1. No category

Al henvendelse til Bibliotekarforbundet · [email protected] · Telefon: 38 88 22 33
BIBLIOTEKARFORBUNDETS FAGMAGASIN PERSPEKTIV
Kig ind i jeres nye bibliotekssystem
Cicero eller prøv de mange digitale
formidlingsløsninger fra Redia
på stand 26-29
Systematic Library & Learning
TEMA: NY BIBLIOTEKSLOV I HOLLAND
Danmarks Biblioteksforenings
Årsmøde i Aarhus
NR. 03 · 2015
Mød os på
BIBLIOTEK AR
FORBUNDETS
FAGM AG A SIN
MARTS
2 015
PROFESSOR:
VI TABER
BØRNEKULTUREN
AF SYNE
NY BIBLIOTEKSLOV
I HOLLAND DEFINERER
FOLKEBIBLIOTEKETS
ROLLE
FORSKERE FRA
IVA ORGANISERER
VIDEN I FN
03
MøD axiEll oG bibliothEca
DDElibra 9.11
Mange
spændende
nyheder
Gå hjem møder
bibliotekspolitisk topmøde 16.-17. april 2015
FÅ InspIratIOn tIl DIt BIBlIOtek MøD Os pÅ BIBlIOtekernes ÅrsMøDe I Århus
Vi glæder os til at møde jer på Danmarks biblioteksforenings Årsmøde i aarhus.
Dit bibliotek kan nemt ændres fra kedeligt til det modsatte - nogen gange kan de rigtige
accessories være nok til at live op på en ellers lidt kedelig indretning. Vi tilbyder rigtigt
mange sjove, nyttige og farverige ting i alle størrelser i vores webshop eurobib.com,
og vi samarbejder med forhandlere, der supplerer vores udvalg og gør hele kollektionen
endnu mere spændende.
Kom hen på stand 6 og 7 og se bibliotheca’s nye smarte “bogskab” i aktion og få en snak med os om alle nyhederne i DDElibra.
husk at udstillingsområdet er åbent for alle interesserede.
Besøg vores stand 18+19 på Årsmødet i Århus d. 16. og 17. april 2015 og få inspiration til
fornyelse af dit bibliotek. Og besøg vores hjemmeside www.lammhultsbiblioteksdesign.dk,
under menupunktet ‘Design blog’ kan du hente endnu mere inspiration.
Kontakt os - så fortæller vi mere!
axiell Danmark a/S - ørestads boulevard 69, 2. sal - 2300 København S - tlf. 3338 2525 - www.axiell.dk
WWW.laMMhultsBIBlIOteksDesIGn.Dk
Oktober 2013 · Perspektiv · 51
INDHOLD
*Forsidefoto:
Openbare
Bibliotheek
Amsterdam
TEMA:
NY
BIBLIOTEKSLOV
I HOLLAND
Perspektiv har talt
med den politiske
rådgiver bag den
hollandske lov og
spurgt danske
biblioteksfolk, om
det også er på
tide at se på den
danske lov?
03
12
42
24
Mission: Videndeling i FN
04 Aktuelt interview
TÆNK, HVAD DER SKER,
HVIS DU FÅR ET JA!
Børns kultur er noget særligt
06 Formandens leder
08 Overblik fra nettet
i øvrigt
Nyheder fra HB-mødet 36
Job og karriere 38
Nye stillinger 46
Arrangementer på vej 48
Nyt job 50
20 Bådværkstedet i Ebeltoft
22 Fokus
28 2020-plan på chefernes årsmøde
30 Kend din overenskomst for de næste tre år
32 Synspunkt: IVA har styrket hele det digitale felt
33 Resumeer fra Del Din Viden
34 Rum & relationer
Artikel fra Del Din Viden
36 Høj tilfredshed med Perspektiv
Marts 2015 · Perspektiv · 3
Aktuelt interview
Vi mister vores egen barndom af syne, hvis vi holder
op med at se børnekultur som noget særligt, siger
professor i børnelitteratur Torben Weinreich.
Børns kultur er
noget særligt
TEKST SABRINE MØNSTED FOTO JAKOB BOSERUP
Hvorfor er det vigtigt at have fokus på børns
kultur?
- Hvis vi vil forstå vores verden og samfund, skal
vi interessere os for mennesker og kultur. De
»voksnes« kultur kalder vi samfundets kultur,
men børn er også en del af samfundet, og de har
en særlig kultur, som vi selvfølgelig skal dyrke og
interessere os for. Vi siger jo heller ikke, at vi ikke
vil bruge tid og ressourcer på kultur til personer,
der er fyldt 70 år.
Du mener ikke, at vi interesserer os nok for børns
kultur i dag, både i bred forstand og i forhold
til tildeling af forskningsmidler til børnekultur.
Hvad er konsekvenserne af det?
- Der går noget tabt i vores forståelse af verden.
Ingen er kun voksne. Vi rummer alle sammen vores tidligere kulturelle identitet fra vi var tre, fem,
syv, ti år og så videre. Vi har både en individuel
kulturel fortid og en fælles kulturel fortid, som
vi deler med jævnaldrende. Den skal vi holde fast
i for at forstå os selv og andre. Holder vi op med
at interessere os for børns kultur og tillægger
den mindre væsentlig betydning end de voksnes
kultur, mister vi noget af os selv og vores egen
barndoms betydning. I forhold til at nedprioritere
forskning i børnekultur er konsekvensen, at vi
mister fornemmelsen for børn, fordi vi ikke har en
ramme, vi kan forstå børn ud fra.
Hvad er det særlige ved børns kultur?
- Børn har mere at byde ind med, end de får lov til
i dag. De ved noget – ikke kun om deres eget liv –
men også om voksnes liv, som vi ikke selv er klar
over. De interagerer med os hver dag. Romantikkens syn på børn holder stadig, mener jeg. Børn
4 · Perspektiv · Marts 2015
har indsigter, som er dybere, end vi tror, og de ser verden med
andre øjne end voksne. De har en enkel tilgang til verden, som
vi voksne har mistet, men som vi kan lære af. H. C. Andersen
havde samme syn på børn og om det at skrive til børn. Vi kan
omgås børn, men vi kan aldrig igen blive en del af børnenes
univers, og hvis vi ikke lytter til, hvad børn siger og mener,
taber vi meget.
Hvad betyder det for børn at møde kultur skabt til dem?
- Det samme som voksne får ud af kultur skabt til dem. Det
nytter ikke blot at give børn adgang til »voksnes« kultur. Barndommen er noget særligt, og skal vi ramme børn, skal kultur
til dem være skabt med dem som målgruppe. Kultur er ikke
noget, du begynder at udøve eller forbruge, når du fylder 20 år,
men har stor betydning for din udvikling hele livet igennem.
Hvad betyder kultur for eksempel i form af litteratur for børns
udvikling?
- Uendeligt meget. Formelle undersøgelser, som jeg også
selv har lavet flere af som leder af Center for Børnelitteratur,
viser, at højtlæsning fra børn er små og igennem barndommen
giver dem lyst til at læse og gør dem bedre til at læse og lære.
Litteratur giver børn særlige oplevelser, som de bringer med
sig videre i livet. De lærer både konkrete ting og får indsigt og
erkendelser om sig selv og andre gennem litteraturen.
Hvilken rolle har bibliotekarerne for børnekulturen?
- De er formidlere og den mest neutrale af de formidlere, som
børn møder. De har ikke som lærere og pædagoger et opdragelsesideal, der handler om at vaske hænder eller sidde stille på
stolen. Bibliotekarernes vigtigste opgave er at åbne børns øjne
for litteraturen og gøre dem opmærksomme på den verden,
børn ikke ellers har adgang til, for eksempel fortællinger, der
giver dem viden om det samfund, de er en del af. Dannelse
simpelthen.
Kristeligt Dagblad
spurgte 9. februar
Torben Weinreich om,
hvilken bog der har
betydet mest for ham.
Den originale udgave
af Robinson Crusoe
var hans var.
- Min far læste den højt,
inden jeg skulle sove, da
jeg var seks-syv år. Siden
har jeg læst den mindst ti
gange. Det er en urhistorie
og en af vores kulturkreds
største myter: Mennesker,
der lever alene og må
klare sig med de midler,
der er til rådighed.
Torben
Weinreich har
været leder
af Center for
Børnelitteratur
ved Danmarks
Pædagogiske
Universitet fra
1998-2005. Han
er forfatter til
både fagbøger
og børnebøger
og modtog i
2007 The IRSCL
Award (The International Research Society
for Children’s
Literature) for
sin forskning
inden for børnelitteratur.
Marts 2015 · Perspektiv · 5
FORMANDENS LEDER
OK-15 – de sidste
lønkroner skal hentes lokalt
O
K-forhandlingerne er nu afsluttet.
Lønmæssigt blev det til moderate stigninger, der lige netop sikrer reallønnen
de næste tre år. Det er ikke et resultat,
vi får armene op over hovedet over, men det er et
godt tegn, at vi sikrer lønstigninger de næste år.
Men hvordan landede vi her?
Bibliotekarforbundet startede sin OK-proces i
foråret 2014 ved at nedsætte en arbejdsgruppe
bestående af tillidsrepræsentanter og repræsentanter fra hovedbestyrelsen, der sammen skulle
udarbejde Bibliotekarforbundets krav. Det har
været en god proces, hvor inddragelsen af tillidsrepræsentanterne har betydet, at vi kan rose os
selv for at have udarbejdet særligt ét krav, som de
øvrige AC-forbund kunne spejle sig i, og som Akademikerne (AC) som samlet hovedorganisation
har kæmpet bravt for. Det drejer sig om kravet om, at
nyuddannede skulle have ret til en uges ferie med løn.
Denne mærkesag fra Bibliotekarforbundet var et af de
sidste krav, der blev taget af forhandlingsbordet i KL
og Finansministeriet, og jeg er overbevist om, at det
vil blive fremsat igen ved de næste overenskomstforhandlinger i 2018. For det er vigtigt at undgå, at nyuddannede presses unødigt hårdt i det første år af deres
arbejdsliv, fordi de ikke har råd til at holde ferie.
Selv om de officielle forhandlinger er afsluttet, er der
ingen tvivl om, at der vil blive travlt lokalt med at sikre
de sidste lønprocenter. Finansministeriets skøn er,
at helt op imod 2 procent yderligere vil kunne hentes
hjem ved organisationernes lokale forhandlinger. Det
er et højt skøn, især når vi hører fra vores tillidsrepræsentanter, hvor svært det er at sikre de lokale puljer.
Men lad os kæmpe for det. Vi er det værd!
På TR-OK-landsmødet i marts udtrykte de statsansatte ærgrelse over, at lønafstanden mellem statsansatte og kommunalt ansatte bliver stadigt større. Den
ærgrelse deler jeg, og det er også en af årsagerne til, at
Bibliotekarforbundet i øjeblikket sætter fokus på lokal
løndannelse som led i en offensiv lønkampagne, der
skal ruste tillidsrepræsentanterne bedre til de lokale
lønforhandlinger, som venter. Samtidig vil jeg i Akademikerne drøfte forskellene i resultaterne.
Et sidste markant resultat, jeg gerne vil fremhæve
ved denne overenskomst, er, at vi fik sikret en ekstra
uges øremærket forældreorlov til fædre, således at far
nu er sikret syv uger plus de obligatoriske to uger ved
fødslen. Det betyder, at orloven bliver lidt mere ligeligt
fordelt mellem mor og far, og det er et vigtigt skridt
for ligestillingen. Når nu regeringen manglede viljen til
at gøre noget ved denne dagsorden, så er det godt, at
fagbevægelsen ved forhandlingsbordene kommer det
skridt videre.
Tine Jørgensen / [email protected]
6 · Perspektiv · Marts 2015
SKRANKER TIL ALLE BEHOV - OGSÅ JERES!
Skandinaviens mest succesfulde firma inden for biblioteksindretning, Biketjänst, har etableret sig i Danmark.
Vi tilbyder enkelt, stilrent design kombineret med gode valg af materialer. Alle vores varer produceres i vores egen snedkeriproduktion i Vislanda i Sverige. Vi er især kendt for vores fleksible informationsskranker og tilbyder uendelige valgmuligheder. Såvel den moderne Exlibris-skranke som den klassiske Rondus-skranke kan kombineres i forskellige former,
tilpasset præcis jeres behov. Biketjänst tilbyder som standard et bredt sortiment af farver og materialer.
Har I andre ønsker, kontakt os gerne, så hjælper vi!
Se alle vores informationsskranker på www.biketjanst.dk
www.biketjanst.dk Tel: +45 53 76 2009 [email protected]
o v e r b l ik f r a n e t t e t
bf.dk /f a gm a ga sin et pe r sp ek tiv
11. marts
2. marts
17. februar
Konservativ viden i Wikipedia
QR-koder kan hjælpe læsesvage
Ros fra Digitaliseringsstyrelsen
til bibliotekerne
Størstedelen af posterne i Wikipedia er skrevet af hvide, veluddannede mænd. Den 8.
marts satte grupper af kvinder verden over
sig til tasterne for at rette op på kønsubalancen under projektet We Can Edit-a-thon.
Mindre end 13 procent af Wikipedias bidragsydere er kvinder, viste en undersøgelse i
2010 foretaget af United Nations University.
Sammenlignet med andre leksika er det en
væsentlig ubalance.
I anledningen af kvindernes internationale
kampdag 8. marts arrangerede netværket
Renegade Runners, hvis mål er at sætte
kønspolitik på dagsorden, derfor en feministisk Wikipedia edit-a-thon i København.
Målet var at få skrevet flere artikler i Wikipedia om markante kvinder og få flere kvinder
involverede i at skrive til Wikipedia.
60 kvinder mødtes til workshops i at skrive
artikler til Wikipedia og skrev over to dage. I
New York var 200 kvinder samlet for at gøre
det samme.
Endnu har vi ikke set mange e-bogstitler, der
udnytter de digitale muligheder. Det gør til
gengæld en ny serie af papirbøger til børn.
På bibliotekerne arbejder man hele tiden med
at lade formidlingen følge med den digitale
udvikling, og også i forlagsbranchen sker der
nye tiltag. Den seneste QR-bog fra forlaget
DigTea, Jens – en soldat i krig, ligner en almindelig papirbog, men QR-koder undervejs
indeholder lydfiler med lyden af en slagmark,
en videosekvens fra slagmarken, kort over
området og fotos. Og man kan få hele bogen
læst op ved hjælp af en QR-kode.
I flere lektørudtalelser bliver QR-bøgerne
anbefalet, fordi det kan hjælpe børn med
læsevanskeligheder, når de både kan se og
lytte til teksten og udtalen.
Indtil videre er der udgivet cirka 150 titler
med QR-koder på forlaget DigTea, der er
blandt de første til at putte digitale muligheder ind i papirbøgerne.
Mønsted
Mønsted
3.marts
25. februar
Bibliotekarforbundet forbereder
outsourcing af sin administration
Ny forretningsmodel:
Læs, før du betaler
Fra 1. januar 2016 flytter Bibliotekarforbundet knap 200 meter over i Akademikerhuset
og outsourcer samtidig sine administrative
ydelser til Dansk Magisterforening. Alt i
alt giver det en besparelse på mere end tre
millioner årligt, hvilket sikrer, at forbundet
kan opretholde sit nuværende serviceniveau
fremover.
Når Bibliotekarforbundet i 2016 flytter
fra det runde tårn på Lindevangs Allé 2 til
Akademikerhuset på Peter Bangs Vej 30, er
det reelt set tale om en gåtur, der kan gøres
på to minutter. Besparelserne ved øvelsen
er dog væsentlig større, og første fase i forberedelserne, der handler om it, er allerede
iværksat.
De tidligere forberedelser er sat i værk
for, at medlemmerne ikke oplever serviceforringelser eller driftsforstyrrelser, når
Bibliotekarforbundet flytter over i Akademikerhuset.
Lerche
Den uafhængige e-boghandel OpenBooks.
com har en forretningsmodel, hvor du som
læser betaler det, du synes, bogen er værd,
og hvad du har råd til. Og størstedelen af
pengene går direkte til forfatteren.
Opfordringen på OpenBooks.com lyder på
ubegrænset kopiering, og del med hvem du
vil. Til gengæld kommer bøgerne, også når de
deles, med et betalingslink, som gør det muligt for læserne at betale til forfatteren af en
bog, skrev netmagasinet EContent Magazine
19. februar 2015.
Mønsted
8 · Perspektiv · Marts 2015
- Jeres medarbejdere har leveret varer,
sagde vicedirektør i Digitaliseringsstyrelsen,
Carsten Møller Nielsen, på Bibliotekschefforeningens årsmøde 6. februar. Han roste
bibliotekerne for deres indsats med at hjælpe
borgerne med Digital Post.
- Kendskabsgraden til Digital Post er 98
procent i befolkningen, og det er især takket
være jer. I har udøvet super dygtig digital
ledelse, og jeres medarbejdere har leveret
varer, sagde han og viste blandt andet et
foto fra et bibliotek, hvor en stor udstilling
gjorde opmærksom på, at alle nu skal have
en digital postkasse.
Mønsted
16. februar
Krimien fylder igen i år
Horsens Statsfængsel
For 14. år i træk står Horsens Bibliotek bag
årets Krimimesse den 21.-22. marts i det
gamle statsfængsel. Og messen vokser sig
stadig større.
- Det er en glæde at kunne hente kendte
krimiforfattere til messen og samtidig have
mulighed for at sætte spot på nye forfattertalenter inden for genren, siger Vibeke
Johansen, bibliotekar på Horsens Bibliotek og
programansvarlig.
Forlag og forfattere bakker messen op, der
er vokset år for år. I år er der opsat et stort
telt med plads til endnu flere stande end
tidligere og to scener.
- Vi var lidt betænkelige ved at udvide
så meget. Det kræver både, at vi sælger
flere stande og får flere forfatterbesøg og
foredrag, men det har vist sig at gå uden problemer, og der er blevet udsolgt af stande,
siger Vibeke Johansen, der understreger, at
messen ikke skal vokse sig større, end at alle
besøgende får en god oplevelse.
Mønsted
197
klikkede i februar på Perspektivs nyhed
Mange nye brugere presser eReolen
NYHEDER BRAGT PÅ BF.DK/FAGMAGASINETPERSPEKTIV I FORKORTET VERSION
4. februar
4. februar
Digital lovgivning skal tjekkes
Sampension ændrer
prognoserne
Lovgivningen på det digitale område i forhold til børn og unge skal have et eftersyn.
»Børn færdes lige så meget på de digitale
medier som på legepladser og boldbaner, så
vi skal sørge for, at de ikke bliver udsat for
skadeligt indhold, og at de ved, hvordan de
gebærder sig lovligt, siger kulturminister
Marianne Jelved.
Udredningen af loven forventes færdig i
april 2015, og på den baggrund vil ministeren vurdere, om reglerne for beskyttelse af
børn er tidssvarende og hensigtsmæssige,
blandt andet i dialog med Medierådet for
Børn og Unge, Radio- og tv-nævnet og
Børnerådet.
Mønsted
4. februar
Mange nye brugere
presser eReolen
Siden januar har mange utilfredse brugere
klaget deres nød her eller kontaktet eReolens support, der har haft svært ved at
følge med. Jakob Heide Petersen, formand
for eReolen, har derfor afsat ekstra ressourcer til support.
Udfordringerne skyldes to ting. Siden
det nye eReolen gik i luften i januar, er der
kommet mange nye brugere, og samtidig er
der flere henvendelser fra de mere erfarne
brugere, fordi de enten er utilfredse med
de nye funktionaliteter, eller fordi de ikke
længere kan det, de plejede at kunne.
- Det er svært at skalere vores support op,
og vi prøver at svare så godt som muligt,
men vi har haft et kæmpe peak i en enkelt
uge, forklarer Jakob Heide Petersen, der
beklager, at brugerne skal opleve, at teknikken driller.
