1. No category

Hvad er ensomhed?
Litteraturen skal kunne rumme smerten.
Forfatteren fortæller, hvorfor det er vigtigt at
skrive om det, der er trist, mørkt og håbløst.
De fleste af os har oplevet at føle os ensomme
– i kortere eller længere tid. Forskeren fortæller,
hvad ensomhed egentlig er for en størrelse.
PSYKIATRI INFORMATION
Marts 2015 nr. 1
22. årgang
1
Smerte i bogform
TEMA:
Udgivet af
Psykiatrifonden
DE NÆRE
MEN TIL TIDER
SVÆRE RELATIONER
PSYKOLOGEN OG OVERLÆGEN:
NÆRE, TRYGGE RELATIONER ER GODT FOR
VORES PSYKISKE SUNDHED
2
LEDER
at se på forældrenes måde at forholde sig på. Psykolog Charlotte
Diamant fra Psykiatrifonden fortæller hvordan og giver gode
råd til forældrene.
Overlæge Francisco Alberdi fortæller, hvordan relationer
forstyrres og forvrænges, når man udvikler en psykisk sygdom,
men også hvordan sygdomme kan opstå af skæve relationer.
Af Anne Lindhardt, Psykiatrifondens formand
Som altid har vi også glæden af at kunne bringe personlige
beretninger, bl.a. fra Mette Bjerre, der er vokset op med en
syg mor og selv er mor til en søn, der har en psykisk sygdom.
Vi kigger også på relationerne gennem en kunstners blik i
interviewet med forfatteren Anne-Sophie Lunding-Sørensen,
der lader litteraturen være det sted, hvor smerte kan udfoldes,
undersøges og rummes.
“No Man is an Island”, sagde den engelske 1600-tals digter
John Donne.
Gode råd til dig
Gode råd er dyre – dog ikke i Psykiatrifonden, hvor vi dels i
bladet, dels på vores hjemmeside har en række råd til dig, der
er berørt af psykisk sygdom eller er pårørende. Brug dem! Det
har altid været grundtanken i vores arbejde i Psykiatrifonden,
at viden fremmer vores forståelse og muligheder for at handle.
Det er med til, at den afmagt, man ellers kan komme til at føle,
bliver mindre.
Anne Lindhardt
Vi spejler os i hinanden
Ikke så snart havde Gud skabt Adam, før han måtte skabe Eva
med den begrundelse, at det ikke er godt for mennesket at være
alene. At der kom en del bøvl ud af det, da de spiste af kundskabens træ, havde Gud måske ikke forudset. På den anden side
er kundskab hele grundlaget for den menneskelige udvikling.
Relationer på godt og ondt
Det er et menneskeligt grundvilkår, at vi fødes ind i, vokser
op i og udvikler os i relationer gennem hele livet. Vi spejler
os i hinanden, vi lærer af hinanden, vi imiterer hinanden. Vi
former os selv i hinandens billeder. I familier, i søskendeflokke,
i vennekredsen, i lærer-elev-forhold og i kærlighedsforhold. Jo
tættere vi er på hinanden i familier, i venskaber og i kærlighedsforhold, jo mere mærker vi hinandens stemninger og svinger
med disse. På godt og på ondt.
Vi sætter fokus på relationer i årets første nummer af PsykiatriInformation. Gode relationer er væsentlige for vores trivsel,
ligesom dårlige og fejlslagne relationer medfører mistrivsel.
Nogle har svært ved at adskille sig fra andre, og nogle kan have
svært ved at mærke andre. Det ser vi på i en række artikler og
interviews.
Psykolog Rikke Schwartz fortæller, hvordan spædbørn allerede
kort efter fødslen er i stand til at imitere andre gennem lyde,
smil og mimik. Den viden er resultatet af moderne spædbarnsforskning i dag. Og senere udvikler og behersker barnet sit
repertoire af følelser gennem de iagttagelser, barnet gør sig ved
Børn og unge på dagsordenen
Psykiatrifonden vil i 2015 sætte fokus på at fremme psykisk
sundhed hos børn og unge. Vi mener, at regeringens handleplan for psykiatri fra 2014 glemmer forebyggelse blandt børn
og unge. Vi ved, at jo tidligere der gribes ind over for psykisk
mistrivsel jo bedre. Derfor vil vi i 2015 selv komme med et bud
på en plan for forebyggelse og fremme af psykisk sundhed hos
børn og unge. Vi planlægger også en række konkrete initiativer,
fx en forældrekampagne, der fokuserer på børns trivsel. Ved at
gå bredt ud til forældre i hele Danmark sætter vi virkelig fokus
på forebyggelse.
Tak ...
I 2014 fordoblede vi antallet af støttemedlemmer, så vi nu har
rundet de 11.500. Det er dejligt og vigtigt for sagen. Vi ønsker
– og arbejder for – at mange flere vil støtte os. Det er med til
at bakke op om vores fokus på psykisk sundhed og psykisk
sygdom.
Måske har nogle af bladets læsere bemærket, at der endnu ikke er
annonceret Psykiatridage i 2015. Vi er ved at ‘modernisere’ disse
dage og planlægger nye initiativer til efteråret.
PsykiatriInformation
Psykiatri-Information
udgives af Psykiatrifonden
Hejrevej 43
2400 København NV
INDHOLD
02
Leder: Vi spejler os i hinanden
04
Vi udvikler følelseslivet sammen
med andre
07
Nyt fra Psykiatrifonden
08
Vores forhold til andre lærer
vi af far og mor
10
Utilstrækkelighed var mit
mellemnavn
12
Forholdet til andre ændrer sig
12
Ny viden
16
Dun blev til fjer og fjer til vinger
18
Sådan hjælper min mentor mig
19
Psykiatrifonden og Vejle
Kommunes peer-projekt
20
Hvad er ensomhed?
23
Mennesket i frit fald
Interview med forfatter
Anne-Sophie Lunding-Sørensen
24
Se dine følelser i øjnene
(uddrag fra bog)
Sponsorer
Lundbeck Pharma A/S
Otsuka Pharma Scandinavia
28
Bøger fra
Psykiatrifonden
Sponsorer har ingen
indflydelse på bladets
indhold.
31
Efteruddannelser i 2015
Tlf. 3929 3909
Giro 028 5528
[email protected]
www.psykiatrifonden.dk
Psykiatrifondens
Telefonrådgivning
Tlf. 3925 2525
Vi udvikler
følelseslivet
sammen med
andre
side 4-6
Tryk
AKA-PRINT A/S
Oplag
22.000
Forside
Modelfoto af
Christoffer Regild
Abonnement
Psykiatrifonden
Tlf. 3929 3909
Fax 3929 3915
Bladet udkommer fire gange
årligt
Hvad er
ensomhed?
side 20-22
Deadline for næste nr.
1. april 2015
Næste nr. udkommer
juni 2015
ISSN 0909-928X
Der tages forbehold for
trykfejl og ændringer.
Forholdet til andre
lærer vi af far og mor
side 8-9
Protektor
HKH Kronprinsesse Mary
Daglig ledelse
direktør
Marianne Skjold
Forfatter-interview:
Mennesket i frit fald
side 23-25
DET ARBEJDER VI FOR
Psykiatrifonden arbejder for, at vi alle sammen kan have
et godt liv på trods af psykiske sygdomme og problemer.
Vi vil styrke den enkeltes modstandskraft og arbejde for
et samfund, hvor færre bliver syge, og flere kommer sig.
3
PsykiatriInformation
VI UDVIKLER FØLELSESLIVET
Af journalist Mette Damgaard Sørensen
Foto: Christoffer Regild (modelfoto)
4
Vi har brug for samspil med andre mennesker for at opdage og
forstå os selv. Selv spædbørn bygger bro til andre ved at imitere
grimasser. Læs, hvad relationer betyder for os, og hvornår de er
gode.
Vores følelsesliv – med evnen til fx at føle glæde, sorg, kærlighed,
empati – er ikke medfødt. Det er noget, vi skal udvikle, lære at
forstå og regulere sammen med andre mennesker.
Eller som psykolog og fagbogsforfatter Rikke Schwartz formulerer
det:
“Vores følelsesmæssige udvikling har relationerne som vækstmedium.”
En relation er en sammenhæng mellem to eller flere parter, hvis
man spørger et leksikon. Men det afslører intet om den dybe
betydning, som nære relationer mellem mennesker har.
“I en mellemmenneskelig sammenhæng har relationen den betydning, at vi ikke bliver os selv uden at være i samspil med andre.
Det at få en andens tilbagespil på det, man sender ud, og på ens
egne reaktioner, er med til at give en identitet og afgrænse den.
PsykiatriInformation
SAMMEN MED ANDRE
I relationen udvikler man fornemmelse for, hvem man selv er på
mange niveauer, fx hvordan man er sammen med andre, og hvad
man bryder sig om,” forklarer Rikke Schwartz, som i 33 år har
arbejdet med børn og deres familier.
Relationer er glædesfyldte
Trygge relationer beskytter os fysisk og psykisk, viser forskning.
Fx er unge med venner mindre sårbare over for at blive psykisk
syge end dem, der går alene rundt, viser undersøgelse.
En god relation er glædesfyldt – fx når vi får et godt grin sammen
med andre – men den rummer også det positive i at
blive lyttet til.
“Så registrerer vi, at det, vi
føler, valideres af den anden
– får gyldighed. At dele en
følelse er ikke nødvendigvis
det samme som, at den
anden skal føle det samme,
men at følelsen er mødt.
Det er der meget kraft i,”
forklarer Rikke Schwartz og
uddyber:
Spædbørn socialiserer
Mens menneskers kognitive egenskaber – evnen til fx at huske,
koncentrere sig og skabe overblik – følger nogle bestemte udviklingstrin, som er indkodet i os, er den følelsesmæssige udvikling altså afhængig af relationerne. Og spædbørn er født med
evnen til at være sociale mennesker.
“Barnet kommer ind i verden med en biologi, der blandt andet
indebærer evnen til at imitere andre. Et 10 minutter gammelt
barn kan række tunge tilbage. Hvis smilet hos et spædbarn
aldrig bliver gengældt, hvis den henvendelse, som smilet er, ikke
bliver besvaret, visner barnet
følelsesmæssigt hen,” forklarer psykologen og uddyber:
Der findes også masser af
familier, hvor man ikke taler
særligt meget om tingene, men
hvor der er megen varme og fællesskab, fordi man deler følelser.
“Man taler også om det engelske udtryk ‘mind to mind’. Det
dækker over, at ‘jeg ved, at du ved, hvad jeg tænker lige nu’, altså
en mental forbindelse mellem mennesker. Hvis vi ikke kan finde
forbindelse til bare én i verden, vi har det sådan med, føler vi os
ensomme.”
Det betyder ikke, at en givende relation kun udfolder sig, når den
indeholder dybe samtaler om livet.
“Meget god kommunikation foregår på det nonverbale og det førsproglige niveau. Fx når babyen sidder i skråstolen og pludrer løs,
peger og grimasserer, og den voksne ‘svarer’,” siger psykologen.
“Der findes også masser af familier, hvor man ikke taler særligt
meget om tingene, men hvor der er megen varme og fællesskab,
fordi man deler følelser.”
Ifølge Rikke Schwartz taler man i psykologien om ‘det fælles
tredje’, som dækker over en oplevelse, en aktivitet, man deler med
hinanden.
“Man går fx en tur i skoven og ser et egern, som gør sjove ting,
og så griner man sammen. Eller man dyrker sport sammen med
andre og snakker bagefter om et særligt mål. Det giver også
følelsesmæssig samklang og gør os godt,” forklarer hun.
“Hvis barnet er bange og fx
skriger, og det mødes med
raseri, fordi den voksne
selv er bange eller ikke kan
klare at se barnets svaghed,
så bliver barnet ikke mødt
på en afstemt måde. Det er
forvirrende og skræmmende,
og barnet får svært ved at
regulere sine følelser og bliver tilbøjelig til at lukke af for dem og
trække sig ind i sig selv,” forklarer psykologen.
Vrede stresser børn
Børn, der vokser op med en høj grad af vrede i familien, er reelt
under et enormt pres. Det kan være psykisk syge forældre, der på
grund af egen sygdom reagerer på børnenes udfoldelser med stor
hidsighed, og hvor det hurtigt ender oppe i det røde felt.
“Man ved fra engelske undersøgelser, at den slags ‘high expressed
emotions’ er stressende for organismen. Barnet mister fornemmelsen for sig selv, fordi han eller hun bliver invaderet af det
stressende. Det gør det vanskeligt for barnet at udvikle tillid til sig
selv og andre,” forklarer Rikke Schwartz.
Hvis barnet oplever vedvarende stress, vil han eller hun sandsynligvis udvikle mistænksomhed over for omverdenen.
“Det er meget vigtigt at passe på det. For så vokser børnene op
med en indre forventning om, at verden er fjendtlig.”
Og det øger risikoen for psykisk sygdom, hvis barnet samtidig
bærer på en medfødt sårbarhed.
Trækker sig socialt
Men den indlejrede tro på fjendtligheden kan også føre til, at man
som voksen trækker sig helt socialt – og så er man udsat fysisk og
psykisk.
5
6
PsykiatriInformation
Det er ikke det samme som, at nogle mennesker ikke kan leve og
trives med at bo og arbejde i ensomhed. Hvis der blot er fyldt op
med positive erfaringer fra tidligere.
“Hvis man har opbygget
nogle indre billeder af, at
livet er godt – hvis man
har nogle glædesfyldte
erfaringer med andre med
sig – kan man godt sætte
sig og fx skrive en bog i
sin ensomhed og have det
godt med det,” siger Rikke
Schwartz.
Krævende relationer
Nære relationer, hvor der
er stor kærlighed og ømhed
indblandet, kan imidlertid
også være krævende.
tionelt mest åbne over for, og vi kan derfor blive dybt ramt af det,
de mener om os,” siger psykologen.
Det er jo det paradoksale, at
nære relationer også kan være
så konfliktfyldte. Men dem, vi
er tættest på, er også dem, vi er
emotionelt mest åbne over for, og vi
kan derfor blive dybt ramt af det, de
mener om os.
“Det er jo det paradoksale, at nære relationer også kan være så
konfliktfyldte. Men dem, vi er tættest på, er også dem, vi er emo-
Hvis en mand fx bliver vred
på sin kone, rammer det
hårdt, fordi hans opfattelse
af hende er vigtig for hendes
opfattelse af sig selv. Der er
altså bundet identitet ind i
forholdet.
Når vi ikke altid kan dele det
allerinderste med vores nærmeste – fx frygten for psykisk
sygdom – har det sandsynligvis flere årsager.
