Læs rapporten her - Vallensbæk Kommune
Kvalitetsrapport 2.0 Skole & Skolefritidsordninger 2013 / 2014 1 Indhold 1.0Indledning.......................................................................................5 2.0 Sammenfattende helhedsvurdering..................................................9 2.1 Sammenfattende - faglige kvalitetsvurderinger ............................................. 9 2.2 De nye politiske målsætninger..................................................................... 11 2.3 Skolernes gode kendetegn - værd at undersøge........................................... 12 2.4 Rapportens anbefalinger:............................................................................. 13 3.0 Faglige kvalitetsvurderinger ...........................................................16 3.1. Et højt fagligt niveau for alle elever............................................................. 18 3.2 Alle elever skal være glade for at læse.......................................................... 26 3.3 Flere elever skal have udbytte af undervisningen.......................................... 28 3.4 Elever der trives lærer mere.......................................................................... 31 3.5 Et tæt samarbejde mellem forældre, skole og skolefritidsordning................. 35 3.6 Skolereformen og arbejdet med det nye...................................................... 36 4.0 Det fremadrettede arbejde – Politiske målsætninger for uddannelse................................42 4.1 Politiske målsætninger for uddannelse 0-18 årige 2015-2018...................... 42 4.2 Fokusområder og indsatser.......................................................................... 43 5.0 Obligatoriske indikatorer og nøgletal.............................................48 6.0 Skolebestyrelsens kommentarer til kvalitetsrapporten.....................59 2 3 1.0 Indledning 4 1.0 Indledning Velkommen til dette års kvalitetsrapport for folkeskolerne i Vallensbæk Kommune. Dette års kvalitetsrapport er udarbejdet i et samarbejde mellem Egholmskolen, Pilehaveskolen, Vallensbæk Skole, UU Center Syd, PPR Ishøj og Center for Børn og Unge. Katrine Pedersen, Center for Børn og Unge har koordineret samarbejdet og udarbejdet rapporten. Katrine er projektansat i Center for Børn og Unge pr. 1. december 2014 med henblik på udarbejdelse af kvalitetsrapporterne på skoleog dagtilbudsområdet. I dette års kvalitetsrapport beskrives og vurderes Vallensbæk Kommunes tre folkeskoler i forhold til de nationale mål og fire resultatmål samt i forhold til de fem politiske målsætninger på skoleområdet i Politikker og mål for Børne- og Kulturområdet 2011-2014. De faglige kvalitetsvurderinger kan læses i afsnit 3 struktureret ud fra de fem politiske målsætninger. Den nye folkeskole slog dørene op fra skoleåret 2014/2015. Skolerne har selvsagt haft fokus på arbejdet med folkeskolereformen. I kvalitetsrapporten beskrives status på arbejdet med reformen i afsnit 3.6. De politiske målsætninger for uddannelse 0-18 årige 2015-2018 understreger, at Vallensbæk Kommune har høje forventninger til børnenes læring. De politiske målsætninger og fokusområder sætter rammer, retning og fokus for skolerne og uddannelse generelt frem mod 2018. I kvalitetsrapporten beskrives det fremadrettede arbejde i afsnit 4. Rapporten undersøger dermed skoleområdet, når det gælder: De nationale mål og resultatmål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. • Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. • Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. • Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. • Elevernes trivsel skal øges. De nationele mål og resultatmål Har vi nået vores politiske målsætninger for 2011-2014? Hvor langt er vi med skolereformen? Hvor forberedte er vi i forhold til vores politiske fokusområder? 5 Den nye kvalitetsrapport skal bruges fremadrettet til at optimere arbejdet med elevernes læring og trivsel. Det bliver et mål- og resultatstyringsværktøj, som aktivt bidrager til dialogen mellem skole, politikere og forvaltning, og det bliver en måde at synliggøre de gode resultater, som kan opmuntre til at gå nye veje, lære af hinanden og dele erfaringer. 6 Vurdering af skolernes kvalitet sker på baggrund af måltal fra Undervisningsministeriets ledelsesinformationssystem (LIS) og resultaterne fra de nationale test, sammenholdt med skoleledernes beskrivelser af, hvordan de har organiseret deres daglige praksis og hvordan de skaber læringsrum og resultater på den enkelte skole. Elevernes stemme kommer til orde via trivselsundersøgelsen, som alle skoler har foretaget. Derudover har ledelsesteams bidraget med input om særlige kendetegn ved deres skoler og SFO’er ved en workshop på ledelsesteammøde for skole og SFO. 7 2.0 Sammenfattende helhedsvurdering 8 2.0 Sammenfattende helhedsvurdering Følgende indeholder på baggrund af resultatoplysningerne og vurderingerne en sammenfattende helhedsvurdering af niveauet for det samlede skolevæsen. 2.1 Sammenfattende - faglige kvalitetsvurderinger Fagligt niveau Folkeskolerne i Vallensbæk Kommune er placeret blandt den bedste tredjedel, dvs. blandt de bedste 33 pct. af alle landets kommuner, på en delt 24. plads. Det er en forbedring i forhold til sidste år. Afgangskaraktergennemsnittet for 9. klasse 2013-2014 er 6,9. Landsgennemsnittet er 6,7. Afgangskaraktererne viser også at Vallensbæk Kommune ligger højt i forhold til den socioøkonomiske reference. Dvs. at Vallensbæks elever klarer sig godt i forhold til, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold har klaret afgangsprøverne. Testresultaterne indikerer endvidere, at der kan arbejdes yderligere på at løfte de svageste elever fagligt. I de nationale test ligger skolerne i flere af testene over gennemsnittet i forhold til den socioøkonomiske-reference, og der er en positiv progression på mange af testene i forhold til sidste år. I forhold til dansk 2. klasse og matematik 6. klasse er den samlede andel i kommunen af de allerdygtigste elever steget i overensstemmelse med det nationale mål. Resultaterne viser også, at skolerne præsterer forskelligt indenfor forskellige fag og forskellige klassetrin. Testresultaterne indikerer, at alle skolerne både har styrker og udfordringer, men alle resultater ligger generelt lige omkring eller lidt over landsgennemsnittet og viser, at alle skoler er tæt på at opfylde det nationale resultatmål, at mindst 80 % af alle elever skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Trivsel Trivsel er en vigtig forudsætning for læring. Trivselsmålingen, der er foretaget på alle skoler i 2014, viser, at eleverne trives i skolerne, og at mange elever oplever, at der bliver taget hånd om problemerne i klassen. Trivselsmålingen peger på, at det er vigtigt at skolerne fortsat prioriterer arbejdet med at skabe ro i klasserne, da det har indflydelse på elevernes oplevelse af trivsel og læringsmuligheder. Skolerne arbejder videre med forskellige antimobbestrategier, eksempelvis Mary-kufferten i forbindelse med projekt Fri for mobberi. I samarbejde mellem Vestegnens politi og SSP arbejdes der forebyggende med at lære børn og unge at håndtere konflikter. Der undervises i klasserne og på forældremøder. Samarbejdet mellem lærere og andre medarbejdere Samarbejdet mellem lærere og andre faggrupper, eksempelvis pædagoger, er styrket og mange nye tiltag som morgenbånd med særlige faglige fokusområder i form af læsebånd, musikbånd eller bevægelsesbånd planlægges og gennemføres i samarbejde med pædagoger. Det løfter både det sociale og faglige niveau i klasserne. Arbejdet med at skabe læringsmiljø med plads til alle børn er også blevet styrket gennem samarbejdet mellem lærere og pædagoger. Erfaringerne er, at pædagogerne er gode til at se barnet i forskelige arenaer, og dermed få et mere helhedsorienteret blik på det enkelte barn og de omgivelser, det indgår i, og samspillet mellem disse. Pædagogerne har også gode erfaringer med at samarbejde med forældrene, og ad den vej løfte det enkelte barns trivsel og muligheder for udvikling og læring. 9 Inklusion Alsidig læring I forhold til arbejdet med at skabe et læringsmiljø med plads til alle børn, har lærere og pædagoger været på kompetenceudviklende kurser i ’De Utrolige År’. Det har givet et generelt løft til hele læringsmiljøet for alle børn og i særdeleshed for de børn, der er på kanten af eller befinder sig i udsat position. Skolerne i Vallensbæk har en høj inklusionsgrad. Andelen af elever, der modtager almen undervisning er 96,3 % og skolerne opfylder således målsætningen for inklusion 2015 der er sat til 96 %. Landsgennemsnittet er 95,2 %. I Vallensbæk Kommune er der mange tiltag, der fokuserer på samspillet mellem øget trivsel og øget faglig udvikling. Det nye forpligtigende partnerskab mellem musikskolen og skolerne, og ansættelse af den musikfaglige konsulent, er med til at styrke mulighederne for forskellige læringsmiljøer. De gode erfaringer med den naturfaglige konsulent og inddragelse af Bækkehuset til at lave aktiviteter, der både har sociale og faglige dimensioner, er fortsat også med til at udvide læringsmulighederne for alle folkeskoleelever. Overgange og uddannelsesvejledning Digitalisering og målstyret læring Elevfraværet er i 9.klasse faldet en lille smule. Det er en udvikling, der ser ud til at fortsætte i en positiv retning på alle skoler. ’Ung i Uddannelse’ (UiU) er et initiativ, der netop vil tage hånd om de elever der har et uhensigtsmæssigt fravær, og som i øvrigt har brug for særlig rådgivning og vejledning til at styrkes i overgangen mellem folkeskole og ungdomsuddannelse. Vallensbæk Kommune har sat et ambitiøst mål, om at 98 % skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Profilmodellen fra UU-center syd viser, at vi er godt på vej mod målet og har opnået det nationalt fastsatte mål om at 95 % skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Skolerne anvender i stigende grad digitale hjælpemidler, både til at understøtte læring og udvikle og dele undervisningsmaterialer, og som værktøj til at se progressionen i elevernes læring. Lærerne har fokus på at synliggøre læringsmål og udvikle samarbejdet med eleverne om at fastsætte læringsmål og her er de digitale redskaber en hjælp. Det er vigtigt, at der fortsættes med at implementere og anvende digitale værktøjskasser, eksempelvis kortlægningsværktøjet Vokal, og udnytte de muligheder, der er for at gøre elevernes læringsmål synlige og derigennem nemmere at arbejde med. De digitale hjælpemider til børn med særlige behov er også integreret i skolerne og anvendes. Ombygning Den åbne skole Skolerne arbejder med at skabe attraktive læringsmiljøer. Ombygningen af Egholmskolen har allerede båret frugt i form af attraktive klasselokaler til de forskellige klassetrin, der har forskellige udformninger og giver muligheder for varierede læringsrum. I sammenhæng med det faglige og pædagogiske arbejde i indskolingen er de nye rammer, ifølge ledelsesteamet, med til at ”det gode børneliv stråler ud af væggene”. I den kommende tid er det Pilehaveskolen, der står for at skulle ombygges, og i den forbindelse vil der blive draget nytte af Egholmskolens erfaringer. 