1
Sangskolen - fra brummeraspirant til baryton
Kapitel 5: Udenlandsrejser og specielle koncerter – ”fra vrå til slot”
Vi var dog snart nogle stykker der også kom med ud til ”pomp og pragt” så
skolens usle rammer blev erstattet af fyrstelige saloner, koncertsale og
prangende slotskirker. Vi var således nogle få der efter forsyngning i 1.g var
blevet udtaget som mandsstemmer i ”lille kor”. Det var foruden mig, bl.a. Leif
Carl Christensen, Peter Steen Petersen, Anders Jørgensen. Senere kom
andre til Aage Haugland, Morten Winding, Svend Brøsted, Jan Holm
Jacobsen og Erik Stilling. I 1961 var der konfirmation igen i kongehuset
prinsesse Anne-Marie. Så det var standard programmet der stod for: Niels W
Gade´s I østen stiger solen op og Palestrina´s Sicut cervus med efterfølgende
spisning og druk samt cigarrygning i sidegemakkerne hvor garderne hold til på
Fredensborg Slot; Disse deltagelser hos de royale gav vist ingen penge; men det
har nok spillet en stor rolle for Wöldike´s promovering af sig selv og koret.
Frederiksborg Slotskirke
Et mondænt bryllup blev det også til, da den nye amerikanske ambassadør
(1961-1964) William McCormick Blair, Jr. (45år) blev gift med den meget
smukke Catherine “Deeda” Gerlach (30år) i Frederiksborg Slotskirke 9.
september i 1961 – det fik skolen til gengæld godt betalt, og så var det med til at
gøde jorden til en senere USA turné – og så fik Wöldike spillet på det berømte
18. marts 2015
2
Sangskolen - fra brummeraspirant til baryton
Compenius orgel – verdens ældste brugbare orgel - fra 1610 med 27 stemmer,
for hvilket han modtog et anseeligt beløb, som blev livligt debatteret på
sangkontoret. Deeda McCormick Blair blev senere leder af The Kennedy Center,
og som enebarn af rigmanden Norman H. Gerlach, samt tidligere gift med
Chicago´s margarineolie milliardær Charles Clarke Jelke fik hun
betydningsfulde job. Hun blev således ansat som direktør og vice-president for
The Lasker Foundation i 1965 – det var vigtigt for Wöldike´s strategier at have
betydningsfulde kontakter – og den her var rigtig god!!
En rigtig spændende koncertrejse var deltagelse i det danske statsbesøg i
Sverige i foråret 1962, som var et fremstød for danske produkter Dansk Ost,
Dansk bacon, Carlsberg Øl, Dansk Design, Kongelig Porcelæn, B&O, Novo, Mærsk,
LEGO - og... ? Vi lavede koncerter i Stockholm´s Rådhus og Nordiska Museet med
deltagelse fra kongehuset og en del ministre bl.a. statsministeren Jens Otto
Kragh. Her fik vi også lejlighed til at besøge Vasa skibet – det eneste bevarede
skib fra 1700tallet - som var blevet hævet fra havdybet blot et år tidligere og
som nu i en damp af konserveringsvæsker og vanddamp var ved at blive
præpareret for fremtiden.
Vi opførte Verdi´s ”Te Deum”, samt for første gang optrådte vi med rene
mandskors numre nemlig Carl Nielsen ”Aftenstemning” Alt skoven sig
fordunkler, og uddrag fra Schubert´s Deutschen Messe Zum Sanctus.
Den Gyldene hal Stockholm Rådhus
18. marts 2015
3
Sangskolen - fra brummeraspirant til baryton
En aften drog vi fire mand ned i den gamla stan i Bellman kælderen ”Källaren
Den Gyldene Freden”. Året forinden havde vi startet en mandskvartet bestående
af Peter Steen Pedersen som primus motor, Leif Carl Christensen, Bjarne F
Knudsen og Anders Jørgensen; men Anders kom ikke med til Stockholm idet
han netop havde konkurreret sig ind i operakoret - 18år og tjenestemands
ansat!! Men vi rekrutterede en ny 1.tenor Benny Andersen og havde foruden
ovennævnte indstuderet en række numre som Pacius´s Kom brødre lad os
tømme for alle lyse drømme ved glasset, Bellman´s (Fredmans epistler) Bort allt
vad oro gör, Så lunka vi så småningom från Bacchi buller, Fredmans epistel nr 21.