“Man må beskytte de nærmeste. Det hører man igen
og igen fra folk, der er blevet syge. Der er en ængstelse for at
ødelægge det hele. Man føler et truende kaos nærme sig, og hvad
nu, hvis den anden ikke kan bære det? Men det kan også handle
om fornægtelse. At ‘jeg da er velfungerende – det rammer ikke
mig’,” siger psykologen.
4 SPØRGSMÅL TIL PSYKIATRIFONDENS FORMAND:
RELATIONEN MELLEM PATIENT OG BEHANDLER
Hvornår er relationer i spil i psykiatrien?
Det er de hele tiden. Man kan slet ikke behandle i psykiatrien uden at have fokus på relationen mellem patienten og
behandleren.
Hvad udfordrer relationerne i psykiatrien?
Det en særlig udfordring, at de psykiske sygdomme ofte
viser sig som forstyrrelser i de mellemmenneskelige relationer. Derfor kan man også sige, at en del af den psykiatriske
behandling består i at reparere på relationer. Det kræver
lydhørhed, empati og klarhed fra behandleren. Klarhed er, at
man som behandler aldrig snyder i relationen. Hvis der er noget, man ikke kan eller vil, så skal man sige det. Behandleren
skal altid være realistisk, uden dog at skabe håbløshed. Målet er, at patienten oplever, at relationen er så klar og tydelig,
at der opstår et tillidsforhold. Men for nogle patienter gør
selve sygdommen, at man møder verden med mistillid, fx
hvis man har en psykose eller personlighedsforstyrrelse. Eller
hvis man har erfaringer med ikke at kunne stole på nogen.
Hvornår er relationen mellem behandler og patient god?
Relationen mellem patient og behandler skal være ligeværdig – med streg under værdig. Samtidig må man acceptere,
at relationen er asymmetrisk. Det er et grundvilkår. Man går
ind i relationen med hver sine forudsætninger og skal noget
forskelligt.
Hvordan sikrer man ligeværdighed?
Psykiatrisk behandling skal være et samarbejde – ikke et
modarbejde. Det handler om gensidig accept og respekt –
og om kompromisser. Derfor er inddragelse af patienten så
vigtig. Igennem inddragelsen får behandleren fx viden om,
hvordan relationen opleves fra patientens side. Relationen
bliver kun ligeværdig, hvis man inddrager patienten.
PsykiatriInformation
NYT FRA PSYKIATRIFONDEN
PSYKOLOGSAMTALER PÅ
SKOLEN HJÆLPER ELEVERNE
TIL AT GENNEMFØRE
1.422 elever har fra 2007-2014 fået støttende og rådgivende samtaler med psykologer fra Psykiatrifondens Ungdomsprojekt. Formålet har været at støtte sårbare unge, så de
ikke faldt fra deres ungdomsuddannelse pga. mistrivsel.
Projektet, der blev gennemført på produktionsskoler og
erhvervsuddannelser i København, har vist gode resultater.
Fra 2011-2014 blev 90% af de elever, der afsluttede et
psykologforløb i projektet, fastholdt i en ungdomsuddannelse ved forløbets afslutning.
VIDSTE DU, AT VI HAR
UDDANNET MERE END
1.000
PSYKISK
FØRSTEHJÆLPERE
DU KAN OGSÅ LÆRE PSYKISK
FØRSTEHJÆLP, SE HVORDAN
PÅ PSYKIATRIFONDEN.DK
OPKVALIFICERING
AF JOBCENTERMEDARBEJDERE ER
EN STOR SUCCES
I løbet af 2014 har erhvervspsykologer fra
Psykiatrifonden opkvalificeret ca. 600 jobcentermedarbejdere i hele landet.Projektet,
der finansieres af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, har til formål at
få flere mennesker med psykisk sygdom i
fleksjob. Projektet fortsætter i 2015.
Læs mere på psykiatrifonden.dk
Mens projektets psykologer fra 2007-2010 sad i Psykiatrifonden, rykkede de fra 2011-2014 ud på skolerne. Det har
vist sig at være afgørende, da mange unge har svært ved
at tage til psykolog – især hvis de skulle et andet sted hen.
Desuden blev samarbejdet mellem psykologer og skoler
styrket. I mange tilfælde har psykologerne også haft en
visiterende funktion og hjulpet de unge videre til andre
former for behandling.
Projektet har også vist, at mange unge har svært ved at få
psykologhjælp andre steder – bl.a. fordi langtfra alle falder
ind under kategorierne for henvisning. Hvis de er over 18 år,
kan de måske få tilskud i psykologordningen for angst og
depression, men de færreste har råd til egenbetalingen.
Projektet har også afholdt elev-workshops og opkvalificering af lærere og vejledere på skolerne.
KRONPRINSESSE
MARY PÅ BESØG
Da Kronprinsesse Mary besøgte
Psykiatrifonden torsdag den 22.
januar 2015, talte hun blandt
andet med børn, der deltager i
Psykiatrifondens samtalegrupper
for børn af psykisk syge forældre.
Kronprinsessen besøgte også
Psykiatrifondens Telefonrådgivning, inden ledelsen på et møde
informerede om fondens strategi
frem mod 2020.
7
8
PsykiatriInformation
VORES FORHOLD TIL ANDRE
Af journalist Mette Damgaard Sørensen
Blev du som barn mødt med omsorg og forståelse af dine forældre? Så er det sikkert også sådan, du forholder dig til andre mennesker som voksen. Vores tillærte måde at indgå i relationer på
kommer tydeligst frem, når vi som voksne er i konflikt.
“På den måde er barnet hele tiden nødt til at prøve sig frem eller
undertrykke sit behov for nærvær,” forklarer Charlotte Diamant.
Er barnet opvokset med en mild form for utryg tilknytning, vil
han eller hun måske være lidt flosset i selvværdet, men ikke
umiddelbart have større vanskeligheder end andre ved at være i
nære relationer som voksen.
Måden, vi forholder os til andre på, har vi på det nærmeste fået
ind med babymosen. Det er mors og fars måde at være over for os
og hinanden på, der er modellen for, hvordan vi senere
i livet møder andre. Om vi fx
er rummelige og i stand til at
Intet sted bliver
sætte os ind i andres behov.
Stor utryghed kan føre til
psykisk sygdom
Hvis tilknytningen er meget
barndommens
utryg eller desorganiseret fx
mønstre så tydelige, som når
præget af stor uforudsigelig“Som børn får vi en indre
hed, vold, misbrug eller
man er i konflikt med andre.
arbejdsmodel for, hvordan
alvorlig psykisk sygdom, som
vi forholder os til andre. Det
gør de voksne ude af stand
har stor betydning for vores
til at tage ordentlig vare på
voksne relationer, om fx mor
barnet, er der øget risiko for,
råber op i stedet for at lytte til, hvad hendes barn har at sige, eller
at barnet selv udvikler psykisk sygdom.
om mor i stedet sætter sig ned, ser sit barn i øjnene og er lydhør,”
forklarer psykolog i Psykiatrifonden Charlotte Diamant.
“Det kan være personlighedsforstyrrelser (som fx borderline),
fordi barnet ikke som helt lille har lært af omsorgsfulde voksne,
Når mor eller far altid skælder ud i stedet for at være nærværende
hvordan man rummer og regulerer egne følelser,” forklarer Charover for og lytte til deres barn, tager barnet ofte et konfliktoptraplotte Diamant og uddyber:
pende mønster med ind i voksenlivet sammen med et lavere selvværd. Anerkender mor eller far i stedet barnet, lærer barnet selv at
“Det er rigtigt vigtigt som forældre at kunne tilsidesætte egne beanerkende andre og leve sig ind i og forstå deres situation.
hov og sætte barnets behov først. Det er den opgave, man har fået
som forældre. Det betyder fx, at man skal kunne rumme at have
Indflydelse på personligheden
det dårligt uden at afreagere på barnet, og at man har et realistisk
“Relationerne har indflydelse på vores personlighed og vores selvværd. Vi er født med et temperament, som man kan kalde vores
basale personlighed, en måde at være i verden på. Vi udvikler os i
vores relationer til andre mennesker, og disse relationer har betydning for, om vi er i stand til at være den samme person på tværs af
situationer og sammenhænge,” forklarer Charlotte Diamant.
Det har betydning for relationer senere i livet, hvis (primært) mor
har haft svært ved at se, anerkende og tilfredsstille barnets behov,
hvis der var mange konflikter eller utryghed i hjemmet. Ligesom
måden, forældrene tacklede søskende og deres konflikter på: Fik
storebror altid først, fordi han er ældst? Eller kom han altid i anden række, fordi lillesøster jo er den mindste og ikke kunne vente?
Også den lærdom tager vi med videre i livet.
Når de voksne er afvisende
Vi ved, at de fleste små børn – cirka 65% – har en tryg tilknytning til de primære omsorgsgivere, mens resten har en mere eller
mindre utryg tilknytning med hjemmefra. Den utrygge tilknytning optræder på to måder: Hvor barnet helt undgår den voksne,
fordi den voksne er afvisende, eller hvor barnet får en ambivalent
tilknytning til den voksne, fordi den voksne den ene dag er kærlig, og den næste dag ikke er det.
VIGTIGE FORÆLDREFUNKTIONER
Som forældre er det vigtigt, at man er i stand til
•
at opfatte barnet realistisk.
•
at have realistiske forventninger til de behov,
barnet kan tilfredsstille.
•
at have realistiske forventninger til barnets
mestring.
•
at engagere sig i et positivt samspil.
•
at have empati for barnet.
•
at tilfredsstille barnets grundlæggende behov
frem for egne.
•
at rumme egen smerte og frustration uden at
afreagere på barnet.
Kilde: Kari Killén
PsykiatriInformation
9
LÆRER VI AF FAR OG MOR
billede af, hvad barnet kan magte,” siger Charlotte
Diamant.
Som voksen
Men hvordan reagerer man så på sin egen bagage som
voksen – i parforholdet, i arbejdsrelationer, i forholdet
til egne børn? Intet sted bliver barndommens mønstre
så tydelige, som når man er i konflikt med andre. Og
så er der overordnet tre måder at reagere på. Hvis man
har set de voksne omkring sig skændes intenst, er man
sandsynligvis selv konfliktoptrappende ved at sige “det
er din skyld” eller “du er også altid sådan”, når man
oplever et problem. Man kan også reagere ved at sige
“sådan vil jeg aldrig selv gøre”.
Foto: Christoffer Regild (modelfoto)
Når man er blevet bevidst om de uheldige mønstre fra
barndommen og vil gøre op med dem, skal man være
opmærksom på ikke at ende i den anden grøft, hvor
man undviger potentielle konflikter eller ikke får sat
tydelige grænser fx over for sine børn.
Den tredje vej er den gode vej
Den tredje måde at være i en konflikt på giver plads til
begge parter.
“Hvis jeg kommer hjem til opvask på bordet, kan jeg
reagere med et ‘sådan nogle fjolser’ og opleve fysisk ubehag og begynde at skælde ud. Eller jeg kan prøve at holde
mine følelser i snor og ikke handle i affekt, men i stedet tænke
‘nå, der er nok andre end mig, der har haft en travl dag, siden
opvaskemaskinen ikke er fyldt’,” forklarer Charlotte Diamant.
Kan man bevare roen og empatien, er vejen banet for en bedre
dialog om problemerne.
Utryg tilknytning kan vendes
Hvis man som voksen vil ændre på uheldige mønstre i forholdet
til andre, kræver det en indsats.
“Man kan arbejde med sin måde at være i relationer på og styrke
sit selvværd, fx hos en psykolog eller en god veninde eller kæreste.
På den måde kan man opbygge den trygge relation, man ikke
havde i barndommen. Det er netop i de nære relationer, at vores
sårbarheder kommer frem, og derfor også her, at det svære viser
sig. Jeg tror på, at det kan lade sig gøre. Men som i andre sammenhænge er det vigtigste at forebygge,” siger hun.
NY INDSATS: FOKUS PÅ FORÆLDRESKABET
Det er Psykiatrifondens ambition, at alle i Danmark får en
god psykisk sundhed. For at nå dette skal der sættes ind
i barn- og ungdommen og derfor lancerer vi til april en ny
indsats, der har fokus på forældre-barn-relationen og det
gode forældreskab.
Forældrene spiller en afgørende rolle i forhold til børns
trivsel. Den måde, forældre opdrager deres børn på, er
vigtig: Hvilke rammer de sætter for barnet, hvordan de
sætter grænser, om de er konsekvente og siger stop,
hvordan de kommunikerer og inddrager barnet, hvordan
de responderer på urimelig adfærd og i det hele taget
ser barnet. Det gode forældreskab skaber et psykisk
sundt barn, som er mentalt robust og har selvværd og
modstandskraft, når det møder udfordringer og svære
situationer.
PsykiatriInformation
UTILSTRÆKKELIGHED VAR MIT
Af journalist Tina Juul Rasmussen
Mette Bjerre er vokset op med en mor med
psykiske problemer, og hendes ældste søn
er ramt af psykisk sygdom. Det har trukket tænder ud at være en datter, som har
mistet sin mor, og en mor, som har mistet
sin søn. Men ægteskabet, uddannelsen som
psykoterapeut, jobbet i psykiatrien og tre
raske børn betyder, at hun stadig står på
benene og er afklaret med vilkårene.
“Det har været forbundet med voldsom
smerte for mig som mor at skulle sige
‘farvel’ til en tæt normal mor-barn-relation,
men det var nødvendigt, for, at jeg kunne
overleve, passe mit job og mine andre tre
børn. I dag forstår jeg, at det ikke kan være
anderledes, og lever fint med det.”
Mette Bjerre er 46 år og mor til fire i
alderen 11-27 år. Hendes ældste søn lider
af skizoid personlighedsforstyrrelse med
paranoid tendens, ADD og social angst.
Han har også haft et alvorligt misbrug
af alkohol og stoffer. I dag er han medicineret, har en behandlingsdom, bor i et
beskyttet miljø med pædagogisk personale,
men dulmer stadig sin angst med hash.
rigtig stor viden og gode erfaringer, som
gør mig stærk og oplyst. Min uddannelse
til psykoterapeut er med sikkerhed min
bedste investering nogensinde. Den gør
livet så meget mere overskueligt, fordi jeg
kan se og forstå mekanismerne bag menneskers adfærd og psykisk sygdom.
For Mette Bjerre har det været en lang rejse
at nå til, hvor hun er i dag, med hvad hun
selv kalder en “frugtbar relation” for både
hende og sønnen. Og et afklaret forhold til
sin mor.
“Min søns forløb har været så forfærdeligt.
Vi har prøvet alt med ham. Det har været
som at se sit treårige barn spadsere ud på
Ringvejen uden mulighed for at løbe efter,
men bare håbe på, at han kom sikkert
over på den anden side. Den afmægtighed
har været som at få sit hjerte revet ud. Og
dobbelt op med en mor, som også er syg.
