MOTION OG PSYKISK SUNDHED
September 2015 nr. 3 22. årgang 3 Kongeligt besøg i Reach Out-bussen Minitema: Særlig sensitivitet Vores protektor Kronprinsesse Mary deltog i 7 A’s trivselsøvelser, da hun besøgte Psykiatrifondens rullende klasseværelse. Se og læs, hvordan dagen forløb på Ruds Vedby Skole på Sjælland. Elaine Aron, ophavskvinden til det populære begreb, giver eksklusivt interview om, hvad der egentlig gemmer sig bag begrebet. Læs også om, hvad du kan gøre, hvis du er særligt sensitiv – eller hvis dit barn er. FORSKNINGEN SLÅR FAST: PÅ BESØG I PSYKIATRIEN VI TRÆNER DE MENTALE MUSKLER MED DE FYSISKE NÅR MOTION ER EN DEL AF BEHANDLINGEN PSYKIATRI INFORMATION TEMA: MOTION OG PSYKISK SUNDHED CHRIS MACDONALD: MOTIVATIONEN KOMMER IKKE AF SIG SELV 2 LEDER I dette nummer af Psykiatri-Information ser vi også nærmere på det begreb, der i dag hedder ’særlig sensitivitet’. Det er ikke en diagnose, men en måde at beskrive, at vi som mennesker har forskellige personligheder, og at vores sansebearbejdning og filtre er forskellige. Anne Lindhardt formand for Psykiatrifonden Motion styrker vores fysiske og psykiske sundhed I skrivende stund står sommerferien for døren. Det er lyst længe, og der er grønt uden for vinduerne. Det er let at smutte i sandalerne, og for mange skal der mindre til at motivere os til at komme udendørs og motionere. Motion er godt for vores fysiske og psykiske sundhed. Det har man altid vidst – og det er temaet for en række artikler i dette nummer af Psykiatri-Information. Mange kunstnere, videnskabsmænd, filosoffer og andre beskriver den særlige tilstand af tilstedeværelse, man kommer i, når man vandrer. I middelalderen drog man på pilgrimsrejser rundt omkring i Europa, og det er atter blevet populært. Behovet for enkelhed, natur, krop og fordybelse er vigtigt at opfylde, når hverdagen i det moderne liv er præget af planlægning, aftaler og travlhed. Den engelske forfatter og rejseskribent Bruce Chatwin siger ligefrem, at menneskets naturlige tilstand er at gå. Det kan være sværere at bevare motivationen, når efteråret står for døren, og travlheden efter ferien igen sætter ind. Jeg er af natur selv magelig, men prøver at holde fast i det, jeg kalder ’gratis motion’. Fx går eller cykler jeg til aftaler i byen, og jeg tager altid trappen, også til 5. og 6. sal. Pulsen skal helst op en gang om dagen, så det gør ikke noget, at der er en del trin. Nogle mennesker lægger et lille morgenprogram med enkle øvelser ind, før dagen starter for alvor. Find dine egne veje – men husk at få motion. Det er med til at styrke den psykiske og fysiske sundhed – og det forebygger stress og kan afhjælpe depression. I interviewet med Chris MacDonald kan du fx få råd om, hvordan man finder motivationen til at motionere. PSYKIATRIINFORMATION Ligestilling mellem fysisk og psykisk sygdom I sommer fik vi ny regering. Det var påfaldende, så lidt plads psykiatrien havde i valgkampen. Det er, som om den forhenværende regerings psykiatrihandleplan og den økonomiske udmøntning gør, at nu er der gjort ’nok’ for psykiatrien. Det er der ikke. I Psykiatrifonden vil vi vedvarende arbejde for at skabe opmærksomhed på de mange områder, hvor den ligestilling mellem fysisk og psykisk sygdom, der er bebudet, fortsat ikke er en realitet. Det handler om styrkelse af den psykiske sundhed og om forebyggelse og identifikation af risikogrupper. Fokus på børn og unges vilkår er vigtigt, ikke mindst hos dem, der viser tegn på mistrivsel. Det handler også om vilkårene for mennesker, der har udviklet en psykisk sygdom, og hvordan de mødes i behandlingssystemet. Arbejder sektorerne sammen? Hvordan bruges ressourcerne i behandlingssystemet og de sociale tilbud? Hvor meget tid skal der bruges på måling og registrering, og hvad ’koster’ det i omsorg og nærvær – alt det, der ikke umiddelbart lader sig måle eller veje. Nye foredrag Vi har i foråret holdt en pause med Psykiatridagene for at forbedre deres form og indhold. Dagene er værdifulde, fordi de har fokus på oplysning, diskussion og mødet mellem mennesker med interesse for psykisk sundhed og psykisk sygdom. Jeg glæder mig personligt til, at Psykiatridagene fortsætter, bl.a. fordi jeg sætter pris på at møde de mange mennesker, der enten personligt eller gennem deres profession, kender til vores felt. Psykiatridagene bliver fremover primært et tilbud til fagfolk. Derudover vil vi også tilbyde foredrag – som typisk foregår om eftermiddagen – til mennesker, der selv er berørt af psykisk sygdom, pårørende og andre interesserede. Støttemedlemmer kan deltage til halv pris. I september og november vil der være foredrag i København og Aarhus, ligesom vi planlægger en række foredrag flere steder i landet i 2016. Hold øje med datoer og temaer på vores hjemmeside og i vores nyhedsbrev. INDHOLD Psykiatri-Information udgives af Psykiatrifonden Hejrevej 43 2400 København NV Tlf. 3929 3909 [email protected] www.psykiatrifonden.dk Psykiatrifondens Telefonrådgivning Tlf. 3925 2525 Tryk AKA-PRINT A/S Oplag 23.000 Vi træner de mentale muskler med de fysiske side 6 Forside Modelfoto af Christoffer Regild Bladet udkommer fire gange årligt Deadline for næste nr. 1. oktober 2015 02 Leder: Motion styrker vores fysiske og psykiske sundhed 04 Psykiatrifonden 2014 i tal og fakta 05 Rundt om psykisk trivsel 06 Vi træner de mentale muskler med de fysiske 10 Motion som behandling i psykiatrien 14 Vi bliver motiveret af at få ting gjort 17 Nyt fra forskningens verden 18 Kongeligt besøg i Reach Out-bussen 20 Vi tilbyder juridisk rådgivning 21 Løbeture giver Martin sindsro 22 Særlig sensitivitet. Hvad er op og ned? 26 Særlig sensitivitet kræver særlig opmærksomhed 28 Er dit barn særligt sensitivt – Og hvad gør du så? 30 Udvalgte bøger og foredrag fra Psykiatrifonden Næste nr. udkommer december 2015 ISSN 0909-928X Der tages forbehold for trykfejl og ændringer. Sponsorer Lundbeck Pharma A/S Otsuka Pharma Scandinavia Kongeligt besøg i Reach Out-bussen side 18 Minitema om særlig sensitivitet side 22-29 Sponsorer har ingen indflydelse på bladets indhold. Protektor HKH Kronprinsesse Mary Daglig ledelse direktør Marianne Skjold Chris MacDonald om motivation side 14 Løbeture gør godt i Peer to peer-projekt side 21 Ansvarshavende redaktør Kommunikationschef Niels Adler Redaktør Cand. mag. Marie Ejlersen FOREDRAG TIL DIG DER VIL VIDE MERE Kom og hør om stress og det at være pårørende på efterårets foredrag i Århus og København. Vi tilbyder fremover foredrag flere steder i landet. Foredragene er relevante både for dig, der selv har psykisk sygdom inde på livet, for dig, der er pårørende, og dig, der blot er nysgerrig. Stress – en folkesygdom? 3. september 2015 i Århus og 7. september 2015 i København At være pårørende 4. november 2015 i København og 5. november 2015 i Århus Læs mere og tilmeld dig på psykiatrifonden.dk 3 50% RABAT FOR STØTTEMEDLEMMER 4 NYT FRA PSYKIATRIFONDEN PSYKIATRIFONDEN 2014 I TAL OG FAKTA Her er et tilbageblik på nogle af de resultater, vi har opnået i 2014. Blandt andet takket været alle vores støttemedlemmer – tak! 7.000 Godt samtaler er blevet gennemført af Psykiatrifondens 80 frivillige telefonrådgivere. I 2014 havde vi 398.327 besøgende på psykiatrifonden.dk, og over 65.000 lagde vejen forbi vores mentale motionscenter: tænkdigstærk.dk QUIZ 60.000 Næsten personer deltog i vores quiz om psykisk sygdom på Facebook og testede deres viden om angst, depression og skizofreni. 53.000 modtog ved årets udgang vores nyhedsbrev med nyheder, gode råd og information om psykisk sundhed. Af dem var mere end 40.000 nye abonnenter. Vores engagement på Facebook voksede kraftigt, så der ved årets udgang var 30.816, som likede os på Facebook. Næsten tre gange så mange som ved starten af året. 2014 2013 Vi fordoblede antallet af støttemedlemmer til 11.165 personer, som i gennemsnit bidrager med ca. 500 kr. årligt. PSYKIATRIINFORMATION 1.200 Over virksomhedsledere og jobcentermedarbejdere er blevet undervist og opkvalificeret af vores erhvervspsykologer med henblik på at få flere mennesker med psykisk sygdom i fleksjob. NYT FRA PSYKIATRIFONDEN RUNDT OM PSYKISK TRIVSEL ET POSITIVT SIND OG GOD TRIVSEL LÆGGER EN DÆMPER PÅ STRESS Mange oplever stress på jobbet – nogle i sådan en grad, at de bliver syge af det. Men er der psykologiske faktorer, der kan beskytte mod stress på arbejdspladsen? Det har en gruppe australske forskere undersøgt. De spurgte ca. 3.000 personer mellem 40 og 65 år, om de var stressede på arbejdet, om de havde psykiske problemer, og om de følte sig afslappede og i god kontakt med andre mennesker – såkaldte positive psykologiske faktorer. To år senere blev deltagerne spurgt igen, og det viste sig, at dem, der havde oplevet stress på arbejdspladsen, også havde flest psykiske problemer. Imidlertid var de deltagere, der ved den første undersøgelse rapporterede en meget høj grad af positive psykologiske faktorer, ikke i så høj grad i risiko for at have psykiske problemer, selvom de var stressede på jobbet. Konklusionen er, at et positivt sind og god trivsel til en vis grad kan modvirke effekten af et stresset arbejdsmiljø. Derfor er det vigtigt at arbejde med trivsel og psykisk sundhed på både