Joachim uti Babylon hade en hustru Susanna.”Fredmans epistel nr 41. Vi gjorde
stor lykke og fra baggrunden var der en ivrig øl-giver som viste sig – da vi var
godt pyntet - at være statsminister Jens Otto Kragh, som havde siddet i hjørnet
helt alene; men kom til vort bord og gav hånd og takkede hjertelig for
underholdningen.
Källaren Den Gyldene Freden, Österlånggatan 51, Gamla Stan, Stockholm
Den berømte kælder-restaurant i Gamla Stan - ”Den Gyldene Freden”- eksisterer
den dag i dag og i bedste velgående. Bellman har ganske givet besøgt kroen, der
er startsstedet for en værtshusrunde med ”Bacchi soldater”, så det var det også
for os i kvartetten her hvor – Benny Andersen skrev ”kontrakt” med os på en
papirserviet med restaurantens bomærke påtrykt.
18. marts 2015
4
Sangskolen - fra brummeraspirant til baryton
Musikvereinhaus Wien
Senere havde vi en spændende koncertrejse til Wien hvor vi opførte Händel´s
Saul. Kort tid efter vi havde opført Saul ved en koncert i Odd Fellow palæet tog vi
på togrejse i april 1962 til Wien. Vi tilbragte adskillige dage med prøver, koncert
og grammofon optagelse i ”Musikvereinhaus Wien” – den praktfulde koncertsal med Wiener Symfonikerne som orkester. Wöldike var naturligvis dirigent og
med en række prominente solister:
18. marts 2015
5
Sangskolen - fra brummeraspirant til baryton
Jennifer Vyvyan (sopran)
Helen Watts (alt)
Herbert Handt (tenor)
Laurence Dutoit (sopran), Margareta Sjöstedt (mezzo sopran), Erling
Thorborg (tenor), Herbert Handt (tenor), Peter Wimberger (bas), Anton
Heiller (organist), Erna Heiller (hapsichord) og en baryton som i mange år var
min helt store ”hero”
Thomas Hemsley (bas)
18. marts 2015
6
Sangskolen - fra brummeraspirant til baryton
Plade cover fra 1961
Karsten Fledelius – Fido´s søn var også med i mandskoret og vi kom sammen
med ham til prøven i salen før de andre fra koret, og da det var ganske koldt i
salen stod orglets stemning ganske lavt – nok ½-1 tone for lavt. Det generede
imidlertid ikke orkestret, så vi oplevede hvordan Wiener Symfonikerne, straks
transponerede ned til orglets toneart for ikke at forsinke prøven, og for at
gennemføre den. Domorganisten Anton Heiller blev måske af samme grund
uvenner med Wöldike. Jeg stod helt tæt på Heiller, idet mandsgruppen var
placeret på orgelpulpituret, tenor og bas på hver side af ham, og vi så hvordan
han rakte tunge hver gang Wöldike meget smilende, og servilt gav ham en
indsats; - men ud over at score nogle billige point hos os halvvoksne knægte, så
så Wöldike intet til det, idet Heiller jo sad med ryggen til og fulgte indsatsen i et
spejl! Under en prøve gav tenoren Herbert Handt sig til at synge krøller og
18. marts 2015
7
Sangskolen - fra brummeraspirant til baryton
variationer på sin arie, som det sidenhen er blevet så almindeligt. Men den slags
forsiringer ville Wöldike ikke have. Det stemte ikke med hans barokidealer.
Først sagde han, at han skulle lade være med det, men da Handt fortsatte, slog
Wöldike af og satte ham kraftigt på plads, for øjnene af os alle sammen. Om han
virkelig troede, at vi var kommet rejsende helt fra Danmark og skulle indspille
grammofonpladen, og så kunne han bare gøre det helt på sin egen måde. Hvis
han ikke respekterede det, så kunne han rejse hjem. Så holdt han op, og det blev
noget mere spagt og kedeligt.
Musikvereinhaus Wien
Og så blev det til seightseeing: Den Spanske Rideskole – Lipizzanerheste i Wien.
Verdens fornemste ridekunst og nogle af de smukkeste og mest elegante heste i
verden. Lipizzanerhestene der alle fødes sorte, men bliver hvide som 2-årige.