Så det har været hårdt at gå på arbejde,
være mor til de andre børn og være kone.
Men i dag er jeg ‘omme på den anden side’
og ser muligheder og føler accept af det,
der blev os budt.
I mange år kæmpede Mette Bjerre dog
med dårlig samvittighed over for både sin
mor og søn.
“Utilstrækkelighed var mit mellemnavn.
Man kan simpelthen ikke stå på sine ben,
hvis man skal være almindelig tæt med
mennesker med så alvorlige sygdomme
og misbrug og samtidig sørge for at passe
jobbet og resten af børneflokken. Jeg har
knoklet følelsesmæssigt som en mor, der
‘mister’ sit barn og en datter, der ‘mister’
sin mor – uden at jeg vil ynkes for det.”
“Han har en trekvart boksmadras, en
computer og et sofabord med fyldte
askebægre. Her sidder han hele dagen. Han
går kun ud for at hæve de 150 kr., han får
om dagen, på sit hævekort. Han siger, at
han har det bedst i lejligheden, fordi det
holder ham fra hårde stoffer og alkohol.
Her er personale, som har et øje på ham
og sørger for, at han får sin medicin. Det,
at han har fået de rammer at bevæge sig
indenfor, gør mig tryg,” siger Mette Bjerre,
som selv er vokset op hos en mor med
angst, tvangsmæssig adfærd og alkohol til
at dulme det hele med.
Har en frugtbar relation
Med sig har hun en uddannelse som socialog sundhedsassistent og et job i psykiatrien
i Region Midt. Hun har også taget en uddannelse som psykoterapeut og har klienter
i terapi.
“Jeg er sikker på, at mine uddannelser og
jobbet i sundhedsvæsnet har givet mig
smerte
ed voldsom
m
et
d
n
u
rb
til en
t fo
sige ‘farvel’
Det har være
e
ll
u
k
s
t
a
mor
det var
for mig som
elation, men passe
-r
rn
a
-b
or
m
e overleve,
tæt normal
at jeg kunn
r,
fo
t
ig
d
nødven
e børn.
ine andre tr
mit job og m
Foto: Privatfotos
10
PsykiatriInformation
MELLEMNAVN
I dag ses Mette Bjerre og hendes søn ikke
så ofte, men holder kontakt via sms, chat
og telefon. Og har hun tid og overskud,
kigger hun forbi hans lejlighed – men
sjældent mere end 20-30 minutter ad gangen. Det er, hvad de begge magter lige nu,
hvis den positive relation skal opretholdes.
“Min søn kan pludselig i en samtale sige:
‘Nu må du godt gå’. Det var i mange år
frygteligt svært at håndtere. Først da jeg
fandt ud af, at det jo handlede om, at han
ville passe på sig selv eller undgå at skabe
dumme situationer, blev det en gave for
os begge. Så jeg synes, at vores relation er
så god, som den kan være under de her
omstændigheder og med de vilkår.”
Vokset op i Ajax-hjem
Relationen til sin mor har Mette Bjerre
også fundet fred med – ved at turde
fravælge kontakt i lange perioder.
“Min mor var en ‘Ajax-dame’. Hun
knoklede og sled sig selv op, fordi alt skulle
være helt perfekt. Der manglede intet i mit
barndomshjem, andet end nærvær. Det er
først sent, jeg selv har overgivet mig til at
slappe af, hvad rengøring og oprydning
angår. Jeg tror måske, at min mors angst
blev overført til mig. Det har til gengæld
givet mig de højeste karakterer under min
uddannelse, og jeg kan gennemskue, om
noget kommer fra hjertet eller fra angstens
grimme kløer. Sjovt nok blev jeg gift med
ger det
en mand, der tager
prydhelt roligt med oprydg.
ning og rengøring.
gle
Det har givet nogle
voldsomme sammenstød, men i dag
kalder jeg ham mit
‘svendestykke’ i den
forstand, at han har
lært mig, at kærlighed og nærværr
er vigtigere end alt
og
det andet. Det tog
bare sin tid.”
Mette Bjerres
kontakt med
sin mor er nu
begrænset til
julekort, fødselsdagskort og en
blomst til Mors
Dag.
Min mor va
r en ‘Ajax-d
ame’. Hun
lede og sled
knoksig selv op,
fordi alt sk
være helt p
ulle
erfekt. Der
manglede
mit barndom
intet i
shjem, and
et end nærv
ær.
“Jeg tror også,
hun har det
fint sådan.
Hun magter
intet, selvmedicinerer sig med
alkohol og er i de sidste tre år ikke kommet
ud af sin lejlighed på grund af angst og
KOL. Jeg besøgte hende faktisk til jul for
første gang i tre år, og det gik rigtigt fint.
Det var en lettelse, og nu har jeg det o.k.
med at skulle træde til i situationer, hvor
det skulle blive nødvendigt.”
GODE RÅD TIL DIG DER ER PÅRØRENDE
•
•
•
•
•
•
•
•
Stil spørgsmål, og søg information.
Lyt til den syge.
Reager – men hold også igen.
Gå langsomt frem.
Tag vare på dig selv.
Vær åben, direkte og ærlig.
Se bort fra det, der ikke kan ændres.
Oprethold dagligdagen.
• Motivér den syge til at følge den medicinske
behandling.
• Motivér den syge til så vidt muligt at undgå alkohol.
• Vær opmærksom på tidlige advarselssignaler.
• Hjælp den syge med at løse problemerne ét ad
gangen.
• Sænk forventningerne midlertidigt.
Se rådene i uddybet form på www.psykiatrifonden.dk
11
12
PsykiatriInformation
FORHOLDET TIL ANDRE ÆNDRER SIG
Af journalist Mette Damgaard Sørensen
Gode relationer til andre mennesker er vigtige for vores trivsel.
Men hvorfor kan vi så ikke sige det til de allernærmeste, når vi har
mistanke om, at vi er syge? Og hvorfor kan nogle relationer være
med til at kickstarte psykisk sygdom, mens andre vedligeholder
sygdom? Læs mere om forskellige sygdommes betydning for
relationerne.
Har man først fortalt noget til andre, er det for alvor blevet
virkeligt. Derfor kan det være svært at gå til selv de kærlige allernærmeste og sige, at man tror, man er syg.
Nære, trygge relationer er et boost til vores mentale og kropslige
sundhed – også selvom relationerne indimellem er besværlige og
krævende.
“En ung mand begynder at opleve noget, han aldrig har oplevet
før. Han hører måske stemmer, føler en fremmedhed i forhold til
verden og kan ikke finde ud af, hvad der er virkeligt. Det er for
skræmmende og for mærkeligt til, at han bare kan gå hjem og
fortælle det til sin mor.”
Det er for mærkeligt og skræmmende
Francisco Alberdi giver et eksempel med skizofreni:
Men psykisk sygdom kan ændre fundamentalt på vores forhold til
andre, fx på ligeværdigheden, fortroligheden og trygheden i
forholdet. Og dårlige
Psykisk sygdom kan ændre
relationer kan ligefrem
fundamentalt på vores
være med til at udløse
psykisk sygdom.
forhold til andre, fx på lige-
værdigheden, fortroligheden
i forholdet.
Francisco Alberdi,
og trygheden
overlæge i psykiatri
på Psykoterapeutisk
Klinik i København,
ved en masse om
relationer. Han har
arbejdet med emnet i hele sit lange arbejdsliv.
“Når han så trækker sig fra de
nærmeste, bliver relationen brudt.
Den unge mand bliver optaget af
sine indre oplevelser og prøver på at
forstå og berolige sig selv. Men det
kan han ikke, og kaos vokser indeni.
Hvis far eller mor prøver at nå ham,
bliver de måske ignoreret eller afvist.
Hvis de så bliver påtrængende – i
den bedste mening – kan den unge
føle sig truet eller mærke nogle
forventninger, som han ikke kan
leve op til,” forklarer overlægen.
Så er der kun én vej frem: at få den unge mand til lægen.
“Der er evidens for, at relationer har en fysisk og psykisk beskyttende effekt på os mennesker. Men relationer er ikke altid af det
gode. Når det handler om psykisk sygdom, kommer det fx meget
an på, hvordan parterne reagerer på sygdommen. Det kan både
have en lindrende og forstærkende effekt,” siger Alberdi.
Vi påvirker hinanden
Når overlægen skal illustrere menneskers
forhold til hinanden, griber han en kuglepen og tegner to personer med to pile imellem. Det betyder, at de to personer gensidigt
påvirker hinanden.
“Som jeg ser det, er vi mennesker sociale og i relation til hinanden
fra fødsel til grav. Når vi er sammen med et andet menneske,
regulerer vi os selv og modulerer og tilpasser os hinanden. Når vi
fx sidder her og taler sammen, sker der hele tiden en gensidig
regulering, simpelthen fordi vi er sociale væsener. Vi kan kun
forstå os selv i lyset af hinandens reaktioner,” forklarer han.
I relation til os selv
Men der er også en pil, som udgår fra hver person og tilbage til
samme person, fordi vi også er i relation til os selv. Og psykisk
sygdom ændrer både på relationen til os selv – altså på vores selvbillede og selvfølelse – og på forholdet til andre.
“Men det kan være en svær forhandling, man skal igennem, fordi
den unge sikkert tænker, at så ‘er jeg altså rigtig psykisk syg’ og
føler sig fortabt,” forklarer Alberdi.
Skyld og skam oven i depression
Ligegyldigt hvilken psykisk sygdom, der er tale om, er der en
masse følelser i klemme for den syge og for de pårørende. Det
gælder også mellem ægtefæller, hvor den ene har en depression.
“Når man får en depression, føler man ofte skam og skyld. Man
tænker ‘sådan et skvat som mig, jeg fortjener ikke at leve’. Det
kan være, ens kone spørger, hvad pokker der sker, og man får
snakket om det, og man får støtte og hjælp. Men så opdager man,
at konen lider og er bekymret. Og så tænker man ‘nu går hun
snart fra mig’ – altså en ny bekymring oveni,” forklarer Francisco
Alberdi.
“Den pårørende bliver måske også utålmodig, vil gerne være
opmuntrende og sige ‘i aften skal vi teatret’, mens den syge føler
sig mast eller frustreret, fordi konen vil for meget. Og så kan der
ske det, at hun bliver opgivende, trækker sig helt, hvorefter den
syge føler sig fortabt,” siger Francisco Alberdi.
Illustration: Gitte Skov
PsykiatriInformation
At være nærmest er svært
Det er en meget svær opgave at være ikke bare syg, men også
pårørende. Og dem, der står tættest på, bliver ramt på flere
fronter.
“Det er ofte sådan, at den, man er mest følelsesmæssigt knyttet
til, også er den, man er mest i konflikt med. Det kan være, fordi
der er meget voldsomme følelser på spil, og man ikke kan mærke,
hvor ens personlige grænser går,” forklarer Francisco Alberdi.
Træd et skridt tilbage
Omsorg er selvsagt vigtigt for den syge, men det er også vitalt, at
den pårørende prøver at lægge bare en lille smule luft ind mellem
sig selv og den syge.
“Hvis de pårørende er alt for involverede, påtrængende, kritiske
eller omsorgsfulde, kan det forstærke konflikterne. Patientens
lidelse kan forplante sig sådan, at man – uden at ville det – kan
skabe flere bekymringer og lægge yderligere pres på den syge,”
forklarer Francisco Alberdi. Særligt forældre er udfordrede.
“Det er virkelig en svær balance for forældrene. Men man er nødt
til at have tiltro til, at ens datter eller søn godt kan selv, og at den
professionelle verden er dygtig og kan hjælpe.”
Anoreksi og afhængigheden
Piger med anoreksi kan være nogle af dem, der har eller får et
problematisk forhold til forældrene undervejs i sygdommen. Far
og mor kan i desperation blive vogtere af datterens mad-indtag,
eller den syge kan blive for afhængig af deres hjælp og støtte.
13
14
PsykiatriInformation
“Relationen kan være meget svær, når det handler om anoreksi.
Vi oplever ofte, at piger med anoreksi er blevet afhængige af
især deres mor. Det kan være, at der under forløbet er opstået en
udtalt hjælpeløshed og afhængighed hos pigen, som forhindrer
hende i at modnes psykisk. Afhængigheden vedligeholder
sygdommen,” forklarer Alberdi.
Borderline og relationer
For nogle sygdomme gælder det, at opvæksten og forholdet til de
nærmeste er direkte medvirkende til, at sygdommen hos en sårbar
bryder ud. Borderline (emotionel ustabil personlighedsstruktur)
er en hyppig diagnose under
personlighedsforstyrrelserne.
Det er en sygdom, som især
rammer unge kvinder – med
symptomer som indre tomhed,
svingende humør og ustabile
følelser og kaotiske, intense,
sort-hvide relationer til andre.
Støtte og hjælp fra de nærmeste
er ikke altid en mulighed.
i følelsernes vold og gå fra krise til krise kan de lære at regulere
deres følelser og blive bedre til at relatere til andre,” forklarer
overlægen.
Følg de gode råd
Som pårørende er det en god idé at følge en række råd (se side
11). Fælles for den syge og de pårørende – og behandlerne – er,
at håbet er den lindrende faktor og umådeligt vigtigt. Måske kan
den syge ikke altid bevare troen på, at det nok skal blive bedre,
men så må de pårørende og de professionelle bære håbet.
Hvis man selv mister håbet
som pårørende, skal man
have hjælp. For det ‘smitter’.
Den syge kan mærke det på tre
kilometers afstand ...
“Ved borderline er det desværre sådan, at mange kommer
fra dårligt fungerende familier. Det kan være, at der er psykisk
sygdom i familien, mange konflikter, mishandling eller misbrug.
De unge har aldrig lært at regulere interaktionen med andre mennesker og har ikke lært at sætte sig i andres sted. I terapien kan
de lære at mærke efter, hvad de selv vil, hvad de føler, hvordan de
påvirker andre og påvirkes af andre. I stedet for hele tiden at være
“Hvis man selv mister
håbet som pårørende,
skal man have hjælp. For
det ‘smitter’. Den syge
kan mærke det på tre
kilometers afstand, hvis
de nærmeste mister håbet.
Så trækker den syge sig og
tænker ‘det er håbløst, det
bliver aldrig bedre’,” siger
Francisco Alberdi.
Når den syge så er kommet ind i en mere stabil
periode, kan han eller hun selv gøre noget for at genopbygge
forholdet til andre – med ny tillid. Og hvis de nære relationer er
usunde, kan det være man langsomt skal i gang med at opbygge
nogle andre og bedre.
“Så må man ud at søge det, man mangler,” siger Alberdi.