Lerche
Sampension har efter Finanstilsynets
standarder ændret i sine prognoser.
Det påvirker de af Bibliotekarforbundets medlemmer, der har beholdt
deres depoter i Sampension og er på
markedsrenteprodukterne 3 i 1 Livspension eller 3 i 1 Opsparing. Sampension har sendt breve ud til de berørte
medlemmer i slutningen af januar.
Sampension gør desuden rede for
ændringen i prognosen på siderne for
Pensionsoverblik på deres website,
hvor de skriver.
»Danskerne lever længere. Det gælder
også for vores kunder. Det medfører,
at alderspensionen skal strækkes over
flere år, og at den årlige pension derfor
bliver mindre. Den længere forventede
levetid indregner vi i pensionerne i
maj måned. Du må derfor forvente,
at din prognose for udbetaling ved
alderspensionering bliver mindre.
Ændringen kan også i beskedent
omfang påvirke størrelsen af dine
forsikringer. I slutningen af maj kan du
på dit pensionsoverblik se størrelsen
af dine pensioner og forsikringer efter,
at ændringen er indregnet.«
Lerche
3. februar
Er en arbejdsmiljørepræsentant på individuel kontrakt
særligt beskyttet?
Bibliotekarforbundet stævner Carlsberg i en principiel sag, der skal for
retten torsdag den 5. februar. Sagen
handler om, hvorvidt en arbejdsmiljørepræsentant på individuel kontrakt
er særligt beskyttet i forbindelse med
fyring eller ej.
Helt konkret drejer sagen sig om et
medlem af Bibliotekarforbundet, der
var arbejdsmiljørepræsentant i Carlsbergs it-afdeling, men som blev afskediget i slutningen af 2013. Medlemmet
var ikke ansat på overenskomst, men
på en individuel kontrakt, og derfor
mener Carlsberg ikke, at hun var sær-
ligt beskyttet. Dette er Bibliotekarforbundet uenig i,
da der ifølge arbejdsmiljøloven gælder særlige regler
for afskedigelse af en arbejdsmiljørepræsentant.
Bibliotekarforbundet støtter sig til arbejdsmiljølovens § 10, der giver arbejdsmiljørepræsentanter
beskyttelse mod afsked »på samme måde som
tillidsmænd inden for vedkommende eller tilsvarende
faglige områder.« Derfor har Bibliotekarforbundet
peget på en række relevante overenskomster med
særlige beskyttelsesregler for tillidsvalgte, men dem
har Dansk Industri, som repræsenterer Carlsberg i
sagen, afvist.
Sagen er principiel, fordi mange akademikere i det
private er ansat på individuel kontrakt, og de har
derfor brug for rettens ord for, at de står under særlig
beskyttelse, hvis de påtager sig opgaven som kollegernes talsmand i arbejdsmiljøspørgsmål.
Det forventes ikke, at der bliver afsagt dom i sagen
før tidligst i marts. Herefter vil Perspektiv følge op på
sagen.
Lerche
Nyt fra Bibliotekarforbundet:
Næsten fuldt fradrag for dit
kontingent i 2015
Regeringen har besluttet at hæve fradraget
for fagforeningskontingent fra 3000 til 6000
kroner i 2015. Det betyder, at alle medlemmer af Bibliotekarforbundet nu kan trække
næsten hele deres kontingent fra i skat.
Du skal selv huske at rette dine oplysninger
via SKAT’s hjemmeside.
261
klikkede i februar på
nyheden Næsten fuldt
fradrag på dit kontingent
i 2015 fra bf.dk
Marts 2015 · Perspektiv · 9
o v e r b l ik f r a n e t t e t
bf.dk /f a gm a ga sin et pe r sp ek tiv
24. februar
Undervisningsminister Christine
Antorini mener at
mødet med en
bibliotekar kan
gøre en afgørende
forskel for børn
og unge.
Klar opfordring fra ministre:
I skal samarbejde
Både kulturminister Marianne Jelved og undervisningsminister
Christine Antorini taler varmt for samarbejdet mellem folkeskole og
folkebibliotek. »Kan man samarbejde, så skal man«, lød budskabet på
konferencen Trick or treat? om samarbejdsmuligheder mellem folkeskole- og folkebiblioteker.
Der var mange biblioteksfolk og få skolefolk på tilhørerrækkerne. »Er skolefolkene slet ikke inviterede?«, spurgte en læringsvejleder fra en skole
i Dragør Kommune til konferencen om samarbejdsmulighederne mellem
den åbne folkeskole og folkebibliotekerne.
Danmarks Biblioteksforenings formand, Steen B. Andersen, svarede,
at jo, skolerne var inviteret. Men netop skolernes knaphed på ressourcer
– både tidsmæssige og økonomiske – var en af de barriere, som næstformand i Danmarks Lærerforening, Dorte Lange, pegede på, da hun skulle
sætte fingeren på, hvor forhindringerne for et samarbejde lå.
Samtidig var både lærernes næstformand og Bibliotekarforbundets
formand, Tine Jørgensen, dog helt enige om, at der er perspektiver i at
samarbejde, og at det ikke handler om faggrænser, men om at lade fagligheder og kompetencer berige hinanden.
En voksen, der gør en forskel
Ifølge landets regering er der ingen tvivl om, at et samarbejde mellem
folkebiblioteker og folkeskoler er et ønskescenarie.
»Kan man samarbejde, så skal man samarbejde, fordi det skaber værdi,«
sagde undervisningsminister Christine Antorini. Hun havde flere konkrete
eksempler på gode og meget forskellige samarbejder med sig fra bibliotekerne, hvor hun havde set nogle af gevinsterne ved partnerskaber. De
bekræftede hende i, at ambitionen for samarbejdet mange gange kunne
være, at bibliotekerne kan gøre en afgørende forskel, også for den enkelte
elev, således at et barn en dag vil kunne se tilbage og sige: »Her var et
sted, hvor jeg mødte den dygtige voksne, der hjalp mig på vej«.
- Hvis folkebibliotekerne får en nøglerolle i forhold til de pædagogiske
læringscenter, vil det også åbne de unges øjne for et biblioteks muligheder.
Derfor er ministerens fokus ikke så meget på bygningen biblioteket.
Hvis man fjerne det fysiske bibliotek, så gør det nok ikke så meget, konstaterede ministeren.
- Så længe der bare er nogle rigtige dygtige bibliotekarer til at åbne bør-
nenes øjne for viden. Det, bibliotekarer kan, er at åbne øjnene både til den
fysiske verden, den digitale verden og til informationssøgning, sagde hun.
I skal tage timeprisen
Kulturminister Marianne Jelved understregede, at der er meget brug for
folkebibliotekerne, og at det er vigtigt, at børn lærer at komme på biblioteket.
- Jeg vil opfordre til, at man ser på, hvordan man sammen kan skabe
partnerskaber i det omfang, det giver mening lokalt. Der er ikke en pligt til
at gøre det på en bestemt måde, sagde hun.
Marianne Jelved talte om, hvordan det er folkeskolens opgave at gøre
børn til dygtige medborgere, og at folkebibliotekerne har en rolle i løsningen af den opgave. Både når det handler om bløde værdier og vigtigheden
af, at alle børn skal have en plads i fællesskabet og en ret til at være med,
og hun pegede på bibliotekernes muligheder for at byde ind i forhold til
børns informationskompetencer.
Da kulturministeren blev spurgt om, hvordan bibliotekerne skulle løfte
opgaven med samarbejdet med folkeskolerne uden ekstra ressourcer, var
ministeren med på problematikken.
- Min holdning vil nok ikke være lige populær alle steder. Bibliotekerne er
vant til at være gratis, men I skal tage timeprisen. I skal hjælpe os med de
her forretningsmodeller; hvad gør vi?
Konferencen »Trick or treat? Den åbne skole og biblioteket – nye samarbejder« blev afholdt den 23. februar. Konferencen var arrangeret af Kulturstyrelsen, Danmarks Biblioteksforening og Bibliotekschefforeningen.
Lerche
Bibliotekarforbundets fagmagasin Perspektiv Lindevangs Allé 2 · 2000 Frederiksberg · Tlf: 38 88 2233 · Mail:
[email protected] · Hjemmeside: www.bf.dk/fagmagasinetperspektiv · Udgiver: Bibliotekarforbundet · Redaktion:
Ansvarshavende redaktør: Anette Lerche · Tlf: 38 38 06 37 · Mail: [email protected] · Journalist: Sabrine Mønsted
Tlf: 38 38 06 38 · Mail: [email protected] · Studentermedhjælp/korrektur og Del Din Viden: Carina Camilla Bøgelund
Mail: [email protected] · Annoncer: DG Media a/s, St. Kongensgade 72 · 1264 København K · 70 27 11 55 · Fax: 70 27 11 56
Mail: [email protected] · Kontaktperson: Morten Holm: 3370 7674 · Tryk: CO2-neutralt hos KLS Grafisk Hus A/S,
ISSN: 1904-7940, Danske Specialmedier · Design/Layout: Gregorius Design · Abonnement: [email protected]
Årsabonnement 610 kr. Udland 980 kr. BF-medlemmer modtager automatisk bladet · Oplag: Distribueret oplag iflg.
Dansk Oplagskontrol: 6.503. Dette nummer er trykt i 6.800 eksemplarer · Adresseændring og uregelmæssigheder i
leveringen meddeles til Bibliotekarforbundets medlemsafdeling: [email protected].
10 · Perspektiv · Marts 2015
På hylden eller nettet
Metadata er grundlaget for, at biblioteket fungerer.
Uden metadata ville det for eksempel ikke være
muligt i én og samme søgning at få overblik over
materialernes forskellige udgivelsesformater.
Når brugeren i sin søgning får præsenteret og kan
vælge mellem at låne den fysiske bog eller den
digitale ebog skyldes det, at vi på DBC behandler
alle materialer ens og tildeler dem metadata
uanset fremtrædelsesformer.
– VE JE TIL VIDEN
Har du tænkt på, hvor metadata kommer fra?
Hvert år forsyner DBC tusindvis af bøger og andet
materiale med emneord, noter og alle de andre
metadata, der gør jeres samlinger søgbare både
på biblioteket og på nettet.
Vi er i front inden for bibliografisk udvikling og
samarbejder internationalt med verdens største
biblioteker og producenter af metadata.
DBC as
Tempovej 7-11
2750 Ballerup
Tlf.: 44 86 77 77
Mail: [email protected]
WWW.DBC.DK
Marts 2015 · Perspektiv · 11
BIBLIOTEKSLOV
12 · Perspektiv · Marts 2015
NY BIBLIOTEKSLOV I HOLLAND
BIBLIOTEKET HAR
FEM FUNKTIONER
For første gang i 35 år har Holland fået en ny biblioteks­­lov,
hvor bibliotekets fem vigtigste funktioner nu står sort
på hvidt. Loven er en anerkendelse af biblioteket, siger
hollandske biblioteksfolk.
Marts 2015 · Perspektiv · 13
BIBLIOTEKSLOV
TEKST OG FOTO SABRINE MØNSTED
Gør information og viden tilgængelig
Faciliter læring
Frem læselyst
Frem kunst og kultur
Faciliter debat og mødet mellem mennesker
Det er bibliotekets fem kernefunktioner defineret i
Hollands nye bibliotekslov, der trådte i kraft 1. januar
2015. Opgaver, som ikke kan siges at være faldet ned fra
himlen, men nærmere er det, biblioteket hele tiden har
gjort. Marcel Eijffinger, politisk rådgiver i Uddannelses-,
Kultur- og Videnskabsministeriet, har arbejdet intenst
med den nye lov og er enig.
- Det er ikke nyt, at det er det, biblioteket gør. Men
det er nyt, at det er nedfældet i en lov, at det er de her
fem funktioner, et bibliotek skal varetage for at kunne
kalde sig et folkebibliotek, siger han. Og selv om de fem
funktioner ikke skal ses som en endelig konklusion på en
mangeårig diskussion i Holland (ligesom i Danmark) af,
hvad folkebiblioteket skal i en digital tidsalder, så er det
ifølge Marcel Eijffinger et forsøg på at binde en sløjfe på
diskussionen og lande den for nu.
TRE PUNKTER BLEV TIL FEM
Men på trods af at de fem punkter ikke kommer bag på
biblioteksfolk, så udløste de en heftig politisk debat og
krævede et biblioteksfagligt lobbyarbejde for at lande
på netop fem punkter og ikke kun de første tre, som det
blev lagt frem i første udkast af loven.
For især de to sidste punkter tændte op under debatten i det hollandske parlament og spredte sig til befolkningen. For er det bibliotekets opgave at skabe debat
og socialt møde mellem borgerne? Og fremme kunst og
kultur? Det kan vel lige så godt foregå på en café, i et
kulturhus eller på et museum, lød det fra flere politiske
partier.
Men en café eller et museum kan ikke bare lave de
samme arrangementer som et bibliotek, understreger
Marcel Eijffinger. Biblioteket som institution har en
række grundprincipper, som også er nedfældet i loven,
og som bibliotekets medarbejdere står på i alt, hvad de
laver: uafhængighed, troværdighed, tilgængelighed,
mangfoldighed og autenticitet.
- Det er netop afgørende at se de fem kernefunktioner
ikke kun i sammenhæng med hinanden, men særligt i
sammenhæng med de grundlæggende principper for
biblioteksvirksomhed. På en café eller et museum er
14 · Perspektiv · Marts 2015
formidlingen på langt mere kommercielle vilkår, hvor vi
ikke kan være sikre på en uafhængig debat, lige adgang
for alle og så videre, siger han.
De hollandske politikere endte da også med at stemme
ja til alle fem kernefunktioner.
Som det er fast procedure i Holland, blev udkastet til
den nye bibliotekslov lagt på nettet til en officiel høring,
hvor alle kan komme med input, både interesseorganisationer, biblioteker og borgere. Med 225 indlæg oversteg
den nye lov for bibliotekerne langt hollændernes normale
interesse for lovarbejde.
Et indlæg 13. maj 2013 fra en enlig mor til to døtre på 13
og 11 år lød eksempelvis:
»For os er en e-bog ikke et alternativ til den fysiske bog.
Digital information søger vi hjemmefra, men vi går på
biblioteket hver uge for at låne rigtige bøger og blade. Biblioteker er et socialt sted, som det digitale aldrig bliver«.
NATIONALT DIGITALT BIBLIOTEK
Helt centralt i den nye lov er, at staten overtager ansvaret for udviklingen af et nationalt digitalt bibliotek, hvor
effektivisering er nøgleordet med fælles infrastruktur,
indkøb og front-end og en samlet adgang for alle brugere.
Men netop adgang til det digitale bibliotek er et andet
punkt, der har skabt uenighed blandt biblioteksorganisationer og politikere. Den nye bibliotekslov gør det nemlig
muligt kun at være medlem af det digitale bibliotek – det
vil sige, at man som brugere af biblioteket på forhånd
fravælger det fysiske bibliotek. Det hollandske bibliotekssystem har ikke som det danske gratis adgang for
alle til alt. I Holland kan alle komme på biblioteket for
eksempelvis at læse avis, magasiner eller bruge computere, men skal du låne materialer med hjem, kræver det
et medlemskab. De kommer i small, medium og large, alt
efter hvor meget du bruger biblioteket. Og nu altså også i
et rent digitalt medlemskab.
Konsulent i den hollandske biblioteksforening Vereniging van Openbare Bibliotheken Francien van Bohemen,
der i flere år har lobbyet for en ny bibliotekslov, mener, at
det er en stor fejl.
- Det er åbenlyst, at man som bruger af det digitale bibliotek også skal have adgang til det fysiske og omvendt.
De to ting er en del af et samlet tilbud, siger hun.
- Vi træder stadig vores barnesko, når det kommer til
det digitale bibliotek. Og hvor går brugerne hen, hvis
deres e-bogslæser ikke virker, hvis de skal have hjælp til
at få lagt en e-bog på deres iPad eller har brug for vejledning? Det giver ikke mening kun at have adgang til et
digitalt bibliotek. Vi skal netop opfordre folk til at bruge
begge dele, siger hun.
Et indlæg 14. maj 2013 fra en skolelærer under høringen
lød: »Det digitale bibliotek må ikke blive en erstatning for
Der er nok ingen tvivl
om, at man i lovarbejdet i Holland har
skelet til rapporten
Future of the Library
om bibliotekerne i
Holland anno 2025,
der udkom samme
dag som udkastet til
den nye lov.
Find rapporten på
sitet www.siob.nl.
INGEN BORGERSERVICE
– ENDNU
Der er ikke et ord om åbne biblioteker, selvbetjening eller borgerservice i den nye hollandske lov.
De to første ting trives nu i bedste velgående på de
hollandske biblioteker, mens borgerservice endnu
ikke har gjort sit indtog, men måske det kun er en
stakket frist. Som de danske biblioteker oplever
de hollandske nedskæringer hvert år og forsøger
at finde veje til at overleve i en presset kommunal
butik. Der er også en generel decentralisering i gang
i Holland, hvor opgaver, der tidligere var statslige,
flytter ud i kommunerne.
- Borgerservice kunne godt lande på bibliotekerne, for selv om der måske ikke længere er et bibliotek på hvert et gadehjørne, så er det stadig den
offentlige institution, borgerne har lettest adgang
til, siger politisk rådgiver Marcel Eijffinger.
»Er der kommet en ny bibliotekslov?« lød det fra
en medarbejder bag skranken på Haags Hovedbibliotek, da Perspektiv spurgte ind til den nye lov
i januar 2015, tre uger efter den var trådt i kraft.
Bibliotekarerne havde hørt om loven, men vidste
ikke nok til, at de ville udtale sig om den. Det kommer ikke bag på Francien van Bohemen, der i første
omgang ser loven som et ledelsesredskab.
Marts 2015 · Perspektiv · 15
BIBLIOTEKSLOV
Alle kan komme på
biblioteket i Holland,
men det kræver et
medlemskab, der
varierer fra 20 til 100
euro om året, for at
tage materialer med
hjem.
FAKTA – HOLLANDSK
BIBLIOTEKSVÆSEN
Holland er inddelt i 400 kommuner under 12 regioner.
I alt er der ni overordnede biblioteksorganisationer,
der servicerer bibliotekerne i deres region, eksempelvis med transport, it-systemer og lønudbetaling.
Derudover er der 156 mindre biblioteksorganisationer,
hvor en organisation med en leder kan betjene op til
22 kommuner med 50 biblioteker. I regeringsbyen
Haag er der for eksempel én biblioteksorganisation
med en leder af 12 biblioteker.
Et bibliotek i Holland er altså underlagt tre niveauer: lokalt, regionalt og statsligt.
Det nationale niveau spiller en lille rolle for det
lokale bibliotek, fordi 90 procent af finansieringen
til bibliotekerne kommer fra kommunerne, men det
vil ændre sig lidt nu, hvor det digitale bibliotek bliver
nationalt.
16 · Perspektiv · Marts 2015
det fysiske materiale. Det er stadig det vigtigste!« Og en
anden borger skrev 15. maj 2013:
»Det fysiske og digitale bibliotek bør være tilgængelige
for alle uden særskilte abonnementer. På det fysiske bibliotek har du kontakten og mulighed for at få oplysninger og
rådgivning af hjælpsomt og venligt personale. Jeg ser altid
frem til at gå på biblioteket!«
Politikerne og ministeriet lod sig dog ikke påvirke af
argumenterne. Det blev dog diskuteret, om det var muligt, at bibliotekarerne måtte henvende sig til de digitale
medlemmer for at fortælle om tilbuddene på det fysiske
bibliotek, men den idé blev lagt ned af reglerne i persondataloven.
I et interview på det hollandske internetprogram
This Week in Libraries (TWIL) kalder biblioteksleder på
Midden-Brabant Bibliotek, Henriette de Kok, det positivt,
at det digitale bibliotek er blevet et nationalt anliggende.
