1 Sangskolen - fra brummeraspirant til baryton Kapitel 3: Brummer
1 Sangskolen - fra brummeraspirant til baryton Kapitel 3: Brummer Nu var jeg så blevet brummer, i hvert fald efter Helgas dom. Jeg diskuterede den aldrig siden med hende, men jeg har hende stærkt mistænkt for, ved den lejlighed at sortere en række af os fra, som endnu ikke var gået i overgang, og gøre os til bekvemmeligheds-brummere for at give plads for nye, friske stemmer i en situation, hvor deltagerantallet var begrænset. Det var en behændig manøvre, og skuffelsen blev da også relativt hurtigt overvundet. Nogle drenge gad ikke synge mere, så de prøvede et gammelt råd på skolen om at spise kridt, for så ville stemmen blive ru og hæs. Andre forsøgte krampagtigt at tillægge sig en dyb stemme. Vi havde en af slagsen i klassen John Andersen, som talte så dybt og uldent at det lød som en halssygdom. En lærer blev ved med at tilskynde ham at gå til læge. En dag blev han spurgt: ”har du så været hos læge”? ”Ja” svarede John med krampagtig dybtliggende ru og hæs stemme: ”Nå, hvad sagde han så”? ”Han sagde kom igen på mandag”. Jeg tror, at den ægte overgang for mit vedkommende indtraf noget senere. Bjarne´s Hamlet sport cykel købt for 4 års opsparet kirkesanger honorar 1958. Udbetalt når man blev brummer. Sangundervisningen i 3. mellem foregik på et andet og mindre krævende plan end 1. og 2. mellem, som var de deciderede korklasser. Det ugentlige antal sangtimer var nu reduceret, og vi blev delt på tværs af klasseskellene, så de, som endnu havde deres drengestemme i behold, var sammen, mens vi andre blev anbragt på forskellige brummerhold, hvor vi med vore begrænsede vokale udfoldelsesmuligheder forsøgte os med diverse mandskorsatser. Med resterne af min drengestemme forsøgte jeg mig ofte med en knækkende falset i det højere 23. august 2015 2 Sangskolen - fra brummeraspirant til baryton tenorleje. Det lød ikke opløftende, og problemet var blandt andet, at vi i kraft af vor skoling selv var i stand til at bedømme kvaliteten af vore ynkværdige udfoldelser. Det ville også være en kraftig overdrivelse at påstå, at motivationen på brummerholdet var i top. Efter mange års intensivt korarbejde indfandt reaktionen sig nu, og vi betragtede nærmest sangtimerne som beskæftigelsesterapi af kedeligste art. Så var det morsommere, når Chrissemor i den enkelte klasses musiktime gennemgik populære klassiske værker. På den måde stiftede vi bekendtskab med en række symfoniske værker hvor vi blev øvet i at læse orkester partitur. Vi begyndte også så småt med sangtræning i det dybe leje. Chrissemor yndede at anvende ”Old man river”. Aage Haugland (1944-2000), den senere operasanger, var brummer samtidig med mig og han havde allerede dengang en gennemtrængende lyd – så kraftig at han kunne få vinduerne i sanglokalet til at klirre, så når de dybe steder kom, satte Chrissemor sit hoved på skrå og sagde bedende til Aage:”- ikke det, ikke det”. Vi begyndte så småt i store kors mandskor. Engang spurgte Wöldike om der var nogen der kunne tage det dybe D. Helga Christensen pegede først på Jan Holm Jacobsen, som også gik under betegnelsen ”Sløve Holm” for han sov det meste af tiden, og så kiggede hun med et suk på Aage ” jo, og så er der Haugland – ham med kosakræbet!” Han frembragte egentlig en meget besynderlig baslyd indtil vi gik ud af gymnasiet hen i retning af dybe undergrunds rumlen fra skibsmotorer, S-tog eller vulkaner. Men det var også i brummertiden at vi stiftede bekendtskab med andre skolers fornøjelser i sløjdlokalerne. Lille Kjeld stod for sløjdundervisningen som foregik i lånte lokaler på Nyboder