1. No category

Bilag til arbejdsgruppernes rapporter
Bilag fra Abdominalklyngen
Bilag 1 abdominalgruppen
Kommissorium for Abdominal klyngen
Overordnet formål
Arbejdsgruppen har til opgave at få gennemgået og kvalitetssikre de funktioner / rum som er knyttet
til det abdomaleområde jf. programgrundlaget for DNV af november 2010.
Arbejdet sker som et led i forberedelser til de kommende drøftelser med totalrådgiveren for DNV .
Arbejdet skal sikre at programgrundlaget fortsat er validt på alle områder, samt lokalisere evt.
områder hvor der bør ske justeringer.
Totalrådgiveren for DNV, forventes udvalgt af Regionsrådet d. 28. september 2011.
Opgavebeskrivelse
Arbejdsgruppen skal vurdere om programgrundlaget vedr. Abdominal klyngen er dækkende for,
hvordan HEV forventes i fremtiden at håndtere behandling i stationært og ambulant regi, forskning
og uddannelse inden for Abdominal lyngen. Det vil sige, at arbejdsgruppen skal forholde sig til,
hvordan aktiviteten kan håndteres inden for det samlede beregnede areal tildelt Abdominal klyngen
. (jf. beskrivelsen side 75 i programgrundlaget).
Arbejdsgruppen fremsender forslag til justeringer og præciseringer af programgrundlaget til DNVprojektsekretariatet.
Arbejdsgruppens hovedopgaver er hermed se på
• Klyngesammensætning
• Antallet af rum
• Funktionalitet
• Kompetencer
• Relationer
• Patientflow
• Forsknings- og læringsfaciliteter
Det er en præmis for arbejdet, at deltagerne skal forsøge så vidt muligt at frigøre sig fra de
nuværende forhold og tænke nye muligheder for at udnytte lokaler og effektiv anvendelse af de
fysiske rum.
Arbejdsgruppens sammensætning
Formand for Abdominal klyngen
Sekretær
Ledende overlæge Carsten Byrjalsen, Gyn
Obs
Afdeling
Titel
Thomas Haller
Baggesen
Navn
Kirurgi
ledende overlæge
ledende oversygepl
Hans-Jørgen
Frederiksen
Elsebeth Borg
Esmarch
Urinvejskirurgi
Gastroenterologi
Nyremedicin
Øre, næse, hals
Dialyseafd.
Lægesekretærer
Ledende overlæge
Overlæge
Overlæge
Ledende overlæge
Afd. sygeplejeske
Ledende
lægesekretær
Ledende
lægesekretær
Klinisk Biokemisk afd.
Ledende overlæge
Chefbioanalytiker,
MPA
Røntgen
Overlæge
Afd.sygepl
Palle Nielsen
Niels Thorsgaard
Jesper Nørgaard Bech
Bjarne G Jørgensen
Lisbeth Holm Olesen
Berit Andersen
Berit Korsbæk
Annebirthe Bo
Hansen
Birgitte Knak
Ostersen
Dennis Baun
Christensen
June Hede
(kirurgisk)
(gynækologisk)
Supplant -
Supplant
Det vil, når relevant, være muligt at suppleanter for medlemmerne indgår / deltager i møder.
Der kan være ad-hoc indkaldelser af interne og eksterne ressourcepersoner.
Endelig produkt fra Abdomial klyngen
Skriftlig redegørelse for resultatet af gruppens arbejde til Projektsekretariatet DNV-Gødstrup .
Tidsmæssig proces
• Arbejdsgruppen nedsættes juni 2011
• Opstartsmøde søges holdt inden sommerferien
• 3-4 arbejdsgruppemøder holdes i løbet af august-september
• Afrapportering til DNV projektsekretariat ultimo senest 1. oktober 2011
Bilag 2 abdominalgruppen
Status pr. 1. okt
2011 for ambulatorier
og senge i
Abdominalklyn
Rum
Antal
GYN/OBS
Undersøgelsesstuer m. birum
(skyllerum m.v.)
7
Ordinære senge
Urologien
Senge
4 stationærsenge +
2 akut-pladser.
Sekretariat m. 13
arbejdspladser
lægearbejdspladser (nogle i
flermandskontorer).
2 Samtalerum
Journaloptagelsesrum
Sygeplejekontor
Afd. sygeplejeskekontor
Konferencerum
Forskningsfaciliteter?
1
Undersøgelsesrum (RHL) incl.
Urodynamisk laboratorium
Undersøgelsesrum 2 dage om
ugen (RHE)
Oplejer (Dagkir)
9
2
Oplejer (Store OP)
13
Senge fordelt på 15 rum
15
Ca. 30
2
1
1
1
1
3
26
Kontorer
Øre/Næse/Hals
Undersøgelsesrum
2
Specialundersøgelsesrum
5
Ordinære senge
12
Dagkirurgiske senge
8
Kontorer
Kirurgien
Undersøgelsesrum
2
Specialundersøgelsesrum
2
Ordinære senge
40
Kontorer
Rum
Antal
Undersøgelsesrum
3
Specialundersøgelsesrum
2
Ordinære senge
15
Kontorer
2
Med. Gastro
Senge
Hvilestole
4
Undersøgelsesrum
3
Kontorer
2
Hvilehvilestole
4
Opholds-/venterum
1
Køkken
1
Medicinsk
dagafsnit/
akutambulatorium
Bemærkninger:
1. Medicinsk dagafsnit/akutamb er en del af gastroenterologien
2. Kirurgien. Der skal fremadrettet i DNV afsættes plads til mammaefunktionen, idet det
forudsættes at mammaekirurgien skal samles i DNV. Det vil fordre 2 læge amb stuer
og 1 sygeplejeamb rum.
Bilag 3 abdominalgruppen
Urologi DNV Gødstrup
24/8 2011
Vedrørende fremtidig pladsbehov for urologisk afdeling DNV Gødstrup
Vedrørende tallene for urologiske patienter i 2007, er specielt tallet for operationer i
COWI rapporten langt under det vi har registreret her. I 2007 havde vi 2364 indgreb
på ”store op” og 732 i dagkirurgisk regi. Se ”aktivitetstal”
Med den ændrede befolkningssammensætning som vi får med en større andel af
ældre, som fylder mest blandt vores operationspatienter, må vi forvente et stigende
antal patienter i årene fremover.
Aktuelt har vi adgang til 16 operationslejer per uge, 3 på dagkir og 13 på ”store op”
Forventningen om, at vi kan klare os med 1 stue på dagkir og 1 på stationær op er
ikke realistisk. Vi skal som minimum have 1 på dagkir daglig og 2 på stationær op
daglig, altså 15 lejer per uge. Herudover forventer jeg, at robotkirurgi bliver
implementeret på stue som deles mellem specialerne, og at vi har et leje her et par
dage ugentlig.
Vedrørende operationer på henholdsvis dagkir og stationær operationsgang, er det
essentielt at det samme udstyr kan anvendes begge steder.
Urologisk ambulatorium i Holstebro er med 9 undersøgelsesrum inklusive
urodynamisk laboratorium.
I Herning har vi adgang til 2 rum i kirurgisk ambulatorium 2 dage om ugen.
Et realistisk antal i DNV Gødstrup er 10 rum.
Urologisk sengeafdeling i Holstebro er med 26 sengepladser fordelt på 15 rum.
Vi vurderer at det er helt urealistisk med en reduktion til 8 stationære senge, 4
akutte pladser og 2 hotelsenge.
I alt 552 m2 til sekretær-og lægekontorer på etage 5
I alt 1952 m2 urologisk sengeafdeling og ambulatorium og samt enkelte kontorer på
etage 6.
Palle Nielsen, ledende overlæge, urinvejskirurgisk afdeling
Bilag 4 abdominalgruppen
Hospitalsenheden Vest
Regionshospitalet Holstebro
Øre-næse-halsafdelingen
Lægårdvej 12
DK-7500 Holstebro
Tel. +45 7843 0000
www.regionmidtjylland.dk
Visioner og tanker omkring indplacering af en moderne
tidssvarende otorhinolaryngologisk hoved/halskirurgisk
afdeling samt audiologisk og otoneurologisk afsnit i det nye
Gødstrup.
Det er blevet besluttet den 23. februar 2011, at der kun skal være 2 otorhinolaryngologiske hoved/halskirurgiske afdelinger i regionen og bevarelse af 3
audiologiske afdelinger.
Dato 22-07-2011
Bjarne Gobert Jørgensen
Tel. +45 7843 9710
Mobil 3017 3801
Dette indebar, at Viborg’s Øre-næse-halsafdeling blev lukket ned, og der
resterer kun en lille fællesfunktion tilbage, som formentlig med tiden vil lukke
helt ned, således at der kun vil være 2 Øre-næse-halsafdelinger i Region Midt,
når det nye Gødstrup står færdigt. Øre-næse-halsafdelingen i Midt + Vest,
som skal placeres i Gødstrup, vil have et patientunderlag på ca. 550.000600.000 indbyggere.
For at holde status quo med antallet af undersøgelser og behandlinger vil det
kræve, at man årligt udfører ca. mellem 4.200 til 4.500 operationer årligt,
hvoraf over halvdelen kan udføres som dagkirurgiske indgreb og knap halvdelen som stationære indgreb. Antal forundersøgelser vil ca. være 4.0005.000 og ambulante kontroller vil ligge omkring 12.000 til 15.000 patienter
årligt.
Det vil kræve en kapacitet på 5 operationsstuer, hvoraf de 4 skal være
specialindrettet til øre-næse-halskirurgi, nemlig 3 med loftshængt øremikroskop, én stue til CAS FESS kirurgi og én stue til blandet kirurgi, som ikke
kræver specialindretning.
Den daglige kapacitet på 5 operationsstuer vil ca. være 17 operationer dagligt, dvs.
85 operationer om ugen x 40 uger = 3.400 operationer og halv kraft i sommerferien
12 uger x 2 stuer dagligt = 40 operationer om ugen i 12 uger = 480. Alt i alt ca.
4.000 operationer.
Af ambulante stuer skal der være 5 specialindrettede øre-næse-halsundersøgelsesrum med øremikroskop på samtlige samt endoskopisk udstyr rum til undersøgelse af
næse og svælg med stive og fleksible skoper samt ét ud af de 5 rum til stroposkopiske, allergologiske og foneatriske undersøgelsesmuligheder.
[email protected]
Side 1
Bilag 5 abdominalgruppen
GYN/OBS
Urologien
Rum
Antal
Senge
Undersøgelsesstuer m. birum
(skyllerum m.v.)
7
4
stationærsenge
+ 2 akutpladser.
Sekretariat m. 13
arbejdspladser
lægearbejdspladser (nogle i
flermandskontorer).
2 Samtalerum
Journaloptagelsesrum
Sygeplejekontor
Afd. sygeplejeskekontor
Konferencerum
Forskningsfaciliteter?
1
Undersøgelsesrum (RHL) incl.
Urodynamisk laboratorium
Undersøgelsesrum 2 dage om
ugen (RHE)
Oplejer (Dagkir)
9
2
Oplejer (Store OP)
13
Senge fordelt på 15 rum
15
Kontorer
Udnyttelses
grad
Ca. 30
2
1
1
1
1
3
26
552 m2 + ?
Bilag fra akutklyngen
Bilag 1 Akutgruppen
Kommissorium for Akutklyngen, DNV-Gødstrup
- Første fase af kvalificering af programgrundlaget
1.0 Baggrund/formål
Hospitalsenheden Vest har i samarbejde med rådgivende virksomheder udarbejdet et programgrundlag - Det nye
hospital i Vest, DNV-Gødstrup, programgrundlag november 2010 - som danner rammen for de indkomne forslag
til det nye hospitalsbyggeri i Gødstrup.
Akutklyngens formål bliver på den baggrund at:
•
At gennemgå og kvalitetssikre programgrundlaget på akutområdet med henblik på tilpasning af
helhedsplanen for DNV–Gødstrup.
•
At gennemgå om programgrundlagets formuleringer vedr. akutområdet fortsat er dækkende og relevante.
•
Sammensætningen af klyngen med henblik på at optimere denne i forhold til relationer, arbejdsgange og
patientflow.
Arbejdet skal ske som forberedelse til den efterfølgende drøftelse med totalrådgiveren for DNV-Gødstrup.
Totalrådgiveren bliver valgt af Regionsrådet 28. september 2011.
Opgavens udgangspunkt er: ”Det nye hospital i Vest, DNV-Gødstrup, programgrundlag november 2010”.
2.0 Opgavebeskrivelse
Arbejdsgruppen skal konkret drøfte og vurdere:
1. Rum og funktionalitet (eksempelvis: rumtyper, antal, funktioner m.v.)
2. Dimensionering (eksempelvis: antal senge og pladser, gennemsnitlig opholdstid m.v.)
3. Sammenhænge og relationer (eksempelvis: intensiv, røntgen, præhospital mv.)
Arbejdsgruppen fremsætter i fornødent omfang forslag til justeringer og præciseringer af programgrundlaget.
Det præciseres at følgende IKKE skal drøftes i gruppen:
•
•
Ledelsesstruktur
Specifik indretning af rum og lokaler
3.0 Endeligt produkt fra akutklyngen
Skriftlig redegørelse af resultatet af gruppens arbejde afleveres til Projektsekretariatet DNV-Gødstrup.
4.0 Tidsmæssig proces
• Arbejdsgruppen nedsættes juni 2011.
• Opstartsmøde afholdes inden ”sommerferien”.
• 4 arbejdsgruppemøder afholdes i løbet af august-september - med ca. 14 dages interval.
• Afrapportering til DNV projektsekretariat senest 1. oktober 2011.
5.0 Arbejdsgruppens sammensætning
Afdeling
Akutafdelingen
Titel
Navn
Neurologisk Afdeling
Ledende overlæge
Overlæge
Ledende lægesekretær
Ledende overlæge
Tommy Andersson
Morten Petersen
Marianne Knudsen
Karin Geisler
Driftsafdelingen
Driftschef
Jens Peter Østergaard
Anæstesiologisk Afdeling
Ledende oversygeplejerske
Else Folmer
Ortopædkirurgisk Afdeling
Ledende overlæge
Marianne Breddam
Kirurgisk Afdeling
Klinisk biokemisk Afdeling
Ledende overlæge
Ledende oversygeplejerske
Ledende overlæge
Ledende oversygeplejerske
Ledende overlæge
Hans-Jørgen Frederiksen
Elsebeth Borg Esmarch
Tonny Hansen
Hanne-Birgit Falkesgaard
Annebirthe Bo Hansen
Børneafdelingen
Ledende overlæge
Nana Thrane
Medicinsk Afdeling
Medicinsk afdeling (Kardiologisk afsnit)
Medicinsk afdeling (Kardiologisk afsnit)
Medicinsk Afdeling
Psykiatri
Ledende overlæge
Specialeansvarlig overlæge
Afdelingssygeplejerske
Lægesekretær
Afdelingssygeplejerske (E4)
Steen Elkjær Husted
Troels Niemann
Hanne Berg Fog
Elisabeth Borg Christensen
Birgitte Spandet
Ergo / Fys
Chefterapeut
Peter Seebach
Præhospital
Lægelig chef
Erika Frisnecht
Vagtlægerne
Vagtlægechef
Carsten Svendsen
Akutafdelingen
Afdelingssygeplejerske
Annette Frahm
Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling
Ledende overlæge
Carsten Byrjalsen
Øre-næse-halsafdelingen
Ledende overlæge
Bjarne Jørgensen
Øjenafdelingen
Kst. ledende overlæge
Ledende oversygeplejerske
Hospitalsapoteker
Torben Autzen
Dorte Banner Pedersen
Anders Knudsen
Røntgenafdelingen
Apoteket
Sekretariatsbistand
DNV-projektorganisationen
Chefkonsulent
Ole Teglgaard
Staben, Strategi & Plan
Strategi- og planmedarbejder
Henrik G. Iversen
Ad hoc deltagere
DNV-projektorganisation
Projektleder
Jens Oluf Bruun Pedersen
DNV-projektorganisation
Planlægger
Randi Nedergaard-Hansen
Kvalitet & Udvikling
Hygiejnesygeplejerske
Anette Jensen
HR
Arbejdsmiljøkonsulent
Bente Fjordside
Øvrige
bemærkninger
Formand
Suppleant
Pr. 1. august
Pr. 1. august.
6.0 Rollefordeling
•
Arbejdsgruppeformand: Leder arbejdet i grupperne og sikrer, at materialet gennemgås og
bearbejdes i henhold til kommissoriet. Er ordstyrer på møderne.
•
Gruppemedlemmer: Bidrager med viden, indsigt og konstruktive input og ideer til arbejdet.
•
Projektsekretariatet, DNV-Gødstrup: Fungerer som coach, game master, proceskonsulent og
dataopsamler (mindmapping) med henblik på at facilitere arbejdet.
•
Strategi & Plan:
o
o
o
Opsummerer og tekstsætter efter hvert møde på basis af mødets fælles mindmap.
Har ansvaret for udarbejdelse af endelige rapport fra gruppearbejdet.
Er behjælpelig med indhentning af nødvendige data til arbejdets udførelse.
Bilag 2 akut gruppen: Oversigt over rumtyper og funktionalitet
Rumtype
(separate rum)
Definition /
anvendelse
af rum
(anvendelse)
Antal i
programgrundlag,
november
2010
Antal rum
i HEV 2011
Anbefalet
antal,
DNVGødstrup
September
2011
Specielle krav til rummene
Fællesfunktion
Anbefales at være
placeret i nærheden
af
Øvrige bemærkninger
Ambulance/DPE
Ambulancehal
Her ankommer
ambulancerne til
Akutafdelingen.
1
Der skal være plads til min. 6
ambulancer.
Der skal i ambulancehallen
være faciliteter til beredskabet i
forhold til katastrofer og
båreopredning.
Specielle krav i forhold til
babytransporter, hvis der ikke
etableres en separat plads ved
neonatal afsnittet.
Depot lægebil /
ambulance
Til medicin,
utensilier m.v.
Politi
1
Umiddelbart i nærheden af
ambulancehallen skal der
placeres en katastrofeniche,
hvorfra patientflowet ved
katastrofer styres. Her er tale
om en niche på ca. 1 m. x 2,5
m.
Der skal indtænkes sove og
hvilefaciliteter til dette
personale.
Politiet skal anvende rummet til
afhøring m.v.
Dekonteringsrummet skal have
en separat indgang ude fra –
evt. fra ambulancehallen.
Rummet skal kunne lukkes
separat af i forhold til smittefare
(teknisk spor).
Sikkerhed i forhold til indbrud.
1
Dekontamineringsrum
/ renserum
Anvendes til
patienter der har
været udsat for
bl.a. kemisk uheld
og stråling.
1
Hovedindgang /
udgang
Èn fælles
hovedindgang /
udgang
1
Reception
Skadestue,
akutmodtagelse,
Lægevagten.
1
Vagtrum / security
Her skal vagtfolk
opholde sig – og
være synlige.
1
Rummene kan lukkes separat af
i forhold til smittefare (teknisk
spor).
Opsamlingsplads i
ambulancehal.
Hovedindgang
Èn hovedindgang – umiddelbart
derefter separate indgange til
akutmodtagelse/skadestue og
vagtlæge.
Fælles overvågning.
Skadestue,
akutmodtagelse,
Lægevagten.
Placeres helt i front og
gerne tæt på
venteværelserne – men
gerne med en eller
anden form for
adskillelse.
Bør placeres tæt på
indgangen og
ventefaciliteterne
(præventiv signalværdi).
Der er især vigtigt at indtænke
arbejdsmiljø her, da
sekretærerne i receptionen ofte
er ”skraldespand” for
patienternes frustrationer m.v.
Der er endnu ikke taget stilling
til om der skal være
vagtpersonale til stede. Hvis ja så forventeligt kun i særlige
belastede tidspunkter og
perioder.
13
Rumtype
(separate rum)
Venteværelser
Definition /
anvendelse
af rum
(anvendelse)
Antal i
programgrundlag,
november
2010
Fælles venterum –
med særskilte
venteområder.
Antal rum
i HEV 2011
Anbefalet
antal,
DNVGødstrup
September
2011
1
Specielle krav til rummene
Fællesfunktion
Der anbefales, at der
udarbejdes særskilte faciliteter i
forhold til: Vagtlægepatienter,
skadestuen/akutmodtagelsen
samt børn og psykiatri.
