte undersøgelser ikke kan planlægges, kræver det en vis
overkapacitet. Her adskiller Røntgenafdelingen sig fra Nuklearmedicinsk Afdeling, som kun har
undersøgelser i dagtid.
Afdelingen har valgt ikke at tage venterum og forberedelsesrum med i afdelingens opgørelse af
rum, da det ikke umiddelbart var nuværende opgave. I Røntgen har man dog brug for
forberedelsesrum til CT-scanninger, inklusive hjerte-CT scanninger til forberedelse til
kontrastgivning, og evt. til forberedelse til medikamenter, som skal gives inden undersøgelse
(eksempelvis inden hjerte_CT). Afdelingen tror dog på, at man kan dele rum med andre i et
vist omfang.
Udvidet åbningstid:
Den vigtigste ting, at understrege er, at man uden tvivl bliver nødt til at forholde sig til, at det
meget dyre apparatur bliver nødt til, at blive udnyttet mere end 7 timer dagligt. Afdelingens
CT-scannere og MR-scannere bliver allerede i et vist omfang udnyttet uden for dagtid (specielt
CT-scannerne til akutte men også planlagte undersøgelser). Derved bliver det dyre apparatur
måske nedslidt indenfor samme tidsrum, som det teknologisk bliver forældet, fordi man
indkøber et mindre antal apparater. Derved kræves også et mindre antal rum til samme antal
undersøgelser. Eksempelvis vil indkøb af cyclotron til PET delen kunne mindske behovet for
PET-CT scannere, formentlig helt ned til max 2, da åbningstiden/scanningstiden vil kunne
udvides til mindst det dobbelte, og effektiv drift i LEAN tankegangens ånd med meget stor
sandsynlighed vil kunne mindske scanningstiden i scanneren. Sørger man også for at optimere
patientflowet igennem de dyre scannere, eksempelvis ved LEAN-processer, kan scanningstiden
reduceres betydeligt, så patienter kun befinder sig i undersøgelsesrummet under
scanningstiden.
Røntgenafdelingen har angivet behov for antal undersøgelsesrum i forhold til en normal
åbningstid på 7 timer, 245 dage om året. Afdelingen har allerede indregnet i dette behov, at
en del af undersøgelserne bliver lavet som akutte undersøgelser uden for dagtid. Vil man
vurdere behovet for undersøgelsesrum, såfremt dagtiden udvides, kan man kun i noget
omfang reducere antallet af CT-scannere og MR-scannere samt andet røntgenudstyr. Udvider
man tidsrummet for dagtid til planlagte undersøgelser, vil man, ikke ubetydeligt, kunne
reducere antallet af undersøgelsesrum og dermed også indkøb af apparatur. I den
26
sammenhæng er der også et vigtigt økonomisk aspekt. Eksempelvis koster en ny PET-scanner
ca. 20 millioner kr., en ny MR-scanner 13-15 millioner kr., og en ny CT-scanner ca. 10
millioner kr. Reducerer man ikke på behovet for indkøb af disse scannere ved at udvide
åbningstiden/scanningstiden, sluger billeddiagnostikken en ikke uvæsentlig del af de midler,
der vil kunne afsættes til apparaturindkøb.
Fremtidig behov for billeddiagnostiske undersøgelser:
Der vil selvfølgelig altid være nogen usikkerhed om, hvilket undersøgelsestilbud, der skal være
i 2018, og hvilke først og fremmest hvilke modaliteter, der skal benyttes, og her kan der
sagtens være divergerende meninger, og det handler selvfølgelig meget om et tæt samarbejde
med klinikkerne, og de afdelinger, der kan tilbyde diagnostik med forskellige metoder. Et
eksempel er billeddiagnostiske undersøgelser af den iskæmiske hjertepatient, hvor en
kombination af ekkokardiografi, hjerte-CT, KAG og MR, hvor også funktionsundersøgelser vil
være dækket ind, formentlig vil kunne dække behovet 100 % og disse ting kan også laves som
akutte undersøgelser.
Man kan forestille, at man laver helkrops MR-scanninger, for at vurdere evt. knoglemetastaser,
MR af cerebrum til demensudredning, og alle lungeemboliproblematikker CT-scannes.
Disse ting vil kunne mindske behovet for visse undersøgelser, som PET/CT og SPECT-CT tager
sig af i dag, omvendt vil PET-CT og PET-MR måske erstatte andre ting. Dette er blot enkelte
eksempler, som understøtter argumentet for at indrette fleksible rum, der vil kunne omdannes
til andre tunge modaliteter.
For Røntgenafdelingen er det desuden af væsentlig betydning, hvad der i fremtiden sker i
Tarm, Holstebro, Lemvig og Ringkøbing. Dette er også en problemstilling for Klinisk Biokemisk
Afdeling i relation til blodprøvetagning/transport.
3. Klinisk Biokemisk Afdeling
Afdelingens egen vurdering af udfordringer i forbindelse med DNV 2018:
Blodprøvetagning/EKG
•
•
•
Blodprøvetagning/Ekg på kliniske afdelinger og kliniske ambulatorier
o Stort set alle patienter, som indlægges, får taget blodprøver
o KBA placeres i nærheden af akutmodtagelsen
o Nem adgang til de kliniske afdelinger
o For at sikre hurtig diagnostik og klinisk patientflow skal analyseresultaterne
foreligge inden for kort tid (< 1 time)
o Hurtig prøvetransport skal sikres
Blodprøvetagning/Ekg i KBA´s ambulatorium (pt. fra almen praksis og
sygehusambulatorier). Afdelingen har i dag i RHE meget små prøvetagningskabiner,
mørke rum med dårlig ventilation. Ved indretning af et fremtidigt ambulatorium og
venterum, skal der tages hensyn til:
o > 300 patienter dagligt
o Mange forskellige patientkategorier
o Mange patienter kommer med Falck eller taxa og skal afhentes igen
o Mange patienter skal videre til ambulant kontrol
Modtagelse af blodprøver/urinprøver mm. fra almen praksis (> 100 termokasser
dagligt) fordrer:
27
o Let adgang til aflevering af prøvemateriale i termokasser fra praksis sent
på eftermiddagen.
o Etablering af automatiseret præanalytisk udstyr til udsortering,
registrering og præanalytisk præparering
Biokemisk analysering af blod mm. indenfor:
o Almen biokemi
o Immunologi
o Hæmatologi
o Koagulation
o Specialanalyser
Udstyr til biokemisk analysering er i dag fuldautomatiseret med begrænset bioanalytiker
håndtering. Udstyrene er pladskrævende og afgiver en del støj og varme. For at sikre
optimal drift (24/7) kræves stabil rumtemperatur (aktiv køling/ventilation).
Overvågning af udstyr samt resultatvurdering bør ligge i er separat rum.
Analyseudstyrene er i dag stabile med god analysekvalitet. Analyserepertoiret er bredt og
dækker analyser, som i dag ligger inden for både Klinisk Biokemi, Klinisk Immunologi, Klinisk
Mikrobiologi. I en diagnostisk laboratorieblok kunne man forestille sig at stort
fuldautomatiseret udstyr blev udnyttet af flere specialer (KIA,KMA).
Nye teknikker, nye analyser vil generelt blive udført på mindre udstyr og være manuelle
Klinisk Biokemi er et forskningstungt speciale og mange projekter har en biokemisk gren.
Laboratoriefaciliteter til forskningsprojekter bør tænkes ind.
Satellit laboratorier er generelt uhensigtsmæssige
• Dårligere kvalitet
• Mere tidskrævende at sikre en god kvalitet
• Uøkonomisk drift
• Pladskrævende
For at sikre god og stabil analysekvalitet er det nødvendigt at anvende reagenser med samme
lotnummer. Firmaerne har tidligere kunne reservere lotnumre for den enkelte kunde, men
dette er ikke længere muligt, hvorfor lageret ligger på de enkelte laboratorier. Der skal
etableres nær- og fjerdepot.
• Let adgang til fjerndepot
o Store reagensmængder - kommer på paller
o Let og smidig transport fra fjerndepot til nærdepot (både stuetemp
og køl)
De diagnostiske specialer generelt og specielt Klinisk Biokemi har rekrutteringsproblemer på
lægesiden derfor vigtigt med faglige miljøer både på yngre lægeniveau, men også
overlæge/afdelingslægeplan på tværs af specialerne i den diagnostiske klynge
På sigt kan man forestille sig at nogle af laboratoriespecialerne får større samarbejde.
28
4. Klinisk Immunologisk Afsnit
Afsnittets egen vurdering af udfordringer i forbindelse med DNV 2018:
For specialet Klinisk Immunologi gælder, at funktionen er delt i to: en donor (produktions)- og
en patientdel, som skal være adskilt jf. Lægemiddelstyrelsen LMS.
Samling af to Klinisk Immunologiske afsnit
Det nævnte behov for antal m2 i bilag 3 bygger på 1) en sammenlægning af to Klinisk
Immunologiske Afsnit (Holstebro, Herning) til et afsnit, 2) rationalisering mht
multifunktionsrum og fællesfaciliteter i Diagnostik Klyngen samt 3) en fremskrivning til år
2018.
Mange højt specialiserede og dedikerede rum
Klinisk Immunologisk afsnit råder over specialindrettede rum i forbindelse med fremstilling af
lægemidler. Fremstilling af lægemiddel er underlagt love og bekendtgørelser fra
Lægemiddelstyrelsen (LMS), hvorfor der er særlige krav til nogle rum (kaldet produktion
donor). Rummene er underlagt lovbekendtgørelser mht. indretning, anvendelse og adgang.
Lægemiddelstyrelsen fører tilsyn på Klinisk Immunologiske afsnit.
Disse rum kan derfor ikke indrettes i f.eks. ”multifunktionsrum” eller deles med de øvrige i
Diagnostisk Klynge.
Teknologisk udvikling
Automatisering er ikke blot ønskeligt, men også et krav for at kunne leve op til de
udfordringer, der findes i det fremtidige sundhedsvæsen. Med krav om høj kvalitet, kortere
svartid m.m. må det forventes at immunologien som de øvrige specialer vil opleve
automatisering i stor stil med indkøb af nyt udstyr.
Afstand til de kliniske afdelinger
De blodforbrugende afdelinger skal have let tilgang til afhentning af blodkomponenter på
Klinisk Immunologisk Afsnit.
Der må max. være 5 minutters transporttid til de blodforbrugende afdelinger, således at
afhentning af blodkomponenter ikke giver anledning til forsinkelse af transfusion.
KIA har i dag 2 udleveringskøleskab Hemosafe placeret i afsnittet (selvbetjenings køleskab
med blodkomponenter til patienter, som har fået udført Klinisk Immunologiske analyser forud
for transfusion). På de blodforbrugende afdelinger DNV vil det være oplagt at placerer en
Hemosafe.
Specialevejledningen
Der forudsættes at den nuværende Specialevejledningen Klinisk Immunologi indeholdende en
beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse
af specialet er uændret i 2018 og KIA HEV følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger til
hovedfunktionsniveauet samt de godkendte regions- og højt specialiserede funktioner.
Kapacitet donortapning
Ved sammenlægning af to Klinisk Immunologiske Afsnit i DNV reduceres til én tappe-enhed.
29
samt den mobile tappe-enhed, som HEV har råderet over 2 dage/ugentligt.
Denne kapacitet er ikke tilstrækkeligt til at kunne opretholde blodforsyningen i HEV, idet
afstanden for donorer i Holstebro, Tarm, Lemvig, Ringkøbing m.m. bliver for lang til DNV.
En mobil tappe-enhed alene til disposition i HEV er nødvendig.
Vigtige forudsætninger:
• Produktion donor og patient skal være adskilt jf. LMS.
• 245 arbejdsdage, hverdage, 7-15
• Der forefindes en del sekundære rum i KIA (affaldsrum, nær-depot, rengøringsrum,
donor WC, laboratorie EDB arbejdspladser, vagtværelse, personalerum, personale WC,
teknik rum m.m.) Disse rum er ikke nævnt, idet der forudsættes at de indgår i
fællesfaciliteter og multifunktionsrum i Diagnostisk Klynge.
Det vil dog være af afgørende betydning for produktionen, at KIA får laboratorie EDB
arbejdspladser/kontorer i middelbar nærhed af produktionen.
5. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling
Afdelingens egen vurdering af udfordringer i forbindelse med DNV 2018:
Specialets funktioner er delt i tre: laboratoriediagnostik inkl. Overvågning, rådgivning og
uddannelse.
Specialet har en ret betydelig udadvendt aktivitet i form af rådgivning, overvågning af
infektioner og antibiotikaresistens samt hospitalshygiejne. Afdelingen yder uddannelse af
bioanalytikerstuderende og læger. Laboratoriearbejdet skal ske under hensyn til den særlige
fare arbejdet med mikroorganismer indebærer. Dette gælder også oplæring og
uddannelsesopgaver.
I de nærmeste 10 år vil intellektet og håndværket fortsat være en forudsætning for løsningen
af den største del af undersøgelserne i KMA (bakteriologiske undersøgelser). Undersøgelsernes
kompleksitet gør, at der for nærværende ikke findes teknologiske løsninger, for
masseproduktion men der er en digitalisering i gang, som understøtter og udvider
undersøgelseskapaciteten.
Afdelingens specialededikerede rum er:
• Laboratorierum hvor indretningen sker under hensyn til prøveflow (bakteriekulturer), IT
og sikkerhed mod laboratoriesmitte. Rummene er udrustede med stinkskabe og laminar
airflow bænke (LAF), mikroskoper og kølekapacitet.
• Opbevaring af bakteriekulturer og prøve-biobank foregår med begrænset adgang for
uvedkommende og sikring efter godkendelse fra Center for Biosikring og Beredskab.
• Rum til molekylærdiagnostik og specielle rum til undersøgelse af svampe.
• Omklædningsfaciliteter mellem laboratorier og personalerum (AT krav).
Der forventes en stigning i antallet af mikrobiologiske undersøgelser på 60-70% fra 2011-18
Bakteriologi:
Digitalisering af bakteriologien er flere steder ved at vinde frem i takt med automatiseringen og må anses for en realitet i 2018.
30
Med indførelsen af mere apparatur øges behovet for mininering af støj gener, hvilket vil fordre
et lukket og beskyttet område, et såkaldt ”apparaturområde”. af mere apparatur vil også
betyde relativt lave tolerancer for temperatursvingninger i lokalet.
Ved digitalisering kombineres produktionsbånd, automatiske incubatorer og digital
billedbehandling, hvilket vil kræve fleksibel indretning af laboratorierummene – med
revurdering af fordelingen af arealerne mellem apparaturområde og
bioanalytikerarbejdspladser.
Molekylærdiagnostik.
En stigende del af de undersøgelser, hvor der ønskes undersøgt for en eller få bestemte
mikroorganismer vil i fremtiden blive løst molekylærbiologisk metode. Dette vil typisk være
tilfældet for virus. Denne type undersøgelser er i vækst og vil øge de kommende 5-10år.
Mere om udviklingen indenfor mikrobiologien:
Se mere udførlig beskrivelse i bilag 4:
Mikrobiologi i Diagnostikklyngen samt status
og igangværende udvikling.
6. Patologisk Institut
Afdelingens egen vurdering af udfordringer i forbindelse med DNV 2018:
Patologisk Institut har p.t. til huse i en 1300m2 (brutto) stor 3-etagers bygning fra 2001. I
forbindelse med planlægningen blev det vurderet som det nødvendige areal for specialet på
daværende tidspunkt.
Afdelingen blev bygget på den måde, at rummene blev placeret således, at de matcher
arbejdsgangen med vævsprøverne – altså LEAN-tankegang. Det betyder, at transport af
præparater igennem de forskellige trin i processen er kort. Det har vist sig at fungere rigtig
godt. Specielt fungerer histologilaboratoriet godt. Dette indeholder de fleste af de histologiske
arbejdsopgaver. At de er samlet i ét rum giver en stor fleksibilitet i udnyttelsen af de få
personaleressourcer, idet bioanalytikerne kan samarbejde om opgaverne. Opdeling i flere rum
vil kræve flere personaleressourcer samt flere m2. Enkelte funktioner stiller dog specielle krav
og kræver separat rum.
Desværre er flere af rummene i det nuværende institut blevet for små. Det er svært at sige,
hvor meget større vi ønsker, rummene skal være i DNV. Det afhænger dels af det
bygningsmæssige – dvs. hvordan rummene organiseres i forhold til hinanden – jo flere enkelte
små rum desto flere samlede m2 jf. ovenstående, dels af fagets udvikling. Erfaringer viser, at
der stilles større og større krav til diagnostikken, hvilket betyder mere komplekse
undersøgelser, som kræver mere plads f.eks. til udskæring af vævsprøver. Samtidig skønner
Kræftens Bekæmpelse, at antallet af nye kræfttilfælde vil stige markant. Frem til 2022 vil
antallet stige med over 23%.
Ifølge programgrundlaget for DNV-Gødstrup vil Patologisk Institut få mindre end det halve af
det nuværende areal nemlig 666m2 (netto 333m2) inkl. sektionsstue. Sektionsstuen med
tilhørende omklædnings- og kontorfaciliteter indgår ikke i instituttets nuværende 1300m2. Der
er uafklaret, hvorvidt 6-timers-stue, kølerum og fremvisningsrum hører under Patologisk
Institut i programgrundlaget.
31
Patologisk Institut består af flere områder (nævnte mål er indvendige rummål):
• Et laboratorieområde, aktuelt 234m2. Flere rum er allerede nu for små grundet
fagets udvikling. Samtidig forventes i fremtiden mere meget pladskrævende apparatur.
• Et mikroskopiområde til læger og bioanalytikere, aktuelt 183m2. Bioanalytikere kan
sidde flere sammen i ét mikroskopirum, men læger behøver enkeltmandsrum pga.
elektronisk talegenkendelse. Samtidig skal sidstnævnte rum udover mikroskopi have
plads til supervision, opbevaring af igangværende præparater, litteratur samt
kontorfaciliteter. Antallet af mikroskopirum i DNV bør være så fleksibelt, at det kan
rumme det antal læger og bioanalytikere, som fagets udvikling og organisering fordrer.
•
Et arkivområde, aktuelt 130m2 (er p.t. fyldt helt op). Arkivet indeholder
paraffinblokke, som skal gemmes for eftertiden, med tilhørende journalarkiv. Samtidig
arkiveres vævssnit (objektglas) i 5 år. Idet alle paraffinblokke skal gemmes altid, bliver
der i fremtiden behov for meget arkivplads. I DNV kunne et nærarkiv til 1-2 års
produktion samt et fjernarkiv til resten et andet sted på hospitalet være muligt.
Arkivering af paraffinblokke kræver specielle temperaturforhold. (se holdeplads; joa)
• Andet:
o Bibliotek kan evt. deles med andre, men der er behov for nærhed til Patologisk
Institut, da litteratur/atlas benyttes meget under mikroskopi.
o Personalerum bør kun være for instituttets medarbejdere, da dette giver
mulighed for meget faglig sparring og organisering af arbejdet under pauser.
Instituttets medarbejdere skal stå til rådighed under pauser, hvorfor nærhed til
laboratorieområdet er afgørende. Eget personalerum er endvidere afgørende for
det psykiske arbejdsmiljø. Rummet kan evt. bookes af andre udenfor
pausetidspunkterne.
o Laboratorienære IT-arbejdspladser til nøglepersoner (bioanalytikere), som
samtidig med deltagelse i laboratoriearbejde har specielle funktioner f.eks.
afdelingsbioanalytikere, kvalitetskoordinator, IT-superbruger o.a..
o Sekretariat kan muligvis deles med andre specialer.
o Skyllerum (laboratorieopvask) og nærdepot til utensilier er rum, der evt.
kan deles med andre, men nærhed til laboratoriet er afgørende.
o Konferencerum kan evt. deles med andre.
Konklusion for Patologien:
• Idet det nuværende institut kun er 10 år gammelt og bygget efter LEAN-tankegang
med maksimal udnyttelse af arealet, vurderes at det vil blive overordentligt svært at få
et velfungerende institut indrettet i det areal, som programgrundlaget lægger op til.
• Udflytningstidspunktet for Patologisk Institut bør revurderes.
Vurdering af muligheder for fælles faciliteter inden for klyngen og
eventuelle fælles faciliteter på tværs af klynger
Diagnostikklyngen har i fællesskab udarbejdet et forslag til mulig organisering og fælles
faciliteter inden for klyngen, men også med tanke på de faciliteter, der eventuelt kan være
fælles på tværs af klynger. En nærmere præcisering af forslaget er illustreret i medsendte figur
med dertilhørende forklaring. Se bilag 5:
32
Forslag til mulige fælles faciliteter – figur.
Itillæg til forslaget i ovenstående bilag medsendes desuden en tabel, som uddyber
mulighederne for fælles faciliteter i Diagnostikklyngen. Se bilag 6:
Tværgående faciliteter – Diagnostisk klynge.
De diagnostiske afdelinger, som umiddelbart har de tætteste relationer (henholdsvis
Nuklearmedicinsk Afdeling + Røntgenafdelingen og laboratoriespecialerne hver for sig), har i
nedenstående beskrevet tanker og forudsætninger i forhold til de mulige fælles faciliteter, som
er beskrevet i bilag 5-6.
1. Nuklearmedicinsk Afdeling og Røntgenafdelingens tanker og
forudsætninger i forhold til de mulige fælles faciliteter, der er beskrevet i
bilag 5-6.
Nuklearmedicinsk afdeling og Røntgenafdelingen.
De to specialer er som udgangspunkt meget forskellige. På Røntgenafdelingen udføres ved
mange undersøgelser anatomiske deltaljerede undersøgelser mhp strukturelle
sygdomsforandringer, men såvel ved CT-undersøgelser, MR-undersøgelser og ultralyd udføres
funktionelle undersøgelser, og dette vil få en stigende betydning i den nærmeste fremtid. Som
eksempel kan nævnes perfusionsundersøgelser på CT, som vil blive vigtig indenfor
hjertediagnostikken, men også MR vil i stigende grad få betydning bl.a. indenfor
hjertediagnostikken. På Klinisk Fysiologisk og Nuklearmedicinsk afdeling udføres primært
funktionelle undersøgelser af organer og sygdomsprocesser. Nuklearmedicinsk afdeling er ikke
en såkaldt billed-diagnostisk afdeling, da kun ca. 1/3 af undersøgelserne resulterer i et
billedmateriale. Langt hovedparten af undersøgelserne præsenteres i form af tal, kurver og
tekst. De to afdelingers undersøgelser er imidlertid ofte meget komplimentere, og mange af
undersøgelserne bør i klinisk sammenhæng betragtes overfor hinanden. For
undersøgelsestyperne SPECT/CT og PET/CT er der et naturligt samarbejde om analyse og
tolkningen af resultatet. Begge afdelinger råder over højt teknologisk udstyr, der kræver plads
og specialindrettede rum. I den sammenhæng er det derfor naturligt at pege på flere mulige
fællesskaber indenfor Diagnostisk Klynge, og som kan føre til en større grad af fleksibilitet
hvad angår rumindretning og rumanvendelse.
Centrale elementer i samarbejdet mellem nuklearmedicinsk afdeling og røntgenafdelingen(se i
øvrigt bilag 5):
•
Diagnostisk forum. Den kontinuerlige indførelse af nye tekniker stiller stadigt større
krav om tværfaglig dialog vedr. det ”rigtige” valg blandt mange ”konkurrerende” og
komplimenterende undersøgelsesmodaliteter. Dvs. der er brug for et tværfagligt
reflektionsrum for diagnostikere (nuklearmedicinere, radiologer, klinisk biokemikere,
patologer, mikrobiologer, kardiolger ect) gerne i form af et åbent miljø med umiddelbar
mulighed for faglig/tværfaglig sparring. Eventuelt samle billeddiagnostikere og deres
arbejdsstationer i tætte relationer – således at faglig sparring bliver en naturlig del af
arbejdsprocessen. Forummet skal også placeres et sted, hvor det er naturligt at
33
diagnostikerne og klinikerne mødes eller har mulighed for at mødes. Det diagnostiske
forum kan med fordel placeres tæt på en samling af ”multifaglige kliniske
konferencerum”, således at diagnostikerne umiddelbart er til rådighed.
•
Fællesbooking. Dvs. en samling af højtspecialiserede booking-sekretærer som i samspil
med speciallæger i det tværfaglige diagnostiske forum forestår visitation og fleksibel
booking mhp koordination af pakkeforløb, højeste grad af ”sammedags-diagnostisk”
samt tilbud/valg af den på tiden mest valide diagnostiske strategi. Fællesbookingen skal
arbejde meget tæt sammen med eller eventuelt være en del af en større central
booking facilitet, hvor også de klinisk ambulante og elektive funktioner deltager. Målet
er forbedring af patientforløb, både tidsmæssigt (flest mulige undersøgelser samme
dag), kvantitativt (færrest muligt antal undersøgelser i alt) og kvalitativt (kun udførelse
af de bedst egnede undersøgelser).
•
Skannerklyngen. Samling af ens ”standardrum” med tilhørende betjeningsplads
defineret som rum med plads til såvel gammakamera m/u SPECT/CT, PET/CT eller
PET/MR skanner, CT-skanner og MR skanner. Eventuel også KAG og CT-KAG. Største
skanner sætter standarden for rumstørrelsen. Største strålingskilde sætter standarden
for blyafskærmning. Afhængigt af gældende diagnostiske standard/strategi kan
rummene omdannes til at indeholde en hvilken som helst af det nævnte udstyr.
Skannerklyngen bør drejes/placeres således, at CT og MR skanner er direkte
tilgængelig for Akut Modtagelsen, skadestuen og sengeafdelingerne (bl.a. under
hensyntagen til servicemedarbejderne, som skal transporterer patienterne i seng).
•
Multifunktionsrum. Samling af rum indeholdende diagnostisk udstyr med relativ
overkapacitet (dvs som anvendes få gange om dagen/ugen). Den funktion/det udstyr
som stiller de største krav til rum-indretning, danner standarden for rum-indretningen
og størrelse.
Effekter på rumudnyttelse i forhold til DNV:
De nævnte ideer og tanker i bilag 5 medfører en vis rationalisering af rumbehov. Den største
gevinst er dog opnåelse af et større tværfagligt samarbejde, muligheder for forbedrede
patientforløb, større rumfleksibilitet - jvnf. skannerklynge og multifunktionsrum (se i øvrigt
bilag 5).
For både Nuklearmedicinsk Afdeling og Røntgenafdelingen kan man overveje, om der er
undersøgelsesrum/undersøgelser, der ikke nødvendigvis skal ligge centralt. Eksempelvis vil
knoglemineralmålinger, mammografi m.fl. fortsat være tilknyttet Diagnostiskklynge, men kan
måske ligge mere perifert.
2. Laboratoriespecialernes tanker og forudsætninger i forhold til de mulige
fælles faciliteter, der er beskrevet i bilag 5-6.
Klinisk Biokemisk Afdeling (KBA), Klinisk Immunologisk Afsnit (KIA), Klinisk Mikrobiologisk
Afdeling (KMA) og Patologisk Institut (PI).
34
De tre specialer på henholdsvis (KBA, KIA og KMA) har som udgangspunkt nogle
forskelligheder, men også fælles træk. PI er som udgangspunkt forskelligt fra de tre øvrige
laboratoriespecialer.
KBA tager alle de blodprøver, som i dag bliver analyseret på KBA, KIA og KMA. En fælles
prøvemodtagelse (sortering evt. ankomstregistrering og/eller præanalytisk præparering) kan
give mening. Alle tre specialer udfører diagnostik på blod ud fra nogle kemiske og
immunologiske teknikker og analyserne udføres ofte på stort, kompliceret fuldautomatiseret
udstyr. Udstyret er/kan være identisk på de tre afdelinger. Det ville derfor være naturligt at
pege på et tværfagligt samarbejde inden for den Diagnostisk klynge fx at et sådant udstyr ville
kunne placeres i et multifunktionsrum.
Indikation for specifikke analyser, opfølgning på resultater, resultatpræsentation og
fortolkningen af analyseresultaterne er specialespecifikt. Resultaterne supplerer ofte hinanden
og indgår i en helhedsvurdering af patienten. Ved et større tværfagligt samarbejde mellem
laboratoriespecialerne evt. også røntgen og NUK kunne en nødvendig yderlig udredning
initieres på eksisterende materiale (dynamisk model: unormalt
analyseresultat/røntgenundersøgelse/NUK undersøgelse udløser andre analyser på tværs af
specialerne) og klinikerne kunne få en samlet tilbagemelding. Dette kunne optimere den
diagnostiske udredning og brugen af laboratoriespecialerne.
På KIA udføres endvidere donortapning og fremstilling af blodprodukter - en proces som er
styret lovgivningsmæssigt og KMA udfører bakteriel- og virusdiagnostik – en proces som
ligeledes er styret af lovgivning. PI udfører primært diagnostik på vævsniveau.
For alle fire specialer gælder nu og i endnu højere grad fremover, at hurtigt og korrekt resultat
af den diagnostiske laboratorieudredning er af afgørende betydning for diagnostikken. Det er
derfor vigtigt at enten prøvematerialet kan sendes hurtigt og sikkert fra rekvirenten til
laboratoriet eller at den fysiske afstand er kort fx kort afstand mellem PI og operationsgangen.
Ligeledes vigtigt at blod kan udleveres hurtigt og sikkert.
KBA og Røntgen Afdeling har stor ambulant funktion med mange daglige kontakter – patienter
henvist fra praksis eller sygehusambulatorier. Fælles reception, booking- og ventefaciliteter
kunne etableres.
I mange forsknings- og udviklingsprojekter indgår brug af avanceret udstyr (fx PCR,
sekventering, massespektrometri, flowcytometer). Denne type udstyr kunne med fordel
placeres i et multifunktionsrum.
Diagnostisk forum. Nogle af specialerne fx Klinisk Biokemi er små med rekrutteringsproblemer
og få læger. Det er vigtigt for at bevare læger i specialerne, at der er tværfaglige fora, hvor
der er mulighed for tværfaglig sparring med klinikerne og de øvrige diagnostiske specialer.
For at bringe patienten i centrum er det vigtigt, at indgangen til diagnostisk udredning og
udfaldet af den samlede udredning koordineres bedst muligt.
35
Andre punkter fra gruppens endelige kommissorium
1. Patientflow
Hensigtsmæssige patientforløb er hovedfokus for de diagnostiske afdelinger, og ligger som en
grundlæggende præmis for afrapporteringen fra Diagnostikklyngen. Det vil være gavnligt, hvis
DNV, i samarbejde med øvrige afdelinger/klynger, bliver planlagt/udformet til med fokus på
patientforløbene (både ambulante, akutte, indlagte og elektive patientforløb).
2. Relationer
Som tidligere nævnt i denne rapport, er det vigtigt, at have fokus på de diagnostiske
afdelingers fysiske placering, da disse afdelinger er utrolig vigtige samarbejdspartnere til
klinikere, og flere afdelinger har meget samarbejde med de kliniske afdelinger. Nedenfor
opridses derfor i punktform nogle af de væsentligste, og mest overordnede forhold, der skal
tages i betragtning, i forhold til relationer, der er bundet op på fysiske placeringer. Det skal
dog pointeres, at der løbende gennem afrapporteringen, er beskrevet yderligere forhold som
naturligvis også bør tages i betragtning, ligesom udnyttelsen af tværgående faciliteter også er
bundet op på den fysiske placering af flere funktioner:
Fysisk nærhed til klinikerne er et ønske/behov for de fleste specialer/afdelinger i
Diagnostikklyngen.
Enkelte afdelinger/specialer har behov for nærhed til operationsgangen (OP). Specielt
Patologisk Institut har et stort behov herfor, hvorimod behovet ikke er gældende for
Klinisk Mikrobiologi.
Der ønskes, som udgangspunkt, ikke satellit placeringer af de forskellige funktioner.
Dog er der funktioner, som vil kunne placeres mere perifert.
Røntgenafdelingen og Klinisk Biokemisk Afdeling har behov for nærhed til
Akutafdelingen.
De blodforbrugende afdelinger skal have let tilgang til afhentning af blodkomponenter
på Klinisk Immunologisk Afsnit. Der må derfor max. være 5 minutters transporttid til de
blodforbrugende afdelinger, således at afhentning af blodkomponenter ikke giver
anledning til forsinkelse af transfusion.
Afdelinger med patientkontakt har brug for nærhed til ambulatorier. Således gældende
for Nuklearmedicinsk Afdeling, Røntgen Afdelingen samt Klinisk Biokemisk
blodprøveafsnit.
3. Forskning, udvikling og uddannelse
I klyngen har man meget fællesskab i forhold til uddannelse af specielt
bioanalytikerstuderende (dog ikke gældende for Røntgen). Der er lavet et notat om
mulighederne for udnyttelse af rum hertil.
Se bilag 7: Klinisk undervisning af bioanalytikerstuderende i DNV
Der er desuden udarbejdet et notat, der beskriver mulighederne for udnyttelse af rum til i
forhold til den kliniske undervisning på Røntgenafdelingen.
Se bilag 8: Klinisk undervisning på Røntgenafdelingen i DNV
36
Diagnostikklyngen vil understrege, at selvom det er ønskværdigt med decentrale studieafsnit,
kan der være en fordel i et fællesstudiemiljø for alle faggruppers studerende i DNV. Der vil
forventeligt blive begrænset med kontor faciliteter i DNV, hvor både medarbejdere og (PH.D)
studerende vil have behov for administrative dage, hvor de kan sidde på et kontor og
skrive/forske.
Behov for plads biobank og apparaturafprøvning er eksempler, der skal tænkes ind. Nærmere
angivelse af behovene for faciliteter til forskning, udvikling og uddannelse er løbende
beskrevet i bilagene 3, 5-6.
Udover afrapporteringen bedes arbejdsgrupperne udarbejde et lille
powerpoint med de vigtigste konklusioner med henblik på mundtlig
afrapportering
Er ikke medsendt afrapportering og udarbejdes først efterfølgende.
37
Opgørelse over antal funktionelle rum 2011 – 2018
Nuklearmedicinsk Afdeling
Rum/funktionalitet
Nuværende antal 2011
Behov - DNV (år 2018)
Alm. nuklearmed. us.
3
2
Alm. nuklearmed. us.
2
2
PET/CT rum inkl.
betjeningsrum
PET us. onkologi og ikkeonkologi
1
4
Beskriver rum
Billedbehandling, analyse
og tolkning
I-131 behandling af
benigne thyreoidealidelser
0
1
1
1
Præparation ifm alm.
nuklearmed. us.
Præparation ifm PET us.
2
1
1
1
Injektionsrum/plads ifm
alm. nuklearmed. us.
Forberedelsesrum til PET
us.
Hvileplads for liggende
2
1
1
1
0
1
Nuklearmedicin:
Gammakamera rum inkl.
betjeningsrum
SPECT/CT rum inkl.
betjeningsrum
Jodoptagelses rum
Præparationsrum,
Technetium inkl. sluse
Præparationsrum, F18 inkl.
sluse
Forberedelsesrum,
Technetium
Forberedelsesrum, F18
Hvileplads, Technetium, 2
Beskrivelse
Bemærkninger/forudsæt
ninger
4 gammakameraer (2 med
SPECT/CT) vil kunne dække
behovet. Det forudsættes, at
myokardieskintigrafi
foretages med PET.
4 PET/CT kameraer vil kunne
dække behovet til onkologi,
infektion, iskæmisk
hjertesygdom og demens.
Såfremt PET skal anvendes
til planlægning af
stråleterapi bliver der brug
for 1 PET/CT skanner mere.
Et rum vil kunne dække
behovet.
Funktion med stor
overkapacitet. Kan placeres i
”multifunktionsrum”.
Et rum vil kunne dække
behovet.
Et rum vil kunne dække
behovet.
Kan kombineres til et rum,
såfremt det placeres korrekt
mellem gammakamera –og
PET sektionen.
Et rum til 2 ptt. vil kunne
38
ptt.
Venteplads, Technetium, 8
pladser
Hvileplads/injektionsplads,
F18, 2 ptt.
Laboratorium/gammatæller
rum
Isotop depot/affaldsrum
Klinisk fysiologi:
DBT rum
ptt. som har fået injiceret
Technetium
Venteplads for siddende
ptt. som har fået injiceret
Technetium
Hvileplads for liggende
ptt. som har fået injiceret
F18
Clearance teknikker
Opbevaring af isotoper
inden brug eller
udsmidning
Måling af distale
systoliske tryk og
hudperfusionstryk
dække behovet.
1
1
1
4
2
1
2
1
0
0
2
0
0
1
BMD rum
Knoglemineralmåling
2
2
Arbejds-EKG rum
Stress-test ifm
myokardieskintigrafi,
iltoptagelsesmåling
1
1
LFU rum
Lungefunktionsundersøgel
ser
1
1
Manometri rum
Esofagusmanometri, pHmåling,
kompartmenttrykmåling
1
1
0
0
0
0
Cyklotronenhed:
Disse ptt. kan pga
radioaktivitet ikke dele
venteplads med andre ptt.
Der skal anvendes 2
hvilepladser pr. PET/CT
skanner
Et rum vil kunne dække
behovet.
Et rum vil kunne dække
behovet.
Et rum vil kunne dække
behovet, såfremt det er stort
nok til at rumme 3
undersøgelseslejer.
