skrivebogen
At skrive
At skrive er både en helt basal færdighed og en avanceret kvalifikation.
• Mensdugårigymnasietskaldulæreatskrivepåstadigtfleremåder.Skriftlighedindgårialle
fag–megetinoglefag,kunganskelidtiandre–mentotaltsetfylderskriftligtarbejdemegeti
gymnasiet.
Skrivningerikkebareskrivning.
• Dukanfxskriveforatfåideerogforatudvikledem
• Dukanskriveforatfastholdeenindlæring
• Dukanskriveforatformidledineideer,dinviden,dinmeningogmegetandet–iethavafgenrer
ligefraensmstilenvidenskabeligartikel
Jomerebevidstdubliverom,hvaddeter,duligeherognuskalskrive,oghvilke skriveteknikker du
derforskalbrugeidénsituation,joletterevilduhavedetmeddemangeformerforskriftlighed,somdu
møderigymnasiet.
Skrivebogenhereretredskab,somduvilkommetilatbrugehelevejenigennemgymnasiet–iallefag
ogforløb.
Somalleandreredskaberskalduhavedetvedhånden.Derforfårduherettrykteksemplar.Men
skrivebogenliggerogsåelektroniskpåLectio–ogdetkanværeengodidédesudenatlæggedenpå
dincomputer,sådualtidkanslåopiden,nårduharbrugforden.
Skrivebogenerenhåndbog.Duskalførstogfremmestbrugedensomenopslagsbogiforbindelsemed
størreopgaverigymnasieforløbet.
Detrestoreopgaverigymnasiet:dansk/historieopgaven(DHO),studieretningsopgaven(SRO)
ogstudieretningsprojektet(SRP)hører-sammenmeddesynopser,duskalskriveifagetAlmen
Studieforberedelse(AT)-tildenskrivegenre,mankalderdenakademiske.Detvilsigeenopgavegenre,
dumøderpådevideregåendeuddannelser,eftergymnasiet.
Mendukanogsåhentehjælptilandreafgymnasiefagenesopgaveribogen.Dukanfxfåsvarpå
• Hvordanskalenkemirapportbyggesop?
• Hvordanlaverjegenproblemformulering?
• Hvaderensynopsis?
• Hvordanskriverjegetabstract?
• Hvordancitererjegkorrekt?
• Hvordanskalenlitteraturlisteseud?
Skrivningertithårdtarbejde,mendeterogsåenfantastiskgodmådeatlærepå–ogsåerdethelt
uundværligtiverdenafidagatkunneskrivepåmangemåderogtilmangemålgrupper.
Godkampoggodfornøjelsemedaltdetskriftlige!!
Juni 2013
2
INDHOLDSFORTEGNELSE
Rapportskrivningieksperimentellefag
s.4
Problemformulering
s.6
Frabredtemnetilfokuseretproblemformulering–enproces
s.7
Logbogvedopgaveskrivning
s.8
Størreskriftligeopgaver–opbygningogelementer
s.9
Abstract
s. 11
Synopsis
s.12
At citere korrekt
s. 13
Noter/henvisninger
s.14
Litteraturliste
s.15
ITiopgaver
s.17
Snyd–oghvordandetundgås
s.23
3
Rapportskrivning i eksperimentelle fag
Ennaturvidenskabeligrapportskalskrivespåenbestemtmåde.Deneropdeltifasteafsnit,markeret
medtydeligeoverskrifter.Pådennemådesikres,atrapportenbliveroverskuelig,læsevenlig(ogsåfor
andre),ogargumentationenbliveroverskuelig/naturvidenskabelig.Hensigtenmeddennevejledninger
såledesathjælpejertilatpræsentereogdiskuterejeresforsøgsresultater/undersøgelserpådenkorrekte
naturvidenskabeligemåde.
Tænkover,hvilketsprogduvilbenytte,detskalværeletforståeligt,mensamtidigtobjektivt–talesprog
samtpersonligeholdninger/følelsertildetudførtearbejdeskalikkeindgåirapporter.Duerselv
ansvarligforrapportensindhold,uansetomduharskrevetrapportenaleneellersammenmedandre.
Samarbejde skal altid på forhånd være aftalt med læreren, idet rapporter normalt er individuelle.
Rapportenskalhaveenselvstændigforside,ogøvrigesiderskalværenummereredesamtindeholde
sidehovedmednavnogklasse.AfleveresrapportenoverLectio,skaldennavngivesmedelevnavnog
forsøgstitel.Restenafrapportenskalopdelessomfølger:
1.
Forside
Skrivøvelsenstitel,datoforudførelse,navn,klasse,oghvemøvelsenerudførtsammenmed.
2.
Formål
Dettepunktstyrerhelerapportenogskalformuleresmedsærligomhu.Herskalformåletmed
forsøget/undersøgelsenståkortogpræcist,medtageventuelledelformåloghypoteser.
3.
Teori
Herpræsenteresdenteori,derliggertilgrundforforsøget,detkanf.eks.væreforklaring/
præsentationafrelevantebegreber,symboler,reaktionsskemaersamtformler.Dermedtageskun
teori,dererdirekterelaterettilforsøget,ogsomernødvendigtforforståelsenafselveforsøget.
4.