Rummene skal være
’”bevægelige” i forhold til
antallet af patienter, der
kommer i løbet af dagen –
håndtere flow.
Anbefales at være
placeret i nærheden
af
Øvrige bemærkninger
I forhold til
ventefaciliteterne til de
psykiatriske patienter så
bør de placeres tæt på
indgangen.
I forhold til indretningen af
ventefaciliteter for psykiatriske
patienter er det nødvendigt, at
disse patienter udsættes for
færrest mulige stimuli for at
tilstræbe ro og bevare kontrol.
Særskilte faciliteter for
børn.
Ventefaciliteter skal fungere for
børn i alle aldre
Konsultationsrummene i
lægevagten - skal være
tæt placeret på
akutmodtagelsen, så
behandlersygeplejersken
kan benyttes begge
steder.
Det ene konsultationsrum skal
anvendes til
behandlersygeplejersken.
Forudsætningen er at
lægevagtkonsultationen i
Holstebro bevares.
Lægevagten
Rum til lægevagten
konsultationsrum
4
Hvilerum med
sovemulighed (hvis der
ikke etableres en
sovebriks i selve
rummet).
Behandlingsrummet kan også
anvendes af
behandlersygeplejersken og
lægevagten (jf.
behandlingsrummet ).
Triage og behandlingsrum
Spotcheck
Anvendes til
vurdering af mindre
skader typisk ved
behandlersygepleje
rske.
Triagerum (som
fungerer som
undersøgelsesrum).
Her vurderes
patienterne
(undersøgelse og
journal-optag).
Akutrum / traumerum
Rum til de svært
tilskadekomne.
1
10
2
2-3
Placeres i nærheden af
triagen og receptionen.
Vurdering (triage) om patienten
skal til: lægevagten, egen læge,
røntgen eller modtage minde
behandling på stedet i form af
plaster m.v.
Skal kunne håndtere 10
patienter med mulighed for
bevægelighed i rumstørrelserne
– enestuer vs. flersengsstuer.
Tæt på indgangen.
Skal være afpasset så
muligheden for at kunne
triagere og undersøge børn er til
stede.
2 pladser pr. rum.
Tæt på ambulancehallen
og indgangen.
Jf. følgende link vedr.
inspiration til indretning.
Der skal være forhøjning et sted
i rummet, så personale under
uddannelse kan følge direkte
med.
http://www.vest.rm.dk/dnvg%c3%b8dstrup/for+ansatte/ak
utklyngen
Det skal være muligt og
afpasset så man kan modtage
børn i akutrummet.
14
Rumtype
(separate rum)
Definition /
anvendelse
af rum
(anvendelse)
Antal i
programgrundlag,
november
2010
Antal rum
i HEV 2011
Anbefalet
antal,
DNVGødstrup
September
2011
Specielle krav til rummene
Fællesfunktion
Anbefales at være
placeret i nærheden
af
Øvrige bemærkninger
Ny teknologi i form af EPJ m.v.
får indflydelse på volumen.
Om der skal være
specialfaciliteter til alle de
nævnte specialer afhænger af,
hvordan de pågældende
specialer er placeret logistisk i
forhold til Akutafdelingen med
henblik på at kunne opretholde
flow i patientforløbene.
I et af rummene skal det være
muligt at kunne foretage nødoperation.
Sekretariat /
sekretærpladser
Administrative
pladser.
?
Kan anvendes af alle.
Katastroferum
Rum til styring og
ledelse ved
katastrofer.
1
Kan evt. være en del
af konferencerummet.
Receptionen,
triagefunktionen,
akutsengene og
observationspladserne
Tæt på ambulancehallen
og indgangen.
Behandlingsrum
Behandling af
mindre skader ved
behandlersygepleje
rske eller KBUlæge.
2
Så vidt muligt
multifunktionelle.
Psykiatri tæt på
indgangen.
Undersøgelsesrum
16
16
Der skal være plads til max 4
patienter i hvert rum – men
med mulighed for skærme af ad
hoc (”bevægelige vægge”).
Håndtere plast-gips - dvs.
udsug.
Der skal være specialfaciliteter
til:
Gyn,
ØNH
Øjen
Børn
Psyk.
ØNH og Øjen måske kun 15
kvm. (mindre rum).
1-2 af rummene skal kunne
rumme bariatriske patienter og
voldtægtsofre.
Skal også kunne anvendes i
forbindelse med behandling af
brandsår.
1 af rummene skal kunne
anvendes til skopi.
Isoleringsrum (anvendes ved
patienter som skal isoleres i
forhold til smittefare).
Kan også anvendes til
samtalerum for
pårørende.
Der skal være plads til
afdelingsledelsen i
Akutafdelingen, anæstesiologisk
personale, brandvæsenet og
politiet.
I og med der skal kunne være
op til 6 personer i et rum, skal
der tænkes på tilstrækkelig
pladsforhold forhold til korrekt
infektionshygiejnisk adfærd, så
der undgås unødig smittefare.
Der skal være specialfaciliteter
til at kunne håndtere børn.
Rummene til de psykiatriske
patienter skal have skabe til
aflåsning, så der ikke ligger løse
genstande, som kan medføre
utilsigtede hændelser
Rummet der skal kunne
håndtere voldtægtsofre skal
have skabe til aflåsning og
opbevaring af bevismateriale.
Indgangen til isoleringsrummet
skal vær dækket af halvtag
15
Rumtype
(separate rum)
Definition /
anvendelse
af rum
(anvendelse)
Antal i
programgrundlag,
november
2010
Antal rum
i HEV 2011
Anbefalet
antal,
DNVGødstrup
September
2011
Specielle krav til rummene
Fællesfunktion
Anbefales at være
placeret i nærheden
af
Øvrige bemærkninger
(regn, sne og slud).
De fleste skopier vil blive udført
i stamafdelingen.
Rumme skal kunne håndtere
geriatriske patienter – herunder
de teams der indgår i arbejdet.
I et af rummene skal der være
et aflåst skab med
embedslægens ting/udstyr. Når
embedslægen er til stede, har
vedkommende brugsret i
forhold til rummet.
Vagtrum i forbindelse
med
koordineringscentral
Til overvågning af
de patienter som er
på afdelingen (via
bl.a. teknologisk
udstyr)
CT-skanning
MR-skanning
Rum til CT-skanner
Rum til MR-skanner
1
Skal kunne medvirke til at
skabe et hurtigt, godt og klart
overblik og patienterne.
Røntgen og laboratorium
1 (fælles)
Tæt på ambulancehallen
1
Magnetisme, stråling og støj.
Det skal være rentabelt i 2016
at kunne anvende MR i
akutmodtagelsen – hvis
løsningen indtænkes. Det er
løsningen ikke i dag. Men om 5
år er situationen evt.
anderledes. Derfor bør der
afsættes plads til funktionen.
Om det er nødvendigt med MRskanning direkte i
Akutafdelingen afhænger også i
høj grad af den logistiske
placering af røntgen med
henblik på optimal udnyttelse af
udstyret og opretholdelse af
flow i patientforløbet.
Konventionel røntgen
Ultralyd
Laboratorium
Rum til
konventionel
røntgenudstyr
Rum hvor der kan
foretages ultralyd
Her skal placeres
udstyr fra
1 (fælles)
1
1 (fælles)
1
Tæt på lægevagten, da
de også vil anvende
udstyret.
ASA som har et højt
flow.
Selvom der vil være rørpost
m.v. vurderes det stadig
16
Rumtype
(separate rum)
Definition /
anvendelse
af rum
(anvendelse)
Antal i
programgrundlag,
november
2010
Antal rum
i HEV 2011
Anbefalet
antal,
DNVGødstrup
September
2011
Specielle krav til rummene
Fællesfunktion
Anbefales at være
placeret i nærheden
af
fortrinsvis Klinisk
Biokemisk Afdeling.
Øvrige bemærkninger
relevant, at der vil være brug
for denne funktionalitet.
Omfanget af udstyr der skal
være i forbindelse med analyse
skal undersøges nærmere i
forhold til økonomisk rentabilitet
og flow.
Øvrige rum
Standby-rum /
observationsrum
Morsrum
Både sengepladser
og hvilepladser.
Hvilepladser er til
personer der venter
på eks.
blodprøvesvar etc.
Sengepladser er for
de patienter der
venter på en
overflytning til en
stamafdeling.
Opholdstiden er
begrænset ca. 6
timer.
Et rum til patienter
som dør i
ambulancen og i
Akutafdelingen.
Hospitalsvisitation
Konferencerum /
færdighedslaboratoriu
m.
1
Skal kunne rumme 6-10
personer.
Både sengepladser og
hvilepladser. Hvilepladser er til
personer der venter på eks.
blodprøvesvar etc.
Sengepladser er for de patienter
der venter på en overflytning til
en stamafdeling. Opholdstiden
er begrænset.
Antallet af pladser - og
timeantallet patienterne
opholder sig i området – er bl.a.
afhængig af afstanden til
stamafdelingerne.
1
1
1
Ikke tæt på selve akutområdet
– der skal være stille og rolige
omgivelser.
Med gode
transportmuligheder til
kapellet.
Her skal pårørende kunne tage
afsked i passende omgivelser.
Kan også anvendes til
debriefing og
katastrocentral.
Administrative faciliteter
Administrative
arbejdspladser
Sekretariat
Kontor til
afdelingsledelse
Kontor til daglige
leder
Stillefaciliteter
Kontorpladser.
Multifunktionelle
Arbejdspladser til
sekretærerne
Multifunktionelle
Multifunktionelle
Multifunktionelle
Administrative
pladser
Multifunktionelle
17
Rumtype
(separate rum)
Definition /
anvendelse
af rum
(anvendelse)
Antal i
programgrundlag,
november
2010
Antal rum
i HEV 2011
Anbefalet
antal,
DNVGødstrup
September
2011
Specielle krav til rummene
Fællesfunktion
Anbefales at være
placeret i nærheden
af
Øvrige bemærkninger
Personalerum
Personalerum – inkl.
thekøkken
Opholdsrum til
personalet
Vagtværelse inkl.
toilet og bad.
Til personalet.
Gerne et fælles – så det kan
danne mødested for afdelingens
ansatte (kultur).
Generelle bemærkninger:
o Forskning og uddannelse håndteres i forsknings- og læringsklyngen.
o Generelt skal der indtænkes telemedicinske løsninger.
o Administrative arbejdspladser, vagtværelser, medicinrum, skyllerum, kontorfaciliteter, depoter, affald, rengøringsrum,
sanitetsforhold, kaffestuer m.v. indtænkes i andre sammenhænge.
o Der skal generelt indtænkes arbejdsmiljø og hygiejne i forhold til indretning af rummene.
o Der skal tænkes på indretning i forhold til handicappede og kørestolsbrugere.
o Multifunktionalitet af rummene skal indtænkes i så vid udstrækning som muligt.
18
Bilag fra diagnostikgruppen
19
Bilag 1 diagnostikgruppen
Kort beskrivelse af de enkelte afdelinger/specialer
Nuklearmedicinsk Afdeling
Specialet for klinisk fysiologi og nuklearmedicin udfører diagnostiske funktionsundersøgelser
ved hjælp af såvel billeddannende som ikke-billeddannende teknikker, samt terapi med
radioaktive lægemidler.
Til billeddannelse anvendes overvejende gammakameraer med tilknyttet Single Photon
Emission Computer Tomography (SPECT) samt Positron Emission Tomography (PET) scannere
og andre teknikker. Til undersøgelserne anvendes bl.a. måling af stråling fra indgivne
radioaktive isotoper (lægemidler), måling af strålingsabsorption, invasiv og ikke-invasiv måling
af blodtryk og andre tryk, som fx lufttryk, strømningshastighed samt måling af diffusion og
volumina. Endvidere foretages behandling med radioaktive lægemidler samt stimulations- og
suppressionstest.
De klinisk fysiologiske og nuklearmedicinske afdelinger betjener både primærsektoren og de
kliniske specialer på hospitalerne.
Nuklearmedicinsk Afdeling ved Hospitalsenheden Vest er en selvstændig afdeling med funktion
på Regionshospitalet (RH) Herning og RH Holstebro. Funktionerne i Herning og Holstebro har
fælles ledelse. Læger, fysiker, bioanalytikerunderviser, it-tekniker og afdelingsledelsen har
hovedansættelsessted på RH Herning, med udetjeneste ved RH Holstebro. Speciallægerne har
på skift det lægelige ansvar for funktionen på RH Holstebro. Med enkelte undtagelser udføres
de samme undersøgelser på begge hospitaler.
Afdelingen på RH Holstebro er placeret i gamle uhensigtsmæssigt indrettede lokaler, som
fordeler sig på 262 m2, hvor der er alvorlig pladsmangel. Afdelingen på RH Herning er placeret
i en nybygning fra 2000 og fordeler sig på 840 m2 på 1. etage og 220 m2 i kælderen.
Sidstnævnte er aktuelt ved at blive indrettet til et PET afsnit.
Røntgenafdelingen
Sundhedstyrelsens beskrivelse af specialet diagnostisk radiologi:
Diagnostisk radiologi omfatter vejledning, udførelse og vurdering samt efterfølgende
konferering med henvisende kliniske speciale af billedvejledte diagnostiske og terapeutiske
procedurer. De billedvejledte diagnostiske og terapeutiske procedurer er baseret på
konventionel røntgenteknik, ultralyd, CT-scanning, Mr-scanning og fusionsmodaliteter som fx
PET-CT-scanning.
Specialet varetager desuden forskning, udvikling og uddannelse indenfor specialets områder.
Hovedopgaverne kan inddeles i børneradiologi, onkoradiologi, urogenital radiologi,
mammaradiologi, muskuloskeletal radiolog, neuroradiologi, abdominalradiologi og
interventionel radiologi.
Opgaverne omfatter akut og elektiv diagnostik og behandling efter henvisning fra
praksissektoren og specialer på hospitalerne. De radiologiske undersøgelsestilbud på et givent
hospital er i vid udstrækning afpasset efter hvilke funktioner de kliniske specialer samme sted
varetager. For den akutte del gælder, for principielt set alle undersøgelser, at de udføres alle
døgnets timer hele året rundt. Den akutte del omfatter over 50% af undersøgelserne.
20
Følgende link er yderst relevant, specielt henvises til at gennemlæse specialevejledningen for
diagnostisk radiologi fra den. 15. juni, hvor væsentlig information står angivet:
http://www.sst.dk/Planlaegning%20og%20kvalitet/Specialeplanlaegning/Specialeplan_2010/Di
agnostisk_radiologi.
Røntgenafdelingen har funktioner i Tarm, Ringkøbing og Lemvig. Her foregår udelukkende
knogle og thorax undersøgelser. Endvidere findes alle de ovennævnte funktioner i Holstebro og
Herning, på nær PET-CT, som ultimo 2011 påbegyndes i Herning, og kun vil være at finde her.
Fysisk findes der kun læger i Herning og Holstebro, men ved hjælp af RIS/PACS systemet kan
undersøgelser fra de 3 ”perifere afdelinger” beskrives af læger, såvel i Herning som i
Holstebro, eller via arbejdsstationer placeret hjemme hos speciallægerne. Der er en fælles
afdelingsledelse for alle afdelingerne.
Fra Røntgenafdelingen anføres det, at PET-CT og SPECT-CT scanningerne i øjeblikket,
ledelsesmæssigt, er under afdelingsledelsen for nuklearmedicinsk afdelingsledelse. Der er
nogle uhensigtsmæssige udfordringer i forhold til røntgenbekendtgørelse af 1998, idet der til
undersøgelser og vurdering af undersøgelserne fra disse to modaliteter formentlig vil blive
brugt personale, som er ansat under henholdsvis afdelingsledelsen for røntgenafdelingen og
nuklearmedicinsk afdeling, og hvor det strålingsmæssige ansvar i forhold til eksisterende
lovgivning/bekendtgørelser, som minimum er uklart afgrænset.
Klinisk Biokemisk Afdeling
Klinisk biokemi er et lægefagligt speciale, som er lokaliseret på to ligeværdige laboratorier ved
Regionshospitalet i Holstebro og Regionshospitalet i Herning. Der er fælles afdelingsledelse.
Klinisk Biokemisk Afdelingen (KBA) har etableret et kvalitetsstyringssystem, er akkrediteret i
henhold til den internationale standard for laboratorier - ISO/IEC 15189 og akkrediteret efter
Den Danske KvalitetsModel .
Afdelingen har tre hovedopgaver: Analyseproduktion, forskning og undervisning
Klinisk Biokemisk Afdeling (KBA) udfører:
• Blodprøvetagning og ekg-optagelser
• Analyser på blod, urin, cerebrospinalvæske og andre legemsvæsker
Opgaverne varetages i døgnfunktion på begge matriklers indlagte og ambulante patienter samt
på patienter henvist fra deres praktiserende læge. Herudover laves analyser på prøver
indsendt fra de praktiserende læger i Vest.
KBA udfører årligt mere end 5 mio. analysesvar fordelt på mere end 500.000 patientkontakter
og på mere end 200 forskellige analyser. Hovedparten af analyserne udføres på
fuldautomatiseret udstyr, som kræver store lokaler og specielle krav til støjdæmpning og
ventilation. Andre analyser er fortsat helt eller delvis manuelle. Afdelingen udfører en lang
række specialanalyser for sygehuse i Region Midtjylland
KBA´s service omfatter desuden blodprøvetagning og forsendelse af prøver til andre
laboratoriespecialer f.eks. Klinisk Mikrobiologi og Klinisk Immunologi.
Afdelingen har ansvaret for kvalitetssikringen af klinisk biokemiske analyser, som udføres på
de kliniske afdelinger f.eks. glucosemålinger og blodgasanalyser samt information og
rådgivning over for brugere af dette udstyr.
Klinisk biokemi beskæftiger sig med udvikling og anvendelse af biokemiske undersøgelser
(analyser) i alle former for klinisk praksis — fx i forbindelse med:
Screening for sygdomstilstande
Udredning og karakterisering af sygdomstilfælde (diagnostik)
Monitorering af sygdomsforløb
Kontrol af virkninger og eventuelle bivirkninger af iværksatte behandlinger.
21
Klinisk Biokemi er med til at styrke samspillet mellem de lægefaglige specialer ved på den ene
side at have viden om den basale biokemi, laboratorieteknik og den anden side at have
mulighed for at forstå kliniske problemstillinger og samarbejde med kolleger fra andre
specialer. KBA sørger for, at andre lægers viden om det klinisk biokemiske område holdes
ajour og udvikles fx udarbejdes analysefortegnelser og specifikke informationsskrivelser,
afholder kurser og underviser medicinstuderende. KBA vejleder i konkrete kliniske
problemstillinger fx i tilfælde, hvor de biokemiske data er svære at fortolke, eller hvor man må
overveje at tage meget specielle analyser i brug.
Klinisk Immunologisk Afsnit
Specialet Klinisk Immunologi har følgende hovedopgaver:
• Blodbankvirksomhed og transfusionsmedicin
• Celle-vævsbankvirksomhed
• Transplantationsmedicin (ej i HEV)
• Immunologisk diagnostik
Opgaverne omfatter akut og ikke-akut diagnostik og rådgivning samt transfusionsbehandling.
Specialet betjener hospitalsafdelinger og primærsektor.
Specialet omfatter Blodbankvirksomhed dvs. donortapning og lægemiddelproduktion af
blodkomponenter.
Klinisk Immunologisk afsnits produktion af blodkomponenter er reguleret i Blodforsyningsloven
af 2005 med tilhørende administrative forskrifter.
Klinisk Immunologisk Afsnit ved Hospitalsenheden Vest er et afsnit under Klinisk Biokemisk
Afdeling (KBA) med laboratoriefunktion på Regionshospital Herning RHE og satelit
laboratoriefunktion på Regionshospital Holstebro RHL med tappe-enhed i både RHE og RHL
samt en mobil tappe-enhed i samarbejde med Viborg.
KBA har budget- og driftsansvar for specialet. KIA Skejby har det faglige ansvar.
Specialets funktioner er delt i to: en donor (produktions)- og en patientdel, som skal være
adskilt jf. LMS.
Klinisk Mikrobiologisk Afdeling
Specialets funktioner er delt i tre: laboratoriediagnostik inkl. Overvågning, rådgivning og
uddannelse.
