Juli 2015 - Hus Forbi
hus forbi nr. 7 juli 2015 19. årgang | pris 20 kr. | 8 kr. går til sælgeren | køb af sælgere med synligt id-kort Syg hjemløs lå alene i havehus Fokus på unge hjemløse Musik, velgørenhed og branding I P O K køb kun avisen af sælgere med synligt hus forbi-id-kort som dette. illegal-kort giver ikke hjemmel til at sælge hus forbi. hus forbi har intet med projektet illegal at gøre. hus forbi-id er din garanti for, at du støtter hjemløse og socialt udsatte. hus forbi må ikke sælges i togene. hus forbi REDAKTION ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Ole Skou, næstformand i Foreningen Hus Forbi [email protected] Journalistisk redaktør Poul Struve Nielsen [email protected] FORSIDEFOTO Claus Sjödin KORREKTUR BRO Kommunikation A/S LAYOUT Salomet Grafik KONTAKT REDAKTIONEN tlf. 5240 9079, [email protected] SALGSAFDELING John Hansen, tlf. 5240 9069, [email protected] Morten Munk Hansen, tlf. 8161 6689, [email protected] Aarhus: Stinne Otte, tlf. 5376 0479, [email protected] ADMINISTRATION Rasmus Wexøe Kristensen, sekretariatsleder, tlf. 5240 9049, [email protected] Ruth Kristoffersen, bogholder, tlf. 5240 9089, [email protected] Formand for Foreningen Hus Forbi Ove Abildgaard, tlf. 2920 8490 ANNONCER Redaktionen, tlf. 5240 9079 Digitalsjasen Jimmy Rohde, tlf. 5133 8128, [email protected] UDGIVER Foreningen Hus Forbi Bragesgade 10 B, stuen, 2200 København N Tlf. 8993 7474, www.husforbi.dk DISTRIBUTION Boformer for hjemløse, varmestuer, medborgerhuse med mere kan fungere som distributører for Hus Forbi – det vil sige være udleveringssted af avisen til sælgerne. Kontakt os på tlf. 8161 6689/5240 9069 (se listen af distributører på www.husforbi.dk). ABONNEMENT STANDARDABONNEMENT: 480 kroner (12 numre om året – inklusive moms, porto og gebyr). STØTTEABONNEMENT: 680 kroner Kontaktperson John Hansen, tlf. 5240 9069 Mail: [email protected] BIDRAG Hvis du vil give et bidrag til Hus Forbi, kan du sætte beløbet ind på kontonummer 5324 0243524, Arbejdernes Landsbank. Mærk indbetalingen ’bidrag’. TRYK Dansk Avistryk OPLAG 90.000 LÆSERTAL 499.000 (4. kvartal 2014 og 1. kvartal 2015) ifølge Index Danmark/Gallup ANTAL registrede SÆLGERE 2.000 ISSN 1397-3282 Næste nummer udkommer den 1. august 2015. OM HUS FORBI Hus Forbi udkom første gang i 1996 og sælges af hjemløse og tidligere hjemløse eller andre socialt udsatte mennesker. Avisen sætter fokus på udsatte mennesker og fattigdomsproblemer. Formålet er at nedbryde fordomme om marginaliserede grupper både via indholdet af Hus Forbi og i mødet med sælgeren. Hus Forbis sælgere er alle udstyret med et id-kort udstedt af Hus Forbis sekretariat. Salget af Hus Forbi fungerer for sælgerne som et alternativ til tiggeri og eventuel kriminalitet. Indholdet i Hus Forbi produceres primært af professionelle freelancere, fotografer og illustratorer. Hus Forbi er medlem af det internationale netværk af gadeaviser, INSP. vi støtter hus forbi | leder | En chance til Nu er valgkampen slut. Den tog den retning, som jeg frygtede på forhånd. Især omkring asylpolitikken blev kappestriden om at være mest hjerteløs markant. Også kontanthjælpsmodtagerne fortsatte politikerne med at tale ned til. Når jeg har mødt politikere i løbet af de sidste fire år, har de ellers oftest været velmenende og givet udtryk for, at de ville det bedste for de hjemløse og socialt udsatte. Alle partier, der har været på valg, siger faktisk næsten enstemmigt, at dem, der har hjælp behov, de skal have hjælp. Alligevel har valgkampen været præget af udspil, som simpelthen vil skubbe flere ud over kanten og skabe mere fattigdom og flere hjemløse. Jeg er sikker på, at hvis en af de politikere, der har spillet hårdt ud, senere møder en familie, som er blevet offer for deres egen politik, vil de skifte mening. Hvis politikeren møder en familie med børn, der ikke kan gå til fødselsdag, til musik eller idræt, fordi familien rent ud sagt er på røven, så vil den politiker også sige, at vi må gøre noget for at inddrage den familie i samfundsfælleskabet igen. Generelt har de politikere, som jeg har mødt, været kede af, at så mange står udenfor. Og de har set ud, som om de mente det, da de sagde, at det skal vi gøre bedre. På den baggrund er det måske ikke så underligt, at nogle af dem næsten har set ud, som om de i virkeligheden ikke mente det, når de har kappedes om at være den ’hårdeste negl’ i flokken og slå hårdere ned på en række udsatte minoritetsgrupper end alle de andre. Det er skidt, hvad en valgkamp kan gøre ved folk. Og det er farligt, for som Grundtvig lærte os: Ordet skaber, hvad det nævner. Hus Forbi-sælgerne har været aktive i valgkampen. I forbindelse med folkemødet var sælgerne med til at lave markante aktioner, som satte fokus på det uigennemtrængelige bureaukrati, som socialt udsatte mødes med fra det offentliges side, og at socialt udsattes dårlige sundhed koster dem 22 leveår sammenlignet med gennemsnitsdanskerne. To sælgere kom til at spille en særlig rolle. Jørgen blev valgkampens omdrejningspunkt for en dag, da han greb fat i Venstres statsministerkandidat Lars Løkke Rasmussen på Københavns Hovedbanegård. Og Torben har været hovedrolleindehaver i hele valgkampen, for han har hængt i lygtepælene sammen med Helle Thorning-Schmidt over sloganet Lad os give politikerne en ’Alle skal have en chance til.’ chance til for at skabe forbedMen de toneangivende politikere har desværre været tavringer for socialt udsatte, nu se med hensyn til, hvilken chance der er tale om. Hvordan vil de hvor hverdagen truer. forbedre socialt udsattes vilkår? De udsatte borgere har de kun inddraget i valgkampen, når de kunne støtte politikernes egen dagsorden og skaffe dem omtale. Nu er valgkampen heldigvis forbi. Hverdagen truer. Når vi nu ikke kan andet, så lad os også give politikerne en chance til og håbe, at de vil bruge de næste fire år på at skabe – ikke hvad deres hårde ord har nævnt i valgkampen, men et sundhedsvæsen for alle, nedbringe det stigende antal hjemløse og skabe gode rammer for, at de mest ensomme får bedre mulighed for at finde fællesskaber, som de kan være en del af. Poul Struve Nielsen, redaktør vil du også støtte? Send en mail til [email protected] Det koster 9.000 kroner at få sit firmalogo med. KOMMUNAL 2 | HUS FORBI | nr. 7 juli 2015 | 19. årgang | indhold | 6 Musik, velgørenhed og branding 9 Salmiakspiritus i vodkaflaske Hus Forbi-sælger Werner Sørensen er på mirakuløs vis kommet sig efter at have været offer for en usædvanligt ondskabsfuld handling. Han har drukket salmiakspiritus af en vodkaflaske, som han fik tilbudt af en forbipasserende. Politiet er på sagen og søger efter manden, der voldte alvorlig skade på den 52-årige alkoholiker, som troede, det var vodka, han drak. Man behøver ikke vise social ansvarlighed for at arrangere musikfestival i Danmark – men det hjælper. Både i forhold til at skaffe publikum, frivillige og sponsorer. Hus Forbi tager temperaturen på festivalerne, som er vigtige for socialt og frivilligt arbejde i Danmark, også med hensyn til støtte til hjemløse. 16 26 To år alene i sengen Vores nye venner Hjemløse Lars kom alvorligt til skade i trafikken, men den manglende støtte fra Horsens kommune under genoptræningen er nok det største gok i nøden. Papirer fra sygehuset viser, at Lars ifølge lægernes skøn aldrig burde være udskrevet uden at have noget sted at bo. Lars’ historie er om en hjemløs, der stort set har fået lov at passe sig selv i et lånt kolonihavehus trods alvorlig sygdom. 5 12 14 31 32 Sælgerkort får nyt design Interview med FOA-formand Alle kan redde liv X og DUSADUKU Ny sælger Hus Forbi-sælgerne nyder godt af at være inviteret gratis til fodbold i Valby Idrætspark. André var til sin første fodboldkamp, Allan fik nyt halstørklæde, Frem vandt, og næste gang er det mod den legendariske tyske klub Sct. Pauli fra Hamburg. 19 “ Alle dem, der burde have gjort noget, de har intet gjort. Og alle dem, der har hjulpet mig, har været dem, der egentlig ikke behøvede have gjort noget. Lars Basse Christensen, hjemløs, som lå alvorligt syg i et lånt kolonihavehus i to år. v/Annemette Lyngh HUS FORBI | nr. 7 juli 2015 | 19. årgang | 3 Den unge cirkel For mange unge starter stadig voksenlivet som hjemløse tekst og foto: Poul Struve Nielsen Foto: Mette Kramer Kristensen Hus Forbi var med til at fejre jubilæet for, at Grundloven, som blev vedtaget i 1915, ikke kun gav kvinderne, men også de fattige stemmeret. Hus Forbi-sælger og formand for de hjemløses landsforening, SAND, Steen Rosenquist, holdt tale ved Minoriteternes Grundlovsdag på Christiania. hjælp til alkoholproblemer Socialforvaltningen i København har fået 2,75 millioner kroner i satspuljemidler til at opkvalificere personale i Beskæftigelsesog Integrationsforvaltningen og Børne- og Ungeforvaltningen til at kunne spotte børn eller voksne i familier med alkoholproblemer, tage snakken på en god måde og henvise til relevante alkoholtilbud. Projektkoordinator Anne Clausen siger, at de første samtaler med Fagligt Center og de tværfaglige områdeledere i Børne- og Ungeforvaltningen viser, at medarbejderne allerede er gode til at opspore dårlig trivsel blandt børnene, men de har svært ved at tage selve samtalen. Det er svært at bringe alkohol på banen under en skole-hjem-samtale. | Det er ved at være gået op for alle, at den er rivende gal, når et stigende antal unge må begynde voksenlivet som hjemløse. En ny analyse lavet af SPUK (Socialt og Pædagogisk Udviklingsog Kursuscenter) for Bikubenfonden, Realdania, Københavns Kommune og Helsefonden siger, at løsningerne på hjemløshed skal findes på tværs af sektorer. Men dem, det hele handler om, skal også inddrages, siger analysen. Derfor var repræsentanter fra ungegruppen i de hjemløses landsorganisation, SAND, også inviteret til at give deres besyv med på Folkemødet på Bornholm, da offentlige, private og civilsamfundsaktører satte fokus på problemet. Der er stadig en del skepsis over for, om det kan lykkes at bryde den onde, og i dette tilfælde også unge, cirkel. De bedste ideer I sidste måned bragte Hus Forbi opråbet fra den unge hjemløseramte Andreas Mathiassen fra ungegruppen, som på talerstolen ved sidste års Folkemøde var så nervøs, at han glemte, hvad han havde på hjerte. Denne gang var han med i en af arbejdsgrupperne forud for en paneldebat om unge hjemløse på Folkemødet. - Jeg tror nok, jeg fik sagt det hele. Men jeg er bange for, der ikke er nogen, som handler ud fra de hardcore facts, der kom på bordet. Alle er sandfærdige og siger, hvad de mener. Men selvom vi har delt vores bedste ideer, er der ikke rigtig nogen, der forventer, at der sker noget, siger Andreas. De unge med erfaring som hjemløse efterlyste også, at der kun var én indgang til det offentlige i form af en koordinerende sagsbehandler. De ønsker mere mesterlære for unge, som er dårlige til at være på skolebænken, mentorer og inddragelse samt indflydelse på deres egen situation. Politisk handling Københavns socialborgmester, Jesper Christiansen, gav på Folkemødet udtryk for, at det vil kræve en supersocialrådgiver, og han tror aldrig, at vi igen vil få én indgang for hver borger til systemet. Nogle af problemerne kræver også politisk handling, som der ikke er udsigt til. En stor andel af de unge angiver økonomi som hovedårsagen til, at de bliver hjemløse. Her ødelægger den såkaldte kontanthjælpsreform, som gør, at unge arbejdsløse i stedet for kontanthjælp får et SU-lignende beløb at leve for, muligheden for at betale huslejen. | unge søger alkoholhjælp på nettet Horsens Kommune har startet en landsdækkende online alkoholrådgivning, som der er stigende interesse for. Selvom målgruppen først og fremmest er folk over 35 år, melder de helt unge sig også på banen. Jeanette Gytz Olesen, der er afdelingsleder i TrinHorsens 4 Ambulant Behandling, udtaler i en pressemeddelelse fra Horsens Kommune, at man får henvendelser fra en del unge under 20 år, som har brug for råd til at styre deres alkoholforbrug. Alkoholrådgivningen er gratis og kan foregå helt anonymt. | | HUS FORBI | nr. 7 juli 2015 | 19. årgang Andreas Mathiassen i samtale med Søren Kaare-Andersen, direktør i Bikubenfonden, om unge hjemløses vilkår. Antallet af unge hjemløse er steget med 80 procent på fire år. illustration: Adam O. Sælgerkort får nyt design Sådan sikrer du, at du køber avisen fra en rigtig sælger af Poul Struve Nielsen Det kort, som alle Hus Forbi-sælgere skal bære synligt, når de sælger avisen, har fået nyt design. De nye kort udstedes fra den 1. juli. Fra første september er det gamle kort ikke gyldigt længere. Sælgerkortet er købernes garanti for, at salget af Hus Forbi sker på reglementeret vis. Hus Forbis sælgere vil gerne vise køberne, at de har det rigtige sælgerkort, så bed bare