1. No category

ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE
August 2015
Gunstige forhold for øget eksport
Tiltagende vækst på vores nære eksportmarkeder og
en svækket valuta i forhold til f.eks. USA og Kina giver gunstige forhold for øget eksport. Eksporten faldt
overraskende i 2. kvartal, men de gunstige forhold taler for fornyet fremgang i anden halvdel af 2015.
Danmarks samlede eksport vil stige med 1,6 pct. i
2015, men væksten stiger til 5,5 pct. og 4,2 pct. i de
efterfølgende år.
Af seniorchefkonsulent Allan Sørensen, [email protected], 3377 3912
Vareeksporten startede 2015 i højt
tempo
Dansk vareeksport startede 2015 i et højt tempo, godt hjulpet
på vej af stigende efterspørgsel på vores nære eksportmarkeder
i Europa og en forbedret konkurrenceevne som følge af svækkelser af euroen. Den samlede danske vareeksport steg med 4,7
pct. i 1. kvartal, og fremgangen var størst på markederne uden
for EU.
Dansk vareeksport til udvalgte markeder
Sæsonkorrigeret vareeksport i løbende priser, tre måneder glidende gennemsnit
Indeks, 2013 = 100
160
150
140
130
120
110
100
90
80
70
EU
USA
Kina
60
2010
Kilde: Danmarks Statistik
2011
2012
2013
2014
2015
Overraskende tilbagegang i 2. kvartal
Noget overraskende blev fremgangen allerede i 2. kvartal vendt
til tilbagegang, hvor vareeksporten gik tilbage med 2,1 pct.
(opgjort i løbende priser). Tilbagegangen var størst i USA, hvor
fremgangen i 1. kvartal i øvrigt var særligt stor. Der var en
mindre fremgang i eksporten til EU i 2. kvartal.
Ifølge nationalregnskabet faldt tjenesteeksporten i 1. kvartal,
og de foreløbige tal for tjenesteeksporten (opgjort i løbende
priser) viser, at faldet er fortsat ind i 2. kvartal. Søtransport
udgør over halvdelen af Danmarks samlede tjenesteeksport og
har dermed stor betydning for udviklingen i den samlede tjenesteeksport.
Mens vareeksporten nyder godt af bedre konjunkturer på vores
nære eksportmarkeder og den forbedrede konkurrenceevne i
forhold til bl.a. USA og Kina, så er vores store eksport af tjenester inden for søtransport mere afhængig af fragtrater og af
udviklingen i verdenshandlen.
Verdenshandlen i mængder
Summen af eksport og import i verden
2008=100
120
Pct.
15
110
10
100
5
90
0
80
-5
70
-10
60
50
00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15
Mængder (venstre akse)
-15
Seneste 3 md. i fht. foregående 3 md.
Source: CPB Netherlands Bureau for Economic Policy Analysis, last obs. maj 2015
Tilbagegang i verdenshandlen
Den samlede verdenshandel har været i tilbagegang siden årsskiftet, hvilket især skyldes faldende eksport og import i Japan
og emerging markets i Asien. Samtidig har den stærke dollar
også fået amerikansk eksport til at gå tilbage i første halvdel af
2015. Faldet i verdenshandlen er en stærkt medvirkende årsag
til tilbagegangen i søtransport og dermed i tjenesteeksporten.
Gunstige forhold til øget eksport
Eksporten skuffede
i andet kvartal
Udsigterne for dansk eksport er i år mere gunstige end set i flere år. Derfor kom tilbagegangen i den samlede eksport i 2.
kvartal som en negativ overraskelse, da betingelserne for fortsat fremgang i eksporten fortsat var og er gunstige. En del af
tilbagegangen i vareeksporten i 2. kvartal skal dog ses i lyset af
et meget stærkt 1. kvartal, men udviklingen er stadig en skuffelse.