Specialet har en ret betydelig udadvendt aktivitet i form af rådgivning, overvågning af
infektioner og antibiotikaresistens samt hospitalshygiejne. Lægerne i specialet har således i
stort omfang kontorarbejde, hvor også kontrol af svar bla foregår. Afdelingen yder uddannelse
af bioanalytiker studerende og læger. Den praktiske oplæring i arbejdet foregår med
mikroorganismer, skal ske under hensyn til den særlige fare arbejdet med mikroorganismer
indebærer.
Klinisk mikrobiologisk laboratoriediagnostik er i Danmark domineret af bakteriologi, i mindre
omfang diagnostik af svampe og parasitter og meget lidt virusdiagnostik.
Patologisk Institut
Patologisk Institut er en selvstændig afdeling med funktion på Regionshospitalet Holstebro.
22
Patologisk Institut undersøger vævs- og celleprøver fra Hospitalsenheden Vest samt prøver fra
praktiserende læger og speciallæger i området. Desuden foretages obduktionsvirksomhed for
Hospitalsenheden Vest og praktiserende læger.
Resultatet af patologi-undersøgelser har ofte umiddelbar konsekvens nu og specielt i fremtiden
for den videre behandling af patienten og fordrer jævnlig kontakt med klinikerne.
Bilag 2 diagnostikgruppen
Kommissorium for Diagnostikklyngen
Overordnet formål
At gennemgå og kvalitetssikre programgrundlaget for DNV med
henblik på tilpasninger af helhedsplanen for DNV vedrørende det det
diagnostiske område.
Arbejdet skal ske som forberedelse til den efterfølgende drøftelse
med totalrådgiveren for DNV, som efter planen vælges af
Regionsrådet d. 28. september 2011.
Opgavebeskrivelse
Arbejdsgruppen beskæftiger sig med prioriterede områder, som angives i punktform i
gruppens fælles ”Mindmap”. Arbejdsgruppen vil løbende kunne tilføje og uddybe disse
områder, og ”Mindmappen” vil løbende blive opdateret.
Overordnet vil arbejdsgruppen beskæftige sig med følgende områder:
1. Klyngesammensætning
Med udgangspunkt i visionen for DNV, herunder styrkelse af samarbejdsrelationer,
fællesskaber og patientflow/forløb, foretages en udredning af specialerepræsentationen i
diagnostisk klynge.
2. Funktionalitet/rum
Der foretages en gennemgang af fremtidige behov for antal rum og kvadratmeter for
undersøgelses- og laboratoriefunktionaliteter. Dvs. fokus på behov i forhold samling af
specialer på én matrikel og fremskrivning af aktivitet til anno 2018.
3. Tværgående faciliteter
Arbejdsgruppen tænker nye muligheder for effektiv udnyttelse af eksempelvis lokaler,
teknologi og laboratoriefaciliteter.
Det er en forudsætning for arbejdet, at arbejdsgruppen så vidt muligt frigør sig fra de
nuværende forhold.
4. Relationer
Med udgangspunkt i en optimal sammensætning af diagnostisk klynge tænkes
samarbejdsrelationer til specialer uden for klyngen. Betingelser og afledte konsekvenser for
placering af specialer og/eller funktioner i klyngen og i relation til andre specialer/klynger
belyses. Det er vigtigt, at teknologiske forudsætninger medtænkes.
Dato 16.09.2011
Michael Facius Christensen
Tel. +45 78438542
[email protected]
Journalnr.
Side 1
Side 2
5. Patientflow
Arbejdsgruppen undersøger og redegør for, hvorledes forslag til tilpasninger af helhedsplanen
for DNV, er med til, at understøtte sammenhængende og effektive patientforløb.
6. Forskning, udvikling og uddannelse
Det undersøges, hvorledes den kliniknære/patientnære forskning kan understøttes, idet der er
en særskilt klynge, som arbejder med fælles forskningscenter for Hospitalsenheden Vest.
Arbejdsgruppens sammensætning:
Formand: Ledende overlæge, Jesper Mortensen, Nuklearmedicinsk afdeling
Ledende bioanalytiker, Ida Robsøe, Nukleamedicinsk afdeling, (suppleant)
Ledende bioanalytiker, Gitte Møller, Patologisk afdeling
Ledende overlæge, Steen Jensen, Patologisk afdeling (supplerant)
Ledende overlæge, Annebirthe Bo Hansen, Klinisk biokemisk afdeling
23
Chefbioanalytiker, Birgitte Ostersen, Klinisk biokemisk afdeling (suppleant)
Ledende overlæge, Steen Lomborg, Klinisk mikrobiologisk afdeling
Ledende bioanalytiker, Marianne Hedegaard Søndergaard, Klinisk mikrobiologisk afdeling
(suppleant)
Ledende bioanalytiker, Charlotte Lindegaard Hansen, Klinisk immunologisk afdeling
Ledende oversygeplejerske, Hanne-Birgit Falkesgaard, Røntgen afdelingen
Ledende overlæge, Tonny Hansen, Røntgenafdelingen (suppleant)
Plan- og strategimedarbejder, Michael Facius Christensen, Sekretær
Der vil løbende være repræsentanter fra Projektsekretariatet-DNV, Arbejdsmiljø og Hygiejne.
Desuden mulighed for ad-hoc indkaldelser af interne og eksterne ressourcepersoner.
Endelig produkt fra Diagnostik Klyngen
Skriftlig redegørelse for resultatet af gruppens arbejde til Projektsekretariatet DNV-Gødstrup.
Tidsmæssig proces
• 4 arbejdsgruppemøder holdes i løbet af august-september
• Afrapportering til DNV projektsekretariat senest 1. oktober 2011
24
Opgørelse over antal funktionelle rum
Nuklearmedicinsk Afdeling
Rum/funktionalitet
Nuværende antal 2011
Behov - DNV (år 2018)
Alm. nuklearmed. us.
3
2
Alm. nuklearmed. us.
2
2
PET/CT rum inkl.
betjeningsrum
PET us. onkologi og ikkeonkologi
1
4
Beskriver rum
Billedbehandling, analyse
og tolkning
I-131 behandling af
benigne thyreoidealidelser
0
1
1
1
Præparation ifm alm.
nuklearmed. us.
Præparation ifm PET us.
2
1
1
1
Injektionsrum/plads ifm
alm. nuklearmed. us.
Forberedelsesrum til PET
us.
Hvileplads for liggende
ptt. som har fået injiceret
Technetium
Venteplads for siddende
ptt. som har fået injiceret
Technetium
Hvileplads for liggende
ptt. som har fået injiceret
2
1
1
1
0
1
1
1
1
4
Nuklearmedicin:
Gammakamera rum inkl.
betjeningsrum
SPECT/CT rum inkl.
betjeningsrum
Jodoptagelses rum
Præparationsrum,
Technetium inkl. sluse
Præparationsrum, F18 inkl.
sluse
Forberedelsesrum,
Technetium
Forberedelsesrum, F18
Hvileplads, Technetium, 2
ptt.
Venteplads, Technetium, 8
pladser
Hvileplads/injektionsplads,
F18, 2 ptt.
Beskrivelse
Bemærkninger/forudsæt
ninger
4 gammakameraer (2 med
SPECT/CT) vil kunne dække
behovet. Det forudsættes, at
myokardieskintigrafi
foretages med PET.
4 PET/CT kameraer vil kunne
dække behovet til onkologi,
infektion, iskæmisk
hjertesygdom og demens.
Såfremt PET skal anvendes
til planlægning af
stråleterapi bliver der brug
for 1 PET/CT skanner mere.
Et rum vil kunne dække
behovet.
Funktion med stor
overkapacitet. Kan placeres i
”multifunktionsrum”.
Et rum vil kunne dække
behovet.
Et rum vil kunne dække
behovet.
Kan kombineres til et rum,
såfremt det placeres korrekt
mellem gammakamera –og
PET sektionen.
Et rum til 2 ptt. vil kunne
dække behovet.
Disse ptt. kan pga
radioaktivitet ikke dele
venteplads med andre ptt.
Der skal anvendes 2
hvilepladser pr. PET/CT
25
Laboratorium/gammatæller
rum
Isotop depot/affaldsrum
Klinisk fysiologi:
DBT rum
F18
Clearance teknikker
Opbevaring af isotoper
inden brug eller
udsmidning
Måling af distale
systoliske tryk og
hudperfusionstryk
2
1
2
1
0
0
2
0
0
1
BMD rum
Knoglemineralmåling
2
2
Arbejds-EKG rum
Stress-test ifm
myokardieskintigrafi,
iltoptagelsesmåling
1
1
LFU rum
Lungefunktionsundersøgel
ser
1
1
Manometri rum
Esofagusmanometri, pHmåling,
kompartmenttrykmåling
1
1
0
0
0
0
0
1
0
0
0
1
2
1
0
1
Cyklotronenhed:
Cyklotronrum inkl. forrum
og teknikrum
Cyclotron kontrolrum
Kontrollaboratorium
Hot laboratorium, F18-FDG
inkl. sluse
Hot laboratorium
ultrakortlivede PETisotoper inkl. sluse
Cyklotron
Betjening af cyklotron
Fremstilling af PETisotoper
Fremstilling af PETisotoper
skanner
Et rum vil kunne dække
behovet.
Et rum vil kunne dække
behovet.
Et rum vil kunne dække
behovet, såfremt det er stort
nok til at rumme 3
undersøgelseslejer.
Et rum pr.
knoglemineralskanner.
Såfremt myokardieskintigrafi
foretages med PET, skal
rummet kun anvendes til
iltoptagelsesmåling, hvilket
er en funktion med stor
overkapacitet. Kan i så fald
placeres i
”multifunktionsrum” – evt. i
LFU rum.
Et rum vil kunne dække
behovet. Eventuelt i
kombination med
iltoptagelsesmåling.
Funktion med stor
overkapacitet. Kan placeres i
”multifunktionsrum”.
Minimumskonfiguration for
cyklotronenhed mhp. us.
med F18-FDG og ultrakortlivede PET isotoper.
26
Isotopaffaldsrum +
sluse+elevator
Opbevaring af isotoper
inden brug eller
udsmidning
Antal rum, total
0
1
0
26
0
35
Antal rum, total
(plus udnyttelse af
multifunktionsrum
indenfor
nuklearmedicinsk
afdeling)
33
Antal rum, total
(plus udnyttelse af
multifunktionsrum
indenfor
nuklearmedicinsk
afdeling og minus
cyklotronenhed)
26
Vigtige forudsætninger for beregningerne:
• 245 arbejdsdage, hverdage, 7-15
• Gammakamerakapacitet, 1250 us. pr. kamera pr. år
• PET/CT kapacitet, 1250 us. pr. skanner pr. år.
• PET/CT funktionen skal dække et optageområde på ca. 500.000 borgere.
• Aktuelt er det økonomisk rentabelt selv at producere F18-FDG i egen cyklotron-enhed, hvis > 3000 PET us. pr. år (sv.t. > 2 PET skannere)
• Antal billeddiagnostiske us. stiger med 50% frem til 2018.
Røntgenafdelingen
Rum/funktionalitet
Gennemlysning
Antal
rum
2
MR
5+2
Behov - DNV (år 2018) + bemærkninger/forudsætninger
Nuværende 1 rum. Det er dog afhængigt af om vi ligger tæt på DKE eller operationsgang
(evt. kardiologiudnyttelse kan være en mulighed) Alternativ er det 2 rum inkl. 4
omklædningskabiner.
Nuværende 3 Rum + 2 ekstremitetsskannere. Det er en undersøgelsesform, med
stigende efterspørgsel.
Gælder også i forbindelse med akutte tilskadekommende pt. Vil på sigt kunne erstatte
andre undersøgelser.
+ 5 forberedelsesrum v. anæstesi eller venflon-anlæggelse.
27
CT
7+1
Nuværende 5 CT-rum + 1 = en CT-skanner i traumerummet. Også en
undersøgelsesform som er stigende
både akut og elektiv sammenhæng. + forberedelsesrum v. anæstesi eller venflonanlæggelse
Overvågningsområde
Gælder for MR, CT og UL
UL
1
Svarende til 7 senge/båre eks. efter biopsitagning eller kontrastindgivelse.
5+2
Nuværende antal rum: 4 plus 2 rum til ultralyd tilknyttet mammografien. Dertil
ultralydsapparater, håndb traumerummet. Der skal være et ultralydsapparat til hvert
mammografirum.
Mammo
3+2
Ultral.
Nuværende antal rum 2 + 2 ultralydsrum. Endvidere 1 rum til mammografiscreening. +
6 kabiner.
Knogler + thorax
12
20
1
2
Nuværende antal rum: 16 dette er inkl Ringkøbing, Tarm og Lemvig. Antal rum vil
afhænge af om der fortsat skal kunne tilbydes røntgen på de mindre sygehuse og
akuthuset. Tilknytning af 22 kabiner.
Antal rum vil afhænge af indretningen i DNV. Nuværende antal rum = 4. dertil kommer
de konferencer som
Afholdes ved den enkelte beskrive/arbejdsstation.Fælles for hele HEV. Mulighed for
videokonference på alle konferencerum.
For læger og beskrivende radiografer.
Bruges til medarbejdere når de har administrative dage
Kvalitetskoordinator og sekretær for afdelingsled.
10
Funktionsledere. + evt. samtalerum.
2
Afdelingsledelsen
1 stort
rum
1
Afhængigt af rummets størrelse. Nuværende antal rum = 2.
1
I dag står de på gangene pga. pladsmangel. Det drejer sig om 2 UL apparater og 3
mobile røntgenapparater.
2 Kabiner til alle dikterende rum.
Jo mere spredte billeddiagnostiske rum bliver – des flere skal vi have. Mammografi kan
ligge i yderområdet. Afdelingen inddeles i en akut enhed og en elektiv enhed. Den
elektive enhed afslutter pt. forløb fra de praktiserende læger m. fl.
Målet er optimal udnyttelse af apparatur på tværs af afdelinger – også effektive forløb
med færrest mulig kontakter for amb. patienter.
Konferencerum
Beskrive stationer
Administrative rum
Kontorer
stabsmedarbejdere
Kontorer
funktionsledere/evt.
samtalekontorer
Kontorer
afdelingsledelse
Rum til IT udstyr
Opbevaringsrum til IT
udstyr
Udefotoapparater
28
Sengeafdeling tæt på billeddiagnostik af hensyn til portøren herunder intensiv afd.. Amb.
pt. kan selv gå!
Vigtig med en stor P- plads i nærheden af billeddiagnostik.
Man vil kunne udnytte rummene bedre med udvidet åbningstid, men det antal rum vi
har angivet er i forhold til programgrundlaget med 245 dages ”dagtid”. Ved udvidet
åbningstid, som nok vil være betinget af at hele eller dele af hospitalet har udvidet
åbningstid, vil antallet af rum kunne minimeres.
September 2011
29
Klinisk Biokemisk Afdeling (minus Klinisk Immunologisk Afsnit)
Rum/funktionalitet
Beskrivelse
Nuvær
ende
arbejds
pladser
2011
Forventet
behov - DNV
(år 2018)
Bemærkninger/forudsætninger
Ambulatorium (behovet
er vurderet på baggrund
af en åbningstid fra kl.:
7:30 til 14:30)
Ambulant blodprøvetagning og EKG.
Blodprøvetagningsstol og brikse.
10
250
Der forventes mere end 300 daglige
kontakter, hvorfor det ville være
hensigtsmæssigt med placering tæt ved
indgang og korttidsparkering.
Lyse venlige rum med god ventilation, som
kan nedsætte risikoen for besvimelser evt.
mulighed for musik
En del patienter skal udover
blodprøvetagning også i røntgen, hvorfor
en placering i nærheden af røntgen ville
være patient venligt.
Andre patienter skal videre til ambulant
kontrol. For at aktuelle analyseresultater
kan benyttes ved den ambulante kontrol
kræves et transportsystem for
prøvematerialet.
Selvom patienterne kommer ambulant er
de ofte med nedsat mobilitet, hvorfor
transport af patienter eller placeringen af
kliniske ambulatorier skal tænkes ind.
Antallet af patienter forventes markant
stigende.
Ambulatoriet skal kunne håndtere
blodprøvetagning på voksne, børn,
kørestolsbrugere, båretransporter.
Lægesamtalerum
Patienttoilet til opsamling af urinprøver
I en ikke så fjern fremtid kan
blodprøvetagningsrobotter være en realitet
Reception / Information
/ Ventefaciliteter
(behovet er vurderet på
baggrund af en
åbningstid fra kl.: 7:30
til 14:30)
Modtagelse af patienter.
Rådgivning - finde vej
Bookingsystem vil kunne nedsætte
ventetiderne
Kørestole til intern transport
50
Kan evt. ligge adskilt fra KBA
Ventefaciliteter kan være fælles med fx
røntgen.
Mange forskellige patientkategorier
(Voksne, nyfødte, børn, svært
handikappede med ledsager, narkomaner,
psykiatriske pt., indsatte ledsaget af politi
mm.)
Mange patienter kommer med en eller
anden form for transportordning og skal
hentes igen – ofte lange ventetider på
30
afhentning. Hensigtsmæssigt med
placering tæt på indgang uden at
patienterne sidder direkte i træk fra
yderdøre som går op og i
Prøvemodtagelse
Modtagelse af prøvemateriale (blodprøver)
fra kliniske afdelinger, ambulatorier og
indsendte prøver.
Udpakning, ankomstregistrering og sortering
til KBA, KIA, KMA
5
100
1
25
KBA tager alle blodprøver på de kliniske
afd. og ambulatorier. Der kunne derfor
tænkes fælles modtagecentral af alle
blodprøver med registrering i fælles edb
system, med efterfølgende udsortering til
specialespecifikke analyser og forsendelse.
Transportsystem mellem
laboratoriespecialerne ønskeligt.
Blodprøver fra 100 praktiserende læger vil
komme i transportkasser (ca. 100
termokasser) sent på eftermiddagen.
Vigtigt med lette adgangsveje.
Placeret i nærheden af prøvemodtagelsen
1
20
Behovet for akut laboratorium falder
efterhånden som de store analysemaskiner
bliver hurtigere.
Transport til biobank
4
250
Præanalytisk udstyr til ankomstregistrering og
udsortering
EDB arbejdspladser
Akut laboratorium
Pakkerum og
forsendelse
Almen kemi
Centrifuger
Fremskudt laboratorium
Centrifugering
Syre / baseudstyr ( ABL) Til analysering af
blodprøver med Livsvigtig status
Forsendelse til eksterne laboratorier (alm.
transport, køletransport, tøris).
Håndtering af projektprøver (udportionering,
forsendelse)
Store sammenhængende analyselinjer
bestående af præanalytisk enhed, centrifuger,
afpropper, analysemaskiner, forsegling og
arkivering
Fuldautomatiseret udstyr som kører 24 timer i
døgnet 365 dage
Hæmatologi
Fuldautomatiseret hæmatologisk udstyr
3
75
Analyselinjer vil fylde meget, støje og
afgive varme. Tiden, som udstyret kræver
bioanalytiker tilstedeværelse til, vil blive
mindre og mindre.
Udstyret kræver visuel overvågning og
overvågning på computerskærme gerne fra
et kontrolrum, som ligger i umiddelbar
nærhed, men separat fra udstyret
Store udstyr, varme og støjproblemer
31
Koagulation
Immunologi
Fuldautomatiseret udstyr som kører 24 timer i
døgnet 365 dage
Kontrolrum, som beskrevet under almen
kemi
Mikroskoper til manuel differentialtælling
Digital cellevurdering (Cellavision eller lign
udstyr)
Mikroskopi behøver ikke at foregå i
mørkerum
Mindre manuelle analyser (SR,
Mononucleosetest mm)
Fuldautomatiseret koagulationsudstyr
2
50
Store udstyr, varme og støjproblemer
Fuldautomatiseret udstyr som kører 24 timer i
døgnet 365 dage
Kontrolrum som beskrevet under almen
kemi
Mindre mere manuelle analyser (KF VIII,
Protein C og S mm)
Flere apparater til immunkemiske analyser.
Hjertemarkører, tumormarkører og antistoffer
Rotem til vurdering af
fuldblodskoagulationstid fælles med KIA
Store udstyr, varme og støjproblemer
3
100
Kontrolrum som beskrevet under almen
kemi
HPLC, Tosch, Kryptor
Special lab.