skole. Jeg mindes kun at det blev til noget værre klamphuggeri; men jeg havde jo også en bedre læremester i min farfar der var snedker- og tømrermester! Lægeværelset Øverst oppe var et lille lokale hvor skolelægen der var tilknyttet skolen – børnelægen Agnete Bræstrup kunne måle og veje os – og stikke en hånd ned og beføle vore klunker for at forvisse sig om at stenene var faldet på plads. Vi kan alle bryste os af at have videnskabeligt interessante nosser – for dem skrev dr. Bræstrup doktorafhandling om! Endvidere skulle hun foretage vaccinationer – mod polio - som en af de første i 1953 / 1954, kun et par år efter sidste epidemi, samt diverse særundersøgelser f.eks. farveblindhedstest. 23. august 2015 3 Sangskolen - fra brummeraspirant til baryton Attest på usikker farvesans – ikke blive lokomotivfører, maler, styrmand m.fl. –Øv, øv, øv! En japaner Ishihara havde fundet på at lave nogle tavler med cirkler udelukkende bestående af røde og grønne cirkler/pletter i alle nuancer anbragt sådan at normalt synede let kunne læse et bestemt tal, som rød/grøn farveblinde så ikke kunne se. Jeg fik dommen – jeg var farveblind og fik straks attest på alle de lækre job jeg så ikke ville kunne få! De kaldte det ikke farveblind men ”usikker farvesans”; men jeg var da helt skråsikker når jeg klart kunne se noget var grønligt hvor de andre hævdede at det var rødligt – jeg følte mig ikke det mindste usikker. Nå, men livet skulle jo gå videre!!! Lægeværelset var næsten altid bemandet – bogstaveligt talt. For når lægen ikke var der, var skolens sygeplejerske Else Beck der altid. Hun var en gæv jovial ”frøken”. Hun havde inden hun kom til Sankt Annæ Gymnasium været sygeplejerske under Korea krigen på Jutlandia hospitalskibet, hvilket havde taget hårdt på hende med alle de lemlæstede soldater, og om hun havde fået et slags ”beskyttet” job, efter de gruopvækkende oplevelser ved jeg ikke; men der var absolut ikke job til en fuldtidssygeplejerske på vores skole så hun havde også to andre skoler. 23. august 2015 4 Sangskolen - fra brummeraspirant til baryton Sygeplejerske Else Beck Hun kedede sig sikkert bravt for der var langt imellem behovet for afvaskning og forbinding af sår og andre småskader; men hun blev et glimrende skjulested for en hel del af os i gymnasiet og de ældste mellemskole klasser når vi ikke gad gå ned i gården i frikvartererne. Gangvagterne brød kun sjældent ind for at tjekke – og når det en enkelt gang skete, var Else Beck helt på vores side og straks parat med en forklaring om at vi stod i kø for at få inspiceret diverse skader. Gymnasiet Jeg har undertiden prøvet at koncentrere mig om at erindre hvad vi egentlig oplevede i skoletiden under de tre år i gymnasiet. Underligt nok står den periode langt mere tåget end det f.eks. var tilfældet for underskole og mellemskole forløbet. Men en nylig korrespondance i forbindelse med vores 50 års studenter jubilæum med en klassekammerat Thorkild Andersen synes at vise, at det er jeg ikke ene om. Han sagde om sin erindring: ”Jeg husker ikke min gymnasietid som noget jeg gerne vil mindes. Jeg hadede Rossing af et godt hjerte, glemmer ikke hvordan han inviterede ALLE, bortset fra én [Bjørn Møller blev ikke inviteret – hvorfor??red.], til et arrangement i sin relativt pæne villa i Holte, og vi andre skvat dukkede pligtskyldigt op!!! I øvrigt kan jeg ikke huske ret mange af jer, men ha' en rigtig god dag!” Det kunne jeg ikke lade være med at kommentere på ”Herlig kommentar!! jeg kan da ellers godt huske dig, og at jeg bl.a. købte en glimrende skoletaske via dig i din fars firma. Tak for påmindelsen om festen hos Rossing hvor også hans undertrykte børn og kone Ragnhild [som 2011 døde 99år, red.BFK]. Ja, Rossing var en led skid - der er nok heller ikke mange der mødtes for at hædre ham i år 2012 hvor det var 100 året for hans fødsel!! Jeg husker kun vagt det med at der var en der ikke blev inviteret ud til Rossing - var det ikke Bjørn der på en eller anden måde havde fornærmet Rossing??? 