2
En god cocktail
danner grundlag
for stigende eksport
En cocktail af en lav oliepris, lave renter, høj forbruger- og erhvervstillid kombineret med faldende ledighed har skabt grobunden for økonomisk fremgang på vores nære eksportmarkeder i Europa. Og uden for Europa bliver dansk eksport på rigtig
mange markeder fortsat hjulpet godt på vej af vores forbedrede
konkurrenceevne som følge af den svækkede euro i forhold til
dollaren. Disse forhold er gunstige for dansk eksport, og det er
derfor vores klare forventning, at eksporten allerede i andet
halvår igen vil tage til i styrke.
Dansk eksport af varer og tjenester
Kædede 2010-priser, sæsonkorrigeret årsniveau
Mia. kr.
1200
Mia. kr.
1200
1100
1100
1000
1000
900
900
800
800
700
700
600
00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17
600
Kilde: Danmarks Statistik og DI
Det ubegrundede
dyk i eksporten ventes hurtigt indhentet igen
Det overraskende dyk i industrieksporten i 2. kvartal forventes
delvist indhentet allerede i 3. kvartal, hvilket danner grundlaget for, at industrieksporten kan vokse med ca. fem procent i
indeværende år.
Fortsætter industrieksporten med at skuffe i 3. kvartal, vil det
reducere eksportvæksten ganske betydeligt. F.eks. vil stilstand
i industrieksporten i 3. kvartal næsten halvere væksten i 2015
samtidig med, at væksten i 2016 også reduceres betydeligt.
I de kommende år ventes væksten i industrieksporten at blive
højere, end markedsvæksten normalt tilsiger. Det skyldes delvist, at indhentning af det tabte fra 2. kvartal trækker væksten
op, og samtidig at vores svækkede valuta giver anledning til
erobring af markedsandele uden for eurolandene.
Bedre forhold for
eksport af varige
forbrugsvarer og
investeringsgoder
De seneste års tilbageholdende forbrugere på de europæiske
eksportmarkeder har været hårde ved eksporten af varige og
halvvarige forbrugsgoder, som f.eks. beklædning, møbler, legetøj, smykker og husholdningsapparater. I takt med at forbrugslysten er vendt tilbage, trækker det mere gang i denne del af
industrieksporten. En stigende kapacitetsudnyttelse og bedre
konjunkturer vil ligeledes styrke grundlaget for eksport af maskiner og investeringsgoder.
3
Dansk eksportprognose
Vareeksport
- heraf industrivarer
Tjenesteeksport
Eksport af varer og tjenester
Kilde: Danmarks Statistik og DI
2014
Mia. kr.
624,4
473,7
406,7
1031,1
2014
-0,2
1,1
7,1
2,6
2015
2016
Realvækst i procent
3,8
4,9
5,1
6,9
-1,9
6,3
1,6
5,5
2017
4,0
5,3
4,4
4,2
Væksten i den samlede vareeksport bliver ikke lige så høj som
for industrieksporten, hvilket skyldes, at faldende eksport af
brændsel og skibe vil trække ned i væksten.
Tjenesteeksporten
trækkes ned af et
skuffende første
halvår i 2015
Faldet i tjenesteeksporten i første halvår af 2015 bliver svært at
indhente i indeværende år, og derfor vil den samlede tjenesteeksport falde i 2015 som helhed. I takt med at verdenshandlen
forventeligt stiger igen i de kommende kvartaler, ventes der at
komme mere gang i eksporten af søtransporttjenester, mens
stigende efterspørgsel, på især nærmarkederne, vil styrke eksporten af øvrige tjenester.
Samlet set venter DI en fremgang i eksporten af varer og tjenester på 1,6 pct. i år, efterfulgt af en vækst på henholdsvis 5,5 og
4,2 pct. i de kommende to år.
Øget vækst i verdensøkonomien
Øget vækst i verdensøkonomien
Væksten i den samlede verdensøkonomi ventes at blive på 3,2
pct. i 2015 og tiltage til 3,7 pct. i 2016. Fremgangen i verdensøkonomien medfører en stigende verdenshandel, og derfor vil
eksporten af søtransport forventeligt også stige i den kommende periode.
