VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København
København som havneby
Nyhavn
2.2
2.2 nyhavn
Stedet
Kulturmiljøet omfatter Nyhavns nordlige og sydlige gader med kajkanten og bolværket samt belægningerne,
husrækkerne på begge sider af Nyhavn og umiddelbart
syd herfor. Det afgrænses af Middelalderbyen, Gammelholm og den senere udvidelse af byen 'Ny' København
med Frederiksstaden.
Periode
Den tidlige enevælde (1660-1750)
Perioden var præget af stor pengemangel efter svenskekrigene og tabet af Skåne, Halland og Blekinge i 1658.
Under krigen havde adelen svigtet sine pligter til krigstjeneste, og det var baggrunden for, at kongen med støtte
fra de rige borgeres kunne lykkedes med at gøre tronen
arvelig og give kronen enevældig magt. Ønsket om at
få Skåne tilbage til Danmark var ikke opgivet. I 1675-79
indledtes Skånske Krig, dog med det resultat, at Skåne
forblev på svenske hænder. Først efter et tredje mislykke
forsøg i Store Nordiske Krig 1700-1721 opgav man endeligt
håbet om at få landsdelen tilbage.
2.2
Oversigtskortet viser de 6 kulturmiljøer i Kommuneplan 2011 i afsnittet 'København som havneby'. For hver af de markerede flader er
der udarbejdet en baggrundsrapport. Denne rapport omhandler 2.2 Nyhavn.
2
Begrundelse
Kulturhistorie
Nyhavn er et af Københavns ældste eksisterende havneafsnit, og det danner fortsat rammen om et unikt
havnemiljø, hvor den lange historie om København som
havneby er læselig. Kong Christian V iværksætte i 1671
udgravningen af Nyhavn med henblik på at bringe verdenshandelen ind til konges nye torv. Det var først da
lastbilerne udkonkurrerede småskibstrafikfarten, at Nyhavn mistede sin betydning som indenrigshavn.
Baggrund og grundtræk
Enevælden var forankret i kongens person. Det betød, at
rigets hovedstad skulle være en hyldest til majestæten.
I slutningen af 1660'erne blev der fremlagt en plan for
udvidelse af København. Planen indeholdt en udgravet
kanal til Kongens Nytorv. Kanalen skulle fungere som en
mindre handelshavn, og den fik navnet Nyhavn.
Kulturmiljøets bevaringsværdier
• Nyhavnskanalen, som bringer havnen ind i bykernen
• De to kajgader med Bygninger, kajkanter, bolværker,
granitbelægning mv.
• Den særlige detaljering på mange huse i form af indskrifttavler
• Nyhavnstrappen med de to bygninger
• Pladsen ved Mindeankeret
• Sammenhængen med Kongens Nytorv
Afgrænsning af kulturmiljøet
Bærende bevaringsværdier
Værdifulde landskabsflader
I december 1670 blev udgravningen påbegyndt. Det var
svenske krigsfanger, der blev sat til at udføre arbejdet.
Havnen var et resultat af den økonomiske teori – merkantilismen – som var tidens fremherskende og som
enevælden byggede sin indtjening på. Merkantilismen
var baseret på en stærk handel. Københavns position
som hovedstad og placering tæt ved havet betød, at en
handelshavn med indirekte indsejling og afsætning i
bykernen kunne opfylde tidens krav på en ny og effektiv
måde.
Private handelsskibe lagde til i Nyhavn, og der opstod
hurtigt beværtninger, gæstgiverier og skibsprovianteringsforretninger. Op gennem tiden er de skibe, som besejler de syv verdenshave blevet for store til den snævre
kanal. Det blev derfor de mindre skibe, der sejlede lokalt i
3
Gamle postkort med motiv fra Nyhavn, henholdsvis sømandshjemmet Bethel og nordsiden af havnen.
Sømandshjemmets effekt på miljøet i Nyhavn var sandsynligvis ret begrænset, men indvielsen af hjemmet
vidner om to ting: dels at der var en vækkelsesperiode i
Danmark og dels om opfattelsen af, at Nyhavn var et broget og farligt sted for.
