1. No category

Kandidatuddannelsen i Socialt Arbejde
Undervisning modul 3
Videnskabsteori og forskningsmetoder
Foråret 2011
19. januar 2011
Sted:
København – Metropol, Kronprinsesse Sofies Vej 35, 2000 Frederiksberg
Aalborg – Aalborg Universitet, Kroghstræde 7, 9220 Aalborg Øst
Undervisningstid: Kl. 9.00 – 15.00 (frokost 12.00 – 13.00)
Undervisere: Lektor Søren Peter Olesen, ekstern lektor Søren Juul og ekstern lektor Henning Olsen.
Til dette fag anvendes følgende bøger, der kan købes hos Aalborg Centerboghandel
http://www.centerboghandel.dk
Bryderup, I. (ed.)(2008): Evidence Based and Knowledge Based Social Work. Research Methods
and Approaches in Social Work Research. Århus: Aarhus University Press.
Juul, S. (2010): Solidaritet, anerkendelse, retfærdighed og god dømmekraft. København: Hans
Reitzels Forlag.
Krogstrup, H.K. (2006): Evalueringsmodeller. Århus: Academica.
Rieper, O. & H.F. Hansen (2007): Metodedebatten om evidens. København: AKF Forlaget.
Yin, R.K. (2009): Case Study Research – Design and Methods (4th ed.). Los Angeles: Sage.
Den øvrige litteratur optrykkes i kompendier købes som e-bog eller kan downloades fra
internettet.
OVERSIGT:
 Opsamlingslektion
 Lektion 1. Videregående videnskabsteori (I): Videnskabsteoretiske og
grundlagsteoretiske problemstillinger vedrørende normativitet, magt og kritik samt
aktør-netværks-teori.
 Lektion 2. Videregående videnskabsteori (Il): Videnskabsteoretiske og
grundlagsteoretiske problemstillinger belyst gennem eksempler fra nyere forskning i
socialt arbejde.
 Lektion 3. Dataindsamlings- og analysemetoder (I): Kvalitative analysemetoder
 Lektion 4. Dataindsamlings- og analysemetoder (Il): Kvantitative analysemetoder
 Lektion 5. Dataindsamlings- og analysemetoder (III): Casestudier og metodekombination
 Lektion 6. Evaluering og praksisforskning
Opsamlingslektion:
Aalborg 2. februar 2011 og København 31. januar 2011 v/ Henning Olsen
Med det formål at skabe en fælles platform for det videre arbejde gives en introduktion til vigtige
videnskabsteoretiske grundlagsproblemer og positioner samt til vigtige forskningsmetodiske
fremgangsmåder og problemstillinger. Opsamlingsdagen markerer således indgangsniveauet til
undervisningen i videnskabsteori og forskningsmetoder.
Forudsætninger:
Det forudsættes, at de studerende har repeteret eller er ajourført med de tekster, der benyttes i
Institut 1’s videnskabsteoretiske og forskningsmetodiske kurser - eller med tilsvarende tekster fra
andre kurser/bøger.
Litteratur:
Følgende litteratur eller tilsvarende forudsættes læst til opsamlingslektionen, der derudover også
sætter fokus på anden litteratur fra de tre kurser i Institut 1.
Videnskabsteori
Gilje, N. & Grimen, H. (2002): Samfundsvidenskabens forudsætninger. Kap. 3-4 (logisk positivisme
og kritisk rationalisme). København: Hans Reitzels Forlag (38 sider).
Winther Jørgensen, M. & L. Phillips (1999): Diskursanalyse som teori og metode. Kap. 1 (det
diskursanalytiske felt). Frederiksberg: Samfundslitteratur (25 sider).
Kvalitative metoder med særligt henblik på kvalitative interviewundersøgelser
Olsen, H. (2002): Kvalitative kvaler. Kap. 2-3 (Kvales kvalitative interviewforskning samt kvalitative
undersøgelsers afgrænsning og grundlag). København: Akademisk Forlag (45 sider) (købes eller
downloades som e-bog).