Et rum pr.
knoglemineralskanner.
Såfremt myokardieskintigrafi
foretages med PET, skal
rummet kun anvendes til
iltoptagelsesmåling, hvilket
er en funktion med stor
overkapacitet. Kan i så fald
placeres i
”multifunktionsrum” – evt. i
LFU rum.
Et rum vil kunne dække
behovet. Eventuelt i
kombination med
iltoptagelsesmåling.
Funktion med stor
overkapacitet. Kan placeres i
”multifunktionsrum”.
39
Cyklotronrum inkl. forrum
og teknikrum
Cyclotron kontrolrum
Kontrollaboratorium
Hot laboratorium, F18-FDG
inkl. sluse
Hot laboratorium
ultrakortlivede PETisotoper inkl. sluse
Isotopaffaldsrum +
sluse+elevator
Antal rum, total
Cyklotron
0
1
Betjening af cyklotron
0
0
0
1
2
1
0
1
0
1
0
26
0
35
Fremstilling af PETisotoper
Fremstilling af PETisotoper
Opbevaring af isotoper
inden brug eller
udsmidning
Antal rum, total
(plus udnyttelse af
multifunktionsrum)
33
Antal rum, total
(plus udnyttelse af
multifunktionsrum og
minus cyklotronenhed)
26
Minimumskonfiguration for
cyklotronenhed mhp. us.
med F18-FDG og ultrakortlivede PET isotoper.
Vigtige forudsætninger for beregningerne:
• 245 arbejdsdage, hverdage, 7-15
• Gammakamerakapacitet, 1250 us. pr. kamera pr. år
• PET/CT kapacitet, 1250 us. pr. skanner pr. år.
• PET/CT funktionen skal dække et optageområde på ca. 500.000 borgere.
• Aktuelt er det økonomisk rentabelt selv at producere F18-FDG i egen cyklotron-enhed, hvis > 3000 PET us. pr. år (sv.t. > 2 PET
skannere)
• Antal billeddiagnostiske us. stiger med 50% frem til 2018.
40
Røntgenafdelingen
Rum/funktionalitet Antal rum i
2018
Gennemlysning
2
MR
5+2
CT
7+1
UL
5+ 2
Mammo
3+2
ultralydsrum
11
Knogler
konferencerrum
dikteringsrum
Administativt rum
Rum til IT udstyr
1
Fysisk placering af
udefoto-apparater.
Behov - DNV (år 2018) + bemærkninger/forudsætninger
Nuværende 1 rum. Det er dog afhængig af om vi ligger tæt på DKE eller operationsgang (evt.
kardiologien) så fælles udnyttelse kunne være en mulighed. Alternativ er det 2.rum
Nuværende 3 rum De ” + 2 ” er ekstrimitetsscanner. Det er en undersøgelsesform, som hvor
efterspørgselen er stigende . Gælder også i forbindelse med akutte tilskadekommende pt.. Vil på
sigt kunne erstatte andre undersøgelser..
Nuværende 5 CT-rum . ”+1” er = en CT-scanner i traumerummet. Også en undersøgelsesform
som er er meget stigende både i akut og elektiv sammenhæng.
Nuværende antal rum 4, plus 2 rum til ultralyd tilknyttet mammografien.Dertil Ultralydapparater,
håndbårne, til traumerummet. Der skal være et ultralydsapparat til hvert mammografirum
Nuværende antal rum 2, plus 2 ultralydsrum. Endvidere 1 rum til mammografiscreening.
Nuværende antal rum: 16. Dette er incl. Ringkøbing, Tarm og Lemvig.
Antal rum vil afhænge af om der fortsat skal kunne tilbydes røntgen på de mindre sygehuse og
akuthuset i Holstebro.
Antal rum vil afhænge af indretningen i DNV. Nuværende har vi 4 rum. Dertil kommer de
konferencer, som foregår ved den enkelte arbejdsstation.
For læger og beskrivende radiografer
Bruges til medarbejder, som på deres administrative dage skal skrive et eller andet.
Afhængig af rummets størrelse. Nuværende antal rum 2
Jo mere spredte billeddiagnostiske rum bliver – des flere rum skal vi have. Mammografi kan ligge i
yderområdet. Afdelingen inddeles i en akut enhed og en elektiv enhed. I den elektive enhed
afsluttes en del patientforløb fra de praktiserende læger.
Målet er optimal udnyttelse af apparatur på tværs af afdelinger – også effektive forløb med færrest
mulig kontakter for amb. patienter.
Sengeafdeling tæt på billeddiagnostik af hensyn til portøren herunder intensiv afd.. Amb. pt. kan
selv gå!
Vigtig med en stor P- plads i nærheden af billeddiagnostik.
Man vil kunne udnytte rummene bedre med udvidet åbningstid, men det antal rum vi har angivet
er i forhold til programgrundlaget med 245 dages ”dagtid”. Ved udvidet åbningstid, som nok vil
være betinget af at hele eller dele af hospitalet har udvidet åbningstid, vil antallet af rum kunne
41
minimeres.
Udefotoapparater.
1
I dag står de på gangene pga af pladsmangel. Det drejer sig om 2 ultralydsapparater og 3 mobile
røntgenapparater.
september 2011
Klinisk Immunologisk Afsnit
Rum/funktionalitet
Klinisk Immunologisk
Afsnit
Tappeenhed med
venteområde
Nær depot til tappenhed
Udpakningsrum
Fraktioneringslokale
Centrifugerum
Indfrysningsrum
Kølerum
Fryserum
Beskrivelse
Produktion donor
Produktion
Produktion
Produktion
Produktion
Produktion
Produktion
Produktion
donor
donor
donor
donor
donor
donor
donor
Antal m2
Behov - DNV (år 2018)
Antal arbejdspladser
Behov - DNV (år 2018)
Bemærkninger/forudsæt
ninger
200
6
Dette venteområde kan ikke
være fælles med de øvrige
laboratorie specialer.
Indgang, modtagelse- og
venteområde skal være
adskilt fra patientområder
efter krav fra LMS.
40
30
60
30
30
20
20
1
3
1
1
-
Køle- og fryserum kan ikke
deles med de øvrige
laboratorie specialer.
Donormateriale skal
opbevares og være tydelig
adskilt fra patientmateriale.
For KIA er det en
nødvendighed, at køle- og
fryserum ligger i nærheden
af både produktionslokaler
42
og udleveringsrum.
Fjern depot
Produktion donor
50
-
Vævsbanksvirksomhed
Udleveringsrum
Produktion donor
Område/rum hvor de
kliniske afdelinger
afhenter
blodkomponenter
20
40
1
1
Blodtypelaboratorie
Produktion patient
Udstyr til analyser forud
for transfusion
Produktion patient
Udstyr til udredning af
specialanalyser
Produktion patient
40
1
50
2
20
50
1
1
Speciallaboratorie
Flowcytometer
Papirarkiv
Total
Fjern depot til opbevaring af
blodposer m.m. til
donortapning.Der skal tages
højde for dette depot, som
er underlagt særlige krav
svarende til eksempelvis
Apotekets depot.
KIA har dokumentations
pligt 30 år tilbage på en del
dokumenter, så det er
nødvendigt at tage højde for
papirarkiv.
700
Vigtige forudsætninger:
• Produktion donor og patient skal være adskilt jf. LMS.
• 245 arbejdsdage, hverdage, 7-15
• Der forefindes en del sekundære rum i KIA (affaldsrum, nær-depot, rengøringsrum, donor WC, laboratorie EDB arbejdspladser,
vagtværelse, personalerum, personale WC, teknik rum m.m.) Disse rum er ikke nævnt, idet der forudsættes at de indgår i
fællesfaciliteter og multifunktionsrum i Diagnostisk Klynge.
43
Klinisk Mikrobiologisk afdeling
Rum/funktionalitet
Beskrivelse
Fælles
prøveindlevering
Indlevering af prøvemateriale,
herunder apparatur til
bloddyrkninger
Prøvemodtagelse,
incl. EDB
arbejdspladser
Alm. bakteriologi
Modtagelse og opsætning af alm.
bakteriologiske prøver
Antibiotikaresistensb
estemmelse
Centrifugerum,
+ netværksprinter
Indeholdende i alt 12
arbejdspladser. Udrustet med
mikroskoper (i alt 3 mikroskoper
og 2 stinkskabe og en LAF bænk.
Arbejdet med bakterie kulturer har
sikkerhedsaspekter som fordrer
god plads. Mellemrum og
gangareal i laboratorierum skal
kunne holdes fri af rulleborde med
kulturer.
Manuel proces hvor antibiotika
tabletter påsættes agarplader.
Undersøgelse af minimum
hæmmende
antibiotikakoncentration i bouillon
kulturer (steril teknik)
Centrifugering af flere
prøvematerialer
Nuværende
arbejdspladse
r 2011
0 (deles pt.
med KBA)
Antal
kvm
2011
12
Behov antal
arbejdspladser
- DNV (år 2018)
1 (deles med andre
lab. specialer)
3
28
3
12
100
*
2
20
*
1
5
1
Massespektrometri
Apparatur til hurtig bestemmelse
af bakterier
1
7
1
Molekylærdiagnostik,
1
rum 1: reagens præparation
1
11
1 (mulighed for
deling med andre
lab. specialer )
Bemærkninger/forudsætnin
ger
Fælles prøveindlevering
forudsættes
Bloddyrkningsapparatur bør
kunne placeres tæt ved biokemi
pga af prøvetagning
incl. Opsætning af sterile
væsker (behandles i LAFbænke).
* Behov for revurdering af
arbejdspladser og kvm i
forbindelse med digitalisering og
øgende prøvetal
* Behov for revurdering af
arbejdspladser og kvm i
forbindelse med automatisering
(apparatur). Hænger nært
sammen med alm. bakteriologi.
Antibiotika opbevares på køl
Fælles for flere funktioner i KMA
(især
prøvemodtagelsen/udsåning)
Temperaturfølsom, støjende.
Hænger funktionelt sammen
med alm. bakteriologi
Behovet for diagnostik vil øges i
årene fremad.
44
Molekylærdiagnostik,
2
Rum 2: prøve præparation
1
18
Molekylærdiagnostik,
3
Rum 3: PCR rum
1
17
Hudsvampediagnosti
k
Undersøgelse for Candida og
skimmelsvampe.
3
18
1 (mulighed for
deling med andre
lab. specialer )
1 (mulighed for
deling med andre
lab. specialer )
3
Tarmpatogene
bakterier +
tarmparasitter
Mikroskopirum
(mørke)
Arbejdet med Salmonella og
dysenteribakterier udgør den
største fare for ansatte
Deles af flere funktioner i KMA
Mikroskopi med UV lys (lyssvage
objekter)
Biobank
Kulturer og prøver opbevares for
sammenligning i patientforløb
Biobank, do
4
23
*
2
8
2
0
7
0
0
8
0
Opbevaring af sterile
næringssubstrater og
antibiotikatabletter
Opbevaring af bakterie kulturer og
prøver
0
8
0
0
8
0
Autoklaverum
Fremstilling af specielle substrater
0
10
0
Opvask af lab.
artikler
Depot
Depot
Deles med KBA
2
15
2
0
0(deles med
KBA)
5
13
40
0
90
5
Fryserum
Fryserum
Kølerum, ren
Kølerum, uren
Arbejdsrum m/EDB
Nær-depot tæt ved lab. rum
Fjern- depot
Behovet for diagnostik vil øges i
årene fremad.
Behovet for diagnostik vil øges i
årene fremad.
Også resistensbestemmelse af
svampe.
Holdes separat fra alm.
bakteriologi for at reducere
forurening med svampesporer
* Behov for revurdering af
arbejdspladser og kvm i
forbindelse med digitalisering.
Stadig en vigtig og uundværlig
funktion for specialet
OBS på særlige biosikringsregler
i forhold til kontrolbelagt
materiale.
OBS på særlige biosikringsregler
i forhold til kontrolbelagt
materiale
Deles med Biokemisk Afd.
Opbevares mens undersøgelsen
pågår
Udfasning af
substratfremstilling, med køb af
substrater vil gøre væske
autoklave overflødig
Kan med fordel deles af flere
specialer
Heraf to udd. læger
45
(rådgivning)
Arbejdsrum m/EDB
(driftansvarlig)
Arbejdsrum m/EDB
Underviser rum
m/EDB
Sekretariat
Antal
Øvrige rum der
IKKE er medtaget:
Nærhed til driften nødvendigt
1
18
1
Div funktioner i KMA
4
30
4
1
16
1
1
15
45
545
1
*
Pt. 1 sekretær arbejdsplads
AMIR, TR, EDB,
Specialistfunktion, Superbruger
iøvrigt
Benyttes også til undervisning af
studerende
Fællessekretariat
Gangarealer,
reagenslab.
Undervisningsrum
Div. teknikrum
personalefaciliteter:
toiletter, personalerum,
køkken,
mødelokale.
Omklædning i afd.(jf.
arbejdstilsynet om arbejde
med mikroorganismer)
Central omklædning
*Behov for revurdering af arbejdspladser og kvm. i forbindelse med automatisering.
Programgrundlag for Klinisk Mikrobiologisk Afdeling i DNV: 599kvm.
46
Patologisk Institut
Rum/funktionalitet
Nuværende m2 Arb.pladser
Histologilaboratorium 127
14
Immunmaskiner
13
1
Udskæring
34
6
Indlevering
20
4
Frys/cytologilab.
Cyt. mikroskopi
27
37
4
10
Lab.-EDB-arbejdspl. 15
Ledende bioanalytiker 15
Ledende overlæge/
27
mikroskopirum
2
1
1
Mikroskopirum
4x20=80
4x1=4
Mikroskopirum
2x12=24
2x1=2
Mørkekammer
Sekretariat
Konference/bibliotek
Personalerum
15
60
36
40
1
5
Kemikaliedepot
13
Arkiv (blokke og glas) 77
Behov - DNV (år 2018) + bemærkninger/forudsætninger
Den nuværende plads skønnes at være tilstrækkelig i fremtiden. Der ønskes rum
(med udsug) nær ved dette laboratorium til enkelte apparaturer.
Behov for mere plads til immunmaskiner i fremtiden.
Behov for umiddelbar nærhed til laboratorium.
Behov for 1 ekstra udskæringsplads med 2 arbejdspladser (for lidt plads nu)
Ønske om rum (med udsug) til apparatur.
Behov for mere plads til sortering og fralægning (for lidt plads nu). Det skønnes
ikke muligt at dele indlevering med andre specialer, da bl.a. cancerpakker betyder
meget sorteringsarbejde f.eks. i forhold til prioriteter og specialområder.
Behov for mere plads samt at adskille frys og cytologi (for lidt plads nu).
Et tilsvarende rum kan deles af foldedør afhængigt af behov mikroskopipladser.
Den ene del kan i perioder benyttes til undervisning/forskning.
Behov for umiddelbar nærhed til laboratorium
Behov for umiddelbar nærhed til laboratorium.
Behov for umiddelbar nærhed til laboratorium.
Kan være mindre. Kræver enkeltmandsrum med plads til mikroskopi, supervision,
opbevaring af præparater og litteratur samt kontorfaciliteter.
Behov for nærhed til laboratorium.
Kan være mindre. Kræver enkeltmandsrum med plads til mikroskopi, supervision,
opbevaring af præparater og litteratur samt kontorfaciliteter.
Behov for nærhed til laboratorium.
Se tekstbilaget for fremtidens behov for mikroskopirum.
Kan ikke være mindre. Kræver enkeltmandsrum med plads til mikroskopi,
opbevaring af præparater og litteratur samt kontorfaciliteter.
Behov for nærhed til laboratorium.
Kan evt. være mindre
Behov for færre arbejdspladser samt mindre plads
Behov for bibliotek. Konferencerum kan deles med andre.
Behov for eget personalerum. Betyder meget for det psykiske arbejdsmiljø. Der
holdes ofte uformelle møder i forbindelse med pauser.
Behov for nærhed til laboratorium
Behov for nærhed til laboratorium.
Paraffinblokke skal gemmes altid. Det nuværende arkiv er aktuelt fyldt op, så der
vil blive behov for meget mere plads i fremtiden. En mulighed kunne være at
47
Nærarkiv
Journalarkiv/-80 gr.
Ialt
16
36
2
712
57
Eksklusiv:
Sektionsstuen
Gangarealer
Toiletter
Omklædning
Rum med vandanlæg
Skyllerum
Undervisningsrum
Depoter
Udvikling:
Molekylærbiologi
lave et nærarkiv til 1-2 års produktion samt et arkiv til resten et andet sted i DNV.
Behov for mere plads, hvis ovenstående effektueres.
Arkivet indeholder papirjournaler fra før IT blev indført. Arkivet er ”nøglen” til
klodsarkivet. Måske vil det i fremtiden være muligt at indscanne journalerne
således at arkivet kan tømmes, blot bliver der så behov for plads til fryser (-80gr.).
Der er tvivl om, hvorvidt sektionsstuen indgår i laboratoriet i programgrundlaget.
0
Vi må forvente, at der i fremtiden bliver behov for faciliteter til molekylærbiologi
evt. i samarbejde med andre laboratoriespecialer.
De nævnte m2 er indvendige rummål.
Programgrundlag: 666 m2 til patologi
48
Fremlæggelse for HL den 2. november 2011
Resume
Udfordring: hvor meget PET-CT
Udfordring: åbningstid for rtg. Placering ift akuafdelingen
Central vs. Decentral i henhold til visionen (patienternes hospital)
Udfordring: megen ny teknologi i KMA – fleksibel indretning
Udfordring: hvornår flytte patologi – fine fysiske rammer nu.
- dog allerede pladsmangel (arkiv?)
Udfordring: udvikling af diagnostisk forum (fælles)
Udfordring: 27 funktionsrum til NUC
+ evt. cyklotron til NUC
49
Familieklyngen
Resume og konklusion
Gennem arbejdet i familieklyngen med gennemgang af programgrundlaget er det blevet tydeligt, at det giver rigtig god mening at
samle det obstetriske og pædiatriske speciale i en familieklynge. Der kan tænkes mange gode og spændende relationer og
samarbejdsrelationer indbyrdes i denne klynge. Der er stor enighed i, at børn og forældre bør være adskilt fra voksne patienter, en
trend, der ses ude i verden – nemlig at man bygger Børnehospitaler. Samtidig hører raske gravide og fødende til i en familieklynge,
frem for blandt syge patienter.
Der er flere forhold, som direkte mangler i programgrundlaget, bl.a føde-svangremodtagelse, neonatal modtagelse,
børnemodtagelse, jordemodercenter, familieambulatorie, samt at ergo/fys kun er tildelt plads under fællesfunktioner.
Den samlede vurdering af antallet af rum viser, at der i programgrundlaget er beregnet alt for få rum, både i forhold til ambulatorier
og sengestuer. Dette vil gælde, selvom der tænkes fleksibilitet ind i forhold til åbningstider og mellem afsnittene. Både føde- og
barselgang og børneafdelingen opererer udelukkende med akutte patienter, som ikke kan sættes på venteliste
Familieklyngens fysiske nærhed til bl.a operationsafdelingen er altafgørende og bør priorioteres. Fødende kvinder bør ikke gå
gennem akutmodtagelsen, men skal modtages direkte i en fødemodtagelse i familieklyngen. Modtagelse af børn udgør en anden
problemstilling, nemlig at det ikke umiddelbart er hensigtsmæssigt, at børn går gennem samme modtagelse som voksne
(traumatisk at opleve trafikofre, fulde folk, mv). Ønskes børnemodtagelser fortsat i akutmodtagelsen kræves en form for fysisk
opdeling, alternativt kan en børnemodtagelse med fordel placeres direkte i familieklyngen. Nærhed til akutmodtagelse nødvendigt
for at opnå tilstrækkelig personale fleksibilitet.
Indledning
Arbejdsgruppen har efterspurgt erfaringer fra andre nordiske lande, da vi mener, at det vil være relevant at få inspiration fra
nybyggede ”familieklynger”, men dette har ikke lykkedes. Vi mener dog stadig, det i det fremtidige arbejde vil være relevant at få
indtryk og ideer andre steder fra.
Arbejdsgruppens sammensætning
Overordnet enighed om en god sammensætning.
Arbejdsgruppen har været sammensat af følgende afdelinger:
Gynækologisk Obstetrisk Afdeling
Børneafdelingen
Ergoterapi og Fysioterapiafdelingen
Børnepsykiatrien
Arbejdsgruppens kommissorium
Se bilag 1: Kommissorium for Familieklyngen.
Opgaver til klyngens medlemmer
Arbejdsgruppens medlemmer har løbende haft forskellige opgaver. Der medsendes dog ikke yderligere bilag til afrapporteringen, udover
kommissorium.
Prioriteret punkt fra arbejdsgruppens kommissorium – Trends.
Vi har ønsket at redegøre for trends indenfor specialerne, som vi mener, har betydning for antallet af rum og for den måde
arkitekturen anvendes.
1. Trends gældende for alle specialer i klyngen
Udviklingen går mod, at indlagte patienter bliver ”mere plejekrævende”.
2. Trends indenfor Obstetrikken
Antal fødsler I dag er der på fødestederne i Herning og Holstebro tilsammen 3150 fødsler. I programgrundlaget er angivet
2800 fødsler beregnet ud fra daværende sygehusstruktur. Den nye sygehusstruktur har betydet færre fødesteder, og bl.a. er
51
fødeafdelingen i Silkeborg lukket. Det vil betyde fødsler fra Silkeborg til vest. Der ses en tendens til det allerede nu
(Silkeborg fødeafdeling har været lukket siden 15/8 011). En åbning af motorvejen mellem Silkeborg og Herning vil øge
denne tilstrømning. Vi må derfor nødvendigvis opjustere det forventede antal fødsler i forhold til programgrundlaget til
minimum 3100 fødsler.
Omlægning af barselsområdet? Fokus på genindlæggelser af børn → Sundhedsstyrelsen har iværksat en arbejdsgruppe til
at revurdere de nuværende anbefalinger på barselsområdet. Arbejdet skal være afsluttet 1/1 2012. Kan betyde anbefaling af
ambulante fødsler med hjemmebesøg for ukomplicerede førstegangsfødende (de er i dag indlagt 48 timer), men
anbefalingerne kan også lægge op til tilbud om længere indlæggelse af førstegangsfødende, netop pga. genindlæggelser.
Hvornår er man obstetrisk pt?
Tendensen fra udlandet går i retning af, at en kvinde tilhører obstetrisk afdeling, så snart der findes positiv graviditetstest.
Dette er anderledes i dag, hvor den tidlige graviditet hører under gynækologi. Dette kan få betydning for fordeling af rum i
henholdsvis obstetrisk og gynækologisk ambulatorium, og for ”fødemodtagelsen” som skal kunne rumme meget tidligt
gravide.
Geografien omkring DNV fordrer flere rum til kvinder i den latente fase (tidlige fødsel), indlæggelse i forbindelse med
igangsætning af fødsler samt flere rum til observation. Dette beror på, at nogle gravide vil have op til 85km. til fødestedet,
hvilket ikke nødvendigvis gør sig gældende ved andre tilsvarende sygehusbyggerier i DK.
Føtalmedicin? Der forventes ikke at blive færre ambulante kontroller fremover, selvom man evt. i fremtiden vil kunne
erstatte nakkefoldscanning af blodprøve. Det forventes, at kompetencerne for sonografer indenfor føtalmedicin øges, og at
tendensen i retning af, at man undersøger for det man kan; vil fortsætte.
Danmarks førende læringshospital: plads til tværfagligt studieafsnit, sectio opvågning barsel.
Føde-barsels-modtagelse/svangre: Skal bestå både af amb. rum og af sengestuer. Skal fungere som modtagelse af
fødende, modtage akutte gravide døgnet rundt, varetage igangsættelser og evt. amb. henvendelser i barselsklinikken.
Sengestuer til indlagte svangre, og stuer til brug for kvinder i den latente fase (tidligt i fødsel), samt for par som af
forskellige årsager ikke kan tage hjem lige efter fødslen, men venter evt. til næste dag. Indlæggelse af forældre med dødt
barn. Modtageafsnittet skal sikre ro omkring fødslerne døgnet rundt.
Jordemodercenter: Alle jordemoderkonsultationer i graviditeten foregår i dag lokalt, dvs. ved jordemoderkonsultationer i
Holstebro, Lemvig, Struer, Vildbjerg, Videbæk, Tarm, Ikast, Brande, Ringkøbing og Herning. Det forventes i
lokaleberegningen at denne lokal forankring fortsætter, dog skal det besluttes om Herning konsultationen skal ligge på DNV
eller centralt i Herning By. Der skal bruges 4 rum til jordemoderkonsultation inkl. akupunkturklinik, samt stort rum til
forældre- og fødselsforberedelse.
52
Familieambulatorium: I 2010 blev det besluttet, at alle regioner skulle have et såkaldt familieambulatorium. I Region Midt
har familieambulatoriet lokaler i Skejby og i Vest (Herning), og dækker tilsammen hele regionen. Familieambulatoriet følger
gravide med misbrug af stoffer, alkohol samt overforbrug af medicin fra graviditeten, til barnet er 7 år. Familieambulatoriet
arbejder tværfagligt med børnelæge, jordemoder, socialrådgiver, psykolog mv.
3. Trends indenfor Pædiatrien
Antal børn/stuer: Der har siden 1998 været konstant overbelægning på Neonatalafsnit C1, hvor normeringen er 15 børn.
Der ses i antallet af indlæggelser ikke en tendens til, at tallet falder. Selvom fødselstallet har været faldende, har der stadig
været det samme antal neonatale børn. Der er brug for stor fleksibilitet i antallet og indretningen af stuer. Den
gennemsnitlige belægning ligger omkring/over 100 %. På C2 er der store årstidsvariationer i belægningen. I vinterhalvåret
er behovet omkring 30 senge. I resten af året er behovet op til de 17 senge, som svarer til nuværende normering. Denne
trend forventes at være uændret trods omlægning til øget ambulant aktivitet. Det anbefales at tænke fleksibel i indretning og
brug af patientrum. Evt. rum med plads til 1-2 børn + forældre afhængig af årstiden.
Der opleves en tendens til, at der kommer flere og flere bekymrede forældre (rytme problemer – børn der ikke kan sove
spise osv.).
Placering, C1: Der ses en tendens til, at begge forældrene bor på hospitalet under hele forløbet, når de har et
præmaturt/sygt nyfødt barn indlagt. Plejen tilrettelægges på forældrenes præmisser. Det betyder blandt andet, at barn og
forældre bor på samme stue så tidligt som muligt i plejeforløbet. Det stiller store krav til indretningen og placering af
forældrerummene. Både med henblik på placering i forhold til adgang og tilgængelighed for personale og selve
udformningen og apteringen af rummene. I indretningen af forældrerummene skal både indtænkes plads/kuvøseplads til
barnet, overvågningsudstyr og andet relevant apparatur, pusleplads samt overnatningsplads og opholdsfaciliteter til
forældrene.
Ikke alle børn er stabile nok til at kunne være på forældrenes stuer. Derfor er der stadig brug for mere traditionelle
kuvøsestuer til de sygeste og mest plejekrævende børn, men på disse stuer skal der, i modsætning til tankegangen nu,
indtænkes opholdsfaciliteter til forældrene, da de oftest opholder sig hos børnene dagen lang og stort set kun forlader dem i
korte perioder for selv at spise, sove og få lidt frisk luft.
C1+C2:
o
Der ses en tendens til, at begge forældre oftere overnatter.
C2:
o
Dansk Pædiatrisk Selskab arbejder for at inkludere børn op til 18 år i pædiatrien (I dag er det op til 15 år). Det vil
selvfølgelig få betydning for antallet af pladser og aktiviteten. Det er i den forbindelse sandsynligt, at der i fremtiden
53
o
o
vil blive et selvstændigt område til ungdomsmedicin, og dermed et generelt/specifikt område for 15-18 årige, som
skal varetages af pædiatrien. Dermed udvides patientgrundlaget mærkbart for Børneafdelingen.
Ved indretningen af rummene bør der tages højde for behovene for børn på forskellige alderstrin.
Der er en udvikling mod, at behandling af flere typer børn samles (kirurgiske, Øre-Næse-Hals osv.). Behandlinger som
for nuværende delvis varetages på andre afsnit/afdelinger i HEV. Samlingen af behandlingerne er nogle gange på
egentlige børnehospitaler, hvor har man fødsler, familier og børn samlet. Ikke desto mindre er det en udvikling man
skal være opmærksom på.
Forældre. På nuværende tidspunkt er forældrene i høj grad involveret/medinddraget i plejen for barnet. Der er fokus på, at
forældrene gør så meget som muligt – gerne med støtte/vejledning af personale. Vigtigt at man i indretningen tager hensyn
dertil – det kræver plads! Ved langtidsindlæggelser er det desuden vigtigt, at medtænke inddragelse af søskende og det
øvrige nære netværk. Forskningen underbygger betydningen af dette.
Helende miljø/Helende arkitektur. For patienter har det stor betydning, hvilket miljø man skal være i. Der bør i
planlægningen af DNV være fokus derpå.
Fremtidens optageområde: Man skal overveje, om antallet af indlagte præmature/syge nyfødte børn vil stige som følge af
flere tiltag i området bl.a.:
o
Et nyt storsygehus med gode faciliteter vil tiltrække patienter.
o
Lukning af fødeafdelingen i Silkeborg og åbning af motorvejen mellem Silkeborg og Herning vil give mulighed for øget
tilstrømning fra dette område. Der ses allerede en sådan tendens, hvilket også gælder for andre områder udenfor
Børneafdelingens normale optageområde.
o
Samtidig må man også overveje, hvordan strategien fremadrettet vil være omkring antallet af børneafdelinger i
Regionen og en evt. fusion med Børneafdelingen i Viborg.
Konsultationer: Der ses en tendens til flere telefonkonsultationer. Det er derfor vigtigt, at der tænkes på områder/kontorer,
hvor lægen kan tale fortroligt med patienten.
4 Trends indenfor Børnepsykiatrien
Større belastning: Børnepsykiatrien i Viborg kommer under DNV, så der i fremtiden kun er Børnepsykiatri i Vest og i
Risskov. Dette samtidig med, at udviklingen går imod flere og flere dagsafsnit.
54
5 Trends indenfor Ergo- og Fysioterapien
Decentral Ergo/Fys træning: Ergo/Fys personale vil nok i fremtiden komme mere ud til patienterne på de enkelte
afdelinger. Dette kræver muligvis flere rum rundt på afdelingerne.
Tættere teambaseret samarbejde med decentral placering af ergoterapeuter og fysioterapeuter på de enkelte afdelinger.
Dette kræver at der tænkes rum på afdelingerne og i ambulatorier til terapeuterne og som kan bruges til flere formål.
Evaluering af programgrundlagets forslag til funktioner og antal rum til de enkelte specialer og
klyngen som helhed samt vurdering af det fremtidige behov for funktioner og rum set i relation til
programgrundlaget
Arbejdet i Familieklyngen taget udgangspunkt i forudsætningerne i programgrundlaget for DNV. I nedenstående gennemgang
vil derfor blive pointeret, hvis beskrivelser af funktioner og rum ikke bygger på forudsætningerne i programgrundlaget. Det
skal dog bemærkes, at forlænges åbningstiderne i forhold til nuværende forudsætninger i programgrundlaget, så vil det
kunne give en bedre udnyttelse af visse rum.
Overordnet set bør placering af rum/funktioner mellem Pædiatrien og Obstetrikken være i henhold til livets gang. Det er
vigtigt for funktionalitet og fleksibilitet i forhold til rum og personaleressourcer, at fødemodtagelse ligger lige før fødegang,
som ligger lige før/ved barsel, som ligger ved neonatalafsnit, som ligger ved børneafdeling. Dvs. fødsel – barsel – C1
(nyfødte) – C2 (børn 0 – 15 år). Det er vigtigt, at ambulatorierne placeres tæt på sengeafsnittene, da der er meget
samarbejde mellem ambulatorier og øvrige afsnit. Ved fysisk nærhed/connect opnås desuden gode kollegiale relationer, og
dette kan samtidig give en bedre udnyttelse af personaleressourcer.
Både obstetrikken og neonatologien har brug for nærhed til Operationsgangen (OP). Gynækologien og Obstetrikken bør
desuden ligge tæt på hinanden, herunder ønskes, at obstetrisk ambulatorium og gynækologisk ambulatorium ligger tæt på
hinanden. Desuden tænkes det at være vigtigt, at Børneafdelingen placeres i nærheden af Akutklyngen pga. den akutte
modtagefunktion, hvilket personalemæssigt også vil være en fordel. Placeres de ikke i nærheden hinanden, vil det kræve
øget normering i forhold til i dag.
Ergo/Fys træning er en tværgående funktion i HEV. Størrelsen af ambulatorier på øvrige afdelinger/afsnit skal derfor tænkes,
således der også er plads til Ergo/Fys vurdering ude på selve ambulatorierne.
Børnepsykiatrien har brug for at ligge i nærheden af portørhjælp, mens behovet for at være i nærheden af akut funktionen
ikke er stor, men kan dog være til stede. Ved en fysisk nærhed kan der være mulighed for et nærmere samarbejde mellem
55
de somatiske afdelinger og Børnepsykiatrien, hvor en udveksling af personale mellem pædiatrien og børnepsykiatrien kan
være en oplagt mulighed. Dette kunne eksempelvis være i forhold til udskrivninger til kommunal opfølgning, hvor nærhed
mellem Børnepsykiatrien og Børneafdelingen vil være ønskværdigt.
Se nedenstående tabeller for uddybning af Familieklyngens behov for funktioner og rum:
Tabeller med vurdering af lokalebehov på baggrund af nuværende antal og antallet i programgrundlaget for
DNV.
Nuværende lokaler (rum
med patient aktivitet)
DNV
programgrundlag
Behov i DNV
Funktionalitet bemærkninger
Gynækologisk Obstetrisk Afdeling
Overordnede betragtninger
Jordemodercentret er
umiddelbart glemt i
grundlaget (nærmere
beskrivelse under
punktet ”Trends” i denne
afrapportering).
Generelt alt for få
ambulante rum.
Obstetrisk ambulatorium
1 samtalerum
1 rum til GU/hvile efter CVS
1 rum hørescreening
4 scanningsrum sonografer
2 scanningsrum læger
1 akut scanningsrum
3 rum til akut obstetrik,
igangsættelser
I alt 6 us. rum
10 rum
1 samtalerum
1 rum til GU/hvile efter CVS
1 rum hørescreening
4 scanningsrum sonografer
2 scanningsrum læger
1 akut scanningsrum
Ingen, flyttes til modtage afsnit
56
Familieambulatorium
4
Fødegang:
7 fødestuer + 3 Holstebro
0(familieambulatorium
ikke tænkt med i
programgrundlaget)
4
7
Ikke med
8 fødestuer
1 akut sectiostue
Samles i modtageafsnit, se
senere
2 modtagerum + 1 Holstebro
3 Døgnpladser (foetus mors
mv) + 2 Holstebro
1 fremvisningsrum (fælles for
fødegang og neonatal)
Barselsgang:
26 familierum (barsel +
svangre) + 8 Holstebro
1 rum til ambulant aktivitet
(børn hjemmefra, hyperemesis,
samtaler, sectioforberedelse)
Spisearealet/cafeen
24
24
26 rum
26, heraf evt. 4 i fællesskab med
C1, hvis de kommer til at ligge
tæt sammen
2 rum til ambulant aktivitet
(børn hjemmefra, amme
samtaler, sectioforberedelse)
do
1 større observationsstue til
sectiopt. Plads til 4 senge
Fødegangen skal ligge tæt på
barselsgangen, og vigtigt med
rigtig kort afstand til OP. Akut
sectiostue på fødegangen, grundet
NIPkrav til akut sectio (15 min).
Der skal tænkes på
fremvisningsrum efter fødsler hvor
barnet er dødfødt. Skal være rum
med kølekapacitet
OK med fleksibilitet med 4 fælles
familierum mellem barsel og
neonatologi, hvor man kan
observere mor barn. Der findes
fællesnævnere, hvor man har brug
for inddragelse af flere/begge
specialer.
Forventes anvendt til studieafsnit.
Pt. direkte fra kejsersnit til afd.
udenom opvågning
Modtagelse
gravide/fødende, indlagte
57
svangre
I obstetrisk amb. 3 rum
Indlagte svangre ligger i dag på
barsel
I dag på fødegangen: 3 vestuer,
1 observations stue, 2
fødemodtagelser
(excl. Holstebro)
3 dagpladser + 2 us.
Rum
Modtagelse af fødende
skal medtænkes i
programgrundlaget.
4 rum til akutte henvendelser +
igangsættelser (amb.rum)
2 fødemodtagelses rum (amb.
rum)
3 vestuer, evt foetus mors
(døgnpladser)
4 sengestuer til indlagte svangre
Akut obstetrisk modtageafsnit er
nødvendigt – patienterne skal ikke
registreres i akutmodtagelsen.
Vigtigt at adskille akutte
henvendelser fra fødsler for at
bevare roen til fødemiljøet. Akut
modtageafsnittet for gravide og
fødende skal ligge i direkte nærhed
til fødegang. Obs. nem adgang
udefra (fødende ankommer med
veer).