om at se det. Hvis nogen giver sig ud for at være Hus Forbisælger og ikke ønsker at vise sælgerkortet, så køb hos en anden. Sælgerkort udstedes kun til lovlige sælgere. Det vil sige sælgere, som Hus Forbi står inde for tilhører sælgermålgruppen: Man skal være hjemløs, tidligere hjemløs eller socialt udsat for at blive Hus Forbi-sælger, man skal have lovligt ophold i Danmark, større tilknytning til Danmark end til noget andet land og kunne tale dansk nok til at forklare sit ærinde. Hus Forbi skifter kortet nu for at forebygge ulovligt salg af Hus Forbi. Der er eksempler på folk, fortrinsvis fra østeuropæiske lande, som på ulovlig vis har erhvervet et antal aviser, som de sælger videre. Hus Forbi er meget tilfreds med, at du som læser og køber er opmærksom på Hus Forbi og vores sælgere. Dette er den første og vigtigste forudsætning for, at vi fortsat kan gøre en forskel for hjemløse og socialt udsatte mennesker i Danmark. Andre kort, hvor der for eksempel står Illegal eller Solution på, giver ikke hjemmel til at sælge Hus Forbi. | Sælgerkontrakten kan ses på www.husforbi.dk Sådan ser det nye sælgerkort ud. HUS FORBI | nr. 7 juli 2015 | 19. årgang | 5 Musik velgørenhed & branding Man behøver ikke vise social ansvarlighed for at arrangere musikfestival i Danmark – men det hjælper. Både i forhold til at skaffe publikum, frivillige og sponsorer. Hus Forbi er taget på tur i Festivaldanmark 6 | HUS FORBI | nr. 7 juli 2015 | 19. årgang af Peter Andersen foto: Lars Ertner, fra Roskilde Festival De gør det i Roskilde, de gør det i Århus og Skanderborg, og de gør det også i Jelling. Bruger en del af deres overskud fra den årlige musikfestival på at hjælpe socialt udsatte enten i form af direkte økonomisk støtte eller ved at samarbejde med organisationer, der støtter sociale formål. Nogle af festivalerne skal bruge hele overskuddet på velgørende og kulturelle formål. Det gælder for eksempel Roskilde og Jelling, som til gengæld er fri for at betale moms. Men også de nye, kommercielle festivaler, som er åbnet inden for de seneste år, kan se værdien af at have en social profil. - Vi bakker primært op om initiativer i lokalmiljøet, der ligger ejernes hjerte nær, men hvis jeg sagde, det ikke var godt for vores image, ville jeg være fuld af løgn. Det er klart, at vi gerne vil fremstå som en positiv, cool og omsorgsfuld festival, og der er vores arbejde med velgørenhed en vigtig del. Hvis man har et positivt brand, er det også nemmere at få sponsorer og samarbejdspartnere, siger John Fogde, der er talsmand for Northside i Århus. Den fem år gamle festival har blandt andet indgået et samarbejde med Kirkens Korshær, som stod for udlejning og salg af tæpper og regnslag på årets festival (afviklet midt i juni efter Hus Forbis deadline). For at flugte festivalens grønne image var tæpperne lavet af genbrugsmaterialer. Det sociale kan være cool - Det ville være let for os bare at give fem procent af overskuddet til gode formål og købe aflad, men vi vil helst involvere organisationerne og på den måde vise, at vi tager det sociale ansvar seriøst, og at det ikke bare er branding. Da projektet ’Hjemløs i Århus’ holdt julefrokost i december, donerede vi noget mad, men der var også roskilde festival Arrangeres af Foreningen Roskilde Festival, som er momsfritaget og til gengæld donerer alt overskud til velgørende og kulturelle formål. 2014 var et rekordår med 102.000 solgte billetter og et overskud på 25,8 millioner kroner. Festivalen har tradition for at støtte især udsatte børn og unge, og her er et pluk i donationerne efter sidste års festival: | 500.000 kroner til renovering af Ungeherberget i Rådmandsgade (RG60) | 160.000 kroner til Ventilen Danmark, som hjælper ensomme unge | 100.000 kroner til Foreningen Enable, som hjælper forældreløse børn | 100.000 kroner til TUBA, Blå Kors' rådgivning for børn fra alkoholfamilier | 1,2 millioner kroner i julehjælp til 11 forskellige organisationer. - Social ansvarlighed må ikke virke påklistret. Og det skal være gennemsigtigt, synligt og forsvarligt. Henrik Byager, kommunikationsrådgiver tinderbox Ny festival i Odense, som har samme ejerkreds som Northside. Den første festival fandt sted i sidste weekend af juni med et forventet deltagerantal på 25.000 kroner. Tinderbox har fået økonomisk hjælp af Odense Kommune, og det skal gengældes – men først hvis festivalen begynder at give overskud. - En festival lever af at være i gensidighed med sin omverden, og vi har gjort os nogle tanker om en social profil. Vi vil gerne gøre noget for Odense, men her det første år handler det bare om at få festivalen søsat, siger talsmand Ole Dreyer. folk herfra, som stod og stegte frikadeller, fortæller John Fogde. Northside er lige som den helt nye festival, Tinderbox i Odense, delvis ejet af den tyske koncertarrangør FKP Scorpio, som driver en række rent kommercielle festivaler rundt om i Europa. Det matcher bare dårligt med den danske tradition, hvor foreninger og frivillige er festivalernes rygmarv. Som de nye i klassen er man nødt til at følge med strømmen, vurderer John Fogde. Og den vurdering er Henrik Byager enig i. Han er kommunikationsrådgiver og holder foredrag om blandt andet livsstil og branding. - Roskilde er alle danske festivalers moder og har med sit fundament vænnet publikummet til, at festivaler ikke bare er en forretning, og at de utroligt mange penge, man bruger på en festival, ikke bare skal ned i arrangørernes lommer, siger han. Henrik Byager vurderer, at det også gør det også nemmere at skaffe frivillige og sponsorer, hvis en festival har den rigtige sociale profil. Også i forhold til publikum, mener han, det er det vigtigt. Men det er ikke altafgørende. - Unge mennesker kan godt lide at samles og være der, hvor andre er, og de vælger ikke efter, hvilken festival der har den mest sociale profil. Den egentlige drivkraft er, hvor cool de rigtige mennesker synes, festivalen er. Og der kan den sociale profil være en vigtig del, siger han. Frivillige elsker nonprofit Hos ’alle festivalers moder’ har man i årevis arbejdet på at få elementer som musik, socialt engagement og bæredygtighed til at smelte sammen, og det har været med til at gøre Roskilde Festival til et af Danmarks stærkeste brands. På den ene side kan festivalens tals- kvinde uden blusel sige, at ’godhed ikke er noget, vi kæmper for, det er noget, vi er.’ På den anden side drives festivalen med Henrik Byagers ord økonomisk mindst lige så benhårdt som de kommercielle, når det kommer til aftaler med musikere og leverandører. Roskilde Festival holdes i gang af over 30.000 frivillige, og det er ikke sikkert, de ville være der, hvis der var et rent kommercielt foretagende. - Vores publikum ved, at vi er 100 procent nonprofit, og vi ved, at det også betyder sindssygt meget for vores frivillige, at vi har den profil. Når det betyder meget for de frivillige, er det også vigtigt for os at fortælle den historie. For i den fortælling ligger en anerkendelse af den frivillige indsats, siger Christina Bilde. Hun tror såmænd godt, man kan køre en festival uden nogen form for velgørenhed indblandet. Men at signalere bæredygtighed gør også en festival som Roskilde mere bæredygtig. - Første gang bliver man måske frivillig for at hjælpe sin lokale forening, der har en madbod, eller måske fordi man ikke har råd til billetten. Men så bliver man grebet af fællesskabet og den nonprofittankegang, som flyder hele vejen ned gennem organisationen. Den er helt afgørende for, at man bliver som frivillig, siger Christina Bilde. Børn af Foreningsdanmark På de store udenlandske musikfestivaler er der hverken tradition for at bruge frivillige eller at donere penge til velgørende formål. Årsagen til, at Danmark skiller sig ud, skal formentlig søges langt tilbage, mener Poul Martin Bonde, der er talsmand for Smukfest i Skanderborg. - Vi er børn af andelsbevægelsen og Foreningsdanmark. Det lig- HUS FORBI | nr. 7 juli 2015 | 19. årgang | 7 smukfest Drives af Skanderborg Festivalklub, som ikke er momsfritaget, og derfor ikke har pligt til at donere penge. Festivalen havde som sædvanlig udsolgt i 2014 (27.000 billetter), og det gav et overskud på godt tre millioner kroner. Heraf blev 609.000 kroner (20 procent) overført til Smukfonden. Efter aftale med sponsoren Royal Unibrew modtager fonden desuden to kroner per. liter solgt fadøl. TUBA og Ventilen står også på Smukfondens liste. Men ellers støtter den især lokale projekter for børn og unge, i 2014 blandt andet: | 50.000 kroner til AHL-fondens Århuskoloni, der giver børn fra udsatte familier et gratis ferieophold | 50.000 kroner til Café Retro i Odder, et værested for 13-25 årige | 50.000 kroner til Red Barnet Skanderborgs koloni | 25.000 kroner til socialtræningsgruppe for udsatte unge i Horsens | 10.000 kroner til Broen i Silkeborg, som betaler for fritidsaktiviteter til børn og unge i udsatte familier. northside Festivalen ejes af den tidligere booker Brian Nielsen, den tyske koncertarrangør FKP Scorpio og bookingfirmaet Beatbox. Samme ejerkreds står bag Tinderbox i Odense. Den første festival fandt sted i 2010 i Århus, og sidste år var det bedste år hidtil med 25.000 betalende gæster. Overskuddets størrelse er ikke oplyst. Northside har indledt et samarbejde med Kirkens Korshær, som solgte og udlejede tæpper på årets festival. Tidligere i år arrangerede festivalens grundlægger, Brian Nielsen, golfturneringen Northside Charity Challenge, hvor der blev indsamlet 250.000 kroner, som skal bruges til et kommende projekt for hjemløse i Århus. ger i idrætsklubberne og alle mulige andre steder, at vi har et folkeligt engagement, siger han. Der lå da heller ingen skjulte brandingmotiver bag, da festivalen for to år siden oprettede Smukfonden, som hvert år vil modtage 20 procent af overskuddet. Smukfest kan år efter år melde udsolgt måneder før, den første akkord bliver slået an på Bøgescenen. - Det føltes bare rigtigt. Smukfest er skabt på begejstring og fællesskab, og hvis det fællesskab kan være med til at hjælpe nogen, der har ondt i fællesskabet, så giver det god mening. Og det skal ikke bare føles rigtigt. Hvis et forsøg på at vise social ansvarlighed ikke er ærligt ment, vil det blive afsløret, mener kommunikationsrådgiver Henrik Byager. - Social ansvarlighed må ikke virke påklistret. Og det skal være gennemsigtigt, synligt og forsvarligt. Hvis de forudsætninger er i orden, kan det være endnu et plus. | 8 | HUS FORBI | nr. 7 juli 2015 | 19. årgang - Det er klart, at vi gerne vil fremstå som en positiv, cool og omsorgsfuld festival. John Fogde, talsmand, Northside i Århus. Opmærksomhed vigtigere end penge Kirkens Korshær bruger sit samarbejde med Northside til at engagere de unge festivaldeltagere af Peter Andersen Musikfestivalerne bruger socialt engagement til at skabe sig et positivt brand. Omvendt kan festivalerne bruges til at engagere unge i socialt arbejde, og det betyder langt mere end de penge, der kommer ind på selve festivalen, lyder det fra Morten Aagaard, der er leder af Kirkens Korshær i Århus. - Vi får vores navn slået fast over for de unge, og vi håber så, at nogle af dem vil blive frivillige eller ambassadører eller på anden måde vil støtte os. En del af Kirkens Korshærs målsætning er at sætte fokus på de socialt ud- sattes situation, og hver eneste gang vi har chancen, skal vi gøre det, siger han. Kirkens Korshær indledte et samarbejde med Northside i 2014, hvor der blev bygget en installation af usælgelige videobånd fra genbrugs- - For mig betyder det langt mere, at de socialt udsatte får plads på festivalen. butikkerne. Til festivalen i år bestod installationen af gamle bøger og havde form af et hjerte. Desuden stod korshæ- ren for salg og udlejning af tæpper lavet af genbrugsmaterialer. - Højt sat kan vi måske få 30.000 kroner ind på den måde, og det fylder ikke meget i forhold til vores samlede omsætning, som er på 30 millioner. For mig betyder det langt mere, at de socialt udsatte får plads på festivalen. De fleste deltagere har liv, som er tålelige og fornuftige. Her bliver de mindet om, at der er en stor gruppe, som ikke kommer på festival, fordi de er syge eller misbrugere eller ikke har penge til det. | Salmiakspiritus i vodkaflaske Hus Forbi-sælger udsat for ondskabsfuld handling af forbipasserende af Birgitte Ellemann Höegh tegning: Peter Pedersen Hus Forbi-sælger Werner Sørensen er på mirakuløs vis kommet sig efter at have drukket salmiakspiritus af en vodkaflaske, som han fik tilbudt af en forbipasserende. Når man lever på gaden som socialt udsat, kan ens værste fjender komme steder fra, man slet ikke har fantasi til at forestille sig det. Sådan var det for 52-årige Werner Sørensen, der en dag i midten af april sad i al stilfærdighed på en af de runde