Tjeklisten Finde produktet af et positivt og et negativt tal

Målsætning
for
Nybøl skole
Undervisningen
På Nybøl skole skaber vi gode arbejdsbetingelser for lærernes undervisning og elevernes læring. Det betyder, at vi som
lærere arbejder aktivt på at etablere fælles holdninger til, hvordan vi som lærere leder undervisningen og hvilke fælles
krav, vi stiller til eleverne.
Skoledagen er delt i 3 moduler med 2 pauser – en på 20 minutter og en på 1 time, hvoraf der bruges 15 minutter til at
spise.
I hver enkelt klasse samarbejder lærere og elever om at formulere klare skriftlige regler for samværet i klassen. Lærerne
følger altid op på problemer, der relaterer til elevernes adfærd i og udenfor klassen – vi praktiserer klasserumsledelse.
For at alle ansatte skal kunne varetage deres faglige funktioner bedst muligt vægter vi muligheden for efteruddannelse
højt, og så vidt muligt vil vi prioritere, at lærerne underviser i fag, de er uddannede til at undervise i, og vi har tidssvarende bog- og undervisningssystemer i alle fag.
Vi prioriterer at have velfungerende it-faciliteter og undervisningsprogrammer og bruger interaktive tavler i størstedelen af undervisningen - dette for at kunne give lærerne og elever på Nybøl skole nye og bedre muligheder for at
erhverve og dele viden med andre.
Nybøl skole ønsker at være en god arbejdsplads for nyuddannede lærere. Vi vil i skemalægningen tage særlige hensyn til nyansattes fagønsker for derved at give dem en god start i deres første år som lærere.
Forældrene
Samarbejdet mellem skole og hjem på Nybøl skole bygger på gensidig tillid, og forældrene er altid velkommen på skolen.
I dialogen med forældrene vil vi søge at orientere på et så tidligt tidspunkt som muligt i de tilfælde hvor en elevs faglige
eller sociale situation gør det nødvendigt.
Ved starten i børnehaveklassen gives en grundig information om skolens mål og traditioner - bl. a. om hvad indskoling
er - af børnehaveklasselederen, en repræsentant fra skolebestyrelsen og skoleinspektøren.
Der er forældreråd i alle klasser.
Til alle klasser vil der være en kontaktperson fra skolebestyrelsen.
Forældrene orienteres løbende via forældreintra, og det forventes, at forældrene holder sig ajour.
Forældremøderne skal være orienterende. De skal også være debatterende ved f. eks., at et for klassen relevant emne
tages op til diskussion.
Holdninger
Nybøl skole skal være en god arbejdsplads for både elever og alle ansatte. Derfor vil vi udvikle og fastholde en omgangstone præget af venlighed, hensyntagen og gensidig respekt.
1/2
Som lærere påtager vi os ansvaret for at lede undervisningen og fastlægge dens indhold
På skolen gælder følgende:



alle elever har ret til at kunne lære
lærerne har ret til at kunne undervise
alle har ret til at blive respekteret og kunne føle sig tryg.
Vi har som mål, at alle lærere kender alle børn, for at eleverne skal føle sig ”hjemme” på skolen og for bedre at kunne
håndtere konfliktsituationer.
Skolen og omgivelserne
På Nybøl skole gør vi brug af de lokale ressourcer.
Nybøl skoles faciliteter står så vidt muligt til rådighed for øvrige beboere i Nybøl - eksempelvis NIF, oplysningsforbundene, pensionistforeningen, musikskolen, beboere, der ønsker at spille musik etc.
Vi modtager gerne relevant besøg udefra.
Ved egnede emner vil vi i undervisningen gøre brug af gæstelærere, forældre med interesse indenfor emnet, det lokale
erhvervsliv og lokale institutioner.
Vi vil påvirke eleverne til at få gode kostvaner og dyrke motion. Vi bruger så vidt muligt cyklen som transportmiddel,
når vi skal nogen steder.
På Nybøl skole sender vi affaldspapir og glas til genbrug, og alt grønt affald komposteres.
Dynamik
Vores mål er, at alle elever på Nybøl skole mindst en gang i løbet af deres skolegang får mulighed for at blive undervist
af en lærer fra et andet land. Vi ønsker derved at fremme elevernes bevidsthed om og kendskab til andre kulturer.
Vi vægter fælles oplevelser højt som en del af vores fælles skolekultur og vil derfor lave fællesarrangementer for hele
skolen, ligesom vi har to ugentlige morgensamlinger.
Vi giver plads til at lave spontane fællesoplevelser.
Principielt skal lærere og elever have lov til at eksperimentere
På Nybøl skole er skolens ledelse synlig.
2/2