10 Vallensbæk Kommune har i mange år haft traditioner for et stærkt foreningsliv i form af idrætsklubber og frivillige initiativer. Det øgede politiske fokus på inddragelse af frivillige bygger derfor videre på et solidt fundament og udvikles nu yderligere, idet at skolerne har inviteret læsetanter og onkler idenfor i skoleregi i et samarbejde med Ældre Sagen. Folkeskolereformen Alle skoler har lagt en masse energi og kræfter i den nye folkeskolereform. Skolerne arbejder med de mange nye tiltag og har samtidig ført en masse indsatser fra tidligere - som er i tråd med reformens ideer - med sig ind i det nye. Der er f.eks. masser af bevægelsesaktiviteter, der føres med videre over i reformens indsatser og musikken har også fået en særlig plads her i Vallensbæk med indførelse af forpligtende partnerskab mellem musikskolen og de tre skoler. Den målstyrede undervisning og læring er ved at finde sin form, og understøttes nu af digitale styringsredskaber som Vokal. Alle tre skoler har indført lektiecafe, og særligt Vallensbæk Skole har mange års gode erfaringer, som det kan være interessant at undersøge nærmere, især taget det høje faglige niveau i betragtning. Skolerne arbejder med USU (Understøttende Undervisning) og ifølge skolernes egne input, tyder det på at måderne at bruge timerne på er meget varierende fra skole til skole. Her vil det være oplagt, at dele de gode erfaringer skolerne imellem. Folkeskolen er således i gang med mange nye tiltag og forandringer og samtidig har alle skolerne formået at skabe fremgang og højne deres afgangskarakterer i forhold til sidste år. 2.2 De nye politiske målsætninger De nye politiske målsætninger er kendetegnet ved, at der er fokus på det enkelte barns trivsel og udvikling 0-18 år. De nye politiske målsætninger for 2015-2018 giver muligheder for at løfte læring, så resultatet bliver unge mennesker, der er livsduelige og er både fagligt og socialt klædt på til at gennemføre en ungdomsuddannelse og mestre deres voksenliv. Skolerne og SFO’erne har bidraget med status over de indsatser, der allerede er i fuld gang ude på skolerne og som knytter an til det kommende arbejde med de 4 politiske fokusområder. Derved sikres overblik over nuværende praksis og den viden, som sikrer den røde tråd mellem igangværende indsatser og det fremtidige fokus indenfor områderne: •Alle børn skal udfordres, udvikles og motiveres til læring •Tidlig og forebyggende indsats •Fokus på overgange for børn og unge •Fokus på uddannelsesvejledning Center for Børn og Unge vurderer, at der er et godt fundament at bygge videre på, i forhold til arbejdet med de nye fokusområder og det kommende udviklingsarbejde, der ligger foran. 11 2.3 Skolernes gode kendetegn - værd at undersøge Ved en proces hvor ledelsesteams fra skolerne og forvaltning deltog, blev der sat fokus på de gode kendetegn og skolernes styrker, med det formål at få belyst de gode erfaringer som det vil være nyttigt at dele viden om. Dette har givet anledning til følgende oversigt over forhold omkring de enkelte skoler som er særlige og værd at undersøge nærmere: Egholmskolen Gode kendetegn Fordi 12 Morgenbånd Plads til alle – minimal mobning Rammesatte frikvarterer af pædagoger Velfungerende samarbejde mellem lærere og pædagoger fra 0-9. kl. Der bliver taget hånd om det enkelte barn Velfungerende samarbejde mellem lærere og pædagoger Indskolingen – lokalefællesskab, fælles organisering Pædagogerne er med til at planlægge morgenbånd Ex samarbejde omkring klassens sociale liv/ problemer i en klasse Resultat Gode resultater i de nationale test i indskolingen ”Det gode børneliv stråler ud af væggene i indskolingshuset” God ombygning som har skabt nye læringsmiljøer, der tilgodeser de enkelte klassetrins særlige behov. Højt afgangskaraktergennemsnit i samfundsfag! Værd at undersøge Gode resultater i de nationale test i indskolingen Hvordan skabes de gode resultater i de nationale test særligt i indskolingen? Er der særlige erfaringer i forbindelse med ombygning som andre kan drage nytte af? Undersøg nærmere hvordan skolen præstere fagligt højt indenfor ex samfundsfag? Pilehaveskolen Gode kendetegn Højt fagligt niveau Samarbejdet mellem lærere og pædagoger velfungerende Morgenbånd og USU-timerne fungerer godt Fordi Synlighed, kommunikation og tilgængelighed omkring ledelsen også selvom Pilehaveskolen har været udfordret på det ledelsesmæssige område. Trygt sparringsmiljø. Tryghed og engagement blandt personalet. Resultat Høj andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik Andel elever der aflægger alle prøver er høj Værd at undersøge Undersøg nærmere hvordan Pilehaveskolen formår at løfte den samlede mængde af elever? Vallensbæk Skole Gode kendetegn Høj faglighed og god kvalificeret undervisning Rart og trygt sted at være Trivsel og rummelighed for individet Fordi Synligt værdigrundlag Hver dag god dag for alle! Skolebestyrelsen samarbejder godt med skoleledelsen. Gode faglige ressourcepersoner. Fokus på at platform for at lære er høj faglighed. God stabil medarbejdergruppe og en gruppe unge friske lærere der sørger for nye faglige indspark.’ Resultat Flot samlet karaktergennemsnit! Både piger og drenge klarer sig godt set i forhold til landsgennemsnit og i flere af fagene signifikant bedre set i forhold til den socioøkonomiske referenceramme. Værd at undersøge Undersøg nærmere hvordan Vallensbæk Skole præstere så højt fagligt til eksamener og test særligt i udskolingen? 2.4 Rapportens anbefalinger Digitale styringsværktøjer – fuld fart på implementeringen! Klasserumsledelse og et positivt læringsmiljø Vokal er et digitalt styringsværktøj, der følger eleverne over tid, og som er baseret på lærernes, pædagogernes og elevernes vurdering af fagene og elevernes læringsparathed og trivsel. Skolerne giver alle udtryk for, at de anvender Vokal, men det er forskelligt i hvilken grad. Derfor anbefales det, at lærernes kompetencer i at bruge Vokal bliver styrket og der bevares fokus på at få delt de gode erfaringer. Der er blandt eleverne en opfattelse af manglende ro i klassen, når der undervises. Det betyder, at skolerne fortsat skal have fokus på at skabe et positivt læringsmiljø bl.a. gennem struktur på undervisningen, tydelige krav og forventninger til eleven, relationen mellem elev og lærer samt mellem elev og elev. Der vil blive iværksat indsatser og generelt skal der være et større fokus på klasserumsledelse, der skaber et positivt læringsmiljø. Synlig læring – lad os se mere af det! Skolerne har alle været på kursus i ’Synlig læring’, og giver udtryk for at de kan se mærkbare resultater. Synliggørelse af læringen, blandt andet i form af tydelige læringsmål og udfordringer for den enkelte elev, er den grundlæggende væsentligste faktor i forhold til at forbedre elevernes resultater. Derfor er det vigtigt, at skolerne arbejder videre med at forankre metoderne i praksis. Fagligt fortsætte arbejdet – afgangskaraktererne bliver bedre og det skal fortsætte Fysik/kemi og matematik er faglige områder, der skal løftes yderligere. I forhold til fagene viser de nationale test en meget stor variation for hver skole, hver enkelt årgang og hver enkelt fag. Alle børn skal løftes fagligt og elevernes afgangskarakter skal placere skolerne blandt de 25 % bedste i Danmark. Der skal arbejderes videre med, hvad der udfordrer, udvikler og motiverer børn til læring og hvordan de præsterer bedre resultater. På kort sigt vil der blive iværksat indsatser som løfter det faglige niveau for eleverne i 7.-9. klasse. Vi skal lære af de gode resultater. Der skal fokus på, hvad der ligger til grund for resultaterne, og hvordan erfaringerne kommer alle skolerne til gode. På længere sigt skal bl.a. det udvidede fokus på sammenhængende pædagogiske strategier, der går på tværs af 0 – 15 årsområdet, give større læring og bedre faglige resultater. Understøttende undervisning - hvad kan vi bruge det til? Skolernes tilbagemelding viser at det er meget forskelligt, hvordan de enkelte skoler anvender den understøttende undervisning (USU). Tiden anvendes af nogle skoler til at udvide læringsrummet og eksempelvis få eksterne besøgspersoner i det tidsrum. Det kan understøtte og sikre, at det faglige indhold stadig nås i de andre lektioner. Specielt kan det være en fordel i de ældste klasser (7.-9.kl.), hvor USU tiden kan bruges til vejledning, brobygning mv. Der skal fortsat være fokus på at udvikle den understøttende undervisning. Mere systematisk arbejde omkring tidlig forebyggelse For at sikre alle børn ens vilkår, skal der ske en styrkelse af den tidlige forebyggende indsats. Fokus skal rettes mod den tidlige opsporing, hvor en tidlig identificering af risikofaktorer hos barnet og familien skal forebygge, at en ”sag bliver til en sag”. En ny ledelsesstruktur skal understøtte, at der udvikles et fælles sprog og referenceramme mellem de professionelle i de tværfaglige team, og det stiller nye krav til fælles metoder og til det formaliserede samarbejde på tværs af fagligheder. Systematisk vidensdeling og forpligtende samarbejde Skolerne skal indgå i et forpligtigende samarbejde, hvor de gode erfaringer deles systematisk. Dette arbejde vil blive understøttet af den nye ledelsesstruktur, der træder i kraft den 1. april 2015. Ledelsesstrukturen på dagtilbuds- og skoleområdet vil sætte fokus på, at der ledes i og på tværs af organisationen, og der sikres sammenhængende og helhedsorienterede indsatser for barnet. En mere fokuseret ledelse skal være tæt på den daglige praksis og udvikle de nære læringsmiljøer, den nære personaleledelse og tætte relation til børn og forældre. 13 14 3.0 Faglige kvalitetsvurderinger 15 3.0 Faglige kvalitetsvurderinger Med aftalen af 7. juni 2013 om et fagligt løft af folkeskolen er der fastsat en række nationale mål og resultatmål for folkeskolen. Disse mål og resultatmål udgør et centralt udgangspunkt for opfølgningen, i forhold til udviklingen i elevernes faglige niveau, og er derfor også retningsgivende for kommunalbestyrelsens arbejde for at højne kvaliteten i folkeskolen. Opfyldelsen af målene sigter mod, at eleverne i den danske folkeskole opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen – herunder at flere elever opnår karakteren 2 eller mere i dansk og matematik – samt at folkeskolen i højere grad understøtter opfyldelsen af målsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang gennemfører mindst en ungdomsuddannelse. De nationale mål og resultatmål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. • Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. • Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. • Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. • Elevernes trivsel skal øges. 16 Følgende er en opsamling på skoleområdet i forhold til de 5 politiske målsætninger i Politikker og mål for Børne- og Kulturområdet 2011-14. Det er en status på, hvordan det er gået og hvilke resultater, der er opnået i forhold til: 1. Et højt fagligt niveau for alle elever 2. Alle elever skal være glade for at læse 3. Flere elever skal have udbytte af undervisningen 4. Elever der trives lærer mere 5. Et tæt samarbejde mellem forældre, skole og skolefritidsordning Med udgangspunkt i målsætning og resultatkrav, beskrives indsatser/praksis og evaluering endvidere med udgangspunkt i hvordan skolerne lever op til de nationalt fastsatte mål og resultatmål. Egholmskolens samlede karaktergennemsnit i samfundsfag var 9,6 og dermed det højeste gennemsnit i Vallensbæk Kommune 2014: ”Jeg tager udgangspunkt i der hvor eleverne er og hvad der lige nu engagerer dem. Til mine timer skal de alle komme med en nyhed. ”Kom med en nyhed! Følg med i hvad der foregår omkring jer, så tager vi udgangspunkt i hvad der lige er aktuelt.” Bagefter kategoriserer vi nyhederne og perspektiverer videre ud.” ”Jeg synes det er vigtigt at mine elever lærer at forholde sig til omverdenen og at de kan skabe overblik i den mængde af information de dagligt møder … at de lærer at vurdere rigtigheden af den viden de får – det man kalder kildekritik! Det er utrolig vigtigt at kunne i dag!” Interview med samfundsfagslærer fra Egholmskolen. 