bænke foran Amagerbro Metrostation og drak en øl. Her sidder han ofte sammen med de andre af kvarterets socialt udsatte og drikker øl og snakker. Men denne dag udviklede sig helt anderledes end forventet for Werner Sørensen. Selvom han har en etværelses lejlighed i Valby, plejer han at ende med at trille over på natcaféen på Sundholm for at sove. Sådan kan han bedst overskue sin hverdag. Han har levet så mange år på gaden, at han har sovet i alt fra vindfang til trappeopgange. Werner Sørensen oplever ikke selv at have noget udestående med nogen i miljøet. Han er for længst blevet så træt af de slåskampe og uvenskaber, der dukker op i miljøet, at han er hurtig til at trække sig helt, når konflikterne opstår. Mørkt hår og hestehale - Jeg sad og var midt i at drikke en øl helt for mig selv, da der kom en mand omkring de 30 år med mørkt hår i en hestehale og en lille hund i snor hen og spurgte, om jeg ville have det sidste af en flaske vodka. Der var cirka en halv flaske tilbage. Det sagde jeg ja til. Jeg var ikke pissefuld, men kunne godt mærke, at jeg ikke skulle køre bil den dag. Så jeg drak min egen øl færdig, in- den jeg tog en tår af flasken, fortæller han. Derfor nåede manden med hunden at være væk, inden Werner Sørensen satte munden for vodkaflasken og tog en ordentlig mundfuld: - Jeg kunne lige med det samme mærke, at der var noget helt galt, for væsken kom meget hurtigt op igen. Og så begyndte det at brænde i halsen, maven og ganen, fortæller han. Werner Sørensen havde ikke nærværelse til at registrere, hvem det var, der kom og hjalp ham, fordi væsken gjorde så grufuldt ondt HUS FORBI | nr. 7 juli 2015 | 19. årgang | 9 -Jeg vil bare sige til mine kammerater derude: I skal fandeme passe på, hvad I putter i munden. - Jeg sad og var midt i at drikke en øl helt for mig selv, da der kom en mand omkring de 30 år med mørkt hår i en hestehale og en lille hund i snor hen og spurgte,om jeg ville have det sidste af en flaske vodka. på ham. Men han erindrer, at der var nogle mennesker henne og give ham en tår mælk og tilkalde en ambulance, der kom med det samme. En af ambulancefolkene lugtede til flasken og konstaterede, at det var salmiakspiritus, han havde hældt i sin krop. Werner Sørensen blev kørt direkte på Rigshospitalet, hvor de valgte at lægge ham i respirator i tre døgn. - Hvorfor ved jeg ikke. Jeg er elektriker – ikke læge, siger han. I de første dage efter han kom ud af respiratoren, havde han en meget hæs stemme og stadig meget ondt i halsen. Bagefter fik han drop med medicin og næring, fordi lægerne ikke turde lade almindelig mad 10 passere ned gennem hans spiserør. Efter en uge begyndte Werner Sørensen at spise blød kost, og da han kunne tage almindelig føde til sig, valgte han at tage videre i afrusning på Specialinstitutionen Forchhammersvej på Frederiksberg. Nu havde han alligevel ikke drukket alkohol siden hændelsen på Amagerbro, og desuden var han ikke stærk nok til at kunne passe på sig selv i den lejlighed, han i forvejen ikke befinder sig særlig godt i. En mærkelig gut Hus Forbi møder Werner Sørensen på Forchhammersvej, hvor han holder til på et lille værelse med en enmandsseng og en række svenske krimier i skabet. Vi går ned på en café rundt om hjørnet for at drikke en kop kaffe. Han er nu i Hus Forbis varetægt og skal følges hele vejen tilbage til Forchhammersvej, for på behandlingsstedet ved de alt om, hvor massivt alkoholen kan trække i deres patienter. Det virker ikke på Werner Sørensen som om, han på nogen måde har tænkt sig at stikke af. Tværtimod. Han skodder stilfærdigt sin cigaret foran døren til caféen og sætter sig hen til et vinduesbord, drikker sin kaffe og fortsætter med at fortælle uanfæg- | HUS FORBI | nr. 7 juli 2015 | 19. årgang tet af det fadølsanlæg, der står og knejser to meter derfra. Den vodkaflaske har printet sig mere massivt fast i hans bevidsthed, end han nogensinde havde forestillet sig – det gælder også dén mand, der gav ham vodkaflasken med salmiakspiritus i. - Han må være en pervers stodder og meget mærkelig gut. For det er da en kunstig idé at få! Det må jo være en bevidst handling. For salmiakspiritus er ikke noget, man render rundt med i almindelighed, siger han. Sagen er nu i politiets varetægt. Først ville Werner Sørensen ikke anmelde hændelsen, men da hans ven havde taget kontakt til Politiet, der siden kom forbi ham på Rigshospitalet, indvilligede han alligevel. - Men han er svær at finde. Der er jo nok mange, der ligner en mand med dén beskrivelse, jeg gav. Men hvis jeg mødte ham på gaden, ville jeg kunne genkende ham. Helt sikkert. Men nu er folk blevet advaret, og det er det vigtigste. Jeg vil bare sige til mine kammerater derude: I skal fandeme passe på, hvad I putter i munden, siger Werner Sørensen. Mit livs opvågning Oven på den enorme forskrækkelse og hans fysiske smerter, som salmiakspiritusflasken har givet Werner Sørensen, er han samtidig af den overbevisning, at der er stødt noget positiv til den modbydelige og afstumpede hændelse. Werner Sørensen har i sit voksenliv levet i Malmø, hvor han fik sine to børn, der i dag er voksne. Hans søn delte han med barnets mor hver anden uge, mens han har levet alene med sin datter gennem hele hendes opvækst. Siden 17 års-alderen, hvor Werner Sørensen begyndte at drikke alkohol, har alkoholen fyldt mere, end hvad godt er, i hans liv. Der har været perioder på et par måneder og op til tre et halvt år, hvor han har holdt sig helt væk fra alkoholen, men trangen er hver gang kommet tilbage igen. - Lynhurtigt, siger han. For 15 år siden, efter hans børn var blevet voksne, fik han en dag nok af sit liv i Sverige – helt præcis hvorfor kan han ikke forklare – og forlod sin lejlighed med en rygsæk og tog til Danmark, hvor han i første omgang slog sig ned under dragebådene i Københavns Kajakklub. Siden da har Werner Sørensen levet på gaden on and off, som man siger. Fire gange har han været i afrusning på Forchhammersvej og tre gange på et alkoholbehandlingshjem. Men han er hver gang blevet fanget ind af alkoholen igen. Det har blandt andet betydet, at han i de sidste ti år ikke har haft kontakt til sine børn, som han plejede. Men da Werner Sørensen lå på Rigshospitalet, dukkede de pludselig op. Dejligt gensyn - Jeg aner ikke, hvem der havde fortalt dem, at jeg lå der, men min lillesøster kom og besøgte mig sammen med dem. De var først bekymrede, men så glade, da de så, hvordan jeg havde det. Og det var rigtigt dejligt at se dem. Helt sikkert. Nu har vi fået hinandens telefonnumre, og de har endda truet - Det må jo være en bevidst handling. For salmiakspiritus er ikke noget, man render rundt med i almindelighed. med at komme og besøge mig, når jeg kommer i behandling, selvom jeg har sagt, at det behøver de sgu ikke. Det besøg, Werner Sørensen henviser til, bliver på et behandlingssted i Haderslev. Det har hans kontaktperson, som han har kendt i et års tid, hjulpet ham med at finde. Det betyder, at han skal direkte fra Forchhammersvej og videre i behandling. Beslutningen er Werner Sørensens egen, for der er nog- - Jeg aner ikke, hvem der havde fortalt dem (Werners børn, red.), at jeg lå der, men min lillesøster kom og besøgte mig sammen med dem. le ting, der er rykket rundt inde i hovedet på ham oven på den voldsomme ulykke. Han har fået sit livs opvågning, hvilket har betydet, at han har behov for et skift i sit liv. Fortsat avissælger Werner Sørensen vil fortsætte med at sælge aviser, ligesom han har gjort i de sidste mange år. - Tiden skal jo gå med et eller andet, og så synes jeg, det er hyggeligt. Jeg kan faktisk slet ikke lade være, forklarer han. Derudover er Werner Sørensen vild med at bevæge sig. Som gammel orienteringsløber og roer er det for ham stadig det mest naturlige at bruge sin krop hver dag. Før han satte munden for den skæb- nesvangre vodkaflaske, spadserede han mestendels til de steder, han gerne ville. Det kunne være fra Christianshavn til Dragør – eller helt ud til et sælgermøde i Bragesgade på Ydre Nørrebro. Det har også betydet, mener han, at han har en forholdsvis sund krop, som var i stand til at stå imod den salmiakspiritus, han hældte i sig. - Hvis man går hele tiden og spiser regelmæssigt mad som mig, så tror jeg helt sikkert, det har indflydelse på ens krop. Går du, sætter det sulten i gang, og der findes så mange væresteder i København, der serverer mad, så hvis du går sulten i seng, er det fordi, du ikke gider bevæge dig. bedre samarbejde På turen tilbage til Forchhammersvej går vi og taler om hans kommende tid, om at overkomme opholdet på behandlingsstedet og om hans to børn: - Jeg har klippet navlestrengen over tre gange, fortæller han og holder en lille kunstpause, før han forklarer, hvem der var ejermanden af den tredje navnestreng. - Det var på min datters tøs! For da hun skulle føde, var barnets far der ikke, og så ville hun gerne have sin far med, fortæller han … går lidt videre og siger så helt forsigtigt: - Så du kan nok høre, at jeg hellere må passe på mig selv den her gang. | Når region og kommune arbejder godt sammen, får anbragte børn og unge med psykisk sygdom et bedre og mere sammenhængende behandlingsforløb. Det er tanken atmed en ny samarbejdsmodel, som medarbejdere ved døgninstitutionerne under Center for Socialpædagogik og Psykiatri i Socialforvaltningen og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Region Hovedstaden netop er gået i gang med at prøve af. Den nye model er ifølge en pressemeddelelse fra Socialforvaltningen i Københavns kommune tænkt som en hjælp til at systematisere samarbejdet omkring den unges behandlingsforløb og skabe en fælles forståelse af den unges udfordringer. Derfor lægger modellen op til en mere systematisk mødestruktur, hvor teamet omkring den unge både i psykiatrien og på døgninstitution og eventuelt forældre og sagsbehandler mødes så tidligt i forløbet som muligt. | forældre hjælper hinanden ADHD-foreningen har udviklet deres eget forældretræningsprogram for forældre til børn med ADHD. Drivkraften er frivillige fagfolk, og en ny SFI-undersøgelse dokumenterer, at programmet sagtens kan måle sig med omkostningstunge og langsommelige internationale programmer. | Politiet leder stadig Station Amager tager salmiakspritus-hændelsen meget alvorligt af Birgitte Ellemann Höegh Da Werner Sørensen var blevet indlagt på Rigshospitalet efter at være blevet lokket til at drikke salmiakspiritus af en vodkaflaske, begyndte rygterne at løbe i de sociale udsattes miljø på Christianshavn, som han hørte til. Mange af de alkoholikere og socialt udsatte, som Werner Sørensen plejer at være sammen med på Amagerbro Metrostation og Christianshavns Torv er som Werner Søren- sen vrede og dybt rystede over, at der går en mand rundt på fri fod, som kunne finde på så bestialsk en handling. Rygterne løber om, hvem manden kan være, og hvad han ellers har foretaget sig, og alle er klar over, at det vil gå ham bedst, hvis politiet finder ham, før de selv gør. Da politiet fik en henvendelse fra en ven til Werner Sørensen om, hvad der var sket, sendte de en mand ud på Rigshospitalet, der fik Werner Sørensen overbevist om vigtigheden i at anmelde sagen. Det er politiet godt tilfredse med, fortæller fungerende politikommissær på Station Amager, Jesper Cederholm. - Det er umiddelbart en meget skræmmende hændelse, som har været potentiel livstruende. Og så er det i sig selv frygteligt, at det er en i forvejen udsat mand, der er blevet udsat for det her. Hvis det sker igen, har vi nu en sag og har talt med vidner og personer i nærmiljøet. Men det er en sag, der er svær at løfte, fordi Werner Sø- blå blok og fattigdom rensen ikke har kunnet bidrage med særligt mange oplysninger om gerningsmanden, fortæller han og understreger, at de i politiet ikke har haft kendskab til lignende hændelser: - Vi har ikke oplevet noget, der er sket på den her måde før, fortæller Jesper Cederholm og slutter med at opfordre folk til at rette henvendelse til Københavns Politi på telefon 114, hvis der er nogen, der ligger inde med yderligere oplysninger om sagen. | De er fuldstændige enige i blå blok: At bruge kroner og øre som eneste parametre til at måle fattigdommen i Danmark er helt skævt. Alligevel kan Venstre og Dansk Folkeparti ikke melde klart ud, om den nuværende regerings fattigdomsgrænse fortsætter, skriver Altinget.dk. Venstres socialordfører, Karen Ellemann, siger, at det har partiet ikke besluttet endnu. Men hun mener stadig ikke, at en fattigdomsgrænse rykker situationen for mennesker, der har det svært. Derfor kan hun ikke umiddelbart se det fantastiske i at beholde den og kalder det et åbent spørgsmål, om Venstre vil fortsætte med fattigdomsgrænsen eller ej efter valget. | HUS FORBI | nr. 7 juli 2015 | 19. årgang | 11 Politikere møder