Deadline på Nybøllen 2012 (Senest kl. 18.00) 8. oktober 26. november Husk at Nybøllen også er på: www.nybølstenderup.dk Alt modtages gerne og helst elektronisk på: [email protected] (I almindeligt Word dokument/JPEG billede, og IKKE pdf filer tak!) Betaling for private indlæg skal betales på kassererens kontor om mandagen mellem kl. 18.30 19.30 Træningsplan 2012/2013 Hold Årgang Træner U6-mix 06/07 træner søges Træningstider ons. 16-17 Hold Årgang Træner U8-mix 04/05 Helle Jessen 40100440 Træningstider man. 16.30-17.20 Hold Årgang Træner U10-dreng 02/03 Hans Jørgen Harnargel Træningstider ons. 17-18 Hold Årgang Træner U10-pige 02/03 Malin Lindstrøm Træningstider tors. 16-17 6. sep. Hold Årgang Træner U12-dreng 00/01 Alice Witt Træningstider man. 17.30-19 og ons. 18-19 Hold Årgang Træner U12-pige 00/01 Gina Laursen Træningstider tirs. 16.30-18 og tors. 18-19 Hold Årgang Træner U14-pige 98/99 Tina Düwel Træningstider tirs. 18-19 og tors. 17-18 Hold Årgang Træner Senior damer Kim Christensen Træningstider tirs. 19-20.30 og tors. 20.30-22 Hold Årgang Træner Senior herrer Per Lyck Træningstider tirs. 20.30-22 og tors. 19-20.30 Hold Årgang Træner Oldgirls kontakt person/Anette Jørgensen Mobil Start Mobil Start 3. sep. Mobil 53290001 Start 5. sep. Mobil 20222050 Start Mobil 22925606 Start 3. sep. Mobil 26149149 Start 4. sep. Mobil 23742276 Start 4. sep. Mobil 52508289 Start 14. aug. Mobil 29859633 Start 14. aug. Mobil 21646770 Nørkleklub Vi starter igen Mandag den 17. september kl. 14 På Sundeved Ældrecenter Har du lyst til at nørkle, strikke, hækle, sy, i hyggeligt selskab sammen med andre. Vil du lave noget til dig selv, til os eller til et godt formål, så mød bare op. Tag garn og pinde med , hvis du har, ellers kan du låne hos os Kaffe med kage 10,- kr. Har du spørgsmål, så kontakt Helen Neumann Dagcenteret Tlf: 88726619 Støt vores annoncører –de støtter os Nybøl –Stenderup lokalråd Bestyrelsesmøde den 25. juli 2012 Henvendelse fra borgere til formanden Egon Jessen omkring ukorrekt håndtering af haveaffald. Der er flere borgere i Nybøl, som har henvendt sig til formanden for at berette om urigtigt henkastning af affald i byen. Der er observeret flere borgere, som har smidt haveaffald på såvel private grunde, som på offentlige grundstykker her i byen. EJ har taget kontakt til de pågældende personer og disse har efterfølgende fjernet affaldet. Der var enighed i bestyrelsen om at dette at denne uskik, med henkastning af affald, skulle standses nu, så henkastning stederne ikke udviklede sig til regulære affaldspladser. WE sætter på vegne af bestyrelsen et stykke i Nybøllen om denne uskik. Tunnel under Sottrupvej Flere tiltag blev drøftet men der var enighed om at fortsætte debatten ved næste møde. Nøffelskov Den indgåede samarbejdsaftale med skovlauget og spejderne udløber her i efteråret, og der skal ske en genforhandling af aftalen mellem de involverede parter. EG indkalder Skovlauget og spejder til møde den 24. september kl. 19.00 i klubben. Præmiering Præmiering af huset eller anden forskønnende tiltag, skal vurderes af bestyrelsen i klubhuset torsdag den 9. august kl. 19.00. Næste møde Mødedato blev ikke fastlagt, EJ fremkommer med denne dato på mødet den 9. august. Vildsvinejagt i Nøffel Den 12. juli 2012 fandt Frank spor efter vildsvin nede ved bækken. Efter grundig research og samtale med bl.a Klaus Sloth, SNS - blev der indkaldt til møde i klubhuset den 17. juli. Fra SNS' side blev der givet tilladelse til jagt på vildsvin, 1½ time før solopgang og 1½ time efter solnedgang. På mødet den 17. juli