17 3.1 Et højt fagligt niveau for alle elever Samlet set placerer Vallensbæks folkeskolers afgangskarakterer (FSA) - i 9. klasse bundne prøver - sig gennemsnitligt over landsgennemsnittet og er samlet set øget med 0,4 point fra sidste års niveau. Det høje faglige engagement står nu overfor at få et yderligere kompetenceløft i forbindelse med indføringen af den nye ledelsesstruktur. De høje faglige forventninger til børns læring kommer til udtryk ved hjælp af et stort fagligt engagement og åbenhed overfor nye måder at forstå og praktisere faglighed på. Sammenholdt med en videreførelse af de virkningsfulde traditioner, der er indenfor skoleområdet. •Skolerne er tæt på at opfylde det nationale resultatmål, at mindst 80 pct. af alle elever skal være gode til at læse og regne i de nationale test. I de nationale test ligger skolerne i flere af testene over gennemsnittet i forhold til den socioøkonomiske reference og der er en positiv progression på mange af testene i forhold til sidste år. I forhold til dansk 2. klasse og matematik 6. klasse er den samlede andel i kommunen af de allerdygtigeste elever steget og Vallensbæk Kommune opfylder dermed dette nationale resultatmål. Vallensbæk Skole Pilehaveskolen Egholmskolen Vallensbæk Kommune Dragør Solrød Landsgennemsnit Skoleår 18 •Andelen af de allerdygtigste elever er samlet set steget indenfor 2.kl. dansk og 6. kl. matematik. Resultaterne viser også, at skolerne fordeler sig forskelligt indenfor forskellige fag og forskellige klassetrin. Testresultaterne indikerer, at alle skolerne både har styrker og udfordringer, men alle resultater ligger generelt lige omkring landsgennemsnittet og viser at alle skoler er meget tæt på at opfylde det nationale resultatmål, om at mindst 80 % af alle elever skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Der kan arbejdes yderligere på at løfte andelen af de elever der opnår de laveste resultater. Karaktergennemsnit 9. klasseprøver, dansk (alle fagdiscipliner), matematik (begge fagdiscipliner) og bundne prøver i alt 2008/2009 Nationale test •Andelen af elever der er gode i dansk og matematik, er steget i forhold til sidste år. 6,7 6,6 5,6 6,3 6,8 6,8 6,1 2011/2012 6,6 7,3 6,9 6,9 7,3 6,6 6,5 2012/2013 6,9 6,8 6,0 6,5 7,7 7,3 6,7 2013/2014 7,5 6,8 6,5 6,9 7,4 7,2 6,7 Socioøkonomiske referencer for 9. kl., bundne prøver i alt. (Dvs. elevernes faglige niveau i forhold til deres sociale baggrund) Forskel Karaktergennemsnit Socioøk. reference Forskel Karaktergennemsnit Socioøk. reference Forskel Vallensbæk Skole Socioøk. reference Pilehaveskolen Karaktergennemsnit Egholmskolen Læsning 6,3 6,4 -0,1 5,6 6,2 -0,6 7,0 6,5 0,5 Mundtlig 7,1 7,7 -0,6 8,4 7,9 0,5 8,9 8,2 0,7 Retskrivning 5,6 6,0 -0,4 6,4 6,2 0,2 6,5 6,0 0,5 Skriftlig 6,3 6,5 -0,2 6,7 6,6 0,1 7,6 6,7 0,9* Engelsk Mundtlig 8,1 7,9 0,2 7,7 7,9 -0,2 9,0 8,2 0,8* Fysik/kemi Praktisk/mundtlig 6,1 6,7 -0,6 6,3 6,7 -0,4 7,3 6,9 0,4 Matematisk p roblemløsning Matematiske færdigheder 5,9 6,1 -0,2 6,1 6,3 -0,2 6,8 6,2 0,6 Matematik 6,6 6,7 -0,1 7,1 7,0 0,1 7,2 6,8 0,4 6,5 6,7 -0,2 6,8 6,9 -0,1 7,5 6,9 0,6* Fag Dansk Gennemsnit Fagdiciplin Orden Den socioøkonomiske reference bliver beregnet ud fra skolens elevgrundlag. I beregningen indgår faktorer på individniveau som for eksempel køn, herkomst samt forældrenes uddannelse og indkomst – altså faktorer, som skolen ikke har direkte indflydelse på. Den socioøkonomiske reference tager højde for elevernes baggrundsforhold, og ved at sammenligne skolens faktiske karakterer hermed kan der fås et billede af, hvorvidt skolens elever har klaret afgangsprøverne bedre, dårligere eller på niveau med elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Som det fremgår klarer Vallensbæk Skole sig i flere af fagene signifikant bedre end forventet ud fra den socioøkonomiske beregning. *Hvis skolens karakter er statistisk signifikant forskellig fra den socioøkonomiske reference, er forskellen markeret med en (*). Andel af 9. klasseelever med karakteren 2 eller derover i både dansk og matematik I Vallensbæk Kommune stiger andelen af elever, der får 2 i både dansk og matematik i 9.klasse i forhold til 2012 - 2013. Dermed lever Vallensbæk op til det nationale målresultat om, at andelen af elever der får mindre end 2 i dansk og matematik, skal reduceres år for år. Andel Andel, hele landet 2011/2012 93,6% 90,4% 2012/2013 92,7% 90,8% 2013/2014 93,5% 90,4% Skoleår 19 Også enkeltvis er skolerne bedre placeret end landsgennemsnittet. Pilehaveskolen kan særligt fremhæves da skolen, som det fremgår af nedenstående tabel både formår at have en høj andel af elever, der får mindst 2 i karakter i både dansk og matematik (96,6 %), og samtidig også har en høj procentdel af elever der gennemfører alle deres prøver i 9. klasse (98,3 %). Institution Andel af 9. klasseelever med 2 eller derover i både dansk og matematik Andel elever, der har aflagt alle prøver pr. skole, 9. klasse Egholmskolen 90,8% 95,4% Pilehaveskolen 96,6% 98,3% Vallensbæk Skole 93,5% 93,5% Kommunegennemsnit 93,5% 95,9% Landsgennemsnit 90,4% 93,2% Resultaterne viser, at eleverne får gode resultater og klarer sig godt fagligt i forhold til landsgennemsnittet. Fokus er derefter på, hvordan de unge så klarer sig videre hen. I Vallensbæk Kommune er der ambitioner om, at 98 % af alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Derfor er det interessant at se på overgange mellem skole og det videre uddannelsesforløb for de unge. 20 Overgang fra skole til ungdomsuddannelse - her går den unge hen efter grundskolen Følgende oversigt fra UU Center Syd viser, hvordan afgangseleverne fra Vallensbæk Kommunes tre folkeskoler placerer sig efter hhv. 9. og 10. klassetrin. Tallene dækker normalklasser: 9. kl. afgangselever - placering pr. 1/11 2013 2014 Egholmskolen 65 66 Erhvervsuddannelser 7 5 Forberedende og udviklende aktiviteter 4 1 Grundskolen (10. klasse, efterskole) 18 22 Gymnasiale uddannelser 36 38 Pilehaveskolen 63 62 Erhvervsuddannelser 5 2 Forberedende og udviklende aktiviteter 1 4 Grundskolen (10. klasse, efterskole) 20 30 Gymnasiale uddannelser 37 26 Vallensbæk Skole 46 51 Erhvervsuddannelser - 2 Forberedende og udviklende aktiviteter 2 1 Grundskolen (10. klasse, efterskole) 19 18 Gymnasiale uddannelser 25 30 Hovedtotal 174 180 10. kl. afgangselever - placering pr. 1/11 2013 2014 Pilehaveskolen 30 28 Erhvervsuddannelser 7 12 Forberedende og udviklende aktiviteter 1 3 Grundskolen (10. klasse, efterskole) 2 1 Gymnasiale uddannelser 20 12 Hovedtotal 30 28 Opfyldelse af 95%-målsætningen - profilmodellen Den seneste profilmodel for 2013 viser, hvor mange procent af den ungdomsårgang der afsluttede 9. klasse i 2013, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse i løbet af de kommende 25 år, hvis uddannelsessystemet og de unges uddannelsesadfærd i fremskrivningsperioden er som i de to år, hvor de unge gik i 8. og 9. klasse. I følgende oversigt ses uddannelsesfremgangen for Vallensbæk Kommune for 2010-2013 i sammenligning med de tre øvrige kommuner, der hører under UU Center Syd 2010 2011 2012 2013 Brøndby 84 % 89 % 88% 89% Hvidovre 85 % 90 % 91% 91% Ishøj 83 % 87 % 83% 89% Vallensbæk 91 % 93 % 94% 95% Uddannelsesparathed Kommunens skoler deltager fortsat i ”Young Skills”, som er et samarbejdsprojekt mellem kommuner i region Hovedstaden, UU-Centre og erhvervsskoler. Projektet har til formål at styrke de unges afklaring om uddannelsesvalg, skabe en glidende overgang fra grundskole til erhvervsskole samt motivere unge uden en ungdomsuddannelse til at gennemføre en erhvervsuddannelse. Projektet skal fastholde unge, der er i fare for frafald fra uddannelse, samt inspirere og kvalificere flere unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse. I det forgangne år har flere af kommunens udskolingslærere deltaget i konference/workshop-arrangementer, der har skærpet både lærernes viden om de unges uddannelsesvalg, samt skærpet deres forståelse af udfordringerne med at sikre bedre uddannelsesvalg. På baggrund af dette har nogle lærere blandt andet afholdt uddannelsesdage med deres klasser for at tildele denne vigtige dagsorden mere opmærksomhed. Young Skills projektet afsluttes sommeren 2015, det er dog tanken, at visse afprøvede aktiviteter fra projektet fortsat skal ”leve” på skolerne, herunder brugen af rollemodeller fra erhvervsskolerne og styrkelse af undervisningen i Uddannelse og Job i folkeskolerne. Der vil pr. 1. august 2015 blive etableret en lokal vejledningsindsats (UiU) for unge fra 7. klasse til 25 år. Vejledningen vil have fokus på at yde en realistisk og målrettet uddannelsesvejledning tæt på den unge. Overgang til og fastholdelse i ungdomsuddannelse Elevens uddannelsesstatus 9 mdr. efter folkeskolens 9. og 10. klasse for det samlede skolevæsen: Andel fastholdt i uddannelse i Vallensbæk Andel, landsgennemsnit 2009/2010 94,2% 94,8% 2010/2011 93,4% 94,4% 2011/2012 97,2% 94,1% Skoleår Som vist i oversigten over uddannelsesfremgangen for kommunerne under UU Center Syd, så opfylder Vallensbæk Kommune 95 % - målsætningen med profilmodellens fremskrivning på 25 år. I det følgende ses en oversigt over den procentvise andel af elever fra Vallensbæk Kommune, der er startet på en ungdomsuddannelse* i sammenligning med landsgennemsnittet. * Ungdomsuddannelserne omfatter her gymnasiale og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser samt den ’Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse’ (STU). 21 Andel elever fra Vallensbæk, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse Tabellen viser andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter 9. klasse og indikerer en stigning i antallet af unge der går i gang med en ungdomsuddannelse direkte efter 9. klasse. Andel elever fra Vallensbæk, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse Ovenstående tal viser, at Vallensbæk Kommune scorer over landsgennemsnittet ift. unges overgang fra 9. klasse til ungdomsuddannelse. Den relativt store procentvise stigning, der ligger i perioden fra tre til 15 måneder, kan forklares med de unges tilvalg af 10.klasse, efterskole, udlandsophold. 22 Andel af elever, der forventes at fuldføre en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter afsluttet 9. klasse Indikatoren angiver andelen af elever i 9. klasse, som forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for seks år efter 9. klasse. Indikatoren er baseret på Undervisningsministeriets såkaldte profilmodel. Ungdomsuddannelserne omfatter gymnasiale og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser samt den Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU). At have gennemført ’mindst en ungdomsuddannelse’ vil sige, at man enten har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Indikatoren kan anvendes til opfølgning på målsætningen om, at 95 procent af ungdomsårgang 2015 gennemfører mindst en ungdomsuddannelse. Tosprogs-Taskforcen Tosprogs-Taskforcen arbejder for at styrke tosprogede børn og unges faglighed i dagtilbud, fritidstilbud og skole, så de lettere gennemfører en ungdomsuddannelse. Tosprogs-Taskforcen tilbyder rådgivning til kommunernes forvaltninger og institutioner gennem den landsdækkende indsats Styrk Sproget, der er et tilbud rettet mod alle landets kommuner. Vallensbæk kommune er udvalgt til at være en af de tyve samarbejdskommuner som Undervisningsministeriets projekt Tosprogs-Taskforce indgår i et forpligtende samarbejde med i perioden 2013 – 2015. Indsatsområderne er ”Sprog og faglighed” samt ”Forældreinddragelse”. Der arbejdes i netværksmøder, fyraftensmøder samt 5-dagskursus omkring sprogarbejdet og sprogvurderinger for det pædagogiske personale. Indsatsområderne: Sprog og faglighed: Kommunens mål 1: Færdighedsgabet mellem etsprogede og tosprogede børn mindskes frem til 2015 med 50 %. Langsigtet mål. 95 % af en årgang gennemfører en ungdomsuddannelse. Forældreinddragelse: Målet er at forældre indgår i samarbejdet om at udarbejde handleplaner på de børn, der har brug for en fokuseret og særlig indsats. Der er endvidere fortsat fokus på forældresamarbejdet i projekt Falighed og Integration i Folkeskolen (FIF) Skolerne har arbejdet med dansk som andetsprog (DSA) på følgende måder: Egholmskolen Skolen har ca. 60 elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog. Fælles for alle er deres store behov for at få udvidet deres begrebsverden. Dette har selvfølgelig betydning i klasseundervisningen, da de har flere huller i forhold til forståelsen. Eleverne er på lige fod med klassernes øvrige elever testet med sprogvurderingstest. En del af de to-sprogede elever, er mere udfordrede end de øvrige elever. Resultatet af skolens indsats tidligere år, har medført at de to-sprogede elever klarer sig på samme niveau som de etnisk danske elever ved afgangsprøverne. Vallensbæk skole Der er en del børn på Vallensbæk Skole, der har behov for DSA-undervisning og vi oplever at disse børn generelt set klarer sig lidt dårligere end de øvrige børn i de nationale test i dansk-læsning samt i læseprøverne. Særligt i læseprøven på 4. klassetrin som fagligt og indholdsmæssigt er noget sværere end de tidligere læseprøver opleves at de tosprogede elever(generelt) klarer sig dårligere end de øvrige. Der er stadigvæk et meget stort behov for at arbejde med elevernes forforståelse og udvide deres ordforråd og begrebsforståelse. I kraft af vores arbejde med ressourcecenteret og uddannelsen af vores DSA-vejledere foregår hovedparten af DSA-undervisningen nu ude i de enkelte klasser, med faglæreren som den vigtigste ressource. Pilehaveskolen Antallet af elever der modtager DSA-undervisning er stadig stigende primært i de yngre klasser, men antallet er begrænset. I indeværende skoleår har vi fået ønske om DSA-undervisning til 6 elever i 0. klasse, samt en elev som ønskes sprogscreenet. Kigger man kun på 0.klasse, er dette en lille stigning i forhold til skoleåret 2013/2014, hvor vi havde 4 elever tilmeldt. Der er behov for at der tages hånd om de udfordringer de står med, og derfor er der opmærksomhed på kompetenceudvikling af DSA-lærere primært til indskolingen. Der er få DSA-elever i de ældre klasser, og de ligger fagligt på niveau med de andre elever. Til at understøtte arbejdet med sprog anvender Vallensbæk kommune Rambølls Sprogvurderingsmateriale. Rambøll Sprog er Rambølls it-system til understøttelse af det officielle danske sprogvurderingsmateriale for 3 årige, inden skolestart og i børnehaveklassen. Rambøll Sprogs sprogvurderingsmaterialer bruges til daginstitutionerne og i 0. klasse. Fra skoleåret 2014-2015 benytter alle børnehaveklasser sprogvurderingsmaterialerne fra Rambøll Sprog og skaber derved sammenhæng og overgang i barnets sprogprofil fra dagtilbud til skole. 