skoler, uddannelseinstitutioner og arbejdspladser. ” Tab for alt ikke lysten til at gå. Jeg går mig hver dag det daglige velbefindende til og går fra enhver sygdom. Jeg har gået mig mine bedste tanker til, og jeg kender ingen tanke så tung, at man jo ikke kan gå fra den. Søren Kierkegaard, filosof og teolog (1813-1855) TV-STJERNEN LENA DUNHAM FRA ’GIRLS’ ”Det handler ikke om røven, men om hjernen” ”De Den talentfulde t tv-stjerne Lena Dunham fra serien ”Girls”, som bl.a. DR 3 og HBO Nordic viser, har i et populært foto på Instagram beskrevet, hvordan hun bruger motion til at bekæmpe sin psykiske sygpopu dom. I sin ”workout-selfie”, som har fået over 100.000 likes og næsten 6.000 kommentarer, skriver hun: ”Til alle jer, der kæmper med angst, OCD, depression: Jeg ved, at det er vildt irriterende, når folk siger, at I skal motionere, og det tog mig 16 medicinerede år, før jeg lyttede. Det er jeg glad for, at jeg gjorde. Det handler ikke om røven, men om hjernen.” De I tv-serien, som hun både producerer, instruerer og spiller hovedrollen i, har Lena Dunham flere ggange taget emnet psykisk sygdom op. Men hun har også tidligere været åben om sin egen psykisske sygdom uden for lærredet. I interviews har hun fortalt, at hun har haft OCD, siden hun var fem år, og at hun har svært ved at huske livet, før angst blev en del af hendes hverdag. Du kan følge Lena Dunham via @lenadunham på Instagram og se hendes populære workout-selfie fra april. 5 TEMA: MOTION OG PSYKISK SUNDHED VI TRÆNER DE MENTALE MUSKLER MED DE FYSISKE Af journalist Peter Andersen, Psykiatrifonden 30 minutters motion. Hver dag. Mere skal der faktisk ikke til, for at både din fysiske og psykiske sundhed kan blive markant forbedret. Og det behøver ikke være sprint, vægtløftning eller maratontræning. En rask gåtur, svømmeture eller boldspil kan sagtens gøre forskellen for din psykiske sundhed. Motion er en nem og effektiv genvej til bedre psykisk sundhed og kan virke omtrent lige så godt som medicin på nogle psykiske sygdomme. Det kan næsten lyde for godt til at være sandt, men det er et af budskaberne fra to svenske læger med speciale i bl.a. psykiatri og motion. ”Der findes mange studier, som viser, at fysisk aktivitet og motion har positiv effekt på vores psykiske velbefindende og livskvalitet. For kun få måneder siden viste et nyt svensk studium, at fysisk aktivitet er lige så effektivt som kognitiv terapi eller antidepressiv medicin i behandlingen af psykiske problemer. Studiet pegede altså på, at de tre behandlingsmetoder er ligeværdige, men for mange patienter vil det dog ofte være en kombination af de tre, som er det mest effektive,” siger Carl Johan Sundberg, som er læge og tidligere bestyrelsesformand for Svensk Forening for Fysisk Aktivitet og Idrætsmedicin. Sammen med kollegaen Anders Hansen har han skrevet bogen Motion som medicin (Nyt Nordisk Forlag, 2015), hvor motionens indvirkning på både psyke og fysik bliver grundigt gennemgået. Det kan altså være meget forskelligt fra person til person, hvad der virker mest effektivt. Nogle vil reagere mest på fysisk aktivitet, andre vil få mest gavn af medicinering. Men senere års forskning har vist, at motion spiller en større rolle, end man måske hidtil har troet i videnskabens verden. Hjernen er kompliceret – men let påvirkelig Hjernen er en kompliceret størrelse og en svær nød at knække for hjerneforskere. PSYKIATRIINFORMATION Men selvom meget stadig er uvist i forhold til, hvad der egentlig sker i hjernen, når vi taler om psykisk sundhed, er forskerne alligevel blevet en hel del klogere. Noget af det, forskerne har fundet ud af, er, at hjernen er meget forandringsparat. Mange har indtryk af, at man ikke kan gøre noget ved den hjerne, man er født med. Men sådan hænger det ikke sammen. ”Ved fysisk aktivitet og motion ændres hjernen, som er meget plastisk og dermed foranderlig. De forskellige centre i hjernen, som er centrale i forbindelse med psykisk sundhed, bliver derfor også påvirket ved fysisk aktivitet. Vores kognitive egenskaber som koncentrations- og hukommelsesevnen bliver fx forbedret, når vi dyrker motion, hvilket også er vigtige egenskaber, når vi taler mental og psykisk sundhed,” siger Carl Johan Sundberg. En del af forklaringen på dette er, at den kropsvæske, som hjernen svømmer rundt i, bliver styrket og får mere ilt og næring, når vi laver fysisk aktivitet. Hjernen får simpelthen mere og bedre brændstof, forklarer Carl Johan Sundberg videre. Motion som medicin mod depression Hjernen kan rent fysisk forandre sig både til det værre og til det bedre. Dele af hjernen skrumper lidt ind ved en depression, og omvendt forholder det sig, når man kommer sig af en depression: Hukommelsescentret kaldet hippocampus udvider sig og danner nye hjerneceller. Det er præcis de samme observationer, forskere har gjort sig hos personer, der dyrker motion. Her vokser hippocampus, når forsøgspersonerne er fysisk aktive, og der bliver dannet nye hjerneceller. Det er formentlig en af forklaringerne på, at motion virker rigtigt godt mod let eller mellemsvær depression. ”Ved depression er der ingen tvivl om, at motion både kan bruges forebyggende og som behandling. Ved træning øges Modelfoto: Christoffer Regild 6 7 LET OG MIDDELSVÆR DEPRESSION Som tommelfingerregel bør du som minimum løbe eller gå rask til 2-3 gange ugentligt i mindst 30-45 minutter. Hvis du har en depression, er det dog altid vigtigt først at tale med din egen læge om, hvorvidt det vil være en god idé for dig. 8 TEMA: MOTION OG PSYKISK SUNDHED EN ORDENTLIG DOSIS MORFIN 30 minutters hård træning ser ud til at give en endorfindosis, der svarer til ca. 10 mg morfin. Det er en ganske stor portion, som svarer til den dosis, du omtrent ville få på hospitalet, hvis du har brækket benet. PSYKIATRIINFORMATION Å DEN S G O U D R E HUSK TION? O M E L A T N E M B ES Ø G ÆRK .DK TÆNKDIGST LSER OG FÅ ØVE D OG GODE RÅ 9 Ved depression er der ingen tvivl om, at motion både kan bruges forebyggende og som behandling. stofskiftet og gennemstrømningen af blod i lillehjernen, den motoriske hjernebark og forskellige sensoriske områder i hjernen. Når disse områder i hjernen bliver stimuleret og aktiveret, påvirker det også vores psykiske sundhed,” forklarer Carl Johan Sundberg. Et forsøg med rotter med depressionslignende tilstande understreger pointen. Her viste forsøget, at rotterne vågnede mere op, fik bedre appetit og blev mere sociale, når de fik lov at motionere i en trædemølle. Angst, psykoser og andre psykiske sygdomme En ting er depression, men hvad siger videnskaben om motion og psykiske sygdomme som angst, psykoser og skizofreni? ”Ved angst er det meget sandsynligt, at motion har en god behandlende effekt, men mindre videnskabeligt sikkert, da det også er en større udfordring at måle på det. Til gengæld er det videnskabeligt bevist, at motion har en god forebyggende effekt på mildere former for angst,” siger Carl Johan Sundberg. Modelfoto: Christoffer Regild. Tak til Fitness World, i Esromgade 15, 2200 København N Mildere former for angst og større og mindre bekymringer i hverdagen kan i mange tilfælde være positivt, da det hjælper os med at holde os vågne og være på vagt. Men det kan også være hæmmende, hvis det tager overhånd. På kort sigt sænker motion og fysisk aktivitet angstniveauet. 15-20 minutter efter fysisk aktivitet, vil man opleve den stærkeste lindring, og den vil typisk vare 2-4 timer. Det er lige meget, hvilken form for træning man laver, men den allerbedste virkning kommer ved mere intensiv motionstræning, hvor pulsen kommer op, skriver forfatterne. Og selvom det er svært videnskabeligt at dokumentere effekten af motion i forhold til psykiske sygdomme som PTSD og skizofreni, giver det under alle omstændigheder rigtig god mening på et folkesundhedsniveau, forklarer Carl Johan Sundberg: “Personer med psykiske lidelser som fx PTSD og skizofreni har meget ofte også fysiske sygdomme som hjerte-kar-sygdomme, diabetes og overvægt. Undersøgelser har vist, at de har mindst dobbelt så stor sandsynlighed for at udvikle disse sygdomme i forhold til raske personer. Derfor giver det særlig god mening at have fokus på fysisk sundhed, da det automatisk også vil have en afsmitning på den psykiske sundhed for disse grupper. Alene det, at du får et lavere blodtryk, når du har en god kondition, hjælper big time på hjernens sundhed.” 