Else Marie Kaasbøl RUC-MSE, Hold 7, 2015 Forandringspotentialer i SØV-området De fire spørgsmåls domæner For det første opfattelse af forandring: hvad er det?  Hvad er forandring, set i jeres optik?  Hvad er forholdet mellem innovation og forandring? Hvilke former for sammenhæng og samspil ser I mellem innovation og forandring? (F.eks. OPCD-model, bilag1)  Hvad er vision, formål og ”drivers” i forandring? Hvilke former, dynamikker og mønstre forbinder I med forandring i SØV-området?  Hvad er varighed og omfang samt kvalitet eller retning af forandring i innovationsfeltet? - kortsigtet/langsigtet - smalle/enkle/komplekse - dybdegående/”pragmatiske” Optikker (Bilag 2)   Hvordan ser I forholdet mellem forandring og bæredygtighed? Hvilke normer for bæredygtighed er hensigtsmæssige? – Hvorfor/hvordan? (Bilag 3 & 13) Hvordan relaterer det til de fire områder, der definerer SØV-området? I. Social II. Natur, miljø- og ressourcer III. Sundhed IV. Kultur/Kunst Og de to overordnede former, nemlig at arbejde for en gruppe/sag eller med en gruppe/ sag?  Der opereres med 5 kriterier for godkendelse af SØV. Hvilke betingelser giver de for forskellige typer af forandringer? 1.) Socialt formål, 2.) Væsentlig erhvervsdrift, 3.) Uafhængighed af det offentlige, 4.) Inddragende og ansvarlig ledelse, 5.) Social overskudsdeling - Bindinger - Potentialer - Udfordringer  Lotte Darsø har udviklet en innovationsmodel: Innovationsdiamanten (Bilag 4). Heri arbejder hun med et betydningsskabende forhold mellem viden og ikke-viden, mellem kendt ikke-viden og ukendt ikke-viden –, samt mellem relationer og koncepter Hvordan ser I dette felt i forhold til rammer og muligheder for innovation indenfor SØV-området? Er der primært fokus på forholdet mellem ikke-viden og viden? Eller 1 Else Marie Kaasbøl RUC-MSE, Hold 7, 2015 Forandringspotentialer i SØV-området er der rum for den ikke-kendte ukendte viden? Hvilke former for viden, relationer og begreber er i spil i SØV-områdets forandringsopfattelser og –processer?  Otto Scharmer’s U-teori har vundet udbredelse i vide kredse og er især populær i ledelsestænkning inden for organisations- og managementsammenhænge. (Bilag 5a. + b.) Med et blik på Scharmer’s model, - hvor ser I de vigtigste elementer af forandringer i forhold til innovation og SØV-området? Hvor ligger den største kreativitet? Og de største potentialer og udfordringer?  Jeg er i mit projekt optaget af forholdet mellem det, jeg har tematiseret som vækst/konkurrence-paradigme og ”omstillings”-paradigme. Fokus - omend endnu uklart defineret i en undersøgende tilgang - er på paradigmer og forandringer af mere omfattende karakter.  Tendenser til forandringer, der kan forbindes med paradigmeskifte  Vækst – Bæredygtighed – Radikalt andre værdiformer?? Forståelser af forandringer, f.eks.:  1. J. Schumpeter: Liberalisme som modtræk til totalitarisme 2. (Neo)Liberalisme: Frisættelse fra bureaukrati 3. Krisestrategi: Globalisering & økonomisk (markeds)krise (Se også bilag 2 & 7) - Med forskellige former for implikationer for demokrati og samfundsmæssig konstituering - ? Paradigmer Hvilke retninger, tendenser eller mønstre er der i de strategi- og indsatsplaner, der aktuelt arbejdes med/efter i Danmark, - og i Europa, EU, globalt? (Bilag 6)  Hvordan kan SØV-området ses i forhold til de rationaler, der kan tematiseres i forholdet mellem bureaukratisering og institutionalisering samt eksistentiel og social aktualisering?  Hvilken demokratisk betydning har SØV-initiativer? Er det en demokratisk virksomhedsform? Hvorfor/hvordan?  