Kvantitative metoder med særligt henblik på spørgeskemaundersøgelser
Olsen, H. (2005): Fra spørgsmål til svar. Kap. 1 og 6 (surveyundersøgelsers metodologi og
forebyggelse af måleproblemer i spørgeskemaundersøgelser). København: Akademisk Forlag (58
sider) (købes eller kan downloades som e-bog).
Lektion 1. Videregående videnskabsteori (I)
Aalborg 9. februar 2011 og København 7. februar 2011 v/ Søren Peter Olesen og Søren Juul
Videnskabsteoretiske og grundlagsteoretiske problemstillinger vedrørende normativitet, magt
og kritik samt aktør-netværks-teori.
Formål:
Formålet med undervisningen er at tematisere videnskabsteoretiske problemstillinger og
positioner, der står centralt i nyere samfundsvidenskab, herunder verserende forskningsmæssige
diskussioner om velfærd, socialpolitik og socialt arbejde. De udvalgte retninger repræsenterer
forskellige brud med modernitetsidealer om sandhed, objektivitet og værdifrihed, men gør det på
2
forskellige måder og forfægter forskellige opfattelser af, hvad samfundsvidenskab er og bør være:
Hvordan skal vi forstå forholdet mellem er og bør? Skal samfundsvidenskaben være kritisk?
Hvilken form for kritik er i givet fald den rigtige? Skal samfundsvidenskab være nyttig? Hvilken
form for funktionel værdi kan den gøre krav på? Hvordan kan nyere samfundsvidenskab bidrage til
at gentænke dikotomier som natur-kultur, subjektivitet-objektivitet, struktur-aktør, realismekonstruktivisme mv.? Hvilken relation er der mellem disse spørgsmål og forskellige perspektiver på
socialt arbejde?
Læringsmålet er, at de studerende i kraft af indsigt i disse spørgsmål kan afklare og redegøre for
deres forståelse af, hvad samfundsvidenskab er, samt at de studerende styrker deres evne til at
reflektere kritisk over egen og andres videnskabelige praksis og gøre disse refleksioner relevante i
forhold til aktørperspektiver i socialt arbejde og andre uddannelsesrelevante problemstillinger.
Blandt emner, der belyses er:
Diskussion af udvalgte nyere videnskabsteoretiske positioner: kritisk hermeneutik og aktørnetværksteori
Forholdet mellem er og bør
Kritik, normativitet og funktionalitet
Videnstyper og erkendelsesformer i relation til socialt arbejde
Samfundsvidenskabelige dikotomier
Forudsætninger:
Det forudsættes, at de studerende har grundlæggende kendskab til videnskabsteoretiske
positioner og grundlagsteoretiske problemstillinger svarende til Institut 1’s videnskabsteoretiske
og forskningsmetodiske kurser eller tilsvarende.
Litteratur:
Held, L. (2003): ”Ordet for samfund er gentagelse”, i: Dansk Sociologi, Nr. 4, 14. årg., s. 25-39
(kompendium bind 1).
Højberg, H. (2004): ”Hermeneutik”, i: Fuglsang, L. & P.B. Olsen (red.): Videnskabsteori i
samfundsvidenskaberne. Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag 2004, s. 309-347
(kompendium bind 1).
Juul, S. (2010): Solidaritet, anerkendelse, retfærdighed og god dømmekraft. København: Hans
Reitzels Forlag (s. 47-94: Kapitel 2. ”En kritisk hermeneutisk tilgang”).
Latour, B. (2008): En ny sociologi for et nyt samfund. Introduktion til aktør-netværk-teori.
København: Akademisk Forlag (s. 43-48: ”Indledning til første del: At lære at ernære sig af
kontroverser”; s. 49-65: ”Første kilde til usikkerhed: Ingen gruppe, kun gruppedannelse”; s. 66-85:
”Anden kilde til usikkerhed: Handlingen overtages”) (kompendium bind 1).
Mäntysaari, M. & M. Vuorensyrjä (2008): ”Objectivity in Modern Policy Sciences – A Weberian
Critique”, s. 207-225 i: Bryderup, I. (ed.): Evidence Based and Knowledge Based Social Work.
Research Methods and Approaches in Social Work Research. Århus: Aarhus University Press.
Parton, N. (2008): ”Changes in the Form of Knowledge in Social Work: From the ’Social’ to the
’Informtional’?, British Journal of Social Work, 38, s. 253-269 (kompendium bind 1).
