1. No category

Marts
NOTTINGHAMSHIRE-MODELLEN
Hurtig opsporing af socialt udsatte familier
15
Side | 1
“Nottinghamshire-modellen – Hurtig opsporing af socialt udsatte familier”
Udgivet af Huset Zornig
Copyright Huset Zornig
Redaktion: Lisbeth Zornig Andersen, Mikael Lindholm, Ilona Gondesen
Layout: Michaela Scharling
ISBN 978-87-996931-3-9
Side | 2
INDHOLD
FORORD .....................................................................................................................................4
EXECUTIVE SUMMARY ...............................................................................................................6
1. INTRODUKTION .................................................................................................................... 11
2. UDSATTE FAMILIER IDAG ...................................................................................................... 12
3. TROUBLED FAMILIES PROGRAMME ...................................................................................... 23
4. NOTTINGHAMSHIRE - MODELLEN ......................................................................................... 36
5. HVAD MED DANMARK? ........................................................................................................ 42
6. ANBEFALINGER..................................................................................................................... 49
7. REFERENCER ......................................................................................................................... 51
Forsiden:
Rådhuspladsen i Nottingham bliver forvandlet til en sandstrand om sommeren, som tilbud til socialt
udsatte familier uden mulighed for ferierejse.
Side | 3
Hvis vi har data til rådighed, som kan hjælpe med at forhindre
sociale tragedier i at ske, så har vi en moralsk pligt til at bruge
de data, og sætte tidligt ind for at forhindre det.
Suzanne Littlehales, leder af Nottinghamshires
Strategiske Analyse Enhed
FORORD
Det er på tide, at vi tager et skridt mere for at støtte de socialt udsatte børn og deres familier.
Vi er i Danmark efterhånden bevidste om, hvornår vi som borgere og myndigheder skal reagere på
en bekymring om mistrivsel eller omsorgssvigt med en underretning, og handle på underretningen.
Antallet af underretninger er da også steget markant de seneste år. Lovgivningen er fulgt med, og
levner gode muligheder for at sætte ind, når vi kan se, at tingene er gået skævt i en familie.
Det er godt. Men er det godt nok? For vi ved, at der oftest er et negativt udviklingsforløb, før en
familie slår revner. Det kan være, at pengene er små, at far drikker, at mor har fået en depression,
at barnet pjækker fra skolen. Mistrivslen sniger sig ind, men er ikke markant nok til, at det er synligt
for alle og udløser hjælp fra det offentlige. For der er som sådan ingen skade sket. Endnu. Og
derfor er der heller ikke lavet en underretning. Endnu.
Et flertal i Folketinget ønsker da også, at vi sætter mere og tidligere ind. Før skaden sker.
Forebyggelsespakken ”Tidlig Indsats – Livslang Effekt” fra 2014 sigter netop efter, at de
kommunale sociale myndigheder formulerer en tidligere indsats, især af hensyn til børnene, så alle
får de samme muligheder for et godt liv. Men – hvordan spotter vi de familier og børn, der har
behov for hjælp? Og hvordan hjælper vi dem bedst?
I Storbritannien har regeringen og parlamentet tilsvarende sat sig for proaktivt at hjælpe de socialt
udsatte familier tidligere og mere effektivt, i stedet for reaktivt at vente på underretninger – eller
den sociale katastrofe. Derfor registrerer og anvender myndighederne en række sociale data
vedrørende familierne for at opsøge dem og tilbyde hjælp, før det går rigtigt galt. Familierne får
tilbudt en helhedsorienteret, kvalificeret hjælp med specialuddannede socialarbejdere, der kan
træffe beslutninger på stedet og arbejder inde i familierne.
Familierne tager i stort omfang imod hjælpen. Det gør de, fordi de ikke mødes med en
underretning og dermed en anklage, men med et tilbud om hjælp på baggrund af objektivt
dokumenterede udfordringer, og på et tidspunkt, hvor forældrene endnu ikke har nået at skade
deres børn. Hvem vil ikke gerne have tilbudt en følgeordning til ens skolebarn, når man selv ligger
med angst under dynen, eller et nyt komfur i stedet for det gamle, der er gået i stykker, så pizzaen
kan skiftes ud med hjemmelavet mad? Der ligger i denne metode ingen anklage om omsorgssvigt i
mødet med familien, men et tilbud om hjælp, så de ikke havner der, hvor der skal skrives en
underretning.
Den tænkning og metode kan vi med fordel tage i brug i Danmark. I mange af de danske familier,
hvor børnene ender med at blive fjernet, er der forældre, der har forsøgt at løse deres problemer,
Side | 4
men som ikke har magtet det. Og som ikke har bedt om hjælp eller fået tilbudt den i tide.
Det kan vi råde bod på ved at introducere tænkningen og metoden bag det britiske ”Troubled
Families Programme” herhjemme. Reagere og sætte ind før skaden sker. Det er til fordel for såvel
børnene, forældrene og ikke mindst samfundet, der i det lange løb kan spare mange penge, som
kan anvendes til andre formål, end reparere skader, der kunne have været forhindret.
Denne rapport beskriver med afsæt i erfaringerne fra britiske Nottinghamshire, hvordan vi kan
styrke den forebyggende og tidlige indsats også i Danmark. Tag gerne fat i os, hvis du vil vide
mere.
Med venlig hilsen,
Lisbeth Zornig Andersen
Tak til N. B. Rützebecks Familiefond for at støtte projektet.
Og en særlig tak til Suzanne Littlehales, Strategic Analytical Unit, Gary Hutson, Nottinghamshire
Police, Simon Howes Notts City Council for dele deres viden.
Side | 5
EXECUTIVE SUMMARY
Danmark kan med fordel lade sig inspirere af britiske Nottinghamshire for tidligt at identificere
socialt udsatte familier og børn, der har behov for hjælp og støtte.
I Nottinghamshire har myndighederne udviklet en it-løsning, som ved hjælp af samkøring af
persondata på tværs af myndighedsinstanser på få timer kan lokalisere socialt udsatte familier, så
socialrådgiverne kan rykke ud og tilbyde familierne hjælp – et såkaldt socialt ”early warning
system". Nottinghamshire-modellen gør det muligt systematisk at identificere socialt udsatte
familier og sætte tidligt ind, hvilket nedbringer risikoen for at opleve ”Brønderslev-sager”, hvor især
børn har oplevet lange, skadelige forløb med overgreb, omsorgssvigt eller misrøgt, der kan
medføre varige mén på sjælen og reducere deres livsmuligheder som voksne.
Storbritannien har som Danmark oplevet en række voldsomme sociale familiesager, hvor børn er
blevet udsat for alvorlige skader. Også i Storbritannien er der blevet stillet spørgsmål ved, hvorfor
socialrådgivere, læger, skolelærere, naboer og andre borgere ikke har været opmærksomme på
problemerne, og sikret en tidlig indsats, der kunne have hjulpet familierne og især børnene. Derfor
iværksatte den britiske regering i 2011 det såkaldte ”Troubled Families Programme” (TFP), som
havde til formål at finde og hjælpe 120.000 socialt udsatte familier i at gå fra minus til plus.
”Troubled Families” programmet består af to hovedelementer:
FIND FAMILIERNE
De lokale myndigheder anvender i samarbejde med centraladministrationen en række objektive
persondata for at identificere familier eller husstande, som kan have brug for hjælp, hvor kriterierne
for en socialt udsat familie er følgende:




Familiemedlemmer er involveret i kriminalitet
Familierne har børn, der ikke kommer i skole
Familierne har voksne, som er på offentlig forsørgelse
Familierne koster mange penge for det offentlige
HJÆLP FAMILIERNE
Regeringen resultatstøtter lokale sociale myndigheder efter deres evne til at skabe en social ”turnaround” af familierne, hvor metoden er defineret som en helhedsorienteret tilgang, der omfatter
følgende:





Én dedikeret socialrådgiver til den enkelte familie
En praktisk håndholdt indsats
En vedholdende og insisterende tilgang
En helhedsorienteret tilgang til familien som en helhed
Et fælles mål og handlingsplan
Den helhedsorienterede metode er også kendt i Danmark. Blandt andet etablerede
Socialministeriet og Beskæftigelsesministeriet i 2013 et flerårigt forsøgsprojekt med 10 kommuner
efter en lignende model. I den danske satsning indgår der imidlertid ikke en systematisk, tidlig
identifikation af familierne, som muliggør en forebyggende social indsats. Der indgår heller ikke
incitamenter i form af resultatbaseret tilskud med en tilknyttet anbefalet socialfaglig model, eller
konkrete mål for antal familier, der skal hjælpes, eller en tidsramme for indsatsen. Følgelig er der
Side | 6
en risiko i den danske tilgang for, at indsatsen bliver tilfældig og først sker, når skaden er sket,
hvilket især er uhensigtsmæssigt i forhold til børnene.
SAMKØRING AF PERSONDATA
Det britiske program betoner betydningen af at identificere de socialt udsatte familier tidligt i deres
negative forløb, altså før problemerne vokser sig store og især børnene bliver påført skader.
I Nottinghamshire sker denne identifikation ved hjælp af en it-understøttet systematisk samkørsel
af persondata fra forskellige myndigheder. Der er med andre ord ”sat strøm til søgningsprocessen”,
hvilket dels har nedbragt identifikationen fra flere måneder til få timer, dels hjulpet de sociale
myndigheder med at lokalisere langt flere socialt nødstedte familier, end de i forvejen har haft
kendskab til.
I Danmark anvender myndighederne ikke samkøring af udvalgt persondata systematisk for at
identificere socialt udsatte familier. I Danmark bygger en indsats i altovervejende grad på
individuelle iagttagelser og bekymringer registreret i form af underretninger. Med andre ord
risikerer familier at blive overset, hvis de forstår at unddrage sig opmærksomhed, eller hvis den
enkelte fagperson eller borger ikke er opmærksom på eller reagerer på alarmerende signaler.
Samtidig risikerer indsatsen at komme sent, det vil sige, når problemerne er så store, at de er
tydeligt synlige og for eksempel medfører politimæssige indgreb.
Den begrænsede anvendelse af persondata som sociale risikoindikatorer til at handle
forebyggende på, hænger sammen med dansk praksis inden for persondatabeskyttelse og
udmøntning af serviceloven.
Danmark har tradition for begrænset registrering af persondata, herunder samkøring af
personregistre. Såvel persondataloven som forvaltningsloven begrænser myndighedernes
muligheder og ret til at registrere og anvende persondata. Imidlertid er der undtagelser i
lovgivningen, som muliggør samkøring i tilfælde, hvor det er nødvendigt for myndighederne for at
løfte en pålagt tilsynsopgave, eller hvor hensynet til den enkelte borger - som for eksempel det
umyndige barns tarv - klart overstiger hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse.
I Danmark har praksis omkring udmøntningen af serviceloven udviklet sig således, at man
formulerer en indsats, når der indtræffer en hændelse, eller når myndighederne har en begrundet
formodning om, at en hændelse er indtruffet. Med andre ord skal der typisk være en mistanke om
en skade, før man sætter ind. Serviceloven understreger imidlertid, at de sociale myndigheder –
mere præcist kommunalbestyrelserne - har ansvar for at tilrettelægge en tidlig og
helhedsorienteret hjælp til en borger.
I juni 2014 vedtog Folketinget i juni 2014 forebyggelsespakken ”Tidlig Indsats – Livslang Effekt”,
der præciserer myndighedsansvaret og sigter efter at styrke den tidlige og målrettede indsats over
for børn og unge, der vokser op i socialt udsatte familier, ud fra et ønske om, at ”alle skal have
reelt lige muligheder uanset hvilken familie, de kommer fra". Lovændringen tydeliggør altså
kommunernes forpligtigelse til en tidlig og forebyggende indsats - ganske som sigtet er med den
britiske indsats. Det danske tiltag lader det imidlertid være op til den enkelte kommune at afgøre
omfang og karakter af indsatsen, herunder økonomi, hvor den britiske indsats sætter såvel mål for
indsatsens omfang, beskriver karakteren af indsatsen, og afsætter midler i form af supplerende
statsstøtte.
DANSKERNE EFTERLYSER STYRKET INDSATS
Der er god grund til, at myndighederne fokuserer på en styrket forebyggende indsats over for
socialt udsatte familier. Den hidtidige danske praksis på socialområdet, hvor indsatsen som nævnt
Side | 7
typisk iværksættes, når der foreligger en begrundet formodning, er ude af trit med befolkningens
holdninger.
Ifølge en meningsmåling blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen foretaget af KMD i 2014,
mener 76 pct. af befolkningen, at kommunerne bør opprioritere arbejdet med at identificere og
hjælpe socialt udsatte børn.
Samtidig mener 67 pct. af befolkningen, at kommunerne i højere grad skal have mulighed for at
samkøre personfølsomme data, såsom sundhedsoplysninger og økonomiske oplysninger, for at
øge mulighederne for at opdage socialt udsatte børn tidligere.
Der er altså et markant flertal i den danske befolkning, der er for en løsning af samme type, som i
dag bliver anvendt i Storbritannien.
Dette ligger i tråd med konklusionerne i rapporten ”Sociale flygtninge i eget land” fra 2014, der via
kvalitative interviews undersøgte forholdene i en række stærkt socialt udsatte familier i Danmark.
Familiemedlemmer i de socialt udsatte familier bifalder i rapporten en databaseret identifikation af
socialt udsatte familier. Tilslutningen er særligt stor fra de deltagere i undersøgelsen, der voksede
op i en socialt udsat familie som barn. Familiemedlemmernes argumenter er, at det skaber større
tryghed og styrker deres retssikkerhed, når en social indsats bygger på objektive data, frem for
individuelle vurderinger af sagsbehandlere og andre, hvis viden og indsigt kan variere og påvirke
beslutningsgrundlaget for en indsats.
SAMARBEJDE MELLEM MYNDIGHEDER
En systematisk samkøring af sociale data, for tidligt at kunne spotte socialt udsatte familier, kræver
et samarbejde mellem en række myndigheder, som politiet, skoler, sundhedsmyndigheder,
jobcentre og sociale myndigheder. For at sikre en fælles forståelse af typen af indsats er det en
fordel at definere niveauerne af hjælp:
1. Forebyggelse, hvor familierne får hjælp til at håndtere problemer, før de opstår.
2. Foregribende, hvor familierne får hjælp til selv at løse begyndende problemer.
3. Indgribende, hvor familierne får hjælp til at løse problemer, de ikke har formået at løse selv.
Det er væsentligt, at den forebyggende og foregribende indsats over for familierne bliver formuleret
som en empatisk og insisterende hjælp, så det sociale advarselssystem ikke bliver opfattet som en
overvågning, familierne vender sig imod.
Da den sociale indsats i Danmark er forankret i kommunerne, er analysearbejdet med samkøring
af data fra de respektive myndigheder også naturligt forankret i de enkelte kommuner, hvor alene
fortrolighedsklausulerede medarbejdere får adgang til krypterede sociale data om
familiemedlemmerne. Disse medarbejdere skal have adgang til data både fra kommunerne selv,
regionerne og politikredsene. Kommuner kan imidlertid med fordel samarbejde med hinanden og
etablere en fælleskommunal enhed til at håndtere dataarbejdet, hvilket også afhjælper problemet
med familier, der flytter på tværs af kommunegrænser.
Der er dog behov for at sikre, at der er vandtætte skotter mellem på den ene side arbejdet med at
indhente sociale data til at identificere udsatte familier med behov for hjælp, og på den anden side
kommunernes sociale kontrolsystemer, hvis formål ikke er at forebygge problemer i socialt udsatte
familier, men at identificere socialt bedrageri, da en sammenblanding vil kunne få udsatte familier
til at vende sig mod hjælpen.
Side | 8
Fordelene ved at anvende samkøring af data med henblik på at identificere socialt udsatte familier
og børn er blandt andet:





De sociale myndigheder, som er blevet pålagt et skærpet ansvar for at sætte ind over for
socialt udsatte børn, får adgang til data, som letter deres arbejde og muliggør en mere
systematisk og tidlig indsats.
Med en kortlægning på tværs af myndighederne får de sociale myndigheder et
helhedsorienteret overblik af familien, så der kan sættes ind koordineret mellem respektive
instanser.
Familierne, som ikke altid magter deres livssituation eller formår at bede om hjælp, kan få
adgang til en tidligere indsats, og undgå lange, skadelige udviklingsforløb.
Børn kan få en tidligere hjælp, så de undgår skadelige forløb, som kan forringe deres
livsmuligheder.
Kommunerne såvel som samfundet som helhed kan undgå væsentlige sociale
omkostninger og forvente et større økonomisk bidrag fra flere selvforsøgende borgere i et
liv i trivsel.
ANBEFALINGER
Det er anbefalelsesværdigt at implementere Nottinghamshire-modellen i form af en it-baseret
samkøring af data for tidlig opsporing af socialt udsatte familier, kombineret med en
helhedsorienteret og forebyggende social indsats, i Danmark.
Følgende er Huset Zornigs anbefalinger til en dansk indsats:
1. FIND FAMILIERNE
Det er en anbefaling, at de danske myndigheder anvender samkøring af persondata på tværs af
instanser som politi, skoler, sundhedsmyndigheder, jobcentre og sociale myndigheder til at
identificere socialt udsatte familier og børn med henblik på en tidlig og hurtig social indsats.
Data med følgende karakteristika kan som udgangspunkt anbefales som definerende for sociale
risikofamilier:

Vold i familierne (især mod mor)

Forældres misbrug (især mors)

Psykisk sygdom/indlæggelser (især mor)

Kriminalitet (voksne som børn/unge)

Lavt uddannelsesniveau hos forældre

Arbejdsløshed hos forældre

Skolefravær hos børn
Indikatorerne bør løbende evalueres og eventuel udbygges, hvor forhold som alvorlig fysisk
sygdom, mange flytninger og ringe boligforhold kan tænkes at indgå. Data skal krypteres og kun
være tilgængelig for få, fortrolighedsklausulerede medarbejdere.
Side | 9
2. HJÆLP FAMILIERNE
Det er en anbefaling, at regeringen med Socialministeriet i spidsen vedtager et - gerne bredt
politisk forankret – socialpolitisk initiativ i stil med den britiske regerings Troubled Families
Programme med anvisninger om en konkret socialfaglig helhedsorienteret tilgang til socialt udsatte
familier og en resultatbaseret tilskudsordning alt efter kommunernes succes med at flytte
familierne, hvor uddannelse og beskæftigelse er hovedmål.
Som en del af dette tiltag bør det være et krav til kommunerne, at de anvender sociale data til tidlig
og hurtig identifikation af socialt udsatte familier og børn. Regeringen bør sikre det juridiske
grundlag for samarbejdet mellem kommuner, regioner og politikredse.
Kommunerne kan med fordel etablere tværkommunale forebyggelsescentre, hvor såvel viden og
kompetencer om identifikation og den socialfaglige indsats kan forankres.
3. FORMIDLING
Det er en anbefaling, at initiativet – såvel den tidlige identifikation af socialt udsatte familier, som
den socialfaglige indsats over for familierne – bliver formuleret som den regulære hjælpende hånd,
den er tænkt som. Dette for at imødegå, at det sociale advarselssystem bliver opfattet som kontrol
og overvågning, familierne vender sig imod.
4. VIDEN
Det er en anbefaling, at myndighederne over tid sikrer en opsamling af anonymiseret data på
tværs af kommunerne, og anvender data til at blive klogere på mønstre i de udsatte familier, så
man på sigt kan forudsige, hvilken type familie, der i tilfælde af udeblevet hjælp får udfordringer.
Dette sker allerede i udlandet.
Teknologier/metoder som Business Intelligence og Big Data kan være relevante at tage i brug for
at identificere risikomønstre, der muliggør en tidlig indsats. Det er samtidig anbefalelsesværdigt at
koble forskningsinstitutioner på implementeringen.
5. IMPLEMENTERING
Det er en anbefaling, at tidlig sporing af socialt udsatte familier ved hjælp af samkøring af data
implementeres først i kommuner, der i forvejen arbejder helhedsorienteret indenfor de kommunale
rammer. Det kunne for eksempel være de ti kommuner, der af Socialministeriet og
Beskæftigelsesministeriet er udvalgt til et forsøg med en helhedsorienteret indsats for socialt
udsatte familier.
Side | 10
1. INTRODUKTION
Det er en central opgave for de sociale myndigheder såvel i Danmark, som i andre
velfærdssamfund, at hjælpe socialt udsatte borgere og familier til et liv i trivsel, hvor børnene sikres
en tryg opvækst og uddannelse, mens forældrene i videst muligt omfang opnår beskæftigelse og
selvforsørgelse.
Hvordan den indsats skal formes er genstand for løbende overvejelser i Danmark, såvel som i
udlandet. Den sociale indsats begynder imidlertid med en identificering eller lokalisering af borgere
og familier med sociale problemer. Langt fra alle, der står med et behov for hjælp, opsøger den
selv. I den forbindelse er især børn i socialt udsatte familier sårbare, da de ofte ikke formår at
agere selvstændigt i en socialt belastet situation, men er afhængige af forældrenes ageren. Derfor
er en tidlig og hurtig lokalisering af familier med behov for social bistand et vigtigt element i den
sociale indsats, da det muliggør en tidlig og forebyggende indsats, som kan forhindre problemerne
i at vokse sig store og medfører langsigtede konsekvenser, som manglende uddannelse,
langtidsarbejdsløshed, social udstødning, fattigdom, m.m., som igen kan blive ledsaget af såvel
rusmiddelmisbrug, sundhedsproblemer, mentale lidelser, m.m.
I rapporten ”Sociale flygtninge i eget land”, udarbejdet for Socialministeriet, undersøgte Huset
Zornig tilstanden i en række af landets mest socialt udsatte familier – også kaldet nomadefamilier.
Rapporten skildrer, hvordan familierne ofte kæmper med komplekse sociale udfordringer, hvor en
kombination af arbejdsløshed, fravær af uddannelse, manglende netværk, dårlig økonomi,
rusmiddelmisbrug og fysisk og psykisk sygdom bliver blandet med vold, omsorgssvigt, overgreb og
kriminalitet – problemer, som i særlig grad rammer børnene og begrænser deres livsmuligheder.
Rapporten anviser en række anbefalinger til en forstærket social indsats over for de socialt udsatte
familier i form af konkrete, individuelt tilrettelagte, helhedsorienterede indsatser, der adresserer
familiens samlede problemer på en sammenhængende måde.
Samtidig anbefaler rapporten en hurtigere identifikation af familier med behov for social bistand, da
danske myndigheder ifølge egne udsagn i dag har svært ved i tide at lokalisere socialt udsatte
familier med store udfordringer og behov for hjælp. Konkret fremhæver rapporten et britisk projekt
med it-understøttet samkørsel af data, der bliver praktiseret i Nottinghamshire. Det er lykkedes
Nottinghamshire at nedsætte identifikationstiden af socialt sårbare familier fra tre måneder til få
timer ved hjælp af en it-løsning. Samtidig finder Nottinghamshire flere familier i social nød, end
andre myndigheder i Storbritannien. Indsatsen foregår som led i et nationalt projekt under
titlen ”Troubled Families Programme”, hvor den britiske regering netop ønsker en tidligere og især
for børnene mere forebyggende indsats.
Denne analyse undersøger nærmere, hvordan Nottinghamshire anvender it-understøttet
lokalisering af socialt udsatte familier med henblik på en hurtigere og mere effektiv social indsats
over for familierne, og mulighederne for at implementere en lignende løsning i Danmark.
Side | 11
2. UDSATTE FAMILIER IDAG
Vi ved i dag ikke, hvor mange socialt udsatte familier, der er i Danmark. Derfor ved vi heller ikke,
om vi sikrer tilstrækkelig hjælp til de socialt udsatte familier, der har behov for støtte til at sikre et liv
i trivsel og selvforsørgelse.
Den gængse definition af en udsat familie er en familie, der er præget af komplekse sociale
udfordringer, som kan omfatte et eller flere af følgende forhold: arbejdsløshed, manglende
uddannelse, svagt socialt netværk, dårlig økonomi, rusmiddelmisbrug, fysisk og/eller psykisk
sygdom, vold, omsorgssvigtede børn, overgreb og kriminalitet.
Vi ved, at socialt udsatte familier, der oplever flere af de nævnte udfordringer, typisk har en svag
tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsesinstitutionerne, ofte i flere generationer tilbage, og at
de ofte oplever fattigdom og ekskludering, og at de ofte føler sig uden for samfundet, hvis ikke
direkte udstødt. Mange oplever at leve i et parallelsamfund, hvor myndighederne ikke bliver
oplevet som en allieret, men en trussel, fordi familierne har haft en oplevelse af at have slået sig
på systemet. Derfor gør de sig heller ikke altid synlige ved aktivt at bede om hjælp, hvilket især
risikerer at gå ud over børnenes trivsel og livsmuligheder.
For at hjælpe de socialt udfordrede familier kræver det derfor:
At det er muligt at identificere familierne, helst tidligt i forløbet, før livssituationen sætter sig som en
permanent skade.
At der bliver tilrettelagt en helhedsorienteret indsats, der adresserer familiens samlede problemer
på en sammenhængende måde, med afsæt i en grundlæggende forståelse for den enkelte
families situation, udfordringer, forudsætninger og behov, da en indsats, der adresser
udfordringerne enkeltvis og ukoordineret, risikerer at være virkningsløs.
Den tidlige og helhedsorienterede indsats er ikke mindst vigtigt, da der i socialt udsatte familier
forekommer en overhyppighed af skadelige handlinger, der rammer børnene. I den forbindelse er
det væsentligt at holde sig for øje, at mange af forældrene selv er skadede børn, der er blevet
voksne, som giver deres skader videre – ofte uden at ønske det, men fordi de ikke ved, hvordan
de kan gøre det anderledes. Desværre viser interviews med medlemmer af socialt udsatte familier,
at den nødvendige sociale indsats langt fra altid materialiserer sig, at den ikke altid kommer tids
nok til at forhindre alvorlige skader, at den ikke altid er effektiv, og at den ikke altid lykkes.1
I de senere år har vi set en lang række sager om omsorgssvigt og misbrug af børn i socialt udsatte
familier, hvor en rettidig og tilstrækkelig indsats har manglet. I 2007 ramte en af de første af mange
højprofilerede sager om misbrugte børn de danske medier og offentlighed – den såkaldte ”Tøndersag”. En 47-årig far blev idømt ti års fængsel for i årevis at have misbrugt sin datter og stillet hende
til rådighed for sex med adskillige andre mænd, da hun var 10-11 år. Moren fik en tidsubegrænset
behandlingsdom for medvirken til farens incest. 15 mænd blev idømt tilsammen 45 års fængsel for
at misbruge pigen. I årene efter fulgte en lang række lignende sager (Se listen s.13-15).
1
”Sociale flygtninge i eget land”, Huset Zornig, 2014
Side | 12
Medieprofilerede børnesager 2010-2012
I 2010 var der følgende børnesager:
Nakskov-sagen:
En 42-årig mand blev i 2010 idømt 10 års fængsel for at have misbrugt sin datter, siden hun var 15
måneder gammel. Overgrebene fandt sted gennem seks år.
Tinglev-sagen:
En 54-årig mand fra Tinglev blev i 2010 idømt 8 års fængsel for at have seksuelt misbrugt sin datter.
Misbruget begyndte da pigen var 12 år. Endvidere er pigens mor, der er retarderet, blevet fundet
skyldig i misbrug af pigen og sine to sønner. Hun blev dømt til anbringelse på en institution på
ubestemt tid.
Videbæk-sagen:
En 42-årig kvinde og hendes 47-årige mand blev i 2010 idømt henholdsvis 4 og 3 år i fængselsstraf for i
årevis at have begået seksuelle overgreb på parrets 3 sønner.
Brønderslev-sagen:
Et forældrepar i Serritslev uden for Brønderslev sigtes for systematisk misbrug og vold af deres ni
sammebragte børn, hvoraf de otte er under 18 år. Begge forældre nægtede sig skyldige, men blev i juni
2011 dømt skyldige i vanrøgt og grov vold og for farens vedkommende tillige voldtægt og en række
andre seksuelle krænkelser. Først blev faren idømt en forvaringsdom og moren blev idømt 4 år fængsel,
denne dom blev anket til landsretten, som endte med at stadfæste morens dom og ændre farens dom
fra forvaring til 11 års fængsel.
Sønderborg-sagen:
En 60-årig mand fra Egypten idømmes ni års fængsel for at tvinge tre af sine døtre til forskellige former
for sex og samleje. Misbruget foregik i familiens hjem uden for Sønderborg fra 2002 til 2009. Her boede
manden med sin danske kone, som han har syv børn med, og en tysk kvinde, som han har fire børn
med. Han skal efter afsoning udvises af Danmark for bestandigt.
Mern-sagen:
Et plejeforældrepar, en 54-årig kvinde og hendes 60-årige mand, fra Mern i Vordingborg sigtes for vold
og vanrøgt af ni børn i perioden fra 1990 til 2010. Plejefamilien blev meldt til politiet i december 2009,
hvorefter fire af børnene blev fjernet fra hjemmet. Yderligere fem tidligere plejebørn har ifølge
sigtelsen også været udsat for de voldelige opdragelsesmetoder. Denne sag fik sin endelige afslutning i
2013 da en enig domsmandsret i Østre Landsret i Nykøbing Falster stadfæstede byrettens dom, fra året
forinden, på 2,5 års fængsel til plejefaren og 2 års fængsel til plejemoren.
Side | 13
I 2011 blev der rejst tiltale og der blev fældet dom i følgende børnesager:
Esbjerg-sagen:
En 41-årig mand blev i 2011 idømt 7 års fængsel for at have begået seksuelle overgreb mod 8 børn
gennem mere end 20 år. Manden var tiltalt for 27 sexkrænkelser af mindreårige samt besiddelse af
børneporno. Flere af krænkelserne omhandler voldtægt. Den 40-årige har ifølge anklageskriftet skåret i
nogle af ofrenes kønsdele med kniv. Den tiltalte har truet flere børn med at slå dem ihjel under
krænkelserne. Ifølge anklageskriftet har manden krænket i alt ni børn, både drenge og piger.
Forbrydelserne har stået på gennem 23 år.
Pedersker-sagen:
En mor og adoptivfar bliver sigtet for at have misbrugt deres to døtre gennem en periode på 10 år i
Pedersker på Bornholm. Manden sigtes desuden for at være i besiddelse af store mængder våben og
ammunition. Forældrene indvilligede i at blive mentalundersøgt, samt at forblive varetægtsfængslet.
Parret blev i 2013 idømt henholdsvis 8 og 10 års fængsel for at have begået grove sexovergreb på
kvindens to døtre, mens de var små. Endvidere blev to husvenner i alderen 63 og 45 år dømt for at have
deltaget i enkelte af overgrebene sammen med forældrene. De blev i byretten idømt henholdsvis seks
og ni måneders fængsel. Landsretten nedsatte imidlertid deres straf til henholdsvis tre og fire måneders
fængsel, som ydermere blev gjort betinget.
Solrød-sagen:
En mand melder sig selv efter at være blevet efterlyst for " "seksualforbrydelser i familieforhold".
Overgrebene skulle have fundet sted mod mindst et barn i et hus i Solrød.
Den 46-årige mand fra Solrød bliver ved Retten i Roskilde, i 2013, idømt tre og et halvt års fængsel i en
grov sag om seksuelle overgreb i familien.
Hirtshals-sagen:
To kvinder på henholdsvis 26 og 30 år og en 33-årig mand bliver varetægtsfængslet. De to sidstnævnte
sigtes for medvirken til seksuelle krænkelser af den 26-åriges fire børn. Manden menes at være
børnenes far, mens de to kvinder er veninder. Politiet afviser ikke, at der kan komme flere anholdelser i
sagen.
Vejle-sagen:
En 49-årig mand er blevet idømt 3 år og 3 måneder fængsel for flere seksuelle overgreb mod sin yngste
datter. Blandt andet er faren blevet dømt for at have lejet sin otteårige datter ud til sex til en bekendt.
Prisen var enten penge eller stoffer. Overgrebene fandt sted i en kolonihave i Vejle tilbage i 2002 og
2003. Farens bror blev også dømt i sagen. På grund af et psykisk handicap kunne han ikke idømmes
almindelig fængselsstraf.
I stedet valgte Retten i Kolding at følge anklageren og dømte manden til behandling. Der er ikke fastsat
nogen tidsfrist på behandlingen. To andre mænd blev desuden dømt i sagen. Den ene fik en dom til
behandling i op til fem år, mens den anden blev idømt tre måneders fængsel. Alle fire mænd valgte at
anke deres domme.
Side | 14
Nordfalster-sagen:
En 40-årig mand fra Faxe bliver idømt 6 års fængsel for at have begået seksuelle overgreb mod sin
steddatter. Overgrebene fandt sted fra 2010 til februar 2014, hvor manden blev anholdt. Der var tale om
flere fuldbyrdede voldtægter samt anden kønslig omgængelse end samleje. Overgrebene begyndte, da
pigen var 9 år. Manden erkendte sig skyldig, dog ikke i det omfang som var beskrevet i anklageskriftet.
Han blev dømt i overensstemmelse med anklageskriftet og tog sig betænkningstid med hensyn til anke.
I 2012 var der følgende børnesager:
Rebild-sagen:
En 56-årig mand fra Nordjylland bliver tiltalt for at have misbrugt i alt 9 børn gennem 16 år. Herunder 7
af sine egne børn. Ifølge anklageskriftet startede misbruget i 1994 og fortsatte helt frem til 2010. Værst
gik det ud over mandens ældste datter, som blev misbrugt siden hun var 5 år. Byretten idømte manden
til tidsubestemt forvaringsstraf, den dom valgte han at anke og landsretten endte med at ændre
dommen fra forvaring til 12 år fængsel, hvilket er den strengeste tidsbestemte straf på området.
Næstved-sagen:
En 50-årig mand bliver idømt 2 års fængsel for bl.a. at have haft samleje med sin 13 år gamle steddatter.
Desuden bliver han dømt for at have udsat den mentalt retarderede steddatter for anden kønslig
omgang en samleje, samt blufærdighedskrænkelser.
Skanderborg-sagen:
En 64-årig mand, der i næsten 20 år har drevet et socialpædagogisk opholdssted uden for Skanderborg,
bliver idømt tre og et halvt års fængsel i landsretten i Viborg. Derudover skal han betale erstatning på
100.000 kroner og er blevet frakendt retten til at arbejde med børn.
Sønderborg-sagen 2012:
En pige anmelder sin far for incest, hvorefter lokalpolitiet i Sønderborg vælger at anholde ham. Manden
varetægtsfængsles i fire uger.
Herfølge-sagen:
Ved retten i Roskilde bliver en 42-årig mand fra Herfølge varetægtsfængslet i to uger, sigtet for at have
misbrugt sin datter fra januar 2007 til november 2011.
Rødding-sagen:
En 40-årig mand er anholdt for misbrug af et barn i Sommerlyst-Skoven ved Rødding. Politiet vil ikke sige
noget om barnets alder, køn eller misbrugets omfang.
Aabenraa-sagen:
Politiet sigter en 49-årig mand for anden kønslig omgang end sammenleje med en nu 14-årig pige. Ifølge
politiet fandt misbruget sted fra pigen var seks år og fem år frem. Manden sigtes også for trusler mod
pigen.
Ny Aabenraa-sag:
En 20-årig mand bliver sigtet for igennem otte år at have seksuelt misbrugt sin lillesøster. Pigen er
angiveligt blevet krænket, siden hun var otte år gammel. I dag er hun 16 år.
Side | 15
I de fleste sager har der været tale om en familie, hvor de voksne har haft komplekse
problemstillinger, og børn, der er blevet udsat for krænkelser eller overgreb i en form, som
medfører livslange mén. I flere af sagerne har det vist sig, at der undervejs har været mistanke om
problemer, som er kommet til udtryk i form af politianmeldelser eller underretninger, uden at
myndighederne har grebet ind for at afhjælpe situationen og beskytte børnene. I andre af sagerne
er overgrebene på børnene foregået i årevis upåagtet af omgivelserne.
Den omfattende medieinteresse og offentlige bevidsthed om især overgrebene på socialt udsatte
børn har ført til en stigende opmærksomhed om børns vilkår i socialt udsatte familier. I juni 2013
offentliggjorde Ankestyrelsen en undersøgelse, der viste, at antallet af underretninger var steget
med 21 pct. fra 2009 til 2011. (Fig.1)
Fig.1
De mange sager har medført en række politiske tiltag og initiativer, der har til formål at sikre
børnene bedre, herunder Barnets Reform, Tilsyns- og godkendelsesreformen, Overgrebspakken
fra 2013, der forpligter kommunerne til at vurdere alle indkomne underretninger inden for 24 timer,
og forebyggelsespakken ”Tidlig Indsats – Livslang Effekt” fra juni 2014, som muliggør og tilskynder
en netop tidlig social indsats over for socialt udsatte familier af hensyn til børnenes trivsel. (Se
bilag A for en oversigt over nylige politiske tiltag og initiativer.)
Også Kommunernes Landsforening lancerede det socialpolitiske udspil ’Investér før det sker’ i
2013, som bliver fulgt op med et nyt udspil om udsatte børn og unge i foråret 2015. Som Jane Wiis,
direktør i KL, siger det: ”Vi står midt i et paradigmeskifte; fra at have henvist børn og voksne med
særlige behov til segregerede tilbud, er kommunerne godt i gang med en omstilling, der sikrer, at
hovedparten af alle børn og voksne kan have et liv på så normale vilkår som muligt. Den vej skal vi
fortsætte ad. Frem for ukritisk at tage fat i de foranstaltninger, som er på hylderne, skal der
Side | 16
fokuseres på, hvordan vi rent faktisk støtter det enkelte barn og den voksne i en positiv udvikling i
et eget liv.”2
BEFOLKNINGENS HOLDNING
Det bebudede kommunale ”paradigmeskifte” hvad angår en stærkere forebyggende indsats over
for især socialt udsatte børn finder klar og tydelig genklang i befolkningen, som heller ikke lader til
at være upåvirket af de mange sager om omsorgssvigt og overgreb.
Den kommunale it-leverandør KMD gennemførte i 2014 i samarbejde med analysebureauet
Userneeds en spørgeundersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen (1.000
respondenter) om placering af ansvar og opgaver i forbindelse med socialt udsatte børn og unge.
Det store flertal i befolkningen mener, at det er fælles ansvar at opdage socialt udsatte børn og at
myndighederne skal yde en større indsats for at hjælpe dem.
Konkret svarer 80 pct. af befolkningen, at naboer og borgere har et ansvar for, at socialt udsatte
børn opdages, mens 76 pct. mener, at kommunerne bør opprioritere arbejdet med både at opdage
og hjælpe socialt udsatte børn.
Det store flertal i befolkningen mener med andre ord, at ansvaret for socialt udsatte børns trivsel
ikke hviler på børnenes forældre alene, og at samfundet bør træde mere proaktivt til. (Fig.2 og 3)
Fig. 2 Kilde: KMD og Userneeds, 2014
2
”Topleder i KL: Kommunerne skal turde gå nye veje,” DenOffentlige.dk, 4. februar, 2015
Side | 17
Fig. 3 Kilde: KMD og Userneeds, 2014
Holdningen til en styrket indsats over for socialt udsatte familier og børn harmonerer i øvrigt med
en spørgeundersøgelse gennemført af Epinion for CABI og Rådet for Socialt udsatte i oktober
2013, hvor et flertal af befolkningen mener, at social udsathed er et problem i Danmark, og at
indsatsen overfor socialt udsatte ikke bliver prioriteret tilstrækkeligt.3
Spørgsmålet er så, hvordan den proaktive eller forebyggende indsats skal foregå. I KMDs
spørgeundersøgelse er befolkningen blevet spurgt om metoder til at opdage de socialt udsatte
børn. Her svarer 67 pct. – to ud af tre – at kommunerne i højere grad bør have mulighed for at
samkøre personfølsomme data, som sundhedsoplysninger og økonomiske oplysninger, for at øge
mulighederne for at opdage familier med socialt udsatte børn tidligere. (Fig.4)
Fig. 4 Kilde: KMD og Userneeds, 2014
3
http://www.cabiweb.dk/media/375007/131120-holdningsundersoegelse-udvalgte-grafer-til-hjemmesidenfinal.pdf
Side | 18
Et stort antal i befolkningen i Danmark ønsker med andre ord, at mulighederne i samkøring af data
bliver udnyttet, for at myndighederne tidligere kan identificere socialt udsatte familier og derved
sætte ind tidligere og hjælpe børnene.
LOKALISERING AF SOCIALT UDSATTE FAMILIER
Når der er behov for tidligere at identificere familier, der kan have behov for hjælp, hænger det
sammen med, at familien langt fra givet henvender sig til myndighederne af sig selv for at bede om
hjælp. Det kan skyldes en lang række forhold, fra at familien ikke ønsker indblanding til at familien
ikke har erkendt problemernes omfang. Nogle myndigheder arbejder af samme grund allerede
med at identificere socialt udsatte familier, hvor bekymringen især er børnenes trivsel.
Nogle kommuner bruger et IT-system, som KMD Nomade, der på simpel vis danner en rapport
over familier, der er flyttet et vist antal gange. Det anses som en indikator på mulige sociale
problemer i en familie. For eksempel bruger Halsnæs kommune listen som udgangspunkt for en
nærmere granskning af familierne, hvor man efterfølgende blandt andet undersøger mønstre i
børnenes skolegang, forældrenes beskæftigelsessituation, m.m. Vesthimmerland anvender
tilsvarende listen til at kontakte familierne for at høre, om de har brug for hjælp.
Nordjyllands politi har udviklet SocialSøg, som er et it-baseret system, der med udgangspunkt i
politiets døgnrapporter over hændelser som husspektakler, værtshusslagsmål, fartbøder og andet
identificerer forældre med en adfærd, der kan være bekymrende i forbindelse med børn, og
videregiver oplysningerne til de sociale myndigheder, så det bliver muligt at undersøge, om en
familie har brug for hjælp.4
Systemerne kan med fordel udbygges til at indeholde flere informationer om familierne, som i
forvejen registreres andre steder. SFI har identificeret følgende risikofaktorer, der indikerer
mistrivsel i familien:5

