Konkurrence - Tranbjerg Lokalhistoriske Samling
Kommuneplan 2009 - 2021 Hovedstruktur November 2011 Kolofon Kommuneplanen er vedtaget af Sønderborg byråd 23. november 2011. Kort: Sønderborg Kommune Foto: Kim Toft Jørgensen, Steen Rabjerg, m.fl. Planen kan rekvireres hos Sønderborg Kommune, Planafdelingen, Rådhustorvet 10, 6400 Sønderborg eller findes på www.sonderborgkommune.dk 2 KOMMUNEPLAN 2009-2021 HOVEDSTRUKTUR Forord Kommuneplanen er den overordnede plan for kommunens offentliggjort i 2007. Herefter blev der indkaldt ideer og udvikling. Planen sætter fokus på, hvordan vores byer skal forslag til kommuneplanen i en debatfolder ”Sønderborg i udvikle sig og på hvordan landskabet beskyttes og benyttes. udbrud”. Kommuneplan 2009 indeholder de overordnede visioner, mål ”Universitetsbyen for alle” er med til at styrke områdets og handlinger for Sønderborg Kommune de kommende 12 år kompetencer inden for klima- og energiområdet, blandt og beskriver sammenhænge og strukturer for kommunens andet gennem forskning i energiteknologi. Universitetsbyen virke. Kommuneplanen tager udgangspunkt i den gældende er en naturlig forudsætning for det fokus, der rettes mod Planlov, og indeholder arealudpegninger og retningslinjer for uddannelse og beskæftigelse i ”Grænsetrekanten”. de emner, planloven omfatter. Endelig sigter byens fysiske opbygning på kvalitet i gode Hovedstrukturen peger på visioner, som rækker længere ud bomiljøer - bl.a. gennem arkitekturpolitikken - det er en helt i fremtiden. Visioner, som gør, at vi kan være på forkant og grundlæggende forudsætning for universitetsbyen. være i stand til at tilbyde det nyeste for vores fremtid. ”Landskabet for alle” er en forudsætning for kommuneKommuneplanen afløser den eksisterende Kommuneplan planens bymønster og byudviklingsprincipper. Der kan ikke 2005 for Sønderborg Kommune og dele af Regionplan 2005 udlægges et bymønster uden et grundlæggende hensyn til for daværende Sønderjyllands Amt. landskabskvaliteterne og naturen i Sønderborg Kommune. Adgangen til landskabet skal sikres - for alle. Byrådet har Arbejdet med kommuneplanen blev indledt med Planstra- derfor sat sig en række mål for beskyttelse, forbedring og tegien - Liv i Sønderborg - der tager afsæt i to særlige temaer tilgængelighed til naturen og landskabet. ”Universitetsbyen for alle” og ”Landskabet for Alle” der blev KOMMUNEPLAN 2009-2021 3 HOVEDSTRUKTUR Indholdsfortegnelse 1. Indledning............................................... 6 4.8 Landsbyer og Landdistrikter................................................................. 57 1.1 Hvad er en kommuneplan? ...................................................................... 6 4.9 Husbåde................................................................................................... 62 1.2 Læsevejledning......................................................................................... 7 4.10 Detailhandel.......................................................................................... 63 1.3 Kommuneplanen og demokratiet............................................................ 8 4.11 Bynære grønne områder...................................................................... 68 1.4 Økonomi og fysisk planlægning.............................................................. 9 4.12 Grønne områder i byerne..................................................................... 70 1.5 Væsentlige ændringer i planlægningen.................................................10 4.13 Kolonihaver........................................................................................... 72 1.6 Kommuneplanens forhold til planstrategien........................................11 4.14 Hvad betyder det for miljøet? ............................................................ 73 1.7 Planlægning siden kommuneplan 2005.................................................12 1.8 Eksterne samarbejdsrelationer.............................................................13 1.9 Befolkningsprognose............................................................................. 14 1.10 Pendling..................................................................................................15 5. Erhverv.................................................. 75 1.11 Hvad skete der i idéfasen? ...................................................................17 5.1 Erhvervsfremmepolitik og -strategi..................................................... 75 5.2 Erhverv ud til motorvejen og Plan09.................................................... 77 5.3 Virksomheder med særlige beliggenhedskrav.................................... 78 2. Serviceområder ....................................19 5.4 Erhvervshavne og rekreative havne.................................................... 79 5.5 Hvad betyder det for miljøet? .............................................................. 81 2.1 Kultur og fritid ....................................................................................... 20 2.2 Arbejdsmarked og integration.............................................................. 21 2.3 Borgerservice......................................................................................... 23 2.4 Sundhed og handicap............................................................................. 24 6. Forebyggelse af miljøkonflikter........... 82 2.5 Børn og uddannelse............................................................................... 26 6.1 Konsekvensområder ............................................................................. 82 2.6 Ældreservice.......................................................................................... 28 6.2 Konsekvenszoner ................................................................................. 85 6.3 Hvad betyder det for miljøet? .............................................................. 88 3. Klima og energi..................................... 30 3.1 Energipolitik og energistrategi............................................................. 31 7. Veje, trafik og tekniske anlæg ............. 89 3.2 Klimastrategi.......................................................................................... 33 7.1 Trafik........................................................................................................ 89 3.3 Bæredygtig udvikling............................................................................. 34 7.2 Trafiksikkerhed ...................................................................................... 93 3.4 Lavenergibyggeri................................................................................... 36 7.3 Jernbaner, havne, lufthavn og flyvepladser......................................... 94 3.5 Energiforsøg........................................................................................... 37 7.4 Kollektiv trafik........................................................................................ 97 7.5 Kystsikring.............................................................................................. 98 7.6 Biogasanlæg .......................................................................................... 99 7.7 Vindmøller............................................................................................. 101 4. Bymønster og byudviklingsprincipper.38 7.8 Højspændingsledninger....................................................................... 105 4.1 Bymønster............................................................................................... 38 7.9 Master ................................................................................................... 107 4.2 Arkitekturpolitik..................................................................................... 42 7.10 Rensningsanlæg.................................................................................. 109 4.3 Højhuspolitik........................................................................................... 43 7.11 Forsvarets øvelsesterræn...................................................................110 4.4 Byudviklingsprincipper......................................................................... 44 7.12 Affald.....................................................................................................111 4.5 Nye boligområder og områder til offentligt formål............................ 46 7.13 Varmeforsyning....................................................................................114 4.6 Nye erhvervsområder............................................................................ 51 7.14 Hvad betyder det for miljøet? ............................................................115 4.7 Fornyelse af byområder......................................................................... 55 4 KOMMUNEPLAN 2009-2021 HOVEDSTRUKTUR 8. Turisme og fritidsanlæg .....................116 11. Grundvand og vandmiljø.....................177 8.1 Turisme...................................................................................................116 11.1 Grundvand ........................................................................................... 178 8.2 Sommerhusområder.............................................................................119 11.2 Miljøkvalitet i vandløb og søer.......................................................... 180 8.3 Overnatningsanlæg ............................................................................. 121 11.3 Hav og fjord......................................................................................... 183 8.4 Lystfiskersøer....................................................................................... 127 11.4 Fiskeproduktion.................................................................................. 185 8.5 Større arealkrævende fritidsanlæg .................................................. 128 11.5 Hvad betyder det for miljøet? .......................................................... 186 8.6 Støjende fritidsaktiviteter.................................................................. 130 8.7 Friluftsliv og naturoplevelser ............................................................ 132 8.8 Fritidsområder..................................................................................... 135 12. Miljø....................................................187 8.9 Hvad betyder det for miljøet? ............................................................. 136 12.1 Miljøgodkendelser.............................................................................. 187 12.2 Miljøscreening.................................................................................... 188 12.3 VVM-Pligt............................................................................................ 189 9. Landskab, natur og kulturhistorie......137 9.1 Landskabet............................................................................................ 138 12.4 Habitatdirektivet................................................................................ 190 9.2 Kystlandskaber..................................................................................... 141 13. Forholdet til andre gældende planer.192 9.3 Bade og bådebroer............................................................................... 144 13.1 Statslige interesser i planlægningen .............................................. 192 9.4 Geologiske interesser.......................................................................... 145 13.2 Regional UdviklingsPlan.................................................................... 193 9.5 Skovrejsning......................................................................................... 147 13.3 Nabokommunernes planlægning....................................................... 194 9.6 Internationale naturbeskyttelsesområder........................................ 149 13.4 Andre gældende planer...................................................................... 194 9.7 Biologisk mangfoldighed......................................................................151 9.8 Lavbundsarealer ................................................................................. 157 9.9 Kulturhistorie....................................................................................... 160 14. Henvisning til retningslinier............. 195 9.10 Hvad betyder det for miljøet? .......................................................... 167 Bilag........................................................ 198 10. Landbrug og råstofindvinding.......... 168 10.1 Landbrug.............................................................................................. 168 Bilag 1 Oversigt over planer godkendt wfter 2005................................. 198 Bilag 2 Oversigt over fredede bygninger................................................. 201 Bilag 3 Oversigt over bevaringsværdige bygninger................................ 202 10.2 Råstofindvinding................................................................................. 172 10.3 Hvad betyder det for miljøet? .......................................................... 176 KOMMUNEPLAN 2009-2021 5 HOVEDSTRUKTUR 1. Indledning 1.1 Hvad er en kommuneplan Kommuneplanen er Byrådets overordnede plan for, hvordan Efter offentlighedsperioden vil Byrådet vurdere bemærk- kommunen skal udvikle sig de kommende 12 år. Planen ninger og ændringsforslag. indeholder visioner, mål og retningslinjer for byerne og det åbne land. Bemærkningerne kan føre til, at forslaget ændres inden den endelige vedtagelse. Kommuneplanen angiver rammer for byggeri og nye anvendelser - f.eks. hvor nye bolig- og erhvervsområder, butikker, veje og grønne områder skal placeres i fremtiden samt retningslinjer for hvordan naturen, landbruget, friluftslivet mv. kan styrkes. Planen udgør grundlaget for udarbejdelse af lokalplaner, behandling af landzonesager og administration af det åbne land. Hvad består kommuneplanen af Kommuneplanen består af en hovedstruktur, der er den overordnede plan for kommunens udvikling og en rammedel , der angiver indholdet af lokalplaner med hensyn til bygningers højde, tæthed og anvendelse. Byrådet har i følge planloven pligt til at virke for kommuneplanens gennemførelse. En aktiv kommuneplanlægning Kommuneplanen revideres hvert 4. år. Der kan opstå behov for temarevisioner af større eller mindre dele af kommuneplanen eller for tillæg til kommuneplanen med de korrektioner og præciseringer, der skønnes nødvendige for at gennemføre ønskede projekter. Behovet for ændringer af planen vurderes løbende, og kræver høring af offentligheden i hvert enkelt tilfælde. Offentlig høring Når Byrådet har godkendt et forslag til en kommuneplan eller tillæg, skal forslaget offentliggøres i mindst 8 uger. Det giver borgere og myndigheder mulighed for at komme med bemærkninger og forslag til ændringer. 6 Kommuneplan 2009-2021 Plansystemet efter planloven. Kilde: Arne Post og Dansk Byplanlaboratorium HOVEDSTRUKTUR 1.2 Læsevejledning Hvordan skal kortene læses Råstofplan 2008-2020 for Region Syddanmark Kortmateriale i kommuneplanens hovedstruktur har til Kommuneplanen formål at give et samlet overblik. De indledende kapitler om Råstofplan 2008 for Region Syddanmark. bystruktur og detailhandel skitserer overordnede strategiske gengiver dele af retningslinjer fra sammenhænge i kommunen. I disse afsnit er det derfor ikke Hvad betyder kommuneplanen for miljøet alle kort, der er udtryk for en konkret fysisk afgrænsning, I slutningen af hvert kapitel, hvis indhold skønnes at kunne men derimod en overordnet udviklingsretning. påvirke miljøet væsentligt, findes et kort resumé af miljø- For retningslinjerne vises alle arealer eller udpegninger vurderingen i en grå tekstboks. Den samlede miljøvurdering på ét samlet kort. Ønskes mere præcise og opdaterede data for af Forslag til Kommuneplan 2009 følger forslaget som et en enkelt ejendom, henvises der til kommunens hjemmeside, selvstændigt dokument. www.sonderborg.dk, hvor kortgrundlaget findes i digital form. Kommuneplanen og anden lovgivning Læsevejledning til tekst Kommuneplanens hovedstruktur berører en lang række Tekst i bokse af emner, som også er omfattet af anden lovgivning. I den konkrete sagsbehandling suppleres kommuneplanen derfor af gældende lovgivning og planer tilvejebragt på baggrund heraf. Som eksempler kan nævnes, at naturområdet tillige reguleres af Naturbeskyttelsesloven, byggeri i det åbne land af Planlovens bestemmelser om landzoneadministration og miljøforhold af Lov om miljøbeskyttelse, miljøvurdering, jordforurening mv. Planemner der underlægges statslige sektorplaner Vandplaner og Natura2000-planer udarbejdes af Miljøministeriet og Statens Miljøcentre. Vand- og Natura2000planerne er endnu ikke vedtaget og indtil da er det de statslige gælder Regionplan 2005, som har fået status af landsplandirektiv. I denne kommuneplan er de områder fra Regionplan 2005-2016 indarbejdet, hvor kommunen har beslutningskompetence. I denne kommuneplan møder læseren fire gennemgående og centrale indholdstyper i form af vision, mål, handlinger og retningslinjer. Rent grafisk er disse sat i bokse. Vision Visionen er Byrådets overordnede og samlede helhedsbillede af udviklingen inden for området i den kommende 12 års periode. Visionen kan også pege på hvilken proces, udviklingen skal foregå i. Mål Målet udpeger Byrådets ønskede resultater af de næste 12 års udvikling inden for et område. Til forskel fra visionen opdeles målene i underpunkter, som også vil kunne rumme en begrundelse for visionen. Handlinger Handlinger er en liste over konkrete indsatser, som kommunen vil igangsætte inden for kommuneplanens tidsperspektiv for at nå Byrådets visioner og mål. Handlinger kan også have form af yderligere planlægning eller processer, der skal være med til at nå målsætningen inden for området. Retningslinjer En retningslinje er den del af kommuneplanen, som danner det præcise grundlag for administration, herunder administrative afgørelser i den kommende 4 års periode. Den øvrige tekst I den øvrige tekst indgår en redegørelse, der stiller baggrundsviden for kommuneplanen til rådighed for læseren. Redegørelsesstoffet har dermed en mere oplysende eller forklarende karakter. Tabel nr. 1.1: Tabel 1.2.1: Definition af begreber der optræder i kommuneplanens Tabel nr. 1.2: hovedstruktur Ifølge Planloven skal kommunen udarbejde retningslinjer for anvendelse af vandløb, søer og kystvande. Disse retningslinjer skal være i overensstemmelse med vandplanerne. Kommunen vil udarbejde disse retningslinjer, når der foreligger en vedtaget vandplan for området. Kommuneplan 2009-2021 7 HOVEDSTRUKTUR 1.3 Kommuneplanen og demokratiet Byrådet er kommunens demokratisk valgte styregruppe, der suppleres af en række råd og udvalg nedsat af Sønderborg Kommune. Det er et vigtigt grundlag for kommuneplanen, at borgerne deltager i debatten og giver deres mening til kende. Derfor inddrages borgerne i beslutningsprocessen bl.a. gennem følgende udvalg: ∞∞ Rådgivende organer med brugerrepræsentanter, f.eks. VISION Det er Byrådets vision, at dialog og involvering af borgere, virksomheder og institutioner i kombination med et stærkt politisk lederskab giver grobund for et fælles ejerskab til at forny og forene demokrati og resultatskabelse i Sønderborg Kommune. ældreråd og handicapråd. ∞∞ Rådgivende organer med repræsentanter for brugere og andre interessenter, f.eks. Det Lokale Beskæftigelsesråd. ∞∞ Brugerbestyrelser, f.eks. forældrebestyrelser i dagtilbud og skolebestyrelser på folkeskoler mv. Borgerinddragelse og fysisk planlægning Kommunen har valgt at invitere borgerne til at bidrage med ideer til nærværende kommuneplanforslag. Det er sket i en 8 ugers idéhøring, som sluttede 9. februar 2009. Øvrig inddragelse af borgerne Kommunen inddrager desuden brugere, borgere, organisationer og virksomheder ud over, hvad loven kræver. Det drejer sig bl.a. om: MÅL Det er Byrådets mål at: • Styrke dialogen mellem borgerne og politikerne ved at invitere til målrettet og tidlig borgerinddragelse. • Udvikle nye og kreative former for dialog og inddragelse, som udnytter nye muligheder for kommunikation og giver borgerne anledning til at tage ansvar for egen indflydelse på kommunens prioriteringer og opgavevaretagelse. • Tage hensyn til lokalområderne og landdistrikterne – ved at skabe en stærk kommune, som etablerer synlige værdier og procedurer for dialog med borgerne i lokalområderne. ∞∞ Landdistriktudvalget, der er i dialog med Kultur- og Fritidsudvalget og med landsbylaug m.fl. og fordeler midler mellem landdistrikterne efter politisk godkendte retningslinjer. HANDLINGER Byrådet har besluttet, at arbejde med emnerne: • Borgerinddragelse og nærdemokrati. • Rammebetingelser og arbejdsvilkår for det politiske arbejde. • Principper for god offentlig service. • Internationale relationer. 8 Kommuneplan 2009-2021 HOVEDSTRUKTUR 1.4 Økonomi og fysisk planlægning Kommuneplanen og økonomien Kommuneplanen er med til at udpege rammerne for den Økonomien styres politisk via det årlige budget, der struktu- fysiske planlægning og udvikling i kommunen. reres af GPS’en (Godkendt politisk styring), se kapitel 2. Sammenhængen mellem økonomi og fysisk planlægning er tydelig flere steder. Eksempelvis udpeges nye byområder Det økonomiske årshjul i kommuneplanen og er således med til at åbne for en mulig Det overordnede økonomiske ansvar er placeret hos Byrådet vækst i befolkningstal og dermed i beskatningsgrundlaget og Økonomiudvalget, samt i Direktionen, Staben Økonomi og og udgifter til institutioner. Et andet eksempel er erhvervs- alle de budgetansvarlige enheder. udvikling, hvor kommuneplanen udpeger mulige erhvervsarealer, der åbner for skabelsen af nye lokale arbejds- Byrådets overordnede og langsigtede styring er tilrettelagt som et årshjul: pladser, der igen kan være med til at tiltrække nye borgere til kommunen. Sommer Efterår Byrådet kan eventuelt mødes til temamøder om sommeren for at blive orienteret om den økonomiske situation og handlemulighederne og evt. søge konsensus om en budgetstrategi . Hvert år, senest den 15. oktober, vedtages næste års budget, der indeholder de visioner, udviklingsmål, driftsmål og budgetbeløb, som udgør de bindende retningslinjer for næste års forvaltning. På baggrund af den opnåede konsensus eller på baggrund af direktionens oplæg udfærdiger Økonomiudvalget et budgetforslag til Byrådet. Årets budgetproces evalueres for at udvikle næste års proces. Forår Byrådet får de bestilte analyser forelagt og drøfter overordnede og langsigtede pejlemærker for det kommende budget. Staben Økonomi beregner det tekniske basisbudget. Det vil sige 1) de udgifter, der skal til for at leve op til eventuel ny lovgivning og leve op til byrådets egne driftsmål og 2) skatteindtægter og statstilskud. Byrådet tager stilling til, hvilke analyser og undersøgelser der skal foretages og indgå som baggrundsviden for næste års budgetlægning. GPS’en udkommer i efterårsudgaven opdateret med de netop vedtagne mål og budgetbeløb og fortsat med det seneste års regnskab og målopfølgning. Vinter Administrationen forbereder analyser og processer. Senest 1. juli kommer der besked om størrelsen af statens tilskud, og de endelige skøn kan laves. Økonomiudvalget fremlægger forslag til næste års budgetproces for Byrådet. Kommunens ledelse udarbejder et handlekatalog med forslag til ændrede driftsmål og nye udviklingsmål. Både mål, der sigter mod virkeliggørelse af visioner og ønskede serviceudvidelser, og mål, der kan give besparelser, skal med i kataloget. GPS’en udkommer i forårsudgaven, der indeholder det netop færdiggjorte regnskab for året før samt næste års tekniske basisbudget. Sønderborg Kommunes årshjul Kommuneplan 2009-2021 9 HOVEDSTRUKTUR 1.5 Væsentlige ændringer i planlægningen Det er Byrådets mål, at planlægningenskal afspejle de konkrete udviklingsbehov som kommunen står overfor. Byrådet har i kommuneplanens hovedstruktur ønsket at rette et særligt fokus på CO2-udledning. Det skal sikre, at der er indarbejdet initiativer, der kan være med til at sikre reduktion af energiforbruget. Efter strukturreformen er det et krav til kommuneplanen, 1. Ændring Arealudlæg som fremgår af kapitel 4, herunder: • Nye arealudlæg og deres anvendelse. • Arealudlæg, der er fjernet fra kommuneplanens rammer. • Ændret anvendelse/afgrænsning af arealudlæg. at den skal indeholde retningslinjer for kommunens arealanvendelse. Bymønster og byudvikling Der er foretaget en mindre ændring i det hidtidige bymønster. Gråsten udpeges som udvidet områdeby, sammen med Rinkenæs og Egernsund og Havnbjerg indgår sammen med 2. Ændring Indarbejdelse af retningslinjer fra Regionplan 2005 for Sønderjyllands Amt og nye retningslinjer, som er fremsat af Byrådet. Nordborg. På baggrund af konkrete udviklingsønsker og -behov udlægges nye arealer til byvækst og øvrige formål, som vist 3. Ændring Fastlæggelse af visioner, mål og handlinger. på kortbilag nr. 4.4.1. Kortbilag 4.4.1 viser endvidere arealudlæg, som ønskes ændret til andet formål og områder, som ønskes tilbageført Nye retningslinjer til jordbrugsformål. Derudover er der en række retningslinjer, som Byrådet ønsker at optage bestemmelser om i kommuneplanen. Her tænkes Der er udarbejdet principper og retningslinjer for udpegning især på retningslinjer, der handler om: af landskabskiler. ∞∞ Klima og energi Retningslinjer fra Regionplan 2005 ∞∞ Kolonihaver Kommuneplan 2009-2021 indeholder en lang række retnings- ∞∞ Count Down 2000 målsætninger om beskyttelse af arter ∞∞ Arkitektur- og højhuspolitik linjer fra Regionplan 2005 for det tidligere Sønderjyllands ∞∞ Kulturmiljø udvides til at omfatte visse bykvarterer Amt. De retningslinjer, som kommuneplanen ifølge Planloven ∞∞ Skærpet hensyn til geologiske interesseområder. kan optage bestemmelser om, er indarbejdet i Kommuneplanen og tilpasset forholdene i Sønderborg Kommune. Det Visioner, mål og handlinger er retningslinjer, som i hovedtræk omhandler: Kommuneplanen indeholder de visioner, mål og hand- ∞∞ Bymønster og byudviklingsprincipper linger, som Byrådet vil arbejde for de næste 12 år. Visionerne ∞∞ Forebyggelse af miljøkonflikter er den politiske tilkendegivelse, mens mål og handlinger er ∞∞ Veje, trafik og tekniske anlæg den politiske ramme, der skal anvendes for at gennemføre ∞∞ Turisme og fritidsanlæg visionerne. ∞∞ Landskab, natur og kulturhistorie ∞∞ Landbrug og råstofindvinding ∞∞ Grundvand og vandmiljø. 10 Kommuneplan 2009-2021 HOVEDSTRUKTUR 1.6 Kommuneplanens forhold til planstrategien Ifølge planloven skal kommuneplanen indeholde en redegø- Landskabet for alle relse for sammenhængen med kommunens planstrategi. Kommunens landskab er et kulturlandskab med kulturhisto- Af Planstrategi 2007 fremgår det, at der i 2009 foretages en fuld revision af kommuneplanen, hvilket dette kommuneplanforslag er et udtryk for. riske spor, der er en vigtig del af vores kulturarv og har stor betydning for vores identitet og værdigrundlag. Kommunen vil skabe bedre tilgængelighed i og til Kommunens Planstrategi 2007 angiver kursen for landskabet ved at udvikle faciliteter, aktiviteter og oplevelses- kommuneplanen ved udpegning af 3 hovedtemaer, der bygger tilbud, som kan bidrage til at fastholde og tiltrække borgere på kommunens vision samt den Lokale Agenda 21 Strategi. og turister. Kommuneplanens retningslinjer for stier, infra- De tre temaer er ”Politisk lederskab”, ”Universitetsbyen for struktur, natur og landskab understøtter dette. alle” og ”Landskabet for alle”. Planstrategien rejste de centrale spørgsmål: - ”Hvad skal Lokal agenda 21 vi leve af, og hvordan skal det være at leve her”? Kommune- Agenda 21 strategien indeholder målsætninger om by og planens hovedstruktur sætter de overordnede rammer herfor land, miljø, natur, borgerinddragelse og koordinering på og er Byrådets bud på, hvordan disse spørgsmål kan besvares. tværs. Desuden spiller ProjectZero en fremtrædende rolle i Med kommuneplanen gennemføres planstrategiens strategien. Kommuneplanen er på en række punkter med til visioner og mål om at være et af Danmarks mest dynamiske at konkretisere Agenda 21 strategien, herunder gennem: og attraktive vækstområder inden for erhvervsudvikling, ∞∞ retningslinjer for forvaltning af grænsen mellem by og menneskelig trivsel og kultur. land. ∞∞ anvisninger til forebyggelse af miljøkonflikter. Politisk lederskab ∞∞ fastsættelse af retningslinjer for natur og landskab. Byrådet vil med et stærkt politisk lederskab og gennem ∞∞ redegørelse for, hvordan borgerne er kommet med input samarbejde med private parter og lokalsamfundet føre til kommuneplanen. strategisk betydningsfulde beslutninger ud i livet. Forde- Planen er i sig selv et værktøj, der fremmer koordineringen batten til kommuneplanen og den offentlige høring af planen, på tværs mellem sociale, trafikale, kulturelle, økonomiske, herunder nye borgermøder, tager hul på denne proces. miljø-, erhvervs-, sundheds- og uddannelsesmæssige forhold. Særligt kapitlet om ”Klima og energi” viser, hvad kommunen Universitetsbyen for alle vil gøre for miljøet og for fremtiden. Syddansk Universitet er en vækstmotor for erhvervslivet og området som helhed. Universitetets evne til at tiltrække studerende, undervisere og forskere afhænger af gode levevilkår og af attraktive, levende byer og landskaber. Kort sagt: Et velfungerende universitet og et godt lokalsamfund komplementerer hinanden. Kommuneplanen angiver en række retningslinjer, der har til formål at understøtte dette. Retningslinjer for arkitektur, lokalplaner, kulturmiljø og bevaringsværdig bebyggelse samt beskyttelse af natur og landskab skal sammen være med til at understøtte universitetsbyen for alle. Kommuneplan 2009-2021 11 HOVEDSTRUKTUR 1.7 Planlægning siden Kommuneplan 2005 Byer Sønderborg by har sideløbende haft fokus på eksisterende I de tidligere kommuner Augustenborg og Sydals er der boligområder fra 1960’erne og 70’erne, og der er udarbejdet udarbejdet lokalplaner for bevaring af landsbymiljøer, og nye lokalplaner for at sikre områdernes karakter. samtidig er der etableret landsbylaug i mange af landsbyerne. Tidligere Gråsten Kommune har haft fokus på god arkitektur, Turisme og der er foretaget trafikomlægning i midtbyen i Gråsten. I Sønderborg Sønderborg by blev der i 2006 udarbejdet en trafikundersø- væsentligt udbygget med etableringen af Danfoss Universe. gelse i forbindelse med Center Øst, som nu er fuldt udbygget. I 2007 er der udarbejdet lokalplan for udvidelse af oplevel- Siden 2005 er der udarbejdet en lang række af lokalplaner, sesparken, og der er gjort en stor indsats i lokalområdet med som fremgår af Bilag 1. hovedvægt på tiltrækning af familier. Der er sket forbed- Kommunes oplevelsesturisme er blevet ringer af adgangen til landskabet, og stisystemet er udbygget. Omdannelse Der er i den forgangne periode udlagt ca. 600 nye Omdannelse af Augustenborg Havn har været udbudt i sommerhusgrunde, som alle er placeret i forbindelse med arkitektkonkurrencen Europan 10, og Frank Gehry har eksisterende sommerhusområder på Als: Sønderby, Østerby, udarbejdet masterplan for nordhavnen i Sønderborg. Begge Købingsmark, Lavensby, Skovmose, Nørre Kettingskov og steder skal omdannelser være med til at skabe grobund for Mommark. liv på havnen – i Sønderborg er kravet desuden, at byggeriet skal opføres som lavenergibyggeri. Interregionale samarbejder Der er desuden udarbejdet en lokalplan for Sundgade i Sammen med nabokommunerne langs Flensborg Fjord Sønderborg med omdannelse til boliger og liberalt erhverv. indgår Sønderborg Kommune i interregionale projekter. Det Erhverv er dels Ydre Flensborg Fjord, som skal styrke områdets natur og formidling heraf, og dels turistsamarbejdet Visit Flensborg Med undtagelse af et nyt mindre område ved Augustenborg Fjord. Der er desuden indgået et samarbejde mellem Aabenraa, er der stort set ikke udlagt nye erhvervsområder siden 2005. Flensborg og Sønderborg kaldet”Grænsetrekanten”. Det skal ses i lyset af, at der i hele Sønderborg-området Sønderborg deltager også i det internationale samarbejde tidligere har været udlagt mange områder, som ikke er blevet »Si tous les ports du monde«, som er et samarbejde mellem bebygget. I løbet af de senere år er der dog sket en stigende flere europæiske havnebyer. efterspørgsel på erhvervsjord - især ved Sønderborg by og Gråsten. Der er igangsat planlægning med støtte fra Plan09 Sundhed og bæredygtighed til udbygning af et erhvervsområde ved Ragebøl (Dybbøl Siden udarbejdelse af kommuneplanen 2005 er der igangsat Erhvervspark) nær den kommende motorvej. en lang række tiltag inden for sundhed og bæredygtighed. Boligområder Der er igangsat planlægning af en idrætsrambla omkring Sønderborg by, og der er generelt fokus på øget cyklisme. Der er etableret nye boligområder i forbindelse med alle Inden for bæredygtighed indgår kommunen i ProjectZero, de gamle kommunebyer, men de store udlæg er især sket der er udarbejdet en energipolitik, og der er igangsat klima- omkring Sønderborg by, Hørup, Gråsten, Rinkenæs og tiltag, som i første omgang har fokuseret på nedbringelse af Egernsund (Teglværksbyen), hvor der er udlagt områder CO2-udledning fra kommunens ejendomme. Denne kommu- hovedsageligt til parcelhuse og rækkehuse. neplan udvider dette fokus i kapitel 3. I Sønderborg by, Nordborg og Gråsten er der desuden sket en fortætning af byerne, hvor mindre og ældre erhvervsom- Oversigt over udarbejdede planer siden 2005 råder er omdannet – hovedsageligt til etageboligbebyggelse. En oversigt over kommuneplantillæg, lokalplaner og region- Samtidig er der i byerne Sønderborg og Gråsten sket omdan- plantillæg er listet op bagest i dette dokument som Bilag 1. nelse af tidligere havneområder til boligformål. 12 Kommuneplan 2009-2021 HOVEDSTRUKTUR 1.8 Eksterne samarbejdsrelationer Horsens 76.612 I Sønderborg Kommune er der er ca. 78.000 indbyggere, hvoraf ca. 28.000 bor i Sønderborg by. Kommunen har et samlet areal på ca. 500 km2, med øen Als på 321 km2 som det Billund 26.076 Varde 49.377 Vejle 102.529 største landområde. Sønderborg Kommune som helhed - og Vejen 41.350 tæt befolket. De arealmæssigt større nabokommuner har alle færre indbyggere, som det ses på figuren til højre. Hedensted 43.477 Fredericia 49.147 specielt Als - er i sammenligning med det øvrige Danmark Esbjerg 115.415 Kolding 85.986 Samsø 4.125 Nordfyns 28.655 Middelfart 36.113 Kerteminde 23.071 Odense 185.871 Nyborg 31.009 Assens 41.201 Haderslev 56.462 Faaborg-Midtfyn 51.144 Svendborg 58.354 Tønder 41.140 Aabenraa 60.151 Sønderborg 76.459 76.459 Ærø 6.939 Langeland 14.223 Den kommunale fordeling den 1. januar 2007 viser befolkningstal i omkringliggende kommuner. Kilde: Velfærdsministeriet Grænseoverskridende samarbejde Sønderborg, Aabenraa og Flensborg Kommuner har indgået et samarbejde på tværs kaldet ”Grænsetrekanten”. Samarbejdet skal være med til at skabe dynamiske relationer og udvikling i området. I første omgang er der fokus på erhvervsfremme, arbejdsmarked, kultur, infrastruktur, turisme, energi og klima, fælles institutioner, planstrategi, EU-samarbejde, uddannelse og etablering af et maritimt samarbejde med udgangspunkt i Flensborg Fjord. Status er, at der er ønske om et samarbejde om forhold af fælles interesse, og det er aftalt, at kommunerne holder hinanden gensidigt orienteret om deres respektive kommuneplanprocesser. 1.1 Sønderborg Kommune har samarbejder, der rækker ud over landets grænser. Det maritime samarbejde Det maritime samarbejde skal udvikle idégrundlaget for en strategi for land og vand. Sønderborg Kommune ønsker, at Naboerne dette samarbejde inkluderer repræsentanter fra de øvrige Aabenraa har Sønderjyllands største havn, og Aabenraa kommuner, som grænser op til Flensborg Fjord og Alssund, Kommune består af de tidligere Rødekro, Tinglev, Bov, nemlig Flensborg, Aabenraa og Ærø. I det maritime samar- Lundtoft og Aabenraa Kommuner. Indbyggertallet når op på bejde skal det blandt andet drøftes, hvilke muligheder der er godt 60.000. for bæredygtigt fiskeri og videreudvikling af fritids- og turist- Umiddelbart syd for grænsen er Flensborg med 88.000 aktiviteter til vands, herunder dykkermuligheder, naturgen- indbyggere en stor og betydningsfuld nabo. Det danske opretning og erhvervsmæssig anvendelse af lystbådehavne og mindretal udgør ca. 20 % heraf. turistbåde. Kommuneplan 2009-2021 13 HOVEDSTRUKTUR 1.9 Befolkning og bosætning Udviklingen i folketallet og størrelsen af de forskellige alders- eller over 1.300 nye indbyggere. Samtidig øges andelen af grupper har stor betydning for kommunens planlægning ældre ikke mere end i et scenario uden nybyggeri, og arbejds- på bl.a. institutions- og boligområdet. For at være godt styrken øges med knap 1.000 personer. klædt på har kommunen udarbejdet befolkningsprognoser for perioden 2009-2021. Prognoserne er baseret på den Store lokale forskelle i udviklingen forventede boligudbygning, fødselshyppigheden samt flytte- Udgangspunktet for prognoserne er skoledistrikter, og her er mønsteret i kommunen. væksten i indbyggertallet ganske ujævnt fordelt. Størst vækst Kommunen står over for en landsdækkende tendens, som forventes i Egernsund 16,7%), Rinkenæs (11,1%), Broager går i retning af, at der bliver flere ældre og færre voksne i den (0,7%), Ulkebøl (Vollerup) (5,9%) og Nordborg (5,3%), mens arbejdsdygtige alder. Konsekvenserne af dette kan imødegås der i Havnbjerg, Fryndesholm, Kværs og Lysabild områderne på flere planer, som kommuneplanen vil støtte op om. forventes et fald i befolkningen på ½-5%. Vigtigt at bygge nye boliger i de enkelte områder, hvor især udbygningen af Broager, Prognoserne viser, at det vil få stor betydning at gennemføre Egernsund og Rinkenæs vil slå igennem med en betrag- den planlagte boligudbygning. Uden udbygning med nye telig vækst på samlet 2150 personer. Sammen med Ulkebøl boliger vil folketallet ifølge prognosen falde med over 3%, og Nordborg står de tre distrikter for 80% af den fremtidige svarende til 2.600 personer. Samtidig vil antallet af ældre vækst i befolkningstallet. Forskellene afspejler i høj grad den planlagte byudvikling over 65 stige med mere end 3.400 personer, mens arbejds- Mens den stærke vækst således er koncentreret om styrken falder med mere end 800. Gråsten-området, Sønderborg og Nordborg, kan der ikke Gennemføres boligbyggeprogrammet derimod som planlagt, tilsvarende tegnes et entydigt billede af områder i tilba- kan der forventes en positiv befolkningsudvikling på 1,7% Antal indbyggere gegang i andre dele af kommunen. Her ligger områder med 90.000 Alderssammensætningen For kommunen som helhed følger Sønderborg den landsdæk- 80.000 kende tendens, hvad angår alderssammensætning. Andelen af 66+ år 70.000 børn, unge og folk i den arbejdsdygtige alder forventes at falde frem mod 2021, mens andelen af ældre over 65 stiger fra 17 til 60.000 20%. Det medfører en række udfordringer for den kommunale planlægning. Når arbejdsstyrken falder, sker det samme med 50.000 skatteindtægterne. Fald i børnetallet kan medføre behov for at 26-65 år 40.000 tilpasse skolestrukturen, og vækst i antallet af ældre betyder, at der skal sikres de nødvendige ældre- og plejeboliger. Hvordan 30.000 disse effekter slår igennem varierer meget lokalt. I vækstområderne fastholdes arbejdsstyrkens andele af 17-25 år 20.000 befolkningen, og i Rinkenæs ses et decideret fald i ældre- 7-16 år 10.000 befolkningen. Nogle steder falder børnetallet markant - i Dybbøl falder antallet af 0 - 16-årige med over 300 frem mod 0-6 år 0 2021. I Nordborg stiger antallet af 0 - 6-årige til gengæld med 2021 2020 2019 2018 2017 2016 2015 2014 2013 2012 2011 2010 2009 2008 Årstal Diagram nr. 1.1: Diagram nr. 1.9.1: Udviklingen i antal indbyggere fra 2008 til 2021 i Diagram nr. 1.2: Sønderborg Kommune fordelt på alder 14 mindre tilbagegang blandet med områder i vækst. Kommuneplan 2009-2021 næsten 200, mens det i Egernsund stiger med næsten 150. HOVEDSTRUKTUR 1.10 Pendling Kun få mennesker bor og arbejder det samme sted, og trafikken mellem bolig og arbejdssted (pendling) er på landsplan stigende, både med hensyn til antallet af pendlere og afstanden mellem hjem og arbejde. En pendler defineres som en person, der ikke bor og arbejder på samme adresse. I den forrige landplanredegørelse fra 2006 er det geografiske område, der svarer til de nuværende Aabenraa og Sønderborg Kommuner, opgjort som en pendlingsregion, dvs. at mindst 80% af arbejdsstyrken både bor og arbejder inden for regionen. Antallet af beskæftigede, der bor og arbejder i samme område, er mere end dobbelt så stort som antallet af udpendlere og indpendlere. Sønderborg busstation Andelen af indbyggere, der ikke pendler, svarer til landsgennemsnittet, mens andelen, der dagligt pendler over For pendlingen over kommunegrænsen viser statistikken, forholdsvis lange afstande, er noget mindre end på landsplan, at der er tale om en større indpendling end udpendling til hvor 15% pendler mere end 30 km dagligt. Den gennem- Sønderborg Kommune. 4.518 personer pendler hver dag ind snitlige pendlingsafstand for borgere bosat i Sønderborg i Sønderborg Kommune, mens 4.015 personer pendler ud af kommune er 15,4 km, hvilket er noget lavere end landsgen- kommunen. Det betyder, at der i Sønderborg Kommune er et nemsnittet på 18,1 km. Af diagram 1.10.1 ses det, at næsten mindre pendlingsoverskud, som indikerer, at Sønderborg har halvdelen af den erhvervsaktive befolkning har mindre end et stærkt erhvervsliv, der beskæftiger mere end kommunens 5 km daglig transport til og fra arbejde, hvilket begrænser egen arbejdsstyrke. Sønderborg Kommune vil arbejde for at behovet for transport. tiltrække indpendlere til bosætning inden for kommunen. Antal pendlere Ekstern pendling 15000 Kun 2% af de erhvervsaktive har et arbejde, der ligger i andre landsdele eller i udlandet, og det er især de nærmeste for pendlingen. Dette understøttes af diagrammerne 1.10.2 0 % ikke beregnet 4 % over 50 km landsdele samt Københavnsområdet, der er destinationen 1 % 40-50 km 21 % 10-20 km 0 nabokommunen Aabenraa. 2 % 30-40 km 3000 et sted i landsdelen Sydjylland, og mere end halvdelen arbejder i 10 % 20-30 km 6000 19 % 5-10 km 9000 7 % Ingen pendling 12000 36 % Indtil 5 km Langt de fleste pendlere, som rejser ud af kommunen, arbejder Diagram nr. 1.3: Diagram nr. 1.10.1: Pendlingsafstande for borgere bosat i Sønderborg Intern pendling og 1.10.3. Tilsvarende har mere end halvdelen af de personer, som pendler ind i kommunen, bopæl i nabokommunen Aabenraa. Langt den største del af indpendlingen sker fra landsdelen Sydjylland og indpendlingen fra andre landsdele udgør ca. 2% af arbejdspladserne i kommunen. Dette understøttes af diagrammerne 1.10.4 og 1.10.5. Pendlingsafstande: Opgørelsen er lavet ud fra afstanden mellem bopælsadressen og arbejdsstedsadressen. Pendlings- Statistikkerne for pendling viser generelt, at langt den største afstanden er beregnet som den korteste vejafstand mellem del (89%) af den erhvervsaktive befolkning bosat i kommunen de enkelte personers bopæls- og arbejdsstedsadresse. også har deres arbejdsplads her. Kommuneplan 2009-2021 15 500 0 16 Kommuneplan 2009-2021 Vejle (40) Vejen (38) Varde (25) Tønder (205) Kolding (151) Diagram nr. 1.8: Diagram nr. 1.10.4: Udpendling fra bopæl i Sønderborg Kommune til Diagram nr. 1.9: destination i en kommune inden for landsdel Sydjylland. 1000 500 Tønder (260) Vejle (66) Vejen (40) Varde (10) 1500 Kolding (171) 2000 Aabenraa (2.518) 0 Landsdel Nordsjælland (58) Landsdel Nordjylland (87) Landsdel Vestjylland (48) Landsdel Østjylland (213) Landsdel Fyn (211) Landsdel Vest- og Sydsjælland (42) Landsdel Østsjælland (18) Landsdel bornholm (1) 50 Haderslev (504) 100 Landsdel Københavns omegn (55) Landsdel København (128) 150 Fredericia (24) 2500 200 Esbjerg (52) 1500 Uden for Danmark (69) 250 Billund (11) 2000 Aabenraa (2.260) Landsdel Nordjylland (44) Landsdel Vestjylland (103) Landsdel Østjylland (161) Landsdel Fyn (115) Landsdel Vest- og Sydsjælland (38) Landsdel Østsjælland (8) Antal pendlere Fanø (1) 1000 Haderslev (317) Landsdel Nordsjælland (55) Landsdel bornholm (1) 0 Fredericia (54) Fanø (1) 150 Landsdel Københavns omegn (76) 200 Esbjerg (101) 50 Landsdel København (141) 100 Billund (12) HOVEDSTRUKTUR Antal pendlere Diagram nr. 1.5: Diagram nr. 1.10.2: Udpendling fra bopæl i Sønderborg Kommune til Diagram nr. 1.6: destination uden for landsdel Sydjylland Diagram nr. 1.7: Diagram nr. 1.10.3: Indpendling til arbejdssteder i Sønderborg Kommune fra andre landsdele end Sydjylland Antal pendlere Antal pendlere 3000 2500 0 Diagram nr. 1.10: Diagram nr. 1.10.5: Indpendling til arbejdssteder i Sønderborg Kommune HOVEDSTRUKTUR 1.11 Hvad skete der i idéfasen Inden Byrådet igangsatte arbejdet med kommuneplanen, blev der indhentet ideer fra borgere, erhvervsliv, foreninger og interesseorganisationer. Debathæftet ”Sønderborg i udbrud” indeholdt en kort beskrivelse af 6 hovedpunkter, som Byrådet særligt ønskede at debattere med borgerne. ”Sønderborg i udbrud” kan ses på Sønderborg Kommunes hjemmeside. Der er blevet afholdt 4 borgermøder med et gennemsnitligt fremmøde på 80 personer. De bemærkninger, kommunen fik ved møderne og de 43 skriftlige bemærkninger, er indgået ved behandling af kommuneplanen. Her gennemgås kort de 6 punkter med borgernes indput, og hvordan de indgår i kommuneplanen: Hvad ville Byrådet gerne diskutere Hvad sagde borgerne, og hvad kommer kommuneplanen til at sige Det store overblik Borgerne har givet udtryk for holdninger for og imod dette udvik- Byrådet har debatteret ”Det store overblik”, som var et forslag til overordnede principper for udviklingen i Sønderborg Kommune, hvor der blev set på forskellige områder gennem temaerne: turisme, oplevelser, viden og forsøg med nye energiformer. lingsprincip. Flere har dog været positive over for især Broager som forsøgsområde for reduktion af CO2 udledning. Der har været udtrykt bekymring for, om det ville give begrænsninger i de forskellige områder, med en opdeling i temaer. Det har resulteret i, at kommuneplanen ikke indeholder en opdeling, men alene beskæftiger sig med bymønstret. Levende byer I høringsperioden er flere borgere kommet med bemærkninger imod Punktet ”Levende byer” er et forslag til et nyt udlæg af areal ved campingpladserne Lærkelund og Gammelmark bymønster for Sønderborg Kommune, hvor byerne Strand. Bemærkningerne går på hensynet til beliggenheden i natur- både skal kunne skabe oplevelsesrum og fungere skønne områder. Kommuneplanen medtager derfor ikke arealudlæg ved som magneter, der kan tiltrække erhverv, turister, Gammelmark Strand, mens arealudlægget ved Lærkelund er fastholdt. oplevelser, kultur og nye borgere. Fastholdelsen af arealudlægget ved Lærkelund har baggrund i, at det er vigtigt, at der findes campingpladser, der viser kommunens store landskabelige værdier og give området en stærk landskabelig profil. Landsbyer og landsbyliv De mange landsbylaug har deltaget meget aktivt i denne del af debatten. Byrådet har sat ”Landsbyer og landsbyliv” til Det vidner om et stort engagement i landsbyerne. Det har været et debat, og har fremsat forslag til udpegning af udtalt ønske, at landsbyerne skal bevares og deres funktioner styrkes. bevaringsværdige landsbyer sammen med et Her tænkes på støtte og udvikling af mødesteder og forsamlingshuse ønske om, at der skal være plads til udvikling og samt forbedret kollektiv trafikforsyning til landsbyerne. Der er kommet fornyelse i landsbyerne. bemærkninger om, at kulturværdierne skal styrkes og bevares som en del af bevaringen af landsbyerne og deres miljø. Kommuneplanen er i tråd med disse bemærkninger. Her tænkes konkret på registreringen af kulturmiljøer, men også bevaringsværdien af de enkelte bygninger i SAVE-registreringen. Kommuneplan 2009-2021 17 HOVEDSTRUKTUR Hvad ville Byrådet gerne diskutere Hvad sagde borgerne og hvad siger kommuneplanen Landskabet er et åndehul –naturligvis Det er vigtigt for borgerne i Sønderborg, at landskabet bevares og Byrådet mener, at ”Landskabet er et åndehul”, og bliver ved med at være et åndehul. Enkelte har bemærket, at der skal at mulighederne for bl.a. at skabe tilgængelighed værnes særligt om truede dyrearter og planter. Kommuneplanen til landskabet og passe på det, er vigtigt! tager hånd om naturen, hvor blandt andet beslutningen om tilslutning til Countdown 2000 (artsbeskyttelse) beskrives. Har egnen plads til nyt liv Debatten har vist, at mange borgere ser positivt på, at der er turisme Byrådet har stillet spørgsmålet: - ”Har egnen plads af forskellig art (forbedring af eksisterende turismetyper). Flere til nyt liv?”, og forslag til nye arealudlæg til boliger, indlæg har rettet fokus mod, at især infrastrukturen skal følge med til erhverv, offentlig formål, turisme, natur og biogas- turisternes behov. Indlæggene har peget på, at det kunne være i form anlæg har været debatteret med borgerne. af flere rekreative stier; naturstier, cykelstier i kommunen. Kommuneplanen beskriver konkrete cykelruter, og hvilke principper der bør være bærende for udbygningen af stier i naturen. Energipolitik, klimastrategi og bæredygtighed Mange borgere har indsendt positive bemærkninger om placering af Et vigtigt og særligt fokusområde for Byrådet er biogasanlæg og enkelte har givet positive tilkendegivelser i forhold til ”Energipolitik, klimastrategi og bæredygtighed”. placering af vindmøller. Kommuneplanen giver mulighed for begge Sønderborg Kommune vil skabe en bæredygtig dele, og har desuden tilegnet et helt kapitel til dette område, nemlig: kommune med Agenda 21-strategien, mens ”Klima og energi”. ProjectZero sætter et særligt fokus på at skabe grundlaget for en CO2-neutral kommune. Øvrige bemærkninger Ud over de 6 hovedpunkter, som Byrådet har ønsket debatteret, har borgerne peget på flere områder, som ligger dem på sinde: ∞∞ Kommunen modtog flere bemærkninger om forbedringer af den kollektive trafik. En kommuneplan kan ikke optage bestemmelser vedrørende den kollektive trafikforsyning, men det kan oplyses, at det indgår i kommunens forhandlinger med Sydtrafik. De fysiske rammer for den kollektive trafik er en del af den igangværende trafikplanlægning og vil kunne indgå i kommuneplanen ved en revision eller tillæg. ∞∞ Kommunen modtog bemærkninger om, at der er et ønske om en generel forbedring af vejene og af flere af cykelstierne. Kommuneplanen sætter de overordnede principper for de fysiske rammer for veje og stier, mens den konkrete drift og tilhørende prioriteringer er en del af den løbende budgetlægning. Baggrunden for denne budgetlægning vil blandt andet være en konkret vurdering af tilstanden af trafikanlæggene. 18 Kommuneplan 2009-2021 HOVEDSTRUKTUR 2. Serviceområder Godkendt politisk styring (GPS) Kommuneplanen her giver derfor et øjebliksbillede af Kommunens virksomhed er inddelt i 25 politik-områder. udvalgte dele af den Godkendte Politiske Styring. Hvert politikområde har et godkendt politisk styringsgrundlag (GPS), som danner rammen for forvaltningerne i GPS´en og kommuneplanens hovedstruktur kommunen. Kommuneplanens hovedstruktur indeholder de over- Du kan læse om budget, regnskab, mål og service- ordnede rammer og retningslinjer for den fysiske udvikling. strategi inden for hvert politikområde på hjemmesiden Dette kapitel giver en kort information om de områder under politik og demokrati. i GPS´en, som har betydning for planlægningen, men som GPS´en er under løbende revision i takt med at ikke kan konkretiseres i en fysisk plan eller i en retnings- lovgivning, organisation, opgaver og politiske mål ændrer linje for planlægningen. sig. 1. 6. 11. Demokrati Erhverv og Turisme Integration 2. 7. 12. Personale Natur og Miljø 3. 8. Økonomi 4. Klima og Energi 5. Bosætning og Byggeri Veje og Trafik 9. Forsyning 10. Kultur, idræt, netværk og landdistrikter 16. Børn med særlige behov 17. Borgerservice Voksne med særlige behov 13. 18. Sundhed og forebyggelse Forsørgelse og beskæftigelse 14. 19. Dagtilbud til børn og unge Sygehus og genoptræning 15. 20. Undervisning Hjælpemidler 21. Hjemmepleje og madtilbud 22. Sygeplejen 23. Plejecentre og dagtilbud til ældre 24. Ledelse, IT, Kommunikation og Administration 25. Kommunale ejendomme Diagram for områderne i Sønderborg Kommunes Godkendte Politiske Styring (GPS) Kommuneplan 2009-2021 19 HOVEDSTRUKTUR 2.1 Kultur og fritid Kommunen ejer og/eller støtter økonomisk en lang række fysiske faciliteter og rammer, som stilles til rådighed for foreninger og borgere i kommunen, se tabellen herunder. Kulturelle bygninger: Idrætsfaciliteter: Hovedbibliotek og 10 lokalbiblioteker 17 haller fordelt med 10 kommunale haller og 7 selvejende haller Musikskole med hovedafdeling i Sønderborg og 17 decentrale undervisningssteder 3 golfbaner med 18 huller Sønderborg Teater 2 svømmehaller Mølleparken, open air scene 1 squashhal Sønderborghus 1 tennishal Alsion 15 tennisanlæg med i alt 52 tennisbaner Samt biografer, forsamlingshuse og samlingslokaliteter, museer og lokalhistoriske arkiver fordelt over hele kommunen. Samt ridebaneanlæg, mobil skøjtebane, skydebaner, go-cart anlæg, klubhuse med boldbaner, atletikanlæg samt omklædningsfaciliteter fordelt over hele kommunen. Tabel nr. 2.1: Tabel 2.1.1: Oversigt over Kulturelle bygninger og idrætsfaciliteter i Sønderborg Kommune VISION For kultur og fritid er det Byrådets vision, at Sønderborg i 2017 er Europæisk Kulturhovedstad, og at der på havnefronten er opført et nyt multifunktionelt kulturhus, som fuldender hele områdets kulturelle infrastruktur. Det er Byrådets vision, at kommunen er et område, hvor alle borgere livet igennem deltager i alsidige sociale fællesskaber samt organiserede og uorganiserede idrætsaktiviteter. Det er også Byrådets vision, at elitesportspræstationer giver borgerne oplevelser og profilerer området. Det er Byrådets vision, at kommunen er kendt som et område, hvor børn og unge udvikler deres talenter inden for kunst og idræt. MÅL Det er Byrådets mål for kulturen, at: • I 2018 har mere end 80 % af borgerne, virksomhederne og institutionerne været med i et udviklingsforløb med kunst eller kultur som katalysator • I 2012 afleverer kommunen ansøgningen om at blive kulturhovedstad. Det er Byrådets mål for Idrætten, at: • I 2017 har alle borgere let adgang til tidssvarende og velholdte idrætsfaciliteter og uorganiserede motionsformer. • I 2017 har borgerne gennem deltagelse i de organiserede og uorganiserede idrætstilbud opnået en folkesundhed, der rangerer blandt Danmarks 5 % bedste kommuner. Det er Byrådets mål for børn og unges talentudvikling, at: • I 2017 er der mindst 25 unge i kommunen, der er på vej til en international karriere inden for kunst eller idræt. På nationalt niveau er der mindst 50 unge som har gjort sig positivt bemærket inden for kunst eller idræt. HANDLINGER På kulturområdet vil Byrådet arbejde for, at: • Der i 2010 er nedsat et kulturhovedstadssekretariat, hvis formål er at konkretisere visionerne og indgå strategiske samarbejdsaftaler med relevante institutter, organisationer og virksomheder med henblik på prækvalificering af ansøgning i 2011. • Der i 2010 kan påbegyndes en opsparing til et Multikulturelt Kulturhus på havnen. • Sekretariatet i 2012 har udarbejdet en ansøgning, som kortlægger kommunens vilje til udvikling og kreativitet samt evnen til innovation. Inden for idræt vil Byrådet arbejde for, at: • Støtte idrætsforeningerne og det frivillige arbejde • Igangsætte tiltag, der sikrer, at den brede idræt og eliten styrker hinanden, så borgerne oplever idræt positivt. For børn og unges talentudvikling vil Byrådet arbejde for: • at kommunen forsætter udviklingen af tilbud af høj kvalitet inden for områderne billed- og skulpturel kunst, musik, dans, litteratur, teater og medier • at kommunen i 2010 sammen med Sønderjyske og uddannelsesinstitutioner etablerer et idrætscollege. 20 Kommuneplan 2009-2021 HOVEDSTRUKTUR 2.2 Arbejdsmarked og integration Arbejdsmarkedet nytænkes Kommunens indsats inden for forsørgelse, beskæftigelse og integration indgår i komplekse sammenhænge og involverer mange interne og eksterne samarbejdspartnere. Kommunen har nu ansvar for hele beskæftigelsesområdet, hvilket betyder, at indsatsen kan tænkes på en fundamentalt anderledes måde end hidtil. Beskæftigelsespolitikken har ikke blot betydning for samfundsøkonomien og for, om virksomhederne kan få den arbejdskraft, de efterspørger. En aktiv deltagelse på arbejdsmarkedet er også vigtig for den enkelte borger – både af hensyn til privatøkonomien og af hensyn til den enkeltes identitet. Teglproduktion i Sønderborg Kommune - et af de traditionelle håndværk Beskæftigelses- og integrationsområdet tænkes sammen med andre politikområder i kommunen, som f.eks. erhvervs- Et velfungerende arbejdsmarked omfatter både det ordinære politik, innovation, uddannelse, social- og sundhedspolitik arbejdsmarked og det rummelige arbejdsmarked, hvor for at sikre en helhedsorienteret indsats. personer med begrænsning i arbejdsevnen inkluderes. Det velfungerende arbejdsmarked Andelen af arbejdsstyrken, som er i beskæftigelse, skal afspejle kommunens befolkningssammensætning. Kommunen prioriterer et velfungerende arbejdsmarked højt Kommunen vil yde en samlet indsats over for den enkelte – både for virksomheder, arbejdsmarkedets parter og for borger, og der skal så vidt muligt tænkes i helheder, når borgerne - også dem, der ikke umiddelbart har udsigt til et kommunen udmønter lovgivningen over for borgerne. arbejde. Følgende hovedpunkter har høj prioritet: ∞∞ At sikre virksomhedernes rekrutteringsmuligheder på kort og lang sigt VISION Det er Byrådets vision, at arbejdsmarkedet i kommunen er velfungerende og effektivt. ∞∞ At sikre en målrettet udvikling af de lediges kompetencer i forhold til arbejdsmarkedet ∞∞ At forebygge og modvirke udstødning fra arbejdsmarkedet ∞∞ At sikre borgernes livskvalitet. For personer med begrænsninger i arbejdsevnen skal det ske via de eksisterende ordninger (f.eks. via støttet beskæftigelse eller før- MÅL Det er Byrådets mål for arbejdsmarkedet, at sikre: • at virksomhederne kan rekruttere den arbejdskraft, de har behov for på kort og lang sigt • at arbejdsmarked og integration tænkes sammen • at så mange som muligt er selvforsørgende • at så mange som muligt, der er på offentlig forførgelse flyttes fra passiv til aktiv selvforsørgelse. tidspension, fleksjob eller brug af personlig assistent). Den igangværende proces fra industrisamfund til vidensamfund betyder et stort pres på kommunens mange arbejdspladser i produktionsvirksomhederne. Presset forstærkes af den aktuelle konjunkturnedgang, der har medført nedlæggelse af mange industriarbejdspladser, som ikke alle kan forventes genetableret, når konjunkturerne atter viser en stigende tendens. Kommuneplan 2009-2021 21 HOVEDSTRUKTUR Væksten i antallet af arbejdspladser vil fremover afhænge af erhvervslivets muligheder for at skabe vækst og beskæftigelse, men også af, hvordan arbejdskraftens kompetencer kan udvikle sig, og ny arbejdskraft kan tiltrækkes. De beskæftigelsesmæssige udfordringer forstærkes af, at gennemsnitsalderen i arbejdsstyrken er stigende, og i det VISION Byrådets vision for integrationen er, at Sønderborg er en mangfoldig kommune, der inddrager, anerkender og har brug for forskelligheden til at skabe rammerne for det gode liv. faktum, at uddannelsesniveauet i kommunen ligger under lands- og regionsgennemsnittet. Derfor er det særligt vigtigt, at der gøres en strategisk indsats med fokus på følgende områder: ∞∞ Opkvalificering / kompetenceudvikling af arbejds- kraften ∞∞ Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvikling MÅL Det er Byrådets mål, at integrationspolitikken er med til at skabe de rammer, som fremmer indvandrergruppernes potentiale. ∞∞ Forebyggende arbejdsmarkedsindsats ∞∞ Særlig integrationsindsats, hvor der er plads til alle – og brug for alle! Vellykket integration En vellykket integration af borgere med anden etnisk baggrund betyder, at kommunen ønsker, at alle borgere er aktive medborgere. At være medborger indebærer, at man både har rettigheder og pligter – at være aktiv medborger indebærer endvidere, at man deltager i og tager ansvar for det samfund, man er en del af. Det aktive medborgerskab handler om at sikre lige muligheder og stille krav – men samtidig anerkende den forskellighed, som de etniske minoriteter bibringer samfundet. 22 Kommuneplan 2009-2021 HANDLINGER Med integrationspolitikken vil Byrådet arbejde for, at: • Der skabes yderligere dialog med forældre med anden etnisk baggrund om det danske skolesystem • 95% af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse. Dette gælder også unge med anden etnisk baggrund. • Kompetencerne udvikles hos gruppen af borgere med anden etnisk baggrund. • Erhvervslivet informeres om arbejdskraftreserven hos borgere med anden etnisk baggrund. • Kommunens arbejdspladser bliver endnu mere mangfoldige ved rekruttering af medarbejdere med anden etnisk baggrund. • Borgere med anden etnisk baggrund deltager i sunde fritidsaktiviteter. HOVEDSTRUKTUR 2.3 Borgerservice Borgerservice har til at opgave at betjene personer inden for pensioner (udbetaling og personlige tillæg), fleksydelse, boligstøtte, børneydelser, pas, kørekort, folkeregister, sygesikring, EU-sygesikring, kassefunktion samt skat ved personlige henvendelser. Borgerservice udfører herudover telefonomstilling til hele kommunen. Det er alene i borgerservice i Sønderborg, at personregister og opkrævninger betjenes. Vielser foretages i Nordborg, torsdag og fredag. Øvrige dage i Sønderborg. Borgerservice varetager ikke betjening på det tekniske område, pladsanvisning og arbejdsmarkedsområdet. Administrative job i Sønderborg Kommune VISION Det er Byrådets vision for borgerservice, at: • Borgerservicecentrene skal kunne løse ca. 80 % af alle henvendelser til kommunen. • Flest mulige opgaver skal borgerne selv kunne løse elektronisk i kraft af flere og bedre elektroniske selvbetjeningsløsninger. MÅL For borgerservice er det Byrådets mål, at: • Borgerservicecentrene er fysisk placeret i Gråsten, Nordborg og Sønderborg. • Borgerservice skal i samarbejde med bibliotekerne udbrede kendskabet til selvbetjeningsløsninger, herunder tilbyde borgerne en mobil digital signatur. Faktaboks Borgerservice varetager følgende myndighedsopgaver: Pensioner, fleksydelse, boligstøtte, børneydelser, pas, kørekort, vielser, folkeregister og personregister. Borgerne kan her få udleveret blanketter og få hjælp til selvhjælp på kommunens biblioteker. HANDLINGER • • • • • • På Borgerserviceområdet ønsker Byrådet, at: Udbygge digitaliseringsplatform: Kommunen ønsker at understøtte den digitale udvikling, ved løbende at følge og vurdere hvilke muligheder der er, som kan implementeres til gavn for vore borgere. Udbygge selvbetjeningsløsninger: Kommunen ønsker at understøtte, at borgerne får adgang til selvbetjeningsløsninger, således at så mange henvendelser som muligt kan klares elektronisk og uden hensyn til åbningstiderne i Borgerserviceenhederne. Gennemføre tilfredshedsundersøgelse: Med indførelse af nyt nummersystem, vil der blive mulighed for at udarbejde statistik på antallet af personlige henvendelser samt på tidsforbruget pr. ekspedition. Primo 2010 vil der foreligge statistikmateriale for første halvår. På baggrund af statistikmaterialet, vil der blive udarbejdet forslag til fremtidige målepunkter – f.eks. ekspeditionstid pr. borger, belastningsperioder, åbningstid m.v. Tilfredshedsundersøgelse: Vi ønsker at holde fokus på, at der leveres en målrettet servicering af vore borgere. Derfor gennemføres der i tredje kvartal 2010 en tilfredshedsundersøgelse hos borgere, som besøger Borgerserviceenhederne. Kommuneplan 2009-2021 23 HOVEDSTRUKTUR 2.4 Sundhed og handicap Sundhed Kommunen har en styrket rolle i det samlede sundhedsvæsen, og sundhed er derfor integreret i kommunens opgavevaretagelse. Vi vil skabe rammer for sund levevis og etablere sundhedsfremmende og forebyggende foranstaltninger for borgerne. Det sker blandt andet gennem udmøntning af sundhedspolitikken og de sundhedsaftaler, kommunen indgår med Region Syddanmark. VISION Det er Byrådets vision, at kommunen skal kendes på: • Sunde borgere med lang levetid og høj livskvalitet i sunde miljøer • Forebyggelse og sundhedsfremme af høj kvalitet • Både den enkelte, familien, foreningen og kommunen tager ansvar for sundhedsudviklingen • Mindskelse af den socialt betingede ulighed i sundhed Sunde rammer I kommunen arbejder vi med det brede sundhedsbegreb, som inkluderer alle de forhold, som har betydning for befolkningens sundhed. Bl.a. derfor tager den politiske organisering udgangspunkt i, at sundhed skal være en bærende værdi i alle dele af den kommunale politik. Sundhed er defineret som det gode liv, uanset om man er syg eller rask. Sundhed kan omfattes som en ressource, der giver mulighed for at modstå og mestre de daglige udfordringer og belastninger. Man kan derfor godt være rask, dvs. ikke syg, uden at være sund, og sund selv om man ikke er rask. Sundhed er således også et spørgsmål om trivsel, oplagthed, evnen til at være sammen med andre mennesker og evnen til at skabe indhold i tilværelsen, kort sagt: et godt liv. HANDLINGER Sundhedspolitikken har særlig opmærksomhed på: • Børnefamilier, pasning og skoler • Boligmiljøer • Fritidsmiljøer • Arbejdspladsen • Uden for arbejdsmarkedet • Ældre • Trafik og ulykker • KRAM-faktorer (kost, rygning, alkohol, motion) • Folkesygdomme • Særligt udsatte grupper Livet leves af den enkelte inden for rammer, som bl.a. fællesskabet/kommunen er ansvarlig for. Projektet Rambla Sønderborg er et forslag til en levende og mangfoldig aktivitetspromenade fra Verdens Ende, forbi Sønderborg Slot og ”den sorte strand” ved Idrætshøjskole helt ud til Sønderskoven. Ud over den fysiske strækning skal Rambla Sønderborg udgøres af et væld af aktivitetstilbud som tennis, badeanstalt, sejlklub, lystbådehavnen, Street fodbold, beachvolley, basket mv. Projektet har til formål at sammenkæde allerede eksisterende og nye aktivitetstilbud sammen via en attraktiv aktivitetspromenade, som gør tilbud og attraktioner synlige og let tilgængelige. Slutproduktet er en levende og stærk profil, der signalerer aktivitet og et sundt liv i Sønderborg. Ud over aktiviteter i Sønderborg på begge sider af sundet omfatter Rambla-tankegangen også lignende aktivitetstiltag – måske i mindre omfang – i resten af kommunen. Ud over aktiviteter på begge sider af sundet i Sønderborg omfatter idéen om Ramblaen aktivitetstiltag i resten af kommunen - om end i et mindre omfang. 24 Kommuneplan 2009-2021 HOVEDSTRUKTUR Handicappolitik Kommunens handicappolitik, der er godkendt af Byrådet i 2009, tager udgangspunkt i den eksisterende lovgivning på området, FN’s standardregler om lige muligheder for handicappede fra 1993 og FN’s handicapkonvention om handicappedes rettigheder fra 2006. VISION Det er Byrådets vision, at • Skabe gode rammer for individuelle tilbud, boliger, uddannelse og beskæftigelse for borgere med fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse. Kommunen udarbejder en gang i hver valgperiode en plan for udmøntning af handicappolitikken. Der følges op på planen på baggrund af en løbende evaluering. Tilgængelighed til alle uddannelsesinstitutioner i Sønderborg Kommune er et af Byrådets mål for handicapområdet MÅL Det er Byrådets mål for handicapområdet, at: • Mennesker med handicap skal have en tilværelse så nær det normale som muligt og ud fra borgerens egne ønsker. Handicappede skal have adgang til samme tilbud som andre borgere i kommunen. • Tilbuddene skal tilpasses de individuelle behov, så mennesker med handicap har samme forpligtelser, rettigheder og ansvar som kommunens øvrige borgere. • Kommunen arbejder tværsektorielt og tværfagligt for at sikre sammenhæng i de offentlige tilbud til mennesker med handicap og arbejde for inklusion af borgere med handicap. Udsatte Kommunen arbejder med udvikling af en udsattepolitik. Formålet med politikken er at udstikke rammer for kommunens indsats i arbejdet for at forbedre udsattes livsvilkår og livskvalitet. Udsatte borgere er borgere, der oplever, at en eller flere samtidige af følgende problematikker hindrer borgeren i at få dækket sine behov. Det drejer sig om misbrug, hjemløshed, sindslidelse, ensomhed, kriminalitet, herunder vold og HANDLINGER For mennesker med handicap retter Sønderborg Kommune særlig opmærksomhed på: • Beskæftigelse • Uddannelse • Bolig • Tilgængelighed • Information og ytringsfrihed fattigdom. Det at være udsat er ikke et permanent livsvilkår, men kan forandres over tid, så borgeren i højere grad bliver inkluderet i samfundslivet. Det er vigtigt at respektere, at der findes forskellige måder Faktaboks at leve på, og at relationen mellem de udsatte og kommunen FN’s standardregler og konventionen kan findes på Det bygger på gensidig respekt. Centrale Handicapråds hjemmeside www.dch.dk. Kommuneplan 2009-2021 25 HOVEDSTRUKTUR 2.5 Børn og uddannelse Kommunen ønsker at være en dynamisk universitets by, der kan tiltrække unge, ambitiøse familier og give børn og unge gode betingelser. Det betyder bl.a., at børn og unge skal have gode betingelser i deres opvækst. Kommunen arbejder derfor på at skabe læringsmuligheder, der fremmer de kompetencer, fremtidssamfundet efterspørger, og som stimulerer børnene til at være glade, sunde og nysgerrige. Vi har et højt ambitionsniveau, når vi taler om livsglæde og livslang læring, og ønsker at vore elever skal være fagligt og socialt kompetente. VISION For Børn og Uddannelse er det Byrådets vision, at • Kommunen skal være én af Danmarks bedste børneog folkeskolebyer. På baggrund af visionen er der politisk besluttet 9 strategier: • Sundhedsstrategi • Sciencestrategi • Læringsstrategi • Bæredygtig strategi • Kreativitets- / innovationsstrategi • Kompetence- / rekrutteringsstrategi • Livsglæde- / trivselsstrategi • Teknologistrategi • Internationalstrategi I kommunen arbejder vi derfor ud fra en helhedsorienteret opgaveløsning, hvor der skal være: MÅL For Børn og Uddannelse er det Byrådets mål, at: • Sætte fokus på livsglæde og livslang læring, idet vi mener, der skal skabes det bedste grundlag for børn og unges dannelse til aktive medborgere. • Sætte tryghed, trivsel, engagement, flow og meningsfuldhed i højsædet i børnenes hverdag, så der skabes livsglæde og lyst til livslang læring. • Fremme forudsætningerne for at alle børn og unge fra 0-23 år bliver en del af et inkluderende miljø, hvor fokus rettes mod udvikling af fællesskaber og læringsmiljøer, der bygger på udviklingspotentialerne og mangfoldigheden. • Børn og unge opnår en forståelse af de tekniske og naturvidenskabelige sammenhænge ved at arbejde med science. Der skal gives en grundlæggende forståelse af, hvordan man kan værne om miljøet på bæredygtige præmisser. • Børn og unge får gode miljøvaner og inddrages i arbejdet med at skabe fremtidens bæredygtige miljø • Sønderborg Kommune har bæredygtige institutioner og er blandt Danmarks bedste børne- og folkeskolebyer. • 95% af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse. 26 Kommuneplan 2009-2021 ∞∞ Helhedsperspektiv i opgaveløsningen 0 – 23 år ∞∞ Helhed og sammenhæng fra dagpleje til ungdomsuddannelse ∞∞ Høj kvalitet i det tværfaglige samarbejde ∞∞ Synlighed via arbejdet med strategier i det horisontale perspektiv fra 0 – 23 år ∞∞ Inklusion som udgangspunktet for arbejdet på hele børne- og ungeområdet ∞∞ Livsglæde og livslang læring, som en kerneværdi, der skal præge det samlede arbejde. HOVEDSTRUKTUR HANDLINGER For Børn og Uddannelse vil Byrådet arbejde for, at: • Kommunen skaber sundhed og trivsel således, at der allerede i barndommen etableres sunde holdninger og vaner. • Det faglige personale uddannes i metoder, der gør dem i stand til at støtte familier, så adfærdsændring er mulig. • Der iværksættes en tidlig, forebyggende indsats i dagpleje, daginstitutioner og skoler ved at skabe sammenhæng og kontinuitet i overgangen mellem tilbuddene. • Det tværfaglige samarbejde optimeres, så der skabes en ”rød tråd” i sagsbehandlingen. • Der etableres tiltag, som forebygger anbringelse. • Der gennem Project House of Science arbejdes med bæredygtighed, holdninger og adfærd i forhold til naturvidenskab, iværksætteri, innovation, kreativitet, energi og miljø. Der via projektorienteret tilgang sættes fokus på social innovation, sociale relationer, mentorordninger og samarbejdskonstellationer med eksterne partnere bl.a. i følgende projekter: • Ord der gror, sprogudvikling. • Læringsmiljøer i naturen. • Højt begavede børn. • Tosprogs task force. • Mentorordninger. • Helhedsorienteret byindsats. Og i samarbejde med EUC Syd: • Ungdomsklasser. • Erhverv og uddannelse. • Ungdomsdetektiverne. Faktaboks På Kommunens hjemmeside kan du finde yderligere beskrivelser af Børne- og uddannelsesområdet i oversigten ”Godkendt politisk styring” (GPS). Kommuneplan 2009-2021 27 HOVEDSTRUKTUR 2.6 Ældreservice Byrådet har vedtaget en ældrepolitik, der baserer sig på de 3 værdier: nærvær, tryghed og respekt. På grundlag af værdierne er der identificeret følgende 4 perspektiver for implementering af ældrepolitikken: ∞∞ Perspektivet sundhed drejer sig om at stimulere den æl- VISION Byrådets vision for Ældreservice er, at: Give borgerne de bedste muligheder for at leve et godt liv. dres udvikling og at forebygge svækkelse ∞∞ Perspektivet faglighed handler om at styrke medarbejdernes viden som forudsætning for at kunne levere en fagligt kvalificeret service over for borgerne ∞∞ Perspektivet organisering drejer sig om at styrke de nære relationer mellem medarbejdere og borgere ∞∞ Perspektivet kommunikation handler om at involvere borgere, pårørende og frivillige i opgaveløsningen og at understøtte videndeling og koordinering blandt arbejde- MÅL • • • re i organisationen. • • • • Det er et mål i Ældreservice, at: Der skal være sammenhæng mellem langsigtede planer, herunder GPS og kompetenceplaner. Alle medarbejdere skal trives og opleve jobtilfredshed, som bl.a. udspringer af, at der er sammenhæng mellem opgaver, uddannelse og realkompetencer. Opgaverne skal differentieres, så ledere har fokus på personaleledelse og tid til at fungere som faglige sparringspartnere for deres medarbejdere. Det vil resultere i, at der ydes en bedre og mere fagligt kvalificeret service over for borgerne. ATA-tiden skal øges til 50,5% i 2010. I den forbindelse skal der skabes enheder med så stort et volumen, at ressourcerne løbende kan flyttes til de områder, hvor udgiftspresset er størst. Borgernes sikkerhed for levering skal sikres – bl.a. ved at frembringe den fornødne dokumentation og løbende følge op på ressourcestyringen. Borgere og pårørende skal føle sig trygge, idet de er oplyste og involverede i opgaveløsningen. Faktaboks Målgruppen er primært borgere over 65 år. • Ydelserne er bl.a. praktisk hjælp, personlig pleje og sygepleje i hjemmet samt træning og madservice. Desuden tildeling af pleje- og ældreboliger samt uddannelse til SOSU-assistent eller -hjælper. • Ældreservice er organisatorisk inddelt i Myndighed, som visiterer ydelser til borgerne, og udførerenheder bestående af plejehjem, hjemmepleje og sygepleje, som leverer ydelserne. • Ydelserne kan udføres af enten en privat eller en offentlig leverandør. • De 11 kommunale hjemmeplejeområder betjener i alt ca. 2500 borgere. 