»Det vil give os langt mere viden om efterspørgslen i
det digitale bibliotek, eksempelvis hvad leder brugerne
efter, og finder de det?«, siger hun, men understreger, at
der er en udfordring i at efteruddanne personalet. »De er
nødsaget til at have de digitale kompetencer, som man
forventer at finde på biblioteket.«
AFHÆNGIGT BIBLIOTEKSVÆSEN
Der skal ikke kun deles viden om den digitale brug af
biblioteket. Den nye lov byder også på en fælles database
med generelle informationer fra bibliotekerne, så man får
en fælles national viden og statistik, som bibliotekslederne kan trække på i den lokale biblioteksudvikling.
Det er det tredje væsentlige element i den nye lov,
mener både Francien van Bohemen og Marcel Eijffinger.
FÆLLES DIGITALT BIBLIOTEK
I den tidligere bibliotekslov fra 1985 er det digitale ikke nævnt
med et ord, og det har i høj grad været den digitale udvikling,
der har presset på behovet for en ny lov.
- Bibliotekernes digitale tilbud har knopskudt i alle retninger,
og ved at centralisere udviklingen vil vi gøre omkostningerne
mindre for det enkelte bibliotek og give brugerne adgang til
mere, forklarer politisk rådgiver Marcel Eijffinger.
Staten betaler 18 millioner euro om året til infrastrukturen til
et nationalt digitalt bibliotek, mens bibliotekerne spæder til et
fælles budget til indholdet. Det hollandske nationalbibliotek,
Koninklijke Bibliotheek (KB), får ansvar for indkøb og udvikling.
Der har dog været nogen utilfredshed blandt biblioteksledere,
fordi de skal afgive autonomi ved, at en fast del af deres budget går til det fælles indhold.
Fordi det er en anerkendelse af, at biblioteksvirksomhed
foregår i netværk – på tværs af kommunegrænser og
institutioner.
- Den anerkendelse har manglet. Vi har oplevet lokalpolitikere, der ikke har villet følge princippet om at dele
service og betale deres del af det. Nu står det sort på
hvidt, at det er et grundvilkår for biblioteksvirksomhed,
at det sker i samarbejde og i et netværk, siger Francien
van Bohemen.
Hun ser loven som et meget stærkt redskab og signal
for bibliotekslederne, fordi det netop er blevet tydeligt,
hvilken rolle de har i samfundet, og hvordan de arbejder.
- Både lederne, men også den enkelte bibliotekar, har
fået en ramme for deres arbejde med at udvikle biblioteket, og det er godt at have i ryggen, når man skal
debattere med lokalpolitikerne om, hvad biblioteket skal,
hvordan og hvorfor.
Det samme mener Erna Winters, leder af 13 biblioteker
i Kennemerwaard og medlem af EBLIDA Executive Committee.
»Loven er et meget stærkt signal. Og de fem kernefunktioner er i tråd med de sociale mål, kommunerne har.
Det er opgaver, de skal have løst, men nu er det nedfældet, at de ligger hos os«, siger hun i programmet TWIL.
Hun glæder sig over, at loven lægger op til frihed i at løse
opgaverne.
»De fem funktioner skal ikke nødvendigvis opfyldes i
hver enkelt lille filial, men man kan skrue op og ned for
funktionerne alt efter, hvad der er behov for lokalt. I et
område mangler man måske mest af alt et mødested,
et andet sted er der behov for studiepladser, mens det er
materialerne, der skal i fokus et tredje sted. Det betyder,
at vi internt i organisationen har alle kompetencerne og kan trække på
hinanden«, siger hun.
GERNE MERE TVANG
Biblioteksleder Henriette de Kok mener dog, at loven til gengæld giver
kommunerne for meget frihed, blandt andet fordi der ingen sanktioner
er, hvis loven ikke bliver overholdt. Og en anden væsentlig ting, der
ikke nåede igennem til parlamentet, var biblioteksverdenens ønske
om, at alle kommuner i Holland (det kan være fra 5.000 til 750.000
indbyggere) skal pålægges at have et bibliotek. Francien van Bohemen
har i flere år arbejdet for at få det ind i loven. Organisationens kampagne lød for eksempel: »Alle fortjener et bibliotek«. Hun kalder det et
kompromis, at der i loven nu står, at hvis en kommune fravælger selv
at drive et bibliotek, skal de sikre sig, at nabokommunerne kan betjene
borgerne.
- Det vil alt andet lige få kommunerne til at tænke sig om, for det vil
sandsynligvis koste en økonomisk kompensation og forringe servicen i
deres egen kommune væsentligt, siger Francien van Bohemen.
Bibliotekskonsulent
Francien Van Bohemen
Politisk rådgiver
Marcel Eijffinger
Marts 2015 · Perspektiv · 17
BIBLIOTEKSLOV
ER DEN DANSKE LOV
GOD NOK?
Lov om biblioteksvirksomhed er fra 2000.
De sidste 15 år har kun budt på småjusteringer,
men er loven god nok, som den er?
KONTORCHEF I KULTURSTYRELSEN,
TINE VIND
- Jeg synes, vi har en rigtig god bibliotekslov. Det er en god rammelov, der
giver mulighed for fortolkning og ikke
sætter begrænsninger for bibliotekerne.
Nogle vil måske sige, at ulempen er, at
der ikke er præcise formuleringer, som
man ser i andre love, men det ser jeg
som styrken, siger Tine Vind, der mener,
at loven i 2000 var fremsynet. Blandt
andet var det en landvinding, at materialerne blev ligestillet.
Tine Vind ser ikke en revidering af
loven lige om hjørnet, selv om flere
kulturordførere i det seneste nummer af
Danmarks Biblioteker siger, at det er tid
til et gennemsyn. De peger blandt andet
på, at loven bør afspejle bibliotekernes
digitale opgaver.
- Det er positivt, at politikerne gerne
vil diskutere bibliotekslovgivningen, at
de har en holdning til den og har lyst
til at drøfte den, siger Tine Vind, men
tilføjer at det ikke er ensbetydende med,
at biblioteksloven ender på den politiske
dagsorden op til eller lige efter et valg.
Men det er klart, at på ét eller andet
tidspunkt skal loven vel revideres – alle
love har en form for udløbsdato.
18 · Perspektiv · Marts 2015
FORMAND FOR BIBLIOTEKSCHEFFORENINGEN, CHEF FOR ROSKILDE
BIBLIOTEKERNE,
MOGENS VESTERGAARD
- Der er ikke som sådan behov for en
ny bibliotekslov i Danmark. Loven er
fleksibel og rummelig, som den er,
siger Mogens Vestergaard, der til gengæld ser et behov for en diskussion
af, hvordan bibliotekerne takler den
mangfoldighed af opgaver, der kommer deres vej ude i kommunerne.
- Jeg tror, det er vigtigt, at vi
italesætter biblioteket som en
»schweizerkniv«. Vi skal selvfølgelig
ikke blindt tage imod alle typer af
opgaver i bibliotekerne, men vi er en
del af lokalsamfundet og samtidig en
kommunal institution. Mange opgaver
i kommunerne kan vi godt tilrette og
tilpasse vores værdier om oplysning
og dannelse, siger han.
Der er også ved at opstå et dilemma
for bibliotekerne, ved at bibliotekerne
og bibliotekslederne bliver mere og
mere involveret i løsningen af de kommunale opgaver.
- Det er på den ene side positivt,
fordi bibliotekslederne ad den vej kan
få mere indflydelse på den overordnede ledelse i kommunen, men på
den anden side gør det det sværere at
være en del af et nationalt biblioteksvæsen, fordi ens fokus bliver meget
lokalt, siger Mogens Vestergaard.
LEDER AF TÆNKE­TANKEN
FREMTIDENS BIBLIOTEKER,
LOTTE HVIID DHYRBYE
- I formålsparagraffen står, at
bibliotekerne skal stille materialer til rådighed. Det er alt for
passivt formuleret i forhold
til det, bibliotekerne reelt gør.
Der burde være et mere aktivt
formidlingsbegreb i loven, ligesom det burde understreges,
at folkebiblioteket har en rolle i
at skabe aktive og kompetente
medborgere og understøtte
dannelse, herunder også den
digitale dannelse, siger Lotte
Hviid Dhyrbye. Hun henviser til
den norske bibliotekslov, hvor
det står, at folkebiblioteket er
et sted for folkelig og demokratisk debat. Desuden skal
bibliotekerne synliggøre deres
indhold og tilbud.
– Begge dele kunne være interessant at få med i en dansk
lov, siger hun.
DANSK BIBLIOTEKSLOV
§ 1. Folkebibliotekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille
bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed såsom musikbærende materialer og
elektroniske informationsressourcer, herunder internet og multimedier.
§ 2. Folkebibliotekernes formål opfyldes gennem kvalitet, alsidighed og aktualitet ved udvælgelse af det
materiale, der stilles til rådighed.
§ 3. Kommunalbestyrelsen er forpligtet til, eventuelt i samarbejde med andre kommunalbestyrelser, at drive
et folkebibliotek (…).
Se hele bekendtgørelsen på www.retsinformation.dk
HVAD SIGER POLITIKERNE?
FORMAND I BIBLIOTEKARFORBUNDET,
TINE JØRGENSEN
- Lovens ramme er fleksibel,
så der er mulighed for at
udfolde folkebiblioteket lokalt.
Formålsparagraffen sikrer
også bibliotekerne som et frit
sted for oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet
gennem kvalitet, alsidighed og
aktualitet. Det betyder, at jeg
uden tøven har kunnet svare
»Ja«, når jeg som formand for
Bibliotekarforbundet er blevet
spurgt: Skal biblioteket have
kontroversielle debatter? eller
skal den bog virkelig være på
biblioteket? Når det er sagt,
så er det vigtigt at se på, om
loven understøtter den måde,
medarbejderne arbejder på,
de opgaver, biblioteket har
fået, og der hvor biblioteket
flytter sig hen. For eksempel
kunne man i loven fremhæve
den rolle, biblioteket har fået i
lokalsamfundet, i forhold til at
samarbejde med folkeskolen,
daginstitutioner, frivillige og
andre partnere i lokalsamfundet, som skaber demokrati,
sammenhængskraft og værdi.
Danmarks Biblioteksforenings magasin Danmarks Biblioteker
har som optakt til foreningens årsmøde i april spurgt Folke­
tingets kulturordførere, om de mener, at biblioteksloven skal
revideres? Her er et udpluk af, hvad de svarede.
ALEX AHRENDTSEN (DF)
”Ja, det bør den.”
MICHAEL AASTRUP JENSEN (V)
MARLENE BORST HANSEN (B)
”Der kan være gode grunde til at revidere
lovgivningen, så den passer til en digital
tidsalder, hvor bibliotekerne løser mange
flere opgaver end tidligere. På den anden
side er det helt afgørende, at bibliotekerne
ikke udvikler sig til en dårlig efterfølger til
de nu hedengangne Blockbuster-butikker.
Derfor skal fokus fortsat være på bøger og
litteratur og ikke på computerspil og film.”
”En revision er efterhånden ved
at være på tide (…). Biblioteket
har en afgørende rolle/forpligtigelse i at hjælpe borgerne til at
kunne udøve sit aktive medborgerskab, og dette bør afspejles i
en ny bibliotekslov.”
TROELS RAVN (A)
ANNETTE VILHELMSEN (SF)
”Jeg synes, der er områder, som
bør (gen)overvejes (…). Det kunne være en overvejelse, om der er
behov for at fremhæve bibliotekernes rolle for folkeoplysningen
og demokratisk samfundsudvikling.”
”Bibliotekerne er vigtige, og de
er pressede. Ny lovgivning kan
ikke løse den situation alene.
Det vigtigste er at få afdækket,
hvor den nuværende lov ikke
slår til.”
Marts 2015 · Perspektiv · 19
EBELTOFT BIBLIOTEK
En gul kran er blevet
en del af indretningen
i Ebeltoft Bibliotek.
Stella Christensen,
bibliotekar, er glad
for bibliotekets nye,
midlertidige lokaler:
- Gevinsten er flere
lånere, mere liv og en
fantastisk smuk udsigt.
TEKST OG FOTO SONNICH JENSEN
Bådværkstedet
i Ebeltoft
Med den gamle fiskerihavn uden for
vinduerne og Mols Bjerge i horisonten
oplever biblioteket flere besøgende, end
da det lå i udkanten af byen.
20 · Perspektiv · Marts 2015
- Man er aldrig alene,
fortæller Søren Olsen
(tv. i billedet). Han
bruger biblioteket på alle
tidspunkter af dagen.
Mellem jul og nytår kom
han ned om aftenen og
troede, han ville være
alene. Der var et leben
af børn og forældre,
der hyggede sig. Det
overrasker ham, at stedet
bliver brugt så meget
uden for de bemandede
tider, siger han.
- Størrelsen er lige
meget, fortæller Ina
Olsen (th. i billedet). Bare
det ligger centralt og er
hyggeligt, og der er de
ting, man skal bruge. Her
er det oven i købet lidt
sjovt og anderledes.
Børnene
har fået en
fremtrædende
plads.Klatrevæg, spil og
bøger fylder
indgangen til
biblioteket.
En brand på Kolind
Rådhus betød, at
Syddjurs Kommune
besluttede at samle
administrationen
i Ebeltoft.
Sammenlægningen
gjorde, at biblioteket
er flyttet fra rådhuset
i udkanten af byen til
midlertidige lokaler
på havnen. Lokalerne
husede tidligere en
bådforretning med
værksted.
I 2017 skal biblioteket
flytte ind i nybyggede
lokaler i den gamle
maltfabrik, der vil blive
omdannet til kulturhus
i Syddjurs Kommune.
Derved kommer
biblioteket til at ligge
centralt i Ebeltoft med
gågaden og Fregatten
Jylland som nærmeste
naboer.
En gul kran er blevet
en del af indretningen
i Ebeltoft Bibliotek.
Stella Christensen,
bibliotekar, er glad
for bibliotekets nye,
midlertidige lokaler:
- Gevinsten er flere
lånere, mere liv og en
fantastisk smuk udsigt.
Skruestik med svejseklatter
og rustikke arbejdsborde som
baggrund til magasinerne er
med til at bevare stemningen
fra den tid, hvor lokalerne
husede et bådværksted.
Marts 2015 · Perspektiv · 21
FOKUS
Helle Baagø er journalist,
indehaver af webbureauet Tendens
og forfatter til
Sådan leder du et webprojekt.
[email protected]
MENS VI VENTER PÅ
FREMTIDEN
»Kaos – på den gode
måde« er budskabet i
bogen Digital Destiny,
som udkom i januar
2015. Den beskriver
et voldsomt paradigmeskift i vores hverdag og arbejdsliv, hvor
massiv dataindsamling og såkaldt sensorteknologi vil ændre
både vores adfærd
og forventninger.
22 · Perspektiv · Marts 2015
A
lt fra surfbrætter til byggematerialer og babysparkedragter vil efterhånden blive forsynet med sensorer,
måleenheder, der kan indsamle data og sende dem
via nettet til apps og computere. De største dataindsamlere af alle bliver de såkaldte wearables, som er bærbare
devices, vi bærer tæt på kroppen: ure, armbånd, mavebælter,
fingerringe, headbands og så videre. De vil aflæse vores adfærd, helbred og vaner og måle alting fra bevægelse og puls til
temperatur og hjerneaktivitet.
Det spår blandt andet den amerikanske økonom og analytiker
Shawn Dubravac, der har udgivet bogen Digital Destiny (Digital
skæbne).
Han ser en udvikling mod, at flere og flere typer data bliver
digitaliseret, organiseret og genanvendt i nye services og produkter. Og mener, at koblingen mellem digitale data og fysiske
produkter vil tage fart inden for det, som kaldes Tingenes
Internet.
- Vi vil som forbrugere blive fortrolige med, at alt kan digitaliseres. Pointen er at finde ud af, hvad der giver mening og
skaber reel værdi for os, siger Shawn Dubravac.
Men trods skepsis og mistillid, også når det gælder datasikkerhed, er potentialet for stort til, at udviklingen bliver rullet
tilbage, siger Shawn Dubravac, der er optimist på brugernes
vegne: Teknologien vil skabe kaos og opbrud, men samtidig
på længere sigt give os mulighed for et bedre liv og helbred,
mener han.
Hvordan vil udviklingen påvirke bibliotekerne?
Her er nogle mulige fremtidsscenarier:
4
1
2
Den digitale
bibliotekskunde
Marathon-seerne
Låneren passerer indgangen til biblioteket. Hendes
smartwatch afsender
information om, hvem hun
er. Bibliotekets dekodersystem organiserer de data,
som hun har accepteret at
afgive: Hvad plejer hun at
låne? Hvor mange bøger
eller andre materialer låner
hun? Hvad er hendes alder,
køn og profession? Hvilke
genrer og emner interesserer hun sig for?
Disruptive technology er det engelske udtryk for en
teknologi, der ændrer afgørende ved både forbrugsmønstre og forretningsmodeller. Der er masser af
eksempler på, at innovative entreprenører skaber kaos
i velkonsoliderede brancher og forretningsområder.
Streamingtjenester som Netflix, taxaselskabet Uber og
hotelbookingportaler som Hotels.com er nogle af dem.
På et display viser biblioteket hende forslag til, hvad
hun kan tage med hjem i
dag, hvad er nyt. Hun sætter sig til rette i sofaen,
hvor sensorer registrerer,
hvor længe hun sidder der.
Efter et stykke tid tilbyder
displayet hende afslappende musik i hovedtelefonerne.
Skræmmende? Måske, og
måske ikke. Biblioteket
sparer låneren for en masse tid. Hun slipper for at
vandre søgende rundt mellem hylderne. Teknologien
aflæser hendes adfærd og
tilpasser systemets tilbud.
Hun føler sig godt serviceret.
Så er der den anden side af
medaljen: Hun har afgivet en masse personlige
data om sig selv og måske
indskrænket sine muligheder til de emner, som et
datasystem udvælger for
hende.
Muligheden er også, at hun
slet ikke gider komme på
biblioteket, hvis ikke hun
bliver mødt med denne
form for digital service.
Fra andre områder er hun
nemlig blevet vant til, at
tingene organiseres for
hende, så hun kan bruge
mest mulig tid på sin familie og fritidsinteresser.
Når forbrugerne får et tilbud, som passer til deres
behov og livsstil, ændrer de adfærd nærmest fra den
ene dag til den anden. Hvor man tidligere satte sig til
rette søndag aften i sofaen for at se næste afsnit af en
tv-serie blev næste led, at man så afsnittet på nettet,
når det passede en, og nu samler mange seere deres
forbrug til weekenden og ser syv afsnit af favoritserien
i træk.
De nye tjenester har skabt en slags marathon-kiggere,
der gerne vil dykke ned i deres personlige favoritunivers
og afsætte store blokke af tid til netop lige de kulturprodukter, som tiltaler dem. Det kan smitte af på deres
forventninger til bibliotekernes beholdning og tilbud.
Vil de kræve pakkeløsninger, der kan underholde dem i
timevis, i stedet for enkeltstående produkter?
3
Print en lampeskærm
3D-printeren har allerede gjort sit
indtog på flere danske biblioteker. Den
er et håndgribeligt eksempel på, hvad
der sker, når et fysisk produkt er koblet
på nettet. Brugeren henter et digitalt
design, lægger det ind i 3D-printeren og
producerer en ny dims enten via harddisken eller et såkaldt SD-kort. Det vil
formentlig blive helt almindeligt, at man
kan gå på biblioteket og få printet en
lampeskærm, ligesom man i dag kan få
udskrevet en eksamensopgave.
Mig-internettet
Google og andre søgetjenester har fået konkurrenter hos de sociale medier. De sociale platforme
har skabt en tendens,
som Shawn Dubravac
kalder The Internet of Me,
»Mig-internettet«.