23 3.1 Et højt fagligt niveau for alle elever Resultatkrav: Folkeskolerne skal stræbe efter det højest mulige resultat ved afgangsprøverne. Det kommunale resultat skal fastholdes eller øges i forhold til resultatet i 2009. Indsats Resultat Egholmskolen Ny organisering i årgangsteam: Generelt er det faglige niveau på Egholmskolen på et acceptabelt niveau. Både ved de nationale En lærer underviser på et klassetrin og gerne med samme fag i flere klasser, samt af det tætte test og skolens almindelige test ser vi et niveau lidt over gennemsnittet på landsplan. Der er samarbejde mellem lærerne giver øget muligdog plads til forbedring. hed for holddeling. Det vil give øget faglighed for alle elever. Egholmskolen har sat ekstra fokus på især de mest udfordrede elever på 8. og 9. klassetrin gennem udarbejdelse af individuelle handleplaner, som skal mindske andelen af de laveste karakterer. Brætspil øger koncentrationen: Karaktergennemsnittet er år fra år varierende, fra 2009 til 2014 har gennemsnittet været svingende fra 5,61 – 6,72 - 5,95 – 6,89 – 6,22 – 6,75. Om det er en tilfældig sammensætning i elevgruppen, stigende tilflytning, ændringer i opgaverne eller lærernes kompetencer er uvist. ”Spil&kort” her er fokus på brætspil, særlig skak, øger koncentrationen. Indsats Resultat Pilehaveskolen Elevplanen er et dynamisk værktøj. Elevplanerne er under stadig forandring, og er således blevet digitaliseret fra indeværende skoleår. Der arbejdes målrettet med at forbedre læsefærdighederne og at diagnosticere eventuelle vanskeligheder så tidligt som muligt. IT-rygsækken benyttes af en række elever, ligesom Ipads benyttes med særlige læringsprogrammer til elever med særlige behov. Vi har indført skolepædagoger i 4. klasserne Fællesrummene i SFO’en er blevet indrettet således, at de tilgodeser muligheden for, at børnene kan arbejde i forskellige milijøer og derved rumme forskellige børn og deres læring. 24 Hurtigere diagnosticering af hvor der er behov for særlig indsats både i forhold til den enkelte elev og i forhold til klassen som helhed. 3.1 Et højt fagligt niveau for alle elever Resultatkrav: Folkeskolerne skal stræbe efter det højest mulige resultat ved afgangsprøverne. Det kommunale resultat skal fastholdes eller øges i forhold til resultatet i 2009. Indsats Resultat Vallensbæk Skole •Flg. indsatsområder understøtter fokus på højt fagligt niveau: •Læseprøver og nationale tests samt efterfølgende sparring fra skolens læsevejleder. •Læsebånd, stjernestunder og særlig tilrettelagte faglige kurser fra RessourseCenteret •Særlig check og evt. plan for nye elever i fase 2 (udskoling) •Struktureret teamsamarbejde •4 lærere fra RessourseCenteret har gennemgået en vejlederuddannelse, således at der til RC også knyttes muligheden for rådgivning fra RC i form af et refleksionsprojekt. Resultaterne fra afgangsprøver 2014 viser, at Vallensbæk Skoles samlede resultat ligger over landsgennemsnittet – stort set på alle områder. Som udgangspunkt er der større fokus på den enkelte elevs faglige udbytte, og fremadrettet kan arbejdet med målstyret undervisning og læringsmål også løfte prøveresultaterne yderligere. Prøveresultater i forhold til 2009-resultater i de bundne fag – i dansk, engelsk og fysik/kemi ligger resultaterne over 2009 – og en anelse under i matematik. Samlet set kommer Vallensbæk Skole ud med et godt prøveresultat. Skolen placerer sig i alle 4 bundne udtræksfag over landsgennemsnittet. Både piger og drenge klarer sig over landsgennemsnittet. 25 3.2 Alle elever skal være glade for at læse Resultatkrav: Eleverne skal ved udgangen af 2., 4. og 9. klasse kunne læse en alderssvarende tekst. Andelen af sikre læsere på 2., 4. og 9. klassetrin skal som minimum fastholdes på samme niveau som et gennemsnit fra de 3 foregående år. Indsats Resultat Egholmskolen: Vi har indført et 20 minutters understøttende aktivitet hver morgen. En af de aktiviteter der lægges størst vægt på, er et læsebånd. Læsningen er ikke kun frilæsning men også i høj grad fagliglæsning, som medvirker ikke blot til øget læsefærdighed men også til sikkerhed i brugen af fagudtryk. I perioden fra 2009 og frem til 2014 har gennemsnitskarakteren for læsning ændret sig fra 4,75 i 2009 til 6,28 i 2014. Læsekrog midt i Fællesrummet Indsats Pilehaveskolen: Har gennem de sidste 3 år haft læsebånd 2 gange 3 ugers modul. I år er der læsebånd 3 dage om ugen i 15 minutter. På 1. årgang introduceres metoden dialogisk læsning for eleverne af Læsevejlederen sammen med dansklæreren Forebyggende læse-stave kursus på 1. årgang med fokus på stavelsesdeling. Læsevejleder sammen med dansklærer. Der arrangeres læsekurser i starten af 2. klasse for elever, der ikke har knækket læsekoden. Der følges op på læsekurset med forældresamtaler. På 3. årgang holder Pilehaveskolen glaskuglelæsning i en tre ugers periode, hvor læsning sammen med opgaveløsning og brug af læsekontrakt og bogkasse på elevintra inkluderes. Nonordsdiktat i starten af 3. klasse for screening for ordblindhed. Efterfølgende individuelle test for elever, der i screeningen viser usikkerhed. 6. årgang har deltaget i DM i højtlæsning Alle skolens elever har arbejdet med læsestrategier og faglig læsning i forbindelse med Lærerforenings kampagne: læs for livet. Læsetest 1. – 5. klasse med efterfølgende læsekonference med klasseteam og ledelse. Læsetest i 7. klasse med efterfølgende læsekonference med klasseteam og ledelse. Læsekonferencer i 6. og 8. klasse på baggrund af Nationale test med klasseteam og ledelse. Læsevejleder deltager i forældremøder på 0., 1. og 4. årgang, hvor læsningens principper behandles. Der er Eventyrtimen og højtlæsning i SFO’en. 26 3.2 Alle elever skal være glade for at læse Resultatkrav: Eleverne skal ved udgangen af 2., 4. og 9. klasse kunne læse en alderssvarende tekst. Andelen af sikre læsere på 2., 4. og 9. klassetrin skal som minimum fastholdes på samme niveau som et gennemsnit fra de 3 foregående år. Indsats Resultat Vallensbæk Skole Flg. indsatsområder understøtter fokus på, at alle elever skal være glade for at læse: I børnehaveklassen sprogscreenes alle elever og på en årlig klassekonference med deltagelse af skoleledelse, talepædagog, sprogpædagog, AKT og skolepsykolog vurderes eleverne i forhold til observationer vedr. samarbejdsevner, sprog, bogstav- og talkendskab og motorik. •”Helle for at blive god til at læse” hvor 8.-9 klasses elever bliver læ- Skolens 3 læsevejledere tester elever på udvalgte klassetrin. sevenner med elever fra 2. klasse. I samarbejde med Ressourcecenteret er der planlagt faglige kurser til klasser. Udover de planlagte læsetest anvender læ•Elevernes læseresultater drøftes rerne en variation af evalueringer i deres daglige pædagogimed læsevejledere og lærere og ske praksis. Herunder elevsamtaler, logbøger, test der ligger der planlægges ud fra denne i forlængelse af undervisningsmaterialet eller de enkelte samtale. undervisningsforløb samt standardiserede matematiktest. •Ressourcecenteret afholder kursus i læsestrategier i overbygDer afholdes skole/hjemsamtaler med udgangspunkt i de ningen udarbejdede elevplaner. •Stjernestunder og ”Løb og Læs” som pædagogiske redskaber i En af skolens læsevejledere laver en faglig screening på nylæseudviklingen. ankomne elever til overbygningen, og laver en handleplan, hvis dette skønnes nødvendigt. •Eventyrlæsning i SFO. 27 3.3 Flere elever skal have udbytte af undervisningen Resultatkrav: Andelen af elever, der modtager specialundervisning (bevilget af Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) skal senest i 2014 være faldet med minimum 15% i forhold til 2010-niveauet. Indsats Egholmskolen: I forbindelse med inklusionsprojektet ’Nye veje i specialundervisningen’, har vi oprettet en stilling, hvor læreren ikke har andre arbejdsopgaver end at være støtte for enkelte elever samt give kollegial supervision til lærere og pædagoger. Samtidig har en af skolens øvrige ressourcepersoner fået en tovholderfunktion i forbindelse med inklusion. Samtlige lærere og pædagoger der arbejder med elever på 0. – 3. klasser har gennem de sidste 2 år været på 60 timers kursus ”De utrolige år” som giver de ansatte ideer og redskaber til inklusions- arbejdet. Indsats Pilehaveskolen Indsatser i forhold til at nedbringe andelen af elever, der modtager specialundervisning tager grundlæggende udgangspunkt i inklusionsprojektet ”Nye veje i specialundervisningen”. På Pilehaveskolen er der oprettet et Ressourcecenter, og herunder et supervisionsteam. Supervisionsteamet er uddannet i systemisk metode, og skal på sigt varetage koordineringen af de særlige indsatser i forhold til elever. Det vil ligeledes, og i stort omfang, være supervisionsteamets opgave at yde kollegial supervision herunder supervision i forhold til at skabe inkluderende miljøer. For at sprede den systemiske metode, har teamets indsats i 2014 været koncentreret om at implementere de strukturerede klassemøder på hele skolen. Der arbejdes struktureret med konsultative og tværfaglige møder, og der arbejdes på klare linjer omkring inklusionsforløb med lokal opstart og gradvis inddragelse af hjælp fra PPR Der arbejdes I SFO’en med piktogrammer, tydelig struktur og primær pædagoger i det inkluderende arbejde. Dette arbejde starter under brobygningen i samarbejde med børnehaverne. Glade tilbagemeldinger fra de forældre der har haft brug for dette tilbud. Tryghed hos forældre og børn. 28 3.3 Flere elever skal have udbytte af undervisningen Resultatkrav: Andelen af elever, der modtager specialundervisning (bevilget af Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) skal senest i 2014 være faldet med minimum 15% i forhold til 2010-niveauet. Indsats Resultat Vallensbæk Skole Flg. tiltag understøtter at flere elever har mulighed for større udbytte af undervisningen: •Udsat klassedannelse i børnehaveklasse I ressourcecenteret arbejder vi både med hjælp i form af støtte (elever, der har brug for hjælp) og i kurser, der forebygger. Det betyder at det ikke er muligt at opgøre hvor mange ressourcer der går til støtte og til •Ressourcecenteret etablerer kurser/indsatser for enkelte elever/hold/klasser på baggrund af forebyggende, da der ofte er et overlap. læseprøver Når det fremgår af skemaet, at der er en stigning i antal elever, der modtager DSA, er •Interactive Whiteboard (IWB) i alle klasseværelser og faglokaler og cafémøder tilrettelagt det udtryk for at Vallensbæk Skole har ændret arbejdsform fra at støtte den enkelte elev eller af IT-vejleder mindre gruppe til at arbejde understøttende •Faglige kurser tilrettelagt af Ressourcecenteog med forforståelse for hele klasser. Derved ret ”rammer” vi flere af vores tosprogede elever. •DSA-lærerne fungerer som daglige sparrings- Samtidig er vores udvidede vejledersfunktion partnere og som vejledere i længere forløb med reflekterende sparring ved at være på plads – et tilbud til lærere og pædagoger. •Pædagogisk-didaktiske værksteder i SFO •Undervisningsassistenter i 0.