23. august 2015 5 Sangskolen - fra brummeraspirant til baryton I øvrigt minder din bemærkning, om at du ikke kan huske ret mange af os, om dengang vi fik Helmer Jørgensen i historie og han i første time med sin karakteristiske gadedrenge stemme proklamerede at "jeg ka' ikke huske hvad I hedder - så I får mg alle sammen!" --- ca. 15 år senere var Peter Steen Pedersen (1944-2008) med til Trivselsfondsfest på det nye SAG hvor han ville hen og genopfriske minder med Helmer Jørgensen, som gik rundt med forklæde på og serverede for gæsterne. Helmer gloede bare uinteresseret på Peter og svarede afvisende: "Hvem er du??" --Nå, men selvom Helmer ikke huskede os – så husker jeg da udmærket ham med den specielle stemme-Ekskursion til Bornholm Vi havde ellers haft en glimrende tur til Bornholm i 2.g med Helmer Jørgensen og Poul Højvert hvor vi på glimrende vis havde lært om Middelalderens borge og øens historiske betydning og Højvert havde eksponeret os for et væld at geologiske fænomener – så han hed herefter aldrig andet end ”skærvedirektøren”! Således handlede en del af udflugten på at finde fossiler. Så vi var hjemmefra udstyret med stenhamre og mejsler. Ved ”Lille Borgen” gik vi længe rundt i vandløb og baldrede løs på diverse sten. Jeg havde fundet en interessant skiffer-kalksten hvor det lykkedes mig at afdække noget der lignede en pølseagtig tingest. Men Peter Steen Pederen tog over og fortsatte længe efter vi andre var gået videre med at hamre løs på min sten. Da han langt senere dukkede op havde han afdækket en kæmpe trilobit på størrelsen med en dessert tallerken næsten intakt i den ene side; men hvor den nederste del manglede. Det var typisk Peter – når han fik færden af noget interessant så forfulgte han det til den bitre ende!! Senere blev det til en fornøjelsestur i Brændegårdshaven hvor Christian Petresch mener at vi ”drak o s i hegnet” i lyse Carlsberg – (hik)! Historieundervisning hos Helmer var noget helt specielt. Det der først falder mig ind som en stærk påvirkning fra starten – en slags ”eye opener” var, at i løbet af sommerferien var det kommet frem, at den israelske sikkerhedstjeneste Mossad havde fundet og indfanget en vis Ricardo Klement i Argentina, som viste sig at være den hovedansvarlige bag masse-deportationerne af jøder til ghettoer og udryddelseslejre i det tysk besatte Østeuropa – Karl Adolf Eichmann, som var blevet pågrebet 11.maj. Da vi gik til eksamen og bl.a. havde kæmpet med ”den lille latin prøve”, var det fløjet hen over hovedet på mig. Men nu fra skole start godt tre måneder senere blev det hovedtema i flere fag. Vi fik snart lært hvad 23. august 2015 6 Sangskolen - fra brummeraspirant til baryton Argentina var for størrelse og om Israels oprettelse med Palæstina problematikken – en problematik der har fulgt os lige siden og netop i disse år forstærket til. Som jeg husker det var det Helmer Jørgensen der ledte an; men der var også andre lærere der tog det op – og hele retssagen og henrettelsen 1.juni 1962 fyldte godt op i de to første gymnasieår. Eichmann havde jo været Obersturmbannführer så denne titel blev nu tildelt enhver der forsøgte at få os ”til at makke ret” fra Rossing til Kaj Rømer. Det var jo en helt anden personlighed