Willig, R. (2006): ”Forord til den danske udgave”, i: Honneth, A.: Kamp om anerkendelse. Sociale
konflikters moralske grammatik. København: Hans Reitzels Forlag, s. 7-17 (kompendium bind 1).
3
Willig, R. (2007): Til forsvar for kritikken. København: Hans Reitzels Forlag. S. 21-42: Kap. 1:
Kritikkens paradoks. Kritik i kapitalismens tjeneste (kompendium bind 1).
Supplerende litteratur:
Blok, A. & T. Elgaard Jensen (2009): Bruno Latour. Hybride tanker i en hybrid verden. København:
Hans Reitzels Forlag.
Gadamer, H.G. (2004): Sandhed og metode. Grundtræk af en filosofisk hermeneutik. København:
Systime.
Garfinkel, H. (2002): Ethnomethodology's progra : Working out Durkheim's aphorism (Introduction
by A.W. Rawls). Lanham: Rowman and Littlefield.
Giddens, A. (1994): “Living in a Post-Traditional Society”, s. 56-109 i: Beck, U., A. Giddens & S.
Lash: Reflexive Modernization. Politics, Tradition and Aesthetics in the Modern Social Order.
Cambridge: Polity Press.
Honneth, A. (2003): Behovet for anerkendelse: en tekstsamling. København: Hans Reitzels Forlag.
Houborg, E. (2006): ”Anordningsanalyse – netværk af aktører og genstande”, s. 151-176 i: Bjerg, O.
& K. Villadsen (red.): Sociologiske metoder – fra teori til analyse i kvantitative og kvalitative
studier. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur.
Jacobsen, M.H., K. Lippert-Rasmussen & P. Nedergaard red. (2010): Videnskabsteori i
statskundskab, sociologi og forvaltning. København: Hans Reitzels Forlag.
Mortensen, N. (2004): Det paradoksale samfund: undersøgelser af forholdet mellem individ og
samfund. København: Hans Reitzels Forlag.
Prieur, A. & C. Sestoft (2006): Pierre Bourdieu: en introduktion. København: Hans Reitzels Forlag.
Lektion 2. Videregående videnskabsteori (Il)
Aalborg 16. februar 2011 og København 14. februar 2011 v/ Søren Peter Olesen og Søren Juul
Videnskabsteoretiske og grundlagsteoretiske problemstillinger belyst gennem eksempler fra
nyere forskning i socialt arbejde.
Formål:
Hvordan man forholder sig til de i lektion 1 stillede spørgsmål, har store forskningsstrategiske og
analysemetodiske konsekvenser, fx i form af prioritering mellem induktive, deduktive og abduktive
elementer i forskningsprocessen. Formålet med lektion 2 er at konkretisere og diskutere disse
konsekvenser med udgangspunkt i nyere undersøgelser af socialt arbejde, der repræsenterer et af
de nævnte perspektiver eller en kombination af disse. Hvilke styrker og begrænsninger knytter sig
til de forskellige perspektiver? Skal samfundsvidenskab først og fremmest stræbe efter at være
beskrivende og analytisk (samt evt. forklarende)? Må den være funderet i et universelt normativt
ideal? Hvordan kan kritisk samfundsanalyse tilbyde en dekonstruktion af fremherskende
magt/viden-relationer i samfundet? Hvordan og for hvem kan samfundsvidenskab være nyttig og
værdifuld? Er det muligt at finde ”mellemveje”, fx mellem poststrukturalistisk relativisme og kritisk
teoretisk universalisme?
4
Læringsmålet er, at de studerende bliver i stand til at redegøre for, overveje og håndtere
metodologiske konsekvenser af grundlagsteoretiske positioner og problemstillinger, herunder
deres relevans i forhold til aktørperspektiver i socialt arbejde og andre uddannelsesrelevante
problemstillinger. Blandt emner, der belyses er:
Forholdet mellem videnskabsteori, teori og metodologi
Konkretisering og diskussion af grundlagsteoretiske problemstillinger i forskningspraksis
Hvordan en kritisk samfundsanalyse kan gribes an (undersøgelseseksempel)
Hvordan beskrivende og analytisk forskning kan gribes an (undersøgelseseksempel)
Forudsætninger:
Det forudsættes, at de studerende har grundlæggende kendskab til videnskabsteoretiske
positioner og grundlagsteoretiske problemstillinger, svarende til Institut 1’s videnskabsteoretiske
og forskningsmetodiske kurser eller tilsvarende.