Vold i familierne (især mod mor)

Forældres misbrug (især mors)

Psykisk sygdom/indlæggelser (især mor)

Kriminalitet

Lavt uddannelsesniveau hos forældre

Langvarig ledighed hos forældre

Elevfravær
En samkøring af data fra flere registre kan således danne notifikationer eller fungere som et socialt
early warning system vedrørende familier og børn med sociale udfordringer.
Formålet med en sådan samkøring af data er ikke at udøve social kontrol, men at fremskaffe
informationer, der giver myndighederne mulighed for en tidlig indsats, enten for at forebygge eller
hjælpe med at løse familiens udfordringer så tidligt, som muligt, eller for at undgå et negativt
udviklingsforløb med alvorlige skader og varige mén.
4
5
http://www.blboligen.dk/artikelarkiv/2014/februar/operation-socialsoeg
"Udsatte børnefamilier i Danmark", SFI, 2010
Side | 19
Huset Zornig undersøgte i rapporten ”Sociale flygtninge i eget land” forholdene i en række stærkt
socialt udsatte familier.6 Ifølge rapporten peger de socialt udsatte familiers udfordringer og
erfaringer på et behov for en stærkere og helhedsorienteret indsats over for familierne, hvor der
bliver sat ind på flere fronter på samme tid, gerne så tidligt i familiernes udvikling som muligt.
Familiemedlemmerne blev i forbindelse med undersøgelsen spurgt om deres egne forslag til en
styrket indsats. Det resulterede i en række anbefalinger, hvor også en række fagpersoner med
særlig indsigt i socialt udsatte familier bidrog
Det fremgår af anbefaling 1 i rapporten, at det bør være en højt prioriteret indsats tidligt at få
identificeret socialt udsatte familier med henblik på især en forebyggende indsats. Den tidlige
identifikation kan blandt andet ske ved en mere systematisk anvendelse af allerede eksisterende
oplysninger på tværs af sundhedsmyndigheder, politi og sociale myndigheder, for at identificere
familier med handlemønstre, der kan give anledning til bekymring især med hensyn til børnenes
trivsel og udvikling – en anbefaling, som familiemedlemmer i undersøgelsen støtter, blandt andet
med den begrundelse, at data kan tilvejebringe et mere objektivt beslutningsgrundlag, end en
subjektiv vurdering foretaget af en socialrådgiver.
(Se tekstboks med ”Anbefalinger til en styrket indsats over for socialt udsatte familier” nedenfor).
Anbefalinger til en styrket indsats over for socialt udsatte familier
Rapporten ”Sociale flygtninge i eget land” anbefaler følgende indsatser til tidlig identificering af og
hurtig indsats over for socialt udsatte familier.
1. Find og hjælp familierne
Familierne skal hjælpes med deres udfordringer tidligt, ideelt allerede før familien etableres og det
første barn fødes. Det kan blandt andet ske ved hjælp af tilbud om forældrekurser til
førstegangsforældre.
Der er samtidig behov for hurtigere at identificere udsatte familier med henblik på tidligere indsats.
Det kan ske ved bedre anvendelse af allerede eksisterende oplysninger på tværs af
sundhedsmyndigheder, politi og sociale myndigheder.
Der er behov for at sætte ind over for familierne med en helhedsorienteret indsats, der er tilpasset
udfordringerne i den enkelte familie, herunder sundhed, økonomi, boligforhold, uddannelse,
beskæftigelse, og som er tilrettelagt i samråd med familierne.
Der er derudover behov for specialuddannede medarbejdere, der mestrer en tillidsskabende
kommunikation med familierne.
6
”Sociale flygtninge i eget land,” Huset Zornig, 2014
Side | 20
Det er også en anbefaling at etablere et socialt exit-program med frit lejde i relation til viden om
kriminalitet og overgreb, som fortrinsvis målrettes volds- og seksuelt overgrebsramte familier.
Desuden bør der sikres rettigheder til offentligt betalte terapeutiske forløb for dem, der selv er vokset op
i socialt udsatte familier, uden at man nødvendigvis skal igennem en visitation.
2. Rusmiddeludfordringen
Tilbud om familiebehandling i forbindelse med rusmiddelbehandling, uanset om misbrugeren selv er i
behandling, bør være lovpligtigt sammen med behandlingsgaranti for pårørende til
rusmiddelmisbrugere.
Samarbejde om indsatsen mellem de professionelle i den pædagogiske sektor, den kommunale
sundhedstjeneste, den sociale sektor og alkoholbehandlingen bør styrkes.
Kravet om rusmiddelbehandling bør bruges mere insisterende i forhold til rettigheder som forældre.
3. Fattigdomsbekæmpelse
Socialt udfordrede familier skal have et økonomisk sikkert fundament, så der er råd til mad, tøj, et
ordentligt hjem, fritidsaktiviteter, m.m. Familierne skal have tilbud om økonomisk rådgivning, herunder
oplysning om eksisterende rettigheder i form af boligstøtte, hjælp til at identificere sundhedstilbud,
hjælp til ansøgninger hos fonde, legater, julehjælp, etc., samt mulighed for hjælp til administration af
økonomien, så især huslejen er sikret, samt mulighed for gældssanering som led i en helhedsorienteret
indsats.
4. Boligforhold
Myndighederne bør stille billige, rummelige boliger til rådighed for socialt udfordrede familier i den
almennyttige boligsektor, hvor der er sociale støtteforanstaltninger. Nogle af familierne kan have brug
for hjælp i hjemmet eller anden form for bostøtte. Man kunne tænke i at udvikle nye ”skæve” boliger,
som man i dag gør det til hjemløse med inddragelse af familierne med i ideudviklingen.
5. Frivillige som netværk
Sociale netværk af frivillige kan understøtte socialt udfordrede familier. Myndighederne bør sikre et
systematiseret overblik over og understøtte lokale frivillige kræfter, så socialrådgivere derigennem kan
rekruttere eller i hvert fald anbefale frivillige netværk til familierne.
Side | 21
.
6. Folkeskolen som katalysator
Folkeskolerne skal have ressourcer og viden til at kunne se signaler hos og støtte børn i socialt
udfordrede familier. Det må ikke være en grundantagelse, at det er tilstrækkeligt at stille krav til
forældrene. Der bør etableres et systematisk samarbejde mellem skole og kommune om f.eks. at have
socialrådgivere på skolen, samt afholdelse af netværksmøder.
Skolerne skal også hjælpe børnene med inspiration til fritidsaktiviteter, ligesom lærerne skal forstå deres
afgørende betydning som rollemodeller, og arbejde på relationsskabelse og større rummelighed blandt
børn og forældre på skolen.
Lektiehjælp og støtte til struktur er også nødvendig, ligesom skolen også skal kunne rumme og motivere
børn, der ikke nødvendigvis er boglige.
7. Job og uddannelse
Erhvervslivet og uddannelsesinstitutioner bør indtænkes aktivt i indsatsen over for de socialt udsatte
familier. Der findes flere eksempler på initiativer, hvor virksomheder tager socialt udsatte medarbejdere
ind for at støtte dem i at opbygge et aktivt og selvforsørgende arbejdsliv, og uddannelsesinstitutioner,
der tager særlige hensyn til udsatte studerende
I det følgende ser vi nærmere på britiske erfaringer med, hvordan tidlig opsporing af socialt udsatte
familier kan eksekveres.
Side | 22
3. TROUBLED FAMILIES PROGRAMME
Samkørsel af persondata med henblik på at identificere socialt udsatte familier med behov for
hjælp sker allerede i Storbritannien i forbindelse med regeringsinitiativet ”Troubled Families
Programme”. Programmet blev lanceret af den britiske premierminister David Cameron i 2011 med
afsæt i analyser, der viste, at 120.000 socialt udsatte familier kostede det britiske samfund 9
milliarder pund om året eller 75.000 pund pr. familie, uden at omkostningerne kunne dokumentere
en udvikling mod højere livskvalitet for familierne. Desuden viste analyserne, at 8 milliarder pund
gik til at reagere på problemerne, frem for at bekæmpe dem.
Formålet med Troubled Families-programmet blev – og er - således at skabe en social og
økonomisk varig ”turn-around” – altså en radikalt ny og positiv udvikling – i familierne.7
Programmet betyder, at der investeres i en forstærket indsats, som på kort sigt betyder stigende
offentlige omkostninger, men på længere sigt skal det få de samlede omkostninger til at falde. Der
er med andre ord et klart samfundsøkonomisk sigte med programmet.
Fig.5
For at skabe incitament til en styrket indsats blandt de lokale sociale myndigheder (i Danmark:
kommunerne) indførte regeringen i forbindelse med programmet en resultatbaseret støtte - ”result7
https://www.gov.uk/government/policies/helping-troubled-families-turn-their-lives-around
Side | 23
based funding scheme”. Jo bedre resultater, de lokale sociale myndigheder kunne fremvise, jo
større økonomisk støtte til arbejdet ville de få. Ganske vist havde de lokale myndigheder i forvejen
opgaven og ansvaret for at hjælpe socialt nødstedte familier – ganske som i Danmark – men
resultaterne udeblev, og regeringen anså derfor et lokalt økonomisk incitament som befordrende
for en styrketindsats. Regeringen udarbejdede et resultatskema, som synliggør de kriterier, der
skal opfyldes for at opnå støtte. (Se Fig.5 s.23).
I oktober 2013 havde de lokale sociale myndigheder på landsplan arbejdet med i alt 62.527
familier under ”Troubled Families”-programmet. Heraf havde 22.104 familier oplevet en ”social turn
around”, det vil sige opfyldt målene for en social udvikling og forbedring, som defineret i
programmet: Mindst én voksen i familien forlader offentlig forsørgelse og/eller børnene går i skole
og undgår kriminalitet. 20.674 af familierne havde fået børnene til at gå i skolen igen, i 1.430
familier havde mindst en voksen forladt offentlig forsørgelse.
Et halvt år senere, i maj 2014, var antallet familiemæssige sociale turn arounds vokset til 52.833.
Fig.6
Og et halvt år senere, i oktober 2014, var 117.910 familier blevet identificeret og inddraget i
programmet, mens omkring 69.000 var i færd med en social turn around. Målet er, at 120.000
familier skal være i gang med en social vending i foråret 2015.
Side | 24
Med afsæt i de foreløbige erfaringer overvejer regeringen imidlertid nu at udvide programmet til
400.000 familier.8
BØRNENE I CENTRUM
Troubled Families-initiativet sigter i høj grad på at sikre børnene hjælp. Familierne i programmet
har ofte længerevarende og komplekse sociale problemer. Det kan føre til, at børnene
reproducerer en ufordelagtig kultur og adfærd. Programmet skal med andre ord ses som en
indsats, der skal hjælpe børn og unge til at bryde med eller undgå en potentielt negativ social arv.
Ifølge de britiske myndigheder gælder det i Storbritannien, at:

I mere end 33 % af de socialt udsatte familier er børn særligt udsatte.

