1. No category

hus forbi
nr. 8 august 2015 19. årgang | pris 20 kr. | 8 kr. går til sælgeren | køb af sælgere med synligt id-kort
Jeg vil
bryde den
sociale arv
Rå og hjertevarm reportage
fra stofindtagelsesrum
Ingen adresse – ingen penge
I
P
O
K
køb kun avisen af sælgere med synligt hus forbi-id-kort som dette.
illegal-kort giver ikke hjemmel til at sælge hus forbi.
hus forbi har intet med projektet illegal at gøre.
hus forbi-id er din garanti for, at du støtter hjemløse
og socialt udsatte.
hus forbi må ikke sælges i togene.
hus forbi
REDAKTION
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR
Ole Skou, næstformand i Foreningen Hus Forbi
[email protected]
Journalistisk redaktør
Poul Struve Nielsen
[email protected]
FORSIDEFOTO
Claus Sjödin
KORREKTUR
BRO Kommunikation A/S
LAYOUT
Salomet Grafik
KONTAKT REDAKTIONEN
tlf. 5240 9079, [email protected]
SALGSAFDELING
John Hansen, tlf. 5240 9069, [email protected]
Morten Munk Hansen, tlf. 8161 6689, [email protected]
Aarhus: Stinne Otte, tlf. 5376 0479, [email protected]
ADMINISTRATION
Rasmus Wexøe Kristensen, sekretariatsleder,
tlf. 5240 9049, [email protected]
Ruth Kristoffersen, bogholder, tlf. 5240 9089,
[email protected]
Formand for Foreningen Hus Forbi
Ove Abildgaard, tlf. 2920 8490
ANNONCER
Redaktionen, tlf. 5240 9079
Digitalsjasen
Jimmy Rohde, tlf. 5133 8128, [email protected]
UDGIVER
Foreningen Hus Forbi
Bragesgade 10 B, stuen, 2200 København N
Tlf. 8993 7474, www.husforbi.dk
ABONNEMENT
STANDARDABONNEMENT: 480 kroner
(12 numre om året – inklusive moms, porto og gebyr).
STØTTEABONNEMENT: 680 kroner
Kontaktperson John Hansen, tlf. 5240 9069
Mail: [email protected]
BIDRAG
Hvis du vil give et bidrag til Hus Forbi, kan du sætte
beløbet ind på kontonummer 5324 0243524, Arbejdernes Landsbank.
Mærk indbetalingen ’bidrag’.
TRYK Dansk Avistryk
OPLAG 90.000
LÆSERTAL 499.000 (4. kvartal 2014 og 1. kvartal 2015)
ifølge Index Danmark/Gallup
ANTAL registrede SÆLGERE 2.000
ISSN 1397-3282
Næste nummer udkommer den 1. september 2015.
OM HUS FORBI Hus Forbi udkom første gang i 1996 og sælges af hjemløse
og tidligere hjemløse eller andre socialt udsatte mennesker. Avisen sætter
fokus på udsatte mennesker og fattigdomsproblemer. Formålet er at nedbryde
fordomme om marginaliserede grupper både via indholdet af Hus Forbi og i
mødet med sælgeren. Hus Forbis sælgere er alle udstyret med et id-kort udstedt
af Hus Forbis sekretariat. Salget af Hus Forbi fungerer for sælgerne som et
alternativ til tiggeri og eventuel kriminalitet. Indholdet i Hus Forbi produceres
primært af professionelle freelancere, fotografer og illustratorer.
Hus Forbi er medlem af det internationale netværk af gadeaviser, INSP.
vi støtter hus forbi
Giv hjemløse en adresse
Mit kontor har vindue ud til en atriumgård, hvor Hus Forbis sælgere kan
sidde og slappe lidt af. Det sker tit, at de sælgere, der lever på gaden, får sig
en ordentlig skraber på en af bænkene.
Fra mit skrivebord er det til at se, hvor hårdt det er at leve på gaden. Jeg
tror, de færreste overhovedet kan forestille sig det. Som læser af denne avis
ved du selvfølgelig mere end de fleste, for vi beskriver livet på gaden.
Men tænk over, hvordan det er, når du hen på aftenen skal finde et sted,
hvor der er nogenlunde sikkert, og der ikke kommer fulderikker på vej hjem
fra byen, som kan finde på at pisse der, hvor du sover, eller værre endnu;
sparke til dig eller overfalde dig.
Du har ingen seng eller sofa, hvor du lige kan tage dig et hvil. Du kan ikke sidde roligt i lænestolen med en god bog eller foran fjernsynet om aftenen. Du er nødt til at vandre rastløst rundt eller hænge ud med andre i samme situation, indtil det bliver,
hvad vi andre kalder sengetid.
I artiklerne fra side otte i denne avis fremgår det, at kommunerne udsætter de hjemløse for et
kontrolhelvede, udskriver bøder
til dem og fratager dem de ydelser, de skal overleve på, hvis de
ikke makker ret.
Der er hjemløse, som pludselig
står foran en hæveautomat og ikke kan få de penge, de har i banken.
Ofte prøver kommuner at slippe for ansvaret for hjemløse borgere og ’tørre dem af’ på andre kommuner. Det kan skyldes,
at hjemløse er dyre, fordi de har
brug for en massiv social indsats for at komme videre, og det kan skyldes en
manglende forståelse for mennesker, der lever så meget anderledes end gennemsnitsborgeren.
Der er hjemløse, som har fået bøder, fordi kommunerne ikke vil tro på
dem, når de fortæller, hvor de har opholdt sig.
På den baggrund har jeg følgende appel til den ny regering og et forslag,
der kan hjælpe en lille smule med at afbureaukratisere og frigøre lidt ressourcer i kommunerne: Giv de hjemløse mulighed for at blive betragtet som
havende et fast ophold et eller andet sted, så de uden problemer kan få et
sygesikringsbevis og en bankkonto.
Poul Struve Nielsen, redaktør
Illustration: Adam O.
DISTRIBUTION
Boformer for hjemløse, varmestuer, medborgerhuse med mere
kan fungere som distributører for Hus Forbi – det vil sige være
udleveringssted af avisen til sælgerne.
Kontakt os på tlf. 8161 6689/5240 9069
(se listen af distributører på www.husforbi.dk).
| leder |
vil du også støtte? Send en mail til [email protected]
Det koster 9.000 kroner at få sit firmalogo med.
KOMMUNAL
2
| HUS FORBI | nr. 8 august 2015 | 19. årgang
| indhold |
8
12
Ingen adresse – ingen penge
Råt og hjertevarmt
Stofindtagelsesrummet Skyen er
både et af de mest rå, et af mest
voldsomme og et af de mest
hjertevarme steder i København.
Fotograf Helga Theilgaard har
fulgt døgnets rytme på Skyen.
Hvis man da kan sige, at der er
en rytme, som følger døgnet.
Da hjemløse Csaba Setet skulle
hæve penge i banken, var hans
kort spærret, selvom han havde
penge. Det var banken blevet
bedt om at gøre. En anden
hjemløs har fået en bøde, fordi
kommunen ikke troede på, han
sov i skoven.
20
25
Social arv brudt
Frank voksede op med misbrug,
vold og kriminalitet og gentog
selv mønsteret eftertrykkeligt.
For ti år siden tog hans liv en
180-grader drejning. Han stoppede al misbrug og blev et helt
andet menneske.
6 Svensk redaktør vil starte rumænsk hjemløseavis
28 Hus Forbi-sælger møder amerikansk sælger
af hjemløseavis
31 Vikar-X
32 Ny sælger
Alt for tidlig død
Efter mange år som hjemløs med
for meget alkohol og for lidt mad
mistede Robert Nord sin kone,
som kun blev 48 år gammel. - Ulrika Nords historie ligner noget,
vi ofte ser hos hjemløse, siger
overlæge Henrik Thiesen.
26
“
Ulrika drømte altid om, at vi fik et sted at bo. Nu
har jeg overtaget en lejlighed fra en bekendt,der
afsoner tre år i fængsel. Og det er næsten ikke til at
bære, at Ulrika ikke er her og kan få glæde af den.
Robert Nord, der levede som hjemløs med sin kone, Ulrika
til hun døde pludseligt.
v/Annemette Lyngh
HUS FORBI
| nr. 8 august 2015 | 19. årgang | 3
Udlændinge kan ikke
bruge forsorgshjem
Ny retningslinjer fra Socialministeriet har ikke ændret praksis
af Poul Struve Nielsen
hjemløsekonference 2015
Udenlandske hjemløse
SAND (De hjemløses landsorganisation) og
SBH (Sammenslutningen af Boformer for hjemløse)
har hermed den glæde at invitere til den årlige
hjemløsekonference på Borups Højskole.
Konference vil indeholde
Hvem kommer hertil - migrationsstrømme til EU/DK
v/professor Lisbeth B. Knudsen, Institut for Sociologi og Socialt
Arbejde, AAU.
Fra Europa-Parlamentets politiske perspektiv
v/Ulla Tørnæs, næstformand i Udvalget for Beskæftigelse og Sociale
Anliggender, Europa-Parlamentet.
Hvad siger lovgivningen omkring lovligt ophold?
v/fuldmægtig Tanja Nordbirk, Udlændingestyrelsens EU-enhed
Erfaringer fra Københavns Kommunes Transitprogram v/socialpædagog Thomas Sørensen, Transitprogrammet,
Hjemløseenheden – udlandsgruppen & fuldmægtig Thomas Land
Christiansen, Center for Politik, Socialforvaltningen
Se det fulde program på http://sbh-boformer.dk og www.sandudvalg.dk
Praktiske oplysninger
Tid: Tirsdag den 25. aug. 2015, kl. 9.30-15.15
Sted: Borups Højskole, Frederiksholms Kanal 24, København
Pris: Kr. 700,- inklusive frokost
Tilmeldingsfrist: den 11. august.
Tilmelding på www.sbh-boformer.dk – efter først til mølle-princippet
4
| HUS FORBI | nr. 8 august 2015 | 19. årgang
Nye retningslinjer fra Socialministeriet har ikke ændret på, hvordan forsorgshjem vurderer udenlandske statsborgere, der søger
ophold.
Der har været rejst tvivl om
fortolkningen af reglerne, og der
er stillet spørgsmål ved, om det
er i strid med EU’s regler, når EUborgere afvises og ikke kan få ophold på et forsorgshjem.
Hvis alle EU-borgere, der kommer til Danmark og ikke har tag
over hovedet, kan henvende sig på
et forsorgshjem, vil det skabe store pladsproblemer, for i forvejen
er der mangel på forsorgshjemspladser.
Desuden vil det være en meget
dyr måde at huse folk, hvis problem hovedsageligt er fattigdom
og arbejdsløshed, for forsorgshjemmene tilbyder en socialfaglig
indsats, der er dyr, selvom der er
en egenbetaling, som svarer til en
billig husleje.
De hjemløses organisation,
SAND, og Sammenslutningen af
Boformer for Hjemløse (SBH) holder sammen en konference på Borups Højskole om hjemløshed den
25. august. I år sætter de fokus på
udenlandske hjemløse.
Socialministeriet udsendte i
december 2014 en orientering om
hjemløse, uregistrerede EU-borgeres adgang til forsorgshjem og herberger efter servicelovens paragraf 110 , som er den paragraf, der
forpligter kommunalbestyrelserne
til at sørge for, at der er det nødvendige antal pladser til midlertidigt ophold til personer med særlige sociale problemer.
Formand for SBH, centerchef i
Aarhus Kommune, Jakob May, ser
ikke nogen forandring i den daglige praksis og henviser til en skrivelse fra Kommunernes Landsforening (KL) til Socialministeriet.
Her påpeger KL, at målgruppen for optagelse på en boform efter paragraf 110 er folk, som både
er hjemløse og har psykiske og sociale problemer. Borgere fra andre
EU-lande har ret til at opholde sig i
Danmark enten som arbejdssøgende eller turister. Det siger sig selv,
at forsorgshjem ikke er for turister. Ifølge KL er der ikke udsigt
til at få arbejde, hvis man har alle
de problemer, som målgruppen for
optagelse på paragraf 110-institutioner har, og slet ikke, hvis man
heller ikke taler sproget.
Desuden må en borger fra et
andet EU-land ikke ligge Danmark
til urimelig byrde, og det er KL’s
holdning, at hvis man er nødt til
at søge optagelse på en paragraf
110-institution, så er man en urimelig byrde.
