1. No category

Dansk A
Digital eksamensopgave med adgang til internettet
Højere
forberedelseseksamen
IT-forsøg
Vejledende opgavesæt 3
48788.indd 1
Februar 2015
19/01/15 15.05
Indhold
Side
Opgaver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3
Tekster
Opgave 1:
1. Gintberg på kanten – Bogense
 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4
Opgave 2:
2. Astrid Saalbach: Pletten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5
3. Katrine Lehmann Sivertsen: Astrid Saalbach . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8
Opgave 3:
4a. Mogens Lykketoft: Tale på valgaftenen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9
4b. Mogens Lykketoft: Tale på valgaftenen
 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10
5. Birgitte Darger m.fl.: Talens komposition . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11
Opgave 4:
6. Kristian Villesen: Derfor ser jeg Paradise Hotel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12
Vejledning og teknisk hjælp findes på s. 14.
Ortografi og tegnsætning følger originalerne. Trykfejl er dog rettet.
2
48788.indd 2
19/01/15 15.05
Opgaver
Du skal besvare én af opgaverne 1 - 4. Find selv en overskrift til din opgave.
Materialet i hæftet og på cd’en forudsættes ikke kendt af dine læsere.
1
Skriv en analyserende artikel om uddraget af tv-udsendelsen Gintberg på
).
kanten – Bogense (tekst 1
Din artikel skal indeholde en analyse og fortolkning af Gintberg på kanten –
Bogense, hvor du bl.a. karakteriserer de filmiske og sproglige virkemidler og
brugen af humor.
Giv en genremæssig perspektivering, hvor du bl.a. sammenligner med, hvordan andre tv-udsendelser, dokumentarfilm o.l. anvender fakta- og fiktionskoder.

I denne opgave kan du bruge materiale fra internettet
2
Skriv en analyserende artikel om Pletten (tekst 2).
Din artikel skal indeholde en analyse og fortolkning af Pletten, hvor du bl.a.
undersøger novellens fremstilling af hovedpersonen på det ydre og det indre
plan.
Giv en perspektivering efter eget valg, fx litteraturhistorisk, tematisk eller
genremæssig. Inddrag uddraget fra forfatterweb.dk i din perspektivering.
I denne opgave kan du bruge materiale fra internettet
3
Skriv en introducerende artikel om politiske taler.
Som en central del af artiklen skal du karakterisere brugen af appelformer
og andre virkemidler i uddraget af Mogens Lykketofts tale (tekst 4a og
). Du skal desuden komme ind på, hvad der kendetegner politiske
4b
taler, idet du inddrager andre eksempler og materiale fra internettet. Du kan
inddrage Talens komposition (tekst 5).

Som tillæg til din artikel skal du skrive en metatekst på ca. 300 ord om de
formidlingsmæssige valg, du har truffet i artiklen; du kan bl.a. komme ind
på dit valg af materiale, fokus, indhold og form, herunder virkemidler.
I denne opgave skal du bruge materiale fra internettet
4
Skriv en diskuterende artikel om holdninger til reality-tv.
Som en central del af din artikel skal du gøre rede for synspunkterne
i Derfor ser jeg Paradise Hotel (tekst 6) og karakterisere måden, der
argumenteres på.
Diskuter synspunkterne, idet du inddrager andre perspektiver på emnet, som
du finder på internettet.
I denne opgave skal du bruge materiale fra internettet
3
48788.indd 3
19/01/15 15.05
1. Gintberg på kanten – Bogense
Jan Gintberg (f. 1963) er dansk standup-komiker m.m.
Udsendelsen er redigeret og tilrettelagt af Jan Gintberg, Mikkel Tyrrestrup m.fl.
Uddraget er udsendelsens begyndelse (00:00 - 07:15). Hele udsendelsen varer
28 minutter.
Udsendelsen blev sendt første gang på DR1 den 20. oktober 2011.