blev der så lagt en slagplan. Der skulle opsættes 4 skydestiger, som skulle bemandes efter aftale. Posterne skulle besættes, og ingen måtte forlade posten før det aftalte tidspunkt. Frank har været utrolig flittig til at undersøge terrænet for spor. Hver dag har han trimmet området iført Sherlock Holmes hat og medbringende sin lup. Der er taget billeder af sporene for den senere bevisførelse. Pålidelige kilder oplyser at, Jannie nærmest ikke har set Frank siden han fandt det første spor. Skydestigerne skulle opsættes af et arbejdshold lørdag den 21. juli kl. 9.00 - mødested ved bækken bag MotoCross banen. MEEEEEEEEEN, lørdag morgen indløb der sms besked om at mødestedet var ændret til klubhuset. JAGTEN AFLYST - Frank skød vildsvinet fredag den 20. juli 2012 kl. 22.05 GODT GÅET, SMEJ - nu kan du godt flytte hjem igen. Grissebassen, der blev nedlagt med et perfekt bladskud, gik 30 m og faldt død om. Med hjælp fra Bo og Søren blev ornen slæbt ud. Efter en lille tur forbi Ejner Smej og frue blev svinet hængt op og slagtet i klubhuset. Skulle du være så heldig at skyde et vildsvin, ja, så ved Søren, nu, lige præcis hvordan et sådant skal slagtes. De sagkyndige beretter at, dyrets vægt udgjorde ca. 80 kg før slagtning - dette være sig inklusive tænder. I stedet for opsætning af skydestiger, blev der afholdt "ligsyn" med kaffe, en lille en og ringriderpølser. OPSTART AF SLÆGTSFORSKNING I NYBØL TIRSDAG den 11. September 2012 klokken 1900 i klubhuset. Alle er velkomne. Husk at medbringe oplysninger om familien. På mødet vil vi drøfte det videre forløb og fastsætte datoer. Vi ses! Venlig hilsen Stinne og Arne Halbisserne er godt fra start! ”Jeg er helt 100 på, at jeg har fundet de rigtige folk”. Sådan sluttede NIF’s nye formand Tommy Engholm Jensen tilfreds det første af mange kommende givtige møder med den nye styregruppe for Nybøls hal. Tommy har gjort sig umage med at udpege de nøflinge, der skal til, for at Nybøl og omegn i fremtiden forhåbentlig kan få glæde af en ny hal i forlængelse af sportsklubben. De fem halbisser i styregruppen er Tommy selv, der er med i kraft af sit formandskab i NIF og som har stor erfaring i foreningsarbejde, Connie Nielsen, der bl.a. sidder i skolebestyrelsen og som arbejdsmæssigt er projektleder og master i IT, Helge Thomsen, der har et årelangt engagement i NIF bag sig og som er arkitekt, Morten Christensen, der var primusmotor i borgergruppen for arbejdet med at bevare Nybøl Skole og som til dagligt er økonomichef og endelig Dorthe Ulstrup, der har været med til at skabe en del aktiviteter i lokalsamfundet og som har stor erfaring i fundraising. I maj måned fejrede NIF sportsklubbens 25 års jubilæum. Tommy fortalte ved den lejlighed, at et stort nyt projekt om en hal i Nybøl var under opsejling. Siden har Tommy ikke ligget på den lade side, hvilket jo heller ikke er kendetegnende for ildsjælene i Nybøl. Og nu er styregruppen nedsat og godt i gang. ”Jeg har længe gået med tankerne om, hvordan sådan en multihal skal se ud. Og der har været sat mange streger på tegnebrættet derhjemme. Men hallen skal være original og et billede på vores by. Og så er der spørgsmålet, om det skal være en multihal eller en hel hal” siger Helge eftertænksomt. ”Det er utroligt vigtigt, at vi inddrager nøflingene så meget som muligt og får så mange input til, hvad byens borgere ønsker for en hal. Jeg håber virkelig, der kommer rigtig mange, når vi indkalder til borgermøde senere på efteråret. Det skal være byens projekt, ikke vores alene” understreger Tommy. ”Når borgermødet er slut, håber