- Det koster 30.00 kroner om
måneden i gennemsnit, når en
borger har ophold på et forsorgshjem, og så kan man i henhold til
KL være en urimelig byrde, og
så skal man afvises alene af den
grund, siger Jakob May.
Han tilføjer, at det ikke er
mange, der henvender sig i Aarhus
Kommune. Det er primært et københavnerfænomen.
- Det, vi i tiltagende omgang
har øje for, er, om der er noget kriminalitet i det her. Når der kommer en bus med rumænere og losser dem af udenfor Frelsens Hær,
så kan man få en mistanke om, at
det er organiseret, det her. |
Vi skifter
sælgerkort
I denne måned
udskiftes Hus Forbis
sælgerkort, så de
kommer til at se ud
som dette.
Fra den 1. september
er det gamle kort
ikke længere gyldigt.
Illustration: Adam O.
Ny socialminister
Karen Ellemann er tilbage
af Poul Struve Nielsen
Venstres Karen Ellemann er ny socialminister. Hun var også indenrigs- og socialminister fra den 7. april 2009 til den 23. februar 2010. Hun indtager ministerposten
med et pænt mandat fra vælgerne. Hun fik
7.020 personlige stemmer ved valget i juni
og kom i Folketinget foran markante venstre-navne som Jakob Engel-Schmidt, Tina
Nedergaard og Mads Fuglede.
Den nye Venstre-regering har skrevet ind i sit regeringsgrundlag, at der i
enkelte tilfælde kan være behov for øget
adgang til at anvende magt. Det skal blive til tydeligere regler om, hvad der udgør magtanvendelse, og et større spillerum for institutionerne til at udøve den
‘kærlighed og konsekvens,’ som også
står skrevet ind i regeringsgrundlaget.
Socialpædagogernes forbundsformand Benny Andersen siger i anledning
af ministerudnævnelsen:
- Vi glæder os over, at Karen Ellemann er ny socialminister. Vi har i fle-
re år haft fin dialog med Karen Ellemann
om flere af de store dagsordener på det
sociale område. Karen Ellemann er en
lydhør og dygtig politiker, så vi glæder
os over valget af hende.
Han tilføjer, at han håber, Karen Ellemann vil fortsætte det vigtige arbejde
-Vi har i flere år haft fin dialog
med Karen Ellemann om flere
af de store dagsordener på det
sociale område
Benny Andersen, Socialpædagogernes
forbundsformand
med at realisere de sociale 2020-mål, den
tidligere regering satte i søen.
2020-målene lover en markant reduktion af antallet af hjemløse. Sidst,
Karen Ellemann var socialminister, var
regeringen noget mere ambitiøs. Da
fremgik målet af hjemløsestrategien,
og det var, at ingen skal være hjemløs i
Danmark. |
samlet strategi
Socialudvalget i Københavns Kommune har vedtaget en
samlet strategi for det sociale arbejde i København, skriver
kommunen i en pressemeddelelse. Med socialstrategien vil
Socialudvalget sikre, at der skabes et fælles fundament for
udviklingen af københavnernes mulighed for livskvalitet
og social mobilitet. Målet er, at borgerne kan leve det liv, de
gerne vil, og være en del af samfundet. Det skal ske igennem blandt andet uddannelse, beskæftigelse, naboskab og
en aktiv fritid. Strategien udfolder og konkretiserer de fire
socialpolitiske principper, som Socialudvalget har formuleret i sit politiske grundlagspapir. Principperne er høj kvalitet i indsatsen og god dialog med københavnerne, fokus på
forebyggelse og tidlig indsats, aktivering af københavnernes ressourcer og netværk og mere samskabelse med inddragelse af frivillige og på tværs af systemet. |
øget ulighed
Regeringen vil indføre en ny integrationsydelse for nytilkomne udlændinge. En ydelse, der svarer til ydelsesniveauet i SU-systemet. Thomas Medom, rådmand for Sociale
Forhold og Beskæftigelse i Aarhus Kommune, skriver i en
pressemeddelelse, at han frygter øget ulighed i Aarhus:
- Det her kan vi ikke være bekendt. Rockwoolfondens konklusion viser helt tydeligt, at starthjælpen skabte fattigdom. Vi skal ikke gentage fortidens fejltagelser. Regeringen
skaber en ny underklasse med risiko for parallelsamfund og
manglende integration. Vi kan gøre det bedre end det, udtaler Thomas Medom. |
HUS FORBI
| nr. 8 august 2015 | 19. årgang | 5
Svensk redaktør
vil starte
rumænsk
hjemløseavis
Chefredaktør forlader svenske Faktum for at
starte avis i Bukarest
af Poul Struve Nielsen
Samarbejdspartnere
Hjemløse rumænske migranter har været en del af gadebilledet i de vesteuropæiske storbyer i
de senere år. Der er tale om fattige
mennesker, ofte romaer, som søger
lykken andre steder i EU, men som
ikke har de kvalifikationer, der efterspørges på de vesteuropæiske
arbejdsmarkeder. I stedet samler
de flasker, sælger hjemløseaviser
eller overlever på anden vis.
Om alt går vel, får de snart
en oplagt beskæftigelsesmulighed i hjemlandet. Efter fire år i
som chefredaktør for Hus Forbis
sydsvenske søsteravis Faktum siger Aaron Israelson farvel til Sverige for denne gang og drager til
Rumænien. Her vil han starte en
hjemløseavis.
- Jeg tror, at migrationen er
en kraft, som ikke sådan lader sig
standse. De fattige vil blive ved
med at komme til de rige lande.
Og det er bedre at sælge en gadeavis end at tigge. Hvis der skal ske
forandringer til det bedre, kan det
kun være på langt sigt, og så må
løsningen være, at der sker store
fremskridt hjemme, hvor migranterne kommer fra, i lande som Rumænien, siger han.
Aaron Israelson har en rumænsk mor og taler sproget. Han
er kommet i Rumænien, siden han
var dreng. Nu vil han tage sine erfaringer med hjemløseavisen fra
Sverige med sig til Bukarest.
- Der er stadig mange brikker,
som skal falde på plads i det puslespil. Først når jeg kommer til Rumænien, finder jeg ud af, om det kan
fungere. Den store udfordring bliver
at finde en samarbejdspartner, som
har mangeårige samarbejdsrelationer med romaer, siger han.
6
Det er allerede lykkedes at finde
en del af den finansiering, der skal
til for at løbe en ny avis i gang.
Pengene kommer fra en svensk
stiftelse, og Aaron Israelson regner
med, at der kan laves sponsorater
og findes flere penge til projektet i
de nordiske lande. Men det er nødvendigt at finde de rigtige samarbejdspartnere i Bukarest.
- Det er den svære del af det, for
desværre har mange af de rumænske hjælpeorganisationer lidt en koloniherremåde at se tingene på, når
det handler om at samarbejde med
romaerne, fortæller han.
Romaerne – eller sigøjnerne – bliver ofte mødt med skepsis grænsende til racisme fra andre rumænere. De er et mindretal,
hvis medlemmer er fattigere, dårligere uddannet, halter bagefter
på sundhed, ofte er uden job og i
langt højere grad er ramt af hjemløshed end resten af den rumænske befolkning.
Derfor har Aaron Israelson i
særlig grad fokus på romaerne.
- Jobbet med at sælge hjemløseaviser har været en god løsning
for mange romaer, ikke mindst for
rumænske romaer. Men det har
været i lande som Sverige, Danmark og Storbritannien. Jeg tror
også, det kan fungere i Rumænien. Romaer er gode handelsfolk.
I Bukarest sælger romaer i forvejen frugt og blomster på gaden. Jeg
tror, det kan være en nøgle til integration på arbejdsmarkedet, siger han.
Aaron Israelson henviser til, at
romaer også i andre sammenhænge har vist sig som gode sælgere.
I Spanien var de spanske romaer før finanskrisen i højere grad i
| HUS FORBI | nr. 8 august 2015 | 19. årgang
Aaron Israelson er 37år og uddannet i journalistik og økonomi. Han kom til Faktum fra en stilling som chefredaktør på webavisen Nyheder24. Tidligere har han
været ansat på den svenske avis Expressen.
beskæftigelse end de etniske spanioler. Romaerne arbejder som gadesælgere af mobiltelefonabonnementer og den slags ting. Så det er
en god måde at skabe job på, fortæller han.
Godt grundlag
Desuden mener han, at der faktisk
er penge i Rumænien, selvom det
er det fattigste land i EU.
- Fattigdommen er desværre grundlaget for, at der nok skal
være mange, som gerne vil sælge
hjemløseaviser. Så kan man spørge, om næsten havdelen af befolkningen vil kunne leve af at sælge avisen til den anden halvdel af
befolkningen? Jeg tror nu ikke, at
man skal undervurdere den rumænske økonomi. En tredjedel af
økonomien er sort, så der findes
mange flere penge, end man skulle
tro, siger Aaron Israelson.
Han mener også, at der er et
godt grundlag for at finde læsere
til den ny avis.
- Det bliver en avis, som henvender sig til den del af befolkningen, som ønsker at se en forandring i deres liv og i deres land.
Folk, som drømmer om at flytte
derfra. Der er jo fire millioner ru-
mænere, som befinder sig udenfor
landets grænser. Det er ikke kun
fattige romaer, der søger lykken
andre steder, det er for eksempel
også læger og andre højtuddannede, fortæller han.
Han tilføjer, at det ikke er planen, at romaperspektivet skal være i forgrunden, når læserne til sin
tid får den ny avis eller det ny magasin, som det jo reelt bliver, mellem hænderne.
- Avisen kommer også til at
handle om alle de ting, der er interessante i Rumænien, inklusive
korruption, racisme og økonomisk
udvikling. I dag findes der ikke
noget magasin i Rumænien med
fokus på disse emner, så der kommer vi til at gøre en forskel. Det
skal være et medie, som folk virkelig vil købe. Som de kan bruge i
deres hverdagsliv, siger Aaron Israelson.
Han har svært ved at gisne
om, hvor stort et oplag sådan en
avis kan få. Men hvis det kan lade
sig gøre at sælge mellem 5.000 og
10.000 eksemplarer om måneden,
kan det løbe rundt.
- Alt derudover vil være en bonus, siger den svenske chefredaktør. |
hus forbi
Du kan
annoncere
i Hus Forbi
Foreningen Hus Forbi har 2.000
registrerede hjemløse og socialt
udsatte sælgere.
De sælger aviser på gaden hver dag.
Avisen sælges i et oplag på 85.000
og har næsten 500.000 læsere
ifølge index Danmark/Gallup.
Kofoeds Kælder var på Roskilde med budskabet: 'Jeg er ikke fucking hjemløs.'
Hjemløse på festival
af Poul Struve Nielsen
Ifølge Roskilde Festivals trykte medie, Orange Press, er hver fjerde festivalgænger ligeglad med, at festivalen er
nonprofit og giver hele overskuddet væk
til velgørende organisationer, herunder
organisationer, der støtter hjemløse. Det
ærgrer festivalens talskvinde, Chistina
Bilde. Men nu er der så 75 procent tilbage, som ikke er ligeglade. Christina Bilde
siger da også til Orange Press:
'Den tolerance og åbenhed overfor
andre, der er på festivalen, er udsprunget af hele nonprofit-tanken. Jeg tror ikke, folk synes, de værdier er ligegyldige,
Festivalen sørgede også for, at publikum kunne få mere at vide om at være
hjemløs. Kofoeds Kælder, et kontaktsted
for unge hjemløse, havde projektet 'Jeg
er ikke fucking hjemløs,' hvor festivalgæsterne kunne høre en båndoptagelse
med en ung hjemløs. Og så var der nogle
pædagoger fra Kofoeds Skole på festivalen til at fortolke båndoptagelserne for
publikum.
Festivalgæsterne kunne i 2015 også
få den ægte vare i Menneskebiblioteket,
hvor man kunne 'låne' Hus Forbis Csaba Setet.
Det vender vi tilbage til. |
Annoncen skal være bestilt seneste
en måned før udgivelsesdatoen,
og annoncematerialet skal være
afleveret senest en uge senere.
Annoncer skal leveres som
færdige trykklare filer i pdf eller
jpg i CMYK.
På www.husforbi.dk finder du
yderligere information om formater
og priser.
Der ydes rabat til humanitære
organisationer.
Ring 5240 9079.
eller skriv til
[email protected]
for annoncebestilling
Tag med på Henriks guidede cykeltur
For femte sommer i træk tilbydes læsere af Hus
Forbi en guidet cykeltur gennem København
med Hus Forbi-sælger Henrik.