Mig-forbrugeren starter
ikke med at søge på
Google, men holder
øje med sin profil på
Facebook, Twitter og
Instagram. Han tjekker
sine notifikationer og de
nyheder, film, bogomtaler
og sange, som venner og
netværk lægger op. De
sociale medier udgør den
daglige »avis«, og statistikken viser stigende
trafik fra Facebook til
avisernes onlinesider.
Hvad betyder det nye
mønster for bibliotekaren,
der skal hjælpe låneren
med at finde en relevant
bog? Første skridt kunne
være at spørge: Må jeg
se din Facebook- eller
Instagram-profil?
Marts 2015 · Perspektiv · 23
VIDENDELING
At få viden til at flyde frit i en politisk organisation
med mere end 14.000 ansatte er sin sag. Men sådan
lød opgaven til to lektorer fra IVA fra en af FN’s
største organisationer World Food Programme.
Mission:
Videndeling i FN
TEKST SABRINE MØNSTED FOTO GITTE SOFIE HANSEN
L
essons Forgotten (glemte erfaringer) er et begreb, der
bliver brugt af både ledelse og medarbejdere i FN-organisationen World Food Programme (WFP). De er klar over, at
dyrtkøbte erfaringer går tabt, fordi de ansatte i organisationen
ikke formår at systematisere og dele viden. Ikke fordi de ikke vil,
men i en organisation, hvor alle ressourcer bliver opgjort i, hvor
mange menneskeliv man kan redde, kommer tid og penge til
udvikling af it-systemer og videndeling i anden række. Kun syv
procent af de cirka fem milliarder dollars, der årligt går gennem
organisationen, går til administration, hvilket er langt mindre end
i de andre FN-organisationer. Derudover er der i WFP en politik
om, at medarbejderne roterer geografisk og ofte også i forskellige
funktioner, hvilket gør det vanskeligere systematisk at administrere og dele viden.
- Men problemet er, at når WFP har ydet akutnødhjælp, som for
eksempel efter jordskælvet i Haiti, hvor de opbygger infrastruktur
og baner vejen for andre nødhjælpsorganisationer, så pakker de
ikke kun udstyr ned, men også erfaringer og viden, når de rykker
videre til næste akutte opgave, siger lektor på Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) Haakon Lund, der sammen med lektor
Susanne Ørnager har brugt et år på at hjælpe med at »rydde op« i
informationskanalerne i organisationen.
systemerne. Hurtigt fandt de ud af, at der
manglede en overordnet strategi for, hvordan
intranettet skulle bruges.
- De havde ingen veldefineret politik for intranettet og ingen knowledge and information
management strategy. Intranettet blev snarere brugt til markedsføring af gode historier
end til at dele viden, siger Haakon Lund.
Der var opstået en myriade af forskellige
systemer både i de forskellige afdelinger på
WFP’s hovedkontor i Rom og i de regionale
kontorer rundt om i verden.
- Og det er forståeligt. Der er langt fra
Nairobi til Rom. Sidder man på et regionskontor i Afrika og er involveret i at brødføde
10 millioner mennesker på Afrikas Horn, så
opfinder man de systemer, der duer her og
nu, i stedet for at bruge tid på et nyt system
fra hovedkontoret i Rom. Men det betød, at
der var en masse fragmentariske systemer
på intranettet, men ingen sammenhæng eller
videndeling på tværs i organisationen – altså
informationssiloer, siger Haakon Lund.
UKLAR ANSVARSFORDELING
De to lektorer har blandt andet analyseret intranettets informationsarkitektur og afdækket, hvordan medarbejderne bruger
24 · Perspektiv · Marts 2015
BRUGTE TELEFONEN I STEDET
Signe Ratjen, der er studerende på IVA, var
Lektor Haakon Lund har
under projektet besøgt WFP’s
hovedkvarter i Rom 15 gange.
Her er han fotograferet i FN
Byen i København.
Marts 2015 · Perspektiv · 25
PROJEKTETS FEM
ANALYSEOMRÅDER
• Intranettets informationsarkitektur
• Hvordan finder de ansatte informationer
• Udvikle en fælles taksonomi
• Analyse af den nuværende søgemaskine
• Evaluering af den fælles taksonomi.
FORSKERNES ANBEFALINGER
• Ansæt en Knowledge- and Information Manager.
- fælles terminologi
- fælles guidelines
• Ny content management strategy
• Taksonomi på maksimalt 600-800 ord
- synonymringe
• Afdelingsambassadører til at opdatere taksonomien
• Søgemaskine til at søge på tværs i organisationen.
WFP’S BIBLIOTEK
WFP har deres eget lille bibliotek, men anbefalingen
fra Haakon Lund og Susanne Ørnager er, at outsource den fysiske samling til FAO (FN’s Food and
Agriculture Organization), og at biblioteket i stedet
bliver et knowledgecenter, hvor den nyansatte
knowledge and information manager kan koncentrere sig om videndeling via intranettet og at skaffe
den nyeste information digitalt til medarbejderne.
WFP – WORLD FOOD PROGRAMME
Organisationens hovedkontor er i Rom, hvor 36
medlemslande repræsenterer bestyrelsen. Der er
regionale kontorer eksempelvis i Asien og Afrika og
landekontorer i 80 lande. WFP får ikke basismidler fra FN, men skal hvert år hente pengene hjem
direkte fra medlemslandene, den private sektor
og via kampagner. Danmarks biddrag var i 2014 på
439 millioner kroner ud af de i alt cirka 30 milliarder
kroner, som WFP modtog.
26 · Perspektiv · Marts 2015
tilknyttet projektet af flere omgange og interviewede blandt andet ti medarbejdere i WFP
om, hvordan de brugte intranettet.
Og grundlæggende vidste medarbejderne
ikke, hvad de skulle bruge intranettet til, og
strukturen var hverken særlig tilgængelig eller
intuitiv.
- De ansatte kunne ikke finde de dokumenter, de skulle bruge, og klagede over, at
søgemaskinen ikke kom op med brugbare
resultater, men for eksempel med uddaterede
dokumenter i stedet for de nyeste. Der opstod
en kultur, hvor man ringede til de kollegaer,
man regnede med havde informationerne. Og
det bider sig selv i halen, for når medarbejderne oplever, at intranettet ikke fungerer, så
gør ingen en indsats for, at det skal fungere.
Og det nytter ikke, at kun to medarbejdere
gør det efter bogen. Alle skal deltage, hvis det
skal lykkes, siger Signe Ratjen.
En loganalyse af de ansattes søgninger gennem et år viste, at det var de samme 15-20
ord, de søgte på, hvoraf de fleste allerede stod
på forsiden af intranettet som menupunkter.
De søgte altså på ord, de kunne navigere sig
til.
De mest søgte ord viste sig at være efter
praktiske oplysninger som rejsegodtgørelse og
pension, mens de faglige søgeord, der relaterede sig til aktuelle nødhjælpsprojekter, kom
langt nede på listen. Sandsynligvis et symptom på, at de ansatte havde opgivet at bruge
intranettet til at skaffe sig faglig viden.
Til gengæld havde nogle medarbejdere
fundet en måde at dele viden på uden om organisationen via Facebook og Twitter. Men det
er ikke godt for en organisation, siger Haakon
Lund.
- Organisationen aner ikke, hvilken viden der
bliver delt, og hvem der får den. Og der er ingen backup, når en person lukker sin profil eller
Facebook-gruppe, så forsvinder den mængde
information og viden.
ANSÆT EN KNOWLEDGE- AND
INFORMATION MANAGER
I oktober 2014 fremlagde Susanne Ørnager og
Haakon Lund så deres rapport knowledge and
information manager in WFP – Development
of a common information architecture ved en
workshop i WFP’s hovedkvarter i Rom. De
Lektor Susanne Ørnager har tidligere arbejdet i
UNESCO med analyser af globale trends inden for
kommunikation og information. Hun mener, WFP
blot er en af mange store organisationer, der har
behov for hjælp til at systematisere og dele viden.
kom med fem anbefalinger til at få videndeling tilbage på sporet i WFP. Og kendetegnende for deres anbefalinger er, at det
er så »simple« løsninger som muligt på komplekse problemer,
siger Susanne Ørnager.
- Vores mål er ikke, at de nu skal gøre alt anderledes, men vi
skal overbevise dem om, at nogle enkelte procedurer er værd
at holde fast ved i en omskiftelig organisation, fordi det letter
deres arbejde på sigt.
Helt afgørende er det, at WFP ansætter en knowledge and information manager, så der er en, der har ansvar for udviklingen
af intranettet og fokus på medarbejdernes behov. De ansatte
skal have en fælles terminologi, så de er klar over, hvad der
menes med videndeling og informationsmanagement, og der
skal være et minimum af fælles guidelines på intranettet, som
skal følges af alle, lyder der i den første anbefaling.
LEVENDE TAKSONOMI
Den anden anbefaling er at få implementeret en content
management strategy, så eksempelvis uddaterede dokumenter ikke dukker op først i søgeresultatet. Og tredje anbefaling
handler om en ny »levende« taksonomi, hvor aktuelle ord,
temaer og kategorier kan komme til, mens andre ryger ud, så
listen hele tiden er relevant, men aldrig overstiger mere end
600-800 ord, forklarer Susanne Ørnager. Og de nye ord skal
komme fra medarbejderne selv, ved at der udpeges taksonomiambassadører fra alle afdelinger, der skal hjælpe med at holde
taksonomien opdateret.
Desuden skal synonymringe gøre det lettere at søge, fordi
man får forslag til lignende ord, forkortelser bliver genkendt og
så videre.
Den sidste anbefaling er at etablere et sæt
af metadata, som anvendes i sammenhæng
med taksonomien, til at understøtte medarbejdernes søgninger på tværs af informationssiloerne.
LEDELSENS OPBAKNING ER VIGTIG
En af de store udfordringer for de to lektorer gennem det år, de har arbejdet for WFP,
har været at navigere mellem de forskellige
politiske dagsordener, der er i en stor politisk
organisation.
- Der er masser af små »kongedømmer«,
der forsøger at påvirke ens projekt undervejs,
komme nye elementer ind eller dreje ens
fokus, siger Haakon Lund, men de to lektorer
har holdt blikket på bolden og også selv tænkt
strategisk.
- Vi vidste, at det var afgørende, at vi fik den
øverste ledelse med på vores anbefalinger,
hvis ikke rapporten skulle ende i skuffen, siger
Susanne Ørnager. De fik et møde med WFP’s
vicedirektør, da de afleverede rapporten ved
en workshop i Rom i oktober 2014, og vicedirektøren »blåstemplede« resultaterne.
WFP har da også allerede ansat en knowledge and information manager, som skal
føre anbefalingerne fra IVA ud i livet. De har
fået øjnene op for, at informationsspecialister
betaler sig.
Marts 2015 · Perspektiv · 27
ÅRSMØDE
Bibliotekschefforeningens årsmøde i Vejle bød
på en paneldebat om, hvor biblioteket er om
fem år. Men giver det overhovedet mening at
lægge strategier for fremtiden, når nutiden
forandrer sig så hurtigt?
2020-plan
på chefernes
årsmøde
TEKST SABRINE MØNSTED
- Vi er nødt til at gøre os tanker om fremtiden for at kunne skabe alliancer i nuet, som giver mening,
sagde Kurt Klaudi Klausen, professor på Statskundskab på Syddansk Universitet, der har skrevet
bogen Strategisk ledelse i det offentlige.
- Vi skal overveje, hvad vi vil, også selv om det måske alligevel ikke er der, vi ender om fem år, sagde
han og understregede, at det er vigtigt at have en organisation, der hurtigt kan indrette sig efter nye
forhold.
Hans budskab til bibliotekscheferne er, at det ikke er nok for en leder i det offentlige at optimere
drift og skabe en god arbejdsplads med motiverede medarbejdere. Ledere i det offentlige skal, udover
at skabe produktivitet og effektivitet, også formå at nytænke og genopfinde organisationen.
Tidligere direktør i kulturstyrelsen Jens Thorhauge sad også i panelet og pegede på, at bibliotekerne
skal lægge strategier på nye måder. Man skal gøre op med at se den tykke rapport som løsning på en
lokal strategi.
- Bibliotekerne skal arbejde ud fra lokale forhold, og den strategiske kerne skal være oplysning og
empowerment af borgerne. Der skal bibliotekerne have en stærk vision, så de ikke ender med alle
mulige opgaver med det argument, at de er det eneste sted, hvor man kan møde et rigtigt menneske.
Bibliotekerne skal ikke være skraldespand, sagde han.
Og kernen er meget vigtig, mener også Kurt Klaudi Klausen.
- Biblioteket er en oase, når man har lyst til at komme væk fra ræset, og der skal være bøger, tryghed
og genkendelighed, sagde han.
28 · Perspektiv · Marts 2015
TEKST SABRINE MØNSTED FOTO KULTURSTYRELSEN
”Det bliver ikke med hende
som Ofelia, at bøgerne
bliver kørt i kælderen”
Jesper Hermansen,
ny direktør i Kulturstyrelsen, refererede til
kulturminister Marianne
Jelved, da han talte om
styrelsens strategi for
bibliotekerne frem mod
2020 – der altså ikke
indebærer færre fysiske
materialer.
leje, sagde han og roste forhandlerne bag
eReolen for at have landet en aftale med
forlagene.
- Det var et nødvendigt kompromis. eReolen skal stille materialer til rådighed, men
under hensyn til forlagenes forretning. Det
er en balance, og det er flot gået, at det
lykkedes at lave en aftale, så eReolen nu er
tilbage på banen som et godt digitalt tilbud
til brugerne.
Rapporten Folkebibliotekerne i Vidensamfundet fra 2010 har stadig gyldighed, sagde
han. Selv om mange af anbefalingerne er
blevet gennemført, er der stadig relevante
overskrifter i rapporten, bibliotekerne kan
arbejde videre med.
- Og Kulturstyrelsen har mulighed for at
støtte bibliotekerne i konkrete projekter
gennem udviklingspuljen.
- Vi rækker hånden ud til samarbejde, sagde
Jesper Hermansen, da han talte om strategien
for bibliotekerne frem mod 2020 på Bibliotekschefforeningens årsmøde i Vejle den 6.
februar.
- Vilkårene for bibliotekerne ændrer sig i højt
tempo. Brugerne ændrer vaner og får nye forventninger. Når de med få klik har nem adgang
til streamingtjenester som HBO og Netflix,
stiller de krav til bibliotekerne om at matche
de tilbud. Og den digitale udfordring kan vi kun
løfte i fællesskab, sagde han.
Men selv om efterspørgslen på digitale materialer stiger, og udviklingen går stærkt, er det
stadig en begrænset del af det samlede udlån,
og det vil det være i mange år endnu, mener
Jesper Hermansen.
- Jeg tror ikke, bøgerne forsvinder, men at
kurven for det digitale udlån når et stabilt
KULTURELT FRIRUM
Jesper Hermansen understregede, at biblioteket fortsat skal være et kulturelt frirum
og ikke bare et »borgerindkøbscenter«.
- Det kommer vi til at debattere i de
kommende år. Biblioteket skal ikke være
en skraldespand. Vi skal gå til nye opgaver med åbent og konstruktivt sind, men
der er en værdifuld kerne i det oprindelige
bibliotek, som vi skal bevare og beskytte,
sagde han.
Litteraturen og læsning er en del af det,
og direktøren refererede til den nuværende
kulturminister, Marianne Jelved, hvis fokus
i høj grad er på læsningens betydning for
uddannelse og livslang læring.
- Det bliver ikke med hende som Ofelia, at
bøgerne bliver kørt i kælderen, sagde han.
- Den mængde af informationer,
der er i dag, gør bibliotekerne til
en central spiller. Det er vigtigt, at
bibliotekerne kan og vil tage rollen
på sig med at hjælpe borgerne med
at navigere i det, sagde Jesper Hermansen, der tiltrådte som direktør i
Kulturstyrelsen 1. februar 2015.
Marts 2015 · Perspektiv · 29
OK-15
TEKST ANETTE LERCHE
KEND DIN
OVERENSKOMST
FOR DE NÆSTE
TRE ÅR
Øvrige overenskomstresultater:
For alle:
I februar faldt de
offentlige overenskomster på plads. Det
blev til en treårig aftale
med lidt mere i lønningsposen end ved overenskomsterne i 2011
og 2013. Resultatet er
sendt til urafstemning
blandt medlemmerne,
og hovedbestyrelsen
tager endeligt stilling til
overenskomsten på sit
martsmøde.
Barsel til fædrene: Overenskomsten giver en uges ekstra forældreorlov med fuld løn til fædre fra 1. april 2015. Udvidelsen sker
uden ændring i moderens forældreorlov. Fremover gælder en
»6+6+7-forældreorlovsmodel«, hvilket betyder, at moren har ret
til seks uger med løn, og som noget nyt har faren fra april 2015 ret
til syv uger med løn, og endelig er der stadig seks uger til deling
mellem forældrene.
Forbedret indsats for det psykiske arbejdsmiljø med etablering af et rejsehold, der skal hjælpe arbejdspladserne i at løse
udfordringer med det psykiske arbejdsmiljø.
ATP-forhøjelse: ATP (Arbejdsmarkedets Tillægspension) forhøjes
pr. 1. januar 2016 med 168 kroner til alle offentligt ansatte. Det
svarer til den stigning, der blev aftalt på det private område.
Særligt for staten:
Projekt om lokal løndannelse med fokus på rammerne for lokal
løndannelse.
Kompetenceudvikling, hvor der afsættes midler til Kompetencefonden, der støtter kompetenceudvikling til at forbedre
kompetenceforhold på arbejdspladserne og til tværgående fokusog indsatsområder. Der er anvendt en del overenskomstmidler til
dette formål.
Særligt for kommuner og regioner:
Regulering af AKUT-ordning, hvis midler bruges til uddannelse af
tillidsrepræsenter øges. Også beløbet til lokale AKUT-puljer øges.
Tjenestefrihed ved børns hospitalsindlæggelse udvides, så
forældre fremover har ret til tjenestefrihed med løn i op til
10 dage.
Den fulde oversigt over OK-resultaterne kan ses på bf.dk/ok15.
30 · Perspektiv · Marts 2015
Overenskomsten for
de kommunalt ansatte
På det kommunale område var der udover den generelle overenskomst også
midler til, at både Akademikerne og Bibliotekarforbundet kunne forhandle
aftaler på plads.
Overenskomst for alle kommunalt ansatte
Overenskomsten gælder fra 1. april 2015 til 31. marts 2018. Alle kommunalt
ansatte får en lønstigning på i alt 5,42 procent, hvoraf de 0,61 procent
kommer fra reguleringsordningen (se boks).
Lønstigninger over de kommende år:
•
•
•
•
•
•
1 . april 2015: 0,96 procent
1. oktober 2015: 0,35 procent + 0,29 procent fra reguleringsordning
1. januar 2016: 0,50 procent
1. oktober 2016: 1,00 procent
1. januar 2017: 1,20 procent
1. oktober 2017: 0,80 procent + 0,32 procent fra reguleringsordning.
De samlede lønstigninger bliver på 5,42 procent, hvor inflationen i samme
periode udgør 3,80 procent.
Resultatet af Akademikernes
specielle forhandlinger med KL
Højere pensionsbidrag for alle på AC-overenskomst
Pensionsbidraget forhøjes med 0,47 procent til i alt 18,29 procent med
virkning fra pr. 1. april 2016.
Endvidere forhøjes det igen med 0,01 procent til i alt 18,30 procent pr. 1.
januar 2018.
Pensionsstigning kan man vælge at få udbetalt som løn. Henholdsvis
1,89 procent pr. 1. april 2016 og 1,90 procent pr. 1. januar 2018 af pensionsbidraget vil således være omfattet af denne fritvalgsmulighed.
Resultatet af Bibliotekarforbundets
specielle forhandlinger med KL
Grundlønsforhøjelse for tjenestemænd
Overenskomsten
for de statsansatte
På det statslige område blev der kun gennemført
lønstigninger ved generelle forhandlinger.
Overenskomsten gælder fra 1. april 2015 til 31. marts 2018.
