besparelser svækker nationalbibliotekerne
Al henvendelse til Bibliotekarforbundet · [email protected] · Telefon: 38 88 22 33 BIBLIOTEKARFORBUNDETS FAGMAGASIN PERSPEKTIV NR. 10 · 2015 Det Fælles Bibliotekssystem BIBLIOTEK AR FORBUNDETS FAGM AG A SIN NOVEMBER 2015 INTERVIEW MED IFLA’S PRÆSIDENT 5 PEJLEMÆRKER FRA KULTURSTYRELSEN Medio november leveres version 1.1, der er en større planlagt leverance. Derudover arbejder Systematic løbende på at få rettet nogle af de ting, der opdages undervejs. Hold jer løbende opdateret på vores hjemmeside, via vores nyhedsbrev eller kontakt vores support på telefon 8943 2060. Det fælles bibliotekssystem til folkebibliotekerne og pædagogiske læringscentre er en moderne og tidssvarende løsning, som er designet til at understøtte bibliotekernes opgaveløsning bedst muligt. Alt samles i en fælles løsning baseret på en national infrastruktur. Kontakt Systematic på [email protected] for at høre mere. BESPARELSER SVÆKKER NATIONALBIBLIOTEKERNE Velkommen til Solrød Kommune, der nu også er blevet en del af det Fælles Bibliotekssystem. Vi er nu oppe på i alt 92 kommuner. TEMA BESPARELSER SVÆKKER NATIONALBIBLIOTEKERNE IVA VEST SKAL LUKKE 10 Skab fokus! DDELIBRA NYT Step Two, en stige i mindre format på hjul Ny DDElibra på gaden! Nu er vi igen på banen med nye funktioner i DDElibra. Med fokus på bibliotekernes store ressourceforbrug på de mange uafhentede bestillinger - har vi efter henvendelse fra Københavns Biblioteker udviklet en løsning, som spørger lånerne, om de stadig er interesserede i materialet, inden biblioteket bruger energi på at finde det frem og sætte det på afhentningshylden. Det bliver også muligt at benytte de nye ISO standarder for fjernlånstransaktioner og bestandsinformation. De nye ISO standarder er teknisk en mere enkel løsning til erstatning for den nuværende Z39.50-baserede løsning - og giver flere fordele for bibliotekerne. Tom Stepp ved MoveIT, et alsidigt, højdejusterbart bord på hjul JUST NOW Just Now, letplacerede, attraktive løsninger til eksponering af bøger og andet i skøn kombination. Ideelle til at fremhæve nyheder, genrer eller temaer på en ny og kreativ måde, om og om igen. Designeren Tom Stepp gjorde det muligt! Forhåndsbestil Just Now med levering i uge 50! Også DDElibra GO får en række nye spændende faciliteter - herunder nye automatikker omkring kassation og fjernlån. Kontakt os og hør mere - også om de mange andre nyheder! VI HAR MEGET MERE AT BYDE PÅ! TAG ET KIG PÅ WWW.EUROBIB.DK Axiell Danmark A/S - Ørestads Boulevard 69, 2. sal - 2300 København S - tlf. 3338 2525 - www.axiell.dk Her finder du også andre nyheder af Tom Stepp, som f.eks. MoveIT og Step Two. www.eurobib.dk Oktober 2013 · Perspektiv · 51 INDHOLD 12 TEMA: SVÆKKEDE NATIONALBIBLIOTEKER Millionbesparelser vil ramme kerneydelserne, mener direktøren for Statsbiblioteket. 10 24 DETEKTIV I PARAGRAFLAND Interview med Tine Kristensen, der arbejder med juridisk informationssøgning hos advokatfirmaet LETT. 18 IVA Vest lukker: En beslutning, der gør ondt 04 Aktuelt interview: Klare pejlemærker til folkebibliotekerne 06 Formandens leder 08 Overblik fra nettet 10 Litteraturens tilstand 28 i øvrigt Nye bøger 23 Debat 39 HB-noter 40 Job og karriere 44 Nye stillinger 45 Arrangementer på vej 48 Nyt job 50 BF flytter I 2016 outsourcer BF sin administration og flytter i nye lokaler i Akademikerhuset. Perspektiv giver dig oveblik over baggrunden for beslutningen. 27 Resumeer fra Del Din Viden 31 Lederstafet: Tager vi for meget ind, ender vi som ingenting 32 Københavnsk uenighed i dagspressen 36 Gør forandringer til jeres forretning Interview med IFLA’s præsident Donna Scheeder. 41 Fem strategiske pejlemærker fra Kulturstyrelsen 42 Artikel fra Del Din Viden: Kultur- og samtalecafé på Skive Bibliotek November 2015 · Perspektiv · 3 AKTUELT INTERVIEW Kulturstyrelsen fremlagde på sit årsmåde i oktober fem pejlemærker for folkebibliotekerne. Det handler om at sætte retning på udviklingen i dialog med sektoren, siger kontorchef Tine Vind. Klare pejlemærker til folkebibliotekerne TEKST ANETTE LERCHE FOTO JAKOB BOSERUP Hvorfor har folkebibliotekerne brug for nye pejlemærker? - Bibliotekerne har forandret sig meget, siden rapporten Folkebibliotekerne i vidensamfundet udkom i 2010. Den gav rigtig meget god udvikling, men nu efterspørger bibliotekerne en diskussion af deres identitet og sætter spørgsmålstegn ved, hvad det vil sige at være bibliotek på en helt anden måde end tidligere. Hvad er det for forandringer, du ser i sektoren? - Bibliotekerne har fået en mere mangfoldig rolle og har påtaget sig flere opgaver. Eksempelvis borgerservice, kulturhusfunktion, turistinformation og meget andet. Bibliotekerne er ikke længere en solitær institution i kommunen, men spiller i høj grad med på den fælles velfærds- og servicedagsorden. Den måde bibliotekerne er organiseret på, og hvordan de er placeret i det kommunale organisationsdiagram, er også ændret mange steder. Hvorfor valgte Kulturstyrelsen at drøfte pejlemærkerne med bibliotekerne til Kulturstyrelsens årsmøde? - Pejlemærkerne skal udformes i dialog med sektoren. De er ment som en inspiration og noget, der skal sætte gang i en diskussion. Det er helt ærligt ment, når vi siger, at pejlemærkerne er vores bud, og derfor var vi glade for, at sektoren gik ind i drøftelserne på årsmødet og accepterede den underliggende præmis om et behov for fælles pejlemærker. 4 · Perspektiv · November 2015 I præsentationen af pejlemærkerne lagde I vægt på, at bibliotekerne er meget forskellige. Giver det så mening at komme med pejlemærker fra centralt hold? - Selv om bibliotekerne udvikler sig forskelligt, så er der fælles temaer omkring både muligheder og udfordringer. Vi mener, at vores pejlemærker holder vand, uanset om man er et stort eller lille bibliotek. Skal pejlemærkerne ses i en prioriteret rækkefølge? - Nej, de er lige vigtige på hver deres måde. Vi peger eksempelvis på, at førskoleindsatsen og hele læringsområdet er vigtige områder, hvor der kan opstå synergi, når man samarbejder. Det er en vigtig pointe, at det er skolen, der lærer børn at læse, mens bibliotekerne gør børn til læsere. De danske biblioteker er også rigtig stærke på arrangementssiden og gode til at involvere brugerne, og det tror jeg, at vi kommer til at se endnu mere af. På årsmødet blev musikken til en særskilt drøftelse. Hvorfor det? - Der er en tøven over for, hvilken rolle musikken har i bibliotekernes tilbud. Vi skal finde en løsning på, om vi skal eje, pege eller leje, og diskussionen er væsentlig, fordi vi om ret kort tid vil få den samme diskussion omkring bøgerne. Lige nu taler vi meget om e-bøgerne, og der er jo nogle rammemæssige vilkår, der er svære omkring e-bøgerne, som jo ikke kan lånes frit mellem kommunegrænserne, som den fysiske bog kan. Musikken handler desuden ikke kun om udlån – den kan også kobles til arrangementer eller samarbejder med for eksempel den lokale musikskole. Selv om bibliotekerne har 36 millioner besøgende hvert år, er der rigtig mange, vi ikke rammer, som ikke ved, hvad de går glip af. Vi skal finde ud af, hvordan vi kan inspirere dem til at bruge biblioteket, siger kontorchef i Kulturstyrelsens enhed for biblioteker Tine Vind. Fem pejlemærker fra Kulturstyrelsen Den 9. oktober fremlagde Kulturstyrelsen fem pejlemærker. Styrelsen arbejder nu videre med input fra bibliotekssektoren, og den tager gerne mod flere. Næste skridt bliver at præsentere kulturminister Bertel Haarder (V) for pejlemærkerne. • Gøre information og viden tilgængelig • Fremme læring • Fremme litteratur og læsning • Fremme kulturelle aktiviteter • Facilitere debat og mødet mellem mennesker (fysisk og digitalt) November 2015 · Perspektiv · 5 FORMANDENS LEDER Bibliotekarer er med til at sikre kvaliteten B esparelser og forandringer er på dagsordenen, hvad enten det handler om dagpenge, kultur eller uddannelse. Kort sagt er det noget, der vedrører alle Bibliotekarforbundets medlemmer på den ene eller den anden måde. Særligt på uddannelsesområdet har udmeldingerne været voldsomme. Når udgangspunktet i forsknings- og uddannelsesministerens optik er, at de »kornfede uddannelsesinstitutioner« skal spare op mod 8,7 milliarder over de næste fire år, så vil det få store konsekvenser. Kombineret med sidste års dimensioneringsøvelser og fremdriftsreform vil en sådan milliardbesparelse medvirke til alvorlige kvalitetsforringelser, institutionslukninger og fyringsrunder på uddannelsesinstitutionerne. Kravet om besparelser på uddannelsesområdet svarer ganske enkelt ikke til den generelle ambition om, at Danmark skal leve af viden. Tine Jørgensen / [email protected] 6 · Perspektiv · November 2015 Hvordan besparelserne kommer til at påvirke forskningsbibliotekerne er endnu ikke afklaret, men der er ikke tvivl om, at de røde lamper blinker og at frygten for, at det vil gå ud over kvaliteten og udbuddet af ressourcer, er berettiget. Mange steder er der allerede skåret ind til benet, så konsekvenserne kan blive alvorlige. Det er en skam, for der er ingen tvivl om, at der dagligt løftes en stor opgave rundt omkring i uddannelsesmiljøerne. Danske Fag-, Forsknings- og Uddannelsesbiblioteker (DFFU) afholdt i september årsmøde med fokus på det digitale og fysiske brugermøde. Her hørte jeg om nogle af de spændende projekter og initiativer, der er gang i. Det handler både om læringsmiljøer, der stiller software og hardware til rådighed for studerende og forskere, online tutorials, kulturarvsprojekter, e-læring og undervisning i informationskompetencer, der ruster de studerende til både studie- og arbejdsliv. Biblioteket er en del af det gode forsknings-, uddannelses- og studiemiljø og understøtter dermed læring på flere niveauer. Undersøgelser viser da også, at det er en god investering at satse på biblioteker og ikke mindst bibliotekarer. Der er større chance for, at du gennemfører dit studie, hvis du er bruger af biblioteket. Og undersøgelser viser også, at der er indikationer på, at de studerende kommer hurtigere igennem. Bibliotekarforbundet følger naturligvis konsekvenserne af de udmeldte besparelser tæt og er sammen med andre faglige organisationer gået med i Uddannelsesalliancen, som er initieret af De Studerendes Fællesråd (DSF) for at råbe op om de alvorlige forringelser, der sker på uddannelserne. Vi skal sikre et højt forsknings- og uddannelsesniveau på alle uddannelsesretninger, og Bibliotekarforbundet vil arbejde for, at det ikke glemmes, at bibliotekarer og informationsspecialister er med til at sikre netop den høje kvalitet inden for uddannelsesområdet, som vi i Danmark skal leve af. nYE PRODUKTER VINTER 2015 Elastic er vores helt nye display i akryl med spændende elastikker i fine farver. Elastic fås både som enkel- og dobbeltsidet og i to forskellige størrelser. FÅS I MANGE FORSKELLIGE FAR VER! Mød Ella & Theo - en ny møbelserie til bibliotekets mindste lånere. Serien består af en bogkrybbe, en siddekrybbe og en displaykrybbe. Fås i forskellige størrelser og farver! www.biketjanst.dk Tel: +45 53 76 2009 [email protected] o v e r b l ik f r a n e t t e t 2. november 28. oktober Boghandelkæde dropper e-bogslæser Bibliotekernes ansvar for ytringsfrihed Boghandlerkæden Waterstones har 280 butikker i Storbritannien og er ifølge Politiken kommet frem til den erkendelse, at kunderne kommer ind i butikken for at købe papirbøger, hvilket betyder, at de fjerner Amazons Kindle fra hylderne, da den ikke sælger. Andre Breedt fra virksomheden Nielsen Book Research ser håb for den fysiske bog. »Det har vist sig, at den fysiske bog var langt mere overlevelsesdygtig, end man oprindeligt forventede, hvor mange troede, at udviklingen ville følge den, vi har set på musikmarkedet.« Blandt britiske skolebørn svarede 75 procent, at de foretrækker papirbøger, og i USA er salget af e-bøger faldet 10 procent det seneste år. Mønsted 30. oktober National biblioteksdag i Norge Norge har fået en national biblioteksdag, der blev afholdt første gang den 26. august i år. Det er Norsk Biblioteksforening, der står bag initiativet. Målet er at sætte spot på alle typer af biblioteker fra forskningsbiblioteker til mobilfolkebiblioteker og de mange forskellige opgaver, bibliotekerne løser i samfundet. I 2015 var den nationale biblioteksdags fokus det sociale ansvar, mange biblioteker tager i lokalsamfundet. Tidspunktet for afholdelse af den første nationale biblioteksdag faldt kort før kommunalvalget den 14. september, og flere biblioteker inviterede politikerne til at debattere bibliotekernes rolle. Den norske biblioteksforening, der har indført dagen, opfordrer bibliotekerne til at gøre opmærksom på den nationale biblioteksdag og lave lokale arrangementer på dagen. I den norske kommune Øyer bød biblioteket på udvidet åbningstid, eventyrfortælling og amnesti for al gammel biblioteksgæld, hvis man personligt mødte op på biblioteket. Mønsted 8 · Perspektiv · November 2015 bf.dk /f a gm a ga sin et pe r sp ek tiv Magasinet Scandinavian Library Quarterly sætter fokus på ytringsfrihed i forhold til biblioteker i de nordiske lande. I Norge har en ændring i bibliotekernes formålsparagraf for eksempel betydet, at bibliotekerne er forpligtet til at tage et ansvar for den offentlige debat. Nogle af de offentlige debatmøder, de store biblioteker har afholdt, efter den nye bibliotekslov er trådt i kraft, har skabt debat i medierne om bibliotekets rolle. På biblioteker i Stavanger og Oslo har både xenofobi, racisme og nazisme været temaer for debat på biblioteket, hvilket har fået kritikere til at spørge, om ikke biblioteket bør være racismefri zone? Og om ikke netop biblioteksledere bør sige nej til debatter, hvor racistiske ytringer kommer til udtryk? Ifølge Mariann Schjeide, formand for Norsk Biblioteksforening, skal bibliotekerne kunne huse alle debatter. »Ytringsfriheden kan ikke være relativt fri – den må være absolut,« skriver hun. Mønsted 23. oktober Unge er blevet mere solidariske – grib dem 82 procent af unge lønmodtagere mellem 21 og 30 år mener, at fagforeninger er nødvendige for, at deres interesser bliver varetaget. I 2002 var dét tal 69 procent. Og solidaritet med kollegerne er blevet et vægtigt argument for at melde sig ind i en fagforening. I 2002 var det kun hver fjerde unge, der begrundede sit medlemskab med solidaritet. I dag er det hver anden. Interessant er det, at blandt de unge, der ikke selv er medlem af en fagforening, svarer seks ud af ti alligevel, at fagbevægelsen er nødvendig i undersøgelsen fra Center for Arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet. Arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet Henning Jørgensen kalder det i Ugebrevet A4 »et kæmpe potentiale for fagforeningerne for at organisere de unge«, og han opfordrer fagbevægelsen til at komme i gang. Generelt udtrykker alle aldersgrupper i undersøgelsen den højeste tilslutning og opbakning til fagbevægelsen nogensinde. Den vigtigste opgave for fagbevægelsen i dag er at forbedre arbejdsmiljøet, mener hele 84 procent af lønmodtagerne. Mønsted 21. oktober Kassation med hovedet under armen? 