Kvinden i toget
Kvinden i toget kvinden i toget_LP.indd 1 27-08-2015 14:57:22 kvinden i toget_LP.indd 2 27-08-2015 14:57:22 Paula Hawkins Kvinden i toget THRILLER På dansk ved Steffen Rayburn-Maarup Gyldendal kvinden i toget_LP.indd 3 27-08-2015 14:57:23 Kvinden i toget Læseprøven er et uddrag af Kvinden i toget bogen er oversat fra engelsk af Steffen Rayburn-Maarup efter The Girl on the Train Copyright @ Paula Hawkins Ltd. 2015 Published by Agreement with Leonhardt & Høier Literary Agency Omslagsdesign: Claire Ward/TW, dansk versionering: Morten Gorm www.gyldendal.dk kvinden i toget_LP.indd 4 27-08-2015 14:57:23 Til Kate kvinden i toget_LP.indd 5 27-08-2015 14:57:23 kvinden i toget_LP.indd 6 27-08-2015 14:57:23 Hun er begravet under en vortebirk, nede ved de gamle togskinner, i en grav, der er markeret med en varde. Faktisk bare en stabel sten. Jeg ville ikke have, at hendes hvilested tiltrak sig for megen opmærksomhed, men jeg syntes, der skulle være noget til minde om hende. Hun vil sove fredfyldt der uden nogen, der kan forstyrre hende, uden andre lyde end fuglesang og rumlen af forbipasserende tog. kvinden i toget_LP.indd 7 27-08-2015 14:57:23 kvinden i toget_LP.indd 8 27-08-2015 14:57:23 Én for sorg, to for glæde, tre for en pige. Tre for en pige. Jeg går i stå på tre, jeg kan ikke komme længere. Den der remse om skader. Mit hoved er tykt af lyde, og min mund tyk af blod. Tre for en pige. Jeg kan høre skaderne, de ler, håner mig, en højrøstet skræppen. Et varsel. Et ilde varsel. Nu kan jeg se dem, sorte foran solen. Ikke fuglene, noget andet. Der kommer nogen. Nogen taler til mig. Se nu. Se nu, hvad du fik mig til. kvinden i toget_LP.indd 9 27-08-2015 14:57:23 kvinden i toget_LP.indd 10 27-08-2015 14:57:23 RACHEL Fredag 5. juli 2013 Morgen Der ligger en bunke tøj ved siden af togskinnerne. Lyseblåt stof – måske en skjorte – rodet sammen med noget snavset hvidt. Det er sikkert affald, noget, nogen ulovligt har dumpet i den lille kratskov oppe ad skrænten. Måske er det blevet efterladt af jernbanearbejderne, der er i gang med dette stykke af sporet; de er her i al fald tit. Eller måske er det noget andet. Min mor fortalte mig ofte, at jeg havde en livlig fantasi, og det gjorde Tom også. Jeg kan ikke lade være, jeg får øje på de her kasserede stumper, en snavset T-shirt eller en ensom sko, og så kan jeg ikke tænke på andet end den anden sko og de fødder, der passede i dem. Toget ryster og skraber og hviner i gang igen, den lille stak tøj forsvinder af syne, og vi triller ind mod London med en hastighed som en hurtig motionsløber. En på sædet bag mig udstøder et suk af hjælpeløs irritation; 8.04-regionaltoget fra Ashbury til Euston kan sætte selv den mest rutinerede pendlers tålmodighed på prøve. Turen er beregnet til at tage fireoghalvtreds minutter, men det 11 kvinden i toget_LP.indd 11 27-08-2015 14:57:23 gør den sjældent: Dette stykke af skinnerne er ældgammelt, udtjent og plaget af signalfejl og evindeligt sporarbejde. Toget snegler sig af sted; det skrumpler forbi lagerbygninger og vandtårne, broer og skure, forbi beskedne victorianske huse med ryggen vendt stik mod skinnerne. Med hovedet lænet imod togruden betragter jeg disse huse rulle forbi mig som en panoreringsscene i en film. Jeg ser dem på en måde, som andre ikke gør; selv deres ejere ser dem sikkert ikke fra dette perspektiv. To gange om dagen får jeg et glimt af deres liv, bare et øjeblik. Der er noget betryggende ved synet af fremmede, der slapper af derhjemme. Nogens telefon ringer, en underligt overstadig og energisk sang. Vedkommende er længe om at svare; den jingler derudad omkring mig. Jeg kan fornemme mine medpassagerer rykke på sig i sæderne, rasle med aviserne, taste på deres computere. Toget krænger og svajer i svinget og sænker farten, da det nærmer sig et rødt signal. Jeg prøver at lade være med at se op, jeg prøver at læse den gratis avis, jeg fik stukket i hånden på vej ind på stationen, men ordene flyder sammen for mit blik, intet fanger min interesse. I mit hoved kan jeg endnu se den lille dynge tøj, der lå forladt i udkanten af sporet. Aften Den forblandede gin og tonic bruser op over kanten af dåsen, da jeg fører den op til munden og nipper. Skarp og kold, smagen af min allerførste ferie sammen med Tom, i en fiskerby på den baskiske kyst i 2005. Hver morgen svømmede vi en lille kilometer ud til øen i bugten og elskede på hemmelige skjulte strande; om eftermiddagen sad vi på en bar og drak stærke, bitre gin og tonics, mens 12 kvinden i toget_LP.indd 12 27-08-2015 14:57:23 vi så en vrimmel af mennesker, som spillede kaotiske strandfodboldkampe på lavvandssandet med femogtyve spillere på hvert hold. Jeg tager en slurk mere og så en til; dåsen er allerede halvtom, men det er okay, jeg har tre til i plasticposen ved mine fødder. Det er fredag, så jeg behøver ikke føle mig skyldig over at drikke i toget. Endelig fredag. Så begynder festen. Det bliver en dejlig weekend, forlyder det. Smukt solskin, skyfri himmel. I gamle dage ville vi måske være kørt til Corly Wood med en picnickurv og aviserne og have tilbragt hele eftermiddagen med at ligge på et tæppe i solskinspletterne og drikke vin. Vi havde måske grillet i haven med venner eller var taget på The Rose og havde siddet i gårdhaven med ansigter, der glødede af sol og alkohol, som eftermiddagen skred frem, og var slingret hjem arm i arm og faldet i søvn på sofaen. Smukt solskin, skyfri himmel, ingen at lege med, ingenting at lave. Sådan som mit liv er i øjeblikket, er det sværere om sommeren, når der er så meget dagslys, så lidt mørke at gemme sig i, når alle er udendørs og skamløst, aggressivt lykkelige. Det er udmattende, og man får dårlig samvittighed, hvis man ikke deltager i det. Weekenden strækker sig foran mig, otteogfyrre tomme timer at fylde. Jeg sætter dåsen til munden igen, men der er ikke en dråbe tilbage. Mandag 8. juli 2013 Morgen Det er en lettelse at være tilbage på 8.04-toget. Det er ikke, fordi jeg ikke kan vente med at komme ind til London og 13 kvinden i toget_LP.indd 13 27-08-2015 14:57:24 begynde min uge – jeg vil faktisk ikke specielt gerne være i London. Jeg vil bare læne mig tilbage på det bløde, slappe veloursæde, føle varmen fra solskinnet, der strømmer gennem vinduet, mærke vognen rokke frem og tilbage og frem og tilbage, den betryggende rytme af hjul på skinner. Jeg vil hellere være her og kigge ud på husene ved siden af sporet end næsten noget andet sted. Der er et defekt signal på denne linje, omkring halvvejs på min rejse. Jeg formoder i hvert fald, at det er defekt, for det er næsten altid rødt. Vi standser der de fleste dage, somme tider bare i nogle få sekunder, andre gange i flere minutter. Hvis jeg sidder i vogn D, som jeg for det meste gør, og toget stopper ved dette signal, hvilket det næsten altid gør, har jeg perfekt udsigt til mit yndlingshus: nummer femten. Nummer femten minder meget om de andre huse på denne sporstrækning: et victoriansk dobbelthus, to etager, en smal, velplejet have, der går omkring seks meter ned imod et hegn, så nogle meters ingenmandsland, hvorefter man kommer til togskinnerne. Jeg kan dette hus udenad. Jeg kender samtlige mursten, jeg kender farven på gardinerne i soveværelset ovenpå (beige med mørkeblåt print), jeg ved, at malingen skaller