-4. klasse Skolens børnehaveklasseledere og assistenter, 1. og 2. klasses dansk- og matematiklærere har gennemgået PPR’s kursus ”De utrolige år” – et kursus der i evalueringen har fået megen ros og anerkendelse. Indholdet i kurset bringes i anvendelse i teamsamarbejdet i 0., 1. og 2. klasse. Inklusion - Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning, Vallensbæk (bopælskommune) Klager - Oplysninger om klager til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning I Vallensbæk Kommune ligger andelen af elever der modtager almen undervisning højere end landsgennemsnittet. Med en andel på 96,3 ligger vi også over målsætningen for inklusion der er på 96 % for 2015. Det indikerer, at der er plads til de fleste børn i skolerne i Vallensbæk. I 2013 og 2014 modtog PPR Center ingen klager, som skulle behandles i Klagenævnet for Specialundervisning. Andel Vallensbæk Kommune Andel Landsgennemsnit 2011/2012 95,8 % 94,6 % 2012/2013 96,2 % 94,7 % 2013/2014 96,3 % 95,2 % Skoleår 29 30 3.4 Elever der trives lærer mere Trivselsundersøgelsen I folkeskolereformen er det et nationalt mål, at elevernes trivsel skal styrkes. Trivsel og læring er hinandens forudsætninger. Vi lægger vægt på, at trivselsmålingen skal give skoler et godt billede af trivsel, undervisningsmiljø, ro og orden i klassen og på skolen, og at det skal være let for skolen at gennemføre målingen. Et område, der var særligt fremtrædende ved trivselsundersøgelsen fra 2012/2013, var elevernes opfattelse af manglende ro i klassen, når der undervises. Samme tendens er gældende for resultaterne for i år. Endnu færre elever end i 2012/2013 føler, at der er ro, når læreren underviser. Selve undersøgelsen tager afsæt i den obligatoriske undervisningsmiljøundersøgelse, hvor spørgsmålene er grupperet indenfor tre hovedområder: det fysiske miljø, det psykiske miljø og det æstetiske miljø. I Vallensbæk Kommune har vi valgt at supplere undersøgelsen med to ekstra blokke – et med spørgsmål om SSP og et med spørgsmål om sundhed. Undersøgelsen er afviklet på 3., 5. og 7. klassetrin. Samlet set har 508 elever svaret. I Vallensbæk Kommune har der været særligt fokus på klasseledelse de seneste år. Klasseledelse defineres som en samlebetegnelse for de praksisser, som lærere og pædagoger anvender til at skabe et værdigt og meningsfuldt rum for elevens læring og udvikling. Desuden udgør klasseledelse en kompleks og målrettende bestræbelse på at rammesætte, organisere, støtte, facilitere og differentiere lærings- og udviklingsprocesser for alle elever indenfor trygge rammer. Da undersøgelsens materiale er meget omfattende, vælger vi at trække de resultater frem i kvalitetsrapporten, som blev fremhævet ved sidste kvalitetsrapport fra 2012/2013. Det fremgår af resultaterne fra trivselsundersøgelsen fra 2014, at der tegner sig et positivt billede af elevernes trivsel. Eleverne er generelt blevet gladere for at gå i skole, har fået det endnu bedre med klassekammeraterne, og er tilfredse med lærernes måde at undervise på. God klasseledelse indebærer, at en underviser er god til at lede undervisningen, sætte klare mål for undervisningen, og kan gennemføre lektionen uden undervisningsforstyrrende uro. Klasseledelse har betydning for, hvordan eleverne klarer sig fagligt og socialt, blandt andet for deres indbyrdes relationer. 31 3.4 Elever der trives lærer mere Resultatkrav: Mål 1: Trivsel Der skal senest i 2012 være udarbejdet et koncept for trivselsmåling for elevernes samlede trivsel i forhold til læringsmiljøet. Mål 2: Mere musik i hverdagen Der skal senest i 2011 være udarbejdet en handleplan for hvordan målsætningen bliver opfyldt. Senest 2012 påbegyndes en realisering. Indsats Resultat Egholmskolen Der afholdes ugentlige klassemøder, på baggrund af Helle Høibys værktøj, ”Ikke mere mobning”. Samtidig benyttes ”Termometeret” til trivselsundersøgelse i de enkelte klasser. Generelt trives eleverne godt og mobning accepteres ikke. Skolen anvender 1-2 lærerstillinger til AKT-arbejdet. Der afholder morgensang i indskolingen og mellemtrinnet, 1-3 gange om ugen. Samtidig er der lavet aftale med musikskolen, hvor der på 0. – 4. klassetrin er forskellige aktiviteter, motorik, blokfløjte og fælles korarrangement. På 1. og 2. klassetrin er der en ugentlig lektion (USU) hvor musikskolen i samarbejde med klassens musiklærer har aktiviteter. SFO personale har fokus på frikvarter. Der tilbydes aktiviteter, omsorg og traditionel gårdvagt. SFO tilbyder et bredt udbud af aktiviteter, således at der er noget for enhver. Bevægelse, krea, samtale, spil&kort, udeleg mm. SFO har samarbejdet med musikskole som alternativ til kor, musik pædagog hver fredag. Indsats Resultat Pilehaveskolen De nye elever føler sig trygge og har en større elev at henvende sig til og få hjælp fra, når der opstår situationer, der kan virke uoverskuelige. Der arbejdes med relationer mellem børnene fx gennem ”lillevenner” Der er indført morgensang/fællessamlinger. De store elever knytter sig til de små og føler sig værdsatte og betydningsfulde. Generelt er klasserne socialt velfungerende og der opleves meget få tilfælde af konflikter, der har karakter af mobning Samarbejdet med musikskolen er generelt med til at højne det faglige niveau i den samlede musikundervisning, og er med til at give eleverne unikke og særlige oplevelser 32 3.4 Elever der trives lærer mere Resultatkrav: Mål 1: Trivsel Der skal senest i 2012 være udarbejdet et koncept for trivselsmåling for elevernes samlede trivsel i forhold til læringsmiljøet. Mål 2: Mere musik i hverdagen Der skal senest i 2011 være udarbejdet en handleplan for hvordan målsætningen bliver opfyldt. Senest 2012 påbegyndes en realisering. Indsats Resultat Vallensbæk Skole Flg. tiltag understøtter fokus på, at elever der trives lærer mere: •Alle lærere har været igennem kursus omkring systemisk anerkendende tilgang •Mary-kufferten og klassemøder er arbejdsredskab på skolen i forhold til arbejdet med skolens trivselspolitik. •Inklusionsvejleder, SSP-lærer og AKT-lærere fungerer som daglige sparringspartnere og som vejledere i længere forløb •Klassetrivsel.dk bruges som redskab til trivselsarbejde i de enkelte klasser •Undervisningsassistenter i 0. – 4. klasse Skolen anvender Klassetrivsel.dk som fælles platform til at måle klassernes trivsel. Resultatet bruges i elevsamtaler, teamsamarbejde, skole/hjemsamtaler og i arbejdet i klassen. •Perioder med lærer- og elevstyrede frikvartersaktiviteter (turneringer, dans mm.) •AKT-lærer laver forløb i de enkelte klasser (eks. introduktion til klassemøder i 1. kl. og ”Betweenagers” i 4. kl) •Bh. Klasse har haft musikpædagog. 3. klasse havde blokfløjteprojekt. 4 klasse havde korprojekt. SFO har haft musikalsk stimuli om morgen med musik som gør børnene læringsparate, samt musik om eftermiddagen som er tema baseret, således at børnene får kendskab til forskellige genrer (jazz, blues, rock, klassisk m.m) 33 Mere musik i hverdagen - Partnerskabsaftale mellem folkeskole og musikskole En del af indsatsen i ”Den musikalske fødekædestrategi” har bestået i at styrke samarbejdet på det musiske område mellem skoler, SFO’er, ungdomsskole og musikskole. Dels ved at systematisere, formalisere og forankre nogle af de samarbejder, der allerede er godt i gang og dels ved på baggrund af disse erfaringer at indføre nye samarbejder. Der er på denne baggrund i 2014 indgået forpligtende partnerskabsaftale mellem Vallensbæk Musikskole og de tre folkeskoler i kommunen. Indholdsmæssigt er der i denne partnerskabsaftale forankret og formaliseret en række allerede eksisterende samarbejder. Det gælder blokfløjteprojektet, korprojektet for 4. klasse samt Skomusudvalget, der blev oprettet som understøttelse af strategien i dennes startfase. Af nye tiltag er der to tiltag, som tager afsæt i folkeskolereformens nyindførte ”understøttende undervisning”, hvor kommunens 1. klasser får understøttet deres læring gennem musik og bevægelsesaktiviteter, og hvor kommunens 3. klasser får understøttet deres læring gennem korsang og bevægelse. Desuden er der indført et besøg på musikskolen for alle 3. klasser, som slutter med en fælles koncert i forbindelse med musikskolens årlige åbent hus arrangement. Morgensang og Vallensbæk-kanon Fra skoleåret 2013/2014 har der været morgensang eller anden samlende samvær omkring sang for alle børn i indskoling og på mellemtrin, og dette udbygges efterhånden med en årgang ad gangen, så tiltaget også dækker udskolingen. For at støtte morgensangen, er der formuleret en vejledende Vallensbæk-kanon og en inspirationssangmappe, som alle lærere opfordres til at bidrage til på fællesnettet for skolernes intranet. Her ligger nu en genvej til mappen ”musik”, hvor man kan finde disse sangsamlinger. Dette er også platform for en del af samarbejdet og videndelingen i musikfaget på Vallensbæks tre skoler. 34 Fortsat ansættelse af musikpædagogisk konsulent Som en fremadrettet indsats på musikområdet, er der desuden pr. 1/1 2015 oprettet en fast deltidsstilling til en musikpædagogisk konsulent, nu med kontorplads på rådhuset for at styrke forankringen i den kommunale grundstruktur og samarbejde med forvaltningens øvrige konsulenter. Bækkehuset og naturfaglig konsulent Bækkehuset er fortsat en medspiller i forhold til trivsel og tilbud om alternative “rum” til arbejdet med trivsel og læring. Stedet og ikke mindst de omkringliggende områder giver brugerne mulighed for at tilrettelægge en anderledes dag med fokus på såvel det faglige som sociale element gennem en mere naturlig tilgang til omgivelserne end i institutionen. Såvel skoler som fritidsordninger har mulighed for at medtænke stedet og dets muligheder i planlægningen af undervisning/aktiviteter, herunder at gøre brug af vejledning/sparring ved besøg fra den naturfaglige konsulent. Af nedenstående tal fremgår det at antallet af brugere af Bækkehuset er stigende. Antal besøg 2014/(2013) Børn/voksne 2014 (2013) Skoler 125/ (94) 3184 (1851) Fritidsordninger 10/ (10) 310 (258) Institutionstype 3.5 Et tæt samarbejde mellem forældre, skole og skolefritidsordning Resultatkrav: Mindst 80 % af forældrene skal være tilfredse med informationsniveauet i forbindelse med skolens og fritidsordningens samarbejde med hjemmet, herunder især samarbejdet vedrørende elevens faglige niveau. Der gennemføres i 2012 en forældreundersøgelse, der dokumenterer graden af tilfredshed. - Det gennemsnitlige bekymrende elevfravær må i 2014 højst være 3 %. Indsats Resultat Egolmskolen Der afholdes jævnlige forældremøder, både i skole og SFO-regi, samt diverse sociale arrangementer. Er på vej fra papir til elektronisk kommunikation. Julemarked, Halloween, gaveværksted og andre familie arrangementer Forældre er altid velkomne… SFO benytter Tabulex til kommunikation, her kan annonceres nyheder, aktiviteter. Skriftlig kommuniktion med forældre er mulig her. Her kan forældre ligeledes følge deres børn, idet de på en app kan se hvilke aktiviteter/ rum deres børn er med i. I de tilfælde hvor der er bekymrende fravær indkaldes elev og forældre til samtale med lærer og ledelse. Antallet af elever med bekymrende fravær er faldende. Indsats Resultat Pilehaveskolen God respons fra både lærer og forældre. En større forståelse for faget og det pædagogerne kan og bidrager med. Flere forældre virker glade når de kommer på SFO’en, hvilket igen skaber trygge forældre og børn. Dette skaber rum for hvordan vi kan støtte og sparre som pædagoger, både i klasserummet, men også i forældre og barn relationen. Indsats Vallensbæk Skole •Undervisningsassistenter deltager i undervisningslektioner, teammøder, temauger og skolehjemsamtaler. •Der afholdes fællesmøder mellem skole og SFO. •Der er etableret kreative værksteder der giver mulighed for fordybelse og læring i SFO’en •Forældre og Elevintra bruges som dagligt kommunikationsredskab mellem skole og hjemmet, bl.a. via ugeplaner og nyhedsbreve samt INFO-breve fra skolens ledelse til alle forældre og ansatte i forbindelse med forberedelserne til den nye skolereform •Der laves månedlige nyhedsbreve med information omkring SFO’ens dagligdag •Forældrene inddrages i skole og SFO via forældrearrangementer og arbejdsdage.. •Samarbejde med PPR og familiecenter Omkring bekymrende fravær sættes det på dagsorden i forskellige fora: team, sammen ledelsen, Tværfagligt Teamsamarbejde, Ressourcecenteret m.fl. Vi har ganske få elever, hvis fravær er bekymrende. 