Social sculpturing (J. Beuys) (Bilag 9) - (Beuys/Steiner) 3-foldig organisering: marked, offentlig, civil  spiritual /freedom & individuality, economy/social initiative, rights/equality  de negative versioner: private property in the production sphere, profit, paid labour - L. Boltanski (Bilag 10):  Kapitalismen, ikke ideologi, men en fleksibilitet og evne til at tilpasse sig, at absorbere kritik og vende det til egen fordel 2 Else Marie Kaasbøl RUC-MSE, Hold 7, 2015 Forandringspotentialer i SØV-området  Polerne i moderne samfundskritik: Mellem romantisk idealisme og videnskabelig eksakthed  Kapitalismekritik: at udnytte sig selv  projektsamfund  SEKEM, et eksempel, evalueringsform (bilag 11)  Værdiformer Typisk opereres der med to overordnede former i SØV-området, nemlig social og økonomisk værdi. Imidlertid kan værdi forstås på mange andre måder. P. Bourdieu’s kapitalbegreb er én og en udbredt - måde at arbejde med værdi i dag. M. Bull introducerer et begreb om etisk kapital, i et spektrum fra CSR til mere omfattende opfattelser af etik som udtryk for nye og alternativt ontologiske etik og kapitalformer. Andre har arbejdet med kapital og værdi-former som kulturel-, human-, symbolsk – kapital. Dertil kommer aspekter som a.) tillid, b.) sociale normer og krav, c.) sociale netværk af menneskelig initiativ, aktivitet og samspil. (Bilag 12) ”Inklusion – et socialpolitisk indspark”: Menneskesyn, arbejdets betydning og samskabelse og levefællesskab (hel-/dellivsperspektiv)    Hvordan ser I de værdiformer, der knytter sig til SØV-området? Hvilke værdi-former er i spil? På hvilke måder? Hvilke er de mest betydningsfulde, - på hvilke måder og hvorfor? Hvordan vil I beskrive værdien af socialøkonomiske initiativer med socialpolitisk fokus? Og af miljø-orienterede initiativer? Er det overvejende menneskelige/sociale forhold eller teknologiske forhold, der sættes i spil i SØV-området? Hvordan ser I forholdet mellem værdi, bæredygtighed og de mest anvendte evalueringsformer (SROI, CSR,….)? For det andet jeres erfaringer med forandring i det socialøkonomiske område, herunder: fokusering og definition af forandring i konkrete initiativer samt forandrings- og/eller transformative processer  Hvilke erfaringer har I med innovation og forandring i SØV-initiativer? Hvad og/eller hvem forandres? Hvordan? Hvorfor?  Er det muligt at se mønstre eller strukturer i de forandringsformer og –processeer, I oplever? Har forandringer i SØV-regi særlige former, formater, karakteristika eller forløb? Er det muligt at beskrive fokus og definition af typiske forandringsprocesser i SØV? 3 Else Marie Kaasbøl RUC-MSE, Hold 7, 2015 Forandringspotentialer i SØV-området  R. Putnam skelner mellem tre forskellige relationsformer i SØV-initiativer: bridging, bonding, linking. Hvor ser I de væsentligste potentialer heri? Og udfordringer?  Hvordan motiveres forandringsprocesser i de konkrete initiativer, I deltager i? Er der overensstemmelse mellem motivation og de(-t) mål, der realiseres? Hvordan oplever I i SØV-området sammenhænge mellem samskabelse og knobbing? Og mellem imitation og isomorfi?  Hvordan initieres nye initiativer og mål? Hvem tager og beslutter initiativerne? Og hvem realiserer, og hvordan realiseres forandringer? Er beslutningstagerne de samme som dem, der realiserer forandringer? Hvordan er forholdet mellem initiativer for en sag/gruppe og med en sag/gruppe? Hvad betyder det i et demokratisk og inkluderende perspektiv?  Hvordan kan man tale om værdi i forbindelse med forandringer? Hvilke former for værdi? Hvordan definerer deltagere i de konkrete projekter selv værdi? (Bilag 12)  Hvordan påvirker de formelle bindinger de forandringer, der målsættes og realiseres? (kriterier for godkendelse af SØV, evalueringskriterier, attraktiv som investeringsobjekter og som samarbejdspartnere -)  Er der etiske implikationer i de forandringsprocesser, I kender til? Hvordan ser I de etiske aspekter af SØV-initiativer? Hvad er etisk på spil i SØV-initiativer?  Er det muligt og meningsfuldt at se forandringer i SØV-området i lyset af Darsø’s innovationsmodel, d.v.s. mellem viden – ikke-viden og kendt/ukendt ikke-viden? Hvilke former for ikke-/viden er i spil i forandringsprocesser? Eller i lyset af U-teoriens procesbeksrivelse?  