på badeværelsets vindueskarm, og at der mangler fire tagsten ovre i højre side. Jeg ved, at på varme sommeraftener klatrer husets beboere, Jason og Jess, nogle gange ud ad det store skydevindue og sætter sig på den improviserede balkon oven på køkkenudbygningens tag. De er et perfekt, gyldent par. Han er mørkhåret og atletisk, stærk, beskyttende og rar. Han har en skøn latter. Hun er en af de der små fuglekvinder, smuk, lys hud og blond, kort hår. Hun har en 14 kvinden i toget_LP.indd 14 27-08-2015 14:57:24 knoglestruktur, der gør, at hun kan bære den frisure, skarpe kindben oversået med fregner, en elegant kæbe. Mens vi sidder fast ved signalet, kigger jeg efter dem. Jess er ofte derude om morgenen, især om sommeren, mens hun drikker sin kaffe. Nogle gange når jeg ser hende, har jeg det, som om hun også ser mig, som om hun ser direkte tilbage på mig, og jeg får lyst til at vinke. Jeg er for genert. Jeg ser ikke Jason nær så meget, han er tit ude at rejse med sit arbejde. Men selv når de ikke er der, tænker jeg på, hvad de mon foretager sig. Måske har de begge to fri i dag, og hun ligger i sengen, mens han laver morgenmad, eller måske er de ude at løbe sammen, for det er sådan noget, de gør. (Tom og jeg løb sammen om søndagen, jeg lige over min normale hastighed, han med omkring halvdelen af sin, så vi kunne løbe ved siden af hinanden). Måske sidder Jess og maler ovenpå i gæsteværelset, eller måske er de i badet sammen, hendes hænder presset imod fliserne, hans hænder på hendes hofter. Aften Jeg vender mig let imod vinduet med ryggen til resten af vognen og åbner en af de små flasker Chenin Blanc, jeg købte i Whistlestop på Euston Station. Den er ikke kold, men det går an. Jeg hælder noget i en plastickop, skruer låget på igen og lister flasken ned i min håndtaske. Det er mindre accepteret at drikke i toget om mandagen, medmindre man gør det i selskab, hvilket jeg ikke gør. Der er velkendte ansigter i disse toge, folk, jeg ser hver uge, som rejser frem og tilbage. Jeg genkender dem, og de genkender sikkert mig. Men jeg ved ikke, om de ser mig, som jeg virkelig er. 15 kvinden i toget_LP.indd 15 27-08-2015 14:57:24 Det er en pragtfuld aften, varm, men ikke for lummer; solen begynder dovent at gå ned, skyggerne bliver lange, og lyset er lige begyndt at forgylde træerne. Toget rasler af sted, vi suser forbi Jason og Jess’ hus, de passerer i sløret aftensol. Nogle gange, ikke ofte, kan jeg se dem fra denne side af sporet. Hvis der ikke er noget tog i den modsatte retning, og hvis vi kører tilstrækkelig langsomt, kan jeg nogle gange få et glimt af dem ude på deres altan. Hvis ikke – som i dag – kan jeg forestille mig dem. Jess sidder med fødderne på bordet ude på altanen med et glas vin i hånden, mens Jason står bag hende med hænderne på hendes skuldre. Jeg kan forestille mig, hvordan hans hænder føles, deres vægt, betryggende og beskyttende. Nogle gange tager jeg mig selv i at forsøge at huske, hvornår jeg sidst havde reel fysisk kontakt med et andet menneske, bare et kram eller et dybfølt klem af min hånd, og det giver et stik i mit hjerte. Tirsdag 9. juli 2013 Morgen Bunken af tøj fra sidste uge er der stadig, og den ser mere støvet og ussel ud, end den gjorde for et par dage siden. Jeg læste et sted, at et tog kan flå tøjet af en, når det rammer. Det er ikke så usædvanligt at blive påkørt af et tog og miste livet. To-tre hundrede om året, siges det, så næsten én om dagen. Jeg ved ikke, hvor mange af dem der er uheld. Da toget ruller langsomt forbi, kigger jeg nøje efter blod på tøjet, men jeg kan ikke se noget. Toget standser ved signalet som sædvanligt. Jeg kan se Jess stå på terrassen foran de franske døre. Hun er barfo16 kvinden i toget_LP.indd 16 27-08-2015 14:57:24 det og iført en farvestrålende kjole med print. Hun ser sig over skulderen, ind i huset; hun taler sikkert til Jason, som er ved at lave morgenmad. Jeg fastholder blikket på Jess, på hendes hjem, idet toget begynder at snegle sig fremad. Jeg vil ikke se andre huse; jeg vil i særdeleshed ikke se det fire huse længere fremme, det, som engang var mit. Jeg boede på Blenheim Road 23 i fem år, fem tindrende lykkelige og fuldstændig elendige år. Jeg kan ikke se på det nu. Det var mit første hjem. Ikke mine forældres hus, ikke en delelejlighed med andre studerende, mit første hjem. Jeg kan ikke holde ud at kigge på det. Eller, det kan jeg, det gør jeg, det vil jeg, det vil jeg ikke, jeg prøver at lade være. Hver dag siger jeg til mig selv, at jeg ikke skal kigge, og hver dag kigger jeg. Jeg kan ikke lade være, selv om der ikke er noget, jeg gerne vil se, selv om det, jeg ser, vil såre mig. Selv om jeg så tydeligt husker, hvordan det føltes, dengang jeg kiggede op og bemærkede, at det råhvide rullegardin i soveværelset var væk og erstattet af noget i sartrosa. Selv om jeg stadig husker den smerte, jeg følte, da jeg så Anna vande rosenbuskene ved stakittet, og hendes T-shirt var spændt stramt hen over hendes bulende mave, og jeg bed mig så hårdt i læben, at det blødte. Jeg lukker øjnene og tæller til ti, femten, tyve. Så, nu er det væk, der er intet at se. Vi ruller ind på Witney Station og ud igen, og toget begynder at få fart på, mens forstæder forvandler sig til snavsede Nordlondon, og rækkehuse erstattes af taggede broer og tomme bygninger med knuste ruder. Jo tættere vi kommer på Euston, des mere ængstelig føler jeg mig; presset stiger, hvordan bliver i dag? Der er en beskidt, lav betonbygning til højre for sporet, omkring fem hundrede meter før vi når Euston. På dens mur 17 kvinden i toget_LP.indd 17 27-08-2015 14:57:24 har nogen malet: REJSEN ENDER. Jeg tænker på bunken af tøj ved siden af skinnerne, og jeg har det, som om min hals snører sig sammen. Aften Toget, jeg tager om aftenen, 17.56, er en anelse langsommere end morgentoget – det tager en time og et minut, hele syv minutter mere end morgentoget, på trods af at det ikke standser ved flere stationer. Det gør mig ikke noget, for ligesom jeg ikke har travlt med at komme ind til London om morgenen, har jeg heller ikke travlt med at komme tilbage til Ashbury om aftenen. Ikke bare fordi det er Ashbury, selv om stedet er slemt nok i sig selv, en ny by fra 1960’erne, der breder sig som en svulst midt i Buckinghamshire. Ikke værre eller bedre end en halv snes lignende byer, et centrum fyldt med caféer og telebutikker og filialer af JD Sports, omgivet af en forstadsstribe, og derefter biografkolossen og den store Tescos domæne. Jeg bor i en nogenlunde smart, nogenlunde ny karré, der ligger, hvor byens handelscentrum begynder at blive erstattet af boliger, men det er ikke mit hjem. Mit hjem er det victorianske dobbelthus ved banen, det, jeg var medejer af. I Ashbury er jeg ikke husejer, ikke engang lejer – jeg er logerende, beboer i det lille gæsteværelse i Cathys anonyme og kedelige toetagers lejlighed, underlagt hendes nåde og velvilje. Cathy og jeg var venner på universitetet. Halvvejs venner faktisk, vi var aldrig specielt tætte. Hun boede over for mig på gangen i mit første år, og vi tog det samme fag, så vi var naturligt allierede i de første skræmmende uger, før vi mødte folk, som vi havde mere til fælles med. Vi så 18 kvinden i toget_LP.indd 18 27-08-2015 14:57:24 ikke meget til hinanden efter det første år og næsten