sammenlignet med de krigshelte vi tidligere havde dyrket så som ”Den Røde Baron” alias Manfred von Freiherr Richthofen som vi jo kendte så udmærket fra tegneserien Nuser der tit agerede kamppilot og filosoferer over sine dyster med ”Den Røde Baron”. Når han fløj med flyverhjelm og halstørklæde på toppen af hundehuset. Baronen der endeligt blev skudt ned under 1. Verdenskrig efter at have nedskudt 80 af modstandernes fly; men Nuser undslap!! Et andet minde der toner frem er hvad der skete i Algeriet hvor krigen havde raset siden 1954; men hvor der nu var ved at ske noget efter general de Gaulle havde været regeringschef siden 1958 og Den Femte Republik var skabt året før vi startede i gymnasiet. Den brutale kolonimagt der kostede 1½ millioner livet. Så det handlede om frihedsbevægelse FLN og vi fulgte intenst forsøget på det algeriske statskup i 1961 og hvad OAS lavede af attentater, som så ledte til Algiers selvstændighed 5.juli 1962 – da vi netop var gået på ferie. Som jeg husker det var det mest vores dansk lærerinde Tove Brøndum der var mest ihærdig omkring det med OAS og vores meget, meget kedelige fransklærer Jørgen Wrang Thomsen; men nogle syntes han var ”sprudlende” fordi han lærte os skældsord på fransk f.eks. ”Paisant de merde”. Wrang Thomsen introducerede os til Albert Camus som var vokset op i Algier og var død et ½ år tidligere (Pesten, Faldet), og Jean-Paul Sartre (Galgenfrist, Terningerne er kastet mfl.). Vi læste L’Étranger (som jo begynder “Aujourdhui Maman et morte”) af Camus og “Les jeux sont fais” af Sartre på originalsproget. Endvidere også ”Les Petit Cochons sans queue” af Simenon. Det var den ”onde-lyneme” svært – men også meget, meget spændende. Men begge episoder berørte os jo ikke voldsomt meget. Til gengæld blev hændelsen i maj 1960 hvor et amerikansk spionfly U-2 blev skudt ned over sovjetisk territorium. Denne episode medvirkede til at spolere et topmødet i Paris og som Helmer Jørgensen eller andre lærere (?) forklarede at nu var der 23. august 2015 7 Sangskolen - fra brummeraspirant til baryton fare for krig igen. I 1961 kom John F. Kennedy til magten, og med ham kom et fokusskifte for amerikanerne. Det gjorde det også – tror jeg for vores lærere – så vi blev tit præpareret med hvad Kennedy kunne komme til at betyde for verden. Kennedy ville hellere flytte fokus til den tredje verden, fordi han mente, at befolkningerne i den tredje verden var i fare for at falde for kommunismen. Derfor støttede Kennedy-administrationen regimer, der blev anset for at være allierede i kampen mod kommunismen, ligesom den styrkede militæret og CIA. Denne politik resulterede bl.a. i Svinebugtaffæren, hvor USA foretog en mislykket invasion af Cuba for at fjerne Fidel Castro. Senere på året byggede spændingen sig op omkring Vest-Berlins status (Berlinkrisen). Vi var lige startet i 2.g da det hele begyndte i Berlin 12-13. august og det resulterede i opførelsen af Berlinmuren. Dette var endnu et chok for amerikanerne, der troede, at situationen i Europa var fastlåst og under kontrol. Amerikanerne hjalp indbyggerne i Vest-Berlin, men pludselig fik man også andet at tænke på, da et amerikansk spionfly i 1962 opdagede missiler på Cuba. Dette det efterfølgende blev nærmest daglige drøftelser med lærerne i timerne. Den måske alvorligste konflikt under den kolde krig var Cubakrisen i 1962, hvor en atomar konflikt mellem parterne var en nærliggende mulighed. Vi havde jo i aviserne set foto fra fly overvåninger af sovjetiske skibe med dækslast der ret tydeligt så ud som lang distance raketter. Den sovjetiske leder Nikita Khrusjtjov havde