Litteratur:
Eskelinen, L., S.P. Olesen & D. Caswell (2008): Potentialer i socialt arbejde. Et konstruktivt blik på
faglig praksis. København: Hans Reitzels Forlag. S. 77-105, Kap. 2.2: ”Kommunikative kompetencer
i klientkontakt”. (kompendium bind 1).
Juul, S.: ”Recognition and Judgement in Social Work”, i: European Journal of Social Work, 2009 (4),
s. 403-417 (kompendium bind 1).
Jørgensen, A. (2008): ”Hermeneutik, fænomenologi og interaktionisme – tre sider af samme sag”,
s. 221-244 i: Jacobsen, M.H. & K. Pringle (red.): At forstå det sociale. København: Akademisk Forlag
(kompendium bind 1).
Koivisto, J. (2008): ”Relational Evaluation of Social Work Practices. Human Actors, Mediators,
Socio-Material Networks”, s. 103-114 i: Bryderup, I. (ed.): Evidence Based and Knowledge Based
Social Work. Research Methods and Approaches in Social Work Research. Århus: Aarhus University
Press.
Olesen, S.P. (2005): ”Samtaleanalyse – hverdagslivets kategorisering og sekventialitet”, s. 306-343
i: Jacobsen, M.H. & S. Kristiansen (red.): Hverdagslivet – sociologier om det upåagtede.
København: Hans Reitzels Forlag (kompendium bind 1).
Villadsen, K. (2003): ”Det sociale arbejde som befrielse”, i: Järvinen, M. & N. Mik-Meyer (red.): At
skabe en klient. Institutionelle identiteter i socialt arbejde. København: Hans Reitzels Forlag. S. 192224 (kompendium bind 1).
Supplerende litteratur:
Ejrnæs, M. & J. Guldager (2008): Helhedssyn og forklaring i sociologi, socialt, sundhedsfagligt og
pædagogisk arbejde. København: Akademisk Forlag.
Ejrnæs, M., Hansen, H. og Larsen, J.E. (2010): Levekår og coping – Ressourcer, tilpasning og
strategi blandt modtagere af de laveste sociale ydelser. København: CASA. Downloades fra
http://www.casa-analyse.dk/files/rapporter-social-arbejdsmarked/2010/levekaar_og_coping.pdf
Eskelinen, L. & Olesen, S.P. (2010): Beskæftigelsesindsatsens og dens virkninger set fra
kontanthjælpsmodtagernes perspektiv. København: AKF Workingpaper. Downloades fra
www.akf.dk
Eskelinen, L., S.P. Olesen & D. Caswell (2008): Potentialer i socialt arbejde. Et konstruktivt blik på
faglig praksis. København: Hans Reitzels Forlag.
5
Høilund, P. & S. Juul (2005): Anerkendelse og dømmekraft i socialt arbejde. København: Hans
Reitzels Forlag.
Lektion 3. Dataindsamlings- og analysemetoder (I)
Aalborg 23. februar 2011 v/ Søren Peter Olesen og København 21. februar 2011 v/ Henning
Olsen
Kvalitative analysemetoder
Formål:
Lektion 3 sætter fokus på kvalitative analysemetoder og videnskabsteoretisk perspektivering af
disse. Den omfatter bl.a. analysestrategiske overvejelser, herunder grounded theory-analyser,
diskursanalyse og sociologisk samtaleanalyse.