28 Kommuneplan 2009-2021 HANDLINGER I 2010 udarbejdes for første gang en Ældreplan, som gælder for en 5-årig periode. Ældreplanen tager afsæt i de politiske mål for ældreområdet i valgperioden 2009-2013 og indeholder bl.a. • Handlingsplaner for områderne demens, bolig, pårørende, aflastning og frivilligt arbejde. • Ældreplanen vil hvert år være udgangspunkt for formuleringen af målsætninger på en årlig uddannelseskonference. HOVEDSTRUKTUR Kompetencestrategi I efteråret 2009 påbegynder Ældreservice arbejdet med enheder og den geografiske placering af dem. Desuden kompetencestrategier. Det indebærer, at samtlige kompe- drøftes den fremtidige anvendelse af korttidspladser, og tencegivende aktiviteter blandt ledere og medarbejdere er endelig afdækkes fordele og ulemper ved en fremtidig specia- afledt af enten overordnede målsætninger for organisationen lisering i pleje af specifikke målgrupper på de enkelte pleje- som helhed eller lokale målsætninger for de enkelte enheder. centre. Først formuleres de mål, organisationen arbejder hen imod. Dernæst identificeres det deraf afledte behov for kompeten- Indsatskatalog ceudvikling, hvis målene skal indfries. I Myndigheden skal der i 2010 udarbejdes et nyt indsats– Kompetenceudviklingen vil således fremover være katalog over ydelser til borgerne. strategisk, idet den kan henføres til en given målsætning, Indsatskataloget skal give den enkelte hjælper professi- og systematisk, idet behovet for kompetencer kortlægges onelt råderum og mulighed for selv at træffe beslutninger i gennem årligt tilbagevendende udviklingssamtaler med samspil med borgeren. Det sker for at kunne imødekomme medarbejderne. Arbejdet sker i en fastlagt årscyklus, idet det borgernesindividuelle ønsker, udvise fleksibilitet og tilbyde hvert år igangsættes og evalueres på en uddannelseskonfe- borgeren valgfrihed. rence. Tilsynsvirksomhed Trivsel Kommunen gennemfører hvert år lovpligtige, uanmeldte Trivsel er en overordnet målsætning for arbejdet i alle og anmeldte tilsyn med plejecentrene, mens Embedslæge– enheder og afdelinger i Ældreservice i 2010. Hensigten er institutionen fører tilsyn med udførelsen af sygeplejefaglige at nedbringe sygefraværet – bl.a. ved at uddanne ledere og ydelser i plejen. tillidsfolk i at gennemføre sygefraværssamtaler. Desuden skal I Myndigheden skal der i 2010 udvikles et tydeligt koncept alle enheder arbejde med ét af de udfordringspunkter, som er for den kommunale tilsynsvirksomhed, som skal indarbejdes nævnt i NFA’s (Nationalt Forskningscenter for Arbejdsmiljø) i den daglige praksis i udførerenhederne. I den forbindelse kortlægning af arbejdsmiljøet i plejen. vil Myndigheden have fokus på at udvikle kvaliteten af den dokumentation, der udarbejdes i plejen. Handlingsplan for plejecentrene 2010-2020 I efteråret 2009 påbegyndes udviklingen af en handlingsplan for plejecentrene i perioden 2010-2020. Handlingsplanen kommer med anbefalinger vedrørende det fremtidige udbygningsbehov for plejeboliger, herunder størrelsen af de enkelte Kommuneplan 2009-2021 29 HOVEDSTRUKTUR 3. Klima og energi VISION Det er Byrådets vision at opnå CO2-neutralitet senest i år 2029 gennem energibesparelser og omlægning af forsyning til CO2-neutral energi. Byrådet ønsker, at kommunen skal være en CO2-neutral i udvikling og vækst. Det er ikke gjort med, at kommunen sætter fokus på emnet. Vi har brug for, at alle borgere og virksomheder tager aktiv del i visionen. Hvis vi vil være en foregangskommune kræver det handlinger. Kommunen er allerede godt på vej. Der gøres et stort arbejde for realiseringen af ProjectZero, i form af initiativer og vidensformidler. Mange virksomheder og borgere har ligeledes engageret sig i energispørgsmålene. Kommunen MÅL har med sin energipolitik og Agenda 21-arbejdet sat fokus på energiområdet. For klima og energi er det Byrådets mål, at: • Energiforbruget i private husholdninger, erhverv og den kommunale virksomhed skal være halveret i 2020 målt i forhold til energiforbruget i 2007. Det resterende energiforbrug skal i 2029 stamme fra CO2-neutral energi. • Kommunen skal være på forkant med udviklingen af lavenergi byggeri. Indsatsen skal styrke den lokale byggeindustri og sætte fokus på kommunen som et progressivt og miljøbevidst område. HANDLINGER Byrådet vil arbejde for, at: • Kommunen som virksomhed går forrest i indsatsen om at opnå CO2-neutralitet. • Kommunen opfattes som visionær, energirigtig og grøn. • Borgerne gennem arrangementer og kampagner motiveres til at tænke og agere energirigtigt. • Nedbringe mængden af tilført energi til bygningsmassen. • Kommunen udbygger sin styrkeposition inden for forskning i energirigtig teknologi. • Der kan skabes attraktive og CO2-besparende alternativer til privatbilismen. • CO2-neutral energiproduktion og 100 % genanvendelse bliver et attraktivt alternativ. • At produktionen af grøn energi sammentænkes med jordbrugserhvervets drift og udviklingsmuligheder. Dagens valg af transportformer får konsekvenser for fremtidens miljø Hvad er ProjectZero? ProjectZero er en vision om at skabe økonomisk vækst i Sønderborg-området baseret på en CO2-neutral udvikling. Organisationen ProjectZero A/S blev etableret i sommeren 2007 for at forankre ProjectZero-visionen. Organisationen er etableret med tilskud fra SydEnergi, DONG Energy, Danfoss, Nordea Danmark Fonden og Sønderborg Kommune, og den fungerer som et Offentligt Privat Partnerskab (OPP). Sønderborg Kommune har med sit indskud i ProjectZero og gennem en byrådsbeslutning valgt at følge ProjectZero visionen. Derfor er der i dag et godt og nært samarbejde mellem ProjectZero og Sønderborg Kommunen har et ambitiøst mål om at blive CO2-neutral i 2029. Det kræver handling her og nu! Derfor fremhæves klima- og energiområdet som et centralt emne i kommuneplanen. 30 Kommuneplan 2009-2021 Kommune. HOVEDSTRUKTUR 3.1 Energipolitik og -strategi Kommunen har i marts 2008 vedtaget en energipolitik og -strategi, der slår kommunes engagement i klima- og energi- Opløsningsmidler og industrielle processer 36.350 ton Affald 18.750 ton problematikken fast. Energipolitikken og – strategien indeholder en række tiltag og indsatsområder, som kommunen vil prioritere i de kommende år. Kommuneplanen rækker 12 år frem i tiden, dvs. til 2021. Til den tid skal Kommunen have gennemført en række initia- Landbrug 143.300 ton Transport 222.500 ton tiver for at nå målet om CO2-neutralitet i 2029. Energiforbrug 454.850 ton Hvad betyder en CO2-neutral kommune? At kommunen er CO2-neutral i 2029 betyder, at al den energi, der forbruges i kommunen, stammer fra CO2-neutral produktion. Hvis det skal lykkes, skal vi fjerne overflødigt energiforbrug og dække det nødvendige energiforbrug via CO2-neutrale energikilder. Energisparetiltag Diagram nr. 3.12: Diagram nr. 3.1.1: I 2007 var den årlige CO 2 udledning i alt 875.750 ton i Sønderborg Kommune. Diagrammet viser, hvor CO 2-udledningen stammer fra, og det er tydeligt, at energiforbruget i bygninger (f.eks. til varme og el) er en væsentlig post. Bygningernes energiforbrug stammer fra elforbrug (234.000 ton), naturgasforbrug (163.000 ton), forbrug af fyringsolie (50.350 ton) og den resterende del fra forbrug af petroleumskoks og andre fossile brændsler. Allerede nu er der fuld gang i initiativerne for at efterleve Landbrug og erhvervsliv energipolitikken og opnå CO2-neutralitet. Der er oprettet en Landbruget står for en væsentlig del af energiforbruget energifond, der støtter energisparetiltag i kommunen, og der i kommunen (12% svarende til 143.300 ton CO2 årligt). er indført et energiledelsessystem til at styre kommunens Kommunen ønsker, at arbejde for tiltag, der kan nedbringe energiforbrug. Ligeledes er alle servicelederne i kommunens dette energiforbrug. Et tiltag kan være at stille krav om institutioner uddannet i at holde styr på energiforbruget, udarbejdelse af et energi- og CO2-regnskab for landbrugs- og kommunens decentrale indkøbere har fået værktøjer til ejendomme i forbindelse med miljøgodkendelser. Det vil lettere at foretage energirigtige indkøb. gøre driftsherren bevidst om ejendommens energi- og Kommunens fremtidige energispareindsats kan f.eks. klimapåvirkning samt give indblik i, hvordan påvirkningen omfatte oplysningskampagner, optimeret genanvendelse af kan nedbringes. På sigt kan der muligvis også udarbejdes affald og indpasning af energirigtigt byinventar som energi- retningslinjer for CO2-udledningen. besparende LED-gadebelysning og lignende. Byggeri og transport Det er kommunens mål, at arkitektur, kulturarv og funktionalitet skal gå hånd i hånd med CO2-neutralitet. Byerne skal udvikles og værdierne bevares, samtidig med der skabes en CO2-neutral profil. Kommunen er ved at udarbejde et informationsmateriale med gode råd til bygherrer i kommunen. Der vil løbende blive arbejdet med trafikkens CO2-udledning. F.eks. skal mulighederne for en mere energibesparende offentlig transport løbende undersøges. Landbruget spiller en vigtig rolle i Sønderborg Kommunes bestræbelser på at mindske CO 2 udledningen Kommuneplan 2009-2021 31 HOVEDSTRUKTUR Kommunen har skabt dialog med landbruget om mulige 15 % Handel og service placeringer af biogasanlæg. Se afsnit 7.6. Et tilsvarende initiativ kan overvejes indført for erhvervslivet. Det er vigtigt, at erhvervslivet også bidrager med sin 38 % Industri indsats for at nå CO2-neutralitet. 11 % Offentlige 1% Andre CO2-neutral energiproduktion Kommunen har givet mulighed for etablering af solvarme og geotermiske anlæg, som giver en CO2-neutral energipro- 8% Landbrug og gartneri duktion. Der vil fortsat være fokus på at give de bedste muligheder 27 % Boliger for at udnytte teknologier til CO2-neutral energiproduktion. Det gælder både for kendte teknologier som vind og solenergi Diagram nr. 3.13: Diagram nr. 3.1.2: Elektricitetsforbrug men også en ny lovende teknologi som brint. Kommunen ønsker f.eks. at støtte udviklingsprojekter på brintområdet og løbende tilpasse sin strategi efter de til enhver tid bedste teknologiske løsninger inden for CO2-neutral energiproduktion 28 % Naturgas Foregangskommune Kommunen skal være en foregangskommune på energiområdet og satse bredt på energiområdet, således at forskning og uddannelse inden for energiområdet styrkes. Kommunen har gennem sit tætte samarbejde med ProjectZero og erhvervslivet en god og unik platform for at arbejde med energiproblematikken. 1% Halm 2% Fast brændsel 20 % 9% Fossilt Elvarme brændsel 1% Anden Det fremgår af diagram 3.1.3, at der er en udbredt forsyning af fjernvarme i kommunen. De fossile brændstoffer udgør dog stadig 20% af opvarmningsmidlerne. En del af visionen for ProjectZero er at ændre på dette, så de fossile brændsler udfases og erstattes af andre mere miljøvenlige energiformer. 39 % Fjernvarme Diagram nr. 3.14: Diagram nr. 3.1.3: Denne figur viser fordelingen af opvarmningskilder for det samlede opvarmede bygningsareal i kommunen, der er på 6,4 mio. m 2 (jf. BBR). Som det fremgår, er der en udbredt forsyning med fjernvarme, men de fossile brændsler som olie (fl. brændsel) og naturgas (N-gas) har tilsammen en større andel. Det indgår i ProjectZero visionen at ændre på denne fordeling, så de fossile brændsler udfases. Elforbrug og biogasanlæg Det samlede elforbrug i kommunen var i 2007 på 485.000 Et biogasfællesanlæg kan modtage husdyrgødning fra flere MWh. Fordelingen svarer nogenlunde til fordelingen landbrug og organisk affald fra industri og husholdninger, i Danmark generelt, men dog bruges der i Sønderborg og omdanner det til biogas. forholdsvis mere el i industri- og landbrugssektoren. 32 Kommuneplan 2009-2021 HOVEDSTRUKTUR 3.2 Klimastrategi Kommunen arbejder med emnet klimastrategi ved at deltage Begge dele kræver adfærdsændringer hos kommunens i et eksempelprojekt om, hvordan klimahensyn kan indar- borgere og virksomheder. bejdes i kommuneplanen. Målet er at nedbringe årsagerne til klimaforandringer. Kommunen vil hjælpe udviklingen i den rigtige retning ved at opfordre til andre transportformer end privatbilen. Projektet søger at vise, hvorledes klima- og energispørgsmål Det er f.eks. et fokusområde at sikre et godt stinet, så det er kan indarbejdes i en kommuneplan, også i andre af landets attraktivt at cykle eller gå på kortere strækninger. Samtidig kommuner. skal vi fremme gode forbindelser mellem stinettet og kollektiv Projektet skal give kommunen et godt fundament for at transport eller samkørselspladser, så det får en effekt på de implementere og efterleve visionen om CO2-neutralitet. En del længere strækninger. Kommunen har oprettet et transort- af projekterne undersøger, om lovgivningen på nogle punkter bør kontor, som skal arbejde for en attraktiv, kollektiv transport. ændres, så kommunerne får bedre muligheder for at mindske For at fremme omlægning til anden teknologi vil påvirkningen af klimaet. I Sønderborg har hensigten med at arbejde med klima- kommunen arbejde for at udbrede brugen af elbiler i kommunen. F.eks. er det indført, at hjemmeplejen kører i strategien været at sætte fokus på tre emner: elbiler. Mulighederne for opladestationer ved eksisterende 1) motivere til at opføre lavenergibyggeri tankstationer og andre tiltag, der kan fremme elbilernes 2) nedbringe CO2-udledningen fra transporten og udbredelse, skal undersøges i fremtiden. 3) sikre en mere bæredygtig energiforsyning. Motivere til at opføre lavenergibyggeri Sikre en mere bæredygtig energiforsyning En forudsætning for at vi når CO2-neutralitet er, at vores Når der stilles krav om at opføre lavenergibyggeri frem energiproduktion er CO2-neutral. Derfor vil kommunen være for ”standard-byggeri”, er det et ekstra krav, der stilles til opmærksom på at støtte tiltag, der gør energiforsyningen mere drømmeboligen. Derfor er det vigtigt, at kommunen ikke kun CO2-neutral under hensyntagen til forsyningssikkerheden, dvs. stiller krav, men også motiverer og informerer om fordelene vi skal sikre en driftsikker og økonomisk rentabel energifor- ved lavenergibyggeri. Undersøgelser har vist, at borgere syning samtidig med konvertering til vedvarende energikilder. i f.eks. Schweiz og Tyskland som en selvfølge opfører nye Vi er allerede på vej i den rigtige retning; et solvarme- boliger svarende til passiv standard (ca. 80 % under danske anlæg er etableret i Vollerup og i Broager. Desuden etableres standardkrav). At opføre en bolig, der ikke er et passivhus, et geotermisk anlæg ved Madeskov. Samtidig planlægges der betragtes af de fleste som en forfejlet investering. Vi har lang for etablering af biogasanlæg. vej endnu, før vi når samme indstilling i Danmark – men Sønderborg er på rette vej. Kommunen vil i sin varmeplanlægning fokusere på, at varmeforsyningen skal kunne omlægges til vedvarende Kommunen tager mange forskellige initiativer for at energikilder. Der vil f.eks. blive set på mulighederne for at motivere og informere om lavenergibyggeri. Der har i udnytte overskudsvarme/energi fra områdets virksomheder. sommeren 2008 været afholdt en udstilling med eksempler Der udpeges områder til kollektiv varmeforsyning eller på, hvordan lavenergibyggeri kan realiseres, og kommunen individuel varmeforsyning i kommuneplanrammerne. har udarbejdet en bygherrevejledning, hvor begrebet lavenergibyggeri beskrives. Fremtiden rummer endnu flere tiltag. På baggrund af ønsket om reduktion af energiforbruget, Klimastrategi-projektet angives i kommuneplanens rammer, hvilken energiklasse Klimastrategi-projektet løb frem til udgangen af 2009 med støtte der er gældende inden for de konkrete rammeområder. fra Plan09-sekretariatet. Projektet blev udført i samarbejde med Nedbringe CO2-udledningen fra transporten Frederikshavn og Albertslund kommuner samt rådgivende ingeniører fra COWI. Det er en stor udfordring at nedbringe CO2-udledningen fra transporten, fordi det enten kræver reduktion i antal kørte kilometer eller omlægning til anden teknologi. Kommuneplan 2009-2021 33 HOVEDSTRUKTUR 3.3 Bæredygtig udvikling Kommunen har beskrevet sin indsats for en bæredygtig By og land udvikling i Lokal Agenda 21-strategi. Den seneste strategi Kommunen vil gøre byerne mere bæredygtige gennem byfor- er vedtaget af byrådet i 2008, og beskriver målsætninger for tætning og fokus på at minimere energiforbruget i bygnin- det fremtidige arbejde med at skabe en mere miljømæssig gerne. Der skal sikres grønne områder i byerne, så der bliver bæredygtig udvikling af kommunen. Agenda 21 strategien et endnu bedre bymiljø. Samtidigt er det kommunens opgave indeholder, som planloven foreskriver, målsætninger inden at beskytte det åbne land mod unødig bebyggelse. for følgende 5 indsatsområder: ∞∞ Miljø – mindskelse af miljøbelastningen ∞∞ By og land – fremme af en bæredygtig udvikling i byområder og i landdistrikter ∞∞ Natur – fremme af biologisk mangfoldighed ∞∞ Borgerinddragelse – inddragelse af befolkningen og erhvervslivet i det lokale miljøarbejde ∞∞ Koordinering på tværs – fremme af samspil mellem sociale, trafikale, kulturelle, økonomiske, miljø-, erhvervs-, sundheds- og uddannelsesmæssige forhold ∞∞ Indsatsområderne er i Agenda 21-strategien fulgt op af en statusbeskrivelse, en række mål og initiativer. Nedenstående beskriver det fremtidige fokus i indsatsområderne. Hvad er bæredygtig udvikling? Ved bæredygtig udvikling forstås en udvikling, der imødekommer nutidens behov uden at begrænse kommende generationers muligheder for at sikre deres behov, og samtidig en udvikling, der øger livskvaliteten hos befolkningen og forbedrer de biologiske værdier. Find publikationen Lokal Agenda 21 Strategi 2007 på www.sonderborg.dk. Miljø Kommunen ønsker at mindske miljøbelastningen gennem Natur initiativer på forsynings-, trafik- og energiområdet. Det Sønderborg Kommune har med tilslutningen til Countdown betyder bl.a., at der skal sikres rent drikkevand af god 2010 forpligtet sig til at stoppe nedgangen i biodiversitet. Det kvalitet, at kloaknettet ikke må bidrage til forurening, at skal bl.a. ske ved at beskytte søer og vandhuller samt egnede affaldsmængderne skal nedbringes og genanvendelsen øges. levesteder for særligt beskyttede arter og naturtyper. Miljøbelastningen fra energiforsyning og transport skal nedbringes gennem tiltag på flere områder. For at nedbringe energiforbruget i bygninger er der igangsat en energimærkning af alle kommunale bygninger. 34 Kommuneplan 2009-2021 Den nærmere planlægning for beskyttelse af naturen skal f.eks. foregå i forbindelse med udarbejdelse af handleplaner samt ved lokalplanlægning, når det er relevant. HOVEDSTRUKTUR Borgerdeltalgelse Kommunen vil have fokus på dialog med borgerne, det kan Lokal Agenda 21 og ProjectZero f.eks. være i forbindelse med planlægning af ny byudvikling, Målsætningerne i Lokal Agenda 21 strategien hænger formidling af viden om energibesparelser og inddragelse af sammen med visionenerne i ProjectZero. Projektets børn og unge i klimaudfordringerne. Borgerdeltagelse kan vision er at skabe Energy Showcase Sonderborg, hvor være med til at kvalificere beslutningsprocessor, mobilisere kommunen, borgere og virksomheder gennem læring, en masse frivillige ressourcer og udvikle kompetencer. holdningsbearbejdning, Koordinering på tværs byudvikling, nye boligkon- cepter og erhvervs-/forretningsudvikling sætter fokus på bæredygtig energiforsyning og optimeret energianven- Kommunen vil fortsætte sine gode samarbejder med f.eks. delse. Det overordnede mål er at skabe en CO2-neutral borgere, virksomheder og interesseorganisationer for at sikre udvikling frem mod år 2029. koordinering mellem forskellige sektorer, der påvirker miljøet. Ligeledes skal den kommunale opgaveløsning koordineres bedst muligt for at fremme en bæredygtig udvikling. Hvad står der i Agenda 21-strategien? Visionen i Lokal Agenda 21-strategien er at fremme en miljømæssig bæredygtig udvikling i Sønderborg Kommune. Det skal ske ved: • At skabe en CO2-neutral udvikling frem mod år 2029 gennem energibesparelser og omlægning af forsyning til moderne energi. • At fremme mulighederne for en sund livsførelse. • At arbejde for øget borgerinddragelse. • At forbedre de biologiske værdier. Det er et lovkrav, at kommunen skal udarbejde en Lokal Agenda 21-strategi hvert fjerde år. Der skal således udarbejdes en ny strategi i 2010. Kommuneplan 2009-2021 35 HOVEDSTRUKTUR 3.4 Lavenergibyggeri Lavenergibyggeri er et særligt fokusområde i bestræbelserne Bygherrevejledning på at nå målene for CO2-besparelser. Kommunen har udarbejdet et informationsmateriale til Energikrav til byggeri De skærpede energikrav for byggeri i har en række positive konsekvenser. Ud over at nedbringe CO2 udledningen og bygherrer i kommunen. Materialet består af en vejledning med gode råd og anbefalinger til, hvordan der kan bygges mere energirigtigt og med mindre miljøbelastning. energibehovet kan det betyde, at kommunens image styrkes, Integreret energidesign som et progressivt område, der går foran i klimaproblema- Ved at integrere energimæssige løsninger fra starten i en tikken. Dette kan have en positiv effekt i forhold til virksom- byggeproces, sikres et helstøbt projekt, som i sidste ende heder og tilflyttere. Lavenergibyggeri er attraktivt for mange giver det bedste resultat. Der kan være penge at spare ved både af økonomiske og miljømæssige årsager. at arbejde med integreret energidesign frem for at indføre Når kravene indføres i hele landet, betyder det en energimæssige løsninger som det sidste i byggeprocessen. styrket konkurrencesituation for den lokale byggeindustri Når du som bygherre skal vælge en hustype, viser og for byggefirmaer, da de allerede vil være klar til at tilbyde erfaringer, at det er billigere at vælge en hustype, der er lavenergiløsninger. udviklet til lavt energibehov, frem for at skulle tilpasse et Det må forventes, at merprisen for at udføre byggeri som lavenergibyggeri vil falde i takt med, at denne teknologi standard typehus til lavenergistandard. bliver mere almindelig og bliver den almindelige standard. Byplanlægning og klimatilpasning Der findes i Danmark, og lokalt, mange byggefirmaer der kan Sønderborg er en kommune med megen kystlinje. Derfor tilbyde byggeri i lavenergiklasse 1 standard. behandler kommuneplanen også problematikken med de forventede ændringer af klimaet - herunder vandstandsstigninger - som et vigtigt tema, der skal tages højde for fremover. Hvorfor lavenergibyggeri? Ved at vælge lavenergibyggeri frem for standardbyggeri bidrager du aktivt til nedbringelsen af CO2 udslippet. Kg CO2 Lavenergibyggeri nedsætter behovet for tilført energi, og 2000 gennem byggeriets levetid betyder dette store besparelser på udgifterne til energi. Lavenergibyggeri kan desuden give et bedre indeklima end huse bygget efter bygnings- 1500 reglementets standardkrav, idet ventilationssystemer sørger for konstant ren og frisk luft. En bolig på 150 m2 opført efter bygningsreglementets 1000 standardkrav vil betyde en udledning på cirka 1,6 ton CO2 pr. år, hvorimod en klasse 1 lavenergibolig vil udlede cirka det halve dvs. 0,8 ton CO2 pr. år. Beregningen er baseret 500 på anvendelse af fjernvarme, men en lavenergibolig vil ofte kunne nøjes med at anvende en CO2-neutral energi- der udledes 1.651 kg CO2 pr. år v/ Standard energiramme der udledes 825 kg CO2 pr. år v/ Klasse 1 lavenergiramme 0 kilde, og dermed vil udledningen blive endnu mindre. Diagram nr. 3.15: Diagram nr. 3.4.1: Forskellen i årlig CO 2 udledning fra et parcelhus i standardenenergiklasse jfr. BR-S 2008 og et tilsvarende i lavenergiklasse. 36 Kommuneplan 2009-2021 HOVEDSTRUKTUR 3.5 Energiforsøg Kommunen ønsker at arbejde med afprøvning af nye løsninger gennem energiforsøg og initiativer, der nedbringer Læs mere CO2-udledningen. Det betyder, at kommunen har særlig Kommunens vejledning til bygherrer kan hentes på www. fokus på energiområdet, når nye initiativer skal testes. sonderborg.dk. Den kan også fås i afdeling Byg og Plan. Forskning og erfaringer fra ind- og udland viser hele Og på ProjectZero’s hjemmeside, www.projectzero. tiden nye veje, og kommunen kan allerede nu pege på en dk, findes mange nyttige oplysninger om blandt andet række områder, hvor det er muligt at lave energiforsøg: projektets aktiviteter. ∞∞ Energibesparende gadebelysning, der skal testes og vurderes af borgerne i et område, inden belysningen anvendes i hele kommunen. ∞∞ Forsøg med delebiler og ladestationer for elbiler. ∞∞ Konkurrencer mellem gader eller landsbyer, hvor husstandene konkurrerer om at spare mest energi. ∞∞ Overflyvning med termografisk kamera, så varmeudledningen fra bygningerne kan registreres, og der kan indsamles viden om, hvor der skal sættes ind først. Hvis energiforsøgene skal få succes, kræver det også en indsats og et engagement fra borgerne i kommunen. Borgerne kan f.eks. fungere som ”testpiloter” på nye tiltag eller organisere sig i fokusgrupper, der arbejder med specifikke emner. Termografisk overflyvning Kommuneplan 2009-2021 37 HOVEDSTRUKTUR 4. Bymønster og byudviklingsprincipper 4.1 Bymønster Sønderborg Kommunes rådhus midt i Sønderborg by Bymønster Bymønstret er udgangspunkt for, hvordan der planlægges for kultur, service og fritidstilbud samt detailhandel i de enkelte byer. Bymønstret anviser en rollefordeling mellem byerne, og udlæg af arealer til byudvikling skal ske i tilknytning til byerne i bymønstret på en måde, der er afpasset i forhold til den enkelte bys funktion og rolle i bymønstret. Det er vigtigt, at udviklingen af de større byer afbalanceres i forhold til de mindre byer og landsbyer. Et godt samspil mellem byerne kan medvirke til, at der skabes sammenhæng og en fælles identitet, der kan medvirke til at løfte udviklingen i hele kommunen. 38 Kommuneplan 2009-2021 VISION For bymønstret er det Byrådets vision, at: • Sønderborg by er hovedby og fungerer som dynamo for områdets øvrige byer. • Alle bysamfundene har attraktive rammer for bylivet med bymiljøer af høj kvalitet. HOVEDSTRUKTUR Bymønster Bymønster P Nordborg Nordborg Aabenraa Aabenraa Svenstrup !Svenstrup Guderup !Guderup Blans !Blans Ullerup/Avnbøl !Ullerup/Avnbøl Nybøl !Nybøl P Gråsten Gråsten Egernsund Egernsund Rinkenæs Rinkenæs Hovedby Hovedby P Udvidet områdeby Udvidet områdeby ! Områdeby Områdeby ! Lokalby Lokalby Fynshav !Fynshav Augustenborg !Augustenborg Vester Sottrup Sottrup !Vester Kværs/Tørsbøl !Kværs/Tørsbøl P P Sønderborg Sønderborg Høruphav !Høruphav Tandslet !Tandslet Lysabild/Skovby !Lysabild/Skovby Broager !Broager Kortbilag nr. 4.1.1 Det overordnede bymønster Byernes fremtidige roller MÅL For bymønstret er det Byrådets mål, at: • Sikre, at befolkningen oplever en så god kvalitet og adgang til service, arbejdspladser, boliger mv. som muligt i alle egne af kommunen. • Der skal være mulighed for at byerne i bymønstret kan vokse. • Styrke Sønderborg by som kommunens hovedby • Sikre en fortsat udvikling i områdebyerne og lokalbyerne. Byernes roller er i forandring, og det medfører ændrede vilkår for den kommunale planlægning. Bykvalitet anses i dag for at være et konkurrenceparameter i erhvervs- og turistpolitikken og som ”driver” for en økonomisk udvikling, der tiltrækker nye indbyggere og arbejdspladser. Bymønstret skal understøtte en udvikling, der på den ene side sikrer Sønderborg bys udvikling som en stærk hovedby i kommunen og i det østlige Sønderjylland med et attraktivt udbud af erhverv, boliger, service og oplevelser. Samtidig skal der sikres en alsidig lokal service, som gør det attraktivt at bo og arbejde i hele kommunen. Kommuneplan 2009-2021 39 HOVEDSTRUKTUR Bystruktur Bystrukturen i Sønderborg Kommune består af Sønderborg by som hovedby, Gråsten og Nordborg som udvidede Retningslinje områdebyer, en række områdebyer som Augustenborg, 4.1.1 Bymønster Broager, Vester Sottrup og Høruphav samt lokalbyer. Denne • Bymønstret er vist på kortbilag nr. 4.1.1 struktur giver Sønderborg Kommune en stor udfordring i • By- og serviceudvikling skal ske i tilknytning til byer forhold til at udvikle nye byroller, som matcher nutidens komplekse samspil mellem byer med forskellig størrelse og i bymønstret. • Udlæg af arealer skal ske i forhold til de enkelte byers specialisering. funktion og rolle i bymønsteret. De enkelte byer skal styrkes gennem opretholdelse og etablering af det bredest mulige udbud af centerfunktioner. 4.1.2 Hovedby • Sønderborg by er egnscenter og kommunens hovedby. • Her placeres de overordnede servicefunktioner, uddannelsesinstitutioner og specialiseret udvalgsvarehandel, som skal betjene hele kommunen. • Sønderborg er kommunens dynamo og skal styrkes som en attraktiv ramme for et spændende og dynamisk byliv. 4.1.3 Udvidede områdebyer • Gråsten - Egernsund - Rinkenæs og Nordborg Havnbjerg er udvidede områdebyer. • Her kan placeres overordnet privat- og offentlig service og erhvervs- og boligudvikling. Sønderborg havn 40 Kommuneplan 2009-2021 HOVEDSTRUKTUR Retningslinje 4.1.4 Områdebyer • • Byerne i bymønstret Sønderborg er hovedbyen i bymønstret. Udviklingen i Sønderborg skal medvirke til, at der her er det størst mulige udbud af arbejdspladser, et bredt udbud af erhvervsservice, Broager, Vester Sottrup, Augustenborg og Høruphav andre liberale erhverv, detailhandelsbutikker, uddannelses- er områdebyer. tilbud til unge og voksne, sundheds- og socialservice samt Her kan placeres funktioner inden for offentlig og pri- gode overordnede trafikforbindelser. vat service, der har de omkringliggende lokalområder Gråsten - Egernsund - Rinkenæs og Nordborg - Havnbjerg som opland. Områdebyerne skal rumme et bredt ud- er udvidede områdebyer. Disse byer skal supplere Sønderborgs bud af boliger og erhvervsmuligheder. udbud af detailhandel, arbejdspladser og servicefunktioner for et større opland. Broager, Vester Sottrup og Augustenborg er områdebyer, 4.1.5 Lokalbyer • • der rummer dagligvare- og udvalgsvarefunktioner, skoler, funktioner og tilbud som opfylder behovet i byerne og Byerne Kværs-Tørsbøl, Blans, Ullerup-Avnbøl, Ny- oplandet. bøl, Svenstrup, Guderup, Fynshav, Tandslet, Lysa- Byerne bild-Skovby er lokalbyer Svenstrup, Guderup, Fynshav, Tandslet, Lysabild og Skovby er Lokalbyerne udpeges, så der er rimelig adgang til lokalbyer i bymønstret og rummer den lokale service i form af daglig service og arbejdspladser, skole, dagligva- skoler, dagligvareforsyning og lokale erhvervs- og håndværks- reforsyning og lokale erhvervs- og håndværksvirk- virksomheder. Kværs-Tørsbøl, Blans, Ullerup-Avnbøl, Nybøl, somheder udenfor de større byers oplande. Der skal I disse bytyper kan der ske en byudvikling med boliger desuden være mulighed for en vis boligudbygning. og erhverv, der som udgangspunkt afstemmes efter byens for de større byers oplande. størrelse. Jo større by, jo flere udviklingsmuligheder. Kommuneplan 2009-2021 41 HOVEDSTRUKTUR 4.2 Arkitektur MÅL Byrådets mål for arkitektur er at: • Det landskabelige møde mellem by og vand skal bevares og forstærkes. • Der skal bygges videre på den positive udvikling, hvor der er kommet mere byliv og flere lystsejlere i byerne. • Derfor skal der sikres mangfoldighed ved at bolig, erhverv, handel og kulturelle funktioner blandes og der iværksættes utraditionelle aktiviteter og aktiviteter, der skaber synergier. • Der skal sikres bytæthed og varieret bystruktur. • • • Byrummene skal etableres i en menneskelig skala og orienteres, så de kan være solbeskinnede og tilbyde læ. Der skal værnes om karakteristiske landskabstræk, historiske bygninger og andre historiske og kulturelle spor, som findes i områderne. Havneområderne skal gennem bearbejdning af byrum, arkitektur og aktiviteter udtrykke det unikke og ekstraordinære, og pladser og belægninger skal udføres i smukke og varige materialer. Arkitektur definerer mål for det urbane miljø. Hensigten er vokset et nyt byliv frem, som skabes af et væld af bruger- at tage hånd om byudviklingen ved at understøtte arkitek- grupper. tonisk og bymæssig kvalitet og derved sikre, at hensyn til Arkitektur skal sammen med højhuspolitikken, lokal- f.eks. tilgængelighed, landskab og historiske kvaliteter indar- planlægningen og regulativer for f.eks. skiltning og udeser- bejdes i kommende projekter. vering sikre, at såvel bygninger som byrum udformes og De fysiske omgivelser har indflydelse på vores livskvalitet og oplevelse af kommunen. Når bygninger, bebyggelser, placeres, så det lokale bymiljø styrkes. byer, haver, parker, landskaber og infrastruktur er velplan- Havnerummene i byerne lagte, kan de give gode muligheder for udfoldelse og nydelse - De centrale havnearealer i kommunen skal i særlig grad og dermed øget livskvalitet. udvikles med en høj bykvalitet og en stor tiltrækningskraft Arkitekturen - herunder også byplanlægning, grønne for øje. De blå rum er særligt synlige i bybilledet og rummer områder og bydesign - afspejler det samfund og den tid, som enestående kvaliteter, der skal forvaltes med omtanke. Der er den er skabt i. Derfor udgør arkitekturen en vigtig del af i samarbejde med Frank Gehry vedtaget en masterplan, som vores kulturarv, vores historie og identitet. Det, vi bygger i danner grundlaget for den videre planlægning og udvikling af dag, bliver fremtidens kulturarv og bidrager til historien om, nordhavnen i Sønderborg. Havneområdet i Gråsten er stort hvem vi er, hvor vi kommer fra, og hvor vi er på vej hen. set udbygget. I forbindelse med den fremtidige planlægning Arkitektonisk kvalitet Arkitektur handler både om det æstetisk smukke og den gode brugskvalitet. Over de seneste årtier har bypolitiske initiativer over hele landet medført en højere kvalitet i byrummene. Trafik, støj og forurening er reduceret, fodgængertrafik og cykeltrafik er styrket, og på gader, torve og pladser er der Alsion. Arkitektonisk kvalitet skal tænkes sammen med bæredygtighed 42 Kommuneplan 2009-2021 for Augustenborg havn har kommunen deltaget i en arkitektkonkurrence ved navn ”Europan”. I nogle af de øvrige havne er der udarbejdet lokalplaner. HOVEDSTRUKTUR 4.3 Højhuspolitik Højhuspolitikken fastlægger de overordnede principper for Områder, hvor højhuse eventuelt kan placeres omfatter: placering og vurdering af højhuse. Der er ikke tradition for ∞∞ Den indre bykerne - Sønderborg by. at bygge høje huse i kommunen, men på velvalgte steder kan ∞∞ A realer i tilknytning til markante vejkryds. et byggeri, der bryder med byens skala, tilføre nye kvaliteter. ∞∞ Byomdannelsesområder. Høje huse har stor indvirkning på landskabet, bymønstret, byens skalamæssige sammensætning og på det nære byrum ved foden af det høje hus. Husene kan ses på afstand og bliver ∞∞ Havnearealerne - Sønderborg, Gråsten og Augustenborg. ∞∞ Udvalgte arealer, som har gennemgået en nærmere analyse. pejlemærker i bybilledet. Tilsvarende påvirker et højt hus det Konsekvensvurdering nære miljø i form af skygger, ændrede vindforhold, trafikfor- Som grundlag for vurdering af konkrete forslag om højhus- øgelse mv. I det omfang der skal realiseres projekter med høje projekter anvendes et konsekvensvurderingsredskab, se huse, er der derfor behov for på forhånd at vurdere konse- skema på kommunens hjemmeside under Højhuspolitik, kvenserne. Som grundlag for vurderingen af placeringsmu- www.sonderborg.dk. Heri er det fastlagt, hvilken dokumen- ligheder skal der gennemføres en landskabelig og bystruk- tation, bygherren skal tilvejebringe til brug for sagsbehand- turel analyse, som på forhånd udelukker en række områder. lingen og offentliggørelse af forslaget m.v. Denne dokumen- I de områder, hvor høje huse ikke på forhånd udelukkes, vil tation kan f.eks. omfatte 3D visualisering og skyggedia- byggeri over 6 etager kun kunne tillades, hvis det kvalitativt grammer. understøtter byens profil. Vurderingsredskabet kan også tages i anvendelse i forbindelse med andre projekter, der bryder normen og vurderes at Hvornår er et hus et højhus? have indflydelse på bybilledet og byens skala. Der skal ved afgørelser om højhusbyggeri tages særligt Højhuspolitikken arbejder med to definitioner for, hvornår hensyn til kirkernes kulturhistoriske værdi som markante et byggeri skal vurderes som efter højhuskriterierne: kendingsmærker i landskabet, og der indhentes inden 1) hvis byggeriet er mindst 2 etager højere, end kommu- afgørelse en udtalelse fra Stiftøvrigheden. neplanrammen for det pågældende område foreskriver. 2) hvis byggeriet overstiger 6 etager eller 20 meter. Sønderborg Havn er et af de steder, hvor højhuspolitikken giver mulighed for placering af byggeri på mere end 6 etager Kommuneplan 2009-2021 43 HOVEDSTRUKTUR 4.4 Byudviklingsprincipper VISION For byvækst er det Byrådets vision, at de konkrete arealudlæg skal understøtte udviklingen af kommunen som et af Danmarks mest dynamiske og attraktive vækstområder. Retningslinje 4.4.1 Byudviklingsprincipper • Rummeligheden af arealer til byformål er fastlagt ud fra et forventet behov i den 12 årige planperiode. Arealer til byudviklingsformål, der rækker ud over planperioden, indgår i kommuneplanen som perspektiv- MÅL For byvækst er det Byrådets mål, at: • Den konkrete planlægning skal imødegå klimaændringer. • Imødekomme de fremtidige udviklings- og vækstbehov. • Sønderborg by skal være dynamoen for områdets udvikling, og kunne rumme det alsidige og kreative byliv, der gør byen til en attraktion. • Lokalsamfundene skal bygge videre på deres styrker, identitet og særpræg . • Byerne udgør et samlet bynetværk, der supplerer hinanden. • Udvikling af nye byområder skal ske i områdets hovedby, områdebyer og lokalbyer. Byudviklingsprincipper arealer, og betragtes ikke som egentlige arealudlæg. • Byvækst skal ske i tilknytning til eksisterende by efter udviklingsprincippet ”indefra og ud”. • Byvækstområder skal så vidt muligt placeres således, at der er god kollektiv trafikbetjening. • Bynære landskaber og landskabskiler skal indgå som rekreative elementer i planlægningen af byvækstområder. • Ved udlæg af arealer, etablering og renovering af byggeri og tekniske anlæg med lang levetid skal lokalisering, udformning og dimensionering ske således, at de er robuste i forhold til fremtidens klimatiske ændringer. • Klimatilpasningen skal søges indpasset i planlægning af byudviklingen. • Planlægning af byudvikling skal ske under hensyntagen til kommunens arkitektur, højhuspolitik, natur- Arealudlæggene rummer mulighed for kontinuerligt at områder, landskabsinteresser, rekreative og kultur- imødekomme de fremtidige udviklings- og vækstbehov med historiske interesser, drikkevandsinteresser og under respekt for kvaliteterne i byerne og i det åbne land. hensyntagen til i øvrigt at forebygge miljøkonflikter. Det er en vigtig del af Byrådets vision, at byudviklingen Der skal således være en klar adskillelse af miljøbela- sker på en bæredygtig og energibevidst måde. Med klimaæn- stende - og miljøfølsom arealanvendelse i bymøn- dringerne må der påregnes vandsstandsstigninger, som vil strets byer, jf. kapitel 6 om forebyggelse af miljøkonflikter. påvirke kommunens kystarealer væsentligt. Mange af byerne i kommunen, herunder særligt • Ved lokalplanlægning skal der redegøres for samspil- Sønderborg, ligger ved kysten. Ved ønske om byudvikling i let mellem byudviklingsinteresser og landbrugsin- områder, der vurderes at være i risiko for oversvømmelse, vil teresser, herunder landbrugsejendommenes udvik- der derfor skulle iagttages særlige forholdsregler. lingsmuligheder og begrænsninger i forbindelse med Kommunens mange landsbyer ønskes fastholdt som et byudvikling. heder. Med arealudlæggene i kommuneplanen sikres det, at Retningslinie 4.a - 4.4.2 Fremtidig byudvikling 4.4.2 • DerFremtidig udlæggesbyudvikling mulige byvækstområder, som angivet der er et varieret udbud af arealer til bolig- og erhvervsformål • med en jævn geografisk fordeling. • på Arealudlæg Kortbilagtil nr.byformål 4.4.1. skal normalt ske ved overfør- Byudvikling, der inddrager nye arealer, skal ske i form af • bidrag til mangfoldigheden i kommunens bosætningsmulig- byafrunding. Den klare grænse mellem byen og det åbne land kan skabes gennem en grøn strategi, som udlægger grønne kiler mellem det åbne land og byerne. 44 Kommuneplan 2009-2021 på Kortbilag 4.4.1. byvækstområder, som angivet Der udlæggesnr.mulige sel til byzone. Arealudlæg til byformål skal normalt ske ved overførsel til byzone. HOVEDSTRUKTUR Kortbilag nr. 4.4.1 Byvækstområder som indeholder nye arealudlæg, ændret anvendelse af rammer og rammer der ændres til jordbrugsformål. De konkrete arealudlæg er fordelt i hovedstrukturens kapitler efter anvendelse. De grønne kiler kan derved fungere som integrerede Land, Gråsten og Sundeved ligger omkranset af Als Fjord og rekreative elementer i byerne og/eller som spredningskorri- Flensborg Fjord og grænser op til nabokommunen Aabenraa. dorer for dyr og planter. I eksisterende byområder skal kvaliteten af nedslidte Sønderborg by er beliggende på begge sider af Als Sund og to broer fører trafikken fra Jylland over til Als”. bolig- og erhvervsområder højnes. Her er byomdannelse, hvor For at opretholde en vis dynamik og udvikling i byerne der gives mulighed for nye funktioner i nedslidte byområder, i bymønsteret er der udlagt nye arealer til byudvikling i et værktøj, der har vist sit værd, og som Byrådet vil anvende i kystnærhedszonen. Begrundelse for de konkret arealudlæg kombination med andre tiltag. er nærmere beskrevet afsnit 4.5. Kystnærhedszonen er som udgangspunkt 3 km langs kysten. Kystnærhedszonen omfatter landzone og sommerhusområder. Eksisterende byområder i byzone indgår ikke i kystnærhedszonen. Grundvandet er ved de mulige byvækstarealer beskyttet af det naturlige lerlags tykkelse. For alle lokalplaner i områder med særlige drikkevands- Sønderborg Kommunen har en samlet kyststrækning på interesser skal der redegøres for den sandsynlige påvirkning ca. 240 km, et areal på 496,57 km2, og heraf ligger 370,76 af grundvandsressourcen ved at beskrive grundvandsbe- km2 inden for kystnærhedszonen. Kommunen består af øen hovet og risici for grundvandsforurening. Endvidere skal Als, som er omkranset af kyststrækningerne Lillebælt, Als lokalplaner indeholde bestemmelser for at afbøde eventuelle Fjord, Flensborg Fjord og Sønderborg Bugt. Halvøen Kegnæs forureningsrisici. ligger omkranset af Flensborg Fjord og Sønderborg Bugt og har adgang til fastlandet via en dæmning. Halvøen Broager Kommuneplan 2009-2021 45 HOVEDSTRUKTUR 4.5 Nye boligområder og områder til off. formål Boligområder VISION For boligområder er det Byrådets vision, at kommunen skal være kendetegnet ved et bredt udbud af attraktive og spændende bosætningsområder med fokus på bæredygtighed, kvalitet og variation. Byernes centrale boligområder skal udvikles og forbedres ved bevaring, omdannelse og fortætning. For at sikre gode muligheder for et bredt udsnit af indbyggere, ønsker Byrådet at planlægge for et varieret udbud af boligtyper i byer og bysamfund. Det indebærer forskellige bebyggelsestyper, som tæt/lav, enfamiliehuse og etagebyggeri og forskellige bymæssige kvaliteter. Erfaringer viser, at forskellige bebyggelsestyper giver forskellige ejerformer, og Byrådet sigter således på, at der kan tilbydes både ejer- og lejeboliger til kommunens borgere. Det er Byrådets ønske, at der skal være mulighed for at udvikle boligtyper, som er anderledes, end dem vi kender i dag, MÅL En stor del af klimapåvirkningen stammer fra de bebyggede områder. Derfor skal vi fremover planlægge, så klimaet i mindre grad påvirkes negativt. Nye lokalplaner skal tage stilling til, hvordan påvirkningerne kan mindskes, samtidig med at områderne bliver attraktive. Lokalplanlægningen skal sikre: • At der gives mulighed for energirigtigt byggeri, valg af energirigtige løsninger og valg af bæredygtige materialer. • At der forud for krav om anvendelse af bestemte materialer, armaturer, byinventar mv. sker en vurdering af deres energiforbrug og bæredygtighedsprofil. • At der kan etableres energirigtig gadebelysning. • At der sikres mulighed for en høj grønfaktor i alle områder og krav herom i boligområder uden for tætbyen, f.eks. gennem fællesarealer med græs eller beplantningsbælter i midtbyen f.eks. krav om grønne tage. • At der tages stilling til om solceller/-varme kan indpasses i bebyggelsen. Faktaboks I perioden 2000-2006 er der bygget 1556 nye boliger i kommunen. Denne kommuneplan udlægger 272 ha til boligformål, svarende til 227 nye boliger pr. år. 46 Kommuneplan 2009-2021 og som har en høj arkitektonisk standard. Lokalplanlægningen skal sikre, at fremtidens krav til boligen også kan imødekommes. Retningslinje 4.5.1 Nye boligområder • De generelle retningslinier for byudviklingsprincipper skal indgå i planlægningen af nye boligområder. • Der skal fastsættes rækkefølgebestemmelser, der sikrer udviklingen indefra og ud. • Nye boligområder skal have adgang til kollektiv trafik og sammenhængende stisystemer, der opfordrer til at cykle eller gå. HOVEDSTRUKTUR Arealudlæg nr. 4 Mariegaard / boligformål Arealudlæg nr. 4, beliggende i den sydlige del af Broager, udlægges til boligformål i form af tæt/lav og parcelhuse, og omfatter cirka 3 ha. Der er ikke flere kommunale byggegrunde i Broager by, derfor ønsker kommunen, at udlægge arealet til boligformål. Arealet skal ses som en byafrunding af Broager med mulighed for attraktive byggegrunde. Arealudlæg nr. 5: Areal til boligformål ved Guderup Arealudlæg nr. 6 Vester Sottrup / boligformål Arealudlæg nr. 6, beliggende ved Vester Sottrup, udlægges til boligformål i form af parcelhuse, og omfatter cirka 6 ha. Arealet ligger i forlængelse af byens nyeste boligområde ”Fredsløkke”. Området er OSD og indvindingsopland til alment vandværk. Lokalplanen for området skal redegøre for den sandsynlige påvirkning af grundvandsressourcen ved at beskrive grundvandsbehovet og risici for grundvandsforurening. Der skal Arealudlæg nr. 4: Areal til boligformål ved Mariegaard indarbejdes bestemmelser om forbud mod brug af pesticider. Arealudlæg nr. 5 Guderup / boligformål Arealudlæg nr. 5, beliggende i den østlige del af Guderup, udlægges til boligformål i form af parcelhuse, og omfatter cirka 7 ha. Arealet ligger i forlængelse af de arealer, som de seneste 5-6 år er blevet bebygget med parcelhuse. Området er OSD og indvindingsopland til Guderup-Sjellerup Vandværk. Lokalplanen for området skal redegøre for den sandsynlige påvirkning af grundvandsressourcen ved at beskrive grundvandsbehovet og risici for grundvandsforurening. Der skal indarbejdes bestemmelser om forbud mod brug af pesticider. Arealudlæg nr. 6: Areal til bollgformål ved Vestre Sottrup Kommuneplan 2009-2021 47 Perspektivareal nr. 7 Vollerup / boligformål Arealudlæg nr. 9 Oksbøl / boligformål Perspektivareal nr. 7 beliggende ved Vollerup ønskesanvendt Arealudlæg nr. 9, beliggende ved Oksbøl, udlægges til til boligformål, og omfatter cirka 25 ha. Arealet og indgår i en boligformål i form af parcelhuse, og omfatter cirka 3,5 ha. strukturplan for Vollerup-Hørup med et langt tidsperspektiv. Området er OSD og indvindingsopland til alment vandværk. Arealet er planlagt sådan, at der sikres store brede grønne Lokalplanen for området skal redegøre for den sandsynlige kiler mellem boligområderne. De grønne kiler er vigtige påvirkning af grundvandsressourcen ved at beskrive grund- spredningskorridorer for dyr og planter. vandsbehovet og risici for grundvandsforurening. Der skal ÏÏÏÏÏÏÏÏÏÏÏ HOVEDSTRUKTUR indarbejdes bestemmelser om forbud mod brug af pesticider. ÏÏ Spredningskorridor ÏÏ Arealudlæg nr. 7: Areal til perspektivareal ved Vollerup Arealudlæg nr. 9: Areal til boligformål ved Oksbøl Arealudlæg nr. 12 Adsbøl / boligformål Arealudlæg nr. 12, beliggende ved Adsbøl, udlægges til bolig- Arealudlæg nr. 13 Dybbøl / boligformål formål i form af tæt-lav bebyggelse og parcelhuse omfatter Arealudlæg nr. 13, beliggende ved Dybbøl, ændres fra cirka 3 ha. Arealets placering ned til Nybøl Nor giver mulighed rekreativt formål til boligformål, og omfatter cirka 2 ha, der for nogle meget attraktive boligbebyggelser i nærheden af giver mulighed for ca. 15 boliger. Gråsten. Arealudlæg nr. 12: Areal til boligformål ved Adsbøl 48 Kommuneplan 2009-2021 Arealudlæg nr. 13: Areal til boligformål ved Dybbøl HOVEDSTRUKTUR Arealudlæg nr. 20 Søvang ved Nordborg/boligformål Arealudlæg nr. 20, beliggende Søvang ved Nordborg, ændres Arealudlæg nr. 21 Egernsund sportsplads / ændres til boligformål fra Ferie/fritidsformål til boligformål, og vil kunne indeholde Arealudlæg nr. 21, beliggende på Egernsund sportsplads, cirka 16 parcelhusgrunde. Arealudlægget omfatter et areal ændres fra offentligt formål i form af skole mv. til bolig- på ca. 2,5 ha. formål, og omfatter cirka 1,5 ha. Området er OSD og indvindingsopland til alment vandværk. Lokalplanen for området skal redegøre for den sandsynlige påvirkning af grundvandsressourcen ved at beskrive grundvandsbehovet og risici for grundvandsforurening. Der skal indarbejdes bestemmelser om forbud mod brug af pesticider. Arealudlæg nr. 21: Areal ændres til boligformål på Egernsund sportsplads Arealudlæg nr. 20: Areal ændres til boligformål ved Søvang tæt på Nordborg Kommuneplan 2009-2021 49 HOVEDSTRUKTUR Retningslinje 4.5.2 Øvrige byformål • Arealudlæg nr. 27 Østerby / offentlige formål Arealudlæg nr. 27, beliggende i den østlige del af Østerby på Kegnæs, udlægges til offentlige formål, og omfatter cirka 3 ha. Området er omfattet af strandbeskyttelseslinjen. Ved udlæg af nye arealer til byformål skal det sikres, at de generelle retningslinier for byudviklingsprincipper inddrages i planlægningen. Arealudlæg nr. 22 Benediktesvej i Egernsund / ændres til offentlige formål Arealudlæg nr. 22, beliggende Benediktesvej i Egernsund, ændres fra boligformål til offentlige formål, og omfatter cirka 2,5 ha. Vest for området ligger en § 3 sø med forekomster af vandsalamanter, grøn frø, butsnudet frø og skrubtudse. Ændringen skal give mulighed for udbygning af faciliteter i forbindelse med Egernsund skole eventuelt sportsplads. Arealudlæg nr. 27: Areal til offentligt formål ved Østerby på Kegnæs Arealudlæg nr. 22: Areal ændres til offentlige formål på Benediktesvej i Egernsund 50 Kommuneplan 2009-2021 HOVEDSTRUKTUR 4.6 Nye erhvervsområder Kortbilag nr. 4.6.1 Eksisterende erhvervsområder og forslag til nye erhvervsområder Erhvervslivets udviklingsmuligheder skal fremmes ved et differentieret udbud af erhvervsarealer, der stiller forskellige krav til omgivelserne, og tilbyder forskellige kvaliteter. Moderne virksomheder har vidt forskellige behov, som alle skal kunne imødekommes i et eller flere af kommunens erhvervsområder. De nye erhvervsarealer udlægges efter principperne i retningslinierne 4.6.1 - 4.6.6. Erhvervsområder Omstillingen fra traditionel, miljøbelastende industriproduktion til videnvirksomheder med forskning, udvikling og uddannelsesmiljøer stiller nye krav til lokaliseringen af kommunens erhvervsområder. Det er derfor Byrådets mål, at knytte erhvervsudvikling tættere sammen med uddannelses- MÅL For erhvervsområder er det Byrådets mål, at: • Sønderborg Kommune skal være et vækstområde inden for videnbaseret erhverv. • Der skal være ledige erhvervsgrunde, bl.a. motorvejesnære erhvervsarealer. • Udviklingen i eksisterende og nye erhvervsklynger fremmes på et bæredygtigt grundlag. • Der skabes sammenhæng mellem erhvervslivet og uddannelses- og forskningsmiljøerne, så innovative konstellationer understøttes • Sønderborg udvikles som et attraktivt oplevelsesog videnssamfund. og forskningsmiljøet i Sønderborg Kommune. Kommuneplan 2009-2021 51 HOVEDSTRUKTUR Retningslinjer Retningslinjer 4.6.1 Erhvervsområder 4.6.5 VVM-pligtige virksomheder • • Eksisterende erhvervsområder og forslag til nye er- ved ændring af anvendelsen sikres fornøden afstand 4.6.2 Nye erhvervsområder • • • For miljøbelastende virksomheder eller enkeltanlæg er det væsentligt, at der ved placering af disse samt hvervsområder er vist på kortbilag nr. 4.6.1. til eksisterende og planlagt miljøfølsom arealanven- Ved planlægning af nye erhvervsområder skal de ge- delse. Det skal konkret dokumenteres, at der sikres nerelle retningslinier for byvækst iagttages, jfr. 4.4.1. en sådan afstand til forurenende virksomheder og til Arealudlæg til erhverv ved den kommende motorvej, risikovirksomheder, at der ikke opstår støj-, lugt og udlægges i henhold til resultaterne fra Plan09 projek- andre forureningsgener, og at der sikres tilfredsstil- tet, jf afsnit 5.2. lende, sikkerhedsmæssige forhold. Det skal endvidere Øvrige erhvervsområder i bymønstrets byer er pri- dokumenteres, at væsentlige natur- og miljøinteres- mært forbeholdt virksomhedstyper med et transport- ser ikke påvirkes negativt. behov og et arbejdskraftopland i kommunen og/eller lokalområdet. • I landsbyer kan der udlægges mindre erhvervsarealer til lokale, håndværksprægede virksomheder. 4.6.6 Særligt energiproducerende og energiforbrugende virksomheder • 4.6.3 Omdannelse af erhvervsarealer • Eksisterende erhvervsarealer, hvor den hidtidige er- Nye, særligt energiproducerende virksomheder bør lokaliseres således, at eventuel overskudsvarme kan udnyttes i eksisterende eller planlagte fjernvarmenet. hvervsaktivitet er under afvikling, skal i videst muligt omfang søges genanvendt til byformål. • Genanvendelsen af erhvervsarealer skal gennemføres I Sønderborg Kommune er erhvervsarealerne fordelt på på en måde, der sikrer, at eventuel forekommende for- mange mindre, lokale erhvervsområder. Nogle af disse urening fra tidligere anvendelse af arealerne erkendes arealer har været udlagt længe, uden at blive udbygget. tidligt i processen og håndteres i overensstemmelse Byrådet satser derfor på, at nye bynære erhvervsområder, med gældende regler på jordforureningsområdet. som forbeholdes vidensbaserede erhverv, alene lokaliseres i 4.6.4 Forbud mod blandet bolig og erhverv i erhvervsområder • Sønderborg, Nordborg og Gråsten. Sønderborg Kommune ønsker, at der er erhvervsarealer til rådighed, som svarer til efterspørgslen. I erhvervsområder må der generelt ikke opføres eller Større erhvervsområder lokaliseres i tilknytning til de indrettes boliger. Undtagelsesvis kan det dog tillades, større byer i bymønstret, som har gode adgangsforhold og såfremt det kan dokumenteres, at der er en nødvendig let forbindelse til det overordnede vejnet. De mindre, lokale og aktuel sammenhæng mellem virksomhedens drift erhvervsområder lokaliseres i tilknytning til områdebyer og og beboelse på virksomheden. lokalbyer samt enkelte landsbyer, der har en erhvervsprofil. Vurderingen af arealbehovet er foretaget ud fra ”Temaplan for erhvervsudviklingen maj 2005” og salget af erhvervsarealer. 52 Kommuneplan 2009-2021 HOVEDSTRUKTUR Arealudlæg nr. 26 Sønderborg Lufthavn / erhvervsformål Arealudlæg nr. 24 Tørsbøl / erhvervsformål Arealudlæg nr. 26 Sønderborg Lufthavn udlægges til Arealudlæg nr. 24, beliggende ved Tørsbøl, udlægges til erhvervsformål i form af lufthavnsrelaterede erhverv, jf. erhvervsformål, og omfatter cirka 4 ha. masterplan udarbejdet i 2008. Arealudlægget omfatter cirka Udlægget har til formål at sikre fremtidige vækstmu- 20 ha. Arealudlægget skal bruges til hangar til servisering af ligheder for virksomhederne i forlængelse af det eksisterende fly, og det vurderes ikke realistisk at placering kan ske andre erhvervsområde. steder end netop ved den eksisterende lufthavn. Området er udpeget som særligt værdifuldt landskab, Bygningernes indpasses i landskabet er der tidligere lagt vægt hvilket stiller særlige krav til placering og udformning af ny på en udformning og et materialevalg, som gør lufthavnens bebyggelse. Det værdifulde landskab, som arealet indgår i, er bebyggelse til et markant element i området. en del af de karakteristiske bakker mellem Kværs og Gråsten Skovene. Arealet har tidligere været udlagt til erhvervsformål. Arealudlæg nr. 26: Areal til erhvervsformål ved Sønderborg Lufthavn Arealudlæg nr. 24: Areal til erhvervsformål ved Tørsbøl Kommuneplan 2009-2021 53 HOVEDSTRUKTUR i arealudlæg til byformål. Redegørelsen skal godtgøre, at Arealudtag nr. 32 Rinkenæs / tilbageføres til jordbrugsformål der ikke i rammerne for lokalplanlægning udlægges areal Arealudtag nr. 32, beliggende syd for Buskmosevej og nord til mere end 12 års forbrug. Hvor der findes ledige arealer i for Rinkenæs, tilbageføres til jordbrugsformål, og omfatter byzone, skal kommunen tilbageføre arealerne til landzone og cirka 3 ha. Der skal i kommuneplanen redegøres for rummeligheden udtage dem af kommunens rammedel. Retningslinje 4.6.7 Arealer, der udtages af rammerne • Arealudtag nr. 31 Erhvervsareal ved Guderup udtages af kommuneplanens rammer. • Arealudtag nr. 32 Boligområde ved Rinkenæs udtages af rammerne. Arealudtag nr. 31 Guderup / tilbageføres til jordbrugsformål Arealudtag nr. 31, beliggende i den nordlige del af Guderup, tilbageføres til jordbrugsformål, og omfatter cirka 12,5 ha. I stedet ligger arealudlæg nr. 23 for Plan09-projeketet i Ragebøl op til en samling af de større erhverv i et erhvervsområde. Efter tilbageførelsen af området til jordbrugsformål er den fremtidige erhvervsudvikling stadig sikret med 8 ha. ledigt erhvervsareal i Guderup. Arealudlæg nr. 31: Areal som tilbageføres til jordbrugsformål ved Guderup 54 Kommuneplan 2009-2021 Arealudlæg nr. 32: Areal som tilbageføres til jordbrugsformål ved Rinkenæs HOVEDSTRUKTUR 4.7 Fornyelse af byområder Bygningsfornyelse Byrådet kan træffe beslutning om at yde støtte til private udlejningsboliger, ejer- og andelsboliger samt ombygning af bevaringsværdige erhvervslokaler til boligformål. Støtten ydes i henhold til Lov om byfornyelse og udvikling af byer. Byrådet kan yde økonomisk støtte til bygningsfornyelse af private ejer- og andelsboliger fra før 1950, som er væsentligt nedslidt, eller mangler tidssvarende opvarmning, wc eller bad i boligen. Byomdannelse MÅL For byfornyelse er det Byrådets mål, at: • Gennemføre byfornyelse i nedslidte by- og boligområder i bymidten, lokalbyer og landsbyer. • Byområderne bliver bedre at bo i, arbejde og opholde sig i. • Skabe flere og bedre boliger i Sønderborg bymidte og områdecentrenes bymidte. • Inddrage borgere og brugere som en aktiv del af byfornyelsesprocessen. I områder med store sociale problemer og i nedslidte erhvervsområder kan Byrådet med støtte fra Staten igangsætte en udvikling i byområder, som ikke umiddelbart kan omdannes på markedsvilkår. I Sønderborg Kommune er der udpeget 3 byomdannelsesprojekter. Se arealudlæg Nr. 14, 15 og 16 på efterfølgende sider. Kondemnering Kommunerne har via byfornyelsesloven mulighed for at gribe HANDLINGER Byrådet vil: • Udarbejde en handlingsplan for indsatsen mod tomme og forfaldne huse. • Udarbejde en strategi for områdefornyelse. • Udarbejde en strategi for placering af friarealer ved boligbebyggelse ind over for dårlige boliger. Kommunen kan bl.a.: ∞∞ Give påbud om afhjælpning af kondemnable forhold. ∞∞ Nedrive ejer- og andelsboliger. ∞∞ Kondemnere tomme boliger - dvs forbyde ophold eller beboelse indtil boligen opfylder kommunens krav. ∞∞ Gribe undersøgende ind i bygningers konstruktioner, når der er mistanke om sundheds- og brandfare. Retningslinje 4.7.1 Byomdannelse I Sønderborg Kommune er Nordhavnen, Fiskerikajen og Augustenborg Havn udpeget som byomdannelsesområder. ∞∞ Kondemnere sundheds- og brandfarlige boliger eller opholdsrum. Byomdannelse og økonomi Staten tildeler hvert år Sønderborg Kommune en vejledende udgiftsramme til bygningsfornyelse. Derudover kan kommunen søge staten om midler til områdefornyelse efter særlige kriterier. Byomdannelse løber over en 8-årig periode, hvor der i omdannelsesprocessen af et område, kan meddeles lempeligere miljøvilkår. Kommuneplan 2009-2021 55 HOVEDSTRUKTUR Arealudlæg fremgår af kortbilag 4.4 .1 Byvækstområder. Arealudlæg nr. 14 Augustenborg havn / byomdannelse Arealudlæg nr. 14 Augustenborg havn udlægges til byomdannelse, og omfatter cirka 2 ha. Arealet på Augustenborg havn ændres fra havneerhverv til formentlig blandet bolig og erhverv. Den konkrete planlægning, som vil angive arealets nærmere anvendelse, bliver skitseret med afgørelsen af arkitektkonkurrencen ”Europan 2009”. Arealudlæg nr. 15: Areal til byomdannelse ved Sundgade i Sønderborg Arealudlæg nr. 16 Sønderborg Nordhavn / byomdannelse Arealudlæg nr. 16, som er Sønderborg Nordhavn, udlægges til byomdannelse baseret på Frank Gehrys masterplan for området, og omfatter et areal på ca. 10 ha. Området er omfattet af en rammelokalplan og rammerne justeres i overensstemmelse hermed. Arealudlæg nr. 14: Areal til byomdannelse I Augustenborg Arealudlæg nr. 15 Sundgade / byomdannelse Arealudlæg nr. 15, beliggende ved Sundgade i Sønderborg, udlægges ti byomdannelse, og omfatter cirka 1,3 ha. Området anvendes i dag til havnerelaterede formål. I Sønderborg Kommuneplan 2005-2017 var området udlagt dels til bolig, dels til havneerhverv. Dele af havnearealet ønskes omdannet til erhverv i form af liberalt erhverv, under forudsætning af at fiskerierhvervet fastholdes i området. Arealudlæg nr. 16: Areal til byomdannelse ved Sønderborg Nordhavn 56 Kommuneplan 2009-2021 HOVEDSTRUKTUR 4.8 Landsbyer og Landdistrikter !Pøl Landsbyer Nordborg Holm ! Landsby over 200 indb. !Oksbøl !Mjels Svenstrup !Stevning Blans !Sottrupskov Augustenborg Vester Sottrup Stenderup Kværs-Tørsbøl !Kær/Ormstoft !Ragebøl ! Tandslet !Mommark Nybøl Gråsten Dybbøl Egernsund Rinkenæs Fynshav !Hundslev !Notmark !Almsted !Ketting !Asserballe Ullerup-Avnbøl !Adsbøl !Elstrup Guderup Sønderborg Høruphav Lysabild !Skodsbøl Broager Skovby !Dynt !Skelde !Sønderby !Østerby Kortbilag nr. 4.8.1 Afgrænsede landsbyer i Sønderborg Kommune Landsbyer Muligheder for udvikling i landsbyerne Der er 22 landsbyer i kommunen. Mange af landsbyerne er I nogle landsbyer vil der være mulighed for en mindre, naturlig bevaringsværdige og attraktive landsbymiljøer. Byrådet udvikling med boliger og erhverv, som kan indpasses i landsby- ønsker at fastholde og styrke landsbyernes eksisterende miljøet - primært i form af huludfuldning og afrunding, der ikke strukturer og kvaliteter. har karakter af egentlig byudvikling. Landsbyerne skal fremstå Landsbyernes beboere skal være bevidste om byens som klart afgrænsede bebyggelser i det åbne land, og der iboende karakterer og værdier, hvilket kan være med til at skal foretages en revision af landsbyafgrænsningerne, for at udvikle landsbyen og tiltrække nye beboere. Landsbyerne afdække nye byggemuligheder. skal samlet set opfattes som en mangfoldighed af unikke Nybyggeri skal indpasses harmonisk i det bestående miljø bebyggelser, der udgør et anderledes supplement til byernes under hensyntagen til landsbyens og bebyggelsens eksiste- bosætningsmuligheder. rende størrelse, udstykningsmønsteret, de kulturhistoriske værdier samt natur, landskab og miljø. Kommuneplan 2009-2021 57 HOVEDSTRUKTUR VISION Det er Byrådets vision, at landsbyerne er levende og eftertragtede bomiljøer med en lokal forankring i Sønderborg Kommune. Livskvaliteten er høj og sammenholdet stærkt med aktiviteter og fysiske mødesteder. Retningslinje 4.8.1 Landdistrikter • Byggeri og anlæg samt ændret anvendelse af eksisterende bygninger og af ubebyggede arealer i det åbne land, herunder arealudlæg til jordbrugsparceller, skal ske i overensstemmelse med de interesser, som fremgår af kommuneplanens øvrige retningslinjer. MÅL Byrådet vil arbejde for, at: • Landsbyer er organiserede i et landsbylaug • Nærdemokratiet bidrager til en fortsat opfølgning på udviklingsplanerne • Udarbejde bevarende landsbylokalplaner, der tager hånd om særlige kulturhistoriske værdier. • Der fortsat er udviklingsmuligheder i landsbyerne, samtidig med at de bevaringsværdige landsbymiljøer sikres. 4.8.2 Landsbyer • Landsbyer er samlede, afgrænsede bebyggelser, som ligger i landzone. Landsbyerne er vist på kortbilag nr. 4.8.1. • Den enkelte landsbys særlige karakter skal fastholdes ved at sikre de bymæssige og miljømæssige kvaliteter. • Der skal være mulighed for en mindre, naturlig udvikling, der kan indpasses i landsbymiljøet. • Der kan indrettes boliger, serviceerhverv og mindre butikker mv. HANDLINGER For landdistrikterne er det Byrådets mål, at: • Det er attraktivt at bo og drive erhverv i landdistriktern • Landsbylaugene realiserer deres udviklingsplaner • Det er fordelagtigt at vælge miljøvenlige og energieffektive løsninger i landdistrikterne • Der igennem det digitale medie infoland sikres kommunikation imellem borgere, landsbylaug, embedsmænd og politikere • Landsbyernes fysiske afgrænsning defineres og eksisterende bebyggelsesstruktur forstærkes • Der skal være mulighed for en begrænset, naturlig udvikling med boliger i nogle landsbyer. • Netværk skal styrkes mellem mennesker på tværes af grupper i landsbyen for at opnå større tryghed og sammenhold. 58 Kommuneplan 2009-2021 Nye erhverv Det er vigtigt, at der også sikres lokale arbejdspladser i landområderne. Der skal derfor være gode muligheder for, at landbruget kan udvikle sig på en bæredygtig måde i harmoni med lokalbefolkningen og med områdets natur- og miljøinteresser. Langt de fleste arbejdspladser på landet findes imidlertid i andre erhverv, og der bør særligt satses på at udvikle og etablere ikke-miljøbelastende virksomheder i landsbyerne. HOVEDSTRUKTUR planerne opnår kommunen et billede af lokalsamfundenes muligheder og udviklingsønsker, hvilket er med til at sikre en sammenhæng mellem kommunens planer og lokalsamfundenes ønsker. Landsbylaugene skal være med til at realisere en udvikling, der bl.a. skaber bedre rammer for det sociale sammenhold og inspirerende oplevelser i landdistrikterne. Det er afgørende, at landsbylaugene får etableret et godt samarbejde med kommunens politikere, som understøtter og motiverer lokalområdets ildsjæle. Dialogen mellem lands- Nye bosætningsformer bylaug og politikere skal munde ud i gensidig ansvarstagen og Bosætning i landdistrikterne skal kunne belønnes gennem i, at alle bliver en del af beslutningerne og især implemente- muligheden for alternative boformer, herunder historiske ringen af disse. Der skal bl.a. være mulighed for, at en gruppe huse . borgere eller en forening, som får en god idé, kan få en aftale og evt. økonomi til i selvforvaltning at realisere idéen. Landdistriktspolitik I Sønderborg Kommune er der mulighed for at oprette lands- Digitalt netværk bylaug, der varetager nærområdets interesser. Landsby- Digitaliseringen skal udbygges som en genvej imellem land og laugene refererer til et politisk udvalg - landdistriktsudvalget by. Det digitale netværk infoland danner et forum for infor- - og er høringsberettigede. Der afsættes økonomiske midler til mationsudveksling mellem lokalsamfund, embedsmænd laugenes virke. I dag findes der adskillige velfungerende lands- og politikere. På infoland kan befolkningen i landdistrik- bylaug og mange ressourcestærke beboere, som i fællesskab terne bl.a. nemt kommunikere indbyrdes samt deltage i den arbejder for, at det fortsat er attraktivt at bosætte sig på landet. offentlige debat. Til støtte for landsbylaugene og landdistriktsudvalget har kommunen ansat en landdistriktskoordinator, der fungerer som service- og sparringspartner med henblik på at styrke Infrastruktur landdistriktsudviklingen. Udviklingen i landdistrikterne skal For at kunne opretholde attraktive landsbysamfund er det gennemføres i samarbejde med LAG Sønderborg, Landby- vigtigt, at det er trygt og let af færdes i og omkring lands- forum og andre relevante udvalg og foreninger.Lokale udvik- lingsplaner Det er et mål, at alle kommunens landsbylaug skal formulere byerne på såvel trafikveje som på rekreative ruter. En effektiv og fleksibel kollektiv trafik, der sikrer mulighed for at komme til og fra byerne, på arbejde, i skole, til fritidsaktiviteter etc. er ligeledes en væsentlig forudsætning for bosætning i landdistrikterne. en lokal udviklingsplan, der løbende udvides og omskrives. Lige såvel som folk skal kunne komme til byen, så skal Udarbejdelse af planen kræver borgerdeltagelse og kendskab byens faciliteter også fortsat komme til landdistrikterne i til lokalområdet. De lokale udviklingsplaner indgår i den form af f.eks. bogbusser, mobil borgerservice etc. kommunale planlægning og sagsbehandling, og derved opnås en langsigtet planlægning med afsæt i lokalområdet og opbakning fra lokalsamfundene. Udviklingsplanen indeholder en historisk beskrivelse, analyse, vision, strategi og handleplan. Realisering af udviklingen Det åbne land Hvilke roller spiller landsbyerne i fremtiden? Byrådet i Sønderborg Kommune har vedtaget, at der skal udarbejdes en analyse af hvilke roller landsbyer, mindre Kommunen har ansvaret for, at der skabes rammer for bysamfund og andre bebyggelser skal spille i vores kommune, udvikling i landdistrikterne. På baggrund af udviklings- og hvilke former for service de skal rumme. Kommuneplan 2009-2021 59 HOVEDSTRUKTUR Landdistriktsudvalget Naturen er en vigtig attraktionsværdi ved at bo i landdistrikterne. Et øget fokus på kommunens rekreative og landska- Sammenlægningsudvalget besluttede i 2006 at oprette belige værdier i landdistrikterne skal medvirke til at gøre et landdistriktsudvalg, bl.a. med henblik på at få skrevet det mere attraktivt at bo på landet. En bedre tilgængelighed en udviklingsplan for alle kommunens landsbylaug. Der skal understøtte muligheden for store naturoplevelser i lokal- er ansat en landdistriktskoordinator, der fungerer som områderne. De værdifulde landskaber og kulturmiljøer skal service- og sparingspartner for både landsbylaugene og bevares og synliggøres for både besøgende og lokalsam- landdistriktsudvalget. fundene. Landsbylaug og Landsbyforum Alle landsbyer har mulighed for at oprette landsbylaug. Landsbylaugene er landsbyens kontakt til politikerne, og når landsbylauget har udarbejdet en lokal udviklingsplan (LUP) og lagt den på hjemmesiden Infoland.dk, kan der søges kommunal medfinanciering til at realisere udviklingsplanen. Ved starten af 2009 har Sønderborg Kommune registreret 24 aktive landsbylaug, der alle er opkoblet det digitale netværk infoland. Det forventes, at antallet af landsbylaug vil stige med årene. Landsbyforum er et fælles forum for landsbyerne med 2 repræsentanter for hver af de gamle kommuner. LAG Sønderborg LAG Sønderborg er den lokale aktionsgruppe, som indstiller projekter til tilskud fra Landdstriktsprogram 2007-2013. LAG Sønderborg har udarbejdet en udviklingsstrategi, der udstikker rammerne for hvilke projekter der støttes. Læ s mere på www.lag-sonderborg.dk 60 Kommuneplan 2009-2021 HOVEDSTRUKTUR Administration af det åbne land Sociale relationer Den vigtigste faktor for mange borgere er kendskabet Kommunerne er landzonemyndighed i henhold til og venskabet med folk der bor i området. Mange landsbyer Planloven for så vidt angår meddelelse af tilladelse til har gode traditioner for at deltage i byfester, strandrensning, byggeri, anlæg og ændret arealanvendelse i det åbne land, Skt. Hans bål osv. I mange landsbyer er der tradition for, at herunder i landsbyerne. invitere store dele af landsbyen med til runde fødselsdage og Bestemmelserne fremgår af Lov om planlægning. lign. Også familier med en anden adfærd man ellers ikke ville Endvidere henvises til Landsplanafdelingens vejledning tage med. Med lukning af skoler, butikker og arbejdspladser om landzoneadministration. forsvinder gamle mødesteder og kendskabet til hinanden Planlægning for landsbyer mindskes. Det er således mindre mulighed for at afstemninger af normer og adfærd sker mellem grupper på tværs af Vedrørende lokalplanlægning for landsbyer henvises til sociale skel. Der skal derfor aktivt arbejdes fpå at arrangere- ”Lokalplanvejledning - Bevarende lokalplaner” Miljømini- aktiviteter på tværs af sociale grupper, så der dannes tradi- streriet, Skov- og Naturstyrelsen 1998. tioner og netværk, hvor en afstemning af acceptabel adfærd kan ske. Den bedste sikring af værdier og integritet er gode sociale relationer til dem i nabolaget. Hvad er landdistrikter og det åbne land Landdistrikter er det åbne land med bebyggelse i form af spredt bebyggelse og landsbyer. Det åbne land er alle landarealer, der ligger uden for byzoner og sommerhusområder. Kommuneplan 2009-2021 61 HOVEDSTRUKTUR 4.9 Husbåde Husbåde er reelt at betragte som boliger, hvortil der er behov for vejadgang, P- pladser, renovation og andre faciliteter. Interessen for udnyttelse af vandområderne til boligformål Retningslinje har de senere år været stærkt stigende. Byrådet finder det 4.9.1 Husbådehavne hensigtsmæssigt, at etablering af husbådehavne under- • Etablering af husbådehavne skal ske i tilknytning til søges i tilknytning til følgende byer: Sønderborg, Gråsten, bymønsterets byer i byhavne og kyststrækninger med Egernsund og Augustenborg byzone • Etablering af husbådehavne kræver lokalplan. VISION For husbåde er det Byrådets vision, at den voksende interesse for at kunne bosætte sig i alternative boformer, herunder i husbåde, kan imødekommes. MÅL For husbåde er det Byrådets mål, at: • Der under hensyntagen til landskabs-, miljøbeskyttelses- og naturbeskyttelseshensyn samt de eksisterende bysamfund kan findes en eller flere placeringer til husbådehavne. Hvad er en husbåd? Vejledning om byggesagsbehandling af husbåde af 1. maj 2004 definerer husbåde som flydende indretninger, der gøres til genstand for bygningsmæssig udnyttelse, og placering er af ikke rent forbigående art. Definitionen omfatter: • • husbåde, som tidligere har været anvendt som skib husbåde, som er bygget med henblik på at blive anvendt som stationære bygninge • husbåde, som er forsynet med eget fremdrifts- middel, men som anvendes som bygninger Anlæg af en husbådehavn bør ske i områder, der ikke er omfattet af strandbeskyttelseslinje, da arealinddragelse inden for strandbeskyttelseslinien kræver dispensation, jf. Naturbeskyttelsesloven. En sådan dispensation gives kun i ganske særlige tilfælde, og skal indhentes hos Miljøministeren, dvs. Miljøcenter Ribe. Derfor er eksisterende havnearealer et nærliggende valg, hvis etableringen kan ske under hensyntagen til eksisterende aktiviteter og færdsel i området på land samt til vands. Kommunen som planmyndighed har imidlertid ikke kompetence til at regulere den del af et husbådeanlæg, som berører søterritoriet. Vandarealet i en havn udgør en del af søterritoriet, som Kystdirektoratet og højesteret er myndighed for. Etablering af husbåde forudsætter forudgående tilladelse fra havnemyndigheden og Kystdirektoratet og kommunen. Etablering af et plangrundlag for en husbådehavn vil derfor ske i nært samarbejde mellem Sønderborg Kommune og Kystdirektoratet. 