Man skal medbringe sin egen cykel til turen, der
starter fra Bragesgade 10B, 2200 København N.
Turen varer to timer og slutter på Christiania.
Undervejs vil Henrik fortælle om sit liv gennem 35
år, hvor han har tilbragt en god del af tiden på gaden
og diverse gulvbrædder med ophold hos venner og
brug af netværk og meget mere. Henrik vil også
fortælle om, hvad han går og laver i dag.
Der er ti stop på turen, og ved hvert sted vil Henrik fortælle, hvorfor lige netop dette sted betyder
noget for ham. I år er der tilføjet et nyt pitstop.
Turene fortsætter til slutningen af september.
Henrik kører alle dage. Der er almindeligvis
afgang fra Hus Forbi klokken 13. Der kan arrangeres
særlige ture.
Turen koster 20 kroner pr. deltager.
sådan gør du
1) Ring 6052 2624
2) aftal dag og tid
3) mød op med egen cykel og
4) medbring smil og højt humør og nyd turen.
HUS FORBI
| nr. 8 august 2015 | 19. årgang | 7
Ingen adresse
– ingen penge
Hjemløse Csaba Setet kunne ikke hæve sine penge, fordi
kommunen havde ændret hans oplysninger i folkeregisteret
af Heiner Lützen Ank
og Poul Struve Nielsen
foto: Mette Kramer Kristensen
Et ondt ordsprog hedder ’Ingen
arme, ingen kage.’ Hvis du ikke
har arme, så du selv kan række ud
og tage kagen, får du ingen hjælp.
Overfor hjemløse anvender danske
kommuner samme praksis i en let
omskrivning, som man kunne kalde: ’Ingen adresse, ingen penge.’
Faktisk kan det være så besværligt at få et sygesikringsbevis som
hjemløs, at man har svært ved at bevise, at man overhovedet eksisterer.
En fredag eftermiddag, ti minutter før bankens lukketid, trykker hjemløse Csaba Setet sin firecifrede kode på hæveautomaten i sin
bank. Men i stedet for at modtage
sedlerne, der skal hjælpe ham igennem endnu en weekend på gaden,
får han en højst uventet besked: 'Dit
kort er inddraget af sikkerhedshensyn'.
Da lederen af bankafdelingen
tjekker Csabas personlige oplysninger, kan hun se, at han står registreret som udvandret fra bopælskommunen. Oplysningerne stammer
fra folkeregisteret i den pågældende kommune, og da banken automatisk ajourfører kundernes bopælsoplysningerne i folkeregisteret, som
hører under de enkelte kommuner,
skyldes den ændrede registrering
ikke en fejl i bankens eget system.
For Csaba betyder det, at han, ud
over at miste sit kort, ikke automatisk kan få et nyt. Det kræver nemlig, at man har en adresse, og det
har Csaba selv sagt ikke. Han må
derfor klare sig de næste par dage
uden at kunne få adgang til førtidspensionen og lønnen fra arbejdet
som rundviser i Gadens Stemmer.
Det lyder sandsynligt
Ugen efter hjælper lederen af bankafdelingen Csaba til at få et nyt hævekort. En hjælp, Csaba er glad for.
Hus Forbi har været i kontakt
med lederen af bankafdelingen.
Hun kan ikke huske den konkre-
8
| HUS FORBI | nr. 8 august 2015 | 19. årgang
- Der er en hjemløs, som har fået en bøde, fordi kommunen ikke vil tro på,
at han har opholdt sig i skoven og sov der. Det koster dyrt i bøder, og hvis
du ingen bopæl har, kommer du til at leve under en konstant trussel om, at
de sociale ydelser, du skal bruge til at overleve på, bliver taget fra dig.
Rene Nielsen, socialrådgiver, de hjemløses landsorganisation, SAND
te situation, og da banken samtidig har den politik, at de enkelte
afdelingsledere ikke udtaler sig til
pressen, har hun ikke ønsket at stå
frem med navn.
Overfor Hus Forbi bekræfter
hun dog efter at have fået hændelsen forelagt, at det er meget sandsynligt, at det har fundet sted som
beskrevet. Ligeledes bekræfter lederen af bankafdelingen, at hun
jævnligt møder problemet med,
at nogle kunder er fejlregistreret. Hun kan dog ikke sætte tal på,
hvor ofte det sker.
I Rudersdal Kommune, hvor
Csaba er hjemhørende, fordi det
er her, han sidst har haft adresse,
vil kommunikationschef Jens Gregersen ikke vedkende sig den opfattelse af sagsforløbet, som Csaba Setet har efter at have været i
kontakt med sin bank. Da han får
forevist en artikel baseret på Hus
Forbis research i sagen, skriver
han i en mail:
’Jeg forventer, at I umiddelbart
og uden yderligere forbehold retter følgende: Vinklen om at Csaba
Setet står registreret som ’udrejst’ i folkeregisteret hos Rudersdal
Kommune. Han har aldrig stået registreret som ’udrejst’ i Rudersdal
Kommune. Derimod står han som
’uden fast bopæl’ efter eget ønske.’
Denne status bekræftes både
af Csaba og i de papirer, Hus Forbi har set efter at have fået aktindsigt i sagen på hans vegne. Han
havde endda svært ved at blive registreret som ’uden fast bopæl,’
selvom han udelukkende bad om
det, fordi han rent faktisk ikke
længere havde noget sted at bo.
Forsvundet
Længere nede i mailen skriver
kommunikationschefen:
’Jeg kan også oplyse, at folkeregisteret i Københavns Kommune tidligere har haft Chopper registreret som ’forsvundet’.’
Forud for mailudvekslingen
med kommunikationschefen havde
Hus Forbi ellers fået at vide af en
medarbejder, at ’udvandret’ forekommer løbende i kommunens
sagsbehandling, og at hvis folk ikke opholder sig på deres adresse,
kan de enten blive registreret som
’savnet’ eller som ’udvandret.’
Det trækker Rudersdal Kom-
mune så tilbage med de begrundelser, at oplysningerne er forkerte,
og at de kommer fra en medarbejder, der ikke har hjemmel til at udtale sig på kommunens vegne. Men
i Københavns Kommune har Csaba
altså ifølge Jens Gregersen været
registreret som ’forsvundet,’ hvilket jo ikke er en synderligt bedre
status end ’udvandret.’
Ved en gennemgang af udtog
fra Csaba Setets bankkonto kan
Hus Forbi konstatere, at hans førtidspension ganske rigtigt er blevet indbetalt. Men han har altså haft det problem, at hans konto har været spærret, så han ikke
kunne hæve sine egne penge.
Csaba fastholder, at banken oplyste, at det var fordi, han
stod registreret som udvandret.
Hvis kommunen har ret, så er det
uklart, hvorfor Csaba får problemer i banken, idet kun kommunen
har kunnet ændre i en persons oplysninger i folkeregistret.
Mangler rettigheder
Udvandret eller ej. Hjemløse har
ikke de samme rettighederne som
andre borgere i det danske sam-
fund. Csaba er bare et eksempel af
mange. Han er den, der står frem,
men hans sag er ikke den værste.
Det er kommunerne, der skal
sørge for, at borgerne har tag over
hovedet. Alligevel svigter kommunerne de borgere, som er havnet i
den mest sårbare situation, nemlig
uden tag over hovedet.
Kommunerne udsætter de
hjemløse for et kontrolhelvede,
udskriver bøder til dem og fratager
dem de ydelser, de skal overleve
på, hvis de ikke makker ret.
Socialrådgiver Rene Nielsen fra
de hjemløses landsorganisation,
SAND, mener, at hjemløse nærmest bliver forfulgt af kommunerne, når de skal redegøre for, hvilke steder de har sovet. Ofte prøver
kommuner at slippe for ansvaret
for hjemløse borgere og ’tørre dem
af’ på andre kommuner.
- Vi har eksempler fra både
Aarhus, Nordsjælland og Fyn på,
at hjemløse skal troppe op hver
uge. Der er en hjemløs, som har fået en bøde, fordi kommunen ikke
vil tro på, at han har opholdt sig i
skoven og sov der. Det koster dyrt
i bøder, og hvis du ingen bopæl
Giv hjemløse en adresse
Mange problemer kan undgås
For at undgå de problemer, der opstår, når hjemløse bliver fejlregistreret, er der ifølge Jimmy Rohde fra Hus Forbis Digitalsjasen en oplagt
løsning, man kan gribe til:
- Vi har foreslået folkeregisteret, at vi får lov til at registrere et antal
hjemløse her på vores adresse, og at vi kun bruger det som nødløsning
og ikke permanent. Men det har vi indtil videre ikke fået lov til. Fordi
vi bor i et erhvervslejemål, og fordi man skal kunne overnatte på sin
adresse, og det kan man altså ikke her. Vi har simpelthen ingen senge.
Socialrådgiver Rene Nielsen fra de hjemløses organisation, SAND, er
enig.
- Jeg begriber ikke, hvorfor hjemløse ikke bare kan betragtes som
havende et fast ophold et eller andet sted, så de i det mindste kan få
en bankkonto, siger han.
HUS FORBI
| nr. 8 august 2015 | 19. årgang | 9

- De må have kendt ham i mange år. Derfor undrer det mig, at de pludselig strammer op i forhold til ham. Igen viser det, at man nogle gange
skyder gråspurve med kanoner. I stedet skulle man have hjulpet ham.
Ask Svejstrup, sekretariatsleder i SAND
har, kommer du til at leve under en
konstant trussel om, at de sociale
ydelser, du skal bruge til at overleve på, bliver taget fra dig, siger Rene Nielsen.
Stavnsbånd
Rene Nielsen mener, at mens der
er fri bevægelighed i Europa, er
stavnsbåndet ved at være genindført for danske hjemløse.
- Hvis det offentlige system ikke vil kendes ved dig, er der heller ingen private systemer, der vil
kendes ved dig, siger han.
Csaba Setet er således ikke den
eneste hjemløse, der pludselig finder ud af, at bopælskommunen har
ændret i deres oplysninger i folkeregisteret. Noget, der kan skabe
store problemer, fordi det kan gøre
det svært at få udbetalt kontanthjælpen eller pensionen eller blot
få et sundhedskort, hvis det er blevet væk.
10
Borgerservice i Rudersdal Kommune oplyser, at de i samarbejde med Gadejuristen har sikret, at
han har et gult sygesikringsbevis,
selvom han reelt ikke har krav på
sådan et, når han ikke har en fast
bopæl.
Det understreger, hvordan
hjemløse udover at skulle finde et
nyt sted at sove hver nat og kæmpe for at skaffe til dagen og vejen
simpelthen ikke har de samme rettigheder som alle andre borgere.
I en mail til Hus Forbi angående Csaba Setets sag skriver borgerservicechef i Rudersdal Kommune,
Charlotte Lemche-Romvig, blandt
andet:
’Vi er meget opmærksomme
på, hvordan vi bedst hjælper denne gruppe borgere, så deres situation ikke kompliceres mere end
højst nødvendigt. Hjemløse står
registreret i CPR som ’uden fast
bopæl,’ og det betyder blandt an-
| HUS FORBI | nr. 8 august 2015 | 19. årgang
det, at man ikke får et almindeligt
gult sundhedskort, men i stedet et
midlertidigt sundhedskort … For
eksempel har vi talt med Gadejuristen i konkrete sager, hvor vi ved
fælles indsats har kunnet hjælpe
borgeren til at få et sundhedskort
med adressen ’uden fast bopæl’ påtrykt.’
Borgerservicechefen fortsætter:
’Vi har desuden sammen med
borgere henvendt os til banken
og sammen fundet muligheder,
så borgeren kunne få et hævekort, selvom der ikke er en officiel
adresse at skrive på. Det er vores
indtryk, at det både er en hjælp i
forhold til praktiske hensyn, men
at det i lige så høj grad handler om
at føle sig som en ligeværdig borger, selvom man lever på en alternativ måde.’
At Csaba har fået den opfattelse, at han er blevet registreret som
udvandret, undrer ikke sekreta-
riatsleder i SAND, Ask Svejstrup.
Han har kendt Csaba i mange år,
og selvom han ikke kender til den
konkrete episode, mener Ask Svejstrup alligevel, at beretningen er
værd at bide mærke i, da den peger
på et generelt problem i forhold til
den måde, kommunerne registrer
hjemløse:
- Det er op til den enkelte kommune at skønne, hvordan en borger skal dokumentere, at vedkommende ’hører til’ i kommunen, og
hvor ofte borgeren skal gøre det.