Hingstene af denne race anvendes på den spanske rideskole i Wien, som blev
oprettet i 1735 for at uddanne unge mænd fra adelen i den højere ridekunst.
Metoderne er de samme i dag, og på rideskolen, der ligger som en del af det
pompøse Hofburg-kompleks, kan man stadig se opvisninger. Wiens Ringstrasse –
stoltheden fra Habsburger tiden. Vi tog sporvognslinie 1 og 2; men gik også tur i
hjertet af det kejserlige Wien. Ringstrasse er kejser Franz Joseph 1. af ØstrigUngarn’s projekt. I 1857 udsendte han et dekret, der beordrede nedlæggelsen af
bymure og fæstningsgrave. Dekretet bestod desuden af præcise anvisninger for
anlæggelsen af en ny boulevard og hvilke bygninger, der skulle ligge her.
Habsburgernes storslåede imperium skulle her udstilles for resten af verden –
18. marts 2015
8
Sangskolen - fra brummeraspirant til baryton
og samtidig skulle gaderne gøres så brede, at de revolutionære fik svært ved at
bygge barrikader. Æstetik og undertrykkelse i én og samme opgave. I dag står
Wiens Ringstrasse stadig som en af de mest pompøse eksempler på
byplanlægning, med en koncentration af byens flotteste bygninger; men det var
jo også centrum for et rige der strakte sig fra den ungarnske del Siebenbürgen og
de Transsylvanske Alper samt Carpaterne, og de kroatiske landsdele Istrien og
Dalmatien. Det egentlige Ungarn, som omfattede det nuværende Slovakiet,
udgjorde sammen med Siebenbürgen (Transsylvanien) og de kroatiske landsdele
Slavonien og Centralkroatien udgjorde den ungarske del af riget. BosnienHercegovina var fra 1908 styret af Østrig og Ungarn i fællesskab, et såkaldt
kondominium. Til den østrigske del hørte de habsburgske arvelande Bøhmen,
Mähren, Østrigsk Schlesien, Galicien og Lodomerien, Bukovina, Salzburg og
Slovenien – så det var et kæmpe rige!
Leif Carl Christensen og Peter Steen Pedersen
Vi boede i Wiener Sängerknabens internat – et palais Das Augartenpalais –
”enghave palæet”, som købmand og rådmand for byen Wien Zacharias Leeb i
1688
havde erhvervet. Wiener Sängerknaben havde for de flestes
vedkommende ferie og andre var på koncertrejse. Derfor kunne vi bo i deres
internat - eller kostskole, som vi nok ville kalde det. Det var meget mondænt og
herskabeligt for os almindelige københavnerdrenge! Der var et utal af sovesale
og 3-4 mands rum; men i stueetagen var der i den oprindelige bygning i midten
et ovalt kæmpe øve sal, samt spisesalon og ”slappe af” værelser.
18. marts 2015
9
Sangskolen - fra brummeraspirant til baryton
Das Augartenpalais – Wiener Sängerknabens kostskole eller internat
Her havde den østrigske kejserens ”Obersthofmeister” Fyrst Konstantin zu
Hohenlohe-Schillingsfürst boet; men det var også hvor Franz Liszt, Hans
Makart, Johann Strauß, Richard Wagner og andre kunstnere havde haft æres
boliger og arbejdssted.
Inden da havde palæet været anvendt som jagtslot for Habsburgerne og under 1.
Verdenskrig var det lazaret. Under 2. Verdenskrig blev bygningerne stærkt
beskadiget af de allieredes bombninger; men da vi boede der var det hele ganske
flot renoveret!
Tur til Grinzing for at smage på heurigen – det blev rigtig mange ”viertler”!! Det
blev til shopping i Wien hvor bl.a. den 6 år ældre Holger Lissner tog mig med til
nodeforretninger med særlige billige tilbud af lommepartiturer, som jeg stadig
har glæde af. Da vi kom hjem til slottet skulle der tisses – vi stod på række i
skovtykningen hvor Peter Steen Pedersen sagde til sin sidemand ”du Leif, jeg
står og pisser på din frakke” – det var nogle gevaldige branderter der ankom til
slottet. Der var et medlem af mandskoret som sprang på hovedet i et springvand.