62 Kommuneplan 2009-2021 Augustenborg Havn HOVEDSTRUKTUR 4.10 Detailhandel pladskrævende varegrupper Kortbilag nr. 4.10.1 Beliggenhed af detailhandel i Sønderborg Kommune Analyse af detailhandlen Der er i forbindelse med kommuneplanen foretaget en analyse af detailhandlen i kommunen. Analysen viser, at butikkerne samlet set omsætter for mere end borgernes forbrug, hvilket indikerer at detailhandlen trækker kunder til fra områder uden for kommunen. Detailhandlen står især stærkt inden for dagligvarer og beklædning, mens butikkernes omsætning inden for boligudstyr og øvrige udvalgsvarer ligger væsentligt under indbyggernes forbrug. Kommuneplan 2009-2021 63 HOVEDSTRUKTUR VISION For detailhandlen er det Byrådets vision, at styrke butiksudviklingen i kommunen som en væsentlig faktor for at gøre Sønderborg Kommune mere attraktiv i forhold til at tiltrække nye tilflyttere, kvalificeret arbejdskraft og studerende. gerende detailhandel med spændende butiksmiljøer i flotte omgivelser kan derfor bidrage til at skabe attraktive og livlige byer for både lokalbefolkningen, gæster fra det regionale opland samt turister. Nærheden til den tyske grænse har betydning for detailhandlens udviklingsmuligheder i Sønderborg Kommune. På grund af bl.a. en lavere tysk moms er tyske varer billigere end MÅL For detailhandlen er det Byrådets mål, at: • Sønderborg fortsat skal styrke sin rolle som handelsby i det regionale opland. • Detailhandlen i Gråsten og Nordborg skal fastholdes og styrkes. • Arealer til butiksformål udlægges, hvor der er god tilgængelighed for alle trafikarter, herunder især for den gående-, cyklende- og kollektive trafik. • Transportafstande i forbindelse med dagligvareindkøb er de kortest mulige. • Bymidterne i de større byer gøres mere spændende og udvikles med en kombination at butikker, kultur og oplevelser. tilsvarende danske. Det er således vanskeligt at konkurrere på prisen, og der vil fortsat være en vis andel af handelen, som vil foregå syd for grænsen. I stedet kan der konkurreres på oplevelser, ved at gøre byer og indkøbsområder mere oplevelsesorienterede og spændende at være i. Retningslinje 4.10.1 Detailhandlen i Sønderborg Kommune • Områder til butiksformål afgrænses som vist på kortbilag nr. 4.10.1. • Der fastlægges maksimale bruttoetagearealer og butiksstørrelser i centrene i overensstemmelse med skemaet i tabel 4.10.1. HANDLINGER Byrådet vil: • Løbende opgradere byrummene i de større byer med hensyn til facader, belægninger, trafiksaneringer, opholdspladser, byinventar og generel forskønnelse af butiksgader. • Foretage en nærmere planlægning og udvikling af Sønderborg bymidte. Detailhandel 4.10.2 Enkeltstående butikker Inden for Planlovens rammer kan der etableres enkeltstående butikker til lokalområdets forsyning - fortrinsvist dagligvarebutikker. For at sikre at butikkerne ikke bliver en konkurrent til centerdannelserne må enkeltstående butikker maksimalt have et bruttoetageareal på 1.000 m2 i overensstemmelse med Planlovens bestemmelser. 4.10.3 Salg af egenproduktion I tilknytning til en virksomheds produktionslokaler Detailhandlen er en vigtig faktor for oplevelsen af byernes kan der etableres mindre butiksenheder til salg af egne kvalitet som bo- og levesteder og er derfor et vigtigt element i produkter. Butikken må maksimalt have et bruttoetage- forhold til at kunne tiltrække nye borgere, kvalificeret arbejds- areal på 500 m2. kraft og studerende. Et stærkt og mangfoldigt butiksliv har også betydning for den lokale beskæftigelse i kraft af de arbejdspladser som skabes i detailhandlen. Derudover kan handelsområder i såvel små og store handelsbyer opfylde en funktion som fælles mødested for borgerne. En velfun64 Kommuneplan 2009-2021 HOVEDSTRUKTUR Butiksarealer og -størrelser Det samlede arealudlæg til detailhandel frem til 2021 er Hvor mange butikker findes der i Sønderborg? fastlagt til ca. 33.000 m samt 15.000 m til butikker med I Sønderborg bymidte er der omkring 130 butikker fordelt særlig pladskrævende varegrupper. på 26 dagligvarebutikker, 106 udvalgsbutikker, heraf 53 Det er Byrådets mål at skabe gode rammebetingelser for beklædningsbutikker og 26 butikker med boligudstyr. 2 2 fortsat vækst i detailhandlen i kommunens største detailhandelscentre. Vækstmulighederne i de største handelsbyer skal sikre, at kommunen fortsat har en række attraktive Center Øst i Sønderborg handelsbyer, som kan klare sig i konkurrencen med handels- Center Øst er udlagt som et alternativ til butikkerne i Sønderborg byerne i det regionale opland. Udbygningsrammen til detail- bymidte. Området rummer en række såkaldte megashops, der handel fordeles derfor primært på Sønderborg, Gråsten og primært forhandler større forbrugsgoder og indbyder til storkøb. Nordborg i overensstemmelse med byernes detailhandels- Butikstyperne henvender sig derfor især til bilister. Center Øst mæssige styrkeforhold og efter en konkret vurdering af fungerer som et supplement til bymidtens detailhandel, hvorfor behovet. den eksisterende fordeling af butikstyper mellem bymidten og Center Øst skal fastholdes. For at sikre rollefordelingen mellem Sønderborg bymidte Center Øst og bymidten kan der kun etableres butikker på Sønderborg er kommunens naturlige handelscenter. I kraft af byens centrale beliggenhed og størrelse trækker den, min. 750 m² i Center Øst. jf. detailhandelsanalysen kunder til fra et større opland. Ulsnæscenteret i Gråsten Byrådet vil fastholde og styrke Sønderborgs rolle som center Ulsnæscentret i Gråsten er udlagt som et alternativ til butikkerne og drivkraft for handlen i det regionale opland. I den indre i Gråsten bymidte. Butikstyperne henvender sig derfor især til by skal detailhandlen fortsat udvikles og byens position skal bilister. især styrkes inden for specialiserede udvalgsvarebutikker, der sammen med de to eksisterende varehuse i bymidten Bymidteafgrænsning udgør en robust struktur. Som led i denne udvikling skal Planloven giver mulighed for at den gældende afgrænsning af der fortsat skabes mulighed for etablering af flere butiks- bymidter, bydelscentre mv. i en kommuneplan opretholdes, enheder. Styrkelsen af bymidten sker bl.a. med den igang- mens udvidelser af bymidter med et detailhandelsareal på værende opførelse af et større bycenter ved Kvickly med et 5.000 m2 sker i overensstemmelse med en statistisk model. bruttoetageareal på i alt ca. 19.000 m . Når bycentret er Den statistiske model giver en afgrænsning af bymidter i færdigudbygget vil centret være med til at give bymidten en Sønderborg bymidte, og bymidterne Gråsten, Nordborg, større mangfoldighed af butikker og mulighed for indpasning Augustenborg, af butikker, som ikke kan indpasses i gågaden. afgrænsning giver alene anledning til mindre udvidelser i 2 Broager og Guderup. Den statistiske forhold til den tidligere afgrænsning. En bymidte kan afgrænses med det område, som den statistiske model lægger til den nuværende bymidteafgrænsning, med mindre der ligger væsentlige planlægningsmæssige begrundelser for udvidelsen. I bymidterne kan der etableres dagligvarebutikker med et maksimalt bruttoetageareal på 3.500 m2 of udvalgsvarebutikker med et bruttoetageareal på maksimalt 2.000 m2. Lokalcentre I lokalcenterene kan der etableres butikker, der betjener den enkelte bydel eller by. Der kan etableres butikker til lokal forsyning med et maksimalt bruttoetgaeareal på 1.000 m2 Kommuneplan 2009-2021 65 HOVEDSTRUKTUR for dagligvarer og 750 m2 for udvalgsvarer. Det samlede og samspillet med detailhandlen skal der ske en mere bevidst butiksareal for de enkelte områder fremgår af tabel 4.10.1. brug af havnefronten, byens seværdigheder og de historiske, Aflastningscentre bevaringsværdige bygningsmiljøer, som alle er medvirkende til at skabe et attraktivt og oplevelsesrigt bymiljø. De eksisternde aflastningscentre Center Øst i Sønderborg Disse elementer vil også indgå i en nærmere planlægning for og ved Bro i Augustenborg fastholdes med det nuveærende bymidten. butiksareal og den nuværende afgrænsning. Bydelscantre Arealudlæg nr. 25 Tech 21 nord / Detailhande Bydelscenteret ved Dybbøl fastholdes med den nuværende Arealudlæg nr. 25, udlægges til pladskrævende varer, og afgrænsning. omfatter cirka 25 ha. Tech21 arealerne, som er omfattet af Pladskrævende varer lokalplan nr. 9-0103 erhvervsområde, suppleres til også at give mulighed for etablering af butikker, der forhandler Lokalisering af nye butikker med særlig pladskrævende varer særligt pladskrævende varegrupper.Der reserveres areal som f.eks. tømmerhandler, bilforhandlere, store møbel- mellem de 2 områder til anlæg af vejadgang mellem de 2 butikker mv., som ikke hensigtsmæssigt kan indpasses i områder. Området trafik betjenes via den eksisterende bymidten, skal primært ske i Tech 21 omkring omfartsvejen tilkobling Nørremark nord for rundkørslen ved Grundvigs i den nordlige del af Sønderborg by, som hidtil alene har Allé. Den præcise tilkobling sker i forbindelse med lokal- været forbeholdt teknologiske virksomheder. Formålet med planlægningen og i samarbejde med Vejdirektoratet. Der ændringen er at opbygge et endnu stærkere center for butikker vil ikke kunne ske direkte tilslutning til rundkørslen ved med pladskrævende varer med en god trafikal beliggenhed. I Grundtvigs Allé. Der skal sikres mulighed for, at rundkørslen alt gives der en ramme til butikker med særlig pladskrævende kan udvides. varer på 12.000 m , i Tech 21, mens der udlægges en mindre 2 arealramme på 3.000 m2 ved Ulsnæs Centeret i Gråsten. Lokalisering af nye butikker med særlig pladskrævende varer som f.eks. tømmerhandler, bilforhandlere, store møbel- Herudover skal byen gøres mere attraktiv, hvilket bl.a. butikker mv., som ikke hensigtsmæssigt kan indpasses i betyder, at byrum løbende skal opgraderes med hensyn til bymidten, skal primært ske omkring omfartsvejen i den facader, belægninger, trafiksaneringer, opholdspladser og nordlige del af Sønderborg by - Tech 21. I alt gives der en byinventar. I den forbindelse skal der i kommuneplanpe- ramme til butikker med særlig pladskrævende varer på rioden foretages en nærmere planlægning for bymidten, hvor bla. muligheden for lokaliseringen af et nyt torv/markedsplads og en evt. udvidelse af det nuværende gågadesystem skal undersøges. I forhold til oplevelsesdimensionen i byen Bymidter afgrænses efter en statistisk metode, som tager udganspunkt i en række byfunktioner, der er karakteristiske for bymidterne. Det er stor mangfoldighed i kunde- og publikumsorienterede funktioner, og de forskellig funktioner er rent fysisk placeret tæt på hinanden. Det er ikke kun detailhandel, der er afgørende, men også funktioner som f.eks. hoteller, restauranter, stationer, banker, forretningsservice, kulturtilbud, sundhedsvæsen, offentlig administration mv. Bekendtgørelse nr. 1093 af 11. september 2007. Arealudlæg nr. 25: Areal til erhvervsformål og detailhandel, Tech 21 nord 66 Kommuneplan 2009-2021 HOVEDSTRUKTUR Ramme for udbygning 2009-2021 Område Centerkate- Ramme for arealtilvækst Maks. butiksstørrelser (bruttoetageareal) gori Dagligvarer Udvalgsvarer Pladskrævende Nuværende areal til dagligvarer (m2) Nuværende areal til udvalgsvarer (m2) Nuværende areal til pladskrævende varegrupper (m2) Samlet ramme inkl. nybyggeri og omdannelser til dagligvarer og udvalgsvarer Maksimale butiksstørrelser til dagligvarer og udvalgsvarer (m2) Sønderborg bymidte Bymidte 4.500 17.000 0 28.400 87.500 11.500 137.400 3.500m2/2.000m2 Center Øst lokalplan Aflastningscenter 0 0 0 4.700 27.100 0 31.800 3.500m2/2.000m2 Tech 21 Pladskrævende 0 0 12.000 0 0 0 12.000 5.000m2 Dybbøl lokalplan Bydelscenter 4.000 0 0 1.000 0 0 5.000 1.000m2/750m2 Dybbøl Lokalcenter 1.000 0 0 500 0 0 1.500 1.000m2/750 m2 Gråsten Bymidte 1.500 3.500 0 10.500 18.200 0 33.700 3.500m2/2.000m2 Ulsnæs Center omr. Bymidte 0 0 0 3.800 1.100 0 4.900 1.000m2/750m2 Ulsnæs Pladskrævende 0 0 3.000 0 0 10.700 13.700 5.000m2 Rinkenæs lokalplan Lokalcenter 2.000 900 0 100 0 0 3.000 1.000m2/750m2 Kværs-Tørsbøl Lokalcenter 2.000 1.000 0 0 0 0 3.000 1.000m2/750m2 Nordborg Bymidte 1.000 0 0 6.300 12.200 0 19.500 3.500m2/2.000m2 Langesø Lokalcenter 500 500 0 500 0 0 1.000 1.000m2/750m2 Havnbjerg Lokalcenter 1.000 500 0 1.500 0 0 3.000 1.000m2/750m2 Svenstrup Lokalcenter 1.000 500 0 0 0 0 1.000 1.000m2/750m2 Guderup Lokalcenter 0 0 0 2.700 1.600 0 4.300 1.00m2/750m2 Augustenborg Bymidte 1.000 900 0 500 1.600 0 3.500 3.500m2/2.000m2 Butikstorv ved Kettingvej Lokalcenter 0 0 0 3.400 0 0 3.400 1.000m2/750m2 Augustenborg Centeret ved Bro lokalplan Aflastningscenter 3.500 1.100 0 0 400 0 5.000 1.000m2/2.000m2 Fynshav Lokalcenter 1.000 450 0 1.500 50 0 2.500 1.000m2/750m2 Høruphav Lokalcenter 0 0 0 3.700 1.000 0 4.700 1.000m2/750m2 Høruphav by Pladskrævende 0 0 1.000 0 0 2.500 3.500 3.500m 2 Kirke Hørup Lokalcenter 2.000 1.000 0 0 0 0 3.000 1.000m2/750m2 Tandslet Lokalcenter 2.000 500 0 200 0 0 2.700 2 2 1.000m /750m Lysabild Lokalcenter 2.000 900 0 0 100 0 3.000 1.000m2/750m2 Skovby Lokalcenter 700 1.000 0 1.300 0 0 3.000 2 2 1.000m /750m Kegnæs Lokalcenter 2.000 1.000 0 0 0 0 3.000 1.000m2/750m2 Ullerup-Avnbøl Lokalcenter 2.000 1.000 0 0 0 0 3.000 2 2 1.000m /750m Vester Sottrup Lokalcenter 1.000 800 0 1.000 200 0 3.000 1.000m2/750m2 Nybøl Lokalcenter 1500 1.000 0 500 0 0 3.000 1.000m2/750m2 Blans Lokalcenter 2.000 1.000 0 0 0 0 3.000 2 2 1.000m /750m Broager by Bymidte 0 0 0 4.600 1.000 0 5.600 1.000m2/750m2 Egernsund Lokalcenter 1.800 500 0 200 500 0 3.000 2 2 1.000m /750m 40.400 34.200 16.000 76.900 152.150 24.700 304.500 1.000m2/750m2 I alt Kommunen i øvrigt 500m2/200m2 Tabel nr. 4.1: Tabel 4.10.1: Ramme for butiksudbygningen 2009-2021 og maksimale butiksstørrelser. Kommuneplan 2009-2021 67 HOVEDSTRUKTUR 4.11 Bynære grønne områder Landskabskiler Nordborg Aabenraa Svenstrup Guderup Blans Fynshav Ullerup-Avnbøl Augustenborg Vester Sottrup Tandslet Kværs-Tørsbøl Nybøl Gråsten Dybbøl Sønderborg Egernsund Rinkenæs Høruphav Lysabild Broager Skovby Kort 4.11.1 Eksempler på eksisterende bynære landskabskiler og grønne bånd VISION MÅL Det er Byrådets vision for de bynære grønne områder, at landskabskiler og grønne bånd bliver en integreret del af bysamfundene og boligmiljøerne. For de bynære grønne områder er det Byrådets mål, at: • Grønne områder, hvor det er teknisk og økonomisk muligt, integrere regnvandsopsamling, så det tilfører området kvalitet og oplevelsesværdier • De grønne korridorer i byerne, som er levesteder for planter og dyr, bevares og respekteres ved anlæg af bygninger og vejanlæg • Der er stor biodiversitet i de bynære grønne • områder • Der er kontraster mellem friseret og vild natur • Der er både områder med rekreative faciliteter og uberørte områder. Bynære grønne områder - landskabskiler og grønne bånd Det åbne land omkring byerne er udsat for pres fra flere sider. Ud over byudviklingen skaber væksten i friluftsliv og turisme et behov for pladskrævende aktivitetsrum som golfbaner, ridecentre, og efterspørgslen på bynære vandreruter øges. 68 Kommuneplan 2009-2021 HOVEDSTRUKTUR HANDLINGER Byrådet vil: • Benytte landskabskarakteranalysen som grundlag for udpegning af områder til bynær natur i form af landskabskiler og grønne bånd for at fremme den rekreative byudvikling og bevare og forbedre naturen. • Afsætte plads i nye boligområder, så der kan skabe ny og indholdsrig natur og nærrekreative arealer, hvis de ikke findes i forvejen • Værne om eksisterende grønne bånd og landskabskiler ved etablerede boligområder. Retningslinje 4.11.1 Bynære grønne områder (landskabskiler) • Nye byområder skal planlægges, så den eksisterende natur tilgodeses, og så den eksisterende natur planlægges i sammenhæng med den natur, der omgiver byområdet. • Nye byområder skal planlægges, så tilgængeligheden til det nærliggende landskab bevares og udvides. • Eksisterende grønne bånd og landskabskiler skal bevares og forbedres. Grønne bånd Det er Byrådets ønske, at der skal være en skarp afgrænsning Udviklingen peger i retning af, at der vil komme flere fritids- mellem byerne og det åbne land for at skabe en klar identitet landmænd og andre erhverv eller meget store i de bynære mellem de to og sikre muligheden for at skabe bynære rekre- landskaber. Det medfører alt sammen et behov for en ative områder. Afgrænsningen er de grønne bånd omkring helhedsplanlægning, der sikrer at de bynære grønne bånd og byerne, der kan bestå af dyrkede marker, skove, enge, søer, landskabskiler sikres mod bebyggelse. nor, vandløb og levende hegn. Det er kommunens opgave at sikre, at det er muligt at dyrke et både organiseret og uorganiseret friluftsliv i det nære bylandskab, og at tilgodese eksisterende såvel som at Landskabskiler skabe nye grønne områder, der både har en et naturmæssigt Det er ønsket at skabe og sikre grønne kiler mellem bebyg- indhold, en landskabelig værdi og en sundhedsfremmende gelsen i byerne og at disse i højere grad indgår i de overordnede virkning for borgerne. netværk af biologiske korridorer frem for at være isolerede Den grønne struktur i og omkring de enkelte byer er med til at give byerne identitet og karakter og gøre dem attraktive for bosættelse og erhverv. grønne øer i byen. Hvor den grønne struktur har karakter af landskabskiler, der går fra oplandet og ind i byens midte, sikres sammenhængen med det omkringliggende landskab, og der skabes en større biologisk autenticitet og mangfoldighed i byens natur. Landskabskilerne kan bestå at byens parker og grønne områder herunder søer, vandløb, småskove og levende hegn. Et eksempel på grønne bånd og landskabskiler er skovene omkring Gråsten; Dyrehaven, Roden skov og området omkring slottet, herunder slotssøerne. Herfra strækker landskabskiler sig ind i byen og ud mod vandet med Overstjernen, Nederstjernen, og Østersø i den nordøstlige del og i den sydvestlige del Gottes Grube og det grønne område syd for Dyrkobbel, der igen har forbindelse med Sildekuleparken. Amtsbanestien ved Solskrænten på Als Kommuneplan 2009-2021 69 HOVEDSTRUKTUR 4.12 Grønne områder i byerne VISION For de grønne områder er det Byrådets vision, at byudviklingen i Sønderborg Kommune skal være præget af en stærk grøn struktur, der bruger af de grønne elementer i kreative helhedsløsninger til gavn for borgerne. Den fysiske nærhed er en afgørende faktor for, hvor ofte de grønne områder benyttes. Skal man gå mere end 500m reduceres hyppigheden af besøg markant. Det er derfor væsentligt, at nærrekreative områder indgår som et parameter ved udvikling af nye boligområder, institutioner og arbejdspladser. Byens grønne områder set i et klimaperspektiv MÅL For de grønne områder, er det Byrådets mål, at : • Øge andelen af vejstrækninger med en grøn struktur. • Udbygge de grønne områder, så flest mulige borgere i deres dagligdag har let adgang til grønne områder med kvalitet og attraktiv oplevelsesværdi inde i byerne. • Nøgleordene i forvaltningen af de grønne områder er tilgængelighed, livskvalitet og æstetik. De grønne områder i byen spiller også en vigtig rolle i klimaperspektivet, da træer og buske kan absorbere og lagre CO2 og dermed reducere den mængde, der udledes til atmosfæren. De grønne områder tillader også lokal nedsivning af regnvand, så konsekvenserne af oversvømmelser kan begrænses. Derfor kan følgende tiltag overvejes: ∞∞ At øge antallet eller arealet af de grønne, ubefæstede områder i byerne. ∞∞ At regnvand afledes i form af vandløb og søer, som skaber oplevelsesværdier for borgerne. Engelske forskningsresultater viser, at 10 % mere grønt kan HANDLINGER Byrådet vil: Udarbejde en parkpolitik, herunder en grøn strukturplan, der skal sikre et helhedsorienteret greb, som fastholder og udvikler byens grønne områder. sænke temperaturen med 1,2 ºC i parcelhuskvarterer og 3,7 ºC i byens centrum. Retningslinje 4.12.1 Byens grønne områder Folkesundhed og oplevelsesværdier I de senere år er der opstået en bevidsthed om, at grønne • Eksisterende parker, grønne anlæg og enkeltstående træer skal så vidt muligt bevares og udvikles som et aktiv i byudviklingen. områder har en gavnlig indvirkning på folkesundheden. Forskningen viser nemlig, at ophold i grønne områder fremmer koncentrationen, mindsker stressniveauet og lindrer irritationsfølelser, fordi de giver rum for mental restitution og fysisk aktivitet. Blot det at have udsigt til ”det grønne” kan have en gavnlig effekt på helbredet og humøret. Det grønne bør derfor være en integreret del af byernes og boligområdernes struktur. En dansk undersøgelse fra 2008 viser, at borgerne primært efterspørger stille, rolige og trygge omgivelser, hvor de dagligt kan følge naturens gang. Dette svarer til de 4 oplevelsesværdier: Fredfyldt, Trygt, Artsrigt og Rumligt, som også menes at være de mest afstressende. Det tilstræbes derfor, at der findes grønne områder tæt på folks dagligdag, der indeholder disse 4 oplevelsesværdier. 70 Kommuneplan 2009-2021 Den store apotekerhave HOVEDSTRUKTUR Det svarer nogenlunde til den mest sandsynlige temperaturstigning DMI forventer frem til år 2080. Ikke mindst træerne, med deres kølende skygge, har en væsentlig betydning for det lokale klima. Parker, anlæg og byrum De gamle kommunale parker og anlæg er typisk anlagt, hvor naturgivne forhold har besværliggjort byudviklingen, f.eks. Ahlmannsparken i Gråsten, Byparken i Broager eller hvor en offentlig institution er nedlagt og overgået til bypark , som Kongevejsparken i Sønderborg. Det er steder, der i dag er præget af gamle træer og et relativt stort naturindhold. Ringriderpladserne er åbne græsanlæg, der ikke i sig selv byder på de mest attraktive oplevelsesværdier, men som har en vigtig funktion til større arrangementer nogle få gange om året. Inden for de seneste år, er der anlagt flere nye parkområder med Sildekuleparken i Gråsten, Bibliotekshaven i Nordborg og anlægget ved Ridepladsen som de største. Disse anlæg er meget forskellige, men er alle placeret i områder, hvor der færdes mange mennesker. Det giver en høj udnyttelse og sikrer, at kvaliteter som MÅL For parker og anlæg er det Byrådets mål, at: • Der hvert år igangsættes mindst ét renoveringsprojekt af parker, anlæg og byrum. For legepladser er det Byrådets mål, at: • Børnenes uderum indrettes, så de er varierede og kan opfylde forskellige behov på forskellige alderstrin • Kvaliteten af legepladserne i Sønderborg Kommune hæves. For by- og vejtræer er det Byrådets mål, at: • Vejtræerne har så gode vækstbetingelser, at de også i de kommende generationer vil præge Sønderborg Kommune • Rapporten ”Vejtræer i Sønderborg” udvides til at omfatte hele kommunen • Der laves en fortegnelse over by- og vejtræernes vækstforhold og sundhed som styringsredskab til prioritering af indsatsen på området. udsigt til vand og grønne områder kommer flest muligt til gode. By- og vejtræer Sønderborg Kommune har mange både nye og gamle bytræer og plantninger langs gader og veje. I byerne indgår træerne ofte som et arkitektonisk, rumskabende og livgivende element i samspil med bygningerne. De knudebeskårne Plataner i Perlegade i Sønderborg og Fredsegen på torvet i Gråsten er fine eksempler på dette. Drift af grønne arealer og områdeplaner Sønderborg Kommune har udarbejdet en kvalitetesbeskrivelse for driften, der er en samling retningslinjer for plejen af de enkelte grønne elementer. Sammen med den grønne registrering er den et nyttigt værktøj til at få overblik over plejeniveauer og økonomi. Områdeplaner har til formål at skabe overensstem- HANDLINGER Byrådet vil: • Arbejde for at tiltræde den frivillige aftale mellem Kommunernes Landsforening og Miljøstyrelsen om pesticidfri drift af de offentlige arealer • Påbegynde arbejdet med en parkpolitik og en grøn strukturplan • Udarbejde kvalitetsbeskrivelser for de grønne områder i Sønderborg Kommune • Udarbejde konkrete områdeplaner, som vil supplere kvalitetsbeskrivelserne med konkrete målbeskrivelser for et geografisk afgrænset grønt område • Arbejde for at godkende legepladsstrategien • Udarbejde en designmanual for byinventar. melse mellem den pleje, der udføres i et grønt område, og den karakter og funktion, man ønsker at tilgodese i området. Brugerne inddrages så vidt muligt i udarbej- Vejtræer skaber rum, giver karakter og kan være med til delsen af områdeplanerne. I 2008 er der lavet område- visuelt at smalne vejen ind så hastigheden sættes ned. Dette planer for hegnene langs Borgmester Andersens Vej og kan man f.eks. opleve langs en del af Grundtvigs Allé og Loddenmosen i Broager. Dybbøl Banke. Kommuneplan 2009-2021 71 HOVEDSTRUKTUR 4.13 Kolonihaver MÅL For Kolonihaveområder er det Byrådets mål, at: • Bevare de eksisterende kolonihaveområder • Give mulighed for udlæg af nye kolonihaveområder i forbindelse med større boligbebyggelser. Retningslinjer 4.13.1 Beliggenhed af kolonihaver • I Sønderborg Kommune er der kolonihaveforeninger i Skovly, Sundved, Sundsmark, Sønderskov, Katholm og Havnbjerg. 4.13.2 Kolonihaver Der er 6 kolonihaveforeninger i Sønderborg Kommune. Ved planlægning af kolonihaver skal det sikres: Kolonihaveforeningerne Skovly, Sundeved, Sundsmark og • At kolonihaver bruges til havelodder. Sønderskov er beliggende Sønderborg byområde. Koloni- • At der må opføres bebyggelse til dagophold. haveforeningerne Katholm og Havnbjerg er beliggende i • At bygningerne ikke anvendes til helårsbeboelse. Nordborg, og Havnbjerg er omfattet af bestemmelserne i • At havelodderne ikke må være større end 400 m2 og Lokalplan 127, Kolonihaveområde Havnbjerg. I 2001 blev der vedtaget en lov, som skal sikre, at kolonihaveområder fortsat kan være en væsentlig del af bybefolk- ikke kan udstykkes. • At området ikke er en del af et friareal, der tilhører en bebyggelse. ningens muligheder for rekreativ beskæftigelse i fritiden. Loven betyder, at kolonihaver ikke må nedlægges uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen kan kun meddele tilladelse, hvis væsentlige samfundsmæssige hensyn gør det nødvendigt, og at der tilvejebringes et nyt kolonihaveområde, inden det gamle ryddes. Faktaboks ”Lov om kolonihaver” (Lov nr. 476 af 7. juni 2001 om kolonihaver) kan ses på www.retsinfo.dk. Kolonihavehus 72 Kommuneplan 2009-2021 HOVEDSTRUKTUR MILJØVURDERING 4.14 Hvad betyder det for miljøet? Det følgende udgør et kortfattet sammendrag af, hvilke telseszonen, som er mest sårbare over for byudvikling, da der væsentlige miljøpåvirkninger, der vil kunne afledes af planfor- i disse typer af områder er tale om, at byggeri og anlæg i høj slaget, vedrørende temaet ”Bymønster og byudviklings- grad er uforeneligt med beskyttelseshensynet. principper”. Nyt i kommuneplanen For temaet videreføres retningslinjerne fra regionplanen og Endvidere er der et sammenfald mellem arealudlæg til byformål og miljøforhold, der indebærer en risiko for påvirkning af naturinteresser, grundvandsressourcen, landskabskvaliteter og kulturværdier i kirkeomgivelser. kommuneplanen med meget få ændringer. De væsentligste På den anden side foregår en meget stor del af byudvik- ændringer er nye retningslinjer vedrørende klimatilpasning, lingsmulighederne i planen ved ændring af eksisterende byomdannelse, bynære grønne områder og grønne områder i rammeområder og ved byomdannelse. byerne, samt implementering af lovgivningens regler vedrørende jordbrugsparceller og kolonihaver i kommuneplanen. Afbødende foranstaltninger Endvidere foretages arealudlæg til byformål, i form For de miljøpåvirkninger og konsekvenserne heraf, der er boliger, erhvervsområder, detailhandel og offentligt formål, nævnt, gælder det generelt, at de er afhængige af arealdispo- samt udpegning af byomdannelsesområder. neringen og detailplanlægningen. Væsentlige miljøpåvirkninger række afværgeforanstaltninger, der bør iagttages, og som kan Planens miljøpåvirkninger er foranlediget dels af bestem- afbøde/afværge de miljømæssige konsekvenser. melser i retningslinjerne og dels af konkrete arealudlæg. I tilknytning til detailplanlægningen er der foreslået en Afbødende foranstaltninger er især koncentreret om afstandskriterier og arealdisponering, samt iagttagelse af Retningslinjer Det vurderes, at udpegning af byomdannelsesområder, beskyttelses- og bevaringshensyn. samt en stor del af nye boligområder er planlagt ved anven- Overvågning delsesændringer af eksisterende rammeområder, i høj grad En gennemgang af de lokalplaner, der er udarbejdet i planpe- mindsker behovet for, at inddrage nye områder i det åbne rioden for at tilse om kommuneplanens mål for varetagelse af land. arkitekturpolitik, klimatilpasning mv. opfyldes ved byudvik- Retningslinjer for klimatilpasning af byudviklingen lingsprojekter. vurderes at have positive socioøkonomisk effekter, ved at Opgørelser for andel af vedvarende energi i det samlede afbøde eller afværge konsekvenser ved bl.a. oversvømmelser. energiforbrug i kommunen, samt opgørelser for andel af For krav til sikring af bynære grønne områder vurderes det at kunne medvirke til at opretholde omfanget og kvali- nybyggeri, der opføres som lavenergi. Analyse af de miljømæssige konsekvenser ved indførsel teten af naturlandskabet i de bynære omgivelser. af lavenergiområder. Arealudlæg udviklingen via statistik. Løbende monitorering af befolknings-, bolig- og erhvervsEn række konkrete beskyttelseshensyn og miljøforhold påvirkes af arealudlæg til byformål. Det vurderes, at det i de konkrete tilfælde især er lavbundsområder og strandbeskyt- Kommuneplan 2009-2021 73 HOVEDSTRUKTUR 74 Kommuneplan 2009-2021 HOVEDSTRUKTUR 5. Erhverv 5.1 Erhvervsfremmepolitik og -strategi Erhvervsfremmepolitikken 2009-2013 Sønderborg Kommune har sat et ambitiøst mål for sit interesserede var velkomne til at bidrage til den åbne proces. bidrag til reduktionen af CO2-udledningen til atmosfæren. Ud af dialogmøderne kom følgende sammenfatning af en ny Kommunens Erhvervsfremmepolitik skal støtte op om dette fælles vision: mål og endvidere gå hånd i hånd med satsningen på at under- ∞∞ Arbejdet med erhvervsfremmevisionen vedrører samtlige støtte en grøn erhvervsfremmeudvikling (Bright Green kommunens borgere og arbejdstagere, som skal deltage i Business), som skal fremtidssikre virksomheder og arbejds- at løfte visionen, før den kan blive til virkelighed. Sønder- pladser i Sønderborg Kommune. borg Kommune som arbejdsplads og offentlig myndighed Sønderborg Kommunes Erhvervsfremmepolitik er blevet til i et tæt samarbejde med virksomheder, organisationer og øvrige partnere, som har interesse i, at der sker og skabes en fortsat udvikling af områdets uddannelses- og erhvervsliv. vil gå forrest i realiseringen af visionen, og herfra skal initiativerne brede sig som ringe i vandet. ∞∞ Byrådet ønsker at fremme koordineringen af erhvervstiltag på tværs og dermed øge samspillet mellem sociale, I efteråret 2008 inviterede Strategi- og Planudvalget trafikale, kulturelle, økonomiske, miljø-, erhvervs-, sund- til en række dialogmøder, som havde det formål at få alle heds-, og uddannelsesmæssige forhold. Byrådet vil kort interesserede samarbejdspartnere inden for bl.a. uddan- og godt ”batte” og ikke ”klatte” med ressourcerne ved at nelse, erhverv og turisme til at bidrage med deres ideer til udpege særlige udviklingsmål, der afklares i forbindelse en ny, samlende erhvervspolitisk indsats. Andre samarbejds- med årets budgetlægning. partnere blev opfordret til at komme med deres ideer via Ønsket er, at synliggøre rammerne for den nye erhvervsfrem- skriftlige input, og der blev via medierne åbnet op for, at alle mevision, og dette sker ved at opfordre nøgleinteressenterne til at samles i en ny organisering. VISION For erhverv er det Byrådets vision, at Sønderborg Kommune skal være blandt de 5 mest attraktive og bæredygtige områder til udvikling og beskæftigelse af mennesker i Danmark. Erhvervsfremmepolitikken har en tilhørende erhvervsfremmestrategi, som konkretiserer og prioriterer indsatsområder. Erhvervsfremmepolitikken og -strategien fastlægger således sammen den fremadrettede og aktive erhvervsfremmeindsats. I Erhvervsfremmepolitikken peger Byrådet på, hvordan kommunen kan nå visionen. Politikken revideres i hver byrådsperiode, mens strategien revideres hvert andet år - første gang i 2010. MÅL Byrådet vil pege på følgende indsatsområder som væsentlige for at opfylde visionen. 1. Branding 2. Byudvikling 3. Internationalisering 4. Iværksætteri 5. Kommunale serviceområder 6. Transport og logistik 7. Turisme 8. Uddannelse Attec Food Tecnology i Tandslet Kommuneplan 2009-2021 75 HOVEDSTRUKTUR Erhvervsfremmestrategien 2009-2011 Erhvervsfremmestrategien er opdelt i de samme 8 indsats- Erhvervsfremmepolitikken 2009-2013 indeholder en række områder som Erhvervsfremmepolitikken. initiativer, der skal medvirke til at virkeliggøre Byrådets vision om erhvervsfremme. Arbejdet med erhvervsfremme hænger snævert sammen med den indsats for at skabe et velfungerende arbejds- Initiativerne i strategien er ikke opstillet i prioriteret marked og en vellykket integration, som omtales i kapitel rækkefølge, og ansvaret for at udvælge og konkretisere initi- 2.2. Sønderborg Kommune har i dag en af Danmarks mest ativerne i egentlige handlinger placeres hos direktøren med dynamiske erhvervsøkonomier og er et samfund på vej ind ansvaret for udvikling, kultur og erhverv. I forbindelse med i vidensamfundet. Syddansk Universitet, Danfoss, oplevel- budgetlægningsfasen for budget 2010 skal handlinger og sesparken Danfoss Universe og Alsion er spydspidser i denne dertil hørende økonomi beskrives. Det kommunale budget indsats, og Erhvervsfremmepolitiken og -strategien skal inden for området erhvervsfremme er i 2009 på ca. 21 mio. være med til at fastholde og udbygge den nuværende styrke- kr. position. En vigtig strategisk indsats er i den sammenhæng, at der allerede inden motorvejens realisering tages hul på en kvalificeret, erhvervsrettet planlægningen af de eksisterende erhvervsarealerne ved Ragebøl. Et af Sønderborg Kommunes mere traditionelle erhverv er teglproduktion 76 Kommuneplan 2009-2021 HOVEDSTRUKTUR 5.2 Erhverv ved motorvejen Med anlægget af den nye motorvejsgren fra E45 til Sønderborg, vil adgang til erhvervsområderne langs Faktaboks omfartsvejen ved Sønderborg blive forbedret, og der vil være Hvis du vil vide mere om resultatet af projektet ”Erhverv mulighed for nye udlæg i tilknytning til området ved Ragebøl, ud til motorvejen” kan du finde mere information på hvor der endnu er ubebyggede arealer. Det er i den forbin- Plan09’s hjemmeside: www.plan09.dk. delse vigtigt for Sønderborg Kommune, at de nuværende og Plan09 er et partnerskabsprojekt mellem Realdania og fremtidige erhvervsområder udlægges, så de understøtter Miljøministeriet, hvis formål er at bidrage til kvalificering erhvervsstrukturen, udnytter infrastrukturen og indpasses i af det fremtidige plangrundlag i landets 98 kommuner. samspil med de landskabelige værdier. Sigtet er at skabe optimale rammer for udviklingen af Sønderborg Kommune deltager på den baggrund i eksempelprojektet ”Erhverv ud til motorvejen?”, der er støttet af livskvalitet gennem det bebyggede miljø til gavn for alle borgere i Danmark. Plan09. Eksempelprojektet skal belyse, hvordan kommunernes øgede kompetence på planområdet kan forvaltes, seringsfaktorer, indpasning og æstetik, egnethed i forhold til således at motorvejsnære erhvervsbyggerier kan opføres i høj godstransport, miljøklassificering, samt tilgængelighed og arkitektonisk kvalitet og med god indpasning i landskabet. persontransportbehov. Sønderborg Kommune har gennem arbejdet med eksem- Derved operationaliseres den strategiske sammenhæng pelprojektet ”Erhverv ud til motorvejen?” opnået 2 mål: mellem ∞∞ En mere fokuseret strategisk sammenhæng mellem de gennemgang af kategoriseringsmetoden findes i kommune- kommunale erhvervsudlæg. ∞∞ At skabe et arkitektonisk værktøj til sikring af de land- de kommunale erhvervsudlæg. En nærmere planens rammer, hvor der også optages konkrete bestemmelser på baggrund af Plan09 projektet. skabelige værdier i erhvervsområder langs større veje. I kommuneplanens rammer kategoriseres de enkelte områder indenfor 6 temaer: evne til integration af funktioner, lokali- Kommuneplan 2009-2021 77 HOVEDSTRUKTUR 5.3 Virksomheder med særlige beliggenhedskrav Sønderborg Kommune ønsker gennem planlægningen at sikre de øvrige byområder mod gener fra miljøbelastende virksomheder og risikovirksomheder. Målet er, at forebygge Retningslinje miljøkonflikter mellem miljøbelastende virksomheder og 5.3.1 Klassificering af erhvervsområder miljøfølsom anvendelse, som eksempelvis boliger og institu- • Sønderborg Kommune har 5 forskellige kategorier tioner, og sikre, at virksomheder, hvis produktion eller anlæg af virksomheder, som er inddelt i miljøklasse 1-7 jf. udgør en sikkerhedsrisiko, placeres hensigtsmæssigt. Derfor tabel nr. 5.3.1. er kommunens erhvervsområder opdelt i flere kategorier, alt efter hvor belastende virksomheder, de kan rumme. Af kapitel 6 fremgår det, hvor affaldsforbrændingsanlæg, lufthavne og flyvepladser, skydebaner, militære øvelsesbaner og vindmøller er placeret. Bestemmelser i kommuneplanens rammer Klassificering af erhvervsområderne Sønderborg-områdets erhvervsområder opdeles, under hensyntagen til eksisterende virksomheder og planlægning, i følgende 5 kategorier: Kategori 1, miljøklasse 1-2: bestemmelser for de enkelte områders anvendelse, udnyt- Bynære erhvervsområder i kommunecentret (Sønderborg) med optimal placering i forhold til bymidte, forsknings- og uddannelsesinstitutioner, kollektiv trafik, stisystem og naturområder. Områderne forbeholdes ikke-miljøbelastende virksomheder med højt videnindhold og stort behov for tæt kontakt til andre forsknings- og udviklingsmiljøer. telse og udformning. Kategori 2, miljøklasse 1-2: I kommuneplanens rammer opstilles mere detaljerede Bynære erhvervsområder i kommunecentret og de største områdebyer med god placering i forhold til bymidten, kollektiv trafik, stisystem og naturområder. Områderne forbeholdes ikke-miljøbelastende virksomheder med mellemstort videnindhold og et mindre behov for tæt kontakt til andre forsknings- og udviklingsmiljøer. Kategori 3, miljøklasse 4-5: Større erhvervsområder med tilknytning til bybåndet og med optimal placering i forhold til det overordnede vejnet, funktionel tilknytning til resten af bybåndet og passende afskærmning/afstand i forhold til boligområder. Områderne forbeholdes håndværks-, fremstillings-, og lagervirksomhed med nogen miljøbelastning og større behov for varetransport. Kategori 4, miljøklasse 6-7: Større erhvervsområder med direkte adgang til det overordnede vejnet og lokalisering i passende afstand (mindst 300 m.) fra boligområder og institutioner. Områderne skal afskærmes visuelt i forhold til omgivelserne ved hjælp af en samlet beplantningsplan. Områderne forbeholdes produktions- og procesvirksomhed med betydelig miljøbelastning. Kategori 5, miljøklasse 2-4: Mindre, lokale erhvervsområder med tilknytning til kommunecenter, områdebyer, lokalbyer eller større landsbyer og med god placering i forhold til vejnet og byområde, og med passende afskærmning i forhold til boligområder. Områderne forbeholdes håndværks-, fremstillings- og servicevirksomhed med begrænset miljøbelastning og mindre behov for varetransport. Tabel nr. 5.1: Tabel 5.3.1: Klassificering af erhvervsområder i Sønderborg Kommune Vitfoss 78 Kommuneplan 2009-2021 HOVEDSTRUKTUR 5.4 Erhvervshavne og rekreative havne Sønderborg Kommune driver følgende havne: ∞∞ Mommark Havn ∞∞ Egernsund Havn ∞∞ Gråsten Havn ∞∞ Sønderborg Havn VISION Det er Byrådets vision, at de rekreative havne i Sønderborg Kommune får en større betydning, med beslutningen om gradvis afvikling af erhvervshavnene. ∞∞ Sønderborg Lystbådehavn. Derudover er der 10-12 mindre jolle- eller lystbådehavne hovedsagelig placeret i beskyttet farvand. Disse havne drives/ejes hovedsageligt af bådelaug og nogle få er i privateje. Sønderborg Kommune har tilsynspligt overfor disse, og de er blandt andet omfattet af miljølovgivningen. Staten er ejer af Fynshav Færgehavn, der med færger forbinder Als med Fyn, og inden for overskuelig fremtid ligeledes Ærø. MÅL Det er Byrådets mål, at: • Tiltrække cruise turister til Sønderborg Kommune • Sikre tidssvarende serviceområder på Sønderborg Kommunes havne • Skabe en attraktiv og velfungerende fiskerihavn i Sønderborg for gæster og erhvervsdrivende • Arbejde for en modernisering af Mommark havn. Havnenes betydning for Sønderborg Kommune Fiskeri Fiskerierhvervet udføres hovedsaglig fra Sønderborg og Mommark havne. I 2008 blev der omsat for 6.1 mio. kr. i de to havne. Omsætningen er faldende. Turistmæssige/rekreative formål (lystsejlads og søsport) Havnenes rekreative brug er stigende, og de udgør et hovedaktiv for turisterhvervet i Sønderborg Kommune. Sønderborg Havn og Sønderborg Lystbådehavn havde i 2008 besøg af over 20.000 gæstesejlere, og er dermed den største havn i Flensborg/Sønderborg området. Erhverv (godstransport) Godstilførslen på erhvervshavnen i Sønderborg er stagnerende (i 2008 60.000t.) jævnfør beslutningen om at omdanne/sælge Nordhavnen til havneudviklingsprojektet. Der tilføres stadig ladninger af olier til dyrefoder samt sten, grus og gødning. Det må forventes, at havnen vil blive brugt til at losse vejbygningsmaterialer i forbindelse med motorvejsbyggeriet. Infrastruktur (færger) Der er 3 færgeruter i Sønderborg Kommune: Alsruten (Bøjden-Fynshav), ”Mommark - Søby” og ”Hardeshøj - Ballebro” (ejet af Sønderborg Kommune). I den nærmeste fremtid vil Ærø-forbindelsen opgive sejlads på Mommark Havn og flytte til Fynshavn Færgehavn. For alle tre ruter gælder, at de har stor betydning i forhold til at binde landsdele og lokalsamfund sammen trafikalt. Kun én af ruterne er udliciteret (Bøjden – Fynshav). HANDLINGER For havnene vil Byrådet arbejde for at: • Støtte et webbaseret betalings- og booking system til lystbådehavnen i Sønderborg • Undersøge muligheden for gæsteliggepladser til lystsejlere ved Alsion • Renovere Egernsund havn. For færger vil Byrådet: • Overvejelse udskiftning og salg af færgen ’Bitten Clausen’ • Undersøge mulighederne for billetteringsanlæg på land • Rette fokus på udviklingsmulighederne for Alsruten • Nedlægge færgedriften fra Mommark havn. Tabel nr. 5.2: Tabel 5.4.1: Tabellen viser, hvilke aktiviteter der foregår fra havnene i Sønderborg Kommune Kig mod Fiskerikajen på Sundsgade i Sønderborg Kommuneplan 2009-2021 79 HOVEDSTRUKTUR Færger Sønderborg Kommune ejer og driver færgeruten Hardeshøj – Ballebro, som besejles af færgen BITTEN CLAUSEN. Færgen er bygget i 2001, og har en forventet afskrivning/levetid på 25 år. Derfor kan der allerede nu påbegyndes overvejelser for at driftsoptimere ruten. Såfremt kapaciteten på ruten ønskes udvidet er det teknisk muligt at forlænge færgen med 10 meter, og dermed forøge kapaciteten med 20 pct. Endvidere kan billetteringensanlæg på land kan effektivisere færgedriften. Sønderborg kommune vil sætte fokus på udviklingsmu- Færgedrift lighederne for Alsruten i forhold til havneanlæg, færge og Udviklingen og planlægningen af erhvervs-, færge-, og fiske- passagerkapaciteten i starten af 2010. rifunktioner på havnene og de hertil hørende funktioner er Færgeruten ”Mommark – Søby” bliver primo 2010 til ruten reguleret af retningslinje 7.3.2. ”Als – Søby”, da ruten har indkøbt et nyt og større skib, der skal sejle fra Fynshav. Dermed forsvinder færgesejladsen fra Havne Mommark Havn. Som opfølgning på de ovennævnte handlinger vil Byrådet Sønderborg Kommune ønsker, at undersøge nærmere, arbejde for, at Sønderborg Lystbådehavn kan tilføres midler, hvordan det kan sikres, at der ikke efterfølgende bliver muligt så havnens serviceområder kan blive tidssvarende. I denne at bruge denne havn til færgeforbindelse, men at der bliver forbindelse bør mulighederne for at gøre havnen CO2 neutral mulighed for at anvende arealet til andre formål. ved hjælp af varmepumper og solfangere undersøges. En målrettet energispareplan, med forbrugsrelateret betaling for el, kan indgå i dette tiltag. Byrådet vil medvirke til idéudvikling omkring et webbaseret betalings- og booking/reservationssystem af bådepladser for faste kunder og for gæstesejlere i lystbådehavnen i Sønderborg. Mulighederne for at tiltrække cruise-turister til Sønderborg skal undersøges nærmere, eventuelt i samarbejde med visitdenmark.dk. Ved at flytte jolleliggepladserne ved Alsion til et samlet område ved Alssund Broen (Verdens Ende) og i stedet etablere gæsteliggepladser til lystbåde på Alsion siden, kan Alsion imødese et højere besøgstal i højsæsonen. Fiskerihavnen i Sønderborg skal gøres mere attraktiv for turister og kunder, der tiltrækkes af havnemiljøet - men blive ved med at være en fungerende fiskerihavn. Egernsund Havn er forsømt igennem en årrække, og der forestår et større udviklings- og renoveringsarbejde i denne havn. 80 Kommuneplan 2009-2021 Mommark havn HOVEDSTRUKTUR MILJØVURDERING 5.5 Hvad betyder det for miljøet? Det følgende udgør et kortfattet sammendrag af, hvilke væsentlige miljøpåvirkninger, der vil kunne afledes af planforslaget, vedrørende temaet ”Erhverv”. Nyt i kommuneplanen Kig mod Gråsten fra fiskenæs For temaet er der alene tale om rettelser og mindre ændringer, der har til formål at tilpasse regionplanens retningslinjer for planlægning af nye erhvervsområder til forholdene i Sønderborg Kommune, i form af retningslinje vedrørende klassificering af erhvervsområder. Endvidere foretages arealudlæg til erhvervsformål. Væsentlige miljøpåvirkninger Der er alene foretaget redaktionelle ændringer, ved at indføje tekst fra hovedstrukturen i det gældende plangrundlag som retningslinje. Ændringerne vurderes ikke at medføre væsentlige påvirkninger af miljøet. Afbødende foranstaltninger Der er ikke væsentlige negative konsekvenser og dermed ingen afbødningsforanstaltninger. Overvågning Miljøbelastende virksomheder overvåges via miljølovgivningens krav om miljøgodkendelse og tilsyn. Der foreslås ikke yderligere overvågning. Kommuneplan 2009-2021 81 HOVEDSTRUKTUR 6. Forebyggelse af miljøkonflikter 6.1 Konsekvensområder Støjgrænserne og de tilhørende beregningsmetoder blev MÅL Byrådet vil arbejde for følgende mål: • at skabe udviklingsmuligheder for erhvervslivet på et bæredygtigt grundlag for miljøet. • at forebygge og begrænse forurening fra virksomheder i form af støj, støv og lugt mv. ændret i en ny bekendtgørelse om støj fra vindmøller i december 2006. Den nye bekendtgørelse fastlægger støjgrænser, som anført i retningslinje 6.1.2. Der er ikke beregnet nye konsekvensområder for vindmøller i henhold til den nye bekendtgørelse om støj fra vindmøller. Det er derfor valgt at vise de gamle konsekvensområder som vejledende, indtil der er beregnet nye konsekvensområder. Ved etablering af spredt bebyggelse, udlæg af arealer Konsekvensområder Kommuneplanen udpeger områder, hvor der, for at forebygge eller ændring af arealanvendelsen i nærheden af de viste konsekvensområder for vindmøller kan kommunen kræve dokumentation for, at retningslinje 6.1.2 er overholdt. miljøkonflikter, ikke må ske udlæg af arealer og ændret arealanvendelse til miljøfølsom arealanvendelse. For nogle Skydebaner områder gælder kravet også for spredt bebyggelse. I Sønderborg Kommune er der 5 skydebaner, der anvendes af Der er udarbejdet retningslinjer for flyvepladser, civile foreninger, forsvaret og hjemmeværnet. Konsekvensom- forsvarets øvelsesområder, trafikanlæg (veje og jernbaner), rådet omkring de respektive baner er indtegnet på kort 6.1.1. fritidsanlæg (skydebaner og motorsportsbaner), affaldsfor- Støjkurven er beregnet konkret ud fra skydebanens indretning brændingsanlæg, vindmøller samt øvrige anlæg og virksom- samt de våbentyper og det aktivitetsniveau, som miljøgodken- heder. delsen foreskriver. Støjkurven afgrænser skydebanens støjkon- Miljøkonflikter opstår, når nabobeboelser generes af fx sekvensområde. støj, vibrationer eller lugt, der ligger ud over de grænser, der er fastlagt i lovgivningen. Forebyggelse af miljøkonflikter sker typisk ved at holde afstand til genekilden. Forsvarets øvelsesområder Forsvaret har et øvelsesområde på Kærhalvøen nord for Sønderborg by. Støjkonsekvensområdet udstrækning er beregnet ud fra de aktiviteter, der foregår i øvelsesområdet. Lufthavn/flyvepladser I Sønderborg Kommune er Sønderborg Lufthavn beliggende på Kærhalvøen og Nordborg Flyveplads ved Pøl på Nordals. Begge konsekvensområder er uændrede i forhold til Regionplan 2005-2016 for Sønderjyllands Amt. Vindmøller De viste konsekvensområder for vindmøller er beregnet på baggrund af retningslinjerne i Bekendtgørelse om støj fra vindmøller fra 1991. 82 Kommuneplan 2009-2021 6.1 HOVEDSTRUKTUR Kortbilag nr. 6.1.1 Konsekvensområder for Lufthavne flyveplads, militære øvelsesområde, skydebaner og vindmølleparker Definitioner er udlagt ud fra vejledende afstandskrav, jf. Miljøstyrelsens Konsekvensområder er et fastlagt areal om anlæg, Håndbog i Miljø og Planlægning og vejledninger i øvrigt. hvor der i forbindelse med VVM-redegørelse (Vurdering af Ved udlæg af arealer forstås planlægning af ny arealan- Virkninger på Miljøet), miljøgodkendelse eller anden godken- vendelse i kommune- og lokalplanlægningen herunder delse er udført beregninger, som kan fastlægge og afgrænse inddragelse af arealer fra landzone til byzone. En ændring anlæggets miljøpåvirkning, som vist på kortbilag nr. 6.1.1. af planlagt arealanvendelse vil oftest forudsætte kommune- Hvor der ikke er gennemført konkrete beregninger, som ved veje og jernbaner, består konsekvenszonen af arealer som er fastlagt på baggrund af vejledende grænseværdier, som vist på kortbilag nr. 6.2.1. Konsekvenser er udtryk for gener på grund af støj, vibrationer, røg, lugt og/eller øvrige emissioner samt egentlig risiko, plantillæg. Betegnelsen omfatter således ikke arealer, som udbygges i overensstemmelse med en vedtaget lokalplan. Ved miljøfølsom arealanvendelse forstås bolig- og sommerhusområder med tilhørende udearealer, institutioner, skoler, plejehjem, hospitaler samt rekreative områder som parker og kolonihaver samt campingpladser. hvor der er fastsat vejledende grænseværdier af f.eks. Miljøstyrelsen. Konsekvensområder og vejledende konsekvenszoner Kommuneplan 2009-2021 83 HOVEDSTRUKTUR Retningslinjer 6.1.1 Lufthavne, flyvepladser, skydebaner og forsvarets øvelsesområder • Konsekvensområder for lufthavn, flyveplads, militære øvelsesområde, skydebaner og vindmølleparker er vist på kortbilag nr. 6.1.1. • I konsekvensområderne for anlæg, der fremgår af oversigten nedenfor, må der ikke ske udlæg af arealer og ændret areal anvendelse til de typer af arealanvendelser, der fremgår af oversigten: Anlæg Typer af arealanvendelse, der ikke må etableres i konsekvensområdet Sønderborg Lufthavn Rekreative områder med overnatning Boligområder, støjfølsomme bygninger til offentlige formål og spredt bebyggelse Nordborg almene flyveplads Boligområder, støjfølsomme bygninger til offentlige formål og rekreative områder med overnatning Spredt bebyggelse Skydebaner (S6, S10, S16, S17 og S18) Miljøfølsom arealanvendelse og spredt bebyggelse Forsvarets øvelsesområde med skydebane ved Kær Vestermark Øvelsesplads Miljøfølsom arealanvendelse og spredt bebyggelse Vindmøller, vindmølleparker og vindmøllegrupper - jf. retningslinje 7.7.1, 7.7.2, 7.7.3 og 7.7.4 Miljøfølsom arealanvendelse og spredt bebyggelse 6.1.2 Vindmøller • Der må ved vindmøller og vindmøllegrupper ikke ske udlæg af arealer og ændring af arealanvendelse til miljøfølsom arealanvendelse inden for vindmøllernes konsekvensområder. Konsekvensområderne er fastlagt ved følgende støjgrænser og arealafgrænsninger: - 39 dB(A) ved vindhastighed på 8 m/s og - 37 dB(A) ved vindhastighed på 6 m/s. Grænsen skal overholdes ved udendørs opholdsarealer i områderne. • Der må ved vindmøller og vindmøllegrupper ikke ske etablering af spredt bebyggelse inden for (Retningslinie 7.7.4 - Vindmøller ) vindmøllernes konsekvensområder. Konsekvensområderne er fastlagt ved følgende støjgrænser og arealafgrænsninger: - 44 dB(A) ved vindhastighed på 8 m/s og - 42 dB(A) ved vindhastighed på 6 m/s. Grænsen skal overholdes ved udendørs opholdsarealer op til 15 meter fra boliger. 84 Kommuneplan 2009-2021 HOVEDSTRUKTUR 6.2 Konsekvenszoner Konsekvenszoner for: Motorsportsbaner Nordborg Kraftvarmeværk Affaldsdeponi raa Aaben Virksomheder Fjord Jernbane og veje Svenstrup Lillebælt Als Fjord Guderup Blans Fynshav Ullerup-Avnbøl Augustenborg Vester Sottrup Kværs-Tørsbøl Tandslet Gråsten Nybøl Dybbøl Egernsund Rinkenæs Sønderborg Høruphav Lysabild Broager Skovby Sønderborg Bugt Flensborg Fjord Kortbilag nr. 6.2.1 Konsekvenszoner for Motorsportsbaner, Affaldsforbrændingsanlæg, Affaldsdeponi, Virksomheder, Veje og Jernbaner. Konsekvenszoner Udlæg af areal eller ændret arealanvendelse til miljøfølsom Der er udlagt en vejledende konsekvenszone på 1 km omkring arealanvendelse eller etablering af spredt bebyggelse inden banerne. for konsekvenszoner kan kun ske, hvis der gennemføres afhjælpende foranstaltninger. De afhjælpende foranstaltninger skal sikre, at miljøpåvirkningen reduceres, f.eks. i form af støjafskærmning omkring støjkilden. Motorsportsbaner I Sønderborg Kommune er der 3 motorsportsbaner; Als Go-kart-klub (i Asserballe), Nordals Motor Sport (Vesterlundbanen i Nordborg) og Sønderborg Motor Klub (Nybølbanen). Kommuneplan 2009-2021 85 HOVEDSTRUKTUR Eventuelle fremtidige udlæg af konsekvenszoner omkring motorsportsbanerne vil ske på baggrund af revision af de Faktaboks enkelte baners miljøgodkendelser. I juli 2007 udsendte Miljøstyrelsen en ny vejledning om støj fra veje, samt støj og vibrationer fra jernbaner. Vejled- Affaldsforbrændingsanlæg ningen indfører en ny støjindikator (L den), hvilket medfører Sønderborg Kraftvarmeværk er pålagt en konsekvenszone på nye tilhørende støjgrænser. Støjgrænsen i retningslinie 500 meter, se retningslinje 6.2.2 på næste side. 12.c er rettet som følge heraf. Veje støjgrænse et uændret beskyttelsesniveau, men der kan Konsekvenszoner for veje er vist på kort 6.2.1 og gælder dog være mindre ændringer i forhold til de viste konse- for de overordnede veje. Konsekvenszonerne er baseret på kvenszoner, der beror på den tidligere støjgrænse. Dvs. årsdøgnstrafiktal fra 2002. Der er ikke udført nye tællinger at støjgrænsen skal iagttages allerede i nærheden af den på de kommunale veje, hvorfor det er valgt at vise konse- viste konsekvenszone ved planlægning af miljøfølsom kvenszonerne uændrede fra Regionplan 2005-2016. arealanvendelse og spredt bebyggelse. Miljøstyrelsen oplyser, at samlet set giver den nye Der kan dog være sket ændringer på årsdøgnstrafiktallene fra 2002, som medfører ændringer i konsekvenszonerne. Dvs. at støjgrænsen skal iagttages allerede i nærheden af den viste konsekvenszone ved planlægning af miljøfølsom arealanvendelse og spredt bebyggelse. Retningslinjer 6.2.1 Veje og jernbaner • Der må ikke ske udlæg af arealer og ændring af arealanvendelsen til miljøfølsom anvendelse eller spredt bebyggelse inden for konsekvenszoner, der er fastlagt • ved følgende støjgrænser og arealafgrænsninger: Erhverv og øvrige anlæg - L den = 58 dB ved eksisterende og planlagte veje og Konsekvenszoner skal sikre, at det er muligt for virksomhe- - L den = 64 dB ved jernbaner. derne at overholde de vejledende grænseværdier for støj. Konsekvenszonerne fremgår af kortbilag nr. 6.2.1. Konsekvenszonerne er udlagt i henhold til de respektive miljøklasser, som et erhvervsområde er udlagt til, jf. Miljøministeriets Håndbog om Miljø og Planlægning. Jernbaner Husdyrproduktion Som følge af den nye vejledning forventer Miljøstyrelsen at Miljøgodkendelsesreglerne er ændret, idet der ved etablering, beregne nye konsekvenszoner for jernbanestrækninger. Når ændring eller udvidelse på mere end 75 dyreenheder er krav de nye støjberegninger er udført, vil de blive medtaget i den om miljøgodkendelse. Der er godkendt 2 beregningsmo- næste kommuneplan. deller for lugtgeneafstande (FMK-vejledningen og den nye Der er ikke ændret i de viste konsekvenszoner for jernbaner i forhold til Regionplan 2005-2016. OML-lugtvejledning). Konsekvenszoner i forhold til husdyrbrug fastlægges med udgangspunkt i de 2 gældende beregningsmodeller i forbindelse med miljøgodkendelse. For de store husdyrbrug over 500 dyreenheder videreføres den fastlagte konsekvenszone fra Regionplan 2005-2016 som en minimumsafstand. 86 Kommuneplan 2009-2021 HOVEDSTRUKTUR Retningslinjer 6.2.2 Vejledende konsekvenszoner • Der må ikke ske udlæg af arealer eller ændret arealan- Stilleområder I støjbekendtgørelsen er der givet mulighed for at kommunerne udpeger stilleområder. Der er ikke udpeget stilleområder i Sønderborg Kommune. vendelse til miljøfølsom anvendelse, herunder etable- Arealudlæg til miljøbelastende anvendelse ring af spredt bebyggelse i form af f.eks. boliger, inden Ved arealudlæg til miljøbelastende anvendelse kan det for følgende vejledende konsekvenszoner, medmindre normalt ske, hvis Miljøstyrelsens vejledende grænse- det af planmyndigheden eller bygherren sandsynlig- værdier for miljøpåvirkning kan overholdes i eksisterende gøres, at det kan ske uden at give anledning til miljø- og planlagte områder for miljøfølsom arealanvendelse og konflikter: ved eksisterende spredt bebyggelse, samt hvis arealudlægget 1) 1 km omkring motorsportsbane M6, M11 og M12. ikke er i strid med øvrige interesser, som f.eks. natur, overfla- 2) 500 meter fra affaldsdeponi AD3. devand og grundvand, jf. regionplanens øvrige retningslinier. 3) 500 meter fra affaldsforbrændingsanlæg AF1. Arealudlæg af risikovirksomheder vil ske på baggrund af en 4) For anlæg til husdyrproduktion over 75 dyreen- vurdering af risikoforhold. heder beregnes konsekvenszonen i forbindelse med miljøgodkendelse ud fra de to gældende vejledninger til beregning af lugtgeneafstande. Konsekvenszonen fastlægges ud fra den længste geneafstand. Afstanden Retningslinjer kan ikke være under 500 m for anlæg til husdyrpro- 6.2.3 Arealudlæg til miljøbelastende anvendelse duktion over 500 dyreenheder. • Udlæg af nye arealer i landzonen til virksomheder og 5) 50 meter (Klasse 3) og 150 meter (Klasse 5) omkring anlæg, hvor der af hensyn til forebyggelse af forure- virksomheder, der kan medfører miljøgener (f.eks. ning må stilles særlige beliggenhedskrav; forudsætter støj og lugt) i erhvervsområdet nord for Ullerup, V3. at der udarbejdes kommuneplantillæg. 6) 250 meter fra jernbanestrækningen Tinglev- • I kommuneplantillægget skal der fastlægges konse- Sønderborg og 25 meter fra øvrige strækninger kvensområder eller vejledende konsekvenszoner om- 7) 150 meter fra motorvejen, 100 meter fra veje med kring arealudlægget. en årsdøgntrafik på over 10.000, 75 meter fra veje med en årsdøgntrafik fra 4-10.000, 50 meter fra veje med en årsdøgntrafik under 4.000 (vejledende konsekvenszoner findes omkring veje i det overordnede vejnet og afstande regnes fra vejmidte) 8) 50 meter fra luftbårne højspændingsledninger og 10 meter fra vekselstrømsjordkabler, jf. retningslinie 7.8.1 ”Højspændingsledninger”. 9) 50-500 meter ved øvrige anlæg og virksomheder • De vejledende konsekvenszoner for punkt 1, 2, 3, 5, 6 og 7 fremgår af kortbilag nr. 6.2.1. Kommuneplan 2009-2021 87 HOVEDSTRUKTUR MILJØVURDERING 6.3 Hvad betyder det for miljøet? Det følgende udgør et kortfattet sammendrag af, hvilke væsentlige miljøpåvirkninger, der vil kunne afledes af planforslaget, vedrørende temaet ”Forebyggelse af miljøkonflikter”. Nyt i kommuneplanen For temaet Forebyggelse af miljøkonflikter videreføres regionplanens retningslinjer, og der er alene foretaget redaktionelle ændringer som følge af ny lovgivning eller tilpasning til forholdene i Sønderborg Kommune. Væsentlige miljøpåvirkninger Der er alene foretaget tilpasning til nye grænseværdier som følge af ny lovgivning, samt tilpasning til allerede gennemførte ændringer i konkrete områders anvendelse. Ændringerne vurderes ikke at medføre væsentlige påvirkninger af miljøet. Afbødende foranstaltninger Der er ikke væsentlige negative konsekvenser og dermed ingen afbødeforanstaltninger. Overvågning Statens og kommunernes støjhandlingsplaner opgør antallet af støjbelastede boliger fra større trafikanlæg. Mindst hvert 5. år revideres planerne, og der gøres status på udviklingen i antallet af støjbelastede boliger. Der vil ske en opfølgning på udviklingen i forbindelse med den næste samlede støjkortlægning, som skal foreligge i juni 2012. 88 Kommuneplan 2009-2021 HOVEDSTRUKTUR 7 Veje, trafik og tekniske anlæg 7.1 Trafik En fortsat vækst i Sønderborg Kommune og i regionen vil skabe trafikale udfordringer i den kommende planperiode. Kommunen har sammen med Staten ansvaret for, at infrastrukturen opfylder borgernes, erhvervslivets og turisternes behov for god tilgængelighed og fremkommelighed. Disse behov skal forenes med hensynet til natur og landskabsinteresser og Sønderborgs ønske om en minimering af transportarbejdet og indførelse af mere miljøvenlige transportformer og initiativer til reduktion af CO2 udledningen. VISION For trafikken er det Byrådets vision, at Sønderborg Kommune i 2021 har en effektiv, miljøvenlig og velfungerende infrastruktur med en fleksibel og moderne trafikløsning inden for den kollektive trafik. Gode forhold for cyklismen skal bidrage til, at bilister bliver til cyklister. MÅL For trafikken er det Byrådets mål, at: • Visionen realiseres i form af et meget effektivt og attraktivt bussystem med god fremkommelighed for busser. • Der skabes sammenhæng mellem stisystemer for børn og voksne i og omkring byerne, så de daglige behov kan opfyldes uden bil. • Der i landsbyer og landområder er mulighed for spændende og varierede cykelture i fritiden. • Cykelstier og cykelruter udbygges, så det bliver attraktivt og nemt at cykle. Der skal udarbejdes en konkret prioriteringsliste over udbygning, forbedringer og nyanlæg af stier i Sønderborg Kommune. • Forbedre trafiksikkerheden ved en koordineret indsats på baggrund af Trafiksikkerhedsplanen. • Arbejde for udbygning af statsvejen mellem Alssundbroen og rundkørslen ved Madeskov til en firesporet vej, for at sikre en flydende afvikling af trafikken på strækningen. • Undersøge muligheden for en fast forbindelse ved Ballebro/Hardeshøj og Fynshav/Bojden. Transport i Sønderborg kommune I forlængelse af Project Zeros masterplanproces, arbejdes der med et forslag om en internetportal, hvor borgere kan få information om f.eks. placering af samkørselspladser, cykelstiplaner, links til busdriften og information om ny teknologi f.eks. el-biler og ladestationer for disse. På den måde vil borgerne lettere få overblik over deres aktuelle muligheder for at gøre deres transport mere bæredygtig. Den trafikale hovedstruktur Kommuneplanen fastlægger placeringen af den fysiske trafikinfrastruktur og opkoblingen på den overordnede infrastruktur (motorveje, færger og jernbane). Den trafikale hovedstruktur omfatter både vejnet, kollektiv trafik og cykelrutenet. Kommuneplan 2009-2021 89 HOVEDSTRUKTUR Overordnede veje Arealreservation til vejudbygning Projekteret motorvej Nationale veje Omfartsvej ved Ketting Nordborg Overordnede trafikveje Omfartsvej ved Mjels Trafikveje Overordnede lokalveje Aabenraa Svenstrup Guderup Blans Fynshav Ullerup-Avnbøl Augustenborg Vester Sottrup Tandslet Kværs-Tørsbøl Nybøl Gråsten Dybbøl Sønderborg Egernsund Rinkenæs Høruphav Lysabild Broager Skovby Kortbilag nr. 7.1.1 Overordnede veje og arealreservationer til veje Nye hovedelementer i infrastrukturen i Sønderborg ∞∞ Sønderborg Kommune vil overveje, hvordan trafikforhol- Kommune omfatter blandt andet: dene til og fra Pøl enten uden om eller gennem Nordborg ∞∞ En ny trafik- og bymidteplan, hvor der lægges op til nye kan forbedres, med særligt fokus på den tunge trafik. belægninger og et cyklistvenligt miljø. ∞∞ Opgradering af de større indfaldsveje og forbindelsesveje mellem byerne. Herunder skal der foretages en omprofi- kan betjenes. lering af Arnkilsgade. Der skal sikres bedre sikkerhed og ∞∞ Det skal overvejes, hvorledes trafikforholdene ved Avn- tilgængelighed for busser og biler, samt udbygningen af bøl - Ullerup - Blans kan løses bedst, i forlængelse af mo- det overordnede vejnet i Vollerup. torvejens anlæggelse og etablering af en af- og tilkørsel på ∞∞ Når der etableres boligområder i mindre bysamfund, skal lokalveje sikres og udbygges. Det eksisterende vejnet er typisk ikke udlagt til en øget trafikmængde. ∞∞ Der planlægges for en omfartsvej ved Mjels. Vejforholdene til og fra Hardeshøj-Ballebro færgen skal forbedres. ∞∞ Der planlægges for en omfartsvej ved Ketting. 90 ∞∞ Etablering af sti mellem Kværs og Gråsten. ∞∞ Udvidelse af Buskmosevej, så den tiltagende tunge trafik Kommuneplan 2009-2021 Avnbølvejen mellem Avnbøl og Adsbøl. ∞∞ På grund af stigende trafikmængder skal flere kryds ombygges, så trafikken kan afvikles gnidningsfrit på den mest trafiksikre måde. Behovet skal vurderes nærmere. ∞∞ Der skal etableres sikre cykelstier mellem lokalsamfund og skoler. HOVEDSTRUKTUR ∞∞ Hovedlandevej 319 Sønderborg-Bovrup-Røllum forventes nedklassificeret i forbindelse med åbningen af Sønderborg motorvejen. Tilgængelighed Retningslinjer 7.1.1 Overordnede veje • Det overordnede vejnet, der består af den kommen- I forbindelse med planlægning af ny infrastruktur og nye de motorvej og landevejsnettet, er vist på kortbilag nr. funktioner, skal tilgængelighedsaspektet fremover spille en 7.1.1. væsentlig rolle. • Der reserveres areal til anlæg af motorvej mellem Kliplev og Sønderborg, som vist på kortbilag nr. 7.1.1. Tilgængelighed skal ses på tre niveauer; Der henvises til regionplantillæg nr. 27 til Regionplan 2001- 2012. • Reservation til udbygning af vejen Alssund–Guderup Nord (§ 5-krydset) opretholdes uændret, som den er vedtaget i Regionplantillæg nr. 6 til Regionplan 19972008. • Linieføring for reservation af nye vejanlæg er vist på kortbilag nr. 7.1.1. • Ved planlægning af nye veje skal bestemmelserne i Kapitel 6 om Forebyggelse af miljøkonflikter respekteres. 7.1.2 Trafikale forhold • ∞∞ den tilgængelige kommune, med den eksisterende by. Dette skal så vidt muligt ske ∞∞ de tilgængelige byer, landsbyer og landskaber ∞∞ de tilgængelige bygninger og byfunktioner. Nye byområder skal sikres god trafikal sammenhæng ad det lokale vej- og stinet. • Hvor byer afgrænses af omfartsveje eller andre over- Sønderborg Kommune ønsker at arbejde med et bredt tilgæn- ordnede veje, bør arealudlæg til byformål som hoved- gelighedsbegreb, som sikrer god adgang for alle bruger- regel ske på den bynære side af det overordnede vej- grupper, og som prioriterer de miljøvenlige adgangsformer net. • højt. Ved udlæg af nye erhvervsområder vil det i visse til- Tilgængelighed skal også tænkes sammen med intentionerne fælde være hensigtsmæssigt at tillade direkte adgang i Sønderborg Kommunes arkitekturpolitik, hvor tilgænge- til det overordnede vejnet, hvis der kan sikres separat lighed tænkes ind, når der planlægges i stor, mellem og lille stiadgang til eksisterende byområder. skala. Det betyder, at eksempelvis store infrastrukturanlæg skal tænkes i sammenhæng med lufthavnen, at der er forbin- • Nye veje i det åbne land skal anlægges under hensyntagen til de landskabelige og naturmæssige interesser. HANDLINGER • • Der skal udarbejdes en tilgængelighedspolitik for Sønderborg Kommune, med en prioriteret indsats. Der skal etableres en høj grad af tilgængelighed til landskabet. Kommuneplan 2009-2021 91 HOVEDSTRUKTUR delse mellem landsbyer og landskabet og i den mindste skala, forsøge at gøre det attraktivt at være cykelturist i Søn- at der er taget hensyn til de svage trafikanter, kørestols- derborg Kommune. Der skal udvikles en hjemmeside brugere og barnevogne. I forhold til den overordnede tilgæn- med ruteplanlægger og hvor man kan se overnatnings- gelighed er det væsentligt, at der fra store dele af Sønderborg muligheder og forskellige former for ruter (naturtur, fa- Kommune er god og smidig adgang til det øvrige Danmark og milietur, mountainbike, ferietur). Tyskland via den overordnede infrastruktur som motorvej, Der er udført cykeltællinger i efteråret 2009, her ses top 5. jernbane, lufthavn og færgehavne. Cyklister pr. døgn: Kongevej i Sønderborg: 432 cyklismen højt som alternativer til privatbilismen. Øget Nordborgvej: 301 brug af disse transportformer kan være med til at forbedre Augustenborg skolesti: 290 bymiljøet og begrænse trængslen og behovet for centrale Løngang: 287 parkeringspladser. Dybbøl-Sønderborg: 258 I bysamfundene prioriteres den kollektive trafik og Som en konsekvens heraf ønsker Sønderborg Kommune, at cykelstinettet i hele kommunen udvikles og forbedres. Det skal ses i sammenhæng med ∞∞ Sønderborg Kommunes overordnede mål om CO2 reduktion ∞∞ Ønsket om god tilgængelighed ∞∞ Ønsket om øget mobilitet ∞∞ Minimering af transportarbejdet ∞∞ Styrkelse af miljøvenlige transportformer. I forbindelse med politisk godkendelse af cykelruteplanen i 2009, blev det besluttet at Sønderborg Kommune skulle BY- Byudvikling og tilgængelighed PAD-certificeres og at der skulle udarbejdes en cykelhand- Når nye byområder planlægges, skal det ske i tilknytning til lingsplan. BYPAD-certificeringen er afsluttet og Sønderborg eksisterende byområder og ikke adskilles herfra af større Kommune blev i den forbindelse udnævnt til ”Europæisk cy- veje. Fordelene ved at udbygge byen inden for en overordnet kelkommune”. Cykelhandlingsplanen er påbegyndt og for- vej fremfor uden for denne er, at man undgår forøgelse af den ventes afsluttet efteråret 2010. krydsende trafik med større uheldsrisiko til følge. Samtidig Mål med cykelhandlingsplanen er, at blive ”Syddanmarks undgås det, at vejen kommer til at udgøre en uhensigtsmæssig mest cyklende kommune”. barriere i bymiljøet. Der opnås også en positiv effekt i form af Der er 6 indsatsområder i cykelhandlingsplanen: en vis beskyttelse af det åbne land ved at holde byudviklingen ∞∞ Trafiksikkerhed: Stadig fokus på skoleveje samlet inden for en afgrænsende vej. ∞∞ Fremkommelighed: God fremkommelighed for cyklister, det skal være nemt, hurtigt og komfortabelt at cykle. ∞∞ Parkeringsforhold: Der skal være attraktive og sikre parkeringsforhold for cyklister. ∞∞ Kampagner: ”Cykelvenligarbejdsplads”, ”Vi cykler til arbejde” ∞∞ Drift og vedligeholdelse: Cykelstierne skal klassificeres således der kan ske en bedre drift og vedligeholdelse af dem. ∞∞ 92 Cykelturisme: Vi vil sætte stor fokus på cykelturisme og Kommuneplan 2009-2021 HOVEDSTRUKTUR 7.2 Trafiksikkerhed Trafiksikkerhedsplan HANDLINGER Sønderborg Byråd godkendte den 25. juni 2009 en trafiksikkerhedsplan for Sønderborg Kommune. Planen er det Byrådet vil arbejde for at reducere antallet af uheld og forbedre trygheden. Trafiksikkerhedsudfordringen for Sønderborg Kommune er på den ene side at få trafikanterne til at ændre adfærd, så uheldene undgås, og på den anden side at sikre, at veje og vejudstyr indrettes på en måde, så skaderne minimeres, hvis uheldet er ude. politisk godkendte styringsredskab, der angiver hvilke målsætninger og initiativer, kommunen vil arbejde med i de kommende år for at øge trafiksikkerheden. Trafiksikkerhedsplanen beskriver de forskellige trafiksikkerhedsinitiativer, som Sønderborg Kommune vil gennemføre i de kommende år inden for trafikantadfærd, fysiske forbedringer og samar- En effektiv trafiksikkerhedsindsats skal foregå på tre koordinerede ”hovedfronter”: • Kontrol • Kampagne og samarbejde • De fysiske ændringer på vejnettet og trafiksikkerhedsrevision af nye vejanlæg bejde med aktører, brugere og politikere. For at understøtte Sønderborg Kommunes målsætninger for CO2 og Project Zero vision, har trafiksikkerhedsplanen også et sigte på at understøtte en miljøvenlig og bæredygtig transport. Planen vil være Sønderborg Kommunes information til borgerne omkring trafiksikkerhedsarbejdet de næste 8 år frem til og med år 2017. Trafiksikkerhedsaspektet vil indgå som et væsentligt vurderingsparameter ved alle infrastruktur- og byudviklingsprojekter. VISION Det er Byrådets vision, at ingen må blive dræbt eller komme alvorligt til skade i trafikuheld i Sønderborg Kommune. Byrådet vision er desuden, at alle kommunens borgere skal kunne færdes sikkert og trygt på kommunens veje og stier. 