jeg, vi efterfølgende kan nedsætte en sparringsgruppe af engagerede nøflinge, som vi halbisser løbende kan vende vores ideer med her i fasen, hvor vi skal skrive vores ansøgning til fondene. Det vil være en uvurderlig støtte. Jeg tænker, alle nøflinge, der har lyst, kan være med i den sparringsgruppe. Og som noget helt naturligt, synes jeg, vi skal sætte os i kontakt med de forskellige institutioner og foreninger, vi har i byen, og bede om deres opbakning og hjælp. Det er vigtigt, vi står sammen i Nybøl. Der er brug for alle kræfter, hvis vi skal nå målet om en flot ny hal” siger Connie. ”Så er der jo også hele spørgsmålet omkring driften” siger Morten, som jo til dagligt omgiver sig med tal. ”At få pengene til byggeriet er sandsynligt, men driftsomkostningerne er virkelig det springende punkt. Jeg kunne også godt tænke mig, at vi fokuserer på at bygge en hal, der er så vedligeholdelsesfri og energineutral som mulig. I Sønderborg har vi jo Project Zero. Det skal vi også have i tankerne”. Halbisserne har lavet en masterplan for styregruppens arbejde i efteråret. En af de vigtigste begivenheder i den kommende tid er afholdelse af et forhåbentlig velbesøgt borgermøde. Halbisserne opfordrer derfor alle nøflinge til at lægge hovedet i blød, og i den kommende tid få snakket med naboer og venner om, hvad en ny hal skal rumme af faciliteter i fremtiden. Læs mere nyt fra halbisserne i næste nummer af Nybøllen. Moyo Kwa Moyo’s første container er nået vel frem til Dar Es Salaam Af Dorthe Ulstrup Endelig endelig! I april sendt hjælpeorganisationen fra Nybøl Moyo Kwa Moyo den første af forhåbentlig mange containere afsted til Tanzania. En lang rejse og forviklinger i tolden til trods nåede containeren i juli endelig nåede sikkert frem til Susanne & Benny Lubagos hus i Dar Es Salaam. Moyo Kwa Moyo er swahili og betyder ”hjerte til hjerte”. Det er lige netop, hvad foreningens formål er - at række ud og hjælpe udsatte i Tanzania. Bl.a. blinde og fysisk handicappede. Det bragte derfor stor glæde, da billederne af den velankomne container nåede formand Susanne Lubago og resten af Moyo Kwa Moyo i Danmark. Mange måneders indsats havde endelig båret frugt. I Dar Es Salaam er det Jonas Lubago og Novath Rukwago fra søsterforeningen Moyo Kwa Moyo – TZ der står for uddelingen af alle hjælpemidler og møbler. Der vil blive holdt nøje regnskab med, hvem der modtager hvilke hjælpemidler og alle modtagere vil blive registreret og info sendt tilbage til Moyo Kwa Moyo - DK. Tusind tak til alle, der har bakket op om foreningens arbejde og husk "Verden i Nybøl - Nybøl i verden" lørdag d. 15. september kl. 15.00 i Nybøl Sportsklub. Et kulturarrangement, hvor man kan høre om Moyo Kwa Moyo DK's arbejde og foreningens tur til Tanzania i sommerferien. Der vil denne dag være afrikansk dans og musik og en international gudstjeneste. Arrangementet er gratis, man skal blot selv medbringe en ret til den fælles buffet. Alle er hjerteligt velkomne, så tag venner, familie og kolleger med til en dejlig dag i Moyo Kwa Moyo’s tegn. Har du et skraldespandsstativ tilovers ? I forbindelse med at Sønderborg Kommune per 1. oktober 2012 overgår til 14 dags tømning af skraldespandene, får alle husstand med 110L sæk uddelt en container. Det gamle trådstativ er privat ejendom og kan beholdes, eller skal køres på genbrugspladsen. Hvis der er nogen der har et stativ i god stand tilovers efter 1. oktober, er Nybøl Idrætsforening/Nøffelskov festivallen meget interesseret i at modtage dette. Nogle af vores gamle er ved at være ret brugte, og kunne trænge