Mere end 50 % af alle børn, der ekskluderes fra skoler på grund af uacceptabel adfærd
kommer fra socialt udsatte familier.
Samtidig er de socialt udsatte familier ofte præget af problemer, såsom:

Vold i hjemmet

Brudte forhold

Psykiske og fysiske sundhedsproblemer

Social isolation/eksklusion
Myndighedernes bekymring er, at børn, der vokser op i hjem og familier af denne type, risikerer
selv at reproducere mønstrene som voksne. Samme mekanisme gælder i Danmark.
Der foreligger endnu ikke en samlet evaluering af TFP. Det britiske Public Accounts Committee –
hvad der bedst svarer til Statsrevisorerne i Danmark – har stillet spørgsmålstegn ved resultaternes
holdbarhed. Hovedtanken er, at det er usikkert, om familierne oplever en varig vending, eller blot
en midlertidig forbedring, hvorefter de falder tilbage til gamle mønstre.
Det er givetvis en risiko for, at nogle familier falder tilbage. Det er et velkendt fænomen, som ikke
mindst beror på kvaliteten og vedholdenheden af den sociale indsats, herunder f.eks. efterværn,
samt den individuelle udfordrings karakter. Imidlertid har selv periodisk aktivering en positiv effekt,
ikke mindst samfundsøkonomisk. De foreløbige erfaringer med påbegyndte turn arounds indikerer,
at programmet formår at igangsætte en positiv social udvikling i familierne, men det er ikke muligt
at udtale sig med sikkerhed om varigheden, før efter en årrække.
SÅDAN FUNGERER PROGRAMMET
”Troubled Families Programme” fungerer ved at socialt udsatte familier identificeres ved at
8
https://www.gov.uk/government/news/troubled-families-programme-on-track-at-half-way-stage
Side | 25
sammenligne data fra forskellige myndigheder, politi, skoler, sundhed, jobcentre, m.v., og at de
socialt udsatte familier bliver tilbudt hjælp med deres individuelle behov ved hjælp af en
helhedsorienteret og insisterende socialfaglig indsats, der sigter på at få hele familien på fode.
Myndighederne har ofte på forhånd kendskab til mange af familierne, men de har ikke
nødvendigvis et samlet og systematisk overblik over familiernes sociale udfordringer eller behov.
TFP repræsenterer derfor en mulighed for dels at opdage uopdagede socialt udsatte familier, dels
at formulere en systematisk og strategisk tilgang til familierne, som oftest mangler, når flere
myndighedsinstanser fokuserer på forskellige problemer i familien.
TFP består af tre hovedelementer:
1. IDENTIFIKATION
2. RESSOURCER
3. INDSATS
1. IDENTIFIKATION
TFP definerer socialt udsatte familier som husstande, der:
1. Er involveret i kriminalitet og anti-social adfærd
Dvs. en husstand med en eller flere unge under 18 år, der har været involveret i kriminalitet
i de sidste 12 mdr. (f.eks. overtrædelse af varetægt, bøder, dom, reprimander, advarsler,
m.m.), eller en husstand, hvor 1 eller flere medlemmer har haft en anti-social adfærd de
sidste 12 mdr. (f.eks. har været delagtig i hærværk, udvist en uhensigtsmæssig adfærd i
skolen, udvist en aggressiv adfærd overfor andre, er medlem i en bande eller generelt
udviser sig socialt utilpasset.)
1. Har børn, der ikke går i skole
Dvs. en husstand med børn, der er blevet permanent bortvist, har haft tre eller flere
bortvisninger i de sidste tre sammenhængende skoleperioder, har haft 15% eller mere
udokumenteret fravær inden for de sidste tre sammenhængende skoleperioder.
2. Har en voksen på overførselsindkomst; kontanthjælp, o.l.
Dvs. husstanden har en voksen, der er på overførselsindkomst, og altså ikke er i arbejde.
Såfremt alle tre ovenstående kriterier er opfyldt, er familien pr. definition en socialt udsat familie,
der kvalificerer sig til ”Troubled Families”-programmet. Der er imidlertid også et fjerde, lokalt
defineret kriterium:
3. Særligt omkostningstunge familier
Dette kriterium giver lokale myndigheder mulighed for at inkludere familier, der ikke
nødvendigvis opfylder alle tre overordnede kriterier, men hvor der er en bekymring fra
myndighedernes side funderet i andre årsager. Det kan være familier, som er
socialt ”omkostningstunge” og kan identificeres på kriterier som:
Side | 26

Barn anbragt uden for hjemmet.

Jævnlige politianmeldelser, udkald, arrest, eller hvor der er voksne, der inden for de
sidste 12 mdr. er blevet dømt for lovovertrædelser, hvor voksne har været i fængsel,
hvor der er involvering i banderelateret kriminalitet.

Sundhedsproblemer, psykisk/fysisk, rusmiddelmisbrug, langtidssygdomme, vold i
hjemmet, sundhedsproblemer pga. vold i hjemmet, graviditeter hos unge under 18, m.m.
En husstand bliver i TFP defineret som ”en gruppe mennesker, der enten deler bolig eller deler et
måltid om dagen, og har den samme adresse som deres eneste adresse eller som deres primære
adresse”.
De anvendte definitioner og processen med dataindsamling er blevet udviklet i samarbejde med
lokale myndigheder og er designet således, at der gøres brug af allerede eksisterende
administrative systemer for at undgå ny bureaukrati og administration.
DATAINDSAMLING
Data vedrørende børn og deres skolegang er allerede noteret i det britiske skolesystem i form
af ”unique pupil numbers”. De er uproblematiske at indsamle, såfremt skolen ellers er villig til at
sende oplysningerne. Myndighederne skal så vidt muligt gøre skolerne opmærksom på, at man
har intention om at bruge den indsamlede data til at identificere socialt udsatte familier.
For at fuldende identifikationsprocessen af udsatte familier skal man dog også indsamle data fra
de andre instanser, såsom jobcentrene. Lokale myndigheder i Storbritannien må indsamle og dele
informationer ved hjælp af følgende lovgivning: ”Section 17 of the children act 1989 in order to
support/protect children.”9 Det britiske beskæftigelsesministerium, Department for Work and
Pensions (DWP), vedtog i 2012 et nyt regulativ, ”Welfare Act 2012”, som gør det muligt for DWP at
dele data med lokale myndigheder – uden samtykke fra familierne – med det udtalte formål at
identificere socialt udsatte familier, som defineret i TF-programmet. DWP er ansvarlig for sociale
ydelser, pension og ”child maintenance policy” – Storbritanniens største myndighed i forhold til
offentlige serviceydelser. Jobcentrene hører derunder.
Der er en række myndighedskrav forbundet med indsamlingen af data:
9

De lokale myndigheder skal oprette en GCSX secure mail account, som kun har til formål
at dele data med DWP i forbindelse med identificering af socialt udsatte familier.

Når de socialt udsatte familier er identificeret, skal data deles med en navngiven
kontaktperson på det lokale jobcenter ved hjælp af GCSX mail kontoen.

De lokale jobcentre tjekker listen for at se, om de nævnte familier inkluderer voksne på
overførselsindkomst, og hvilken form for overførselsindkomst.
http://www.legislation.gov.uk/ukpga/1989/41/section/17
Side | 27

Jobcentret videregiver også information om, hvorvidt den enkelte familie allerede er
omfattet af andre sociale programmer, såsom ”Work Programme” eller ”European Social
Fund Provision”.

I de tilfælde, hvor de personer i familien, som opfylder TFP-kriterierne, udelukkende er
familiens børn, kan DWP stadig bruge de indsamlede informationer til at identificere de
voksne i familien, dog kun, hvor den voksne også er barnets forælder. Ikke alle voksne i en
familie er, i nutidens familiekonstellationer, nødvendigvis barnets forælder. Derudover kan
DWP også identificere samlever og ægtefæller til voksne, som er identificeret under
kriminalitet og anti-social-adfærd kriteriet.

Alle kontakter, efter bekræftelse om korrekt information, bliver videregivet til TFPkoordinatoren.
Målet med denne proces er at producere en enkelt samlet liste, som kan gives til det lokale
jobcenter. Listen opdateres mindst en gang om året, da familiernes situation kan ændre sig.
2. RESSOURCER
Regeringen har i forbindelse med TFP afsat ekstra ressourcer til en mere effektiv social indsats,
der på sigt skal reducere de sociale omkostninger i samfundet. Regeringen – eller staten – tilbyder
via programmet et tilskud til de lokale myndigheder på op til 40% af de omkostninger, en ekstra
indsats i gennemsnit anslås at koste.
Det anslås, at en gennemsnitlig omkostning til en intensiv intervention over for denne type familier
udgør omkring 10.000 pund. Det vil sige, at det sammenlagt vil koste ca. 10.000 pund mere at
arbejde med familierne ved hjælp af metoderne i TFP, end den hidtidige tilgang. De lokale sociale
myndigheder – county councils, hvad der i Danmark svarer til kommunerne – kan derfor modtage
et tilskud på op til 4.000 pund, alt efter resultaterne.10
En del af tilskuddet bliver betalt forud, da der vil være omkostninger i forhold til at etablere nye
stillinger, m.m. (Fig.7).
Fig.7
10
https://www.gov.uk/government/uploads/system/uploads/attachment_data/file/11469/2117840.pdf
Side | 28
Fordelingen af tilskuddet fordeler sig således pr. familie:
År 1 (2012/13): 80% forudbetalt, 20% udbetalt, når resultater foreligger for årets indsats.
År 2 (2013/14): 60% forudbetalt, 40% udbetalt, når resultater foreligger for årets indsats.
År 3 (2014/15): 40% forudbetalt, 60% udbetalt, når resultater foreligger for årets indsats.
Forudbetalingen er størst først i forløbet, da TFP forudsætter oprettelse af nye stillinger. Det er
imidlertid ikke sikkert, at kommunerne får hele støtten udbetalt, da støtten og størrelsen af
udbetalingerne netop er resultatbestemte. Dvs. at der skal fremvises resultater for bestemte
kategorier, før de lokale myndigheder får resten udbetalt. Hvis de ikke kan fremvise resultater i det
indeværende år, betyder det dog ikke, at myndighederne mister støtten, hvis de blot kan levere
resultaterne det efterfølgende år.
Regeringen forventer, at tilskuddet på 4.000 pund vil føre til en årlig besparelse på 15.000 pund
fremadrettet for hver familie i form af besparelser på politiindsats, sundhedsvæsen og sociale
ydelser. Der foreligger dog ikke evidens for de forventninger endnu.
3. INDSATS
TFP beskriver den social indsats ved hjælp af fem hovedelementer, som myndighederne skal
anvende.11 Denne “best practice”-funderede metode er beskrevet, fordi lokale myndigheder
ønskede en tydelig og defineret beskrivelse af, hvordan de kunne arbejde med TFP. Metoden er
med andre ord både en hjælp og et krav til de enkelte myndigheder til at udarbejde en struktur,
organisation og proces, som de har brug for, for at sikre den rette tilgang i arbejdet med at ændre
og forbedre de socialt udsatte familiers liv.
The 5 Family Intervention Factors

En dedikeret socialrådgiver til den enkelte familie

En praktisk håndholdt indsats (hands-on approach)

En vedholdende og insisterende tilgang (persistent, assertive and challenging
approach)

En helhedsorienteret tilgang til familien, se den som en helhed – (considering the family
as a whole – gathering the intelligence)

Et fælles mål og handlingsplan (common purpose and agreed action)
Metoden, som langt fra alle sociale myndigheder i Storbritannien har arbejdet efter, kan også
kaldes for en helhedsorienteret indsats med én enkelt koordinerende socialrådgiver som
omdrejningspunkt for hver familie.
1. Én dedikeret socialrådgiver - Family Intervention Worker
11
”Troubled Families Programme”, report, Louise Casey
Side | 29
Socialrådgiveren, eller Family Intervention Workers (FIW), som de kaldes, har som funktion både
at være tovholder i forhold til samarbejdet med de forskellige myndigheder og familien, og den
person, der arbejder direkte og aktivt sammen med familien med henblik på at ændre familiens
vilkår og dermed arbejde på en succesfuld ”turn around”.
Det stiller krav til socialrådgiveren i form af både personlige og faglige kvalifikationer. Familiens
indtryk af sagsbehandleren er ofte afgørende for deres holdning til programmet og deres vilje til at
deltage – deltagelse er frivillig. Derfor har de britiske myndigheder defineret, at socialrådgiveren
skal kunne opfylde følgende kriterier i forhold til sit arbejde med familien og andre aktører:12

Socialrådgiveren skal kunne opbygge en ærlig og produktiv relation med familien,
hvilket blandt andet indebærer følgende:

Stille spørgsmål om familiens liv, vise interesse, lytte.

Ikke frygte for at konfrontere familien om tabu-belagte emner.

Være ærlig og fortælle, hvordan landet ligger, også om, hvad man vil være med til og
hvad man ikke vil, hvad man har tænkt sig at gøre, og hvad man ikke vil gøre.

Være ihærdig – familien skal vide, at man kommer igen, man lader sig ikke skræmme
af lukkede døre og afvisende adfærd.

Anerkende forældres motiver. Eksempel: ”Jeg ved, at du gerne vil være den bedste
forælder, du kan være. For at du kan være det, så er der nogle ting, der skal ændre sig.
Jeg er sikker på, at du er parat til at gøre det, der skal til.”

Være fokuseret, ikke lade sig distrahere. Det kan gøres ved at anerkende de problemer,
familien bringer i tale, ved at sige ”det kigger vi på, så snart vi har styr på det andet”.

Faste relationer er vigtige. Når familien kender sin socialrådgiver, giver det tryghed og
tillid.

Fleksibilitet, kreativitet og fantasi i søgen efter langtidsholdbare løsninger.

Der er behov for en ”can do” attitude.

Være konkret ved at vise, hvordan man kan gøre tingene anderledes; eksempelvis
forældreegenskaber.

Socialrådgiveren skal kunne påvirke de andre involverede aktørers handlinger for at
sikre, at familien får den hjælp og de ydelser, den har brug for.