70 MÅL For trafiksikkerheden er det Byrådets mål, at: • Antallet af alvorligt tilskadekomne og dræbte på de kommunale veje og stier i 2017 er reduceret med 50 % i forhold til gennemsnittet i perioden 2005-2007. Det svarer til højest 20 alvorligt tilskadekomne og dræbte. (Se tabel nr. 7.2.1) Dræbte og alvorligt tilskadekomne 60 50 40 30 20 10 0 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Dræbte og alvorligt tilskadekomne 2013 2014 2015 2016 2017 Målsætning Tabel nr. 7.1: Tabel nr. 7.2.1: Tabellen angiver det faktiske antal alvorligt tilskadekomne og dræbte i Sønderborg Kommune for 2005-2008. Ligeledes er Sønderborg Kommunes målsætning frem til 2017 illustreret. Kommuneplan 2009-2021 93 HOVEDSTRUKTUR 7.3 Jernbaner, havne, lufthavn og flyvepladser Kortbilag nr. 7.3.1 Trafikanlæg i form af jernbane, havne, lufthavn og flyveplads Kommuneplanen MÅL For jernbaner, havne, lufthavn og flyvepladser er det Byrådets mål, at: • Støtte udviklingen af infrastrukturelle anlæg som jernbaner, havne, lufthavne og flyvepladser, så de lever op til borgernes og erhvervslivets behov for gode og effektive transportmuligheder. • Medvirke til, at der sikres tilstrækkelige arealer til de nødvendige etableringer og udvidelser af infrastrukturelle anlæg. • Sikre, at der i forbindelse med etableringer og udvidelser tages de nødvendige miljømæssige hensyn, herunder at der sker forebyggelse af støjgener. Kommuneplan 2009-2021 retningslinjer for jernba- Ballebro, Hardeshøj, Fynshav og Mommark, Sønderborg Lufthavn samt almenflyvelyvepladsen ved Nordborg. Jernbaner Jernbanenettet skal sikre en hensigtsmæssig og hurtig passagerforbindelse imellem kommunens større byer og resten af landet. Samtidig ønsker Sønderborg Kommune, at så store godsmængder som muligt fragtes via banen. Derfor skal muligheden for besporing undersøges ved udlæg af erhvervsarealer til transportkrævende virksomheder. Der henvises endvidere til sammenhængen til den Regionale Udviklingsplan for Region Syddanmark og Trafikplan for jernbanen 2008 – 2018. 94 fastlægger nenettet, erhvervshavnen i Sønderborg, færgehavnene i HOVEDSTRUKTUR Retningslinjer 7.3.1 Jernbaner • Jernbanenettets udstrækning og stationer vist på kortbilag nr. 7.3.1. • Der skal sikres mulighed for de nødvendige udbygninger af jernbanenettet og for opretholdelse af godsbaneforbindelserne til havne af regional betydning, jf. retningslinie 7.3.2. • Der skal sikres god fremkommelighed til og fra jernbanenettets stationer. • Nedlagt trafik på jernbanestrækninger skal kunne genoptages. • Ved planlægning af nye jernbanespor, skal der tages de nødvendige hensyn, således at miljøkonflikter i forhold til de tilgrænsende arealanvendelser kan forebygges, jf. kapitel 6 ”Forebyggelse af miljøkonflikter”. Retningslinjer 7.3.2 Erhvervs- og færgehavne • Nye havneaktiviteter skal placeres i direkte tilknytning til eksisterende havne, som er vist på kortbilag nr. 7.3.1. • Erhvervshavnene og færgehavnene skal sikres mulighed for at opretholde og udføre anlæg og moderniseringer, som skønnes nødvendige for havnedriften. • Sønderborg havn skal tilgodeses som fiskerihavn og færgehavnene Ballebro, Hardeshøj og Fynshav fortsat prioriteres som vigtige færgehavne. • Ved planlægning for havnefunktioner og havneaktiviteter skal der i den kommunale planlægning tages de nødvendige hensyn med henblik på at forebygge miljøkonflikter i forhold til de tilgrænsende arealanvendelser, jf. Kapitel 6 ”Forebyggelse af miljøkonflikter” Havne Sønderborg havn er kommunens eneste erhvervshavn, hvoraf store dele er under omdannelse til et nyt byområde med blandede byfunktioner, bl.a. boliger. P.g.a. havneaktiviteternes miljøpåvirkning vil de ofte være uforenelige med boligformål, og kommuneplanen foretager derfor en afvejning af erhvervshavnens fremtidige muligheder set i forhold til den øvrige byudvikling. De konkrete fremtidige udviklingsmuligheder er nærmere beskrevet i afsnit 5.4 Havne, hvoraf det bl.a. fremgår at fiskerikajen på Sundgade i Sønderborg fastholdes. Kommuneplan 2009-2021 95 HOVEDSTRUKTUR Lufthavne og flyvepladser Sønderborg Lufthavn er åben for alle typer luftfart, og anvendes både til ruteflyvning, charterfly og privatflyvning, Retningslinjer samt helikopterservice. Endvidere er der på lufthavnens 7.3.3 Lufthavne og flyvepladser område en del sideaktiviteter i form af bl.a. flyveklub og • faldskærmsklub. Nordborg Flyveplads ved Pøl anvendes til almenflyvning. Lufthavnen og flyvepladsens beliggenhed fremgår af kortbilag nr. 7.3.1. • Sønderborg Lufthavn skal sikres de nødvendige arealmæssige udviklingsmuligheder, så den fremadrettet kan opfylde gældende standarder og sikkerhedsmæssige krav. • te og udbygge sine nuværende aktiviteter under for- Hvad er en lufthavn og en almen flyveplads? udsætning af, at der ikke sker en øget støjbelastning af omgivelserne. Ved lufthavne forstås områder, hvor en væsentlig del af trafikken består af erhvervsmæssig transport af passagerer og fragt med store fly. Almenflyvepladsen ved Nordborg (Pøl) kan fortsæt- • Ved planlægning for arealudvidelser, øgning i antal starter og landinger eller ændringer af maskintyper, Begrebet almenflyveplads anvendes om pladser, hvor skal der tages de nødvendige hensyn med henblik på trafikken primært består af almenflyvning og specielle trafik- at forebygge miljøkonflikter i forhold til tilgrænsende kategorier som skoleflyvning med lette fly, faldskærms- arealanvendelser, jf. kapitel 6 ”Forebyggelse af miljø- flyvning, flyoptræk af svævefly, ultralet flyvning og lignende. konflikter”. 96 Kommuneplan 2009-2021 HOVEDSTRUKTUR 7.4 Kollektiv trafik ∞∞ Mindre busser – mindre CO2 VISION Det er Byrådets vision, at der er en fleksibel og moderne kollektiv trafik 2021 - hvor CO2 neutralitet også er tænkt ind. Fra køreplanskiftet 2009 vil der blandt de almindelige 12 og 13,7 meter lange busser være 4 mindre busser. Dette er et forsøg på at tilpasse busstørrelsen efter det konkrete transportbehov. Der er planer om, at flere store busser skal udskiftes til mindre over en årrække. MÅL Det er Byrådets mål, at den kollektive trafik skal være under løbende udvikling og indtænkes i den fremtidige planlægning af såvel by og land som infrastrukturen i Sønderborg Kommune. Derudover er der planlagt en række øvrige tiltag, som kan styrke busdriften. Den nye køreplan indeholder en række ændringer, hvor den største ”nyhed” er direkte befordring fra Gråsten til Nordborg via færgen Bitten. Passagerer kan blive siddende i bussen, idet denne sejler med over Alssund. Der indsættes natbusser nætterne efter fredage, lørdage samt den 31/12 til befordring fra Sønderborg og hjem. Af øvrige tiltag kan nævnes harmoniseret skolekørsel, HANDLINGER Byrådet vil arbejde for, at • Indføre ny natbusordning • Køre i mindre busser der udleder mindre CO2 • Optimere køreplanerne • Harmonisere skolekørslen • Tilpasse busdriften med flyafgange fra Sønderborg Lufthavn. intensiveret drift langs bybåndet Gråsten – Nordborg samt busdrift tilpasset flyene ved Sønderborg Lufthavn. Kollektiv trafik fremadrettet Den kollektive trafik er under løbende udvikling og indtænkes i den fremtidige planlægning for såvel by og land, således at det er muligt at tilbyde transport dér, hvor der er et behov. Der skal arbejdes med tiltag, der kan få flere til at benytte busserne, og der satses på andre bustyper, der kan være Kollektiv trafik medvirkende til at nedsætte udledningen af CO2. Der vil løbende blive arbejdet med synliggørelse af trafik- Sønderborg Kommunes vision om en fleksibel og moderne udbuddet, ligesom der skal ske en forbedring af de forhold, kollektiv trafik søges opfyldt gennem en lang række tiltag: der ligger ud over selve kørslen - det være sig placering af ∞∞ Transportkontoret læskærme, bedre passagerinformation ved hjælp af afgangs- 1. april 2009 blev transportkontoret oprettet som en ny tavler og rutekort samt øget fokus på tilgængeligheden for organisatorisk enhed i Sønderborg Kommune – Trans- blinde og gangbesværede. portkontoret – der blandt andet har til formål, at sikre Efter den ny lov om trafikselskaber skal Staten udarbejde mest mulig transport for pengene for al kommunalt be- en trafikplan, herefter skal Trafikselskabet i samarbejde talt kørsel. Det betyder, at såvel lukkede kørselsordnin- med Regionen og Kommunerne udarbejde den kollektive ger (lægekørsel, kørsel til dagcentre og lignende) som den trafikplan som er gældende for hele trafikselskabets område. kollektive trafik, kommer under ”luppen” med henblik på Kommunen arbejder med alternative løsninger i forhold til at optimering, samordning og nyudvikling af kontrakter og drive den kollektive trafik. udbud, samt indsættelse af nye køretøjstyper. ∞∞ Gratis kørsel Faktaboks Byrådet vedtog i forbindelse med budget 2009, at folke- Den Kollektive trafik i Sønderborg Kommune drives og skoleelever og unge studerende skal kunne befordres gra- udbydes af trafikselskabet Sydtrafik efter bestilling fra tis mellem hjem og skole/uddannelsessted. kommunen. Kommuneplan 2009-2021 97 HOVEDSTRUKTUR 7.5 Kystsikring MÅL For kystsikring er det Byrådets mål, at: • Beskytte befolkningen og væsentlige samfundsinteresser mod stormflod og erosion fra havet • Sikre og forbedre befolkningens adgang til kyster og strande samt mulighederne for færdsel langs strandene • Bevare kyster og strande med stort rekreativt indhold • Bevare de naturlige kyster, hvor den frie dynamik og de naturlige kystprocesser opretholdes Derfor skal etablering af kystbeskyttelse som udgangspunkt undgås og ske under hensyntagen til planlovens kapitel 2a om planlægning i kystområderne. Som hovedregel ønsker Sønderborg Kommune derfor kun at anbefale udførelsen af kystbeskyttelsesforanstaltninger, når væsentlige samfundsmæssige hensyn taler herfor. Kystbeskyttelsesanlæg kan i den forbindelse etableres for at modvirke erosion på kysten, eller for at sikre mod oversvømmelser ved stormfloder og lignende. Sønderborg Kommune vil arbejde for bedre kystsikringsanlæg i nært samarbejde med Kystdirektoratet efter nedenstående retningslinjer. Generelt Havdiger Kysterne og de kystnære områder i Sønderborg Kommune Havdiger, der beskytter befolkningen og væsentlige er varierede og udgør værdifulde landskaber, som det er samfundsinteresser mod stormflod, skal bevares og vedli- væsentlige at bevares og udvikle i højere grad, end tilfældet geholdes. er i dag. Derfor vil der fremover fra såvel Statens som kommunens side blive lagt særlig vægt på at opretholde de Kystbeskyttelse til særlige formål naturgivne forhold i kystområderne og de lavvandede marine Kystbeskyttelse kan kun foretages, hvor det tjener til at områder, således at de dynamiske processer, som f.eks. beskytte eksisterende helårsbebyggelser, infrastruktur- erosion, pålejring og periodiske oversvømmelser kan forløbe anlæg eller væsentlige samfundsinteresser. uhindret, og hensynet til flora og fauna respekteres. Befolkningens benyttelse af kysten skal afvejes i forhold til Eksisterende kystbeskyttelsesanlæg den natur, der samtidig ønskes beskyttet. Det er især aktuelt Eksisterende ved sommerhusområder og badestrande, men også hvor strande landskabet, er uvirksomme, unødvendige, mangelfulde, og kyster repræsenterer andre væsentlige rekreative værdier og generer nabostrækninger eller hindrer eller vanskeliggør naturoplevelser, som befolkningen skal sikres adgang til. offentlighedens adgang, bør ombygges eller fjernes. Hvor kystbeskyttelsesanlæg, der skæmmer Etableringen af kystbeskyttelsesanlæg har ofte en negativ et etableret kystsikringsanlæg er blevet uvirksomt eller virkning på nærliggende kyststrækninger og forstyrrer de unødvendigt vil kommunen anbefale, at ansøgninger om naturlige kystprocesser. renovering eller udbygning af kystsikringsanlæg ikke imødekommes. Kystbeskyttelse Udførelse af kystbeskyttelse som høfder, moler, diger mv. reguleres af lov om kystbeskyttelse. Loven administreres af Kystdirektoratet, der afgør, om der kan gives tilladelse til kystbeskyttelse. Til brug for denne afgørelse høres en række instanser, herunder kommunen. Sønderborg Kommune er således ikke myndighed for anlæg af kystbeskyttelse, og der er derfor ikke udarbejdet retningslinjer for kystbeskyttelse i kommuneplanen. Kysten ved Brunsnæs 98 Kommuneplan 2009-2021 HOVEDSTRUKTUR 7.6 Biogasanlæg Forslag til lokalisering af biogasanlæg Nordborg Aabenraa Svenstrup Guderup Blans Fynshav Ullerup-Avnbøl Augustenborg Vester Sottrup Tandslet Kværs-Tørsbøl Nybøl Gråsten Dybbøl Sønderborg Egernsund Rinkenæs Høruphav Lysabild Broager Skovby Kort 7.6.1 Forslag til lokalisering af biogasanlæg Biogasanlæg indgår som en del af Sønderborg Kommunes bestræbelser på at indføre en CO2 neutral energiproduktion. Anlæggene omdanner affaldsprodukter fra landbrug og Retningslinjer slagterier (f.eks. gylle, slagteriaffald m.v.) til energi. Derudover 7.6.1 Biogasanlæg kan biogasanlæg mindske lugtgener fra udbringning af gylle • og skabe et mere sikkert produktionsgrundlag for landbrugs- til miljø, natur, landskab og naboer. • erhvervet i området. Placering af biogasanlæg skal ske under hensyntagen Bygherre skal i forbindelse med godkendelse af et nyt For at mindske behovet for transport er det væsentligt, at biogasanlæg dokumentere, at der er sandsynlighed biogasanlæg etableres i tilknytning til landbrug og slagterier . for at få leverancer af gylle mv., der dækker anlæggets Sønderborg behov, uden at generere en transportbelastning, der Kommune i gang med udarbejdelse af en ny varmeplan, hvori Sideløbende med kommuneplanen er er væsentlig i forhold til den miljøgevinst, der opnås biogasmulighederne behandles. ved biogasproduktion. En ny lovgivning på området sikrer en bedre økonomi for landmændene, idet der kan opnås en bedre afregning på energien. Kommuneplan 2009-2021 99 HOVEDSTRUKTUR VISION For biogas er det Byrådets vision, at denne form for energiudvinding skal være med til at bidrage til Sønderborg Kommunes vision om CO2 neutralitet. Hvordan fungerer et biogasanlæg? Biogasanlæg giver den største udnyttelsesgrad, hvis landmændene foretager gylleseparation på sin ejendom, og kun sender fibrene til anlægget. Den flydende del af gyllen kan anvendes som gødningsvand på markerne, som giver færre lugtgener, og som giver mindre udvaskning til MÅL Sønderborg Kommunes Byråd vil arbejde for følgende mål: • Landbrugets og slagteriernes affaldsprodukter skal udnyttes lokalt. Derved undgås unødig transport, der genereres mindre affaldsmængder og forbruget af fossile brændsler mindskes. Det handler således om at slutte cirklen: Affald og gylle fra industri/ landbrug -> Energiproduktion -> Kvælstof og fosfor tilbage til landbruget. • Gylleseparering skal være med til at mindske miljøbelastningen. Med en separering af gyllen har man mulighed for at flytte fosfor til andre arealer, hvor der ellers skulle have været brugt kunstgødning med fosfor, som forventes at blive en begrænset ressource i fremtiden. grundvand og overfladevand. Et biogasanlæg kan omdanne gylle fra svin og kvæg, gødning fra fjerkræ, slagteriaffald og organisk affald fra industrien til biogas, som kan anvendes til kraftvarme, omdannes til fjernvarme eller distribueres i naturgasnettet efter opgradering. Undersøgelser i de konkrete tilfælde skal fastlægge den ønskede teknik. Det er vigtigt for Sønderborg Kommune, at etableringen af et eller flere biogasanlæg sker i et samspil med de relevante interessenter. Det foreløbige arbejde er igangsat som et samarbejde mellem repræsentanter fra Sønderborg Kommune, Project Zero, Landbrugsorganisationerne, energiselskaber, slagteriet mv. Det foreløbige arbejde viser, at en placering ved Slagteriet i Blans og ved Glasager synes at være egnet. HANDLINGER Sønderborg Kommune vil arbejde for at finde egnede arealer til at placere biogasanlæg. Konkrete undersøgelser skal afdække, hvor mulighederne er bedst og generne mindst. 100 Kommuneplan 2009-2021 De aktuelle muligheder og behov i kommunen er således ikke afklaret endnu, hvorfor den konkrete placering vil ske på bagrund af de ovenstående og vil efterfølgende blive bearbejdet i VVM-redegørelse, kommuneplantillæg, og lokalplan. HOVEDSTRUKTUR 7.7 Vindmøller Kortbilag nr. 7.7.1 Lokalisering af vindmøller Den teknologiske udvikling inden for vindmøller betyder, at Af bekendtgørelsen fremgår det, at etablering af vindmøller der i dag produceres mølletyper, som har en væsentlig højere over 80 m totalhøjde eller grupper med mere end 3 vindmøller effekt end mange af de eksisterende vindmøller. De nye er omfattet af bekendtgørelsens bilag 1, punkt 37 og er derfor landbaserede vindmøller, der er søgt om, er op til 3,6 MW og VVM-pligtig. VVM-redegørelsen har til formål at beskrive de har totalhøjder på op imod 150 m. miljømæssige konsekvenser af vindmøller i områderne, samt Staten har bedt kommunerne om at finde arealer til store vindmøller på 2 x 75 MW i årene 2010 og 2011. På den redegøre for, hvorledes negative konsekvenser kan undgås eller afhjælpes. baggrund har Sønderborg Kommune planlagt for 2 x 2 80 meter vindmøller. En 2 MW vindmølle kan effektmæssigt erstatte 13-20 vindmøller på henholdsvis 100-150 kW. Vindmøller på de angivne placeringer kræver efterføl- Retningslinje gende udarbejdelse af kommuneplantillæg og lokalplan med 7.7.1 Vindmøller VVM-redegørelse (Vurderinger af Virkninger på Miljøet), da • projekterne er omfattet af bekendtgørelse nr. 428 af 2. juni Nye vindmølleområder, eksisterende vindmølleområder og radiokædetracé er vist på korbilag nr. 7.7.1. 1999 (samlebekendtgørelsen), § 3, stk. 1. Kommuneplan 2009-2021 101 HOVEDSTRUKTUR VISION Det er Byrådets vision, at: • Vindenergi skal medvirke til at reducere udledning af CO2. Retningslinjer 7.7.2 Områder til store vindmøller • Der kan kun gives tilladelse til opstilling og udskiftning af store vindmøller i udpegede vindmølleområder til store vindmøller. MÅL • vindmøller på minimum 1,5 MW og med en maksimal totalhøjde til vingespids i top på 150 meter. Der ud- Det er Byrådets mål at: • Udpege arealer til vindmøller på bagrund af landskabsanalysen. • Arbejde for placering af havvindmøller . HANDLINGER Der skal udarbejdes en temaplan for vindenergi. Vindmølleområder til store vindmøller er forbeholdt lægges 2 områder til store vindmøller; ved Vester Sottrup og ved Mintebjerg, som det fremgår af arealudlæg nr. 29 og 30. 7.7.3 Vilkår for opstilling og vedligeholdelse af møller • Ved havari af eksisterende nyere vindmøller (under 6 år fra idriftsættelsen) uden for udpegede områder til store vindmøller eller vindmølleområder kan der undtagelsesvist gives tilladelse til udskiftning (gen- Hvad gælder for vindmøller? opstilling), hvis der ikke er andre væsentlige landskabelige interesser, der taler imod. Lov om fremme af vedvarende energi (lov nr. 1392 af 27. december 2008) fastsætter nye regler om køberet til • Vindmøller skal altid opstilles i grupper i et let opfatte- vindmølleandele, grøn ordning til styrkelse af landska- ligt geometrisk mønster. Vindmøller skal opstilles på en belige værdier og skrotningsordning. lige linje eller i 2 eller flere parallelle linjer. En gruppe skal Cirkulære om planlægning for og landzonetilladelse fremstå samlet og klart afgrænset i forhold til andre vind- til opstilling af vindmøller (cirkulære nr. 100 af 10. juni møller. Vindmøllerne skal have samme udseende og vin- 1999). gerne den samme omdrejningsretning og hastighed. Bekendtgørelse om støj fra vindmøller (nr. 1518 af 14. • Vindmøllernes navhøjde og vingediameter skal have et harmonisk forhold på mellem 1:1 og 1:1,2. december 2006) • Vindmøller må ikke placeres, før det ved nærmere undersøgelse er godtgjort, at placering og højde af vindmøller ikke giver anledning til luftfartshindringer. Hvis der planlægges for vindmøller med en totalhøjde på 100 meter eller mere, skal Statens Luftfartsvæsen høres. • Placeringen af vindmøller skal tage hensyn til trafikken og trafiksikkerheden på overordnede og vigtige veje, og således at vindmøller ikke placeres i vejens sigtelinje, hvis det vurderes at kunne fjerne trafikanternes opmærksomhed fra vejen og dens forløb. 102 Kommuneplan 2009-2021 HOVEDSTRUKTUR Retningslinjer 7.7.4 Forebyggelse af miljøkonflikter • • Der henvises til kapitel 6 vedrørende ”Forebyggelse Husstandsmøller Husstandsmøllernes primære funktion er at levere energi til ejendommens eget forbrug. Husstandsmøller kan levere op til 25kW, og nogle husstandsmøller kan også tilsluttes netværket. af miljøkonflikter”. Støjkonsekvensområder skal fast- Sønderborg Kommune ønsker, at imødekomme ansøg- lægges i forbindelse med den konkrete planlægning ninger om opstilling af husstandsmøller i byzone, landzone for de enkelte vindmølleområder og respekteres. og sommerhusområder. Ved opstilling af nye vindmøller skal der lægges afgø- I den konkrete sagsbehandling vurderer kommunen, i rende vægt på, at der ikke skabes miljøproblemer på hvor høj grad husstandsmøllen sammen med ejendommens nabogrunde eller nabobeboelser. eksisterende bebyggelse udgør en helhed i landskabet eller i nærmiljøet. 7.7.5 Radiokædeforbindelser • Vindmøller må ikke opstilles, så de forstyrrer overordnede radiokædeforbindelser eller maritime anlæg. • Inden der planlægges eller gives tilladelse til opstilling af vindmøller inden for radiokædetracéer skal den pågældende teleoperatør høres. 7.7.6 Vindmøller ude af drift • Vindmøller, som har været ude af drift i over et år, skal fjernes uden udgift for det offentlige. • Denne betingelse skal tinglyses på ejendommen, og skal stilles som vilkår i landzonetilladelsen, byggetilladelsen og/eller lokalplanen. Det er den til enhver tid værende ejer af ejendommen, der har byrden. 7.7.7 Husstandsmøller • Husstandsmøller er møller op til 25 m, der opstilles i umiddelbar tilknytning til eksisterende bebyggelse. • I den konkrete sagsbehandling vurderer kommunen; - i bymiljø, om der bygningsregulerende, planlægningsmæssige-, og støjmæssige konflikter eller nabogener, -i det åbne land, om der er bygningsregulerende, støjmæssige-, landskabelige-, planlægningsmæssige-, rekreative-, naturbeskyttelsesmæssige- og kulturhistoriske konflikter eller nabogener, og i hvor høj grad husstandsmøllen sammen med den enkelter ejendoms bebyggelse udgør en helhed i landskabet. Kommuneplan 2009-2021 103 HOVEDSTRUKTUR Vindmøller Placeringen af vindmøller er foretaget under følgende hensyn: ∞∞ Kystnærhedsafgrænsningen friholdes. ∞∞ Afstand til boliger på 4 x møllens højde. Arealudlæg nr. 29 Mintebjerg / vindmøller Arealudlæg nr. 29, beliggende umiddelbart nordvest for Mintebjerg, udlægges til to vindmøller på 2.8 MW med en navhøjde på 80 meter. Nærmere placering af vindmøller skal afgøres ved udarbejdelse af VVM redegørelse. Arealudlæg nr. 30: Areal til vindmøller ved Vestre Sottrup Arealudlæg nr. 29: Areal til vindmøller ved Mintebjerg Arealudlæg nr. 30 Vester Sottrup / Vindmøller Arealudlæg nr. 30, beliggende syd for Vestre Sottrup, udlægges til to vindmøller på 3 MW med en navhøjde på 80 meter. I området står i dag to møller på 600 kW. Nærmere placering af vindmøller skal afgøres ved udarbejdelse af VVM redegørelse. Den ansøgte placering kræver dispensation fra Vejdirektoratet mht. afstand til den kommende motorvej. 104 Kommuneplan 2009-2021 HOVEDSTRUKTUR 7.8 Højspændingsledninger Højspændingsledninger Nordborg Luftledning 400, 220 og 150 kv Luftledning 60kv Jordkabel 150 og 60 Kv Svenstrup Guderup Blans Fynshav Ullerup-Avnbøl Augustenborg Vester Sottrup Tandslet Kværs-Tørsbøl Gråsten Nybøl Dybbøl Sønderborg Egernsund Rinkenæs Høruphav Lysabild Broager Skovby Kortbilag nr. 7.8.1 Højspændingsledninger Højspændingsledninger Højspændingsledningerne er pålagt konsekvenszoner, jf. kapitel 6 vedrørende ”Forebyggelse af miljøkonflikter”, inden Højspændingsledninger er vitale anlæg for en kommunes for hvilke, der som hovedregel ikke må udlægges områder forsyning, og kommuneplanen skal fastlægge reservationer til miljøfølsom arealanvendelse eller til spredt bebyggelse. til fremtidige ændringer/udbygninger af luftledningsnettet Fravigelse af reglen kan kun finde sted, såfremt planmyn- over 100 kV. Sønderborg Kommune har ikke på nuværende digheden eller bygherren kan sandsynliggøre, at det kan ske tidspunkt fundet behov for at udlægge nye arealreserva- uden at give anledning til miljøkonflikter. tioner. De eksisterende højspændingsledninger fremgår af kortbilag nr. 7.8.1. Høje konstruktioner, vindmøller, antenner, høje bygninger samt træer, som forventes at opnå en større højde Sundhedsstyrelsen anbefaler, at det gennem planlæg- end ledningsnettet, bør placeres i en vandret afstand fra ningen sikres, at nyt byggeri ikke placeres tæt på veksel- højspændingstracéet konsekvenszone, der som minimum strømshøjspændingsledninger. Det gælder såvel luft- som svarer til deres højde over terræn. Det sikrer, at væltende jordledninger. Sundhedsstyrelsen finder dog ikke, at der på genstande ikke lægger sig ind over deklarationsbæltet og det nuværende grundlag kan fastsættes normer for magnet- forårsager driftsforstyrrelser i elnettet. felteksponering fra højspændingsanlæg. Kommuneplan 2009-2021 105 HOVEDSTRUKTUR Retningslinjer 78.1 Højspændingsledninger Planlægning for højspænding Den samlede, langsigtede planlægning af højspændingsnettet sker på grundlag af de principper, der er fastlagt • Højspændingsledninger er vist på kortbilag nr. 7.8.1. i rapporten ”Principper for etablering og sanering af • Omkring alle luftbårne højspændingsledninger fast- højspændingsanlæg” fra 1995 suppleret med udmeldinger sættes en vejledende konsekvenszone på 50 meter på i regeringens ”Energistrategi 2025” fra juni 2005. hver side af ledningen, se retningslinje 6.2.2. • Omkring nedgravede ledninger (vekselstrømsjordkabler på 60 – 150 kV) fastsættes en vejledende konsekvenszone på 10 meter på hver side af ledningen. • Inden for konsekvenszonen må der som hovedregel ikke udlægges områder til miljøfølsom anvendelse, herunder til spredt bebyggelse. • Mere detaljerede retningslinjer skal fastlægges i særlige VVM-tillæg, forud for konkrete projekter til luftledninger på 2 km eller derover med tilhørende stati- 106 Kommuneplan 2009-2021 HOVEDSTRUKTUR 7.9 Master MÅL For master er det Byrådets mål, at der sikres en udbygning af master og antennesystemer, som modsvarer standarden i de øvrige dele af landet, men som samtidigt tager vide hensyn til Sønderborg Kommunes landskabsværdier, natur, kulturhistorie og til naboer. Retningslinjer 7.9.1 Generelle bestemmelser for master • Nye master/antenner skal som hovedregel placeres i tilknytning til byer eller i umiddelbar tilknytning til bymæssig bebyggelse. Hvis det ud fra hensynet til dækningsforhold ikke er tilstrækkeligt, kan etablering ske i det åbne land og i tilknytning til anden bebyggelse, anlæg eller hovedfærdelsesårer efter nærmere vurdering. Maste- og antennesystemer har stor samfundsmæssig betydning for bl.a. trafik- og transportstyring og mobil- • Ved placering af nye master og antennesystemer skal telefoni. Over de kommende år forventer Sønderborg eksisterende bygningsværker benyttes, hvis det er Kommune, at der vi ske en udbygning af det eksisterende net muligt. Antenner skal søges placeret på tage eller ind- både i byer og i det åbne land med ca. 30 antenne- og maste- arbejdes i bygningens konstruktion og arkitektur. positioner. • muligt at bruge bygninger eller eksisterende master. Forventninger og holdninger Langt de fleste master forventes etableret på eksisterende Der tillades kun opstillet nye master, hvor det ikke er Antenner og master skal tilpasses byens skala. • Masten skal gøres så lav som muligt uden at tilside- bygninger og anlæg, men for ca. 20% af masterne kan der blive sætte mulighederne for, at flere operatører kan an- tale om nyetablering af mastestationer. Hertil kommer forhø- vende samme mast til samme eller andre sendesyste- jelse af eksisterende master i ukendt omfang. Masterne i det åbne mer. Mastehøjden skal afpasses efter de omkringlig- land vil, så vidt det kan skønnes, have en højde på mellem 25 og gende bygninger/omgivelsers højde og arealmæssige 50 m, og de skal af hensyn til modtageforholdene placeres højt i udstrækning. terrænet. • friholdes. for placering og opsætning af nye master og antenner skal danne fælles grundlag for interessenter som ansøgere (telesel- • Teknikrum skal placeres i eksisterende bygninger eller tilpasses omgivelserne ved konstruktion, materialevalg, skaber, lodsejere og konsulenter), borgere og kommunen. farver og anvendelse af afskærmende beplantning. Retningslinjerne skal således udgøre en forventningsaftale mellem ansøgere, borgere og kommunen. Langs veje skal mastens placering afpasses synsfeltet fra vejen, og oversigtsarealer ved vejkryds mm. skal Det er Sønderborg Kommunes holdning, at retningslinjer • Hvor der opsættes nye antennesystemer på eksisterende lokaliteter skal fritstående teknikkabiner tilpasses allerede eksisterende kabiners konstruktion, Mere information om master Få information om krav og vilkår på Sønderborg farver og materialer. • Placering af antenner og master skal vurderes i forhold Kommunes hjemmeside og læs mere om mastevejledning til kulturhistoriske værdier, naturen og landskabets på IT- og Telestyrelsen hjemmeside. karakter sammenholdt med antennens betydning for dækningsgraden. Kommuneplan 2009-2021 107 HOVEDSTRUKTUR Retningslinjer Retningslinjer 7.9.2 Master i byområder 7.9.3 Master i det åbne land • • Som udgangspunkt skal antenner og master opsættes, hvor færrest mennesker opholder sig – eksempelvis ved idrætsanlæg, åbne arealer, offentlige byg- • • Af hensyn til landskabet og naturen skal antallet af master i det åbne land begrænses. • Antenner og master i det åbne land skal så vidt muligt op- ninger (institutioner undtaget) eller store trafikanlæg sættes på eksisterende master eller på andre høje bygnin- frem for en placering i boligområder. ger, f.eks. kirker, industriskorstene, siloer, fabriksbygnin- Antenner skal placeres, så de syner mindst muligt fra ger, højspændingsmaster og andre tekniske anlæg, der eg- gader og offentlige områder – enten ved tilpasning af ner sig til formålet. (Ved placering af et antennesystem på bærerør, indarbejdet i bygningens konstruktion, eller en folkekirke, skal stiftsøvrigheden give tilladelse). Kun camoufleret som eks. en flagstang, lysmast eller pæl. hvis det kan godtgøres, at er ikke er andre muligheder, kan Antenner bør ikke placeres, hvor der i en lokalplan er bygningsbevarende bestemmelser eller bestemmelser en anden opstilling i det åbne land accepteres. • om bevaringsværdigt miljø. Ved placering af antenner og master skal der tages hensyn til beliggenheden af boliger i det åbne land, så genevirkninger for de omkringboende bliver mindst mulige. • Områder, der er udpeget som bevaringsværdige kulturmiljøer, og som har særlig kulturhistorisk interesse, skal vises særlige hensyn. • Der tillades normalt ikke opstillet master i internationale naturbeskyttelsesområder, naturområder, lavbundsområder, § 3-områder, uforstyrrede landskaber, værdifulde kystlandskaber og øvrige værdifulde landskabsområder. Hvis det kan godtgøres, at der ikke er andre muligheder, forudsætter placeringen en vurdering af miljøkonsekvenserne. • I skovområder, samt særligt værdifulde landskabelige- og kulturhistoriske områder kan master kun opstilles efter en særlig landskabsvurdering. 108 Kommuneplan 2009-2021 HOVEDSTRUKTUR 7.10 Rensningsanlæg Spildevandsrensningen i Sønderborg Kommune er fordelt på 11 rensningsanlæg (RA), der hører under Sønderborg Forsyning A/S. De 11 anlæg er : Sønderborg, Blans, Broager, Brunsnæs, Himmark (Nordborg), HUK (Gråsten), Hummelvig (Sydals), Nybøl, Sønderby, Ullerup og Østerby renseanlæg. Disse 11 anlæg kan samlet rense en spildevandsmængde svarende til ca. 152.000 personer. Den gennemsnitlige teoretiske belastning svarer til ca. 70.000 personer. Rensningsanlæg I perioden 2009–2012 nedlægges renseanlæggene Brunsnæs, Østerby og Sønderby. Sidst i perioden 2009–2016 Nordborg forventes det, at renseanlæggene Blans, Nybøl og Ullerup Svenstrup skal nedlægges. Guderup Blans Fynshav Efter 2016 skal det vurderes, om renseanlæggene Broager og Hummelvig ligeledes skal nedlægges, så spildevandsrens- Ullerup-Avnbøl Vester Sottrup ningen bliver centraliseret på renseanlæggene i Sønderborg, Augustenborg Himmark og HUK. Tandslet Kværs-Tørsbøl Nybøl Dybbøl Gråsten Egernsund Sønderborg For yderligere oplysninger omkring renseanlæg henvises Høruphav Lysabild Rinkenæs Broager Skovby der til ”Spildevandsplan 2009-2016”. Planlægning I forbindelse med ”Spildevandsplan 2009–2016” er der udarbejdet en strukturanalyse for forsyningens renseanlæg, hvor formålet har været, at disponere renseanlæggenes fremtidige kapacitet ud fra et teknisk, økonomisk og organisatorisk perspektiv. Desuden er der taget udgangspunkt i, at drift af spildevandsrensningen i færre og større enheder, ofte Rensningsanlæg vil give en økonomisk og ikke mindst en miljømæssig gevinst. Kommuneplan 2009-2021 109 HOVEDSTRUKTUR 7.11 Forsvarets øvelsesterræn Forsvarets øvelsesterræn er arealer, som forsvaret eller hjemmeværnet permanent bruger eller har reserveret til træning, kontrol og vedligeholdelse af tropper, træning med og kontrol af materiel. Det kan f.eks. være øvelsesbaner, skydebaner, felt- og terrænbaner og bombemål. I Sønderborg Kommune anvendes Kær Vestermark MÅL Det er Byrådets mål, at Sønderborg Kommune arbejder for, at Forsvarets ønsker om lokalisering eller fastholdelse af anlæg af enhver art tilgodeses i størst muligt omfang. Øvelsesplads som militært øvelsesområde / skydebane. Se kortbilag nr. 6.1.1 i kapitel 6. Der er ikke planlagt nye anlæg. Statslige interesser Hvad er et støjkonsekvensområde og en støjzone? I Miljøministeriets ”Oversigt over statslige interesser i Et støjkonsekvensområde er et bufferområde omkring kommuneplanlægningen 2009” fremgår det at støjkonse- et stærkt støjbelastende anlæg, inden for hvilket der kan kvensområder omkring forsvarets øvelsesområder har et opleves støjgener. dobbelt formål. De skal forebygge støjgener og samtidigt Anlæggets miljøgodkendelse eller tilsvarende hjælpe med til at undgå, at miljømyndighederne på længere dokumenter, som beskriver indretning og drift, udgør sigt, som følge af klager over støjgener, fastsætter begræns- grundlaget for den konkrete støjberegning for det enkelte ninger i forsvarets aktivitetsmuligheder. anlæg. Områdets udstrækning er angivet af de statslige Forsvarets øvelsesområder, skydebaner og flyvestationer myndigheder. Støjniveauet på grænsen af støjkonsekvens- skal på samme måde som andre støjende virksomheder området er sat til, at ca. 85 % af befolkningen ikke føler sig overholde de støjvilkår, der er indeholdt i de enkelte miljø- generet af støjen fra det pågældende anlæg. godkendelser. Vilkårene er fastsat på baggrund af Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier. En støjkonsekvenszone er et areal omkring et stærkt støjbelastende anlæg, som ikke kræver miljøgodkendelse. Zonens størrelse er baseret på de vejledende afstande, som er anført i Miljøstyrelsens ”Håndbog om miljø og Retningslinjer 7.11.1 Forsvarets øvelsesterræn • Forsvarets øvelsesanlæg skal søges placeret uden for naturområder og uforstyrrede landskaber samt områder med stor almen benyttelse som f.eks. bynære rekreative områder, udflugtsområder og områder med turismeinteresser. • I områder, der er beliggende i landzone og inden for støjkonsekvenszonerne fra eksisterende øvelses- eller skydebaner må der ikke ske udlæg af arealer eller ændret arealanvendelse til miljøfølsom anvendelse og etablering af spredt bebyggelse, medmindre det af planmyndigheden eller bygherren kan sandsynliggøres, at det kan ske uden at give anledning til miljøkonflikter. Jf. kapitel 6 om forebyggelse af miljøkonflikter. 110 Kommuneplan 2009-2021 planlægning” og Miljøstyrelsens vejledninger i øvrigt. Grænseværdier fremgår af bekendtgørelse nr. 468 af 28. juni 2002 om støjregulering af forsvarets øvelsespladser og skyde- og øvelsesterræner, jf. Miljøstyrelsens vejledning nr. 8/1997 om beregning af støjkonsekvensområder. HOVEDSTRUKTUR 7.12 Affald VISION For affald er det Byrådets vision, at Sønderborg Kommune skal være på forkant med udviklingen inden for teknologier som kan håndtere affald på en forsvarlig, lovlig og miljøøkonomisk måde. MÅL Med udgangspunkt i Affaldsstrategien er det Byrådets mål, at: • Sønderborg Kommune arbejder for at nedsætte affaldsmængderne. • Sønderborg Kommune forbedre kvaliteten af det affald, der dannes. • Sønderborg Kommune arbejder for øget genanvendelse. Indsamling af affald Retningslinjer 7.12.1 Affaldsdeponi HANDLINGER • Arealer må ikke udlægges til virksomheder og aktiviteter inden for affaldsområdet, som kan medføre ri- Byrådet vil prioritere og dimensionere investeringer i forhold til sikker viden om klimaforandringer. siko for grundvandsforurening, før hydrogeologiske undersøgelser og tekniske vurderinger har godtgjort, at det pågældende anlæg ikke truer væsentlige grundvandsforekomster, og at fremtidige vandindvindings- Bortskaffelse af affald interesser ikke berøres. I områder med særlige drik- Affald fra husholdninger og virksomheder skal håndteres på kevandsinteresser skal der udvises særlig forsigtig- anlæg, som kommuneplanen fastsætter retningslinjer for. hed. Sønderborg Kommunes mål er, at håndteringen, herunder • Eksisterende virksomheder og aktiviteter indenfor indsamling, transport, bortskaffelse og nyttiggørelse af affaldsområdet kan opretholdes under de samme for- affald, skal kræve så lidt energi som muligt. Ressourcerne i udsætninger som ovenfor. Det gælder også for akti- affaldet skal desuden bruges bedst muligt med færrest mulige viteter på deponeringsanlæg, hvor deponering ophø- konsekvenser for miljøet. Her har genbrug og genanvendelse rer, forudsat, at der ikke er planlægningsmæssige hin- højeste prioritet, forbrænding næsthøjeste og deponering dringer. laveste prioritet. Kommunen udarbejder hvert fjerde år en affaldsplan, hvori planerne for affaldshåndteringen er beskrevet. Som hjælp til kommunernes affaldsplanlægning angiver I Sønderborg Kommune findes følgende typer affaldsanlæg: regeringen i en affaldsstrategi nogle parametre, som kommu- affaldsfyret kraftvarmeværk, deponianlæg, containerpladser nerne skal for fokusere på ved affaldsplanlægningen. Grunde- og modtagestation for farligt affald. Vedrørende forebyggelse lementerne i Affaldsstrategi 2005-2008 er stadig gældende: af miljøkonflikter henvises der til kapitel 6. ∞∞ Ressourcetab og miljøbelastning fra affald skal ned ∞∞ Væksten i affald skal kobles fra den økonomiske vækst ∞∞ Mere miljø for pengene – øget kvalitet i affaldsbehandlingen Kommuneplan 2009-2021 111 HOVEDSTRUKTUR Overskudsjord Arealudlæg nr. 34, Vesterlund / jorddeponi Overskudsjord, som ikke umiddelbart kan genanvendes, bør Et forladt sand/lergravområde på ca. 0,5 ha. Beliggende tilføres et jordhotel med henblik på senere genanvendelse. Sydvest for Nordborg på matr.nr. 262 Oksbøl Ejerlav, Oksbøl. Der er plads til ca. 16.000 m3. Området er ikke omfattet af en lokalplan. Evt. bestemmelser for efterbehandling af det udgravede Retningslinjer område er ved at blive undersøgt. 7.12.2 Overskudsjord • Der udlægges nye arealer til jorddeponier ved Vesterlund i Nordborg. • Inden et bygge- eller anlægsprojekt påbegyndes, skal det ved en jordbalanceberegning sikres, at projektet producerer mindst muligt overskudsjord. • Overskudsjord fra andre bygge- og anlægsprojekter bør indgå i overvejelserne ved anlægsprojekter. Overskudsjord, som ikke kan genanvendes på opgravningsstedet, skal håndteres på en sådan måde, at ren jord ikke sammenblandes med forurenet jord, og at jordpartier forurenet med forskellige stoffer ikke blandes sammen. • Jord, som genanvendes i områder med særlige drikkevandsinteresser, skal være dokumenteret ren, men det kan efter en konkret vurdering undtagelsesvis fraviges. 112 Kommuneplan 2009-2021 Arealudlæg nr. 34. Jorddeponi ved Vesterlund ved Nordborg HOVEDSTRUKTUR Restprodukter fra energifremstilling Anvendelse af sekundære råstoffer som slagger fra affaldsforbrænding og flyveaske og slagger fra kulforbrænding bør indgå i overvejelserne ved valg af råstoffer til større byggeog anlægsprojekter. Retningslinje 7.12.3 Restprodukter fra energifremstilling • Drift af kraftværker skal tilrettelægges således, at størst mulig andel af restprodukterne kan genanvendes. Kommuneplan 2009-2021 113 HOVEDSTRUKTUR 7.13 Varmeforsyning Sønderborg Kommune arbejder for at sikre forbrugerne en sikker og omkostningseffektiv varmeforsyning. Byrådet VISION ønsker samtidig, at anvendelsen af fossile brændsler i Sønderborg Kommune ønsker miljøbelastningen fra varmeforsyningen minimeret ved at omlægge til CO2-neutral forsyning. kommunen udfases og områdets CO2 belastning er fjernet fuldstændigt i 2029. En visionær varmeplanlægning, der fokuserer på forbrugerens, forsyningsselskabernes og kommunens muligheder, sikrer at målene kan opfyldes. MÅL Situationen i dag For varmeforsyning er det Byrådets mål, at: • Anvendelsen af fossile brændsler nedbringes og erstattes af vedvarende energikilder • El-varme konverteres til mere bæredygtig og CO2venlig forsyning. I dag dækker fjernvarmen 34 % af varmebehovet, naturgas 28 % og oliefyr 24 %. Fjernvarmens dækning er relativt lav i forhold til landsgennemsnittets 46 %. Fjernvarmeværkerne i Sønderborg Kommune er af forskellig karakter; fra barmarksværker med stor andel af fossile brændsler til værker, som primært baseres på vedvarende energikilder. Flere steder i kommunen er store solvar- HANDLINGER meanlæg koblet til fjernvarmen, og der arbejdes også på Sønderborg Kommune vil udarbejde varmeplan og energiplan og arbejde for at etablere et eller flere biogasanlæg i kommunen og understøtte omlægninger til CO2neutral forsyning. opførelse af et anlæg til geotermisk varme - en nærmest CO2-neutral energiforsyning. Sønderborg Kommune ønsker i fremtiden at understøtte en videre omlægning af fjernvarmeværkernes fossile brændsler til vedvarende energikilder. Varmeplanlægning rende og nye byområder. I det åbne land, hvor kollektiv fjernvarmeforsyning ikke 20 15 10 vedvarende energikilder. I samarbejde med Project Zero er Sønderborg Kommune 5 i gang med at udarbejde en samlet energiplan for hele kommunen. Den kommer til at omhandle energistrømmene bredt set, inkl. f.eks. energi til transport og procesenergi. Varmeplanstrategien vil komme til at indgå som et vigtigt element i denne energiplan. 114 Kommuneplan 2009-2021 Naturgas fra el-varme og oliefyr til f.eks. individuelle varmepumper og Fjernvarme umiddelbart er en mulighed, må fokus være på konvertering Andet dækning. Udvidelser vil kunne ske i og omkring de eksiste- 25 Solpanel arbejdes aktivt for udvidelser af fjernvarmeforsyningens Biogas I varmeplanstrategien anbefales det blandt andet, at der 30 Biobrændsel udgangspunkt i varmeplanens anbefalinger. Olie i kommunen. Den fremtidige varmeplanlægning tager 35 Halm ringer i forhold til den overordnede varmeplanlægning El-varme strategi, der indeholder en lang række analyser og vurde- 40 Varmepumper Sønderborg Kommune har i 2009 udarbejdet en varmeplan- 0 Diagram nr. 7.16: Diagram nr. 7.13.1: Fordeling af varmeforsyningen. Kilde: Sønderborg Kommune 2009 HOVEDSTRUKTUR MILJØVURDERING 7.14 Hvad betyder det for miljøet? Det følgende udgør et kortfattet sammendrag af, hvilke Arealudlæg væsentlige miljøpåvirkninger, der vil kunne afledes De konkrete arealudlæg berører en række natur-, af planforslaget, vedrørende temaet ”Veje, trafik og kulturarvs- og drikkevandsinteresser. Indvirkningen tekniske anlæg”. afhænger helt af, hvordan hensyn til beskyttelsesinte- Nyt i kommuneplanen resser inddrages i den efterfølgende detailplanlægning. For temaet videreføres regionplanens retningslinjer i Afbødende foranstaltninger stort omfang uændret. Væsentlige ændringer er retnings- For de miljøpåvirkninger og konsekvenserne heraf, der er linjer for placering af biogasanlæg og store vindmøller, nævnt, gælder det generelt, at de er afhængige af projek- samt retningslinjer, der muliggør opstilling af husstands- teringen og den endelige implementering. Er projektet møller. Desuden er der stillet skærpede krav med hensyn VVM-pligtigt, vil der i redegørelsen blive peget på til beskyttelse af grundvandet ved lokalisering af affalds- afbødende foranstaltninger. anlæg. Endvidere foretages arealudlæg til vindmøller og Yderligere er der i tilknytning til detailplanlægningen en række afværgeforanstaltninger, der bør iagttages og jorddeponi. som kan afbøde/afværge de miljømæssige konsekvenser. Væsentlige miljøpåvirkninger udarbejdes visualiseringer og landskabsanalyser. Planens miljøpåvirkninger er foranlediget dels af bestemmelser i retningslinjerne og dels af konkrete arealudlæg. Ved placering af nye anlæg i det åbne land bør der Overvågning Løbende opgørelser for andel af vedvarende energi i det Retningslinjer samlede energiforbrug i kommunen, samt opfølgning på Det er målet, at Sønderborg Kommune vil bidrage støjhandlingsplaner for større trafikanlæg. til reduktion af anvendelsen af fossile brændstoffer. Forøgelsen af mulighederne for CO2 neutrale energi- Miljøbelastningen fra affaldsanlæg overvåges via miljølovgivningens krav om miljøgodkendelse og tilsyn. kilder er en del af dette mål, og både forøgelsen af vedvarende energi fra vindmøller og energiproduktion baseret på biogas er med til at opfylde målet. Det vurderes, at de nye retningslinjer, der fremmer forsyning med vedvarende energi, kan få en positiv effekt på CO2 udledningen. Det vurderes, at etablering af store og høje anlæg i det åbne land vil medføre påvirkning af landskabsværdier, dette vil dog især afhænge af de konkrete anlægs visuelle placering i forhold til kysten. Det vurderes, at det skærpede krav til affaldsanlæg kan få en væsentlig positiv påvirkning af grundvandsinteresser og -beskyttelse. Kommuneplan 2009-2021 115 HOVEDSTRUKTUR 8. Turisme og fritidsanlæg 8.1 Turisme VISION Sønderborg Kommune har et særligt udviklingspotentiale inden for turisme med placeringen tæt på den tyske grænse, Flensborg Fjord, smukke og varierede kyststrækninger og en kulturarv, som sætter Sønderborg på landkortet. Dybbøllandskabet er kommunens største historiske fortælling. At store dele af området i dag er fredet har Det er Byrådets vision, at der udvikles fremtidssikrede rammer for områdets turister, i form af et bredt udbud af oplevelses- og overnatningstilbud. Serviceniveauet skal styrkes med fokus på godt værtskab, så der samlet set skabes en værdiforøgelse for hele samfundet i Sønderborg Kommune. medvirket til, at man stadig kan bevæge sig rundt i området og se de fysiske levn fra dengang Danmark mistede SlesvigHolstein i 1864. Planlægning for turisme skal ske under hensyntagen til de landskabelige kvaliteter og erhverv som jordbrug og fiskeri, der er afhængige af områdets ressourcer. De værdier og kvaliteter, som naturen og landskabet kan tilbyde, skal bevares og skal fortsat udgøre grundlaget for gode oplevelser for borgerne og besøgende turister. Historisk betydning og miljø tiltrækker turister. Her spiller Sønderborg Kommunes kulturmiljøer, landsbyer og bygninger en helt særlig rolle. Se evt. kapitel 9, afsnit 9. Samlede turismepolitiske overvejelser og vurdering af arealudlæg Sønderborg Kommunes turismepolitik satser overordnet på oplevelsesturisme og helårsturisme. Sønderborg Kommune arbejder målrettet med udvikling af ”Det gode værtskab”, MÅL For turisme er det Byrådets mål, at: • Sønderborg Kommune er kendt som stedet, hvor unge og gamle leger sig til læring. Sønderborg Kommune har markeret sig som en kulturel, kulinarisk og livsnydende oase for det voksne par - hele året • Sønderborg er børnefamiliernes foretrukne ferieregion i Danmark med temaerne natur, vand, naturvidenskab og grænselandets historie som omdrejningspunkt • Sønderborg er den mest attraktive by i Danmark for erhvervsturister, der vil opleve resultaterne af ProjectZero. • Ud- indsigtlinjerne emellem de forskellige vigtige punkter i landskabet bevares, dvs. området fra Broager land til Dybbøl banke og skanserne og herfra og ud mod Alssund, Arnkil, Sandbjerg skovene og ind mod Sønderborg by. Desuden fra Dybbølskanserne mod Nybøl-Bøffelkobbel. hvilket vil give erhverv og borgere et kompetenceløft. Historien – både industriens, hertugdømmernes og ikke mindst kongerigets – er et naturligt element i oplevelsestilbuddet til turisterne i Sønderborg Kommune. De organiserede tilbud tæller Historiecenter Dybbøl Banke, Dybbøl Mølle, Sønderborg - og Gråsten Slot og de naturgivne tilbud er: Nydam Mose, Gendarmstien. Det medfører et oplagt potentiale til at udvide turistsæsonen i Sønderborg Kommune væsentligt. Mulighederne for helårsturisme er i rivende udvikling inden for temaet læring-gennem-leg, anført af Danfoss Universe og Historiecenter Dybbøl Banke. I forhold til helårsturisme, så har Historiecenter Dybbøl Banke taget beslutning om permanent vinteråbent lørdag/søndage. 116 Kommuneplan 2009-2021 HANDLINGER Byrådet vil: • Forbedre formidlingen af områdets attraktioner ved hjælp af viden om læring og brug af IT-teknologi i pilotprojektet - Læring gennem leg • Gennem projektet - Læring gennem leg - udforme en manual og tilbud om læringsforløb til Sønderborg kommunes store og små attraktioner • Gennem en helårsturismekonference markedsføre helsårsturismestrategien overfor turisterhvervets aktører • Sætte fokus på ”energi-turisme gennem Projektet ENERGY SHOWCASE SONDERBORG under ProjectZero • Rette fokus mod udviklingen af erhvervsturismen og oplevelsesøkonomien på helårsbasis, som en naturlig del af Sønderborg kommunes igangværende brandingproces, hvor turismekvaliteterne udvikles. HOVEDSTRUKTUR Kortbilag nr. 8.1.1 Turismeområder, samt overnatningsfaciliteter mv. i Sønderborg Kommune Retningslinjer • anlæg eller udvidelser, der kan sidestilles med nyanlæg, 8.1.1 Turismeområder • • • Turismeområderne er vist på kortbilag nr. 8.1.1 Turis- I kystnærhedszonen kan etablering af ferie- og fritidsalene ske i turismeområder, jf. retningslinje 8.1.1. • For ferie- og fritidsanlæg i kystnærhedszonen gælder meområder i Sønderborg Kommune. endvidere, at etablering skal ske i forbindelse med ek- Nye ferie- og fritidsanlæg eller udvidelser, der kan si- sisterende bysamfund eller større ferie- og fritidsbebyg- destiles med nyanlæg, skal lokaliseres på baggrund af gelser. Diverse natur- og landskabsbeskyttelsesbestem- sammenhængende turistpolitiske overvejelser, og som melser som f.eks. strandbeskyttelseslinien, planlovens hovedregel uden for kystnærhedszonen. kystbeskyttelsesbestemmelser samt kommuneplanens I turismeområder kan der gennem kommuneplanlæg- retningslinjer for landskab og natur skal administreres ning ske udpegning af arealreservationer til nye ferie- på samme vis inden for, som uden for turismeområder- fritidsanlæg. ne. Kommuneplan 2009-2021 117 HOVEDSTRUKTUR Sønderborg Kommune lægger op til en udvikling og udvidelse af turismeerhvervet med nuværende arealudlæg og Andre overnatninger 10,3 % udpegning af nye relevante steder med udviklingspotentiale i kommuneplanen. Udpegningen skal ske under hensyn til natur, landskab og kulturarv, som er en nøgleforudsætning for turisterhvervet. De konkrete nye arealudlæg til større arealkrævende fritidsanlæg beskrives i det følgende tekst. Tyske overnatninger 38,5 % Danske overnatninger 51,2 % Andre overnatninger 8,7 % Overnatninger for hoteller, feriecentre, campingpladser, vandrehjem og lystbådehavne i december 2007 for Sønderborg Kommune Tyske overnatninger 35,6 % Danske overnatninger 55,7 % Andre overnatninger 23,6,3 % Tyske overnatninger 10,3 % Danske overnatninger 66,2 % Overnatninger for hoteller, feriecentre, campingpladser, vandrehjem og lystbådehavne i december 2008 for Sønderborg Kommune Andre overnatninger 22,7 % Tyske overnatninger 9,8 % Overnatninger for hoteller, feriecentre, campingpladser, vandrehjem og lystbådehavne i december 2007 for hele landet Danske overnatninger 67,5 % Hvad er turismeområder? Ved turismeområder forstås områder, der har koncentrationer af overnatningsanlæg. I næromgivelser til overnatningsanlæg (gå- og cykelafstand) indgår aktivitets- og oplevelsesmuligheder, herunder muligheden for naturo- Overnatninger for hoteller, feriecentre, campingpladser, vandrehjem og lystbådehavne i december 2008 for hele landet plevelser. Områderne er desuden afgrænset således, at nærmeste større by/købstad er medtaget. Ved ferie- og fritidsanlæg forstås feriehoteller, feriecentre, kur- og wellnesscentre, campingpladser, vandrerhjem, golfbaner, sommerlande mv. 118 Kommuneplan 2009-2021 HOVEDSTRUKTUR 8.2 Sommerhusområder ! !! P Sommerhusområder ! ! P Nordborg Aabenraa Eksist. sommerhusområde Planlagt udvidelse Svenstrup Guderup Blans Fynshav ! Ullerup-Avnbøl Augustenborg Vester Sottrup Tandslet Kværs-Tørsbøl Gråsten Dybbøl Sønderborg Egernsund Rinkenæs ! Nybøl ! ! ! Høruphav Lysabild Broager Skovby ! ! ! !! P Kortbilag nr. 8.2.1 Sommerhusområder i Sønderborg Kommune I Sønderborg Kommune spiller sommerhusområderne en De tre af områderne er i dag lokalplanlagt, mens de to reste- vigtig rolle som rekreation for borgerne og turismeerhvervet. rende områder ved Lavensby og Østerby rammeplanlægges Kommuneplanen søger at værne om sommerhusområdernes med denne kommuneplan. De konkrete rammer fremgår særpræg, så de til stadighed er attraktive og ikke udvikler sig også af kommuneplanens rammedel. til parcelhusområder. Sommerhusområderne skal sikres adgang til et Som hovedregel er det ikke muligt at placere nye sommer- mindstemål af lokal service, hovedsageligt i form af en lokal husområder i kystnærhedszonen (indtil 3 km fra kysten). Med dagligvareforsyning enten i området eller i en nærliggende ”Landsplandirektiv for 11 sommerhusområder i kystnærheds- by. zonen i Sønderjylland, april 2007” fik Sønderborg Kommune lov til at udlægge følgende fem nye sommerhusområder: ∞∞ Udvidelse af Købingsmark på Nordals ∞∞ Udvidelse ved Lavensby Mark på Nordals ∞∞ Udvidelse ved Mommark ∞∞ Udvidelse ved Sønderby, Kegnæs ∞∞ Udvidelse ved Østerby, Kegnæs Kommuneplan 2009-2021 119 HOVEDSTRUKTUR Retningslinjer 8.2.1 Sommerhusområder • Der er 11 sommerhusområder i Sønderborg Kommune. Sommerhusområderne er vist på kortbilag nr. 8.2.1. • Udlæg af nye sommerhusområder skal ske under hensyntagen til natur-, miljø-, landskabs- og kulturhistoriske interesser i det åbne land. • I kystnærhedszonen kan der ikke udlægges nye sommerhusområder og eksisterende sommerhusområder skal fastholdes til ferieformål. • Udarbejdelse af lokalplaner for Lavensby og Østerbyområderne skal respektere retningslinjerne i ”Lands- Kortbilag nr. 8.2.2 Sommerhusområde ved Lavensby plandirektiv for 11 sommerhusområder i kystnærhedszonen i Sønderjylland, april 2007”. Se kortbilag nr. 8.2.2 og nr. 8.2.3. • Udlæg af arealer til sommerhusområder skal tage hensyn til de arealer, der er udlagt til støjende aktiviteter som f.eks. skydebaner, motorbaner med videre. Kortbilag nr. 8.2.3 Sommerhusområde ved Østerby Hvad forstås ved sommerhusområder? Sommerhusområde i Sønderborg kommune Ved sommerhusområder forstås områder, der i en bygningsvedtægt eller en byplanvedtægt er udlagt til sommerhusbebyggelse, og områder, som i en lokalplan er overført til sommerhusområde. 120 Kommuneplan 2009-2021 HOVEDSTRUKTUR 8.3 Overnatningsanlæg Retningslinjer 8.3.1 Feriecentre, hoteller, kroer og lign. • Nye feriecentre, kroer, hoteller og lignende, der øn- Feriecentre, hoteller, kroer og lignende Feriecentre, kroer, hoteller eller lignende, der er blevet – eller skal – lokaliseres gennem en nærmere planlægning, skal fastholdes med en arealanvendelse til fortsat ferie-fritidsformål. skes placeret i kystnærhedszonen skal lokaliseres i turismeområder. Retningslinien omfatter ikke indretning af op til 10 ferielejligheder i overflødiggjorte • • landbrugsbygninger. Hvad er overnatningsanlæg? Nyetablering eller udvidelse af hotel- og restaurationsvirk- Ved feriecentre, kroer, hoteller og lignende forstås enhver somheder, vandrerhjem, feriekolonier og lignende kræver form for anlæg, der drives i henhold til Lov om hotel- som udgangspunkt kommuneplanlægning, og skal ske i og restaurationsvirksomhed mv. Det gælder uanset om respekt for kommuneplanens øvrige retningslinjer. virksomheden går under betegnelse: hotel, feriehotel, Uden for kystnærhedszonen kan der nyetableres eller ferieby, feriecenter, feriekoloni, vandland, motel, kro, ske udvidelse af feriecentre, kroer, hoteller eller lig- vandrerhjem eller lignende. nende til: højst 800 sengepladser, hvis virksomheden ligger i højst 300 sengepladser, hvis virksomheden ligger i Oversigt over udvidelses- og etableringsmuligheder for overnatningsanlæg tilknytning til en af bymønstrets øvrige bytyper (und- Lokalitet Maksimalt antal lejlighedsenheder* Planlagt Bemærkninger Brændstoft, Gråsten Op til 60 sengepladser Kommuneplanramme Regionplan 2001 Mommark Op til 200 Lokalplanlagt - ler uden tilknytning til et større ferie- og fritidsanlæg Benniksgård, Rinkenæs Op til 123 Lokalplanlagt - uden for kystnærhedszonen, kan undtagelsesvist ud- * 1 lejlighedsenhed svarer til 4-6 sengepladser. tilknytning til et egnscenter, eller taget landsbyer) eller til et større ferie- og fritidsanlæg. • Vandrehjem og feriekolonier, som ligger uden tilknytning til bymønsterets byer (undtaget landsbyer), el- vides op til 60 sengepladser, hvis udvidelsen sker i eksisterende bebyggelse af en vis bygningsmæssig kvalitet. • Tabel nr. 8.1: Tabel 8.3.1: Tabellen viser en oversigt over udvidelses- og etableringsmuligheder for feriecentre, hoteller mv. beliggende i tilknytning til turismeområder. Inden for kystnærhedszonen skal lokalisering ske i overensstemmelse med retningslinjer for turismepolitikken, jf. retningslinie 8.1.1 Turismeområder og retningslinie 8.3.2 Campingpladser. • Eksisterende feriecentre, kroer, hoteller eller lignende kan udvides til højst 60 sengepladser, såfremt udvidelsen sker i respekt af kommuneplanens øvrige Retningslinjer for natur, landskab, kulturhistorie og miljø. Udvidelser ud over denne grænse samt nyetablering kræver særskilt kommuneplanlægning. • Ved etablering og/eller udvidelser af feriecentre, kroer, hoteller og lignende skal kravene om forebyggelse af miljøkonflikter, jf. kapitel 6, tilgodeses. Se tabel 8.3.1 der viser lokalitet og størrelse for feriecentre, Sønderborg Camping kroer, hoteller og lignende. Kommuneplan 2009-2021 121 HOVEDSTRUKTUR Q ÆÆ Q Q Æ Campingpladser Æ Q p n Nordborg Aabenraa Eksist. campingplads Planlagt campingplads Svenstrup Q Æ p n Q Æ Guderup Blans Fynshav Æ Q Q Æ Ullerup-Avnbøl Augustenborg Vester Sottrup Æ Q Q Q Æ Æ Q Æ Tandslet Kværs-Tørsbøl Nybøl Gråsten Dybbøl Egernsund Q Æ Høruphav Lysabild Q Æ Q Æ Rinkenæs Sønderborg Broager Q Æ Skovby Q Æ Q Æ Q Æ Æ Q Q Æ Æ Q Q Æ Kortbilag nr. 8.3.1 Campingpladser Campingpladser skal i henhold til campingreglementet natur, landskab og øvrig planlægning, kan give tilladelse til at godkendes (have udlejningstilladelse) af kommunen. opstille hytter samt campingvogne og telte til udlejning. Det er ligeledes kommunen, der under hensyntagen til Retningslinjer videlser af bestående pladser kan kun ske ved kommune- og lokalplanlægning. Hvis pladsen ligger i kystnær- 8.3.2 Campingpladser • kortbilag nr. 8.3.1 Campingpladser. • hedszonen skal sagen behandles i forhold til retningslinjerne for kystnærhedszonen. Eksisterende og planlagte campingpladser er vist på • mv. begrænses. knytning til ferie- og fritidsanlæg. Lokaliseringen skal ske under respekt af miljø-, natur-, kulturhistoriske og • 122 Campingpladser må ikke lokaliseres på en sådan måde, at offentlighedens adgangsmuligheder til strand, skov Nye campingpladser skal lokaliseres bynært eller i til• I tabel 8.3.2 er nævnt de campingpladser i kystnær- landskabsinteresserne, og være i overensstemmelse hedszonen, hvor der kan ske udvidelser. Med hensyn til med kommunens turistpolitik. arealudlæggenes afgrænsning henvises der til de rele- Udlæg af arealer til nye campingpladser eller større ud- vante kommuneplanrammer. Kommuneplan 2009-2021 HOVEDSTRUKTUR Arealudlæg nr. 3 Lærkelunden / ferie-fritidsformål Arealudlæg nr. 3 Lærkelunden, beliggende ved Rinkenæs, udlægges til udvidelse af eksisterende campingplads, Lærkelunden Camping, og omfatter et areal på 2,5 ha. Arealudlægget skal give mulighed for etablering af 50 nye enheder med tilhørende servicefaciliteter. I tilladelser til drift af en campingplads skal der tages konkret stilling til en arealopdeling af pladsen til mindst følgende anvendelser: Areal til vintercamping, areal til vinteropbevaring, areal til korttidscampering i højsæsonen samt areal til hytter. På campingpladser, som ligger i områder, hvor der ifølge kommuneplanen, skal tages særlige landskabelige eller kulturhistoriske beskyttelseshensyn, kan det samlede areal til vintercampering og vinteropbevaring maksimalt udgøre et areal, der svarer til, hvad 25 procent af det tilladte antal enheder fylder. En eksisterende campingplads inden for kystnærhedszonen kan kun udvides én gang i planperioden, og det under forudsætning af, at udvidelsen sker væk fra kysten, og ikke påvirker kystlandskabet væsentligt. Udvidelsen kan således kun ske bag den eksisterende plads i forhold til kysten, og kun i det omfang, det bagved liggende areal ikke på grund af terrænforskelle, gør Arealudlæg nr. 3 Lærkelunden pladsen mere landskabeligt dominerende end før udvidelsen. Brugen af et areal til campingplads er en såkaldt miljøfølsom arealanvendelse, og der skal derfor ved etablering af et areal til campingplads eller ved anlæg eller anvendelse af et naboareal til campingpladsen ske iagttagelse af lovgivningens bestemmelser om støj- og nabogener. Jf. kapitel 6 om forebyggelse af miljøkonflikter. Placering af nye campingpladser i kystnærhedszonen skal lokaliseres i turismeområder, jf. 8.1.1. Campingpladser Regler for camping reguleres gennem Campingreglementet. Ved campingpladser forstås arealer, som ifølge Lov om Det drejer sig bl.a. om krav til pladsernes størrelse, vinter- sommerhuse og campering, som erhvervsmæssigt eller campering, campinghytter, pladser til autocampere, vinter- mere end 6 uger om året benyttes til dag- og natophold i opbevaring mm. telte, campingvogne mv. Ved større udvidelser af eksisterende pladser forstås, at Anlæg til permanente campingpladser er omfattet af bek. pladsen ønskes forøget med mere end 50 enheder eller med nr. 1335 af 6. december 2006, bilag 2. Det betyder, at der mere end 25 % af den hidtidige kapacitet. for permanente campingpladser, der må antages at kunne Pladser for autocampere er omfattet af campingreglementet. få væsentlig indvirkning på miljøet, skal udarbejdes VVM-redegørelse. Kommuneplan 2009-2021 123 HOVEDSTRUKTUR Navn Eks./planlagt Antal enheder Turist-områder Bynær Kystnær Augustenborg Yachthavn Eksist. 24 Ja Ja Dreiers Camping Eksist. 25 Ja Hans Voigt Camping Eksist. 15 Ja Hertugbyens Camping Eksist. + udv. (RP 1997) 70 Ja Ja Lillebælt Camping Eksist. + udv. (RP 1997) 150 Ja Ja Naldmose Camping Eksist. + udv. (RP 1997) 180 Ja Ja Spar-Es Camping Eksist. 130 Gammelmark Camping Eksist. 240 Rinkenæshus Camping Eksist. 65 Ja Ja Ja Lærkelunden Eksist. 250 Ja Ja Ja Augustenhof Camping Eksist. + udv. (RP 2005) 190 Ja Købingsmark Strandcamping Eksist. 138 Ja Lavensby Strandcamping Eksist. + udv. (RP 2005) 150 Ja Ballebro Camping Lokalplanlagt 160 Kegnæs Camping Eksist. 110 Ja Ja Møllers Camping Eksist. 85 Ja Ja Sønderkobbel Camping Eksist. + udv. (lokalplan) 132 Ja Ja Sønderby Strandcamping Eksist. 129 Ja Ja Drejby Camping Eksist. + udv. (Før 1993) 460 Ja Ja Lysabildskov Camping Eksist. + udv. (RP 1997) 200 Ja Ja Skovmose Camping Eksist.+ udv. (Før 1993) 240 Ja Ja Sønderborg Camping Eksist. 150 Ja Madeskov Camping Eksist. 83 Ja Ja Ja Ja Ja Ja Tabel nr. 8.2: Tabel 8.3.2: Oversigt over godkendte og lovlige campingpladser. Den grå farve viser, at det er en campingplads i kystnærhedszonen med udvidelsesmulighed; RP 1997 betyder, at plangrundlaget stammer fra Regionplan 1997. 124 Kommuneplan 2009-2021 HOVEDSTRUKTUR Kortbilag nr. 8.3.2 Lystbådehavne Lystbådehavne Lystbådehavne bør fortrinsvis placeres i turismeområder, Eksisterende lystbådehavne kan udvides én gang i planpe- ligesom der skal tages hensyn til forebyggelse af miljøkon- rioden, hvis de er beliggende i tilknytning til bymæssig flikter, jf. kapitel 6. bebyggelse. Ved udvidelse af lystbådehavne kræves ikke kommuneplanlægning når: ∞∞ Udvidelsen kan ske inden for de eksisterende arealmæssige rammer, eller ∞∞ Udvidelsen er på mindre end 10 % af antallet af bådepladser, dog højst 25 bådepladser, og der samtidig ikke er konflikter i forhold til de øvrige interesser i det åbne land. Udvidelse af eksisterende lystbådehavne herudover kræver kommuneplanlægning. Af hensyn til vandmiljøet opfordres der til, at planer for lystbådehavne tager stilling til bl.a. følgende forhold: ∞∞ Udpegning af arealer til vinteropbevaring og, at der for disse arealer etableres fast bund med afløb og renseforanstaltninger i sammenhæng med optags/vaskeplads for bådene. ∞∞ Oplysning om vidtgående krav til rensning af vaske/ spulevand fra bundrensning af både ved udledning til havet eller ved tilslutning af vaskeplads til offentlig kloak. ∞∞ Hvor der i havnene etableres modtageordninger for toiletspildevand, for olieholdigt lænsevand og for olie/kemikalie/malingsaffald med krav om tvungen anvendelse. Kommuneplan 2009-2021 125 HOVEDSTRUKTUR ∞∞ At der ved tydelig skiltning gøres opmærksom på forbud mod udledning og udtømning af toiletspildevand fra bådene og anvises brug af toiletter på land. Etablering eller udbygning af eksisterende lystbådehavne Retningslinjer 8.3.3 Lystbådehavne • kræver altid tilladelse fra Kystdirektoratet. De eksisterende lystbådehavne fremgår af kort 8.3.2. Af kortet fremgår det, at der er lystbådehavne i: Augustenborg, Eksisterende og planlagte lystbådehavne fremgår af kortbilag nr. 8.3.2. • Lokalisering af lystbådehavne skal ske i forbindelse Fynshav, Marina Minde, Egernsund, Gråsten, Fiskenæs, med eksisterende bysamfund eller større ferie- og fri- Dyvig, tidsbebyggelser og kræver særskilt planlægning. Hardeshøj, Mjels Vig, Høruphav, Mommark, Sønderborg og Verdens Ende. • Ved etablering eller udvidelse af lystbådehavne skal der udlægges tilstrækkelige landarealer. De landværts Hardeshøj og Dyvig Kro og søværts beliggende arealer og bygninger skal etab- Der er reserveret areal til udvidelse af lystbådehavn ved leres under størst mulig hensyntagen til jordbrugs-, Hardeshøj på op til 25 pladser. Anvendelsen kræver lokal- råstof-, landskabs-, kulturhistoriske, naturbeskyttel- planlægning. ses- og miljøinteresser. Der er udarbejdet en ny lokalplan for Dyvig Kro og ved denne tilladt etableret op til 55 bådpladser. Lystbådehavn i Sønderborg kommune Havn 600 Lokalplanlagt Fynshav 200 Lokalplanlagt Marina Minde 450 Lokalplanlagt Egernsund 130 Teglværksbyen 60 Gråsten 170 Fiskenæs 150 Dyvig 195 Lokalplan 68 Lokalplanlagt til 500 Dyvig Kro 55 Lokalplan 103-1 Hardeshøj 10 Ikke lokalplanlagt (25) Mjels Vig 15 Høruphav 300 Mommark 100 Sønderborg 450 Verdens Ende 100 Lokalplanlagt Tabel nr. 8.3: Tabel 8.3.3: Oversigt over eksisterende og planlagte lystbådehavne Lystbådehavne er havneanlæg for lystbåde samt de dertil knyttede landarealer til faciliteter, som parkering, og vinteroplæg samt butikker, klublokaler, toilet- og badefaciliteter, telefon mv. Enkeltliggende broanlæg eller bade-/ bådebroer uden sådanne faciliteter vil således ikke være indeholdt i begrebet lystbådehavne. Mommark havn Kommuneplan 2009-2021 Eks./planlagt Augustenborg Hvad er en lystbådehavn? 126 Nuværende størrelse HOVEDSTRUKTUR 8.4 Lystfiskesøer (Put & take) Etablering eller større udvidelser af fiskesøer bør ske Der godkendes ikke udsætninger af fisk til lystfiskeformål i ved lokalplanlægning. Ved større udvidelser forstås en målsatte søer, eller søer, der er omfattet af naturbeskyttel- udvidelse af søarealet på 10% eller mere i forhold til den seslovens § 3, jf. retningslinje 11.2.2 Nyetablering og genska- gældende tilstand. I lokalplanen bør forhold som dispone- belse af søer. ringen af arealet, publikumsfaciliteter, arealets tilplantning, håndtering af de miljømæssige forhold (toiletforhold, affaldscontainere osv.), adgangsveje, trafikmængde, parkeringspladser beskrives. Endvidere bør det sikres, at der tages hensyn til miljø, natur, kultur og landskabelige forhold. Retningslinjer Lokalplanproceduren sikrer desuden naboer og andre, der 8.4.1 Lystfiskesøer er berørt af projektet, mulighed for at kommentere og præge • projektet inden dets vedtagelse. Etablering af lystfiskesøer skal ske under inddragelse af de natur-, miljø-, kulturhistoriske og landskabelige interesser. Hvad er en lystfiskesø? Lystfiskesøer er naturlige eller kunstige søer, hvor der udsættes fisk med henblik på udnyttelse til put-and-take • Etablering af lystfiskesøer inden for kystnærhedszonen kan ikke finde sted. • Etablering eller større udvidelser af lystfiskesøer forudsætter altid en nærmere planlægning. fiskeri. Egen Fiskesø Kommuneplan 2009-2021 127 HOVEDSTRUKTUR 8.5 Større arealkrævende fritidsanlæg Nye ferie- og fritidsanlæg i kystnærhedszonen skal lokali- at udlægge arealer til større arealkrævende fritidsanlæg, jf. seres på baggrund af samlede turistpolitiske overvejelser og retningslinje 8.5.1 Større arealkrævende fritidsanlæg. Fritidsanlæg betragtes som en miljøfølsom arealanven- kun i forbindelse med eksisterende bysamfund eller større ferie- og fritidsbebyggelser. De må ikke stride mod princip- delse, hvor der skal undgås forurening fra omgivelserne. Der udpeges følgende nye udlæg til større arealkrævende perne for kystnærhedszonen. Planlægningen af større arealkrævende fritidsanlæg skal fritidsanlæg: ske ud fra en helhedsvurdering og økonomisere med areal- ∞∞ Areal til udvidelse af Danfoss Universe og ressourcerne. Inden for de særligt værdifulde landbrugs- ∞∞ Areal til oplevelsespark/fritidsanlæg på Nordals. områder vil kommunen være meget tilbageholdende med Hvad er et større arealkrævende fritidsanlæg? Ved større arealkrævende fritidsanlæg forstås et anlæg Retningslinjer med et arealbehov på over 1 ha. Større arealkrævende 8.5.1 Større arealkrævende fritidsanlæg fritidsanlæg er golfbaner, forlystelses- og dyreparker, • større sports- og rideanlæg og lignende. Etablering af golfbaner, sommerlande og andre store arealkrævende fritidsanlæg skal ske i forbindelse med eksisterende bysamfund eller større ferie- og fritidsbebyggelser. • I kystnærhedszonen skal anlæggene lokaliseres inden for turismeområderne, jf. retningslinje 8.1.1. Turismeområder. Anlæggene skal placeres og udformes under respekt for kommuneplanens miljø-, natur-, kulturhistoriske-, landbrugsmæssige samt land- skabsinteresser. • De større arealkrævende fritidsanlæg skal i videst muligt omfang være alment tilgængelige for ophold og færdsel jf. retningslinje 8.7.2. Offentlighedens adgang. • Arealudlæg til nye golfbaner skal overholde retningslinerne beskrevet i rapporten ’Lokalisering af golfbaner, Miljøministeriet 2006’. Det betyder bl.a. at nye golfbaner skal placeres efter en helhedsvurdering, som afvejer de forskellige interesser, herunder landbrugsinteresser og rekreative anvendelser, skovrejsning og vandindvinding. • Ved etablering eller udvidelse af større arealkrævende fritidsanlæg skal kravene om forebyggelse af miljøkonflikter, jf. kapitel 6 Forebyggelse af miljøkonflikter, tilgodeses. 