Læringsmålet er, at de studerende tilegner sig forudsætninger for at kunne redegøre for og
reflektere kritisk over kvalitative analysemetoder samt at kunne gennemføre kvalitative analyser,
der er relevante i forhold til aktørperspektiver i socialt arbejde og andre uddannelsesrelevante
problemstillinger. Blandt emner, der belyses, er:
Kvalitative metoder og videnskabsteori
Relationer mellem teori og empiri i kvalitativ forskning
Gennemførelse af ”nedefra”-analyser
Gennemførelse af analyser med eksplicit forforståelse
Gennemførelse af diskursanalyser
Gennemførelse af samtaleanalyser
Kvalitetssikring af kvalitative analyser
Undersøgelseseksempel
Forudsætninger:
Det forudsættes, at de studerende har grundlæggende kendskab til videnskabsteoretiske
positioner, grundlagsteoretiske problemstillinger og kvalitative metoder, svarende til Institut 1’s
videnskabsteoretiske og kvalitative kurser eller tilsvarende.
Litteratur:
Guba, E.G. & Lincoln, Y.S. (2005): ’Paradigmatic Controversies, Contradictions, and Emerging
Confluences’, s. 191-215 i: Denzin N.K. & Lincoln Y.S. (eds.): Handbook of Qualitative Research.
Thousand Oaks: Sage (kompendium bind 2).
Järvinen, M. (2005): ”Interview i en interaktionistisk begrebsramme”, s. 27-48 (kap. 2) i: Järvinen,
M. & Mik-Meyer, N. red.: Kvalitative metoder i et interaktionistisk perspektiv. København: Hans
Reitzels Forlag (kompendium bind 2).
Jørgensen, M.W. & Philips, L. (1999): Diskursanalyse som teori og metode. Frederiksberg: Roskilde
Universitetsforlag. S. 34-71 (kap. 2) (kompendium bind 2).
6
Fairclough, N. (2008): Kritisk diskursanalyse. En tekstsamling, s. 93-117 (kap. 3. ”Kritisk
diskursanalyse som samfunsvidenskabelig metode”). København: Hans Reitzels Forlag
(kompendium bind 2).
Nissen, M.A. (2006): ”Behandlerblikket – risiko og refleksion i socialt arbejde med familier og
børn”, Nordiske Udkast, nr. 1, s. 61-80 (undersøgelseseksempel; kompendium bind 2).
Olsen, H. (2003): ”Kvalitative analyser og kvalitetssikring”. Sociologisk Forskning, nr. 1, 68-103
(kompendium bind 2).
Stax, T.B. (2005): ”Samtaler i detaljer, detaljer i samtaler”, i: Järvinen, M. & Mik-Meyer, N. (red.):
Kvalitatative metoder i et interaktionistisk perspektiv. København: Hans Reitzels Forlag (s. 169-190,
kap. 8) (kompendium bind 2).
Strauss, A. & Corbin, J. (1998): Basics of Qualitative Research. Thousand Oaks: Sage Publications
(kap. 8, s 101-121; kap. 9-10, s. 123-161, læses kursorisk; alternativt kan 1990-udgaven læses, dvs.
kap. 5 som pensum og kap. 7-8 kursorisk) (kompendium bind 2).
Supplerende litteratur:
Antoft, R. et al. red. (2007): Håndværk og horisonter – tradition og nytænkning i kvalitativ metode.
Odense: Syddansk Universitetsforlag.
Brinkmann, S & L. Tanggaard (2010): Kvalitative metoder. En grundbog. København: Hans Reitzels
Forlag
Järvinen, M. & Mik-Meyer, N. red. (2005): Kvalitative metoder i et interaktionistisk perspektiv.
København: Hans Reitzel (fx kap. 8).
Jørgensen, P.S. (1989): ”Om kvalitative metoder og deres gyldighed”, Nordisk Psykologi, nr. 41 (17
sider).
Larsson, S., Y. Sjöblom & J. Lilja red. (2008): Narrativa metoder i socialt arbete. Lund:
Studentlitteratur.
Miles, M.B. & Huberman, A.M. (1994): Qualitative Data Analysis. Thousand Oaks: Sage
Publications.
Olden-Jørgensen, S. (2001): Til kilderne! Introduktion til kildekritik. København: Gads Forlag.
Olsen, H. (2002): Dansk kvalitativ interviewforskning. København: SFI, arbejdspapir nr. 11 (kan
downloades på: www.sfi.dk).
Potter, W.J. (1996): An Analysis of Thinking and Research about Qualitative Methods. Mahwah:
Lawrence Erlbaum.