Den praksis er forskellig fra kommune til kommune og ofte også fra
borger til borger. Jeg synes, kommunernes kontrol på dette område
er steget voldsomt siden kommunalreformen i 2007.
Meget sigende
At Rudersdal Kommune pludselig har ændret i Csabas oplysninger
i folkeregistreret og dermed givet
hus forbi
Ordinær
ham problemer i banken, undrer Ask Svejstrup:
- De må have kendt ham i
mange år. Derfor undrer det
mig, at de pludselig strammer
op i forhold til ham. Det lyder
godt nok mærkeligt, men igen
viser det, at man nogle gange
skyder gråspurve med kanoner. I stedet skulle man have
hjulpet ham. Jeg ved i sagens
natur ikke, hvad der præcist
er sket, men desværre kan det
godt lyde som et klassisk eksempel på, hvordan man behandler de hjemløse.
Adresser til uddeling
En anden, som jævnligt møder hjemløse, der har problemer med deres registrering i
folkeregisteret, er Jimmy Rohde fra Digitalsjasen, Hus
Forbis projekt, der hjælper
hjemløse med at fungere som
borgere i den digitale virkelighed.
- Jeg har i den seneste tid
holdt nogle møder med folkeregisteret her i København
for at diskutere problemstillingen, så vi kan finde en løsning til de hjemløse. Selvom det er svært at sige, hvor
mange det drejer sig om, sikkert flere hundrede bare her i
København, så er det et problem, hver eneste gang det
sker, fortæller han.
Hvor har du sovet i nat?
Akterne i Csaba Setets sag viser desuden, at hvis han finder et værelse at bo i, så han
ikke længere behøver leve
som hjemløs, kan han godt
regne med, at kommunen
automatisk vil i gang med at
undersøge, om han er samlevende med sin udlejer, og det
bliver så op til ham og udlejeren at dokumentere overfor
kommunen, at det er de ikke.
Ellers risikerer begge parter at blive trukket i eventuelle sociale ydelser.
Og sagsakterne er også et
godt eksempel på, hvordan
kommunen nægter at tro på,
at hjemløse rent faktisk ikke
har noget sted at bo.
Rudersdal Kommune har
nemlig bedt Csaba udfylde et
skema med oplysninger om,
hvor han har overnattet i en
bestemt periode.
I sit svar gør Csaba indledningsvis opmærksom på,
at han som hjemløs har svært
ved at huske præcist, hvor
han har sovet forskellige nætter. Men derefter nævner han
en lang række overnatningspladser lige fra sofaer hos
venner over bestemte parker
og skove til forskellige hjemløsetilbud.
Csaba giver blandt andet kommunen en redegørelse for, hvor han fejrede jul i
2013:
’Fra den 15. december 2013
til den 31. december 2013:
Nordvest-kvarteret i København – på gaden, Vesterbro i København – Enghaveparken, Amager – natcaféen Sundholm, Gladsaxe Kirke
– ved præstegården, Nørrebro i København – natcaféen Stengade 40, Christianshavn i København – Christiania, Østerbro i København
– Ørstedparken, Sydhavnen
i København – Valbyparken,
Østerbro i København – lånt
en sofa.
Kommunen har altså haft
vished om, at Csaba lever så
kaotisk og besværligt. Alligevel oplever han, at kontoen bliver lukket og han skal
redegøre for, hvor han er. Og
hvis han finder et værelse,
skal både han og udlejer kontrolleres.
Rudersdal er ikke enestående. Sådan er det bare at
være hjemløs i dagens Danmark. |
generalforsamling
Foreningen Hus Forbi
Der indkaldes hermed til ordinær
generalforsamling i Foreningen Hus Forbi.
Tid
Torsdag den 17. september 2015 kl. 12.00-15.00
Sted
University College Lillebælt
Socialrådgiveruddannelsen
Tolderlundsvej 5, 5000 Odense C
Lokale 031
Forplejning
Hus Forbi byder på en let frokost fra kl. 11.30
Transport
Rejseudgifter i forbindelse med deltagelse
i generalforsamlingen vil blive refunderet ved
fremvisning / fremsendelse af DSB-billet til
Hus Forbis sekretariat, Bragesgade 10b,
2200 København N.
Dagsorden
ifølge Hus Forbis vedtægter
| Valg af dirigent og referent
| Godkendelse af bestyrelsens beretning
| Godkendelse af budget og regnskab
for foreningen
| Fastsættelse af kontingent
| Godkendelse af årsplan for det kommende år
| Behandling af indkomne forslag
| Valg af bestyrelse og suppleanter
| Valg af revisor
| Eventuelt.
Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal sendes eller afleveres til:
Hus Forbis sekretariat, Bragesgade 10b,
2200 København N.
Eller send mail til formanden på:
[email protected]
senest den 27. august 2015.
HUS FORBI
| nr. 8 august 2015 | 19. årgang | 11
Råt &
hjertevarmt
Stofindtagelsesrummet Skyen på
Vesterbro i København
har haft døgnåbent
siden januar
12
| HUS FORBI | nr. 8 august 2015 | 19. årgang
af Tine Seibæk
foto: Helga C. Theilgaard
s
tofindtagelsesrummet Skyen er både
et af de mest rå, et af mest voldsomme og et af de mest hjertevarme steder
i København. Hus Forbis fotograf Helga Theilgaard har fulgt døgnets rytme på Skyen. Hvis man da kan sige, at der er en rytme, som
følger døgnet.
For dem, der kommer på Skyen, holder sjældent fri. De knokler langt hårdere end mennesker i traditionelle erhverv. Dem, der bruger kokain, er på arbejde 24/7. Hvis de skal have sig
noget søvn, skal de sørge for, at der er stof klar,
til de vågner. De planlægger hele deres døgn, så
de er sikre på ikke at løbe tør for kokain.
Skyen ligger i forbindelse med Mændenes
Hjem på Istedgade tæt ved Københavns Hovedbanegård. Opdelingen er klar, når man træder ind ad døren: Dem, der ryger deres stof, bruger døren til højre, mens venstre dør fører ind til
rummet for dem, der tager deres stof med kanyler. Brugerne får 'værktøj' her, men stofferne og
indtagelsen står de selv for i en af rummets båse.
Døgndrift
To mænd står inde i hver sin bås med bukserne
nede om hælene og prøver at injicere sig i lysken.
I en tilstødende bås sidder en bruger koncentre-
- Det bedste ved at arbejde her er at
lære de besøgende at kende. De synes
også, det er enormt rart, at vi ikke ser
dem som deres stofmisbrug, men som
de mennesker, de er.
Sygeplejerske Maria Johansen
ret om at forberede en sprøjte. Et andet sted i
rummet bløder en kvinde fra låret og famler
med en serviet. Lidt efter sætter hun sig op ad
væggen med lukkede øjne. Samtidig kører en
bruger i rullestol langsomt ind i rummet for at
indtage en af de ni pladser.
Skyen er åben døgnet rundt, og stedet er et
af de mest benyttede stofindtagelsesrum i verden med den længste åbningstid. Stemningen
er ofte hektisk. Især fordi tre fjerdedele af indtagelsen af stoffer er indtagelse af kokain. Selve rusen varer kun kort. Derefter er brugeren
i princippet klar til mere, og så skal der igen
skaffes penge, for eksempel ved tiggeri, kriminalitet eller prostitution.
Brugerne er glade for at komme og tage deres stof i Skyen. Da det blev etableret, bredte der sig en lettelse i stofmiljøet på Vesterbro,
fortæller daglig leder Rasmus Koberg Christiansen.
- Glæden skyldtes, at det er rart at tage sit
stof i sikre rammer, hvor man kan få øjeblikkelig hjælp, hvis man bliver forgiftet af en overdosis. Der er aldrig nogen, der er døde af stofindtag i Skyen. Stedet er rent. Brugerne oplever
ingen stress i forhold til, hvorvidt politiet kommer, eller andre stjæler deres stof.
Værdighed
Og så er der værdigheden. Skyens stofbruge-
re synes naturligt nok ikke, det er fedt at sidde
på gaden til offentlig skue og tage deres stof; i
en vandpyt mellem to biler, mens børnehaven
eller turistbussen kører forbi. Det slap de for,
da de første fixerum kom, og efter, Skyen blev
døgnåben, behøver de heller ikke gøre det om
natten.
I Skyen er der til tider kaos. Men der er også
god stemning og et personale, der på ligeværdig
facon tilbyder et strejf af omsorg i en rå hverdag. Mennesker, der ikke dømmer eller fortæller brugerne, at der er noget galt med dem eller deres liv. Men som alligevel altid er klar til
at hjælpe, hvis nogen skulle ønske kontakt til
sundhedstilbud eller misbrugsbehandling.

HUS FORBI
| nr. 8 august 2015 | 19. årgang | 13
- Det bedste ved at arbejde her er at lære de besøgende at kende. De synes også, det er enormt rart, at
vi ikke ser dem som deres stofmisbrug, men som de
mennesker, de er, forklarer sygeplejerske Maria Johansen, der har arbejdet i Skyen i to år.
Meget af hendes arbejde er skadesreducerende.
Hun fortæller for eksempel en bruger, at han eller
hun skal huske at spise eller trænger til at sove. Hun
plejer folks sår eller stiller sig til rådighed for at lytte, hvis nogen virker tyngede eller kede af det. |
14
| HUS FORBI | nr. 8 august 2015 | 19. årgang

HUS FORBI
| nr. 8 august 2015 | 19. årgang | 15
Admiralens sidste skud
'Admiralen', der snart fylder 60,
har brugt Skyen siden starten
- Skyen er et fast holdepunkt, og jeg tror, mange tager mindre stof, fordi de kommer her og tager stof i fornuftigt selskab. Det er dejligt at få lov til at tale med stoffrie mennesker, også midt om natten. Jeg kommer her mest for de andres
skyld, for at hjælpe dem. Men selv jeg kan blive fortvivlet og
få brug for hjælp. Og så er det godt at have medarbejderne at
tale med.
- Det gode ved at komme her er også, at alle overlever i
Skyen. Det er en stor sikkerhed, siger Admiralen, der er tidligere livredder i en svømmehal og portør på Rigshospitalet.
Han har selv været på antidote-kursus, et kursus i Stofbruger-Førstehjælp og har i sin tilværelse reddet 26 liv. Først
som livredder, hvor han blandt andet reddede en 11-årig pige
ved en strand i Nordsjælland, og nu i stofmiljøet. Det er kun
fire dage siden, han reddede livet på en kammerats ven, der
lå og var blevet forgiftet af en heftig metadon-overdosis.
- Jeg løb derover og gav ham en modgift, og nu er han
evigt taknemmelig over at være i live.
Admiralen er ved at trappe ud af stof, og billederne i Hus
Forbi viser sidste gang, han fixede. Nu tager han kun metadon oralt og regner med at være stoffri i løbet af en til to måneder.
- Men jeg vil komme her alligevel. Jeg kan ikke undvære
hverken mine venner eller medarbejderne. De er så dygtige,
og jeg synes, de får for lidt i løn. Det siger jeg også, hver gang
der kommer politikere på besøg hernede. |
16
| HUS FORBI | nr. 8 august 2015 | 19. årgang
- Det gode ved at komme her er
også, at alle overlever i Skyen.
Det er en stor sikkerhed,

HUS FORBI
| nr. 8 august 2015 | 19. årgang | 17
godt for naboerne
Fixerummet har betydet mere sikkerhed under værdige forhold.
Det giver også mindre stofindtag i det offentlige rum, og 70-80
procent af kanyle-affaldet er væk fra gaden. Det er også godt for
Vesterbros øvrige beboere.
18
| HUS FORBI | nr. 8 august 2015 | 19. årgang
døgnåbent
Skyen er et stofindtagelsesrum under Mændenes Hjem i København. Det åbnede i august 2013 og fik
døgnåbent i januar 2015. Det er 6-800 stofindtag i døgnet i Skyen og stofindtagelsesrummet Den Runde
Firkant på Halmtorvet, der også hører under Mændens Hjem.
I Skyen er der otte pladser til ’rygere’ og ni til dem, der sprøjter sig. Man får 45 minutter til at stikke sig
og 35 minutter til at ryge sit stof. Personalet tager imod ved skranken og registrerer anonymt hver person
og det stof, han eller hun ønsker at indtage.
fem steder i danmark
Der findes i alt fem stofindtagelsesrum i
Danmark: tre på Vesterbro, hvoraf Mændenes
Hjem driver de to og Københavns Kommune
driver et (Fixelancen), samt to i Odense og
Aalborg, der begge bliver drevet af Kirkens
Korshær. Der er blevet taget stoffer 355.255
gange, siden det første rum åbnede i Danmark i 2012.
