I en landsbykirke
20 var over fattigbøssen
tæt spindelvævet trukket.
Emil Aarestrup, 1838 (1,1 ns.)
I stedet for et orgel,
Vi sad i landsbykirken.
En rå novemberhimmel
5 oplyste svagt langs muren
til vinterstormens tuden,
25 peb døren med sit hængsel
og klirrede blyruden.
den fugtiggrønne skimmel.
Det eneste par engle,
Tre, fire gamle bønder,
samt præst og degn, var flokken,
10 som med sit skrat fra tårnet,
som fandtes, lå i gruset,
30 ormstukne, invalide,
henslængt i våbenhuset.
højtrevnet, kaldte klokken.
Og lysene på altret
Støv lå på alle bænke.
Af malerier spored
15 man kun den flinke ungdoms
var ikke tændt – bevares!
35 Der gives intet sted, hvor
mer ugenert kan spares.
håndtegninger i koret.
De tommelange stumper
Og, som på Hogarths plade
i bittert lune stukket,
stod på profit i stagen,
40 og dugen var et smudsigt
Denne pdf er udskrevet af David Sommer (davi0853), Ågård Efterskole (605302), 20/1 2015
Pdf’en må printes til de elever og lærere, der er omfattet af abonnement på dansk.gyldendal.dk, men må ikke under nogen form videredistribueres til andre. Der skal
afregnes Copydan-vederlag af print.
og stoppet gammelt lagen.
På den var ingen fure;
Der var en dyb forladthed,
en kulde og et øde,
45 der var en rædsom tomhed,
Der var en himmelsk enhed
65 i disse linjers bøjning,
i disse farvers renhed.
som i en grav hos døde.
Og dine blik, som ungdoms
Der var – dog nok om dette!
Du vil ej mere høre,
50 og jeg vil ikke heller
og uskylds engle tændte,
70 var alterlys, som roligt
med klare stråler brændte.
det værste just berøre.
Det stumme sprog i smilet,
Nok vel, til at forstemme
en virtuos, endsige
55 en dilettant i troen
i mundens form og rødme,
75 overgik alle salmers
livsalighed og sødme.
som mig og mine lige.
Fuldværd et sølverorgel
Men du – var ved min side;
Jeg så din unge pande
60 i renest stil en kuppel,
i pulpiturets stole
80 var en melodisk rislen
mig af din silkekjole.
en yndig hvælving danne.
Denne pdf er udskrevet af David Sommer (davi0853), Ågård Efterskole (605302), 20/1 2015
Pdf’en må printes til de elever og lærere, der er omfattet af abonnement på dansk.gyldendal.dk, men må ikke under nogen form videredistribueres til andre. Der skal
afregnes Copydan-vederlag af print.
En østerlandsk parabel,
en yndig læresætning
85 var i de brune lokker
og deres bløde fletning.
Og al den stille andagt,
som sind og hjerte hæver,
90 og al den fromme gysen,
som helligdommen kræver –
fornam jeg i din nærhed,
indgød dit tankefulde
95 højtidelige udtryk
mit letsind og min kulde.
fra "Digte"
Denne pdf er udskrevet af David Sommer (davi0853), Ågård Efterskole (605302), 20/1 2015
Pdf’en må printes til de elever og lærere, der er omfattet af abonnement på dansk.gyldendal.dk, men må ikke under nogen form videredistribueres til andre. Der skal
afregnes Copydan-vederlag af print.