Danmark, som overtog kajerne. Den livlige handel og det
brogede miljø omkring havnen gav denne et tvivlsomt
omdømme i løbet af 1800-tallet. I dag kender vi de folkelige viser om Søren Bramfri og Katinka som fx 'Nu går
våren gennem Nyhavn', ligesom der er indspillet flere
folkekomedier som fx 'Nyhavns glade gutter'.
Da lastbilerne udkonkurrerede småskibsfarten efter den
2. Verdenskrig, mistede Nyhavn sin betydning som havn.
I slutningen af 1950'erne var det slut. Skibene og søfolkene var væk, og nutidens værtshus- og restaurantmiljø
opstod.
Bygninger og enkeltelementer
Nyhavn er som historisk miljø kendetegnet ved at være
stærkt knyttet til København som hovedstad i en søfartsnation.
Museumsskibe
Langs kajen ligger flere ældre træskibe. Skibene er museumsskibe, og enkelte drives af nationalmuseet. Veteranskibene skal optages og godkendes af Nyhavns Skipperlaug og Nyhavnsforeningen. Skibene skal leve op til en
vis standard og vedligeholdelse.
Sømandshjem
Prostitution og seksuelt frisind var udbredt i Nyhavn, og
sømændenes logi lå lige over værtshusene. Disse forhold
forsøgte sømandshjemmet Bethel at give et alternativ
til, da hjemmet åbnede i 1906. Udskænkning og indtagelse af spiritus var ikke tilladt, til gengæld var kaffen gratis, og gæsterne havde mulighed for at telefonere hjem.
4
Mindeankeret
I 1951 blev et mindesmærke - i form af et anker – for de
omkommende danske søfolk 1939-1945 indviet. Pengene
til mindesmærket kom fra en landsindsamling.
Mindeankeret afløste en tidligere markering på stedet
og blev fællesmindesmærket for de omkomne danske
søfolk. Ankeret er præget med sømandskongen Frederik
IX’s monogram.
Ankret vidner om Nyhavns tætte tilknytning til søens
folk.
Nyhavn består af flere originale huse fra enevældes periode. Husene er fine eksempler på kombinationen af erhverv og bolig. Alle husene har deres egne historie, men
et enkelt fortjener særligt opmærksomhed
Nyhavn 18
H.C. Andersen flyttede ind i Nyhavn 18 i 1871. Huset lå
ved siden af det hus, hvor han havde boet i 1830’erne, og
hvor han skrev sine første eventyr og romaner. H.C. Andersens følelser i forbindelse med hans sidste logi i nr. 18,
kan man læse sig til i hans breve og dagbøger.
H.C. Andersen fik 3 møblerede værelser, og det betød, at
han blev nød til at skaffe sig af med de få beskedne møbler han havde i forvejen.
Han var syg i 3 af de 4 år han tilbragte i nr. 18, og det er
derfor han omtaler denne ellers gode og hyggelige bolig
som 'det gamle sygehus '.
Luftfoto af sydsiden af Nyhavn - 'den pæne side'
Nyhavn med Kongens Nytorv i baggrunden
5
Rytterstatue
Nyhavns anlæggelse var en del af en større plan. Kendetegnet ved enevældens byplanlægning var, at den skulle
hylde kongemagten. Derfor blev en rytterstatue af Christian V opsat på Kongens Nytorv. Statuen skulle fremvise
Danmarks konge og hans magt over riget for skibene,
når de sejlede ind i Nyhavn.
Statuen blev udført i forgyldt bly, da man endnu ikke
kunne binde an med så store støbeopgaver i bronze
herhjemme. Desuden var statskassen tom efter krigene
imod Sverige, og man havde derfor ikke råd til at opsætte
en bronzestatue.
Det bløde materiale gjorde dog, at hesten efterhånden
sank sammen under den ridende konge, og man måtte
flere gange reparere monumentet. I 1946 så man sig nødsaget til at erstatte blyskulpturen med en nystøbning i
bronze.
Arkitektur
Hovedtræk og bebyggelsesmønster
Nyhavn består af en såkaldt pæn side med bl.a. Charlottenborg på sydsiden af kanalen og en mindre pæn side
med jævne borgerhuse på nordsiden af kanalen.
Nyhavn består i det store hele af både maleriske og iøjnefaldende 1600- og 1700-tals borger- og pakhuse med
H.C. Andersen boede Nyhavn 18
Nyhavn set fra Kongens Nytorv
6
Nyhavn med Mindeankeret og Nyhavnstrappen i forgrunden
Restaurantmiljøet på Nyhavns nordside
7
Forskelligartede borgerhuse på Nyhavns nordside (solsiden).