altså forsynet Fidel Castros Cuba med raketter, der udstyret med atomsprænghoveder var i stand til at nå store dele af USA. Den amerikanske præsident John F. Kennedy krævede raketterne fjernet, idet han truede med en militær konfrontation. I nogle dage svævede verden i yderste fare for at havne i en atomkrig. Det startede da vi skulle på efterårsferie den 16.oktober og det blev det helt store skrækscenarium indtil den 28.oktober hvor alt blev drøftet om beskyttelsesmasker, indretning af overlevelsesrum i kældre, spisning af jod tabletter etc. alt sammen i tilfælde af at en A-bombe ville blive kastet i vores nærområde. Den 2.november da jeg var kommet hjem efter en koncert i Falkoner centret, som min far havde arrangeret orkester til, med Joan Sutherland koloraturoperasangerinden der bl.a. sang Lycia i Lucia di Lammermoor – jeg hørte da en radiotale af præsident Kennedy hvor han meddelte at Sovjet havde besluttet at afvikle baser og våben på Cuba. Khrusjtjov valgte at trække raketterne hjem igen, idet han fik den modydelse, at de amerikanske raketter i Tyrkiet blev fjernet. Puh, ha! det var tæt på, og det blev 23. august 2015 8 Sangskolen - fra brummeraspirant til baryton gang på gang understreget i timerne – og det var noget af en start at få i 2.g!! Helmer Jørgensen holdt vi egentlig meget af, og han lever endnu, og det gør Wrang Thomsen også, selv om han ikke var den mest sprudlende – ”mumle” Thomsen som vi kaldte ham. Der var langt fra disse helt aktuelle kriser til oldtidskundskabs timerne med Tove Brøndum! Vi fik en bog fyldt med sort/hvid foto af et væld af vaser, statuer og templer. Desuden af studier af græskmaterielle levn, som vi fra tid til anden skulle beskrive og sætte i historisk relief. Det handlede jo om den græske og romerske oldtid, hvor den altovervejende hovedvægt lægges på den græske. Tove var imidlertid god til på sin stilfærdige måde at perspektivere antikkens temaer og problemstillinger til senere historiske perioder og helt op til nutiden for at understrege antikkens betydning for den europæiske kultur. Det handlede meget om græske tekster i oversættelse af Homer, Hesiod, Platon, Aristoteles og Herodot om græsk drama, prosa og poesi. Oldævl – det hed aldrig andet, og var helt tydeligt et dannelses fag der vist ikke havde fået ændret indholdet væsentligt i over 100 år!? Men Tove prøvede bravt at beskrive det som noget tværfagligheden i gymnasiet, fordi oldævl netop skildrer skabelsen af en hel kultur og dens opblomstring samt påviser udviklingsparallellerne og den gensidige påvirkning mellem litteratur, historie, drama, skulptur og maleri. Hun fik det til at virke hel naturligt – og det hjalp os til at skabe verbale og kunstneriske manifestationer på linje med de tidlige græske, så vi selv oplevede udgangspunktet for den græske kulturs videreudvikling. Selvom det ikke var et fag der kunne få ”mit pis i kog”, så lykkedes det mig at få rent Ug til studentereksamen. Danskundervisningen var derimod meget mere varieret, og hovedparten var noget der interesserede mig. Vi lærte at analysere litteratur som handlede grundlæggende om at nedbryde teksten i mindre dele og samle disse dele til nogle nye helheder, hvor fik lært at ”læse imellem linjerne”. Analyserne viste, at der var dybere sammenhænge og betydning i teksten, end man ellers lige kan se, når man læser en tekst. Vi lærte at det handler således om at finde ud af, hvad teksten siger, men også hvordan den siger det. Det var mange forskellige tekster vi ”høvlede os igennem” som viste at de naturligvis ikke var ens hverken i det, de sagde, eller måden de sagde det på. I