10 REPORTAGE: MOTION OG PSYKISK SUNDHED MOTION SOM BEHANDLING I PSYKIATRIEN Tekst og foto af journalist Peter Andersen, Psykiatrifonden Vi kan tydeligt mærke, at regelmæssig motion og fysisk aktivitet har en positiv effekt på langt de fleste af vores patienter, uanset om de er på lukkede eller åbne afsnit. På Psykiatrisk Center Nordsjælland i Hillerød har man igennem mange år brugt motion og fysisk aktivitet som en del af behandlingen. Både på lukkede og åbne afsnit. Faktisk har man så gode erfaringer med motion, at man har tilknyttet en fysioterapeut til alle afdelinger og investeret i træningsmaskiner og en spritny udendørs multiboldbane. dårlige tanker,” siger Adam, der er en stor og muskuløs mand med en meget venlig stemme. Træningsmaskinerne står linet op langs væggene, så der er nok til at matche en mindre afdeling af Fitness World. Hiphop musik – som Rene har valgt – strømmer ud af højtalerne, mens Adam giver boksebolden en lige højre efterfulgt at et hurtigt hug med venstre. Rene og Adam er begge patienter på det lukkede afsnit i Hillerød. Én til tre gange om dagen lægger de vejen forbi motionsrummet for at få pulsen op og stressniveauet ned. ”Jeg elsker at bokse, og det giver mig en længere lunte og gør mig glad. Når jeg dyrker motion, får jeg renset ud i de ”Det er alle endorfinerne, der bliver frigivet, som gør dig i godt humør,” forklarer han videre, mens boksebolden svinger frem og tilbage, og Renes romaskine snurrer i baggrunden. Motion afmonterer konflikter Anette Klahr er centrets udviklingsfysioterapeut og viser rundt på afsnittet. Hun oplever dagligt, hvordan fysisk aktivitet er med til at gøre patienterne bedre i stand til at mestre deres sygdom og hjælpe dem på vej tilbage til en mere stabil hverdag. Sammen med centrets andre fysioterapeuter står Anette Klahr for at sammensætte motionsprogrammer, som er tilpasset den enkelte patient. Støtte og planlægning er alfa og omega for, at motion kan blive en succes for både patienter og behandlere. ”Vi kan tydeligt mærke, at regelmæssig motion og fysisk aktivitet har en positiv effekt på langt de fleste af vores patienter, uanset om de er på lukkede eller åbne afsnit. Det er med til at reducere stresshormonerne og følelsen af angst, som På akutmodtagelsen har man arbejdet med at gøre muligheden for motion mere tilgængelig og naturlig. Det har man blandt andet gjort med nye træningsmaskiner på fællesområderne. PSYKIATRIINFORMATION 11 30 Rene har oplevet, at han sover bedre og er mere frisk, efter at han er begyndt at dyrke regelmæssig motion på det lukkede afsnit. Han har planer om at melde sig ind i et motionscenter, når han bliver udskrevet. minutters motion. Hver dag. Mere skal der faktisk ikke til, for at både din fysiske og psykiske sundhed kan blive markant forbedret. Og det behøver ikke være sprint, vægtløftning eller maratontræning. En rask gåtur, svømmeture eller boldspil kan sagtens gøre forskellen for din psykiske sundhed. Kilde: Carl Johan Sundberg, se side 6 igen reducerer konflikter på afsnittet. Men motionen skal ske på patientens præmisser og med professionel sparring fra det faglige personale, for at det fungerer,” siger Anette Klahr. Motion som middel til at nedbringe tvang Tidligere i år meldte regeringen ud, at de havde et stort ønske om at nedsætte brug af tvang i psykiatrien. Baggrunden er, at tvang har været stigende i Danmark i mange år. Her kan motion være et effektivt middel til at nå målet, forklarer ledende overlæge på afsnittet Pernille Helmbæk: ”Motion er interessant i forbindelse med ønsket om nedsat brug af tvang i psykiatrien. Færre konflikter og færre sociale spændinger mellem personale og patienter får selvsagt nødvendigheden af tvang til at falde. Det er vores egen erfaring, og undersøgelser fra England viser det også.” Fysisk aktivitet i gårdhaven og tv-stuen På akutmodtagelsen kommer patienter, der enten selv har henvendt sig eller bliver indlagt mod deres vilje. Her står man med andre udfordringer, når det gælder motionstilbud. 12 REPORTAGE: MOTION OG PSYKISK SUNDHED ”Vores patienter er her i meget kort tid – i gennemsnit 2,1 dag – så derfor kan vi ikke lave programmer og forløb, som på de andre afsnit,” forklarer afdelingssygeplejerske Mette Kamp Hansen. Derfor har hun og sygeplejerske Anja Mathisen tænkt nøje over, hvordan man kan indrette afdelingen, så patienterne bliver ’nudget’ til at dyrke mere motion. Det har bl.a. resulteret i et hyggeligt udendørs gårdmiljø med permanente træningsmaskiner og et lille motions- og afslapningsrum, som er en integreret del af tv-stuen. ”Med glasvægge og direkte adgang mellem tv-stuen og det lille motionsrum og træningsmaskiner på fællesområderne gør vi fysisk aktivitet meget mere tilgængeligt og til en naturlig del af hverdagen her på akutmodtagelsen,” forklarer sygeplejerske Anja Mathisen. Det, der virker, er det, man er motiveret for Motion er både effektivt som behandling og som forebyggelse af psykisk sygdom. Nogle kan endda nøjes med at lade sig behandle primært via motion og måske helt undgå medicinering. Men det varierer altid fra person til person, slår overlæge Pernille Helmbæk fast. Det individuelle aspekt gælder også for, hvilken type motion patienterne skal dyrke for at få det bedre, supplerer Annette Klahr: ”Den type motion, der virker, er den type motion, som du er motiveret for at dyrke. For nogle er det løb, for andre er det træningsmaskiner, og for nogle tredje kan det være yoga, dans eller andre balance- og koordinationsaktiviteter.” Vidste du at ... motion sænker angstniveauet. 15-20 min. efter fysisk aktivitet vil man opleve den største lindring, og den varer typisk 2-4 timer. Kilde: Carl Johan Sundberg, se side 6 PSYKIATRIINFORMATION I motionsrummet på det lukkede afsnit, hvor Adam og Rene er ved at få sved på panden, ved Rene bestemt godt, hvad der motiverer ham: ”Jeg kan bedst lide romaskinen, for med den kan jeg træne næsten alle muskelgrupper. Og så får jeg mere selvtillid og kommer til at se bedre ud – og det kan kvinderne jo også godt lide,” siger han med selvsikkerhed i stemmen. 13 MOTION SOM EN DEL AF BEHANDLINGEN Udviklingsfysioterapeut Anette Klahr blandt udstyret, der bliver brugt i gymnastiksalen for de patienter, som kan deltage i holdtræning. På Psykiatrisk Center Nordsjælland får alle tilbud om motion som en del af behandlingen. Alt efter patientens tilstand er der forskellige muligheder for fysisk aktivitet. Her er et udpluk: • Afspændingsgrupper, kropsgrupper og kropsbevidsthedstræning (Basic Body Awareness Therapy) • Fysisk træning i træningsrum – motion og styrketræning • Yogagrupper • Gå- og løbegrupper • Morgengymnastik 14 TEMA: MOTION OG PSYKISK SUNDHED VI BLIVER MOTIVERET AF AT FÅ TING GJORT Af journalist Peter Andersen, Psykiatrifonden Vi tror, at bare fordi vi starter på noget, så kommer motivationen af sig selv – men sådan hænger det ikke sammen. Der skal arbejdes på det og lægges strategier for, at det lykkes. Det er den regelmæssige eksekvering, der skaber motivation og momentum. Mennesket er fra naturens side ikke det væsen, der er bedst til at holde fokus. Vi lader os let distrahere. Det er en udfordring, når det kommer til at dyrke regelmæssig motion. En klar strategi, realistiske mål og viden om alt det gode, der er i vente, er vigtige greb for at holde motivationen, fortæller Chris MacDonald. Det er altså koblingen til, hvad de kan bruge motionen til nu og her, som er en stærk motivation. ’Når jeg er færdig med det det her om 30 min., så får jeg alt det her ud af det.’ Det er også fint, at motion kan hjælpe mig på den lange bane og til at tabe 10 kg om 2 år, men motivationsmæssigt handler det om også at mærke et payoff nu og her.” Én ting er, at der er tydelige positive sammenhænge mellem god psykisk sundhed og motion. Men hvad hjælper det, hvis man ikke kan motivere sig selv til at dyrke motion? Er det noget, alle os, som har svært ved at motivere os i forhold til motion, kan lære, eller må man bare acceptere, at det aldrig bliver nemt? Hvordan forholder det sig generelt med motivation og motion – hvorfor er det tilsyneladende nemt for nogle at holde motivationen og så svært for mange andre? ”Det første, man skal huske om motivation, er, at det er en følelse. Og som med alle andre følelser kan man arbejde med den. Ligesom med kærlighed. Det er noget, der kommer af et forløb eller en indsats. Men ofte så tager vi fejl. Vi tror, at bare fordi vi starter på noget, så kommer motivationen af sig selv – men sådan hænger det ikke sammen. Der skal arbejdes på det og lægges strategier for, at det lykkes. Det er den regelmæssige eksekvering, der skaber motivation og momentum.” ”De mennesker, som det virker nemt for, har skabt en meget klar kobling til, hvad de får ud af motionen her og nu. De har ramt deres emotionelle momentum, hvor det, at de gør noget, er med til, at de gør mere, og det driver dem fremad. ”Motivation er mange gange et resultat af en form for handling. Derfor er vi nødt til at bruge strategier for at få ting gjort. Selvom jeg i nu 23 år har dyrket motion, så har jeg selv stadig brug for strategier for at opretholde min motivation. Man Vi har interviewet sundheds- og motivationseksperten Chris MacDonald, som via motion har hjulpet sig selv og utallige andre med både fysiske og psykiske problemer til et bedre liv. Her fortæller han om, hvordan man finder nøglen til motivation. TRE RÅD OM MOTIVATION Viden Find ud af alt det gode, motion kan gøre for din psykiske sundhed, og mind dig selv om det, når du har svært ved at komme i gang. Start fx med at læse artiklen om motion og psykisk sundhed i dette blad på side 6. PSYKIATRIINFORMATION Sæt realistiske mål Det er vigtigt, at du sætter dig realistiske mål, så du ved, du kan overkomme det. Ellers mister du motivationen. Start fx med løbe- eller gåture på bare fem minutter, og byg det langsomt op til 10, 15, 20 og 30 minutter. Alene det, at man kommer af sted, er psykisk krise. Gør det sammen med andre Mennesket er grundlæggende det bedst i andres