til at blive skiftet ud med nogle bedre. Du er velkommen til at stille stativet nede ved klubhuset, eller kontakte Torben Hougaard på 40200300 hvis du ønsker at vi skal hente det. På forhånd tak. Med venlig hilsen Bestyrelsen, Nybøl Idrætsforening Nybøl Idrætsforening er kommet på Facebook Hvis du ikke allerede har hørt det har Nybøl Idrætsforening fået en facebook hjemmeside. Ved at ”synes om” Nybøl IF får du direkte beskeder og kan se billeder fra de forskellige arrangementer. Du kan også nemt skrive til os, komme med forslag eller andet. Find os på www.facebook.com/nyboelif 6400 Sønderborg Perlegade 27 74424110 6300 Gråsten Nygade 14 74652121 Sottrupvej / Mejerivej - T-krydset. Nu kan vi bilister være glade, da det store hul i T-krydset endelig er repareret af entreprenørfirmaet Ove Arkiel, som ydermere har forskønnet T-krydset med kantsten. Så vidt vides har mange bilister været i hullet og bilerne har taget skade, så nu kan der igen køres helt ud i siden på den i forvejen alt for smalle Mejerivej. Karen Hansen, Påkjær 52. DE STØTTEDE NIF´S IDRÆTSUGE 2012 NYBØL IDRÆTSFORENING, SIGER HERMED TUSIND TAK TIL ALLE SPONSORERNE FOR GAVER TIL FORENINGENS IDRÆTSUGE. ASTA OG MOGENS JENSEN ASTRID OG HANS PETER HANSEN TOTFÆLED ANNEMI OG FRODE HARNAGEL AUTOMESTER / BRIAN PETERSEN STENDERUP BI-BOB V/ANNETTE IVERSEN BJARNES MC GRÅSTEN BRIANS / MOBERGS-KØRESKOLE BROAGER SPAREKASSE BROAGER MOBIL WALKIE KLUB 2 TRIO BACHMANN´S TEGLVÆRK BRODERSENS TAXI OG TURISTKØRSEL BROAGER TRUCK SERVICE BYGMA SØNDERBORG BYGMA GRÅSTEN CHRISTIAN KNUTZ NYBØL CATERING ENGROS DANISCH CROWN BLANS DAGLI ´BRUGSEN NYBØL DANSKE BANK SØNDERBORG DAVIDSEN SYDALS DET NYE HEBRU GRÅSTEN EUROMASTER SØNDERBORG EMMY PHARAO FJERKRÆKLUBBEN FOR ALS OG SUNDEVED FREDERIK PETERSENS MASKINFABRIK FRI BIKECHOP GRÅSTEN FRIEDA OG BØRGE KNUDSEN GARANT SØNDERBORG GULDBAGEREN NYBØL GRETE JESSEN NYBØL HENDES SALON V / METTE ANDERSEN HANS PETER OG SUSANNE HANSEN COSMUSGÅRD HANS W. CHRISTENSEN STENDERUP INTERSPORT GRÅSTEN INTERSPORT SØDERBORG KALLE OG KARIN NANNBERG KLINIK HEILESEN NYBØL KONTOR SYD SØNDERBORG KREDITBANKEN K.B.TRADING V/ KIM BERTELSEN KNUD ERIK HEISSEL GRÅSTEN LAND OG FRITID ULLERUP MALERMESTER TORSTEN BUNKER NYBØL NYKREDIT SØNDERBORG NORDEA BANK SØNDERBORG NYBØL GRILL NYBØ’L SMEDE & MASKINVÆRKSTED NYBØL TØMRER –OG SNEDKER SERVICE V/ BRIAN VALENTIN OVETHI DANSKE DÆK ULLERUP P 3 TELTE SØNDERBORG PETERSENS TEGL PM NYBØLNOR Q 8 ULLERUP RITTER TRIM V / OVE RITTER RENATE OG HAGGE HARNAGEL RØNNEBÆR SØNDERBORG SALON HVIRVLEN / V. ULLA BLOM SPORTS MASTER SØNDERBORG SUPER BRUGSEN BROAGER SUBER DÆK SØNDERBORG STATOIL GRÅSTEN SØNDERBORG BAD OG VARME SØHOLM MARINE SYDBANK BROAGER SYDBANK SØNDERBORG SYD DESIGN SØNDERBORG SUNDEVED BILLAKERING/ LARS THIESEN STENDERUP SØNDERJYDSK FORSIKRING STARK SØNDERBORG TEKNIDAN SØNDERBORG TOVE OG HERBERT SCHØNE VESTERLED TEGLVÆRK VVS TRADING SØNDERBORG WAGNER SØNDERBORG WITT OG SØN ULLERUP WURTH SØNDERBORG www.witt-vvs.dk 50 års erfaring indenfor vvs- og blikkenslagerbranchen sikrer dig kvalitet og grundighed Nyt initiativ; løbeklub. Vi er 4 løbeglade ”tosser” der gerne vil prøve at tage udfordringen op, og lave en løbe ”klub”. Klub er måske så meget sagt, det kan man gå efter hvis der dukker mere end 10 løbere op, og der vil så for et mindre kontingent være mulighed for omklædning og bad. Men først drejer det sig om et mødested hvor man samles inden turen går ud på forskellige distancer. Det blev prøvet for 2 år siden, men gik hurtigt i sig selv. Men nu er vi flere der kan supplere, derfor tror vi på ideen. Derfor er