Er det muligt i konkrete SØV-initiativer at skelne mellem vækst- og omstillingsorienterede forandringer? (Jfr. Beuys/Steiner, Social Sculpturing, Boltanski -) Hvilke perspektiver for forandringer ser I i de konkrete initiativer, I arbejder med? 4 Else Marie Kaasbøl RUC-MSE, Hold 7, 2015 Forandringspotentialer i SØV-området For det tredje jeres opfattelse af det socialøkonomiske områdes betydning for den samfundsmæssige udvikling, herunder: den sektorielle udvikling, økonomiske principper og praksisformer, demokratisk realisering, statens rolle, eksistentiel og etisk forankring … Vi så før på en række optikker, der også kan anvendes i forhold til dette perspektiv angående den samfundsmæssige udvikling. Desuden opfatter man typisk samfundet som organiseret i tre sektorer: marked, offentlig og civil. Endelig kan man anlægge et let tematiseret perspektiv på udviklingsopfattelser, der er i spil i forskellige historiske perioder og i forskellige former for rationaler omkring økonomisk udvikling. Det er rationaler, der alle bringes i anvendelse i forbindelse med SØV.  Hvad betyder SØV-området for den samfundsmæssige udvikling?  Hvordan påvirker SØV-området den sektorielle udvikling? Hvilke implikationer ser I heri? Hvad er betydningen af udviklingen i den tredje sektor? Og den fjerde? (bilag 13)  Hvordan opfatter I SØV-områdets betydning for forholdet mellem civilsamfund og den offentlige sektor? Og mellem det offentlige og markedet?  Hvilke implikationer har New Public Management og New Public Governance for SØV-området? Og for den samfundsmæssige udvikling generelt?  Hvilke sammenhænge ser I mellem den økonomiske udvikling i samfundsmæssigt perspektiv og SØV? F.eks. frivilligt arbejde, privatisering, uddelegeret, ikkemonopoliseret opgaveansvar for samfundsmæssige/sociale opgaver, non- og for-profit virksomheder --  Har SØV-området betydning for den dominerende måde at opfatte økonomisk logik? (= markedsøkonomi) Hvilke forhold/sammenhænge ser I mellem SØV og profit-orientering, fiktiv økonomi, alternative økonomiformer, entreprenante økonomiformer, real-økonomi…? Hvilke betydninger giver økonomi i forholdet mellem SØV og fænomener som tillid, sociale normer og krav og samskabelse og mellemmenneskelige samspil?  Hvordan opfatter I forholdet mellem staten, statens rolle, og SØV-området? Hvilken betydning har forholdet mellem stat og SØV-området i den aktuelle samfundsmæssige udvikling? F.eks. kommunitaristisk  institutionel-relationel (Hulgaard), se bilag  Hvad betyder SØV-området for det konstitutionelle demokratis organisering og beståen? Og for det (op-)levede og levende demokrati? (Oplevelsen at have betydning, at kunne handle og at kunne øve indflydelse) 5 Else Marie Kaasbøl RUC-MSE, Hold 7, 2015 Forandringspotentialer i SØV-området  Har SØV-området potentiel betydning for udvikling af nye demokratiformer? Hvordan ser I forholdet mellem demokratisk realisering og SØV-området?  Hvordan kan forholdet mellem stat, SØV, etisk og eksistentiel forankring beskrives i forhold til igangværende og fremadrettede udviklingstendenser?  Hvis vi arbejder med et begreb om ”Social sculpturing”, hvordan kan SØV-området så bidrage hertil? For det fjerde jeres opfattelse af eller vision for det socialøkonomiske områdes potentiale i forhold til samfundsmæssige forandringsprocesser  Hvilke potentialer ser I i SØV-området?  Hvilke perspektiver ser I i forholdet mellem SØV og: - innovation/forandring af den økonomiske logik - demokratisk innovation/forandring - social forandring: inklusion, socialt engagement og ansvarlighed .. - samfundsmæssige centraliserings- og decentraliseringsprocesser - eksistentiel og etisk aktualisering - individ og fællesskab - paradigmeskifte: Vækst vs Omstilling - evolutionært? - Tidsånd: projektæra? - Social sculpturing?  Hvilke udfordringer og begrænsninger ser I i SØV-området? 6