Denne tekst findes kun på cd-rommen
Screendump fra Gintberg på kanten – Bogense.
4
48788.indd 4
19/01/15 15.05
2. Astrid Saalbach: Pletten
Teksten er fra novellesamlingen Månens ansigt (1985).
Astrid Saalbach (f. 1955) er dansk forfatter.
5
10
15
20
25
30
35
40
Hun står i det blå halvmørke i kulissen og følger spillet inde på scenen. Han går
frem og tilbage og taler. Han har sin store monolog. Publikum er helt stille. Det er
de altid på det sted.
Kostumet klæder ham. Fremhæver hans krop, og får ham til at se endnu mere
maskulin og sensuel ud. Beate lo da hun sagde det, og mindede hende om at han
var gammel nok til at være hendes far, og desuden foretrak sit eget køn.
Han er færdig med sin monolog. Publikum klapper. Så fortsætter spillet.
Smerterne tager til. Det jager over lænden, og hun sveder. Hun krummer sig
sammen, og støtter sig til et træ af papmache med fine lysegrønne papirblade som
skal bruges i sidste scene, hvor det igen er blevet forår.
– Har du ondt i maven?
Hvisker Beate, stuepigen.
Ida nikker.
– Vil du have en pille? Jeg har nogle der plejer at hjælpe.
– Nej, tak. Jeg har allerede taget to, jeg tør ikke at tage flere.
– Stakkels dig.
Beate stryger hende let over armen.
Idas stikord nærmer sig. Hun slipper træet og går ind.
Koncentrationen, og varmen fra lysene, får smerten til at ændre karakter. Det
holder op med at jage, og begynder i stedet at dunke tungt i hendes oppustede
underliv.
Hendes stemme lyder anderledes. Mørkere. Lidt hæs. Som om den kom fra en
anden. Hun går hen til vinduet og ser ud i haven på de nøgne, sorte træer. Hun lirker diskret ved korsettet. Det er så stramt at hun næsten ikke kan få vejret.
Beate kommer ind og melder at vognen er kørt frem.
Han kalder hende hen til sig. En af de andre skuespillere kommer til at træde
i hendes kjole, så hun snubler og er ved at falde, men han griber hende, kysser
hende let på begge kinder, og ønsker hende en god rejse.
Hun famler sig vej ud mellem tæpperne, ud i mørket. Hun er våd af sved. Hun
læner sig op ad træet. Der er længe til hun skal ind igen. Den unge pige kommer
først tilbage fra sin rejse, til allersidst i stykket.
– Beate? Vil du lukke min kjole op?
– Hold vejret... sådan! Hjalp det?
– Ja, tak.
Hun glider ned på hug.
– Du skulle lægge dig til du skal ind igen.
– Ja, men hvor?
– Der står en divan i hans garderobe. Og han er jo på scenen det meste af tiden.
Regissøren tysser på dem.
– Jeg kan ikke lide at spørge…
Hvisker hun.
5
48788.indd 5
19/01/15 15.05
45
50
55
60
65
70
75
80
85
– Så spørger jeg.
Hun og Beate deler garderobe. Et lille smalt rum, hvor der lige er plads til et
bord med to spejle, et par stole, et skab, og et tøjstativ til kostumer. Han har sin
egen garderobe, åbenbart stor nok til at der kan stå en divan.
Hun glider, ligesom tilfældigt, i skjul mellem tæpperne, da han lidt efter kommer ud. Beate går hen til ham. Han nikker, og smiler venligt. Så giver han sig til at
tale med den unge mand.
– Det er i orden. Bare gå op og læg dig. Jeg skal nok sørge for at der bliver
kaldt på dig.
Hun humper ud i foyeren, over gangen, op ad alle trapperne, op til garderoberne.
Hun standser foran det store spejl. Hun er bleg under sminken og har mørke rande
om øjnene. Hun får kvalme af smerte. Denne gang er det værre end det plejer at
være. Måske fordi hun er træt og anspændt. Selv om rollen er lille, er det den største hun har haft.