Alle statsansatte får en lønstigning på i alt 4,5 procent, hvoraf de
0,93 procent kommer fra reguleringsordningen (se boks).
Lønnen reguleres første gang i april i år.
Lønstigninger over de kommende tre år:
• 1. april 2015: 0,22 procent + 23 procent
fra reguleringsordning
• 1. april 2016: 0,80 procent
• 1. april 2017: 1,00 procent + 0,60 procent fra reguleringsordningen
• 1. december 2017: 1,50 procent.
Samlet giver det lønstigninger på 4,45 procent, hvor den samlede
inflation i samme periode forventes at være mindre.
Overenskomsten på det
regionale område
På det regionale område var der udover den generelle overenskomst også midler til, at både Akademikerne og Bibliotekarforbundet kunne forhandle aftaler på plads.
Overenskomsten gælder fra 1. april 2015 til 31. marts 2018. Alle
ansatte i regionerne får en lønstigning på i alt 5,39 procent,
hvoraf de 0,58 procent kommer fra reguleringsordningen
(se boks). Lønnen reguleres første gang i april i år.
Lønstigninger over de kommende år:
• 1. april 2015: 0,96 procent
• 1. oktober 2015: 0,35 procent + 0,24 procent
fra reguleringsordningen
• 1. januar 2016: 0,50 procent
• 1. oktober 2016: 1,00 procent
• 1. januar 2017: 1,20 procent
• 1. oktober 2017: 0,80 procent + 0,34 procent
fra reguleringsordningen
Basisbibliotekarer
Grundlønstrin 25 + 2.200 kroner forhøjes pr. 1. april 2016 til grundlønstrin
26 + 2.100 kroner (31/3 2000-niveau).
Grundlønstrin 28 + 2.200 kroner forhøjes samtidig til grundlønstrin 29 +
2.100 kroner (31/3 2000-niveau). Gældende for ansatte i Frederiksberg
Kommune.
Specialister
Grundlønstrin 37 til forhøjes pr. 1. april 2016 til grundlønstrin 38.
Grundlønstrin 42 + 3.100 kroner ændres samtidig til grundlønstrin
43 + 3.100 kroner (31/3 2000-niveau).
Samtlige fire grupper får en højere grundløn pr. 1. april næste år – og får
samtidig en pensionsforbedring på pensioneringstidspunktet.
Reguleringsordningen
Reguleringsordningen betyder, at offentligt ansatte får 0,80
procent af den lønstigning, der sker på det private område.
Der er dog ved OK-15 aftalt visse forringelser af ordningen.
Reguleringsordningen suspenderes i 2015, hvilket indebærer, at
der ikke sker en udmøntning fra reguleringsordningen i 2016. Såfremt den kommunale lønudvikling har ligget over lønudviklingen
på det private område, udmøntes 100 procent i negativ udmøntning. Sidstnævnte skyldes, at arbejdsgiverparterne på alle tre
områder fik indført et nyt såkaldt »privatlønsværn«.
Marts 2015 · Perspektiv · 31
SYNSPUNKT
TEKST PER HASLE FOTO JAKOB BOSERUP
IVA har styrket
hele det
digitale felt
Uddannelserne på IVA har været i en rivende
udvikling de sidste fem år, senest med en
revision af bacheloruddannelsen, der bliver søsat
til efteråret. Revisionen har fjernet de sidste formelle sten på vejen i forhold til at blive en rigtig
KU-bachelor, hvor de studerende for eksempel
fremover på femte semester vil kunne tage
tilvalgsfag på andre uddannelser eller vælge et
praktikophold.
Men er vi nu på rette vej? Perspektiv bringer i
øjeblikket en serie med portrætter af informationsspecialister, og i den forbindelse har der
lydt betænkeligheder i forhold til, om der er nok
digitale elementer på uddannelsen. Det har også
været problematiseret, at de færdige kandidater
er for usynlige i ansøgerfeltet, og at vi på IVA
skal invitere flere virksomheder indenfor, når vi
underviser.
Sådan en kritik skal man lytte til – den kommer
fra folk, der vil uddannelsen det bedste. Faktisk
har vi især de sidste to til tre år i høj grad grebet
i egen barm netop på de nævnte områder. Vi har
i den proces styrket både hele det digitale felt og
arbejdet med karrierebevidsthed – herunder ikke
mindst gennem et intensivt samarbejde med vort
aftagerpanel.
På IVA spiller it og det digitale en meget central
rolle, ja, det er nærmest bygget ind i vores fag.
Det gælder både, når vi underviser i bibliometri,
interaktionsdesign og digital kultur. IVA er blevet
certificeret som en humanistisk it-uddannelse
og er nu en del af det såkaldte »Future People«,
en officiel sammenslutning af it-uddannelser på
universiteterne i Danmark.
Vores uddannelse handler om information og
kultur, og det er kombinationen mellem disse, der
giver vores kandidater deres helt særlige profil,
hvor respekten for brugeren står stærkt.
Indsigt i kulturbegreber, kulturpolitik og
32 · Perspektiv · Marts 2015
Per Hasle er professor og
direktør for Det Informationsvidenskabelige Akademi,
Københavns Universitet.
kulturformidling giver sin helt egen tone til it-kompetencer; og omvendt er it- og informationskompetencer
uundværlige for nutidigt arbejde med kulturformidling.
Her i foråret udbyder vi eksempelvis fag som big data,
Digital Youth, Praktisk webformidling, Business Intelligence, Entreprenørskab og partnerskab samt HTML5programmering. De studerende har mulighed for en
række tilvalg, og på den måde toner de selv deres uddannelse, så den kommer til at matche deres interesser
og jobønsker.
Jobmuligheder og karriereønsker er et vigtigt fokusområde. Vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at forberede
vores kandidater til jobmarkedet og jobsøgning og
har derfor nedsat et karriereteam på IVA. Brug jeres
netværk: Det har været overskriften på en række af
teamets initiativer, der skal hjælpe studerende med at
sparke døre ind efter endt uddannelse. IVA har inviteret
karrierekonsulenter fra både Bibliotekarforbundet og
Dansk Journalistforbund til at fortælle om, hvordan
man gør. Det er heller ikke så længe siden, vi afholdt to
karrieredage med CV-tjek og eksklusiv mulighed for at
møde arbejdsgivere, blandt andet fra IVA’s aftagerpanel.
IVA har en tradition for et tæt samarbejde med
aftagerne, og vi har oplevet en styrket interesse for
gensidig erfaringsudveksling efter vores fusion med
Københavns Universitet. Vi tror på, at det også gavner
vores nye kandidater, når vi holder møder med Lundbeck og inviterer repræsentanter indenfor til at holde
oplæg for studerende om den nyeste udvikling inden
for de brancher, der er relevante for vores fag. I dette
forår har vi også taget initiativ til et dialogmøde med
forsknings- og uddannelsesbibliotekerne og vil følge
dette op med et tilsvarende initiativ i forhold til folkebibliotekerne. Det er møder, som vi ser meget frem til.
Et udpluk af de nyeste resumeer fra Del
Din Viden. Læs artiklerne i deres fulde
længde, og deltag i debat og videndeling
på perspektiv.bf.dk/del-din-viden.
W
WW
DELDINVIDEN
Læs
artikel på
side 34
Af Lisbeth Roed
10.02.2015
Rum & relationer
W
WW
Resumeer fra
del din viden
Dyk i arkivet og find
inspiration i mere end
350 artikler på
Del Din Viden.
www.bf.dk/deldinviden
WWW.
DELDINVIDEN
.DK
Rum & relationer handler om at undersøge og
udvikle scenarier for det multifunktionelle ankomstrum i fremtidens kulturhuse. Formålet er
at udvikle og afprøve ideer og forslag til design
og indretning af rummet, så rum og relationer
passer til hinanden. Projektet arbejder ud fra
tesen: RUMMET SOM VÆRT. Hvad skal der til
for, at rummet opleves indbydende, favnende
og relevant for mange forskellige brugere af
det enkelte kulturhus. Vejle Bibliotekerne,
Biblioteket Sønderborg og Vejle Kommune
har i samarbejde med Designskolen Kolding
stået bag projektet. Konkret udmøntede det
sig i en rapport med inspiration, metoder og
anvisninger på optimal indretning i et multifunktionelt ankomstrum samt et diskussionsspil – et brætspil – som kan anvendes som
dialogredskab i indretningsprocessen.
Af Peter Birk
30.01.2015
Gratis diasshow til storskærme
Somme tider ser man tomme storskærme på
bibliotekerne. Det er kedeligt og synd, når nu
bibliotekerne er så gode udstillingsvinduer.
Fotogruppen Compose vil gerne tilbyde bibliotekerne gratis diasshows, som kan vises på
bibliotekets storskærme, når skærmene ikke er
optaget af andet – eller fordi det er bedre, end
hvad man ellers har til rådighed.
Hvad sker der med folkebibliotekernes it? (4. del)
Tirsdag den 5. maj klokken 13.00 til cirka 15.30 holder IT-faggruppen temaeftermiddag om det nye fælles bibliotekssystem ved Martin BrøchnerMortensen fra Systematic og Niels Højer-Petersen fra Kombit. Systematic
vil vise en live-demo af systemet. Det foregår i Bibliotekarforbundets hus
på Lindevangs Allé 2.
Klokken 15.30 – efter temaeftermiddagen – fortsætter vi med
generalforsamling.
Under Indkomne forslag vil der være forslag til en opdatering af faggruppens
vedtægter, så de fortsat svarer til Bibliotekarforbundets standardvedtægter.
Tilmelding til temaeftermiddagen skal ske via arrangementskalenderen
senest 28.4.
Marts 2015 · Perspektiv · 33
W
WW
DELDINVIDEN
Når bibliotekerne bliver en del af kulturhuse med meget
forskellige funktioner, ændres kravene til ankomstområdet.
Det skal rumme væsentligt mere og forskelligartet aktivitet
end hidtil. Hvordan tilgodeses alles behov, hvordan skabes
en velfungerende ankomstzone, og hvordan bliver alle
meninger hørt? Det har man set på i Vejle og Sønderborg.
WWW.
Rum & relationer
DELDINVIDEN
.DK
TEKST LISBETH ROED
Mange biblioteker har i takt med nye opgaver
og nye udfordringer nyindrettet publikumsarealerne. Nogle har bygget helt nyt og er
blevet del af kulturhuse. Mange er flyttet
sammen med andre kommunale institutioner
og kulturelle foreninger. På den baggrund har
Vejle Bibliotekerne, Biblioteket Sønderborg
samt Erhverv og kulturforvaltningen i Vejle
Kommune i 2014 gennemført, projektet Rum
& relationer i samarbejde med Laboratoriet for
Social Inklusion på Designskolen Kolding med
støtte fra Kulturstyrelsens udviklingspulje.
Baggrunden for ansøgningen var, at der i
Vejle Kommune på nuværende tidspunkt er 2
mindre kulturhuse under opbygning i henholdsvis Give og Børkop, samt at der er politisk
vejvilje til at etablere et kulturhus i Vejle by.
I Sønderborg er man ligeledes i gang med
forarbejdet til et kulturhus. I alle tilfælde er
det med det lokale folkebibliotek som partner
og en væsentlig interessent i huset. De øvrige
interessenter i de enkelte kulturhuse spænder
fra at være løsning af kommunale opgaver,
såsom borgerservice og sundhedspleje, og det
er desuden tanken, at for eksempel musik- og
34 · Perspektiv · Marts 2015
billedskoler, turistinformation og lokale kulturelle foreninger, skal have lokaler
i kulturhusene. Derfor vil den gruppe af borgere, som har ærinde i kulturhuset,
være betydeligt bredere og mere mangfoldig, end den folkebibliotekerne normalt har. Ligeledes vil der naturligvis være væsentligt mere aktivitet i et fælles
ankomstområde, end vi normalt oplever, når der ”kun” er et bibliotek.
Blandt indsendte oplæg fra 3 potentielle samarbejdspartnere valgte projektgruppen Designskolen Kolding som samarbejdspartner. Formålet med projektet
var at udvikle og afprøve ideer og forslag til design og indretning af et multifunktionelt ankomstområde, så rum og relationer passer til hinanden, samt
afprøve ideer til indpasning af vidt forskellige funktioner i samme rum. Målet
Designskolen
Kolding har
udarbejdet
modeller og
scenarier for de
ideelle ankomstområder.
Om artiklens forfatter: Lisbeth Roed er uddannet bibliotekar/DB i 1986.
Hun er teamkoordinater for Team Børkop. Lisbeth Roed interesserer sig
særligt for indretning og bibliotekets rolle i lokalsamfundet.
var at blive i stand til at give konkrete bud
på indretning og brug af rummet i forskellig
størrelse kulturhus med forskellige grupper af
interessenter og brugere. Succeskriterierne var
at få udarbejdet mindst to konkrete forslag til
funktioner, indretning og brug af et ankomstområde i et stort og et mindre kulturhus.
WORKSHOP
Som led i designskolens indsamling af informationer og materiale til udarbejdelse af
slutproduktet blev der afholdt en workshop
med deltagelse af styre- og projektgruppe
samt et udvalg af nuværende og kommende
samarbejdspartnere. I alt deltog ca. 30 personer i alderen 15 – 70+. I grupper af 5-7 personer
diskuterede vi følgende: Hvad er en god/dårlig
vært? Hvad er en god/dårlig ankomst? Hovedsynspunkterne blev fremlagt og nedskrevet.
På baggrund af de enkelte gruppers diskussioner og konklusioner fremstillede hver gruppe
nu en model, som symboliserede, hvad et
optimalt ankomstområde bør rumme. Her kom
virkelig alle talenter i spil!
fordel, at spillerne består af folk med forskellige interesser, således at flest mulige aspekter bliver bragt på banen. Spillet er udformet
som et diskussionsspil, der kan skabe større
bevidsthed om, hvordan de enkelte elementer
i rummet kan understøtte eller modarbejde
hinanden.
Spillet består af en spilleplade og 9 indsigtskort med tilhørende emnekort. De 9 indsigter
er elementer og begreber, som er vigtige at
tage højde for i et rum, hvor man ønsker at
skabe relationer og koblinger til og mellem
mennesker. Der vil sige: lyd, lys, fleksibilitet,
brugerprofiler, stemning & identitet, funktioner, brugen af rummer, information & wayfinding og fysiske rammer. I diskussionerne tages
udgangspunkt i en række spørgsmål. Eksempelvis: Hvilke udfordringer/potentiale er der?
Hvordan kan de to/tre elementer understøtte
og berige hinanden? Og er et element vigtigere
for rummet end et andet? For at fastholde og
konkludere noteres gruppens hovedpunkter
på medfølgende post-it´s. Disse kan efterfølgende tages med videre til beslutningstagere,
arkitekter og andre.
SPIL
Workshoppens modeller og diskussioner medvirkede til udformningen af et diskussionsspil,
som designskolen derefter udviklede. Spillet
fungerer som et dialogredskab, når man skal
ny- eller omindrette et ankomstrum. Det er en
"Den vigtigste ting, jeg har
lært af projektet Rum & relationer, er, hvor meget den fysiske indretning betyder for,
hvilke målgrupper der vil føle
sig velkomne. Vi kan nok ikke
lave kulturhuse og biblioteker
for alle, men skal være bevidste
om, hvem vi henvender os til, og
hvad rummet »gør ved os«."
Lisbeth Roed, Vejle Bibliotekerne
RAPPORT
Designskolen har ligeledes udarbejdet en rapport, som består af både en metodisk del og
en mere løsningsfokuseret og konkret rumlige
forslag til indretning i det multifunktionelle
ankomstrum. Oplevelsen, udformningen og
brugen af rummet forklares og beskrives gennem en række scenarier og fortællinger, der
er skildret gennem en række brugerprofilers
besøg i rummet. Rapportens løsningsforslag
og anbefalinger er bygget op omkring de 9
indsigtspunkter, som også benyttes i diskussionsspillet. Rapporten beskriver ved hjælp af et
diagram eksempler på typer af fællesskaber og
relationer, der kan tænkes ind i ankomstrummet. Dels de forpligtende og uforpligtende og
dels de homogene og heterogene relationer.
I diagramform beskrives også, hvordan det
henholdsvis lille og store ankomstrum kan
tænkes anvendt i løbet af åbningstiden. De 2
rum har selvsagt forskellige
udfordringer og potentialer.
Ankomstrummet i det lille
kulturhus udfordres af at
skulle være særdeles fleksibelt indrettet, hvis mange
forskelligartede behov skal
dækkes. Til gengæld vil det
være nemt at overskue og
ikke føles tomt, når der ikke
er mange besøgende. Det
store ankomstrum har plads
til faste zoner med tydelige
udtryk, så de appellerer til
bestemte brugerprofiler.
Akustik og materialevalg vil
her være vigtige parametre at
overveje. Rapporten afsluttes med en række anbefalinger lavet på baggrund af de
nævnte analyser, indsigter og
undersøgelser. De kan både
anvendes i forbindelse med
realisering af multifunktionelle ankomstrum, men vil
også have værdi i forbindelse
med indretning af andre publikumsarealer.
Alt i alt har vi fået et godt og
brugbart materiale, som kan
anvendes både i starten og i
løbet af en bygge- og indretningsproces. Det er muligt for
biblioteker og kulturhuse at
låne diskussionsspillet samt
rekvirere rapporten
ved henvendelse til Lisbeth
Roed [email protected], Vejle
Bibliotekerne.
Artiklen er forkortet
af redaktionen.
Læs hele artiklen på bf.dk/
deldinviden.
Marts 2015 · Perspektiv · 35
Al henvendelse til Bibliotekarforbundet · [email protected] · Telefon: 38 88 22 33
239,20
DIGITAL LÆRING
Jobsøgningskurser
Faglig rådgivning
VikariatMail
Pressekort
Lønmagasiner Kurser
Kontrakttjek
Overenskomster
Lønservice
Sparring for freelancere
CV-tjek
Pjecer
Fagmagasinet Perspektiv
Kompetenceudvikling
Konferencer
TR-/Lederkonferencer
Pensionsrådgivning
TR-uddannelse
Fagligt Landsmøde
Bonus på indkøb
Kurser
Advokatbistand
Låneforening
Barselsrådgivning
Generalforsamling Forhandling
Lokale klubaktiviteter
Rådgivning ved ledighed
Medlemsmøder
AKTUELT
INTERVIEW:
Michael
Anker
Faggrupper
Rådgivning om studiejob
Fagligt Landsmøde
Ledersparring
Jobsøgningskurser
Stop op
i tide
Viden
Bistand ved konkurs
Vi beskæftiger os også
Systematic er nu Danmarks største leverandør af digitale bibliotekssystemer
og har samtidig også ansvaret for leverancen af det nye nationale fælles
bibliotekssystem.
Systemet rulles ud til alle folkebiblioteker og pædagogiske
Stress:
læringscentre i 90% af de danske kommuner fra sommeren 2015.
TR-Nyhedsbreve
Sparring før dit første job
Seniorrådgivning
Netværk
Publikationer
E-BOG ELLER
P-BOG: HVAD med pension
ER BEDST? Længere levealder og mindre offentlige ydelser giver
din pension stigende betydning. Vi overvåger markedet, arrangerer kurser og rådgiver dig, hvis du går på
SVAGHEDER nedsat tid, bliver ramt af sygdom eller får nedsat
VED GOOGLE erhvervsevne. Vi tager også en snak med dig, når
BOOKS
der er nyt fra pensionsselskabet at tage stilling til.
02
JobMail
Bonus på indkøb
Psykologhjælp
Pressekort
Introduktion til Bogsæsonen
Overenskomster
Del Din Viden
Da Yahya Hassan ikke
besøgte Vollsmose Bibliotek
BIBLIOTEKAREN
SOM RESEARCHER
16/01/15 16.01
04
E-BOGSLÆSERE LÆSER MERE
?
Læs også: Besøg Novo Nordisk · Job i udlandet · Frivilligdebat
inger tillægges 19,00 kroner i forsendelse i Danmark.