35 3.6 Skolereformen og arbejdet med det nye I det følgende beskrives de tiltag som skolerne arbejder med i forbindelse med følgende 8 områder i forbindelse med skolereformen og hvilke resultater de har opnået: •Målstyret undervisning og læring •Samarbejde mellem lærere og andre medarbejder •En mere alsidig skoledag •Lektiehjælp, faglig fordybelse •USU – understøttende undervisning •Inklusion og undervisningsdifferentiering •Kompetenceudvikling af pædagogisk personale •Den åbne skole Målstyret undervisning og læring Alle lærere har været på kursus i ”Målstyret undervisning og læringsmål” ved Tacha Elung og har fokus på synlig læring. Skolens lærere er introduceret til og anvender nu i varieret grad elevplanlægningsværktøjet Vokal. Der er kommet stigende opmærksomhed på forskellige digitale læringsplatforme, som kan være tidsbesparende og der undersøges muligheder for hvordan disse platforme kan inddrages i undervisningen. Som et led i arbejdet med synlige læringsmål anvendes der ex skrivebordsbeskyttere, der fungerer som et ’vindue’ til hver enkelte elev. Under skrivebordsbeskytteren ligger beskeder og mål tilpasset den enkelte elev. Samarbejde mellem lærere og andre medarbejdere Der er pædagoger tilknyttet alle årgangsteams. Flere af skolerne samarbejder med musikskolen hvor en musiklærer varetager den understøttende undervisning. Skolerne arbejde meget forskelligt med indholdet af USU timerne. Vallensbæk Skole arbejder fx med følgende eksempler: ordensregler – hvordan er man en god elev på Vallensbæk Skole, den gode ven – hvordan er man sammen i fællesskabet, lære klokken – vi 36 fandt det som en vigtig del af barnets udvikling at det fik nogle værktøjer til at begå sig andre steder end kun på skolen. Stavestafet – man kombinerer staveord med bevægelse, man skal ud og finde ordet, læse det og huske det, og så skal man ind og skrive det i sin bog. Kan man ikke huske hele ordet må man ud til ordet igen, matematikskattejagt – der bliver gravet regnestykker ned i sandkassen, så skal børnene grave dem op og regne opgaven, Natur/teknik – solsystemet/strømninger i vandløb/vindstyrke m.m. Alle skolerne nævner at en vigtig forudsætning for samarbejdet er, at der er organiseret teammøder hvor lærere og pædagoger mødes og planlægger. En mere alsidig skoledag Skolen har et tæt samarbejde med musikskolen og har efter skolereformen udbygget dette samarbejde således at en musikskolelærer og musiklærere sammen varetager en del af USU-timerne i indskolingen. Det er et samarbejde som alle skolerne oplever som fagligt og socialt givende både for lærere og elever. Der er et tæt samarbejde mellem Ungdomsskolen og de tre skoler i Vallensbæk omkring valgfag. Det er ungdomsskolen der administrerer valgfagene og skolerne er tilfredse med ordningen og finder udbuddet af valgfag varieret og spændende. Arbejdet med motion og bevægelse er en naturlig fortsættelse af den tidligere bevægelsesindsats. Forventningerne er, at eleverne vil få forbedret deres koncentration, mens det ikke forventes, at vi på skoleplan kan måle på læringseffekten. Bevægelsesindsatsen hviler således på den evidens, der ligger omkring, at bevægelse inkorporeret i undervisningen har en positiv indflydelse på læringen. Læseindsatserne forventes at kunne imødegå den tendens, der ses, hvor elever læser mindre og mindre dagligt. Det forventes også, at den faglige læsning styrkes. Lektiehjælp, faglig fordybelse Skolerne har indført lektiecafe på alle årgange med tilstedeværelse af forskellige faglærere, herunder en DSA-lærer, for på den måde at ramme bredt og give et tilbud der støtter både de faglig stærke og de fagligt ikke så stærke. Vallensbæk Skole har gennem de seneste 10 år haft lektiecafe. Denne lektiecafe tilbyder lektiehjælp der er organiseret på klassetrin og hjælpen varetages af lærere og pædagoger, der er knyttet til årgangen. Lektiecafe kan også være med til at reducere den sociale baggrunds betydning for det faglige niveau, da elever kan få støtte der komplementerer hjemmets. USU – understøttende undervisning Det er forskelligt hvordan skolerne har tilrettelagt deres USU-timer og hvor langt med arbejdet de er nået. USU-timerne bruges til at understøtte elevernes læring i fagene ved at lave en mere varieret og kreativ undervisning, der indeholder nogle aktiviteter der normalt ikke indgår i den mere almindelige undervisning. Alle skolerne arbejder med forskellige former for USU-bånd: Morgenbåndet: har dels et fagligt sigte, men er også medvirkende til en rolig skolestart for eleverne, og på den måde med til at forbedre undervisningsmiljøet. Motionsbåndet: I motionsbåndet sker alle former for motion, der er de kendte boldspil og lege til walk and talk og afspænding. Som et forsøg har man prøvet svømning som et tilbud i SFO’en i stedet for at have det i skoleregi. Her er der samarbejde mellem svømmeklubben og pædagogerne. Frokostbåndet: her er pædagogerne med i frikvarteret og understøtter børnenes sociale kompetencer ved fx at sætte lege i gang og sørge for at alle børn får gode oplevelser i et tidsrum der traditionelt er ikke-voksenstyret, hvilke for nogle børn kan være en udfordring. Frokostbånd er primært bevægelse og andre aktiviteter, som kan styrke elevernes og klassernes trivsel. De resterende antal timer til USU anvendes meget forskelligt af de enkelte årgange og lærere – meget afhængigt af elevernes og klassens behov, både fagligt og socialt. Vallensbæk Skole har følgende præsentation af deres organisering af USU-timer: USU-timerne bliver fra 1.-3.klasse varetaget af den pædagog der i forvejen er tilknyttet klassen. På klassens teammøder aftales der hvad der skal arbejdes med. Ofte vil USU-timerne på disse klassetrin foruden et fagligt indehold også rumme et pædagogisk/socialt fokus. Fra 4.-9-klasse varetages USU-timerne af klassens lærere – oftest dansk og/eller matematiklærer. Indholdet i USU-timerne vil derfor også oftest være tilrettelagt af den pågældende lærer. På teammøderne er der mulighed for at andre faglærere byder ind med forslag til indhold. USU-timerne bruger vi også til at invitere oplægsholdere, eksterne undervisere, UU-vejledere, sundhedsplejerske m.fl. ind i undervisningen. Vi har oplevet mere tid til at fordybe sig i faglige områder og mulighed for at gribe svære stofområder an på flere forskellige måder. Ligeledes har det været muligt at knytte teori og praksis (omgivne samfund) tættere sammen. Vi forventer at den mere varierede undervisning er med til at understøtte elevernes læring og dermed udbytte heraf. Vores formodning er også her, at det vil betyde at større fagligt udbytte blandt eleverne, ligesom de vil opleve flere vedkommende og relevante besøgspersoner. 37 ”Muligheden for at benytte USU-timerne til eksterne besøgspersoner, har gjort det mere attraktivt at invitere dem indenfor, da man ikke bruger de almindelige undervisningstimer – og dermed undervisningstid – derpå. Det har givet mere ro i forhold til at nå det faglige indhold – specielt i de ældre klasser (7-9.kl), hvor meget tid kan tages fra eksamensfagene og i stedet gå med UU-vejledning, brobygning mm… ” Vallensbæk Skole 38 Inklusion og undervisningsdifferentiering Alle skolerne har et Ressourcecenter der er organiseret med et ressourceteam bestående af AKT (adfærd, kontakt, trivsel), SSP (skole, sociaforvaltning, politi), Inklusion, Specialcenteret og DSA (dansk som andet sprog)-lærere. Et særligt supervisionsteam danner base for Ressourcecenterets arbejde. Arbejdet med supervision, som del af skolernes ressource-kultur, er stadig under udvikling. Skolerne giver udtryk for at elever, der før har været i et udsat position og måske ikke har deltaget så meget i undervisningen, nu rent faktisk deltager blandt klassekammeraterne. Det opleves også, at der er et kvalitativt løft i de fælles vurderinger der ligger til grund for beslutninger om eventuel viderevisitering. Det er en forventning at de enkelte lærerteam bliver mere selvhjulpne i forhold til at imødegå inklusionsproblematikker, bl.a. gennem brug af supervisionsteamet, og de handleplaner der udarbejdes for de enkelte elever sammen med supervisionsteamet. Hvem kan få hjælp fra Ressourcecenteret: •Hele klasser i form af kurser tilrettelagt af ressourcecenterlærerne •Grupper af børn i form af DSA undervisning i klassen, faglige kurser i små hold eller andre kortere forløb •Enkelte elever i form af særligt tilrettelagte faglige forløb eller samtaler •Lærerteams – i forhold til vejledning hos vejlederteamet. Sparring omkring enkelt elever, gruppedynamikker og/eller klassedynamikker. Kompetenceudvikling af pædagogisk personale Alle lærere og pædagoger har været på kursus i ’Synlig læring’, og er blevet introduceret til og anvender nu elevplansværktøjet Vokal. Alle medarbejdere har været på kursus i ’De Utrolige År’. På nogle af skolerne har medarbejderne gennemgået uddannelses forløb med ICDP (International Child Development Program), herunder Systemisk læring. Der arbejdes endvidere med at implementere den kommunale kompetence profil i hverdagen. Den åbne skole Samarbejdet med musikskolen fortsætter den positive udvikling, hvilket er til stort fagligt udbytte for elevernes læringsmuligheder. Skolerne har inviteret læsetanter og onkler idenfor i skoleregi i et samarbejde med Ældre Sagen, samt med succes indført svømmeklub i SFO-regi. Det tætte samarbejde med Ungdomsskolen og de valgfag der tilrettelægges og udbydes fortsætter. De politiske målsætninger for uddannelse 0-18 årige 2015-2018 understreger, at Vallensbæk kommune har høje forventninger til børnenes læring. Skolerne skal målrette undervisningen for de enkelte elever for at løfte dem fagligt, og daginstitutionerne skal målrette det pædagogiske arbejde således, at det enkelte barns læringskurve løftes. De politiske målsætninger for uddannelse ligger i forlængelse af ”Kommuneplanstrategi 2014 – det hele menneske i fremtidens boligby” og bidrager til at sætte retning og prioritere kommunens indsats ift. uddannelse. 39 40 4.0 Det fremadrettede arbejde – Politiske målsætninger for uddannelse 41 4.0 Det fremadrettede arbejde – Politiske målsætninger for uddannelse 4.1 Politiske målsætninger for uddannelse 0-18 årige 2015-2018. Uddannelse og læring er fundamentet for et godt liv. Vi skal sikre, at vores børn og unge får den bedst mulige start på livet med alle muligheder åbne til at få en uddannelse, dyrke deres talent og derigennem blive glade og livsduelige borgere med en plads på arbejdsmarkedet. De engagerede og fagligt velfunderede medarbejdere skaber sammenhæng og helhed i børn og unges hverdag og sikrer institutioner og skoler af høj kvalitet. Følgende skal være styrende for Vallensbæk Kommunes arbejde med uddannelse: •Vallensbæk Kommunes børn og unge skal trives og udvikles. •Læring er det styrende for dagens tilrettelæggelse og indhold. Børn og unge skal styrkes i at dyrke deres talenter. De skal udfordres og udvikles uanset niveau. •Vallensbæk Kommunes børn og unge skal klædes på til fremtiden med henblik på at få en plads på fremtidens arbejdsmarked. •Vallensbæk Kommune skal samarbejde på tværs af tilbud, ikke mindst med forældre, men også med andre aktører, fx foreninger, organisationer og erhverv. Hensigtserklæringer og mål Det er Vallensbæk Kommunes mål, at vores skoler er blandt de bedste i Danmark. Det betyder, at: •Alle børn skal være skoleparate ved skolestart. Det vil sige, at alle børn har de fornødne kompetencer både socialt og fagligt for at modtage undervisning. •Alle børn skal løftes fagligt, så andelen af resultater i den lave ende i de nationale tests bliver mindre, samtidig med at resultaterne i den høje ende stiger. •Elevernes afgangskarakterer placerer skolerne i Vallensbæk blandt de 25% bedste i Danmark. 