Charlottenborg og den senere udstillingsbygning som
markante værker.
Området er en del af den regelrette akse fra Nyhavn over
Kongens Nytorv og videre til Gothersgade.
Delområder og elementer i bebyggelsen
Borgerhuse
Bebyggelsen - særligt på nordsiden af kanalen- består af
en blanding af ganske forskelligartede, farverige, originale borgerhuse – der findes bl.a. flere barokke gavlkvisthuse.
Mange er husene er blevet forhøjet gennem tiden, og der
er blevet opført side- og baghuse – ofte i bindingsværk –
som stadig kan ses i flere af gårdene.
Forhusene er ofte opført i grundmur og har et væld af
sjove og spændene detaljer: relieffer, skilte, finurlige
skulpturer, døre og vinduer etc. Stueetagerne rummer
mange caféer og restauranter.
Charlottenborg
Charlottenborg på sydsiden af kanalen er en af de første
barokbygninger, der blev bygget i Danmark i årene 167283. Bygningen er opført strengt symmetrisk med en akse
i midten, og den er bygget over en regelmæssig plan med
fire fløje, der omkranser en central gård. I modsætning
til middelalderens byggeri, hvor man havde tradition for
høje gavle og stejle tage, er taget på Charlottenborg fladere og uden gavle (valmtag).
Charlottenborg er i øvrigt kendetegnet ved at have de
lyse sandstensdetaljer (gesimser, indfatning, pragtportal
mm.) i det dybrøde murværk, der kendetegner hollandsk
barok.
8
Nyhavnstrappen og mindeankeret
Nyhavnstrappen med bygningsanlæg samt pladsen ved
mindeankeret har en central rolle i Nyhavn.
Alt er udført i naturmaterialer og fint proportioneret i
harmoni med kanalen og de øvrige omgivelser.
Billetsalgspavillonerne på anløbsbroen svækker dog den
enestående udsigt over kanalen.
Mindeankeret markerer den frie danske handelsflådes
indsats på de allieredes side i 1939-45, samt en tilsvarende militær indsats ved D-dagen i Nordfrankrig 1944.
Navnene på de omkring 1600 mennesker, der omkom på
havet, er skrevet på pergament og nedlagt i en blykapsel
under ankeret.
Rytterstatuen på Kongens Nytorv
En kommende stibro over Inderhavnen og fjernelse af
parkeringspladser på sydsiden af kanalen giver bedre
mulighed for ophold og færdsel for fodgængere langs
kanalen.
Der er udarbejdet en byrumsstrategi for Nyhavnsområdet.
Strategien udstikker visioner og mål for områdets
byrum og byliv på land og vand.
Nuværende sikring
Kanalen inklusive bolværker er fredet efter Naturbeskyttelsesloven.
Flertallet af bygningerne er fredet, og de der ikke er, er
udpeget som bevaringsværdige i Kommuneplanen.
Lignende eksempler
Mindeankeret og Nyhavnstrappen
Ankeret er fra 1857 og stammer formentlig fra fregatten
Fyn. Pladsen omkring mindesmærket er udformet efter
tegning fra 1949 af arkitekten Peter Koch.
Sårbarhed
Nyhavn er først og fremmest sårbar overfor den massive
turisme, den dagligt er vært for, idet der er risiko for at
balancen mellem områdets mange brugere forrykkes.
Udviklingsmuligheder
Bevaringen af kulturmiljøets enkeltelementer, helheder
og sammenhænge bør ske gennem en overordnet plan
for forvaltning.
Dele af Christianshavns Kanal.
Kilder:
Selskabet for Københavns Historie
www.dac.dk
www.indenforvoldene.dk
www.kulturarv.dk
www.vejpark2.kk.dk
Bydelsatlas Indre By/ Christanshavn
Byrumsstrategi for Nyhavnsområdet, Københavns Kommune
København 2014
Charlottenborg på Nyhavns sydside
9
Københavns Kommune
Teknik- og Miljøforvaltningen
Byens Udvikling
Postbox 348
1503 København V
Telefon 33 66 33 66
E-mail: [email protected]
www.kk.dk