Hus Forbis hold af hjemløsejournalister og professionelle, der arbejder sammen. Ny stemme til de udsatte Fagforbundet FOA har sat en kampagne om ulighed i samfundet igang. Fordi den næste Hus Forbi-sælger kan være et tidligere FOA-medlem. Men FOA's formand mener også, at fagbevægelsen har en særlig forpligtelse. For det var datidens socialt udsatte, der grundlagde den af Per Ernstsen og Peter Andersen foto: Lars Ertner Da fagbevægelsen blev dannet i slutningen af 1800-tallet, var det samfundets svageste, der fandt sammen. Alene havde de ingen chance for at skabe et ordentligt eksistensgrundlag, men i fællesskab lykkedes det langsomt, men sikkert at få opbygget et arbejdsmarked, som betyder, at selv de lavest lønnede har mulighed for at leve et fornuftigt liv. I dag tilhører fagforeningernes medlemmer mestendels middelklassen. Rollen som ’samfundets svageste’ er overtaget af mennesker, som er røget helt ud af arbejdsmarkedet, eller som aldrig har fået chancen for at komme indenfor. Og gruppen er voksende, bekræftet af både hjemløsestatistik og fattigdomsmålinger. - Der er i hvert fald nogle, hvor vi ikke kan se, hvor deres eksistensgrundlag kommer fra. Vi har lavet en medlemsundersøgelse blandt dem, der er faldet ud, og det er deprimerende. Dennis Kristensen, formand for FOA Denne sammenstilling kommer fra en af nutidens fagforeningsledere, formanden for FOA, Dennis Kristensen. Han konstaterer, at der især i de sidste 10 år er sket en forandring i opfattelsen af velfærdssamfundet. Hvor det tidligere var hovedopgaven skaffe jobs, så familierne kunne forsørge sig selv, handler det nu om at øge udbuddet af arbejdskraft, at skaffe ekstra hænder til nogle jobs, som måske engang kommer. Hus Forbi besøger Dennis Kristensen i forbundshuset på Staunings Plads, opkaldt efter den tidligere statsminister og fagforeningsleder fra dengang, arbejdernes eksistens endnu stod på spil. Over for forbundsformanden sidder Per Ernstsen, selv tidligere aktiv fagforeningsmand og en af dem, der er røget ud af det rigtige arbejdsmarked. I dag bor han på et bosted i Nordsjælland og bruger blandt andet sin tid på at sælge Hus Forbi i Helsingør. Medlemmer i risikozonen Derouten kan gå rimelig hurtigt, det ved jeg af er- 12 | HUS FORBI | nr. 7 juli 2015 | 19. årgang faring. Og nogle af de medlemmer, I har, ligger jo også tæt på grænsen. Er det noget, I tænker over? - Vi har beskæftiget os meget med ulighed i samfundet de sidste år. Vi har 4.900 medlemmer, der er faldet ud af dagpengesystemet, siden dagpengereformen trådte i kraft, og vi har en særlig forpligtelse. Både fordi vi, som du siger, har medlemmer i risiko for at komme ud på en social deroute, og fordi mange af dem til daglig arbejder med mennesker, der mærker konsekvenserne, når maskerne i sikkerhedsnettet bliver større – i daginstitutionerne, i ældreplejen, på sygehusene. Vi har også gadeplanmedarbejdere, som møder nogle af dine kolleger. Kan man i øvrigt sige det? Det kan man godt, vi siger selv mest hjemløse eller udsatte. - Jeg synes bare, vi skal huske, hvor vi kommer fra. Kernen i vores arbejde er overenskomsterne og medlemmerne, men vi vil gerne give stemme til dem, der har overtaget rollen som samfundets svageste. Den deroute, vi andre er kommet ud i, kan også ramme fagforeningernes medlemmer. - Absolut. Jeg har altid betragtet fagforeningerne som vores allierede, men det kommer ikke så meget til udtryk i dagligdagen. Der er ikke ret meget solidaritet i forhold til, hvad der kunne være. - Du har ret. Vi er fanget lidt i det net, at vores kerne er overenskomsterne og medlemmerne. 4.900 af FOA-medlemmer er faldet ud. Har I prøvet at se på, hvor mange af dem, der har taget turen længere ned? - Vi har prøvet at se på, hvor folk er henne, og hvor mange der er uden forsørgelse. Det var en pæn andel. Uhyggelige fortællinger Så der vil være tidligere FOA-medlemmer, som i dag er hjemløse. - Der er i hvert fald nogle, hvor vi ikke kan se, hvor deres eksistensgrundlag kommer fra. Vi har lavet en medlemsundersøgelse blandt dem, der er faldet ud, og det er deprimerende. ’Jeg er nødt til at melde mit barn ud af fodboldklubben, mit barn kan ikke komme til fødselsdage, fordi vi ikke har råd til gaver, jeg er nødt til at planlægge efter, at mandag besøger vi den del af familien, tirsdag besøger vi den del af familien, onsdag laver jeg selv mad, torsdag besøger vi den del af familien.’ Vi har nogle uhyggelige fortællinger om et hårdt møde med virkeligheden. I har lavet nogle pjecer om ulighed. Hvad vil I gøre mere konkret? - Vi har lavet en stribe analyser inden for forskellige områder, og vi har 55 små og store forslag. Vi har prøvet at kortlægge uligheden, for eksempel i sundhed. Hvis du tager 60-årige mænd uden uddannelse eller med korte uddannelser i forhold 60-årige mænd med lange uddannelser – forskellen i levetid er enorm. Hus Forbis målgruppe ligger cirka 22 år under gennemsnittet. - I er i højrisikogruppen. Men går man bare fra Nørrebro til Østerbro stiger forskellen i levealder for mænd med syv år. I en og sam- Vi fik officielt en fattigdomsgrænse for to år siden. Andelen af fattige er på den baggrund fordoblet fra 24.000 til 48.000 på ti år. På alle områder går det den forkerte vej i øjeblikket. Dennis Kristensen, formand for FOA me by. Vi fik officielt en fattigdomsgrænse for to år siden. Andelen af fattige er på den baggrund fordoblet fra 24.000 til 48.000 i 10 år. På alle områder går det den forkerte vej i øjeblikket. Dårlig samvittighed Er socialt udsatte en dårlig samvittighed i fagbevægelsen? - Det synes jeg. Undervejs har vi mistet fokus på, at der er nogle andre, der fylder vores pladser ud i bunden. Og når vi tager fat på det nu, er det fordi, det er blevet så tydeligt, hvad der sker. Kunne man forestille sig, at fagforeningen frygter, at nogle af mine kolleger også kom ind og blev løntrykkere? - Det behøver man ingen beskidt fantasi for at forestille sig. Ifølge TrygFonden kan man ud fra forskning se, at hvis man sænker de sociale ydelser, vil det på sigt presse de laveste lønninger ned. Vil leveomkostningerne også falde? - De vil være helt upåvirkede Hvor dårligt skal de udsatte i samfundet have det, før man gør noget ved det? - TrygFondens konklusion var, at samfundet skal beslutte, hvad der er et anstændigt eksistensgrundlag. Og for nogle politikere kan man få den mistanke, at det ikke handler om kontanthjælpsmodtagerne, men om af få presset lønningerne ned. | dennis kristensen har siden 2002 været formand for Fag og Arbejde (FOA), som blandt andet tæller SOSU-assistenter, pædagogmedhjælpere, brandmænd og sygehusportører – hans egen profession, indtil han i 1996 blev fagforeningsmand på fuldtid. Han betragtes som lidt af et enfant terrible i fagbevægelsen, blandt andet fordi han som den eneste i LO-toppen ikke er organiseret socialdemokrat. Og han er suverænt den forbundsformand i Danmark, der er mest aktiv på de sociale medier. per ernstsen var i sin tid i lære som flymekaniker, men måtte stoppe på grund af sygdom. I mange år var han ferieafløser på Tuborg og samtidig formand for de arbejdsløse bryggeriarbejdere i København. Han har også været aktiv i Hus Forbis bestyrelse og er tidligere formand for SAND (de hjemløses organisation) i Hovedstaden. peter andersen har skrevet som freelancer for Hus Forbi siden 2012. Han er uddannet på Danmarks Journalisthøjskole og har tidligere arbejdet for Ritzaus Bureau, Berlingske Tidende og Fagbladet 3F. HUS FORBI | nr. 7 juli 2015 | 19. årgang | 13 Alle kan redde liv Sundhedsdag for socialt udsatte i Aarhus Vi uddanner stofbrugere, deres pårørende og folk i miljøet i at bruge Naloxon, siger Ann-Britt Petersen. af Helle Horskjær foto: Claus Sjödin v ærestedet i Jægergårdsgade i Aarhus havde i samarbejde med Hus Forbi inviteret til sundhedsdag. På dagen var det muligt at prøve førstehjælp, få målt sin lungefunktion, høre om Naloxon og få hjælp til tænderne. Billardbordet er i dagens anledning klædt i rødt. En livredningsdukke ligger side om side med tandbørster, lungemåler og foldere 14 om rygestop. Midt på bordet står Smokey Sue. Hun har netop røget to smøger. Det vender vi tilbage til senere. Sundhedsdagen på Værestedet i Jægergårdsgade er i gang. Ann-Britt Petersen står for enden af bordet. Hun er sygeplejerske på Gadeklinikken ved Center for Misbrugsbehandling. Hun er her for at tale om Naloxon, og med sig har hun en lille blå taske. Overlevelseskittet. - Hvis man melder sig til Naloxon-hjælpeteamet, får man den her taske. Hun viser indholdet. En sprøj- | HUS FORBI | nr. 7 juli 2015 | 19. årgang te med stoffet Naloxon og en næsespray. - Vi uddanner stofmisbrugere, deres pårørende og folk i miljøet i at bruge Naloxon. Hvis de har udstyret her, kan de potentielt redde en person, der har fået en overdosis. Akut hjælp til overdosis Ved en overdosis bliver næsesprayen sat på enden af sprøjten, og behandlingen er enkel: Et sprøjt i hvert næsebor. - Du kan ikke gøre noget galt, når du sprøjter stoffet i næsen. Den sløvende virkning, som narkoen har, forsvinder, og den normale vejrtrækning kommer tilbage. Det er trygt at vide, at en livsfarlig situation kan afværges af så mange som muligt ved, at de bliver uddannet som hjælpere til Naloxon-hjælpeteamet, fortæller Ann-Britt Petersen. I Aarhus er 51 personer i hjælpeteamet. En af dem er Kenneth. Han var på det første hold, der blev uddannet for to år siden. - Jeg har selv været stofmisbruger, og jeg er i et miljø, hvor overdoser sker. Derfor synes jeg Din lungefunktion er som den skal være for din alder, men det er nok en god idé at holde øje med det, når du ryger så meget, som du gør. Lone Rasmussen, sundhedskonsulent, Folkesundhed Aarhus Pust,pust, pust, pust, siger sundhedskonsulenten. - Vi uddanner stofmisbrugere, deres pårørende og folk i miljøet i at bruge Naloxon. Hvis de har udstyret her, kan de potentielt redde en person, der har fået en overdosis. Ann-Britt Petersen. sygeplejerske, Gadeklinikken ved Center for Misbrugsbehandling også, det er vigtigt, at jeg kan hjælpe. Der skal ikke meget til, før man kan redde et liv. Kenneth har endnu ikke haft brug for sættet, og det er der ikke mange af dem, Ann-Britt Petersen har uddannet, som har. - Der er kun en af dem, vi har uddannet, der har brugt Naloxon, så der er også noget forebyggelse i det, siger Ann-Britt Petersen. 80 smøger om dagen Michael står på den anden side af billardbordet. Ved siden af ham står Lone Rasmussen. Hun er sundhedskonsulent hos Folkesundhed Aarhus. Pust, pust, pust, pust, siger hun. Michael rækker hende lungemåleren. - Jeg kan ikke. - Du skal tage en rigtig dyb indånding og så blæse godt igennem. Du skal blæse i seks sekunder. Michael forsøger igen. Det lykkes. - Det er hårdt, siger han. - Jeg ryger 80 cigaretter om dagen. Hvis de er hjemmerullede, så ryger jeg kun 20-30 stykker. Jeg har røget hash og smøger, siden jeg var 13. Michael er 27 år. - Det ser fint ud. Din lungefunktion er som den skal være for din alder, men det er nok en god idé at holde øje med det, når du ryger så meget, som du gør. Du er jo også stadig ung, siger Lone Rasmussen. Michael cirkler rundt om bordet. Han går forbi Smokey Sue. Hun er en dukke og også ryger. I dag har hun røget to cigaretter, og det kan ses. Den gennemsigtige kolbe under hende viser, hvor mange giftstoffer, der går i lungerne. - To cigaretter og så ser det allerede sådan ud. Lone Rasmussen løfter Smokey Sue. Hun håber, at dukken her kan være med til at skubbe lidt til dem, der går og overvejer et rygestop. Det gør Michael ikke, men han synes, det er en god idé, at der bliver sat fokus på sundhed – også blandt udsatte. - Det er ikke tit, at vi får den mulighed. Jeg synes, det er rart at få at vide, at mine lunger er gode, selvom jeg ryger så meget. | HUS FORBI | nr. 7 juli 2015 | 19. årgang | 15 Foto: Claus Sjödin To år alene i sengen Horsens Kommune lod handicappet hjemløs bo nødtørftigt i et kolonihavehus af Poul Struve Nielsen Da Lars Basse Christensen en vinteraften kører hjem fra indvielsen af Kirkens Korshærs ny varmestue i Horsens på sin elscooter, siger det bang. Han bliver ramt af en bilist, som ikke overholder sin ubetingede vigepligt. Lars bliver kørt til Horsens Sygehus, hvor de konstaterer, at han har brækket sit højre ben. Det er det, man kalder deja-vu. At han oplever noget, han har oplevet før. Et par år forinden er han også kørt gennem det centrale Horsens i en aftentime. Da kører han ikke elscooter, for han har sin fulde førlighed og en rigtig scooter. Men han kører ind i en ambulance og kommer rigtig galt afsted med sit venstre ben. - Jeg kommer kørende på den vej, der løber parallelt med gågaden på min scooter fra T Hansen og kører bag ved en ambulance midt nede i Horsens. Jeg ser, han bremser, og jeg bremser. Jeg bliver distraheret af noget, der sker inde på fortovet, da ambulancen pludseligt står stille. Jeg kaster mig ned, men mit ben kommer i klemme mellem gangpanelet på ambulancen og forgaflen på min scooter, fortæller Lars. Han erkender klart, at han selv er skyld i ulykken med ambulancen. - Det var min fejl, ingen diskussion. De sagde: ’Hvis du vil køre med, kan du bare banke på.’ Men de kørte de mig på sygehuset. 25 grader forkert vinkel Efter sammenstødet med ambulancen siger kirurgen før operationen til Lars, at det er en vanskelig opgave, han skal i gang med. Da Lars vågner efter operationen, udbryder han: - Det her, det er en fejl, det sidder forkert. Lars’ fod sidder i en 25 grader forkert vinkel. En lægefejl, sygehuset erkender og tager som en tilståelsessag. Nu kører der en erstatningssag. - Til sidst smadrede jeg værelset. Så fik jeg bare lov at ligge der. Til sidst hængte jeg mig selv i alarmsnoren. Ulykken er den direkte årsag til, at han i dag kun med møje og besvær kan lempe sig ud af sengen, få sit tøj på og bakse sig ud på svalegangen i ejendommen, ind i elevatoren og ud i gaden. tidslinje Født i 1963. 1983: Uddannet slagter. 1984-85: To års fængsel for røveri. 1984-90: Forskellige jobs i Danmark, blandt andet i et tivoli. 16 1990: Flytter til Sverige, omrejsende tivol med mere. 2000: Får tvillinger. 2001: Gift med børnenes mor. 2002: Kommer ud for ulykke i Spanien og vender hjem fra Spanien. | HUS FORBI | nr. 7 juli 2015 | 19. årgang 2003: Begynder at tage heroin. 2003-2005: Stofbruger i det skjulte. Forskellige afgiftnings programmer, arbejder på at komme af stofferne. 2005-2007: Bor på forsorgshjem i Danmark. 2007: Fængsel i Sverige. Overflyttes til Vestre Fængsel. 2009: Løslades og kommer til Horsens. Foto: Poul Struve Nielsen Nu har Lars fået en lejlighed. Men det er stadig noget af et projekt at få tøj på og komme ud i byen. Fejlbehandlingen indgår også i en række begivenheder, der har gjort det usædvanlig svært for Lars at holde balancen gennem livet. Nogle gange er han snublet over sine egen ben. Andre gange støder han hovedet mod systemet. Den manglende støtte fra Horsens Kommune under genoptræningen er nok det største gok i nøden. Papirer fra sygehuset viser klart, at Lars ifølge lægernes skøn aldrig burde være udskrevet uden at have noget sted at bo. Lars’ historie er historien om en hjemløs, der stort set har fået lov at passe sig selv trods alvorlig sygdom. Nogle vil betragte ham som rodløs. Andre, han har mødt på sin vej gennem livet, vil sige, at han er en rod. Han har været lastbilchauffør og haft hus og familie i Sverige, han har siddet i fængsel, og han har været stofbruger og Hus Forbi-sælger på Vesterbro. Da han kører galt har han gennem flere år været hjemløs. I tre uger har han boet i en kolonihave, som han har lånt af en ven, der er træt af at have ham boende på sofaen. Men kolonihaven er ikke egnet som bolig, slet ikke for en patient med et så alvorligt brud på benet. Kommunen er ellers blevet advaret, men for at forstå, hvor dårligt det offentlige i det hele taget er indrettet til at hjælpe en mand som Lars, kan vi starte med indlæggelsen på sygehuset i Horsens. Ingen behandling for smerter Lars har været stofbruger i mange år. Derfor mærker han ikke en dosis morfin, der vil få andre til at sove tornerosesøvn, uanset hvor mange smerter de har. - De ville give mig morfin. Han kom med fem milligram, og jeg sagde: ’Jeg er gammel narkoman. Jeg er vant til fem gram, så det der virker ikke på mig.’ Han giver mig sprøjten. Det ender med, at jeg må have en kammerat ud at købe et gram. Jeg måtte sidde og fixe og selvmedicinere på sygehuset, fortæller han. Lars bliver kørt forgæves en enkelt gang til Aarhus, hvor operation bliver udsat. Da han kommer tilbage til Horsens, bliver de ved med at give ham doser på fem milligram. Det tager ikke smerterne, som er voldsomme. - Til sidst smadrede jeg værelset. Så fik jeg bare lov at ligge der. Til sidst hængte jeg mig selv i alarmsnoren. Så klippede de snoren over og gav mig en lille sprøjte mere. Så smadrede jeg pæren og stak mig selv i armen. Så kom der en overlæge og sagde: ’Det er ikke en rimelig opførsel.’ Først da han igen har været i Aarhus og er blevet opereret, har Horsens Sygehus lært lektien og sørger nu for at give Lars en dosis morfin, som er tilstrækkelig til at dække hans smerter. Men det er stadig kun begyndelsen på et sygdomsforløb, som er både tragisk og absurd. Efter operationen, som altså går galt, noterer lægen, hvad Lars kan fortælle om sine leveforhold og boligforhold, blandt andet at han er hjemløs. - Men kommunen har aldrig accepteret det. En af grundene til, at det er gået så dårligt, er dårlige levebetingelser. Det står i papirerne, fortæller Lars. Da han et par uger senere skal udskrives, spørger de på sygehuset, hvor Lars skal udskri- Foto: Poul Struve Nielsen - Så sendte de lige en elektrisk sygehusseng med ud i havekolonien, så plejerne kunne løfte mig. Der var bare ingen strøm, så det kunne de ikke alligevel – og der var heller ingen vand for den sags skyld. HUS FORBI | nr. 7 juli 2015 | 19. årgang | 17 Foto: Claus Sjödin ves til. Han svarer: ’Jeg er hjemløs.’ De spørger igen: ’Har du ingen steder?’ Lars svarer: ’Nej, jeg bor på gaden. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre.’ Personalet svarer: ’Det ved vi heller ikke, for vi skal bruge din seng fra på mandag.’ ’Damer’ fra kommunen Der kommer en administrativ medarbejder fra sygehuset og spørger, om Lars ikke har noget familie eller nogle venner. Da han svarer ’nej,’ kommer der en ’dame fra kommunen.’ - Jeg er væltet på alle mulige tænkelige måder. Jeg har ligget midt om natten i ti graders frost og råbt om hjælp. - Hun sagde: ’Vi har fundet et plejehjem, og der kan du være i to dage.’ Så havde de fundet et andet plejehjem, hvor jeg kunne være fem dage. Så vidste hun ikke, hvad man så skulle gøre. Hun havde altså en plan for syv dage, fortæller Lars. Så kommer han til at sige noget, han har fortrudt lige siden. Han siger: ’Det er jo rent til grin, det her. Så kan I lige så godt sende mig ud i min kolonihave igen.’ - Det skulle jeg aldrig havde sagt. Så sendte 18 | HUS FORBI | nr. 7 juli 2015 | 19. årgang de lige en elektrisk sygehusseng med ud i havekolonien, så plejerne kunne løfte mig. Der var bare ingen strøm, så det kunne de ikke alligevel – og der var heller ingen vand for den sags skyld. Der var hverken bad eller toilet, siger Lars. Han fortæller, at kommunens folk endda må rive en væg ned for at få sengen ind. - Der kom så en hjemmepleje hver dag for pinderensning, for jeg havde de der pinde i benet, der skulle renses hver dag. De rynkede noget på næsen over de forhold, jeg boede under. En svinesti. De måtte selv have vand og sprit med. Jeg fik også et sengebord og en toiletstol, men der var intet toilet. Men jeg fandt anvendelse for toiletstolen ude i haven, hvor jeg fik gravet et hul under den, siger Lars. Det skal for god ordens skyld tilføjes, at om sommeren er der rindende vand, og Lars har skaffet en generator, så lidt strøm er der også. - Da jeg skulle udskrives, spurgte jeg: ’Hvad skal jeg leve af derude?' Jeg havde ingen penge. Maden var rådden, generatoren var løbet tør for benzin. Der var ti dage, til jeg fik penge. Hvad skulle jeg leve af i de ti dage? Det ender med, at Lars møder endnu en ’dame fra kommunen.’ - Hun havde fået en opgave, hun ikke rigtig kunne forstå. Hun skulle købe noget benzin til min generator, og jeg skulle have noget mad. Hun købte fem liter benzin og noget mad. Så spurgte hun: ’Hvor længe varer det benzin?’ Til i aften, svarede jeg. ’Jamen, hvad skal du så leve for?' spørger hun. Jeg siger: ’Ja, det spørger jeg dig om.’ Hun kom med fem liter benzin og mad for 300 kroner, og det skulle jeg leve af i ti dage. Siden så jeg ikke skyggen af kommunen. De kom aldrig derud, siger han. Jobcentret Der er dog en instans i det kommunale system, som uophørligt viser interesse for Lars. - Det var kun Jobcentret, der ville have mig til samtale. De kunne ikke forstå, at jeg var syg og lå der og ikke kunne røre mig, siger han. Heldigvis er der et menneske i Horsens, som faktisk bekymrer sig om Lars; en gammel kæreste, som han har arbejdet i omrejsende tivoli med som ung, og som, stadig er venner med – også selvom han har boet i udlandet, har været gift og fået børn og har været stofbruger og hjemløs. - Havde det ikke været for min veninde, havde jeg ikke kunnet eksistere. Hun har slæbt tonsvis af vand, benzin og gas op fra parkeringspladsen. Det er et stort problem for Lars hver dag at komme ud af sengen og op i kørestolen. Han skal have åbnet dørene til kolonihavehuset. Så kører han med kørestolen op til sit udhus, som ligger mere end hundrede meter væk, så han – til naboernes forståelige forbandelse – kan starte generatoren op. - Jeg er væltet på alle mulige tænkelige må- Foto: Poul Struve Nielsen der. Jeg har ligget midt om natten i ti graders frost og råbt om hjælp. Tyveri har Lars også været udsat for i havekolonien. Efter en julemiddag i fire dage hos nogle venner er alt væk, bortset fra sygehussengen, da han kommer tilbage. Lars beder om hjælp til at få et bad. Kom- - Alle dem, der burde have gjort noget, de har intet gjort. Og alle dem, der har hjulpet mig, har været dem, der egentlig ikke behøvede have gjort noget. munen henviser ham til Hatting Plejehjem. - Men det var mit eget problem, hvordan jeg kom derud. Det ville koste 300 kroner for en taxa hver vej. Måneder uden bad Resultatet er, at der går måneder, hvor Lars ikke kommer i bad. - Plejepersonalet tog sig kun af mig fra knæet og ned, fortæller han. Veninden vasker Lars, og hun kører ham også ud til Hatting nogle gange, hvor hun har en bil til rådighed. - Men når jeg var til genoptræning, fortalte jeg, at jeg desværre heller ikke har været i bad i denne måned. Så blev der sommetider rykket en halv time af personalet, så jeg kunne få bad dernede. Men alle dem, der burde have gjort noget, de har intet gjort. Og alle dem, der har hjulpet mig, har været dem, der egentlig ikke behøvede have gjort noget, fortæller Lars. I to år ligger han det meste af tiden fastspændt i en seng. - Det tredje år begyndte jeg at blive lidt mere mobil. Jeg kunne komme ud i kørestolen, passe haven og sådan noget, selvom det ikke var fedt at køre med en kørestol i en kolonihave, fortæller Lars. Til sidst får han endelig en lejlighed. Men først efter, at kommunen har ladet ham leve på en generator og koldt vand i sommerhalvåret i et kolonihavehus i tre år. Til jul i 2014 får han en julegave fra kommunen, som han har drømt om i lang tid: elscooteren. Han bliver langt mere mobil, og nu kan han skimte et lille lys i mørket. Efter færdselsuheld nummer to har Lars været igennem en hård genoptræningsperiode på et halvt år. Han kører flere erstatningssager for at få kompensation for tabet af førligheden, og han glæder sig til at nå så langt med genoptræningen, at han kan komme mere ud med sin elscooter og måske begynde at sælge Hus Forbi igen. | samarbejde Det er svært at finde nogen undskyldning for, at en kommune parkerer en syg hjemløs i en havekoloni, som de har gjort med Lars Basse Christensen. Først og fremmest har han hjælp, fordi andre mennesker har hjulpet ham. Udover hans veninde er det især korshærspræst Jakob Hjørnholm fra Kirkens Korshærs varmestue i Horsens. Der bliver nu holdt møder mellem hele det team, der har til opgave at hjælpe Lars. Det gælder fysioterapeuten, ergoterapeuten, støttekontaktpersonen fra Horsens Kommune, en repræsentant fra Velfærdsog Sundhedsforvaltningen, en repræsentant fra misbrugscentret og korshærspræsten. Hvis det lyder af mange mennesker, så er det bare det antal medarbejdere, socialt udsatte i reglen som minimum skal forholde sig til. Og de skal selv finde rundt i systemet, så allerede her giver mange op. Derfor er det vigtigt – og desværre usædvanligt, at indsatsen koordineres. HUS FORBI | nr. 7 juli 2015 | 19. årgang | 19 Foto: Claus Sjödin Der skal helst være et godt samarbejde Politiker vil spørge til Lars Basse Christensens sag i forvaltningen Socialdemokraten Ellen T. Schmidt, som er formand for Velfærdsog Sundhedsudvalget i byrådet i Horsens, kan ikke besvare spørgsmål om enkeltsager. Men hun vil gerne svare på, hvordan Horsens som kommune i fremtiden vil undgå, at hjemløse, der har været indlagt på sygehus, bliver udskrevet til gaden eller til andre forhold, som er i vejen for personlig hygiejne, fornuftig indtagelse af mad og drikke, genoptræning og opretholdelse af basal menneskelig værdighed. - Helt generelt er vores holdning og det, vi arbejder efter i Horsens Kommune, at vi forsøger at have et så tæt og godt samarbejde med hospitalet som overhovedet muligt. Vi har forsøgt at have to