Hans garderobe ligger for enden af gangen. Hun lukker døren op og går ind.
Lyset er tændt, og gardinerne trukket for. Det er allerede ved at blive mørkt udenfor.
Hun tager kjolen af og hænger den forsigtigt over en stol, så den ikke bliver
krøllet. Skørtet og chemisen beholder hun på.
Det er en lettelse at ligge ned. Hun ligger helt stille, med lukkede øjne. En svag
duft af parfume kilder hende om næsen. Hun åbner øjnene; ved fodenden hænger
en dybrød slåbrok i tykt velour. Et øjeblik synes hun den bevæger sig. Bøjer sig
over hende. På gulvet nedenunder står et par tøfler, i samme stof. Hun ser rundt i
rummet, uden at dreje hovedet …
Et bord med sminke, der ligger omhyggeligt ordnet efter art og farve, i en kasse
med inddelte rum. Ikke som hendes og Beates, hulter til bulter, i ét rod, smeltet
rouge, øjenskygge, eyeliner, knækkede læbestifter og mascara, mellem hinanden.
Det hele overdrysset med et fint lag pudder. På et lyseblåt håndklæde ved siden af
sminken, ligger et sort overskæg fra en anden forestilling. Over bordet hænger et
spejl, og ved siden af det, en opslagstavle med prøvelister, takkebreve, invitationer
til filmpremierer og den slags, og et fotografi af en balletdanser. Smuk og svedglinsende. Han ser på hende med et lille smil, og mærkelig uudgrundelige øjne.
Hun krummer sig sammen i smerte, og trækker benene op under sig. Hun
ryster af kulde. På en stol ved vinduet ligger et beige tæppe. Ved at kravle ned i
fodenden, og række frem, kan hun lige få fat i det. Hun folder det ud, og trækker
det over sig. Det er blødt og fnuglet, og dufter ligesom slåbrokken. Hun holder sig
om maven og vugger sig selv frem og tilbage til hun ikke orker mere. Så ligger
hun stille. Hun føler sig godt tilpas her. Beskyttet. Skrøbelig. Svag. Skjult. Varmerørenes rislen. Væggenes dæmpede, gule farve. Slåbrokken der duver let og sender
sin duft ned over hende. Stilheden. Pertentligheden. Hun strækker sig ud, og giver
sig hen i smerten. Lader den skylle ind over sig som en flodbølge. Drukner sig i
den. Smerten er sød. Blodet er varmt og risler sagte i rørene. Hun er salig. Hun
svæver …
Hun vågner ved at det banker på døren.
6
48788.indd 6
19/01/15 15.05
90
95
– Så nærmer vi os sidste scene. Det er regissørens stemme.
– Tak!
Hun sætter sig langsomt op. Smerten er forsvundet. Hun står op og tager sko­
ene og kjolen på igen. Hun kan ikke selv lukke den, det må hun bede Beate, eller
en af de andre, om at gøre. Hun ser sig i spejlet. Hun har fået klare øjne, og de
mørke rande er væk. Hun skal bare lige pudre sig før hun går ned.
Så opdager hun det. Midt på det beige tæppe er der kommet en stor rød plamage. Hun er blødt igennem mens hun har sovet.
Hun tager tæppet op, og løber forvirret frem og tilbage i garderoben med det i
favnen.
7
48788.indd 7
19/01/15 15.05
3. Katrine Lehmann Sivertsen: Astrid Saalbach
Teksten er fra forfatterweb.dk.
Katrine Lehmann Sivertsen skriver forfatterportrætter for forfatterweb.dk.
