I en landsbykirke 20 var over fattigbøssen tæt spindelvævet trukket. Emil Aarestrup, 1838 (1,1 ns.) I stedet for et orgel, Vi sad i landsbykirken. En rå novemberhimmel 5 oplyste svagt langs muren til vinterstormens tuden, 25 peb døren med sit hængsel og klirrede blyruden. den fugtiggrønne skimmel. Det eneste par engle, Tre, fire gamle bønder, samt præst og degn, var flokken, 10 som med sit skrat fra tårnet, som fandtes, lå i gruset, 30 ormstukne, invalide, henslængt i våbenhuset. højtrevnet, kaldte klokken. Og lysene på altret Støv lå på alle bænke. Af malerier spored 15 man kun den flinke ungdoms var ikke tændt – bevares! 35 Der gives intet sted, hvor mer ugenert kan spares. håndtegninger i koret. De tommelange stumper Og, som på Hogarths plade i bittert lune stukket, stod på profit i stagen, 40 og dugen var et smudsigt Denne pdf er udskrevet af David Sommer (davi0853), Ågård Efterskole (605302), 20/1 2015 Pdf’en må printes til de elever og lærere, der er omfattet af abonnement på dansk.gyldendal.dk, men må ikke under nogen form videredistribueres til andre. Der skal afregnes Copydan-vederlag af print. og stoppet gammelt lagen. På den var ingen fure; Der var en dyb forladthed, en kulde og et øde, 45 der var en rædsom tomhed, Der var en himmelsk enhed 65 i disse linjers bøjning, i disse farvers renhed. som i en grav hos døde. Og dine blik, som ungdoms Der var – dog nok om dette! Du vil ej mere høre, 50 og jeg vil ikke heller og uskylds engle tændte, 70 var alterlys, som roligt med klare stråler brændte. det værste just berøre. Det stumme sprog i smilet, Nok vel, til at forstemme en virtuos, endsige 55 en dilettant i troen i mundens form og rødme, 75 overgik alle salmers livsalighed og sødme. som mig og mine lige. Fuldværd et sølverorgel Men du – var ved min side; Jeg så din unge pande 60 i renest stil en kuppel, i pulpiturets stole 80 var en melodisk rislen mig af din silkekjole. en yndig hvælving danne. Denne pdf er udskrevet af David Sommer (davi0853), Ågård Efterskole (605302), 20/1 2015 Pdf’en må printes til de elever og lærere, der er omfattet af abonnement på dansk.gyldendal.dk, men må ikke under nogen form videredistribueres til andre. Der skal afregnes Copydan-vederlag af print. En østerlandsk parabel, en yndig læresætning 85 var i de brune lokker og deres bløde fletning. Og al den stille andagt, som sind og hjerte hæver, 90 og al den fromme gysen, som helligdommen kræver – fornam jeg i din nærhed, indgød dit tankefulde 95 højtidelige udtryk mit letsind og min kulde. fra "Digte" Denne pdf er udskrevet af David Sommer (davi0853), Ågård Efterskole (605302), 20/1 2015 Pdf’en må printes til de elever og lærere, der er omfattet af abonnement på dansk.gyldendal.dk, men må ikke under nogen form videredistribueres til andre. Der skal afregnes Copydan-vederlag af print.
© Copyright 2024