analysen skulle vi derfor finde sammenhænge imellem det teksten sagde og den måde, teksten sagde det 23. august 2015 9 Sangskolen - fra brummeraspirant til baryton på. Vi lærte at gøre det analytiske arbejde til et metodisk arbejde, hvor man kobler fra den enkelte lille del og ser den som pegende frem imod en større helhed samtidig med, at den større helhed gav betydning til den enkelte lille del. Det kunne bruges i arbejdet med noveller, digte og romaner, som der var rigeligt af. Jeg havde mine favoritter Knud Sønderby’s ”Midt i en jazztid”, Herman Bang’s ”Tine”, Gustav Wied’s ”Livsens ondskab”, Sigurd Hoel’s ”Mødet ved milepælen” og mange andre. Af de gamle forfattere var Holberg’s værker dem jeg holdt mest af. Jeg havde imidlertid et handikap – at jeg var langsom læser! Så det satte en naturlig bremse på hvad jeg fik læst. Således var der nogle af mine klassekammerater Jan Henrik (Wilfred Christensen) og Morten Frøsig der nærmest åd romanerne på rekordtid! Til studentereksamen valgte jeg emnet ”Humor i dansk litteratur 1800- 1870” og skrev en stil om Gustav Wied’s værker. Da karakteren forelå, blev jeg kontaktet af Tove, som sagde at min besvarelse var bedømt til Ug, men da Wied var efter 1870 havde sensor indstillet den til dumpekarakter. Tove kæmpede min sag; men jeg fik en lav karakter. Foruden HG Hansen i 1. og 2.g, som så en ære i at ”jorde” os i matematik, og så senere også i matematik rektor Rossing. Vi havde haft Allan Christiansen i 2. til 4. mellem som matematiklærer der havde givet os en god oplæring i sandsynlighedsregning og kombinatorik samt statistik ud over det obligatoriske pensum. Vores klasse skulle bruges eksperimentelt som den første i landet hvor der skulle undervises i integral og differentialligninger. Hele klassen skrev efter Christiansen’s forlæg den Euklidiske geometri med beviser etc. Vores klasse skulle bruges eksperimentelt som den første i landet hvor der skulle undervises i integral og differentialligninger. I starten forstod vi ikke en dyt – jo Jan Jørgensen han forstod altid det hele straks. Et af problemerne var at det var så nyt så der var ikke udgivet noget undervisningsmateriale og de pædagogiske værktøjer vores matematiklærere først rektor Rossing og siden HG Hansen kunne præstere var meget mangelfulde. Allan Christiansen. Foto ca 2000 23. august 2015 10 Sangskolen - fra brummeraspirant til baryton Vi fik så Allan Christiansen(1935-2015) i kemi og fysik. Det var almindeligt, at samme lærer underviste i såvel fagets fysik- som kemidel. Til studentereksamen kunne man komme til eksamen i kemi eller fysik. Først i bekendtgørelsen af 6.9.1961, netop som vi var startet i gymnasiet, optrådte kemi som et selvstændigt fag med virkning fra august 1963; men Allan forsøgte sig allerede selvom det ikke var hans hovedfag. Så det blev til kemi i næsten et år. Fysik var jo læren om natur i den bredeste betydning. Jeg havde ”snuset” lidt til det på grund af mit slægtskab med professor Martin Knudsen. Han og andre fysikere studerer samspillet mellem masse, rum og tid, som udgjorde de fysiske fænomener. De fysiske teorier blev af Allan udtrykt som et væld af matematiske sammenhænge. Han refererede ofte til veletablerede teorier som fysiske love. Han gjorde os klart at ligesom for alle andre videnskabelige teorier, så gælder de kun indtil nogen har modbevist dem. Fysikundervisningen var tæt forbundet med kemi, med viden om atomer og de kemiske forbindelser de danner. Kemiundervisningen trak på mange felter fra fysikken, f. eks. kvantemekanik, termodynamik og elektromagnetisme. Men vi lærte også at kemiske fænomener