slet intet efter uni, bortset fra et bryllup en gang imellem. Men i min nødens stund havde hun tilfældigvis et ledigt værelse, og det gav mening. Jeg var sikker på, at det kun ville være et par måneder, højst et halvt år, og jeg vidste ikke, hvad jeg ellers skulle gøre. Jeg havde aldrig boet alene, jeg var flyttet hjemmefra og sammen med bofæller og videre til Tom, og jeg fandt tanken overvældende, så jeg sagde ja. Det er næsten to år siden. Det er ikke forfærdeligt. Cathy er flink på en meget udtalt måde. Hun får en til at bemærke hendes flinkhed. Det er en iøjnefaldende flinkhed, det er hendes mest markante karaktertræk, og hun har brug for at få det anerkendt ofte, næsten dagligt, hvilket kan være trættende. Men det er ikke så galt, jeg kunne godt finde på værre træk hos en bofælle. Nej, det er ikke Cathy, det er ikke engang Ashbury, der generer mig mest ved min nye situation (jeg tænker stadig på den som ny, selv om der er gået to år). Det er tabet af kontrol. I Cathys lejlighed føler jeg mig altid som en gæst, der kun akkurat er velkommen. Jeg mærker det i køkkenet, hvor vi går i vejen for hinanden, når vi laver vores aftensmad. Jeg føler det, når jeg sidder ved siden af hende i sofaen, og hun konstant har fjernbetjeningen inden for rækkevidde. Det eneste sted, der føles som mit, er mit lille værelse, hvor en dobbeltseng og et skrivebord er blevet proppet ind, så der knap nok er plads til at gå mellem dem. Det er komfortabelt nok, men det er ikke et sted, man har lyst til at være, så i stedet bliver jeg hængende i stuen eller ved spisebordet, magtesløs og ilde til mode. Jeg har mistet kontrollen med alt, selv stederne i mit hoved. 19 kvinden i toget_LP.indd 19 27-08-2015 14:57:24 Onsdag 10. juli 2013 Morgen Varmen tager til. Klokken er kun lige blevet halv ni, og dagen er allerede lummer, og luften tung af fugt. Jeg kunne ønske mig en storm, men himlen er en uforskammet blank, bleg, vandig blå. Jeg tørrer sveden af min overlæbe. Bare jeg havde husket at købe en flaske vand. Jeg kan ikke se Jason og Jess her til morgen, og min skuffelse er intens. Jeg ved godt, det er fjollet. Jeg nærstuderer huset, men der er intet at se. Gardinerne er trukket fra i stueetagen, men de franske døre er lukkede, og sollyset spejles i ruderne. Skydevinduet ovenpå er også lukket. Måske er Jason bortrejst i forbindelse med sit arbejde. Han er læge, tror jeg, sikkert for en af de der internationale organisationer. Han er konstant i beredskab og har en pakket kuffert liggende oven på garderobeskabet; når der er jordskælv i Iran eller en tsunami i Asien, smider han alting, snupper sin kuffert og er i Heathrow i løbet af nogle timer, klar til at flyve ud og redde liv. Jess med sine kjoler med stormønstret print og Conversesko og sin skønhed, sin attitude, arbejder i modeindustrien. Eller måske i musikbranchen eller med reklame – hun kunne være stylist eller fotograf. Hun er også en god maler, hun har masser af kunstnerisk flair. Jeg kan se hende for mig i det ekstra værelse ovenpå med musik for fuldt drøn, åbent vindue, en pensel i hånden og et enormt lærred lænet op ad væggen. Hun står derinde helt til midnat; Jason ved godt, han ikke skal forstyrre hende, når hun arbejder. Jeg kan selvfølgelig ikke rigtig se hende. Jeg ved ikke, om hun maler, eller om Jason har en skøn latter, eller om Jess har smukke kindben. Jeg kan ikke se hendes knogle20 kvinden i toget_LP.indd 20 27-08-2015 14:57:24 struktur herfra, og jeg har aldrig hørt Jasons stemme. Jeg har aldrig set dem tæt på; de boede ikke i det hus, dengang jeg boede på vejen. De flyttede ind, efter jeg rejste for to år siden, jeg ved ikke præcis hvornår. Jeg begyndte vist først at lægge mærke til dem for et års tid siden, og gradvist som månederne gik, blev de vigtige for mig. Jeg kender heller ikke deres navne, så jeg måtte selv døbe dem. Jason, fordi han er smuk sådan ligesom en britisk filmstjerne, ikke en Depp eller en Pitt, men en Firth eller en Jason Isaacs. Og Jess passer bare til Jason, og det passer til hende, køn og ubekymret, som hun er. De hører sammen, de er et sæt. De er lykkelige, kan jeg mærke. De er det, jeg var engang, de er Tom og mig for fem år siden. De er det, jeg mistede, de er alt det, jeg gerne vil være. Aften Min skjorte sidder ubehagelig stramt, knapperne spænder over brystet, og der er fugtige skjolder i armhulerne. Mine øjne og min hals klør. Denne gang vil jeg ikke have, at turen trækker ud; jeg længes efter at komme hjem, at klæde mig af og tage et brusebad, at være, hvor ingen kan se mig. Jeg ser på manden på sædet overfor. Han er på min alder, start- til midt-trediverne, med mørkt hår, der er gråt i tindingerne. Gusten hud. Han er iført jakkesæt, men han har taget jakken af og kastet den på sædet ved siden af sig. Han har en papirtynd MacBook åben foran sig. Han skriver langsomt. Han har et sølvur med en stor urskive på højre hånd – det ser dyrt ud, måske et Breitling. Han bider sig i kinden. Måske er han nervøs. Eller han tænker bare dybt. Skriver en vigtig e-mail til en kollega på kontoret i New York eller en nøje formuleret besked, hvor han slår 21 kvinden i toget_LP.indd 21 27-08-2015 14:57:25 op med sin kæreste. Han kigger pludselig op og fanger mit blik; hans blik glider over mig, over den lille flaske vin på bordet foran mig. Han ser væk. Der er noget ved hans mund, der antyder afsky. Han finder mig afskyvækkende. Jeg er ikke den samme kvinde, jeg var engang. Jeg er ikke længere attråværdig, jeg er frastødende på en eller anden måde. Det er ikke bare det, at jeg har taget på, eller at mit ansigt er ophovnet af alkoholen og manglen på søvn; det er, som om folk kan se skaden på mig, de kan se det skrevet i mit ansigt, i måden jeg står på, bevæger mig på. Da jeg en aften i sidste uge gik ud fra mit værelse for at hente et glas vand, overhørte jeg Cathy tale med sin kæreste Damien nede i stuen. Jeg stod i gangen og lyttede. ‘Hun er ensom,’ sagde Cathy, ‘jeg er virkelig bekymret for hende. Det hjælper heller ikke, at hun er alene hele tiden.’ Så sagde hun: ‘Kunne der ikke være en fra arbejdet måske, eller rugbyklubben?’ og Damien sagde: ‘Til Rachel? Ikke for noget, Cathy, men jeg er ikke sikker på, at jeg kender nogen, der er helt så desperat.’ Torsdag 11. juli 2013 Morgen Jeg piller i plasteret på min pegefinger. Det er fugtigt, det blev vådt, da jeg vaskede mit kaffekrus i morges; det føles klamt og beskidt, selv om det var rent i morges. Jeg vil ikke tage det af, for såret er dybt. Cathy var ude, da jeg kom hjem, så jeg gik ned i kiosken og købte to flasker vin. Jeg drak den første, og så tænkte jeg, at jeg ville benytte mig af, at hun ikke var hjemme og stege mig en bøf, lave karamelliserede rødløg og en grøn salat. Et godt, sundt 22 kvinden i toget_LP.indd 22 27-08-2015 14:57:25 måltid. Jeg skar gennem fingerspidsen, da jeg hakkede løgene. Jeg må være gået ud på badeværelset for at rense det og så have lagt mig lidt ned og glemt alt om køkkenet, for jeg vågnede ved titiden og kunne høre Cathy og Damien tale sammen, og han sagde, hvor ulækkert det var, at jeg havde efterladt køkkenet i den tilstand. Cathy kom op for at finde mig, bankede blidt på min dør og åbnede den på klem. Hun lagde hovedet på skrå og spurgte, om jeg var okay. Jeg undskyldte uden at være sikker på, hvad jeg undskyldte for. Hun sagde, at det var i orden, men kunne jeg ikke rydde lidt op efter mig? Der var blod på skærebrættet, køkkenet lugtede af råt kød, og bøffen lå stadig på køkkenbordet og blev grå. Damien sagde ikke engang hej, han rystede bare på hovedet, da han så mig, og gik ovenpå på Cathys værelse. Efter de begge var gået i seng, kom jeg i tanke om, at jeg ikke havde drukket den anden flaske, så jeg åbnede den. Jeg satte mig i sofaen og så tv med så lav lyd, at de ikke ville høre det. Jeg kan ikke huske, hvad jeg så, men på et tidspunkt må jeg have følt mig ensom eller lykkelig eller noget, for jeg ville tale med nogen. Behovet for kontakt må have været overvældende, og der var ingen, jeg kunne ringe til, ud over Tom. Der er ingen, jeg vil tale med ud over Tom. Ifølge opkaldslisten på min telefon ringede jeg fire gange: klokken 23.02, 23.12, 23.43 og 00.09. At dømme efter opkaldenes varighed lagde jeg to beskeder. Han kan også have taget telefonen, men jeg kan ikke huske, at jeg talte med ham. Jeg kan huske, at jeg lagde den første besked; jeg tror, jeg bare bad ham ringe til mig. Det var muligvis det, jeg sagde begge gange, hvilket ikke er så slemt. 23 kvinden i toget_LP.indd 23 27-08-2015 14:57:25 Toget skælver i stå ved stopsignalet, og jeg ser op. Jess sidder på sin terrasse og drikker en kop kaffe. Hun har fødderne imod bordet og læner hovedet tilbage og soler sig. Bag hende synes jeg, at jeg kan se en skygge, en der bevæger sig: Jason. Jeg længes efter at se ham, at få et glimt af hans smukke ansigt. Jeg vil have, at han skal komme udenfor, stå bag hende, sådan som han gør, kysse hende på hovedet. Han kommer ikke ud, og hendes hoved falder forover. Der er noget ved den måde, hun bevæger sig på i dag, der virker anderledes; hun er tungere, tynget af noget. Jeg forsøger at få ham ud med tankens kraft, men toget skrumpler og tøffer fremad, og der er stadig intet spor af ham; hun er alene. Og uden at tænke over det ser jeg nu direkte ind i mit hus, og jeg kan ikke kigge væk. De franske døre står vidt åbne, lys strømmer ind i køkkenet. Jeg ved ikke, om jeg ser det eller forestiller mig det, det gør jeg virkelig ikke – står hun der ved køkkenvasken og vasker op? Sidder der en lille pige i en af de der hoppestole oppe på spisebordet? Jeg lukker øjnene og lader mørket vokse og brede sig, til det ændrer sig fra en følelse af tristesse til noget værre: en erindring, et flashback. Jeg bad ham ikke bare om at ringe tilbage. Nu kan jeg huske, at jeg græd. Jeg fortalte ham, at jeg stadig elskede ham, at jeg altid ville elske ham. Tom, jeg har virkelig brug for at snakke med dig. Jeg savner dig, Tom. Nej nej nej nej nej nej nej. Jeg er nødt til at acceptere det, der er ingen mening i at skubbe det væk. Jeg kommer til at have det frygteligt hele dagen, det vil komme i bølger – stærkere, så svagere og så stærkere igen – den knude i maven, skamfulde kvaler, heden, der stiger op i mit ansigt, mine øjne klemt 24 kvinden i toget_LP.indd 24 27-08-2015 14:57:25 hårdt i, som om jeg kunne få det hele til at forsvinde. Og hele dagen vil jeg sige til mig selv, at det ikke er verdens undergang, vel? Det er ikke det værste, jeg har gjort, jeg er jo ikke faldet om på gaden eller har råbt ad en vildfremmed. Jeg har ikke ydmyget min mand til en grillfest ved at skælde konen til en af hans venner ud. Vi er ikke kommet op at skændes derhjemme en aften, hvorefter jeg er kommet efter ham med en golfkølle og har lavet hul i pudset i gangen uden for soveværelset. Jeg er ikke kommet tilbage til arbejdet efter en tretimers frokostpause og er vaklet gennem kontoret, mens alle kigger, og Martin Miles trækker mig til side, Mon ikke du skulle tage hjem, Rachel. Jeg læste engang en bog af en tidligere alkoholiker, hvori hun beskrev, at hun havde givet oralsex til to forskellige mænd, mænd hun netop havde mødt i en restaurant på en travl gade i London. Jeg læste det og tænkte: Så slem er jeg ikke. Det er der, barren er sat. Aften Jeg har tænkt på Jess hele dagen ude af stand til at fokusere på andet end det, jeg så i morges. Hvad var det, der fik mig til at tro, at der var noget galt? Jeg kunne umuligt se hendes ansigtsudtryk på den afstand, men da jeg så på hende, følte jeg, at hun var alene. Mere end alene – ensom. Det var hun måske – måske er han rejst, taget til et af de varme lande, han flyver af sted til for at redde liv. Og hun savner ham, og hun er bekymret, selv om hun ved, at han er nødt til at rejse. Selvfølgelig savner hun ham, ligesom jeg gør. Han er god og stærk, alting, en mand bør være. Og de er et makkerpar. Jeg kan se det, jeg ved, hvordan de er. Hans styr25 kvinden i toget_LP.indd 25 27-08-2015 14:57:25 ke, den beskyttertrang, han udstråler, det betyder ikke, at hun er svag. Hun er stærk på andre måder; hun tager intellektuelle spring, der gør ham mundlam af beundring. Hun kan skære ind til kernen af et problem, dissekere og analysere det på den tid, det tager andre at sige godmorgen. Til fester holder han hende tit i hånden, selv om de har været sammen i årevis. De respekterer hinanden, og de rakker ikke ned på hinanden. Jeg føler mig udmattet til aften. Jeg er ædru, pinligt ædru. Nogle dage har jeg det så dårligt, at jeg er nødt til at drikke; nogle dage har jeg det så dårligt, at jeg ikke kan. I dag giver tanken om alkohol mig kvalme. Men ædruelighed på aftentoget er en udfordring, særlig nu i denne hede. En hinde af sved dækker min hud, indersiden af min mund prikker, mine øjne klør, og mascaraen er gnedet ind i øjenkrogene. Min telefon brummer i min håndtaske, og det giver et sæt i mig. To piger i den anden side af vognen ser på mig og udveksler så underfundige smil med hinanden. Jeg ved ikke, hvad de tænker om mig, men jeg ved, det ikke er noget godt. Mit hjerte banker i mit bryst, da jeg rækker ned efter telefonen. Jeg ved, det her heller ikke bliver noget godt: Det er måske Cathy, der noget så venligt foreslår, at jeg dropper sprutten i aften? Eller min mor, der siger, at hun tager til London i næste uge, så hun kommer forbi kontoret, og så kan vi spise frokost. Jeg ser på skærmen. Det er Tom. Jeg tøver et øjeblik og tager den så. ‘Rachel?’ I de første fem år jeg kendte ham, hed jeg aldrig Rachel, det var altid Rach. Nogle gange Shelley, fordi han 26 kvinden i toget_LP.indd 26 27-08-2015 14:57:25 vidste, at jeg hadede det, og det fik ham til at le, når han så mig vride mig i irritation og så fnise, fordi jeg ikke kunne lade være at grine med. ‘Rachel, det er mig.’ Hans stemme er tung, han lyder udmattet. ‘Prøv lige at høre, du er nødt til at holde op med det her, okay?’ Jeg siger ingenting. Toget sænker farten, og vi er næsten ud for huset, mit gamle hus. Jeg har lyst til at sige til ham: Kom udenfor, gå ud og stil dig på græsplænen. Lad mig se dig. ‘Rachel, du kan ikke blive ved med at ringe til mig på den måde. Du er nødt til at få styr på dig selv.’ Jeg har en klump i halsen så hård som en sten, glat og genstridig. Jeg kan ikke synke. Jeg kan ikke tale. ‘Rachel? Er du der? Jeg ved godt, du ikke har det for godt, og det er jeg ked af, det er jeg virkelig, men … jeg kan ikke hjælpe dig, og de her konstante opringninger gør Anna rigtig ulykkelig. Okay? Jeg kan ikke hjælpe dig mere. Tag til AA eller sådan noget. Ikke, Rachel? Tag til et AA-møde efter arbejde i dag.’ Jeg trækker det beskidte plaster af fingerspidsen og kigger på den blege, rynkede hud indenunder med indtørret blod i en skorpe ved min negl. Jeg presser højre hånds tommelfingernegl ned midt i såret og mærker, at det springer op med en skarp og varm smerte. Jeg snapper efter vejret. Blod begynder at sive ud af såret. Pigerne i den anden side af vognen betragter mig med blanke ansigter. kvinden i toget_LP.indd 27 27-08-2015 14:57:25 MEGAN Et år tidligere Onsdag 16. maj 2012 Morgen Jeg kan høre toget komme; jeg kender dets rytme udenad. Det øger farten, når det accelererer ud fra Northcote Station, og efter at have raslet rundt i svinget begynder det at sænke farten, fra en raslen til en rumlen, og så nogle gange et hvin af bremser, når det stopper ved signalet et par hundrede meter fra huset. Min kaffe står kold på bordet, men jeg er alt for behageligt varm og doven til at rejse mig og lave en frisk kop. Nogle gange ser jeg ikke engang togene køre forbi, jeg lytter bare. Når jeg sidder her om morgenen med lukkede øjne og den varme sol på øjenlågene, kunne jeg være hvor som helst. Jeg kunne være i Sydspanien, ved stranden; jeg kunne være i Italien, i Cinque Terre, alle de smukke farvede huse og togene, der fragter turister frem og tilbage. Jeg kunne være hjemme i Holkham med mågeskrig i ørerne og salt på tungen og et spøgelsestog, der passerede på de rustne skinner en kilometer væk. 28 kvinden i toget_LP.indd 28 27-08-2015 14:57:25 Toget standser ikke i dag, det triller langsomt forbi. Jeg kan høre hjulene klapre over sporskifterne, jeg kan næsten mærke det gynge. Jeg kan ikke se passagerernes ansigter, og jeg ved, de bare er pendlere på vej til Euston Station for at sidde bag skriveborde, men jeg kan drømme: om mere eksotiske rejser, om eventyr for enden af sporet. I tankerne bliver jeg ved med at rejse tilbage til Holkham. Det er sært, at jeg på morgener som denne stadig tænker på det med en sådan hengivenhed, men det gør jeg. Vinden i græsset, den store skifergrå himmel over klitterne, det faldefærdige musebefængte hus, fyldt med stearinlys og skidt og musik. Det er som en drøm for mig nu. Jeg kan mærke, at mit hjerte banker lige lidt for hurtigt. Jeg kan høre hans skridt på trappen, han kalder på mig. ‘Vil du have en kop kaffe til, Megs?’ Fortryllelsen er brudt, jeg er vågen. Aften Jeg er kølig på grund af brisen og varm på grund af de to fingres vodka i min Martini. Jeg sidder på terrassen og venter på, at Scott skal komme hjem. Jeg vil prøve at overtale ham til, at vi skal spise ude på den italienske på Kingly Road. Vi har sgu ikke været ude at spise i evigheder. Jeg har ikke fået lavet ret meget i dag. Jeg skulle have ordnet min ansøgning til stofkurset på Saint Martins; jeg gik i gang, jeg sad nede i køkkenet og skrev, da jeg hørte en kvinde skrige, en forfærdelig lyd, så jeg troede, nogen 29 kvinden i toget_LP.indd 29 27-08-2015 14:57:25 var ved at blive myrdet. Jeg løb ud i haven, men jeg kunne ikke se noget. Men jeg kunne stadig høre hende, det var ubehageligt, det gik gennem marv og ben, hendes stemme var virkelig skinger og desperat. ‘Hvad laver du? Hvad laver du med hende? Giv hende til mig, giv hende til mig.’ Det var, som om det blev ved og ved, selv om det nok kun varede et par sekunder. Jeg løb ovenpå og ud på terrassen, og gennem træerne kunne jeg se to kvinder nede ved stakittet, et par haver henne. En af dem græd – det gjorde de muligvis begge to – og der var et barn, der også hylede i vilden sky. Jeg overvejede at ringe til politiet, men så lod alt til at falde til ro. Kvinden, der havde skreget, løb ind i huset med babyen i favnen. Den anden blev derude. Hun løb op imod huset, snublede og kom op at stå igen og gik så bare sådan rundt i cirkler i haven. Virkelig underligt. Gad vide, hvad der foregik. Men det er det mest spændende, jeg har oplevet i ugevis. Mine dage føles tomme nu, hvor jeg ikke længere har galleriet at tage hen til. Jeg savner det virkelig. Jeg savner at snakke med kunstnerne. Jeg savner endda at tage mig af alle de ulidelige smarte småbørnsmødre, der kom ind med en Starbuckskaffe i hånden for at glo på billederne, mens de fortalte deres veninder, at lille Jessie lavede pænere billeder i børnehaven. Nogle gange får jeg lyst til at se, om jeg kan finde nogen fra gamle dage, men så tænker jeg, hvad ville jeg tale med dem om nu? De ville ikke engang genkende Megan, den lykkeligt gifte forstadsfrue. Under alle omstændig30 kvinden i toget_LP.indd 30 27-08-2015 14:57:25 heder kan jeg ikke risikere at kigge tilbage, det er altid en dårlig idé. Jeg venter, til sommeren er forbi, og så leder jeg efter et job. Det ville være en skam at spilde de her lange sommerdage. Jeg finder noget, her eller et andet sted, det ved jeg, jeg gør. Tirsdag 14. august 2012 Morgen Jeg står foran mit garderobeskab og stirrer for hundredtyvende gang på et stativ med pænt tøj, den perfekte garderobe til lederen af et lille kunstgalleri med fingeren på pulsen. Intet i det siger ‘barnepige’. Åh, selv ordet giver mig brækfornemmelser. Jeg tager jeans og en T-shirt på og skraber håret tilbage. Jeg gider ikke engang lægge makeup. Der er ingen pointe i at smukkesere mig for at tilbringe en dag sammen med en baby, vel? Jeg svanser nedenunder i ondt lune. Scott laver kaffe i køkkenet. Han vender sig mod mig med et smil, og mit humør stiger øjeblikkeligt. Mit surmuleri fordufter. Han rækker mig et krus kaffe og kysser mig. Det giver ikke mening at anklage ham for det her, det var min idé. Jeg tilbød at gøre det, at blive babysitter for dem henne ad vejen. På det tidspunkt tænkte jeg, at det kunne være sjovt. Fuldstændig vanvittigt faktisk, jeg må have været sindssyg. Gal, nysgerrig, have kedet mig. Jeg ville se. Jeg tror, jeg fik idéen, efter jeg hørte hende råbe ude i haven, og ville vide, hvad der foregik. Ikke at jeg har spurgt, selvfølgelig. Det kan man ikke rigtig, vel? Scott støttede mig – han var ovenud begejstret, da 31 kvinden i toget_LP.indd 31 27-08-2015 14:57:26 jeg foreslog det. Han mener, at jeg bliver skruk, hvis jeg tilbringer tid med babyer. Faktisk har det den modsatte virkning; når jeg forlader deres hus, styrter jeg hjem og kan ikke vente på at komme ud af tøjet og hoppe i bad og vaske babylugten af mig. Jeg længes efter mine dage i galleriet, shinet op, med håret sat, hvor jeg talte med voksne mennesker om kunst eller film eller ingenting. Ingenting ville være et fremskridt i forhold til mine samtaler med Anna. Hold dog op, hvor er hun kedelig! Man får på fornemmelsen, at hun nok engang havde noget at sige, men nu handler alting om barnet: Er hun varm nok? Er hun for varm? Hvor meget mælk drak hun? Og hun er der altid, så det meste af tiden føler jeg nærmest, at jeg er i vejen. Mit job er at holde øje med barnet, mens Anna hviler sig, for at give hende en pause. En pause fra hvad præcis? Hun er også underligt nervøs. Jeg er konstant bevidst om, at hun er der, hektisk og febrilsk. De er bare så skrøbelige, ikke? siger hun, og det kan jeg ikke være uenig med hende i. Jeg forlader huset og går med tunge skridt de halvtreds meter ad Blenheim Road til deres hus. Jeg ser ikke frem til det. I dag åbner hun ikke døren, det er ham, manden. Tom, med jakkesæt og støvler, på vej til arbejde. Han ser godt ud i sit jakkesæt – ikke så godt som Scott, han er mindre og blegere, og hans øjne er lidt tætsiddende, når man kommer tæt på ham – men ikke dårligt. Han sender mig sit brede Tom Cruise-smil, og så går han, og det er bare mig og hende og babyen. 