470.000 materialer skal Københavns Biblioteker kassere. Det har skabt en offentlig debat, hvor flere af Bibliotekarforbundets tillidsrepræsentanter har været fremme i medierne og givet udtryk for deres frustration både over kassationen og over den omlægning, der generelt er i gang på hovedstadens biblioteker. Ifølge Politiken kommer kritikken bag på chef for Københavns Hovedbibliotek Jakob Heide Petersen, der understreger, at kassationen sker ud fra en faglig vurdering, og at det er specialiserede medarbejdere, der har analyseret sig frem til, at det netop er 470.000 materialer, der skal kasseres. Han erkender dog, at de havde en bunden opgave på mindst 450.000 materialer. I et debatindlæg i Politiken den 21. oktober skriver vicechef Sanne Caft, at kassationen er en naturlig del af bibliotekets arbejde og handler om at gøre plads til nye bøger og de 500 arrangementer, der årligt holdes på biblioteket. På Sundby Bibliotek frygter tillidsrepræsentant Andreas Damsbo Brix, at biblioteket vil stå tilbage med de populære titler og ikke have de mere specielle ting. Mønsted 14. oktober Innovationspris til to biblioteksansatte Det er forbedring af søgemuligheder og af layout samt mulighed for feedback og for tilpasning til det lokale bibliotek, der har betydet en innovationspris til de to biblioteksansatte på Aalborg Universitet Kasper Løvschall og Karsten Kryger Hansen. NYHEDER BRAGT PÅ BF.DK/FAGMAGASINETPERSPEKTIV I FORKORTET VERSION 1. oktober De fik overrakt prisen ved den årlige IGeLUkonference (International Group of Ex Libris Users) i Budapest, der sætter fokus på bibliotekernes brug af søgemaskiner – også de mere kreative måder. Konferencen er arrangeret af en international gruppe af universitetsbiblioteker, der bruger Ex Libris’ produkter såsom Primo og SFX, der kommer med en række standardfunktioner, som så udvikles og udvides af universitetsbibliotekerne gennem open source-løsninger. Mønsted Statslige besparelser rammer også folkebibliotekerne 14. oktober Prisen for årets forvandling – Herning Bibliotek »Renoveringen af Herning Bibliotek har forvandlet en grim betonbygning til hipt storbybibliotek med Newyorker-stemning,« lyder det i begrundelsen for, at biblioteket løber med årets RENOVER pris 2015. Det er tredje gang, at Realdania og GI uddeler RENOVER prisen til et særligt vellykket renoveringsprojekt. Målet er at sætte fokus på renovering i Danmark. Et 70-personers stort valgkollegium kårede i september Herning Bibliotek som det mest vellykkede renovationsprojekt i 2015. Det gamle varehus havde stået som en tom spøgelsesbygning i flere år, men er nu blevet et moderne bibliotek med et indendørs strøg, der binder byen sammen fra gågaden til togstationen. Siden biblioteket stod færdig i august 2014, har der været 375.000 besøgende, hvilket er markant flere end på bibliotekets tidligere adresse. Mønsted 7. oktober IVA i Aalborg lukker I 2015 var optaget på 26 studerende på IVA’s afdeling i Aalborg. Det laveste tal i uddannelsens historie. Det er grunden til, at man nu vælger at afvikle IVA Vest, lyder det fra dekanen for Det Humanistiske Fakultet, Ulf Hedetoft. Uddannelserne i Aalborg bliver opretholdt frem til sommer 2018, så de studerende på både bachelor- og kandidatuddannelser kan gøre deres studier færdige inden for normeret tid i Aalborg. Alle, der ønsker det, tilbydes at blive overflyttet til IVA i København. Mønsted Hvert år sender bibliotekerne ansøgninger af sted til Udviklingspuljen. Men vedtages det nuværende finanslovsforslag fra regeringen, vil mange biblioteker i 2016 sende en forgæves ansøgning af sted til Kulturstyrelsen, der administrerer puljen. For midlerne til udvikling skal skæres med cirka 30 procent. Udsigten til langt færre udviklingskroner bekymrer formand for Danmarks Biblioteksforening Steen B. Andersen (A). Han siger i en pressemeddelelse: - Hvert år har vi i Danmarks Biblioteksforening sammen med KL udpeget nogle indsatsmål, som bibliotekerne har kunnet søge udviklingsmidler til. Selvom det har været en begrænset pulje på 20 millioner kroner, har det været et godt sigtepunkt for de 98 kommuners biblioteks- og skolevæsener, når der har skullet tænkes i fælles udviklingsprojekter. Jeg synes, det er så ærgerligt, når en statslig politik bremser udvikling og investering i vidensinstitutioner, som vi ser det med universiteter og nu altså også biblioteker. Lerche 7. oktober BF-medlemmer berørt, når staten udflytter arbejdspladser I alt er 19 af BF’s medlemmer berørt af regeringens beslutning om at rykke en række statslige arbejdspladser til provinsen. Under overskriften Bedre balance rykkes i alt 3.899 arbejdspladser ud af hovedstadsområdet til andre dele af Danmark. Samme dag som regeringens udflytningsplaner blev offentliggjort, har alle de berørte 19 medlemmer modtaget en direkte henvendelse fra BF, som yder støtte og rådgivning til hvert enkelt medlem i den konkrete situation. Samtidig arbejder Akademikerne, som også er BF’s hovedorganisation, for at skabe klarhed over en lang række forhold i forbindelse med beslutningen. Det kan eksempelvis være hvilke muligheder, der er for fratrædelsesordninger, outplacementforløb, eller hvordan reglerne for flyttegodtgørelse vil kunne forbedres i den aktuelle situation. Lerche 30. september Vejen mod en national strategi for bibliotekerne Elsebeth Tank, bibliotekskonsulent og tidligere chef for Malmö Stadsbibliotek, giver i en ny udgivelse sit bud på folkebibliotekernes tilstand, og hvad der skal til for at sætte en fælles retning. - Bibliotekschefforeningen har efterlyst en ny national biblioteksstrategi, der kan forbinde den lokale indsats med den nationale og forhindre, at folkebiblioteket ender som en kommunal skraldespand, siger Elsebeth Tank, der med sin e-bogs-udgivelse Folkebibliotekernes aktuelle tilstand – en diagnose med forslag til kursskifte netop forsøger at komme med et bud på en sådan strategi. - En national biblioteksstrategi kan være en hjælp til at bringe bibliotekerne tilbage på et hovedspor, hvor den ene skinne består af information, viden, læringsunderstøttelse og oplysning, og den anden af kulturformidling, oplevelse og egen skabelse. Læs hendes synspunkt i Perspektiv nummer 8 med uddrag fra bogen. Mønsted November 2015 · Perspektiv · 9 o v e r b l ik f r a n e t t e t bf.dk /f a gm a ga sin et pe r sp ek tiv DET KONGELIGE BIBLIOTEK. ARKIVFOTO JAKOB BOSERUP. 28. September Ny pris for at fremme læselyst Læsefærdigheder og adgang til informationer er afgørende for, at et samfund udvikler sig, og er derfor vigtige mål på FN’s 2030-dagsorden. It-virksomheden Systematic har indstiftet en international pris, der belønner projekter, som fremmer læselyst. Michael Holm, direktør i Systematic, lancerede prisen Systematic – Joy of Reading på 10.000 US dollars på konferencen Next Library i Aarhus den 13. september. Prisen bliver uddelt næste gang, konferencen afholdes i Aarhus i 2017, og vil blive uddelt hvert andet år indtil 2021. ”Læselyst” er hovedoverskriften, men tema og aldersgruppe kan variere. Betingelser for ansøgningen til prisen i 2017 bliver formidlet ud internationalt ved årsskiftet. Mønsted 30. september Kulturministeriets biblioteker skal spare De næste fire år skal Det Kongelige Bibliotek spare to procent på sine driftsudgifter. Det vil betyde en konkret nedgang i driftsudgifterne på 26 millioner over de næste fire år. Også Statsbiblioteket og Danmarks blindebibliotek Nota skal spare. Regeringens Finanslovsforslag viser tydeligt, at kulturen ikke har fået førsteprioritet, da Finansministeriet skulle uddele midler. I alt skal man spare 900 millioner kroner på kulturområdet i 2016. Besparelserne kan få konsekvenser i forhold til udgifterne til personale. Her viser finansministeriets beregninger, at eksempelvis Det Kongelige Bibliotek kan risikere at gå fra 413 årsværk i 2016 til 387 i 2019. Også Statsbiblioteket vil ifølge ministeriets fremskrivning skulle skære i årsværk fra 220 til 202. De enkelte institutioner har dog ikke taget stilling til, hvordan besparelserne konkret vil blive udmøntet. Forskningsbibliotekerne rammes også, for her skal der spares to procent årligt. Samtidig skal forskningsområdet spare 1,4 milliarder. Lerche Nyt fra Bibliotekarforbundet, 30. oktober Ændring af Bibliotekarforbundets organisation Direktør i Bibliotekarforbundet Johnny Roj-Larsen er fratrådt sin stilling. På baggrund af Bibliotekarforbundets flytning til Akademikerhuset og en ændret organisation, har Bibliotekarforbundets hovedbestyrelse den 29. oktober 2015 på et møde drøftet den fremtidige organisation. Her blev det besluttet, at der skal ansættes en sekretariatschef fremfor en direktør, og derfor er direktør Johnny Roj-Larsen fratrådt pr. 29. oktober 2015. ”Johnny Roj-Larsen har været en væsentlig del af Bibliotekarforbundets virke gennem mange år, men på baggrund af de ændringer, som Bibliotekarforbundet står over for, har hovedbestyrelsen besluttet, at det er nødvendigt at ændre i organisationens ledelse,” siger formand for Bibliotekarforbundet Tine Jørgensen. Konstitueret leder af sekretariatet vil være forhandlingschef Bruno Pedersen. Bibliotekarforbundets fagmagasin Perspektiv Lindevangs Allé 2 · 2000 Frederiksberg · Tlf: 38 88 2233 · Mail: [email protected] · Hjemmeside: www.bf.dk/fagmagasinetperspektiv · Udgiver: Bibliotekarforbundet · Redaktion: Ansvarshavende redaktør: Anette Lerche · Tlf: 38 38 06 37 · Mail: [email protected] · Journalist: Sabrine Mønsted Tlf: 38 38 06 38 · Mail: [email protected] · Studentermedhjælp/korrektur og Del Din Viden: Anna Lorentsen Willer · Mail: [email protected] · Annoncer: DG Media a/s, St. Kongensgade 72 · 1264 København K · 70 27 11 55 · Fax: 70 27 11 56 Mail: [email protected] · Kontaktperson: Morten Holm: 3370 7674 · Tryk: CO2-neutralt hos KLS Grafisk Hus A/S, ISSN: 1904-7940, Danske Specialmedier · Design/Layout: Gregorius Design · Abonnement: [email protected] Årsabonnement 610 kr. Udland 980 kr. BF-medlemmer modtager automatisk bladet · Oplag: Distribueret oplag iflg. Dansk Oplagskontrol: 6.503. Dette nummer er trykt i 6.800 eksemplarer · Adresseændring og uregelmæssigheder i leveringen meddeles til Bibliotekarforbundets medlemsafdeling: [email protected]. 10 · Perspektiv · November 2015 Find musikken »Jeg hørte noget dansk børnemusik i radioen for nylig. Jeg ved ikke, hvad det var, men der var tværfløjte med.« kombinationen af emneord, beskrivelse og anmeldelser gør, at man med dBc’s musik-metadata kan finde næsten hvad som helst. Hvert år forsyner dBc tusindvis af musikudgivelser, bøger og andet materiale med emneord, noter – VE JE TIL VIDEN og alle de andre metadata, der gør jeres samlinger søgbare både på biblioteket og på nettet. Vi er i front inden for bibliografisk udvikling og samarbejder med verdens største biblioteker og producenter af metadata. DBC as Tempovej 7-11 2750 Ballerup Tlf.: 44 86 77 77 Mail: [email protected] www.dBc.dk November 2015 · Perspektiv · 11 BESPARELSER SVÆKKEDE NATIONALBIBLIOTEKER TEKST SABRINE MØNSTED FOTO JAKOB BOSERUP OG MARTIN DAM KRISTENSEN Det Kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket skal hver levere en besparelse på et tocifret millionbeløb over de næste fire år – regeringens såkaldte omprioriteringsbidrag. 600 millioner kroner skal Kulturministeriets institutioner spare i alt – samlet set vil otte procent af hele kulturområdets budget være væk i 2019. For Det Kongelige Bibliotek betyder det, at de skal finde 26-30 millioner kroner de næste fire år. Opgaven for direktionen og medarbejderne er i de kommende måneder at fylde siderne i et sparekatalog, så snittene kan lægges mest effektivt. - Vi har givet medarbejderne håndslag på, at vi ikke bruger salamimetoden. Det er ikke forsvarligt med så store besparelser, siger vicedirektør på Det Kongelige Bibliotek og nationalbibliotekschef Pernille Drost. - Det kræver, at vi fagligt tager stilling til konkrete opgaver og områder, som vi må tage helt væk eller skære ned på, siger hun. Direktør for Statsbiblioteket Svend Larsen er overrasket over, hvor meget bibliotekerne skal spare. November 2015 · Perspektiv · 13 BESPARELSER - Jeg vidste, at økonomien ville blive stram, men en årlig nedskæring på to procent havde jeg ikke set komme, siger han. For Statsbiblioteket betyder det ifølge direktøren, at ti procent af dets budget er forsvundet i 2019, fordi en række puljemidler fra Kulturministeriet til ministeriets forskningsbiblioteker også forsvinder. Ligesom folkebibliotekernes udviklingspulje tømmes for 30 procent af midlerne, og Statsbiblioteket har med penge fra netop dén pulje løbende haft samarbejdsprojekter med folkebibliotekerne om eksempelvis nye former for biblioteksservice. PERSONALE OG MATERIALE »Regeringens håb er jo, at vi ikke mister noget«, siger kulturminister Bertel Haarder i et interview i Politiken den 4. september, men han lægger ikke selv skjul på, at det kan være et meget svært ønske at opfylde. - Det er umuligt. Besparelserne vil berøre kerneopgaverne, selvom vi selvfølgelig vil gøre Europa sparer på kulturen »Mange europæiske lande sparer i disse år på kulturen. Holland, Storbritannien og Italien har skåret mellem 10 og 30 procent af kulturbudgettet, og i Grækenland har tallet været oppe på 50 procent,« fortæller historieprofessor Uffe Østergård i Kristeligt Dagblad. Det velrenommerede engelske bibliotek British Library har oplevet markante besparelser de seneste år, hvilket Det Kongelige Bibliotek kan mærke i sit samarbejde med biblioteket. - British Library har ikke længere den samme økonomi til at deltage i de store internationale forskningsprojekter, som er afgørende blandt andet for udvikling af digital bevaring. Og det bider sig selv i halen, fordi de så heller ikke kommer med i nye ansøgninger om projekter og dermed mister både viden og penge, sige nationalbibliotekschef Pernille Drost. 14 · Perspektiv · November 2015 alt, hvad vi kan for at mindske de negative konsekvenser, siger direktør Svend Larsen, der allerede nu kan se, at både personale- og materialekontoen kommer til at stå for skud. - Vi kan ikke give adgang til samme mængde materialer som hidtil og dermed ikke i samme omfang understøtte studerende og forskere på Aarhus Universitet, siger Svend Larsen. Besparelserne vil også ramme brugere af folkebiblioteket, som i høj grad også trækker på Statsbibliotekets materialebestand, der altså vil skrumpe de kommende år. Konsekvensen af at svække biblioteksvæsenet er, at Danmark stækker sig selv som uddannelsesnation, mener Svend Larsen. Kulturminister Bertel Haarder mener, at en del af besparelserne på kulturområdet kan hentes ved effektiviseringer og peger blandt andet på digitalisering og for dårlige aftaler på området. Hvordan ser den udlægning ud, hvis man spørger de to statslige biblioteker? - Digitaliseringensgevinsten ved for eksempel at være overgået til e-tidsskrifter er høstet for længst, siger Svend Larsen. Han medgiver, at bibliotekerne står med dyre licensaftaler, men det er ikke noget, der vil ændre sig på kort sigt. - Det er ikke lykkedes noget sted i Europa at forhandle bedre priser med forlagene, der på flere områder har monopol. Vi gør allerede i dag, hvad vi kan for at presse priserne ved at samarbejde med Tyskland, England, Norge, Sverige og så videre, siger han. For medarbejderne vil besparelserne kunne mærkes konkret. Både som direkte fyringer og generelt ved, at smørret skal smøres tyndere ud for eksempel i forhold til kompetenceudvikling. Statsbiblioteket har lavet et overslag på, at op mod 26 stillinger vil blive ledige på grund af eksempelvis efterløn og pension frem til udgangen af 2018, men det vil ikke være nok, siger Svend Larsen. Hvor mange flere stillinger, der skal skæres, kan han dog ikke sige på nuværende tidspunkt. DØD SAMLING UDEN FORMIDLING For vicedirektør på Det Kongelige Bibliotek og nationalbibliotekschef Pernille Drost er det for tidligt at pege på de konkrete konsekvenser af besparelserne, men hun konstaterer, at der skal træffes både store og vanskelige beslutninger, da det er de største besparelser på Det Kongelige Bibliotek i mange år. Det kommer til at handle om bibliotekets indhold. - Når store kulturinstitutioner som vores rammes af besparelser, så er det jo ikke to procent af vores samlede budget. Det er to procent af vores »frie midler«. Næsten halvdelen af vores budget er bundet op på bygninger. Vi kan ikke flytte ud af Den Sorte Diamant, ligesom der er en række lovkrav, vi skal opfylde om pligtaflevering, opmagasinering, bevarelse af kulturarv og så videre, siger Pernille Drost. For hende er det helt afgørende, at formidlingsdelen af Det Kongelige Biblioteks arbejde ikke lider overlast på grund af besparelserne. – Besparelserne vil berøre vores kerneopgaver, fordi det for eksempel vil betyde færre materialer. Så vi kan ikke i samme omfang som hidtil understøtte studerende og forskere, siger Direktør for Statsbiblioteket Svend Larsen. Åbent samråd i Kulturudvalg Tre spørgsmål til kulturminister Bertel Haarder (V) fra Socialdemokratiets kulturordfører Mogens Jensen den 7. oktober 2015: Hvilke konsekvenser ser ministeren ved besparelserne på kulturområdet? »Alle statens driftsområder skal spare to procent i alle fire år. Det er set før, men tidligere fik man ofte nogle af pengene igen – på eksempelvis folkehøjskolerne, universitetsbibliotekerne og de kunstneriske uddannelser, hvor omprioriteringsbidraget blev anvendt inden for samme område igen. Det sker ikke denne gang, så der er ingen tvivl om, at det er skrappere krav denne gang og vanskeligere at leve op til sparekravene på institutionerne.