selskab. Lav om at mødes og gå eller løbe s aftale gør både, at der er større af sted, og det giver dig muligh såvel som kroppen. Foto: Anders Hviid 15 Man kunne jo tro, at man blev mere træt af at dyrke motion, men modsat får man mere energi af det. r vigtigt for at bryde en e et socialt væsen, som har v fx en aftale med nogen ammen. En forpligtende e chance for, at du kommer hed for at få luftet tankerne skal have en rutine, som er nem at udføre. Det kan være klatring, løb, gåture, fodbold, fitness eller noget andet, som tiltaler os. Og så er det supervigtigt, at det er noget, man kan få flettet ind i sin hverdag, ellers er det svært at holde ved.” humør og energi. Det skal man huske sig selv på, når man tænker, at man ikke orker det.” Men hvordan motiverer man sig selv til at motionere mere, hvis man kæmper med psykiske problemer? Fx når stress eller depression kan betyde, at man har ekstra svært ved at motivere sig som følge af passivitet og træthed. ”Samtidig er det vigtigt, at man sætter realistiske mål, så man ved, at man kan overkomme det. Ellers mister man motivationen. Så hvis man skal helt ned på en 5 minutters gåtur for, at det lykkes, så er det godt nok. Man kan altid bygge videre på det. Bare det, at man får et eller andet gjort, betyder rigtigt meget, når man har en psykisk krise.” ”Viden, realistiske målsætninger og sociale kontrakter kan hjælpe os med at holde motivationen. Den viden, man har om, hvor meget godt motionen gør for en, er vigtig i forhold til at drive værket. Man kunne jo tro, at man blev mere træt af at dyrke motion, men modsat får man mere energi af det. Der er ikke særligt mange ting, som virker sådan. Motion har tydelig effekt i forhold til bedre ”Endelig betyder fællesskab og aftaler med andre meget for vores motivation. Vi er det mest sociale væsen, der findes på denne planet. Derfor er vi meget bedre til at gøre noget, når vi er forpligtiget af aftaler med andre. Det kan være en aftale med nogen om at mødes og gå eller løbe sammen hver dag. En walk-and-talkpartner, man kan få vendt nogle ting med, betyder afsindigt meget. 16 TEMA: MOTION OG PSYKISK SUNDHED Vi er det mest sociale væsen, der findes på denne planet. Derfor er vi meget bedre til at gøre noget, når vi er forpligtiget af aftaler med andre. Det kan være en aftale med nogen om at mødes og gå eller løbe sammen hver dag. De gamle græske tænkere har allerede sagt det igennem tusindvis af år: ’Hvis du er i dårligt humør, så gå en tur, hvis ikke det bliver bedre, så gå igen.’ Men det er ikke nemt, når vi har det psykisk hårdt, og det kan være, vi har lyst til at isolere os i stedet for at involvere os med andre. Men det skal man forsøge at komme ud over.” Hvad tror du, ville være den største overraskelse for en person, der ikke dyrker motion, hvis han eller hun begyndte at dyrke motion regelmæssigt? ”Jeg tror den største overraskelse ville være, hvor meget bedre de vil få det af en lille indsats. At motionen kan blive en hjørnesten for ens psykiske og fysiske sundhed.” Motivation er mange gange et resultat af en form for handling. Derfor er vi nødt til at bruge strategier for at få ting gjort. Selvom jeg i nu 23 år har dyrket motion, så har jeg selv stadig brug for strategier for at opretholde min motivation, siger Chris MacDonald. PSYKIATRIINFORMATION Foto: Anders Hviid ”Jeg har arbejdet med rigtigt mange mennesker både i og uden for tv, som har været kørt sure i livet eller har haft psykiske problemer som stress og angst. Når jeg møder dem senere i livet, spørger jeg dem altid, hvad deres nummer et strategi er for at holde sig på ret køl. Næsten alle, som er kommet godt i gang med motion, fortæller, at det netop er motionen, som er deres primære strategi. Så selvom motion ikke er en magic bullet, så er der meget, der tyder på, at det er tæt på!” NYHEDER 17 NYT FRA FORSKNINGENS VERDEN Familien får børn og unge til at søge hjælp En australsk undersøgelse har set på, hvem der direkte årsag til, at børnene henvender sig. For de får børn og unge til at søge hjælp til psykiske pro- lidt ældre på 21-25 år gælder det for knap halvdelen. blemer. Betydningen af venner eller en partner er beskeden Familien er afgørende, viser det sig. Den austral- for begge køn og alle aldersgrupper. Kun omkring ske organisation Headspace modtager hvert år ti- 10% angav venner eller en partner som årsagen til tusindvis af henvendelser fra børn og unge. En ny deres henvendelse. 5-20% angav, at en sundhedsundersøgelse kaster lys over, hvem der er den di- person var årsagen til, at de henvendte sig personrekte årsag til, at 12-25-årige henvender sig for at ligt eller via hjemmesiden. få hjælp. Vigtigt at spotte psykiske problemer tidligt Familien er vigtigst Undersøgelsen understreger, hvor vigtigt det er, at Undersøgelsen viser tydeligt, at familien er den forældre kan genkende og erkende psykiske prostærkeste tilskyndelse til personlig henvendelse. blemer hos deres børn og tilskynde dem til at søge 65% af de yngste børn angiver, at familien er den hjælp. KOGNITIV TERAPI KAN BESKYTTE MOD SELVMORDSTANKER SENERE I LIVET Ny forskning viser, at kognitiv behandling af angst hos børn beskytter mod selvmordstanker og -forsøg, mange år efter at terapien er afsluttet. I undersøgelsen modtog 66 børn på 7-14 år kognitiv terapi for angst. 40 børn havde gavn af terapien. Ca. 16 år senere blev børnene igen undersøgt for psykiske sygdomme og for selvmordstanker, -planer og -forsøg. Undersøgelsen viste, at gruppen af de børn, som havde profiteret af terapien, havde signifikant mindre hyppighed af panikangst og alkoholog stofmisbrug. Ligesom der var signifikant sjældnere forekomst af selvmordstanker. Ud over at det er vigtigt at behandle børn, som lider af angst, tyder undersøgelsen altså på, at en indsats i barndommen også har positiv virkning på længere sigt. DET HAR PSYKIATRIFONDEN FOKUS PÅ I 2015 • Vi fremlægger en forebyggelsesplan for psykisk sygdom hos børn og unge for politikerne. • Vi går i dialog med politikere om, at fagpersoner, arbejdspladser og pårørende skal tilbydes undervisning i psykisk førstehjælp. • Vi udvikler et tilbud i Telefonrådgivningen, der sikrer mere psykiatrifaglig og juridisk rådgivning. • Vi etablerer samtalegrupper i Rødovre for 400 børn i alderen 7-16 år, der har forældre med psykisk sygdom. • Vi opkvalificerer frivillige trænere og ledere i foreningslivet, så de bedre kan inkludere og fastholde børn og unge, der mistrives. 18 REPORTAGE: KRONPRINSESSE MARY PÅ BESØG KONGELIGT BESØG I REACH OUT-BUSSEN Tekst og foto af journalist Peter Andersen, Psykiatrifonden Skolen i Ruds Vedby ved Sorø fik kongeligt besøg, da kronprinsesse Mary lagde vejen forbi i forbindelse med Psykiatrifondens Reach Out-projekt. Projektets omdrejningspunkt er et rullende klasseværelse, hvor børnenes selvtillid, selvværd og fællesskab bliver styrket via øvelser og aktiviteter. ”Reach Out har virkelig gjort en forskel for vores klasse,” siger elev i 7.A Pernille Sørensen. Dannebrog vajede, børnene klappede, og Ruds Vedby Garden spillede op, da Psykiatrifondens protektor, kronprinsesse Mary, kom på besøg for at sætte fokus på børns mentale sundhed og trivsel i skolen. Undersøgelser fra Sundhedsstyrelsen viser, at hvert femte barn i Danmark på 11-15 år trives psykisk dårligt, og at problemet er stigende. Den sociale ulighed i sundhed betyder desuden, at børn af forældre med sociale problemer har større risiko for mistrivsel. Det vil Psykiatrifonden med støtte fra TrygFonden PSYKIATRIINFORMATION ændre på med projektet Reach Out, som i maj havde ganske særligt besøg, da kronprinsessen var med i 7.A’s undervisning. ”Det har virkelig gjort en forskel i vores klasse” I Reach Out-projektet bliver eleverne undervist ad to omgange i Psykiatrifondens mobile klasseværelse, hvor de får viden om mental sundhed og deltager i øvelser, der styrker fællesskab og trivsel. Anden gang var det ikke bare de to undervisere fra Psykiatrifonden, der besøgte 7.A – kronprinsessen, som er Psykiatrifondens protektor, deltog også. ”Det var positivt at opleve, hvordan eleverne gennem diskussion og øvelser både fik øje på hinandens styrker som individer og som en gruppe og på vigtigheden af at have forståelse for forskelligheder og empati for hinanden. Jeg fik indtryk af, at det er en klasse, hvor der er plads til at være den, du er,” sagde kronprinsessen om oplevelsen. Det har virkelig gjort en forskel i vores klasse. Vi er kommet tættere på hinanden, efter at vi har haft besøg af Reach Out. Gennem dialog, øvelser og gruppearbejde arbejder eleverne med temaer som karakterstyrker, fællesskab, relationer og selvværd. Arbejdet med karakterstyrker kan både betyde meget for den enkeltes livskvalitet og for trivslen i fællesskabet. Og Reach Out har gjort en forskel for sammenholdet i klassen, siger elev i 7.A Pernille Sørensen: ”Det har virkelig gjort en forskel i vores klasse. Vi er kommet tættere på hinanden, efter at vi har haft besøg af Reach Out. I dag taler vi mere sammen på tværs i klassen i stedet for i grupper og kliker, som vi gjorde tidligere.” Kronprinsessen spottede også styrker Kronprinsessen holdt sig heller ikke selv tilbage og deltog i flere af øvelserne. Blandt andet var hun med til at lave samarbejdsøvelser og spotte karakterstyrker. Ved hjælp af forskellige styrkekort skulle eleverne udvælge og fremhæve positive karakterstyrker som fx ærlighed og fornuft hos hinanden. Kronprinsessen fik også selv spottet styrker af eleverne og fik bl.a. ros for sin nysgerrighed og sit mod. Og netop styrkeøvelsen syntes flere af børnene også var dagens bedste: ”Det er rigtigt rart at udvælge karakterstyrker hos hinanden, fordi man får nogle positive ting at vide om sig selv, som man ikke normalt får at vide,” forklarer Magnus Larsen. Kronprinsessen holdt sig ikke tilbage og deltog aktivt i flere af øvelserne. Bl.a. var hun med til at lave samarbejdsøvelser og spotte karakterstyrker. OM REACH OUT Reach Out har fokus på at fremme psykisk sundhed blandt skoleelever i 5.