Diabetesdiagnostik
Medikamentpåvisning / monitorering
Hormonanalyser
Massespektrometri
3
75
2
50
Mindre udstyr
Manuelle procedurer
Flowbænk
Avanceret teknologi som forventes
introduceret til påvisning af
cancermarkører og hormoner som
forekommer i meget små mængder i
blodet. Behovet for denne type
undersøgelser vil stige
Mørkt køligt rum
Urinlab.
Håndtering af urinprøver
1
15
Kan tænkes som en kernefunktion, som
kan benyttes af de øvrige
laboratoriespecialer
Punktsug
32
Kontrolrum
PCR
Urinanalyser – mikroskopi mm
Overvågning af analyseudstyr og
resultatvurdering
DNA/RNA analyser til påvisning af genetiske
ændringer
4
60
2
50
Visuel overvågning og overvågning på
computerskærme gerne fra et kontrolrum,
som ligger i umiddelbar nærhed, men
separat fra stort udstyr
Avanceret teknologi som forventes
introduceret til påvisning af genetiske
ændringer. Behovet for denne type
undersøgelser vil stige
Specielle krav til indretning med sluser og
adskilte rum.
Reagenslab
Reagenser, kontroller, pipettekalibrering
1
40
Prøvetagningsvogne +
ekg
Opbevaring af vogne som anvendes til
blodprøvetagning på de kliniske afdelinger
Opbevaring af ekg-apparater til anvendelse på
de kliniske afdelinger
45
Kølerum (reagens)
Reagenser til analyseudstyr
15
Kølerum(prøver)
Vejerum
Prøverne gemmes op til en uge
Meget fintfølende vægt til udvejning af
pipetter og reagens
Opvask i opvaskemaskine med efterfølgende
tørring i tørremaskine
15
10
Oprensning af glasvarer,
rack og
prøvetagningskurve
10
Fælles med andre laboratoriespecialer
Konstant temperatur
Antallet af hjemmefremstillede reagenser
vil falde
Prøvetagningsvognene bliver løbende fyldt
op med blodprøvetagningsrør og andre
utensilier – kræver nærdepot af diverse
utensilier (meget stort flow)
Fylder meget da de ikke med de
nuværende modeller kan slås sammen
Nærdepot
Til de store analyseudstyr modtages ofte
reagens til en længere periode for at sikre
ens lotnumre fra firmaet. Disse store
mængder af reagens (paller) bør kunne
modtages på et fjerndepot tilknyttet
laboratorieblokken
Let adgang til affaldshåndtering
Stabilt placeret vægt,
Rum uden træk
Kan være fælles med andre
laboratoriespecialer
33
Rengøring af
prøvetagningsvogne
Kemikaliedepot
Nærdepot
Fryserum
Biobank
Uren/ren zone
Spuling i vådrum
Glas og andre utensilier til blodprøvetagning
- 20 °C og -80 °C
Projektprøver mm
10
10
10
45
50
Kan foregå i andre lokale fx
sengerengøring
Kræver mulighed for transport af
prøvetagningsvogne
Sikkerhedsregler om aflåsning
Stort flow
Til erstatning for en række kummefrysere
Fuldautomatiseret med prøvematerialet
placeret i mikrotiterplader.
Forudsætn
ing:
Fælles for hele hospitalet
Depotrum (affald)
Papirarkiv
Fjerndepot
10
50
50
I alt
1550
ejdsdage, hverdage 7:30-114:30
De øvrige funktionsrum: 365 arbejdsdage, 24 timer
Behovet for følgende rum er ikke medtaget i ovenstående:
arbejdsrum m/EDB for driftansvarlige,
kvalitetsansvarlige,
arbejdsrum m/EDB for rådgivning
Teknikrum
undervisningsrum,
konferencerum,
møderum,
sekretariat,
personalerum,
køkkenfaciliteter
toiletter
34
omklædning
Klinisk Immunologisk Afsnit
Rum/funktionalitet
Klinisk Immunologisk
Afsnit
Tappeenhed med
venteområde
Beskrivelse
Produktion donor
Antal m2
Behov - DNV (år 2018)
Antal arbejdspladser
Behov - DNV (år 2018)
Bemærkninger/forudsæt
ninger
200
6
Dette venteområde kan ikke
være fælles med de øvrige
laboratorie specialer.
Indgang, modtagelse- og
venteområde skal være
adskilt fra patientområder
efter krav fra LMS.
Nær depot til tappenhed
Udpakningsrum
Fraktioneringslokale
Centrifugerum
Indfrysningsrum
Kølerum
Fryserum
Produktion
Produktion
Produktion
Produktion
Produktion
Produktion
Produktion
donor
donor
donor
donor
donor
donor
donor
40
30
60
30
30
20
20
1
3
1
1
-
Fjern depot
Produktion donor
50
-
Køle- og fryserum kan ikke
deles med de øvrige
laboratorie specialer.
Donormateriale skal
opbevares og være tydelig
adskilt fra patientmateriale.
For KIA er det en
nødvendighed, at køle- og
fryserum ligger i nærheden
af både produktionslokaler
og udleveringsrum.
Fjern depot til opbevaring af
blodposer m.m. til
donortapning.Der skal tages
højde for dette depot, som
er underlagt særlige krav
svarende til eksempelvis
35
Apotekets depot.
Vævsbanksvirksomhed
Udleveringsrum
Produktion donor
Område/rum hvor de
kliniske afdelinger
afhenter
blodkomponenter
20
40
1
1
Blodtypelaboratorie
Produktion patient
Udstyr til analyser forud
for transfusion
Produktion patient
Udstyr til udredning af
specialanalyser
Produktion patient
40
1
50
2
20
50
1
1
Speciallaboratorie
Flowcytometer
Papirarkiv
Total
KIA har dokumentations
pligt 30 år tilbage på en del
dokumenter, så det er
nødvendigt at tage højde for
papirarkiv.
700
Vigtige forudsætninger:
• Produktion donor og patient skal være adskilt jf. LMS.
• 245 arbejdsdage, hverdage, 7-15
• Der forefindes en del sekundære rum i KIA (affaldsrum, nær-depot, rengøringsrum, donor WC, laboratorie EDB arbejdspladser, vagtværelse,
personalerum, personale WC, teknik rum m.m.) Disse rum er ikke nævnt, idet der forudsættes at de indgår i fællesfaciliteter og multifunktionsrum
i Diagnostisk Klynge.
Klinisk Mikrobiologisk afdeling
36
Rum/funktionalitet
Beskrivelse
Fælles
prøveindlevering
Indlevering af prøvemateriale,
herunder apparatur til
bloddyrkninger
Prøvemodtagelse,
incl. EDB
arbejdspladser
Alm. bakteriologi
Modtagelse og opsætning af alm.
bakteriologiske prøver
Antibiotikaresistensb
estemmelse
Centrifugerum,
+ netværksprinter
Indeholdende i alt 12
arbejdspladser. Udrustet med
mikroskoper (i alt 3 mikroskoper
og 2 stinkskabe og en LAF bænk.
Arbejdet med bakterie kulturer har
sikkerhedsaspekter som fordrer
god plads. Mellemrum og
gangareal i laboratorierum skal
kunne holdes fri af rulleborde med
kulturer.
Manuel proces hvor antibiotika
tabletter påsættes agarplader.
Undersøgelse af minimum
hæmmende
antibiotikakoncentration i bouillon
kulturer (steril teknik)
Centrifugering af flere
prøvematerialer
Nuværende
arbejdspladse
r 2011
0 (deles pt.
med KBA)
Antal
kvm
2011
12
Behov antal
arbejdspladser
- DNV (år 2018)
1 (deles med andre
lab. specialer)
3
28
3
12
100
*
2
20
*
1
5
1
Massespektrometri
Apparatur til hurtig bestemmelse
af bakterier
1
7
1
Molekylærdiagnostik,
1
rum 1: reagens præparation
1
11
Molekylærdiagnostik,
2
Rum 2: prøve præparation
1
18
Molekylærdiagnostik,
3
Rum 3: PCR rum
1
17
1 (mulighed for
deling med andre
lab. specialer )
1 (mulighed for
deling med andre
lab. specialer )
1 (mulighed for
deling med andre
lab. specialer )
Bemærkninger/forudsætnin
ger
Fælles prøveindlevering
forudsættes
Bloddyrkningsapparatur bør
kunne placeres tæt ved biokemi
pga af prøvetagning
incl. Opsætning af sterile
væsker (behandles i LAFbænke).
* Behov for revurdering af
arbejdspladser og kvm i
forbindelse med digitalisering og
øgende prøvetal
* Behov for revurdering af
arbejdspladser og kvm i
forbindelse med automatisering
(apparatur). Hænger nært
sammen med alm. bakteriologi.
Antibiotika opbevares på køl
Fælles for flere funktioner i KMA
(især
prøvemodtagelsen/udsåning)
Temperaturfølsom, støjende.
Hænger funktionelt sammen
med alm. bakteriologi
Behovet for diagnostik vil øges i
årene fremad.
Behovet for diagnostik vil øges i
årene fremad.
Behovet for diagnostik vil øges i
årene fremad.
37
Hudsvampediagnosti
k
Undersøgelse for Candida og
skimmelsvampe.
3
18
3
Tarmpatogene
bakterier +
tarmparasitter
Mikroskopirum
(mørke)
Arbejdet med Salmonella og
dysenteribakterier udgør den
største fare for ansatte
Deles af flere funktioner i KMA
Mikroskopi med UV lys (lyssvage
objekter)
Biobank
Kulturer og prøver opbevares for
sammenligning i patientforløb
Biobank, do
4
23
*
2
8
2
0
7
0
0
8
0
Opbevaring af sterile
næringssubstrater og
antibiotikatabletter
Opbevaring af bakterie kulturer og
prøver
0
8
0
0
8
0
Autoklaverum
Fremstilling af specielle substrater
0
10
0
Opvask af lab.
artikler
Depot
Depot
Deles med KBA
2
15
2
0
0(deles med
KBA)
5
13
40
0
90
5
Nærhed til driften nødvendigt
1
18
1
Div funktioner i KMA
4
30
4
1
16
1
1
15
1
Fryserum
Fryserum
Kølerum, ren
Kølerum, uren
Arbejdsrum m/EDB
(rådgivning)
Arbejdsrum m/EDB
(driftansvarlig)
Arbejdsrum m/EDB
Underviser rum
m/EDB
Sekretariat
Nær-depot tæt ved lab. rum
Fjern- depot
Pt. 1 sekretær arbejdsplads
Også resistensbestemmelse af
svampe.
Holdes separat fra alm.
bakteriologi for at reducere
forurening med svampesporer
* Behov for revurdering af
arbejdspladser og kvm i
forbindelse med digitalisering.
Stadig en vigtig og uundværlig
funktion for specialet
OBS på særlige biosikringsregler
i forhold til kontrolbelagt
materiale.
OBS på særlige biosikringsregler
i forhold til kontrolbelagt
materiale
Deles med Biokemisk Afd.
Opbevares mens undersøgelsen
pågår
Udfasning af
substratfremstilling, med køb af
substrater vil gøre væske
autoklave overflødig
Kan med fordel deles af flere
specialer
Heraf to udd. læger
AMIR, TR, EDB,
Specialistfunktion, Superbruger
iøvrigt
Benyttes også til undervisning af
studerende
Fællessekretariat
38
Antal
45
Øvrige rum der
IKKE er medtaget:
545
*
Gangarealer,
reagenslab.
Undervisningsrum
Div. teknikrum
personalefaciliteter:
toiletter, personalerum,
køkken,
mødelokale.
Omklædning i afd.(jf.
arbejdstilsynet om arbejde
med mikroorganismer)
Central omklædning
*Behov for revurdering af arbejdspladser og kvm. i forbindelse med automatisering.
Programgrundlag for Klinisk Mikrobiologisk Afdeling i DNV: 599kvm.
Patologisk Institut
Rum/funktionalitet
Nuværende m2 Arb.pladser
Histologilaboratorium 127
14
Immunmaskiner
13
1
Udskæring
34
6
Indlevering
20
4
Frys/cytologilab.
Cyt. mikroskopi
27
37
4
10
Lab.-EDB-arbejdspl.
15
2
Behov - DNV (år 2018) + bemærkninger/forudsætninger
Den nuværende plads skønnes at være tilstrækkelig i fremtiden. Der ønskes rum
(med udsug) nær ved dette laboratorium til enkelte apparaturer.
Behov for mere plads til immunmaskiner i fremtiden.
Behov for umiddelbar nærhed til laboratorium.
Behov for 1 ekstra udskæringsplads med 2 arbejdspladser (for lidt plads nu)
Ønske om rum (med udsug) til apparatur.
Behov for mere plads til sortering og fralægning (for lidt plads nu). Det skønnes
ikke muligt at dele indlevering med andre specialer, da bl.a. cancerpakker betyder
meget sorteringsarbejde f.eks. i forhold til prioriteter og specialområder.
Behov for mere plads samt at adskille frys og cytologi (for lidt plads nu).
Et tilsvarende rum kan deles af foldedør afhængigt af behov mikroskopipladser.
Den ene del kan i perioder benyttes til undervisning/forskning.
Behov for umiddelbar nærhed til laboratorium
Behov for umiddelbar nærhed til laboratorium.
39
Ledende bioanalytiker 15
Ledende overlæge/
27
mikroskopirum
1
1
Mikroskopirum
4x20=80
4x1=4
Mikroskopirum
2x12=24
2x1=2
Mørkekammer
Sekretariat
Konference/bibliotek
Personalerum
15
60
36
40
1
5
Kemikaliedepot
13
Arkiv (blokke og glas) 77
Nærarkiv
Journalarkiv/-80 gr.
Ialt
16
36
2
712
57
Eksklusiv:
Sektionsstuen
Gangarealer
Toiletter
Omklædning
Rum med vandanlæg
Skyllerum
Undervisningsrum
Depoter
Udvikling:
Molekylærbiologi
Behov for umiddelbar nærhed til laboratorium.
Kan være mindre. Kræver enkeltmandsrum med plads til mikroskopi, supervision,
opbevaring af præparater og litteratur samt kontorfaciliteter.
Behov for nærhed til laboratorium.
Kan være mindre. Kræver enkeltmandsrum med plads til mikroskopi, supervision,
opbevaring af præparater og litteratur samt kontorfaciliteter.
Behov for nærhed til laboratorium.
Se tekstbilaget for fremtidens behov for mikroskopirum.
Kan ikke være mindre. Kræver enkeltmandsrum med plads til mikroskopi,
opbevaring af præparater og litteratur samt kontorfaciliteter.
Behov for nærhed til laboratorium.
Kan evt. være mindre
Behov for færre arbejdspladser samt mindre plads
Behov for bibliotek. Konferencerum kan deles med andre.
Behov for eget personalerum. Betyder meget for det psykiske arbejdsmiljø. Der
holdes ofte uformelle møder i forbindelse med pauser.
Behov for nærhed til laboratorium
Behov for nærhed til laboratorium.
Paraffinblokke skal gemmes altid. Det nuværende arkiv er aktuelt fyldt op, så der
vil blive behov for meget mere plads i fremtiden. En mulighed kunne være at
lave et nærarkiv til 1-2 års produktion samt et arkiv til resten et andet sted i DNV.
Behov for mere plads, hvis ovenstående effektueres.
Arkivet indeholder papirjournaler fra før IT blev indført. Arkivet er ”nøglen” til
klodsarkivet. Måske vil det i fremtiden være muligt at indscanne journalerne
således at arkivet kan tømmes, blot bliver der så behov for plads til fryser (-80gr.).
Der er tvivl om, hvorvidt sektionsstuen indgår i laboratoriet i programgrundlaget.
0
Vi må forvente, at der i fremtiden bliver behov for faciliteter til molekylærbiologi
40
evt. i samarbejde med andre laboratoriespecialer.
De nævnte m2 er indvendige rummål.
Programgrundlag: 666 m2 til patologi
41
Bilag 4 diagnostikgruppen
42
Bilag 5 diagnostikgruppen
Forslag til mulige fælles faciliteter
Figur Diagnostisk klynge
43
Forklaring til figur Diagnostisk klynge.
Ide/tanke
Skannerklynge
Beskrivelse
Samling af ens
”standardrum” defineret som
rum med plads til såvel
gammakamera m/u
SPECT/CT, PET/CT eller
PET/MR skanner, CT-skanner
og MR skanner. KAG?
Fællesbooking og visitation
Samling af højtspecialiserede
booking-sekretærer som i
samspil med speciallæger i
det tværfaglige diagnostiske
forum forestår visitation og
fleksibel booking mhp
koordination af pakkeforløb,
højeste grad af
”sammedags-diagnostisk”
samt tilbud/valg af den på
tiden mest valide
diagnostiske strategi.
Tværfaglige refleksionsrum
for diagnostikere. Åbent
miljø med umiddelbar
mulighed for
faglig/tværfaglig sparring.
Diagnostisk forum
Multi-faglige konferencerum
Centralt beliggende
konferencerum, som
benyttes af alle specialer
med/uden tilstedeværelse af
diagnostikere.
Kardiologi
Samling af CT-KAG, KAG og
UL skannere.
Effekt i forhold til DNV
Langtidsholdbar fleksibilitet.
Afhængigt af gældende
diagnostiske standard/strategi kan
rummene omdannes til at indeholde
en hvilken som helst type skanner.
Satellitter kan undgås, såfremt CT
og eller MR rum i klyngen placeres
tæt på akutmodtagelsen.
Væsentlige forbedringer af
patientforløb.
Sikrer høj kvalitet i valg af bedst
gældende diagnostiske standard.
Mindsker behovet for
specialespecifikke
bookingsekretariater/arbejdspladser
Bemærkninger
Kun gældende for Røngten og Nuklear:
Gammekameraer og PET skannerne er
afhængige af en logistisk og tæt
placering til radiofarmaci og
specialindrettede hvilepladser.
Høj grad af diagnostisk kvalitet.
Inspirerende læringsmiljø.
Basis for konsensus for valg af
diagnostisk strategi.
Basis for MTV ifm indkøb af nyt
diagnostisk udstyr.
Høj grad af tværfaglig sparring og
problemløsning.
Minimér behovet for decentrale
konferencerum.
Lokalet/lokalerne skal placeres logistisk
og fysisk således, at det bliver et
naturligt sted for diagnostikere og
klinikere at mødes.
Samling af tungt udstyr i den
fleksible skannerklynge.
Mulighed for fællesfaciliteter med
andre UL-specialer.
Nedsætter behovet for satelitter.
Højere fleksibilitet ifm koordinering
Bookingfunktionen bør omfatte alle
diagnostiske specialer både indenfor og
udenfor klyngen.
Lokalerne skal placeres meget centralt i
forhold det diagnostiske forum og de
steder, hvor lægerne opholder sig. Den
fysiske afstand til diagnostisk forum kan
eventuelt forlænges via video-konference
ordninger.
Kun gældende for Røntgen og Nuklear:
44
Multifunktionsrum
Dedikerede rum
Fællesfaciliteter
Prøvemodtagelse
Samling af rum
indeholdende diagnostisk
udstyr med relativ
overkapacitet (dvs. som
anvendes få gange om
dagen/ugen).
For lab specialer gælder i
øvrigt højere udnyttelse
af fælles faciliteter.
Samling af højt
specialiserede rum.
For lab specialer; er der
lab. rum der er specifik
for det enkelte speciale.
Der skal være personlige
arbejds / mikroskopirum for
læger i KMA, KBA, PAT.
af samme-dags patient-forløb.
Deltagelse i det diagnostiske forum
Nedsætter behovet for dedikerede
funktionsrum.
Røngten og Nuklear. Kan eventuelt
placeres i en form for standardrum
(størrelse og placering) mhp
fleksibilitet.
Lab. specialerne: Mulighed for
fleksibel indretning, da apparatur
park er i vækst.
Personalerum,
kontorarbejdspladser,
ventearelaer, hvilepladser,
mødelokaler,
undervisningsrum,
færdighedslaboratorier,
forskningslokaler ect.
Sparer rum/areal.
Tværfaglig sparring.
For lab. specialerne:
personalerummene bør være
tæt på laboratorierne, da
personalet skal stå til rådighed
under pauser. Der er i gruppen
varierende opfattelse af om
personalerum kan deles af alle
specialer.
Prøver fra afd., amb., og
praksis modtages samme
sted (dog ikke prøver til
PAT).