sygeplejersker fra ældre og omsorg som koordinatorer, og som er altid er inde over, når en patient 20 bliver udskrevet til vores hjemmepleje, siger Ellen T. Schmidt. Hun erkender, at der er forskel på ældeplejen og på, når det er en hjemløs, det drejer sig om. - Vi har ikke specielt snakket om, hvordan det er, når en hjemløs bliver udskrevet. Men vi har et forsorgshjem, Sølyst, hvor der altid er plads til en hjemløs. Det undrer mig, når det er sådan, at man ikke har taget kontakt. Men det kræver selvfølgelig et samarbejde med kommunen. - Jeg ved, at hvis der kommer en hjemløs og banker på vores dør, er der en plads den samme nat. Min umiddelbare reaktion er, at det her kunne jeg meget godt tænke mig at følge op på, og derfor vil jeg spørge til sagen i forvaltningen, når jeg finder ud af mere om sagen, slutter Ellen T. Schmidt. | | HUS FORBI | nr. 7 juli 2015 | 19. årgang Sådan blev det til hårde stoffer I Sverige var der kun en behandling: en kold tyrker - Jeg havde holdt mig langt væk fra misbrug, bortset fra hash, ind til blev 30. Jeg havde fået en fængselsstraf for hash i Sverige, men da jeg kom ud, sad mine venner med det der sølvpapir. Jeg sagde: 'I må være skudt i skallen', fortæller Lars Basse Christensen om sin første erfaring med heroin. Sådan var hans holdning indtil et halvt år senere. - Jeg kørte galt på familieferie i Spanien og smadrede store dele af kroppen. Min hofte sidder stadig skævt. Tre måneder tog - Jeg kørte galt på familieferie i Spanien og smadrede store dele af kroppen. Min hofte sidder stadig skævt. det for SOS at få mig hjem. Jeg ved ikke, hvad de gav mig, men jeg var som en zombie. I Sverige skulle jeg bare ud at gå. Da fik jeg ketogan, og det rakte ikke helt, så jeg købte lidt ekstra på det sorte marked. - Så var der det der sølvpapir. De sagde, at det ville tage smerterne, og det gjorde det. Jeg prøvede rygeheroin en gang og fik en smertefri dag. Men jeg holdt op. Efter et par dage havde jeg det ikke helt godt. Og min kammerat sagde: Prøv du bare at tage et sug her, så får du det bedre. Til sidst gav jeg efter. Bing, så var verden god, og så kørte rouletten. - Sådan kørte det gennem ti år. Det lykkedes nok at skjule det i tre år. Min kone opdagede det rimelig hurtigt, og hun følte sig afhængig af det. Hun hjalp jo til. For hun kunne ikke holde ud at se mig ligge og være syg i tre dage og brække mig. Hun har virkelig kæmpet. Jeg havde 100 procent support fra både hende og hendes familie til at starte med. Men de blev trætte af at blive fyldt med løgn, og du er jo en stor løgner som narkoman. - Til sidst gik hun også til kommunen, og det er det værste, man kan gøre i Sverige. Du får ingen hjælp. For i Sverige kan du ikke være i misbruger, det er ikke accepteret. Hvis du er alkoholist, kan du ikke fyres fra dit arbejde. Så er du syg og får alt mulig hjælp. Men hvis du er narkoman, er der ingen hjælp at hente. Gennem sygehuset kom jeg på sådan en afgiftning, hvor jeg blev spærret inde. Så fik jeg bare en kold tyrker. Det med metadon og subutex, det fandtes ikke, ligesom herhjemme, hvor jeg kan hente min metadon for en uge. Bliver du anholdt i Sverige, bliver du bare hældt i en celle. Jeg blev kørt på sygehuset to gange, fordi jeg var ved at dø. - Indimellem tog jeg til Danmark. Jeg levede på gaden og i Istedgade. Jeg har ligget på gaden på Maria Kirke Plads og fået en anden mand til at stikke mig halsen. Så langt var jeg ude, men det handlede for mig om en ting, og det var at overleve dagen. | Starthjælpen gjorde Lars hjemløs Huslejen var 6.000 kroner om måneden, han havde kun 4.000 Da ægteskabet går i opløsning efter seks år, og Lars Basse Christensen har været en tur i dansk fængsel og er kommet ud igen, kommer han til forsorgshjemmet Solvang i Glostrup, hvor han bor i halvandet års tid med mulighed for at se sine børn hver anden weekend. - Men jeg dummede mig med nogle stoffer og kom i fængsel igen. Jeg skulle skaffe penge til weekenderne, når jeg var sammen med børnene. Det rakte starthjælpen og huslejen på forsorgshjemmet ikke til. Lars bliver arresteret i Sverige med nogle stoffer. Igen søger han om at komme til Danmark. Med det samme. Han skal væk fra abstinenserne. - Jeg kom i Vestre Fængsel, og jeg kom straks på metadon, siger Lars. Under afsoningen af den straf mistede Lars kontakten til sine børn. Denne gang flytter han til Horsens efter løsladelsen. - Jeg tog adresse hos min veninde, fordi jeg skulle prøveløslades. Jeg valgte bevidst Horsens for - Jeg har aldrig været så glad som i de første tre uger i kolonihaven. Da begyndte jeg at lægge planer for, hvad der skulle gøres. at komme væk fra alt det i København. Medarbejderne i rusmiddelcentret i Horsens kan jeg også kun sige godt om. De har gjort et kæmpe arbejde. Jeg kan ikke prise dem højt nok. Jeg betalte en tredjedel af huslejen, og jeg fik starthjælp fra kommunen, som svarer til 4.000 kroner. De trak mig 800 kroner, fordi jeg var blevet samlevende. Hallo! Jeg boede sammen med en mand og en kvinde, som var et par. - Kommunen visiterede mig til Sølyst, men jeg havde 4.000 kroner om måneden, og det kostede 6.000 kroner. Jeg sagde: ’Så er jeg hjemløs fra dags dato.’ De sagde: ’Vi skal have en adresse. Så skrev jeg: ’P-pladsen ved Bilka’. Så skulle jeg oplyse alle i kommunen om, som kunne hage interesse i at få fat på mig, hvor de kunne finde mig. - Jeg sov der sommetider. Ellers i trappeopgange og rundt omkring. Jeg var så langt ude og deprimeret. Jeg prøvede at tage mit eget liv flere gange, men det mislykkedes. - Men så var der en kammerat, som var træt af, at jeg altid ville sove på hans sofa, så jeg overtog hans kolonihave. - Jeg har aldrig været så glad som i de første tre uger i kolonihaven. Da begyndte jeg at lægge planer for, hvad der skulle gøres. Det var min drøm, der var opfyldt. Bare jeg kunne få lov at leve mit liv derude, var alting bare så suverænt godt. Det var som at vinde en million i lotteriet. Det var noget at bygge på. Jeg begyndte at lægge planer for fremtiden, fortæller Lars Basse Christensen. Så er det, han rammer ambulancen. | Foto: Claus Sjödin Lars er taget med fotografen ud til kolonihavehuset for at vise ham det. Og bum, så sad han på rumpen. Det er ikke et nemt sted at bevæge sig rundt med hverken el-scooter, kørestol eller krykker. HUS FORBI | nr. 7 juli 2015 | 19. årgang | 21 unge møder unge Hus Forbi samarbejder med eleverne fra Vallekilde Højskoles journalisthold. Det er unge mennesker, der arbejder på at komme ind på en af journalistuddannelserne i Danmark. De skriver til Hus Forbi om hjemløse og socialt udsatte jævnaldrende. Journalist Morten Bruun fra Redaktionen.dk har været projektleder og styret de unges arbejde sikkert i havn på Hus Forbis redaktion. Modelfoto: Mette Kramer Kristensen ungeunge Mere end dobbelt så mange unge hjemløse Tallet er steget støt i den tid, der har været hjemløsetællinger af Jasmin Lennert, Vallekilde Højskole Når rapporten bag hjemløsetællingen til august bliver offentliggjort, står det klart, hvorvidt det har været muligt at ændre udviklingen i antallet af unge hjemløse. I de seneste rapporter fra 2009, 2011 og 2013 har man set en støt stigning i antallet af unge hjemløse. Siden 2009 er der næsten sket mere end en fordobling af hjemløse i alderen 18-24 år: I 2009 lå tallet på 633 unge hjemløse. Seneste rapport viste, at 22 tallet i 2013 var oppe på 1.138. Det er altså sket en stigning på 80 procent, når det gælder unge hjemløse mellem 18 og 24 år. Derfor er antallet steget Lars Benjaminsen, forskeren bag tællingerne, forklarer den udvikling som ’et sammenfald af flere faktorer’: - For det første gør den lavere kontanthjælpsydelse hos de unge, at det er svært rent økonomisk at finde et sted at bo. Derudover er der mangel på billige boliger til de unge, fremhæver Lars Benjaminsen. Han understreger dog, at unges | HUS FORBI | nr. 7 juli 2015 | 19. årgang hjemløshed ofte hænger sammen med, at mange af dem har en række andre vanskeligheder, der gør, gør det svært for de unge at få en hverdag til at hænge sammen. Giver et godt billede - For det første gør den lavere kontanthjælpsydelse hos de unge, at det er svært rent økonomisk at finde et sted at bo. at de har brug for hjælp. Det kan for eksempel være hashmisbrug eller psykiske vanskeligheder, der Hjemløsetællingen foregår ved hjælp af spørgeskemaer, der bliver sendt ud til de steder, der har kontakt til de hjemløse. Det kan være psykiatriske centre, centre for misbrug eller herberger rundt om i landet. I spørgeskemaet besvares spørgsmål om alt fra deres nuværende boligsituation og årsagerne bag deres hjemløshed til om de har psykiske lidelser eller misbrugsproblemer. | ungeunge Når jeg vågner, er det aldrig en god dag Portræt af en ung hjemløs’ hverdag med borderline, misbrug og hjemløshed af Basir Khurrami og Joshua Ursin Hollingdale, Vallekilde Højskole Det er mandag den 9. marts 2015. Mia står på en bro i Hillerød Øst. Hun har været hjemme hos sin mor tidligere på dagen, men har ikke lyst til at være der. Hun har heller ikke lyst til at være hos sin kæreste i Husum eller hos sin gode ven Jonas, som har en lejlighed ved Hillerød Station. Hun har egentlig ikke lyst til at være nogen steder. Mangel på bolig og det kaos, der omkranser hendes liv, er for meget for Mia. - Jeg stod på broen, hvor der er cirka ti meter ned og overvejede seriøst at hoppe. Efter 20 minutter ringede jeg til min kæreste, som fik mig talt lidt ned og overtalte mig til at tage hjem til min mor. Da moren ikke var hjemme, begyndte Mia at samle forskellige piller og afløbsrens sammen for at ’have muligheden for at gøre en ende på det hele.’ Da Mia havde overvejet selvmord i en time, kom hendes kæreste, og de besluttede sammen, at hun skulle lade sig indlægge på psykiatrisk afdeling i Hillerød. Mia har været hjemløs siden december sidste år. Selvom hun ofte kan sove hos sin mor, kæreste eller en ven, har hun måttet tilbringe adskillige nætter udenfor. - Hvis jeg ikke kan sove hos nogen, bruger jeg natten, så godt som jeg kan. Jeg har sovet på stationen nogle gange, men for det meste går jeg bare rundt for mig selv til næste morgen. - I Kongens Have-gruppen fandt jeg den åbenhed, som jeg altid havde savnet. Der er stort sammenhold i gruppen. Det eneste, der gælder derinde, er, at man opfører sig pænt overfor hinanden, siger Mia. - Da hun fandt det fællesskab, hun havde søgt, tog hashmisbruget også fart. Det gik fra to til ti joints om dagen. - Hashen blev et samlingspunkt for Mias sociale liv. Selvom hun havde fået venner, fandt hun ikke den støtte, hun havde brug for. - Alle mine venner ryger rigtig meget og er ligeglade. De har deres egne problemer, så vi kan ikke rigtig være sammen og give hinanden den hjælp, vi har brug for, fortæller hun. Kommunen tager for lidt højde for individet Kommunen forsøgte at hjælpe ved at sende hende i tiende klasse og i aktivering, men det var ikke den støtte, hun havde brug for. Mias diagnose, hun har borderline, betyder, at hun har meget specifikke behov og ofte ikke magter de samme ting som de fleste andre mennesker. - Jeg har søgt om en EGU (Erhvervsgrunduddannelse, red.). Det er to år siden. Kommunen vil stadig ikke give mig den. I stedet skulle jeg i aktivering, men jeg kan ikke finde ud af at møde op klokken otte hver morgen, forklarer Mia. Hun mener, at kommunen bør tage langt mere højde for det enkelte individs behov. - Jeg måtte lade mig indlægge på psykiatrisk afdeling, før kommunen tog højde for min borderline. Men før jeg er færdig med at blive behandlet for mit misbrug, kan jeg ikke blive skrevet op til min EGU. Det tog dog selvmordstanker og indlæggelse, før de fattede det. Jeg synes helt klart, at kommunen burde tage mere hensyn og se mere på individet. Aldrig en god dag Den uforudsigelighed, som præger Mias liv, har stor indflydelse på hendes generelle sindstilstand. Det gør en stor forskel, at hun ved, hvad hun skal i løbet af dagen. - Når jeg vågner om morgenen, er det aldrig en god dag. Nogle dage er dog bedre end andre. De bedste dage er dem, hvor jeg ved, hvad jeg skal, når jeg står op. Hvis jeg for eksempel ved, at jeg skal se min søster og bagefter besøge min mormors grav og tage hjem til min kæreste om aftenen, så er dagen planlagt, og det kan jeg bedst lide. Når jeg vågner og ikke har nogen planer, har jeg bare lyst til at lukke mig inde et sted og ikke tænke overhovedet. Tør ikke at drømme Mia håber meget på, at hun en dag kan få en toværelses lejlighed sammen med sin kæreste. Hun stoler dog ikke nok på sig selv til rigtig at drømme om det. - Jeg har rigtig meget håb, men jeg tør ikke forudsige min fremtid. Det eneste, jeg drømmer om, er engang at få et velfungerende liv. Et trygt liv. Og måske en dag at kunne tage mig af et barn. | Fra