Omslag nr1 2015#final.indd 1
SYS_L&L Annonce 215x220 DONE.indd 1
KENDER
DU DINE
BRUGERE?
DIGITALT
SELVFORSVAR
VikariatMail
Jobsøgningskurser
Bibliotekarjob.dk
Tema
Læs også:
Kurser
Publikationer
Se mere på www.bf.dk/pension
www.systematic.com
2 014
Lønforhandling
Faglig rådgivning
Advokatbistand
FORBUNDETS
FAGM AG A SIN
Introduktion til Spilsæsonen
Sparring omkring efter- og videreuddannelse
DEN NYE Sparring ved jobskifte
AFTALE OM TR-uddannelse
EREOLEN
JobMail
– MED Karriererådgivning Tillidsrepræsentanter
HJERNEN Arrangementer for studerende
Arbejdsløshedsstatistik
SOM
Roadshows Nyhedsbreve
01
Introduktion til Bogsæsonen
INDSATS
Arbejdsmiljørådgivning
Pensionsrådgivning
Markedsføring af bibliotekarer
Juridisk vejledning
Ledersparring
Dimittendvejledning
Bibliotekarjob.dk
Del Din Viden
Erfaringsudveksling
overenskomsten 2011
efterlønnen
Bistand ved konkurs
Viden
Sparring ved samarbejdsproblemer
Systematic Group overtog Dantek 1. juli 2014. For at understrege tilhørsforholdet
om
til Systematic
Group skifter
Dantek navn til Systematic Library & Learning.
Balladen
på nettet
Faggrupper
BIBLIOTEK AR
APRIL
TEMA: VED DU, HVAD BRUGERNE VIL HAVE?
DIN PRIS
Netværk
Psykologhjælp
02
Brug
dit
med
lemsk
ab!
Vi holder øje med din
pension
Tema:
FORBUNDETS
FAGM AG A SIN
F E B R U A R 2 014
NR. 4 · 2014
9 ting du bør vide om
Forbundet for informationsspecialister og kulturformidlere
BIBLIOTEK AR
BIBLIOTEKARFORBUNDETS FAGMAGASIN PERSPEKTIV
2009 National Book
Award Winner
(USA).
Udkommer 22.02.
2 015
DA YAHYA HASSAN IKKE BESØGTE VOLLSMOSE BIBLIOTEK
Lad kun verden
tumle sig
FORBUNDETS
FAGM AG A SIN
NR. 2 · 2014
Colum McCann
Dantek bliver
til Systematic
Al henvendelse til Bibliotekarforbundet · [email protected] · Telefon: 38 88 22 33
BIBLIOTEK AR
JANUAR
BIBLIOTEKARFORBUNDETS FAGMAGASIN PERSPEKTIV
sang
bind i bestsellerordens børn.
29.03.
TEMA
TEMA: DIGITAL DEMENS
el
TEMA: DIGITALISERING
• Op til 38%
rabat på
nyheder
• Levering 1-5
hverdage
• Indkøb uden
binding
• Fuld returret
• SKI-godkendt
FAGM AG A SIN
F E BRUA R 2011
NR. 01 · 2015
349,95
FORBUNDETS
DIGITALISERING
NR. 2 · 2011
DIN PRIS
Al henvendelse til Bibliotekarforbundet · [email protected] · Telefon: 38 88 22 33
BIBLIOTEK AR
BIBLIOTEKARFORBUNDETS FAGMAGASIN PERSPEKTIV
gene og
SAXO
BIBLIOTEKARFORBUNDETS FAGMAGASIN PERSPEKTIV
Magasinpost MMP
ID-nr. 42385
19/01/15 11.30
Omslag
nr4#3.indd 1
redia_library_perspektiv_outlined.indd
1
02/04/14 12.17
07/04/14 12.20
LÆSERUNDERSØGELSE
TEKST ANETTE LERCHE
Høj tilfredshed
4 7 Perspektiv
0 6 3 7med
Der er høj tilfredshed med fagmagasinet Perspektiv.
Det viser den seneste læserundersøgelse, der blev
gennemført i slutningen af 2014.
93
procent af Perspektivs læsere er overvejende eller meget tilfredse med Perspektiv. Det viser den
seneste læserundersøgelse fra november 2014, og
dermed har Perspektiv øget tilfredsheden i forhold til 2012,
hvor det tilsvarende tal lå på 75 procent.
Også tilfredsheden med artiklernes kvalitet er steget fra 88
procent i 2012 til 96 procent i 2014.
Langt de fleste medlemmer er tilfredse med Perspektivs
layout. Her svarer 92 procent, at de er overvejende eller meget
tilfredse med layoutet, mens det tal i 2012 var væsentligt
lavere med 73 procent.
Sammenligner man Perspektivs læserundersøgelse med
andre fagblades læserundersøgelser, ligger Perspektiv flot med
en meget høj læsertilfredshed, hvor det normale niveau for
mange fagblade er på omkring 70 procent tilfredse læsere.
Blandt de emner, som især interesserer læserne, er folkebibliotekerne, kulturpolitik, arbejdsmiljø, uddannelse og kompetenceudvikling, forskningsbiblioteker, gadgets og sociale medier,
og der efterspørges mere om folkebiblioteker (12 procent af
læserne), mere om kulturpolitik (12 procent af læserne) og
mere om uddannelse og kompetenceudvikling (11 procent af
læserne).
36 · Perspektiv · Marts 2015
Når læserne skal fortælle, hvorfor de læser
Perspektiv, svarer hovedparten (89 procent),
at de »læser Perspektiv for at følge med i,
hvad der sker inden for faget«. »Den faglige
debat« (67 procent) og »interessen for, hvad
fagfællerne laver« (56 procent) er de to andre
hyppigste årsager til at læse Perspektiv.
RIS OG ROS
Rigtig mange af de 1.205 medlemmer, der har
deltaget i undersøgelsen, har givet sig tid til at
skrive kommentarer til redaktionen. Og her er
både ros og ris.
»Perspektiv giver mig en faglig identitet og
følelsen af at høre til et fagligt fællesskab«
»Artiklerne er ofte lange og kedelige…«
»Favner vidt og bredt sit fagområde – til alles
interesse. Moderne udseende«.
De mange kommentarer rummer også
konkrete ideer til artikler – eksempelvis mere
om biblioteker i udlandet, interviews med kollegaer i jobs uden for de traditionelle sektorer
Al henvendelse til Bibliotekarforbundet · [email protected] · Telefon: 38 88 22 33
Al henvendelse til Bibliotekarforbundet · [email protected] · Telefon: 38 88 22 33
2 014
Tema
FORBUNDETS
FAGM AG A SIN
2 014
Forbundet for informationsspecialister og kulturformidlere
Få løn som fortjent
konkurs
Faggrupper
Viden
Fag Psykologhjælp
Bonus på indkøb
Introduktion til Spilsæsonen
Netværk
Lønservice
Bogsæsonen
Fagligt Landsmøde
VikariatMail
Bibliotekarjob.dk
Del Din Viden
KarriererådgivKontrakttjek
Psykologhjælp
Advokatbistand
Kurser
Arrangementer
Viden Jobsøgnings-
JobMail
Lønsikring ved konkurs
Bonus på indkøb
Introduktion til Spilsæsonen
CV-tjek
Introduktion til Bogsæsonen
VikariatMail
Dimittendvejledning
Bibliotekarjob.dk
Overenskomster
Karriererådgiv-
Lønservice gør dig klar
til lønforhandlingen
Tema
Lone Frank:
Vi mister
evnen til at
koncentrere os
Tillidsrepræsentanter
Netværk Faggrupper
kurser Fagligt Landsmøde
Fag
Bibliotekarjob.dk
ning
Lønservice
Fagmagasinet Perspektiv
Generalforsamling
IVA – en
uddannelse
på to ben
sæsonen
ning
TillidsrepræsentanNetværk
ter
Del Din
Inden din lønforhandling får du oplysninger om
løn- og prisudvikling og tips til selve forhandlingen.
Kurser
Send en mail til [email protected], skriv ‘Lønservice’
i emnefeltet og vedhæft en kopi af din ansættelseskontrakt. Så er du godt klædt på.
Fagmagasinet Perspektiv
Viden
Arrangementer for
studerende
Udnyt de sociale medier bedre
Kontrakttjek
Lønservice
CV-tjek
Introduktion til
Fire fagfolk giver deres bud Bogsæsonen
på hvordanGeneralforsamling
se mere på www.redia.dk/library
Læs også: Lev op til din jobansøgning
· Netarkivet · Den globale bibliotekar
02/04/14 12.17
Omslag
nr7 2014#1.indd 2.indd
1
redia_library_perspektiv
1
Advokat-
Netværk
Se mere på www.bf.dk/loenservice
14/05/14 14.03
13/06/14 11:53
Omslag nr8 2014#1.indd 1
FORBUNDETS
FAGM AG A SIN
BLIV EN BEDRE
FORHANDLER
HVAD
ER EN
MOOC?
FORSKERE
OM LITTERATURFORMIDLING
– modellerer bibliotekets processer og udfører dem
Søgning:
JobMail
Bonus
Dimittendvejledning
Del Din Viden
for studerende
07
Psykologhjælp
Lønservice
Dantek Library
Kontrakttjek
Introduktion til
Faggrupper
Fagligt Landsmøde
Fag
Introduktion til Spil-
Netværk
Netværk
Viden
Smart biblioteksløsning
Karriererådgivning Tillidsrepræ-
Arrangementer for studerende
Fagmagasinet Perspektiv
VikariatMail
Overenskomster
Advokatbistand
Al henvendelse til Bibliotekarforbundet · [email protected] · Telefon: 38 88 22 33
BIBLIOTEK AR
DECEMBER 2013
11
GODE
RÅD
TIL
DIT
CV
➤
CCL søgemotoren kan udføre søgning i meget heterogene
sammenhænge.
➤
Brugeren kan gemme og genanvende søgestrenge.
➤
utoriseredebibliotekarerkanopretteanbefaledesøgestrenge
A
påregionaltog/ellernationaltniveau.
➤
Der kan søges mod vilkårligt mange kilder i parallel, og resultater
kan præsenteres på forskellig vis, fx eget bibliotek, kommunens
biblioteker, kommunens pædagogiske center, primære øvrige
långivende biblioteker.
08
11
TEMA: LEDIGHED
på indkøb
Lønsikring ved
TEMA: FAGLIG IDENTITET
TEMA: SOCIALE MEDIER
TEMA: NÅR CHEFEN FORSVINDER
Jobsøgningskurser
JobMail
Dimittendvejledning
Overenskomster
Kurser
CV-tjek
Generalforsamling
Lønsikring ved konkurs
bistand
Jobsøgningskurser
Brug
dit
med
lemsk
ab!
MEDIEVANER 2014
FORBUNDETS
FAGM AG A SIN
NR. 11 · 2013
Netværk
sentanter
05
UENIGHED OM
KERNEOPGAVEN?
NATIONAL OPEN
ACCESS-STRATEGI
BIBLIOTEK AR
SEPTEMBER 2014
NR. 8 · 2014
NR. 7 · 2014
NR. 5 · 2014
Når bibliotekschefen ikke længere
må fokusere på biblioteket
BIBLIOTEK AR
AUGUST
BIBLIOTEKARFORBUNDETS FAGMAGASIN PERSPEKTIV
FORBUNDETS
FAGM AG A SIN
BIBLIOTEKARFORBUNDETS FAGMAGASIN PERSPEKTIV
BIBLIOTEKARFORBUNDETS FAGMAGASIN PERSPEKTIV
BIBLIOTEKARFORBUNDETS FAGMAGASIN PERSPEKTIV
BIBLIOTEK AR
MAJ
Biblioteksløsning med udvikling – for dig!
NYE VAGTREGLER
I TÅRNBY
You dream
We design
United we advance
1. SID IKKE NED
2. DRIK IKKE KAFFE
3. ALLE OPGAVER ER FÆLLES
Formandsvalg
18/08/14 10.14
Library Solutions
www.dantek.dk
E-BOGSLÆSERE LÆSER MERE
Tema
LEDIGHED
15/09/14 11.30
Om undersøgelsen
Perspektiv gennemførte i samarbejde med Due & Partners i november 2014 en læserundersøgelse
blandt forbundets medlemmer. 1.205 medlemmer tog sig tid til at besvare spørgeskemaet, og svarene
bruger Perspektivs redaktion til at videreudvikle Perspektiv. Hele undersøgelsen kan ses på bf.dk/
fag­magasinetperspektiv. Tak for alle besvarelserne.
Grøn profil
og ledige. I alt er listen over ønskede artikler
lang, og redaktionen vil samle op på nogle af
ønskerne i løbet af 2015.
PERSPEKTIV PÅ HYLDERNE
25 procent af Perspektivs læsere gemmer
bladet i mindst et halvt år – og blandt de unge
læsere mellem 20 og 29 år er tallet helt oppe
på 50 procent. Den typiske læser har sit fagblad fremme 1,9 gang.
35 procent af Perspektivs læsere bruger et
sted mellem 15 og 30 minutter på at læse i
deres fagblad. 28 procent bruger 30 minutter
til en time på at læse bladet. Blandt besvarelserne er der to procent, der aldrig læser bladet.
I undersøgelsen har vi også spurgt til, hvor
meget af et blad man som læser typisk læser.
Her svarer 52 procent, at de læser mindst
halvdelen hver gang, og ser man på gruppen af
20-29-årige, så er det hele 65 procent, der læser mindst halvdelen af bladet, og 18 procent
af de unge læsere læser normalt hele bladet.
ET ELEKTRONISK FAGBLAD
Perspektiv har også spurgt til,
om læserne stadig gerne vil have
det trykte magasin tilsendt, eller
om man vil være lige så tilfreds
med et elektronisk magasin. Her
svarer 51 procent af læserne,
at de ikke ønsker at modtage
Perspektiv i elektronisk form,
men foretrækker papirmagasinet. 28 procent af den samlede
læserskare vil gerne modtage
Perspektiv i elektronisk form
allerede fra i dag, men ser man
særskilt på gruppen af 20-29-årige, så er det kun 18 procent, der
ønsker at modtage bladet i elektronisk form. Og for gruppen af
læsere over 70 år er det tal nede
på 10 procent.
I læserundersøgelsen udtryk­
ker flere bekymring over, at
Perspektiv trykkes på et for
dyrt papir, og om den lugt,
nogle oplever, stammer fra
kemiske produkter. Perspek­
tiv trykkes på svanemærket
papir hos KLS, der er et
trykkeri med en klar grøn
profil. Farverne, der bruges
i tryksværten, er organiske,
og der er derfor i høj grad
taget hensyn til miljøet i pro­
duktionen af Perspektiv.
Perspektivs
redaktion
Bibliotekarforbundets fag­
magasin Perspektiv kom på
gaden i januar 2011. Inden
da hed fagbladet Biblio­
tekspressen. Redaktionen
bag Perspektiv er journalist
Sabrine Mønsted og redaktør
Anette Lerche. Layoutet
laves hos bureauet Gregorius
DesignThinking.
Marts 2015 · Perspektiv · 37
?
TEKST ANETTE LERCHE
Arbejdsgruppe i fuld gang
I 2014 nedsatte hovedbestyrelsen en arbejdsgruppe vedrørende bibliotekarer på ungdomsuddannelserne, hvor
oplevelsen desværre er, at man nogle steder nedprioriterer at bruge ressourcer på bibliotekarisk personale.
Arbejdsgruppen er i fuld gang og er ved at kortlægge,
hvor der er ungdomsuddannelser uden bibliotekarisk
personale. Arbejdsgruppen vil også se på, hvordan
betydningen af en bibliotekar på ungdomsuddannelserne kan tydeliggøres over for eksempelvis rektorerne.
Arbejdsgruppen forventes at være klar til at præsentere
sit arbejde for hovedbestyrelsen til maj 2015.
Tre spørgsmål til
Peter Brandsborg
Du mener, at de studerende på IVA skal tage en kandidatuddannelse. Hvorfor?
- Jeg synes, at bibliotekar DB skal udfases, fordi den er i et underligt limbo mellem at være en bachelor- og en kandidatuddannelse. Der er mere fremtid for de nye studerende i at tage kandidaten, og vi gør de studerende en tjeneste ved at arbejde for, at det
kun er den mulighed, der er. Bibliotekar DB’en er ikke nogen dårlig uddannelse, og de DB’ere, jeg arbejder sammen med, er mindst
lige så dygtige, som jeg er som kandidat. Men hvis man ikke vælger en cand.scient.bibl., afskærer man sig selv fra en højere uddannelse og en højere slutløn.
Er det din erfaring, at arbejdspladserne efterspørger kandidater mere end bibliotekar DB’ere?
- Hvis der er en DB’er, der passer til jobbet, så bliver man selvfølgelig ansat, men i praksis har vi ansat kandidater de sidste mange
gange. Stillingerne på bibliotekerne er blevet meget bredere de senere år, og det er få steder, hvor man eksempelvis specifikt søger en børne- eller musikbibliotekar. Man får flere muligheder som kandidat, og det gælder både offentlige og private jobs, så man
skyder sig selv i foden, hvis man beslutter sig for på studiet, at man vil være folkebibliotekar og derfor tager en DB.
En af de udfordringer, de studerende på IVA’s Aalborgafdeling oplever, er manglen på studiejobs? Hvad kan man gøre for
at løse det problem?
- Problemet i Nordjylland er den store geografiske spredning, og at der er langt færre videnstunge virksomheder i forhold til
udbuddet i København. Derfor skal de studerende i Aalborg rejse længere for et studiejob. Vi har oplevet på Vesthimmerlands
Biblioteker, at vi ikke får særlig mange ansøgere. Det er ikke attraktivt at have fire timers vagt og to timers transport, men det er
sådan, man får erfaring, og den har man brug for, når man skal søge job. En anden mulighed for at skaffe sig noget erfaring er at
forhøre sig, om biblioteket i ens hjemkommune har brug for en ferieafløser, når man alligevel er hjemme på sommerferie. Erfaring
er vigtig.
BF’S HOVEDBESTYRELSE
Formand
Tine Jørgensen
Tlf: 38 38 06 22
Mobil: 41 33 70 00
Email: [email protected]
38 · Perspektiv
Næstformand
Jette Fugl
Det Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakultetsbibliotek
Frederiksberg
Tlf: 35 33 21 57
Email: [email protected]
Peter Brandsborg
Vesthimmerlands
Biblioteker
Tlf.: 99 66 85 13
Email:
[email protected]
Pia Charlotte Olsson
Nørrebro Bibliotek
- En del af 2200kultur
Tlf: 35 86 02 20
Mobil: 26 80 70 76
Email: [email protected]
Andreas Brix
Sundby Bibliotek
Mobil: 21 25 99 56
Email:
[email protected]
Claes Isbrandtsen
Albertslund Bibliotek
Mobil: 21 45 13 73
Email:
[email protected]
HB-NOTER
Uddannelsesreformer
og dimensionering
»De videregående uddannelser skal have et kvalitetsløft. Vi
skal i højere grad skele til beskæftigelsesmulighederne, når
antallet af studiepladser skal fastsættes, og de studerende
skal hurtigere igennem studierne«. Det er nogle af de tanker,
der går igen i rapporterne fra det udvalg, som regeringen har
nedsat til at se på mulighederne for en reform af uddannelsessystemet.
Et af de mere håndgribelige resultater af disse tanker er
brugen af dimensionering, der vil betyde færre studiepladser, også på IVA, som sandsynligvis skal skæres ned med op
til 19 pladser årligt.
- Men det er en uddannelse, der har et frafald på hele 50
procent, så det tror jeg ikke vil betyde noget, konstaterede
næstformand i Bibliotekarforbundet Jette Fugl.
En anden konsekvens af studiefremdriftsreformen er, at
de studerende skal presses hurtigere gennem studierne, og
dermed får de sværere ved at finde tid til studiejobs.