Overskuelig og forenkling af
indlevering af prøvemateriale i
DNV.
Fælles og bemandet modtagelse
sikrer hurtig og korrekt
prøvehåndtering gældende for KBA,
KIA, KMA.
Den funktion/det udstyr som stiller de
største krav til rum-indretning, danner
standarden for rum-udnyttelsen.
Røngten og Nuklear: Kræver logistisk tæt
placering til samhørende
undersøgelsesrum / funktionsrum.
Kun gældende for lab. specialer
PAT: Prøver fra hospitalsafd.
modtages i egen prøvemodtagelse.
45
Bilag 6 diagstikgruppen
Tværgående faciliteter – Diagnostikklyngen
Fælles booking og visitation samt prøvemodtagelse
Sekretariat
KBA
X
KIA
X
Bookingfunktion
Venteområde
Prøvemodtagelse
X
X
X
(X)
X
KMA
X
PAT
?
X
NUC
X
Røntgen
X
X
X
X
X
X
Printerrum
X
Afhængig af den teknologiske udvikling kan man forestille
sig at en form for fælles sekretariat kan blive mulig.
Fællesskabet afhænger af byggeriet. Specialerne behov for
nærhed til sekretariat kan være forskellig.
Kan evt. være fælles med Røntgen afd.
For PAT kan fælles prøvemodtagelse kun gælde prøver fra
praksislæger (meget lille mængde) men ikke interne prøver
fra hospitalet. DNU har samme konklusion.
I den fælles prøvemodtagelse skal, udover fordeling af
prøver være plads til præanalytisk udstyr samt personale til
betjening.
Diagnostikklyngen kan dele flere printer rum.
Fællesfaciliteter
KBA
X
KIA
X
KMA
X
PAT
X
NUC
X
Røntgen
X
Udvikling- og
forskningsområde.
Vagtområde
Personalerum
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
?
?
?
X
X
X
Mødelokaler /
konferencerum
Affaldshåndtering
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
Kvalitetslab.
Bemærkninger
Behov for faciliteter til afprøvning af nyt apparatur og nye
teknikker.
Kræver net stik og mulighed for udsugning/stinkskabe.
Inkl. toilet, bad, køkken og omklædning
Personale rummene bør være tæt på laboratorierne, da
personalet har betalte pauser (i henhold til
overenskomsten), og dermed også stå til rådighed under
pauser.
Der er i gruppen varierende opfattelse af, om personale
rum kan deles af alle specialer. Se bilag fra Patologisk
Institut.
Kræver diverse AV-udstyr. Fleksibelt indrettet.
Skal være så stort, at det kan adskilles til mindre rum.
46
Opvask/skyllerum
Undervisningslokaler
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
Øvelaboratorium
X
X
X
X
X
Studiemiljø
X
X
X
X
X
KBA
KIA
KMA
PAT
NUC
X
X
X
X
X
Område med
kølerum
Område med
fryserum
Område med
biobank
Speciallaboratorier
X
X
X
X
Bemærkninger
Nærhed til hvert laboratoriespeciale
Placeres i PAT, da man her har den største fremstilling af
reagenser.
Kræver rum med udsugning med plads til vægte, kemikalie
skabe, pH-metre samt pipettekalibrering.
Alle specialer har behov for kølerum i umiddelbar nærhed.
X
X
X
X
Alle specialer har behov for fryserum i umiddelbar nærhed.
X
X
X
X
X
X
X
X
Apparatur rum
X
X
X
X
Placeres nær PAT pga. smittefare fra ufikseret væv.
Der vil være behov for både undervisning af små og store
grupper. Desuden, at der er plads til selvstudie og
projektarbejde. Disse lokaler må ikke være placeret langt
fra laboratoriespecialerne, da tiden ellers ikke kan udnyttes
hensigtsmæssigt i forbindelse med fx bachelorprojekter,
hvor der gås til og fra analysepladser.
Kræver netadgang og bibliotek.
Til introduktion og basale øvelser kan et fælles
studielaboratorium/færdighedslaboratorium være
hensigtsmæssigt. Det er dog vores ønske, at de
studerende præsenteres for og arbejder med bioanalytiker
faget, der hvor det foregår.
Kræver net stik
Udover lokale studiefaciliteter vil det være
hensigtsmæssigt med et studiemiljø for alle hospitalets
studerende, hvor de kan mødes til fælles refleksion og
arbejde med mere interprofessionelle projekter eller blot
mødes udenfor studie kontekst.
Multifunktionsrum
Rum til utensilier
Reagenslaboratorium
X
Røntgen
F.eks. DNA og RNA-analyser, flowcytometri,
massespekrometri (i adskilte rum).
Fælles analyseudstyr: PCR, serologi, virus og andet
relevant?
47
48
Bilag 7
49
50
Bilag fra familiegruppen
51
Bilag fra Intensiv- og interventionsgruppen
Er indføjet i rapporten
52
Bilag fra Neurogruppen
bilag 1Aflevering af rapport Neuroklyngen
Revideret kommissorium efter mødet den
6.7.2011
Dato: 17. august 2011
Marie Frasez
Tel. 7843 8545 /
[email protected]
Journalnr.
Side 53
Kommissorium og medlemmer af arbejdsgruppen vedr. Neurologi DNV
Overordnet formål
Arbejdsgruppen har til opgave at kvalitetssikre de funktioner/rum som er knyttet til neuroklyngen, som er beskrevet i
programgrundlaget vedr. DNV af november 2010.
Arbejdet skal indgå som grundlag for DVN-projektorganisationen i forbindelse med drøftelser om justeringer af
programgrundlaget med totalrådgiveren. Totalrådgiveren forventes at blive udpeget af Regionsrådet den 28.september 2011,
hvorfor klyngens arbejde skal være afsluttet den 1. oktober 2011.
Opgavebeskrivelse
Arbejdsgruppen skal vurdere om programgrundlaget vedr. Neurologiklyngen er dækkende for, hvordan HEV forventes i
fremtiden at håndtere behandling i stationært og ambulant regi, forskning og uddannelse inden for Neurologiklyngen. Det vil
sige, at arbejdsgruppen skal forholde sig til, hvordan aktiviteten kan håndteres inden for det samlede beregnede areal tildelt
Neuroklyngen. (jf. beskrivelsen side 77 i programgrundlaget).
Arbejdsgruppen fremsender forslag til justeringer og præciseringer af programgrundlaget til DNV-projektsekretariatet.
Arbejdsgruppens hovedopgaver er hermed at tænke sig frem til, hvilke funktioner og rum, som Neuro-klyngen skal have til
rådighed for at varetage behandling, forskning og uddannelse når HEV samles i et hospital i Gødstrup. Det er en præmis for
arbejdet, at deltagerne skal forsøge så vidt muligt at frigøre sig fra de nuværende forhold og tænke nye muligheder for at
udnytte lokaler og effektiv anvendelse af de fysiske rum.
Arbejdsgruppens sammensætning
Det fremgår af DNV-sekretariatets oplæg til bemanding af arbejdsgrupperne, at Neuroklyngen skal bestå af Neurologisk
afdeling, Øjenafdeling, Fys og Ergo og Audiologisk funktion.
Formand: Ledende oversygeplejerske, Gitte Kjær Nielsen, Neurologisk afdeling.
Desuden vil projektleder Michael H.P. og projektleder Jens Oluf B.P. fra DNV-sekretariatet deltage i arbejdsprocessen.
Kons.ledende overlæge Torben Autzen, Øjenafdeling
Oversygeplejerske Dorte Banner Pedersen, Øjenafdeling
53
Ledende overlæge Bjarne G. Jørgensen, Øre-næse-hals afdeling
Overlæge Mikael Buren audiologisk funktion, øre-næse-hals afdeling
Ledende audiologiassistent Vibeke Jensby Nedergaard, øre-næse-hals afdeling
Ledende overlæge Karin Geisler, Neurologisk afdeling
Ledende sekretær Hanne Dorte Krogh Nielsen, Neurologisk afdeling
Afdelingssygeplejerske Ida Tølbøl, Neurologisk afdeling
Afdelingssygeplejerske Karen Raakilde, Neurologisk afdeling
Afdelingssygeplejerske Kirsten Thomsen, Neurologisk afdeling
Chefterapeut Peter Seebach, Ergo og fysioterapiafdelingen
Ergoterapeut Bettina Hvas Busk, Ergo og fysioterapiafdelingen
Fysioterapeut Susanne Linaa Stie Vøldike, Ergo og fysioterapiafdelingen
Arbejdsmiljøkoordinator Bente Fjordside, Staben
Strategi og planmedarbejder Marie Frasez, Staben
Der kan være ad-hoc indkaldelser af interne og eksterne ressourcepersoner.
Endelig produkt Neuro-klyngen
Der fremsendes en skriftlig redegørelse for resultatet af gruppens arbejde til Projektsekretariatet DNV-Gødstrup.
Arbejdsgruppen er enig om, at den afsluttende rapport kan indeholde såvel fællesbeslutninger/forslag til styregruppen men
også konkrete tilkendegivelser fra enkelte afdelinger om særlige synspunkter i forhold til behov og indretning i DNV.
Tidsrammen for arbejdet
• Arbejdsgruppen nedsættes juni 2011
• Opstartsmøde inden sommerferien
• 3-4 arbejdsgruppemøder holdes i løbet af august-september
• Afrapportering til DNV projektsekretariat ultimo senest 1. oktober 2011
54
Bilag 2, rapport Neuroklyngen
Dato 4. juli 2011
Marie Frasez
Tel. 7843 8545 /
[email protected]
Journalnr.
Side 55
Dagsordenen møde i arbejdsgruppen vedr. Neuroglyngen DNV den 6. juli 2011
Mødet afholdes i Konferencelokalet 7. etage, bygning 23, RH Holstebro
1. Baggrund for arbejdsgruppens nedsættelse
Bilag: Kommissorium og opgaver for arbejdsgruppen vedr. Neuroklyngen – DNV
Gitte K.N. præsenterer kommissorium og opgaver, som drøftes med arbejdsgruppens deltagere. Det
vurderes om, der er behov for at invitere flere deltagere i arbejdsgruppen.
2. Oplæg planlægning af det videre arbejde
Hovedopgaven er at kvalificere programgrundlaget med hensyn til afdækning af behovet for funktioner
og rum til varetagelse af Neuroklyngens opgaver inden for behandling, forskning og uddannelse.
Det er ikke en let opgave, da det fordrer at arbejdsgruppen skal så vidt muligt kunne tænke sig i en
driftsmæssig situation 5 til 6 år frem. Men det giver også en enestående chance til at tænke nyt og
kreativt.
Nedenfor fremgår en kort skitse over, hvilke temaer, der kunne drøftes på de planlagte 4 møder med
henblik på at nå frem til en velovervejet og saglig gennemgang af programmets forudsætninger.
Arbejdsprogrammet nedenfor er blot et oplæg til drøftelse på det første arbejdsgruppemøde. Når
arbejdet skrider frem vil der formentlig opstå yderligere spørgsmål og behov for informationer, som vil
blive indarbejdet i mødernes dagsordener.
Møder
Første møde den
6.7.2011
Andet møde den
Temaer
- Afklaring af de kommende opgaver
- Afklaring af mødedeltagere
- Afklaring af mødeplanen
- Afklaring af arbejdsprocessen (foreslåede temaer)
Dannelse af et fælles vidensgrundlag og platform for nytænkning
55
11.8.2011: kl. 14.15
til kl. 17.00,
konferencelokalet
Neurologisk afdeling
Holstebro.
-
-
-
-
Tredje møde den
25.8.2011: kl. 14.15
til kl. 17.30,
konferencelokalet,
Neurologisk afdeling
Holstebro
Opdatering af kapacitet (antal sengestuer, dagpladser,
undersøgelsesrum, specialundersøgelsesrum,
træningsrum, rehabilitering etc…) som det ser ud i 2011.
Opgørelse af behandlingsforløb i stationært regi og
ambulantregi fordelt på akut og elektiv forløb første halv år
2011. Arbejdsgruppen vurderer om der er behov for at
indhente mere detaljerede oplysninger, hvor antallet af
indlæggelser og kontakter fordeles på diagnosegrupper.
Dertil tillægges på grundlag af nuværende viden, de
justeringer i behovet for rum i henhold til forventede
ændringer af patientbehandling. Eksempelvis forventes
større ændringer af patientbehandling fra stationær til
ambulant behandling for apopleksi patienter indført fra 2012
(omstillingsplanen).
En liste over de funktioner, som forventes at skulle være til
stede i Neuroklyngen (laboratoriefunktion, adgang til
operationskapacitet, undersøgelsesfunktioner,
overvågningsfunktioner, træningsrum, rehabiliteringsmiljøer
etc…)
På grundlag af den fælles viden om, hvordan virkeligheden ser ud i
dag og hvilke forandringer, der allerede nu er kendt, tænker
arbejdsgruppens medlemmer ”uden for boksen” på yderligere nye
ændringer i patt. behandling, som får indvirkning på det behov for
funktioner og rum i Neuro-klyngen. Dette bliver hovedtemaet for
det næste møde.
Visionen for lokalanvendelse i Neuroklyngen
Arbejdsgruppen overvejer om flytning i helt nye faciliteter gør det
muligt at tænke anderledes. Eksempel på spørgsmål:
- Er der mulighed for at etablere standard undersøgelsesrum,
som alle afdelinger i klyngen vil kunne benytte? Altså
hvordan ser arbejdsgruppen mulighed for at etablere fælles
funktioner og hvornår er det nødvendigt at etablere særlige
funktioner, som alene kan benyttes af en specifik
afdeling/afsnit?
- Er der specifikke funktioner, som kræver særlig indretning?
- Hvilke nye teknologier kan tænkes at få indflydelse på,
hvordan arealerne skal udnyttes. Tænker arbejdsgruppen at
udviklingen i apparatur og udstyret der anvendes til
behandling og forskning vil fylde mere fremover eller
omvendt vil fylde mindre?
- Hvilke forhold skal være til stede for patienterne fremover,
når flere patienter forventes, at blive behandlet i
ambulantregi? Selvbetjeningsområder? Pårørendes
deltagelse?
- Hvordan kan rummenes udnyttelsesgrad øges i DNV?
Forskudt åbningstid? Kan der blive tale om et fælles
ambulatorie område til elektiv behandling dvs. de fysiske
lokaler er til fælles benyttelse?
- Er der behov for operativt kapacitet i klyngen?
- Er der behov for nærhed af andre specialer meget tæt på
Neuroklyngen?
- Og sikkert mange flere spørgsmål…….
56
Fjerde møde den
8.9.2011 fra kl.
14.15 til kl. 17.15,
Konferencelokalet
Neurologisk
afdeling, Holstebro
Arbejdsgruppen slutter mødet med at liste op, hvilke funktioner,
der skal være til stede for Neuroklyngen i DNV. Der tydeliggøres,
hvilke funktioner, der er helt særlige for en afdeling/et afsnit. Der
tydeliggøres behovet for nærhed i forhold til andre
klynger/afdelinger. Arbejdsgruppen omsætter behovet for
funktionerne i, hvor mange rum klyngen skal bruge til sengestue,
amb., observationsstue, etc…
Inspiration og udfordring til arbejdsgruppens foreløbige
konklusioner
Arbejdsgruppen indbyder ”gæster” til at forholde sig konstruktivt og
udfordrende til de konklusioner og visioner, som gruppen er nået
frem til på det forrige møde.
Der indhentes viden eksempelvis i databasen med evidensbaseret
sygehusarkitektur.
Femte møde den
27.9.2011 fra kl.
14.00 til kl. 17.00,
Konferencelokalet,
Neurologisk
afdeling, Holstebro
Arbejdsgruppen vurderer om der på grundlag af gæsternes input
og indsamlet viden skal ske justeringer i forhold til de tilpasninger
arbejdsgruppen har skitseret i forhold til programgrundlaget.
Opsamling og justeringer af oplægget til DNV-sekretariatet
Arbejdsgruppen drøfter og udfærdiger oplægget til DNVsekretariatet.
Arbejdet afleveres til DNV-sekretariatet senest den 1. oktober
2011.
3. Arbejdsdeling til det næste møde
Arbejdsgruppens medlemmer fordeler opgaver mellem sig og afklarer, hvilke informationer / data, der
skal indsamles til næste møde.
4. Fastlæggelse af kommende mødedatoer
Marie F. forsøger inden det første møde den 6.7 at reservere mødetidspunkter i kalenderne. Det
drøftes om reservationerne er ok for alle deltagere.
5. Eventuelt
57
Bilag 3, rapport Neuroklyngen
Overvejelser i forbindelse med udflytningen til DNV Gødstrup. Neurologiklyngen.
Audiologi:
I det sammeskrevne materiale om kvadratmeter behov for neurologiklyngen, er audiologisk afdelings kvadrameter
ikke medregnet.
Jeg har fra Teknisk afd. fået oplyst at høreklinikken i dag har 587 kvadratmeter til rådighed.
Vi har når vi skal tænke frem mod 2018 ønsket yderligere 2 specialundersøgelses rum.
Desuden har vi i dag for lidt vente faciliteter. Mange af vores patienter er ældre mennesker med kørestole og
rollatorer og de har ofte 1 til 2 familie medlemmer eller pleje personale med, til at ledsage dem og det er ofte et
problem med sidde pladser i vente afsnittet.
Hvis vi skal kigge på besøgs antallet i 2010 som er på 6001 besøg, skal det her bemærkes at disse tal er opnået
med vakante stillinger og at dette tal vil være noget højere ved fuld bemanding, formentlig omkring 8000 besøg
pr. år.
Gennemsnitsalderen på befolkningen stiger hele tiden og vi får flere ældre mennesker i årene frem mod 2018, som
skal høreapparats behandles, så der må forventes øget tilgang af patienter.
Den teknologiske udvikling løber stærk og høreapparaterne bliver hele tiden bedre og vi kan på den baggrund
hjælpe flere mennesker med høretab end tidligere.
Vi har i dag en del private hørebutikker, hvor folk kan få høreapparater med kommunalt tilskud. Denne tilskuds
ordning er i disse år ved at blive gennemgået og hvis der fra politisk hold findes anledning til at nedsætte eller
fjerne tilskuddet til disse butikker, må dette også forvente at give en øget tilgang til patienter som skal have
høreapparater udleveret i det offentlige.
ØNH Viborg fusionerer pr. 1 oktober med ØNH Holstebro, dog er det sådan at indtil videre fortsætter
høreklinikken i Viborg uændret.
Vi ved ikke om der i 2018 er en mere sammensmeltet funktion af audiologien mellem de 2 afd.
Det er svært at spå om hvor stort vores patientflow vil være i 2018 pga ovenstående overvejelser, men den vil
formentlig være væsentlig højere end i dag. Jeg tror derfor at vores besøgs antal i 2018 vil være mindst 50%
højere end i 2010 tallene.
I forbindelse med den store ombygning på Holstebro sygehus flyttede høreklinikken pr. 1 juni 2007 til nye og
langt bedre lokaler i bygning 31. Vi blev herved skilt fra vores øreamb og det har ikke været helt hensigtmæssigt i
hverdagen. MEN den store gevinst for os har været, at vi er i en bygning, hvor vi ikke generes af støj fra andre
afd. f.eks. madvogne der transporteres gennem afd. reparationer på andre afdelinger i bygningen som har givet os
betydelige støjgener og som har ført til, at vi har måttet reducere patient antallet i perioder, hvor der har været støj
fra håndværkere.
Disse lyde forplantes gennem bygningerne, og selv om støjen ikke lige har været på samme gang eller nabo
gangen, har det kunnet forstyrre vores målinger.
Jeg ser som den ideelle placering af audiologisk afd. liggende som et anneks til ØNH afd. hvor vi ikke
fysisk/bygningsmæssigt hænger sammen med resten af sygehuset, men med meget kort gå afstand til ØNH . Da vi
har mange ældre patienter som bliver transporteret til undersøgelse vil det være ideelt med parkerings muligheder
lige udenfor vores dør, som vi har i dag og vores afd. i 1 plan.
Hvis man vælger at placere os som en afdeling i den store hospitals bygning, bliver man næsten nødt til at lave
hele afdelingen som et stort Faraday bur for at beskytte afd. mod støj fra resten af sygehuset. Vi får desuden brug
for et Faraday bur på vores afd. til beskytte vores egen målinger fra den støj som vi i hverdagen selv frembringer.