Fremgangsmåde
Herbeskrives,hvordanforsøget/undersøgelsenblevudført,oghvilkeobservationerellermålinger,
derblevforetaget.Detkanofteværeetkravmedenskitseelleretbilledeafopstillingen(evt.
fotofraselvedagen).Indgårapparaturogkemikalier,skaldebeskrivesietsærskiltunderafsnit
Materialer og apparatur.Indgårderkemikalier/apparatur,derskalhåndterespåenbestemtmåde
skaldetogsåfremgåher.Husk,atandreskalkunnegentageforsøgetudfradinbeskrivelseidette
afsnit,detersåledesvigtigtatfåalledetaljeriudførslenmed.
4
5.
Resultater
Rådata
Herangivesiagttagelserogmålinger,hvordetermuligtbeskrivesdisseietskema.Ifysikogkemi
vilduskullebenyttedekorrektesymboler,ledsagetafenheder,somoverskriftf.eks.m/g,V/Losv.,
derudoverskaldutænkeover,hvordantallenepræsenteres(0,0063gkanmedfordelskrivessom
6,3mg).Hvisdererbehovforbearbejdningafdataindenanalysen,kandetskeiunderafsnittet
databehandling(senedenfor).Vigtigt! idetteafsnitmåmanikkekommentereellervurdere
resultaterne,menkunanførenøgnekendsgerninger.
Databehandling
Hvisdererbehovforatbearbejdedataiformafudregningermeddinemåltestørrelser,grafiske
afbildningerm.m.indendenendeligeanalyse,gøresdetidetteafsnit.Hvisduikkeharbehov
forbearbejdningafdata,springesafsnittetover.Deterkunnødvendigtatviseétomhyggeligt
gennemregneteksempelpåhverbehandlingstype.Beregnedeværdierkanmedfordelvisespå
tabelform.Huskpassendeafrundingafdeendeligeresultateriforholdtilantalletafbetydende
cifre.Grafertegnesentenpåmillimeterpapirellerregneark.Husksymboler,enhedersamt
talværdierpåakserne.Givgrafenenpassendetitel.
6.
Diskussion
Herkommenteres,forklaresogvurderesresultaterneirelationtiløvelsensformålogdine
forventningertilresultaterne.Hvisdetermuligt,sammenlignesresultatermedandretilsvarende
forsøg/undersøgelserellertabelværdier(huskatopgivekilde).Anførdevæsentligstefejlkilder
ogderesbetydningforresultaterne.Overvej,omusikkerhedskilder(f.eks.aflæsnings-,
afmålings-ogindstillingsusikkerhed)alenekanforklareøvelsenseventuelleafvigelser.(Eventuelle
diskussionsspørgsmålfraøvelsesvejledningenkanbesvaresher.Spørgsmåleneskalikkemedtages,
menbesvaressåledes,atspørgsmåletindirektefremgårafsvaret).
7.
Konklusion
Enkortopsummeringaføvelsenshovedresultater,hvordertagesudgangspunktidetallerede
skrevneunderformålogdiskussion.–Husk,atderikkemåkommenyetingfrem.
8.
Litteraturliste
Bøger,artikler,tabeller,rapporter,sommanharbenyttetunderrapportudarbejdelsen
(Seevt.s.15omLitteraturliste)
5
Problemformulering
Enproblemformuleringstiller et fokuseret spørgsmål til et emne,derbehandlesienstørreskriftlig
opgave,enPP-præsentation,enartikel,enAT-synopsis,etoplægo.l.
Den gode problemformulering
• skalværekonkret og sprogligt præcis
• skalværerelevantiforholdtilemnetogfaget
• formuleressométklarthovedspørgsmål,derskalbesvarespluseventuelleunderspørgsmål
• eretåbentspørgsmål(dvsikkeetderkanbesvaresmedja/nej),ellerogsåkan
problemformuleringenomformulerestiletgodtfagligtspørgsmål(oftestmed”hvad”og/eller
”hvordan”og/eller”hvorfor”)
• skalværeinteressant for skriveren og angive det centraleindholdimaterialet
• skalgivemulighedforatskriveenopgavemedmulighedforargumentationogforatbevægesig
fradetanalyserendetildetvurderendeogkonkluderendeniveau
• skalværekort,gerneunder10linjer.
IAlmenStudieforberedelseopbyggesproblemformuleringenaltidsåledes(seevt.omSynopsispås.12).
Deenkeltefagkanhaveforskelligetraditionerforproblemformulering-lyttilfaglærerensvejledning,
hvisduskaludarbejdeenproblemformuleringienopgaveifaget.
6
Fra bredt emne til præcis problemformulering
– en proces
Nårmanskalskriveenstørreskriftligopgave,vilmanofteselvskullefindeetemne,ellermanfåret
retbredtemnepræsenteret,sommansåselvskaligangmedatafgrænse.Etbredtemnekanfxvære
”racisme”,”rejser”eller”Kafkasværker”.
Nugælderdetomatfokuserepå,hvaddervilværeinteressantatfordybesigiindenforemnet.Det
kanmanfindefremtilvedatspørgesigselv:Hvorforerdetteemneinteressant?Hvadinteresserermig
specieltveddet?
Dukandelsbrugehurtigskrivning,mind-mapoglignendeteknikkertildinide-udviklingiførskrivefasen,
delskanduprøveatformuleredininteressesomrelevantespørgsmåltilemnetforviadematfindefrem
tilopgavensfokus,fx:
1. HvorforhardulysttilatskriveomKafka?-Jegharlæstenfortællingafham,somvar
fascinerende.
2. Hvadvardetspændendevedden?-Denvarmærkeligoghavdeenmegetspecielatmosfære.
Detvarsomommenneskeneheletidenrendtehovedetmodenmur.Menhvaddenegentlig
handledeom,vedjegikke.