mobning til misbrug Mia beskriver sin folkeskoletid som den værste periode i sit liv. Hun blev mobbet groft hver dag, og hun følte ikke, at hun kunne tale med sine forældre om problemerne. - Børn kan være rigtig onde. Helt fra første klasse kastede de ofte sten på mig og prøvede flere gange at drukne mig i en sø. Da jeg så flyttede skole efter 3. klasse, ignorerede alle mig bare, også lærerne. Jeg følte ikke, at der var nogen, der kunne lide mig. Jeg kunne gå på toilettet i starten af en lektion og være væk i tre timer, uden at nogen opdagede det. - Efter folkeskolen tog Mia på efterskole, hvor hun fandt sin første ven. Han spillede rollespil og røg hash, så det gjorde Mia også. Den nye ven hang også ud inde i Kongens Have i København. Her fandt Mia det fællesskab, hun aldrig havde haft, blandt punkere og hjemløse. Sådan tog Mias hverdag sig ud. Nu er hun efter misbrugsbehandlingen holdt op med at ryge hash, men hun har stadig ingen bolig, og hun er endnu ikke kommet i gang med en uddannelse. HUS FORBI | nr. 7 juli 2015 | 19. årgang | 23 ungeunge Fokus på unge hjemløse Overblik over, hvordan 11 kommuner deler 52 millioner af Laura Hellensberg, Nora Sina, Malou Alsing og Jeppe Tholstrup, Vallekilde Højskole I Randers får unge hjemløse hjælp til at få en helt almindelig lejlighed. I Aarhus har de fundet ud af, at det er bedre at forebygge end at ’behandle’ hjemløshed blandt unge. Og i Esbjerg prøver de at undgå, at unge kriminelle ender på gaden, når de har afsonet en dom. Det er blot tre af de indsatser, som er i gang i de kommuner, som er udvalgt til at finde ud af, hvordan vi reducerer antallet af unge hjemløse. I den første hjemløsestrategi, der var i værk fra 2009 til 2013, var otte kommuner en del af planen. En anden hjemløsestrategi fokuserer specifikt på de unge mellem 17 og 24 år og involverer 11 kommuner. De har sammen fået 51.9 millioner kroner til at hjælpe de unge på alle områder, så de kan komme ud af – eller undgå – hjemløshed. - Det er ekstremt vigtigt, at vi sætter ind på alle fronter, så de unge ikke bare får tag over hovedet, men også bliver behandlet for deres misbrug og får kontakt til jobcentret. Derfor er samarbejdet mellem de involverede altafgø- rende for, at vi får de unge ud af deres hjemløshed. Jeg er rigtig glad for, at 11 kommuner med mange unge hjemløse nu sætter ekstra fokus på det her område, sagde socialminister Manu Sareen (R), da strategien blev præsenteret sidste år. Nu har Hus Forbi været i kontakt med de 11 kommuner for at kortlægge, hvordan de hver især tackler stigningen af de unge hjemløse. Hus Forbi præsenterer også de forskellige projekter, kommunerne har søsat. De involverede kommuner arbejder med ungeindsatsen fra 2014 til 2017. | AALBORG SKEMA SKAL KORTLÆGGE UNGE HJEMLØSE I Aalborg arbejder man opsøgende for at kortlægge de unge, der er i farezonen for at blive hjemløse. Gademedarbejderne uddeler skemaer og prøver på den måde at få fat i de unge, så de hurtigere kan komme i bolig. Aalborg Kommune tror på, at man kan gøre mere, når de unge er under tag. HERNING STØT UNGE TIL BOLIG Herning Kommune har valgt at lave en pulje, de har kaldt 'Støt unge til bolig'. Formålet er at styrke indsatsen for unge, som er hjemløse eller i risiko for at blive hjemløse. Projektet kommer til at indeholde to primære indsatsområder: en forebyggende indsats og en støttende indsats. De unge skal således støttes til en god og tryg tilværelse i egen bolig med muligheder for at gennemføre en uddannelse og komme i beskæftigelse som andre unge. Projektets forebyggende indsats kommer til at bestå i en opsøgende indsats. ESBJERG NOGET AT KOMME UD TIL I Esbjerg Kommune skal unge kunne komme ud til noget efter at have afsonet en dom. Derfor har Esbjerg Kommune sammen med kriminalforsorgen oprettet et projekt, der skal hjælpe de unge ud på den anden side. Væk fra hjemløshed og ind i bolig og uddannelse. HORSENS HELLERE SOFASURFING END FORSORGSHJEM Horsens Kommune satser med deres ungeindsats på at holde de unge ude af forsorgshjem. De vil hellere hjælpe de unge, der ’sofasurfer,’ som betyder, at de i stedet for at sove på gaden opholder sig hos venner og bekendte. Horsens Kommune ønsker at holde en stabil kontakt til unge, så de er klar til at hjælpe, inden de opholder sig på forsorgshjem. ALBERTSLUND FOREBYGGELSE ER SVARET I Albertslund Kommune arbejder man på at forebygge ung hjemløshed ved at satse på en tidlig indsats. Det kan betyde, at de arbejder for, at de unge skal i en permanent bolig, der er tilknyttet en kontaktperson. De hjælper med alt fra hverdagens gøremål til uddannelsesplaner. 24 | HUS FORBI | nr. 7 juli 2015 | 19. årgang BALLERUP UNGE INDSTILLES TIL BOLIG Ballerup Kommune bruger midlerne, der er blevet tildelt, til at oprette 30 boliger over de næste tre år. Boligerne er til socialt udsatte unge, der er eller er på vej ud i hjemløshed. De unge indstilles af lederen af den institution, de er tilknyttet til, og derigennem vurderer projektledelsen, om den unge får en bolig. MIDLER FORDELT TIL KOMMUNERNE: Socialministeriet har tildelt 11 kommuner tilskud til at bekæmpe hjemløshed blandt unge i årene 2014 til 2017. Sådan er pengene fordelt: København 14.127.629 kroner Aarhus 10.127.336 kroner Aalborg 4.284.804 kroner Esbjerg 4.228.929 kroner Frederiksberg 3.547.909 kroner Ballerup 3.070.951 kroner Randers 2.913.045 kroner Herning 2.702.503 kroner Albertslund 2.439.326 kroner Gladsaxe 2.281.420 kroner Horsens 2.176.148 kroner I alt 51.900.000 kroner RANDERS UNGE I ALMINDELIGE LEJLIGHEDER I den første hjemløsestrategi skabte Randers Kommune 17 skæve boliger og 10 lejemål til unge, hvor de boede i samme opgang. Det betød, at de unge endte med at holde fester hele tiden. I den nye indsats har Randers derfor valgt at placere de unge i almindelige lejligheder for at få en bedre kontakt til de unge. AARHUS BEDST AT FOREBYGGE Aarhus prøvede med deres første hjemløsestrategi at hjælpe de 18-30-årige ud af hjemløshed. Erfaringen blev, at de ikke kan gøre så meget for dem, der allerede er hjemløse. I den anden hjemløsestrategi fra Aarhus har man lavet en plan for de 17-24-årige, der har størst risiko for at ende i hjemløshed. Aarhus vil derfor forebygge i stedet for at behandle. GLADSAXE FRA TRAPPESTIGE TIL HOUSING FIRST Gladsaxe Kommune har tidligere taget udgangspunkt i Trappestigemodellen, hvor misbrugerne først skulle gennem et behandlingsforløb og have en lille opsparing, før de kunne blive tilbudt en bolig. Nu benytter Gladsaxe Kommune sig i stedet af Housing First-modellen. Da de har fundet ud af, at det er nemmere at komme ud af et misbrug, hvis man allerede har en fast base. Eventuelle misbrugere bliver på den måde tilbudt en lejlighed først, og derefter begynder behandlingsforløb eller andre indsatser. KØBENHAVN FOKUS PÅ HELHEDEN I Københavns Kommune vil man hjælpe de unge ud fra en helhedsorienteret indsats. De vil begynde tidligere og på den måde forebygge, så de unge, der kunne blive hjemløse i fremtiden, undgår at stå uden bolig. FREDERIKSBERG STYRKET INDSATS I Frederiksberg Kommune arbejder man på en styrket og helhedsorienteret indsats til unge. Det betyder, at de sætter forebyggelse og tidlig indsats i fokus. hus forbi Du kan annoncerer i Hus Forbi Foreningen Hus Forbi har 2.000 registrerede hjemløse og socialt udsatte sælgere. De sælger aviser på gaden hver dag. Avisen sælges i et oplag på 85.000 og har næsten 500.000 læsere ifølge index Danmark/Gallup. Annoncen skal være bestilt senest en måned før udgivelsesdatoen, og annoncematerialet skal være afleveret senest en uge senere. Annoncer skal leveres som færdige trykklare filer i pdf eller jpg i CMYK. På www.husforbi.dk finder du yderligere information om formater og priser. Der ydes rabat til humanitære organisationer. Blad udkommer Bestillingmaterialeaflevering nr. 9 nr. 10 nr. 11 nr. 12 2. august 3. september 1. oktober 2. november 1. september 1. oktober 30. oktober 1. december 6. august 7. september 5. oktober 5. november Ring 5240 9079 eller mail [email protected] for annoncebestilling hus forbi hus forbi hus forbi nr. 10 0ktober 2014 18. årgang | pris 20 kr. | 10 kr. går til sælgeren | køb af sælgere med synligt id-kort Britta lærte Danica at spille hjemløs nr. 8 august 2014 18. årgang | pris 20 kr. | 10 kr. går til sælgeren | køb af sælgere med synligt id-kort Hjemløs skriver krimi nr. 12 December 2014 18. årgang | pris 20 kr. | 10 kr. går til sælgeren | køb af sælgere med synligt id-kort Peters jul Nu interviewer Hus Forbi-sælgeren stjernen fra Fasandræberne besParelser rammer Hårdt indsats over for Hjemløse er iKKe tilfredsstillende rådmand: aalborg sKal rumme alle FOLK MED DÅRLIGE TÆNDER SNYDT der er iKKe boliger noK gaden som Hjem FRIVILLIGT ARBEJDE SYLTES Clean efter 30 år INGEN HJÆLP TIL UDLÆNDINGE Pi Ko Pi Ko Køb Kun avisen af sælgere med synligt id Køb Kun avisen af sælgere med synligt id Hus forbi må iKKe sælges i togene PI KO KØB KUN AVISEN AF SÆLGERE MED SYNLIGT HUS FORBI ID-KORT SOM DETTE. ILLEGAL-KORT GIVER IKKE HJEMMEL TIL AT SÆLGE HUS FORBI. HUS FORBI HAR INTET MED PROJEKTET ILLEGAL AT GØRE. HUS FORBI-ID ER DIN GARANTI FOR, AT DU STØTTER HJEMLØSE OG SOCIALT UDSATTE. HUS FORBI MÅ IKKE SÆLGES I TOGENE Hus forbi må iKKe sælges i togene HUS FORBI | nr. 7 juli 2015 | 19. årgang | 25 - Jeg er så stolt af min klub, når den tager et initiativ som det med Hus Forbi, siger Johnny Ploug (til højre) – her sammen med René og André efter slutfløjtet i Valby Idrætspark. Vores nye venner Hus Forbi-sælgerne nyder godt af at være inviteret gratis i Valby Idrætspark. André var til sin første fodboldkamp, Allan fik nyt halstørklæde, Frem vandt, og næste gang er det mod den legendariske tyske klub Sct. Pauli fra Hamburg af Peter Andersen foto: Mette Kramer Kristensen - Det er første gang, jeg har været til fodbold. Kampen er netop fløjtet af, Boldklubben Frem har vundet 1-0 over Gentofte Vangede Idrætsforening eller ’liebhaverghettoen’, som der skråles af supporterne bag målet. André står med ryggen til banen og smiler stort. Han er en af de Hus Forbi-sælgere, som denne lørdag i maj er taget til Valby Idrætspark, hvor sælgerkortet giver gratis adgang til Frems hjemmekampe. En beslutning, BK Frems bestyrelse mest af alt har truffet, fordi ’det ligger i klubbens dna at vise socialt ansvar.’ Frem er en af Danmarks ældste fodbold- 26 | HUS FORBI | nr. 7 juli 2015 | 19. årgang klubber og har i mere end 70 år haft hjemme i Københavns sydhavn – et traditionelt arbejderkvarter, hvor der også bor mange socialt udsatte. Seks danske mesterskaber er vundet, det sidste tilbage i 1944 med klubikonet Pauli Jørgensen som træner. I dag spiller klubben i 2. division, men fremmer-ånden lever videre. Symboliseret af fansene bag målet, som kalder sig Paulis Rødder. Byttede halstørklæder En af dem er Thore A. Helleskov, som kom til kampen med et rødt og blåt Frem-halstørklæde, men forlader den med et grønt tørklæde fra de hjemløses organisation, SAND, om halsen. - Vi mødes altid på Mozarts Plads inden hjemmekampene, og der faldt vi i snak med et par sælgere fra Hus Forbi, og så byttede vi. Jeg synes, det er et megafedt initiativ, klubben har taget. Her er plads nok, og de ville jo ikke være kommet ellers, siger han. Frem-halstørklædet sidder nu om halsen på Allan Andersen, som også var i Valby Idrætspark til kampen 14 dage forinden, da Frem spillede 1-1 mod lokalrivalerne fra Hvidovre. Han kom der også som knægt, men det er 40 år siden. - Mod Hvidovre var vi to, i dag er vi fem, og jeg tror, det vil brede sig. Vi er blevet rigtig godt modtaget, folk kommer hen og giver hånd og siger velkommen. Det er sgu fornemt. - Der er så mange, der har travlt med at sparke til dem, der ligger ned i forvejen, og der går vi forrest og viser, at vi har plads til alle. Johnny Ploug Søren, René, Sanne, André og Allan på plads i Valby Idrætspark sammen med 81-årige Fremmer Kaj, som gennem mange år har været et ikon for Frem-supporterne. René og Sanne tog turen fra Næstved for at se kampen. Jeg sender sms'er rundt inden kampene for at sprede det og husker også at skrive, at det er forbudt med medbragte bajere og den slags, siger han. Plads til alle Første halvleg af kampen mod GVI er en søvndyssende omgang – både på banen og på tilskuerpladserne. Pauli-rødderne kan ikke komme i gear, og det samme gælder folkene fra den officielle fanklub, BK Frem Support, der normalt står på tribunen. Så til anden halvleg rykker de to fanfraktioner sammen bag målet, og det sætter fut i både spillere, trommer og slagsange. En af dem, der søger for stemningen, er Thore og Sune fra Paulis Rødder sammen med Allan og André – efter der var byttet halstørklæder. Johnny Ploug, som er med i BK Frem Supports bestyrelse. Sammen med Jonas Bonde fra