Vi vil kunne dele f.eks. Faraday rum med neurolgisk afd. hvis bare rummet bliver stor nok.
58
Vi har behov for langt større depot forhold end vi har i dag. De høreapparater som vi bruger kræver at vi har brug
for mere hylde plads til opbevaring af div. artikler som slanger og kupler, som vi bruger hele dagen i forbindelse
med open fit tilpasningerne.
Desuden har vi brug for et aflåst lokale til vores høreapparatlager som i dag er i et af afdelingens depotrum.
Vibeke Jensby Nedergaard
Ledende audiogiassistent.
59
Bilag 4, rapport Neuroklyngen
Specificering af placering af funktionerne DNV Neuroklyngen
Opdateret 26.9.2011
Efterspurgte funktioner:
Neurologi
Laboratorium (Indhold
apparatur?)
CT-MR-UL-scanning
Trombolysebehandlingsru
m/videokonference +
kontor
”Helikopterlandingsplads”
Neurofysiologisk
funktion/afsnit
”Standing alone” i et rum
Faciliteter til
neuropsykolog og logopæd
Lægekontor
Satellitfun
ktion i
Neuroklyn
gen (patt.
bliver i
Neuroklyn
gen)
Eksterne
funktioner
i andre
klynger
(patt. ud til
undersøgel
se)
x1
x
x
X
Neurofyiologiske
behandlingsrum + kontormiljø
med skrivefaciliteter til 6
personer
(undersøgelsesbeskrivelser samt
plads til skærmovervågning fra
patientstuerne).
1 sekretærplads.
Personalerum sammen med
neurologisk afdeling.
Samtalerum
Teamkontor
Kan placeres med andre
funktioner/
Apparatur i et rum
x udenfor
X
”2 krydser” betyder, at vi
måske kan/måske ikke – i
dette tilfælde beror det på
drøftelser med
audiologisk afdeling, idet
neurofysiologiske
undersøgelser kræver ro
og ingen rystelser, der kan
forstyrre
undersøgelserne/teknikke
n
X
med videokonference
X
I alt 4 stk., hvor 2 og 2 gerne
skal ligge i nærhed af hinanden.
Tilbagetrækningsrum (det vil
sige et todelt teamkontor) til
udarbejdelse af tværfaglige
teamopgaver som ”Tværfaglig
status”, ”GOP”, ”FIM”
telefonopgaver etc.
X
Evt. tværfaglig fælles kontor
med afskærmede ”lydtætte”
arbejdspladser (tavshedspligt
ved telefonsamtaler etc.). Booke
ambulante rum til ambulante
behandlingsseancer, der har
gavn af at foregå udenfor
sengestuen
??
Behov for hurtigt og effektivt at
udnytte tiden og ikke lede efter
rum til eks.vis, svære
X
1 Drøftes med øvrige afdelinger i klyngen
60
telefonsamtaler.
Lederkontorer
Sekretærkontorer
X
Evt. afspejle tværfaglighed?
Personaleledere har behov for ro
til fortrolige samtaler med
medarbejdere, ledere, patienter
og pårørende
Se særskilt notat nedunder
skemaet
Reception til
ambulantvirksomhed
Ventearealer
Konferencerum med
mulighed for
patientdemonstrationer
(seng/kørestol)
X
Evt. dele et centralt
område med øvrige
afdelinger, hvor en
receptionist kan guide de
op til 200 ambulante
patienter, en del med
hjælpere/pårørende til
speciale-ventearelaer
X
Da det er nødvendigt med
lægesekretær med stort
specialekendskab og da der er
mange ambulante patienter
(mange handicappede, børn og
voksne hjerneskadede med
behov for ro) i neuroklyngen,
foreslår vi at dele ventearealer
op i mindre enheder rundt i
klyngen. Evt. i form af
klinikker? Scleroseklinik?
Svimmelhedsklinik?
Parkinsonklinik?
Der er stort behov for:
-skærmede ventearealer til
sengeliggende handicappede
- rolige ventearealer til
hjerneskadede børn og voksne
- liftmuligheder i ambulatoriet /
ventearealet / skærmede
ventearealer (Falck afleverer
handicappede fra båre til seng i
ventearealer)
- god plads til kørestole,
rollatorer og lign hjælpemidler
- handicaptoiletforhold
X
Sygehusdøgnrytmen medfører
spidsbelastninger ift. konference.
Derfor mulighed for at have
noget selv og dele med andre
Former for konference:
-siddekonferencer
-ståkonferencer/tavlemøder
Fagbibliotek
(grundlitteratur)
Mødelokaler
X
X
X
Konferencerum til deling
til personalemøder,
konferencer udover fælles
døgnrytmespidsbelastning
er
X
Moderne fagbibliotek
(ikke meget bogbaseret,
men mere teknologiske
muligheder i
fagbiblioteket i Gødstrup)
DVD med fagindhold til
fagdiskussioner etc.
Kobles sammen med
studiemiljø
X
61
Nok mødelokaler til at
håndtere konferencer og
øvrige møder????
For større fleksibilitet: 2
små mødelokaler kan
åbnes op til et større med
foldedøre), monofagligeog tværfaglige møder,
ledermøder,
organisatoriske møder
(LMU, patientsikkerhed,
kvalitetsudvalg,
arbejdsmiljø etc.)
Udskrivningsmøder.
Akut apopleksi – TCI
klinik
- integreres med akut
apopleksi sengeafsnit
Almene neurologiske senge
Subakut Amb/Daghospital
- integreres med almene
neurologiske sengeafsnit
X
Neurorapporten nu udkommet.
Peger på 10 sengestuer + TCIklinik til 1200 årlige patienter
åbent alle dage fra 8-19
- akut apopleksi skal
direkte i apopleksiteam
(evt vi TCI-klinik)
- Trombolysemodtagelse
med behov for ro og
tavshedspligt samtidig
med at et vagtteam skal
kunne klare mere end
én trombolysepatient ad
gangen (evt
trombolysestue med
plads til 2-3
trombolysepatienter =>
pleksigals/glasvægge?)
TCI-klinik: Med 1 fællesrum og
2-4 behandlingsrum
(lægeoptagelse,
terapivurdering,sygepleje ulsc af
halskar)
- noget kan gøres
fælles/tværfagligt andet
skal vurderes
monofagligt
X
- 11 senge
- skal gennem
akutmodtagelsen; dog
ønsker vi at kroniske
almene neurologiske
patienter går direkte i
team/neurologisk afsnit
både for
akutafdelingens og
patientens skyld
X
Med 1 fællesrum og 2-4
behandlingsrum (lægeoptagelse,
terapivurdering,sygepleje ulsc af
halskar)
noget kan gøres
fælles/tværfagligt andet skal
vurderes monofagligt
Neurorehab/fysiol
62
Rehab. Apopleksi
Rehab. Traume
Samtalerum
Teamkontor
Faciliteter til
neuropsykolog og logopæd
X
18 senge placeret det roligste
sted i klyngen. Opdelt i 3 teams
med 6 senge/patienter i hvert
team. 1 team skal være en
skærmet enhed- se i næste boks.
Rehab generelt indrettes med
nicher og opholdsrum og skal
bære præg af de værdier og
rammer vi har vedlagt i bilag 1.
Patientspisestue evt. integreret i
opholdsrum er meget vigtig både
i neurologisk sengeafsnit og
rehab sengeafsnit.
1 team med 6 patienter i en
skærmet enhed, hvor patienterne
har faste rammer, yderligere ro,
delvist ”lukkede” døre,
lås/sikringer på vinduer ift.
dørsøgende patienter (a la
psykiatrisk afdeling).
X
Til målmøder,
behandlingsaktivitet: fys, ergo,
neuropsykolog, logopæd,
udskrivningsmøder etc.
X
3 teamkontorer (se ovenfor i
akut sengeafsnit)
X
Se ovenfor ved akut neurologisk
sengeafsnit
Opholdsrum kan deles
med akut neurologien2
X
Oftalmologi
16 undersøgelsesrum
indeholder unit med
spaltelampe og evt. andet
specialudstyr.
1 operationsstue på dagkir.
Med eget udstyr, med
mulighed for at have
patienter i generel anæstesi
Evt. i
nærhed af
ØNH opstuer så
fælles om
anæstesipers.
3 operationsstuer i
nærhed/forbindelse med
hinanden + 1
undersøgelsesstue i tæt
tilknytning her til.
1 observationsrum,
præ/post op pleje i
forb.m.opstuerne. Skal
kunne rumme min. 25 patt.
(stole)
Venterum alt afhængigt af
etage, placering af
ambulatoriet
Mulighed for fælles
venterum evt. med andre
patientgrupper. I alt 50
stolepladser
Skyllerum-mulighed for at
2 Se skitse i bilag 6 med ”tegning oversigt over sengeafdeling Neurologi”
63
flytte skyllerum til central
håndtering af instrumenter
med specialuddannet
personale
Sterilt depot: 1 stort
Mulighed for blanding af
medicin i stinkbænk i
umidderlbart nærhed af
afdelingen.
Medicinrum
1 pt.rum til forbindskift pt.
samtale
Lægekontorer
Lederkontorer
Selvstændig frokost ca. 40
personale
2 sekretærkontorer +
reception. Det ene kontor i
forbindelse med
receptionen tæt på
ventearealer og 1 andet
kontor hvor man kan
trække sig tilbage
uforstyrret/skrivearbejdspla
dser og sygeplejerskerum
skrivearbejdspladser.
2 konferencerum med
mulighed for projektor evt.
ene konferencerum
fungerer som frokoststue
også.
Audiologi
4 audiobokse
1 faraday bur/lydboks
1 otolab med overtryk,
vacum og udsugning,
stinkskab
2 lægeus med
otomikroskop
1 vestibulært lab med
rotationsstol og
elektkronystagmografi
2-3 sekretærarbejdspladser
og akustik
2 store depotrum, hvoraf
den ene skal bruges til HA
lager
1 hvilerum og
ventefaciliteter
Fys- og Ergo
Individuel og holdtræning.
Der må gerne være hjørner
og nicher.
Fint med en integreret
placering i neuroklyngen,
således at funktionen kan
stimulere til aktivitet.
Samtale og mødeaktivitet
X
X
Kan evt. deles med
neurologisk afd. Men så
skal der være mange m2
X
X
X
X
X
X
X
X
Placeres helst i relation til
fællesområder/ i
kerneområdet mellem
neurologisk akut
sengeafsnit og
rehabiliteringsafsnittet –
se bilag 2. Det skal byde
ind til at patienterne selv
motiveres for at gå derhen
dag såvel som aften.
Afhænger
af
byggeriets
helhed
Er anført
64
ovenfor
Hverdagsrehabilitering –
variationer i udformning
Hjælpemidler
→ Tilpasning
→ Afprøvning
→ Kropsbårne
hjælpemidler: fodskinner,
håndledsskinne, bandager
X
X
X
Hjælpemi
dler og
plads
hertil er
en særlig
udfordring
i denne
klynge.
Funktion
kræver
ikke
lokaler.
Gerne
sammen
med
Psykiatri
Hjemmebesøg/hjemmetræn
ing
Køkkenfaciliteter
X
Træningshave/uden døre
aktiviteter
Rehabiliteringsmiljø
inklusiv fælles
spisefaciliteter,
træningsrum, fællesmiljø
(social træning)
Fleksible stuer, der kan
anvendes som 1 sengs- og
2 sengsstuer
Samtalerum
X
X
X
X
X
Anført
ovenfor
Anført
ovenfor
Teamkontor
Faciliteter til
neuropsykolog og logopæd
Sensehave
Basin
Træningslejlighed
X
X
Gerne
sammen
med
psykiatri.
Evt. i
sammenh
æng med
patienthot
ellet
Kan evt.
placeres i
træningssa
l/område
Trappetræning
Logopæd (3)
FES
Svimmelhedsklinik/oftalm
ologi/Geriatri
Træningssal
Undervisning
Lokaler til studerende og
vejledere
Tilbagetrækningsrum –
X
X
X
X
Gerne
fælles
faciliteter
med
psykiatri
X
Tænkes evt. sammen med
fagbibiliotek
X
65
refleksioner gerne
tværfagligt
Pc.-faciliteter
X
Mulighed for opkobling
på nettet med den
studerendes egen pc
X
Fælles tværfagligt
kontormiljø
Kontor til klinisk vejleder,
praktikvejledere,
uddannelsesansvarlige,
specialeansvarlige gerne
tværfagligt
Teamkontor
2 kontorlokaler til
hørepæd. med god akustik,
1 aftryksrum
Forskning
Bibliotek med pcarbejdspladser og
søgefunktioner
Kontorer med ro, gerne
tværfagligt
1 kontor til forskning
(audiologi)
Videokonferencefaciliteter
?
X
X
X
Et eller flere steder i
klyngen
X
X
X
Konferencerum
Mindre møderum
Personalerum
Kompetenceudvikling
Undervisningslokaler
Kontor til leder af
tværfaglig
kompetenceudviklingsafsnittet
X
Evt. fælleskontor med
tværfaglige kliniske
vejleder/specialeansvarlige
X
Til tværfaglig personalets
oplæring og
kompetenceudvikling.
Formaliserede
uddannelsestilbud med
neurofaglig viden på
specialistniveau.
Kan deles med
uddannelsessøgende.
Anvendes til fælles
skolebænk med
kommuner ift. uddannelse
indenfor neuro-fagets
metoder og principper
(eks.vis Affolter, Bobath
etc) Skal kunne indeholde
både teori (dvs alm
undervisningsfaciliter
samt praktik – dvs senge
til træning.)
X
Notat vedr. sekretærkontorer, reception og ventearealer, Neurologisk Afdeling,
DNV:
Reception til ambulant virksomhed
Da ambulantaktiviteten forventes at stige med 50%, vil der blive brug for store og indbydende
ventearealer med en reception. Man kunne overveje at dele venteareal og reception med andre
66
specialer i neuroklyngen med bedre tilbud til patienter og pårørende som fx cafemiljø samt bedre
overblik for personalet over ventetid for patienter, patienternes tilstand m.m. Da patientenflowet alene i
øjenafdelingen i dag kan andrage et par hundrede patienter på en dag, skønnes dog, at ved et fælles
stort venteområde, vil det være nødvendigt med mindre ventearealer i tæt tilknytning til specialerne, da
et meget stort venteområde vil kunne virke overvældende på fx retarderede patienter o.a., ligesom der
vil være spildtid for lægen og andet personale, hvis man skal gå langt til det fælles venteareal for at
hente næste patient.
Sekretærkontorer
Det er meget svært at spå om behovet for antal sekretærkontorer 10 år frem i tiden. Der kalkuleres
med, at indførelsen af EPJ og talegenkendelse på sigt kan reducere antallet af traditionelle
lægesekretæropgaver og dermed lægesekretærer. På den anden side viser al erfaring at
lægesekretærerne har langt flere arbejdsopgaver i forbindelse med ambulante patientforløb end
stationære, og da ambulantaktiviteten forudsættes at stige med 50 %, ligesom der hele tiden kommer
nye opgaver til, hermed forventes at der fortsat vil være behov for et sekretariat af en vis størrelse.
Da DNV bliver et højtspecialiseret hospital, må sekretariaterne nødvendigvis også være specialiserede,
således at sekretærerne er tilknyttet det neurologiske speciale, ligesom der vil være sekretærer, kun
tilknyttet øjenafdelingen og audiologisk afdeling.
Sekretærarbejdet handler i sagens natur meget om at skabe struktur og overblik, og mange opgaver
kræver en vis koncentration, ligesom der er mange telefonsamtaler. Derfor er deciderede storkontorer
med mange sekretærer ikke at foretrække, erfaringen hermed fra andre sekretariater viser, at det giver
for mange forstyrrelser og stresspåvirkninger. Maks. 3 (måske 4 med en god indretning) sekretærer i
hvert kontor vil være at foretrække.
Nogle sekretærarbejdspladser kan ligge samlet fx i nærheden af lægekontorer, men der vil også være
brug for lægesekretærarbejdspladser spredt rundt på teamkontorer på sengeafsnit, ved
akutambulatorium, TCI-klinikker m.fl. som der sandsynligvis bliver flere af i fremtiden.
Hanne Dorte Nielsen, ledende lægesekretær
16.09.11
67
Bilag 5, rapport fra Neuroklyngen
Den 18.9.11
Bilag 1
Værdier og rammer for neurologiske patienter med konsekvens for organisation og de fysiske
rammer i DNV-Gødstrup.
Som baggrund for notatet er anvendt ”Hjerneskadereabilitering - en medicinsk teknologivurdering.
Sammenfatning” SST 2011.
Ikke alle patienter i Neurologisk afdeling er hjerneskadede, men ved planlægning af organisatoriske og fysiske
rammer i DNV-Gødstrup tages der udagngspunkt i overordnede anbefalinger til hjerneskadede via MTV-analyse
på området (2011), idet øvrige neurologiske patientgrupper kan profitere af denne differentierede tilgang også.
Ligeledes starter al rehabilitering ved indlæggelsen.
Forskellige behov
”Personer med hjerneskade er en heterogen gruppe med meget forskellige og
samtidigt ofte multifacetterede problemer og rehabiliteringsbehov. Mange forskellige
faggrupper bidrager med indsatser rettet mod både fysiske, psykologiske og sociale
problemstillinger.” side 5
Notatet peger på mere generelle principper og forståelsesrammer, som har betydning for at opnå
positive resultater gennem hjerneskaderehabilitering. Der skal skabes organisatoriske og fysiske rammer, der
understøtter kravene til løsning af den multidisciplinære indsats for og med hjerneskadede og øvrige
neurologiske patienter.
Definition og afgrænsning af rehabilitering
Der findes forskellige definitioner af rehabilitering. Den nyeste er Sundhedsstyrelsens
oversættelse (maj 2010) af WHO’s definition: ”Rehabilitering af mennesker med nedsat
funktionsevne er en række af indsatser, som har til formål at sætte den enkelte i stand til at
opnå og vedligeholde den bedst mulige fysiske, sansemæssige, intellektuelle, psykologiske og
sociale funktionsevne. Rehabilitering giver mennesker med nedsat funktionsevne de redskaber,
der er nødvendige for at opnå uafhængighed og selvbestemmelse.” side 5
De fysiske rammer i neuroklyngen skal derfor lægge op til, at patienterne stimuleres så meget som mulig til en
normal hverdag såvel fysisk, sansemæssigt, intellektuelt, psykologisk som socialt.
Fysiske rammer bygger på evidens for multidisciplinære teams
MTV’en finder ”god evidens for effekt på en række områder af sygehusbaseret
hjerneskaderehabilitering organiseret i multidisciplinære teams for patienter med apopleksi.
Også tidligere udskrivelse, efterfulgt af rehabilitering i hjemmet koordineret af
et sygehusbaseret, specialiseret team, har dokumenteret effekt for en undergruppe af
68
apopleksipatienter. For personer med anden erhvervet hjerneskade er der også dokumenteret
gavnlig effekt på funktionsniveau og tilbagevenden til arbejdsmarkedet af
dedikeret, sygehusbaseret, multidisciplinær rehabilitering, omend dette er mindre velundersøgt
end for apopleksipatienter. For multidisciplinære interventioner i den kroniske
fase er der svag til moderat evidens for effekt af indsatser til behandling af kognitive,
følelses- og adfærdsmæssige forstyrrelser i form af holistisk, intensiv, ambulant rehabilitering
(jf. kapitel 3).
Kort sagt viser den systematiske litteraturgennemgang en række positive resultater både
for enkeltinterventioner og for multidisciplinære interventioner, og resultaterne viser, at
multidisciplinært teamsamarbejde er vigtigt for at opnå gode resultater.” side 15.
Behovet for at de fysiske rammer og den multidisciplinære organisation i DNV-Gødstrup sammentænkes er
essentiel.
Fysisk intervention og de fysiske rammer
MTV´en konkluderer:
”Der er identificeret en lang række specifikke fysiske interventioner rettet mod fysisk
dysfunktion, herunder balance/gangfunktion, arm- og håndfunktion samt anden dysfunktion,
som med moderat til god evidens har vist en oftest moderat til stor effekt på
funktionsniveau og aktivitet. Generelt for interventionerne er, at de oftest er aktivitetsrelaterede,
opgavespecifikke, repetitive og af høj intensitet” side 7.