De 4.372 registrerede brugere kan indtage
stoffer i hygiejniske omgivelser med overvågning af kvalificeret sundhedspersonale.
Derudover kan fixerummene være brobygger mellem narkomaner og myndighedernes
behandlingstilbud. Målgruppen er normalt
svær at komme i kontakt med, men alene i
2014 blev der givet knap 1.300 henvisninger
til sundhedstilbud og over 300 henvisninger
til stofmisbrugsbehandling.
Man ved ikke præcist, hvor mange liv der
er reddet, men 301 gange er en bruger i et
fixerum blevet forgiftet af en overdosis, og
ingen af dem døde.
HUS FORBI
| nr. 8 august 2015 | 19. årgang | 19
20
| HUS FORBI | nr. 8 august 2015 | 19. årgang
fra misbruger til pædagog og småbørnsfar
Jeg vil
bryde
den sociale arv
Frank voksede op med
misbrug, vold og kriminalitet og gentog selv
mønsteret eftertrykkeligt. For ti år siden tog
hans liv en 180 grader
drejning. Han stoppede
al misbrug og blev et
helt andet menneske.
I dag er han uddannet
pædagog, udøvende
musiker og far til en
guldklump på to år.
J
eg vil bryde den sociale arv. Jeg vil
bryde mønsteret og vise min datter,
hvordan man skal leve sit liv – og
jeg vil gøre noget godt for mig selv.
Ordene kommer fra 42-årige
Frank Clifforth, mens han sidder og nyder en
kop kaffe i sin tre-værelses lejlighed i et roligt kvarter i Fredericia. Sennepsblomsterne på
marken udenfor vinduet står i fuldt flor, og inde
i stuen fylder det, der også er vigtigt i Franks
liv: Overalt er der fotografier af hans toårige
datter Shine. I stuen, på køkkenskabene og i
det store børneværelse. Tre guitarer og et lydanlæg pryder stuen.
Franks liv har ikke altid set så velordnet og
roligt ud. Faktisk var hans misbrug for år tilbage ved at koste ham livet. Men så oplevede han,
at stærke kræfter inden i ham tog over og reddede hans liv. Og satte ham på den vej, der har
ført ham til det liv, han lever i dag.
Vold og druk
Frank tilbragte de første fem år på Frederiksberg sammen med sine forældre og to storesø-
stre. Familien flyttede til et rækkehus i Hundige. Moren var førtidspensionist, og faren
spillede fodbold – det kom Frank også til, og
han har spillet lige siden.
Forældrenes liv var præget af alkohol og
mange værtshusbesøg. Moren var ifølge Frank
den medafhængige type, der gik hjemme og tog
sig af alt. I et dysfunktionelt hjem med slåskampe, hvor også Frank fik tæv.
- Gennem min skolegang var jeg bare en irriterende møgunge. Gennem terapi har jeg kunnet
se hvorfor. Jeg gik og passede på min mor og far.
Jeg fortalte jo ikke andre, hvor meget de drak,
jeg ville ikke fjernes hjemmefra. Jeg var da sådan set også elsket – det er bare noget lort, når
ens forældre er påvirkede, når de siger, de elsker
en. Man holder op med at stole på andre, siger
Frank, der som barn lukkede sine følelser inde.
Igennem sine teenageår drak Frank meget.
Der var ikke rigtig nogen stopklods. Han startede med at ryge i niårsalderen, og alkohol begyndte han på som 12-årig. Forældrene bryggede selv vin i tilitersdunke, og han kunne
bare tappe en liter og tage med til fest. 'Hvor
af Tine Sejbæk
foto: Claus Sjödin
HUS FORBI
| nr. 8 august 2015 | 19. årgang | 21
fedt, Frank har sprut med!' sagde de andre.
Hash startede han for alvor på som 15-årig.
Siden tog han speed i weekenderne, og han tog
samtidig kokain og sovemedicin.
- Miljøet har meget at sige, og jeg voksede op
med nogle drenge, hvis forældre også drak for
meget. Nu kan jeg se, at følelsen af at være ked
af det og bange skulle slukkes. Det handlede
om at opretholde facaden.
Igennem sin ungdom formåede Frank at have forskellige job i kortere tid. Men både jobbene og parforholdene varede kort.
Piller og snaps
Da Frank var 22-23 år mødte han en kvinde, og
de fik sammen en søn, der i dag er 16 år.
Parret boede i starten sammen som en familie og førte samme liv som Franks forældre
havde gjort. Han drak og tog stoffer, og han
spillede fodbold som sin far. Hun var den medafhængige.
Forholdet varede fem år, til han var 27-28 år.
De gik fra hinanden, og Frank havde i starten
sønnen samt en stedsøn hver anden weekend.
Før sønnen blev født, blev Franks mor meget
syg og døde af kræft. Frank bedøvede sig mere
og mere, og da moren døde, røg hele hans fundament. Misbruget begyndte at eskalere, han
tog mange flere snapse, euforiserende stoffer
samt ecstacy.
22
| HUS FORBI | nr. 8 august 2015 | 19. årgang
I den periode havde Frank et job, hvor han
kørte ud og monterede vandfiltre på kaffe- og
opvaskemaskiner, det vil sige, at han havde en
firmabil. Bilen gav mulighed for kriminalitet.
- Jeg blev aldrig taget, og jeg tror heller ikke
min psyke havde holdt til fængslet, siger han.
Noget tid efter morens død flyttede faren
over til en ny kæreste, og Frank overtog forældrenes lejlighed. Han forvandlede gradvist
stedet til en narkobule og betalte ikke husleje.
Han mistede lejligheden og boede på bænke, i
parker og på sofaer. Og til slut under misbruget
også i en campingvogn.
- Det mest udfordrende ved at være hjemløs
er det stressende i hele tiden ikke at vide, hvor
man skal sove. Ikke at have sin base nogen steder. Den følelse, når det ikke går med en kæreste, at man ikke har sin faste base og kan sige
'det her, det er mit.' Når man lever et liv, hvor
man ikke har et sted at sove, så handler det om
at bedøve sig og ikke mærke smerten , fortæller Frank.
De sidste par måneder, inden han kom i behandling, boede Frank i en god kammerats fars
lejlighed i Hundige nord for Køge. Han var til
slut dybt præget af sit misbrug.
- Det sidste år af misbruget skreg 'lille Frank' inden i mig: 'hjælp mig, jeg er bange,
hold om mig.' Og for ikke at høre den stemme
tog jeg endnu mere kokain, piller og alkohol.
Mit hovedstof til slut var kokain. Hvis jeg ikke
var kommet i behandling, havde heroin været
næste stop, siger han.
Frank fandt piller i skabe, når han var til
fester. Han tog på tur fem-seks dage uden at få
sovet. Når han endelig kom hjem og trådte ind
ad døren, begyndte tankerne og paranoiaen
at trænge sig på. I den sidste periode begyndte han at blive meget alene. Når døren var lukket, greb han derfor en håndfuld piller og noget
snaps for at dæmpe smerten.
- Med tiden blev misbruget og konsekvenserne af det værre end det, jeg ønskede at overdøve, forklarer Frank.
Død og genoplivet
Omkring årsskiftet 2004/2005 kommer han
hjem efter at have været ude på en bytur syvotte dage. Han griber en pose piller, som han
skyller ned med noget snaps. Derefter sætter
han sig og ryger en cigaret. Uden at tage dyne
henover sig. Han er iført nogle joggingbukser
lavet af nylonmateriale. Det næste, han husker,
er, at han hører sin afdøde mor råbe meget højt
'Stå så op!' som dengang han var barn.
Frank er faldet i søvn med en cigaret i hånden. Og sådan kunne historien om hans liv meget vel være endt. Det gør den for mange i hans
situation.
For da han vågner, ser han, at flammerne
- Der var nogle højere
kræfter, der tog over
og sørgede for, at jeg
kom i behandling. Der
var nogen, der vidste,
hvilken vej jeg skulle.
Da jeg ikke kunne se
lys nogen steder, var
der nogen, som tog en
beslutning for mig.
Jeg kunne ikke styre
mit misbrug, det var
enten-eller.
franks liv i tal
1972: Fødes på Frederiksberg
1977: Flytter til Hundige
1981: Starter på at ryge
1984: Starter på at drikke
1997: Mor dør
1999: Søn fødes
2005: Bliver clean den 8. april
2006-2007: Uddannes
i misbrugsbehandling
og psykoterapi
2007: På hjemløselandsholdet, skriver sangen
'One for al'
2007: Arbejder på et
behandlingssted i Fredericia
2010: Læser fire fag på VUC
2012: Datter fødes
2011-2015: Tager pædagoguddannelse
står op ad stuens vægge. Der er faktisk flammer hen over ham. Og noget andet, som er forunderligt: Han vågner op liggende med en dyne
viklet om sine ben. Det husker han ikke selv at
have gjort. På grund af dynen er der ikke gået ild i de ekstremt brændbare nylon-joggingbukser.
Frank bliver med et meget vågen. Han hopper ud af sin dyne og henter vand fra køkkenet
og slår sine hænder ned i de brændende ting.
Vinduerne sprænges. Under branden inde i lejligheden løber Frank ind i en røgdykker, som
tager ham ud på trappen, hvor han bogstavelig
talt dør. Og bliver genoplivet.
Frank bliver bragt til traumeafdelingen på
Rigshospitalet og bliver 14 dage senere overflyttet til Roskilde Sygehus. Her får han besøg
af en misbrugsvejleder. Frank benægter på dette punkt stadig sit misbrug. Han fortæller vejlederen, at han ikke har noget problem. 'Du kan
altid ringe igen', siger hun og giver ham sit kort.
14 dage efter han er udskrevet, skal Frank lige prøve stoffer igen.
-Det var åbenbart ikke nok for mig at dø, siger han.
På det tidspunkt bor han i en efter eget udsagn ekstremt ulækker campingvogn i Bjæverskov. Efter en druktur, hvor han på gåben er på
vej hjem fra en morgenfest, ringer hans bedste ven. En mand, som han i dag kalder for 'sin
brormand.' Frank har været venner med hans
storebror som barn, og storebroren er død af en
overdosis.
Frank er påvirket og tør ikke rigtig tage telefonen. Han tager den og lyver – igen. Vennen
spørger, hvor han er, og Frank fastholder, at
han er på arbejde. Vennen svarer: 'Det kan du
ikke være, for jeg står lige her ved din firmabil.
Dette er sidste chance. Hvis du ikke taler sandt
nu, ses vi ikke mere.'
- Jeg turde ikke sige, at jeg var faldet i igen.
Jeg løj, løj og løj igen – jeg var bange for miste
ham, forklarer Frank.
Vennen lægger røret på, og Frank går hen til
firmabilen og kører ud mod campingvognen.
På vej i bilen sker noget afgørende. Nogle stærke kræfter i ham tager over og får ham
til at handle. Frank har troet på Gud hele sit liv
– hvilket kun er blevet forstærket af, at han
under branden vågnede op ved, at hans afdøde mor råbte: 'Vågn op.' I bilen begynder han
at skrige og græde. Han kan ikke mere. Da han
sidder der i bilen, hiver han kortet frem og ringer til misbrugsbehandleren.
Hans søster tager med derned om mandagen.
Stoffri og lettet
Først gik Frank to en halv måned i forbehandling, hvor han skulle vise, at han var motiveret.
Så kom han i behandling på Højlykke Behandlingscenter i Fredericia.
- Da jeg træder ind ad døren, tænker jeg
'Det er nu, du skal ændre dit liv,' fortæller
Frank.
- Da jeg kom derned, følte jeg, at jeg var
kommet hjem. Jeg mærkede en kærlighed og
omsorg, jeg ikke havde fået før. Jeg oplevede de
vildeste følelser. Det var tryghed uden stress og
stoffer og uden hele tiden at skulle ud og skaffe
penge. Hemmeligheden omkring misbruget var
væk, og det var forløsende.
Frank havde ikke grædt i mange år. Det
gjorde han nu. Han huskede, hvad der var sket
tidligt i hans liv, og han blev et andet menneske. Det reddede hans liv.
- Der var nogle højere kræfter, der tog over
og sørgede for, at jeg kom i behandling. Der var
nogen, der vidste, hvilken vej jeg skulle. Da jeg
ikke kunne se lys nogen steder, var der nogen,
som tog en beslutning for mig. Jeg kunne ikke
styre mit misbrug, det var enten-eller.