42 Vores unge uddannes til at få en plads på arbejdsmarkedet. Det betyder, at: •98% af alle unge i Vallensbæk Kommune skal begynde og gennemføre en ungdomsuddannelse •80% af disse unge modtager vejledning, der skal sikre, at de unges uddannelsesvalg er det rigtige valg. Fokusområder Vallensbæk Kommune sætter fokus på fire områder, hvor det er muligt for Vallensbæk Kommune at opnå konkrete resultater og gøre en forskel. •Alle børn skal udfordres, udvikles og motiveres til læring •Tidlig og forebyggende indsats •Fokus på overgange for børn og unge •Fokus på uddannelsesvejledning De politiske mål for uddannelse og herunder fokusområderne skal ses som kontinuerlige og nye. De ligger sig i forlængelse af Politikker og mål 2011-2014, folkeskolereformen og arbejdet på Vallensbæks skoler. Samtidig sætter de rammer, retning og fokus for skolerne og uddannelse generelt frem mod 2018. Med henblik på at understøtte arbejdet med de politiske målsætninger og realisere intentionerne er en ny ledelsesstruktur på vej, som skal skabe ledelse tæt på. Den mere fokuserede ledelse skal frigøre ressourcer til ledelse af den daglige praksis og udvikling af de nære læringsmiljøer, den nære personaleledelse og en tæt relation til børn og forældre. Overgangene i barnets liv skal understøttes, så der er fokus på progression i barnets udvikling og læring fra dagtilbud til skole og senere fra skole til ungdomsuddannelse. Dertil kommer, at samarbejdet skal styrkes i de tværfaglige fællesskaber således, at pædagoger, lærere, psykologer, talepædagoger, socialrådgivere, sundhedsplejesker og andet relevant personale sammen med forældrene målrettet samarbejder, når der er behov for det. For at sikre den røde tråd gennem opgaveløsningen er det vigtigt, at der stilles de rette værktøjer til rådighed, som kan understøtte dette arbejde. Der er tale om IT styringsværktøjer, som er essentielle for at kunne sikre både den ledelsesmæssige information og den læringsmæssige progression. Desuden vil det bidrage til at kunne se på tværs af kommunens institutioner og skoler med henblik på at identificere tværgående indsatsområder, sikre overgange mellem kommunens institutioner og skoler, skoler og ungdomsuddannelser samt udbrede en best practice strategi. 4.2 Fokusområder og indsatser Alle børn skal udfordres, udvikles og motiveres til læring Vallensbæk Kommune har høje forventninger til alle børns læring. Det betyder, at alle børn og unge skal udfordres, motiveres og udvikles med udgangspunkt i, hvor de er, så de bliver så dygtige, de kan. Der skal fokus på at sikre de bedste resultater for det enkelte barn, og det er vigtigt, at læring er det styrende for dagens tilrettelæggelse og indhold. Vi skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til de faglige resultater og sikre, at alle børn får lige muligheder for at udvikle deres kompetencer og den livsduelighed, der skal til for at skabe sig et rigt liv både personligt og som aktiv demokratisk borger. På trods af, at de politiske målsætninger for 2015-2018 er nye og skal yderligere konkretiseres på skolerne, er der selvfølgelig allerede fokus på, at børnene skal udfordres, udvikles og motiveres til læring. Bl.a. nævner skolerne morgenbånd, frikvartersaktiviteter og lektiecafé som nye understøttende indsatser. Skolerne forventer en styrket læring for det enkelte barn gennem styrket samarbejde mellem lærere og pædagoger, og generelt de mange nye aktiviteter, der er kommet med folkeskolereformen. På skolerne er der fokus på differentieret undervisning tilrettelagt efter elevernes forskellige forudsætninger. Børnene inddeles f.eks. i niveauer i forhold til sværhedsgraden af aktiviteter. Det medfører, at børnene føler sig trygge og derfor gerne vil fordybe sig i de tilbudte aktiviteter. Teknologi får en større og større rolle i samfundet og kommunikation er blevet mere global. På Vallensbæk Skole er i gang sat et særligt forløb med henblik på at integrere iPads i undervisningen, og generelt arbejdes der på at gøre forberedelsen og undervisningsforløbene digitale på alle skolerne. Der samarbejdes på tværs af skolerne og Ungdomsskolen med at styrke udbuddet og kvaliteten af valgfagene. Samarbejdet betyder, at eleverne kan vælge mellem flere spændende valgfag, som appellerer mere til den enkelte elev. 43 Tidlig og forebyggende indsats SSP For at sikre alle børn ens vilkår skal vi have fokus på tidlig og forebyggende indsats. Et tæt samarbejde mellem fagprofessionelle skal sikre, at der tages vare om alle børn, og at børn med behov for en særlig indsats modtager denne så tidligt i livet som muligt. I 2014 har Vestegnens politi og SSP arbejdet på at videreudvikle det anerkendte 5.kl. projekt ”Jeg er sej, når jeg siger nej”. Projektet har haft en pause i 2 år pga. manglende politiressourcer, men nu fortsætter det i 2015 med Vallensbæks to nærbetjente og Vallensbæk kommunes SSP-konsulent som undervisere i klasserne og til forældremøderne. Institutioner og skoler skal have en inkluderende tilgang. Flest mulige børn skal inkluderes i dagtilbud og skoler. Børn med særlige behov skal sikres et tilbud der er afstemt i forhold til det konkrete barns behov. Målet er at alle børn opnår folkeskolens afgangsprøve med et tilfredsstillende resultat. Samarbejdet mellem de fagprofessionelle på tværs af dagtilbud og skoler skal sikre, at ingen overlader en udfordring til den næste, men tager fat på udfordringen på en professionel måde og i samarbejde med relevante kollegaer og samarbejdsparter. Dagtilbud og skoler skal rykke sammen om at favne alle børn og unge og deres familier. På skolerne er der ressourcecentre med læsevejledere, AKT-vejledere, DSA-vejledere, inklusionslærere, SSP-lærere og andre ressourcelærere til at understøtte det enkelte barn, klasser og lærere. 5.kl projektets undervisning omkring flertalsmisforståelser, i den nye form, foregår blandt andet med elektroniske klikkere, så eleverne kan svare på spørgsmål anonymt. Elevernes samlede svar vil være en del af undervisningen i, hvorfor man tror flertallet gør noget, uden at de egentligt gør det? Det nye projekt kommer til at hedde ”Kender du de andre? Det gør de fleste”. SSP underviser fortsat i hver 7. klasse i kommune omkring håndtering af egne og andres konflikter. Med henblik på at kvalificere SSP-lærere og Vallensbæk Gadeteam til at håndtere konflikter endnu bedre på skolerne og i det offentlige rum, skal de i foråret 2015 uddannes som konfliktmæglere. Det inkluderende og forebyggende arbejde understøttes af, at den nye ledelsesstruktur styrker det tværfaglige fællesskab i hvert distrikt. Samarbejde mellem SSP og UIU-medarbejderne UIU-medarbejderne bliver i 2015 en del af SSP-skoleteamsmøderne på alle tre skoler, hvor der i forvejen deltager politi, UU, familiecenter, skoleleder, klubleder, SSP-konsulent, lærere og Gadeteam. Desuden er UIU allerede en naturlig samarbejdspartner i det forebyggende arbejde, hvor bl.a. Gadeteam og UIU tilbyder CV-skrivning for unge i Fremtidens Borgerhus. Gadeteamet tilbyder CV-skrivning, indendørsfodbold, futsal, floorball i det offentlige rum i samarbejde med den lokale floorballforening. 44 Fokus på overgange for børn og unge Fokus på uddannelsesvejledning Det er vigtigt, at alle involverede fagprofessionelle samarbejder målrettet om overgange i børn og unges liv. Det gælder både overgange mellem institutioner, men også videre til ungdomsuddannelse og i forhold til aktiv inddragelse af andre parter - ikke mindst forældre - men også fx vores kultur- og fritidsaktiviteter. Der skal sættes fokus på, at uddannelsesvejledningen har en kvalitet og et indhold, der styrker den unge til både at komme videre i uddannelseslivet og så vidt muligt vælger rigtig første gang. Vejledningen skal tilrettelægges sådan, at vi er i stand til at sætte tidligt ind og hjælpe dem, der har behov for ekstra hjælp og støtte. Manglende fokus på overgange kan betyde et alvorligt nederlag for det enkelte barn, som kan være svært at hente ind igen. Uanset hvor i forløbet børn og unge er, skal de mødes af voksne, der understøtter dem, der hvor de er i deres udvikling samtidig med, at de skal modnes til det næste trin. Det betyder, at alle de fagprofessioneller, der er omkring børn og unge i kommunen skal være sikre på, hvad deres opgave er, men samtidig også have viden om hinandens opgaver. Der skal sikres en formaliseret ramme om brobygningssamarbejdet. Samarbejdet skal koncentrere sig om overleveringen fra dagtilbud til skole, forældreinddragelse og ikke mindst Børneprofilen. Udgangspunktet vil her være barnets læring og udvikling med fokus på læringsprocesser, der starter i dagtilbuddet og fortsætter ind i skoleforløbet, hvor det antager nye former. For de yngste som skal starte i skole, er der allerede et brobygningssamarbejde mellem skolerne og dagtilbuddene med inkludering af forældre, ressourcepersoner, opmærksomhed på børnenes sprog og afsæt i børneprofilerne. Dette skal imidlertid løftes, så det bliver bedre. Som led i visionen om at styrke uddannelse i Vallensbæk er der politisk truffet beslutning om at hjemtage uddannelses- og erhvervsvejledningen fra UU Center Syd pr. 1.8. 2015. Hjemtagningen betyder, at der skal etableres en egen, lokal vejledningsindsats for Vallensbæks unge fra 7. klasse til 25 år. Den nye vejledningsindsats skal fremadrettet arbejde med at løfte 95 % -målsætningen – der netop er blevet indfriet i Vallensbæk Kommune – til 98 %. Derudover skal vejledningen have fokus på bredere og bedre vejledning ’tæt på’ hele ungemålgruppen, så der kan ydes en realistisk og målrettet uddannelsesvejledning, der både udfordrer de uddannelsesparate unges uddannelsesvalg og giver de ikke-uddannelsesparate en særlig håndholdt vejledning. Vejledningen skal sikre bedre valgkompetence for de unge gennem nye interne og eksterne samarbejder mellem vejledere og ressourcepersoner omkring de unge ved hjælp af tidlig indsats, strukturerede forløb, erhvervsrettet fokus og øget forældreinddragelse. 45 46 5.0 Obligatoriske indikatorer og nøgletal 47 5.0 Obligatoriske indikatorer og nøgletal I det følgende afsnit præsenteres nøgletal og obligatoriske indikatorer i form af oversigt over størrelse, udgiftsniveau samt kompetenceudvikling på de enkelte skoler og SFO’er samt karakterer, andel af elever inkluderet i undervisningen, elevfravær samt kompetencedækning i undervisningen. Elevoplysninger – September 2014 Egholmskolen Pilehaveskolen Vallensbæk Skole Vallensbæk Kommune Følgende klassetrin udbydes 0. - 9. 0. - 10. 0. - 9. + 10. s* 0. - 10. Antal spor i 0. klasse 4 4 2 10 Antal spor i 1. klasse 4 3 2 9 Antal spor i 2. klasse 4 3 2+1m 9+1m Antal spor i 3. klasse 3 3 2 8 Antal spor i 4. klasse 4 3 2+1s 9+1s Antal spor i 5. klasse 3 3 2+1m 8+1m Antal spor i 6. klasse 3 3 2 8 Antal spor i 7. klasse 3 3 2 8 Antal spor i 8. klasse 3 3 2+1s 8+1s Antal spor i 9. klasse 3 3 2 8 Antal spor i 10. klasse 0 1 2s 1+2s 1997 Elever i alt pr. 5. september 2013 759 738 500 heraf 25 i s + 10 i m Klassekvotient (normalklasse) pr. 5. september 2014 22,8 22,9 22,2 22,5 Antal elever pr. nomineret lærerstilling (normalområdet) 15,5 14,3 13,1 - Elever i alt pr. 5. september 2014 772 724 482 heraf 26 i s + 13 i m 1978 Antal elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser 0 0 26 26 Antal elever, der modtager specialpædagogisk bistand som enkeltintegrerede 0 0 2 2 Antal elever, der modtager undervisning i dansk som andet sprog 60 19 76 155 Bemærkninger 48 s* = specialklasse m* = modtageklasse Anvendelse af lærerressourcer Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning, angivet i pct. Egholmskolen Pilehaveskolen Vallensbæk Skole 39,92 % 39,2 % 39,5 % 46,46 % 38 %* 45,0 % 99 % 99,4 % 81,7 % 89,8 % 100 % 100 % Skoleåret 2013 / 2014 Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning, angivet i pct. Skoleåret 2014 / 2015 I hvilket omfang bliver planlagte timer gennemført. I hvilket omfang bliver undervisningen varetaget af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetence. (Defineret som gennemsnit af den samlede fagfordeling) I hvilket omfang bliver undervisningen i dansk som andetsprog varetaget af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetence. 