FÅ GODE RÅD OM
DEPRESSION, ANGST, PTSD OG
KOGNITIVE VANSKELIGHEDER
I DET MENTALE MOTIONSCENTER
WWW.TÆNKDIGSTÆRK.DK
PsykiatriInformation
NY VIDEN
Af overlæge Per Vendsborg, Psykiatrifonden
PSYKOSEOPLEVELSER ER
HYPPIGERE HOS BØRN,
DER SOVER DÅ RLIGT
Man har ‘psykoseoplevelser’,
når man har hallucinationer
eller vrangforestillinger (paranoia) uden at have en egentlig
psykose. Fænomenet er relativt
almindeligt og bl.a. kendt hos
såkaldte ‘stemmehørere’. Ca.
7% af befolkningen har eller har
haft psykoseoplevelser.
I en dansk undersøgelse fra
2014 målte man hyppigheden
af psykoseoplevelser og sammenhængen med søvnproblemer, depression og psykisk
sygdom hos 11-12-årige børn i
normalpopulationen. I alt deltog
1.632 børn (født i 2000), som
allerede deltager i “Copenhagen
Child Cohort”-undersøgelserne
(CCC2000).
De 1.632 børn blev undersøgt
ved hjælp af psykologiske og
psykiatriske spørgeskemaer,
interviews og tests. Undersøgelsen viste, at 11% af børnene i
løbet af deres 11-12-års levetid
havde haft psykoseoplevelser.
Der var ingen forskel på drenge
og piger. Der var større risiko
for psykoseoplevelser, særligt
vrangforestillinger, når børnene
kom i puberteten.
Omkring 31% af de børn, der
havde psykoseoplevelser, havde
en psykisk sygdom, primært
angst og depression. Kun tre
børn (0,2 %) havde en egentlig
psykose. Børn med en psykisk
sygdom havde en tre gange
højere risiko for psykoseoplevelser. Yderligere ca. 31% af
børnene med psykoseoplevelser
fortalte, at de oplevede påvirkning og belastning af deres
følelser, koncentrationsevne
eller samspil med andre mennesker i dagligdagen, uden at
de havde en psykisk sygdom.
Der var således knap 40%, som
havde haft psykoseoplevelser
uden psykiske sygdomme eller
problemer. De psykoselignende
oplevelser og symptomer er
forbigående hos langt de fleste
børn, men kan markere en
øget sårbarhed for udvikling
af psykose senere i livet. Undersøgelsen viser, at denne
sårbarhedsmarkør ses særligt
hyppigt hos børn med psykiske
sygdomme og vanskeligheder.
Undersøgelsen viste også, at
søvnproblemer eller utilstrækkelig søvn var hyppigere hos
børn med psykoseoplevelser, og
at risikoen for psykoseoplevelser var fordoblet hos børn med
søvnproblemer eller søvnmangel.
Fundene tyder på, at psykologisk rådgivning og behandling
rettet mod milde psykosesymptomer kan hjælpe børn, der også
har andre psykiske sygdomme
og belastninger. Desuden peger
fundene på, at en forbedring af
søvnmønsteret kan medvirke
til at forebygge følelsesmæssige
problemer og mindske sårbarheden for udvikling af psykose.
Fremtidige studier må afprøve
effekten af sådanne forebyggende tiltag.
både reducerer symptomer på
psykose og antallet af hospitalsindlæggelser. Er det samme
tilfældet for kriminel udadreagerende adfærd hos mennesker
med psykoser?
I Sverige undersøgte man i en
periode på fem år (2006-2009),
de godt 80.000 mennesker, som
blev behandlet med antipsykotika og stemningsstabiliserende
medicin ifølge de svenske
sygdomsregistre. I perioden
begik 6,5% af mændene og
1,4% af kvinderne personfarlig
kriminalitet.
For de patienter, som fik antipsykotika, faldt kriminaliteten
med 45% i medicinperioderne,
mens den faldt med 24% for de
patienter, som fik stemningsstabiliserende medicin. For de
sidstnævnte gjaldt faldet kun for
de patienter, som havde bipolar
sygdom. Man så den samme
reduktion i kriminel adfærd hos
de patienter, der fik depotbehandling, som hos dem, der fik
antipsykotika.
Konklusionen er, at medicinen
– ud over at reducere symptomer, tilbagefald og hospitalsindlæggelser – også reducerer
personfarlig kriminalitet hos
mennesker med psykose.
• Jeppesen, P.; Clemmensen,
dag i højere grad er med til
at styre behandlingen og får
valgmuligheder og håb. Men
uddannelse er nødvendigt, hvis
de ansatte skal leve op til den
mere samarbejds- og recoveryorienterede behandlingskultur.
Personalet skal uddannes i
metoder, som øger respekten for
og samarbejdet med patienten.
Det kan betyde, at konflikter
reduceres, og at hyppigheden
af anvendelsen af tvang, fx
fastholdelse og bæltefiksering
mindskes, fordi patienterne
bliver mindre udadreagerende.
I et pilotprojekt undersøgte
man, om uddannelse i recoveryorienteret kognitiv miljøterapi
kunne ændre personalets tilgang
til behandlingen og dermed
reducere brugen af tvang i
et lukket psykiatrisk afsnit.
Resultaterne viste, at der var
sket en signifikant bedring
af holdninger mod en mere
samarbejdsorienteret kultur.
Samtidig var anvendelsen af
tvangsforanstaltninger blevet
reduceret. Der er tale om et pilotprojekt, men det er sandsynligt, at tvang kan reduceres, når
man har en psykoterapeutisk
tilgang til tvangsanvendelse.
Det er også vist for mange år
siden i Danmark*.
L.; Munkholm, A.; Rimvall,
• Fazel, S.; Zetterqvist, J.; Larsson,
M.K.; Rask, C.U.; Jørgensen,
H.; Långstrøm, N. og Lichtenstein,
• Chang, N.A.; Grant, P.M.; Luther,
.T; Larsen, J.T.; Petersen, L.;
P.: Antipsychotics, mood stabili-
L. og Beck, Aa.T.: Effects of a
van Os, J. og Skovgaard, A.M.:
sers, and risk of violent crime.
recovery-oriented cognitive
Psychotic experiences co-occur
Lancet, 2014;384:1206-14.
therapy training program on
with sleep problems, negative
affect and mental disorders in
preadolescence. Journal of Child
Psychology and Psychiatry, 2014;
inpatient staff attitudes and
TVANG MINDSKES, NÅR
PATIENTER OG PERSONALE
SAMARBEJDER
incidents of seclusion and
Vi ved i dag, at det er muligt
at ‘komme sig’ og få et rimeligt
tilfredsstillende liv selv efter
de svære psykoser. En bedre
recovery hænger sammen
med, at mange patienter i
* Vendsborg, P.B.: Psykodynamisk
restraint. Community Mental
Health Journal 2014;50:415-21.
doi:10.111/jcpp.12319.
MEDICIN REDUCERER
KRIMINALITET
Man ved, at antipsykotika og
stemningsstabiliserende medicin
behandlingsorientering og anvendelse af tvangsmidler i et lukket
psykiatrisk afsnit. Ugeskrift for
Læger 1987;149:1829-33.
15
PsykiatriInformation
DUN BLEV TIL FJER OG FJER
Af journalist Tina Juul Rasmussen
Lena Bak Pedersen er inden for de sidste to år blevet diagnosticeret med borderline og dissociativ sanseforstyrrelse. De to typer
forstyrrelser har i høj grad præget hendes forhold til både kærester og chefer, men terapi har hjulpet hende et godt stykke videre.
Lena Bak Pedersen har altid vidst, at der var “noget galt”. Hun
har opfattet sig selv som et dårligt menneske, ikke følt sig god nok
og ikke haft noget, hun brændte for. Og hun har kæmpet med
forholdet til især kærester og chefer.
“Men jeg har aldrig sat min situation i sammenhæng med psykisk
sygdom. Så det at få diagnoserne har givet mig rigtig mange svar.
Det var virkelig en øjenåbner, da psykiateren efter to minutters
samtale satte ord på alt det, jeg ikke selv har kunnet sætte sammen
til noget meningsfuldt,” fortæller 25-årige Lena Bak Pedersen.
Svært ved at styre følelser
Hun bor alene i en lejlighed i Middelfart, har en studentereksamen fra handelsskolen, men har endnu ikke fuldført en uddannelse. Til gengæld har hun gennemført et toårigt forløb med
miljø- og mentaliseringsterapi, som har givet hende en tro på,
at hun fremover kan agere på en anden og mere hensigtsmæssig
måde i relationen til andre, fx en fremtidig kæreste eller chefer på
kommende arbejdspladser.
“Jeg har generelt svært ved at styre mine følelser, fastholde tætte
relationer til andre mennesker og har en kronisk tomhedsfølelse.
Jeg har brug for at have folk helt tæt på, så jeg er sikker på, at de
ikke forsvinder. Mit humør svinger, jeg har svært ved at holde fast
i projekter, og jeg gør alt for ikke at være alene. I mine teenageår
var jeg meget selvskadende,” fortæller Lena Bak Pedersen.
Hendes psykiske tilstand har blandt andet været udfordrende i de
jobs, hun har haft.
“Jeg har lagt hele min identitet i hænderne på chefen som autoritet. Jeg søger en symbiose, som han slet ikke er klar over, og mit
fokus bliver, at jeg skal være ‘picture perfect person’, så derfor er
relationen præget af angst: Jeg er bange for ikke at være dygtig
nok, er optaget af, hvad chefen synes om min indsats, om jeg
lever op til forventningerne. Sagde jeg fx nu noget, som ikke var
helt mig i ansættelsessamtalen? Jeg kaster hele dynen ind, så min
konkrete indsats kommer åbenlyst i anden række og ligger i
bu
bunden
af ‘dårlig’. Jeg er mere optaget af det imaginære billede
af den person, jeg tror chefen kan lide, end den opgave, jeg
sk løse. Og så falder alle mine anstrengelser og kompetencer
skal
jo til jorden,” fortæller Lena.
L
Lena
har oplevet, at jobbet er kommet til at fylde alt, og
a hun var helt drænet for energi, når hun kom hjem, fx i
at
f
forhold
til at handle, lave aftensmad eller tage et bad.
“Jeg kan ikke slippe tankerne, så jeg bruger døgnets 24
timer på det og ender som regel med at sygemelde mig for
at få en pause. Men det er som at skyde mig selv i foden,
for ‘gode medarbejdere melder sig jo ikke syge’. Som regel
ender jeg med igen at stå på virksomhedens trappetrin
med en fyreseddel, efterladt med endeløse spekulationer
om, hvad jeg gjorde galt, og med en konklusion om, at
jeg som menneske ikke levede op til chefens billede af,
hvordan man skal være.”
Foto: Privatfotos
16
n
psykiatere
nåbner, da
je
ø
n
å
e
p
g
li
rd
e
o
Det var virk tters samtale satte
u
tte
in
æ
m
s
t
to
e
n
r
n
efte
har ku
lv
e
s
e
k
ik
alt det, jeg
ingsfuldt.
noget men
l
ti
n
e
m
sam
Kunne ikke mærke mit eget humør
Det var, da Lena Bak Pedersens kæreste gennem fem
år forlod hende, at hun endte hos lægen og derfra blev
henvist til lokalpsykiatrien.
“Når jeg har en kæreste, har jeg brug for at være i
kontakt med ham hele tiden, ellers kan jeg ikke mærke
ham. Den intensitet er jo superspændende i starten,
men bliver en belastning, når hverdagen kommer.
Jeg skal bekræftes hele tiden for ikke at være usikker.
Det ender han jo med at blive træt af og smutter.
PsykiatriInformation
TIL VINGER
25 år, at de er der, også når det går dårligt med mig – og omvendt. De bliver, uanset hvor hysterisk jeg er. Ikke at relationerne
altid er nemme, vi diskuterer og bliver irriteret på hinanden, men
vi undskylder og tilgiver også, og uenighederne styrker vores relationer, fordi vi får en fælles forståelse for hinanden.”
Ny start på voksenlivet
I forbindelse med udredningen i lokalpsykiatrien fik Lena Bak
Pedersen tilbudt det terapiforløb, som hun netop har afsluttet.
Miljøterapien har været konkret træning i at omgås andre mennesker i en struktureret og forudsigelig hverdag. I mentaliseringsterapien har hun sideløbende arbejdet med at forstå tanker,
følelser og handlinger i relationerne.
Jeg har ge
nerelt svæ
rt ved at s
følelser o
tyre mine
g har en
kronisk to
følelse. J
mhedseg har bru
g for at
helt tæt p
have folk
å, så jeg er
sikker på,
forsvinder.
at de ikke
Og så bliver min frygt netop opfyldt – jeg tænker, at jeg ikke
var god nok, lækker nok osv. Søren, som jeg var sammen med i
fem år, udviklede jeg en meget usund symbiose med. Jeg vidste
ikke, hvilket humør jeg var i, før han var vågnet og havde vist sit
humør. Jeg var ikke noget uden ham.”
“De to terapiformer går hånd i hånd, fordi man kan arbejde med
forstå, hvad der sker i relationerne, og omsætte dem til virkelighed. Det har givet mig en ny start på voksenlivet. Jeg er langtfra
færdig og kan ikke sige, at jeg ikke længere har borderline. Den vil
altid være med mig, men jeg vil vove den påstand, at jeg allerede
er begyndt at lære at leve med den. Terapien har gjort, at mine
dun er blevet til fjer, og mine fjer til vinger. Jeg har fundet ud af,
hvem jeg er – og at jeg godt kan definere og adskille mig selv fra
en anden, fx en kæreste.”
Næste skridt for Lena Bak Pedersen bliver at teste sine ressourcer i
en snarlig arbejdsprøvning.
Til gengæld stoler Lena Bak Pedersen fuldt og fast på familien.
“Her skal tingene lidt stå sin prøve – jeg skal se, om jeg kan bryde
mønstre og foretage gode valg. Jeg skal ud og lære at finde en
balance mellem arbejde og fritid og prøve ikke kun at fokusere
på arbejdet. Det er en chance for at finde ud af, hvad jeg kan på
arbejdsmarkedet.”
“Dem kender jeg, vi deler dna, historie og er knyttet sammen
gennem både kærlighed og blodets bånd. De har bevist igennem
Læs flere personlige beretninger om relationer på
www.psykiatrifonden.dk
ARV ER AFGØRENDE
Psykisk sygdom fortjener større opmærksomhed. Inkluder Psykiatrifonden
i dit testamente og hjælp flere til et godt liv
FÅ MERE INFORMATION PÅ PSYKIATRIFONDEN.DK ELLER TLF. 3929 3909
17
PsykiatriInformation
SÅDAN HJÆLPER MIN MENTOR MIG
Af journalist Tina Juul Rasmussen
Karina Jeppesen har fået en samtalepartner og ligesindet igennem Psykiatrifonden og Vejle Kommunes Peer-projekt. Det har fået
hendes humør op i Ole Henriksen-niveau, som hun siger det, og
hun ser lys for enden af tunnellen.