Formand Tine Jørgensen understregede, at det er vigtigt,
at Bibliotekarforbundet skaber opmærksomhed omkring
studiejobs og praktik, fordi den praktiske erfaring oftest
er noget, som arbejdsgiverne efterspørger, selv hos de helt
nyuddannede. Hovedbestyrelsen vendte også diskussionen
af, hvordan bibliotekar DB’ere står i forhold til en mulig
udvikling af et bachelorarbejdsmarked. Hverken Bibliotekarforbundet eller Akademikerne som hovedorganisation er
positive over for den tanke.
- Spørgsmålet er, hvordan vi motiverer de studerende til
at tage en kandidat? Vi kan se, at det giver dem en bedre
livsløn, og at det også styrker dem i konkurrencen på
arbejdsmarkedet, og det skal vi formidle til dem, sagde Tine
Jørgensen.
Overenskomst
2015-2017
Gitte Andersen
Odense
Centralbibliotek
Tlf: 51 20 59 80
Email: [email protected]
Hovedbestyrelsen blev enige om
at anbefale sine medlemmer at
stemme ja til overenskomstresultatet for 2015-2017.
- Men vi har ikke armene oppe
over hovedet. Det er arbejdsgivertider på alle måder, sagde Jette
Fugl, der blandt andet kunne konstatere, at resultatet på det statslige område var ret beskedent.
Peter Brandsborg ærgrede sig
John Holmgaard
Ulletved Knudsen Larsen
Islands Brygge og
Christianshavns Biblotek
Mobil: 42 54 25 80
Email: [email protected]
over, at det ikke lykkedes at sikre
de nyansatte en uges ferie med
løn. Men glædede sig over, at det
trods alt er blevet muligt at veksle
mere pension til løn i den nye
overenskomst.
Simon Friberg ville have ønsket
et bedre resultat og overvejede,
om han kunne anbefale medlemmerne at stemme ja til resultatet.
I sidste ende trak han dog sit
Julie Arndrup
Kulturstationen Vanløse
Mobil: 24 43 66 45
Email: [email protected]
Kim Jesper Josefsen
Roskilde Handelsskole
Tlf: 88 52 32 86
Mobil: 61 77 78 39
Email: kimjosefsen@
gmail.com
synspunkt tilbage, således at en
enig hovedbestyrelse anbefaler
medlemmerne at stemme ja.
På hovedbestyrelsens møde i
marts, når den vejledende afstemning blandt medlemmerne er gennemført, tager hovedbestyrelsen
endeligt stilling til overenskomsten. Læs mere om overenskomsten 2015-2017 på side 30.
Simon Friberg
Rambøll
Mail:
[email protected]
Kristine Højen
Studenterobservatør
Mobil: 26 19 65 53
Email: kristine_hoejen@
hotmail.com
Januar 2015 · Perspektiv · 39
JOB OG KARRIERE
Bibliotekarforbundet
Lindevangs Allé 2
T: 38882233
E: [email protected]
www.bf.dk
Ekspedition:
mandag-fredag kl. 9-15
Bruno Pedersen
Forhandlingschef
T: 38 38 06 10
[email protected]
Karin V. Madsen
Chefjurist
T: 38 38 06 16
[email protected]
Lone Rosendal
Specialkonsulent
T: 38 38 06 15
[email protected]
Helle Fridberg
Specialkonsulent
T: 38 38 06 12
[email protected]
Ulla Thorborg
Specialkonsulent
T: 38 38 06 17
[email protected]
Niels Bergmann
Udviklingskonsulent/
webkoordinator
T: 38 38 06 32
[email protected]
Nanna Berg
Karriere- og
udviklingskonsulent
T: 38 38 06 13
[email protected]
Brug
Bibliotekarforbundet
ved ansættelse
i det private
På det private arbejdsmarked er der sjældent overenskomster og
tillidsrepræsentanter. Forbundet bliver derfor af og til spurgt, hvilken
rolle Bibliotekarforbundet kan have, når et medlem ansættes i en
privat virksomhed uden overenskomst?
I forbindelse med ansættelsen yder Bibliotekarforbundet rådgivning
om lønnen i stillingen, og vi anbefaler, at du kontakter forhandlingsafdelingen inden jobsamtalen, så du kan blive klædt på til at besvare
spørgsmålet »Hvad er din lønforventning?«. Får du tilbudt stillingen,
tilbyder vi at gennemgå kontrakten, inden du skriver under, og i den
forbindelse give forslag til, hvilke vilkår du eventuelt bør prøve at få
forbedret.
Under ansættelsen kan du bruge Bibliotekarforbundet som sparringspartner om alle arbejdsrelaterede problemstillinger. Ifølge funktionærloven har Bibliotekarforbundet som din faglige organisation adgang
til at bistå dig i forhold til arbejdsgiver. Det kan være som bisidder i en
samtale eller som mere aktiv forhandler, hvis der opstår behov for det.
Det vil altid være op til dig, om vi skal kontakte arbejdsgiver, eller om du
blot ønsker at bruge os til at drøfte problemstillingen igennem med, og
så efterfølgende selv gå i dialog med din chef. Også ved mere glædelige
begivenheder som børn og barsel kan Bibliotekarforbundet hjælpe dig
med at få styr på dine rettigheder.
Forud for de årlige lønforhandlinger/lønsamtaler kan du drøfte dit lønudspil og dine argumenter igennem med os, og du kan også tilmelde dig
Bibliotekarforbundets Lønservice, så du hvert år forud for din lønforhandling automatisk modtager materiale om blandt andet lønniveauet
for din stilling.
I forbindelse med stillingsophør kan Bibliotekarforbundet ved afsked
forhandle dine fratrædelsesvilkår for dig. Ofte vil det være muligt at
forhandle bedre vilkår, end arbejdsgiver umiddelbart tilbyder. Hvis du på
grund af arbejdsforholdene, sygdom eller lignende overvejer selv at sige
din stilling op, anbefaler vi, at du først kontakter os. Hvis du ønsker det,
kan vi for eksempel kontakte arbejdsgiver med henblik på at indgå en
fratrædelsesaftale, der stiller dig bedre end ved egen opsigelse.
Karin V. Madsen
40 · Perspektiv · Marts 2015
?
For nogle år siden gik jeg ned i tid for at få mere tid sammen med mine børn. Nu vil jeg gerne tilbage på
fuld tid, men jeg er i tvivl, om det er noget, jeg bare kan bede om?
Du kan bede om at gå op i tid, men du har som udgangspunkt ikke ret til at komme tilbage på fuld tid. I kommunerne og regionerne er der dog en aftale, der giver deltidsansatte adgang til at få flere timer, såfremt der er
ledige timer til rådighed.
Aftalen siger, at hvis en af dine kollegaer går ned i tid eller fratræder, og disse timer skal genbesættes, så skal din
arbejdsgiver først udbyde disse timer til jer, der er deltidsansatte, inden timerne kan udbydes eksternt. Det gælder også,
hvis arbejdspladsen får flere penge til at ansætte flere ressourcer.
Det er en forudsætning, at du kan opfylde de sagligt begrundede krav til kvalifikationer og fleksibilitet vedrørende
arbejdstid, -sted og -opgaver, som er knyttet til de ledige timer. Denne vurdering foretages konkret af din arbejdsgiver.
!
?
Helle Fridberg
OK-15-resultatet
De offentlige overenskomster er nu faldet på plads. Se artikel her i bladet side 30.
Frihed 1. maj og
grundlovsdag
I år falder 1. maj sammen med store bededag,
hvorfor alle medarbejdere har fri.
På det kommunale område er 1. maj og grundlovsdag ellers fridage
fra klokken 12. Lokalt har man nogle steder dog aftalt, at i stedet for
2 halve fridage, så har man 1 hel fridag.
På det regionale område er de samme dage ikke fridage, medmindre
der lokalt er aftalt noget andet.
I staten er grundlovsdag som udgangspunkt ikke en fridag men på
de fleste arbejdspladser er der lokale aftaler/kutymer, der giver ret
til hel eller delvis frihed med løn.
På det private arbejdsmarkedet afhænger retten til frihed på 1.
maj og grundlovsdag af, hvad der står i ansættelseskontrakten, en
eventuel overenskomst eller i virksomhedens personalepolitik. Den
seneste lønundersøgelse blandt BF’s privatansatte medlemmer viser, at 22 procent har fri 1. maj. 62 procent har helt fri grundlovsdag,
og 14 procent har en halv fridag.
Lone Rosendal
Vidste du...
at Parternes uddannelsesfællesskab - PUF på det kommunale
område afholder lovpligtig uddannelse for arbejdsmiljørepræsentanter. Læs mere på www.puf.dk.
Du kan finde andre udbydere
på Arbejdstilsynets liste på
www.at.dk under arbejdsmiljøuddannelse – godkendte udbydere.
Lone Rosendal
Marts 2015 · Perspektiv · 41
JOBSØGNING
”Tænk, hvad der sker,
24-årige Anna Nyboe har gjort det til en del af sin
karriere at få arbejdsløse akademikere og ledere
i job. Hun mener, at du med fordel kan lade dig
inspirere af din første jobsøgningsproces –
dengang du gik ned i iskiosken og spurgte ejerne,
om ikke de manglede en til at sælge is.
TEKST JO BRAND ILLUSTRATION PERNILLE MÜHLBACH
I sin tid havde Anna Nyboe ikke svært ved at få det job, hun
gerne ville have. Heller ikke selv om hun manglede de forventede kvalifikationer.
– Jeg ser det at søge job som et arbejde og går til det, som
var det et arbejde. Det vil sige, at jeg har arbejdet struktureret
med det: Jeg har vidst, hvem jeg skulle tale med. Jeg har vidst,
hvad jeg skulle sige. Og så har jeg ringet til de steder, hvor jeg
ønskede at arbejde og fortalt, hvad jeg kunne bidrage med.
– Jeg har ikke nedprioriteret min passion, fordi der nu engang
var nogle normer for, hvilken joberfaring eller uddannelse der
blev forventet. I stedet har jeg skabt jobbet selv og kontaktet
dem, jeg synes var interessante, fortæller hun.
Anna Nyboe er 24 år. Hun flyttede hjemmefra som 14årig, var selvstuderende i gymnasiet (så hun kunne arbejde
samtidig), og som 17-årig fik hun en mentor. Og kort tid efter
fik hun – efter at have kontaktet 47 virksomheder – job hos
en ejendomsmægler, selv om hun i princippet var for ung og
uerfaren.
Og da hun i 2011 blev bedt om at holde et foredrag for ledige
om, hvordan hun selv havde skabt sit job, fandt hun ud af, at
hun måske også havde evnen til at hjælpe andre med deres
jobsøgningsproces.
– Da jeg holdt det foredrag, gik det op for mig, at jeg var gået
meget metodisk til værks, og hvis der er nogle, der er skolet i
at tænke metodisk, er det jo akademikere. Derfor tænkte jeg,
at metoden passede til dem, og at de kunne bruge den.
I dag har hun sin egen virksomhed Annaway, der hjælper
ledige akademikere og folk, der tidligere har været ansat i
42· Perspektiv · Marts 2015
lederstillinger, i job. Ifølge
hende selv har 91 procent
af de i alt 500, der har fulgt
hendes metode, fået arbejde
inden for et år.
– Det, som metoden går ud
på, er at få mennesker til at
skabe deres eget job. Filosofien er, at når det gælder job,
er der nødvendigvis ikke en
sammenhæng mellem udbud
og efterspørgsel. I stedet er
det sådan, at man kan få et
job, når man kan bevise, at
man er investeringen værd.
Så det er det, det handler
om: At få synliggjort, at man
kan skabe så meget værdi,
at man skal ansættes, siger
hun og påpeger, at det ofte vil
betyde, at man som akademiker skal agere helt anderledes,
end man er vant til, når man
søger job.
– Nogle har en tendens til at
læne sig tilbage og vente på,
at appelsinen falder ned i turbanen: At der bliver slået en
hvis du får et ja!”
Hvis du vil vide mere: Annaway-metoden har indtil nu bestået af et 6-ugers kursus
med undervisning tre dage om ugen og efterfølgende opfølgning. Hvis alt går efter
planen, vil kurset i løbet af 2015 udelukkende blive tilbudt online. Indholdet vil være
det samme. Se mere på Annaway.dk
Marts 2015 · Perspektiv · 43
JOBSØGNING
stilling op, som man kan søge. Men den kommer
ikke altid, og hvis der ikke er et job, man har lyst
til at søge, må man jo finde på noget andet.
at arbejde på en kaffebar, men havde samtidig ikke lyst til at
slippe sit fag. I dag arbejder hun med marketing tre dage om
ugen, på en kaffebar en dag om ugen og den sidste dag har hun
fri. Det var det bedste, der kunne ske for hende.
TÆNK ANDERLEDES
En af de første ting, man som ledig, ifølge Anna
Nyboe, er nødt til at forholde sig til, er ens egen
situation. Tanken er, at først når der er luget ud
i problemer og barrierer, kan man begynde at
skabe det job, man ønsker sig.
– Folk, der er arbejdsløse, er meget forskellige og har meget forskellige problemer. Nogle
har været nede med stress og har behov for at
lære sig selv bedre at kende og blive bedre til at
mærke, hvad der er okay, og hvad der ikke er okay
rent arbejdsmæssigt. Så er der dem, der er blevet
fyret og har fået et chok. Dem, der er blevet fyret
tre gange i træk og føler sig uduelige og har en
masse skam og usikkerhedsproblematikker. Nogle
har oplevet samarbejdsvanskeligheder, der ikke
er blevet bearbejdet. Og så er der også en del, der
har 40-årskrise, og som har arbejdet 20 år samme
sted, men nu vil lave noget, »der giver mening«.
Alle de problematikker skal der ryddes op i. Det
handler blandt andet om storytelling – hvordan forklarer du for eksempel, at du har været
uden for arbejdsmarkedet i et halvt år? Og hvor
meget substans er der i din drøm om at starte en
blomsterbutik. Er det en fiks idé, eller vil den også
passe dig om fire år?
Derudover har mange, ifølge Anna Nyboe, også
gavn af at lære at tænke anderledes.
– Mange ledige akademikere tager kun få
chancer, fordi de ser for mange forhindringer og
begrænsninger, og det mindset skal ændres. Det
handler blandt andet om at fokusere på det positive, der sker i løbet af en dag, og alt det, der går
godt – også selv om man ikke har noget job – og
om at få troen tilbage på sig selv og redskaberne
til at komme op igen, når man har været nede. For
der er ups and downs – også når man er på jagt
efter et job.
Når det er på plads, er det ifølge Anna Nyboe tid
til at definere, hvad man gerne vil, og hvilket job
man ønsker sig.
– Her er min filosofi, at det ikke nødvendigvis
handler om at søge opad. Men om at finde sig til
rette. Der er ingen, der bliver glade af prestige.
Vi havde for eksempel en kursist, der havde
arbejdet med marketing på en af landets største
aviser. Hun var gået ned med stress og fandt på
vores kursus ud af, at hun godt kunne tænke sig
44 · Perspektiv · Marts 2015
LÆR AF DIT YNGRE JEG
Når du så har luget ud i problemerne, og dine ønsker om det
fremtidige job står klart, hvad gør du så helt konkret?
– Det hele handler om metode og teknik. Man skal finde ud
af, hvilke virksomheder der er relevante, hvilke personer der er
interessante at tale med, og hvad man kan tilbyde. Og så skal
man lære at køre ti opkald igennem på en dag, hvor man får
solgt sit budskab – ligesom telefonsælgere. Og man skal vide,
at et afslag ikke er personligt. I erhvervslivet drejer det sig om
en ting: penge. Og hvis man kan synliggøre over for beslutningstagerne, at man kan skabe værdi, er man ansat, siger
Anna Nyboe og forklarer, at det, selv om det lyder enkelt, kan
opleves særdeles grænseoverskridende at være opsøgende på
den måde.
– Det er angstprovokerende for nogen. Men det handler om at
få tingene sat i perspektiv. Der sker jo ikke noget ved at få et
nej, men tænk, hvad der sker, hvis du får et ja!, siger hun, der
mener, at mange kunne lære af deres yngre jeg – dengang de
søgte deres første job.
– Som ung gik man jo bare ned i iskiosken og spurgte, om ikke
de manglede én. Den naive tilgang glemmer mange desværre
som voksne, men den kan faktisk bruges, hvis man sætter den
ind i en voksenramme. Og begynder man at bruge den, finder
man ud af, hvor mange ting der faktisk er mulige, hvis man gør
en indsats.
I august sidste år kom Anna Nyboe
på en 29. plads, da magasinet Nordic
Business Report kårede Nordeuropas
30 mest lovende ledere under 30 år.
NYE STILLINGER
STILLINGSOPSLAG Alle henvendelser vedrørende
stillingsopslag rettes til: DG Media as
St. Kongensgade 72 · 1264 København K
tlf. 70271155 · fax: 70 27 11 56
Mail: [email protected]
Bemærk venligst, at fristerne nedenfor
kun gælder stillingsannoncerne:
Nr. 04-2015: Udgivelsesdato 30.04
Bestillingsfrist 25.03 kl. 12
Materialefrist 16.04 kl. 12
Nr. 05-2015: Udgivelsesdato 28.05
Bestillingsfrist 28.04 kl. 12
Materialefrist 13.05 kl. 12
Nr. 06-2015: Udgivelsesdato 25.06
Bestillingsfrist 28.05 kl. 12
Materialefrist 11.06 kl. 12
RÅD OG ANBEFALINGER
VED ANSØGNING
Ved deltidsstillinger under 29,6 timer skal der altid udstedes
frigørelsesattest fra begyndelsen af et ansættelsesforhold,
hvis der skal udbetales supplerende dagpenge. Du kan altid
kontakte Bibliotekarforbundets Forhandlingsafdeling, hvis
du har spørgsmål.
r vi dig
Her se
Bibliotekar DB/
cand.scient.bibl eller
lignende
Brænder du for at formidle til børn og unge, og har du lyst til
at udvikle samarbejdet mellem biblioteket og skolerne i forhold
til den nye skolereform, så har vi jobbet til dig på Hørsholm
Bibliotek.
Læs mere på vores hjemmeside biblioteket.horsholm.dk
Ansøgningsfrist onsdag den 15. april 2015, kl. 12.
Ansættelsessamtaler i uge 17 og forventer tiltrædelse 2. maj
2015, eller snarest derefter.
Adresse på arbejdssted:
Hørsholm Bibliotek • Bibliotekstorvet 1 • 2970 Hørsholm
Børnebibliotekar
Roskilde Bibliotekerne søger en børnebibliotekar der
brænder for at formidle til børn og har lyst til at arbejde med
folkeskolereformen.
Roskilde Bibliotekerne søger en engageret børnebibliotekar til
Team Børn og Unge, på 37 timer om ugen med start den 1. juni
2015 eller snarest derefter. I teamet har vi fokus på at skabe
det bedste bibliotekstilbud for de 0-16 årige og deres familier.
Vi er et aktivt og udadvendt børnebibliotek der samarbejder med
mange forskellige regionale og kommunale aktører og institutioner. De kommende år har vi særligt fokus på at være et attraktivt og engagerende tilbud i kommunens mange lokalområder.
Ansøgningsfrist den 10. april 2015.
Du kan læse mere om Roskilde Bibliotekerne på
www.roskildebib.dk eller det fulde stillingsopslag på
www.roskilde.dk/job.
VOKSENBIBLIOTEKAR
Egedal Bibliotekerne søger voksenbibliotekar
- Bibliotekar DB/cand.scient.bibl. på 30 timer.
Stillingen er fra 1. maj 2015 eller snarest derefter.
Vi søger en udadvendt og engageret medarbejder der har interesse
for formidling i det fysiske og digitale rum. Og synes det kunne
være spændende at arbejde med brugerinvolvering – med den
enkelte borger og vores mange lokale samarbejdspartnere.