4
Vækst i verdensøkonomien
Realvækst i BNP
BNP-vægt Eksport(PPP)
vægt
USA
Japan
Storbritannien
Eurolandene
- Tyskland
Sverige
Asien (ekskl. Japan)
- Kina
- Indien
Syd- og Mellemamerika
- Brasilien
Østeuropa
- Rusland
- Polen
Verden, BNP-vægtet
Verden, eksportvægtet
2014
16,1
4,4
2,4
12,1
3,4
0,4
33,5
16,3
6,8
8,5
3,0
8,6
3,3
0,9
100,0
-
2014
6,8
1,8
7,8
37,3
17,8
11,8
8,1
3,5
0,4
2,2
0,9
9,2
1,4
2,7
100,0
2015
2,3
0,8
2,6
1,5
1,9
2,7
6,2
6,9
7,7
0,5
-1,6
0,1
-3,5
3,6
3,2
2,1
2016
2,7
1,7
2,5
1,8
2,0
2,9
6,3
6,7
8,0
1,9
0,6
2,2
0,4
3,6
3,7
2,5
2017
2,6
0,8
2,1
1,6
1,8
2,6
6,2
6,6
7,5
2,8
2,1
2,7
1,7
3,4
3,8
2,4
Kilde: Consensus Economics, IMF, Danmarks Statistik og DI
Lavere vækst på de
danske eksportmarkeder
Ligesom i de foregående år vil danske eksportvirksomheder
ikke komme til at opleve samme markedsvækst, som væksten i
verdensøkonomien umiddelbart tilsiger. Dette skyldes, at
dansk eksport i stor udstrækning er mere koncentreret til
nærmarkederne i Europa, hvor væksten ikke er lige så høj som
i Asien. En sammenvejning af væksten på de danske eksportmarkeder viser, at det samlede danske eksportmarked vil vokse
mere i de kommende år, end set over de foregående tre år.
Sammenvejet dansk
eksportmarked vil
vokse ca. 2½ pct.
årligt i 2016 og 2017
Det samlede danske eksportmarked ventes at vokse med lidt
over to pct. i 2015 og tiltage til en vækst på ca. 2½ pct. i både
2016 og 2017. Udsigterne for den samlede markedsvækst er
uændrede i forhold til DI’s seneste prognose, men dækker over
en nedjustering af vækstudsigterne i USA, mens der har været
mindre opjusteringer på en række af vores europæiske eksportmarkeder som f.eks. Tyskland og Sverige.
Eurolandene: Væksten langsomt på vej op
Eurolandene: Højeste vækst i flere år
Væksten i Europa er på vej op. De seneste væksttal for 2. kvartal 2015 viser, at eurolandenes samlede økonomi over det seneste år steg med 1,2 pct., hvilket er den højeste vækst i flere år.
Væksten må dog stadig betegnes som lav, særligt i lyset af de
mange stimulanser, der i øjeblikket påvirker væksten i positiv
retning.
Stigende eksport og
investeringer
Euroen er på det laveste niveau i rigtig mange år, hvilket er
med til at holde gang i europæisk eksport. De fortsat lave oliepriser og øget eksport sætter gang i produktionen, og med stigende kapacitetsudnyttelse vil investeringerne også være tilta-
5
gende. Endelig vil finanspolitiske stramninger ikke længere
dæmpe væksten som i de foregående år.
Europæerne vil
bruge flere penge
Efter flere år med økonomisk tilbageholdenhed ventes de europæiske forbrugere langsomt at begynde at bruge flere penge.
Forbrugerne ser mere lyst på tilværelsen end længe, og med
faldende ledighed er der udsigt til, at de tør bruge flere penge.
Faldende ledighed i både Europa og USA
Ledighed i procent af arbejdsstyrken
Procent
14
12
10
8
6
4
2
EU28
Eurolandene
USA
0
2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015
Kilde: Macrobond
Europæisk ledighed er på vej ned, men det vil desværre tage
lang tid at få nedbragt den meget store ledighed til mere normale niveauer. Dertil er væksten i europæisk økonomi fortsat
alt for beskeden. Der er store forskelle i ledigheden på tværs af
de europæiske lande, hvor ledigheden fortsat er meget høj i
Sydeuropa, mens Tyskland har en ledighed på blot 4,7 pct.,
hvilket er lavere end i USA.