Ved at komme i behandling blev han bygget
op igen. Han kom i psykoterapi, og det har han
været lige siden. De mange års misbrug har naturligvis haft sine omkostninger. En af dem er,
at han ikke ser sin søn.
Efter endt behandling fik han overvåget
samvær, men uvenskab med ex-partneren betød, at hun herefter modsatte sig samværet.
- Jeg har betalt den største pris for mit misbrug, nemlig ikke at se min søn. Han må komme, når han bliver voksen. Min dør er altid
åben, så han ikke alene kan møde sin far, men
også sin lillesøster.
Pædagog og til audition i X Factor
Frank kom som stoffri tilbage til firmaet, hvor
han kørte ud og installerede vandfiltre. Samtidig tog han en et-årig uddannelse inden for
misbrugsvejledning og psykoterapi. I 2007, to
år efter han blev stoffri, ringede chefen for det
sted, hvor han havde været i behandling, og tilbød ham et job, hvor han blandt andet skulle
facilitere møder og terapi og udlevere medicin.
HUS FORBI
| nr. 8 august 2015 | 19. årgang | 23
- Mit budskab til andre er, at
det handler om at turde tage
springet til det nye. Da jeg startede i behandling, var jeg da
herrebange for ikke at skulle
tage stoffer mere. Det handler
om at turde. Og blive ved med
at gå efter det, man tror på.
- Jeg sad med nøglen til medicinskabet, det
var helt vildt. De troede på mig meget hurtigt,
siger Frank.
Han var på behandlingsstedet over et år
og fik siden småjobs, var med i NA (fællesskabet af anonyme narkomaner, red.) og begyndte
i 2010 på VUC, hvor han tog dansk, samfundsfag, psykologi og engelsk. Derefter startede
Frank i august 2011 på pædagogseminarium i
Kolding.
- Jeg var igennem hele følelsesregisteret, og
jeg måtte virkelig holde fast nogle gange. Der
var tider, hvor jeg havde lyst til at give op. Og
jeg har brugt min terapeut, når jeg havde lyst
til at 'slukke' mine følelser med stof.
Efter Frank gik i gang med at læse til pædagog, mødte han sin datters mor. Kort efter
blev hun gravid. De fik datteren, men forholdet holdt ikke. De har i dag et perfekt samarbejde om datteren. Shine på to et halvt år er
hos Frank hveranden weekend samt hver tirsdag og onsdag. Forældrene bor kun fem minutter fra hinanden.
- Det bedste ved at være blevet far er at
mærke kærligheden, det er ubeskriveligt. Gennem kærligheden til hende bliver sår fra min
egen barndom helet, forklarer Frank.
Han blev pædagog i januar 2015 med et 12tal i en opgave om inklusion af udviklings-
24
| HUS FORBI | nr. 8 august 2015 | 19. årgang
hæmmede gennem brugen af musik. Han har
for tiden job som vikar på et bosted for unge
med ADHD, OCD og Tourettes syndrom. Han
er også blevet kontaktet af pædagogseminariet, som vil bruge ham som gæsteforelæser om,
hvordan man i misbrugsbehandling kan inddrage hele familien.
Og så er der Franks ét og alt: musikken i
form af en glimrende sangstemme og gode evner som guitarist. Musikken har været en stor
del af hans liv lige fra han startede med at synge i børnehaven. Og efter at have været i behandling lavede Frank i alt 12 sange, blandt andet om tabet af sin mor og af sin søn. Han har
brugt musikken som selvterapi og fast holdepunkt.
- Jeg har altid været god til at underholde,
jeg er på den måde heldigt stillet. Min mor sang
også meget og hørte Kim Larsen og dansktoppen, når hun var fuld.
- Musikken har helende kræfter. Især efter
jeg er blevet uddannet pædagog, har jeg kunnet se, hvad musikken kan gøre for børn, unge
og voksne.
Frank er begyndt at spille sammen med en
god kammerat fra Horsens – de mødte hinanden først i misbrugsmiljøet, siden på terapeutuddannelsen og til NA møder. De er startet på
at lægge deres sange ud på Facebook. De tager
også ud og spiller, og de er allerede optaget til
at spille første audition for dommerne i X Factor.
- Vi vil vise, at man godt kan noget, når
man er kommet ud på den anden side. Det er
ikke for at blive kendte, den mulighed er et
overstået kapitel. Vi medvirker for at vise, at
man godt kan slutte livet på den gode måde, siger han.
På hjemløselandsholdet i 2007
Frank spiller også fodbold – to år efter han blev
clean, deltog han i VM i gadefodbold for hjemløse på Rådhuspladsen. Danmark var vært det
år. Der var 48 lande med, og Danmark blev
nummer fire. Frank lavede ovenikøbet det danske hjemløselandsholds VM-sang 'One for all'
eller 'Vi tænder en stjerne'. Her brugte han sin
guitar og sin erfarne sangstemme og komponerede sangen, han fik lov til at synge under VMåbningsceremonien på Rådhuspladsen.
- Det er en af de vildeste oplevelser, jeg har
haft. Vi gik gennem gaderne og ind foran rådhuset. Der stod en stor scene, og jeg gik derop og sang. Holdet stod bag mig på scenen. Jeg
kunne se alle folk dernede, farverne og flagene
fra hele verden.
- Vores hold gik videre og videre i turneringen. Der var flere og flere, der så os. Så det var
nærmest som det rigtige landshold. Jeg var i
Go' Morgen P3. Vi fik på holdet alle lavet en tatovering på benene med 'VM 2007,' siger Frank.
Han opsummerer årsagen til sit 180 grader
skift således:
- Jeg kunne ikke længere leve i løgnen med
kriminalitet og med at skulle ud og skaffe penge til stoffer. Det blev for meget for mig. Da jeg
sad i bilen på vej ud til campingvognen, kunne jeg ikke rumme mere. Mit forsvar brød sammen. Derfor kom jeg i behandling.
- Mit budskab til andre er, at det handler om at turde tage springet til det nye. Da jeg
startede i behandling, var jeg da herrebange for
ikke at skulle tage stoffer mere. Det handler om
at turde. Og blive ved med at gå efter det, man
tror på. |
Frank holder foredrag om sit liv
og kan kontaktes på [email protected].
Se hans musik og videoer på Facebook
(under hans navn) og på You Tube.
Mens Ulrika levede, fortalte hun og Robert om deres kærlighed til Hus Forbi. Det var til temaet om sex og kærlighed i juni-udgaven. Artiklen blev ikke bragt på
grund af de ulykkelige omstændigheder med Ulrikas død. Her er de to fotografret på værelset i Turisthotellet.
Jeg kaldte hende Svampebob
Efter mange år som hjemløs med for meget alkohol og for lidt mad
mistede Robert Nord sin kone, som kun blev 48 år gammel
af Birgitte Rørdam
foto: Mette Kramer Kristensen
- Jeg ved ikke, om Ulrika forstod, hvad der
skete den dag, hun fik en blodprop, for hun fik
samtidig en hjerneskade. Og det er stadig svært
for mig at forstå, at hun er død. Vi var sammen altid og passede på hinanden for at klare
livet på gaden, og nu er jeg alene tilbage, siger
51- årige Robert Nord, der i februar i år mistede sin kone.
Robert Nord havde været hjemløs det meste af sit voksne liv, da han i 2010 mødte Ulrika
Nord på gaden i Dalarna i Sverige. Han faldt pladask for hendes brune øjne, og siden var de uadskillelige. De sidste tre år opholdt de sig i Danmark, hvor de sov i parker og på natcaféer, og
det var ikke faldet Robert Nord ind, at han kunne miste sin elskede. Men en dag de sad i en bus
på vej til Amager Centret for at sælge Hus Forbi,
så han, at Ulrikas hænder var helt blå.
- Jeg spurgte, om hun havde ondt, men hun
kiggede bare underligt på mig og svarede helt
hen i vejret. Jeg nærmest bar hende ud af bussen og fik fat i en ambulance. På vej til Rigshospitalet fik hun et hjertestop, og selvom lægen
fik gang i hjertet igen, fik jeg aldrig mere i kontakt med hende, siger han.
Blodprop
På Rigshospitalet konstaterede de, at Ulrika Nord havde fået en blodprop i lungerne, og
at hun var blevet slemt hjerneskadet. I to uger
lå hun på hospitalet, men hun var som en kludedukke. Hun kunne ikke tale og ikke blinke
med øjnene, og hun fik hverken mad eller drikke, fordi det var meningsløst til at holde hende
i live.
- Jeg fik en seng på hendes stue og var hos
hende hele tiden. Det eneste, jeg kunne gøre,
var at dryppe hendes øjne og læber med væske
for at lindre tørheden. Den 28. februar klok-
HUS FORBI
| nr. 8 august 2015 | 19. årgang | 25

ste uger tabte hun sig og kastede op, når hun
spiste. Men hun sagde ingenting, og jeg troede
bare, at det var abstinenser.
For Ulrika Nord havde det altid været hårdt
at være hjemløs. Blandt andet derfor tjekkede de hver måned ind på Turisthotellet nær
Hovedbanegården i tre døgn, når de fik deres førtidspension. Her sov de i en rigtig seng,
de kunne komme i bad, havde fred til at dyrke
sex, og på den måde samlede de kræfter til en
ny periode på gaden.
Ulrikas drøm
- Jeg prøver at få dagene til at gå med at sælge Hus
Forbi, så jeg ikke er for meget alene med mine tanker.
ken kvart i tolv holdt hun pludselig op med at
trække vejret og blev helt blå i panden, og så
vidste jeg, at hun var død. Det var forfærdeligt, men jeg var jo forberedt på det.
Advarselstegn
Når Robert Nord ser tilbage på tiden, før Ulrika Nord døde, var der flere advarselstegn, men
ikke nogle han hæftede sig ved, da det stod på.
- I dag kan jeg se, at Ulrika var syg, men
vi drak jo fra morgen til aften, og derfor lægger man ikke mærke til, hvis noget bliver anderledes. Ulrika røg normalt mange cigaretter,
men pludselig røg hun næsten ikke. Og de sid-
- Ulrika drømte altid om, at vi fik et sted at
bo. Nu har jeg overtaget en lejlighed fra en bekendt, der afsoner tre år i fængsel. Og det er
næsten ikke til at bære, at Ulrika ikke er her
og kan få glæde af den, siger han.
Robert Nord ved ikke, hvorfor hans kone
fik en blodprop, men han er sikker på, at hendes hårde liv er en del af forklaringen. Få uger
inden hun døde, mistede hun bevidstheden efter at have taget stærk beroligende medicin og
samtidig drukket en flaske kirsebærvin. Hun
blev indlagt på Bispebjerg Hospital, men da
hun vågnede, stak hun af fra hospitalet. Ud til
Robert Nord og ud, hvor hun kunne forsætte
med at drikke.
Svampebob
- Jeg kaldte hende Svampebob. Hun kunne
drikke meget mere end mig, og hun var jo meget mindre. Når vi købte en flaske Martini, nåede jeg kun at få en slurk, fordi hun drak det
meste i et drag, og hun spiste næsten ikke noget, siger han og fortsætter:
- Efter at jeg mistede Ulrika, har jeg tænkt
på, at jeg burde stoppe med at drikke og ryge, for jeg har problemer med mine lunger. Sidste vinter fik jeg lungebetændelse tre gange og
var meget svag. Men jeg har drukket og røget
hele mit liv, og det kan jeg ikke bare holde op
med. Og slet ikke nu, hvor jeg er så ked af det
og stadig nærmest er i chok, siger han.
Robert Nord tænker hele tiden på sin kone
og synes, at det er ensomt at være uden hende.
- Ulrika fulgte mig overalt. Selv når jeg var
på toilettet, ventede hun udenfor. Hun elskede
mig og passede på mig. Og uanset hvor vi lagde os til at sove, kyssede hun mig altid godnat
og sagde: ’Vi ses i morgen.’ I dag er der ingen,
der siger noget, hverken når jeg går i seng eller
vågner, og det virker meningsløst, siger han.
Alligevel er Robert Nord taknemmelig,
hver dag han vågner, for han vil gerne leve.
- Jeg prøver at få dagene til at gå med at sælge Hus Forbi, så jeg ikke er for meget alene med
mine tanker, og det giver mig penge til mad, øl
og cigaretter. Jeg har også fire børn, og de to
mindste har jeg kontakt med. Og selvom det er
umuligt at forestille sig nu, så kan det jo være,
at jeg en dag får lyst til finde en ny kæreste. |
Robert har fået lavet en tatovering
til minde om Ulrika.