er tilstrækkeligt varierede og komplekse til at kemi kunne betragtes som en separat disciplin. Det jeg fandt mest spændende var de fysiske øvelser om vægten, indre gnidning, dråbedannelse, termometret, telefonbroer, Joules varme, varmeledning, spektralanalyse, stemmegaffel, luftanalyse, linser og galvaniske elementer – og jeg gjorde mig meget umage med udfærdigelsen af de fysiske rapporter. Allan tilskyndede os også til at læse anden litteratur af Einstein8, Oppenheimer9 og Weizel10. Allan, som skiftede navn til Allan C Malmberg ved at tage konen Agnete’s efternavn, blev senere professor på Danmarks Lærerhøjskole hvor han livslangt var afdelingsleder for Matematisk Institut. Erling Rossing var imidlertid en fremragende underviser, og i den egenskab var han afholdt af sine elever, dog først på de større klassetrin - eller i det mindste af dem, som var nået inden for i klasseværelset. Rektor havde klæbehjerne: ved en enkelt lejlighed optrådte han som vikar i en af vore klassetimer i 3. mellem, ganske uventet. Vi har vel været omkring 30 elever til stede, og Rossing tog protokollen frem og bad os én efter én om at give os til kende, når han i alfabetisk rækkefølge nævnede vore navne. Som sagt, så gjort. Derefter lukkede 23. august 2015 11 Sangskolen - fra brummeraspirant til baryton han protokollen i og startede fra en ende af: du hedder, du hedder o.s.v., helt uden fejl. Så var der Poul Højvert, som var meget moralsk, og talte om, hvordan vi skulle opføre os, og vi mente, at det var fordi han selv ikke havde været alt for moralsk selv. Højvert, havde vi i naturfag og i en biologitime fortalte han os, at kinesiske kvinder ikke havde (ret meget) kønsbehåring. Det lød da interessant, syntes jeg dengang, men jeg har siden af og til tænkt på, hvorfor søren vi skulle vide det. Netop fra ham, der talte moral!? Helmer Jørgensen holdt vi egentlig meget af, og han lever endnu, og det gør Wrang Thomsen også, selv om han ikke var den mest sprudlende –”mumle” Thomsen som vi kaldte ham. Heldigvis fik vi vores engelsklærer Karl Plough-Petersen og vores danskvikar Jens Højmark Jensen i gymnastik. Heldigvis fordi vi vist nok var det første hold der ikke havde gymnastiklæreren Karl, Knalde-Karl, som de kaldte ham, der havde prædiket for dem, at det var sundt med det kolde brusebad i de to små elendige brusere med kun koldt vand, der var til hele holdet på Hindegade skole, og hvor han blærede sig med at han altid stak benene helt ned i den kolde ende af sengen, når han gik i seng om aftenen. For man skulle ikke være pivet!! Fra den første dag i skolen har vi alle oplevet Chrissemors venlige sideblik når vi passerede hende på gangene. Jeg mindes Chrissemors lynsmil - også i gymnasietiden, hvor hun pludselig kunne lave en smilegrimasse til en, som sikkert var venligt tænkt, men jeg oplevede det ikke som et ægte smil. Det var kun en grimasse, men måske nok alligevel et signal om, at hun havde set en, og at der var hul igennem. Lars Dahlgaard Mikkelsen blev ”besmykket” med præ og suffiks ”dværg Lars med hyttesko” hvorfor blev han det? Det var noget med at der blev læst noget op om en and der så ud som om den kunne gå på vandet – hvor Lars’s logik bød ham at mene, at så måtte det være en dværg and; men baggrunden for hytteskoene husker jeg intet om!? 23. august 2015 12 Sangskolen - fra brummeraspirant til baryton Jan Jørgensen – klassens kloge hoved der kunne alt og havde lavet alle lektier langt forud så han også kunne dyrke sine to lidenskaber Elvis Presley musik og bodybuilding. Froeningen Norden skitur til Geilo. Foto julen 1960 I 1.g i juleferien 1960 var vi