« Ministeren har sagt, at det ikke skal gå ud over kerneaktiviteter. Hvordan definerer ministeren dem? »Det er de opgaver, som institutioner er pålagt ifølge lovgivningen. I dag kan der være opgaver, de løser, som ligger på kanten af de hovedopgaver, som de er sat til at løse.« Hvorfor har Venstre ikke meldt noget ud før valget om, at de ville spare på kulturområdet? »Før valget talte vi om udgiftsstop i det offentlige, så det kan ikke komme som nogen overraskelse, at vi dækker huller i statens budget og finansierer stigende udgifter på sundhedsområder ved at finde pengene andre steder i den offentlige drift.« Samråd i Kulturudvalget, Christiansborg, den 7. oktober, 2015 November 2015 · Perspektiv · 15 BESPARELSER - Det er store dele af den offentlige sektor, der har fået besparelser, og det er svært for alle. På kulturområdet kan det godt opleves som om, vi er ved at afvikle det rige kulturliv, som kom med udviklingen af velfærdsstaten i 1970’erne og 80’erne. siger nationalbibliotekschef Pernille Drost. Foto: Polfoto I et åbent samråd i Kulturudvalget den 7. oktober på Christiansborg definerede kulturministeren institutionernes kerneopgaver som de opgaver, de er forpligtet til ifølge lovgivningen, og de skal så vidt muligt friholdes for besparelserne, sagde han. Men nok er pligtaflevering, opmagasinering og kulturarvsbevarelse de lovpligtige kerneopgaver for Det Kongelige Bibliotek. Men der bør også være råd til ambitionen om at formidle kulturarven, mener Pernille Drost. - Det vil være trist, hvis Det Kongelige Bibliotek ender som et driftsmagasin engang ude i fremtiden. Ambitionen må være, at vi stadig kan formidle samlingerne; lave fysiske og digitale udstillinger og bringe samlingen ind i en nutidig kontekst. Vi skal kunne lave retrodigitaliseringsprojekter af interessante materialer og faglig formidling af specialsamlingerne, ellers har vi bare døde arkiver, magasiner og bøger på hylderne, siger Pernille Drost, der vil bruge 2016 til at gå Nationalbibliotekets arbejdsopgaver efter i sømmene i håbet om, at en del af besparelserne kan hentes i optimering af arbejdsopgaverne. Samtidig er hun klar over, at Det Kongelige Bibliotek ikke kan rationalisere sig til så store besparelser. - Vi er nødt til at skære regulære projekter, opgaver eller områder væk, siger nationalbibliotekschefen. OMPRIORITERINGSBIDRAG Statens institutioner skal levere et omprioriteringsbidrag på to procent om året indtil 2019. Regeringen vil blandt andet frigøre penge til sygehuse, ældre og skattelettelser. 16 · Perspektiv · November 2015 EMNETAL 38.61 Der er en lettere måde at få overblik på Under emnetal 38.61 kan du finde bøger om økonomisk sikring af alderdommen. Med PFA Kundeprogram holder vi dig automatisk opdateret og rådgiver dig ud fra dine personlige tal. Du tilmelder dig ved at udfylde din profil på mitpfa.dk og sige ja til, at vi må kontakte dig. Så får du en mail ca. otte gange om året med dine personlige tal og anbefalinger. November 2015 · Perspektiv · 17 IVA TEKST SABRINE MØNSTED / FOTO LARS HORN OG JAKOB BOSERUP IVA Vest lukker: En beslutning, der gør ondt I 2018 lukker Det Informationsvidenskabelige Akademi sin afdeling i Aalborg. Optaget er for lavt til, at kvaliteten af uddannelsen kan sikres. Institutleder Per Hasle tegner i dette interview et billede af en uddannelse, der lige nu kæmper, men også har noget at kæmpe for. 18 · Perspektiv · November 2015 D ette er en artikel om IVA – som det ser ud lige nu på den tidligere Biblioteksskole, uddannelsen for Informationsvidenskab og kulturformidling på Københavns Humanistiske Fakultet – og det ser mørkt ud. Politiske beslutninger om dimensionering, der betyder et loft på antallet af studerende, et omprioriteringsbidrag på to procent sammen med en grønthøsterbesparelse på landets universiteter, der kan betyde op mod 600 millioner kroner på Københavns Universitet alene, tegner de mørke skyer. Men der er også lysende klare fikspunkter på IVA, som viser vejen. Dem vender vi tilbage til. HERTIL OG IKKE LÆNGERE Dimensioneringen har ramt hårdt. Fra 2018 må IVA højst optage 190 nye studerende om året, så ambitionen om at vokse sig større og ansætte nye fagprofiler har trange kår. Grundideen med dimensionering er god nok, mener IVA’s institutleder Per Hasle. Der skal tages hensyn til jobmuligheder og arbejdsmarkedets behov, når milliarderne til uddannelse bliver delt ud, men måden dimensioneringen er blevet udregnet på, kalder han uigennemtænkt. - Dimensioneringen er lavet på baggrund af bagudrettede tal ved at se på de sidste syv kvartalers dimmitendledighed, men det fortæller jo ikke noget om, hvad vi får brug for i fremtiden, siger Per Hasle, der er frustreret over, at dimensioneringen har bremset den positive spiral, IVA var inde i. - IVA har de sidste fem år haft vækst. Vi har haft et øget optag, indgået i flere internationale samarbejder, og vi har styrket flere fagområder gennem markante nyansættelser. Jeg er sikker på, at vi inden for en årrække også kunne have knækket den høje dimittendledighed, siger Per Hasle. SLUT MED IVA VEST Dimensioneringen har været dødsstødet for IVA Vest, som lukker i 2018. - Med et optag i år på 26 studerende og i alt 150 aktive studerende nærmer vi os en kritisk masse, hvor vi ikke kan forsvare kvaliteten af uddannelsen, eksempelvis fordi der på sigt ikke vil være råd til at ansætte nye lærerkræfter, når der opstår ledige stillinger. Og når dimensioneringen yderligere betyder, at vi i 2018 højst må optage 190 nye studerende på hele IVA, så er det hverken fagligt eller økonomisk forsvarligt at drive uddannelsen to steder i landet, siger Per Hasle. Men det er en beslutning, der gør ondt. IVA Vest har været en del af Biblioteksskolen og nu IVA siden 1973. - Vi vil gøre alt, hvad vi kan for at fastholde vores relationer i det jyske både ved fortsat at sende studerende i praktik og ved at have forskningsprojekter på de nordjyske biblioteker, siger Per Hasle. Alle de nuværende studerende i Aalborg kan nå at gøre deres uddannelse færdig eller kan blive overflyttet til IVA i København. Medarbejdere må, som en omvendt udflytning af arbejdspladser, rykke til København, hvis de vil beholde deres job fra 2018. Spørgsmålet er, om lukningen af IVA Vest viser sig at være rettidig omhu. For i horisonten truer voldsomme besparelser på landets universiteter. Konsekvenserne for IVA er det for tidligt at sige noget om, ifølge Per Hasle, men i 2017 skal der gøres status både i forhold til dimensioneringens og de generelle besparelsers konsekvenser. Stor beslutning for medarbejderne Det er et uddannelsesmæssigt tab, at Informationsvidenskab og kulturformidling ikke længere udbydes i det nordjyske, mener tillidsrepræsentant for de 11 akademiske medarbejdere på IVA i Aalborg Jan Kristen Graulund. - IVA Vest har været kendetegnet af et tæt fagligt miljø og et godt studiemiljø. Vi har leveret varen i forhold til kandidater, undervisning og forskning, og siden 2012 har vi haft en stigning i optaget. I 2015 skete dog et stort fald i optaget på grund af stramninger i optagelseskravene, siger lektor og tillidsrepræsentant Jan Kristen Graulund. Han accepterer den uddannelsesmæssige, økonomiske argumentation for at lukke IVA Vest, men havde håbet, at KU i stedet i tide have sendt flere uddannelser til Aalborg i den bygning, IVA Vest holder til i. Medarbejderne har i bedste fald fået over to år til at beslutte, om de vil rykke til IVA Øst, når afdelingen lukker i 2018, hvilket ifølge Jan Kristen Graulund er god tid til at finde ud af, om det er muligt at rykke sin familie til København eller overveje andre muligheder. - Forudsat at ledelsen ikke finder på at lukke afdelingen før tid. Usikkerheden om fremtiden præger stemningen, siger han. November 2015 · Perspektiv · 19 IVA ”Med et optag sidste år på 26 studerende og i alt 150 aktive studerende i Aalborg, nærmer vi os en kritisk masse, hvor vi i fremtiden ikke kan forsvare kvaliteten af uddannelsen” BRUG DOG VIDEN Per Hasle ærgrer sig over, at politikerne ikke har taget udgangspunkt i aftagerpanelernes viden om udviklingen på arbejdsmarkedet, da de fordelte antallet af uddannelsespladser på universiteterne. - Politikerne har selv gjort det til et lovkrav, at alle uddannelser skal have et aftagerpanel. Hvorfor ikke bruge deres viden om, hvad der bliver behov for på arbejdsmarkedet fremadrettet i stedet for at bruge bagudrettede ledighedstal? siger Per Hasle, der understreger, at uddannelserne på IVA netop er kendetegnet ved, at kandidaterne i disse år bevæger sig ind på nye jobmarkeder og fagområder. - Vi ser informationsspecialister mange forskellige steder i det private samt flere selvstændige. Mange af IVA’s kandidater vil kunne varetage det voksende antal af it-jobs, der opstår, fordi der er behov for brobyggere mellem teknologi og brugervenlighed, siger han. SOLID FORSKNING PÅ IVA Det er et af lyspunkterne, der tegner vejen ud af mørket, og trods alt er Per Hasle optimistisk på fagets vegne. Der er brug for det, IVA-studerende kan, og en ny studieordning fra 2014 skal sørge for, at IVA i endnu højere grad rammer de - IVA markerer sig stadig stærkere både i den nationale biblioteksdebat og i den internationale forskning, siger institutleder Per Hasle, der er optimistisk på fagets vegne. Dimensionering I 2014 blev der indført et loft over optaget på en række videregående uddannelser, herunder IVA. Målet er ifølge Uddannelses- og Forskningsministeriet at flytte optaget fra uddannelser med overledighed blandt dimittenderne til uddannelser med bedre jobudsigter. kompetencer, der efterspørges på arbejdsmarkedet, hvilket også har gjort det lettere at komme i praktik under studiet. IVA har samtidig oprustet på faglige områder som bibliometri, informationskompetencer og databeskyttelse og ansat nye fagprofiler. Og noget må IVA gøre rigtigt. I 2014 blev uddannelsen kåret som nummer otte på verdensplan for sit væsentlige videnskabelige bidrag til de vigtigste tidskrifter inden for Library and Information Science af det anerkendte tidsskrift Journal of the Association for Information Science and Technology. Og ser man bort fra de engelsksprogede universiteter, ligger IVA nummer tre. IVA har de sidste år udviklet sig mod at være en mere generaliseret uddannelse og blev i 2013 en del af Københavns Universitet, helt i tråd med den globale tendens for biblioteks- og informationsvidenskabelige uddannelser. Og efter en periode med fusion, ny studieordning og et navneskift, der i hvert fald af navn førte IVA væk fra bibliotekerne, skal rødderne i bibliotekssektoren gødes. - Vi har fokus på at bevare biblioteksdelen af uddannelsen på IVA og er i gang med at reintensivere samspillet med biblioteksvæsenet. Det er en relation, der betyder meget for os, og sektoren skal vide, at relevante kandidater og forskning er centreret på IVA, siger Per Hasle, der er indtrådt i Tænketanken Fremtidens Biblioteker under Danmarks Biblioteksforening og planlægger møder med alle dele af bibliotekssektoren for at blive klogere på, hvordan IVA og bibliotekssektoren fremover kan spille sammen og berige hinanden. Universitetsbesparelser • Universiteterne skal spare to procent om året frem til 2019 • Færre midler til Det Frie Forskningsråd og Innovationsfonden • Tilskud til husleje bortfalder • Forskningsområdet skal generelt spare 1,4 milliarder 20 · Perspektiv · August 2015 SYNSPUNKT fra de studerende Uretfærdig lukning uden dialog De studerende på IVA Vest er ikke blevet hørt i forbindelse med, at IVA lukker sin afdeling i Aalborg i 2018. Det er ikke godt nok at sige, at vi bare kan blive overflyttet til København. Vores kære uddannelse står til lukning efter 42 år i det nordjyske, hvilket vi studerende finder meget forfærdeligt. Ikke så meget det, at afdelingen lukker, da vi har fuld forståelse for, at Københavns Universitet (KU) skal spare, men at KU ikke har håndteret processen på en ordentlig måde. KU er for eksempel på intet tidspunkt kommet med en konkret begrundelse for beslutningen. I Aalborg undrer vi os over, at der ikke er større fokus på, hvad KU, IVA og Nordjylland mister ved lukningen af et unikt fag-, undervisnings- og arbejdsmiljø, der flere gange har vist sin overlevelsesstyrke og »på trods«-identitet. KU skriver i en FAQ til de studerende, at hensigten er at holde åbent frem til sommer 2018, dog med forbehold for, at der frem til lukningen stadig forefindes et acceptabelt uddannelses- og studiemiljø. Men hvordan vil det hænge sammen, hvis man ikke optager nye studerende? Med en ret lille ny årgang kan vi ikke se, hvordan dette på nogen måde kan blive opretholdt på et acceptabelt niveau, og vi er derfor nervøse for, om KU’s planer rent faktisk er at lukke IVA Vest allerede i 2017. Allerede nu står de studerende med en masse ubesvarede spørgsmål: Hvorfor får de nuværende 5. semesterstuderende ikke mulighed for at tage kandidatuddannelsen i Aalborg? Og hvorfor vælger man ikke at have optag på det erhvervsrelaterede projekt i 2017? Det burde være muligt for de studerende at komme gennem disse inden lukningen, hvis de gennemfører på normeret tid – hvilket vi normalt gør i Aalborg. Vi studerende er desuden stort set blevet udeladt fuldkommen fra beslutningstagningen, hvilket får os til at føle os uretfærdigt behandlet. Vi mener ikke, at man bør tage en sådan beslutning uden overhovedet at have kigget på, hvordan vi studerende mener, at det vil komme til at påvirke os. Vi er især meget frustrerede over, at det ikke virker som om, man tænker over, at det er vores fremtidsmuligheder, man sidder og gambler med. Vi føler endvidere, at man lader de studerende på 5. semester i stikken, da KU heller ikke kommer med alternativer, hvis 5. semester-studerende ikke har mulighed for at tage kandidatuddannelsen på IVA Øst. De studerende er her desuden under stort tidspres, da de kun har indtil den 1. april til at finde ud af, hvordan resten af deres fremtid skal formes. Alle studerende har fået lovning på, at de let kan blive overført til IVA Øst – men hvad hjælper det, når der er en grund til, vi i første omgang har valgt at tage uddannelsen i Aalborg? Flere studerende fra 1. semester er for eksempel meget frustrerede over, at de lige har rykket teltpælene op fra forskellige steder i landet for at bosætte sig i Aalborg og nu bliver tvunget til enten at flytte til København eller at finde noget andet efter endt bacheloruddannelse. De øvrige årgange er ligeledes bekymrede, for som studerende har vi ikke lige mulighed for at flytte til København, da vi simpelthen ikke har økonomien til det. Der er jo en grund til, at vi har valgt lige netop at bosætte os i Aalborg, hvor huslejen eksempelvis er meget billig. Vi håber, at vi kan få klarhed omkring vores spørgsmål og sikkerhed for, at uddannelsen ikke lukker før 2018. TEKST SIMONE HAGEMANN, HELLE MOSTGAARD LARSEN OG SIDSEL LINE NIELSEN (DE STUDERENDES RÅD, IVA VEST) November 2015 · Perspektiv · 21 IVA Svar til de studerende fra institutleder Per Hasle ? ? Hvorfor får de nuværende 5. semester-studerende ikke mulighed for at tage kandidatuddannelsen i Aalborg - Vi har som ledelse indsamlet forslag, ønsker og argumenter fra studerende og ansatte, og vi har i al beskedenhed arbejdet meget, meget hurtigt. Endelig behandling og beslutning vedrørende afvikling fandt først sted mandag den 26. oktober – og vi har efterfølgende svaret på dette og de andre spørgsmål i en mail til alle studerende og ansatte på IVA Vest fredag den 30. oktober. BA-studerende på tredje årgang, der ønsker optag på IVA’s KA-uddannelse, skal rent formelt optages på IVA Øst. Men – der vil de facto blive udbudt KA-moduler (fagelementer) på IVA Vest i efteråret 2016 og foråret 2017, svarende til de centrale fag på første studieår. Det tredje semester af KA-uddannelsen er reserveret til tilvalg, hvor man kan vælge moduler på IVA Øst eller på andre universiteter, udlandsophold og/eller et projektorienteret forløb (praktik). På fjerde semester, som er reserveret til specialeskrivning, kan vejledning gennemføres med vejledere fra IVA Vest eller IVA Øst. Alt dette dog under forudsætning af, at mindst 12 studerende vil fortsætte, men da foreløbig 19 har tilkendegivet dette, skulle det ikke være et problem. Hvorfor vælger man ikke at have optag på det erhvervsrelaterede projekt i 2017 - Der har været gode argumenter for at gennemføre et sådant sidste optag i 2017. Dem har vi lyttet til. Så der bliver et optag også i 2017. 