- Jeg fik en seng på hendes
stue og var hos hende hele
tiden. Det eneste, jeg kunne
gøre, var at dryppe hendes
øjne og læber med væske
for at lindre tørheden.
Selvom han savner Ulrika, er Robert taknemmelig, hver dag han vågner, for han vil gerne leve.
26
| HUS FORBI | nr. 8 august 2015 | 19. årgang
Ulrikas tidlige død
er ikke ualmindelig
Socialt udsatte dør i gennemsnit 22 år tidligere
end den øvrige befolkning
af Birgitte Rørdam
- Ulrika Nords historie ligner
noget, vi ofte ser hos hjemløse. De mærker ikke, at de bliver syge, fordi de forveksler
det med abstinenser eller andet ubehag på grund af deres hårde liv. Og de går ikke
til læge, fordi de har et dårligt forhold til sundhedsvæsnet, fortæller overlæge Henrik Thiesen, der står i spidsen
for det opsøgende SundhedsTeam for socialt udsatte i Københavns Kommune.
Han er desuden medlem
af Rådet for Socialt Udsatte,
der i 2012 udgav en rapport
om dødelighed blandt socialt
udsatte, der viste, at hjemløse og psykiske syge i gennemsnit dør 22 år før den øvrige danske befolkning.
- Hjemløses dødelighed svarer til dødeligheden blandt folk herhjemme
for 100 år siden. Og de fejler
det samme, som folk fejlede dengang: Infektioner, syfilis, lungelidelser, leverbetændelse og andre kroniske
sygdomme, der ikke bliver
behandlet. Samtidig er mange fejlernærende på grund af
for meget alkohol og for lidt
mad, siger han.
Bliver ikke taget alvorligt
Henrik Thiesen kender ikke
Ulrika og hendes sygeforløb.
Men han forklarer, at blodpropper er en af de lidelser,
han ofte ser hos udsatte personer, og her er lægebehandling afgørende.
- Hvis Ulrika Nord var
kommet til læge og havde fået blodfortyndende medicin,
ville hun kunne være reddet. Men hun kom ifølge sin
mand først i behandling, efter at hun havde fået blodproppen og et efterfølgende
hjertestop, og da var det for
sent, siger han.
- Hjemløses dødelighed svarer
til dødeligheden blandt folk
herhjemme for 100 år siden.
Og de fejler det samme, som
folk fejlede dengang: Infektioner,
syfilis, lungelidelser, leverbetændelse
og andre kroniske sygdomme,
der ikke bliver behandlet.
Henrik Thiesen,
overlæge, SundhedsTeam
Problemet er også, at Ulrika
Nord måske ikke ville være
blevet taget alvorligt, selvom
hun havde opsøgt en læge.
- Vi læger er ikke uddannet til at tage os af socialt
udsatte personer, og vi har
ikke stor erfaring med at se
igennem misbrug og psykisk
sygdom og finde de underliggende sygdomme. Og skadestuerne er med deres travlhed slet ikke gearet til at finde ud af, om der gemmer sig
en lidelse bag abstinenserne,
siger han og fortsætter:
- Derfor er det så vigtigt,
at vi har et opsøgende sundhedsteam. Vi kommer, hvor
de socialt udsatte befinder
sig, vi ved, hvad vi skal holde øje med. Og er man hjemløs og kommer for eksempel på Mændenes Hjem eller på Hus Forbi, så ved man,
at sygeplejersken kommer en
gang om ugen.
Sorg
Ulrikas tidlige død kan ifølge Henrik Thiesen også blive
et sundhedsmæssigt problem
for hendes mand, som nu er
alene tilbage, efter at de har
været uadskillelige. Mennesker kan dø af sorg over at
miste en partner, og det gælder i endnu højere grad for
hjemløse, som i forvejen lever sundhedsmæssigt på
kanten.
- Mange hjemløse har mi-
stet kontakten til familie og
venner, så hvis de mister en
partner, kan de blive virkelig
ensomme. Vi ved, at hjemløses levetid stiger, hvis de får
en partner, og de bliver mindre syge. Omvendt skal der
ikke meget til, før det hele
vælter, hvis de bliver ramt af
sorg, begynder at drikke mere og spise mindre og ikke
føler, at de har noget at leve
for, siger han.
Hjælp
- Jeg kan forstå, at Robert
Nord er opmærksom på, at
han ikke skal isolere sig, og
han sælger stadig Hus Forbi,
hvor han hele tiden er i kontakt med andre mennesker.
Det er klogt, for det er med
til at hjælpe ham videre med
sit liv. Men han kan også
søge hjælp i sundhedsteamet,
så sorgen og de mange tanker ikke skal tage overhånd.
Københavns Kommunes SundhedsTeam, der består at to læger og fire sygeplejersker, har kontakt til
hjemløsemiljøet, varmestuer
og herberger rundt om i byen, blandt andet i Hus Forbis
medarbejdercafé. Teamet er
en del af Sundhed på Tværs,
som er et samarbejde mellem
sygeplejeklinikker på herbergerne og stofindtagelsesrummene, og de serviceres
alle af SundhedsTeams læger. |
| læserbrev |
Kontanter, det er noget,
vi stadig har brug for
Hus Forbi har modtaget følgende læserindlæg,
hvor vi gerne vil indskærpe for læserne, at det
er vigtigt også at læse svaret:
I min Netto på Tårnby Torv kan man ikke
hæve over beløbet. Det har jeg bandet over
mange gange, når der står en sælger, og jeg ikke
kan købe min avis: ingen kontanter, ingen avis.
Jeg læste i sidste nummer af Hus Forbi, at MobilePay måske er på vej ind i sælgerkredsen, på
trods af at mange ikke har en bankkonto, og
det besværliggør jo det hele en del.
I går stod jeg så igen udenfor Netto UDEN
kontanter, og der sad sælgeren med hund og hele pibetøjet i solen og spurgte, om jeg ikke ville
købe en avis. Jeg svarede per refleks, at jeg ikke havde kontanter, men gerne ville have købt
en avis. Og så kom jeg pludselig i tanke om artiklen om MobilePay. 'Men er du gået over til
betaling over mobilen? spurgte jeg. 'Ja!' lød det
heldigvis. Sælgeren havde fået lov af en af sine venner at få sendt penge til hans bankkonto.
Lidt fumlen frem og tilbage - jeg fjumrede lidt
med indtastning af beløb og mobilnummer, sælgeren skulle lige tyde mobilnummeret til vennen på en seddel; var i tvivl om der stod et firetal eller et sekstal. Men da vi til sidst fandt ud
af, at det var et sekstal, kørte det bare, og voila:
pengene overført. Sælgeren fik skrevet det rigtige mobilnummer ned med en permanent sprittusch, og vi kunne begge komme videre i livet.
(forkortet, red.)
Mange hilsner fra MobilePay-brugeren
Teresia Heiskanen
kære teresia
Tak for dit indlæg. Vi må dog lige gøre opmærksom på, at det er usædvanligt, at den pågældende sælger har MobilePay. Hus Forbi bruger
det ikke, for salget til køberne er en transaktion mellem sælger og køber, og det er få sælgere,
der har både smartphone, bankkonto og alt det,
der skal til for at bruge MobilePay. Det er et
stort problem for Hus Forbis sælgere, hvis nogle butikker, som det har været fremme, får lov
til at lade være at bruge kontanter. For mange
mennesker, herunder størstedelen af Hus Forbi-sælgerne, lever faktisk i en kontantøkonomi.
Og de lever også fra hånden til munden, så det
måske er afgørende, hvis de skal have noget aftensmad, at de kan sælge nogle aviser og købe
en hotdog ved en benzintank. Derfor er det erhvervsudspil, Henrik Sass Larsen (S) fremlagde lige før valget, hamrende asocialt. Det er en
rigtig dårlig ide, for det vil skubbe nogle mennesker, som i forvejen lever på kanten af samfundet, endnu længere ud, hvis butikker - især
kiosker og tankstationer - kan lade være at anvende kontanter.
Med venlig hilsen
Poul Struve Nielsen, redaktør, Hus Forbi
HUS FORBI
| nr. 8 august 2015 | 19. årgang | 27
Tag skoene af, og kom indenfor
Internationalt sælgermøde: Hus Forbis Henrik Søndergaard Pedersen møder
Sharon Jones fra Real Change i Seattle
Interview af Henrik Pedersen
tekst og foto: Poul Struve Nielsen
Sharon Jones er en lille kvinde, men hun ser
stærk og smidig ud. Hendes smil er varmt og
imødekommende. Der er ingen tvivl om, at her
er en kvinde, som kan sælge en masse aviser,
samtidig med at hun er en god ambassadør for
sin hjemløseavis, Real Change.
Real Change er de hjemløses avis i Seattle,
hovedstaden i staten Washington i den nordvestlige del af USA.
Avisen var vært for den årlige konference i
hjemløseavisernes internationale organisation
INSP (International Network for Street Papers)
i 2015. Hus Forbi er medlem af organisationen,
og jeg deltog som bestyrelsesmedlem. Det var
sådan, jeg mødte Sharon.
Sharon og jeg har et par ting tilfælles. Vi
kender begge til at være synlige i medierne. På
grund af sin karismatiske fremtoning er hun
den slags sælger, der ofte kommer i fokus, når
talen er om hjemløse i Seattle. Jeg blev nærmest en reality-stjerne for en tid og kendt i
28
| HUS FORBI | nr. 8 august 2015 | 19. årgang
Danmark som 'Hjemløse Henrik', efter at have
deltaget i et program kaldet ’Mit Publikum.’ På
det tidspunkt var jeg hjemløs, og publikum guidede mig til den lette beslutning, det var at acceptere en lejlighed, jeg var blevet tilbudt af
kommunen. Jeg bor der stadig.
alt i parkerne og på små grønne pletter mellem
den tætte trafik rundt om i byen. Der er endda
en velorganiseret teltby for hjemløse i udkanten af byen.
Sharon går hen og taler med folk i teltene.
Bor i parken
Sharon har også en lejlighed
Du kan blive Hus Forbi-sælger i Danmark, hvis
du er hjemløs, tidligere hjemløs eller socialt udsat. Jeg gætter på, at Sharon tilhører den sid-
- Folk kommer sommetider
ud med kaffe og sandwich.
En mand gav mig en bibel,
og der lå kontanter indeni.
ste kategori. Ligesom jeg har hun en lejlighed.
Men hun lever sit liv i gaderne og blandt de
hjemløse i Seattle, hvor hjemløshed er et kæmpe problem. Hjemløse har slået telte op over-
- Da jeg først kom til Seattle, havde jeg aldrig
set hjemløse. Men her lever de i parkerne. Lige
midt i parken. Jeg sagde til dem: ’Hvad laver I
her? Hvordan er I endt her?’ Jeg har aldrig selv
boet på gaden. Jeg har en etværelses lejlighed.
Jeg har inviteret hjemløse indenfor i mit hjem.
De kommer der, ser tv, slapper af og får mulighed for at falde lidt til ro. Men jeg beder dem
altid om at tage skoene af, inden de går ind! Jeg
har haft det samme tæppe i mere end ti år, og
det ser ud som nyt, fortæller hun.
Sharon har været Real Change-sælger siden
2004.
- Jeg kunne ikke få et job, og en ven fortalte
mig: ’Du kan sælge Real Change.’ Avisen kostede en dollar på det tidspunkt, så jeg sagde: ’Jeg
er ude efter et job! Jeg skal ikke stå i regn, sne
og slud for at sælge aviser til en dollar stykket.’ Jeg gjorde det alligevel, og siden har jeg
solgt alt, hvad jeg har fået mellem hænderne. Jeg er ’Top 600-sælger,’ det vil sige en af
de sælgere, der sælger mere end 600 eksemplarer. Overalt hvor jeg kommer, sælger jeg Real
Change, siger Sharon.
Er der ingen begrænsning? I Danmark kan vi
sælge op til 175 aviser om ugen, fordi det at være sælger betragtes som en supplerende indkomst.
Du formodes at få kontanthjælp eller pension og
kun sælge aviser som noget ekstra.
- Vi kan gå ud og sælge så mange aviser
som muligt.
Tager folk godt imod dig, når du er ude at sælge? I Danmark har vi nogle gange problemer med
supermarkeder, som ikke ønsker os foran indgangen.