3. Spørgsmåltilemnet-fx:
• HvaderKafkaoptagetafatskildre,oghvordanskalfortællingenforstås?
• Hvaderdet,derfascinerermigidenfortælling?
• HvaderdetsærligevedKafkasfortællestil?
• Hvilkemenneskeligeforholdogsituationergenkenderjeg?
• Dererenrækkemagtforholdifortællingen.Hvorfraharmagthaverneifortællingernederes
magt,oghvorforunderkasterdeandresig?
• Skildrerfortællingenetsamfundellerenkeltpersonerspsykologiskeforholdellermenneskers
eksistensvilkårheltgenerelt?
Herudfravildetværemuligtatfindefremtiletoverordnet spørgsmål,hvisfokus kan være centralt i
opgavens problemformulering.
Detkunnefxvære:
Hvordan er sammenhængen mellem Kafkas særlige fortællestil og hans fremstilling af de menneskelige
eksistensvilkår?
7
Logbog ved opgaveskrivning
Enlogbogeregentligenskibsjournal,hvorskibetskaptajnløbendenotererskibetsrutened.
Iforbindelsemedundervisningog/ellerskrivningafenopgaveoveretlængeretidsforløb,kanman
brugelogbogensomen”fagligdagbog”.Herkanmannoteresinetanker,ideerogovervejelser,ogman
kanbrugedentilatholdestyrpåsineaftaler.
Gode råd til logbog –brugdem,dufinderrelevante:
• Logbogenkanværeelektroniskellerfysisk(fxetlillehæfte,enkinabog)–ikkebareløsesider
• Nårduskriverilogbogen,såtilføjdatoen.Pådenmådekandufølgeudviklingenidin
arbejdsproces.
• Brugeslogbogentilgruppearbejde,kandetværeenfordelatværeretsystematiskSkrivfx:
• Dato
• Hvadharjeg/vilavetsidensidst?
• Hvaderdagensemne?
• Dagensvigtigstenotater–herunderproblemfelterIvilsøgehjælptil
• Aftalerforarbejdetindennæstegang
• Vedenstørreopgaveelleretprojekt,hvormanerflereomarbejdet,kandetletteoverblikketat
afsættesiderilogbogenmedoverskriftersvarendetilopgavensenkeltdeleellertildepersoner,
derharmedansvarforopgaven.
• Bruglogbogentilatskrivedespørgsmålduvilsnakkemeddinvejlederellerdeandreeleverom.
• Responsoggodeideerfravejlederenellerdeandrekanogsåskrivesindilogbogen.
Kort sagt: Logbogenerdininspirations-ogstøttebog,beregnettilatholdestyrpådethele,såduikke
druknerundervejsiarbejdsprocessen.
8
Større skriftlige opgaver
– opbygning og elementer
Uansethvilkefagområderdenskrivesi-fxDHO,SROellerSRP-skaldenaltidopfyldevisseformelle
kravbådetilopbygningogmetode.Opgavenskal-idennerækkefølge-indeholde:
Titelblad
Fungerersomopgavensforside.
Abstract
Eretresuméafindholdetiopgavenogskalkunneforståsuafhængigtafselve
opgavebesvarelsen.Detskrivespåengelskogvilideflestetilfældekunnerummespå10-20linjer.I
selvearbejdsprocessenerabstractetnogetafdetsidstesomskrives,dadetkræverkendskabtilhele
opgavensindhold.SedesudenafsnittetomAbstract s.11
Indholdsfortegnelse
Denhenvisertildeenkelteafsnitogderesoverskrifter,ogdenskalgivelæserenoverblikover
opgavensindhold,omfangogdisposition.Determegetvigtigt,atdererheltpræcisoverensstemmelse
mellemindholdsfortegnelsenogopgavensafsnit.Idinarbejdsprocesmedopgavenerdetengodideat
udarbejdedenendeligeindholdsfortegnelsetilsidst,hvorduhardetendeligeoverblik.Tænkiøvrigtpå
atvælgeinformativeoverskrifter,derskaberforventninghoslæserenomditindhold.
Indledning
Erenpræsentationafopgaven.Herskaldu–mereellermindreudfoldet–gøreredefor
problemformuleringen,dinafgrænsningafopgavenogdemetoder,duvilanvende.Ogsåherkandet
væreenfordelførstatformuleredenendeligeindledningtilsidstiopgaveprocessen,sådusikrerdig
atdenrentfaktisksvarertilindholdetidinopgave.Imensduarbejdermedopgaven,kanduhaveen
foreløbigindledningatarbejdeudfra(ogsåjusteredentilsidst).
Hovedafsnit
Dinopgavevilbeståafenrækkehovedafsnit,derindeholderenfremstillingafemnetogenanalyse
afproblemstillingerpågrundlagafdinproblemformuleringogdetmateriale,duhararbejdet
med.Hovedafsnittenesopbygningogrækkefølgevilværebetingetaffagogemne,menvilofte
skulleigennemenrækkeniveauer(redegørende,analyserende,diskuterende,vurderendeog
perspektiverende).
Konklusion
Ikonklusionengiverduensammenfatningafdevigtigsteelementeriopgavenogetsvarpå
denellerdeproblemstillinger,somerfremstilletiproblemformuleringen.
Inogleopgavererdetengodidéatskrivedelkonklusionerefterdeenkeltehovedafsnit-men
derskalaltidværeensamlendekonklusiontilsidst.