128 Kommuneplan 2009-2021 HOVEDSTRUKTUR Oversigtskort over arealudlæg fremgår af afsnit 4.4. Arealudlæg nr. 1 Oksbøl / ferie-fritidsformål Arealudlæg nr. 1, beliggende mellem Nordborg by og Oksbøl, udlægges til ferie-fritids formål, og omfatter i alt 18 ha. Arealet er placeret i forbindelse med ”Kleinbahn”, og udlægget skal give mulighed for etablering af nye ferie-fritidsanlæg. Det er et mål for arealudlægget, at det vil med til at styrke eksisterende ferie-fritids formål i området. Arealet er defineret som værdifuldt landskab, hvorfor der ved en konkret planlægning vil stilles særlige krav om indpasning i landskabet jf. kommuneplanens retningslinjer. Arealudlæg nr. 1: Areal til ferie-fritidsformål ved Oksbøl Arealudlæg nr. 2 Havnbjerg / ferie-fritidsformål Arealudlæg nr. 2, beliggende ved Havnbjerg, udlægges til ferie-fritids formål, og omfatter i alt 13 ha. Arealet ligger i forlængelse af oplevelsesparken Danfoss Universe, og skal sikre forsat mulighed for udvidelse af oplevelsesparken. Arealet er afgrænset ved områdets naturlige skel (veje og markskel). Dette betyder dog at de nordlige cirka 2 ha af arealet ligger i områder defineret som kystnærhedsafgrænsningen og værdifuldt kystlandskab. Dermed stilles der særlige krav om indpasning i landskabet. Området vandhuller er potentielt omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 beskyttelse. Dette skal vurderes nærmere ved en konkret planlægning af området. Arealudlæg nr. 2: Areal til ferie-fritidsformål ved Havnbjerg Kommuneplan 2009-2021 129 HOVEDSTRUKTUR 8.6 Støjende fritidsaktiviteter Støjende fritidsaktiviteter Aabenraa Motorsportsbane Nordborg raa Aaben Motocrossbane Fjord Skydebane Svenstrup Als F jo Li lle bæ rd Guderup Blans or nb ste gu Au gF Als Ullerup-Avnbøl Fynshav Augustenborg d jo r Sund Vester Sottrup lt Tandslet Kværs-Tørsbøl Nybøl Gråsten Sønderborg Dybbøl Egernsund Rinkenæs Høruphav Lysabild Broager Skovby Sønderborg Bugt Flensb o rg Fjo rd Kort 8.6.1: Støjende fritidsaktiviteter Ved nedlæggelse af f.eks. flyvepladser og andre asfaltstrækninger i støjplagede områder, hvor der er udlagt miljøkonse- Retningslinjer kvensområder/zoner skal det overvejes om området er egnet 8.6.1 Støjende fritidsaktiviteter til afvikling af visse former for motorsport eksempelvis Road • racing. Etablering af støjende sports- og fritidsanlæg kan som hovedregel finde sted, såfremt etableringen sam- I Sønderborg Kommune findes syv skydebaner, der let set medfører miljømæssige forbedringer. Det kan anvendes af civile foreninger og forsvaret. Alle banerne f.eks. være ved sammenlægning af eksisterende anlæg er miljøgodkendte. På kortbilag nr. 6.1.1 er skydebanerne eller ved etablering af et anlæg til erstatning for et ek- angivet, og omkring de respektive baner er der indtegnet sisterende anlæg. Nye anlæg kan etableres, hvis loka- konsekvensområder i form af støjkurver, som er beregnet konkret ud fra skydebanens indretning samt de våbentyper le kapacitetsmæssige forhold taler for det. • Støjende fritidsanlæg skal søges placeret i allerede og det aktivitetsniveau, som miljøgodkendelsen foreskriver. støjbelastede områder, eksempelvis i nærheden af På kortet er støjkurven indtegnet; området inden for kurven erhvervsområder, lufthavne eller stærkt trafikerede kaldes skydebanens støjkonsekvensområde. veje. Anlæg må som hovedregel ikke placeres i områ- I Sønderborg Kommune findes tre motorsportsbaner; der med stor almen benyttelse eller i områder af sær- ved Nordborg, Asserballe og Nybøl. Banerne er angivet på lig landskabelig værdi, naturområder eller i uforstyr- kortbilag 6.2.1. Der er på kortet udlagt vejledende konse- rede landskaber, se kapitel 6 om forebyggelse af mil- kvenszoner på 1 km omkring banerne. jøkonflikter. 130 Kommuneplan 2009-2021 HOVEDSTRUKTUR Oversigt over skydebaner med angivelse af dB(A) Faktaboks Kurve dB(A) Forening Type 64 Broagerlands Skytteforening Pistolbane, 50 m kortdistancebane og 200 m langdistancebane. Støjende sports- og fritidsanlæg er f.eks. skydebaner, 62 Gråsten Skytteforening 50 m kortdistancebane paintball baner og lignende. 63 Danfoss Flugtskydningsklub, Nordborg* Flugtskydebane. Jagt- og trapskydning. 68 Nordals Skyttekreds, Nordborg 200 m langdistancebane og 50 m kortdistancebane 68 Svenstrup Skytteforening 50 m skydebane 63 & 55dB(C) Forsvarets Skydebaneanlæg, Sønderborg 300 m langdistancebane og 50 m kortdistancebane Indregnet i Forsvarets Skydebaneanlæg Sønderborg Skytteforening 50 m kortdistancebane Tabel nr. 8.4: Tabel 8.6.1: Oversigt over skydebaner med angivelse af db(A). Alle konsekvensområder er indført i regionplan 2001. *Der er lavet nye støjkonsekvensberegninger for Danfoss Flugtskydningsklub i forbindelse med ny godkendelse. motorsportsbaner, flyvepladser, svæveflyvepladser og Ved områder med stor almen benyttelse forstås bynære rekreative områder, udflugtsområder og turismeområder. Støjkonsekvensområde er et område omkring et stærkt støjbelastende anlæg. Anlæggets miljøgodkendelse eller tilsvarende, som beskriver indretning og drift, udgør grundlaget for den konkrete støjberegning for det enkelte anlæg. Områdets udstrækning er angivet af de statslige myndigheder. Støjniveauet på grænsen af støjkonsekvensområdet er sat til, at ca. 85 % af befolkningen ikke føler sig generet af støjen fra det pågældende anlæg. Støjkonsekvenszone er et areal omkring et stærkt støjbelastende anlæg. Anlægget er ikke miljøgodkendt. Arealets størrelse er baseret på de vejledende afstande, som er anført i Miljøstyrelsens „Håndbog om miljø og planlægning“ og Miljøstyrelsens vejledninger i øvrigt. Ved miljøfølsom arealanvendelse forstås bolig- og sommerhusområder med tilhørende udearealer, institutioner, skoler, plejehjem, hospitaler samt rekreative områder som parker og kolonihaver samt campingpladser. Kommuneplan 2009-2021 131 HOVEDSTRUKTUR 8.7 Friluftsliv og naturoplevelser Cykelruter National rute Regional rute Nordborg Lokal rute Vandreruter Gendarmsti Aabenraa Lokale vandreruter Svenstrup Guderup Blans Fynshav Ullerup-Avnbøl Augustenborg Vester Sottrup Tandslet Kværs-Tørsbøl Nybøl Gråsten Dybbøl Sønderborg Egernsund Rinkenæs Høruphav Lysabild Broager Skovby Kortbilag nr. 8.7.1 Nationale cykel- og vandreruter Friluftsliv og naturoplevelser Friluftslivet og adgangen til naturen er en væsentlig del af det moderne menneskes opfattelse af livskvalitet. Det er i naturen mange får plads til at dyrke motion i form af cykel-, vandre-, ride- og løbeture, og i Sønderborg Kommune ikke mindst muligheden for at udnytte den lange kystlinje til kajak- og kanosejlads. Moderne forskning har vist, at adgangen til natur og grønne områder har stor indflydelse på menneskers sundhed og trivsel. Jo større tilgængelighed til naturen, jo større sundhed. Let adgang til natur og grønne områder spiller en væsentlig rolle i at fastholde Sønderborg Kommune som et attraktivt sted at bo. Stier og offentlig adgang er et væsentligt grundlag for at kunne bruge landskabet til friluftsliv og naturoplevelser. 132 Kommuneplan 2009-2021 VISION Det er Byrådets vision, at Sønderborg Kommune sikrer og forbedre tilgængeligheden til naturen, landskabet og kysterne. Det er Byrådets vision, at de rige muligheder for udfoldelse af friluftsaktiviteter i Sønderborg Kommune i 2012 er kendt både regionalt, nationalt og internationalt. HOVEDSTRUKTUR MÅL Det er Byrådets mål, at: • Sønderborg Kommune er med til at forbedre borgernes sundhed, øge mulighederne for aktiviteter i det fri og dermed fastholde kommunen som et attraktivt sted, at bo og arbejde. • Bevare veje og stier, som kan bruges til ture ud i landskabet, til skov, fjord og hav. • Sikre og forbedre mulighederne for et aktivt friluftsliv i Sønderborg Kommune gennem etablering af sammenhængende stisystemer og offentlig adgang til naturen og kystområderne. • Befolkningens kendskab til kommunens natur, kultur og miljø understøttes i form af etablering af vandreruter, samt at der sker en formidling af information om natur og landskab. Her tænkes blandt andet på kort der formidler hvordan stierne forløber. • Stierne skal være let tilgængelige og lette at finde, og det tilstræbes, at forbedre faciliteterne langs stierne for deres brugere. • Anlæg af nye rekreative stier i områder, hvor der i dag er ingen/få stier og at offentlighedens muligheder for at komme ned til kysten udbygges. • Stier skal anlægges med en bredde og udformning, der er tilpasset deres funktion som f.eks. cykelsti, vandresti eller ridesti. • Ved ændringer eller placering af nye anlæg eller aktiviteter i det åbne land, skal det sikres at befolkningens adgang til områderne og de naturbaserede rekreative interesser ikke forringes. Retningslinjer 8.7.1 Vandre- og cykelruter samt veje og stier til rekreativ færdsel • Nationale, regionale og lokale vandre- og cykelruter er vist på kortbilag nr. 8.7.1. • Dispositioner, som forhindrer opretholdelsen af nationale og regionale vandre- og cykelruter må ikke foretages. 8.7.2 Offentlighedens adgang • Offentlighedens adgang til naturområder, kyster, skove, kulturminder og oplevelsesrige landskaber skal sikres og udbygges. Ekstempel på natursti HANDLINGER Byrådet vil: • Etablere et GIS-baseret stiregister i planperioden. • Anlægge vandresti fra Alsion til Sottrupskov. • Anlægge Nybøl Nor stien. • Revidere og udbygge stiplanen løbende. • Anlægge primitive overnatningspladser langs Alsstien. Offentlighedens adgang I Sønderborg Kommune er der mange muligheder for offentlighedens adgang til kysten, og der er offentlig adgang til at færdes på alle strande uanset ejerforhold. Ophold er dog kun tilladt mere end 50 meter fra beboelse. Naturbeskyttelsesloven sikrer desuden, at veje og stier, der fører til skove, udyrkede arealer, udsigtspunkter, kulturminder og lignende ikke umiddelbart kan nedlægges. Offentlighedens adgang er en gammel rettighed til, hensynsfuldt, at færdes på veje og stier i det danske landskab. Det er en altafgørende faktor i borgernes muligheder for at opleve og forstå sammenhængen mellem benyttelsen af det åbne land og den fælles interesse i at beskytte vores natur. Kommuneplan 2009-2021 133 HOVEDSTRUKTUR Vandre- og cykelruter samt veje/stier til rekreative formål Sønderborg Kommune rummer i dag en lang række stistrækninger, både for cyklende og gående. Der er nationale, regionale og kommunale cykelruter, stier anlagt ud fra et trafiksikkerhedsmæssigt formål og stier udlagt med et rekreativt formål. Desuden er der mange mindre veje, markveje og stier i det åbne land, der som udgangspunkt er åbne for offentlighedens adgang efter bestemmelserne i naturbeskyttelsesloven. De kommunale stiforløb er ikke alle koordinerede ud fra en overordnet planlægning, men det er en målsætning for Sønderborg Kommune, at dette arbejde påbegyndes i 2009-2010.. Sønderborg Kommune har vedtaget en overordnet stiplan for nyanlæg af rekreative stier. Planen binder de større I de kommende år er der planer om at etablere vandrestier fra gennemgående stier sammen til sammenhængende ruter, Alsion til Sottrupskov, rundt om Nybøl Nor, fra Sønderborg hvoraf de vigtigste er Gendarmstien og Alsstien, som begge til Arnkil, fra Mjang Dam til Notmark, og forbinde Alsstien forløber langs kysten. og Gendarmstien. Gendarmstien og Alsstien udgør de længste sammen- Sønderborg Kommune tilstræber at anlæg af nye stier hængende rekreative stier i Sønderborg Kommune. I lokal- sker ved frivillighed. Nye stier i det åbne land skal så vidt områderne er der flere mindre stier, der har stor betydning muligt placeres langs hegn eller andre naturlige skel, således for borgerne i områderne. Undersøgelser har vist, at let at de er til mindst mulig gene for den almindelige landbrugs- tilgang til natur og grønne områder er medvirkende til at drift. Der skal tages hensyn til de berørte arealers sårbarhed mindske risikoen for en lang række sygdomme som f.eks. over publikumsbesøg. stress, hjertekarsygdomme og depression. Sønderborg Kommune vil gennem administration og planlægning arbejde for at bevare de eksisterende mindre veje, mark- og skovveje og stiforløb, bl.a. ved at supplere og udbygge disse vej- og stiforbindelser. Der sigtes mod, at der i fremtiden vil blive arbejdet på, at der etableres stier for alle befolkningsgrupper, herunder gangbesværede og handicappede. Nye stiforbindelser i det åbne land bør understøtte og forbedre de rekreative og turistmæssige muligheder. Ruterne bør skiltes under hensyntagen til omgivelser og landskab. Der kan, så vidt det er muligt, etableres informationsknudepunkter, rastepladser og arealer til primitiv overnatning. Overnatningspladserne skal etableres med en afstand på en dagsvandring, således at der er mulighed for at foretage vandre- og cykelture af flere dages varighed. Nye stier vil blive anlagt som cykelstier, vandrestier eller ridestier. 134 Kommuneplan 2009-2021 Informationsknudepunkt HOVEDSTRUKTUR 8.8 Fritidsområder Retningslinjer 8.8.1 Skovmoseområdet • Arealet omfattet af retningslinjen er vist på kortbilag nr. 8.8.1 Fritidsområder. • Sydøst for Skovby mellem Drejby og Skovmose, er der mulighed for igangsætning af planlægning for nye overnatningsanlæg og turistrelaterede aktivitetsanlæg. Anvendelse af arealet skal ske i overenstemmelse med en lokalplan for området, som udarbejdes af Kortbilag nr. 8.8.1 Fritidsområder Sønderborg Kommune og indarbejdes i kommuneplanlægningen. Der er sat særlig planlægningsmæssig fokus på fritidsområderne, for at sikre områderne kan bruges til gavn for det brede friluftsliv. Der udpeges et fritidsområde med kommuneplanen. Det drejer sig om et område sydøst for Skovby mellem Drejby og Skovmose. Arealet fremgår af kortbilag nr. 8.8.1 Fritidsområder. I området bliver der mulighed for ferie- og fritidsanlæg, som kan servicere områdets borgere og turister. Området tænkes anvendt til f.eks. overnatningsformål, vandland eller andre turistrelaterede anlæg i samspil med sommerhusene i Skovmose, campingpladsen ved Drejby og stranden Kerneland. Den konkrete anvendelse skal fastlægges ved en lokalplan, der også skal tage hensyn til gældende kyst- og strandbeskyttelse. I forarbejdet til en konkret lokalplan vil behov for blandt andet miljøvurdering og/eller VVM kunne afklares. Kommuneplan 2009-2021 135 HOVEDSTRUKTUR MILJØVURDERING 8.9 Hvad betyder det for miljøet? MILJØVURDERING Det følgende udgør et kortfattet sammendrag af, hvilke Afbødende foranstaltninger væsentlige miljøpåvirkninger, der vil kunne afledes af For de miljøpåvirkninger og konsekvenserne heraf, der er planforslaget, vedrørende temaet ”Turisme og fritids- nævnt, gælder det generelt, at de er afhængige af arealdis- anlæg”. poneringen og detailplanlægningen. I tilknytning til detailplanlægningen er der foreslået Nyt i kommuneplanen en række afværgeforanstaltninger, der bør iagttages og For temaet videreføres regionplanens retningslinjer i som kan afbøde/afværge de miljømæssige konsekvenser. stort omfang uændret, dog er der fastsat nye og skærpede Afbødende foranstaltninger er især koncentreret om krav for lokalisering af ferie- og fritidsanlæg i kystnær- afstandskriterier og arealdisponering, samt iagttagelse af hedszonen, og der er optaget retningslinjer som imple- beskyttelses- og bevaringshensyn. menterer Miljøministeriets anbefalinger for lokalisering af golfbaner i planlægningen. Endvidere foretages areal- Overvågning udlæg til ferie- og fritidsformål. Monitorering af i hvilket omfang afbødende tiltag imple- Væsentlige miljøpåvirkninger Planens miljøpåvirkninger er foranlediget dels af bestemmelser i retningslinjerne og dels af konkrete arealudlæg. Retningslinjer Lokalisering af fritidsanlæg uden for kystzonen vil kunne have positiv påvirkning af det kystnære landskab, men vil være afhængig af, hvilke overvejelser der vægtes i turistpolitikken. Sikring af offentlighedens adgang til fritidsanlæg herunder golfbaner - vil øge omfanget af bynære rekreative områder og dermed mulighederne for friluftsaktiviteter, der kan bidrage til at fremme folkesundheden. Arealudlæg En række konkrete beskyttelseshensyn og miljøforhold påvirkes af arealudlæg til ferie- og fritidsformål. Det vurderes, at det i de konkrete tilfælde især er lavbundsområder og strandbeskyttelseszonen, som er mest sårbare over for byudvikling, da der i disse typer af områder er tale om, at byggeri og anlæg i høj grad er uforeneligt med beskyttelseshensynet. Endvidere er der et sammenfald mellem arealudlæg til byformål og miljøforhold, der indebærer en risiko for påvirkning af naturinteresser, landskabskvaliteter og kulturværdier i kirkeomgivelser. 136 136 Kommuneplan2009-2021 2009-2021 Kommuneplan menteres i detailplanlægningen, samt af den konkrete og samlede påvirkning af kystlandskabet som følge af turistpolitik og lignende. HOVEDSTRUKTUR 9. Landskab, natur og kulturhistorie Landskabet i Sønderborg Kommune Hvorfor passe på landskabet? De frodige og bakkede fjordlandskaber med løvskove og Sønderborg Kommune har et ansvar for at sikre et godt miljø fede jorder er et vigtigt aktiv for Sønderborg Kommune. Vi og en bæredygtig udvikling med plads til de mange arealinte- bruger landskabet til en bred palet af rekreative og produkti- resser og en mangfoldighed i brugen af det åbne land. Derfor onsrettede formål, og det sætter sine spor. Men selv foruden er der brug for, at Sønderborg Kommune prioriterer anven- menneskelig påvirkning, sker der hele tiden forandringer af delsen i forskellige dele af landskabet. naturen og landskabet. Nogle af forandringerne er et resultat Sønderborg Kommune råder over særligt skønne af naturens egne kræfter: eksempelvis havets nedbrydning af landskaber, og her skal der fortsat være mulighed for kysterne. Landskabet og naturen er en vigtig brik i oplevelsen aktivitet, ro og afslapning. Friluftslivet gives gode mulig- af at bo i og besøge vores kommune. Derfor skal der værnes heder - ikke mindst på vandet, hvor den lange kystlinje giver om kysterne og det åbne land. gode muligheder for sejlads. Landskabet har en vigtig rolle i formidling af Sønderborg Kommunes kulturhistorie. Det bærer præg af at have dannet ramme om egnens historie og om begivenheder, der har betydning for vores opfattelse af egnens identitet. Landskaber, der er upåvirkede af store tekniske anlæg er ved at være sjældne i Danmark. Som helhed er landskabet i Sønderborg Kommune relativt uforstyrret af store anlæg, og derfor er de store og små og uforstyrrede landskaber en af kommunens og landsdelens særlige kvaliteter, der er vigtig at sikre. Landskaber med geologiske interesser, som bortgraves eller bebygges, vil uopretteligt gå tabt. Det er vigtigt, at sikre Gratelund - landskab med kig til kysten disse dele af landskabet af hensyn til forskning, undervisning og den almene forståelse af landskabets opståen. For at sikre borgere i kommunen mulighed for at opleve Mange brugsinteresser sætter pres på landskabet landskabet, forstå dets tilblivelse og for at bevare landskaber, Landbrug, råstofindvinding og en del andre erhverv har der er karakteristiske for Danmark og Sønderborg Kommune, landskabet som arbejdsplads. Disse erhverv er også i er der i kommuneplanen udpeget områder, hvor der skal tages fremtiden meget væsentlige for Sønderborg Kommune, særlige hensyn til de landskabelige værdier. men er også medvirkende til at ændre landskabet over tid. Strukturændringerne i landbruget påvirker landskabet med marker, der bliver stadig større, og hegn og markveje som forsvinder. Gennem de senere årtier er anlæggene i landskabet blevet større og mere “tekniske”, så de i højere grad springer i øjnene. Det er f.eks. tilfældet med råstofgrave, landbrugets store driftsbygninger, store lagerhaller, master med antenner, udvidelse af ”turismeanlæg” og vindmøller. Anlæggene påvirker det landskab, de bliver placeret i, og da der bliver stadigt flere af dem, er de med til at “forbruge” og sløre landskabet visuelt. Tages der ikke hensyn til dette ved den fremtidige placering af store anlæg, risikerer landskabet at miste afgørende identitet og oplevelsesværdi. Landskab med vandhul Kommuneplan 2009-2021 137 HOVEDSTRUKTUR 9.1 Landskabet Værdifulde landskaber Uforstyrrede landskaber Nordborg Aaben raa Fjo rd Svenstrup Als Fjord Lillebælt Guderup Blans Fynshav Ullerup-Avnbøl Augustenborg Vester Sottrup Tandslet Kværs-Tørsbøl Gråsten Nybøl Dybbøl Sønderborg Egernsund Rinkenæs Høruphav Lysabild Broager Skovby Sønderborg Bugt Flensborg Fjord Kortbilag nr. 9.1.1 Værdifulde landskaber og uforstyrrede landskaber Værdifulde landskaber Værdifulde landskaber er en udpegning, der består af tre Områder af enestående værdi og særlig værdi indgår i udpeg- sammensatte temaer – 1) landskabsbilleder af enestående og ningen af værdifulde landskaber, heriblandt landskaber, som særlig værdi, 2) geologiske interesser af enestående og særlig er enestående i national og international sammenhæng eller værdi og 3) interesseområder for friluftslivet af særlig værdi. er særligt karakteristiske for Sønderjylland. Udpegningen af værdifulde landskaber skal sikre, at der tages hensyn til de landskabelige, geologiske og frilufts- Geologiske interesser mæssige interesser. Udpegningen bygger på regionplanens De synlige geologiske overfladeformer og aflejringer, som registrering af følgende tre emner: har videnskabelig og fortællemæssig værdi i forhold til at beskrive og forstå landskabets opståen, repræsenterer geolo- Landskabsbilledet giske interesser. Der er registreret geologiske interesser i Landskabsbilledet er det sete landskab vurderet ud fra dets områder med karakteristiske, geologiske dannelser, som betydning for befolkningens muligheder for rekreative og har både national og regional betydning for såvel forskning æstetiske oplevelser. I registreringen gives hvert område i som for den almindelige forståelse af landskabets tilbli- landskabsbilledet en værdi. velse. Områder af enestående værdi og særlig værdi indgår i kommuneplanens udpegning af værdifulde landskaber, se afsnit 9.4. 138 Kommuneplan 2009-2021 HOVEDSTRUKTUR VISION For landskabet er det Byrådets vision, at der sikres en balance mellem forskellige former for brug af landskabet, så det kan rumme en mangfoldig anvendelse. MÅL For landskabet er det Byrådets mål, at : • De værdifulde landskaber bevares og styrkes, og at de åbne kyster fortsat udgør en væsentlig natur- og landskabsressource. • Menneskeskabte forandringer i det åbne land skal ske i respekt for den karakter og kvalitet, der knytter sig til landskaberne og skal om muligt medvirke til at styrke eller genoprette dem. • Landskabsbeskyttelsen skal ske med respekt for de internationale aftaler, som Danmark har indgået. • Beskytte landskabet i Sønderborg Kommune, så befolkningen nu og i fremtiden kan opleve smukke og markante landskaber samt områder, der er karakteristiske for kommunen. • Der fortsat skal være plads til nye aktiviteter i de værdifulde landskaber, og at disse skal placeres på steder eller tilpasses forholdene, så der opstår så få uønskede - eller uoprettelige - skader på landskabet som muligt. • Sønderborg Kommunes borgere skal have mulighed for at opleve ”stille” landskaber uden støj og tekniske anlæg. De uforstyrrede landskaber skal derfor beskyttes mod påvirkningen af større byggeri og tekniske anlæg. Byrådet finder, at især de små, bynære landskaber er vigtige som bynære friluftslandskaber. Interesseområder for friluftslivet Områder, hvor der er behov for at sikre og forbedre grundlaget for befolkningens friluftsaktiviteter og dermed sikre de rekreative interesser, er at betragte som interesseområder for friluftslivet. Områderne fra fredningsplanen 1987 er anvendt med enkelte justeringer. Områder af særlig betydning for friluftslivet indgår i Kommuneplanens udpegning af værdifulde landskaber. HANDLINGER Byrådet vil: • Udarbejde en landskabsanalyse, der skal give et overblik over den aktuelle situation og skal omfatte blandt andet kortlægning af natur- og landskabsressourcer samt lokalisering af landbrugsbygninger og andre erhvervsbygninger i det åbne land. Kommuneplan 2009-2021 139 HOVEDSTRUKTUR Retningslinjer 9.1.1 Værdifulde landskaber Administration af værdifulde landskaber Ved planlægning og administration i de værdifulde landskaber, skal det sikres, at der tages vide hensyn til deres sårbarhed over for bestemte typer indgreb. Bebyggelse, der • Værdifulde landskaber er vist på kortbilag nr. 9.1.1. skæmmer landskabet, kan være nye byområder, nye erhvervs- • I områder, der er udpeget som værdifulde landskaber byggerier og ny enkeltbebyggelse, som har store visuelle skal landskabshensynet tillægges stor vægt. konsekvenser for oplevelsen af de landskabelige værdier. • • • De værdifulde landskaber skal som hovedregel frihol- Den almindelige landbrugsdrift kan som hovedregel des for nye tekniske anlæg, byudvikling og nye bebyg- fortsættes, og der kan således stadig opføres byggeri, der gelser, der skæmmer landskabet eller forringer de vi- måtte være nødvendigt for den erhvervsmæssigdrift i land- suelle, kulturhistoriske eller oplevelsesmæssige vær- og skovbruget. dier. Byggeri og anlægsarbejder, beplantning m.v., Nyt byggeri og nye anlæg, som ikke ødelægger eller slører som kan sløre de geologiske landskabstræk, skal und- geologiske dannelser, kan placeres i de værdifulde landskaber, gås. hvis udpegningen i det pågældende område alene er begrundet Et eventuelt nødvendigt byggeri eller anlæg skal pla- i de geologiske interesser. Ved ombygning, sanering eller ceres og udformes under særlig hensyntagen til land- flytning af eksisterende større tekniske anlæg, skal det skabet. Ved placering og udformning af byggeri og tilstræbes, at anlæggenes påvirkning af landskabet reduceres. anlæg, skal der tages hensyn til de interesser, der er Ved planlægning eller godkendelse af nye, store bygninger knyttet til befolkningens friluftsliv. eller tekniske anlæg uden for de værdifulde landskaber, bør Byggeri, skal som hovedregel opføres i tilknytning til landskabsinteresserne varetages, hvis landskabsværdierne eksisterende bygninger. Større bygninger og anlæg, inden for udpegningen forringes af de nye tiltag. herunder landbrugsbygninger, der opføres uden til- Ved tekniske anlæg, der skæmmer landskabet, forstås knytning til eksisterende bygninger, skal afskærmes nye anlæg, der er store og dominerende f.eks. større veje, af beplantning i nødvendigt omfang, under hensyn til højspændingsledninger, store master, vindmøller, biogas- værdierne i det omgivende landskab. anlæg, kraftvarmeværker og lignende, som har stor visuel konsekvens for oplevelsen af de landskabelige værdier. Inden for de værdifulde landskaber skal der i planlæg- 9.1.2 Uforstyrrede landskaber ningen lægges særlig vægt på at sikre og udbygge offentlig- • De uforstyrrede landskaber er vist på kortbilag nr. hedens adgang, dels ved at bevare de eksisterende mindre 9.1.1. veje, mark- og skovveje og stiforløb, dels ved at supplere og Etablering af større byggerier, større veje og stør- udbygge disse vej- og stiforbindelser. • re tekniske anlæg i de uforstyrrede landskaber skal undgås. • Er etablering af sådanne anlæg nødvendig, skal de udformes under hensyntagen til værdierne i det omgivende landskab. Det gælder også i forbindelse med udbygningen og afgrænsning af byer. 140 Kommuneplan 2009-2021 HOVEDSTRUKTUR 9.2 Kystlandskaber Værdifulde kystlandskaber Kystnærhedszone Nordborg Aabenraa Svenstrup Guderup Blans Fynshav Ullerup-Avnbøl Augustenborg Vester Sottrup Tandslet Kværs-Tørsbøl Nybøl Gråsten Dybbøl Sønderborg Egernsund Rinkenæs Høruphav Lysabild Broager Skovby Kortbilag nr. 9.2.1 Værdifulde kystlandskaber og kystnærhedszonen. Kystnærhedszonen omfatter landzone- og sommerhusområder. Sønderborg Kommune består af en ø og to halvøer, og planlægning for kysterne, der integrerer de idéer, interesser kommunen har en af Danmarks længste kystlinjer. Kysten og problemer, som kortlægningen afdækker. og det omkringliggende farvand udgør et spændende og Kystnærhedszonen er en ca. 3 km bred zone langs kysten mangfoldigt landskab, som indeholder vigtige værdier samt i landzonen og sommerhusområderne. Kystnærhedszonen er ressourcer og muligheder i forhold til fritidsaktiviteter, fastlagt i planloven. oplevelser, fiskeri, turisme og kulturhistorie. Byrådet ønsker, Kystnærhedszonen og de værdifulde kystlandskaber er at disse værdier samt ressourcer og muligheder enten skal oversigtligt vist på kortbilag nr. 9.1.1. Værdifulde kystland- bevares eller udvikles i højere grad, end tilfældet er i dag. skaber omfatter relativt åbne og ubebyggede arealer, Den nuværende viden om kystlandskabet er baseret på et hvorfra vandet kan ses, eller hvor der på anden måde er en ældre datagrundlag, som vanskeliggør en opdateret sagsbe- klar oplevelse af kystnærhed. Arealerne skal samtidig være handling i kystnærhedszonen. udpeget som værende af interesse for geologi, landskabsbil- Et konkret ønske om yderligere udnyttelse af kysterne har derfor betydet, at Sønderborg Kommune er gået i gang ledet eller friluftsliv. Værdifulde kystlandskaber ligger inden for afgrænsningen af kystnærhedszonen. med at opdatere viden om kystområderne. Byrådet vil i den kommende planperiode fremlægge en overordnet Kommuneplan 2009-2021 141 HOVEDSTRUKTUR Det værdifulde kystlandskab er udpeget ud fra følgende kriterier: ∞∞ opfattes kystnært ∞∞ er relativt åbent og ubebygget ∞∞ skal have en vis sammenhængende minimumsstørrelse (5 km2) ∞∞ er enten udpeget som værende af interesse for landskabsbilledet, geologien eller friluftslivet ∞∞ er beliggende i landzone i kystnærhedszonen Administration af kystnærhedszonen Kystnærhedszonen er en væsentlig natur- og landskabsressource af national betydning, som skal bevares og beskyttes MÅL For kystnærhedszonen er det Byrådets mål, at: • de åbne og ubebyggede kyststrækninger beskyttes. • der skal være mulighed for at etablere nødvendige anlæg, der ikke kan placeres uden for kystnærhedszonen. • bevare Sønderborgs naturlige kyster, hvor den frie dynamik og de naturlige kystprocesser opretholdes. • bevare kyster og strande med stort rekreativt indhold. • sikre og forbedre adgangen til og færdslen langs kyster og strande. imod nyt byggeri og nye anlæg. Der skal værnes særligt om de værdifulde kystlandskaber, og mulighederne for placering uden for kystnærhedszonen skal belyses i fornødent omfang. Retningslinjer 9.2.1 Kystnærhedszonen • Kystnærhedszonen, der er vist på kortbilag nr. 9.2.1, skal søges friholdt for yderligere bebyggelse og anlæg, HANDLINGER • • • • som ikke er afhængige af kystnærhed. • Inddragelse af og planlægning for nye arealer skal begrundes særligt planlægningsmæssigt eller funkti- • onelt. Mulighederne for placering uden for kystnærhedszonen skal belyses i fornødent omfang. • For planlægning i kystnærhedszonen gælder i øvrigt: - at der bortset fra trafikhavneanlæg og andre overordnede infrastrukturanlæg kun i ganske særlige til- • Byrådet vil: Udarbejde en landskabsanalyse, som skal danne grundlag for udpegning af områder med beskyttelsesinteresser og bevaringsværdier. Forbedre datagrundlaget for udpegning af værdifulde kystlandskaber. Udarbejde et administrationsgrundlag for en mere enkel og smidig sagsbehandling af de forskellige lovbestemmelser inden for kystnærhedszonen. Give klare meldinger vedrørende fremtidige muligheder for byudvikling og udlægning af sommerhuse i kystnærhedszonen, herunder sikre vilkårene for erhvervsudviklingen i bl.a. landbruget, skovbruget, fiskerierhvervet og turisterhvervet. Give forslag til, hvorledes offentlighedens adgangsog opholdsmuligheder kan forbedres. fælde kan planlægges for bebyggelse og anlæg på land, som forudsætter inddragelse af arealer på søterritoriet eller særlig kystbeskyttelse - at nye sommerhusområder ikke må udlægges, og at eksisterende sommerhusområder skal fastholdes til ferieformål - at ferie- og fritidsanlæg skal lokaliseres efter sammenhængende politiske overvejelser og kun i forbindelse med eksisterende bysamfund eller større ferie- og fritidsbebyggelser, og -at offentlighedens adgang til kysten skal sikres og udbygges. Strand og klint ved Mommark havn 142 Kommuneplan 2009-2021 HOVEDSTRUKTUR Retningslinjer Adgang til strandarealer Langs strande kan man færdes til fods døgnet rundt, og 9.2.2 Værdifulde kystlandskaber • • • • • • gerne bade fra stranden. På privatejede strande må ophold De værdifulde kystlandskaber, som er vist på kort- og badning ikke finde sted inden for 50 m fra beboelses- bilag nr. 9.2.1, skal som udgangspunkt friholdes for bygninger. Så snart man er i vandet er man dog på søterri- yderligere bebyggelse og tekniske anlæg. toriet, hvor der gælder andre regler. Der må ikke opføres byggeri, udføres anlægsarbejder Offentlighedens adgang må ikke vanskeliggøres eller eller større beplantninger, der kan forringe kystens forhindres ved f.eks. bomme eller skiltning, der kan naturmæssige-, landskabelige-, kulturhistoriske- el- opfattes som om, at færdsel er forbudt. Typisk drejer det ler rekreative værdi sig om skiltning med teksten ”PRIVAT”, ”Kein Zutritt” Funktionelt begrundet byggeri og anlæg skal place- eller lignende. Den type skiltning kaldes ”skræmme- res ved eller bag eksisterende bebyggelse og udformes skiltning” og kommunen er ofte nødt til at kræve sådanne under særlig hensyntagen til kystlandskabet skilte fjernet. Eventuelt større byggeri, anlægsarbejder eller større be- Ridning kan foregå på den ubevoksede strandbred fra plantninger skal begrundes planlægningsmæssigt eller 1. september til 31. maj samt på strande, hvor bilkørsel er funktionelt og kræver kommuneplanlægning. tilladt. Byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for landbrugs- Det er tilladt kortvarigt at have en båd uden motor og skovbrugsejendomme, skal som udgangspunkt opføres i liggende på strandbredden. Hunde skal af hensyn til fugle- tilknytning til eksisterende bygninger. livet altid holdes i snor fra 1. april til 30. september. Bygninger og anlæg, herunder landbrugsbygninger, der opføres uden tilknytning til eksisterende bygninger skal afskærmes af beplantning i nødvendigt omfang, under hen- • syn til værdierne i det omgivende landskab. Administration af værdifulde kystlandskaber Ved placering og udformning af byggeri og anlæg skal der Der kan kun gives tilladelse til byggeri og anlæg, herunder tages hensyn til befolkningens adgangs- og opholdsmulig- bade- og bådebroer samt kystbeskyttelsesanlæg, der er af helt heder i de værdifulde kystlandskaber. underordnet betydning i forhold til de nationale interesser i kystområderne. Nødvendigt byggeri og anlæg skal så vidt muligt placeres Kystnærhedszonen i forbindelse med eller bag eksisterende bebyggelse. Mindre, De nuværende udviklingsmuligheder i kystnærhedszonen almene servicebygninger som f.eks. toiletbygninger, der reguleres af gældende lovgivning. Administrationen er anbringes i tilknytning til mindre havne, bade-/bådebroer restriktiv, og afklares af kommunen fra sag til sag. eller almene opholdsarealer skal etableres under hensyn- Planlægningskompetencen for landzonearealer i kystnærhedszonen og de såkaldt kystnære dele af byzonen henhører under kommunalbestyrelsen. Planlægningskompetencen for arealer på søterritoriet henhører under kystdirektoratet. tagen til naturen og landskabsbilledet. Den almindelige landbrugsdrift kan som hovedregel fortsætte som hidtil, og der kan således stadig opføres erhvervsmæssigt nødvendigt byggeri, som er i tilknytning til eksisterende bebyggelse. Læs mere om kystnærhedszonen på by- og landskabsstyrelsens hjemmeside www.blst.dk. Strandbeskyttelseslinien er en cirka 300 m bred zone langs de danske kyster, som er fastlagt af staten. Beskyttelsesinteresserne i strandbeskyttelseslinien administreres meget restriktivt af Miljøcenter Ribe. Kommuneplan 2009-2021 143 HOVEDSTRUKTUR 9.3 Bade- og bådebroer Retningslinjer 9.3.1 Bade- og bådebroer • Ved ansøgning om bro giver Sønderborg Kommune kun tilladelse til at foreninger og lignende kan anlægge en bro ud for arealer i byzone, landsbyer og sammenhængende bebyggelse på mere end 5 ejendomme. Ved foreninger forstås grundejerforeninger, sportsforeninger, beboerforeninger, landsbylaug eller lignende. Bådebro • Ved ansøgning om en bro ud for en kystejendom (enkeltejendom) i landzone med helårs- eller sommerhusbebyggelse på grunden kan Sønderborg Kommu- Overordnet ændrer bade- og bådebroer og kystsikringsanlæg ne give tilladelse til en bro med en længde på indtil 25 kystlandskabet betydeligt og bør derfor undgås. m og en vanddybde ved broens yderende på max 1,25 For at sikre afvejningen af modsatrettede interesser i hhv. m uden sidebro og brohoved, når der ikke er væsent- et dynamisk uforstyrret kystlandskab og borgeres interesser lige landskabelige og miljømæssige forhold, der taler for at have adgang til en bade- og bådebro, har Byrådet imod. vedtaget retningslinier for etablering af bade- og bådebroer i Sønderborg Kommune. En tilladelse meddeles på baggrund af en konkret vurdering af følgende forhold: ∞∞ Landskab ∞∞ Nabohensyn ∞∞ Adgangsforhold og evt. krav til landareal ∞∞ Badevandskvalitet I tilladelsens vilkår stilles krav om sikkerhedsstillelse (bankgaranti) som sikkerhed for vilkårenes overholdelse, herunder evt. fjernelse af broen ved misligholdelse. Ved kystejendomme forstås helårs- og sommerhuse på egen grund, hvor matrikelskellet ligger i kystlinjen. Der stilles krav om bankgaranti eller tinglysning af tilladelsens vilkår på ejendommen - herunder, at kommunen i tilfælde af overtrædelse af vilkårene kan lade broen fjerne på ejerens bekostning. 144 Kommuneplan 2009-2021 HOVEDSTRUKTUR 9.4 Geologiske interesser Geologiske interesseområder Enestående værdi Særlig værdi Nordborg Aaben raa Fjo Værdi rd Svenstrup Als Fjord Lillebælt Guderup Blans Fynshav Ullerup-Avnbøl Augustenborg Vester Sottrup Tandslet Kværs-Tørsbøl Nybøl Gråsten Dybbøl Sønderborg Egernsund Rinkenæs Høruphav Lysabild Broager Skovby Sønderborg Bugt Flensborg Fjord Kortbilag nr. 9.4.1 Særlige geologiske interesseområder i Sønderborg Kommune Retningslinjer, som skal sikre de geologiske værdier, har mæssig værdi. Når indvindingen af råstoffer ophører, kan i praksis en tæt sammenhæng med beskyttelsen af de profilet gro til eller forsvinde i efterbehandlingen af arealet. landskabelige, naturmæssige, kulturhistoriske og rekreative En aktiv friholdelse af ”friske” profiler kan være med til at interesser i det åbne land. underbygge viden og formidling om de geologiske processer. Geologiske interesser i landskabet udgør dog en særskilt Se særlige geologiske interesseområder vist på kortbilag interesse udover den landskabelige. Således giver kyststræk- nr. 9.4.2-9.4.5 og råstofgraveområder vist på kortbilag nr. ninger med strande, digesvaler, strandtudser og markfirben 10.3.1. viden om de processer, som konstant forandrer kystlinjen. Dermed har kystlandskabet en særlig geologisk og formidlingsmæssig værdi, som det er vigtigt at bevare. Morænebakker fortæller om istidens formning af landskabet og terrænregulering vil udviske dette landskabsbillede. Landskaber med varierende geologiske formationer og MÅL Det er Byrådets mål, at landskaber, særligt kystlandskaber med varierende geologiske formationer og særlig geologisk værdi, bevares. særlig geologisk værdi illustrerer Sønderborg Kommunes geologiske udvikling op gennem tiden samt de geologiske processer, og de har dermed særlig betydning for forskning Fakta og undervisning samt for vores naturforståelse. Profiler er snit gennem jorden, hvor de geologiske lag Geologiske profiler, som er blotlagt i forbindelse med kommer til syne. råstofgravning, har ofte en høj forsknings- og formidlingsKommuneplan 2009-2021 145 HOVEDSTRUKTUR HANDLINGER Byrådet vil: • Kortlægge de geologiske interesser, herunder de værdifulde geologiske, geomorfologiske og kystdynamiske kystområder • I den kommende planperiode udbygge og prioritere udpegninger og retningslinjer. Landskabsplanen for Nybøl Nor og Iller fra 2003 indarbejdes heri. Retningslinjer 9.4.1 Geologiske interesseområder Retningslinie 9.a - Særligt geologiske interesseområder i Sønderborg Kommune er vist på kortbilag nr. 9.4.1. • Geologiske profiler af enestående og af særlig værdi i kystklinter og råstofgrave skal søges holdt åbne og tilgængelige. • Landskabsformer, blotlagte geologiske profiler mv., som tydeligt viser landskabets geologiske tilblivelse, Særlige kystnære nationale geologiske interesser i Sønderborg Kommune Kystnære nationale geologiske værdier i kommunen er: skal bevares og søges holdt synlige uden skæmmende eller slørende beplantning og bebyggelse. • Landskabsformer og blottede profiler mv., som særlig tydeligt afspejler landskabets opbygning og de geolo- Adsbøl giske processer, skal søges bevaret og beskyttet. • Inden for områder af særlig geologisk interesse skal hensyn til geologien tillægges særlig stor vægt. • Byggeri og anlægsarbejder, beplantning mv., som kan sløre landskabets dannelsesformer, skal så vidt mu- Nybøl ligt undgås i områder af særlig geologisk interesse. Gråsten • Geologisk interessante kystprofiler og profiler, der afdækkes ved råstofgravning, bør søges friholdt. Egernsund • Der bør søges bevaret et-to profiler i Nybøl Nor. Kortbilag nr. 9.4.2, Nybøl Nor. Her ses et stort vandområde dannet som dødishul og med issøler langs kysterne. • Bakkestrøgene ved Bøgebjerg-Egebjerg bør bevares. Dybbøl Vemmingbund Sønderborg Tandsholm Mommark Broager Lillebælt Tandslet Gammelgab Kortbilag nr. 9.4.3, Vemmingbund. Stensigmose klint. Her ses en Høruphav inderlavning med profiler i de omgivende randmoræner. Eem-aflejringer. Kortbilag nr. 9.4.5, Mommark. Her ses en Sarup komplet marin Eem lagserie – muligt kommende typeprofil. Hvis du vil vide mere om geologiske interesser Sønderborg Læs mere om geologiske interesser i skriftsserien Geologisk Set (udgivet af Skov- og Naturstyrelsen og Geografforlaget), www.geosites.dk eller på www.sns.dk under emnet Geologiske interesser. Sønderborg Bugt Se kortværk over værdifulde geologiske områder på Kegnæs Kortbilag nr. 9.4.4, Klintinghoved. Sønderskov ved Sønderborg. Her ses en uformel typelokalitet for Klintinghoved Formationen. 146 Kommuneplan 2009-2021 By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside. HOVEDSTRUKTUR 9.5 Skovrejsning Skovrejsningsområder Aabenraa Eksisterende skov Skovrejsningsområder Nordborg Skovrejsning uønsket Skovrejsning uønsket p.g.a. geologi rd raa Fjo Aaben Svenstrup Als F jo rd Guderup Blans or nb ste gu Au gF Als Ullerup-Avnbøl lt Fynshav Augustenborg d jo r Sund Vester Sottrup Kværs-Tørsbøl Li lle bæ Tandslet Nybøl Gråsten Sønderborg Dybbøl Egernsund Rinkenæs Høruphav Lysabild Broager Skovby Sønderborg Bugt Flensb o rg Fjo rd Kortbilag nr. 9.5.1 Skovrejsningsområder Sønderborg Kommune er fattig på skov sammenlignet med det øvrige Danmark. Imidlertid har skove en række åbenlyse fordele, som gør dem egnede i indsatsen for et bedre miljø. ∞∞ De bidrager til at beskytte og øge grundvandsdannelsen, og er derfor velegnede i områder med særlige drikke- Retningslinjer 9.5.1 Skovrejsningsområder • vandsinteresser, idet der normalt ikke anvendes gødning Omfanget og beliggenheden af skovrejsningsområderne er vist på kortbilag 9.5.1. og pesticider ved skovdrift. ∞∞ De fungerer som vigtige levesteder for flora og fauna. ∞∞ De kan begrænse indholdet af drivhusgasser i atmosfæren gennem lagring af kulstof i træerne. ∞∞ De har stor betydning som friluftsområder for kommu- 9.5.2 Områder, hvor skovtilplantning er uønsket • Omfanget og beliggenheden af områder, hvor skovrejsning er uønsket, er vist på kortbilag 9.5.1. nes borgere. Det er påvist, at ture i det grønne nedsætter stress og en Epinions-undersøgelse peger på, at skoven er den naturtype, flest borgere ønsker at bo i nærheden af. Kommuneplan 2009-2021 147 HOVEDSTRUKTUR VISION Det Byrådets vision, at skovarealet i Sønderborg kommune øges. Uønsket skovrejsning Områder, hvor skovrejsning er uønsket, er de områder, hvor det er vurderet, at skovrejsning vil stride mod landskabelige, geologiske, kulturhistoriske eller naturmæssige værdier. Der er udpeget en hel række nye områder, hvor skovrejsning er uønsket fordi områderne i Råstofindvin- MÅL For skovrejsning er det Byrådets mål, at: • Nye skove skal ligge bynært, bidrage til at skabe biologiske korridorer og/eller til at beskytte grundvandsressourcerne. • Områder, hvor skovrejsningen vil forringe naturmæssige, landskabelige, geologiske eller kulturhistoriske værdier, skal friholdes for skovrejsning. • Nye skovrejsninger skal bestå af en blanding af hjemmehørende træer og buske. • De private skovrejsninger etableres og drives uden brug af sprøjtegifte, som det er tilfældet på de kommunalt ejede arealer. dingsplan 2008–2020 for Region Syddanmark er udlagt som interesseområde for ler. Inden for områder hvor skovrejsning er uønsket, kan Byrådet alligevel meddele tilladelse til skovrejsning, hvor særlige forhold gør sig gældende. Der ydes ikke tilskud til privat skovrejsning i områder, hvor skovrejsning er uønsket. HANDLINGER Byrådet vil udpege nye skovrejsningsområder på baggrund af en gennemført landskabskarakteranalyse Skovrejsningsområderne Skovene i Sønderborg Kommune tilfører både by og land kvalitet Mål for skovrejsning Det er et statsligt mål, at skovarealet i Danmark skal øges Skovrejsningsområderne er de områder, hvor Byrådet ønsker fra det nuværende ca. 12 % til 20-25 % i løbet af en træge- at fremme skovrejsningen. Et udpeget skovrejsningsområde, neration, som er 80-100 år. som endnu ikke er tilplantet, er ikke til hinder for, at området Skovarealet i Sønderborg er i dag på 4075 ha svarende i stedet anvendes til landbrugsformål, vejanlæg eller lignende til 8,2 % af kommunes areal. I 2000 var skovarealet efter de regler, der i øvrigt gælder for det åbne land. Der er 3508 ha og i 1995 udgjorde skovarealet 3675 ha. Kilde: med udpegningen af et skovrejsningsområde ikke gjort op Danmarks Statistik. med anden lovgivning som f.eks. beskyttet natur efter naturbeskyttelsesloven eller diger beskyttet efter museumsloven. Hvad er skovrejsning? Der er mulighed for at søge statsligt tilskud til privat Skovrejsning er tilplantning med henblik på at etablere skovrejsning, og ansøgningerne har højeste prioritet. Se ny sluttet skov med højstammede træer. Produktion af mere om tilskud på www.skovognatur.dk pyntegrønt og juletræer i kort omdrift anses ikke for at være skovrejsning. Plantning af hegn og lignende er ikke omfattet af forbud mod skovtilplantning. 148 Kommuneplan 2009-2021 HOVEDSTRUKTUR 9.6 Internationale naturbeskyttelsesområder Kortbilag nr. 9.6.1 Internationale beskyttelsesområder, herunder Natura2000 Natura 2000 områderne: Sønderborg Kommune har 6 internationale beskyttelsesom- Hvad er internationale beskyttelsesområder? råder: De internationale naturbeskyttelsesområder er en del af Gråstenskovene er både udpeget som fuglebeskyttel- Natura 2000; et økologisk netværk af beskyttede natur- sesområde og habitatområde: H83 og F 68 Rinkenæs Skov, områder gennem hele EU (EF-habitatområder, EF–fugle- Dyrhaven og Rode Skov inkl. Sø- og Lystkovsarealerne, beskyttelsesområder og Ramsarområder). Buskmose Skov, Engskov og Tralskov. Augustenborg Skov er udpeget som habitatområde: H200 Augustenborg Skov. En Mindre del af Nørreskoven er udpeget som habitatområde: H189 Lilleskov og Troldsmose. I Sønderborg kommune findes 6 internationale naturbeskyttelsesområder, som er udpeget for at beskytte bestemte arter af dyr, planter og naturtyper. Der er ingen Ramsarområder i Sønderborg kommune – se kortbilag nr. 9.7.1. Mellem de udpegede Natura 2000 områder er der Flensborg Fjord og Nybøl Nor fra Rinkenæs til Kobbelskov på en særlig streng beskyttelse af en række arter og deres Broager land er udpeget som fuglebeskyttelsesområde: F64 levesteder som skal gøre det muligt at sikre sammen- Flensborg Fjord og Nybøl Nor. hængen i naturnetværket. Kommuneplan 2009-2021 149 HOVEDSTRUKTUR Retningslinjer 9.6.1 Internationale naturbeskyttelsesområder • • • De internationale naturbeskyttelsesområder, herun- som marint habitatområde: H173 Bredegrund. Sydlige del af Lille Bælt forventes senest 2010 at være udpeget som habitatområde for Marsvin. der Natura2000, er vist på kortbilag nr. 9.6.1. Internationale beskyttelsesområder I internationale naturbeskyttelsesområder må der I bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 (om udpegning og ikke udlægges nye arealer til byzone, sommerhusom- administration af internationale naturbeskyttelsesområder råder eller nye større vejanlæg eller sideanlæg i form samt beskyttelse af visse arter) er der bestemmelser om af servicestationer, materialpladser og lign, jf. Plan- administrationen af de internationale naturbeskyttelsesom- og udlægsforbud (habitatbekendtgørelsens § 5). råder og af arter beskyttet jf. habitatdirektivets bilag IV. Endvidere må der ikke planlægges nye eller væsent- Retningslinjerne 9.6.1, 9.6.2 og 9.6.3 er formuleret i lige udvidelser af andre trafikanlæg og tekniske an- overensstemmelse med bekendtgørelsens bestemmelser læg og lign., f.eks. lufthavne, flyvepladser, jernbaner, og skal ses i sammenhæng hermed. Retningslinjerne kan havne, opfyldninger på søterritoriet, luftledningsan- kun fraviges, hvis der foreligger samfundsmæssigt bydende læg, vindmølleklynger og -parker, lossepladser og an- nødvendige hensyn, og der ikke findes alternative løsnings- læg for deponering udlægges nye områder til råstof- muligheder. indvinding på land. 9.6.2 Aktiviteter i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder • Bredegrund fire km syd for Drejet ved Kegnæs er udpeget Retningslinje 9.6.2 gælder administrative afgørelser og planforslag, der berører internationale naturbeskyttelsesområder, herunder godkendelser af husdyrbrug, landzonetilladelser, dispensationer efter natur- og miljøbeskyttelses- Andre aktiviteter samt anden opførelse af byggeri og an- loven m.v. Retningslinjen omfatter også foranstaltninger, der læg, end nævnt i retningslinje 9.6.1, kan ikke gennemfø- ligger uden for et internationalt naturbeskyttelsesområde, res i eller uden for EF-habitat- og fuglebeskyttelsesom- hvis foranstaltningen har indvirkning på dette. Retnings- råder, hvis det kan indebære en forringelse af områdets linjen forudsætter, at der forud for etablering og ændring af naturtyper og levestederne for de arter, som områderne ethvert anlæg og aktivitet sker en vurdering af konsekven- er udpeget for at beskytte. Ej heller hvis det kan medføre serne for området. forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de ar- Retningslinje 9.6.3 gælder administrative afgørelser og ter, som områderne er udpeget for at beskyttet (udpeg- planforslag, både inden for og uden for internationale natur- ningsgrundlaget). beskyttelsesområder, herunder godkendelser af husdyrbrug, landzonetilladelser, dispensationer efter natur og miljøbe- 9.6.3 Aktiviteter som påvirker arter beskyttet jf. EF-habitatdirektivets bilag IV (habitatbekendgørelsen § 11) • Myndigheder må ikke træffe afgørelser, som kan beskadige eller ødelægge levesteder for arter beskyttet jf. habitatdirektivets bilag IV. Mindre påvirkninger kan dog tillades, såfremt en arts bevaringsstatus opretholdes i det naturlige udbredelsesområde. 150 Kommuneplan 2009-2021 skyttelsesloven m.v. HOVEDSTRUKTUR 9.7 Biologisk mangfoldighed MÅL For biologisk mangfoldighed er det Byrådets mål, at: • Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal standses senest 2010, og at den biologiske mangfoldighed i Sønderborg Kommune øges. • Mængden af naturarealer skal øges, så der skal skabes sammenhæng i form af biologiske korridorer. • Der udarbejdes en indsatsplan for de biologiske korridorer i løbet af planperioden på 4 år • Der skal ske en særlig beskyttelsesindsats over for næringsfattige og biologisk mangfoldige naturarealer. • Arealanvendelsen inden for kommuneplanens fire områdeudpegninger til naturformål reguleres, så den biologiske mangfoldighed fremmes. Se handlinger. • Indsatsen prioriteres, så særligt beskyttede arter tilgodeses. • Indsatsen prioriteres, så den tilgodeser opretholdelse eller genopretning af ekstensive lysåbne naturarealer. Inden for disse arealer skal mulighederne for naturforbedrende tiltag afdækkes. • Indsatsen prioriteres, så den tilgodeser arter med krav om særlig beskyttelse (arter på habitatdirektivets bilag IV, arter på fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I, fredede arter og arter opført på den danske gul- og rødliste). • Registrere de invasive plantearters udbredelse i Sønderborg kommune og udarbejde indsatsplaner for forebyggelse og bekæmpelse for de invasive plantearter i kommunen. Kløvermark Naturforvaltning Sønderborg Kommune rummer en lang række forskellige naturtyper med mange forskellige levende organismer. Denne mangfoldighed og forskelighed udgør fundamentet for en stor biodiversitet, der danner grundlaget for indholdsrige oplevelser i naturen. En mangfoldighed i naturen er dog ikke en selvfølge. Det er Byrådets mål, at Sønderborg Kommune gennem forvaltning, regulering og pleje gør en særlig indsats for at bevare, forbedre og udbygge naturens kvalitet. Hvis du vil vide mere om invasive arter Se mere om invasive arter på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside: www.skovognatur.dk/Natur/invasivearter/ HANDLINGER Byrådet vil: • Fremme den biologiske mangfoldighed inden for Kommuneplanens fire områdeudpegninger, som er: Naturområder, områder med naturinteresser, biologiske korridorer, særligt næringsfattige og biologisk mangfoldige naturarealer. • Inden for indsatsområder for arter og naturtyper med krav om særlig beskyttelse have fokus på at forbedre vilkårene for udpegningsgrundlaget. Biologisk mangfoldighed Sønderborg Kommune underskrev den 25. januar 2008 den internationale miljøkontrakt ”Countdown 2010” om biologisk mangfoldighed sammen med Region Syddanmark og 15 andre syddanske kommuner. Det betyder, at regionen og kommunerne har forpligtet sig til at understøtte FN’s 2010-mål om at bremse tabet i biologisk mangfoldighed inden 2010. Som konsekvens heraf er der indføjet et mål om at arbejde proaktivt for, at arter og økosystemer, som er eller bliver presset bl.a. i forbindelse med klimaændringer, bliver robuste overfor kommende ændringer. Se nærmere vedr. Count down 2010 på www.blst.dk/Biodiversitet/ Kommuneplan 2009-2021 151 HOVEDSTRUKTUR Biologisk mangfoldighed Naturområder Nordborg Områder med naturinteresser Biologiske korridorer Særlig næringsfattig natur Aabenraa Svenstrup Guderup Blans Fynshav Ullerup-Avnbøl Augustenborg Vester Sottrup Tandslet Kværs-Tørsbøl Nybøl Gråsten Dybbøl Sønderborg Egernsund Rinkenæs Høruphav Lysabild Broager Skovby Kortbilag nr. 9.7.1 Naturområder og biologiske korridorer Byrådet lægger stor vægt på at sikre og forbedre de natur- Sønderborg Kommune ønsker at fastholde aftalen med mæssige forhold i de udpegede områder til naturformål. Kommunernes Landsforening om, at kommunalt ejede Sønderborg Kommune sikrer dette gennem administrationen arealer ikke sprøjtes. af Naturbeskyttelsesloven, Miljømålsloven, samt Museumslovens bestemmelser om sten- og jorddiger. Alle søer, vandhuller og vandløbsstrækninger, som ligger på arealer ejet af Sønderborg Kommune, skal have I kommunens administration af VVM-reglerne indgår dyrkningsfrie bræmmer på mindst 5 meter. Hvor større hensynet til naturen med betydelig vægt. Herunder de fire bræmmer er nødvendige af hensyn til recipienten, stilles der udpegede områdetyper. krav herom. De arealer, som ligger op til følsomme recipienter, Som en del af målopfyldelsen af Miljømålslovens vand- hvor næringsstofbelastningen er et problem, vil gødskningen og naturplaner vil Sønderborg Kommune undersøge om blive reduceret for at tilgodese de mest følsomme naturtyper. det er muligt, at anvende kommunale arealer til konkrete Artsregistreringer vil blive anvendt til at prioritere indsatser. Arealer, som kan indgå i Natura2000-netværk indsatsområder for arter og naturtyper med krav om særlig mellem habitatområder eller som er egnede levesteder for de beskyttelse, som en del af udbygningen af naturnetværket særligt beskyttede arter og naturtyper, vil indgå i vand- og mellem Natura2000 områderne. naturplanlægningen. 152 Kommuneplan 2009-2021 HOVEDSTRUKTUR Hvad er naturområder, områder med naturinteresser og biologiske korridorer? Muligheden for, ved genskabelse af naturarealer, naturpleje, driftsekstensiveringer m.v., at fremme biologisk mangfoldighed har høj prioritet. Værktøjerne Sønderborg Kommune kan bruge ”Naturområder” er områder med et særligt stort natur- er frivillige aftaler med lodsejere, tilskud, fredninger og opkøb. indhold set i forhold til ”områder med naturinteresser” og Det er Sønderborg Kommunes opgave, at indsatsen bliver ”biologiske korridorer” samordnet med bl.a. skovrejsning, administration af tilskud til ”Områder med naturinteresser” er områder, som miljøvenlig landbrugsdrift og efterbehandling af råstofgrave. hovedsageligt anvendes til landbrug eller skovbrug, og som vurderes at være særligt værdifulde for naturen, hvis driften ophører eller ekstensiveres. ”Biologiske korridorer” er spredningsveje for dyr og planter, som vurderes at være eller kunne blive særligt værdifulde og funktionelle for vilde dyr og planter, hvis driften ophører eller ekstensiveres. ”Særligt næringsfattige og biologisk mangfoldige naturarealer” er visse moser, heder og overdrev, hvor tilgængeligheden af plantenæringsstoffer i jordbunden naturligt er lav, og hvor der samtidig forekommer et alsidigt dyre- og planteliv. Funktionelle spredningskorridorer er altafgørende for sammenhængen i naturen Naturområder Der må ikke ske ændringer af arealanvendelsen i de udpegede naturområder, som tilsidesætter naturinteresserne. Uønskede ændringer kunne f.eks. være udlæg af områder til byformål eller etablering af større tekniske anlæg. Mindre Retningslinjer anlæg, der kan indpasses uden at naturværdierne forringes, 9.7.1 Naturområder kan etableres. Hvis der undtagelsesvis planlægges etablering • Naturområderne er vist på kortbilag nr. 9.7.1. af større anlæg i naturområder med lav naturkvalitet, skal • I naturområderne skal der tages afgørende hensyn der tages hensyn til naturværdierne i udformningen af anlæg til naturværdierne. Ændringer af arealanvendelsen, m. m. Etableres der større anlæg, skal der skal etableres som forringer kvaliteten og størrelsen af naturområ- erstatningsbiotoper. der, kræver kommuneplanlægning. Retningslinjen omfatter ikke byggeri, der i medfør af planlovens bestemmelser om landzoneadministration er 9.7.2 Områder med naturinteresser erhvervsmæssigt nødvendigt for den pågældende ejendoms • drift som landbrugs- eller skovbrugsejendom, og som opføres i tilknytning til ejendommens hidtidige bygninger. Områder med naturinteresser er vist på kortbilag nr. 9.5.1. • Inden for områder med naturinteresser skal der, ved Byrådet vil lægge stor vægt på at sikre og forbedre de natur- ændring af arealanvendelsen til andre formål end mæssige forhold i de i kommuneplanen udpegede naturom- jordbrug, tages hensyn til naturinteresserne. Eksi- råder. Det sker bl.a. gennem administrationen af Naturbeskyt- sterende natur skal bevares, og mulighederne for at telseslovens beskyttede naturtyper og bestemmelser om beskyt- genskabe naturarealer bør ikke forringes. telseslinier, Vandløbsloven, Okkerloven, Vandindvindingsloven, Museumslovens bestemmelser om sten- og jorddiger og Planloven. Også natur- og vandplaner, jf. Miljømålsloven ønskes administreret, så natur- og miljøinteresserne tilgodeses. Kommuneplan 2009-2021 153 HOVEDSTRUKTUR Områder med naturinteresser Generelt ønskes arealdrift ekstensiveret. Med det menes f.eks. udlægning af opdyrkede landbrugsarealer til afgræsning, Retningslinjer naturvenlig skovbrug, mindsket afvanding af lavbunds- 9.7.3 Biologiske korridorer arealer og mindsket brug af sprøjtemidler og gødningsstoffer. • De biologiske korridorer er vist på kortbilag nr. 9.7.1. Den eksisterende lovlige jordbrugsmæssige arealan- • I forbindelse med de biologiske korridorer må æn- vendelse inden for de udpegede områder kan opretholdes i dringer i arealanvendelsen, bl.a. etablering af nye det omfang, at den ikke strider imod bl.a. bestemmelserne større anlæg, ikke i væsentlig grad forringe dyre- og i Naturbeskyttelsesloven og bestemmelser vedrørende inter- plantelivets spredningsmuligheder. nationale naturbeskyttelsesområder. • Ved anlæg eller ombygning af veje, jernbaner og lig- Driftsomlægninger kan således gennemføres under nende, der afskærer en biologisk korridor på en måde, forudsætning af, at de ikke kræver særskilt tilladelse i forhold som i væsentlig grad vil påvirke dyrenes sprednings- til gældende lovgivning. muligheder, skal der etableres faunapassager. Biologiske korridorer Tekniske anlæg som veje, jernbaner, byer, lufthavne m.m. og store intensivt opdyrkede landbrugsarealer kan begrænse den naturlige spredning af dyr og planter. Ved udlæg af arealer til f.eks. nye byområder, som går væsentlig ind over eller afskærer en korridor, kan det derfor være nødvendigt at friholde visse arealer for bebyggelse, for at opretholde en funktionel korridor. Ved etablering af nye naturarealer eller ved ekstensivering af driften af landbrugsarealer kan der skabes nye funktionelle spredningskorridorer. Hvor korridorer krydser veje og jernbanelinjer, bør der etableres faunapassager. Græssende kreaturer er afgørende for at bevare lysåbne naturtyper Retningslinjer 9.7.4 Særligt næringsfattige og biologisk mangfoldige naturarealer • De særligt næringsfattige og biologisk mangfoldige naturarealer er vist på kortbilag nr. 9.7.1. • I og i nærheden af særligt næringsfattige og biologisk mangfoldige naturarealer må der ikke ske etablering Værdifuldt naturområde med våd eng eller udvidelse af husdyrproduktioner eller andet, som i væsentlig grad forringer den biologiske mangfoldighed. 154 Kommuneplan 2009-2021 HOVEDSTRUKTUR Udpegning af særlige naturområder i kommuneplanen For at sikre naturens biologiske mangfoldighed er der Naturkvalitet i Naturkvalitet af et givent naturområde kan defineres som: kommuneplanen videreført områdeudpegninger fra regionplan 2005 med få ændringer. Vildhed, oprindelighed, kontinuitet og autencitet (oprin- Indenfor områdeudpegninger med naturområder, områder delighed). med naturinteresser, biologiske korridorer, særlig nærings- Af Kommuneplanens fire områdeudpegninger til fattige og biologisk mangfoldige naturarealer skal der tages naturformål vurderes de biologisk set mest værdifulde særlige naturhensyn. Områderne indeholder - eller har et til at være naturområder og særligt næringsfattige og stort potentiale for at kunne indeholde - betydelige natur- biologisk mangfoldige naturarealer. værdier. Formålet med udpegningerne er primært at sikre og øge naturens biologiske mangfoldighed og at målrette økonomiske midler dertil. Beskyttede naturtyper Al natur har betydning for vilde dyr og planter i forbin- Foruden områdeudpegningerne er flere naturtyper beskyttet delse med fødesøgning, vækst, formering, spredning m.m. mod tilstandsændringer gennem Naturbeskyttelseslovens Visse områder vurderes imidlertid at være mere værdifulde §3. Naturtyperne kaldes ofte for §3 arealer. Formålet er at end andre på grund af naturkvalitet, biologisk indhold, belig- sikre levestederne for det vilde dyre og planteliv. genhed, vandtilførsel og -mætning, jordbundstype, kulturpå- Loven omfatter heder, moser og lignende, strandenge og virkning og størrelse. Udpegning og værdisætning er udført strandsumpe, ferske enge, biologiske overdrev, vandhuller og på baggrund af et kriterium om, at jo mere sjældne, oprin- vandløb. For de enkelte naturtyper gælder særlige kriterier delige, uberørte, større og sammenhængende naturarealerne før de er omfattet af loven. Det er ikke tilladt at ændre på i et område er, des flere karakteristiske dyr og planter vil der tilstanden af beskyttede naturtyper uden forudgående kunne leve, og des større biologisk værdi har området. dispensation fra kommunen. Størstedelen af arealer med beskyttede naturtyper indgår i en vejledende registrering som kan ses på Danmarks arealinformation http://kort.arealinfo.dk/. Det er arealernes faktiske lovlige tilstand som er afgørende for om et areal er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Dvs. at selv om et areal ikke er registreret på kort kan det godt være omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3. Count Down 2010 Indsatsområder for bilag IV padder og krybdyr Sønderborg Kommune vil som en del af naturforvaltningen gøre en særlig indsats for at bevare og udbygge det eksisterende netværk af levesteder for dyr listet på habitatdirektivets Kysten er en vigtig korridor for mange vilde dyr- og planter bilag IV. Kommunen vil i forbindelse med konkret sagsbehandling søge at bevare og forbedre eksisterende levesteder. Kommuneplan 2009-2021 155 HOVEDSTRUKTUR Indsats for padder og krybdyr Alle padder og krybdyr er omfattet af artsfredning. Hvor meget fylder naturen i Sønderborg Kommune? Derudover har enkelte arter krav på en særlig streng beskyt- Kommunens areal er ca. 49.570 ha. Naturområderne telse i henhold til bekendtgørelse 408 af 01/05 2007 som udgør ca. 3.825 ha svarende til ca. 8 % af kommunens implementerer dele af EU-habitatdirektivet. Følgende arter areal. Områder med naturinteresser udgør ca. 10.230 af padder of krybdyr har levesteder i Sønderborg Kommune: ha svarende til ca. 20 % af kommunens areal. Særligt markfirben, stor vandsalamander, klokkefrø, løgfrø, spids- næringsfattige og biologisk mangfoldige naturarealer snudet frø og strandtudse. udgør ca. 114 ha svarende til ca. 0,2% af kommunens areal. Øvrige bilag IV arter i Sønderborg kommune For de øvrige arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV er der ikke lavet områdeudpegninger. Arternes særlige beskyttelseskrav varetages i den daglige sagsbehandling og de er prioriterede i kommunens naturforvaltning. Der er kendskab til at følgende arter har levesteder i Sønderborg Kommune og de tilgrænsende farvande: flagermus, hasselmus, marsvin og andre hvaler. For de ovennævnte arter er der ikke lavet områdeudpegninger. Naturområder ”Naturområder” er områder med et særligt stort naturindhold set i forhold til ”områder med naturinteresser” og ”biologiske korridorer”. Naturområder er områder, der vurderes at have et udbredt indhold af biologisk værdifulde naturtyper, som kan være beskyttet efter Skovloven, Naturbeskyttelsesloven, Vandløbsloven eller anden lovgivning. Områderne indeholder eller har stort potentiale for at kunne indeholde et naturligt og alsidigt dyre- og planteliv. Jordbunden i områderne påvirkes som regel aldrig eller kun sjældent af landbrugs- eller skovdrift. Områderne har oftest været ekstensivt drevet gennem lange perioder og uden væsentlig direkte påvirkning af sprøjtemidler og gødningsstoffer. Mindre og intensivt opdyrkede arealer, som ligger indesluttet mellem værdifulde naturarealer, kan indgå i et udpeget område. Områder med naturinteresser ”Områder med naturinteresser” er områder, som hovedsageligt anvendes til landbrug eller skovbrug, og som vurderes at være særligt værdifulde for naturen, hvis driften ophører eller ekstensiveres. Områder med naturinteresser er områder, hvor det vurderes, at en forøgelse af de biologiske værdier, vil have betydelige fordele for natur og miljø. Områderne kan være udpeget både på grund af eksisterende biologiske forhold, betydningen som beskyttende randområder omkring naturarealer, eller det at de sammenbinder eksisterende naturarealer. Områderne indeholder typisk både mindre og spredt liggende naturarealer og intensivt drevne landbrugs- og skovarealer. Biologiske korridorer Fakta - Særligt beskyttede arter og naturtyper EU-habitatdirektiv og EF-fuglebeskyttelsesdirektiv beskytter en række naturligt hjemmehørende arter og naturtyper. Arter og naturtyper fremgår af bilag til direktiverne. Enkelte arts- og naturtyperegistreringer kan ses på Danmarks arealinformation http://kort.arealinfo.dk/. Derudover indsamler kommunen løbende naturdata, som anvendes i naturforvaltningen. Oftest omtales de særligt beskyttede arter som bilag IV arter. Ud over hjemmehørende arter og naturtyper listet på EU-direktivernes bilag er der en række hjemmehørende organismer i den danske natur der er så truet og sjældne at de er omfattet af artsfredninger og listede på nationale gul- og rødlister. Det er i udgangspunktet ikke tilladt at påvirke særligt beskyttede arter og naturtyper negativt. 156 Kommuneplan 2009-2021 ”Biologiske korridorer” er spredningsveje for dyr og planter, som vurderes at være eller kan blive særligt værdifulde og funktionelle for vilde dyr og planter, hvis driften ophører eller ekstensiveres. Biologiske korridorer kan være langstrakte landskabsstrøg, som vurderes at have betydning som spredningsveje for dyr og planter. Korridorerne ligger typisk langs og imellem naturarealer og landskabstyper samt i forbindelse med de internationale naturbeskyttelsesområder og vildtreservater. De udpegede korridorer skal ses som et overordnet spredningsnetværk. Afstandene imellem de enkelte korridorer så stor, at korridorerne alene ikke sikrer en effektiv spredning af dyr og planter. Der bør altid være alternative korridorer, sådan at spærring af en korridor ikke endeligt blokerer for dyre- og plantelivets spredning. Optimal spredning kræver talrige korridorer i landskabet, og også hegn, brede vejrabatter, grøfter, mindre kratområder, gravhøje m.fl. har betydning. Særligt næringsfattige og biologisk mangfoldige naturarealer ”Særligt næringsfattige og biologisk mangfoldige naturarealer” er visse moser, heder og overdrev, hvor tilgængeligheden af plantenæringsstoffer i jordbunden naturligt er lav, og hvor der samtidig forekommer et alsidigt og karakteristisk dyre- og planteliv. Sådanne naturarealer er ikke længere almindelige i Sønderborg Kommune. Tabel nr. 9.1: Beskrivelse af områdeudpegninger HOVEDSTRUKTUR 9.8 Lavbundsarealer Kortbilag nr. 9.8.1 Lavbundsarealer Vådområderne kan tilbageholde og omsætte betydelige Lavbundsarealer bør genskabes som vådområder, hvis det mængder af næringsstoffer og har en væsentlig betydning giver en positiv effekt på natur og miljø, og hvis det er muligt som levesteder og biologiske korridorer for mange dyr og ud fra landbrugsmæssige og tekniske forhold. Naturgen- planter. opretningen bør styres og støttes, så naturtilstanden bliver Talrige vådområder er gennem de sidste 150 år helt eller bedst mulig. delvist blevet afvandet – primært med henblik på landbrugs- Inden for lavbundsarealerne vil der være begrænsninger mæssig udnyttelse. I begyndelsen af 1900-tallet var omkring ved etablering af nye anlæg og byggerier, som kræver godken- 20% af Sønderjylland vådområder. I dag er der kun få delse i forhold til planloven og naturbeskyttelsesloven, procent tilbage. Afvandingen har ændret landskabsbilledet såfremt det vil forhindre en fremtidig vandstandshævning. og forringet natur- og miljøtilstanden i de berørte områder. Der kan også blive tale om, at byggeri m.m. skal udformes Skærpede miljøkrav til landbruget og generel samfunds- under hensyn til en fremtidig vandstandshævning. mæssig interesse for at forbedre vandmiljøet, bevirker en Udpegningen har ingen indflydelse på at områderne stigende interesse for at ekstensivere den landbrugsmæssige fortsat kan drives jordbrugsmæssigt eller på mulighederne udnyttelse af lavbundsarealerne og for at genskabe de for at opføre nødvendige landbrugsbygninger og lignende. En afvandede arealer som vådområder. eventuel genopretning af områderne vil ske efter aftale og i samarbejde med lodsejerne. Kommuneplan 2009-2021 157 HOVEDSTRUKTUR MÅL For lavbundsarealer er det Byrådets mål, at • medvirke til at reducere kvælstofudvaskningen ved at genoprette vådområder på lavbundsarealer. Det er et mål, at landbrugets andel af den samlede kvælstofbelastning nedbringes og virkeliggøre om nedsat kvælstofudvaskning i Vandmiljøplan II og III virkeliggøres. • lavbundsarealer, hvor der ved vandstandshævning kan genskabes områder med stor natur- og miljømæssig værdi, friholdes for byggeri og tekniske anlæg. • lavbundsarealerne indgår som vigtige elementer i kommunens udbygning af sammenhængende naturnetværk mellem Natura 2000 områder og sammenhæng mellem dyrepopulationer for at sikre og opretholde en høj biodiversitet. • opnå en højere grad af naturlig fordeling og bevægelse af vand i Sønderborg Kommunes landskab. Konkrete projekter til genopretning af vådområder gennemføres kun, såfremt der er stor lodsejertilslutning, og som hovedregel kun, hvis lodsejerne vil indgå frivillige aftaler. I enkeltstående tilfælde kan der være behov for at ekspropriere, såfremt en enkelt lodsejer ikke frivilligt ønsker at indgå aftale i forbindelse med et større projekt. Dette gælder særligt ved projekter i forbindelse med vand- og naturplanerne, jf Miljømålsloven. Byrådet vil prioritere indsatsen således, at der opnås størst mulig reduktion af kvælstofudvaskningen til sårbare vandområder. Ved vurderingen af konkrete projekter inden for de udpegede områder vil Byrådet sikre: ∞∞ at projektområdets naturværdi øges ∞∞ at projektet ikke medfører en nettofrigivelse af fosfor. Byrådet vil i videst muligt omfang inddrage lavbundsarealer til gennemførelse af projekter som følge af vand- og naturplanerne, jf. Miljømålsloven Særligt for VMPII/III-projekter skal Byrådet sikre, at der sker stor omsætning af kvælstof og at der genskabes naturlige afvandingsforhold i projektområdet. Etablering af nyt byggeri og nye anlæg vil ikke blive tilladt I 1998 vedtog Folketinget Vandmiljøplan II (VMPII). VMPII- på de VMPII-lavbundsarealer, der er udpeget efter cirkulære lavbundsarealer er udpeget i henhold til Miljøministeriets nr. 132 af 15. juli 1998, (se faktaboks) , såfremt genskabelse af cirkulære nr. 132 af 17. juli 1998 om regionplanlægning og det naturlige vandstandsniveau herved kan forhindres. landzoneadministration for lavbundsarealer, der er potentielt egnede som vådområder. Vandmiljøplan III blev vedtaget i 2004. Det var dels Retningslinierne omfatter ikke erhvervsmæssigt nødvendigt landbrugsbyggeri, såfremt der ikke kræves landzonetilladelse. et grundlag for at videreføre uafsluttede projekter under Hvis et VMP II lavbundsareal er udpeget til kulturhi- Vandmiljøplan II samt en ny VMPIII-tilskudsordning. storisk element eller kulturmiljø skal de kulturhistoriske VMPIII indeholder en række initiativer, som skal sikre, at interesser tidligt inddrages i planlægningsarbejdet. Der vandmiljøet forbedres yderligere gennem reduktion i udled- henvises i øvrigt til afsnit 9.8 Kulturhistorie. ningen af kvælstof og fosfor fra landbruget, samtidig med at naturbeskyttelsen forbedres. På øvrige lavbundsarealer bør etablering af nyt byggeri og nye anlæg udformes under hensyntagen til mulighederne for fremtidig vandstandshævning på arealerne. I disse Administration af lavbundsarealer tilfælde vil kommunen vurdere, hvorvidt et planlagt byggeri Vådområderne genoprettes ved en koordineret udnyttelse eller anlæg vil være til hinder for evt. fremtidige vandstands- af de offentlige og private midler, der kan medvirke til at hævninger. Såfremt dette vil være tilfældet, bør der ikke gives opfylde formålet. Byrådet lægger ved administrationen vægt tilladelse. på, at genetableringen af vådområderne sker i forståelse og For lavbundsarealer, der er ejet af Forsvarsministeriet nært samarbejde med berørte lodsejere og interesseorgani- sker fastlæggelsen af omfanget af genopretning af lavbunds- sationer. arealer gennem aftaler mellem kommunen og Forsvarsministeriet i forbindelse med ministeriets udarbejdelse af driftsog plejeplaner. 