58
Nuværende lokaler (rum
med patient aktivitet)
DNV
programgrundlag
Behov i DNV
Funktionalitet bemærkninger
Børneafdelingen
Overordnede betragtninger
Børneambulatoriet
13 Ambulatorier
4 undersøgelsesrum+3
dagspladser, og
specialundersøgelsesrum
1 toilet med pusleplads
1 reception
2 gruppe-/undervisningsrum
1 konference/undervisningsrum
Disse rum er slet ikke
nævnt i
programunderlaget.
1 Auditorium
13 rum
Der er behov for toilet- og
puslefaciliteter.
1 reception
Undervisnings- og
konferencerum med plads til 1025 personer samt adgang til et
auditorium. Kan sagtens deles
med andre.
Hvis Børneamb. skal kunne være i
13 rum forudsætter det, at
familieambulatoriet og øjenlægen
har andre rum. Hvis pædiatrien
fremover skal have
ungdomsmedicin (15-18 årige)
kræver det endnu flere rum.
Vi nævner dem, da der er
patienterettet aktivitet i form af
undervisning til forældre og børn i
forskellige grupper. Fra 12-150
personer pr. gang.
Sengeafsnit C1 (for tidligt
fødte og syge nyfødte)
? Børneafdelingen er
tildelt 30 ordinære
senge. Svært at se
fordelingen af
senge/rum C1-C2
Nødvendigt at neonatologi (C1)
ligger tæt på føde- og
barselsgangen.
C1 og C2 skal ligge tæt på
hinanden.
Er pt. normeret til 15 børn. Altid
omkring/over 100 % belægning
59
Børnemodtagelsen C1
(Er i dag en integreret del af
C1.)
Er ikke tænkt med i
programgrundlaget
2 akutte/intensive modtagestuer
á mindst 50m2 pr. stk.
1 – 2 observationsstuer til
modtagelse og kortvarigt ophold
for mature børn, der indlægges
til observation på
børneafdelingen.
1 isolationsstue med sluse
8 kuvøsestuer (ca. 32m2 pr.
rum). Heraf fungerer 2 som
intensive modtagestuer nu
2 opholdsnicher til forældrene
Et ambulant rum til
børn/forældre
(sygeplejekontrol)
12 familierum
Børnemodtagelsen C2 (børn
0-15 år.)
Har pt. 6 senge, som er
beregnet til at ligge i op til ét
døgn.
1 stort modtagerum
1 mindre modtagerum
1 mindre observationsrum (1
Børnene ligger her op til 3-5 døgn
afhængig af tilstanden.
Faciliteter til forældre i de få timer
op til 1 døgn, de er indlagt. Det
drejer sig typisk om en mor i seng
og en chokeret far.
Kan være fællesrum med
obstetrikken
Der modtages præmature med
behov for isolation allerede på
nuværende tidspunkt.
8 intensive/almindelige
kuvøsestuer
Dagligstue til forældrene
Nogle børn er indlagt i måneder
15 - 17 familierum
Rum hvor børn og forældre kan
være sammen, mens barnet er
indlagt på C1. I spidsbelastninger
er pladsen pt. meget trang, og der
er alt for få stuer. kan udnyttes
bedre hvis de ligger tæt på
føde/barsels afsnit.
DER HENVISES TIL AKUTKLYNGENS BESKRIVELSE AF AKUT-MODTAGEFACILITETER
Er ikke tænkt med i
programgrundlaget
C2 har også intensiv funktion – for
lidt plads i nuværende
modtagelse. Bør være nemt for
patienten at komme til. Bør ligge i
nærheden af Akutklyngen.
Der er behov for flere og større
rum i Børnemodtagelsen i DNV.
(Se beskrivelse i Akutklyngen)
60
plads)
1 større observationsrum (2
pladser)
Sengeafsnit C2 (børn 0-15
år)
? Børneafdelingen er
tildelt 30 ordinære
senge. Svært at se
fordelingen af
senge/rum C1-C2
Hvis der tænkes enestuer med
plads til forældre, er 15 stuer
ikke nok. Der er således stor
variation i sengeantallet i løbet af
året. I vinterhalvåret er behovet
for senge på ca. 30 stk.
(bemærk at der til dette antal
skal tillægges de neonatale
senge).
3 forældrerum
3 forældrerum
2 isolationsstuer
3 isolationsstuer
10 øvrige stuer
10-15 stuer med plads til 2 børn
og 2-4 forældre på hver stue.
Heraf bør 1 stue indrettes med
hjælpemidler til
multihandicappede børn
Er pt. normeret til 17 senge.
Placering i forhold til
samarbejdende afdelinger bør
prioriteres højt.
I dag er der kun etableret
overnatningsplads til forældre i tre
sengestuer + 3 forældrerum.
Vigtigt, at der er plads til 1-2
forældre pr. barn under
indlæggelsen. Tænkes der
eneværelser? Bekymring for om
der er senge nok. Forældresenge
kunne være en model, der kan
slås op på væggen om dagen.
Rum med plads til 1-2
overnattende forældre. Bruges til
forældre med barn på
intensivstue. Skal være i
forbindelse med afsnittet, da
forældrene udfører nogle af
plejeopgaverne hos barnet om
natten.
Voksende antal af patienter der
isoleres ifølge regionale
retningslinjer.
Desuden er der også behov for at
beskyttelsesisolere udsatte børn.
Behov for fleksibel indretning i
forhold til alderskategorien 0-15
(18) år, i perioder er der flest 0-1
årige indlagt, andre perioder flest i
skolealderen
61
1 intensivstue
3 intensivstuer med plads til hver
2 børn. Dvs 6 pladser i alt.
Sekretariat (samt forreste
vagtrum)
Sekretariat/Reception
Legestue (opdelt i 3 rum)
1 legestue
Spisestue/opholdsrum
1 spisestue
Forældreopholdsrum
1 forældreopholdsrum eller flere
små
2 store undersøgelses/stuegangsrum rum
2 samtale rum
1 samtalerum med mulighed for
undervisning
2 puslerum og baderum
Skolefaciliteter
Pusle- og badefaciliteter i
fobindelse med sengestuerne og
på gangen til børn, der endnu
ikke er indlagte.
Skolefaciliteter
1 legeplads
1 legeplads
1 barnevognsterasse
1 barnevognsterasse
Afsnittet har intensiv funktion.
Stuerne kan være fleksible med
plads til 1-2 intensive børn.
Patienthenvendelser, forespørgsler
fra pårørende og
samarbejdspartnere, registrering
af indkaldte.
Indrettes så børn i alle aldre kan
lege og mobiliseres under
indlæggelse (også søskende).
Spisestue med plads til, at 1
forældre spiser sammen med
barnet til måltiderne
I nærhed af sengestuer
Funktionerne i disse rum vil være
stuegang, procedurer(blodprøver,
lumbalpunktur, venflonanlæggelse
mm og akut behandling af børn,
som bliver dårlige under
indlæggelse)
Forældresamtaler, stuegang og
individuel sygdomsundervisning
(m. computer og TV)
Pusle- og badefaciliteter på/i
forbindelse med sengestuerne
Bruges 2 timer dagligt til indlagte
skolebørn. Kan deles med andre.
Adgang til legeplads og
udendørsarealer til indlagte børn,
forældre og søskende.
Adgang for indlagte børn til at
sove ude under observation.
62
Nuværende lokaler (rum
med patient aktivitet)
DNV
programgrundlag
Behov i DNV
Funktionalitet bemærkninger
Børnepsykiatrien
Overordnede betragtninger
Tvivl om antallet af
senge frem mod
Gødstrup. 10 senge i
programgrundlaget
(beskrevet
Børneungepsykiatri),
men hvad dækker de 10
senge? Skal afklares
i/med Psykiatriklyngen.
Børnepsykiatrien har brug for at
ligge i nærheden af portørhjælp til
udadreagerende adfærd. Behovet
for at være i nærheden af akut
funktionen er ikke stor, men kan
være til stede. Nærhed mellem
Børnepsykiatrien og
Børneafdelingen vil være
ønskværdigt, da man i
Børneafdelingen oplever behov for
psykologisk rådgivning. Der vil
også være mulighed for
weekendindlæggelser på
Børneafdelingen i stedet for
indlæggelse på Børnepsykiatrisk i
Risskov.
Børnene har altid haft enestuer
hvilket er et krav ifølge
psykiatriloven.
Vigtigt at ligge i jordhøjde, så børn
kan lege.
Man har i dag
forældrelejligheder
Har brug for forældrefaciliteter i
DNV
Ambulant funktion i
63
Børnepsykiatrien
Behandlerrum
Samtalerum
Legeterapi
Konferencerum m. video
Undersøgelsesrum
Behandlerrum
Samtalerum
Legeterapi
Konferencerum m. video
Undersøgelsesrum
Dagfunktion 0-6 år
(Børnepsykiatrien)
Køkkenalrum
Værksted
Legestue
Gymnastiksal
Legeplads
Køkkenalrum
Værksted
Legestue
Gymnastiksal
Legeplads
Sengeafsnittet 7-14 år.
(Børnepsykiatrien)
Køkkenalrum
Værksted
Opholdsstue
Gymnastiksal/træningsfaciliteter
Skærmet del med værelser,
ophold toilet.
Vagtværelse
Skolefaciliteter
Undersøgelsesrum
Familieterapi
Legeplads
Køkkenalrum
Værksted
Opholdsstue
Gymnastiksal/træningsfaciliteter
Skærmet del med værelser,
ophold toilet.
Vagtværelse
Skolefaciliteter
Undersøgelsesrum
Familieterapi
Legeplads
Hvis delt skal der være mulighed
for at skærme
64
Nuværende lokaler (rum
med patient aktivitet)
DNV
programgrundlag
Behov i DNV
Funktionalitet bemærkninger
Ergo-Fys Afdelingen
2 undersøgelsesrum og
gymnastiksal i ergo/fys
afdelingen.
Overordnede betragtninger
Ergo/Fys er kun tildelt
2. rum til terapeuter i tæt
plads under
tilknytning til
fællesfunktioner (ikke i
Børneambulatorium.
Familieklyngen)
Rum med plads til flere
faggrupper i
Neonatalambulatorium.
Test og træningsfaciliteter tæt
ved Ambulatorierne. f.eks. Et
stort multirum med plads til
fysiske udfoldelser
Ergo/Fys træning er en
tværgående funktion i HEV.
Man har et tæt samarbejde med
Børneafdelingen vedr. udredning
af børn. Ville være godt med rum
til terapeuter her.
Terapeuterne er en del af teamet i
Neonatalambulatorium.
Det vil fremme det gode
patientforløb at have faciliteter tæt
ved hinanden.
Vurdering af muligheder for fælles faciliteter inden for klyngen og eventuelle fælles faciliteter på
tværs af klynger
I ovenstående tabel er der i feltet ”Funktionalitet – bemærkninger” angivet forslag til udnyttelse af fællesfaciliteter mellem
afdelingerne i Familieklyngen. De funktioner, der derudover kan tænkes fælles, er eksempelvis: testrum, konferencerum,
auditoriumrum, rum til patientundervisning, scenarietræningsrum, ergo/fys-rum, undervisningsrum, studiefaciliteter til studerende,
undersøgelsesrum, lege&familieterapi, gymnastiksal, legeplads og evt. en fælles reception for Familieklyngen.
Flere af ovennævnte faciliteter vil desuden kunne anvendes på tværs af klynger.
Der vil være behov for et multirum, hvor der er plads til at teste børnenes fysiske færdigheder. Dvs. løbe, spille bold m.m. og med
hensynstagen til, at der er børn op til 18 år. Det vil desuden være ønskeligt, at der er plads til Astmaskolen. Rummet kan have flere
funktioner som er nævnt ovenfor og kan anvendes af alle afdelinger i familieklyngen.
65
Andre punkter fra gruppens endelige kommissorium
1. Relationer
Familieklynger har i vurderingen af behovet for antal rum/funktioner forholdt sig til relationer internt i klyngen, men samtidig også
vigtige relationer udadtil. For en nærmere forståelse af relationerne henvises derfor til punktet: ”Evaluering af programgrundlagets
forslag til funktioner og antal rum til de enkelte specialer og klyngen som helhed samt vurdering af det fremtidige behov for
funktioner og rum set i relation til programgrundlaget”.
Selvom det ikke har været en opgave, ud fra Familieklyngens kommissorium, skal det alligevel anføres, at, de ledelsesmæssige
relationer naturligvis vil få betydning for mulighederne i familieklyngen, og på tværs af klynger.
2. Patientflow
Hensigtsmæssige patientforløb er hovedfokus for klyngens arbejde, og ligger som en grundlæggende præmis for afrapporteringen
fra Familieklyngen. Det vil være gavnligt, hvis DNV, i samarbejde med øvrige afdelinger/klynger, bliver planlagt/udformet til med
fokus på patientforløbene (både ambulante, akutte og elektive patientforløb).
Der skal sikres gode parkeringsforhold for det neonatale hentehold (ambulance). Ambulancen kan holde og vente i flere timer på, at
barnet bliver stabilt inden kørslen.
3. Forskning, udvikling og uddannelse
Forsknings faciliteter tæt på klinikken vurderes som særdeles værdifulde i forhold til at nå den overordnede målsætning omkring
udvikling af forskning på DNV. Faciliteterne skal benyttes af både obstetrisk og pædiatrisk afdeling.
Der foregår i dag en betydelig forsknings aktivitet i afdelingerne tilhørende familieklyngen, og man har bl.a. i obstetrisk afdeling har
en ½ overlægestilling til forskningsstøtte og – vejledning. Begge afdelinger har en veldefineret målsætning for forskning og en
hjemmeside hvor denne er beskrevet i detaljer. Eks har obstetrisk afdeling produceret mere end 70 publikationer de sidste 10 år i
peer review tidsskrifter (heraf 2 lavet af jordemødre).
Den årlige undervisningsvolumen for familieklyngen vil minimum omhandle:
Medicinstuderende (ca. 110), jordemoderstuderende (40), sygeplejestuderende, ergo/fysstuderende , lægesekretærelever og
falckredderlever. Pædiatrisk Afdeling har desuden en læge tilknyttet, som er ph.d.-studerende.
For Familieklyngen gælder, at 6 kliniske lektorer er ansat under Århus universitet, 1 klinisk underviser under VIAUC, 2
uddannelsesansvarlige jordemødre (varetager kliniske undervisning under UCN Ålborg), samt kliniske vejledere (sygeplejersker) i
begge afdelinger.
66
De fysiske rammer bør indeholde tre-fire rum til kliniske undervisere, 3 studierum til studerende (jordemoder, sygeplejeelever og
medicinstuderende) og 1 til alle lektorer, et til forskningskontor, et til forskningsaktive læger/jordemoder/sygeplejerske. Der er brug
for PC ved hvert rum. Tæt ved afdelinger som ambulatorier ønskes samtale og forsøgsrum, hvor information og kliniske
undersøgelser kan foretages. Et konference- og undervisningsrum til afdelingen, der evt. kan deles op ved brug for to små grupper.
Derudover afholdes kontinuertlig en serie efteruddannelses kurser, som kræver scenarietræningslokaliteter:
1. Team trænings faciliteter til genoplivning af nyfødte og akutte situationer ved fødsler, hvor al personale bliver trænet
2. simulationsstræning af kikkertkirurgi for læger
3. kirurgikurser på blære, tarm, sfinkter og uterus for jordemødre, medicinstuderende og læger.
Som et led i tværfaglig læring bør oprettes studieafsnit, hvor sygeplejestuderende, medicinstud, jordemoderstud, fys studmv kan
arbejde sammen om løsning af tværfaglige patientopgaver
Udover afrapporteringen bedes arbejdsgrupperne udarbejde et lille powerpoint med de vigtigste
konklusioner med henblik på mundtlig afrapportering
Er ikke medsendt afrapportering og udarbejdes først efterfølgende.
Fremlæggelse for HL 8. november 2011-11-25
Resume
Fremlægggelse 08.11.11
Udfordring: sæsonvariationer på børneafd.
Udfordring: for få senge
Udfordring: for få ambulatorier
Udfordring: jordmodercenter i DNV? Herning kommune?
Adskille voksne fra børn
Fødende uden om akutmodtagelsen – kortest mulig vej til fødestue
Sectiostue tæt på (OP)
Føde + barsel sammen – personale flekser
C1 + C2 sammen – personale flekser
Familieambulatoriet 4 rum
67
Flere fødsler i fremtiden 3150?
Hotel!!
Intern modtagelse på C1
Fremvisningsrum
Skolefaciliteter
68
Intensiv- og intervensionsklyngen
Resume og konklusion
Arbejdsgruppen anbefaler, at kapaciteten af intensiv- og interventionsklyngen justeres i
henhold til nedenstående:
Nuværende
Programgrundlag
Anbefaling
13
16
14
Intermediære senge
4
5
5
Endoskopirum
5
9
7
Operationsstuer (stationær)
18
16
16
Opvågningspladser (stationær)
20
28
24
6
25
12
10
36
16
3
0
4
Intensive senge
Operationsstuer (dagkirurgi)
*Opvågningspladser (dagkirurgi)
**Undersøgelsesrum
* Arbejdsgruppen anbefaler, at de 16 pladser suppleres med 30-32 hvilepladser.
** Arbejdsgruppen anbefaler, at der afsættes 4 undersøgelsesrum til et anæstesiologisk
ambulatorium til varetagelse af den præoperative anæstesiologiske vurdering af alle
operationspatienter i DNV-Gødstrup.
Arbejdsgruppens øvrige anbefalinger er beskrevet i bilag 1: Skematisk oversigt:
kapacitet, rum og funktionalitet samt sammenhænge og relationer.
Arbejdsgruppens sammensætning
Intensiv- og intervensionsklyngen har haft repræsentation fra alle de afdelinger som har
primær andel i operationsaktiviteten og intensivafsnittet på tværs af matriklerne i
Hospitalsenheden Vest.
Intensiv- og intervensionsklyngen blev på den baggrund en relativ stor arbejdsgruppe med
omkring 22 deltagere.
Klyngens sammensætning fremgår af kommissoriet, jf. bilag 2.
Arbejdsgruppens kommissorium
Intensiv- og intervensionsklyngens formål var:
69
•
At gennemgå og kvalitetssikre programgrundlaget på intensiv- og intervensionsområdet
med henblik på tilpasning af helhedsplanen for DNV-Gødstrup.
•
At gennemgå om programgrundlagets formuleringer vedr. intensiv- og
intervensionsområdet fortsat er dækkende og relevante.
•
At gennemgå sammensætningen af klyngen med henblik på at optimere denne i forhold
til relationer, arbejdsgange og patientflow.
Arbejdsgruppen har konkret drøftet og vurderet:
4. Rum og funktionalitet
5. Dimensionering
6. Sammenhænge og relationer
Arbejdsgruppen har på den baggrund fremsat forslag til justeringer og præciseringer af
programgrundlaget. Jf. bilag 1: Skematisk oversigt: kapacitet, rum og funktionalitet samt
sammenhænge og relationer.
Følgende har ikke været drøftet i gruppen:
•
•
Ledelsesstruktur
Specifik indretning af rum og lokaler
Intensiv- og intervensionsklyngens kommissorium fremgår af bilag 2.
Opgaver til klyngens medlemmer
Intensiv- og intervensionsklyngen har arbejdet i plenum på klyngemøderne.
Der har ikke været nedsat underarbejdsgrupper i forløbet.
Der har ikke været inddraget eksterne oplægsholdere eller ekstern konsulent bistand.
Intensiv- og intervensionsklyngen har i sit arbejde taget udgangspunkt i indholdet i af: Det nye
hospital i Vest – DNV-Gødstrup. Programgrundlag, november 2010.
Evaluering af programgrundlagets forslag til funktioner og antal rum
Intensiv- og intervensionsklyngen har gennemgået de forskellige hovedområder, som klyngen
finder Intensiv- og intervensionsklyngen som udgangspunkt bør indeholde. Hovedområderne
er:
-
Intensive og intermediære senge
Stationære operationsstuer
Stationære opvågningsstuer
Dagkirurgiske operationsstuer
Dagkirurgiske opvågningspladser
Endoskopirum
Fremtidige behov for funktioner og rum.
Inden for disse hovedområder er der bl.a. blevet beskrevet: rumtyper, antal, særlige krav til
rummene samt sammenhænge til andre funktioner/rum.
En nærmere beskrivelse findes i bilag 1: Skematisk oversigt: kapacitet, rum og funktionalitet
samt sammenhænge og relationer.
70
Bilag 1: Skematisk oversigt: Kapacitet, rum og funktionalitet samt sammenhænge og relationer.
Kapacitet
Intensive og
intermediære
senge (jf. note
1)
Programgrundlaget fastsætter
kapaciteten til 16 intensive og 5
intermediære senge.
Arbejdsgruppen anbefaler at der
afsættes til:
14 intensive senge.
5 intermediære senge.
Rum og
funktionalitet
Sengepladser
Af hensyn til fleksibiliteten bør intensive og intermediære
sengepladser bestykkes ens og tilbyde de samme muligheder
for overvågning og behandling.
Intensiv dialyse
Alle intensive senge skal indrettes med vandtilførsel og
afløbsforhold til hæmodialyse. Dette er ikke nødvendigt ved
de intermediære senge.
Isolationsstuer
4 intensive senge på enestuer bør indrettes til behandling af
infektionsmedicinske patienter. Stuerne bør indrettes så
patienter der frembyder alvorlig smitterisiko kan køres ind på
stuen fra det fri eller alternativt fra et i øvrigt ubenyttet
gangareal.
Decentrale laboratoriefaciliteter
Der anbefales, at der er umiddelbar tilgang til decentrale
laboratoriefaciliteter med bl.a. blodgas-analyse og
koagulationsundersøgelser.
Vagtværelser
Der skal døgnet rundt være mulighed for umiddelbar
assistance fra de vagthavende læger. Vagtfaciliteter med
vagtværelser bør derfor placeres i kort afstand fra Intensiv
afsnittet.
Konferencelokale
Intensiv afsnittet bør indrettes med faciliteter til de daglige
patientorienterede konferencer mellem læger fra Intensiv
afsnittet, plejepersonalet og stamafdelingernes læger.
Undervisning, m.v.
Intensiv afsnittet bør indrettes med uddannelses, forskning og
studierum.
Opholdsområde til pårørende
Intensiv afsnittet bør indrettes med opholdsområde til
pårørende.
Medicoteknisk værksted
Det anbefaler, at der indrettes decentrale værksteds faciliteter
Sammenhænge og relationer
I prioriteret rækkefølge:
Stationær opvågning
Intensiv afsnittet og det stationære opvågningsafsnit skal
opfattes som en funktionel enhed. Det er typisk samme
plejepersonale, der arbejder på begge afsnit - og der
flyttes hyppigt patienter mellem afsnittene: Dårlige
opvågningspatienter med stort observationsbehov flyttes
over i Intensiv afsnittet. I perioder med
kapacitetsproblemer i Intensiv afsnittet kan
intensivpatienter behandles i Opvågningsafsnittet. Intensiv
afsnittet bør derfor placeres i nær relation til den
stationære opvågning.
Overnatning til pårørende
Intensivafsnittet anbefaler at have adgang til
overnatningsmuligheder til pårørende, eventuelt i
forbindelse med et patienthotel.
Stationær Operationsgang
Mange intensive patienter gennemgår multiple operative
indgreb. Intensiv afsnittet bør derfor placeres i kort afstand
til den stationære operationsgang.
Røntgenafdeling
Intensiv afsnittet bør placeres i kort afstand af
Røntgenafdeling.
Blodbank
Intensiv afsnittet behandler patienter med akut
ukontrollabel blødning. Intensiv afsnittet bør derfor
placeres i kort afstand fra blodbanken, alternativt med
automatiseret transportsystem der tillader transport af
blod og blodprodukter uden unødig ventetid.
Akutafdeling og skademodtagelse
En væsentlig del af Intensiv afsnittets patienter kommer
via Akutafdelingen. Intensiv afsnittet bør derfor placeres i
kort afstand af Akutafdelingen.
Medicinske Afdeling og Kirurgisk Afdeling
Størstedelen af patienterne i Intensiv afsnittet har
stamafdeling inden for Medicinsk Afdeling og Kirurgisk
71
Kapacitet
Stationære
operationsstuer
(jf. note 2)
Programgrundlaget for DNV
angiver antallet af stationære
operationsstuer til 16, hvilket
gruppen finder passende.
Det skal dog bemærkes, at
kapacitetsberegningen er
forbundet med betydelig
usikkerhed. Såvel
specialeplanlægning som den
faglige udvikling kan ændre
dramatisk ved behovet for
antallet af stationære
operationsstuer.
Abdominalkirurgi
2-3 stuer.
Urinvejskirurgi
2-3 stuer
Ortopædkirurgi
4 stuer.
Gynækologi / Obstetrik
2 stuer.
Øre, næse, halskirurgi
5 stuer.
Øjenkirurgi
Specialet har ikke behov for
operationsstuer på stationær
operationsgang.
Rum og
funktionalitet
Sammenhænge og relationer
til vedligehold og reparation af intensiv afdelingens
medicotekniske udstyr.
Afdeling. Der er et tæt samarbejde med daglig stuegang og
tæt samarbejde om kritisk syge patienter i vagten.
Venteområde
For at sikre rationel drift med korte udskiftningstider på
operationsstuerne bør der indrettes med et venteområde med
plads til 6-8 senge, således at patienter kan hentes til
operationsgangen i god tid inden operationen.
I prioriteret rækkefølge:
Forberedelsesrum
Anvendelsen af neuromuskulære blok er i rivende udvikling.
Effektiv udnyttelse af operationsstuerne fordrer, at blok kan
anlægges i separate forberedelsesrum inden patienten
kommer ind på operationsstuen.
Arbejdsgruppen anbefaler indretning af 8 forberedelsesrum
svarende til 1 rum for hver 2 operationsstuer.
Operationsstuer
Programgrundlaget lægger vægt på fleksibilitet. Det angives,
at operationsstuer principielt skal indrettes ens, bortset fra de
tilfælde hvor særlig indretning eller udstyr tilsiger, at dette
ikke kan lade sig gøre. Følgende ønsker til særlig indretning er
meldt ind fra de skærende specialer:
Abdominalkirurgi
Stuerne indrettes som integrerede stuer med faciliteter til
laparaskopisk og endoskopisk kirurgi.
Urinvejskirurgi
Stuerne indrettes som integrerede stuer med faciliteter til
laparaskopisk og endoskopisk kirurgi.
Ortopædkirurgi
Stuerne indrettes til protesekirurgi med laminart air-flow.
Gynækologi / Obstetrik
Stuerne indrettes som integrerede stuer med faciliteter til
laparaskopisk og endoskopisk kirurgi.
Stuerne skal endvidere have adgang til faciliteter til
modtagelse og behandling af nyfødte børn efter kejsersnit.
Øre, næse, halskirurgi
3 stuer med loftshængt øremikroskop og 1 stue til CAS FESS
kirurgi (computerassisteret kirurgi)
Øjenkirurgi
Sterilcentral
Der er en kontinuerlig trafik af gods mellem
operationsgang og sterilcentralen: Urene instrumenter
sendes fra operationsgang mod sterilcentral. Sterile
instrumenter og forbrugsvarer sendes den modsatte vej.
Sterilcentralen bør placeres således, at gods kan
transporteres i elevator eller automatisk transportsystem
uden unødig ventetid.
Fødegangen
Nationale standarder sætter snævre tidsgrænser for det
akutte kejsersnit. Fødegangen bør derfor placeres i nær
relation til den stationære operationsgang med kortest
mulige afstand til de obstetriske operationsstuer.
Opvågningsafsnittet
Næsten alle patienter der opereres på de stationære
operationsgang skal gennem opvågningsafsnittet for
postoperativ overvågning. Kort afstand mellem
operationsgang og opvågningsafsnit er en forudsætning for
rationel drift med korte udskiftningstider på
operationsstuerne.
Blodbank
Operationsgangen behandler patienter med akut
ukontrollabel blødning. Blodbanken bør derfor placeres i
nær relation til den centrale operationsgang eller
alternativt med automatiseret transportsystem, der tillader
transport af blod og blodprodukter uden unødig ventetid.
Vagtværelser
Der skal døgnet rundt være mulighed for umiddelbar
assistance fra læger, operations- og
anæstesisygeplejersker. Vagtfaciliteter med vagtværelser
bør derfor placeres i kort afstand fra stationære
operationsgang.
Assistancer og ydelser til eksterne lokationer
Den stationære operationsgang har en omfattende
udadrettet aktivitet til lokationer uden for selve Intensivog interventionsklyngen. Noget af aktiviteten sker planlagt,
meget sker akut. Nogle lokationer kræver assistance flere
72
Kapacitet
Rum og
funktionalitet
Specialet har ikke behov for operationsstuer på stationær
operationsgang.
Nyfødte børn efter kejsersnit
Der bør indrettes et eller flere rum til behandling af nyfødte
efter kejsersnit. Der skal være direkte adgang fra de OPstuer, hvor der foretages kejsersnit til ’børnerummet’.
Rummet skal indrettes med de nødvendige faciliteter som
Sechers borde og kuvøser. En del af disse børn skal
transporteres til Neonatal afsnittet. Transportvejen mellem de
obstetriske OP-stuer og Neonatal afsnittet bør være kort.
Decentrale laboratoriefaciliteter
Umiddelbar tilgang til laboratoriefaciliteter som
blodgasanalyse og koagulationsundersøgelser er nødvendig.
Medicoteknisk værksted
Den stationære operationsgang har betydelige mængder
højteknologisk medicoteknisk udstyr. Det anbefales, at der
indrettes lokale værksteds faciliteter til vedligehold og
reparation af dette udstyr.
Stationære
opvågningsstue
r (jf. note 3)
Dagkirurgiske
operationsstuer
(jf. note 4)
Programgrundlaget for DNV
sætter kapaciteten til 28.
Børn
4 ud af de 24 opvågningspladser bør indrettes til modtagelse
af børn.
Arbejdsgruppen anbefaler, at der
indrettes 24 opvågningspladser.
Programgrundlaget for DNV
sætter kapaciteten til 25
dagkirurgiske operationsstuer.
Det forekommer at være
overdimensioneret:
Arbejdsgruppen anbefaler
således, at kapaciteten justeres
til 12 dagkirurgiske
operationsstuer fordelt på
Sammenhænge og relationer
gange dagligt, enkelte lokationer kræver kun assistance
med ugers mellemrum.
•
•
•
•
Akutafdelingen
o Traumemodtagelsen
o Modtagelsen
Billeddiagnostisk afdeling
o CT-scanning
o MR-scanning
o PET-CT
o Øvrige røntgen og ultralydsrum
Kardiologisk afdeling
o DC-konvertering i sengeafsnittet
o Kardiologisk laboratorium
Psykiatrisk afdeling
o ECT-behandlinger
En detaljeret beskrivelse af disse forhold er omfattende og
ligger uden for arbejdsgruppens kommissorium. Men det
bør sikres i processen, at der skabes hensigtsmæssig
indretning og adgangsforhold omkring de eksterne
lokationer.
Intensiv og intermediær senge
Opvågningsafsnittet anbefales at være placeret i nær
relation til Intensiv og intermediær afsnittet
Intensiv, intermediær og opvågningsafsnit skal betragtes
som en funktionel enhed. Det er typisk samme
plejepersonale der arbejder hen over alle afsnit, og
patienter kan flyttes mellem enhederne. Stærkt
observationskrævende opvågningspatienter kan flyttes ind
på intermediær eller intensiv senge. Og i perioder med
kapacitetsproblemer i intensivafsnittet kan der ligge
intensivpatienter i opvågningsafsnittet.
Operationsstuer
For at sikre den langsigtede fleksibilitet bør operationsstuer til
dagkirurgi og stationær kirurgi være ens.
Forberedelsesrum
Arbejdsgruppen anbefaler, at der indrettes 2 forberedelsesrum
i det dagkirurgiske operationsafsnit.
Anvendelsen af neuromuskulære blok er i rivende udvikling.
Effektiv udnyttelse af operationsstuerne fordrer at blok kan
I prioriteret rækkefølge:
Sterilcentral
Der er en kontinuerlig trafik af gods mellem dagkirurgien
og sterilcentralen: Urene instrumenter sendes fra
dagkirurgien mod sterilcentral. Sterile instrumenter og
forbrugsvarer sendes den modsatte vej. Sterilcentralen
bør placeres således, at gods kan transporteres i elevator
eller via automatisk transportsystem.
73
Kapacitet
følgende måde:
Abdominalkirurgi
4 stuer.
Rum og
funktionalitet
anlægges i separate forberedelsesrum inden patienten
kommer ind på operationsstuen. Herved minimeres
udskiftningstiden til operationerne.
Sammenhænge og relationer
Dagkirurgiske opvågningspladser
De dagkirurgiske operationsstuer danner sammen med de
dagkirurgiske opvågningspladser en egen funktionel enhed.
Urinvejskirurgi
1 stuer
Stationære operationsstuer
Synergi ved placering i relation til stationære stuer.
Ortopædkirurgi
4 stuer.
Stationær Opvågning
Et mindre antal dagkirurgiske patienter går til den
stationære opvågning til postoperativ observation.
Gynækologi / Obstetrik
2 stuer.
Øre, næse, halskirurgi
0
Øjenkirurgi
1.
Dagkirurgiske
opvågningsplad
ser (jf. note 5)
Programgrundlaget for DNV
definerer kapaciteten til 36
dagkirurgiske opvågningspladser.
Arbejdsgruppen anbefaler, at
antallet justeres til 16
dagkirurgiske opvågningspladser
suppleret med 32 hvilepladser.
Det dagkirurgiske område bør indrettes så det naturligt
understøtter flowet i det dagkirurgiske patientforløb.
Dagkirurgiske operationsstuer
De dagkirurgiske opvågningspladser bør placeres i nær
relation til de dagkirurgiske operationsstuer.
Receptionsområde
Da dagkirurgiske patienter møder ambulant er der behov for
et receptionsområde, hvor patienten kan modtages og afvente
det videre forløb.
Sekretariat
Der er behov for en sekretariatsfunktion til booking,
journalskrivning og serviceopgaver i receptionsområdet.
Hvileområde
Hvileområdet anvendes til omklædning og klargøring af
patienten til operation. Efter det operative indgreb anvendes
hvileområdet igen til påklædning samt afsluttende behandling
og samtaler inden hjemsendelsen.
Hvileområdet skal indrettes med hvilestole.
Opvågningspladser
Opvågningspladserne bør indrettes med senge og basale
overvågningsfaciliteter.
Børn
2 opvågningspladser bør indrettes til modtagelse af børn
Personalefaciliteter
74
Kapacitet
Rum og
funktionalitet
Sammenhænge og relationer
Af hensyn til opnåelse af effektivt flow bør stationær kirurgi og
dagkirurgi holdes adskilt. Den dagkirurgiske funktion bør
derfor indrettes med selvstændige personalefaciliteter.
Endoskopirum
(jf. note 6)
Programgrundlaget for DNV
sætter kapaciteten til 9.
Der er aktuelt i HEV 4 – 5 rum
der anvendes til
gastroenterologiske endoskopier.
Specialerne forventer, at den
kommende screening for
colorektal cancer vil betyder
væsentlig flere undersøgelser.
Arbejdsgruppen anbefaler derfor,
at der i DNV afsættes 7
endoskopirum til et dedikeret
gastroenterologisk
endoskopiafnit.
Receptionsområde
Hovedparten af patienterne til endoskopiafsnittet kommer
ambulant. Der er derfor behov for et receptionsområde, hvor
patienter kan modtages og afvente det videre forløb.
Sekretariat
Der er behov for en sekretariatsfunktion til: booking,
journalskrivning og serviceopgaver i receptionsområdet.
Anæstesi
Undersøgelserne i endoskopiafsnittet foretages typisk med
anæstesiologisk assistance enten i form af sedation eller som
generel anæstesi. Endoskopi rummene skal derfor indrettes til
anæstesi med alle de nødvendige installationer og
anæstesiapparater.
Hvileområde
Der er behov for et hvileområde, hvor patienter efter
undersøgelser i sedation kan observeres indtil de er klar til
hjemsendelse. Arbejdsgruppen anbefaler indretning af 14
hvilepladser.
Fremtidige
behov for
funktioner og
rum (jf. note 7)
I prioriteret rækkefølge:
Gastroenterologisk ambulatorium
Der kan opnås betydelig synergi ved at placere
endoskopiafsnittet i nær relation til de gastroenterologiske
ambulatorier.
Anæstesi ambulatoriet
Et stort antal af patienterne til endoskopiafsnittet møder
frem på henvisning fra egen læge uden forudgående
kontakt til hospitalet. Disse patienter skal gennemgå en
præoperativ anæstesiologisk vurdering inden
undersøgelsen. Endoskopiafsnittet bør placeres i kort
afstand fra anæstesiambulatoriet.
Stationære opvågningsafsnit
Der planlægges ikke selvstændige opvågningsfaciliteter i
endoskopiafsnittet. Patienter der har været i generel
anæstesi må derfor overføres til det stationære
opvågningsafsnit for postoperativ overvågning. Endoskopi
afsnittet bør placeres i kort afstand til den stationære
opvågning.
Programgrundlaget for DNV
sætter kapaciteten til 3
undersøgelsesrum.