Sørgfor,atderergodsammenhængmellemdinindledning(hvordufortæller,hvadduvilskrive
om),hovedafsnittene(hvorduredegør,analyserer,argumentererogvurderer/perspektiverer)og
konklusionen(hvordukortsammenfatterdethele).
Detkanværeengodideatduefterkonklusionenangiverdetsamledeantalsiderafopgavensindhold
(detduselvharskrevet)sammen med dato og underskrift.
9
Noter
Noterkanværekorteforklaringerellerhenvisninger.Demarkeresmednummerogkansættesløbende
iopgavensomfodnoter(brugtekstbehandlingsprogrammetsnote-funktion)ellersidstiopgaven.Vælger
duatsættedemsamletsidstiopgaven,skaldesættesindførlitteraturlisten.
Forklaringeruddybernoget,somerbehandletiteksten.Debrugesikkerettit.
Henvisninger erenhenvisningtildetmateriale,duhardineoplysningerfraellercitererfra(medpræcis
sideangivelse).Dennetypehenvisningerkanikkeundværes.Formåletmeddemerbl.a.,atdinlæser
skalkunnese,hvorduhardineoplysningerfra,oghvordanduharbrugtdem.
Litteraturliste
Erenlisteoveraltdetmateriale,somduharbrugttilopgavenfxtekster,interviews,lærebogsstof,
avisartikler,materialefraInternettetm.m..Skrivforfatter,titel,udgivelsessted(forlag,avis,medie)og
årstal.Listenordnesalfabetiskefterforfatternesefternavne.MaterialehentetpåInternettetangivesmed
titel,præcisnet-adresseogdato,hvorduharhentetdet.Litteraturlistenmåikkeindeholdefejl,sågør
digumage.
Bilag
Inogleopgavervildetværenødvendigtathavebilag,detvilsigemateriale,dersupplererog/eller
dokumentererhovedindholdet.Detkanfxværestatistiskmateriale,net-artikler,kort,billederellerprint
afsærligvigtigekilder,somerforlangeatbringesomcitater.Hardubilagidinopgave,skaldetogså
fremgåafdinindholdsfortegnelse.Detskrivestilsidst.
Læs også om
• At citere korrekt s.13.
• Noter / henvisninger s.14
• Litteraturliste s.15
10
Abstract
erdentekniskebetegnelseforetresuméafindholdetienopgave.Studieretningsopgaven SRO i 2g og
Studieretningsprojektet SRP i 3g skal indeholde et abstract.
Herom skriver STX-vejledningen:
Detforventesatresuméeterenkoncentreretogrelevantsammenfatningafbesvarelsensomhelhed,
ogatdetharensprogligudformning,derikkeermeningsforstyrrende.Detideelleresuméskalkunne
forståsuafhængigtafselveopgavebesvarelsen.Detvilideflestetilfældekunnerummespå10-20linjer,
og det anbringes mest logisk lige efter titelsiden.
Påengelskkanendispositionforresuméet(theabstract)sesådanud:
• Problemstatement
• Approach
• Results
• Conclusions
….
Resuméetbedømmesikkesærskilt,menindgårihelhedsindtrykketafbesvarelsen.
Her får du et eksempel på abstract i en opgave om
Oscar Wilde i engelsk-drama eller engelsk-psykologi:
2. Start with the theme, write in the present tense.
Thispaperinvestigates…..(forinstanceHomosexualityin“TheImportanceofBeing
Ernest”,aplaybyOscarWilde)
3. Continue with approach / method
TodothisIuse…(theplayitself),…(sourcesfromWilde’sownlife)and…(amodern
interpretationoftheplayattheDanishRoyalTheatre).Thefocusofthepaperiswhetherhomosexual
aspectsoftheoriginalplayaredevelopedmorefreelyinthismoderninterpretation,andwhether
homosexualityisanimportantaspectoftheplayitself.
ThepaperusesJungiantheoryinitsdepictionofhomosexuality,suggestingthatthestrong
femalecharacter”LadyBracknell”isineffectanegativemother-archetype,fromwhichtheyoungmen
cannotescape.
4. Continue to results
My findings arethathomosexualityintheoriginalplayisconcealed,andcanmainlybeseeninthe
interplaybetweenthebutlerLane,Algernon,andErnest.ComparisonswithOscarWilde’sownlifeand
hishintsinhiswritingsaboutthe”lovewhichhasnoname”havenoclearparallelsintheplayitself.
Buthomosexualovertonesaremorefullydevelopedandresonantintherecentproductiondonebythe
DanishRoyaltheatre,particularlyinLane’stranssexualbehaviour.
5. And finally conclusion
Theconclusionofthepaperisthatthehumouroftheplayisinpartduetotheabsurdityof
thelovebetweentheyoungmenandtheyoungwomenintheplay,andthatthisveryabsurditystems
fromtheinherenthomoeroticismofthemalecharacters.Thishomosexualitycanbemorefreely
expressedinmodernproductions,forobviousreasons.
11
Synopsis
• Ensynopsiserenkortskriftligfremstillingmedenkoncentreretpræsentationipunkteraf
problemstilling(er),metode(r)ogkonklusioner,duhararbejdetmed.
• Ensynopsisgiveretoverblikoverditarbejdemedemnet,ogdeneretoplægtilenefterfølgende
længeremundtligfremstilling,hvordupræsentererditstofogargumentererfordinevalgog
konklusioner.