158 Kommuneplan 2009-2021 HOVEDSTRUKTUR Retningslinjer 9.8.1 Lavbundsarealer Hvad er lavbundsarealer? Lavbundsarealer, der er en samlebetegnelse for VMPII/ III-lavbundsarealer og øvrige lavbundsarealer, er kunstigt • Lavbundsarealerne er vist på kortbilag nr. 9.8.1. afvandede vådområder, som tidligere har været våde enge, • De områder, der i kommuneplanen er udpeget som lav- moser, lavvandede søer eller fjordarme. bundsarealer, skal gives en planlægningsmæssig status, Arealerne kan være: der ikke gør det umuligt eller besværligt at genoprette dem ∞∞ markante ådale omkring vandløb som vådområder. ∞∞ pumpelag ∞∞ visse okkerpotentielle områder 9.8.2 VMP II/III-lavbundsarealer ∞∞ oprindelige tørveområder øst for israndslinjen • ∞∞ områder, som forventes at kunne opfylde kriterierne VMP II/III-lavbundsarealer skal friholdes for byudvikling og for byggeri, anlæg m.v., hvortil der kræves landzonetilladelse, og som kan forhindre, at det na- • VMP II-lavbundsarealer er arealer, der er udpeget turlige vandstandsniveau kan genskabes. efter Miljø- og Energiministeriets cirkulære nr. 132 af For VMP II/III-projekter, der samtidig er udpeget 17. juli 1998 om lavbundsarealer, om regionplanlægning som internationale naturbeskyttelsesområder eller og landzoneadministration for lavbundsarealer, der er ligger i tilknytning hertil, henvises der til retningsli- potentielt egnede som vådområder. Arealerne vurderes nie 9.n Aktiviteter i internationale naturbeskyttelses- at kunne genoprettes som vådområder med henblik på områder. at tilbageholde kvælstof, som forudsat af Folketingets 9.8.3 Øvrige lavbundsarealer • for et VMP II/III-vådområdeprojekt. Vandmiljøplan II/III. Øvrige lavbundsarealer er lavbundsarealer, som ikke Øvrige lavbundsarealer, hvor der ved vandstands- er udpeget som VMP II/III-lavbundsarealer. Arealerne hævning kan genskabes områder med stor natur- og vurderes som biologisk værdifulde og teknisk mulige at miljømæssig værdi, skal som udgangspunkt frihol- naturgenoprette som vådområder. des for byggeri og anlæg, som vil kunne forhindre en eventuel fremtidig vandstandshævning. Kommuneplan 2009-2021 159 HOVEDSTRUKTUR 9.9 Kulturhistorie Kortbilag nr. 9.9.1 Kulturhistorie Hvad betyder begrebet kulturhistorie? Kulturhistorien viser sig i mange afskygninger. Det kunne eksempler på bedre byggeskik, som var en byggeretning, være den gamle stråtækte gård i én længe med typisk alsisk som blomstre op i 20érne. rødt bindingsværk, som vidner om den tid, hvor stort set Den fremherskende ide var, at det skulle være godt alle var tilknyttet landbruget. En landsbys struktur eller en håndværk og en bevidsthed om, hvad kvalitet var. I egnstypisk husmandskoloni. sønderborg området var man ofte meget bevidste om at Kasernen i Sønderborg (Marinestationen) og kleinbanestationer vidner om de år, hvor området var tysk (18641920). Bygningerne er ofte bygget med stærke forbilleder i den tyske arkitektur. Med genforeningen bliver området igen tilknyttet den danske arkitektur, og også her i kommunen er der fine 160 Kommuneplan 2009-2021 bruge dansk byggeskik , dette kan bl.a. ses i Rinkenæs kirke, som er bygget i 1932. Alt dette er unikt, og Sønderborg kommune ønsker at bevare den historie, som viser sig i form af ”fysiske monumenter” rundt om i Kommunen. HOVEDSTRUKTUR Kulturhistorie Retningslinjerne 9.9.1 til 9.9.9 har til hensigt at sikre historien om samfundets udvikling. Sønderborg kommune har en unik historie, som skal værnes om. Retningslinien vedrører ikke den almindelige landbrugsdrift, der som hovedregel kan fortsætte som hidtil. Der kan således stadig opføres erhvervsmæssig byggeri, som er i tilknytning til eksisterende bebyggelsen under hensyntagen VISION For kulturarven er det Byrådets vision, at kulturarven skal bruges som en generator for udvikling. Kulturarven bliver kun en del af det levende lokalsamfund, hvis den har beboerne og brugernes ægte forståelse. Dette skabes igennem dialog og løbende samarbejde med beboere og brugere. til kulturhistorien. De erhvervsmæssigt nødvendigt byggeri, som er i tilknytning til eksisterende bebyggelse. Sønderborg Kommune varetager kulturhistoriske hensyn. Sønderborg Slot Retningslinjer 9.9.1 Kulturhistorie • De fysiske spor af kulturarven i Sønderborg Kommune skal bevares og beskyttes gennem de offentlige myndigheders formidling, planlægning og administration. De beskyttelsesinteresser, der er beskrevet i retningslinjerne 9.9.2 til 9.9.7 skal tilgodeses. • Retningslinierne er ikke gældende i byzoner og i sommerhusområder. Byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for landbrugs- og skovbrugsejendomme, MÅL For kulturarven er det Byrådets mål, at: • De fysiske spor af Sønderborg kommunes historie skal bevares, så befolkningen nu og i fremtiden kan opleve, hvordan 10.000 års samfundsudvikling afspejles i kulturlandskabet og byerne. • Der skal fortsat være plads til fornyelse i byerne og i landskabet, men fremtidig udvikling skal ske i respekt og forståelse for den fælles kulturarv. • Ved at passe på kommunens kulturarv skabes der et smukt unikt miljø, som kan tiltrække både nye borgere og turister til området. HANDLINGER Byrådet vil arbejde for at kulturhistoriske interesser bevares ved at: • Udarbejde bevarende lokalplaner for kulturmiljøer under pres. • Registrere bevaringsværdige bygninger i de tidligere Sundeved Kommune, Broager Kommune, Augustenborg og Sydals Kommune. • Arbejde for at kommunens kulturarv bevares. • Arbejde for at skabe stolthed hos ejere af bevaringsværdige huse igennem oplysning. • Udarbejde et administrationsgrundlag for sagsbehandling for bevaringsværdige bebyggelser i det åbne land. skal som udgangspunkt opføres i tilknytning til eksisterende bygninger. Kommuneplan 2009-2021 161 HOVEDSTRUKTUR Fortidsmindeområder Fortidsmindeområderne er forhistoriske fundområder så som gravpladser, bopladser, offerpladser, våbenfund, ressourceområder og voldanlæg. Fortidsmindeområder er omfattet af områdeudpeg- Retningslinjer 9.9.3 Bevaringsværdige kulturlandskaber • ningen ”Områder, hvor skovtilplantning er uønsket”. som er omfattet af denne retningslinie, er vist på kort- De fleste fortidsminder, som er synlige i terrænet, er automatisk beskyttede efter museumsloven. For at sikre at De udpegede bevaringsværdige kulturlandskaber, bilag nr. 9.9.1. • Inden for afgrænsningen af retningsliniens udpegede fortidsmindet yderligere, er der en beskyttelseszone på 100 bevaringsværdige kulturlandskaber må der ikke etab- meter fra fortidsmindets ydergrænse. Læs mere om dispen- leres nye større tekniske anlæg, nye større bebyggel- sation fra fortidsmindebeskyttelseslinien på Sønderborg ser eller foretages ny råstofudvinding. Ved naturgen- Kommunes hjemmeside. opretning skal der tages hensyn til områdernes men- Alt dette er unikt og Sønderborg kommune ønsker at bevare den historie, som viser sig i form af ”fysiske monomenter” rundt om i Kommunen. neskeskabte kulturpræg. 9.9.4 Infrastrukturanlæg • Retningslinjer 9.9.2 Fortidsmindeområde • Udpegede infrastrukturanlæg er vist på korbilag nr. 9.9.1. • Ved ophør af nuværende funktion af de udpegede infrastrukturanlæg, skal i videst mulig omfang anvendes til anden relevant form for anvendelse. Fortidsminder, som er omfattet af denne retningslinie, er vist på kortbilag nr. 9.9.1. • Inden for afgrænsningen af retningsliniens udpegede fortidsmindeområder må der ikke foretages råstofgravning, etableres nye anlæg eller ny bebyggel- Infrastrukturanlæg se. Grundvandshævning og grundvandssænkning må Retningslinien har til hensigt, at sikre at nedlagte havne- kun foretages, såfremt der ikke herved påføres for- anlæg søges genanvendt til funktioner, der er forenelige med tidsmindet skade. havneanlæggenes kulturhistoriske værdier. Ved infrastrukturanlæg forstås jernbaner og havne og havneanlæg. Som bevaringsværdige havnehanlæg udpeges: Ballebro, Bevaringsværdige kulturlandskaber Retningslinien har til hensigt, at beskytte områdernes kulturlandskabelige fortællerværdi. Retningslinien udelukker ikke nyt byggeri og anlæg, der etableres med respekt for de bevaringsinteresser, der knytter sig til områderne. I områder som er udpeget som bevaringsværdigekulturlandskaber er skovrejsning uønsket. De bevaringsværdige kulturlandskaber er udskiftningslandskaberne Brandsbøl og Holm. Bebyggelse i det åbne land har historisk set været bestemt af egnskarakteristiske bebyggelser, tilpasset landskabet og de klimatiske forhold. Disse bebyggelser er eksempelvis længegårde, de tresidede gårdanlæg og de danske husmandsbrug. 162 Kommuneplan 2009-2021 Hardeshøj, Mommark og Kegnæs. HOVEDSTRUKTUR Bevaringsværdige kvarterer, lokalbyer og landsbyer Retningslinjer Retningslinjen har til hensigt at bevare de spændende bebyg- 9.9.5 Bevaringsværdige kvarterer, lokalbyer og landsbyer • • gelsesmiljøer, og dermed bidrage til at gøre det attraktivt at bo i landdistrikterne. Retningslinjen udelukker ikke nye byggerier og anlæg, der etableres med respekt for de De bevaringsværdige kvarterer og lokalbyer og bevaringsinteresser, der knytter sig til områderne. Nye som landsbyer, som er omfattet af denne retningslinie, gamle huse skal tilpasses landsbyernes bebyggelse. Oftest er som er vist på kortbilag nr. 9.9.1. der her tale om huse i 1½ plan med røde eller blådæmpede Inden for bevaringsværdige kvarterer, lokalbyer og vingetegl og i øvrigt i materialer, som er typiske for den landsbyer må bevaringsinteresser ikke tilsidesæt- egentlige landsby. De bevaringsinteresser, der er omtalt i tes. De bevaringsværdige bebyggelser skal optages i retningslinien, er beskrevet i Sønderjyllands Amts kulturhi- kommuneplanen med beskrivelse af de konkrete be- storiske baggrundsregistrering. varingsværdier, der ligger til grund for udpegningen De bevaringsværdige landsbyer er: (SAVE-registrering). Når der lokalplanlægges for lo- ∞∞ Stationsbyer: Tørsbøl og Vester Sottrup kalbyerne/bebyggelsen/landsbyerne skal lokalplan- ∞∞ Fortelandsby: Dyndved bestemmelserne sikre de pågældende bevaringsvær- ∞∞ Fiskerleje/fisker-skipperhuse: Sandager dier. ∞∞ Slyngede vejbyer: Borballe og Kær-Ormstoft ∞∞ Kirkelandsby: Oksbøl Lokalplan nr. 9 - 0109 Bilag 2 - Bevaringsværdige sammenhænge ∞∞ Landsbyer: Holm, Lambjergskov, Mjang og Stenderup, Svenstrup-Himmark-Torup, Guderup, Sjellerup. De bevaringsværdige kvarterer er: ∞∞ Jomfrustien ∞∞ Kongevej ∞∞ Nystaden ∞∞ Ringgaden og med kvarteret omkring Christian X´s kirke ∞∞ Parkgade-Ørstedsgade-Sønderlandevej ∞∞ Langesø ∞∞ Nordborg indre by. Markant bebyggelse Sigtelinjer Udsigt Levende hegn Krigergrave Mindesten Markante træer Bevarende lokalplaner Retningslinjer 9.9.6 Fredede og bevaringsværdige bygninger • Bygningerne er en stor del af en kommunens identi- Kommunen ønsker at få lavet bevarende lokalplaner for tet. For at kunne identificere den kulturhistoriske vær- følgende områder: Jomfrustien, Øvre del af kongevejen, dig er en stor del af kommunens bygninger registreret Augustenborg, Lambjergskov, Elleygade og Nordborg i SAVE, som er et samlet register over Danmarks beva- indre by og for kommunens bevaringsværdige landsbyer. ringsværdige og fredede bygninger (https://www.kulturarv.dk/fbb/index.htm ). Det drejer sig om tidlige- Hvor kan man finde fredninger? re Sønderborg -, Gråsten - og Nordborg Kommuner og desuden bevarende lokalplaner for Augustenborg, Hø- Oplysninger og overblik over fredninger - f.eks. alleer, ruphav, Ullerup og Ketting og en række enkeltregistre- hegn og udsigtsfredninger kan findes på kommunens ringer, som er foretaget i forbindelse med konkret sag- hjemmeside www.sonderborg.dk. behandling, se bilag 2 og 3 bagest i dette hæfte. Kommuneplan 2009-2021 163 HOVEDSTRUKTUR Bevaringsværdige husmandskolonier Husmandssteder er mindre ejendomme på landet, som nu er synlige minder om en tid, hvor det lille familielandbrug både var en realitet for tusinder af familier og et ideal for mange i samfundet. I Sønderborg Kommune har vi to meget karakteristiske typer af husmandskolonier: De ældre fra 1500 og 1600 tallet, som var resultatet af at godsejerne samlede og flyttede de små husmandssteder i klynger. Ofte er de meget forbyggede, men man kan stadig genkende strukturen. Husmandsstederne var så små at en familie ikke kunne ernærer sig ved dem alene. En del af disse ligger omkring Gråsten og et par stykker på Als. Disse er som de typiske alsiske gårde karakteriseret ved at stalden ligger i forlængelse med stuehuset. Den anden gruppe af husmandskolonier opstår efter ca. Værdifulde kulturmiljøer 1850, og kan betegnes som husmandsbrug, dvs. de var lidt Retningslinjen har til hensigt at beskytte kultursporenes større. De er oftest bygget i den tyske tid. De tidlige brug landskabelige og naturgivne forudsætninger og indbyrdes er anlagt med stuehus og lade i et, senere skiller man laden samspil. Ved planlægning eller godkendelse af nye, store fra stuehuset. For at få mere plads benyttede man sig ofte bygninger eller anlæg uden for kulturmiljøerne skal af høje trempler og blikplader og fik på den måde lavet et bevaringsinteresserne ikke tilsidesættes, hvis bevaringsvær- større loftrum. Efter 1920 bliver det muligt at bygge statshus- dierne inden for kulturmiljøerne vil blive forringet af de nye mandsbrug med statslån på jord lejet af staten. Det er blevet tiltag. Retningslinjen udelukker ikke nyt byggeri og anlæg, hævdet at dette blev gjort som en del af en fordansknings- der etableres med respekt for de bevaringsinteresser, der politik og brugene blev også udstykket af tidligere preus- knytter sig til området. De bevaringsinteresser, der er omtalt siske statsgodser bl.a. Fiskbæk, Romohrsgård, Gammelgård i retningslinjen, er beskrevet i sønderjyllands amts kulturhi- og Vertemine. Husmandbrugene ligger ofte som perler på storiske baggrundsmateriale. en snor i landskabet og denne struktur genfindes mange De værdifulde kulturmiljøer er: steder i kommunen. De er bygget i den karakteristiske bedre ∞∞ Ballesbro-Hardeshøj (Færgeleje) byggeskik stil. ∞∞ Nydam – Sandbjerg – Alssund – Kær (”1864-kulturland- Retningslinje 9.9.7 Bevaringsværdige husmandskolonier • De husmandskolonier, som er omfattet af denne retningslinie, er vist på kortbilag nr. 9.9.1. • I de udpegede husmandskolonier må bevaringsinteresserne ikke tilsidesættes. Ved byggeri og anlæg må husmandsudstykningernes kulturhistoriske struktur ikke forringes. De bevaringsværdige husmandskolonier er optaget i kommuneplanens rammer med beskrivelse af de konkrete bevaringsværdier, der ligger til grund for udpegningen, og som skal tilgodeses ved nyt byggeri og anlæg. 164 Kommuneplan 2009-2021 skab, offermose, herregårdsmiljø, voldsted/domænegård, husmandstrykning.) ∞∞ Dybbølskanser (skanseterræn fra 1864) ∞∞ Nybøl Nor (teglværkslandskab og teglværksindustri) Iller Strand (teglværkslandskab og teglværksmuseum) ∞∞ Bund Sø – Brandsbøl (kulturlandskab m. bopladser/gravhøje fra oldtiden, landsby og udskiftningsstruktur) ∞∞ Nordborg Å – Holm ( kulturlandskab m. bopladser fra oldtiden, middelalderlig landsby, udskiftningsstruktur) ∞∞ Gråsten Slot – Gråstenskovene (slotsområde m. haveanlæg og skove, stor mængde gravhøje) ∞∞ Nørreskoven (skovområde m. gravhøje og bopladser fra oldtiden, borgruiner og kystbebyggelser) ∞∞ Sandager (fiskerleje). HOVEDSTRUKTUR Bevaringsværdier Når der sker ændringer med bygningen, vil karaktererne ændre sig, og der er derfor løbende behov for at revidere Retningslinje bevaringsværdien. En bygning kan ved en god tilbageføring 9.9.7 Værdifulde kulturmiljøer eller renovering opnå en højere karakter end ved den oprin- • delige vurdering. I kommuneplanen betragtes kun bygninger i kategorien De værdifulde kulturmiljøer, som er omfattet af denne retningslinje, er vist på kortbilag nr. 9.9.1. • I værdigfulde kulturmiljøer må bevaringsinteresserne 1-6 som bevaringsværdige. For bygninger i kategorien 1-2 ikke tilsidesættes. Etablering af nye anlæg, ny bebyggelse kan der ikke opnås tilladelse til nedrivning. For bygninger i og andre indgreb, der i væsentlig grad vil forringe oplevel- kategori 3-6 gælder, at nedrivning kun kan ske på baggrund sen eller kvaliteten af bevaringsinteresserne, må ikke fin- af en politisk beslutning i hvert enkelt tilfælde. Samtidig skal de sted i disse områder. Samspillet mellem kultursporer- der ske en forudgående offentliggørelse, inden kommunen ne, naturgrundlaget og det omgivne landskab må ikke slø- kan give tilladelse hertil (jf. Bygningsfredningsloven § 18). res eller ødelægges. Når der udarbejdes lokalplan inden for For bygninger i kategorien 7-9 gælder, at disse alene skal ses et værdigfuldt kulturmiljø eller dele heraf, skal lokalplan- som administrationsgrundlag i forbindelse med kommunens bestemmelserne sikre de pågældende bevaringsværdier. sagsbehandling og øvrige planopgaver. Ofte er det små ting som gør at et hus bevarer sin originale stil. Det kan være en detalje på facaden, eller udformning af taget. Tit vil man i samarbejde med kommunens byggeafdeling kunne komme frem til et resultat, som alle er tilfreds med. Ved at henvende sig til kommunen på et tidligt tidspunkt, kan man få gode råd til, hvordan man bibeholder det unikke ved et bevaringsværdigt hus. Hvad er bevaringsværdi? Sønderborg Kommune ønsker at hjælpe ejere af Bygningernes bevaringsværdier fordeler sig på en karak- bevaringsværdige huse. Derfor er det muligt at søge tilskud terskala fra 1-9, hvor 1 er den højeste værdi. Vurderingen til tilbageførsel og istandsættelse af facader, hvis bygningen er baseret på følgende forhold: Den arkitektoniske værdi, har opnået en værdi på mellem 1-4 hos kommunens bygnings- den kulturhistoriske værdi, den miljømæssige værdi, forbedringsudvalg. originalitet og tilstand. Sammenfattet giver det den Ofte er det nødvendigt at bevare en sammenhæng samlede bevaringsværdig. omkring bygningerne for at opretholde en harmonisk helhed. Bygninger med den højeste værdi 1 vil som oftest Til at fastholde disse historiske særpræg kan kommunen være fredede bygninger eller folkekirker. Disse bygninger udarbejde bevarende lokalplaner. Ofte er det meget små ting administreres af kulturarvsstyrelsen. som kan ødelægge en helhed. Det kan være en nybygning, som Bygningerne med værdierne 2-4 er de bygninger, som ikke indpasser sig i det eksisterende miljø eller materialer i kraft af deres arkitektur, kulturhistorie og håndværks- som er fremmede for et områdes stil. Sønderborg Kommune mæssige udførelse, er fremtrædende eksempler inden for har allerede udarbejdet flere bevarende lokalplaner og oftest deres slags. er områdets indbyggere glade for dem, da de igennem dem får Bygninger med bevaringsværdierne 5-6 er jævne, en garanti for at det miljø de har købt sig en plads i bibeholdes. pæne bygninger, hvor utilpassede udskiftninger og ombygninger trækker ned i karakteren. Bygninger med bevaringsværdierne 7-9 er ofte bygninger uden arkitektonisk udtryk eller uden historisk betydning. Disse er derfor ikke omfattet af retningslinjen. Bygningbevaringsværdier fremgår af SAVE-registreringen. Kommuneplan 2009-2021 165 HOVEDSTRUKTUR Kirkelandskaber Kirkernes betydning som værdifulde kulturhistoriske Kirkelandskaber monumenter og markante kendingsmærker i landskabet må Kirkelandskabet er kirkens nære omgivelser og består af ikke forringes. en indblikszone og en baggrundszone. Efter lov om naturbeskyttelse er der om næsten alle kirker Indblikszoner er arealerne mellem kirken og den vej, på landet en kirkebyggelinie på 300 meter, indenfor hvilken hvorfra indblik er mulig. Baggrundszoner er arealerne, der ikke må opføres bebyggelse på over 8,5 meter. Ved mange som i forhold til den vej, hvorfra der er indblik, danner kirker er der desuden tinglyst fredninger, for at friholde baggrund for kirken. kirkernes allernærmeste omgivelser for byggeri m.m. Kirkelandskaberne er udpeget for at supplere disse bestemmelser, således at myndighederne kan sikre, at der inden for kirkelandskaberne ikke foretages indgreb, som kan virke forstyrrende på kirkernes visuelle indvirkning i landskabet. I indblikszoner kan selv lave bebyggelser og beplantninger medføre, at indblikket til kirken visuelt sløres eller Retningslinjer 9.9.9 Kirkelandskaber • forringes. I baggrundszoner vil lavt byggeri i mange tilfælde ikke Kirkelandskaber, som er omfattet af denne retningslinie, er vist på kortbilag nr. 9.9.1. • I kirkelandskabet kan der kun opføres bygninger el- virke forstyrrende i forhold til kirken. Høje bygninger, siloer, ler tekniske anlæg m.v., hvis byggeriet eller anlægget vindmøller og antenner m.v. kan derimod forringe oplevelsen ikke visuelt slører eller forringer indblikket til kirken af kirkerne i landskabet. Hvis byrådet vurderer, at en lokalplan, der omfatter arealer i landzone vil påvirke kirkeomgivelserne, vil kommunen høre eller virker forstyrrende på kirkens nære omgivelser. • Beplantning, der visuelt slører og forringer indblikket til kirkerne, skal undgås. de kirkelige myndigheder, inden sagen afgøres. Hvis du vil vide mere om kirkelandskaber Læs mere om dispensation fra kirkebyggelinien på Sønderborg Kommunes hjemmeside. Kirkelandska- berne er vist i “Registrering af kirker og kirkeomgivelser i Sønderjyllands Amt”, som er udgivet af Sønderjyllands Amt i 2000. Kirkelandskabet bliver yderligere beskyttet gennem naturbeskyttelseslovens § 19 om kirkebyggelinien som er på 300 m målt fra kirkebygningen. Vester Sottrup Kirke 166 Kommuneplan 2009-2021 HOVEDSTRUKTUR MILJØVURDERING 9.10 Hvad betyder det for miljøet? Det følgende udgør et kortfattet sammendrag af, hvilke væsentlige miljøpåvirkninger, der vil kunne afledes af planforslaget, vedrørende temaet ”Natur, landskab og kulturhistorie”. Nyt i kommuneplanen For temaet er regionplanens retningslinjer videreført næsten uændret og suppleret med enkelte nye retningslinjer. Væsentlige ændringer er, at Count Down 2010 med målsætninger om bevaring af arter er indarbejdet, at der er foretaget nye arealudpegninger for biologiske korridorer, at bevaringsværdige kulturmiljøer er udvidet til også at omfatte visse kvarterer i større byer, samt at der stilles skærpede krav for hensyn til geologiske interesseområder. Væsentlige miljøpåvirkninger Inkorporeringen af Count Down 2010 og de øvrige tiltag for flora og fauna vurderes at give nye muligheder for at beskytte og udvikle biodiversiteten, især Bilag IV arter. Udpegningen af nye bevaringsværdige kulturmiljøer giver en udvidet afbødning af indvirkningen på disse. Skærpede krav for hensyn til geologiske interesser vurderes at kunne få positiv påvirkning af geologiske værdier i landskabet - især i de nyudpegede områder. Afbødende foranstaltninger Der er ikke væsentlige negative konsekvenser og dermed ingen afbødningsforanstaltninger. Overvågning Løbende overvågning gennem CD-2010 indsatsen og for udbredelsen af de invasive arter - fx. rynket rose og bjørneklo - for at vurdere om indsatsen er tilstrækkelig til at bremse udbredelsen. Kommuneplan 2009-2021 167 HOVEDSTRUKTUR 10. Landbrug og råstofindvinding 10.1 Landbrug I Sønderborg Kommune er der omkring 500 små og mellemstore husdyrbrug med erhvervsmæssigt dyrehold. Det betyder, at husdyrtætheden er meget høj i forhold til landsgennemsnittet, og kommunen rummer bl.a. den fjerde største produktion af slagtesvin og søer i Danmark. Set i lyset af, at befolkningstætheden i kommunen også VISION Det er Byrådets vision, at der i højere grad anvendes teknologiske løsninger til begrænsning af miljøbelastningen fra husdyrbrug, herunder biogasanlæg. er højere end landsgennemsnittet, og landbrugsjorden har en høj dyrkningsværdi, er kampen om arealerne voksende. Udviklingen peger i retning af at der vil blive færre, men til gengæld væsentligt større landbrug i Sønderborg Kommune. Kommunen fører løbende miljøtilsyn med husdyrbrug og andre landbrug, og Sønderborg Kommune lægger stor vægt på at fastholde og forbedre dialogen med borgerne og landbruget om miljøforhold. For at opfylde harmonireglerne for husdyrbruget (forholdet mellem arealstørrelsen og antallet af husdyr) har specielt svinebrugene i gennemsnit brug for ca. 50 % mere areal, end de selv ejer. Svinebrugenes produktion er således afhængig af forpagtning af jord og gylleaftaler, der giver landmanden ret til at benytte andres arealer til udbringning af husdyrgødning. Dette medfører en øget transport af gylle til områder uden for kommunen. Landbrugsjord er en begrænset ressource, som det er vigtigt at værne om. Landbrugsarealer, der inddrages til byudviklingsformål, bør derfor søges disponeret med den størst mulige bebyggelsesgrad og i overensstemmelse med afsnit 4.4 om byvækst og afsnittets retningslinier. MÅL For landbruget er det Byrådets mål, at: • Det skal være muligt at drive et landbrug i Sønderborg Kommune, der er tilpasset tidens krav og muligheder, så landmanden kan planlægge og investere langsigtet. • Værne om landbrugsjorden, da det er en begrænset ressource. • Husdyrbruget drives på en sådan måde, at der tages størst muligt hensyn til naboer, natur, miljø, landskab og kulturhistoriske interesser. • Der sikres den bedst mulige lokalisering af intensive husdyrbrug i forhold til naboer, varetagelse af vandkvaliteten, beskyttelse af de lokale og regionale naturværdier, samt EU-forpligtelser i forhold til Natura2000 og vandrammedirektiverne og kommuneplanens retningslinier i øvrigt. • Landbrugets øgede udfordringer, med store mængder gylle, skal løses på en hensigtsmæssig måde for naturen, miljøet og landbrugserhvervet. Hensynet til bevarelse af landbrugsjord er ikke til hinder for, at der sker en samtidig varetagelse af natur- og miljømæssige- samt kulturhistoriske interesser, herunder kvalitetssikring af vandet i vandløb og søer, sikring af drikkevandsinteresser, VMP II- og III-projekter, naturgenopretning og sikring af de beskyttede naturtyper samt sten- og jorddiger. Disse projekter igangsættes ofte efter en omfattende dialog med de berørte lodsejere. I forbindelse med større arealinddragelser af jordbrugsarealer til andre formål, bør jordfordeling bruges som et middel til at bevare og samle ejendommenes produktionsmuligheder. Landbrugets drift og placering skal respektere kommuneplanens øvrige retningslinier for det åbne land, landskabshensyn, naturinteresser, internationale beskyttelsesområder, fortidsminder, kulturhistorie, miljømål osv. 168 Kommuneplan 2009-2021 HANDLINGER Byrådet vil: • Når der foreligger en jordbrugsanalyse - vurdere, om der er grundlag for at revidere udpegningen af de særligt værdifulde landbrugsområder. Desuden vil Byrådet tage stilling til, om jordbrugsanalysen i øvrigt giver anledning til at prioritere landbrugsinteresserne på anden vis i kommuneplanen, herunder udpegning af arealer til lokalisering af landbrugets driftsbygninger og -anlæg • Øge mængden af bedst anvendelige teknologier på husdyrproduktioner • Støtte fokus på energieffektivisering og råvareudnyttelse. HOVEDSTRUKTUR Landbrugsjord Aabenraa Særligt værdifulde landbrugsområder Nordborg raa Aaben Fjord Svenstrup Als F jo rd Guderup Blans gF lt Fynshav Augustenborg d jo r Sund Vester Sottrup or nb ste gu Au Als Ullerup-Avnbøl Kværs-Tørsbøl Li lle bæ Tandslet Nybøl Gråsten Dybbøl Sønderborg Egernsund Rinkenæs Høruphav Lysabild Broager Skovby Sønderborg Bugt Flensb o rg Fjo rd Kortbilag nr. 10.1.1 Særligt værdifulde landbrugsområder Etablering, udvidelse eller ændre af et husdyrhold kræver ∞∞ De landskabelige værdier. anmeldelse/ansøgning til kommunen. Afhængig af husdyr- I forbindelse med etablering, ændring eller udvidelse af holdets størrelse er der forskellige krav til ansøgningens husdyrbrug over grænserne for godkendelse efter § 12 i udformning, og til hvilke faktorer, der skal vurderes, som kan husdyrloven (se faktaboks) skal kommunen informere offent- ses i afsnittet om miljøgodkendelse af landbrug i kapitel 6. ligheden tidligt i beslutningsproceduren. Ansøgningen skal varetage hensynet til: ∞∞ Anvendelse af den bedst tilgængelige teknik ∞∞ Beskyttelse af jord, grundvand, overfladevand og natur. For naturen er det med dens bestande af vilde planter og dyr og deres levesteder, herunder områder, der er beskyttet mod tilstandsændringer eller fredet, udpeget som internationalt naturbeskyttelsesområde eller udpeget som særligt sårbar overfor næringsstofpåvirkning ∞∞ Begrænsning af evt. gener overfor naboer (lugt-, støj-, støv-, flue- og lysgener, affaldsproduktion m.v.) Kommuneplan 2009-2021 169 HOVEDSTRUKTUR Retningslinjer 10.1.1 Landbrugsjord • Inddragelse af landbrugsjord til andre formål end jordbrug skal ske under hensyntagen til de berørte ejendomme, struktur- og arronderingsforhold i området, investeringer, kulturtekniske anlæg og behovet for arealer til udbringning af husdyrgødning, så en hensigtsmæssig løsning for jordbruget tilstræbes. • Inddragelse af landbrugsjord skal begrænses mest muligt og fortrinsvis ske på arealer med begrænset betydning for jordbruget. Ved inddragelsen skal det tilstræbes at bevare større, samlede jordbrugsområder. • • Særligt værdifulde landbrugsjorder i Sønderborg Kommune Retningslinjer Landbrugsjorder, der er planlagt inddraget til an- 10.1.3 Landbrug og miljø dre formål end jordbrug, skal normalt forblive i jord- • Landbrug skal drives og placeres, således at kommu- brugsmæssig drift, indtil de faktisk tages i brug til an- neplanens bestemmelser om sikring af værdifulde den anvendelse. områder og levesteder for flora og fauna respekteres Bevarelse af landbrugsjord har høj prioritet. Land- i størst mulig grad. brugsinteressen kan vige for hensynet til væsentlige • Etableringer, udvidelser eller ændringer af husdyr- natur-, miljø- og byudviklingsmæssige samt kulturhi- brug skal vurderes under hensyntagen til natur-, mil- storiske interesser. jø-, landskabs-, overfladevand- og grundvandsinteresser i henhold til Lov om miljøgodkendelse af hus- 10.1.2 Særligt værdifulde landbrugsområder • arealanvendelser i bedriftens nabolag skal hensynet kortbilag nr. 10.1.1. I de særligt værdifulde land- til eksisterende landbrugsbedrifter indgå, jf. kapitel 6 brugsområder gælder retningslinie 10.1.1. Herudover om Forebyggelse af miljøkonflikter. Når landbrugsjord inddrages til andre formål end 10.1.4 Godkendte husdyrbrug jordbrug, skal det dokumenteres, at der er taget de • størst mulige hensyn til landbruget. • Ved beslutning om lokalisering af nye miljøfølsomme De særligt værdifulde landbrugsområder er vist på gælder følgende: • dyrbrug og anden gældende lovgivning. • Arealudlæg til andre formål end jordbrug kræver en Tillæg til regionplanen om husdyrbrug opretholdes, jf. tabel nr. 10.1.1. • planlægningsmæssig og funktionel begrundelse for Tillæggene vil bortfalde i det omfang, ejendommen opnår en ny godkendelse efter Lov om miljøgodken- denne lokalisering. delse af husdyrbrug. • Fra 2007 og fremefter har kommunen overtaget hele ansvaret for at godkende og VVM-behandle miljøansøgninger på husdyrbrug. Se desuden efterfølgende afsnit om anmeldelse, tilladelse og miljøgodekendelse m.v. af husdyrbrug. De godkendte husdyrbrug vil ikke fremover fremgå af kommuneplanen. 170 Kommuneplan 2009-2021 HOVEDSTRUKTUR Tillæg nr. Matr.nr. Ejerlav Sogn Adresse DE før DE efter af udpegningen som særligt værdifulde landbrugsområder. Felstedvej 39, Gråsten 225 359 Inddragelse af landbrugsjord til andre formål end jordbrug 248 360 Hensigten med retningslinjerne er, at landbrugsjord ikke Tillæg til Regionplan 1993 - 2004 6 53 m.fl. Ladegård Kværs Tillæg til Regionplan 1997 - 2008 13 70 m.fl. Avnbøl Ullerup Avnbølgårdvej 6, Sønderborg 16 21 m.fl. Ulkebøl Ulkebøl Nørremark 22, Sønderborg 288 26 35 m.fl. 12 m.fl. Stevning Ulkebøl unødigt inddrages til andre formål, og at der - hvis den inddrages - tages de størst mulige hensyn til landbrugsinteressen. Tillæg til Regionplan 2001 - 2012 10 Udpegningen er vist på kortbilag nr. 10.1.1. Svenstrup Nordborgvej 149, Nordborg 248 Ulkebøl Nørremark 18, Sønderborg 201 313 272 Der skelnes mellem almindelig landbrugsjord og landbrugsjord i særligt værdifulde landbrugsområder. I de særligt værdifulde landbrugsområder stilles der krav om dokumentation for, hvordan den landbrugsmæssige interesse Tillæg til Regionplan 2005 - 2016 9 14 m.fl. Kværs Kværs Kværsløkke 18, Gråsten 214 6,4 40 3 m.fl. Hjortholm Kegnæs Nørre Landevej 42-44, Sydals 9,9 05,8 Tabel nr. 10.1: Tabel 10.1.1 Tillæg om husdyrbrug fra tidligere udgaver af regionplanen som opretholdes varetages i forbindelse med inddragelse af arealer, og at interessen tillægges en vis vægt. Derimod skal landbrugsinteressen i forbindelse med arealinddragelse af almindelig landbrugsjord alene varetages på lige fod med andre interesser. Jordbrugsanalyser For at kunne revidere de udpegede særligt værdifulde landbrugsområder og retningslinjerne til varetagelse af Redegørelse for Statslige krav og ønsker I ”Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen jordbrugets interesser, skal der foreligge en analyse af jordbrugserhvervenes betydning lokalt, regionalt, erhvervsog samfundsøkonomisk og miljømæssigt. - 2009”, Miljøministeriet, stiller Staten krav om, at kommu- Sønderborg Kommune har sammen med Cowi, som en del neplanen skal varetage de jordbrugsmæssige interesser, af et Realdania-projekt, været med i et udviklingsprojekt om herunder udpege og sikre de særligt værdifulde landbrugs- kommunale jordbrugsanalyser. Det færdige resultat forventes områder. De statslige interesser beskrives overordnet i at ligge færdigt i løbet af 2009. Projektet har til formål at finde kapitel 13. metoder til udarbejdelse af jordbrugsanalyser på kommunalt Beskyttelse af landbrugsjorden For at beskytte landbrugsjorden mod at blive inddraget til andre formål, er der i kommuneplan 2009-21 udpeget særligt niveau. Metoden skal anvende eksisterende datakilder og analyser, temakort og tabeller, så jordbrugsanalyser kan foretages med et begrænset ressourceforbrug. for inddragelse af landbrugsjord generelt og inden for de Mulige overordnede indsatser for at fremme en bæredygtig udvikling i landbruget særligt værdifulde landbrugsområder. Benyttelse af den bedst anvendelige teknologi (BAT ) anses værdifulde landbrugsområder, samt medtaget retningslinjer Særligt værdifulde landbrugsområder for at være en indsats, der vil kunne fremme en bæredygtig udvikling i landbruget. I begrebet ligger underforstået, at der Formålet med udpegningen er at beskytte de betydelige er tale om økonomisk og praktisk overkommelige løsninger. landbrugsinteresser, der findes i disse områder. Byrådet Eksempler på delindsatsområder er staldindretning, opbeva- fastholder den udpegning af de særligt værdifulde landbrugs- ringsform for gylle, nedfældning, mere effektiv udnyttelse områder, som er foretaget af det tidligere Sønderjyllands af kvælstof i husdyrgødning og lignende ved f.eks. gyllefor- Amt. For Sønderborg Kommune betyder det, at alle arealer i suring og gylleseparering. det åbne land - med undtagelse af skovområder - er omfattet Kommuneplan 2009-2021 171 HOVEDSTRUKTUR 10.2 Råstofindvinding Aabenraa Råstofgraveområder Graveområde for gulbrændende ler Interesseområde for rødbrændende ler Nordborg raa Aaben Fjord Svenstrup Als F jo Li lle bæ rd Guderup Blans or nb ste gu Au gF Als Ullerup-Avnbøl Fynshav Augustenborg d jo r Sund Vester Sottrup lt Tandslet Kværs-Tørsbøl Nybøl Gråsten Sønderborg Dybbøl Egernsund Rinkenæs Høruphav Lysabild Broager Skovby Sønderborg Bugt Flensb o rg Fjo rd Kortbilag nr. 10.2.1 Råstofplan 2009 Administrationen af Råstofloven er delt mellem Sønderborg Kommune og Region Syddanmark. Region Syddanmark er Retningslinjer ansvarlig for den overordnede kortlægning og udpegning af 10.2.1 Ressourcebeskyttelse råstofgraveområder i samarbejde med kommunen. Region • I råstofgraveområderne vil ændringer af arealanven- Syddanmark har udarbejdet Råstofplan 2008-2020, som er delsen samt byggeri og anlægsarbejder m.v., der kan endeligt vedtaget den 23. februar 2009 og som skal revideres forhindre udnyttelsen af råstoffer, kun blive tilladt, hvert 4. år. Råstofplanens retningslinjer er bindende for når råstofforekomsterne er fuldt udnyttet, og det er kommuneplanen i Sønderborg Kommune. foreneligt med udnyttelsen af tilstødende forekom- Sønderborg Kommune skal ved ansøgninger om råstofindvinding administrere efter de retningslinjer, der er ster. • I forbindelse med ændret arealanvendelse, byggeri og beskrevet i Region Syddanmarks Råstofplan 2008-2020, og anlægsarbejder m.v. kan der stilles krav om, at even- efterfølgende føre tilsyn med råstofgravningen. tuelle råstofforekomster først skal indvindes og nyttiggøres. • Der skal udvides hensyn til de i retningslinje 9.4.1 udpegede geologiske interesser. 172 Kommuneplan 2009-2021 HOVEDSTRUKTUR VISION For råstofindvinding er det Byrådets vision, at følge Miljøstyrelsens opfordring til genbrug og nyttiggørelse af affaldsprodukter. Således skal det blandt andet være muligt at genbrugsmaterialer indgår i forarbejdning af materialer i råstofgrave, hvor det er miljømæssigt forsvarligt. Retningslinjer 10.2.2 Indvindingstilladelser • Råstofgraveområder er oversigteligt vist på kortbilag nr. 10.2.1. • I råstofgraveområder kan kommunen som hovedregel give tilladelse til råstofindvinding under hensyntagen til eksisterende bebyggelse, infrastruktur, vandindvinding, fortidsminder og beskyttede naturtyper MÅL For råstofindvinding er det Byrådets mål, at: • Nedlagte råstofgrave kan anvendes til rekreative og naturmæssige formål, samt at der udlægges boliger omkring råstofgravesøer. • Der ved råstofindvinding skal tages hensyn til landskab og natur. Områder af stor landskabelig værdi bør derfor friholdes for nye råstofgrave. • Råstofressourcerne udnyttes optimalt under hensyntagen til gældende love, direktiver, planer og øvrige retningslinier. • Inddragelse af landbrugsarealer til råstofindvinding skal begrænses mest muligt gennem vilkår i de enkelte tilladelser og styring af graveaktiviteten. • Jordfordeling bør anvendes som et redskab til at skaffe erstatningsjord til landbrug, der afgiver jord til råstofindvinding. • Sikre en lokal forsyning af gode råstoffer. • Importerede materialer i videst mulig omfang skal erstatte forbruget af sand og grus fra råstofgrave. og diger. • Ved enkeltindvindinger kan inddragelse af nye indvindingsarealer, kun ske under hensyntagen til andre arealinteresser. I forbindelse med ansøgninger skal tilstedeværelsen af råstofforekomster dokumenteres, og der skal udarbejdes en plan, der viser, hvorledes indvinding og efterbehandling kan indpasses landskabeligt i det pågældende område. • Uden for graveområderne kan der kun i ganske særlige tilfælde gives tilladelse til råstofindvinding f.eks. til lokal forsyning, eller ved udnyttelse af specielle råstoffer. Etablering af nye råstofgrave uden for graveområder kræver kommuneplanlægning samt accept fra Region Syddanmark og Miljøministeriets Miljøcentre. • Det åbne brud i en råstofgrav skal begrænses mest muligt i udstrækning og skal afskærmes fra omgivelserne for at mindske de miljømæssige gener. Ved indvinding af rødbrændende ler må arealerne kun beslaglægges i én dyrkningssæson. • HANDLINGER Byrådet vil indarbejde handlinger i den kommunale planlægning på baggrund af retningslinierne i ”Råstofplan 2008-2020 for Region Syddanmark” Der skal ske gennemgravning af skel mellem gravearealer, der udnyttes af forskellige firmaer eller på forskellige tidspunkter. Kravet om skelgennemgravning tinglyses på de relevante ejendomme. Administration af Indvindingstilladelser Som forudsætning for at en indvindingstilladelse tages Flere informationer i brug, vil Byrådet stille krav til ansøgeren om, at veje, ledningsanlæg, og eksisterende bebyggelse fjernes, og at søer Udviklingen i råstofindvinding, forarbejdning og forbrug og vandløb forlægges i forbindelse med råstofindvinding, af råstoffer, er nærmere beskrevet i Råstofplan 2008-2020 således at der ikke efterlades restforekomster, der ikke kan for Region Syddanmark. udnyttes senere. Kommuneplan 2009-2021 173 HOVEDSTRUKTUR Jordartskort Aabenraa Smeltevandsgrus Smeltevandsler Smeltevandssand Nordborg raa Aaben Fjord Svenstrup Als F jo Li lle bæ rd Guderup Blans or nb ste gu Au gF Als Ullerup-Avnbøl Fynshav Augustenborg d jo r Sund Vester Sottrup lt Tandslet Kværs-Tørsbøl Nybøl Gråsten Sønderborg Dybbøl Egernsund Rinkenæs Høruphav Lysabild Broager Skovby Sønderborg Bugt Flensb o rg Fjo rd Kortbilag nr. 10.2.2 Jordartskort efter kortlægning for forekomster af ler, grus og sand ge krav til bredudformning, dyrkningsfrie bræmmer, be- Retningslinjer plantning, dybdeforhold og anlæg af øer med det formål at beskytte grundvand og søernes vandkvalitet, samt at 10.2.3 Efterbehandling • Graveområder og interesseområder for ler er vist på forbedre søernes fremtidige naturindhold. • • Efterbehandling af råstofgrave skal ske i overensstem- • stofplan 2008-2020 og Byrådets egne mål. • Region Syddanmark kan dispensere til, at råstofgrave kan Søer, der opstår som følge af råstofindvinding, skal hen- modtage rent jord til efterbehandling i råstofgrave. Region ligge upåvirket og må ikke anvendes til udsætning af fisk, Syddanmark står for tilsynet med de eksisterende dispensatio- fodring af dyr eller intensive fritidsformål, medmindre ner til modtagelse af rent jord. Region Syddanmark skal regel- der meddeles særlig tilladelse efter anden lovgivning. mæssigt føre tilsyn med de meddelte dispensationer, således at Søer skal efterbehandles med skrå brinker, der sikrer der ikke sker forurening af grundvandsmagasinerne. mod udskridning ved færdsel i området. Der stilles særli- 174 Efterbehandling på tilstødende arealer skal koordineres, også når indvinding foregår tidsmæssigt forskudt. melse med retningslinierne i Region Syddanmarks Rå• Alle søer, der opstår som følge af råstofindvinding, vil blive omfattet af en generel målsætning for vandkvalitet. kortbilag nr. 10.2.2. Kommuneplan 2009-2021 HOVEDSTRUKTUR Kortbilag nr. 10.3.2 viser jordartskort med kortlægning af Hvor findes råstofplanen? forekomster. Kortet er alene af oplysende karakter, da det Råstofplan 2008-2020 for Region Syddanmark, kan ikke er omfattet af en retningslinie. findes på Region Syddanmarks hjemmeside www. Sømaterialerne er normalt dyrere end landmaterialer og regionsyddanmark.dk eller ved henvendelse til Region anvendes fortrinsvis som tilsætningsmaterialer til beton og Syddanmark i Vejle. asfalt (klasse A og E ) og til asfalt. Importeret knust granit kan erstatte sømaterialer, og bliver stadig billigere i forhold til disse. Anvendelsen af sømaterialer har været aftagende i en årrække, og der findes ikke naturlige grusmaterialer Før en råstoftilladelse kan udnyttes, skal Byrådet godkende en grave- og efterbehandlingsplan. Graveplanen Administration af Indvindingstilladelser (fortsat) i Sønderborg Kommune, der kan erstatte knust granit og sømaterialer. Fyldgrus til anlægsformål udgør ca. halvdelen af det skal indeholde oplysninger om råstoffernes udstrækning, samlede forbrug af råstoffer. Fyldgrus er det billigste dybde og kvalitet, graveetaper med tidsfølge, gravedybder, materiale, hvorfor transportomkostninger har relativt større graveteknik, behandlingsanlæg, lagerplads, til- og frakørsel, betydning, end for andre råstoffer. Det betyder, at afstanden afskærmende jordvolde og mulddepoters placering. mellem indvindingssted og forbruger får større betydning Endvidere vil Byrådet stille krav om økonomisk sikkerhed i henhold til Råstofloven for overholdelse af vilkår for indvinding og efterbehandling. Landskabs- og råstofpla- end eventuelle forskelle i fyldgrusets kvalitet, de enkelte indvindingssteder imellem. nerne, der er vedtaget i af de tidligere kommuner eller Amtet, Indvinding af ler samt det nuværende Byråd, skal lægges til grund for indvin- Der er 7 teglværker ved Nybøl Nor i Sønderborg Kommune, dingsplaner og efterbehandling af råstofgrave i de pågæl- hvor der samlet produceres ca. 100 millioner teglsten om året. dende graveområder. Stenfrit ler til gulbrændt tegl indvindes fortsat ved Nybøl Nor og Iller Strand, mens moræneler til rødbrændt tegl indvindes Kortlægning af råstofforekomsterne i området mellem Bovrup og Gråsten. Indvindingen suppleres Region Syddanmark opdaterer løbende kendskabet til de naturbundne råstoffer gennem råstofkortlægning og tolkning med overskudsler fra byggepladser og vejanlæg. Råleret til teglværksbrug køres direkte til teglværkerne og lægges på lager i stakke. Finkornet rødler, som af geologisk viden. I Alssundområdet er der kun ganske få tilgængelige grusforekomster. Stenfrit issøler findes i store mængder ved er en mangelvare i det sønderjyske område, blandes med grovkornet rødler - typisk i forholdet 1:10. Nybøl Nor. I Sønderborg Kommune indvindes der primært rød- og gulbrændende ler. Råstofindvindingen følger udviklingen i byggeriet og større anlægsarbejder, og tabellerne nederst på siden viser udviklingen i den samlede råstofindvinding i en 10 års periode. Den årlige indvinding af sand, grus og sten i 1000 m3 År 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 1.000 m 3 6.755 6.748 7.040 7.399 7.099 6.610 6.959 7.916 8.730 9.820 Den årlige indvinding af ler i 1000 m 3 År 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 1.000 m 3 325 304 336 333 276 311 270 265 268 315 Tabel nr. 10.2: Den årlige indvinding af sand, grus, sten og ler i Region Syddanmark. Kilde: Råstofplan 2008-2020 Kommuneplan 2009-2021 175 HOVEDSTRUKTUR MILJØVURDERING 10.3 Hvad betyder det for miljøet? Det følgende udgør et kortfattet sammendrag af, hvilke væsentlige miljøpåvirkninger, der vil kunne afledes af planforslaget, vedrørende temaet ”Landbrug og råstofindvinding”. Nyt i kommuneplanen For temaet er regionens Råstofplan indarbejdet som erstatning af Regionplanens retningslinier og retningslinierne for landbrug og skovrejsning er alene ændret for at tilpasse disse til forholdene i Sønderborg Kommune. Væsentlige miljøpåvirkninger Der er ikke foreslået plantiltag eller ændringer i det gældende plangrundlag, som vurderes at medføre væsentlige påvirkninger af miljøet. Afbødende foranstaltninger Der er ikke væsentlige negative konsekvenser og dermed ingen afbødningsforanstaltninger. Overvågning Løbende opfølgning på udviklingen i nye skovarealer og inddragelse af eksisterende skovarealer. 176 Kommuneplan 2009-2021 HOVEDSTRUKTUR 11 Grundvand og vandmiljø Vandområdet Vandmiljøområdet hører efter kommunalreformen hovedsageligt under Staten, som skal udarbejde overordnede vandplaner. Indtil de statslige vandplaner foreligger, gælder Regionplan 2005, som har fået status af landsplandirektiv. VISION Det er Byrådets vision at sikre en bæredygtig udnyttelse af vandressourcerne og skabe sammenhæng mellem beskyttelse af vandmiljøet og arealanvendelsen. Målene for vandkvaliteten i grundvandsforekomster vil fremover blive fastsat i de statslige vandplaner. Vandplanerne skal fastsætte miljømålene for grundvand, vandløb og søer. Planerne vil indeholde indsatsprogrammer til opfyldelse af miljømålene inden 2015. Kommunerne skal udarbejde MÅL MÅL • handleplaner senest i 2010 for de tiltag, som kommunen vil iværksætte, for at målene kan opnås i 2015. Statslige vandplaner Sønderborg Kommune hører under vanddistrikt Jylland og • Byrådet vil arbejde for at mindske den intensive landbrugsdrift i områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD områder), samt i indvindingsoplande til vandværksboringer. Mulighederne for skovrejsning skal koordineres tæt med behovet for grundvandsbeskyttelse. Fyn, som vil blive omfattet af én samlet statslig vandplan. Vandplanen vil bl.a. omfatte de konkrete indsatsområder. Sønderborg Kommune skal udmønte vandplanen ved at udarbejde konkrete handlingsplaner i form af sektorplaner i kommuneplantillæg. HANDLINGER For Grundvand og vandmiljø vil Byrådet i løbet af planperioden udarbejde indsatsplaner for grundvand samt anvendelsesbestemmelser for vandløb, søer og kystvande. Regionplan 2005 for Sønderjyllands Amt indeholder retningslinjer for beskyttelse af grundvand og kvalitet af overfladevand i søer og vandløb. Disse retningslinjer, målsætninger og udpegninger er gældende indtil vandplanerne træder i kraft. Kommuneplan 2009-2021 177 HOVEDSTRUKTUR 11.1 Grundvand grundvandet. Udpegning af skovrejsningsområder på de lokaliteter, som er centrale for grundvandsbeskyttelsen indgår som en del af denne vurdering. I forbindelse med godkendelse af virksomheder bliver der stillet skærpede krav, hvor det er nødvendigt for at sikre grundvandsbeskyttelsen. I tabellen på den foregående side er der eksempler på virksomheder og anlæg, der erfaringsmæssigt kan medføre risiko for grundvandsforurening. Omvendt kan de nævnte virksomheder og anlæg i visse tilfælde indrettes og drives, så forureningsrisikoen er minimeret. I forbindelse med udarbejdelse af miljøgodkendelser til landbrug vil kommunen vurdere, om den ønskede produktionsudvidelse vil kunne medføre en væsentlig miljøpåvirkning, bl.a. i forhold til grundvandet. Såfremt kommunen vurderer, at risikoen for forurening af grundvandet er uacceptabelt høj, skal der ske en begrænsning af forureningsrisikoen. Hvis det ikke er muligt at begrænse forureningsrisikoen til et acceptabelt niveau, kan den ønskede produktion ikke tillades. Indtil vandplanen er endeligt vedtaget gælder mål og retningslinjer for vandressourcerne i kapitel 6 i Regionplan 2005 for Sønderjyllands Amt. Sønderborg Kommune skal fortsat arbejde for, at mål og retningslinjer i regionplanen opfyldes. Områdeafgrænsningerne kan blive ændret med den statslige vandplan. Om skovrejsning Kommunens fysiske planlægning skal stadig iagttage Kommunerne har mulighed for at vurdere og justere drikkevandsinteresserne, og forud for ønsker om arealudlæg de konkrete udpegninger af skovrejsningsområder og skal der foretages en konkret vurdering af, om den planlagte områder, hvor skovrejsning er uønsket samt udlægge nye anvendelse kan finde sted. områder. Se Kommuneplanens afsnit 9.5 om skovrejsning. Skovrejsning er et konkret tiltag til beskyttelse af grund- Vurderingen skal blandt andet omfatte en undersøgelse af vandsressourcen. Udpegning af skovrejsningsområder alternative placeringsmuligheder, herunder den naturlige på de lokaliteter, som er centrale for grundvandsbeskyt- grundvandsbeskyttelse i området, samt mulighederne for telsen, vil derfor være oplagt og hensigtsmæssig. forebyggelse, overvågning og afværgelse af forurening af 178 Kommuneplan 2009-2021 HOVEDSTRUKTUR 11.2 Vandløb og søer Regulering af vandløb, søer og kystvande et nøje afvejet hensyn til miljø- og naturmæssige værdier, og Efter kommunalreformen har Sønderborg Kommune fået afvejning af at anvendelsen tilgodeser den brede del af befolk- kompetence til at fastsætte retningslinier for anvendelsen ningen. Ved et højt miljø- og naturmæssigt indhold øges af vandløb, søer og kystvande. Det kan for eksempel være også de rekreative værdier, f.eks ved et forbedret grundlag anvendelse til rekreative formål, fiskeri, dambrug eller havne- for lystfiskeri eller kvaliteten af den oplevelsen ved at færdes formål. Anvendelsen må ikke stride mod miljømål fastsat i langs eller på vandløb, søer og kystvande. Regionplan 2005 eller i de kommende statslige vandplaner. Ved beslutning om anvendelsen af vandløb, søer og kystvande skal der altid indgå en vurdering af konsekvensen for dyre- og planteliv af den påtænkte anvendelse. Hvis anvendelsen har et rekreativt formål, såsom badning, fiskeri Miljøkvalitet i vandløb, søer, fjorde og havområder Byrådet og andre myndigheder skal gennem og sejlads, skal der iagttages en balanceret hensyntagen til deres planlægning og administration sikre, at den direkte og menneskers sundhed og bevarelsen af et alsidigt dyre- og planteliv. indirekte tilførsel af forurenende stoffer til vandområderne begrænses i videst muligt omfang. Vandløb, søer, fjorde og havområder er levesteder for planter, fisk og smådyr. Hertil kommer, at mange dyrearter, herunder fugle, padder og pattedyr lever i og af vandet, og de tilstødende vådområder har stor betydning som spredningskorridorer for planter og dyr. Samtidig har vandområderne stor rekreativ værdi for befolkningen. Anvendelsen af vandområder skal ske under Kommuneplan 2009-2021 179 HOVEDSTRUKTUR VISION HANDLINGER For Vandløb, søer og kystvande er det Byrådets vision, at anvendelsen sker på et bæredygtig grundlag, hvor udnyttelsen af rekreative interesser ikke tilsidesætter et alsidigt dyre- og planteliv. Byrådet vil: • Anvende beplantning som et aktivt værktøj til at undgå grødevækst. • Restaurere hårdt regulerede strækninger ved udlægning af en naturlig varieret vandløbsbund og genslynge vandløbene, hvor det er fysisk muligt. • Revidere alle vandløbsregulativer i den kommende planperiode med henblik på harmonisering og opfyldelse af kravene i Miljømålsloven. • Etablere våde enge mellem søer og landbrugsarealer. • Etablere dyrkningsfrie bræmmer omkring søer. • Iværksætte periodevise forbud mod udbringning af husdyrgødning på arealer, som ligger i umiddelbar tilknytning til søer eller vandløb, som leder til søer. • Arbejde for en ekstensivering af driften på sønære arealer, hvilket vil mindske næringsstoftilførslen til søerne. I forbindelse med ekstensiveringen af sønære arealer kan der oprettes kogræsserlaug, som vil medføre en tiltrængt naturpleje, så søer og vandhuller ikke gror til. MÅL Det er Byrådets mål, at: • Vandløb og søer bevares som en vigtig del af landskabs- og naturoplevelserne, og kan bruges til rekreative formål så som lystfiskeri og badning • Søerne indgår som vigtige elementer i kommunens naturnetværk og sikre borgerne et godt sted at bo med mulighed for indholdsrige naturoplevelse • Nye søer i boligområder skal skabe attraktive, nærrekreative kvaliteter, der bygger videre på kommunens forpligtigelser i Countdown 2010 • Historiske søer skal genskabes • Fiskeriet i kystvande bør gennemføres på en skånsom og bæredygtig måde, således at levestederne og fødegrundlaget for havpattedyr, havfugle, fisk, bunddyr og planter ikke forringes • Der kan etableres muslingeopdræt på lineanlæg som et virkemiddel til at fjerne næringsstoffer fra kystvandene. Restaurering og vedligeholdelse af vandløb Byrådet vil fremme vandløbsrestaurering af offentlige og private vandløb for at genskabe den fri passage for dyrelivet i vandløbene, fjerne opstemninger, gensno vandløb, genåbne rørlagte vandløbsstrækninger, udlægge gydegrus og lignende restaureringsindgreb. Det betyder, at yderligere rørlægning af åbne vandløb skal undgås, da vandløbets selvrensningsevne derved forringes og en rørlægning vil være en barriere for dyre- og plantelivet i vandløbene. Ved gennemførelse af permanente vandløbsrestaurering søger Byrådet at forbedre miljø- og naturkvaliteten generelt og bl.a. skabe fysisk variation og fremme vandløbenes evne til selvrensning og stofomsætning, samt om muligt reducere vandløbenes okkerforurening. Samtidig søges vandløbets vedligeholdelsesaktiviteter begrænset. Hvor der er gennemført restaureringsprojekter skal der som udgangspunkt ikke udføres vandløbsvedligeholdelse. Restaureringsprojekterne skal i videst muligt omfang gennemføres ved lodsejernes frivillige medvirken og med inddragelse af flest mulige miljø- og naturinteresser. 180 Kommuneplan 2009-2021 HOVEDSTRUKTUR Nyetablering og genskabelse af søer Byrådet vil arbejde for etablering af nye søer, f.eks. ved Sø- og åbeskyttelseslinien genskabelse af gamle mølledamme og genetablering af nu Formålet med naturbeskyttelseslovens § 16 (sø- og helt eller delvis afvandede søer. åbeskyttelseslinien) er at sikre søer og åer som værdi- I forbindelse med råstofindvinding og den efterfølgende fulde landskabselementer og som levesteder og spred- udnyttelse af de udgravede områder, samt i forbindelse med ningskorridorer for plante- og dyreliv. Søbeskyttelses- krav til efterbehandling, vil der blive søgt skabt nye søer, som linien er på 150 m. Beskyttelsen gælder for søer med en skal henligge i naturtilstand bl.a. af hensyn til beskyttelse af vandflade på mindst 3 ha, og for vandløb med regulativ- grundvandet, med mindre helt særlige forhold taler imod det mæssig bundbredde på mindst 2 m, jf. det regulativ der gjaldt i 1983. De 150 m måles fra grænsen mellem landog vandvegetation. Sø- og åbeskyttelseslinien indeholder et forbud mod at placere bebyggelse (bygninger, skure, master, campingvogne mv.), anlæg, terrænændre, beplante og lignende. Kommunen kan dispensere fra bestemmelsen, hvis det konkret vurderes, at det ansøgte ikke er i konflikt med formålet. I vurderingen indgår bl.a. hvor tæt projektet er på søen/åen, og om projektet kan genere oplevelsen af søen/åen eller dyre- og plantelivets vilkår. Især ved uberørte sø- og åbredder er administrationspraksis restriktiv. Retningslinje 11.2.1 Nyetablering og genskabelse af søer • Søer skal genskabes eller nyetableres i det omfang, det er muligt. Der godkendes ikke udsætninger af fisk til ”put & take-formål” i målsatte søer eller i søer, der er omfattede af bestemmelserne i Naturbeskyttelseslovens § 3, jf. også afsnit 8.4 om lystfiskersøer. • Genskabelse eller etablering af søer og vandhuller m.v. nærmere end 10 km fra Sønderborg Lufthavn, må ikke finde sted, såfremt der er risiko for at fugle overflyver flyvepladsen og derved hindrer eller er til fare for luftfarten. Kommuneplan 2009-2021 181 HOVEDSTRUKTUR 11.3 Hav og fjord Kortbilag nr. 11.3.1 Badevand Hav og fjord Have og fjorde påvirkes af det vand, som udledes gennem Især ved udløbene fra de mange vandløb er der risiko for kommunens mange vandløb og spildevand fra kloaksyste- svingende hygiejnisk vandkvalitet på grund af udledninger merne. Siden 1970 er vandkvaliteten langs kommunens af dårligt renset spildevand fra ejendomme i det åbne land. badestrande blevet overvåget, og med udbygningen af kloak- Indsatsen med forbedret rensning af spildevand i det åbne nettet og opførelse af renseanlæg er der gennem årene opnået land vil ud over en forbedring af vandkvaliteten i de mindre gode forbedringer i vandkvaliteten. I de senere år har kvali- vandløb også medføre en generel og betydelig forbedring af teten af badevandet ved badestrandene igennem sommer- den hygiejniske vandkvalitet omkring vandløbenes udmun- halvåret generelt været god. Der har alene på ganske få dinger langs strandene. målestationer været perioder med høje målinger af bakterier. Omkring de større byer er der udledninger af urenset Der er dog mindre strækninger langs de ca. 220 km kyst i spildevand fra overløb fra kloaksystemerne under regn, som Sønderborg Kommune, der ikke er omfattet af overvåg- kan være årsag til svingende badevandskvalitet, afhængig af ningen. nedbør, strøm og solindstråling. 182 Kommuneplan 2009-2021 HOVEDSTRUKTUR Badestrande med blå flag inviterer befolkningen til badning ved en strand med et højt rekreativt indhold. Det er vigtigt, at befolkningen sikres adgang og ophold på de værdifulde Retningslinje strande, og at forholdene i det hele taget tilgodeser de rekre- 11.3.2 Badning ative interesser. • Badevandsområder fremgår af kortbilag nr. 11.3.1. I Det er Byrådet, der tager stilling til, hvorvidt der kan gives badevandsområder skal vandkvaliteten kunne leve op tilladelse til udledning af vand til hav og fjord. Ved ansøgning til badevandsdirektivets skærpede krav om ”tilfreds- afgrænses nærområdet, og der vil blive fastlagt krav om, at stillende vandkvalitet”. den hygiejniske badevandskvalitet inde på kysten skal kunne tetsmålet for badevand er iflg. de kommende natur- opfylde kravene til badevand, ligesom Miljøstyrelsens vejle- og vandplaner, at alt udpeget badevand ved udgangen dende krav til vandkvaliteten være opfyldt i nærområdet. af 2015 i det mindste skal være klassificeret som ”til- Kvali- Miljøministeriet har i henhold til bekendtgørelsen om fredsstillende”. Det vil sige, at tilstanden foruden at råstofindvinding på søterritoriet udlagt en række indvin- opfylde kravene til god økologisk tilstand tillige skal dingsområder i Lillebælt. opfylde badevandsbekendtgørelsens krav til den mikrobiologiske kvalitet. Faktuelt om Blå Flag • Ansøgning om etablering af anlæg eller udledning af Det er kommunens intention med Blå Flag at give børn forurende stoffer, der kan skade badestranden og ba- og unge viden om havets liv og økologi - på en levende og devandskvaliteten vil ikke blive imødekommet ved anderledes måde. For at opnå Blå Flag skal en række krav være opfyldt. Blå Flag stranden har : • rent badevand • toiletter og affaldsspande • rednings- og sikkerhedsudstyr • er ren og tilses jævnligt af kommunen • tilbyder miljø-/naturaktiviteter • oplyser om kampagnen og de seneste badevandsanalyser mm. Sønderborg Kommune har i øjeblikket Blå Flag ved Sønderborg Lystbådehavn, Sønderborg Badestrand og Fynshav. I 2010 forventes Vemmingbund at få Blå Flag. Kommuneplan 2009-2021 183 HOVEDSTRUKTUR 11.4 Fiskeproduktion Ferskvandsdambrug Havbrug og saltvandsgenbrug Det er som udgangspunkt ikke muligt at etablere ferskvands- Retningslinje dambrug i Sønderborg Kommune. Det bunder dels i, at det i for Byrådets behandling af ansøgninger om fiskeopdræt i praksis vil være umuligt at opretholde en drift af ferskvands- kystvandene. 11.4.2 udgør administrationsgrundlaget dambrug på et miljømæssigt bæredygtigt grundlag, der ikke Ved fordeling af retten til at forårsage en eventuel accep- må forhindre opfyldelse af målsætningerne for vandområ- tabel merbelastning af kystvandene med næringssalte fra derne eller i øvrigt give anledning til forringelse af vandkvali- fiskeopdræt foretages en prioritering, således at denne ret teten, og dels at kommunens vandløb ganske enkelt er for små fortrinsvis forbeholdes de produktionsformer, der er miljø- og følsomme på grund af den meget begrænsede vandføring. mæssigt mindst belastende i forhold til produktionsstørrelsen. Det er hovedsageligt landbaserede saltvandsdambrug Retningslinjer 11.4.1 Ferskvandsdambrug • mæssigt bæredygtigt grundlag. Driften må ikke for- senest i 2015 jfr. Miljømålsloven. hindre opfyldelse af målsætningerne for vandområ- De miljømæssige konsekvenser ved udlæg af fiskeop- derne eller i øvrigt give anledning til forringelse af drætsanlæg vurderes ud fra en konkret afvejning af lokale vandkvaliteten. forhold og forureningstilstanden i kystvandene. I fjorde, bugter og øvrige vandområder med begrænset vandudskiftning I områder med skærpet målsætning som ”særligt naturvidenskabeligt interesseområde” eller ”naturgivent iltsvindsområde” eller • Ud for de alment benyttede badestrande med badevandskontrol. For forureningen med næringssalte fra saltvandsopdræt af fisk til Lillebælt gælder: • At den godkendte udledning af kvælstof og fosfor ikke må overstige 1997-niveauet, og • At den ledigblevne udledningskvote ved nedlægning eller ophør af anlæg i Lillebælt ikke vil være til rådighed for nyanlæg eller udvidelse af anlæg. • I de øvrige havområder i Lillebælt skal de miljømæssige konsekvenser ved udlæg af fiskeopdrætsanlæg vurderes på baggrund af en konkret afvejning af lokale forhold og den generelle forureningstilstand i kystvandene. 184 har forpligtet sig til at sørge for, at bl.a. vores kystvande hvortil Lillebælt hører - skal have en ”god økologisk tilstand” Der kan ikke placeres saltvandsdambrug følgende steder: • Dambrug udleder store mængder iltforbrugende stoffer samt diverse medicinrester og andre hjælpestoffer. Danmark Driften af ferskvandsdambrug skal ske på et miljø- 11.4.2 Havbrug og saltvandsdambrug • med etablering af tilstrækkelige rensningsforanstaltninger. Kommuneplan 2009-2021 Der er ingen havdambrug eller saltvandsdambrug i Sønderborg Kommune der er i drift på nuværende tidspunkt. HOVEDSTRUKTUR MILJØVURDERING 11.5 Hvad betyder det for miljøet? Det følgende udgør et kortfattet sammendrag af, hvilke væsentlige miljøpåvirkninger, der vil kunne afledes af planforslaget, vedrørende temaet ”Grundvand og vandmiljø”. Nyt i kommuneplanen For temaet erstattes regionplanens retningslinier ikke med denne plan, da der efterfølgende skal udarbejdes nye vandplaner i statslig regi. Når Vandplanen for vanddistrikt Jylland og Fyn foreligger (forventeligt i 2010), skal kommunerne efterfølgende udarbejde konkrete handlingsplaner og anvendelsesbestemmelser for kommunens vandløb, søer og kystvande. Væsentlige miljøpåvirkninger Der er ikke foreslået plantiltag eller ændringer i det gældende plangrundlag, som vurderes at medføre væsentlige påvirkninger af miljøet. Afbødende foranstaltninger Der er ikke væsentlige negative konsekvenser og dermed ingen afbødningsforanstaltninger. Overvågning Overvågningen af grundvandet sker via den eksisterende grundvandsovervågning og -kontrol. Kommuneplan 2009-2021 185 HOVEDSTRUKTUR 186 Kommuneplan 2009-2021 HOVEDSTRUKTUR 12 Miljø 12.1 Miljøgodkendelser For at tage hånd om miljøet er det et krav, at visse virksomheder, anlæg eller større landbrug, skal igennem en godken- Faktaboks delsesprocedure, inden de kan opføres eller udvides. Miljøgodkendelser af virksomheder (landbrug undtaget) udføres som en udmøntning af Miljøbeskyttelseslovens Det drejer sig om: (lovbekendtgørelse nr. 1757 af 22/12/2006) Kapitel 5, - virksomheder og anlæg, der som står opført på listerne i hvoraf det fremgår at: Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1640 af 13. december ∞∞ Virksomheder, anlæg eller indretninger, der er optaget 2006 om godkendelse af listevirksomhed, som kræver miljø- på listen over virksomheder der skal miljøgodkendes godkendelse i medfør af lov om miljøbeskyttelse § 33 stk. 1. (listevirksomhed), må ikke anlægges eller påbegyn- - etableringer, udvidelser eller ændringer af husdyrbrug samt ændringer af udspredningsarealer efter Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. des, før der er meddelt godkendelse heraf. ∞∞ Listevirksomhed må heller ikke udvides eller ændres bygningsmæssigt eller driftsmæssigt, herunder med hensyn til affaldsfrembringelsen, på en måde, som in- Faktaboks Miljøbeskyttelsesloven’s § 33; debærer forøget forurening, før udvidelsen eller ændringen er godkendt. ∞∞ Godkendelsen efter kapitel 5 fastsætter vilkår for liste- § 33. Virksomheder, anlæg eller indretninger, der er virksomhedens etablering og drift, herunder den kon- optaget på den i § 35 nævnte liste (listevirksomhed), trol, som den, der er ansvarlig for virksomheden selv må ikke anlægges eller påbegyndes, før der er meddelt skal foretage. godkendelse heraf. Listevirksomhed må heller ikke udvides eller ændres bygningsmæssigt eller drifts- Yderligere viden om miljøgodkendelse af listevirk- mæssigt, herunder med hensyn til affaldsfrembrin- somhed kan ses i Miljøstyrelsens BAT Referenceliste: gelsen, på en måde, som indebærer forøget forurening, http://www.mst.dk/Udgivelser/Publikationer/2006/02/ før udvidelsen eller ændringen er godkendt. 87-7614-904-8.htm Virksomheder Landbrug Virksomheder af en vis størrelse skal af hensyn til omgivel- Fra 1. januar 2007 er husdyrbrug, der etableres, udvides eller serne godkendes efter miljøbeskyttelsesloven. For en ændres blevet omfattet af Lov om miljøgodkendelser m.v. del virksomheder er det staten, som er den godkendende af husdyrbrug, som erstatter planlovens regler om VVM for myndighed, men en ansøgning skal altid indsendes til husdyrbrug og miljøbeskyttelseslovens regler om godkendelse kommunen, bl.a. fordi kommunen kan komme med en og revurdering af husdyrbrug. Endelig er planlovens landzo- udtalelse til staten om virksomhedens placering set i forhold nebestemmelser skrevet ind i loven, således at kommunalbe- til de planlægningsmæssige bestemmelser og interesser i styrelserne fremover i en og samme arbejdsgang kan vurdere nærområdet. og udarbejde en samlet miljøgodkendelse for et husdyrbrug. Kommunen gennemgår i sin sagsbehandling, hvilken Miljøgodkendelser af landbrug udføres som udmøntning påvirkning driften af virksomheden må antages at få på af Husdyrloven (lovbekendtgørelse nr. 1572 af 20/12/2006) omgivelserne. Det gælder særligt i forhold til emission af hvoraf det fremgår, at kommunen skal vurdere dyreholdets stoffer fra skorstene, støj, evt. lugt, spildevand, affald og forventede påvirkning af omgivelserne, når der er tale om affaldshåndtering samt transporter til og fra virksomheden. Kommuneplan 2009-2021 187 HOVEDSTRUKTUR husdyrbrug over 75 dyreenheder, svarende til f.eks. 2700 Yderligere viden om emnet kan findes i Vejledning fra Skov- slagtesvin årligt eller 75 jerseykøer. og Naturstyrelsen om Tilladelse og miljøgodkendelse mv. af Der bliver ved vurderingen taget hensyn til planlæg- husdyrbrug. ningsmæssige forhold som afstand til byzone, landskabelige værdier, naboer, samlede bebyggelser samt beskyttelseslinjer i forhold til skov, kyst og diverse fredninger. Ændringer i dyrehold, arealer eller anlæg, må ikke påbegyndes, før der er Husdyrbekendtgørelsen meddelt miljøgodkendelse af husdyrbruget. Reglerne i husdyrbekendtgørelsen tager udgangspunkt i Kommunen gennemgår i hver enkelt tilfælde, hvilke påvirkninger driften af husdyrbruget måtte have på omgivel- følgende opdeling; • serne. Det gælder for emission af stoffer fra skorstene, støj, spildevand, affald og affaldshåndtering samt transporter til Fra 3 til 15 dyreenheder skal der ved etablering, udvidelse og ændring foretages anmeldelse til Kommunen. • Fra 15 til 75 dyreenheder skal der ved etablering, ud- og fra husdyrbruget. Desuden undersøges påvirkningen fra videlse og ændring ansøges om tilladelse. For mink- anlægget i form af ammoniakemmision som kvælstofnedfald farme beliggende mindre end 300 m fra visse natur- i nærmeste naturområder samt lugtpåvirkningen i omgivel- områder gælder reglerne om tilladelse dog fra 3 dyre- serne. Med hensyn til driften af arealerne, undersøges det, enheder. • Over 75 dyreenheder skal der ved etablering, udvidel- hvorledes den ændrede/nye bedrift vil påvirke recipienter, se og ændring ansøges om miljøgodkendelse via hjem- dvs. vandløb, søer og havmiljø, omgivende habitatområder. mesiden www.husdyrgodkendelse.dk. I godkendelsen af husdyrbruget fastsættes vilkår for dts etablering og drift, herunder den kontrol, som virksomheden selv skal foretage. 12.2 Miljøscreening Ifølge miljøvurderingsloven (lov om miljøvurdering nr. 1398 Hvis planerne fastlægger rammerne for anlægstilladelser af 22/10/2007 med efterfølgende ændringer) skal planer og for projekter omfattet af lovens bilag 3 eller 4 eller hvis programmer, der udarbejdes af offentlige myndigheder og planen kan påvirke internationale naturbeskyttelsesområder ligger til grund for kommunens administration, som udgangs- væsentligt, skal de altid miljøvurderes. punkt miljøvurderes inden vedtagelse, hvis de skønnes at få væsentlig indvirkning på miljøet. Planer som fastlægger anvendelsen af et mindre område på lokalt plan eller alene medfører mindre ændringer i forhold Den følgende beskrivelse tager afsæt i denne lovbekendt- til den gældende planlægning skal kun miljøvurderes, hvis de gørelse. Ved ændringer i lovgrundlaget vil beskrivelsen ikke må antages at kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet. længere være fyldestgørende. Lokalplaner er et eksempel på en plantype, der kan være Miljøvurdering af planer Begrebet ”planer og programmer” omfatter de planlæg- omfattet af denne bestemmelse. Procedurer ningsdokumenter m.v. , som kommunen udarbejder. Det er Screening af planer er grundlaget for at afgøre om en både planer med hjemmel i lovgivningen, f.eks. kommune- og plan skal miljøvurderes og dermed om der skal udarbejdes lokalplaner og sektorplaner som affaldsplaner, spildevands- en miljørapport. planer og vandforsyningsplaner, men også midtbyplaner, En screening er en oversigtlig vurdering af, om et planforslag master- og dispositionsplaner. 