planen: Mandag d.17 sep. kl. 17.30, mødested Nybøl klubhus, vil vi starte denne ”Klub”. (Har ikke noget navn endnu). Få en lille snak om løbernes ideer. Nogle har måske en drøm om at komme i form til Kbhn`s marathon næste år, andre vil bare have nogle ”ligestillede” at løbe med, og nogle tredje vil bare kunne lære at løbe en 5km på et tidspunkt. Der vil blive serveret lidt forfriskning efter en kort løbetur denne aften. Fremover vil der være løb på 2-3 forskellige ruter, på mandage og onsdage. Lange ture er kl. 17.00 / korte kl. 17.30. Glæder os til at møde jer, vh. John Hedemann, Kim Bundesen, Peter Juhl Jespersen og Jimmi Mustafa. Resultat af Tennisturneringen tirsdag uge 32/ 2012 Turneringen blev igen afholdt i ustabilt vejr, men deltagerne tog det i stiv arm og trådte ind i ly et par gange, for at undgå at blive for gennemblødte . Efter som aftenen tog form, kunne man godt mærke hvem der skulle gå hjem med sejren. Nogle var ikke så godt spillende som de plejede. Ved ikke om det er pga. manglende spil her i foråret der gjorde udslaget eller om det var banen der var for blød. Men folk hyggede sig, og der var tid til at snakke om løst og fast. Her er resultatet af kampene; (1 kamp = 1 sæt a` ca ½ times varighed) 1.) Tommy S. / Anders H. Fik et gavekort på 100,sponsoreret af Grillen. 2.) Palle S. / Michael G. 3.) Brian S. / Günther 4.) Jørn G. / Jeppe D. 5.) John H. / Bettina S. Venlig hilsen John Hedemann/ NIF - vandt 4 kampe. kr. til Nybøl grill - vandt 3 kampe. - vandt 2 kampe. - vandt 1 kamp. - tabte alle - øv. Husk Vi spiller lotto hver mandag i klubhuset i Nybøl kl. 19.15 BMWK trio2 spiller i lige uger. LungePatient.dk Boserup Minde spiller i ulige uger. Aut. El-installatør Møllegade 55 6310 Broager Tlf. 74 44 15 95 Bil: 40 34 15 95 Præmiering af byforskønnelse i Nybøl/Stenderup Året vinder i konkurrencen om byforskønnelse i Nybøl og Stenderup blev: Ester og Lindy Jönsson, Ladegaardsvej 5 Landsbylauget ønsker tillykke med udnævnelsen for 2012 Nybøl grill Amtsvejen 15 6400 Sønderborg Åbningstider: Mandag - Fredag Kl. 11.00 - 20.00 Lørdag - Søndag Kl. 12.00 - 20.00 Tlf. 74 46 88 77 www.nybølgrill.dk På vores hjemmeside findes menukort, nyheder kørselsvejledning og andet. Min først Idrætsuge Kære Nøflinger. Tusind tak for jeres støtte over hele ugen. Det har været fantastisk at følge, men det er godt nok hårdt arbejde, at få det hele til at lykkes. Det er godt vores bestyrelse har så meget kampgejst og gå på mod. Det er jo en fornøjelse og være på deres hold. Husk endelig at give Roland, Kedde, Kim, Hagge, Heidi, Tine, Torben, Birgit og Danyel, John, Børge og Frieda, Bent, Hans, Søren og Ulla, og vores alle sammens Susanne et skulderklap, når du møder dem på din vej. Uden disse mennesker i vor by, så det meget skidt ud for Idrætsugen. Rekord omsætning må siges, at give Nybøl en ordentlig kapitalindsprøjtning. Nogle af pengene går til, at dygtiggøre vores trænere specielt på ungdomsholdende. Og vi har også i sinde, at bruge lidt til et nyt økonomisystem, så det bliver muligt, at betale online på de idrætsgrene man ønsker at deltage i. Systemet gør det også muligt at se, hvem man er på hold med og meget mere. Det glæder vi os meget til at se i drift i årene fremover. Vi havde et brag af en +45 fest mandag. Vores musiker Totte leverede varen. Der var mange der kom hen og sagde, at Totte gjorde det rigtig godt. Totte var god til at få en stemning op og kører og han fik publikum op på dansegulvet. Jeg tror helt bestemt også, at Totte nød hvert et minut af denne aften. Tirsdag kunne have været