Læs hele opslaget på www.egedalbibliotekerne.dk
Ansøgningsfrist søndag den 12. april 2015
HER SER VI DIG. VI SER DINE BEHOV, DIN INDSATS OG DIT POTENTIALE
Marts 2015 · Perspektiv · 45
BØRNEKULTURFORMIDLER
TIL GULDBORGSUND
BIBLIOTEKERNE
BLIV EN DEL AF HOLDET BAG ET AF DANMARKS
MEST SPÆNDENDE BIBLIOTEKER
Guldborgsund-bibliotekernes vigtige, legende, lærende og
glædesskabende børnebibliotek har brug for en børnekulturformidler, der er enig i, at børnebiblioteket er verdens bedste
idé.
Har du spørgsmål kan du kontakte stedfortræder for leder af
Guldborgsund-bibliotekerne Jan Holmquist, tlf. 5473 1617.
Ansøgningsfrist er den 4. maj 2015
Digital bibliotekschef
til JP/Politikens Hus
JP/Politikens Hus søger bibliotekschef
med digitalt fokus fra 1. juni 2015.
Biblioteket er fysisk placeret i Politikens redaktion på Rådhuspladsen,
men er et bibliotek for hele huset. Biblioteket løser alsidige research- og
skriveopgaver og tilbyder sparring til primært redaktionelle medarbejdere på redaktionerne for Ekstra Bladet, Jyllands-Posten og Politiken.
Vores ny bibliotekschef har digitalt fokus og er ambitiøs på fagets vegne.
Du forstår at udnytte den digitale udvikling til at understøtte researcharbejdet i forhold til journalistiske produkter, formidling og processer.
Ansøgningsfrist er fredag 10. april kl. 9.
Læs det fulde stillingsopslag på jppol.dk/job.
Læs hele opslaget på www.guldbib.dk.
BIBLIOTEKERNE
- MERE END DU TROR
Musikbibliotekskonferencen 2015
Musik + bibliotek
JP/Politikens Hus er en af Danmarks førende medievirksomheder. Med Ekstra Bladet, Morgenavisen Jyllands-Posten og Politiken udgiver vi en række af danskernes foretrukne nyhedsmedier på
tryk, net og mobil. Udover at levere nyheder og kvalitetsjournalistik står koncernen bag JP/Politikens Forlag og Politikens Lokalaviser, som udgiver godt 90 lokale ugeaviser i Danmark og Sverige.
JP/Politikens Hus beskæftiger omkring 2.400 ansatte og havde i 2014 en omsætning på 3,1 mia. kr.
+
Lørdag den 2. maj 2015 kl. 10.00 - 16.00
på Radisson Blu Scandinavia Hotel i Aarhus
Networking har altid været en vigtig del af SPOT Festivalen. På årets musikbibliotekskonference skaber vi et rum for videndeling og erfaringsudvekling blandt musikbibliotekarer fra hele landet. Oveni får du et par højaktuelle faglige oplæg af prominente navne
på SPOT+ og adgang til en masse fede koncerter under SPOT Festival 2015.
Konferencen er for dig, der arbejder med eller blot interesser dig for musik og formidling
på bibliotekerne - og for alle musikinteresserede, som gerne vil gå i plus!
Læs mere og find programmet på www.bf.dk/spot
Tilmeld dig senest 20. april på www.spotfestival.dk/musikbibliotekskonferencen
46 · Perspektiv · Marts 2015
Deltagerpris:
Konference inkl. 1 dags
SPOT Festival (2.5.)
og SPOT+:
395 kr. (plus gebyr)
Konference inkl. 3
dages SPOT Festival
1.-3.5.) og SPOT+:
695 kr. (plus gebyr)
Mange har allerede deltaget i vores
faglige arrangementer. Har du?
For mig er Bibliotekarforbundets arrangementer
en årlig vitaminindsprøjtning, som hjælper mig
i mit formidlingsarbejde. (Deltager ved Introduktion til bogsæsonen)
Kurset var meget konkret. Jeg tog en masse
med hjem, som kunne bruges direkte i
mine arbejdsopgaver.
(Deltager på kurset Layout med Indesign)
Jeg har fået aktualiseret min viden, og så har
jeg fået gode tips og tricks.
(Deltager på Gå-hjem-mødet SEO –
søgemaskineoptimering på dit website)
Find
Find arrangementer,
arrangementer, som
som passer
passer til
til dig,
dig, på
på bf.dk/arrangementer
bf.dk/arrangementer
Få personlig sparring
på dine overvejelser om
karriere og kompetencer.
Kontakt
Bibliotekarforbundets
karriererådgivning,
og book en tid:
[email protected]
Personnyt
Henrik Laursen dimittend fra IVA Aalborg august 2014 er
pr. 15. januar ansat ved Fagbiblioteket ved Hospitalsenhed
Midt, Regionshospitalet Viborg
John Fuglö, tidligere Gentofte Bibliotekerne (Vangede Bibliotek), er nu ansat som Ungebibliotekar ved Ishøj Bibliotek.
Anne Gunnar, tidligere børnebibliotekar, Langeland
Bibliotek er pr. 2. januar ansat som børnekulturkonsulent
i Svendborg Kommune.
Lene Jørgensen, nyuddannet cand. scient. bibl fra Aalborg
den 20. januar, er pr 1. februar ansat som bibliotekar på VIA
bibliotekerne på Campus Horsens.
Ole Isø-Nielsen, tidligere bibliotekar ved Bibliografen
Bagsværd, Gladsaxe Bibliotekerne, er nu ansat som
bibliotekar ved Ørestad Bibliotek
Send en mail til [email protected], når du skifter job, så
bringer vi en omtale i det følgende nummer af Perspektiv.
Som arbejdsgiver er du også meget velkommen til at maile
os, når du ansætter nye medarbejdere.
Marts 2015 · Perspektiv · 47
FAGLIGE ARRANGEMENTER OG EFTERUDDANNELSE
VÆRKTØJSKURSER
GENERALFORSAMLINGER
JOB OG KARRIERE
TR-KURSER
KURSER FOR STUDERENDE
KURSER FOR SENIORER
ARRANGEMENTER PÅ VEJ
GENERALFORSAMLINGER
FabuLærs
Generalforsamling 2015
9. april 2015 i Roskilde
Kunstfaggruppens
Generalforsamling 2015
14. april 2015 i København
BØFA's Generalforsamling
2015 med besøg i Børnenes
Museum på Nationalmuseet
18. april 2015 i København
Faggruppen for Medicinsk
Informations
Generalforsamling 2015
24. april 2015 i København
Seniorgruppens
Generalforsamling 2015
28. april 2015 i København
MUFA’s
Generalforsamling 2015
29. april 2015 i København
IT-faggruppens Generalforsamling 2015 med med
temaeftermiddag om det
nye fælles bibliotekssystem
(FBS/Cicero)
5. maj 2015 i København
Referencefaggruppens
Generalforsamling 2015
og Kursus i bibliotek.dk
6. maj 2015 i København
48 · Perspektiv · Marts 2015
FAGLIGE
ARRANGEMENTER OG
EFTERUDDANNELSE
Morgenmøde for ledere:
Håndtering af din
mellemlederposition
Som mellemleder befinder du
dig i et krydsfelt af interessenter, og måske er du tilmed
ny som leder. En stor udfordring, som kan gøres lettere,
hvis man er opmærksom på
sine handlingsmønstre.
17. april 2015 i Aarhus
Statsgruppen besøger
Rådhusbiblioteket
110 år efter åbningen af
Københavns kommunes
rådhusbibliotek, er biblioteket
truet af lukning. Kom på en
rundvisning og hør om bibliotekets digitaliseringsprojekter, herunder KRAK.
23. april 2015 i København
Gå-hjem-møde:
Videnarbejde og stress
- mellem begejstring og
belastning
Videnarbejde betragtes ofte
som et godt arbejde med et
sundt psykisk arbejdsmiljø.
Men desværre forekommer
arbejdsrelateret stress i
stigende grad blandt selvledede videnarbejdere. Hør om
hvordan vi typisk håndterer
balancen mellem begejstring
og belastning.
23. april 2015 i København
Morgenmøde for ledere:
Personaleledelsens ABC
Hvordan sikrer vi, at ledere og
medarbejdere er både kompetente og engagerende? Hør om
god og dårlig personaleledelse
fra Henrik Holt Larsen, en af
landets førende forskere inden
for området.
24. april 2015 i København
Pas på din digitale identitet
– guide til at værne om dit
private jeg på nettet
Bliv klogere på hvordan og
hvorfor du bør forsøge at
styre dine data og din digitale
identitet.
27. april 2015 i Middelfart
4. maj 2015 i København
9. juni 2015 i København
Morgenmøde for ledere:
Det gode virtuelle møde
Møder på Skype, videotelefon eller Face-Time kan
fungere lige så godt som
et møde ansigt til ansigt.
Hvordan skaber du gode og
frugtbare virtuelle møder?
13. maj 2015 i København
Studierejse til den 14.
Istanbul Biennale
Kunstfaggruppen arrangerer
studierejse til Biennalen i
Istanbul.
3. til 7. oktober 2015 i Istanbil,
Tyrkiet
VÆRKTØJSKURSER
Musikbibliotekskonferencen
2015: Musik + bibliotek
Vi skaber rum for videndeling
og erfaringsudvekling blandt
musikbibliotekarer fra hele
landet. Oven i får du faglige
oplæg på SPOT+ og adgang
til en utal af koncerter under
SPOT Festival 2015.
2. maj 2015 i Aarhus
Lønforhandling kan læres
Mange er nervøse for at
forhandle deres egen løn.
Men forhandling er en slags
samtale, hvor der er regler
og ritualer, som sagtens kan
læres.
20. april 2015 i København
Schema.org – søgemaskinerne sætter struktur på dataene
Google, Microsoft og Yahoo har
sammen skabt Schema.org,
et struktureret data markup
skema. Hvad kan vi bruge det
til, og hvad betyder det for
bibliotekerne?
13. maj 2015 i København
19. maj 2015 i Aarhus
2-dages kursus:
Litteraturformidling i
teori og praksis.
Kursus i de nyeste tendenser
og strømninger, hvor du lærer om metoder og praksis i
relation til litteraturbegrebet
og formidlingsbegrebet.
6.-7. maj 2015 i København
20.-21. maj 2015 i Aarhus
I arrangementskalenderen får du overblik over arrangementer og aktiviteter, du som medlem
af Bibliotekarforbundet kan deltage i. Find flere oplysninger og en helt aktuel oversigt over
arrangementstilbud på www.bf.dk/arrangementer.
HTML5 og CSS3
- intensivt kursus
Kursus hvor du lærer de
grundlæggende features til
at kunne mestre HTML5 og
CSS3. Kurset for dig, der arbejder som webredaktør eller
hjemmesideansvarlig.
3. juni 2015 i København
2-dages kursus:
Bliv informationsarkitekt!
Er du bibliotekar eller cand.
scient.bibl. og ønsker at få
flere konkrete redskaber til at
arbejde med digitale medier
som informationsarkitekt,
så er dette 2-dages kursus
skræddersyet til dig.
1.-2. september 2015
i Aarhus
3.-4. november 2015
i København
JOB OG KARRIERE
2-delt workshop: Foden
indenfor - job i mindre og
mellemstore virksomheder
Få den nyeste viden inden for
jobsøgning samt værktøjer
til at implementere den i din
egen søgning.
10. og 17. marts 2015
i København
Individuelle
karriererådgivningssamtaler
Kører din karriere på skinner – eller kunne den bruge et
eftersyn? Karriererådgivningen kan hjælpe dig med råd
og sparring og gøre dig mere
bevidst om dine muligheder
og kompetencer.
Find datoerne på bf.dk/
JobOgKarriere
og om de muligheder, du har
for at planlægge en fleksibel
tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.
11. juni 2015 i Aarhus
6. oktober 2015 i Glostrup
SENIORER
TR-KURSER
PFA 50+ gå-hjem-møde
med fokus på fleksibel
tilbagetrækning fra
arbejdsmarkedet
Gå-hjem-møder for aldersgruppen 50+ , hvor du hører
om de muligheder, du har
for at planlægge en fleksibel
tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.
12. maj 2015 i Esbjerg
19. maj 2015 i København
20. maj 2015 i Holbæk
16. juni 2015 i Aarhus
26. august 2015
i Frederikshavn
9. september 2015
i Svendborg
23. september 2015
i København
27. oktober 2015 i Horsens
12. november 2015
i Sønderborg
TR-uddannelse Modul B 2015
En introduktion til de væsentligste emner indenfor ansættelsesretten.
14. april 2015 i Horsens
16. april 2015 i København
PFA 50+ kursus med fokus
på fleksibel tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet
Kurser for aldersgruppen
50+ , hvor der bliver gået
mere i dybden med emnerne
TR-uddannelse Modul C 2015
Modul C omhandler lønforhold, lønpolitik, budgetforståelse, forhandlingsteknik
og –træning.
8.-10. juni 2015 i Middelfart
KURSER FOR
STUDERENDE
Adobe Photoshop - kom godt
i gang med billedbehandling
Lær Adobe Photoshops
vigtigste funktioner at kende
og få gode tips til, hvordan du
arbejder med billedbehandling. Kurset er åbent for alle
medlemmer af Bibliotekarforbundet.
20. maj 2015 i Aalborg
28. maj 2015 i København
Adobe InDesign og Illustrator
- kom godt i gang med design
og layout
Få en grundlæggende viden så
du kan lave layout og design
med Adobe InDesign og med
Adobe Illustrator. Kurset er
åbent for alle medlemmer af
Bibliotekarforbundet
11. juni 2015 i København
Scan QR-koden, og
meld dig til et af de
mange spændende arrangementer allerede i dag.
Marts 2015 · Perspektiv · 49
TEKST ANETTE LERCHE
FOTO JAKOB BOSERUP
NYT JOB
”Vi laver vejledninger i litteratursøgninger,
eksempelvis
hvordan medarbejdere finder og
bruger relevante
emneord.”
Søgevejledninger for hospitalets ansatte
Navn: Henrik Laursen
Stilling: Bibliotekar ved fagbiblioteket ved Hospitalsenhed
Midt, Regionshospitalet Viborg
Uddannelse: Scient.bibl. fra august 2014
Karriere: Studiejob på Aalborg Universitets eksamenskontor
Alder: 26 år
Hvordan oplevede du perioden som jobsøgende?
- Det var okay, men mod slutningen havde jeg det sådan, at nu
ville jeg meget gerne snart i arbejde. Men jeg ved jo godt, at der
er mange, der går længere tid, før de får deres første job.
Hvilke job søgte du?
- Umiddelbart søgte jeg mest job i Nordjylland og Midtjylland,
fordi jeg har en kæreste, der læser i Nordjylland. Jeg søgte også
primært inden for den private sektor og på fagbiblioteker såsom sygehuse og universitetsbiblioteker. Jeg søgte også nogle
enkelte stillinger på folkebiblioteker, hvor jeg tænkte, at det job
kunne jeg godt se mig selv i. Og så er der jo nogle gange et job,
som lyder så spændende, at man bare må søge det – eksempelvis søgte jeg et job på IT-Universitetet i København.
Blev du kaldt til samtaler, mens du var jobsøgende?
- Ja, jeg var til samtale på jobbet på IT-Universitetet, som jeg
syntes lød meget spændende. Jeg var også kaldt til jobsamtale
på Læsø, men da jeg undersøgte mulighederne, kunne jeg se,
at det ikke kunne lade sig gøre at pendle, så jeg meldte fra. Og
endelig skulle jeg have været til jobsamtale, dagen efter jeg var
til samtale ved regionshospitalet Viborg. Den aflyste jeg, fordi
jeg blev tilbudt jobbet i Viborg.
50 · Perspektiv · Marts 2015
Hvad skal du lave som bibliotekar på et hospital?
- Sammen med mine kollegaer skal jeg servicere alle ansatte på regionens hospitaler, men jeg er primært tilknyttet
Randers-enheden. Vi laver vejledninger i litteratursøgninger,
eksempelvis hvordan medarbejdere finder og bruger relevante emneord, og så giver vi alle nyansatte en introduktion
til, hvilke databaser de har adgang til, og hvordan de kan
bruge os. Desuden er det særlige ved min stilling, at de søgte
en bibliotekar, der havde viden om bibliometri, og netop
bibliometri havde jeg som valgfag i et halvt år på uddannelsen, så jeg har en god grundforståelse for området og synes,
at det er utroligt interessant. De bibliometriske analyser kan
bruges til meget, eksempelvis citationsanalyser, hvor du kan
se, hvilke forskere der bliver citeret sammen, og det kan være
sådan noget, som forskerne og lægerne efterspørger.
Er der andre bibliotekarer ansat i din afdeling?
- Vi sidder fire bibliotekarer i Viborg samt to assistenter. Jeg
har været ansat i en halv måned, så det har været fantastisk,
at jeg har kunnet trække på de andres erfaringer. Rigtig meget af vores vejledning foregår over mail eller telefon, så det
er typisk kun en gang om måneden, at jeg tager til Randers
for at introducere nye medarbejdere til databaserne.
Hvordan oplever du at pendle fra Aalborg til Viborg
- Jeg tager en ekspresbus, hvilket tager en time og tyve
minutter hver vej. Det fungerer fint. Om morgenen kan jeg få
mig en lur, og på hjemvejen kan jeg læse eller sidde med min
tablet.
MøD axiEll oG bibliothEca
DDElibra 9.11
Mange
spændende
nyheder
Gå hjem møder
bibliotekspolitisk topmøde 16.-17. april 2015
FÅ InspIratIOn tIl DIt BIBlIOtek MøD Os pÅ BIBlIOtekernes ÅrsMøDe I Århus
Vi glæder os til at møde jer på Danmarks biblioteksforenings Årsmøde i aarhus.
Dit bibliotek kan nemt ændres fra kedeligt til det modsatte - nogen gange kan de rigtige
accessories være nok til at live op på en ellers lidt kedelig indretning. Vi tilbyder rigtigt
mange sjove, nyttige og farverige ting i alle størrelser i vores webshop eurobib.com,
og vi samarbejder med forhandlere, der supplerer vores udvalg og gør hele kollektionen
endnu mere spændende.
Kom hen på stand 6 og 7 og se bibliotheca’s nye smarte “bogskab” i aktion og få en snak med os om alle nyhederne i DDElibra.
husk at udstillingsområdet er åbent for alle interesserede.
Besøg vores stand 18+19 på Årsmødet i Århus d. 16. og 17. april 2015 og få inspiration til
fornyelse af dit bibliotek. Og besøg vores hjemmeside www.lammhultsbiblioteksdesign.dk,
under menupunktet ‘Design blog’ kan du hente endnu mere inspiration.
Kontakt os - så fortæller vi mere!
axiell Danmark a/S - ørestads boulevard 69, 2. sal - 2300 København S - tlf. 3338 2525 - www.axiell.dk
WWW.laMMhultsBIBlIOteksDesIGn.Dk
Oktober 2013 · Perspektiv · 51
Al henvendelse til Bibliotekarforbundet · [email protected] · Telefon: 38 88 22 33
BIBLIOTEKARFORBUNDETS FAGMAGASIN PERSPEKTIV
Kig ind i jeres nye bibliotekssystem
Cicero eller prøv de mange digitale
formidlingsløsninger fra Redia
på stand 26-29
Systematic Library & Learning
TEMA: NY BIBLIOTEKSLOV I HOLLAND
Danmarks Biblioteksforenings
Årsmøde i Aarhus
NR. 03 · 2015
Mød os på
BIBLIOTEK AR
FORBUNDETS
FAGM AG A SIN
MARTS
2 015
PROFESSOR:
VI TABER
BØRNEKULTUREN
AF SYNE
NY BIBLIOTEKSLOV
I HOLLAND DEFINERER
FOLKEBIBLIOTEKETS
ROLLE
FORSKERE FRA
IVA ORGANISERER
VIDEN I FN
03