Det peger på at indretningen i neuroklyngen skal være aktivitetsorienteret (almindelige daglige aktiviteter),
opgaveorienterede og mulighed for at gentage aktiviterne.
Aktivitet og deltagelse og de fysiske rammer
Neurologisk afdeling arbejder efter international anerkendt ICF-begreb (International Classification of
Functioning, Disability and Health) Dette vil andrage at de fysiske omgivelser i neuroklyngen lægger op til
”person og kontekstuelle faktorer og deres samspil med øvrige komponenter” side 19 – det vil sige faciliteter så
varierede og hverdagsagtige omgivelser fra flere sociale niveauer som muligt.
Fysiske rammer til pårørende:
MTV´analysen viser, ”at familiemedlemmer oplever såvel den første tid efter skaden som
senere tidspunkter i forløbet som svære og stressende. Pårørende beskriver tab på
flere forskellige områder: Mindre tid til fritidsaktiviteter, sig selv og sine sociale kontakter.
Yderlige beskriver nogle pårørende det forandrede parforhold som et svært
tab. Gennemgangen finder, at nære pårørende også rammes af psykosociale gener.
Nogle oplever så høj grad af belastning, at der opstår risiko for sygdomme. Derfor
peger denne analyse på, at pårørende er vigtige at inddrage i den samlede rehabiliteringsindsats.”
Behov for mulighed for at sove på stuen og mulighed for patienthotel så individuel pårørendeinddragelse er
mulig.
Nedenfor er en beskrivelse af neurorehabilteringsfunktionen d.d. i RH Holstebro og RH Lemvig:
Neurorehabilitering – tværfaglig specialiseret behandling på regionsfunktionsniveau:
Tilbuddet består af intensiv, tværfaglig og teambaseret neurorehabilitering. Det tværfaglige team består af læge,
sygeplejerske, social- og sundhedsassistent, ergoterapeut, fysioterapeut, logopæd, neuropsykolog, socialrådgiver
og diætist. Teamet tilrettelægger i samarbejde med patient og pårørende neurorehabiliteringsindsatsen med
udgangspunkt i patientens sygdom, ressourcer og problemfelter. Lægegruppen består af speciallæger i neurologi.
Der er mulighed for tilsyn fra medicinske grenspecialer såsom endokrinologi, cardiologi mm., psykiatriske tilsyn.
Der er mulighed for billedoverførsel til Neurokir. Afd. Århus Sygehuse og konferering med Neurokirurg. Det
betyder at mere komplicerede medicinske/neurokirurgiske problemstillinger kan varetages og behandles.
69
Patientforløb:
Patientforløbende tilrettelægges individuelt i samarbejde med patient og pårørende med udgangspunkt i
patientens sygdom og ressourcer.
Der udarbejdes en rehabiliteringsplan med udgangspunkt i patientens egne mål. Denne plan evalueres og
justeres løbende.
Der er mulighed for hjemmebesøg- og træning.
Der foretages løbende relevante scoringer.
Alle patienter får ved indlæggelse faste kontaktpersoner indenfor sygeolejegruppen og lægegruppen.
Kontaktlæger er altid speciallæge i neurologi og vil såfremt der er behov for det, følge patienten efterfølgende
ambulant.
Specialiseret behandling:
Afdelingen har mangeårig erfaring i rehabilitering af patienter med cuffed kanyle. Patienterne har fast vagt. Der
er et glimrende samarbejde med intensiv-afdelingen på sygehuset. Må gerne ligge i nærheden af intensiv
afdelingen.
Vurderings- og træningsophold for forskellige patientgrupper f.eks. DS, polyneuropati mm.
Integreret i sengeafsnit:
Daghospital med bl.a. gradvis udslusning af f.eks. kranietraumepatienter
Akutambulatorium
TCI-klinik
Sygdomsspecifikke og generelle temaer
• Monofaglige vurderinger ud fra erfarings-/videns-/evidensbasering – herunder
o Neurologisk undersøgelse og behandlingsplan.
o Medicinsk undersøgelse og behandlingsplan.
o Neurologisk pleje og behandling ud fra kliniske retningslinjer:
Ernæringsscreening og diætvejledning
Tværfagligt differentieret dysfagiscreening og behandling af heraf afledte problemområder (ex.
sondeernæring, mundstimulation, lungefunktion, vurdering af siddestilling …).
Problemer vedrørende udskillelser
Mundpleje
o Medicinsk pleje og behandling
o Guidet interaktionsterapi med træning af problemløsning i dagligdags aktiviteter (eks. hukommelse,
neglekt, sprogdannelse, spise)
o Specialiseret ADL vurdering og træning
o Specialiseret mobilitetsvurdering og træning, ”Vejen frem”
o Specialiseret tilpasning af hjælpemidler, behandlingsredskaber og omgivelser
o Specialiseret træning i udeaktiviteter: Gåture, cykling, butikker, trafik, ind/ud af bil,
• Individuelle aktivitets-/og træningsforløb
o Værksted
• ”Vejen frem”
•
Litegate
• Gruppebehandling og holdaktiviteter inden døre og ude
o Køkkentræning
70
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Konditionstræning
Flerfaglige og tværsektorielt hjemmebesøg og hjemmetræning
Flerfaglig og tværsektoriel boligtilpasning
1 uges vurderingsophold, mulighed for forlængelse, med henblik på genoptræningsbehov.
Genoptræningsplan (GOP)
Pårørendegruppe til selvhjælp
Neuropsykologisk undersøgelse og behandling
Logopæd undersøgelse og behandling
Diætist undersøgelse og vejledning
Socialrådgiverbistand
Generelle temaer forebyggelse og sundhedsfremme
• Vejledning i medicinadministration
• Vejledning i livsstilsfaktorer
• Sang og musik
Udviklingsområder:
• ICF som tværfagligt arbejdsredskab
• A-one
• Video i vurderinger
o Pilotprojekt om Guidet interaktionsterapi med træning af sprogdannelse
• Videokonferencer – på tværs af matrikler og sektorer
• Ugentlige monofaglige møder 1 time
• Time-out i teams ½ time ugentlig
• Dialogmøder
• Kompetenceudvikling med tværfagligt efteruddannelsesafsnit
• Tværfagligt studieafsnit
• 30 arbejdsgrupper varetager udviklings- eller organisatoriske opgaver
• Styrke- og konditionstræning
3.4 Opholds- og behandlingsfaciliteter
Opholds- og behandlingsfaciliteter skal være tilpasset de aktuelle opgaver og patienternes behov i forløbet,
d.v.s.:
• Det akutte forløb
• Neuro-rehabilitering
• Medicinsk/geriatrisk rehabilitering => til kommunerne
• Døende
Generelt gælder det, at der til neurologiske patienter skal være gode pladsforhold, lys og fleksibilitet i
indretningen efter individuelle forhold hos patienten. Ligeledes skal der være tilstrækkelige og egnede
træningsfaciliteter.
Hertil kommer tilstrækkeligt og egnet inventar og møblering samt opfyldelse af de lovgivnings-mæssige rammer
for arbejdsmiljø.
Det akutte forløb
Udover opholds- og behandlingsfaciliteter skal der være undersøgelsesfaciliteter med CT-skanner og klinisk
biokemisk funktion.
Der skal være træningsfaciliteter, så rehabilitering kan påbegyndes i den akutte fase.
71
Rehabiliteringsforløbet
I indretningen lægges vægt på følgende:
• Indrettet med et hjemligt og venligt præg, hvor sengestuer, opholdssteder og genoptrænings-faciliteter inde
og ude udgør et sammenhængende hele.
• Rehabilitering forgår integreret og er tænkt ind i alle enhedens aktiviteter og er afstemt efter den enkelte
patients formåen og lyst.
• Sengestuer med bad og toiletforhold er indrettet specielt til apopleksipatienter med træning i personlige
færdigheder som påklædning, forflytning og personlig hygiejne.
• Genoptræningsfaciliteter med træningskøkken og tilstrækkelige træningslokaler er placeret hensigtsmæssigt
i forhold til sengeafsnittet.
• Der er fælles spisestue. Der lægges vægt på, at måltiderne har et socialt formål samtidig med, at måltidet
udgør en naturlig del af spisetræningen.
• Der er adgang til udendørs ophold og træning i have.
• Der er pårørenderum med overnatningsmulighed på sygehusene.
3.5 Oplæring og uddannelse
I den samlede apopleksifunktion er der følgende oplærings- og uddannelsesopgaver i forhold til personalet
• Oplæring og uddannelse af nyt personale sker på akutafsnittene, rehabiliteringsafsnittene og
terapiafsnittene (basiskompetencer i forhold til de opgaver, afsnittet tager sig af i apopleksi-forløbet og den
samlede indsats og organisering).
Specifik færdighedstræning inkl. teoretisk viden om rehabilitering gives på neuro-rehabili-teringsafsnittet.
•
Vedligehold af viden og færdigheder i rehabilitering på det faglige specialniveau gives på neurorehabiliteringsafsnittet. Personale, der arbejder med apopleksi-ramte i kommunerne, kan deltage efter
nærmere aftale.
•
Specialkompetencer, forstået som den viden og de færdigheder, der knytter sig til specialistrollen på nogle
særlige områder, erhverves eksternt på CVU-er og lignende f.eks.
Specifikke kliniske områder
Mestrings- og neuropædagogik
Kvalitetsudviklingsmetoder
•
Praktiksted for studerende under grunduddannelse og postgraduat uddannelse
Klinisk undervisning for sygepleje-, fysio- og ergoterapeutstuderende i MVU-forløb
SOSU-elever og lægesekretærelever
Yngre læger i videreuddannelsesforløb
Andre
3.6 Forskningsbasering og kvalitetsudvikling
• Forskningsbaseret viden. For at apopleksifunktionen på sygehusene kan arbejde med den fornødne kvalitet
og opnå den forventede effekt af behandling, pleje og rehabilitering af apopleksipatienter, skal den daglige
praksis såvel som den ønskede udvikling bygge på forskningsbaseret viden.
Ledelse og medarbejdere i hele patientforløbet skal anvende eksisterende viden og holde sig
a jour med ny viden som implementeres i det daglige arbejde. Ansvaret for, at det sker, er både et ansvar for
det enkelte personalemedlem, for grupperne og for ledelserne.
•
Erfaringsopsamling. I apopleksiforløbet opsamles og koordineres erfaringer fra den daglige praksis af
personalet, af samarbejdspartnere og patienter og pårørende til brug for kvalitets-udvikling.
72
•
Kvalitetsdokumentation. Der rapporteres data til de nationale kvalitetsdatabaser, og kvaliteten
dokumenteres og synliggøres for brugere og samarbejdspartnere.
3.7 Organisation og ledelse
Organisering – det udførende niveau
Den neurologiske indsats er organiseret i selvstyrende, tværfaglige teams med reference til afsnitsledelsen.
De tværfaglige teams består af neurologiske/medicinske speciallæger, sygeplejersker,
fysioterapeuter, ergoterapeuter og social- og sundhedsassistenter.
De tværgående fagpersoner er en del af apopleksi funktionen og består af neuropsykologer,
logopæd/musikterapeut og socialrådgiver. Disse indgår ad hoc i teamet tilpasset den individuelle patients behov
i forløbet.
Øvrige funktioner i sygehuset indgår ved behov.
18.9.11/KR,IT,KT,BHB,SW,PS,KG,GKN
Bilag 6
73
Bilag fra Service- og logistikgruppen
74
Dato 4.10.2011
Ole Teglgaard/Bent Graugaard
Tel. 45 7843 8546
[email protected]
J.nr. 1-30-100-5-11
Side 75
75
Version 2
Foreløbige logistiske overvejelser i
relation til DNV-Gødstrup
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
Indledning og baggrund ..................................... 77
Definitioner og afgrænsninger ............................ 77
Logistiske udviklingsperspektiver ........................ 78
Logistik i programgrundlaget .............................. 81
Oversigtsskemaer ............................................. 84
Logistik i byggefasen ......................................... 84
Regionale og nationale initiativer ........................ 85
Sammenfatning og videre arbejde....................... 86
Bilag:
1. Oversigtsskema køkken
2. Oversigtsskema apotek
3. Oversigtsskema sterilområde
4. Oversigtsskema varer og depoter
5. Oversigtsskema rent linned
6. Oversigtsskema urent linned
7. Oversigtsskema uniformer
8. Oversigtsskema omklædning
9. Oversigtsskema rengøring
10. Oversigtsskema sengevask og -redning
11. Oversigtsskema post og pakker
12. Oversigtsskema hjælpemidler
13. Oversigtsskema affaldshåndtering
14. Teknisk Afdeling
76
1. Indledning og baggrund
Dette oplæg om logistik i relation til DNV er udarbejdet i et samarbejde mellem kundekonsulent Bent Graugaard,
Indkøb og Logistik, og chefkonsulent Ole Teglgaard, DNV/Hospitalsenheden Vest.
Oplægget er udarbejdet med udgangspunkt i programgrundlaget for DNV Gødstrup3. Forfatterne har i perioden
april – juni 2011 holdt møder med og været på besøg hos en række af de involverede områder og
medarbejdere/ledere i Hospitalsenheden Vest. Herudover indgår der i oplægget en række overvejelser, som
forfatterne har gjort for egen regning, eksempelvis omkring mulighed for outsourcing.
Der er tale om et arbejdsdokument, som løbende vil blive videreudviklet. Version 1 af oplægget indgik i arbejdet i
den nedsatte klyngearbejdsgruppe om service og logistik i DNV og i den sammenhæng er oplægget blevet
opdateret til version 2.
Der er opmærksomhed på, at logistiske forhold influerer på hele hospitalets drift, og derfor skal nærværende
oplæg og service- og logistikklyngens arbejde koordineres tæt med de øvrige klyngers arbejde og den videre
arbejdsproces sammen med den kommende totalrådgiver.
2. Definitioner og afgrænsninger
Oprindelsen til udtrykket logistik skal findes i militæret, som har brugt det om forsyningstjenesten, men udtrykket
anvendes nu mere bredt og omfatter aktiviteterne indkøb, transport og lagring samt den dertil knyttede
informationsbehandling4.
I virksomheder og offentlige institutioner kan logistikken have internt fokus eller man kan kigge på hele
forsyningskæden fra leverandør til slutbruger.
I nærværende oplæg fokuseres på den interne logistik på DNV - lidt karikeret kan man sige fra hospitalets port til
slutbrugeren.
Oplægget vedrører således ikke følgende:
- patientlogistik (patientflow, intern patienttransport, patientforløb). Dog er der indirekte sammenhæng til
patientlogistik i forhold til for eksempel sengeflow, mv.)
- ekstern logistik (transport fra leverandør til hospitalets port)
- infrastruktur (f.eks. parkering, til- og frakørselsforhold, mv.)
- organisations- og ledelsesstruktur (dvs. hvilken indflydelse en ændret logistik kan få på organisering og
ledelse)
- it logistik
- Specifik indretning af lokaler (vil ske i senere faser af byggeriet)
Det er vigtigt, at nærværende oplæg om den interne logistik på et passende tidspunkt sammentænkes med de
øvrige logistikområder som nævnt oven for, således at der kan dannes et samlet og koordineret logistisk overblik
over DNV. Eksempelvis vil det være vigtigt at få planlagt intern patienttransport så optimalt som muligt ud fra de
fysiske rammer, som hospitalet vil få.
3 ’Det nye hospital i vest, DNV Gødstrup’, programgrundlag, November 2010
4 Wikipedia
77
3. Logistiske udviklingsperspektiver
På logistikområdet foregår der hele tiden udvikling af nye teknikker og teknologier.
Hospitalsvæsenet har løbende søgt at forbedre logistik og forsyningsstruktur, men har generelt ikke været kendt
som en branche, som har været på forkant med logistikområdet. Dette kunne blandt andet hænge sammen med, at
hospitalernes fysiske rammer ikke har været planlagt med optimering af logistik for øje.
I forbindelse med byggeri af de nye hospitaler i Danmark, herunder DNV, er der en oplagt lejlighed til at få
logistik planlagt strategisk og med brug af relevante og effektive teknologier.
Det bemærkes, at en del af de logistikopgaver, som i dag løses mere eller mindre manuelt, ofte medfører en række
arbejdsmiljømæssige problemstillinger. Det kan eksempelvis være i form af tunge løft, ensidigt gentaget arbejde,
manglende adgang til dagslys, mv.
I de følgende afsnit gives en kort introduktion til nogle af de overordnede tendenser, som ses inden for
udviklingen af logistik på hospitaler. Der er ikke tale om en udtømmende liste.
3.1. Transport
På transportområdet findes en række teknologier, som er velkendte på hospitalerne, f.eks. trucks, skakter og
elevatorer.
Rørpost har tidligere været rimeligt udbredt på hospitaler, og er nu ved at få en renæssance i mange nybyggerier
på grund af forbedret teknologi og udvidede anvendelsesområder, blandt andet kan medicin, blodprøver, mv.
sendes via rørpost. Der skal være opmærksomhed på, at der på visse områder, f.eks. medicin, stilles krav om
dokumentation for modtagelse og sporbarhed.
Som eksempel på en ’emerging’ teknologi kan nævnes AGV (Automated Guided Vehicle), det vil sige en
ubemandet selvkørende enhed, som styres og programmeres elektronisk. AGV´er kan for eksempel bruges til
transport af linnedvogne, madvogne, affaldsvogne, mv. Transport med AGV´er foregår relativt langsomt. I Norge
har man på flere nye sygehuse taget AGV´er i brug. Så vidt vides er der gjort meget få erfaringer med AGV´er på
danske hospitaler.
Monorail er en jernbane med én skinne, hvor alle hjul står på linje efter hinanden. Monorails findes i forskellige
størrelser og udformninger og kan etableres til både intern og ekstern transport. Transport med monorail er relativt
hurtig, men kræver ofte en større anlægsinvestering.
Til intern transport på hospitalet findes forskellige varianter af monorail-teknologien, som kan installeres i
etageadskillelse eller på særlige tekniketager. Sådanne transportløsninger vil formentlig kunne etableres for en
noget mindre anlægsinvestering end en egentlig monorail.
3.2. Lagerstyring
Lagerstyring på hospitaler har ofte været varetaget ud fra en præmis om, at der først og fremmest skulle være
forsyningssikkerhed. Det har ledt til opbygning af for mange og for store lokale lagre rundt omkring på
hospitalerne. Dertil kommer, at lagerstyringen ofte har været spredt på mange hænder og faggrupper og uden brug
af fælles teknologi.
På en række specifikke områder har der inden for hospitalsverdenen været frontløbere inden for lagerstyring og
der er en spændende udvikling i gang for tiden.
I flere regioner sker der ændringer i organiseringen af logistikopgaver. Typisk samles indkøb i flere og større
fælles aftaler og der indføres fælles it-systemer til bestilling og økonomisk håndtering i økonomisystemet. Der
78
foregår flere steder samling af lagerfaciliteter, således at der på store eksterne lagre pakkes direkte til afdelinger på
hospitalerne. Derved undgås etablering af fælles depotfunktioner på de enkelte hospitaler.
En af årsagerne til etablering af eksterne lagre er, at man derved får varehåndteringen flyttet fra dyre kvadratmeter
på selve hospitalet til billigere og mere velegnede lagerlokaler placeret i industribyggeri uden for hospitalet.
En række hospitaler har indført briksystemet5 til forbedret lagerstyring af for eksempel forbrugsvarer på afsnit.
Briksystemet anvendes typisk som led i en bestemt fysisk indretning af skabe, således at skabe/lagre er lette at
overskue og bruge for det kliniske personale. Briksystemet leder typisk til færre og mindre lokale lagre med
reduceret svind til følge.
Et andet eksempel på ’lagersystem’ findes inden for uniformer. Visse hospitaler har indført uniformsautomater,
hvor rene uniformer opbevares i et elektronisk styret lagersystem. Personalet kan med en kode selv rekvirere og få
udleveret en ny uniform fra automaten. På den måde kan antallet af uniformer til hver enkelt ansat reduceres og
bedre styres.
Et tredje eksempel er hospitalsapotekerne, som traditionelt været nogle af de fremmeste inden for lagerstyring og
logistiske løsninger i almindelighed. Som eksempler kan nævnes apotekernes strukturerede medicinservice på
afdelingerne samt brugen af robotter til automatisk pluk af piller/medicinpakninger.