“Nogle gange skal hun bare se på mig for at vide, hvordan jeg
har det – uden at jeg overhovedet behøver at sætte ord på. Det er
dejligt, fordi jeg ikke altid ved, hvor eller hvorfor det gør ondt.
Sådan siger 28-årige Karina Jeppesen om sin mentor, Anne.
“Vi mødes og snakker, og hvis der er nogle problemer, taler vi om
dem. Fx skal jeg tabe mig nu, og hun støtter mig i mit madvalg.
Jeg har også tandlægeskræk, og det vil hun hjælpe mig med. Det,
at hun selv har haft psykiske problemer, gør, at hun kan sætte sig
ind i, hvordan jeg har det.”
Ikke så meget, der driller mere
Karina Jeppesens møder med Anne er kommet i stand gennem
Psykiatrifonden og Vejle Kommunes Peer-projekt (se side 19).
Her er grundtanken er, at en person, som er kommet et stykke vej
i sin recovery, er mentor for en anden – peer’en – som har brug
for støtte i sin proces.
“Det har fået mit humør op i Ole Henriksen-niveau. Jeg går
rundt og smiler, og det smitter af på andre, har jeg fået at vide.
Den livsglæde har jeg fået ved at møde min mentor, fordi jeg har
fået bedre styr på nogle ting ved at tale med hende. Der er ikke
længere så meget, der driller mig,” siger Karina Jeppesen, som i
øjeblikket er i aktivering i “Ubåden” i Vejle, hvor hun bor.
“Jeg kunne mærke allerede efter et par møder, at det her ville blive
godt, for det er tydeligt, hvor meget Anne brænder for det. Og
fordi hun er kommet videre med sin sygdom, ser jeg også lys for
enden af tunnellen. For mig er det en belastning
a gå rundt og have det, som jeg har det, så
at
d
derfor
håber jeg, at tingene kan forandre sig og
b
blive
lettere.”
Banket mig selv i hovedet
Karina Jeppesen er stadig under udredning i
socialpsykiatrien i Vejle Kommune, og hun
glæder sig til den dag, hun får papir på, “hvad
der er galt”.
Foto: Privatfotos
18
t
øder, at de
r et par m
te
t
f
e
ge
e
e
d
m
re
vor
mærke alle
tydeligt, h
r
e
r
t
e
e
d
n
Jeg kunne
u
r
h
o
f
fordi
live godt,
r det. Og
o
r
f
o
f
r
e
her ville b
s
d
n
ly
r Anne bræ ygdom, ser jeg også
min mento
s
in
dere med s
kommet vi
nnellen.
enden af tu
“Lige nu er lægerne usikre, det er måske adhd,
måske bipolar lidelse eller depression. Jeg har
været meget præget af ensomhed og fik en
depression, da jeg mistede min mor for tre år
siden. Jeg har altid undret mig over, at jeg fx
ikke kunne holde styr på min lejlighed, og
at jeg følte mig anderledes end andre. Det
har jeg banket mig selv oven i hovedet med.
Min mor bekymrede sig for min isolation
og fik mig med i Ventilen (projekt for
ensomme unge, red.), hvorfra jeg blev henvist til psykiatrisk afdeling. Det er faktisk
en lettelse, at ‘der er noget’ – en forklaring
på, hvorfor jeg har haft svært med nogle
ting. Så jeg glæder mig til den dag, jeg
har papir på, hvad det er.”
Relationen til peer-mentor Anne har
støttet Karina Jeppesen, fordi Anne
kan forholde sig til, hvad Karina går og
bokser med. Noget, hendes familie har
haft svært ved.
(fortsættes nederst side 19)
PsykiatriInformation
PSYKIATRIFONDEN OG VEJLE KOMMUNES PEER-PROJEKT
Af journalist Tina Juul Rasmussen
Peer-projektet er et metodeudviklingsprojekt i et partnerskab mellem Vejle
Kommunes socialpsykiatri og Psykiatrifonden.
“Det er kort fortalt en tidsbegrænset
mentorordning mellem en person, der
er kommet sig efter en psykisk sygdom
og fungerer som mentor, og en person,
der ikke er lige så langt i sin recovery,”
forklarer Charlotte Hallin, projektleder for
Peer-projektet i Psykiatrifonden.
Peer og peer-mentor mødes regelmæssigt
og laver aktiviteter sammen i lokalsamfundet i en periode på seks måneder med
mulighed for at forlænge til ni måneder.
Det kan fx være at mødes på en café eller at
gå i biografen sammen.
“Vi blander os ikke i, hvordan relationen
udvikler sig, men det handler om at være
rollemodel og inspirere hinanden. Vores
mål er at undersøge, om det at dele recovery-erfaringer og på den måde tilbringe
tid sammen med en ligesindet, som ‘peer’
jo betyder, kan skabe positive resultater
for begge parter i form af håb, trivsel og
deltagelse i det lokale, sociale liv. Det viser
internationale erfaringer, men det er stadig
en relativt uprøvet tilgang i Danmark.”
“Vi kan se og høre på dem, at begge parter
har glæde af at være med. Det at møde
en, som har lært at mestre sin sygdom
og kender til problemerne, har en anden
troværdighed end mødet med en fagprofessionel. Og at det er frivilligt – at en anden
gør noget for en – betyder også meget.
For mentoren er det at opdage, at al den
lidelse, man har oplevet, kan vendes til
noget positivt og bruges af andre, meget
værdifuldt,” siger Charlotte Hallin.
Til glæde for begge parter
En gang om måneden får peer-mentorerne
undervisning i bl.a. kommunikation, i at
lytte aktivt og sætte grænser for at klæde
dem bedre på til rollen. Her kan de også
dele erfaringer og få sparring på samværet
med peer’en.
Peer-projektet rummer både måling
og evaluering. Deltagerne besvarer et
spørgeskema før start og efter afslutning
for at måle på effekten, og Rambøll er
evaluator på puljen, oplyser Charlotte
Hallin.
FAKTA OM PROJEKTET
Samlet set vil projektet omfatte 40-60 peers og peermentorer. For at deltage skal man bo i Vejle og være henholdsvis 18-40 år (peers) og 18-50 år (peer-mentorer).
Projektet er finansieret af 15M-puljen under Ministeriet
for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold og
løber fra januar 2014 til oktober 2016.
Næsten alle mentorerne på første hold er i uddannelse
eller arbejde. Peer’erne rekrutteres fra socialpsykiatrien,
og for begge parter gælder, at deltagelse i projektet er
frivilligt.
Læs mere om projektet på:
www.peertopeervejle.dk eller www.psykiatrifonden.dk
“Der har været mange misforståelser mellem mig og min familie,
som heller ikke har haft viden om min diagnose. Med Anne er
det som at være på lige fod. Hun er længere i sin proces og kan
relatere til, hvad jeg arbejder med.”
nu har besøgt det et par gange uden problemer. Med Anne har jeg
turdet være helt åben, fordi hun har kunnet rumme mig – det tør
jeg sjældent med nye mennesker, og det har spændt ben for mig.”
Det er Karina Jeppesens plan selv at blive mentor.
Fx har det været vanskeligt for Karina Jeppesen at besøge sin mors
gravsted, hvilket hun har oplevet, at familien har haft svært ved at
respektere og forstå.
“Det har Anne hjulpet mig med. Vi har talt om, hvorfor det er
så slemt, og hun har sagt, at jeg jo bare kan gå, når jeg ikke kan
holde ud at stå og se på gravstedet længere. Det har betydet, at jeg
“Jeg vil rigtig gerne hjælpe andre, og nu kan jeg jo tale ud fra min
egen erfaring som peer. Jeg har fået nogle redskaber fra min mentor og fra andre projekter, som jeg tænker andre kunne få gavn af.
Læs om Peer-projektet i artiklen ovenfor.
19
20
PsykiatriInformation
HVAD ER ENSOMHED?
Af pressechef Dorthe Lysdal Sørensen, Psykiatrifonden
Følelsen af ensomhed opstår, når mennesker oplever, at deres sociale relationer
ikke opfylder deres sociale behov og
for ventninger. Ensomhed opstår hos
mennesker, der ikke føler sig forbundet
med nogen – eller som savner kontakt og
samvær med dem, de føler sig forbundet
med.
Ensomhed afhænger ikke nødvendigvis
af, hvor mange mennesker vi omgiver
os med. Ensomhed handler ofte om, at
man er uønsket alene – eller at man føler
sig ensom i mødet med
andre. Ovenstående
definitioner af ensomhed
går igen i en lang
række analyser og
undersøgelser inden for
ensomhedsforskningen.
“De fleste er enige
om, hvad ensomhed er
for en følelse, og om,
hvordan vi skal definere
og identificere den.
Men vores viden om
ensomhedens karakter,
omfang, årsager og
konsekvenser er for lille.”
afgørende for, om vi i Danmark vil lykkes
med at tage initiativer til at reducere den.
Ifølge Mathias Lasgaard er det vigtigt at
skelne mellem forbigående og langvarig
ensomhed.
Forbigående ensomhed
Flytning, skilsmisse, pensionering, fyring,
dødsfald og andre konkrete begivenheder
kan ofte medføre ensomhed, fordi man
i forbindelse med hændelsen oplever
at miste relationer, der tidligere gav
fortrolighed og nærhed. Når ensomhed
Mennesker, der slås med
langvarig ensomhed, beretter ofte om et liv præget af
svigt, uønsket alenehed, negative
sociale erfaringer og svage eller
vanskelige relationer til familie og
eventuelle partnere.
Det siger Mathias Lasgaard fra Center
for Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
(CFK), Region Midtjylland og
Syddansk Universitet, der for nylig har
offentliggjort en analyse af udbredelsen
af ensomhed blandt voksne i Danmark.
Han efterspørger mere forskning i
ensomhedens dna, fordi mere viden er
opstår på grund af en konkret hændelse,
så vil den dog i de fleste tilfælde være
forbigående.
“Den forbigående ensomhed er en sund
mekanisme og en naturlig reaktion på
at miste fortrolighed og nærhed. Ensomheden minder os om, at vores behov
ikke bliver opfyldt, og om, at vi skal ud
og genskabe gode sociale relationer. Den
forbigående ensomhed kan på mange
måder sammenlignes med stress. Stress
i korte perioder er sundt og nødvendigt,
fordi stressen sætter os i stand til at yde
noget ekstra i en særlig situation – fx løbe
hurtigt for at undgå noget farligt eller nå
noget meget vigtigt. På samme måde kan
man sige, at den forbigående ensomhed er
en social smerte, som vækker os og minder
os om, at vi skal gøre noget ekstra – noget
mere – for at få genopfyldt vores sociale
behov,” siger Mathias Lasgaard.
Der er dog ikke nogen garanti for, at fx en
skilsmisse eller en flytning ikke resulterer i
langvarige problemer.
“Nogle oplever, at hændelsen eller
den konkrete ændring af deres
livssituation ændrer så meget ved deres
virkelighedsbillede og deres syn på sig
selv, at de bliver slået helt ud af kurs.
For dem kan ensomheden og den sociale
tilbagetrækning blive længevarende,” siger
Mathias Lasgaard.
Langvarig ensomhed
I forskningens verden er det
anerkendt og accepteret, at man
kan identificere ensomhed hos
mennesker ved blandt andet
at spørge ind til hyppigheden
af følelsen af at savne andre
mennesker kombineret med
hyppigheden af at føle sig
isoleret og hyppigheden af at
føle sig holdt udenfor.
Ifølge undersøgelsen fra
CFK – Folkesundhed og
Kvalitetsudvikling, Region
Midtjylland – er 4% af de
voksne danskere mellem 30 og
59 år ofte ensomme.
Denne og andre undersøgelser tyder på,
at langvarigt ensomme voksne ofte har
komplekse problemer og livsforløb bag sig.
“Mennesker, der slås med langvarig
ensomhed, beretter ofte om et liv præget
af svigt, uønsket alenehed, negative
sociale erfaringer og svage eller vanskelige
relationer til familie og eventuelle partnere
– ofte i kombination med en svag eller
manglende tilknytning til arbejdsmarkedet, psykisk sårbarhed og helbredsmæssige
problemer. Langvarig ensomhed opstår
så at sige sjældent ud af ingenting,” siger
Mathias Lasgaard.
Visse sygdomme og handicap kan være så
indgribende, at de i sig selv – og uanset
sociale forhold og opvækstvilkår – gør
social kontakt meget vanskelig. Fx hvis
PsykiatriInformation
21
man lider af en alvorlig personlighedsforstyrrelse, svær psykose
eller et meget invaliderende fysisk
eller kognitivt handicap. Ifølge
undersøgelsen er langvarigt ensomme særligt at finde i gruppen
førtidspensionister, arbejdsløse og
enlige uden hjemmeboende børn.
Kan man gøre noget?
Det kan være oplagt at tænke,
at Foreningsdanmark må være
løsningen på problemet for mennesker, der savner social kontakt.
Samvær med andre mennesker om
en konkret aktivitet – madlavning
eller sport – må være den oplagte
vej frem, hvis man skal øve sig i
social kontakt. Men foreningslivet
er ikke nødvendigvis en virkningsfuld vej ud af ensomheden
for de langvarigt ensomme. I al
fald ikke, når det handler om at
tage de første, spæde skridt ud af
ensomheden.
Illustration: Gitte Skov
“På grund af sygdom, mangel på
sociale kompetencer, følelse af
skyld og skam og ofte svær marginalisering kan mennesker, der
har været ensomme længe, have
vanskeligt ved at indgå i almindelige foreninger og fritidstilbud,”
siger Mathias Lasgaard.
Han efterlyser flere skræddersyede
tilbud til voksne, der føler sig
uønsket alene.
“De fleste tilbud henvender sig i
dag til de helt unge eller til ældre mennesker. Der mangler i høj grad særligt tilrettelagte tilbud til yngre og midaldrende
voksne. Vel at mærke tilbud, som nøje
tilpasses målgruppens særlige forudsætninger, behov og begrænsninger. Vores
analyser viser, at der blandt de ensomme
voksne er en markant andel med svækket
fysisk eller psykisk helbred. Det bør derfor
holdes for øje, at et stærkt nedsat funktionsniveau kan være en barriere for at
deltage i nogle typer af aktiviteter, ligesom
det kan have betydning for motivation og
fremmøde,” siger Mathias Lasgaard.
Skræddersyede tilbud og målrettet rekruttering kræver mange ressourcer af de
organisationer og andre, der ønsker at
udvikle og drive tilbud til mennesker, der
savner social kontakt. Men helt umulig er
opgaven ikke.
anerkendes på politisk niveau. Fx har
regeringen skrevet det ind i de nationale
mål for danskernes sundhed, at ensomheden skal reduceres frem mod år 2020.