Detervigtigt,atdubyggerdinsynopsisoverskueligtopogpræcistfølgerdekrav,dufåridetenkelte
fag/fagområdeom,hvordandenskalformuleres.
Arbejdsprocessen
Husk,atderførstskalarbejdesgrundigtmedmaterialet.Påbaggrundherafnårdufremtilen
endeligfokuseringogproblemformulering,ogherfrakanduarbejdevideremedindholdetidinopgave.
Dinsynopsiserdin færdige oversigt over dit arbejde med emnet..
Disponeringen af dit stof
Nårduudarbejderenskriftligsynopsis,derefterfølgendeskalpræsenteresmundtligt,skaldubåde
tagestillingtil,hvordanduvilfordelestoffetmellemdenskriftligeogdenmundtligedel,ogduskal
disponeredemhverforsig.Deteretgodtrådatsørgeforatudfoldenogetafdetmestselvstændige
idenmundtligefremlæggelse.Detbetragtessomdirektedårligtbareatgentagedetidinmundtlige
præsentation,deralleredeståridinsynopsis.
Layout
Fordisynopsenskalindeholdemegetstofpåenbegrænsetplads,skaldenaltid
struktureresklartogmedettydeligtlayout
• markeroverskrifter
• brugpunktopstillinger
• markerdineafsnittydeligtmedlinjeoverspring
Derkanværeforskelligetraditionerifagene,mensdenaltidskalværepåenheltbestemtmåde–
uansetfag-iAT.
Til eksamen i 3g skal AT-synopsen i denne rækkefølge indeholde:
•
•
•
•
•
•
•
•
titelogangivelseaffagkombination
problemformulering
præsentationafdeunderspørgsmål,dererarbejdetmed
diskussionaf,hvilkematerialer,metoderogteorierdererrelevanteiarbejdetmed
underspørgsmålene
konklusionerpåarbejdetmeddeenkelteunderspørgsmål
ensammenfattendekonklusion,somerklartrelaterettilproblemformuleringen,herunder
formuleringafspørgsmåltilvidereundersøgelse
litteraturliste
enperspektiveringtilstudierapporten.
12
At citere korrekt
Hvordan skal du citere?
Determegetvigtigt,atdueromhyggeligmeddinekilder–ikkeændreridem,altidcitererpræcistog
ikkeplagierer.Atplagierebetyderatudgiveenandensfremstillingforsinegen,fxvedatcitereudenat
markeredetsomcitat.
Citaterskalderforværeordretteogmeddenstavemåde,dererbrugtikilden–ogsåselvomdener
gammeldags,ellerdereventuelterstavefejl!Hvisduklippericitatet,skaldumarkeredetmedtegnet
(…)der,hvorduharklippet.
Manskalklartkunnese,hvornårcitatetbegynder,oghvornårdetslutter.
Citatetkanmarkeresved
• citationstegn(anførselstegn)
• indrykningiforholdtilrestenafafsnittetstekst
• mindrelinjeafstandellerstørrelse
• andenskrifttype-f.eks.kursiv.
Anvendsammecitatteknikiheleopgaven.Skrivaldrig”citat”førellereftercitatet.
Husk,atethvertcitatkræverenhenvisningtilkilden.SeafsnittetomNoter / henvisningers.14
Hvornår skal du citere?
• Skriverduomeniagttagelseiteksten-fxafdensordvalg-såskaldudokumentereiagttagelsen
medetcitat.
• Duskalbrugecitatertilatstøtteellereventueltlæggeoptildinecentralepointer.Dumåikke
ladeencitatmosaikerstattedinegenfremstilling.
• Citaterneskalikkeværeforlange,duskalvise,atduharværetistandtilatudvælgedet
væsentlige.
• Citatetskalintroduceresellerforklares-læserenmåikkeværeitvivlom,hvorfordubrugerdet.
13
Noter / henvisninger
Hvad er noter?
Derfindestoforskelligeslagsnoter
• Forklarendenoter
• Henvisendenoter
Derbrugesetfællesnoteapparattilallenoter,bådeforklarendeoghenvisende.
Forklarende noter:
Brugestilenkeltestederatkommemedkorteforklaringertildenskrevnetekst.Foreksempelientekst,
hvor organisationen ETAomtales.Hervilduhavebrugforenforklarendenote:
ETA. Euskadi Ta Askatasuna, Baskerland og Frihed, baskisk terrororganisation, der med våbenmagt
vil gennemtvinge baskisk selvstændighed. Stiftet i 1959.
Henvisende noter (litteraturhenvisninger):
Nårmanskriverenopgaveigymnasiet(ogsenerepåenvideregåendeuddannelse),finderman
ikkeselvpådethele.Derforbrugermanlitteraturhenvisningertilatvise,hvormanharsinvidenfra.
Hvisducitererdirekte,skaldualtidhenvisetildentekst,duharcitatetframedangivelseafsidetal.For
eksempel:
Møller, Bjarke: I hadets have. Baskerne, terrorismen og demokratiet. (Informations forlag 2003) s.188
Henvisendenoterbrugesogså,nårdet,duskriver,byggerpåviden,duharfåetfraenandentekst.Hvis
dureferereretsynspunktellergiveroplysninger,duharlæstetandetsted,somervigtigeforopgaven,
skaldusætteenhenvisendenotepå.
Dererikkenogenpræcisereglerfor,hvormangenoterderskalvære(normaltnoglestykkerpr.side),
menhellerelidtformangeendforfå.