Væksten vil være
tiltagende
En sammenvejning af de økonomiske tillidsindikatorer fra eurolandene viser, at væksten vil være tiltagende i de kommende
kvartaler. Det er især erhvervstilliden, der peger på fremgang,
mens forbrugertilliden er gået lidt tilbage over de seneste måneder. Tilbagegangen i forbrugertilliden kan formentlig tilskrives den tilspidsede situation omkring græsk økonomi. Situationen i Grækenland ser dog ikke ud til at have påvirket erhvervstilliden.
6
De økonomiske tillidsindikatorer peger på øget vækst i eurolandene
Sammenvejet økonomisk tillidsindikator (anm.) og årsvækst i realt BNP i eurolandene
Årsvækst i procent
Indeks, historisk gennemsnit = 100
120
5
115
4
110
3
105
2
100
1
95
0
90
-1
85
-2
80
-3
75
-4
70
-5
65
-6
60
-7
2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015
Økonomisk tillidsindikator (venstre akse)
BNP-vækst (højre akse)
Anm.: Den økonomiske tillidsindikator er en sammenvejning af erhvervstilliden inden for industri, service, detailhandel, bygge og anlæg samt forbrugertilliden.
Kilde: EU-Kommissionen
Store forskelle i europæisk vækst
Den samlede vækst i eurolandene ventes at blive på 1,8 pct. i
2016. Der er betydelig forskel på vækstudsigterne for de europæiske lande. Der er udsigt til relativt høj vækst i Spanien,
Storbritannien, Sverige og Polen, mens lande som Frankrig,
Italien, Finland og Grækenland er med til at trække europæisk
vækst ned.
USA: Ujævn vækst med pæn jobfremgang
Amerikansk økonomi vokser med
to-tre pct. årligt
Amerikansk økonomi har været på vej frem over en længere
årrække, dog med enkelte bump undervejs. F.eks. skuffede
væksten i 1. kvartal med en fremgang på blot 0,2 pct. Selv om
væksten tog til i styrke igen i 2. kvartal, så er amerikansk økonomi blot vokset med 2,3 pct. over det seneste år, hvilket også
svarer til forventningerne til væksten i hele 2015. Den aktuelle
og den ventede vækst ligger dermed en del under forventningerne fra starten af året, hvor der blev ventet en vækst på over
3 pct. i 2015.
Ujævn amerikansk vækst
Realvækst i BNP i forhold til samme kvartal året før
Procent
4
3
2
1
0
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
-1
-2
-3
-4
-5
-6
Kilde: Macrobond
7
De amerikanske
forbrugere holder
gang i økonomien
Fremgangen i amerikansk økonomi er især trukket af de private forbrugere og svagt stigende boliginvesteringer. Det offentlige forbrug har været på et nogenlunde konstant niveau efter
flere år med politiske tovtrækkerier om forhøjelser af gældsloftet for den amerikanske statsgæld.
Dollaren er blevet styrket mærkbart over det seneste år, hvilket
svækker amerikansk eksport og betyder, at amerikanerne i
langt større udstrækning vælger at importere udenlandske varer i stedet for de hjemligt producerede, hvilket trækker væksten ned.
Amerikansk erhvervstillid signalerer fortsat fremgang
Sæsonkorrigeret erhvervstillid
Indekserede nettotal
65
60
55
50
45
40
35
30
2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015
Erhvervstillid, industri
Erhvervstillid, service
Kilde: ISM, Report on Business
Erhvervstilliden
signalerer fremgang
Erhvervstilliden blandt de amerikanske industrivirksomheder
er faldet en del over det seneste år, men signalerer fortsat
fremgang. Faldet i industrivirksomhedernes erhvervstillid
skyldes formentlig svækkede eksportudsigter som følge af den
stærke dollar og lavere vækst på emerging markets. Servicevirksomhedernes erhvervstillid er derimod ganske høj og afspejler, at der er godt gang i den hjemlige økonomi. Forbrugertilliden er faldet lidt, men er fortsat meget høj.