Skytte, M. (2008): “Livshistorier som videnskilde i socialt arbejde”, s. 245-64 i: Jacobsen, M.H. & K.
Pringle (red.): At forstå det sociale. København: Akademisk Forlag.
Wooffitt, R. (2005): Conversation Analysis and Discourse Analysis: A Comparative and Critical
Introduction. Thousand Oaks: Sage.
7
Lektion 4. Dataindsamlings- og analysemetoder (Il)
Aalborg 2. marts 2011 og København 28. februar 2011 v/ Henning Olsen
Kvantitative analysemetoder
Formål:
Lektion 4 sætter fokus på kvantitative analysemetoder, herunder videnskabsteoretisk
perspektivering (sidstnævnte kun kursorisk). Den omfatter en indføring i kvantitative metoder og
præsentation af forskellige kvantitative forskningsdesigns, fx tværsnitsundersøgelser,
longitudinelle undersøgelser og randomiserede eksperimenter. Lektionen dækker endvidere
analysestrategiske overvejelser, dvs. analyse og fortolkning af kvantitative data, statistiske test og
multivariate analyser.
Læringsmålet er, at de studerende tilegner sig forudsætninger for at kunne redegøre for og
reflektere kritisk over kvantitative analysemetoder samt at kunne gennemføre kvantitative
analyser, der er relevante i forhold til aktørperspektiver i socialt arbejde og andre
uddannelsesrelevante problemstillinger. Blandt emner, der belyses, er:
Kvantitative metoder og videnskabsteori (dog uden pensum; se Adorno (1991) og
Ronkainen (1998) under supplerende litteratur; kompendium bind x).
Forskellige kvantitative forskningsdesigns
Videregående deskriptive kvantitative analyser
Kvantitative analyser baseret på teoretisk statistik
Procedurer til kvalitetssikring af kvantitative analyser
Undersøgelseseksempel
Forudsætninger:
Det forudsættes, at de studerende har grundlæggende kendskab til videnskabsteoretiske
positioner, grundlagsteoretiske problemstillinger og kvantitative metoder, herunder
spørgeskemaundersøgelser, svarende til Institut 1’s videnskabsteoretiske og kvantitative kurser
eller tilsvarende.
Litteratur:
Ejrnæs, M. (2004): Faglighed og tværfaglighed. København: Akademisk Forlag (uddrag af kap. 1 og
kap. 4: s. 23-43 og 111-121) (undersøgelseseksempel; kompendium bind 2).
Hellevik, O. (2000): Forskningsmetode i sosiologi og statsvitenskap. Oslo: Universitetsforlaget
(kap. 8: s. 236-291; s. 216-233 læses kursorisk; kap. 9: s. 362-398; kompendium bind 2).
Olsen, H. (2008): Holder holdninger? København: Akademisk Forlag (kap. 5, s. 121-161;
kompendium bind 2).
Skog, O-J. (2005): Å forklare sosiale fenomener. Oslo: Gyldendal (kap. 3: ”Forskningsdesign”, s. 6986; kompendium bind 2).
Supplerende litteratur:
Adorno, T.W. (1991): ”Sociologi og empirisk forskning”, i: Schmidt, L.H. red.: Det videnskabelige
perspektiv. København: Akademisk Forlag (s. 291-312)
Agresti, A. & Finlay, B. (1997): Statistical Methods for the Social Sciences. Prentice Hall.
8
Bryman, A. (2000): Social Research Methods. Oxford University Press.
Ringdal, K. (2001): Enhet og mangfold. Oslo: Fakbokforlaget (fx kap. 16 og 18-19).
Ronkainen, S. (1998): “Impossibility of Reality and Possibility of the Survey as a Construction”, i:
Nordiske Udkast. Vol. 26 (pp. 51-61)
Skog, O-J. (2005): Å forklare sosiale fenomener. Oslo: Gyldendal (fx kap. 1 og 5-7).
Lektion 5. Dataindsamlings- og analysemetoder (III)
Aalborg 9. marts 2011 v/ Søren Peter Olesen og København 7. marts 2011 v/ Henning Olsen.