Der var bare det ved det, at der ikke var noget vand i bassinet. Samme nat blev
en storsnorkende mandskorssanger båret ud i sin seng af en mandstærk flok og
placeret med seng og det hele i samme springvand – han opdagede intet før
næste morgen hvor han som en anden ”Jeppe på Bjerget” blev ganske forvirret
da han vågnede, og ikke anede hvor han var henne. Men ellers blev der på turen
holdt streng justits til prøverne og under indkvarteringen samt når vi stod til
parade ved receptioner så var der de to lærere – Lille Kjeld’s afløser Bjarne
Hjaltason og Kaj Rømer alias ”gang-kaj-skræk” (frit opkaldt efter Taiwan’s
Chiang Kai Check) - som udelukkende havde til opgave at holde ro, så
dirigenten kunne koncentrere sig om indstuderingen. De gik ude i siden, og var
der noget, kaldte de de urolige hoveder ud af lokalet midt under prøven, og så
18. marts 2015
10
Sangskolen - fra brummeraspirant til baryton
hørte vi ude fra gangen, at de fik en ordentlig øretæve, og så kom de ind igen
med rød kind og sang videre ”Halleluja”, eller hvad det var, vi øvede. En bustur
til ”jerntæppet” for at kigge over pigtrådshegnet og vagttårnene ved den
ungarske grænse – det var skræmmende! Hr og fru Rossing var med foruden
domprovst Poul Verner Hansen og to af Københavns borgmestre bl.a. Ove
Weikop. Koret var jo nødt til at have et tysk navn – her var det dog var lige ved
at gå galt. Det store kor var inviteret af Wien´s bystyre og sangkontoret var
blevet enige om at kalde os ”Kopenhagener Domchor” (Knaben und
Männerstimmen) da det ligesom reflekterede at vi nu var tilknyttet Domkirken.
Det skulle de aldrig have gjort for Ove Weikop blev stik tosset! Det var byen
Københavns kor – syntes han, da kommunen jo betalte for alt. Heldigvis blev han
dog efterhånden god igen, og han havde en stor andel i at den nye skolebygning
10 år senere blev en realitet. Vi var også på udflugt til Schønbrunn slottet.
Schønbrunn slot
Wöldike insisterede på at vi kun måtte synge i Københavns drenge og
mandskor; men det var for fristende at tage imod andre tilbud og udfordringer.
Det gav jo kun et ganske beskedent honorar at synge til gudstjenester i
Domkirken; mens kirkesanger jobs ”ude i byen” gav gode penge. Så fra jeg
mestrede ca en oktav fik jeg job i Højdevangs og Vanløse kirke, og allerede i
1962 blev jeg fast kirkesanger i Søllerød kirke hvor lønnen nok var den bedste i
hele landet. Per Enevold var tenor og jeg var bas; men det var bestemt noget vi
gik stille med indtil vi gik ud af gymnasiet. Jeg blev også ”kapret” til andre kor
bl.a. DR’s ungdomskor Con Amore og Tamas Vetö’s Cantilena kor hvor vi
udelukkende opførte helt moderne musik med bl.a. talekor. Jeg skulle således
engang være med i en TV udsendelse hvor jeg bad sminkøserne om at gøre mig
ukendelig – så mit 16 årige skægløse ansigt blev forsynet med et nydeligt
fuldskæg og briller med vinduesglas – og så satte de mit hår så jeg fik ekstremt
høje tindinger. Så da jeg kom ned i studiet hvor koret holdt prøve nægtede de
18. marts 2015
11
Sangskolen - fra brummeraspirant til baryton
mig adgang da de ikke kunne genkende mig – så det var en sikker generalprøve
på at så ville jeg nok heller ikke blive genkendt af nogen fra skolen!
Andre holdt trofast ved Københavns Drengekor i adskillige år. Således f.eks.
Morten Winding. Mens han læste musikvidenskab på Københavns Universitet
havde han Randi Teglbjærg som sanglærerinde, og han blev derved særdeles
gode venner med Wøldike også – noget vi andre absolut ikke var – de to kom
ofte på besøg i hans lejlighed for at sludre - og det var før Edith – fruen ”til højre
hånd” - døde. Morten der tilegnede sig langt større musik kompetencer end os
andre – han blev international produktionschef for grammofonselskabet
DECCA’s klassiske afdeling - vurderede at Mogens Wøldike var en af de mere
revolutionerende i barokfortolkningen – helt anderledes end Wagnertraditionen
fra Leipzig. Da Morten engang talte med Nicholaus Harnoncourt, fortalte han,
at Wøldike have været en af hans inspirationer. Men Løven kunne ikke lide
intonationen i Morten’s Mozart-indspilninger med originalinstrumenter!