Receptionsområde
Der er behov for et receptionsområde hvor patienten kan
modtages og afvente det anæstesiologiske tilsyn.
Arbejdsgruppen anbefaler, at der
afsættes 4 undersøgelsesrum til
et anæstesiologisk ambulatorium.
Sekretariatsfunktion
Anæstesiambulatoriet har behov for sekretærbistand .
Gastroenterologisk endoskopiafsnit og de skærende
specialers ambulatorier
Anæstesi ambulatoriet bør placeres i nær relation til de
afsnit der hyppigst stiller operationsindikationer.
Der kan opnås en betydelig synergi ved at placere
anæstesiambulatoriet i relation til andre enheder med
ventefaciliteter og sekretariat som et ambulatorium fra et af
de skærende specialer eller den dagkirurgiske enhed.
Klinisk biokemisk afdeling og billeddiagnostisk
afdeling
Anæstesi ambulatoriet vil hyppigt ordinere supplerende
undersøgelser som blodprøver og røntgenbilleder.
I prioriteret rækkefølge:
De skærende specialers sengeafdelinger
Der vil være udadrettet aktivitet fra anæstesiambulatoriet
til de skærende specialers sengeafdelinger. Afstanden til
sengeafdelingerne bør derfor være kort.
75
Kapacitet
Rum og
funktionalitet
Sammenhænge og relationer
Note 1: Intensive og intermediære senge
Intensiv afsnittet varetager pleje observation og behandling af hospitalets mest kritiske syge patienter med svigt af et eller flere
organsystemer. Afsnittet anvender højteknologisk medicoteknisk udstyr som respiratorer, dialyseapparater og avanceret
overvågningsudstyr. De intensive senge er bemandet med specialuddannet personale.
Aktiviteten på landets intensivafsnit er generelt meget vekslende. Længere perioder med lav aktivitet afløses af lange perioder med
meget høj aktivitet. Den vekslende aktivitet er en planlægningsmæssig udfordring. I perioder med høj aktivitet kan det være
nødvendigt at overflytte kritisk syge patienter til fremmede intensivafsnit. I perioder med lav aktivitet kan den gennemsnitlige
belægning blive uacceptabel lav, og det er vanskeligt for personalet at opretholde rutinerne, hvilket er en ledelsesmæssig og
organisatorisk udfordring.
Figur 1 Intensiv- og intermediære senges relationer
76
Stationær
opvågning
Stationær
operationsgan
g
Blodbank
Intensive og
intermediære
senge
Røntgenafdeling
Medicinske og
kirurgiske
specialer
Akutafdeling
77
Note 2: Stationære Operationsstuer
Det må forventes at 80 % af alle stationære operationer afvikles inden for normal arbejdstid, men DNV’s status som akuthospital
betyder, at der vil være aktivitet på operationsgangen med afvikling af akutte operationer hovedparten af døgnets timer samtlige
årets dage.
Figur 2 Operationsgangens relationer
Akutafdeling
med
traumemodta
gelse
Opvågning
Vagtfacilitete
r
Operationsga
ng
Intensiv
Blodbank
Fødegang
Sterilcentral
78
Abdominalkirurgi
Specialet forventer at mamma kirurgi samt plastikkirurgi vender tilbage til hospitalsenheden. Specialeplanlægningen kan betyde, at
der tilføres afdelingen flere operationer for colorectal cancer, men antalsmæssigt vil det næppe overstige 30 operationer på
årsbasis. Man forventer ikke tilførsel af opgaver inden for fedmekirurgi eller kar/thorax.
Urinvejskirurgi
Specialet forventer, at den kraftige forskydning i befolkningens alderssammensætning over mod flere ældre vil medføre en stigning i
efterspørgslen på urologisk udredning og behandling. Antallet af endoskopiske og laparaskopiske operationer vil øges, men det
betyder ikke at tidsforbruget på operationerne nedsættes, snarere tværtimod. Det forventes, at et mindre antal cystoskopier med
biopsi (Tur-B/cystoskopi med hexvix) kan omlægges til dagkirurgi.
Ortopædkirurgi
Specialet forventer uændret aktivitet.
Gynækologi / Obstetrik
Det vurderes, at specialet har behov for 2 stationære operationsstuer.
Øre, næse, halskirurgi
Fremover vil der kun være to øre-næse-hals afdelinger i Region Midtjylland. Afdelingen i Gødstrup vil således have et
patientunderlagt på op mod 600.000 indbyggere og forventes at skulle foretage 4.500 operationer årligt. Denne produktion vil
kunne afvikles på 5 operationsstuer.
Øjenkirurgi
Specialet har ikke behov for operationsstuer på stationær operationsgang.
Note 3: Dagkirurgiske operationsstuer
Der er ingen fundamentale forskelle på stationære og dagkirurgiske operationsstuer. Udviklingen vil formentlig gøre, at mange af de
operationstyper der i dag fortages i stationært regi fremover vil glide over til dagkirurgi.
Figur 3 Dagkirurgiske OP-stuers relationer:
79
Dagkirurgiske
opvågningspla
dser
Sterilcentral
Dagkirurgiske
operationsstu
er
Stationær
operationsgan
g
Stationær
opvågning
80
Note 4: Dagkirurgiske Opvågningspladser
Det dagkirurgiske patientforløb er karakteriseret ved, at patienten møder fuldt forberedt frem til ambulant operation.
Operationsindikationen er stillet ved et tidligere forambulant besøg, eventuelle supplerende undersøgelser og tilsyn er foretaget
forud for operationsdagen. Patienten kan derfor opereres uden større forberedelser, og kan typisk forlade hospitalet igen få timer
efter indgrebet.
Figur 4 Det dagkirurgiske patientforløb:
81
Hvileområde
(omklædning og
klargøring til
operation)
Receptionsområ
de
Dagkirurgisk
OP-stuer
Hvileområde
(påklædning og
afsluttende
behandling).
Dagkirurgisk
opvågningsplads
(postoperativ
observation)
82
Note 5: Endoskopirum
Endoskopi er en heterogen gruppe af indgreb, der også fremover vil blive foretaget i vidt forskellige kliniske sammenhænge.
Tabel 1: Endoskopier
Lokation
Ambulatorier
Dedikeret endoskopiafsnit
Lungemedicin
Medicinsk gastroenterologi
Abdominal kirurgisk
Urinvejskirurgi
Øre, Næse Hals
Gastroenterologisk
Antal
2 rum
2 rum
2 rum
3 rum
5 rum
7 rum
til
til
til
til
til
bronchoskopi og EBUS
sigmoideoskopi
sigmoideoskopi
flexcystoskopier
undersøgelse af næse og svælg
De decentrale endoskopirum i ambulatorierne ligger uden for intensiv- og interventionsklyngen, og indgrebene der kræver kun
undtagelsesvis anæstesiologisk assistance. Endoskopierne på operationsstuerne er behandlet i den skematiske oversigt. Rapporten
omhandler derfor alene det dedikerede gastoenterologiske endoskopiafsnit der varetager indgreb som gastroskopi, coloskopi og
ERCP.
Figur 5. Endoskopiafsnittets relationer:
83
Modtage og
ventefacilitete
r
Stationær
operationsgan
g
Gastroenterol
ogiske
ambulatorier
Gastroenterol
ogiske
endoskopistue
r
Stationær
opvågning
Anæstesi
ambulatorium
Note 6: Fremtidige behov for funktioner og rum
Anæstesiambulatorium
Alle patienter skal forud for operative indgreb have foretaget et anæstesiologisk tilsyn med en præoperativ vurdering. Det er en
forudsætning for rationel drift, at dette tilsyn ikke foretages på selve operationsdagen.
Tidligere blev præoperative tilsyn foretaget på sengeafdelingen dagen før operationen, men udviklingen har gjort, at næsten ingen
patienter i dag er indlagt op til operative indgreb. I stedet stilles operations indikationen ved et forambulant besøg, hvorefter
patienten går hjem for at møde fastende på operationsdagen.
Det er derfor hensigtsmæssigt, at det anæstesiologiske tilsyn kan udføres i umiddelbar tilknytning til det ambulatoriebesøg, hvor
operationsindikationen stilles.
84
Det må forventes, at anæstesiambulatoriet årligt skal foretage op mod 20.000 præoperative tilsyn. Det gennemsnitlige tidsforbrug
per konsultation skønnes til 15 minutter.
Figur 6. Anæstesi ambulatoriets relationer
De skærende
specialers
ambulatorier
Røntgenafdeling
Anæstesi
ambulatoriu
m
Klinisk
Biokemisk
Afdeling
De skærende
specialers
sengeafdeling
er
Endoskopiafs
nittet
85
Fremlæggelse for HL 2. november 2011
Resume
Fremlæggelse 02.11.11
Opvågning som buffer
Tidvis overbelastning af intensive senge (regionalt) – ej problem her
Behandlingstrends indlejret i prognoserne
Cancerpakker er indtænkt for coloncancer
Centralt skopiområde?
Børneanæstesi – udstyr samme som voksne + særlige
børneanæstesiologer
Bariatri skal tilgodeses med 1 stue
Forberedelsesrum til OP stuer
Klyngen beskæftiger sig med aktiviteter som kræver anæstesi
86
Kræftklyngen
Resumé og konklusion
•
Man bør i det videre arbejde omkring kræft være opmærksom på at Onkologisk
afsnit ved Viborg blev fusioneret med Onkologisk Afdeling HEV pr. 1. oktober
2011.
•
Der er ligeledes et uafklaret område indenfor det hæmatologiske speciale i
forhold til funktioner.
•
Der foregår også udredning inden for de kliniske servicefunktioner så som
apotekerområdet samt det patologiske område mv.
•
Inden for det palliative område, inklusiv hospiceområdet foregår der udredninger
som også kan forventes at få betydning fremadrettet.
•
Endelig, vil den nuværende stråleplan for region midtjylland udløbe 2015.
•
På baggrund af ovennævnte 5 punkter er der adskillige ubekendte i spil, som det
ikke har været muligt at tage med i overvejelserne i programgrundlaget fra
november 2010. Rapporten vil dog søge at kvalificere grundlaget med
bemærkninger. Dette vil ske indenfor de oplistede områder i
programgrundlaget; onkologi, hæmatologi, palliativ team/medicin, stråleterapi
samt ”fælles”.
•
Der bør i det videre arbejde med DNV inden for kræftklyngen etableres en ny
”baseline”. Denne skal gå ind og kvalificere og validere behov med betydning for
kapacitet, funktion, rum og relationer til øvrige klynger mv.
•
Vedr. ”udflytning” af det onkologiske speciale, forventes dette på indeværende
tidspunkt at ske i anden fase af DNV projektet.
Indledning
Udgangspunktet for kvalificering af programgrundlaget har været samlede drøftelser i
kræftklyngen, ligesom der har været afholdt bilaterale møder med forskellige funktioner
indenfor kræftklyngens områder og samarbejdsrelationer.
Resultatet af klyngens arbejde er afrapportering fra klyngen ud fra den udleverede
standardskabelon fra projektsekretariatet. Der er blevet udarbejdet diverse bilag og
dokumenter af klyngens medlemmer mv. som understøtter klyngens overvejelser og
anbefalinger. Disse bilag er oploaded på DNV-Gødstrup hjemmesiden, hvor klyngens
kommissorium også er placeret.
Der er indenfor kræftklyngens områder med fokus på behandling og diagnostik en
betydelig udvikling. De overordnede udviklingstendenser går mod mere ambulant
behandling og man vil evt. kunne forvente helt nye typer af medicinske behandlinger som
supplerer eller erstatter nuværende behandling. Man vil evt. også kunne se ændringer i
arbejdsgange og snitflader mellem primær og sekundær sektor.
87
Der skal i den videre planlægning være fokus på det nære og gode patientforløb for hele
tiden at sikre patienten optimal kvalitet. Dette kræver fokus på tværfaglig involvering og
samarbejde.
Arbejdsgruppens sammensætning
Alle ledelsesområder inden for kræftklyngen har været repræsenteret i klyngen, eller blev
involveret ved bilaterale møder.
Kræftklyngens var bestykket med følgende medlemmer:
Kernegruppen:
Formand: Ledende oversygeplejerske, Margrethe Povlsgaard, Onkologisk Afdeling
Ansvarlig overlæge for stråleterapien Henrik Schultz
Ansvarlig afdelingssygeplejerske for stråleterapien Annette Boysen
Cheffysiker ansvarlig for stråleterapien Ole Nørrevang
Ledende overlæge Hanne Linnet, Onkologisk Afdeling
Afdelingssygeplejerske Hanne Skytte, Hæmatologisk afdeling
Sygeplejerske Kirsten Olesen, Palliativt Team, Onkologisk Afdeling
Chefterapeut, Peter Seebach, Ergo og fysioterapiafdelingen
Projektleder (for det kliniske indhold) Jens Oluf Bruun Pedersen, Projektsekretariatet
DNV-Gødstrup
Strategi og planmedarbejder Hanne Ingemann Sørensen (sekretariatet)
Kerneressourcepersoner:
Hospitalsapoteker Anders Knudsen, Hospitalsapoteket
Ledende overlæge Annebirthe Bo Hansen, Klinisk Biokemisk Afdeling
Ledende oversygeplejerske Hanne-Birgit Falkesgaard, Røntgenafdelingen
Afdelingssygeplejerske Hanne Bundgaard, Onkologisk Afdeling
Arbejdsmiljøkoordinator Bente Fjordside og Hygiejnesygeplejerske Anette Jensen havde
en åben invitation til samtlige møder og deltog efter behov med fokus på arbejdsmiljø
og hygiejne.
Arbejdsgruppens kommissorium
Kræftklyngens kommissorium oplister formål og opgaver (vedlagt).
I hovedtræk var opgaven:
•
At få gennemgået og kvalitetssikret den grundlæggende funktionalitet samt
sammenhænge og relationer inden for kræftklyngen områder på DNV. Dvs.
arbejdsgruppen skulle drøfte og vurdere, om programgrundlagets formuleringer om
kræftklyngen (side 76 i programgrundlaget) fortsat er dækkende og relevante.
•
Arbejdet skal ske som forberedelse til den efterfølgende drøftelse med
totalrådgiveren for DNV, som blev valgt af Regionsrådet d. 28. september 2011.
•
Opgavens udgangspunkt er programgrundlaget for DNV af november 2010.
•
Arbejdsgruppen fremsætter i fornødent omfang forslag til justeringer og
præciseringer af programgrundlaget.
88
Opgaver til klyngens medlemmer
Proces
Kræftklyngen har holdt i alt 4 møder, hvor der er arbejdet i plenum.
Der har på møderne været indlæg fra repræsentanter fra de omhandlede områder.
Der blev holdt 6 bilaterale møder i forløbet. Dette gav mulighed for at få involveret
yderligere medarbejdere fra de enkelte ledelsesområder, ligesom det gavn ekstra tid til at
drøfte mere specifikke områder. De store træk fra de bilaterale møder blev dernæst drøftet
på klyngemøderne.
Arbejdsgruppen skulle således drøfte og vurdere om programgrundlaget vedr.
kræftklyngen var dækkende for, hvordan Hospitalsenheden Vest forventes i fremtiden at
håndtere behandling i stationært og ambulant regi, forskning og uddannelse inden for
kræftklyngen. Det vil sige, at arbejdsgruppen skulle forholde sig til, hvordan aktiviteten
kan håndteres inden for det samlede beregnede areal tildelt kræftklyngen.
Det var en præmis for arbejdet, at deltagerne skulle forsøge så vidt muligt at frigøre sig fra
de nuværende forhold og tænke nye muligheder for at udnytte lokaler og effektiv
anvendelse af de fysiske rum. I denne øvelse var der ligeledes fokus på at DNV-Gødstrup
er ”patientens hospital ”, ligesom ”det effektive patientforløb” er omdrejningspunktet.
Det skal pointeres, at stråleterapien har været repræsenteret af kolleger fra Århus, da
denne er en satellitfunktion.
Evaluering af programgrundlagets forslag til funktioner og antal
rum til de enkelte specialer og klyngen som helhed samt vurdering
af det fremtidige behov
Vedr. Onkologi
Som nævnt i resumé og konklusioner skal det bemærkes at fusionen mellem onkologisk
afsnit i Viborg med Onkologisk Afdeling HEV er sket efter at programgrundlaget blev
udarbejdet i 2010. Volumen af aktivitet vil således være væsentlig større end
programgrundlaget antager.
Det forventes, at ambulant behandling i onkologien vil være stigende, ligesom at man vil
kunne forvente ny medicinsk behandling.
Ud fra nuværende situation vil der fremadrettet være følgende behov:
18 ordinære senge
24 dagpladser kemoterapi
7 undersøgelsesrum
Vedr. kapacitet Hæmatologi
Det påpeges af hæmatologerne, at hæmatologi opfattes som et intern medicinsk speciale
og derfor bør placeres sammen med andre internmedicinske grenspecialer i det videre
89
arbejde omkring klynger og snitflader. Dette er bl.a. begrundet i at udredningsforløb,
patientforløbet vedr. hæmatologiske patienter oftest sker i fællesskab med øvrige
medicinske specialer. Derudover er selve uddannelsesforløbet i høj grad fælles for det
internmedicinske speciale, ligesom der sker en fælles rekruttering af læger indenfor intern
medicin.
Som nævnt i resumé og konklusioner skal det bemærkes at der er uklarheder omkring den
fremtidige dimensionering af det hæmatologiske speciale i RM.
Der forventes, at ambulant behandling vil være stigende inden for det hæmatologiske
speciale.
Ud fra nuværende situation vil der fremadrettet være følgende behov:
12 ordinære senge
20 dagpladser/behandlingspladser (bemærk:heldagspladser da det optimale ptt. forløb
betyder der er ”sammedagsbehandling”).
5 konsultationsrum (der er 3 i dag dog er behovet 5)
2 biopsirum / undersøgelsesstue
Vedr. Palliativt Team mv.
Ud fra nuværende situation vil der fremadrettet være følgende behov:
6 ordinære palliative senge
3 undersøgelsesrum
Kræftplan III lægger op til udvidelse af patientgrupper med behov for specialiseret palliativ
indsats. Det vil sige, at patienter med livstruende sygdomme som f.eks COLD,
hjertelidelser, neurologiske lidelser (f.eks ALS og sclerose) og demente forventes at få
adgang til specialiseret palliativ indsats. Desuden lægges der op til tidligere palliativ indsats
og dermed også længere palliative forløb
Med flere faggrupper i Palliativt Team og større patientgrundlag, bliver der behov for flere
undersøgelsesrum, da det forventes at en del af aktiviteterne vil blive ambulante.
Fremtidens palliative team skal fokusere målrettet på et bredt tværfagligt fundament; dvs.
fysioterapeut, farmaceut, socialrådgiver, psykolog og præst direkte tilknyttet/ansat i
teamet. Der vil også kunne være inddragelse af et antal frivillige.
Med hensyn til hospicepladser i regionen, er det mest sandsynligt at en stigning af disse
bliver udenfor HEV’s optagerområde, det kan derfor forventes at der bliver behov for flere
senge til patienter med behov for indlæggelse til symptomlindring.
Vedr. stråleterapi
Det bemærkes at RM’s stråleplan udløber i 2015, hvor behov og kapacitet evalueres og
fremadrettes.
Om ca. 8 år vil nuværende acceleratorers funktionstid være opbrugt (under forudsætning
af at disse max anvendes 8 timer pr. dag, hvor levetiden ca. er 10 år, eller mindre - typisk
8 år + tilkøb).
I programgrundlaget er der planlagt 4 acceleratorer. Klyngen vurderer, at 3 acceleratorer
vil være tilstrækkeligt. Den nuværende kapacitet, rum og funktion vil således kunne danne
validt grundlag for DNV. Dog skal der i stråleterapien planlægges rum til en PET/CT med
faglig begrundelse i diagnostisering og i dosisplanlægning.
90
Der skal etableres et rum til lavvoltsståleterapi til overfladebehandling af hudkræft.
Ud fra nuværende situation vil der fremadrettet være følgende behov:
3 acceleratorer med nødvendige birum og betjeningsrum (som i dag)
Vurdering af muligheder for fælles faciliteter inden for klyngen
Klyngens medlemmer har givet input til fælles funktioner. Det anbefales, at der indtænkes
fælles faciliteter hvor det er relevant og giver værdi for patientforløbet samt for samspil og
samarbejde i relevante personalegrupper.
Kræftklyngen anbefaler fælles indgang, fælles reception og ventearealer, hvor der i
udvalgte områder kan være information indenfor fokusområder og netværksdannelser.
Fokusområder kan være ernæring, lær at leve med alvorlig sygdom, Kræftens
Bekæmpelse, mestring, psykolog, socialrådgiver o.l. Det bemærkes yderligere, at man i de
fysiske rammer skal indtænke en naturlig vidensdeling mellem faggrupperne og
patienterne. Et eksempel herpå kan være en aktivering af kræftpatienter i
rehabiliteringsforløb mv.
Vi anbefaler, at ergo- og fysioterapi/rehabilitering (jf. kræftplan III), tænkes ind i fælles
udnyttelse af lokaler der kan være små, store, flytbare vægge, afhængigt af behovet. Rum
og rammer for den aktive patient vil være et fokusområde i fremtidens kræftklynge. Det
vurderes fra ergo- fysioterapien at der er et behov for 2 rum, hvor der i dag er et til brug
for genoptræning og rehabilitering.
Kræftklyngen vil have behov for tæt samarbejde med de specialer hvor patienten er udredt
/ har fået sin diagnose. Det vil sige behov for fælles konferencerum med naturlig adgang til
konferenceudstyr, inkl. videokonference. Der er ligeledes behov for tidssvarende IT
løsninger til at sikre en hurtig og korrekt udveksling af patientdata.
Kræftklyngen vil have behov for samarbejde med Klinisk Biokemisk Afdeling, evt.
fremskudte funktioner i klyngen, for at kvalificere patient kemoforløb.
Kræftklyngen vil have behov for tæt samarbejde med apoteket i forhold til kemoterapi,
hvor det er vigtigt at have øje produktions- og transporttid (minimere ventetid for
patienten, udnytte fysiske rammer og personalemæssige ressourcer bedst muligt). Der er
behov for speciel cytostatikatransport i henhold til glædende retningslinier.
Angående medicinrum, følges anbefalinger fra HEV apotekets retningslinier. Det bemærkes,
at der skal ydes service til patienten mht. udlevering af medicin. Denne service skal
etableres i samspil med øvrige relevante funktioner.
Angående kræftklyngens samarbejde med Røntgenafdelingen og Nuklearmedicinsk
Afdeling, vil indlagte meget alvorlige syge have behov for nærhedsprincip. Hovedparten af
klyngens patienter i behandlingsforløb, kontrol forløb og status vil kunne bruge anden
indgang.
Angående forskning og uddannelse indenfor kræftklyngens områder, vil der være behov
fysisk rum til den patientnære kliniske forskning /protokollerede kræftbehandling. Der
udover vil der være behov for at indgå i et større fællesskab med øvrige kliniske og
servicekliniske afdelinger i et større forskningsfællesskab på HEV niveau. Overvejelser
omkring fleksible fællesrum vil være af stort relevans.
91
Om muligt vurdering af eventuelle fælles faciliteter på tværs af klynger
•
Se punkt 8.
Andre punkter fra gruppens endelige kommissorium
•
N/A.
Hjælpeskema for kræftklyngen
Kræftklyngen ønsker at bemærke, at der er uklarhed omkring sammenhængen mellem
kapacitet og areal i grundplan. På den baggrund bør nedenstående hjælpeskema undergå
yderligere kvalificering i den videre proces.
Emne
Ordinære senge
Dagpladser
/behandlingspladser
Undersøgelsesrum
/konsultationsrum
Acceleratorer
PET-CT
Forskning og uddannelse
(i klyngen)
Nuværende
Programgrundlag
24
38
20
37
36
44
Forslag til DNV
5
11
17
2 (plads til 3)
0
1
4
0
-
3
1
3
Fremlæggelse for HL. 8. november 2011
Resume
Udfordring: Det hæmatologiske speciales endelige placering
Udfordring: Nuværende stråleplan udløber i 2015
Udfordring: Udflytningsplan, hvor skal hæmatologi placeres
Hvor mange palliative senge?
Omstillingsplan: brug for 16 senge yderligere
Omstillingsplan: brug for yderligere 7 behandlingspladser
Brug ror 1 PET-CT til dosisplanlægning
92
Neuroklyngen
1. Resume og konklusion
Programgrundlaget dækker ikke Neuroklyngens behov for kapacitet. Dette gælder i
forhold til det antal afsatte undersøgelses- og specialundersøgelsesrum. Med hensyn
til sengekapaciteten forventes programgrundlaget at være dækkende.
2. Arbejdsgruppens sammensætning
Arbejdsgruppens sammensætning fremgår af arbejdsgruppens kommissorium se bilag
1. Idet Neuroklyngen er en mindre klynge, har afdelingerne haft mulighed for at
inddrage to faglige repræsentanter i arbejdet.
3. Arbejdsgruppens kommissorium
Af bilag 1 fremgår arbejdsgruppens kommissorium. Arbejdsgruppen valgte undervejs at
aflyse et planlagt møde den 23.8.2011 for i stedet at etablere en videokonference den
21.9.2011 med mulighed for erfaringsudveksling med søsterafdelinger fra Århus
Universitetshospital. Temaerne for de planlagte møder fremgik af dagsordenen for det
første arbejdsgruppemøde den 6.7.2011 (vedlagt som bilag 2).
4. Opgaver til klyngens medlemmer
Arbejdsgruppens medlemmer er blevet bedt løbende om at fremsende informationer og
kvalificere data /oplæg, som blev forelagt ved møderne af arbejdsgruppens formand og
sekretær.
5. Evaluering af programgrundlagets forslag til funktioner og antal
rum til de enkelte specialer og klyngen som helhed
5.1. Præmisser for arbejdsgruppen kvalificering af programgrundlaget:
Arbejdsgruppen har taget afsat i den nuværende hospitalsplan og den nuværende
fordeling af behandlinger mellem hospitalerne i Region Midtjylland. Der kan tænkes
flere forhold, som væsentligt vil kunne ændre på patientindtag og hermed
kapacitetsbehovet i 2018:
o Ændringer i fordeling af patientbehandling mellem hospitalerne
(ændringer af optageområder eller hospitalsstrukturen). Dette kunne
optræde mellem RH-Viborg og HEV vedr. trombolysebehandling eller
høreklinikken. På nuværende tidspunkt varetages audiologifunktionen i
Viborg som en satellit knyttet til den fusionerede ØNH afdeling
(jf.omstillingsplanen), men det er usikkert om det i 2018 stadig vil være
tilfældet, i så fald vil patienterne skulle behandles i HEV.
o Fordeling af behandlinger mellem private og offentlige udbydere kan også
påvirke behovet for kapacitet i 2018. Såfremt flere behandlinger udbydes
til private leverandører eller speciallægepraksis vil dette mindske
patientoptaget på hospitalet.
På dette grundlag tager arbejdsgruppen afsat i den nuværende driftsmæssige situation,
dog har Neurologisk afdeling indarbejdet forventninger til nedlukning af sengekapacitet
knyttet til den regionale udredning vedr. apopleksiforløb (omstillingsplanen). Der forventes
forsat en to-center model vedr. trombolysebehandling i Region Midtjylland.
5.2. Bemærkninger til programgrundlagets beregningsmodel:
93
Arbejdsgruppen har følgende bemærkninger til beregningsmodellen anvendt til opgørelse af
kapaciteten i programgrundlaget for DNV.
• Audiologifunktionen (høreklinikken) er ikke indarbejdet i Neuroklyngens
kapacitetsopgørelse. Det vil sige, at audiologis aktivitet ikke indgår i
kapacitetsudregning i programgrundlaget. Dette medfører at behovet for
ambulatoriekapacitet er undervurderet.
• Det fremgår af audiologifunktionens aktivitet, at Høreklinikken gennemfører et
stort antal endoskopier. Det er afgørende, at denne aktivitet indarbejdes i
Neuroklyngens kapacitetsbehov, idet disse endoskopier foretages i
specialundersøgelsesrum i Høreklinikken og ikke indgår i et dagkirurgisk
koncept. Derfor skal rumtildeling, der formentlig indgår i kapacitetsopgørelsen
vedr. dagkirurgisk kapacitet i DNV i stedet indgå i Neuroklyngens fysiske
kapacitet.
• Antallet af specialundersøgelsesrum er i programgrundlaget udregnet med en
præmis om, at afdelingernes behov for specialundersøgelsesrum vil kunne
dækkes ved en forøgelse på 25 % af de tildelte undersøgelsesrum. En sådan
”mekanisk” beregning kan ikke anvendes, idet specialerne audiologi, oftalmologi
og delvis neurologi varetager behandlinger, som forudsætter adgang til
specialeundersøgelser. Dette medfører et behov for indretning af
specialundersøgelsesrum, som alene kan benyttes af det enkelte speciale.
• Oftalmologi og audiologi specialerne, som indgår i Neuroklyngen er i høj grad
specialer som driver deres virke i ambulant regi. Arbejdsgruppen vurderer
derfor, at en forventning om en 50 % aktivitetsstigning inden for oftalmologi og
audiologi ikke kan tage afsat i en omlægning fra stationær til ambulant
behandling, men alene i patienttilgang pga. den demografiske udvikling i
befolkningen og hermed øget sygdomshyppighed, eller fordi der frem mod 2018
udvikles nye behandlingsformer, som skaber en øget efterspørgsel. Samtidig
understreger Høreklinikken at specialundersøgelsesrum allerede i dag er i brug 7
timer dagligt, hvilket medfører, at rumanvendelsen ikke kan optimeres
yderligere uden at der direkte skal være tale om udvidet åbningstid.
Samlet set forventes den ambulante aktivitet i 2018 for Neuroklyngen at
udgøre følgende:
Samlet aktivitet for
2018 (indarbejdet forudsætning om 50 %
Neuroklyngen som
stigning af aktiviteten i forhold til 2007)
varetages i ambulantregi
i undersøgelsesrum og
specialundersøgelsesrum
Amb.und. Neurologisk
afd.
13.313
Amb.und. Øjenafdeling
19.841
Amb.und. Audiologi (*)
8.271
Endoskopier Audiologi
(**)
5.000
Samlet amb.aktivitet i
2018
46.425
(*) ikke indarbejdet inden for Neuroklyngen i programgrundlaget
(**) ikke indarbejdet inden for Neuroklyngen i programgrundlaget. Der estimeres en
fordobling af antallet endoskopier fra gældende aktivitet i 2010 til 2018
94
5.3. Bemærkninger til klyngedannelse i DNV
Ergo- og Fysioterapi er i dag placeret i programgrundlaget som en særskilt fælles funktion.
Ergo- og Fysioterapi afdeling kan i fremtiden være placeret i flere kliniske klynger
(eksempelvis i Thorax-, kredsløb-, hormon- og bevægeapparatklyngen eller/og Neuroklyngen).
Arbejdsgruppen har drøftet, hvilke faglige områder, der kunne binde afdelingerne tættere
sammen i Neuroklyngen. Følgende temaer blev nævnt:
• Fys- og ergo (tværfaglige ind- og udgående teams ifølge MTV-rapport for
hjerneskadeområdet 2011)
• Fonetri (synkebesvær, talevanskeligheder, hørevanskeligheder)
• Audiologi (svimmelhed, berøringsflade for områderne neurologi og audiologi).
• Karin Geisler nævner desuden, at der i den nye lægeuddannelse er forudsat en ”blok”,
som håndterer ”hovedet”, dvs. øjne, næse, hals og øre og neurologi er i samme
undervisningsmodul. Dette kunne medvirke til at samle klyngen uddannelsesmæssigt.
Øjenafdeling ser p.t. ingen samspilsmuligheder med audiologi og Neurologisk afdeling.
Høreklinikken har specifikke behov i forhold til de bygningsmæssige rammer for at kunne
håndtere undersøgelserne. Det er afgørende, at Høreklinikken ikke forstyrres af støj ellers vil
dette påvirke driften eksempelvis ved aflysning af undersøgelser. Høreklinikken ser en ideel
placering i DNV som et anneks til ØNH afdeling, hvor Høreklinikken fysisk/bygningsmæssigt
ikke hænger sammen med resten af hospitalet, men med kort gå-afstand til ØNH. Et andet
særligt hensyn er adgangsvejen til Høreklinikken. Der er behov for parkeringsmuligheder tæt
på, da der er tale om mange ældrepatienter, som kommer til undersøgelse i Høreklinikken.
(Vedlagt bilag 3 redegørelsen fra Audiologifunktionen).
Konklusion:
Arbejdsgruppen anbefaler at Neurologisk afdeling, Øjenafdeling og audiologifunktion bliver i
samme klynge (Neuro) med optimalplacering i forhold til dagkirurgi (jf. Øjenafdelingens
operationsstue) og for audiologifunktionen med tæt nærhed til Øre-, Næse- og Halsafdeling.
6. Vurdering af det fremtidige behov for funktioner og rum set i relation til
programgrundlaget
6.1. Vurdering af sengekapacitet: ordinære senge
Neuroklynge antal
senge
Nuværende
kapacitet
Planlagt kapacitet i
2018
programgrundlaget
21
Revurderet
kapacitet i 2018
Neurologi
26
21 (*)
Neurorehabilitering/
18
18 (*)
fysiologi
25
Oftalmologi
1
1
1 (**)
Audiologi
0
0
0
Antal senge i alt
52
40
40
(*) Neurologisk afdeling har i den planlagte kapacitet, taget højde for justeringer af
sengekapaciteten og kapaciteten til rehabilitering i henhold til, hvad den regionale
arbejdsgruppe vedr. apopleksiforløb i Region Midtjylland forventer at indstille til Regionsrådet.
Der er ikke taget udgangspunkt i evt. ændringer vedr. trombolysebehandling og hermed
forudsat en to-center model, som gælder i dag.
(**) Øjenafdeling henviser til, at sengeindlæggelserne i dag begrundes i at patienten har langt
til hjemmet eller/og i at der er sociale forhold, der gør det nødvendigt for patienten at blive
95
indlagt til at modtage behandling. I fremtiden kunne løsningen være, at patienter fra
Øjenafdelingen overnatter på Patienthotellet.
Neurologi Fysiske rammer til pårørende i forbindelse med patientindlæggelse:
MTV´analysen viser, ”at familiemedlemmer oplever såvel den første tid efter skaden som
senere tidspunkter i forløbet som svære og stressende. Pårørende beskriver tab på flere
forskellige områder: Mindre tid til fritidsaktiviteter, sig selv og sine sociale kontakter. Yderlige
beskriver nogle pårørende det forandrede parforhold som et svært tab. Gennemgangen finder,
at nære pårørende også rammes af psykosociale gener.
Nogle oplever en så høj grad af belastning, at der opstår risiko for sygdomme. Derfor peger
denne analyse på, at pårørende er vigtige at inddrage i den samlede rehabiliteringsindsats. Der
er et behov for at pårørende inddrages i behandlingen og derfor har mulighed for at sove på
stuen og/eller på patienthotellet.
6.2. Vurdering af antallet dagpladser
Neurologisk afdeling har i dag brug for dagpladser til 6-7 patienter dagligt, dertil vil det med
indførelse af det nye patientforløb for apopleksi patienter være behov for yderligere dagpladser
til 3 til 4 patienter dagligt.
Med hensyn til neurorehabilitering/terapi har ergoterapeuter og fysioterapeuter behov for rum
til udredning og rehabilitering til patienter i dagshospitalet (forventes dagpladser til 3 patienter
dagligt).
Det vil sige alt i alt et behov for dagpladser til 12 til 14 patienter dagligt.
6.3.
Vurdering af antallet af undersøgelsesrum
Neuroklynge antal
undersøgelsesrum
Nuværende
kapacitet
Neurologi
12
Neurorehabilitering/terapi
Oftalmologi
Audiologi
Antal
undersøgelsesrum i alt
(*) De fysiske rammer i Neurologisk afdeling
aktiviteten på det ambulante område.
(*)
2
12
0
Planlagt kapacitet i
2018
programgrundlaget
6
0
6
0
Revurderet
kapacitet i 2018
26
12
er ikke fulgt med i forhold til udviklingen af
12
2
16
0
30
Neurologisk afdeling har behov for 12 undersøgelsesrum, som består af 8 undersøgelsesrum, 1
subakutundersøgelsesrum, 1 daghospitalambulatorierum og 2 ambulatorie sygeplejerskerum.
Neurorehabilitering/terapi, der henvises til 2 ambulatorierum. Der skal skabes organisatoriske
og fysiske rammer, der understøtter kravene til løsning af den multidisciplinære indsats for og
med hjerneskadede og øvrige neurologiske patienter. De fysiske rammer i neuroklyngen skal
derfor lægge op til, at patienterne stimuleres så meget som mulig til en normal hverdag såvel
fysisk, sansemæssigt, intellektuelt, psykologisk som socialt. Behovet for at de fysiske rammer
og den multidisciplinære organisation i DNV-Gødstrup sammentænkes er essentiel.
Det peger på at indretningen i neuroklyngen skal være aktivitetsorienteret (almindelige daglige
aktiviteter), opgaveorienterede og mulighed for at gentage aktiviteterne.