Det er en vigtig anerkendelse af, at
ensomhed er et alvorligt problem, som vi
skal forsøge at forebygge og afhjælpe. Det
er et skridt i den rigtige retning,” slutter
Mathias Lasgaard.
“Det ser ud til, at behovet for at gøre noget
ved den svære og langvarige ensomhed
På næste side finder du konkrete råd om,
hvordan du bryder ensomheden.
SÅDAN BRYDER DU ENSOMHEDEN
1) Husk, at der ikke er noget i vejen med at være ensom
Ensomhed er en livsvigtig følelse, der indeholder information
om, at der er noget, man med fordel kan handle på. Samtidig
kan ensomhed være en god og fin drivkraft.
2) Vid, at der er noget at gøre
Også selv om det ikke nødvendigvis føles rart at handle til at
begynde med. Se ensomheden i øjnene. Det er svært at tage
hånd om noget, som man bruger al sin energi på at holde væk.
3) Forstå baggrunden for din ensomhed
Det er lettere at gøre noget ved sin ensomhed, hvis man
kender baggrunden for den. Er ensomheden fx forbundet med
tabet af nogen, kan det være en hjælp at finde nogen at dele
sorgen med. For andre kan det være en hjælp at skrive eller
tale til den, man har mistet. Er man lige flyttet og kender ingen
det nye sted, er det måske for meget at forlange af sig selv,
at man har lært nye mennesker at kende inden for de første
par måneder. At udvikle nye venskaber tager tid, nogle gange
måneder og år.
4) Lær at smalltalke
På biblioteket kan du låne bøger, der hjælper dig i gang. Smalltalk virker lidt overfladisk på nogle, men ikke desto mindre er
det jo netop små ’ligegyldige’ replikker, der igangsætter en
samtale eller ’bryder isen’. Så smalltalk er absolut hverken
ligegyldigt eller overfladisk. Det er kontakt!
5) Øv dig i at tage initiativ og skabe kontakt
Hvis du sjældent eller aldrig ringer eller skriver til nogen, kan
du måske udfordre dig selv på dette punkt. Jo oftere man gør
noget, jo lettere bliver det.
6) Bid hovedet af skammen
Hvis du er kommet ud af vane med at tale med andre, virker
du måske i starten akavet eller klodset. Måske synes du, at
det, du siger, er dumt og pinligt. Husk igen på, at du er ved at
lære, og at al begyndelse er svær. Der er ingen anden vej, og
alle mennesker siger noget dumt en gang imellem.
7) Find en hobby, og kom fast det samme sted
Nogle gange er det lettere at skabe kontakt til andre, hvis kontakten eller venskabet ikke er det primære mål. Hvis målet er
at lære at danse, lave mad eller tale et nyt sprog, flyttes fokus
fra relationen. Det gør det mindre sårbart at tage et initiativ,
ligesom det er naturligt at tale om den fælles interesse.
8) Vær åben og nysgerrig
Hvis du oplever, at du dømmer andre, så prøv at være mere
åben, undrende og nysgerrig. Hvad fik ham eller hende til at
sige sådan? Hvis du kan give mere plads til andre, vil du ofte
opdage, at der også bliver mere plads til dig selv.
9) Gør de ting, du drømmer om, men som du afholder
dig fra, fordi du er alene
Tag på cykeltur, singleferie eller højskole, gå i teateret eller på
vandretur i lokalområdet. Der er rigtig mange singler i Danmark, og det er ikke længere ualmindeligt at tage af sted på
egen hånd. Det kræver ganske vist masser af mod, men prøv
at spørge dig selv: Hvad er det værste, der kan ske? Og hvis
det sker, hvad kan jeg så gøre?
10) Gå ud i naturen og brug dine sanser
Se, om du kan give slip på dine tanker for en tid. Måske du
kan nøjes med fuldt og helt at være, præcis der, hvor du er.
Relationen til naturen skaber også følelsen af forbundethed.
Hvis du er skeptisk, så prøv at gå en lang tur ved havet eller i
skoven.
11) Lav frivilligt arbejde eller vær gavmild og hjælpsom
uden at forvente at få noget retur
At give fra sit hjerte skaber følelsen af mening og forbundethed med andre. Pas dog også på, at du ikke bliver udnyttet,
hvis du af natur er meget flink og omsorgsfuld.
12) Køb et kæledyr, og vis dyret omsorg
Nøjagtig som du jo også ville pleje en ven. At nære omsorg for
andre (væsener) er også at nære omsorg for sig selv.
13) Se, om du kan undgå at synke hen i ensomheden
Hvis følelsen fylder meget, og du føler dig magtesløs over for
den, kan du prøve at handle dig ud af den eller aflede dig selv
med fx tv, en gåtur, musik, syvkabale eller andet.
14) Læs skønlitteratur, der skildrer ensomme skæbner
Når man læser om andre, føler man sig ofte mødt, fordi det
bliver synligt, at andre forstår, hvordan man har det. Måske kan
man også opleve at være forbundet med den eller de fiktive
personer, som bogen skildrer.
15) Brug internettet
Der er chatforummer, hvor man kan ’møde’ andre, der søger
råd eller bare fortæller om deres ensomhed.
16) Giv plads til følelsen
En gang imellem skal følelser have plads. De skal have lov at
være der, præcis som de er. Følelser, der ikke må være der, har
det med pludseligt at fylde mere. Prøv derfor en gang imellem
blot at være med følelsen. Prøv, om du kan lade den være der
uden at skulle ændre på den eller at skulle af med den.
17) Opsøg råd og hjælp, hvis du er trist og fastlåst
Hvis det er alt for svært at handle på følelsen på egen hånd,
kan du opsøge hjælp via internettet, telefonrådgivninger, hos
egen læge eller eventuelt hos en psykolog.
PsykiatriInformation
23
MENNESKET I FRIT FALD
Af redaktør, cand.mag. Marie Ejlersen, Psykiatrifonden
Forfatter Anne-Sophie Lunding-Sørensen
udgav i efteråret sin anden roman. Romanen hedder “Fald”, og det er en kompromisløs bog, der kalder stærke reaktioner frem.
Mange er begejstrede, mens andre kritisk
spørger: “Hvorfor skal man skrive noget,
der er så trist og mørkt og håbløst?”
Det vil Anne-Sophie Lunding-Sørensen
gerne fortælle om, for det enkle svar er:
“Fordi sådan er det, når man har det svært.
Og vi har brug for, at litteraturen også kan
rumme smerten og vise os, at sådan er livet
også.”
Romanen handler om to mennesker, der
mister fodfæstet i tilværelsen, og som begge
plages af skammen over ikke at slå til.
Mette, som er gift og mor til tre, lægger en
morgen en seddel på bordet, der fortæller,
at hun rejser væk, fordi hun har brug for
at være alene nogle dage. Hun tager til
København, hvor hun langsomt, men sikkert går i hundene.
Bogens anden hovedperson René er fraskilt
og har en 15-årig datter. Han er vagtmand
på et stort hotel og bruger derudover al sin
tid på at træne. Han længes efter det liv,
han havde engang, men som han selv ødelagde. Den dag, hans datter aflyser deres
aftale, og Renés omhyggeligt planlagte
uge skrider, falder han selv tilbage i gamle,
farlige vaner.
“Hvis man har kriser i sit liv, så skal man
hurtigt vende dem til succeser, der gør en
til et klogere og stærkere menneske, og så
skal man ellers bare videre ud over stepperne og ‘vækste’ personlighedsmæssigt.
Men sådan er livet ikke.”
Foto: Gyldendal
Vi har tabuiseret smerten
Der er tale om to mennesker i krise og i frit
fald, og det er ifølge Anne-Sophie LundingSørensen typisk for den tid, vi lever i, hvor
vi har tabuiseret krisen og smerten enormt,
og hvor det hele tiden handler om at have
succes på alle fronter.
24
PsykiatriInformation
Anne-Sophie Lunding-Sørensen mener,
at det konstante fokus på, at vi skal være
lykkelige, og at vi ikke giver os selv lov til
at være i smerten, er med til at forstærke
det, der er svært.
“Jo, men jeg bryder mig ikke om den
automatiske forventning om, at livet er
et regnestykke, hvor smerten altid bliver
modsvaret af noget godt. At man næsten
har pligt eller ret til at få noget godt igen.
Sådan er det bare ikke altid. Og det er
heller ikke rigtigt, at ‘det, der ikke slår dig
ihjel, gør dig stærkere’. Det er en stor fed
løgn, desværre.”
“Jeg ville beskæftige mig med det lille
‘vindue’, hvorigennem et menneske er i
stand til at begå selvmord,” fortæller hun.
“Man ved, at det paradoksalt nok ofte er
på vej ud af fx en depression, at folk begår
selvmord. Det er i en begrænset periode, et
lille vindue, hvor man både er meget ked af
det og har energi nok til at gøre det. Man
ved, at det fx ofte sker, lige efter at folk er
blevet udskrevet. Med den viden kunne vi jo
passe meget bedre på hinanden, end vi gør.”
Foto: Gyldendal
“Den individualisering, der er karakteristisk for vores tid, gør, at det er vores
egen skyld, hvis det ikke går godt. Det er
skamfuldt at have det skidt, hvilket gør
det til et endnu mere ensomt rum at være
“Det ville jo være rart, men jeg oplever,
i. Med denne roman vil jeg gerne give et
at man bliver mere skrøbelig i det her liv,
modsvar til den individualisering, og jeg mener, at
det er vigtigt, at litteraturen kan spejle os. Vi har
Jeg bryder mig ikke om den
brug for, at litteraturen
automatiske forventning om,
kan rumme smerten. Det
kan ikke nytte noget, at
at livet er et regnestykke, hvor
man skriver en happy
smerten altid bliver modsvaret af
end, hvis man er ude i
noget godt. At man næsten har pligt
det ærinde, som jeg er.
Så må man være tro mod
eller ret til at få noget godt igen
sine karakterer og deres
... Og det er heller ikke rigtigt, at
mørke,” siger AnneSophie Lunding-Sørensen,
‘det, der ikke slår dig ihjel, gør dig
som dog understreger, at
stærkere’. Det er en stor fed løgn,
bogen har en åben, ikke
desværre.
nødvendigvis en ulykkelig, slutning.
Mange mener, at man
bliver stærkere af sine kriser.
Kan man ikke bruge dem til noget?
“Ikke altid. Man kan sige, at det positive
ved en krise er, at man overlever den. Hvis
man fx mister et barn – hvad skal man
lære af det, ud over at der måske stadig er
et liv bagefter? Det er jo et liv, hvor man
for altid vil være mærket af den store sorg.
Og det er jo ikke noget, der kan fikses med
mindfulness eller yoga. Man kan også have
kriser, der ikke har med ydre omstændigheder at gøre, men kommer fra noget
inden i en selv. Ligesom Mette, den ene
hovedperson i Fald.”
Men har håbet ikke trange kår i din bog?
Vil de fleste ikke gerne gå styrket ud af en
krise. Så de føler, at krisen har været der af
en grund?
også med alderen. Når man er helt ung,
tror man jo, at man er udødelig, for det
er meningen, at man skal kaste sig ud i
livet. Med alderen finder vi både ud af, at
vi ikke er udødelige, og at der er meget at
miste. Og jo flere relationer man opbygger, jo mere har man at miste. Jo mere er
der på spil,” siger Anne-Sophie LundingSørensen.
“Det gode, man kan sige om kriserne, er,
at man lærer sig selv bedre at kende, og
måske bliver man bedre til at passe på sig
selv. Men det er jo noget andet.”
Det lille vindue
Ud over hovedpersonernes nedtur har
Anne-Sophie Lunding-Sørensen også haft
et andet ærinde med romanen.
Anne-Sophie LundingSørensens far – der i dag nok
ville have fået diagnosen bipolar lidelse – begik selvmord, da
hun var barn.
Kan du forstå selvmordet?
“Ja, det kan jeg efterhånden.
Jeg har aldrig selv for alvor
haft tanken, og så kan man
spørge, om man overhovedet
kan forstå det. Men jeg tror,
jeg kan sætte mig ind i den
dybe skam, der er forbundet
med, at man mener, ‘at verden
ville være et bedre sted uden
mig’. Men samtidig med at
man gør sig selv til det usleste
menneske i verden, så gør man
også det, at man er så ussel, til
noget meget vigtigt,” siger Anne-Sophie
Lunding-Sørensen, der om nogen ved, at
der i enden af et selvmord er en ødelagt
familie, som i årevis vil være præget af det,
fordi der er så meget skyld, skam, smerte
og sorg forbundet med selvmordet.
Derudover er der vreden over at blive valgt
fra, som man som pårørende måske ingen
steder har at gå hen med, siger hun.
“Det er nu nok blevet bedre, end da jeg
var barn, for i dag tager man mere hånd
om børns sorg. Men for de efterladte er
selvmord altid værre end almindelig død.
Kunne vi have forhindret det? Var det vores
skyld? De tanker kommer til at præge de
efterladtes liv.”
PsykiatriInformation
Hovedpersonen Mette vælger ‘afgrunden’
flere gange i løbet af historien, fortæller
Anne-Sophie Lunding-Sørensen. Og Mette
befinder sig også på et tidspunkt i det
kritiske ‘vindue’.
“Da Mette går hjemmefra, lader hun sit
dankort blive hjemme. Det er klart, at der
er en grænse for, hvor længe hun kan klare
sig for de kontanter, hun tager med. Man
kan sige, at hun lader tilfældet regere, og at
hun lægger ansvaret fra sig. Da pengene er
brugt op, kan hun vælge at tage hjem, men
der er noget inde i hende, der driver hende
mod afgrunden. Der er jo også noget befriende i at lade sig selv styrte i afgrunden.
Fordi man i det eksistentielle fald slipper
ansvaret.”
Hvad er det Mette – og
René – vil slippe for?
“Følelsen af skam. De
føler jo begge, at de
er mislykkedes som
medlemmer af hver deres
kernefamilie. Mette skammer sig over ikke at være
en god nok kone og mor i
denne her glansbilledfamilie, hvor hun har en rar og
tålmodig ægtemand, der
støtter hende, og nogle
søde vellykkede børn i et smukt hjem. Alt
er umiddelbart, som det skal være, men
hun står i sit køkken og føler, at hun er en
nullermand i det fine hjem. Hun er skampletten på sin egen familie, for hun kan
ikke selv leve op til den familiedrøm, som
hun selv har været med til at skabe.”
Men er hun en skamplet i deres øjne?
“Nej, det tror jeg slet ikke. Det er hendes
egen oplevelse. Hun kan ikke længere leve
op til sine egne ideer om, hvordan hun
skal være som mor og kone, og hun kan
heller ikke holde tanken ud om at skulle
være sig selv. Derfor må hun gå sin vej,”
siger Anne-Sophie Lunding-Sørensen, der
altid har været fascineret af de skæbner –
primært mænd – der går ned efter cigaretter og aldrig kommer tilbage.