Morten Winding der havde været med i 1958 til at indspille Britten’s ”A
ceremony of Carolls” oplevede ca. 40 år senere at indspille dem i Trinity – men
med Damer!! Han sendte derfor en besked til sine DECCA kolleger: "I've just put
tits on Britten!".
Morten nåede også at være med på en del flere rejser end os andre. Der var
nogle meget vigtige rejser med Niels Møller efter Wøldike, som han var med til.
Helsinki-turen var ikke noget særligt; men festivalen i Bergen var spændende,
turnéen i England med King's College, Cambrigde, Westminster Abbey, London,
Coventry Cathedral etc. Samt en uforglemmelig ”Danmarks ugen” i Jerusalem,
hvor de også leverede en improviseret koncert på Det døde Hav.
18. marts 2015
12
Sangskolen - fra brummeraspirant til baryton
--og sådan tog vi os ud fra 1959 og årene herefter i Vor Frue kirke – foreløbig 53 år!
Vi er mange der står i dyb taknemmelighed til Mogens Wöldike og det team af
sangpædagoger der skabte vores interesse for kirkemusik og gav os de
færdigheder i stemmelære, nodelære rytmik og meget andet som – uden anden
uddannelser – har forsynet professionelle kor med tenorer, barytoner og basser
og fyldt godt op i diverse halv-professionelle og amatørkor i Danmark---- Og så skabte det musikinteresse hos tusindvis af almindelige drenge fra
”den københavnske stenbro”!!!
18. marts 2015
13
Sangskolen - fra brummeraspirant til baryton
Mogens Wöldike (1897-1988)
ROSSING Erling rektor; f. 8/11 1912 i Nyborg; søn af kommunelærer F V Rossing (død 1925)
og hustru Johanne f. Leicht (død 1939); gift (31/8 1940) m. Ragnhild R., f. i Lundforlund ved
Slagelse, datter af gårdejer Frederik Larsen (død 1943) og hustru Sofie f. Sørensen.
Student (Vestre borgerdydskole) 1930; cand. mag. 1935; timelærer ved Skt. Jørgens
gymnasium 1934; adjunkt ved Frederiksborg statsskole 1936: lektor ved Tønder statsskole
1942; rektor ved Skt. Annæ gymnasium (de forenede kirkeskoler) 1953; orlov 1955-56 for
som UNESCO-udsending at varetage undervisningen i matematik ved universitetet i
Monrovia, Liberia; studierejse til Canada i 1950 (legat fra Canadian Council for Reconstruction
through UNESCO).
Formand for skolekommissionen i Tønder 1946-50; medl. af opgavekommissionen til
studentereks. (matematik) fra 1952. Adresse: Lyngv. 2, Lyngby.
Referencer:
1. Sørensen S: Københavns Drengekor gennem 50 år, København (1974). Opstillet på
Center for Musik og Teater, signatur YNF MEKH Søre. Indeholder liste over
kompositioner opført ved Drengekorets kirkemusikaftener indtil 1974. Wilhelm
Hansen Musikforlag, København (1974)
2. Møller N: Sangskolen 1929-1989. Selskabet Københavns Drengekors venner,
København (1998)
3. Munk Ebbe, Palsmar Henrik: Københavns Drengekor - Det Kongelige Kantori 75 år
1999. København (1999)
4. Lasson F, Skaarup H: Baron og Bajads Aage Haugland fortæller. Gyldendal (2001)
5. Palsmar Henrik: For Skolen og for Livet, Festskrift 75 år, Sangskolen på Sankt Annæ
Gymnasium. København (2004)
18. marts 2015
14
Sangskolen - fra brummeraspirant til baryton
6. Lindholm S: Melodien der blev ved – erindringer fra et liv i musik. Forlaget Bostrup
(2009)
7. Flemming P: Skolen der slår tonen an. Artikel i Berlingske Tidende Søndag 2.
september (1979)
18. marts 2015