Oftalmologi henviser til at der er behov for 16 undersøgelsesrum, som hver indeholder unit
med spaltelampe og evt. andet specialudstyr herunder 1 undersøgelsesstue med
øjenscanningsfaciliteter.
96
Audiologi skal alene anvende specialundersøgelsesrum, hvorfor disse er beskrevet i næste
afsnit.
6.4.
Vurdering af antallet specialundersøgelsesrum
Neuroklynge antal
specialundersøgelsesrum
Nuværende
kapacitet
Planlagt kapacitet i
2018
programgrundlaget
0
Revurderet
kapacitet i 2018
Neurologi
0
0
Neurofysiologisk
ambulatorium
6
2
4
Oftalmologi
5
2
6
Audiologi
7
0
9
Antal
specialundersøgelserum
i alt
18
4 (*)
19
(*) Antallet af specialundersøgelsesrum er i programgrundlaget alene beregnet som 25 % af
det beregnede antal undersøgelsesrum. Der på dette grundlag på ingen måde taget afsat i de
specialfunktioner og nødvendige specialundersøgelser, som neuroklyngens afdelinger skal
foretage.
Neurofysiologi: EMG, ENG, EEG mfl. diagnostiske undersøgelser
Oftalmologi: Der er tale om følgende specialrum: 2 fotorum, 1 perimetrirum, 1 iol-rum, 1 laser
rum og 1 rum til HRT, Pentac m.fl. til øjendiagnostisk undersøgelser.
Audiologi: Der er tale om følgende specialrum:
4 audiologibokse, 1 faradaysbur til hjernestammeaudiometri, 1 otolaboratorium med overtryk,
vacum og udsugning, stinkskab,
2 læge-US med otomiskroskop og 1 vestibulært laboratorium med rotationsstol og
elektkronystagmografi.
6.5. Vurdering af antallet dagkirurgiske operationsstuer
Øjenafdeling:
Afdelingen har behov for 4 operationsstuer, dvs.:
3 operationsstuer i nærhed/forbindelse med hinanden og 1 ambulantundersøgelsesrum skal
ligge i tæt tilknytning hertil.
1 operationsstue på dagkirurgi, med eget udstyr og med mulighed for at have patient i generel
anæstesi/eller i nærhed af eksempelvis øre/næse/hals op stuer, så anæstesipersonale kan
bruges fælles.
Dertil har Øjenafdeling behov for 1 observationsrum, præ/post og pleje i forbindelse med
operationsstuerne. Observationsrum skal kunne rumme minimum 25 patienter (stole).
6.6. Vurdering af behov for personalerum
Arbejdsgruppen har overvejet om der på dette område kan etableres fælles faciliteter eller om
alle typer rum også skal splittes op pr. afdeling?
Arbejdsgruppen har stillet følgende spørgsmål:
• Hvor mange teamkontorer? Et for hver afdeling eller flere? Plads til hvor mange
arbejdspladser pr. teamkontorer?
• Samtalerum? Hvor mange? Kan samtalerum anvendes af flere afdelinger?
97
•
•
•
Konferencerum?
Mødelokaler?
Kontorer?
Foreløbigt input fra Neurologi: Behov for videokonferencefaciliteter, teamkontorer,
samtalerum.
Sekretærkontorer:
Det er meget svært at spå om behovet for antal sekretærkontorer 10 år frem i tiden. Der
kalkuleres med, at indførelsen af EPJ og talegenkendelse på sigt kan reducere antallet af
traditionelle lægesekretæropgaver og dermed lægesekretærer. På den anden side viser al
erfaring at lægesekretærerne har langt flere arbejdsopgaver i forbindelse med ambulante
patientforløb end stationære, og da ambulantaktiviteten forudsættes at stige med 50 %,
ligesom der hele tiden kommer nye opgaver til, forventes at der fortsat vil være behov for et
sekretariat af en vis størrelse.
Da DNV bliver et højtspecialiseret hospital, må sekretariaterne nødvendigvis også være
specialiserede, således at sekretærerne er tilknyttet det neurologiske speciale, ligesom der vil
være sekretærer, kun tilknyttet øjenafdelingen og audiologisk afdeling.
Sekretærarbejdet handler meget om at skabe struktur og overblik, og mange opgaver kræver
koncentration, ligesom der er mange telefonsamtaler. Derfor er deciderede storkontorer med
mange sekretærer ikke at foretrække, erfaringen fra andre sekretariater viser, at det giver for
mange forstyrrelser og stresspåvirkninger. Maks. 3 (måske 4 med en god indretning)
sekretærer i hvert kontor vil være at foretrække. Det er vigtigt at etablere en god akustik i
sekretærlokaler.
Nogle sekretærarbejdspladser kan ligge samlet fx i nærheden af lægekontorer, men der vil
også være brug for lægesekretærarbejdspladser spredt rundt på teamkontorer på sengeafsnit,
ved akutambulatorium, TCI-klinikker m.fl. som der sandsynligvis bliver flere af i fremtiden.
Foreløbigt input fra Oftalmologi:
Behov for en selvstændig frokoststue ca. 40 personaler.
Behov for 2 sekretærkontorer og 1 reception. Det ene kontor med reception placeres tæt på
ventearealet. Det andet kontor placeres i rolig omgivelser, hvor der er mulighed for fordybelse
i arbejdet.
Behov for 2 konferencerum med mulighed for projektor, evt. kan det ene konferencerum
fungerer som frokoststue.
Arbejdsgruppen ønsker at drøfte muligheder for synergi og mulighed for fælles miljøer m.h.t
personalerum/personalefaciliteter efter at de projekterede arealer bliver offentliggjorte. Derfor
har arbejdsgruppen brug for at vende punkt 6.6. én gang til når vinderprojektet er kendt.
6.7. Vurdering af behov for ventefaciliteter/modtagerfunktionen
Neurologi:
Reception til ambulant virksomhed
Da ambulantaktiviteten forventes at stige med 50 %, vil der blive brug for store og indbydende
ventearealer med en reception. Man kunne overveje at dele ventearealet og receptionen med
andre specialer i neuroklyngen med bedre tilbud til patienter og pårørende som fx cafemiljø
samt bedre overblik for personalet over ventetid for patienter, patienternes tilstand m.m. Da
patientflowet alene i øjenafdelingen i dag kan andrage et par hundrede patienter på en dag,
skønnes det dog, at ved et fælles stort venteområde, vil det være nødvendigt med mindre
ventearealer i tæt tilknytning til specialerne. Et meget stort venteområde vil kunne virke
overvældende på fx retarderede patienter o.a., ligesom der vil være spildtid for lægen og
andet personale, hvis man skal gå langt til det fælles venteareal for at hente næste patient.
98
Oftalmologi: Venterum, alt afhængig af etage og placering af ambulatoriet med behov for 50
ventepladser.
Audiologi: I dag oplever Høreklinikken, at der er manglende og ikke tilfredsstillende
ventefaciliteter. Mange patienter er ældre mennesker med kørestole og rollatorer (fylder i
rummet) og patienterne har ofte ledsagere med, 1 til 2 familiemedlemmer eller plejepersonale.
Det er nødvendigt at tage højde for disse behov i DNV.
Neuroklyngen har en meget stor ambulantaktivitet, der forudsætter store og samtidig
patienttilpassede ventefaciliteter (diverse handicaps). Derfor ønsker arbejdsgruppen at vurdere
mere præcist, hvordan ventefaciliteter og modtagerfunktionen indrettes når projektet bliver
offentliggjort. Alt i alt forventes modtagerområdet for hele neuroklyngen at kunne rumme 150
personer på engang.
6.8. Vurdering af behov for udannelsesfaciliteter i klyngen
Forår og efterår forventes 50 elever og studerende for hele klyngen (tilstede på samme tid).
Hermed behov for:
Uddannelsesrum til op til 20 mennesker, som anvendes til både gruppeuddannelse og
tværfaglig udannelse.
Dertil mindre rum til op til 8 mennesker, som kan anvendes til refleksioner, fordybelse og til de
kliniske vejledere, praktikvejledere og uddannelsesansvarlige.
Større undervisningslokaler til op til 40 personer og forelæsningssal forventes etableret i
hospitalets fællesområde.
6.9. Vurdering af behov for forskningsfaciliteter i klyngen
Behov for videokonference, bibliotek med pc-arbejdspladser (ro til arbejdet!).
Dertil et fælles forskningsrum.
Neuroklyngen forudsætter muligheder for at benytte fælles forskningsfaciliteter (CFU) til
eksempelvis ph.d.-studerendes kontorer med godt studiemiljø. For at udbygge dette punkt,
ønsker arbejdsgruppen information om, hvad der forventes indarbejdet i CFU dvs. centrale
forskningsfaciliteter, som kan benyttes af alle afdelinger.
6.10.
Vurdering af andre behov
Oftalmologi:
Med hensyn til skyllerum ønskes vurderet om der er mulighed for at flytte skyllerum til central
håndtering af instrumenter med specialuddannet personale.
Afdelingen har behov for et stort sterildepot.
Audiologi:
Høreklinikken har brug for et stort depot til opbevaring af høreapparater og diverse artikler
som slanger og kupler, som anvendes hele dagen i forbindelse med open fit tilpasninger.
Lokalet skal kunne aflåses, da der opbevares udstyr for et meget stort beløb.
7. Vurdering af muligheder for fælles faciliteter inden for klyngen
Er indarbejdet i de øvrige afsnit.
8. Om muligt vurdering af eventuelle fælles faciliteter på tværs af klynger
99
Neuroklyngen har udarbejdet en skitse, som beskriver de funktioner, som skal håndteres og
hvorvidt disse funktioner håndteres i de enkelte afdelinger eller som fælles ramme for
Neuroklyngen. Desuden fremgår det af skemaet, hvilke funktioner som ønskes placeret som
satellit indenfor klyngen og hvilke funktioner der med fordele kan placeres tæt på en anden
klynge. Se skema med funktionerne (Bilag 4).
Dertil evt. mulighed for at anvende fælles faciliteter som café/kantine. Arbejdsgruppen har
brug for at få indblik i vinderprojektet for at kunne uddybe dette punkt yderligere.
Øvrige bilag:
Neurologisk afdeling har sammen med Ergo- og Fysiologisk afdeling udarbejdet et notat, som
beskriver de faglige målsætninger og behandlingsbehov, som hospitalet i Gødstrup skal
understøtte virkeliggørelse af (se bilag 5). Til at visualisere tænkning i indretning af
sengeområdet integreret med TCI- og daghospitalsklinikker, er vedlagt en tegning (se bilag 6
”tegning oversigt over sengeafdeling Neurologi”, åbnes med programmet Windows billede- og
faxfremviser).
Konklusioner:
1. Neuroklyngens rapport indeholder de oplysninger, som med den tid der har været til
rådighed, har været muligt at fremskaffe. Arbejdsgruppen har set på aktiviteten i 2010
og på dette grundlag forsøgt at revidere det forventede behov i 2018.
2. Neuroklyngen har hentet inspiration og sparring i forhold til det foreliggende arbejde
hos søsterafdelinger i Århus.
3. Neuroklyngen vurderer, at der er et stærkt behov for at se klyngernes tilbagemeldinger
på tværs af klyngerne. Herunder har Neuroklyngen brug for, at få input fra de
tværgående klyngers arbejde for bedre at kunne vurdere specifikke behov inden for
Neuroklyngen. Det gælder undervisningsfaciliteter, ventearealer/modtagelse,
forskningsfaciliteter, kontorfaciliteter, mødelokalefaciliteter, træningssal,
funktionstræningsområde, depotrum, skyllerum m.m. Da DNV-sekretariatet har været
optaget af mange møder, har Neuroklyngen ikke haft mulighed for kontinuerligt, at få
input fra DNV-sekretariatet med hensyn til oplysninger, der kunne være relevante fra
de igangværende tværgående klynger.
4. Neuroklyngen ser meget frem til de nye fysiske rammer, som forventes at løfte de
fysiske faciliteter, således at Neuroklyngen kan håndtere den meget store
ambulantbehandlingsaktivitet og rehabiliteringsaktivitet. Opgaver, som bærer præg af
patientgrupper, der har særlige behov, herunder inddragelse og deltagelse af
pårørende/hjælpere. Dette skaber et særligt behov i forhold til de fysiske rammer dels
med hensyn til at kunne rumme pårørende/hjælpere inden for klyngen og dels med
hensyn til adgangsforhold og transportadgang i taxa/bil/helikopter.
Fremlæggelse for HL 2. november 2011
Resume
Udfordringer består i antallet af undersøgelsesrum i forhold til
programgrundlaget. En del af specialundersøgelsesrummene er
indeholdt i det dagkirurgiske område
100
Psykiatri Klyngen
Resume og konklusion
Arbejdsmiljø
Forskellige aspekter af arbejdsmiljø blev diskuteret.
Skal der være 2-lags sikring i alle sengeafsnittene?
Skal samtale/behandlerrum udstyres med to døre?
Det er vigtigt, at holdningen til disse forhold er afklaret inden projekteringen af bygningerne
påbegyndes.
Dimensionering
I programgrundlaget er der forudsat 10 senge til børn og unge. I dag er der 9 børnesenge i
Viborg og 6 ungesenge i Herning og midlertidigt 1 ekstra seng i Risskov. Det besluttedes, at
der skal tages udgangspunkt i 15 senge til børn og unge.
Daghospitalsfunktionens kapacitet skal som minimum være uændret i forhold til både børn og
voksne. En forøgelse af kapaciteten vil skulle ske inden for de afsatte kvadratmetre.
Der har været stillet spørgsmål ved om 3 pladser i Akutmodtagelsen er nok til psykiatriske
patienter. Vurderet ud fra hvor mange patienter, der i 2010 har været indlagt under 48 timer,
ser de 3 pladser ud til at være passende.
Indretning af samtale/behandlingsrum
Rummene må ikke være for små. Der er psykiatriske patienter, der har brug for luft omkring
sig. Der kan være børn med til nogle af samtalerne. Børnene skal have mulighed for at røre
sig.
Tilrettelæggelse af arbejdsgange kan få indflydelse på rummenes placering i forhold til, hvor
medarbejderne resten af tiden opholder sig fysisk. Transporttiden på matriklen mellem
arbejdspladsen og behandlerkontoret er spildtid.
Skal enkeltmandskontorer opretholdes? I givet fald skal det ikke være som et personligt
kontor, men som et kontor man kan booke en hel dag, hvor det både bruges til administrativt
arbejde og behandlingsarbejde. Der var ikke enighed i gruppen om dette punkt. Nogle
argumenterede for enkeltmandskontorer.
Psykiatrien vil nedsætte en arbejdsgruppe, der skal komme med oplæg til indretning af
psykiatriens kontorer/behandlerrum. Der skal stiles mod nogle principper, som kan bruges
både i DNV og DNU, og som kun, hvis det fagligt kan begrundes, afviger væsentligt fra
somatikkens indretning. Psykiatri og Socialledelsen tager initiativ til sådan en arbejdsgruppe.
Dimensionering af sengeafsnit
Det er ikke fastlagt, hvor mange senge der skal være i et sengeafsnit. Psykiatri og
Socialledelsen afklarer, hvor store henholdsvis voksenafsnit og børn og unge afsnit skal være.
Forskning og undervisning
Der blev peget på flg. behov:
lokaler til undervisning
lokaler til møder
arbejdspladser for studerende
101
vejledere
Her anføres kort resultaterne fra arbejdsgruppens gennemgang af
programgrundlag i forhold til de fremtidige behov
1. Indledning
Udgangspunktet for gruppens arbejde har været programgrundlaget for DNV. Endvidere har
det spillet ind på detaljeringsgraden, at psykiatrien først indgår i etape 2. Der er planlagt
yderligere arbejde om forskellige spørgsmål som forberedelse til den konkrete
kravspecifikation
2. Arbejdsgruppens sammensætning
Gruppen har været bredt sammensat med repræsentanter fra Herning og Holstebro plus
børne- og ungdomspsykiatrien i Herning. Gert Pilgaard har været formand for gruppen.
3. Arbejdsgruppens kommissorium
Der er taget udgangspunkt i rammekommissoriet og ikke udformet et mere detaljeret
kommissorium.
4. Evaluering af programgrundlagets forslag til funktioner og antal
rum til de enkelte specialer og klyngen som helhed
Klyngearbejdsgruppen har ikke forholdt sig konkret til dette punkt, da det kun er de to
psykiatriske specialer, der indgår i klyngen.
5. Vurdering af det fremtidige behov for funktioner og rum set i
relation til programgrundlaget
Dette vil bl. a. blive konkretiseret i den nævnte arbejdsgruppe vedrørende
Behandler/samtalerum.
6. Vurdering af muligheder for fælles faciliteter inden for klyngen
Nogle af funktionerne kan placeres centralt, andre skal placeres decentralt. Af
sikkerhedsmæssige årsager vil det være hensigtsmæssigt, at noget af undervisningen foregår i
eller tæt ved sengeafsnittene. Andre funktioner vil fint kunne varetages i CFU.
7. Om muligt vurdering af eventuelle fælles faciliteter på tværs af
klynger
En placering tæt sammen med familieklyngen vil give mulighed for fælles udnyttelse af
skolestuer og fritidsfaciliteter.
Fremlæggelse for HL den 2. november 2011
Resume
Gruppen har endnu ikke forholdt sig til senge og
funktionsrum i detaljer
102
Fremlæggelse
02.11.11
Senge passer nogenlunde.
Sengeafsnit ikke over 15
3 akutte pladser i AA formentlig nok nu
Hensigtsmæssige vinduer – glastykkelse – arbejde
i gang
2 døre fra behandlerrum
Fokus på overskuelighed
Fordeling mellem åben og lukket område
Fællesfaciliteter: Skolefaciliteter i børnepsyk
Dialog med familieklyngen
Særlig indretning af behandlerrum
Gerne to planer
Hvornår skal dimensioneringen være på plads?
Opgaver:
Udarbejde konceptmanual
Skolefaciliteter i børnepsyk: Teleundervisning?
Fremrykning af psyk. Udflytning til fase 1
Hvordan skal psykiatrien gøres røgfri
103
Service- og logistik klyngen
Resume og konklusion
Service- og Logistikklyngen har dels udarbejdet nærværende notat, dels opdateret version
1 af notatet om foreløbige logistiske overvejelser i relation til DNV-Gødstrup. Disse to
notater skal samlet ses som afrapportering fra Service- og Logistikklyngen.
Man bør i det videre arbejde omkring service og logistik være opmærksom på de
overvejelser, der foregår i regionen med hensyn til koordinering og eventuel fælles
planlægning af apoteksområdet, sterilcentralområdet og køkkenområdet på tværs af
hospitaler. DNV/HEV bør aktivt søge indflydelse i de arbejdsgrupper og den
beslutningsproces, som forventes iværksat i løbet af efteråret 2011. Indtil der foreligger en
afklaring af disse områder i Regionen, bør DNV uændret planlægge ud fra en præmis om
etablering af apotek, sterilcentral og centralkøkken/afsnitskøkkener på DNV-Gødstrup på
linje med programgrundlaget.
Der er behov for at få IT-området involveret i planlægningen af DNV-Gødstrup. Der skal
findes plads til omkring 6-8 it-support-medarbejdere samt eventuelt til de 20-25 regionale
it-medarbejdere, som i dag er placeret i Regionshuset i Holstebro. IT-funktionen placeres
på DNV i tæt relation til det tekniske- og medico-tekniske område i forsyningsbyen.
Klyngen anbefaler, at der i forsyningsbyen etableres en central varemodtagelse med egen
indkørsel og 2-3 skærmede aflæsningssteder. Der skal i varemodtagelsen være de
fornødne faciliteter til modtagelse af forbrugsvarer, medicin, hjælpemidler, mv.
Sterilcentralen (genbehandlingsfunktionen) anbefales placeret tæt på OP og ikke i
forsyningsbyen, jf. programgrundlaget. Levering af afdelingspakkede sterile og usterile
forbrugsartikler vil fremadretett foregå via den regionale vareforsyningsmodel.
Hjælpemiddelenheden anbefales placeret i forsyningsbyen, bl.a. da der er behov for
reparations- og lagerfaciliteter samt gode til- og frakørselsforhold.
Der anbefales, at der etableres fleksible multi-servicerum i relation til en eller flere klynger
sammen. Disse multirum vil kunne bruges i fællesskab af Driftsafdelingen, Teknisk Afdeling
og Medico-teknisk afsnit, it-afdelingen, eksterne leverandører af apparatur og klinikken. I
multirummene vil senge, hjælpemidler, apparatur, mv. kunne rengøres, vedligeholdes og
eventuelt repareres i et vist omfang, uden at skulle transporteres til et centralt sted på
hospitalet. Etablering af koordinerede og fleksible multirum vil dermed reducere behovet
for centrale værksteder og serviceområder.
Af programgrundlaget fremgår, at man skal bruge hele døgnet til udførelse af
logistikopgaver. Klyngen finder, at man bør bruge en større del af døgnet, og særligt på de
områder, hvor det er hensigtsmæssigt.
Serviceassistenterne anbefales fremover at skulle varetage yderligere service- og
logistikopgaver, herunder håndtering af afdelingernes vare- og linnedforsyning ud fra en
aftalt servicekontrakt med den enkelte afdeling.
Klyngen anbefaler, at der tilstræbes en vis ensartethed for alle birum i
afdelingerne/klyngerne, både mht. sammenhæng, størrelse, beliggenhed og funktionalitet.
Birum omfatter her skyllerum, rengøringsrum og depoter mv.
104
Klyngen anbefaler, at der iværksattes relevante innovations- og udviklingsprojekter ved
innovationscentret, blandt andet i forhold til udvikling af et kombineret skylle-/rengørings/depotrum.
Det skal sikres, at der er afsat fornøden plads til tekniske installationer i DNV-Gødstrup. Et
konsulentfirma har anslået, at omkring 30% af bruttoarealet skal afsættes til tekniske
installationer på hospitaler. De 9.000 m2 afsat i programgrundlaget virker på den baggrund
ikke umiddelbart som et stort areal til teknik, men dette skal analyseres nærmere sammen
med den kommende totalrådgiver.
Areal afsat til diverse lagre/depoter kan reduceres ved hjælp af investering i ny
lagerstyringsteknologi.
Kliniske funktioner og kliniske servicefunktioner vil blive influeret af de løsninger, der bliver
valgt på service- og logistikområdet. Det er derfor vigtigt, at dette notats overvejelser og
anbefalinger drøftes med de øvrige klynger.
Indledning
Service- og logistikområdet influerer på både drift og indretning af hospitalet, og derfor
skal anbefalingerne og resultaterne fra service- og logistikklyngen koordineres tæt med de
øvrige klyngers arbejde.
Udgangspunktet for opgaven med kvalificering af programgrundlaget har været
arbejdsdokumentet ”Foreløbige logistiske overvejelser i relation til DNV-Gødstrup”, version
1. Klyngen har valideret og justeret dette notat i en opdateret version 2. Dette notat indgår
således som en del af afrapporteringen fra Service- og Logistikklyngen sammen med notat
den rapportering, som klyngen har udarbejdet ud fra den udleverede standardskabelon for
alle klynger.
Der er undervejs i processen blevet udarbejdet diverse bilag og dokumenter af klyngens
medlemmer, som understøtter klyngens overvejelser og anbefalinger. Disse bilag er
oploaded på DNV-Gødstrup hjemmesiden, hvor klyngens kommissorium også er placeret.
Der er på indeværende tidspunkt en række service- og logistikområder, som forventes at
undergå en regional udredning mhp på evt. ændret opgavevaretagelse. Det drejer sig om
apoteksområdet, sterilcentralområdet og køkkenområdet. Der skal i det kommende
planlægningsarbejde i DNV tages højde for denne usikkerhed.
Arbejdsgruppens sammensætning
Alle ledelsesområder inden for service og logistik i Hospitalsenheden Vest har været
repræsenteret i klyngen, ligesom der har været holdt såkaldte ”bilaterale møder” mellem
hvert enkelt ledelsesområde og formand/sekretær/konsulent for klyngen.
Det bemærkes, at service- og logistikklyngen valgte at inddrage den regionale it-afdeling
(RM-IT) i klyngens arbejde via et bilateralt møde. Det skyldes, at der er en række områder,
hvor den fysiske placering og indretning af logistik- og servicefunktioner har sammenhæng
til placeringen af it-funktioner.
Det bemærkes, at der i klyngen ikke har været deltagelse af repræsentanter fra kliniske
afdelinger eller kliniske serviceafdelinger, idet dog sterilområdet og apoteket har deltaget i
klyngen.
Service- og logistikklyngen var bestykket med følgende medlemmer:
105
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Formand: Chefkonsulent Ole Teglgaard, Projektsekretariatet DNV-Gødstrup, Staben
Jens Peter Østergaard, Driftschef, Driftsafdelingen
Bent Graugaard, Konsulent, Service og Logistik
Gurli Jakobsen, Afdelingssygeplejerske, Sterilcentralen Herning, Anæstesiologisk
Afdeling
Gertrud Skipper, Ergoterapeut, leder af hjælpemiddelenheden, Driftsafdelingen
Hanne Sahl, Økonoma/Kostkonsulent, Køkkenområdet, Driftsafdelingen
Thorkild Vandborg, Afdelingsleder, Teknisk Afdeling
Bjørn Pedersen, Teknisk Chef, Teknisk Afdeling
Jan Ole Olesen, Serviceleder, Serviceområdet, Driftsafdelingen
Anders Knudsen, Hospitalsapoteker, Hospitalsapoteket
Bente Fjordside, Arbejdsmiljøkoordinator, Staben
Anette Jensen, Hygiejnesygeplejerske, Staben
Jens Oluf Bruun Pedersen, Projektleder for det kliniske indhold, Projektsekretariatet
DNV-Gødstrup Staben
Mette Riberholdt, akademisk medarbejder, DNV-Gødstrup, Staben
Hanne I. Sørensen, Planlægger, Strategi & Plan (sekretær for klyngen)
Arbejdsgruppens kommissorium
Service- og Logistikklyngens kommissorium oplister formål og opgaver (vedlagt).
I hovedtræk var opgaven:
•
At få gennemgået og kvalitetssikret den grundlæggende funktionalitet samt
sammenhænge og relationer inden for service- og logistikområdet på DNV. Dvs.
arbejdsgruppen skulle drøfte og vurdere, om programgrundlagets formuleringer om
service og logistik fortsat er dækkende og relevante.
•
Arbejdet skal ske som forberedelse til den efterfølgende drøftelse med
totalrådgiveren for DNV, som efter planen vælges af Regionsrådet d. 28. september
2011.
•
Opgavens udgangspunkt er programgrundlaget for DNV af november 2010.
•
Arbejdsgruppen fremsætter i fornødent omfang forslag til justeringer og
præciseringer af programgrundlaget.
Klyngen valgte i kommissoriet specifikt at nævne de områder, som ikke skulle drøftes. Det
drejede sig om patientlogistik og –transport, ekstern logistik i form af til- og
frakørselsforhold til hospitalet, ledelsesstruktur, it-mæssig logistik samt specifik indretning
af lokaler.
Undervejs i arbejdet viste det sig dog, at det var relevant at inddrage it-området samt
visse aspekter af patientlogistik i afrapporteringen, idet disse områder hænger tæt
sammen med klyngens kommissorium.
Opgaver til klyngens medlemmer
Proces
Service- og Logistikklyngen har holdt i alt 5 møder, hvor der er arbejdet i plenum.
106
Der har på møderne været indlæg fra repræsentanter fra de omhandlede områder.
Klyngen valgte at invitere associate professor Kenn Steger-Jensen fra Centre for Logistics,
Aalborg University til at give et oplæg omkring fremtidens service- og logistikfunktioner.
Tanken var at forsøge at tænke ”ud af boksen” i stedet for at fokusere på ”plejer”.
Der blev holdt en række bilaterale møder i forløbet, hvor notatet om logistiske overvejelser
blev drøftet og kvalificeret. Dette gav mulighed for at få involveret yderligere medarbejdere
og ledere fra de enkelte ledelsesområder, ligesom det gavn ekstra tid til at snakke de
specifikke områder. De store træk fra de bilaterale møder blev dernæst drøftet på
klyngemøderne.
Evaluering af programgrundlagets forslag til funktioner og antal
rum til de enkelte specialer og klyngen som helhed
h. Der pågår overvejelser i regionen om koordinering af apoteksområdet,
sterilområdet og køkkenområdet på tværs af regionens hospitaler. Der foreligger
ikke en afklaring af, hvornår disse overvejelser vil blive så håndgribelige, at
DNV-Gødstrup kan få de nødvendige forudsætninger for at planlægge disse
områder mere detaljeret. Der foreligger dermed heller ikke en afklaring af, hvad
disse overvejelser kan få af indvirkning på DNV-Gødstrup. Klyngen finder, at
indtil videre bør DNV-Gødstrup uændret planlægge med etablering af
hospitalsapotek, sterilcentral og centralkøkken/afsnitskøkkener, hvilket er
forudsat i programgrundlaget.
i.
Der er behov for at få IT-området i programgrundlaget kvalificeret yderligere.
Der skal findes plads til 6-8 it-medarbejdere til lokal support på DNV-Gødstrup,
herunder kontorer, værksted og lager placeret. Det anbefales at IT-området
fysisk placeres i tæt relation til det tekniske- og medico-tekniske område i
forsyningsbyen, idet der er en række naturlige samarbejdsflader mellem disse
funktioner. Der henvises til notat fra det bilaterale møde med IT områdeleder
Jan Holm Rasmussen, jf. bilag).
j.
Derudover er der behov for at indgå i en dialog med Hospitalsledelsen og
Regionen om de nuværende 20 - 25 regionale it-arbejdspladser, som i dag er
placeret i fysiske rammer ved Regionshuset i Holstebro. Ud over disse
arbejdspladserne er der et større regionalt serverrum placeret i kælderen på
Regionshospitalet Holstebro. Ved flytning til DNV-Gødstrup må det forventes, at
der skal findes en anden løsning på den fysiske placering af dette serverrum
samt muligvis også en anden løsning på placeringen af de regionale itarbejdspladser. Det skal derfor strategisk overvejes, om DNV-Gødstrup
fremadrettet skal tilbyde at huse denne regionale it-funktion.
k. Klyngen anbefaler, at der i forsyningsbyen etableres en central varemodtagelse
med egen indkørsel. Der bør være 2-3 skærmede aflæsningssteder/”ramper” til
af- og pålæsning for at undgå unødig ventetid. Varemodtagelsen vil have
forskellige sluser eller ”blækspruttearme”, således at der vil være en
sluse/arm/dør for modtagelse af varer til f.eks. køkken, apotek, hjælpemidler og
øvrige varer. Årsagen er, at f.eks. apoteket og hjælpemiddelenheden stiller krav
om særlige forhold ved varemodtagelsen.
l.
Sterilcentralen består af en genbehandlingsfunktion. Genbehandlingsfunktionen
anbefales placeret tæt på OP. OP og DKE er hovedinteressenter i relation til
genbehandling af instrumenter og genbehandlingsdelen bør så vidt muligt være
107
et lukket kredsløb, som er vigtigt for at sikre den optimale proces og faglighed.
Der afviges således fra tidligere forslag i programgrundlaget om en placering af
sterilcentralen i en forsyningsby. Det bemærkes, at levering af afdelingspakkede
sterile og usterile forbrugsartikler fremadrettet vil foregå via den regionale
vareforsyningsmodel. Endeligt bemærkes det, at det endoskopiske afsnit i dag
selv står for genbehandling af instrumenter.
m. Hjælpemiddelenheden anbefales placeret i forsyningsbyen, bl.a. da der er behov
for reparations- og lagerfaciliteter samt gode til- og frakørselsforhold. Den
nuværende primære placering på Regionshospitalet Holstebro suppleret med
eksterne lagerfaciliteter i Holstebro kunne for så vidt godt fortsætte også i
relation til DNV-Gødstrup. Der vil dog under alle omstændigheder skulle
indrettes lokal-depoter af hjælpemidler placeret på DNV-Gødstrup, eventuelt
klyngevist. Det påpeges, at der ved hjælpemiddelenheden i forsyningsbyen skal
være en ”uren” indgang til anvendelse, når hjælpemidler returneres efter brug
fra borgeren. Det skal være let for borgeren at afhente og indlevere
hjælpemidler på hospitalet. Der kunne indrettes et særligt rum i forhallen, hvor
hjælpemidler kunne afleveres uden tilstedeværelse af personale fra
hjælpemiddelenheden. Det ville gøre aflevering lettere for borgeren.
n. Der anbefales, at der arbejdes på at udvikle fleksible multi-servicerum i relation
til en eller flere klynger sammen. I disse rum skal ny innovation bringes i
anvendelse mht. at kunne anvende rum mere fleksibelt. Disse multirum vil
kunne bruges i fællesskab af en række afdelinger, f.eks. af Driftsafdelingen,
Teknisk Afdeling og Medico-teknisk afsnit, it-afdelingen, eksterne leverandører af
apparatur, klinikken mv. I multirummene vil senge, hjælpemidler, apparatur,
mv. kunne rengøres, vedligeholdes og eventuelt repareres i et vist omfang, uden
at skulle transporteres til et centralt sted på hospitalet. Etablering af
koordinerede og fleksible multirum vil dermed reducere behovet for centrale
værksteder og serviceområder samt reducere transportopgaven knyttet hertil.
Det pointeres, at rummet er tænkt som et ”aktivt rum” og ikke et rum til lagring
af depotvarer, apparatur, hjælpemidler, mv. Det forslås, at det fleksible
servicerum udvikles som forsøg ved ’ Innovationsrummet’ til videre forsøg og
simulering. Rummets anvendelse skal koordineres tæt med brugerne og
serviceaftagerne af rummet.
o. Af programgrundlaget fremgår, at man skal bruge hele døgnet. Klyngen anfører,
at det giver god mening at arbejde med en række logistik- og serviceydelser
uden for de tidsrum, hvor der foregår størst patientaktivitet. På den anden side
finder klyngen, at man skal være opmærksom på dels de arbejdsmiljømæssige
konsekvenser ved natarbejde, dels på at natarbejde er relativt dyr.
Hensigtsmæssigheden af at bruge hele døgnet i forhold til at bruge mere af
døgnet skal derfor vurderes i forhold til den enkelte opgave.
p. Serviceassistenterne anbefales - i stil med programgrundlagets formuleringer fremover at skulle varetage yderligere service- og logistikopgaver, herunder
håndtering af afdelingernes vare- og linnedforsyning ud fra en aftalt
servicekontrakt med den enkelte afdeling. Der bør finde en fokuseret
kompetenceudvikling sted af serviceassistenterne til sikring af kvalitet og
optimering af arbejdet. Der vil konkret være tale om oplæring og træning i
logistikopgaver, f.eks. vedr. vareforsyning og linnedopgaver, ligesom der vil
være behov for at gennemgå arbejdsgange mht. opgaveglidning fra andre
personalegrupper til serviceassistenterne
108
q. Klyngen anbefaler, at der som udgangspunkt tilstræbes en vis ensartethed for
alle birum i afdelingerne/klyngerne, både mht. sammenhæng, størrelse,
beliggenhed og funktionalitet. Birum omfatter her skyllerum, rengøringsrum
og depoter mv. I dag er der oftest tale om separate rum. På DNV-Gødstrup bør
muligheden for at indrette kombinerede birum undersøges. Med kombinerede
rum vil der kunne spares plads på afsnittene og der vil kunne etableres en fælles
standard på hele hospitalet.
r.
Klyngen anbefaler, at der iværksattes relevante innovations- og
udviklingsprojekter ved innovationscentret, blandt andet i forhold til udvikling af
et kombineret skylle-/rengørings-/depotrum jf. punkt i. Desuden kunne
innovationscentret bruges til forsøgsindretning af nicher til tøjvogne og til
indretning af lokale afdelingskøkkener/spisenicher. Relevante partnere, f.eks.
brandmyndighederne, kan hensigtsmæssigt inddrages i disse projekter.
s. Det påpeges, at man i det fremadrettede kvalificerings- og planlægningsarbejde
sikrer sig, at der er afsat fornøden plads til tekniske installationer såsom
elevatorer, tunneller, teknikrum, udluftning, ventilation, køling, etc.
Miljømæssige hensyn og betragtninger bør ligeledes indgå her. Et
konsulentfirma har udarbejdet et generelt estimat om at ca. 30 % af et hospitals
bruttoareal bør afsættes til tekniske installationer. Over tid har erfaringen været,
at tekniske installationer optager stadig mere plads som følge af ny teknologi.
Det bemærkes, at arealet fordelt til ”Drift og teknik” ikke umiddelbart ser ud til
at være tilstrækkeligt med de anførte 9.000 m2. Dette bør derfor drøftes og
vurderes sammen med den kommende totalrådgiver i forhold til den konkrete
indretning af hospitalet.
t.
Areal afsat til lagre/depoter (f.eks. sterilområde, apotek, hjælpemiddelenhed,
senge, apparatur, mv.) kan reduceres ved hjælp af investering i ny
lagerstyringsteknologi, herunder robotter til fremfinding, pater noster og RFID.
Ny teknologi kan desuden være med til at reducere de løbende driftsudgifter.
u. Der skal sikres de fornødne fællesfaciliteter til medarbejdere i service- og
logistikområdet.
Fremlæggelse den 8.11.2011
Resume
Udfordring: Beslutning om interne
transportsystemer (AGV?)