“Hvad sker der med dem? Det er endnu
mere interessant, når en kvinde vælger den
løsning. Det er der ikke mange eksempler
på, og tabuet er større, når en kvinde forlader sin familie,” siger hun.
Man ved, at det paradoksalt
nok ofte er på vej ud af fx en
depression, at folk begår
selvmord.
For bogens anden hovedperson, René,
går det også galt, bare på en anden måde,
forklarer Anne-Sophie Lunding-Sørensen.
“Renés far forsvandt ud af hans og morens liv, og Renés store skræk i livet er at
gøre det samme som faren. For ham er
Anne-Sophie Lunding-Sørensen debuterede i 2010
med romanen ”Lette Rejsende”. Romanen ”Fald” er
udgivet på Gyldendal i 2014.
Læs mere om bøgerne og om forfatteren på
www.gyldendal.dk
det vigtigt at være stabil og at være den,
der skaffer føden. Men samtidig har han
lyster, der stritter i en anden retning. René
kommer til – og det gør vi mennesker jo
tit – at gøre præcis det, som han er allermest bange for. Vi kommer tit til at gentage
vores forældres synder, ikke i en præcis
kopi, men i en afart. Renés genetiske ophav
er denne mørke mand, der er forsvundet,
så han oplever både, at han ‘ser forkert
ud’, og at han stritter i en anden retning
end den pæne sygeplejerske-mor, som ikke
blev læge, fordi hun fik ham. Han kæmper
som Mette med skyld og skam over for de
nærmeste relationer.”
Hvorfor er det René og ikke Mette, der umiddelbart har styrken til at rette op igen?
“Mettes problem er meget
indadvendt. Hun skal forstå,
at hun godt må være i denne
verden som et fejlbarligt
menneske. Renés problem er
i højere grad, at han mangler
nogen at passe på. Han har
ikke længere sin familie at
forsørge, og hans teenagedatter
forsvinder mere og mere. René
mangler nogen at være noget
for. Og det er jo et mere positivt og konstruktivt problem
at have.”
Det er også karakteristisk for vores tid,
siger Anne-Sophie LundingSørensen. At vi i vores uendelige optagethed af os selv let mister empatien for
andre.
“Når man bliver så optaget af sig selv, af
at realisere sig selv og af, om man lykkes,
så bliver det svært at føle empati og
medlidenhed og at kunne rumme andre
menneskers fejlbarlighed. Kan man ikke
rumme sin egen fejlbarlighed, så kan man
ikke rumme andres. Og det er en usund
tendens, at vi mister vores medlidenhed
med andre.”
25
26
PsykiatriInformation
SE DINE FØLELSER I ØJNENE
Af psykolog Casper Aaen (uddrag fra bogen Lev med dine følelser, Psykiatrifondens Forlag)
De fleste mennesker undviger bestemte følelser. Men det har
konsekvenser fremover, hvis du ignorerer dine følelser i dag. Læs
et uddrag fra bogen “Lev med dine følelser”, som netop er genudgivet.
Mennesker søger helt naturligt efter ro og velvære. I situationer
eller perioder, hvor du mærker en indre uro eller spænding, vil
du ofte automatisk fjerne fokus fra dine følelser i den tro, at du
dermed finder ro.
naturlig overlevelsesmekanisme at stikke af i svære situationer,
men på længere sigt giver det dig flere problemer.
Undvigelse giver bagslag
Mange undvigelsesformer ender med at blive destruktive, også
selvom de hjælper i øjeblikket. Nogle mennesker har så svært ved
at håndtere følelser og situationer, at de fx udvikler spiseforstyrrelser eller alkoholisme, forsøger at begå selvmord eller tyer til
selvdestruktiv adfærd, fx cutting.
Undvigelsesadfærd kan
Følelser, der vedvarende skaber
også være destruktiv
uro, bunder tit i, at man har
uden at være så tydelig
oplevet et tab, at der er probleDet er en naturlig overlevelsessom de nævnte former.
mer i en vigtig relation, eller at
mekanisme at stikke af i svære
Hvis man flytter sit
man frygter, at noget bestemt
fokus, hver gang noget
vil ske i fremtiden. Du befinder
situationer, men på længere
bliver svært, er der også
dig måske i et miljø, hvor det
sigt giver det dig flere problemer.
tale om undvigelse, som
ikke umiddelbart er let at løse
er ødelæggende, og som
problemerne. Det kan være i et
forhindrer en i at løse
parforhold, i familien eller på
konflikter.
arbejdspladsen. Måske oplever
du oven i købet kritik af din opHvis du har oplevet, at en bestemt undvigelsesadfærd har hjulpet
førsel og føler derfor, at du ikke er accepteret, og at du står alene
på kort sigt – måske har du fjernet din opmærksomhed fra en
med problemerne – uden at vide, hvad du kan gøre for at ændre
følelse af tristhed, ubehag eller frygt – kan du få trang til at gensituationen.
tage det destruktive handlemønster. Måske er du ikke klar over,
Det kan være vanskeligt at forholde sig til og handle i forhold til
hvor destruktivt et handlemønster kan være, når du har oplevet,
at det var en lettelse at få tankerne væk fra det egentlige problem.
negative følelser, hvis de skaber en trang til at flygte. Det er en
Du oplever måske oven i købet en form for handlekraft og kontrol, når du er i stand til at flytte dit fokus til noget andet.
En svær
begivenhed
Du bliver
mere sårbar
Du føler
tristhed og
sorg
Du isolerer
dig
Du undviger
følelserne
Tristheden
bliver værre, og
du får mindre
overskud
Det destruktive mønster kan være forførende, hvis du ikke tør
mærke efter det negative, eller hvis du oplever, at det er uoverskueligt at løse de problemer, der vækker følelserne. Men på
længere sigt skaber en sådan selvdestruktiv adfærd endnu flere
negative følelser og forhindrer dig i at løse dine problemer og
skabe et godt liv.
Konsekvenser ved at lytte til følelserne
Det er svært at lytte til negative følelser, fordi det kan have voldsomme konsekvenser at tage dem alvorligt. Måske opdager du, at
du er nødt til at lade dig skille, afbryde en uddannelse eller sige
dit job op, hvis du skal handle i overensstemmelse med, hvad du
føler inderst inde.
Det kan virke, som om dine problemer bliver endnu større eller
flere, hvis du skal tage afgørende beslutninger, og det kan være
uoverskueligt at skulle begynde at leve på en ny måde. Du tænker
måske: “Jeg ved, hvad jeg har, men ikke hvad jeg får”. Det kendte
opleves tit mere trygt end det ukendte – selv når det kendte gør
dig ulykkelig. Måske bliver du i et parforhold, fordi du er bange
for din partners reaktion eller for din egen følelse af ensomhed.
PsykiatriInformation
Følelsesmæssig undvigelsesadfærd kan fastholde dig i et dysfunktionelt forhold eller en tærende situation i lang tid.
Spørg dig selv, i hvilke situationer du føler ubehag. Undersøg,
hvilke konkrete ting der vækker negative følelser hos dig. Hvis det
er svært at sætte en finger på det, kan du starte med at notere i
stikordsform, hvornår du føler dig dårligt tilpas, hvilken situation
du er i, og hvilke tanker du får. Efterhånden vil du kunne se et
mønster eller blive bevidst om nogle essentielle forhold i dit liv.
Undvigelse skaber en ond cirkel
Hvis du forsøger at ignorere dine følelser, mindsker du generelt
din tolerance over for stærke følelser. Din undvigelsesadfærd bliver
i højere og højere grad en umiddelbar måde at reagere på i mange
situationer. Du vil automatisk skabe en negativ cirkel (se figuren).
Du vil måske – netop på grund af din generelle tendens til ikke
at mærke efter – have svært ved at opdage eller se i øjnene, at din
adfærd har fanget dig i en ond cirkel.
har jeg ofte set, hvordan mennesker med øvelse er blevet bedre og
bedre til at lytte til mavefornemmelse og følelsesmæssige reaktioner. Det har en afgørende positiv effekt på ens liv.
Jeg har oplevet, hvordan fortvivlede klienter har opøvet evnen til
at bruge deres følelser i et konstruktivt samarbejde med fornuften
og på den måde er blevet bedre til at tage vare på sig selv og deres
liv. Det gode ved følelser er, at uanset hvor lang tid man ignorerer
dem, holder de ikke op med at tale til en. Det er aldrig for sent at
inddrage dem og tage imod den information, de giver, for at skabe et mere harmonisk liv og en langt mere positiv sindstilstand.
Du kan selv opøve din følelsesmæssige tolerance og blive bedre til
at regulere dine følelser. Målet er at lære at leve med følelserne –
så du ikke flygter fra dem, men i stedet håndterer dem og bruger
dem konstruktivt.
Lev med dine følelser er netop genudgivet med et nyt kapitel om
følelserne kærlighed og glæde. Se næste side.
I mit arbejde som psykolog har jeg aldrig oplevet, at nogen fandt
det nemt at ændre deres undvigende adfærd. På den anden side
SÅDAN HÅNDTERER DU FØLELSERNE
Når du har en følelse, som du føler trang til at flygte fra, skal
du stoppe op og mærke efter. Følg denne model:
bliver mere modig, for hver gang du udfordrer tankerne, og så
opdager du, at du overvurderede det farlige i situationen.
1)
2)
3)
4)
5)
C. Håndtering af skyld: Vurder, om du reelt har eller ikke
har været dig dit ansvar bevidst. Har dine handlinger haft
negative konsekvenser for andre? Reparer forholdet til den
pågældende person for at få tilgivelse og for at forbedre
jeres forhold. Forsvar ikke dig selv, men undskyld heller ikke
alt for meget.
Identificer følelsen, og tillad den at være der.
Prøv at berolige og trøste dig selv.
Find grunden til, at du føler, som du gør.
Anerkend, at du gør det godt nok.
Prøv at løse problemet og forebyg, at det samme
problem opstår igen.
Det er naturligvis nemmere sagt end gjort! Men øvelse gør
mester. Forskellige følelser skal håndteres på forskellige
måder. Overordnet skal du gøre følgende:
A. Håndtering af tristhed: Trøst og berolig dig selv, inden
du ser nærmere på grundene til, at du er ked af det. Prøv
derefter at løse problemet.
B. Håndtering af frygt eller angst: Gør det, du er bange
for – medmindre du befinder dig i en livstruende situation
(fx bliver truet med vold eller er i fare for en ulykke). Angsten
bliver mindre, når du udfordrer dine katastrofetanker. Du
D. Håndtering af skam: Vurder, om din skam er rimelig i
forhold til, hvad du har gjort. Overvej, om din handling er
grænseoverskridende set fra andres eller dit eget perspektiv.
Accepter, hvad du har gjort. Søg tilgivelse. Hvis ikke, så flyt
fokus til nuet, og bloker negative tanker. Sænk kravene til dig
selv, fordi skammen er urimelig.
E. Håndtering af vrede: Koncentrer dig i første omgang om
at køle ned. Brug højst 2-3 dage til at lade vreden dampe af.
Prøv både at se situationen fra din egen og fra den andens
perspektiv. Tænk over, hvad der har gjort dig vred. Tal med
personen, der har gjort dig vred, i et normalt toneleje, og
udtryk dig præcist. Lyt til den anden. Find en fælles løsning.
27
BØGER FRA
PSYKIATRIFONDEN
LEV MED DINE FØLELSER
– 2. OPLAG
MED NYT KAPITEL OM KÆRLIGHED OG GLÆDE
Mange mennesker flygter fra stærke følelser
eller lader dem styre deres adfærd. Men evnen
til at håndtere stærke følelser er nødvendig for
at kunne bevare en vis stabilitet livet igennem.
Det kan være svært at forstå, hvor følelserne
præcist kommer fra, hvad de betyder, og
hvordan man håndterer dem.
kr.
5
19
Hvad kommer en voldsom og tilsyneladende
pludseligt opstået vrede af? Hvad gemmer
der sig bag følelsen af skyld og skam? Hvordan
handler man konstruktivt i forhold til følelserne,
så man kan ændre den situation, man står i,
eller blot leve med sine følelser? Det handler
denne bog om.
Bogen er relevant for alle, der indimellem
hænger fast i bestemte følelser eller mønstre,
og for fagpersoner, som arbejder med
mennesker, hvis følelser styrer deres adfærd.
LEV MED DINE
FØLELSER
CASPER AAEN
Casper Aaen
Lev med dine følelser
195 kr. BEST.NR. 0065
PSYKIATRIFONDENS FORLAG
UDVALGTE BØGER FRA PSYKIATRIFONDENS FORLAG
d
d
Tilbu
Tilbu
Ellids Kristensen:
SEX OG PSYKE
Hvis man har psykiske problemer, fx
depression, angst eller misbrug, kan man
også have problemer med det seksuelle.
Evt. medicin kan gøre ondt værre.
150 kr. NU 75 kr. BEST.NR. 0017
Peter Handest mfl.:
SKIZOTYPI OG BORDERLINE
Bogen beskriver sygdommene skizotypisk
sindslidelse og borderline personlighedsforstyrrelse, deres symptomer og forløb.
150 kr. BEST.NR. 0023
Jes Gerlach:
erlach: SØVN
Vi sover ca. 1/3 af vores liv. Bogen
handler om betydningen af en god nattesøvn, om søvnens forskellige faser,
om den livsvigtige dybe søvn og om
drømmesøvnen.
180 kr. NU 150 kr. BEST.NR. 0026
d
Tilbu
d
Tilbu
Søren Blinkenberg (red.):
NÅR BØRN LEVER SAMMEN MED
PSYKISK SYGE FORÆLDRE
Bogen beskriver de problemer, børn og
forældre oplever, når en mor eller en far
rammes af psykisk sygdom.
180 kr. BEST.NR. 0028
Irene Oestrich
og Antonia Sumbundu:
LIVSKRAFT
Bogen bygger på den kognitive terapis
principper, der primært handler om at
ændre negative tankemønstre til positive. 130 kr. NU 65 kr. BEST.NR. 0029
Mettes mor: METTE
– EN BERETNING OM ET SELVMORD
Bogen bygger på Mettes efterladte
dagbogsnotater, der sammenholdes med
forskellige behandleres journaluddrag
og kædes sammen af Mettes mor.
130 kr. NU 65 kr. BEST.NR. 0030
Jes Gerlach (red.): MOTION OG
PSYKE
Alle ved, at motion er sundt for kroppen,
men motion er også godt for sjælen.
Henrik Day Poulsen: TVANG, KRIMINALITET OG PSYKISK SYGDOM
Bogen beskriver, hvorfor man i Danmark
tillader, at læger under visse omstændigheder anvender tvang i psykiatrien.