22 · Perspektiv · November 2015 ? ? ? Hvorfor er de studerende ikke blevet inddraget i beslutningen om lukningen - En beslutning af den art er alene en ledelsesbeslutning, selvsagt med behørig drøftelse med Samarbejdsudvalget. Vi har efterfølgende i høj grad inddraget de studerende – både gennem omfattende information, møder og lydhørhed. Hvad er alternativet, hvis man ikke har mulighed for at flytte til København og tage kandidatuddannelsen - For de studerende på tredje årgang er det ikke noget problem – jævnfør svaret på det første spørgsmål. For senere årgange må man jo sige, at de har mindst halvandet år til at orientere sig mod andre mulige uddannelser eller mod muligheden for at flytte til København, hvor vi arbejder på at kunne sikre et antal reserverede kollegieværelser til studerende fra IVA Vest. Men tilbage står også, at en så alvorlig beslutning som afvikling af et uddannelsessted nok ikke kan være helt uden ulemper for nogen. Og det er vi virkelig kede af og prøver at afbøde så godt, som vi overhovedet magter. Men situationen er, at vi ikke kan forsvare at fortsætte – og så må beslutningen jo tages. De studerende er bekymrede for, om KU kan finde på at lukke uddannelsen før 2018 – for eksempel allerede i 2017. Hvor sikre kan de være på, at tidsplanen holder? - Det kan de være 100 procent sikre på. Innovation and Entrepreneurship: A Competency Framework Forfattere: Charles H. Matthews og Ralph F. Brueggemann Forlag: Routledge, 2015 ISBN: 9780415742528 Sideantal: 345 Denne bog præsenterer en ny kompetencerammemodel for studerende, innovatorer, entreprenører, managere og enhver, som vil være bedre til at forstå den dynamiske verden af innovation og entreprenørskab. Bogen fokuserer på både det individuelle og det stratetisk-organisatoriske niveau. Leading Libraries: How to Create a Service Culture Forfattere: Wyoma vanDuinkerken og Wendi Arant Kasper Forlag: ALA Editions, 2015 ISBN: 9780838913123 Sideantal: 167 Kvalitetslederskab er en integreret del af bibliotekarprofessionens fremtid – og kommer ikke kun fra toppen og ned. Effektivt lederskab er kundeorienteret og samarbejdende og skaber en servicekultur, som inviterer til, at individer involverer sig i enhver del af organisationen. Bogen guider til, hvordan man fører værdier fra servicelederskab ud i livet på både offentlige og akademiske biblioteker. Medieanalyse Redaktører: Palle Schantz Lauridsen og Erik Svendsen Forlag: Samfundslitteratur, 2015 ISBN: 9788759319918 Sideantal: 355 REDIGERET AF ANNA WILLER NYE BØGER IVA-biblioteket anbefaler seks nye bøger. Du kan se hele listen over, hvad biblioteket køber på iva.ku.dk/ bibliotek/ Bogen præsenterer et bredt udvalg af aktuelle medier: den trykte presse, fotografi, film, dokumentar, reklame, radio, tv, digitale tekster, blogs og computerspil. Vinklen er analytisk og historisk: Kapitlerne sætter det enkelte medie i en historisk sammenhæng og præsenterer begreber, metoder og teorier, der kan bruges i analysen af mediet. Online kommunikation – en introduktion Forfattere: Hans-Christian Christiansen og Gitte Rose Forlag: Hans Reitzel, 2015 ISBN: 9788741261430 Sideantal: 383 I denne bog introduceres temaer og nøglebegreber, der bredt belyser kommunikationen på forskellige onlineplatforme. Bogen tager afsæt i de fagelementer, som vægtes på erhvervsuddannelserne og videreuddannelserne i forbindelse med emnefelterne onlinekommunikation og digital formidling. Libraries: Innovation and Design Slik bruker du sosiale medier på jobben Forfatter: Carles Broto Forlag: Links, 2014 ISBN: 9788415492955 Sideantal: 298 Forfatter: Espen Grimmert Forlag: Fakbokforlaget, 2015 ISBN: 9788245017441 Sideantal: 17 Bibliotekets rolle i samfundet har ændret sig i de seneste år, idet onlinekilder er blevet stadig vigtigere. Moderne biblioteker må finde balancen mellem at huse store mængder fysisk materiale, at give adgang til digitalt materiale og samtidig agere aktivitetsknudepunkt i det lokale samfund. Biblioteker er en spændende udfordring for tegnestuer, og denne bog dykker ned i nogle af de mest inspirerende projekter fra hele verden – med indsigtsfulde beskrivelser fra arkitekterne selv. Nyttigt opslagsværk for alle, som bruger sociale medier i jobsammenhæng. De store sociale medier Facebook, LinkedIn og Twitter er grundigt dækket i bogen. Forfatteren vejleder dig også i brug af Instagram, Google+, YouTube og SlideShare. For alle sociale medier gives der konkrete råd, som vil gøre dig til en mere effektiv ansat og en bedre ambassadør for virksomheden. November 2015 · Perspektiv · 23 ADVOKATBRANCHEN Tine Juhl Kristensens kompetencer er værdifulde for advokatfirmaet LETT, hvor hun har ansvaret for den juridiske litteratur og databaser. Oprindeligt blev hun ansat som studentermedhjælp i firmaet, hvor hun nu er ansat som informationsspecialist. 24 · Perspektiv · November 2015 TEKST ANETTE LERCHE FOTO JAKOB BOSERUP Detektiv i paragrafland Tine Juhl Kristensen skal som informationsspecialist i advokatfirmaet LETT bevare overblikket, mens juristerne kan fortabe sig i afgørende detaljer. Rigsdagstidende, Folketingstidende, Karnov og Ugeskrift for Retsvæsen. Reolerne i advokatfirmaet LETT’s bibliotek står tæt, og de mange værker bliver flittigt brugt. For mens databaser og elektroniske tidsskrifter tager over på mange andre biblioteker, så er de fysiske bøger inden for juraen stadig de elektroniske overlegne. - Forlagene kan ikke tilbyde så meget, der matcher vores krav, hvad angår digitale bøger, siger informationsspecialist hos LETT, Tine Juhl Kristensen. Hun blev ansat som studentermedhjælp i virksomheden i 2009 og har i det meste af sit arbejdsliv fokuseret på juridisk informationssøgning. Netop inden for jura er det vigtigt at kunne gå langt tilbage i tid og finde den originale tekst, der eksempelvis kan vise de oprindelige intentioner. Derfor er forlagenes model med licenser, hvor man risikerer at miste én udgave, når en ny udgives, ikke brugbar, forklarer Tine Juhl Kristensen. Det er ikke kun informationsspecialisten, der har en svaghed for bøgerne. Den deles i allerhøjeste grad af juristerne i firmaet. - Når jeg rydder op og skal smide noget ud, så er det helt sikkert, at der kommer en advokat eller fuldmægtig og tager alle bøgerne med hjem, siger Tine Juhl Kristensen. KNIRKENDE PARKET Med adresse på Rådhuspladsen i København i en smuk, ældre bygning, hvor knirkende parketgulve og kunst på væggene passer naturligt med advokaternes hvide skjorter og pæne slips, kunne man godt forestille sig, at omgangstonen var noget stiv. - Men tonen er faktisk ret uformel her i forhold til, hvad jeg hører om mange andre advokatfirmaer. Selvom det godt kan være svært at få kollegerne til at tale om andet end jura, når der er fredagsbar, siger Tine Juhl Kristensen. LETT har cirka 200 ansatte i København og et kontor med 100 ansatte i Aarhus, som alle serviceres af Tine Juhl Kirstensen med hjælp fra en studentermedhjælp. - Vi var tidligere to informationsspecialister, så jeg kan godt mærke, at jeg har fået travlt, men som regel holder min arbejdsuge på omkring de 37 timer. CIRKULÆRER OG LOVFORBEREDELSE - Mine opgaver er en blanding af, at folk kommer til mig og skal bruge noget, og at jeg prøver at pushe information og vejledning. Jeg står også for biblioteksportalen på LETT’s intranet. Men det er primært den første del, altså at løse de opgaver, der kommer fra organisationen, som jeg skal prioritere, siger Tine Juhl Kristensen. Typisk bliver hun involveret i en sag i den tidlige researchfase, hvor firmaets fuldmægtige forbereder sagen. - Jeg hjælper, når noget er svært at tilvejebringe. Enten fordi man ikke kan få fat i det, eller fordi man ikke ved, hvor man skal finde det. En henvendelse kan handle om, at en modpart i en sag henviser til et cirkulære, som man ikke kan finde, eller at man har brug for at finde forarbejdet til en lov for at kunne fortolke den. - Her kan man bruge elektroniske ressourcer, men skal man langt tilbage, så skal man i bøgerne for at finde informationerne, og her kan medarbejderne godt komme til kort. Min styrke er, at jeg forholder mig til problemet meget overordnet. Jeg fortaber mig ikke i juridiske formuleringer, men har styr på lovgivningsprocessen. Jeg ved, hvad der November 2015 · Perspektiv · 25 ADVOKATBRANCHEN sker, når et lovforslag har været fremsat, og jeg ved, hvad der kan ligge af dokumentation, siger Tine Juhl Kristensen. SERVICEGENET Tine Juhl Kristensen mener ikke, at det kræver særlige personlige egenskaber ud over de typiske bibliotekariske at arbejde med juridisk informationssøgning. - Man skal have lyst til at løse problemer og hjælpe andre. Servicegenet skal man have, og man skal kunne aflæse, hvornår man kan bidrage med noget, og ikke mindst hvor meget, man skal bidrage med. De faglige styrker, hun trækker på, er især sin systematik, evnen til at danne sig et overblik og sin tilgang til kildekritik. - Det er vigtigt i mit arbejde, at jeg er meget bevidst om, hvad jeg har afdækket, og hvor stor sandsynligheden er for, at jeg har fundet det rigtige, forklarer Tine Juhl Kristensen. Som nyuddannet var det lidt skræmmende at skulle foretage den vurdering. Hvornår er det det rigtige tidspunkt at stoppe sin søgen efter informationer, fordi det, man har fundet, er godt nok? Med erfaringen er det blevet lettere. - Det er afgørende, at jeg kan vurdere, hvor meget tid, jeg skal bruge på en sag. TIDSPRES Det er meget forskelligt, hvordan henvendelserne kommer. Nogle spørger pr. mail, mens andre møder op i biblioteket. Selv om Tine Juhl Kristensen normalt er involveret tidligt i processen omkring en sag, så sker det også, at en advokat har brug for akut hjælp. - Så skal det typisk gå meget hurtigt, for så er vi tæt på en deadline, hvor sagen skal være klar. Som eneste informationsspecialist er der ikke meget kollegial sparring. Bibliotekets chef er samtidig leder af kommunikation, marketing og HR, så biblioteket er i høj grad Tine Juhl Kristensens eget ansvar. Derfor er hun også medlem af et erfa-netværk med andre, der arbejder med juridisk informationssøgning. Netværkets medlemmer er typisk ansat i andre advokatfirmaer eller ved domstolene, og der udveksles viden om alt fra processen med forhandling af licenser til nu-og-her spørgsmål, hvor man selv er gået i stå. DEN MANGLENDE BRIK Tine Juhl Kristensen oplever, at der bliver sat pris på hendes indsats. Men det kan sagtens ske, at rosen først kommer til en fredagsbar, for kulturen er ikke til, at man hele tiden går og klapper hinanden på skulderen. - Når vi har været igennem en proces, hvor jeg har brugt lang tid på at finde svaret, kan det ske, at de spørger, hvad jeg har gjort, fordi de har en forestilling om, at det vil de gerne selv kunne næste gang. Men når jeg så forklarer, hvordan jeg fandt informationerne, så siger de typisk: »Hvor er jeg glad for, at jeg ikke skal det selv«. For Tine Juhl Kristensen er det lige modsat – det er selve detektivarbejdet, der driver hende. Det at finde det, der mangler. Den ene brik. Og for firmaet giver det god mening, at en tidskrævende efter den manglende brik udføres af en informationsspecialist, der både har ekspertisen og rutinen. - Jeg er ofte hurtigere end dem, og mens de synes, at det er kedeligt, så synes jeg jo, at det er sjovt. Branchen Opgaverne som informationsspecialist med speciale i juridisk informationssøgning varierer. Det kan handle om juridisk informationssøgning, indkøb af materialer, forhandling af licenser og administration af et bibliotek. Oven i kan også følge ansvar for hjemmeside eller paradigmesamlinger, som er vidensbanker, hvor man gemmer standarder, skabeloner og vigtige dokumenter organiseret efter emne. Bibliotekarforbundet havde i 2014 registreret seks medlemmer, der arbejder i advokatvirksomheder. Dertil arbejder fire medlemmer ved landets domstole. Resumeer fra Informationsspecialisten betaler sig Charlotte Sørrig Zahll Larsen med titlen Chief Commercial Officer er chef for kommunikation, bibliotek og HR i LETT. Hun fortæller om vigtigheden af at have en informationsspecialist ansat. - LETT er et af Danmarks førende advokatfirmaer, og både i kraft af vores fag og vores størrelse er vi helt afhængige af vores adgang til juridisk litteratur og information. Vi har et omfattende fysisk bibliotek, der er spredt på vores to lokationer i henholdsvis Aarhus og København, og dertil kommer adgang til en lang række danske og internationale databaser. For os har det stor værdi, at ansvaret for den juridiske litteratur og information er forankret hos en informationsspecialist. Hvor giver det særlig værdi at have en informationsspecialist ansat? Ressourcemæssigt giver det stor værdi, fordi informationsspecialisten har stor erfaring og rutine i at finde den information, som vores jurister har behov for, når de skal rådgive klienter eller forberede sager. I nogle tilfælde kan informationen være meget vanskelig at lokalisere, og her er kombinationen af biblioteksviden og brancheerfaring ret vigtig for at kunne løse opgaven hurtigt og korrekt. Det giver også værdi økonomisk, fordi vi har en central styring af bogindkøb og databaser med videre. Endelig følger vores informationsspecialist med i udviklingen, hvad angår nye værktøjer og udgivelser, og er gennem undervisning med til at sikre, at juristerne lærer at benytte disse værktøjer optimalt. Det giver altså også værdi rent fagligt. Del Din Viden W WW DELDINVIDEN Af Claus Buur Rasmussen, Webmaster, Odder Kommune. 2. november 2015 Odder laver viral bosætningskampagne, der batter Odder Kommune vil gerne tiltrække flere børnefamilier. Derfor har vi lavet en kampagne, som går under sloganet ”Odder – det er da ret OK”. Markedsføringen er primært foregået via de sociale medier med små videoer, borgerambassadører og diverse opslag. Kampagnen er allerede effektiv. Af Miriam Lykke Schultz, Pressekontakt og journalist. 21. oktober 2015 WWW. Herning Bibliotekerne hjælper ordblinde gennem studiet DELDINVIDEN .DK Herning Bibliotekerne er med i et nyt projekt, der skal gøre det nemmere for unge ordblinde at gennemføre studiet. Det giver samtidig biblioteket mulighed for bedre at kunne forstå og imødekomme målgruppens behov. Af Louise Eltved Krogsgård, Udviklingskonsulent, Brønderslev Bibliotek. 20. oktober 2015 Bold, bog og bibliotek – læsefællesskaber i nye relationer Hvem læser først? Spørgsmålet er blevet omdrejningspunktet i et stort samarbejde mellem Brønderslev Bibliotek, forældrerådene i seks klasser fordelt på to skoler i Brønderslev Kommune og den lokale fodboldklub, som sammen arbejder på at få læseglæden sparket i mål. Kick-off på hele projektet blev afholdt som et stort arrangement for hele familien. 101 elever mødte op med deres familier til en festlig dag med fokus på nye læsefællesskaber. Projektet er støttet af Kulturstyrelsen, som på baggrund af projekt ”Danmark Læser” nedsatte en lynpulje til at gennemføre læselystprojekter. Projektets formål er at give børn og deres forældre gode fælles oplevelser med bøger, hvilket projektet i dén grad syntes at gøre. Af Randi Kristensen, Projektmedarbejder, Vesthimmerlands Biblioteker. 14. oktober 2015 Lad dig inspirere På Aars Bibliotek i Vesthimmerland er der flyttet en ny medarbejder ind. En medarbejder, der er til stede på biblioteket 24 timer i døgnet og altid er klar med inspiration og de nyeste anbefalinger til brugerne. Den har intet ansigt eller puls, men et grafisk interface og illustrationer. Vi kender alle en eller flere versioner af forespørgslen: ”kender du en bog, der ligner den her?” eller ”kan du anbefale en god bog?”. Når brugerne kan benytte biblioteket både i den bemandede og den ubemandede åbningstid, spiller selvbetjeningsløsningerne en central rolle i vores overordnede serviceniveau. Vores nye medarbejder, inspirationsstanderen, er klar til at besvare brugernes forespørgsler, både i den bemandede og ubemandede åbningstid. Læs artikel på side 42 Af Stig Seidenfaden, Bibliotekar på Skive Bibliotek. 14. oktober 2015 Kultur- og samtalecafé på Skive Bibliotek For et halvt år siden tog Skive Bibliotek initiativ til et offentligt info- og idéudvekslingsmøde med henblik på at starte en "Kultur- og samtalecafé" på biblioteket. Caféaktiviteten har kastet en række integrationsfremmende aktiviteter af sig som fx lektiehjælpsordninger, besøgsven- og kontaktfamilie-ordninger, fællesspisning, kolonihave-projekt mm. Af Helle Laursen og Dorte Rugtved Børnebibliotekarer på Blågårdens Bibliotek. 