Udfordring: Beslutning om køkkenkoncept
Udfordring: Beslutning om sterilcentralkoncept
Udfordring: Hvilke funktioner i forsyningsbyen
Fremlæggelse
08.11.11
Plads til IT og medico folk
109
Thorax- kredsløb- hormon- bevægeapparat- og nefrologi
”Thorax-klyngen”
2. Resume og vigtigste konklusioner
•
•
•
•
•
•
•
Arbejdsgruppen har gennemgået patientforløb og har ud fra dette fået overblik
over hvilke behov der er for funktionsrum i DNV-Gødstrup. Sammen med dette
arbejde har de kliniske afdelinger givet bud på de trends som ligger inden for
specialet således at der kan tages højde for det i den nye helhedsplan.
Samtidig har gruppen vurderet klyngens sammensætning. Der er enighed om
at det er en stor og sammensat klynge, som indeholder store dele af den interne
medicins specialer. Herudover er der tilføjet Ortopædkirurgi og Arbejdsmedicin.
Nefrologien flyttes fra abdominalgruppen og vurderes som bedre placeret i
Thorax-klyngen på sigt.
Infektionsmedicin er ikke været nævnt i programgrundlaget.
Infektionsmedicin indføjes i TKHBN-klyngen efter aftale med
Hospitalsledelsen. Klyngens sammensætning vurderes herefter som
meningsfuld
Kvalifikationen af programgrundlaget er udarbejdet for hvert speciale for sig.
Der har været en del arbejde med at definere ”specialundersøgelsesrum” og
flere andre begreber fra programgrundlaget.
Der skal fremover arbejdes mere med klyngebegrebet med henblik på at
optimere understøttelsen af pateintforløb i strukturen – altså få maksimalt
udbytte af klyngesammensætningen.
Vigtigste resultater fra specialerne:
Lungemedicin:
specialet får næsten fordoblet antallet af senge og skal i DNV i højere grad rumme
”sig selv” idet patienterne tidligere lå mere spredt i det medicinske område.
Programgrundlaget anerkendes med de bemærkninger og tilføjelser som
fremgår af nedenstående.
Arbejdsmedicinsk klinik (AMK):
Specialet nuværende fysiske rammer er langt større end det, der er foreslået i
programgrundlaget. Såfremt AMK fortsat skal være en integreret del af DNV’s
bygningsmasse, skal der skaffes rum til ca. de nuværende aktiviteter. Det drejer sig
hovedsagelig om kontorfaciliteter.
Programgrundlaget må revurderes.
Sekretariatet for TKHBN klyngen
Sekretariatsfunktionen vil formentlig undergå betydelige ændringer i
arbejdsopgaver i de kommende år p.g.a. digitalisering af mange arbejdsopgaver.
Skrivearbejdspladser formodes lagt i rum a’ 3-4 arbejdspladser tæt på specialet.
Sekretæropgaven kræver at der er ro omkring arbejdspladser, hvor telefoniske og
andre henvendelser henvendelser er en væsentlig del af arbejdet. Der er behov for
egentlige stillerum til fordybelsesopgaver.
Fysioterapi og ergoterapi
Fysioterapi og ergoterapi går på tværs af alle klyngens specialer. I specialerne
ortopædkirurgi, lungemedicin, kardiologi og geriatri er der særligt stort behov for
110
genoptræning. Generelt bør træningsfaciliteter placeres tæt på eller integreret i
specialerne. Større træningsfaciliteter med tæningsmaskiner og træningskabiner
kan placeres perifert da de ofte er støjende og fordi patienterne oftest er mobile.
Programgrundlaget anerkendes med de forslag og bemærkninger som fremgår
Nyremedicin (nefrologi):
Området er grundig gennemgået. I fremtiden bliver der formentlig behov for lidt
færre senge ca. 14, mode 20, der er i drift i dag. Dette svarer til
programgrundlaget forslag. På de øvrige områder er programgrundlaget også
vurderet som rimeligt præcist.
Programgrundlaget anerkendes med de forslag og bemærkninger som fremgår.
Reumatologi (gigtsygdomme):
Reumatologiens endelige placering foreslås sammenflyttet til DNV-Gødstrup,
såfremt dette er i overensstemmelse med specialeplanen. I forhold til i dag skal der
derfor ske en betydelig merbemanding på lægesiden. Behovet for funktionsrum
fremgår af skemaet under specialet og er totalt set lidt på niveau med de
nuværende faciliteter. Programgrundlagets udgangspunkt er for lavt, såfremt hele
reumatologien i midt – vest skal placeres i DNV-Gødstrup.
Programgrundlaget må revurderes i lyset af den gældende speciale plan.
Kardiologi (hjertemedicin):
kardiologi er et speciale hvor hovedparten af patienterne kommer akut. Dette skal
afspejles i optimeringen i modtagelse af akutte hjertepatienter. Derfor er
samarbejdet med akutmodtagelsen væsentlig. Man forestiller sig 16 senge
integreret i akutafdelingen til modtagelse af uafklarede akutte hjertepatienter. Der
er behov for lidt flere undersøgelsesrum end foreslået i programgrundlaget – dog
under forudsætning af at specialet skal foretage såkaldt PCI (ballonudvidelser).
Programgrundlaget anerkendes stort set. Det endelige antal funktionsrum
afhænger af specialet udvikling
Ortopædkirurgi:
Liggetiden for patienter i det ortopædkirugiske er faldet drastisk i de senere år. Den
er nu så lav at den næppe kan nå længere ned. Det betyder at det nuværende antal
senge formentlig vil være det fremtidige også. Man har brug for såkaldte flow-stuer
til alloplastiske operationer (hofte- og knæproteser etc.), se bemærkninger neden
for.
Herudover kan
Programgrundlaget anerkendes
Geriatri:
Geriatriske patienter er som oftest ældre komplekse medicinske patienter med
manifest eller truende funktionstab. Disse patienter har hidtil være dels spredt ud
over det intern medicinske og ortopædkirurgiske område dels været huset i ca. 10
geriatriske senge i Herning. Programgrundlaget foreslår 32 senge til geriatri +
intern medicin. Der ligger heri en vision om at specialet udbygges i DNV i retning af
det faktiske behov for geriatrisk behandling. Udvidelser er kærkommen og
Programgrundlaget anerkendes som helhed
Se dog bemærkninger og tilføjelser.
Endokrinologi (hormonsygdomme):
Specialet er i tiltagende grad et ambulant speciale med dalende behov for senge. De
vigtigste aktiviteter foregår i forskellige ambulante undersøgelses- og
111
konsultationsfaciliteter. Behovet for senge er lavt og er det samme som i dag.
Antallet af funktionsrum er stort set som i dag, typerne skal nok justeres til behovet
i DNV.
Programgrundlaget anerkendes
Infektionsmedicin
Det infektionsmedicinske speciale fungerer i dag som en satellit for afdelingen i
Skejby sygehus, med ambulant konsulentbistand derfra. Afdelingen anvender senge
i det internmedicinske område i Herning i varierende antal. Det drejer sig om 4-8
senge. Specialet inkorporeres i Thoraxklyngen. Der skal i helhedsplanen indregnes
senge og ambulant faciliteter, herunder behandlingsrum og isolationsfaciliteter.
Programgrundlaget må revurderes i lyset af specialeplanen.
112
Indledning
På det første møde i gruppen blev der redegjort for klyngebegrebet og for hvorledes
arbejdet i gruppen skulle afvikles. For at holde tempo er der til arbejdet afsat båden en
formand – Bodil Overgaard, ledende oversygeplejerske, en såkaldt ”game master”, til
styring af kommunikation og begrebsafklaring på tværs af alle arbejdsgrupper, samt en
sekretær til skrivning af referat samt afrapportering. Disse opgaver varetages af
Projektleder Jens Oluf Pedersen fra projektsekretariatet. Der var på forhånd afsat
minimum 5 møder pga. arbejdsgruppens og den korresponderende klynges størrelse.
3. Arbejdsgruppens sammensætning
Allerede fra første møde i arbejdsgruppen blev ikke blot arbejdsgruppen men også
TKHB klyngens sammensætning livlig debatteret. Det er en stor klynge som omfatter
store dele af traditionelt internmedicinske specialer kombineret med ortopædkirurgi.
Det blev efterhånden klart at specielt det nefrologiske speciale ville profitere at arbejde
med i denne gruppe i stedet for i abdominalgruppen. Nefrologien overgik herefter til
denne arbejdsgruppe.
Med hensyn til klyngens sammensætning har det været diskuteret om den rettelig
burde deles. Infektionsmedicin er tilkommet og klyngen er meget stor, ikke mindst
ledelsesmæssig når vi kommer dertil. Emnet må bearbejdes videre i en senere seance
vedrørende klyngesammensætningens relevans
4. Arbejdsgruppens medlemmer:
Bodil Overgaard, ledende oversygeplejerske med afd.
Steen Husted, ledende overlæge med afd.
Jesper Bech, overlæge nefrologi
Frank Jæger Johansen, overlæge reumatologi
Lisbeth Olesen, afdelingssygeplejerske, dialyseafd.
Torben Bæk Hansen, overlæge ortopædkirurgi
Peter Seebach, chefterapeut
Tina Færge Holmgaard, ledende lægesekretær med afd.
Annebirthe Bo Hansen, ledende overlæge, Klinisk biokemi
Henny Færge, afdelingssygeplejerske lungemedicin
Troels Niemann, overlæge kardiologi
Hanne Berg, afdelingssygeplejerske kardiologi
Jens Juel Christiansen, overlæge endokrinologi
Karoline Meldgaard, overlæge geriatri
Anette Kærgaard, overlæge arbejdsmedicin
Else Ebbensgaard, afdelingslæge røntgenafdelingen
Kirstine Handberg Jensen, røntgenafdelingen
5. Arbejdsgruppens kommissorium
Ud fra gruppens mindmap, hvor det endelige kommissorium er udarbejdet kan
opgaverne i henhold til kommissoriet kort beskrives således:
•
Vurdere sammensætningen af den specifikke klynge med henblik på at optimere
denne i forhold til relationer, arbejdsgange og patientflow
•
Beskrive patientforløb for de enkelte specialer med henblik på at erkende hvor mange
funktionsrum, der bruges i dag og hvad der anbefales til DNV.
113
•
Foretage en gennemgang af klyngens rum med henblik på optimering af fordelingen
specialerne og/eller funktionerne imellem.
•
Vurdere og prioritere de enkelte specialers relationer med henblik på senere at kunne
angive hensigtsmæssig placering i forhold til at understøtte optimale patientforløb
•
Undersøge hvorledes faciliteter kan udnyttes i fællesskab både i klyngen og på tværs a
klynger
•
Indarbejde faciliteter til forskning og uddannelse
6. Opgaver til arbejdsgruppens medlemmer.
Der var i gruppens mange specialer brug for at udarbejde diagrammer og principper for
patient flow i specialerne for at få overblik over forgreningspunkter i patienternes vej
gennem afsnittene. Herved kan behovet for funktionsrum, herunder sengepladser og
ambulatorier samt undersøgelsesrum lettere anskueliggøres. Alle specialer foretog disse
analyser som så successivt blev fremlagt på de efterfølgende møder. Alle afsnit har
udfyldt hjælpeskemaer til kvalificering af programgrundlaget med hensyn til antallet af
forskellige rum.
Der blev i gruppen arbejdet med relationer specialerne imellem for at kunne give input
og forslag til hensigtsmæssige placeringer i det endelige byggeri. Alt sammen for at
kunne understøtte hensigtsmæssige patientforløb og styrke klyngeeffekten: hvorledes
får vi det største udbytte af at være sammen i klyngen – til gavn for patienterne?
7. Vurdering af det fremtidige behov for funktioner og rum set i
relation til nuværende rum og programgrundlaget:
Lungemedicin
Lungemedicinsk Sengeafsnit – stationært
Patientforløb og ønske om fællesskaber.
Cancerpatienter kommer oftest ambulant, og først sent i sygdomsforløbet opstår behov for
indlæggelse til symptomlindring af forskellig art.
Mange af disse cancerpatienter kommer til terminale forløb og disse kan med fordel samles i
en separat ende af afsnittet – her kunne det være en fordel, at være i tæt kontakt til
onkologisk afdeling, også af hensyn til fælles behandlingsforløb ex. med palliativt team.
KOL-patienter kommer i det akutte forløb til indlæggelse, men vil i et vist omfang kunne
”vendes” i modtagelsen under forudsætning af, at der er speciallæge/sygeplejerske tilsyn
Terapeuterne har en stor daglig opgave med KOL-patienter, hvorfor der bør indtænkes
træningsfaciliteter i afsnittet og også fysisk plads til terapeuternes forberedelse og
dokumentation.
Rehabiliteringen af KOL-patienter bør forsat foregå i træningslokaler, hvor der er samlingsrum
i umiddelbar nærhed.
114
Emne
Sengestuer
Sekretariat
Administrationsområde:
Stuegangsforbered.
Dokumentation
Adm. arbejde
Nuværende
22 i Holstebro
6 i Herning
Situationen er den i
dag at behovet for
sengepladser langt
fra er dækkende og
KOL-patienter ligger
på andre afsnit.
Program
grundlag
50 senge
Pladser
enestuer
Forslag til DNV
50 sengepladser, ud fra et
stigende antal lungecancer
og specielt KOL-patienter
(svært syge)
Størrelse er afhængig af
hvordan kontor miljøet i
øvrigt tænkes indrettet. Skal
der være central skrivning,
bør der som minimum være
”skranke” funktion til
velkomst af patienter og
pårørende.
Stuegang tænkes gennemført
på enestuerne, men
forberedelsen vil forsat
kræve plads til såvel læger
som sygeplejersker og
terapeuter
Kontor fkt.ledelsen
Der bør være tilgængeligt
område til den daglige
dokumentation ”i fred og ro”
Selvstændig lederkontor
anses for nødvendigt
Studierum
Konferencerum
Tæt på afsnit, men kan evt
deles med tilstødende afsnit.
Bør vær fleksibel i størrelse
og indretning og med
videokonference adgang.
Møderum/fleksibelt
Depotrum – linnedhjælpemidler
Afhængig af logistik gruppens
forslag
115
Personalerum
Opholdsrum/caféområde
Pårørenderum
Bør tage høje for en meget
stor personalegruppe, som
igen skal kunne bruge
rummet fleksibelt – evt så
rummet kan omdannes til
møde og undervisningsrum
også
Af hensyn til mobilisering er
det for den lungemedcinske
patient meget vigtigt at
kommer op til ex måltider,
hvorfor der ønskes mange
nicher/opholdsfaciliteter tæt
på enestuerne
Da der ofte er terminale
patienter i afsnittet ønskes
gode faciliteter til pårørende
– gerne med mulighed for
overnatning.
Lungemedicinsk Ambulatorium
Forslag til DNV - skrevet i tekst og skema.
Generelle ønsker til beliggenhed af ambulatorierne såvel internt som i
forhold til eksterne samarbejdspartnere.
Lungemedicinsk ambulatorium i dag,er stort set inddelt i 3 mindre afsnit der fungere og er
beliggende for sig selv, dog i umiddelbar nærhed.
Det handler om:
¤ Vaccinationspatienter, der kommer i et stort antal samtidig og observeres siddende i
tilhørende venteareal i 4 timer efterfølgende.
¤ Lungecancer patienter, der kommer i udredningsfasen og har et meget svært forløb med
mange undersøgelser og samtaler komprimeret på ganske få dage. Her er oftest en del
pårørende med patienten
¤ Lungeklinikpatienter, herunder er meget stort antal søvnapnø patienter.
Denne inddeling har vist sig meget hensigtsmæssig for patientforløbene og effektiviteten i
ambulatorierne.
Samtidig er alle 3 funktioner beliggende i umiddelbar nærhed af sengeafsnittet, hvilket har en
meget stor synergieffekt i såvel patientforløb som personaleressourceforbrug
116
Af nedenstående forslag til DNV fremgår, at hele ambulatoriedelen i lungemedicin er vældig
fejlplanlagt med i alt kun 5 rum, hvor en cirka beregning kommer frem til et behov for 23-25
rum i DNV
I udredningsforløbet omkring lungecancer udredning samarbejdes med rtg., patologerne,
klinisk biokemisk, nuklearmedicinsk afsnit, anæstesiologisk afd. og onkologisk.
Endvidere vil der være et stigende behov for adgang til røntgenkonference med relevante
specialafdelinger.
Emne
Cancer
Nuværende
2 lægerum
2 sygeplejerskerum
Adm. plads til 3
sekretærer og 3
sygeplejersker i
sekretariatet
Bronkoskopi/EBUS/
nu 3 dage om ugen
i lokaler der dels
med
gastro/coloskopifun
ktionen.
Undersøgelsen og
observationen
varetages af
lungemed.
personale
TB
Ingen
KOL
1 lægerum
1 sygeplejerskerum
(2-mandskontor)
Program
grundlag
4 undersøgelsessum og
1
specialus.
rum
Forslag til DNV
2 lægerum
2 sygeplejerskerum
Adm. plads til 3 sekretærer
og 3 sygeplejersker i
sekretariatet
Bronkoskopi/EBUS
funktionen placeret i
umiddelbar nærhed af
daglige rammer af hensyn til
smidige og sikre
patientforløb. Frekvens 3-4
dage om ugen
Mulighed for adgang til rtg.
Konference må være let
tilgængelig.
1 sygeplejerskerum
Denne funktion er afhængig
af politiske/specialrådsbeslutninger om, hvor
funktionen skal ligge
fremover
1-2 lægerum
3 Sygeplejerskerum
Denne funktion skønnes
væsentlig udvidet, idet
mange patienter skønnes
fremover at kunne hjælpes
ambulant. Der skal endvidere
tænkes faciliteter ind til
telemedicinsk kommunikation
med denne patientgruppe.
117
Søvnapnø
2 sygeplejerskerum
2 sygeplejerskerum
Her er der meget udstyr og
derfor depot behov i
umiddelbar nærhed.
Patientvolumen er afhængig
af henvisningsområde og
hvilke opgaver praksislæger
fremadrettet varetager.
Allergi
1 lægerum
1 sygeplejerskerum
1 lægerum
1 sygeplejerskerum
Patientvolumen er afhængig
af henvisningsområde og
hvilke opgaver praksislæger
fremadrettet varetager.
LFU
(lungefunktionsund
ersøgelse)+
løbebånd
1 rum
1 rum
LFU Boxundersøgelse
1 rum
1 rum
Der udføres mange
Lungefunktionsundersøgeler på patienter fra andre
specialer.
Fys.rum/fleksibelt
rum
Ingen
Venterum
3 rum/arealer
Sekretariat/skranke
inkl. sygepl.arb.pl.)
2 rum
1-2 rum idet denne funktion
skønnes væsentlig udbygget i
takt med KOL-funktionen
udbygges.
3 rum/arealer.
Dette jf. ovenstående
indledning, idet de 3 store
hovedgrupper af patienter
har behov for at kunne
skærmes fra hinanden.
2 rum – antal afhængig af
hvordan der indrettes for at
tilgodese ønsket om at holde
118
de 3 hovedgrupper af
patienter adskildt.
Herunder:
Bilag til Lungemedicin er indsat her, da specialet forventes at skulle
indtage langt større fysisk plads i DNV end for nuværende
Lungespecialet, Med. Afd., HEV
Oktober 2011
Lungemedicin
Akut
Elektiv
Patienthotel
Telemedicin
Andre
TB
KOL
KOLamb.
Cancer
Søvnapnø
Andre
TB
Absces
Pneumoni
Cancer
Ambulant
afsnit
NIV
KOL
Stationært
afsnit
Allergi
Vaccinationer
Provokationer
LFU
119
Lungemedicin
Det optimale akutte/elektive forløb
Cancer-patienter kommer oftest ambulant, og først sent i sygdomsforløbet
opstår behov for indlæggelse til symptomlindring af forskellig art. Et medicinsk modtageafsnit vil i et vist omfang kunne ”vende” disse patienter til en
hurtig udskrivelse, hvis der kan trækkes på rette ressourcepersoner.
KOL-patienten i det akutte forløb har behov for tilsyn ved speciallæge/
KOL-team tidligt i indlæggelsesforløbet og vil i et vist omfang kunne
udskrives hurtigt til ambulant opfølgning.
Der er et meget stort antal patienter i de lungemedicinske ambulatorier.
Volumen her er meget afhængig af optageområde og af hvilke opgaver,
praksislægerne varetager også fremadrettet.
Lungespecialet, Med. Afd., HEV
Oktober 2011
Lungemedicin
Det optimale akutte/elektive forløb
Cancer-patienter kommer oftest ambulant, og først sent i sygdomsforløbet
opstår behov for indlæggelse til symptomlindring af forskellig art. Et medicinsk modtageafsnit vil i et vist omfang kunne ”vende” disse patienter til en
hurtig udskrivelse, hvis der kan trækkes på rette ressourcepersoner.
KOL-patienten i det akutte forløb har behov for tilsyn ved speciallæge/
KOL-team tidligt i indlæggelsesforløbet og vil i et vist omfang kunne
udskrives hurtigt til ambulant opfølgning.
Der er et meget stort antal patienter i de lungemedicinske ambulatorier.
Volumen her er meget afhængig af optageområde og af hvilke opgaver,
praksislægerne varetager også fremadrettet.
Lungespecialet, Med. Afd., HEV
Oktober 2011
120
Cancer-udredning
- fortsat
Udredningsforløb/samarbejdspartnere
Røntgenafdelingen (konf. 2 gange/uge, RTG.-CT-PET-GNA-FNA)
Patologisk Institut
Klinisk Biokemisk Afdeling
Nuklearmedicinsk Afdeling
Onkologisk Afdeling (Århus, Herning)
Lungeteam Århus (lungekonf. 2 gange/uge)
Bronkoskopi
Anæstesiologisk Afdeling
Ergo- og fysioterapiafdeling (evt.)
Areal
Se vedlagte
Lungespecialet, Med. Afd., HEV
Oktober 2011
Cancer-udredning
- fortsat
Visioner
Videokonference med andre relevante specialafdelinger, f.eks. Lungeteam,
Århus og/eller udlandet.
Af afgørende betydning, at placeringen af skopifunktionen bevares i umiddelbar nærhed til daglige rammer af hensyn til observation og patientsikkerhed.
Evt. fagligt fællesskab i forhold til interventionsklyngen med henblik på
udnyttelse af endoskopirum:
observation
overvågningsudstyr
samtalerum
Lungespecialet, Med. Afd., HEV
Oktober 2011
121
Stationært sengeafsnit
Volumen
Nu:
28 sengepladser (22 i Holstebro og 6 i Herning).
Om 10 år:
45-50 sengepladser, da antallet for specielt KOL (kvinder) er
støt stigende.
Vilkår
Lungemedicinsk Sengeafsnit er et specialafsnit for patienter med lungerelaterede sygdomme i optageområdet Vestklyngen (HEV).
Afsnittet modtager akutte patienter, patienter med åben indlæggelse, elektive patienter (GNA, FNA, pleuracentese) og isolationspatienter.
Lungespecialet, Med. Afd., HEV
Oktober 2011
Stationært sengeafsnit
- fortsat
Patientforløb
Lungecancer:
udredning (samarbejde med ambulatorium)
terminale forløb
KOL:
forløbsprogram (samarbejde med ambulatorium)
NIV
rehabilitering
Pneumoni
Lungeabsces
TB
Andre (f.eks. fibrose)
Lungespecialet, Med. Afd., HEV
Oktober 2011
122
Stationært sengeafsnit
- fortsat
Samarbejdspartnere
Røntgenafdelingen
Lungemedicinsk Ambulatorium
Endoskopisk Afsnit
Akut Modtageafsnit
Klinisk Biokemisk Afdeling
Intensivafsnit
Ergo- og fysioterapiafdelingen
Onkologisk Afdeling
Palliativt Team
Areal
Se plan for rumfordeling
Visioner
Fleksible stuer i forhold til indretning af isolationsstuer
Samle terminale patienter i afgrænset område i afsnittet
Samarbejde med ambulatorium om fys. rum/fleksible rum
Lungespecialet, Med. Afd., HEV
Oktober 2011
KOL-ambulatorium
Volumen
Støt stigende.
Vilkår
Patientforløb for KOL-patienter følger det regionalt udarbejdede
”Forløbsprogram for KOL”, udarbejdet i 2008. Her beskrives den samlede
tværfaglige, tværsektorielle og koordinerende indsats for patienter og
borgere med KOL. Af forløbsprogrammet fremgår den behandling og de
tilbud om rehabilitering, der også skal tilbydes i enten hospitals- eller
kommunalt regi.
Kun patienter med svær KOL er tilknyttet KOL-ambulatoriet.
Lungespecialet, Med. Afd., HEV
Oktober 2011
123
KOL-ambulatorium
- fortsat
Visitation
Sker overvejende fra egen læge, som foretager diagnosticering/opsporing.
Efter visitation af speciallæge vurderer KOL-teamet (KOL-sygeplejerske,
ilt-sygeplejerske og KOL-sygeplejerske i amb.) hvem, der tilser patienten,
og om patienten indkaldes eller får hjemmebesøg.
Opgaver
At be- eller afkræfte diagnosen
At udføre yderligere undersøgelser
At optimere behandlingen
At støtte til livstilsændringer
At varetage den specialiserede rehabilitering for i alt 40-50 svært syge
patienter årligt.
Lungespecialet, Med. Afd., HEV
Oktober 2011
KOL-ambulatorium
- fortsat
Areal
Se vedlagte
Visioner
Indsatsen for KOL-patienter skal foregå alle steder i Sundhedsvæsenet, og
der skal lægges stor vægt på tidlig opsporing og tidlig indsats i forhold til
f.eks. livstilsændringer.
På trods heraf forventes næppe færre svært syge, men der kan forventes en
højere grad af evne til at mestre den kroniske sygdom, evt. i form af telemedicinsk assistance ved f.eks. eksacerbation.
KOL-ambulatoriet ønskes tilgængeligt med akutte tider alle hverdage samt
telefonisk støtte til praktiserende læger ved speciallæge.
Lungespecialet, Med. Afd., HEV
Oktober 2011
124
Arbejdsmedicinsk klinik
Vil der blive skabt plads til Arbejdsmedicinsk klinik på DNV-Gødstrup?
På Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning læser vi med stor bekymring udbudsmaterialet for Det
nye hospital i Vest, DNV-Gødstrup (Programgrundlag, november 2010).
Så vidt vi kan læse, har der i kapacitetsberegningerne hverken været taget hensyn til de
særlige forhold omkring Arbejdsmedicinsk kliniks ambulante aktivitet eller til det faktum, at
afdelingen rummer en stor stab af fuldtidsansatte forskere, som ikke en del af den kliniske
aktivitet.
Arbejdsmedicinsk klinik kommer ifølge udbuddet til at indgå i den kliniske klynge: ’Thorax-,
kredsløbs-, hormon og bevægeapparatklyngen’, der omfatter hele syv specialer: lungemedicin,
kardiologi, endokrinologi, intern medicin/geriatri, reumatologi, ortopædkirurgi og
arbejdsmedicin.
Vi synes, det er fantastisk spændende at blive en del af et stort nyt fremtidsorienteret
Regionshospital. Et hospital, hvor der lægges vægt på, at patienten og patientforløbet er i
fokus. Samtidig er vi dog usikre på, om man under placeringen af arbejdsmedicin i den kliniske
klynge har taget hensyn til, at Arbejdsmedicinsk klinik skal kunne varetage og udvikle alle sine
tre basisfunktioner: klinik, forskning og formidling.
Der lægges med DNV-Gødstrup op til et hospital med udstrakt brug af teknologiske løsninger,
automatisering og anvendelse af robotteknologi. Arbejdsmedicin er imidlertid et lavteknologisk
speciale, men med behov for råderum. Det er vores bekymring, om Arbejdsmedicinsk klinik i
forbindelse med udflytning til DNV-Gødstrup ender med at få forringede vilkår i forhold alle
vores basisfunktioner.
Vi vil gerne underbygge vores bekymring med nedenstående eksempler fra udbudsmaterialet:
Ambulatoriekapacitet
Det fremgår af programgrundlagets afsnit om arealoversigt, at den kliniske klynge blandt
andet omfatter et ambulatorieområde med generelle og specielle undersøgelsesrum.
Kapaciteten vil afhænge af den respektive specialesammensætning.
Af nøgletallene for fremskrivningsmodel 2018 fremgår, at ambulatoriekapaciteten skal kunne
dække i alt 348.054 ambulante konsultationer. Det fremgår ikke af de beregnede areal- og
kapacitetsbehov for ’Thorax-, kredsløbs-, hormon og bevægeapparatklyngen’(side 74), hvor
mange ambulante konsultationer denne klynge omfatter, således ej heller, hvordan de
beregnede behov for Arbejdsmedicinsk klinik er fremkommet.
Det fremgår blot, at arbejdsmedicins kapacitetsbehov er sat til ét undersøgelsesrum.
Kommentar:
Arbejdsmedicinske og arbejdspsykologiske ambulante konsultationer er udrednings- og
behandlingssamtaler, der ikke er at sammenligne med den gennemsnitlig meget kortere
konfrontation i de øvrige kliniske specialer. De arbejdsmedicinske og arbejdspsykologiske
udredninger, samt for psykologerne behandlingsforløb, ligner af omfang og karakter mere det,
der foregår i psykiatrien. I det foreliggende udbudsmateriale anføres psykiatriens behov for
flere ambulatorier, end i de øvrige somatiske specialer.
Arbejdsmedicinsk klinik vil derfor langt fra kunne afvikle sin ambulante aktivitet med ét
undersøgelsesrum. I øjeblikket forgår patientundersøgelserne på Arbejdsmedicinsk klinik via
125
samtaler på de enkelte lægers og psykologers kontorer, suppleret med adgang til ét fælles
undersøgelsesrum med relevant lægeligt udstyr.
Til illustration afviklede AMK i en almindelig konkret uge uden helligdage eller ferie (uge 14,
2011) 25 førstegangsundersøgelser hos læge (á 1½ time), 12 førstegangsundersøgelser hos
psykolog (á 2½ time), 24 psykolog kontrolundersøgelser (á 1 time), 5 socialrådgiversamtaler
(á 1 time), 6 speciallægeerklæringer (á 2 timer). Dette giver tilsammen 108,5 timers
patientkonfrontation. Hertil skal lægges tid til opslag og diktering.
Selv med en meget stram booking vil dette ikke kunne afvikles med kun ét undersøgelsesrum.
Hertil kommer, at vi på Arbejdsmedicinsk klinik fortsat har behov for at kunne arbejde med én
patientfri dag om ugen, der anvendes til tværfaglig forsknings-, undervisnings- og
mødeaktiviteter.
Kontorer og møderum
De syv specialer i ’Thorax-, kredsløbs-, hormon og bevægeapparatklyngen’ planlægges tildelt
1.919 m2 til kontorer og møderum. Konference- og møderum skal være fleksible ressourcer,
og kontorer betragtes som fælles ressource. Der lægges op til at tænke mere i
arbejdsstationer eller arbejdspladser til de enkelte funktioner i stedet for personlige kontorer.
Dette er udmøntningen af et af de styrende principper for DNV: ”en høj grad af standardisering
af rumstørrelser og indretning med henblik på at skabe størst mulig fleksibilitet”.
Arealstandarden er 10 m2 pr. kontorplads.
Kommentar:
Arbejdsmedicinsk klinik råder i dag over cirka 700 m2. De klinisk arbejdede læger (8),
psykologer (7) og socialrådgiver (1) har alle enkeltmandskontorer. Kontorerne er de ansattes
hovedarbejdsplads, der anvendes til såvel patientsamtaler som til alle de forsknings- og
formidlingsmæssige opgaver, der ligger i den enkelte medarbejders funktionsbeskrivelse.
Kontorerne anvendes således ikke kun sporadisk, når det kliniske arbejde tillader det, som i de
fleste andre specialer, men er selve basis for den enkelte kliniker, og kan derfor bedre
sammenlignes med de administrative kontorpladser.
Kontorer som fælles ressource for denne medarbejderstab vil være en kraftig forringelse af de
fysiske arbejdsforhold sammenlignet med i dag.
Forskning
Det er ambitionen, at DNV-Gødstrup som Regionshospital skal være det fortrukne lærings- og
forskningshospital i Danmark. Blandt andet skal hospitalets fysiske rammer medvirke til at
indfri denne høje ambition.
Det angives, at læring, uddannelse og forskning i høj grad vil komme til at foregå på den
enkelte afdeling. Samtidig anføres, at der vil blive arbejdet og forsket tværfagligt og på tværs
af specialer, hvorfor egentlige lokaler til forskning skal være fleksible og uden decideret
ejerskab.
Under overskriften ’Forskning’ er kapacitetsbehovet i ’Thorax-, kredsløbs-, hormon og
bevægeapparatklyngen’ sat til et samlet areal på 154 m2.
Kommentar:
Der skrives i udbuddet, at en drivende faktor for varetagelse og udvikling af forskning blandt
andet er gode fysiske rammer. Kapacitetsberegningerne signalerer imidlertid noget ganske
andet.
Arbejdsmedicinsk klinik beskæftiger i øjeblikket 17 fuldtidsforskere, 1 datamanager, 1
formidlingsmedarbejder samt 10 deltids forskere/klinikere, Med de beskrevne kapaciteter kan
126
vi ganske enkelt ikke se, hvor disse personer skal være henne. Ikke engang de 17
fuldtidsforskere vil, med 10 m2 til hver, kunne være på de afsatte 154 m2. Og så er der
behovene fra de seks øvrige specialer.
Vi vil derfor gerne udtrykke stor bekymring for, at et veletableret arbejdsmedicinsk
forskningsmiljø under stadig udvikling vil blive klemt alvorligt op i et hjørne. Det er svært at
forestille sig fælles fleksible kontorpladser til fx en epidemiologisk seniorforsker med talrige ad
hoc møder, vejledning, stabler af artikler, spørgeskemaer, telefoninterviews,
caseundersøgelser mv.
I vores forskningsarbejde minder vi om en universitetsafdeling, hvilket også er det vi pt.
ansøger om at blive. Det arbejde, som fx fuldtidsforskere udfører svarer i dets natur til
administrativt arbejde, der kræver faste rammer og faste kontorpladser, og ikke til klinisk
patientarbejde, der kan varetages i tilfældige bookede undersøgelsesrum og skiftende ledige
kontorpladser.
Vi synes, at tankerne om etablering af et CFU i DNV-Gødstrup er spændende. Ligeså er tanken
om, at denne konstruktion indeholder både fælles core-faciliteter for forskning og
undervisning, samtidig med, at der er gode muligheder for, at forskningen kan foregå
integreret i de decentrale kliniske afdelinger, hvor patientgrundlaget for forskningen findes.
Kvadratmeterpladsen og de bygningsmæssige indretninger bør afspejle dette.
Kvalificering af DNV’s programgrundlag
TKHB-klyngen
Arbejdsmedicinsk klinik, Regionshospitalet Herning
Den 11. oktober 2011
Basisfunktioner på Arbejdsmedicinsk klinik
Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning er en afdeling med tre basisfunktioner:
• Klinik
• Forskning
• Formidling.
I den kliniske funktion ses patienterne udelukkende ambulant.
Langt hovedparten af de klinikkens ansatte er beskæftiget med alle tre basisfunktioner.
Klyngefællesskab
I lyset af klyngefællesskabet ser vi på arbejdsmedicinsk klinik vores primære fremtidige
samarbejdsrelationer omfatte specialerne reumatologi, ortopædkirurgi og lungemedicin. Vi er
overbeviste om, at placering i et ambulatorium-klyngefællesskab med disse specialer vil kunne
skabe synergi til fordel for de patienter, som har problemstillinger i overlappet mellem
specialerne.
Det kliniske arbejde
Arbejdsmedicinske og arbejdspsykologiske ambulante konsultationer er udrednings- og
behandlingssamtaler (1-3 timers varighed), der ikke er at sammenligne med den
gennemsnitlig meget kortere ambulante konfrontation i de fleste øvrige kliniske specialer.
Patienter på arbejdsmedicinsk klinik henvises fra praktiserende læger, speciallæger,
fagforeninger og virksomheder. Patienterne udredes hos arbejdsmediciner og/eller
arbejdspsykolog med relevant bistand fra socialrådgiver.
127
Forskning
Arbejdsmedicinsk klinik beskæftiger i øjeblikket cirka 17 fuldtidsforskere, 1 datamanager, 1
formidlingsmedarbejder samt 10 deltids forskere/klinikere (både læger og psykologer), som
alle er en integreret del af Arbejdsmedicinsk klinik.
Arbejdsmedicinsk klinik forventer inden for nærmeste fremtid at blive en universitetsklinik
under Aarhus Universitet.
Formidling
Arbejdsmedicinsk har daglig åben telefonrådgivning. Der foregår såvel interne som eksterne
formidlingsmøder og dialogmøder med samarbejdspartnere. Der publiceres via videnskabelige
tidsskrifter, fagblade og egen hjemmeside.
Kontorfaciliteter
Alle ansatte på arbejdsmedicinsk klinik har brug for fast kontorplads. Selv det kliniske
personale har mere en halvdelen af ugen besat med forsknings- og formidlingsopgaver.