Generelt ses en tendens i retning af at samtænke transport- og lagersystemer, således at lagring, fremfinding og
transport i øget grad finder sted i en koordineret arbejdsgang. Der skal arbejdes hen mod at reducere lagre/depoter
og tilpasse lagerniveauet til det reelle forbrugsmønster. Desuden skal der arbejdes hen mod at komprimere lagre,
således at de fysiske pladskrav til lagre reduceres mest muligt.
3.3. Elektronisk sporing
En relativ ny elektronisk udvikling finder sted inden for RFID-teknologi6. RFID vil på en række områder kunne
afløse eller supplere stregkodesystemer til brug for lagerstyring.
Prisen på RFID-tags er hastigt for nedadgående, hvilket vil åbne op for mange nye anvendelsesmuligheder af
denne teknologi.
Indførelsen af RFID kan hjælpe med at reducere svind, optimere lagerbeholdning, forbedre identificering af varer,
synliggøre flaskehalse og spore fejlleverancer.
RFID-tags kan inden for hospitalsverdenen blandt andet anvendes i forhold til styring af beholdningen og den
fysiske placering af senge, behandlingsudstyr, uniformer og forskellige hjælpemidler (asset management) både på
og uden for hospitalet. Det er næsten kun fantasien, der sætter grænser for brugen, om end der skal være
opmærksomhed på etiske problemstillinger i relation til RFID-tags koblet til patienter og personale.
3.4. Professionalisering
På det organisatoriske plan går udviklingen på hospitaler i retning af etablering af egentlige service- og
logistikfunktioner, som er bemandet med uddannede medarbejdere til håndtering af logistikopgaven. Det gælder
5 Briksystemet er et lagerstyringsværktøj, som gør det nemt at styre og registrere bestillinger i indkøbssystemet. Hver vare eller
gruppe af varer har sin egen brik. Når varerne på afdelingerne forbruges og når et besluttet genbestillingsniveau, håndscannes den
tilhørende brik med oplysninger om, hvad og hvor meget der skal bestilles, og det registreres automatisk i indkøbssystemet.
6 Radio Frequency Identification (RFID) er en automatisk identificeringsmetode, som fungerer ved opbevaring og fjernmodtagelse af
data ved brug af anordninger kaldet RFID tags eller transponders. En RFID-tag er et objekt som kan påsættes eller inkorporeres i et
produkt for senere at kunne bruges til identificering via radiobølger.
79
både i relation til de traditionelle opgaver med lagring, pakning og transport, men også i relation til på-pladssætning og genbestilling af varer på de enkelte afsnit.
Særligt i forhold til vareforsyningsområdet, herunder sygeplejeartikler, forbrugsvarer, linned, kunne disse
funktioner hensigtsmæssigt løses af serviceassistenter (hospitalsserviceassistenter) med en særlig
træning/uddannelse, der også omfatter varelogistikfunktioner.
Erfaringer viser, at dedikerede medarbejdere er væsentlig hurtigere til at udføre logistikfunktioner end
eksempelvis plejepersonale, som alene løser opgaven som en lille del af deres øvrige opgaver. Dertil kommer, at
lønudgiften til servicemedarbejdere typisk er mindre end til plejepersonale, hvorved der samlet set kan frigøres
midler på hospitalet. Disse erfaringer er blandt andet blevet bekræftet ved en studietur til hospitaler og centrale
hospitalslagre i Tyskland og Holland i maj 20117.
7 ’Logistikstudietur til Tyskland og Holland - den 10. og 11. maj 2011’, Region Midtjylland, Indkøb og Logistik, maj 2011
80
3.5. Automatisering
På en række hospitalsområder findes der i dag løsninger, som udføres mere eller mindre manuelt. Det gælder på
transportområdet, jf. tidligere afsnit, men det kunne også være på andre områder inden for hospitalsdrift.
Eksempelvis foregår sengevask og –redning i dag overvejende manuelt. Der foregår aftørring af senge med en
række kvalitets- og arbejdsmiljømæssige problemstillinger til følge. Der er en række initiativer i gang for at få
videreudviklet automatisk sengevask (vaskemaskine), som kan klare sengevask hurtigt og omkostningseffektivt
uden at skade sengene. Der er allerede flere hospitaler, som har eller er i gang med at installere automatisk
sengevask.
Et andet eksempel kunne være de arbejdsgange, som ligger i forlængelse af rørpostsystemet. Der findes allerede
en robot, som automatisk kan åbne rørpostcylindere. Næste udviklingstrin kunne være at udvikle en robot, som
automatisk kan sætte blodprøverne i analyseapparatet, når de er ankommet til laboratoriet med rørpostsystemet.
3.6. Fleksibilitet over tid
Der skal være opmærksomhed på, at et nyt hospital vil skulle bruges mange år fremover. Det er derfor vigtigt, at
de anvendte løsninger så vidt muligt kan ændres, justeres eller skiftes ud over tid, da der løbende vil ske udvikling
i teknologi, opgaver, organisering, mv.
Som eksempel herpå kan nævnes indretning af afdelingskøkkener, hvor det valgte kostkoncept vil influere direkte
på størrelse og indretning af afdelingskøkkener. Dette kunne tale for at indrette afdelingskøkkener så fleksibelt, at
de vil kunne håndtere forskellige kostkoncepter. Imod vil tale, at afdelingskøkkenerne formentlig vil skulle
dimensioneres større, end behovet reelt er på nuværende tidspunkt.
Tilsvarende overvejelser kunne gøres inden for placering og indretning af medicinrum/-skabe på de enkelte afsnit.
Et tredje eksempel kunne være indretning af teknikrum og transportveje (gangarealer, tunneller, elevatorer, mv).
Al erfaring siger, at der over tid bliver behov for at foretage justeringer og udbygninger, som stiller krav om plads
til blandt andet ekstra kabel- og rørføring.
4. Logistik i programgrundlaget
I programgrundlaget for det DNV er der i afsnittet om logistik beskrevet nogle overordnede principper og
begreber, som umiddelbart kræver en mere detaljeret beskrivelse, da der let kan ske misforståelser eller forskellige
fortolkninger af de enkelte begreber.
Blandt de logistiske begreber kan nævnes følgende:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Automatisering og ny teknologi
Fleksibilitet og fremtidssikring
Forsyning og leverancesikkerhed
Én indgang for forsyning
Cross-docking
Rationel og tilpasset drift
Brug hele døgnet
Central vs. decentral
Professionaliseret organisering af forsyningsopgaven
Uddannede medarbejdere dedikeret forsyningsopgaven
Frigørelse af plejepersonale fra forsyningsopgaven
Nærhedsprincippet – serviceydelserne tæt på brugerne og patienterne
81
•
Service og forsyningsaftaler med brugerne
I nedenstående afsnit uddybes disse begreber kort.
Automatisering og ny teknologi
Anvendelsen af automatisering og ny teknologi kan relateres til stort set alle områder inden for
logistikområdet på hospitalet. Der skal anvendes automatisering og ny teknologi, hvor det giver mening i
forhold til effektivisering, forbedring af arbejdsmiljøet, understøttelse af hospitalets primære opgaver under
hensyn til de økonomiske ressourcer.
Fleksibilitet og fremtidssikring
Fleksibilitet og fremtidssikring betyder på logistikområdet, at de forskellige/traditionelle serviceydelser hurtigt
kan omlægges og tilpasses de ændringer, der måtte komme i hospitalsstrukturen og patientbehandlingen, både
lokalt og regionalt.
Forsynings- og leverancesikkerhed:
Forsynings- og leverancesikkerhed betyder at de forbrugsartikler der anvendes i behandlingen og plejen af
patienterne er tilgængelige på anvendelsestidspunktet i de aftalte mængder, til de aftalte priser samt den aftalte
kvalitet.
Én indgang for forsyning (én central varemodtagelse)
Én indgang for ’varer’ betyder, at alle varer som udgangspunkt leveres i hospitalets varemodtagelse og
kontrolleres/håndteres/varemodtages på hospitalsniveau af hospitalets uddannede medarbejder/e, som
efterfølgende leverer varerne videre til afdelingerne/brugerne.
Cross-docking
Begrebet cross-docking betyder, at de forskellige varetyper, der modtages i den centrale varemodtagelse på
hospitalet, samles og koordineres med henblik på én samlet og koordineret udbringning til
afdelingerne/brugerne.
Rationel og tilpasset drift
Rationel og tilpasset drift betyder, at de ressourcer der anvendes på service/logistikområdet altid er tilpasset og
koordineret med den aktivitet der i øvrigt foregår på hospitalsniveau omkring behandling og pleje af patienter.
Brug hele døgnet
Brug hele døgnet betyder, at man med fordel kan udføre flere traditionelle service- og logistikopgaver
(vareopfyldning/linnedopfyldning, affaldsbortskaffelse mv.) på tidspunkter af døgnet, hvor der er nedsat
aktivitet på behandlings- og sengeafdelingerne. Det vil betyde mindre pres/stress for både pleje- og
servicepersonalet i dagtimerne.
Central vs. decentral
Central vs. decentral betyder, at de valgte løsninger på service- og logistikområdet standardiseres i videst
muligt omfang på hospitalsniveau, herunder at centralisering på et område kombineres med nye måder at
håndtere opgaverne på decentralt. Sammenhæng i hele systemet er en overordnet præmis – det må dog ikke
betyde, at den nødvendige fleksibilitet forsvinder.
Professionaliseret organisering af forsyningsopgaven
Service- og forsyningsopgaven skal understøtte hospitalets primære funktioner og kerneopgaver. Det betyder,
at disse funktioner, ligesom behandling og pleje, skal udføres professionelt af medarbejdere, der er
82
uddannet/dedikeret til opgaven og som har forståelse for vigtigheden af sammenhængen mellem behandling
og pleje og levering af service og logstikydelser.
Uddannede medarbejdere dedikeret forsyningsopgaven/ frigørelse af plejepersonale fra forsyningsopgaven.
Undersøgelser viser, at der kan opnås forbedrede arbejdsbetingelser for både plejepersonalet og
servicepersonalet ved at kompetencerne bruges optimalt og at opgavefordelingen bliver mere tydelig. For at
frigøre ’varme hænder’ fra forsyningsopgaven og forankre opgaven i driftsorganisationen skal det sikres, at
service- og logistikmedarbejderne er uddannede til opgaven og at der udarbejdes
samarbejdsaftaler/forsyningaftaler mellem modtagende afdelinger og driftsorganisationen.
Nærhedsprincippet – serviceydelserne tæt på brugerne og patienterne:
Nærhedsprincippet i logistisk sammenhæng betyder, at det skal tilstræbes, at ’varer’ og serviceydelser er til
stede så tæt på brugerne og patienterne som muligt. Dette står nogle gange i modsætning til de centraliseringer
og samlinger af opgaver og funktioner, som finder sted.
Service- og forsyningsaftaler med brugerne:
Service- og forsyningsaftaler er aftaler, der omhandler samarbejdet mellem brugerne og service/driftsorganisationen. Aftalerne er nedskrevet og aftalt mellem parterne og præciserer hvilke ydelser, der er
aftalt inden for de forskellige service- og forsyningsområder.
83
5. Oversigtsskemaer
Logistik er et meget bredt fagområde, hvor mange delelementer influerer gensidigt på hinanden.
For at få et dybere indblik i de forskellige logistikområder er der udarbejdet en række korte beskrivelser i de
vedhæftede oversigtsskemaer.
Beskrivelserne er udarbejdet i en fælles skematisk form, således at områdernes problemstillinger og
løsningsmuligheder lettere kan overskues og sammenholdes.
Af skemaerne fremgår kort, hvordan det pågældende område i dag fungerer i Hospitalsenheden Vest. Dernæst
fremgår en række beskrivelser og overvejelser i relation til, hvordan området kan håndteres på DNV-Gødstrup.
Der er udarbejdet oversigtsskemaer inden for følgende områder:
køkken
apotek
sterilområde
varer og depoter
rent linned
urent linned
uniformer
omklædning
rengøring
sengevask og -redning
post og pakker
hjælpemidler
affaldshåndtering
Teknisk Afdeling
Der kan tænkes yderligere områder, hvor det kan være relevant at lave en tilsvarende beskrivelse, eksempelvis i
relation til kapel og forskellige former for birum. Dette vil der blive fulgt op på.
6. Logistik i byggefasen
Ifølge udflytningsplanen til DNV-Gødstrup fra de eksisterende matrikler i Hospitalsenheden Vest skal
akutområdet samles i løbet af 2016, psykiatri og administrativ stab i løbet af 2017 og øvrige afdelinger og
funktioner i perioden 2018-2020.
På en række områder vil der opstå logistiske udfordringer som følge af, at nogle afdelinger og funktioner vil blive
fysisk delt i byggeperioden. Det gælder eksempelvis fys-ergo, laboratorier, røntgen, serviceområdet, m.fl, som vil
opleve at skulle have aktivitet og dermed personale på flere matrikler samtidigt.
Et andet eksempel kunne være, at visse funktioner ikke etableres fra start i 2016, men først senere i
byggeprocessen. Det kunne eksempelvis dreje sig om køkken- og apoteksområdet, hvor disse funktioner og
hovedparten af personalet fysisk bibeholdes i nuværende lokaliteter med leverance til DNV via en
transportordning.
Det understreges, at der i løbet af byggeperioden vil blive behov for at etablere midlertidige logistiske løsninger,
men at disse ikke må gå ud over den samlede og langsigtede logistiske planlægning af DNV.
84
7. Regionale og nationale initiativer
På en række af de logistikområder, som er nævnt i dette oplæg, foregår der både lokale, regionale og nationale
initiativer.
Som eksempler på initiativer i Region Midtjylland kan nævnes:
•
vareforsyningsområdet, hvor lokale depoter på hospitalerne allerede er - eller snart vil blive - afviklet til
fordel for afdelingspakkede leverancer direkte fra et eksternt lager.
•
sterilområdet samt apoteksområdet, hvor konklusioner fra tidligere strategipapirer vil blive taget op til
fornyet overvejelse i løbet af efteråret 2011.
•
køkkenområdet, hvor der i løbet af efteråret 2011 forventes iværksat et arbejde med at benchmarke
omkostningerne til forskellige kostkoncepter samt give bud på udviklingsperspektiver inden for
kostforsyningen.
Som eksempel på et nationalt/tværregionalt initiativ kan nævnes:
•
Danske Regioner har i foråret 2011 iværksat et projekt8, som skal være med til at sikre, at regionerne
systematisk opsamler og deler viden om centrale elementer i sygehusbyggeri. Som en del af dette projekt
har regionerne identificeret 11 pejlemærker for regionernes fælles indsatser om sygehusbyggeri. Et af disse
pejlemærker omhandler transportteknologier, som Region Midtjylland har fået ansvar for. Ole Teglgaard,
DNV-Gødstrup, er udpeget som projektansvarlig for dette pejlemærke. Derudover indgår medicin samt
sterilgodsproduktion som to andre pejlemærker, der vil blive arbejdet med hen over den kommende tid på
tværs af regioner og sygehuse.
Det er væsentligt for den videre planlægning og udvikling, at sekretariatet for DNV-Gødstrup og relaterede
ressourcepersoner aktivt deltager i og bidrager til sådanne initiativer. Det er en forudsætning for, at der skabes den
fornødne dynamik og udvikling i den videre proces.
8 Notat om ’Pejlemærker for vidensdeling i sygehusbyggeri’, Danske Regioner, 30.4.2011
85
8. Sammenfatning og videre arbejde
Som det fremgår af de tidligere afsnit, så er logistikområdet et kompliceret og bredt favnende område.
Der findes en række områder, hvor eksisterende teknologier og teknikker med fordel kan indtænkes på
struktureret vis i det kommende byggeri, eksempelvis unimater til uniformshåndtering, briksystemer til
lagerstyring samt rørpost.
Der er tilsvarende en række områder, hvor ny teknologi skal indtænkes i det kommende byggeri, eksempelvis
RFID/sporbarhed, automatiserede transport- og lagerløsninger, automatiserede affaldshåndteringsløsninger,
automatiserede vaskeløsninger af senge samt robotteknologi til varetagelse af ensidigt gentaget arbejde i
eksempelvis laboratorier og sterilcentral.
Planlægning og implementering af en effektiv logistik på DNV-Gødstrup skal bidrage til en øget produktivitet set
i forhold til den nuværende drift i Hospitalsenheden Vest. Desuden kan en effektiv logistik være medvirkende til
at reducere pladsbehovet til lagring og transport på hospitalet. Dette forudsætter, at der prioriteres de nødvendige
ressourcer til investering i ny teknologi på DNV-Gødstrup.
Det er væsentligt i den videre planlægningsproces, at der løbende fokuseres på både planlægning, afprøvning og
implementering af logistiske løsninger inden for Hospitalsenheden Vest´s eksisterende rammer. I modsat fald vil
udflytning til DNV risikere at blive en voldsom omstilling med alt for mange nye tiltag på én gang.
I Hospitalsenheden Vest er der ’heldigvis’ en række forskellige tekniske løsninger og forskellige typer af
hospitalsbygninger, som giver mulighed for at afprøve forskellige løsninger i en almindelig driftssituation allerede
inden udflytning til DNV. Derudover skal mulighederne for at anvende simulation dyrkes aktivt, hvilket blandt
andet kan finde sted i de lokaler, som forventes indrettet til formålet i de nuværende bygninger på DNVGødstrup-grunden.
Et eksempel på, at en sådan afprøvningsmulighed aktivt kan udnyttes, er den nylige etablering af rørpost mellem
Medicinsk Afdeling, Akutafdeling og Klinisk Biokemisk Afdeling på Regionshospitalet Herning. Der vil i den
kommende tid blive gjort erfaringer med brugen af rørpostsystemet og der vil ultimo 2011 blive gennemført en
struktureret evaluering af rørpostsystemet med tilknyttede arbejdsgange. Denne evaluering vil indgå i et
beslutningsgrundlag om eventuel planlægning af rørpost på DNV.
Et andet eksempel kunne være indførelse af briksystemet til lagerstyring på et afsnit. Der er pt et
udviklingsprojekt i gang på OP på Regionshospitalet Holstebro, hvor konsulenter fra Indkøb og Medicoteknik
analyserer lokale depoter og lagerstyring. Såfremt en anbefaling bliver indførelse af briksystemet eller lignende
system allerede på nuværende tidspunkt, vil et sådant udviklingsprojekt kunne indgå som erfaringsgrundlag i
relation til DNV-Gødstrup.
Et tredje eksempel kunne være indførelse af RFID-teknologi. Der er pt. ved at blive udarbejdet et projektforslag til
styring af udvalgte hjælpemidler i Hjælpemiddelenheden ved hjælp af RFID. Dette forventes blandt andet at
kunne bedre styring og reducere spild ved udlån til borgere. Desuden vil RFID-teknologi gøre det lettere at finde
eksempelvis apparatur, således at lokale depoter af apparatur på de enkelte afdelinger vil kunne reduceres.
Et fjerde eksempel kunne være automatisk sengevask. Der planlægges iværksat en analyse af de nuværende senge
i Hospitalsenheden Vest med hensyn til at sikre den nødvendige IP-kapslingsklasse. Der findes automatiske
vaskemaskiner til senge, men automatisk vask kan kun foregå, såfremt sengene lever op til den nødvendige
kapslingsklasse for beskyttelse mod vand.
Et femte eksempel kunne være indførelsen af et nyt tøjvognskoncept. Konceptet går ud på at tøjet afdelingspakkes
på vaskeriet ud fra individuelt tilpassede bestillinger, som kan justeres online fra levering til levering. Tøjvognene
fungerer som lokalt linneddepot og ved korrekt implementering er der ikke behov for gennemstiksskabe.
86
Fordelene er blandt andet, at antallet af omlæsninger af tøjet minimeres og omsætningshastigheden på tøjet kan
styres. Herved bliver det muligt at overholde hygiejnekravene i DS 2451-8. I forhold til DNV-Gødstrup skal
konceptet tænkes ind, således at der laves nicher eller lignende, hvor tøjvognene kan placeres hensigtsmæssigt i
det enkelte afsnit.
Ud over at søge afprøvning af lokale løsninger og kompetenceopbygning lokalt er det væsentligt, at DNV aktivt
indgår i regionale og nationale sammenhænge på logistikområdet. Dette dyrkes allerede aktivt og vil fortsætte
fremadrettet.
87