32 kvinden i toget_LP.indd 32 27-08-2015 14:57:26 Torsdag 16. august 2012 Eftermiddag Jeg sagde op! Jeg har det så meget bedre, som om alting er muligt. Jeg er fri! Jeg sidder på altanen og venter på regnen. Himlen er sort over mig, svalerne laver deres bratte sving og dyk, og luften er tyk af fugtighed. Scott kommer hjem om en times tid, og så bliver jeg nødt til at fortælle ham det. Han vil kun være mopset i et par minutter. Jeg skal nok gøre ham god igen. Og jeg vil ikke bare sidde og kukkelure herhjemme: Jeg har lagt planer. Jeg kunne tage et fotografikursus eller arrangere en markedsbod og sælge smykker. Jeg kunne lære at lave mad. Jeg havde en lærer i skolen, der engang fortalte mig, at jeg var fantastisk til at genopfinde mig selv. Dengang anede jeg ikke, hvad han fablede om, jeg troede, at han lagde an på mig, men siden er jeg blevet glad for tanken. Bortløbet, elsker, hustru, servitrice, galleribestyrer, barnepige og et par ting mere indimellem. Hvem vil jeg så være i morgen? Jeg havde ikke tænkt mig at sige op, ordene røg bare ud. Vi sad der ved spisebordet, Anna med babyen på skødet, og Tom var kommet tilbage for at hente noget, så han sad der også og drak en kop kaffe, og det virkede bare latterligt, der var overhovedet ingen pointe i, at jeg var der. Hvad værre var, følte jeg mig underligt til mode, som om jeg trængte mig på. ‘Jeg har fundet et andet job,’ sagde jeg, uden rigtig at tænke over det. ‘Så jeg kan desværre ikke komme mere.’ Anna sendte mig et blik – jeg tror ikke, hun troede på 33 kvinden i toget_LP.indd 33 27-08-2015 14:57:26 mig. Hun sagde bare: ‘Nå, det var da ærgerligt,’ og jeg kunne mærke, at hun ikke mente det. Hun så lettet ud. Hun spurgte mig ikke engang, hvad det var for et job, hvilket var en lettelse, for jeg havde ikke fundet på en overbevisende løgn. Tom så mildt overrasket ud. Han sagde: ‘Vi kommer til at savne dig,’ men det er også løgn. Den eneste, der bliver rigtig skuffet, er Scott, så jeg er nødt til at finde på noget, jeg kan fortælle ham. Måske siger jeg, at Tom bagte på mig. Mere behøver jeg ikke gøre. Torsdag 20. september 2012 Morgen Klokken er lidt over syv, det er køligt herude nu, men det er så smukt sådan, alle disse striber af haver ved siden af hinanden, grønne og kolde, som venter på, at solstrålerne skal krybe op over skinnerne og vække jorden til live. Jeg har været oppe i flere timer; jeg kan ikke sove. Jeg har ikke sovet i dagevis. Jeg hader det, hader søvnløshed mere end noget, bare at ligge der, mens hjernen går rundt og rundt, tik, tak, tik, tak. Jeg klør over det hele. Jeg har lyst til at barbere mig skaldet. Jeg har lyst til at løbe. Jeg har lyst til at køre tværs gennem landet i en cabriolet med taget nede. Jeg har lyst til at køre ud til kysten – ligegyldigt hvilken kyst. Jeg har lyst til at gå på stranden. Mig og min storebror ville tage sådan en køretur. Vi havde så store planer, Ben og jeg. Altså, det var mest Bens planer – han var en rigtig drømmer. Vi ville køre på motorcykel fra Paris til Den Franske Riviera eller hele vejen ned langs Stillehavskysten i USA, 34 kvinden i toget_LP.indd 34 27-08-2015 14:57:26 fra Seattle til Los Angeles; vi ville rejse i Che Guevaras fodspor fra Buenos Aires til Caracas. Hvis jeg havde gjort alt det, ville jeg måske ikke være endt her uden at vide, hvad jeg nu skulle gøre. Eller hvis jeg havde gjort alt det, ville jeg måske være endt, præcis hvor jeg er, og jeg ville være fuldstændig glad og tilfreds. Men jeg gjorde selvfølgelig ikke alt det, for Ben nåede aldrig til Paris, han nåede ikke engang til Cambridge. Han døde på A10-motorvejen med kraniet knust under en lastbils hjul. Jeg savner ham hver dag. Mere end nogen, tror jeg. Han er det store hul i mit liv, midt i min sjæl. Eller måske var han bare begyndelsen på det. Det ved jeg ikke. Jeg ved ikke engang, om alt det her i virkeligheden handler om Ben, eller om det handler om alt det, der skete bagefter, og alt det, der skete sidenhen. Det eneste, jeg ved, er, at det ene øjeblik tikker jeg fint derudad, og livet er dejligt, og jeg savner ingenting, og det næste øjeblik kan jeg ikke vente på at komme væk, jeg har ikke styr på en skid, og jeg kager fuldstændig rundt igen. Så nu vil jeg tale med en psykolog! Måske bliver det underligt, men det kan også blive meget underholdende. Jeg har altid tænkt, at det ville være sjovt at være katolik, at kunne skrifte og lette sit hjerte og have en, der fortalte, at han tilgav en, og som tog al synden væk, viskede tavlen ren. Dette er naturligvis ikke helt det samme. Jeg er lidt nervøs, men jeg har ikke kunnet sove på det seneste, og Scott har plaget mig om at tage derhen. Jeg sagde til ham, at jeg havde svært nok ved at tale med folk, jeg kender, om de her ting – jeg kan dårligt nok tale med dig om det. Han sagde, at det var pointen, man kan sige hvad som helst til 35 kvinden i toget_LP.indd 35 27-08-2015 14:57:26 fremmede. Men det er ikke helt rigtigt. Man kan ikke bare sige hvad som helst. Stakkels Scott. Der er så meget, han ikke har hørt. Han elsker mig så meget, at det piner mig. Jeg ved ikke, hvordan han gør det. Jeg ville drive mig selv til vanvid. Men jeg er nødt til at gøre noget, og dette føles i det mindste som handling. Alle de planer, jeg havde – fotografikurser og madlavningsklasser – til syvende og sidst føles de lidt meningsløse, som om jeg leger virkeligheden i stedet for at leve i den. Jeg er nødt til at finde noget, jeg bare må gøre, noget ubestrideligt. Jeg kan ikke fortsætte sådan her, jeg kan ikke bare være hustru. Jeg forstår ikke, hvordan nogen kan gøre det – der er bogstavelig talt intet at lave ud over at vente. Vente på, at en mand kommer hjem og elsker en. Enten det eller se sig omkring efter noget, der kan distrahere en. Aften Man har ladet mig vente. Jeg havde en tid for en halv time siden, og jeg sidder stadig her i venteværelset og bladrer i Vogue, mens jeg overvejer, om jeg skal rejse mig og gå. Jeg ved, at tiden skrider hos læger, men psykologer? Fra film har jeg altid fået en idé om, at de sparker en ud, i samme øjeblik de halvtreds minutter er gået. Hollywood taler nok bare ikke om den slags psykologer, man bliver henvist til af sundhedsvæsenet. Jeg skal lige til at gå hen til receptionisten og sige til hende, at jeg har ventet længe nok, og nu går jeg, da døren til lægens kontor åbnes, og en meget høj, ranglet mand dukker op, ser undskyldende ud og rækker hånden frem til mig. 36 kvinden i toget_LP.indd 36 27-08-2015 14:57:26 ‘Mrs. Hipwell, du må virkelig undskylde, at du kom til at vente,’ siger han, og jeg smiler bare til ham og siger, at det er i orden, og jeg mærker i det samme, at det hele nok skal gå, for jeg har kun været i hans selskab i et øjeblik, og jeg føler mig allerede lindret. Jeg tror, det er stemmen. Blid og dæmpet. Med en smule accent, hvilket jeg forventede, eftersom hans navn er dr. Kamal Abdic. Jeg tænker, at han er midt i trediverne, selv om han ser meget ung ud med sin utrolige, mørke honninghud. Han har hænder, jeg kunne forestille mig på min krop, lange og slanke fingre, jeg kan næsten mærke dem på mig. Vi taler ikke om noget vigtigt, det er bare den indledende time, hvor vi skal lære hinanden at kende; han spørger mig, hvad problemet er, og jeg fortæller ham om panikanfaldene, søvnløsheden, at jeg ligger vågen om natten for bange til at falde i søvn. Det vil han have mig til at tale lidt mere om, men jeg er ikke parat endnu. Han spørger mig, om jeg tager stoffer eller drikker alkohol. Jeg siger til ham, at jeg har andre laster for tiden, og jeg fanger hans blik, og jeg tror, han forstår, hvad jeg mener. Så føler jeg, at jeg burde tage det her lidt mere alvorligt, så jeg fortæller ham om, da galleriet lukkede, og at jeg føler mig rastløs hele tiden, om min mangel på retning, at jeg tilbringer for megen tid med mine tanker. Han siger ikke meget, bare et spørgsmål af og til, men jeg vil høre ham tale, så da jeg går, spørger jeg ham, hvor han er fra. ‘Maidstone,’ siger han, ‘i Kent. Men jeg flyttede til Corly for et par år siden.’ Han ved, at det ikke var det, jeg spurgte om; han sender mig et ulvesmil. Scott venter på mig, da jeg kommer hjem, stikker mig 37 kvinden i toget_LP.indd 37 27-08-2015 14:57:26 en drink og vil høre det hele. Jeg siger, det var okay. Han spørger mig om psykologen: Kunne jeg lide ham, virkede han flink? Okay, siger jeg igen, fordi jeg ikke vil lyde for entusiastisk. Han spørger mig, om vi talte om Ben. Scott tror, at alt handler om Ben. Han har måske ret. Han kender mig muligvis bedre, end jeg tror, han gør. Tirsdag 25. september 2012 Morgen Jeg vågnede tidligt i morges, men jeg fik da nogle timers søvn, hvilket er en forbedring i forhold til sidste uge. Jeg følte mig nærmest udhvilet, da jeg rejste mig af sengen, så i stedet for at sidde på altanen besluttede jeg at gå en tur. Jeg har lukket mig inde, næsten uden at opdage det. Det eneste, der får mig ud af huset for tiden, er, når jeg køber ind eller tager til pilates eller psykologen. Af og til besøger jeg Tara. Resten af tiden er jeg derhjemme. Ikke så underligt, at jeg bliver rastløs. Jeg går ud af huset, drejer til højre og så venstre på Kingly Road. Forbi pubben – The Rose. Der plejede vi altid at gå hen; jeg kan ikke huske, hvorfor vi holdt op med at komme der. Jeg brød mig aldrig specielt meget om den, der var for mange par lige under fyrre, der drak for meget og ledte efter noget bedre og spekulerede på, om de havde modet til det. Måske er det derfor, vi holdt op med at tage derhen, fordi jeg ikke brød mig om den. Forbi pubben, forbi butikkerne. Jeg vil ikke gå langt, bare en lille runde for at strække benene. Det er dejligt at være udenfor, før alle børnene skal i 38 kvinden i toget_LP.indd 38 27-08-2015 14:57:26 skole, før pendlerne kommer hjemmefra; gaderne er tomme og rene, dagen er fuld af muligheder. Jeg drejer til venstre igen og går hen til den lille legeplads, det eneste, sølle rekreative område, vi har. Den er tom nu, men om et par timer vil den myldre af unger, mødre og au pair-piger. Halvdelen af pilatespigerne vil være her, iført Sweaty Betty fra top til tå, og lave strækøvelser, som om det var en konkurrence, med manicurerede fingre omkring deres Starbucks. Jeg fortsætter forbi parken og ned imod Roseberry Avenue. Hvis jeg drejede til højre her, ville jeg komme op forbi mit galleri – det, der var mit galleri, men nu er et tomt butiksvindue – men det vil jeg ikke, for det gør stadig lidt ondt. Jeg prøvede så ihærdigt at gøre det til en succes. Forkert sted, forkert tidspunkt – ingen efterspørgsel efter kunst i forstæderne, ikke i denne økonomiske situation. I stedet drejer jeg til højre, forbi Tesco Express, forbi den anden pub, den, som folk fra det sociale boligbyggeri går på, og hjemad igen. Nu kan jeg mærke sommerfugle, jeg begynder at blive nervøs. Jeg er bange for at støde ind i Watsons, fordi det altid er akavet, når jeg ser dem; det er tydeligt for enhver, at jeg ikke har et nyt job, at jeg løj, fordi jeg ikke ville fortsætte med at arbejde for dem. Eller rettere er det akavet, når jeg ser hende. Tom ignorerer mig bare. Men Anna lader til at tage tingene personligt. Hun tror selvfølgelig, at min kortvarige karriere som barnepige blev afsluttet på grund af hende eller på grund af hendes barn. Det var faktisk overhovedet ikke på grund af hendes barn, selv om det, at ungen aldrig kan holde op med at klynke, gjorde hende svær at elske. Det 39 kvinden i toget_LP.indd 39 27-08-2015 14:57:27 er alt sammen så kompliceret, men naturligvis kan jeg ikke forklare hende det. Nå. Men det er nok en af grundene til, at jeg har lukket mig inde, at jeg ikke vil se Anna og Tom. En del af mig håber, at de bare flytter. Jeg ved, hun ikke kan lide at være her: Hun hader det hus, hader at bo blandt hans ekskones ting, hader togene. Jeg stopper ved hjørnet og skotter ind i tunnelen. Lugten af kulde og fugt giver mig altid kuldegysninger, det er som at løfte en sten og se, hvad der er under: mos og orme og jord. Det minder mig om, når jeg legede i haven som barn og kiggede efter frøer i dammen med Ben. Jeg fortsætter. Der er ingen på gaden – intet spor af Tom eller Anna – og den del af mig, der ikke kan modstå lidt drama, er faktisk lidt skuffet. Aften Scott har lige ringet for at sige, at han skal arbejde over, hvilket ikke er den nyhed, jeg gerne ville høre. Jeg føler mig nervøs og har gjort det hele dagen. Jeg kan ikke sidde stille. Jeg har brug for, at han kommer hjem og beroliger mig, og nu vil der gå flere timer, før han kommer, og min hjerne vil drøne rundt og rundt og rundt, og jeg ved, jeg har en søvnløs nat forude. Jeg kan ikke bare sidde her og kigge på togene, jeg er for spændt op, mit hjerte føles, som om det flagrer i brystet på mig, jeg er som en fugl, der prøver at komme ud af et bur. Jeg lister mine klipklapper på og går nedenunder, ud ad hoveddøren og hen på Blenheim Road. Klokken er omkring halv otte – der er et par stykker, der kommer hjem fra arbejde. Her er ingen andre, selv om man kan 40 kvinden i toget_LP.indd 40 27-08-2015 14:57:27 høre hyl fra børn, der leger i baghaverne og udnytter den sidste sommersol, før de bliver kaldt ind for at spise. Jeg går hen ad vejen, ned mod stationen. Jeg standser et øjeblik uden for nummer treogtyve og overvejer at ringe på døren. Hvad ville jeg sige? At jeg var løbet tør for sukker? Havde lyst til en snak? Deres persienner er trukket halvt op, men jeg kan ikke se nogen indenfor. Jeg fortsætter hen imod hjørnet og uden egentlig at tænke på det, fortsætter jeg ind i tunnelen. Jeg er omkring halvvejs, da toget kører over, og det er forrygende: Det er som et jordskælv, man kan mærke det helt ind i kroppen, det ryster op i blodet. Jeg kigger ned og bemærker, at der ligger noget på jorden, et lilla hårbånd, udvidet, godt brugt. Sikkert tabt af en løber, men der er noget ved det, der giver mig myrekryb, og jeg vil hurtigt ud derfra, ud i solskinnet igen. På vej tilbage passerer han mig i sin bil, vores blikke mødes et kort øjeblik, og han smiler til mig. kvinden i toget_LP.indd 41 27-08-2015 14:57:27 42 kvinden i toget_LP.indd 42 27-08-2015 14:57:27 Om forfatter: Paula Hawkins aktuel med bogen: KVINDEN I TOGET: Et par biografiske oplysninger om dig selv (liv, uddannelse, familieliv, hobbyer osv.): Jeg er født i Zimbabwe. Jeg