12. oktober 2015 Et sekund ad gangen – et litteraturforløb for femte klasse 'Et sekund ad gangen' var et litteraturtilbud udarbejdet af Blågårdens Bibliotek til folkeskolernes femte- og sjetteklasse som en del af 'Åben skole'. Konkret har vi afholdt forløbet med tre femteklasser på Nørrebro Park Skole. Intentionen med litteraturtilbuddet var, at vi gennem fiktionen ville åbne op og diskutere aktuelle emner og tage litteraturen med ud i den virkelige verden; tænke udover romanen og måden, hvorpå man arbejder med litteratur i dansktimen. Omdrejningspunktet blev romanen Et sekund ad gangen. Vi ville række ud over bogens handling. Den fiktive historie og dens karakterer skulle perspektiveres og sætte gang i refleksioner hos eleverne ud fra romanens hovedtemaer. November 2015 · Perspektiv · 27 28 29 30 LEDERSTAFET TEKST SABRINE MØNSTED / FOTO PRIVAT Tager vi for meget ind, ender vi som ingenting Bente Kristoffersen, bibliotekschef for Brønderslev Bibliotek gennem 10 år. Bente Kristoffersen får lederstafetten af bibliotekschef i Aabenraa Morten Fogh med spørgsmålet: ? Hvilke strategiske overvejelser gør du dig i forhold til bibliotekets muligheder for at være en central aktør i yderområderne? - Biblioteker i yderområder er nødt til at være mere end »biblioteket classic«. Vi skal være en bred kulturinstitution, der samarbejder med andre aktører i kommunen. Udfordringerne for yderkommunerne er ofte flere lavtuddannede og socialt udsatte, ligesom de generelt er mere økonomisk klemte. Vi skal som bibliotek spille os ind i en kommunal sammenhæng og være en del af løsningen på nogle af de udfordringer og opgaver, kommunen står med. Et eksempel er ældreområdet, hvor en undersøgelse viste, at den største udfordring blandt de ældre var ensomhed. Her kan biblioteket byde ind med sociale aktiviteter. Folkeskolereformen er et andet eksempel. I dag er børnene længere tid i skolen, og hvis vi som bibliotek vil have kontakt med fremtidens brugere, må vi ud i skolen. Derfor har vi nytænkt biblioteksorienteringen og i stedet lavet en række tilbud til indskoling, mellemtrin og udskoling. Hvorfor er det biblioteket, der skal være en del af løsninger på for eksempel sociale problemer i en kommune? - Biblioteket kan noget andet end andre offentlige institutioner. Der er et mulighedsrum imellem de rammer, vi er underlagt økonomisk og lovgivningsmæssigt, og i det rum skal vi tænke biblioteket i et bredere perspektiv. Er der ikke risiko for, at jeres kerneopgave bliver udvandet, hvis I tager mange andre opgaver på jer? - Vi skal nytænke os som institution, men holde fast i kernen, og det er en balance. Tager vi for meget ind, ender vi som ingenting. Som leder tænker jeg meget over, hvad vi skal og ikke skal og lytter til den debat, der foregår lokalt og nationalt, både politisk og blandt fagfolk for derudfra at tænke biblioteket ind i den lokale kontekst. Et vigtigt pejlemærke er at inddrage brugerne og tage afsæt i det, der giver værdi for dem. Min erfaring er, at vi ikke altid kan se, hvad de har brug for. Hvilke opgaver passer ikke ind på biblioteket? - I sommer fik vi en konkret udfordring, da turistinformationen pludselig blev en biblioteksopgave. Jeg mener ikke, at det er en kerneopgave for biblioteket at printe cykelkort ud. Det har vi ikke ressourcerne til. Debatterer I, som mange andre steder, hvordan brugerne skal serviceres? - Ja, det gør vi. I og med at ressourcerne bliver mindre, handler det om at bruge dem bedst muligt og gennemtænke både vores fysiske og digitale service og selvbetjening. En bruger sagde i en undersøgelse, at »biblioteket skal være det sted, man kan få hjælp, når der ikke er andre steder at gå hen«. Det, synes jeg, siger det meget godt. På bibliotekerne vil vi gerne give den hjælp, der matcher borgeren. Bente Kristoffersen sender stafetten videre til Annette Godt, bibliotekschef i Allerød med spørgsmålet: Bibliotekernes fysiske rum er helt unikke – alle er velkomne her! Vi har muligheden for at skabe møder mellem mennesker, men hvordan kan vi arbejde med at inddrage borgerne? November 2015 · Perspektiv · 31 DEBAT OM SERVICE Københavnsk uenighed i dagspressen Uenigheden mellem medarbejdere og ledelse om kassation af materialer og serviceomlægning på Københavns Biblioteker ramte avisspalterne i oktober. Flere tillidsrepræsentanter stiller offentligt spørgsmålstegn ved, om udviklingen i København er fagligt forsvarlig. TEKST SABRINE MØNSTED OG ANETTE LERCHE F »Frustrationerne er store. Bibliotekarerne er ikke bare utilfredse med, at en tredjedel af bøger, cd’er, tidsskrifter og film skal skæres væk. De er også utrygge ved den store omlægning til fremtiden, der er i gang på bibliotekerne i landets største kommune«. Sådan skriver dagbladet Politiken den 16. oktober i en artikel under overskriften Københavnske bibliotekarer er i oprør over massedestruktion af bøger. Københavns Kommunes Biblioteker er midt i en proces, der ifølge ledelsen skal styrke bibliotekerne i forhold til en digital fremtid, få ikke-brugerne til at bruge biblioteket og samtidig øge borgernes brug af bibliotekerne til andet end udlån. I den proces har Københavns biblioteker været igennem en fyringsrunde, hvor ni medarbejdere er blevet afskediget. Det har ført til, at flere københavnske tillidsfolk har udtalt sig i dagspressen, hvor de har givet udtryk for deres frustration både over kassationen og over den omlægning, der generelt er i gang. De peger blandt andet på, at forandringerne opfattes som en spareøvelse, og at man kasserer så meget (470.000 materialer), at det ikke længere er fagligt forsvarligt. »Det kan godt være, at der er gode grunde til at kassere mere end normalt, men vi oplever, 32 · Perspektiv · November 2015 at vi bliver bedt om at tage hovedet under armen og bare skovle ud uden at vurdere, om det er fagligt forsvarligt,« siger fællestillidsmand Tage Sørensen til Politiken den 16. oktober. AMBITIØS STRATEGI Ifølge Politiken kommer kritikken bag på chef for Københavns Hovedbibliotek Jakob Heide Petersen, der i avisen understreger, at kassationen sker ud fra en faglig vurdering, og at det er specialiserede medarbejdere, der har analyseret sig frem til, at det netop er 470.000 materialer, der skal kasseres. Han erkender dog, at medarbejderne havde en bunden opgave på mindst 450.000 materialer. I et debatindlæg i Politiken den 21. oktober skriver vicechef for Københavns Biblioteker Sanne Caft, at kassationen er en naturlig del af bibliotekets arbejde og handler om at gøre plads til nye bøger og de 500 arrangementer, der årligt holdes på biblioteket. »Kassationen er kun en lille del af den ambitiøse strategi for Københavns Biblioteker,« skriver hun og nævner det kommende digitale projekt Biblioteket Online, hvor brugerne fra den 1. oktober kan få svar online på deres biblioteksspørgsmål. På Sundby Bibliotek frygter tillidsrepræsentant og medlem af Bibliotekarforbundets hovedbestyrelse Andreas Damsbo Brix, at bibliotekerne vil stå tilbage med de populære titler og ikke have de mere specielle materialer, fordi kassationen går så hårdt til værks. »Der er jo tale om bøger, der bliver brugt. Ellers ville de allerede være kasseret,« siger han. MANGEL PÅ INDDRAGELSE Redaktør på kulturmagasinet Søndag Aften Tom Ahlberg deltager også i debatten. Han mener ikke, der er noget i vejen med strategien for bibliotekerne eller kassationen, men at ledelsen har haft for travlt. »Det er en top-down-øvelse, hvor man ikke har inddraget medarbejderne. Og det er livsnødvendigt at have medarbejderne med i så omfattende en forandringsproces,« siger han til Politiken. Formand for Bibliotekarforbundet Tine Jørgensen ønsker ikke at kommentere på den konkrete debat i København Kommunes Biblioteker, men understeger, at det i forandringsprocesser er helt afgørende at inddrage medarbejderne og gøre brug af deres viden. - Medarbejderne sidder med den faglige viden og har kontakten til slutbrugerne og står med de konkrete opgaver på bibliotekerne. Den viden bør altid komme i spil i en udviklingsproces, siger hun. Bibliotekar Maria Ostenfeld Pedersen i gang med til at kassere bøger på Københavns Hovedbibliotek. Foto: Mads Nissen, bragt i Politiken den 14. oktober til artiklen Aldrig før har Københavns Biblioteker destrueret så mange bøger. DU MÅ SIGE DIN MENING OFFENTLIGT I Københavns Biblioteker har flere medarbejdere åbent fortalt om deres bekymringer i forhold til deres arbejdsplads til pressen, og reglerne for offentlige ansattes ytringer er ret udstrakte ifølge BF’s chefjurist. - Generelt er den forsigtighed, som mange offentligt ansatte har omkring at udtale sig offentligt, ikke nødvendig, siger chefjurist i Bibliotekarforbundet Karin V. Madsen. Hun går ikke ind i den konkrete sag fra København, men taler om, hvordan offentligt ansattes ytringsfrihed generelt er. - Offentligt ansatte har en udstrakt ytringsfrihed, så længe de »udtaler sig på egne vegne,« siger hun. Denne skelnen er vigtig, fordi den skal opfattes modsat af at »udtale sig på arbejdspladsens vegne«, hvor det altid vil være ledelsen, der beslutter hvem, der må udtale sig, og hvad vedkommende må sige. - Selvfølgelig skal man også tænke over, hvad man siger, selvom man udtaler sig på egne vegne. Det er vigtigt, at man udtaler sig faktuelt korrekt, og at man for eksempel ikke direkte eller indirekte kommer til at videregive oplysninger, der er omfattet af ens tavshedspligt, siger Karin V. Madsen. Artikler om debatten Københavnske bibliotekarer er i oprør over massedestruktion af bøger, Politiken, 16. oktober 2015 / Kulturborgmester forventer ikke flere biblioteksfyringer i København, Politiken, 18. oktober 2015 / Debatindlæg af Sanne Caft, vicebibliotekschef i København Litteraturen lever i bedste velgående, Politiken, 21. oktober 2015 November 2015 · Perspektiv · 33 GADGETS Thomas Vigild Fast skribent på gadgetsiderne i Perspektiv. Formand for Dansk Spilråd – leder af Vallekilde Game Academy – cand.mag. i musikvidenskab, datalogi og computerspil. Årstidens legetøj tænker digitalt Toys-to-life. Sådan hedder den store og relativt nye kategori af legetøj, hvis figurer bliver bragt til live i digitale spilverdener. Den type legetøj blev først rigtigt kendt med lanceringen af spillet Skylanders tilbage i 2011, men konceptet er stadigvæk præcis det samme: Sæt én eller flere fysiske plastikfigurer på en slags »portal«, der tilkoblet en konsol eller computer overfører de fysiske figurer til et digitalt univers. Dette efterår er hele tre nye toys-to-life-spil på hylderne, og forskellene er store. Skylanders: Superchargers Biler og vildt ræs er nøgleordene i denne femte udgave af Skylanders-spillene, der de tidligere år har satset på kæmpefigurer, monsterfælder og modificerbare figurer som primus motor. Med i Superchargers-startpakken følger både figurer og fartøjer, og i selve spillet bliver man kastet ud i varierede og opfindsomme udfordringer. Selvom der er fokus på ræs med biler, fly og både, så er mange af spillets missioner også mere rolig gådeløsning for op til to spillere. Og alle bilerne fungerer overraskende godt som fysisk legetøj, når spillet er slukket. Det er strømlinet og professionelt og uden tvivl et af de bedste udspil i Skylanders-serien til dato, men man savner lidt mere nytænkning og overraskelser set i forhold til LEGO Dimensions. Månedens ord Hver måned vil Perspektiv forklare et nyt ord, der er opstået i kølvandet på ny teknologi og digitale tendenser. AT SØLØVE – VERBUM ELLER EN SØLØVE – SUBSTANTIV – Når en person i en online-diskussion gentagne gange stiller spørgsmål eller skriver kommentarer alene for at genere eller stjæle tid fra de andre deltagere. At deltage i diskussioner på Facebook eller i online-fora kan udvide ens horisont, netværk og viden, men lige så ofte kan det føre til dårlig opførsel eller negativitet. Netop sidstnævnte betegner vendingen at blive søløvet eller, at nogen kan være en søløve i en online-diskussion. At søløve betyder, at man med vilje tæppebombarderer én eller flere deltagere i diskussionen med spørgsmål – ikke grundet interesse, men alene for at irritere dem og køre dem trætte. At ordet henviser til en søløve har umiddelbart intet at gøre med havdyrets karakteristika, men stammer fra web-tegneserien Wondermark, hvor netop en søløve bliver ved med at stille spørgsmål til en mand, der har udtrykt sig negativt om netop søløver. Kilde: Macmillan Dictionary. 34 · Perspektiv · November 2015 Disney Infinity 3.0 Til dette tredje kapitel i Infinity-spillene har Disney ladt alle deres marketingskanoner og skyder løs med de skarpeste kugler dette efterår i Star Wars-licensen. Startpakken indeholder flotte modeller af Anakin Skywalker og hans elev Ahsoka Tano, men resten skal tilkøbes, og det begrænser spillet en del set i forhold til Skylanders og LEGO, hvor man frit kan skifte figurer. Største genistreg er dog spillets ToyBox-verden, hvor der er fri leg, og alle Disney-figurer på tværs af deres universer kan mødes og ræse om kap eller slås – forudsat, at man har købt den fysiske figur først. ToyBox-delen fungerer godt, men alligevel savner man generelt mere fleksibilitet, mere fantasi og mindre stram Disney-styring fra oven, for eksempel hvis man gerne ville indtage Star Warsuniverset som Olaf fra Frost i stedet for Anakin Skywalker. Utroligt vellavet, men spillet har for få overraskelser og er for fastlåst i længden. MÅNEDENS GER ANBEFALIN SPIL AZZL Udkommet til iOS. 1 spiller fra 5 år. Udviklet af Jutiful. Pris: 25 kr. Web: www.azzl.com Med et kort, mærkeligt navn og en række farverige, mærkelige figurer, så virker spillet AZZL bare mærkeligt ved første fingersvirp. Men efter få sekunder er der garanti for at blive afvæbnet af spillets charme, der bedst kan forklares som en slags levende, animeret puslespil. Hver bane er en animation, der gentager sig selv, men den er altid samlet forkert, så AZZL handler om at sætte filmstykkerne rigtigt sammen, så animationen bliver korrekt. Samtidig er hver bane en lille, sød historie, som går rent ind hos både børn og voksne. AZZL er slet og ret et spilbart smil af de større. SPIL LEGO Dimensions Med tre så forskellige figurer som Batman, Gandalf fra Ringenes Herre og Grafitti-tøsen fra LEGO-filmen med i startpakken, ved man allerede før første knaptryk, at LEGO Dimensions går andre veje end Disney og Skylanders. For det første er LEGO fuldkommen skamløs, når det kommer til at mikse universerne på kryds og tværs – så allerede i introen redder Batman Gandalf fra den visse død. Men det stopper ikke her, for man kan når som helst i spillet sætte figurer fra for eksempel The Simpsons, Tilbage til fremtiden, Jurassic World eller Scooby-Doo ind på pladen og spille sammen om missionerne. Modsat de to andre spil fungerer også selve portalen i LEGO Dimensions som en ekstra controller, da man skal løse gåder ved at flytte rundt på figurerne – og netop den måde at integrere fysisk leg i den digitale giver LEGO Dimensions en ekstra anbefaling med på vejen. Startpakken er ganske vist lidt dyrere, men til gengæld føles spillet mere frit og fantasifyldt end sine to stærke konkurrenter. hocus Udkommet til iOS. 1 spiller fra 10 år. Udviklet af Yunus Ayyildiz. Pris: 8 kr. Personligt er jeg vild med illusioner og særligt den slags, som leger med vores synssans og gerne snyder den. Præcis sådan et gådespil er det mystiske iPhone-spil hocus., der med vilje er stavet med lille h. Målet i hver bane er at guide en rød klods fra start- til slutfeltet, men klodsens vej går langs figurer, der er lutter optiske illusioner. Figurerne leger ikke alene med perspektivet, men også med ens rumsans, og det gør hver eneste bane til en lille optisk illusion i sig selv. Det kan derfor være svært at løse særligt de senere gåder, da ens øjne simpelthen bedrager en, men det er netop magien og den unikke drivkraft bag hocus. BRÆTSPIL Familie EGO Fra 15 år. 2-4 spillere. Udviklet og udgivet af Game InVentorS. Pris: 400 kr. Det danske quizspil om ens sociale og empatiske paratviden er tilbage i en ny familie-udgave, og det er blandt årets mest inddragende selskabsspil. Grundkonceptet er stadigvæk, at spillerne skiftes til at besvare personlige spørgsmål, mens resten skal gætte deres svar. Men i Familie EGO er spørgsmålene tilpas interessante uden at være for grænseoverskridende til at skabe unikke og sigende spilsituationer. For eksempel når mor får spørgsmålet »Hvem af os omkring bordet er bedst til at tale med fremmede?