5
10
15
20
Små hændelser kan pludselig forandre livet og verden omkring en. Det er et af
de centrale omdrejningspunkter i Astrid Saalbachs forfatterskab. I hendes tekster
skildres både den konkrete og den psykologiske virkelighed i en sansende og registrerende stil. Med en usentimental, men også symbolsk realisme kredser Saalbach om temaer som angsten for det fremmede og for forandringen, menneskers
relationer til hinanden og deres ensomhed. Samtidig undersøger hun tendenser i
samtiden. (…)
Astrid Saalbachs prosadebut blev novellesamlingen “Månens ansigt”, som
udkom i 1985. Der er snarere tale om minimalistiske noveller med antydede
stemningsbeskrivelser end klassiske noveller, der opfylder et krav om en form
for orden. I Saalbachs fortællinger er der ikke så mange store begivenheder, som
der er detaljer, iagttagelser og symbolik. De 12 hyperregistrerende fortællinger i
“Månens ansigt” indfanger alle den lille hændelse, der på den ene eller den anden
måde påvirker eller forandrer iagttageren. (…)
Det er karakteristisk for Astrid Saalbachs prosa, at den psykologiske og fysiske virkelighed får lige megen magt. For Saalbachs følsomme figurer er den psykologiske virkelighed lige så nærværende som den konkrete. Fugtskjolden i loftet
forandrer sig ved indsovningen til en truende edderkop, træernes skygger ligner
i nattemørket blodspor på vejen, en postej opleves næsten som del af den afdøde
mors kød for de sørgende. Ligesom de tilbagevendende dyk ned i en altid nærværende erindringsstrøm optræder disse korte rædselsglimt som nødvendige stadier
på vejen til noget andet og forandret.
8
48788.indd 8
19/01/15 15.05
4a. Mogens Lykketoft: Tale på valgaftenen
Talen blev holdt, da det ved folketingsvalget februar 2005 blev klart, at Social­
demokraterne havde tabt valget.
Mogens Lykketoft (f. 1946) er dansk politiker, formand for Socialdemokraterne
2001-05.
5
10
15
20
25
30
Kære venner, kære kammerater.
Til alle jer, der har delt roser og pjecer ud, banket på døre, talt med mennesker.
Tak skal I have. Det er dejligt at være sammen med jer. Jeg er stolt af vores parti
og den indsats hver enkelt af jer har gjort. Nu har vi en klar tendens på valgets resultat. Det et alt for dårligt resultat for
Socialdemokratiet. Også urimeligt dårligt, når vi tænker på, hvordan vi har kæmpet og stridt. Hvordan vi har holdt godt sammen. Hvordan vi har præsenteret det
rigtige program for en bedre fremtid for Danmark.
Men vi må erkende, at vi har manglet den tilstrækkelige slagkraft over for en
maskine, der er langt stærkere end vores og har langt stærkere gennemslag i medierne. Vi må erkende, at modpartens trick med at påstå, at der ikke er stor forskel
på politikken, er lykkedes alt for godt. Det her er et lavpunkt, men det er også et
vendepunkt. Det ved alle vi der har mødt de unge vælgere under 30 og ved hvordan de har stemt
Kennedy1 sagde at sejren har mange fædre, men nederlaget er forældreløst.
Sådan er det ikke her. Jeg har haft lederskabet. Jeg har gjort det så godt jeg kunne.
Men resultatet er ikke godt nok. Og det påtager jeg mig ansvaret for. Jeg vil på torsdag sammen med Socialdemokratiets hovedbestyrelse og folketingsgruppe overveje, hvad der nu skal ske. Jeg vil fortsætte mit livslange dybe,
engagement for denne bevægelse. Jeg vil gøre alt for, at dette parti snart igen kan
komme i førersædet for det danske samfund. Og jeg vil yde mit bidrag til sammenhold og kampkraft.
Men det har stået mig klart helt fra begyndelsen, at det var denne ene gang jeg
skulle forsøge at løfte opgaven som den socialdemokratiske kandidat til statsministerposten. Nu må partiet i god ro og orden søge at finde den person og det hold,
der kan samle og løfte opgaven næste gang.