- Folk kommer sommetider ud med kaffe
og sandwich. En mand gav mig en bibel, og der
lå kontanter indeni. Jeg er ikke den sælgertype, der råber ad folk. Jeg står stille og roligt og
siger 'Real Change, Real Change!' Nogle af de
andre sælgere råber og løber efter folk.
amerikanske måde at være på. Og det at smile
og være positiv er en lille ting at gøre!
- Folk, der ikke smiler, de ligner a boiling pot
of piss, siger Sharon og demonstrer igen sit talent for slang. På dansk betyder det 'en gryde
pis, der koger'.
Hun synes simpelthen, at folk, der ikke er
glade, er nederen.
- De ser temmelig ynkelige ud. Sikke fjæs,
de stiller op. Kom nu. Lad mig se nogle tænder,
siger Sharon.
Da jeg først mødte hende dagen før interviewet, var hun iført en fodboldtrøje for Seattle Seahawks, som er et af de helt store hold i
amerikansk fodbold. Så i dag har jeg taget min
Brøndby-trøje på. Sharon har til gengæld taget
en Real Change T-shirt på i dagens anledning.
Du er sportsfan. Jeg elsker fodbold, altså rigtig fodbold det I kalder for soccer. Jeg holder med
en forstadsklub fra hovedstadsområdet. Brøndby
hedder klubben. De amerikanske mestre er fra
Seattle, ’the Sounders,’ følger du dem?
- Nu er jeg mere interesseret i rigtig amerikanske fodbold end i soccer. Jeg møder Seahawks fans uden for Top Pot Donuts. De ser
min trøje, og de siger: ’ Go'Hawks.’ Det begyndte, da Seahawks kom i Super Bowl (finalen om
det amerikanske mesterskab, red.). Når jeg står
der før kampene, taler vi om sport, og vi taler
om så meget andet, siger Sharon.
Vi deltager begge i den samme konference,
og det er tid til at gå til den næste begivenhed.
Vi udveksler aviser. Jeg får en Real Change, og
Sharon får en Hus Forbi. En anden sælger, som
også er med i konferencen, kommer hen og siger hej til Sharon.
- Han kommer i min lejlighed, fortæller hun
mig og spørger ham: ’Hvad skal du gøre, når du
kommer?’
- Tage mine sko af, svarer han. |
At møde mennesker
Jeg står også stille og roligt. Jeg nyder at møde
mennesker. Folk kommer til mig for at få en snak.
Det er givende.
- Flertallet af køberne er gode folk. Også selvom de bare går forbi, når jeg siger ’godmorgen.’ De ønsker måske ikke at tale, men jeg
har allerede talt. Jeg taler om alt med de andre,
som kommer hen til mig,, siger Sharon. Hendes sans for slang fornægter sig ikke, da hun
bruger udtrykket: ’I don’t miss a bean.’ Eller på
dansk: ’Jeg går ikke glip af en bønne.’
Du må være en stærk kvinde. Ikke nok med,
at du kan sælge 600 aviser - og Real Change udkommer endda hver uge, mens Hus Forbi kun
kommer en gang om måneden. Du arbejder også
med rengøring?
- Jeg får ingen sociale ydelser. Jeg gør rent
på nogle kontorer på Pike-markedet (stort
marked ved havnefronten i Seattle, red.). Der
er også nogle ældre mennesker, som jeg gør
rent for, og jeg har et rengøringsjob på Buffalo
Wild Wings (en lokal restaurant, red.) Men Real Change er mit rigtige job.
- Mine kunder er temmelig gode ved mig.
De giver mig tøj og alt muligt. Folk kommer til
mig. De er glade for avisen. Den virker næsten
som en magnet. Jeg hjælper også andre til at se
muligheden i at blive sælgere af Real Change.
Jeg ønsker ikke have dem til bare at sidde der
og være ynkelige. Jeg kan takke Real Change
for, at jeg stadig har tag over hovedet. Jeg var
for længst røget ud af min lejlighed, hvis det
ikke var for avisen.
Spred kærlighed
- Jeg beder meget til Gud. Jeg elsker min Jesus. Han giver mig livsglæde. Det er derfor, jeg
stadig har mit gode humør. Jeg vil hellere være
glad og sprede kærlighed og smile hele tiden
og sige 'godmorgen' end være sur. Det er den
- Folk, der
ikke smiler,
de ligner en
gryde pis, der
koger. De ser
temmelig
ynkelige ud.
Sikke fjæs, de
stiller op.
Kom nu.
Lad mig se
nogle tænder.
real chance
er udkommet siden 1994 i Seattle. Den udkommer ugentligt og koster i dag to dollars. Til at begynde
med var prisen en dollar. Sælgerne betaler 60 cent for en avis. Oplaget er på 12.000 eksemplarer.
hus forbi
er udkommet i Danmark siden 1996. Den udkommer en gang om måneden. Hus Forbi koster, som den
altid har gjort, 20 kroner. Sælgerne betaler 12 kroner for avisen. Hus Forbi udkommer i 90.000 eksemplarer.
insp
International Network of Street Papers er den internationale sammenslutning af hjemløseaviser, som
tæller 115 hjemløseaviser i 35 lande. INSP holder blandt andet en årlig konference, hvor der udveksles
erfaringer, og gennem en nyhedstjeneste udveksles der også artikler og illustrationer mellem hjemløseaviserne i forskellige lande.
HUS FORBI
| nr. 8 august 2015 | 19. årgang | 29
Fødselsdagsfest
på Fælleden
foto: Mette Kramer
Kristensen
tekst Poul Struve
Nielsen
Lad os være både ærlige
og ærgerlige omkring det:
Folk lever ikke så længe i
miljøet omkring Hus Forbi,
og vi har det sort på hvidt
i undersøgelsen fra Institut
for Folkesundhed: Socialt
udsatte lever 22 år kortere
end gennemsnitsdanskeren
(læs også side 25).
Men når så, der er
30
nogen, som bare er i stand
til at brage gennem livet og
sprede godt humør, præge
tingene og fylde en masse
for os allesammen og runde
de 60, så er der også grund
til at kippe med flaget, og
der blev kippet med de røde
og hvide farver, da Hus
Forbi-sælger Britta holdt
60-årsfødselsdag.
Britta lever på gaden på
Nørrebro i København, og
fødselsdagen fejrede hun
også med en rigtig fin udendørs komsammen, dog var
| HUS FORBI | nr. 8 august 2015 | 19. årgang
selskabet rykket til Østerbro,
til Fælledparken. Og hvis det
med vejret og fødselarer har
noget på sig, hold op, hvor
har Britta så i øvrigt været
god. Der var høj sol og højt
humør over hele linjen.
Der blev danset og sunget, der blev spillet kroket og
kastet med frisbee. Der var
lagkager fra Hus Forbi og fra
Café Viking på Nørrebro.
Tre ud af Brittas fire
søskende, hendes søn og en
masse folk fra Hus Forbi kom
forbi. Hurra for Britta. |
| off-line |
VIKAR-X ER KREERET AF HANNE REFFELT
vil du vinde
© Hus Forbi-sælger Tonny, nummer 0081 E-mail: [email protected] www.tonnyrimsmed.dk
Tonny
Rimsmeds
hjørne
alle rigtige besvarelser deltager i lodtrækningen om boggaver – fra vores helt egen verden.
SEND LØSNINGER TIL:
Hus Forbi, Bragesgade 10 B, 2200 Kbh. N
senest den 5. september
Mrk. kuverten 'OFFLINE'
Navn _____________________________________
Nu er det ikke længere lige om lidt
Nej vi er sluppet af med Helle Thorning-Schmidt
I stedet har vi så fået Løkke om halsen
Ja, hele Danmark, også dem, der går på valsen
Han påstår stadig, at han elsker landet
På trods af at vi alle ved, han elsker noget andet
Vi ved at han elsker MAGT
De ses tydeligt i både første og anden akt.
Adresse ___________________________________
Postnr ____ By _____________________________
vinderne får direkte besked og offentliggøres på
www.husforbi.dk
HUS FORBI
| nr. 8 august 2015 | 19. årgang | 31
sælger nr. 2135
Nilla Dimsen
| ny hus forbi-sælger |
af Birgitte Ellemann Höegh
foto: Mette Kramer Kristensen
3
spørgsmål
hvad fik du at spise til
aftensmad i går?
- Jeg har været nede i Bragesgade (Hus
Forbis værested, red.) og spise frokost og
fik en madpakke med derfra. Den spiste jeg
til aftensmad. Det var et stykke sammenklappet franskbrød med pålæg og så nogle
frikadeller. Her får jeg tit mad, det er de
virkelig søde til.
hvad drømmer du om?
- Et normalt liv, en kæreste, bolig og et
arbejde. Stabilitet. Det ville løse meget på
mange punkter. Jeg vil gene være en del af
systemet og kommet ud i livet igen.
hvor skal du sove i nat?
- Ingen anelse. Jeg er lige så blank som du!
32
| HUS FORBI | nr. 8 august 2015 | 19. årgang
Lige inden for indgangen til Christiania i København sidder Nilla
Dimsen. Hun har solgt Hus Forbi i de sidste to måneder og har fundet ud af, at det er et godt sted at opholde sig.
- Jeg er 29 år, men ser yngre ud, end jeg er. Og som kvinde alene
ved jeg, at jeg skal passe på. Men her sker der ikke noget med mig –
her er jeg tryg, fortæller hun.
Samme dag er Nilla Dimsen, hendes kæreste og deres chihuahuahund blevet hjemløse.
- Vi har boet i en lejlighed på Vesterbro i København siden december, men vi blev taget i røven af en, vi troede, var en kammerat.
Min kæreste går lige nu og rydder op i vores ting.
For halvandet år siden kom Nilla Dimsen ud af et forhold til en
voldelig kæreste, hun havde haft i seks et halvt år, og som hun med
politiets hjælp flyttede fra. Siden har hun ikke haft sin egen bolig.
- I starten boede jeg på et krisecenter, der hjalp mig, og siden på
et herberg. Jeg havde et værelse på Rådmandsgade 60 (et herberg
for unge hjemløse, red.), men det var ikke ret sjovt. De andre var
vind og skæve og stive, og det er ikke mig. Jeg hører ikke hjemme
sådan et sted. Det foregår på en helt anden måde, end jeg kan stå
inde for. Man bor blandet drenge og piger. Personalet er søde, men
det er noget ged.
Så nu prøver Nilla Dinesen og hendes kæreste, som hun lærte at
kende for et år siden, at finde en bolig sammen.
– Men Københavns Kommunen vil ikke hjælpe os. Det mest glamourøse, vi er blevet tilbudt, er et værelse på Sundholm (et herberg
og værested, red.), men jeg har ikke noget misbrug, og jeg vil ikke ende i Istedgade. Det eneste, jeg kræver, er psykologhjælp og en
bolig, så jeg har en base, hvor jeg kan få styr på mit hoved. Jeg har
mange oplevelser, der skal bearbejdes, og det kan jeg ikke på egen
hånd. Jeg vil også gerne have en uddannelse som social- og sundhedsassistent, sygeplejerske, negleteknikker eller frisør – så jeg kan
komme ind i systemet og leve et almindeligt liv. Men jeg har brug
for psykologhjælp til det, inden det er realistisk.
Nilla Dimsen har lige nu ikke nogen sagsbehandler og forklarer,
at det skyldes, at hun står mellem to forskellige afdelinger i Københavns Kommune:
- Jeg kom fra et aktiveringscenter i Sydhavnen, som jeg ikke ønskede at få hjælp fra, fordi jeg ikke skal i aktivering lige nu. Det
er jeg alt for psykisk belastet til, så nu hører jeg til et jobcenter for
folk under 30 år i Skelbækgade, som jeg går og venter på at høre fra.
Kommunen har lovet mig guld og grønne skove, og så forsvandt de.
Det er Københavns Kommune i en nøddeskal.
I mellemtiden er Nilla Dimsen begyndt at sælge Hus Forbi.
- … for at tjene penge til en bolig. Jeg får meget lidt i kontanthjælp – 8.000 kroner – og det er jo slet ikke nok. Desværre. Kommunen er hårde at slås med. Og det er også derfor, jeg gerne vil stå
frem her i Hus Forbi og fortælle om min sag, siger Nilla Dinsen, der
synes, det er barskt at stå og sælge sine aviser på gaden:
- Hårdt og sjovt. Det er op og ned. Jeg står jo der og udstiller mig
selv, og det er svært, når man har så meget at kæmpe med i sit liv,
som jeg har. |
Hver måned spørger vi en nystartet sælger, hvad
der fik ham/hende i gang med at sælge Hus Forbi.