Nr. 18 – 9. oktober 2015. 12. årgang
konomisk Ugebrev Ledelse
Nyhedsbrev for Bestyrelser
Boom i selskabssvindlere – ingen strafrisiko
De seneste år er der opstået en ny industri af selskabssvindlere, der stort set risikofrit tømmer selskaber for skyldige midler, ikke mindst skyldige skatter
og moms. Udviklingen afspejles i et veritabelt boom
i såkaldte domfældte konkurskarantæner i Sø-og
Handelsretten, hvor eneste sanktion er frakendelse
af retten til at drive virksomhed.
Offentligheden kan ikke få oplyst navne på de erhvervsfolk, som er idømt konkurskarantæne, og de
fortsætter ofte deres virksomhed gennem stråmænd
som registreret direktør, men hvor de stadig arbejder i
virksomheden. Selvom både det offentlige og private
ofte taber penge, er det såkaldte konkurskarantæneregister ikke åbent for offentligheden, så forretningsdrivende kan ikke beskytte sig mod gentagelser, altså
at tabe på tilgodehavender hos selskabssvindlerne.
Økonomisk Ugebrev har talt med en stribe konkursadvokater, som finder situationen uholdbar. De
påpeger, at det i realiteten er risikofrit at udøve denne
form for svindel, fordi politimyndigheden ikke går
videre med sagerne, selvom der ofte er klare indikationer på strafbare forhold.
Præsident i Sø- og Handelsretten, Henrik Rothe,
bekræfter over for Økonomisk Ugebrev det billede,
som har fremgået af rettens oversigter over idømte
konkurskarantærer. Nemlig at der stort set har været
daglige domfældelser eller mere. ”Vi har det seneste
år haft over 500 sager om konkurskarantæne, så vi har
meget travlt med den type sager. Det er langt mere
end det forventede. Vi har fået tilført ressourcer, for
at kunne klare de mange sager,” siger han.
Den hektiske aktivitet i Sø- og Handelsretten skyldes, at kuratorer i konkursboer indberetter sager til
skifteretten med anbefaling om konkurskarantæne,
hvis der er klare tegn på uregelmæssigheder, eksempelvis i form af overtrædelser af årsregnskabsloven,
selskabsloven eller bogføringsloven.
Vanskeligt at påvise strafbare forhold
I den typiske sag har selskabssvindleren bortkommet regnskabsmaterialet op til eller efter konkursen,
hvorefter det kan være vanskeligt at påvise egentlige
strafbare forhold. På baggrund af anmeldelsen idømmer Sø- og Handelsretten ofte konkurskarantæne. Men
der er som sagt hverken offentlighed eller reelle blokeringer for fortsat at drive virksomhed, fordi personen
under de 2-3 års karantæne kan indsætte en stråmand.
Kuratorerne anmelder også ofte selskabssvindlerne til politiet, fordi der er mistanke om strafbare
handlinger, eksempelvis mandatsvig eller anden
misbrug af selskabets midler, så kreditorer er blevet
påført økonomiske tab.
Fortsættes næste side...
LÆS I NYHEDSBREV FOR BESTYRELSER NR. 18/2015
LEDELSE
Boom i selskabssvindlere – ingen strafrisiko
Komité: Eksterne i valgudvalg udvider horisont
CEO’ens første 100 dage: Lars Krejberg
VW forstærker krise med mere svag governance
Problemsager: Er det bedst bare at holde mund?