Hvis I spørger om jeg er ked af det, vil jeg svare: Ja jeg er ked af, at Danmark
i fire år til skal trækkes med en borgerlig regering, der holdes oppe af Dansk Folkeparti. Jeg er ked af på utroligt mange danskeres vegne, at vi ikke formåede at
afsløre det borgerlige illusionsnummer og tilbagevise deres usandfærdige skrækkampagne der blev rettet mod vores holdninger og mod min person. For nu ligger vejen åben for et samfund, hvor der bliver mere og mere privat og
mindre og mindre fælles.
(…)
Kennedy: John F. Kennedy (1917-1963), USA's præsident fra 1961 til 1963.
1
9
48788.indd 9
19/01/15 15.05
4b. Mogens Lykketoft: Tale på valgaftenen
Uddraget er fra talens begyndelse (00:00 - 04:50). Hele talen varer
17 minutter.
Klippet er en privatoptagelse lagt på Youtube.
Foto: denstoredanske.dk
10
48788.indd 10
19/01/15 15.05
5. Birgitte Darger m.fl.: Talens komposition
Uddraget er fra bogen Begreb om dansk (2009).
5
10
15
En tale er ikke det samme som et mundtligt indlæg i en dagligdags samtale hvor
taleren vil benytte sig af talesprog. En tale er forberedt, disponeret og målrettet
mundtlighed, samtidig må den ikke være præget af skriftsprog, og man kan kritisere en tale hvis taleren står og ”læser op”. Når man holder tale, er det altså vigtigt
at sikre sig at man ikke kommer til at påtage sig en skriftlig fremstillingsform,
men samtidig at man har en struktur og orden på den tale man fremfører.
En professionel tale er bygget klart op om en eller flere gennemgående pointer.
Talen vil have en indledning, en midte og en afslutning. Der vil være et fokus i
talen, og den gode taler vil sprogligt lede sine tilhørere frem mod hovedpåstand og
konklusion. Taleren vil gentage en række nøgleord og bruge sproglige sammenbindere som ”derfor”, ”således”, ”alt i alt” til at vise den samlede idé og markere
hvornår konklusionen er nået. Sprogets lyd og rytme kan på samme måde markere
højdepunkter i talen. Brugen af nøgleord og sammenbindere og lydlige effekter
hjælper tilhøreren til at forstå sammenhængene og fornemme hvor man er på vej
hen.
11
48788.indd 11
19/01/15 15.05
6. Kristian Villesen: Derfor ser jeg Paradise Hotel
Artiklen blev bragt i Information den 13. marts 2010.
Kristian Villesen (f. 1978) er dansk journalist.
5
10
15
20
25
30
35
Det her er en form for indrømmelse: Jeg ser Paradise Hotel. Ikke bare sådan en
gang imellem, når jeg tilfældigt zapper forbi og ikke lige har andet at lave. Jeg ser
Paradise Hotel hver dag. Er jeg ude, prøver jeg at være hjemme til kl. 22.00. Kan
det ikke lade sig gøre, har jeg af og til betalt mig fra at se det usete afsnit på internettet dagen efter – inden næste program bliver vist i tv. Og behændigt undgået
de sider på internettet, hvor man risikerede at få at vide, hvem der var smidt ud af
programmet.
Jeg er med andre ord ægte Paradise-fan, og det er ikke nødvendigvis noget, der
giver respekt rundt omkring. Tabu er måske et stort ord at bruge, men det er tilsyneladende en udbredt opfattelse, at det kun er 16-årige piger, der ser Paradise
Hotel. (Programmet ses imidlertid hver aften af knap 300.000 danskere, og så
mange 16-årige piger er der trods alt heller ikke.)
Kun enkelte af mine kolleger og venner har fået øjnene op for programmets
åbenlyse kvaliteter. For at være helt ærlig, så måber de fleste, når jeg fortæller, at
jeg ser det. Hvordan pokker kan du holde det ud? spørger de. Så altså: Hvorfor ser
jeg Paradise Hotel?