-9. klasse i Region Sjælland. Når en skole får besøg af Reach Out, er det både lærere og elever, der undervises. Eleverne undervises to gange i Psykiatrifondens mobile klasseværelse, hvor de får viden om mental sundhed. I under- visningen øver eleverne sig på at øge trivslen i klassen ved at fokusere mere på andres og egne karakterstyrker. Mellem besøgene arbejder lærerne videre med elevernes styrker og relationer i klassen. Lærerne deltager i to workshops om mental sundhed og trivsel og får støtte til forankring af indsatsen. Et forløb varer ca. 7 uger. 19 20 NYT FRA PSYKIATRIFONDEN VI TILBYDER JURIDISK RÅDGIVNING Af fundraisingchef Betina Albrechtsen, Psykiatrifonden Nyt samarbejde ... Psykiatrifonden har netop indledt et samarbejde med advokatfirmaet Gorrissen Federspiel om juridisk rådgivning og hjælp. Samarbejdet er led i advokatfirmaets CSR-politik og dermed uden omkostninger for Psykiatrifonden. Der er en ny lov om fremtidsfuldmagter på vej. Loven vil i højere grad end tidligere gøre det muligt for den enkelte at påvirke sit liv og den situation, man kan stå i på grund af psykisk sygdom eller svækket mental funktion. I dag kan man med en såkaldt generalfuldmagt give en pårørende mulighed for at sørge for ens økonomiske og personlige forhold den dag, man ikke længere selv har evnen. Gorrissen Federspiel hjælper bl.a. Psykiatrifonden i forbindelse med rådgivning om arv og testamente. Desuden besvarer en advokat fra Gorrissen Federspiel juridiske spørgsmål i Psykiatrifondens telefonrådgivning. En fremtidsfuldmagt vil give større selvbestemmelse og skal desuden oprettes i et elektronisk register, så der opnås bevismæssig sikkerhed for indholdet, og så fuldmagten er tilgængelig for offentlige myndigheder og andre relevante parter. Det er tanken, at fremtidsfuldmagten uploades digitalt. Ny lov vil styrke retten til selvbestemmelse Den nye lov lægger op til, at enhver person over 18 år kan udpege en eller flere personer til at varetage vedkommendes interesser, hvis det bliver aktuelt på et senere tidspunkt. Det kan fx være relevant, hvis man får en demensdiagnose, eller hvis man ønsker at sikre sig i tilfælde af, at man på et senere tidspunkt får en psykisk sygdom, som svækker den mentale funktion. INFORMATIONSMØDE OM ARV OG TESTAMENTE Det vil som udgangspunkt være hensigtsmæssigt, at fuldmagten gives til en nærstående, hvis det drejer sig om personlige forhold, fx anbringelse på institution eller plejehjem. Hvornår er det en god idé at skrive testamente? Hvordan er reglerne om boafgift? Hvordan kan jeg give en del af min formue til velgørende organisationer? Det er nogle af de spørgsmål, du kan få svar på den 29/9 2015 kl. 16-17.30, hvor advokat Marianne Bruun Jensen fra Gorrissen Federspiel fortæller om arveloven og oprettelse af testamente. Gratis adgang for alle. Informationsmødet finder sted i Psykiatrifondens lokaler i København. Tilmelding på telefon 3929 3909 eller på e-mail [email protected] senest den 24/9 2015. PSYKIATRIINFORMATION Fuldmagten kan også gives til flere personer, så der fx skelnes mellem personlige og økonomiske forhold. En fremtidsfuldmagt vil frit kunne tilbagekaldes eller ændres af fuldmagtsgiver, indtil den sættes i kraft. Hvis en fremtidsfuldmagt er trådt i kraft, kræver en tilbagekaldelse eller ændring, at fuldmagtsgiveren er i stand til at forstå betydningen af ændringen eller tilbagekaldelsen – med andre ord, at man forstår indholdet og konsekvensen af dispositionen. Hvis du vil vide mere om fremtidsfuldmagter, så kontakt os på tlf. 3929 3909 eller mail [email protected]. TEMA: MOTION OG PSYKISK SUNDHED LØBETURE GIVER MARTIN SINDSRO Af journalist Mette Damgaard Sørensen I et socialt projekt i Vejle, hvor en mentor og en såkaldt peer mødes for at lave aktiviteter sammen, dyrker flere af deltagerne motion – nogle løber, andre går en tur sammen. Martin på 19 år har en depression, og han mødes med Mads om motionen. Når Martin mødes med sin peer-mentor, Mads, er det ofte med løbeskoene på. Så går turen ned til havnen i Vejle og ud langs fjorden – og først 7-8 kilometer senere er de to hjemme igen. De kan også finde på at gå en lang tur. Det var under det første møde i projektet, at de fandt ud af, at de begge to var interesserede i at løbe, og så blev det omdrejningspunktet for deres møder hver anden uge. ”Løbeturen foregår i hyggetempo, men vi får stadig brugt vores kroppe og noget energi – og indimellem stødt nogle ord ud,” siger Martin, der har en depression og samtidig lider af social angst. Mads supplerer: ”Det er stimulerende for samtalen at løbe eller gå en tur. Så kan man melde sig ind eller ud af snakken, uden at det virker påfaldende,” siger han. At der er en peer-mentor som Mads med, er både motiverende og afslappet. ”Det er lidt lettere at komme uden for hjemmets fire vægge, når vi er to. Det er også en anden måde at være sammen på end at sætte sig ned og tale – det er lidt mere uformelt. Vi behøver ikke at kommunikere så meget. Måske er det lidt stereotypt, men vi er jo to mænd, og der kommer nok ikke så mange dybe udmeldinger,” siger Martin, der værdsætter, at Mads kender til psykisk sygdom fra sig selv. ”Jeg har måske lettere ved at tale om, hvordan jeg har det, fordi jeg ved, han har nogle erfaringer selv. Der er en anden forståelse for det,” siger Martin. Jeg har måske lettere ved at tale om, hvordan jeg har det, fordi jeg ved, han har nogle erfaringer selv. Der er en anden forståelse for det. Mads lider af paranoid skizofreni, men har det så godt, at han er ved at trappe ud af medicinen – og han har selv brugt motion meget gennem sit sygdomsforløb. Motion giver sindsro Motion er heller ikke et fremmedord for Martin, som tidligere har arbejdet som svømmeinstruktør, og som også løber ture uden Mads. Han ved, at motion er godt for ham. Foto: Christoffer Regild ”Det er en blanding af personlig erfaring, hvad behandlerne har sagt, og hvad jeg har læst. Dér skulle fysisk aktivitet jo være godt, og jeg synes også, det giver en sindsro. Jeg føler en tilfredshed efter at have løbet – jeg kan bedre slappe af,” siger Martin. Mads supplerer: ”Vi kan godt snakke om tunge emner, som andre sikkert vil finde deprimerende, fordi vi har en fælles referenceramme. Fx havde jeg for fem år siden svært ved at gå i gågaden, og så kan jeg spørge Martin, om han også kender til det. På samme måde kan han spørge mig. Det er jo det peers handler om – at blive forstået på en anden måde,” siger Mads. Fortsætte med at ses Projektet i Vejle slutter snart for Mads og Martins vedkommende, men sandsynligvis fortsætter de med at ses. ”Jeg har ikke snakket med Mads om det, men det kunne godt tænkes. Både for motionens skyld og for at se ham,” siger Martin. Samme indstilling har Mads: ”Jeg lærer en masse af Martin. Han kæmper med næb og kløer for at komme ud af depressionen, og det er inspirerende for mig.” Der er sådan set kun ét problem. ”Martin løber hurtigere end mig. Men han har også en anden statur end mig – med nogle længere ben,” griner Mads. 21 22 MINITEMA: SÆRLIG SENSITIVITET SÆRLIG SENSITIVITET HVAD ER OP OG NED? Af journalist Signe Kierkegaard Cain Positive oplevelser og gunstige omgivelser kan gøre en stor forskel for mennesker, der er særligt sensitive, og sænke deres risiko for at få en psykisk lidelse. Psykiatri-Information har mødt den amerikanske forsker og forfatter Elaine Aron, som er ophavskvinde til begrebet særligt sensitive og har forsket i området de sidste 25 år. ”Meget forskning tyder på, at særligt senstive mennesker kan blive mere psykisk robuste end gennemsnittet, hvis de vokser op under de rette betingelser.” Sådan siger Elaine Aron, der er psykolog og forfatter til bestselleren Særligt sensitive mennesker’. Overstimulering er afgjort en af de væsentligste udfordringer for særligt sensitive, og ofte er deres egne følelser en af de største kilder til at blive overstimuleret. Men hvad vil det egentlig sige at være særligt sensitiv – vi er jo alle sensitive i en eller anden grad. Når Elaine Aron skal forklare, hvad der kendetegner særligt sensitive mennesker, peger hun især på fire områder. Det første er ’depth of processing’ – altså at særligt senstive behandler indtryk dybere end andre mennesker. Derudover menes særligt sensitive at have en høj grad af følelsesmæssig modtagelighed, de er meget opmærksomme på nuancer og detaljer, og endelig har de en