« eller den altid morsomme »Hvor godt synes far, at han selv synger på en skala fra 1 til 4?«. Et stærkt socialt quiz-spil, som for en gangs skyld ikke handler om faktuel paratviden, men om empati og indlevelse i dine familiemedlemmers verden. Spillet var nomineret til Årets Selskabsspil i Guldbrikken, og samtidig er både kort og jetoner solide og robuste, så det egner sig fint til gentagne biblioteksudlån. November 2015 · Perspektiv · 35 ”Kampen for bibliotekerne kræver visionære ledere. Men man må bare ikke som bibliotekar lade sig stoppe af, at man ikke nødvendigvis har én.” Gør forandring til jeres forretning Dit eksamensbevis er kun starten på din uddannelse. Som bibliotekar er du nødt til at tilegne dig nye færdigheder hele dit arbejdsliv, siger IFLA’s præsident, Donna Scheeder. 36 · Perspektiv · November 2015 Donna Scheeder Præsident for IFLA (International Federation of Library Associations and Institutions) for perioden 2015-2019. Har siddet i IFLA’s bestyrelsen gennem otte år og er tidligere præsident for SLA (Special Libraries Association). Har modtaget John Cotton Dana prisen for et ekstraordinær bidrag inden for sit område og er valgt til SLA Hall of Fame. TEKST SABRINE MØNSTED FOTO NEXT LIBRARY P å talerstolen foran biblioteksfolk fra hele verden står en spinkel, velklædt dame – måneden før er hun blevet valgt som præsident de næste fire år for The International Federation of Library Associations and Institutions, kort kaldet IFLA, og nu efterlyser hun handling. »Changes call for action,« siger hun. - De konstante forandringer inden for teknologi, sociale medier og eksempelvis en stigning i onlineuddannelser kræver, at vi som fagpersoner og sektor udvikler os, siger Donna Scheeder, der ønsker mere proaktive biblioteker og bibliotekarer i alle kroge af biblioteksvæsenet. - Den bedste tid for forandring er før, vi er tvunget til den, så udviklingen ikke sker på grund af andres ambitioner, men på grund af vores egne faglige visioner, siger præsidenten, som Perspektiv møder til et interview dagen efter hendes tale på konferencen Next Library i Aarhus den 13. september 2015. - Bibliotekarerne er nødt til selv at tage styringen og pege på de udfordringer og behov, de ser i lokalsamfundet og tilbyde at være en del af løsningen, lige meget om det handler om bedre sundhed eller integration. Det centrale er at gøre borgerne bedre i stand til at handle selv, siger Donna Scheeder, der selv er vant til at gå foran. Hun har mere end 40 år bag sig i det amerikanske Library of Congress og som en del af ledelsen af Congressional Research Service, der leverer service til både den amerikanske kongres og domstolene. Hun står blandt andet bag indførelsen af den første juridiske blogsamling og elektroniske »briefing books« til kongressens medlemmer. BIBLIOTEKETS UNIKKE ROLLE I SAMFUNDET I USA er ObamaCare et eksempel på, hvordan bibliotekerne aktivt er blevet en del af løsningen. - Reglerne for, om du er berettiget til en sundhedsforsikring, er meget komplicerede, så mange har brug for hjælp, og den kan de få på biblioteket. ALA (American Library Association, red.) og Obama-administrationen lavede i fællesskab informationskampagner og oplærte bibliotekarerne, så de er i stand til at vejlede borgerne i at ansøge om en forsikring. Et andet eksempel er bibliotekernes samarbejde med det lokale sundhedsvæsen. - Vi har et enormt fedmeproblem i USA, hvor de lokale biblioteker kan spille en rolle i forhold til oplysning og lokale sundhedsinitiativer, siger Donna Scheeder. Hun understreger, at de opgaver, biblioteket byder ind på, selvfølgelig skal give mening i forhold til dets kerneopgave, der ifølge hende er literacy – at borgerne ikke blot kan læse, men også forstå og analysere de informationer, de skal bruge for at kunne træffe beslutninger i et demokratisk samfund. Det lyder ideelt, at bibliotekarerne skal se behov og opfylde dem, men det er måske lettere sagt end gjort. Realiteten på mange danske folkebiblioteker er årlige nedskæringer og medarbejdere, der oplever, at chefen tager nye opgaver ind mere for at overleve i politikernes budgetforhandlinger end på grund af faglige argumenter. - Det fortæller mig én af to ting, hvis bibliotekets budget bliver skåret. Enten, at I skal gøre et bedre stykke arbejde, så ingen vil skære i jeres budget, eller at I gør et godt stykke arbejde, som bare ikke bliver set, lyder det kontante svar fra Donna Scheeder, der understreger, at det kræver en stor indsats at gøre opmærksom på bibliotekets og bibliotekarernes unikke rolle i samfundet. - Den bedste måde at gøre det på er at skabe relationer til brugerne og få dem til at fortælle politikerne, hvad I betyder for dem. Det er brugernes historie og oplevelse, der er fortællingen om biblioteket – for biblioteket forandrer liv, siger hun. GLOBALE TENDENSER Bibliotekernes udfordring verden over er de konstante forandringer og den hastighed, de sker med, mener Donna Scheeder, der henviser til IFLA's trendrapport fra 2013. Ny teknologi betyder for eksempel både, at bibliotekarerne skal videreuddanne sig og arbejde for at mindske det skel, den teknologiske udvikling skaber mellem dem, der har adgang til teknologien, og dem, der ikke har. I USA har en markant stigning i prisen på uddannelse skabt et enormt marked for onlineuddannelser, hvilket ifølge Donna Scheeder er en direkte trussel for forskningsbibliotekerne. - Universitetsbibliotekerne har ikke været hurtige nok til at November 2015 · Perspektiv · 37 INTERVIEW - IFLA Indgangen til The Libary of Congress, Thomas Jefferson Building, hvor IFLA’s præsident Donna Scheeder har en lang karriere bag sig. Foto: Carol M. Highsmith forholde sig til, hvordan de skal servicere de nye onlinestuderende. Det har betydet en bevægelse mod folkebiblioteket som stedet, hvor du kan tage din onlineuddannelse, fordi de studerende jo ikke er fysisk afhængige af moderuniversitet. Forskningsbibliotekerne er nødt til at være langt mere proaktive i forhold til udviklingen og også finde nye forretningsmuligheder. De kunne for eksempel i højere grad tilbyde hjælp til research og forskningsassistance, siger Donna Scheeder. TAG SELV FAGLIGT ANSVAR Når Donna Scheeder kalder på handling i biblioteksvæsenet, så mener hun det på flere planer – globalt, nationalt, lokalt og personligt. Det sidste handler om bibliotekarernes personlige kompetenceudvikling, som er helt afgørende for, at biblioteksvæsenet samlet set kan følge med forandringerne, mener præsidenten, der understreger, at ansvaret for den personlige udvikling er ens egen. - Vi har selv ansvar for at udvikle os professionelt. Det holder ikke at sige: »Min chef vil ikke betale for det kursus, så det kan jeg ikke tage«, eller »min arbejdsplads vil ikke sende mig på den eller den konference«. Du skal selv tage ansvar og prioritere din faglige udvikling. Når du får dit eksamensbevis, er det ikke slutningen på din uddannelse, men begyndelsen. Du skal fortsætte med at være fleksibel og villig til at lære nyt. Vi er nødt til løbende at videreuddanne os for at være et skridt foran brugerne og møde deres behov, siger Donna Scheeder, der understreger, at det selvfølgelig er lederens ansvar at udvikle sine medarbejderes kompetencer, og kampen for bibliotekerne kræver visionære ledere. - Men man må bare ikke som bibliotekar lade sig stoppe af, at man ikke nødvendigvis har en visionær leder, siger Donna Scheeder. for, at bibliotekernes værdi bliver anerkendt, og at bibliotekernes mål om fri og lige adgang bliver et fælles samfundsanliggende. Et skridt i den retning er Lyon Deklarationen fra 2014, om at alle skal have adgang til informationer, der gør dem i stand til at agere som demokratiske borgere og tage beslutninger vedrørende deres eget liv. Et mål, Donna Scheeder vil have FN til at arbejde for. Deklarationen er underskrevet af mere end 400 organisationer, herunder også Bibliotekarforbundet, og Donna Scheeder har bragt den op ved flere lejligheder i FN i New York, senest ved en samling i august. - Og de har forstået budskabet, siger hun. Resultatet af lobbyarbejdet er indtil videre blandt andet, at 13 afrikanske lande har skrevet under på at arbejde for at udbrede adgang til internettet for deres befolkninger. Donna Scheeders håb er, at hun efter de næste fire år som IFLA’s præsident kan se fremgang på alle niveauer globalt, nationalt, lokalt og personligt for biblioteker og bibliotekarer. - Mit håb er, at dem, der læser denne artikel, får lyst til at forbedre noget enten i deres arbejdsliv eller i forhold til deres personlige kompetencer, slutter hun. VÆR PROAKTIV • Vent ikke på at få tildelt opgaver. Find selv de behov, der er, og tilbyd løsninger • Undersøg selv tingene. Eksempelvis: Hvorfor bruger nogle ikke biblioteket, og hvad kan ændre på det? ADGANG FOR ALLE På globalt plan er det IFLA’s opgave at arbejde 38 · Perspektiv · November 2015 • Reklamer for jeres unikke rolle. I hjælper folk – gratis! Dæmp moderniseringsiveren I kunne måske kigge i arkiverne for at se, hvor uendeligt meget der skete i 1987, da danske biblioteker holdt Bibliotekets dag på foranledning af BF. Grete Munch, den 1. november. Set fra en pensionistbibliotekars stol: For 10-15 år siden var der vel nok rigtigt mange steder et uopfyldt behov for kassation, men jeg tror, de fleste bibliotekarer har indhentet efterslæbet og desværre nu er gået i den modsatte grøft. Jeg får virkelig mange bøger hentet hjem fra centralog fagbiblioteker, som burde stå på mit folkebibliotek, men ofte er det også nye bøger, som burde være købt, men ikke bliver det, fordi man fokuserer så meget på den aktuelle og efterspurgte bestseller, så man ikke har råd til den kvalitetslitteratur, som skal stå i mange år. Folkebibliotekerne trænger til at gentænke deres rolle i samfundet som kulturbærende institution og dæmpe »moderniserings«-iveren. Ellers er jeg bange for, at Claus Christensen med sin kommentar her på siden får ret. Karsten Rønbøg, den 28. oktober. Kommentarer til nyheden »Kassation med hovedet under armen« bragt på Perspektivs hjemmeside den 21. oktober. Kommentar til nyheden »IVA i Aalborg lukker« bragt på Perspektivs hjemmeside den 7. oktober. Katastrofal automatkassation Manglende demokratisk folkebiblioteksrelevans er skyld i lukning Kommentar til nyheden »National biblioteksdag i Norge« bragt på Perspektivs hjemmeside den 30. oktober. Bibliotekets dag i Danmark i 1987 Jamen, det er jo katastrofalt! Det må tænkes om igen. Man kasserer ikke en bog, der ikke har været udlånt i to år. Det er jo ren automatkassation. Marianne Svendstorp, den 21. oktober. Biksen lukker vel snart Det er et helt naturligt led i udviklingen! Når først det hele bliver sat i system, og der ikke længere er nogle ordentlige materialer tilbage, er det en smal sag at lukke hele biksen. Det må vel være det, man vil? Ellers havde man vel bygget et nyt og større hovedbibliotek for længst! Claus Christensen, den 21. oktober. DEBAT Gik du glip af debatten på bf.dk/FagmagasinetPerspektiv? Katastrofalt – og vel nok det klareste symbol på, hvordan manglende demokratisk folkebiblioteks- og demokratirelevans i en uddannelse kan udradere visioner, udsyn, drømme og engagement på ganske få år. Biblioteksfeltet drejer sig om livet, adgangen til fri information, oplysning, faglighed og drømmene om et bedre og mere demokratisk samfund ... Det er dét, som er baggrunden for vores informationsstyring og samfundsengagement. Gør biblioteksfeltet til en intetsigende del af forvaltnings- og ked-os-ihjel-ledelses-paradigmet, og ... tjaa, vi lukkede... Kalle Nielsen, den 7. oktober. Kommentar til nyheden »Nyt bibliotekssystem til forskningsbibliotekerne skudt til hjørne« bragt på Perspektivs hjemmeside den 21. september. Cheferne skal snakke sammen med bibliotekshåndværkerne Kassation medfører flere fjernlån Som bibliotekarer på Musikkonservatoriet kan vi se i de indkomne fjernlånsbestillinger, at folkebibliotekerne har kasseret store mængder noder. Tendensen til at kassere materialer ud fra et princip om, hvornår de sidst har været udlånt, giver mange flere fjernlån og større arbejdsmængde til specialbibliotekerne. Jane Mariegaard, den 22. oktober. På tide Hvis man har set, hvordan Københavns Hovedbibliotek har set ud på de øvre etager, kan det undre, at der ikke for længst er taget fat på kassationsproblemet. Og jo, Marianne, med mindre det er en klassiker, lyrik eller noget andet specielt, kasserer man en bog, der ikke har været udlånt i 2 år. Det gør vi i hvert fald mange andre steder end i København. Og sådan som jeg har hørt det, tager Københavns kassationsregler også hensyn til se »særlige« tilfælde. Arne Bak-Sørensen, den 22. oktober. Vi har efterhånden lært meget om, hvor skrækkeligt det kan gå, når overgangen til nye virksomhedsformer og ny teknik ikke er ordentligt forberedt. Derfor lyder det fornuftigt, at man vil udrede forskningsbibliotekernes nye fælles system bedre. Det er ikke bare cheferne, der skal komme med deres visioner – man skal også have bibliotekshåndværkerne og edb-fagfolkene til at snakke sammen, sådan at man sikrer, at chefernes visioner også er noget, der i praksis kan lade sig gøre. Jeg tror, at fagforeningernes modstand mod de officielle folkebibliotekscomputerdrømme i 1970’erne havde den meget positive effekt, at man dengang nærmest tvang magthaverne til at lave forsøgsprojektet i den nordsjællandske kommune. Dermed skaffede man nogle erfaringer og fik nogle bedre planlagt systemer, selv om vi var nogle, der dengang syntes, at det varede alt for længe med at komme i gang. Grete Munch, den 28. september. November 2015 · Perspektiv · 39 HB-NOTER Hovedbestyrelsen holdt møde den 29. oktober. Perspektiv bringer her et uddrag af de vigtigste emner på mødet. Du kan læse hele mødereferatet på bf.dk under Om Os/Om Hovedbestyrelsen. Nyt logo på vej Hovedbestyrelsen nedlægger BF’s direktørstilling På et lukket punkt på hovedbestyrelsesmødet i oktober besluttede bestyrelsen at nedlægge direktørfunktionen i Bibliotekarforbundet. I forbindelse med at BF fra den 1. januar 2016 outsourcer alle forbundets administrative ydelser til Dansk Magisterforening, bliver sekretariatet væsentligt mindre. Derfor skal ledelsen fremadrettet varetages af en sekretariatschef, der skal ansættes i begyndelsen af 2016, besluttede hovedbestyrelsen. Organisationsændringen betyder, at forbundets direktør siden 1997, Johnny Roj-Larsen, er fratrådt sin stilling. I stedet er forhandlingschef i BF Bruno Pedersen blevet konstitueret sekretariatschef. Bestyrelsen takkede på bestyrelsesmødet den afgående direktør for hans indsats for forbundet. Ny kompetenceprofil I forbindelse med afdækningen af fordelene ved at lade Dansk Magisterforening varetage de administrative ydelser, pegede konsulentfirmaet BDO i sin rapport på, at man i BF burde se på forbundets ledelsesstruktur. Beslutningen om at nedlægge direktørstillingen er derfor truffet både ud fra ønsket om en ny kompetenceprofil for sekretariats øverste leder og økonomiske betragtninger. - Bestyrelsen vurderede, at der med et mindre sekretariat er behov for at ansætte en sekretariatschef med en anderledes kompetenceprofil. Vi ønsker en profil, der blandt andet vil kunne vare tage en række ikke-ledelsesmæssige opgaver i sekretariatet. Det er desuden vores forventning, at vi opnår et reduceret lønniveau ved at konvertere direktørstillingen til en sekretariatschefstilling, siger Tine Jørgensen. Hun understreger, at der ikke er andre personalemæssige ændringer på vej, da forbundet har brug for de nuværende ansatte. - Bestyrelsens fokus er, at forbundet fortsat skal være en stærk selvstændig organisation, der kan varetage vores medlemmers interesser, siger Tine Jørgensen. 