2011
Historie-/danskopgaven i 2g
Nærum Gymnasium
Vejledning til dansk- eller historieopgaven
Historie-/danskopgaven i 2.g – en
vejledning
Indholdsfortegnelse
1. Indledning .............................................................................................................. 2
2. De formelle krav og rammer.................................................................................. 3
3. Opgavens emne ..................................................................................................... 3
3. Om det danskfaglige i en opgave ........................................................................... 4
4. Om det historiefaglige i en opgave ........................................................................ 4
5. De to fags brug af tekster ...................................................................................... 5
6. Opgavens indhold .................................................................................................. 5
7. Opsamling på genrekravene .................................................................................. 8
8. Bedømmelseskriterier ........................................................................................... 8
9. Oversigt over forløbet ........................................................................................... 9
1. Indledning
I 2.g skal du skrive en historie- eller danskopgave, en studieretningsopgave og en ATsynopsis. Alle tre giver dig mulighed for at øve dig på de opgaver, der kommer i 3.g.
Du får en vejledning til alle tre opgaver. Her handler det om historie- eller
danskopgaven. Den er vigtig som træning i at udforme en større skriftlig opgave. At
udforme en større skriftlig opgave er et stykke ad vejen et håndværk, som kan og
skal læres. Det handler om at kende genren og de krav, den medfører. Jo bedre man
mestrer genren og håndværket, desto mere kan man koncentrere sig om indholdet.
Det er vigtigt at vide, at en større skriftlig opgave af denne type er et eksempel på
akademisk opgaveskrivning. Med den genre følger nogle særlige spilleregler.
Historie-/danskopgaven er en vigtig træningsbane i den sammenhæng. Neden for
kan du læse om opgavens rammer og krav.
2
Vejledning til dansk- eller historieopgaven
2. De formelle krav og rammer
i. Du skal skrive opgaven i enten dansk eller historie. Du er med til at afgøre, om
det skal være det ene eller det andet fag.
ii. b. Omfanget skal være på 6-8 sider. En side er 2400 tegn – mellemrum tælles
med. Kun selve teksten regnes med – forside, indholdsfortegnelse, tabeller,
illustrationer, litteraturliste, henvisninger og bilag regnes altså ikke med.
iii. Du skal skrive opgaven alene, og du får en karakter og en kortfattet skriftlig
kommentar.
iv. Din historie- eller dansklærer er vejleder på opgaven. Sammen finder du og
din vejleder frem til opgavens emne eller område. Efter samråd med din
vejleder udformer du et udkast til en problemformulering. Du får feedback på
dette udkast og udformer den endelige version, som skal godkendes af din
vejleder.
v. Vejledningen finder fortrinsvis sted uden for historie- eller danskmodulerne,
og du kan regne med at få op til 60 minutters vejledning i alt (heri medregnet
en eventuel mundtlig feedback fra vejlederen).
vi. Opgaven skal opfylde alle genrens krav: Den skal indeholde en indledning med
en problemformulering, en emnebehandlings- og dokumentationsdel, en
konklusion, korrekt udformede noter og henvisninger, en korrekt udformet
litteraturliste.
3. Opgavens emne
For både historie og dansk gælder det, at emnet skal ligge inden for et område, der
har tilknytning til undervisningen i faget. I begge fag skal emnet belyse en væsentlig
faglig problemstilling, der ligger i forlængelse af de faglige mål og af kernestoffet.
I historie skal du inddrage noget kildemateriale, som ikke er blevet brugt i
undervisningen. Din vejleder hjælper dig med at afgøre, om dit emne belyser en
væsentlig faglig problemstilling, om dit materiale er dækkende og om
undervisningen har givet dig en tilstrækkelig grundviden i forhold til dit emnevalg.
I dansk må du ikke genbruge stof fra tidligere skriftlige opgaver i dansk. Til gengæld
kan du godt vælge fx det moderne gennembrud som emne, selv om denne periode
ikke er blevet gennemgået. Hvis du vælger at arbejde med en periode, du og din
klasse har arbejdet med i undervisningen, skal du vælge nogle andre tekster end
dem, I har gennemgået. Også her gælder det, at din vejleder vil hjælpe dig med at
afgrænse et passende emne.