på skitur til Norge med Foreningen Norden, og selvom det ikke var en tur specielt for vores skole så udgjorde SAG holdet næsten halvdelen af deltagerne; men fra vores klasse var der kun Peter Steen Pedersen og mig. Fra klassen over var Karen med der få timer efter ankomsten forvred foden og fik andre skader på benet så hun ikke kom til at stå mere på ski i hele den uge, endvidere 3-4 drenge/mænd – vi var jo blot 16-17år og nok fortsat noget famlende overfor pigerne – bogstaveligt talt selvom flere af de norske jenter var mere end villige til at lade sig befamle; men heller ikke mere en del kysseri og en hånd her og der på den bare hud ude i mørket i ly af skisportshotellet. Efter hjemkomsten skrev jeg sammen med to af dem i et par år. 23. august 2015 13 Sangskolen - fra brummeraspirant til baryton Foreningen Norden – en halv snes drenge og Karen fra SAG siddende med Rossings lille datter samt en del fristende norske jenter. Foto 1960 Geilo skisportshotel til ”håndarbejde i ly af mørket og fodarbejde om dagen --og toilet forholdene var helt i top!! Rossing, hans ca 10 årige datter og kone Ragnhild var også med. På en langrendts tur hvor vi var en 8-9km fra vores hotel i Geilo var Ragnhild så 23. august 2015 14 Sangskolen - fra brummeraspirant til baryton uheldig at falde og brække sin ankel. Der blev straks sendt en hurtigløber af sted efter hjælp. Det var Henrik Gotthardt Olsen (1944-2013) fra klassen over, der p.gr.a. sine norske aner (hans mor var vist nok nordmand?) var godt skolet i at stå på ski. Men Ragnhild (1912-2011) begyndte snart at fryse, så jeg måtte her optræde med mit ypperste udi spejder færdigheder - at få tændt et bål op – det var ikke så let at finde tørt kvas nede i de snebegravede grantræer - men det lykkedes så godt, og Rossing var synlig imponeret, hvilket var med til at ”frede” mig det meste af gymnasiet. Rossing havde været en del sammen med min far Aage Knudsen på en koncerttur til Edinburgh, hvor de var blevet (havde drukket) dus, - så i hele min gymnasietid hed jeg ikke andet end Aage!! – og jeg fik nok højere karaktere end mine præstationer kunne klare. Dette blev tydeligt da vi fik en ny matematiklærer HG Hansen ”HG” – så røg min karakter gevaldig ned! – han titulerede os aldrig med andet end ”høvle”. HG Hansen Bjarne F Knudsen. Foto 31.marts 1962 og i 1963 Studentergilder 23. august 2015 15 Sangskolen - fra brummeraspirant til baryton Studentergilde hos Henning Fokdal? Foto 1963 Studentergilde hos Henning Fokdal? Foto 1963 23. august 2015 16 Sangskolen - fra brummeraspirant til baryton Studentergilde hos Henning Fokdal? Foto 1963 Leif med sin forlovede (?) Foto 1963 Referencer: 1. Sørensen S: Københavns Drengekor gennem 50 år, København (1974). Opstillet på Center for Musik og Teater, signatur YNF MEKH Søre. Indeholder liste over kompositioner opført ved Drengekorets kirkemusikaftener indtil 1974. Wilhelm Hansen Musikforlag, København (1974) 23. august 2015 17 Sangskolen - fra brummeraspirant til baryton 2. Møller N: Sangskolen 1929-1989. Selskabet Københavns Drengekors venner, København (1998) 3. Munk Ebbe, Palsmar Henrik: Københavns Drengekor - Det Kongelige Kantori 75 år 1999. København (1999) 4. Lasson F, Skaarup H: Baron og Bajads Aage Haugland fortæller. Gyldendal (2001) 5. Palsmar Henrik: For Skolen og for Livet, Festskrift 75 år, Sangskolen på Sankt Annæ Gymnasium. København (2004) 6. Lindholm S: Melodien der blev ved – erindringer fra et liv i musik. Forlaget Bostrup (2009) 7. Flemming P: Skolen der slår tonen an. Artikel i Berlingske Tidende Søndag 2. september (1979) 23. august 2015
© Copyright 2024