Det sociologiske svar
Den nemme svar er det sociologiske. Det er også det mest kedelige svar, og så er
det i øvrigt kun delvist sandt. At man ser Paradise Hotel, fordi man synes, det er
spændende at følge med i, hvordan de unge mennesker i dag opfører sig, tænker
og taler. Vælger man at bruge den sociologiske forklaring – og det har jeg tidligere
selv gjort – så kan man samtidig distancere sig en smule fra programmet. Jeg ser
det – men jeg gør det som en form for forskning i ungdomskultur. Det er fesent.
Desuden er det sociologiske svar ikke dækkende. For nok er det interessant at
iagttage de unge mennesker, men det er vel ikke nødvendigt at gøre det aften efter
aften – år efter år. Man kan snildt få et indgående kendskab til ungdomskulturen
på et par afsnit. Nej, man kan lige så godt droppe det akademiske figenblad2 og
slet og ret indrømme, at man ser Paradise Hotel, fordi man synes, det er godt tv.
Så det er jeg begyndt at svare. Programmet består grundlæggende af intriger, sex,
spænding og taktik.
En anden taktik
Sex og intriger er en del af de fleste af den slags reality-programmer, så der hvor
Paradise Hotel adskiller sig, er på det taktiske område. Big Brother blev aldrig et
godt program – det var simpelthen for kedeligt at se på unge mennesker i et hus i
Sydhavnen. I Paradise Hotel tvinges de unge til at ’spille spillet’, som de selv kalder det. Det vil i grove træk sige, at de skal lyve over for deres venner. Med fare
for igen at blive beskyldt for at intellektualisere, så er det altså ret interessant at se,
figenblad: her: forsvar.
2
12
48788.indd 12
19/01/15 15.05
40
45
50
55
60
65
hvem der har psyken til at lyve en ven lige op i fjæset. Sådan en som Rasmus, der
er med i årets version, er eminent, fordi han tilsyneladende er fuldstændig kold i
røven. Ronnie fra sidste sæson havde de samme egenskaber. I år troede man først,
at Peter også var den kyniske type, da han efter at have knaldet med Amalie sagde
til drengene, at det da havde været fint nok, men at hun jo ikke var nogen Susan K
(som han selvfølgelig også har knaldet med). Men Peter har siden vist sig at være
både blød og empatisk. En god dreng, der ikke kan finde på at stikke sine venner i
ryggen – men måske ændrer han igen karakter, hvis han senere på sæsonen bliver
presset.
Det kan man rent faktisk godt lære noget af. Men frem for alt er det underhold­
ende at se de unge lyve, bagtale og snyde hinanden.
De spejlblanke
Det med, at mange af deltagerne ikke er specielt kvikke, hvilket de vitterligt ikke
er, skal nok også nævnes i denne opremsning af begrundelser for at se programmet.
Det er ikke videre sympatisk, og derfor har jeg gemt det til sidst i klummen.
Men man skal være mere end almindeligt velopdragen, hvis ikke man af og til
griner lidt af deltagerne, når de glade og naive blotter deres ofte begrænsede viden
for hele nationen.
Og TV3 spekulerer i det, gør de. Blandt andet når de som et fast element kårer
Miss Paradise, og pigerne skal dyste i paratviden, ordsprog, retstavning osv. Sidste
år var der én, der ikke vidste, hvem der var statsminister og Claudia frygtede at få
et spørgsmål om »slaget ved Dybbølsbro.« I år kunne samme Claudia (som jeg i
øvrigt har sympati for og holder med) ikke færdiggøre sætningen »Den der kommer først til mølle ...«. Samanta kunne ikke stave til ’genert’. Det viste sig, at hun
var ordblind, og det illustrerer måske meget godt pointen. Der sidder man i sofaen
og kan føle sig pisseklog på en billig baggrund. Det er usympatisk, men måske
nok alligevel – hvis man skal være helt ærlig – en lille del af grunden til, at man
ser Paradise Hotel. (…)
13
48788.indd 13
19/01/15 15.05
Vejledning
Vejledning specielt til dette opgavesæt
Dette opgavesæt indeholder 4 opgaver med tilhørende tekster. Opgaveformuleringerne og de trykte ­tekster findes i
­opgavehæftet. På cd´en er opgaver og tekstmateriale anbragt sammen og nummereret på samme måde som i hæftet.