3
Vejledning til dansk- eller historieopgaven
3. Om det danskfaglige i en opgave
I en danskopgave skal du vise dit kendskab til og din beherskelse af danskfagets
metoder. Det vil frem for alt sige, at du skal kunne lave en analyse og en
fortolkning af et konkret tekstmateriale, og du skal kunne sætte dette
tekstmateriale ind i en samfundsmæssig og kulturel sammenhæng. Tekstmaterialet
kan vælges inden for såvel de fiktive (fx lyrik, epik, drama) som de ikke-fiktive (fx
medietekster eller eksempler på sprogbrug) tekstgenrer. Billeder og film kan også
inddrages.
Når man i dansk arbejder med et tekstmateriale, sker det ud fra en bestemt
synsvinkel: Teksten opfattes som en bevidst tilrettelæggelse af
forfatterens/afsenderens erfaringer eller subjektive betragtninger. Og det er netop
interessant at arbejde med, hvordan denne tilrettelæggelse kommer til udtryk i en
tekst. Man kunne fx skrive en opgave om en eller flere af Henrik Pontoppidans
noveller. I en dansksammenhæng er det uinteressant at bruge analysen til at
dokumentere, at der fandtes flere forskellige sociale klasser på landet i 1880’erne.
Derimod er det i en danskfaglig sammenhæng både interessant og relevant at
undersøge, hvordan Pontoppidan får sin personlige vinkel – sin bevidste
tilrettelæggelse – frem i teksten. Den bevidste tilrettelæggelse af teksten
undersøger du ved at anvende danskfagets analysemetoder.
En passende mængde primært tekstmateriale kunne være: en roman, et drama,
nogle noveller, 3-5 digte (afhængig af sværhedsgrad og længde), 3-6 billeder eller 34 medietekster. Du må ikke anvende et tekstmateriale, du og din klasse har
gennemgået i undervisningen. Du skal desuden inddrage sekundærlitteratur i dit
arbejde med tekstmaterialet.
4. Om det historiefaglige i en opgave
Historie er et omfattende fag. Det handler om mennesker som historieskabte og
historieskabende. Men for at et emne kan siges at være historiefagligt og dermed
være grundlag for en opgave, skal dette emne
a. ses i forhold til det (de) samfund, det optræder i
b. ses i forhold til et udviklingsperspektiv (før, nu, senere).
Disse to kriterier udelukker en biografisk opgave – fx en opgave, der udelukkende
handler om Hitlers liv. Men en opgave, der søger at forklare, hvordan og hvorfor
Hitler kom til magten i 1933, er set med historiefagets øjne både relevant og
interessant. Historiefaget er interesseret i at undersøge begivenheder, at afdække
4
Vejledning til dansk- eller historieopgaven
begivenhedernes samspil med det samfund, de udspiller sig i, og i at belyse
årsagssammenhænge.
Til disse to kommer et tredje kriterium. Du skal vise, at du kan forholde dig bevidst,
systematisk og kritisk til emnet og til det materiale, du anvender. Sidstnævnte
gælder såvel fremstillinger som kilder. I historiefaget bruger man både fremstillinger
og kilder til at undersøge begivenheder.
Omdrejningspunkterne for en opgave i historie er altså kombinationen af
menneske, samfund, udvikling og din kritiske, faglige bevidsthed.
I opgaven skal du benytte viden fra mindst to forskellige fremstillinger, og du skal
anvende og analysere noget kildemateriale, som ikke er blevet gennemgået i
undervisningen. Ordet kildekritik er her et vigtigt begreb.
5. De to fags brug af tekster
Begge fag undersøger et materiale. Dette materiale er ofte en eller anden form for
tekst. For begge fag gælder det, at tekstmaterialet er meget varieret – ordet tekst
forstås meget bredt. Der er altså mange fællesnævnere mellem de to fag.
Men der er store forskelle mellem de måder, fagene griber undersøgelsen af
tekstmaterialet an på.
I dansk er begrebet tekstanalyse centralt. En tekst ses som og analyseres som et
udtryk for en bevidst udformning af en subjektiv erfaring eller et subjektivt
synspunkt. Dansk er interesseret i tekstens udformning og i dens virkning på
modtageren. En tekst anskues som udtryk for bevidsthed. Dette udtryk indgår i en
kommunikation med modtagerens bevidsthed. Teksten analyseres med henblik på
at nå frem til en fortolkning.
I historie er begrebet kildeanalyse centralt. En tekst ses som og analyseres som
udtryk for en historisk begivenhed, som indgår i et begivenhedsforløb. Historie er
interesseret i at afdække i hvilket omfang og på hvilke måder teksten kan belyse den
begivenhed, man ønsker at undersøge. Teksten analyseres med henblik på at tolke
en begivenhed og et begivenhedsforløb.