188 Kommuneplan 2009-2021 HOVEDSTRUKTUR Formål med miljøscreening Miljøscreeningen af planer og programmer har to offentliggøres denne afgørelse, inden planen vedtages endeligt. Hvis kommunen afgør, at planen skal miljøvurderes, overordnede formål; høres andre myndigheder, inden der tages endelig stilling til, • dels skal en screening være med til at klarlægge, hvor- hvor omfattende og detaljeret miljøvurderingen skal være. vidt der skal udarbejdes en miljøvurdering Berørte myndigheder er i denne sammenhæng de myndig- dels skal screeningen anvise konfliktområder og bi- heder, der skal give tilladelse, dispensation eller lign., for at drage til eventuelle ændringer, der sikrer, at planen ta- planen kan realiseres. • ger mest mulig hensyn til miljø og omgivelser En kommuneplan indeholder almindeligvis så omfattende projekter, herunder nye arealudlæg til byudvikling, trafikanlæg og naturgenopretning, at denne plantype altid vil være omfattet af kravet om miljøvurdering. antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Nærmere beskrivelse af procedurer og praksis for miljø- I screeningen tages udgangspunkt i: screening er beskrevet i Miljøministeriets ”Vejledning om a) planens karakteristika og mulige miljøpåvirkninger miljøvurdering af planer og programmer” fra juni 2006. b) de områder, der kan blive berørt. Screeningen udarbejdes med udgangspunkt i lovgivningens brede miljøbegreb der omfatter: biologisk mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, fauna, flora, jordbund, vand luft, klima, materielle goder, kulturarv, landskab samt det indbyrdes forhold mellem disse faktorer. På baggrund af screeningen afgør kommunen, om planen Faktaboks Lov om miljøvurdering af planer og programmer er skal miljøvurderes. bekendtgørelse nr. 1398 af den 22. oktober 2007, og lov nr. Hvis kommunen vurderer, at planen ikke vil få væsentlig 250 af den 31. marts 2009. indvirkning på miljøet og derfor ikke skal miljøvurderes 12.3 VVM-Pligt Inden større anlæg som f.eks vejanlæg, større eller miljø- Kommunens afgørelse af, hvorvidt et anlæg vurderes at være belastende virksomheder, flyterminaler, etc. kan anlægges, VVM-pligtigt eller ej, skal offentliggøres. Afgørelsen skal gennemgår kommunen det planlagte anlægs virkning på desuden indeholde oplysninger om: miljøet - en såkalt VVM screening. ∞∞ hvor der kan hentes yderligere oplysninger om projektet, Kommunen foretager en afgørelse, efter anmeldelse af anlægget, om hvorvidt anlægget påvirker miljøet væsentligt ∞∞ anmeldelsen af projektet samt ∞∞ afgørelsen om hvorvidt projektet er VVM-pligtigt eller ej. og om, hvorvidt der skal laves en vurdering af virkningen Hvis anlægsprojektet er VVM-pligtigt, fremgår det (VVM). Hvis anlægget vurderes at kunne udgøre en yderligere, hvor man kan stille spørgsmål eller aflevere væsentlig påvirkning af miljøet, er anlægget VVM-pligtigt, kommentarer til projektet, hvilken karakter eventuelle dvs. at kommunen har pligt til at udarbejde en vurdering af afgørelser eller udkast til afgørelser har, samt hvilken lov virkning på miljøet affattet som redegørelse. VVM-redegø- afgørelsen er givet på baggrund af. Det fremgår også, om de relsen indgår i kommunens arbejde med at lave kommune- oplysninger, der er indhentet for at lave VVM-redegørelsen, er planretningslinjer for det område, hvor anlægget skal ligge. til rådighed for offentligheden samt hvornår, hvor og hvordan Kommuneplan 2009-2021 189 HOVEDSTRUKTUR de relevante oplysninger stilles til rådighed. Derudover fremgår det af offentliggørelsen af projektet, hvordan offent- Faktaboks ligheden kan deltage i VVM-proceduren. Anlæg, der må antages at påvirke miljøet væsentligt, Den VVM-redegørelse, kommunen udarbejder, er omfattet af planlovens VVM-bestemmelser (Lov om gennemgår bl.a. anlæggets påvirkning på mennesker, flora planlægning jf. Lovbekendtgørelse nr. 1027 af 20/10/2008 og fauna. Dertil gennemgås hvordan jordbunden påvirkes, og senere ændringer heraf). hvordan klima og landskab påvirkes samt om omgivelsernes kulturarv og materielle goder påvirkes. Bekendtgørelse nr. 1335 af 6. december 2006 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på For at kunne realisere et VVM-pligtigt anlæg, skal miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning fastlægger, kommunen udarbejde et kommuneplantillæg eller optage hvilke anlæg, der kan være omfattet af VVM pligt, og retningslinjer for anlægget i kommuneplanen. Ved offentlig- opdeler anlæggene i to kategorier, der fremgår af bekendt- gørelsen af kommuneplantillægget skal kommunen oplyse gørelsens bilag 1 og bilag 2. om de vigtigste begrundelser og betragtninger bag beslut- VVM-bekendtgørelsen knytter sig op på naturbeskyt- ningerne og de vigtigste foranstaltninger, der skal til for telsesloven (lbk. 1042 af 20/10/2008), planloven (lbk. 1027 at nedbringe, undgå og om muligt, neutralisere, de værste af 20/10/2008) og råstofloven (lbk. 1025 20/10/2008). skadelige virkninger. Beskrivelsen i dette afsnit tager afsæt i disse lovbekendt- Før det planlagte VVM-pligtige anlæg må påbegyndes skal kommuneplantillægget være endeligt vedtaget. gørelser. Ved ændringer i lovgrundlaget vil beskrivelsen ikke længere være fyldestgørende. Nærmere beskrivelse af procedurer og praksis for Miljø- Ved vurdering af indvikningen på miljøet skal miljø og Energiministeriets vejledning nr. 12392 af 10. oktober opfattes bredt som mennesker, sundhed, dyr, planter, 2001 om visse offentlige og private anlægs indvirkning på jordbund, vand, luft, klima, landskab, materielle goder, miljøet (VVM-Vejledningen). kulturarv, transport samt adgangsmuligheder til landskabet. 12.4 Habitatdirektivet Habitatbekendtgørelsen udpeger internationale naturbe- kommune-, lokal- og råstofplanlægning, herunder kravet skyttelsesområder, og er en væsentlig del i implemente- om konsekvensvurdering af planforslag, som i sig selv eller ringen af EUs habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiver i dansk i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et lovgivning. Habitatdirektivet beskytter udvalgte naturtyper, Natura 2000-område væsentligt. Direktivet er indskrevet planter og dyr med undtagelse af fugle, som er omfattet af i dansk lov med bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 med Fuglebeskyttelsesdirektivet. Efter direktiverne skal EU’s senere ændring om udpegning og administration af interna- medlemslande blandt andet udpege og forvalte såkaldte tionale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse Natura 2000-områder samt beskytte en række udvalgte arter. dyre- og plantearter over hele landet. Direktivets Artikel 6 beskriver hvilke retningslinjer myndighederne skal følge i deres administration af stats-, 190 Kommuneplan 2009-2021 Den følgende beskrivelse tager afsæt i denne lovbekendtgørelse. Ved ændringer i lovgrundlaget vil beskrivelsen ikke længere være fyldestgørende. HOVEDSTRUKTUR Faktaboks Habitatdirektivet - Artikel 6(3): lovlig drift af arealer indenfor Natura 2000 undgår sådanne vurderinger. Vurderingerne kan være omfangsrige, idet der kræves en Alle planer eller projekter, der ikke er direkte forbundet fyldig begrundelse og vurdering af virkningen i forhold til en med eller nødvendige for lokalitetens forvaltning, men som række parametre. Vurderingerne skal bygge på den bedste i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter videnskabelige viden på området, og der skal tages højde for kan påvirke en sådan lokalitet væsentligt, vurderes med kumulative effekter. hensyn til deres virkninger på lokaliteten under hensyn til bevaringsmålsætningerne for denne. På baggrund af konklusionerne af vurderingen af virkningerne på lokaliteten, og med forbehold af stk. 4, giver de kompetente nationale myndigheder først deres Såfremt der ikke kan meddeles tilladelse iht. Habitat direktivets artikel 6(3), kan der generelt ikke meddeles VVM tilladelse. VVM vurderinger og vurdering iht. art. 6(3) i habitatdirektivet erstatter ikke hinanden. tilslutning til en plan eller et projekt, når de har sikret sig, Vurderingsomfang at den/det ikke skader lokalitetens integritet, og når de - Habitatdirektivets art. 6(3) foreskriver, at alle planer og hvis det anses for nødvendigt - har hørt offentligheden. projekter (tolket i videste forstand), som kan have væsentlig effekt på udpegningsgrundlaget skal vurderes. Det gælder Direktivet og Natura2000 både for projekter indenfor og udenfor habitatområdet. For planer og projekter med negativ påvirkning af habitatområ- Natura2000-områder består af habitat- og fuglebeskyttel- dernes udpegningsgrundlag gælder, at der udelukkende kan sesområder. Ramsarområderne er en del af fuglebeskyttel- dispenseres til aktiviteter af national, samfundsøkonomisk sesområderne, og de kaldes tilsammen også for internati- karakter. onale naturbeskyttelsesområder. Habitat- og fuglebeskyt- Ved sådanne projekter skal der laves passende kompen- telsesområderne under Natura 2000 danner tilsammen et sationsforanstaltninger. ”Effekter” omfatter endvidere både økologisk netværk af beskyttede naturområder. negative og positive effekter. Vurderinger iht. art. 6(3) er ikke Habitatdirektivet er det direktiv fra den Europæiske det samme som vurdering iht. VVM reglerne i planloven. Union (”Direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992”), der har til formål at sikre sårbare og truede biotoper (habitater) og arter. I to bilag findes lister over disse levesteder og arter, og medlemsstaternes regeringer pålægges at registrere områder, som kræver overvågning, særlige plejetiltag og beskyttelse. Betydning for miljøvurdering og VVM Vejledning om naturbeskyttelsesområder Der foreligger nu et udkast til ”Vejledning til bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt En plan eller et projekt er underlagt VVM-pligt, hvis det kan beskyttelse af visse arter”. Heraf fremgår proceduren for have væsentlig effekt på Natura 2000 områder i henhold til en vurdering af planer og projekter. habitatdirektivets artikel 6(3). Effekter skal i den forbindelse tolkes både som negative og positive effekter. I forhold til VVM skal projekter og planer forstås i bredeste forstand, og de er henholdsvis defineret i VVM direktivets art. 1 og i SMV direktivet. Det betyder, at stort set alle anlæg og indgreb skal tolkes som projekter og alle lovbundne planer, herunder eksempelvis kommuneplaner og lokalplaner, skal vurderes i henhold til habitatdirektivets art. 6(3), hvis de vurderes at kunne påvirke et Natura 2000 område. End ikke tidligere Kommuneplan 2009-2021 191 HOVEDSTRUKTUR 13. Forholdet til andre gældende planer 13.1 Statslige interesser i planlægningen De statslige interesser i kommuneplanlægningen Landsplandirektiver Nedenstående skema redegør for, hvor i kommuneplanen de Et landsplandirektiv udformes af staten i henhold til statslige interesser i planlægningen fremgår: planlovens § 3, og er bindende for kommunens planlægning. Kommuneplan 2009-2021 for Sønderborg Kommune skal Statslige interesser: Kapitel i Sønderborg Kommuneplan 20092021: således være i overensstemmelse med gældende landsplandirektiver og Sønderborg Kommune skal arbejde for deres gennemførelse. Byzoner og sommerhusområder Kapitel 4 Ved udarbejdelsen af Kommuneplan 2009-2021 er Forskellige byformål Kapitel 4 Sønderborg Kommune omfattet af følgende landsplandirek- Detailhandelsstruktur Kapitel 4 tiver: Trafikanlæg Kapitel 7 ∞∞ Nr. 408 af 1.5.2007. Bekendtgørelse om udpegning og ad- Tekniske anlæg Kapitel 7 ministration af internationale naturbeskyttelsesområder Virksomheder med særlige beliggenhedskrav Afsnit 5.3 VVM-pligtige anlæg Kapitel 12 samt beskyttelse af visse arter. Se kapitel 9. Støjbelastede arealer Kapitel 6 Fritidsformål Kapitel 8 Landbrug Afsnit 10.1 Skovrejsning Afsnit 9.5 Lavbundsarealer Afsnit 9.8 Internationale naturbeskyttelsesområder Afsnit 9.6 Kulturhistorie Afsnit 9.9 Landskab Afsnit 9.1 Geologi Afsnit 9.4 Vandløb, søer og kystvande Afsnit 11.2 Kystnærhedszonen Afsnit 9.2 Landsplandirektiver Se følgende afsnit Tabel nr. 13.1: Oversigt over de statslige interesser i planlægningen ∞∞ 30.4.2007. Landsplandirektiv for 11 sommerhusområder i kystnærhedszonen i Sønderjylland. Se kapitel 8. ∞∞ Nr. 37 af 20.4.2006. Cirkulære om planlægning af arealanvendelse inden for en afstand af 500 meter fra risikovirksomheder. Se kapitel 12. ∞∞ 23.6.2005. Landsplandirektiv for udvidelse af sommerhusområder i kystnærhedszonen. Se kapitel 8. ∞∞ Nr. 100 af 10.6.1999. Planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller. Se afsnit 5.9 ∞∞ Nr. 132 af 15.7.1998. Regionplanlægning og landzoneadministration for lavbundsarealer, der er potentielt egnede som vådområder. Se afsnit 9.5 ∞∞ Nr. 145 af 10.11.1988. Arealudlæg til placering af specialdepoter for flyveaske og afsvovlingsprodukter fra kraftværker. Kommuneplanen optager ikke bestemmelser der Hvor findes landsplandirektiverne? Alle landsplandirektiverne kan findes via vejledningen om kommuneplanlægning, som findes på www.blst.dk. giver mulighed for deponering af flyvaske og afsvovlingsprodukter. Kommuneplan 2009-2021 er samlet set i overensstemmelse med landsplandirektiverne. Ud over de nævnte landsplandirektiver er Regionplan 2005 for Sønderjyllands Amt også at betragte som landsplandirektiv. Direktivets retningslinier erstattes af Kommuneplan 2009-2021 med vedtagelsen af denne. 192 Kommuneplan 2009-2021 HOVEDSTRUKTUR 13.2 Regional UdviklingsPlan Sønderborg Kommune er en del af Region Syddanmark. Bfekli Region Syddanmark har udarbejdet ”Regional Udvik- Jµe[\iYfi^Bfddle\)''/ BfddleXc\eµ^c\kXc]fil[m`bc`e^`I\^`feJp[[XedXib lingsPlan”, der er en vision, som rækker frem til 2030, og som understreger regionens styrkepositioner. Regional UdviklingsPlan Den regionale udviklingsplan er et nyt plandokument i Initiativer Regionsrådets opfølgning på ”Det gode liv” det danske plan hierarki. Der er ikke tale om en fysisk plan på samme måde som de tidligere amters regionplaner, men mere i\^`fejp[[XedXib%[b Regional UdviklingsPlan en vision for udviklingen frem til 2030 og en understregning Redegørelser Bilag til ”Det gode liv” af regionens overordnede værdigrundlag og styrkesider. Den regionale udviklingsplan er et strategisk dokument, som regionsyddanmark.dk I\^`feXcL[m`bc`e^jGcXe kommuneplanen skal være i overensstemmelse med. ;\k^f[\c`m Fm\ifi[e\kgfc`k`jbm`j`fef^jkiXk\^`]fil[m`bc`e^\e`Jp[[XedXib Den regionale udviklingsplan består af 3 dele: ∞∞ ”Det gode liv” - som er den overordnede politiske vision regionsyddanmark.dk og strategi for udviklingen i Syddanmark. ∞∞ ”Initiativer” - som er Regionsrådets opfølgning på ”Det i\^`fejp[[XedXib%[b gode liv” ∞∞ ”Redegørelser” - som består af bilag til ”Det gode liv” Forsider fra Region Syddanmarks Regional UdviklingsPlan Det gode liv Regionsrådet giver sit bud på ”Det gode liv” i form af tre værdier og fem strategier, som er kernen i visionens Kommuneplan 2009-2021 og Regional UdviklingsPlan udmøntning. Kommuneplanen berører emner, der er sammenfal- De tre værdier er ”Udsyn”, ”Frisind” og ”Bæredygtighed” dende med Regional UdviklinsPlan, men vurderes at De fem strategier: er ”Bo og leve”, ”Viden og læring”, være i overensstemmelse med principper og visioner heri. ”Vækst og velstand”, ”Oplevelser og fritid” og ” Sammenhæng og tilgængelighed”. Initiativer Region Syddanmark satser på følgende 15 Udviklingsini- Berøringsfladerne er særligt: - Det regionale bymønster, som ”Det gode liv” skitserer. - Forholdet til den styrkede grænseregion, som konkretiseres i kommuneplanen via samarbejdet ”Grænsetrekanten”. tiativer: Dialogforum for bo og leve, byanalyse, katalog - De rekreative og trafikale sammenhænge som skitseret over bynære rekreative naturområder, kompetenceløft, fra i ”Sammenhæng og tilgængelighed”, ”Det gode liv” og i grænseregion til vækstregion, indsatsgrupper for erhvervs- ”Redegørelser”. udvikling, indsatsgruppe for udviklingsområder, bæredygtig erhvervsudvikling, countdown 2010, kulturpuljen, mobilitetsråd, regionale analyser, KONTUR Syddanmark, monitorering og idéudvikling. Redegørelser Hvor findes den regionale udviklingsplan? ”Det gode liv”, ”Initiativer” og ”Redegørelser” kan findes Regional UdviklingsPlan ledsages af en redegørelse for de på Region Syddanmarks hjemmeside: www.regionsyd- initiativer, som regionsrådet på sin side vil tage for at følge danmark.dk. op på den regionale udviklingsplan, en redegørelse om infrastruktur, en redegørelse om grænseregionalt samarbejde samt en miljøredegørelse. Kommuneplan 2009-2021 193 HOVEDSTRUKTUR 13.3 Nabokommunernes planlægning For de fleste borgere og virksomheder betyder det ikke så Sønderborg Kommune grænser direkte op til Aabenraa meget, hvilken kommune man hører til. Man bevæger sig Kommune, som er den landfaste forbindelse til resten af frit over kommunegrænserne i dagligdagen, og bor, arbejder landet. I løbet af kommuneplanprocessen har der været og handler måske i flere kommuner. For kommunerne er det dialog imellem Aabenraa og Sønderborg kommuner samt imidlertid vigtigt, at planlægningen er koordineret på tværs med staten, som gennem Miljøcenter Odense holder øje med af kommunegrænserne. en del af den tværkommunale koordinering. Kommuneplanlægningen i én kommune kan påvirke Planlægningen i Aabenraa Kommune er i god overens- byudvikling, stemmelse med kommuneplanens retningslinier, visioner, stiplanlægning eller naturbeskyttelse og det kan betyde, at mål og handlinger og Sønderborg Kommunes interesser. Der en kommune skal forholde sig til en øget trafik- eller miljø- samarbejdes løbende med Aabenraa Kommune om forhold belastning som følge af nabokommunens planlægning. En der vedrører veje, stier, vand, kultur, beskyttelse af drikke- del udpegninger i det åbne land går på tværs af kommune- vandsinteresser, detailhandel, beskyttelses- og afværge- grænser, f.eks. landskaber og åer, områder til skovrejsning og foranstaltninger der har betydning på tværs af kommu- stinet til vandring, cykling og ridning. negrænsen og konkrete projekter når de vurderes at have nabokommunernes muligheder for f.eks. Det er baggrunden for, at kommunalbestyrelsen skal betydning nabokommunen osv. oplyse om kommuneplanens sammenhæng til nabokommunerne. Det er også med den baggrund, at kommunalbestyrelsen har mulighed for at fremsætte indsigelse mod en nabokommunes planforslag, hvis forslaget har væsentlig betydning for kommunens udvikling. 13.4 Andre gældende planer Ved Andre gældende planer: Agenda 21 Strategi Planstrategi 2003 Den Regionale UdviklingsPlan Planstrategi 2007 Råstofplan Kommuneplan 2005 Analyser: Erhvervsanalyse Detailhandelsrapport 2009 Politikker: Hvidbog om visionen for Sønderborg Kommune Højhuspolitik Internationaliseringspolitik Arkitekturpolitik Sundhedspolitik Erhvervsfremmepolitik og -strategi Energipolitik og strategi 2008 Kulturpolitisk handlingsplan Frivillighedspolitik Turistpolitisk handlingsplan Ældre politik Tabel nr. 13.2: Oversigt over andre gældende planer, analyser og politiker i Sønderborg Kommune. Disse findes på Sønderborg Kommunes hjemmeside eller kan rekvireres ved henvendelse til Sønderborg Kommune. 194 Kommuneplan 2009-2021 udarbejdelsen af Kommuneplan 2009-2021 for Sønderborg Kommune angiver tabel nr. 13.3 en oversigt over gældende planer, visioner, strategier og politiker i Sønderborg Kommune. Kommuneplan 2009-2021 for Sønderborg Kommune er i god overensstemmelse med de øvrige gældende planer og politikker i Sønderborg Kommune. HOVEDSTRUKTUR 14 Henvisning til retningslinier 4. Bymønster og byudviklingsprincipper................................................................................................................ 38 Retningslinje 4.1.1 - Bymønster............................................................................................................................................................................................... 40 Retningslinje 4.1.2 - Hovedby.................................................................................................................................................................................................. 40 Retningslinje 4.1.3 - Udvidede områdebyer........................................................................................................................................................................... 40 Retningslinje 4.1.4 - Områdebyer............................................................................................................................................................................................ 41 Retningslinje 4.1.5 - Lokalbyer................................................................................................................................................................................................ 41 Retningslinje 4.4.1 - Byudviklingsprincipper......................................................................................................................................................................... 44 Retningslinje 4.4.2 - Fremtidig byudvikling ............................................................................................................................................................ 44 Retningslinje 4.5.1 - Nye boligområder.................................................................................................................................................................................. 46 Retningslinje 4.5.2 - Øvrige byformål..................................................................................................................................................................................... 50 Retningslinje 4.6.1 - Erhvervsområder................................................................................................................................................................................... 52 Retningslinje 4.6.2 - Nye erhvervsområder........................................................................................................................................................................... 52 Retningslinje 4.6.3 - Omdannelse af erhvervsarealer.......................................................................................................................................................... 52 Retningslinje 4.6.4 - Forbud mod blandet bolig og erhverv i erhvervsområder................................................................................................................. 52 Retningslinje 4.6.5 - VVM-pligtige virksomheder.................................................................................................................................................................. 52 Retningslinje 4.6.6 - Særligt energiproducerende og energiforbrugende virksomheder................................................................................................. 52 Retningslinje 4.6.7 - Tilbageførsel af arealer fra byzone til landzone................................................................................................................................ 54 Retningslinje 4.7.1 - Byomdannelse........................................................................................................................................................................................ 55 Retningslinje 4.8.1 - Landdistrikter........................................................................................................................................................................................ 58 Retningslinje 4.8.2 - Landsbyer............................................................................................................................................................................................... 58 Retningslinje 4.9.1 - Husbådehavne........................................................................................................................................................................................ 62 Retningslinje 4.10.1 - Detailhandlen i Sønderborg Kommune............................................................................................................................................... 62 Retningslinje 4.10.2 - Enkeltstående butikker....................................................................................................................................................................... 64 Retningslinje 4.10.3 - Salg af egenproduktion....................................................................................................................................................................... 64 Retningslinje 4.11.1 - Bynære grønne områder (landskabskiler)......................................................................................................................................... 69 Retningslinje 4.12.1 - Byens grønne områder........................................................................................................................................................................ 70 Retningslinje 4.13.1 - Beliggenhed af kolonihaver................................................................................................................................................................ 72 Retningslinje 4.13.2 - Kolonihaver.......................................................................................................................................................................................... 72 5. Erhverv................................................................................................................................................................. 74 Retningslinje 5.3.1 - Klassificering af erhvervsområder...................................................................................................................................................... 77 6. Forebyggelse af miljøkonflikter.......................................................................................................................... 82 Retningslinje 6.1.1 - Lufthavne, flyvepladser, skydebaner og forsvarets øvelsesområder............................................................................................... 84 Retningslinje 6.1.2 - Vindmøller.............................................................................................................................................................................................. 84 Retningslinje 6.2.1 - Veje og jernbaner................................................................................................................................................................................... 86 Retningslinje 6.2.2 - Vejledende konsekvenszoner............................................................................................................................................................... 87 Retningslinje 6.2.3 - Arealudlæg til miljøbelastende anvendelse........................................................................................................................................ 87 7. Veje, trafik og tekniske anlæg ........................................................................................................................... 89 Retningslinje 7.1.1 - Overordnede veje................................................................................................................................................................................... 91 Retningslinje 7.1.2 - Trafikale forhold..................................................................................................................................................................................... 91 Retningslinje 7.3.1 - Jernbaner................................................................................................................................................................................................ 95 Retningslinje 7.3.2 - Erhvervs- og færgehavne..................................................................................................................................................................... 95 Retningslinje 7.3.3 - Lufthavne og flyvepladser..................................................................................................................................................................... 96 Kommuneplan 2009-2021 195 HOVEDSTRUKTUR Retningslinje 7.6.1 - Biogasanlæg........................................................................................................................................................................................... 99 Retningslinje 7.7.1 - Vindmøller............................................................................................................................................................................................. 101 Retningslinje 7.7.2 - Områder til store vindmøller............................................................................................................................................................... 102 Retningslinje 7.7.3 - Vilkår for opstilling og vedligeholdelse af møller............................................................................................................................. 102 Retningslinje 7.7.4 - Forebyggelse af miljøkonflikter......................................................................................................................................................... 103 Retningslinje 7.7.5 - Radiokædeforbindelser....................................................................................................................................................................... 103 Retningslinje 7.7.6 - Vindmøller ude af drift......................................................................................................................................................................... 103 Retningslinje 7.7.7 - Husstandsmøller.................................................................................................................................................................................. 103 Retningslinje 7.8.1 - Højspændingsledninger....................................................................................................................................................................... 106 Retningslinje 7.9.1 - Generelle Retningslinjer for master................................................................................................................................................... 107 Retningslinje 7.9.2 - Master i byområder............................................................................................................................................................................. 108 Retningslinje 7.9.3 - Master i det åbne land......................................................................................................................................................................... 108 Retningslinje 7.11.1 - Forsvarets øvelsesterræn..................................................................................................................................................................110 Retningslinje 7.12.1 - Affaldsdeponi.......................................................................................................................................................................................111 Retningslinje 7.12.2 - Overskudsjord.....................................................................................................................................................................................112 Retningslinje 7.12.3 - Restprodukter fra energifremstilling...............................................................................................................................................113 8. Turisme og fritidsanlæg ..................................................................................................................................... 116 Retningslinje 8.1.1 - Turismeområder....................................................................................................................................................................................117 Retningslinje 8.2.1 - Sommerhusområder............................................................................................................................................................................ 120 Retningslinje 8.3.1 - Feriecentre, hoteller, kroer og lign................................................................................................................................................... 121 Retningslinje 8.3.2 - Campingpladser................................................................................................................................................................................... 122 Retningslinje 8.3.3 - Lystbådehavne..................................................................................................................................................................................... 126 Retningslinje 8.4.1 - Lystfiskersøer...................................................................................................................................................................................... 127 Retningslinje 8.5.1 - Større arealkrævende fritidsanlæg................................................................................................................................................... 128 Retningslinje 8.6.1 - Støjende fritidsaktiviteter.................................................................................................................................................................. 130 Retningslinje 8.7.1 - Vandre- og cykelruter samt veje og stier til rekreativ færdsel....................................................................................................... 133 Retningslinje 8.7.2 - Offentlighedens adgang...................................................................................................................................................................... 133 Retningslinje 8.8.1 - Skovmoseområdet............................................................................................................................................................................... 135 9. Landskab, natur og kulturhistorie...................................................................................................................... 137 Retningslinje 9.1.1 - Værdifulde landskaber ....................................................................................................................................................................... 140 Retningslinje 9.1.2 - Uforstyrrede landskaber..................................................................................................................................................................... 140 Retningslinje 9.2.1 - Kystnærhedszonen ............................................................................................................................................................................. 142 Retningslinje 9.2.2 - Værdifulde kystlandskaber ............................................................................................................................................................... 143 Retningslinje 9.3.1 - Bade- og bådebroer............................................................................................................................................................................. 144 Retningslinje 9.4.1 - Geologiske interesser i Sønderborg Kommune ................................................................................................................................ 146 Retningslinje 9.5.1 - Skovrejsningsområder (positiv-områder) ........................................................................................................................................ 147 Retningslinje 9.5.2 - Områder, hvor skovtilplantning er uønsket (Negativ områder) ..................................................................................................... 147 Retningslinje 9.6.1 - Internationale naturbeskyttelsesområder....................................................................................................................................... 150 Retningslinje 9.6.2 - Aktiviteter i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder..................................................................................... 150 Retningslinje 9.6.3 - Aktiviteter som påvirker arter beskyttet jf. EF-habitatdirektivets bilag IV (habitatbekendgørelsen § 11).............................. 150 Retningslinje 9.7.1 - Naturområder....................................................................................................................................................................................... 153 Retningslinje 9.7.2 - Områder med naturinteresser............................................................................................................................................................ 153 Retningslinje 9.7.3 - Biologiske korridorer.......................................................................................................................................................................... 154 196 Kommuneplan 2009-2021 HOVEDSTRUKTUR Retningslinje 9.7.4 - Særligt næringsfattige og biologisk mangfoldige naturarealer..................................................................................................... 154 Retningslinje 9.8.1 - Lavbundsarealer.................................................................................................................................................................................. 159 Retningslinje 9.8.2 - VMP II/III-lavbundsarealer................................................................................................................................................................ 159 Retningslinje 9.8.3 - Øvrige lavbundsarealer...................................................................................................................................................................... 159 Retningslinje 9.9.1 - Kulturhistorie....................................................................................................................................................................................... 161 Retningslinje 9.9.2 - Fortidsmindeområde........................................................................................................................................................................... 162 Retningslinje 9.9.3 - Bevaringsværdige kulturlandskaber................................................................................................................................................. 162 Retningslinje 9.9.4 - Infrastrukturanlæg............................................................................................................................................................................. 162 Retningslinje 9.9.5 - Bevaringsværdige kvarterer, lokalbyer, landsbyer og bebyggelser.............................................................................................. 163 Retningslinje 9.9.6 - Fredede og bevaringsværdige bygninger......................................................................................................................................... 163 Retningslinje 9.9.7 - Bevaringværdige husmandskolonier................................................................................................................................................. 164 Retningslinje 9.9.8 - Værdifulde kulturmiljøer.................................................................................................................................................................... 165 Retningslinje 9.9.9 - Kirkelandskaber.................................................................................................................................................................................. 166 10. Landbrug og råstofindvinding........................................................................................................................... 168 Retningslinje 10.1.1 - Landbrugsjord.................................................................................................................................................................................... 170 Retningslinje 10.1.2 - Særligt værdifulde landbrugsområder............................................................................................................................................ 170 Retningslinje 101.3 - Landbrug og miljø............................................................................................................................................................................... 170 Retningslinje 10.1.4 - Godkendte husdyrbrug...................................................................................................................................................................... 170 Retningslinje 10.2.1 - Ressourcebeskyttelse...................................................................................................................................................................... 172 Retningslinje 10.2.2 - Indvindingstilladelser....................................................................................................................................................................... 173 Retningslinje 10.2.3- Efterbehandling...................................................................................................................................................................................174 11. Grundvand og vandmiljø.................................................................................................................................... 177 Retningslinje 11.2.1 - Nyetablering og genskabelse af søer............................................................................................................................................... 181 Retningslinje 11.3.2 - Badning............................................................................................................................................................................................... 183 Retningslinje 11.4.1 - Ferskvandsdambrug.......................................................................................................................................................................... 184 Retningslinje 11.4.2 - Havbrug og saltvandsdambrug......................................................................................................................................................... 184 Kommuneplan 2009-2021 197 HOVEDSTRUKTUR 15. Bilag Bilag 1 Oversigt over planer godkendt efter 2005 198 KOMMUNEPLAN 2009-2021 HOVEDSTRUKTUR KOMMUNEPLAN 2009-2021 199 HOVEDSTRUKTUR Gældende regionplantillæg udarbejdet i perioden oktober 2005 - 31. december 2006 Tillæg nr. Vedtaget Kort beskrivelse af planen 40 December 2006 Udvidelse af husdyrbrug på Nørre Landevej 42 - 44, Sydals 31 September 2006 Vindmølleområder i Sønderjylland 9 December 2006 Udvidelse af husdyrbrug på Kværsløkke 18, Gråsten 200 KOMMUNEPLAN 2009-2021 HOVEDSTRUKTUR Bilag 2 Oversigt over fredede bygninger Ahlefeldvej 5 (6300) 1 Asylvej 1 (6400) 1 Bagergade 1 (6400) 1 Ballebrovej 17 (6400) 1 Ballebrovej 17 (6400) 5 Ballebrovej 19 (6400) 14 Bjerggade 15 (6400) 1 Bjerggade 17 (6400) 1 Bjørnemosen 1 (6400)1 Bjørnemosen 1 (6400)3 Bygaden 13 (6440) 1 Bygaden 13 (6440) 3 Bygaden 13 (6440) 4 Bøgevej 3 (6400) 1 Bøgevej 3A (6400) 6 Christian D.IIs.Gade 10 (6400)1 Dybbøl Banke 7 (6400) 1 Dybbøl Banke 7 (6400) 2 Elstrup Nederby 4 (6430) 1 Fynshavvej 12 (6430) 2 Fynshavvej 12 (6430) 3 Gammel Guderup 24 (6430) 1 Gammel Guderup 24 (6430) 2 Gammelpøl 7 (6470) 1 Graasten Slot 1 (6300)2 Graasten Slot 3 (6300)1 Havbogade 47 (6400) 1 Havbogade 49 (6400) 1 Hørup Bygade 12 (6470) 1 Hørup Bygade 12 (6470) 2 Hørup Bygade 12 (6470) 3 Hørup Bygade 12 (6470) 4 Kalvehavevej 3 (6430)1 Kalvehavevej 3 (6430)2 Kalvetoft 1B (6400) 1 Kegnæsvej 5 (6470) 1 Kegnæsvej 5 (6470) 2 Kegnæsvej 5 (6470) 3 Kirke Alle 2 (6400) 1 Kirkegade 8 (6400) 1 Kirkevænget 1 (6440) 1 Kirkevænget 5 (6440) 1 Lambjergskovvej 14 (6400) 1 Liliegade 1 (6400) 1 Løkken 24 (6400) 1 Mariegade 2 (6400) 1 Mariegade 6 (6400) 1 Mejeritoften 21 (6400)1 Møllegade 15A (6430)2 Møllegade 15B (6430)3 Nordborgvej 118K (6430) Notmark 23 (6440) 1 Notmark 4 (6440) 1 Notmark 4 (6440) 3 Osbækvej 15 (6440) 3 Palævej 1 (6440) 10 Palævej 1 (6440) 11 Palævej 1 (6440) 12 Palævej 1 (6440) 13 Palævej 1 (6440) 13 Palævej 1 (6440) 14 Palævej 1 (6440) 16 Palævej 12 (6440) 25 Palævej 2 (6440) 1 Perlegade 49 (6400) 1 Perlegade 49 (6400) 3 Perlegade 49A (6400) 2 Perlegade 51 (6400) 1 Perlegade 58 (6400) 1 Perlegade 61 (6400) 1 Perlegade 7 (6400) 1 Præstevænget 3A (6430) Ramserl 20 (6440) 1 Ramserl 20 (6440) 2 Ramserl 20 (6440) 3 Rosengade 18 (6400) 1 Rosengade 18 (6400) 2 Rosengade 7 (6400) 1 Rådhustorvet 10 (6400) Sandbjergvej 101 (6400) Sandbjergvej 102 (6400) Sandbjergvej 104 (6400) Sandvej 21 (6430) 1 Sandvej 21 (6430) 2 Sandvej 21 (6430) 3 Sandvej 21 (6430) 4 Sandvej 7 (6430) 1 Sankt Jørgens Gade 1 (6400) Sejrsvej 103 (6300) 1 Slotsalle 10A (6440) 1 Smedegade 15 (6440)1 Smedegade 21 (6440)1 Smedegade 25 (6440)1 Smedegade 25 (6440)4 Smedegade 25 (6440)16 Stenderup Kirkebakke 4 (6400) Stengade 19 (6400) 1 2 1 1 1 1 1 2 KOMMUNEPLAN 2009-2021 201 1 HOVEDSTRUKTUR Bilag 3 Oversigt over bevaringsværdige bygninger Adresse Bygnings- Bevaringsnr. værdi A D Jørgensensgade 1 A D Jørgensensgade 10 A D Jørgensensgade 11 A D Jørgensensgade 2A A D Jørgensensgade 2B A D Jørgensensgade 4 A D Jørgensensgade 5 A D Jørgensensgade 6 A D Jørgensensgade 7 A D Jørgensensgade 8 A D Jørgensensgade 9 Agervang 5 Agtoftsvej 4 Ahlefeldvej 1 Ahlefeldvej 10 Ahlefeldvej 11 Ahlefeldvej 12 Ahlefeldvej 13 Ahlefeldvej 15 Ahlefeldvej 16 Ahlefeldvej 16 Ahlefeldvej 17 Ahlefeldvej 18 Ahlefeldvej 2 Ahlefeldvej 21 Ahlefeldvej 7 Ahlefeldvej 8 Ahlefeldvej 9 Ahlmannsvej 10 Ahlmannsvej 10 Ahlmannsvej 10A Ahlmannsvej 11 Ahlmannsvej 12 Ahlmannsvej 13 Ahlmannsvej 14 Ahlmannsvej 14 Ahlmannsvej 15 Ahlmannsvej 16 Ahlmannsvej 16 Ahlmannsvej 17 Ahlmannsvej 17A Ahlmannsvej 18 Ahlmannsvej 18 Ahlmannsvej 19 Ahlmannsvej 2 Ahlmannsvej 20 Ahlmannsvej 22 Ahlmannsvej 22 Ahlmannsvej 23 Ahlmannsvej 24 Ahlmannsvej 24 Ahlmannsvej 25 Ahlmannsvej 26 Ahlmannsvej 27 Ahlmannsvej 28 Ahlmannsvej 29 202 KOMMUNEPLAN 2009-2021 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 3 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 Adresse 4 3 5 4 4 4 4 5 4 4 4 4 6 5 5 5 4 4 2 6 5 4 3 4 5 6 5 6 5 5 4 4 4 4 6 4 4 5 4 5 5 6 4 5 4 5 6 5 4 6 5 4 5 5 5 4 Bygnings- Bevaringsnr. værdi Ahlmannsvej 3 Ahlmannsvej 30 Ahlmannsvej 30 Ahlmannsvej 31 Ahlmannsvej 32 Ahlmannsvej 33 Ahlmannsvej 34 Ahlmannsvej 36A Ahlmannsvej 36B Ahlmannsvej 38 Ahlmannsvej 4 Ahlmannsvej 4 Ahlmannsvej 40 Ahlmannsvej 40A Ahlmannsvej 41 Ahlmannsvej 41A Ahlmannsvej 42 Ahlmannsvej 43 Ahlmannsvej 44 Ahlmannsvej 45 Ahlmannsvej 46 Ahlmannsvej 47 Ahlmannsvej 48 Ahlmannsvej 49 Ahlmannsvej 5 Ahlmannsvej 50 Ahlmannsvej 51 Ahlmannsvej 52 Ahlmannsvej 53 Ahlmannsvej 54 Ahlmannsvej 54 Ahlmannsvej 55 Ahlmannsvej 56 Ahlmannsvej 57 Ahlmannsvej 58 Ahlmannsvej 58 Ahlmannsvej 59 Ahlmannsvej 6 Ahlmannsvej 6 Ahlmannsvej 7 Ahlmannsvej 8 Ahlmannsvej 8 Ahlmannsvej 9 Ahlmannsvej 9 Alsgade 11 Alsgade 11A Alsgade 11B Alsgade 11C Alsgade 13 Alsgade 15 Alsgade 17A Alsgade 19 Alsgade 21 Alsgade 23 Alsgade 24 Alsgade 26 Adresse 1 1 1 1 1 1 1 1 2 1 1 1 1 1 1 2 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 2 1 1 1 1 2 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 Bygnings- Bevaringsnr. værdi 5 5 5 4 4 4 6 5 6 5 6 5 4 4 5 6 4 4 4 5 4 5 4 4 4 5 4 5 4 6 5 4 5 4 6 5 5 6 5 5 6 5 4 6 5 5 5 5 5 4 5 4 5 3 4 3 Alsgade 28 Alsgade 3 Alsgade 30 Alsgade 34 Alsgade 36 Alsgade 47 Alsgade 49 Alsgade 51 Alsgade 53 Alsgade 57 Alsgade 59 Alsgade 61 Alsgade 65 Alsgade 67 Alsgade 68 Alsgade 69 Alsgade 71 Alsgade 72 Alsgade 73 Alsgade 74 Alsgade 76 Alsgade 77 Alsgade 78 Alsgade 79 Alsgade 80 Alsgade 81 Alsgade 85 Alsgade 87 Alsgade 9 Alsgade 91 Ankersgade 10 Ankersgade 11 Ankersgade 13 Ankersgade 15 Ankersgade 17 Ankersgade 19 Ankersgade 2 Ankersgade 20 Ankersgade 21 Ankersgade 24 Ankersgade 28 Ankersgade 31 Ankersgade 37 Ankersgade 4 Ankersgade 6 Ankersgade 7 Ankersgade 8 Ankersgade 9 Apotekergade 10 Apotekergade 11 Apotekergade 12 Apotekergade 12 Apotekergade 3 Apotekergade 6 Apotekergade 8 Apotekergade 9 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 2 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 2 1 1 1 1 1 4 5 4 5 6 5 5 5 5 5 5 5 5 6 6 5 5 5 5 5 6 5 4 6 6 5 5 5 5 5 4 4 4 6 6 4 6 6 4 5 4 6 6 5 5 5 5 5 4 4 4 4 4 4 4 5 HOVEDSTRUKTUR Adresse Bygnings- Bevarings- Adresse nr. værdi Arnbjergvej 12 Arnbjergvej 13 Arnbjergvej 14 Arnbjergvej 17 Arnbjergvej 17 Arnbjergvej 23A Arnbjergvej 23A Arnbjergvej 26 Arnbjergvej 32 Arnbjergvej 34 Arnbjergvej 34 Arnbjergvej 34 Arnbjergvej 38 Arnbjergvej 39 Arnbjergvej 4 Arnbjergvej 42 Arnbjergvej 49 Arnbjergvej 49 Arnbjergvej 6 Arnkilgade 12 Arnkilgade 14 Arnkilgade 15 Arnkilgade 16 Arnkilgade 3 Arnkilgade 5 Arnkilsmaj 1 Arnkilsmaj 13 Arnkilsmaj 15 Arnkilsmaj 15 Arnkilsmaj 15 Arnkilsmaj 21 Arnkilsmaj 21 Arnkilsmaj 7 Arnkilsmaj 7 Arnkilsøre 11 Arnkilsøre 13 Arnkilsøre 13 Arnkilsøre 7 Arnkilsøre 7 Arnkilsøre 9 Arnkilsøre 9 Asylvej 11 Asylvej 13 Asylvej 14 Asylvej 18 Asylvej 3 Asylvej 5 Asylvej 7 Asylvej 9 Augustenborg Landevej 45 Augustenborg Landevej 47 Augustenborg Landevej 49 Augustenborg Landevej 51 Augustenborg Landevej 57 Augustenborg Landevej 61 Augustenborg Landevej 62 Augustenborg Landevej 63A Augustenborg Landevej 64 Augustenborg Landevej 67 Augustenborg Landevej 73 Augustenborg Landevej 75 Augustenhofvej 1 1 1 1 1 2 1 2 1 1 1 3 4 1 1 1 2 4 2 1 1 1 1 1 1 1 1 2 3 1 2 2 1 1 2 1 4 5 1 2 1 2 1 1 2 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 4 4 4 4 4 5 4 4 5 4 5 4 4 4 4 4 4 4 4 5 5 5 5 4 5 5 6 6 4 6 5 5 5 5 5 5 5 4 4 5 5 4 4 3 3 5 2 4 3 6 6 6 6 5 4 4 4 6 6 6 6 5 Bygnings- Bevaringsnr. værdi Augustenhofvej 11 Augustenhofvej 15 Augustenhofvej 21 Augustenhofvej 21 Augustenhofvej 21 Augustenhofvej 25 Augustenhofvej 26 Augustenhofvej 26 Augustenhofvej 28 Augustenhofvej 28 Augustenhofvej 28 Augustenhofvej 3 Augustenhofvej 3 Augustenhofvej 30 Augustenhofvej 30 Augustenhofvej 30 Augustenhofvej 30 Augustenhofvej 30 Augustenhofvej 33 Augustenhofvej 6 Augustenhofvej 6 Augustenhofvej 6 Augustenhofvej 6 Augustenhofvej 7 Augustenhofvej 7 Avnbølvej 1 Avnbølvej 1 Avnbølvej 1 Avnbølvej 2 Avnbølvej 2 Avnbølvej 3 Avnbølvej 9 Avntoftvej 1 Avntoftvej 12 Avntoftvej 14 Avntoftvej 2 Avntoftvej 2 Avntoftvej 2 Avntoftvej 2 Avntoftvej 2 Avntoftvej 5 Avntoftvej 5 Avntoftvej 5 Avntoftvej 7 Avntoftvej 9 Avntoftvej 9 Bagergade 5 Bagergade 7 Bagergyden 1 Bagergyden 5 Bakketoft 1 Bakketoft 3 Bakketoft 6 Bakketoft 9 Bakkevang 3 Basmosevej 12 Basmosevej 12 Basmosevej 6 Basmosevej 6 Basmosevej 6 Basmosevej 6 Basmosevej 6A Adresse Bygnings- Bevaringsnr. værdi 3 1 1 2 3 1 2 1 2 3 1 2 1 4 5 1 2 3 1 1 3 2 8 1 2 3 4 2 3 2 1 1 1 1 1 2 3 1 4 6 1 3 2 6 5 3 1 1 1 1 1 1 4 1 1 2 1 4 1 5 3 6 5 5 5 4 6 5 4 3 5 5 5 5 4 6 6 5 5 6 4 6 6 6 6 4 5 5 5 5 6 6 6 6 5 6 6 4 4 4 4 6 5 5 5 4 4 5 3 6 4 4 5 5 6 5 6 4 4 4 4 4 4 4 Basmosevej 6A Batterivej 1 Batterivej 12 Batterivej 15 Batterivej 17 Batterivej 19 Batterivej 21 Batterivej 23 Batterivej 25 Batterivej 27 Batterivej 29 Batterivej 3 Baunbjergvej 11 Baunbjergvej 30 Baunbjergvej 30 Baunbjergvej 30 Baunbjergvej 30 Baunbjergvej 30 Baunbjergvej 7 Baunbjergvej 9 Baunbjergvej 9 Birke Alle 1 Birke Alle 11 Birke Alle 15 Birke Alle 2 Birke Alle 4 Birke Alle 5 Birke Alle 7 Birke Alle 9 Bjerggade 1 Bjerggade 18 Bjerggade 19 Bjerggade 20 Bjerggade 22 Bjerggade 24 Bjerggade 26 Bjerggade 3 Bjerggade 30 Bjerggade 4 Bjørnemosen 2 Bjørnemosen 3 Bjørnemosen 4 Bjørnemosen 6 Bjørnkærvej 20 Bjørnkærvej 20 Bjørnkærvej 20 Bjørnkærvej 20 Blegen 3 Blegen 5 Blegen 7 Blegen 9 Blomstergade 1 Blomstergade 10 Blomstergade 10A Blomstergade 11 Blomstergade 12 Blomstergade 13 Blomstergade 14 Blomstergade 15 Blomstergade 16 Blomstergade 17 Blomstergade 18 2 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 5 1 6 3 4 1 8 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 17 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 2 4 5 1 1 1 1 3 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 4 3 3 5 5 3 3 3 3 3 3 3 6 5 3 4 6 5 4 6 5 4 6 5 5 4 5 5 5 3 3 3 3 3 3 4 3 3 4 3 1 2 6 4 6 6 3 4 5 6 3 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 KOMMUNEPLAN 2009-2021 203 HOVEDSTRUKTUR Adresse Bygnings- Bevaringsnr. værdi Blomstergade 19 Blomstergade 2 Blomstergade 20 Blomstergade 21 Blomstergade 22 Blomstergade 24 Blomstergade 25 Blomstergade 26 Blomstergade 27 Blomstergade 28 Blomstergade 3 Blomstergade 30 Blomstergade 31 Blomstergade 32 Blomstergade 32 Blomstergade 33 Blomstergade 35 Blomstergade 37 Blomstergade 39 Blomstergade 4 Blomstergade 40 Blomstergade 41 Blomstergade 42 Blomstergade 43 Blomstergade 45 Blomstergade 5 Blomstergade 7 Blomstergade 8 Blomstergade 9 Blomstergade 9A Blomsterlyst 3 Bocks Bjerg 1 Bocks Bjerg 11 Bocks Bjerg 3 Bocks Bjerg 33 Bocks Bjerg 35A Bocks Bjerg 4 Bocks Bjerg 7 Bocks Bjerg 9 Bojskovskov 18B Bojskovskov 18B Bojskovvej 11 Bojskovvej 13 Bojskovvej 15 Bojskovvej 15 Bojskovvej 17 Bojskovvej 17 Bojskovvej 19 Bojskovvej 46 Bojskovvej 46 Bojskovvej 46 Bojskovvej 46 Bojskovvej 50 Bojskovvej 50 Bojskovvej 50 Bojskovvej 52 Bojskovvej 52 Bojskovvej 54 Bojskovvej 54 Bojskovvej 54 Bojskovvej 56 Bojskovvej 56 204 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 5 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 2 1 1 2 1 2 1 1 2 1 1 2 1 1 2 6 3 3 1 2 1 2 1 2 3 1 2 KOMMUNEPLAN 2009-2021 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 5 4 4 5 6 4 4 4 4 5 4 4 4 4 4 5 5 4 6 6 6 5 6 5 4 4 4 5 6 5 6 6 5 6 6 5 6 6 6 6 5 6 7 6 6 6 6 6 6 6 6 6 Adresse Bygnings- Bevaringsnr. værdi Bojskovvej 58 Bojskovvej 58 Bojskovvej 9 Bojskovvej 9 Bomhusvej 12 Bomhusvej 13A Bomhusvej 18 Bomhusvej 34 Bomhusvej 38 Borggade 1 Borggade 16B Borggade 18 Borggade 2 Borggade 20A Borggade 22 Borggade 24 Borggade 3 Borggade 4B Borggade 5A Borggade 5B Borggade 6 Borggade 7A Borggade 9 Borrevej 1 Borrevej 10 Borrevej 11 Borrevej 12 Borrevej 13 Borrevej 16 Borrevej 16 Borrevej 17 Borrevej 18 Borrevej 18 Borrevej 18 Borrevej 18 Borrevej 19 Borrevej 2 Borrevej 23 Borrevej 25 Borrevej 25 Borrevej 36 Borrevej 38 Borrevej 4 Borrevej 42 Borrevej 42 Borrevej 5 Borrevej 7 Borrevej 9 Bovrupvej 1 Bovrupvej 1 Bovrupvej 1 Bovrupvej 11 Bovrupvej 11 Bovrupvej 11 Bovrupvej 13 Bovrupvej 13 Bovrupvej 3 Bovrupvej 3 Bovrupvej 7 Bovrupvej 7 Bovrupvej 9 Bovrupvej 9 2 1 1 2 1 1 1 1 1 1 1 1 1 2 1 1 1 2 1 3 1 1 2 1 1 1 1 1 1 2 1 3 2 4 1 1 1 1 2 1 1 1 1 1 2 1 1 1 1 3 2 1 3 2 1 2 1 2 1 2 1 2 Adresse 6 6 5 6 6 5 3 4 6 4 6 5 5 3 4 3 5 5 6 6 3 6 5 4 3 3 4 3 3 5 4 3 3 5 3 4 6 5 3 3 5 6 6 4 6 4 5 5 5 5 5 4 5 5 6 6 6 6 5 5 4 6 Bygnings- Bevaringsnr. værdi Brandsbølvej 2 Brandsbølvej 2 Brandsbølvej 2A Brandshøjevej 1 Brandshøjevej 1 Brandshøjevej 1 Brandshøjevej 3 Brandshøjevej 3 Brandshøjevej 4 Brandtsgade 1 Brandtsgade 13 Brandtsgade 3 Brandtsgade 5 Brandtsgade 7 Brandtsgade 9 Brinken 1 Brogade 1 Brogade 10 Brogade 12 Brogade 13 Brogade 14 Brogade 15 Brogade 2A Brogade 4 Brogade 6 Brogade 7 Brogade 9 Brokbjergvej 1 Brokbjergvej 5 Brokbjergvej 6 Brorsonsvej 1 Brorsonsvej 2 Brorsonsvej 3 Brushøjvej 13 Brushøjvej 21 Brushøjvej 21 Brushøjvej 21A Bryggerivej 2 Bryggerivej 2 Bryggerivej 4 Brænmosevej 15 Brønd 11 Brønd 11 Brønd 11 Brønd 14 Brønd 14 Brønd 14 Brønd 14 Brønd 14A Brønd 7 Brønd 7 Brønd 7A Bundsøvej 2 Bundsøvej 4 Buskmosevej 1 Buskmosevej 10 Buskmosevej 12 Buskmosevej 12 Buskmosevej 12 Buskmosevej 14 Buskmosevej 14 Buskmosevej 16 3 1 2 1 3 4 1 2 1 1 2 1 1 1 1 1 1 1 2 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 2 1 2 1 1 1 1 4 2 6 5 1 3 2 1 2 1 1 1 1 1 1 2 3 1 2 2 3 3 3 4 4 4 3 4 4 4 4 4 4 4 4 5 3 4 4 3 3 3 3 3 3 3 3 3 4 4 4 5 3 4 3 5 5 3 3 3 6 3 4 4 4 4 4 4 4 3 3 4 5 5 4 5 3 3 4 5 5 5 HOVEDSTRUKTUR Adresse Bygnings- Bevarings- Adresse nr. værdi Buskmosevej 17 Buskmosevej 18 Buskmosevej 18 Buskmosevej 19 Buskmosevej 20 Buskmosevej 21 Buskmosevej 23 Buskmosevej 23 Buskmosevej 25 Buskmosevej 25 Buskmosevej 27 Buskmosevej 27 Buskmosevej 27B Buskmosevej 29 Buskmosevej 31 Buskmosevej 31 Buskmosevej 31 Buskmosevej 31 Buskmosevej 37 Buskmosevej 39 Buskmosevej 43 Buskmosevej 43 Buskmosevej 43 Buskmosevej 45A Buskmosevej 5 Buskmosevej 5 Buskmosevej 6 Buskmosevej 8 Byllemose 2 Bækgade 10 Bækgade 13 Bækgade 15 Bækgade 16 Bækgade 16 Bækgade 17 Bækgade 19 Bækgade 21 Bækgade 23 Bækgade 25 Bækgade 27 Bækgade 29 Bækgade 31 Bækgade 5 Bækgade 6 Bækgade 7 Bækgade 7 Bækken 10 Bækken 11A Bækken 11A Bækken 13 Bækken 13 Bækken 13 Bækken 3 Bækken 5 Bækken 6 Bækken 7 Bækken 9 Bækvej 1 Bækvej 2 Bækvej 4 Bærensmøllevej 4 Bøffelkobbelvej 2 1 3 4 1 6 1 6 1 2 1 1 7 2 4 2 4 1 3 1 1 3 2 1 1 2 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 2 1 2 1 1 2 3 1 1 2 1 1 1 1 1 2 1 6 6 6 6 5 4 6 6 6 5 1 3 4 5 5 6 4 4 6 4 4 4 4 4 4 4 5 5 5 4 3 3 3 4 3 3 3 3 3 1 6 3 6 5 5 4 5 6 5 5 5 5 6 6 4 6 6 4 4 5 3 4 Bygnings- Bevarings- Adresse nr. værdi Bøgelyvej 11 Bøgelyvej 3 Bøgelyvej 5 Bøgelyvej 7 Bøgelyvej 9 Bøgestien 1 Bøgestien 2 Bøgestien 5 Christian D.IIs.Gade 12 Christian D.IIs.Gade 14 Christian D.IIs.Gade 16 Christian D.IIs.Gade 16 Christian D.IIs.Gade 16 Christian D.IIs.Gade 2 Christian D.IIs.Gade 5 Christian D.IIs.Gade 6 Christian D.IIs.Gade 8 Dalsgårdvej 12 Dalsgårdvej 13 Dalsgårdvej 14 Dalsgårdvej 17 Dalsgårdvej 18 Dalsgårdvej 2 Dalsgårdvej 20 Dalsgårdvej 21 Dalsgårdvej 21 Dalsgårdvej 22 Dalsgårdvej 24 Dalsgårdvej 24 Dalsgårdvej 24 Dalsgårdvej 26 Dalsgårdvej 28 Dalsgårdvej 4 Dalsgårdvej 4 Dalsgårdvej 4 Dalsgårdvej 5 Dalsgårdvej 8 Dalsgårdvej 8A Dalsgårdvej 8D Dalsgårdvej 8D Dalsgårdvej 8D Dalsmark 17 Dalsvinget 6 Dalvej 1 Dalvej 1A Damgade 10 Damgade 14 Damgade 14 Damgade 14 Damgade 16 Damgade 18 Damgade 18 Damgade 20 Damgade 22 Damgade 24 Damgade 24 Damgade 24 Damgade 24 Damgade 24 Damgade 26 Damgade 28 Damgade 28 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 3 4 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 3 1 1 2 3 1 1 2 1 4 3 1 1 1 3 1 2 1 1 2 1 1 3 1 1 1 1 1 1 1 3 2 4 1 1 1 1 1 Bygnings- Bevaringsnr. værdi 4 4 4 5 4 5 5 6 3 3 4 4 4 3 3 3 4 4 5 6 6 6 4 4 6 5 3 3 3 3 5 5 5 5 5 5 6 5 4 3 4 4 5 4 4 5 3 3 4 4 5 5 4 4 5 5 5 4 4 4 5 5 Damgade 2A Damgade 2B Damgade 30 Damgade 32 Damgade 33 Damgade 35 Damgade 36 Damgade 36 Damgade 36 Damgade 36 Damgade 39 Damgade 39 Damgade 39 Damgade 39 Damgade 39 Damgade 39A Damgade 4 Damgade 43 Damgade 45 Damgade 5 Damgade 55 Damgade 57 Damgade 6 Damgade 6 Damgade 74 Damgade 76 Damgade 8 Damgade 8 Damgade 9 Damgade 90 Damgade 90 Damtoften 5 Damtoften 5 Damtoften 5 Damtoften 8 Degnetoft 1 Degnetoft 18 Degnetoft 20 Degnetoft 21 Degnetoft 21 Degnetoft 28 Degnetoft 3 Degnetoft 5 Degnetoft 9 Degnevænget 2 Dohøjvej 1 Dohøjvej 4 Dohøjvej 5 Domhusparken 1 Drejkobbel 10 Drejkobbel 4 Drejkobbel 4 Dybbøl Banke 10A Dybbøl Banke 13 Dybbøl Banke 2 Dybbøl Banke 21 Dybbøl Banke 21 Dybbøl Banke 26 Dybbøl Banke 3 Dybbøl Banke 33 Dybbøl Banke 33 Dybbøl Banke 8 1 1 1 1 1 1 2 4 3 1 3 7 4 1 6 2 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 2 1 1 5 6 1 1 1 1 1 3 1 1 1 1 1 1 1 1 5 1 1 3 1 1 1 1 2 1 1 1 2 1 4 5 5 4 4 4 5 4 5 3 3 3 3 3 4 3 5 3 4 4 6 6 3 6 4 5 5 6 5 5 3 4 4 5 4 4 5 5 4 6 5 6 3 4 4 5 5 6 4 4 5 5 3 5 5 4 4 5 3 5 5 4 KOMMUNEPLAN 2009-2021 205 HOVEDSTRUKTUR Adresse Bygnings- Bevarings- Adresse nr. værdi Dybbøl Bygade 1 Dybbøl Bygade 10 Dybbøl Bygade 101 Dybbøl Bygade 11 Dybbøl Bygade 13 Dybbøl Bygade 14 Dybbøl Bygade 15B Dybbøl Bygade 15E Dybbøl Bygade 15F Dybbøl Bygade 19 Dybbøl Bygade 2 Dybbøl Bygade 21 Dybbøl Bygade 21 Dybbøl Bygade 22 Dybbøl Bygade 22 Dybbøl Bygade 23 Dybbøl Bygade 24 Dybbøl Bygade 26 Dybbøl Bygade 29 Dybbøl Bygade 3 Dybbøl Bygade 30 Dybbøl Bygade 31 Dybbøl Bygade 32 Dybbøl Bygade 33 Dybbøl Bygade 34 Dybbøl Bygade 35 Dybbøl Bygade 35 Dybbøl Bygade 36 Dybbøl Bygade 37 Dybbøl Bygade 38 Dybbøl Bygade 4 Dybbøl Bygade 4 Dybbøl Bygade 4 Dybbøl Bygade 40 Dybbøl Bygade 41 Dybbøl Bygade 42 Dybbøl Bygade 43 Dybbøl Bygade 44 Dybbøl Bygade 45 Dybbøl Bygade 46 Dybbøl Bygade 48 Dybbøl Bygade 49 Dybbøl Bygade 49 Dybbøl Bygade 54 Dybbøl Bygade 56A Dybbøl Bygade 56A Dybbøl Bygade 58 Dybbøl Bygade 6 Dybbøl Bygade 60 Dybbøl Bygade 73 Dybbøl Bygade 75 Dybbøl Bygade 8 Dybbøl Bygade 8 Dybbøl Bygade 8 Dybbøl Bygade 93 Dybbøl Bygade 97 Dybbøl Tving 1 Dybbøl Tving 2 Dybbøl Tving 4 Dybbøl Tving 5 Dybbøl Tving 6 Dybbøl Tving 6 206 1 1 1 1 1 1 1 5 2 1 1 2 1 1 2 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 2 1 1 1 1 2 4 1 1 1 1 1 1 1 1 1 2 1 1 2 1 1 1 1 1 1 1 2 3 1 1 1 1 1 1 1 2 KOMMUNEPLAN 2009-2021 4 4 2 4 4 6 4 4 4 4 5 5 4 5 5 4 5 3 3 5 3 2 4 3 3 6 6 3 4 6 4 5 3 6 4 5 4 5 4 3 3 5 4 4 3 4 5 5 4 4 1 4 5 5 3 3 3 5 5 4 3 3 Bygnings- Bevarings- Adresse nr. værdi Dybbøl Tving 6 Dybbøl Tving 6 Dybbølgade 11 Dybbølgade 11A Dybbølgade 11B Dybbølgade 12 Dybbølgade 12A Dybbølgade 12A Dybbølgade 12B Dybbølgade 13 Dybbølgade 14 Dybbølgade 15 Dybbølgade 15A Dybbølgade 16 Dybbølgade 16A Dybbølgade 17 Dybbølgade 17A Dybbølgade 18 Dybbølgade 18A Dybbølgade 18B Dybbølgade 19 Dybbølgade 19 Dybbølgade 20 Dybbølgade 23 Dybbølgade 27 Dybbølgade 29 Dybbølgade 44 Dybbølgade 47 Dybbølgade 50 Dybbølgade 68 Dybbølgade 70 Dybbølgade 72 Dybbølgade 74 Dybbølgade 76 Dybbølgade 78 Dybbølgade 80 Dybbølgade 82 Dybbølgade 84 Dybbølgade 86 Dybbølgade 88 Dybbølgade 9 Dybbølsten 11 Dyndved Gade 11 Dyndved Gade 16 Dyndved Gade 18 Dyndved Gade 18 Dyndved Gade 20 Dyndved Gade 23 Dyndved Gade 24 Dyndved Gade 24 Dyndved Gade 24 Dyndved Gade 25 Dyndved Gade 28 Dyndved Gade 28 Dyndved Gade 28 Dyndved Gade 28 Dyndved Gade 30 Dyndved Gade 31 Dyndved Gade 35 Dyndved Gade 36 Dyndved Gade 37 Dyndved Gade 38 5 3 1 1 1 1 2 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 2 4 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 2 1 1 1 4 1 3 1 5 3 4 1 1 1 1 1 1 1 Bygnings- Bevaringsnr. værdi 5 3 5 4 4 4 5 4 4 5 4 3 6 4 4 4 5 4 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 4 5 4 5 4 5 4 4 5 4 5 5 6 4 5 5 4 4 4 4 5 3 4 5 3 3 3 3 4 5 4 6 4 6 Dyndved Gade 40 Dyndved Gade 42 Dyndved Gade 9 Dyndved Nørregade 1 Dyndved Nørregade 10 Dyndved Nørregade 10 Dyndved Nørregade 10 Dyndved Nørregade 12 Dyndved Nørregade 14 Dyndved Nørregade 16 Dyndved Nørregade 18 Dyndved Nørregade 2 Dyndved Nørregade 20 Dyndved Nørregade 22 Dyndved Nørregade 24 Dyndved Nørregade 4 Dyndved Nørregade 4 Dyndved Nørregade 7 Dyndved Nørregade 7 Dyndved Nørregade 7 Dyndved Nørregade 8 Dyndved Nørregade 9 Dyndved Søndergade 10 Dyndved Søndergade 12 Dyndved Søndergade 14 Dyndved Søndergade 1A Dyndved Søndergade 2 Dyndved Søndergade 2 Dyndved Søndergade 2 Dyndved Søndergade 3 Dyndved Søndergade 3 Dyndved Søndergade 4 Dyndved Søndergade 5 Dyndved Søndergade 7 Dyndved Søndergade 9 Dyndved Søndergade 9 Dyndved Vestergade 3 Dyndved Vestergade 5 Dyndved Vestergade 5 Dyndved Vestergade 6 Dyndved Vestergade 7 Dyndved Vestergade 9 Dyndved Vestergade 9 Dyndved Vestergade 9 Dyndved Østergade 5 Dyndved Østergade 5 Dyndved Østergade 7 Dyndved Østergade 9 Dyndved Østergade 9 Dyndved Østergade 9 Dyrbækvej 1 Dyrehaven 2A Dyssevænget 43 Dyvigvej 10 Dyvigvej 10 Dyvigvej 12 Dyvigvej 12 Dyvigvej 12 Dyvigvej 12 Dyvigvej 12 Dyvigvej 12A Dyvigvej 12B 1 1 1 1 3 5 1 1 1 1 1 1 1 1 1 2 1 2 1 3 1 1 1 1 1 1 3 1 4 2 1 2 1 2 1 4 1 10 1 1 1 4 2 1 2 1 1 2 1 5 1 1 1 1 4 5 1 8 4 6 2 3 5 4 6 4 4 6 4 6 6 6 5 5 6 6 6 5 4 5 4 4 5 3 4 6 6 4 6 4 5 5 4 4 4 4 4 4 5 4 4 5 5 4 3 3 4 5 5 4 4 4 3 5 5 5 5 4 4 5 4 6 4 5 HOVEDSTRUKTUR Adresse Bygnings- Bevaringsnr. værdi Dyvigvej 15 Dyvigvej 7 Dyvigvej 7 Dyvigvej 8 Dyvigvej 8 Dyvigvej 8 Dyvigvej 8 Egebjergvej 1 Egebjergvej 1 Egebjergvej 1 Egebjergvej 12 Egebjergvej 15 Egebjergvej 15 Egebjergvej 15 Egebjergvej 18 Egebjergvej 18 Egebjergvej 18 Egebjergvej 18 Egebjergvej 2A Egebjergvej 7 Egedam 1 Egedam 1 Egedam 2 Egedam 3 Egedam 5 Egelykke 12 Egelykke 12 Egelykke 4 Egen Kirkevej 10 Egen Kirkevej 12 Egen Kirkevej 2 Egen Kirkevej 2 Egen Kirkevej 4A Egen Kirkevej 4B Egen Kirkevej 4C Egen Kirkevej 5 Egen Kirkevej 5 Egen Kirkevej 7 Egen Kirkevej 8 Egen Markvej 10 Egen Markvej 8 Egen Møllevej 1 Egen Møllevej 2 Egen Møllevej 3 Egen Møllevej 4 Egetoftevej 4 Egetoftevej 4 Ellehave 10 Ellehave 12 Ellehave 12 Ellehave 12 Ellehave 4 Ellehave 6 Ellehave 8 Ellekobbel 10 Ellekobbel 10 Ellekobbel 10 Ellekobbel 10 Ellekobbel 4 Ellekobbel 5 Ellekobbel 5 Ellekobbel 6 1 3 1 4 1 2 3 1 4 2 1 2 1 4 2 1 4 3 3 1 1 2 2 1 3 1 2 1 1 1 5 1 1 1 1 1 2 1 1 1 2 1 1 2 1 18 17 1 1 3 4 1 1 1 4 3 1 2 1 3 1 2 Adresse 5 9 5 6 4 5 4 3 3 3 5 5 5 5 4 4 4 5 3 4 6 6 8 6 6 4 4 4 5 5 4 3 5 4 5 4 5 4 5 3 5 4 4 4 3 4 3 6 5 5 5 4 6 5 5 6 5 6 5 3 4 5 Bygnings- Bevaringsnr. værdi Elleygade 1 Elleygade 10 Elleygade 12 Elleygade 2 Elleygade 23 Elleygade 8 Elstrup Nederby 1 Elstrup Nederby 12 Elstrup Nederby 12 Elstrup Nederby 12 Elstrup Nederby 12A Elstrup Nederby 14 Elstrup Nederby 3 Elstrup Nederby 3 Elstrup Nederby 3 Elstrup Nederby 3A Elstrup Nederby 5 Elstrup Nederby 5 Elstrup Nederby 5 Elstrup Nederby 5 Elstrup Nederby 5A Elstrup Nederby 6 Elstrup Nederby 7 Elstrup Nederby 8 Elstrup Nederby 8 Elstrup Nederby 8 Elstrup Overby 1 Elstrup Overby 1 Elstrup Overby 10 Elstrup Overby 11 Elstrup Overby 12 Elstrup Overby 13 Elstrup Overby 14 Elstrup Overby 16 Elstrup Overby 16 Elstrup Overby 16A Elstrup Overby 1A Elstrup Overby 2 Elstrup Overby 29 Elstrup Overby 3 Elstrup Overby 31 Elstrup Overby 31 Elstrup Overby 31 Elstrup Overby 4A Elstrup Overby 4A Elstrup Overby 5 Elstrup Overby 6 Elstrup Overby 6 Elstrup Overby 8 Elstrup Overby 8A Elstrup Overby 9 Engelshøjgade 22 Engelshøjgade 24 Engelshøjgade 26 Engsletvej 1 Engsletvej 1A Espehøjvej 10 Espehøjvej 11 Espehøjvej 13 Espehøjvej 13 Espehøjvej 14 Espehøjvej 14 1 1 1 1 1 1 1 1 4 5 2 1 4 2 1 5 3 5 1 6 2 1 1 1 6 3 1 4 1 1 1 1 1 6 5 2 2 1 1 1 1 4 2 3 1 1 1 2 4 3 1 1 2 3 1 2 1 1 4 1 1 3 Adresse 5 4 4 4 6 3 5 5 6 5 5 5 6 6 4 5 4 4 5 6 4 6 5 5 6 6 4 4 6 4 4 5 6 6 4 4 3 4 6 6 3 3 3 4 6 6 5 8 6 5 4 2 2 2 4 4 4 6 5 5 4 5 nr. Bygnings- Bevaringsværdi Espehøjvej 14 Espehøjvej 15 Espehøjvej 15 Espehøjvej 16 Espehøjvej 16 Espehøjvej 2 Espehøjvej 6 Felstedvej 11 Felstedvej 12 Felstedvej 12 Felstedvej 14 Felstedvej 15 Felstedvej 15 Felstedvej 17 Felstedvej 17 Felstedvej 18 Felstedvej 18 Felstedvej 19 Felstedvej 20 Felstedvej 20 Felstedvej 20 Felstedvej 20 Felstedvej 21 Felstedvej 23 Felstedvej 23 Felstedvej 23 Felstedvej 24 Felstedvej 25B Felstedvej 25B Felstedvej 25B Felstedvej 26 Felstedvej 26 Felstedvej 27 Felstedvej 28 Felstedvej 28 Felstedvej 29 Felstedvej 31 Felstedvej 32 Felstedvej 32 Felstedvej 33 Felstedvej 34 Felstedvej 34 Felstedvej 34 Felstedvej 37 Felstedvej 42 Felstedvej 42 Felstedvej 6 Femvej 1 Femvej 3 Femvej 3 Femvej 3 Femvej 3 Firhøjvej 1 Firhøjvej 1 Firhøjvej 1 Firhøjvej 1 Firhøjvej 1 Firhøjvej 1A Firhøjvej 4 Fiskbækvej 1 Fiskbækvej 1 Fiskbækvej 10 2 2 1 2 1 1 1 5 10 2 1 2 1 1 2 2 1 1 5 1 4 2 1 2 3 1 1 3 1 4 4 1 2 1 2 1 1 1 2 1 3 1 2 1 1 2 1 1 4 2 1 5 6 3 4 5 1 2 1 1 2 2 5 4 4 4 4 5 5 4 6 5 4 4 4 5 5 5 5 5 6 5 6 5 5 6 5 5 5 6 4 6 6 6 6 4 4 6 5 6 6 5 6 4 6 4 5 6 5 5 5 5 3 6 5 4 4 3 3 4 5 6 6 6 KOMMUNEPLAN 2009-2021 207 HOVEDSTRUKTUR Adresse Bygnings- Bevarings nr. værdi Fiskbækvej 10 Fiskbækvej 10 Fiskbækvej 11 Fiskbækvej 12 Fiskbækvej 12 Fiskbækvej 14 Fiskbækvej 14 Fiskbækvej 15 Fiskbækvej 16 Fiskbækvej 16 Fiskbækvej 18 Fiskbækvej 18 Fiskbækvej 21 Fiskbækvej 21 Fiskbækvej 22 Fiskbækvej 22 Fiskbækvej 22 Fiskbækvej 22 Fiskbækvej 25 Fiskbækvej 26 Fiskbækvej 3 Fiskbækvej 35 Fiskbækvej 35 Fiskbækvej 37 Fiskbækvej 37A Fiskbækvej 37B Fiskbækvej 39 Fiskbækvej 39 Fiskbækvej 43A Fiskbækvej 5 Fiskbækvej 7 Fiskbækvej 9 Fiskbækvej 9 Fiskenæsvej 3 Fiskenæsvej 5 Fjordvej 1 Fjordvej 10 Fjordvej 11 Fjordvej 11 Fjordvej 11 Fjordvej 12 Fjordvej 12 Fjordvej 14 Fjordvej 14B Fjordvej 14B Fjordvej 16A Fjordvej 16A Fjordvej 16B Fjordvej 18 Fjordvej 2 Fjordvej 2 Fjordvej 20 Fjordvej 22 Fjordvej 22A Fjordvej 4 Fjordvej 7 Fjordvej 7 Fjordvej 8 Fjordvej 8 Fjordvej 9 Flensborg Landevej 1 208 KOMMUNEPLAN 2009-2021 1 3 1 2 1 1 2 11 1 2 2 1 1 3 3 1 4 2 10 1 1 1 2 1 1 1 1 2 1 1 1 2 1 1 1 1 1 5 1 2 3 1 1 1 4 1 2 4 1 1 1 1 2 1 1 2 1 1 2 1 1 6 6 6 5 4 5 4 6 5 5 4 5 2 3 3 3 3 3 4 3 5 5 5 5 5 6 5 5 5 6 5 5 5 4 5 5 6 5 5 5 5 4 5 5 4 3 3 3 6 4 5 5 4 4 4 4 4 4 5 4 3 Adresse Bygnings- Bevarings- Adresse nr. værdi Flensborg Landevej 10 Flensborg Landevej 10 Flensborg Landevej 10 Flensborg Landevej 4 Flensborg Landevej 5 Flensborg Landevej 5 Flensborg Landevej 5 Flensborg Landevej 5 Flensborg Landevej 6 Flædbækvej 1 Flædbækvej 10 Flædbækvej 11 Flædbækvej 12 Flædbækvej 13 Flædbækvej 14 Flædbækvej 14 Flædbækvej 15 Flædbækvej 17 Flædbækvej 2 Flædbækvej 2 Flædbækvej 2 Flædbækvej 26 Flædbækvej 29 Flædbækvej 29 Flædbækvej 29 Flædbækvej 3 Flædbækvej 31 Flædbækvej 31A Flædbækvej 32 Flædbækvej 34 Flædbækvej 34 Flædbækvej 34 Flædbækvej 36 Flædbækvej 4 Flædbækvej 4 Flædbækvej 5 Flædbækvej 6 Flædbækvej 8 Flædbækvej 9 Folehave 2 Folehave 2 Folehave 4 Folehave 4 Folehave 5 Folehave 5 Folehave 6 Folehave 6 Folehave 7 Folehave 7 Folehave 8 Fredensgade 1 Fredensgade 16 Fredensgade 2 Fredensgade 22 Fredensgade 24 Fredensgade 3 Fredensgade 3 Fredensgade 5 Fredensgade 7 Fredensgade 8 Fredensgade 9 3 1 2 1 4 5 1 3 1 1 1 1 1 1 2 1 1 1 1 2 3 1 3 1 2 1 3 2 1 5 3 1 43 1 2 1 1 1 1 1 2 1 2 2 1 3 1 1 2 1 1 1 1 1 1 1 2 1 1 1 1 Bygnings- Bevaringsnr. værdi 5 4 4 5 4 5 4 4 3 4 5 5 5 5 5 5 6 5 4 4 4 6 5 4 5 3 5 5 3 5 4 4 3 4 6 5 5 6 5 4 4 4 4 5 5 6 5 5 5 4 5 6 6 3 6 3 6 5 5 4 4 Frederiksgård 14 Fredsmajvej 1 Freltofte 2 Freltofte 4 Freltofte 6 Friheds Alle 42 Fruerhøj 10 Fruerhøj 11 Fruerhøj 13 Fruerhøj 13 Fruerhøj 14 Fruerhøj 18 Fruerhøj 3 Fruerhøj 4 Fruerhøj 7 Fruerhøj 9 Frydenlundvej 5 Frydenlundvej 5 Frydenlundvej 5A Fynshavvej 10 Fynshavvej 39 Fynshavvej 39 Fynshavvej 6 Fynshavvej 8 Fynshavvej 8 Fæbrovej 7 Fællesstræde 1 Fællesstræde 10 Fællesstræde 11 Fællesstræde 13 Fællesstræde 2 Fællesstræde 3 Fællesstræde 4 Fællesstræde 5 Fællesstræde 6 Fællesstræde 7 Fællesstræde 8 Fællesstræde 9 Færgegang 1 Færgegang 3 Færgegang 5 Færgevej 1 Færgevej 10 Færgevej 2 Færgevej 20 Færgevej 20 Færgevej 22 Færgevej 24 Færgevej 26 Færgevej 3 Færgevej 30 Færgevej 38 Færgevej 39 Færgevej 39 Færgevej 4 Færgevej 4 Færgevej 4 Færgevej 43A Færgevej 44 Færgevej 45 Færgevej 46 1 23 1 1 1 1 1 2 1 4 1 1 1 1 1 2 3 1 2 1 1 2 1 2 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 3 1 1 1 1 1 1 3 1 1 3 2 1 1 3 1 3 3 4 5 4 2 3 3 3 3 4 4 4 4 5 3 5 3 3 5 5 5 5 5 5 4 5 5 5 5 6 5 5 4 5 5 5 4 3 3 4 6 5 4 4 6 4 5 5 5 5 5 4 4 5 6 6 3 4 3 2 HOVEDSTRUKTUR Adresse Bygnings- Bevarings- Adresse nr. værdi Færgevej 46A Færgevej 46A Færgevej 49 Færgevej 5 Færgevej 50 Færgevej 50 Færgevej 50 Færgevej 51 Færgevej 54 Færgevej 56 Færgevej 57 Færgevej 58 Færgevej 59 Færgevej 6 Færgevej 6 Færgevej 60 Færgevej 61 Færgevej 62 Færgevej 62 Færgevej 62 Færgevej 62 Færgevej 62 Færgevej 67 Færgevej 68 Færgevej 68 Færgevej 70 Færgevej 9 Færgevej 9 Færgevej 9 Færgevej 9 Gammel Fabriksvej 1 Gammel Fabriksvej 17 Gammel Fabriksvej 17 Gammel Fabriksvej 17 Gammel Fabriksvej 19 Gammel Fabriksvej 21 Gammel Fabriksvej 7 Gammel Fabriksvej 7 Gammel Fabriksvej 7 Gammel Fabriksvej 7 Gammel Guderup 1 Gammel Guderup 1 Gammel Guderup 12 Gammel Guderup 13 Gammel Guderup 14 Gammel Guderup 16 Gammel Guderup 17 Gammel Guderup 17 Gammel Guderup 17 Gammel Guderup 19 Gammel Guderup 19 Gammel Guderup 19 Gammel Guderup 19 Gammel Guderup 19 Gammel Guderup 2 Gammel Guderup 20 Gammel Guderup 23 Gammel Guderup 23 Gammel Guderup 25 Gammel Guderup 26 Gammel Guderup 26 Gammel Guderup 26 2 1 1 1 3 1 2 1 1 1 1 12 1 1 2 1 1 4 3 1 6 5 1 2 3 1 2 5 4 7 3 3 1 4 2 1 6 1 5 7 2 1 1 1 1 1 3 2 1 3 2 5 1 4 1 1 2 1 1 3 4 5 6 4 6 5 4 4 4 5 5 4 5 4 5 4 4 5 5 4 5 4 6 4 5 5 5 4 3 5 5 3 4 4 4 4 4 4 3 3 3 3 3 3 5 5 4 5 6 6 6 3 3 6 3 6 5 3 5 6 4 4 5 6 Bygnings- Bevarings- Adresse nr. værdi Gammel Guderup 26 Gammel Guderup 28 Gammel Guderup 5 Gammel Guderup 7 Gammel Aabenraavej 1 Gammel Aabenraavej 12 Gammel Aabenraavej 17 Gammel Aabenraavej 3 Gammel Aabenraavej 5 Gammel Aabenraavej 8 Gammelløkke 8 Gammelløkke 8 Gammelskovvej 14 Gammelskovvej 14 Gammeltoft 1 Gammeltoft 3 Gartnervænget 1 Gartnervænget 2 Georg Hansens Vej 4 Gerlachsgade 2 Gerlachsgade 2 Gerlachsgade 2 Gerlachsgade 2 Gerlachsgade 2 Gerlachsgade 2 Gerlachsgade 2 Gildbrovej 1 Gildbrovej 3 Gl Færgevej 105 Gl Færgevej 107 Gl Færgevej 11 Gl Færgevej 12 Gl Færgevej 14A Gl Færgevej 14B Gl Færgevej 14C Gl Færgevej 16 Gl Færgevej 18 Gl Færgevej 19 Gl Færgevej 20 Gl Færgevej 21 Gl Færgevej 23 Gl Færgevej 27 Gl Færgevej 29 Gl Færgevej 3 Gl Færgevej 30 Gl Færgevej 30A Gl Færgevej 31 Gl Færgevej 32 Gl Færgevej 36 Gl Færgevej 37 Gl Færgevej 39 Gl Færgevej 40 Gl Færgevej 41 Gl Færgevej 42 Gl Færgevej 45 Gl Færgevej 46A Gl Færgevej 5 Gl Færgevej 51 Gl Færgevej 53 Gl Færgevej 54 Gl Færgevej 55 Gl Færgevej 55A 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 2 1 2 1 1 2 1 1 1 4 1 9 3 8 5 2 1 1 1 1 1 1 1 2 3 1 1 1 1 1 1 1 1 1 2 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 Bygnings- Bevaringsnr. værdi 4 5 5 5 5 5 5 6 5 5 5 5 4 4 5 6 5 6 6 1 3 5 1 5 4 3 5 6 5 5 3 4 5 5 6 4 4 5 4 6 4 5 4 4 5 3 5 4 5 5 4 5 6 4 4 4 5 4 4 4 5 5 Gl Færgevej 59 Gl Færgevej 60 Gl Færgevej 61 Gl Færgevej 65 Gl Færgevej 7 Gl Færgevej 71 Gl Færgevej 73 Gl Færgevej 77 Gl Færgevej 79 Gl Færgevej 81 Gl Færgevej 84 Gl Færgevej 87 Gl Færgevej 88 Gl Færgevej 90 Gl Færgevej 92 Gl Færgevej 94 Gl Kirkevej 2 Gl Kirkevej 21 Gl Kirkevej 25 Gl Kirkevej 6 Gl Aabenraavej 3 Gl Aabenraavej 5 Gl Aabenraavej 8 Gl Aabenraavej 8 Gl Aabenraavej 9 Goethesgade 10 Goethesgade 10A Goethesgade 11 Goethesgade 12 Goethesgade 13 Goethesgade 14 Goethesgade 15 Goethesgade 16 Goethesgade 17 Goethesgade 18 Goethesgade 19 Goethesgade 19A Goethesgade 2 Goethesgade 20 Goethesgade 21 Goethesgade 21A Goethesgade 22 Goethesgade 22A Goethesgade 23 Goethesgade 23A Goethesgade 24 Goethesgade 26 Goethesgade 3 Goethesgade 32 Goethesgade 5 Goethesgade 6 Goethesgade 7 Goethesgade 8 Goethesgade 9 Grønnekærvej 1 Grønnekærvej 10 Grønnekærvej 10 Grønnekærvej 4 Grønnekærvej 8 Graasten Slot 1 Graasten Slot 1 Graasten Slot 1B 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 3 5 1 1 2 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 2 1 1 3 1 1 1 1 1 3 1 1 1 1 1 6 1 1 1 4 3 1 4 5 5 4 5 5 5 5 5 4 5 3 5 3 4 4 4 4 1 6 5 4 4 4 6 4 4 5 4 5 5 5 6 4 6 3 3 3 6 5 6 5 5 6 6 4 4 3 5 5 4 5 3 5 3 5 3 6 4 1 1 2 KOMMUNEPLAN 2009-2021 209 HOVEDSTRUKTUR Adresse Bygnings- Bevarings-’ Adresse nr. værdi Gyden 1 Gyden 3 Gyden 4 Gyden 6 Gyden 7 Gyvelvej 13 Gyvelvej 15 Gyvelvej 23 Gyvelvej 25 Gyvelvej 25 Gyvelvej 25 Gyvelvej 27 H.C.Andersens Gade 1A H.C.Andersens Gade 2 H.C.Andersens Gade 3 H.C.Andersens Gade 4 H.C.Andersens Gade 5 H.C.Andersens