Casestudier og metodekombination
Formål:
Formålet med lektion 5 er at belyse casestudier og forskellige metodekombinationer, herunder
videnskabsteoretisk perspektivering af disse. Der kan være tale om kombinationer af kvalitative
metoder henholdsvis kombinationer af kvantitative metoder samt kombinationer af både
kvantitative og kvalitative dataindsamlings- og analysemetoder. Lektionen sætter fokus på
kombinationer af forskellige data- og analysetilgange. Lektionen er analytisk tværgående og
omhandler bl.a. triangulering og analytisk / teoretisk generalisering.
Læringsmålet er, at de studerende tilegner sig forudsætninger for at redegøre for, vurdere og
reflektere kritisk over kombinationer af kvalitative og kvantitative analysemetoder samt bliver i
stand til at gennemføre kombinationer af kvalitative og kvantitative analyser, der er relevante i
forhold til aktørperspektiver i socialt arbejde og andre uddannelsesrelevante problemstillinger.
Blandt emner, der belyses, er:
Forskellige metodekombinationer
Casebegrebet og casestudier
Singlecasestudier og multiple casestudier
Casestudier, komparation og generalisering
Metodekombination, triangulering og generalisering
Undersøgelseseksempel
Forudsætninger:
Det forudsættes, at de studerende har grundlæggende kendskab til videnskabsteoretiske
positioner, grundlagsteoretiske problemstillinger samt kvalitative og kvantitative metoder
svarende til Institut 1’s tre kurser eller tilsvarende.
Litteratur:
Antoft, R. & H.H. Salomonsen (2007): ’Det kvalitative casestudium – introduktion til en
forskningsstrategi’, s. 29-57 i: Antoft, R. et al. (red.): Håndværk & Horisonter – tradition og
nytænkning i kvalitativ metode. Odense: Syddansk Universitetsforlag (kompendium bind 3).
Bryman, A. (2006): ’Integrating quantitative and qualitative research: How is it done?’ Qualitative
Research, 6(1), 97-113. (kompendium bind 3).
9
Damgaard, B. m.fl. (2005): Fokus på job? En analyse af kontaktforløbssamtaler i AF, kommuner og
hos andre aktører. København: Socialforskningsinstituttet 05:12. s. 7-21 + 31-40.
(undersøgelseseksempel; kompendium bind 3).
Yin, R.K. (2009): Case Study Research – Design and Methods (4th ed.). Los Angeles: Sage (s. 25-66:
kap. 2: Designing Case Studies; s. 109-140: kap. 5: Analyzing Case Study Evidence; el. tilsvarende i
senere udg.).
Andersen, J. & G. Hovgaard (2007): ”Metodekombination med sociologisk fantasi”. S. 103-121 i:
Fuglsang, L. m.fl. (red.): Teknikker i samfundsvidenskaberne. Frederiksberg: Roskilde
Universitetsforlag (kompendium bind 3)
Bilfeldt, A. (2007): ”Metodekombination med kritisk analyse”. S. 122-134 i: Fuglsang, L. m.fl. (red.):
Teknikker i samfundsvidenskaberne. Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag (kompenium bind
3).
Supplerende litteratur:
Böcker Jakobsen, T. (2004): Legitimitetens logik. Institutionelle dilemmaer i det sociale
klagesystem, kap. 2: ”Institutionel etnografi som analysestrategi”. Ph.d. afhandling, Sociologisk
Institut, Københavns Universitet.
Layder, D. (1993): New Strategies in Social Research. An Introduction and Guide. Cambridge: Polity
Press.
Maaløe, E. (1999): Case-studier af og om mennesker i organisationer. København: Akademisk
Forlag.
Morgan, D.L. (2007): “Paradigms Lost and Pragmatism Regained. Methodological Implications of
Combining Qualitative and Quantitative Methods”, s. 48-76 i: Journal of Mixed Methods Research.
Vol. 1, 1.
Ragin, C.C. (1994): Constructing Social Research. The Unity and Diversity of Method. Thousand
Oaks: Pine Forge Press.
Stake, R.E. (2000): “Case Studies”. I: Denzin, N.K. & Lincoln, Y.S. (2000), Handbook of Qualitative
Research. Thousand Oaks: Sage (kap. 16, s. 435-454).