99,1 % 85,6 % 100 % I hvilket omfang bliver specialundervisningen varetaget af lærere med linjefag i specialpædagogik eller tilsvarende kompetence. 100 % 100 % 85 % I hvilket omfang bliver lærernes arbejdstid brugt til efteruddannelse og kompetenceudvikling. 1,5 % 1,5 % 1,8 % * (USU-timer eksklusive) 49 Skolefritidsordninger og Juniorklub SFO: Samlet antal personaletimer anvendt i skole Egholmskolen Pilehaveskolen Vallensbæk Skole 7840 5630 2647 • Alle ansatte på ICPD uddannelse (International child development program) • Alle ansatte uddannelse i synlig læring • 2 pæd medhjælpere på pæd uddannelse SFO: Kompetenceudvikling af personale 14/15 • ICPD uddannelse (International child development program) • Pædagog på TosprogsTaskforce • Systemisk Læring • AMR og MED kurser • Tosprogs-taskforce • Div amu kurser • Førstehjælpskursus • De Utrolige År 2 • Talent uddannelse (lederaspirant) • Diplom i ledelse • Bh.kl assistent, De Utrolige År • Vallensbæk leder uddannelse • Alle ansatte på ICPD uddannelse (International child development program) • Alle ansatte uddannelse i synlig læring • 2 pæd medhjælpere på pæd uddannelse SFO: Kompetenceudvikling af personale 13/14 • Pædagog på TosprogsTaskforce • De Utrolige År • interne kursusaftener 4 • AMR og MED kurser • AKT uddannelse • Div AMU kurser • Talent uddannelse (lederaspirant) • Diplom i ledelse • Bh.kl assistent, De Utrolige År 50 Antal børn indskrevne pr. 5.9.2014 398 333 189 Juniorklub: Antal børn indskrevne pr. 5.9.2014 74 48 32 Antal elever pr. nyere pc (under 5 år) med internetopkobling Egholmskolen Pilehaveskolen Vallensbæk Skole 4,83 4,8 2,9 Sammenligning af udgifter til folkeskolen med udvalgte kommuner Skoleår Udgifter til folkeskolen pr. elev (nettoudgifter) Vallensbæk Dragør Solrød København 2012/2013 49.599 49.040 49.038 66.803 2013/2014 50.284 47.123 44.962 65.535 2014/2015 54.609 48.969 44.133 66.899 Karakterer Karaktergennemsnit i Bundne prøver 9. klasse Karaktergennemsnit i Bundne prøvefag pr. skole, 9. klasse, Vallensbæk - 13/14 Karaktergennemsnit Vallensbæk Karaktergennemsnit hele landet 2008/2009 6,3 6,1 Egholmskolen 6,5 2011/2012 6,9 6,5 Pilehaveskolen 6,8 2012/2013 6,5 6,7 Vallensbæk Skole 7,4 2013/2014 6,9 6,7 Kommune, gennemsnit 6,9 Land, gennemsnit 6,7 Skoleår Karaktergennemsnit i Bundne prøvefag pr. fag, 9. klasse, pr. fag - 13/14 Karaktergennemsnit Vallensbæk Karaktergennemsnit hele landet Dansk 6,8 6,7 Engelsk 8,2 7,6 Matematik 6,6 6,5 Fysik/kemi 6,5 6,5 Fag Institution Karaktergennemsnit 51 Egholmskolen : Karakterer i Bundne fag og socioøkonomisk reference Skoleår Forskel Karaktergennem-snit Socioøk. reference Forskel Karaktergennem-snit Socioøk. reference Forskel 2011/2012 Socioøk. reference 2012/2013 Karaktergennemsnit 2013/2014 Læsning 6,3 6,4 -0,1 6,4 6,0 0,4 6,8 6,6 0,2 Mundtlig 7,1 7,7 -0,6 6,5 7,1 -0,6 8,0 7,7 0,3 - - - - - - 6,6 5,9 0,7* Retskrivning 5,6 6,0 -0,4 6,4 5,9 0,5 6,7 6,5 0,2 Skriftlig 6,3 6,5 -0,2 5,8 6,1 -0,3 6,2 6,3 -0,1 Engelsk Mundtlig 8,1 7,9 0,2 6,9 7,1 -0,2 8,4 7,8 0,6 Fysik/kemi Praktisk/mundtlig 6,1 6,7 -0,6 4,5 5,9 -1,4* 6,0 6,1 -0,1 Matematisk problemløsning 5,9 6,1 -0,2 5,0 5,6 -0,6 6,0 6,2 -0,2 Matematiske færdigheder 6,6 6,7 -0,1 6,4 6,6 -0,2 7,3 7,1 0,2 6,5 6,7 -0,2 6,0 6,3 -0,3 6,9 6,8 0,1 Fag Dansk Fagdiciplin Orden Matematik Gennemsnit Egholmskolen : Prøvefag til udtræk og socioøkonomisk reference Skoleår Forskel Karaktergennemsnit Socioøk. reference Forskel Karaktergennemsnit Socioøk. reference Forskel 2011/2012 Socioøk. reference 2012/2013 Biologi Skriftlig 7,4 7,1 0,3 6,4 6,4 0,0 8,1 7,2 0,9* Geografi Skriftlig 5,9 5,9 0,0 5,8 6,1 -0,3 6,2 6,2 0,0 Historie Mundtlig - - - - - - 8,8 7,8 1,0 Kristendomskundskab Mundtlig - - - 8,7 7,9 0,8 - - - Matematik Mundtlig 7,6 7,6 0,0 6,8 7,0 -0,2 - - - Samfundsfag Mundtlig 9,6 8,0 1,6* 5,1 6,0 -0,9 7,1 6,9 0,2 Tysk Mundtlig 3,2 4,7 -1,5* 6,2 5,7 0,5 6,6 6,3 0,3 Fag 52 2013/2014 Karaktergennemsnit Fagdiciplin Pilehaveskolen : Karakterer i Bundne fag og socioøkonomisk reference Socioøk. reference Forskel Karaktergennemsnit Socioøk. reference Forskel 5,6 6,2 -0,6 6,8 6,4 0,4 8,1 7,1 1,0* Mundtlig 8,4 7,9 0,5 6,9 7,4 -0,5 7,9 7,9 0,0 6,1 6,0 0,1 Retskrivning 6,4 6,2 0,2 7,0 6,3 0,7* 7,7 6,9 0,8* Skriftlig 6,7 6,6 0,1 6,9 6,5 0,4 6,5 6,7 -0,2 Mundtlig 7,7 7,9 -0,2 7,5 7,4 0,1 7,7 7,6 0,1 Praktisk/mundtlig 6,3 6,7 -0,4 5,6 6,2 -0,6 4,9 6,1 -1,2* Matematisk problemløsning 6,1 6,3 -0,2 6,2 6,1 0,1 7,9 6,9 1,0* Matematiske færdigheder 7,1 7,0 0,1 7,7 7,2 0,5 8,1 7,4 0,7* 6,8 6,9 -0,1 6,8 6,7 0,1 7,3 7,0 0,3 Orden Engelsk Fysik/kemi Matematik 2011/2012 Læsning Fagdiciplin Dansk 2012/2013 Karaktergennemsnit Fag Skoleår 2013/2014 Forskel Socioøk. reference Karaktergennemsnit Gennemsnit Pilehaveskolen : Prøvefag til udtræk og socioøkonomisk reference Karaktergennemsnit Socioøk. reference Forskel 2011/2012 Forskel 2012/2013 Socioøk. reference 2013/2014 Karaktergennemsnit Forskel Skoleår Socioøk. reference Karaktergennemsnit Biologi Skriftlig 7,7 7,3 0,4 6,8 6,9 -0,1 Engelsk Skriftlig 5,6 6,4 -0,8 8,2 7,4 0,8 7,8 7,5 0,3 Geografi Skriftlig 6,8 6,6 0,2 8,0 7,4 0,6 7,0 6,8 0,2 Historie Mundtlig 6,1 6,7 -0,6 5,4 6,3 -0,9 Matematik Mundtlig 8,0 7,4 0,6 8,9 7,8 1,1 Samfundsfag Mundtlig 6,3 7,1 -0,8 8,3 8,0 0,3 Mundtlig 6,3 6,0 0,3 Skriftlig 6,8 7,0 -0,2 Fag Fagdiciplin Tysk 53 Vallensbæk Skole : Karakterer i Bundne fag og socioøkonomisk reference Skoleår Forskel Karaktergennemsnit Socioøk. reference Forskel Karaktergennemsnit Socioøk. reference Forskel 2011/2012 Socioøk. reference 2012/2013 Karaktergennemsnit 2013/2014 Læsning 7,0 6,5 0,5 6,3 6,5 -0,2 6,2 6,7 -0,5 Mundtlig 8,9 8,2 0,7 7,5 7,7 -0,2 6,5 7,4 -0,9* - - - - - - 6,4 6,2 0,2 Retskrivning 6,5 6,0 0,5 6,7 6,6 0,1 6,3 6,9 -0,6 Skriftlig 7,6 6,7 0,9* 6,2 6,5 -0,3 5,8 6,6 -0,8* Engelsk Mundtlig 9,0 8,2 0,8* 8,3 8,0 0,3 7,7 7,8 -0,1 Fysik/kemi Praktisk/mundtlig 7,3 6,9 0,4 6,5 6,6 -0,1 6,2 6,5 -0,3 Matematisk problemløsning 6,8 6,2 0,6 6,2 6,3 -0,1 6,8 6,7 0,1 Matematiske færdigheder 7,2 6,8 0,4 7,4 7,3 0,1 7,1 7,3 -0,2 7,5 6,9 0,6* 6,9 7,0 -0,1 6,6 7,0 -0,4 Fag Fagdiciplin Dansk Orden Matematik Gennemsnit Vallensbæk Skole : Prøvefag til udtræk og socioøkonomisk reference 54 Skoleår Fag Fagdiciplin Karaktergennemsnit Socioøk. reference Forskel Karaktergennemsnit Socioøk. reference Forskel 2011/2012 Forskel 2012/2013 Socioøk. reference 2013/2014 Karaktergennemsnit Biologi Skriftlig 6,2 6,3 -0,1 - - - 7,1 7,1 0,0 Engelsk Skriftlig 9,0 8,0 1,0 8,0 7,7 0,3 7,4 7,4 0,0 Geografi Skriftlig - - - 8,7 7,9 0,8 6,9 7,0 -0,1 Kristendomskundskab Mundtlig 7,9 7,6 0,3 7,7 7,8 -0,1 7,8 8,0 -0,2 Matematik Mundtlig 8,8 7,8 1,0 7,4 7,3 0,1 Pilehaveskolen : Karakterer for 10. klasse 2013/2014 Frivillige prøvefag Dansk Engelsk Fysik/kemi Matematik Obligatorisk selvvalgt opgave Tysk Afgangsprøve Obligatoriske prøvefag Tilbudsfag Standpunkt Vurderinger og evalueringer Standpunkt Mundtlig 5.5 5.5 Skriftlig 5.2 5.8 Mundtlig 6.1 5.3 Skriftlig 5.6 5.7 Praktisk/mundtlig 3.5 4.6 Matematisk problemløsning 1.6 Matematiske færdigheder 3.4 Mundtlig 6.6 3.9 Skriftlig 5.2 4.5 Ingen 7.9 Mundtlig 6.8 4.9 Skriftlig 4.1 4.0 Elever med mindst 2 i både dansk og matematik, 9. klasse Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik, 9. klasse Andel Andel, hele landet 2011/2012 93,6% 90,4% 2012/2013 92,7% 90,8% 2013/2014 93,5% 90,4% Skoleår Inklusion i den almene undervisning Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning Skoleår Andel Vallensbæk Andel landsplan 2011/2012 96,1% 94,6% 2012/2013 96,4% 94,7% 2013/2014 96,6% 95,2% 55 Elevfravær Gennemsnitligt elevfravær Fraværsprocent Skoleår Fraværstype Vallensbæk Landsplan 2011/2012 Lovligt fravær 1,6% 1,5% 2011/2012 Fravær pga. sygdom 3,5% 3,2% 2011/2012 Ulovligt fravær 1,4% 0,8% 2012/2013 Lovligt fravær 1,7% 1,5% 2012/2013 Fravær pga. sygdom 3,6% 3,4% 2012/2013 Ulovligt fravær 1,3% 0,8% 2013/2014 Lovligt fravær 1,5% 1,5% 2013/2014 Fravær pga. sygdom 3,1% 3,0% 2013/2014 Ulovligt fravær 1,2% 0,9% Kompetencedækning Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning Skoleår Andel Vallensbæk Kommune Andel, hele landet 2012/2013 81,5% 79,5% 2013/2014 85,2% 80,3% Kompetencedækning, pr. fag Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, pr. fag Fag Andel, Vallensbæk Andel, hele landet 96,5% 90,7% Engelsk 94,5% 85,5% Tysk (tilbudsfag) 100,0% 91,9% Fransk (tilbudsfag) 36,7% 91,6% Kristendomskundskab 29,6% 38,3% Historie 56,7% 57,6% Samfundsfag 75,0% 66,0% Idræt 87,0% 79,5% Musik 87,5% 86,8% Billedkunst 67,2% 66,5% Håndarbejde 86,4% 75,9% Sløjd 87,5% 86,3% Madkundskab 100,0% 68,8% Matematik 89,9% 83,9% Fysik/kemi 100,0% 94,6% Geografi 100,0% 66,5% Biologi 90,0% 78,1% Natur/teknik 46,3% 51,1% Dansk 56 Kompetencedækning – undervisers kompetence i forhold til undervisningsfag I hvilket omfang lærerne har undervisningskompetence fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller på anden vis har opnået en tilsvarende faglig kompetence. Indikatoren giver mulighed for at følge op på, om kommunen overholder målet om fuld kompetencedækning som beskrevet i aftalen af folkeskolereformen. Målet er, at alle elever i folkeskolen i 2020 skal undervises af lærere, som enten har undervisningskompetencer (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse mv. Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med ’undervisningskompetence’ eller ’tilsvarende kompetencer’. Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. 57 6.0 Skolebestyrelsens kommentarer til kvalitetsrapporten 58 6.0 Skolebestyrelsens kommentarer til kvalitetsrapporten Egholmskolen Egholmsskolens skolebestyrelse ønsker, at der sættes fokus på arbejdet med at løfte det faglige niveau for mellemtrin og udskoling, således at alle timer dækkes af faglærere og aflysning af timer for specielt udskolingseleverne undgås. Dette set i lyset af at Egholmskolen har det laveste karaktergennemsnit ved 9.klassesprøver for Vallensbæk kommune, samt ligger under landsgennemsnittet. Der ønskes tid og ro til at få skolereformen implementeret, samt der udtrykkes ønske om at styrke arbejdet med USU timer, synlig læring og faglig fordybelse (lektiecafe). Årgangsteams ses som en god ide – her ønskes der fokus på sparring af faglig leder. Der udtrykkes ønske om, at der skal være tid til at lærerne kan lære af hinanden og at der opbygges et læringsrum, således at alle får de bedste læringsmuligheder og betingelser, samt at lærerne får et kompetenceløft og eleverne får et øget fagligt udbytte. Pilehaveskolen Pilehaveskolens skolebestyrelse noterer sig med tilfredshed at skolen har et højt niveau af elever, der får karakteren 2 eller derover i dansk og matematik. Da skolen har samme karaktergennemsnit som det foregående år, ser bestyrelsen dog frem til at det samlede karakterniveau hæves yderligere. Efter et år hvor arbejdet med ombygning af Pilehaveskolen gik i stå, ser bestyrelsen med spænding frem til at få genoptaget dette vigtige arbejde, så skolens fysiske rammer kan få den meget tiltrængte optimering. Bestyrelsen udtrykker tilfredshed med arbejdet med skolereformen særligt i forbindelse med overgangen til klokketime-lektioner og trivselsarbejde i den understøttende undervisning. Vallensbæk Skole Skolebestyrelsen på Vallensbæk Skole udtrykker stor tilfredshed med årets afgangsprøveresultat på skolen. Samtidig ønsker skolebestyrelsen at udtrykke, at arbejdet med skolereformen er landet flot. Trods et turbulent år har skolens lærere, pædagoger og ledelse også formået at fastholde og starte nye projekter op i dette skoleår (den røde tråd/årshjul, iPadprojekt og læseprojekt). 59 Center for Børn og Unge Vallensbæk Kommune Vallensbæk Stationstorv 100 2665 Vallensbæk Strand 60 4797 4000 www.vallensbaek.dk
© Copyright 2024