Frederik Päevatalu Rolin, Baryton Den unge baryton Frederik Päevatalu Rolin er ved at færdiggøre sit 3. år som sangstuderende på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium hos professor i sang Kirsten Buhl Møller. Selvom Frederik stadig er under uddannelse, har han sunget op til flere operaroller, og er allerede en efterspurgt lied- og koncertsanger. Han har blandt andet medvirket i Ravels opera ”L’enfant et les Sortileges” på konservatoriet i København og i Puccinis ”La Bohème” som Schaunard med Frederiksberg Opera. I sommeren 2013 sang Frederik rollen som Baron Douphol i Førde, Norge, hvor Åmot Operagård opførte Verdis ”La Traviata”. I 2014 medvirker han blandt andet i Puccinis ”Madame Butterfly” som Fyrst Yamadori i Det Kongelige Teaters turnéudgave af operaen.
© Copyright 2024