Klar bedring på det
amerikanske arbejdsmarked kan få
FED til at hæve renten
Selv om det kniber lidt med at fastholde en stabil høj vækst, så
er der meget pæn fremgang på det amerikanske jobmarked,
hvor der over de seneste to år hver måned i gennemsnit er blevet skabt mere end 235.000 nye jobs. Ledigheden er samtidig
blevet nedbragt til 5,3 pct., hvilket er den laveste ledighed siden 2008. Bedringen på det amerikanske arbejdsmarked betyder, at den amerikanske centralbank (FED) forventes at
stramme pengepolitikken med renteforhøjelser i september
eller oktober.
BRIK: Væksten er aftagende
Blandt BRIK-landene og emerging markets er vækstudsigterne
meget blandede. Generelt er vækstudsigterne mest gunstige i
Asien, mens Østeuropa samt Syd- og Mellemamerika i de næste
8
par år ikke vil opleve en vækst, der er markant højere end på
vores traditionelle eksportmarkeder. Brasilien og Rusland har
udsigt til negativ vækst i år.
Aftagende vækst på BRIK-markederne
Årlig realvækst i BNP
Procent
15
10
5
0
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
-5
-10
Brasilien
Rusland
Indien
Kina
Kilde: Macrobond og Consensus Economics
Lave oliepriser
presser Ruslands
økonomi
Russisk økonomi er svækket af de lave oliepriser og sanktionerne fra vesten. Rusland er pt. i recession med faldende aktivitet i de seneste tre kvartaler. I år forventes BNP at falde med
3,5 procent. Russisk økonomi er utrolig hårdt ramt af de lave
oliepriser, da mere end to-tredjedele af Ruslands eksport
kommer fra olie og gas. De faldende oliepriser reducerer samtidig statens indtægter. Det bliver dermed sværere at finansiere
import og offentligt forbrug, og da Rusland har svært ved at
skaffe finansiering på de internationale finansmarkeder, bliver
økonomien sat kraftigt i stå. Dansk eksport til Rusland er faldet kraftigt over det seneste år, men faldet er bremset op og vil
snart ikke længere have negativ effekt på væksten i eksporten.
Selv om sanktionerne måtte blive ophævet, er det russiske
marked pt. så trængt, at vi vil få meget svært ved at generobre
den tabte eksport inden for en overskuelig fremtid. Rusland
forventes at opnå positiv vækst i 2016 og 2017.
Høj inflation presser renten op i Brasilien
Brasiliansk økonomi var uden fremdrift i 2014, og udsigterne
for i år tyder på, at økonomien vil skrumpe med mere end 1,5
pct. BNP faldt i 1. kvartal, og de foreløbige indikatorer viser, at
nedgangen er fortsat i 2. kvartal, og dermed er Brasilien i recession. Ledigheden er stigende og de økonomiske tillidsindikatorer faldende. Det er især faldende investeringer, der trækker væksten ned. Investeringsaktiviteten dæmpes kraftigt af de
høje renter. Centralbankens styringsrente er blevet forøget
med to procentpoint siden januar og er nu på næsten 14 pct.
Den høje rente skal dæmme op for den høje inflation, men
hæmmer samtidig investeringsaktiviteten. Der ventes en mindre fremgang i økonomien i 2016.
9
Indien sætter sig på
væksttronen
Indien har overtaget væksttronen fra Kina og har udsigt til en
årlig vækst på 7,5-8 pct. i 2015-2017. Tre gange siden nytår har
Indiens centralbank sat renten ned. Det er en aftagende inflation, der giver plads til en mere lempelig pengepolitik. Lavere
renter vil stimulere investeringerne, men også privatforbruget
vil komme mere op i fart. Indien har fortsat store underskud på
handelsbalancen og de offentlige finanser. De store underskud
behøver dog ikke være et problem, hvis underskuddene bruges
til at finansiere investeringer, som gør økonomien stærkere.