1
4
5
6
7
TEMA: REVISIONSUDVALGET
Udsigt til åbenhed om revisionsudvalgets arbejde 8
Her er de flittigste revisionsudvalg
9
Guide: Sådan evalueres den eksterne revisor
10
PRAKTISK BESTYRELSESARBEJDE
Den bedste bestyrelsesbog for SMV
Guide: Selvledelse vinder frem i erhvervslivet
Råd om CFO’ens sidste vej mod toppen
Rapporter og tendenser
Aktuelle faglige nyhedsbreve og rapporter
11
12
13
14
15
Nr. 18 – 9. oktober 2015. 12. årgang
konomisk Ugebrev Ledelse
Side 2
Nyhedsbrev for Bestyrelser
Boom i selskabssvindlere – ingen strafrisiko
...fortsat fra forsiden
Eksempelvis blev der fornylig idømt konkurskarantæne, hvor advokat Pernille Bigaard fra Plesner var
kurator. I dommen, som kan læses her fremgår det
blandt andet, at ”der som anført af kurator er sket
overtrædelse af bogføringslovens regler, at selskabets
midler er blevet brugt til formål uvedkommende for
selskabet, og at selskabet har undladt korrekte indberetninger og afregning til SKAT vedrørende såvel
skat som moms.”
Økonomisk Ugebrev har spurgt Pernille Bigaard,
hvordan hun opfatter situationen, hvor selskabssvindlere ”slipper” med en konkurskarantæne, og ikke
yderligere strafforfølgelse: ”Vi har tidligere anmeldt
rigtig mange af de her sager til politiet, uden at der
kom særlig meget ud af det. Og hvis de endelig blev
taget op og der faldt dom, var der tale om en uges
betinget hæfte. Så vi skal have langt mere politisk fokus på dette problem, og politiet skal have tilført flere
ressourcer til opgaven. Og straframmen bør justeres,
så man strammer grebet om økonomisk kriminalitet
i denne form.”
Problemerne med selskabssvindlere stiger
Pernille Bigaard oplever, at problemerne med selskabssvindlere kun stiger og stiger, hvilket også afspejles i den eksplosive vækst i konkurskarantæner.
I dag er der noget galt med bogføringen i op mod
halvdelen af konkursboerne, hvor der altså potentielt
er begået uregelmæssigheder. ”Hvis udviklingen fortsætter som nu, vil dette problem vokse sig større og
større – med markant stigende tab for kreditorer og
det offentlige. Man kan kun håbe på, at politikerne
snart begynder at tage problemet seriøst.”
Pernille Bigaard siger også om det hemmelige
konkurskarantæneregister: ”Det er mig en gåde, at
det er lukket. Hvis en restaurant får en sur smiley, så
kan man se det i restaurantens vindue. Og det går
hårdt ud over dem. Hvis et medie eller en advokat får
en påtale i Pressenævnet og Advokatnævnet bliver
det offentliggjort med navn på. Hvorfor skal man beskytte nogle folk, der smider deres regnskaber væk
eller det, der er værre? Fremtidige kreditorer kan ikke
blive advaret, som det er i dag.”
En gennemgang af andre domme viser fuldstændig samme mønster, eksempelvis som denne dom:
”selskabet havde været involveret i kædesvig og
udbetalinger af sorte lønninger, at betalinger, som
skulle være tilgået selskabet, var gået til tredjemand,
at direktørens pligter til bogføring, opbevaring af
regnskabsmateriale m.m. er tilsidesat, og at kreditorerne, herunder SKAT, derved havde lidt ikke ubetydelige tab.” Eller denne dom: ”Selskabets bogføring
var mangelfuld, at kurator som følge heraf ikke havde
kunnet vurdere, om selskabet ejede aktiver eller der
foreligger omstødelige dispositioner, at der forelå et
ulovligt anpartshaverlån på ca. 870.000 kr., at der ikke
er indeholdt skat af lånet, at der ikke var betalt skatterestancer, og at kreditorerne, herunder SKAT, havde
lidt væsentlige tab som følge af direktøren adfærd i
selskabet.”
Anklagemyndigheden går ikke videre med
anmeldelserne
Men praksis er i dag, at anklagemyndigheden ikke
går videre med de anmeldelser, som de modtager
fra kuratorerne. De bliver simpelthen ikke prioriteret
af ressourcemæssige hensyn.