Det,derikkebehøveratværenotertil,erdet,mankanbetragtesomalmenviden,ellernoget,man
kunnehavefundetethvilketsomhelststed,fxbehøverderikkeatværeennotepåenoplysningom
Hitlersfødselsår.
Hvordan skriver jeg noter / henvisninger?
Litteraturhenvisningenskalværesåpræcis,atlæserenkanfindebogen,artiklenellerdet
elektroniskemedie,duharbrugt.Værderforgrundigmedalledetaljer-enstavefejlkangøredet
umuligtfordinlæseratfindebogen.Dubehøverdogikkeatgivealleoplysningerforhvertekstiselve
noten,daalleoplysningerskalståilitteraturlisten(ses.15),mendetskalværetydeligt,hvilkentekstfra
litteraturlistenderhenvisestil.Inotenskalderfxståforfatterefternavn,årstalogsidetal:
Møller 2003 s.188
Noternekanplaceressom:
• fodnoter(nederstpåsiden)
• slutnoter(bagiopgavenindenlitteraturlisten).
Duskalvælgeenten fodnoter ellerslutnoter–ikkeblandedemsammen.
Noternenummereresfortløbende–detklarerdittekstbehandlingsprogram.IWordhedder
henvisningsfunktionenReference(seafsnittetomIT i opgavers.17)
14
Litteraturliste
Sidstienopgaveskalderværeenalfabetisklisteoverdenlitteratur,duharbrugt-enlitteraturliste.
Litteraturlistentjenerflereformål:Denskalbådeviselæserne,hvilkekilderduharbrugttilopgaven,og
denskalgøredetmuligtforlæserneselvatfindefremtildem.
Hvilke kilder skal med på litteraturlisten?
Dekilder,duharciteretfraellerhenvisttil,skalaltidmed.Ogsådekilderderpåandenmådeharværet
relevanteforditarbejdemedopgaven.
Enlitteraturlisteskalderimodikkerummealledebøger,duharbladretipåbiblioteket,ellersomhar
liggetubrugtehenivindueskarmen.
Hvordan skriver jeg litteraturlisten?
Litteraturlistenskalværeoverskueligogkorrekt.
Detvilsige,atkilderneskalpræsenteresi alfabetisk rækkefølge efter forfatterens efternavn(hvisder
erenforfatter-ellerseftertitlen).Skrivefternavnetførst,såerdetlettestfordinlæseratfinderundti
listen.Hvertekststårsometselvstændigtafsnit.
Enandengodretningslinjeer,atenbogtitelskrivesmedkursiv,menstitlenpåenkorteretekst
(fxennovelleellerenartikeliettidsskrift)skrivesmedanførselstegn.
Litteraturlistenskalrummealledeoplysninger,derernødvendigeforatfindebogenellerartiklen,dvs.
forfatter, titel, forlag og årstal.
For elektroniske kilder gælderdet,atduskalanføresåfuldstændigeoplysningersommuligt.Detvilsige
medentitelogeventueltforfatternavn–menistedetforforlagskalderståinternetadresse.Adressenskal
altidanførespræcist,somduserdenpådinskærm.Duskalogsåskrivedendato,hvorduharbenyttet
kilden,fordideelektroniskekilderopdateresløbende.Hvisdeterencentralkildeforopgaven,kandet
derforværeengodideatprinteinternetsidenudogvedlæggedensombilagtilopgaven.
Her har du nogle eksempler på, hvordan forskellige tekster anføres i litteraturlisten:
Magid,Nonni.Sprogets spilleregler. København:Gyldendal,1988.
-hvisdeterenbogskrevetafénforfatteridenoprindeligeudgave.
Kristensen,Tom.Hærværk. 1930.København:Gyldendalstranebøger,1972.
-hvisdeterenbogskrevetafénforfatterienudgave,somikkeerdenoprindelige.
Andersson,Jan,ogMatsFurberg.Språk och påverkan. Lund:Aldus/Bonniers,1966.
-hvisdeterenbogskrevetaftoforfattere.
Pedersen,OveK.,m.fl.Demokratiets lette tilstand: Syv beslutningstagere om Danmark og fremtid.
København:Spektrum,1994.
-hvisdeterenbogskrevetafflereendtoforfattere.
Pound,Ezra.ABC for læsere (ABC of Reading 1934)OversatafJørgenSonne.Fredensborg:Arena,
1960.
-hvisdeterenbogioversættelse.
Brandt,PerAage.”Oatværeetsubjekt”Analyser af moderne dansk lyrik 1.Udg.PerOlsen.
København:Borgen,1976:88-103.
-hvisdeterentekstienantologiellertekstsamling.
15
Culler,Jonathan.“BeyondInterpretation:TheProspectsofComtemporaryCriticism.”Comparative
Literature 28(1976):244-256.
-hvisdeterenartikelietvidenskabeligttidsskrift.
Nørgaard,Henry.”Einsteinfåratterret”Politiken 11.september1995,isektion:6.
-hvisdeterenartikelienavis.
”Bioenergi–klimavenligenergikildeellerfødevaretyv?”
http://www.etiskraad.dk/Temauniverser/Etikoglivetgym/Bioenergi.aspx(besøgt9/62013)
-hvisdeterenartikelfundetpåinternettet.
16
IT i opgaver
Brug af Word til opgaveskrivning
NårduskriverenopgaveiWord,erdernoglefunktioner,duskalkunnebruge.Detgælderbl.a.
sidehovedmednavn,sidetalognoter.
Sidetal
Sidetalletplaceresøverstellernederstpåsiden.GåindunderfanebladetIndsætogvælgSidehovedog
sidefod.