Socialrådgiveren har en særlig arbejdsstil, som karakteriseres ved ihærdighed, en evne
til at udfordre værdier og adfærd, er tydelig i sprog og handlinger, er ærlig, autoritær og
samtidig bekræftende i arbejdsstil og tilgang, oprigtig forstående over for familiens
situation.
12
https://www.gov.uk/government/uploads/system/uploads/attachment_data/file/66113/121214_Working_with_
troubled_families_FINAL_v2.pdf, side 17
Side | 30
2. En praktisk håndholdt indsats
”Hands on” betyder en praktisk indsats. Når for eksempel en forælder ikke kan lave mad til sine
børn, så refererer man ikke til madlavningskurser, men handler ind, laver mad, osv. med den
pågældende forælder.
Tilgangen betyder, at der arbejdes konkret med familiens internaliserede kultur, i det nævnte
eksempel madkulturen. Socialrådgiveren arbejder ud fra en forståelse af, at hvis man ikke har
prøvet andet, hvordan skal man så kunne ændre på sin kultur, medmindre man får vist en anden
mulighed. Dette giver mulighed for at sammenligne de forskellige kulturer og gør det nemmere at
implementere de nødvendige ændringer. Det betyder, at socialrådgiveren arbejder med familien
ved at yde praktisk hjælp, der skal forbedre familiens livsvilkår, såsom

Reparationer

Rengøringsprojekter

Fjernelse af affald

Anskaffelse af vigtige ting, såsom senge til børnene, vaskemaskine, o.a.
”Hands on” tilgangen handler om at smøge ærmerne op sammen med familien. Denne tilgang kan
betegnes som ’hjælp til selvhjælp’, og den kan bidrage til at øge forældrenes selvværd/selvtillid,
idet de får en oplevelse af, at de godt kan. Det er motiverende og dermed en vigtig faktor i forhold
til at bryde med uhensigtsmæssige vaner, som familien måtte have opbygget igennem tiden, og
som fungerer som en barriere for en livsændring.
Det er vigtigt, at socialrådgiveren arbejder side om side med familien, da dette både øger tilliden
og skaber relation til socialrådgiveren. Når familien kan se, at der bliver handlet konkret, så bliver
de som regel mere modtagelige i forhold til, hvad socialrådgiveren ellers kunne påtale i forbindelse
med de problematikker, familien måtte kæmpe med. Derfor er små forbedringer, som giver hurtige
resultater, det første skridt fremad.
Et eksempel er en familie, som altid spiste ”Take away”. Årsagen var, at gassen var lukket, der var
ikke noget fungerende køleskab og der var ikke plads i køkkenet til at lave mad. Disse problemer
blev der taget hånd om, og bagefter tog FIW med familien ud og handle ind, lærte dem om sund
mad og hjalp dem med at ændre madkultur.
Socialrådgiveren hjælper med at etablere en rutine for familier, der lever under kaotiske
omstændigheder, viser forældrene hvordan man får børnene op om morgenen, giver dem
morgenmad, hvordan man laver mad, hvordan man får børnene i seng – kort sagt: ”families dayto-day-skills”.
Socialrådgiveren bruger meget af sin tid på jobbet med at vise familien hvad der skal gøres,
undervise dem i de mest basale ting, som husholdning, indkøb, madlavning, etc. Dette kan dog
kun ske på en konstruktiv måde, når socialrådgiveren arbejder som beskrevet i punkt 1, og
opfylder de krav der stilles til en dedikeret socialrådgiver.
Side | 31
3. En vedholdende og insisterende tilgang
Dette er nok en af de mest afgørende egenskaber socialrådgiveren skal være i besiddelse af.
For at kunne arbejde med disse familier kræver det, at socialrådgiveren er:

Ihærdig

Vedholdende

Påstående

Bekræftende
Dette gælder især familier som ofte udtaler, at de ikke er interesseret i den hjælp, der bliver tilbudt,
eller ikke åbner døren. For at nå ind til denne type familier kan socialrådgiveren:

Gentagne gange besøge familien, i nogle tilfælde op til 3-4 gange om dagen.

Lægge kortene på bordet, dvs. er tydelig og direkte omkring familiens problematikker,
såsom: enten tager familien imod hjælpen, eller også må de se konsekvenserne i øjnene.

Være insisterende over for familien, vedholdende i troen på, at familien kan og vil ændre
sig – især når andre har givet op - og involvere hele familien i forhold til ændringer.

Være åben og ærlig over for familien i forhold til, hvad der skal ændres, hvordan det kan
ændres og hvad konsekvensen er, hvis det ikke sker.