Tashakkori, A. & C. Teddlie eds. (2003): Handbook of mixed methods in social & behavioral
research. Thousand Oaks: Sage.
Lektion 6. Evaluering og praksisforskning
Aalborg 16. marts 2011 v/ Søren Peter Olesen og København 14. marts 2011 v/ Søren Juul.
Formål:
Lektion 6 sætter fokus på evaluering, forskellige evalueringstyper, evalueringsmodeller og
metoder i evaluering samt på videnskabsteoretisk perspektivering af disse. Lektionen omfatter
bl.a. fordele og ulemper ved kvalitative henholdsvis kvantitative evalueringer, evalueringer med
kvalitativ/kvantitativ metodekombination, læringsorienterede evalueringer og effektmålinger.
Endvidere kobler lektionen til temaet praksisforskning.
Læringsmålet er, at de studerende oparbejder forudsætninger for at kunne redegøre for,
gennemføre og reflektere kritisk over kvalitative og/eller kvantitative evalueringer og
10
effektmålinger, der er relevante i forhold til aktørperspektiver i socialt arbejde og andre
uddannelsesrelevante problemstillinger. Blandt emner, der belyses, er:
Kvalitative evalueringsmetoder
Kvalitative/kvantitative evalueringsmetoder
Kvantitative effektmålinger, randomiserede eksperimenter og metareviews, fx Campbellreviews
Evaluering og praksisforskning
Undersøgelseseksempel
Forudsætninger:
Det forudsættes, at de studerende har grundlæggende kendskab til videnskabsteoretiske
positioner, grundlagsteoretiske problemstillinger samt kvalitative og kvantitative metoder
svarende til Institut 1’s tre kurser eller tilsvarende. De studerende forudsættes endvidere at have
grundlæggende kendskab til evaluering.
Litteratur:
Christoffersen. M.N. m.fl. (2007): Adoption som indsats. En systematisk gennemgang af
udenlandske erfaringer, s. 5-35, 153-162. København: SFI (07:32) (undersøgelseseksempel;
downloades fra: www.sfi.dk)
Høilund, P. (2000): ”Faglighed og etik i praktisk socialt arbejde”. Uden for nummer, nr. 1(1), s. 6-15
(kompendium bind 3).
Krogstrup, H.K. (2006): Evalueringsmodeller. Århus: Academica (s. 23-75).
Mullen, E. m.fl. (2008): ”Limits of Evidence in Evidence-Based Policy and Practice”, s. 131-154 i:
Bryderup, I. (ed.): Evidence Based and Knowledge Based Social Work. Research Methods and
Approaches in Social Work Research. Århus: Aarhus University Press.
Olesen, S.P. & L. Eskelinen (2009): ”Korte narrativer i analyser af beskæftigelsesindsatser”.
Tidsskrift for Arbejdsliv, Nr. 4 (11), 38-51 (kompendium bind 3).
Rieper, O. & H.F. Hansen (2007): Metodedebatten om evidens. København: AKF Forlaget (s. 4288).
Sommerfeld, P. (2005): “Introduction”, p.7-29 i: Sommerfeld, P. (ed.): Evidence-based Social Work
– Towards a New Professionalism? Bern: Peter Lang (kompendium bind 3).
Supplerende litteratur:
Dahler-Larsen, P. (2008): Kvalitetens beskaffenhed. Odense: Syddansk Universitetsforlag.
Dahler-Larsen, P. (2002): Evaluering kortlagt. København: Systime.
Dahler-Larsen, P. & H.K. Krogstrup (red.) (2004): Nye veje i evaluering. Håndbog i tre
evalueringsmodeller. København: Systime.
Dahler-Larsen, P. & H.K. Krogstrup (red.) (2001): Tendenser i evaluering. Odense: Odense
Universitetsforlag.
Shaw, I.F. et al. (eds.) (2006): Handbook of Evaluation. Policies, Programs and Practices. London:
Sage.
Shaw, I.F. et al. (eds.) (2010): The Sage Handbook of Social Work Research. Los Angeles: Sage.
Vedung, E. (1998): Utvärdering i politik och förvaltning. Lund: Studentlitteratur.
Winter, S. (2005): Implementering og effektivitet. København: Systime.
11