tendens til at blive overstimuleret. ”Overstimulering er afgjort en af de væsentligste udfordringer for særligt sensitive, og ofte er deres egne følelser en af de største kilder til at blive overstimuleret,” siger Elaine Aron, der ud over sin forskning også har privat praksis som psykolog. Hun er selv særligt sensitiv – et medfødt træk, som cirka en femtedel af befolkningen menes at have. ”Det er svært at nå frem til det tal og at sige det præcist. Men der er en række indikationer på det. I sin forskning har den amerikanske psykolog Jerome Kagan, der er en af de førende forskere i børns temperament, set, at ”hæmmede børn”, udgør ca. 15-20%,” siger Elaine Aron. Hun fortæller også om en telefonundersøgelse, hvor cirka 1.000 tilfældigt udvalgte mennesker PSYKIATRIINFORMATION tog en test for, om de var særligt sensitive. ”Her fandt vi også cirka den procentdel,” siger hun. Endelig vender Elaine Aron flere gange tilbage til dyrestudier, der indikerer, at det særligt sensitive træk også kan identificeres hos en række dyrearter: ”Biologer har peget på et lignende træk hos op mod 100 dyrearter. Det gælder for eksempel bananfluer, hvor man i studier har set forskelle på de meget udfarende og dem, der er mere tilbageholdende. Dyrestudierne er vigtige, fordi de giver et billede af, hvor normalt det særligt sensitive træk er.” Gevinsten ved positive omgivelser og oplevelser Når man hører udtrykket særligt sensitiv, kan man godt tænke, at der er tale om meget skrøbelige mennesker, som er mere udsatte i forhold til psykiske lidelser end andre. Men sådan er det ikke nødvendigvis. Noget af det mest spændende inden for forskningen i disse år er ifølge Elaine Aron, at man bliver klogere på teorien om ’forskellig modtagelighed’ (’differential susceptibility’), som psykologiprofessor Jay Belsky står bag. Teorien understøtter ideen om, at der er forskel på, hvor plastiske vores hjerner er. Mens nogle mennesker i høj grad er modtagelige over for det miljø, der omgiver dem, påvirker det andre i mindre grad. Og det gælder også positive oplevelser og omgivelser. ”Vi troede tidligere, at der var en større risiko for psykisk sygdom, når man var særligt sensitiv, men teorien om ’forskellig modtagelighed’ nuancerer billedet meget. Der er en overrepræsentation af særligt sensitive blandt mennesker med psykiske lidelser, men det ser der også ud til at være blandt den meget mentalt sunde del af befolkningen,” siger Elaine Aron. Miljø kan her forstås som det miljø, man vokser op i, men modtageligheden over for positive oplevelser og omgivelser kan også komme til udtryk i forhold til inter- Foto: Christoffer Regild 23 ventioner, der skal forebygge psykiske lidelser. Elaine Aron henviser blandt andet til et studie, som den britiske udviklingspsykolog Michael Pluess står bag. Her gennemgik teenagepiger på en skole i London et program til forebyggelse af depression, hvor man så på, hvilken effekt de havde af programmet i forhold til, hvordan de scorede i særligt sensitivtesten. Pigerne blev fulgt over nogle år, og det viste sig, at dem, der var mest særligt sensitive, var dem, der fik mest ud af forebyggelsesprogrammet. ”Jay Belsky og Michael Pluess har på baggrund af deres forskning udviklet en teori om ‘fordelssensitivitet’ (‘vantage sensitivity’), hvor det antages, at medfødte karakteristika gør nogle mere sensitive og andre mere resistente over for positive oplevelser,” uddyber Elaine Aron. ”Her så vi en sammenhæng mellem at være særligt sensitiv og have høj aktivitet i dele af hjernen, der har med integration af sansemæssig information at gøre. Vi kunne også se, at hjernen gjorde sig klar til at reagere, når partneren havde et negativt ansigtsudtryk,” siger Elaine Aron. Sammen med andre forskere har hun stået bag et studie, hvor man scannede deltagernes hjerner, mens de så billeder af deres partnere og fremmede med forskellige positive og negative ansigtsudtryk. Som det gælder for megen anden forskning, giver studier af det særligt sensitive træk ikke sort-hvide svar, understreger hun: ”Det er vigtigt for mig at sige, at der er mange nuancer, og der er meget, vi endnu ikke ved. For eksempel udføres der 24 MINITEMA: SÆRLIG SENSITIVITET Sæ sensitivitet Særlig Elaine Aron beskriver i sin bog, hvorE dan man kan fastslå dette træk hos d ssig selv og få mest muligt ud af det i hhverdagen. Hun beskriver, hvordan man med en bedre forståelse af den særlige sensitivitet kan skabe et mere indholdsrigt og tilfredsstillende liv. Læs mere på borgen.dk lige nu også meget genforskning, som er interessant i forhold til vores forståelse af medfødt temperament,” siger Elaine Aron. For mange er det en lettelse at finde ud af, at de er særligt sensitive. Men ikke alle bryder sig om det. Særligt for nogle mænd kan det være en udfordring at identificere sig med ordet sensitiv. I genforskningen ser man blandt andet på, om der er en sammenhæng mellem påvirkningen fra negative og positive miljøer og bestemte korte versioner af genet 5HTT, der har med transport af signalstoffet serotonin at gøre. Der er tidligere set en forbindelse mellem den korte genvariant og risikoen for depression hos mennesker i negative miljøer, mens det ser ud til, at mennesker med den korte genvariant har særlig stor gavn af positive miljøpåvirkninger. Særlig sensitivitet er ikke en diagnose At finde ud af, at man er særligt sensitiv, er ikke det samme som at få stillet en diagnose. Det er at lære et træk at kende hos sig selv. Ser Elaine Aron nogle fordele ved, hvis det at være særligt sensitiv blev sat på diagnose-formel? ”Det ville både videnskabeligt og socialt være en stor fejl at kategorisere det at være særligt sensitiv som en lidelse. Så ville en femtedel af befolkningen have den lidelse, og det giver i sig selv ikke mening. Samtidig er der som sagt meget, der tyder på, at det kan være en fordel at være særligt sensitiv. At gøre det til en PSYKIATRIINFORMATION diagnose ville også stigmatisere særligt sensitive, der generelt fungerer rigtig godt,” svarer hun. At særlig sensitivitet ikke er en diagnose, er dog ikke det samme som, at særligt sensitive mennesker ikke kan have en psykisk lidelse. Det kan de naturligvis. ”Der kan helt klart være mennesker, der bliver fejldiagnosticeret med for eksempel depression eller angst, som faktisk er særligt sensitive. En anden mulighed er, at folk kalder sig særligt sensitive, men i virkeligheden har en psykisk lidelse. Og så er der selvfølgelig dem, der både er særligt sensitive og har en psykisk lidelse,” siger Elaine Aron. I sin egen praksis oplever Elaine Aron, at folk hellere vil være særligt sensitive end have en diagnose. ”Nogle gange må jeg sige til folk, at der nok er mere på spil. Deres livshistorie siger mig meget om, hvad der er på færde,” fortæller Elaine Aron og fortsætter: ”For mange er det en lettelse at finde ud af, at de er særligt sensitive. Men ikke alle bryder sig om det. Særligt for nogle mænd kan det være en udfordring at identificere sig med ordet sensitiv.” Særligt sensitive i terapi Elaine Aron peger på, at der er store fordele ved at tage hensyn til særlig sensitivitet i psykologisk og psykiatrisk behandling. ”Det, at man forstår temperamentet, kan gøre det nemmere at vinde klientens tillid. Sensitive mennesker er meget opmærksomme på symptomer, og de stiller mange spørgsmål og kan virke ret irriterende!” siger Elaine Aron og uddyber: ”Det vigtigste er selvfølgelig at høre folks historie og så prøve at forstå, hvad der er særlig sensitivitet, og hvad der er en psykisk lidelse.” I sin bog Psychotherapy and the Highly Sensitive Person fortæller hun om en kvinde, der kom i terapi hos hende med 25 symptomer på angst og depression. Efterhånden fandt kvinden ud af, at hun havde gavn af antidepressiv medicin, men i kombination med, at hun i terapien blev mere bevidst om, hvad hun kunne rumme i sin hverdag. ”Det var afgørende for hende at blive mødt med forståelse for, hvorfor hun hele tiden følte sig overvældet. At lære det særligt sensitive træk at kende kan være en vigtig del af psykoedukation. Særligt sensitive mennesker er nødt til at lære, at de har brug for mere ro end andre, og for de fleste er det vigtigste at komme væk fra stimulation,” siger Elaine Aron. Opmærksomhed på det særligt sensitive træk er også en fordel, når der skal udskrives psykofarmaka, siger hun: ”Fra et endnu upubliceret studie og meget klinisk erfaring kan jeg sige, at særligt sensitive mennesker generelt har brug for lavere doser medicin. De får mere effekt af mindre medicin, og ofte er de kliniske doser for meget, fordi de får for mange bivirkninger. Så med særligt sensitive vil man normalt gerne starte meget langsomt op.” Det ville både videnskabeligt og socialt være en stor fejl at kategorisere det at være særligt sensitiv som en lidelse. Så ville en femtedel af befolkningen have den lidelse, og det giver i sig selv ikke mening. Egentlig synes Elaine Aron ikke, at termen ’særligt sensitiv’ nødvendigvis er præcis nok. I forskningssammenhæng bruger hun hellere begrebet ’sensitivitet i sansebearbejdningen’ end særligt sensitiv. Andre forskere på området taler om ’biologisk sensitiv for konteksten’ eller om at være ’miljøsensitiv’. ”Det går helt tilbage til den schweiziske psykiater Carl Jung, der talte om ’medfødt sensitivitet’, men terminologien er en udfordring. Særligt sensitiv beskriver det bedre end ’genert’ eller ’introvert’, men det er langtfra sikkert, at vi har fundet det bedste begreb endnu,” siger Elaine Aron. SÆRLIGT SENSITIV Det er udsagn som ”På travle dage har jeg behov for at trække mig tilbage, til sengen eller et mørkt værelse eller et andet sted, hvor jeg kan få noget privatliv og blive fri for stimulering”, ”Jeg gør det til et princip at undgå voldsprægede film og tv-show”, ”Jeg bliver stimuleret på en ubehagelig måde, når der foregår en masse omkring mig” og ”Jeg er særlig følsom over for virkningerne af koffein”. En tilsvarende test er udviklet for børn. Begge tests findes på sensitiv.dk og psykiatrifonden.dk Foto: Stine Heilmann Foto: Stephanie Mohan Elaine Aron har udviklet tests, hvor man ved at forholde sig til 23 udsagn kan få et fingerpeg om, hvorvidt man er særligt sensitiv. MINITEMA: SÆRLIG SENSITIVITET SÆRLIG SENSITIVITET KRÆVER SÆRLIG OPMÆRKSOMHED Af journalist Peter Andersen, Psykiatrifonden De senere år er der skrevet og sagt meget om begrebet særlig sensitivitet, især i dameblade og livsstilsmagasiner. Nogle ryster på hovedet ad det populære begreb, som andre med stor iver tager til sig. Psykiatrifondens chefpsykolog Michael Danielsen kaster lys over begrebet, og hvilke forholdsregler man bør tage, hvis man er særligt sensitiv. ”Grunden til, at mange ser skævt til begrebet særlig sensitivitet, er nok, at det i mange sammenhænge er fremstillet som noget, meget sarte personer er udstyret med. Og at vi skal have ondt af dem. Men det er jo ikke tilfældet, for det er ikke det, der ligger i at være særligt sensitiv,” siger Psykiatrifondens chefpsykolog Michael Danielsen og fortsætter: ”De indtryk, som omverdenen hele tiden bombarderer os med, opfatter og forstår en person, der er særligt sensitiv, blot med en større grundighed end gennemsnittet. Og det er jo i høj grad positivt, så længe man bare er bevidst om det og ved, hvordan man kan håndtere det.” Tegn på særlig sensitivitet Hvis man er særligt sensitiv, kan man bl.a. opleve, at man opfatter alt fra lyde, lugte og signaler fra andre mennesker langt stærkere end andre. Det giver en risiko for, at man nemt bliver overstimuleret, hvilket i det lange løb kan føre til stress og angst. For at vende sin særlige sensitivitet til noget positivt kræver det derfor først og fremmest, at man er bevidst om den, og at man ikke forveksler sensitiviteten med noget andet: ”Hvis jeg konstaterer, at helt almindelige udfordringer i hverdagen, fx på jobbet, i familielivet eller skolen, er forbundet med frygt eller ulyst, så skal jeg spørge mig selv, hvad der er på spil. Har man lige fået tvillinger og har ikke sovet i flere PSYKIATRIINFORMATION uger, eller er et nært familiemedlem blevet indlagt på hospitalet, så er det ikke så underligt, at man i den periode er mere sensitiv. Men hvis der ikke umiddelbart er grunde til sensitiviteten, så kan det være symptomer på noget andet – fx psykisk sygdom eller blivende karaktertræk.” Hvis man konstaterer, at man er særligt sensitiv, skal man sætte klare retningslinjer for sig selv, så man så vidt muligt undgår at blive overstimuleret. Sådan tackler man særlig sensitivitet Hvis man konstaterer, at man er særligt sensitiv, er rådet fra Michael Danielsen, at man sætter klare retningslinjer for sig selv, så man så vidt muligt undgår at blive overstimuleret. Det er nemlig ikke kun omverdenen, der som udgangspunkt skal indrette sig: ”Det er også dit ansvar at indpasse dig, hvis du er særligt sensitivt. Da det er dig, der ved, hvordan du bedst fungerer, er det vigtigt, at du både selv gør, hvad du kan for at forebygge overstimulation, men også involverer dine omgivelser i den udstrækning, det vil give mening for dem, så de bedre kan forstå dig. Du bliver altså nødt til at regulere dit liv, så du kan være i verden og ikke kun omvendt.” Til gengæld kan der være meget godt i vente for den, der accepterer sin særlige sensitivitet og lærer at regulere sit liv i forhold til det. Faktisk viser undersøgelser, at særligt sensitive kan blive mere robuste end andre, hvis de tager hensyn til sensitiviteten: Modelfoto: Christoffer Regild 26 27 ”Effekten går begge veje. Hvis jeg er særligt sensitiv, gør det større indtryk på mig at høre en koncert, der er virkelig god. Man lever stærkere og glædes og begejstres måske i højere grad i hverdagen. Jeg hører samtlige mellemtoner i akkorden, kan man sige. Som mennesker er vi programmeret til at se begrænsninger, men det gælder ikke nødvendigvis for særligt sensitive. De kan måske bedre se fordelene.” Men for at udnytte den særlige sensitivitet positivt, kræver det, at man anerkender, at effekten går begge veje, så man kan tage sine forholdsregler og så vidt mulig afværge de negative effekter: ”Det kræver, at du har en særlig opmærksomhed på, hvad det kræver af dig som særligt sensitiv, og tager forholdsregler. Hvis du fx skal holde et foredrag for mange mennesker, så kan det godt være, at du ikke skal mingle med 800 mennesker i pausen også, men i stedet gå ned på dit hotelværelse og få pulsen ned. Man føler ting stærkere end andre, hvilket kan udmatte og føre til overstimulering, og det skal man prøve at undgå.” ER DU SÆRLIGT SENSITIV? Følgende udvalgte spørgsmål kan være med til at afklare, om du er særligt sensitiv. Test dig selv ved at besvare alle 23 spørgsmål i Elaine Arons test på psykiatrifonden.dk • • Jeg er tilbøjelig til at være meget følsom over for smerte. På travle dage har jeg behov for at trække mig tilbage, til sengen eller et mørkt værelse eller et andet sted, hvor jeg kan få noget privatliv og blive fri for stimulering. • Jeg er særligt følsom over for virkningerne af koffein. • Jeg gør mig megen umage for at undgå at begå fejltagelser eller at glemme ting. • Jeg bliver let overvældet af ting som kraftigt lys, stærke lugte, grove tekstiler eller sirener i nærheden. • Andre menneskers stemninger påvirker mig. • Jeg har et rigt, sammensat indre liv. OBS! • Jeg bliver dybt bevæget af kunst eller musik. Testen skal udelukkende • Jeg er samvittighedsfuld. ses som et fingerpeg om, at du • Jeg bliver let forskrækket. eventuelt skal opsøge mere viden, • Forandringer i mit liv ryster op i mig. råd, rådgivning og eventuel hjælp hos fx egen læge. Testen er udviklet af Elaine Aron og citeret fra ”Særligt sensitive mennesker” (Borgens Forlag, 2008) 28 MINITEMA: SÆRLIG SENSITIVITET ER DIT BARN SÆRLIGT SENSITIVT – OG HVAD GØR DU SÅ? Af journalist Peter Andersen, Psykiatrifonden Særlig sensitivitet hos børn kan både være en fordel og en ulempe. Om det bliver det ene eller det andet, kommer i høj grad an på, om barnet får de rette rammer at udfolde sig i, og at den særlige sensitivitet ikke bliver en undskyldning for ikke at tage hånd om mistrivsel. Særlig sensitivitet er et omdiskuteret emne i disse år. Ikke mindst når det gælder børn. Men hvad vil det sige, at ens barn er særligt sensitivt, og hvordan skal man som forælder forholde sig til det? Ikke en diagnose Først og fremmest skal man være opmærksom på, at særlig sensitivitet ikke er en diagnose, som barnet kan få stillet, ligesom fx ADHD og angst. Om dit barn er særligt sensitivt kommer an på, om det har tilstrækkelig mange personlighedstræk, som kendetegner mennesker, der er født særligt sensitive. PSYKIATRIINFORMATION Kan du fx nikke genkendende til, at dit barn måske både stiller utroligt mange spørgsmål, let bliver forskrækket, lærer bedre af blid irettesættelse end af skældud, foretrækker stilfærdige lege, er perfektionistisk og en række andre træk, så er der mulighed for, at dit barn er særligt sensitivt. I hverdagen kan man som forælder overse mange af disse signaler, men grundlæggende kan man holde øje med, om ens barn reagerer anderledes på hverdagens almindelige udfordringer end andre børn. Særligt sensitive tager nemlig flere indtryk til sig og bearbejder dem dybere end andre. 