Kina har problemer
med at nå egen
vækstmålsætning
Den kinesiske regering har en vækstmålsætning på 7,0 pct. for
indeværende år. De økonomiske nøgletal og de seneste prognoser peger på, at det kan komme til at knibe med at nå en vækst
på 7,0 pct. i 2015. Ikke siden 1990 har Kina haft en årlig vækst
på under syv pct. Generelt viser de kinesiske nøgletal tegn på,
at væksten er aftagende. Særligt væksten i Kinas eksport har
været aftagende, og de seneste tal viser, at eksporten i juli var
7,9 pct. lavere end året før.
Kinas centralbank
nedskriver værdien
af den kinesiske yuan
Tirsdag den 11. august nedskrev den kinesiske centralbank
(People’s Bank of China) værdien af den kinesiske yuan med
1,9 pct. i forhold til dollaren. Den kinesiske centralbank fulgte
de efterfølgende dage op med yderligere nedskrivninger. Svækkelsen af den kinesiske valuta giver virksomheder med produktion i Kina en konkurrencefordel, der gør det nemmere at sælge deres produkter. Dette vil stimulere eksporten samtidig med
at importen svækkes, hvilket vil styrke væksten i Kina.
Store bevægelser på valutamarkederne
Den effektive kronekurs er svækket
med 3,5 procent siden 2014
Dollaren er blevet styrket i forhold til euroen og dermed også i
forhold til kronen. Styrkelsen af dollaren udspringer af en
stærk amerikansk økonomi samtidig med, at ECB er begyndt at
føre en mere lempelig pengepolitik, der presser kursen på euro
ned i forhold til dollaren og andre valutaer 1.
En opgørelse fra IMF fra 2012 viser, at 43 lande har knyttet deres
valuta til amerikanske dollar. Nogle lande bruger dollar som eneste
valuta, mens andre forsøger at holde en form for fastkurs over for
dollar. Blandt disse lande kan nævnes Ecuador, Saudi-Arabien og
Hong Kong. Hertil kommer et par øvrige lande, hvor det pengepolitiske mål er pengemængden, men hvor der reelt styres efter en form
for fastkurs over for dollaren. Dette gælder for eksempel Kina, Argentina og Rwanda, som de facto fører en fast kurs over for dollaren,
men med en løbende tilpasning.
1
10
Effektiv kronekurs
2000=100
120
2000=100
120
115
115
110
110
105
105
100
100
95
00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15
95
Anm.: Horisontale linjer angiver årsgennemsnit
Kilde: Danmarks Nationalbank, sidste obs. 14. aug. 2015
Yuan har fulgt dollaren op og er stadig væsentlig stærkere end for et år
siden
Det er værd at bemærke, at bl.a. den kinesiske yuan har fulgt
dollaren tæt over de seneste år, og derfor har det seneste års
optur for dollaren medført, at den kinesiske yuan også er steget
betydeligt i værdi i forhold til euro og kroner. På trods af de
seneste nedskrivninger af den kinesiske valuta, så er kursen på
yuan i forhold til kroner fortsat 15 pct. over niveauet for et år
siden.
Danmarks samlede effektive kronekurs ligger aktuelt 3,5 pct.
lavere end i 2014. Svækkelsen af den danske krone betyder, at
vores varer bliver billigere relativt til vores konkurrenter i udlandet (ekskl. eurolandene), hvilket giver os en konkurrencefordel og gør det nemmere at sælge vores varer.
Det er i prognosen forudsat, at valutakurserne forbliver på de
aktuelle niveauer, og dermed fastholdes den effektive kronekurs på det laveste niveau i mange år.
SÅDAN HAR VI GJORT
Prognosen bygger på offentliggjort dansk og international statistik om nationalregnskab, udenrigshandel, finansielle forhold
mv. Til udarbejdelsen af prognosen er anvendt den makroøkonomiske model MONA. MONA er udviklet af Danmarks Nationalbank. Prognosen er dog alene DI’s ansvar og vurdering.
11