40 · Perspektiv · November 2015 Bibliotekarforbundet har i efteråret bedt designfirmaet Gregorius DesignThinking, der også står for fagmagasinet Perspektivs grafiske linje, om at komme med et bud på et logo til forbundet. Hidtil har forbundets runde hus på Frederiksberg været brugt som et visuelt symbol for forbundet, og derfor skal det nye logo være klar den 1. januar 2016, hvor forbundet flytter ind i nye lokaler i Akademikerhuset på Peter Bangs Vej 30 på Frederiksberg. Bestyrelsen godkendte logoet, som sekretariatet nu arbejder videre med. Det endelige logo bliver offentliggjort senere på året. Godkendt budget for 2016 På generalforsamlingen i 2014 pegede generalforsamlingen på, at det var svært at godkende et budget med så store ubekendte, som budgettet for 2016 rummede. Det handlede blandt andet om, at man på daværende tidspunkt ikke vidste, om Bibliotekarforbundets Hus skulle sælges eller lejes ud, ligesom man ikke vidste, hvor store lønudgifter BF ville få i forbindelse med, at det administrative personale skulle opsiges. Ved udgangen af 2015 er mange af disse uafklarede forhold kommet på plads således, at forbundets økonomi ikke belastes væsentligt af de mange ændringer. Hovedbestyrelsen besluttede derfor, at det ikke var nødvendigt at indkalde til en ekstraordinær generalforsamling, men slog samtidig fast, at bestyrelsen ikke vil disponere over et overskud, før generalforsamlingen i 2016 har haft lejlighed til at godkende eventuelle dispositioner. Læs mere om forbundets budget for 2016 på side 30. strategiske pejlemærker fra Kulturstyrelsen I en tid hvor bibliotekerne – i hvert fald ifølge dagspressen – famler efter en retning og et ståsted, kommer Kulturstyrelsen nu til hjælp med fem strategiske pejlemærker. TEKST ANETTE LERCHE På sit årsmøde i oktober i Nyborg præsenterede Kulturstyrelsen fem pejlemærker, som den lægger op til, at bibliotekerne skal sætte kursen efter. - Bibliotekerne er mere forskellige end nogensinde før. Og udbredelsen af åbne biblioteker og borgerservice på bibliotekerne er tydelige tegn på jeres vilje til at udvikle jer. Sådan sagde vicedirektør i Kulturstyrelsen Morten Lautrup-Larsen indledningsvist. Han pegede på en række områder, hvor bibliotekerne er udfordrede. Eksempelvis på samspillet mellem det fysiske og det digitale, hvor balancen omkring e-bogsmarkedet er en svær proces. Tine Vind, kontorchef i Kulturstyrelsens enhed for biblioteker, startede dagen med at understrege, at der ikke er behov for en ny bibliotekslov i Danmark. - Den nuværende lov er meget slidstærk. Den holder stadig, og den har ligestillet materialerne. Og skal man have musik på biblioteket? Ja, det skal man, sagde hun. Dernæst præsenterede hun fem strategiske pejlemærker, som blev beskrevet som bibliotekernes kerneopgaver. 1. Gøre information og viden tilgængelig Herunder at udbygge de opsøgende formidlings-, betjeningsog vejledningsformer for at nå borgerne uden for bibliotekets rammer, prioritere digitale muligheder og adgangen til ny teknologi og nye medier samt fremme borgernes analytiske tilgang til information og viden. ÅRSMØDE 5 2. Fremme læring Understøtte den digitale borger og styrke borgernes mediekompetencer/media literacy. 3. Fremme litteratur og læsning Styrke førskoleindsatsen (early literacy), samarbejdet med folkeskolen samt styrke litteraturformidlingen og litterære aktiviteter. 4. Fremme kulturelle aktiviteter Udbygge strategiske partnerskaber, understøtte det lokale musikliv, understøtte deltagerkultur og ”samskabelse” samt skabe kulturelle muligheder for den ikke-biblioteksvante del af befolkningen. 5. Facilitere debat og mødet mellem mennesker Prioritere debatskabende arrangementer og styrke medborgerskab og sammenhængskraft. DANNELSE ELLER LÆRING? Et af de områder, der fik opmærksomhed i den efterfølgende debat om pejlemærkerne, var børnene. Et spørgsmål gik blandt andet på, om der burde udformes et særligt pejlemærke for børn? I første omgang har styrelsen koblet børnene på pejlemærket om læring, men flere biblioteksledere pegede på, at det er vigtigt, at man er skarpe på, hvor bibliotekerne er forskellige fra skolerne. - Bibliotekerne tilbyder en meget bredere form for dannelse end skolerne. Bibliotekerne giver børnene et bredt fundament og mulighed for at danne sig en mening. Det fokus glider lidt ud, hvis man holder så meget på læring, sagde Per Voetmann, chef for kultur, fritid og borgerservice i Lolland Kommune. Tine Vind, kontorchef for biblioteker i Kulturstyrelsen, svarede, at hun var enig i, at eksempelvis lystlæsning og dannelse er vigtige aspekter, hvilket styrelsen også har projekter, der støtter. Vibeke Mygind, Horsens Kommunes Biblioteker, var enig i, at det er vigtigt at kunne formulere, hvad bibliotekerne har at byde ind med i forhold til skolerne. - Vi er optaget af, hvad bibliotekerne gør anderledes i forhold til early literacy, hvor vi understøtter såvel den strukturelle som den funktionelle sprogtilegnelse, mens skolerne kun har fokus på den strukturelle. Det er vigtigt, at vi understøtter børns lystlæsning og kan oversætte det, så skolerne kan forstå, hvad vi gør og bruge det i deres kontekst. Kulturstyrelsen samler alle de input, som bibliotekerne kom med til årsmødet og udarbejder herefter det, de kalder ”Bibliotekernes bud på strategiske pejlemærker”. Dette bud skal præsenteres for kulturminister Bertel Haarder senere på året. Læs også interview med Tine Vind på side 4. Perspektiv · 41 W WW TEKST STIG SEIDENFADEN DELDINVIDEN Kultur- og samtalecafé påDELDINVIDEN Skive Bibliotek .DK WWW. Flere biblioteker har påtaget sig en aktiv rolle for at integrere flygtninge i kommunerne. Skive Biblioteks bud var i første omgang en café, men initiativet er nu vokset til blandt andet en fælles kolonihave. På Skive Bibliotek har vi inden for det sidste halve år onsdag eftermiddag haft et cafétilbud, hvor flygtninge og danskere mødes. Vi indkaldte til et offentligt info- og idéudvekslingsmøde i april 2015, og på mødet deltog cirka 50 flygtninge og etniske danskere. Ud af de fremmødte markerede fire eller fem ressourcestærke og motiverede etniske danskere sig med ønsker i forbindelse med caféens kommende form og indhold. Flere af disse blev 42· Perspektiv · November 2015 siden en del af den styregruppe, som efterfølgende nedsattes, og som jeg som biblioteksansat er en del af. De nuværende fem personer i styregruppen har på skift ansvaret for caféen, og vi evaluerer tilbuddet hver femte eller sjette uge sammen med tre eller fire andre aktive cafébrugere – heraf nogle flygtninge. Det er relativt nyankommne flygtninge, som kommer i caféen, og de er især fra Syrien, Somalia og Eritrea. Det er kort fortalt forhistorien. Set i bakspejlet er vores Kultur- og samtalecafé et vellykket eksempel på, at en gruppe biblioteksbrugere har taget medejerskab til en biblioteksaktivitet. Biblioteket har stillet nogle rammer til rådighed, og her mødes 40-50 flygtninge og etniske danskere hver uge. Caféen har allerede kastet en række integrationsfremmende aktiviteter af sig i form af især individuelle aftaler om lektiehjælp og besøgsven- og kontaktfamilieordninger. Når den slags aftaler er indgået, kommer de pågældende ikke nødvendigvis i caféen mere. Fra kolonihaveprojekt til familiesammenføring Et match flygtninge og danskere imellem kan have vidtrækkende konsekvenser for integrationen, og erfaringsvis opstår deciderede venskaber på sigt. Det er ikke ualmindeligt, at personer fra styregruppen agerer fødselshjælpere for, at et vellykket match kan finde sted. En mulighed er indledningsvis at indgå en mere formel aftale, så forventningerne de to personer/familier imellem er afstemt på forhånd. Dansk Flygtningehjælps Om artiklens forfatter Stig Seidenfaden er bibliotekar på Skive Bibliotek. Han ses her med en af deltagene i Kultur- og samtalecaféerne. hjemmeside rummer en række nyttige råd og vejledninger. Ud over lektiehjælp finder alt fra fremskaffelse af cykler til udfyldelse af familiesammenføringsansøgninger sted i forlængelse af caféen. Der er nu dannet et aktivitetsudvalg, som indtil videre har arrangeret et familiearrangement med lege- og spilleaktiviteter samt et fællesspisningsarrangement på biblioteket. Samtalecaféen har også genereret et spændende kolonihaveprojekt, idet en cafédeltager har stillet en uopdyrket kolonihavegrund til rådighed, som nu gøres klar til, at der kan opføres et hus af genbrugsmaterialer, hvor flygtninge og danskere i fællesskab kan dyrke grøntsager, grille, hænge ud, børnene lege og så videre. Til dette projekt er der fremskaffet 10.000 kroner fra Dansk Flygtningehjælps pulje til frivillige integrationsfremmende aktiviteter, og lokale afdelinger af Rotary og Lions Club har også biddraget. Samarbejde Caféens styregruppe tog initiativ til oprettelse af Facebook-gruppen Venligboerne – Skive og omegn. Kommunikationen cafédeltagerne imellem foregår primært ad denne vej. Dog regner vi med at have en hjemmeside klar inden så længe. Denne laves af én fra styregruppen, som inden for det seneste år også har lavet den omfattende og rimeligt professionelle hjemmeside www.easyintegration.dk. Overordnet set er der ingen tvivl om, at en række professionelle mentorer, sagsbehandlere, sprogskolelærere og socialrådgivere gør et formidabelt arbejde. Samtidig er der i styregruppen en opfattelse af, at den egentlige integration af vore flygtninge er en almenmenneskelig opgave – og her kan landets biblioteker spille en konkret, positiv og understøttende rolle. Man er velkommen til at kontakte mig for nærmere information på [email protected]. Artiklen er kortet af redaktionen, men kan læses i sin fulde længde på bf.dk/deldinviden, hvor den blev bragt den 14. oktober. ”En cafédeltager har stillet en uopdyrket kolonihavegrund til rådighed, som nu gøres klar til, at der kan opføres et hus af genbrugsmaterialer, hvor flygtninge og danskere i fællesskab kan dyrke grøntsager, grille, hænge ud, børnene lege og så videre.” November 2015 · Perspektiv · 43 JOB OG KARRIERE Bibliotekarforbundet Lindevangs Allé 2 T: 38882233 E: [email protected] www.bf.dk Ekspedition: mandag-fredag kl. 9-15 Grundlønsstigninger for kommunale tjenestemænd Pr. 1. april 2016 stiger grundlønnen for nogle tjenestemandsgrupper som følge af overenskomstforhandlingerne i foråret 2015. Stigningen omfatter følgende tjenestemandsgrupper: • Basisstillinger stiger fra trin 25 + 2.200 til trin 26 + 2.100 Bruno Pedersen Forhandlingschef T: 38 38 06 10 [email protected] • Basisstillinger i Frederiksberg Kommune stiger fra trin 28 + 2.200 til trin 29 + 2.100 • Specialiststillinger på grundløn 37 stiger fra trin 37 til trin 38 Karin V. Madsen Chefjurist T: 38 38 06 16 [email protected] Lone Rosendal Specialkonsulent T: 38 38 06 15 [email protected] Helle Fridberg Specialkonsulent T: 38 38 06 12 [email protected] Ulla Thorborg Specialkonsulent T: 38 38 06 17 [email protected] Niels Bergmann Udviklingskonsulent/ webkoordinator T: 38 38 06 32 [email protected] Nanna Berg Karriere- og udviklingskonsulent T: 38 38 06 13 [email protected] 44 · Perspektiv · November 2015 Stigningen i grundlønnen medfører, at det samlede løntrin for disse grupper stiger med ét løntrin. Tillæg er i 31.3.00-niveau. Tjenestemænd, der planlægger pensionering i foråret, skal være i ansættelse pr. 1. april for at drage fordel af trinstigningen og hermed en højere livslang tjenestemandspension. Sidste arbejdsdag bør i den henseende være den 30.4.2016 eller senere. Helle Fridberg Vidste du, at… ... du altid kan finde aktuelle tal for løn- og prisudviklingen på bf.dk? Under Løn & ansættelse / Lønforhandling og lønstatistik kan du finde ”Pejlemærker i lønforhandlinger på det private forhandlingsområde”. Du kan her se oversigter over tidligere års løn- og prisudvikling samt forventet fremtidig løn- og prisudvikling. Papiret udarbejdes og ajourføres løbende af Akademikerne. Skal du til lønforhandling, kan du således på forhånd undersøge, om din løn er fulgt med prisudviklingen og den generelle lønudvikling på det private arbejdsmarked. Du kan også se, hvordan prisudviklingen forventes at blive det kommende år, så du ved, hvad du skal have i lønstigning blot for at opretholde din realløn. . Karin Madsen Privatansat Har du 70 år som fratrædelsesalder? Pr. 1. januar 2016 er det ikke længere lovligt at have et vilkår i kontrakten om fratræden, når man fylder 70 år. I de offentlige overenskomster er aldersgrænsen tidligere ophævet, men nu ændres Forskelsbehandlingsloven, så aldersgrænsen også forsvinder på det private område. Har du et vilkår i din kontrakt om fratræden ved 70 år, vil det ikke længere være gyldigt efter 1. januar 2016. Du skal derfor have et tillæg til din kontrakt, hvor ændringen meddeles. Karin Madsen Tvungen ferie mellem jul og nytår? Har din arbejdsplads ferielukket mellem jul og nytår – og er du i tvivl om, hvordan feriereglerne er i den sammenhæng? Så klik ind på bf.dk/ferie og læs nærmere. ? ? Jeg er nyuddannet og er startet i mit første job i en kommune. Har jeg egentlig fri den 24. og 31. december i år? SVAR Tak for dit spørgsmål. Generelt gælder det – uanset hvor, man er ansat – at tjekke, om der står noget i ansættelseskontrakten, personalehåndbogen, lokale aftaler/kutymer eller overenskomsten. I kommunerne "tilkommer der de ansatte fridage efter de regler, der gælder for ansættelsesmyndighedens tjenestemænd". Det fortolkes således, at bibliotekarer har ret til frihed efter de samme regler, som gælder den personalegruppe, som de arbejder sammen med: kontorpersonalet. Den gruppe har i deres overenskomst ret til fravær den 24. december og den 31. december, hvorfor det også gælder bibliotekarerne. I regionerne har en voldgiftssag afgjort, at tilsvarende ikke er gældende. Tjek derfor, om der lokalt skulle være en aftale, som alligevel gør, at der kan holdes fri de omtalte dage. I staten vil de omtalte dage på de fleste arbejdspladser være fridage, men det er ikke en ret efter centrale aftaler. I det private afhænger det af, hvad der står i kontrakten eller personalehåndbogen, da disse dage ikke automatisk er fridage. Lone Rosendal Karin Madsen NYE STILLINGER STILLINGSOPSLAG Alle henvendelser vedrørende stillingsopslag rettes til: DG Media as St. Kongensgade 72 · 1264 København K tlf. 70271155 · fax: 70 27 11 56 Mail: [email protected] Bemærk venligst, at fristerne nedenfor kun gælder stillingsannoncerne: Nr. 11-2015: Udgivelsesdato 17.12 Bestillingsfrist 19.11 kl. 12 Materialefrist 03.12 kl. 12 RÅD OG ANBEFALINGER VED ANSØGNING HOVEDBIBLIOTEKET I DOKK 1 SØGER NYE KOLLEGER Ved deltidsstillinger under 29,6 timer skal der altid udstedes frigørelsesattest fra begyndelsen af et ansættelsesforhold, hvis der skal udbetales supplerende dagpenge. Du kan altid kontakte Bibliotekarforbundets forhandlingsafdeling, hvis du har spørgsmål. SE STILLINGSOPSLAG PÅ WWW.DOKK1.DK Se udgivelser for 2016 på www.bf.dk/fagmagasinetperspektiv November 2015 · Perspektiv · 45 www.hillerod.dk Roskilde Bibliotekerne søger bibliotekar til vikariat med fokus på formidling til børn og familier Roskilde Bibliotekerne søger en børnebibliotekar til et vikariat på 37 timer om ugen i perioden 1.februar 2016-31. januar 2017. Vikariatet er placeret i Team Børn & Unge. I teamet har vi fokus på at skabe det bedste bibliotekstilbud for de 0-16 årige og deres familier. De kommende år har vi særligt fokus på at være et attraktivt og engagerende tilbud i kommunens mange lokalområder. Du skal • være med til at udvikle tilbud til børn og børnefamilier i hele Roskilde Kommune • være en aktiv medspiller i udviklingen af vores bogbus-tilbud • Deltage i arbejdet med at styrke vores lokalområder • deltage i betjeningen af borgerne i bogbussen • være en del af en teambaseret organisation, hvor vi samarbejder på tværs i et stort og velfungerende centralbibliotek med mange muligheder og udfordringer. Vi forventer, at du • er uddannet Bibliotekar D.B./cand.scient.bibl. evt. med kulturoverbygning • er udadvendt, idé- og initiativrig • er udviklingsorienteret og parat til at gå helt nye veje • trives i et travlt miljø med mange forskellige opgaver og samarbejdspartnere • er indstillet på at arbejde på forskellige lokaliteter. Alle medarbejdere er p.t. samlet på hovedbiblioteket. I stillingen dækker man p.t. vagter på både hovedbibliotek og i bogbussen. I arbejdstiden indgår 1-2 aftenvagter om ugen og p.t. weekendvagt hver 4.uge. Vi holder åbent om søndagen i vinterhalvåret. Løn og ansættelsesvilkår efter overenskomst mellem AC og KL. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 50. Du kan få flere oplysninger om stillingen hos leder af Team Børn & Unge, Henriette Dybdal, telefon 46 31 50 17 / mobil 23 36 04 02, eller vicebibliotekschef Peter Høybye, mobil 30 84 12 25. Ansøgningningsfrist den 4. december 2015. Du kan læse mere om Roskilde Bibliotekerne på www.roskildebib.dk BIBLIOTEKAR til Hillerød bibliotekerne Kan du lide at undervise og elsker du udlånsarbejdet? Er du udadvendt, opsøgende og god til at omgås unge? Kan du omsætte dine idéer til konstruktive tilbud? Vi søger en bibliotekar, der kan stå i spidsen for udvikling af nye måder at betjene ungdomsuddannelserne på og samtidig indgå i det daglige arbejde i voksenafdelingen. Hovedbiblioteket omdannes til Åbent Bibliotek i starten af 2016, vi har en filial i Skævinge, som allerede fungerer som Åbent Bibliotek. Stillingen er på 37 timer med tiltrædelse snarest muligt. Du skal være indstillet på fast aften- og weekendarbejde. Læs hele stillingsopslaget på hilbib.dk Ansøgningsfrist 10. december kl. 10.00. BIBLIOTEKAR MED FOKUS PÅ LITTERATUROPLEVELSEN Aabenraa Bibliotekerne søger engageret, ambitiøs og initiativrig bibliotekar, som brænder for formidling og eksponering af litteratur. Vær med til at udvikle nye formidlings- og eksponeringsformer sammen med brugerne og udnyt de digitale muligheder i vores nyindrettede biblioteker. Se mere på www.aabenraa.dk Ansøgningsfrist: 9.12.2015 46 · Perspektiv · November 2015 Mindeord for Line Frølich (1973-2015) Kulturaktør og litteraturformidler KøgeBibliotekerne søger en uddannet bibliotekar, cand. scient bibl. eller evt. kulturformidler med anden akademisk baggrund Stillingen er på 37 timer ugentligt med Køge Bibliotek som primært ansættelsessted, men med tværgående udfoldelse af opgaver i KøgeBibliotekerne på tværs af vores tre lokationer. Ansøgningsfrist: 6. december 2015 Læs hele stillingsopslaget og søg online via www.koege.dk/job Få personlig sparring på dine overvejelser om karriere og kompetencer. Bibliotekarforbundets karriererådgivning, og book en tid: [email protected] Det er med stor sorg, at vi som familie må meddele, at bibliotekar Line Frølich er død. Line var et engageret og omsorgsfuldt menneske, der vil blive savnet af familie og venner. Line var værdsat af kolleger først på Gladsaxe Bibliotekerne, siden Biblioteket Sønderborg og til sidst på Odense Centralbibliotek – lokalbiblioteket i Dalum. Line blev uddannet fra Danmarks Biblioteksskole i 1999 og var i perioden 2009-2012 hovedbestyrelsesmedlem i Bibliotekarforbundet, hvor hun engagerede sig og var vellidt. Som nyuddannet fik Line en stilling som trainee på biblioteket ved Det Europæiske Universitetsinstitut i Firenze, Italien, som hun elskede at rejse til. Line var en stærk og handlekraftig kvinde, der kastede sig ud i nye projekter og engagerede sig i sine omgivelser. Da hun arbejdede som bibliotekar i Sønderborg, blev hun tillidsrepræsentant og i 2010 valgt til hovedbestyrelsen i Bibliotekarforbundet. Hun var stærkt engageret i det faglige arbejde, fagets udvikling og fagmagasinet Perspektivs bladudvalg. Line specialiserede sig inden for børneområdet og begejstrede både små og store med sin viden om børnebøger, sprogudvikling og børnekultur. I sine ansættelser havde hun blandt andet ansvar for planlægningen af bibliotekernes børnearrangementer. Hun brændte for arbejdet med socialt udsatte, og i Sønderborg tog hun ud med bogstartspakker til småbørnsfamilier i socialt udsatte boligområder. Hun havde pædagogisk talent og var god til at tale med og forstå børn. Det kom også familie og venner til stor glæde, når Line sendte bogpakker til børnenes fødselsdage og læste sammen med børnene. Bisættelsen har fundet sted. Familien Kursus i præsentationsteknik og møde i Faggruppen for Medicinsk Information torsdag den 3. december 2015 I Bibliotekarforbundets hus, Lindevangs Allé 2 2000 Frederiksberg Program Kl. 09.30: Kaffe med brød Kl. 10.00: Undervisning i Præsentationsteknik ved Berrit Kvorning fra Kvorning Kommunikation. Kl. 13.00: Frokost Kl. 14.00: Faggruppemøde Bliv set – hørt – forstået: Kurset i præsentationsteknik handler om at give den enkelte deltager redskaber til at 'være på' – og til at blive klar over egne styrker og muligheder. Feedback af den enkelte er et centralt element i dette kursus om avanceret, individuelt baseret formidlingsteknik for specialister og praktikere. Opslagsbogen Bliv set – hørt – husket af Berrit Kvorning vil blive udleveret som en del af kursusmaterialet. Arrangementet koster 100 kr. per deltager, som betales kontant på dagen. Tilmelding til Anne Nørgaard-Pedersen [email protected] inden den 20. november. Med venlig hilsen FMI’s bestyrelse November 2015 · Perspektiv · 47 FAGLIGE ARRANGEMENTER OG EFTERUDDANNELSE VÆRKTØJSKURSER JOB OG KARRIERE GENERALFORSAMLINGER TR-KURSER KURSER FOR STUDERENDE KURSER FOR SENIORER ARRANGEMENTER PÅ VEJ FAGLIGE ARRANGEMENTER OG EFTERUDDANNELSE Statsgruppens julearrangement Statsgruppen afholder julearrangement med rundvisning i Højesteret og i Højesterets bibliotek og efterfølgende networking på café. 3. december 2015 i København Uddeling af BØFA-prisen 2015 Fyraftensarrangement med overrækkelse af BØFA-prisen, som går til Bookeater ved Finn Wraae Poulsen for arbejdet med at få børn og unge engageret i et online anmelderunivers. 15. december 2015 i Odense Lønforhandling kan læres Forhandling er en slags samtale, hvor der er regler og ritualer, som sagtens kan læres. Privatgruppen afholder gå-hjem-møder, hvor alle medlemmer er velkomne. 6. januar 2016 i Odense 12. januar 2016 i Aarhus 14. januar 2016 i Aalborg Gå-hjem-møde: Fra Google til grundighed – bibliotekarer på ungdomsuddannelser Bibliotekarforbundet har iværksat en kampagne, der 48 · Perspektiv · November 2015 skal skabe synlighed om uddannelsesbibliotekarernes kompetencer og vigtige bidrag til at løfte de unges informationskompetencer og studievaner. Gå-hjem-møde med en præsentation af kampagnen samt oplæg fra en række uddannelsesbibliotekarer.. 8. februar 2016 i København Temadag: Stadig vild med data Bibliotekarforbundets Privatgruppe og Statsgruppe afholder temadag, hvor blikket igen rettes mod de talrige måder, data og metadata bliver anvendt på. Bliv klogere på personalisering og crowdsourcing i forhold til data, og hvordan data kan komme i spil uden at kompromittere personlige data. Hør også om, hvordan dine data vil blive beskyttet under EU's kommende persondatabeskyttelsesfor-ordning. 8. april 2016 i København BIBcrawl Vol. 3 (Aarhus) Statsgruppen tager på rundtur til tre forskningsbiblioteker i Aarhus, hvor vi får en rundvisning og møder stedets bibliotekarer. Vi besøger AU Librarys nyombyggede lokaler i Nobelparken, Arkitektskolens Bibliotek samt professionshøjskolens VIA’s nye bibliotek på Campus Aarhus C, som er beliggende på den gamle Ceres-grund. 14. april 2016 i Aarhus VÆRKTØJSKURSER Undervisning i ”Præsentationsteknik” Faggruppen for Medicinsk Information afholder møde med kursus i ”Præsentationsteknik” med Berrit Kvorning fra Kvorning Kommunikation. 3. december 2015 i København Kursus: Teamkoordinator – ledelse af teams Bliv bevidst om dine egne styrker og svagheder i forbindelse med ledelse og koordinering af teamet - og kom hjem med en individuel handleplan. 8. februar 2016 i Odense 29. februar 2016 i København 10. marts 2016 i Aarhus Lynkursus: Design, layout og grafiske grundprincipper Kursus for dig, som ønsker et løft på det designmæssige håndværk. Du kan være med, uanset hvilket program du bruger, når du arbejder med tekst og billeder. 18. maj 2016 i København JOB OG KARRIERE Giv gaver – du har masser at give af! Hvis du er på jobjagt og parat til at få glæde af dit netværk, så er der én ting til at gøre: Giv gaver! Oplæg, ølsmagning og hyggelig networking i uformelle rammer, nu vi går ind i julemåneden. 1. december 2015 i København Individuelle karriererådgivningssamtaler Karriererådgivningen kan hjælpe dig med råd og sparring og gøre dig mere bevidst om dine muligheder og kompetencer. Find datoerne på bf.dk/JobOgKarriere TR-KURSER TR Dilemma Spot Et tilbud til dig som TR, hvor du får mulighed for at få vendt et dilemma eller en vanskelig problemstilling i et fortroligt rum. 9. december 2015 i København TR-uddannelse Modul D 2015 Todages kursus med workshops og temadag. 31. november til 1. december 2015 i Middelfart I arrangementskalenderen får du overblik over arrangementer og aktiviteter, du som medlem af Bibliotekarforbundet kan deltage i. Find flere oplysninger og en helt aktuel oversigt over arrangementstilbud på www.bf.dk/arrangementer. Scan QR-koden, og meld dig til et af de mange spændende arrangementer allerede i dag. TR-Temadag om Udvidet forhandlingsteknik Temadag hvor vi arbejder med alle forhandlingsprocessens faser, skærper deltagernes forhandlingsteknik og maksimerer brugen af metoder og værktøjer. 1. december 2015 i Middelfart TR-uddannelse Modul A 2016 Om BF som forhandlingsberettiget organisa-tion, om TR's forskellige roller, lokale sa-marbejdsregler, arbejdsmiljøregler m.m. 30. marts til 1. april 2016 i Middelfart TR-uddannelse Modul B 2016 En introduktion til de væsentligste emner indenfor ansættelsesretten. 10. maj 2016 i Horsens 12. maj 2015 i København TR-uddannelse Modul C 2016 Omhandler lønforhold, lønpolitik, budgetforståelse, forhandlingsteknik og –træning. 8.-10. juni 2016 i Middelfart Som studentermedlem kan du også deltage gratis i mange af vores værktøjskurser og gå-hjem-møder. Følg med i kalenderen på bf.dk. KURSER FOR STUDERENDE Kursus: Eksamenslæsningsteknik Du skal snart til eksamen, og du føler dig overvældet af det store pensum, som du nu skal igennem igen. Lær teknikker til at komme hele dit pensum igennem på en hurtig og effektiv måde. Kurset er åbent for alle medlemmer af BF. 15. december 2015 i Aalborg 16. december 2015 i København Kursus: Hurtiglæsning Lær simple og let tilgængelige teknikker, som sparer dig for mange læsetimer uden at gå på kompromis med læseforståelse og hukommelse. Kurset er åbent for alle medlemmer af BF. 2. marts 2016 i København Kursus: Præsentationsteknik – formidling og kommunikation Opnå større gennemslagskraft, øget selvindsigt og selvtillid ved at styrke din formidlingsevne og kommunikation, når du skal ”sælge” dig selv, en idé, et budskab, et speciale eller til en eksamen. Kurset er åbent for alle medlemmer af BF. 6. april 2016 i København 13. april 2016 i Aalborg Onlinekurser Vil du gerne styrke dine kompetencer, men synes det er svært at finde tiden til det? Så er onlinekurser måske noget for dig. Nu kan du som medlem af Bibliotekarforbundet helt gratis gennemføre en lang række kurser inden for bl.a. sociale medier, projektledelse, Word, Excel, Powerpoint, Google Docs, Photoshop og InDesign - onlinekurser, som du kan tage, når du vil, og hvor du vil. Undervisningen består af trin-for-trin-vejledninger med en blanding af tekst, video og opgaver, som kan passes ind både i arbejdstid og fritid. Samtidig kan du gå til og fra et kursus, som det passer dig - du fortsætter bare næste gang, du er logget ind. En starttest tester dine nuværende færdigheder, mens en sluttest viser, om du er nået hele vejen rundt. God fornøjelse! Tilmeld dig og få adgang til kurserne på bf.dk/onlinekurser November 2015 · Perspektiv · 49 TEKST SABRINE MØNSTED FOTO MARTIN DAM KRISTENSEN NYT JOB Til jobsamtale første dag som pensionist Navn: Vibeke Kirstine Petersen. Stilling: Domain Advisor hos it-virksomheden Systematic, der leverer det nye biblioteksstem til folkebibliotekerne og de pædagogiske læringscentre. Indtil videre til den 1. december 2015 med mulighed for forlængelse Uddannelse: Bibliotekar DB i 1974 fra Biblioteksskolen i København Karriere: Ansat 40 år ved Aarhus Kommunes Biblioteker indtil den 1. september 2014 Alder: 66 år Hvordan fik du jobbet hos Systematic? - Da jeg kom hjem fra afskedsreceptionen på min sidste dag på Aarhus Hovedbibliotek, lå der en besked på min telefonsvarer, om jeg ville komme til jobsamtale om mandagen til en stilling som Domain Advisor. Jeg blev meget overrasket, men også glad og tænkte, at det var da værd at prøve at gå til samtalen. Vi talte om, hvad jeg havde lavet og havde af erfaring, og jeg blev ansat fra den 15. september. Det var en tidligere kollega, der havde anbefalet mig. 50 · Perspektiv · November 2015 Hvad er dine opgaver som Domain Advisor? - Vi har nogle dygtige udviklere ansat, men de har ikke et fagligt kendskab til biblioteksområdet. Her kan jeg hjælpe dem med, hvad der skal tages højde for i systemerne. Hvad der sker, når en bog bliver afleveret, hvordan fjernlån, betaling af gebyrer, reserveringer og så videre foregår. Ting, der er kendte for os biblioteksansatte, men ukendte for dem. Efterfølgende tester jeg systemerne for at vurdere, om det er brugbart for bibliotekets medarbejdere. Systematic har selvfølgelig en kravsspecifikation, vi skal holde til, men når det kommer til detaljerne, kan de sparre med mig. Virksomheden har også en sygeplejerske ansat, som de sparrer med i forhold til systemer til hospitalerne og en tidligere militærmand, der rådgiver om systemer til millitæret. Jeg er også med til at lave uddannelsesmateriale og holde kurser i forhold til det nye bibliotekssystem for bibliotekernes medarbejdere. Der er tre typer af kurser: enten som systemadministrator, superbrugere eller almindelige brugere. Hvilke overvejelser gjorde du dig, før du sagde ja til jobbet? - Jeg havde slet ikke tænkt på muligheden for at få et nyt job. Men jeg stoppede ikke med at arbejde, fordi jeg ville på pension. Jeg kunne bare ikke længere se mig selv i det skifte biblioteket er inde i, hvor fokus fjerner sig fra betjening af borgerne over mod arrangementer og alt muligt andet. Så jeg valgte at stoppe, før jeg blev en sur gammel dame. Hvad oplever du, at du kan bidrage med? - 40 års erfaring fra biblioteksvæsenet. Systematic har behov for én, der ved noget om området. Som for eksempel kan oversætte og tydeliggøre, hvad der ligger bag en kravsspecifikation til systemet, for det kan godt være skrevet ret indforstået. Og jeg fortsætter gerne så længe, der er behov for mig, og jeg kan bidrage med noget. Skab fokus! DDELIBRA NYT Step Two, en stige i mindre format på hjul Ny DDElibra på gaden! Nu er vi igen på banen med nye funktioner i DDElibra. Med fokus på bibliotekernes store ressourceforbrug på de mange uafhentede bestillinger - har vi efter henvendelse fra Københavns Biblioteker udviklet en løsning, som spørger lånerne, om de stadig er interesserede i materialet, inden biblioteket bruger energi på at finde det frem og sætte det på afhentningshylden. Det bliver også muligt at benytte de nye ISO standarder for fjernlånstransaktioner og bestandsinformation. De nye ISO standarder er teknisk en mere enkel løsning til erstatning for den nuværende Z39.50-baserede løsning - og giver flere fordele for bibliotekerne. Tom Stepp ved MoveIT, et alsidigt, højdejusterbart bord på hjul JUST NOW Just Now, letplacerede, attraktive løsninger til eksponering af bøger og andet i skøn kombination. Ideelle til at fremhæve nyheder, genrer eller temaer på en ny og kreativ måde, om og om igen. Designeren Tom Stepp gjorde det muligt! Forhåndsbestil Just Now med levering i uge 50! Også DDElibra GO får en række nye spændende faciliteter - herunder nye automatikker omkring kassation og fjernlån. Kontakt os og hør mere - også om de mange andre nyheder! VI HAR MEGET MERE AT BYDE PÅ! TAG ET KIG PÅ WWW.EUROBIB.DK Axiell Danmark A/S - Ørestads Boulevard 69, 2. sal - 2300 København S - tlf. 3338 2525 - www.axiell.dk Her finder du også andre nyheder af Tom Stepp, som f.eks. MoveIT og Step Two. www.eurobib.dk Oktober 2013 · Perspektiv · 51 Al henvendelse til Bibliotekarforbundet · [email protected] · Telefon: 38 88 22 33 BIBLIOTEKARFORBUNDETS FAGMAGASIN PERSPEKTIV NR. 10 · 2015 Det Fælles Bibliotekssystem BIBLIOTEK AR FORBUNDETS FAGM AG A SIN NOVEMBER 2015 INTERVIEW MED IFLA’S PRÆSIDENT 5 PEJLEMÆRKER FRA KULTURSTYRELSEN Medio november leveres version 1.1, der er en større planlagt leverance. Derudover arbejder Systematic løbende på at få rettet nogle af de ting, der opdages undervejs. Hold jer løbende opdateret på vores hjemmeside, via vores nyhedsbrev eller kontakt vores support på telefon 8943 2060. Det fælles bibliotekssystem til folkebibliotekerne og pædagogiske læringscentre er en moderne og tidssvarende løsning, som er designet til at understøtte bibliotekernes opgaveløsning bedst muligt. Alt samles i en fælles løsning baseret på en national infrastruktur. Kontakt Systematic på [email protected] for at høre mere. BESPARELSER SVÆKKER NATIONALBIBLIOTEKERNE Velkommen til Solrød Kommune, der nu også er blevet en del af det Fælles Bibliotekssystem. Vi er nu oppe på i alt 92 kommuner. TEMA BESPARELSER SVÆKKER NATIONALBIBLIOTEKERNE IVA VEST SKAL LUKKE 10
© Copyright 2024