KlikpådenlillepilunderSidetalogvælg,omduvilhavedetforovenellerfornedenpåsiden.Når
dumedcursorenkørernedtilf.eks.nederstvilderdukkeenmenuop,hvordukanvælgehvilken
typografiduvilbruge.Vælgher(næstennederst)sideXafY.
Noter
Noteroglitteraturhenvisningerkanindsættessomfodnoterellerslutnoter
(ses.14).IWordgørmandetvedpådetstediteksten,henvisningen
skalvære,atvælgefanebladetReferencer.Herkanduvælgeatindsætte
fodnoteellerslutnote.
Navn
IopgaverderskrivesiWordskalditnavn
ogklassealtidplaceresisidehovedet.Vælg
IndsætogSidehovedogvælgetlayout.Udfyld
tekstfelterneogLukSidehovedveddetrøde
kryds.Angivogsågernefaget,opgavenskrives
i.HvisopgavenafleveresoverLectio,skalfilen
desudennavngivesmedditnavn.
17
Brug af Word i naturvidenskabelige tekster
Nårmanskrivernaturvidenskabeligetekster,fårmanoftebehovforat”hæve”og”sænke”tekstenf.eks.
235
H2O,x3ogU.Detkaldeshævetogsænketskrift(denhævede/sænkedeskriftvilsåværeenlidt
92
mindretype).HvisduerpåStartsidevilfunktionerneliggesomknapperiværktøjsbjælken.
235
HvisduskalskriveU,hardubrugforbådehævetogsænketskriftsamtidig.Herkanduvælge
92
fanebladetIndsætogderefterLigningiunderområdetSymboler.VælgderefterSkrift(ex)ogvælgdetfelt
derpassermed,hvadduvilskrive.
Hvismantrykkerpåpilentilhøjreforligningen,kanmanfålovatgemmeligningentilsenerebrug.
MankanogsåbenyttefunktionenLigning,hvismanskalskrivematematiskeudtryksombrøkereller
kvadratrødder.Dukanfindeskabelonertildetmeste,menhusk,atduskalklikkedighenifeltet,førdu
begynderatskrive.
Hvisduikkeharbrugforenhelligning,menbareetsymbolf.eks.framatematikken,skaldublotvælge
fanebladetIndsætogSymbol.Herkanduvælgemellemenrækkesymboler.KlikpåFleresymboler.
Hvisduikkefinder,hvadduønsker,kanduskifteskrifttypentilSymbol,såvildufindedetmeste.Klik
pådetsymbol,duønsker,ogklikIndsætogLuk.
18
Brug af Excel
RegnearketExcel(somdeflesteharpådereshjemme-computer)ersmarttilatopskriveogbehandle
datafraforsøg.Regnearketerbyggetopomkringcellernummereretsompåetskakbræt,vha.et
bogstav(forhverkolonne)ogettal(forhverrække).F.eks.heddercelleniøverstevenstrehjørneA1.
Nårmanharsinedatafraforsøget,kanmanøverstindtastede
størrelser,manharmålt(herstrømstyrkeIogspændingU),inæste
rækkeenhederogderefterdemålteværdier(tal).Udfraspænding
ogstrømstyrkekanmanberegneresistansenRsom
U
.Viskal
I
altsådividereindholdetafcelleB3medindholdetafcelleA3og
skriveresultateticelleC3.
DetkanmangørevedatmarkerecelleC3(klikiden)ogindtaste
formlen=A3*B3(mankanogsåklikkeicellenA3istedetforat
skrivedensnavn).NårdutasterEnter,vilresultatetudregnes.Det
tilsvarendekangøresicelleC4ogC5.Derfindesdogenlettere
måde,idetformlenkankopierestilhelerækken.MarkercelleC3
medformlen.
Nedeihøjrehjørneafdennecellevildernuværeensortfirkant(sefiguren
tilhøjre).Placermarkørenidennesortefirkant,nårdenerforvandlettilet
tyndtsort+,skalduholdevenstremuseknapnedeogtrækkeformlenså
langtned,somduharbrugfor.
Formlenvildakopierestilcellernenedenunderpåensådanmåde,at3-talletiA3ogB3ændrestil
4-tallerog5-taller.Resultaterneafdivisionenregnesdermedudietsnuptag.
Noglegangeharmandogbrugforatbenytteetfasttaliudregningerne.
Detgælderf.eks.vedudregningafindekstal.Herskalmanbenytte
dollartegnet$.Iførstekolonnestårårstallet,inæstepriserne.Itredje
kolonneudregnesindekstallene.Dvs.allepriserskaldivideresmedprisen
ibasisåretoggangesmed100.Darækkenummeretskalværefast,sættes
.Træk
etdollartegnforanrækkenummeretiregneudtrykket:
derefterformlenned.
Hvismanskalfindesummen af tallene
ienkolonne,placerermanmarkøreni
cellenumiddelbartunderogklikkerpå
fanebladetFormlerogigenpåAutosum.
Excelforeslårnudeceller,duskalhave
lagtsammen.Detvisesbådevedenstiplet
markeringogvedformlenicellen=SUM(C3:C9),sombetydersummenaftallene
fraC3tilC9.Hvisduertilfreds,skaldutasteEnter.