6. Opgavens indhold
Opgaven skal indeholde følgende elementer:
a. Titelblad
b. Indholdsfortegnelse
c. Indledning med problemformulering
d. Dokumentations-/analyseafsnit
e. Konklusion
f. Litteraturliste
5
Vejledning til dansk- eller historieopgaven
g. Litteraturhenvisninger og andre noter
h. Illustrationer (eventuelt)
Her følger en uddybning af punkterne.
Titelblad
Titelbladet skal indeholde opgavens fulde titel, dit og skolens navn, klasse og dato
for aflevering.
Indholdsfortegnelse
Her anføres alle kapitel- og afsnitsoverskrifter. Indholdsfortegnelsen skal give et
hurtigt overblik over opgaven, og den skal gøre det muligt hurtigt at finde frem til
bestemte afsnit. Derfor skal der angives sidetal, hver gang et afsnit eller underafsnit
begynder.
Indledning med problemformulering
I indledningen skal du præsentere dit emne og den problemstilling, du har valgt.
Brug ikke meget plads på at forklare, hvorfor du har valgt emnet. Fokuser i stedet på
at gøre rede for
- hvad din problemformulering går ud på, dvs. det problem, du vil undersøge
- hvordan du vil gribe undersøgelsen an
Det er vigtigt, at du skriver i et flydende sprog og ikke i punktform.
Det er særdeles vigtigt, at du afgrænser dit problem på en passende måde: det er
bedre at skrive meget om lidt end lidt om meget. Her er problemformuleringen et
afgørende begreb. Problemformuleringen er en opgaves vigtigste styreredskab.
Den består typisk af et hovedspørgsmål med tilhørende underspørgsmål, der skal
besvares inden for et bestemt fagområde. Den behøver ikke at være udformet som
spørgsmål, men vil typisk nemt kunne omskrives til spørgsmål. Den kan bestå af et
eller flere sammenhængende spørgsmål. Et godt udgangspunkt er et eller andet
forhold eller en sammenhæng inden for faget, som giver anledning til, at du undrer
dig, stiller spørgsmål og indleder en jagt på den viden, der skal til for at belyse
spørgsmålet. Problemformuleringen angiver dit fokus og det problem, du vil
undersøge eller belyse. Dette problem er der ikke noget indlysende svar på. Din
problemformulering skal muliggøre, at din opgave indeholder de tre taksonomiske
niveauer redegørelse, analyse og vurdering. Det er ikke tilstrækkeligt at beskrive
eller at referere. Det er heller ikke nok at fortælle alt, hvad du ved om emnet. Du
skal kunne formulere et problem og undersøge eller analysere dette problem.
6
Vejledning til dansk- eller historieopgaven
Dokumentations- og analyseafsnit
En større skriftlig opgave har altid grundstrukturen 1. problemformulering, 2.
dokumentations- eller analysedel, 3. konklusion. Disse tre dele skal hænge meget
tæt sammen. Dokumentations- eller analysedelen udgør hoveddelen af din opgave.
Det er her, du behandler, belyser, undersøger dit problem; det er her, du
dokumenterer dit arbejde.
Du skal sørge for en klar og indlysende logisk opdeling i underafsnit, og du skal
huske at give disse underafsnit præcise overskrifter.
Husk især på, dokumentations- eller analysedelen hele vejen igennem skal bygge på
saglig argumentation.
Konklusion
Inden du når til konklusionen, skal de spørgsmål, du rejste i indledningen, være
besvaret. Konklusionen skal med udgangspunkt i problemformuleringen i kort form
opsummere de resultater, de svar, du er nået frem til. Konklusionen skal
udelukkende være faglig. Det er totalt uinteressant at få noget at vide om, hvad du
personligt har fået ud af skrivningen. Og det er direkte forbudt at inddrage nyt
materiale.
Litteraturliste
Et af genrens absolutte krav er, at den bygger på en fuldstændig gennemsigtig
dokumentation. Læseren skal hele tiden kunne se, hvor du har din viden fra. Her er
litteraturlisten central.
Alt benyttet materiale skal anføres i litteraturlisten. Litteraturlisten skal opstilles i
alfabetisk rækkefølge efter forfatterefternavn. Den skal indeholde
- forfatternavn(e) med efternavnet først
- fuld titel og eventuelt udgave
- udgivelsessted og udgivelsesår
Hvis du benytter materiale fra internettet, skal du ud over de første punkter ovenfor
anføre præcis adresse og dato, og du skal huske at anføre hele stien til dit materiale.