Advokat Ole Borch fra BechBruun, som har været
kurator i flere hundrede konkursboer gennem årene
er også særdeles kritisk over for den aktuelle retstilstand: ”Jeg er ikke i tvivl om, at anklagemyndigheden
har de nødvendige kompetencer til at tage fat på
disse sager, hvor der helt klart er brug for en hurtig
og målrettet indgriben fra politiet side.
”Problemet er mangel på ressourcer hos politiet.
Bekæmpelse af økonomisk kriminalitet får ikke tilstrækkelig politisk opmærksomhed, antageligt fordi
der ikke er stemmer i det som med bande- og narkokriminalitet. Politikerne er ikke opmærksomme
på, at den gældende retstilstand, hvor denne form
for kriminalitet opfattes som risikofri, er velkendt i
de kriminelle miljøer. De brodne kar ved, at det er
tilnærmelsesvis risikofrit. Det ved de, for de brodne
kar anvender også rådgivere, der fortæller herom.
Denne risikofrihed kommunikeres altså ud i de betændte miljøer, og derfor spreder det sig hurtigt”
Hjælper konkurskarantæne?
Om indførelsen af konkurskarantæne har dæmmet
op for denne type kriminalitet, siger Ole Borch: ”Ja
Fortsættes næste side...
side 2
Nr. 18 – 9. oktober 2015. 12. årgang
konomisk Ugebrev Ledelse
Side 3
Nyhedsbrev for Bestyrelser
Boom i selskabssvindlere – ingen strafrisiko
...fortsat fra forrige side
– vi har fået konkurskarantæne. Men for de, der vil
spekulere, betyder konkurskarantænen alene, at der
skal spekuleres i indsættelse af en stråmand. En stråmand er ikke et nyt eller et avanceret instrument.
Det er blot et beskedent fordyrende mellemled. Så
konkurskarantænen har næppe den store forebyggede betydning.
De mange sager og domme bekræfter hvad vi som
kuratorer har søgt at sige i årtier. Der er desværre en
uhyggelig stor mængde af selskaber, hvor ledelsen ser
stort på reglerne. Det spændende er, om de mange
konkurskarantæner fører til en adfærdsændring – eller blot flere nye stråmænd?”
Økonomisk Ugebrev har stillet en stribe spørgsmål til rigsadvokat Ole Hasselgaard, om han anser
den aktuelle retstilstand for tilfredsstillende, altså
hvor potentielt økonomiske kriminelle, som påfører
private og det offentlige uretmæssige tab, stort set
uden risiko kan drive deres ”forretning” baseret på
ulovligheder.
Økonomisk Ugebrev har på mail konkret stillet
spørgsmål om, hvorvidt den aktuelle retstilstand anses for tilfredsstillende, om der overvejes nye actions,
om der er udsigt til at politiet får tilført flere ressourcer, og om man overvejer at anbefale, at konkurskarantæneregisteret åbnes for offentligheden. Fra
Rigsadvokaten oplyser kommunikationschef Mikkel
Thastum kortfattet, at rigsadvokaten har meget fokus
på bekæmpelse af økonomisk kriminalitet.
Morten W. Langer
TILBUD PÅ ØU NORDIC BIOTECH & PHARMA
Tegner du årsabonnement før 1. januar 2016 får du 30 % rabat.
Tegner du abonnement før d. 1. januar 2016 får du 30 % rabat på et årsabonnement, som omfatter 22
udgivelser. Udgivelsestidspunktet er hver anden onsdag. Normalprisen for private investorer er 2.500 kr.
inkl. moms. Rabatprisen er dermed 1.750 kr. inkl. moms. For professionelle investorer og virksomheder
er listeprisen 15.000 kr. ekskl. moms (18.750 kr. inkl. moms) for op til fem modtagere. Fratrukket første
års introduktionsrabat er prisen 10.500 kr. ekskl. moms (13.125 inkl. moms)
B E S T IL H E R
ieugebrevet.dk/oubp
Læs mere på: www.akt
side 3