Du skal besvare én af opgaverne.
Vælg selv en overskrift til opgaven.
Kildeoplysninger
Oplysninger om kilderne til de enkelte tekster findes i teksternes manchetter på opgavesiderne.
Henvisninger til video- og lydklip
Du kan henvise til dele af video- og lydklip f.eks. ved at angive afspillerens minut- og sekundtal for henholdsvis starten
og afslutningen af den del af en tekst, du benytter.
Teknisk hjælp
Teknisk hjælp er en standardtekst som er ens for alle cd-opgaver. Der kan derfor være beskrevet emner, som ikke
­forekommer i denne opgave.
Afslut opgaven
Når du er færdig med at bruge opgaven, bør
du altid afslutte den korrekt. Dette for at
afbryde alle opgavens bagvedliggende processer. Du kan afslutte opgaven korrekt ved
at klikke på menupunktet "Afslut opgaven”
og herefter lukke browservinduet helt ned.
Bemærk: Når du klikker på "Afslut opgaven", kan du ikke arbejde videre på opgaven, før browservinduet har været
­lukket helt ned, og opgaven er startet korrekt op igen.
PDF-dokumenter
Opgaven kan indeholde PDF-dokumenter. For at åbne et PDF-dokument skal du have installeret
et program, der kan håndtere dette format. Du kan fx downloade Adobe Reader gratis fra Adobes
hjemmeside på adressen http://www.adobe.dk.
For hjælp til brug af programmet henvises der til programmets hjælpefunktion.
Bemærk: Der kan ikke altid kopieres redigerbar tekst fra PDF-dokumenterne.
Film- og lydklip
Opgaven kan indeholde film- og lydklip. For
at kunne åbne en film- eller et lydklip skal du
have installeret Adobes Flash Player version
9.1 eller nyere. Du kan downloade Adobes
Flash Player gratis fra Adobes hjemmeside på
adressen http://www.adobe.dk.
iPaper
Opgaven kan indeholde iPaper-dokumenter. Disse dokumenter adskiller sig fra
andre dokumenter ved, at du kan bladre
i dem, d­ ette som sad du og bladrede i en
bog eller brochure. For at kunne åbne en
iPaper skal du have installeret Adobes
Flash Player version 9.1 eller nyere. Du
kan downloade Adobes Flash Player gratis fra Adobes hjemmeside på adressen
http://www.adobe.dk.
14
48788.indd 14
19/01/15 15.05
Oplysninger til brug for Copydan
Anvendt materiale
Gintberg på kanten – Bogense.
DR1. Bragt første gang den 20. oktober 2011.
Bringes i henhold til aftale med Undervisningsministeriet og Copydan.
Astrid Saalbach: Pletten.
Månens ansigt.
Gyldendal, 1985.
Katrine Lehmann Sivertsen: Astrid Saalbach.
Forfatterweb.dk.
Mogens Lykketoft: Tale på valgaftenen.
Mogens Lykketoft: Tale på valgaftenen.
Lagt på Youtube den 26. juni 2008.
Foto af Mogens Lykketoft:
http://www.denstoredanske.dk/Dags_dato/9._januar/Personer/1946/Mogens_Lykketoft.
Birgitte Darger m.fl.: Talens komposition.
Begreb om dansk.
Dansklærerforeningens Forlag, 2009.
Kristian Villesen: Derfor ser jeg Paradise Hotel.
Information den 13. marts 2010.
15
48788.indd 15
19/01/15 15.05
48788.indd 16
19/01/15 15.05