Hvis der er noget materiale, du anvender hyppigt, kan det være en god idé at anføre
en let gennemskuelig forkortelse ved pågældende værk i litteraturlisten. Det gør det
nemmere for dig at henvise. Et eksempel:
Jørgensen, Charlotte; Kock, Christian og Rørbech, Lone: Retorik der flytter stemmer,
København 1994 (forkortet Jørgensen 1994).
Litteraturhenvisninger og andre noter
Et andet led i dokumentation og gennemsigtighed er din brug af henvisninger og
noter. Hver gang du refererer eller citerer en andens synspunkter, skal du lave en
7
Vejledning til dansk- eller historieopgaven
henvisning. Almindelige oplysninger behøver du ikke at dokumentere bid for bid.
Men når du citerer direkte fra din litteratur eller refererer til bestemte sider eller
synspunkter, så skal du i en note med sidetalshenvisning vise, hvor citatet eller
referencen stammer fra, så læseren selv kan finde stedet i teksten. Noter kan også
indeholde uddybende kommentarer til det, du selv eller andre har skrevet.1
Når du citerer, så husk at citere 100 % nøjagtigt. Marker gerne citater ved indrykning
og brug af kursiv.
Illustrationer
Illustrationer kan være en god ting. Men det er vigtigt, at de har en tydelig funktion i
opgaven. Illustrationer skal kommenteres. Illustrationer kan være indkopierede
billeder, egne tegninger, grafer og kort. Under alle omstændigheder skal du huske
på, at du skal bruge tid på indholdet af din opgave og i mindre grad på layout og
illustrationer.
7. Opsamling på genrekravene
Historie- eller danskopgaven er et eksempel på akademisk opgaveskrivning. Her er
det vigtigste, du skal gøre i sådan en opgave:
 undersøge et fagligt relevant problem på grundlag af en problemformulering
 redegøre for en sag, en problemstilling osv. med udgangspunkt i et materiale
 analysere et relevant (i forhold til problemformuleringen) materiale med
afsæt i faglige begreber og metoder
 fortolke, dvs. at uddrage og sammenligne resultaterne af analysen
 diskutere, dvs. at belyse en sag fra forskellige vinkler og sætte argumenter op
over for hinanden
 dokumentere, dvs. at underbygge alle observationer osv. med henvisninger til
relevant fagligt materiale
 argumentere sagligt med udgangspunkt i fagets regler for god argumentation
8. Bedømmelseskriterier
Hvad skal du kunne? Hvad skal din opgave vise?
For det første skal du vise, at du besidder en passende faglig viden, og at du kan
anvende denne viden.
For det andet skal du vise, at du kan formidle faglig viden gennem en nuanceret og
præcis sproglig fremstilling.
1
Henvisninger og noter indsætter du ved hjælp af notefunktionen i Word – se indsæt i funktionslinjen. Vælg her
fodnoter.
8
Vejledning til dansk- eller historieopgaven
For det tredje skal du vise, at du behersker opgavegenrens håndværksmæssige krav
– fx opbygning, anvendelse af citater, brug af henvisninger og noter, udformning af
litteraturliste.
For det fjerde skal du vise, at du ubesværet kan gøre brug af fagets metoder.
For det femte skal du vise, at du mestrer en sammenhængende og veldokumenteret
emnebehandling.
For det sjette skal du vise, at du kan udforme og anvende en problemformulering,
og at du kan arbejde på de taksonomiske niveauer redegørelse, analyse og
vurdering.
For det syvende og sidste skal du vise, at du kan anvende vejlederfeedback på en
konstruktiv måde.
9. Oversigt over forløbet
Uge 36: Opgavens rammer og krav præsenteres for alle 2.g’ere
Senest den 16. september: Du har valgt fag. Det sker gennem en af dine lærere.
Senest den 26. september: Du har valgt område/emne. Dette sker i samråd med
din vejleder, og du har desuden lavet et udkast til en problemformulering, som
derefter tjener som udgangspunkt for en drøftelse mellem jer begge.
Senest den 7. oktober: Du har afleveret en problemformulering og en
litteraturliste til din vejleder og fået dem godkendt. Det samme gælder en
disposition for opgaven.
Den 10. og 11. oktober: Skrivedage. Disse to dage skal du udelukkende arbejde
med opgaven, og du skal altså ikke i skole på almindelig vis
Den 14. oktober: Du skal aflevere opgaven i særlige kasser ved kontoret senest
kl. 8.00. Herefter er der almindelig skolegang
Senest den 7. november: Din vejleder giver dig opgaven tilbage med karakter og
kortfattet kommentar
KB, marts 2011
9