Hvismanskallaveetdiagram,dervisersammenhængenmellemtostørrelser,
skalmanmarkeretalleneitabellen.Detgøresvedatsættemarkørenienaf
hjørnecellerne(afdem,derskalmarkeres).Såholdesvenstremuseknapnede,mens
19
dertrækkesdiagonaltmoddetmodsattehjørne.Dervedfarvesfelterne.VælgIndsætogiområdet
DiagrammervælgesPunktdiagram(senedenståendefigur).
Mankanvælgeatnøjesmedpunkterneellerfå
forbundetmedenudglattetkurveellerlinjestykker.
Dumåaldrigvælgeentype,hvorpunkternebliver
usynlige.Klikpådenvalgtetype,ogExceltegner
straksetdiagram.Nuerdermulighedforatvælge
layoutvedatklikkepå:
Vælgf.eks.entype,hvordererfeltertilatskrivetekstpåakserne,ogderergitterlinjerf.eks.nr.10.
Klikpåfelterne”Aksetitel”,ogskrivenpassendetekst(størrelseogenhedpådet,derangivesf.eks.pris
påmælkikr.ellerantalårefter1945).
Hvispunkterneserudtilatliggepåenret
linje,kanmanbestemmetendenslinjen.
Højrekliknupåetafpunkterne.Vælg
Tilføjtendenslinje.
VælgLineærogsætfluebenvedVis
ligningidiagramogvisR-kvadrereti
diagram.Hvispunkterneliggertætpåen
retlinje,erR2tætpå1.
20
Vælgogsåtilføjprognosetilbage(sådukanse,
hvorlinjenskærery-aksen).Hvormegetduskal
tilbage,afhængerafdinførstex-værdi.Dukanogså
vælgeprognosefrem,hvisdinmodelskalbruges
tilatforudsigenogetomfremtiden.VælgLuk,og
diagrammeterfærdigt.Mankanflytterundtpå
ligningogR2,hvisdetståretdumtsted.Tagbloti
firkantenmedmusen,ogflytden.
Deterengodideatgemmefilen,hvisdusenere
vilændreiden.Dukanmarkeretabellen,kopiere
ogindsættedenietdokumentogdernæstmarkere
grafenogkopiereogindsættedenidokumentet.
Hvismanharatgøremedensammenhæng,derserudtilatværeeksponentiel,kanmanvælgeat
lade2.aksenværelogaritmisk.Lavførstengrafsombeskrevetovenfor.Kørcursorenopioverkantenaf
afbildningsområdettilteksten”Lodretværdiakse…”kommerfremoghøjreklik.
VælgFormaterakseogsætflueben
vedLogaritmiskskala.
Tendenslinjenlavessomfør,blot
vælgeseksponentielistedetfor
lineær.
Mankanogsåfåvistsinedataiformafetsøjlediagram.Manmarkerer
påsammemådesombeskrevetførdeceller,derskalbehandles,
ogvælgeristedetIndsætogSøjle.Nuskalmanvælge,hvilkentype
manønsker.Mankanfåsøjlernevedsidenafhinandenellerovenpå
hinanden.Detsidstebenyttesmest,hvisdetertal,derbeståraftoeller
fleredele,f.eks.udgiftertilforskelligeposterellerantalletafpigerog
drengepr.årgang(senedenståendefigur).
21
Nogledatagørsigmåskebedstietcirkeldiagram(ellerlagkagediagram).VælgfanebladetIndsætogklik
påCirkeliområdetDiagrammer
.
UnderDiagramlayoutkanmanvælge,hvordan%-satserogtekstskalstå.
22
Snyd - og hvordan det undgås
I Gefions studie- og ordensregler står der:
Skriftlige afleveringer skal være skrevet af eleven selv, og det skal klart fremgå, hvis man har modtaget
hjælp fra andre.
Detopfattessomsnyd,hvismanhar udgivet en andens arbejde for sit eget eller har anvendt eget
tidligere bedømt arbejde uden henvisning hertil. (Eksamensbekendtgørelsen,aug.2010,§20,stk.2).
Deterderforvigtigt,atdualtidharordenidindokumentationoghenviserpræcisttildinekilder
–dermederdettydeligt,atduikkeudgiverandressomditeget,menåbentgørbrugafdet,somman
gøriopgaverigymnasietogpådevideregåendeuddannelser.Semereheromiafsnittetomnoterog
henvisningers.14ogiafsnittetomlitteraturlistes.15.
Ietsprogfagerenhverbrugafelektroniskeoversættelsesprogrammerforbudtogopfattessomsnyd.Kun
ordbøger,elektroniskeelleribogform,ertilladt!
Det er særlig alvorligt at snyde i forbindelse med eksamen (herunder Studieretningsprojektet og ATsynopsisopgaven), og det giver nogle meget ubehagelige konsekvenser.
IEksamensbekendtgørelsen,aug.2010,§20,stk.4formuleresdetsåledes:Bortvisning fra en prøve efter
stk. 1-3 medfører, at eventuelle karakterer bortfalder. Eksaminanden kan herefter aflægge prøven på ny.
En sådan prøve afholdes i den følgende termin, hvor den pågældende prøve i forvejen afholdes, dog
inden 1 år efter bortvisningen.
SnydtildagligerenovertrædelseafGefionsstudie-ogordensregler.Dukanlæsemereom
konsekvensernepåskolenshjemmesideogidinstudiekalender.
Læsiøvrigtom,hvordanmanundgårsnydogplagiering,påhttp://stopplagiat.nu/
23
ØsterVoldgade10
1350KøbenhavnK
Tel:+4533964141
[email protected]
www.gefion-gym.dk
www.gte.dk · 124543
GEFION
GYMNASIUM