29 Særligt sensitive børn klarer sig ofte fint igennem hverdagen i skole og daginstitutioner og reagerer først, når de kommer hjem, hvor forældrene kan opleve, at barnet går i spåner eller er meget træt og ked af det. Modelfotos stammer fra Psykiatrifondens forældrekampagne (Gekko) ”Hvis du som forælder kan konstatere, at dit barn reagerer anderledes og kraftigere end de fleste andre børn på de mange, men helt forventelige, udfordringer, som livet og hverdagen byder på, så kan det være tegn på særlig sensitivitet,” siger Michael Danielsen, der er chefpsykolog i Psykiatrifonden. Han understreger desuden, at særlig sensitivitet aldrig må blive en sovepude eller en undskyldning for mistrivsel. Uanset om barnet er særligt sensitivt, eller om der er mere på spil i form af fx angst, så skal man opsøge hjælp hos egen læge, en psykolog eller en psykiater, hvis man oplever tegn på mistrivsel, som man ikke selv føler, at man kan gøre noget ved. Planlægning og forholdsregler Hvis dit barn er særligt sensitivt, er der ifølge ophavskvinden til begrebet, psykologen Elaine Aron (læs interviewet på side 24), typisk to mulige scenarier. Barnet har mulighed for at klare sig bedre end gennemsnittet, da det kan bruge sine særligt sensitive sider til noget positivt. De kan fx tilføre fællesskabet positive ting i kraft af deres ofte empatiske evner. De tager ofte initiativ til at hjælpe andre, der har det svært, de er mindre bundet af kulturelle fordomme, og de kan blive mere positivt følelsesmæssigt påvirkede af positive oplevelser. Omvendt kan barnet også klare sig dårligere end gennemsnittet, hvis barnets særlige sensitivitet ikke anerkendes. Det kan føre til, at barnet i stedet bliver overstimuleret og frustreret, hvilket kan føre til stress og angst hos barnet. For at undgå dette skal man som forælder ikke begynde at lave deciderede særregler for barnet, men i stedet skabe de rette rammer. ER DIT BARN SÆRLIGT SENSITIVT? TAG TESTEN PÅ PSYKIATRIFONDEN.DK Testen skal tages med forbehold og udelukkende som et fingerpeg om, at du eventuelt skal opsøge mere viden, rådgivning og eventuel hjælp hos fx egen læge. ”Hvis dit barn er særligt sensitivt, må konklusionen aldrig blive, at I derfor ikke kan tage i sommerland eller i Tivoli. Til gengæld må man tage sig nogle forholdsregler, så man fx kun er der samlet set tre timer, for mere magter barnet måske ikke. Det handler i høj grad om at undgå overstimulering, og derfor skal man heller ikke besøge mormor, der bor 200 km væk, på samme dag, som man har været i Tivoli,” siger Michael Danielsen. Det handler altså om at give barnet ekstra tid, sætte faste rammer op, skabe ro og hensynsfulde overgange og være særligt opmærksom på rolige irettesættelser frem for skældud. Mange forældre vil nok tænke, at disse råd gør sig gældende for alle børn og i al opdragelse. Og det er helt rigtigt, siger Michael Danielsen: ”Pointen i forhold til særligt sensitive børn er blot, at man skal være ekstra opmærksom på det, da særligt sensitive børn reagerer kraftigere på fx skældud og stressede situationer end andre børn. Det handler om at hjælpe sit barn med at undgå situationer, hvor barnet bliver unødvendigt overstimuleret, og som man ved fører til en voldsom reaktion.” UDVALGTE BØGER FRA PSYKIATRIFONDENS FORLAG (red.) Symptomer, årsager og behandling EN SELVHJÆLPSBOG TIL MENNESKER MED PTSD Jes G Gerlach: l h DEPRESSION Stor fagbog om depression – om årsager, symptomer og behanding. Bogen har både fokus på professionel hjælp og selvhjælp. Casper Aaen: KOM OVER DIT LIVS TRAUME Bogens 12-ugers forløb hjælper en til at konfrontere den hændelse, der udløser angst og flashbacks – og dermed reducere symptomer på PTSD. Louise Meldgaard Bruun: SAML TANKERNE Bogen beskriver, hvordan man håndterer kognitive vanskeligheder efter stress, angst og depression i hverdagen. Rasmus W. Licht, Krista Nielsen Straarup og Per Vestergaard: BIPOLAR LIDELSE Bogen om bipolar lidelse er udkommet i en ny, revideret udgave. Lene Kiib Hecht og Birgitte Hartvig Schousboe: SPISEFORSTYRRELSER Bogen beskriver spiseforstyrrelser med vægt på symptomerne og behandlingen af dem. 295 kr. BEST.NR. 0073 195 kr. BEST.NR. 0072 195 kr. BEST.NR. 0071 195 kr. BEST.NR. 0069 230 kr. BEST.NR. 0068 ud Tilb ud Tilb PSYKOTERAPIENS ABC LEV MED DINE FØLELSER AF BO MØHL OG MORTEN KJØLBYE (RED.) CASPER AAEN PSYKIATRIFONDENS FORLAG PSYKIATRIFONDENS FORLAG Marie Louise Kjølbye: OTTE SAMTALER MED JES GERLACH OM PSYKIATRI I denne bog taler Psykiatrifondens stifter, Jes Gerlach, med ni danskere, der alle på forskellig vis er i berøring med ham og med psykiatrien. 295 kr. NU 50 kr. BEST.NR. 0067 Bo Møhl og Morten Kjølbye: PSYKOTERAPIENS ABC Bogen giver et overblik over de mange psykoterapeutiske retninger, der praktiseres i Danmark. Casper Aaen: LEV MED DINE FØLELSER Følelser kan nogle gange være svære at forstå. Bogen er relevant for alle, der kender følelsen af at hænge fast i bestemte følelser eller mønstre. Per Vendsborg mfl. (red.): DØMT PÅ FORHÅND – OM STIGMATISERING AF MENNESKER MED PSYKISK SYGDOM Bogen forklarer i et tilgængeligt sprog, hvad stigmatisering er. Jes Gerlach: SKIZOFRENI OG ANDRE PSYKOSER Bogen beskriver i et lettilgængeligt sprog skizofreni og andre psykoser: symptomer, årsager og behandling. 295 kr. BEST.NR. 0066 195 kr. BEST.NR. 0065 195 kr. NU 95 kr. BEST.NR. 0064 175 kr. BEST.NR. 0063 ud ud Tilb Tilb Anne Lindhardt: ETIK OG VÆRDIER I PSYKIATRIEN I hverdagen i psykiatrien ser man ofte etiske dilemmaer og konflikter mellem forskellige værdier. Psykiatrifonden: VÆRDIER I PRAKSIS Undervisningshæftet giver viden, redskaber, opgaver og eksempler, der kan bruges til arbejdet med værdier i praksis. 75 kr. NU 35 BEST.NR. 0062 Jes Gerlach og Per Vestergaard: PSYKOFARMAKA Bogen beskriver i et lettilgængeligt sprog hovedgrupperne inden for psykofarmaka, forholdsregler, og hvordan de virker. 295 kr. BEST.NR. 0060 Bertelsen, Munk-Jørgensen og Bech: DE PSYKIATRISKE DIAGNOSER Bogen beskriver de psykiske sygdommes symptomer, udbredelse og behandling. 195 kr. BEST.NR. 0057 100 kr. NU 50 BEST.NR. 0061 KØB VORES BØGER I WEBSHOPPEN – OG STØT PSYKIATRIFONDENS ARBEJDE 5. op lag Irene Oestrich: BEDRE SELVTILLID Selvtillid og selvværd er vigtigt for livsglæden, robustheden og den sociale trivsel. Alle kan tvivle på sig selv, men for nogle bremser usikkerheden for det, man inderst inde gerne vil. 150 kr. BEST.NR. 0056 ud Tilb ud Tilb Lone Overby Fjorback: MINDFULNESS Mindfulness-meditation er en bevidst måde, hvorpå man kan skærpe og fastholde opmærksomheden på den øjeblikkelige oplevelse. Inkl. cd. 195 kr. BEST.NR. 0055 Merete Nordentoft mfl.: PSYKOSE HOS UNGE Psykose er en alvorlig sygdom, der oftest bryder ud i ungdomsårene. 190 kr. NU 95 kr. BEST.NR. 0054 Jes Gerlach og Povl Riis: ÆLDRE OG PSYKISK SYGDOM Bogen handler bl.a. om eksistens, biologisk aldring, ældres psykiske sygdomme og de organisatoriske og praktiske forhold i alderdommen. Rasmus Nejst Jensen: ANGSTEN I KUNSTEN Ti danske kunstnere fortæller om deres personlige forhold til angst og kunst – om inspiration, skaberkraft og sjælens mørke. 190 kr. NU 95 kr. BEST.NR. 0053 250 kr. BEST.NR. 0052 UDVALGTE BØGER FRA PSYKIATRIFONDENS FORLAG ud Tilb Jes Gerlach (red.): ANGSTBOGEN Angst kan lamme følelser, tanker og handlinger. Alle mennesker kender til angst, men ca. 350.000 danskere lider af sygelig angst i løbet af et år. 295 kr. BEST.NR. 0051 Jes Gerlach (red.): PÅRØRENDE Bogen giver råd og vejledning om krisehåndtering, psykiske reaktioner, mødet med psykiatrien, indlæggelse, hvordan man kan tale med børnene, mv. 175 kr. NU 95 kr. BEST.NR. 0050 ud ud Tilb Sk dh d Pia Skadhede: LIVET TÆT PÅ – AT VÆRE PÅRØRENDE TIL ET MENNESKE MED BORDERLINE Bogen giver et indblik i livet tæt på en person med borderline eller psykopati. 175 kr. NU 95 kr. BEST.NR. 0049 Tilb Merete Terp Lise Gullestrup og Inger Inger-Merete Terp: FØDSELSDEPRESSION Op mod 10% af de kvinder, der netop har født, udvikler en egentlig fødselsdepression. Bogen beskriver symptomer, årsager og behandling. Erikk Simonsen: PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER 12-15% af befolkningen har en personlighedsforstyrrelse. De sociale og personlige omkostninger er store for personerne og omgivelserne. 295 kr. BEST.NR. 0048 175 kr. NU 95 kr. BEST.NR. 0046 ud Tilb Tværfaglig gruppe: ADHD Mennesker med ADHD kan ikke holde opmærksomheden og har svært ved at forholde sig til det, de hører og ser. De forstyrrer, dominerer, irriterer – og oplever modvilje fra omverdenen. 230 kr. BEST.NR. 0044 d Kild og K i t Ni l Andreas Kilden Krista Nielsen Straarup: SORT PÅ HVIDT Bipolar lidelse er en kompleks sygdom, og oplevelserne af sygdommen og dens konsekvenser er meget forskellige. 160 kr. BEST.NR. 0043 hl Bo Møhl: AT SKÆRE SMERTEN BORT Ca.15% af alle unge skærer sig. De gør det ikke for at få opmærksomhed eller omsorg, men for at overkomme den indre psykiske smerte. 160 kr. BEST.NR. 0042 en Blinkenberg (red ): Søren (red.): NÅR BØRN LEVER SAMMEN MED PSYKISK SYGE FORÆLDRE Bogen beskriver de problemer, børn og forældre oplever, når en mor eller en far får en psykisk sygdom. 180 kr. BEST.NR. 0028 Jes Gerlach: SØVN Vi sover ca. 1/3 af vores liv. Bogen handler om betydningen af en god nattesøvn, om søvnens forskellige faser, om den livsvigtige dybe søvn og om drømmesøvnen. 180 kr. NU 150 kr. BEST.NR. 0026 FOREDRAG TIL DIG DER VIL VIDE MERE Kom og hør om stress og det at være pårørende. Det er temaerne for efterårets foredrag i Århus og København. Vi tilbyder fremover foredrag flere steder i landet. Foredragene er relevante både for dig, der selv har psykisk sygdom inde på livet, for dig, der er pårørende, og dig, der blot er nysgerrig. Stress – en folkesygdom? 3. september 2015 i Århus og 7. september 2015 i København At være pårørende 4. november 2015 i København og 5. november 2015 i Århus Læs mere og tilmeld dig på psykiatrifonden.dk 50% RABAT FOR STØTTEMEDLEMMER FÅ HJÆLP OG RÅDGIVNING HAR DU SVÆRT VED AT SAMLE TANKERNE? FÅ HJÆLP I DET MENTALE MOTIONSCENTER PÅ TÆNKDIGSTÆRK.DK ER LIVET SVÆRT FOR DIG – ELLER FOR EN DU KENDER? TØR DU GØRE NOGET, NÅR DU MØDER ET MENNESKE, DER HAR DET SVÆRT? LÆR PSYKISK FØRSTEHJÆLP PÅ PSYKISKFØRSTEHJÆLP.DK Al henvendelse sker til: Psykiatrifonden, Hejrevej 43, 2400 København NV FÅ HJÆLP I RÅDGIVNINGEN PÅ 39 25 25 25
© Copyright 2024