Med udgangspunkt i programgrundlagets arealstandard på 10 m2 pr fast kontorplads giver
dette alene (med nuværende antal ansatte) et pladsbehov på 440 m2 til kontorer (se tabel 1).
Når der i programgrundlaget er afsat hhv. 1.919 m2 til kontorer/møderum og 157 m2 til
forskning for alle 7-8 specialer i klyngen, så kan vi ganske enkelt ikke se, hvor
Arbejdsmedicinsk klink skal kunne være.
I nedenstående tabel er areal- og rumforholdene for arbejdsmedicinsk klinik skitseret, som de
ser ud i dag.
Kontorerne på arbejdsmedicinsk klinik anvendes ikke kun sporadisk, som i mange andre
specialer, når det kliniske arbejde tillader det, men er selve basen for den enkelte
kliniker/forsker. Her foregår samtaler, telefoninterviews, rådgivning, vejledning, projektmøder,
pakning af spørgeskemaer m.m.
Arbejdsmedicinsk klink er ikke afhængig af nærhed til bestemte af DNV’s øvrige afdelinger. Vi
mener, man bør betragte AMK som en gruppe af administrative kontorpladser med adgang til
ambulatoriefællesskab
Ambulatoriebehov
I programgrundlaget er Arbejdsmedicinsk klinik sat til ét undersøgelsesrum.
De arbejdsmedicinske og arbejdspsykologiske udredninger, samt psykologernes
behandlingsforløb, ligner af omfang og karakter det, der foregår i psykiatrien. I det
foreliggende udbudsmateriale anføres psykiatriens behov for flere ambulatorier, end i de
øvrige somatiske specialer.
Arbejdsmedicinsk klinik vil derfor langt fra kunne afvikle sin ambulante aktivitet med ét
undersøgelsesrum. I øjeblikket forgår patientundersøgelserne på Arbejdsmedicinsk klinik via
samtaler på de enkelte lægers og psykologers kontorer, suppleret med adgang til ét fælles
undersøgelsesrum med relevant lægeligt udstyr.
AMK har i øjeblikket cirka 110 ’konfrontationstimer’ med patienter om ugen. Fredag har fortsat
høj prioritet som dag til undervisning, møde-, projekt-, og forskningsaktivitet på tværs i
afdelingen.
Med udgangspunkt i meget stram booking vil det give et behov for cirka 7 arbejdsmedicinske
ambulatorie/undersøgelsesrum i anvendelse mandag-torsdag – naturligvis afhængig af hvor
lange ambulatoriedage, man påtænker i fremtiden.
Hertil kommer behov for dikteringsplads, som må antages skal finde sted på klinikernes egne
kontorer.
128
Tabel 1.
Arbejdsmedicinsk klinik, oktober 2011
Ledende overlæge
Overlæge, souschef
Psykolog, souschef
Professor, overlæge
5 overlæger (klinik + forskning)
6 psykologer (klinik + forskning)
2 reserve/1. reservelæger
5 lægesekretærer
1 lægesekretærelev
1 socialrådgiver
1 kommunikationsmedarbejder
1 datamanager
Studentermedhjælpere ad hoc
2 seniorforskere
3 forskningsassistenter
12 ph.d.-studerende
I alt cirka 44 personer
Venteværelse
Konferencerum
Undersøgelsesrum
Opbevaringsareal
Kælder opbevaringsrum
Frokoststue
6 toiletter
Gangareal
3 rengøringsrum
1
1
1
1
5
6
2
kontor
kontor
kontor
kontor
kontorer
kontorer
kontorer
Ca.
Ca.
Ca.
Ca.
Ca.
Ca.
Ca.
20 m2
20 m2
20 m2
20 m2
100 m2
120 m2
50 m2
4 kontorer
Ca. 70 m2
1 kontor
1 kontor
Ca. 15 m2
Ca. 15 m2
1 kontor
Ca. 30 m2
2 kontorer
1 kontor
5 kontorer
Ca. 40 m2
Ca. 30 m2
Ca. 140 m2
Ca. 690 m2
1 rum
Ca.
Ca.
Ca.
Ca.
Ca.
Ca.
Ca.
Ca.
Ca.
40 m2
80 m2
20 m2
10 m2
60 m2
50 m2
30 m2
200 m2
10 m2
Konferencerum
Betragtes som fællesfacilitet.
Opbevaring
AMK har brug for plads til pakning- og midlertidig opbevaring af spørgeskemaer,
forsøgsmanualer og andet forskningsmateriale.
Tolietter, rengøringsrum etc
Betragtes som fællesfacilitet.
Fremtiden for det arbejdsmedicinske speciale
I specialet forventes, at der vil være behov for et stigende antal kliniske arbejdsmedicinske
stillinger. Alene på grund af den generelle ændring i aldersfordelingen i det danske samfund vil
vi forvente en øget tilgang af ældre patienter på klinikkerne. Derudover vil vi forvente en
stigning i patientgruppen med bl.a. allergiske sygdomme. Der har været en firedobling i
prævalensen af allergiske lidelser indenfor de sidste 30 år, og en stigende andel vil få
arbejdsrelaterede gener i relation hertil.
Det øgede fokus på det psykiske arbejdsmiljø forventer vi vil fortsætte.
Den generelt større opmærksomhed på gravide og gravides arbejdsmiljø, vil vi forvente
afføder en øget efterspørgsel på gravidvurderinger.
Ud over den klassiske kliniske arbejdsmedicin forventes et øget behov for, at de
129
arbejdsmedicinske afdelinger, i samarbejde med bl.a. kommunerne, medvirker til rådgivning
omkring rehabilitering og arbejdsfastholdelse.
Vi forventer en stigende efterspørgsel efter arbejdsmedicinske og miljømedicinske
forskningsbaserede udredninger og egentlig forskning. Der er en række centrale områder,
f.eks. psykisk arbejdsmiljø og årsager til sygefravær, hvor den evidensbaserede viden er
begrænset, og forskningsbehovet er tilsvarende stort og stigende.
I LMU regi har Arbejdsmedicinsk klinik allerede fremsendt såvel til hospitalsledelsen som DNVprojektledelsen en skriftlig redegørelse for vores bekymringer.
Se venligst notatet ’DNV-kommentar’.
Anette Kærgaard, overlæge, souschef
Arbejdsmedicinsk klinik
Sekretariatet for TKHBN klyngen
Jeg synes, at det er svært at sige, hvor vi som sekretærer skal være i det kommende nye
hospital, for det kommer meget an på, om man vil bruge os til meget af skrivearbejdet i EPJ
(da vi er den billigste arbejdskraft i forhold til de andre faggrupper, som skal have skrevet i
pt.s journal), og hvilke andre arbejdsopgaver, vi har i forhold til dette. Her tænkes på div.
lister med fejl pga. registreringer osv.
Men jeg vil foreslå, at
•
•
•
•
at man har nogle sekretærer med i front i forhold til patientforløbene og specialet.
Fremtiden er mere ambulant tænkende, og det kræver flere arbejdsgange for en
sekretær fra indkaldelse af pt. til de har været igennem måske flere specialer/afdelinger
til afslutning
vi skal have skranke/receptionspladser
”stillearbejdspladser”
Kopierings-/skanningsarbejdspladser
Der beregnes ca. 3 m2 pr arbejdsplads, og i grundlaget går de heller ikke ind for
storrumskontorer, men kontormiljøer, hvor man er op til 4 personer, og det er også max, da
telefonsamtaler, personlig ”besøg” af andre faggrupper og lign. forstyrrer resten af gruppen.
Derudover kunne anbefales ”skrivestuer”, hvor man kan sidde på en etage for sig selv fra alle
forstyrrelser eller på hjemmearbejdspladser og lave skrivearbejde, registeringsfejl og lign.
Dette er muligt i dag, hvor vi har IT udstyr som mirsk, outlook osv.
Derudover skal der være skranke/receptionspladser samt pladser, hvor man kan skanne og
kopier/sende pr. IT journalkopi og lign. til pt., forsikringspladser og lign.
Det skal siges, at man ikke kan blande sekretærer fra fx kirurgisk og medicinsk og regne med,
at de kan tage over i overbelastede situationer. En sekretær er også specialeorienteret, og der
er mange arbejdsgange, som er anderledes i en medicinsk afdeling/speciale som fx
hjertemedicinsk i forhold til en anden afdeling/et andet speciale.
Jeg håber, at dette er uddybende nok.
Jeg har forsøgt at lave et udspil, men da jeg ikke kender antallet af sekretær i Ortopæd,
røntgen og arbejdsmedcinsk, så er det lidt svært, om jeg har ramt rigtigt.
130
Emne
Skranke/reception
Kontormiljøer a 3-4 pers.
i forbindelse med
specialet
Afdelingssekretær
Skanne/kopiering
Stillearbejdsplads
Nuværende
Ca 10
10 pladser
Ingen
Hjemmearbejdsplads
8 i Med. Afd
Programgrundlag
9
Ca 80 sekr.
Forslag til DNV
10, 1 til hvert speciale
10, 1 til hvert speciale
10
Min 15, gerne flere
Plads til 40 sekretær i
mindre kontormiljøer
15
Fysioterapi og Ergoterapi
TKHB-klyngen bliver den klynge der har det største indsatsområde for ergoterapi og fysioterapi
i DNV. Det er fra denne klynge de store folkesygdomsgrupper skal betjenes. Fokus vil være
patienternes rehabiliteringsmuligheder. Vurdering af funktionsevnen mhp. at kunne planlægge
og prædikere den indsats, der skal etableres for at patienten kan udvikle og støttes i at mestre
livet med fx kronisk sygdom.
Ergoterapeuter og fysioterapeuter forventes at være forankret i de kliniske afdelinger tæt på
patienterne og det tværfaglige team. I dag løser ca. 50-55 af afdelingens terapeuter opgaver i
de kliniske specialer, som er repræsenteret i TKHB-klyngen. Hvis terapeuterne skal fungere i
et fremtidigt tæt teambaseret arbejde på tværs af fag og tæt på patienterne er det derfor
nødvendigt, at der i de kliniske specialer skabes rum og muligheder for at terapeuterne kan
fungere optimalt til glæde for patienter og samarbejdet med afdelingernes stationære
sundhedspersonale.
Sammen med de øvrige sundhedsprofessioner er der en betydelig uddannelsesopgave som
skal indtænkes i TKHB-klyngen og i de kliniske specialer. Det forventes, at vi skal modtage op
til 15 ergoterapeut og fysioterapeutstuderende ad gangen. Uddannelsesfaciliteterne skal
stimulere den gode tilgang til principperne og perspektiverne bag interprofessionel læring og
dannelse.
De nære terapeutiske vurderings- og træningsfacilliter forventes forankret i de enkelte
sengeafsnit og ambulatorier, hvor det giver mening at tilknytte ergoterapi og fysioterapi. En
hensigtsmæssig indretning skal signalere, at patienternes rehabilitering starter ved
indlæggelsen. Desuden er den genereret af, at aktiv deltagelse og den enkeltes ansvar for eget
liv, er evident og helt afgørende for succes, når man skal have løst sine sundhedsproblemer.
I det omfang ergoterapeutisk køkkenvurdering eller –træning kan blive nødvendig for patienter
i TKHB-klyngen forventes dette at kunne varetages i neuroklyngens faciliteter.
I dag råder ergoterapi- og fysioterapiafdelingen over 3 træningssale. Aktuelt er disse
træningssale meget bookede, især i Holstebro. I fremtiden forventes træningssale placeret i
TKHB-klyngen. Et lokale til styrketræningsudstyr og træningskabiner forventes ligeledes
placeret her. Patienter fra andre klynger (fx familie, psykiatri og neuro) kan anvende disse
faciliteter ligesom disse også vil kunne anvendes til forskningsaktiviteter (se skema).
Da anvendelse af træningssale og styrketræningsudstyr undertiden kan være forbundet med
en del uro og støj er det hensigtsmæssigt at disse faciliteter placeres perifert i klyngen.
131
Relationer for ergoterapeuter og fysioterapeuter.
Ortopædkirurgi: er det speciale hvor ergoterapeuter og fysioterapeuter har flest opgaver i
forhold til såvel indlagte som ambulante patienter. Det er vigtigt at der er træningsfaciliteter i
umiddelbar tilknytning til sengeafdelingerne. I ortopædkirurgisk ambulatorium bør der
afsættes plads til 1-2 terapeutiske undersøgelsesrum. Intentionen er at udnytte fordelene for
patienterne og rationalet bag at have faggrupperne tæt på ambulatorieforløbene. Funktionerne
er startet og det vil effektivisere forløbene for patienterne.
Kardiologi: terapeuterne assisterer ved mobilisering og vurdering af indlagte patienter i HSA
og det er oplagt at udbygge samarbejde og sikre en indretning mod mere teambasering. Det
bør overvejes, hvor faciliteter til arbejdstestning placeres, således at det kan foregå i relation
til kompetent hjertemedicinsk personale.
Hjerterehabilitering som aktuelt er en stor terapeutisk opgave varetages i træningssale og
hvor styrketræningsudstyret er placeret. Lokale til patientundervisning kan sammentænkes
med øvrige kronikergrupper.
COLD: og andre lungemedicinske patientgrupper vil ofte have startet fysioterapeutisk
behandling i akutafdelingen og der er i dag opbygget et godt samarbejde til lungemedicinsk
afdeling. Indretningen af lungemedicinsk afdeling i DNV bør være kreativ og indtænke ideerne
om det aktive sygehus, idet tidlig mobilisering og aktivering er at foretrække frem for
passiviserende sengeleje.
Faciliteterne i COLD-ambulatoriet kan med fordel tilrettelægges med mulighed for et udbygget
tværfagligt teamsamarbejde, der også inkluderer telemedicinske løsninger mhp.
selvmonitorering.
Geriatri: funktionen er i dag utilstrækkelig og bør udbygges, dels som konsekvens af et
stigende antal ældre og dels i bestræbelserne på at optimere behandlingen af ældre
medicinske patienter. Opbygning af specialet og samling af de geriatriske teams vil give
mulighed for en mere sammenhængende funktion, der forhåbentligt kan kvalificere indsatsen
og reducere antallet af akutte indlæggelser.
Det er vigtigt at funktionen får gode vilkår i DNV.
Nefrologi, reumatologi, endokrinologi og arbejdsmedicin: er sporadiske indsatsområder
for ergoterapeuter og fysioterapeuter. I fremtiden bør særligt indsatsen overfor
nyremedicinske patienter udbygges og forbedres. Ergoterapi og fysioterapi er de seneste år
minimeret kraftigt indenfor reumatologien omend afdelingen af og til assisterer med vurdering
og mobilisering af akut indlagte rygpatienter i ASA og medicinske afdelinger.
Klyngefællesskab med arbejdsmedicinsk og ortopædkirurgisk afdeling har fine perspektiver. De
to specialer bør sammen med ergoterapi og fysioterapi kunne udbygge samarbejdet om
patientforløbene og kan give basis for fælles forskningsprojekter og udviklingsaktiviteter.
.
Lokale-funktionsskema ergoterapi og fysioterapi, TKHB-klyngen.
Emne
Ego/fys. træningssale
Nuværende Programgrundlag
3 sale 190 +
2x 100 m2
2 sale på henh 150 og
100 m2
Forslag til DNV
Træningssale forventes placeret i
denne klynge, men således at pt. fra
andre klynger kan anvende (ex.
neuroklynge og psykiatri).
Træningssale kan med fordel
placeres perifert, idet anvendelse
medfører en del støj og pt´erne
oftest er mobile.
132
Træningsområde med
trænings- apparatur
samt behandlings
kabiner
Undersøgelsesrum
Kontor og
skrivefaciliteter til ca
40-50 terapeuter
3 med ca 20
behandlingskabiner
5
1 træningsområde med
træningsudstyr og 10
tilstødende
behandlingskabiner i
alt ca 200 m2
6-7
undersøgelses/kontrol
og vurderingsrum
Placeres perifert sammen med
træningssale og evt noget
forskningsudstyr.
Placering i relation til specialerne
hvor terapeuter har
kontrol/ambulatorie/behandlingsrum.
Ex. 3 ortopædi, 1 lungemed, 1
hjertemed og 2 geriatri. Mulighed for
samdrift.
TKHB-klyngen er den klynge der
beskæftiger absolut flest terapeuter.
I dag 6
kontorområder
og deltagelse i
2
teamkontorer
8
Faciliteterne placeres i
specialer/teams og kan
dermed ikke angives
som et antal kontorer.
Etableres i samarbejde
med specialerne i
klyngen.
Studiefunktionerne placeres
kliniknært mhp. Interprofessionel
læring. Der vil være skønmæssigt 5
ergo/fys kliniske undervisere.
-
-
Forskningsfaciliteter
2 a ca 50 m2
Et rum på ca 100 m2
Patientundervisning,
lunge, hjerte,
alloplastik etc
2 lokaler på ca
50 og 80 m2
1-2 lokaler i klyngen
på ca 50 m2 med plads
til 20-25 personer
Hjælpemiddelenheden kan med
fordel placeres tæt på denne klynge
eller på en måde som giver en let og
ubesværet logistik.
Vi skal skabe plads til et meget
avanceret løbebånd, alm. Løbebånd
mhp. vurdering løbestil
(idrætsmedicin) samt måling af
muskel styrke. Vi har i dag en del
forskningsaktivitet, hvor bla måling
af muskelstyrke indgår.
En væsentlig men ofte overset
funktion som her kan anvendes
fælles i klyngen.
Uddannelsesfaciliteter
på op til 15 ergo/fys
stud. i sammenhæng
med udd. funktioner
til andre faggrupper
Hjælpemidler
NYREMEDICIN (Nefrologi)
Arbejdsområder
Det nefrologiske speciale ved HEV diagnosticerer og behandler patienter med akutte og
kroniske nyresygdomme, patienter med nyresygdom i forbindelse med andre sygdomme
(bindevæv, hjerte, lever, endokrinologisk m.m), patienter med svær blodtryksforhøjelse og
patienter med væske- og elektrolytforstyrrelser. Afdelingen varetager akut dialysebehandling,
kronisk dialysebehandling og plasmaferesebehandling ved HEV og varetager forberedelse til og
efterbehandling/kontrol af nyretransplanterede. Historisk har afsnittet tillige stor erfaring i
udredning og behandling af forstyrrelser i kalk-stofskiftet og osteoporosebehandling.
Afdelingen har omfattende forskningsaktivitet.
133
I specialet udføres dels medicinsk behandling, dels mere teknisk krævende behandlinger som
forskellige former for akut og kronisk hæmodialyse, peritonealdialyse og plasmaferese, der
kræver en sammenhængende organisation (se nedenfor). Der udføres også dialysebehandling
på andre afdelinger, f.eks. intensiv eller kardiologisk.
Patientforløb, generelt
Kendetegnende for nefrologi er det forhold, at mange patienter har meget lange (ofte
livsvarige) ”forløb” med mange års kontrol og behandling i Nyremedicinsk Dagafsnit,
efterfølgende dialysebehandling p.g.a. terminalt nyresvigt, evt. nyretransplantation og
efterfølgende ambulant kontrol. Stort set ingen pt. med fremskreden nyrefunktionspåvirkning
afsluttes helt fra afd. Korte, afsluttede forløb med udvikling af akut, dialysekrævende nyresvigt
og efterfølgende restitution forekommer ligeledes, men optager i forhold til kroniske patienter
relativ få ressourcer. Karakteristisk er også den høje forekomst af komorbiditet hos
nyresvigtspatienter (kardiologiske, maligne, endokrinologiske, hæmatologiske, ortopædiske
sygdomme). Nefrologiske afsnit skal derfor rumme en bred vifte af tilbud til meget forskellige
patienter, og der skal være let adgang til assistance fra andre specialer indenfor både medicin
og kirurgi.
Det nefrologiske netværk
Nefrologisk afdeling består af:
1.
2.
3.
4.
Nyremedicinsk Dagafsnit
Sengeafdeling (M3)
Hæmodialyseafdeling
Peritonealdialyse (der udføres og styres i Nyremedicinsk Dagafsnit)
De 4 enheder samarbejder i et netværk, der afspejler kompleksiteten af den nefrologiske
patient med dialysekrævende nyresvigt. Kroniske dialysepatienter kommer enten fra
Nyremedicinsk Dagafsnit (”elektive”) eller via en akut indgang via sengeafdeling eller ITA. Når
dialysebehandling er etableret foregår omfattende trafik mellem enhederne, f.eks. patienter
der skifter fra hæmodialyse til peritonealdialyse eller omvendt, patienter der transplanteres
eller patienter der indlægges med komplikationer fra enten hæmodialyseafdeling eller
Nyremedicinsk Dagafsnit. Netværket illustrerer, at nefrologiens enheder bør være i tæt fysisk
kontakt af hensyn til patient- og personalemobilitet, fleksibilitet og optimering af patientforløb.
Samtidig bør nefrologien placeres ”centralt” i hospitalet/klyngen, særligt i det medicinske
område (se nedenfor), så der er let adgang fra sengeafsnit til f.eks. hæmodialyseafdeling eller
peritonealdialyse i Nyremedicinsk Dagafsnit. Ideelt set bør f.eks. hæmodialysen placeres med
en let adgang udefra (den elektive indgang for rutinemæssig, ambulant dialysebehandling) og
en mere centralt placeret indgang for patienter, der er indlagt med tungere sygdom.
134
Elektiv indgang
Nyremedicinsk Dagafsnit
Nefrologisk sengeafsnit
Akut indgang
Peritonealdialyse
(Nyremed.dagafsn.)
Hæmodialyseafdeling
Transplantation
ITA
Andre specialer
Ortopæd
Hæmatologi
Kardiologi
Urologi
m.fl
Samarbejde med øvrige specialer
Nefrologien har tætte samarbejdsrelationer til mange specialer, dels p.g.a. forekomsten af
sekundær nyresygdom inden for andre specialer, dels p.g.a høj komplikationsfrekvens hos
etablerede dialysepatienter. Tyngden af samarbejdsrelationer ligger i samtlige medicinske
subspecialer og nedenfor er nævnt nogle vigtige relationer. P.g.a det omfattende engagement i
tilgrænsende specialer vurderes en placering af nefrologien centralt i det medicinske område
som optimal.
Det medicinske område
1. Endokrinologi
Udvikling af nyresygdom hos mange diabetikere (ca. x % af kroniske dialysept. har
diabetes). Fællesproblemer med diabetesbehandling, fodsår, rådgivning etc.
2. Kardiologi
Udvikling af hjertesygdom (iskæmiske, rytmeforstyrrelser, klapsygdomme) hos mange
dialysepatienter (ca. 40-50 % af dødeligheden hos dialysept. skyldes kardiovaskulær
sygdom)
Kardiologisk udredning af patienter med nyresygdom før transplantation
Udvikling af nyresygdom/dialysebehov hos patienter med sværere hjertesygdom, f.eks.
hjertesvigt
Dialysebehandling/nyresvigt efter hjerte, og aneurismekirurgi (klap- og CABG
operationer)
3. Lungemedicin
Diagnostik af patienter med vaskulitis i lungerne (Wegeners granulomatose etc.)
Malignitetsudredning hos mange pt., herunder nyretransplanterede
Behandling af sarcoidose med nyresvigt
Behandling af nyresvigt hos svært lungesyge (særligt KOL)
135
Diagnostik/behandling af patienter med svær pneumoni og nyresvigt
4. Gastroenterologi
Høj forekomst af anæmi hos pt. med nyresvigt, stort endoskopibehov
Udredning af tarmkomplikationer hos dialysept.
Nyresvigt behandling af pt. med kronisk inflammatorisk tarmsygdom
5. Hæmatologi
Behandling af nyresvigt ved myelomatose (HCO dialyse) og andre hæmatologiske
sygdomme
Lymfomudredning hos dialysept./nyretransplanterede
6. Rheumatologi
Behandling af nyreproblemer hos pt. med bindevævssygdomme, f.eks. lupus, leddegigt
m.m., dels som følge af grundsygdom, dels som følge af medicinsk behandling
Høj forekomst af bevægeapparatsproblemer hos dialysepatienter og transplanterede.
7. Infektionsmedicin
Udvikling af nyresvigt i forbindelse med behandling af vanskelige infektioner
Forekomst af særligt komplicerede infektioner hos dialysepatienter.
Det kirurgiske område
8. Ortopædkirurgi
Behandling af akutte, iskæmiske ekstremitetskomplikationer hos dialysept.,
sårproblemer
Diagnostik og beh. af ortopædiske problemstillinger hos dialysept.
Behandling af nyresvigt hos ortopædiske pt. (ofte infektioner, toksiske
beh.komplikationer)
9. Abdominalkirurgi
Behandling af akut nyresvigt efter tarmkirurgi
Behandling/rådgivning ved væske-elektrolytforstyrrelser ved stomier
Behandling af akutte gastrointestinale blødninger hos dialysepatienter
10. Urologi
Behandling af patienter med afløbsproblemer og nyresvigt, akut og kronisk
Anlæggelse af A-V-fistler til hæmodialysept., anlæggelse af peritonealdialysekath.
(dedikerede speciallæger)
Andre specialer
11. Anæstesiologi
Nefrologisk bistand hos samtlige patienter med akut dialysebehov på ITA, størstedelen
overgår til nefrologien som stamafdeling i en periode. Der udføres ca. 4-500 dialyser
årligt på ITA i HEV.
12. Radiologi
Stort forbrug af billeddiagnostik
Samarbejde om nyrebiopsi (dedikerede speciallæger)
13. Patologi
Præparation og beskrivelse af nyrebiopsi foregår på Universitetshospital.
Nuværende Fysiske rammer
Dialyseafdelingen
136
Apparat-rum
Depot/rent skyllerum
Depot på etagen over
Depot-koncentrat/filtre i kælder
Depot,rengøring,medicin,affald
Gang incl 2 sengeparkering
Gang incl. 2 sengeparkering
Gang incl. 1 Sengeparkering
Kontor
Kontor
Køkken
Mødelokale
Omklædningsrum, patienter
Personalerum
Samtalerum /undersøgelse
Sengestuer - i alt 7 pladser
Sengestuer - i alt 15 pladser
Sengestuer - i alt 13 pladser
Skyllerum urent
Dialyseværksted
Toiletter
Toiletter
Toiletter
Vandanlæg incl. Koncentrat
Venterum
I alt m2 / antal rum
16,50
7,50
19,60
40,00
59,90
150,90
99,90
83,70
12,40
73,40
33,30
17,60
15,00
43,30
12,20
117,60
223,80
250,60
9,90
32,00
12,00
8,70
20,00
85,00
46,00
1490,80
2
1
1
1
6
1
1
1
1
4
1
1
1
1
1
2
5
5
1
1
3
2
4
1
1
49
Dialyseafdeling, nyrenoveret 2008 med mulighed for 35 dialysepladser. Aktuelt 1490 m2, sv.t.
21.3 m2/dialyseplads. Der dialyseres aktuelt ca. 110 patienter på kronisk basis, heraf 6-8 i
hjemmehæmodialyse. Der er i Cowi-fremskrivningen regnet med 37 pladser, og i
Programgrundlaget for Gødstrupbyggeriet regnes med 23 m2/dialyseplads, altså nogenlunde
samme arealbestykning som i det nuværende, men med en lille stigning i antal pladser og
arealet/plads. Dette skønnes passende. Man forventer en lille stigning i antallet af kroniske
dialysepatienter i de kommende år, men væksthastigheden er aftaget betydeligt i de seneste
år. Til gengæld vil flere og flere patienter have behov for /forvente mere dialysetid, idet et
stigende antal patienter oplæres i ”selfcare”, hvilket oftest omsættes i flere behandlinger.
Afdelingen er tidssvarende med varierende størrelse af sengestuer (1-7 pladser/stue), der
tilgodeser dels behovet for samtidig overvågning og behandling af flere patienter ad gangen,
dels mulighed for dialyse på enestue eller 2-sengsstue.
Med de nedennævnte ønsker, skønnes det nogenlunde realistisk med det foreslåede
areal i programgrundlaget.
I forhold til eksisterende faciliteter savnes/ønskes:
•
•
•
•
•
Mere centralt placeret dialyseværksted
Dublering af urent skyllerum
Opgradering af kontorfaciliteter (uddannelse, møder, patientsamtaler)
Forbedring af depotmuligheder og opbevaring af dialysemaskiner
Faciliteter på andre afdelinger (intensiv, akut og hjerteafdeling……)
137
Nyremedicinsk Dagafsnit
NYREMEDICINSK DAGAFSNIT
Rum
m2
Arkiv
Depot, medicin, rengøring, affald
Fælles personalerum med Diab amb
Fælles reception med diab amb.
Fælles venterum med diab amb
Gang
P-dialyse
kontor/Sekretariat
Skyllerum
Stue, ambulatorierum
Sygeplejekontor
Toiletter
I alt
antal
16,30
24,40
35,90
38,30
64,20
141,80
35,90
34,80
15,80
105,00
20,40
18,00
1
2
1
1
1
1
2
1
1
6
1
3
550,80
21
Det nuværende areal er nyrenoveret og der er fællesfaciliteter med endokrinologisk amb. i.f.t.
personalerum, reception og venterum. Disse faciliteter skønnes tidssvarende og sufficiente. Det
eksisterende areal udnyttes fuldtud, men skønnes overordnet tidssvarende. Yderligere stigning i
aktiviteten vil kræve mere plads, d.v.s. flere undersøgelsesrum, etablering af yderligere mindst 1
depot, etablering af 2-3 kontorarbejdspladser og køkkenfaciliteter. Der ønskes lidt større
undersøgelses- og konsultationsrum, hvilket forventes inden for rammerne af standarderne i det nye
byggeri.
Der er i programgrundlaget for Gødstrupbyggeriet afsat 887 m2 til det ambulante, nefrologiske
område, hvilket indebærer en udvidelse af arealet.
Aktuelt rådes over 6 us rum og 2 specialrum, og i programgrundlaget er forudsat i alt 12 rum,
altså en udvidelse af eksisterende rammer, som umiddelbart vurderes som rimelig under
forudsætning af, at støtte- og birumsfaciliteter kan forbedres inden for rammerne af det
foreslåede areal.
Der forventes en betydelig vækst i den ambulante aktivitet jv.f. de overordnede forudsætninger på
det medicinske område samt konkrete erfaringer indenfor specialet de senere år. Således er
ambulatoriet i højere grad et daghospital med deraf følgende øget rumbehov og f.eks.
køkkenfaciliteter til patienter.
Nefrologisk sengeafdeling (nuværende M3)
Den nuværende nefrologiske sengeafdeling M3 omfatter 20 sengepladser, fordelt på 4 et-sengsstuer
og 4 4-sengsstuer. Firesengsstuerne skønnes utidssvarende p.g.a. patienternes stigende plejebehov,
informationsbehov og behov for afskærmning og ro. Aktuelt skønnes, at ca. 14 senge ville kunne
løse behovet, hvis afsnittet udelukkende betjener nefrologiske patienter. Således anvendes en
del af sengemassen i M3 på brede, intern medicinske patienter og endokrinologiske patienter.
Udover sengeantallet må påregnes et behov for mindst et rum til poseskift for
peritonealdialysepatienter.
138
Det må påregnes, at de fremtidigt indlagte patienter indenfor nefrologien vil være de sværest
stigmatiserede patienter med stort hjælpebehov. Ideelt bør alle stuer derfor være enestuer med
relevante løfteanordninger etc. Der bør være let adgang fra sengeafdelingen til dialyseafdelingen.
Forskning
Medicinsk Forskningsafsnit ved Regionshospitalet Holstebro har rod i Nefrologisk afdeling, og er i det
væsentlige drevet af læger fra det nefrologiske område. Forskningsafsnittet forventes at opnå status som
universitetsklinik og er årligt rammen om adskillige Ph.d-afhandlinger.
Arealet omfatter sammenlagt ca. 350 m2 fordelt på 3 større laboratorierum, 3 kliniske undersøgelsesrum,
fryserum, apparaturrum, personalerum og personaleomklædning og 5 kontorrum. Faciliteten er i to etager.
Afsnittet skønnes i dag nogenlunde tidssvarende, men baseret på mange års drift og udvidelse af
aktiviteterne, ønskes større personalerum til tidssvarende niveau, bedre kontorfaciliteter for
bioanalytikerne, separate toiletter og større kliniske undersøgelsesrum. Desuden ønskes hele faciliteten i et
plan og forbedringer i laboratoriearealet. I programgrundlaget er anført 143 m2 til forskning for hele
abdominalklyngen, hvilket naturligvis er helt insufficient i forhold til ovenstående. Forventningen i relation
til kravene til fremtidig forskning , HEV’s forskningsstrategi og nødvendige forbedringer vil kræve en
udvidelse af det eksisterende areal til mindst 450-500 m2 alene til nefrologisk-medicinsk forskning.
Reumatologi
Hvordan ser I Reumatologien i DNV
Reumatologien har snitflader til Medicinsk afdeling
Hvordan er patientforløbene
Hovedsagelig ambulante forløb hvor der foregår
o Udredning
o Diagnosticering
o Behandling
o Patientskoler
Ved behov for sengekapacitet kan patienten indlægges i en intern
medicinsk seng eller i en geriatrisk seng (4 ordinære senge )
Hvilke samarbejdsrelationer har Reumatologien
o Sengeafsnit med intern medicin/geriatri
o Nefrologi
o Endokrinologi
o Lungemedicin
o Kardiologi
o Røntgen
o Laboratoriet
o Ortopæd kir.
o Onkologi
o Fysioterapeuter (intern/ekstern)
o Ergoterapeuter (intern/ekstern)
o Socialrådgiver (intern)
o Praktiserende læge
o Hjemmeplejen
139
o
o
Hospitalsapoteket
Patientforeninger
Behov for antal rum
Afhænger af antal læger/sygeplejersker/sekr./fysioterapeuter/ergoterapeuter/socialrådgivere
der er tilknyttet den ambulante/sengeafsnits funktion
8
6
6
2
2
1
1
1
1
1
1
lægekontorer/konsultationsrum/ultralyd/injections-rum
sygeplejerske rum
dagpladser ( evt. i fælles med andre amb. )
rum til touchscren skærme
sekr. rum
rum til udd. faciliteter ( evt. fælles med andre amb.)
Konferencerum ( evt. fælles med andre amb.)
Venterum ( evt. fælles med andre amb.)
Medicinrum ( evt. fælles med andre amb.)
Personalerum
Patientskolerum
Den endelige placering af reumatologi i region Midtjylland er endnu ikke på plads.
Pladsbehovet i DNV afhænger derfor af hvorledes udviklingen går.
Emne
Us.rum/kontor/ul./inj.
Sygeplejerske rum
Dagpladser
Specialus. rum
Nuværende
4
4
4
Ordinære senge
Historisk:
Us.rum/kontor/inj.
0
Programgrundlag
4
Forslag til DNV
8
6
6 (evt. fælles)
1
0
0
9
Kardiologi
Den kardiologiske patient i den fælles akutte modtagelse:
Der er solid dokumentation for at den akutte kardiologiske pt skal modtages i et regi af læger
og sygeplejersker med specialkompetencer indenfor kardiologi. Det har både nationalt og
internationalt medført etablering af særskilt visiteret akut modtagelse for den akutte hjertept.
I HEV er den akutte hjertept i en årrække blevet modtaget direkte i kardiologisk afdeling, hhv.
Holstebro og Herning, og siden sommeren 2009 samlet i Herning.
En arbejdsgruppe nedsat af Dansk Kardiologisk Selskab har i foråret 2011 i holdningspapiret
”Modtagelse og indlæggelse af akutte patienter med mistænkt hjertesygdom i Den fælles
akutte modtagelse FAM og på Hjerteafdeling” anbefalet at man i arbejdet med den fælles
140
akutte modtagelse fortsat tager højde for at der i den akutte modtagefunktion af uafklarede
pt. med obs. for hjertesygdom, er behov for særlige kardiologiske kompetencer.
Endvidere anbefaler Dansk Cardiologisk Selskab og Dansk Selskab for Akut Medicin i deres
holdningpapir fra 2011, vedr. modtagelse og indlæggelse af akutte patienter med mistænkt
hjertesygdom i Fælles Akut Modtagelse (FAM) og på Hjerteafdeling følgende:
Hjerteafdelingen i HEV (HSA) modtager årligt omkring 4300 visiterede akutte hjertept,
indenfor kategorierne AKS, arrytmi, akut hjertesvigt, lipotymi med formodet kardiel genese og
kredsløbsustabil lungeemboli. En del af disse pt udskrives indenfor 24 timer idet
observationsdiagnosen (f.eks. obs AKS) er afkræftet eller fordi tilstanden ikke kræver
indlæggelse.
En række pt. som visiteres til akut indlæggelse er præhospitalt vurderet/triageret/visiteret
telemedicinsk. Det er svært at forestille sig andet end at telemedicin fremadrettet vil spille en
endnu større rolle end nu (hjertemarkører til brug i ambulance er under afprøvning), dvs.
endnu flere pt. har en kvalificeret diagnose før ankomst til sygehuset.
Man kan i en fremtidig FAM forestille sig at snitfladen mellem en hjerteafdeling og en FAM er
defineret dels ved forventet indlæggelsestid dels ved om tilstanden er afklaret som en primær
hjertemæssig problemstilling, dels ved om tilstanden kræver kardiologiske specialkompetencer
(intensiv obs af kredsløbsparametre og arrytmi, infusion af hjertespecifikke droger:
antiarrytmika, NTG, pressorstoffer, diuretika) og dels ved om tilstanden kræver tværfaglig
udredning /anæstesiologisk bistand.