flyttede til London i 1989. Jeg afsluttede skolen der, og derefter søgte jeg ind på universitetet i Oxford, hvor jeg læste politik, filosofi og økonomi. Efter universitetet blev jeg finansjournalist. Jeg arbejdede for The Times i mange år. I 2008 fik jeg til opgave at skrive en roman under pseudonymet Amy Silver – jeg har skrevet i alt fire bøger som Amy Silver, og tre er udgivet i Tyskland af Rowholt. Bruger du nogen former for sociale netværker (eksempelvis Facebook, Twitter, MySpace eller andet)?: Jeg er på Twitter (@PaulaHWrites) og Facebook. Har du din egen hjemmeside eller skriver du på en blog? Min hjemmeside hedder: www.paulahawkinsbooks.com Skriver du for noget tidsskrift? Nej. Har du skrevet nogen noveller? Jeg har skrevet et par stykker - der endnu ikke er udgivet. Hvorfor besluttede du dig for at blive forfatter? Jeg har altid elsket at skrive fiktion, men jeg så det ikke rigtigt som en karrieremulighed - det var mere en drøm, end det var 43 kvinden i toget_LP.indd 43 27-08-2015 14:57:28 et mål. Jeg er ret praktisk anlagt, og ”forfatter” virkede ikke, som et særligt praktisk karrierevalg. Da jeg imidlertid fik muligheden for at forsøge mig frem med fiktionen for alvor (med Amy Silver-bøgerne), sprang jeg til og tog chancen. Hvor finder du inspirationen til dine bøger? Alle mulige steder: mine egne erfaringer, historier, jeg har hørt fra venner, nyhederne ... verden er fuld af historier, der bare venter på at blive fortalt. Hvilken type roman skriver du på i øjeblikket? Det er en mørk, lidt gotisk, psykologisk thriller, der tager udgangspunkt i søskendeforholdet mellem søstre. Hvem er dine yndlingsforfattere? Og hvorfor? Kate Atkinson, Pat Barker, Donna Tartt, Sebastian Barry, John Boyne, Lionel Shriver, Tana French, Gillian Flynn, Olivia Laing, Ryszard Kapuscinski. Hvilke bøger har du læst for nyligt? Jeg er netop blevet færdig med Hausfrau af Jill Alexander Essbaum, som jeg mener, er et ekstremt stærkt portræt af en kvindes kamp med depression. Hvad laver du, når du ikke skriver? Jeg lever et meget stille liv: Jeg tilbringer tid med mine venner, jeg rejser lidt, og jeg læser meget. Fortæl tre ting om dig selv, som vi endnu ikke ved Jeg voksede op i Zimbabwe, jeg har engang arbejdet som stuepige på et hotel i Paris, og jeg har boet lige ved siden af et fængsel. 44 kvinden i toget_LP.indd 44 27-08-2015 14:57:28 Hvordan vil du beskrive din roman i én sætning? En psykologisk thriller, der gransker den fine linje mellem normalitet og tab af besindelse på grund af afhængighed. Hvad har inspireret dig til romanen? Den oprindelige ide stammer fra mine pendlerture til og fra London: Jeg har altid elsket at se ind i de huse, jeg har passeret, og har spekuleret på, hvilket liv de mennesker har ført. Jeg begyndte at tænke på, hvad jeg ville gøre, hvis jeg så noget chokerende eller overraskende. Hvem er din yndlingsfigur i romanen, og hvorfor? Rachel er den person, der er tættest mit hjerte. Hun er bogens omdrejningspunkt og den stemme, jeg hørte først og mest tydeligt. Hvilken scene var den sværeste at skrive? Det er nok altid svært at skrive slutscenerne i en thriller, for det er her, den helt store afsløring kommer, og her alle de løse ender samles. Hvis man skal gøre det på en måde, der tilfredsstiller læseren, og som ikke virker alt for nydelig og unaturlig, skal man virkelig holde tungen lige i munden. Hvilken type læsere tror du, vil nyde din bog? Alle, der kan lide spændingsbøger, læsere med en svaghed for upålidelige fortællere, personer, der er interesseret i de historier, kvinder fortæller om sig selv og andre. Er der andre bøger, du vil sammenligne din bog med? Alle andre sammenligner den tilsyneladende med Gone Girl (af Gillian Flynn, red.), og det er smigrende, men jeg 45 kvinden i toget_LP.indd 45 27-08-2015 14:57:29 synes selv, at stemningen i bogen i højere grad minder om Hitchcock. Hvordan vil et forord til dine danske læsere se ud? Vi er alle voyeurer: Pendlere er de samme over alt i verden: vi sidder i toget hver morgen og hver eftermiddag, læser avisen eller lytter til musik, vi stirrer dovent ud af vinduet på de samme gader, de samme huse, og af og til fanger vi et glimt af en fremmed persons liv. Og så drejer vi nærmest halsen af led for at få et nærmere blik. Jeg voksede op i en forstad til hovedstaden Harare i Zimbabwe, og her pendler man i bil. Folk som os, der er hvide og velhavende, boede i huse bag mure og låger og haver, og vores liv var skjult for forbipasserende. Da jeg så flyttede til London i en alder af sytten, var denne type storbypendling og sardindåse-tilværelse helt ny for mig, og jeg syntes, det var fascinerende. Der er noget helt uimodståeligt over de stjålne blikke ind i andre menneskers tilværelser, frustrerende flygtigt og dog så afslørende. Du har aldrig mødt de personer, der bor i den øverste lejlighed i bygningen ved siden af dit næstsidste stop. Du har aldrig mødt dem, og du aner ikke, hvordan de ser ud, men du ved, at deres søn er vild med Ronaldo, at deres teenagedatter bedre kan lide Arctic Monkeys end One Direction, at de har en svaghed for moderne, skandinavisk møbeldesign og ekspressionistisk kunst. Du kender disse mennesker. Du kan lide disse mennesker. Og du er ret sikker på, at de også kan lide dig. I kunne blive venner. Ensomhed og isolation kan være en lige så stor del af bylivet som den daglige pendling, og det gør sig i høj grad gældende for Rachel, der er hovedpersonen i KVINDEN I TOGET. 46 kvinden i toget_LP.indd 46 27-08-2015 14:57:29 Alting har pludselig ændret sig for hende, og hun er med forvirrende hast gået fra lykke til håbløshed. I desperation for at udfylde tomheden efter det liv, hun en gang havde, begynder hun i sit hoved at danne en forbindelse til et par, som hun ser fra toget hver dag. Disse fremmede er blevet så velkendte for hende, at hun føler, hun kender og forstår dem. Hun skaber en hel fortælling omkring dem og bliver venner med dem i sit eget hoved. Faktisk aner hun i virkeligheden intet om deres liv, så hun har ingen anelse om, hvad hun roder sig ud i, da hun, efter at have set noget usædvanligt og chokerende, tager den skæbnesvangre beslutning at krydse grænsen og gå fra voyeur til aktiv deltager i deres fortælling. Og da hun krydser den grænse, er der ingen vej tilbage. 47 kvinden i toget_LP.indd 47 27-08-2015 14:57:29 Fun facts om KVINDEN I TOGET KVINDEN I TOGET er en af bogbranchens største successer. Bogen er blevet et sandt fænomen og udkommer på dansk på Gyldendal 24. september. Vidste du dette om KVINDEN I TOGET?: - Det er den hurtigst sælgende bog skrevet af en debutant – nogensinde! - Den bliver solgt hvert 6. sekund i USA. - Der er allerede solgt 3 millioner kopier i UK. - Læserne af KVINDEN I TOGET ville fylde i alt 11.428 togvogne i New Yorks subway. - Bogen er solgt i flere eksemplarer, end der er mennesker i Nebraska. - Bogen er solgt til udgivelse i 41 lande. - DreamWorks har sikret sig filmrettighederne. - Den har ligget nr. 1 på bestsellerlisten i England 20 uger i træk. Det er flere uger end Dan Browns DET FORSVUNDNE TEGN. - Den har ligget nr. 1 på New York Times bestsellerliste i USA i mere end 14 uger i træk. Det er flere uger end Dan Browns DA VINCI MYSTERIET. 48 kvinden i toget_LP.indd 48 27-08-2015 14:57:30
© Copyright 2024