Levere også barske beskeder med empati, baseret på en ikke-dømmende forståelse for
familiens situation.
4. En helhedsorienteret tilgang til familien
Citat fra en britisk socialrådgiver:
A whole family approach isn´t about a mum in a family going to a parenting course, a 17
year old on a youth offending team programme and an 8 year old on a behavior improvement plan.
That is just working with different individuals in a household at the same time. Whole family
working is about understanding and responding to the rythms of the family.13
Helt konkret betyder det, at socialrådgiverens arbejde med familierne starter med regelmæssige
besøg i hjemmet, samtaler og iagttagelse, så man indsamler viden og får kendskab til hele familien,
som gør det muligt at forstå deres adfærdsmønster, og forstå den indflydelse, som
familiemedlemmer har på hinanden. Når socialrådgiveren har kendskab til familien set ”indefra”, er
det lettere at identificere svagheder, der skal arbejdes med, og styrker, der kan bruges til at opnå
ændringer/løsninger ved at opbygge selvtillid op og dermed give mod på at arbejde på
svaghederne.
13
https://www.gov.uk/government/uploads/system/uploads/attachment_data/file/66113/121214_Working_with_
troubled_families_FINAL_v2.pdf
Side | 32
Nøgleord for effektiv ”family intervention” er at se på familien indefra i stedet for udefra. Et bredere
perspektiv kan kaste nyt lys over familiens reelle problemer og/eller løsninger på problemerne.
Den helhedsorienterede tilgang bliver yderligere styrket ved hjælp af følgende princip:
One family, one plan, one worker
Socialt udsatte familier i Danmark peger ofte på, at et af de store problemer i samarbejdet med de
offentlige myndigheder er, at der hyppigt er skiftende socialrådgivere, eller at der er for mange
socialrådgivere/sagsbehandlere involveret i familiens sager. Med tilgangen om én socialrådgiver,
som den overordnede tovholder, bliver det lettere at opbygge et tillidsforhold til familien, og dermed
opstår der også færre frustrationer på familiens side.
5. Et fælles mål og handlingsplan
Gennem ”family intervention” bliver familien og dens problemer grebet med en samlet
handlingsplan for, hvordan problemerne løses. Det kræver, at socialrådgiveren skærer igennem
overlappende handleplaner, vurderinger og aktiviteter, der kan trække i modstridende retninger, så
der bliver arbejdet mod et fælles mål, hvor alle involverede aktører skal arbejde med dette en
mente.
Socialrådgiveren koordinerer alle indsatser. Det vil også sige, at for at opnå det bedste resultat,
kan han eller hun bede en anden aktør om enten at ekspedere en sanktion hurtigere, for at opnå
det passende pres på familien, eller bede en aktør om at sætte en sanktion i bero, da den ellers
ville være kontraproduktiv.
Socialrådgiveren er en mellemmand, en ”forbindelsesofficer”, der formidler mellem de
sanktionerende aktører og familien. Denne tilgang kan være medvirkende til at eksempelvis
sanktioner ofte bliver hurtigere/nemmere accepteret, fordi de overbringes af en aktør, der ikke er
en sanktionsudførende aktør.
Socialrådgiveren kan kun være 100% effektiv, hvis den rette struktur er på plads og al indsats
bliver koordineret med alle involverede aktører. Det kræver, at alle relevante aktører skal være
informeret omkring programmet og være en støttende faktor i forhold til det arbejde, der gøres med
familien.
For at sikre klarhed for alle involverede aktører om, hvilken rolle den enkelte aktør har og på
hvilket tidspunkt i forløbet de evt. kommer på banen, arbejder mange lokale myndigheder ud fra en
iscenesat proces, som de kalder ”referral to closure”.14
14
https://www.gov.uk/government/uploads/system/uploads/attachment_data/file/66113/121214_Working_with_
troubled_families_FINAL_v2.pdf side 29
Side | 33
Fig.8
Med modellen ”referral to closure”, som ses i ovenstående skema (Fig.8), bliver der fra starten lagt
en strategi i forhold til på hvilket tidspunkt de enkelte aktører bliver aktive i familiens ”turn around”.
Det er familiens socialrådgiver, der er ansvarlig for at holde trådene samlet.
FAMILIENS KOMPLEKSITET
Socialt udsatte familier kan have udfordringer af varierende kompleksitet. Derfor er indsatsen
i ”Troubled Families Programme” gradueret i flere forskellige indsatser, alt efter hvor komplekse
den enkelte families problemer er. Der bliver arbejdet ud fra følgende gradueringer:
1. FAMILY INTERVENTION
2. FAMILY INTERVENTION LIGHT
3. FAMILY INTERVENTION SUPER LIGHT
1. FAMILY INTERVENTION
Større familier og/eller familier med udfordrende adfærd og mangfoldige problematikker kræver, at
der arbejdes meget intensivt og kontinuerligt med familien. Det anbefales, at socialrådgiveren har
ugentlig kontakt til familien. Dette medfører, at der må stilles krav om en mindre sagsmængde for
socialrådgiveren, med et maksimum på omkring 5 familier.
Side | 34
2. FAMILY INTERVENTION LIGHT
Mindre familier og/eller familier med færre behov kræver ikke det samme niveau af intensitet i
interventionen. Det betyder, at socialrådgiveren reelt kan have op til 15 familiesager.
3. FAMILY INTERVENTION SUPER LIGHT
Modellen betyder, at familier kan få tildelt en såkaldt ”lead worker”, som arbejder ud fra den
allerede eksisterende service, som myndighederne tilbyder. På den måde bliver ekspertisen fra et
bredt team delt. Her kan der være tale om familier, hvor myndighederne ytrer en bekymring, men
hvor forholdene ikke er eskaleret. Den såkaldte ”lead worker” kan derfor være en forebyggende
instans.
Side | 35
4. NOTTINGHAMSHIRE - MODELLEN
”Troubled Families Programme” er bredt ud i hele Storbritannien. Det er dog ikke ensbetydende
med, at programmet bliver eksekveret ens, især når det handler om identificering af familierne.
Nottinghamshire County – som er en regional administrativ enhed med en nationalt defineret grad
sammenlignes med en storkommune – har i lighed med tilsvarende britiske regioner betydelige
sociale udfordringer med blandt andet ungdomskriminalitet og arbejdsløshed. Nottinghamshire
tæller omkring 750.000 indbyggere. Selve byen Nottingham tæller omkring 300.000 indbyggere, og
har sin egen administration, uafhængigt af Nottinghamshire. Parallellen kunne være København,
hvor Københavns Kommune er en selvstændig enhed, mens omegnskommunerne i den britiske
parallel udgør én sammenlagt administrativ enhed.
STRATEGISK ANALYSE ENHED
Nottinghamshire har etableret en Strategisk Analyse Enhed (Strategic Analytical Unit), som bliver
ledet af Suzanne Littlehales med bistand fra Gary Hutson, Nottinghamshire Police, og Simon
Howes Notts City Council. Opgaven for de tre medarbejdere i den Strategiske Analyse Enhed er at
identificere og lokalisere socialt sårbare familier, der har brug for støtte, efter TFP’s kriterier.
”Myndighederne har her som andre steder i UK kæmpet med at få bugt med arbejdsløshed,
fattigdom, ungdomskriminalitet, rusmiddelmisbrug og meget andet, der er socialt relateret, uden at
resultaterne har været tilfredsstillende. ”Troubled Families Programme” er en ny måde at tackle
problemerne på. Før kunne en socialt udsat familie være genstand for 40 forskellige indsatser med
lige så mange forskellige kontaktpersoner hos de forskellige myndigheder. Med TF-programmets
helhedsorienterede tilgang til familierne er nu én socialrådgiver familiens indgang til
myndighederne. I nogle regioner har man defineret et budget for den enkelte familie, dog ikke i
Nottinghamshire. Men det begynder selvfølgelig med at identificere familier med behov for en
indsats. Før var viden om familierne delt op i myndighedsdefinerede siloer, hvilket gjorde det
vanskeligt at få et samlet overblik over deres udfordringer og få sat systematisk ind. Det er her, vi
kommer ind i billedet,” siger Suzanne Littlehales.
Den Strategiske Analyse Enhed indhenter data om familier i Nottinghamshire fra en række
forskellige kilder. Når en familie matcher regeringens definerede kriterier for en social indsats,
bliver navn og adresse videregivet til de sociale myndigheder. Den indsamlede data bliver
behandlet fortroligt af enheden. Alle, der arbejder med data om familierne, skriver under på
et ”Memorandum of Understanding”, der understreger fortrolighed og anviser hvem, der deler
hvilken information, og hvordan Nottinghamshire anvender en it-understøttet løsning til at behandle
data, som bliver udvekslet krypteret via sikre systemer.
TF-programmet supplerer eller bliver suppleret af en række eksisterende lokale initiativer og
programmer, som ”Supporting Families”, ”Prioritized Families”, ”Positive Action For Young
People”, ”Early Help Unit”, ”Child Poverty Programme”, m.m. Littlehales betoner, at valget af
navnet på et program er væsentligt. Det må ikke stigmatisere borgere eller familier, der deltager i
dem. Det er frivilligt at deltage i TFP, så en familie kan altså vælge at sige nej, hvilket gør det
væsentligt, at programmet fremstår og bliver opfattet som en positiv støttefunktion.
Side | 36
Ifølge Littlehales betyder frivilligheden dog ikke, at familier, der er blevet identificeret som socialt
udsatte, uden videre kan unddrage sig dialog med myndighederne. Socialrådgiverne anvender
TFP´s insisterende tilgang, hvor en lukket dør ikke bliver anerkendt. Nogle socialrådgivere
praktiserer den insisterende tilgang ved at ”læne sig mod dørklokken”, indtil døren bliver åbnet. Det
er et hensyn til og bekymring for børnenes trivsel, der motiverer den insisterende tilgang.
Littlehales betegner TFP som en ny måde at tilgå og finansiere den sociale indsats over for socialt
udsatte familier på i Storbritannien, da TFP dels beskriver en konkret metode i form af en
helhedsorienteret tilgang til familierne, dels ved at finansieringen er knyttet til resultaterne af
arbejdet med familierne. Hun fremhæver, at samme resultatbaserede tænkning er ved at indfinde
sig på andre sociale områder, for eksempel i kriminalforsorgen, hvor der er indført 10-årige
resultatbaserede kontrakter med henblik på at nedbringe blandt andet ungdomskriminalitet.
Littlehales betegner denne resultatorienterede tilgang som et stort skift i tænkningen på
socialområdet i Storbritannien.
INDSAMLING AF DATA
Opgaven for den Strategiske Analyse Enhed er, som nævnt, via data at identificere familier, der
opfylder kriterierne i TF-programmet. Den første opgave er ifølge Littlehales at sikre datakvalitet i
dataleverancen, hvilket i flere tilfælde har vist sig at være en udfordring. For eksempel er skolerne
selvstændige og ofte private institutioner, der tilrettelægger dataregistrering individuelt, ligesom
ikke alle skoler – i lighed med andre offentlige institutioner - altid er lige begejstrede for at udlevere
den anmodede data. Dog opgør skolerne fravær knyttet til et ”Unique Pupil Reference” nummer,
der skal rapporteres til myndighederne, så der er adgang til de nødvendige data. Der er dog typisk
behov for en dialog og indkøringsperiode, for at data bliver leveret i den fornødne kvalitet.
Overordnet bliver data organiseret efter familiens adresse, da alle britiske boliger har en unik
adressekode, mens der ikke eksisterer et systematiseret CPR-register i Storbritannien. I praksis
fungerer det sådan, at når en adresse dukker op, fordi der er et eller flere børn med skolefravær
eller berøring med politiet på adressen, så kan den Strategiske Analyse Enhed anmode DWP
(Department of Work and Pensions) om beskæftigelsesdata, som bliver knyttet til adressen. Dertil
kommer lokale sociale data, som ikke er nationalt standardiserede, da forskellige familier i
forskellige områder kan have forskellige udfordringer – indvandrere, anbragte børn, m.m.
”Udvælgelse af lokale sociale kriterier og efterfølgende indhentning af data har været en
modningsproces – de oprindelige grundlæggende kriterier fra regeringen var for rigoristiske, vi
lokaliserede ikke nok socialt udsatte familier. Vi har siden fundet ud af, at data som for eksempel
udeblivelse fra lægeaftaler eller anvendelse af Food Bank (offentlig uddeling af madvarer, red.)
kan være vigtige ”early warning signals”, ligesom fedme, rygning og alkoholforbrug. Vi anvender
derfor nu også sundhedsdata ud over skoledata og beskæftigelsesdata, samt data fra politiet. Det
er en læringsproces. Samtidig er vi opmærksomme på ikke at falde i en fælde, hvor vi indsamler
mere og mere data, fordi det er muligt – vi skal finde balancen, hvor vi får den data, der er
nødvendig for at lokalisere en familie med et behov for en indsats, der kan forhindre en kritisk
negativ social udvikling, og ikke mere,” siger Suzanne Littlehales.
Side | 37
Frem til marts 2014 havde Littlehales og hendes gruppe identificeret 1.356 socialt udsatte familier,
der opfyldte TF-programmets kriterier. Af dem havde socialrådgiverne skabt en turn around i 379
af familierne. Der er yderligere 5-6.000 familier i Nottinghamshire, der kun opfylder to ud af de tre
regeringsbestemte kriterier, hvilket ikke er tilstrækkeligt til at kvalificere familierne til TFprogrammet. De familier holder analyseenheden særligt øje med, hvor de lokale kriterier bliver
anvendt til en løbende evaluering af nødvendigheden af en indsats.
Hverken samkøring af data eller selve indsatsen over for de socialt udsatte familier har fungeret
uproblematisk. Analyseenheden er som nævnt stødt på stedvis uvilje til at udlevere data, mens
datakvaliteten også kan være en udfordring. Der har også vist sig vanskeligheder med udveksling
af data med naboregioner – hvis børnene for eksempel går i skole der, men bor her – fordi
myndighederne behandler data forskelligt. Systemet med at identificere familierne efter en unik
adresse har samtidig det indbyggede problem, at familierne kan flytte, hvor de så forsvinder fra
listen – for senere at dukke op på en anden liste, måske i naboregionen. Flytninger bliver holdt øje
med af Nottinghamshires Supporting Families Team for at undgå, at familierne forsvinder og står
uden hjælp. Derudover er analyseenheden stødt på barrierer for indsatsen i form af utilstrækkeligt
med socialrådgivere til de identificerede familier og en høj jobrotation blandt socialrådgiverne, der
svækker myndighedernes relation til familierne.
Analyseenheden anvender også systemet til at fremstille geografiske oversigter eller kort (GISsystemer) over, hvor de socialt udsatte familier bor i amtet. I visse områder er koncentrationen af
socialt udsatte familier høj, hvilket indikerer geografisk forhøjet risiko for såvel eksisterende som
kommende socialt udsatte familier. Kortene bruges af myndighederne til at fordele ressourcer,
herunder politi og socialrådgivere, til de udsatte områder, og sætte ind med en forstærket
forebyggende indsats.
ET SOCIALT MI5
Reelt fungerer Nottinghams Strategiske Analyse Enhed som en form for social
efterretningstjeneste, der forsøger at forudse og identificere, hvor der risikerer at opstå ”sociale
katastrofer”. Direkte adspurgt, om man kan anskue enheden som en ”social MI5” – MI5 er navnet
på den britiske efterretningstjeneste – svarer Suzanne Littlehales: ”Ja, det er vel meget præcist,
hvad vi er – vi producerer de efterretninger, som socialarbejderne kan rykke ud på.
Samkøring af persondata til social overvågning er blevet debatteret i offentligheden i Storbritannien,
men ifølge Littlehales har det ikke ført til barrierer for arbejdet. Tværtimod tillader britisk lovgivning
anvendelse af persondata til en forebyggende indsats. Hun forklarer det med, at den britiske
opinion er præget af en række voldsomme børnesager, som netop har deres afsæt i socialt
udsatte familier. En af dem er mordet på den to-årige James Patrick Bulger i 1993. Han blev
kidnappet i et indkøbscenter af to 10-årige drenge fra socialt udsatte familier, der bortførte ham og
efterfølgende torturerede og slog den to-årige dreng ihjel. Ud over det usædvanlige i, at to 10-årige
begår et drab på den måde, var der det særlige ved sagen, at i alt 38 vidner så de to drenge
trække James Patrick Bulger afsted, uden at nogen på noget tidspunkt greb ind og forhindrede
tragedien. De to drenge blev de yngste morddømte i nyere britisk historie. Sagen om James
Patrick Bulger – sammen med andre lignende sager – tjener som argument for, hvorfor det er
Side | 38
nødvendigt og rigtigt at anvende og samkøre persondata til at identificere socialt udsatte familier
og sætte tidligt ind for at forhindre social dysfunktionalitet og normskred, der kan ende i
menneskelige tragedier.
”Holdningen er, at hvis vi har data til rådighed, som kan hjælpe med at forhindre sociale tragedier i
at ske, så har vi en moralsk pligt til at bruge de data, og sætte tidligt ind for at forhindre det,” siger
Suzanne Littlehales.
IT - SYSTEMET
It-systemmæssigt bruger Nottinghams Strategiske Analyse Enhed eksisterende it-produkter til at
håndtere data. Grundlæggende består systemet af en FME platform (leveret af Dotted Eyes) –
hvilket dækker både Workbench og Server licenser. Dvs. al TF-data bliver håndteret via FME, som
kan læse, skrive og transformere data til ethvert format. FME er særlig god til at håndtere ”rumlige”
geografiske data, som de kombinerer med en ESRI platform (ArcMap, ArcCatalog) til at analysere
data. Desuden investerede afdelingen i en ny server, hvilket gjorde, at den samlede løsning
kostede omkring 30.000 pund.
”Under forudsætning af, at vi har alle data, så er vi i stand til at identificere familierne i løbet af en
eller to dage, hvilket vi selv synes er ganske imponerende,” siger Suzanne Littlehales.
I nedenstående ”data flow chart” (Fig.9) kan man få en fornemmelse af, hvordan data udvælges og
håndteres i Nottinghamshire. Der hentes som ovennævnt data fra politiet, skolerne, jobcentrene,
der forestår udbetaling af overførselsindkomsterne samt data fra øvrige sociale foranstaltninger og
herudfra dannes lister til socialarbejderne.
Fig.9
Side | 39
ERFARINGER
Der er endnu ikke tilstrækkelig evalueringsdata til at kunne vurdere succesraterne med
programmet i Nottinghamshire; bliver ungdomskriminaliteten nedbragt, kommer flere i
beskæftigelse, m.m. Dog er der lavet midtvejsevalueringer i form af kvalitative interviews med
familierne og socialarbejderne, som er overvejende positive.
Følgende er udvalgte udtalelser fra familierne15:
Familie interventions programmet blev påtvunget mig, dybest set, som et lyn fra himlen ...
Jeg tror, det kom på det tidspunkt, hvor jeg bogstaveligt var ved at miste mit hjem”
”Hun har hjulpet rigtig meget, rigtig meget. Jeg ville sandsynligvis ikke have ham [en søn, som var i
risiko for at blive fjernet fra hjemmet, red.] nu, hvis hun ikke var trådt til, givet mig den støtte jeg
havde brug for, og havde fået mig på kurser, du ved, fik mig til at lave ting i stedet for at være
fastlåst derhjemme. Ja, en kæmpe hjælp”.
”De kommer til dig, de kommer i dit hjem, de kommer, når de kan passe det ind, når du kan passe
det ind. Du kan ringe til dem. Du kan tale med dem. Du kan efterlade beskeder, og de svarer
tilbage med en besked, og de er helt normale mennesker. De hjælper dig med at tackle alle dine
fejl og følelser, og fortæller dig om andre strategier”.
”Da jeg først blev henvist til TFP kunne jeg ikke se, hvordan de kunne hjælpe mig. Jeg var så
deprimeret, min mand døde for to år siden, mine børn var helt ustyrlige, jeg havde ingen kontrol
over dem, og jeg skammede mig over den tilstand, mit hjem befandt sig i. Med den støtte jeg fik fra
TFP og fra skolen, er det hele blevet så meget bedre. Jeg bliver ikke længere i sengen hele dagen,
jeg gør rent, laver mad og handler ind. Mine drenge går i forskellige klubber efter skole og jeg
bringer dem, henter dem, og deres venner kommer til the, og vores hjem er varm og rent”.
Følgende er udtalelser fra socialrådgiverne:
Jeg tog hende med ud at handle, så hun kunne få en bedre forståelse af, at det hun gav
sine børn at spise ikke var hensigtsmæssigt. Moren følte ikke, at hun kunne administrere
forældrerollen alene, fordi hun var så afhængig af sin eks, som havde udøvet vold i hjemmet, så
hun følte ikke, at hun kunne gøre det. Hun vidste ikke, hvordan man laver mad, så for hende var
det nemmere at sende børnene ud med en chokolade stang i stedet for at sætte dem ned og lave
strukturerede ting sammen”.
15
https://www.gov.uk/government/uploads/system/uploads/attachment_data/file/66113/121214_Working_with_
troubled_families_FINAL_v2.pdf
Side | 40
”En ”hele-familien” tilgang handler ikke om en mor i en familie, der går på et forældre-kursus, en
17-årig, der går til et socialt program for unge lovovertrædere, og en 8-årig, der deltager i et
program om adfærdsforbedring. Det er at arbejde med forskellige individer i en husstand på
samme tid. Helhedsorienteret arbejde med familien handler om at forstå og reagere på familiens
dynamik”.
”Moren i denne familie havde selvværdsproblemer og var altid iklædt nattøj, når sagsbehandlerne
kom på besøg, og hun tog sjældent sit barn med udenfor. Sagsbehandleren brugte meget tid på at
tale med moren, hjalp hende med at bygge hendes selvværd op ved at komplimentere det positive,
og ved at tale om de ting, hun plejede at gøre, når hun gik ud. Moren er nu oppe og påklædt, når
sagsbehandleren kommer på besøg, og hun tager ud, som f.eks. til supermarkedet og tager sit
barn med til legeaktiviteter. Nogle gange er det små, men vigtige resultater, vi opnår”.
Side | 41
5. HVAD MED DANMARK?
I Nottinghamshire har man sat strøm til opsporingen af socialt udsatte familier, der kan have brug
for hjælp. En i udgangspunktet manuel proces med indhentning og sammenligning af data, som før
tog måneder, tager nu blot få timer, takket være et it-baseret system. Den it-baserede sporing af
de socialt udsatte familier giver ikke alene myndighederne mulighed for at sætte ind med hjælp og
forebyggelse tidligere, før problemerne i familierne manifesterer sig i tunge sociale sager hos
politiet, sundhedsvæsenet eller socialforsorgen, men også at finde flere socialt udsatte familier,
som før blev overset.
Teknisk set er der tale om lokalisering af befolkningsmæssige risikogrupper med afsæt i data med
bestemte karakteristika og mønstre, for at kunne tilbyde en tidlig præventiv social indsats.
Også i Danmark har myndighederne ofte vist sig at have vanskeligt ved at lokalisere og hjælpe
socialt udsatte familier tidligt i et problematisk socialt udviklingsforløb. Omfanget og karakteren af
familiernes udfordringer bliver i mange tilfælde først fuldt synlige meget sent i forløbet, som
i ”Tønder-sagen” eller ”Brønderslev-sagen”, hvor skaderne især på børnene kan være store. I flere
af sagerne, som har været stærk profilerede i offentligheden, er der blevet stillet spørgsmålstegn
ved, hvorfor socialrådgivere, læger, skolelærere og andre fagpersoner ikke har været tilstrækkeligt
opmærksomme på signalerne omkring familierne, der indikerede bekymrende forhold, og sat ind
relevant tidligere.
Sagerne har, som tidligere nævnt, ført til lovindgreb, der skærper myndighedernes ansvar og pligt
til at foretage underretninger på og reagere på underretninger om bekymrende forhold.
Beslutningsgrundlaget og vurderingen om, hvornår der er anledning til at gribe ind, bygger dog
typisk på usystematiske data i form af individuelle iagttagelser, skøn og underretninger.
Ved at anvende en række indikatorer på tværs af myndighedsområder, som i Storbritannien, og
understøtte dataindsamlingsprocessen ved hjælp af en krypteret og sikker it-løsning, vil det være
muligt at systematisere bekymrende forhold og identificere socialt udsatte familier, der kan have
behov for hjælp, tidligere og hurtigere.
Da dette samtidig en proces, som har opbakning fra et stort flertal i den danske befolkning, og fra
socialt udsatte familiemedlemmer selv, er det anbefalelsesværdigt at overveje, hvordan metoden
kan implementeres i Danmark.
Spørgsmålet er, om der er barrierer for en implementering.
HVAD SIGER LOVGIVNINGEN?
Der er love, der regulerer myndighedernes ageren over for borgerne. I forbindelse med samkørsel
af data er især persondataloven (personfølsomme oplysninger) og forvaltningsloven (ikkepersonfølsomme oplysninger) relevante, og i forbindelse med en tidlig social indsats er
serviceloven relevant, da lovene afgør, hvordan myndighederne kan anvende data og hvilke
sociale tiltag, de kan gennemføre under hvilke forudsætninger.
Side | 42
PERSONDATALOVEN
Persondataloven er grundlæggende indrettet for at sikre befolkningen mod registrering. Hvis
myndighederne vil registrere, skal de ifølge persondataloven som udgangspunkt oplyse om det og
indhente samtykke fra borgeren. Myndighederne har imidlertid allerede i visse tilfælde taget skridt
mod samkøring af persondata, som f.eks. i forbindelse med bekæmpelse af socialt bedrageri, da
der er undtagelser i persondataloven – såvel som forvaltningsloven – der gør samkørsel mulig i
bestemte sammenhænge.
Persondatalovens §5-14 indeholder generelle regler om behandling – herunder bl.a. offentlige
myndigheders videregivelse – af personoplysninger.
§5, stk 2:
Indsamling af oplysninger skal ske til udtrykkeligt angivne og saglige formål, og senere behandling
må ikke være uforenelig med disse formål.
§5, stk.3:
Oplysninger, som behandles, skal være relevante og tilstrækkelige og ikke omfatte mere, end hvad
der kræves til opfyldelse af de formål, hvortil oplysningerne indsamles, og de formål, hvortil
oplysningerne senere behandles.
§5, stk.4:
Behandling af oplysninger skal tilrettelægges således, at der foretages fornøden ajourføring af
oplysningerne. Der skal endvidere foretages den fornødne kontrol for at sikre, at der ikke
behandles urigtige eller vildledende oplysninger. Oplysninger, der viser sig urigtige eller
vildledende, skal snarest muligt slettes eller berigtiges.
§5, stk.5:
Indsamlede oplysninger må ikke opbevares på en måde, der giver mulighed for at identificere den
registrerede i et længere tidsrum end det, der er nødvendigt til de formål, hvortil oplysningerne
behandles.
§7, stk 2.2:
Behandling er nødvendig for at beskytte den registreredes eller en anden persons vitale interesser
i tilfælde af, hvor den pågældende ikke fysisk eller juridisk er i stand til at give samtykke.
§7, stk. 6:
Behandling af de i stk.1 anførte oplysninger kan ske, hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til
en offentlig myndigheds varetagelse af sine opgaver på det strafferetlige område.
§7, stk.7:
Undtagelse fra bestemmelsen i stk. 1 kan endvidere gøres, hvis behandlingen sker af grunde, der
vedrører hensynet til vigtige samfundsmæssige interesser. Tilsynsmyndigheden giver tilladelse
hertil. Der kan fastsættes nærmere vilkår for behandlingen.
§8:
For den offentlige forvaltning må der ikke behandles oplysninger om strafbare forhold, væsentlige
sociale problemer og andre rent private forhold end de i §7, stk.1, nævnte, medmindre det er
nødvendigt for varetagelsen af myndighedens opgaver.
Side | 43
§8, stk. 2.2:
Videregivelsen sker til varetagelse af private eller offentlige interesser, der klart overstiger
hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse, herunder hensynet til den,
oplysningen angår.
§8, stk.2.3:
Videregivelsen er nødvendig for udførelsen af en myndigheds virksomhed eller påkrævet for en
afgørelse som myndigheden skal træffe, eller
§8, stk. 3:
Forvaltningsmyndigheder, der udfører opgaver inden for det sociale område, må kun videregive de
i stk. 1 nævnte oplysninger og de oplysninger, der er nævnt i §7, stk. 1, hvis betingelserne i stk. 2,
nr.1 eller 2, er opfyldt, eller hvis videregivelsen er et nødvendigt led i sagens behandling eller
nødvendig for, at en myndighed kan gennemføre tilsyns- eller kontrolopgaver.
§8, stk. 5:
De i stk. 4 nævnte oplysninger må ikke videregives uden den registreredes udtrykkelige samtykke.
Videregivelse kan dog ske uden samtykke, når det sker til varetagelse af offentlige eller
private interesser, herunder hensynet til den pågældende selv, der klart overstiger
hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse.
FORVALTNINGSLOVEN
Forvaltningslovens §28-32 indeholder generelle regler om offentlige myndigheders adgang til at
videregive fortrolige oplysninger:
§ 28.
Oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold, herunder oplysninger om race, religion og
hudfarve, om politiske, foreningsmæssige, seksuelle og strafbare forhold samt oplysninger om
helbredsforhold, væsentlige sociale problemer og misbrug af nydelsesmidler og lignende, må ikke
videregives til en anden forvaltningsmyndighed.
Stk. 2. Videregivelse af de i stk. 1 nævnte oplysninger kan dog ske, når
1) den, oplysningen angår, har givet samtykke,
2) det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, at oplysningen skal videregives,
3) videregivelsen sker til varetagelse af private eller offentlige interesser, der klart
overstiger hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse, herunder hensynet
til den, oplysningen angår, eller
4) videregivelsen er et nødvendigt led i sagens behandling eller er nødvendig for, at en
myndighed kan gennemføre tilsyns- eller kontrolopgaver.
Stk. 3. Andre fortrolige oplysninger må ud over de i stk. 2 nævnte tilfælde kun videregives til
en anden forvaltningsmyndighed, når det må antages, at oplysningen vil være af væsentlig
betydning for myndighedens virksomhed eller for en afgørelse, myndigheden skal træffe.
Stk. 4. Samtykke efter stk. 2, nr. 1, skal meddeles skriftligt og indeholde oplysning om, hvilken type
oplysninger der må videregives, til hvem oplysninger må videregives og til hvilket formål. Kravet
om skriftlighed kan dog fraviges, når sagens karakter eller omstændighederne i øvrigt taler derfor.
Side | 44
Stk. 5. Samtykke efter stk. 2, nr. 1, bortfalder senest et år efter det er givet.
Stk. 6. Lokale administrative organer, som ved lov er tillagt en selvstændig kompetence, anses
som en selvstændig myndighed efter stk. 1 og 3.”
Reglerne i både forvaltningsloven og persondataloven er karakteriseret ved, at det i vidt omfang
beror på et konkret skøn, hvori der indgår en række hensyn, om betingelserne for at videregive en
oplysning er opfyldt i det enkelte tilfælde.16
Almindeligt fortrolige oplysninger kan således ud over i de i forvaltningslovens § 28, stk. 2, nævnte
tilfælde videregives, når det må antages, at oplysningen vil være af væsentlig betydning for den
modtagende myndigheds virksomhed eller for en afgørelse, som den pågældende myndighed skal
træffe, jf. forvaltningslovens § 28, stk. 3.
Oplysninger om enkeltpersoners indtægts- og formueforhold, arbejds-, uddannelses- og
ansættelsesmæssige forhold og boligforhold må derimod antages at være almindeligt fortrolige
eller slet ikke fortrolige, medmindre der foreligger særlige forhold, jf. Vejledning til forvaltningsloven,
pkt. 175 og Hans Gammeltoft-Hansen m.fl., a.st., side 469. En oplysning om, at en person
modtager sociale ydelser (f.eks. dagpenge eller kontanthjælp), er normalt heller ikke en
oplysning om den pågældendes rent private forhold, medmindre der er tale om en ydelse, der
efter sin karakter viser, at der foreligger et væsentligt socialt problem.
Oplysninger, som ikke er fortrolige, kan som udgangspunkt frit videregives til en anden
forvaltningsmyndighed. Almindelige adresseoplysninger og oplysninger om en persons
ægteskabelige status er eksempler på oplysninger, som ikke er fortrolige. En oplysning anses
endvidere for ikke at være fortrolig, hvis der foreligger omstændigheder, som i det konkrete
tilfælde medfører, at oplysningen ikke (længere) bør kunne forlanges unddraget
offentlighedens kendskab. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis den pågældende selv har gjort
offentligheden bekendt med en ellers fortrolig oplysning, eller hvis oplysningen i øvrigt er
almindeligt kendt, eventuelt efter at have været udførligt omtalt i medierne.
Umiddelbart muliggør undtagelserne i de nævnte paragraffer indhentning og samkørsel af data
med henblik på at forebygge og bekæmpe socialt udsathed blandt børn, da det er muligt at se bort
fra reglerne om beskyttelse af personfølsomme data, hvis deling af selvsamme har til formål at
sikre, at en myndighed kan udføre sit virke med henblik på tilsyns- og kontrolopgaver, så som
varetagelse af barnets tarv og forebyggelse af omsorgssvigt, hvor hensynet til barnet klart
overstiger hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse.
Dette bliver underbygget af de lovændringer, som fulgte med Barnets Reform, der trådte i kraft i
2011, og som blandt andet har til formål at øge det tværfaglige samarbejde omkring udsatte
børn: ”Lovændringerne gennemføres for at sikre, at kommunerne får øje på og hjælper børn i
problemer. Der er fokus på at styrke det tværfaglige samarbejde ud fra en forståelse af, at
samarbejdet mellem de professionelle har afgørende betydning for, at indsatsen er rettidig,
sammenhængende og helhedsorienteret.” 17
Denne lovændring pålægger myndighederne et tværgående samarbejde og vidensudveksling om
tidlig indgriben og hjælp til socialt udsatte familier med de problemer, der foreligger, hvor især
barnets tarv vejer tungt. Den samme tænkning ligger bag det britiske ”Troubled Families
16
17
http://jm.schultzboghandel.dk/upload/microsites/jm/ebooks/bet1500/bet/kap02.html
http://www.socialstyrelsen.dk/born-og-unge/barnets-reform/lovaendringer/ssd
Side | 45
Programme” med hurtig og tidlig identifikation af udsatte familier. Men da Danmark ikke anvender
samme form for datasamkørsel, som i Storbritannien, har socialrådgiverne i dag reelt kun mulighed
for at hjælpe de familier, der kommer i kommunens søgelys i kraft af underretninger, der kan
bygge på mere eller mindre tilfælde individuelle iagttagelser.
SERVICELOVEN
Serviceloven regulerer hvilke sociale tilbud og tiltag myndighederne er forpligtet til at levere over
for borgerne. De sociale tilbud er både forebyggende og afhjælpende. Formålet er at fremme den
enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten.
Hjælpen tilrettelægges på baggrund af en konkret og individuel vurdering af den enkelte persons
behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte. Afgørelse efter loven træffes på
baggrund af faglige - og i praksis økonomiske - overvejelser.
Hvilken støtte, hvor meget støtte og hvor længe støtten ydes, bliver i høj grad fastlagt af den
politiske ledelse i den enkelte kommune. Kommunerne kan vælge at nedprioritere eller opprioritere
deres indsats i forhold til forebyggelse på det sociale område for eksempel på grund af
prioriteringen af de økonomiske ressourcer.
Folketinget vedtog i juni 2014 forebyggelsespakken ”Tidlig Indsats – Livslang Effekt”. Initiativet og
de medfølgende lovændringer har til formål at styrke den tidlige og målrettede indsats over for især
børn, der vokser op i udsatte familier. Dette er formuleret i tråd med Thorning-Schmidt regeringens
regeringsgrundlag fra 2011, hvor det fremgår, at ”Alle skal have reelt lige muligheder uanset
hvilken familie, de kommer fra".
Med lovændringen omformuleredes servicelovens § 11 som en egentlig forebyggelsesparagraf,
der tydeliggør kommunernes forpligtigelse til en tidlig og forebyggende indsats:
§ 11. Kommunalbestyrelsen skal tilrettelægge en indsats, der sikrer sammenhæng mellem
kommunens generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats over for børn og unge
med behov for særlig støtte.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal som led i det tidlige forebyggende arbejde sørge for, at forældre
med børn og unge eller andre, der faktisk sørger for et barn eller en ung, kan få en gratis
familieorienteret rådgivning til løsning af vanskeligheder i familien. Kommunalbestyrelsen er
forpligtet til ved opsøgende arbejde at tilbyde denne rådgivning til enhver, som på grund af særlige
forhold må antages at have behov for det. Tilbuddet om rådgivning skal også omfatte vordende
forældre. Såvel forældre som børn og unge, der alene søger rådgivning, skal kunne modtage
denne anonymt og som et åbent tilbud.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde en forebyggende indsats til barnet, den unge eller
familien, når det vurderes, at støtte efter nr. 1-4 kan imødekomme barnets eller den unges behov.
Kommunalbestyrelsen kan tilbyde følgende forebyggende indsatser:
1) Konsulentbistand, herunder familierettede indsatser.
2) Netværks- eller samtalegrupper.
3) Rådgivning om familieplanlægning.
4) Andre indsatser, der har til formål at forebygge et barns eller en ungs eller familiens
vanskeligheder.
Sammen med lovpakken blev der afsat 280 mio. kr. over fire år til initiativer, der kan styrke det
forebyggende arbejde over for børn og unge.
Side | 46
Servicelovens §11 pålægger altså kommunen at agere forebyggende i forhold til mindre
problematikker, hvor sigtet er at forhindre, at problemerne vokser sig store - uden en forudgående
§ 50-undersøgelse, som er en børnefaglig undersøgelse af de samlede problemstillinger omkring
et barn, der skal foreligge ved større problemer og indsatser.
Såvel sigtet med og lovændringerne som følge af ”Tidlig Indsats – Livslang Effekt” understøtter
altså en tidlig og forebyggende social indsats, sådan som det også bliver praktiseret i
Storbritannien under TFP. I det danske initiativ indgår dog ikke en understøttende datasamkørsel,
der gør det muligt for kommunerne systematisk og tidligt at opspore socialt udsatte familier for at
tilbyde hjælp og støtte. Til forskel fra i Storbritannien opererer det danske initiativ heller ikke med
incitamenter i form af et statsligt, resultatorienteret tilskud, ligesom der er ikke sat klare mål i form
af antal familier, der inden for en bestemt tidsramme skal hjælpes til en positiv udvikling, og der
anvises ikke en konkret helhedsorienteret socialfaglig tilgang til familierne. Såvel omfanget,
karakteren og forløbet af den forebyggende indsats i Danmark er overladt til fortolkning og
udmøntning – ikke mindst budgetmæssig - hos den politiske ledelse i den enkelte kommune,
hvilket tilsiger, at hjælpen til de socialt udsatte familier og dermed effekten af indsatsen vil variere
betydeligt fra kommune til kommune.
ORGANISERING
En systematisk samkøring af data efter nationale kriterier kan ikke alene gøre det muligt at spotte
socialt udsatte familier tidligere, men også sikre, at familier med de samme behov for hjælp rent
faktisk bliver spottet, uanset hvilken kommune, de bor i.
Indsatsen kræver imidlertid et samarbejde om dataudveksling mellem en række myndigheder og
institutioner, som politikredse, sundhedsmyndigheder, kommunale jobcentre og sociale
myndigheder, skoler, m.m. Et effektivt samarbejde mellem uafhængige myndigheder forudsætter
en klar, fælles forståelse af formålet og karakteren af indsatsen, hvor det kan være en fordel at
definere niveauerne af hjælpen, for eksempel med følgende segmentering:
1. Forebyggelse, hvor familierne får hjælp til at håndtere problemer, før de opstår.
2. Foregribende, hvor familierne får hjælp til selv at løse begyndende problemer.
3. Indgribende, hvor familierne får hjælp til at løse problemer, de ikke har formået at løse selv.
Det er væsentligt, at især den forebyggende og foregribende indsats over for familierne, som i høj
grad forudsætter, at familierne samarbejder med myndighederne, bliver formuleret som en
empatisk og insisterende hjælp, så det sociale advarselssystem ikke bliver opfattet som en
overvågning, familierne vender sig imod.
Da den sociale indsats er forankret i kommunerne, vil et analysearbejde med samkøring af data fra
de respektive myndigheder også naturligt være forankret i kommunerne, sådan som det også
praktiseres i Storbritannien. Kun fortrolighedsklausulerede medarbejdere bør have adgang til
krypterede data om familiemedlemmerne. Disse medarbejdere skal have adgang til data både fra
kommunerne selv, regionerne og politikredsene.
Kommuner kan imidlertid med fordel samarbejde med hinanden og etablere en fælleskommunal
enhed til at håndtere analysearbejdet, hvilket også afhjælper problemet med familier, der flytter på
tværs af kommunegrænser. Flytninger kan udfordre såvel en forebyggende, som foregribende og
indgribende indsats, da kommunerne i udgangspunktet ikke er forpligtede til at udveksle data med
hinanden, medmindre der er oprettet en egentlig sag, og ikke nødvendigvis råder over de
relevante data i kompatible formater, hvilket kan vanskeliggøre udveksling. Således kan socialt
Side | 47
udsatte familier med behov for hjælp ved mellemkommunal flytning midlertidigt ”forsvinde” på de
sociale myndigheders radar, for at dukke op senere, nogle gange med udfordringer, der i
mellemtiden er vokset sig større. Nogle kommuner har søgt at imødegå dette ved at samarbejde
om et særligt ”nomade-system”, der overvåger og rapporterer antal flytninger.
Der er samtidig behov for at sikre, at der er vandtætte skotter mellem arbejdet med at indhente og
samkøre data til at identificere socialt udsatte familier med behov for hjælp, og kommunernes
sociale kontrolsystemer, hvis formål ikke er at forebygge problemer i socialt udsatte familier, men
identificere socialt bedrageri, da en sammenblanding vil kunne få udsatte familier til at vende sig
mod hjælpen.
Det er anbefalelsesværdigt, at tidlig opsporing af og hjælp til socialt udsatte familier bliver bakket
op centralt af regeringen, hvor Socialministeriet i partnerskab med relevante øvrige ministerier med
fordel kan formulere en strategi, der baner vej for den kommunale indsats og samarbejdet mellem
myndighederne, og sikrer det juridiske grundlag for samkøring af persondata med henblik på at
identificere børn i socialt udsatte livssituationer.
PERSPEKTIVER
Der er mangfoldige fordele ved at anvende samkøring af data med henblik på at identificere socialt
udsatte familier og børn.
Myndighederne, som er pålagt et skærpet ansvar for at sætte ind over for socialt udsatte børn, får
adgang til data, som letter deres arbejde og muliggør en mere systematisk, helhedsorienteret og
tidlig indsats.
Familierne, som ikke altid magter deres livssituation eller formår at bede om hjælp, kan få en
tidligere indsats, før et negativt udviklingsforløb gør skaderne store.
Børn kan få en tidligere hjælp, så de undgår lange, skadelige livsforløb, der giver skader og mén,
og forringer deres livsmuligheder.
Samfundet kan undgå væsentlige sociale omkostninger på sigt med mulighed for større bidrag fra
flere selvforsøgende voksne.
Nogle myndigheder i udlandet ser disse fordele og har allerede taget initiativer til at udvikle bedre
redskaber til forebyggende sociale indsatser. For eksempel har staten Oregon i USA indledt et
samarbejde mellem fængselsvæsenet, socialmyndighederne, skolerne og sundhedssektoren for
netop at dele og samkøre data for at analysere mønstre og risikofaktorer, der kan forvarsle sociale
udviklingsforløb, der fører til, at børn og unge ender i fængslet. Formålet er at gøre det muligt at
sætte støttende ind tidligere i livsforløbet, end det sker i dag.18 Analyserne vil ikke blive brugt til at
identificere individuelle børn, men til at skabe risikoprofiler, som myndighederne kan bruge til at
udvikle præventive indsatser for børn og unge, der matcher profilerne.
Senator Jackie Winters fra Oregon begrundede den lovændring, som muliggør samkørsel af data
med samme argument, som briterne: ”Vi vil kunne løse problemerne tidligt, i stedet for at reparere.”
18
http://stateofreform.com/issues/healthit/2014/07/five-oregon-state-agencies-sign-innovative-data-sharingagreement-help-identify-serve-risk-children/
Side | 48
6. ANBEFALINGER
Følgende er Huset Zornigs anbefalinger til en dansk indsats med henblik på tidlig opsporing og
indsats over for socialt udsatte familier og børn.
1. FIND FAMILIERNE
Det er en anbefaling, at de danske myndigheder anvender it-baseret samkøring af persondata på
tværs af instanser som politikredse, socialmyndigheder og sundhedsmyndigheder til at identificere
socialt udsatte familier og børn tidligt med henblik på en forebyggende social indsats.
Data med følgende karakteristika kan anbefales som udgangspunkt for definerende for sociale
risikofamilier:







Vold i familierne (især mod mor)
Forældres misbrug (især mors)
Psykisk sygdom/indlæggelser (især mor)
Kriminalitet (voksne som børn/unge)
Lavt uddannelsesniveau hos forældre
Arbejdsløshed hos forældre
Skolefravær hos børn
Indikatorerne bør løbende evalueres og eventuel udbygges, hvor forhold, som alvorlig fysisk
sygdom, mange flytninger og ringe boligforhold, kan tænkes at indgå. Data skal krypteres og kun
være tilgængelig for få, fortrolighedsklausulerede medarbejdere.
Den konkrete it-løsning bør have snitflader, der muliggør udveksling af relevant data, uanset
format.
2. HJÆLP FAMILIERNE
Det er en anbefaling, at regeringen med Socialministeriet i spidsen vedtager et - gerne bredt
politisk forankret – socialpolitisk initiativ i stil med den britiske regerings Troubled Families
Programme med anvisninger om en konkret socialfaglig helhedsorienteret tilgang til socialt udsatte
familier og en resultatbaseret tilskudsordning alt efter kommunernes succes med at flytte
familierne, hvor uddannelse og beskæftigelse er hovedmål.
Som en del af dette tiltag bør det tillige være et krav til kommunerne, at de anvender sociale data
til hurtig opsporing og identifikation af socialt udsatte familier og børn. Regeringen bør sikre det
juridiske grundlag for samarbejdet mellem kommuner, regioner og politikredse.
Kommunerne kan med fordel etablere tværkommunale forebyggelsescentre, hvor såvel viden og
kompetencer om identifikation og den socialfaglige indsats kan forankres.
Side | 49
3. FORMIDLING
Det er en anbefaling, at det forebyggende sociale initiativ – såvel den tidlige identifikation af socialt
udsatte familier, som den socialfaglige indsats over for familierne – bliver formuleret som den
regulære hjælp og støtte, den er tænkt som. Dette er væsentligt for at imødegå, at det sociale
advarselssystem ikke bliver opfattet som kontrol og overvågning, som familierne vender sig imod.
4. VIDEN
Det er en anbefaling, at myndighederne over tid sikrer en opsamling af anonymiseret data på
tværs af kommunerne, og anvender data til at blive klogere på mønstre i de udsatte familier, så
man på sigt kan forudsige, hvilken type familie, der i tilfælde af udeblevet hjælp får udfordringer.
Dette sker allerede i udlandet.
Teknologier/metoder som Business Intelligence og Big Data kan være relevante at tage i brug for
at identificere risikomønstre, der muliggør en tidlig indsats. Det er samtidig naturligt at koble
forskningsinstitutioner på implementeringen.
5. IMPLEMENTERING
Det er en anbefaling, at tidlig sporing af socialt udsatte familier ved hjælp af samkøring af data
implementeres først i kommuner, der i forvejen arbejder helhedsorienteret indenfor de kommunale
rammer. Det kunne for eksempel være de ti kommuner, der af Socialministeriet og
Beskæftigelsesministeriet er udvalgt til et forsøg med en helhedsorienteret indsats for socialt
udsatte familier.19
19
http://bm.dk/da/Aktuelt/Pressemeddelelser/Arkiv/2014/03/Ti%20kommuner%20far%20okonomisk%20stotte
%20til%20helhedsindsats%20for%20udsatte%20familier.aspx
Side | 50
7. REFERENCER
www.socialstyrelsen.dk/born-og-unge/overgreb/copy_of_om-overgrebspakken
www.socialstyrelsen.dk/born-og-unge/overgreb/lovgivning-til-beskyttelse-af-born-mod-overgreb
www.sm.dk/arbejdsomrader/udsatte-born-og-unge/initiativer/overgrebspakken
www.socialstyrelsen.dk/siso/overgrebspakken/bornehuse
www.sm.dk/arbejdsomrader/tvaergaende-omrader/tilsynsreform
www.socialstyrelsen.dk/born-og-unge/barnets-reform
www.socialstyrelsen.dk/born-og-unge/barnets-reform/centrale-initiativer/plejefamilierudviklingsprojekt
www.socialstyrelsen.dk/born-og-unge/barnets-reform/lovaendringer
www.socialstyrelsen.dk/born-og-unge/barnets-reform/lovaendringer/ssd
www.kmd.dk
www.husetzornig.dk/socialeflygtningeiegetland
http://www.sfi.dk/resultater-4726.aspx?Action=1&NewsId=2711&PID=9422
www.gov.uk/government/policies/helping-troubled-families-turn-their-lives-around
www.gov.uk/government/uploads/system/uploads/attachment_data/file/79377/20130208_The_Fisc
al_Case_for_Working_with_Troubled_Families.pdf
https://www.gov.uk/government/uploads/system/uploads/attachment_data/file/11469/2117840.pdf
www.gov.uk/government/uploads/system/uploads/attachment_data/file/66113/121214_Working_wi
th_troubled_families_FINAL_v2.pdf
www.cabiweb.dk
www.cabiweb.dk/media/375007/131120-holdningsundersoegelse-udvalgte-grafer-til-hjemmesidenfinal.pdf
www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=828
http://jm.schultzboghandel.dk/upload/microsites/jm/ebooks/bet1500/bet/kap02.html
http://dagsorden.rebild.dk/committee_2361/agenda_17365/documents/punkt%204%20bilag%201
%20evaluering_projekt_ny_start_dec_12.pdf
https://www.gov.uk/
Side | 51
https://www.gov.uk/search?q=troubled+families+programme
http://www.datatilsynet.dk/offentlig/kort-om-persondataloven/
http://www.nottinghamshire.gov.uk/caring/troubled-families/
http://www.nottinghamcity.gov.uk/article/25864/Priority-Families
http://www.equation.org.uk/cyp-targeted-support/
https://www.gov.uk/government/policies/helping-troubled-families-turn-their-lives-around
https://www.gov.uk/government/news/tackling-troubled-families
https://www.gov.uk/government/uploads/system/uploads/attachment_data/file/79377/20130208_Th
e_Fiscal_Case_for_Working_with_Troubled_Families.pdf
http://www.poverty.ac.uk/report-housing-living-standards-income-distribution-low-incomehouseholds-employment-families/flaws
http://webarchive.nationalarchives.gov.uk/20100416132449/http:/www.cabinetoffice.gov.uk/media/
cabinetoffice/social_exclusion_task_force/assets/families_at%20_risk/risk_data.pdf
Side | 52
BILAG A
Følgende er væsentlige nyere politiske tiltag for at styrke og sikre børns trivsel og retsstilling:
OVERGREBSPAKKEN
Samtlige partier i Folketinget vedtog i maj 2013 den såkaldte ”Overgrebspakke”, som er en samlet
indsats for at beskytte børn mod overgreb. Loven betyder blandt andet, at kommunerne forpligtes
til at foretage en vurdering af alle indkomne underretninger inden for 24 timer.20
Overgrebspakken består af en omfattende lovgivningsændring som trådte i kraft den 1. oktober
2013. Ændringerne i lovgivningen beskrevet ud fra Overgrebspakken er opdelt i fire temaer21:
1. Børn skal altid høres og beskyttes, når der er mistanke om overgreb
Lovændringer:




Børnesamtalen fremrykkes, så samtalen gennemføres som led i den børnefaglige
undersøgelse (Lov om social service § 50,stk. 3).
Ved underretning om overgreb skal der gennemføres en separat børnesamtale (Lov om
social service § 155 a., stk. 2).
Kommunens ansvar for at beskytte anbragte børn og unge mod overgreb samt kontakt,
der er skadelig for barnets udvikling og trivsel under samvær tydeliggøres (Lov om
social service § 71, stk. 4).
Bestemmelsen om, at børn har ret til en bisidder er permanentgjort (Lov om social
service § 48 a.).
2. Underretninger skal vurderes inden for 24 timer, og opfølgningen på underretninger skal
styrkes
Lovændringer:




20
21
Kommunen skal foretage central registrering af alle underretninger og skal inden for 24
timer vurdere, om der er behov for at iværksætte akutte foranstaltninger over for barnet
eller den unge (Lov om social service § 155).
Kommunen skal orientere fagpersoner, der underretter, om hvorvidt underretningen har
ført til iværksættelse af en undersøgelse eller foranstaltninger (Lov om social service §
155 b., stk. 2).
Ved en ny underretning om et barn, hvor kommunen allerede har iværksat en
foranstaltning, skal kommunen genvurdere sagen (Lov om social service § 155 a.).
Underretningspligten omfatter også ulovligt skolefravær (Lov om social service § 153,
stk. 1).
http://www.socialstyrelsen.dk/born-og-unge/overgreb/copy_of_om-overgrebspakken
http://www.socialstyrelsen.dk/born-og-unge/overgreb/lovgivning-til-beskyttelse-af-born-mod-overgreb
Side | 53
3. Mistrivsel og overgreb skal opdages og håndteres tidligt
Lovændringer:




Kommunen skal have et skriftligt beredskab for forebyggelse, tidlig opsporing og
behandling af sager om overgreb mod børn og unge, der bl.a. beskriver samarbejdet
med de nye børnehuse. Beredskabet skal vedtages politisk, offentliggøres og revideres
med maksimalt fire års intervaller (Lov om social service § 19, stk. 5).
Kommunerne i regionen skal oprette et børnehus i regionen til undersøgelse af et barns
forhold, når barnet har været udsat for overgreb – eller ved mistanke herom (Lov om
social service § 50 a.).
Kommunen skal benytte børnehuset som led i den børnefaglige undersøgelse, hvis der
er viden eller mistanke om, at et barn har været udsat for overgreb, og når politi eller
sundhedsmyndigheder er involveret i sagen (Lov om social service § 50 b.).
Under behandlingen af en sag, hvor et børnehus benyttes, må bl.a. de kommunale
myndigheder, politiet, sundhedsmyndigheder og personalet i børnehuset udveksle
oplysninger mellem politi, børnehus og sundhedsmyndigheder i disse sager (Lov om
social service § 50 c.).22
4. Der skal sættes fokus på den forebyggende og tværfaglige indsats
Lovændringer:

Kommunen må udveksle nødvendige, følsomme personoplysninger med politiet og
anklagemyndigheden, hvis udvekslinger anses for nødvendig som led i forebyggelsen
af overgreb mod børn og unge (Lov om social service § 49 b.)
De nye regler, der trådte i kraft i forbindelse med overgrebspakken, styrker blandt andet
kommunernes håndtering af underretninger om børn, så kommunen hurtigere kan gribe ind, hvis
der er kendskab til eller grund til at antage, at et barn eller ung har behov for særlig støtte.
Reglerne betyder også, at senest 24 timer efter, at kommunerne modtager en underretning, skal
de vurdere, om der er behov for akutte foranstaltninger, hvis barnets sundhed eller udvikling er i
fare.
Overgrebspakken indeholder samtidig klare regler om, at kommunerne skal tale med børnene
tidligt i sagsbehandlingen og ved underretning, hvor der er mistanke om overgreb. Det skal sikre,
at børnene bliver hørt og hjulpet tidligt, så overgrebene opdages og stoppes hurtigst muligt.
Kommunerne forpligtes endvidere til at udarbejde kommunale beredskaber til forebyggelse,
opsporing og håndtering af sager om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge.23
Som en del af overgrebspakken er der blevet etableret fem børnehuse i Danmark.
Formålet med børnehusene er, at børn, der har været udsat for seksuelle eller voldelige overgreb,
får en højt kvalificeret og koordineret indsats samlet på ét, børnevenligt sted. De relevante
myndigheder samles så vidt muligt i børnehusene for at sikre en koordineret og skånsom
22
Vejledning om udveksling af oplysninger mellem kommuner, politiet og anklagemyndigheden samt i
børnehusen
23
http://sm.dk/arbejdsomrader/udsatte-born-og-unge/initiativer/overgrebspakken
Side | 54
tværfaglig indsats af høj kvalitet over for det enkelte barn og den enkelte unge samt deres
nærmeste omsorgspersoner.24
Børnehusene er placeret i København, Næstved, Odense, Aarhus og Aalborg og åbnede d. 1.
oktober 2013. I løbet af foråret 2015 åbner yderligere tre satellitter i byerne Esbjerg, Herning
og Hillerød
TILSYNS- OG GODKENDELSESREFORMEN
Formålet med tilsynsreformen er at sikre en højere kvalitet i de døgntilbud, som udsatte og
handicappede borgere bor i. Det drejer sig f.eks. om plejefamilier, opholdssteder og
døgninstitutioner for børn og unge og botilbud og krisecentre for voksne.
Regeringen lancerede den 27. september 2012 sit udspil til en reform af reglerne om godkendelse
af og tilsyn med sociale døgntilbud m.v. til udsatte borgere og borgere med handicap.
Reformen trådte i kraft den 1. januar 2014 og har medført en række grundlæggende ændringer af
kravene til omfattede tilbud og til godkendelsen af og tilsynet med disse tilbud, bl.a.:





Oprettelsen af fem nye, store socialtilsyn i fem kommuner - en for hver region, der har
ansvaret for at godkende og føre driftsorienteret tilsyn med sociale tilbud.
En højere grad af uvildighed, idet de fem tilsynskommuner ikke må godkende og føre tilsyn
med tilbud beliggende i egen kommune.
Flere typer af tilbud er blevet omfattet af krav om godkendelse bl.a. kommunale og
regionale tilbud og plejefamilier.
Krav om ny-godkendelse af alle de omfattede tilbud inden for to år.
Godkendelse og tilsyn gennemføres på baggrund af en centralt fastsat kvalitetsmodel, som
tilbuddene skal bedømmes på baggrund af.
Målet er at sikre en højere kvalitet i de døgntilbud, som udsatte borgere benytter. Det drejer sig for
eksempel om plejefamilier, opholdssteder og døgninstitutioner for børn og unge og botilbud og
krisecentre for voksne.25
BARNETS REFORM
Barnets Reform fra 2011 er resultatet af et udredningsarbejde, som blev indledt i 2008, og
inddraget såvel forskere som praktikere og interesseorganisationer, samt erfaringer fra udlandet,
især Norge og Sverige.
De overordnede formål med reformen er at:
24
25

Sikre kontinuitet i anbringelsen

Sikre stabil og nær voksenkontakt for udsatte børn

Styrke hensynet til barnets tarv frem for hensynet til forældrene
http://www.socialstyrelsen.dk/siso/overgrebspakken/bornehuse
http://sm.dk/arbejdsomrader/tvaergaende-omrader/tilsynsreform
Side | 55

Sikre udsatte børns rettigheder

Sikre en tidligere indsats

Sikre mere kvalitet både i sagsbehandlingen og i indsatsen

Sikre bedre rammer for kommunernes indsats – herunder afbureaukratisering
Barnets Reform skal ses i sammenhæng med Anbringelsesreformen, der trådte i kraft 1. januar
2006. Anbringelsesreformen havde fokus på at styrke det faglige grundlag for at vurdere, hvordan
børnene, de unge og deres familier bedst kunne hjælpes. Barnets Reform supplerer dette ved sit
fokus på at sikre, at den indsats, der tilbydes, er den bedst mulige.26
Som led i Barnets Reform har Socialstyrelsen sat et samlet initiativ i værk, der skal styrke og
udvikle plejefamilieområdet i Danmark.27 Initiativet består af fem delelementer:

En undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkår

En opdatering og videreudvikling af det eksisterende RUGO kursus for plejefamilier

Et udviklingsprojekt, der bl.a. skal pege på nye måder at organisere plejefamilieområdet på

En evaluering af ændringen af servicelovens § 66 om kommunale plejefamilier

En national rekrutteringskampagne
I forbindelse med Barnets Reform er der sket en række ændringer i serviceloven (Se
lovændringerne s.56). Centralt står en præcisering af formålsparagraffen § 46 med fem konkrete
mål, der skal sikre, at indsatsen gives tidligt og helhedsorienteret med et klart formål, ligesom de
hensyn og principper, der er beskrevet, skal afspejle den konkrete undersøgelse og indsats. De
fem mål er ligestillede og skal tilsammen danne en fælles ramme for indsatsen. Støtten skal:

Sikre et trygt omsorgsmiljø, der tilbyder nære og stabile relationer og øvrige netværk

Sikre barnets eller den unges muligheder for personlig udvikling og opbygning af
kompetencer til at kunne indgå i sociale relationer og netværk

Sikre barnets eller den unges skolegang og integration i uddannelsessystemet

Fremme barnets eller den unges sundhed og trivsel

Forberede barnet eller den unge til et selvstændigt voksenliv
26
http://www.socialstyrelsen.dk/born-og-unge/barnets-reform
http://www.socialstyrelsen.dk/born-og-unge/barnets-reform/centrale-initiativer/plejefamilierudviklingsprojekt
27
Side | 56
Lovændringer som følge af Barnets Reform
Barnets Reform har medført en række konkrete ændringer i følgende paragraffer af serviceloven:
Udveksling af oplysninger om rent private forhold (§ 49a):
Der gives nu mulighed for at udveksle oplysninger om rent private forhold vedrørende et barn eller en ung mellem
socialforvaltning, skole, sundhedspleje og dagtilbud. Formålet er at understøtte en tidlig tværfaglig indsats over for
konkrete børn og unge med behov for særlig støtte.
Støtte til forældre (§ 54,1):
Støtten til forældre i forbindelse med et barns anbringelse præciseres. Ud over at tilbyde forældrene en
støtteperson, skal kommunen træffe afgørelse om, om forældrene har behov for anden støtte.
Kommunale plejefamilier (§ 66):
Indførelse af ny type plejefamilier: ’Kommunale plejefamilier’. Det betyder, at der fremover eksisterer tre typer
plejefamilier (plejefamilier, netværksplejefamilier og kommunale plejefamilier). De kommunale plejefamilier skal
kunne løfte en større opgave i indsatsen over for barnet eller den unge. Disse plejefamilier skal tilbydes mere
efteruddannelse og supervision, og der skal tages stilling til deres arbejdsvilkår (§ 142,5). Samtidig forpligtes
kommunen til at anbringe børn og unge i plejefamilie, hvis barnets eller den unges behov tilsiger det. Formålet er at
fremme barnets mulighed for nære, stabile omsorgsrelationer (§ 68b, 2).
Støtteperson (§ 68b, 4):
Støtteperson til børn og unge anbragt uden for hjemmet. Der er tale om en ret for barnet eller den unge til, at
kommunen aktivt undersøger mulighederne for en støtteperson fra barnets eller den unges netværk, der kan
fungere som en stabil voksenkontakt med positiv betydning for barnets eller den unges udvikling.
Tilsyn (§ 70,1 og 2):
Tilsynet med barnet på anbringelsesstedet øges fra ét til to gange årligt. Som hovedregel skal der tales med barnet
uden tilstedeværelse af ansatte på anbringelsesstedet. Der skal samtidig laves opfølgning og revision af handleplan.
Ret til samvær (§ 71):
Barnets ret til samvær udvides til at omfatte søskende, bedsteforældre eller andre nære familierelationer.
Efterværn (§ 76):
Formålet med efterværn tydeliggøres i lovteksten. Der lægges vægt på, at støtten skal bidrage til en bedre overgang
til en selvstændig livsførelse med fokus på uddannelse, beskæftigelse, bolig mv. Døgnophold, kontaktperson eller
andre former for støtte kan genetableres efter det fyldte 18. år. En ung får fra 15 år ret til kontaktperson frem til
det 23. år, hvis der ikke tilbydes støtte til fortsat eller genetableret døgnophold (§ 76,5).
Underretning (§ 153):
Den skærpede underretningspligt er præciseret, så det nu fremgår tydeligt, hvornår du som fagperson skal
underrette socialforvaltningen. Det er understreget, at du skal underrette, hvis du som fagperson får kendskab til
eller grund til at antage, at et barn eller ung kan have behov for særlig støtte, og hvis du har kendskab til eller grund
til at antage at barnet eller den unge har været udsat for vold eller andre overgreb. Derudover får du som
fagperson mulighed for at få en tilbagemelding om, hvorvidt din underretning har givet anledningen til handling i
form af undersøgelser eller foranstaltninger efter serviceloven.
Klageret (§ 167):
Børn over 12 år får klageret i forhold til kommunens beslutninger om foranstaltninger, herunder samvær og
kontakt og hjemgivelse.
I forbindelse med lovændringerne ift. Barnets Reform og Anbringelsesreformen, er der allerede blevet
implementeret det juridiske fundament for et tættere tværfagligt samarbejde om det udsatte barn. Denne
lovændring gør det muligt, at udveksle oplysninger i situationer hvor børn har brug for særlig støtte.
Side | 57
Side | 58