Eksempler:
Modtagelse i FAM (jvnf. ovenstående af team med kardiologiske
specialkompetencer):
•
•
•
Pt med uafklarede brystsmerter uden EKG dynamik som modtages og afklares i FAM.
Viser det sig at der er forhøjede hjertemarkører (NSTEMI) eller EKG-dynamik (UAP)
flyttes pt. til hjerteafd. Hvis ikke den kardielle obs diagnose kan verificeres udskrives
pt. direkte fra FAM.
Pt. med lipotymi. Konstateres en tilgrundliggende arrytmi overflyttes til hjerteafd.
Mistanke om lungeemboli eller thorakalt aorta-aneurysme. Skal akut tværfagligt
udredes og stabiliseres, forventeligt med inddragelse af anæstesiologisk afd.
•
Modtagelse i hjerteafd (er således triageret mv. og går direkte
igennem FAM og til hjerteafd.):
•
•
•
Pt med verificerede kardielt betingede brystsmerter. Skal stabiliseres og observeres og
formentlig udredes yderligere og forventes at være indlagt >24 timer.
Pt. med lipotymi og pacemaker.
Pt. med VT.
I den nuværende kardiologiske modtagefunktion er der 8 dedikerede modtagestuer. Pt. er på
modtagestuen i selve modtagesituationen (få timer) og flyttes derefter ud i afd. I Holstebro er
der 3 monitorerede stuer beliggende på intensiv, som bruges bla. til pt. med obs. for noget
kardielt/monitoreringsbehov.
Et antal pt. visiteres nu til ASA RHE/med.afd. RHL pga. f.eks. brystsmerter og dyspnoe som i
visitationen er skønnet ikke at være kardielt betinget. Man kan forestille sig at disse pt. i en
FAM i højere grad vil visiteres til monitorerede obs. senge.
I FAM vil det være hensigtsmæssigt at samle al obs. for noget kardielt i én sektion, dvs. der er
skønsmæssigt brug for 16 scops-overvågede kardiologiske modtagepladser.
Kardiologiens fysiske placering i DNV:
I forhold til det rent indretningsmæssige og kardiologiens placering i DNV bør man tage
følgende forhold i betragtning:
141
•
•
•
•
•
•
Kardiologi er et akut speciale med indimellem hastende behov for særlige speciallæge
kompetencer både i den akutte modtageenhed og på sengeafdelingen. Der vil i vagt
tiden ikke kunne forventes mere end 1 kardiolog på vagt ad gangen, og rent geografisk
skal sengeafdelingen derfor ligge i nærheden af FAM.
Som anført ovenfor er der behov for særlige kardiologiske kompetencer både for læger
og sygeplejersker ifm. modtagelse, diagnostik og behandling af den akutte
hjertepatient. Flowet af akutte patienter er meget vekslende, både hen over dagen,
men også meget svingende fra dag til dag. Tilsvarende er der meget forskellige behov
for supplerende diagnostik og behandling, ekkokardiografi, HjerteCT, KAG,
Pacemakerimplantation osv. Dvs. der er stort behov for at personalet har brede
kardiologiske kompetencer og kan ”rykke rundt” imellem de forskellige funktioner, alt
efter hvor der er behov. Det betyder også at de forskellige enheder hvor personalet
arbejder, FAM, hjerteafdeling, kardiologisk laboratorium, kardiologisk ambulatorium og
dagafsnit skal ligge i umiddelbar nærhed/forlængelse af hinanden.
Den kardiologiske patient skal langt overvejende bruge diagnostiske og
behandlingsmæssige faciliteter indenfor det kardiologiske område, og mhp at tilstræbe
både få overgange og sikre patientforløb har patienten tilsvarende behov for at de
kardiologiske enheder ligger i umiddelbar tilknytning til hinanden.
Der vil formentlig på sigt være behov for at udbygge den kardiologiske
laboratoriefunktion med mulighed for (akut)PCI. Pt. går så direkte igennem FAM og til
kardiologisk laboratorium. Det kræver særlig speciallæge back-up og gode muligheder
for tilkald af ekstra personale, incl. anæstesiologisk ekspertise. Kardiologisk
laboratorium bør derfor være beliggende tæt på kardiologisk sengeafdeling og FAM.
HjerteCT er en undersøgelsesmodalitet som forventes anvendt i stigende grad, også i
den akutte fase. HjerteCT-scanneren er en CT-scanner med særligt programmel mv. til
hjertescanninger. Scanneren bruges også til konventionelle CT-scanninger. Der er et
stort samarbejde mellem HjerteCT og kard.lab. Man bør derfor placere HjerteCTscanneren i tæt relation til/som en del af kard.lab. og tæt på FAM og kardiologisk
sengeafdeling.
Ekkokardiografi er blevet en rutineundersøgelse og bruges tiltagende i den akutte fase.
Der skal derfor i FAM være rum i tæt relation til de kardiologiske senge med mulighed
for ekkokardiografi (kræver mørklægning, ekkoleje osv.).
Patientforløb i DNV:
(udover det som er beskrevet ovenfor)
De specialer i DNV, som vi deler pt. med er følgende, i prioriteret rækkefølge:
Akutafd., intensiv/anæstesiologi, radiologi (HjerteCT), nuklearmedicin, nefrologi, geriatri,
endokrinologi, gastroenterologi, lungemedicin.
Rum med kardiologiske patienter
Emne
Modtagestuer – under
forudsætning af vi får
PCI i DNV.
Modtagelse af
diagnosticerede
kardiologiske ptt og
Semiintensiv +
stationær senge
Nuværende Programgrundlag
Forslag til DNV
8 Rhe
16, integreret i
FAM
30 Rhe+ 3
i Rhl.
29 senge
29
142
Dagafsnit/akutamb
Ambulatorium
Kard.lab, kath.
Obs.
1
14
2
1
2
10
2?
1?
HjerteCT
1
integreret i
Kard.lab,
hvor pt
gøres klar
inden de
går i Rgt.
-
EECP behandling,
2
være i
forskningsenheden?
Forskning. Er tænkt
2
ind i CFU?
Konf. rum incl.
1
Videokonf.
(mørklægning)
Uddannelsesfaciliteter
Kan ikke deles med
hele klyngen.
-
-
3
14
2-3 kath rum.
1 Obs rum, plads
til 8 patienter.
1 som skal
varetage et flow
på 12+? patienter
på en dag.
Forventes som
akut aktivitet i
DNV. Kan deles
med KAG OBS
rummet.
2.
Behandlingsrum
og venterum
2
1
2 deles evt. med
nefrologien /
”naboen”
Nærhedsprincippet
er vigtigt.
143
Kardiologiske patientforløb, DNV
Udarbejdet ud fra visionen for DNV og Dansk Cardiologisk Selskabs anbefalinger ifm modtagelse af
akutte kardiologiske patienter i de nye akut modtagelser under forudsætning af, at vi skal lave PCI i DNV.
DPE / Telemedicin / 112
Lægelig Triagering og visitation.
Kardiologisk
FAM – 16 senge
Atypiske brystsmerter,
uafklarede kardio. ptt.
Skejby.
Primær
PCI.
Alle STEMI
Patienter
Hjerte
opererede
Kardiologisk
Semiintensivt og stationært afsnit.
Pt. som har en primær kardiologisk problemstilling
F.eks. AKS, Blok, VT.
Kard. Lab
KAG, PPCI, CT, Pace
50 % af procedurerne er på indlagte
Hjerteamb.
De fleste indlagte får lavet
EKKO og mange TEE.
Mange har ambulante forløb.
Hjerte
rehab.
Rum vurderes
af Fys.
Udskr.
til e.l./
andet
speciale
Akut ambulatorium
og dagafsnit.
Specialist behandling som
Ikke kræver indlæggelse.
(Subakutte / DC-konv forløb)
Udskr.
til primær / e.l.
Gælder for alle
enheder.
144
Kardiologiske visitationsretningslinjer for pt. som visiteres af visitationsenheden eller
præhospitalt via DPE eller telemedicinsk:
Direkte
kard afd
Patienter med brystsmerter
AKS-ptt. med STEMI visiteres direkte til Skejby
Obs. AKS-ptt. fra hjemmet (ikke allerede indl. pt)
-EKG forandringer og/eller markørforhøjelse (UAP/non-STEMI)
-Ingen EKG forandringer, brystsmerter
Ingen ekg-forandringer, mistanke om lungeemboli eller thorakal
aortadissektion med hæmodynamisk påvirkning
Patienter med synkope
Med tachy-/bradykardi eller arrytmi
Med pacemaker
Øvrige synkope-ptt
Patienter med arrytmi
Symptomgivende arrytmi
Nyopstået (<48 timer) primær AFLI
Symptomgivende, hæmodynamisk ustabil paroksystisk AFLI
Hæmodynamisk ustabil bradyarrytmi
Ventrikulær takykardi
Øvrige arrytmi-ptt, herunder kronisk AFLI.
Patienter med dyspnø og stabilt kredsløb
Mistanke om nyopstået højre- eller venstresidig
hjerteinsufficiens
-Velkarakteriseret, kronisk hjerteinsufficiens
Mistanke om højre- eller venstresidig hjerteinsufficiens og ustabil
hæmodynamik
Klapopererede og CABG-ptt.
Tilbageflytning fra Skejby efter primær PCI for STEMI.
Kardiologisk
FAM
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
Ustabil hæmodynamik, (hvis 1 af nedenstående)
Sys BT under 90
P under 50 eller over 120
Resp frekvens over 30
Saturation under 95
145
Ortopædkirurgi
Patientforløbsbeskrivelser
Vores patientforløb er beskrevet i detaljer på E-dok for de største grupper, og der henvises
derfor til dem. Generelt er ortopædkirurgien meget afhængig af et tæt samarbejde med andre
specialer for enkelte store patientgrupper. Det drejer sig primært om ældre med hoftenær
fraktur og amputationspatienter pga. af co-morbiditet. Det gælder også det samarbejde der
finder sted omkring de multitraumatiserede patienter med læsioner af flere organsystemer,
men denne gruppe vil I stigende grad blive behandlet på traumecenter I Århus og derfor fylde
mindre I HEV.
I behandlingen af almen traumatologi er ortopædkirurgien ikke afhængig af andre specialer,
men har et tæt samarbejde med akutafdelingen.
Hele den elektive ortopædkirurgi kører i høj grad uafhængig af andre specialer, og
klyngedannelses ses ikke som en fordel for denne del af specialet. Højt specialiserede
teamdannelser i eks. alloplastikkirurgi sikrer super fast track forløb med meget lave
komplikationsrater. Klyngedannelsen med deling af senge med andre specialer og
sammenblanding af akutte og elektive patienter tilgodeser ikke denne arbejdsform, hvorfor
man må forvente problemer med at opretholde omkostningseffektive elektive
ortopædkirurgiske patientforløb med høj risiko for faldende produktion og kvalitet.
Behov for ortopædkirurgiske senge
Der forventes ikke inden for de kommende år yderligere væsentlige omlægninger fra stationær
til ambulant aktivitet, og der er allerede sket en betydelig reduktion i indlæggelsestiden for alle
ortopædkirurgiske patientkategorier. Eksempelvis er indlæggelsestiden på hofte-knæ
alloplastik nu under 3 dage, og er i forhold til DK og resten af verden meget kort. Muligheden
for yderligere reduktion er derfor meget begrænset. Samtidig vil vi se et jævnt stigende antal
ældre som vil medføre et øget pres på aktiviteterne både i forhold til elektive aktiviteter med
alloplastikkirurgi og i forhold til de akutte aktiviteter med osteoporosefrakturer, der vil
kompensere for den gevinst, der ville kunne være ved yderligere forkortning af
indlæggelsestiderne.
Behovet for ortopædkirurgiske senge skønnes derfor svarende til det sengetal vi har
nu incl. tilhørende rum. Det er 36 senge (akutte+elektive) i Holstebro + ca 10
akutsenge I Herning.
Det vil i fremtiden fordele sig på 25-30 senge til akutte patienter incl. amputationer og
hoftebrud og 15-20 senge til elektiv ortopædkirurgi.
Der vil være behov for genoptræningsfaciliteter til eks. gangtræning i sengeafsnittet.
Operationsstuer
Jævnfør ovennævnte vil der kun i begrænset omfang ske yderligere omlægning af stationær til
ambulant kirurgi, men man kan med fordel lave operationsstuer, der kan bruges til begge
former for aktiviteter. Ortopædkirurgien vil fremover have behov for 3 elektive flowstuer til
alloplastikkirurgi, 1 stationær stue til akutkirurgi (gerne med flow) og 4 dagkirurgiske
operationsstuer. Alle stuer elektive/akutte/dagkirurgiske skal have en størrelse, der muliggør
arbejde med røntgen gennemlysning.
Status og behov i ortopædkirurgien
Emne
Elektive + akutte senge
Stationær akutstue
Elek. Flowstuer
Nuværende
46
Programgrundlag
45
Forslag til DNV
25 – 30 akutte senge
15 – 20 elektive senge
1
3
146
Dagkir. stuer
Ambulatorierum
Special us. rum
Nuværende ambulatorium:
Undersøgelsesrum
Sårrum
Gipserum
Samtalerum/info
Skyllerum
Fysioterapeutrum
Ergoterapeutrum
Depot-/med.rum
Undervisning/patient
Venteareal
Reception
Personalerum/pauser
Handicapwc/puslebord
Toiletter
Sekretær/adm.pladser
Læger/adm.pladser
15
4
4
15
(4)
16
3
3
6
1
1
1
2
25 personer
45 personer
1
1
1-2
30
30
Geriatri
Geriatrien er det brede medicinske speciale, hvor komponenter af alle øvrige intern medicinske
subspecialer hele tiden er i spil og skal gå op i en højere enhed.
Herudover krydses også ofte grænser til helt andre specialer - hyppigst både kirurgi, ortopæd
kirurgi, gerontopsykiatri og neurologi.
At alt dette er tilfældet ligger i defineringen af den geriatriske patient, som er den
multimorbide ældre patient med funktionsnedsættelse.
Grundet sammensætningen af befolkningens alderspyramide vil de ældre fylde mere og mere i
befolkningen i de næste åringer (se også DNV programgrundlag) – og vil alene derfor, men
tillige også fordi det er den skrøbeligste del af befolkningen, fylde mere og mere i
hospitalsregi.
Multimorbiditeten gør, at det er en pleje- og behandlingstung gruppe og dermed også en
udgiftstung gruppe.
En stor gevinst for såvel patienterne, sygehuskapaciteten som sundhedsøkonomien vil derfor
være smidigst, hurtigst og skånsomst muligt at få disse patienter gennem en hospitalskontakt.
For optimalt at udføre dette kræves geriatrisk speciallæge kontakt helt fra sygehuskontaktens
start. Dette er ikke aktuelt tilfældet.
Geriatriske patienter er skrøbelige patienter med ofte helt egne symptombilleder, hvor tidlig og
sufficient indgriben diagnostisk og behandlingsmæssigt er essentiel for et optimalt forløb set
fra alle parters side.
Hvis ældrebyrden i hospitalssammenhæng skal kunne takles i fremtiden under hensynstagen
til effektivitet i behandlingen, patienten i centrum, personalekapaciteten og ressourceforbrug
bør geriateren og tilknyttet personale være med helt fremme i akutmodtagelsen, når patienten
entrerer hospitalet.
147
Herudover bør geriatrien mere integreres i andre specialer (primært ortopædkirurgien) for at
dække den geriatriske patients behov her.
Set fra en geriatrisk vinkel hører hele intern medicinen sammen som et hele, og det er derfor
yderst betænkeligt, at man i tanken bag klyngebegrebet har ønsket at udskille enkelte
medicinske subspecialer til ikke-medicinske klynger.
Såvel nefrologien og ikke mindst gastroenterologien, med hvilken geriatrien har et stort
samarbejde bør ligge i den store intern medicinske klynge. Herudover forundrer og bekymrer
det, at infektionsmedicinen ikke kan findes i nogen af klyngerne.
Udover de rent fagspecifikke specialer nævnt ovenfor, har geriatrien en stor berøringsflade
med rtg., laboratorium og ikke mindst fys- og ergoterapien.
Specialet har qua multimorbiditeten hos patienterne et stort forbrug af hjælpemidler, hvorfor
patienterne også rent overordnet fysisk fylder en del og har store og krævende behov ifm pleje
og plads.
Nuværende
Aktuelt er der 10 geriatriske senge integreret i medicinsk afd. i Herning. De passes væsentligst
af specialtrænet geriatrisk plejepersonale, og diagnostisk og behandling foregår hovedsageligt
ved geriatrisk speciallæges mellemkomst. Der er ingen geriatriske senge i Holstebro.
Da der aktuelt kun er 1 geriater i DNV, vil der i sagens natur være mange geriatriske
patienter, som ikke opnår ovennævnte behandlingskonstellation, men i stedet placeres og
behandles i andre intern medicinske (speciale)senge, hvor andre specialepersonaler og –læger
står for diagnostik og behandling. Det er aktuelt en ikke uvæsentlig del af geriatriens
patientmasse (har ikke eksakte procentsatser, men vil vurdere, at det drejer sig om min.
50%).
Et antal geriatriske patienter når aldrig til medicinsk afdeling, idet de udskrives allerede fra
akutafdelingen med akutlægers mellemkomst…. Heller ikke her er der geriater involveret (har
ej heller en eksakt procentsats).
For aktuelt at imødekomme behovet for mere forgrenet geriatri benyttes det geriatriske team
som fremskudt bastion til geriatrisk problemløsning hos særligt komplekse patienter såvel i
geriatriske men hyppigst i ikke-geriatriske senge.
Udover sengepladser er der 1 ugentlig dag i medicinsk dagafsnit, hvor der ved geriater eller
læge i geriatrisk hoveduddannelse følges op på udskrevne patienter fra såvel medicinsk
afdeling som akutafd. Herudover kommer en lille gruppe patienter til geriatrisk udredning
direkte fra egen læge. Denne gruppe er dog aktuelt lille…dette er bevidst, idet der ikke er
geriatrisk kapacitet til større indtag den vej. Ved mere geriaterkapacitet og bred udmelding til
praktiserende læger om muligheden, vil denne gruppe af patienter kunne øges væsentligt i
størrelse og formentlig derved hindre nogle indlæggelser.
Grundet nuværende personale mængde i geriatrien, er det ikke muligt at udføre udkørende
geriatri – dvs. ”hospital i hjemmet” - om end ekspertisen er tilstede.
Det er aktuelt bevidst fravalgt at bruge ressourcer på såkaldt følge-hjem funktion andet end i
helt specielle og sjældne tilfælde. Dette fordi vi i aktuelle bemandingssituation finder, at
arbejdsindsats lagt på indlagte patienter giver forholdsvis større udkomne end udkomme ved
følge-hjem funktionen set over en bred kam. Geriatrisk følge-hjem funktion og opfølgning
hører dog med i en optimal geriatrisk helhedsbehandling.
148
Ej heller er det for nuværende muligt at tilgodese geriatriske patienter i ikke medicinske
specialer (her tænkes primært på ortopædkirurgien). Det er velkendt fra andre sygehusblokke
såvel i Danmark som i udlandet, at velfungerende ortogeriatrisk samarbejde fremmer
patientbehandlingen for geriatriske patienter i ortopædkirurgien, og dermed nedsætter liggetid
og komplikationer.
Det geriatriske team besidder flere specialkompetencer som i mere eller mindre grad
integreres i den geriatriske udredning. Der er tale om fald- og svimmelhedsudredning på
avanceret niveau, takling af delirpatienter, helhedsvurdering og behandling af demens- og
depressionspatienter, samt intensiv ernæringsstrategi og takling af komplekse sociale
problemstillinger i hjemmet, som ellers kan hæmme en udskrivelse.
Fremtidsvision
Geriatrien er og har det seneste årti været i en rivende udvikling med nye behandlingsmetoder
og tiltag. Denne udvikling er langt fra slut, og det er derfor en svær opgave at forudsige
præcis hvad geriatrien i DNV kan byde på om 4-6 år eller senere mht. kapacitet samt eksakt
forudsige lokale- og personaleforbrug. Dog bliver det uden tvivl et speciale i vækst.
Udfra den nuværende synsvinkel må det optimale være, at alle geriatriske patienter ses af
geriater og under indlægges passes af specialuddannet geriatrisk plejepersonale. Den
geriatriske intervention skal iværksættes indenfor de første timer efter ankomst til hospital.
Dette vil klart løfte byrder fra andre specialer, som hidtil har været nødsaget til at takle
geriatriske patienter på egen hånd – og det vil kunne optimere såvel hastighed som kvalitet på
udredning og dermed behandling.
Dette tiltag kræver en geriatrisk vagtstruktur helt ned til akutmodtagelsen.
En del af sengemassen i akutafd. vil derfor med fordel kunne dedikeres til geriatriske
patientforløb styret af en geriater, således at videre visitering ikke forsinkes af suboptimale
udrednings- og behandlingsplaner samt unødige flytninger. Disse senge bør ligge i rolige
omgivelser for mest muligt at skærme denne skrøbelige patientgruppe, som nemt havner i
delirøs tilstand.
Mange flere geriatriske patienter end i dag vil med fordel kunne ”vendes i døren” ved
indlæggelse og kunne udskrivelse samme dag efter et hurtigt udredningsforløb og planlagte og
iværksatte behandlingstiltag. Det kræver imidlertid et intensivt forløb med geriater og team,
som fast skal tilknyttes akutmodtagelsen i en slags akutambulatorium. Dette kunne fysisk fint
placeres i akut. Afd. i tilknytning til den geriatriske sengemasse der. Der skal desuden være
personalekapacitet til en vis følge-hjem funktion i et sådant hurtig-forløb.
Sådanne hurtige forløb kræver smidig adgang til laboratorieservice og rtg. ydelser samt til nem
adgang til div. hjælpemidler, som ofte er det, der gør forskellen på en hurtig
sammedagsudskrivelse eller en fortsat indlæggelse.
Da der i et samlet DNV vil komme patienter fra hele den vestlige flade af regionen, vil
sengeantallet sammenlignet med nuværende alene af den grund skulle øges. Da der for
nuværende allerede ligger en stor andel af de geriatriske patienter i ikke-geriatriske senge vil
der også her være behov for en justering af sengekapacitet.
Der vil med geriatriske senge i akutmodtagelsen og et akutamb. placeret samme sted sikkert
kunne hindres og afkortes indlæggelseforløb på sengeafdelingerne.
Det kræver en nærmere analyse af patientgrundlaget end hvad aktuelt har været muligt at
skaffe præcist at sætte tal på sengemængden. Programgrundlagets nævnte 32 senge er ikke
urealistiske – dog bør hertil lægges senge i akut afd.
149
Ved personaleøgning vil der være store muligheder i større opfølgning og primærudredning i
dagafsnitregi, ligesom der vil kunne lukkes op for muligheden af en vis udkørende geriatri i
hjemmet – såvel primær udredning som opfølgning.
Umiddelbart vil ovennævnte med vagtordning kræve 10 geriatere samt en flerdobling af det
bestående geriatriske team med sygeplejerske, ergo- og fysioterapeut.
Fysiske rammer/dimensionering
Aktuelt:
10 senge på afd. fordelt på
2 stuer med plads til 3 pt. på hver samt 4 enestuer
Depotrum
Træningslokale til fys og ergo
Kontor til geriatrisk team (beliggende over akutafd.)
Personalekontor og sekretærplads
Herudover div. rum til hjælpemidler samt fællesrum som medicinrum, skyllerum og depoter.
Fremtid:
Ud fra programgrundlaget er der tale om enestuer med tilhørende bad og toilet.
Den geriatriske pt. har et stort hjælpemiddelbehov herunder mulighed for loftlift, hvilket bør
kunne benyttes på alle sengestuer.
Der bør være rigelig plads til hjælpemidler samt forflytninger.
Programgrundlaget nævner 32 senge, hvilket ikke er urealistisk.
Herudover bør en del af sengemassen i akutafd. dedikeres til geriatrien (antal kunne være 510 aktuelt svært at vurdere). Dette afhænger af, hvor omfattende det er muligt at etablere et
geriatrisk akutamb. samme sted.
Nærhed og rolige/hjemlige rammer er vigtige parametre for den indlagte geriatriske patient,
hvorfor en stor fælles spise/dagligstue er en geriatrisk mærkesag. Pt. i eget tøj, som spiser
sammen fremmer klart motivation og dermed helbredelseshastighed….specielt nu hvor det
ikke vil være muligt at lægge de patienter, som har brug for kontakt sammen på
flersengsstuer længere.
Dagafsnittet bør tilgodeses med geriatriske aktivitet min. 3 dage om ugen i min. et
undersøgelsesrum.
Til specialkompetencerne hører veludrustede fys/ergo træningsrum med testbaner, brikse og
modeller til trappetræning.
Herudover er der behov for lokale til specifik fald og svimmelhedsudredning samt plads til
geriatrisk sekretær.
Okt. 2011
Karoline Meldgaard
Geriater
150
Emne
Nuværende
Programgrundlag
Forslag til DNV
Sengepladser
Dagpladser
Undersøgelsesrum
Specialundersøgelsesrumf
Kontor geriteam
Træningslokale fys ergo
10
32
1
2
1
32 (incl. 6 i akutafd)
1 (3 dage om ugen)
2
1 (fald)
1
1
1
Endokrinologi
De vigtigste grupper af ptt.
Diabetes
Thyreoidea
Osteoporose
Hypofyse/binyre/gonader
Den akutte indgang
Rene endokrinologiske tilstande. Hurtig plan v speciallæge (kort indlæggelse)
f.eks.: nydiagnosticeret diabetes, hyper- og hypoglykæmi.
Endokrinologiske tilstande med komorbidit (lang indlæggelse, flere
specialer).
f.eks.: senkomplikationer, infektion, organsvigt.
Akutafdeling
Sengeafsnit
Patienthotel
Ambulatorie
151
Behandling af voksne med type I diabetes
1.1 Organisering af behandlingen (National klinisk retningslinje pp. 46)
Optimal behandling af type 1 diabetes må anses som en kompleks flerstrenget
sundhedsydelse, som indebærer et tæt
samspil mellem en række faggrupper, hvorfor den bør udføres i hospitalsregi,
typisk i et diabetesambulatorium.
Nødvendige ressourcer
I diabetesambulatoriet
Patienten bør modtage behandling fra et team omfattende speciallæge i
medicinsk endokrinologi, diabetessygeplejerske,
klinisk diætist og fodterapeut.
Ideelt bør der være flere fra hver personalegruppe i teamet således at der kan opnås
fagligsparring og udvikling. Der bør være en telefontid som sikrer patienterne reel mulighed for
at opnå råd i forbindelse medakutte komplikationer eller hændelser.
Eksterne samarbejdspartnere
Der bør være mulighed for regelmæssigt at udføre HbA1c (langtidsblodsukker)
og andre relevante blod- ogurinprøver på laboratorium. Der bør være
etableret et formaliseret samarbejde med øjenklinik med henblik på
regelmæssig fotoscreening og behandling af øjenkomplikationer.
Ved udredning og behandling af øvrige senkomplikationer bør der være
mulighed for henvisning til ortopædkirurg, karkirurg, kardiolog, nefrolog,
neurolog, anæstesiolog (smerteklinik), samt psykolog/psykiater og
socialrådgiver med speciel interesse i diabetes og andre relevante specialer.
Insulinpumper påsættes ved alle diabetescentre i Region Midtjylland evt. i
samarbejde med Århus Sygehus.
Sundhedsstyrelsens retningslinjer afventes.
152
Kardiologi
Nefrologi
Stue med specialstol
Fodsårcenter:
Ortopædkir.,
Karkir.,
Sårsygeplejerske
Neurologi
Den elektive
indgang
Ambulatorie
Diabetes-team:
endokrinolog,
diabetessygeplejerske
diætist,
fodterapeut.
Psykolog
Socialrådgiver
Thyreoideapatienten og
samarbejdsrelationer
Nuklearmedicinsk afd.
Radiojodbehandling
ØNH afd.
Strumektomi
Klinisk biokemisk afd.
Røntgen afd.
Ultralydscanning
Finnål
Nuklearmedicinsk afd.
Thyreoideascintigra
fi
Endokrinologisk amb
153
Mange endokrinologiske patienter modtager brevsvar på blodprøver og
undersøgelser
og instrukser om dosisændringer indtil næste blodprøvekontrol.
Denne patientkontaktform kræver forløbskoordination og sikkerhedssystemer for at
en patient ikke falder ud af forløbet på baggrund af misforståelser eller
forglemmelser.
Endokrinologisk ambulatorium
Patientens
hjem
BREV
Lab.
Emne
Nuværende
Programgrundlag
Forslag til DNV
Konsultationsrum
til læger
Konsultationsrum
til sygeplejersker
Sypl.kontor
4
5
5
4
0
4
6 pladser
6
Specialrum
dagplads
1
1
-
Sengepladser
3
-
Ønsker til DNV Gødstrup:
•
•
•
•
•
•
Teambaseret diabetesambulatorie som beskrevet i retningslinjen.
Klyngeslægtskab og nærhed til de angivet samarbejdsafdelinger.
Etablering af et diabetisk fodsårcenter i specialundersøgelsesrum.
Forløbskoordination og sekretærnærhed i ambulatoriet.
Areal ressourcer der tilgodeser 50% øget aktivitet og ikke mindre
end den nuværende personalestab.
Definere klyngeslægtskab (gerne nefrologi og geriatri
154
8. Vurdering af muligheder for fælles faciliteter inden for klyngen
Generelt har de medicinske fagområder store lighedspunkter hvad angår faciliteter til
undervisning og delvis også forskning. Enheder som er placeret tæt i klyngeområdet
har mulighed for fælles ventearealer, fælles undervisningslokaler, fælles opholdsrum for
personale. Dette gælder både i ambulante områder og i tæt beliggende
sengeafdelinger.
9. Om muligt vurdering af eventuelle fælles faciliteter på tværs af
klynger. Generelt er det også her ”ikke-funktionsrum” der umiddelbart kan anvendes
på tværs dvs. undevisningsfaciliteter, eventuelt fælles vente og opholdsfaciliteter for
patienter og pårørende, såfremt placeringen tilsiger dette
Andre punkter fra gruppens endelige kommissorium
Udover afrapporteringen bedes arbejdsgrupperne udarbejde et lille
powerpoint med de vigtigste konklusioner med henblik på mundtlig
afrapportering
Infektionsmedicin
Infektionsmedicin er ikke direkte nævnt i programgrundlaget. Ingfektionsmedicin indgår
som en naturlig del af TKHBN klyngen og findes pladsmæssigt tilgodeset i ”Intern medicin
og Geriatri”
Fremlæggelse den 2. november 2011
Resume
Udfordringer
Reumatologiens omfang
Infektionsmedicins omfang
Tilpasning af senge
Tilpasning af ambulatorier
2. november
2011
Er klyngesammensætningen optimal?
Hvor ligger Arbejdsmedicinsk klinik?
Hvem har den fremtidige ortopædkirurgiske
patient?
Gastroenterologien mangler i TKHBN-klyngen
Hvilke faglige fællesskaber skal understøtte
patientudredning en og behandlingen?
Erstat klyngebegrebet med faglige fællesskaber!!
155
Holdeplads
Holdepladsen er et begreb fra arbejdsgruppernes mindmaps. Her er anbragt
emner som ikke primært er omfattet af arbejdsgruppernes kommissorier, men
som er fundet vigtige og derfor medtages til senere seancer.
Abdominalklyngen
•
•
•
Sygehuset er en stor klynge. Man kan betragte sygehuset (DNV-Gødstrup) som en metaklynge for
de kompetenceklynger som nu dannes. Driften af sygehuset skal gerne understøttes af
klyngebegrebet ligesom kompetenceklyngerne
Telemedicin. Det er vigtigt at tænke i telemedicinske muligheder fremover idet så mange patienter
som muligt skal behandles uden for sygehus eller i perifer tilknytning
Antal hotelsenge – hotel overhovedet?
Akutklyngen
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Akutambulatorier skal indtænkes i specialer, hvor de placeres
arbejdsmiljø for personale skal medtænkes i alle processer vedrørende hospitalsdriften
materiale om akutfunktionen skal løbende bearbejdes og udbredes til alle personaler
vagtselskab: skal der vagtbemandes i akutafdelingen?
IT-teknologi: indsættes hvor det løfter funktionen og letter logistikken
Patientlogistik: der skal arbejdes videre med dette i rammer af hele akutkonceptet i DNV
forsyning
snitflade til vagtlæge: skal bearbejdes
snitflade til kommune: skal bearbejdes
geriatri: skal formentlig inkorporeres i akutmodtagelsen
organisationsstruktur. Bearbejdes særskilt
ledelse: bearbejdes særskilt
Diagnostikklyngen
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
kardiologi og røntgen: hvorledes samarbejder vi fremover
Rtg. afslutter mange patienter for Praksis
Nedslid af apparatur ved mere intensiv anvendelse. Øget udskiftningsfrekvens en fordel
Mammografi
Mammografiscreening
BMC: i nuklearmedicin eller evt. i endokrinologi
Hvad skal ligge ved akutafdelingen? Perifere rtg. Stationer? Perifere laboratorier?
Lokalestørrelse: senere bearbejdning
Lokaleudformning: senere bearbejdning
Plads til afprøvning af nyt apparatur: hvordan sikrer vi det?
Patologi: Vedr. udflytning til Gødstrup:
Det har tidligere været anbefalet, at Patologisk Institut skulle flyttes i sidste etape af
byggeriet for at følges med brystkirurgien. Denne er imidlertid flyttet til Viborg. P.t.
planlægges samarbejde med Lungemedicinsk Afd., hvor bioanalytikere skal deltage i
prøvetagningen on-site på Medicinsk Afd.. Derfor mener vi, at det optimale vil være, at
Patologisk Institut flytter i 1. etape sammen med Medicinsk Afd..
Hvem hører 6 timers stuen under?
Stort behov for arkivområde til patologien
Familieklyngen
•
Rumfordeling til ledere og medarbejdere
156
•
•
•
ØNH børn hvor?
Evidensbaseret design: Pernille W Terkildsen (Pædiatri, Fødestuer)
Ungdomsmedicin: fremtidigt subspeciale
TRENDS: (se også rapporten fra familieklyngen, hvor dette er medtaget)
• flere børn fra andre områder
• flere fødsler fra andre områder
• kontorfaciliteter
• samtalerum vigtige i denne klynge
• telefonkonsultationer i stigning
• biblioteksfaciliteter til børn
• fremvisningsrum til dødfødte og afdøde børn
Forsknings og læringsklyngen
•
•
•
•
•
forskning et kontinuum over klyngerne
forskning en livsstil
DNV forskning i patientforløb
Ingeniørhøjskolen
centralværksted
Intensiv- og interventionsklyngen
•
•
•
•
•
•
•
•
•
fremtidssikring: hvorledes fremtidssikrer vi klyngen
Indhente inspiration:
Erfaringsudveksling: både indenfor klyngen mellem klynger og med andre afdelinger
Hvor er kardiologerne placeret?
Ny teknologi: der er behov for research i dette felt
Hvor er øjenlægerne?
Sterilcentral hvor?
Mock up: der er behov for dette mhp indretning af stuer af forskellig art: innovationsstalden Gødstrup
kuldioksydinsufflering
Krætfklyngen
•
•
•
Biohazard: hvordan håndteres dette fremover (sygehuse har indtil nu haft dispensation)
Udflytningsforhold
Hjemmebahandling: af kemoterapi oa
Neuroklyngen
•
•
•
•
•
•
Hvilke faciliteter hvor?
Akutte vs mere stationære aktiviteter
Udvidelsespotentiale
Træningsrum
Tværfagligheden
Audiologisk afdeling
Psykiatriklyngen
•
•
•
•
•
•
•
Fælles udredningsfaciliteter
Fælles konferencerum
Fælles opholdsrum
Fktivitetsrum
Fræningsfaciliteter
Videokonference
9 senge fra Viborg flyttes til DNV
157
•
•
•
•
2-lagssikring
færdigheds fac. centralt+decentralt
antal "aflastningssenge"
evt. placeret i socialpsykiatri
Service- og logistikklyngen
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Motionsfaciliteter til medarbejdere
Personaletrivsel
Cafeområder til patienter og pårørende
Arbejdsmiljø: husk det gennemgående
Hygiejne: gennemgående tema
Auditorier
Multifunktionelt personale
Informationsteknologi
Hjælpemiddelbestilling
Chipping
Kapellet
EPJ - IT organisation
Tjenesteydelser?
Bederum og reflektionsrum
Faste lifte
Mock up
Innovationsstalden
Kølerum
Receptioner
Sektorovergange
Kirkesal
Automatisering
Robotter
Beredskab
Personflow: ansatte, patienter, pårørende, andre
Thorax- klyngen
•
•
•
Akutte tilstande: løbende opdatering sammen med akutafdelingen
Folkesygdomme: Er thorax- klyngen en klyngen for folkesygdomme?
kard lab
Tværgående
•
•
Kirkerum
Refleksionsrum
158