150 kr. BEST.NR. 0033
35 kr. BEST.NR. 0035
SPOT-PRISER PÅ
UDVALGTE BØGER!
Vi holder bogudsalg og har meget gode tilbud på et
stort udvalg af vores titler. Se de nedsatte priser her
eller på www.psykiatrifonden.dk
d
Tilbu
Finn Zierau og Jes Gerlach:
ALKOHOL – PÅ GODT OG ONDT
(rev. udgave)
Der er ca. 250.000 alkoholikere i Danmark
og ca. 3.000 alkohol-relaterede dødsfald
hvert år.
50 kr. NU 25 kr. BEST.NR. 0036
KØB VORES
BØGER
I WEBSHOPPEN
d
Tilbu
Karin Garde og Jes Gerlach:
PSYKISKE SYGDOMME – FORSKELLEN PÅ MÆND OG KVINDER
Mænd og kvinder er forskellige,
både socialt, psykisk og biologisk.
130 kr. NU 65 kr. BEST.NR. 0040
Bo Møhl: AT SKÆRE SMERTEN BORT
Cutting er et udbredt problem blandt
unge. Omkring 15% af alle unge skærer
sig. De gør det ikke for at få opmærksomhed eller omsorg, men i et forsøg på at
overkomme den indre psykiske smerte.
160 kr. BEST.NR. 0042
160 kr. BEST.NR. 0043
d
Tilbu
d
Tilbu
Lise Gullestrup og Inger-Merete
Terp: FØDSELSDEPRESSION
Op mod 10% af de kvinder, der netop har
født, udvikler en egentlig fødselsdepression. Bogen beskriver symptomer,
årsager og behandling.
175 kr. NU 95 kr. BEST.NR. 0046
Andreas Kilden og Krista Nielsen
Straarup: SORT PÅ HVIDT
Bipolar lidelse er en kompleks sygdom,
og oplevelserne af sygdommen og dens
konsekvenser er meget forskellige.
Jes Gerlach og Esben Hougaard:
ANGST
Bogen beskriver kort og klart, hvad angst
er, og hvordan det kan behandles. Men også
hvad man selv kan gøre, hvis man har angst
eller er tæt på et menneske med angst.
130 kr. BEST.NR. 0047
Erik Simonsen:
PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER
12-15% af befolkningen har en personlighedsforstyrrelse. De sociale og personlige omkostninger er store for personerne
og omgivelserne.
295 kr.. BEST.NR. 0048
Pia Skadhede: LIVET TÆT PÅ
– AT VÆRE PÅRØRENDE TIL ET
MENNESKE MED BORDERLINE
ELLER PSYKOPATI
Bogen giver et klart indtryk af livet tæt på
en person med borderline eller psykopati.
175 kr. NU 95 kr. BEST.NR. 0049
Tværfaglig forfattergruppe: ADHD
Mennesker med ADHD kan ikke holde
opmærksomheden og har svært ved
at forholde sig til det, de hører og ser.
De forstyrrer, dominerer, irriterer – og
oplever modvilje fra omgivelserne.
230 kr. BEST.NR. 0044
– OG STØT
PSYKIATRIFONDENS
ARBEJDE
d
Tilbu
Jes Gerlach (red.): PÅRØRENDE
Bogen er skrevet af førende fagfolk til
pårørende og giver råd og vejledning
om krisehåndtering, psykiske reaktioner,
mødet med psykiatrien, indlæggelse,
hvordan man kan tale med børnene, mv.
175 kr. NU 95 kr. BEST.NR. 0050
Jes Gerlach (red.): ANGSTBOGEN
Angst kan lamme følelser, tanker og
handlinger. Alle mennesker kender til
angst, men ikke mindre end 350.000
danskere lider af sygelig angst i løbet
af et år.
295 kr. BEST.NR. 0051
UDVALGTE BØGER FRA PSYKIATRIFONDENS FORLAG
KØB VORES
BØGER
I WEBSHOPPEN
lag
d
Tilbu
– OG STØT
PSYKIATRIFONDENS
ARBEJDE
Rasmus Nejst Jensen:
ANGSTEN I KUNSTEN
Ti danske kunstnere fortæller om
deres personlige forhold til angst og
kunst – om inspiration, skaberkraft og
sjælens mørke.
250 kr. BEST.NR. 0052
Jes Gerlach og Povl Riis:
ÆLDRE OG PSYKISK SYGDOM
Bogen handler bl.a. om eksistens, biologisk aldring, ældres psykiske sygdomme
og de organisatoriske og praktiske
forhold i alderdommen.
190 kr. NU 95 kr. BEST.NR. 0053
d
Tilbu
Bertelsen, Munk-Jørgensen
og Bech: DE PSYKIATRISKE
DIAGNOSER
Diagnosen har altid spillet en central rolle.
Bogen beskriver de psykiske sygdommes
symptomer, udbredelse og behandling.
195 kr. BEST.NR. 0057
Anne Marie Geisler: FREM I LYSET
Anne Marie Geisler er vokset op med
psykisk sygdom, og selv er hun psykisk
sårbar. I bogen fortæller hun sin personlige historie om styrke og sårbarhed,
handlekraft og viljestyrke.
190 kr. NU 95 kr. BEST.NR. 0059
d
Tilbu
Merete Nordentoft mfl.:
PSYKOSE HOS UNGE
Psykose er en alvorlig sygdom, der
oftest bryder ud i ungdomsårene.
190 kr. NU 95 kr. BEST.NR. 0054
5. op
Lone Overby Fjorback:
MINDFULNESS
Mindfulness-meditation er en
bevidst måde, hvorpå man kan skærpe
og fastholde opmærksomheden på den
øjeblikkelige oplevelse. Inkl. cd.
195 kr. BEST.NR. 0055
d
Tilbu
d
Tilbu
Jes Gerlach og Per Vestergaard:
PSYKOFARMAKA
Bogen beskriver i et lettilgængeligt
sprog hovedgrupperne inden for
psykofarmaka, forholdsregler, og
hvordan de virker.
295 kr. BEST.NR. 0060
Irene Oestrich: BEDRE SELVTILLID
Selvtillid og selvværd er vigtigt for
livsglæden, robustheden og den sociale
trivsel. Alle kan tvivle på sig selv, men
for nogle bremser usikkerheden for det,
man inderst inde gerne vil.
150 kr. BEST.NR. 0056
Anne Lindhardt: ETIK OG VÆRDIER
I PSYKIATRIEN
I hverdagen i psykiatrien ser man ofte
etiske dilemmaer og konflikter mellem
forskellige værdier.
Psykiatrifonden:
VÆRDIER I PRAKSIS
Undervisningshæftet giver viden,
redskaber, opgaver og eksempler, der kan
bruges til arbejdet med værdier i praksis.
Jes Gerlach:
SKIZOFRENI OG ANDRE PSYKOSER
Bogen beskriver i et lettilgængeligt
sprog skizofreni og andre psykoser:
symptomer, årsager og behandling.
100 kr. NU 50 BEST.NR. 0061
75 kr. NU 35 BEST.NR. 0062
175 kr. BEST.NR. 0063
(red.)
d
Tilbu
LEV MED DINE
FØLELSER
PSYKOTERAPIENS ABC
AF BO MØHL OG MORTEN KJØLBYE (RED.)
d
Tilbu
CASPER AAEN
PSYKIATRIFONDENS FORLAG
PSYKIATRIFONDENS FORLAG
Per Vendsborg mfl. (red.):
DØMT PÅ FORHÅND – OM STIGMATISERING AF MENNESKER MED
PSYKISK SYGDOM
Bogen forklarer i et tilgængeligt sprog,
hvad stigmatisering er.
195 kr. NU 95 kr. BEST.NR. 0064
Casper Aaen:
LEV MED DINE FØLELSER
Følelser kan nogle gange være svære
at forstå. Bogen er relevant for alle,
der kender følelsen af at hænge fast i
bestemte følelser eller mønstre.
195 kr. BEST.NR. 0065
Bo Møhl og Morten Kjølbye:
PSYKOTERAPIENS ABC
Bogen giver et overblik over de
mange psykoterapeutiske retninger,
der praktiseres i Danmark.
295 kr. BEST.NR. 0066
Symptomer, årsager
og behandling
Marie Louise Kjølbye:
OTTE SAMTALER MED JES GERLACH
OM PSYKIATRI
I denne bog taler Psykiatrifondens
stifter, Jes Gerlach, med ni danskere, der
alle på forskellig vis er i berøring med
ham og med psykiatrien.
295 kr. NU 50 kr. BEST.NR. 0067
ret
e
d
i
Rev gave
ud
Jes Gerlach (red.):
EN SELVHJÆLPSBOG
TIL MENNESKER
MED PTSD
DEPRESSION
– SYMPTOMER, ÅRSAGER OG BEHANDLING
Lene Kiib Hecht og Birgitte
Hartvig Schousboe:
SPISEFORSTYRRELSER
Bogen beskriver spiseforstyrrelser med vægt på symptomerne og
behandlingen af dem.
230 kr. BEST.NR. 0068
Rasmus W. Licht, Krista Nielsen
Straarup og Per Vestergaard:
BIPOLAR LIDELSE
Bogen om bipolar lidelse er udkommet i en ny, revideret udgave.
195 kr. BEST.NR. 0069
Louise Meldgaard Bruun:
SAML TANKERNE
Bogen beskriver, hvordan man
håndterer kognitive vanskeligheder
efter stress, angst og depression i
hverdagen.
195 kr. BEST.NR. 0071
Casper Aaen:
KOM OVER DIT LIVS TRAUME
Bogens 12-ugers forløb hjælper en
til at konfrontere den hændelse, der
udløser angst og flashbacks – og
dermed reducere symptomer på PTSD.
195 kr. BEST.NR. 0072
Depression er en sygdom med store omkostninger - både for den enkelte, de pårørende
og samfundet. Bogen indeholder en grundig beskrivelse af symptomer og årsager. Bogen
beskriver også depression hos børn og hos ældre samt forholdet mellem stress, depression
og arbejdsliv. Derudover kan man læse om behandling – fra psykoterapi til medicin, fra
livsstilsændringer til fysiske behandlingsmetoder som ECT – og om forebyggelse. Bogen har
fokus på både professionel hjælp og selvhjælp. Bogen beskriver også, hvad de pårørende
kan gøre, når et familiemedlem langsomt går i stå og mister livsgnisten. Bogen henvender
sig både til mennesker med depression og deres pårørende og til fagfolk på alle niveauer.
295 kr. BEST.NR. 0073
EFTERUDDANNELSE TIL
FRONTPERSONALE OG LEDERE
Psykiatrifondens beskæftigelsesafdeling opkvalificerer fagpersoner, frontpersonale og ledere
i hele landet. Vi tilbyder praksisorienterede efteruddannelser af høj kvalitet.
TIL DIG, SOM ER FAGPERSON
MØDER DU VOKSNE MED ANGST I DIT
ARBEJDE?
(9. april 2015 kl. 13-16 )
Eftermiddagsseminaret henvender sig til dig,
der er rådgiver eller på anden måde arbejder professionelt med mennesker, der har
angst. Oplægsholdere er Kristina Hesselberg,
som har levet med angst i mange år og i
dag hjælper andre med at komme videre,
og erhvervspsykolog i Psykiatrifonden Ditte
Charles.
PSYKIATRIVEJLEDERUDDANNELSE
(start august 2015 )
Psykiatrivejlederuddannelsen er til dig, som
er rådgiver eller vejleder, og som møder mennesker med psykisk sygdom i dit arbejde. På
uddannelsen får du indsigt i psykisk sygdom,
og du lærer bl.a., hvordan du motiverer til
forandring, og hvordan du respekterer dine
egne og den anden persons grænser i
rådgivningen.
ADHD-UDDANNELSE
(start september 2015)
Uddannelsen kvalificerer dig til at gennemføre
rådgivende samtaler med mennesker med
ADHD. Du får den nyeste viden om ADHD og
konkrete redskaber til arbejdet som rådgiver
eller vejleder. Der er fokus på at inddrage
deltagernes konkrete udfordringer i undervisningen, og formen lægger op til diskussioner
og erfaringsudveksling.
TIL DIG, SOM ER LEDER ELLER HAR EN HR-FUNKTION
STRESSVEJLEDER-UDDANNELSE
(start august 2015)
På stressvejlederuddannelsen lærer du at
arbejde målrettet med håndtering og forebyggelse af stress på din arbejdsplads. Du vil
blive inspireret til at arbejde med stress på
nye måder og få et solidt grundlag til at undersøge og handle på stress på arbejdspladsen. Uddannelsen henvender sig til dig, som
har personaleansvar eller en nøglefunktion i
forhold til trivsel på arbejdspladsen.
Læs mere og tilmeld dig på psykiatrifonden.dk, eller kontakt chefpsykolog
Michael Danielsen på [email protected] eller telefon 24 84 09 66.
HAR VI DIN E-MAIL?
– så hjælper du os med at spare porto!
Christians
Anders Bang
ABC-gade 1
ng
1234 Daneva
en
rne.
omkostninge
ministrations
at mindske ad
ter
ef
vi
er
e!
n stræb
for dine peng
de organisatio
isk sundhed
Som velgøren
t mulig psyk
kan vi få mes
e
sskab via
åd
m
n
de
På
støttemedlem
drørende dit
ve
g, hvis du
er
di
on
pe
ati
rtigt hjæl
dig inform
n nemt og hu
gerne sende
rto. Og vi ka
Derfor vil vi
po
vi
er
ar
sp
n måde
e-mail. På de
ål.
har spørgsm
til os på
du
den venligst
ummer, som
mail, så send
ttemedlemsn
ede har din estø
er
t
all
di
s
vi
ly
ke
O-00.
k – op
AB
Hvis ik
n.d
de
ed
m
on
r
rif
starte
@psykiat
mmeret, der
stoettemedlem
et. Det er nu
gsiden af blad
finder på ba
arbejde!
ing til vores
r din opbakn
Tusind tak fo
Kære Støttem
edlem
hilsner
De venligste
nden
Psykiatrifo
Katrine Gøtje
svarlig
Relationsan
I Psykiatrifonden vil vi gerne bruge de fleste penge på sagen
– og mindst muligt på administration.
Har vi ikke allerede din e-mail, så send den sammen med dit
støttemedlemsnummer til [email protected].
På den måde sparer vi porto – og vi kan nemt og hurtigt hjælpe
dig, hvis du har spørgsmål. Tak for hjælpen!
Al henvendelse sker til: Psykiatrifonden, Hejrevej 43, 2400 København NV
ler på:
er vores mid
ordan vi brug uger-vi-pengene.aspx
mere om, hv
dan-br
aa
s/s
-o
Du kan læse
om
rifonden.dk/
www.psykiat