bedre, vi plejer at have fodbold turnering for børn og unge. Men vi kunne simpelthen ikke finde hold nok. En reminder til næste år, vil være og finde begivenheder til hver dag, så der er noget, at se på og være med til. Men så var det karate opvisning fra Yoshi Ryu nogle friske gæve gutter, som sagtens kunne få benet op over hovedhøjde. De demonstrerede de forskellige selvforsvar og sparke tekniker. Onsdag gik med Hundeopvisning DcH Broager, poker spil og svedende Zumba tøser i det store telt. En fornøjelse at se pladsen koge af nysgerrige tilskuere og tørstige mandfolk i ølvognen. Hvem sagde vand! Bliv brandmand jeg mangler en kammerat. Det var så ikke tilfældet på sportspladsen den dag. Børn bekrigede hinanden med sprøjten, der var dog en bold imellem dem. I det store telt var vi snart ved at løbe tør for plads. Teltet var helt fuldt med lotto-eksperter, men det lykkes dem at vinde alle præmier der var sat på. Tak til sponsorer og private der har støttet en god sags tjeneste. Tak til Børge for at bevare overblikket og afhente alle præmier rundt omkring i det Sundevedske og omegnen. Fredag skulle vise sig og være en kæmpe fest dag. Da jeg som ny valgt formand ikke kendte ruten rundt i Nybøl, fik jeg tilbudt af Ulla, at hun nok skulle følge mig rundt i gaderne. Tak for det Ulla! Sikken en feststemt Kirkebakke, og alle de mange flot pyntede cykler. Det var en udsøgt fornøjelse at vise jer frem i gaderne. Håber ikke, at børnene klagede alt for meget over ondt i maven, til deres forældre. Det var jo voldsomme mængder slik, der lå i cykelkurve, Hjemme is bilen ;-) Udover cykel og havetraktor ringridning, vil jeg sige tak til de håndbold og fodbold hold der kom forbi vor lille stadion. Lørdag blev en kæmpe succes i mine øjne. Der var bare mange mennesker på pladsen og mange aktiviteter så som et lettere rusten cykel / havetraktor optog. De havde dog fået assistance af børnene og deres pyntede cykler, samt 28 ryttere som førte trop rundt i Nybøls gader. Vejret viste sig fra den allerbedste side. Og der var højt humør over hele byen. Kagen blev spist og Kongen, Kronprins og Prinsen blev kåret. Tak til Hagge, Lotte, Birgitte og Christina for at Ringridning 2012 blev en realitet. Vi nåde lige og fik sagt farvel til rytterne, inden vi skulle hjem og skifte til festtøjet. Tip Top leverede varen, andet er det ikke og sige om det. Måske et undskyld fra formanden der glemte at præsentere dem for gæsterne. Skal ikke ske igen! Vi spiste, vi hyggede os, vi dansede sågar på borde og bænke. Og så startede festen, må jeg nok sige. Tak for god stemning og ro og orden. Vi havde ingen ballade af nogen art, alt foregik i fred og fordragelighed. Tak skal I have Nøflinger og andet godt folk! En stor tak til Baren bestående af Søren, Hagge og Kim. Som tilflytter til Nybøl, er jeg slet ikke i tvivl om hvor jeg helst vil bo. Tak for en super oplevelse – det bliver bestemt ikke den sidste. Hilsen Formanden for Nybøl Idrætsforening Tommy Engholm Jensen Gymnastik sæson 2012 – 2013 så er vi ved at være klar til næste sæson, og vi glæder os til at se jer. Vi starter op i uge 38. Zumba er startet så der kan i bare møde op. Ved spørgsmål er i meget velkommen til at kontakte mig på 23742123 Med venlig hilsen Bente Knudsen Mandag Tirsdag Tirsdag Onsdag Søndag 17.00 – 18.00 0-1-2-3 kl. dans/gym ved Nanna Kastrup 16.00 – 17.00 børnegymnastik 3-6 år ved Bente Knudsen 17.15 – 18.30 dans 4-5-6 kl. ved Nadine Bachmann 19.15 – 20.30 Zumba ved Ulla Blom 11.00 – 12.15 Zumba ved Ulla Blom Støt vores annoncører – de støtter os
© Copyright 2024