rødderne dirigerer han kampkoret fra et træpodie, fansene selv har flikket sammen. Begge i bar overkrop. - Jeg er så stolt af min klub, når den tager et initiativ som det med Hus Forbi. Der er så mange, der har travlt med at sparke til dem, der ligger ned i forvejen, og der går vi forrest og viser, at vi har plads til alle, siger Johnny Ploug efter kampen, da han har fået den tværstribede trøje på igen. Ved siden af ham står André. Det bliver ikke hans sidste fodboldkamp, forsikrer han. - Og jeg er helt sikker på at, vi nok skal komme flere. | HUS FORBI | nr. 7 juli 2015 | 19. årgang | 27 De hjemløse var synlige på Folkemødet af Poul Struve Nielsen foto: Poul Struve Nielsen og Ove Abildgaard Midt i juni var der igen Folkemøde i Allinge på Bornholm. Hus Forbi og de hjemløse organisation, SAND, gik sammen om at sætte de hjemløse på dagsordenen. Og det lykkedes. Der var stor opmærksom omkring optoget gennem Allinge med en kiste og sognepræst Asser Skude. Manden i kisten så godt nok død ud, men han rejste sig dog op og holdt en tale om de 22 år, som hjemløse og socialt udsatte lever kortere end gennemsnitsdanskeren på grund af dårligere helbred. Også et optog med en robot, der svarede som en kommunes telefonsvarer, hvis man trykkede på en af dens knapper, vækkede furore. Der mangler simpelthen menneskeligkontakt til det offentlige, og med den øgede digitalisering bliver det værre og værre. Det kunne de forbipasserende så prøve selv. Også det stigende antal unge hjemløse var i fokus. SANDs ungegruppe var særdeles aktiv, både som deltagere i aktionerne og som særdeles aktive debattører (se også side 4). Ved et busstoppested bød de hjemløse på kaffe og kage og en snak. Også nogle af de politikere, der havde valgt Folkemødet fremfor valgkampen i kredsen derhjemme, kom forbi til en snak. | 28 | HUS FORBI | nr. 7 juli 2015 | 19. årgang | mindeord | Hus Forbi-sælger Martin Mogensen er død Martin har levet det hårde liv. Han har taget stoffer. Han har levet på gaden, han har været i fængsel og stort set været hele vejen rundt og været udsat for alt det, man kan nu engang kan blive udsat for som socialt udsat. I 1996 fik han et fast holdepunkt for resten af livet. Da blev han Hus Forbi-sælger. Det var han til sin død. Og Martin var én, der virkelig gav noget ekstra til hele projektet Hus Forbi. Han kæmpede mod sygdom og mod ensomhed. Men til trods for det havde han et overskud til at yde mere end de fleste til Hus Forbis fællesskab. Han var Hus Forbis hukommelse. Da der ikke var nogen, der rigtig vidste, hvordan det første nummer af Hus Forbi egentlig så ud, havde Martin gemt et, så vi har det nu. Hvis redaktionen fik en genial idé, så kunne Martin fortælle, at det dér, det lavede vi også for ti år siden. Martin var også den, der ydede en ekstra indsats. Han kørte ud med aviser til Hus Forbis distributører. Han var sælgerrepræsentant, først i Københavns omegnskommuner, siden på Nørrebro. Andre steder var han knap så velkommen som hos Hus Forbi. Mange offentlige institutioner ville hellere se hans hæl end hans tå. Og på Jobcentret blev de simpelthen skizofrene ved synet af Martin. På den ene side forlangte de, at han skulle møde op. På den anden side ville de ikke have ham indenfor. Og under ingen omstændigheder havde de noget at hjælpe ham med. Det vidste Martin godt, og han kunne have noget af et temperament. Hvilket vi også sommetider kunne mærke i Hus Forbi. Men vi vidste også, at han altid kom ned på jorden igen, og så spredte Martin godt humør, støttede op om andre og var altid klar til at hjælpe med at få det hele til at fungere lidt bedre. De seneste år boede Martin i en lejlighed på Nørrebro, hvor han i kraft af sit positive sind blev noget af en institution, som mange mennesker kendte og værdsatte. Han var kæreste med Helle, som fik en lejlighed i Ballerup, og i Ballerup Centret blev han kendt som den glade, smilende sælger, når han var ude at sælge Hus Forbi. I Hus Forbi var Martin især tæt knyttet til Jimmy, som han kendte helt tilbage fra tiden i Hjemløsehu- set, hvor han kaldte ham ’farmand.’ Deres forhold holdt til det sidste. Martin vil blive husket og mindet i Hus Forbi som et positivt menneske, en god kollega, en fremragende ambassadør for os alle og en ildsjæl, som, vi slet ikke fatter, nu er slukket. Æret være hans minde Hus Forbi. Tag med på Henriks guidede cykeltur For femte sommer i træk tilbydes læsere af Hus Forbi en guidet cykeltur gennem København med Hus Forbi-sælger Henrik. Man skal medbringe sin egen cykel til turen, der starter fra Bragesgade 10B, 2200 København N. Turen varer to timer og slutter på Christiania. Undervejs vil Henrik fortælle om sit liv gennem 35 år, hvor han har tilbragt en god del af tiden på gaden og diverse gulvbrædder med ophold hos venner og brug af netværk og meget mere. Henrik vil også fortælle om, hvad han går og laver i dag. Der er ti stop på turen, og ved hvert sted vil Henrik fortælle, hvorfor lige netop dette sted betyder noget for ham. I år er der tilføjet et nyt pitstop. Turene fortsætter til slutningen af september. Henrik kører alle dage. Der er almindeligvis afgang fra Hus Forbi klokken 13. Der kan arrangeres særlige ture. Turen koster 20 kroner per deltager. sådan gør du 1) Ring 6052 2624 2) Aftal dag og tid 3) Mød op med egen cykel 4) Medbring smil og højt humør, og nyd turen. HUS FORBI | nr. 7 juli 2015 | 19. årgang | 29 Kabinescooteren af Poul Struve Nielsen foto: Mette Kramer Kristensen Stor ståhej for ingenting på Vestegnen. Hus Forbi-sælger Connie og hendes hund Bøwle transporterer sig rundt på Københavns Vestegn i en såkaldt kabinescooter, sådan en, der kaldes en tuk-tuk i Asien. Den har tidligere været brugt til salg af pølser. Det kan man se, for der er stadig et SteffHoulberg-logo på. Men langt mere markant er Connies skilt med det tydelige budskab: ’Et smil mætter ikke/men gør alle glad/her sælges/Hus Forbi blad. Det er dog ikke alle, der bliver lige glade, når de møder Connie og Bøwle. Connie havde tydeligt fornemmet en vis modvilje fra et par, der plejer at gå forbi hende og Bøwle i Vallensbæk. En dag hidsede manden sig op og sagde: ’Se så at få fjernet den lastvogn, eller jeg ringer til politiet!’ Som sagt, så gjort. Lidt senere dukkede et par betjente op og så sig © Hus Forbi-sælger Tonny, nummer 0081 E-mail: [email protected] www.tonnyrimsmed.dk Socialdemokratiet udtaler, Henrik Sass Larsen galer Ifølge mine betragtninger Skal vi have kontantløse forretninger Udsatte skal ikke kunne købe vanter I tøjbutikker med kontanter Der er jo ingen grund til at de er iført varme luffer Når vi alligevel dem udover kanten puffer. Tonny Rimsmeds hjørne 30 | HUS FORBI | nr. 7 juli 2015 | 19. årgang omkring. Den ene spurgte: ’Hvem har ringet efter politiet?’ ’Det har jeg,’ svarede manden. ’Hvorfor?’ spurgte ordensmagten. ’Der må ikke holde en lastvogn dér,’ sagde manden. ’Lastvogn? Det er en kabinescooter, den må gerne være der,’ svarede ordensmagten. Det fik manden til at sige en række mindre pæne ting, som ikke egner sig til citat, om Connie og Bøwle, og episoden endte med, at manden fik en bøde. Nu er Connie og Bøwle sådan, at de gerne bare vil have det rart og hygge sig med at sælge lidt aviser og med de mennesker, de møder i den forbindelse. Så hvis parret, hvor manden tilkaldte ordensmagten, kommer fordi, så er de velkomne til en snak, og Connie har også en kalender tilovers til dem, hvor hun selv er med – godt nok i april – sammen med Bøwle. | gadefolket får fodboldliga Efter 12 års indsats for at give hjemløse og andre udsatte adgang til et socialt fodboldfællesskab via træning, stævner og et hjemløselandshold, lancerer OMBOLD nu de udsattes svar på Superligaen. Navnet bliver AsfaltLigaen, og den vil i starten af det nye år være en realitet i en række af landets større byer – og efter planen gradvist blive rullet ud til en landsdækkende liga. | off-line | VIKAR-X ER KREERET AF HANNE REFFELT Sudoku er lavet af Søren Franck vil du vinde alle rigtige besvarelser deltager i lodtrækningen om boggaver – fra vores helt egen verden. SEND LØSNINGER TIL: Hus Forbi, Bragesgade 10 B, 2200 Kbh. N senest den 5. august. Mrk. kuverten 'OFFLINE' Navn _________________________________________ Adresse ______________________________________ Postnr ____ By ________________________________ vinderne får direkte besked og offentliggøres på www.husforbi.dk HUS FORBI | nr. 7 juli 2015 | 19. årgang | 31 sælger nr. 2.123 Kurt Jensen | ny hus forbi-sælger | af Birgitte Ellemann Höegh foto: Mette Kramer Kristensen 3 spørgsmål hvad fik du at spise i går? - Jeg havde været ude og lavet noget, og folk var yderst søde og venlige, så jeg må ærligt indrømme, at jeg gik på Kina-restaurant og fik en god buffet. Ellers spiser jeg nede i på varmestuen, hvor vi får varm mad til middag. hvor er du på vej hen? - Det er rigtigt dårligt vejr, så jeg tror, jeg bliver hjemme. Så spiller jeg computer eller ser fjernsyn. Jeg er ellers ikke meget for at være hjemme. Men det er lørdag, og der er lukket på varmestuen, det er lidt kedeligt i dag. hvad skal der til for at komme videre - Mit mål i livet er at finde mig en sød kæreste, men jeg har svært ved at komme over mit sidste forhold. Jeg har svært ved at give og vise tillid, fordi jeg er bange for at gøre mig sårbar. Så det bliver nok ikke foreløbig. Men jeg tror på kærlighed ved første blik, og jeg har mødt kærligheden. 32 | HUS FORBI | nr. 7 juli 2015 | 19. årgang Kurt Jensen er tidligere hjemløs. Men han har det sidste halve år haft en lejlighed i Silkeborg. Før da boede han i en etværelses lejlighed i en baggård med kun et vindue med udsigt til nogle betonhuse – et sted, han følte, var til ren opbevaring. - Så har jeg desuden boet på gaden i et års tid. Jeg sov mest hos venner og nogle gange måtte jeg vælge en trappe. Hvis der var optræk til ballade, gik jeg, fortæller Kurt Jensen, der har været tidligt oppe i dag. - Jo ældre jeg bliver, jo sværere har jeg ved at sove. Jeg er 51 år, og det er ærgerligt, for jeg føler mig som en på 20, men helbredsmæssigt er jeg som en på 80. Det er på grund af min ryg, fortæller Kurt Jensen. - Jeg er børnehjemsbarn. Det startede, da jeg var tre måneder. Da jeg blev ældre, kunne de ikke styre mig. Dengang måtte man ikke slå børn, så de var fire-fem pædagoger om at holde mig, og det ødelagde min ryg. Jeg fik at vide, at jeg ville ende i rullestol, men jeg har altid arbejdet, og det kan mærkes nu. - Min mor var luder og havde fem børn. Jeg går ud fra, at hun har fundet nogle mænd på gaden, som hun har forelsket sig i, og så er de smuttet igen. Hun havde det, man kaldte ’sin egen flise’ på Vesterbro i København, og den vogtede man vist på dengang. Jeg har boet sammenlagt hos min mor i fire år og har gået fire et halvt år i skole, fordi min mor ikke kunne sætte grænser. Hun tævede os sønder og sammen med stole og kosteskafter, og min storebror har fået en kniv i hælen engang. Hun gjorde, hvad hun kunne, men vidste bare ikke bedre. - Da jeg blev 18 år, boede jeg i Aarhus i nogle år. Jeg fik kørekort og var ansat i et transportfirma. Det gik skidegodt, men så blev jeg uvenner med min søster og flyttede til min mor i København og kom ind i al familiens rod. Hun solgte hash hos Makrellen (rockerleder fra Bullshit, red.), min lillesøster var ved at blive lært op som prostitueret af min mor, min lillebror var trækkerdreng, og min storebror solgte stoffer og var blevet narkoman. - Da jeg begyndte at kede mig, gik jeg op til min storebror, der gav mig et rør (heroin, red.). Jeg blev syg i syv dage og rørte det ikke i to år efter. Men så gik jeg til ham igen og fik speed, som, han sagde, var det helt rigtige for mig. Det fyldte jeg mig med i tretten år. Da jeg fandt en kæreste, der gik hen og blev luder, valgte vi at flytte til Aarhus, og da min kæreste så endte med at rulle mig, fik det mig til at vælge at gå i behandling. Jeg havde ellers accepteret, at jeg skulle dø af junk. Jeg har været fire gange i behandling, hvoraf to af dem har virket godt. En varede ti år, og så har jeg lige været clean i otte måneder. Næste år vil jeg vædde med, at jeg er clean igen, fortæller Kurt Jensen, der nu er gået i gang med at sælge Hus Forbi: - Det er som om, jeg er vågnet op igen. Jeg kan virkelig godt lide at sælge avisen. Mænd er generelt uvenlige, indvandrerne ænser mig ikke et blik, men kvinderne – særligt enlige kvinder med børn og så de ældre kvinder er virkelig søde. Jeg ved ikke, om det er mit smil, der gør det. Nu går jeg ikke i hullet tøj og sådan, og jeg er ikke skæv på arbejdet og har aldrig drukket, fortæller Kurt Jensen, der er på metadon og sælger sine aviser i Silkeborg. | Hver måned spørger vi en nystartet sælger, hvad der fik ham/hende i gang med at sælge Hus Forbi.
© Copyright 2024