Gade 5A H.C.Andersens Gade 6 Havbo 10 Havbo 11 Havbo 12 Havbo 16 Havbo 17 Havbo 19 Havbo 2 Havbo 25 Havbo 27 Havbo 29 Havbo 29 Havbo 29 Havbo 29 Havbo 33 Havbo 4 Havbo 6 Havbo 7 Havbo 9 Havbogade 31 Havbogade 36 Havbogade 37 Havbogade 39 Havbogade 4 Havbogade 41 Havbogade 50 Havbogade 51 Havbogade 52 Havbogade 58 Havbogade 6 Havbogade 64 Havbogade 66 Havbogade 68 Havbogade 72 Havbogade 74 Havbogade 78 Havbogade 8 Havbogade 80 Havbogade 82 Havnbjergvej 13 Havnbjergvej 13 Havnbjergvej 15 Havnbjergvej 15 Havnbjergvej 17 210 KOMMUNEPLAN 2009-2021 1 5 1 1 1 1 1 1 3 1 2 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 6 3 2 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 2 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 2 3 1 1 4 5 5 4 5 4 4 4 4 4 4 4 6 4 6 4 5 5 5 6 5 6 6 4 4 2 4 3 2 3 2 2 5 5 4 4 5 3 4 3 4 4 5 3 3 4 5 3 3 4 3 4 3 5 3 5 3 4 4 5 5 5 Bygnings- Bevarings-’ Adresse nr. værdi Havnbjergvej 2 Havnbjergvej 2 Havnbjergvej 3 Havnbjergvej 4 Havnbjergvej 5A Havnbjergvej 5B Havnbjergvej 7 Havnbjergvej 9 Havnegade 2 Havnegade 4 Havnegade 6 Havnegade 8 Havnevænget 17 Hedebyvej 5 Hedetoft 1 Hedetoft 3 Hedetoft 5 Hedetoft 5 Hedetoft 5 Helgolandsgade 11A Helgolandsgade 15 Helgolandsgade 18 Helgolandsgade 19 Helgolandsgade 19 Helgolandsgade 19A Helgolandsgade 20 Helgolandsgade 21 Helgolandsgade 22 Helgolandsgade 23 Helgolandsgade 24 Helgolandsgade 25 Helgolandsgade 26 Helgolandsgade 27 Helgolandsgade 29 Helgolandsgade 31 Helgolandsgade 33 Helgolandsgade 35 Helgolandsgade 37A Helgolandsgade 39 Helgolandsgade 41 Helgolandsgade 5 Helgolandsgade 7 Helgolandsgade 9 Hellesøvej 15 Hellesøvej 15 Hellesøvej 15 Hellesøvej 15 Hellesøvej 2 Hellesøvej 20 Hellesøvej 20 Hellesøvej 20 Hellesøvej 21 Hellesøvej 23 Hellesøvej 23 Hellesøvej 24 Hellesøvej 24 Hellesøvej 32 Hellesøvej 32 Hellesøvej 33 Hellesøvej 35 Hellesøvej 40 Hellesøvej 43 1 2 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 2 1 3 1 1 1 2 1 2 1 1 1 1 1 1 1 2 3 1 1 1 1 1 1 1 1 1 3 4 2 1 1 1 2 8 1 1 2 1 2 2 1 2 2 5 1 Bygnings- Bevaringsnr. værdi 4 5 5 4 5 5 4 4 4 5 6 5 4 5 6 6 6 6 6 3 5 5 5 3 5 5 3 5 3 4 3 5 3 3 3 3 3 3 3 6 4 5 3 6 5 6 4 4 5 6 6 6 5 6 6 6 5 4 4 6 6 4 Hellesøvej 43 Herles 10 Herles 15 Herles 2 Herles 3 Herles 4 Herles 5 Herles 6 Herles 7 Herles 8 Herman Bangs Gade 1 Herman Bangs Gade 3 Herman Bangs Gade 5 Herman Bangs Gade 6 Herrevej 4 Hertug Hans Vej 1 Hertug Hans Vej 11 Hertug Hans Vej 13 Hertug Hans Vej 15 Hertug Hans Vej 17 Hertug Hans Vej 19 Hertug Hans Vej 25 Hertug Hans Vej 27 Hertug Hans Vej 29 Hertug Hans Vej 31A Hertug Hans Vej 31B Hertug Hans Vej 33 Hertug Hans Vej 35A Hertug Hans Vej 35B Hertug Hans Vej 37 Hertug Hans Vej 39A Hertug Hans Vej 39B Hertug Hans Vej 5 Hertug Hans Vej 5A Hertug Hans Vej 7 Hertug Hans Vej 7A Hertug Hans Vej 9 Hesselvej 1 Hesselvej 1 Hesselvej 2 Hesselvej 2 Hesselvej 3 Hesselvej 4 Hesselvej 6 Hestehave 10 Hestehave 10 Hestehave 12 Hestehave 12 Hestehave 15 Hestehave 15 Hestehave 15 Hestehave 15 Hestehave 15A Hestehave 19 Hestehave 19 Hestehave 19 Hestehave 2 Hestehave 2 Hestehave 20 Hestehave 21 Hestehave 21 Hestehave 23 3 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 4 1 1 4 1 1 1 1 2 1 2 5 3 1 4 2 3 1 4 3 1 1 2 1 1 4 3 3 6 4 5 4 3 4 5 5 5 4 4 5 3 5 5 5 4 4 5 5 5 5 5 6 4 4 6 4 4 6 5 4 4 5 6 5 4 4 6 6 5 5 4 5 5 6 5 4 4 4 4 4 4 4 3 3 4 3 4 HOVEDSTRUKTUR Adresse Bygnings- Bevarings- Adresse nr. værdi Hestehave 27 Hestehave 27 Hestehave 29 Hestehave 29 Hestehave 31 Hestehave 31 Hestehave 8 Hestehavevej 3 Hestehavevej 5 Hestehavevej 8 Hilmar Finsens Gade 1 Hilmar Finsens Gade 10 Hilmar Finsens Gade 10A Hilmar Finsens Gade 11 Hilmar Finsens Gade 12 Hilmar Finsens Gade 13 Hilmar Finsens Gade 14 Hilmar Finsens Gade 15 Hilmar Finsens Gade 17 Hilmar Finsens Gade 19 Hilmar Finsens Gade 1A Hilmar Finsens Gade 21 Hilmar Finsens Gade 23 Hilmar Finsens Gade 3 Hilmar Finsens Gade 4 Hilmar Finsens Gade 5A Hilmar Finsens Gade 6 Hilmar Finsens Gade 6A Hilmar Finsens Gade 7 Hilmar Finsens Gade 8 Hilmar Finsens Gade 9 Hjejlen 1 Hjortspringvej 1 Hjortspringvej 13 Hjortspringvej 14 Hjortspringvej 16 Hjortspringvej 17 Hjortspringvej 17 Hjortspringvej 23 Hjortspringvej 23 Hjortspringvej 26 Hjortspringvej 26 Hjortspringvej 26 Hjortspringvej 29 Hjortspringvej 29 Hjortspringvej 29 Hjortspringvej 4 Hjortspringvej 4 Hjortspringvej 4 Hjortspringvej 4A Hjortspringvej 5 Hjortspringvej 5 Hjortspringvej 5 Hjortspringvej 5 Holger Drachmanns G. 1 Holger Drachmanns G. 1 Holger Drachmanns G. 10 Holger Drachmanns G. 12 Holger Drachmanns G. 14 Holger Drachmanns G. 16 Holger Drachmanns G. 3 Holger Drachmanns G. 4 2 1 1 2 1 2 1 1 1 1 1 1 2 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 3 1 1 1 1 1 2 2 3 3 6 1 1 6 5 1 3 4 10 2 1 3 4 1 2 1 1 1 1 1 1 6 6 3 3 6 5 5 3 4 6 5 5 5 5 5 6 5 6 3 6 5 5 5 4 5 4 4 5 5 6 5 6 3 5 5 6 4 4 4 5 5 4 3 4 4 4 4 5 5 4 5 4 5 6 3 5 5 5 6 4 4 5 Bygnings- Bevaringsnr. værdi Holger Drachmanns G. 6 Holger Drachmanns G. 8 Holmgade 1 Holmgade 11 Holmgade 11 Holmgade 13 Holmgade 14 Holmgade 16 Holmgade 16 Holmgade 17 Holmgade 18 Holmgade 19 Holmgade 2 Holmgade 2 Holmgade 20 Holmgade 20 Holmgade 21 Holmgade 23 Holmgade 24B Holmgade 25 Holmgade 26 Holmgade 27 Holmgade 4 Holmgade 5 Holmgade 6 Holmgade 7 Holmgade 9 Holmskovvej 11 Holmskovvej 11 Holmskovvej 11 Holmskovvej 11 Holmskovvej 5 Holmskovvej 5 Holmskovvej 5A Holmskovvej 9 Holmvej 31 Holmvej 32 Holmvej 32 Holmvej 32 Holmvej 32 Holmvej 33 Holmvej 33 Holmvej 34 Holmvej 34 Honninghul 1 Honninghul 3 Honninghul 5 Honninghul 7 Hopsøhøjvej 20 Hopsøhøjvej 20 Hopsømadevej 5 Hopsømadevej 7 Hopsømadevej 7 Hopsømadevej 7 Hopsømadevej 7 Hovgård 3 Huholt 1 Huholt 11 Huholt 11A Huholt 13 Huholt 13 Huholt 13 Adresse 1 1 1 1 2 1 1 1 2 1 1 1 1 2 2 1 1 1 2 1 1 1 1 1 1 1 1 5 1 2 3 5 6 2 1 2 1 2 4 3 47 46 1 2 1 1 1 1 4 1 1 2 5 4 3 1 1 25 1 4 2 3 Bygnings- Bevaringsnr. værdi 5 5 4 4 4 6 4 4 5 6 4 4 4 6 3 3 5 5 2 5 5 5 4 5 3 5 3 6 4 6 5 5 4 5 5 4 4 4 5 4 3 3 3 3 3 3 4 4 6 6 5 5 6 6 6 5 6 5 5 4 4 4 Huholt 16 Huholt 16 Huholt 16 Huholt 16 Huholt 16 Huholt 19 Huholt 19 Huholt 19 Huholt 1A Huholt 2 Huholt 2 Huholt 2 Huholt 2 Huholt 20A Huholt 23 Huholt 2A Huholt 3 Huholt 4 Huholt 4 Huholt 4 Huholt 4 Huholt 5 Huholt 6 Humlehøjvej 1 Humlehøjvej 3 Humlehøjvej 4 Humlehøjvej 5 Humlehøjvej 7 Humlehøjvej 8 Humletorv 1 Humletorv 3 Humletorv 4 Humletorv 4 Humletorv 4 Humletorv 6 Humletorv 7 Højtoft 1 Højtoft 11 Højtoft 6 Højvang 10 Højvang 12 Højvang 2 Højvang 4 Højvang 8 Hønshøjvej 3 Hønshøjvej 3 Hønshøjvej 4A Hørtoftvej 15 Hørtoftvej 16 Hørtoftvej 16 Hørtoftvej 16 Hørtoftvej 17 Hørtoftvej 17 Hørtoftvej 17 Hørtoftvej 18 Hørtoftvej 2 Hørtoftvej 20 Hørtoftvej 22 Hørtoftvej 4 Hørtoftvej 6 Irisbakken 2 Jernbanegade 1 5 1 4 6 3 2 3 1 1 5 3 1 4 1 1 2 1 3 1 2 4 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 2 3 1 1 1 1 1 2 3 1 1 1 1 2 7 1 1 2 3 1 3 2 1 1 1 1 1 1 1 1 5 5 5 5 5 3 3 3 6 6 6 4 6 5 5 6 5 6 3 3 6 5 4 5 5 5 6 6 5 5 3 2 3 3 4 3 4 3 3 4 4 4 4 4 4 4 3 4 3 5 4 5 6 5 5 4 5 5 5 4 4 3 KOMMUNEPLAN 2009-2021 211 HOVEDSTRUKTUR Adresse Bygnings- Bevarings-’ Adresse nr. værdi Jernbanegade 1 Jernbanegade 10 Jernbanegade 11 Jernbanegade 11 Jernbanegade 11 Jernbanegade 13 Jernbanegade 14 Jernbanegade 16 Jernbanegade 17 Jernbanegade 18 Jernbanegade 18 Jernbanegade 2 Jernbanegade 20 Jernbanegade 21 Jernbanegade 21 Jernbanegade 22 Jernbanegade 25 Jernbanegade 27 Jernbanegade 3 Jernbanegade 33 Jernbanegade 35 Jernbanegade 36 Jernbanegade 37 Jernbanegade 38 Jernbanegade 4 Jernbanegade 4 Jernbanegade 41 Jernbanegade 42 Jernbanegade 44 Jernbanegade 46 Jernbanegade 5 Jernbanegade 6 Jernbanegade 6 Jernbanegade 6 Jernbanegade 6 Jernbanegade 7 Jernbanegade 8 Jernbanegade 8 Jernbanegade 9 Jernbanegade 9 Jernbanegyde 2 Jernbanegyde 4 Jernbanegyde 6 Jernbanesti 1 Jomfrusti 1 Jomfrusti 11 Jomfrusti 13 Jomfrusti 15 Jomfrusti 19 Jomfrusti 1A Jomfrusti 27 Jomfrusti 29 Jomfrusti 3 Jomfrusti 31 Jomfrusti 33 Jomfrusti 35 Jomfrusti 35 Jomfrusti 3A Jomfrusti 3B Jomfrusti 3C Jomfrusti 5 Jomfrusti 7 212 1 1 1 2 3 1 1 1 1 1 1 1 1 2 1 1 1 1 1 2 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 4 2 3 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 12 1 1 1 1 1 1 1 2 1 1 1 1 1 KOMMUNEPLAN 2009-2021 2 3 5 4 5 6 4 3 5 4 6 3 5 6 4 5 5 4 4 5 5 3 5 5 3 6 4 5 5 4 3 5 5 5 3 5 4 5 4 5 5 5 4 6 4 4 4 5 4 6 4 4 3 5 5 5 5 3 3 4 3 5 Bygnings- Bevarings-’ Adresse nr. værdi Jomfrusti 9 Kalvehavevej 2 Kalvehavevej 4 Kalvetoft 2 Kalvetoft 3 Kalvetoft 7 Kalvetoft 8 Kalvetoft 8 Kalvetoft 9 Kanalvej 5 Kanalvej 5 Kanalvej 5 Kaplenivej 1 Kaplenivej 10 Kaplenivej 12 Kaplenivej 14 Kaplenivej 16 Kaplenivej 18 Kaplenivej 20 Kaplenivej 22 Kaplenivej 24 Kaplenivej 4 Kaplenivej 6 Kaplenivej 8 Karlsmindevej 23 Kastanie Alle 11 Kastanie Alle 13 Kastanie Alle 18 Kastanie Alle 1A Kastanie Alle 20 Kastanie Alle 23 Kastanie Alle 29 Kastanie Alle 3 Kastanie Alle 31 Kastanie Alle 31 Kastanie Alle 33 Kastanie Alle 34 Kastanie Alle 35 Kastanie Alle 37 Kastanie Alle 37A Kastanie Alle 38 Kastanie Alle 39 Kastanie Alle 4 Kastanie Alle 40 Kastanie Alle 42 Kastanie Alle 44 Kastanie Alle 46 Kastanie Alle 6 Kastanie Alle 8A Kastanie Alle 9 Kirke Alle 2 Kirke Alle 5 Kirke Alle 7A Kirke Alle 7B Kirke Alle 9 Kirke Alle 9 Kirke Alle 9 Kirke Alle 9 Kirkebakken 1 Kirkegade 1 Kirkegade 1 Kirkegade 10 1 1 1 1 1 1 1 2 1 4 1 2 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 2 1 1 1 1 1 1 1 1 4 1 2 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 3 5 7 1 2 5 1 1 1 1 5 4 4 3 3 3 3 4 4 6 4 6 4 3 3 3 5 5 3 4 4 3 3 3 6 5 5 6 6 6 5 3 5 5 3 3 6 3 3 3 4 3 4 4 4 4 4 6 4 5 3 5 5 6 5 2 3 5 4 5 3 4 Bygnings- Bevaringsnr. værdi Kirkegade 11 Kirkegade 12 Kirkegade 13 Kirkegade 14 Kirkegade 15 Kirkegade 16 Kirkegade 17 Kirkegade 19 Kirkegade 2 Kirkegade 3 Kirkegade 4 Kirkegade 5 Kirkegade 6 Kirkegade 6 Kirkegade 7 Kirkegade 9 Kirkegade 9 Kirkegade 9 Kirkegade 9 Kirkegårdsvej 11 Kirkegårdsvej 15A Kirkegårdsvej 17 Kirkegårdsvej 21 Kirkegårdsvej 23 Kirkegårdsvej 47 Kirkegårdsvej 49 Kirkegårdsvej 49 Kirkegårdsvej 7 Kirkegårdsvej 9 Kirkepold 1 Kirkepold 10 Kirkepold 12 Kirkepold 13 Kirkepold 14 Kirkepold 18 Kirkepold 2 Kirkepold 20 Kirkepold 3A Kirkepold 3A Kirkepold 3B Kirkepold 4 Kirkepold 4 Kirkepold 5A Kirkepold 5A Kirkepold 5B Kirkepold 6 Kirkepold 8 Kirkestien 1 Kirkestien 13 Kirkestien 13 Kirkestien 13 Kirkestien 15 Kirkestien 17 Kirkestien 21 Kirkestien 21 Kirkestien 3 Kirketoft 10 Kirketoft 4 Kirketoft 6 Kirketoft 8 Kirkevej 11 Kirkevej 16 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 2 3 1 1 1 1 1 1 1 1 2 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 2 1 1 1 2 2 1 4 1 1 1 3 4 1 1 1 2 1 1 1 1 1 1 1 1 4 5 6 5 4 3 5 5 2 4 2 4 4 2 3 5 4 6 3 4 4 5 4 6 5 6 4 5 6 4 3 4 4 3 2 3 3 2 2 2 2 4 3 3 3 2 3 5 5 5 4 4 3 6 6 4 1 4 6 5 2 3 HOVEDSTRUKTUR Adresse Bygnings- Bevarings- Adresse nr. værdi Kirkevej 16A Kirkevej 17 Kirkevej 18 Kirkevej 19 Kirkevej 21 Kirkevej 22 Kirkevej 23 Kirkevej 26 Kirkevej 3 Kirkevej 30 Kirkevej 32 Kirkevej 32 Kirkevej 34 Kirkevej 4 Kirkevej 4 Kirkevej 9 Klinting 3 Klinting 3 Klinting 4 Klinting 6 Klinting 6 Klinting 6 Kløften 1 Knudsmade 1 Knudsmade 13 Knudsmade 17 Knudsmade 5 Knudsmade 7 Kobberholmvej 10 Kobberholmvej 11 Kobberholmvej 12 Kobberholmvej 13 Kobberholmvej 19 Kobberholmvej 20 Kobberholmvej 20A Kobberholmvej 3 Kobberholmvej 33 Kobberholmvej 33 Kobberholmvej 35 Kobberholmvej 35 Kobberholmvej 35 Kobberholmvej 35 Kobberholmvej 37 Kobberholmvej 5 Kobberholmvej 56 Kobberholmvej 56 Kobberholmvej 56 Kobberholmvej 6 Kobberholmvej 7 Kobberholmvej 8 Kobberholmvej 9 Kokhøjvej 3 Kokhøjvej 3 Kokhøjvej 9 Kongevej 1 Kongevej 10 Kongevej 100 Kongevej 102 Kongevej 106 Kongevej 108 Kongevej 110 Kongevej 12 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 5 1 2 1 1 3 2 1 1 2 3 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 2 1 2 4 1 3 1 1 3 1 2 1 1 1 1 1 2 1 1 1 1 1 1 1 1 2 2 3 3 3 3 3 3 2 5 3 3 6 4 1 3 3 3 3 4 4 6 6 4 4 4 3 4 4 5 3 5 5 4 6 6 6 4 4 5 5 4 6 5 6 6 5 6 5 5 4 5 5 5 3 3 3 3 5 4 4 4 3 Bygnings- Bevaringsnr. værdi Kongevej 13 Kongevej 14 Kongevej 15 Kongevej 16 Kongevej 17 Kongevej 20 Kongevej 26 Kongevej 29 Kongevej 3 Kongevej 30 Kongevej 31 Kongevej 34 Kongevej 35 Kongevej 36 Kongevej 37 Kongevej 37 Kongevej 39 Kongevej 4 Kongevej 40 Kongevej 41 Kongevej 42 Kongevej 43 Kongevej 43 Kongevej 44 Kongevej 45 Kongevej 46 Kongevej 47 Kongevej 48 Kongevej 49 Kongevej 5 Kongevej 51 Kongevej 53 Kongevej 55 Kongevej 56 Kongevej 56A Kongevej 58 Kongevej 59 Kongevej 6 Kongevej 61 Kongevej 63 Kongevej 64 Kongevej 65 Kongevej 66 Kongevej 67 Kongevej 69 Kongevej 70 Kongevej 70 Kongevej 71 Kongevej 72 Kongevej 72 Kongevej 73 Kongevej 73 Kongevej 74 Kongevej 74 Kongevej 75 Kongevej 76 Kongevej 77 Kongevej 8 Kongevej 80 Kongevej 81 Kongevej 84 Kongevej 86 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 4 3 1 1 1 1 1 2 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 2 4 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 Adresse nr. 3 4 3 5 3 5 6 3 3 3 3 6 3 5 1 2 1 3 4 2 4 3 3 4 3 4 3 3 3 3 4 3 3 3 3 2 3 3 3 5 3 5 3 6 3 6 4 4 5 3 4 5 5 4 2 5 6 3 2 6 4 6 Bygnings- Bevaringsværdi Kongevej 88 Kongevej 90 Kongevej 92 Kongevej 94 Kongevej 96 Kongevej 98 Kongshoved 13 Kongshoved 13 Konkel 1 Konkel 10 Konkel 11 Konkel 12 Konkel 13 Konkel 14 Konkel 15 Konkel 17 Konkel 18 Konkel 19 Konkel 2 Konkel 20 Konkel 22 Konkel 23 Konkel 25 Konkel 26 Konkel 3 Konkel 4 Konkel 5 Konkel 6 Konkel 7 Konkel 8 Konkel 9 Krogen 2 Krogvejen 4 Krogvejen 5 Krogvejen 6 Krogvejen 8 Krusåvej 11B Krusåvej 11B Krusåvej 13 Krusåvej 15 Krusåvej 17 Krusåvej 17 Krusåvej 17 Krusåvej 6 Krusåvej 6 Krusåvej 6 Krusåvej 6 Krusåvej 8 Kvanløkke 1 Kvanløkke 1A Kvanløkke 2 Kvanløkke 2 Kvanløkke 2 Kvanløkke 2A Kværsballe 6 Kværsballe 8 Kværsballe 8 Kværsgade 13 Kværsgade 14 Kværsgade 15 Kværsgade 16 Kværsgade 18 1 1 1 1 1 1 4 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 2 1 1 1 5 2 1 5 6 2 1 3 2 3 4 1 2 1 2 1 1 1 1 1 2 4 5 5 5 4 3 4 4 4 4 4 5 5 4 6 5 6 4 2 6 4 5 6 6 6 5 5 4 5 4 4 2 6 5 4 2 4 5 5 5 6 6 6 2 4 4 4 4 4 4 3 4 3 3 5 6 5 5 3 4 3 5 KOMMUNEPLAN 2009-2021 213 HOVEDSTRUKTUR Adresse Bygnings- Bevarings- Adresse nr. værdi Kværsgade 18 Kværsgade 19 Kværsgade 23 Kværsgade 27 Kværsgade 31 Kværsgade 32 Kværsgade 37 Kværsgade 38 Kværsgade 39 Kværsgade 39 Kværsgade 40 Kværsgade 41 Kværsgade 46 Kværsgade 50 Kværsgade 52 Kværsløkke 1 Kværsløkke 1 Kværsløkke 1 Kværsløkke 10 Kværsløkke 14 Kværsløkke 14 Kværsløkke 16 Kværsløkke 16 Kværsløkke 18 Kværsløkke 18 Kværsløkke 2 Kværsløkke 22 Kværsløkke 22 Kværsløkke 22 Kværsløkke 24 Kværsløkke 24 Kværsløkke 26 Kværsløkke 26 Kværsløkke 3 Kværsløkke 4 Kværsløkke 4 Kværsløkke 4 Kværsløkke 4 Kværsløkke 5 Kværsløkke 5 Kværsløkke 5 Kær Bygade 1 Kær Bygade 10 Kær Bygade 10 Kær Bygade 13 Kær Bygade 14 Kær Bygade 14 Kær Bygade 20 Kær Bygade 20 Kær Bygade 26 Kær Bygade 28 Kær Bygade 28 Kær Bygade 28 Kær Bygade 28 Kær Bygade 28A Kær Bygade 30 Kær Bygade 30 Kær Bygade 30 Kær Bygade 32 Kær Bygade 40 Kær Bygade 40 Kær Bygade 40 214 KOMMUNEPLAN 2009-2021 1 1 1 1 1 1 1 1 1 2 1 1 1 1 1 1 4 2 1 1 5 2 1 2 1 1 2 1 3 2 1 1 2 1 1 3 2 4 3 2 1 1 1 2 1 2 1 3 6 1 5 6 3 1 2 2 3 1 1 1 5 6 4 5 5 3 4 4 5 5 5 6 5 5 5 5 6 3 3 3 6 5 6 6 6 3 3 5 3 3 3 6 6 5 5 3 5 5 5 5 3 3 3 5 3 5 5 4 4 5 3 5 5 6 4 5 5 6 6 4 6 4 5 4 Bygnings- Bevarings- Adresse nr. værdi Kær Bygade 40 Kær Bygade 40 Kær Bygade 40A Kær Bygade 42 Kær Bygade 44 Kær Bygade 50 Kær Bygade 52 Kær Bygade 52 Kær Bygade 54 Kær Bygade 54 Kær Bygade 56 Kær Bygade 56A Kær Bygade 58A Kær Bygade 58C Kær Bygade 59 Kær Bygade 59 Kær Bygade 60 Kær Bygade 62D Kær Bygade 62D Kær Bygade 62D Kær Bygade 64 Kær Bygade 64 Kær Bygade 66 Kær Bygade 66 Kær Bygade 66 Kær Bygade 66 Kær Bygade 68 Kær Bygade 68 Kær Bygade 68 Kær Bygade 70 Kær Bygade 70 Kær Bygade 70 Kær Bygade 70 Kær Bygade 8 Kærvej 10A Kærvej 27 Kærvej 31 Kærvej 33 Kærvej 35 Kærvej 36 Kærvej 37 Kærvej 38 Kærvej 39 Kærvej 40 Kærvej 41 Kærvej 42 Kærvej 43 Kærvej 43A Kærvej 44 Kærvej 61 Kærvej 64 Kærvej 65 Kærvej 66 Købingsmark Strand 3 Købingsmarkvej 1 Købingsmarkvej 27 Købingsmarkvej 29 Købingsmarkvej 29 Købingsmarkvej 3 Købingsmarkvej 30 Købingsmarkvej 30 Købingsmarkvej 40 3 4 2 1 1 1 1 2 2 1 1 1 2 1 1 2 1 3 2 1 1 6 4 5 6 2 3 4 1 1 4 3 2 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 2 1 1 3 1 Bygnings- Bevaringsnr. værdi 4 4 4 6 4 3 5 6 6 5 5 5 4 4 3 3 6 3 2 3 3 4 4 4 4 4 6 6 4 1 1 1 1 5 5 5 4 5 6 5 5 5 5 5 5 6 5 5 5 5 5 4 5 5 4 4 5 5 6 6 6 1 Købingsmarkvej 41 Købingsmarkvej 41 Købingsmarkvej 41 Købingsmarkvej 50 Købingsmarkvej 50 Købingsmarkvej 50 Købingsmarkvej 53 Købingsmarkvej 53A Købingsmarkvej 54 Købingsmarkvej 54 Købingsmarkvej 54 Kådnervej 3 Kådnervej 3 Kådnervej 5 Kådnervej 7 Ladegårdskov 10 Ladegårdskov 12 Ladegårdskov 12 Ladegårdskov 13 Ladegårdskov 14 Ladegårdskov 19 Ladegårdskov 5 Ladegårdskov 5 Ladegårdskov 6 Ladegårdskov 6 Ladegårdskov 8 Ladegårdskov 8 Ladegårdskov 9 Ladegårdskov 9 Ladegårdsvej 1 Ladegårdsvej 2 Ladegårdsvej 2 Ladegårdsvej 4 Ladegårdsvej 6 Ladegårdsvej 6 Ladegårdsvej 6 Ladegårdsvej 8 Ladegårdsvej 8 Ladegårdsvej 8 Ladegårdsvej 8 Ladegårdsvej 8 Lambjergskovvej 1 Lambjergskovvej 1 Lambjergskovvej 12 Lambjergskovvej 16 Lambjergskovvej 16 Lambjergskovvej 16 Lambjergskovvej 16 Lambjergskovvej 5 Lambjergskovvej 5 Lambjergskovvej 5 Lambjergskovvej 5 Lambjergskovvej 5A Lambjergsned 2 Lambjergsned 4 Lambjergsned 5 Lammehaven 2 Lammehaven 2 Lammehaven 2 Landevejen 1A Landgang 1 Langager 2 3 2 1 4 3 1 1 2 2 6 1 2 1 1 1 6 2 1 1 2 1 2 1 1 2 2 1 1 2 1 1 2 1 13 6 1 6 4 5 3 1 3 1 1 2 5 1 3 7 5 3 1 2 1 1 1 3 2 1 1 1 1 3 3 3 6 5 5 4 6 5 6 5 5 5 6 5 6 4 4 4 4 4 5 4 5 5 5 6 6 6 6 4 4 5 5 5 3 4 5 4 4 4 5 5 4 5 5 6 5 4 5 5 5 6 4 4 4 4 4 4 4 5 4 HOVEDSTRUKTUR Adresse Bygnings- Bevaringsnr. værdi Langager 2 Langager 2 Langager 2A Langbrogade 15 Langbrogade 16 Langbrogade 18 Langbrogade 20 Langbrogade 20 Langbrogade 22 Langbrogade 23 Langbrogade 27 Langbrogade 28 Langbrogade 29 Langbrogade 33 Langbrogade 35 Langbrogade 37 Langbrogade 39 Langdyssevej 2 Langdyssevej 9 Langdyssevej 9 Lassensvej 10 Lassensvej 12 Lassensvej 13 Lassensvej 5 Lassensvej 6 Lassensvej 8 Lavbrinkevej 10 Lavbrinkevej 12 Lavbrinkevej 2 Lavbrinkevej 4 Lavbrinkevej 5 Lavbrinkevej 6 Lavbrinkevej 7 Lavbrinkevej 9 Lerbjergparken 10 Lervandstedvej 1 Lervandstedvej 3 Lervandstedvej 3 Lervandstedvej 3 Lervandstedvej 3 Liliegade 11 Liliegade 13 Liliegade 15 Liliegade 3 Liliegade 5 Liliegade 7 Liliegade 9 Lille Rådhusgade 10 Lille Rådhusgade 12 Lille Rådhusgade 12A Lille Rådhusgade 14 Lille Rådhusgade 16 Lille Rådhusgade 20 Lille Rådhusgade 22 Lille Rådhusgade 24 Lille Rådhusgade 26 Lille Rådhusgade 26 Lille Rådhusgade 29 Lille Rådhusgade 31 Lille Rådhusgade 35 Lille Rådhusgade 37 Lille Rådhusgade 39 5 8 2 1 1 1 2 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 45 44 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 5 3 1 6 1 1 1 1 1 1 1 2 2 1 1 1 1 1 1 2 1 1 1 1 1 1 Adresse 6 6 5 5 4 5 5 4 4 5 6 5 5 5 5 5 5 4 3 3 4 4 5 5 4 5 6 5 6 5 5 6 5 5 3 4 3 3 3 3 3 3 6 4 3 6 3 1 6 5 3 3 5 3 3 6 4 6 4 3 3 4 Bygnings- Bevaringsnr. værdi Lillegade 2 Lillegade 2 Lillegade 2 Lillegade 2 Lillegade 2 Lillegade 4 Lilleløkke 6 Lillemadevej 1 Lillemadevej 11 Lillemadevej 11 Lillemadevej 2 Lillemadevej 2 Lillemadevej 2 Lillemadevej 3 Lillemadevej 3 Lillemadevej 3 Lillemadevej 3 Lillemadevej 3A Lillemadevej 5 Lillemadevej 5 Lillemadevej 5 Lillemadevej 7 Lillemadevej 7 Lillemadevej 9 Lillemadevej 9 Lillemadevej 9 Lillemølle 1 Lillemølle 2 Lillemølle 2 Lillemølle 2 Limbækvej 1 Limbækvej 1 Limbækvej 10 Limbækvej 16 Limbækvej 2 Limbækvej 2 Limbækvej 20 Limbækvej 22 Limbækvej 22 Limbækvej 22 Limbækvej 22 Limbækvej 3 Limbækvej 3 Limbækvej 4 Limbækvej 5 Limbækvej 5 Limbækvej 5 Limbækvej 5 Limbækvej 6 Limbækvej 6 Limbækvej 7 Limbækvej 8 Limbækvej 9 Limbækvej 9 Linbækvej 1 Linbækvej 10 Linbækvej 10 Linbækvej 10 Linbækvej 2 Linbækvej 3 Linbækvej 4 Linbækvej 5 4 3 5 2 1 1 1 1 4 1 3 2 1 1 4 3 2 1 3 2 1 2 1 2 1 3 1 3 1 2 3 2 1 1 1 3 2 6 5 4 1 8 2 1 4 2 3 1 1 3 1 1 4 1 1 1 3 2 1 1 1 1 Adresse 6 4 4 4 3 5 6 5 5 4 6 5 5 4 4 5 4 5 6 5 5 6 6 5 4 5 2 4 1 2 6 6 5 6 5 5 3 3 3 3 3 6 6 6 6 6 6 4 4 6 5 4 5 5 4 6 6 6 4 5 5 5 nr. Bygnings- Bevaringsværdi Linbækvej 6 Linbækvej 7 Linde Alle 4 Linde Alle 5 Lindevang 1 Lindevang 10 Lindevang 11 Lindevang 11B Lindevang 11C Lindevang 14 Lindevang 16 Lindevang 18 Lindevang 18 Lindevang 2 Lindevang 2C Lindevang 3 Lindevang 4 Lindevang 4B Lindevang 5 Lindevang 6A Lindevang 6B Lindevang 7A Lindevang 8 Lindevang 9A Lufthavnsvej 2C Lundbyesgade 22 Lundbyesgade 7 Lundenvej 12 Lundenvej 12 Lundenvej 12 Lundenvej 21 Lundtoftvej 2 Lundtoftvej 5 Lusigvej 12 Lusigvej 14 Lusigvej 18 Lusigvej 2 Lusigvej 20 Lusigvej 20 Lusigvej 20 Lusigvej 22 Lusigvej 24 Lusigvej 4 Lusigvej 5 Lyngevej 2 Lyngevej 4 Lyngevej 4 Lyngevej 4 Lyngevej 6 Lyngevej 6 Lyngmosevej 1 Lyngmosevej 2 Lyngmosevej 3 Lyngmosevej 5 Lyngmosevej 5 Lyngmosevej 5 Lyngmosevej 5A Lyngmosevej 9A Lyngtoft 4 Lyngtoft 4 Lyngtoft 6 Lyngtoft 6 1 1 1 1 1 1 1 1 2 1 1 2 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 4 1 1 2 1 4 1 1 1 1 1 1 1 1 3 2 1 1 1 1 1 2 5 1 1 2 1 1 1 5 4 1 3 1 1 4 1 2 5 5 5 5 6 4 4 4 4 5 5 5 5 4 4 2 4 4 2 4 4 2 4 6 6 5 6 3 3 3 4 5 5 5 3 4 4 4 4 4 5 4 5 6 5 4 4 4 5 5 4 4 5 3 3 3 3 3 5 6 6 6 KOMMUNEPLAN 2009-2021 215 HOVEDSTRUKTUR Adresse Bygnings- Bevarings- Adresse nr. værdi Lysholmvej 10 Lysholmvej 10 Lysholmvej 10 Lysholmvej 10 Lysholmvej 4 Lysholmvej 4 Lysholmvej 4 Lysholmvej 7 Løgtoft 3 Løgtoft 4 Løgtoft 4 Løgtoft 5 Løgtoft 5 Løgtoft 6 Løgtoft 6 Løgtoft 7 Løjtertoft 1 Løjtertoft 10 Løjtertoft 11 Løjtertoft 12 Løjtertoft 13 Løjtertoft 18 Løjtertoft 2 Løjtertoft 20 Løjtertoft 22 Løjtertoft 27 Løjtertoft 3 Løjtertoft 32 Løjtertoft 34 Løjtertoft 36 Løjtertoft 38 Løjtertoft 4 Løjtertoft 4 Løjtertoft 5 Løjtertoft 8 Løkken 20 Løkken 22 Løkken 26 Løkken 32 Løkken 34 Løngang 1 Løngang 10 Løngang 11 Løngang 12 Løngang 12 Løngang 14 Løngang 16 Løngang 16 Løngang 18 Løngang 2 Løngang 20 Løngang 22 Løngang 24 Løngang 25 Løngang 26 Løngang 27 Løngang 28 Løngang 29 Løngang 29A Løngang 30 Løngang 31 Løngang 32 216 KOMMUNEPLAN 2009-2021 5 1 4 3 4 2 1 1 1 1 2 1 2 2 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 2 1 1 3 1 2 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 2 1 2 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 2 1 1 1 4 4 4 4 6 5 3 4 5 5 6 5 6 6 4 5 3 5 5 3 5 4 4 4 6 4 4 3 6 3 3 5 4 6 4 4 5 5 5 5 2 4 4 3 5 3 5 3 3 5 5 5 4 6 5 5 5 4 5 5 5 6 Bygnings- Bevarings- Adresse nr. værdi 1 Løngang 33 1 Løngang 37 1 Løngang 4 1 Løngang 6 2 Løngang 7 1 Løngang 7 1 Løngang 8 1 Løngang 9 2 Løngang 9A 1 Lønsømadevej 14 3 Lønsømadevej 15 4 Lønsømadevej 15 1 Lønsømadevej 17 1 Lønsømadevej 18 1 Lønsømadevej 20 2 Lønsømadevej 20 4 Lønsømadevej 21 1 Lønsømadevej 21 3 Lønsømadevej 28 1 Lønsømadevej 28 2 Lønsømadevej 28 7 Lønsømadevej 34 3 Lønsømadevej 34 2 Lønsømadevej 34 1 Lønsømadevej 34 8 Lønsømadevej 34 2 Lønsømadevej 44 1 Lønsømadevej 44 1 Madehusvej 2 2 Madehusvej 2 2 Madehusvej 4 1 Madehusvej 4 4 Madehusvej 6 3 Madehusvej 6 1 Madehusvej 6 1 Madehusvej 7 2 Madehusvej 7 1 Madehusvej 8 1 Madeskov 2 1 Madeskov 5 1 Madeskov 7 Mads Clausens Vej 433 Mads Clausens Vej 431 2 Mads Clausens Vej 43A 127 Majløkke 1 1 Mari Jenses Vej 2 1 Mariegade 1 1 Mariegade 3 1 Mariegade 5 1 Mariegade 7 1 Mariegade 8 1 Mariegade 8A 2 Mariegade 8A 1 Markbæk 5 2 Markbæk 5 1 Mejeritoften 1 1 Mejerivej 15 1 Mejerivej 17 1 Mejerivej 3 1 Mejerivej 4 1 Mejerivej 6 1 Mellemgade 1 5 5 3 3 6 4 4 4 5 4 5 5 5 3 5 5 6 5 5 5 5 3 3 4 3 4 5 4 3 3 3 3 4 4 4 3 3 5 6 5 5 3 3 3 4 6 3 2 3 3 4 6 6 3 3 3 4 5 6 5 4 3 nr. Bygnings- Bevaringsværdi Mellemgade 1A Mellemgade 5 Melskovvej 10 Melskovvej 10 Melskovvej 10A Melskovvej 10B Melskovvej 12 Melskovvej 12 Melskovvej 13 Melskovvej 13 Melskovvej 17 Melskovvej 19 Melskovvej 19 Melskovvej 23 Melskovvej 23 Melskovvej 23 Melskovvej 25 Melskovvej 3 Melskovvej 3 Melskovvej 4 Melskovvej 4 Midtborrevej 1 Midtborrevej 2 Midtborrevej 2 Midtborrevej 2 Midtborrevej 2 Midtborrevej 2 Midtvej 1 Midtvej 1A Midtvej 2 Midtvej 4 Midtvej 4A Mikkelshave 1 Mikkelshave 4 Minnasvej 1 Mjelsvigvej 1 Mjelsvigvej 3 Mjelsvigvej 5 Mommarkvej 1 Mommarkvej 12 Mommarkvej 12 Mommarkvej 13 Mommarkvej 13A Mommarkvej 15 Mommarkvej 17 Mommarkvej 18 Mommarkvej 2 Mommarkvej 21 Mommarkvej 23 Mommarkvej 23A Mommarkvej 26 Mommarkvej 27 Mommarkvej 28 Mommarkvej 29 Mommarkvej 3 Mommarkvej 31 Mommarkvej 36 Mommarkvej 37 Mommarkvej 3A Mommarkvej 4 Mommarkvej 46 Mommarkvej 50 2 1 3 4 1 2 1 3 1 3 1 3 2 2 1 3 1 1 3 1 4 1 3 4 2 5 1 1 2 1 1 2 1 1 1 1 1 1 1 2 1 1 4 1 10 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 2 1 1 1 1 1 6 3 4 4 4 4 4 4 4 5 5 5 5 4 4 4 5 4 5 5 6 6 4 4 4 4 4 5 4 4 4 4 6 4 6 4 5 4 4 5 5 4 4 5 5 4 5 3 3 4 4 5 4 6 5 4 6 4 5 5 5 5 HOVEDSTRUKTUR Adresse Bygnings- Bevarings- Adresse nr. værdi Mommarkvej 8 Mommarkvej 8 Mommarkvej 81 Mommarkvej 81 Mosevej 1A Munkemøllevej 6 Mølby 10 Mølby 10 Mølby 11 Mølby 13 Mølby 13A Mølby 13A Mølby 15 Mølby 17 Mølby 18 Mølby 19 Mølby 20 Mølby 21 Mølby 23 Mølby 26 Mølby 27 Mølby 28A Mølby 28B Mølby 30 Mølby 30 Mølby 32 Mølby 34 Mølby 36 Mølby 38 Mølby 40 Mølby 42 Mølby 44 Mølby 46 Mølby 48 Mølby 6 Mølby 8 Møllebakken 16 Møllebakken 18 Møllebakken 20A Møllebakken 38 Møllebakken 5 Møllebakken 5 Møllebækvej 10 Møllebækvej 10 Møllebækvej 10 Møllebækvej 10 Møllebækvej 14 Møllebækvej 15 Møllebækvej 4 Møllebækvej 4 Møllebækvej 4 Møllebækvej 4 Møllegade 1 Møllegade 1 Møllegade 12 Møllegade 13 Møllegade 14 Møllegade 15 Møllegade 15 Møllegade 16 Møllegade 19 Møllegade 2 2 1 1 2 1 1 1 2 1 1 2 3 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 2 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 2 1 3 5 1 2 2 1 5 2 3 1 1 1 1 1 1 4 1 1 1 1 4 4 5 5 3 4 3 3 5 4 6 5 4 4 4 4 4 5 3 4 3 2 3 3 3 3 3 4 3 3 3 2 2 3 3 3 5 5 6 4 6 5 3 3 3 3 5 5 5 5 3 3 3 5 6 5 3 4 5 4 5 5 Bygnings- Bevaringsnr. værdi Møllegade 2 Møllegade 20 Møllegade 21 Møllegade 27 Møllegade 29 Møllegade 3 Møllegade 3 Møllegade 31 Møllegade 31 Møllegade 33 Møllegade 35 Møllegade 37 Møllegade 4 Møllegade 40 Møllegade 5 Møllegade 53 Møllegade 58 Møllegade 6 Møllegade 6 Møllegade 6 Møllegade 62 Møllegade 63 Møllegade 64 Møllegade 68 Møllegade 68 Møllegade 68 Møllegade 68A Møllegade 7 Møllegade 71 Møllegade 72 Møllegade 74 Møllegade 74 Møllegade 74 Møllegade 78 Møllegade 79A Møllegade 8 Møllegade 8 Møllegade 80 Møllegade 81 Møllegade 81A Møllegade 82 Møllegade 82 Møllegade 82 Møllegade 82 Møllegade 82 Møllegade 82 Møllegade 82 Møllegade 82 Møllegade 9 Møllegade 95 Møllegade 95 Møllegade 97 Møllegade 99 Møllegade 99 Mølletoften 22 Mølletoften 26 Nalmadebro 12 Nalmadebro 13 Nalmadebro 16 Nalmadebro 2 Nalmadebro 21A Nalmadebro 4 4 1 1 1 1 1 1 1 2 1 1 1 1 1 1 1 1 1 2 1 1 1 1 1 2 6 8 1 1 1 4 1 5 1 1 1 1 1 1 2 5 4 7 9 8 1 6 11 1 2 1 1 1 6 1 1 1 1 1 1 1 1 Adresse Bygnings- Bevaringsnr. værdi 5 4 4 6 3 6 5 3 4 4 5 5 4 6 5 5 5 5 4 4 5 3 4 4 5 6 5 5 4 5 5 3 5 3 5 5 5 4 4 5 4 4 6 5 4 4 4 6 6 4 5 4 3 3 5 5 6 5 5 5 3 6 Nalmadebro 42 Nalmadebro 44A Nalmadebro 44B Nalmadebro 45 Nalmadebro 46 Nalmadebro 46 Nalmadebro 48 Nalmadebro 50 Nederballe 12 Nederballe 14 Nederballe 16 Nederballe 18 Nederballe 2 Nederballe 4 Nederballe 7 Nederballe 8 Nederbyvej 1 Nederbyvej 1 Nederbyvej 107 Nederbyvej 109 Nederbyvej 11 Nederbyvej 119 Nederbyvej 124 Nederbyvej 128 Nederbyvej 129 Nederbyvej 129 Nederbyvej 129 Nederbyvej 13 Nederbyvej 143 Nederbyvej 149 Nederbyvej 15 Nederbyvej 151 Nederbyvej 154 Nederbyvej 168 Nederbyvej 170 Nederbyvej 25 Nederbyvej 30 Nederbyvej 32 Nederbyvej 35 Nederbyvej 51A Nederbyvej 53 Nederbyvej 63 Nederbyvej 63 Nederbyvej 63 Nederbyvej 64 Nederbyvej 65 Nederbyvej 67 Nederbyvej 67 Nederbyvej 71 Nederbyvej 71A Nederbyvej 73 Nederbyvej 75 Nederbyvej 76 Nederbyvej 76 Nederbyvej 77 Nederbyvej 80 Nederbyvej 88 Nederbyvej 95 Nederbyvej 95 Nederbyvej 95 Nederbyvej 96 Nederbyvej 96 1 1 2 1 1 2 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 2 1 1 1 1 1 1 1 4 2 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 3 1 2 1 1 1 3 1 1 2 1 1 2 1 1 1 1 3 2 1 2 4 6 6 5 4 5 4 4 4 3 4 5 5 5 4 4 3 5 6 6 5 3 5 6 3 4 3 6 6 4 6 6 6 6 5 6 6 6 5 5 4 5 3 4 5 5 3 5 4 6 5 4 5 5 6 5 5 5 6 5 4 4 KOMMUNEPLAN 2009-2021 217 HOVEDSTRUKTUR Adresse Bygnings- Bevaringsnr. værdi Nederbyvej 97 Nederbyvej 97A Nederbyvej 97B Nederbyvej 98 Nederbyvej 99 Nedergade 13 Nedergade 15 Nedermarksvej 10 Nedermarksvej 10 Nedermarksvej 10 Nedervej 10 Nedervej 10 Nedervej 10 Nedervej 11 Nedervej 13 Nedervej 13 Nedervej 20 Nedervej 24 Nedervej 24 Nedervej 24 Nedervej 24 Nedervej 25 Nedervej 29 Nedervej 29 Nedervej 3 Nedervej 31 Nedervej 31 Nedervej 31 Nedervej 31A Nedervej 34 Nedervej 6 Nedervej 8 Nordborgvej 100 Nordborgvej 104 Nordborgvej 104 Nordborgvej 104 Nordborgvej 104 Nordborgvej 104 Nordborgvej 104 Nordborgvej 104A Nordborgvej 114 Nordborgvej 116 Nordborgvej 120 Nordborgvej 125 Nordborgvej 137 Nordborgvej 141 Nordborgvej 141 Nordborgvej 141 Nordborgvej 149 Nordborgvej 16 Nordborgvej 163 Nordborgvej 163 Nordborgvej 2 Nordborgvej 2 Nordborgvej 22A Nordborgvej 24 Nordborgvej 24 Nordborgvej 34 Nordborgvej 44 Nordborgvej 48 Nordborgvej 53 Nordborgvej 6 218 2 4 1 1 1 1 1 9 7 8 1 2 3 1 2 1 1 3 4 2 1 2 1 4 1 4 1 2 6 1 1 1 1 7 6 3 5 1 4 2 1 1 4 1 1 4 1 5 1 1 1 2 2 1 1 2 1 1 1 1 1 1 KOMMUNEPLAN 2009-2021 6 4 5 4 5 4 2 6 5 6 4 6 6 4 6 4 4 4 4 4 4 5 5 5 4 5 5 5 5 5 4 4 4 3 3 3 3 3 3 3 4 3 3 5 4 4 2 4 2 5 5 5 5 3 5 4 4 4 5 5 5 5 Adresse Bygnings- Bevarings- Adresse nr. værdi Nordborgvej 60A Nordborgvej 60A Nordborgvej 61 Nordborgvej 63 Nordborgvej 63 Nordborgvej 63 Nordborgvej 63 Nordborgvej 66 Nordborgvej 68 Nordborgvej 7 Nordborgvej 70 Nordborgvej 71 Nordborgvej 73 Nordborgvej 75B Nordborgvej 76A Nordborgvej 77 Nordborgvej 77 Nordborgvej 77 Nordborgvej 78 Nordborgvej 80 Nordborgvej 82 Nordborgvej 90 Nordborgvej 97 Nordborgvej 98 Nygade 15 Nygade 17 Nygade 19 Nygade 20 Nygade 24 Nygade 2A Nygade 36 Nygade 7 Nygade 8 Nygade 8B Nygade 9 Nyled 2 Nyled 2 Nyled 3 Nyled 3 Nyled 3 Nyled 5 Nyled 7 Nymøllevej 4 Nymøllevej 6 Nymøllevej 8 Nymøllevej 8 Nyrøjsvej 10 Nyrøjsvej 10 Nyrøjsvej 11 Nyrøjsvej 11 Nyrøjsvej 12 Nyrøjsvej 12 Nyrøjsvej 12A Nyrøjsvej 13 Nyrøjsvej 19 Nyrøjsvej 2 Nyrøjsvej 2 Nyrøjsvej 21 Nyrøjsvej 29 Nyrøjsvej 31 Nyrøjsvej 4B Nyrøjsvej 4B 2 1 7 3 1 6 2 1 1 1 1 1 4 1 1 4 1 3 1 1 1 1 1 1 1 1 1 3 1 1 3 1 1 1 1 5 3 1 3 2 1 1 1 1 2 1 5 1 2 1 1 2 8 5 1 7 1 1 1 1 2 1 5 5 3 3 3 3 3 4 5 5 4 5 6 4 4 6 3 3 4 4 4 5 4 5 3 3 5 6 5 3 4 5 3 5 4 5 5 5 5 5 5 4 3 3 3 3 4 3 5 4 3 4 4 3 4 4 3 3 4 4 4 3 Bygnings- Bevaringsnr. værdi Nyrøjsvej 8 Nyrøjsvej 8 Nyvej 22 Næsvej 36 Næsvej 36 Næsvej 38 Næsvej 38 Næsvej 42 Næsvej 44 Næsvej 46 Nørballe 1 Nørballe 6 Nørballe 6 Nørballe 8 Nørballe 8 Nørballe 8 Nørre Havnegade 18 Nørre Havnegade 66B Nørre Havnegade 74 Nørre Havnegade 8 Nørre Havnegade 90 Nørre Havnegade 90 Nørrebro 1 Nørrebro 2 Nørregade 1 Nørregade 1 Nørregade 13 Nørregade 13 Nørregade 15 Nørregade 17 Nørregade 2 Nørregade 21 Nørregade 3 Nørregade 3 Nørregade 5 Nørregade 9 Nørrekobbel 5 Nørreløkkevej 14 Nørreløkkevej 14 Nørreløkkevej 14 Nørreløkkevej 16 Nørreløkkevej 16 Nørreløkkevej 24 Nørreløkkevej 24 Nørreløkkevej 24 Nørreløkkevej 24A Nørremark 16 Nørremark 16 Nørremark 16 Nørremark 18 Nørremark 18 Nørremark 20 Nørremark 20 Nørremark 20A Nørremark 22 Nørremark 3 Nørremark 5 Nørremark 5 Nørremark 5 Nørremark 5 Nørremark 5 Nørremark 7 1 3 1 2 1 1 2 1 1 1 1 3 1 3 1 6 1 1 1 1 2 1 1 1 1 2 1 2 1 2 1 1 1 1 4 1 1 3 1 4 3 4 4 1 5 2 4 2 1 5 1 5 4 6 1 1 4 5 2 1 3 1 3 4 4 5 4 5 5 4 4 5 3 3 3 5 4 5 5 3 6 6 5 4 2 3 3 5 4 5 5 4 5 6 3 5 3 4 5 6 5 6 6 6 6 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 6 5 4 4 4 5 3 4 4 HOVEDSTRUKTUR Adresse Bygnings- Bevarings- Adresse nr. værdi Nørremark 7A Nørremark 8 Nørremark 8 Nørremark 8 Nørremark 8A Nørremark 9 Nørremark 9 Nørremark 9 Nørremark 9A Nørreskovvej 11 Nørreskovvej 11 Nørreskovvej 11 Nørreskovvej 13 Nørreskovvej 13 Nørreskovvej 13A Nørreskovvej 14 Nørreskovvej 21 Nørreskovvej 23 Nørreskovvej 25 Nørreskovvej 37 Nørreskovvej 37 Nørreskovvej 37 Nørreskovvej 38 Nørreskovvej 38 Nørreskovvej 41 Nørreskovvej 41 Nørreskovvej 41 Nørreskovvej 41 Nørreskovvej 8 Nørreskovvej 8 Nørreskovvej 9 Nørreskovvej 9 Nørreskovvej 9 Nørretoft 3 Nørretoft 5 Nørretoft 5 Oehlenschlægersgade 10 Oehlenschlægersgade 11 Oehlenschlægersgade 11B Oehlenschlægersgade 13 Oehlenschlægersgade 14 Oehlenschlægersgade 15 Oehlenschlægersgade 16 Oehlenschlægersgade 16 Oehlenschlægersgade 18 Oehlenschlægersgade 18A Oehlenschlægersgade 20 Oehlenschlægersgade 21 Oehlenschlægersgade 22 Oehlenschlægersgade 23 Oehlenschlægersgade 24 Oehlenschlægersgade 24 Oehlenschlægersgade 24A Oehlenschlægersgade 25 Oehlenschlægersgade 27 Oehlenschlægersgade 28 Oehlenschlægersgade 29 Oehlenschlægersgade 33 Oehlenschlægersgade 35 Oehlenschlægersgade 37 Oehlenschlægersgade 39 Oehlenschlægersgade 4 9 2 4 1 5 9 11 12 10 2 1 4 1 6 2 1 1 1 1 1 3 2 2 1 41 40 39 42 1 5 2 1 4 1 2 1 1 1 2 1 1 1 1 2 1 1 1 1 1 1 4 1 3 1 1 1 1 1 1 1 1 1 5 5 5 4 5 5 6 6 6 4 4 4 4 3 4 4 4 4 4 4 6 4 3 3 1 4 1 1 3 4 4 3 4 6 4 4 6 5 6 5 6 6 6 6 6 6 6 6 5 6 6 5 6 6 6 5 6 6 6 5 6 6 Bygnings- Bevarings- Adresse nr. værdi Oehlenschlægersgade 8 Oehlenschlægersgade 9 Oksbøl Nørregade 1 Oksbøl Nørregade 1 Oksbøl Nørregade 10 Oksbøl Nørregade 10 Oksbøl Nørregade 10 Oksbøl Nørregade 10 Oksbøl Nørregade 10 Oksbøl Nørregade 10 Oksbøl Nørregade 12 Oksbøl Nørregade 14 Oksbøl Nørregade 1A Oksbøl Nørregade 5 Oksbøl Nørregade 6 Oksbøl Nørregade 6 Oksbøl Nørregade 6 Oksbøl Nørregade 7 Oksbøl Nørregade 7 Oksbøl Nørregade 9 Oksbøl Nørregade 9 Oksbøl Søndergade 1 Oksbøl Søndergade 1 Oksbøl Søndergade 10 Oksbøl Søndergade 11 Oksbøl Søndergade 11 Oksbøl Søndergade 13 Oksbøl Søndergade 15 Oksbøl Søndergade 17 Oksbøl Søndergade 18 Oksbøl Søndergade 19 Oksbøl Søndergade 2 Oksbøl Søndergade 20 Oksbøl Søndergade 20 Oksbøl Søndergade 20 Oksbøl Søndergade 20 Oksbøl Søndergade 20 Oksbøl Søndergade 20A Oksbøl Søndergade 21 Oksbøl Søndergade 21 Oksbøl Søndergade 21 Oksbøl Søndergade 24 Oksbøl Søndergade 5 Oksbøl Søndergade 5 Oksbøl Søndergade 5 Oksbøl Søndergade 7 Oksbøl Søndergade 7 Oksbøl Søndergade 7 Oksbøl Søndergade 8 Oksbøl Søndergade 9 Oksbøl Østergade 21 Oksbøl Østergade 3 Oksbøl Østergade 5 Oksbøl Østergade 7 Oksbøl Østergade 9 Oksbølvej 1 Oksbølvej 13 Oksbølvej 15 Oksbølvej 15 Oksbølvej 2 Oksbølvej 34 Oksbølvej 34 Bygnings- Bevaringsnr. værdi 1 1 4 1 5 2 4 1 3 6 1 1 2 1 3 2 1 2 1 4 1 1 3 1 1 2 1 1 1 3 1 1 3 2 1 5 9 4 2 1 4 1 2 1 3 1 5 4 1 2 1 1 1 1 1 1 1 2 1 1 7 4 5 5 5 5 5 5 5 5 4 6 3 4 5 5 3 3 3 4 4 4 3 5 5 5 4 4 4 6 4 5 5 5 3 3 3 3 4 3 5 5 6 5 4 3 4 3 4 4 5 5 5 5 4 4 5 5 6 4 4 5 4 3 Oksbølvej 34 Oksbølvej 34 Oksbølvej 38 Oksbølvej 51 Oldenorvej 4 Oldenorvej 4 Oldenorvej 6 Oldenorvej 6 Oldenorvej 8 Ormstoft 11A Ormstoft 13A Ormstoft 15 Ormstoft 17 Ormstoft 2 Ormstoft 25 Ormstoft 27 Ormstoft 29 Ormstoft 4 Ormstoft 43 Ormstoft 47 Ormstoft 7 Ormstoft 7 Ormstoft 9 Overballe 14 Overballe 14 Overballe 14 Overballe 14 Overballe 15 Overballe 16 Overballe 18 Overballe 18 Overballe 19 Overballe 19 Overballe 19 Overballe 21 Overballe 21 Overballe 3 Overballe 3 Overballe 6 Overballe 9 Overbjerg 1 Overbjerg 2 Overbjerg 2A Palmose 11 Palmose 2 Palmose 4 Palmose 4 Palmose 4 Parallelvej 1 Parallelvej 1 Parallelvej 1 Parallelvej 1 Parallelvej 1A Parallelvej 2 Parallelvej 2 Parallelvej 2 Parallelvej 4 Parkgade 10 Parkgade 11 Parkgade 12 Parkgade 13 Parkgade 14 3 1 1 1 1 3 1 2 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 3 1 1 5 1 4 3 2 2 2 1 1 4 3 2 1 1 5 1 1 1 1 2 1 1 2 3 1 2 3 4 5 1 3 1 4 3 1 1 1 1 1 3 3 4 4 5 6 5 5 4 6 6 4 4 5 4 5 4 4 4 5 5 3 6 3 2 3 5 5 3 4 3 4 6 4 6 4 4 5 5 5 4 4 4 6 4 4 6 4 4 3 5 5 3 3 4 3 5 4 5 4 4 4 KOMMUNEPLAN 2009-2021 219 HOVEDSTRUKTUR Adresse Bygnings- Bevarings- Adresse nr. værdi Parkgade 15 Parkgade 16 Parkgade 18 Parkgade 19 Parkgade 20 Parkgade 21 Parkgade 22 Parkgade 23 Parkgade 24 Parkgade 25 Parkgade 26 Parkgade 27 Parkgade 28 Parkgade 29 Parkgade 30 Parkgade 34 Parkgade 35 Parkgade 36 Parkgade 37 Parkgade 38 Parkgade 39 Parkgade 4 Parkgade 40 Parkgade 41 Parkgade 42 Parkgade 43 Parkgade 44 Parkgade 45 Parkgade 47 Parkgade 49 Parkgade 51 Parkgade 6 Parkgade 60 Parkgade 62 Parkgade 8 Parkgade 9 Pedersbjergvej 1 Pedersbjergvej 5 Perlegade 12 Perlegade 12 Perlegade 14 Perlegade 16 Perlegade 18 Perlegade 20 Perlegade 20 Perlegade 20 Perlegade 20 Perlegade 22 Perlegade 24 Perlegade 28 Perlegade 28 Perlegade 30A Perlegade 36 Perlegade 4 Perlegade 40 Perlegade 42 Perlegade 42 Perlegade 44 Perlegade 46 Perlegade 54 Perlegade 56 Perlegade 60 220 KOMMUNEPLAN 2009-2021 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 2 1 1 1 2 3 1 4 1 1 1 2 1 1 2 1 1 2 1 1 1 1 1 5 4 4 4 4 4 6 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 4 5 6 5 5 5 5 5 5 5 5 5 4 4 3 5 3 5 3 4 2 5 5 4 4 3 3 4 5 3 3 4 5 3 4 4 4 5 3 4 Bygnings- Bevaringsnr. værdi Perlegade 66 Perlegade 68 Perlegade 68C Perlegade 70 Perlegade 72 Perlegade 74 Perlegade 76 Perlegade 78 Perlegade 8 Perlegade 80 Perlegade 80 Perlegade 82 Perlegade 86 Perlegade 88 Perlegade 90 Perlegade 94 Persillegade 10 Persillegade 4 Persillegade 5 Persillegade 7 Persillegade 8 Persillegade 9 Piledamsvej 6 Piledamsvej 6 Piledamsvej 8 Piledamsvej 8 Piledamsvej 8 Porsdam 1 Porsdam 1 Porsdam 2 Porsdam 7 Pottemagergade 6 Pottemagergade 8 Povlsvej 1 Præstegårdsvej 1 Præstegårdsvej 2 Præstegårdsvej 3 Præstegårdsvej 4 Præstevænget 3E Præstevænget 5 Præstevænget 5 Pytgade 10 Pytgade 11 Pytgade 11 Pytgade 17 Pøl Nørregade 1 Pøl Nørregade 17 Pøl Nørregade 20 Pøl Nørregade 20A Pøl Nørregade 21 Pøl Nørregade 23 Pøl Nørregade 3 Pøl Nørregade 3 Pøl Nørregade 3 Pøl Nørregade 31 Pøl Nørregade 35 Pøl Nørregade 35 Pøl Nørregade 35A Pøl Nørregade 36 Pøl Nørregade 36 Pøl Nørregade 5 Pøl Nørregade 5 Adresse 1 1 2 1 1 1 1 1 1 1 2 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 2 1 3 2 1 1 3 1 1 1 1 1 1 1 1 1 2 2 1 1 2 1 1 1 1 1 6 1 1 3 1 2 1 1 3 2 1 2 3 1 Bygnings- Bevaringsnr. værdi 4 6 6 4 3 3 3 3 3 4 4 6 4 4 6 4 4 6 6 4 5 4 6 4 6 6 6 3 3 3 5 6 6 4 2 4 4 4 3 5 5 6 4 4 4 5 6 4 4 4 5 4 3 3 5 5 5 5 4 5 3 3 Pøl Nørregade 5A Pøl Nørregade 8 Pøl Nørregade 9 Pøl Nørregade 9 Pøl Nørregade 9 Pøl Nørregade 9A Pøl Søndergade 1 Pøl Søndergade 15 Pøl Søndergade 17 Pøl Søndergade 17 Pøl Søndergade 2 Pøl Søndergade 21 Pøl Søndergade 21 Pøl Søndergade 21 Pøl Søndergade 21 Pøl Søndergade 29 Pøl Søndergade 29 Pøl Søndergade 3 Pøl Søndergade 6 Pøl Søndergade 9 Pøl Søndergade 9 Pølvej 13 Pølvej 6 Ragebølskovvej 1 Ragebølskovvej 2 Ragebølskovvej 3 Ragebølskovvej 3 Ragebølskovvej 3 Ragebølskovvej 3 Ragebølskovvej 4 Ragebølskovvej 4 Ragebølskovvej 4 Ragebølskovvej 4 Ragebølskovvej 5 Ragebølskovvej 9 Rambøgevej 10 Rambøgevej 12 Rambøgevej 12 Rambøgevej 12 Rambøgevej 16 Rambøgevej 16A Rambøgevej 4 Rambøgevej 8 Ramsdam 1 Ramsdam 1 Ramsdam 8 Ramsel 1 Ramsel 1 Ramsel 1 Ramsel 11 Ramsel 11 Ramsel 13 Ramsel 4 Ramsel 5 Ramsel 7 Ramsel 9 Ramserl 10 Ramserl 12 Ramserl 16 Ramserl 5 Ravnsbjergvej 1 Ravnsbjergvej 3 2 1 1 3 2 1 1 1 2 1 1 1 7 4 5 2 1 2 1 1 2 1 1 15 1 1 3 4 11 3 4 1 2 1 1 1 1 2 3 1 1 1 1 1 2 1 3 4 1 1 2 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 4 4 5 5 5 4 5 5 6 5 5 4 4 5 5 5 5 6 6 4 5 5 6 5 5 4 5 6 6 4 5 4 5 4 6 5 4 5 5 5 5 5 5 3 3 5 4 4 4 4 4 4 4 4 4 5 6 3 5 5 4 4 HOVEDSTRUKTUR Adresse Bygnings- Bevarings- Adresse nr. værdi Ravnsbjergvej 3 Ravnsbjergvej 6 Ravnsbjergvej 6 Ravnsbjergvej 6 Ravnskobbel 1 Ravnskobbel 1 Ravnskobbel 1 Ravnskobbel 10 Ravnskobbel 12 Ravnskobbel 12 Ravnskobbel 12 Ravnskobbel 12 Ravnskobbel 14 Ravnskobbel 16 Ravnskobbel 2 Ravnskobbel 2 Ravnskobbel 3 Ravnskobbel 3 Ravnskobbel 3 Ravnskobbel 3 Ravnskobbel 4 Ravnskobbel 4 Ravnskobbel 6 Ravnskobbel 8 Rebslagergade 10 Rebslagergade 12 Rebslagergade 14 Rebslagergade 4 Rebslagergade 6 Rebslagergade 7 Rebslagergade 8 Rebslagergade 9 Redstedsgade 16 Reimersgade 2 Ridepladsen 1 Ridepladsen 4 Ridepladsen 6 Ridepladsen 8 Ringgade 1 Ringgade 10 Ringgade 11 Ringgade 13 Ringgade 15 Ringgade 218 Ringgade 3 Ringgade 6 Ringgade 86 Ringgade 88 Ringgade 89 Ringgade 90 Ringgade 92 Ringgade 93 Ringgade 94 Ringgade 95 Ringgade 95 Ringgade 96 Ringgade 97 Ringgade 98 Ringgade 99 Ringridervej 10 Ringridervej 12 Ringridervej 13 3 1 4 2 3 2 1 1 4 3 5 2 1 1 2 1 3 4 2 1 2 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 2 1 2 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 2 1 1 1 1 1 1 1 4 4 5 6 4 4 5 4 5 5 4 5 6 5 3 3 5 5 5 4 5 4 3 3 5 5 6 5 5 4 5 4 2 4 6 4 3 3 3 5 5 4 5 6 6 3 5 6 6 6 6 6 6 6 6 6 6 6 6 5 4 5 Bygnings- Bevaringsnr. værdi Ringridervej 14 Ringridervej 15A Ringridervej 15B Ringridervej 16 Ringridervej 17 Ringridervej 18 Ringridervej 19 Ringridervej 2 Ringridervej 20 Ringridervej 21 Ringridervej 22 Ringridervej 23 Ringridervej 24 Ringridervej 25 Ringridervej 26 Ringridervej 27 Ringridervej 28 Ringridervej 29 Ringridervej 32 Ringridervej 33 Ringridervej 35 Ringridervej 4 Ringridervej 4A Ringridervej 6 Ringridervej 8 Ringridervej 8A Rojumvej 101 Rojumvej 102 Rojumvej 106 Rojumvej 108 Rojumvej 109 Rojumvej 42 Rojumvej 46 Rojumvej 54 Rojumvej 66 Rojumvej 68 Rojumvej 75 Rojumvej 76 Rojumvej 77 Rojumvej 79 Rojumvej 83 Rojumvej 87 Rojumvej 93 Rojumvej 95 Rosengade 11 Rosengade 13 Rosengade 14A Rosengade 14B Rosengade 14C Rosengade 15 Rosengade 17 Rosengade 19 Rosengade 9 Rugbjergvej 1 Rugbjergvej 10 Rugbjergvej 10 Rugbjergvej 10 Rugbjergvej 13 Rugbjergvej 13 Rugbjergvej 4 Rugløkke 30 Rugløkke 30 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 2 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 2 1 1 1 1 1 1 4 5 1 2 1 1 3 1 Adresse nr. 5 6 6 4 6 5 6 5 5 4 6 4 4 6 6 6 5 5 6 5 3 4 5 4 5 5 5 5 5 5 6 5 5 5 4 4 5 4 6 6 5 5 6 6 3 4 3 3 2 3 5 3 3 6 4 5 4 4 4 4 6 5 Bygnings- Bevaringsværdi Rugløkke 49 Rugløkke 51 Rugløkke 53 Rugløkke 53 Rylen 1 Rævehøj 6 Rødenæbvej 2 Rødenæbvej 3 Rødenæbvej 3 Rødenæbvej 3 Rødenæbvej 3 Rødenæbvej 5 Rødenæbvej 6 Rønhavegade 10 Rønhavegade 2 Rønhavegade 4 Rønhavegade 6 Rønhavegade 8 Rønhaveplads 12 Rådhustorvet 1 Rådhustorvet 11 Rådhustorvet 2 Rådhustorvet 3 Rådhustorvet 4 Rådhustorvet 4 Rådhustorvet 4 Rådhustorvet 5 Rådhustorvet 5 Rådhustorvet 6 Rådhustorvet 7 Rådhustorvet 8 Rådhustorvet 8 Rådhustorvet 8 Rådhustorvet 9 Sandagervej 1 Sandagervej 1 Sandagervej 1 Sandagervej 1 Sandagervej 10 Sandagervej 10 Sandagervej 10 Sandagervej 11 Sandagervej 13 Sandagervej 14 Sandagervej 15 Sandagervej 17 Sandagervej 17 Sandagervej 18 Sandagervej 20 Sandagervej 22 Sandagervej 24 Sandagervej 28 Sandagervej 36 Sandagervej 4 Sandagervej 4 Sandagervej 4 Sandagervej 5 Sandagervej 5 Sandagervej 7 Sandagervej 8A Sandagervej 8B Sandbjergvej 10 1 1 1 4 2 1 1 2 3 4 1 1 1 1 1 1 1 1 1 2 1 1 1 4 3 1 2 1 1 1 2 1 3 1 4 1 8 2 3 1 6 1 1 1 1 3 1 1 1 1 1 1 1 1 6 4 1 2 1 1 2 1 5 5 4 4 6 5 5 5 5 5 4 5 5 4 5 5 5 3 4 2 3 3 3 4 3 3 5 3 5 3 6 3 6 3 4 3 4 5 6 6 6 5 5 5 6 6 4 4 5 4 4 4 6 4 6 6 3 3 5 4 5 3 KOMMUNEPLAN 2009-2021 221 HOVEDSTRUKTUR Adresse Bygnings- Bevarings- Adresse nr. værdi Sandbjergvej 12 Sandbjergvej 12 Sandbjergvej 12 Sandbjergvej 14 Sandbjergvej 18 Sandbjergvej 18 Sandbjergvej 3 Sandbjergvej 3 Sandbjergvej 5 Sandbjergvej 6 Sandbjergvej 7 Sanders Forte 1 Sandvej 1 Sandvej 15 Sandvej 15 Sandvej 15 Sandvej 15 Sandvej 2 Sandvej 22 Sandvej 26 Sandvej 28A Sandvej 30 Sandvej 33 Sandvej 5 Sandvej 8 Sandvej 8 Sandvej 8 Sandvej 8 Sandvej 8 Sandvej 8 Sandvigvej 29 Sandvigvej 31 Sandvigvej 7 Sandvigvej 8 Sankt Jørgens Bjerg 1 Sankt Jørgens Gade 1 Sankt Jørgens Gade 14 Sankt Jørgens Gade 16 Sankt Jørgens Gade 17 Sankt Jørgens Gade 19 Sankt Jørgens Gade 3 Sankt Jørgens Gade 41 Sankt Jørgens Gade 43 Scharffenbergsgade 22 Scharffenbergsgade 23 Scharffenbergsgade 24 Scharffenbergsgade 26 Scharffenbergsgade 27 Scharffenbergsgade 29 Scharffenbergsgade 31 Scharffenbergsgade 34 Scharffenbergsgade 36 Sebbelundvej 1 Sebbelundvej 11 Sebbelundvej 11 Sebbelundvej 12 Sebbelundvej 13 Sebbelundvej 14 Sebbelundvej 15 Sebbelundvej 15 Sebbelundvej 16 Sebbelundvej 17 222 KOMMUNEPLAN 2009-2021 2 1 3 1 1 2 1 2 1 1 1 1 1 4 1 6 2 1 1 1 2 1 1 1 5 1 6 2 7 3 1 1 1 1 1 1 1 2 4 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 2 1 1 1 1 2 1 1 1 4 4 4 4 4 4 4 5 4 3 2 3 4 4 4 6 5 4 4 3 5 5 4 4 6 3 3 3 3 3 5 3 5 6 4 1 4 3 3 4 2 4 3 5 6 6 6 5 5 6 6 5 5 5 5 3 4 5 4 4 5 5 Bygnings- Bevarings- Adresse nr. værdi Sebbelundvej 18 Sebbelundvej 18 Sebbelundvej 19 Sebbelundvej 2 Sebbelundvej 21 Sebbelundvej 22 Sebbelundvej 22 Sebbelundvej 22 Sebbelundvej 22 Sebbelundvej 22A Sebbelundvej 23 Sebbelundvej 23 Sebbelundvej 23 Sebbelundvej 23 Sebbelundvej 25 Sebbelundvej 26 Sebbelundvej 26 Sebbelundvej 26 Sebbelundvej 28 Sebbelundvej 3 Sebbelundvej 30 Sebbelundvej 30 Sebbelundvej 31 Sebbelundvej 31 Sebbelundvej 31A Sebbelundvej 32 Sebbelundvej 35 Sebbelundvej 35 Sebbelundvej 35A Sebbelundvej 39 Sebbelundvej 41 Sebbelundvej 41 Sebbelundvej 41 Sebbelundvej 41 Sebbelundvej 6 Sebbelundvej 6 Sebbelundvej 6 Sebbelundvej 6 Sebbelundvej 8 Sejrsvej 100 Sejrsvej 100 Sejrsvej 101 Sejrsvej 101 Sejrsvej 101 Sejrsvej 104 Sejrsvej 106 Sejrsvej 107 Sejrsvej 110 Sejrsvej 112 Sejrsvej 112 Sejrsvej 114 Sejrsvej 19 Sejrsvej 21 Sejrsvej 23 Sejrsvej 25 Sejrsvej 27 Sejrsvej 27 Sejrsvej 36 Sejrsvej 40 Sejrsvej 41 Sejrsvej 42 Sejrsvej 44 3 1 1 1 1 3 4 2 1 6 4 3 2 1 5 2 1 4 1 1 2 1 1 2 6 1 3 1 2 1 3 1 4 2 4 2 6 3 1 1 2 5 7 9 1 1 3 1 5 1 2 1 1 1 1 2 1 1 1 1 1 1 6 5 5 5 5 5 3 3 3 3 3 3 3 3 3 5 4 5 4 5 6 5 5 5 5 5 4 3 3 4 4 4 5 4 6 3 3 3 5 5 5 2 2 6 5 5 2 5 5 5 5 5 5 5 5 8 7 4 5 4 4 4 Bygnings- Bevaringsnr. værdi Sejrsvej 52 Sejrsvej 54 Sejrsvej 61 Sejrsvej 62 Sejrsvej 64 Sejrsvej 65 Sejrsvej 66 Sejrsvej 7 Sejrsvej 71 Sejrsvej 73 Sejrsvej 77 Sejrsvej 7A Sejrsvej 80 Sejrsvej 80 Sejrsvej 80 Sejrsvej 84 Sejrsvej 86 Sejrsvej 88 Sjellerup Markvej 10 Sjellerup Markvej 10 Sjellerup Markvej 10 Sjellerup Markvej 2 Sjellerup Markvej 2 Sjellerup Markvej 2 Sjellerup Markvej 3 Sjellerup Markvej 4 Sjellerup Markvej 8 Sjellerupvej 1 Sjellerupvej 11 Sjellerupvej 11 Sjellerupvej 11 Sjellerupvej 15 Sjellerupvej 19B Sjellerupvej 19B Sjellerupvej 21 Sjellerupvej 28 Sjellerupvej 38 Sjellerupvej 38 Sjellerupvej 51 Skadebjergvej 1 Skadebjergvej 2 Skadebjergvej 3 Skadebjergvej 3 Skadebjergvej 4 Skadebjergvej 40 Skadebjergvej 44 Skadebjergvej 46 Skadebjergvej 46 Skadebjergvej 48 Skolebakken 10 Skolebakken 12 Skolebakken 12 Skolebakken 24 Skolebakken 26 Skolebakken 3 Skolebakken 3 Skolebakken 3 Skolebakken 5 Skolebakken 5 Skolebakken 5 Skolebakken 5 Skolebakken 8 1 1 1 1 1 1 1 2 1 1 1 1 1 3 2 1 1 1 1 4 2 2 1 6 1 8 1 1 2 3 1 1 4 1 2 1 1 3 1 1 1 2 1 1 1 1 1 2 1 1 1 3 1 1 1 4 3 1 3 2 4 1 6 7 6 3 5 5 4 3 6 5 5 3 3 4 4 4 4 5 4 5 4 3 3 3 4 3 5 5 4 4 5 4 4 3 3 6 4 5 4 4 4 4 4 4 5 5 4 6 4 4 5 6 4 3 4 5 6 6 6 6 6 4 HOVEDSTRUKTUR Adresse Bygnings- Bevarings- Adresse nr. værdi Skolegade 10 Skolegade 10 Skolegade 11 Skolegade 12 Skolegade 12 Skolegade 15 Skolegade 17 Skolegade 2 Skolegade 2 Skolegade 27 Skolegade 29 Skolegade 3 Skolegade 3 Skolegade 3 Skolegade 3 Skolegade 31 Skolegade 33 Skolegade 35 Skolegade 35 Skolegade 4 Skolegade 5 Skolegade 6 Skolegade 6 Skolegade 6 Skolegade 7 Skolegade 7 Skolegade 8 Skolegade 8 Skolegade 9A Skolevej 10 Skolevej 19 Skolevej 22 Skolevej 26 Skolevej 27 Skolevej 30 Skolevej 31 Skolevej 33 Skolevej 34 Skolevej 36 Skolevej 37 Skolevej 38 Skolevej 39 Skolevej 41 Skolevej 8 Skolevænget 1 Skolevænget 11 Skolevænget 15 Skolevænget 17 Skolevænget 17 Skolevænget 17 Skolevænget 17A Skolevænget 19 Skolevænget 1A Skolevænget 21 Skolevænget 22 Skolevænget 23 Skolevænget 23 Skolevænget 23 Skolevænget 23 Skolevænget 23 Skolevænget 24 Skolevænget 26 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 3 2 1 1 1 1 2 1 1 1 1 2 1 1 1 1 1 1 2 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 2 1 5 9 1 2 1 1 1 1 3 4 1 5 2 1 1 5 3 6 4 3 3 4 5 5 3 6 3 5 3 3 3 5 4 5 3 4 3 3 3 5 3 5 3 4 4 4 4 4 4 4 4 5 4 4 6 4 4 3 4 5 6 4 5 5 4 4 5 4 4 6 6 4 3 3 4 4 4 Bygnings- Bevaringsnr. værdi Skolevænget 3 Skolevænget 8 Skolevænget 9 Skomagergade 1 Skomagergade 10 Skomagergade 11 Skomagergade 12 Skomagergade 13 Skomagergade 3 Skomagergade 5 Skomagergade 6 Skomagergade 7 Skomagergade 9 Skovhuse 11 Skovhuse 2 Skovhuse 2 Skovhuse 3 Skovhuse 9 Skovtoft 3 Skovvej 1 Skovvej 10 Skovvej 11 Skovvej 14 Skovvej 15 Skovvej 15 Skovvej 15 Skovvej 15 Skovvej 15 Skovvej 16 Skovvej 16 Skovvej 16 Skovvej 17 Skovvej 17 Skovvej 17 Skovvej 17 Skovvej 17 Skovvej 19 Skovvej 2 Skovvej 21 Skovvej 22 Skovvej 23 Skovvej 26 Skovvej 26A Skovvej 27 Skovvej 2A Skovvej 2A Skovvej 2A Skovvej 3 Skovvej 30 Skovvej 32 Skovvej 34 Skovvej 35 Skovvej 35 Skovvej 37 Skovvej 39 Skovvej 4 Skovvej 40 Skovvej 8 Skovvej 9 Skråvej 1 Skråvej 3 Skydebanevej 1 Adresse 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 3 1 1 1 1 1 1 1 1 3 4 5 1 2 1 3 1 3 1 2 6 1 5 1 1 1 1 2 24 1 2 1 1 1 1 5 4 2 1 3 1 2 1 1 1 1 2 Bygnings- Bevaringsnr. værdi 3 4 4 4 5 4 4 5 4 4 3 4 4 6 5 5 4 6 6 4 6 5 5 5 4 5 6 6 3 3 4 4 4 4 5 4 4 5 6 3 4 3 3 5 4 5 5 4 5 5 5 5 6 3 6 4 6 5 5 4 5 4 Skydebanevej 1 Skydebanevej 1 Skydebanevej 1 Skydebanevej 1A Skydebanevej 3 Skydebanevej 3 Skydebanevej 3 Skydebanevej 5 Skydebanevej 5 Skydebanevej 5A Skærtoftvej 1 Skærtoftvej 2 Skærtoftvej 5 Skærveagervej 10 Skærveagervej 10 Skærveagervej 10 Skærveagervej 5 Skærveagervej 5 Skærveagervej 5 Skærveagervej 5 Slotsalle 12 Slotsalle 12 Slotsalle 14 Slotsalle 14A Slotsalle 4 Slotsbakken 10 Slotsbakken 11 Slotsbakken 12 Slotsbakken 15 Slotsbakken 18 Slotsbakken 1B Slotsbakken 2 Slotsbakken 20 Slotsbakken 21 Slotsbakken 22 Slotsbakken 30A Slotsbakken 31 Slotsbakken 33 Slotsbakken 35 Slotsbakken 5 Slotsbakken 7 Slotsbakken 8 Slotsbakken 8 Slotsbakken 8 Slotsgade 1 Slotsgade 10 Slotsgade 10 Slotsgade 11 Slotsgade 13 Slotsgade 15 Slotsgade 15 Slotsgade 15 Slotsgade 15 Slotsgade 17 Slotsgade 17 Slotsgade 18 Slotsgade 19 Slotsgade 19A Slotsgade 19B Slotsgade 19D Slotsgade 20 Slotsgade 24 3 1 5 4 6 7 8 14 15 16 1 1 1 3 1 2 4 3 1 5 2 1 1 2 1 1 1 1 1 1 2 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 2 1 3 1 1 1 1 1 1 2 3 1 1 1 1 1 1 2 4 1 1 4 4 5 4 4 4 4 3 3 3 5 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 3 3 3 2 3 6 5 4 4 4 5 5 6 5 4 5 4 5 5 4 4 4 7 3 8 3 3 3 6 8 8 3 6 3 6 4 4 6 8 7 5 KOMMUNEPLAN 2009-2021 223 HOVEDSTRUKTUR Adresse Bygnings- Bevarings- Adresse nr. værdi Slotsgade 24B Slotsgade 26 Slotsgade 3 Slotsgade 4 Slotsgade 4 Slotsgade 4 Slotsgade 5 Slotsgade 6 Slotsgade 6 Slotsgade 7 Slotsgade 8 Slotsgade 8 Slotsgade 9 Slotsgrunden 1 Slotsgrunden 1 Smallegade 1 Smallegade 2 Smallegade 3 Smedegade 1 Smedegade 10 Smedegade 11 Smedegade 12 Smedegade 12 Smedegade 13 Smedegade 13 Smedegade 14 Smedegade 16 Smedegade 1A Smedegade 2 Smedegade 2 Smedegade 20 Smedegade 20 Smedegade 23 Smedegade 3 Smedegade 36 Smedegade 4 Smedegade 4 Smedegade 5 Smedegade 5 Smedegade 6 Smedegade 7 Smedegade 8 Smedegade 9 Smedegade 9 Smedevænget 14 Smedevænget 14 Snurom 1 Snurom 1 Snurom 1 Snurom 1 Snurom 26 Snurom 3 Snurom 4 Snurom 6 Snurom 6 Snurom 6 Snurom 8 Solbækvej 14 Solbækvej 14 Solbækvej 14 Solvang 1 Solvang 2 224 2 1 1 1 2 3 1 1 1 1 2 1 1 3 1 1 1 1 1 1 1 1 3 1 2 1 1 1 1 1 2 1 1 1 1 1 1 1 2 1 1 1 1 1 2 1 3 1 2 4 1 1 1 1 2 3 1 2 1 3 1 1 KOMMUNEPLAN 2009-2021 8 6 3 3 5 5 3 3 3 3 4 4 4 3 2 6 6 6 4 4 3 3 3 3 3 4 5 6 5 6 4 4 6 5 4 3 7 3 4 5 5 6 3 5 4 4 3 3 3 3 5 5 6 5 5 5 5 4 4 4 4 4 Bygnings- Bevarings- Adresse nr. værdi Solvang 3 Solvang 31 Solvang 4 Solvang 5 Solvang 6 Solvang 7 Solvang 9 Spanbro 10 Spanbro 10 Spanbro 11 Spanbro 11 Spanbro 8 Spang 1 Spang 10 Spang 11 Spang 14 Spang 14 Spang 14 Spang 25 Spang 25 Spang 25 Spang 25 Spang 27 Spang 27 Spang 27 Spang 29 Spang 29 Spang 3 Spang 5 Spang 7 Spang 8 Spang 9 Spang 9 Spang Vade 25 Spang Vade 3 Spang Vade 7 Spangsmosevej 10 Spangsmosevej 11 Spangsmosevej 12 Spangsmosevej 14 Spangsmosevej 16 Spangsmosevej 17 Spangsmosevej 19 Spangsmosevej 21 Spangsmosevej 26 Spangsmosevej 27 Spangsmosevej 27 Spangsmosevej 28 Spangsmosevej 29 Spangsmosevej 29 Spangsmosevej 29 Spangsmosevej 29A Spangsmosevej 30 Spangsmosevej 30 Spangsmosevej 30 Spangsmosevej 30 Spangsmosevej 32 Spangsmosevej 34 Spangsmosevej 36 Spangsmosevej 44 Spangsmosevej 8 Spangsmosevej 9 1 1 1 1 1 1 1 2 1 1 4 7 1 1 1 2 1 3 3 4 2 1 1 2 5 2 1 1 1 1 1 1 2 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 2 1 2 1 1 1 7 3 5 1 5 2 6 1 1 1 1 1 1 Bygnings- Bevaringsnr. værdi 4 2 5 4 4 4 4 4 4 4 6 4 5 5 5 5 5 5 3 3 3 3 3 4 3 3 3 5 6 6 5 5 6 6 6 6 4 5 5 4 4 4 5 3 2 3 3 5 4 4 4 4 4 3 4 6 3 3 3 5 6 5 Stationsvej 29A Stationsvej 30 Stationsvej 32 Stationsvej 57 Stegvej 2 Stegvej 3 Stegvej 3 Stegvej 3 Stegvej 5 Stengade 11 Stengade 13 Stengade 15 Stengade 17 Stengade 18 Stengade 5 Stengade 7 Stengade 9 Stengeroddevej 1 Stengeroddevej 10 Stengeroddevej 12 Stengeroddevej 13 Stengeroddevej 14 Stengeroddevej 15 Stengeroddevej 16 Stengeroddevej 3 Stengeroddevej 5 Stengeroddevej 6 Stengeroddevej 7 Stengeroddevej 8 Stenholt 1 Stenholt 1 Stenholt 1 Stenholt 1 Stenholt 14 Stenholt 16 Stenholt 16 Stenholt 2 Stenholt 2 Stenholt 2 Stenholt 2 Stenholt 2 Stenholt 3 Stenholt 3 Stenholt 3 Stenholt 3 Stenholt 4 Stenholt 5 Stenholt 6 Stenholt 6 Stenholt 6 Stenholt 7 Stenholt 7 Stenholt 8 Stenvej 11 Stenvej 15 Stenvej 19 Stenvej 21 Stenvej 26 Stenvej 26D Stenvej 27 Stenvej 3 Stenvej 36 1 1 1 1 1 2 1 3 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 3 1 2 1 24 1 2 3 2 1 2 1 4 3 1 2 1 1 2 1 3 2 1 22 1 1 1 1 1 1 1 1 1 6 4 4 5 5 5 4 4 4 3 3 5 4 3 2 4 4 5 4 6 5 5 6 4 4 3 5 5 5 5 4 4 5 3 4 5 6 6 6 6 6 5 5 4 6 3 4 6 5 6 4 3 5 5 5 6 5 5 3 5 5 5 HOVEDSTRUKTUR Adresse Bygnings- Bevarings-’ Adresse nr. værdi Stevning Gade 11 Stevning Gade 13 Stevning Gade 17 Stevning Gade 17 Stevning Gade 17 Stevning Gade 18 Stevning Gade 18A Stevning Gade 21 Stevning Gade 23 Stevning Gade 23 Stevning Gade 23A Stevning Gade 24 Stevning Gade 28 Stevning Gade 28 Stevning Gade 2C Stevning Gade 3 Stevning Gade 32 Stevning Gade 32 Stevning Gade 32 Stevning Gade 4 Stevning Gade 6 Stevning Gade 7 Stevning Gade 7 Stevning Gade 8 Stevning Gade 9 Stevning Gade 9 Stevningnorvej 1 Stevningnorvej 12 Stevningnorvej 12 Stevningnorvej 12 Stevningnorvej 12 Stevningnorvej 13 Stevningnorvej 15 Stevningnorvej 18 Stevningnorvej 19 Stevningnorvej 19 Stevningnorvej 19 Stevningnorvej 19A Stevningnorvej 27 Stevningnorvej 48 Stevningnorvej 49 Stevningnorvej 49 Stevningnorvej 49 Stevningnorvej 6 Stevningnorvej 8 Stevningnorvej 8 Stevningnorvej 8 Stevningnorvej 8 Stevningnorvej 8 Stevningnorvej 8A Stjernegade 1 Stjernegade 10 Stjernegade 12 Stjernegade 14 Stjernegade 16 Stjernegade 3 Stjernegade 4 Stjernegade 6 Stjernegade 8 Stjernegade 9 Stolbro Gade 10B Stolbro Gade 11 1 1 5 4 1 1 1 1 1 6 2 1 1 2 1 1 2 1 3 1 1 2 1 1 2 1 1 4 3 2 1 1 1 1 1 4 3 2 1 1 4 2 1 1 9 3 1 5 4 2 1 1 1 1 1 1 2 1 1 1 1 1 5 4 3 5 5 4 4 3 3 4 3 4 3 3 4 4 6 3 4 4 4 6 4 3 5 3 3 5 4 4 4 4 4 5 3 6 5 5 4 5 5 5 5 4 6 5 4 5 5 5 4 3 3 3 4 2 3 3 3 3 4 4 Bygnings- Bevarings-’ Adresse nr. værdi Stolbro Gade 12 Stolbro Gade 12 Stolbro Gade 13 Stolbro Gade 14 Stolbro Gade 14 Stolbro Gade 15 Stolbro Gade 16 Stolbro Gade 17 Stolbro Gade 17 Stolbro Gade 17 Stolbro Gade 2 Stolbro Gade 21 Stolbro Gade 21 Stolbro Gade 21 Stolbro Gade 23 Stolbro Gade 23 Stolbro Gade 23 Stolbro Gade 23 Stolbro Gade 23 Stolbro Gade 23 Stolbro Gade 24 Stolbro Gade 25 Stolbro Gade 26 Stolbro Gade 30 Stolbro Gade 32 Stolbro Gade 32 Stolbro Gade 32 Stolbro Gade 32 Stolbro Gade 35 Stolbro Gade 38 Stolbro Gade 38 Stolbro Gade 39 Stolbro Gade 4 Stolbro Gade 43 Stolbro Gade 43 Stolbro Gade 45 Stolbro Gade 45 Stolbro Gade 45 Stolbro Gade 49 Stolbro Gade 6 Stolbro Gade 9 Stolbro Nørregade 10 Stolbro Nørregade 10 Stolbro Nørregade 12 Stolbro Nørregade 12 Stolbro Nørregade 14 Stolbro Nørregade 14 Stolbro Nørregade 14 Stolbro Nørregade 14 Stolbro Nørregade 17 Stolbro Nørregade 17 Store Rådhusgade 12 Store Rådhusgade 13 Store Rådhusgade 13A Store Rådhusgade 14 Store Rådhusgade 15 Store Rådhusgade 17 Store Rådhusgade 19 Store Rådhusgade 1A Store Rådhusgade 1A Store Rådhusgade 2 Store Rådhusgade 21 2 1 1 2 9 2 1 4 1 3 1 1 3 2 3 7 2 1 4 8 1 1 1 1 3 1 2 4 1 2 1 1 1 3 1 1 5 4 1 1 1 2 1 2 1 3 2 2 1 4 1 1 1 2 1 1 1 1 1 2 1 1 Bygnings- Bevaringsnr. værdi 4 3 4 4 4 4 4 3 3 3 5 4 6 4 3 3 3 3 3 3 4 4 4 4 4 4 3 3 4 3 3 5 4 5 3 4 3 4 3 4 4 6 6 5 5 5 6 5 5 4 4 4 4 5 4 4 6 4 3 5 5 3 Store Rådhusgade 23 Store Rådhusgade 3 Store Rådhusgade 4 Store Rådhusgade 5 Store Rådhusgade 6 Store Rådhusgade 8 Store Rådhusgade 9 Storegade 1 Storegade 1 Storegade 1 Storegade 10 Storegade 10 Storegade 12 Storegade 12 Storegade 13 Storegade 13 Storegade 14 Storegade 17 Storegade 17 Storegade 19 Storegade 20 Storegade 21 Storegade 22 Storegade 23 Storegade 24 Storegade 24 Storegade 25 Storegade 28 Storegade 29 Storegade 29A Storegade 29A Storegade 3 Storegade 30 Storegade 30 Storegade 31 Storegade 32 Storegade 32 Storegade 33 Storegade 33 Storegade 35 Storegade 35 Storegade 35 Storegade 36 Storegade 37 Storegade 39 Storegade 41 Storegade 42 Storegade 43 Storegade 44 Storegade 5 Storegade 5 Storegade 50 Storegade 51 Storegade 55 Storegade 56 Storegade 56 Storegade 57 Storegade 58 Storegade 60 Storegade 61 Storegade 62 Storegade 68 1 1 1 1 1 1 1 3 1 1 1 1 1 2 2 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 2 1 1 1 1 1 2 1 1 1 1 2 1 1 1 1 1 1 1 1 1 2 1 1 1 1 1 1 2 1 1 1 1 3 6 4 3 5 4 4 3 3 5 4 6 2 2 6 6 3 5 6 4 4 6 4 5 6 6 5 2 4 5 6 5 6 5 4 4 6 4 6 5 5 6 5 6 6 3 4 5 5 2 6 6 5 5 4 5 5 5 4 4 4 6 KOMMUNEPLAN 2009-2021 225 HOVEDSTRUKTUR Adresse Bygnings- Bevarings- Adresse nr. værdi Storegade 7 Storegade 70 Storegade 72 Storegade 74 Storegade 75 Storegade 76 Storegade 81 Storegade 82 Storegade 83 Storegade 84 Storegade 85 Storegade 86 Storegade 87 Storegade 88 Storegade 89 Storegade 9 Stovgårdvej 2 Stranderød 1 Stranderød 11 Stranderød 12 Stranderød 13 Stranderød 14 Stranderød 16 Stranderød 18 Stranderød 1B Stranderød 20A Stranderød 22 Stranderød 4 Stranderød 6 Stranderød 7 Stranderød 8 Stranderød 9 Stranderød 9 Strandvej 13 Strandvej 15 Strandvej 19A Strandvej 23 Strandvej 7 Strandvej 9 Strelbjergvej 17 Strelbjergvej 17 Strelbjergvej 17 Strelbjergvej 2 Strelbjergvej 26 Strelbjergvej 26 Strelbjergvej 8 Strelbjergvej 9 Strelbjergvej 9A Stærbækvej 12 Stærbækvej 12 Stødagervej 2 Stødagervej 2 Stødagervej 2 Stødagervej 2 Stødagervej 2 Sundgade 10 Sundgade 11 Sundgade 12 Sundgade 13 Sundgade 14 Sundgade 16 Sundgade 18 226 KOMMUNEPLAN 2009-2021 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 2 1 2 1 1 1 1 1 3 1 1 1 1 1 1 4 3 2 1 2 1 1 5 1 2 1 2 5 3 1 4 1 1 1 1 1 1 1 2 5 4 4 5 3 6 2 5 3 4 4 4 4 4 2 6 5 5 5 6 5 5 6 5 3 4 5 4 5 4 3 5 3 3 4 3 3 3 5 4 3 5 3 2 6 4 4 6 4 5 4 5 4 5 5 6 5 6 4 5 5 Bygnings- Bevarings- Adresse nr. værdi Sundgade 18A Sundgade 18B Sundgade 20 Sundgade 20A Sundgade 20B Sundgade 22 Sundgade 22A Sundgade 26A Sundgade 29 Sundgade 36 Sundgade 38 Sundgade 42 Sundgade 44 Sundgade 46 Sundgade 52A Sundgade 54 Sundgade 54A Sundgade 6 Sundgade 60 Sundgade 60 Sundgade 60A Sundgade 60B Sundgade 62 Sundgade 68 Sundkrogen 14 Sundquistsgade 11 Sundquistsgade 13 Sundquistsgade 17 Sundquistsgade 19 Sundquistsgade 2 Sundquistsgade 21 Sundquistsgade 23 Sundquistsgade 25 Sundquistsgade 27 Sundquistsgade 29 Sundquistsgade 3 Sundquistsgade 31 Sundquistsgade 33 Sundquistsgade 35 Sundquistsgade 37 Sundquistsgade 39 Sundquistsgade 41 Sundquistsgade 5 Sundquistsgade 6A Sundquistsgade 7 Sundsmarkvej 22 Sundsmarkvej 24 Sundsmarkvej 26 Sundsmarkvej 28 Sundsmarkvej 30 Sundsmarkvej 36 Sundsmarkvej 38 Sundsmarkvej 40 Sundsmarkvej 41 Sundsmarkvej 43 Sundsmarkvej 50 Sundsmarkvej 51 Sundsmarkvej 54 Sundsmarkvej 58 Sundsmarkvej 60 Sundsmarkvej 62 Sundsmarkvej 64 1 1 1 1 1 1 2 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 2 1 2 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 Bygnings- Bevaringsnr. værdi 4 4 4 5 3 5 4 5 3 3 4 4 4 5 5 5 4 4 6 5 4 5 6 5 6 6 5 5 4 6 5 5 6 5 5 5 6 5 6 6 6 5 5 5 5 4 6 5 6 6 5 3 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 Sundsmarkvej 68 Sundsmarkvej 72A Sundsmarkvej 8 Surlykke 3 Surlykke 3 Surlykke 3 Surlykke 4 Surlykke 4 Sydvang 1 Sydvang 1 Sydvang 1 Sydvang 1 Sydvang 1 Sydvang 1 Sydvang 1 Sydvang 1 Sydvang 4 Syrenvej 1 Syrenvej 11 Syrenvej 2 Syrenvej 3 Syrenvej 4 Syrenvej 5 Syrenvej 8 Søholmvej 12 Søholmvej 14 Søholmvej 2 Søholmvej 2 Søholmvej 2 Søholmvej 3 Søholmvej 5 Søholmvej 6 Søholmvej 8 Sølvkobbelvej 3 Sølvkobbelvej 6 Sølvkobbelvej 6 Sølvkobbelvej 6 Sølvkobbelvej 6 Sølvkobbelvej 7 Sømadevej 2 Sømadevej 4 Sønder Havnegade 10 Sønder Havnegade 12 Sønder Havnegade 14 Sønder Havnegade 16 Sønder Havnegade 18 Sønder Havnegade 20 Sønder Havnegade 22 Sønder Havnegade 6 Sønder Havnegade 8 Sønder Kettingskov 21 Sønder Kettingskov 25 Sønder Kettingskov 4 Sønderborg Landevej 1 Sønderborg Landevej 1 Sønderborg Landevej 1 Sønderborg Landevej 101 Sønderborg Landevej 104 Sønderborg Landevej 104 Sønderborg Landevej 3 Sønderborg Landevej 3 Sønderborg Landevej 3 1 1 1 3 2 1 2 1 6 12 9 7 3 14 11 4 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 2 3 1 1 1 4 1 2 3 5 4 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 4 2 1 5 3 4 1 2 1 1 2 3 1 4 5 3 3 3 5 5 3 3 5 5 4 4 3 5 4 4 5 5 5 5 5 6 3 4 4 4 5 4 4 4 4 5 3 3 4 3 3 4 4 3 3 3 3 3 2 3 3 6 2 2 3 5 5 5 4 6 6 5 5 5 5 HOVEDSTRUKTUR Adresse Bygnings- Bevarings- Adresse nr. værdi Sønderborg Landevej 4 Sønderborg Landevej 50 Sønderborg Landevej 51 Sønderborg Landevej 51 Sønderborg Landevej 51 Sønderborg Landevej 53 Sønderborg Landevej 53 Sønderborg Landevej 58 Sønderborg Landevej 58 Sønderborg Landevej 6 Sønderborg Landevej 60 Sønderborg Landevej 62 Sønderborg Landevej 67 Sønderborg Landevej 69 Sønderborg Landevej 70 Sønderborg Landevej 70 Sønderborg Landevej 71 Sønderborg Landevej 74 Sønderborg Landevej 82 Sønderborg Landevej 84 Sønderborg Landevej 85 Sønderborg Landevej 87 Sønderborg Landevej 89 Sønderborg Landevej 93 Sønderborg Landevej 95 Sønderborg Landevej 97 Sønderbro 1A Søndergade 10 Søndergade 12 Søndergade 12 Søndergade 14 Søndergade 14 Søndergade 16 Søndergade 16 Søndergade 18 Søndergade 19 Søndergade 20 Søndergade 21 Søndergade 24 Søndergade 27 Søndergade 28 Søndergade 30 Søndergade 4 Søndergade 4 Søndergade 5 Søndergade 8 Sønderlundvej 10 Sønderlundvej 11 Sønderlundvej 2 Sønderlundvej 2 Sønderlundvej 2 Sønderlundvej 2 Sønderlundvej 9 Søndertoft 1 Søndertoft 12 Søndertoft 31 Søndertoft 32 Søndertoft 33 Søndertoft 34 Søndertoft 39 Søndertoft 41 Søndertoft 45 1 1 2 3 1 2 1 2 1 1 1 1 1 1 1 3 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 5 1 1 1 1 1 1 2 1 1 1 4 1 33 1 1 1 1 1 1 1 1 4 3 5 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 5 3 3 4 5 5 6 6 5 1 4 4 6 3 4 4 6 5 5 5 5 5 5 5 5 1 5 5 3 5 3 4 6 3 5 3 1 3 3 3 3 5 3 6 5 4 5 3 4 4 4 4 4 4 5 6 4 5 5 5 5 6 Bygnings- Bevaringsnr. værdi Søndertoft 45 Søndertoft 45 Søndertoft 49 Søndertoft 51 Søndertoft 51 Søndertoft 53 Søndertoft 53 Søndertoft 55 Søndertoft 57 Søndertoft 57 Søndertoft 6 Søndertoft 60 Søndertoft 64 Søndertoft 66 Søndertoft 70 Søndertoft 72 Søndertoft 72 Søndertoft 72 Søndertoft 72 Søndertoft 72 Søndertoft 8 Søndre Landevej 1 Søndre Landevej 10 Søndre Landevej 11 Søndre Landevej 12 Søndre Landevej 13 Søndre Landevej 14 Søndre Landevej 15 Søndre Landevej 156 Søndre Landevej 156 Søndre Landevej 156A Søndre Landevej 156A Søndre Landevej 158 Søndre Landevej 158 Søndre Landevej 158 Søndre Landevej 16 Søndre Landevej 17 Søndre Landevej 18 Søndre Landevej 2 Søndre Landevej 20 Søndre Landevej 201 Søndre Landevej 202 Søndre Landevej 204 Søndre Landevej 205 Søndre Landevej 207 Søndre Landevej 209 Søndre Landevej 211 Søndre Landevej 214 Søndre Landevej 22 Søndre Landevej 224 Søndre Landevej 23 Søndre Landevej 24 Søndre Landevej 25 Søndre Landevej 26 Søndre Landevej 27 Søndre Landevej 28 Søndre Landevej 28 Søndre Landevej 29 Søndre Landevej 3 Søndre Landevej 31 Søndre Landevej 33 Søndre Landevej 4 Adresse 4 3 1 2 1 1 4 1 1 2 1 1 1 1 1 2 3 5 1 4 1 1 1 1 1 1 1 1 1 3 5 2 2 1 4 1 1 1 1 1 1 36 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 5 4 1 1 1 1 1 Bygnings- Bevaringsnr. værdi 5 5 5 5 3 5 5 5 5 4 5 5 3 5 3 2 3 2 2 4 6 5 6 5 5 5 5 6 6 5 6 5 5 5 5 5 5 5 5 4 2 3 4 4 4 3 4 5 3 6 5 6 6 5 5 5 5 4 6 6 5 4 Søndre Landevej 5 Søndre Landevej 6 Søndre Landevej 7 Søndre Landevej 8 Søndre Landevej 9 Søvang 3 Søvang 3 Søvang 4 Søvang 7 Søvang 7 Søvang 7 Søvang 7 Søvang 7 Søvang 7A Søvænget 1 Søvænget 7 Søvænget 9 Tandsholm 5 Teglværksvej 14 Teglværksvej 18 Tinggårdvej 8 Tinggårdvej 8 Tingstedvej 1 Tingstedvej 3 Tingstedvej 5 Tingstedvej 5 Tingstedvej 6 Tingstedvej 7 Toften 12 Toften 13 Toften 14B Toften 16 Toften 18A Toften 21 Toften 22 Toften 24 Toften 25 Toften 26 Toften 27 Toften 37 Toften 4 Toften 6 Toften 9 Toftvej 1 Toftvej 10 Toftvej 13 Toftvej 14 Toftvej 16 Toftvej 3 Toftvej 5 Toftvej 9 Toldbodgade 1 Toldbodgade 20 Toldbodgade 3 Toldbodgade 6 Tombølgårdvej 2 Tombølgårdvej 2 Tombølgårdvej 2B Tombølgårdvej 4 Tombølgårdvej 4 Tombølgårdvej 4A Tontoft 10 1 1 1 1 1 3 2 1 5 7 3 1 4 2 1 1 1 1 1 1 1 2 1 1 2 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 2 1 1 1 1 2 1 1 4 1 2 1 6 5 5 5 4 4 5 3 6 4 3 3 4 4 3 3 3 3 4 3 4 3 3 6 6 5 4 4 6 2 2 4 6 4 4 3 3 4 3 4 3 4 6 6 5 6 6 6 5 6 4 4 3 5 5 5 5 5 5 5 5 6 KOMMUNEPLAN 2009-2021 227 HOVEDSTRUKTUR Adresse Bygnings- Bevarings- Adresse nr. værdi Tontoft 10 Tontoft 11 Tontoft 14 Tontoft 16 Tontoft 18 Tontoft 2 Tontoft 2 Tontoft 20 Tontoft 22 Tontoft 24 Tontoft 3 Tontoft 3 Tornholm 1 Tornholm 13 Tornholm 2 Tornholm 2 Tornholm 3 Tornholm 3 Tornholm 3 Tornholm 3 Tornholm 4 Tornholm 5 Tornholm 6 Tornholm 6 Tornholm 7 Tornholm 7 Torup Strandvej 24A Torvet 1 Torvet 3 Torvet 4 Torvet 5 Torvet 9 Trapgade 10 Trapgade 11 Trapgade 15 Trapgade 16 Trapgade 18 Trapgade 22 Trapgade 23 Trapgade 24 Trapgade 25 Trapgade 4 Trapgade 5 Trapgade 7 Trapgade 8 Trapgade 9 Trappen 2 Trappen 4 Trappen 6 Trekanten 1 Trekanten 3 Trekanten 4 Troldhøjvej 1 Troldhøjvej 2 Troldhøjvej 3 Trympellyngvej 3 Trympellyngvej 4 Tummelsbjerg 1 Tummelsbjerg 1 Tummelsbjerg 2 Tvedgårdvej 4 Tvedgårdvej 4 228 KOMMUNEPLAN 2009-2021 2 1 1 1 1 1 2 1 1 1 2 1 1 1 1 2 2 1 4 3 2 1 1 2 2 1 3 1 2 1 1 1 2 1 1 1 1 1 1 1 2 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 2 4 1 1 2 5 4 5 5 4 5 5 5 4 3 2 6 4 4 5 4 4 4 4 5 6 4 6 5 4 4 5 5 5 5 5 3 4 5 3 4 4 5 6 4 4 4 3 4 4 5 5 5 6 5 5 4 4 4 3 6 6 5 4 5 5 5 Bygnings- Bevaringsnr. værdi Tvedgårdvej 6 Tvedgårdvej 7 Tvedmark 2 Tvedmark 2 Tvedmark 2 Tvedmark 7 Tvedmark 7 Tvendalvej 1 Tværballe 1 Tværballe 3 Tværballe 7 Tværballe 9 Tværvej 1 Tværvej 3 Tværvej 5 Tyremosevej 10 Tyremosevej 10 Tyremosevej 16 Tyremosevej 16 Tørsbølgade 17 Tørsbølgade 18 Tørsbølgade 19 Tørsbølgade 2 Tørsbølgade 2 Tørsbølgade 22 Tørsbølgade 22 Tørsbølgade 23 Tørsbølgade 26 Tørsbølgade 26 Tørsbølgade 26 Tørsbølgade 28 Tørsbølgade 28 Tørsbølgade 3 Tørsbølgade 3 Tørsbølgade 30 Tørsbølgade 30 Tørsbølgade 32 Tørsbølgade 34 Tørsbølgade 34 Tørsbølgade 38 Tørsbølgade 4 Tørsbølgade 45 Tørsbølgade 49 Tørsbølgade 51 Tørsbølgade 52 Tørsbølgade 56 Tørsbølgade 57 Tørsbølgade 59 Tørsbølgade 65A Tørsbølgade 65B Tørsbølgade 66 Tørsbølgade 68 Tørsbølgade 70 Tørsbølgade 72 Tørsbølgade 72 Tørsbølgade 74A Tørsbølgade 74B Ugebjergvej 1 Ugebjergvej 11 Ugebjergvej 13 Ugebjergvej 22 Ugebjergvej 5 Adresse 1 1 2 4 1 1 2 1 1 1 1 1 1 1 1 3 1 1 2 1 1 1 1 3 2 1 1 1 4 3 1 2 3 1 1 2 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 2 1 1 1 1 2 1 1 1 1 1 1 2 nr. 4 4 4 2 4 4 5 4 4 6 5 5 5 5 3 3 4 4 6 5 4 5 4 4 3 5 4 6 6 4 4 6 3 5 6 5 5 8 3 4 6 5 5 5 4 6 6 5 5 4 6 5 4 5 5 5 3 4 4 6 4 4 Bygnings- Bevaringsværdi Ugebjergvej 5 Ugebjergvej 9 Uglebjergvej 1 Uglebjergvej 1 Uglebjergvej 1 Ulbjerggade 1 Ulbjerggade 10 Ulbjerggade 11 Ulbjerggade 12 Ulbjerggade 14 Ulbjerggade 15 Ulbjerggade 16 Ulbjerggade 17 Ulbjerggade 18 Ulbjerggade 19 Ulbjerggade 2 Ulbjerggade 20 Ulbjerggade 21 Ulbjerggade 24 Ulbjerggade 26 Ulbjerggade 27 Ulbjerggade 5 Ulbjergvej 16 Ulbjergvej 16 Ulbjergvej 41 Ulbjergvej 41 Ulkebøldam 10 Ulkebøldam 11 Ulkebøldam 11 Ulkebøldam 14 Ulkebøldam 16 Ulkebøldam 18 Ulkebøldam 18 Ulkebøldam 1A Ulkebøldam 2 Ulkebøldam 2 Ulkebøldam 2 Ulkebøldam 20 Ulkebøldam 20 Ulkebøldam 21 Ulkebøldam 21 Ulkebøldam 21 Ulkebøldam 22 Ulkebøldam 3 Ulkebøldam 3 Ulkebøldam 3 Ulkebøldam 3 Ulkebøldam 3A Ulkebøldam 4 Ulkebøldam 4 Ulkebøldam 5 Ulkebøldam 6 Ulkebøldam 6 Ulkebøldam 7A Ulkebøldam 8 Ulkebøldam 9 Ulkebøldam 9 Ulkebøldam 9 Ulkebøldam 9 Ulkebølsten 11 Ulkebølsten 13 Ulkebølsten 13 1 1 2 1 4 2 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 2 3 1 1 1 2 1 1 1 2 1 3 2 1 1 3 3 2 1 1 1 3 2 5 4 2 1 1 2 1 1 1 5 1 3 2 1 2 1 4 5 4 4 5 6 6 6 6 5 4 5 6 5 3 6 5 5 6 3 5 4 5 6 6 4 4 5 5 5 3 4 5 5 6 4 3 5 5 5 3 2 3 4 6 6 3 6 5 4 5 4 4 4 4 4 5 4 4 6 4 4 HOVEDSTRUKTUR Adresse Bygnings- Bevarings- Adresse nr. værdi Ulkebølsten 5 Ulkebølsten 6 Ulkebølsten 9 Ulvedalen 2 Vandmøllevej 7 Vandtårnsvej 1 Vandtårnsvej 10 Vandtårnsvej 11 Vandtårnsvej 13B Vandtårnsvej 5 Vandtårnsvej 7 Vandtårnsvej 8 Vandtårnsvej 9 Vaskilde 3 Vaskilde 62 Vaskilde 62 Ved Gruen 4 Ved Gruen 6 Ved Gruen 8 Ved Gruen 8 Ved Mølledammen 14 Veesbækvej 10 Veesbækvej 10 Veesbækvej 10 Veesbækvej 10A Veesbækvej 14 Veesbækvej 14 Veesbækvej 14A Veesbækvej 14A Vellingtoft 14 Vellingtoft 2 Vellingtoft 4 Vesterballe 1 Vesterballe 10 Vesterballe 12 Vesterballe 13 Vesterballe 15 Vesterballe 17 Vesterballe 18 Vesterballe 19 Vesterballe 19 Vesterballe 19 Vesterballe 22 Vesterballe 3 Vesterballe 3 Vesterballe 3 Vesterballe 3 Vesterballe 4 Vesterballe 7 Vestergade 10 Vestergade 17 Vestergade 2 Vestergade 4 Vestergade 5 Vestergade 5 Vestergade 6 Vestergade 8 Vesterkobbel 10 Vesterkobbel 10 Vesterkobbel 10 Vesterkobbel 6 Vesterled 57 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 2 1 1 1 2 1 1 1 3 4 2 3 1 8 6 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 3 2 1 1 3 4 1 2 1 1 1 9 1 1 2 1 1 1 3 1 2 1 2 4 4 3 4 6 5 5 2 5 5 5 2 2 6 6 6 6 6 5 5 3 4 5 4 6 5 5 4 5 3 6 4 4 3 4 4 5 6 5 5 4 4 5 5 2 4 4 4 5 5 5 5 4 4 4 5 4 5 5 9 5 6 Bygnings- Bevarings- nr. værdi Vesterled 57 Vesterled 57 Vesterled 60 Vesterled 62 Vesterled 63 Vesterled 63 Vesterled 65 Vestermark 10 Vestermark 12 Vestermark 12 Vestermark 12 Vestermark 14 Vestermark 14 Vestermark 16 Vestermark 16 Vestermark 20 Vestermark 5 Vestermark 7 Vestermark 7 Vestermark 9 Vestermark 9 Vestermark 9 Vestermark 9 Vestermøllevej 6 Vestermøllevej 6 Vestertoft 3 Vestervej 1 Vestervej 1 Vestervej 1 Vestervej 10 Vestervej 2A Vestervej 6 Viben 1 Vikkebjergvej 1 Vikkebjergvej 1 Vikkebjergvej 13 Vikkebjergvej 13 Vikkebjergvej 2 Vikkebjergvej 3 Vimmelskaftet 1 Vimmelskaftet 11 Vimmelskaftet 13 Vimmelskaftet 3 Vimmelskaftet 5 Vimmelskaftet 9 Voldgade 10 Voldgade 11 Voldgade 11 Voldgade 11 Voldgade 12 Voldgade 13 Voldgade 13 Voldgade 13A Voldgade 14 Voldgade 15 Voldgade 16 Voldgade 17 Voldgade 17 Voldgade 18 Voldgade 18 Voldgade 18 Voldgade 18A 3 1 1 1 1 3 1 1 1 3 1 1 2 2 1 1 1 2 1 12 9 13 10 1 2 2 3 1 1 1 1 1 1 2 1 4 1 1 1 1 1 2 1 1 2 1 2 1 1 1 1 1 2 1 1 1 1 1 1 3 2 7 nr. 6 4 4 4 2 4 4 5 5 6 6 5 6 5 5 5 5 5 5 4 3 4 4 4 4 5 5 4 2 5 5 4 6 5 5 5 5 4 5 3 2 4 4 4 4 2 4 4 6 2 3 5 3 2 6 2 4 6 4 4 4 4 Voldgade 20 Voldgade 21 Voldgade 22 Voldgade 2A Voldgade 2B Voldgade 2B Voldgade 2D Voldgade 2E Voldgade 32 Voldgade 32 Voldgade 32 Voldgade 32 Voldgade 4 Voldgade 5 Voldgade 5 Voldgade 6 Voldgade 7 Voldgade 8 Voldgade 9 Voldgade 9 Voldstedvej 10 Voldstedvej 3 Voldstedvej 7 Volsballe 1 Volsballe 1 Våninggade 11 Våninggade 13 Våninggade 13 Våninggade 13 Våninggade 17 Våninggade 21 Våninggade 23 Våninggade 5 Våninggade 9 Vårhøj 3 Vårhøj 3 Vårhøj 58 Vårhøj 62 Æblegade 10 Æblegade 11A Æblegade 5 Æblegade 6 Æblehegnet 1 Ærtebjergvej 1 Ærtebjergvej 10 Ærtebjergvej 10 Ørstedsgade 1 Ørstedsgade 10 Ørstedsgade 11 Ørstedsgade 13 Ørstedsgade 15 Ørstedsgade 16 Ørstedsgade 17 Ørstedsgade 18 Ørstedsgade 19 Ørstedsgade 2 Ørstedsgade 20 Ørstedsgade 21 Ørstedsgade 22 Ørstedsgade 23 Ørstedsgade 23A Ørstedsgade 24 1 1 1 1 2 1 1 1 5 4 1 3 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 2 1 4 3 5 1 1 1 1 1 2 1 1 1 2 1 3 1 1 1 3 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 2 1 2 4 4 5 6 5 5 4 3 3 3 3 5 4 4 3 6 3 4 6 4 4 3 5 6 5 6 5 6 6 6 6 6 4 3 2 6 6 3 3 5 3 3 4 5 5 5 4 4 5 4 4 4 4 4 5 5 4 4 4 5 4 KOMMUNEPLAN 2009-2021 229 HOVEDSTRUKTUR Adresse Bygnings- Bevarings- Adresse nr. værdi Ørstedsgade 25 Ørstedsgade 26 Ørstedsgade 27 Ørstedsgade 28 Ørstedsgade 28A Ørstedsgade 29 Ørstedsgade 3 Ørstedsgade 30 Ørstedsgade 30A Ørstedsgade 31 Ørstedsgade 32 Ørstedsgade 33 Ørstedsgade 34 Ørstedsgade 35 Ørstedsgade 36 Ørstedsgade 37 Ørstedsgade 38 Ørstedsgade 39 Ørstedsgade 4 Ørstedsgade 40 Ørstedsgade 41 Ørstedsgade 42 Ørstedsgade 43 Ørstedsgade 44 Ørstedsgade 47 Ørstedsgade 49 Ørstedsgade 5 Ørstedsgade 50 Ørstedsgade 7 Ørstedsgade 8 Ørstedsgade 9 Østerbakken 4 Østerbakken 6 Østerbakken 8 Østerbakken 9 Østerbakken 9 Østergade 1 Østergade 5 Østergade 9 Østervej 1 Østervej 12 Østervej 15 Østervej 15 Østervej 16 Østervej 17 Østervej 18 Østervej 18 Østervej 7 Aabenraavej 10 Aabenraavej 101A Aabenraavej 102 Aabenraavej 102 Aabenraavej 102 Aabenraavej 102 Aabenraavej 103 Aabenraavej 104 Aabenraavej 105 Aabenraavej 110 Aabenraavej 112 Aabenraavej 114 Aabenraavej 116 Aabenraavej 116 230 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 2 1 1 1 1 1 1 4 1 1 3 2 1 1 1 4 1 6 3 1 1 1 1 1 1 1 2 KOMMUNEPLAN 2009-2021 4 3 4 5 5 4 5 5 5 4 4 4 4 6 4 4 4 4 4 4 4 4 4 5 5 5 5 5 5 4 4 5 4 5 5 6 2 5 5 4 5 5 6 4 5 5 6 5 5 5 5 6 6 5 4 5 4 5 5 5 4 4 Bygnings- Bevarings- nr. værdi Aabenraavej 118 Aabenraavej 118 Aabenraavej 12 Aabenraavej 14 Aabenraavej 16 Aabenraavej 18 Aabenraavej 2 Aabenraavej 20A Aabenraavej 24 Aabenraavej 26 Aabenraavej 29 Aabenraavej 4 Aabenraavej 42 Aabenraavej 48 Aabenraavej 53 Aabenraavej 53 Aabenraavej 53 Aabenraavej 6 Aabenraavej 8 Årsbjerg 10 Årsbjerg 12 Årsbjerg 12 Årsbjerg 14 Årsbjerg 26 Årsbjerg 8 2 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 2 3 1 1 1 1 1 2 1 1 1 nr. 6 5 6 5 5 5 4 6 5 6 4 5 5 5 5 6 6 4 5 5 5 5 5 5 5 HOVEDSTRUKTUR KOMMUNEPLAN 2009-2021 231 Sønderborg Kommune Planafdelingen Rådhustorvet 10 6400 Sønderborg T 8872 6400 F 8872 6402 [email protected]
© Copyright 2024